BETÆNKNING om kønsdrab: de manglende kvinder?

28.6.2013 - (2012/2273(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Antigoni Papadopoulou

Ændringsforslag

• 001-005 (PDF - 108 KB)
• 001-005 (DOC - 299 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kønsdrab: de manglende kvinder?

(2012/2273(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som fremhæver de værdier, der er fælles for medlemsstaterne, herunder pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd, og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der knæsætter princippet om integrering af kønsaspektet ved at fastslå, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder,

–   der henviser til artikel 19 i TEUF, der omhandler bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn,

–   der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–   der henviser til Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget den 15. september 1995 på den fjerde verdenskonference om kvinder[1], og til sine beslutninger af 18. maj 2000, 10. marts 2005 (Beijing + 10)[2] og 25. februar 2010 (Beijing + 15)[3],

–   der henviser til millenniumudviklingsmålene vedtaget på De Forenede Nationers millenniumtopmøde i september 2000 og navnlig til millenniumudviklingsmålet om fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status som en forudsætning for at overvinde sult, fattigdom og sygdomme, indførelse af ligestilling på alle uddannelsesniveauer og alle arbejdsområder samt sikring af ligelig kontrol over ressourcerne og ligelig repræsentation i det offentlige og politiske liv,

–   der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011,

–   der henviser til den europæiske konsensus om udvikling,

–   der henviser til den europæiske konvention om menneskerettigheder og biomedicin,

–   der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, for dødsstraf, tortur og andre former for brutal, umenneskelig eller nedværdigende behandling, for menneskerettighedsforkæmpere, for menneskerettighedsdialoger med tredjelande, for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination imod dem,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 2. december 1998, hvori det fastslås, at den årlige vurdering af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet vil ske på grundlag af kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 2. og 3. juni 2005, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at styrke de institutionelle mekanismer til fremme af ligestilling og skabe rammer for vurdering af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet med henblik på at udvikle en mere sammenhængende og systematisk overvågning af fremskridtene,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 5. og 6. december 2007 om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og til den ledsagende rapport fra det portugisiske formandskab, hvori der godkendes indikatorer vedrørende kvinder og fattigdom,

–   der henviser til Kommissionens strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015 af 21. september 2010 og det medfølgende arbejdsdokument om foranstaltninger til gennemførelse af strategien,

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om EU’s handlingsplan for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling igennem udviklingssamarbejdet (2010-2015),

–   der henviser til den fælles erklæring vedtaget den 4. februar 2005 af EU’s ministre med ansvar for ligestilling som led i tiårsgennemgangen af Beijinghandlingsplanen, der bl.a. bekræfter deres kraftige støtte til og engagement i fuld og effektiv gennemførelse af Beijingerklæringen og Beijinghandlingsplanen,

–   der henviser til konklusionerne fra det 57. møde i FN's Kvindekommission vedtaget den 15. marts 2013, hvor "kønsdrab" eller "kvindedrab" for første gang anerkendes specifikt i en international tekst,

–   der henviser til den tværinstitutionelle erklæring fra 2011 om "Preventing gender-biased sex selection" fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA), De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF), UN Women og Verdenssundhedsorganisationen (WHO),

–   der henviser til erklæringen og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994, de centrale tiltag for den videre gennemførelse samt FN's Generalforsamlings resolution 65/234 om opfølgning på den internationale konference om befolkning og udvikling efter 2014 (december 2010),

–   der henviser til beslutning af 13. marts 2008 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet[4], særlig punkt 37,

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik[5], særlig punkt 76, hvori det fremhæver nødvendigheden af at afskaffe samtlige former for diskrimination og vold imod kvinder og piger, herunder kønsbestemte aborter,

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[6],

–   der henviser til sin beslutning af 11. oktober 2007 om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og Den Europæiske Unions rolle i bekæmpelsen af dette fænomen[7],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0245/2013),

A. der henviser til, at "kønsdrab" er en kønsneutral betegnelse for et systematisk, bevidst og kønsbaseret massedrab af mennesker, der tilhører et bestemt køn, hvilket er et stigende, men underrapporteret problem i flere lande, med dødbringende følger; der henviser til, at denne betænkning drejer sig om årsager, aktuelle tendenser, konsekvenser og metoder til bekæmpelse af kønsdiskriminerende kønsselektion, der også finder sted i form af barnedrab og vold gennem kønsselektion (andre betegnelser, f.eks. "kvindedrab", som Europa-Parlamentet allerede har vedtaget en betænkning om[8], er blevet anvendt om drab på kvinder og piger som det mest ekstreme udtryk for diskrimination og vold mod kvinder);

B.  der henviser til, at piger på trods af den seneste tids lovgivning mod kønsselektive praksisser i uforholdsmæssigt stort omfang er målet for en hensynsløs kønsdiskrimination, der ofte også omfatter ufødte, på forhånd konstaterede pigefostre, som bliver aborteret, opgivet eller dræbt, alene fordi de er piger;

C. der henviser til, at det er blevet anslået, at der allerede i 1990 demografisk set "manglede" over 100 mio. kvinder i verdens befolkning på grund af kønsdrab[9], og at dette antal i henhold til nylige skøn er steget til næsten 200 mio. "manglende" kvinder i verdens befolkning[10];

D. der henviser til, at kønsdrab er et globalt problem ikke kun i Asien og Europa, men også i Nordamerika, Afrika og Latinamerika; der henviser til, at der begås kønsdrab, hver gang gravide kvinder, af egen fri vilje eller på grund af pres, beslutter sig for ikke at føde pigefostre, fordi de betragtes som en byrde for samfundet;

E.  der henviser til, at der i Asien og navnlig i Kina, Indien og Vietnam er en særlig forvrænget kønsfordeling, og til, at der i 2012 blev født 113 drenge for hver 100 piger i Kina og 112 drenge for hver 100 piger i Indien og Vietnam[11];

F.  der henviser til, at der i Europa er en særlig forvrænget kønsfordeling i nogle lande, idet der i 2012 blev født 112 drenge for hver 100 piger i Albanien, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien[12];

G. der henviser til, at udøvelse af kønsdrab oftest findes dybt rodfæstet i kulturer med "forkærlighed for sønner", ulighed mellem kønnene, vedvarende diskrimination og stereotype opfattelser af døtre og i visse tilfælde i lande med politiske tvangsforanstaltninger;

H. der henviser til, at opfattelser om "forkærlighed for sønner" er dybt rodfæstede og udgør en del af nogle lange traditioner, der har betydning for spørgsmål som arv af ejendom, aldrende forældres afhængighed af sønner med henblik på økonomisk støtte og sikkerhed, videreførelse af efternavn og slægt og et ønske om at slippe for traditionelt høje omkostninger til medgift for døtre for at undgå økonomiske problemer;

I.   der henviser til, at utilstrækkelige socialsikringssystemer, ordninger og forsikringsmuligheder for familier i flere kulturer misvisende kan føre til "forkærlighed for sønner” og kønsselektive praksisser;

J.   der henviser til, at kønsselektive praksisser ødelægger kønsbalancen i samfundet, forårsager skæv kønsfordeling i befolkningen og har økonomiske og sociale konsekvenser; der henviser til, at uligevægt i kønsfordelingen i form af "for mange" mænd påvirker den sociale stabilitet på lang sigt, og fører til generel forøgelse af kriminalitet, frustration, vold, menneskehandel, seksuelt slaveri, udnyttelse, prostitution og voldtægt;

K. der henviser til, at en patriarkalsk kultur med en vedvarende "forkærlighed for sønner" ikke kun opretholder stereotyper, demokratiske underskud og uligheder mellem kønnene, men også diskriminerer kvinder og dermed hindrer dem i til fulde at opnå ligebehandling og lige muligheder på alle områder;

L.  der henviser til, at forekomsten af kønsselektive praksisser, højere dødelighed blandt meget unge piger og færre skoleindskrivninger af piger end af drenge kan tyde på, der hersker en kultur med "forkærlighed for sønner" i nogle samfund; der henviser til, at det er vigtigt at undersøge og diagnosticere, om sådanne fænomener er ledsaget af andre demokratiske underskud i forhold til piger, såsom forringelse af deres adgang til ernæring, uddannelse, sundhedspleje, sanitære faciliteter, rent vand, lægehjælp og social bistand, med henblik på at finde effektive måder at bekæmpe dem på;

M. der henviser til, at de demografiske underskud i forhold til piger og kvinder i mange lande ikke kan løses, fordi der mangler pålidelige statistiske data til kontrol af fødsler og dødsfald;

N. der henviser til, at en styrkelse af kvinders indflydelse vil bidrage til at fremme den adfærdsændring og sociale forandring, der er nødvendig for at udrydde kønsselektive praksisser på lang sigt;

O. der henviser til, at udryddelsen af kønsselektive praksisser er en kompleks proces, som indebærer en række indbyrdes forbundne tilgange og metoder, herunder at give medicinsk personale specialiseret uddannelse i rådgivning om og forebyggelse af kønsselektive praksisser i EU og resten af verden;

P.  der henviser til, at fortalervirksomhed, politiske foranstaltninger og god praksis såsom "Care for Girls"-kampagnen i Kina, der skal øge bevidstheden om værdien af piger, og "Balika Samriddhi Yojana"-ordningen i Indien, der giver økonomiske incitamenter til at uddanne piger fra fattige familier, er af afgørende betydning for at ændre de adfærdsmæssige holdninger til piger og kvinder;

Q. der henviser til Sydkorea, som er et godt eksempel og bemærkelsesværdig, da landet har formået at vende en meget forvrænget kønsfordeling på 114 fødte drenge for hver 100 fødte piger i 1994 til 107 fødte drenge for hver 100 fødte piger i 2010[13];

1.  påpeger, at kønsdrab er og bliver en forbrydelse og en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, der nødvendiggør effektive metoder til at håndtere og udrydde alle de grundlæggende årsager, der fører til patriarkalske kulturer;

2.  fremhæver, at alle stater og regeringer har pligt til at fremme og beskytte menneskerettighederne og forebygge forskelsbehandling som udgangspunkt for indsatsen for at udrydde alle former for vold mod kvinder;

3.  opfordrer regeringerne til at udarbejde og gennemføre foranstaltninger, som fremmer gennemgribende mentalitets- og holdningsændringer over for kvinder for derigennem at bekæmpe negative overbevisninger og adfærdsmønstre, som viderefører volden mod kvinder;

4.  opfordrer regeringerne til udtrykkeligt at kategorisere kvindedrab eller kønsdrab som en forbrydelse og til at udarbejde og gennemføre lovgivningsmæssige foranstaltninger til sikring af, at tilfælde af kvindedrab bliver efterforsket, at gerningsmændene bliver dømt, og at overlevende sikres nem adgang til langsigtede sundheds- og støtteydelser;

5.  understreger, at i henhold til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet bliver ethvert pres fra familien eller samfundet for at få kvinder til at foretage kønsselektive aborter betragtet som en form for fysisk og psykisk vold;

6. påpeger, at udryddelse af kønsselektiv praksis er en kompliceret proces, som kræver en række indbyrdes forbundne tilgange og metoder, lige fra undersøgelse af de underliggende årsager samt kulturelle og socioøkonomiske faktorer, som kendetegner de lande, hvor der eksisterer en præference for sønner/mænd, til fremme af pigers og kvinders rettigheder og status samt indførelse af love og forordninger; mener i bredere forstand, at den eneste bæredygtige vej til at forhindre, at den kønsselektive praksis udvikles yderligere, er ved at fremme ligestilling mellem kønnene i ethvert samfund;

7.  understreger behovet for og opfordrer Kommissionen til at fremme en grundig videnskabelig undersøgelse og gennemgang af de grundlæggende årsager til kønsselektive praksisser med henblik på at fremme forskningen i de landespecifikke skikke og traditioner, der kan føre til kønsselektion, og de langsigtede samfundsmæssige konsekvenser af kønsselektion;

8.  opfordrer til en grundig undersøgelse af de underliggende finansielle og økonomiske årsager, som bidrager til kønsselektiv praksis; tilskynder endvidere regeringerne til aktivt at lette de byrder, der pålægges familier, og der kan føre til fænomenet med et overskud af mænd;

9.  understreger vigtigheden af, at der udarbejdes en lovgivning mod kønsselektion, som bør omfatte sociale beskyttelsespakker til kvinder, bedre overvågning af gennemførelsen af eksisterende lovgivning og øget fokus på kulturelle og socioøkonomiske årsager til fænomenet med det formål at løse problemet på en bæredygtig og helhedsorienteret måde, fremme ligestilling mellem kønnene og opfordre det civile samfund til aktiv deltagelse;

10. opfordrer regeringerne til at fjerne demokratiske og lovgivningsmæssige underskud, bekæmpe vedvarende forhindringer, der diskriminerer piger, sikre arverettigheder for kvinder, håndhæve national lovgivning, der garanterer kvinder lighed for loven med mænd på alle områder, og give piger og kvinder økonomisk, uddannelsesmæssig og politisk indflydelse;

11. opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme alle former for initiativer til at øge bevidstheden om forskelsbehandling på grund af køn, herunder kønsdrab og til at finde effektive måder at bekæmpe fænomenet på ved at tilbyde vejledning, bistand, hensigtsmæssige politikker og finansiering som led i sine eksterne forbindelser, sin humanitære bistand og sin kønsmainstreaming;

12. påpeger, at den manglende styrkelse af kvinder og piger samt fraværet af bestræbelser på at ændre sociale normer og strukturer har alvorlige retlige, etiske, sundheds- og menneskerettighedsmæssige virkninger samt potentielt alvorlige langsigtede konsekvenser til skade for de samfund, hvor de praktiseres;

13. understreger, at en ulige kønsfordeling ifølge flere undersøgelser kan føre til øget menneskehandel med henblik på ægteskab eller seksuel udnyttelse, vold mod kvinder, børneægteskaber, tidlige og tvungne ægteskaber samt hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme; påpeger, at en ulige kønsfordeling derved udgør en trussel mod den samfundsmæssige stabilitet og sikkerhed, og opfordrer derfor til en dybtgående analyse af de mulige sundhedsmæssige, økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser af dette stadig stigende overskud af mænd;

14. er tilhænger af relevante reformer, fortsat kontrol og effektiv gennemførelse af lovgivning om ligestilling mellem kønnene og forbud mod forskelsbehandling, især i lav- og mellemindkomstlande og lande i overgangsfasen;

15. opfordrer Kommissionen til at arbejde intensivt for at forhindre kønsdiskriminerende kønsselektion, ikke ved at indføre restriktioner for adgangen til ydelser og teknologi inden for reproduktiv sundhed, men ved at fremme en ansvarlig brug heraf, til at indføre og styrke retningslinjer, til at give medicinsk personale specialiseret uddannelse i rådgivning om og forebyggelse af kønsselektive praksisser, bortset fra sjældne tilfælde begrundet i kønsrelaterede genetiske sygdomme, og til at forhindre anvendelse og fremme af teknologier med henblik på kønsselektion og/eller økonomisk vinding;

16. understreger, at lovgivning til forvaltning eller begrænsning af kønsselektion skal beskytte kvinders ret til uden ægtefællens tilladelse at få adgang til retmæssige ydelser og teknologi inden for seksuel og reproduktiv sundhed, at en sådan lovgivning skal gennemføres effektivt, og at de personer, der overtræder loven, pålægges passende sanktioner;

17. tilskynder til et tættere samarbejde mellem regeringerne og lægeverdenen og efterlyser strengere retningslinjer for selvregulering af klinikker og hospitaler som en aktiv foranstaltning til at forhindre kønsselektion som en forretning, der drives med økonomisk vinding for øje;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere de klinikker i Europa, der foretager kønsselektive aborter, forelægge statistikker om denne aktivitet og udarbejde en liste over bedste praksis med henblik på at forhindre disse;

19. anerkender, at det er en afgørende forudsætning for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn og skabe et samfund, hvor princippet om ligestilling af mænd og kvinder efterleves i praksis, at kvinders og pigers rettigheder sikres og fremmes ved at give dem lige muligheder, især inden for uddannelse og beskæftigelse; understreger, at forbedringen af uddannelsesniveauer, beskæftigelsesmuligheder og integrerede sundhedsydelser, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser til kvinder, er af central betydning i bestræbelserne på at udrydde kønsselektiv praksis – lige fra abort til barnemord – og opnå generel økonomisk vækst i udviklingslandene og nedbringe fattigdommen; understreger, at styrkelsen af kvinder og inddragelsen af mænd er nøglen til at bekæmpe ulighed mellem kønnene og fremme de adfærdsmæssige og sociale ændringer, der er nødvendige for at udrydde kønsselektiv praksis på lang sigt;

20. opfordrer derfor Kommissionen til at fremme et uddannelsesmæssigt og socialt miljø, hvor begge køn respekteres og behandles lige, og hvor begge køn anerkendes for deres evner og potentiale, uden stereotyper og diskrimination, og samtidig styrke kønsmainstreaming, lige muligheder og et lige partnerskab;

21. tilskynder Kommissionen og de relevante internationale organisationer til at støtte uddannelsesprogrammer, der styrker kvinder, så de kan udvikle selvværd, tilegne sig viden, træffe beslutninger og tage ansvar for deres eget liv, sundhed og beskæftigelse, og så de får mulighed for at leve et økonomisk selvstændigt liv;

22. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og regeringerne i tredjelande til at udarbejde oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, som fremmer princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og øger bevidstheden om behovet for gensidig respekt i et parforhold for den andens menneskerettigheder, især hvad angår ejendomsretten og retten til arbejde, passende sundhedsydelser, domstole og uddannelse;

23. erindrer om millenniumudviklingsmålene og understreger, at adgang til uddannelse og sundhedsydelser, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, er grundlæggende menneskerettigheder; understreger behovet for at gøre særligt og specifikt opmærksom på problemerne med kønsdrab og kønsselektion i dialoger og rapporter om millenniumudviklingsmålene og i andre internationale fora med udveksling af erfaringer;

24. understreger, at en uomgængelig forudsætning for, at kvinder kan udøve deres rettigheder, er, at de selv kan træffe beslutninger uafhængigt af deres ægtefælle, og at det derfor er vigtigt at sikre kvinder adgang til uddannelse, arbejde, sundhedsydelser og nem adgang til prævention samt en bankkonto uden at skulle have tilladelse eller samtykke fra en anden person;

25. opfordrer regeringerne i partnerlandene til at sænke de sundhedsmæssige udgifter, der skal betales for behandling af børn, navnlig piger, der af og til dør som følge af den dårlige eller utilstrækkelige pleje, de modtager;

26. opfordrer regeringerne til at forbedre kvinders adgang til sundhedsydelser, bl.a. ydelser under graviditeten samt mødrepleje, uddannelse, landbrug, kredit og mikrolån, økonomiske muligheder og ejendom;

27. opfordrer til, at der i særlig grad fokuseres på at skabe betingelser, som fremmer gensidighedsprincippet i udviklingslandene, bl.a. gennem oprettelse af pensionskasser, med henblik på at reducere de økonomiske byrder for familier og enkeltpersoner og dermed gøre dem mindre afhængige af og mindre tilbøjelige til at foretrække drengebørn;

28. bemærker, at der stadig findes kønsselektive praksisser selv i velstående regioner med kultiverede befolkninger;

29. tilskynder til udvikling af støttemekanismer for kvinder og familier, der kan give oplysninger og råd til kvinder om farerne ved og skaderne af kønsselektive praksisser, og til at tilbyde rådgivning for at støtte kvinder, der kan være under pres for at få fjernet pigefostre;

30. tilskynder civilsamfundet og statslige organer til at gøre en fælles indsats for at fremme oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om de negative konsekvenser af kønsselektive praksisser for moderen;

31. opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel støtte til innovative aktiviteter og uddannelsesprogrammer, der sigter på at stimulere debatten og forståelsen af, at piger og drenge har samme værdi, ved at benytte alle tilgængelige medier og sociale netværk, henvende sig til og inddrage unge, religiøse og åndelige ledere, lærere, lokale ledere og andre indflydelsesrige personer, i et forsøg på at ændre de kulturelle opfattelser af ligestilling mellem kønnene i et givet samfund og understrege behovet for en ikkediskriminerende adfærd;

32. opfordrer EU til at indføre et stærkt kønsaspekt og et fokus på styrkelse af kvinders indflydelse og stilling i alle partnerskaber og dialoger med udviklingslande som krævet i den europæiske konsensus om udvikling; er desuden af den opfattelse, at det er nødvendigt at indarbejde kønsaspektet i hele budgetprocessen, bl.a. ved at fremme dialogen med kvindeorganisationer i udviklingslande og ved at indføre kønsdifferentierede indikatorer;

33. opfordrer myndighederne i de berørte lande til at forbedre overvågningen og indsamlingen af data om kønsfordeling og til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle skævheder; opfordrer i den forbindelse til tættere samarbejde mellem EU, FN-organisationer og andre internationale partnere og partnerregeringer;

34. opfordrer Kommissionen og alle relevante interessenter til at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at det er strafbart at foretage tvungne aborter og kønsselektiv kirurgi for at afbryde en graviditet uden forudgående og informeret samtykke fra eller forståelse af proceduren hos de involverede kvinder;

35. opfordrer regeringerne og alle relevante interessenter til at sikre, at lovgivningen om kønsselektion gennemføres effektivt, og at de, der overtræder loven, pålægges passende sanktioner;

36. opfordrer Kommissionen til at forbedre samarbejdet med andre internationale organisationer og organer såsom FN, WHO, UNICEF, OHCHR, UNFPA og UN Women for at tackle kønsselektive praksisser og bekæmpe deres grundlæggende årsager i alle lande, og til at indgå i netværk med regeringer, parlamenter, forskellige interessenter, medier, ngo'er, kvindeorganisationer og andre lokale organer med henblik på at øge bevidstheden om kønsdrab og metoder til at forhindre det;

37. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med førnævnte internationale organisationer for at tackle kønsselektive praksisser og bekæmpe deres grundlæggende årsager i alle lande, og til at indgå i netværk med regeringer, parlamenter, forskellige interessenter, medier, ngo'er, kvindeorganisationer og andre lokale organer med henblik på at øge bevidstheden om kønsdrab og metoder til at forhindre dem;

38. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til under drøftelser om humanitære hjælpepakker at sætte kønsdrab højt på prioriteringslisten som et emne, der skal gøres noget ved fra de berørte tredjelandes side, og pålægge dem at forpligte sig til at gøre udryddelse af kønsdrab til en prioritet, til at øge bevidstheden om dette spørgsmål og til at presse på for forebyggelsen heraf;

39. opfordrer EU og dets partnerlande til gennem udviklingsarbejde at forbedre overvågningen og dataindsamlingen for så vidt angår kønsfordelingen ved fødsler og til omgående at træffe foranstaltninger for at rette op på eventuelle ubalancer; understreger, at menneskerettighedsklausuler vedrørende forskelsbehandling på grund af køn bør indarbejdes i de internationale handels- og samarbejdsaftaler;

40. opfordrer Den Europæiske Union til som et centralt punkt på den udviklingspolitiske dagsorden for perioden efter 2015 at sikre en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter samtlige menneskerettigheder, og i den forbindelse at lægge stærk vægt på at styrke og fremme samt respektere og overholde kvinders og pigers rettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive rettigheder samt ligestilling mellem kønnene, som en forudsætning for at bekæmpe kønsdrab;

41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

• [1]       EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258.
• [2]       EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247.
• [3]       EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 11.
• [4]       Vedtagne tekster: P6_TA(2008)0103.
• [5]       Vedtagne tekster: P7_TA(2010)0489.
• [6]       Vedtagne tekster: P7_TA(2012)0503.
• [7]       Vedtagne tekster: P6_TA(2007)0431.
• [8]       I oktober 2007 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og Den Europæiske Unions rolle i bekæmpelsen af dette fænomen. Parlamentet gentog sin fordømmelse af kvindedrab i sin seneste årsrapport om menneskerettigheder, der blev vedtaget i december 2010. Kvindedrab nævnes også i EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder, der blev vedtaget af Rådet i december 2008. I april 2009 udstedte EU's formandskab en erklæring, hvormed den hilste indledningen ved Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol af en sag om kvindemord velkommen, og i juni 2010 udsendte EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton en erklæring på vegne af EU, hvori hun udtrykte bekymring om kvindedrab i Latinamerika, fordømte alle former for kønsbestemt vold og kvindedrab som en afskyelig forbrydelse og hilste dommen i ovennævnte sag om kvindemord velkommen.
• [9]       Amartya Sen, More Than 100 Million Women Are Missing, The New York Review of Books, Vol. 37, No. 20, (December 20, 1990), fås på: http://www.nybooks.com/articles/3408
• [10]     FN's faktablad: "International Women’s Day 2007" findes på http://www.un.org/events/women/iwd/2007/factsfigures.shtml
• [11]     Map of the World by Sex ratio at birth (verdenskort med angivelse af fordeling på køn ved fødslen), http://en.worldstat.info/World/List_of_countries_by_Sex_ratio_at_birth
• [12]     http://en.worldstat.info/World/List_of_countries_by_Sex_ratio_at_birth
• [13]     UNFPA, Report of the International Workshop on Skewed Sex Ratios at Birth: Addressing the Issue and the Way Forward, oktober 2011.

BEGRUNDELSE

Kønsdrab er en kønsneutral betegnelse for et forsætligt drab på personer af det ene køn på grund af deres køn.

Nylige skøn over kønsfordelingen viser, at antallet af "manglende" kvinder fra verdens befolkning er steget til ca. 200 mio. Dette er en ekstrem stigning siden 1990, hvor antallet var 100 mio. Piger bliver stadig hensynsløst diskrimineret med hensyn til forudbestemmelse af barnets køn, abort, opgivelse eller drab af piger alene på grund af deres køn.

Kønsselektion kan finde sted, før der konstateres en graviditet, under graviditeten gennem prænatal kønsbestemmelse og selektiv abort eller efter fødslen gennem barnemord eller omsorgssvigt af børn. Kønsselektion bruges somme tider til at skabe balance i familien, men forekommer langt oftere som en systematisk forkærlighed for drenge, fordi døtre i nogle kulturelle traditioner anses for at være en byrde.

Kønsdrab er et globalt problem, som ikke er begrænset til Asien og Europa, men også observeres i Nordamerika, Afrika og Latinamerika. Der er i de lande, hvor disse praksisser forekommer, ofte en tendens til at have højere andele af drenge i forhold til piger ved fødslen end den biologisk normale fordeling med 106 drenge for hver 102 piger. I Kina blev der f.eks. født 113 drenge for hver 100 piger i 2011, mens tallene var 112 drenge for hver 100 piger i Indien.

Det er imidlertid vigtigt at være forsigtig med hensyn til antallet af aborter og kønsselektive praksisser før fødslen, da kønsfordelingen ved fødslen kan blive påvirket af en række andre faktorer. Pigefødsler bliver måske ikke registreret, og piger, der bliver dræbt kort efter fødslen eller gives bort til adoption, kan også være ladt ude af betragtning. Selv om man bruger betegnelsen "SRB", er der i de fleste lande ikke adgang til pålidelige fødselsregistreringsdata, og derfor anvendes kønsfordelingen for børn (0-4 eller 0-6 år) som indikator. Denne fordeling kan også være påvirket af selektiv manglende optælling af piger i folketællinger og diskrimination omkring ernæring og sundhedsydelser, der forårsager en stigning i den postnatale dødelighed hos piger.

Grundlæggende årsag

Den væsentligste årsag til dette fænomen er en dybt forankret forkærlighed for sønner, der er rodfæstet i kulturelle og økonomiske erfaringer og forstærkes af faldende fertilitet og presset for at få mindre familier. Det er den fremherskende opfattelse i nogle kulturer, at en søn kan yde økonomisk støtte til aldrende forældre, ligesom arven i nogle traditioner går til sønner. Denne opfattelse er særlig udpræget i lande, hvor der ikke findes socialsikrings- og forsikringsordninger. Desuden betragtes en søn, der bærer familiens navn, som et tegn på respekt for familiens slægt.

En kultur med en vedvarende forkærlighed for sønner forstærker ulighederne mellem kønnene og stereotyper mod kvinder og forhindrer dem i fuldt ud at opnå ligebehandling med hensyn til beskæftigelses- og/eller uddannelsesmuligheder i mange lande. Piger står over for en række demokratiske underskud i form af ulige adgang til ernæring, uddannelse og sundhedspleje og brug af basale sundhedsressourcer som sanitære faciliteter, rent vand, lægehjælp og social bistand. Alle disse underskud truer pigers nuværende og fremtidige sundhed og velvære og kan føre til højere dødelighed for kvinder end mænd.

En hensigtsmæssig lovgivning og dens praktiske gennemførelse er afgørende med henblik på at regulere kønsselektion og kønsselektive praksisser. Opgaven bliver endnu vanskeligere at overvåge, fordi læger og udstyrsleverandører tjener penge på sådanne procedurer.

Konsekvenser af kønsdrab

En forvrænget kønsfordeling i befolkningen har flere konsekvenser. Den fører til en mandsdomineret befolkning, og dette har økonomiske og sociale konsekvenser. For mænd bliver det svært at finde ægtefæller, hvilket fører til tvangsægteskaber, prostitution og menneskehandel med henblik på ægteskab eller seksuel udnyttelse, med krænkelse af menneskerettighederne og social uro til følge. Forkærligheden for drenge og presset på kvinderne for at føde en søn fører også til høje selvmordsrater i nogle af disse lande.

Bekæmpelse af kønsdrab

Forebyggelsen af ​​kønsdiskriminerende kønsselektion kræver et stort engagement og en vedvarende og samordnet indsats fra Kommissionen, regeringerne, civilsamfundet, internationale organer og alle andre, der arbejder hen imod målet om ligestilling mellem kønnene. Skæve kønsandele er uacceptable manifestationer af kønsdiskrimination mod piger og kvinder og en krænkelse af menneskerettighederne. Kønsdrab vil fortsat være en forbrydelse og en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, medmindre man på effektiv vis tager fat på og udrydder alle de grundlæggende årsager, der fører til kulturer med forkærlighed for sønner.

Der er for det første et presserende behov for en grundig videnskabelig undersøgelse af de grundlæggende årsager. Det er vigtigt at støtte indsamling af pålidelige statistiske data om kønsfordelingen ved fødslen, børnedødelighed og anerkendte kønsselektive praksisser på mikroplan og på subnationalt og nationalt plan, idet man begynder med små enheder som landsbyer og fremmer kvantitative og kvalitative analyser, der tager fat på årsagerne og konsekvenserne på subnationalt plan. Sådanne data er nødvendige for at skabe et solidt evidensgrundlag for en nøje planlagt og koordineret udvikling af politikker og foranstaltninger.

For det andet bør man fremme en ansvarlig brug af de relevante teknologier gennem sundhedsfaglige organisationer ved at indføre og styrke retningslinjer og sørge for mere specialiseret uddannelse til medicinsk personale for at forhindre, at der forekommer kønsselektive praksisser i sundhedsinstitutioner. Desuden bør der kræves licensordninger for læger og registrering af udstyr og klinikker og kutymer, med procedurer for undersøgelse af registre. Kønsbestemmelse og kønsselektive praksisser skaber fortjeneste for læger og leverandører af bestemt medicinsk udstyr med relation til kønsbestemmelse og kønsselektion. Reklame for kønsselektionsydelser bør derfor forbydes, og der bør træffes foranstaltninger for at forhindre kønsselektion som en forretning, som kan give økonomisk gevinst.

For det tredje bør der indføres støtteforanstaltninger for piger og kvinder, der kan bidrage til at skab​​e et uddannelsesmæssigt og socialt miljø, hvor kvinder og mænd og piger og drenge behandles lige, hvor de uddannelsesmæssige ressourcer fremmer ikkestereotype billeder af kvinder og mænd, hvorved man giver kvinder bedre muligheder for et fuldt og ligeværdigt partnerskab i samfundet. Kommissionen og alle relevante internationale organisationer bør støtte formelle og uformelle uddannelsesprogrammer. Disse indebærer, at kvinder støttes i og sættes i stand til at udvikle selvværd, tilegne sig viden, træffe beslutninger og tage ansvar for deres egen sundhed. Desuden skal der være en gensidig respekt mellem kønnene, når det drejer sig om seksualitet og frugtbarhed, men også for at oplyse mænd om vigtigheden af ​​kvinders sundhed.

For det fjerde bør landene udvikle og fremme lovgivning og politiske rammer for at tage fat på de grundlæggende årsager til de uligheder, der er drivkraften bag kønsselektion. Der vil være behov for politikker på områder som arvelovgivning, medgift og finansiel og anden social beskyttelse i alderdommen, samtidig med at det sikres, at lovene og politikkerne afspejler en forpligtelse til overholdelse af menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene. Udvikling af ​​en alderspensionsordning, som vil gøre det muligt for par at have pensionsopsparinger, og andre relevante støtteforanstaltninger og faciliteter vil være med til at reducere ​​forældrenes afhængighed og forkærlighed for drenge. De lovgivningsmæssige foranstaltninger bør sikre, at det er strafbart at foretage tvungne aborter og kønsselektiv kirurgi for at afbryde en graviditet uden forudgående og informeret samtykke fra eller forståelse af proceduren hos ​​de involverede kvinder. Det er meget vigtigt at sikre, at lovgivningen om kønsselektion gennemføres effektivt, og at de, der overtræder loven, pålægges passende sanktioner.

For det femte bør Kommissionen støtte fortalervirksomhed og bevidstgørelsestiltag, der stimulerer diskussion og debat i sociale netværk og civilsamfundet generelt. Dette vil styrke og fremme konsensus omkring begrebet ligeværd mellem piger og drenge.

Endelig er det afgørende, at Kommissionen og EU-delegationerne sætter kønsdrab på dagsordenen for den politiske dialog med de relevante tredjelande, og også medtager kønsdrab som et centralt emne på den udviklingspolitiske dagsorden for perioden efter 2015.

I disse bestræbelser for at bekæmpe kønsdrab er det bemærkelsesværdigt og opmuntrende, at Sydkorea er på vej mod normalitet, selv om landet har haft en kønsfordeling, der var næsten lige så skæv som Kinas. Dette er opnået på grund af en kulturændring. Uddannelse af piger og kvinder, retssager om bekæmpelse af forskelsbehandling og domme om ligeberettigelse har ført til, at forkærlighed for sønner forekommer gammeldags og unødvendigt.

MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenens artikel 53, stk. 3

Anna ZÁBORSKÁ

Kønsdrab er kønsselektiv abort på grundlag af fostrets køn. Jeg medgav, at kønsdrab er en global årsag til bekymring overalt, hvor gravide kvinder, af egen fri vilje eller på grund af pres, beslutter sig for ikke at føde pigefostre. Det forårsager finansielle og sociale omkostninger for samfundet (demografisk ubalance, medicinsk pleje efter en abort, behandling af stresssyndrom efter en abort, højere risiko for at få brystkræft og højere selvmordsandel blandt kvinder). Derfor skal kvinders adgang til sundhedsydelser, især ydelser til gravide kvinder og mødre, forbedres. Den grundlæggende menneskeret, som sundhedspersonale og -institutioner har til nægtelse af samvittighedsgrunde, skal opretholdes, tillige med statens forpligtelse til at sikre patienter adgang til lovlig og rettidig medicinsk behandling, navnlig ydelser til gravide kvinder og mødre i akutte tilfælde. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at respektere forbehold om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og om abort, som stater har givet udtryk for i internationale aftaler, konventioner og programmer. Ifølge FN's konvention om barnets rettigheder har ethvert barn uanset dets køn ret til passende juridisk beskyttelse både før og efter fødslen, og i sin dom i sag C-34/10 fastholder EF-Domstolen, at enhver menneskelig ægcelle efter befrugtningen er et menneskeligt embryon, og at et menneskeligt embryon udgør et præcist stadie i det menneskelige legemes udvikling.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (4.6.2013)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om kønsdrab: de manglende kvinder?
(2012/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Corina Creţu

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer med dyb bekymring den forvredne kønsfordeling i flere dele af verden, især i Kina og Indien, hvor præferencen for sønner og kønsdrabene, der er en konsekvens af denne præference, har resulteret i næsten 200 mio. "manglende" kvinder[1];

2.  påpeger, at udryddelse af kønsselektiv praksis er en kompliceret proces, som kræver en række indbyrdes forbundne tilgange og metoder, lige fra undersøgelse af de underliggende årsager samt kulturelle og socioøkonomiske faktorer, som kendetegner de lande, hvor der eksisterer en præference for sønner/mænd, til fremme af pigers og kvinders rettigheder og status samt indførelse af love og forordninger; mener i bredere forstand, at den eneste bæredygtige vej til at forhindre, at den kønsselektive praksis udvikles yderligere, er ved at fremme ligestilling mellem kønnene i ethvert samfund;

3.  minder om, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders position er et af 2015-målene, og understreger, at kønsbestemt abort udgør en trussel mod gennemførelsen af dette mål;

4.  understreger, at kønsrelaterede skævheder ifølge flere undersøgelser kan føre til øget menneskehandel med henblik på ægteskab eller seksuel udnyttelse, vold mod kvinder, børneægteskaber, tidlige og tvungne ægteskaber samt hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme, og derved udgør en fare for den samfundsmæssige stabilitet og sikkerhed; opfordrer derfor til en dybtgående analyse af de mulige sundhedsmæssige, økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser af dette stigende overskud af mænd;

5.  opfordrer regeringerne i partnerlandene til at sænke de sundhedsmæssige udgifter for behandling af børn, navnlig piger, der af og til dør som følge af den dårlige eller utilstrækkelige pleje, de modtager;

6.  påpeger, at den manglende styrkelse af kvinder og piger samt fraværet af bestræbelser på at ændre sociale normer og strukturer har alvorlige retlige, etiske, sundheds- og menneskerettighedsmæssige virkninger samt potentielt alvorlige langsigtede konsekvenser til skade for de samfund, hvor de praktiseres;

7.  opfordrer EU til at indføre et stærkt kønsaspekt og et fokus på styrkelse af kvinders indflydelse og stilling i alle partnerskaber og dialoger med udviklingslande som fastsat i den europæiske konsensus om udvikling; er desuden af den opfattelse, at det er nødvendigt at indarbejde kønsaspektet i hele budgetprocessen, bl.a. ved at fremme dialogen med kvindeorganisationer i udviklingslande og ved at indføre kønsdifferentierede indikatorer; understreger, at forbedringen af uddannelsesniveauer, beskæftigelsesmuligheder og integrerede sundhedsydelser, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser til kvinder, er af central betydning i bestræbelserne på at udrydde kønsselektiv praksis – lige fra abort til barnemord – og opnå generel økonomisk vækst i udviklingslandene og nedbringe fattigdommen; understreger, at styrkelsen af kvinder og inddragelsen af mænd er afgørende med sigte på at bekæmpe ulighed mellem kønnene og fremme de adfærdsmæssige og samfundsnyttige ændringer, der er nødvendige for at udrydde kønsselektiv praksis på lang sigt;

8.  understreger, at bestræbelserne på at begrænse kønsselektion ikke må hæmme eller indskrænke kvinders ret adgang til legitime seksuelle og reproduktive sundhedsteknologier og -tjenester;

9.  understreger vigtigheden af, at der udarbejdes en lovgivning mod kønsselektion, som bør omfatte sociale beskyttelsespakker til kvinder, bedre overvågning af gennemførelsen af eksisterende lovgivning og øget fokus på kulturelle og socioøkonomiske årsager til fænomenet med det formål at løse problemet på en bæredygtig og helhedsorienteret måde, fremme ligestilling mellem kønnene og opfordre det civile samfund til aktiv deltagelse;

10. opfordrer EU og dets partnerlande til gennem udviklingsarbejde at forbedre overvågningen og dataindsamlingen for så vidt angår kønsfordelingen ved fødslen og omgående træffe foranstaltninger for at rette op på eventuelle ubalancer; opfordrer i den forbindelse til tættere samarbejde mellem EU, FN-organisationer og andre internationale partnere og partnerregeringer;

11. understreger, at alle retlige og politiske bestræbelser på at forvalte eller begrænse kønsselektion ligeledes skal beskytte kvinders ret til adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsteknologier og -tjenester, uden at ægtefællen skal give tilladelse;

12. opfordrer regeringerne i partnerlandene til at bekæmpe kønsdrab ved at etablere realistiske politikker, der fremmer kvinder og deres rolle i det civile samfund, og ved at opfordre kvinder til at uddanne sig samt til at bekæmpe forskelsbehandling af kvinder, især i erhvervssektoren;

13. opfordrer regeringerne i partnerlandene til at samarbejde på internationalt plan for at bekæmpe svig, korruption og handel med kvinder;

14. opfordrer til en grundig undersøgelse af de underliggende finansielle og økonomiske årsager, som bidrager til kønsselektiv praksis; tilskynder endvidere regeringerne til aktivt at lette de byrder, der kan pålægges familier og derved føre til fænomenet med et overskud af mænd;

15. opfordrer EU, internationale organisationer, nationale regeringer og andre relevante parter til at samarbejde om at sikre adgang til inklusiv social beskyttelse, navnlig i form af pension, sundheds- eller afgrødeforsikring til personer i udviklingslande, med henblik på at yde alle mennesker større økonomisk beskyttelse og mindske præferencen for mænd;

16. opfordrer lande, der er omfattet af udviklingsbistand, især dem, hvor kønsdrab er et stort problem, til at give tilsagn om udryddelse af kønsdrab.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.5.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Corina Creţu, Véronique De Keyser, Charles Goerens, Mikael Gustafsson, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Bill Newton Dunn, Andreas Pitsillides, Maurice Ponga, Jean Roatta, Alf Svensson, Keith Taylor, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Kriton Arsenis, Philippe Boulland, Emer Costello, Isabella Lövin

• [1]     FN's faktablad: "International Women’s Day 2007" findes på http://www.un.org/events/women/iwd/2007/factsfigures.shtml

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	19.6.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 11 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Elisabeth Morin-Chartier, Norica Nicolai, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Raül Romeva i Rueda, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Mariya Gabriel, Katarína Neveďalová, Antigoni Papadopoulou, Eleni Theocharous
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jill Evans, Anna Hedh