BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)

24.6.2013 - (COM(2011)0873 – C7‑0506/2011 – 2011/0427(COD)) - ***I

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Jan Mulder

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 306 KB)
• 001-001 (DOC - 210 KB)
• 002-002 (PDF - 84 KB)
• 002-002 (DOC - 173 KB)
• 003-004 (PDF - 89 KB)
• 003-004 (DOC - 162 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)

(COM(2011)0873 – C7‑0506/2011 – 2011/0427(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0873),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0506/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0232/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

    EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG^[1]*

til Kommissionens forslag

om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omet europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

af

om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)         Det er nødvendigt at oprette et europæisk grænseovervågningssystem (i det følgende benævnt "Eurosur") for at øge informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 ▌^[2]1, i det følgende benævnt "agenturet". Eurosur sikrer disse myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres situationskendskab og reaktionskapacitet ved EU-medlemsstaternes ydre grænser med henblik på at afsløre, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og bidrage til at sikre beskyttelsen af og redde migranters liv ▌.

(1a)       Anvendelsen af små usødygtige fartøjer har medført en dramatisk stigning i antallet af migranter, der drukner ved de ydre søgrænser mod syd. Eurosur bør medføre en betydelig forbedring af agenturets og medlemsstaternes operationelle og tekniske kapacitet til at afsløre disse små fartøjer og forbedre medlemsstaternes reaktionskapacitet og derved bidrage til at nedbringe antallet af omkomne migranter.

(2)         Medlemsstaterne bør oprette nationale koordinationscentre ▌for at forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen for grænseovervågning mellem dem indbyrdes og med agenturet. For at Eurosur kan fungere efter hensigten, er det vigtigt, at alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser i henhold til national lovgivning samarbejder via de nationale koordinationscentre.

(3)         Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at gøre deres nationale koordinationscentre ansvarlige for koordineringen af informationsudvekslingen og samarbejdet hvad angår overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved grænseovergangssteder.

(3a)       I henhold til denne forordning skal agenturet forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, såsom Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og EU's Satellitcenter, for at udnytte den eksisterende information og kapacitet og de eksisterende systemer, der allerede står til rådighed på europæisk plan, såsom det europæiske jordovervågningsprogram, bedst muligt.

(4)         Denne forordning indgår som en del af den europæiske model for integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og af strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union. Eurosur bidrager desuden til udviklingen af den fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af EU's maritime område (CISE), som sikrer en bredere ramme for situationskendskab til forholdene til søs gennem informationsudveksling mellem offentlige myndigheder på tværs af sektorer i Unionen.

(4a)       For at sikre, at oplysningerne i Eurosur er så fuldstændige og ajourførte som muligt, især med hensyn til situationen i tredjelande, bør agenturet samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Med henblik herpå bør EU's delegationer og kontorer levere alle oplysninger, der kan være relevante for Eurosur.

(5)         Agenturet bør yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af Eurosur og efter omstændighederne til udvikling af CISE, herunder interoperabilitet mellem systemerne, især gennem oprettelse, ajourføring og koordinering af Eurosurrammen.

(5a)       Agenturet bør have tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at det på fyldestgørende måde kan udføre de yderligere opgaver, det er tildelt i henhold til denne forordning.

(6)         Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til livet, menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbuddet mod menneskehandel, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til aktindsigt, asylretten og beskyttelse ved udsendelse og udvisning, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne og agenturet i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(6a)       I henhold til artikel 26a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2007/2004 bør den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og det rådgivende forum have adgang til alle oplysninger vedrørende overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter inden for rammerne af Eurosur.

(6b)       Denne forordning anerkender, at migrationsruter også benyttes af personer med behov for international beskyttelse.

(7)         Al udveksling af personoplysninger i det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen bør fortsat være en undtagelse. Den bør gennemføres på grundlag af de eksisterende nationale retlige bestemmelser og EU-retten og bør respektere de specifikke databeskyttelseskrav heri. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ^▌, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[3] og ▌Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager[4] finder anvendelse i sager, hvor mere specifikke instrumenter såsom forordning (EF) nr. 2007/2004 ikke indeholder bestemmelser om en fuldstændig databeskyttelsesordning.

(8)         Målet med denne forordning, nemlig at oprette Eurosur, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9)         For at sikre en gradvis geografisk indførelse af Eurosur bør pligten til at udpege og drive nationale koordinationscentre gælde i to på hinanden følgende faser, først i de medlemsstater, der befinder sig ved medlemsstaternes sydlige ▌og ▌ østlige ▌ydre grænser, og dernæst i de resterende medlemsstater ▌.

(9a)       Denne forordning indeholder bestemmelser om samarbejdet med tilgrænsende tredjelande, fordi velstruktureret og permanent samarbejde og informationsudveksling med disse lande, navnlig i Middelhavsområdet, er en nøglefaktor for at nå Eurosurs mål. Det er væsentligt, at alle former for samarbejde og udveksling af information mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande foregår i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, navnlig non-refoulement-princippet.

(9b)       Denne forordning indeholder bestemmelser om muligheden for et tæt samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige, som kan bidrage til i højere grad at nå målene med Eurosurs mål.

(9c)       Agenturet og medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af denne forordning gøre bedst mulig brug af den eksisterende kapacitet med hensyn til menneskelige ressourcer og teknisk udstyr, både på EU-plan og nationalt plan.

(9d)       Kommissionen bør regelmæssigt vurdere resultaterne af gennemførelsen af denne forordning med henblik på at fastslå, i hvilket omfang målene med Eurosur er blevet nået.

(10)       I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, ▌der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke ▌er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark ▌. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne ▌, skal Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden for en periode på seks måneder, efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning.

(11)       Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne ▌, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[5]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning ▌, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige ▌.

(12)       Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne ▌, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[6]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning ▌, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland ▌.

(13)       For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som defineret i aftalen, der er indgået af Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering ▌i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[7], der falder inden for det område, som er omhandlet i artikel 1, litra a), i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale. For så vidt angår Norge finder artikel 5, stk. 1, anvendelse fra den 2. december 2013.

(14)       For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som defineret i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[8], der falder inden for det område, som er omhandlet i artikel 1, litra a), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[9].

(15)       For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som defineret i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[10], der falder inden for det område, som er omhandlet i artikel 1, litra a), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU[11].

(16)       Gennemførelsen af denne forordning berører hverken kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne eller medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollen hertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og andre relevante internationale instrumenter.

(17)       Gennemførelsen af denne forordning påvirker hverken Schengengrænsekodeksen eller reglerne for overvågning af de ydre søgrænser i forbindelse med det operationelle samarbejde, der koordineres af agenturet ▌ —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1Genstand

I denne forordning fastsættes en fælles ramme for informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet for at forbedre EU-medlemsstaternes situationskendskab og øge reaktionskapaciteten ved EU-medlemsstaternes ydre grænser ▌, i det følgende benævnt "Eurosur", med henblik på at afsløre, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og bidrage til at sikre beskyttelsen af og redde migranters liv.

Artikel 2Anvendelsesområde

1.          Denne forordning finder anvendelse på overvågning af medlemsstaternes ydre land- og søgrænser, herunder ▌overvågning, afsløring, identifikation, lokalisering, forhindring og pågribelse af personer, der foretager uautoriseret grænsepassage, med henblik på at afsløre, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og bidrage til at sikre beskyttelsen af og redde migranters liv.

1a.        Denne forordning kan ligeledes finde anvendelse på overvågningen af luftgrænser og på kontroller ved grænseovergangssteder, hvis medlemsstaterne frivilligt stiller disse oplysninger til rådighed for Eurosur.

2.          Denne forordning finder ikke anvendelse på retlige eller administrative foranstaltninger, der træffes, når en medlemsstats ansvarlige myndigheder har opfanget grænseoverskridende kriminelle aktiviteter eller personer, der uautoriseret passerer de ydre grænser.

3.          Medlemsstaterne og agenturet overholder de grundlæggende rettigheder, herunder principperne om non-refoulement og menneskelig værdighed samt kravene til databeskyttelse, når de anvender denne forordning. De prioriterer de særlige behov, som børn, uledsagede mindreårige, ofre for menneskehandel, personer, der har brug for akut lægehjælp, personer, der har brug for international beskyttelse, personer, der er i nød på havet, og andre personer, der er særligt udsatte, har.

Artikel 3Definitioner

I denne forordning forstås ved:

-a)         "agenturet": Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004

a)          "situationskendskab": evnen til at overvåge, afsløre, identificere, lokalisere og forstå ulovlige aktiviteter på tværs af grænserne for at finde begrundede årsager til at træffe reaktionsforanstaltninger på grundlag af en kombination af nye oplysninger og eksisterende viden og for bedre at være i stand til at nedbringe antallet af omkomne migranter ved, langs med eller i nærheden af de ydre grænser

b)          "reaktionskapacitet": evnen til at gennemføre aktioner, der har til formål at dæmme op for ulovlige aktiviteter på tværs af grænserne ved, langs med eller i nærheden af medlemsstaternes ydre grænser, herunder midlerne og den nødvendige tid til at reagere hensigtsmæssigt ▌

c)          "situationsbillede": en grænseflade til grafisk fremstilling i næsten realtid af data og oplysninger ▌, som modtages fra forskellige myndigheder, sensorer, platforme og andre kilder, og som deles via kommunikations- og informationskanaler med andre myndigheder for at skabe øget situationskendskab og understøtte reaktionskapaciteten langs med medlemsstaternes ydre grænser og i området før grænsen

d)          "kriminalitet på tværs af grænserne": al grov ▌kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, der begås ved, langs med eller i nærheden af medlemsstaternes ydre grænser ▌

e)          "afsnit af den ydre grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i national lovgivning eller fastsat af det nationale koordinationscenter eller en anden ansvarlig national myndighed

f)           "område før grænsen": det geografiske område på den anden side af medlemsstaternes ydre grænser ▌

fa)         "krisesituationer": alle naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, ulykker, humanitære eller politiske kriser eller enhver anden alvorlig situation, der opstår ved, langs med eller i nærheden af medlemsstaternes ydre grænser, som kan have betydelig indvirkning på kontrollen af de ydre grænser

fb)         "hændelse": en situation i tilknytning til ulovlig indvandring, kriminalitet på tværs af grænserne eller risiko for migranters liv ved, langs med eller i nærheden af medlemsstaternes ydre grænser.

AFSNIT II

GENERELLE FORHOLD

KAPITEL I

Enkeltdele

Artikel 4Eurosurrammen

1.          Med henblik på informationsudveksling og samarbejde på området grænseovervågning og under hensyntagen til nuværende mekanismer til informationsudveksling og samarbejde anvender medlemsstaterne og agenturet Eurosurrammen ▌, der består af følgende enkeltdele:

a)      de nationale koordinationscentre ▌

b)     nationale situationsbilleder

c)      kommunikationsnetværk

d)     et europæisk situationsbillede

e)      et fælles efterretningsbillede af området før grænsen

f)      fælles anvendelse af overvågningsværktøjer.

2.          De nationale koordinationscentre sikrer via kommunikationsnetværket agenturet ▌oplysninger fra deres nationale situationsbilleder, som kræves for at udarbejde et europæisk situationsbillede og et fælles efterretningsbillede af området før grænsen og ajourføre dem.

3.          Agenturet giver via kommunikationsnetværket de nationale koordinationscentre ubegrænset adgang til det europæiske situationsbillede og til efterretningsbilledet af området før grænsen.

4.          De enkeltdele, der er nævnt i stk. 1, oprettes og ajourføres i overensstemmelse med principperne i bilaget.

Artikel 5Nationalt koordinationscenter

1.          Hver medlemsstat ▌udpeger, driver og opretholder et nationalt koordinationscenter ▌, som sikrer koordineringen og informationsudvekslingen mellem alle myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser på nationalt plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet. Medlemsstaten informerer Kommissionen om oprettelsen af centret; den videreformidler disse oplysninger til de øvrige medlemsstater og agenturet.

2.          De nationale koordinationscentre er det eneste kontaktpunkt for informationsudveksling og samarbejde med andre nationale koordinationscentre og med agenturet inden for rammerne af Eurosur, jf. dog artikel 16 ▌.

3.          Det nationale koordinationscenter skal:

a)      sikre rettidig informationsudveksling og samarbejde mellem alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser og med ▌andre nationale koordinationscentre og agenturet

aa)   sikre rettidig informationsudveksling med eftersøgnings- og redningstjenester, retshåndhævende myndigheder samt asyl- og indvandringsmyndigheder på nationalt plan

b)     bidrage til en effektiv forvaltning af ressourcerne og personalet

c)      udarbejde og ajourføre det nationale situationsbillede i henhold til artikel 9

d)     støtte planlægningen og gennemførelsen af ▌nationale grænseovervågningsaktiviteter

e)      koordinere det nationale grænseovervågningssystem ▌i henhold til national ret

f)      bidrage til regelmæssigt at måle virkningerne af de nationale grænseovervågningsaktiviteter ved anvendelsen af denne forordning

g)      koordinere operationelle foranstaltninger med andre medlemsstater, uden at dette berører agenturets og medlemsstaternes beføjelser.

4.          Det nationale koordinationscenter fungerer i alle døgnets timer alle ugens dage.

Artikel 6Agenturet

1.          Agenturet:

a)      opretter Eurosurkommunikationsnetværket og sikrer dets funktion i henhold til artikel 7

b)     udarbejder og ajourfører det europæiske situationsbillede i henhold til artikel 10

c)      udarbejder og ajourfører det fælles efterretningsbillede af området før grænsen i henhold til artikel 11

d)     koordinerer den fælles anvendelse af overvågningsredskaber i henhold til artikel 12.

2.          Med henblik på stk. 1 fungerer agenturet i alle døgnets timer alle ugens dage.

Artikel 7Kommunikationsnetværk

1.          Agenturet opretter et kommunikationsnetværk og sikrer dets funktion for derved at stille kommunikations- og analyseredskaber til rådighed og muliggøre ▌udvekslingen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger og klassificerede oplysninger på sikker vis og i næsten realtid med og mellem de nationale koordinationscentre. Netværket skal være operationelt i alle døgnets timer alle ugens dage og muliggøre:

a)      bilaterale og multilaterale informationsudvekslinger i næsten realtid

b)     audio- og videokonferencer

c)      sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af følsomme ikkeklassificerede oplysninger

d)     sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af EU-klassificerede oplysninger op til niveau "RESTREINT UE/EU RESTRICTED" eller tilsvarende nationale klassifikationsniveauer, som sikrer, at klassificerede oplysninger håndteres i en særskilt og behørigt akkrediteret del af kommunikationsnetværket.

2.          Agenturet forestår den tekniske støtte og sikrer, at kommunikationsnetværket er interoperabelt med alle andre relevante kommunikations- og informationssystemer, som agenturet forvalter.

3.          Agenturet udveksler, behandler og lagrer følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger i kommunikationsnetværket i henhold til artikel 11d i forordning (EF) nr. 2007/2004.

3a.        De nationale koordinationscentre udveksler, behandler og lagrer følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger i kommunikationsnetværket i henhold til regler og standarder, ▌der svarer til reglerne i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF om ændring af dens forretningsorden ^▌.

4.          Medlemsstaternes myndigheder, agenturer eller andre organer, der anvender kommunikationsnetværket, sikrer, at de overholder sikkerhedsregler og ‑standarder svarende til dem, der anvendes af agenturet, når de håndterer klassificerede oplysninger.

KAPITEL II

Situationskendskab

Artikel 8Situationsbilleder

1.          De nationale situationsbilleder, det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal udarbejdes ved hjælp af indsamling, evaluering, sammenstilling, analyse, fortolkning, generering, visualisering og formidling af oplysninger.

2.          De billeder, der er nævnt i stk. 1, omfatter bl.a. følgende lag:

a)      et begivenhedslag ▌

b)     et indsatslag ▌

c)      et analyselag ▌.

Artikel 9Nationalt situationsbillede

1.          Det nationale koordinationscenter udarbejder et nationalt situationsbillede og ajourfører det for at give alle myndigheder med ansvar for kontrol og især overvågning af ydre grænser på nationalt plan hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger ▌.

2.          Det nationale situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)      det nationale grænseovervågningssystem ▌i henhold til national ret

b)     stationære og mobile sensorer, der forvaltes af de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser

c)      patruljer på grænseovervågning og andre overvågningsopgaver

d)     lokale, regionale og andre koordinationscentre

e)      andre relevante nationale myndigheder og systemer, herunder forbindelsesofficerer, operationelle centre og kontaktpunkter

f)      agenturet

g)      nationale koordinationscentre i andre medlemsstater ▌

ga)   myndigheder i tredjelande, i henhold til bilaterale eller multilaterale aftaler og regionale netværk som omhandlet i artikel 18

▌

i)       skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag

j)      andre relevante europæiske og internationale organisationer

k)     andre kilder.

3.          Begivenhedslaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)      et dellag vedrørende uautoriseret grænsepassage, herunder oplysninger, der står til rådighed for det nationale koordinationscenter, om hændelser i tilknytning til en risiko for migranters liv

b)     et dellag vedrørende kriminalitet på tværs af grænserne ▌

c)      et dellag vedrørende krisesituationer ▌

d)     et dellag vedrørende andre hændelser, som indeholder oplysninger om uidentificerede og mistænkelige køretøjer, fartøjer og andre transportmidler samt personer, der befinder sig ved, langs med eller i nærheden af den pågældende medlemsstats ydre grænser, samt alle andre hændelser, som kan have betydelig indvirkning på kontrollen af de ydre grænser.

4.          Det nationale koordinationscenter tildeler hver hændelse i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede et enkelt vejledende risikoniveau, der går fra "lavt" og "middelhøjt" til "højt". Alle hændelser skal meddeles til agenturet.

5.          Indsatslaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)      et dellag vedrørende egne ressourcer, herunder militære aktiver til støtte for en retshåndhævelsesmission og indsatsområder, der indeholder oplysninger om de egne ressourcers position, ▌status og art ▌samt de involverede myndigheder. For så vidt angår militære aktiver til støtte for en retshåndhævelsesmission kan det nationale koordinationscenter efter anmodning fra den nationale myndighed med ansvar for disse aktiver beslutte at begrænse adgangen til sådanne oplysninger efter behov ▌

▌

c)      et dellag vedrørende oplysninger om omgivelserne, som indeholder eller giver adgang til oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

5a.        Oplysningerne om egne ressourcer i indsatslag klassificeres som "EU RESTRICTED".

6.          Analyselaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)      et informationsdellag, der indeholder oplysninger om den vigtigste udvikling i situationen og indikatorer, der er relevante ved anvendelsen af denne forordning

b)     et analysedellag, der indeholder analyserapporter, tendenserne i risikoevalueringer, regionale iagttagelser og orienteringsnotater, der er relevante ved anvendelsen af denne forordning

c)      et efterretningsdellag, der indeholder analyserede oplysninger, der er relevante ved anvendelsen af denne forordning og navnlig ved fastsættelse af risikoniveauerne ▌for de ydre ▌grænseafsnit ▌

d)     et dellag vedrørende billedmateriale og geodata, der indeholder referencebilleder, baggrundskort ▌, validering af analyserede oplysninger og analyser af forandringer (jordobservationsbilleder) samt afsløring af ændringer, georefererede data og kort over, hvor det er muligt at trænge over de ydre grænser.

7.          Oplysningerne i analyselaget og oplysningerne om omgivelserne i indsatslaget i det nationale situationsbillede kan baseres på oplysninger fra det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

▌

9.          De nationale koordinationscentre i nabomedlemsstater udveksler direkte og i næsten realtid indbyrdes situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser i forbindelse med følgende aspekter:

a)      ▌hændelser ▌og andre betydelige begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget

▌

d)     analyserapporter om den taktiske risiko som indeholdt i analyselaget.

9a.      De nationale koordinationscentre i nabomedlemsstater kan indbyrdes direkte i næsten realtid udveksle situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser i forbindelse med position og status for samt arten af de egne ressourcer, der opererer i tilstødende afsnit af de ydre grænser i henhold til indsatslaget.

Artikel 10Europæisk situationsbillede

1.          Agenturet udarbejder et europæisk situationsbillede og ajourfører det med henblik på at give de nationale koordinationscentre hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger og analyser ▌.

2.          Det europæiske situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)      nationale situationsbilleder i henhold til kravene i denne artikel ▌

b)     agenturet

ba)   Europa-Kommissionen, der fremskaffer strategiske oplysninger om grænsekontrol, herunder mangler i udførelsen af kontrol af de ydre grænser

bb)   EU's delegationer og kontorer

c)      andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt internationale organisationer, jf. artikel 17

d)     andre kilder.

3.          Begivenhedslaget i det europæiske situationsbillede skal omfatte oplysninger vedrørende:

a)      hændelser ▌, der er indeholdt i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede ▌

b)     hændelser ▌og andre begivenheder, der er indeholdt i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen ▌

c)      hændelser ▌i det indsatsområde, hvor agenturet koordinerer en fælles indsats, et pilotprojekt eller en hurtig indsats.

4.          I det europæiske situationsbillede tager agenturet hensyn til den klassifikation, som det nationale koordinationscenter har givet en specifik hændelse i det nationale situationsbillede.

5.          Indsatslaget i det nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag:

a)      et dellag vedrørende egne ressourcer, der indeholder oplysninger om position, tidspunkt ▌samt status for og arten af de ressourcer, der deltager i agenturets fælles operationer, pilotprojekter og hurtige indsatser, eller som er til rådighed for agenturet, og indsatsplanen, herunder indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og kommunikationskoder

b)     et dellag vedrørende indsatserne, der indeholder oplysninger om de fælles indsatser, pilotprojekter og hurtige indsatser, der koordineres af agenturet, herunder opgaver, placering, status, varighed, oplysninger om de medlemsstater og andre aktører, der er involveret, daglige og ugentlige situationsrapporter, statistiske data og informationspakker til medierne

c)      et dellag vedrørende oplysninger om omgivelserne, der omfatter oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved medlemsstaternes ydre grænser.

5a.        Oplysningerne om egne ressourcer i indsatslaget i det europæiske situationsbillede klassificeres som "EU RESTRICTED".

6.          Analyselaget i det europæiske situationsbillede skal struktureres på samme måde som i det nationale situationsbillede.

▌

Artikel 11Fælles efterretningsbillede af området før grænsen

1.          Agenturet udarbejder et fælles efterretningsbillede af området før grænsen og ajourfører det med henblik på at give de nationale koordinationscentre hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger og analyser vedrørende området før grænsen ▌.

2.          Det fælles efterretningsbillede af området før grænsen skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)      nationale koordinationscentre, herunder oplysninger og rapporter fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer via de kompetente nationale myndigheder

           ▌

ba)   EU's delegationer og kontorer

c)      agenturet, herunder oplysninger og rapporter fra dets forbindelsesofficerer

d)     andre relevante EU-organer, ‑kontorer og ‑agenturer samt internationale organisationer, jf. artikel 17

e)      myndigheder i tredjelande, i henhold til bilaterale eller multilaterale aftaler og regionale netværk som omhandlet i artikel 18, via de nationale koordinationscentre

f)      andre kilder.

3.          Det fælles efterretningsbillede af området før grænsen kan indeholde oplysninger, der er relevante for overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved ▌overgangsstederne ved de ydre grænser.

4.          Begivenhedslaget, det operationelle lag og analyselaget i det fælles efterretningsbillede før grænsen struktureres på samme måde som i det europæiske situationsbillede.

5.          Agenturet tildeler hver hændelse i begivenhedslaget i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen et enkelt vejledende risikoniveau. Agenturet informerer de nationale koordinationscentre om alle hændelser i området før grænsen ▌.

▌

Artikel 12Fælles anvendelse af overvågningsværktøjer

1.          Agenturet koordinerer den fælles anvendelse af overvågningsværktøjer ▌med henblik på regelmæssigt at give de nationale koordinationscentre og selv få overvågningsoplysninger vedrørende de ydre grænser og området før grænsen på en pålidelig og omkostningseffektiv måde.

2.          Agenturet giver på anmodning af et nationalt koordinationscenter dette oplysninger om den anmodende medlemsstats ydre grænser og området før grænsen, der kan stamme fra:

a)      selektiv overvågning af udpegede havne og kyster i tredjelande, som ved hjælp af en risikoanalyse og oplysninger er blevet identificeret som påstignings- eller lastningssteder eller transitsteder for fartøjer og andre transportmidler, der anvendes til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

b)     lokalisering af et fartøj eller et andet transportmiddel i åbent hav, som mistænkes for at blive brugt til, eller som beviseligt bruges til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

c)      overvågning af udpegede havområder for at afsløre, identificere og lokalisere fartøjer og andre transportmidler, som mistænkes for at blive brugt til, eller som bliver brugt til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

d)     vurdering af omgivelserne i udpegede havområder og områder ved den ydre landgrænse for at optimere overvågnings- og patruljeringsaktiviteterne

e)      selektiv overvågning af udpegede områder før de ydre grænser, som ved hjælp af en risikoanalyse og oplysninger er blevet identificeret som potentielle afrejse- eller transitsteder i forbindelse med ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne.

3.          Agenturet fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger ved at kombinere og analysere data, der kan indsamles fra følgende systemer, sensorer og platforme:

a)      skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag

b)     satellitbilleder

c)      sensorer på ▌køretøjer, fartøjer eller andre transportmidler.

4.          Agenturet kan afvise en anmodning fra et nationalt koordinationscenter på grundlag af tekniske finansielle eller operationelle årsager. Agenturet meddeler i god tid det nationale koordinationscenter begrundelsen for et sådant afslag.

5.          Agenturet kan på eget initiativ anvende de i stk. 2 omhandlede overvågningsredskaber til indsamling af oplysninger, som er relevante for det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

Artikel 12a

Behandling af personoplysninger

1.          Anvendes det nationale situationsbillede til behandling af personoplysninger, behandles disse oplysninger i henhold til direktiv 95/46/EF[12], Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA og de relevante nationale bestemmelser om databeskyttelse.

2.          Det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen må kun anvendes til behandling af personoplysninger vedrørende skibsidentifikationsnumre.

Disse personoplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 11ca i forordning (EF) nr. 2007/2004. Disse oplysninger behandles kun med henblik på afsløring, identifikation og lokalisering af fartøjer samt med henblik på artikel 11c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2007/2004. De slettes automatisk senest syv dage efter eller, hvis der er behov for yderligere tid til at lokalisere et fartøj, senest to måneder efter at agenturet har modtaget de relevante oplysninger.

KAPITEL III

Reaktionskapacitet

Artikel 13Opdeling af de ydre grænser i grænseafsnit

Medlemsstaterne opdeler med henblik på denne forordning sine ydre land- og søgrænser i grænseafsnit, og agenturet underrettes herom.

Artikel 14Fastsættelse af risikoniveau for hvert afsnit af de ydre grænser

1.          På grundlag af agenturets risikoanalyse og i enighed med den berørte medlemsstat fastsætter eller ændrer agenturet et af følgende risikoniveauer for hvert afsnit af medlemsstaternes ydre land- og søgrænser:

a)      lavt risikoniveau i tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, og som har ubetydelig indvirkning på grænsesikkerheden

b)     middelhøjt risikoniveau i tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, og som har moderat indvirkning på grænsesikkerheden

c)      højt risikoniveau i tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har betydelig indvirkning på grænsesikkerheden.

2.          Det nationale koordinationscenter vurderer regelmæssigt, om der er behov for at ændre risikoniveauet for et grænseafsnit under hensyn til oplysningerne i det nationale situationsbillede.

3.          Agenturet visualiserer ▌risikoniveauerne for de ydre grænser i det europæiske situationsbillede.

Artikel 15Reaktion svarende til risikoniveau

1.          Medlemsstaterne sikrer, at de overvågningsaktiviteter ▌, der gennemføres ved de forskellige afsnit af de ydre grænser, svarer til det risikoniveau, der er fastsat for dem, som følger:

a)      når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et lavt risikoniveau, organiserer de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser regelmæssig overvågning på grundlag af en risikoanalyse og sikrer, at der fastholdes tilstrækkeligt med personale og ressourcer i grænseområdet, som er parat til lokalisering, identifikation og pågribelse

b)     når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et mellemhøjt risikoniveau, sikrer de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra a), at der træffes passende overvågningsforanstaltninger i dette grænseafsnit. Når disse foranstaltninger træffes, orienteres det nationale koordinationscenter herom. Det nationale koordinationscenter koordinerer enhver støtte, der gives, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3

c)      når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et højt risikoniveau, sikrer den berørte medlemsstat, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra b), via det nationale koordinationscenter, at de nationale myndigheder, der opererer i det pågældende grænseafsnit, får den nødvendige støtte, og at der træffes skærpede overvågningsforanstaltninger. Den berørte medlemsstat kan anmode agenturet om støtte med forbehold af kravene til indledning af fælles operationer eller hurtige indsatser i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004.

2.          Det nationale koordinationscenter orienterer regelmæssigt agenturet om de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan i medfør af stk. 1, litra c) ▌.

3.          Når der er fastsat et mellemhøjt eller højt risikoniveau for et afsnit af den ydre grænse, som støder op til et grænseafsnit i en anden medlemsstat eller et land, med hvilket der er indgået aftaler eller oprettet regionale netværk, jf. artikel 17a og 18, kontakter det nationale koordinationscenter det nationale koordinationscenter i nabomedlemsstaten eller den kompetente myndighed i nabolandet og sørger for koordinering af de nødvendige grænseoverskridende foranstaltninger.

4.          Hvis en medlemsstat indgiver en anmodning i henhold til stk. 1, litra c), kan agenturet, når det besvarer anmodningen, støtte den pågældende medlemsstat ved bl.a.:

a)      at give det fortrinsbehandling, hvad angår den fælles anvendelse af overvågningsredskaber

b)     at koordinere anvendelsen af europæiske grænsevagthold, jf. forordning (EF) nr. 2007/2004

c)      at sikre, at det tekniske udstyr, agenturet har til rådighed, anvendes i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004

d)     at koordinere eventuel supplerende støtte, der tilbydes af andre medlemsstater.

5.          Agenturet evaluerer sammen med medlemsstaterne i sine risikoanalyserapporter fastsættelsen af risikoniveauer og de tilsvarende foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan og EU-plan.

AFSNIT IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 16Tildeling af opgaver til andre

myndigheder i medlemsstaterne

1.          Medlemsstaterne kan give regionale, lokale, funktionelle eller andre myndigheder, der er i stand til at træffe operationelle beslutninger, til opgave på deres respektive kompetenceområder at sikre situationskendskabet og reaktionskapaciteten, herunder de opgaver og kompetencer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra b), d) og e) ▌.

2.          Medlemsstaternes beslutning i henhold til stk. 1 om at overdrage opgaver må ikke påvirke det nationale koordinationscenters evne til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre nationale koordinationscentre og agenturet.

3.          I tilfælde, der er fastsat forud på nationalt plan, kan det nationale koordinationscenter give en af de i stk. 1 omhandlede myndigheder beføjelse til at kommunikere og udveksle oplysninger med de regionale myndigheder eller det regionale koordinationscenter i en anden medlemsstat eller de kompetente myndigheder i et tredjeland, forudsat at det regelmæssigt informerer sit eget nationale koordinationscenter herom.

Artikel 17Agenturets samarbejde med tredjeparter

1.          Agenturet benytter de eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer i andre EU-organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer, for så vidt som det sker inden for de retlige rammer herfor.

2.          I henhold til stk. 1 samarbejder agenturet navnlig med følgende EU-organer, ‑kontorer og ‑agenturer og internationale organisationer:

a)      Den Europæiske Politienhed (Europol) ▌med henblik på at udveksle oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne, der skal medtages i det europæiske situationsbillede

b)     EU's Satellitcenter, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-fiskerikontrolagenturet for at sikre den fælles anvendelse af overvågningsredskaber

c)      Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU-organer, -kontorer og -agenturer, herunder Det Europæiske Asylstøttekontor, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

d)     internationale organisationer, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

2a.        I henhold til stk. 1 kan agenturet samarbejde med Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) og Centre de Coordination pour la lutte antidrogue en Méditerranée (center for koordinering af bekæmpelse af narkotika i Middelhavsområdet) med henblik på at udveksle oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne, der skal medtages i det europæiske situationsbillede.

3.          Informationsudvekslingen mellem agenturet og de i stk. 2 og 2a omhandlede EU-organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer sker via det kommunikationsnetværk, der er omhandlet i artikel 7, eller andre kommunikationsnetværk, der opfylder kriterierne for tilgængelighed, fortrolighed og integritet.

4.          Samarbejdet mellem agenturet og de i stk. 2 og 2a omhandlede EU-organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer reguleres i arbejdsaftaler i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004 og det respektive retsgrundlag for det pågældende EU-organ, ‑kontor eller ‑agentur eller den pågældende internationale organisation. Hvad angår håndteringen af klassificerede informationer, skal det i disse arbejdsaftaler fastsættes, at EU-organet, -kontoret og -agenturet og den berørte internationale organisation skal overholde tilsvarende sikkerhedsregler og -standarder, som dem, der anvendes af agenturet.

5.          De i stk. 2 og 2a omhandlede EU-organer, -kontorer og -agenturer anvender oplysninger, der er modtaget inden for rammerne af Eurosur, udelukkende inden for de retlige rammer herfor og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene.

Artikel 17a

Samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige

1.          Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan informationsudvekslingen og samarbejdet med Irland og Det Forenede Kongerige ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem Irland og Det Forenede Kongerige og en eller flere nabomedlemsstater eller via regionale netværk på grundlag af disse aftaler. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre udgør kontaktpunktet for informationsudvekslingen med den tilsvarende myndighed i Irland og Det Forenede Kongerige inden for Eurosur. Når disse aftaler er indgået, underrettes Kommissionen herom.

2.  De i stk. 1 omhandlede aftaler begrænses til udveksling af følgende oplysninger mellem det nationale koordinationscenter i en medlemsstat og Irland og Det Forenede Kongerige:

a)     oplysninger, som indgår i en medlemsstats nationale situationsbillede, i det omfang de overføres til agenturet med henblik på anvendelse til det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

b)     oplysninger indsamlet af Irland og Det Forenede Kongerige, som er relevante med henblik på det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

c)      oplysninger som fastsat i artikel 9, stk. 9.

3.          Der kræves forudgående godkendelse fra alle andre medlemsstater eller fra agenturet, der har leveret oplysninger inden for rammerne af Eurosur, og som ikke er part i nogen af de aftaler, der er omhandlet i stk. 1, inden oplysningerne kan udveksles med Irland og Det Forenede Kongerige i henhold til en sådan aftale.

4.          Videregivelse eller anden meddelelse til tredjelande eller andre tredjeparter af oplysninger, der er udvekslet i henhold til denne artikel, er forbudt.

5.          De i stk. 1 omhandlede aftaler skal indeholde bestemmelser om de finansielle omkostninger ved Irlands og Det Forenede Kongeriges deltagelse i gennemførelsen af disse aftaler.

Artikel 18Samarbejde med tilgrænsende tredjelande

1)          Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaterne udveksle oplysninger og samarbejde med et eller flere tilgrænsende tredjelande. Denne udveksling af oplysninger og dette samarbejde sker på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler eller gennem regionale netværk, der er oprettet på grundlag af disse aftaler. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre udgør kontaktpunktet for informationsudvekslingen med ▌ tilgrænsende tredjelande.

1aa)      Før der indgås aftaler som omhandlet i stk. 1, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom, og denne kontrollerer, om de dele af aftalerne, der er relevante for Eurosur, er i overensstemmelse med denne forordning. Når aftalerne er indgået, underrettes Kommissionen herom, og denne underretter herefter Europa-Parlamentet, Rådet og agenturet.

1a.        Disse aftaler skal overholde relevant EU-lovgivning og folkeret om grundlæggende rettigheder og international beskyttelse, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konventionen om flygtninges retsstilling, navnlig non-refoulement-princippet.

1b.        Al udveksling af personoplysninger med tredjelande inden for rammerne af Eurosur skal være strengt begrænset til, hvad der er absolut nødvendigt med henblik på denne forordning. Den finder sted i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF[13], Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA og de relevante nationale bestemmelser om databeskyttelse.

2.          Al informationsudveksling i henhold til stk. 1 og i henhold til artikel 9, stk. 2, litra ga), som giver et tredjeland oplysninger, der kan anvendes til at identificere personer eller grupper af personer, hvis anmodning om adgang til international beskyttelse er under behandling, eller som er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse og alle andre krænkelser af de grundlæggende rettigheder, er forbudt.

3.          Al informationsudveksling i henhold til stk. 1 og i henhold til artikel 9 ▌, stk. 2, litra ▌ga), skal ske under overholdelse af bestemmelserne i de bilaterale og multilaterale aftaler, der er indgået med tilgrænsende tredjelande.

4.          Der kræves forudgående godkendelse fra alle andre medlemsstater eller agenturet, der har fremlagt oplysninger inden for rammerne af Eurosur, og som ikke er part i nogen af de aftaler, der er omhandlet i stk. 1, og de netværk, der er omhandlet i artikel 9 ▌, stk. 2, litra ga), inden oplysningerne kan udveksles med et hvilket som helst tredjeland, der er omfattet af en aftale eller et netværk; medlemsstaterne og agenturet er omfattet af anmodningen om ikke at udveksle disse oplysninger med det pågældende tredjeland.

4b.        Videregivelse eller anden meddelelse til tredjelande eller andre tredjeparter af oplysninger, der er udvekslet i henhold til denne artikel, er forbudt.

5.          Al informationsudveksling med tredjelande, der er tilvejebragt via den fælles anvendelse af overvågningsredskaber, er omfattet af den lovgivning og de regler, der gælder for disse redskaber og systemer, samt de relevante bestemmelser i direktiv 95/46/EF, forordning (EF) nr. 45/2001 og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.

Artikel 19Håndbog

1.          Europa-Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet og ethvert andet relevant EU-organ, -kontor eller -agentur en praktisk håndbog om gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur (i det følgende benævnt "håndbogen") til rådighed, som skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, henstillinger og bedste praksis, herunder om samarbejde med tredjelande. Europa-Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

2.          Europa-Kommissionen kan efter høring af medlemsstaterne og agenturet beslutte at klassificere dele af håndbogen som "EU RESTRICTED" i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF om ændring af dens forretningsorden.

Artikel 20Kontrol og evaluering

1.          Med henblik på anvendelsen af denne forordning sikrer agenturet og medlemsstaterne, at der indføres procedurer til at kontrollere Eurosurs tekniske og operationelle funktion i lyset af målene om at sikre et hensigtsmæssigt situationskendskab og en hensigtsmæssig reaktionskapacitet ved de ydre grænser, og at de grundlæggende rettigheder overholdes, herunder non-refoulement-princippet.

2.          Agenturet aflægger den 1. december 2015 og derefter hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den måde, hvorpå Eurosur fungerer.

3.          Kommissionen forelægger den 1. december 2016 og derefter hvert fjerde år en overordnet evaluering af Eurosur for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne evaluering skal indeholde en vurdering af de opnåede resultater i lyset af målene ▌, af den fortsatte gyldighed af de bagvedliggende overvejelser, af anvendelsen af denne forordning i medlemsstaterne og af agenturet ▌og af overholdelsen af og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og en cost-benefit-evaluering. Denne evaluering ledsages i givet fald af relevante forslag til ændring af denne forordning.

4.          Medlemsstaterne sender agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den i stk. 2 omhandlede rapport. Agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den evaluering, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 20a

Ændringer af forordning (EF) nr. 2007/2004

Forordning (EF) nr. 2007/2004 ændres således:

1.          Artikel 2, stk. 1, litra i), affattes således:

"i)    yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af et europæisk grænseovervågningssystem og efter omstændighederne til udvikling af et fælles miljø til deling af informationer, herunder interoperabilitet mellem systemerne, især gennem oprettelse, ajourføring og koordinering af Eurosurrammen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)."

2.          Der indsættes en ny artikel 11ca som følger:

"Artikel 11ca

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurosur

Agenturet kan behandle personoplysninger som fastsat i artikel 12a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. XXX om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur), der anvendes i overensstemmelse med de i artikel 11a omhandlede foranstaltninger. I særdeleshed skal behandlingen af sådanne oplysninger overholde principperne om nødvendighed og proportionalitet, og videregivelse eller anden meddelelse til tredjelande af sådanne personoplysninger, der behandles af agenturet, er forbudt."

Artikel 21Ikrafttræden og anvendelse

1.          Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.          Denne forordning anvendes fra den 2. december 2013.

3.          Artikel 5, stk. 1, finder anvendelse på medlemsstater, der befinder sig ved de sydlige ▌og østlige ▌ydre grænser ▌(Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Ungarn) fra den 2. december 2013.

4.          Artikel 5, stk. 1, finder anvendelse på de resterende medlemsstater ▌fra den 1. december 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne                       På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

Der skal tages hensyn til følgende principper ved oprettelsen, driften og ajourføringen af de forskellige enkeltdele i Eurosurrammen:

a)          Princippet om interessefællesskab: De nationale koordinationscentre og agenturet udgør særlige interessefællesskaber, hvad angår informationsudveksling og samarbejde inden for rammerne af Eurosur. Forskellige nationale koordinationscentre og agenturet går sammen i interessefællesskaber for med henblik på de fælles mål, krav og interesser at udveksle oplysninger.

b)          Principperne om en sammenhængende forvaltning og anvendelse af eksisterende strukturer: Agenturet sikrer sammenhængen mellem Eurosurrammens forskellige enkeltdele, herunder ved at yde rådgivning og støtte til de nationale koordinationscentre og fremme interoperabiliteten mellem oplysninger og teknologi. Eurosurrammen skal så vidt muligt udnytte de eksisterende systemer og kapaciteter med henblik på at optimere anvendelsen af Unionens budget og undgå overlapning. I den forbindelse skal Eurosur oprettes i fuld overensstemmelse med initiativet om en fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af Unionens maritime område (CISE) for derved at bidrage til og drage fordel af en koordineret og omkostningseffektiv strategi for informationsudveksling på tværs af sektorer i Unionen.

c)  Principperne om informationsudveksling og informationssikring: Oplysninger, der stilles til rådighed inden for Eurosurrammen, står til rådighed for alle nationale koordinationscentre og agenturet, medmindre der er fastsat eller aftalt specifikke begrænsninger herfor. De nationale koordinationscentre garanterer tilgængeligheden, fortroligheden og integriteten af de oplysninger, der skal udveksles på nationalt, europæisk og internationalt plan. Agenturet garanterer tilgængeligheden, fortroligheden og integriteten af de oplysninger, der skal udveksles på europæisk og internationalt plan.

d)          Principperne om servicemindedhed og standardisering: De forskellige Eurosurkapaciteter gennemføres ved brug af en serviceminded tilgang. Agenturet sikrer så vidt muligt, at Eurosurrammen er baseret på internationalt vedtagne standarder.

e)          Princippet om fleksibilitet: Organisationen, informationen og teknologien skal udformes således, at Eurosurdeltagerne er i stand til at reagere på skiftende situationer på en fleksibel og struktureret måde.

BILAG TIL FORSLAGET TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet understreger, at EU-institutionerne bør bestræbe sig på at anvende passende og neutral terminologi i lovgivningstekster ved behandling af spørgsmålet om tredjelandsstatsborgere, som ikke har fået tilladelse af medlemsstaternes myndigheder til at opholde sig på medlemsstaternes område, eller hvis tilladelse er udløbet. I sådanne tilfælde bør det undgås at anvende ordet ”ulovlig” eller ”illegal”, hvis det er muligt at finde en anden formulering, og under alle omstændigheder bør der altid henvises til personer som ”irregulære migranter”.

• [1] ^*                 Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [2] ¹                 Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).
• [3]                  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
• [4]                  EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
• [5]                  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
• [6]                  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
• [7]                  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
• [8]                  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
• [9]                  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.
• [10]                  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
• [11]                  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.
• [12]                EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
• [13]                EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

BEGRUNDELSE

Fri bevægelighed er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, og muligheden for at bevæge sig frit i Den Europæiske Union uden kontrol ved de indre grænser er et af de mest vellykkede resultater. Mange mennesker nyder godt af denne frihed, og borgerne betragter fortsat friheden til at rejse som en af de mest markante fordele ved EU. For vores økonomi er den frie bevægelighed også af central betydning for det indre markeds succes. Schengen-aftalen kan ikke trækkes tilbage. Den bør i stedes styrkes ved hjælp af en bedre forvaltning af EU’s eksterne grænser, som kan sikre fuld gensidig tillid mellem medlemsstaterne.

Af denne grund støtter ordføreren i det store og hele Kommissionens forslag. Udveksling af oplysninger og forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem de berørte agenturer er væsentlige skridt med henblik på at opnå en bedre byrdefordeling i forvaltningen af EU's ydre grænser. Det er også af afgørende betydning for at hjælpe medlemsstaterne med at respektere den internationale havret og redde migranters liv.

Ordføreren vil gerne styrke følgende punkter:

1) Direktivets anvendelsesområde

Ordføreren går ind for at inddrage områder før grænsen i Eurosur, herunder grænseovergangssteder/lufthavne, men mener, at det må vente til et senere stadium. Indtil videre bør det være frivilligt for medlemsstaterne. Han går ligeledes ind for, at der indsættes en revisionsbestemmelse med en rapport til vurdering af virkningen af at medtage disse områder og muligvis med ændringsforslag til forordningen.

2) Samarbejde med andre agenturer

Ordføreren går stærkt ind for samarbejde med andre agenturer, navnlig Europol , EASO, EMSA (Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed), EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet) og EUSC (EU-Satellitcentret).

3) Samarbejde med tredjelande

Ordføreren mener, at medlemsstaterne bør samarbejde med tilgrænsende tredjelande med henblik på at beskytte migranters liv, forebygge ulovlig indvandring og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Kommissionen skal underrettes om disse aftaler.

4) Det Forenede Kongeriges og Irlands deltagelse

Ordføreren går ind for, at Det Forenede Kongerige og Irland skal have mulighed for at deltage i Eurosur. Samarbejdet bør være baseret på bilaterale eller multilaterale aftaler mellem Irland og Det Forenede Kongerige samt én eller flere tilgrænsende lande.

5) Personoplysninger

Ordføreren insisterer på, at personoplysninger kun må udveksles og behandles gennem Eurosur, når det er nødvendigt og i behørigt begrundede tilfælde, med passende sikkerhedsregler. Han mener ligeledes, at der ikke bør udveksles personoplysninger med tredjelande.

6) Definitioner

Ordføreren har fremsat nogle ændringsforslag med henblik på bedre at definere visse begreber såsom "hændelse" eller "pågribelse". Ordføreren insisteret desuden på en bedre definition af særligt presserende situationer, og fremhæver, at vurdering af "lav", ”middelstor" eller ”stor” risiko skal ske på Frontex-niveau.

7) Koordination

Ordføreren støtter oprettelse af et nationalt koordinationscenter i alle medlemsstater med ansvar for samarbejdet med Eurosur, samtidig med at der gives mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til medlemsstaternes interne regionale organisation.

8) Grundlæggende rettigheder

Ordføreren indfører nogle henvisninger til den relevante EU-lovgivning om asyl (herunder princippet om non-refoulement) og tilbagesendelse, som gælder efter pågribelse.

9) Ansvarliggørelse

Ordføreren går ind for, at der indføjes en bestemmelse om revision hvert fjerde år, med forelæggelse af en rapport for Europa-Parlamentet.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (17.10.2012)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)
(COM(2011)0873 – C7-0506/2011 – 2011/0427(COD))

Ordfører for udtalelse: Dominique Riquet

KORT BEGRUNDELSE

1. Forslagets anvendelsesområde

Forslaget om det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) er en del af Unionens bestræbelser på at forbedre reaktionskapaciteten hos grænsekontrolmyndigheder i medlemsstaterne ved de ydre grænser (Schengen). Det bør bistå medlemsstaterne med at få et fuldstændigt overblik over situationen ved deres ydre grænser og forbedre informationsstrømmen og samarbejdet mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og agenturet på en mere konsekvent og systematisk måde. For så vidt angår den ydre dimension af grænseforvaltning, bør Eurosur yde støtte for at forbedre samarbejdet med tredjelande og for at styrke deres grænseovervågning og grænseforvaltningskapacitet i områder, som har direkte konsekvenser for EU (f.eks. at forbinde tredjelandes systemer og infrastrukturer med EU’s med henblik på at muliggøre en regelmæssig udveksling af oplysninger).

2. Gennemførelse

De forskellige enkeltdele i Eurosur vil hovedsageligt blive gennemført af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser[1] (Frontex) og af medlemsstaterne som beskrevet i Eurosur-meddelelsen fra 2008[2].

I modsætning til de to parallelle programmer ”Fonden for intern sikkerhed” og ”Asyl- og migrationsfonden” vil Eurosur ikke blive udarbejdet som en EU-fond, men vil udgøre en fælles teknisk ramme og udvikle standarder, der er nødvendige for at rationalisere samarbejde samt kommunikation 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen mellem myndighederne (både på EU-plan og medlemsstatsplan). Den foreslåede forordning om Eurosur bør træde i kraft ved udgangen af 2013. Den finansieringsoversigt, der er vedlagt forslaget[3], er begrænset til tidsperioden 2014-2020, selv om der i forordningens begrundelse ligeledes forventes en tildeling af midler under den aktuelle flerårige finansielle ramme, da Eurosur blev iværksat som et pilotprojekt i 2011. For perioden 2014-2020 forventes det ikke, at der afsættes midler gennem en særskilt budgetpost, men fra to kilder i EU-budgettet (som allerede eksisterer, eller som skal oprettes):

· På nuværende tidspunkt modtager medlemsstaterne støtte fra EU-Fonden for de ydre grænser (budgetpost 18 02 06) indtil udløbet af den nuværende FFR (udgangen af 2013). Fra 2014 og fremefter vil der blive oprettet en ny budgetpost (18 02 XX XX – ”Fonden for intern sikkerhed – grænseforvaltning & visa”) i den nye budgetstruktur efter FFR for 2014-2020, og en del heraf vil finansiere udviklingen af nogle af de forskellige enkeltdele i Eurosur (f.eks. etablering af de nationale koordinationscentre).

· Derudover bør det være Frontex-agenturet (budgetpost 18 02 03 02), der skal anvende sit eget budget til at oprette kommunikationsnetværket og andre horisontale enkeltdele i Eurosur-systemet såsom det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen, og det vil om nødvendigt blive suppleret af støtte fra fonden for intern sikkerhed (direkte eller indirekte central finansiel forvaltning).

De anslåede samlede virkninger for EU's udgifter over syv år (2014-2020) vil udgøre omkring 244,021 mio. EUR. Omkring 112 mio. EUR vil blive finansieret af bevillinger fra den nye ”Fonden for intern sikkerhed – grænseforvaltning & visa" og 132 mio. EUR fra Frontex-agenturet (budgetpost 18 02 03 02), hvilket lader til at være en ganske væsentlig del af Frontex’ anslåede samlede syvårsbudget på 614 mio. EUR.

Til sammenligning foreslog Kommissionen et samlet vejledende budget på 10 911 mio. EUR for det nuværende udgiftsområde 3 A for perioden 2014-2020 i den flerårige finansielle ramme.

Dette beløb dækker udgifter til finansielle programmer og de EU-agenturer, der arbejder inden for området indre anliggender. Agenturernes udgifter beløber sig til 1,572 mio. EUR i løbende priser.

Det anslåede behov for menneskelige ressourcer til gennemførelse af rammen (kontrol af og støtte til den daglige forvaltning af Eurosur) vil blot være 2 AD-stillinger i Kommissionens hovedkvarter fra GD HOME. Ifølge forslaget er de allerede afsat til forvaltning af aktionen og/eller blevet overflyttet i GD'et. Såfremt der er behov for yderligere bevillinger, insisterer ordføreren på, at de udelukkende kan tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3. Ordførerens holdning

Ordføreren støtter videreførelsen og udviklingen af Eurosur, da grænsekontrol er et område, hvor Unionens foranstaltninger utvivlsomt viser en europæisk merværdi sammenholdt med rent nationale foranstaltninger. Ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet er efter deres natur fænomener, der rækker ud over medlemsstaternes territorier.

Det bør imidlertid bemærkes, at den finansieringsordning, der er foreslået for Eurosur, er meget kompleks. Dette er både resultatet af de tre mulige forvaltningsniveauer (direkte central forvaltning, indirekte central forvaltning og delt forvaltning) og af finansieringens tidsramme (den nuværende flerårige finansielle ramme og FFR for 2014-2020), og følgelig kommer bevillingerne fra forskellige budgetposter inden for disse to rammer.

Så længe budgettet for 2013 ikke er vedtaget, vil det være vanskeligt at analysere de forskellige beløb, der skal tages fra de pågældende budgetposter under den nuværende FFR (Fonden for de ydre grænser, Frontex, det 7. rammeprogram for forskning og udvikling og udviklingssamarbejdsinstrumentet). En oversigt over fordelingen af omkostningerne er medtaget i den konsekvensanalyse, der er vedlagt Kommissionens forslag om Eurosur[4], men den findes ikke i selve forslaget.

For så vidt angår de udgifter, der skal opnås under FFR for 2014-2020, og uden at det berører resultatet af forhandlingerne om den næste FFR, beklager vi, at Kommissionen ikke henviser til budgettet i den retligt bindende del af forslaget om Eurosur.

For så vidt angår omkostninger vedrørende nationale koordinationscentre og foranstaltninger i tilgrænsende tredjelande, understreger ordføreren endvidere mangelen på tildelingskriterier for midler.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 1 a (nyt)
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	1a. henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa1; gentager, at der er behov for tilstrækkelige supplerende ressourcer i den næste FFR til at sætte Unionen i stand til at leve op til sine nuværende politiske prioriteringer og de nye opgaver, som er fastsat i Lissabontraktaten, samt til at reagere på uforudsete begivenheder; påpeger, at man selv med en forøgelse af midlerne til den næste FFR på mindst 5 % i forhold til 2013-niveauet kun vil kunne yde et begrænset bidrag til opfyldelsen af Unionens vedtagne mål og forpligtelser og af Unionens solidaritetsprincip; opfordrer Rådet til, såfremt det ikke er enigt i denne fremgangsmåde, at præcisere, hvilke af sine politiske prioriteringer eller projekter det vil være indstillet på helt at opgive til trods for deres bevislige europæiske merværdi;
	_______________
	1Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0266.
Ændringsforslag  2 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 1 b (nyt)
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	1b. understreger, at punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning1 bør finde anvendelse på forlængelsen af mandatet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde (agenturet) ved de Ydre Grænser; understreger, at enhver afgørelse, der træffes af den lovgivende myndighed til fordel for en sådan udvidelse, ikke berører de afgørelser, budgetmyndigheden træffer inden for rammerne af den årlige budgetprocedure;
	________________
	1EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
Ændringsforslag  3 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 1 c (nyt)
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	1c. anmoder om, at Kommissionen forelægger en ny finansieringsoversigt, der fuldt ud tager hensyn til resultatet af den lovgivningsmæssige aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om at opfylde de budget- og personalemæssige behov i agenturet og i Kommissionens tjenestegrene;
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Det er nødvendigt at oprette et europæisk grænseovervågningssystem (herefter benævnt "Eurosur") for at øge informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 (Frontex), herefter benævnt "agenturet". Eurosur bør sikre disse myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres situationskendskab og reaktionskapacitet, når de opdager og forhindrer ulovlig migration og kriminalitet på tværs af grænserne, og når de beskytter og redder migranters liv ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.	(1) Det er nødvendigt at oprette et europæisk grænseovervågningssystem (herefter benævnt "Eurosur") for at øge informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 (Frontex), herefter benævnt "agenturet". Eurosur bør sikre disse myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres situationskendskab og reaktionskapacitet, når de opdager og forhindrer ulovlig migration og kriminalitet på tværs af grænserne, hvorved de bedre kan beskytte og redde migranters liv ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 5 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(5a) Agenturet bør have tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer til, at det på fyldestgørende måde kan udføre de yderligere opgaver, det er tildelt i henhold til denne forordning. Proceduren vedrørende udarbejdelse, gennemførelse og kontrol af dets budget, som fastsat i artikel 29 og 30 i forordning nr. 2007/2004, bør med henblik herpå tage behørigt højde for disse opgaver. Budgetmyndigheden bør sikre, at de bedste standarder for effektivitet følges.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a) Der er behov for en bedre samordning af, hvordan Unionens og medlemsstaternes midler bruges inden for området indre anliggender med henblik på at optimere anvendelsen af deres egne budgetter. Dette bør bidrage til en bedre komplementaritet, effektivitet og synlighed for så vidt angår deres udgifter. Eurosur bør navnlig gøre bedst mulig anvendelse af den eksisterende kapacitet med hensyn til menneskelige ressourcer og teknisk udstyr, både på EU-plan og nationalt plan, samtidig med at militært og civilt samarbejde fremmes.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 9 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9b) Mekanismer, der inddrager EU-budgettet i gennemførelsen af Eurosur, bør være gennemsigtige, ansvarlige og underlagt demokratisk kontrol.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 9 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9c) Der er behov for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af systemet og gennemførelsen heraf på den mest effektive måde, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til systemet for alle deltagere bevares.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 9 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9d) Kommissionen bør regelmæssigt vurdere resultaterne af gennemførelsen af Eurosur ved hjælp af klare, enkle og målbare indikatorer. Disse indikatorer bør udgøre grundlaget for at afgøre, i hvilket omfang systemets mål er blevet nået.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I denne forordning fastsættes en fælles ramme for informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet for at forbedre EU-medlemsstaternes situationskendskab og reaktionskapacitet ved de ydre grænser, herefter benævnt det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur).	I denne forordning fastsættes en fælles ramme for informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet for at forbedre EU-medlemsstaternes situationskendskab og reaktionskapacitet ved de ydre grænser, hvorved de bedre kan beskytte og redde migranters liv ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, herefter benævnt det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur).
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 3 – litra g (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	g) "agenturet": Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) kommunikationsnetværk	c) dataudveksling og kommunikationsnetværk
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Bilag – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Principperne om en sammenhængende forvaltning og anvendelse af eksisterende strukturer: Agenturet sikrer sammenhængen mellem Eurosur-rammens forskellige enkeltdele, herunder ved at yde rådgivning og støtte til de nationale koordinationscentre og fremme interoperabiliteten mellem oplysninger og teknologi. Eurosur-rammen skal så vidt muligt udnytte de eksisterende systemer og kapaciteter. I den forbindelse skal Eurosur oprettes i fuld overensstemmelse med initiativet om en fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af Unionens maritime område (CISE) for derved at bidrage til og drage fordel af en koordineret og omkostningseffektiv strategi for informationsudveksling på tværs af sektorer i Unionen.	b) Principperne om en sammenhængende forvaltning og anvendelse af eksisterende strukturer: Agenturet sikrer sammenhængen mellem Eurosur-rammens forskellige enkeltdele, herunder ved at yde rådgivning og støtte til de nationale koordinationscentre og fremme interoperabiliteten mellem oplysninger og teknologi. Eurosur-rammen skal så vidt muligt udnytte de eksisterende systemer og kapaciteter med henblik på at optimere anvendelsen af EU-budgettet og undgå overflødig aktivitet. I den forbindelse skal Eurosur oprettes i fuld overensstemmelse med initiativet om en fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af Unionens maritime område (CISE) for derved at bidrage til og drage fordel af en koordineret og omkostningseffektiv strategi for informationsudveksling på tværs af sektorer i Unionen.

PROCEDURE

Titel	Oprettelse af et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)
Referencer	COM(2011)0873 – C7-0506/2011 – 2011/0427(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 2.2.2012
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 2.2.2012
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Dominique Riquet 15.2.2012
Dato for vedtagelse	10.10.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Richard Ashworth, Francesca Balzani, Zuzana Brzobohatá, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Lucas Hartong, Jutta Haug, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Juan Andrés Naranjo Escobar, Nadezhda Neynsky, Dominique Riquet, Potito Salatto, Alda Sousa, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexander Alvaro, Jürgen Klute, Georgios Papastamkos, Nils Torvalds, Catherine Trautmann

• [1]  Oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 – EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
• [2]  Meddelelse af 13. februar 2008 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Undersøgelse af oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR)” – COM(2008) 68 endelig.
• [3]  Finansieringsoversigt, der er vedlagt som bilag til forslag COM(2011)873, s. 25.
• [4]  SEK(2011)1536.

PROCEDURE

Titel	Oprettelse af et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)
Referencer	COM(2011)0873 – C7-0506/2011 – 2011/0427(COD)
Dato for høring af EP	12.12.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 2.2.2012
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 2.2.2012	DEVE 2.2.2012	BUDG 2.2.2012
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	AFET 6.3.2012	DEVE 25.1.2012
Ordfører        Dato for valg	Jan Mulder 9.2.2012
Behandling i udvalg	25.4.2012	3.9.2012	11.10.2012	27.11.2012
	19.6.2013
Dato for vedtagelse	19.6.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 8 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Salvatore Caronna, Philip Claeys, Carlos Coelho, Ioan Enciu, Tanja Fajon, Hélène Flautre, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Baroness Sarah Ludford, Svetoslav Hristov Malinov, Véronique Mathieu Houillon, Anthea McIntyre, Nuno Melo, Roberta Metsola, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Nils Torvalds, Kyriacos Triantaphyllides, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Elena Oana Antonescu, Dimitrios Droutsas, Monika Hohlmeier, Jan Mulder, Marco Scurria
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jürgen Creutzmann, Jelko Kacin
Dato for indgivelse	24.6.2013