BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"

6.5.2013 - (COM(2012)0710 – C7‑0392/2012 – 2012/0337(COD)) - ***I

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Gaston Franco

Procedure : 2012/0337(COD)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0166/2013

Indgivne tekster :

A7-0166/2013

Forhandlinger :

PV 23/10/2013 - 19
CRE 23/10/2013 - 19

Afstemninger :

PV 24/10/2013 - 12.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0451

UDKAST TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING FRA EUROPA-PARLAMENTET
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
PROCEDURE

UDKAST TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING FRA EUROPA-PARLAMENTET

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"

(COM(2012)0710 – C7-0392/2012 – 2012/0337(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0710),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0458/2011),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 20. marts 2013[1],

– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget[2],

– der henviser til forretningsordenens artikel 55,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0166/2013),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Betragtning 5 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. I Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram med titlen "Et bedre miljø for et bedre liv"¹ blev der fremhævet tre prioriteter som grundlag for det nye program: gennemførelse og styrkelse, integration og international dimension
	________________
	1Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0142.
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Betragtning 5 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5b. I Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøtilstanden "State and Outlook 2010" (SOER 2010) påpeges, at der fortsat er store udfordringer på miljøområdet, som vil få betydelige følger, hvis der intet gøres.
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Betragtning 6 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	6a. Det er afgørende at sikre en effektiv gennemførelse af de nuværende og fremtidige miljøpolitikker for at opnå høj beskæftigelse, en konkurrencedygtig økonomi, social stabilitet samt et rigt og sundt miljø.
Begrundelse
Som det fremhæves flere steder i nærværende dokument, er miljøpolitikker afgørende for at sikre, at EU i fremtiden vil opnå social stabilitet, en konkurrencedygtig økonomi, høj beskæftigelse samt et rigt og sundt miljø. Miljøpolitikkernes fordele opsummeres og nævnes mere eksplicit i dette ændringsforslag.
Ændringsforslag 4 Forslag til afgørelse Betragtning 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Det er afgørende, at Unionens prioriterede mål for 2020 fastlægges med udgangspunkt i en langsigtet vision for 2050. Det nye program bør bygge på de politiske initiativer, der indgår i Europa 2020-strategien, herunder Unionens klima- og energipakke, køreplanen for en lavemissionsøkonomi i 2050, Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020, køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og flagskibsinitativet Innovation i EU.	(7) Det er afgørende, at Unionens prioriterede mål for 2020 fastlægges med udgangspunkt i en klar, langsigtet vision for 2050, således at der oprettes en stabil ramme, som fremmer investering og vækst. Det nye program bør bygge på de politiske initiativer, der indgår i Europa 2020-strategien, herunder Unionens klima- og energipakke, køreplanen for en lavemissionsøkonomi i 2050, Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020, køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og flagskibsinitiativet Innovation i EU.
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Betragtning 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Programmet bør bidrage til at virkeliggøre de miljømål, der allerede er aftalt i Unionen.	(8) Programmet bør bidrage til at virkeliggøre de miljømål, der allerede er aftalt i Unionen, samt indkredse politikområder, hvor der er behov for yderligere mål.
Ændringsforslag 6 Forslag til afgørelse Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Det er i Unionen aftalt at mindske Unionens drivhusgasemissioner med mindst 20 % frem til 2020 (30 %, forudsat at andre industrilande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at udviklingslande bidrager i passende omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapacitet), og at sikre, at 20 % af energiforbruget dækkes af vedvarende energi i 2020, og at skære 20 % i det primære energiforbrug i forhold til det forventede niveau, hvilket skal nås gennem en forbedring af energieffektiviteten.	(9) Det er i Unionen aftalt at mindske Unionens drivhusgasemissioner med mindst 20 % frem til 2020 (30 %, forudsat at andre industrilande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at udviklingslande bidrager i passende omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapacitet), og at sikre, at 20 % af energiforbruget dækkes af vedvarende energi i 2020, og at skære 20 % i det primære energiforbrug i forhold til det forventede niveau, hvilket skal nås gennem en forbedring af energieffektiviteten. Disse tilsagn bør videreføres på grundlag af den eksisterende ramme for klima- og energipolitik, der er baseret på bindende mål for 2030, for at sikre en omkostningseffektiv opnåelse af de langsigtede klimamål.
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Betragtning 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Det er i Unionen aftalt at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og, for så vidt det kan gennemføres, genetablere dem og samtidig intensivere EU's bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan.	(10) Det er i Unionen aftalt at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og, for så vidt det kan gennemføres, genetablere dem og samtidig intensivere EU's bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på verdensplan¹¹ samt indføre en langsigtet vision for 2050 om, at Unionens biodiversitet og de tilhørende økosystemtjenester – EU's naturkapital – er beskyttet, værdsat og passende retableret på en måde, som afspejler deres iboende værdi og deres væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand.
Begrundelse
Ændringsforslaget afspejler Kommissionens meddelelse (COM(2011)0244), konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25.-26. maj 2010 og den 23. juni 2011 samt Europa-Parlamentets holdning vedtaget i plenarforsamlingen om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (2011/2307).
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Betragtning 10 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	10a. Unionen har sat sig som mål pr. 2030 at have standset det globale tab af skovdække og pr. 2020¹at have mindsket bruttorydningen af tropiske skove med mindst 50 % i forhold til 2008.
	_______________
	¹Den 2912. samling i Rådet (miljø), 4.12.2008.
Ændringsforslag 9 Forslag til afgørelse Betragtning 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Der bør træffes foranstaltninger til at gennemføre de prioriterede mål på de forskellige forvaltningsniveauer i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.	(19) Der bør træffes foranstaltninger til at gennemføre de prioriterede mål på de forskellige forvaltningsniveauer i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og den seneste videnskabelige udvikling.
Ændringsforslag 10 Forslag til afgørelse Betragtning 20
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) Inddragelse af ikke-statslige aktører er vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af programmet og opfyldelsen af dets prioriterede mål.	(20) Gennemsigtig inddragelse af ikke-statslige aktører er vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af programmet og opfyldelsen af dets prioriterede mål.
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Betragtning 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) Tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer i EU har betydelige konsekvenser for miljøet og er dyrt for samfundet som helhed, navnlig for økonomiske aktører i sektorer, der er direkte afhængige af økosystemtjenester.	(21) Tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer i EU har betydelige konsekvenser ikke blot for miljøet og menneskers trivsel, men også for de kommende generationer og medfører store omkostninger for samfundet som helhed, navnlig for økonomiske aktører i sektorer, der er direkte afhængige af økosystemtjenester. Truslerne mod biodiversiteten udfordrer også Unionens ansvar over for regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, som er hotspots for biologisk mangfoldighed¹, og over for resten af verden, eftersom det er et spørgsmål om Unionens miljøfodaftryk uden for Unionens grænser.
	_______________
	¹ Hotspots er geografiske områder, hvor biodiversiteten er truet. Regionerne i den yderste periferi er sammen med de oversøiske lande og områder hjem for 70 % af EU's biodiversitet og for flere hjemhørende arter end hele det europæiske kontinent.
Ændringsforslag 12 Forslag til afgørelse Betragtning 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(22) Der findes betydeligt spillerum til at reducere udledningen af drivhusgasser og øge ressourceeffektiviteten i EU. Det vil mindske miljøbelastningen og skabe øget konkurrenceevne og nye kilder til vækst og arbejdspladser gennem omkostningsbesparelser som følge af øget effektivitet, kommercialisering af innovationer og bedre forvaltning af ressourcer over hele deres livscyklus.	(22) Der findes betydeligt spillerum til at reducere udledningen af drivhusgasser og øge energi- og ressourceeffektiviteten i EU. Det vil mindske miljøbelastningen og skabe øget konkurrenceevne og nye kilder til vækst og arbejdspladser gennem omkostningsbesparelser som følge af øget effektivitet, kommercialisering af innovationer og bedre forvaltning af ressourcer over hele deres livscyklus.
Ændringsforslag 13 Forslag til afgørelse Betragtning 22 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(22a) Forringelsen af havmiljøet, herunder forsuring af havene, havaffald og støj i havet, truer i væsentlig grad Unionens havmiljø.
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Betragtning 23
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(23) Miljøproblemer og -konsekvenser vil fortsat udgøre betydelige risici for menneskers sundhed og trivsel, men foranstaltninger til forbedring af miljøet kan være gavnlige.	(23) Miljøproblemer og -konsekvenser udgør i stigende grad betydelige risici for menneskers sundhed og trivsel, men foranstaltninger til forbedring af miljøet kan være gavnlige og bør fremmes i alle aspekter af EU's politik.
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Betragtning 23 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	23a. EU's politik på området for klimaforandringer bør tilstræbe en omfattende tilgang, som anerkender, at alle økonomiske sektorer skal bidrage til håndteringen af klimaforandringer frem til 2050. Blandt de sektorer, der er omfattet af emissionshandelssystemet, er der behov for en ekstra indsats for at opnå en omkostningseffektiv nedbringelse af emissionerne i henhold til beslutningen om indsatsfordeling og for at stimulere grønne investeringer og afstedkomme ændringer i adfærden blandt forbrugere og øvrige aktører.
Ændringsforslag 16 Forslag til afgørelse Betragtning 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) En fuldstændig og ensartet håndhævelse af Unionens miljølovgivning i hele EU er en god investering i miljøet og menneskers sundhed og gavner også økonomien.	(24) En fuldstændig og ensartet håndhævelse af Unionens miljølovgivning i hele EU udgør ikke blot en traktatmæssig forpligtelse, men er også en god investering i miljøet og menneskers sundhed og gavner også økonomien
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Betragtning 25
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) Unionens miljøpolitik bør fortsat bygge på et solidt evidensgrundlag.	(25) Unionens miljøpolitik bør fortsat bygge på et solidt viden- og evidensgrundlag og afspejle ny videnskabelig viden.
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Betragtning 26
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(26) Miljømålsætninger bør støttes af passende investeringer.	(26) Miljømålsætninger bør støttes af passende investeringer og anvendelsen af offentligt-private partnerskaber bør fremmes, navnlig på affaldsområdet, af en tilsvarende tilpasning af Unionens strukturstøtte i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet. EU-midlerne bør således primært stilles til rådighed for aktiviteter, der er placeret højere oppe i affaldshierarkiet (genbrugsanlæg har f.eks. højere prioritet end bortskaffelse af affald).
Ændringsforslag 19 Forslag til afgørelse Betragtning 27
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(27) Integrationen af miljøhensyn er afgørende for at mindske miljøbelastningen som følge af politikker og aktiviteter i andre sektorer og for at opfylde miljø- og klimarelaterede mål.	(27) Integrationen af miljøhensyn er afgørende miljøhensyn på alle politikområder for at mindske miljøbelastningen som følge af politikker og aktiviteter i andre sektorer og for at opfylde miljø- og klimarelaterede mål.
Ændringsforslag 20 Forslag til afgørelse Betragtning 30
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(30) Som led i opfølgningen af FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio +20-topmødet) bør det nye generelle handlingsprogram støtte internationale og regionale processer, der tager sigte på at gøre den globale økonomi til en grøn økonomi for alle i sammenhæng med en bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom.	(30) Det nye generelle handlingsprogram bør støtte gennemførelsen af forpligtelserne fra FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet) i EU-plan og internationalt plan med det formål at gøre den globale økonomi til en grøn økonomi for alle i sammenhæng med en bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom.
Ændringsforslag 21 Forslag til afgørelse Betragtning 33 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(33a) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse (COM(2012)0095) til Europa-Parlamentet og Rådet "Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tillid gennem bedre viden og aktiv handling"¹ bør der især fokuseres på gennemførelsen af EU's miljølovgivning og Parlamentets beslutning af 12. marts 2013 herom.
	___________
	¹ Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0077.
Ændringsforslag 22 Forslag til afgørelse Artikel 2 – afsnit 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi	b) at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn, innovativ og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi
Ændringsforslag 23 Forslag til afgørelse Artikel 2 – stk. 1 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) at forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag	e) at forbedre viden- og evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag
Ændringsforslag 24 Forslag til afgørelse Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Programmet skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og livskvalitet samt sikre borgerne retfærdig og bæredygtig velfærd.
Ændringsforslag 25 Forslag til afgørelse Artikel 2 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Alle foranstaltninger, aktioner og mål, der er fastsat i programmet, gennemføres i henhold til principperne om bedre regulering og gøres til genstand for omfattende konsekvensanalyse, hvor det er relevant.	3. Alle foranstaltninger, aktioner og mål, der er fastsat i programmet, gennemføres i henhold til principperne om bedre regulering og skal være baseret på solid videnskabelig dokumentation samt gøres til genstand for omfattende konsekvensanalyse, hvor det er relevant
Ændringsforslag 26 Forslag til afgørelse Artikel 3 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Unionen og dens medlemsstater er ansvarlige for nå de prioriterede mål, der er opstillet i dette program. De bør anvende en sammenhængende tilgang til løsningen af de identificerede problemstillinger. Foranstaltninger gennemføres under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og på det niveau, der er bedst egnet til at nå de prioriterede mål og de dermed forbundne resultater, der er anført i programmet.	1. Unionen og dens medlemsstater er ansvarlige for nå de prioriterede mål, der er opstillet i dette program. De bør anvende en sammenhængende tilgang til løsningen af de identificerede problemstillinger. Foranstaltninger gennemføres under behørig hensyntagen til princippet om tildelte kompetencer, subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet og på det niveau, der er bedst egnet til at nå de prioriterede mål og de dermed forbundne resultater, der er anført i programmet.
Ændringsforslag 27 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Der er også gjort store fremskridt med at integrere miljøhensyn i andre EU-politikker og -aktiviteter. Den reformerede fælles landbrugspolitik har siden 2003 knyttet direkte betalinger til landbrugerne sammen med krav om, at de skal holde deres jord i god landbrugs- og miljøtilstand og overholde relevant miljølovgivning. Bekæmpelse af klimaforandringer er blevet en integreret del af energipolitikken, og der gøres fremskridt med at integrere ressourceeffektivitet, klimaforandringer og energieffektivitet i andre centrale sektorer, såsom transport og byggeri.	4. Der er også gjort store fremskridt med at integrere miljøhensyn i andre EU-politikker og -aktiviteter. Den reformerede fælles landbrugspolitik har siden 2003 knyttet direkte betalinger til landbrugerne sammen med krav om, at de skal holde deres jord i god landbrugs- og miljøtilstand og overholde relevant miljølovgivning. Bekæmpelse af klimaforandringer er blevet en integreret del af energipolitikken, og der gøres fremskridt med at integrere ressourceeffektivitet, klimaforandringer og energieffektivitet i andre centrale sektorer, såsom transport og byggeri. I fremtiden bør der dog lægges større vægt på en bedre gennemførelse af krydsoverensstemmelsen.
Ændringsforslag 28 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Der er dog fortsat mange miljøtendenser i EU, som er foruroligende, ikke mindst på grund af utilstrækkelig gennemførelse af EU's nuværende miljølovgivning. Kun 17 % af de arter og levesteder, der vurderes i medfør af habitatdirektivet, er i god tilstand, og forringelsen og tabet af naturkapitalen bringer indsatsen for at nå EU’s biodiversitets- og klimamål i fare. Dette er forbundet med store omkostninger, som endnu ikke er blevet korrekt værdiansat i en økonomisk eller samfundsmæssig sammenhæng. 30 % af EU 's område er meget fragmenteret, og det har konsekvenser for økosystemernes indbyrdes forbindelse og sundhed og deres evne til at levere tjenester og fungere som egnede levesteder for arter. Selv om der er gjort fremskridt i EU med at afkoble den økonomiske vækst fra drivhusgasemissioner, ressourceforbrug og miljøbelastning, er ressourceforbruget stadig i vid udstrækning uholdbart og ineffektivt, og affald forvaltes endnu ikke på en ordentlig måde. Som følge heraf går EU's virksomheder glip af betydelige forretningsmuligheder, som ressourceeffektivitet byder på med hensyn til konkurrenceevne, lavere omkostninger, produktivitetsforbedringer og forsyningssikkerhed. Der er stadig problemer med vandkvalitet og luftforurening mange steder i Europa, og EU's borgere udsættes stadig for farlige stoffer, som potentielt kan true deres sundhed og trivsel. En uholdbar arealudnyttelse forbruger frugtbar jord, hvilket igen har konsekvenser for fødevaresikkerheden og for at nå biodiversitetsmålene. Jordbundsforringelsen fortsætter stort set uhindret.	5. Der er dog fortsat mange miljøtendenser i EU, som er foruroligende, ikke mindst på grund af utilstrækkelig gennemførelse af EU's nuværende miljølovgivning. Kun 17 % af de arter og levesteder, der vurderes i medfør af habitatdirektivet, er i god tilstand, og forringelsen og tabet af naturkapitalen bringer indsatsen for at nå EU’s biodiversitets- og klimamål i fare. Ud af de 395 europæiske dyrearter, der er klassificeret som alvorligt udryddelsestruede i henhold til IUCN's rødliste over truede arter, er 110 truet på grund af angreb fra invasive fremmede arter. Dette er forbundet med store omkostninger, som endnu ikke er blevet korrekt værdiansat i en økonomisk eller samfundsmæssig sammenhæng. 30 % af EU 's område er meget fragmenteret, og det har konsekvenser for økosystemernes indbyrdes forbindelse og sundhed og deres evne til at levere tjenester og fungere som egnede levesteder for arter. Marine levesteder og arter er fortsat truet af nedgang eller udryddelse på grund af menneskeskabte trusler i Unionens farvande. Selv om der er gjort fremskridt i EU med at afkoble den økonomiske vækst fra drivhusgasemissioner, ressourceforbrug og miljøbelastning, er ressourceforbruget stadig i vid udstrækning uholdbart og ineffektivt, og affald forvaltes endnu ikke på en ordentlig måde. Som følge heraf går EU's virksomheder glip af betydelige forretningsmuligheder, som ressourceeffektivitet byder på med hensyn til konkurrenceevne, lavere omkostninger, produktivitetsforbedringer og forsyningssikkerhed. Der er stadig problemer med vandkvalitet og luftforurening mange steder i Europa, og EU's borgere udsættes stadig for farlige stoffer, som kan true deres sundhed og trivsel. En uholdbar arealudnyttelse forbruger frugtbar jord, hvilket igen har konsekvenser for den globale fødevaresikkerheden og for at nå biodiversitetsmålene. Jordbundsforringelsen fortsætter stort set uhindret.
Begrundelse
De økologiske og økonomiske begrundelser for at gribe til handling er overvældende. Biologiske invasioner er en af de primære drivkræfter bag tabet af biodiversitet. Invasive fremmede arter kan have vidtrækkende og skadelige indvirkninger på miljøet og naturressourcerne i generationer fremover. De invasive arter kan også øve indvirkning på menneskers liv og helbred og forårsage alvorlige økonomiske tab for landbruget, skovbruget og fiskeriet, hvilket anslås at beløbe sig til mindst 12 mia. EUR årligt i EU alene. En udsættelse af en effektiv indsats herimod vil yderligere forhindre EU i at nå sine egne bevaringsmål for biodiversiteten og sine globale biodiversitetsforpligtelser.
Ændringsforslag 29 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7. Kombineret med den nuværende produktion med meget spild og forbrugssystemerne i verdensøkonomien får den stigende globale efterspørgsel efter varer og tjenester og rovdriften på ressourcer prisen på vigtige råmaterialer, mineraler og energi til at stige og skaber mere forurening og affald og stigende globale drivhusgasemissioner, foruden at jordforringelsen, afskovningen og tabet af biodiversitet fremskyndes. Næsten to tredjedele af verdens økosystemer er i tilbagegang, og der er tegn på, at de globale grænser for biodiversitet, klimaforandring og kvælstofkredsløb allerede er overskredet. Der kan forventes et samlet vandunderskud på 40 % i 2030, medmindre der sker betydelige fremskridt med at forbedre ressourceeffektiviteten. Der er også risiko for, at klimaforandringerne vil forværre problemerne yderligere med høje omkostninger til følge. I 2011 førte katastrofer, som delvis skyldes klimaforandringer, til globale økonomiske tab på over 300 mia. EUR. OECD har advaret om, at den fortsatte forringelse og erosion af naturkapitalen risikerer at føre til uoprettelige ændringer, som kan true to århundreders stigende levestandard og indebære betydelige omkostninger.	7. Kombineret med den nuværende produktion med meget spild og forbrugssystemerne i verdensøkonomien får den stigende globale efterspørgsel efter varer og tjenester, den manglende bæredygtige forvaltning af ressourcer på verdensplan og rovdriften på visse ressourcer prisen på vigtige råmaterialer, mineraler og energi til at stige og skaber mere forurening og affald og stigende globale drivhusgasemissioner, foruden at jordforringelsen, afskovningen og tabet af biodiversitet fremskyndes. Næsten to tredjedele af verdens økosystemer er i tilbagegang, og der er tegn på, at de globale grænser for biodiversitet, klimaforandring og kvælstofkredsløb allerede er overskredet. Der kan forventes et samlet vandunderskud på 40 % i 2030, medmindre der sker betydelige fremskridt med at forbedre ressourceeffektiviteten. Der er også risiko for, at klimaforandringerne vil forværre problemerne yderligere med høje omkostninger til følge¹. I 2011 førte katastrofer, som delvis skyldes klimaforandringer, til globale økonomiske tab på over 300 mia. EUR. OECD har advaret om, at den fortsatte forringelse og erosion af naturkapitalen risikerer at føre til uoprettelige ændringer, som kan true to århundreders stigende levestandard og indebære betydelige omkostninger.
	__________________
	¹Ifølge Sterns rapport med titlen "The Economics of Climate Change" vil de samlede omkostninger i forbindelse med klimaforandringer svare til at tabe mindst 5 % af det globale BNP hvert år, hvis vi ikke handler. Hvis man indregner et bredere spektrum af risici og følgevirkninger, vil tallet vokse til 20 % af BNP.
Ændringsforslag 30 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
9. Hvis vi skal leve godt i fremtiden, er der brug for en øjeblikkelig og samordnet indsats for at forbedre den økologiske modstandsdygtighed og få mest muligt ud af de fordele, som miljøpolitikken kan indebære for økonomien og samfundet, samtidig med at klodens økologiske grænser respekteres. Dette program afspejler EU's engagement, når det gælder omstillingen til en grøn økonomi for alle, som sikrer vækst og udvikling, beskytter menneskers sundhed og trivsel, skaber ordentlige arbejdspladser, mindsker uligheder og investerer i og beskytter naturkapitalen.	9. Hvis vi skal leve godt i fremtiden, er der brug for en øjeblikkelig og samordnet indsats for at forbedre den økologiske modstandsdygtighed og få mest muligt ud af de fordele, som miljøpolitikken kan indebære for økonomien og samfundet, samtidig med at klodens økologiske grænser respekteres. Dette program afspejler EU's engagement, når det gælder omstillingen til en grøn økonomi for alle, som sikrer vækst og udvikling, beskytter menneskers sundhed og trivsel, skaber ordentlige arbejdspladser, mindsker uligheder og investerer i og beskytter biodiversiteten og de tilhørende økosystemtjenester – naturkapitalen – på grund af deres iboende værdi og deres væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand.
Ændringsforslag 31 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
10. Følgende vision for 2050 er tænkt som en rettesnor for indsatsen frem til og efter 2020: I år 2050 lever vi et godt liv i en ressourcebegrænset verden. Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ kredsløbsøkonomi, hvor intet spildes, og hvor naturressourcerne forvaltes på en måde, der øger samfundets robusthed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for en verdensomspændende bæredygtig økonomi.	10. Følgende vision for 2050 er tænkt som en rettesnor for indsatsen frem til og efter 2020: I år 2050 lever vi et godt liv i en ressourcebegrænset verden. Vores velbefindende og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ kredsløbsøkonomi, hvor intet spildes, og hvor naturressourcerne forvaltes på en måde, der øger samfundets robusthed. Biodiversiteten og økosystemerne beskyttes, værdsættes og genoprettes på passende vis. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for en verdensomspændende bæredygtig økonomi. Domstolsprøvelse på miljøområdet finder sted i og uden for EU. Alle har lige adgang til miljøfordele. Byrder som følge af miljøforringelser deles retfærdigt.
Ændringsforslag 32 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
11. Denne omstilling kræver en fuldstændig integration af miljøspørgsmål i andre politikker, f.eks. energi, transport, landbrug, fiskeri, økonomi og industri, forskning og innovation, beskæftigelse og socialpolitik, så der skabes en sammenhængende, fælles tilgang. Foranstaltninger inden for EU bør desuden suppleres med en øget global indsats og samarbejde med nabolandene for at løse fælles problemer.	11. Denne omstilling kræver en fuldstændig integration af miljøspørgsmål i andre politikker, f.eks. energi, transport, landbrug, fiskeri, international handel, økonomi og industri, forskning og innovation, beskæftigelse, handel, udvikling, udenrigs- og sikkerhedspolitik, socialpolitik og almen og erhvervsfaglig uddannelse, så der skabes en sammenhængende, fælles tilgang. Foranstaltninger inden for EU bør desuden suppleres med en øget global indsats og samarbejde med nabolandene for at løse fælles problemer.
Ændringsforslag 33 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
12. EU har iværksat omstillingen ved hjælp af langsigtede integrerede strategier, som skal standse tabet af biodiversitet, forbedre ressourceeffektiviteten og fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen har yderligere integreret miljøhensyn og -mål i de seneste initiativer inden for andre centrale politikområder, f.eks. energi og transport, og har forsøgt at øge miljøfordelene gennem reformer af EU's politik for landbrug og udvikling af landdistrikter, fiskeri og samhørighed, hvor der bygges videre på de hidtidige resultater.	12. EU har iværksat omstillingen ved hjælp af langsigtede integrerede strategier, som skal standse tabet af biodiversitet, forbedre ressourceeffektiviteten og fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen har yderligere integreret miljøhensyn og -mål i de seneste initiativer inden for andre centrale politikområder, f.eks. energi og transport, og har forsøgt at øge miljøfordelene gennem reformer af EU's politik for landbrug og udvikling af landdistrikter, fiskeri og samhørighed, hvor der bygges videre på de hidtidige resultater. Dette kræver dog, at der lægges større vægt på gennemførelsen af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse.
Ændringsforslag 34 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
13. EU har indgået mange internationalt aftalte miljøforpligtelser, bl.a. i forbindelse med FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet), hvor Unionen gav sin støtte til en inklusiv grøn økonomi som et centralt led i en bredere strategi for bæredygtig udvikling.	13. EU har indgået mange juridisk bindende forpligtelser i form af multilaterale miljøaftaler samt politisk bindende miljøforpligtelser, bl.a. i forbindelse med FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet). Slutdokumentet fra Rio+20-topmødet anerkendte inklusiv grøn økonomi som et vigtigt redskab til at opnå bæredygtig udvikling og fastsatte rammerne for alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, hvor mange af disse afspejles i de prioriterede mål for dette program. I dette dokument blev det også bestemt, at der skulle opstilles bæredygtige udviklingsmål efter 2015 for at styrke de institutionelle rammer og udvikle en finansieringsstrategi for bæredygtig udvikling. Det er nu op til EU og medlemsstaterne at sikre, at forpligtelserne gennemføres på EU-plan gennem deres interne politikker og globalt i medfør af bidrag til internationale initiativer.
Ændringsforslag 35 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
14. Programmet supplerer disse bestræbelser ved at fastlægge prioriterede mål for EU, som skal nås inden udgangen af 2020.	14. Programmet supplerer disse bestræbelser ved at fastlægge prioriterede mål for EU, som skal nås inden udgangen af 2020, samt vejledende mål for 2050. EU skal sikre gennemførelsen af programmet, støtte nationale tiltag og hjælpe de mange aktører med at træffe omkostningseffektive investeringsbeslutninger.
Ændringsforslag 36 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
15. I mange tilfælde vil indsatsen for at nå målene primært ligge på nationalt, regionalt eller lokalt niveau i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I andre tilfælde vil der være behov for yderligere foranstaltninger på EU-plan. Da miljøpolitikken er et område med delt kompetence i EU, er et af målene med dette program at skabe fælles ejerskab af fælles mål og sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder og offentlige myndigheder. Klare mål kan også give de politiske beslutningstagere og andre interesseparter, herunder regioner, byer, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og individuelle borgere, en følelse af, at der arbejdes hen imod samme mål, og forudsigelige handlingsrammer.	15. I mange tilfælde vil indsatsen for at nå målene primært ligge på nationalt, regionalt eller lokalt niveau i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, forudsat at offentligheden får mulighed for at deltage i de miljømæssige drøftelser. I andre tilfælde vil der være behov for yderligere foranstaltninger på EU-plan. Da miljøpolitikken er et område med delt kompetence i EU, er et af målene med dette program at skabe fælles ejerskab af fælles mål og sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder og offentlige myndigheder. Klare mål og udveksling af bedste praksis kan også give de politiske beslutningstagere og andre interesseparter, herunder regioner, byer, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og individuelle borgere, en følelse af, at der arbejdes hen imod samme mål, og forudsigelige handlingsrammer.
Ændringsforslag 37 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
16. EU's økonomiske velstand og velfærd er baseret på Unionens naturkapital, som omfatter økosystemer, der leverer væsentlige varer og tjenester, lige fra frugtbar jord og multifunktionelle skove til produktive jord- og havområder, fra ferskvand og ren luft til bestøvning, oversvømmelseskontrol og klimaregulering og beskyttelse mod naturkatastrofer. En væsentlig del af EU-lovgivningen har til formål at beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen, herunder vandrammedirektivet, havstrategirammedirektivet, direktivet om luftkvalitet og dermed forbundne direktiver, habitatdirektivet og fugledirektivet. Lovgivning om bekæmpelse af klimaforandringer, kemikalier, industriemissioner og affald bidrager også til at lette presset på biodiversiteten, herunder økosystemer, arter og levesteder.	16. EU's økonomiske velstand og velfærd er baseret på Unionens naturkapital, dvs. Unionens biodiversitet, herunder økosystemer, der leverer væsentlige varer og tjenester, lige fra frugtbar jord og multifunktionelle skove til produktive jord- og havområder, fra ferskvand og ren luft til bestøvning, oversvømmelseskontrol og klimaregulering og beskyttelse mod naturkatastrofer. En væsentlig del af EU-lovgivningen har til formål at beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen, herunder vandrammedirektivet, byspildevandsdirektivet¹, nitratdirektivet², havstrategirammedirektivet, direktivet om luftkvalitet og dermed forbundne direktiver, habitatdirektivet og fugledirektivet. Lovgivning om bekæmpelse af klimaforandringer, kemikalier, industriemissioner og affald bidrager også til at lette presset på biodiversiteten, herunder økosystemer, jordbund, arter og levesteder.
	__________________
	¹ Direktiv 91/271/EØF.
	² Direktiv 91/676/EØF.
Ændringsforslag 38 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 17
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
17. De seneste vurderinger viser dog, at der stadig sker biodiversitetstab i EU, og at de fleste økosystemer er i en alvorligt forringet tilstand. EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 fastsætter de mål og aktioner, der skal til for at vende disse negative tendenser og forbedre økosystemtjenesterne. Den skal gennemføres i fuldt omfang, hvis EU skal kunne nå sit overordnede mål for biodiversitet i 2020. Strategien omfatter indbyggede foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af fugle- og habitatdirektiverne, herunder Natura 2000-nettet, men det vil kræve fuld gennemførelse af al eksisterende lovgivning, der har til formål at beskytte naturkapitalen, hvis det overordnede mål skal nås.	17. De seneste vurderinger viser dog, at der stadig sker biodiversitetstab i EU, og at de fleste økosystemer er i en alvorligt forringet tilstand. Invasive fremmede arter udgør en større risiko end tidligere antaget for biodiversiteten, menneskers sundhed og økonomien. EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 fastsætter de mål og aktioner, der skal til for at standse tabet af biodiversitet og bevare, genoprette og forbedre økosystemerne og deres tjenester. Den skal gennemføres i fuldt omfang, hvis EU skal kunne nå sit overordnede mål for biodiversitet i 2020. Strategien omfatter indbyggede foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af fugle- og habitatdirektiverne, herunder Natura 2000-nettet, men det vil kræve fuld gennemførelse af al eksisterende lovgivning, der har til formål at beskytte naturkapitalen, hvis det overordnede mål skal nås.
Begrundelse
De økologiske og økonomiske begrundelser for at gribe til handling er overvældende. Biologiske invasioner er en af de primære drivkræfter bag tabet af biodiversitet. Invasive fremmede arter kan have vidtrækkende og skadelige indvirkninger på miljøet og naturressourcerne i generationer fremover. De invasive arter kan også øve indvirkning på menneskers liv og helbred og forårsage alvorlige økonomiske tab for landbruget, skovbruget og fiskeriet, hvilket anslås at beløbe sig til mindst 12 mia. EUR årligt i EU alene. En udsættelse af en effektiv indsats herimod vil yderligere forhindre EU i at nå sine egne bevaringsmål for biodiversiteten og sine globale biodiversitetsforpligtelser.
Ændringsforslag 39 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 18
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
18. Til trods for en betydelig indsats hidtil vil vandrammedirektivets krav om at opnå en "god økologisk tilstand" frem til 2015 sandsynligvis kun blive overholdt for ca. 53 % af EU's overfladevandområder. Der er også risiko for, at havstrategirammedirektivets mål om at opnå "god miljøtilstand" frem til 2020 ikke nås, bl.a. på grund af fortsat overfiskeri og affaldsmængden i Europas have. Og selv om EU's politikker for luftkvalitet og industriemissioner har medvirket til at mindske mange former for forurening, lider økosystemerne fortsat under kvælstofdeposition og ozonforurening, der stammer fra udledninger fra transport, intensivt landbrug og elproduktion.	18. Til trods for en betydelig indsats hidtil vil vandrammedirektivets mål om at opnå en "god økologisk tilstand" frem til 2015 sandsynligvis kun blive opfyldt for ca. 53 % af EU's overfladevandområder. Vandrammedirektivet bør derfor også omfattes af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse. Havstrategirammedirektivets mål om at opnå "god miljøtilstand" frem til 2020 er fortsat under stort pres, bl.a. på grund af vedvarende menneskeskabte trusler som overfiskeri, forurening (herunder undersøisk støjforurening) og affaldsmængden i havene, kombineret med følgerne af den globale opvarmning (forsuring af havene). Og selv om EU's politikker for luftkvalitet og industriemissioner har medvirket til at mindske mange former for forurening, lider økosystemerne fortsat under kvælstof- og svovldeposition og ozonforurening, der stammer fra udledninger fra transport, ikke-bæredygtigt landbrug og elproduktion.
Ændringsforslag 40 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 18 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	18a. Landbrug og skovbrug tegner sig tilsammen for 78 % af arealanvendelsen i Unionen og spiller fortsat en afgørende rolle i opretholdelsen af naturressourcerne, biodiversiteten og de forskellige kulturlandskaber, som er en forudsætning for andre menneskelige aktiviteter i landdistrikterne. Skovrejsning spiller en vigtig rolle i forankringen af jordbunden og i tilpasning til og afbødning af virkningerne af klimaforandringerne, mens et bæredygtigt landbrug bidrager til en bedre bevarelse af jordbunden og vandkvaliteten. Der bør ske fremme af ekstensive og traditionelle landbrugsmetoder af stor økologisk og bevarende værdi og af lokalproduktion og lokalt forbrug, hvilket ligeledes en måde, hvorpå CO₂-emissioner kan undgås, ligesom der bør lægges vægt på integrerede og innovative landbrugsmetoder som f.eks. præcisionsteknologi og økologi. Der bør lægges særlig vægt på at højne jordbundens frugtbarhed med ikke-kemisk gødning, forøgelse af udbyttet på en bæredygtig måde og dyrkning af bælgplanter. Med den rette politik, herunder en gennemgribende reform af den fælles landbrugspolitik, vil det være muligt at øge landbrugsjordens kapacitet til at oplagre kulstof. Arealanvendelsen, ændringer i arealanvendelsen og skovbruget er nemlig de eneste områder, der kan fungere som kulstofdræn som følger af jordens kapacitet til at opsuge CO₂.
Ændringsforslag 41 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
19. At beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital kræver derfor også, at problemerne løses ved kilden, bl.a. gennem bedre integration af mål for naturkapitalen i andre politikker, så det sikres, at politikkerne er sammenhængende og giver gensidige fordele. De grønne elementer, der er beskrevet i Kommissionens reformforslag, navnlig for EU's landbrug, fiskeri og samhørighedspolitikken, og støttet af forslagene om et mere miljøvenligt EU-budget under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (MFF), er udformet med henblik på at støtte disse mål. F.eks. burde de akvatiske økosystemer i landdistrikter nyde godt af sammenkoblingen af betalinger til landbrugsbedrifterne med overholdelsen af de relevante krav i vandrammedirektivet, som det fremgår af Kommissionens forslag om reformen af den fælles landbrugspolitik. En grønnere fælles landbrugspolitik vil også fremme miljøvenlige landbrugsmetoder såsom afgrødediversificering, beskyttelse af permanente græsarealer og etablering og bevarelse af økologisk værdifulde landbrugsarealer og skovområder.	19. At beskytte, bevare, forbedre og værdisætte EU's naturkapital kræver derfor også, at problemerne løses ved kilden, bl.a. gennem bedre integration af mål for naturkapitalen i udviklingen og gennemførelsen af andre politikker, så det sikres, at politikkerne er sammenhængende og giver gensidige fordele. De grønne elementer, der er beskrevet i Kommissionens reformforslag, navnlig for EU's landbrug, fiskeri og samhørighedspolitikken, og støttet af forslagene om et mere miljøvenligt EU-budget under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (MFF), er udformet med henblik på at støtte disse mål. De akvatiske økosystemer i landdistrikter burde nyde godt af sammenkoblingen af betalinger til landbrugsbedrifterne med objektive og målelige kriterier i vandrammedirektivet, da et landbrug, som overholder strenge miljøkrav, ikke blot vil bevare kvaliteten af jordbunden og forbedre den på lang sigt samt beskytte biodiversiteten i landdistrikterne, men også yde et væsentligt bidrag til forbedringen af luft- og vandkvaliteten. En grønnere fælles landbrugspolitik vil også fremme miljøvenlige landbrugsmetoder såsom afgrødediversificering, beskyttelse af permanente græs- og græsningsarealer, bæredygtigt skovagerbrug og etablering og bevarelse af økologisk værdifulde landbrugsarealer og skovområder. Et bæredygtigt landbrug er i det væsentlige kendetegnet ved en ansvarlig forvaltning over for de kommende generationer, dvs. en høj produktivitet, der er forbundet med en ressourceeffektiv økonomi.
Ændringsforslag 42 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 20
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
20. For så vidt angår havmiljøet, hvor den maritime sektor byder på økonomiske muligheder, fra fiskeri, søfart og akvakultur til råvarer og offshore-energi og havbioteknologi, er det nødvendigt at sikre, at udnyttelsen er forenelig med bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af marine og kystnære økosystemer.	20. Unionen har et stort ansvar for havmiljøet, eftersom den omfatter verdens største havområde, ikke mindst som følge af sine oversøiske lande og territorier. Den maritime sektor byder på økonomiske muligheder, fra fiskeri, søfart og akvakultur til råvarer og offshore-energi og havbioteknologi, men det er nødvendigt at sikre, at udnyttelsen er forenelig med bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af marine og kystnære økosystemer. En integreret EU-forvaltning af kystområder kan sammen med en bæredygtig maritim fysisk planlægning udgøre et effektivt instrument til styring af hav- og kystaktiviteter og til etablering af en balance mellem havområdets forskellige funktioner.
	Havmiljøet lider under en kronisk forsinkelse med hensyn til beskyttelse, eftersom Natura 2000-nettet for havmiljøet, som skulle færdiggøres i 2012¹, stadig hverken er miljømæssigt sammenhængende eller operationelt. Medlemsstaterne har gjort en stor indsats i udvidelsen af Natura 2000-nettet for havmiljøet ud fra det nuværende videnskabelige evidensgrundlag og gennemførelsen af programmer til erhvervelse af videnskabelig viden til havs for at færdiggøre nettet, men den må videreføres. Forvaltningen af beskyttede havområder skal gøres mere effektiv, især i Middelhavet.
	_______________
	¹ COM(2006)0216 af 22. maj 2006.
Ændringsforslag 43 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
21. Økosystembaserede tilgange til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer, som også er til gavn for biodiversiteten og andre økosystemtjenester, bør i højere grad anvendes som en del af EU's klimapolitik, medens andre miljømål, som f.eks. bevarelse af biodiversitet og beskyttelse af vandressourcer, fuldt ud bør indgå i beslutninger om vedvarende energi. Endelig må der træffes foranstaltninger, som løser problemerne med transportrelateret luftforurening og CO2-udslip.	21. Økosystembaserede tilgange til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer, som også er til gavn for biodiversiteten og andre økosystemtjenester, bør i højere grad anvendes som en del af EU's klimapolitik, medens andre miljømål, som f.eks. bevarelse af biodiversitet og beskyttelse af jordbunds- og vandressourcer, fuldt ud bør indgå i beslutninger om vedvarende energi. Endelig må der træffes foranstaltninger, som løser problemerne med transportrelateret luftforurening og CO2-udslip.
Ændringsforslag 44 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
22. Forringelse, fragmentering og uholdbar udnyttelse af EU's landarealer truer leveringen af en række vigtige økosystemtjenester, truer biodiversiteten og øger Europas sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer. Det øger også forringelsen af jordbunden. Mere end 25 % af EU's område er berørt af jorderosion på grund af vand, som ødelægger jordbundens funktioner og påvirker ferskvandskvaliteten. Jordforurening og arealbefæstelse er også vedvarende problemer. Mere end en halv million lokaliteter i hele EU menes at være forurenet, og, indtil de er identificeret og vurderet, vil de fortsat udgøre potentielt alvorlige miljø- og sundhedsrisici. Hvert år overtages mere end 1 000 km² landareal til boliger, industri, transport eller rekreative formål. Disse langsigtede ændringer er vanskelige eller bekostelige at omgøre, og det indebærer næsten altid kompromiser mellem forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige behov. Medlemsstaternes planlægningsbeslutninger om arealanvendelse bør gøres mere bæredygtige.	22. Forringelse, fragmentering og uholdbar udnyttelse af landarealer i og uden for Unionen truer leveringen af en række vigtige økosystemtjenester, truer biodiversiteten og øger Europas sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer. Det øger også forringelsen af jordbunden og ørkendannelsen. Mere end 25 % af EU's område er berørt af jorderosion på grund af vand, som ødelægger jordbundens funktioner og påvirker ferskvandskvaliteten. Jordforurening og arealbefæstelse er også vedvarende problemer. Mere end en halv million lokaliteter i hele EU menes at være forurenet, og, indtil de er identificeret og vurderet, vil de fortsat udgøre potentielt alvorlige miljømæssige, økonomiske og sociale risici, herunder sundhedsrisici. Hvert år overtages mere end 1 000 km² landareal til boliger, industri, transport eller rekreative formål. Denne kunstige arealbefæstelse har en negativ indvirkning på det naturlige vandmiljø, fordi overfladevandet ikke længere kan sive ned og nå grundvandet. Eftersom jordbunden derved bl.a. ikke længere er i stand til at optage og lagre regnvand, sker der en øget vandafstrømning, hvilket medfører oversvømmelse og mangel på drikkevand. Disse langsigtede ændringer er vanskelige eller bekostelige at omgøre, og det indebærer næsten altid kompromiser mellem forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige behov. Medlemsstaternes planlægningsbeslutninger om arealanvendelse skal derfor fastsætte præcist, hvilke områder der er godkendt til bebyggelse, og begrænse områdernes omfang. Der skal afsættes tilstrækkelige grønne områder for at kompenserede for de uundgåelige konsekvenser af denne form for befæstelse, idet der særlige skal tages hensyn til bevarelsen af biodiversiteten og vandbeskyttelsen, så målet om, at der ikke netto inddrages flere arealer, nås i 2050.
	For at løse det alvorlige problem med arealbefæstelse skal medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til begrænsning af arealanvendelsen og til bevarelse af landbrugsjord beregnet til produktion af fødevarer, foder og reproducerbare råvarer.
Ændringsforslag 45 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 23
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
23. For at reducere de største menneskeskabte belastninger af landareal, jord og andre økosystemer i Europa vil der blive taget skridt til at sikre, at beslutninger om arealanvendelse på alle relevante niveauer tager tilstrækkeligt hensyn til miljømæssige og sociale og økonomiske virkninger. Rio+20-topmødet opfordrede til at skabe en "jordforringelsesneutral verden". EU og medlemsstaterne bør overveje, hvordan man bedst kan gennemføre en sådan forpligtelse inden for deres respektive beføjelser, og hvordan jordkvalitet bedst håndteres inden for en bindende retlig ramme. Der vil desuden blive fastsat mål for bæredygtig arealudnyttelse og jordbundskvalitet.	23. For at reducere de største menneskeskabte belastninger af landareal, jord og andre økosystemer i Europa vil der blive taget skridt til at sikre, at beslutninger om arealanvendelse på alle relevante niveauer tager tilstrækkeligt hensyn til miljømæssige og sociale og økonomiske virkninger. Rio+20-topmødet anerkendte den økonomiske og sociale betydning af god arealforvaltning og opfordrede til at skabe en "jordforringelsesneutral verden". EU og medlemsstaterne bør hurtigst muligt overveje hvordan man bedst kan gennemføre en sådan forpligtelse inden for deres respektive beføjelser, og hvordan jordkvalitet kan håndteres bedst under anvendelse af en risikobaseret metode og inden for en bindende retlig ramme på grundlag af de relevante aspekter i Kommissionens forslag til et direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF. Udveksling af viden og erfaring medlemsstaterne imellem bør ligeledes fremmes. Der bør desuden fastsættes mål for bæredygtig arealudnyttelse og jordbundskvalitet.
	________________
	¹ COM(2006)0232 af 22.9.2006.
Ændringsforslag 46 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
24. Der er også behov for en yderligere indsats for at forvalte næringsstofkredsløbet mere omkostnings- og ressourceeffektivt og for at forbedre effektiviteten i brugen af gødningsstoffer. En løsning af disse problemstillinger forudsætter en bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning.	24. Der er også behov for en yderligere indsats for at forvalte næringsstofkredsløbet mere omkostnings- og ressourceeffektivt og for at forbedre effektiviteten i brugen af gødningsstoffer samt skabe et bæredygtigt næringsstofkredsløb mellem by- og landområder. Dette forudsætter investering i forskning og en bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning for at imødegå disse udfordringer.
Ændringsforslag 47 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 24 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	24a. Flere af programmets mål ville blive fremmet ved en mindre intensiv tilgang til husdyrproduktion, da det ville føre til lavere kvælstof- og fosforudledninger, færre trusler mod biodiversiteten og forbedret jord-, luft- og vandkvalitet.
Ændringsforslag 48 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 25
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
25. Foranstaltninger, der er iværksat som led i biodiversitetsstrategien med sigte på at retablere 15 % af de skadede økosystemer i EU og udvide brugen af grøn infrastruktur, vil bidrage til at modvirke opsplitningen af jordarealer. Det vil yderligere forbedre naturkapitalen og øge økosystemernes robusthed og kan frembyde omkostningseffektive løsninger til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer og risikostyring ved katastrofer. Indtil da vil medlemsstaternes indsats for at kortlægge og vurdere økosystemer og økosystemtjenester og "intet nettotab"-initiativet, der er planlagt i 2015, medvirke til at bevare naturkapitalen i både lille og stor rumlig skala. Integration af den økonomiske værdi af økosystemtjenester i regnskabs- og rapporteringssystemer på EU-niveau og på nationalt niveau i 2020 vil føre til en bedre forvaltning af EU's naturkapital.	25. Foranstaltninger, der er iværksat som led i biodiversitetsstrategien med sigte på at retablere 15 % af de skadede økosystemer i EU i 2020 og udvide brugen af grøn infrastruktur, vil bidrage til at modvirke opsplitningen af jordarealer. Dette anses imidlertid for et minimum, hvorfor EU opfordres til at fastsætte et betydeligt højere retableringsmål, der afspejler EU's eget mere ambitiøse hovedmål og dets vision for 2050. Aktioner der gennemføres i henhold til biodiversitetsstrategien vil, ud over en fuldstændig gennemførelse af fugle- og habitatdirektiverne, ydermere bidrage til etablering og bevarelse af sunde og modstandsdygtige økosystemer og forøge deres tjenester. Det vil yderligere forbedre naturkapitalen og øge økosystemernes robusthed og kan frembyde omkostningseffektive løsninger til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer og risikostyring ved katastrofer. Indtil da vil medlemsstaternes indsats for at kortlægge og vurdere økosystemer og økosystemtjenester og "intet nettotab"-initiativet, der er planlagt i 2015, medvirke til at bevare naturkapitalen. Integration af den økonomiske værdi af økosystemtjenester i regnskabs- og rapporteringssystemer på EU-niveau og på nationalt niveau i 2020 vil føre til en bedre forvaltning af EU's naturkapital.
Ændringsforslag 49 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester er standset, og økosystemer og økosystemtjenester bevares og udbygges.	a) Tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester er standset, og økosystemer og økosystemtjenester bevares, retableres og udbygges, navnlig ved hjælp af en fuldstændig gennemførelse og effektiv bevarelse af Natura 2000-nettet understøttet af prioriterede handlingsrammer og indførelse af "intet nettotab"-princippet.
Ændringsforslag 50 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Virkningerne af belastningen af ferskvande, overgangsvande og kystvande er mindsket betydeligt for at opnå, bevare eller fremme en god status som defineret i vandrammedirektivet.	b) Virkningerne af belastningen af ferskvande, overgangsvande og kystvande er mindsket betydeligt for at opnå, bevare eller fremme en god status som defineret i vandrammedirektivet, bl.a. via krydsoverensstemmelsesforanstaltninger.
Ændringsforslag 51 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Virkningerne af luftforurening på økosystemerne og biodiversiteten er mindsket yderligere.	d) Virkningerne af luftforurening på økosystemerne og biodiversiteten er mindsket betydeligt for at opnå det langsigtede mål om ikke at overskride kritiske belastninger og niveauer.
Ændringsforslag 52 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra g
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) Skove og de tjenester, som de yder, er beskyttet, og deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer og skovbrande er forbedret.	g) Skove og de tjenester, som de yder, er beskyttet og forvaltes bæredygtigt, og deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer, skovbrande, storm og skadedyrsangreb er forbedret.
Ændringsforslag 53 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra g a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) Unionens borgere er aktører i beskyttelsen, bevarelsen, forbedringen og værdiansættelsen af Unionens naturkapital og sikringen af, at denne behørigt værdifastsættes.
Ændringsforslag 54 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra g b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	gb) Bestøvning opretholdes på et højt niveau, og der træffes foranstaltninger til at støtte og fremme honningbiers sundhed og til, hvor det er nødvendigt, at sikre, at risikobegrænsende foranstaltninger ledsager brugen af plantebeskyttelsesmidler, som ifølge en videnskabelig risikovurdering har vist sig at have en negativ indvirkning på bestanden af bier.
Ændringsforslag 55 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) En fuldstændig gennemførelse af EU's strategi for biodiversitet.	a) En fuldstændig gennemførelse af EU's strategi for biodiversitet uden yderligere forsinkelse.
Ændringsforslag 56 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra a а (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Der træffes yderligere foranstaltninger til at beskytte, fremme og støtte landbrugssektorer, der har vist sig at bidrage til biodiversiteten, særlig biavlssektoren.
Ændringsforslag 57 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Fuldstændig gennemførelse af planen vedrørende beskyttelse af Europas vandressourcer.	b) Fuldstændig gennemførelse af vandrammedirektivet og planen vedrørende beskyttelse af Europas vandressourcer, bl.a. via krydsoverensstemmelsesforanstaltninger.
Ændringsforslag 58 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) En øget indsats, bl.a. for at sikre, at sunde fiskebestande nås senest i 2020, indledningsvis ved fiskeri på samme niveau eller under maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2015 i alle fiskerier, og for at fastlægge et EU-dækkende kvantitativt reduktionsmål for affald til søs.	c) En øget indsats, bl.a. for at sikre, at sunde fiskebestande nås senest i 2020, indledningsvis ved fiskeri på samme niveau eller under maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2015 i alle fiskerier, for at bekæmpe forurening og fastlægge et EU-dækkende kvantitativt reduktionsmål for affald til søs og for at færdiggøre nettet af beskyttede havområder i EU, og desuden etablering af en integreret og sammenhængende kystforvaltning for at sikre en langsigtet balance mellem miljøbeskyttelsen og en bæredygtig udnyttelse af hav- og kystområder.
Ændringsforslag 59 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) En styrket indsats for at opnå fuld overholdelse af EU's lovgivning om luftkvalitet og fastlæggelse af strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020.	d) Opnåelse af fuld overholdelse af EU's lovgivning om luftkvalitet og fastlæggelse af strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020.
Ændringsforslag 60 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) En øget indsats for at mindske jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale, for at oprense forurenede arealer og for at styrke integrationen af arealanvendelsesaspekter i en koordineret beslutningstagning, der inddrager alle relevante niveauer i den offentlige forvaltning, støttet af vedtagelsen af mål for jordbundskvalitet, for landarealer som en ressource og for arealanvendelse.	e) En øget indsats for at mindske jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale, for at oprense forurenede arealer og for at styrke integrationen af arealanvendelsesaspekter i en koordineret beslutningstagning, der inddrager alle relevante niveauer i den offentlige forvaltning, støttet af vedtagelsen af mål for jordbundskvalitet, for landarealer som en ressource og for arealanvendelse.
	En øget indsats fra medlemsstaternes side for at begrænse arealudnyttelsen og for at bevare landbrugsjord beregnet til produktion af fødevarer, foder og reproducerbare råvarer.
Ændringsforslag 61 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra f
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) Yderligere skridt til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor, herunder udledningerne fra by- og industrispildevand og fra brug af gødningsstoffer.	f) Yderligere skridt til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor, herunder udledningerne fra by- og industrispildevand og fra brug af gødningsstoffer og til at indvinde affaldsfosfor.
Begrundelse
Det er vigtigt at fremme indvindingen af fosfor, som er en uundværlig bestanddel i landbruget, idet de naturlige forekomster svinder ind der findes betydelige mængder af stoffet i byspildevand.
Ændringsforslag 62 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra g a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) En bedre formidling af Unionens miljøpolitik til borgerne, styrkelse af undervisningen i miljøbeskyttelse i de nationale skolesystemer og støtte til græsrodstiltag.
Ændringsforslag 63 Forslag til afgørelse Bilag – punkt - 27 (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	-27. Europa 2020-strategien sigter mod at fremme bæredygtig vækst ved at prioritere en mere ressourceeffektiv og mere konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi gennem to flagskibsinitiativer, som forener miljøambitionerne og industripolitikkens mål: "Et ressourceeffektivt Europa" og "En industripolitik for en globaliseret verden"¹
	_______________
	¹ COM(2010)0216 af 28. oktober 2010.
Ændringsforslag 64 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 27
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
27. Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" tager sigte på at støtte overgangen til en økonomi, som udnytter alle ressourcer effektivt, afkobler den økonomiske vækst fuldstændig fra ressource- og energiforbruget og dets miljøpåvirkning, mindsker drivhusgasudledningerne, øger konkurrenceevnen gennem effektivitet og innovation og fremmer større energisikkerhed. Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi er hjørnestene i initiativet og beskriver rammerne for fremtidige foranstaltninger til at opfylde disse mål.	27. Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" tager sigte på at støtte overgangen til en økonomi, som udnytter alle ressourcer effektivt, reducerer den samlede udvinding og brug af ressourcer, afkobler den økonomiske vækst fuldstændig fra ressource- og energiforbruget og dets miljøpåvirkning, mindsker drivhusgasudledningerne, øger konkurrenceevnen gennem effektivitet og innovation og fremmer større energi- og ressourcesikkerhed. Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne er hjørnestene i initiativet og beskriver rammerne for fremtidige foranstaltninger til at opfylde disse mål.
Ændringsforslag 65 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 27 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	27a. En europæisk bioøkonomi er nøglen til intelligent og grøn vækst i Europa. Bioøkonomien har en særlig stor indvirkning på de regionale økonomier i EU og kan samtidig fremme økonomisk vækst og jobskabelse. Bioøkonomien kræver investeringer i forsyningskæder for råvarer samt garanti for rådighed af råvarerne.
Ændringsforslag 66 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 28
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
28. Innovation, der kan forbedre ressourceeffektiviteten, er påkrævet i hele økonomien for at forbedre konkurrenceevnen i lyset af stigende ressourcepriser, knapheds- og forsyningsproblemer. Erhvervslivet er den førende drivkraft bag innovation, herunder også miljøinnovation. Men markederne vil ikke kunne fungere af sig selv. Det offentliges foranstaltninger, både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, er af afgørende betydning for at skabe de rette rammer for miljøinnovation, der stimulerer udviklingen af bæredygtige forretningsmæssige eller teknologiske løsninger på miljøproblemer.	28. Innovation, der kan forbedre ressourceeffektiviteten og mindske den samlede ressourceanvendelse, er påkrævet i hele økonomien for at forbedre konkurrenceevnen i lyset af stigende ressourcepriser, importafhængighed, knapheds- og forsyningsproblemer. Som et bidrag til at sikre råvareforsyningen er det nødvendigt at styrke innovative partnerskaber mellem industrien og affaldshåndteringssektoren samt forskning i genanvendeligheden af vigtige råmaterialer. Erhvervslivet er den førende drivkraft bag innovation, herunder også miljøinnovation. Men markederne vil ikke kunne fungere af sig selv. Det offentliges foranstaltninger, både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, er af afgørende betydning for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for investeringer og miljøinnovation, der stimulerer udviklingen af bæredygtige forretningsmæssige eller teknologiske løsninger på miljøproblemer og fremmer bæredygtige former for ressourceanvendelse.
Ændringsforslag 67 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 29
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
29. Denne helt afgørende forudsætning for at kunne løse miljøproblemerne har også betydelige samfundsøkonomiske fordele. Den potentielle arbejdspladstilvækst som følge af overgangen til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi er nøglen til at nå beskæftigelsesmålene i Europa 2020. Beskæftigelsen i miljøteknologi- og -servicesektoren i EU er vokset med ca. 3 % om året i de senere år. Det globale marked for miljøindustrier skønnes at have en værdi på mindst en billion euro og forventes næsten at fordobles over de næste 10 år. Europæiske virksomheder har allerede en global førerposition inden for genanvendelse og energieffektivitet og bør tilskyndes til at drage fordel af denne vækst i den globale efterspørgsel, støttet af handlingsplanen for miljøinnovation. Som eksempel kan nævnes den europæiske sektor for vedvarende energi, som forventes at skabe mere end 400 000 nye arbejdspladser frem til 2020.	29. Denne helt afgørende forudsætning for at kunne løse miljøproblemerne har også betydelige samfundsøkonomiske fordele. Miljøpolitikken skal bruges som løftestang til at fremme erhvervslivets konkurrenceevne og sætte skub i EU's bæredygtige industri. Den potentielle arbejdspladstilvækst som følge af overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi er nøglen til at nå beskæftigelsesmålene i Europa 2020. Beskæftigelsen i miljøteknologi- og -servicesektoren i EU er vokset med ca. 3 % om året i de senere år. Det globale marked for miljøindustrier skønnes at have en værdi på mindst en billion euro og forventes næsten at fordobles over de næste 10 år. Europæiske virksomheder har allerede en global førerposition inden for genanvendelse og energieffektivitet og bør tilskyndes til at drage fordel af denne vækst i den globale efterspørgsel, støttet af handlingsplanen for miljøinnovation. Som eksempel kan nævnes den europæiske sektor for vedvarende energi, som forventes at skabe mere end 400 000 nye arbejdspladser frem til 2020.
Ændringsforslag 68 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 29 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	29a. For at opnå dette er EU nødt til at skabe og bevare de nødvendige betingelser for udvikling af biobaserede industrier, herunder at sikre dem en bæredygtig forsyning af råvarer¹.
	_______________
	¹COM(2011)0025 af 2.2.2011 "Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer”.
Ændringsforslag 69 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 29 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	29b. Endvidere vil partnerskabet for en stærkere EU-industripolitik fremskynde investeringer og innovation på seks vækstmarkeder tilknyttet grøn økonomi: avancerede fremstillingsteknologier centrale støtteteknologier, biobaserede produkter, bæredygtigt byggeri og bæredygtige råstoffer, rene køretøjer og fartøjer og intelligente net¹.
	_______________
	¹COM(2012)0582 af 10.10.2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning: Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken".
Ændringsforslag 70 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 30
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
30. En fuldstændig gennemførelse af EU's klima- og energipakke er afgørende for at nå de milepæle, der er identificeret for 2020, og for at opbygge en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi frem til 2050. EU er i øjeblikket godt på vej til at reducere sine drivhusgasemissioner til 20 % under 1990-niveauet inden 2020, men at opfylde målet om 20 % større energieffektivitet vil kræve langt hurtigere effektivitetsforbedringer. Dette er også vigtigt set i lyset af den stadig voksende efterspørgsel efter energi og den igangværende debat om konflikter mellem arealanvendelse til fødevarer eller bioenergi. Det nye energieffektivitetsdirektiv forventes at yde et betydeligt bidrag i denne henseende.	30. En fuldstændig gennemførelse af EU's klima- og energipakke er afgørende for at nå de tre mål, der er sat for 2020, og for at opbygge en konkurrencedygtig og bæredygtig lavemissionsøkonomi, der er baseret på en rigelig forsyning af vedvarende energi frem til 2050. EU er i øjeblikket godt på vej til at reducere sine drivhusgasemissioner til 20 % under 1990-niveauet inden 2020 og kan måske opnå endnu mere, men at opfylde målet om 20 % større energieffektivitet vil kræve langt hurtigere effektivitetsforbedringer på alle niveauer. Selv om det nye energieffektivitetsdirektiv forventes at yde et betydeligt bidrag i denne henseende, bør det suppleres med fastsættelse af krav til energianvendelse for alle energirelaterede produkter, der kommer ind på markederne i EU. Dette er også vigtigt set i lyset af den stadig voksende efterspørgsel efter energi. Energieffektivitet bør også ledsages af en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der skal være særlig opmærksomhed omkring den stigende konkurrence mellem arealanvendelse til fødevareproduktion og til energiafgrøder. Det er også af afgørende betydning, at træressourcerne, herunder biomasse til energiformål, forvaltes på en bæredygtig måde og anvendes så effektivt som muligt under hensyntagen til kaskadeanvendelsesprincippet og den økonomiske kontekst af de forskellige formål, som træ anvendes til. Dette vil bidrage til skabelsen af en lavemissionsøkonomi.
Ændringsforslag 71 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 31
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
31. Alle økonomiske sektorer er nødt til at bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, hvis EU skal levere sit rimelige bidrag til den globale indsats. EU må nå til enighed om de næste skridt med hensyn til klima- og energirammerne for tiden efter 2020 for at forberede sig på internationale forhandlinger om en ny retligt bindende aftale, men også for at give medlemsstaterne og industrien klare rammer for de nødvendige mellemfristede investeringer. EU er derfor nødt til at overveje politiske løsninger for at nå de reduktioner, der er anført i køreplanen for en lavemissionsøkonomi for perioden efter 2020. 2050-energikøreplanen og hvidbogen om transport må understøttes af solide politiske rammer. Medlemsstaterne må desuden udarbejde og indføre langsigtede og omkostningseffektive lavemissionsudviklingsstrategier, som tager sigte på at nå EU's mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 80-95 % frem til 2050 i forhold til 1990, som led i den globale indsats for at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til under 2 °C. EU's emissionshandelsordning vil fortsat være et centralt element i EU's klimapolitik efter 2020.	31. Alle økonomiske sektorer er nødt til at bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, hvis EU skal opfylde sine forpligtelser og nå målet om at mindske drivhusgasemissionerne med 80-95 % i forhold til 1990 senest i 2050. EU må hurtigst muligt nå til enighed om de næste skridt med hensyn til en ny klima- og energiramme for tiden efter 2020 med tre retligt bindende mål for emissionsreduktion, energieffektivitet og vedvarende energi for at forberede sig på et aktivt engagement i internationale forhandlinger om en ny retligt bindende aftale senest i 2015, men også for at give medlemsstaterne og industrien klare rammer for de nødvendige mellem- og langfristede investeringer. EU er derfor nødt til at overveje politiske løsninger for at nå de reduktioner, der er anført i køreplanen for en lavemissionsøkonomi for perioden efter 2020 i overensstemmelse med de foreslåede milepæle og den nyeste videnskabelige viden. 2050-energikøreplanen og hvidbogen om transport må understøttes af solide politiske rammer, milepæle og mål for de tre år 2030, 2040 og 2050. Medlemsstaterne må desuden udarbejde og indføre langsigtede og omkostningseffektive lavemissionsudviklingsstrategier, som tager sigte på at nå EU's mål om afkarbonisering senest i 2050 i forhold til 1990, som led i den globale indsats for at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til under 2 °C. EU's emissionshandelsordning vil fortsat være et centralt element i EU's klimapolitik efter 2020 og må ændres strukturelt for at tilskynde til investeringer i bæredygtige lavemissionsteknologier. For at opfylde sine internationale forpligtelser må EU i væsentligt omfang støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at afbøde klimaforandringerne ved hjælp af kapacitetsopbygning, finansiel bistand og teknologioverførsel.
Ændringsforslag 72 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 33
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
33. Der vil også blive truffet foranstaltninger til at forbedre miljøpræstationerne for varer og tjenester på EU-markedet over hele deres livscyklus ved hjælp af foranstaltninger, som øger udbuddet af miljømæssigt bæredygtige produkter og fremmer et væsentligt skifte i forbrugernes efterspørgsel af disse produkter. Dette gøres ved hjælp af en afbalanceret blanding af incitamenter for forbrugerne og erhvervslivet, herunder også SMV, i form af markedsbaserede instrumenter og forskrifter, som mindsker miljøpåvirkningerne fra deres drift og produkter. Bestående lovgivning såsom direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning og miljømærkeforordningen vil blive gennemgået med sigte på at forbedre miljøpræstationerne og ressourceeffektiviteten for produkter over hele deres livscyklus, så der kommer mere sammenhængende rammer for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug i EU.	33. Der er behov for en juridisk ramme, der sender de rigtige signaler til producenterne og forbrugerne med henblik på at fremme ressourceeffektiviteten og udviklingen i retning af en genopretnings- og kredsløbsøkonomi. Varer og tjenesteydelsers miljøpræstationer på EU-markedet i hele deres levetid vil blive forbedret gennem foranstaltninger til at forøge udbuddet af miljømæssigt bæredygtige produkter, hvilket også vil tilskynde til en væsentlig ændring i forbrugerne efterspørgsel efter disse produkter. For at løse problemet med opsplitningen og begrænsningerne i lovgivningen om bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug (SCP) vil det være nødvendigt at konsolidere den bestående lovgivning såsom direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning og miljømærkeforordningen for at forbedre miljøpræstationerne og ressourceeffektiviteten for produkter over hele deres livscyklus. Sådanne mere sammenhængende rammer for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug vil blive underbygget af mål og livscyklusindikatorer for at tilskynde både erhvervslivet og den enkelte til at handle på en mere ansvarsbevidst måde. Emballage vil blive optimeret, det vil blive ydet støtte til ressourceeffektive forretningsmodeller og der vil ske en skærpelse af producentansvaret. For at give forbrugere og slutbrugere sammenlignelige og pålidelige oplysninger skal der gøres en indsats for at harmonisere metoderne for beregningen af varers miljøfodaftryk i EU og indføre en enkel og rational miljømærkningsordning.
	Forbedringen af varers og tjenesteydelsers miljøpræstationer på EU-markedet vil blive opnået gennem anvendelse af en blanding af tilskyndelser for forbrugere og erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, markedsbaserede instrumenter og regulering for at mindske miljøkonsekvenserne af deres virksomhed og produkter. I den forbindelse skal der indføres passende rammer på EU-plan og på nationalt plan for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at forbedre deres miljøpræstationer¹,navnlig gennem bevidstgørelseskampagner og teknisk-finansiel bistand, som specifikt er målrettet mod små og mellemstore virksomheder.
	_______________
	¹ I overensstemmelse med princip nr. IX (Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder) i ”a Small Business Act" for Europa, COM(2008)0394 af 25. juni 2008.
Ændringsforslag 73 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 34
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
34. Da 80 % af alle produktrelaterede miljøpåvirkninger fastlåses i designfasen, bør EU's politiske rammer sikre, at prioriterede produkter, der markedsføres på EU-markedet, har et "miljøvenligt design" med henblik på at optimere ressource- og materialeeffektiviteten, bl.a. ved at inddrage genanvendelighed, genanvendte materialer og holdbarhed. Kravene skal kunne gennemføres, og de skal kunne håndhæves. Indsatsen vil blive intensiveret på EU-plan og på nationalt plan for at fjerne hindringerne for miljøinnovation og for at frigøre det fulde potentiale i Europas miljøindustrier og skabe fordele for grønne arbejdspladser og vækst.	34. Da 80 % af alle produktrelaterede miljøpåvirkninger fastlåses i designfasen, bør EU's politiske rammer sikre, at prioriterede produkter, der markedsføres på EU-markedet, har et "miljøvenligt design" med henblik på at optimere ressource- og materialeeffektiviteten, bl.a. ved at inddrage holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed, genanvendelighed, brug af genanvendte materialer og demontering. På længere sigt skal produkterne og de indgående komponenter hidrøre fra bæredygtige kilder og udformes til at kunne genbruges eller genanvendes fuldt ud. Kravene skal kunne gennemføres, og de skal kunne håndhæves. Indsatsen vil blive intensiveret på EU-plan og på nationalt plan for at fjerne hindringerne for miljøinnovation, for at styrke forbrugerinformationen og bevidstheden og for at frigøre det fulde potentiale i Europas miljøindustrier og skabe fordele for grønne arbejdspladser og vækst.
Ændringsforslag 74 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 35
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
35. Med sigte på at opstille rammerne for initiativer til at forbedre ressourceeffektiviteten, som vedrører andre aspekter end drivhusgasemissioner og energi, vil der blive fastsat mål for nedbringelsen af den samlede miljøpåvirkning fra forbruget, herunder navnlig i sektorerne fødevarer, boliger og mobilitet. Samlet set står disse sektorer for næsten 80 % af miljøpåvirkningerne fra forbrug. Rio +20-topmødet kom frem til, at der er et behov for en væsentlig nedbringelse af tabet efter høst, af andre fødevaretab og af affald i hele fødevareforsyningskæden.	35. Med sigte på at opstille rammerne for initiativer til at forbedre ressourceeffektiviteten, som vedrører andre aspekter end drivhusgasemissioner og energi, bør der senest i 2015 vedtages måling af og mål for jordfodaftrykket, vandfodaftrykket, materialefodaftrykket samt CO2-fodaftrykket. Mindst én af disse indikatorer bør indgå i det europæiske semester senest i 2015. Der vil ydermere blive fastsat mål for nedbringelsen af den samlede miljøpåvirkning fra forbruget, herunder navnlig i sektorerne fødevarer, boliger og mobilitet. Samlet set står disse sektorer for næsten 80 % af miljøpåvirkningerne fra forbrug. Rio +20-topmødet kom frem til, at der er et behov for en væsentlig nedbringelse af tabet efter høst, af andre fødevaretab og af affald i hele fødevareforsyningskæden. Desuden vil det være nødvendigt at vurdere og begrænse miljøkonsekvenserne af EU's forbrug af varer og råstoffer, som kan bidrage til afskovning og ødelæggelse af skove uden for EU, for at opfylde klimamålene^1.
	Kommissionen bør derfor forelægge en omfattende strategi for at mindske fødevarespild og støtte medlemsstaterne aktivt i forebyggelsen af unødvendigt affald.
	_______________
	¹ Helt præcist drejer det sig om forbrug af fødevarer og andre varer, der importeres, f.eks. kød, soja, palmeolie eller metalmalm, som ikke opfylder kravet om bæredygtighed. Jf. COM(2008)0645 af 17.10.2008 "En indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet".
Ændringsforslag 75 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 35 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	35a. Brug af korn, der kan anvendes som menneskeføde, til at fodre husdyr er en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne, da meget af kornets foderværdi går tabt ved omformningen fra plantemateriale til animalsk materiale. Det er spild af såvel afgrøderne som den jord, vand og energi, der bruges til at dyrke dem.
Ændringsforslag 76 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 36
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
36. Foruden obligatoriske krav om grønne offentlige indkøb for visse produktkategorier har de fleste medlemsstater vedtaget frivillige handlingsplaner, og mange har fastsat mål for specifikke produktgrupper. Der er imidlertid gode muligheder på alle forvaltningsniveauer for at mindske miljøvirkningerne ved hjælp af indkøbsbeslutningerne. Medlemsstaterne og regionerne bør tage yderligere skridt til at nå målet om, at der skal anvendes miljøkriterier for mindst 50 % af de offentlige udbud. Kommissionen vil vurdere mulighederne for at indføre yderligere sektorspecifik lovgivning, der fastsætter regler for obligatoriske grønne offentlige indkøb for endnu flere produkter.	36. Foruden obligatoriske krav om grønne offentlige indkøb for visse produktkategorier har de fleste medlemsstater vedtaget frivillige handlingsplaner, og mange har fastsat mål for specifikke produktgrupper. Der er imidlertid gode muligheder på alle forvaltningsniveauer for at mindske miljøvirkningerne ved hjælp af indkøbsbeslutningerne. Medlemsstaterne og regionerne bør tage yderligere skridt til at nå målet om, at der skal anvendes miljøkriterier for mindst 50 % af de offentlige udbud. Kommissionen vil foreslå yderligere sektorspecifik lovgivning, der fastsætter regler for obligatoriske grønne offentlige indkøb for endnu flere produkter.
Ændringsforslag 77 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 37
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
37. Der er også et stort potentiale, når det gælder forbedring af affaldshåndteringen i EU, så ressourcerne udnyttes bedre, så der åbnes nye markeder og skabes nye arbejdspladser, og så EU gøres mindre afhængig af import af råvarer, samtidig med at indvirkningerne på miljøet mindskes. Hvert år produceres der 2,7 mia. tons affald i EU, hvoraf 98 mio. tons er farligt affald. Gennemsnitligt er det kun 40 % af det faste affald, der genanvendes eller genvindes. Resten deponeres eller forbrændes. I nogle medlemsstater genanvendes mere end 70 % af affaldet, og det viser, hvordan affald kunne anvendes som en vigtig ressource i EU. Samtidig deponerer mange medlemsstater over 75 % af deres kommunale affald.	37. Der er også et stort potentiale, når det gælder forbedring af affaldshåndteringen i EU, så ressourcerne og de sekundære råmaterialer udnyttes bedre, så der åbnes nye markeder og skabes nye arbejdspladser, og så EU gøres mindre afhængig af import af råvarer, samtidig med at indvirkningerne på miljøet mindskes. Hvert år produceres der 2,7 mia. tons affald i EU, hvoraf 98 mio. tons er farligt affald. Gennemsnitligt er det kun 40 % af det faste affald, der genanvendes eller genvindes. Resten deponeres eller forbrændes. I henhold til affaldshierarkiet må forbrænding og deponering af affald kun bruges som sidste løsning i affaldshåndteringen. I hvert enkelt tilfælde skal affaldsforebyggelse, -genanvendelse og ‑genvinding foretrækkes. I nogle medlemsstater genanvendes mere end 70 % af affaldet, og det viser, hvordan affald kunne anvendes som en vigtig ressource i EU. Samtidig deponerer mange medlemsstater over 75 % af deres kommunale affald.
Ændringsforslag 78 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 38
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
38. At gøre affald til en ressource, som der opfordres til i køreplanen for ressourceeffektivitet, kræver en fuldstændig gennemførelse af EU's affaldslovgivning i hele EU, som baseres på en nøje overholdelse af affaldshierarkiet og omfatter forskellige typer affald. Der kræves en yderligere indsats for at: nedbringe affaldsproduktionen pr. person i absolutte tal, begrænse energiudnyttelsen til ikke-genanvendelige materialer, udfase deponering, sikre genanvendelse af høj kvalitet og udvikle markeder for sekundære råmaterialer. Farligt affald vil skulle forvaltes med henblik på at minimere betydelige negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet som aftalt på Rio +20-topmødet. Det forudsætter, at markedsbaserede instrumenter, som belønner forebyggelse, genanvendelse og genbrug anvendes på en meget mere systematisk måde i hele EU. Hindringer for genanvendelsesforanstaltninger på EU's indre marked bør fjernes, og eksisterende mål for forebyggelse, genbrug, genanvendelse, genvinding og omlægning af affaldsdeponering bør tages op til revision med henblik på en overgang til en "kredsløbsøkonomi" med kaskadeanvendelse af ressourcer og en restaffaldssats tæt på nul.	38. At gøre affald til en ressource, som der opfordres til i køreplanen for ressourceeffektivitet, kræver en fuldstændig gennemførelse af EU's affaldslovgivning i hele EU, som baseres på en nøje overholdelse af affaldshierarkiet under hensyn til livscyklustankegangen om affaldsproduktionens og affaldshåndteringens samlede indvirkninger, og som omfatter forskellige typer affald. Der kræves en yderligere indsats, herunder i forebyggelsesmæssigt øjemed (f.eks. for at reducere fødevarespild) for at: opnå en betydelig nedbringelse af affaldet pr. person i absolutte tal, begrænse energiudnyttelsen til ikke-genanvendelige og ikke-komposterbare materialer, udfase deponering af genbrugelige, komposterbare materialer, med undtagelse af visse former for farligt affald, hvor deponering er den sikreste metode, fremme genbrug, sikre genanvendelse af høj kvalitet og ikke-toksiske materialecyklusser og udvikle markeder for sekundære råmaterialer. Farligt affald vil skulle forvaltes med henblik på at minimere betydelige negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet som aftalt på Rio +20-topmødet. Med henblik på at opnå dette bør en hensigtsmæssig sammensætning af politik- og markedsbaserede instrumenter, som svarer til det femdelte affaldshierarki, såvel som infrastrukturplanlægning af affaldsforvaltning, anvendes på en meget mere systematisk måde i hele EU. Hindringer for genanvendelsesforanstaltninger på EU's indre marked bør fjernes, og eksisterende mål for forebyggelse, genbrug, genanvendelse, genvinding og omlægning af affaldsdeponering bør tages op til revision med henblik på en overgang til en "kredsløbsøkonomi" med kaskadeanvendelse af ressourcer og en restaffaldssats tæt på nul.
Ændringsforslag 79 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 39
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
39. Ressourceeffektivitet i vandsektoren vil også blive taget op som en prioritet, der skal medvirke til at nå en god vandtilstand. Selv om tørke og vandmangel påvirker stadig flere dele af Europa, bortødes skønsvis 20-40 % af Europas vandressourcer stadig, f.eks. gennem lækager i distributionsnettet. Ifølge de foreliggende modeller, er der stadig betydelige muligheder for at forbedre vandeffektiviteten i EU. Desuden forventes stigende efterspørgsel og virkningerne af klimaforandringerne at øge presset på Europas vandressourcer betydeligt. På denne baggrund bør EU og medlemsstaterne tage skridt til at sikre, at vandindvinding respekterer tilgængelige vedvarende vandressourcegrænser senest 2020, bl.a. ved at forbedre vandeffektiviteten ved hjælp af markedsmekanismer såsom vandpriser, som afspejler vandets reelle værdi. Fremskridt lettes ved hjælp af fremskyndet demonstration og udrulning af innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, der bygger på den strategiske gennemførelsesplan fra det europæiske innovationspartnerskab vedrørende vand.	39. Ressourceeffektivitet i vandsektoren vil også blive taget op som en prioritet, der skal medvirke til at nå en god vandtilstand. Selv om tørke og vandmangel påvirker stadig flere dele af Europa, bortødes skønsvis 20-40 % af Europas vandressourcer stadig, f.eks. gennem lækager i distributionsnettet. Ifølge de foreliggende modeller, er der stadig betydelige muligheder for at forbedre vandeffektiviteten i EU. Desuden forventes stigende efterspørgsel og virkningerne af klimaforandringerne at øge presset på Europas vandressourcer betydeligt. På denne baggrund bør EU og medlemsstaterne tage skridt til at sikre, at vandindvinding respekterer tilgængelige vedvarende vandressourcegrænser senest 2020, bl.a. ved at forbedre vandeffektiviteten ved hjælp af markedsmekanismer såsom vandpriser, som afspejler vandets reelle værdi, men som samtidig sikrer hver borger adgang til denne livsvigtige ressource. Navnlig sektorerne landbrug og energiproduktion bør som de største ressourceforbrugere tilskyndes til at udnytte vandreserverne mere effektivt. Fremskridt lettes ved hjælp af fremskyndet demonstration og udrulning af innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, der bygger på den strategiske gennemførelsesplan fra det europæiske innovationspartnerskab vedrørende vand. En udskillelse af brugte fedtstoffer ved kilden, inden de ledes ud i spildevandet, og efterfølgende opsamling og genanvendelse heraf skal prioriteres i vandbehandlingspolitikken.
Ændringsforslag 80 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 40
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
40. En langfristet og forudsigelig politisk ramme på alle disse områder vil medvirke til at stimulere investeringer og de foranstaltninger, der er nødvendige for en fuldstændig udvikling af markeder for mere miljøvenlige teknologier og fremme af bæredygtige forretningsløsninger. Der er behov for ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål, som giver offentlige og private beslutningstagere den fornødne vejledning ved omstillingen af økonomien. De vil blive en integreret del af dette program, når de er vedtaget på EU-plan.	40. En langfristet og forudsigelig politisk ramme på alle disse områder vil medvirke til at stimulere investeringer og de foranstaltninger, der er nødvendige for en fuldstændig udvikling af markeder for mere miljøvenlige teknologier og fremme af bæredygtige forretningsløsninger. Der er behov for opstilling senest i 2015 af ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål for vandfodaftrykket, jordfodaftrykket, materialefodaftrykket og CO2-aftrykket, som giver offentlige og private beslutningstagere den fornødne vejledning ved omstillingen af økonomien. De vil blive en integreret del af dette program, når de er vedtaget på EU-plan.
Ændringsforslag 81 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) EU har opfyldt sine 2020-mål for klima og energi og arbejder hen imod at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % frem til 2050 i forhold til 1990 som led i en global indsats for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under 2 °C.	a) EU har opfyldt sine 2020-mål for klima og energi og arbejder hen imod at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % frem til 2050 i forhold til 1990 som led i en global indsats for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under 2 °C. Der er opnået enighed om klima- og energimålene for 2030.
Ændringsforslag 82 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) De samlede miljøvirkninger af alle større industrisektorer er væsentligt reduceret og ressourceeffektiviteten øget.	b) De samlede miljøvirkninger af alle større industrisektorer er væsentligt reduceret, og ressourceeffektiviteten er øget som følge af markedsincitamenter og politiske initiativer, der belønner bedste virksomhedspraksis. Ressourceeffektiviteten i produktionskæden og i et produkts livscyklus kan måles og bruges som benchmark.
Ændringsforslag 83 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Den samlede miljøpåvirkning fra produktion og forbrug er reduceret, især for sektorerne fødevarer, boliger og mobilitet.	c) De strukturelle ændringer inden for produktion, teknologi og innovation samt forbrugsmønstre og livsstil har reduceret den samlede miljøpåvirkning fra produktion og forbrug, især for sektorerne fødevarer, boliger og mobilitet.
Ændringsforslag 84 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 1 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Skovødelæggelse er forhindret, og råvarer og produkter, som er forbundet med afskovning, er fjernet fra EU-markedet.
Ændringsforslag 85 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Affald forvaltes forsvarligt som en ressource, affaldsproduktionen pr. person falder i absolutte tal, energiudnyttelse er begrænset til ikke-genanvendelige materialer, og deponering af genanvendelige og kompostérbare materialer finder ikke sted.	d) Affald forebygges eller forvaltes forsvarligt som en ressource på en måde, der forebygger enhver skade på miljøet eller sundheden, affaldsproduktionen pr. person falder i absolutte tal, energiudnyttelse er begrænset til ikke-genanvendelige og ikke-kompostérbare materialer, og deponering af genanvendelige, kompostérbare og brændbare materialer finder ikke sted, undtagen for visse former for farligt affald, for hvilke deponering er den sikreste metode.
Ændringsforslag 86 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Fuldstændig gennemførelse af klima- og energipakken og vedtagelse af EU's klima- og energipolitiske ramme for perioden efter 2020.	a) Fuldstændig gennemførelse af klima- og energipakken og vedtagelse af EU's klima- og energipolitiske ramme for perioden efter 2020 via opstilling af rammer for energi- og klimapolitikken for 2030 baseret på de tre juridisk bindende mål for drivhusgasudledning, vedvarende energi og energieffektivitet i tråd med de milepæle, der er fastsat i køreplanen for overgangen til en konkurrencedygtig og kulstoffattig økonomi pr. 2050.
Ændringsforslag 87 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Udbredt anvendelse af de "bedste tilgængelige teknikker" (BAT) og øgede bestræbelser på at fremme indførelsen af nye innovative teknologier, processer og tjenesteydelser.	b) Udbredt anvendelse af de "bedste tilgængelige teknikker" (BAT) i sammenhæng med direktivet om industrielle emissioner og øgede bestræbelser på at fremme indførelsen af nye innovative teknologier, processer og tjenesteydelser.
Ændringsforslag 88 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) Reduktion af emballageforbrug og transport i løbet af produkternes livscyklus.
Ændringsforslag 89 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Fremme af offentlig og privat indsats inden for forskning og innovation, der kræves for at udrulle innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, som vil fremskynde og nedbringe omkostningerne ved overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi.	c) Fremme af offentlig og privat indsats inden for forskning og innovation, der kræves for at udrulle innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, som vil fremskynde og nedbringe omkostningerne ved overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi og bidrage til at reducere fødevarespild i hele fødevarekæden væsentligt.
Ændringsforslag 90 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Fastsættelse af indikatorer og mål for ressourceeffektivitet i 2015 på grundlag af en køreplan for ressourceeffektivitet. Indførelse af nøgleindikatorer og mål i det europæiske semester baseret på en oversigtstavle over indikatorer for anvendelse af jord, kul, vand og materialer.
Ændringsforslag 91 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Opstilling af mere sammenhængende rammer for bæredygtighed af produktion og forbrug. Gennemgang af produktlovgivning med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet over hele deres livscyklus. Fastsættelse af mål for nedbringelse af den samlede forbrugsvirkning.	d) Opstilling af mere sammenhængende rammer for bæredygtighed af produktion og forbrug, herunder i hensigtsmæssigt omfang konsolidering af eksisterende instrumenter inden for sammenhængende retlige rammer. Gennemgang af produktlovgivning med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet over hele deres livscyklus. Fremme af forbrugerefterspørgslen på miljømæssigt bæredygtige produkter og tjenesteydelser ved at øge disses tilgængelighed, overkommelighed, funktionalitet og tiltrækningskraft. Fremme af princippet om kaskadeanvendelse af materialer. Udvikling af indikatorer og fastsættelse af mål for nedbringelse af den samlede forbrugsvirkning. Bekæmpelse af fødevarespild. Rationalisering og universel udbredelse af miljømærkning af varer.
Ændringsforslag 92 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra d a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) Hensyntagen til ændringer på arbejdsmarkedet og udvikling af faglige uddannelsesprogrammer beregnet på beskæftigelse i den grønne økonomi.
Ændringsforslag 93 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra d b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	db) En øget indsats for at nå målet om, at der skal anvendes offentlige miljøkriterier for mindst 50 % af de offentlige udbud og oprettelse af et frivilligt netværk for miljøvenlige købere for EU-baserede virksomheder.
Ændringsforslag 94 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) Fuldstændig gennemførelse af EU’s affaldslovgivning. Det omfatter bl.a. anvendelse af affaldshierarkiet og effektiv anvendelse af markedsbaserede instrumenter og foranstaltninger for at sikre, at affaldsdeponering reelt afvikles, energiudnyttelse begrænses til ikke-genanvendelige materialer, genanvendt affald bruges som en væsentlig, pålidelig kilde til råmaterialer i EU, farligt affald forvaltes forsvarligt og produktionen heraf er mindsket, ulovlige affaldstransporter er udryddet og hindringer på det indre marked for miljøvenlige genanvendelsesaktiviteter i EU er fjernet.	e) Fuldstændig gennemførelse og styrkelse af EU’s affaldslovgivning og opnåelse af en affaldsproduktion tæt på nul. Det omfatter bl.a. anvendelse af affaldshierarkiet i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet og effektiv anvendelse af markedsbaserede instrumenter og foranstaltninger for at reducere affaldsproduktionen, fremme genanvendelse, tilsikre genbrug af høj kvalitet og ikke-giftige materialekredsløb, således at affald kan bruges som en væsentlig, pålidelig kilde til råmaterialer i EU. Det skal også sikres, at der eksisterer et veludviklet kildeadskillelsesstem, at energiudnyttelsen er begrænset til ikke-genanvendelse, ikke-bionedbrydelige og ikke-kompostérbare materialer, at deponering af genanvendelige, kompostérbare og brændbare materialer i al væsentlighed udfases, undtagen hvad angår visse former for farligt affald, for hvilke deponering er den sikreste metode, samt at farligt affald i betydeligt omfang reduceres og derudover håndteres forsvarligt. Der skal tages hånd om at udrydde ulovlige affaldstransporter (herunder ved anvendelse af strengere overvågning) og at fjerne hindringer på det indre marked for miljøvenlige genanvendelsesaktiviteter i EU. Dette vil kræve en systematisk gennemgang af EU's affaldspolitikker i tråd med overgangen til en kredsløbsøkonomi samt fastsættelse af ambitiøse mål for genanvendelse og forebyggelse. Der skal afholdes særlige oplysningsmøder med henblik på at gøre offentligheden bevidst om disse forhold og tilskynde folk til ansvarlig adfærd i den hensigt at reducere forureningen og bekæmpe miljømæssigt asocial adfærd. Sådanne oplysningskampagner skal også indføre offentligheden i reglerne for sortering og afhentning af husholdningsaffald, hvilket skal være mere indrettet efter forbrugernes behov og skal tilskynde folk til at sortere deres affald.
Ændringsforslag 95 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra e a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ea) Udvikling af et nyt retsinstrument med henblik på en mere effektiv anvendelse af begrænsede biomasseressourcer baseret på en vurdering af de overordnede disponible mængder, der fastsætter kaskadeanvendelsesprincippet og de understøttende foranstaltninger, og som sikrer, at en sektors overordnede mængde anvendt biomasse begrænses til, hvad økosystemerne på bæredygtig vis kan frembringe.
Ændringsforslag 96 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra f
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) Forbedring af vandeffektiviteten ved at fastsætte mål på vandløbsoplandsniveau og ved at bruge markedsmekanismer, såsom fastsættelse af vandpriser.	f) Forbedring af vandeffektiviteten ved at fastsætte og føre tilsyn med mål på vandløbsoplandsniveau, fastsætte regler for anvendelsen af renset spildevand og bruge markedsmekanismer, såsom fastsættelse af vandpriser, som fastsat i artikel 9 i vandrammedirektivet og derudover ved at højne niveauet af viden, styring, investeringskapacitet og integration af vandanliggender i andre politikker.
Ændringsforslag 97 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra f a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fa) Udarbejdelse og implementering af en EU-handlingsplan for vurdering og begrænsning af den miljømæssige indvirkning af forbruget i EU af varer og råmaterialer, der sandsynligvis er medvirkende årsag til skovrydning og skovforringelse uden for EU.
Ændringsforslag 98 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 42
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
42. EU-miljølovgivningen har givet borgerne væsentlige sundheds- og trivselsfordele. Men vand, luftforurening og kemikalier er fortsat nogle af de vigtigste miljøproblemstillinger for borgerne i EU. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at miljøfaktorer forårsager 15-20 % af alle dødsfald i de 53 europæiske lande. Ifølge OECD vil luftforureningen i byer være den primære miljøårsag til dødsfald på verdensplan i 2050.	42. EU-miljølovgivningen har givet borgerne væsentlige sundheds- og trivselsfordele. Men vand, luftforurening, kemikalier og støjforurening er fortsat nogle af de vigtigste miljøproblemstillinger for borgerne i EU. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at miljøfaktorer forårsager 15-20 % af alle dødsfald i de 53 europæiske lande. Ifølge OECD vil luftforureningen i byer være den primære miljøårsag til dødsfald på verdensplan i 2050.
Ændringsforslag 99 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 44
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
44. Adgang til vand af tilfredsstillende kvalitet stadig problematisk i en række landdistrikter i EU, samtidig med at der sikres en god kvalitet af Europas badevandsområder til gavn for både menneskers sundhed og EU's turistindustri. Negative følger af oversvømmelser for mennesker og økonomiske aktiviteter optræder stadig hyppigere, hvilket delvis skyldes ændringer i det hydrologiske kredsløb og arealanvendelse.	44. Adgang til vand af tilfredsstillende kvalitet stadig problematisk i en række landdistrikter i EU, samtidig med at der sikres en god kvalitet af Europas badevandsområder til gavn for både menneskers sundhed og EU's turistindustri. Negative følger af oversvømmelser for mennesker og økonomiske aktiviteter optræder stadig hyppigere, hvilket delvis skyldes ændringer i det hydrologiske kredsløb og arealanvendelse. Det er i den hensigt at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen på vandområdet nødvendigt at træffe foranstaltninger for at genoprette flodernes naturlige løb og genrejse skovene i de omkringliggende områder.
Ændringsforslag 100 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 48
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
48. Horisontal lovgivning om kemikalier (REACH-forordningen og forordningen om klassificering, mærkning og emballering) sørger for en grundlæggende beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og fremmer udbredelsen af nye forsøgsmetoder uden brug af dyr. Der er dog fortsat usikkerhed om virkningerne på menneskers sundhed og miljøet, som skyldes kombinationsvirkninger af forskellige kemikalier (blandinger), nanomaterialer, kemikalier, som påvirker hormonsystemet (hormonforstyrrende stoffer) og kemikalier i produkter. I de senere år er der kommet flere oplysninger frem, som tyder på, at der er behov for foranstaltninger, som løser disse problemer, navnlig hvis EU skal nå det mål, som blev aftalt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og bekræftet ved Rio +20-topmødet, nemlig at sørge for "minimering af de signifikante skadelige virkninger" på menneskers sundhed og miljøet inden 2020, og for at reagere på nye og fremspirende problemer og udfordringer på en effektiv, virksom, sammenhængende og samordnet måde. EU vil videreudvikle og gennemføre metoder til at tackle kombinationsvirkninger af kemikalier og spørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffers sikkerhed og fastlægge en samlet strategi for at minimere de skadelige virkninger af farlige stoffer, herunder kemikalier i produkter, baseret på et omfattende videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet. Sikkerheden og den bæredygtige forvaltning af nanomaterialer vil blive sikret som led i en samlet strategi, der omfatter risikovurdering og -styring, information og overvågning. Tilsammen vil disse strategier øge det kemiske videngrundlag og skabe forudsigelige rammer, som fremmer udviklingen af mere bæredygtige løsninger.	48. Horisontal lovgivning om kemikalier (REACH-forordningen og forordningen om klassificering, mærkning og emballering) sørger for en grundlæggende beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og fremmer udbredelsen af nye forsøgsmetoder uden brug af dyr. Der er dog fortsat usikkerhed om de samlede virkninger på menneskers sundhed og miljøet, som skyldes kombinationsvirkninger af forskellige kemikalier (blandinger), nanomaterialer, kemikalier, som påvirker hormonsystemet (hormonforstyrrende stoffer) og kemikalier i produkter. I de senere år er der kommet flere oplysninger frem, som tyder på, at der er behov for foranstaltninger, som løser disse problemer, navnlig hvis EU skal nå det mål, som blev aftalt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og bekræftet ved Rio +20-topmødet, nemlig at sørge for minimering af eksponering over for kemikalier for menneskers sundhed og miljøet inden 2020, og for at reagere på nye og fremspirende problemer og udfordringer på en effektiv, virksom, sammenhængende og samordnet måde. EU vil videreudvikle og gennemføre metoder, herunder bestemmelser gældende for industrien, til at tackle kombinationsvirkninger af kemikalier og spørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffers sikkerhed og fastlægge en samlet strategi for at minimere de skadelige virkninger af farlige stoffer i al relevant EU-lovgivning, herunder kemikalier i produkter, baseret på et omfattende videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet for at beskytte sårbare grupper mod eksponering. Sikkerheden og den bæredygtige forvaltning af nanomaterialer vil blive sikret som led i en samlet strategi, der omfatter risikovurdering og -styring, information og overvågning. Tilsammen vil disse strategier øge det kemiske videngrundlag og skabe forudsigelige rammer, som fremmer udviklingen af mere bæredygtige løsninger.
Ændringsforslag 101 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 49
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
49. Det voksende marked for biobaserede produkter, kemikalier og materialer kan give fordele såsom lavere drivhusgasemissioner og nye markedsmuligheder, men der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at produkternes fulde livscyklus er bæredygtig og ikke forværrer konkurrencen om jord eller øger emissionsniveauerne.	49. Det voksende marked for biobaserede produkter, kemikalier og materialer kan give fordele såsom lavere drivhusgasemissioner og nye markedsmuligheder, men der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at produkternes fulde livscyklus er bæredygtig og ikke forværrer konkurrencen om jord og vand eller øger emissionsniveauerne.
Ændringsforslag 102 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 51
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
51. Hertil kommer, at foranstaltninger, som skal forbedre den økologiske robusthed og modstandsdygtigheden over for klimaforandringer, f.eks. økosystemretablering og grøn infrastruktur, kan have betydelige samfundsøkonomiske fordele, herunder for folkesundheden. Synergier og potentielle kompromiser mellem klimamål og andre miljømål, f.eks. for luftkvalitet, skal håndteres på en hensigtsmæssig måde. F.eks. kan brændselsomlægning af hensyn til klimaet eller forsyningssikkerheden føre til en væsentlig forøgelse af udledningen af partikler og farlige stoffer.	51. Hertil kommer, at foranstaltninger, som skal forbedre den økologiske robusthed og modstandsdygtigheden over for klimaforandringer, f.eks. økosystemretablering og grøn og blå infrastruktur, kan have betydelige samfundsøkonomiske fordele, herunder for folkesundheden. Synergier og potentielle kompromiser mellem klimamål og andre miljømål, f.eks. for luftkvalitet, skal håndteres på en hensigtsmæssig måde. F.eks. kan brændselsomlægning af hensyn til klimaet eller forsyningssikkerheden føre til en væsentlig forøgelse af udledningen af partikler og farlige stoffer.
Begrundelse
Begrebet grøn og blå infrastruktur betegner et net bestående af uafbrudte jord- og vandmiljøer. Det er et værktøj til bæredygtig fysisk planlægning og bidrager til en gunstig bevaringsstatus for naturlige levesteder og arter og til en god miljøtilstand for vandområder. Begrebet miljønet er overtaget i Aichi-målene for biodiversitet for 2011-2020 (mål 6).
Ændringsforslag 103 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Luftkvaliteten i EU er væsentligt forbedret.	a) Inde- og udeluftens kvalitet i EU er væsentligt forbedret til WHO's anbefalede niveauer og i overensstemmelse med WHO's retningslinjer.
Ændringsforslag 104 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 1 – litra a a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Gennemførelse af initiativerne i hvidbogen om transport, blandt andet ved at gå over til internalisering af eksterne omkostninger.
Begrundelse
Den nederste ordlyd er direkte citeret fra køreplanen om ressourceeffektivitet (COM(2011)0571), side 20.
Ændringsforslag 105 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Støjforurening i EU er faldet betydeligt.	b) Støjforurening i EU er faldet betydeligt til WHO's anbefalede niveauer.
Ændringsforslag 106 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Kombinationsvirkningerne af kemikalier og sikkerhedsspørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer håndteres effektivt, og risici for miljøet og sundheden i forbindelse med anvendelsen af farlige stoffer, herunder kemikalier i produkter, vurderes og minimeres.	d) Kombinationsvirkningerne af kemikalier og sikkerhedsspørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer håndteres effektivt i den relevante EU-lovgivning, og risici for miljøet og sundheden i forbindelse med anvendelsen af farlige stoffer, herunder kemikalier i produkter, vurderes og minimeres. Langsigtede foranstaltninger med henblik på at nå målet om et ugiftigt miljø fastsættes.
Ændringsforslag 107 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 1 – litra f
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) Der er sket afgørende fremskridt med at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringer.	f) Der er sket afgørende fremskridt med at forhindre og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringer.
Ændringsforslag 108 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 2 – litra -a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	-a) Gennemførelse af initiativerne i hvidbogen om transport, herunder en yderligere internalisering af de eksterne omkostninger.
Ændringsforslag 109 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Gennemførelse af den ajourførte EU-politik for luftkvalitet, så den er i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige oplysninger, og foranstaltninger til at bekæmpe luftforurening ved kilden.	a) Gennemførelse af den ajourførte EU-politik for luftkvalitet, så den er i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige oplysninger, udvikling af en EU-strategi for indeluftens kvalitet og foranstaltninger til at bekæmpe luftforurening ved kilden.
Ændringsforslag 110 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 2 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Fortsat implementering af REACH på en måde, der sikrer stabilitet og forudsigelighed og letter den administrative og finansielle byrde for SMV’er med det formål at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og fri bevægelighed for kemikalier på det indre marked og for at gøre EU-baserede firmaer mere innovative og konkurrencedygtige¹.
	_____________
	¹ Almindelig beretning af 5. februar 2013 om REACH, jf. artikel 117, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen), og artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1272/2008 (CLP-forordningen) og gennemgang af visse elementer i REACH i tråd med artikel 75, stk. 2, og artikel 138, stk. 2, 3 og 6, i REACH-forordningen.
Ændringsforslag 111 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 2 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Udformning af en EU-strategi for et ugiftigt miljø, som understøttes af et omfattende videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet, og som befordrer innovation af bæredygtige substitutter.	d) Udformning pr. 2018 af en EU-strategi for et ugiftigt miljø på grundlag af de horisontale foranstaltninger, der skal træffes for at sikre (1) sikkerheden ved nanomaterialer og tilsvarende avancerede materialer, (2) minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer, (3) passende reguleringsmæssige tilgange til at imødegå kombinationsvirkninger af kemikalier, og (4) minimering af eksponeringen for kemikalier i produkter, herunder bl.a. i importerede produkter, med det formål at fremme ikke-toksiske materialekredsløb og mindske indendørs eksponering for skadelige stoffer. Denne strategi bør understøttes af et omfattende videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet, der er udarbejdet ud fra data, der er frembragt ved testmetoder, så vidt muligt uden brug af dyreforsøg, hvilket vil fremskynde effektiv beslutningstagning og befordre innovation og udvikling af sikker og bæredygtige substitutter.
Ændringsforslag 112 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 52 – afsnit 2 – litra d a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) Standardisering i hele EU af forskningsprotokoller og vurderingskriterier for miljømæssig og menneskerelateret biotilsyn med det sigte at optimere anvendelsen af dette redskab ved vurderingen af den samlede tilstand af miljøet og den offentlige sundhed i EU.
Ændringsforslag 113 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 54
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
54. Der er tre fordele ved at sikre, at EU's miljølovgivning faktisk gennemføres: Der skabes lige vilkår for de økonomiske aktører i det indre marked, innovationen stimuleres og europæiske virksomheder får gavn af at være pionerer i mange sektorer. De omkostninger, der er forbundet med manglende gennemførelse af lovgivning, er derimod høje, og de anslås til ca. 50 mia. EUR pr. år, herunder også omkostninger i forbindelse med overtrædelsessager. Alene i 2009 var der 451 overtrædelsessager vedrørende EU's miljølovgivning. Kommissionen modtager også talrige klager direkte fra EU-borgere, hvoraf mange bedre kunne håndteres på nationalt eller lokalt plan.	54. Der er tre fordele ved at sikre, at EU's miljølovgivning faktisk gennemføres: Der skabes lige vilkår for de økonomiske aktører i det indre marked, innovationen stimuleres og europæiske virksomheder får gavn af at være pionerer i mange sektorer. De omkostninger, der er forbundet med manglende gennemførelse af lovgivning, er derimod høje, og de anslås til ca. 50 mia. EUR pr. år, herunder også omkostninger i forbindelse med overtrædelsessager. I 2011 vedrørte det højeste antal overtrædelser af EU-retten området miljølovgivning – 299, svarende til 17 % af alle overtrædelser – og der blev indledt 114 nye traktatbrudsprocedurer. Kommissionen modtager også talrige klager direkte fra EU-borgere, hvoraf mange bedre kunne håndteres på nationalt eller lokalt plan.
Begrundelse
Tallene stammer fra den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (COM(2012)0714).
Ændringsforslag 114 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 55
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
55. En bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning på medlemsstatsplan vil derfor have højeste prioritet i de kommende år. Der er væsentlige forskelle på gennemførelsen i og mellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt at udstyre de personer, der står for gennemførelsen af miljølovgivning på nationalt, regionalt og lokalt plan med den fornødne viden og kapacitet til at forbedre nytteværdien af den pågældende lovgivning.	55. En bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning på medlemsstatsplan vil derfor have højeste prioritet i de kommende år. Der er væsentlige forskelle på gennemførelsen i og mellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt at udstyre de personer, der står for gennemførelsen af miljølovgivning på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan med den fornødne viden, redskaber og kapacitet til at forbedre nytteværdien af den pågældende lovgivning.
Ændringsforslag 115 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 57
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
57. For det første vil den måde, hvorpå viden om gennemførelsen indsamles og videreformidles blive forbedret for at hjælpe borgerne og miljøspecialister med fuldt ud at forstå, hvordan nationale og lokale myndigheder opfylder deres unionsforpligtelser. Gennemførelsesproblemer, der er specifikke for den enkelte medlemsstat, får målrettet bistand i lighed med den skræddersyede metode, der anvendes i forbindelse med det europæiske semester. F.eks. vil der blive udarbejdet partnerskabsaftaler om gennemførelsen mellem Kommissionen og individuelle medlemsstater, som bl.a. omfatter emner som hvor der kan findes finansiel støtte til gennemførelsen og bedre informationssystemer til at følge gennemførelsesforløbet.	57. For det første vil den måde, hvorpå viden om gennemførelsen indsamles og videreformidles blive forbedret for at hjælpe borgerne og miljøspecialister med fuldt ud at forstå, hvordan nationale og lokale myndigheder opfylder deres unionsforpligtelser. Gennemførelsesproblemer, der er specifikke for den enkelte medlemsstat, får målrettet bistand i lighed med den skræddersyede metode, der anvendes i forbindelse med det europæiske semester. F.eks. vil der blive udarbejdet partnerskabsaftaler om gennemførelsen mellem Kommissionen og individuelle medlemsstater, som bl.a. omfatter emner som hvor der kan findes finansiel støtte til gennemførelsen og bedre informationssystemer til at følge gennemførelsesforløbet. For at gøre denne tilgang mere effektiv kan lokale og regionale myndigheder inddrages f.eks. gennem trepartsaftaler om partnerskab under behørig hensyntagen til det specifikke administrative system i de enkelte medlemsstater. Den tekniske platform for miljøsamarbejde oprettet af Regionsudvalget og Kommissionen vil fremme dialog og informationsudveksling og dermed den praktiske gennemførelse af lovgivningen.
Ændringsforslag 116 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 59
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
59. For det tredje skal den måde, hvorpå klager vedrørende gennemførelsen af EU's miljølovgivning behandles og løses på nationalt plan, forbedres.	59. For det tredje skal den måde, hvorpå klager vedrørende gennemførelsen af EU's miljølovgivning behandles og løses på nationalt plan, forbedres og gøres mere gennemsigtig og tilgængelig.
Ændringsforslag 117 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 60
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
60. For det fjerde vil EU's borgere får bedre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og effektiv retlig beskyttelse i overensstemmelse med internationale traktater, udviklingen som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden og den seneste retspraksis fra EU-Domstolen. Udenretslig konfliktløsning vil også blive fremmet som et alternativ til retssager.	60. For det fjerde vil EU's borgere får bedre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og effektiv retlig beskyttelse i overensstemmelse med Århuskonventionen og andre internationale traktater, udviklingen som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden og den seneste retspraksis fra EU-Domstolen. Udenretslig konfliktløsning vil også blive fremmet som et alternativ til retssager.
Begrundelse
For at sikre reel adgang til domstolsprøvelse skal alle elementer i Århuskonventionen være en del af EU's miljølovgivning. Dette er i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 11. juni 2012.
Ændringsforslag 118 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) EU's borgere har adgang til klare oplysninger, der viser, hvordan EU's miljølovgivning gennemføres.	a) En fuldstændig gennemførelse af Århuskonventionen med henblik på at sikre EU's borgere adgang til klare oplysninger, der viser, hvordan EU's miljølovgivning gennemføres, adgang til domstolsprøvelse samt mulighed for deltagelse i visse miljømæssige beslutninger.
Begrundelse
I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 11. juni 2012 bør Århuskonventionen gennemføres fuldt ud for at sikre borgerne fuldstændig adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet.
Ændringsforslag 119 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 1 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Gennemførelse af kravet om de nationale regulerende myndigheders uafhængighed i forbindelse med håndhævelsen af EU's miljølovgivning.
Begrundelse
De forskellige EU-direktiver om det indre marked samt Domstolens retspraksis kræver, at medlemsstaterne garanterer de regulerende myndigheders uafhængighed og tilser, at de optræder upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af deres beføjelser. Se f.eks. direktiv 2009/73/EF, artikel 39, stk. 4. De krav, der stilles til de regulerende myndigheder, bør ligeledes gælde i forbindelse med håndhævelsen af EU's miljølovgivning på nationalt plan.
Ændringsforslag 120 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Borgernes tillid til EU's miljølovgivning er forbedret.	d) Borgernes tillid til EU's miljølovgivning og håndhævelsen heraf forbedret, og de inddrages i højere grad i foranstaltninger til håndtering af miljømæssige problemer.
Ændringsforslag 121 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Udarbejdelse af partnerskabsaftaler om gennemførelsen mellem medlemsstaterne og Kommissionen.	b) Udarbejdelse af frivillige og gennemsigtige partnerskabsaftaler om gennemførelsen mellem medlemsstaterne og Kommissionen og med inddragelse af lokale og regionale myndigheder i den hensigt at bistå medlemsstaterne med at forebygge eller løse de problemer, der måtte være opstået.
Ændringsforslag 122 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Udvidelse af de bindende kriterier vedrørende effektive inspektioner og overvågning i medlemsstaterne til at omfatte EU's samlede miljølovgivningskompleks, og tilvejebringelse af supplerende kapacitet på EU-plan til at håndtere situationer, hvor der er rimelig grund til bekymring, som bakkes op med støtte til netværk af fagfolk.	c) Tilskyndelse af medlemsstaterne til at rationalisere deres nuværende inspektionskapacitet og styrkelse af Impel. Udvidelse af de bindende kriterier vedrørende effektive inspektioner og overvågning i medlemsstaterne til at omfatte EU's samlede miljølovgivningskompleks, og tilvejebringelse af supplerende kapacitet på EU-plan til at håndtere situationer, hvor der er rimelig grund til bekymring.
Ændringsforslag 123 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 2 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) Sikring af, at de nationale bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse afspejler retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol og fremmer udenretslig konfliktløsning som et middel til at finde mindelige løsninger på konflikter på miljøområdet.	e) Sikring af, at de nationale bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse afspejler retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol og fremmer udenretslig konfliktløsning som et middel til at finde effektive løsninger på konflikter på miljøområdet.
Ændringsforslag 124 Forslag til afgørelse Bilag – Prioriteret mål nr. 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Prioriteret mål nr. 5: Forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag	Prioriteret mål nr. 5: Forbedre viden- og evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag
Ændringsforslag 125 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 64
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
64. Evidensgrundlaget for EU's miljøpolitik er miljøovervågning, data, indikatorer og vurderinger, der er knyttet til gennemførelsen af EU-lovgivning, formel videnskabelig forskning og videnskabelige initiativer, som inddrager borgerne (citizen science). Der er gjort betydelige fremskridt med at styrke dette evidensgrundlag, og der er skabt større bevidsthed om og bedre tillid hos de politiske beslutningstagere og offentligheden til en evidensbaseret tilgang til politikken, som letter deres forståelse af de komplekse miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer.	64. Evidensgrundlaget for EU's miljøpolitik er miljøovervågning, data, indikatorer og vurderinger, der er knyttet til gennemførelsen af EU-lovgivning, formel videnskabelig forskning og videnskabelige initiativer, som inddrager borgerne (citizen science). Der er gjort betydelige fremskridt med at styrke dette viden- og evidensgrundlag, og der er skabt større bevidsthed om og bedre tillid hos de politiske beslutningstagere og offentligheden til en evidensbaseret tilgang til politikken, som letter deres forståelse af de komplekse miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer.
Ændringsforslag 126 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 65
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
65. Der bør træffes foranstaltninger på EU-plan og på internationalt plan til at styrke og forbedre samspillet mellem videnskab og miljøpolitik, f.eks. ved at udnævne ledende videnskabelige rådgivere, som det allerede er gjort af Kommissionen og af nogle medlemsstater.	65. Der bør træffes foranstaltninger på EU-plan og på internationalt plan til at styrke og forbedre samspillet mellem videnskab og miljøpolitik, f.eks. ved at optimere igangværende arbejder i de nationale miljøagenturer, Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og dets partnerorganisation Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET) og ved at udnævne ledende videnskabelige rådgivere, som det allerede er gjort af Kommissionen og af nogle medlemsstater. Desuden er det vigtigt, at EU efter opnåelse af fuldgyldigt medlemskab af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) deltager heri aktivt og sikrer forbindelsen mellem det lokale, regionale og internationale plan inden for forvaltning af biodiversitet.
Ændringsforslag 127 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 66
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
66. Men tempoet i den nuværende udvikling og usikkerheden omkring de mulige fremtidige tendenser kræver, at der tages yderligere skridt til at bevare og styrke dette evidensgrundlag, så det sikres, at de miljøpolitiske tiltag i EU fortsat bygger på en god forståelse af miljøets tilstand, mulige tiltag som reaktion herpå og deres konsekvenser.	66. Men tempoet i den nuværende udvikling og usikkerheden omkring de mulige fremtidige tendenser kræver, at der tages yderligere skridt til at bevare og styrke dette viden- og evidensgrundlag, så det sikres, at de miljøpolitiske tiltag i EU fortsat bygger på en god forståelse af miljøets tilstand, mulige tiltag som reaktion herpå og deres konsekvenser.
Ændringsforslag 128 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 68
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
68. Yderligere implementering af det fælles miljøinformationssystems princip om "producer én gang, brug mange gange" og de fælles fremgangsmåder og standarder for indsamling og sammenstilling af geografisk information i INSPIRE- og GMES-systemerne vil medvirke til at undgå dobbeltarbejde og fjerne unødvendige administrative byrder fra offentlige myndigheder, og det samme gælder indsatsen for at strømline rapporteringsforpligtelserne i henhold til forskellige retsakter. Medlemsstaterne bør gøre oplysninger indsamlet for at vurdere miljømæssige konsekvenser af planer, programmer og projekter (f.eks. som led i miljøanalyser eller strategiske konsekvensanalyser) mere tilgængelige for offentligheden.	68. Yderligere implementering af det fælles miljøinformationssystems princip om "producer én gang, brug mange gange" og de fælles fremgangsmåder og standarder for indsamling og sammenstilling af geografisk information i INSPIRE- og Copernicus-systemerne (tidligere kendt som GMES) samt øvrige europæiske miljømæssige informationssystemer (såsom BISE og WISE) vil medvirke til at undgå dobbeltarbejde og fjerne unødvendige administrative byrder fra offentlige myndigheder, og det samme gælder indsatsen for at strømline rapporteringsforpligtelserne i henhold til forskellige retsakter. Medlemsstaterne bør gøre oplysninger indsamlet for at vurdere miljømæssige konsekvenser af planer, programmer og projekter (f.eks. som led i miljøanalyser eller strategiske konsekvensanalyser) mere tilgængelige for offentligheden.
Ændringsforslag 129 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 69 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
69. Der er stadig væsentlige huller i den eksisterende viden, hvoraf nogle er relevante for dette programs prioriterede mål. Investering i yderligere forskning for at udfylde disse huller er derfor af afgørende betydning for at sikre, at offentlige myndigheder og erhvervslivet har et solidt beslutningsgrundlag, som fuldt ud afspejler de faktiske sociale, økonomiske og miljømæssige fordele og omkostninger. Der er fire vigtige områder:	69. Der er stadig væsentlige huller i den eksisterende viden, hvoraf nogle er relevante for dette programs prioriterede mål. Investering i yderligere forskning for at udfylde disse huller er derfor af afgørende betydning for at sikre, at offentlige myndigheder og erhvervslivet har et solidt kendskab til den seneste videnskabelige viden, som fuldt ud afspejler de faktiske sociale, økonomiske og miljømæssige fordele og omkostninger. Der er fire vigtige områder:
Ændringsforslag 130 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 69 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Overgangen til en inklusiv grøn økonomi forudsætter, at der tages behørigt hensyn til samspillet mellem samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer. En bedre forståelse af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, hvordan der mere præcist kan tages højde for omkostninger forbundet med handling eller manglende handling, hvordan ændringer i individuel og samfundsmæssig adfærd bidrager til miljøresultater, og hvordan Europas miljø påvirkes af de globale megatendenser, kan alt sammen hjælpe med at målrette de politiske initiativer i retning af forbedret ressourceeffektivitet og mindsket belastning af miljøet.	– Overgangen til en inklusiv grøn økonomi forudsætter, at der tages behørigt hensyn til samspillet mellem samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer. En bedre forståelse af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, hvordan der mere præcist kan tages højde for omkostninger og fordele forbundet med handling eller manglende handling, hvordan ændringer i individuel og samfundsmæssig adfærd bidrager til miljøresultater, og hvordan Europas miljø påvirkes af de globale megatendenser, kan alt sammen hjælpe med at målrette de politiske initiativer i retning af forbedret ressourceeffektivitet og mindsket belastning af miljøet.
Begrundelse
Både omkostninger og fordele bør tages i betragtning i forbindelse med forbedringen af vores forståelse af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
Ændringsforslag 131 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 69 – afsnit 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
– Der er stadig usikkerhed omkring de miljø- og sundhedsmæssige virkninger af hormonforstyrrende stoffer, af blandinger, af kemikalier i produkter og af nanomaterialer. At udfylde hullerne her kan fremskynde beslutningstagningen og gøre det muligt at videreudvikle regelværket om kemikalier, så det er bedre fokuseret på problemområder og samtidig fremmer en mere bæredygtig brug af kemikalier. En bedre forståelse af de miljøfaktorer, der påvirker menneskers sundhed, vil gøre det muligt at iværksætte forebyggende politiske foranstaltninger.	– Selvom der stadig er usikkerhed omkring de samlede virkninger på sundheden og miljøet af hormonforstyrrende stoffer, af blandinger, af kemikalier i produkter og af nanomaterialer, så tyder den seneste forskning på, at hormonforstyrrende stoffer har alvorlige sundhedsskadelige indvirkninger, navnlig på børns udvikling. Der hersker desuden bekymring over de mulige miljø- og sundhedsmæssige kombinationsvirkninger af kemikalier i produkter, nanomaterialer og tilsvarende avancerede materialer. Implementering af den eksisterende viden suppleret med fortsatte bestræbelser på at udfylde videnhullerne, herunder bl.a. gennem bioovervågning og miljøovervågning, udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og harmoniserede videnmekanismer kan fremskynde beslutningstagningen og gøre det muligt at videreudvikle regelværket om kemikalier, så det er bedre fokuseret på problemområder og samtidig bidrage til at stimulere en mere bæredygtig tilgang til brugen af kemikalier. En bedre forståelse af de miljøfaktorer og eksponeringsniveauer, der påvirker menneskers sundhed og miljøet, vil gøre det muligt at iværksætte forebyggende politiske foranstaltninger. Dette bør ske overalt, hvor det er muligt, gennem anvendelsen af alternative forsøgsmetoder med det formål at begrænse antallet af der, der bruges i forsøg.
Ændringsforslag 132 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 70
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
70. Nye og fremspirende problemer på grund af den rivende teknologiske udvikling, som sker hurtigere end de politiske beslutninger kan tages, f.eks. med nanomaterialer, ikke-konventionelle energikilder, CO2-opsamling og -lagring og elektromagnetiske bølger, indebærer udfordringer med hensyn til risikostyring og kan give anledning til modstridende interesser, behov og forventninger. Det kan på sin side føre til stigende bekymring i offentligheden og potentiel fjendtlighed over for nye teknologier. Der er derfor et behov for at sikre en bredere og åben samfundsdebat om de miljømæssige risici og mulige kompromisser, vi er rede til at acceptere i lyset af sommetider ufuldstændige eller usikre oplysninger om nye risici og om, hvordan de skal håndteres. En systematisk tilgang til miljørisikostyring vil forbedre EU's evne til at identificere og reagere rettidigt på teknologiske udviklinger og samtidig få befolkningen til at føle sig tryg.	70. Nye og fremspirende problemer på grund af den rivende teknologiske udvikling, som sker hurtigere end de politiske beslutninger kan tages, f.eks. med nanomaterialer og tilsvarende avancerede materialer, ikke-konventionelle energikilder, CO2-opsamling og -lagring og elektromagnetiske bølger, indebærer udfordringer med hensyn til risikostyring og kan give anledning til modstridende interesser, behov og forventninger. Det kan på sin side føre til stigende bekymring i offentligheden og potentiel fjendtlighed over for nye teknologier. Der er derfor et behov for at sikre en bredere og åben samfundsdebat om de miljømæssige risici og mulige kompromisser, vi er rede til at acceptere i lyset af sommetider ufuldstændige eller usikre oplysninger om nye risici og om, hvordan de skal håndteres. En systematisk tilgang til miljørisikostyring vil forbedre EU's evne til at identificere og reagere rettidigt på teknologiske udviklinger og samtidig få befolkningen til at føle sig tryg.
Begrundelse
Ukendte stoffer og materialer vil sandsynligvis blive indført i fremtiden, hvorfor det er vigtigt at sikre, at sådanne materialer og stoffer behandles på samme måde som f.eks. nanomaterialer.
Ændringsforslag 133 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
71. For at forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitik skal programmet sikre, at følgende mål er nået senest 2020:	71. For at forbedre viden- og evidensgrundlaget for miljøpolitik skal programmet sikre, at følgende mål er nået senest 2020:
Ændringsforslag 134 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) De politiske beslutningstagere og erhvervslivet har et bedre grundlag for at udvikle og gennemføre miljø- og klimapolitikker, herunder også måling af omkostninger og fordele.	a) De politiske beslutningstagere og erhvervslivet har et bedre grundlag for at udvikle og gennemføre miljø- og klimapolitikker, herunder også måling af omkostninger og fordele ved indgriben eller afståelse fra indgriben.
Ændringsforslag 135 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 1 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Andelen af de EU-forskningsmidler, der anvendes til at vurdere farerne ved nye produkter, processer og teknologier, er forøget.
Ændringsforslag 136 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Samordning og koncentration af forskningsindsatsen på EU- og medlemsstatsniveau for at udfylde de væsentligste huller i vores viden på miljøområdet, herunder også om risikoen i forbindelse med miljømæssige tippepunkter.	a) Undgåelse af budgetnedskæringer på forskningsområdet og en samtidig samordning, fremme og koncentration af forskningsindsatsen på EU- og medlemsstatsniveau for at udfylde de væsentligste huller i vores viden på miljøområdet, herunder også om risikoen i forbindelse med miljømæssige tippepunkter, som fremhævet i ”globale grænser-konceptet”.
Ændringsforslag 137 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Indførelse af en systematisk tilgang til risikostyring.	b) Indførelse af en systematisk og integreret tilgang til risikostyring baseret på forebyggende foranstaltninger, forsigtighedsprincippet, princippet om at forureneren betaler, princippet om at gribe ind mod forureningen ved kilden samt proportionalitetsprincippet.
Ændringsforslag 138 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Forenkling, strømlining og modernisering af data vedrørende miljø- og klimaforandringer og indsamling, forvaltning og deling af data.	c) Forenkling, strømlining og modernisering af data vedrørende miljø- og klimaforandringer og indsamling, forvaltning og deling af data – herunder udvikling og indførelse af et fælles EU- miljøinformationssystem.
Ændringsforslag 139 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 2 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Foretagelse af en samlet vurdering af tilgængeligheden af bæredygtige biomasseforsyninger og de konkurrerende anvendelser og behov.
Ændringsforslag 140 Forslag til afgørelse Bilag 1 – punkt 71 – afsnit 2 – litra c b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cb) Etablering af et omfattende videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet til støtte for strategien for et ugiftigt miljø.
(Skal ses sammen med ændringsforslaget til punkt 52, afsnit 2, litra d), af samme forslagsstillere).
Begrundelse
Behovet for at etablere et omfattende videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet til støtte for strategien for et ugiftigt miljø bør føjes til kravene med henblik på at forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag.
Ændringsforslag 141 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 74
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
74. Unionen og medlemsstaterne skal skabe de rette betingelser for at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til miljøomkostninger, og at de rette markedssignaler sendes til den private sektor, under behørig hensyntagen til eventuelle negative sociale konsekvenser. Det vil omfatte en mere systematisk anvendelse af forureneren betaler-princippet ved at udfase miljøskadelig støtte og flytte beskatningen fra arbejde til forurening. Efterhånden som naturressourcer bliver mere knappe, kan ressourcerenten og fortjenesten ved at eje dem øges. Offentlig intervention for at sikre, at sådanne renter ikke er urimelige og at der tages hensyn til eksterne omkostninger, vil føre til mere effektiv anvendelse af ressourcerne og medvirke til at undgå markedsforvridninger samt skabe offentlige indtægter. Miljø- og klimaprioriteter vil blive videreført inden for rammerne af det europæiske semester, hvor disse er relevante for den enkelte medlemsstats bæredygtige vækstperspektiver, der gennemgås i de landespecifikke henstillinger. Andre markedsbaserede instrumenter, f.eks. betaling for økosystemtjenester, bør i højere grad anvendes på EU-plan og nationalt plan for at fremme den private sektors deltagelse og en bæredygtig forvaltning af naturkapitalen.	74. Unionen og medlemsstaterne skal skabe de rette betingelser for at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til miljøomkostninger, og at de rette markedssignaler sendes til den private sektor, under behørig hensyntagen til eventuelle negative sociale konsekvenser. Det vil omfatte en mere systematisk anvendelse af forureneren betaler-princippet ved at udfase miljøskadelig støtte og flytte beskatningen fra arbejde til forurening og ressourceforbrug. Efterhånden som naturressourcer bliver mere knappe, kan ressourcerenten og fortjenesten ved at eje dem øges. Offentlig intervention for at sikre, at sådanne renter ikke er urimelige og at der tages hensyn til eksterne omkostninger, vil føre til mere effektiv anvendelse af ressourcerne og medvirke til at undgå markedsforvridninger samt skabe offentlige indtægter. Miljø- og klimaprioriteter vil blive videreført inden for rammerne af det europæiske semester gennem indførelse af hovedindikatorer, hvor disse prioriteter relevante for den enkelte medlemsstats bæredygtige vækstperspektiver, der gennemgås i de landespecifikke henstillinger. Andre markedsbaserede instrumenter, f.eks. betaling for økosystemtjenester, bør i højere grad anvendes på EU-plan og nationalt plan for at fremme den private sektors deltagelse og en bæredygtig forvaltning af naturkapitalen.
Ændringsforslag 142 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 77 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	77a. I 2020 bør Unionens samhørigheds- og strukturfondsmidler kun gå til projekter, der ikke er til skade for miljøet.
Begrundelse
I overensstemmelse med målet om at bevare, beskytte og forbedre miljøet i Unionen bør der ikke gives EU-midler til projekter, der er i modstrid med målet. Hvis et EU-finansieret projekt vurderes at have forringet miljøet, skal midlerne betales tilbage til Unionen.
Ændringsforslag 143 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 78
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
78. Den øgede kapital til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som led i 2012-pagten om vækst- og beskæftigelse er en yderligere kilde til investeringer.	78. Den øgede kapital til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som led i 2012-pagten om vækst- og beskæftigelse er en yderligere kilde til investeringer og skal anvendes i overensstemmelse med Unionens miljø- og klimamål.
Ændringsforslag 144 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 79
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
79. Erfaringerne fra programperioden 2007-2013 viser, at selv om der er betydelige midler til rådighed til miljøformål, har udnyttelsen på det nationale og regionale niveau været noget ujævn i de tidlige år, og det kan potentielt forhindre, at de aftalte mål nås. For at undgå en gentagelse bør medlemsstaterne integrere miljø- og klimamål i deres finansieringsstrategier og -programmer for økonomisk, social og territorial samhørighed, udvikling af landdistrikter og havpolitik, og de bør endvidere prioritere en tidlig udnyttelse af midler til miljø- og klimaforandringer og forstærke gennemførelsesorganernes kapacitet til at sørge for omkostningseffektive og bæredygtige investeringer med henblik på at sikre sig den passende fornødne støtte til investeringer inden for disse områder.	79. Erfaringerne fra programperioden 2007-2013 viser, at selv om der er betydelige midler til rådighed til miljøformål, har udnyttelsen på det nationale og regionale niveau været noget ujævn i de tidlige år, og det kan potentielt forhindre, at de aftalte mål nås. For at undgå en gentagelse bør medlemsstaterne integrere miljø- og klimamål i deres finansieringsstrategier og -programmer for økonomisk, social og territorial samhørighed, udvikling af landdistrikter og havpolitik, og de bør endvidere prioritere en tidlig udnyttelse af midler til miljø- og klimaforandringer og forstærke gennemførelsesorganernes kapacitet til at sørge for omkostningseffektive og bæredygtige investeringer med henblik på at sikre sig den passende fornødne støtte til investeringer inden for disse områder. For eksempel anbefales systematisk anvendelse af prioriterede nationale aktionsplaner i henhold til habitatdirektivet om dyre- og planteliv for at skabe sammenhæng i Natura 2000-nettets finansieringsbehov.
Ændringsforslag 145 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 79 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	79a. Generelt bør der foreslås metoder til at sikre, at Unionens finansiering af strukturforanstaltninger inden for områder vedrørende f.eks. vand, transport, energieffektivitet og affald udnyttes effektivt. For eksempel er Unionens finansiering af kommunal affaldsinfrastruktur ikke gjort betinget af, at der implementeres støtteforanstaltninger, eller at Unionens affaldspolitiske målsætninger opfyldes, hvilket undergraver effektiviteten af Unionens finansiering¹.
	_______________
	¹ Se i denne forbindelse Revisionsrettens henstillinger i særberetning nr. 20/2012 med titlen "Hjælper strukturforanstaltningernes finansiering af projekter vedrørende infrastrukturer til håndtering af kommunalt affald effektivt medlemsstaterne med at opfylde EU’s affaldspolitiske mål?” (EUT C 28 af 30.1.2013, s. 2).
Begrundelse
Alt for mange EU-midler til miljøforanstaltninger er stadig underudnyttet eller udnyttes ikke optimalt.
Ændringsforslag 146 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Gradvis udfasning af miljøskadelig støtte, øget brug af markedsbaserede instrumenter, herunder beskatning, fastlæggelse af priser og takster, og ekspanderende markeder for miljøvenlige varer og tjenester, under behørig hensyntagen til eventuelle negative samfundsmæssige virkninger.	a) Kommissionens og medlemsstaternes vedtagelse hurtigst muligt og senest i 2014 af konkrete planer på grundlag af definitionen i litra ab) i dette afsnit. Dette kræver navnlig: gradvis udfasning af al miljøskadelig støtte inden 2020 samt rapportering om fremskridtene heri via de nationale reformprogrammer; øget brug af markedsbaserede instrumenter, herunder flytning af arbejdskraften fra arbejde til miljø, fastlæggelse af priser og takster, og ekspanderende markeder for miljøvenlige varer og tjenester, under behørig hensyntagen til eventuelle negative samfundsmæssige virkninger.
Ændringsforslag 147 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra a a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Udfasning inden 2020 af samhørigheds- og strukturfondsstøtte til projekter, der skader miljøet.
Begrundelse
I overensstemmelse med målet om at bevare, beskytte og forbedre miljøet i Unionen bør der ikke gives EU-midler til projekter, der er i modstrid med målet. Hvis et EU-finansieret projekt vurderes at have forringet miljøet, skal midlerne betales tilbage til Unionen.
Ændringsforslag 148 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra a b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ab) Kommissionen skal definere miljøskadelig støtte som "resultatet af en statslig foranstaltning, der giver forbrugere eller producenter en fordel, så de kan supplere deres indkomst eller mindske deres omkostninger, men som virker diskriminerende over for en sund miljøvenlig praksis".¹
	__________________
	¹ Tilpasset efter OECD (1998 og 2005) i IEEP et al. 2007, se http://ec.europa.eu/environment/enveco/taxation/index.htm
Ændringsforslag 149 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) Øget støtte fra medlemsstaterne og Unionen til indsatser til fordel for energieffektiviteten, herunder i boliger (varmeisolering, erhvervelse af apparater med lavt forbrug, installation af mikroanlæg til produktion af vedvarende energi osv.).
Ændringsforslag 150 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra g a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) Udvikling af ordninger til fremskaffelse af kompensation for økosystemydelser, når disse giver anledning til begrænsninger eller ekstraomkostninger i forbindelse med investeringer og forvaltning. Incitamenter til især udformning og indførelse af betalingsordninger for økosystemydelser med henblik på at skabe ligevægt mellem økonomisk udvikling og naturbeskyttelse.
Begrundelse
Økosystemydelser er økonomiske incitamentredskaber, som der opstår stadig flere af som pilotforsøg. Ejere eller forvaltningsansvarlige betales af brugerne eller ydelsesmodtagerne for levering af tjenesteydelsen eller anvendelsen af en specifik forvaltningsmetode, der tilsikrer reel opnåelse af den ønskede økosystemydelse. Disse kan især finansiere opretholdelsen eller reetableringen af økosystemydelser frembragt af flerfunktionelle skove, hvad der for private ejere og kommuner ville medføre begrænsninger såvel som investerings- og forvaltningsmæssige ekstraomkostninger.
Ændringsforslag 151 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 86 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) Fuldstændig gennemførelse af direktivet om strategisk miljøvurdering¹ og direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet².
	__________________
	¹ Direktiv 2001/42/EF.
	² Direktiv 85/337/EF.
Ændringsforslag 152 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 88
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
88. De fleste byer har et sæt centrale miljøproblemer til fælles, herunder luftforurening, højt støjniveau, drivhusgasemissioner, vandknaphed, oversvømmelser og storme, forurenede industrigrunde, forladte industrigrunde og affald. Samtidig er det EU's byer, der er normgivende, når det gælder byers bæredygtighed, og som ofte iværksætter banebrydende innovative løsninger på miljøproblemer. Et stadigt stigende antal europæiske byer placerer miljømæssig bæredygtighed centralt i deres byudviklingsstrategier.	88. De fleste byer har et sæt centrale miljøproblemer til fælles, herunder luftforurening, højt støjniveau, drivhusgasemissioner, ændring af biodiversiteten i og omkring byerne, vandknaphed, oversvømmelser og storme, forurenede industrigrunde, forladte industrigrunde og affald samt energistyring. Samtidig er det EU's byer, der er normgivende, når det gælder byers bæredygtighed, og som ofte iværksætter banebrydende innovative løsninger på miljøproblemer. Et stadigt stigende antal europæiske byer placerer miljømæssig bæredygtighed centralt i deres byudviklingsstrategier.
Begrundelse
I byområder er der risiko for, at visse vilde dyrearter forsvinder, mens andre populationer af vilde dyr kommer ud af kontrol. Det er derfor vigtigt at indføre en egentlig forvaltning af biodiversiteten i byområder.
Ændringsforslag 153 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 88 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	88a. Urbaniseringen i Unionen får byboerne til at blive mere bevidste om miljøanliggender og om behovet for at genskabe forbindelsen med naturen i byområder. Byerne bliver således et led i problematikken om bevarelse af biodiversiteten. Genindførelse af naturdimensionen i bymiljøet bl.a. gennem nye landskabsmæssige indretninger af byrummet, beplantning af visse mure og tage og udvikling af grønne og blå infrastrukturer i byerne er initiativer, som går i den retning. Der bør foretages en vurdering og forbedring af de europæiske byers indsats til fremme af biodiversitet på grundlag af et særligt biodiversitetsindeks for byområder, f.eks. Singaporeindekset, der blev præsenteret på FN's konference om biodiversitet i Nagoya i 2010.
Begrundelse
Manglen på videnskabelige oplysninger om biodiversitet i bymiljø bremser udarbejdelsen af projekter til beskyttelse heraf.
Ændringsforslag 154 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 88 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	88b. På lang sigt skal Unionen udvikle en samlet strategi for, hvordan en grøn og inklusiv økonomi kan bidrage til bedre bymiljøer, ved at fokusere på integrationen af byplanlægning i forbindelse med målsætningerne vedrørende ressourceeffektivitet, en lavemissionsøkonomi, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig byarealanvendelse, affaldshåndtering, økosystemernes modstandsdygtighed, vandforvaltning, menneskers sundhed, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og miljøoplysning og -bevidsthed.
Ændringsforslag 155 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Et flertal af byerne i EU er i gang med at gennemføre politikker for bæredygtig byplanlægning og -design.	a) Et flertal af byerne i EU er i gang med at gennemføre politikker for bæredygtig byplanlægning og -design og mobilitet i overensstemmelse med en omfattende, langsigtet strategi for bæredygtige byer.
Ændringsforslag 156 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Fastlæggelse og vedtagelse af et sæt kriterier til vurdering af byers miljøpræstationer, under hensyntagen til de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.	a) Fastlæggelse og vedtagelse af et sæt fælles kriterier og indikatorer til vurdering af byers miljøpræstationer, under hensyntagen til de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser og til byudviklingsmodellernes særlige historiske og geografiske kendetegn.
Ændringsforslag 157 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – afsnit 2 – litra a a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) En forbedret forvaltning af biodiversitet i byområder og en indsats for at skabe større offentlig opmærksomhed omkring betydningen af vilde dyr i byerne.
Ændringsforslag 158 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – afsnit 2 – litra a b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ab) Større energibesparelse via konstruktion af intelligente bygninger samt informations- og kommunikationsteknologier. Fremme af bæredygtig renovering og bæredygtigt byggeri. Udvikling og sammenkobling i europæiske netværk af videnskabelig og teknisk byggeekspertise på grundlag af en integreret tilgang til byggeri med hensyn til miljø- og energimæssige ydelser, sikkerhed, sundhed, tilpasning til brugernes behov, innovation og økonomisk konkurrenceevne.
Ændringsforslag 159 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – punkt 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) Fremme af en sund og bæredygtig mobilitet i byerne og mindskelse af luft- og støjforureningen. Udvikling og modernisering af kollektive bytrafiknet. Fremme af elektrificering af lokale transportsystemer samt indførelse af ordninger for brug af elektriske køretøjer i byer i Unionen. Udvikling af sikre infrastrukturer for fodgængere og cyklister for at fordoble antallet af personer, der benytter aktive transportformer som gang og cykling.
Begrundelse
Parlamentet har i sin beslutning af december 2011 om "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (2011/2096(INI)) opfordret til initiativer til at fordoble antallet af personer, der benytter aktive transportformer, såsom cykling.
Ændringsforslag 160 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – afsnit 2 – litra b b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bb) Fremme udviklingen af en samlet strategi for, hvordan en grøn og inklusiv økonomi kan bidrage til bedre bymiljøer.
Ændringsforslag 161 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 91 – afsnit 2 – litra b c (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bc) Udveksling af bedste praksis mellem byerne på EU-plan og internationalt plan om innovativ udvikling og bæredygtigt byliv.
Ændringsforslag 162 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 92
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
92. Miljømæssig bæredygtighed er nøglen til at bekæmpe fattigdom, sikre livskvaliteten og økonomisk vækst. Ved Rio +20-topmødet gav verdens ledere fornyet tilsagn om deres engagement til bæredygtig udvikling og anerkendte dels inklusiv grøn økonomi som et vigtigt redskab til at opnå bæredygtig udvikling og dels den afgørende rolle, som sunde omgivelser spiller for fødevaresikkerheden og fattigdomsbekæmpelse. I lyset af befolkningstilvæksten i en stadig mere urbaniseret verden vil udfordringerne bl.a. kræve handling på områderne vandressourcer, have, bæredygtig forvaltning af landareal og økosystemer, ressourceeffektivitet (navnlig affald), bæredygtig energi og klimaforandringer, herunder også gennem udfasning af subsidier til fossile brændstoffer. Problemer vil skulle løses gennem skræddersyede tilgange på lokalt eller nationalt plan eller på EU-niveau såvel som et aktivt engagement i internationale bestræbelser på at finde de løsninger, der er nødvendige for at sikre en bæredygtig global udvikling.	92. Sikring af bæredygtighed er en af de vigtigste udfordringer i verden og er nøglen til at afskaffe fattigdom og sikre velstand og velfærd for alle. Ved Rio +20-topmødet gav verdens ledere fornyet tilsagn om deres engagement til bæredygtig udvikling og til sikring af en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig fremtid for Jorden for de nuværende og kommende generationer. De anerkendte også, at en inklusiv grøn økonomi er et vigtigt redskab til at opnå bæredygtig udvikling og at et sundt miljø spiller en afgørende rolle for at kunne garantere fødevaresikkerheden og nedbringe fattigdom. I lyset af befolkningstilvæksten i en stadig mere urbaniseret verden vil udfordringerne bl.a. kræve international handling på en række områder, såsom vandressourcer, have, bæredygtig forvaltning af landareal og økosystemer, ressourceeffektivitet (navnlig affald), bæredygtig energi og klimaforandringer, herunder også gennem udfasning af miljøskadelig støtte, herunder subsidier til fossile brændstoffer. Ud over at omsætte disse tilsagn til foranstaltninger på lokalt eller nationalt plan eller på EU-niveau agter EU at engagere sig aktivt i internationale bestræbelser på at finde de løsninger, der er nødvendige for at sikre en bæredygtig global udvikling.
Ændringsforslag 163 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 93
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
93. Rio +20-topmødets resultater vil skulle afspejles i den interne og eksterne politiske prioriteter i Unionen og i dens medlemsstater. Unionen bør også støtte oprettelsen af et politisk forum på højt plan, som gradvis erstatter FN's kommission for bæredygtig udvikling og overvåger gennemførelsen af Rio +20-topmødets resultater.	93. Det er nødvendigt, at Rio +20-topmødets resultater afspejler den interne og eksterne politiske prioriteter i Unionen og i dens medlemsstater. Unionen bør også støtte arbejdet i det politiske forum på højt plan, som skal erstatte FN's kommission for bæredygtig udvikling og overvåge gennemførelsen af Rio +20-topmødets resultater.
Ændringsforslag 164 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 94
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
94. Mange af de prioriterede mål, der er opstillet i dette program, kan kun nås fuldt ud som led i en global tilgang og i samarbejde med partnerlande. Det er grunden til, at Unionen og dens medlemsstater bør deltage i relevante internationale, regionale og bilaterale processer på en stærk, fokuseret, forenet og sammenhængende måde. De bør fortsætte med at fremme en effektiv, regelbaseret ramme for global miljøpolitik, suppleret med en mere effektiv og mere strategisk tilgang, hvor bilaterale og regionale politiske dialoger og samarbejdet er skræddersyet til hhv. Unionens strategiske partnere, kandidatlande, nabolande og udviklingslande og støttes med tilstrækkelig finansiering.	94. Mange af de prioriterede mål, der er opstillet i dette program, kan kun nås fuldt ud som led i en global tilgang og i samarbejde med EU’s partnerlande og lande og territorier associeret med EU. Det er grunden til, at Unionen og dens medlemsstater bør deltage i relevante internationale, regionale og bilaterale processer, såsom bilaterale handelsaftaler, på en stærk, fokuseret, forenet og sammenhængende måde. De bør fortsætte med at fremme en effektiv, regelbaseret ramme for global miljøpolitik, suppleret med en mere effektiv og mere strategisk tilgang, hvor bilaterale og regionale politiske dialoger og samarbejdet er skræddersyet til hhv. Unionens strategiske partnere, kandidatlande, nabolande og udviklingslande og støttes med tilstrækkelig finansiering. EU’s kommunikationspolitik vedrørende dens miljøtiltag på verdensplan bør intensiveres.
Begrundelse
Indsatsen til bekæmpelse af regionale og globale miljøproblemer skal dække hele EU's territorium, særligt de yderste regioner og også EU's tilknyttede, oversøiske lande og territorier, eftersom disse territorier omfatter mere end 70 % af EU's biodiversitet. Disse territorier kan tjene som eksempler og forbindelsesled i deres regioner for opnåelsen af de prioriterede mål, der er fremsat i dette program. De oversøiske lande og territorier vil deltage i dette program i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i OLT-associeringsafgørelsen.
Ændringsforslag 165 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 95
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
95. Programmets tidsramme svarer til de vigtigste faser i international klima-, biodiversitets- og kemikaliepolitik. Hvis loftet på 2 °C skal overholdes, skal de globale drivhusgasemissioner reduceres med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet frem til 2050. Parterne i klimakonventionen har dog kun givet tilsagn om halvdelen af de krævede emissionsreduktioner frem til 2020. Uden en mere resolut global indsats, vil klimaforandringerne sandsynligvis ikke kunne forhindres. Selv i en optimal situation vil landene i stigende grad stå over for uundgåelige virkninger af klimaforandringerne på grund af de historiske drivhusgasemissioner, og de vil være nødt til at udvikle klimatilpasningsstrategier. Ifølge Durbanplatformen for en styrket indsats (Durban Platform for Enhanced Action) skal der indgås en omfattende og solid aftale for alle senest i 2015 til gennemførelse fra og med 2020. Unionen vil fortsat engagere sig aktivt i denne proces, herunder i drøftelser om, hvordan man kan mindske forskellen mellem nuværende emissionsreduktionstilsagn, som de udviklede lande og udviklingslandene har afgivet, og den indsats, der kræves for at blive på en kurs, der er forenelig med 2 °C-målet. Opfølgningen til Rio +20-topmødet burde også bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne og således styrke kampen mod klimaforandringer. Sideløbende hermed bør EU fortsætte med og yderligere intensivere klimapartnerskaber med strategiske partnere og bør træffe yderligere foranstaltninger til at integrere miljø- og klimahensyn i sin udviklingspolitik.	95. Programmets tidsramme svarer til de vigtigste faser i international klima-, biodiversitets- og kemikaliepolitik. Hvis loftet på 2 °C skal overholdes, skal de globale drivhusgasemissioner reduceres med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauet frem til 2050. Parterne i klimakonventionen har dog kun givet tilsagn om halvdelen af de krævede emissionsreduktioner frem til 2020. Uden en mere resolut global indsats, vil klimaforandringerne sandsynligvis ikke kunne forhindres. Selv i en optimal situation vil landene i stigende grad stå over for uundgåelige virkninger af klimaforandringerne på grund af de historiske drivhusgasemissioner, og de vil være nødt til at udvikle klimatilpasningsstrategier. Ifølge Durbanplatformen for en styrket indsats (Durban Platform for Enhanced Action) skal der indgås en omfattende og solid aftale for alle senest i 2015 til gennemførelse fra og med 2020. Unionen vil fortsat engagere sig aktivt i denne proces, herunder i drøftelser om, hvordan man kan mindske forskellen mellem nuværende emissionsreduktionstilsagn, som de udviklede lande og udviklingslandene har afgivet, og den indsats, der kræves for at blive på en kurs, der er forenelig med 2 °C-målet uden at se bort fra den videnskabelige dokumentation for behovet for et 1,5 °C-mål med henblik på at mindske de alvorlige konsekvenser for de mest sårbare lande. Opfølgningen til Rio +20-topmødet burde også bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne og således styrke kampen mod klimaforandringer. Sideløbende hermed bør EU fortsætte med og yderligere intensivere klimapartnerskaber med strategiske partnere ved at indfri sine tilsagn vedrørende kapacitetsopbygning, klimafinansiering og teknologisk bistand og bør træffe yderligere foranstaltninger til at integrere miljø- og klimahensyn i sin udenrigspolitik, herunder sin handels- og udviklingspolitik, ud fra ønsket om gensidighed og fælles fordele. EU bør også definere sine kilder og sin rimelige andel for at bidrage til den grønne klimafond inden for rammerne af UNFCCC-forpligtelsen.
Ændringsforslag 166 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 96
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
96. De globale biodiversitetsmål i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) skal være nået i 2020, hvis det skal lykkes at bremse og i sidste ende vende tabet af biodiversitet på verdensplan. EU vil yde sit rimelige bidrag til disse bestræbelser, bl.a. ved at nå målet om at fordoble biodiversitetsrelateret finansiering til udviklingslandene frem til 2015 og opretholde dette niveau indtil 2020. Der findes allerede et globalt 2020-mål for forvaltning af risici fra kemikalier. EU vil fortsat spille en aktiv og konstruktiv rolle for at hjælpe disse processer med at nå deres mål.	96. De globale biodiversitetsmål i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) skal være nået i 2020, hvis det skal lykkes at bremse og i sidste ende vende tabet af biodiversitet på verdensplan. EU vil yde sit rimelige bidrag til disse bestræbelser, bl.a. ved at nå målet om at fordoble biodiversitetsrelateret finansiering til udviklingslandene frem til 2015 og opretholde dette niveau indtil 2020. EU vil fortsat støtte gennemførelsen af FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, navnlig ved at træffe foranstaltninger til at opnå en jordforringelsesneutral verden som aftalt på Rio +20-topmødet. EU vil endvidere styrke indsatsen for at nå det globale 2020-mål for forsvarlig forvaltning af kemikalier i hele deres livscyklus og af farligt affald, som understreget på Rio +20-topmødet, og for at støtte relaterede konventioner. EU vil fortsat spille en aktiv og konstruktiv rolle for at hjælpe disse processer med at nå deres mål.
Ændringsforslag 167 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 96 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	96a. EU bør engagere sig proaktivt i internationale forhandlinger om nye og fremspirende problemer, navnlig i nye konventioner, aftaler og vurderinger, såsom forhandling om en gennemførelsesaftale inden for rammerne af UNCLOS på områder uden for national jurisdiktion og "World Ocean Assessment".
Ændringsforslag 168 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 97 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	97a. EU bør yderligere intensivere sit bidrag til initiativer, der letter overgangen til en inklusiv grøn økonomi på internationalt plan, såsom fremme af passende mulighedsskabende forudsætninger samt udvikling af markedsbaserede instrumenter og indikatorer ud over BNP, i overensstemmelse med sine interne politikker.
Ændringsforslag 169 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 98
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
98. EU bør også udnytte sin position som en af verdens største markeder for at fremme politikker og tilgange, som mindsker presset på det globale naturressourcegrundlag. Det kan gøres ved at ændre forbrugs- og produktionsmønstrene og også gennem at sikre, at handelspolitikker og politikker for det indre marked understøtter miljø- og klimamålene og skaber incitamenter for andre lande til at opgradere og håndhæve deres miljøregler og -standarder. EU vil fortsætte med at fremme bæredygtig udvikling gennem forhandling og gennemførelse af specifikke bestemmelser i sine internationale handelsaftaler og bør også overveje andre politikmuligheder for at reducere miljøkonsekvenserne af EU's forbrug i lande uden for EU. Et eksempel på en sådan politikmulighed er partnerskaberne vedrørende retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), der etablerer en ramme for at sikre, at det kun er lovligt fældet træ, der kommer på EU-markedet fra partnerlande.	98. EU bør også udnytte sin position som en af verdens største markeder for at fremme politikker og tilgange, som mindsker presset på det globale naturressourcegrundlag. Det kan gøres ved at ændre forbrugs- og produktionsmønstrene og også gennem at sikre, at handelspolitikker og politikker for det indre marked understøtter miljø- og klimamålene og skaber incitamenter for andre lande til at opgradere og håndhæve deres miljøregler og -standarder og til at bekæmpe miljødumping. Med henblik på at garantere, at EU’s foranstaltninger er miljømæssigt uangribelige, at sikre lige konkurrencevilkår og at undgå kulstoflækage og udflytning af virksomheder fra EU, bør debatten om indførelse af en kulstofinkluderingsmekanisme under overholdelse af WTO-reglerne, videreføres. EU vil fortsætte med at fremme bæredygtig udvikling gennem forhandling og gennemførelse af specifikke bestemmelser i sine internationale handelsaftaler og bør også overveje andre politikmuligheder for at reducere konsekvenserne af EU's forbrug for miljøet og udnyttelsen af ressourcerne i lande uden for EU. Et eksempel på en sådan politikmulighed er partnerskaberne vedrørende retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), der etablerer en ramme for at sikre, at det kun er lovligt fældet træ, der kommer på EU-markedet fra partnerlande. Andre politikmuligheder for at reducere de globale miljøkonsekvenser af EU's forbrug vil også blive undersøgt. Generelt bør EU forsøge at forbedre aspekterne i forbindelse med udøvelse af rettidig omhu i alle forsyningskæder.
Begrundelse
Konkurrenceforvridninger og fare for miljødumping forekommer mere og mere hyppigt til skade for virksomheder og arbejdstagere, som er etableret i EU og skal overholde strengere krav. Inkluderingsmekanismen vil gøre det muligt at modvirke risikoen for, at CO2-emissioner overføres til tredjelande.
Ændringsforslag 170 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Resultaterne af Rio +20-topmødet er fuldt integreret i EU's eksterne politikker, og EU bidrager effektivt til den globale indsats for at gennemføre de aftalte forpligtelser, herunder forpligtelserne i henhold til Rio-konventionerne.	a) Resultaterne af Rio +20-topmødet er fuldt integreret i EU's interne og eksterne politikker, og EU bidrager effektivt til den globale indsats for at gennemføre de aftalte forpligtelser, herunder forpligtelserne i henhold til Rio-konventionerne.
Ændringsforslag 171 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 1 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) EU intensiverer yderligere sine initiativer til at lette den globale overgang til en inklusiv grøn økonomi som led i bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom og spiller en væsentlig rolle som international drivkraft i retning af opfyldelsen af dette mål.
Ændringsforslag 172 Forslag til afgørelse Bilag – point 100 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) En indsats for at få vedtaget mål for bæredygtig udvikling, som: a) bl.a. beskæftiger sig med prioriterede områder i en inklusiv grøn økonomi og bredere mål for bæredygtig udvikling, såsom energi, vandressourcer, fødevaresikkerhed, havene og bæredygtighed i forbrug og produktion, men også tværgående spørgsmål som f.eks. lighed, social inddragelse, ordentligt arbejde, retsstatsprincippet og god regeringsførelse; b) er alment gyldige og dækker alle aspekter af bæredygtig udvikling; c) vurderes og ledsages af mål og indikatorer, og d) hænger sammen med og er integreret i rammerne for udviklingen efter 2015, og støtter klimaindsatsen.	a) En indsats for at få vedtaget mål for bæredygtig udvikling, som: a) bl.a. beskæftiger sig med prioriterede områder i en inklusiv grøn økonomi og bredere mål for bæredygtig udvikling, såsom energi, vandressourcer, fødevaresikkerhed, havene og bæredygtighed i forbrug og produktion, herunder dyrevelfærd og også tværgående spørgsmål som f.eks. lighed, social inddragelse, ordentligt arbejde, retsstatsprincippet og god regeringsførelse; b) er alment gyldige og dækker alle aspekter af bæredygtig udvikling; c) vurderes og ledsages af mål og indikatorer, og d) hænger sammen med og er integreret i rammerne for udviklingen efter 2015, og er i overensstemmelse med andre internationale forpligtelser vedrørende forhold som klimaændringer og biodiversitet.
Ændringsforslag 173 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Arbejde hen imod en mere effektiv FN-struktur for bæredygtig udvikling ved at styrke De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) i overensstemmelse med resultatet af Rio +20-topmødet, samtidig med at der fortsat arbejdes for at få opgraderet UNEP's status til et FN-agentur, og støtte de igangværende bestræbelser på at øge synergien mellem multilaterale miljøaftaler.	b) Arbejde hen imod en mere effektiv FN-struktur for bæredygtig udvikling, navnlig den miljømæssige dimension, ved (a) yderligere at styrke De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) i overensstemmelse med resultatet af Rio +20-topmødet, og bygge videre på UNEP's styrelsesråds beslutning om at etablere en FN-miljøforsamling, samtidig med at der fortsat arbejdes for at få opgraderet UNEP's status til et specialiseret FN-agentur; (b) støtte bestræbelserne på at øge synergien mellem multilaterale miljøaftaler, især i kemikalie-, affalds- og biodiversitetsklyngerne; og (c) bidrage til at sikre et stærkt og officielt talerør for miljøet inden for rammerne af det arbejde, der udføres af det politiske forum på højt plan om bæredygtig udvikling.
Ændringsforslag 174 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 2 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Samarbejde med partnerlandene på en mere strategisk måde. Dette bør omfatte at fokusere samarbejdet: med strategiske partnere om at fremme bedste praksis i national miljøpolitik og -retsforskrifter og konvergens i multilaterale forhandlinger; med lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, om en gradvis tilnærmelse til EU's centrale miljø- og klimapolitik og -lovgivning og om at styrke samarbejdet for at finde løsninger på regionale miljø- og klimaproblemer; med udviklingslandene for at støtte deres bestræbelser på at beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og afbøde naturkatastrofer, og for at opfylde internationale miljøforpligtelser som et bidrag til fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling.	d) Samarbejde med partnerlandene på en mere strategisk måde, som omfatter rettidig meddelelse af EU's holdning og mål forud for internationale konferencer. Dette bør omfatte at fokusere samarbejdet: (i) med strategiske partnere om at fremme bedste praksis i national miljøpolitik og -retsforskrifter og konvergens i multilaterale forhandlinger; (ii) med lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, om en gradvis tilnærmelse til EU's centrale miljø- og klimapolitik og -lovgivning og om at styrke samarbejdet og data- og kapacitetsdelingen for at finde løsninger på regionale miljø- og klimaproblemer; (iii) med udviklingslandene for at støtte deres bestræbelser på at beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og afbøde naturkatastrofer, og for at opfylde internationale miljøforpligtelser som et bidrag til fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling; (iv) om gennemførelsen af tiårsrammerne for de programmer for bæredygtigt forbrug og produktion, der blev vedtaget på Rio+20-konferencen.
Ændringsforslag 175 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 2 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) Deltagelse i multilaterale miljøprocesser, herunder FN's klimakonvention, CBD og konventioner om kemikalier samt andre relevante fora såsom Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Søfartsorganisation på en mere konsekvent, proaktiv og effektiv måde med henblik på at sikre, at forpligtelserne for 2020 er opfyldt på EU-plan og globalt, og for at nå til enighed om den internationale indsats efter 2020.	e) Deltagelse i multilaterale miljøprocesser, herunder FN's klimakonvention, CBD, CITES, ICRW, de forskellige mellemstatslige konventioner om global bevaring af vildtlevende dyr og deres leveområder og konventioner om kemikalier samt andre relevante fora såsom Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Søfartsorganisation på en mere konsekvent, proaktiv og effektiv måde med henblik på at sikre, at forpligtelserne for 2020 er opfyldt på EU-plan og globalt, og for at nå til enighed om den internationale indsats efter 2020 og øge indsatsen for at gennemføre alle vigtige multilaterale miljøaftaler i god tid før 2020.
Ændringsforslag 176 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 2 – litra g
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) Vurdering af de miljømæssige virkninger - i en global sammenhæng - af EU's forbrug af fødevarer og andre varer og eventuelle tiltag i denne forbindelse.	g) Vurdering af de miljømæssige virkninger - i en global sammenhæng - af EU's forbrug af fødevarer og andre varer og eventuelle tiltag i denne forbindelse og iværksættelse af nødvendige politiske foranstaltninger til at imødegå resultaterne af disse vurderinger.
Ændringsforslag 177 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 2 – litra g a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) En indsats til at sikre aktiv deltagelse af borgerne og de civilsamfundsorganisationer, der arbejder aktivt for global bæredygtig udvikling, i overensstemmelse med Rio+20-erklæringen¹, og forbedring af miljøforvaltning ved at fremme udarbejdelsen af regionale og nationale initiativer;
	_______________
	¹ Punkt 88, litra h) i Rio+20-erklæringen.
Ændringsforslag 178 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 100 – afsnit 2 – litra g b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	gb) Støtte til udbredelsen og videreudviklingen af emissionshandelsordninger verden over og muliggøre en interregional sammenkædning heraf.
Begrundelse
Udvikling og sammenkædning af regionale emissionshandelsordninger vil bidrage til at fremme afbødningen af klimaforandringerne og styrke den grønne innovation og samtidig stabilisere kulstofprisen, sikre lige vilkår på internationalt plan og understøtte det internationale samarbejde om klimaændringer.
Ændringsforslag 179 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 101
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
101. Kommissionen vil sikre, at gennemførelsen af programmet overvåges i forbindelse med den almindelig overvågningsproces for Europa 2020-strategien. Der foretages en evaluering af programmet inden 2020, navnlig på grundlag af Miljøagenturets rapport om miljøets tilstand.	101. Der bør fastlægges en samlet metode til tilsyn med fremskridtene hen mod opfyldelsen af de ni prioriterede mål, herunder i form af milepæle og løbende tilsyn under hele forløbet af programgennemførelsen. Kommissionen vil desuden sikre, at gennemførelsen af programmet også overvåges i forbindelse med den almindelige overvågningsproces for Europa 2020-strategien. Der foretages en evaluering af programmet inden 2020, navnlig på grundlag af Miljøagenturets rapport om miljøets tilstand. Kommissionen vil hvert andet år aflægge rapport til Europa-Parlamentet om miljøhandlingsprogrammets gennemførelse.
Ændringsforslag 180 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 102
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
102. De indikatorer, der anvendes til at overvåge fremskridt med hensyn til opfyldelse af de prioriterede mål, omfatter dem, der anvendes af Miljøagenturet til at overvåge miljøets tilstand, og dem, der anvendes til at overvåge gennemførelsen af eksisterende miljø- og klimarelaterede mål og lovgivning, herunder klima- og energimålene, biodiversitetsmålene og milepælene for ressourceeffektivitet. Yderligere indikatorer til måling af de overordnede fremskridt hen imod ressourceeffektivitet i økonomien og samfundet i Europa og dens bidrag til velstand og trivsel udvikles i samråd med interesseparterne inden for rammerne af køreplanen for et ressourceeffektivt Europa.	102. De indikatorer, der anvendes til at overvåge fremskridt med hensyn til opfyldelse af de prioriterede mål, omfatter dem, der anvendes af Miljøagenturet til at overvåge miljøets tilstand, og dem, der anvendes til at overvåge gennemførelsen af eksisterende miljø- og klimarelaterede mål og lovgivning, herunder klima- og energimålene, biodiversitetsmålene og milepælene for ressourceeffektivitet. Der skal også ske fremskridt vedrørende tilgængeligheden og harmoniseringen af data om affaldsproduktion og ‑håndtering, inden for rammerne af de nugældende EU-bestemmelser om statistik. Yderligere indikatorer til måling af de overordnede fremskridt hen imod ressourceeffektivitet i økonomien og samfundet i Europa og dens bidrag til velstand og trivsel udvikles i samråd med interesseparterne inden for rammerne af køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og inden for de fælles rammer for gennemførelse af biodiversitetsstrategien for 2020.

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[2] (Forventes vedtaget af Regionsudvalget på dets plenarmøde den 30. maj 2013.)

BEGRUNDELSE

Det forrige EU-miljøhandlingsprogram udløb i udgangen af juli 2012. Det er derfor på høje tid at nå til enighed om den ny overordnede ramme for tiden frem til 2020 og foreslå en ambitiøs og realistisk vision for 2050 i tråd med den dynamik, der blev sat i gang under Rio+20-topmødet.

Selve programmets titel "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" henviser til en filosofisk overvejelse om menneskets forhold til naturen og om nødvendigheden af – med udgangspunkt i begrebet bæredygtig udvikling – at forene økonomisk aktivitet med miljøbeskyttelse. Det er altså et spørgsmål om at overvinde blind overlevelsesvilje og i stedet vælge en ansvarsbevidst etik, som sammenfattes i ordsproget: "Vi har ikke arvet Jorden fra vores forfædre, vi har lånt den af vores børn".

Dette stod alt sammen allerede i det internationale charter om naturen fra 1982, men det må konstateres, at udfordringerne stadig her 30 år efter er enorme med hensyn til belastning af naturressourcerne, forringelse af økosystemerne, energiforbrug, forurening, affald, sundhedsrisici og klimaforandringer. Samtidig melder det store spørgsmål sig om at bevare eller forbedre menneskers levestandard i Europa og globalt. Så hvordan kan vi både være klodens vogtere og skabe velstand?

I disse tider med økonomisk krise og spareplaner kan det virke dristigt at betone miljøpolitik, da den måske synes at have lavere prioritet eller være en hæmsko og et handicap for økonomisk vækst og beskæftigelsen. Dette er imidlertid en splidskabende og kortsigtede vision, og det forekommer således langt mere hensigtsmæssigt at kombinere miljøbudskabet med økonomiske og erhvervsmæssige hensyn på en effektiv måde og samle alle interessehaverne om en innovativ, fremskridtsbærende tilgang.

Indsatsen for miljøet – og selvfølgelig ligeså passivitet på dette område – medfører meget betydelige omkostninger, men også fordele, som hverken offentlige finanser eller private investeringer kan lukke øjnene for i den nuværende situation. Derfor bør miljøhensyn ikke længere være en justeringsvariabel, men integreres meget tidligt i de forskellige sektorpolitikker.

Det syvende miljøhandlingsprogram kan ved at foreslå en helhedsplan tjene som EU's miljøprogramerklæring over for borgerne og omverdenen, men også som en grundlæggende akt for en New Deal i EU's miljøpolitik frem til 2020 og vektor for en mere grøn vækst og jobskabelse.

Grøn vækst, sådan som den blev fremhævet i OECD's erklæring fra 2009, kan hverken den ene eller den anden politiske tendens påberåbe sig ejerskabet til, for den kan have bred tilslutning. Den bygger på en økonomi, der bruger energi og råstoffer i mindre grad eller på en bedre måde, som producerer og forbruger på intelligent vis og undgår spild, og som har kontrol med udledninger og affald og samtidig mindsker belastningen af miljøet. Den er ikke ensbetydende med negativ vækst, men satser tværtimod på effektiv udnyttelse af ressourcerne, innovation og virksomhedernes konkurrenceevne.

For at nå frem til denne grønne vækst kræver det syvende miljøhandlingsprogram en stor indsats. Denne indsats skal finde forståelse. Imidlertid giver den løbende ændring og komplekse udbygning af EU's miljølovning og de indviklede eller tilmed overlappende standarder anledning til juridisk ustabilitet, forståelsesvanskeligheder og bekymring for virksomheder, forvaltninger på alle niveauer og borgere. Det medfører ligeledes væsentlige forskelle på gennemførelsen i og mellem medlemsstaterne, langsommelig administration og konflikter i fortolkning og retspraksis. Dertil kommer sommetider manglende politisk vilje, efter tilsagnet er givet på europæisk og internationalt plan.

Således var det i 2011 på miljøområdet, der blev konstateret flest overtrædelser af EU-lovgivningen, nemlig 299 tilfælde svarende til 17 % af samtlige overtrædelser, og der blev indledt 114 nye traktatbrudsprocedurer. Disse overtrædelser har store økonomiske og menneskelige omkostninger.

For at opnå større accept og bedre anvendelse bør EU's miljølovgivning følgelig bygge på et solidt videnskabeligt evidensgrundlag og styre mod mere sammenhængende bestemmelser og mere forenkling, samtidig med at principperne om intelligent regulering overholdes på grundlag af konsekvensanalyser, evaluering af eksisterende politikker (kvalitetskontrol) og undersøgelser af indvirkningen på konkurrenceevnen.

Kontrollen med gennemførelsen af denne lovgivning bør forstærkes konsekvent i hele EU gennem styrkelse af de nationale miljøinspektionsordninger, større inddragelse af lokale og regionale myndigheder og, såfremt det er påkrævet, tildeling af fællesskabsstøtte. Ligeledes bør anvendelsen og effektiviteten af EU's miljøfinansieringer forbedres, så der opnås håndgribelige resultater i praksis.

Desuden fortjener formidlingen af EU's miljøpolitik større opmærksomhed. Det er nødvendigt med en mere pædagogisk tilgang for at gøre EU's valg på miljøområdet mere gennemsigtige og forudsigelige for forvaltningerne på alle niveauer, for iværksættere og investorer og for borgerne. Derved vil gennemførelsen af EU's miljølovgivning også blive forbedret. Det vil samtidig forstærke ejerskabsfølelsen, således at europæerne vil være stolte af at beskytte naturkapitalen og forbedre miljøets tilstand på deres kontinent og i verden i det hele taget.

Ydermere skal det syvende miljøhandlingsprogram også sende et stærkt politisk signal fra EU til resten af verden og bidrage til indførelsen af en international miljøforvaltning, som ikke blot indskrænker sig til finansiel solidaritet. EU skal få tredjelandene til at engagere sig på lige fod med EU i miljø- og klimaanliggender.

EU kan ikke være alene om at gøre en global indsats, men skal kunne regne med støtte fra troværdige partnere. EU's miljødiplomati bør altså undgå den fare, der ligger i naiv håndtering af handelsspørgsmål, og samtidig overholde WTO's principper. Det er derfor op til EU at fastlægge betingelserne for adgang til det europæiske marked, som kun bør åbnes, hvis tredjelandene beskytter miljøet og formindsker deres drivhusgasudledninger, og hvis de europæiske virksomheder ikke skades af illoyal konkurrence. EU bør følgelig øge bestræbelserne på at bekæmpe miljødumping og CO2-lækage. At lade sig nøje med ensidige forpligtelser vil ikke blive opfattet som retfærdigt af europæiske foretagender og vil virke hæmmende på deres aktiviteter inden for EU.

Endelig er miljøhensyn et spørgsmål om ansvarlighed både for EU og for tredjelande, men også og især for den enkelte. Det syvende miljøhandlingsprogram bør sætte EU-borgeren i centrum af problemstillingen. Bevidstgørelse, oplysning og uddannelse af borgerne, større inddragelse af borgerne til daglig, fremme af borgertiltag, men også af borgernes klageadgang i miljøsager er de mål, som det nye EU-program også bør forfølge. Er der nogen bedre lejlighed end Borgernes Europaår i 2013 til at udbrede et miljøbevidst borgersind i Unionen?

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (26.3.2013)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU‑miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"
(COM(2012)0710 – C7‑0392/2012 – 2012/0337(COD))

Ordfører for udtalelse: Daciana Octavia Sârbu

KORT BEGRUNDELSE

Et godt liv i en ressourcebegrænset verden

Med nærværende lovgivningsmæssige forslag har Kommissionen for perioden 2013-2020 til hensigt at oprette det syvende miljøhandlingsprogram siden det første i 1973. Da det sjette miljøhandlingsprogram var ved at udløbe i juli 2012, opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning[1] af 20. april 2012 indtrængende Kommissionen til snarest muligt at forelægge et opfølgningsprogram for at muliggøre en overgang til en bæredygtig fremtid, sikre kontinuitet og undgå huller. Med sin beslutning opfordrede Parlamentet Kommissionen til at basere sit kommende forslag på følgende tre prioriteringer: gennemførelse og styrkelse af miljølovgivningen, indarbejdning af miljømål i alle sektorpolitikker og miljøbeskyttelsens internationale dimension.

I november 2012 forelagde Kommissionen sit udkast til afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram under overskriften Et godt liv i en ressourcebegrænset verden. I tråd med tidligere programmer er formålet med det syvende miljøhandlingsprogram at danne en overordnet ramme for de forskellige miljømæssige foranstaltninger, køreplaner og den lovgivning, som Kommissionen for nylig har offentliggjort. Meningen er, at alle eksisterende miljørelaterede 2020-mål for de forskellige politikområder medtages og undersøges i forbindelse med hinanden. Det foreliggende forslag til et miljøhandlingsprogram indeholder desuden et langsigtet perspektiv, idet der fremlægges en vision for 2050. Det nye miljøhandlingsprogram har til formål at øge miljøpolitikkens bidrag til overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, hvor naturkapitalen beskyttes og forøges, og hvor borgernes sundhed og trivsel er sikret.

I bilaget til udkastet skitserer Kommissionen ni prioriterede mål, som EU og dets medlemsstater skal opfylde:

1. beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital

2. omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi

3. beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel

4. få størst mulig gavn af Unionens miljølovgivning

5. forbedre evidensgrundlaget for miljøpolitiske tiltag

6. sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og sikre en korrekt værdiansættelse

7. forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng mellem politikker

8. forbedre bæredygtigheden for Unionens byer

9. øge Unionens effektivitet ved bekæmpelsen af regionale og globale miljøproblemer.

Miljømæssige udfordringer i landbrugssektoren

Landbrugssektoren er under et betydeligt pres i en verden med stigende global efterspørgsel efter fødevarer, begrænsede ressourcer, behov for miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger og de udfordringer, som klimaændringerne udgør for fødevareproduktionen.

Landbruget medvirker væsentligt til at skabe drivhusgasemissioner, men rummer sammen med skovene også et betydeligt potentiale til at mindske klimaændringer gennem CO₂-absorption og oplagring. Forskning og innovation kan også spille en central rolle i indsatsen for at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne ved f.eks. at nedbringe emissioner fra landbruget og forbedre afgrødernes modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger.

Ressourceudnyttelse i fødevareproduktionen vil være af afgørende betydning for at kunne klare nutidens og fremtidens udfordringer set i lyset af begrænsede naturressourcer. Verdens befolkning vil ifølge De Forenedes Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) stige med en tredjedel frem til 2050. Sammenholdt med skiftende forbrugsmønstre vil dette øge efterspørgslen efter fødevarer med 70 %. Det er derfor afgørende, at europæisk landbrug opnår den største bæredygtighed og ressourceeffektivitet.

Der er ligeledes vigtigt at bemærke, at madaffald på globalt plan er steget med 50 % siden 1974, og der er således behov for, at der handles hurtigt for at mindske mængden af madaffald inden for fødekæden.

De lovgivningsmæssige forslag til reformen af den fælles landbrugspolitik søger at knytte direkte betalinger til leveringen af offentlige goder og øremærke midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. Den tilsigtede virkning heraf er at fremme miljøvenlige metoder, såsom afgrødediversificering, beskyttelse af permanente græsarealer og etablering og bevarelse af økologisk værdifulde landbrugsarealer og skovområder.

Unionen er nødt til at udforme et samlet svar på klimaændringerne for at bevare det europæiske landbrugs modstandsdygtighed og konkurrencedygtighed, så det fortsat kan varetage opgaven med at levere serviceydelser af høj kvalitet inden for fødevarer og miljø samt bidrage til den bæredygtige udvikling af EU's landdistrikter.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord er reduceret betydeligt i de seneste årtier, og det samme gælder for drivhusgasemissionerne i de senere år. EU's kemikalielovgivning er blevet moderniseret, og brugen af mange giftige eller farlige stoffer såsom bly, cadmium og kviksølv er blevet begrænset i almindelige husholdningsprodukter. EU-borgerne har noget af den bedste vandkvalitet i verden, og over 18 % af EU's territorium og 4 % af EU's havområder er udpeget som beskyttede naturområder.	2. Udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord er reduceret i de seneste årtier, og det samme gælder for drivhusgasemissionerne i de senere år. EU's kemikalielovgivning er blevet moderniseret, og brugen af mange giftige eller farlige stoffer såsom bly, cadmium og kviksølv er blevet begrænset i almindelige husholdningsprodukter. EU-borgerne har noget af den bedste vandkvalitet i verden, og over 18 % af EU's territorium og 4 % af EU's havområder er udpeget som beskyttede naturområder.
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Der er dog fortsat mange miljøtendenser i EU, som er foruroligende, ikke mindst på grund af utilstrækkelig gennemførelse af EU's nuværende miljølovgivning. Kun 17 % af de arter og levesteder, der vurderes i medfør af habitatdirektivet, er i god tilstand, og forringelsen og tabet af naturkapitalen bringer indsatsen for at nå EU's biodiversitets- og klimamål i fare. Dette er forbundet med store omkostninger, som endnu ikke er blevet korrekt værdiansat i en økonomisk eller samfundsmæssig sammenhæng. 30 % af EU's område er meget fragmenteret, og det har konsekvenser for økosystemernes indbyrdes forbindelse og sundhed og deres evne til at levere tjenester og fungere som egnede levesteder for arter. Selv om der er gjort fremskridt i EU med at afkoble den økonomiske vækst fra drivhusgasemissioner, ressourceforbrug og miljøbelastning, er ressourceforbruget stadig i vid udstrækning uholdbart og ineffektivt, og affald forvaltes endnu ikke på en ordentlig måde. Som følge heraf går EU's virksomheder glip af betydelige forretningsmuligheder, som ressourceeffektivitet byder på med hensyn til konkurrenceevne, lavere omkostninger, produktivitetsforbedringer og forsyningssikkerhed. Der er stadig problemer med vandkvalitet og luftforurening mange steder i Europa, og EU's borgere udsættes stadig for farlige stoffer, som potentielt kan true deres sundhed og trivsel. En uholdbar arealudnyttelse forbruger frugtbar jord, hvilket igen har konsekvenser for fødevaresikkerheden og for at nå biodiversitetsmålene. Jordbundsforringelsen fortsætter stort set uhindret.	5. Der er dog fortsat mange miljøtendenser i EU, som er foruroligende, ikke mindst på grund af utilstrækkelig gennemførelse af EU's nuværende miljølovgivning. Kun 17 % af de arter og levesteder, der vurderes i medfør af habitatdirektivet, er i god tilstand. 30 % af EU's område er meget fragmenteret, og det har konsekvenser for økosystemernes indbyrdes forbindelse og sundhed og deres evne til at levere tjenester og fungere som egnede levesteder for arter. Selv om der er gjort fremskridt i EU med at afkoble den økonomiske vækst fra drivhusgasemissioner, ressourceforbrug og miljøbelastning, er ressourceforbruget stadig i vid udstrækning uholdbart og ineffektivt, og affald forvaltes endnu ikke på en ordentlig måde. Som følge heraf går EU's virksomheder glip af betydelige forretningsmuligheder, som ressourceeffektivitet byder på med hensyn til konkurrenceevne, lavere omkostninger, produktivitetsforbedringer og forsyningssikkerhed. Der er stadig problemer med vandkvalitet og luftforurening mange steder i Europa, og EU's borgere udsættes stadig for farlige stoffer, som potentielt kan true deres sundhed og trivsel. En uholdbar arealudnyttelse forbruger frugtbar jord, hvilket igen har konsekvenser for fødevaresikkerheden og for at nå biodiversitetsmålene. Jordbundsforringelsen fortsætter stort set uhindret.
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
9. Hvis vi skal leve godt i fremtiden, er der brug for en øjeblikkelig og samordnet indsats for at forbedre den økologiske modstandsdygtighed og få mest muligt ud af de fordele, som miljøpolitikken kan indebære for økonomien og samfundet, samtidig med at klodens økologiske grænser respekteres. Dette program afspejler EU's engagement, når det gælder omstillingen til en grøn økonomi for alle, som sikrer vækst og udvikling, beskytter menneskers sundhed og trivsel, skaber ordentlige arbejdspladser, mindsker uligheder og investerer i og beskytter naturkapitalen.	9. Hvis vi skal leve godt i fremtiden, er der brug for en øjeblikkelig og samordnet indsats for at forbedre den økologiske modstandsdygtighed og få mest muligt ud af de fordele, som miljøpolitikken kan indebære for økonomien og samfundet, samtidig med at klodens økologiske grænser respekteres. Dette program afspejler EU's engagement som en aktør med global gennemslagskraft, der på internationalt niveau arbejder for at fremme omstillingen til en grøn økonomi for alle, som sikrer vækst og udvikling, beskytter menneskers sundhed og trivsel samt fødevarekvalitet (for så vidt angår hygiejne, næringsaspekter og organoleptiske egenskaber), skaber ordentlige arbejdspladser, mindsker uligheder og investerer i og beskytter naturkapitalen.
Ændringsforslag 4 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
11. Denne omstilling kræver en fuldstændig integration af miljøspørgsmål i andre politikker, f.eks. energi, transport, landbrug, fiskeri, økonomi og industri, forskning og innovation, beskæftigelse og socialpolitik, så der skabes en sammenhængende, fælles tilgang. Foranstaltninger inden for EU bør desuden suppleres med en øget global indsats og samarbejde med nabolandene for at løse fælles problemer.	11. Denne omstilling kræver en fuldstændig integration af miljøspørgsmål i andre politikker, f.eks. energi, transport, landbrug, fiskeri, international handel, økonomi og industri, forskning og innovation, beskæftigelse, socialpolitik og skattepolitik (miljørelaterede indtægter), så der skabes en sammenhængende, fælles tilgang. Foranstaltninger inden for EU bør desuden suppleres med en øget global indsats og samarbejde med nabolandene for at løse fælles problemer.
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
16. EU's økonomiske velstand og velfærd er baseret på Unionens naturkapital, som omfatter økosystemer, der leverer væsentlige varer og tjenester, lige fra frugtbar jord og multifunktionelle skove til produktive jord- og havområder, fra ferskvand og ren luft til bestøvning, oversvømmelseskontrol og klimaregulering og beskyttelse mod naturkatastrofer. En væsentlig del af EU-lovgivningen har til formål at beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen, herunder vandrammedirektivet, havstrategirammedirektivet, direktivet om luftkvalitet og dermed forbundne direktiver, habitatdirektivet og fugledirektivet. Lovgivning om bekæmpelse af klimaforandringer, kemikalier, industriemissioner og affald bidrager også til at lette presset på biodiversiteten, herunder økosystemer, arter og levesteder.	16. EU's økonomiske velstand og velfærd er baseret på Unionens naturkapital, som omfatter naturlige og dyrkede økosystemer, der leverer væsentlige varer og tjenester, lige fra frugtbar jord og multifunktionelle skove til multifunktionelle, produktive jordområder i alle regioner samt havområder, fra ferskvand og ren luft til bestøvning, oversvømmelseskontrol og klimaregulering og beskyttelse mod naturkatastrofer. En væsentlig del af EU-lovgivningen har til formål at beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen, herunder vandrammedirektivet, havstrategirammedirektivet, direktivet om luftkvalitet og dermed forbundne direktiver, habitatdirektivet og fugledirektivet. Lovgivning om bekæmpelse af klimaforandringer, kemikalier, industriemissioner og affald bidrager også til at lette presset på biodiversiteten, herunder økosystemer, arter og levesteder.
Ændringsforslag 6 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 18
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
18. Til trods for en betydelig indsats hidtil vil vandrammedirektivets krav om at opnå en "god økologisk tilstand" frem til 2015 sandsynligvis kun blive overholdt for ca. 53 % af EU's overfladevandområder. Der er også risiko for, at havstrategirammedirektivets mål om at opnå "god miljøtilstand" frem til 2020 ikke nås, bl.a. på grund af fortsat overfiskeri og affaldsmængden i Europas have. Og selv om EU's politikker for luftkvalitet og industriemissioner har medvirket til at mindske mange former for forurening, lider økosystemerne fortsat under kvælstofdeposition og ozonforurening, der stammer fra udledninger fra transport, intensivt landbrug og elproduktion.	18. Til trods for en betydelig indsats hidtil vil vandrammedirektivets krav om at opnå en "god økologisk tilstand" frem til 2015 sandsynligvis kun blive overholdt for ca. 53 % af EU's overfladevandområder. Der er også risiko for, at havstrategirammedirektivets mål om at opnå "god miljøtilstand" frem til 2020 ikke nås, bl.a. på grund af fortsat overfiskeri og affaldsmængden i Europas have. Og selv om EU's politikker for luftkvalitet og industriemissioner har medvirket til at mindske mange former for forurening, lider økosystemerne fortsat under kvælstofdeposition og ozonforurening, der stammer fra udledninger fra transport, ubæredygtig landbrugspraksis og elproduktion.
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
19. At beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital kræver derfor også, at problemerne løses ved kilden, bl.a. gennem bedre integration af mål for naturkapitalen i andre politikker, så det sikres, at politikkerne er sammenhængende og giver gensidige fordele. De grønne elementer, der er beskrevet i Kommissionens reformforslag, navnlig for EU's landbrug, fiskeri og samhørighedspolitikken, og støttet af forslagene om et mere miljøvenligt EU-budget under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (MFF), er udformet med henblik på at støtte disse mål. F.eks. burde de akvatiske økosystemer i landdistrikter nyde godt af sammenkoblingen af betalinger til landbrugsbedrifterne med overholdelsen af de relevante krav i vandrammedirektivet, som det fremgår af Kommissionens forslag om reformen af den fælles landbrugspolitik. En grønnere fælles landbrugspolitik vil også fremme miljøvenlige landbrugsmetoder såsom afgrødediversificering, beskyttelse af permanente græsarealer og etablering og bevarelse af økologisk værdifulde landbrugsarealer og skovområder.	19. At beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital kræver derfor også, at problemerne løses ved kilden, bl.a. gennem bedre integration af mål for naturkapitalen i andre politikker, så det sikres, at politikkerne er sammenhængende og giver gensidige fordele. De grønne elementer, der er beskrevet i Kommissionens reformforslag, navnlig for EU's landbrug, fiskeri og samhørighedspolitikken, er støttet af forslagene om et mere miljøvenligt EU-budget under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (MFF), som derfor skal sikre et tilstrækkeligt budget til støtte disse elementer. De akvatiske økosystemer i landdistrikter burde nyde godt af den endelige gennemførelse af vandrammedirektivet, når dette direktiv er blevet gennemført på en ensartet måde i alle medlemsstater, som det fremgår af Kommissionens forslag om reformen af den fælles landbrugspolitik. En endnu grønnere fælles landbrugspolitik vil også fremme miljøvenlige landbrugsmetoder i forbindelse med direkte betalinger og programmer for udvikling af landdistrikter. En vigtig del af dette bæredygtige landbrug er en forvaltning, der tager ansvar for de kommende generationer, og som samtidig er ressourceeffektiv og produktiv.
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 19 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	19a. Landbruget inden for Unionen har i årtier bidraget til bevarelsen af habitater og forskelligartede kulturlandskaber. Der er i de seneste årtier sket væsentlige forbedringer inden for europæisk land- og skovbrug for så vidt angår alle miljømæssige elementer og landbrugsrelaterede emissioner af stoffer, bl.a. takket være en effektiv organisering af produktionen.
Ændringsforslag 9 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
22. Forringelse, fragmentering og uholdbar udnyttelse af EU's landarealer truer leveringen af en række vigtige økosystemtjenester, truer biodiversiteten og øger Europas sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer. Det øger også forringelsen af jordbunden. Mere end 25 % af EU's område er berørt af jorderosion på grund af vand, som ødelægger jordbundens funktioner og påvirker ferskvandskvaliteten. Jordforurening og arealbefæstelse er også vedvarende problemer. Mere end en halv million lokaliteter i hele EU menes at være forurenet, og, indtil de er identificeret og vurderet, vil de fortsat udgøre potentielt alvorlige miljø- og sundhedsrisici. Hvert år overtages mere end 1 000 km² landareal til boliger, industri, transport eller rekreative formål. Disse langsigtede ændringer er vanskelige eller bekostelige at omgøre, og det indebærer næsten altid kompromiser mellem forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige behov. Medlemsstaternes planlægningsbeslutninger om arealanvendelse bør gøres mere bæredygtige.	22. Forringelse, fragmentering og uholdbar udnyttelse af EU's landarealer truer leveringen af en række vigtige økosystemtjenester, truer biodiversiteten og øger Europas sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer. Det øger også forringelsen af jordbunden. Mere end 25 % af EU's område er berørt af jorderosion på grund af vand, som ødelægger jordbundens funktioner og påvirker ferskvandskvaliteten. Jordforurening og arealbefæstelse er også vedvarende problemer. Mere end en halv million lokaliteter i hele EU menes at være forurenet, og, indtil de er identificeret og vurderet, vil de fortsat udgøre potentielt alvorlige miljø- og sundhedsrisici. Hvert år overtages mere end 1 000 km² landareal til boliger, industri, transport eller rekreative formål. Disse langsigtede ændringer er vanskelige eller bekostelige at omgøre, og det indebærer næsten altid kompromiser mellem forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige behov. Medlemsstaternes planlægningsbeslutninger om arealanvendelse bør gøres mere bæredygtige. For at løse det alvorlige problem med arealbefæstelse bør medlemsstaterne forpligtes til at træffe foranstaltninger for at reducere arealforbruget og bevare landbrugsarealer for at fremme produktionen af fødevarer, foder og reproducerbare råstoffer.
Ændringsforslag 10 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 22 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	22 a. Landbrug og skovbrug tegner sig tilsammen for 78 % af Unionens arealdække. Landbrug og skovbrug spiller derfor fortsat en central rolle i opretholdelsen af naturressourcer og kulturlandskaber som en forudsætning for andre menneskelige aktiviteter i landdistrikterne. Skovrejsning spiller en vigtig rolle i forbindelse med forbedringen af jordbundskvalitet, tilpasning og formindskelse af klimaændringer, mens bæredygtigt landbrug kan medvirke til en bedre jordbundsbeskyttelse. Samtidig bør der fokuseres på integreret og innovativ landbrugspraksis, såsom præcisionsteknologier og økologiske tilgange, og der bør lægges særlig vægt på en forøgelse af jordens frugtbarhed med ikke-kemiske gødningsstoffer og øget bæredygtigt udbytte.
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 23
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
23. For at reducere de største menneskeskabte belastninger af landareal, jord og andre økosystemer i Europa vil der blive taget skridt til at sikre, at beslutninger om arealanvendelse på alle relevante niveauer tager tilstrækkeligt hensyn til miljømæssige og sociale og økonomiske virkninger. Rio +20-topmødet opfordrede til at skabe en "jordforringelsesneutral verden". EU og medlemsstaterne bør overveje, hvordan man bedst kan gennemføre en sådan forpligtelse inden for deres respektive beføjelser, og hvordan jordkvalitet bedst håndteres inden for en bindende retlig ramme. Der vil desuden blive fastsat mål for bæredygtig arealudnyttelse og jordbundskvalitet.	23. For at reducere de største menneskeskabte belastninger af landareal, jord og andre økosystemer i Europa vil der blive taget skridt på nationalt plan til at sikre, at beslutninger om arealanvendelse på alle relevante niveauer tager tilstrækkeligt hensyn til miljømæssige og sociale og økonomiske virkninger. Rio +20-topmødet opfordrede til at skabe en "jordforringelsesneutral verden". En sådan forpligtelse kan bedst opfyldes på medlemsstatsniveau.
	Spørgsmål om jordkvalitet håndteres med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet bedst på medlemsstatsniveau inden for en bindende retlig ramme. Der vil desuden blive fastsat mål for bæredygtig arealudnyttelse og jordbundskvalitet.
Ændringsforslag 12 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
24. Selv om kvælstof- og fosforudledningen til miljøet i EU er faldet betydeligt i løbet af de seneste 20 år, fortsætter uforholdsmæssigt store udledninger af næringsstoffer med at påvirke luft- og vandkvaliteten og med at påvirke økosystemer negativt, hvad der forårsager betydelige problemer for menneskers sundhed. Navnlig ammoniak fra ineffektiv gødskning og utilstrækkelig spildevandsrensning må hurtigst muligt tackles for at opnå yderligere væsentlige reduktioner i udledningen af næringsstoffer. Der er også behov for en yderligere indsats for at forvalte næringsstofkredsløbet mere omkostnings- og ressourceeffektivt og for at forbedre effektiviteten i brugen af gødningsstoffer. En løsning af disse problemstillinger forudsætter en bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning, at stramme op på standarder, hvor det er nødvendigt, og at indlemme næringsstofkredsløbet i en mere holistisk tilgang, som indbyrdes forbinder og integrerer de eksisterende EU-politikker, der spiller en rolle ved bekæmpelsen af uforholdsmæssigt store udledninger af næringsstoffer og eutrofiering.	24. Selv om kvælstof- og fosforudledningen til miljøet i EU er faldet betydeligt i løbet af de seneste 20 år, fortsætter markant store udledninger af næringsstoffer med at påvirke luft- og vandkvaliteten og med at påvirke økosystemer negativt, hvad der forårsager betydelige problemer for menneskers sundhed. Navnlig ammoniak fra naturlige processer (gødskning og spildevandsrensning) må tackles for at opnå yderligere væsentlige reduktioner i udledningen af næringsstoffer. Der er også behov for en yderligere indsats for at forvalte næringsstofkredsløbet mere omkostnings- og ressourceeffektivt og for at forbedre effektiviteten i brugen af gødningsstoffer samt skabe et bæredygtigt næringsstofkredsløb mellem by- og landområder. En løsning af disse problemstillinger forudsætter investering i forskning, en bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning, en justering af standarder, hvor det er nødvendigt, og at indlemme næringsstofkredsløbet i en mere holistisk tilgang, som indbyrdes forbinder og integrerer de eksisterende EU-politikker, f.eks. Horisont 2020, der spiller en rolle ved bekæmpelsen af uforholdsmæssigt store udledninger af næringsstoffer og eutrofiering.
Ændringsforslag 13 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) Jordarealer forvaltes bæredygtigt i EU, jordbunden er tilstrækkeligt beskyttet, og rensning af forurenede arealer er godt i gang.	e) Jordarealer forvaltes bæredygtigt i EU, jordbunden er tilstrækkeligt beskyttet i medlemsstaterne, og medlemsstaternes rensning af forurenede arealer er godt i gang.
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra g
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) Skove og de tjenester, som de yder, er beskyttet, og deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer og skovbrande er forbedret.	g) Skove og den brede vifte af tjenester, som de yder, er beskyttet og bæredygtigt forvaltet, og deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer og skovbrande er forbedret, idet skove er en vigtig vedvarende kilde til råstoffer.
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 1 – litra g a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) Bestøvning opretholdes på et højt niveau, og der træffes foranstaltninger til at støtte og fremme honningbiers sundhed og til at sikre, hvor det er nødvendigt, at risikobegrænsende foranstaltninger ledsager brugen af plantebeskyttelsesmidler, som ifølge en videnskabelig risikovurdering har vist sig at have en negativ indvirkning på bestanden af bier.
Ændringsforslag 16 Forslag til afgørelse Bilag I – punkt 26 – afsnit 2 – litra a a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) Der træffes yderligere foranstaltninger til at styrke, fremme og støtte landbrugssektorer, der har vist sig at bidrage til biodiversiteten, navnlig biavlssektoren.
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) En øget indsats for at mindske jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale, for at oprense forurenede arealer og for at styrke integrationen af arealanvendelsesaspekter i en koordineret beslutningstagning, der inddrager alle relevante niveauer i den offentlige forvaltning, støttet af vedtagelsen af mål for jordbundskvalitet, for landarealer som en ressource og for arealanvendelse.	e) En øget indsats på nationalt plan for at mindske jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale, bl.a. ved at bevare og udvide anvendte og afprøvede landbrugsmiljøprogrammer vedrørende udvikling af landdistrikter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, for at oprense forurenede arealer og for at styrke integrationen af arealanvendelsesaspekter i en koordineret beslutningstagning, der inddrager alle relevante niveauer i den offentlige forvaltning, støttet af vedtagelsen af mål for jordbundskvalitet, for landarealer som en ressource og for arealanvendelse. En øget indsats på nationalt plan for at reducere arealforbruget og bevare landbrugsarealer for at fremme produktionen af fødevarer, foder og reproducerbare råstoffer.
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 26 – afsnit 2 – litra g
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) Udvikling og gennemførelse af en ny EU-strategi for skovbrug med henblik på at håndtere de mange krav til skove og deres funktion, og som bidrager til en mere strategisk tilgang til beskyttelse og forbedring af skove.	udgår
Ændringsforslag 19 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 28
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
28. Innovation, der kan forbedre ressourceeffektiviteten, er påkrævet i hele økonomien for at forbedre konkurrenceevnen i lyset af stigende ressourcepriser, knapheds- og forsyningsproblemer. Erhvervslivet er den førende drivkraft bag innovation, herunder også miljøinnovation. Men markederne vil ikke kunne fungere af sig selv. Det offentliges foranstaltninger, både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, er af afgørende betydning for at skabe de rette rammer for miljøinnovation, der stimulerer udviklingen af bæredygtige forretningsmæssige eller teknologiske løsninger på miljøproblemer.	28. Forskning og innovation, der kan forbedre ressourceeffektiviteten, er påkrævet i hele økonomien for at forbedre konkurrenceevnen i lyset af stigende ressourcepriser, knapheds- og forsyningsproblemer. Der er behov for innovation for så vidt angår landbrugsmaskinernes energiforbrug med henblik på at øge energieffektiviteten og reducere CO₂-emissioner såvel som et behov for at tilskynde til at modernisere landbrugsbedrifterne, så der kan indføres nyskabende metoder og teknologi. Erhvervslivet er den førende drivkraft bag innovation, herunder også miljøinnovation. Men markederne vil ikke kunne fungere af sig selv. Det offentliges foranstaltninger, både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, er af afgørende betydning for at skabe de rette rammer for miljøinnovation, der stimulerer udviklingen af bæredygtige forretningsmæssige eller teknologiske løsninger på miljøproblemer.
Ændringsforslag 20 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 30
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
30. En fuldstændig gennemførelse af EU's klima- og energipakke er afgørende for at nå de milepæle, der er identificeret for 2020, og for at opbygge en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi frem til 2050. EU er i øjeblikket godt på vej til at reducere sine drivhusgasemissioner til 20 % under 1990-niveauet inden 2020, men at opfylde målet om 20 % større energieffektivitet vil kræve langt hurtigere effektivitetsforbedringer. Dette er også vigtigt set i lyset af den stadig voksende efterspørgsel efter energi og den igangværende debat om konflikter mellem arealanvendelse til fødevarer eller bioenergi. Det nye energieffektivitetsdirektiv forventes at yde et betydeligt bidrag i denne henseende.	30. En fuldstændig gennemførelse af EU's klima- og energipakke er afgørende for at nå de milepæle, der er identificeret for 2020, og for at opbygge en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi frem til 2050. EU er i øjeblikket godt på vej til at reducere sine drivhusgasemissioner til 20 % under 1990-niveauet inden 2020, men at opfylde målet om 20 % større energieffektivitet vil kræve langt hurtigere effektivitetsforbedringer. Dette er også vigtigt set i lyset af den stadig voksende efterspørgsel efter energi. Det nye energieffektivitetsdirektiv forventes at yde et betydeligt bidrag i denne henseende.
Ændringsforslag 21 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 32
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
32. Industriens anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker i medfør af direktivet om industriemissioner vil føre til bedre ressourceforbrugsmønstre og mindskede emissioner for mere end 50 000 større industrianlæg i EU, og dermed yde et væsentligt bidrag til at stimulere udviklingen af innovative teknikker, der giver en mere miljøvenlig økonomi og lavere omkostninger for industrien på længere sigt.	32. Industriens anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker i medfør af direktivet om industriemissioner vil føre til bedre ressourceforbrugsmønstre og mindskede emissioner for mere end 50 000 større industrianlæg i EU, og dermed yde et væsentligt bidrag til at stimulere udviklingen af innovative teknikker, der giver en mere miljøvenlig økonomi og lavere omkostninger for industrien på længere sigt. Samtidig kan udviklingen inden for forskningen, oprettelsen af korte forsyningskæder og lokale markeder for landbrugsprodukter markant nedbringe CO₂-emissionerne fra transporten af fødevarer. Korte forsyningskæder giver friskere og sundere fødevarer.
Ændringsforslag 22 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 35
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
35. Med sigte på at opstille rammerne for initiativer til at forbedre ressourceeffektiviteten, som vedrører andre aspekter end drivhusgasemissioner og energi, vil der blive fastsat mål for nedbringelsen af den samlede miljøpåvirkning fra forbruget, herunder navnlig i sektorerne fødevarer, boliger og mobilitet. Samlet set står disse sektorer for næsten 80 % af miljøpåvirkningerne fra forbrug. Rio +20-topmødet kom frem til, at der er et behov for en væsentlig nedbringelse af tabet efter høst, af andre fødevaretab og af affald i hele fødevareforsyningskæden.	35. Med sigte på at opstille rammerne for initiativer til at forbedre ressourceeffektiviteten, som vedrører andre aspekter end drivhusgasemissioner og energi, vil der blive fastsat mål for nedbringelsen af den samlede miljøpåvirkning fra forbruget, herunder navnlig i sektorerne fødevarer, gennem en mindskelse af fødevarespild, boliger og mobilitet. Samlet set står disse sektorer for næsten 80 % af miljøpåvirkningerne fra forbrug. Rio +20-topmødet kom frem til, at der er et behov for en væsentlig nedbringelse af tabet efter høst, af andre fødevaretab og af affald i hele fødevareforsyningskæden. Dette kan opnås gennem bedre vurdering af fødevarerne, regional markedsføring samt forbedret logistik, transport, oplagring og emballage. Alle aktører i fødevarekæden, især erhvervsdrivende og forbrugere, spiller en rolle. Dette omfatter også målrettet forbrugeroplysning og ‑information.
Ændringsforslag 23 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 39
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
39. Ressourceeffektivitet i vandsektoren vil også blive taget op som en prioritet, der skal medvirke til at nå en god vandtilstand. Selv om tørke og vandmangel påvirker stadig flere dele af Europa, bortødes skønsvis 20-40 % af Europas vandressourcer stadig, f.eks. gennem lækager i distributionsnettet. Ifølge de foreliggende modeller, er der stadig betydelige muligheder for at forbedre vandeffektiviteten i EU. Desuden forventes stigende efterspørgsel og virkningerne af klimaforandringerne at øge presset på Europas vandressourcer betydeligt. På denne baggrund bør EU og medlemsstaterne tage skridt til at sikre, at vandindvinding respekterer tilgængelige vedvarende vandressourcegrænser senest 2020, bl.a. ved at forbedre vandeffektiviteten ved hjælp af markedsmekanismer såsom vandpriser, som afspejler vandets reelle værdi. Fremskridt lettes ved hjælp af fremskyndet demonstration og udrulning af innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, der bygger på den strategiske gennemførelsesplan fra det europæiske innovationspartnerskab vedrørende vand.	39. Ressourceeffektivitet i vandsektoren vil også blive taget op som en prioritet, der skal medvirke til at nå en god vandtilstand. Selv om tørke og vandmangel påvirker stadig flere dele af Europa, bortødes skønsvis 20-40 % af Europas vandressourcer stadig, f.eks. gennem lækager i distributionsnettet. Ifølge de foreliggende modeller, er der stadig betydelige muligheder for at forbedre vandeffektiviteten i EU. Desuden forventes stigende efterspørgsel og virkningerne af klimaforandringerne at øge presset på Europas vandressourcer betydeligt. På denne baggrund bør EU og medlemsstaterne tage skridt til at sikre, at vandindvinding respekterer tilgængelige vedvarende vandressourcegrænser senest 2020, bl.a. ved at forbedre vandeffektiviteten ved hjælp af markedsmekanismer såsom vandpriser, som afspejler vandets reelle værdi. Fremskridt lettes ved hjælp af fremskyndet demonstration og udrulning af innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, der bygger på den strategiske gennemførelsesplan fra det europæiske innovationspartnerskab vedrørende vand og det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed, der er fastsat i forslagene til reformen af den fælles landbrugspolitiks anden søjle.
Ændringsforslag 24 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 41 – afsnit 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Fremme af offentlig og privat indsats inden for forskning og innovation, der kræves for at udrulle innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, som vil fremskynde og nedbringe omkostningerne ved overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi.	c) Fremme af offentlig og privat indsats inden for forskning og innovation, der kræves for at udrulle innovative teknologier, systemer og forretningsmodeller, som vil fremskynde og nedbringe omkostningerne ved overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, og som vil medvirke til at reducere madaffaldet inden for fødekæden med 50 % frem til 2025.
Ændringsforslag 25 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 50
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
50. Klimaforandringer vil yderligere forværre miljøproblemer ved at forårsage langvarige tørke- og hedebølger, oversvømmelser, storme og skovbrande, og nye eller mere virulente former af folke-, dyre- eller plantesygdomme. Der bør sættes målrettet ind for at sikre, at EU er tilstrækkelig rustet til at klare presset og ændringerne som følge af klimaforandringer, ved at styrke Unionens miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige robusthed. Da mange sektorer i stigende grad vil få virkningerne af klimaforandringer at føle, er det vigtigt, at tilpasnings- og katastrofehåndteringsaspekter integreres yderligere i EU's politikker.	50. Klimaforandringer vil yderligere forværre miljøproblemer ved at forårsage langvarige tørke- og hedebølger, oversvømmelser, storme og skovbrande, og nye eller mere virulente former af folke-, dyre- eller plantesygdomme. Der bør sættes målrettet ind for at sikre, at EU er tilstrækkelig rustet til at klare presset og ændringerne som følge af klimaforandringer, ved at styrke Unionens miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige robusthed. Da mange sektorer i stigende grad vil få virkningerne af klimaforandringer at føle, er det vigtigt, at tilpasnings- og katastrofehåndteringsaspekter integreres yderligere i EU's politikker. Det er samtidig vigtigt at give foretagender i de hårdest ramte sektorer, f.eks. landbrugere, mere nøjagtige oplysninger om de klimarisici, der skyldes dårlig praksis, samt mulige tilpasningsløsninger.
Ændringsforslag 26 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 62
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
62. Ud over at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre overholdelsen vil Kommissionen fortsat gøre sit for at sikre, at lovgivningen er formålstjenlig og afspejler den seneste forskning. Som hovedregel vil retlige forpligtelser, som er tilstrækkeligt klare og præcise, blive fastlagt i forordninger, der har en direkte og målelige virkning, og dermed føre til færre uoverensstemmelser i gennemførelsen. Kommissionen vil optrappe sin brug af resultattavler og andre midler til offentlig overvågning af medlemsstaternes fremskridt med at gennemføre bestemte retsakter.	62. Ud over at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre overholdelsen vil Kommissionen fortsat gøre sit for at sikre, at lovgivningen er proportional, formålstjenlig og afspejler den seneste forskning. Som hovedregel vil retlige forpligtelser, som er tilstrækkeligt klare og præcise, blive fastlagt i forordninger, der har en direkte og målelige virkning, og dermed føre til færre uoverensstemmelser i gennemførelsen. Kommissionen vil øge kommunikationen og optrappe sin brug af resultattavler og andre midler til offentlig overvågning af medlemsstaternes fremskridt med at gennemføre bestemte retsakter og sikre, at offentligheden informeres om positive tendenser på miljøbeskyttelsesområdet.
Ændringsforslag 27 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 2 – litra e a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ea) Der udvikles samarbejdsorienterede strategier inden for miljøbeskyttelse og naturbevaring mellem de forskellige hovedaktører, og der kommunikeres mere om bedste praksis.
Ændringsforslag 28 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 63 – afsnit 2 – litra e b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	eb) Der foretages regelmæssige vurderinger af gældende lovgivning for at sikre, at de miljømæssige lovforanstaltninger er proportionelle, realistiske og målrettede.
Ændringsforslag 29 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 71 – afsnit 2 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) Kommunikation og udbredelse af positive fremskridt og tendenser inden for miljøbeskyttelse.
Ændringsforslag 30 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 75
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
75. Den private sektor bør også tilskyndes til at udnytte alle muligheder, der byder sig inden for EU's nye finansielle ramme, til at øge deres engagement i bestræbelserne på at nå miljø- og klimamålene, navnlig for så vidt angår miljøinnovationsaktiviteter og udbredelsen af ny teknologi, med særlig fokus på SMV. Offentlig-private initiativer på miljøinnovationsområdet bør fremmes under europæiske innovationspartnerskaber, f.eks. innovationspartnerskabet om vand. Den private sektor bør have lettere adgang til finansiering af investeringer i miljø, herunder navnlig i biodiversitet og klimaforandringer, via de nye rammer for innovative finansielle instrumenter. Europæiske virksomheder bør tilskyndes yderligere til at offentliggøre miljøoplysninger som et led i deres regnskabsaflæggelse, ud over det krævede omfang i henhold til den aktuelle EU-lovgivning.	75. Den private sektor bør også tilskyndes til at udnytte alle muligheder, der byder sig inden for EU's nye finansielle ramme, til at øge deres engagement i bestræbelserne på at nå miljø- og klimamålene, navnlig for så vidt angår miljøinnovationsaktiviteter og udbredelsen af ny teknologi, med særlig fokus på SMV. Offentlig-private initiativer på miljøinnovationsområdet bør fremmes under europæiske innovationspartnerskaber, f.eks. innovationspartnerskabet om vand og det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed, der er fastsat i reformforslagene til den fælles landbrugspolitik. Den private sektor bør have lettere adgang til finansiering af investeringer i miljø, herunder navnlig i biodiversitet, klimaforandringer og jordbundsbeskyttelse, via de nye rammer for innovative finansielle instrumenter. Europæiske virksomheder bør tilskyndes yderligere til at offentliggøre miljøoplysninger som et led i deres regnskabsaflæggelse, ud over det krævede omfang i henhold til den aktuelle EU-lovgivning.
Ændringsforslag 31 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Gradvis udfasning af miljøskadelig støtte, øget brug af markedsbaserede instrumenter, herunder beskatning, fastlæggelse af priser og takster, og ekspanderende markeder for miljøvenlige varer og tjenester, under behørig hensyntagen til eventuelle negative samfundsmæssige virkninger.	a) En bedre forbindelse mellem landbrugsstøtte og levering af offentlige goder, øget brug af markedsbaserede instrumenter, herunder beskatning, fastlæggelse af priser og takster, og ekspanderende markeder for miljøvenlige varer og tjenester, under behørig hensyntagen til eventuelle negative samfundsmæssige virkninger.
Ændringsforslag 32 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 82 – afsnit 2 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) Udvikling og anvendelse af et system til indberetning og sporing af miljørelaterede udgifter i EU-budgettet, herunder navnlig vedrørende klimaforandringer og biodiversitet, inden 2014.	e) Udvikling og anvendelse af et system til vurdering, indberetning og sporing af miljørelaterede udgifter i EU-budgettet, herunder navnlig vedrørende klimaforandringer og biodiversitet, inden 2014.
Ændringsforslag 33 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 83
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
83. Selv om integrationen af miljøbeskyttelse i andre EU-politikker og ‑aktiviteter har været et krav i traktaten siden 1997, viser den generelle miljøsituation i Europa, at de prisværdige men få fremskridt på nogle områder ikke har været tilstrækkelige til at vende alle de negative tendenser. Virkeliggørelsen af mange af de prioriterede mål for dette program vil kræve en endnu mere effektiv integration af miljø- og klimahensyn i andre politikker, samt mere konsekvente og sammenhængende politiske tilgange, som indebærer flere samtidige fordele. Det burde hjælpe med at sikre, at svære kompromiser tackles på et tidligt tidspunkt i et forløb frem for i gennemførelsesfasen, og at uundgåelige konsekvenser kan afbødes mere effektivt. Direktivet om strategisk miljøvurdering og direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet, er – hvis de anvendes korrekt – effektive værktøjer til at sikre, at miljøbeskyttelseskrav integreres i planer, programmer og projekter. Lokale og regionale myndigheder, som normalt er ansvarlige for beslutninger om arealanvendelse og anvendelse af havområder, har en særlig vigtig rolle at spille ved vurderingen af miljøvirkninger og i forbindelse med beskyttelse, bevaring og forbedring af naturkapitalen, også når det gælder om at oparbejde en større modstandskraft over for klimaforandringer og naturkatastrofer.	83. Selv om integrationen af miljøbeskyttelse i andre EU-politikker og ‑aktiviteter har været et krav i traktaten siden 1997, viser den generelle miljøsituation i Europa, at de prisværdige men få fremskridt på nogle områder ikke har været tilstrækkelige til at vende alle de negative tendenser. Virkeliggørelsen af mange af de prioriterede mål for dette program vil kræve en endnu mere effektiv integration af miljø- og klimahensyn i andre politikker, samt mere konsekvente, sammenhængende og systemiske politiske tilgange, som indebærer flere samtidige fordele. Det burde hjælpe med at sikre, at svære kompromiser tackles på et tidligt tidspunkt i et forløb frem for i gennemførelsesfasen, og at uundgåelige konsekvenser kan afbødes mere effektivt. Direktivet om strategisk miljøvurdering og direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet, er – hvis de anvendes korrekt – effektive værktøjer til at sikre, at miljøbeskyttelseskrav integreres i planer, programmer og projekter. Lokale og regionale myndigheder, som normalt er ansvarlige for beslutninger om arealanvendelse og anvendelse af havområder, har en særlig vigtig rolle at spille ved vurderingen af miljøvirkninger og i forbindelse med beskyttelse, bevaring og forbedring af naturkapitalen, også når det gælder om at oparbejde en større modstandskraft over for klimaforandringer og naturkatastrofer.
Ændringsforslag 34 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 85
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
85. Dette program omfatter en række prioriterede mål for at fremme integrationen. I sine reformforslag for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, de transeuropæiske net (TEN) og samhørighedspolitikken har Kommissionen medtaget foranstaltninger, som yderligere skal støtte integration af miljø- og bæredygtighedshensyn. For at programmet kan blive en succes, bør disse politikker også bidrage til at nå miljørelaterede mål. Tilsvarende bør foranstaltninger, som først og fremmest har til formål at give miljømæssige forbedringer, udformes, så de også er til nytte for andre politikker, hvor det er muligt. F.eks. kan bestræbelser på at genoprette økosystemer målrettes, så de også gavner levesteder og arter og kuldioxidbinding, samtidig med at de forbedrer leveringen af økosystemtjenester, der er afgørende for mange økonomiske sektorer, f.eks. bestøvning eller vandrensning til landbruget og skabelse af grønne arbejdspladser.	85. Dette program omfatter en række prioriterede mål for at fremme integrationen yderligere. I sine reformforslag for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, de transeuropæiske net (TEN) og samhørighedspolitikken har Kommissionen medtaget foranstaltninger, som yderligere skal støtte integration af miljø- og bæredygtighedshensyn. For at programmet kan blive en succes bør disse politikker også fortsat bidrage til at nå miljørelaterede mål. Tilsvarende bør foranstaltninger, som først og fremmest har til formål at give miljømæssige forbedringer, udformes, så de også er til nytte for andre politikker, hvor det er muligt. F.eks. kan bestræbelser på at genoprette økosystemer målrettes, så de også gavner levesteder og arter og kuldioxidbinding, samtidig med at de forbedrer leveringen af økosystemtjenester, der er afgørende for mange økonomiske sektorer, f.eks. bestøvning eller vandrensning til landbruget og skabelse af grønne arbejdspladser.
Ændringsforslag 35 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 86 – afsnit 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Integration af miljø- og klimarelaterede betingelser og incitamenter i politiske initiativer, herunder undersøgelser og reformer af eksisterende politik samt nye initiativer på EU- og medlemsstatsniveau.	a) Yderligere integration af miljø- og klimarelaterede betingelser og incitamenter i politiske initiativer, herunder undersøgelser og reformer af eksisterende politik samt nye initiativer på EU- og medlemsstatsniveau.
Ændringsforslag 36 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 87
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
87. EU er tætbefolket, og i 2020 bor 80 % af EU's befolkning sandsynligvis i byer eller bynære områder. Livskvaliteten vil være direkte påvirket af bymiljøets tilstand. Miljøvirkningerne af byer spredes også langt ud over deres fysiske grænser, da de er stærkt afhængige af bynære områder og landdistrikter for at dække efterspørgslen efter fødevarer, energi, plads og ressourcer, og til at modtage affald.	87. EU er tætbefolket, og i 2020 bor 80 % af EU's befolkning sandsynligvis i byer eller bynære områder. Livskvaliteten vil være direkte påvirket af bymiljøets tilstand. Miljøvirkningerne af byer spredes også langt ud over deres fysiske grænser, da de er stærkt afhængige af bynære områder og landdistrikter for at dække efterspørgslen efter fødevarer, energi, plads og ressourcer, og til at modtage affald. Der bør derfor lægges særlig vægt på fremme af landdistrikter og på jobskabelse i landdistrikter.
Ændringsforslag 37 Forslag til afgørelse Bilag – punkt 89 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	89a. Unionens fødevaresikkerhedspolitik bør baseres på bæredygtigt landbrug og retfærdig handel. Klimaforandringerne lægger pres på naturressourcerne, især fordi der skal produceres tilstrækkelige mængder fødevarer til en voksende verdensbefolkning med skiftende forbrugsmønstre. Importen af protein fra tredjelande med en utilstrækkelig miljøbeskyttelse kunne reduceres ved at fremme proteinafgrøder i Unionen. Unionen er desuden forpligtet til at kræve bilaterale og multilaterale, passende og reguleringsmæssige miljøbeskyttelsesforanstaltninger i de berørte risikoområder.

PROCEDURE

Titel	Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"
Referencer	COM(2012)0710 – C7-0392/2012 – 2012/0337(COD)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 10.12.2012
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	AGRI 10.12.2012
Ordfører for udtalelse Dato for valg	Daciana Octavia Sârbu 6.2.2013
Behandling i udvalg	4.3.2013
Dato for vedtagelse	25.3.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 0 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Eric Andrieu, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Hynek Fajmon, Mariya Gabriel, Iratxe García Pérez, Julie Girling, Martin Häusling, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, George Lyon, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	María Auxiliadora Correa Zamora, Spyros Danellis, Jean-Paul Gauzès, Christa Klaß, Astrid Lulling, Jacek Włosowicz, Milan Zver

[1] P7_TA-PROV(2012)0147: Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram – Et bedre miljø for et bedre liv (2011/2194(INI)).

PROCEDURE

Titel	Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 “Et godt liv i en ressourcebegrænset verden”
Referencer	COM(2012)0710 – C7-0392/2012 – 2012/0337(COD)
Dato for høring af EP	29.11.2012
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 10.12.2012
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 10.12.2012	ITRE 10.12.2012	REGI 10.12.2012	AGRI 10.12.2012
	PECH 10.12.2012
Ingen udtalelse Dato for afgørelse	EMPL 12.12.2012	ITRE 17.12.2012	REGI 18.12.2012	PECH 17.12.2012
Ordfører Dato for valg	Gaston Franco 17.12.2012
Behandling i udvalg	20.3.2013
Dato for vedtagelse	24.4.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 5 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Martina Anderson, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Lajos Bokros, Milan Cabrnoch, Martin Callanan, Nessa Childers, Yves Cochet, Chris Davies, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Matthias Groote, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Jo Leinen, Peter Liese, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Andrés Perelló Rodríguez, Mario Pirillo, Frédérique Ries, Oreste Rossi, Kārlis Šadurskis, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Salvatore Tatarella, Thomas Ulmer, Åsa Westlund, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Minodora Cliveti, Gaston Franco, Christel Schaldemose, Sophocles Sophocleous, Alda Sousa, Csaba Sándor Tabajdi, Kathleen Van Brempt, Anna Záborská, Andrea Zanoni
Dato for indgivelse	6.5.2013

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik