BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

20.8.2013 - (COM(2011)0126 – C7‑0093/2011 – 2011/0059(CNS)) - *

Retsudvalget
Ordfører: Alexandra Thein

Ændringsforslag

• 001-113 (PDF - 350 KB)
• 001-113 (DOC - 496 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

(COM(2011)0126 – C7‑0093/2011 – 2011/0059(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure: høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0126),

–   der henviser til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0093/2011),

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0253/2013),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Denne forordning vedrører spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller. Den dækker ikke begrebet "ægteskab", der er defineret i medlemsstaternes nationale ret.	(10) Denne forordning vedrører spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller. Den dækker ikke begrebet "ægteskab", der er defineret i medlemsstaternes nationale ret. Forordningen forholder sig tværtimod neutralt til dette begreb. Definitionen af begrebet ægteskab i medlemsstaternes nationale lovgivning berøres ikke af forordningen.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller boskifte ved en af ægtefællernes død.	(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation, skilsmisse eller boskifte ved en af ægtefællernes død.
(Svarer til betragtning 9 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 11 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(11a) Denne forordning bør derimod ikke finde anvendelse på andre civilretlige områder end formueforholdet mellem ægtefæller. Af klarhedshensyn bør en række spørgsmål, der kan anses for at have tilknytning til formueforholdet mellem ægtefæller, derfor udtrykkeligt undtages fra denne forordnings anvendelsesområde.
(Svarer til betragtning 11 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Den nye betragtning fremhæver, at anvendelsesområdet skal defineres nøje, og at grænsen i forhold til andre retsområder skal være tydelig. En tilsvarende betragtning findes i betragtning 11 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Da underholdspligt mellem ægtefæller er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt[1], indgår dette område ikke i denne forordnings anvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om gyldigheden og virkningerne af gavedispositioner, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I).	(12) Underholdspligt mellem ægtefæller, som er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, bør ikke indgå i denne forordnings anvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om arv, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis1.
	______________
	1 EUT L 201 af 27.7.2012, s. 107.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) ) Spørgsmål om den nærmere beskaffenhed af de tingslige rettigheder, der måtte findes i medlemsstaternes nationale ret, f.eks. spørgsmål om tinglysning af sådanne rettigheder, bør ligeledes udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, således som det også er tilfældet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… [om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis]. Således kan retten i den medlemsstat, hvor en af ægtefællernes formuegode er beliggende, træffe tingsretlige foranstaltninger, bl.a. til tinglysning af overdragelsen af det omhandlede formuegode, når dette er et krav i den pågældende medlemsstats lovgivning	(13) ) Med forordning (EU) nr. 650/2012 som forbillede bør heller ikke denne forordning berøre den udtømmende liste over tinglige rettigheder (numerus clausus), som findes i nogle medlemsstaters nationale lovgivning. En medlemsstat bør ikke være forpligtet til at anerkende en tinglig rettighed vedrørende goder, der befinder sig i denne medlemsstat, hvis den pågældende tinglige rettighed er et ukendt begreb i dens lovgivning.
(Svarer til betragtning 15 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Afgrænsningen i forhold til tingsretten er ligesom i forordningen på det arveretlige område formuleret klarere. Den nye betragtning følger betragtning 15 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 13 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13a) Med henblik på at give berettigede mulighed for gøre brug af de rettigheder, som er opstået, eller som de har fået overdraget, i forbindelse med bodeling mellem ægtefæller, i en anden medlemsstat bør denne forordning imidlertid give mulighed for at tilpasse en ukendt tinglig rettighed til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den anden medlemsstats lov. En sådan tilpasning bør ske under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger. Med henblik på fastlæggelse af den nationale tinglige rettighed, der ligger tættest på, kan myndighederne eller de kompetente personer i den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, kontaktes for yderligere oplysninger om rettighedens art og virkninger. Med henblik herpå kan de eksisterende netværk inden for retssamarbejdet på det civil- og handelsretlige område benyttes såvel som andre tilgængelige midler, der kan lette forståelsen af fremmed ret.
(Svarer til betragtning 16 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Problematikken i retssager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller kan sammenlignes med den, der findes i arvesager, for så vidt angår anerkendelse af tinglige rettigheder. Den nye betragtning svarer til betragtning 16 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 13 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13b) Kravene om registrering i et register af en rettighed i fast ejendom eller løsøre bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være loven i den medlemsstat, hvor registret føres (for fast ejendom loven på det sted, hvor den faste ejendom befinder sig), som afgør, på hvilke retlige betingelser og hvorledes registreringen skal foretages, samt hvilke myndigheder, f.eks. tingbogsførende myndigheder eller notarer, der har ansvaret for at kontrollere, at alle krav er opfyldt, og at den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig eller indeholder de nødvendige oplysninger.
(Svarer til betragtning 18 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Ligesom i forordningen om arveret bør kravene om registrering i et register af en rettighed i fast ejendom eller løsøre udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Den nye betragtning svarer til betragtning 18 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 13 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13c) Virkningerne af registrering af en rettighed i et register bør også udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være lovgivningen i den medlemsstat, hvor registret føres, der afgør, hvorvidt registreringen f. eks. har deklaratorisk eller retsstiftende virkning. Når erhvervelsen af en rettighed i fast ejendom f.eks. er registreret i et register i henhold til loven i den medlemsstat, hvor registret føres, for at sikre et registers erga omnes-virkning eller for at beskytte en retlig transaktion, er det således denne medlemsstats lov, der bør afgøre tidspunktet for en sådan erhvervelse.
(Svarer til betragtning 19 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Lige som i forordningen om arveret bør virkningerne af registrering af en rettighed i et register også udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Den nye betragtning svarer til betragtning 19 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 13 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13d) Begrebet "formueforhold mellem ægtefæller", som bestemmer anvendelsesområdet for denne forordning, bør omfatte samtlige formueretlige ordninger, som gælder mellem ægtefællerne og i deres forhold til tredjemand som følge af ægteskabet og efter dets ophør. Dette omfatter ikke kun de obligatoriske ordninger i den gældende lovgivning, men også eventuelle fakultative ordninger, som ægtefællerne kan aftale ud fra den gældende rets regler.
Begrundelse
Præcisering.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Betragtning 13 e (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	13e) I lighed med forordning (EU) nr. 650/2012 bør denne forordning respektere de forskellige systemer til regulering af spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, som anvendes i medlemsstaterne. I denne forordning bør begrebet "ret" derfor fortolkes bredt, så det ikke kun omfatter domstole i ordets egentlige betydning, dvs. som udfører en retlig funktion, men også notarer eller tinglysningskontorer i visse medlemsstater, som i bestemte sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller udfører en retlig funktion ligesom domstole, og de notarer og juridiske aktører, som i visse medlemsstater udfører en retlig funktion i en given sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller ved en rets delegation af beføjelser. Enhver ret som defineret i denne forordning bør være bundet af de kompetenceregler, der er fastsat i denne forordning. Omvendt bør begrebet "ret" ikke omfatte en medlemsstats ikkejudicielle myndigheder, der i henhold til national lov er bemyndiget til at behandle spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, f.eks. notarerne i de fleste medlemsstater, som normalt ikke udfører en retlig funktion.
(Svarer til betragtning 20 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Det er hensigtsmæssigt at overtage definitionen af begrebet "ret" fra arveretsforordningen, så der også i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller tages højde for de forskellige organisationsmodeller i medlemsstaterne. Den nye betragtning svarer til betragtning 20 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Betragtning 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) For at tage højde for, at ægtepar tiere flytter i løbet af deres ægteskab, og af retsplejehensyn foreskriver kompetencereglerne i denne forordning, at spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder bodelingen ved skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskabet, skal behandles af den ret i den pågældende medlemsstat, som i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 har kompetence til at behandle sager om skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab.	(14) For at tage højde for, at ægtepar tiere flytter i løbet af deres ægteskab, og af retsplejehensyn foreskriver kompetencereglerne i denne forordning, at spørgsmål vedrørende formue­forholdet mellem ægtefæller, herunder bodelingen ved skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskabet, skal behandles af den ret i den pågældende medlemsstat, som i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 har kompetence til at behandle sager om skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab, hvis de pågældende retters kompetence udtrykkeligt eller på anden vis er anerkendt af ægtefællerne.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Når spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke vedrører en sag om skilsmisse, separation, omstødelse af ægteskab eller en af ægtefællernes død, kan ægtefællerne beslutte at forelægge spørgsmålene om deres formueforhold for retten i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som den, der skal gælde for deres formueforhold. Denne beslutning tager form af en aftale mellem ægtefællerne, og den kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen.	(16) Når spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke vedrører en sag om skilsmisse, separation, omstødelse af ægteskab eller en af ægtefællernes død, kan ægtefællerne beslutte at forelægge spørgsmålene om deres formueforhold for retten i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som den, der skal gælde for deres formueforhold. Dette nødvendiggør en aftale mellem ægtefællerne, som kan indgås, indtil sagen anlægges og derefter efter bestemmelserne i den stat, hvor sagen anlægges.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Betragtning 17
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(17) Denne forordning bør give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller i andre tilfælde end i forbindelse med separation eller en af ægtefællernes død og navnlig give mulighed for at fastsætte regler om forum necessitatis for at undgå enhver risiko for retsnægtelse.	(17) Denne forordning bør give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller i andre tilfælde end i forbindelse med separation eller en af ægtefællernes død på grundlag af et sæt prioriterede kriterier, der sikrer en nær tilknytning mellem ægtefællerne og den medlemsstat, hvis ret er kompetent.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17a) Navnlig med henblik på at afhjælpe situationer, hvor der ikke er adgang til domstolsprøvelse, bør der i denne forordning åbnes mulighed for forum necessitatis, således at retten i en medlemsstat i undtagelsestilfælde kan træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der er nært knyttet til et tredjeland. Et sådant undtagelsestilfælde kan anses at foreligge, når det viser sig umuligt at føre en sag i det pågældende tredjeland, f.eks. på grund af borgerkrig, eller når en berettiget ikke med rimelighed kan forventes at anlægge eller føre en sag i dette land. Kompetence baseret på forum necessitatis bør imidlertid kun udøves, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.
(Svarer til betragtning 31 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Teksten præciserer, hvornår der kan anvendes forum necissitatis, og præciserer især, at der her er tale om undtagelsestilfælde. Den følger betragtning 31 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Betragtning 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, navnlig stedet for ægteskabets indgåelse, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.	(21) Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for ægteskabets indgåelse respektive deres første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Betragtning 22 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(22a) Med henblik på anvendelsen af denne forordning, dvs. hvor denne for så vidt angår anvendelse af en stats lovgivning henviser til statsborgerskabet som tilknytningspunkt, er spørgsmålet om fastlæggelsen af en persons statsborgerskab i tilfælde af flere statsborgerskaber, og om en person anses for statsborger i et bestemt stat, underlagt national lovgivning, herunder i givet fald internationale konventioner, under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions almindelige principper.
Begrundelse
Præcisering. Bestemmelsen følger betragtning 22 i Rom II-forordningen og betragtning 41 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Betragtning 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Lovvalget bør således foretages i den form, der er foreskrevet for ægtepagter i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentet oprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnet af begge ægtefællerne. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller i det land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering af sådanne aftaler, bør overholdes.	(24) Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Aftalen, som er bevis på dette valg, skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og underskrevet af begge ægtefællerne Lovvalget bør i denne forbindelse foretages i den form, der er foreskrevet i den for formueforholdet mellem ægtefællerne gældende lovgivning eller loven i det land, hvor aftalen indgås,
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Betragtning 24 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(24a) For at tage hensyn til visse retsnormer i medlemsstaterne, f.eks. beskyttelse af familiens bolig, samt for at tage hensyn til reguleringen af brugsretten i forholdet mellem ægtefællerne bør forordningen ikke være til hinder for, at den domstol, hvor sagen er anlagt, kan anvende overordnede præceptive bestemmelser, dvs. den bør tillade, at en medlemsstat tilsidesætter anvendelsen af udenlandsk ret til fordel for sin egen ret. Overordnede præceptive bestemmelser betegner i denne forbindelse præceptive bestemmelser, som en medlemsstat anser det for nødvendigt at benytte af hensyn til beskyttelsen af sin offentlige interesse, navnlig sin politiske, sociale og økonomiske organisation. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig bør den medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, med forbehold af den pågældende medlemsstats gældende bestemmelser om udveksling, hvis forrang er sikret gennem artikel 35, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig.
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Betragtning 27
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(27) Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i medlemsstaterne er et af målene med denne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser med udgangspunkt i reglerne i forordning (EF) nr. 44/2001, eventuelt tilpasset de særlige hensyn, der gør sig gældende inden for det område, der reguleres i denne forordning.	(27) Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller afsagt i medlemsstaterne er et af målene med denne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser med udgangspunkt i andre EU-retsinstrumenter inden for det retslige samarbejde i civilsager.
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Betragtning 28
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) ) For at tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller løses i medlemsstaterne, bør denne forordning sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter. Officielt bekræftede dokumenter kan imidlertid ikke sidestilles med retsafgørelser, for så vidt angår deres anerkendelse. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvad angår indholdet i dokumentet, og samme retsvirkning som i oprindelseslandet, hvortil kommer en formodning om gyldighed, der kan afkræftes i tilfælde af anfægtelse.	(28) For at tage hensyn til de forskellige systemer for behandling af sager vedrørende formueforhold mellem ægtefæller i medlemsstaterne bør denne forordning sikre accept og eksigibilitet i alle medlemsstater af officielt bekræftede dokumenter i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.
(Svarer til betragtning 60 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Betragtning 28 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(28a) For så vidt angår anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt anerkendelse og eksigibilitet af offentligt bekræftede dokumenter og retsforligs eksigibilitet, bør denne forordning derfor omfatte bestemmelser, som især følger arveretsforordningens eksempel.
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Betragtning 29
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(29) Selv om den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, skal regulere retsforholdet mellem ægtefællerne og tredjemand, bør betingelserne for at påberåbe sig denne lov over for tredjemand dog være reguleret af loven i den medlemsstat, hvor ægtefællen eller tredjemanden har deres sædvanlige opholdssted af hensyn til beskyttelsen af tredjemand. Loven i denne medlemsstat kan således foreskrive, at den pågældende ægtefælle kun kan påberåbe sig loven, der gælder for den pågældendes formueordning, over for tredjemand, hvis reglerne om registrering eller tinglysning i denne medlemsstat er overholdt, medmindre tredjemand kender eller burde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i ægteskabet.	(29) Retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand reguleres af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne i medfør af denne forordning. For at beskytte tredjemand bør ingen af ægtefællerne dog i et retsforhold mellem en ægtefælle og en tredjemand kunne påberåbe sig den pågældende lov, hvis den ægtefælle, der har forbindelse med tredjemand, og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, som ikke er den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. Der bør gælde undtagelser, hvis tredjemand ikke er beskyttelsesværdig, dvs. han var bekendt eller burde have været bekendt med den lov, der finder anvendelse, eller hvis de i staten gældende krav vedrørende registrering eller tinglysning er overholdt.
Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Betragtning 30 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(30a) For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, som vedrører afgørelser om eksigibilitet for afgørelser, retsforlig og offentligt bekræftede dokumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser1.
	_____________
	1 EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(Svarer til betragtning 78 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Betragtning 30 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(30b) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er fastsat i denne forordning, efter proceduren i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
(Svarer til betragtning 79 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Betragtning 32
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(32) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.	(32) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 20, 21, 23 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, lighed for loven, forbuddet mod forskelsbehandling, ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.
(Svarer til betragtning 81 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Samtidig med at ordføreren anerkender resultaterne af Kommissionens konsekvensanalyse af grundlæggende rettigheder, understreger hun, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod principperne om lighed for loven (artikel 20 i chartret om grundlæggende rettigheder), ikkeforskelsbehandling (artikel 21 i chartret) og lighed mellem kvinder og mænd (artikel 23 i chartret), når retter anvender forordningen.
Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) ægtefællernes retsevne	a) ægtefællernes almindelige retsevne
Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	aa) ægteskabets eksistens, gyldighed eller anerkendelse
Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) gavedispositioner mellem ægtefællerne	udgår
Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) den længstlevende ægtefælles arverettigheder	d) arvespørgsmål for så vidt angår den længstlevende ægtefælle
Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) selskaber oprettet mellem ægtefællerne	e) spørgsmål vedrørende lovgivningen om selskaber, foreninger og juridiske personer
(Svarer til artikel 1, litra h, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne rettigheder.	f) arten af tinglige rettigheder
(Svarer til artikel 1, litra k, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fa) enhver registrering i et register af rettigheder i fast ejendom eller løsøre, herunder de lovmæssige krav til en sådan registrering, samt virkningerne af registrering eller manglende registrering af sådanne rettigheder i et register og
(Svarer til artikel 1, litra l, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fb) spørgsmål om retten til overførsel eller tilpasning i tilfælde af skilsmisse af rettigheder til alders- eller invalidepension mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller, som er opnået under ægteskabet
Begrundelse
Ordningen med tilpasning af pensionsrettigheder i henhold til tysk ret og eventuelle andre tilsvarende ordninger i andre medlemsstater bør udelukkes fra forordningens anvendelsesområde.
Ændringsforslag  34 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) "formueforhold mellem ægtefæller": samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand	a) "formueforhold mellem ægtefæller": samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne og i deres forhold over for tredjemand som følge af ægteskabet
Ændringsforslag  35 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) "ægtepagt": aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand	b) "ægtepagt": aftale mellem ægtefællerne eller de kommende ægtefæller om deres formueordning
Ændringsforslag  36 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra c – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) "officielt bekræftet dokument": et dokument, der officielt er udfærdiget eller registreret som et officielt bekræftet dokument i oprindelsesmedlemsstaten, idet den officielle bekræftelse:	c) "officielt bekræftet dokument": et dokument vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der er formelt udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument i en medlemsstat, idet den officielle bekræftelse:
(Svarer til artikel 3, stk. 1, litra i, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  37 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) "retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, uanset hvordan den betegnes, såsom dom, kendelse, bevilling eller fuldbyrdelsesordre, samt fastsættelse af sagsomkostninger foretaget af retten	d) "retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, uanset hvordan den betegnes, samt en afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af en embedsmand ved retten
(Svarer til artikel 3, stk. 1, litra g, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  38 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, ægteskabet indgået, det officielt bekræftede dokument er oprettet, retsforliget er indgået, skifteretsattesten er udfærdiget eller ethvert andet dokument er oprettet af eller ved en judiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation.	e) "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, det officielt bekræftede dokument er oprettet eller retsforliget er billiget eller indgået
(Svarer til artikel 3, stk. 1, litra e, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  39 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra f
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) "den anmodede medlemsstat": den medlemsstat, der anmodes om at anerkende og/eller fuldbyrde retsafgørelsen, ægtepagten, det officielt bekræftede dokument, retsforliget, skifteretsattesten eller ethvert andet dokument oprettet af eller ved en judiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation	f) ) "fuldbyrdelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen, retsforliget eller det officielt bekræftede dokument søges gjort eksigibel(t) eller fuldbyrdet
(Svarer til artikel 3, stk. 1, litra f, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  40 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra g
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) enhver kompetent retslig myndighed i medlemsstaterne, der udøver en retslig funktion i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, samt enhver anden ikke-retslig myndighed eller person der efter delegation eller udpegelse foretaget af en retslig myndighed i medlemsstaterne udøver funktioner, der henhører under retternes kompetence, jf. denne forordning	udgår
Ændringsforslag  41 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. I denne forordning omfatter begrebet "ret" enhver judiciel myndighed og alle andre myndigheder og juridiske aktører med kompetence i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, som udfører en retlig funktion eller handler ved en judiciel myndigheds delegation af beføjelser eller handler under en judiciel myndigheds kontrol, såfremt sådanne andre myndigheder eller juridiske aktører giver garantier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og såfremt deres retsafgørelser i henhold til loven i den medlemsstat, hvor de har deres virke,
	a) kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved en judiciel myndighed og
	b) har samme retskraft og -virkning som en retsafgørelse truffet af en judiciel myndighed i samme sag.
	Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 37a.
(Svarer til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Det er hensigtsmæssigt at overtage definitionen af begrebet "ret" fra arveretsforordningen, så der også i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller tages højde for de forskellige organisationsmodeller i medlemsstaterne. Forslaget svarer til artikel 3, stk. 2, i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  42 Forslag til forordning Artikel -3 (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel -3
	Kompetence i spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i medlemsstaterne
	Denne forordning vedrører ikke medlemsstaternes kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.
Begrundelse
Bestemmelsen svarer til artikel 2 i forordningen om arveret. Den indeholder en hensigtsmæssig præcisering også for spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.
Ændringsforslag  43 Forslag til forordning Artikel 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De retter i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i medfør af forordning (EU) nr. …/… [om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis], har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.	De retter i en medlemsstat, der behandler en arvesag vedrørende en ægtefælles arv i medfør af forordning (EU) nr. 560/2012, har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med denne arvesag.
Ændringsforslag  44 Forslag til forordning Artikel 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.	De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med denne ansøgning, hvis ægtefællerne udtrykkeligt eller på anden entydig vis har anerkendt de pågældende retters kompetence.
En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.
Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.	Hvis der ikke foreligger en anerkendelse af den i stk. 1 omhandlede rets kompetence, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5 ff.
Begrundelse
I skilsmissesager forekommer det hensigtsmæssigt ikke at indføre en automatisk kompetencekoncentration også for tilknyttede spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, for bedre at varetage parternes interesse og sikre, at disse accepterer skilsmisserettens kompetence. Den foreslåede ordning svarer til artikel 12, stk. 1, litra b), i Bruxelles IIa-forordningen.
Ændringsforslag  45 Forslag til forordning Artikel 4 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 4a
	Aftale om værneting
	1. Ægtefællerne kan aftale, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueforhold, jf. artikel 16, er kompetente til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende deres formueforhold. Disse retter har enekompetence.
	Uanset afsnit 3 kan en aftale om værneting til enhver tid indgås eller ændres, dog senest når sagen anlægges.
	Hvis loven i domstolslandet giver mulighed for det, kan ægtefællerne også aftale valget af værneting efter sagens anlæg. I så fald optages lovvalget i protokollen ved domstolen i overensstemmelse med loven i domstolslandet.
	Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af ægtefællerne. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen.
	2. Ægtefællerne kan også aftale, at retterne i den medlemsstat, hvis lov som følge af manglende lovvalg er gældende lov for deres formueretforhold, jf. artikel 17, er kompetente.
Begrundelse
Bestemmelsen overtager i stk. 1 en hensigtsmæssig ordning fra artikel 5, stk. 2 og 3 i Rom III-forordningen. Den ordning, der foreslås i stk. 2, opfylder et praktisk behov.
Ændringsforslag  46 Forslag til forordning Artikel 4 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 4b
	Kompetence baseret på sagsøgtes fremmøde
	1. Medmindre der er tale om kompetence som følge af andre bestemmelser i denne forordning, har en ret i en medlemsstat, som er valgt i henhold til artikel 16, eller hvis lovgivning finder anvendelse med henhold til artikel 17, og som sagsøgte giver fremmøde for, kompetence. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor formålet med et fremmøde er at bestride en rets kompetence eller hvor en anden ret har kompetence i medfør af artikel 3, artikel 4 eller artikel 4a.
	2. Før domstolen erklærer sig kompetent i henhold til stk. 1, sikrer den, at sagsøgte informeres om sin ret til at bestride rettens kompetence og om konsekvenserne af at give fremmøde i sagen eller ej.
Ændringsforslag  47 Forslag til forordning Artikel 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller:	Hvis ingen ret har kompetence i henhold til artikel 3, 4 og 4a, er nedennævnte retter i medlemsstaterne kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller:
a) retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant	a) retterne på hvis område ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf
b) retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant	b) retterne på hvis område ægtefællerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig er bosat i denne stat på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf
c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant	c) retterne på hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf
d) retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor ægtefællerne har fælles opholdssted.	d) retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor ægtefællerne har fælles opholdssted.
2. Ægtefællerne kan ligeledes beslutte, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueretforhold, jf. artikel 16 og 18, er kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold.	da) retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet sagsøgte har, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor han/hun har bopæl.
En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.
(Vedr. stk. 2, se ændringsforslag til artikel 4a (ny); teksten er ændret)
Ændringsforslag  48 Forslag til forordning Artikel 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis ingen ret er kompetent i medfør af artikel 3, 4 eller 5, vil retterne i en medlemsstat være kompetente, hvis et eller flere formuegoder tilhørende en eller begge ægtefæller befinder sig på medlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om det eller de pågældende formuegoder.	Hvis ingen ret i medlemsstaterne er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 4a eller 5, vil retterne i en medlemsstat være kompetente, hvis et eller flere formuegoder i form af fast ejendom eller registrerede formuegoder tilhørende en eller begge ægtefæller befinder sig på medlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om den faste ejendom eller de registrerede formuegoder.
	I denne forbindelse kan retterne i en medlemsstat kun træffe afgørelse vedrørende fast ejendom eller registrerede formuegoder, som befinder sig i den pågældende medlemsstat.
Ændringsforslag  49 Forslag til forordning Artikel 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Forum necessitatis	Forum necessitatis
Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 5 eller 6, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til denne medlemsstat, træffe afgørelse i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, hvis det viser sig at være umuligt at føre eller anlægge en sag i et tredjeland.	Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 4a, 5 eller 6, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis træffe afgørelse i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, hvis sagen ikke med rimelighed kan anlægges eller føres eller vil være umulig i et tredjeland, hvortil sagen har tæt tilknytning.
	Sagen skal have en tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.
(Svarer til artikel 11 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  50 Forslag til forordning Artikel 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, er også kompetent til at behandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.	Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 4a, 5, 6 eller 7, er også kompetent til at behandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.
	Hvis sagen er anlagt ved en ret i henhold til artikel 6, er denne kun kompetent for et modkrav for så vidt angår den faste ejendom eller de registrerede formuegoder, som er genstand for selve hovedsagen.
Ændringsforslag  51 Forslag til forordning Artikel 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En sag anses for anlagt ved en ret:	I dette kapitel anses en sag for anlagt ved en ret:
a) på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er indleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte	a) på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er indleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte
b) hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten	b) hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten eller
	ba) hvis retten indleder sagen på embeds vegne, på det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om at indlede sagen, eller, når en sådan afgørelse ikke er påkrævet, hvor sagen registreres af retten.
(Svarer til artikel 14 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Bestemmelsen svarer til artikel 14 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  52 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent.	1. Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem ægtefællerne for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent.
(Svarer til artikel 17 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  53 Forslag til forordning Artikel 13 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Konnekse krav	Indbyrdes sammenhængende krav
Ændringsforslag  54 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af parterne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til at behandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne	2. Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af ægtefællerne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til at behandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne
(Svarer til artikel 18 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Bestemmelsen svarer til artikel 17 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  55 Forslag til forordning Artikel 13 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 13a
	Oplysninger til ægtefæller
	Den kompetente myndighed er forpligtet til inden for en rimelig tid at informere ægtefællen/ægtefællerne om enhver sag vedrørende formueforhold mellem ægtefæller, som rejses mod dem.
Ændringsforslag  56 Forslag til forordning Artikel 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Der kan over for en medlemsstats retter anmodes om anvendelse af sådanne foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, som er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retten i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet.	Der kan indgives anmodning til en medlemsstats retter om anvendelse af foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retterne i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetente til at påkende sagens realitet.
(Svarer til artikel 19 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  57 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16, 17 og 18, finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder.	1. Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16 og 17, finder anvendelse på alle formuegoder, for så vidt de er omfattet af ægtefællens formueordning, uanset hvor de befinder sig.
Ændringsforslag  58 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, skal med forbehold af artikel 1, stk. 3, litra f) og fa), bl.a. regulere
	a) fordelingen af ægtefællernes formue i forskellige kategorier før og efter ægteskabet
	b) overførsel af formuen fra en kategori til en anden
	c) eventuel hæftelse for den anden ægtefælles forpligtelser
	d) ægtefællernes dispositionsret under ægteskabet
	e) opløsning og afvikling af formueforholdet mellem ægtefællerne og bodeling ved opløsning af ægteskabet
	f) virkningerne af formueforholdet mellem ægtefællerne for et retsforhold mellem en ægtefælle og en tredjemand i henhold til artikel 35
	g) den materielle virkning af formueforholdet mellem ægtefællerne.
Begrundelse
En positivliste - ligesom den findes i arveretsforordningen - præciserer anvendelsesområdet.
Ændringsforslag  59 Forslag til forordning Artikel 15 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 15a
	Universel anvendelse
	Den lov, som udpeges efter denne forordning, finder anvendelse, uanset om det er loven i en medlemsstat.
(Se ændringsforslag til artikel 21; teksten er ændret)
Begrundelse
Denne generelle bestemmelse bør stå i begyndelsen af kapitlet; teksten fandtes tidligere i artikel 21.
Ændringsforslag  60 Forslag til forordning Artikel 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt nedenstående love:	1. Ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan indgå en aftale om valget eller ændring af valget af den lov, der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt nedenstående love:
a) loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller
b) loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller	a) loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller, eller en af dem, har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, eller
c) loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller af de kommende ægtefæller er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.	b) loven i en stat, hvor en af ægtefællerne eller af de kommende ægtefæller er statsborger på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået.
	1a. Medmindre ægtefællerne har aftalt andet, vil en ændring af valget af den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefællerne, som foretages under ægteskabet, kun have fremadrettet virkning.
	1b. Hvis ægtefællerne ønsker, at denne ændring af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverken berøre gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov.
Begrundelse
Artikel 16 og 18 er lagt sammen for at opnå bedre struktur og klarhed i reglerne.
Ændringsforslag  61 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg, vil en af følgende love finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:	1. Hvis ægtefællerne ikke har indgået en aftale om lovvalg i henhold til artikel 16, vil en af følgende love finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:
Ændringsforslag  62 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant	a) loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse respektive tager deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant.
Ændringsforslag  63 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse af ægteskab.	c) loven i den stat, som begge ægtefæller på tidspunktet for ægteskabets indgåelse har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold.
Begrundelse
Præciseringer.
Ændringsforslag  64 Forslag til forordning Artikel 18
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 18	udgår
Ændring af gældende lov
Ægtefællerne kan når som helst i løbet af ægteskabet lade deres formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har været gældende. De kan kun vælge en af følgende love:
a) loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller
b) loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.
Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden.
Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverken berøre gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov.
Ændringsforslag  65 Forslag til forordning Artikel 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Valg af gældende lov foretages under overholdelse af de formkrav, der gælder for oprettelse af ægtepagter enten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller i henhold til loven i den stat, hvor aftalen indgås.	1. Den i artikel 16 nævnte aftale om lovvalg skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægtefæller. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller.	2. Denne aftale skal opfylde de formelle krav i den lovgivning, der gælder for formueforholdet mellem ægtefæller, eller i lovgivningen i den stat, hvor aftalen blev indgået.
3. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor det valg, der er nævnt i stk. 1, foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.	3. Hvis loven i den stat, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, indeholder yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav dog anvendelse.
	3a. Hvis loven i den stat, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, indeholder yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav dog anvendelse.
	3b. Hvis kun én af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, og hvis denne medlemsstat har fastsat yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav anvendelse
(Svarer til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  66 Forslag til forordning Artikel 20
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Gældende lov for formkrav til ægtepagter	Formelle regler for en ægtepagt
1. De formkrav, der gælder for ægtepagter er kravene i den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller i loven i den stat, hvor ægtepagten er oprettet.	For formkravene til en ægtepagt i henhold til denne forordning gælder artikel 19 tilsvarende. Eventuelle yderligere formkrav som angivet i artikel 9, stk. 3, finder i forbindelse med denne artikel kun anvendelse på ægtepagter.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at ægtepagten skal oprettes skriftligt og dateres og underskrives af begge ægtefæller.
3. Hvis loven i den medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten, indeholder yderligere formkrav for ægtepagten, skal disse endvidere overholdes.
Ændringsforslag  67 Forslag til forordning Artikel 20 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 20a
	Tilpasning af tinglige rettigheder
	Når en person påberåber sig en tinglig rettighed, som vedkommende er berettiget til i henhold til den lov, der finder anvendelse på formueforhold mellem ægtefæller, og når loven i den medlemsstat, hvor rettigheden påberåbes, ikke kender den pågældende tinglige rettighed, skal den tinglige rettighed om nødvendigt og så vidt muligt tilpasses til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den pågældende stats lov, under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger.
(Svarer til Artikel 31 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Problematikken i retssager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller kan sammenlignes med den, der findes i arvesager, for så vidt angår anerkendelse af tinglige rettigheder. Den nye bestemmelse svarer til artikel 31 i forordningen om arveret.
Ændringsforslag  68 Forslag til forordning Artikel 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 21	udgår
Lovvalgsreglens universelle karakter
Den lov, som skal anvendes i henhold til dette kapitel, finder anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.
Ændringsforslag  69 Forslag til forordning Artikel 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Bestemmelserne i denne forordning berører ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser, hvis overholdelse af et land anses for at være så afgørende for beskyttelsen af dets offentlige interesser, som f.eks. dets politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til denne forordning.	1. Præceptive bestemmelser er bestemmelser, hvis tilsidesættelse vil være klart i modstrid med den pågældende medlemsstats retsprincipper ("ordre public"). De kompetente myndigheder kan ikke fortolke retsprincipklausulen på en måde, som er i modstrid med chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, navnlig artikel 21, som forbyder alle former for forskelsbehandling.
	1a. Bestemmelserne i denne forordning berører – med forbehold af de bestemmelser om udveksling, der i henhold til artikel 35 finder anvendelse – ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser i domslandets lovgivning.
Ændringsforslag  70 Forslag til forordning Artikel 23
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kun tilsidesættes, hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet.	Anvendelsen af en regel i en stats lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kun tilsidesættes, hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet.
(Svarer til artikel 35 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  71 Forslag til forordning Artikel 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Når det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes, forstås der herved de gældende materielle retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationale privatretlige regler.	Når det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes, forstås der herved de gældende retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationale privatretlige regler.
Begrundelse
Som artikel 20 i Rom I-forordningen.
Ændringsforslag  72 Forslag til forordning Artikel 25
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Stater med to eller flere retssystemer – territorialt lovvalg	Stater med mere end ét retssystem - lovvalg mellem steder
	1. Når den lov, der udpeges efter denne forordning, er loven i en stat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for formueforholdet mellem ægtefæller, afgør denne stats interne lovvalgsregler, hvilken relevant territorial enheds lovregler der skal finde anvendelse.
Hvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sit retssystem eller regelsæt angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning:	1a. Hvis der ikke findes sådanne interne lovvalgsregler,
a) forstås en henvisning til en sådan stats lov ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes i henhold til denne forordning, som en henvisning til gældende lov i den pågældende territoriale enhed	a) forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor ægtefællerne havde deres sædvanlige opholdssted, når gældende lov skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende ægtefællernes sædvanlige opholdssted
b) forstås en henvisning til sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område som en henvisning til sædvanligt opholdssted på en territorial enheds område	b) forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til, når gældende lov skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende ægtefællernes statsborgerskab
c) forstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til den territoriale enhed, som er fastsat efter den pågældende stats lovgivning, eller i mangel af relevante regler som en henvisning til den territoriale enhed, ægtefællerne har valgt, eller i mangel af lovvalg som en henvisning til den territoriale enhed, som ægtefællen eller ægtefællerne har den tætteste tilknytning til.	c) forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor det relevante forhold gør sig gældende, når gældende lov skal fastlægges i medfør af eventuelle andre bestemmelser vedrørende andre forhold som tilknytningsfaktorer.
(Svarer til artikel 36 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Som artikel 36 i arveretsforordningen.
Ændringsforslag  73 Forslag til forordning Artikel 25 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 25a
	Stater med mere end ét retssystem – lovvalg mellem personer
	I forhold til en stat, som har to eller flere retssystemer eller regelsæt, der finder anvendelse på forskellige personkategorier vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, forstås en henvisning til en sådan stats lov som en henvisning til det retssystem eller regelsæt, der er fastsat i de gældende regler i den pågældende stat. I mangel af sådanne regler finder det retssystem eller regelsæt, som ægtefællerne havde det tætteste tilhørsforhold til, anvendelse.
Begrundelse
Som artikel 37 i arveretsforordningen.
Ændringsforslag  74 Forslag til forordning Artikel 25 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 25b
	Ikkeanvendelse af denne forordning på interne lovvalg
	En medlemsstat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for formueforholdet mellem ægtefæller, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i forbindelse med lovvalg, der alene forekommer mellem sådanne enheder.
(Svarer til artikel 38 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Begrundelse
Som artikel 38 i arveretsforordningen.
Ændringsforslag  75 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel [38 til 56] i forordning (EF) nr. 44/2001 få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes.	2. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel 31b-31o få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes.
(Svarer til artikel 39 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  76 Forslag til forordning Artikel 27 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat	a) såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, som anmodningen rettes til
(Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  77 Forslag til forordning Artikel 27 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det	(Vedrører ikke den danske tekst.)
Ændringsforslag  78 Forslag til forordning Artikel 27 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den anmodede medlemsstat.	c) hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet i en sag mellem de samme parter i den medlemsstat, som anmodningen rettes til
(Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  79 Forslag til forordning Artikel 27 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.	d) hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en retssag, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.
(Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  80 Forslag til forordning Artikel 29
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den udenlandske retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.	En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.
(Svarer til artikel 41 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  81 Forslag til forordning Artikel 30
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gøres gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved ordinær appel.	Hvis anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gøres gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen i oprindelsesmedlemsstaten er blevet anfægtet ved ordinær appel.
(Svarer til artikel 42 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  82 Forslag til forordning Artikel 31
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel [38 til 56 og artikel 58] i forordning (EF) nr. 44/2001.	Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes i denne medlemsstat, fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når de efter anmodning fra en berettiget part eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 33b - 33o er blevet erklæret for eksigible dér.
(Svarer til artikel 43 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  83 Forslag til forordning Artikel 31 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31a
	Fastlæggelse af bopæl
	Ved afgørelsen af, om en part med henblik på proceduren i artikel 31b - 31o har bopæl i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt, anvende denne medlemsstats interne lov.
(Svarer til artikel 44 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  84 Forslag til forordning Artikel 31 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31b
	Retters stedlige kompetence
	1. Anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over for den ret eller kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som denne medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37.
	2. Den stedlige kompetence afgøres efter den parts bopæl, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller efter fuldbyrdelsesstedet.
(Svarer til artikel 45 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  85 Forslag til forordning Artikel 31 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31c
	Proceduren
	1. Anmodningsproceduren er underlagt loven i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
	2. Den, der fremsætter anmodningen, er ikke forpligtet til at have en postadresse eller en befuldmægtiget i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
	3. Anmodningen skal vedlægges følgende dokumenter:
	a) en kopi af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå dens ægthed
	b) en attest, der er udstedt af retten eller den kompetente myndighed i domsstaten under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2, jf. dog artikel 31d.
(Svarer til artikel 46 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  86 Forslag til forordning Artikel 31 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31d
	Manglende fremlæggelse af attesten
	1. Såfremt den i artikel 31c, stk. 3, litra b), omhandlede attest ikke fremlægges, kan retten eller den kompetente myndighed fastsætte en frist for dens tilvejebringelse eller anerkende et tilsvarende dokument eller, såfremt den anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage for kravet om en sådan fremlæggelse.
	2. Såfremt retten eller den kompetente myndighed kræver det, skal der fremlægges en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal foretages af en person, der er bemyndiget til at foretage oversættelser i en af medlemsstaterne.
(Svarer til artikel 47 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  87 Forslag til forordning Artikel 31 e (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31e
	Afgørelse om eksigibilitet
	En retsafgørelse erklæres for eksigibel, så snart de i artikel 31c omhandlede formaliteter er opfyldt, uden prøvelse efter artikel 27. Den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigelser.
(Svarer til artikel 48 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  88 Forslag til forordning Artikel 31 f (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31f
	Meddelelse af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel
	1. Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal straks og på den måde, der er foreskrevet i fuldbyrdelsesmedlemsstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen.
	2. En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, forkyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sammen med retsafgørelsen, hvis denne ikke allerede er blevet forkyndt for den pågældende.
(Svarer til artikel 49 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  89 Forslag til forordning Artikel 31 g (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31g
	Appel af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel
	1. Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan appelleres af begge parter.
	2. Appellen indgives til den ret, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37.
	3. Appellen behandles i overensstemmelse med reglerne for kontradiktorisk procedure.
	4. Giver den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel rejst af den, der har fremsat anmodningen, finder artikel 11 anvendelse, selv om den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke har bopæl på en medlemsstats område.
	5. En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for appel 60 dage og løber fra den dag, hvor afgørelsen om eksigibilitet er blevet forkyndt for den pågældende personligt eller på vedkommendes opholdssted. Denne frist kan ikke forlænges på grundlag af afstanden.
(Svarer til artikel 50 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  90 Forslag til forordning Artikel 31 h (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31h
	Procedure for anfægtelse af appelafgørelsen
	Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan kun anfægtes ved den procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37.
(Svarer til artikel 51 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  91 Forslag til forordning Artikel 31 i (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31i
	Afslag på eller ophævelse af en afgørelse om eksigibilitet
	Den ret, der behandler en appel i henhold til artikel 31g eller 31h, kan kun afslå at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet af en af de i artikel 27 anførte grunde. Den træffer afgørelse så hurtigt som muligt.
(Svarer til artikel 52 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  92 Forslag til forordning Artikel 31 j (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31j
	Suspension af proceduren
	Den ret, der behandler en appel i henhold til artikel 31g eller 31h, udsætter efter anmodning fra den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sagen, hvis eksigibiliteten af afgørelsen er suspenderet i domsstaten ved iværksættelse af appel.
(Svarer til artikel 53 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  93 Forslag til forordning Artikel 31 k (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31k
	Foreløbige, herunder sikrende retsmidler
	1. Når en retsafgørelse skal anerkendes efter denne afdeling, er der intet til hinder for, at den, som har fremsat anmodningen, kan bringe foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i anvendelse i overensstemmelse med loven i fuldbyrdelsesstaten, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet efter artikel 31e.
	2. Afgørelsen om eksigibilitet giver umiddelbar hjemmel til at anvende sikrende retsmidler.
	3. Så længe den i artikel 31g, stk. 5, fastsatte frist for appel af afgørelsen om eksigibilitet ikke er udløbet, og så længe der ikke er truffet afgørelse i appelsagen, er sikrende retsmidler det eneste mulige retsskridt over for aktiver, der tilhører den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse.
(Svarer til artikel 54 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  94 Forslag til forordning Artikel 31 l (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31l
	Delvis eksigibilitet
	1. Såfremt der ved retsafgørelsen er taget stilling til flere krav, og ikke alle krav kan erklæres for eksigible, skal retten eller den kompetente myndighed erklære et eller flere af dem for eksigible.
	2. Den, som fremsætter en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan anmode om kun at få dele af retsafgørelsen erklæret for eksigible.
(Svarer til artikel 55 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  95 Forslag til forordning Artikel 31 m (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31m
	Retshjælp
	Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende i enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i fuldbyrdelsesstaten.
(Svarer til artikel 56 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  96 Forslag til forordning Artikel 31 n (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31n
	Ingen form for sikkerhedsstillelse eller depositum
	Det kan ikke pålægges den part, som i en medlemsstat anmoder om anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten.
(Svarer til artikel 57 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  97 Forslag til forordning Artikel 31 o (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 31o
	Ingen form for skat, afgift eller gebyr
	Ingen form for skat, afgift eller gebyr, som beregnes i forhold til sagens værdi, må opkræves i fuldbyrdelsesmedlemsstaten i forbindelse med behandlingen af en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel.
(Svarer til artikel 58 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  98 Forslag til forordning Artikel 32
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter	Accept af officielt bekræftede dokumenter
1. Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.	1. Et officielt bekræftet dokument, der er udstedt i en medlemsstat, har samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, eller de mest sammenlignelige virkninger, forudsat at dette ikke klart strider mod de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat.
	Den person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet dokument i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som udsteder det officielt bekræftede dokument i domsstaten, om at udfylde den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2, med en beskrivelse af den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten.
	1a. Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for retterne i oprindelsesstaten. Der træffes afgørelse efter denne stats lov. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.
	1b. Enhver anfægtelse af de retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, skal forelægges for de retter, som har kompetence i medfør af denne forordning. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat end domsstaten med hensyn til det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.
	1c. Hvis afgørelsen af en verserende sag ved en ret i en medlemsstat afhænger af afgørelsen af et spørgsmål vedrørende retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, er den pågældende ret kompetent til at afgøre dette spørgsmål.
2. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.
(Svarer til artikel 59 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  99 Forslag til forordning Artikel 33
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat, skal efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel [38 til 57] i forordning (EF) nr. 44/2001.	1. Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i oprindelsesmedlemsstaten, skal efter anmodning fra en berettiget part erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel 31b-31o.
	1a. Ved anvendelsen af artikel 31c, stk. 3, litra b), udsteder den myndighed, der har udstedt det officielt bekræftede dokument, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2.
2. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [43 eller 44] i forordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.	2. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel 31g eller 31h, kan kun afslå at erklære et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
(Svarer til artikel 60 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  100 Forslag til forordning Artikel 34
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Anerkendelse og eksigibilitet af retsforlig	Retsforligs eksigibilitet
Retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter.	1. Retsforlig, der er eksigible i domsstaten, skal erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i overensstemmelse med proceduren i artikel 31b - 31o.
	1a. Ved anvendelsen af artikel 31c, stk. 3, litra b), udsteder den ret, der godkendte forliget, eller ved hvilken det blev indgået, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2.
Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [43 eller 44] i forordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat	1b. Den ret, der behandler en appel indgivet i medfør af artikel 31g eller 31h, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
(Svarer til artikel 61 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  101 Forslag til forordning Artikel 35 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Retsvirkning over for tredjemand	Beskyttelse af tredjemand
Ændringsforslag  102 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for tredjemand, når en af dem har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende loven, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.	2. I et retsforhold mellem en ægtefælle og en tredjemand kan ingen af ægtefællerne dog påberåbe sig den lov, der gælder for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis den ægtefælle, der har forbindelse med tredjemand, og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, som ikke er den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. I dette tilfælde finder loven i den medlemsstat, hvor den pågældende ægtefælle og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted, anvendelse på virkningerne af formueforholdet mellem ægtefællerne over for tredjemand.
Ændringsforslag  103 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Tilsvarende kan loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende, indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand vedrørende denne faste ejendom.	3. Stk. 2 gælder ikke, hvis
	a) tredjemand kendte eller burde have kendt den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller
	b) reglerne for registrering eller tinglysning af formueforholdet mellem ægtefæller er overholdt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor tredjemand og den ægtefælle, der har forbindelse med tredjemand, har deres sædvanlige opholdssted, eller
	c) for så vidt angår forretninger om fast ejendom, betingelserne for registrering eller tinglysning af formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med fast ejendom i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, var opfyldt.
Ændringsforslag  104 Forslag til forordning Artikel -36 (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel -36
	Sædvanligt opholdssted
	1. Ved anvendelsen af denne forordning har selskaber, foreninger og andre juridiske personer sædvanligt opholdssted det sted, hvor de har deres hovedkontor.
	En fysisk person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, har sædvanligt opholdssted det sted, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed.
	2. Er aftalen indgået som led i driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, eller påhviler det i henhold til aftalen en sådan filial, agentur eller virksomhed at opfylde forpligtelsen, gælder dog stedet for denne virksomhed som sædvanligt opholdssted.
	3. Ved bestemmelsen af sædvanligt opholdssted er det relevante tidspunkt tidspunktet for aftalens indgåelse.
Begrundelse
Bestemmelsen er især hensigtsmæssig med hensyn til bestemmelserne om beskyttelse af tredjemand. Den følger artikel 19 i Rom I-forordningen.
Ændringsforslag  105 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 1 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 31b, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 31g, stk. 2
Svarer til artikel 78, stk. 1, litra a, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  106 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 1 – litra b b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bb) de i artikel 31h nævnte retsmidler mod afgørelsen om retsmidlet.
Ændringsforslag  107 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver senere ændring af disse bestemmelser.	2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om senere ændringer af disse oplysninger.
Ændringsforslag  108 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.	3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende og lettilgængelig måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.
	Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne på det flersprogede websted også er tilgængelig gennem de officielle websteder, som de måtte oprette, navnlig gennem et link til Kommissionens websted.
(Svarer til artikel 78, stk. 3, i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  109 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Kommissionen indfører et værktøj til oplysning og uddannelse af de relevante embedsmænd ved retten og praktiserende jurister via oprettelse af en interaktiv webportal på alle officielle EU-sprog, herunder et system for udveksling af faglig viden og praksis.
Ændringsforslag  110 Forslag til forordning Artikel 37 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 37a
	Udarbejdelse og senere ændring af listen over de i artikel 2, stk. 1a, omhandlede informationer
	1. Kommissionen udarbejder på grundlag af medlemsstaternes meddelelser en liste over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1a.
	2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer i oplysningerne på denne liste Kommissionen ændrer listen i overensstemmelse hermed.
	3. Kommissionen offentliggør listen og eventuelle senere ændringer i Den Europæiske Unions Tidende.
	4. Kommissionen gør alle oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1 og 2, offentligt tilgængelige på passende måde, navnlig gennem Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område.
(Svarer til artikel 79 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  111 Forslag til forordning Artikel 37 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 37b
	Udarbejdelse og senere ændring af attester og formularer nævnt i artikel 31c, 32, 33 og 34
	Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er omhandlet i artikel 31c, 32, 33 og 34. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren som omhandlet i artikel 37c, stk. 2.
(Svarer til artikel 80 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  112 Forslag til forordning Artikel 37 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 37c
	Udvalgsprocedure
	1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.
	2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
(Svarer til artikel 81 i forordning (EU) nr. 650/2012)
Ændringsforslag  113 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kapitel III finder kun anvendelse på ægtefæller, der har indgået ægteskab eller foretaget lovvalg for formueforholdet i deres ægteskab, efter datoen for denne forordnings anvendelse.	3. Kapitel III finder kun anvendelse på ægtefæller, der efter datoen for denne forordnings anvendelse:
	a) har indgået ægteskab eller
	b) har foretaget lovvalg for formueforholdet i deres ægteskab.
	En lovvalgsaftale, som er indgået før [datoen for anvendelsen af denne forordning], er også gyldig, hvis den opfylder betingelserne i kapitel III eller er gyldig i henhold til den lov, der - på tidspunktet for lovvalget i henhold til de relevante bestemmelser i den internationale privatret - finder anvendelse.

• [1]              EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1.

BEGRUNDELSE

A. Problemet

I 2007[1] havde mere end hvert syvende ægteskab i EU (16 mio.) forbindelse til mere end én medlemsstat[2], og det samme gjaldt for lidt mere end hvert syvende ægteskab, der blev indgået (310.000), og skilsmisser (137.000). Internationale ægteskaber ophørte, fordi den ene af ægtefællerne døde. Der var i alt 637.000 ægteskaber med grænseoverskridende forbindelse, der ophørte efter skilsmisse eller dødsfald.

I alle disse tilfælde skal der foretages boskifte. De berørte personer står over for komplekse spørgsmål, især med hensyn til retlig kompetence og lovvalg. Formueforvaltningen giver ligeledes anledning til spørgsmål vedrørende formueforholdet i ægteskabet, og desuden kan tredjemand blive ramt f.eks. i forbindelse med ejendoms- eller kreditforretninger.

Der er stor forskel på medlemsstaternes regler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, og det samme gælder for bestemmelserne om retternes kompetence. I praksis kan det derfor forekomme, at den kompetente ret i en medlemsstat ser samme sag anderledes end den kompetente ret i en anden medlemsstat. Især i forbindelse med større formuer kan dette føre til konkurrence ved retten om anvendelse af den lovgivning vedrørende formueforhold, som den enkelte part forventer vil være den mest fordelagtige for ham eller hende. Dette giver tydeligvis den part, der er bedst orienteret, en fordel. Desuden hersker der i det hele taget stor retsusikkerhed og dermed også en omkostningsrisiko.

B. Kommissionens forslag

I maj 2011 forelagde Kommissionen to parallelle forslag vedrørende formueretlige spørgsmål i forbindelse med ægteskaber og registrerede partnerskaber, som indeholder bestemmelser om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af dokumenter.

Ordføreren bifalder principielt Kommissionens forslag for så vidt angår formueforholdet mellem ægtefæller. Retssituationen kan faktisk forbedres betydeligt for de berørte ægtepar. Dette svarer også til Parlamentets krav om "oprettelse af enklere, tydeligere og lettere tilgængelige fremgangsmåder" på det civilretlige område[3]. Set i lyset af den stigende mobilitet vil endnu flere ægtepar være berørt i fremtiden.

Ordføreren finder retssikkerhed og klarhed og overensstemmelsen med andre retsakter, især med forordningen på det arveretlige område[4] samt Bruxelles-I-forordningen[5], særlig vigtig.

C. Udkast til betænkning

Udkastet til betænkning er baseret på ordførerens arbejdsdokument af 11. november 2011[6] og fremsætter ændringsforslag, navnlig i lyset af de nævnte civilretlige instrumenter.

1. Anvendelsesområde og definitioner

Ordføreren fremsætter en række ændringsforslag, som sigter mod at præcisere anvendelsesområdet. Især skal afgrænsningen i forhold til andre retsområder være tydelig. Det drejer sig om følgende:

-     De såkaldte "personlige aspekter af ægteskabet" nævnes ikke i forbindelse med fastsættelsen af anvendelsesområdet i forordningen om formueforholdet mellem ægtefæller, mens disse udtrykkeligt er udelukket fra forslaget vedrørende registrerede partnerskaber. Det vil være hensigtsmæssigt at tilpasse de to områder til hinanden, således at disse aspekter bliver omfattet af anvendelsesområdet

-     "gaver" bør ikke undtages, især da blandede gaver, overdragelser mod delvist vederlag og gaver forbundet med ægteskabet heller ikke undtages

-     afgrænsningen i forhold til arveretten bliver klarere med det pågældende ændringsforslag

-     undtagelsen for selskabsretlige spørgsmål føler arveretsforordningen

-     det foreslås, at fordelingen af pensionsrettigheder efter tysk lovgivning samt eventuelle lignende ordninger i andre medlemsstater alene pga. deres kompleksitet udelukkes fra anvendelsesområdet.

Med hensyn til tingsretlige spørgsmål lægger ordføreren sig tæt op ad den løsning, der er fundet for arveretsforordningen. Den tingsretlige "numerus clausus" bør overlades til de enkelte medlemsstaters lovgivning og derfor undtages fra anvendelsesområdet, og det samme gælder spørgsmål om registrering af rettigheder samt disses betingelser og virkninger, som hører under lex rei sitae. Forslagene om tilpasning af tinglige rettigheder lægger sig ligeledes tæt op ad arveretsforordningen. Her svarer behovet i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller til behovet inden for arveretten. Ligesom inden for arveretten er det muligt, at en tinglig rettighed f.eks. i forbindelse med en bodeling mellem ægtefæller skal gøres gældende i en medlemsstat, hvor den ikke kendes. Det vil være hensigtsmæssigt at overføre den kompromisløsning, der blev fundet inden for arveretten, til sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.

Ordføreren glæder sig over forslaget om, at begrebet "ægteskab" forbliver neuralt, fordi dette i nogle medlemsstater ud over partnere af forskelligt køn også omfatter partnere af samme køn. Hun foreslår, at dette gøres endnu tydeligere ved at omformulere den pågældende betragtning.

2. Kompetence

Ændringsforslagene vedrørende kompetencereglerne er overvejende af teknisk art.

Ordføreren rører ikke ved forudsætningerne for, at retssager vedrørende formueforhold kan behandles ved samme ret som sager om arveret. I skilsmissesager foreslår hun at forlange ægtefællernes anerkendelse af kompetencen for bedre at varetage parternes interesse og sikre, at disse accepterer skilsmisserettens kompetence. Desuden er bestemmelserne om aftale om værneting suppleret for så vidt angår modaliteterne i forbindelse med aftalen. Det foreslås at imødekomme et praktisk behov ved at give ægtefællerne mulighed for (ukonkret) at vælge, at kompetencen skal tilfalde retterne i den medlemsstat, hvis lov skal finde anvendelse.

Det foreslås at tilføje en bestemmelse om kompetence efter fremmøde uden at bestride kompetencen. For at beskytte en mindre kyndig ægtefælle mod ubevidst stiltiende samtykke til en for den pågældende ugunstig og dermed uønsket kompetence, vil det desuden være hensigtsmæssigt at indføre en instruks om fremmøde uden at bestride kompetencen og de retsvirkninger, det medfører.

For reglen om subsidiær kompetence i artikel 6 foreslås der en klarere formulering. Med hensyn til bestemmelsen om forum necessitatis i artikel 7 præciseres det i en betragtning, at denne kun skal gælde i absolutte undtagelsestilfælde.

Det foreslås, at bestemmelserne i artikel 8-13 i vidt omfang tilpasses til arveretsforordningen. Sammenhængen bør dog kun gå så langt, som det er hensigtsmæssigt: Hvis samme sag indbringes for retter i forskellige medlemsstater, er artikel 12, stk. 2, vigtig i forbindelse med retssager vedrørende formueforhold, da disse sager ofte haster. Det foreslås derfor at bibeholde denne bestemmelse.

3. Den lovgivning, der finder anvendelse

Ordføreren støtter de af Kommissionen foreslåede principper om, at kun én lov finder anvendelse, og at den anvendes universelt.

For at fastsætte rækkevidden af den lov, der finder anvendelse, foreslår ordføreren en positivliste, som - ligesom i arveretsforordningen - opstiller eksempler på spørgsmål, som hører under den lov, der finder anvendelse i henhold til forordningen. Dette imødekommer et ofte gentaget ønske fra praksis og letter håndteringen.

a) Lovvalg

Ændringsforslagene vedrørende aftalen om lovvalg sigter mod at sammenfatte artikel 16 og 18 for at afhjælpe de strukturelle og systematiske svagheder i Kommissionens forslag.

De beskyttelsesbestemmelser, der foreslås for en senere ændring af, hvilken lov der finder anvendelse, som omhandlet i artikel 18, stk. 2 og 3, er bibeholdt og formuleret klarere. De går i princippet ud fra, at en ændring af lovvalget har virkning ex nunc, og tillader - også delvis - tilbagevirkende kraft på grundlag af aftale, hvilket dog ikke påvirker gyldigheden af tidligere retshandlinger eller tredjemands rettigheder. Denne løsning sikrer på bedste måde fleksibilitet for ægtefællerne og retssikkerhed for tredjemand.

b) Fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes i mangel af aftale herom

Bestemmelsen om, hvilken lov der skal anvendes i mangel af aftale herom, er revideret, så den dels formuleres klarere, f.eks. med hensyn til de relevante tidspunkter, dels tilpasses bedre til de praktiske forhold, f.eks. ved at slette stedet for ægteskabets indgåelse i forbindelse med fastsættelsen af den fælles tætteste tilknytning, da dette i praksis ingen betydning har.

c) Diverse

Det foreslås at formulere bestemmelserne om formkravene klarere og omstrukturere dem. Artikel 19 omhandler nu kun aftalen om lovvalg, og i artikel 20 fastslås det kun, at der gælder samme formkrav for ægtepagter i henhold til denne forordning, dvs. aftaler mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om formuefællesskabet mellem dem.

Det foreslås desuden at tilpasse bestemmelserne i artikel 22 (præceptive bestemmelser) og 23 ("ordre public") til relevante forbilleder og dermed formulere dem klarere. En betragtning skal præcisere, at et vigtigt tilfælde af anvendelse af de overordnede præceptive bestemmelser er beskyttelse af familiens bolig og spørgsmålet om brugsretten i forholdet mellem ægtefællerne.

3. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse

Her foreslår ordføreren i lyset af procedurernes kompleksitet at holde fast ved eksekvaturproceduren og dermed overtage de pågældende bestemmelser fra arveretsforordningen. Da der i lovgivningen vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller ikke findes noget, som svarer til arvebeviset inden for arveretten, er det så meget desto vigtigere, at anerkendelse og eksigibilitet af medlemsstaternes dokumenter reguleres hensigtsmæssigt og praksisnært.

6.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Retsudvalget

om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

(COM(2011)0126 – C7–0093/2011 – 2011/0059(CNS))

Rådgivende ordfører: Evelyne Gebhardt

KORT BEGRUNDELSE

Europa-Kommissionens forslag har til formål at regulere kompetence og lovvalg, således som kompetence og lovvalg gælder både for den daglige forvaltning af ægtefællers formuegoder og for, hvordan spørgsmål vedrørende fordelingen af formueværdier i grænseoverskridende situationer håndteres efter afslutningen af et pars forhold gennem skilsmisse, separation eller dødsfald. Kommissionens mål er at sikre større retssikkerhed for parterne for at forhindre parallelle retssager og for at modvirke den praksis, at sagsøgere søger at få deres tvist behandlet ved den domstol, som de mener vil være mest tilbøjelig til at afsige en gunstig dom ("forum-shopping").

Skilsmisse og en ægtefælles død er omstændigheder, der behandles forskelligt. Mens ægtepar indbyrdes skal blive enige om, at den ret, der har kompetence til at behandle skilsmisse, separation eller opløsning af ægteskab, også kan behandle de formueretlige retsvirkninger efter skilsmissen, vil den ret, der har kompetence i arveanliggender, altid have kompetence i sådanne sager, selv om det er ret uklart, om den har enekompetence. Ellers er kompetence baseret på et hierarki af tilknytningskriterier.

Artikel 16 er en nyskabelse, idet den giver ægtefællerne mulighed for i fællesskab at træffe aftale om lovvalg for formueforholdet imellem dem. Ordføreren er tilhænger af at tillade ægtefæller at vælge loven i den stat, hvor de har eller har haft deres sædvanlige fælles opholdssted, eller loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger. Endvidere ønsker ordføreren at give ægtefællerne flere muligheder for at vælge den gældende ret for formueforholdet imellem dem.

Derefter bør det sikres, at det valg, parterne træffer, er informeret, dvs. at ægtefællerne er blevet behørigt informeret om de konkrete konsekvenser af deres valg. I den forbindelse er det vigtigt at overveje, hvordan det bedst sikres, at der gives fuldstændige og pålidelige oplysninger til parterne, før de underskriver værnetingaftalen. Det er ligeledes vigtigt, at der sikres adgang til oplysninger uafhængigt af den enkelte ægtefælles økonomiske situation. Det skal sikres, at begge ægtefæller modtager omfattende nøjagtige oplysninger vedrørende konsekvenserne af deres valg af lovgivning, der er gældende for formueforholdet mellem ægtefæller, navnlig fordi der er store uligheder mellem de gældende love i medlemsstaterne.

Da loven ikke er uforanderlig, kan det desuden ske, at en underskrevet lovvalgsaftale på et tidspunkt ikke længere lever op til parternes legitime forventninger, når den skal anvendes, hvis den pågældende medlemsstats lovgivning i mellemtiden er blevet ændret. Derfor glæder ordføreren sig over Kommissionens forslag herom, da ægtepar i ægteskabet kan aftale at ændre det lovvalg, der gælder for deres formuegoder, og kan foretage deres valg med tilbagevirkende kraft. Det ville imidlertid blive hilst velkomment, hvis der blev tilbudt de samme muligheder som i henhold til artikel 16.

Hvor der ikke er foretaget et valg, vil der igen blive tale om et hierarki, som starter med det sædvanlige opholdssted, derefter fælles nationalitet og derefter loven i det land, som parret har den stærkeste tilknytning til. Ordføreren mener, at det sted, hvor ægteskabet blev indgået, bør være et særskilt kriterium, da parternes valg af det land, hvori de ønsker at indgå ægteskab, betyder, at de også accepterer loven i dette land.

Forordningen foreskriver, at den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder, både løsøre og fast ejendom, uanset beliggenhed.

Den foreslåede forordning indeholder bestemmelse om en ensartet procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller fra en anden medlemsstat.

Ordføreren bifalder, at reglerne om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse følger andre instrumenters præcedens. Det er sandsynligt, at europæiske borgere vil få visse fordele som følge af forslaget, for så vidt angår forudsigeligheden af den lovgivning, der vil gælde for et formueforhold, og evnen til at sikre anerkendelse og håndhævelse af beslutninger om formueforhold, der tidligere var et anliggende for bestemmelserne i international privatret i hver enkelt medlemsstat og kunne føre til omfattende forsinkelser og udgifter i håndhævelsen af ejendomsrettigheder.

Endelig beklager ordføreren meget, at der blev udsendt to separate forslag til forordninger om formueforholdet mellem ægtefæller og om de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, samt at der var væsentlige forskelle imellem dem. Ifølge ordføreren udgør denne adskillelse forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller boskifte ved en af ægtefællernes død.	(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder, det være sig løsøre såvel som fast ejendom, og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller boskifte ved en af ægtefællernes død.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller boskifte ved en af ægtefællernes død.	(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation omstødelse af ægteskabet, skilsmisse eller boskifte ved en af ægtefællernes død.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Af hensyn til ægtefællernes rådighed over deres formuegoder giver denne forordning dem mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formuegoder, uanset hvilke goder der er tale om, og hvor de er beliggende, blandt de love, der har tæt tilknytning til ægtefællerne som følge af deres opholdssted eller nationalitet. Dette valg kan foretages når som helst, i forbindelse med ægteskabets indgåelse, men også i løbet af ægteskabet.	(19) Af hensyn til ægtefællernes rådighed over deres formuegoder giver denne forordning dem mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formuegoder, uanset hvilke goder der er tale om, og hvor de er beliggende, blandt de love, der har tæt tilknytning til ægtefællerne som følge af deres opholdssted eller nationalitet. Dette valg kan foretages når som helst, i forbindelse med ægteskabets indgåelse, efter eller i løbet af ægteskabet.
Begrundelse
Da behandling af sager om skilsmisse og beslutning vedrørende spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke nødvendigvis skal finde sted samtidig, bør valget af den lov, der er gældende, også dække tiden efter ægteskabet.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, navnlig stedet for ægteskabets indgåelse, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.	(21) Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold.
Begrundelse
For hver enkelt sag bør der tages hensyn til individuelle forhold for at fastslå ægtefællernes tætteste tilknytning. I betragtning af at der er en tendens til, at steder, hvor ægteskaber bliver indgået, vælges af andre grunde end lovvalget, er der ingen grund til at understrege sandsynligheden for dette valg.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 21 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Udtrykket "sædvanligt opholdssted" bør fortolkes i overensstemmelse med denne forordnings mål. Dets betydning bør fastsættes af dommeren fra sag til sag på grundlag af de faktiske forhold. Dette udtryk henviser ikke til et begreb i henhold til den nationale lovgivning, men til et selvstændigt begreb i EU-lovgivningen.
Begrundelse
Udtrykket "sædvanligt opholdssted" bør defineres for så vidt muligt at undgå vilkårlige fortolkninger. Den enkelte domstol skal naturligvis undersøge alle relevante forhold, før den anvender definitionen.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Lovvalget bør således foretages i den form, der er foreskrevet for ægtepagter i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentet oprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnet af begge ægtefællerne. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller i det land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering af sådanne aftaler, bør overholdes.	(24) Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Lovvalget bør således foretages i den form, der er foreskrevet for ægtepagter enten i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentet oprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnet af begge ægtefællerne. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller i det land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering af sådanne aftaler, bør overholdes.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 32
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(32) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.	(32) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 20, 21, 23 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, lighed for loven, forbuddet mod forskelsbehandling, ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig principperne om lighed for loven, ikkeforskelsbehandling som følge af køn eller seksuel orientering og lighed mellem kvinder og mænd.
Begrundelse
Samtidig med at ordføreren anerkender resultaterne af Kommissionens konsekvensanalyse af grundlæggende rettigheder, understreger hun, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod principperne om lighed for loven (artikel 20 i chartret om grundlæggende rettigheder), ikkeforskelsbehandling (artikel 21 i chartret) og lighed mellem kvinder og mænd (artikel 23 i chartret), når domstole anvender forordningen.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 32
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(32) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.	(32) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 20, 21, 23 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, lighed for loven, forbuddet mod forskelsbehandling, ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.	De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.	De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen. Aftalen mellem ægtefællerne om spørgsmål vedrørende formueforholdet må ikke skade børnenes interesser
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.	En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Den skal udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.
Begrundelse
Da behandling af sager om skilsmisse og beslutning vedrørende spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke nødvendigvis skal finde sted samtidig, bør valget af den lov, der er gældende, også dække tiden efter ægteskabet.
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller:	1. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter i faldende orden kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller:
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra d a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet sagsøgte har, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor han/hun har opholdssted.
Begrundelse
En udvidelse af kompetencen i andre tilfælde end dem, der er nævnt i artikel 3 og 4, til, at retter har kompetence i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller, fører til en mindre hyppig anvendelse af dette forslags artikel 6 og 7.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.	En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Den skal udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.
Begrundelse
Af hensyn til retssikkerheden bør alle aftaler i henhold til forslagets artikel 5 udfærdiges skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16, 17 og 18, finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder.	Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16, 17 og 18, finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder, det være sig løsøre såvel som fast ejendom, uanset deres placering.
Begrundelse
Dette vedrører valget af en fælles ordning, som gør det muligt at behandle alle spørgsmål vedrørende ægtefællers formuegoder inden for rammerne af én enkelt procedure
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået, eller
Begrundelse
Loven i det land, hvor ægteskabet blev indgået, bør være en anerkendt mulighed som lovvalg for formueforholdet mellem ægtefæller.
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 – litra c b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cb) loven i den stat, som ægtefællerne i fællesskab har den tætteste tilknytning til, eller
Begrundelse
Ægtefæller bør få så stort et antal valgmuligheder for lovvalget som muligt inden for dette forslags rammer.
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 – litra c c (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cc) loven i den stat med det sidste fælles sædvanlige opholdssted, eller
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 – litra c d (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cd) loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab.
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	"sædvanligt opholdssted": det sted, hvor en person har sin ordinære bolig
Begrundelse
Udtrykket "sædvanligt opholdssted" bør defineres for så vidt muligt at undgå vilkårlige fortolkninger. Den enkelte domstol skal naturligvis undersøge alle relevante forhold, før den anvender definitionen.
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg, vil en af følgende love finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:	1. Hvis ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg, vil en af følgende love i faldende orden finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse af ægteskab.	c) loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold, eller hvis den lov ikke kan fastslås
Begrundelse
For hver enkelt sag bør der tages hensyn til individuelle forhold for at fastslå ægtefællernes tætteste tilknytning. I betragtning af at der er en tendens til, at steder, hvor ægteskaber bliver indgået, vælges af andre grunde end lovvalget, er der ingen grund til at understrege sandsynligheden for dette valg.
Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået.
Begrundelse
Det er rimeligt at formode, at parternes valg af det land, hvor ægteskabet indgås, betyder, at de også accepterer loven i dette land.
Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. "sædvanligt opholdssted": det sted, hvor en person har sin ordinære bolig
Begrundelse
Udtrykket "sædvanligt opholdssted" bør defineres for så vidt muligt at undgå vilkårlige fortolkninger. Den enkelte domstol skal naturligvis undersøge alle relevante forhold, før den anvender definitionen.
Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ægtefællerne kan når som helst i løbet af ægteskabet lade deres formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har været gældende. De kan kun vælge en af følgende love:	Ægtefællerne kan når som helst i løbet af ægteskabet lade deres formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har været gældende. De kan kun vælge en af de love, der er angivet i artikel 16 i denne forordning.
a) loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller
b) loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.
Begrundelse
Når den lov, der gælder for ægtefællers formueforhold, ændres, bør de have de samme valg som fastsat i artikel 16 (om det oprindelige valg af formueforholdet mellem ægtefæller).
Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Denne ændring vedrører ikke den danske tekst
Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller.	2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller og giver udtryk for deres fælles vilje.
Begrundelse
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der træffes afgørelse ved fælles overenskomst for at beskytte begge parters interesser.
Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor det valg, der er nævnt i stk. 1, foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.	3. Hvis loven i den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.
Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at ægtepagten skal oprettes skriftligt og dateres og underskrives af begge ægtefæller.	2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller og giver udtryk for deres fælles vilje.
Begrundelse
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der træffes afgørelse ved fælles overenskomst for at beskytte begge parters interesser.
Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 22
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 22	udgår
Præceptive bestemmelser
Begrundelse
Omfanget af undtagelser, der tillades i denne artikel er næsten uden grænser, idet medlemsstaterne tillades at se bort fra alle bestemmelser, der findes i forordningen. Eftersom artikel 23 i forvejen indeholder bestemmelse om en undtagelse af hensyn til den offentlige orden i særlige tilfælde, bør denne artikel udgå.
Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.	3. Kommissionen offentliggør alle oplysninger på en enkel og passende måde via et flersproget websted, der supplerer webstedet for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, for at sikre, at alle par og partnere kan udøve deres rettigheder på en informeret måde.
Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Kommissionen indfører et værktøj til oplysning og uddannelse for de relevante embedsmænd ved retten og praktiserende jurister via oprettelse af en interaktiv webportal på alle officielle EU-sprog, herunder et udvekslingssystem for faglig viden og kompetence.

PROCEDURE

Titel	Retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller
Referencer	COM(2011)0126 – C7-0093/2011 – 2011/0059(CNS)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 10.5.2011
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 10.5.2011
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Evelyne Gebhardt 24.5.2011
Behandling i udvalg	21.3.2012	3.9.2012
Dato for vedtagelse	3.9.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Edit Bauer, Simon Busuttil, Philip Claeys, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Ioan Enciu, Frank Engel, Cornelia Ernst, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Baroness Sarah Ludford, Monica Luisa Macovei, Véronique Mathieu, Anthea McIntyre, Louis Michel, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Rui Tavares, Nils Torvalds, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Anna Maria Corazza Bildt, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Ádám Kósa, Marian-Jean Marinescu, Antonio Masip Hidalgo, Jan Mulder, Raül Romeva i Rueda, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Justas Vincas Paleckis, Iuliu Winkler

• [1]  Tal fra: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (Konsekvensanalyse) 16.3.2011, SEC(2011)0327.
• [2]  Jf. SEK(2011)0327, s. 12, bilag I.
• [3]  Beslutning af 25.11.2009, EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 12.
• [4]  Europa-Parlamentets forslag til lovgivningsmæssig beslutning af 13. marts 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (P7_TA-PRO(2012)0068; PE-CONS 14/12 af 23. maj 2012).
• [5]  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1). Kommissionens forslag af 14.12.2010 (omarbejdning) (COM(2010) 0748). Rådsdokument 10609/12 af 1 juni 2012.
• [6]  PE 475.882v01-00.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (7.5.2012)

til Retsudvalget

om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller
(COM(2011)0126 – C7‑0093/2011 – 2011/0059(CNS))

Ordfører for udtalelse: Marina Yannakoudakis

KORT BEGRUNDELSE

Indledning

Den stigende mobilitet blandt folk i EU's medlemsstater skaber en naturlig forøgelse af antallet af ægteskaber på tværs af grænserne, hvor par kan eje fast ejendom flere steder. Desuden kan par, der bor i forskellige medlemsstater på det tidspunkt, hvor den ene part dør, få komplikationer med at bestemme deres aktiver, når de er fordelt i flere forskellige lande.

Det skønnes, at skilsmisserne blandt internationale ægtepar i 2007 udgjorde 140 000 (13 %) af de 1 040 000 skilsmisser, som fandt sted i EU i det pågældende år[1]. Det er derfor af afgørende betydning, at der er klarhed over, hvilken medlemsstat der har kompetence vedrørende formueforhold mellem ægtefæller, når der sker sådanne separationer.

Denne udtalelse kommer fra FEMM-Udvalget og fokuserer på beskyttelse af den mest sårbare ægtefælle, men anerkender også, at mænd og kvinder er lige for loven. Det vigtigste formål med udtalelsen er at øge kvinders bevidsthed, således at de, hvis de står over for de retlige konsekvenser af en formueordning mellem ægtefæller, er i stand til at træffe en velbegrundet og objektiv afgørelse, på hvad der uundgåeligt er et vanskeligt tidspunkt. Denne udtalelse indeholder praktiske løsninger i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller, samtidig med at den støtter og respekterer medlemsstaternes suveræne jurisdiktion.

Definition og anvendelsesområde

Ordføreren bemærker, at definitionen af "formueforhold mellem ægtefæller" varierer inden for EU. Det er derfor af afgørende betydning klart at afgrænse omfanget af aktiver, som skal indgå i forslaget. F.eks. falder underholdsbidrag i visse medlemsstater ind under formueforholdet mellem ægtefæller, medens det ikke er tilfældet i andre medlemsstater.

Ordføreren gør opmærksom på, at anvendelsesområdet for Kommissionens forslag til forordning kun vedrører formueforhold mellem ægtefæller, og at registrerede partnerskaber behandles i et separat, men beslægtet forslag fra Kommissionen[2]. Ordføreren vil imidlertid gerne understrege, at alle EU-borgere bør være ligestillede og have samme rettigheder, uanset hvilken samlivsform der er tale om, men under behørig hensyntagen til de enkelte medlemsstaters nationale love.

De største udfordringer

Den største udfordring i forbindelse med denne udtalelse er, at der er to forskellige scenarier at behandle. Det første drejer sig om en ægtefælles død og det andet om skilsmisse. Disse to scenarier kompliceres af subsidiaritetsprincippet, når formueforholdene mellem ægtefæller reguleres af de enkelte medlemsstater og somme tider via bilaterale eller multilaterale konventioner. Dette har skabt forskelle i medlemsstaternes retssystemer, og ordføreren opfordrer til, at disse respekteres, og at der tages hensyn til dem inden for de snævre rammer af Kommissionens forslag.

Medens ordføreren udarbejdede denne udtalelse var hun opmærksom på, at ikke alle medlemsstater havde støttet dette udkast til direktiv, og der var derfor håb om, at dette forslag ville være fleksibelt med hensyn til at give dem, der ikke havde gjort det, mulighed for at genoverveje deres holdning. Desuden var der ikke nogen klar enighed blandt medlemsstaterne om et beslægtet forslag fra Kommissionen om "arv og testamente"[3], som i øjeblikket er til behandling i Rådet.

Støtte til en sårbar ægtefælle og/eller tredjemand

Efter ordførerens opfattelse er kvinder under skilsmisseprocedurer somme tider, men ikke nødvendigvis altid, den mest sårbare ægtefælle, fordi manden ofte står for den vigtigste del af indtjeningen i et ægteskab og /eller en familieenhed. Ordføreren anmoder derfor om, at der ydes passende støtte til kvinder i denne vanskelige tid. Desuden bør der gives beskyttelse til tredjemand, navnlig i tilfælde af forsørgelsesberettigede børn. I overensstemmelse hermed bør der tages særligt hensyn til familiens bolig, således at det sikres, at der ikke disponeres over dette aktiv, før den kompetente domstol har truffet en afgørelse, således at den sårbare ægtefælles og de forsørgelsesberettigede børn vil være sikret et hjem, hvor de kan bo.

Kommissionens forslag tager hensyn til dette spørgsmål om ejendomsrettigheder i tilfælde af skilsmisse og giver par under skilsmisse mulighed for til at anvende en passende formueordning, hvis der kan opnås enighed. I tilfælde af at der ikke foreligger en sådan enighed, skal forslaget beskytte den svage part og alle forhold i et ægteskab, som ændrer sig.

Ægtefælles død

Ordføreren mener, at der kan opstå problemer, når en ægtefælles dør, og den efterladte ægtefælle ikke har noget valg ved hensyn til, hvilke regler og lovbestemmelser der finder anvendelse. Dette behandles i det tidligere nævnte udkast til betænkning om "arv og testamente", men hvis der ikke findes noget testamente, må man søge at sikre, at den efterladte ægtefælle er beskyttet og har fleksibilitet til at administrere ejendommen under hensyntagen til den afdøde ægtefælles ønsker.

Beskatning

Spørgsmålet om beskatning af aktiver hører under medlemsstaternes kompetence, fordi kriteriet om det sædvanlige opholdssted er bestemmende for kompetencen. Det er imidlertid ikke alle medlemsstater, som har indgået bilaterale eller multilaterale beskatningsaftaler, hvilket betyder, at det i tilfælde af den ene ægtefælles død må sikres, at der ikke sker nogen dobbelt beskatning.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller boskifte ved en af ægtefællernes død.	(11) Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller skilsmisse eller boskifte ved en af ægtefællernes død.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, navnlig stedet for ægteskabets indgåelse, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.	(21) Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Begrundelse
En del par tager måske til udlandet for at blive gift, hvilket ville få uklare virkninger for anvendelsen af en bestemmelse om "den tætteste tilknytning".
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 21 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(21a) I tilfælde af manglende lovvalg kan det være, at en sårbar ægtefælle ikke har kunnet træffe et frit og retfærdigt valg af ægteskabelig formueordning som følge af specifikke omstændigheder såsom økonomisk eller finansiel afhængighed, lønforskel, manglende adgang til oplysninger eller til juridisk rådgivning eller omstændigheder i forbindelse med sygdom eller vold i hjemmet.
Begrundelse
Manglende lovvalg er allerede omfattet af betragtning 21 i forslaget vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. Da forslaget indeholder bestemmelser, som finder anvendelse, når ægtefællerne ikke har truffet nogen beslutning om lovvalg, beskriver ændringsforslaget kun nogle af de omstændigheder, der kan ligge til grund for, at lovvalg ikke har været muligt. Derfor er teksten "Når der ikke er indgået aftale om lovvalg" blevet fjernet fra betragtningens oprindelige tekst.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Lovvalget bør således foretages i den form, der er foreskrevet for ægtepagter i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentet oprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnet af begge ægtefællerne. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller i det land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering af sådanne aftaler, bør overholdes.	(24) Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg, herunder også gratis juridisk bistand i det tilfælde, at en af ægtefællerne er i økonomiske vanskeligheder. Lovvalget bør således foretages i den form, der er foreskrevet for ægtepagter i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentet oprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnet af begge ægtefællerne. For at sikre passende beskyttelse af den sårbare ægtefælle eller den kommende ægtefælle før der træffes lovvalg, bør begge ægtefæller på forhånd informeres af en aktør på det retlige område om de juridiske konsekvenser af dette valg. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller i det land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering af sådanne aftaler, bør overholdes.
Begrundelse
Ægtefællens/ægtefællernes adgang til uafhængig juridisk rådgivning fra en aktør på det retlige område skulle gøre det muligt at træffe et selvstændigt og informeret valg, som beskytter en ægtefælle, der måske befinder sig i en sårbar situation.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 24 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(24a) Ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvis samliv har en international dimension, bør på forhånd have adgang til oplysninger om konsekvenserne af at vælge et formueforhold mellem ægtefæller og om aktører på det retlige område, som kan konsulteres, før der træffes en afgørelse om formueforhold mellem ægtefæller, i tilfælde af tvivl eller i en sårbar situation. Information om formueforhold mellem ægtefæller kan inddrages i en "velkomstpakke", som ægtefællerne kan få, hvis de ønsker det, når de kontakter deres ambassade eller nationale eller lokale myndigheder, alt efter den nationale ordning. Ægtefæller, hvis samliv har en international dimension, bør på forhånd informeres hver for sig, når de køber ejendom i udlandet, om fordelene ved at vælge en formueordning. Under alle omstændigheder bør medlemsstaternes lovgivning om ligestilling mellem kønnene respekteres.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 25
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) Når det er begrundet i almene hensyn, bør det under ekstraordinære omstændigheder være muligt for medlemsstaternes retter at undlade at anvende fremmed ret i en konkret sag, hvis det ville være åbenlyst i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet (ordre public). Retterne bør imidlertid ikke kunne henvise til ordre public-undtagelsen som begrundelse for at undlade at anvende loven i en anden medlemsstat eller afvise at anerkende eller fuldbyrde en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig fra en anden medlemsstat, når ordre public-undtagelsen strider mod Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, som forbyder enhver form for forskelsbehandling.	(25) Når det er begrundet i almene hensyn, bør det under ekstraordinære omstændigheder være muligt for medlemsstaternes retter at undlade at anvende fremmed ret i en konkret sag, hvis det ville være åbenlyst i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet (ordre public). Retterne bør imidlertid ikke kunne henvise til ordre public-undtagelsen som begrundelse for at undlade at anvende loven i en anden medlemsstat eller afvise at anerkende eller fuldbyrde en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig fra en anden medlemsstat, når ordre public-undtagelsen strider mod Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, som forbyder enhver form for forskelsbehandling, og artikel 23, som kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på:	3. Med forbehold af hensyn til balance og retfærdighed finder denne forordning ikke anvendelse på:
Begrundelse
I nogle medlemsstater behandles overskydende aktiver samlet af hensyn til balance og retfærdig beskyttelse af begge ægtefæller, idet det som oftest er kvinden, der er den primære omsorgsperson i forhold til børnene. I andre medlemsstater behandles sådanne aktiver separat.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fa) pensionsrettigheder, medmindre den gældende nationale lov indeholder bestemmelser om deling af pensionsrettigheder opnået under ægteskabet i tilfælde af skilsmisse.
Begrundelse
Hvis aktiver som skitseret i Kommissionens forslag skal behandles separat, er det vigtigt også at undtage gaver fra familiemedlemmer, pensionsrettigheder, forsikringspolicer og pensionsfonde fra denne forordnings anvendelsesområde.
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fb) forsikringspolicer og pensionsfonde.
Begrundelse
Hvis aktiver som skitseret i Kommissionens forslag skal behandles separat, er det vigtigt også at undtage gaver fra familiemedlemmer, pensionsrettigheder, forsikringspolicer og pensionsfonde fra denne forordnings anvendelsesområde.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) "ægtepagt": aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand	b) "ægtepagt": aftale mellem ægtefællerne, enten ved indgåelse af ægteskabet eller i løbet af ægteskabet, om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 2 – litra g
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) "ret": enhver kompetent retslig myndighed i medlemsstaterne, der udøver en retslig funktion i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, samt enhver anden ikke-retslig myndighed eller person der efter delegation eller udpegelse foretaget af en retslig myndighed i medlemsstaterne udøver funktioner, der henhører under retternes kompetence, jf. denne forordning	g) "ret": enhver myndighed og juridisk aktør med kompetence i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, som udfører en retlig funktion, handler ved en rets delegation af beføjelser eller handler under en rets kontrol, såfremt sådanne myndigheder eller juridiske aktører giver garantier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og deres retsafgørelser i henhold til loven i den medlemsstat, hvor de har deres virke:
	– kan gøres til genstand for klage eller fornyet prøvelse ved en judiciel myndighed samt
	– har samme retskraft og ‑virkning som en afgørelse truffet af en judiciel myndighed i samme sag
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.	En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter samt bekræftes. Før aftalen indgås, bør begge ægtefæller hver for sig informeres af en aktør på det retlige område om de juridiske konsekvenser af dette valg.
Begrundelse
Ægtefællens/ægtefællernes adgang til uafhængig juridisk rådgivning fra en aktør på det retlige område skulle gøre det muligt at træffe et selvstændigt og informeret valg, som beskytter en ægtefælle, der måske befinder sig i en sårbar situation.
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.	En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter samt registreres i henhold til den procedure, der finder anvendelse i den medlemsstat, hvor aftalen blev indgået.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 13 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 13a
	Oplysninger til ægtefæller
	Den kompetente myndighed er forpligtet til inden for en rimelig tid at informere ægtefællen/ægtefællerne om enhver sag vedrørende formueforhold mellem ægtefæller, som rejses mod dem.
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 14 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 14a
	Særlige beskyttelsesforanstaltninger
	Før der træffes nogen afgørelse vedrørende den kompetente ret, tages der særlige retsmidler i anvendelse til beskyttelse af familiens bolig såsom sikring af, at der ikke disponeres over dette aktiv, i overensstemmelse med den anmodede medlemsstats lovgivning, før den kompetente ret har truffet sin afgørelse.
Begrundelse
For at beskytte den sårbare ægtefælle og tredjemand som f.eks. forsørgelsesberettigede, er det vigtigt at sikre, at der ikke hurtigt disponeres over familiens bolig, inden den kompetente domstol har truffet sin afgørelse, og i overensstemmelse med lovgivningen i den anmodede medlemsstat. Dette sikrer, at den sårbare ægtefælle og forsørgelsesberettigede børn vil være sikret et hjem, hvor de kan bo.
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16, 17 og 18, finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder.	Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16, 17 og 18, finder anvendelse på alle ægtefællernes fælles formuegoder.
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse af ægteskab.	c) loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold, uanset stedet for indgåelse af ægteskab.
Begrundelse
En del par tager måske til udlandet for at blive gift, hvilket ville få uklare virkninger for anvendelsen af en bestemmelse om "den tætteste tilknytning".
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. I tilfælde af den ene ægtefælles død og hvis der ikke er truffet noget valg om ægtefællernes formueordning, bør den længstlevende ægtefælles ønsker i givet fald respekteres og have prioritet uanset bestemmelserne i stk. 1.
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverken berøre gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov.	Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, berører dette hverken gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov. Begge ægtefæller informeres på forhånd hver for sig af en aktør på det retlige område om de juridiske konsekvenser af dette valg.
Begrundelse
Afgørelser med tilbagevirkende kraft vil ikke føre til større retssikkerhed for tredjemand og kan forårsage flere juridiske omkostninger for ægtefællerne.
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller.	2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller og er bekræftet. Før aftalen indgås, informeres begge ægtefæller hver for sig af en aktør på det retlige område om de juridiske konsekvenser af dette valg.
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at ægtepagten skal oprettes skriftligt og dateres og underskrives af begge ægtefæller.	2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at ægtepagten skal oprettes skriftligt og dateres og underskrives af begge ægtefæller samt skal bekræftes.
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 27 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.	d) hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.
Begrundelse
Der er ingen garanti for gensidig anerkendelse i forhold til et tredjeland. Dette ville betyde, at retsvæsenet i EU-medlemsstaterne måske skal uddanne sig i og derefter anvende tredjelandes lovgivning, hvilket kan medføre betydelig omkostninger, forsinkelser og mindre retssikkerhed for sagsøger og tredjemand.
Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for tredjemand, når en af dem har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende loven, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.	2. Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for tredjemand, når en af dem har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte loven, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.
Begrundelse
Det kan være vanskeligt at fastslå, om tredjemand "burde kende", navnlig i betragtning af den internationale karakter af de fleste ejendomstvister i forbindelse med ægtefællers formuegoder. Denne formulering er blevet fjernet, fordi omfanget af den var uklar.
Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.	3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende måde, bl.a., men ikke udelukkende, på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.
Begrundelse
Oplysninger kan formidles ved hjælp af andre midler såsom en flersproget telefonisk hjælpetjeneste.
Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Medlemsstaterne overvejer at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at ægtefæller, hvis samliv har en international dimension, har adgang til information om konsekvenserne af at vælge en formueordning og om aktører på det retlige område, som kan konsulteres.

PROCEDURE

Titel	Retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller
Referencer	COM(2011)0126 – C7-0093/2011 – 2011/0059(CNS)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 10.5.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	FEMM 10.5.2011
Ordfører        Dato for valg	Marina Yannakoudakis 19.4.2011
Behandling i udvalg	27.2.2012
Dato for vedtagelse	24.4.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Emine Bozkurt, Andrea Češková, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Nicole Kiil-Nielsen, Silvana Koch-Mehrin, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Barbara Matera, Elisabeth Morin-Chartier, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Franziska Katharina Brantner, Christa Klaß, Ana Miranda, Mariya Nedelcheva, Antigoni Papadopoulou

• [1]  "EU Citizen Report 2010 Dismantling the obstacles to EU citizens’ rights", s. 5 http://ec.europa.eu/justice/citizen/files/com_2010_603_en.pdf " (27.10.2010)
• [2]  Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber (COM(2011)127).
• [3]  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (COM(2009)154).

PROCEDURE

Titel	Retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller
Referencer	COM(2011)0126 – C7-0093/2011 – 2011/0059(CNS)
Dato for høring af EP	7.4.2011
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 10.5.2011
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 10.5.2011	FEMM 10.5.2011
Ordfører        Dato for valg	Alexandra Thein 12.4.2011
Behandling i udvalg	21.6.2011	21.11.2011	17.9.2012	11.10.2012
	18.12.2012
Dato for vedtagelse	20.6.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sergio Gaetano Cofferati, Vytautas Landsbergis, Eva Lichtenberger, Angelika Niebler, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Frédérique Ries, Nikolaos Salavrakos, Jacek Włosowicz
Dato for indgivelse	21.8.2013