HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005

    22.3.2013 - (16894/2011 – C7‑0469/2011 – 2011/0207(NLE)) - ***

    Udviklingsudvalget
    Ordfører: Michael Cashman

    Procedure : 2011/0207(NLE)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0110/2013
    Indgivne tekster :
    A7-0110/2013
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005

    (16894/2011 – C7-0469/2011 – 2011/0207(NLE))

    (Godkendelse)

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (16894/2011),

    –   der henviser til aftale om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (09565/2010)[1],

    –   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har fremsendt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0469/2011),

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

    –   der henviser til henstilling fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0110/2013),

    1.  godkender indgåelsen af aftalen;

    2.  udtrykker sine stærkeste forbehold over for dele af aftalen, som ikke afspejler Europa-Parlamentets holdning og Unionens værdier;

    3.  opfordrer alle parter til at revidere de utilfredsstillende dele i overensstemmelse hermed under en tredje revision af aftalen, herunder eksplicit indførelse af forbud mod forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i artikel 8, stk. 4;

    4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til regeringerne og parlamenterne i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

    • [1]  EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

    BEGRUNDELSE

    Baggrund for forslaget

    AVS-EU-forbindelserne blev til i 1970'erne, efter at flertallet af AVS-landene var blevet uafhængige. Med den første Lomé-konvention, som blev undertegnet i 1975, blev der tilvejebragt en unik model for udviklingssamarbejde mellem EU og AVS-landene. Lomé-konventionens originalitet bestod i dens flerdimensionale karakter, dens kombination af bistand og handel, dens karakter af kontrakt, som dækkede en femårig periode, dens ikkegensidige præferenceordninger for størstedelen af AVS-landenes udførsel til EU og dens garanterede finansiering til AVS-landene.

    AVS-EF-partnerskabsaftalen (kendt som Cotonouaftalen) blev undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 og erstattede Lomé-aftalen som ramme for udviklingssamarbejdet. Den blev indgået for en 20-årig periode fra den 1. marts 2000 til den 28. februar 2020. Cotonouaftalen bibeholdt reglerne fra Lomé-konventionen, men indførte nogle radikale ændringer i AVS-EU-samarbejdet.

    Artikel 95 i Cotonouaftalen giver mulighed for en revision af aftalen hvert femte år.

    Den første revision af Cotonouaftalen blev gennemført mellem maj 2004 og februar 2005. I fortsættelse af revisionen og yderligere forhandlinger underskrev parterne den 25. juni 2005 en aftale om ændring af den oprindelige aftale. Revisionen i 2005 var hovedsageligt fokuseret på ændringer i aftalens politiske kapitel.

    Den 28.-29. maj 2009 blev den anden revision af Cotonouaftalen officielt indledt på AVS-EF-ministerrådet. Forhandlingerne skulle efter planen være afsluttet i februar 2010, men de fortsatte til den 11. marts 2010. Hovedårsagerne til den anden revision af Cotonouaftalen var:

    –  en sikring af, at partnerskabet mellem AVS- og EU-landene bevarede sin relevans og enestående karakter

    –  en tilpasning af aftalen til den senere tids store ændringer i internationale relationer og i relationerne mellem AVS- og EF-landene

    –  en videreudvikling af flere emner, som var væsentlige for begge parter: den politisk-institutionelle dimension, økonomisk samarbejde/regional integration/handel, udvikling af det finansielle samarbejde/programlægning og administration af bistand.

    Fra EU's side blev forhandlingerne ført af Kommissionen med mandat fra Rådet, og Parlamentet udarbejdede en beretning med anbefalinger den 20. januar 2010.

    Både Rådet og AVS-ministerrådet har undertegnet revisionen, EU og AVS-medlemslandene skal ratificere aftalen, og Europa-Parlamentet bliver nu bedt om at godkende den.

    Analyse af aftalen

    Med revisionen bekræftes på ny den langsigtede strategiske betydning, begge sider tillægger partnerskabet.

    Ordføreren bifalder, at teksten:

    –  præsenterer behovet for opfyldelse af årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), effektivitet i bistanden og bekæmpelse af klimaændringerne som partnerskabets hovedmål;

    –  bakker op om fælles samarbejdsmodeller i håndteringen af større udfordringer med henblik på opfyldelsen af MDG-målene – fødevaresikkerhed, hiv/aids og bæredygtigt fiskeri – og vigtigheden heraf for bæredygtig udvikling, vækst og fattigdomsbekæmpelse;

    –  anerkender Afrikas kontinentale dimension og gør Den Afrikanske Union til partner i forbindelsen mellem EU og AVS-landene;

    –  understreger behovet for at styrke AVS-landenes evne til at modstå udefra kommende rystelser og at bistå dem med alle til rådighed stående midler, herunder sårbarheds-FLEX-mekanismen (V-FLEX);

    –  afspejler klarere tendenserne i retning af øget regionalisering og panafrikansk udvikling. Det er nødvendigt, at EU's optræden på den internationale scene fremmer og opmuntrer til regional integration;

    –  styrker de lokale myndigheders, de ikkestatslige aktørers og de nationale parlamenters rolle i AVS-landene med henblik på at gøre Cotonou-processerne mere demokratiske, styrke deres kapacitet for at hjælpe dem med at spille en aktiv rolle i dialogen omkring aftalen, i programlægningen, implementeringen, overvågningen og revisionen af aftalen samt kontrollen med den;

    –  styrker behovet for fælles ansvarlighed og opmuntrer EU's udviklingspartnere til at koordinere og tilpasse deres programmer i forhold til udviklingslandenes strategier;

    –  gør fiskeri og akvakultur mere synlige i betragtning af deres socioøkonomiske betydning for parterne;

    –  bakker op om en udviklingsvenlig politikkohærens som et nøgleelement i partnerskabet.

    Ordføreren beklager imidlertid, at teksten:

    –  ikke i tilstrækkeligt omfang tager spørgsmålet op om tilbagetagelse af illegale immigranter til deres oprindelige hjemland. Artikel 13 i Cotonouaftalen indeholder en henvisning til princippet om illegale immigranters tilbagesendelse, men EU fastholder, at den ikke åbner mulighed for en operationel strategi;

    –  savner parternes forpligtelse til at højne profilen for god skattemæssig forvaltning og bekæmpe skattely;

    –  ikke har oprettet en mekanisme til styrkelse af tilsyn med og revision af Cotonouaftalen samt dens ikrafttræden;

    –  ikke omfatter en fælles erklæring om den fremtidige finansiering af EU-AVS-samarbejdet på grund af EU's afslag på at acceptere en stigning i det antal EU-medlemsstater, som vil deltage, tilpasning til klimaforandringerne og de tilpasningsomkostninger, som vedrører de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er);

    –  ikke omfatter en henvisning til handel, finanser og fair handel;

    –  ikke beskæftiger sig med de skattemæssige aspekter ved udvikling;

    –  undlader at bakke op om mikrolån, som kunne gøre investering og udvikling lettere.

    Ordføreren konstaterer med dyb bekymring, at:

    –  forhandlingerne om at styrke princippet om ufravigelige menneskerettighedsklausuler og sanktioner for manglende overholdelse af sådanne klausuler er brudt fuldstændig sammen til trods for Europa-Parlamentets gentagne opfordringer til, at EU's aftaler skal omfatte bindende og ufravigelige menneskerettighedsklausuler;

    –  artikel 8, stk. 4 (forbuddet mod forskelsbehandling i den politiske dialog) ikke er blevet omformuleret, så den afspejler EU’s værdier, og kun omfatter teksten fra artikel 2 i FN's menneskerettighedserklæring. AVS-landene afviste Kommissionens fortolkning og inddragelsen af seksuel orientering i artikel 8, stk. 4, og udsendte den 28. september 2010 deres "erklæring fra den 21. samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om religioners fredelige sameksistens og den betydning, der tillægges fænomenet homoseksualitet i AVS-EU-partnerskabet", hvori de anmoder om "respekt for de kulturelle forskelle og den sociale mangfoldighed hos begge parter";

    –  homoseksualitet stadig er en forbrydelse i 38 AVS-lande, herunder fem, hvor der kan idømmes dødsstraf. Ordføreren mener ikke, at EU kan indgå et kompromis på dette grundlag. At forholde sig tavs herom betyder, at man stiltiende accepterer en sådan lovgivning, og ordføreren mener ikke, at der fremover kan finde en politisk dialog sted om dette emne, hvis det ikke bliver behandlet eksplicit i Cotonouaftalen, som danner rammen om mange andre aftaler, herunder ØPA'erne. Ordføreren beklager, at Kommissionen ikke stod fast under forhandlingerne i overensstemmelse med artikel 21 i TEU, hvori det hedder, at "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden";

    –  den politiske dialog i henhold til artikel 8 og 9 og indsatsen i henhold til artikel 96 og 97 derfor bliver blottet for anvendelighed som diplomatisk værktøj med henblik på at fremme god regeringsførelse, demokrati, gennemsigtighed og menneskerettigheder.

    Ordføreren konstaterer, at denne revision ikke har nogen budgetmæssige konsekvenser.

    Konklusion

    Ordføreren udtrykker sine stærkeste forbehold over for dele af aftalen, som ikke afspejler Europa-Parlamentets standpunkt og Unionens værdier. Imidlertid mener ordføreren, at aftalen bør godkendes for at bakke op om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i de to år, der går forud for den tredje revision. Ordføreren insisterer på, at de utilfredsstillende dele bliver revideret i overensstemmelse hermed under den tredje revision af aftalen, herunder artikel 8, stk. 4, og i overensstemmelse med vores traktater og værdier.

    Det er nødvendigt, at EU i fremtidige internationale forhandlinger anlægger en strategi, som er mere udviklingsorienteret og mere menneskerettighedsbaseret, under hensyntagen til disse landes borgeres menneskelige udvikling. Ordføreren mener, at en sådan strategi vil være til gavn for begge parter.

    UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (26.1.2012)

    til Udviklingsudvalget

    om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005
    (16894/2011 – C7-0469/2011 – 2011/0207(NLE))

    Ordfører for udtalelse: Daniel Caspary

    KORT BEGRUNDELSE

    Cotonouaftalen blev indgået i år 2000 for en periode på 20 år. I aftalen indgik muligheden for revision hvert femte år. Den første revision havde ringe indvirkning på kapitlet om økonomi og handel. Rådet gav grønt lys for indledning af forhandlinger om den anden revision den 23. februar 2009. Ændringsaftalen blev undertegnet den 22. juni 2010. Parlamentet skal give sin godkendelse.

    Den 20. januar 2010 vedtog Parlamentet en beslutning om en ny revision af Cotonouaftalen, der bl.a. skal omfatte:

    · overvejelser om AVS-landenes problemer i forbindelse med den finansielle krise, præferenceerosion, stigende fødevarepriser, klimaforandringer etc.

    · indføjelse af politiksammenhæng i aftalen

    · opdatering af økonomi- og handelskapitlet under hensyntagen til de økonomiske partnerskabsaftaler og udløbet af de ikke-gensidige handelspræferencer i 2007

    · øget fokus på handelstilpasningsstrategier og særligt tilpassede ”Aid for Trade”-foranstaltninger

    · støtte til AVS-landenes anmodninger om, at udvikling, handel og finans, fair handel og våbenhandel inkluderes

    · ophævelse af den særlige gennemgangsprocedure for økonomi- og handelssamarbejdet i artikel 95, stk. 3, i Cotonouaftalen

    · behandling af de skattemæssige aspekter ved udvikling

    · fremme af mikrolån for at gøre det nemmere for SMV’er at investere og udvikle sig.

    Resultatet af forhandlingerne var, at de fleste af de ovennævnte punkter blev taget med i betragtning. Parlamentet anmoder Rådet om i de fremtidige forhandlinger blandt andet at inddrage:

    · tilslutning til AVS-landenes anmodninger om at inkludere handel, finans og fair handel

    · behandling af de skattemæssige aspekter ved udvikling

    · fremme af mikrolån for at gøre det nemmere for SMV’er at investere og udvikle sig.

    ******

    Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå Parlamentet at give sin godkendelse.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    26.1.2012

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    25

    0

    3

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, María Auxiliadora Correa Zamora, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Keith Taylor, Jan Zahradil, Paweł Zalewski

    Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

    Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Mário David, Albert Deß, Syed Kamall, Silvana Koch-Mehrin, Inese Vaidere

    Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

    Jutta Haug, Jean Roatta

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    19.3.2013

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    24

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Thijs Berman, Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Véronique De Keyser, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Eva Joly, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Andreas Pitsillides, Jean Roatta, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Keith Taylor, Patrice Tirolien, Anna Záborská, Iva Zanicchi

    Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

    Emer Costello, Enrique Guerrero Salom, Fiona Hall, Krzysztof Lisek