BETÆNKNING om årtusindudviklingsmålene – fastlæggelse af rammen for tiden efter 2015

6.5.2013 - (2012/2289(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Filip Kaczmarek

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årtusindudviklingsmålene – fastlæggelse af rammen for tiden efter 2015

(2012/2289(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000,

–   der henviser til resolutionen "Keeping the promise: United to achieve the Millennium Development Goals", som blev vedtaget af FN's Generalforsamling på mødet på højt plan om årtusindudviklingsmålene under generalforsamlingens 65. samling i 2010,

–   der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på FN's særlige samlinger Beijing +5, Beijing+10 og Beijing+15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som blev vedtaget henholdsvis den 9. juni 2000, 11. marts 2005 og 2. marts 2010, hvori medlemsstaterne forpligtede sig til at gøre en indsats for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på 12 forskellige områder,

–   der henviser til Istanbulhandlingsprogrammet for de mindst udviklede lande for årtiet 2011-2020,

–   der henviser til gennemførelsen af handlingsplanen fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev fastlagt i Kairo i 1994 i anerkendelse af, at seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder er grundlæggende for at opnå en bæredygtig udvikling,

–   der henviser til rapporten fra FN's udviklingsprogram (UNDP) med titlen ”Beyond the Midpoint: – achieving the Millenium Development Goals, der blev udgivet i januar 2010,

–   der henviser til UNDP’s "Human Development Report" fra 2010 med titlen "The Real Wealth of Nations: Pathways to Human Development",

–   der henviser til FN’s ”Gender Chart 2012”, som måler forbedringer i ligestillingsaspektet inden for de otte udviklingsmål,

–   der henviser til UNDP's "Human Development Report" for 2011,

–   der henviser til sluterklæringen, der blev vedtaget ved FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20) i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–   der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), vedtaget i 1979 af FN's Generalforsamling, som indeholder en definition af, hvad der udgør diskrimination mod kvinder, og en dagsorden for de nationale foranstaltninger, der skal træffes for at sætte en stopper for denne slags diskrimination,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og de retlige rammer for menneskerettighederne,

–   der henviser til arbejdet i FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015, der ledes i fællesskab af FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender og UNDP med støtte fra alle FN-organer og i samråd med relevante interessenter,

–   der henviser til FN's rapport fra juni 2012 til FN's generalsekretær "Realizing the future we want for all",

–   der henviser til arbejdet i FN's generalsekretærs Panel på Højt Plan vedrørende udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og resultatet af Rio +20-konferencen,

–   der henviser til "Monterreykonsensussen", som blev vedtaget på den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey, Mexico, den 18.-22. marts 2002,

–   der henviser til erklæringen og handlingsplanen vedtaget på mødet på højt plan om bistandseffektivitet, der blev afholdt i Busan i december 2011,

–   der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

–   der henviser til den europæiske konsensus om udvikling[1] og EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik[2],

–   der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det bekræftes, at EU skal sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål,

–   der henviser til artikel 208, stk. 1, i TEUF, hvori det fastsættes, at ”Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om sammenhæng i udviklingspolitikken (COM(2005)0134) og Rådets konklusioner med titlen "Udviklingsvenlig politikkohærens", 3166. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 14. maj 2012,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer" (COM(2010)0127),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 med titlen "Humanitær fødevarebistand" (COM(2010)0126),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2011 med titlen "EU's strategi til styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser" (COM(2012)0586),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. marts 2013 med titlen "Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik" (COM(2013)0141),

–   der henviser til den europæiske rapport om udvikling af 19. september 2008 med titlen "Millennium Development Goals at Midpoint: Where do we stand and where do we need to go?",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013 "Et værdigt liv for alle: udrydde fattigdom og give verden en bæredygtig fremtid" (COM(2013)0092),

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (COM(2011)0843, SEK(2011)1475, SEK(2011)1476),

–   der henviser til Kommissionens forslag af 7. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (COM(2011)0840),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juli 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500) og Kommissionens arbejdsdokument af samme dato med titlen "Et budget for Europa 2020: det nuværende finansieringssystem, de udfordringer, vi står over for, resultaterne af høringen af interessenterne samt de forskellige valgmuligheder inden for de vigtigste horisontale og sektorspecifikke problemstillinger" (SEK(2011)0868),

–   der henviser til Kommissionens fælles meddelelse af 7. december 2011 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Det globale Europa: en ny strategi for finansieringen af EU's optræden udadtil" (COM(2011)0865),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen "Fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for finansiering af EU-samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier for perioden 2014-2020" (COM(2011)0837),

–   der henviser til Rådets konklusioner om EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund, som blev vedtaget på den 3218. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 31. januar 2013,

–   der henviser til Rådets konklusioner med titlen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring", som blev vedtaget på den 3166. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 14. maj 2012,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" (COM(2012)0492),

–   der henviser til Kommissionens offentlige høringer i forbindelse med forberedelsen af en EU-holdning med titlen "Towards a Post-2015 Development Framework"[3], der løb fra den 15. juni 2012 til den 15. september 2012 og var tilgængelig for alle interessenter, privatpersoner, organisationer (statslige og ikke-statslige, parlamentariske, akademiske, fra den private sektor, osv.) og lande,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. april 2010 "En EU-handlingsplan i tolv punkter til støtte af Millenniumudviklingsmålene" (COM(2010)0159),

–   der henviser til sin initiativbetænkning af 19. maj 2010 om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højt plan i september 2010 (2010/2037(INI)),

–   der henviser til undersøgelsen fra januar 2013 med titlen "Millennium Development Goals and beyond 2015 – a strong EU engagement",

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0165/2013),

A. der henviser til, at årtusindudviklingsmålene (MDG) har skabt opmærksomhed om, at udryddelse af global fattigdom er en presserende udfordring og en prioritet, der kræver en global indsats, takket være deres begrænsede række af konkrete og tidsbundne mål; der henviser til, at der to år før tidsfristen for årtusindudviklingsmålene i 2015 er sket betydelige fremskridt: målet om at nedbringe ekstrem fattigdom med 50 % er nået i lighed med målet om at halvere andelen af mennesker, der ikke har pålidelig adgang til rent drikkevand, livsbetingelserne for mere end 200 millioner mennesker, der lever i slumområder, er blevet forbedret, optagelsen af piger i grundskolen svarer nu til optagelsen af drenge, og der ses voksende fremskridt i nedgangen i børne- og mødredødeligheden; der imidlertid henviser til, at de nuværende årtusindudviklingsmål ikke i tilstrækkelig grad tackler de grundlæggende årsager til fattigdom, såsom uligheder i og mellem lande, social udstødelse, biodiversitet og regeringsførelse;

B.  der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling, som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har undertegnet, er gældende EU-ret; minder om betydningen og rækkevidden af dette dokument, som sikrer den europæiske køreplan for udvikling samt de resultater og retningslinjer, der følger heraf;

C. der henviser til, at årtusindudviklingsmålene har bidraget til at definere fattigdom som flerdimensionale afsavn i menneskers liv, der omfatter uddannelse, sundhed, miljø, fødevarer, beskæftigelse, boligforhold og ligestilling mellem kønnene;

D. der henviser til, at der stadig er globale udfordringer, og at de forventes at vokse – fattigdom, sult og underernæring, manglende adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle, begrænset adgang til medicin, mangel på ordentlig, sikker sanitet og hygiejne, utilstrækkelige niveauer af kvalitetspræget primær og sekundær uddannelse, høj arbejdsløshed, især ungdomsarbejdsløshed, manglende socialsikring og respekt for menneskerettighederne, ulighed, herunder mellem kønnene, samt nedbrydelse af miljøet og klimaforandringer – som gør det nødvendigt at finde nye udviklingsveje, der kan føre til inklusiv og bæredygtig udvikling for alle;

E.  der henviser til, at næsten en milliard mennesker i verden er underernærede, og over 200 millioner er arbejdsløse; der henviser til, at kun 28 % af verdens befolkning er dækket af omfattende socialsikringssystemer, hvilket afspejler en høj grad af uformel arbejdsløshed, og som henviser til, at ca. 1,4 milliarder mennesker mangler adgang til tilstrækkelige energitjenester, hvorved deres mulighed for at bekæmpe fattigdom begrænses;

F.  der henviser til, at problemet med fejlernæring i udviklingslandene dræber ca. 2,6 millioner børn hvert år, og at antallet af underernærede mennesker som følge af klimaforandringerne forventes at stige;

G. der henviser til, at ca. 140 millioner piger vil blive barnebrude inden udgangen af 2020, hvis den nuværende andel af tidlige giftermål fortsætter;

H. der henviser til, at tre fjerdedele af verdens fattige bor i mellemindkomstlande, og at ulighederne med hensyn til indkomst og velstand inden for landene ifølge Verdensbankens World Development Indicators 2008 er steget siden de tidlige 1980'ere, også i højindkomstlande; der henviser til, at usikkerheden med hensyn til indkomster og job også er steget på grund af globaliseringsmønstre baseret på outsourcing og ringere arbejdsmiljøbeskyttelse;

I.   der henviser til, at det forventes, at der i 2015 fortsat vil være mere end 600 millioner mennesker, der stadig benytter usikre vandkilder, som udgør en sundhedsrisiko, og at en milliard mennesker, hvoraf 70 % er kvinder, vil leve for mindre end 1,25 USD per dag, især i en række afrikanske lande, men også i de nye vækstlande, samt til, at årtusindudviklingsmålet om at halvere andelen af mennesker uden basale sanitetstjenester ikke vil blive opfyldt før 2049, hvis den nuværende tendens fortsætter; der henviser til, at næsten 200 millioner mennesker er arbejdsløse på nuværende tidspunkt – hvoraf ca. 74 millioner er i aldersgruppen 15-24 år, og at kun 20 % af verdens befolkning har tilstrækkelig sygeforsikring, mens over halvdelen overhovedet ingen dækning har; der henviser til, at udråbelse af 2015 som det europæiske år for udvikling derfor vil gøre det muligt at øge EU-borgernes opmærksomhed på vigtigheden af de nye udviklingsmål;

J.   der henviser til, at den globale fødevare‑, energi‑ og finanskrise i 2007-2010 i kombination med den globale økonomiske tilbagegang og klimaforandringerne har fremhævet, hvor skrøbelige de globale fødevareforsyningssystemer er, og afdækket manglerne ved finans‑ og råvaremarkederne og de globale styringsmekanismer;

K. der henviser til, at bæredygtighedsproblemer, herunder det presserende behov for at nedbringe drivhusgasemissionerne globalt og opnå en mere rimelig og bæredygtig forvaltning og styring af naturressourcer, udgør den største udfordring for en transformativ dagsorden;

L.  der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i erklæringen om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen giver tilsagn om en "menneskerettighedsbaseret" tilgang, der er karakteriseret ved overholdelse af alle menneskerettigheder (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske), og til, at erklæringen ligeledes giver tilsagn om styrkelse af de internationale samarbejde;

M. der henviser til, at opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene inden fristens udløb i høj grad vil afhænge af virkeliggørelsen af det globale partnerskab for udvikling, og til, at EU og dets medlemsstater bør opfylde deres forpligtelser og ikke lade den nuværende økonomiske og finansielle krise standse de fremskridt, der er gjort;

N. der henviser til, at artikel 208 i TEUF fastslår, at nedbringelse og på sigt udryddelse af fattigdom er det primære mål for EU 's udviklingspolitik;

O. der henviser til, at 50 års donordrevet udviklingspolitik har skabt overdreven afhængighed[4];

P.  der henviser til, at FN arbejder tæt sammen med alle interessenter på en inklusiv måde for at bygge videre på det momentum, der blev skabt af årtusindudviklingsmålene, og for at fortsætte med en ambitiøs udviklingsdagsorden efter 2015, som bør baseres på at øge kvaliteten af støtte og sikre bedre samordning og respekt for princippet om politikkohærens;

Q. der henviser til, at EU's tilsagn om at sikre udviklingsvenlig politikkohærens i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i 2005 blev bekræftet i konklusionerne af 14. maj 2012[5];

R.  der henviser til, at EU som verdens største donor er fast besluttet på at nå årtusindudviklingsmålene rettidigt og er dybt engageret i forhandlingerne om udviklingsdagsordenen efter 2015;

S.  der henviser til, at Parlamentet lægger særlig vægt på denne proces og mener, at EU skal fungere som en drivkraft for rammen efter 2015;

T.  der henviser til, at et betydeligt antal ustabile eller konfliktramte stater ikke har opfyldt et eneste af årtusindudviklingsmålene[6];

U. der henviser til, at manglende fred, sikkerhed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og politisk stabilitet kombineret med korruption og menneskerettighedskrænkelser ofte hindrer fattige lande i at nå deres fulde udviklingspotentiale;

V. der henviser til, at 75 % af verdens fattige bor i mellemindkomstlande trods deres økonomiske vækst, og til, at den særlige situation i mellemindkomstlandene derfor ikke bør overses, når årtusindudviklingsmålene evalueres, samtidig med at der bør tages hensyn til princippet om differentiering som vedtaget i forbindelse med den nye udviklingsdagsorden;

I.   Årtusindudviklingsmålene og nye udfordringer

1.  bekræfter, at årtusindudviklingsmålene som defineret i 2000 figurerer blandt mange vellykkede tiltag i mellemindkomstlande og udviklingslande, og at disse resultater skal analyseres korrekt med henblik på den fremtidige ramme for at opnå mere globale og bæredygtige resultater;

2.  understreger, at den globale situation har ændret sig radikalt over de sidste ti år, og det samme gælder fattigdommens karakter, idet en stigende forskel og ulighed mellem og inden for landene er ved at blive et stort problem i forbindelse med fattigdomsbekæmpelsen;

3.  påpeger, at selv om nogle udviklingslande er blevet donorlande, står de stadig selv med høje og voksende niveauer af ulighed, som er sammenlignelige med uligheden i andre udviklingslande; påpeger, at blandt andet klimaforandringer, fødevareusikkerhed, migration, arbejdsløshed, demografiske ændringer, korruption, ressourcemæssige begrænsninger, ikke-bæredygtig vækst, finansielle og økonomiske kriser og krænkelser af menneskerettighederne udgør komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer;

4.  minder om, at nedbrydelse af miljøet bringer opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, herunder målet om at udrydde den ekstreme fattigdom og sult, i fare; minder navnlig om, at vedvarende uligheder og kampe om knappe ressourcer er blandt de vigtigste drivkræfter for konflikter, sult, usikkerhed og vold, som til gengæld er vigtige faktorer, der bremser den menneskelige udvikling og bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling; opfordrer til, at der indføres en mere holistisk tilgang, som afspejler resultatet og opfølgningen af Rio +20-konferencen om bæredygtig udvikling;

5.  minder om behovet for sammenhæng mellem EU's handels- og udviklingspolitik, navnlig hvad angår regionerne i den yderste periferi;

6.  opfordrer indtrængende EU til at stille sig i spidsen med én stærk stemme under drøftelserne af rammen for perioden efter 2015 og helt frem til FN-topmødet og til at vedtage en fælles, effektiv og ambitiøs holdning om de principper og mål, der bør indgå i den nye udviklingsramme for perioden efter 2015; påpeger samtidig, at der skal være en fælles, sammenhængende og integreret ramme med klare benchmarks, som inkorporerer de vigtigste spørgsmål vedrørende udvikling og bæredygtighed, og at denne ramme skal være af universel og global karakter, fremme velstand, menneskerettigheder og velfærd for alle og direkte og aktivt inddrage alle lande i sin udformning og gennemførelse, og agte på de rigere landes rolle i og ansvar – ud over finansiering – for at den får succes;

7.  påpeger, at det globale partnerskab for udvikling bør reorganiseres for at tage højde for den ændrede kontekst og bør være tæt forbundet med de nye dimensioner af dagsordenen for tiden efter 2015; understreger, at et reorganiseret og styrket globalt partnerskab for udvikling vil være af afgørende betydning for gennemførelsen af dagsordenen for tiden efter 2015 og for sikring af effektive ansvarliggørelsesmekanismer på alle niveauer;

8.  mener, at denne fælles tilgang kræver hensigtsmæssig samordning mellem EU og medlemsstaterne, inden den fremlægges på efterårets topmøde i New York, og stor synlighed i forhandlingsprocessen under ledelse af den europæiske udviklingskommissær; opfordrer EU, som er den største donor i verden, til fuldt ud at påtage sig sin rolle som den centrale aktør vedrørende dagsordenen for tiden efter 2015;

9.  opfordrer til, at udviklingsrammen for tiden efter 2015 indbefatter årtusindudviklingsmålene og målene om bæredygtig udvikling og fremmer velstand og velfærd for alle, herunder ugunstigt stillede grupper som kvinder, børn, ældre og personer med handicap; understreger, at der skal være reel fleksibilitet alt efter kapaciteten til at opstille nationale mål under direkte og aktiv inddragelse af udviklingslandene og udviklingspartnerne, navnlig civilsamfundet; påpeger, at rige lande skal afgive solide løfter, både hvad angår deres egen udvikling og hvad angår de af deres politikker, som har indvirkning på andre lande;

10. understreger, at de manglende fremskridt inden for de udviklingsmål, der vedrører kvinders stilling, ikke kun skyldes finansielle eller tekniske hindringer, men især skyldes manglende politisk vilje;

II. Fattigdomsbekæmpelse

11. opfordrer indtrængende til, at udryddelse af fattigdom, som er den primære målsætning i EU's udviklingssamarbejde, og opnåelse af en bæredygtig udvikling bliver de vigtigste globale prioriteringer for udviklingsdagsordenen efter 2015;

12. understreger, at ulighed er en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk udvikling og mindske fattigdommen; minder navnlig om, at stor ulighed gør det vanskeligt at etablere bredt funderede, omfordelende og finansielt bæredygtige sociale velfærdssystemer, der er baseret på principper om social solidaritet, samtidig med at stor ulighed kan forårsage øget kriminalitet eller voldelige konflikter, navnlig i multietniske samfund; mener, at det er nødvendigt at tackle de strukturelle årsager til fattigdom for at skabe virkelige samfundsmæssige ændringer;

13. erkender, hvorledes udvikling og fattigdomsbekæmpelse hænger uløseligt sammen med udfordringerne i forbindelse med fred og sikkerhed, miljø, menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, demokrati og god regeringsførelse; opfordrer derfor til en fornyet tilgang til fattigdomsbekæmpelse, som tager hensyn til betydningen af inklusiv økonomisk udvikling og vækst, omfordeling af velstand gennem budgettiltag, anstændigt arbejde, erhvervsmæssig uddannelse, miljømæssig bæredygtighed, menneskerettighederne og god regeringsførelse;

14. opfordrer til, at "dagsordenen efter årtusindudviklingsmålene" forankres i erklæringen om retten til udvikling fra 1986, der ikke blot bekræfter udvikling som en grundlæggende menneskerettighed, men også ser på udvikling som en proces;

15. opfordrer til, at kønsmainstreaming integreres i en vækstorienteret tilgang til udryddelse af fattigdom, og til, at ligestilling mellem kønnene inkluderes i alle EU-programmer, ‑politikker og ‑strategier;

16. understreger, at "inklusivitet" er et dynamisk koncept, der er mere vidtrækkende end en "profattig" strategi og indebærer, at der også sættes fokus på udsatte befolkningsgrupper med usikre levebrød, hvilket gør det påkrævet, at udviklingsstrategien forankres i den makroøkonomiske ramme; mener, at det er afgørende at definere kvalitative indikatorer for at kunne overvåge, i hvor høj grad udviklingen er inklusiv og bæredygtig, og i hvilket omfang behovene hos de mest ugunstigt stillede og udsatte grupper imødekommes;

17. opfordrer i denne forbindelse til, at der fastlægges en bredere definition af fattigdom end en, der udelukkende er baseret på bruttonationalproduktet (BNP); understreger, at store dele af verdens fattige ikke er medregnet i de globale og nationale gennemsnit;

Sundhed, ernæring, uddannelse og social beskyttelse

18. anerkender, at tackling af fejlernæring hos børn og mødre kræver langsigtede udviklingsstrategier, der fokuserer på sektorer, som har indflydelse på fejlernæring, f.eks. sundhed, uddannelse, vand og sanitet samt landbrug;

19. minder om, at det flerdimensionale aspekt af menneskelig velfærd skal anerkendes fuldt ud; minder i denne sammenhæng om, at sundhed, ernæring, social beskyttelse og uddannelse er centrale drivkræfter for fattigdomsbekæmpelse og inklusiv økonomisk udvikling;

20. understreger betydningen af at mindske uligheder mellem kønnene, først og fremmest inden for uddannelse med henblik på at hæve humankapitalens gennemsnitlige kvalitet, og dernæst inden for sundhed med henblik på at opnå større fremskridt med hensyn til at forbedre mødrenes sundhed og reducere børnedødeligheden;

21. anmoder EU om at yde en stor indsats for at forsvare retten til den højeste opnåelige standard for sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i denne sammenhæng og integration af hiv/aids, bl.a. i leveringen af frivillig familieplanlægning, sikker abort og svangerskabsforebyggelse;

22. understreger, at rammen for årtusindudviklingsmålene efter 2015 skal omfatte et specifikt mål om afskaffelse af alle former for vold mod kvinder;

23. understreger, at adgang til sygesikring for alle, som kombinerer både behandling og forebyggelse, adgang til tilstrækkeligt nærende fødevarer for alle samt adgang til uddannelse af høj kvalitet for alle og på alle niveauer, som fremmer beskæftigelse, bør betragtes som vigtige mål for dagsordenen efter 2015;

24. insisterer på, at udviklingsrammen efter 2015 for det første skal indeholde mål for adgang til prismæssigt overkommelig sundhedspleje af høj kvalitet med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og helbredende indgreb, herunder som centrale elementer seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og hiv/aids, og for det andet praktiske skridt til oprettelse af grundlæggende sundhedssystemer, der sikrer forebyggelse, behandling, pleje og støtte til alle, inklusive de mest marginaliserede og ringest stillede grupper såsom minoriteter, fængslede, migranter, uregistrerede personer, sexarbejdere og narkotikamisbrugere;

25. opfordrer til en øget global indsats for at nedbringe dødeligheden blandt mødre, nyfødte og børn og bekræfter den centrale betydning af universel adgang til reproduktiv sundhedspleje;

26. opfordrer til fortsat støtte til forskning i mere effektive og bæredygtige forebyggelses- og behandlingsprogrammer, herunder forskning i og udvikling af effektive former for medicinske indgreb såsom vacciner, lægemidler og diagnosticeringsværktøjer;

27. understreger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med ernæring og fødevaresikkerhed, da de er ansvarlige for 80 % af landbruget i Afrika, selv om det stadig næsten aldrig er muligt for dem at eje den jord, de dyrker; understreger, at udryddelsen af sult som følge heraf afhænger af den støtte, der gives til smålandbrugerne, så de kan producere tilstrækkeligt med fødevarer til sig selv og deres familier; minder om, at de fleste smålandbrugere er kvinder; kræver en strategi, der tager hensyn til kønsaspektet, og som er integreret i alle elementer af fødevaresikkerhedsprogrammeringen; understreger, at det er nødvendigt at forebygge og behandle fejlernæring ved hjælp af evidensbaserede indgreb, der prioriterer gravide kvinder og børn;

28. understreger, at det er nødvendigt at udarbejde og gennemføre sundhedsprogrammer for at styrke sundhedssystemerne, i betragtning af at den globale finansielle krise har undermineret fremskridtene i forbindelse med hiv/aids, tuberkulose, malaria og oversete tropiske sygdomme;

29. understreger betydningen af målet om forbedring af gravide og fødende kvinders sundhed for at reducere mødredødeligheden og opnå universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og familieplanlægning; understreger betydningen af uddannelse i og bevidstgørelse om seksuel og reproduktiv og sundhed som en integreret del af dagsordenen for kvinders sundhed;

30. anfører, at der skal lægges særlig vægt på at lære begge køn om kønsspørgsmål, helt fra de begynder i skolen, så holdninger og sociale stereotyper gradvist ændrer sig, og ligestilling bliver et grundlæggende samfundsprincip i alle verdens lande;

31. opfordrer indtrængende til, at leveringen af EU's humanitære bistand bidrager til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene og reelt fritages fra de restriktioner, USA eller andre donorer pålægger humanitær bistand, navnlig ved at sikre kvinder og piger, der er blevet voldtaget i væbnede konflikter, adgang til abort;

32. anerkender, at anstændige beskæftigelsesmuligheder giver fattige husstande mulighed for at bringe sig ud af fattigdommen og er vigtige midler for enkeltpersoner og familier til at opnå selvværd, tilhørsforhold til et samfund og en måde, hvorpå de kan yde et produktivt bidrag; opfordrer til, at fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde gøres til et centralt mål i udviklingsdagsordenen efter 2015 og opfordrer til, at dette mål støttes ved gennemførelse af hensigtsmæssige nationale rammer for social beskyttelse med henblik på fattigdomsbekæmpelse og resiliens;

33. understreger, at sundhedsrelateret oplysning og uddannelse er vigtige elementer i en forbedret folkesundhed;

34. opfordrer indtrængende til, at der endvidere lægges særlig vægt på at tackle ikkeoverførbare sygdomme, som f.eks. kræft;

35. opfordrer til, at rammen for tiden efter 2015 fremmer kvinders status og ligestilling mellem kønnene ved at mindske ulighederne mellem kønnene på alle uddannelsesplaner med specifikke mål, herunder universel adgang til og fuldførelse af uddannelse (primær, sekundær og videregående uddannelse) og erhvervsuddannelse med en ungdomsvenlig jobskabelsespolitik, udryddelse af analfabetisme blandt kvinder samt adgang til omfattende seksualundervisning i og uden for skolesystemet;

III. God forvaltningsskik

36. understreger, at rammen for bæredygtig udvikling efter 2015 kræver respekt for princippet om demokratisk regeringsførelse og menneskerettighederne, effektive, gennemsigtige og ansvarlige institutioner og partnere på alle niveauer og et stærkt civilsamfund, der systematisk inddrages i den demokratiske proces; insisterer på, at rammen skal drives af de centrale idéer om deltagelsesdemokrati og effektivt medborgerskab gennem fuldstændig og voksende udøvelse af de borgerlige og politiske rettigheder;

37. opfordrer EU til at dele sine erfaringer og sin ekspertise med udviklingslandene og give adgang til viden inden for områder af relevans for bæredygtig udvikling, så de navnlig kan drage nytte af EU-medlemsstaternes erfaringer med overgangsprocesser;

38. mener, at de løbende forhandlinger og drøftelser skal være struktureret således, at den nye udviklingsramme afspejler og forfølger en klar forpligtelse til en demokratisk styreform;

39. understreger, at klimaforandringerne, den nylige fødevarepriskrise og den globale finansielle krise alle hænger sammen med manglen på tilstrækkelig global styring; understreger derfor, at global styring bør udgøre en central del af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015;

40. beklager dybt den manglende sammenhæng mellem institutionerne for global styring, navnlig inden for multilateral handel, finansiering og miljøstrukturer; mener, at omend den mangelfulde globale styring har ført til, at landene har søgt regionale løsninger for at opfylde regionsspecifikke udviklingsbehov, er det nødvendigt at samordne sådanne ordninger for at undgå opsplitning af politikkerne og manglende sammenhæng med multilaterale ordninger og internationale standarder; mener mere generelt, at der er behov for tiltag på globalt plan som supplement til de nationale foranstaltninger;

41. bemærker, at der, selv om formatet for rammerne for årtusindudviklingsmålene har gjort det muligt at etablere konkrete og tidsbundne mål, som kan overvåges ved hjælp af statistisk solide indikatorer, mangler ejerskab af disse mål; advarer i denne sammenhæng imod, at der indføres en universel tilgang og mener, at globale mål skal skræddersys og tilpasses de nationale og regionale sammenhænge og udgangsbetingelserne;

42. påpeger, at myndigheder på alle niveauer spiller en afgørende rolle i en bæredygtig udviklingsdagsorden ved at deltage i den politiske debat, omsætte forpligtelser til lovgivning, holde regeringer ansvarlige for deres politikker på det sociale, miljømæssige og retlige område og bygge på princippet om ejerskab;

43. opfordrer indtrængende det internationale samfund til at være særligt opmærksomt på at skabe et gunstigt og deltagelsesfremmende miljø, som gør det muligt for civilsamfundsorganisationer (CSO'er), den private sektor, velgørenhedsfonde og andre uafhængige udviklingspartnere samt for nationale parlamenter og lokale myndigheder på lokalt, nationalt og regionalt plan at påtage sig deres ansvar for udarbejdelsen af politikker og overvågningen af, hvordan de gennemføres, og dermed at spille en rolle i udviklingsrammen for tiden efter 2015;

44. opfordrer desuden indtrængende til, at unge, navnlig piger og unge kvinder, gives mulighed for at spille en vigtig rolle i rammen for tiden efter 2015, i lyset af at unges deltagelse i regeringsførelse kan have store fordele, herunder etablering af demokratiske beslutningsstrukturer og -processer og forbedring af situationen for unge og deres samfund;

En menneskerettighedsbaseret tilgang

45. kræver, at rammen for tiden efter 2015 understøttes af menneskerettighedsprincipperne, og at den i særdeleshed tackler problemer med ulighed, skadelig traditionel praksis, forskelsbehandling, kønsbaseret vold, inddragelse og styrkelse af marginaliserede og ugunstigt stillede personer i samfundet - med særlig vægt på rettigheder for unge, kvinder, migranter, personer, der lever med hiv, lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle samt personer med handicap;

46. opfordrer i denne sammenhæng til, at der fastsættes et selvstændigt mål med sigte på at tackle de vedvarende uligheder for kvinder og piger og skabe den nødvendige politiske vilje, de nødvendige ressourcer og det nødvendige ejerskab med henblik på at træffe bæredygtige og effektive foranstaltninger;

47. understreger, at FN's udviklingsdagsorden for tiden efter 2015 skal være orienteret mod en menneskerettighedsbaseret tilgang, som omfatter sociale og økonomiske rettigheder samt borgerlige og politiske rettigheder i forhold til fred og sikkerhed samt retten til udvikling;

48. henstiller, at der skabes et overordnet mål om lighed;

49. opfordrer EU til at støtte udviklingslandene i at opbygge politisk vilje og øge deres indsats for at forbedre ratificerings‑ og gennemførelsesniveauet for retlige instrumenter på menneskerettighedsområdet med henblik på at forbyde forskelsbehandling eller eventuelle retlige, politiske og lovgivningsmæssige hindringer og strafferetlige bestemmelser baseret på alder, køn, race, etnicitet, kaste, kultur, religion, tro, ægteskabelig status, handicap, hivstatus, national oprindelse, indvandrerstatus, sprogkundskaber, seksuel orientering, kønsidentitet eller andre faktorer eller anden status; opfordrer endvidere EU til at støtte udviklingslandene i at indføre tilstrækkelig social mindstebeskyttelse;

50. opfordrer indtrængende til, at alle lande ratificerer FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene;

Fred, sikkerhed og udvikling

51. understreger, at væbnede konflikter og postkonfliktsituationer udgør nogle af de største hindringer for udvikling og er en trussel mod demokratiet; understreger ligeledes, at fred og sikkerhed, udvikling og menneskerettighederne er indbyrdes forbundet og gensidigt styrker hinanden; tilskynder derfor Unionen til at gøre brug af alle relevante instrumenter, som f.eks. verdenserklæringen om menneskerettigheder, eller dem der er fastsat inden for rammerne af Cotonouaftalen, for at styrke konfliktforebyggelse;

52. opfordrer i denne forbindelse til, at kapacitetsopbygning i konfliktramte og ustabile stater prioriteres; mener, at effektive internationale partnerskaber, videndelings‑ og kapacitetsudviklingsmetoder baseret på EU-medlemsstaternes erfaringer med samfundsmæssige omstillinger, som bygger på modellen i den nye aftale om engagement i ustabile stater, der blev lanceret under det fjerde forum på højt plan for bistandseffektivitet i Busan, er nødvendige for stabiliseringen og udviklingen af disse stater;

53. opfordrer EU til fortsat at være dybt involveret i ustabile stater og tilvejebringe integrerede indsatser, som er knyttet til udviklingspolitikker, levering af humanitær bistand, bidrag til reduktion af risikoen for katastrofer, konfliktforebyggelse og statsopbygning;

54. vurderer, at rammen for tiden efter 2015 skal afspejle målene om fredsskabelse og statsopbygning, der blev fastsat i Busan;

55. understreger, at forebyggelse af vold og forskelsbehandling, navnlig seksuel vold mod piger og kvinder, skal indgå i rammen for tiden efter 2015, og at det er nødvendigt at etablere og fremme omfattende beskyttelsessystemer, som er tilgængelige for alle;

IV. Bæredygtighed

56. opfordrer EU til på en inklusiv og gennemsigtig måde at bidrage til at styrke sammenhængen mellem målene for bæredygtig udvikling (SDG) på det sociale og miljømæssige område og udviklingsmålene efter 2015;

57. understreger, at det endelige resultat bør være "én udviklingsdagsorden", så man undgår dobbeltarbejde og anvendelse af dobbelte ressourcer; understreger, at EU, eftersom miljø- og udviklingsspørgsmål ofte behandles separat på globalt plan, bør søge efter nye måder at komme ud over denne opdeling og bygge broer mellem disse tæt forbundne områder, herunder ud fra et institutionelt synspunkt;

58. understreger, at bæredygtighed er en overordnet udfordring, og at manglende opnåelse heraf sandsynligvis vil true alle aspekter af menneskelig udvikling; erkender navnlig den uadskillelige forbindelse mellem fødevarer, bæredygtig og sikker adgang til energi, vand, bæredygtig udnyttelse af jorden, effektiv anvendelse af naturressourcer, beskyttelse af havmiljøet og andre økosystemer og biodiversitet, skovrydning og afbødning af klimaforandringer, tilpasning til og nedbringelse af katastroferisici, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, social inklusion og anstændigt arbejde inden for rammerne af fattigdomsbekæmpelse;

59. påpeger, at universel adgang til sikkert drikkevand og sanitet som en horisontal grundlæggende social tjeneste for at opnå alle mål såvel som moderne, pålidelige, økonomisk overkommelige, klimavenlige og bæredygtige energitjenester er en vigtig drivkraft for fattigdomsbekæmpelse og inklusiv, bæredygtig vækst;

60. understreger, at energisikkerhed kræver, at der gennemføres strategier baseret på en diversificering af energikilder, herunder solenergi, beskyttelse af økosystemer og naturressourcer, nedbringelse af katastroferisici, integreret forvaltning af vandressourcer, forbedring af markeder, infrastruktur og reguleringsforanstaltninger;

61. opfordrer endvidere til konkret handling i forbindelse med fremme og udvikling af sunde marine økosystemer, bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur, som kan spille en vigtig rolle for fødevaresikkerhed og ernæring og bæredygtigt landbrug;

62. understreger imidlertid, hvor vigtigt det er, at differentieringsprincippet i den nye udviklingsdagsorden gennemføres ordentligt; opfordrer indtrængende de nye vækstlande til at påtage sig ansvaret for at omfordele indtægter blandt deres borgere via det statslige budget med henblik på at få lukket fattigdomskløften;

V. Mod en EU-holdning til udviklingsrammen efter 2015

Finansiering af udviklingsmålene efter 2015

63. minder om de tilsagn, der er afgivet om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten til offentlig udviklingsbistand (ODA) inden 2015; understreger, at dette niveau som et minimum skal fastholdes i en fremtidig ramme og opfordrer alle medlemsstater til at indføre dette gennem bindende lovgivning og vedtage flerårige budgetmæssige tidsplaner med henblik på at opfylde denne forpligtelse;

64. fremhæver betydningen af at have et EU-budget, der er i stand til at imødekomme de udfordringer, som EU står over for, navnlig i krisetider og især i forbindelse med finansiering af udvikling; opfordrer i denne sammenhæng – og for at budgettet ikke længere skal være gidsel i forhold til det ene spørgsmål om niveauet af betalingsbevillinger – til, at der genereres egne indtægter, f.eks. i form af en afgift på finansielle transaktioner, hvoraf en andel skal gå til EU-budgettets udgiftsområde IV;

65. fastholder, at støtte til bekæmpelsen af og tilpasningen til virkningerne af klimaforandringerne skal være et decideret supplement til de eksisterende forpligtelser; opfordrer derfor EU til at foreslå, at finansieringskilder ud over ODA stilles til rådighed til klimafinansiering, og at man under drøftelserne af tiden efter 2015 klarlægger rollerne for ODA og tilpasningsfinansiering i forbindelse med bæredygtig fattigdomsbekæmpelse;

66. opfordrer Kommissionen til at fremskynde drøftelserne med alle interessenter om finansieringsmekanismer med henblik på at opfylde de finansielle behov til udviklingsindsatsen efter 2015;

67. minder om, at behovet for øget samordning frem for konkurrence mellem de forskellige bistandsmekanismer og ‑donorer tydeligt blev fremhævet under FN's forum for udviklingssamarbejde i 2012; opfordrer EU til at fremme en dagsorden for bistandseffektivitet, eftersom EU og dets medlemsstater har et fælles ansvar for at mindske opsplitningen af bistanden;

Innovative finansieringsmekanismer

68. opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med andre donorer på globalt plan om udviklingen af yderligere innovative finansieringsmekanismer til udvikling, da de sammen med nye partnerskaber vil spille en afgørende rolle i en ny udviklingsramme og supplere andre kilder og kompromiser om finansiering af bæredygtig udvikling; minder de EU-medlemsstater, der er blevet enige om at indføre afgift på finansielle transaktioner, om, at de bør afsætte en del af disse midler til bæredygtig udvikling og bekæmpelsen af klimaforandringer;

69. påpeger, at EU bør fremme en integreret og komplementær tilgang til finansiering, herunder gennem offentlig-private partnerskaber;

70. opfordrer EU til at fremme sociale, etiske og miljøvenlige offentlige indkøb på internationalt plan som et redskab til gennemførelse af rammen for tiden efter 2015;

71. opfordrer EU til at evaluere mekanismen til kombination af lån og tilskud – navnlig hvad angår udvikling og yderligere midler (additionalitet), gennemsigtighed og ansvarlighed, lokalt ejerskab og gældsrisiko – inden kombinationer af lån og tilskud videreudvikles, med henblik på at øge de finansielle ressourcer til udvikling og fremme mikrokredit; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer og præcise kriterier, som er baseret på harmoniserede fattigdomsbekæmpelsesstrategier, og som har en tydelig indvirkning på bæredygtig udvikling, når disse nye ordninger gennemføres;

Styrkelse af indenlandske indtægter gennem effektiv beskatning og bekæmpelse af korruption

72. gentager sin opfordring til at gøre bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skattely, ulovlige kapitalstrømme og skadelige skattestrukturer til en overordnet prioritering på EU's dagsorden for internationale finans- og udviklingsinstitutioner for at gøre det muligt for udviklingslandene at øge deres nationale indtægter;

73. fremhæver det presserende behov for en øget mobilisering af nationale midler og opfordrer derfor EU og det internationale samfund til at øge bistanden til udviklingslandene, når det handler om at fastlægge en effektiv skattepolitik og et bæredygtigt skattegrundlag og styrke kapaciteten, færdighederne og kvalifikationerne inden for deres forvaltninger med henblik på at tackle ulovlige pengestrømme, skatteundgåelse, skatteunddragelse og svig og forbedre skatteopkrævningen;

74. minder om, at kvaliteten af den økonomiske indberetning er afgørende for en effektiv bekæmpelse af skatteunddragelse; understreger derfor betydningen af fuld gennemsigtighed i virksomhedernes indberetning af overskud og betalt skat, især for så vidt angår - men ikke begrænset til - virksomheder, der udnytter naturressourcerne; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme indføjelsen af et krav i IASB's internationale regnskabsstandard om, at alle multinationale selskaber skal indberette deres indkomst og skat for hvert land for sig; understreger, at dette krav er i tråd med behovet for at forbedre de multinationale selskabers sociale ansvar;

Overvågningsmekanismer og indikatorer

75. understreger, at der er et presserende behov for at bevæge sig hen imod en passende blanding af kvantitative og kvalitative målinger af udvikling;

76. påpeger, at det for at opnå velstand og udvikling og overvinde nye sociale og miljømæssige udfordringer er nødvendigt med et nyt sæt indikatorer udover BNP, der bør omfatte indikatorer såsom indekset for menneskelig udvikling, andelen af fattige, indekset for fattigdomskløften og Gini-koefficienten for indkomst;

77. påpeger, at klare og målbare indikatorer, herunder output og resultater, er afgørende for overvågningen af og rapporteringen om de fremskridt, der opnås på områder såsom fattigdomsbekæmpelse og økonomisk og social udvikling og bør omfatte ligestilling, beskæftigelse, social beskyttelse (f.eks. adgang til sundhedspleje og pension, beskyttelse mod risikoen for arbejdsløshed og beskyttelse mod særlige underholdsafsavn for kvinder, børn og ældre), handicap, migration og minoritetsstatus;

78. opfordrer EU til at udvikle relevante basisscenarier, indikatorer og målsætninger for måling af virkningen af udviklingsvenlig politikkohærens;

Den private sektor

79. understreger, at det er nødvendigt at implementere FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer på denne baggrund alle lande til at etablere et egentligt regelsæt for erhvervslivet, fremme af fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde, respekt for menneskerettighederne, herunder ILO's standarder, gennemsigtighed samt sociale og miljømæssige standarder;

80. mener, at det vigtigste mål med støtte til den private sektor bør være at hjælpe borgerne i udviklingslandene ud af fattigdommen og styrke den private sektor i udviklingslandene, idet man i modsat fald skaber uafbalanceret udvikling og vækst;

81. opfordrer indtrængende EU-baserede virksomheder med produktionsfaciliteter i udviklingslande til at overholde deres forpligtelser til at respektere menneske- og frihedsrettighederne, sociale og miljømæssige standarder, ligestilling mellem kønnene, grundlæggende arbejdstagerrettigheder, internationale aftaler og betaling af passende skatter på en gennemsigtig måde;

82. påpeger betydningen af at beskytte privat ejendom for at fremme investeringsmiljøet og retsstatsprincippet;

83. understreger, at selv om den private sektor spiller en afgørende rolle i økonomien, så er det statens overordnede ansvar at levere grundlæggende serviceydelser af høj kvalitet til borgerne og dermed bidrage til bekæmpelse af fattigdom;

84. understreger, at aktørerne i den offentlige og private sektor er nødt til at finde nye måder at kombinere deres interesser, kapacitet og indsats med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af dagsordenen efter 2015;

85. understreger, at økonomisk vækst og udvikling bør være bæredygtig og inklusiv og bidrage til at styrke produktionskapaciteten, skabe anstændige job og social inklusion for alle, således at udviklingslandene får mulighed for at omlægge deres økonomier; opfordrer til, at der etableres social mindstebeskyttelse i udviklingslandene, og at der sættes en stopper for alle former for børnearbejde;

86. påpeger, at fair trade er et handelspartnerskab baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, der tilstræber større lighed i international handel[7]; er af den opfattelse, at fair trade er et eksempel på et succesrigt partnerskab, der involverer mange interessenter i hele verden og på forskellige stadier i en forsyningskæde, som sikrer markedsadgang til ugunstigt stillede producenter, garanterer bæredygtigt underhold, respekterer arbejdstagerrettighederne, udfaser børnearbejde og tilskynder til miljøvenlige landbrugs- og produktionspraksisser;

Udviklingsvenlig politikkohærens og samordning mellem donorerne

87. opfordrer EU til – samtidig med at det sikres, at udviklingsvenlig politikkohærens inkorporeres markant i rammen for tiden efter 2015 – fortsat at være særligt opmærksomt på følgende prioriterede områder: handel og finansiering, sundhed og uddannelse, klimaforandringer, naturressourcer, landbrug, fiskeri, sundhedspleje, ernæring og fødevaresikkerhed, migration, energi, freds- og sikkerhedspolitik samt menneskerettigheder;

88. påpeger, at handel kan være en grundlæggende drivkraft for fattigdomsbekæmpelse, som kan føre til større lighed og gennemsigtighed og fremme bæredygtig menneskelig udvikling og økonomisk vækst; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at sikre, at dets handelspolitik er i overensstemmelse med EU's udviklingsmål;

89. er af den opfattelse, at skønt årtusindudviklingsmålene afgjort har været en succes med hensyn til at sætte større fokus på udviklingsbistand, er fokus på bistand alene ikke tilstrækkeligt; mener, at der er behov for en ny tilgang, som fremmer global styring, med stærkt fokus på udviklingsvenlig politikkohærens og tilvejebringelse af globale offentlige goder;

90. mener, at en udviklingsdagsorden for tiden efter 2015 skal indeholde en identifikation af grundlæggende globale offentlige goder, fastlægge finansieringen heraf og udpege de globale institutioner, der skal have ansvaret for, at de bliver tilvejebragt;

91. er af den opfattelse, at udviklingsvenlig politikkohærens, både i og uden for Europa, bør gå længere end et perspektiv om "ikke at gøre skade" i retning af en mere integreret tilgang, hvor international handel, miljø og internationale finansielle strukturer opfattes som globale offentlige politikker, der medvirker til at fremme de globale udviklingsmål; støtter i denne sammenhæng idéen om at etablere et globalt økonomisk råd inden for rammerne af FN-systemet;

92. påpeger, at udviklingsvenlig politikkohærens kun kan skabe reelle og effektive resultater gennem en kollektiv indsats og aktiv inddragelse af udviklede lande og udviklingslande, nye vækstøkonomier og internationale organisationer;

93. understreger, at den fremtidige udviklingsramme bør indeholde en henvisning til bistand og til begrebet "udviklingseffektivitet"; mener navnlig, at omdannelse af "bistandseffektivitet" til en dagsorden om "udviklingseffektivitet" indebærer en kombination af udviklingsbistand, støtte til tilvejebringelse af globale offentlige goder og tilpasning af de eksisterende strukturer for global styring med henblik på at øge deres kapacitet til at tackle globale udfordringer;

94. opfordrer indtrængende EU til at fungere som en drivkraft, der sikrer komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingsprocessen på en inklusiv og gennemsigtig måde, bl.a. gennem øget anvendelse af fælles programmering;

Omfattende vejledning til en udviklingsramme efter 2015

95. bifalder Kommissionens ambitiøse og engagerende meddelelse af 27. februar 2013 med titlen "Et værdigt liv for alle";

96. understreger, at følgende principper bør tages i betragtning ved fastlæggelse af en sammenhængende EU-holdning med henblik på forhandling af en ny udviklingsramme:

a.  strukturen i udviklingsdagsordenen efter 2015 bør afspejle de nye globale, regionale, nationale og lokale realiteter og udfordringer

b.  fastsættelsen af den fremtidige dagsorden skal styres af udviklings‑ og mellemindkomstlandenes fulde deltagelse og ejerskab, mens de nye ansvar og byrder den skaber, skal fordeles ligeligt, men retfærdigt mellem alle lande

c.  den fremtidige dagsorden bør være ambitiøs, universel, af global karakter, flerdimensional og fleksibel, indeholde mål, der er skræddersyet til de enkelte lande, og som er enkle, koncise, handlingsorienterede, lette at formidle og tilpasset lokale, nationale og regionale sammenhænge med et begrænset antal konkrete og målbare mål

d.  det er afgørende at respektere principperne om gensidig ansvarlighed, ansvarliggørelse, gennemsigtighed, demokrati, menneskerettigheder, ejerskab, god regeringsførelse, retsstaten, fred og sikkerhed, lighed og retfærdighed og ligestilling mellem kønnene og sikre, at de er integreret i den fremtidige dagsorden

e.  de fremtidige måls succes måles på alle udviklingslandes evne til at leve op til deres ansvar for borgernes velfærd, hjælpe de mest udsatte mennesker ud af fattigdom, bekæmpe ulighed og samtidig værne om menneskerettighedsprincipperne

f.   der bør lægges særlig vægt på fremskyndelse af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af pigers og kvinders position på alle planer i samfundet

g.  påpeger, at den nye ramme skal samle de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling

h.  det er absolut nødvendigt at mobilisere alle mulige finansielle ressourcer og innovative finansieringsmekanismer til udvikling, idet der lægges særlig vægt på: i) bekæmpelse af korruption, skattely, skatteunddragelse og ‑undgåelse samt ulovlige kapitalstrømme ii) vækstøkonomiernes ansvar for udviklingsdagsordenen, samt fremme af syd-syd-samarbejde og trekantssamarbejde iii) forbedring af kontrolmekanismerne iv) ODA og v) udviklingsvenlig politikkohærens

i.   sikre, at den nye ramme også vil omfatte andre partnere end dem på nationalt regeringsplan for at skabe et gunstigt klima for støtte til reelt demokratisk ejerskab og et civilsamfund

j.   udviklingsvenlig politikkohærens vil være helt afgørende for succesen af en fremtidig ramme, idet der tages hensyn til den skiftende karakter af fattigdom og virkningerne af nationale politikker i den globale sammenhæng

k.  der er brug for tydelige ansvarsmekanismer for at sikre, at landene opfylder deres forpligtelser og effektivt tackler de fattigdoms- og bæredygtighedsudfordringer, som rammen for tiden efter 2015 vil sætte ind over for;

97. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.

• [1]  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [2]  Rådets konklusioner 9558/07 af 15.5.2007.
• [3]  http://ec.europa.eu/europeaid/what/millenium-development-goals/index_en.htm.
• [4]  http://www.ecdpm-talkingpoints.org/african-consultations-post2015-development-agenda.
• [5]  Dok. 9317/12.
• [6]  OECD og al, 2011, "Conflict, fragility and armed violence are major factors preventing the achievement of the MDGs".
• [7]  Som fastsat i Verdenshandelsorganisationens charter om fair trade-principper.

BEGRUNDELSE

Årtusindudviklingsmålene - resultater og nye udfordringer

I september 2000 vedtog FN en millenniumerklæring, der blev efterfulgt af fastsættelsen af konkrete, tidsbundne mål, der skulle nås inden 2015.

Der er sket store fremskridt med hensyn til opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. Målet om at reducere ekstrem fattigdom til det halve er nået, og det samme gælder målet om at halvere andelen af mennesker, der ikke har pålidelig adgang til rent drikkevand, og endvidere er livsbetingelserne for mere end 200 millioner mennesker, der lever i slumområder, blevet forbedret. Vi har set stigende fremskridt med hensyn til at reducere børne- og mødredødelighed. Der er også gjort fremskridt i retning af målet om at forbedre adgangen til grunduddannelse. Alt i alt har årtusindudviklingsmålene været en succes på politisk plan, hvilket giver et grundlag for at mobilisere politisk aktivitet og den offentlige mening omkring udviklingsspørgsmål.

Der er ikke desto mindre – nu to år fra fristens udløb – stadig meget, der skal gøres. Mennesker i hele verden lider fortsat under fattigdom, sult, ulighed og usikkerhed. Det anslås, at 1,3 milliarder mennesker stadig lever i ekstrem fattigdom, og der er fortsat mange udfordringer, der skal løses, for at nå årtusindudviklingsmålene.

Hvorfor har vi brug for dette dokument?

I år vil FN foretage en evaluering af fremskridtene for de nuværende årtusindudviklingsmål og begynde at arbejde hen imod en udviklingsramme for tiden efter 2015.

Ordføreren mener, at EU skal være fuldt ud engageret i denne debat med en samordnet holdning netop om opfølgningen på Rio +20-konferencen og om den indledende proces i forbindelse med det særlige arrangement i september om årtusindudviklingsmålene.

Da Kommissionen snart vedtager en meddelelse, der vil samle opfølgningen på Rio +20 konferencen, evalueringen af årtusindudviklingsmålene og udviklingsrammen efter 2015, sigter denne betænkning mod at bidrage til denne proces. Den har til hensigt at fremhæve nogle væsentlige elementer og principper, der bør tages i betragtning ved udformningen af en fremtidig overordnet ramme.

I.    Indhøstede erfaringer og en ny tilgang i en krævende globale situation

Vi er nødt til at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort med de nuværende årtusindudviklingsmål og samtidig tage i betragtning, at den globale situation har ændret sig dramatisk i løbet af det sidste årti: fattigdommen har antaget nye dimensioner, forskellene mellem udviklingslandene er øget, flere lande er blevet donorer, mens andre lande med stor ulighed fortsat er meget sårbare over for kriser (klimaforandringer, fødevarekriser, demografiske ændringer, flygtninge, osv.). Disse udfordringer er indbyrdes forbundne og skal løses af alle lande i fællesskab.

Et globalt miljø under hastig forandring kræver en sammenhængende og effektiv tilgang i EU's udviklingspolitik.

II.  Prioriterede indsatsområder: fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling

Der er en afgørende forbindelse mellem fattigdomsbekæmpelse og miljømæssig bæredygtighed. Det er ikke muligt at udrydde fattigdom uden at tage fat på blandt andet klimaforandringer, forringelse af ferskvandskilder og tab af biodiversitet, som alle har en negativ indvirkning på de fattigste befolkningsgrupper. Således bør fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af en bæredygtig udvikling have højeste prioritet i den nye ramme for at sikre et anstændigt liv for alle. Derudover bør definitionen af fattigdom udvides, da fattigdomsbekæmpelse foregår på mange fronter, og ikke reduceres til udelukkende at være et spørgsmål om en pengemæssig grænse.

Sundhed og uddannelse

Som understreget i resultatet af Rio+20-konferencen bør EU betragte sundhed og uddannelse som integrerede elementer i en bæredygtig udvikling og som vigtige drivkræfter for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Adgang til en bedre standard i sekundære uddannelser bør føre til en stigning i beskæftigelsesmulighederne. For yderligere at udrydde sult og samtidig forbedre fødevaresikkerheden må vi først opfylde målet om at tilvejebringe centrale normer inden for uddannelse, ernæring og rent vand. Der bør også rettes opmærksomhed mod bekæmpelse af ikkesmitsomme sygdomme som kræft.

III. God regeringsførelse

Rio+20-konferencen gjorde det klart, at vi "vi for at nå vores mål om bæredygtig udvikling har brug for institutioner på alle niveauer, der er effektive, gennemsigtige, ansvarlige og demokratiske". Derfor bør en klar forpligtelse til demokratisk regeringsførelse afspejles i den nye ramme.

At arbejde hen imod dette mål indebærer, at parlamenterne bør spille en rolle i forbindelse med opbygning af ejerskab af bæredygtige udviklingspolitikker, afholdelse af politiske debatter og gennemførelse af internationale udviklingsforpligtelser og -politikker for bæredygtig udvikling i den nationale lovgivning.

Stærke civilsamfundsorganisationer er af afgørende betydning for ethvert demokratisk system. Civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af politikker, fremme af en retfærdig og bæredygtig udvikling, konfliktløsning og gennemsigtighed og ansvarlighed. I forhandlingerne om en ramme for tiden efter 2015 bør EU give stærk støtte til tilvejebringelsen af et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer.

En menneskerettighedsbaseret tilgang

Menneskerettighedsprincipperne bør på grund af deres universelle karakter udgøre kernen i rammen efter 2015. De bør anerkendes på nationalt og internationalt plan og skal overholdes ikke blot af den offentlige, men også af den private sektor.

Fred, sikkerhed og udvikling

Væbnede konflikter og postkonfliktsituationer udgør nogle af de væsentligste hindringer for udvikling. Halvanden milliard mennesker lever i ustabile eller konfliktramte stater, som ikke har opfyldt et eneste af årtusindudviklingsmålene[1]. Disse lande kræver således særlig opmærksomhed. Fremskridtene for så vidt angår opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene er blevet standset i lande præget af stor usikkerhed og sårbarhed. Ordføreren mener, at postkonfliktlandes kapacitet til at nå nogle af målene skal prioriteres i en fremtidig udviklingsramme under hensyntagen til målene om fredsskabelse og statsopbygning aftalt i Busan.

IV. Miljømæssig bæredygtighed

Ordføreren er af den opfattelse, at der er behov for at integrere tre dimensioner af bæredygtig udvikling - økonomisk, social og miljømæssig - da dette bedre vil sikre borgernes velfærd.

Der synes at være udbredt enighed om, at klimaforandringerne har indvirkning på gennemførelsen af nuværende og fremtidige udviklingsmål.

For at imødegå denne store trussel på korrekt vis mener ordføreren, at forhandlingerne om klimaforandringer under FN's rammekonvention om klimaforandringer kan give nyttig indsigt, navnlig i principperne om det fælles, men differentierede ansvar[2].

Ordføreren mener, at FN's medlemsstater nøje bør behandle spørgsmålet om ressourceallokering til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer med henblik på at sikre en konstant udvikling inden for fattigdomsbekæmpelse. EU skal støtte en konvergens mellem resultaterne og anbefalingerne fra FN's Panel på Højt Plan og FN's arbejdsgruppe om mål for bæredygtig udvikling.

EU bør støtte anvendelsen af koncise mål for bæredygtig udvikling og fastlæggelsen af konkrete mål for f.eks. energi, vand, bæredygtig arealanvendelse, ressourceeffektivitet, beskyttelse af havmiljøet og biodiversitet. Som bekendt er vand centralt for en bæredygtig udvikling og direkte forbundet med en betydelig del af de vigtigste globale udfordringer.

Bæredygtige energitjenester bidrager til fattigdomsbekæmpelse, forbedrer sundheden, redder liv og er et vigtigt input til produktion. Energisikkerhed kræver, at der gennemføres strategier baseret på en diversificering af energikilder og -ruter, beskyttelse af økosystemer og naturressourcer, nedbringelse af katastroferisici, integreret forvaltning af vandressourcer, forbedring af markeder og infrastrukturer.

V.  Mod en EU-holdning til udviklingsrammen efter 2015

Økonomi

I betragtning af at en ny ramme primært vil bygge på politiske kompromisser, er det absolut nødvendigt med inklusive politiske drøftelser mellem Kommissionen og alle relevante interessenter om midlerne til at finansiere bæredygtige udviklingsmål efter 2015.

Ordføreren minder om, at behovet for øget samordning mellem de forskellige støttemekanismer og donorer tydeligt blev fremhævet under FN's forum for udviklingssamarbejde i 2012. Offentlig udviklingsbistand, direkte udenlandske investeringer (FDI), handel, gæld, klimaforandringer, teknologioverførsel, erhvervsklimaet og hjælpeorganisationers indkøbspolitikker bør altsammen bringes på linje for at fremme en bedre udvikling.

Innovative finansieringsmekanismer

Ordføreren mener, at det for at kunne opfylde udviklingsmålene efter 2015 er afgørende at mobilisere alle finansieringskilder, herunder fra den private sektor. I den forbindelse kan en videreudvikling af kombinationer af lån og tilskud øge de finansielle ressourcer til udvikling.

Et andet aspekt, som kræver særlig opmærksomhed i denne sammenhæng, er bistandsafhængighed. Det er af yderste vigtighed, at udviklingslandene indfører en tilpasset skattepolitik, der omfatter effektive beskatningsmekanismer med henblik på at støtte udviklingen på lang sigt.

Styrkelse af indenlandske indtægter gennem effektiv beskatning og bekæmpelse af korruption

I øjeblikket er niveauet af skatteopkrævning i udviklingslandene meget lavt i forhold til det globale gennemsnit. Dette skyldes for en stor dels vedkommende ineffektive nationale skattesystemer og en ineffektiv forvaltning. Desuden forsvinder der hvert år fra disse lande via ulovlige finansstrømme beløb i størrelsesordenen otte gange størrelsen af den statslige udviklingsbistand gennem skatteunddragelse og bedrageri. Beregninger viser, at der årligt ville kunne mobiliseres omkring 160 mia. USD i indenlandske indtægter, hvis disse ulovlige finansstrømme blev beskattet.

Det er særligt relevant, at EU fortsætter med at støtte udviklingslandene i deres skatteopkrævning og i styrkelsen af deres nationale skattesystemer.

Imødegåelse af korruption og dennes indflydelse på udviklingspolitikken kræver, at EU og dets medlemsstater udvikler lovgivning, der stiller krav om, at olie-, gas- og mineselskaber indberetter de betalinger, de foretager, til regeringerne.

Overvågningsmekanismer og indikatorer

Klare og gennemsigtige indikatorer er af afgørende betydning både for at overvåge fremskridt, fremme ansvarlighed, øge bevidstheden og fremhæve bedste praksis på landeplan. EU, FN-organerne og de internationale organisationer er nødt til at bevæge sig hen imod en passende blanding af kvantitative og kvalitative målekriterier og indikatorer. En flerdimensional mekanisme bør kunne vurdere og tage hensyn til relevante emner, såsom bæredygtig udvikling, fattigdom, ulighed, ligestilling mellem kønnene og bistandseffektivitet.

Den private sektor

Ordføreren er af den opfattelse, at den private sektor bør inddrages som udviklingspartner. En sund og konkurrencedygtig privat sektor er afgørende for at kunne bekæmpe fattigdom, da den skaber produktive og anstændige jobmuligheder og genererer yderligere midler til bæredygtig og inklusiv vækst.

Et gunstigt miljø, der muliggør udvikling af den private sektor, er imidlertid afgørende, herunder etablering af et klart og effektivt regelsæt for regulering af erhvervslivet med en adfærdskodeks, der sikrer respekt for menneskerettigheder, sundhed og miljøbeskyttelse.

Udviklingsvenlig politikkohærens og samordning mellem donorerne

Manglende samordning mellem donorerne og sammenhæng mellem politikkerne skaber unødige omkostninger, der resulterer i negative virkninger og er skadelige for ellers væsentlige politikker. Det er derfor helt afgørende, at EU tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i alle de politikker, det gennemfører, som vil kunne berøre udviklingslandene, i overensstemmelse med det juridiske grundlag i Lissabontraktaten og den europæiske konsensus om udvikling.

VI. Konklusioner

En koordineret og sammenhængende EU-holdning om udviklingsrammen efter 2015 er helt afgørende i betragtning af den forberedende proces for FN's generalforsamlings næste særlige arrangement, da der ellers er en alvorlig risiko for, at momentummet går i stå.

Som FN's generalsekretær Ban Ki-moon har sagt, så er dét at opfylde årtusindudviklingsmålene inden 2015 en udfordring, men muligt. De aktuelle økonomiske kriser, som en stor del af den udviklede verden står over for, må ikke få lov til at bremse de fremskridt, der er gjort. Vi bør bygge videre på de gode resultater, der hidtil er opnået. EU skal nå frem til en sammenhængende holdning, der bygger på rammerne for årtusindudviklingsmålene og fremtidige resultater med hensyn til målene for bæredygtig udvikling. Ordføreren støtter en ansvarlig, omfattende ramme efter 2015, som er baseret på principperne om menneskerettigheder, lighed, ikke-forskelsbehandling, bæredygtighed, god regeringsførelse og udviklingsvenlig politikkohærens, med det formål at skabe en retfærdig og bæredygtig verden, hvor alle mennesker kan nyde godt af deres rettigheder og leve uden fattigdom.

• [1]  OECD et al, 2011, "Conflict, fragility and armed violence are major factors preventing the achievement of the MDGs".
• [2]  UNFCC, artikel 3.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (27.3.2013)

til Udviklingsudvalget

om 2015-udviklingsmålene – fastlæggelse af rammerne for tiden efter 2015
(2012/2289(INI))

Ordfører for udtalelse: Anne Delvaux

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000,

–   der henviser til rapporten fra FN's udviklingsprogram (UNPD) med titlen ”Beyond the Midpoint: Achieving the Millenium Development Goals”, der blev offentliggjort i januar 2010,

–   der henviser til UNDP’s rapport om den menneskelige udvikling fra 2010 med titlen ‘The Real Wealth of Nations: Pathways to Human Development’,

–   der henviser til FN’s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) ,

–   der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på FN's særlige samlinger Beijing +5, Beijing+10 og Beijing+15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som blev vedtaget henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005 og den 2. marts 2010, hvori medlemsstaterne forpligtede sig til at gøre en indsats for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på 12 forskellige områder,

–   der henviser til FN’s ”Gender Chart 2012”, som måler forbedringer i ligestillingsaspektet inden for de otte udviklingsmål,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. april 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-handlingsplan i tolv punkter til støtte for Millenniumudviklingsmålene (COM(2010)0159),

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om EU’s handlingsplan for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling igennem udviklingssamarbejdet 2010-2015 (SEC(2010)265) og til Rådets konklusioner af 14. juni 2010, hvori Rådet giver udtryk for støtte til denne handlingsplan,

–   der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af 2015-målene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højt plan i september 2010[1],

–   der henviser til gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev afholdt i Kairo i 1994, hvor det globale samfund anerkendte og bekræftede, at seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder er grundlæggende for en bæredygtig udvikling,

A. der henviser til, at størstedelen af årtusindudviklingsmålene, navnlig dem, der vedrører bekæmpelse af fattigdom, uddannelse af børn og bekæmpelse af mødredødelighed, er vanskelige at opnå, medmindre strategierne til opnåelse af dem også fokuserer på familien;

B.  der henviser til, at to af årtusindudviklingsmålene specifikt vedrører kvinder, nemlig fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders rettigheder (udviklingsmål 3) og reduktion af dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder (udviklingsmål 5); der henviser til, at tre andre mål bidrager direkte til at forbedre kvinders og børns levevilkår, nemlig at sikre grundskoleuddannelse for alle (udviklingsmål 2), reducere børnedødeligheden (udviklingsmål 4) og bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme (udviklingsmål 6);

C. der henviser til, at to år før fristen for gennemførelse af udviklingsmålene i 2015 er kvinder globalt set fortsat fattigere end mænd; der henviser til, at selv om flere piger går i grundskolen, er der stadig betydelige kønsforskelle på det sekundære skoletrin; der henviser til, at det, selv om kvinderne udgør 20 % af parlamentsmedlemmerne på globalt plan, med den nuværende fart vil tage over 40 år at opnå en ligelig repræsentation;

D. der henviser til, at flere undersøgelser viser, at der vil blive opnået en række positive resultater, hvis kvinder uddannes og får mulighed for at tjene og disponere over deres egen indtægt: dødeligheden for gravide og fødende kvinder og for børn vil falde, kvinders og børns sundhed og ernæring forbedres, landbrugets produktivitet stige, klimaændringer vil kunne afbødes, befolkningstilvæksten reduceres, økonomien vokse, og fattigdomsspiralen brydes;

1.  opfordrer De Forenede Nationer til at fremskynde gennemførelsen af udviklingsdagsordenen og lægge større vægt på kvinders rettigheder og ligestilling ved at gøre dem til genstand for adskillige specifikke, globalt aftalte udviklingsmål i perioden efter 2015 og ved at understrege disse forholds horisontale betydning i alle udviklingssamarbejdsprogrammer;

2.  finder det beklageligt, at de nuværende årtusindudviklingsmål ikke har været i stand til på effektiv vis at gøre noget ved de underliggende strukturelle årsager til ulighed mellem kønnene og de mange og tværgående former for diskrimination, som kvinder og piger i hele verden oplever; anerkender, at kvinder ikke blot bør være centrale aktører i udviklingen af målene efter 2015, men ligeledes i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at understrege behovet for at identificere ligestillingen mellem kvinder og mænd som et enkeltstående mål og en forudsætning for at opnå andre udviklingsmål;

3.  understreger, at familiefokuserede politikker til støtte for erhvervsaktive forældre har vist sig både værdifulde og effektive på mange områder inden for social udvikling, og at opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene afhænger af, hvilke muligheder familierne har for at bidrage hertil;

4.  opfordrer De Forenede Nationer til at tage hensyn til de familieorienterede bestemmelser i slutdokumenterne fra større FN-konferencer og -topmøder i de seneste årtier og de kommende år, da resultaterne af disse konferencer tilvejebringer en ramme for at opnå de internationalt aftalte udviklingsmål, herunder årtusindudviklingsmålene, og lede de internationale bestræbelser i den retning;

5.  opfordrer FN til i forbindelse med evalueringen af udviklingsmålene efter 2015 systematisk at anvende det indeks for ulighed mellem kønnene, som UNPD har beskrevet i sin 2010-rapport om menneskelig udvikling, da dette indeks er det mest repræsentative og det mest fuldstændige for ligestillingssituationen i et givet land, og til at anvende det både kvantitativt og kvalitativt; påpeger, at FN nærmere må vurdere, hvorfor det er gået relativt langsom med at reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder i sammenligning med de andre udviklingsmål, og at mål og indikatorer for de fremtidige mål skal give en reel afspejling af de hindringer, kvinder og piger står over for (f.eks. adgang til uddannelse ud over indskrivning), og bør opdeles efter køn for at sikre, at visse dele af befolkningen ikke sakker agterud;

6.  opfordrer til, at der i forbindelse med udviklingsmålene efter 2015 sigtes mod en ambitiøs målsætning, for så vidt angår kvinders rettigheder og ligestilling på følgende områder: kvinders selvstændiggørelse og velbefindende, kvinders fulde og ligeberettigede deltagelse i beslutningsprocessen i det offentlige liv, det være sig på det politiske, økonomiske, sociale eller miljømæssige område, bekæmpelse af vold mod kvinder, adgang til almen uddannelse af høj kvalitet (grunduddannelse, gymnasieuddannelse og videregående uddannelser) og faglig uddannelse, fremme af sundhedsdækning for hele befolkningen gennem sundhedssystemer, der er offentlige og gratis, hvor de anvendes, adgang til mikrokreditter med henblik på bekæmpelse af fattigdom og social marginalisering, adgang til effektiv sundhedspleje af høj kvalitet, adgang for alle til og forbedring af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i forbindelse hermed, anstændige arbejdsforhold og tryghed i beskæftigelsen, ligeløn, karriereudvikling, kvindernes deltagelse i det politiske og økonomiske liv samt ejendoms- og arverettigheder;

7.  opfordrer Kommissionen og De Forenede Nationer til at sikre, at udviklingsmålene for perioden efter 2015 anerkender og gennemfører retten til den højest opnåelige sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, som en grundlæggende menneskerettighed og inkluderer mål om adgang til tilgængelige og acceptable sundhedstjenester, pleje og information af høj kvalitet og til en overkommelig pris hele livet igennem; er af den opfattelse, at dette omfatter adgang til svangerskabsforebyggelse, navnlig for ugifte og unge kvinder; forebyggelse, støtte og behandling i forbindelse med usikre aborter, hiv og seksuelt overførte infektioner samt kønsbaseret vold; svangerskabs- og fødselspleje og -tjenesteydelser; samt fortrolige og tilgængelige tjenesteydelser for unge;

8.  opfordrer til, at udviklingsmålene efter 2015 skal bekæmpe alle former for vold mod kvinder og skadelig praksis mod kvinder og piger, såsom chikane, voldtægt og seksuelt misbrug, prostitution, slaveri, udnyttelse, mord, kønslig lemlæstelse af piger og kvinder, tvangsægteskaber, vold i hjemmet osv.; understreger, at beskyttelse af kvinders rettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive rettigheder, samt respekten for deres menneskelige værdighed er vigtigt for at forebygge og bekæmpe kønsbetinget vold, fremme passende beskyttelse og rådgivning af ofrene og sikre, at gerningsmændene bliver straffet; opfordrer Kommissionen til at gøre bekæmpelse af straffrihed for gerningsmændene til denne form for vold til et af de vigtigste indsatsområder for udviklingsbistandspolitikken; opfordrer til, at man i forbindelse med fremtidig fastsættelse af årtusindudviklingsmål tager hensyn til det specifikke mål om bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder ved at indføje en særlig målsætning om udryddelse af vold mod kvinder og piger;

9.  understreger behovet for fortsat at fordømme og straffe kønslemlæstelse, æresforbrydelser, tvangsægteskaber, tidlige ægteskaber og enhver form for vold, særlig vold i hjemmet som bl.a. udøves i religionens navn;

10. anmoder indtrængende FN om, at udviklingsmålene efter 2015 fokuserer på synergien mellem hensyntagen til de seksuelle og reproduktive rettigheder og gennemførelse af andre udviklingsmål såsom skolepligt for unge piger og styrkelse af kvinders position samt adgang til familieplanlægning, navnlig i landdistrikter;

11. opfordrer til, at udviklingsmålene efter 2015 sikrer deltagernes inddragelse og en robust ramme for ansvarlighed, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder og principperne om lighed og retfærdighed, ved at indføre foranstaltninger og mekanismer, der kan spore politisk, programmatisk og økonomisk ansvarlighed i forbindelse med forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

12. opfordrer til en øget global indsats med henblik på at nedbringe dødeligheden blandt mødre, nyfødte og børn og bekræfter den centrale betydning af universel adgang til reproduktiv sundhedspleje;

13. opfordrer til fortsat at støtte forskning i mere effektive og bæredygtige forebyggelses- og behandlingsprogrammer, herunder forskning i og udvikling af effektive former for medicinske indgreb såsom vacciner, lægemidler og diagnosticeringsværktøjer;

14. anmoder om, at lokale kvindeorganisationer i forbindelse med udviklingsmålene for tiden efter 2015 inddrages fuldt ud i identifikationen, udformningen og gennemførelsen af nye udviklingsmål ud fra deres forventninger og erfaringer;

15. understreger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med ernæring og fødevaresikkerhed, da de er ansvarlige for 80 % af landbruget i Afrika, selv om det stadig næsten er umuligt for dem at eje den jord, som de dyrker; påpeger, at udryddelsen af sult som følge deraf afhænger af den støtte, der gives til småbønderne, så de kan producere tilstrækkeligt med fødevarer til sig selv og deres familier; minder om, at de fleste småbønder er kvinder; opfordrer til en strategi, der tager hensyn til kønsaspektet, og som er integreret i alle elementer af programmer for fødevaresikkerhed; understreger behovet for at forebygge og behandle underernæring ved hjælp af evidensbaserede indgreb, der prioriterer gravide kvinder og børn;

16. opfordrer indtrængende FN til at vælge en menneskerettighedsbaseret strategi i vurderingen af udviklingsmålene efter 2015 og til at sikre, at der indføres retlige foranstaltninger og håndhævelsesforanstaltninger med henblik på at beskytte kvinders rettigheder, uden nogen form for diskrimination, tvang eller vold under nogen som helst omstændigheder, uanset alder, køn, race, etnisk oprindelse, kultur, religion, ægteskabelig status, handicap, hivstatus, national oprindelse, indvandrerstatus, sprogfærdigheder, seksuel orientering, kønsidentitet og andre faktorer og anden status gennem passende lovgivning; mener, at enhver form for lovgivningsmæssige og politiske barrierer eller sanktionerende bestemmelser skal fjernes, f.eks. forbuddet mod, at gravide teenagere kan gå i skole;

17. understreger behovet for at sikre en grundskoleuddannelse af høj kvalitet for marginaliserede befolkningsgrupper, navnlig fra landdistrikter eller konfliktramte områder, og for handicappede børn og for børnearbejdere;

18. opfordrer indtrængende til, at der gøres en ekstra indsats for at integrere kønsaspektet i alle politikker og programmer for ekstern bistand, herunder politikker og programmer til eliminering af diskrimination af og vold mod kvinder; opfordrer til at finansiere strategier for ligestilling mellem kønnene i alle udviklingsbistandsagenturer, herunder finansiering til lokale kvindeorganisationer, der fokuserer på at styrke kvinder og piger;

19. opfordrer til yderligere forskning i forbindelsen mellem børnepornografi og voksenpornografi og den indvirkning, den har på piger, kvinder, drenge og mænd, samt forbindelsen mellem pornografi og seksuel vold, og opfordrer til at træffe konkrete foranstaltninger til bekæmpelse heraf;

20. opfordrer indtrængende til en ratificering fra alle landes side af FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene;

21. understreger behovet for at udarbejde og gennemføre sundhedsprogrammer for at styrke sundhedssystemer, idet der tages højde for, at den globale finansielle krise har undermineret fremskridt i forbindelse med hiv/aids, tuberkulose, malaria og oversete tropiske sygdomme;

22. understreger betydningen af målet om forbedring af gravide og gødende kvinders sundhed for at reducere mødredødeligheden og opnå lige adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og familieplanlægning; understreger betydningen af uddannelse i og bevidstgørelse om seksuel og reproduktiv og sundhed som en helt nødvendig del af kvindernes sundhedsdagsorden;

23. opfordrer i betragtning af, at målsætningen om ligestilling og ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn er et horisontalt anliggende, Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den andel af udviklingsbistanden, der anvendes til programmer med denne målsætning, for at sikre, at dette aspekt integreres i alle faser i gennemførelsen af udviklingsbistanden (identifikation, udformning, gennemførelse og evaluering);

24. understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder spiller en vigtig rolle for gennemførelse og opfyldelse af alle årtusindudviklingsmålene; opfordrer til, at der udarbejdes specifikke programmer, der har til formål at styrke kvinders rettigheder, deres samfundsøkonomiske uafhængighed og ikke-forskelsbehandling, for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og opfyldelse af årtusindudviklingsmålene;

25. gentager på det kraftigste sin holdning fra andre betænkninger om, at familieplanlægningsprogrammer ifølge den handlingsplan, der blev vedtaget på den internationale konference om befolkning og udvikling, skal have til formål at gøre det muligt for par og enkeltpersoner at foretage frie, ansvarlige og informerede valg vedrørende det at føde børn og at stille en komplet vifte af sikre, effektive og acceptable metoder til fri familieplanlægning til rådighed, uden nogen form for tvang; anmoder medlemsstaterne, Unionen og FN om at anvende denne fremgangsmåde i udviklingsmålene for tiden efter 2015;

26. anmoder de kompetente myndigheder om at indføre en "family mainstreaming"-tilgang for gennemførelsen af strategien for udviklingsmål efter 2015 i overensstemmelse med de politikker, der er fastlagt af FN-systemet[2];

27. påpeger, at fremskridtene i forbindelse med udviklingsmål 2 om uddannelse har været beskedne; bemærker, at de især vedrører pigernes større deltagelse i grundskoleuddannelsen; understreger, at der er brug for en større indsats for at sikre, at alle piger færdiggør grundskolen og har adgang til uddannelse på gymnasieniveau og til videregående uddannelse;

28. understreger, at der skal gøres en særlig indsats for at lære begge køn om ligestillingsforhold, helt fra de begynder i skolen, så holdninger og sociale stereotyper gradvist ændrer sig, og ligestilling bliver til et grundprincip i alle verdens lande;

29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsætte bindende bestemmelser om alle typer af forskelsbehandling på grundlag af køn, ægteskabelig status og alder samt forskellige religiøse eller traditionelle skikke, herunder kønslemlæstelse, kønsdrab, æresforbrydelser, bortførelse og ulovlig isolation af kvinder samt tvangsægteskaber, i deres bilaterale aftaler med tredjelande;

30. opfordrer til, at der i forbindelse med udviklingsmålene for tiden efter 2015 afsættes tilstrækkelige finansielle midler til udvikling, miljø og midler til fattige med henblik på at nå målene; fastholder, at donorer skal opfylde langsigtede forpligtelser, herunder forpligtelsen til at donere 0,7 % af BNI som officiel udviklingsbistand (ODA) i udviklingsmålene efter 2015, og bør investere i stigende indtjening fra innovative finansielle kilder samt sætte en stopper for skatteunddragelse og skattetænkning;

31. understreger betydningen af ikke blot at betragte kvinder som en udsat del af befolkningen, men også som aktive deltagere i udviklingspolitikken; understreger endvidere, at kvinder beviseligt er kompetente til at løse problemer og konflikter, og opfordrer derfor Kommissionen og alle lande til at styrke kvindernes rolle i aktionsgrupper og arbejdsgrupper;

32. anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at tale med én stemme i de kommende forhandlinger og om at inddrage Europa-Parlamentets henstillinger i EU's holdning med hensyn til udviklingsmålene for tiden efter 2015;

33. anmoder indtrængende medlemsstaterne om at støtte 20-årsjubilæet for det internationale familieår, der indtræder kort forud for udløbet af fristen for årtusindudviklingsmålene, da det giver lejlighed til at sætte fornyet fokus på familiernes rolle som en del af en integreret omfattende strategi for udvikling;

34. understreger, at de manglende fremskridt inden for de udviklingsmål, der vedrører kvinders stilling, ikke kun skyldes finansielle eller tekniske hindringer, men navnlig skyldes manglende politisk vilje;

35. opfordrer indtrængende til, at der skaffes humanitær EU-bistand, der bidrager til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene, og som bør gøres reelt uafhængige af de restriktioner, USA eller andre donorer pålægger humanitær bistand, især ved at sikre kvinder og piger, der er blevet voldtaget i væbnede konflikter, adgang til abort.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	20.3.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Edit Bauer, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Mikael Gustafsson, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Silvana Koch-Mehrin, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Norica Nicolai, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Raül Romeva i Rueda, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Minodora Cliveti, Silvia Costa, Anne Delvaux, Mariya Gabriel, Mojca Kleva Kekuš, Katarína Neveďalová, Angelika Werthmann

• [1]  EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 48.
• [2]  FN's Menneskerettighedsråd, resolution 12/21 og tilknyttede resolutioner.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.4.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Andreas Pitsillides, Jean Roatta, Michèle Striffler, Alf Svensson, Keith Taylor, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Enrique Guerrero Salom, Cristian Dan Preda, Judith Sargentini, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Victor Boştinaru