BETÆNKNING om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union

    26.4.2013 - (2012/2100(INI))

    Regionaludviklingsudvalget
    Ordfører: Jens Geier

    Procedure : 2012/2100(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0145/2013
    Indgivne tekster :
    A7-0145/2013
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union

    (2012/2100(INI))

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til artikel 162 i TEUF, som omhandler målsætningerne med Den Europæiske Socialfond og bl.a. henviser til målsætningen om at lette tilpasningen til industrielle ændringer og til ændringer i produktionssystemerne,

    –   der henviser til artikel 174 ff. i TEUF, som fastlægger målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed og definerer de strukturelle finansieringsinstrumenter til opnåelse heraf,

    –   der henviser til artikel 176 i TEUF, som omhandler Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og bl.a. henviser til udviklingen og strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter i udvikling, og til omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang,

    –   der henviser til artikel 173 (afsnit XVII) i TEUF, som omhandler EU's industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

    –   der henviser til Kommissionens forslag af 9. september 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2012)0496),

    –   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU[1],

    –   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabonmålsætningerne og EU2020-målene[2],

    –   der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring[3],

    –   der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020[4],

    –   der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013[5],

    –   der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden[6],

    –   der henviser til konklusionerne om en industripolitik for en globaliseret verden fra den 3057. samling i Rådet Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet) i Bruxelles den 10. december 2010,

    –   der henviser til Kommissionens sjette statusrapport af 25. juni 2009 om økonomisk og social samhørighed – Kreative og innovative regioner (KOM(2009)0295),

    –   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. juli 2009 med titlen "European Industry In A Changing World – Updated Sectoral Overview 2009" (SEC(2009)1111),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2009 med titlen "Forberedelse på fremtiden: Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU" (COM(2009)0512),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ: Innovation i EU" (COM(2010)0546),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed" (COM(2010)0614),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 med titlen "Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid" (COM(2010)0642),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 med titlen "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642,

    –   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 14. marts 2012 med titlen "Elements for a Common Strategic Framework 2014 to 2020: the European Regional Development Fund, the European Social Fund, the Cohesion Fund, the European Agricultural Fund for Rural Development and the European Maritime and Fisheries Fund" (SWD(2012)0061),

    –   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 24. april 2012 med titlen "The partnership principle in the implementation of the Common Strategic Framework Funds – elements for a European Code of Conduct on Partnership" (SWD(2012)0106),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken" (COM(2012)0582),

    –   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 10. oktober 2012 om rapporten om den europæiske konkurrenceevne (SWD(2012)0299),

    –   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Industrial Performance Scoreboard and Member States' Competitiveness – Performance and Policies" (SWD(2012)0298),

    –   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 26. maj 2010 om nødvendigheden af en integreret tilgang til byfornyelse[7],

    –   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse om "En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed" (CCMI/083 – CESE 808/2011),

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

    –   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0145/2013),

    A.  der henviser til, at termen "industri" ikke er klart defineret og kan dække en lang række forskellige sektorer;

    B.   der henviser til, at industrien uden tvivl er et af vore vigtigste aktiver på internationalt plan, da EU uden industrien ikke ville veje så tungt, som det gør, i den internationale økonomiske magtbalance;

    C.  der henviser til, at industrisektoren kunne spille en ledende rolle i EU’s økonomi, idet Kommissionen skønner, at der for hver 100 job i industrien kan skabes mellem 60 og 200 nye job i den øvrige del af økonomien; der imidlertid også henviser til, at industriproduktionen mellem 2008 og 2011 faldt fra 20 % til 16 % af EU’s BNP, og at antallet af arbejdspladser i sektoren faldt med 11 %;

    D.  den henviser til, at Kommissionen har til hensigt at vende den industrielle tilbagegang i EU og bringe sektorens bidrag til BNP op fra de nuværende ca. 16 % til så meget som 20 % senest i 2020; der henviser til, at industrien er hovedmålet for private og offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation;

    E.   der henviser til, at samhørighedspolitikken kan være med til at tage de strukturelle udfordringer op, som EU’s industrisektor står over for, og bidrage til nå de ambitiøse målsætninger med Europa 2020-strategien, herunder overgangen til en bæredygtig og energieffektiv lavemissionsøkonomi, der samtidig er inklusiv og fremmer den faglige kunnen og beskæftigelsen;

    F.   der henviser til, at mange gamle industriregioner i Europa i dag står over for stort set de samme problemer efter tidligere at have oplevet lange perioder med vækst, som i de senere år er blevet efterfulgt af alvorlig økonomisk tilbagegang;

    G.  der henviser til, at grænseregioner, f.eks. regioner med minedrift, stålindustri eller tekstilindustri, ofte står over for de samme industrielle udfordringer som følge af deres indbyrdes økonomiske afhængighed og fælles fysiske træk;

    H.  der henviser til, at industripolitikken har tendens til at fokusere på industriens specifikke daglige problemer, og at dens kraftige indvirkning på regioner derfor ofte bliver overset;

    I.    der henviser til, at forskning har vist, at omstruktureringen af gamle industriregioner kræver en bred tilgang, og at administrative forhindringer kan stå i vejen herfor;

    J.    der henviser til, at EU's medlemsstater, regioner og byer kæmper med finansielle begrænsninger; der navnlig henviser til, at områder med et gammelt industrigrundlag ofte ikke er velplacerede, når det drejer sig om at tiltrække tilstrækkelige midler til omstilling; der henviser til, at det med henblik på at støtte regionalpolitiske og grænseoverskridende tilgange er absolut nødvendigt, at EU bidrager til omstillings- og omstruktureringsbestræbelserne med finansiel støtte;

    K.  der henviser til, at byer skaber innovation og bæredygtig vækst, og at der påhviler dem den vigtige opgave at tage udfordringerne i de gamle industriområder op;

    L.   der henviser til, at der med henblik på at hjælpe regioner og byer med at nå deres innovationspotentiale og dreje fokus for deres industrielle aktiver i retning af vækstindustrier, nye tjenesteydelser og globaliserede markeder er brug for nye og innovative integrerede tilgange, som bl.a. skal fremmes ved hjælp af passende lovgivningsmæssige rammer og intelligente specialiseringsstrategier;

    M.  der henviser til, at genindustrialiseringspolitikker ikke tager tilstrækkeligt hensyn til kulturfagene og de kreative fag, som er centrale potentielle kilder til vækst, innovation og jobskabelse, bidrager til social samhørighed og udgør et effektivt middel til bekæmpelse af de aktuelle lavkonjunkturer;

    1.   henleder opmærksomheden på, at der gennem samhørighedspolitikken og strukturfondene og udnyttelse af Den Europæiske Investeringsbanks finansieringsteknikker samt gennem nationale, regionale og lokale økonomiske udviklingspolitikker allerede stilles ressourcer til rådighed til støtte for omstillingen af gamle industriområder og genindustrialiseringen af kriseramte industriområder, idet målet er en moderne og bæredygtig genindustrialisering; beklager dog, at disse ressourcer ikke altid bidrager til løsningen af de reelle regionsspecifikke problemer, og at medlemsstaterne og regionerne i en tid, hvor krisen rammer industrien hårdt, ikke fuldt ud udnytter de strukturfonds- og investeringsmidler, der stilles til rådighed;

    2.   påpeger, at der må træffes yderligere støtteforanstaltninger til fordel for gamle industriregioner, navnlig regioner, der er domineret af én enkelt industrigren, således at de sættes i stand til med held at finde nye udviklingsveje med fokus på de kreative fag og kulturfagene og til at fremme udnyttelsen af ubrugte områder, hvilket kan spille en central rolle for genudviklingen af forladte industrigrunde;

    3.   opfordrer til mere integrerede og systemiske tilgange til industriel fornyelse og regionaludvikling og til øget sammenhæng mellem de forskellige politikker på EU-plan samt på nationalt, regionalt, tværregionalt og grænseoverskridende plan for at sikre, at den europæiske industrisektors potentiale udnyttes; fremhæver behovet for at etablere økonomiske zoner af regional betydning og højteknologiparker baseret på offentlig-private partnerskaber og for at bidrage til en bedre udnyttelse af lokale og regionale menneskelige og økonomiske ressourcer gennem anvendelse af de seneste nye teknologier;

    4.   understreger, at det vellykkede udfald af en sådan industriel fornyelse sammenkoblet med regionaludvikling vil afhænge af eksistensen af effektive politikker på områder som samhørighedspolitik, økonomisk styring, konkurrenceevne, forskning og innovation, energi, den digitale dagsorden, bæredygtig udvikling, de kulturelle og kreative sektorer, nye kvalifikationer og job m.v.;

    5.   mener, at de største udfordringer for gamle industriregioner ligger i:

    •    den fysiske sanering af jordarealer

    •    saneringen af boliger og sociale infrastrukturer

    •    infrastrukturfornyelser tilpasset nye industriers behov

    •    udviklingen af bredbåndsinfrastruktur som tiltrækningsfaktor

    •    behovet for at omskole arbejdstagere, der har mistet deres job, og for at gøre en indsats på området for livslang læring for at skabe job, idet der i den forbindelse navnlig skal lægges vægt på en førsteklasses teknologisk uddannelse af arbejdsstyrken, navnlig af de unge

    •    fremme af grænseoverskridende strategier på områderne beskæftigelse, innovation, faglig uddannelse, miljøgenopretning og regional tiltrækningskraft

    •    behovet for at fremme iværksætteri ved hjælp af skræddersyede EU-beskæftigelsesstrategier og for at tilpasse sociale færdigheder, kvalifikationer og iværksætteri til de nye krav, der opstår som følge af økonomiske, teknologiske, faglige og miljømæssige udfordringer

    •    den bæredygtige genopretning af de berørte områder, idet det må garanteres, at grønne områder så vidt muligt omfattes heraf

    •    fornyelsen af det økonomiske grundlag og investeringsbetingelserne

    •    behandlingen af økologirelaterede problemer

    •    de finansielle forhindringer og manglen på muligheder for direkte finansiering

    •    opbygningen af intelligente specialiseringsløsninger med henblik på industriel fornyelse og økonomisk diversificering;

    6.   understreger, at regionale strategier for industriområder bl.a. bør fokusere på foranstaltninger til beskyttelse af jord-, vand- og luftkvalitet, til beskyttelse af biodiversitet og naturressourcer på regionalt og lokalt plan og til oprensning af jord og vand, således at miljøskadelige stoffer ikke fortsætter med at sive ud i miljøet;

    7.   mener, at det er vigtigt, at strategier for industriområder omfatter en integreret fokusering på mulige former for bæredygtig transport til og fra de pågældende områder, herunder for både råmaterialer, varer og personale, samt på den nødvendige infrastruktur, det være sig eksisterende eller planlagt, og at et sådant fokus kan medvirke til at mindske industri- og byområders påvirkning af miljøet og sikre, at samfundets behov opfyldes, samtidig med at naturressourcer og kapital beskyttes, og der ydes et positivt bidrag til menneskers sundhed;

    8.   er af den opfattelse, at EU's udvidelsesproces har skabt større regionale forskelle, hvorfor opmærksomheden og den offentlige bevidsthed har flyttet sig bort fra gamle industriregioner, som mangler tilstrækkelige investeringsmuligheder til at kunne gennemføre konkrete regionale udviklingsstrategier;

    9.   opfordrer Kommissionen til at vurdere den nuværende situation i gamle industriregioner, identificere deres største udfordringer og give dem information og vejledning, således at de på demokratisk vis kan udvikle regionale strategier på grundlag af brede partnerskaber, der kan være med til at forbedre deres muligheder for en bæredygtig udvikling på grundlag af deres iboende potentiale;

    10. understreger, at det er nødvendigt at styrke økonomiens industrielle fundament for at fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen og for at nå Europa 2020-målene, og at industrirelaterede aktiver i form af kulturel, historisk og arkitektonisk arv og den ekspertise, der står til rådighed i gamle industriregioner, kan være et uerstatteligt udgangspunkt herfor og bør bevares og tilpasses de nye behov;

    11. bemærker, at der i mange tidligere industriområder er et stort potentiale for at øge energieffektiviteten gennem anvendelse af moderne teknologi og byggestandarder, og at dette vil gavne både de pågældende regionale økonomier og miljøet;

    12. understreger, at gamle industriregioner, der har forsøgt at udforske nye regionaludviklingsmuligheder, har haft størst held med sig i tilfælde, hvor de har baseret disse strategier på deres tidligere særkender, deres fysiske fordele, deres industriarv og deres erfaringer og kapaciteter;

    13. understreger, at byområder spiller en vigtig rolle for så vidt angår innovation og bæredygtig vækst, og at omstillingsindsatsen ikke vil kunne krones med held, medmindre der foretages tilstrækkelige investeringer på dette område, da EU ikke vil kunne nå sine mål, medmindre der gøres en indsats med hensyn til bygninger og bytransport;

    14. er af den opfattelse, at tilbagegangen i de fleste af de gamle industriregioner til dels skyldes, at disse regioner har sat deres lid til monostrukturer; mener, at det er kontraproduktivt udelukkende at basere en økonomi på monostrukturer, og at en diversificeret økonomi er et yderst vigtigt grundlag for bæredygtig vækst og jobskabelse;

    15. opfordrer Kommissionen til at udvikle politiske koncepter og instrumenter, som kombinerer samhørighedsfonden og strukturfondene med industripolitiske tilgange, med det formål at støtte den strukturelle omdannelse fra gamle industriregioner til moderne industriregioner;

    16. mener, at regionale industristrategier skal bygge på en integreret tilgang, som omfatter beskæftigelse og faglig og almen uddannelse, og som tager sigte på at fremme vækstsektorer, der kan skabe bæredygtige lokale og regionale job, navnlig til de unge og f.eks. i innovative SMV’er, som led i programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV’er (Cosme); fremhæver den særlige rolle, som byerne spiller i forbindelse med udviklingen af regionale strategier for industriområder; mener, at byerne spiller en afgørende rolle for opnåelsen af intelligent vækst; understreger derfor, at navnlig byer med en gammel industritradition har et enormt potentiale, som EU bør udforske fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at indgå i en snævrere dialog med de berørte byer for i højere grad at profilere dem som EU’s direkte partnere;

    17. understreger, at navnlig støtte til energieffektiv bygningsrenovering vil hjælpe regionerne med at reducere kulstofemissioner, skabe lokale arbejdspladser og gøre det muligt for forbrugerne at spare penge på varmeregningen;

    18. opfordrer Kommissionen til at udnytte synergier mellem samhørigheds- og industripolitikker for at støtte konkurrenceevnen og væksten og bistå medlemsstaterne samt regioner og byer med at skabe et grundlag for regionsstyrede industriudviklingsstrategier;

    19. mener ikke, at der findes en helt specifik færdig model for regionale strategier for industriområder i EU som helhed, men at en lokal og regional tilgang egner sig bedst til udvikling af regionale strategier; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med Horisont 2020-initiativet at støtte regional økonomisk forskning, som vil gøre det muligt at udvikle regionalt tilpassede strategier for endnu flere gamle industriregioner;

    20. understreger, at der må tages hensyn til regionernes særkender ved fastlæggelsen af regionale udviklingsstrategier; mener i den forbindelse, at der efter modellen med bottom-up-udviklingsstrategier for landdistrikter (LEADER) også bør tilskyndes til lokale bottom-up-udviklingsinitiativer for byområder;

    21. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af tidligere erfaringer med byområder såsom Manchester i Det Forenede Kongerige, Lille i Frankrig, Essen og Ruhr-distriktet i Tyskland samt Bilbao i Spanien, hvor EU-støtte har bidraget til omstilling og omstrukturering af gamle industriregioner, med henblik på udviklingen af fremtidige strategier for andre regioner i EU;

    22. glæder sig over de positive resultater af udpegningen af byer og byområder i industriel tilbagegang som Glasgow og Lille til europæiske kulturhovedstæder og fremhæver kulturens og de kreative fags betydning som centrale katalysatorer for byfornyelse og forbedring af regioners tiltrækningskraft;

    23. understreger, at bæredygtig revitalisering af gamle industriregioner tager årtier og er meget bekostelig og således ofte overstiger lokale offentlige organers administrative og finansielle kapacitet; pointerer derfor, at det er nødvendigt at udbygge den tekniske bistand til regionale og lokale myndigheder og offentlige organer;

    24. understreger, at det nye instrument for integreret territorial investering, der foreslås i artikel 99 i forslaget til forordning om fælles bestemmelser for den nye finansieringsperiode 2014-2020, kunne åbne mulighed for at udvikle regionale strategier, der ikke er påvirket af administrative begrænsninger;

    25. opfordrer medlemsstaterne til at undgå alt for komplekse regler for støttemodtagere; gentager, at man, hvor der findes EU-regler, kan afskaffe nationale regler for at undgå, at reglerne overlapper eller strider mod hinanden;

    26. opfordrer Kommissionen til at oprette en database over eksisterende regionale industriparker og aktivitetszoner, så det bliver muligt at identificere de bedste modeller, som også kan anvendes i andre regioner, og at tilpasse dem til langsigtede lokale og regionale udviklingsstrategier, og til at opstille retningslinjer for anvendelsen af midler til støtte for omstillingsprocessen;

    27. mener, at der i højere grad bør bidrages til udviklingen af iværksætterånden blandt de unge ved at give dem adgang til EU-støtte og virksomhedsrådgivning;

    28. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gamle industriregioner kan drage fuld nytte af nationale støttemidler og EU-støttemidler, således at EU kan starte en ny industriel revolution;

    29. understreger behovet for i højere grad at anvende samhørighedsstøtten til industriel omstilling i regionerne inden for følgende felter: innovation og investeringer i erhvervslivet, social inklusion, integrerede tilgange til byudvikling og byfornyelse;

    30. opfordrer medlemsstaterne til at støtte deres regioner, når det gælder deltagelse i tilgangen med intelligent specialisering; gentager, at regionerne har behov for skræddersyede bæredygtige udviklingsstrategier for at kunne blive succesrige; konstaterer, at lokale offentlige organer i mange tilfælde ikke er i stand til at erhverve sig den fornødne knowhow og erfaring uden Kommissionens og medlemsstaternes støtte;

    31. mener, at det er nødvendigt at skabe industriområder, der vil fremme udviklingen af byer; er af den opfattelse, at der bør lægges mere vægt på forskningsaktiviteter, innovation og læring, og erindrer om universiteternes kreative rolle i denne henseende; støtter skabelsen af netværk for innovation, konkurrenceevne og iværksætteri på regionalt plan med henblik på at fremme tættere forbindelser mellem universiteter, virksomheder og videncentre for på denne måde at fremhjælpe nye industriaktiviteter for at fremme udviklingen af strategier for sektorspecialisering og dannelsen af erhvervsklynger; opfordrer Kommissionen og de berørte medlemsstater til at kræve større åbenhed i forbindelse med tildeling af midler til de relevante aktører;

    32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

    BEGRUNDELSE

    •   Indledning og generel baggrund

    I artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hedder det, at "Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede". Den Europæiske Unions industrisektor har altid været en drivkraft, når det gælder jobskabelse og vækst samt fremme af innovation i alle Unionens regioner. Mens Den Europæiske Union har sin oprindelse i dannelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EFSF) i 1952, har EU-medlemsstaternes nære samarbejde for så vidt angår støtte af industriel innovation formet Den Europæiske Union lige siden.

    Selv om EU's industrisektor har været i tilbagegang i de seneste 50 år, tegner EU's industri sig stadig for omkring 16 % af Unionens BNP. Som følge af tilbagegangen inden for mange traditionelle industrigrene såsom kul, stål, tekstiler og maskiner, som gennem adskillige årtier har bidraget til mange regioners velstand, kæmper en række regioner i Den Europæiske Union imidlertid med de samme problemer i dag. Mange af Unionens regioner er derfor afhængige af EU's finansielle bidrag til omstillingen og omstruktureringen af deres gamle industriområder.

    I denne sammenhæng er det, på baggrund af den finansielle og økonomiske krise, helt åbenbart, at de store ambitioner med EU's industripolitik og EU2020-strategien ikke vil kunne nås ved hjælp af sektorpolitikkerne alene, og at støtte fra foranstaltninger under samhørighedspolitikken er blevet stadig vigtigere.

    EU's samhørighedsstøtte kommer ind i billedet der, hvor private investorer ikke investerer, og søger at påvirke industripolitikken og økonomisk, social og territorial udvikling, navnlig ved at forbedre determinanterne placering og investering. Støtten fremmer også opgraderingen af industrielle strukturer gennem teknologioverførsel og udviklingen af nye industrier for fremtiden.

    Ordføreren fokuserer derfor på de største udfordringer i forbindelse med de strukturelle omstillingsprocesser i Den Europæiske Unions gamle industriregioner og på den rolle, som EU's samhørighedspolitik kan spille i denne sammenhæng. Herved afgrænses der tre hovedmålsætninger:

    o hvor er der størst brug for regionalstøtte i de gamle industriregioner

    o hvilke vellykkede regionale strategier til gennemførelse af strukturelle ændringer findes der allerede

    o på hvilke andre måder kan samhørighedsstøtte anvendes til at fremme industriel revitalisering.

    •   Industrisektorens relevans for vækst og udvikling

    Ordføreren fokuserer på gamle industriregioner, som i særlig grad har lidt under den radikale tilbagegang inden for traditionelle industrier i de seneste årtier og derfor har brug for særlig støtte. Han påpeger desuden, at de nye instrumenter, der foreslås i forslaget til forordning om fælles bestemmelser for den nye finansieringsperiode 2014-2020, kunne åbne mulighed for at overvinde administrative begrænsninger og bidrage til omstillingsprocessen. Herudover fremhæver ordføreren en række casestudier, som indeholdt eksempler på bedste praksis for så vidt angår samhørighedsstøtte til industriel omstrukturering og omstilling.

    •   Udarbejdelse af regionale strategier for gamle industriområder

    Ordføreren understreger behovet for bistand i forbindelse med udarbejdelsen af regionale strategier for gamle industriområder. Som et første skridt bør Kommissionen vurdere den nuværende situation i gamle industriregioner og analysere de økonomiske, sociale og økologiske udfordringer, der er tale om. Denne tilgang gør det muligt for ordføreren at forelægge idéer til, hvorledes disse udfordringer og forhindringer kan overvindes gennem udarbejdelse af velstrukturerede regionale strategier. Selv om det ikke kan nægtes, at hver region har sit eget særkende, og at der ikke findes en færdig model for en regional strategi for industriområder, er formålet med initiativbetænkningen at pege på nogle fælles træk for alle gamle industriregioner og at afgrænse løsningsmuligheder.

    Desuden undersøger ordføreren de forskellige politikinstrumenter, som samhørighedspolitikken byder på til tackling af udfordringerne i gamle industriområder. Initiativbetænkningen understreger, at bæredygtig revitalisering af gamle industriregioner er meget bekostelig, og at EU-støtte derfor skal spille en vigtig rolle i forbindelse med eventuelle fremtidige forsøg på at omstille gamle industriregioner.

    Endelig illustrerer ordføreren dette ved at fremhæve det heldige udfald af udviklingsstrategierne i byer med en gammel industriel arv, f.eks. Manchester, Essen, Lille og Bilbao. Han påpeger, at EU's udvidelsesproces har skabt større regionale forskelle, hvorfor den offentlige bevidsthed har flyttet sig bort fra de gamle industriregioner.

    I højere grad at henlede opmærksomheden på problemerne i de gamle industriregioner på den ene side og, på den anden, fremhæve eksempler på vellykkede omstillingsstrategier bidrager til ordførerens projekt og det primære formål med udarbejdelsen af denne betænkning, nemlig at bidrage til og forme beslutningsprocessen til støtte for fremtidige integrerede territoriale investeringer og indfrielsen af politiske løfter for perioden 2014-2020.

    UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (20.3.2013)

    til Regionaludviklingsudvalget

    om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union
    (2012/2100(INI))

    Ordfører for udtalelse: Anna Rosbach

    FORSLAG

    Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1.  minder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og strukturfondene parallelt med den nationale finansiering bl.a. skal bidrage til at fremskynde gennemførelsen af EU-lovgivningen om vedvarende energi og energieffektivitet; støtter derfor de lokale og regionale myndigheders tiltag til fremme af energi- og ressourceeffektivitet, af langsigtede omkostningseffektive udviklingsstrategier og af en lavemissionsøkonomi, der er baseret på mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre;

    2.  fremhæver, at støtte til energieffektiv bygningsrenovering i særdeleshed vil hjælpe regionerne med at reducere kulstofemissioner, skabe lokale arbejdspladser og spare forbrugerne penge på varmeregningen;

    3.  bemærker, at de lokale og regionale myndigheder i industriområderne bør forsøge at udnytte synergier mellem den offentlige finansiering fra medlemsstaterne og EU og private investeringer ved finansieringen af energi- og infrastrukturprojekter som et middel til at støtte innovation, forskning og udvikling; mener, at øgede offentlige og private investeringer i den grønne dagsorden i industriområderne kan skabe beskæftigelse og vækst gennem økoinnovation, miljøteknologi, vedvarende energi og udvikling af markedet for miljøvenlige varer og tjenesteydelser; bemærker, at EU har brug for at mobilisere alle de politikker og instrumenter, det råder over på europæisk plan, såsom det indre marked, miljø- og klimapolitik, forskning og innovation, handel og konkurrencepolitik samt udvikling af SMV'er med henblik på at fremme skabelsen af arbejdspladser med høj merværdi for at imødegå de fremtidige samfundsmæssige udfordringer;

    4.  fremhæver, at omstruktureringen af industriområder, selv om den kan være dyr, så vidt muligt bør foretages på en budgetneutral måde, dvs. ved at anvende midler og støtteordninger, der allerede forefindes;

    5.  bemærker, at mange industriregioner har formået at skabe grønne arbejdspladser ved at give større virksomheder i bæredygtige industrier økonomiske incitamenter til at flytte til eller blive i deres områder; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at tillade lokale myndigheder at give statsstøtte til store virksomheder og til ikke at fjerne denne mulighed i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for perioden 2014-2020;

    6.  understreger, at det ved at fokusere på merværdien i alle befolkningssegmenter er muligt at tilpasse og forbedre strategierne, at stimulere hvert segment som en kilde til innovation og vækst og at tackle samfundsmæssige udfordringer; mener, at enhver regional strategi for industrielle områder, som overser alders- og kønsforskelle, kan føre til forpassede forretningsmuligheder;

    7.  understreger, at de regionale strategier for industriområderne bl.a. bør fokusere på foranstaltninger til beskyttelse af jord‑, vand‑ og luftkvalitet, til sikring af biodiversitet og naturressourcer på regionalt og lokalt plan og til oprensning af jord og vand, således at miljøskadelige stoffer ikke fortsætter med at sive ud i miljøet; understreger, at det i forbindelse med regionale strategier derfor bør overvejes at træffe foranstaltninger, som støtter hensigterne og målene i affaldsrammedirektivet, vandrammedirektivet og luftkvalitetsdirektivet; er af den opfattelse, at disse strategier desuden skal søge at beskytte og bevare miljøet og de fysiske rammer og samtidig sikre en højere grad af miljømæssig effektivitet og bæredygtighed;

    8.  mener, at det er vigtigt, at strategierne for industriområderne omfatter en integreret fokusering på mulige former for bæredygtig transport til og fra de pågældende områder, herunder for både råmaterialer, varer og personale, samt den nødvendige infrastruktur, det være sig eksisterende eller planlagt og at et sådant fokus kan medvirke til at mindske industri‑ og byområdernes påvirkning af miljøet og sikre, at samfundets behov opfyldes, samtidig med at naturressourcer og kapital beskyttes, og der ydes et positivt bidrag til menneskers sundhed;

    9.  mener, at øget fokus på og fremme af bedste praksis med hensyn til transport ad indre vandveje, søtransport, jernbanegodstransport og intelligente distributionscentre og netværk er afgørende for at forbedre miljøet i de regionale industriområder;

    10. understreger betydningen af effektiv gennemførelse af Seveso III-direktivet i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at eventuelle risici for de borgere, der bor i nærheden af de pågældende industriregioner minimeres, og at borgerne har tilstrækkelige oplysninger om enhver mulig risiko og i større omfang inddrages i beslutninger vedrørende fysisk planlægning med henblik på at gøre disse beslutninger mere bæredygtige og minimere potentielle kompromiser mellem sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger og behov; opfordrer til udveksling af bedste praksis med hensyn til de bedste metoder til at adskille industri- og boligområder i denne henseende; finder det endelig tilrådeligt indtrængende at opfordre de regionale regeringer til i overensstemmelse med EU‑lovgivningen at udarbejde de førnævnte strategier i samarbejde med grupper og sammenslutninger, der repræsenterer borgerne, som en del af en tværgående beslutningstagning, hvor borgerne deltager som ligeværdige partnere i alle faser i en reformproces, der inddrager offentligheden;

    11. bemærker, at der i mange tidligere og forældede industriområder er et stort potentiale for at øge energieffektiviteten ved at anvende moderne teknologi og byggestandarder, og at dette vil gavne både de pågældende regionale økonomier og miljøet;

    12. gør opmærksom på muligheden for at erhverve midler til grønne investeringer ved at sælge tidligere industriejendomme i attraktive områder, f.eks. i havneområder eller langs flodbredder, og bemærker, at dette muligvis kan mindske behovet for offentlig finansiering.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    20.3.2013

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    58

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Martina Anderson, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sergio Berlato, Lajos Bokros, Milan Cabrnoch, Yves Cochet, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Jo Leinen, Peter Liese, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Antonyia Parvanova, Andrés Perelló Rodríguez, Mario Pirillo, Pavel Poc, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Bogusław Sonik, Salvatore Tatarella, Thomas Ulmer, Glenis Willmott, Sabine Wils

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Margrete Auken, Minodora Cliveti, Gaston Franco, Julie Girling, Philippe Juvin, Jiří Maštálka, James Nicholson, Britta Reimers, Michèle Rivasi, Rebecca Taylor, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

    Ioan Enciu

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    23.4.2013

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    41

    1

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Luís Paulo Alves, Catherine Bearder, Jean-Jacob Bicep, Victor Boştinaru, Nikos Chrysogelos, Ryszard Czarnecki, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Justina Vitkauskaite, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Joseph Cuschieri, Karima Delli, James Nicholson, Ivari Padar, Herbert Reul, Elisabeth Schroedter, Czesław Adam Siekierski, Patrice Tirolien, Giommaria Uggias, Manfred Weber