Procedure : 2012/2299(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0172/2013

Indgivne tekster :

A7-0172/2013

Forhandlinger :

PV 01/07/2013 - 20
CRE 01/07/2013 - 20

Afstemninger :

PV 02/07/2013 - 9.3

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0290

BETÆNKNING     
PDF 177kWORD 127k
14.5.2013
PE 506.143v02-00 A7-01720/2013

om EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer

(2012/2299(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Marian-Jean Marinescu

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer

(2012/2299(INI))

Europa-Parlamentet,

–   som henviser til Kommissionens meddelelse "EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer" (COM(2012)0556),

–   der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om internationale luftfartsaftaler efter Lissabontraktaten(1),

–   der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen ("rammeaftalen")(2),

–   der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om lufttransportaftalen mellem EU og USA(3),

–   der henviser til sin beslutning af 25. april 2007 om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde(4),

–   der henviser til sin beslutning af 17. januar 2006 om en dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for tredjelande(5),

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 90, artikel 100, stk. 2, og artikel 218,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7‑0172/2013),

A. der henviser til, at luftfart udgør en hurtigt voksende del af økonomien, både inden for og uden for Unionen, navnlig i Asien og Mellemøsten;

B.  der henviser til, at luftfarten spiller en vigtig rolle, idet den forbinder mennesker og virksomheder, både inden for Unionen og på verdensplan, navnlig med udviklingsmarkeder;

C. der henviser til, at antallet af gennemførte og planlagte jobnedskæringer inden for de europæiske luftfartsselskaber siden 2012 beløber sig til flere end 20 000;

D. der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i luftfartssektoren inden for rammerne af en dialog om den globale krises indvirkninger på civilluftfarten afholdt den 29. januar 2013 blev enige om, at der kræves en samordnet og omfattende respons på internationalt plan;

E.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse fra 2005 spillede en vigtig rolle i udviklingen af Unionens luftfartspolitik over for tredjelande;

F.  der henviser til, at udviklingen de seneste syv år betyder, at en yderligere gennemgang er hensigtsmæssig;

Generelt

1.  understreger de opnåede fremskridt i etableringen af et fælles og åbent regionalt EU-marked og samtidig hermed i opbygningen af en fælles EU-tilgang til luftfartspolitikken over for tredjelande;

2.  glæder sig over Kommissionens meddelelse, som giver en rettidig analyse af den aktuelle situation og de fremskridt, der er opnået inden for luftfartspolitikken over for tredjelande siden 2005, samt af de udfordringer, som EU's luftfartssektor står over for i et yderst konkurrencepræget globalt marked for luftfart;

3.  understreger den essentielle rolle, som luftfartssektoren indtager i EU's økonomi, især med hensyn til vækst og beskæftigelse, eftersom branchen er grundlag for mere end 5 mio. arbejdspladser i EU og tegner sig for 2,4 % af EU's BNP samt bidrager til Unionens forbundethed med resten af verden; understreger nødvendigheden af at opretholde en stærk og konkurrencedygtig luftfartssektor i EU;

4.  mener, at der er sket betydelige fremskridt med hensyn til udformningen og gennemførelsen af Unionens mekanismer og systemer, såsom det fælles europæiske luftrum, forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), Clean Sky-initiativet, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og det globale satellitnavigationssystem (GNSS), for at øge sikkerheden og imødekomme passagerernes behov; mener, at der skal ske yderligere fremskridt inden for disse områder;

5.  er ikke desto mindre bekymret over forsinkelserne i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og SESAR på grund af de unødvendige omkostninger, som forsinkelserne skaber for luftfartsselskaberne og deres kunder; giver sin tilslutning til, at Kommissionen træffer sanktionsforanstaltninger over for medlemsstater, der ikke har overholdt december 2012-fristen og som ikke har formået at gøre nogen fremskridt vedrørende funktionelle luftrumsblokke;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i gang med gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og SESAR; bemærker, at udviklingen af det fælles europæiske luftrum, når det er gennemført fuldt ud, vil skabe betydelige direkte og indirekte beskæftigelsesmuligheder;

7.  understreger, at disse EU-programmer er vigtige, ikke blot for det indre marked, men også for politikken udadtil; mener, at færdiggørelsen og ibrugtagningen af disse instrumenter vil bidrage til at befæste den EU-baserede branches position på det konkurrenceprægede globale marked;

8.  fremhæver betydningen af den igangværende revision af forordningen om flypassagerers rettigheder, og støtter en stærk og yderst forbrugervenlig EU-lovgivning;

9.  er klar over, at den finansielle krises virkninger varierer mellem de forskellige dele af verden; mener, at dette har ført til, at EU-luftfartsselskaber står over for konkurrencemæssige udfordringer, og at bilaterale lufttrafikaftaler ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsning til at bekæmpe markedsbegrænsninger og unfair støtte;

10. mener, at der, eftersom det endnu ikke er lykkedes at skabe en samlet luftfartspolitik over for tredjelande til trods for de seneste syv års indsats, bør gennemføres en mere samordnet EU-tilgang med større ambitioner så hurtigt som muligt for at skabe rimelig og åben konkurrence;

11. er af den opfattelse, at lovgivningsmæssig konvergens i EU er et vigtigt element for, at EU kan opnå en stærk position på det globale marked og for interaktion med tredjelande;

Meddelelsen fra 2005 og Parlamentets beslutning

12. glæder sig over de fremskridt, der er sket, for så vidt angår de tre søjler i 2005-politikken; noterer sig, at princippet om EU-udpegelse anerkendes nu i flere end 100 lande; konstaterer, at næsten 1000 bilaterale lufttrafikaftaler er blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten, hvorved der sikres retssikkerhed; beklager, at vigtige partnere, herunder Kina, Indien og Sydafrika, endnu ikke har accepteret disse principper;

13. gør opmærksom på, at gennemførelsen af EU’s luftfartspolitik over for tredjelande har medvirket til at maksimere det indre markeds potentiale, for så vidt som det har gjort den EU-baserede luftfartsbranches konsolidering nemmere på et tidspunkt, hvor globaliseringen har nødvendiggjort stærkere økonomiske aktører til at modstå den udenlandske konkurrence;

14. understreger, at det voksende fælles luftfartsområde er blevet udviklet sammen med en række nabolande; mener, at disse aftaler har skabt betydelige økonomiske fordele; glæder sig over de omfattende bestræbelser, der er iværksat for at tilpasse forskellige lovgivningsmæssige rammer til EU-retten på områder såsom sikkerhed, lufttrafikstyring, miljøet, passagerrettigheder, økonomisk regulering og sociale aspekter;

15. glæder sig over den omfattende luftfartsaftale, som EU har indgået med USA, og aftalens positive indvirkninger på begge økonomier såvel som over de anslåede 80 000 nye arbejdspladser, som er blevet genereret i løbet af de første fem år;

16. mener, at en stærk EU-luftfartspolitik over for tredjelande, som tager sigte på de vigtigste vækstmarkeder inden for langdistanceflyvning, vil åbne nye økonomiske muligheder for EU's luftfartsselskaber, navnlig i Asien-Stillehavsområdet;

17. understreger, at forhandlingerne med nogle af de vigtigste partnere, herunder Brasilien, endnu ikke er afsluttet, og at omfattende luftfartsaftaler med sådanne lande vil kunne medføre betydelige økonomiske fordele;

18. understreger, at nogle af anmodningerne i Parlamentets beslutning fra 2006 endnu ikke er blevet efterkommet; understeger navnlig nødvendigheden af at fremme hensigtsmæssige internationale sikkerhedsstandarder med henblik på at sikre ligebehandling af luftfartsselskaber baseret både inden og uden for EU og begrænse de negative indvirkninger på miljøet;

19. understreger betydningen af redskaber, såsom det fælles udvalgssystem, til at skabe fælles tilgange til luftfartsspecifikke spørgsmål;

20. glæder sig over gennemførelsen af andre af punkterne i beslutningen fra 2006, såsom udvidelsen af EASA’s ansvarsområder;

Markedet

21. bemærker en væsentlig stigning i trafikken til, fra og inden for Asien-Stillehavsområdet, som afspejler tendensen til økonomisk vækst i regionen; er bekymret over muligheden for, at både EU-baserede luftfartsselskaber og virksomheder risikerer at gå glip af store muligheder i denne del af verden og miste evnen til at skabe overskud, hvis der ikke gøres noget;

22. bemærker også, at tredjelandsbaserede luftfartsselskabers globale position er blevet styrket gennem omfattende nye investeringer i fly og infrastruktur, der er blevet foretaget i forskellige dele af Mellemøsten, Fjernøsten og Sydamerika;

23. understreger de betydelige ændringer på Unionens indre marked, der er sket som følge af den øgede andel af lavprisselskaber; er af den opfattelse, at de to forretningsmodeller, konkurrencen til trods, vil kunne finde måder at supplere hinanden på, når de står over for udefrakommende markedsudfordringer;

24. bemærker, at de udbyder ekstremt lave billetpriser, som visse europæiske lavprisselskaber tilbyder, opvejes af selskaberne gennem urimelige praksisser vedrørende arbejdsforhold, f.eks. dårlige sociale og arbejdsretlige standarder for medarbejderne; bemærker desuden, at minimale investeringer i sikkerhedsstandarder og urimelige regionale tilskud lader til at spille ind i prisfastsættelsen;

25. gør opmærksom på, at der hersker hård konkurrence blandt luftfartsselskaberne som følge af lavprisflyselskaberne, der tegner sig for 40 % af luftfartsmarkedet i EU; understreger, at hvis en medlemsstat har ratificeret ILO konvention nr. 87 og 98, skal luftfartsselskaber overholde bestemmelserne heri om grundlæggende rettigheder vedrørende foreningsfrihed og anerkendelse af arbejdstagerrepræsentanter og lønoverenskomster, og at det er nødvendigt at føre tilsyn med overholdelsen heraf og straffe overtrædelser;

26. fremhæver betydningen af lufttrafikknudepunkter, herunder opbygningen af sekundære knudepunkter, specialiserede knudepunkter og benyttelse af flere knudepunkter såvel som af det presserende behov for både offentlige og private, langsigtede investeringer i lufthavnsinfrastruktur for at øge kapaciteten, eksempelvis ved at bygge nye start- og landingsbaner, såvel som for en mere effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur – herunder regionale lufthavne, f.eks. ved Middelhavet og ved EU’s østlige grænser – gennem bedre slotallokering;

27. understreger, at Unionens luftfartsselskabers konkurrenceevne hæmmes på globalt plan af faktorer såsom manglen på lige konkurrencevilkår, der eksempelvis skyldes forskellige nationale afgifter, overbelastede lufthavne, høje ATM- og lufthavnsafgifter, statsstøtte til konkurrenter, omkostningerne ved kulstofemissioner, gældende lavere arbejdstagerstandarder og uens regler for statsstøtte uden for EU;

28. mener, at disse faktorer udgør potentielle hindringer for vækst og beskæftigelse;

29. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af medlemsstaternes uensartede luftfartsgebyrer, -afgifter og -skatter og disses indvirkning på billetpriserne og flyselskabernes overskud såvel som en undersøgelse af eventuel statsstøtte, som konkurrenter på verdensplan modtager, og indvirkningen heraf på EU's luftfartsselskaber;

30. glæder sig over de nye EU-regler om social sikring for mobile arbejdstagere;

Fremtidige tiltag

31. mener, at luftfartspolitikken over for tredjelande bør bygge på principperne om gensidighed, herunder ved markedsadgang, åbenhed og lige konkurrence med lige vilkår og bør have to hovedformål: Den skal være til gavn for forbrugerne og virksomhederne og støtte EU-luftfartsselskaber og ‑lufthavne i deres bestræbelser på at bevare deres position blandt de førende i verden;

32. understreger derfor, at luftfartsaftaler med nabolandene og ligesindede partnere skal indeholde retlige rammer for fair konkurrence;

33. opfordrer til, at der fortsat bruges procedurer til at forhandle omfattende luftfartsaftaler på EU-niveau med udgangspunkt i europæisk enhed og efter godkendelse fra Rådet;

34. opfordrer Kommissionen til at fremme og forsvare EU’s interesser inden for disse aftaler og foreslå og udbrede EU’s standarder, værdier og bedste praksis;

35. opfordrer til øget samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne, når der forhandles luftfartsaftaler med de vigtigste partnere, med henblik på at øge EU's indflydelse og dens chancer for at få adgang til nye markeder;

36. opfordrer Kommissionen til at medtage de lovgivningsmæssige betingelser for sikkerhed, passagerrettigheder, uddannelse af personale og certificering i samlede aftaler;

37. opfordrer Kommissionen til at færdiggøre de igangværende forhandlinger med nabolande såsom Ukraine, Libanon, Tunesien, Aserbajdsjan og Algeriet; påpeger, at disse landes nære beliggenhed, deres markeder og den økonomiske vækst, der har fundet sted i nogle af dem inden for det senere år, kan opfattes som en vækstmulighed for regionale og sekundære lufthavne i EU; er af den opfattelse, at regionale lufthavne i kraft af deres store kapacitet kan spille en rolle i at reducere overbelastningen ved de primære europæiske luftknudepunkter, hvorved de kan blive mere konkurrencedygtige på verdensplan;

38. opfordrer Rådet til fra sag til sag at give Kommissionen mandat til at forhandle med andre nabolande såsom Tyrkiet, Armenien og Libyen;

39. er af den opfattelse, at EU bør anlægge en individuelt afpasset tilgang til sine forbindelser med nøglepartnerne, og opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at fuldende forhandlingerne om omfattende lufttrafikaftaler, herunder med Australien og Brasilien, og opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at forhandle sådanne aftaler med hurtigt voksende økonomier såsom Kina, Indien, ASEAN og Golfstaterne;

40. mener, at en mulig fremtidig handels- og investeringsaftale mellem EU og USA også vil få betydning for luftfartssektoren; finder derfor, at Kommissionen bør forelægge tilstrækkelige oplysninger, så Parlamentet kan følge de forestående forhandlinger tæt;

41. understreger behovet for fuldt ud at nå de mål, der er fastsat i luftfartsaftalerne med vigtige partnere, især USA og Canada, herunder fjernelsen af restriktioner på udenlandsk ejerskab af og kontrol over luftfartselskaber; opfordrer til foranstaltninger til at overvinde den nuværende ubalance mellem EU-baserede luftfartselskabers mulighed for at foretage cabotage på det amerikanske marked og amerikanske luftfartselskabers mulighed for at gøre det samme i Europa; påpeger, at internationale krydsinvesteringer medvirker til at øge luftfartssektorens økonomiske dynamik, og opfordrer Kommissionen til at fremme et internationalt juridisk miljø, som er gunstigt for udvikling af og støtte til sådanne investeringer, såvel som er beregnet til at fremme en aktiv politik, der tager sigte på at etablere normer og bedste praksis for internationale investeringer;

42. mener, at bilaterale aftaler kan yde et vigtigt bidrag til udviklingen af en luftfartspolitik over for tredjelande, men understreger samtidig betydningen af en fælles EU-tilgang;

43. understreger betydningen af fair og åben konkurrence inden for alle luftfartsrelaterede aktiviteter; opfordrer til, at der inkluderes standardklausuler om fair konkurrence i bilaterale lufttrafikaftaler;

44. opfordrer Kommissionen til at definere og medlemsstaterne til at anvende et minimumssæt med EU-standardretskrav, navnlig med hensyn til reguleringsmæssigt samarbejde, arbejdstager- og miljøstandarder og passagerrettigheder, som skal indgå i bilaterale aftaler, med den klare målsætning at skabe muligheder og fjerne hindringerne for EU-luftfartsselskaberne;

45. opfordrer Kommissionen til at foreslå en hasterevision eller udskiftning af forordning 2004/868/EF om beskyttelse mod støtte og illoyal priskonkurrence til skade for EF-luftfartsselskaber(6);

46. støtter Kommissionens forslag til sikring af fri og fair konkurrence i forbindelser og aftaler med tredjelande og udvikling af mere effektive nye handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, der er bedre tilpasset til håndtering af illoyal praksis, såsom forskelsbehandling, inkonsekvent anvendelse af regelsættet og manglende gennemsigtighed i virksomhedernes regnskabsaflæggelse, som kan føre til markedsforvridninger;

47. opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med Golfstaterne med henblik på at skabe øget gennemsigtighed og sikre lige konkurrencevilkår;

48. bemærker, at Den Russiske Føderation nægter at overholde den aftale om udfasning af royalties for overflyvning af Sibirien, der blev indgået inden for rammerne af Den Russiske Føderations WTO-tiltrædelse i 2011; finder, at når EU-luftfartsselskaber underlægges længerevarende diskriminerende vilkår i form af disse ulovlige transitafgifter, har EU ret til at træffe tilsvarende foranstaltninger – ved at nægte eller begrænse transitflyvning over sit territorium eller, mere generelt, ved at træffe enhver foranstaltning vedrørende russiske flyselskabers brug af EU's luftrum – med henblik på at formå den Russiske Føderation til at fjerne de ovennævnte afgifter, der er ulovlige, idet de er i modstrid med internationale aftaler (Chicagokonventionen); opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at undersøge mulige foranstaltninger for at sikre gensidigheden i forhold til anvendelse af luftrummet mellem Den Russiske Føderation og EU;

49. understreger, at en ambitiøs EU-politik vedrørende beskyttelse af flypassagerers rettigheder kan give luftfartsselskaberne i EU en kvalitetsfordel i den globale konkurrence; opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt til at fremme de høje EU-standarder gældende for flypassagerers rettigheder og til at sikre gennemførelse og anvendelse heraf;

50. opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at udarbejde en ny lovgivningsmæssig ramme for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, der er baseret på en top-down-metode, herunder en bedre mekanisme for samarbejde mellem europæiske luftfartstjenesteudøvere, og tilvejebringe de nødvendige betingelser for at starte ibrugtagningen af SESAR;

51. opfordrer Rådet til omsider at vedtage en holdning til Rådets lovgivningsmæssige beslutning af 5. maj 2010 om forslag til direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter(7), der blev vedtaget af Parlamentet med et overvældende flertal på 96 %, men til trods herfor stadig blokeres i Rådet;

52. mener, at Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har en vigtig rolle at spille i udviklingen af lovgivningsmæssige rammer for den globale luftfartssektor, for eksempel i liberaliseringen af ejerskab af og kontrol med luftfartsselskaber og sikring af global interoperabilitet i lufttrafikstyringen; tilskynder ICAO til at fortsætte med at udvikle globale, markedsbaserede foranstaltninger til at begrænse lufthavnes støjniveau og al relevant udledning af drivhusgasser; finder det afgørende, at der i ICAO-regi så hurtigt som muligt indgås en aftale om en global tilgang;

53. opfordrer til, at der gives forhandlingsmandater til Kommissionen til afklaring og styrkelse af EU’s repræsentation inden for ICAO;

54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0251.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0366.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0239.

(4)

EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 506.

(5)

EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 18.

(6)

EUT L 162 af 30.4.2004, s. 1-7.

(7)

COM(2009)0217 – C7–0038/2009 – 2009/0063(COD)


BEGRUNDELSE

Luftfarten er i dag en central sektor i den europæiske økonomi. Den bidrager med 365 milliarder EUR til det europæiske BNP og er grundlag for 5,1 millioner arbejdspladser, men syv år efter meddelelsen fra Kommissionen om en dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for tredjelande har vi endnu ikke opfyldt vores målsætninger.

Mere end nogensinde før er det nu tid til at gøre hurtige fremskridt i den europæiske luftfart. Der kommer nye økonomiske udfordringer fra regioner i verden, hvor meget mere liberal lovgivning giver virksomheder mulighed for at bygge store nye lufthavne, der leder en masse rejsende bort fra europæiske storlufthavne. Den Europæiske Union har et presserende behov for øget lufthavnskapacitet for at undgå risikoen for at miste konkurrenceevne i forhold til regioner, der er inde i en hurtig eksponentiel vækst (vores bekymringer angår Asien-Stillehavsområdet, Mellemøsten og Sydamerika).

Investeringer i lufthavnsinfrastrukturen skal tages alvorligt, selv om efterspørgslen endnu ikke overstiger udbuddet. I mellemtiden skal den eksisterende kapacitet udnyttes maksimalt (herunder ved hjælp af bedre forvaltning af afgangs- og ankomsttidspunkter og brug af mindre lufthavne for at mindske eventuel trængsel).

Efter samme koncept om komplementaritet kunne det stigende antal lavprisselskaber i EU indre marked bruges som en ny model for styrkelse i stedet for at blive betragtet som en konkurrencemæssig trussel. De ”klassiske” selskaber og lavprisselskaberne kunne finde en metode til at harmonisere EU-markedet og dermed supplere hinanden, så de kan reagere med mere stabilitet på udefrakommende markedsudfordringer.

Strategisk set er Den Europæiske Union nødt til at bevare en konkurrencedygtig luftfartsbranchen. I dag ligger de vigtigste luftfartsmarkeder uden for Europa, så EU-branchen skal også udvikles i disse markeder.

Siden 2005 er der indgået et betydeligt antal aftaler med vigtige partnerlande. Der mangler imidlertid stadig at blive opnået enighed om andre afgørende aftaler med centrale partnere (blandt andre Australien og New Zealand).

For at fremme denne fremtidige udvikling understreger ordføreren betydningen af at udvikle og gennemføre EU-mekanismer såsom det fælles europæiske luftrum, SESAR, EASA og GNSS. Disse redskaber, som er udviklet for at fremme det indre marked, vil derfor kunne hjælpe EU i dets luftfartspolitik over for tredjelande. Færdiggørelsen af disse mekanismer vil konsolidere den europæiske luftfartsbranches markedsposition og styrke den i håndteringen af nye konkurrencemæssige udfordringer.

For at komme videre med disse mekanismer er det nødvendigt at fastsætte nogle ufravigelige procedurer. For eksempel skal de funktionelle luftrumsblokke, der er afgørende for at gennemføre det fælles europæiske luftrum, stå klar så hurtigt som muligt.

EU må til trods for nødvendigheden af liberalisering fortsætte med at forsvare europæiske interesser og standarder. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, passagerrettigheder og respekt for EU-regelsæt.

Hvad angår Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO), som EU-medlemsstaterne er medlemmer af, mens Kommissionen opfordres til at deltage som observatør, ville bedre samordning være ønskeligt. Dette vil gøre det muligt for Europa at tale med én stemme i stedet for 27 og dermed øge sin indflydelse i drøftelser i ICAO. Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at arbejde tættere sammen om at opnå en sådan samordnet repræsentation.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (21.3.2013)

til Transport- og Turismeudvalget

om EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer

(2012/2299(INI))

Ordfører for udtalelse: Robert Sturdy

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse, som giver en rettidig analyse af den aktuelle situation og de fremskridt, der er opnået inden for den eksterne luftfartspolitik siden 2005, samt af de udfordringer, som EU's luftfartssektor står over for i et yderst konkurrencepræget globalt marked for luftfart;

2.  understreger den vigtige rolle, luftfartssektoren har i EU's økonomi, især med hensyn til vækst og beskæftigelse, eftersom industrien er grundlag for mere end 5 mio. europæiske arbejdspladser og står for 2,4 % af EU's BNP samt bidrager til Unionens forbindelse med resten af verden; understreger behovet for at opretholde en stærk og konkurrencedygtig luftfartssektor i EU;

3.  støtter Kommissionens forslag til sikring af fri og fair konkurrence i forbindelser og aftaler med tredjelande og udvikling af mere effektive nye handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, der er bedre tilpasset til håndtering af illoyal praksis, såsom forskelsbehandling, inkonsekvent anvendelse af regelsættet og manglende gennemsigtighed i virksomhedernes regnskabsaflæggelse, som kan føre til markedsforvridninger;

4.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og luftfartselskaberne til at styrke de regionale lufthavnes rolle i hele EU, f.eks. i Middelhavsområdet og ved Unionens grænser mod øst, for så vidt angår skabelsen af lufthavnsinfrastruktur med henblik på at lette passager- og godsstrømme og således styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med tredjelande, mens der samtidig skabes flere beskæftigelsesmuligheder;

5.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at indføre en klausul om "fair konkurrence" i eksisterende luftfartaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, og opfordrer til, at lade klausuler af denne type indgå i alle luftfartsaftaler, der indgås mellem EU og de europæiske nabolande eller vigtige partnere;

6.  opfordrer EU til at spille en førende rolle inden for ICAO med henblik på at få etableret en international aftale om et globalt emissionshandelssystem, der vedrører drivhusgasemissioner fra international luftfart, og som ud over USA også omfatter Kina, Indien og andre nye vækstøkonomier; opfordrer også kraftigt EU til at styrke den internationale juridiske ramme for civil luftfart med hensyn til sikkerhed og bæredygtighed inden for lufttransport;

7.  beklager, at Den Russiske Føderation har forsømt at leve op til og anvende sine internationale forpligtelser, og opfordrer til et ophør med den urimelige praksis med at pålægge gebyrer på europæiske flyselskaber, der flyver over russisk territorium;

8.  opfordrer til øget samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne, når der forhandles luftfartsaftaler med de vigtigste partnere, med henblik på at øge EU's indflydelse og dens chancer for at få adgang til nye markeder;

9.  understreger behovet for fuldt ud at nå de mål, der er fastsat i luftfartsaftalerne med vigtige partnere, især USA og Canada, herunder fjernelsen af restriktioner på udenlandsk ejerskab af og kontrol over luftfartselskaber; opfordrer til foranstaltninger til at overvinde den nuværende ubalance mellem EU-baserede luftfartselskabers mulighed for at foretage cabotage på det amerikanske marked og amerikanske luftfartselskabers mulighed for at gøre det samme i Europa; påpeger, at internationale krydsinvesteringer medvirker til at øge luftfartssektorens økonomiske dynamik, og opfordrer Kommissionen til at fremme et internationalt juridisk miljø, som er gunstigt for udvikling af og støtte til sådanne investeringer, såvel som at fremme en aktiv politik, der tager sigte på at etablere normer og bedste praksis for internationale investeringer;

10. støtter Kommissionens forslag om at afslutte de igangværende forhandlinger med partnerlandene, navnlig Brasilien, Australien og New Zealand, afslutte forhandlingerne om luftfartsaftaler på EU-niveau med alle nabolande inden 2015 og åbne forhandlinger på EU-plan med visse centrale partnere, navnlig Rusland, Kina, Japan, visse Golf-stater, Tyrkiet, ASEAN og Indien; støtter også en tættere koordinering inden for EU gennem en styrkelse af de europæiske luftfartselskaber og de europæiske knudepunkter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.3.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

3

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, Nora Berra, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Franck Proust, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Henri Weber, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski, Dan Dumitru Zamfirescu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, Silvana Koch-Mehrin, Elisabeth Köstinger, Katarína Neveďalová

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Petri Sarvamaa, Patrice Tirolien


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (3.5.2013)

til Transport- og Turismeudvalget

om EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer

(2012/2299(INI))

Ordfører for udtalelse: Georges Bach

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at antallet af gennemførte og planlagte jobnedskæringer inden for de europæiske luftfartsselskaber siden 2012 beløber sig til flere end 20 000;

B.  der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i luftfartssektoren inden for rammerne af en dialog om den globale krises indvirkninger på civilluftfarten den 29. januar 2013 blev enige om, at der kræves en koordineret og omfattende respons på internationalt plan;

1.  understreger, at den europæiske luftfart i dag beskæftiger 5,1 millioner mennesker og yder et væsentligt bidrag til den økonomiske vækst og den regionale og sociale samhørighed;

2.  noterer sig, at lufttransport bidrager betydeligt til økonomien og beskæftigelsen, idet sektoren i 2012 betjente 790 millioner passagerer hos de europæiske flyselskaber, og at det anslås, at denne sektor bidrager med 365 milliarder EUR til det europæiske BNP;

3.  glæder sig over de fremskridt, der er opnået i forbindelse med udarbejdelsen af en fælles EU-tilgang til Unionens luftfartspolitik over for tredjelande; mener, at denne fælles tilgang bør styrkes i fremtiden med henblik på at kunne følge med den internationale konkurrence;

4.  understreger betydningen af instrumenter, såsom det fælles udvalgssystem, til at skabe fælles tilgange til luftfartsspecifikke spørgsmål;

5.  glæder sig over de fremskridt, der er opnået i forbindelse med oprettelsen af et større fælleseuropæisk luftfartsområde med nabolandene, og over, at dette har ført til, at de retlige rammer er blevet tilpasset til EU-lovgivningen på vigtige områder, såsom luftfartssikkerhed, sikring, lufttrafikstyring, miljø, passagerrettigheder, økonomisk regulering samt i forbindelse med sociale aspekter;

6.  glæder sig over den omfattende luftfartsaftale, som EU har indgået med USA, og aftalens positive indvirkninger på begge økonomier samt over de anslåede 80 000 nye arbejdspladser, som er blevet genereret i løbet af de første fem år; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indgå luftfartsaftaler med andre vigtige partnere som Brasilien, Australien og New Zealand;

7.  påpeger, at gennemførelsen af EU's luftfartspolitik over for tredjelande har muliggjort betydelige fremskridt med hensyn til at bringe nationale luftfartsaftaler på linje med EU-lovgivningen og har bidraget til at maksimere det indre markeds potentiale i den udstrækning, at det letter konsolideringen af EU's luftfartsindustri på et tidspunkt, hvor globaliseringen kræver stærkere økonomiske aktører for at modstå udenlandsk konkurrence;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR); noterer sig, at udviklingen af det fælles europæiske luftrum, når det er gennemført fuldt ud, vil skabe betydeligt flere direkte og indirekte beskæftigelsesmuligheder;

9.  henviser til, at den europæiske luftfartsindustri ville have et betragteligt vækstpotentiale, hvis der var fair og åben konkurrence mellem alle lande, hvilket ville frigøre hele det potentiale, som luftfartssektoren ville kunne bidrage med til den europæiske økonomi;

10. understreger derfor, at luftfartsaftaler med nabolandene og ligesindede partnere skal indeholde retlige rammebestemmelser for fair konkurrence;

11. understreger, at de europæiske luftknudepunkter skal styrkes ved hjælp af tilsvarende luftfartsaftaler og investeringer, som fremmer bedre infrastrukturforbindelser mellem store lufthavne, disses regionale nabolufthavne og de omkringliggende områder, med henblik på at skabe vækst og sikre den økonomiske multiplikatoreffekt og tiltrække yderligere direkte udenlandsk investering og skabe flere jobs samt sikre arbejdspladser i de europæiske flyselskaber, lufthavne og hos tredjepartsudbydere;

12. mener, at anvendelsen af forskellige nationale skatter på luftfartssektoren, overbelastning af lufthavnene og luftrummet inden for EU, flyvekontrolafgifter og lufthavnsafgifter, der varierer i størrelse, samt anvendelsen af ringere sociale standarder og forskellige regler om offentlig bistand uden for EU kan udgøre potentielle hindringer for væksten og beskæftigelsen;

13. opfordrer medlemsstaterne til at efterprøve, om de skatter, gebyrer og afgifter, som har indflydelse på luftfartsselskabernes omkostninger, begrænser den globale konkurrence;

14. opfordrer Kommissionen til som led i sine bestræbelser på at øge konkurrenceevnen og opnå en større liberalisering af luftfartsmarkedet at etablere en retlig ramme, der er forenelig med sikkerheds- og arbejdsnormerne samt de sociale normer, beskyttelsen af arbejdspladser og arbejdsvilkår, flyvesikkerheden – herunder bestemmelserne om flyvetjenesteperioder og flyvninger med henblik på at undgå tilfælde af overtræthed – miljøstandarderne og forbedringen af kvalitetsstandarderne, så konkurrencen ikke fører til et kapløb om de laveste standarder;

15. understreger, at liberaliseringsplanerne inden for luftfartssektoren, f.eks. på områderne for groundhandling-ydelser og flyvetjenesteperioder, ikke må ligge de ansatte eller samfundet til last; understreger, at liberaliseringsplanerne skal være ledsaget af en vurdering af de sociale konsekvenser;

16. gør opmærksom på, at der hersker hård konkurrence blandt luftfartsselskaberne som følge af lavprisflyselskaberne, der udgør en andel på 40 % af det samlede luftfartsmarked i EU; understreger, at hvis en medlemsstat har ratificeret ILO konvention nr. 87 og 98, skal luftfartsselskaber overholde bestemmelserne heri om grundlæggende rettigheder vedrørende foreningsfrihed samt anerkendelsen af arbejdstagerrepræsentanter og lønoverenskomster, og at det er nødvendigt at overvåge overholdelsen samt straffe overtrædelser heraf;

17. understreger, at den af Kommissionen foreslåede reform for så vidt angår ejerskab af og kontrol med luftfartsselskaber kun – hvis overhovedet – kan gennemføres på grundlag af klare bestemmelser og en analyse af de sociale konsekvenser efter høring og fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter; henviser til, at en sådan reform skal baseres på målet om at sikre ensartede konkurrencevilkår for EU og tredjelande;

18. opfordrer Kommissionen til ved forhandlingerne om udvidelsen af lufthavnsforbindelserne at være opmærksom på, at Parlamentet og alle relevante berørte parter, herunder arbejdsmarkedets parter, bliver inddraget med henblik på at sikre det bedste resultat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne, særlig for så vidt angår beskæftigelsespotentialet og væksten inden for sektoren; bemærker, at der i denne sammenhæng skal foretages analyser af de sociale konsekvenser, og at disse skal tages i betragtning;

19. henviser til, at luftfartsselskaber fra tredjelande er forpligtet til at overholde bestemmelserne om grundlæggende rettigheder i ILO's konventioner om bl.a. foreningsfrihed, oprettelse af organer, der repræsenterer arbejdstagerne, og anerkendelse af lønoverenskomster, navnlig artikel 5 i konvention 87; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre bindende sociale bestemmelser og ILO-standarder i internationale luftfartsaftaler og til at straffe overtrædelser heraf;

20. konstaterer, at den stigende markedsandel af lavprisselskaber har en kraftig indflydelse på den europæiske konkurrence, ændrer markedet for korte og mellemlange strækninger, samt har negative konsekvenser for arbejdstagernes sociale sikring;

21. mener, at luftfartsselskaberne og rutenetoperatørerne, til trods for at de er i hård konkurrence med lavprisselskaberne, alligevel kan supplere hinanden for så vidt angår de nye markedsudfordringer uden for EU i forbindelse med langdistanceflyvninger;

22. mener, at en stærk EU-luftfartspolitik over for tredjelande, som tager sigte på de vigtigste vækstmarkeder inden for langdistanceflyvning, vil åbne nye økonomiske muligheder for EU's luftfartsselskaber, navnlig i Asien-Stillehavsområdet;

23. opfordrer Kommissionen til ved revisionen af forordning 868/2004 om priskonkurrence i højere grad at tage hensyn til niveauet af de beskæftigedes sociale sikringsordninger og arbejdsstandarder.

24. mener, at vedtagelsen af bestemmelserne på området for social sikring for mobile arbejdstagere udgør et egnet middel til at bekæmpe enkelte virksomheders forsøg på at spille de nationale socialsikringssystemer ud mod hinanden til skade for arbejdstagerne;

25. forventer, at Kommissionen holder øje med, at luftfartsselskaberne også overholder disse bestemmelser og iværksætter de nødvendige foranstaltninger, såfremt dette ikke er tilfældet;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.4.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Marije Cornelissen, Emer Costello, Frédéric Daerden, Thomas Händel, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu, Andrea Zanoni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Edite Estrela, Jelko Kacin, Svetoslav Hristov Malinov, Ria Oomen-Ruijten, Antigoni Papadopoulou, Csaba Sógor, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Anna Hedh, Anna Záborská


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

7.5.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Magdi Cristiano Allam, Georges Bach, Erik Bánki, Izaskun Bilbao Barandica, Philip Bradbourn, Antonio Cancian, Michael Cramer, Joseph Cuschieri, Philippe De Backer, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Werner Kuhn, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Hubert Pirker, Dominique Riquet, Petri Sarvamaa, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Peter van Dalen, Patricia van der Kammen, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Phil Bennion, Spyros Danellis, Alfreds Rubiks, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Pilar Ayuso

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik