Procedure : 2012/2297(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0209/2013

Indgivne tekster :

A7-0209/2013

Forhandlinger :

PV 01/07/2013 - 21
CRE 01/07/2013 - 21

Afstemninger :

PV 02/07/2013 - 9.13

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0300

BETÆNKNING     
PDF 198kWORD 141k
7.6.2013
PE 507.950v01-00 A7-0209/2013

om blå vækst - fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU

(2012/2297(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Spyros Danellis

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE FRA Fiskeriudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om blå vækst - fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU

(2012/2297(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 om blå vækst - mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi (COM(2012)0494),

–   der henviser til Kommissionens rapport af 11. september 2012 om status over EU's integrerede havpolitik (COM(2012)0491) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2012)0255),

–   der henviser til Limassolerklæringen af 8. oktober 2012 om en havdagsorden og en maritim dagsorden for vækst og beskæftigelse,

–   der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS), der trådte i kraft den 16. november 1994,

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning (COM(2013)0133),

–   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 31. oktober 2012 om ”oversigt over EU-politikker, -lovgivning og – initiativer" vedrørende affald i havet (SWD(2012)0365),

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 om viden om havene 2020: fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser (COM(2012)0473),

–   der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (COM(2011)0144),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (COM(2010)0352),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. januar 2009 om meddelelse og handlingsplan: etablering af et europæisk søtransportområde uden barrierer (COM(2009)0010),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575),

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 7. juni 2006 om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (COM(2006)0275),

–   der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål(1),

–   der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik - Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer(2),

–   der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's søtransportpolitik frem til 2018 - strategiske mål og anbefalinger(3),

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2008 om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder(4),

–   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik(5),

–   der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene(6),

–   der henviser til udtalelse af 20. marts 2013 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Blå vækst: mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi”,

–   der henviser til udtalelse af 31. januar 2013 fra Regionsudvalget om blå vækst: mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Fiskeriudvalget (A7-0209/2013),

A. der henviser til, at over 70 % af jordens overflade er dækket af hav, hvilket kan spille en afgørende rolle ved imødegåelsen af de langsigtede udfordringer, som EU står over for, såsom klimaændring og den verdensomspændende konkurrence;

B.  der henviser til, at der er seks store kystzoner i EU (Atlanterhavet, Nordsøen, Østersøen, Sortehavet, Middelhavet og regionerne i den yderste periferi), der er forskellige, hvad angår deres territoriale ressourcer og arten af de aktiviteter, der udfoldes der;

C. der henviser til, at ca. halvdelen af Europas befolkning bor langs de 89 000 km, der udgør Europas kyststrækning, og at det derfor er vigtigt, at regionale og lokale myndigheder tager hensyn til dette demografiske pres, når de gennemfører offentlige politikker;

D. der henviser til, at de teknologiske fremskridt og søgen efter nye kilder til bæredygtig vækst forventes at forøge omfanget af den maritime økonomi til 590 milliarder EUR inden 2020, hvilket vil sikre i alt 7 millioner arbejdspladser;

E.  der henviser til, at den forventede stigning i menneskelig aktivitet vil ske i et sårbart maritimt miljø, hvor kun 10 % af de maritime levesteder og 2 % af havarterne er i en sund tilstand, hvilket viser, at maritime økonomiske aktiviteter ikke bør undergrave maritim bæredygtighed;

F.  der henviser til, at investering i naturlig og menneskelig kapital er væsentlig for at imødegå de nuværende udfordringer, navnlig udfordringen med at gøre menneskelige aktiviteter økonomisk og socialt bæredygtige, sikre miljømæssigt forsvarlige betingelser og tilpasse sig til klimaændringerne med henblik på at bekæmpe kysterosion og forsuring af havene samt bevare biodiversiteten, idet der tages i betragtning, at sunde, produktive økosystemer er vitale for udviklingen af en bæredygtig og konkurrencedygtig blå økonomi;

G. der henviser til, at størrelsen og omfanget af de miljømæssige konsekvenser af blå vækst-fokusområder er højst usikker og potentiel skadelig på grund vores begrænsede viden om de marine økosystemers indviklede kompleksitet, og der henviser til, at den hertilhørende beslutningstagen derfor skal ske på grundlag af forsigtighedsprincippet, der er nedfældet i artikel 191, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

H. der henviser til, at kyst- og havpolitik bør medtages i den generelle ramme for programmeringsperioden 2014-2020, også med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

I.   der henviser til, at målet om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for kyst- og ø-områder skal understøttes af en omhyggelig analyse af de systemiske og strukturelle handicap, som kendetegner disse områder;

J.   der henviser til, at EU's ø-system med hensyn til søtransport må bære væsentligt højere omkostninger end andre kystområder i EU;

K. der henviser til, at turismens sæsonbetonede natur i høj grad går ud over udviklingen af kyst- og ø-områder, og at der bør udvikles en ad hoc-strategi til at imødegå dette problem;

L.  der henviser til, at der er behov for koordination mellem de makroregionale strategier og de respektive handlingsplaner for Unionens havområder;

M. der henviser til, at denne betænkning er Parlamentets køreplan for yderligere fremskridt inden for blå vækst;

Den generelle ramme

1.  bifalder Kommissionens meddelelse om blå vækst, der udgør den maritime dimension af Europa 2020-strategien og klart viser de muligheder, som den maritime økonomi rummer for at skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelsesmuligheder;

2.  bifalder Kommissionens rapport om fremskridtet i EU's integrerede maritime politik (IMP), gentager sin støtte til IMP og understreger, at fremme af denne politik fortsat er det primære middel til styrkelse af den blå vækst;

3.  anerkender, at havene og oceanerne fremover vil spille en stadig mere afgørende rolle i den økonomiske vækst på verdensplan; mener, at blå vækst-strategien som del af den integrerede maritime politik vil tilskynde til udvikling af synergier og koordinerede politikker og dermed skabe europæisk merværdi og bidrage til jobskabelse i de maritime sektorer;

4.  mener, at for at styrke Unionens maritime økonomiske sektorers konkurrenceevne på verdensmarkedet, må de lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder skabe de nødvendige betingelser for bæredygtig vækst, navnlig ved indførelse af systemer for maritim fysisk planlægning, forbedring af infrastrukturen, skabelse af adgang til opnåelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og sikring af finansiering; påpeger, at det er vigtigt at udveksle viden og bedste praksis mellem de forskellige niveauer af offentlige myndigheder gennem oprettelse af en specifik EU-platform;

5.  påpeger, at sikring af tilstrækkelig finansiering vil udgøre en udfordring for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er aktive i sektorer forbundet med blå vækst, og hilser derfor initiativer såsom nye EU-regler for risikokapitalfonde, der vil lette SMV'ernes adgang til finansiering, velkommen;

6.  er af den opfattelse, at det i en tid, hvor medlemsstaterne må skære ned på deres offentlige investeringer, er tvingende nødvendigt, at udviklingspolitikker og frem for alt projekter med store omkostninger, såsom transportprojekter og energi- og kommunikationsinfrastrukturprojekter får tilstrækkelig finansiering i programmeringsperioden 2014-2020 og herudover; opfordrer medlemsstaterne til at kanalisere tilgængelige finansielle instrumenter og europæisk finansiering til projekter inden for blå økonomi;

7.  understreger vigtigheden af, at der især inden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020 tages hensyn til de specifikke behov hos de medlemsstater, der har modtaget hjælp, og som står over for stadig større problemer ved at påtage sig omkostningstunge projekter, såvel som behovene hos regionerne i den yderste periferi og ø-regionerne, som har strukturproblemer på grund af deres fjerne beliggenhed og naturmæssige karakteristika;

8.  bemærker den økonomiske krises vilkår og de sociale problemer, der berører mange områder, især øer, frem for alt i Middelhavsområdet og særlig dem, der ligger meget langt fra fastlandet; understreger, at øernes fjerne beliggenhed i forhold til det indre marked udsætter dem for industriel og økonomisk stagnation og affolkning, hvilket må være målet for specifikke foranstaltninger fra EU-institutionernes side; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at overveje at indføre frizoner som et redskab, der ved at nedbringe skattebyrden og tiltrække udenlandske direkte investeringer kan standse den nedadgående spiral, der påvirker ø-områderne, ved at fremme vækst og udvikling;

9.  fremhæver den rolle, som havområdestrategierne spiller med hensyn til at fremme regional udvikling og økonomisk, territorial og social samhørighed, sætte gang i den europæiske økonomi, fremme inklusiv blå vækst, skabe arbejdspladser og beskytte biodiversiteten i havene og kystområderne; opfordrer til, at sådanne strategier, der er knyttet til nuværende og fremtidige makro-regionale strategier, gennemføres effektivt for alle europæiske havområder, og til, at passende finansielle og administrative ressourcer fra EU og andre steder anvendes til gennemførelsen heraf; mener, at den rolle, som regionerne spiller med hensyn til udarbejdelsen af havområdestrategier, er nød til at blive styrket; anerkender i denne henseende bidrag fra territorialt og grænseoverskridende samarbejde til at behandle problemerne, som kyst- og havregioner står overfor;

10. glæder sig over fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af EU-strategien for Østersø- og Atlanterhavsområderne og gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde en EU-strategi for Sortehavsområdet;

11. opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at yde en stærk støtte til oprettelsen af regionale og grænseoverskridende maritime klynger; understreger sådanne klyngers strategiske betydning som ekspertisecentre for økonomisk aktivitet med relation til blå vækst; mener, at udviklingen af disse vil fremme udvekslingen af viden og god praksis, skabe synergier mellem forskellige sektorer inden for den blå økonomi og bidrage til at tiltrække investering;

12. understreger den iboende sammenkædning mellem økonomisk vækst og klimaændringer og påpeger, at alle maritime aktiviteter skal være i overensstemmelse med EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne med henblik på at bidrage til et Europa, der er mere modstandsdygtig over for klimaændringer;

13. understreger især, at den stigende økonomiske aktivitet i forbindelse med blå vækst skal ikke komme på bekostning af marine- og kystnære økosystemer, som er yderst følsomme og er blandt de første, der lider under følgerne af klimaændringerne; påpeger, at blå vækst skal være tilpasset de miljømæssige mål og økosystemtilgangen i havstrategirammedirektivet og direktivet om strategisk miljøvurdering, idet der mindes om, at forsigtighedsprincippet skal overholdes i tilfælde af usikkerhed; understreger, at alle økonomiske aktiviteter i forbindelse med blå vækst bør garantere maritim sikkerhed;

14. bemærker med bekymring miljøindvirkningerne af affald i alle de europæiske have og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koncentrere sig om fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af de relevante EU-direktiver såsom direktiverne om affaldsforvaltning, modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, vandkvalitet og maritim strategi;

15. understreger, at alle maritime aktiviteter, herunder alle dem, der udføres inden for rammerne af den integrerede havpolitik, bør udføres i overensstemmelse med FN's havretskonvention (UNCLOS); understreger behovet for en fælles EU-tilgang til udforskningen, udnyttelsen og forvaltningen af havets naturressourcer, der garanterer en effektiv og sikker afgrænsning af eksklusive økonomiske zoner (EØZ) mellem EU's medlemsstater og tredjelande i overensstemmelse med international ret;

16. understreger i den forbindelse, at der er behov for retssikkerhed for alle relevante aktører, der investerer i maritime områder, og støtter nye incitamenter til at fremme udnyttelsen af medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner;

Maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning

17. bifalder Kommissionens lovgivningsforslag om maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning som nødvendige foranstaltninger for forvaltning af det voksende antal hav- og kystaktiviteter og beskyttelse af havmiljøet, samtidig med at man sikrer, at forskellige aktiviteter kan eksistere harmonisk side om side, og at man undgår konflikter om anvendelsen af kyst- og havområder; anser det for nødvendigt i denne henseende at vælge en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af menneskelige aktiviteter i kystområder og til havs;

18. påpeger, at maritim fysisk planlægning forventes at medføre et fald i virksomhedernes omkostninger og forbedre investeringsklimaet, mens den integrerede kystforvaltning vil lette koordineringen af aktiviteter i kystzonen og medføre en samlet forbedring af forvaltningen af denne zone;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre udbredelse af bedste praksis, og at man lærer af de erfaringer, der er gjort ved de forberedende aktioner på dette område, eftersom der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til udvikling af systemer for forvaltning af hav- og kystzoner; mener dog, at der er behov for en skræddersyet strategi, således at medlemsstaterne får mulighed for at gennemføre EU's retningslinjer for hav- og kystplanlægning under hensyntagen til lokale særlige forhold og behov i samarbejde med de lokale myndigheder;

20. mener, at det er nødvendigt at styrke grænsefladen mellem land og hav i forbindelse med fysisk planlægning for at sikre kontinuitet i de menneskelige aktiviteter og i forsyningskæden og at sikre, at kystområderne er ordentligt forbundet med deres bagland; mener, at dette kan bidrage til at hindre fænomenet med kyster, der behandles som grænser;

21. understreger, at hullerne i den videnskabelige viden om de maritime aktiviteter og deres miljø udgør hindringer for den fysiske planlægning, og fremlægger betydningen af initiativet "Viden om havene 2020" og dets konkrete mål såsom kortlægning af havbunden i de europæiske have inden 2020; mener, at havbunden bør kortlægges på ensartet vis, så interesserede europæiske organer kan have adgang til oplysningerne, særlig forskningscentre, universiteter og offentlige institutioner;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med iværksættelsen af en plan for kortlægning og overvågning af skibsvrag og undersøiske arkæologiske fundsteder, som er en vigtig del af Unionens historiske og kulturelle arv; understreger behovet for at lette forståelsen og undersøgelsen af sådanne steder samt bidrage til at hindre den udplyndring, de udsættes for, således at de kan bevares korrekt;

Maritime færdigheder og beskæftigelse

23. mener, at den samlede beskæftigelse i den blå økonomi kan overskride det skønnede antal på 7 millioner arbejdspladser inden 2020, hvis den understøttes af uddannelsespolitikker med det formål at sikre tilstedeværelsen af en mobil arbejdsstyrke med tilstrækkelige kvalifikationer og erfaringer;

24. gentager sin opfordring til at sikre en væsentlig forbedring af arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkårene inden for de maritime erhverv; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på dette område for at forbedre jobsikkerheden og gøre job i den blå økonomi og beslægtede sektorer mere attraktive;

25. understreger behovet for at forbedre søfarendes arbejdsforhold gennem hensigtsmæssige tiltag, til at integrere ILO's konvention om søfarendes arbejdsforhold i EU-retten og til at foreslå et program for søfarendes kvalifikationer og uddannelse, særligt rekruttering af unge, herunder unge fra tredjelande;

26. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og understøtte bestræbelser på regionalt plan for at vurdere de kvalifikationer og erhverv, der vil blive efterspurgt i de blå økonomiske sektorer, og til at sikre, at initiativer såsom "EU Skills Panorama" afspejler den blå økonomis behov;

27. mener, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør udarbejde en handlingsplan med det formål at fremme erhverv, der er direkte eller indirekte knyttet til den blå økonomi, for at tiltrække folk hertil;

28. opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer til fordel for arbejdstagernes bevægelighed mellem de økonomiske sektorer og medlemsstaterne, såsom en flerårig indsats for udveksling af studerende, undervisere og unge fagfolk efter Erasmusmodellen; støtter samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesudbydere med det formål at forberede kandidater på arbejdspladser i nye sektorer;

29. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med repræsentanter for de maritime økonomiske sektorer og med uddannelsesudbydere med henblik på at oprette og finansiere europæiske sektorråd for kvalifikationer og beskæftigelse med henblik på at registrere arbejdspladser, ændringer i de nødvendige jobkvalifikationer og de dermed forbundne uddannelsesbehov;

30. opfordrer Kommissionen til at udvikle et initiativ, der i tråd med Erasmus skal tilskynde forskningspersonale til mobilitet, navnlig i kystområder, med særlig henvisning til områder med turisme, energi og bioteknologi, og som skal gennemføres som en prioritet i lavsæsonen for turisme for på en bæredygtig måde at afbalancere menneskestrømmene i følsomme økosystemer og samtidig optimere anvendelsen af infrastrukturen i kystområder og på øer;

Forskning og innovation

31. bemærker EU's forskningskapacitet i verdensklasse på søfartsområdet og dens betydning for en velunderbygget politikudformning og et innovationsdrevet erhvervsliv, men også vanskelighederne for erhvervslivet med at udnytte forskningsresultater kommercielt;

32. understreger, at Horisont 2020-programmet med enklere procedurer og bedre støtte til innovation vil kunne yde væsentlig støtte til havforskning med henblik på at styrke udbredelsen på markedet med udgangspunkt i erfaringen fra "Ocean of Tomorrow"-projekterne;

33. opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin strategi for havforskning og maritim forskning inden 2014 og foreslå konkrete foranstaltninger til at forbedre synergierne og videnspredning blandt forskere i EU;

34. bemærker, at det kun er sunde havøkosystemer, der kan danne grundlag for en forsvarlig og bæredygtig blå økonomi; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at forske i de kumulative følger af menneskers anvendelse af havmiljøet og af maritime aktiviteter inden for alle sektorer;

35. opfordrer Kommissionen til at sikre passende langsigtet miljøovervågning og gennemføre forskning i systemer for tidlig varsling;

36. understreger betydningen af projekter som Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODNET) for det at lette udvekslingen og tilgængeligheden af forskningsdata;

Skibsfart og skibsbygning

37. konstaterer med bekymring, at skibsfart inden for EU fortsat hæmmes af overmåde besværlige administrative procedurer og toldprocedurer, der truer visionen om et europæisk søtransportområde og forhindrer denne sektors vækst, særligt inden for cabotagesejlads og havets motorveje; mener, at der skal udvikles et ensartet regelsæt for søfart inden for Unionen, da det er afgørende at sikre fri bevægelighed for varer og personer i EU's farvande;

38. giver udtryk for sin tilfredshed med det vellykkede ”Blue Belt”-pilotprojekt og opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige lovgivningsforslag til skabelse af ”Blue Belt”, herunder den nødvendige revision af EU’s toldkodeks, før udgangen af 2013;

39. påpeger, at fremme af søtransport ikke alene vil bidrage til den økonomiske vækst og beskæftigelsen, men også til det mål, som er opstillet i hvidbogen om "en køreplan for et fælles europæisk transportområde", om at flytte 50 % af vejtransporten over på jernbanetransport og søtransport inden 2050;

40. understreger behovet for at udvide den rolle, som havets motorveje har i deres egenskab af de vigtigste europæiske korridorer og fremhæver, at det for at sikre den europæiske søtransports konkurrenceevne på lang sigt er afgørende at etablere gnidningsløse transportkæder for passagerer og gods på tværs af transportformer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om fremskridt for, udvikling af og fremtid for havets motorveje; mener, at større øer bør fuldt integreres i havets motorveje med henblik på at forbedre deres tilgængelighed og styrke deres økonomiske konkurrenceevne;

41. understreger, at søfartssikkerheden er afgørende for bæredygtig fremme af søtransport, bæredygtig økonomisk vækst, maritim beskæftigelse og bæredygtige miljøstandarder inden for denne sektor; understreger, at princippet om forebyggelse bør anvendes for at imødegå nye risici og forebygge alle typer af katastrofer i forbindelse med søtransport; bemærker, at der må træffes foranstaltninger i denne forbindelse ikke kun inden for EU, men også på internationalt plan, og navnlig inden for Den Internationale Søfartsorganisation;

42. understreger, at gennemførelsen af den tredje pakke om sikkerhed til søs forbedrer kvaliteten af europæiske flagstater, klassifikationsselskabers arbejde, inspektion af fartøjer i havne, trafikovervågning af skibsfart, undersøgelse af ulykker og beskyttelse af ofre; opfordrer medlemsstaterne til at sætte gang i den effektive gennemførelse af denne lovpakke;

43. understreger, at søtransportpolitikken bør tage hensyn til alle relevante spørgsmål vedrørende økonomi, miljø og offentlig sundhed; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge EU's skibsfartssektors overholdelse af kravene til miljø og offentlig sundhed, og, hvor det er hensigtsmæssigt foreslå specifikke foranstaltninger til imødegåelse af negative virkninger på dens konkurrenceevne; bemærker, at de lovgivningsmæssige krav til ophugning af skibe og sulfatindholdet i skibsbrændstoffer bør sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, samtidig med at målet om flytning af transport fra vej til hav sikres effektivt i tråd med Unionens klimaændringsmål;

44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i større grad at øge deres bestræbelser på at opnå en international aftale om at nedbringe drivhusgasemissioner fra søtransport under hensyntagen til de stadig større konsekvenser af drivhusgasemissioner fra skibe;

45. påpeger, at miljøvenlige brændstoffer såsom LNG kan spille en vigtig rolle for at nå målet om at bringe EU's CO2-emissioner fra brændselsolie til skibe ned på mindst 40 % inden 2050;

46. understreger behovet for at støtte udviklingen af effektive og bæredygtige havnetjenester og infrastruktur, der kan klare udfordringer som den forventede stigning i skibstrafikken, og for at mindske miljø- og støjforurening ved at flytte trafikken fra land til hav samt sikre den problemfri overgang for passagerer og varer fra et transportmiddel til et andet; går ind for sideløbende udvikling i de europæiske havne af reparation og ophugning af skibe;

47. henleder opmærksomheden på muligheden for at oprette logistiske platforme for at lette varetransporten mellem Europa og andre globale økonomier; fremhæver den strategiske betydning af søtransport og forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og de andre kontinentale områder;

48. understreger, at EU’s skibsbygningsindustri har mulighed for at øge sit bidrag til væksten og beskæftigelsen gennem udnyttelse af de muligheder, der ligger i efterspørgslen efter "rene skibe" (øget energieffektivitet og mindskede SOx- og NOx-emissioner) samt fartøjer og strukturer, der er egnede til bygning, installation og drift af offshore vindmølleparker; opfordrer EU's skibsbygningsindustri til at gribe denne mulighed, især i betragtning af den forventede stigning i nærskibsfart langs EU's kystlinje;

49. opfordrer indtrængende Rådet til at indgå en aftale med Europa-Parlamentet med henblik på at vedtage en forordning, der giver fartøjer mulighed for at blive ophugget på en måde, der respekterer miljøet og arbejdstagernes arbejdsvilkår og dermed giver EU's skibsbygningsindustri mulighed for at genanvende materialer på en mere konkurrencedygtig måde;

50. opfordrer Kommissionen til at lette gennemførelsen af ”LeaderSHIP 2020”-strategien ved at støtte de identificerede aktioner til imødegåelse af de udfordringer, som den europæiske skibsbygningsindustri står over for, såsom adgangen til finansiering, kvalifikationer og international konkurrenceevne;

Hav- og kystturisme

51. opfordrer medlemsstaterne til under direkte inddragelse af de lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer at støtte initiativer til udvikling og forbedring af bæredygtige turismeinfrastrukturer, med særlig vægt på handicappedes og bevægelseshæmmedes behov, og gøre alt, hvad de kan, for at fjerne bureaukrati og mangel på gennemsigtighed i denne sektor og samtidig overholde miljølovgivningen;

52. opfordrer til, at turismen fremmes og opretholdes som en drivkraft for vækst og beskæftigelse i kystområderne; mener, at et sundt miljø er afgørende for alle former for turisme i kystområderne, og at der derfor skal gøres alt for at beskytte det; understreger behovet for, at der tilvejebringes en bæredygtig infrastruktur til udvikling af nye former for turisme, navnlig turismesektorer med stort vækstpotentiale som f.eks. landbo-, øko- og fiskeriturisme samt bæredygtig vandsport; bifalder initiativer til fremme af grænseoverskridende turismestrategier på grundlag af havene;

53. understreger, at erosionen af de europæiske kyster, beskyttelsen af Europas miljø- og faunaarv og forbedringen af vandkvaliteten fortsat er vigtige emner, der skal håndteres; understreger derfor, at det er nødvendigt med reelle investeringer i disse områder med henblik på at udvikle en bæredygtig strand- og undervandsturisme af høj kvalitet;

54. understrege, at foranstaltninger til udnyttelse og udvikling af kystarven og den maritime arv skal planlægges sideløbende med foranstaltninger til bevarelse og genopretning;

55. påpeger dog, at det er vigtigt at skabe eller forbedre specialiserede skoler på højt niveau med henblik på turismevirksomheders drift og økonomi, turismeerhverv, søfartsskoler, kokkeskoler m.m. og forbedre uddannelsesbestemmelserne med henblik på at øge kvaliteten af turistservice og -produkter, anvendelse af nye teknologier og processen med tilpasning til klimaændringerne;

56. understreger nødvendigheden af at forenkle visumprocedurerne, mindske de dermed forbundne omkostninger samt at udstede flergangsvisa til besøgende fra tredjelande, især fra BRIK-landene; opfordrer Kommissionen til at undersøge og straks gennemføre nye ”intelligente” metoder til udstedelse af turistvisa med henblik på at tiltrække så mange turister som muligt;

57. understreger, at krydstogtindustrien udgør en vigtig økonomisk ressource for de europæiske havne og de omgivende lokalsamfund, hvilket også er afgørende for udviklingen og anvendelsen af mere energieffektive skibe med lavere emissioner; tilskynder til planlægning af attraktive turistprogrammer, der tager sigte på at øge de besøgendes erfaringer ved at fremhæve havnedestinationernes maritime, kulturelle og historiske betydning;

58. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at øge de europæiske havnes konkurrenceevne ved at støtte og koordinere havneinfrastrukturernes kapaciteter og forbedre den service, der tilbydes (f.eks. ved at bringe dem i overensstemmelse med Schengen-kravene), med henblik på at gøre europæiske havne mere attraktive for krydstogtskibe og mere fordelagtige for lokal- og fiskersamfundene og herved give dem mulighed for at variere deres aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til særlige havneforhold på øer og i perifere regioner;

59. anmoder om, at det i forbindelse med projekter vedrørende modernisering og udvidelse af havne gøres obligatorisk at udstyre passagerterminaler og nye passagerskibe med faciliteter til bevægelseshæmmede personer;

60. gentager betydningen af kyst- og søgående passagertransport, særligt med færger og krydstogtskibe, og henviser til ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje, som bør bidrage til at øge havturisme af god kvalitet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at iværksætte en kampagne med henblik på at forbedre kvaliteten af passager- og krydstogtskibe med hensyn til passagerernes rettigheder på baggrund af operatørernes bedste praksis;

61. understreger betydningen af lystyachtsejlads og anden form for sejlads for havturismen; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den kommende meddelelse om havturisme at undersøge denne sektors sociale og økonomiske betydning, mulighederne for på EU-plan at harmonisere og forenkle reglerne for udstedelse af driftstilladelser, navigerings- og driftsforhold, sikkerhedskrav, vedligeholdelse og reparationer på lystyachter samt den gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer i denne sektor;

62. fastholder betydningen af strandturismen som et særtræk ved nogle af de europæiske kystregioner; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at undersøge, om direktiv 2006/123/EF har en negativ indvirkning på SMV'er i denne sektor, og til om nødvendigt at foreslå foranstaltninger til at mindske denne indvirkning og sikre, at der tages højde for de særlige karakteristika for denne erhvervskategori ved gennemførelsen af direktivet;

63. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne, regionerne, autonome samfund og andre aktører i kyst- og øområder til på systematisk vis at udvikle og gennemføre initiativet om de gamle handelsruter, der blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2013-budgettet, både i Middelhavsområdet og i andre europæiske farvande, især med henblik på at diversificere turismeprodukter og mindske turismens sæsonbetonede karakter;

64. opfordrer Kommissionen til at optage bæredygtig hav-, ø- og kystturisme i tilknyttede foranstaltninger og programmer såsom EDEN-programmet (fremtrædende europæiske rejsemål) og Calypso-programmet, og til at støtte initiativer, der fremmer diversificering af kyst- og havturisme, bidrager til at gøre aktiviteter og beskæftigelse inden for turisme mindre sæsonbetonet og stimulerer tilpasning til klimaændringer; mener i denne forbindelse, at en diversificering af turismen kan bidrage til at øge interessen for maritime regioner og give dem mulighed for at gå videre end den traditionelle 'sol, hav og sand'-model;

65. opfordrer til fremme af maritime resorts, da disse kan reducere sæsonudsving og skabe en multiplikatoreffekt på de lokale og regionale økonomier ved at integrere fiskersamfund og finde en balance mellem økonomisk vækst og bæredygtighed;

66. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den lokale kulturs og håndværksmæssige gastronomis bidrag til og rolle i udviklingen af den europæiske kystturisme; anser det for nødvendigt at bruge og koordinere de eksisterende politikker og værktøjer samt at udarbejde nye programmer og foranstaltninger for at tilskynde til synergier mellem især SMV'er i den primære og den tertiære sektor i EU’s kystområder;

67. opfordrer indtrængende Kommissionen til i det ”virtuelle turismeobservatorium” at medtage en sektion dedikeret til hav- og kystturisme, der sikrer forbindelser mellem forskningsinstitutter, virksomheder og offentlige myndigheder med henblik på at fremme markedsforskning, levere fremsynede oplysninger til virksomheder og offentlige myndigheder om udviklingen i udbud og efterspørgsel samt skaber gunstigere forretningsvilkår;

Blå energi

68. bemærker, at klimaforandringerne er en af de største trusler mod havets biodiversitet på verdensplan, og at energiaspekterne af en strategi for blå vækst skal være baseret på vedvarende energikilder og energieffektivitet;

69. anerkender i denne henseende vigtigheden af Europas søer og have for EU's energisikkerhed og variationen i dens energikilder og forsyningsruter;

70. noterer sig, at offshore vind-, tidevands-, bølge- og termisk havenergi, såvel som den konventionelle offshoreenergisektor, kan skabe bæredygtige arbejdspladser i kystregionerne, nedbringe emissionerne og bidrage til opfyldelsen af EU's energimål på mellemlang og lang sigt; fremhæver, at der for at kunne udnytte dette potentiale vil være behov for betydelige investeringer i omlægning af netforbindelserne og i transmissionskapacitet;

71. fremhæver, at blå energi er et aktiv for europæisk maritim økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til realisering af potentialet i den blå energi ved at anvende havområdestrategier, idet man er særlig opmærksom på de muligheder, som perifere regioners placering og naturlige karakteristika giver;

72. opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte EU's førerskab på verdensplan på dette område ved at udvikle en europæisk industriel strategi for blå energi, som den tidligere har gjort for andre sektorer;

73. opfordrer Kommissionen til i sin kommende meddelelse at vedtage en integreret tilgang til udvikling af marine energikilder, hvorved man udnytter synergierne mellem offshore-vindenergi og andre former for vedvarende energi, der kan udvindes på havet; understreger, at en sådan tilgang skal gøre det muligt at levere energi fra en bred og bæredygtig række kilder i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og med garanti for maritim sikring og sikkerhed, og at den også skal omfatte planer for en passende infrastruktur til at transportere energi, der er genereret til havs, ind i landet og sikre forenelighed med det konventionelle elnet;

74. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde sammen for at fremme en bæredygtig konstruktion af Nordsønettet (North Sea Offshore Grid) for vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en dertil svarende lovgivningsmæssig ramme;

Fiskeri- og akvakultur

75. understreger, at akvakultur og fiskeri bør bidrage til fødevareproduktionen på et bæredygtigt grundlag i hele Unionen og til langsigtet fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse; mener, at udvikling og innovation af en bæredygtig akvakultur og fiskeforarbejdningsindustri bør fremmes ved at skære ned på bureaukratiet og fremme beskæftigelsesmulighederne i disse sektorer og forbedre livskvaliteten i både kystområder og landdistrikter;

76. understreger vigtigheden af en voksende bæredygtig akvakultur med henblik på at mindske overfiskning af de europæiske fiskebestande og afhængigheden af import af fisk fra tredjelande, som tegner sig for over 60 % af fiskeforbruget i EU;

77. understreger, at akvakulturen i EU allerede har skabt 80.000 arbejdspladser og har mulighed for væsentligt at forbedre kystsamfundenes økonomi, under henvisning til, at produktionen af opdrættede fisk ifølge FN's skøn vil overstige det konventionelle fiskeri senest i 2019;

78. opfordrer Kommissionen til i de kommende strategiske retningslinjer for akvakulturen i EU at fremme offshore akvakultur, som kan kombineres med faciliteter for blå energi med henblik på at reducere det pres, som den overintensive akvakultur udøver på kystøkosystemerne og på andre aktiviteter; fremhæver behovet for, at medlemsstaternes respektive integrerede forvaltningsplaner letter de administrative byrder og sikrer tildelingen af egnet plads til udviklingen af disse aktiviteter;

79. understreger betydningen af den kommende Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der for første gang forener den integrerede maritime politik og fiskeripolitikken, og af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i bestræbelserne på at støtte en bæredygtig og miljøvenlig udvikling af fiskeri, akvakultur og fiskeforarbejdningsindustri samt indkomstspredning i fiskersamfund, der er afhængige af disse sektorer, navnlig med hensyn til kystfiskeri af mindre omfang, faglig uddannelse af kvinder og unge og inddragelse af nye iværksættere i denne sektor;

80. anerkender, at beskyttelse af Europas havgrænser er en udfordring for medlemsstaterne; mener, at en vellykket blå økonomi kræver sikring af EU's havgrænser med henblik på at sikre beskyttelsen af havmiljøet, fiskerikontroller, bekæmpelse af illegalt fiskeri og retshåndhævelse; understreger derfor vigtigheden af at indføre en europæisk kystvagt til koordinering af indsatsen og overvågning på havet; understreger desuden vigtigheden af at intensivere regionale samarbejdsinitiativer vedrørende fiskerisektoren;

Mineraludvinding til havs

81. anerkender, at der hersker gunstige betingelser for mineraludvinding til havs; understreger imidlertid, at havbundsmiljøet er forbundet med resten af planeten gennem udvekslinger af materiale, energi og biologisk mangfoldighed, som, hvis de forstyrres, kan forårsage uforudsigelige ændringer i fiskebestandene og tab af biodiversitet;

82. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de miljømæssige følger af mineraludvinding fra havbunden, særligt i meget følsomme havmiljøer, at støtte relevante forskningsprojekter, at anvende forsigtighedsprincippet og at samarbejde med myndighederne i tredjelande, der er involveret i denne sektor, i bestræbelser på at afhjælpe de bestående mangler inden for den videnskabelige viden hurtigere;

83. erkender, at en mere effektiv ressourceudnyttelse kombineret med forbedrede genanvendelsespolitikker er en langt mere omkostningseffektiv og bæredygtig tilgang til at dække vores behov for mineraler end den intense udnyttelse af undervandsressourcer; beklager, at mangler i genanvendelsen af råmaterialer og sjældne jordmaterialer forårsager øgede affaldsmængde, og efterlyser derfor foranstaltninger til at sætte skub i genbrugsindustrien for at kunne tilbyde et alternativ til minedrift til havs; bemærker de beskæftigelsesmuligheder på lang sigt, som denne tilgang giver;

Blå bioteknologi

84. anerkender, at den blå bioteknologi kan skabe højt kvalificeret beskæftigelse og har meget at tilbyde på afgørende områder såsom sundhed, ernæring og innovation; bifalder Kommissionens hensigt om at støtte den forskning og innovation, der er nødvendig for at fremme denne aktivitet på iværksætterområdet;

85. understreger det potentiale, der ligger i havets biodiversitet, for den blå bioteknologiske sektor, navnlig i det stadig i vid udstrækning uopdagede dybe hav, men fremhæver nødvendigheden af en forsigtig udforskning af dette meget følsomme økosystem;

86. opfordrer Kommissionen til klart at definere de problemer og udfordringer, der er forbundet med blå bioteknologi (f.eks. bio-nanoteknologi, biomaterialer og indførelsen af genetisk modificerede fisk, skaldyr og mikroorganismer), og til at benytte en videnskabeligt forsvarlig tilgang på grundlag af forsigtighedsprincippet med henblik på at identificere, vurdere og forvalte de dermed forbundne miljø- og sundhedsrisici;

87. opfordrer Kommissionen til at fremme partnerskaber mellem den private sektor og forskningsinstitutter samt grænseoverskridende partnerskaber, såsom Det Europæiske Center for Havbiologisk Forskning, da havbioteknologi og adgang til havets biologiske mangfoldighed kræver videnskabelig knowhow og avanceret og dyr udstyr;

°

°         °

88. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 41.

(2)

EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 70.

(3)

EUT C 81 E af 15.03.2011, s. 10.

(4)

EUT C 45 E af 23.02.2010, s. 1.

(5)

EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 30.

(6)

EUT C 175 E af 10.07.2008, s. 531.


BEGRUNDELSE

Det påtrængende behov for økonomisk vækst og skabelse af arbejdspladser nødvendiggør en ny politisk tilgang til den maritime økonomi. Initiativet til den blå vækst rummer visionære forslag for de fremtidige sektorer gennem en realistisk og sammenhængende ramme, idet der åbnes perspektiver for bredere synergier mellem økonomiske sektorer, der er aktive ikke alene i Unionens kystregioner men overalt i Unionens område.

Europa vender sig mod havene og oceanerne

Mennesket vender sig mod havet og oceanerne og vil dér måske finde svar på, hvordan de voksende vitale udfordringer, som menneskeheden står overfor, kan imødegås. Nye teknologier, såsom robotteknologi og avanceret undervandsudrustning, gør det muligt for forskere og virksomheder i EU at vende sig mod havet i deres søgen efter hjælp til at bekæmpe klimaændring, udvikle behandlinger imod alvorlige sygdomme, sikre sjældne mineraler m.m. Europas hævdvundne og stærke maritime tradition styrkes gennem udvikling af nye aktiviteter såsom offshore-vindenergi og akvakultur.

Det er dog også bekymringer af mere generel art, der får Europa til at vende sig mod havet. Behovet for at mindske kulstofemissionerne har genvakt interessen for søfart over korte afstande og baner vej for sådanne former for vedvarende energi, der kan udvindes på åbent hav. Rovdriften på fastlandets naturressourcer har presset priserne på verdensmarkederne i vejret og styrker det økonomiske incitament til at udnytte havets mineralrigdom.

Muligheder for blå vækst

Der er grobund for innovation og bæredygtig udvikling i den maritime sektor og kystsektoren, forudsat at der skabes de rigtige institutionelle rammer for, at det hele kan fungere. Kommissionens initiativ til blå vækst bygger på en udførlig undersøgelse af hav- og kystsektorens økonomiske muligheder, hvori der identificeres fem områder med særlige muligheder for at skabe arbejdspladser og foretage innovation. Disse fem områder er blå energi, akvakultur, hav- og kystturisme, udvinding af mineraler fra havet samt blå bioteknologi. Med fokus på en intelligent og bæredygtig vækst præsenterer Kommissionen den blå vækst som den maritime dimension af "Europa 2020"-strategien.

Den blå vækst erstatter ikke den integrerede havpolitik men forsøger derimod at genoplive den. Dagsordenen for den integrerede havpolitik er det grundlæggende redskab, der skal til for at skabe de nødvendige betingelser for, at europæiske virksomheder kan blive i stand til at skabe merværdi i den blå økonomi. Udover de tværsektorielle redskaber bebudede Kommissionen en række sektorspecifikke initiativer på de fem hovedområder med henblik på at styrke deres kapacitet.

Blå vækst med høj beskæftigelse og integreret bæredygtighed

Ordføreren bifalder initiativet med blå vækst og de foreslåede foranstaltninger, der har til formål at regulere og styrke den blå økonomi. Imidlertid koncentrerer udkastet til betænkning sig om imødegåelsen af to udfordringer, der har særlig stor betydning med henblik på at maksimere de fordele, der er forbundet med den blå vækst.

Den første vedrører behovet for at sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der er nødvendige for de voksende maritime sektorer, således at den blå vækst kan blive synonym med høj beskæftigelsesvækst. Den anden går ud på at sikre den blå væksts integrerede bæredygtighed, dvs. at den ikke bliver til skade for det sårbare havmiljø, og at den kommer til at bidrage kraftigt til bekæmpelsen af klimaændringerne.

Hvad angår beskæftigelsesintensiv vækst omfatter de foreslåede foranstaltninger følgende:

–   oprettelse og finansiering af europæiske sektorråd vedrørende kvalifikation og beskæftigelse for at identificere og registrere de nye tendenser inden for beskæftigelse og de kvalifikationer og den uddannelse, der er nødvendig

–   gennem regulerende og stimulerende tiltag at gøre det mere attraktivt at gøre karriere inden for søfart og maritime erhverv

–   understøttelse af bestræbelser på regionalt plan med henblik på at vurdere behovet for erhvervskvalifikationer og sikre ajourføringen af de data, der er indeholdt i ”EU Skills Panorama”

–   nye uddannelsesinitiativer, der fremmer arbejdskraftens bevægelighed, såsom en flerårig indsats for udveksling af studerende, undervisere og unge professionelle efter Erasmus-modellen

–   samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner med henblik på at forberede kandidater til de nye erhverv, der er under udvikling

–   understøttelse af beskæftigelsesintensive sektorer såsom krydstogtturisme og offshore-vindenergi.

Hvad angår integreret bæredygtighed omfatter de foreslåede foranstaltninger følgende:

–   sikring af, at maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning vil blive brugt til at sikre en god miljøtilstand i havene inden 2020 (havstrategirammedirektivet)

–   understøttelse af forskningsprojekter inden for udvinding af mineraler fra havet kombineret med nøje overvågning af de miljømæssige virkninger

–   iværksættelse af en industriel strategi for blå energi med henblik på at maksimere havets potentiale for så vidt angår bekæmpelse af klimaændringerne

–   et forslag til lovgivning i løbet af 2013 om et "Blue Belt" for søfart i EU med henblik på at fremskynde et modalt skift fra vejtransport til transport ad søvejen

–   fuldstændig gennemførelse af EU-lovgivningen med sigte på at imødegå det voksende problem med havaffald, f.eks. direktiver om affaldsforvaltning, havnemodtagelsesfaciliteter for affald fra skibe, vandkvalitet og havstrategi

–   fremme af biologisk akvakultur og beskyttelse af forbrugernes sundhed hvad angår fiskefoder og håndtering af virkningerne af den udvidede akvakultursektor

Hav- og kystturisme

Hav- og kystturismen spiller en fremtrædende rolle for EU’s turismeøkonomi såvel som for kystområdernes økonomi, idet den for mange af disse udgør den væsentligste indtægts- og beskæftigelseskilde.

De europæiske have tegner sig for den største andel af verdensmarkedet (Middelhavet tegner sig for 70 %), hvad angår sejlsports- og lystyachtturisme, mens krydstogtsejlads er en hastigt voksende sektor, idet efterspørgslen konstant stiger på verdensplan.

Kystturismen kan sammen med havturismen bidrage afgørende til en diversificering af det europæiske turismeprodukt og til at udvide den økonomiske aktivitet i baglandet, idet der navnlig lægges vægt på forbindelsen mellem den primære og den tertiære sektor, hvilket skaber mangfoldige fordele for den europæiske turisme og den samlede europæiske økonomi.

De underordnede sektorer af kyst- og havturismen står dog over for betragtelige udfordringer såsom splittelse, der undergraver samhørigheden mellem EU’s kystområder, sæsonbetonet aktivitet, mangel på infrastrukturer, manglende diversificering og innovation af det pågældende produkt, svingende beskæftigelse afhængigt af sæsonerne med en høj andel af personale uden kvalifikationer, høje krav til bæredygtigheden og overholdelsen af miljøforpligtelserne, et akut behov for imødegåelse af virkningerne af klimaændring, øget efterspørgsel på det internationale turismemarked efter turistservice på højt plan og det pres, der opstår på grund af den voksende internationale konkurrence.

***

Hvis den blå væksts sektorer skal udvikle sig og udfolde deres potentiale fuldt ud for at bidrage til den europæiske økonomi, er det nødvendigt med en strategisk planlægning på EU-plan for at sikre koordinering og synergier mellem de eksisterende politikker og udvikling af nye initiativer og instrumenter. For fuldt ud at udnytte de muligheder, som den blå vækst rummer, skal den offentlige og den private sektors aktører forene deres kræfter og arbejde inden for en samlet politisk ramme, der tager hensyn til EU's nye prioriteter.


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (24.4.2013)

til Transport- og Turismeudvalget

om blå vækst - fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU

(2012/2297(INI))

Ordfører: Seán Kelly

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver den rolle, som havområdestrategierne spiller med hensyn til at fremme en afbalanceret og integreret regionaludvikling samt økonomisk, territorial og social samhørighed, sætte gang i den europæiske økonomi, fremme inklusiv blå vækst, skabe arbejdspladser og beskytte biodiversiteten i havene og kystområderne; opfordrer til, at sådanne strategier, der knyttes til aktuelle og fremtidige makroregionale strategier, implementeres effektivt, til, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske og administrative ressourcer til gennemførelsen af dem, og til, at der stilles midler til rådighed under EU-programmer såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Horisont 2020, programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme) og Hav- og Fiskerifonden (EHFF);

2.  mener, at det er nødvendigt at styrke regionernes rolle i udarbejdelsen af Unionens strategier for at kunne udvikle en solid og bæredygtig blå økonomi;

3.  opfordrer til, at der fokuseres på at udnytte synergivirkninger på tværs af EU's politikker og instrumenter for at støtte og oprette regionale og grænseoverskridende maritime klynger; glæder sig over initiativer på medlemsstats- og regionsplan såsom Irlands Infomar-program; understreger behovet for forvaltning på flere niveauer og omfattende inddragelse af offentligheden i beslutningstagningen; finder, at søtransport af varer er et alternativ til vejtransport over lange strækninger, og opfordrer til, at søvejene udbygges, navnlig i Atlantbuen og Middelhavsområdet;

4.  understreger, at der er behov for retssikkerhed for alle relevante aktører, der investerer i maritime områder, og støtter nye incitamenter til at fremme udnyttelsen af medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at nå til enighed om klare, ensartede, gennemsigtige og praktiske planer for integreret kystforvaltning og maritim fysisk planlægning, der sikrer, at de mange forskellige anvendelser og aktiviteter i disse zoner foregår på en bæredygtig måde;

5.  noterer sig, at offshore vind-, tidevands-, bølge- og termisk havenergi, såvel som den konventionelle offshoreenergisektor, kan skabe bæredygtige arbejdspladser i kystregionerne, nedbringe emissionerne og bidrage til opfyldelsen af EU's energimål på mellemlang og lang sigt; fremhæver, at der for at kunne udnytte dette potentiale vil være behov for betydelige investeringer i omlægning af netforbindelserne og i transmissionskapacitet;

6.  understreger, at fiskerisektoren er en integreret del af blå vækst, og at beskæftigelsen inden for bæredygtigt fiskeri bør betragtes som en prioritet – især i betragtning af EU's tiltagende afhængighed af import af fiskeri- og akvakulturprodukter fra tredjelande;

7.  understreger den rolle, som det traditionelle, ikkeindustrielle fiskeri og den bæredygtige akvakultur spiller med hensyn til fremme af regionaludvikling i kyst-, sø- og vandvejsområderne; bemærker, at 90 % af EU's akvakulturvirksomheder er SMV'er, der tilsammen beskæftiger 80 000 mennesker, og fremhæver det betydelige potentiale til udvikling af grønne arbejdspladser inden for andre havrelaterede aktiviteter; opfordrer i den forbindelse til, at innovative, bæredygtige metoder støttes gennem EHFF for at fremme udviklingen af fiskeri, havbiologi og akvakultur, navnlig på dybt vand ved havvindmølleparker;

8.  erkender, at blå bioteknologi har et enormt potentiale til at tackle globale samfundsmæssige udfordringer – såsom miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af havmiljøet, fødevareproblemer, bremsning af tabet af biodiversitet og bekæmpelse af klimaændringer og følgerne heraf; opfordrer til at udnytte synergivirkninger mellem regional- og innovationspolitikker med henblik på at udvikle forskningsinfrastruktur for at udnytte denne sektor;

9.  opfordrer til, at turismen fremmes, og at den fortsat skal være en drivkraft for vækst og beskæftigelse i kystområderne; mener, at et sundt miljø er afgørende for alle former for turisme i kystområderne, og at der derfor skal gøres alt for at beskytte det; understreger behovet for, at der tilvejebringes en bæredygtig infrastruktur til fremme af nye former for turisme, navnlig turismesektorer med stort vækstpotentiale som f.eks. landbo-, øko- og fiskeriturisme samt bæredygtig vandsport; bifalder initiativer til fremme af grænseoverskridende turismestrategier på grundlag af havene;

10. mener, at regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier har en særlig vigtig geostrategisk placering, idet de udgør EU's grænser med resten af verden, og at de bør inddrages i den strategiske fastlæggelse af aktiviteter i den blå økonomi; bemærker ligeledes de seneste fund af sjældne jordarter og kulbrinter i disse regioner; fremhæver behovet for at fremme en så bæredygtig udnyttelse som muligt af disse nye ressourcer; opfordrer til iværksættelse af pilotprojekter, der skal overvåge sådanne innovative og bæredygtige efterforsknings- og udvindingsteknikker; understreger, at det er nødvendigt at styrke disse regioners integration i det indre marked, samtidig med at der tages hensyn til deres særlige karakteristika i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF, således at hele EU får gavn af deres aktiver;

11. påpeger, at regionerne i den yderste periferi kan fungere som "naturlige laboratorier" for forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for vedvarende energi og maritim økonomi; henleder opmærksomheden på turismens betydning for disse regioner og på muligheden for at oprette logistiske platforme, der kan lette varetransporten mellem EU og verdens øvrige økonomier; fremhæver den strategiske betydning af søtransport og forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og de andre kontinentale områder;

12. fremhæver merværdien af EU-strategien for Atlanterhavsområdet med hensyn til maritim fysisk planlægning, områdernes tilgængelighed og de maritime industriers konkurrenceevne og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at tage udgangspunkt i samme metoder i udnyttelsen af kystområderne og baglandet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.4.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Luís Paulo Alves, Catherine Bearder, Jean-Jacob Bicep, Victor Boştinaru, John Bufton, Nikos Chrysogelos, Ryszard Czarnecki, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Miroslav Mikolášik, Jens Nilsson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Justina Vitkauskaite, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Joseph Cuschieri, Karima Delli, James Nicholson, Ivari Padar, Herbert Reul, Elisabeth Schroedter, Czesław Adam Siekierski, Patrice Tirolien, Giommaria Uggias, Manfred Weber


UDTALELSE FRA Fiskeriudvalget (24.4.2013)

til Transport- og Turismeudvalget

om blå vækst - fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU

(2012/2297(INI))

Ordfører: Nikolaos Salavrakos

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om fiskeindustriens strategiske betydning for såkaldt "blå vækst" med hensyn til fiskeforsyningen og fødevarebalancen i EU og dens betydelige bidrag til socioøkonomisk trivsel i kystsamfund; minder desuden om, at EU importerer over 60 % af sit konsumfiskeforbrug fra tredjelande;

2.  anerkender, at havene og oceanerne fremover vil spille en stadig mere afgørende rolle i den økonomiske vækst på verdensplan; mener, at "blå vækst"-strategi som del af den integrerede maritime politik vil tilskynde til udvikling af synergier og koordinerede politikker i bl.a. fiskeri- og akvakultursektoren og dermed skabe europæisk merværdi og bidrage til jobskabelse i den maritime sektor;

3.  understreger, at akvakultur og fiskeri skal medvirke til fødevareproduktionen på et bæredygtigt grundlag i hele Unionen samt langsigtet fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse; mener, at udvikling og innovation af en bæredygtig akvakultursektor og fiskeforarbejdningsindustri bør tilskyndes ved at skære ned på bureaukratiet og fremme beskæftigelsesmulighederne i disse sektorer, hvilket vil forbedre livskvaliteten i både kystområder og landdistrikter;

4.  erkender fordelene ved vækst i forskellige marine sektorer, f.eks. udvikling af offshore energianlæg og brydning af havenes mineralske ressourcer, samt betydningen af at tiltrække investeringer i denne henseende; understreger dog, at der ved gennemførelsen af disse aktiviteter skal rettes den størst mulige opmærksomhed mod at undgå skader på havmiljøet og fiskepladser; støtter i denne forbindelse udviklingen af maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning som et middel til at opnå en sammenhængende og effektiv anvendelse af havarealerne; understreger, at det er vigtigt at anvende disse planlægnings- og forvaltningsværktøjer i praksis for at kunne vurdere den kumulative effekt af menneskets mange aktiviteter til søs og i kystområderne;

5.  glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om en ramme for maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, og understreger betydningen af sammenhæng i dens fremtidige anvendelse;

6.  understreger den vigtige rolle, som havforskning og maritim forskning, dataindsamling og udveksling af data spiller med hensyn til at forstå og tage højde for det komplekse samspil mellem de forskellige maritime sektorer samt udviklingen af bæredygtigt fiskeri, der tager hensyn til miljøet og de sociale og økonomiske behov i kyst- og øsamfundene;

7.  anerkender, at beskyttelse af Europas havgrænser er en udfordring for medlemsstaterne; mener, at en vellykket blå økonomi kræver sikring af EU's søgrænser med henblik på at sikre beskyttelsen af havmiljøet, fiskerikontrol, bekæmpelse af illegalt fiskeri og retshåndhævelse; understreger i den forbindelse vigtigheden af at indføre en europæisk kystvagt til koordinering af indsatsen og overvågning på havet; understreger desuden vigtigheden af at styrke regionale samarbejdsinitiativer relateret til fiskerisektoren;

8.  understreger betydningen af den kommende Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der for første gang forener den integrerede maritime politik og fiskeripolitikken, og af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i bestræbelserne på at støtte en bæredygtig og miljøvenlig udvikling af fiskeri, akvakultur og fiskeforarbejdningsindustri samt indkomstdiversificering i fiskersamfund, der er afhængige af disse sektorer, navnlig med hensyn til ikke-industrielt kystfiskeri, samt faglig uddannelse af kvinder og unge og inddragelse af nye iværksættere;

9.  opfordrer indtrængende EU til at forfølge ambitiøse internationale aftaler, der har til formål at forbedre forvaltningen af fiskeri, og i den forbindelse bruge sin interne strategi for bæredygtig blå vækst som sit benchmark;

10. understreger, at kystområderne og en bæredygtig hav- og kystturisme spiller en afgørende rolle for udvikling af en socialt og miljømæssigt altomfattende maritim økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle særlige programmer, der er rettet mod udviklingen af fiske-, hav-, kyst- og krydstogtturismen og økonomisk udvikling af andre hav- og fiskerirelaterede områder, og derved bidrage til socioøkonomisk udvikling af lokalsamfundene; understreger vigtigheden af, at erhvervene i kystområderne kompletterer hinanden, hvilket er afgørende for at beskytte de eksisterende job og stimulere beskæftigelsen i kystregionerne;

11. understreger, at der bør tages højde for de specifikke geografiske forhold i regionerne i den yderste periferi.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.4.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

3

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

John Stuart Agnew, Antonello Antinoro, Kriton Arsenis, Chris Davies, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Dolores García-Hierro Caraballo, Marek Józef Gróbarczyk, Ian Hudghton, Werner Kuhn, Jean-Marie Le Pen, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Maria do Céu Patrão Neves, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Raül Romeva i Rueda, Struan Stevenson, Isabelle Thomas, Nils Torvalds, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ole Christensen, Jean Louis Cottigny, Diane Dodds, Barbara Matera, Gesine Meissner, Jens Nilsson, Nikolaos Salavrakos


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

30.5.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Magdi Cristiano Allam, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Erik Bánki, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Joseph Cuschieri, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Jacqueline Foster, Franco Frigo, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Hubert Pirker, Dominique Riquet, Petri Sarvamaa, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Peter van Dalen, Patricia van der Kammen, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Phil Bennion, Spyros Danellis, Isabelle Durant, Gilles Pargneaux, Sabine Wils, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Josef Weidenholzer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik