BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud

25.3.2013 - (2012/2262(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Klaus-Heiner Lehne

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud

(2012/2262(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud[1],

–   der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud (COM(2011)0347),

–   der henviser til undersøgelsen om anvendelsen af ​​direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud (ekstern undersøgelse) gennemført på vegne af Kommissionen[2],

–   der henviser til rapport om gennemførelsen af direktivet om overtagelsestilbud af 21. februar 2007[3],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0089/2013),

A. der henviser til, at direktivet om overtagelsestilbud (direktivet) opstiller nogle minimumsretningslinjer, der sikrer gennemsigtighed og retssikkerhed omkring gennemførelsen af et overtagelsestilbud og giver informationsrettigheder til aktionærer, medarbejdere og andre interessenter;

B.  der henviser til, at flere medlemsstater overvejer eller allerede har indført ændringer i deres harmoniserede nationale regler om overtagelsestilbud med det formål at øge gennemsigtigheden på kapitalmarkederne og styrke målselskabets og dets interessenters rettigheder;

C. der henviser til, at EU-Domstolen i flere sager har fastslået, at en medlemsstats fastholdelse af særlige rettigheder i et privat selskab generelt må betragtes som en begrænsning af kapitalens frie bevægelighed og kun kan begrundes i nøje afgrænsede tilfælde[4];

D. der henviser til, at de nationale kompetente myndigheder er ansvarlige for det offentlige tilsyn med overtagelsestilbud;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 1, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010[5] også træffer passende foranstaltninger vedrørende overtagelsestilbud, og at ESMA har oprettet et netværk af kompetente myndigheder, der skal forbedre samarbejdet mellem dem i forbindelse med grænseoverskridende overtagelsestilbud;

1.  anser direktivet for en vigtig del af den gældende EU-selskabsret, som går videre end til blot at fremme yderligere integration og harmonisering af kapitalmarkederne i EU;

2.  understreger, at virkningerne af direktivet ikke er begrænset til de centrale bestemmelser om overtagelsestilbud, men skal vurderes i en bredere selskabsretlig sammenhæng, bl.a. i forhold til virksomhedsledelse, lovgivningen om kapitalmarkederne og de arbejdsretlige regler;

3.  gentager, at direktivets målsætninger, som navnlig er at skabe lige vilkår i forbindelse med overtagelsestilbud og samtidigt beskytte aktionærernes, medarbejdernes og andre interessenters interesser, er afgørende for et velfungerende marked for virksomhedskontrol;

4.  bemærker Kommissionens konklusion om, at direktivet fungerer tilfredsstillende, og anerkender konklusionerne i den eksterne undersøgelse om, at direktivet har fået markedet for virksomhedskontrol til at fungere bedre; noterer sig dog med bekymring den utilfredshed, der gives udtryk for fra arbejdstagernes repræsentanters side i den eksterne undersøgelse med hensyn til beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder, og opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med arbejdstagernes repræsentanter om, hvordan de presserende problemer bedre kan løses;

Lige vilkår

5.  understreger, at direktivet skaber lige vilkår i forbindelse med overtagelsestilbud i EU, og mener, at man på længere sigt kan overveje yderligere forbedringer for at styrke disse lige vilkår;

6.  respekterer medlemsstaternes kompetence til at indføre yderligere foranstaltninger, som rækker ud over direktivets krav, så længe direktivets generelle målsætninger overholdes;

7.  bemærker i den forbindelse, at visse medlemsstater i den seneste tid har reageret på udviklingen på deres nationale markeder for virksomhedskontrol ved at indføre yderligere bestemmelser om gennemførelsen af overtagelsestilbud som f.eks. "put up or shut up"-reglen fra det britiske Takeover Panel, som har til formål at få skabt klarhed over, hvorvidt der skal fremsættes ("put up") et overtagelsestilbud eller ej ("shut up") i tilfælde, hvor det er uklart, om tilbudsgiveren virkelig agter at fremsætte et tilbud på målselskabet;

Tilsyn

8.  glæder sig over ESMA's bestræbelser på at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder i forbindelse med overtagelsestilbud gennem netværket for overtagelsestilbud;

9.  mener dog ikke, at det er nødvendigt at indføre tilsyn med overtagelsestilbud på EU-plan, da overtagelsesreglerne ikke er begrænset til lovgivningen om kapitalmarkederne, men er en del af den nationale selskabsret; understreger, at de kompetente nationale myndigheder fortsat bør have ansvaret for det offentlige tilsyn med overtagelsestilbud;

Håndtering af nye spørgsmål

10. er tilfreds med Kommissionens konklusioner og bemærkninger om de nye spørgsmål, som gennemgangen af anvendelsen af direktivet har givet anledning til, og bemærker, at akademikere og praktikere har gjort opmærksom på yderligere aspekter[6];

Begrebet "handle i forståelse med andre"

11. mener, at begrebet "handle i forståelse med andre" er afgørende ved beregningen af den tærskel, der medfører, at der skal fremsættes et obligatorisk tilbud, og forstår, at medlemsstaterne har gennemført definitionen i direktivet på forskellige måder; mener imidlertid, at der ikke vil blive skabt øget retssikkerhed, hvis der alene fokuseres på at ændre begrebet "handle i forståelse med andre" i direktivet, da dette begreb også er relevant for andre beregninger, der skal foretages i henhold til EU-selskabslovgivningen; foreslår derfor, at der foretages en mere detaljeret analyse med henblik på at nå frem til, hvordan man eventuelt kan præcisere og harmonisere begrebet "handle i forståelse med andre" yderligere;

12. imødeser i den forbindelse Kommissionens handlingsplan om EU-selskabslovgivningen, hvor dette spørgsmål bør tages op, og tilslutter sig Kommissionens udtalelse om, at de kompetente myndigheders mulighed for at forpligte parter, der søger at opnå kontrol i forståelse med hinanden, til at acceptere de retlige konsekvenser af deres samordnede handling, på ingen måde bør begrænses[7];

Nationale undtagelser fra reglen om obligatorisk tilbud

13. understreger, at reglen om obligatorisk tilbud er den mest centrale bestemmelse om beskyttelse af minoritetsaktionærerne, og noterer sig resultaterne af den eksterne undersøgelse om, at alle medlemsstaterne tillader undtagelser fra denne regel; forstår, at disse undtagelser ofte benyttes til at beskytte interesserne hos de kontrollerende aktionærer (f.eks. ingen reel ændring hvad angår kontrollen), kreditorerne (f.eks. når kreditorer har ydet lån) og andre interessenter (f.eks. for at skabe balance mellem aktionærernes og andre interessenters rettigheder); støtter Kommissionens intentioner om at indhente yderligere oplysninger for at få afgjort, om de udbredte undtagelser strider mod beskyttelsen at minoritetsaktionærerne;

14. understreger også, at reglen om obligatorisk tilbud betyder, at minoritetsaktionærerne i forbindelse med en ændring af kontrolforholdene kan få den præmie, der betales for den kontrollerende aktie, og bemærker, at direktivet kun regulerer prisen for et obligatorisk tilbud (dvs. en rimelig pris), men ikke for et frivilligt tilbud; bemærker navnlig, at direktivet ophæver forpligtelsen til at fremsætte et obligatorisk tilbud, hvis kontroltærsklen er blevet nået efter et oprindeligt frivilligt tilbud, således at tilbudsgiveren efterfølgende kan øge sin andel i målselskabet gennem ordinære aktieerhvervelser (såkaldt creeping in); bemærker endvidere, at visse medlemsstater for sådanne tilfælde har indført en forpligtelse til at fremsætte et andet obligatorisk tilbud, hvorefter et andet tilbud er nødvendigt, hvis der er sket en bestemt forøgelse (f.eks. 3 %) i en bestemt periode (f.eks. 12 måneder) inden for to specifikke tærskler (f.eks. mellem 30 % og 50 %);

15. mener, at anmeldelsestærsklerne i artikel 9 i direktiv 2004/109/EF[8] (gennemsigtighedsdirektivet, som i øjeblikket er under revision) giver god gennemsigtighed omkring ejerforholdene og gør det muligt at opdage creeping in-erhvervelser på et tidligt stadium; er af den opfattelse, at de nationale kompetente myndigheder bør modvirke metoder, der er udformet med henblik på at omgå reglen om obligatorisk tilbud og således undgå at betale kontrolpræmien til minoritetsaktionærerne;

Ledelsens neutralitet

16. bemærker, at de fleste medlemsstater har gennemført reglen om ledelsens neutralitet i forbindelse med forsvarsforanstaltninger efter tilbuddet, mens kun et meget begrænset antal medlemsstater har gennemført gennembrudsreglen, der neutraliserer forsvarsforanstaltninger før tilbuddet; forstår, at der i medlemsstaterne stadig findes forsvarsforanstaltninger både før tilbuddet (f.eks. pyramidestrukturer eller "golden shares") og efter tilbuddet (f.eks. en "white knight" eller en gældsforøgelse), og at der samtidig synes at være tilstrækkelige metoder til at bryde igennem sådanne forsvarsmekanismer; mener dog, at tilbudsgiverens bestyrelse i overensstemmelse med selskabsretlige principper bør tage hensyn til og handle til gavn for virksomhedens langsigtede rentabilitet og dens interessenter;

Arbejdstagernes rettigheder ved en overtagelse

17. understreger, at arbejdstagerne i henhold til direktivet blot skal informeres, navnlig om tilbudsgiverens intentioner med hensyn til målselskabets fremtid og fremtidsplanerne, hvad angår arbejdspladser, herunder eventuelle materielle ændringer i ansættelsesvilkårene, men at det ikke omfatter bestemmelser om ret til høring;

18. understreger, at det er presserende yderligere at behandle spørgsmålet om, hvordan arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og styrkes, også ved at tage hensyn til den gældende ret, herunder direktiv 2001/23/EF[9] og direktiv 2002/14/EF[10];

19. insisterer på, at de relevante bestemmelser i direktivet om arbejdstageres rettigheder faktisk bliver anvendt og om nødvendigt bliver håndhævet tilstrækkeligt;

Overtagelsestilbud i en periode med økonomisk recession

20. minder om, at direktivets bestemmelser i henhold til artikel 21 skulle være gennemført i national ret inden den 20. maj 2006, og bemærker, at de fleste medlemsstater ifølge den eksterne undersøgelse gennemførte direktivet mellem 2006 og 2007[11];

21. påpeger, at direktivet blev gennemført samtidig med begyndelsen af den finansielle krise, som senere udviklede sig til en økonomisk krise og en gældskrise, og at overtagelsesaktiviteterne hænger nært sammen med den finansielle og økonomiske udvikling både i og uden for Europa;

22. understreger, at der ifølge den eksterne undersøgelse er sket et dramatisk fald i overtagelsesaktiviteterne efter gennemførelsesdatoen for direktivet som følge af krisen, også i Det Forenede Kongerige, hvor aktiviteterne på markedet for virksomhedskontrol traditionelt er mere koncentreret end i resten af Unionen;

23. er af den opfattelse, at eftersom markedet for virksomhedskontrol har oplevet et støt fald i løbet af denne periode med finansiel krise, er vurderingen af, om og i hvilket omfang der bør indføres yderligere harmoniseringsforanstaltninger angående overtagelsestilbud, fordrejet;

24. anmoder derfor Kommissionen om fortsat at følge udviklingen på markedet for virksomhedskontrol nøje og foretage en ny vurdering af anvendelsen af direktivet, når overtagelsesaktiviteterne igen får et mere normalt omfang;

o

o        o

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
• [2]  Ekstern undersøgelse om anvendelse af direktivet om overtagelsestilbud, som er foretaget af Marccus Partners på vegne af Kommissionen og kan findes på: http://ec.europa.eu/internal_market/company/docs/takeoverbids/study/study_en.pdf.
• [3]  Arbejdsdokument udarbejdet af Kommissionen, SEC(2007) 268.
• [4]  F.eks. sag C-171/08, Kommissionen mod Portugal, Sml. 2010 I, s. 6817.
• [5]  Forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
• [6]  Se f.eks. Freshfields Bruckhaus Deringer, Reform of the EU Takeover Directive and of German Takeover Law, 14. nov. 2011, findes på http://www.freshfields.com/uploadedFiles/SiteWide/Knowledge/Reform_Eu_Takeover%20directive_31663.pdf.
• [7]  Kommissionens rapport om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud, s. 9.
• [8]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF.
• [9]  Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter.
• [10]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab.
• [11]  Se s. 284 og mere generelt s. 58f. i den eksterne undersøgelse.

BEGRUNDELSE

Ordføreren minder om, at direktivet efter årtiers mislykkede forsøg blev endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet i slutningen af 2003 ved andenbehandlingen og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i april 2004. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktivets bestemmelser i deres nationale lovgivning senest i maj 2006.

Ordføreren påskønner, at medlemsstaterne har gennemført direktivets bestemmelser, og synes, at dette viser, at der var og stadig er et indlysende behov for harmoniserede regler om overtagelsestilbud i EU.

Ordføreren har givet udtryk for sin mening om de forskellige aspekter, der rejses i Kommissionens rapport om anvendelsen af direktivet, som på ingen måde kan betragtes som udtømmende i relation til komplekse overtagelsestilbud. Faktisk tyder nogle af de data, der fremlægges af Kommissionen og i den eksterne undersøgelse, på, at der overvejes yderligere harmoniseringsforanstaltninger på EU-plan.

Ordføreren mener dog, at det i lyset af den finansielle og økonomiske udvikling i de sidste par år er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at foretage en ordentlig endelig vurdering af anvendelsen af direktivet. Den finansielle krise, som startede i 2007, ramte alle europæiske markeder. På trods af en lang række økonomiske stabiliserings- og genopretningsforanstaltninger blev krisen værre, og Europa befinder sig stadig i en kapitalmarkedskrise, en økonomisk krise og en gældskrise. Det europæiske marked for virksomhedskontrol er blevet ramt af krisen på nogenlunde samme tidspunkt som de øvrige økonomiske sektorer.

Ordføreren bemærker, at krisen har dramatiske konsekvenser for finansieringen af overtagelser. Fusions- og overtagelsesaktiviteter kræver ofte sofistikeret finansiel støtte, og hvis der ikke ydes en sådan støtte, vil markedet ikke fungere ordentligt. Markedsdeltagerne har faktisk observeret en kreditmangel, der bl.a. skyldes, at finansielle investorer har trukket sig tilbage fra markedet for virksomhedskontrol. Desuden har lave aktiekurser i kølvandet på nedturen gjort aktiekøb mindre attraktive. Denne udvikling er kun delvist blevet opvejet af kontant finansierede transaktioner.

Den eksterne undersøgelse, Kommissionen har fået foretaget, viser derfor ikke overraskende, at markedet for virksomhedskontrol syntes at være overophedet i tiden op til den finansielle krise, mens EU-markedet for virksomhedskontrol i 2009[1] næsten var lammet og kun gradvis kommer i gang igen. Det meget aktive marked i Det Forenede Kongerige blev heller ikke forskånet. Det britiske Takeover Panel rapporterede om 127 vellykkede forslag angående kontrol i 2006-2007[2], mens dette tal faldt med næsten 50 % i perioden 2010-2011[3].

Det er et uheldigt sammentræf, at datoen for gennemførelsen af direktivet falder sammen med starten af krisen. I lyset heraf mener ordføreren ikke, at anvendelsen af direktivet kan vurderes korrekt alene på grundlag af de begrænsede data, der er til rådighed. Ordføreren finder derfor, at der er behov for flere relevante data for at få fastlagt, om der bør foretages ændringer af direktivet, og nøjagtig hvilke harmoniseringsskridt der skal tages som de næste.

• [1]  Se s. 285 i den eksterne undersøgelse.
• [2]  Årsrapport for 2007 fra det britiske Takeover Panel, s. 25. Rapporten kan findes på: http://www.thetakeoverpanel.org.uk/wp-content/uploads/2008/11/report2007.pdf.
• [3]  Årsrapport for 2011 fra det britiske Takeover Panel, s. 15. Rapporten kan findes på: http://www.thetakeoverpanel.org.uk/wp-content/uploads/2008/11/report2011.pdf.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (23.2.2013)

til Retsudvalget

om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud
(2012/2262(INI))

Ordfører for udtalelse: Jutta Steinruck

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker manglerne i direktiv 2004/25/EF, navnlig hvad angår målet om at tjene som redskab til regulering af overtagelser;

2.  påpeger, at arbejdstagernes rettigheder bør bevares under hele overtagelsesprocessen;

3.  mener, at direktivet bør bringes i overensstemmelse med EU's lovgivning om arbejdstagernes rettigheder;

4.  understreger i forbindelse med direktiv 2004/25/EF behovet for at tage behørigt hensyn til arbejdstagernes rettigheder i medfør af direktiv 2001/23/EF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder;

5.  gentager behovet for at sikre, at de berørte arbejdstageres repræsentanter tilkendes omfattende rettigheder til information og høring, især under overtagelsesprocessen;

6.  mener, at arbejdstagerne i både det tilbudsgivende selskab og målselskabet bør have ret til information og høring, så de kan nå frem til en aftale, inden der træffes en endelig afgørelse;

7.  erkender, at medarbejderindflydelse og medarbejderaktieordninger er vigtige for at sikre fuld arbejdstagerdeltagelse i og en passende informationsstrøm gennem hele overtagelsesprocessen; understreger, at denne informationsstrøm bør sikres uafhængigt af en eventuel medarbejderindflydelse i virksomhedens drift eller medarbejdernes andel i ejerskabet;

8.  påpeger, at medarbejdernes ret til høring og indflydelse ikke må reduceres i forbindelse med en overtagelse;

9.  opfordrer til fuld inddragelse af arbejdstagernes repræsentanter før, under og efter overgangen i forbindelse med overtagelsesprocessen med henblik på at repræsentere medarbejderne og i givet fald forhandle om spørgsmål, der vedrører dem;

10. påpeger behovet for at give de berørte arbejdstageres repræsentanter adgang til den mest hensigtsmæssige juridiske ekspertise; understreger i den forbindelse, at arbejdstagernes repræsentanter bør have ret til selv at vælge de mest hensigtsmæssige eksperter;

11. mener, at det er vigtigt at sikre overgangsstøtte til alle typer medarbejdere uanset deres status, virksomhedens art eller de enkelte medarbejderes særlige forhold, idet der bl.a. bør tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for sårbare medarbejdere eller medarbejdere med atypiske ansættelsesforhold såsom tidsbegrænsede kontrakter eller midlertidig ansættelse;

12. kræver, at de rettigheder, pligter og arbejdsvilkår, der er fastlagt i de eksisterende ansættelseskontrakter, bevares, og at man forbyder afskedigelser begrundet i virksomhedens drift under en overtagelse;

13. kræver et effektivt system med sanktioner og kontrolforanstaltninger, der kan forhindre krænkelser af arbejdstagernes rettigheder;

14. påpeger, at man potentielt kan anvende visse EU- og medlemsstatsmidler til at hjælpe virksomheder med at afhjælpe konsekvenserne af fjendtlige overtagelser og lukninger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	21.2.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Emer Costello, Frédéric Daerden, Sari Essayah, Richard Falbr, Thomas Händel, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Sergio Gutiérrez Prieto, Ria Oomen-Ruijten, Antigoni Papadopoulou, Csaba Sógor
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Alexander Alvaro, Nirj Deva, Gesine Meissner

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	19.3.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Eva Lichtenberger, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Ricardo Cortés Lastra