BETÆNKNING om politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning

16.7.2013 - (2012/2290(INI))

Budgetudvalget
Ordfører: James Elles

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning

(2012/2290(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013[1] og særligt til den forberedende foranstaltning ”Interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser” opstillet på budgettet for 2013,

–   der henviser til finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012 gældende for Den Europæiske Unions almindelige budget, navnlig artikel 54, stk. 2, litra a), b) og e), og til gennemførelsesbestemmelserne hertil,

–   der henviser til rapporten fra ESPAS (det europæiske strategi- og politikanalysesystem) om globale tendenser 2030 – borgerne i en sammenvævet og polycentrisk verden, der er udarbejdet af Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)[2],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7‑0265/2013),

A. der henviser til, at vi lever i en tid med hurtig forandring – hvad der er tydeligt, for så vidt angår magtdynamik, demografiske forandringer, klimaforandringer, urbanisering og teknologi –, hvilket gør det stadig mere nødvendigt for de politiske beslutningstagere inden for alle områder at øge indsatsen inden for forskning i og observation af større, globale tendenser;

B.  der henviser til, at EU-budgettet for 2010 på Parlamentets opfordring omfattede et toårigt pilotprojekt i Kommissionens regi med det formål at undersøge muligheden for at etablere et interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser inden for de større politiske spørgsmål, som EU står over for;

C. der henviser til, at EU-budgettet for 2012 gav projektet tilladelse til at påbegynde næste fase som en forberedende foranstaltning for treårsperioden 2012– 2014 med det formål pr. 2014 at opstille et fuldt fungerende ”europæisk strategi- og politikanalysesystem” (ESPAS), med deltagelse af alle relevante EU-institutioner gennem opbygningen af ”tættere samarbejde mellem forskningsafdelingerne under de forskellige EU-institutioner og -organer, som forestår analyse af mellemlang- og langsigtede politiktendenser”[3];

D. der henviser til, at opstillingen af et holdbart interinstitutionelt system på administrativt niveau til indkredsning og kortlægning af større tendenser, der kan forventes at tegne den fremtidige politikkontekst, vil bistå og støtte EU-institutionerne i forberedelserne på og håndteringen af udfordringer og fastlæggelsen af afstemte strategiske løsninger for de kommende år;

E.  der henviser til, at et sådan system, hvis det indrettes hensigtsmæssigt og nyder anerkendelse, vil kunne fungere som et grundlag for overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af EU-budgettet og etableringen af politiske prioriteter på årsbasis og flerårlig basis og vil kunne knytte finansielle ressourcer mere direkte til politiske mål;

F.  der henviser til, at forbedringen af kvinders stilling ikke kan opnås uden anerkendelse og effektiv gennemførelse af deres rettigheder; der henviser til, at ESPAS også kan tilvejebringe en effektiv analyse af udfordringerne ved at fremme ligestilling mellem kønnene, lige fra forbedring af den politiske indflydelse til bekæmpelse af alle former for diskrimination imod kvinder;

G. der henviser til, at den første ESPAS-finansierede rapport om ”globale tendenser 2030 – borgerne i en sammenvævet og polycentrisk verden”, der blev bestilt af EUISS, indkredser en lang række tendenser, der højst sandsynligt vil forme verden i de kommende årtier;

H. der henviser til, at disse tendenser navnlig omfatter: den voksende forbedring af individets stilling, delvist som følge af teknologisk forandring; større vægt på bæredygtig udvikling på baggrund af den voksende ressourceknaphed og vedholdende fattigdom og forværret af følgerne af klimaforandringer; og fremvæksten af et internationalt system kendetegnet ved en magtforskydning væk fra staten, i form af de voksende styringsmæssige mangler, der opstår, når de traditionelle mekanismer for mellemstatslige forbindelser ikke længere formår at indfri offentlighedens krav i tilstrækkelig grad;

1.  er af den mening, at en konsekvent og effektiv udformning af EU-politik i stigende grad vil afhænge af, at der i god tid indkredses de langsigtede, globale tendenser, der øver indflydelse på de udfordringer og valg, som EU står over for i en stadig mere kompleks og gensidigt afhængig verden;

2.  fremhæver betydningen af, at EU-institutionerne samarbejder på effektiv vis om observation og analyse af disse langsigtede tendenser såvel som samarbejder og netværksudveksler med andre aktører, herunder forskerverdenen generelt, både inden og uden for EU, der har en interesse i lignende forhold til tredjelande; understreger i denne forbindelse betydningen af at fortsætte processen til udvikling af virkningsfuld kapacitet til sikring af uafhængig interinstitutionel analyse og rådgivning af høj kvalitet om sådanne nøgletendenser, som de politiske beslutningstagere står over for inden for EU-systemet;

3.  påpeger, at ansvaret for udarbejdelsen af langsigtede socioøkonomiske strategier og gennemførelsen af politikker i EU i overensstemmelse med nærhedsprincippet påhviler en række offentlige organisationer såsom EU-institutionerne, ministerier, regionale eller lokale myndigheders afdelinger og specifikke agenturer; understreger, at økonomiske partnere, arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer og andre interessenter også spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af langsigtede strategier side om side med offentlige organer i medlemsstaterne og EU-institutionerne; understreger derfor, at der bør anvendes en model med forvaltning på flere niveauer;

4.  understreger, at samhørighedspolitikken på grund af dens flerårige, langsigtede og horisontale karakter nødvendigvis er en politik med et stærkt fremadskuende element, og at den, da den tegner sig for en væsentlig andel af EU's budget, er nødt til at have en fremtrædende plads i enhver fremadrettet budgetplanlægning;

5.  mener, at udformningen af politikker inden for samhørighedspolitikken og andre områder i stadigt højere grad er afhængig af, at langsigtede globale tendenser indkredses i god tid; noterer sig i denne forbindelse forskellige fremadskuende rapporter såsom "Projekt Europa 2030" (rapporten til Det Europæiske Råd fra refleksionsgruppen vedrørende EU's fremtid 2030) og "Global Trends 2030 – Citizens in an Interconnected and Polycentric World" udarbejdet af Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) som led i ESPAS-projektet om et europæisk strategi- og politikanalysesystem; henstiller til tættere samordning af sådanne rapporteringsinitiativer;

6.  opfordrer til, at kønsaspektet integreres i vurderingen af de langsigtede globale tendenser og i fremtidige rapporter som et middel til bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser, diskrimination og fattigdom;

7.  glæder sig særligt over det foreløbige resultat af pilotprojektet på administrationsniveau (2010–2011) og den forberedende foranstaltning (2012–2014) til opbygning af det europæiske strategi- og politikanalysesystem i den hensigt på lang sigt at indkredse større spørgsmål af relevans for Unionen, og henstiller på det kraftigste, at denne proces videreføres efter udløbet af den igangværende forberedende foranstaltning; og finder, at et sådant system skal omfatte personale fra de relevante EU-institutioner og ‑organer, inklusive Regionsudvalget; mener, at rapporteringsmekanismen skal gøres til genstand for en drøftelse, der inddrager alle relevante interessegrupper, virksomheder og ikkestatslige organisationer;

8.  opfordrer indtrængende de fire institution er og organer, der i øjeblikket er involveret i ESPAS-processen – Kommissionen, Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten – til at udarbejde og underskrive en eller anden form for interinstitutionel aftale, som ideelt set bør indgås i foråret 2014, hvorved hver aftalepartner forpligter sig til at opretholde og deltage i aftalen på løbende basis;

9.  understreger nødvendigheden af, at de deltagende institutioner og organer afsætter de fornødne personalemæssige og finansielle ressourcer til ESPAS-systemet via deres respektive budgetter, i nøje overholdelse af finansforordningen, navnlig artikel 54, litra e), i forbindelse med den årlige budgetprocedure, i den hensigt at drage omsorg for, at denne funktion kan udvikles på budgetneutral vis i de kommende år; understreger behovet for, at EU-institutionerne investerer i personale med specifik ekspertise i at bidrage fuldt ud til analysering af og tilsyn med globale tendenser såvel som ekspertise til at indkredse valgmuligheder og fremsætte politikhenstillinger, der imødekommer hver af EU-institutionernes individuelle behov;

10. fastholder, at ESPAS skal ledes og underlægges overopsyn af en hensigtsmæssigt sammensat interinstitutionel bestyrelse, der opstiller mandat og prioriteter for ESPAS og udpeger en direktør eller andre embedsfolk, og hvori Parlamentet, såfremt det ønsker det, vil være repræsenteret af MEP’er – under den forudsætning, at ESPAS’ konkrete arbejde, inden for rammerne af dets mandat, udføres under iagttagelse af uafhængighed;

11. glæder sig over intentionen om at anvende ESPAS-processen og dens globale netværksbasis til at opstille et samlet internetbaseret arkiv for dokumenter og materiale fra de mange kilder vedrørende mellemlange og langsigtede tendenser, som beslutningstagere og borgere verden over skal have fri adgang til;

12. glæder sig over, at tættere administrativt samarbejde mellem EU-institutionerne via ESPAS-processen vil føre til, at der som led i den forberedende foranstaltning fremlægges en fremsynsrapport med analyse af de langsigtede tendenser og deres implikationer for de udfordringer og valg, som EU vil stå over for i perioden 2014–2019, idet rapporten vil blive fremlagt for de kommende formænd for institutionerne i 2014; anser denne procedure for vellykket og mener, at den bør gentages mindst hvert femte år herefterdags;

13. er af den opfattelse, at et permanent system – der har til hensigt at fremlægge regelmæssige analyser af mellemlange og langsigtede tendenser for EU-institutionerne med det formål at tilskynde til en mere strategisk tilgang til beslutningstagningen – bør indeholde bestemmelser om fremlæggelse af en årlig ”strategisk tendensrapport” for institutionerne forud for debatten om Unionens tilstand og offentliggørelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogram, med det formål at afdække og vurdere de skiftende mønstre inden for langsigtede tendenser og desuden yde specifikke bidrag til budgetmyndigheden i forløbet op til forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer (FFR) efter 2020 såvel som eventuelle midtvejsrevisioner af FFR for 2014–2020;

14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EU-Udenrigstjenesten.

• [1]  EUT L 66 af 8.3.2013, s. 1.
• [2]  27. april 2012; http://www.iss.europa.eu/uploads/media/ESPAS_report_01.pdf.
• [3]  http://europa.eu/espas/pdf/espas-preparatory-action-amendment_en.pdf.

BEGRUNDELSE

"ESPAS er et stærkt politisk signal om, at vi som den Europæiske Union er villige til at se ud over de institutionelle grænser, endda række ud over de interne og eksterne grænser, og sammen tage hånd om den fremtidige udvikling og de nye udfordringer." José Manuel Barroso, formanden for Europa-Kommissionen.

1. Budgetmæssig baggrund

Finansforordningen fastsætter typen af og formålet med pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i sin artikel 54, stk. 2, litra a) og b). Pilotprojekter er af eksperimentel art og er beregnet til at vise, hvorvidt en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. Forberedende foranstaltninger er tiltag vedrørende gennemførelsen af EF-traktaten og Euratomtraktaten og af afsnit VI i TEU, og er beregnet til at forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger.

EU-budgettet for 2010 indeholdt et forslag fra Europa-Parlamentet, fremsat af dets Budgetudvalg og vedtaget i fællesskab med Rådet som den anden part af budgetmyndigheden, om et pilotprojekt til etablering af et interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser inden for de større politiske spørgsmål, som EU står over for. Projektet skal udarbejde fælles analyser, der stilles til rådighed for de politiske beslutningstagere[1], af de sandsynlige resultater vedrørende større spørgsmål.

Efter den vellykkede afslutning på pilotprojektet vedtog budgetmyndighedens to aktører på Parlamentets initiativ, at der på budgettet for 2012 blev givet tilladelse til påbegyndelse af projektets næste fase, som en forberedende foranstaltning i den treårige periode 2012–2014. Formålet med denne foranstaltning er ”at opstille et interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser om de større politikmæssige spørgsmål, som EU står over for. Hensigten hermed er at give beslutningstagerne fælles analyser af de sandsynlige resultater vedrørende større spørgsmål. Til dette formål er det endvidere hensigtsmæssigt nøje at granske udformningen af de specifikke mekanismer til fremme af tættere samarbejde mellem forskningsafdelinger og de forskellige EU-institutioner, som forestår analyse af mellemlange og langsigtede politiktendenser”[2].

2. Analyse af langsigtede tendenser

Verden og dermed også Den Europæiske Union oplever en tid med hurtig forandring og omformning, især af magtstrukturer, befolkningsmønstre, klima, urbanisering og teknologi. De kommende år vil være kendetegnet ved øget kompleksitet og voksende usikkerhed, ved den globaliserede verdens multipolaritet, ved regeringsførelsens opdeling i flere niveauer og ved flere aktører, der medvirker til lovgivning og politiske aktiviteter, hvilket alt sammen bidrager til en ny og mere udfordrende global kontekst.

Denne nye globale kontekst vil udvikle sig med en usædvanlig høj grad af usikkerhed. Afdækningen af de globale tendenser vil være en fundamental del af EU’s evne til at forberede sig på og imødegå de kommende udfordringer. Det er således stadig mere vigtigt for de politiske beslutningstagere at investere i overvågning, undersøgelser og analyser af større tendenser og at indgå i fremadskuende politikovervejelser, efterhånden som de søger løsninger på nye, komplekse udfordringer. De fleste regeringer i de større hovedstæder rundt omkring på kloden har etableret en eller anden form for prognoseudarbejdelse, der understøttes administrativt. Før ESPAS-initiativet blev iværksat, har der imidlertid ikke været anlagt nogen samordnet tilgang inden for EU-institutionerne.

Prognoseudarbejdelse indebærer mere end blot at forsøge at forudsige, hvad der vil ske i morgen; det er en metode til at fokusere på, hvad der er væsentligt i dag. En bedre forståelse af de globale forandringer bør kunne bibringe EU de oplysninger og analyser, som vil muliggøre mere velunderbyggede valg om spørgsmål af central betydning.

3. ESPAS-konceptet

Formålet med både pilotprojektet og den forberedende foranstaltning er at opstille et interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser vedrørende større politiske spørgsmål, både internt og eksternt, der kan forventes at ville forme fremtiden, og som EU bør tage i betragtning i sine bestræbelser på at opstille sammenhængende strategiske valgmuligheder for den næste styringscyklus. Dermed er hensigten med systemet ikke at forudsige, men at foregribe mulige tendenser ved at skaffe de politikansvarlige fælles analyser af de mulige resultater om sådanne spørgsmål.

Systemet er blevet døbt ESPAS, det ”europæiske strategi- og politikanalysesystem”. Det består af embedsmænd fra Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og (ved invitation) EU-Udenrigstjenesten i den hensigt at udvikle mekanismer til mere indgående og regelmæssigt samarbejde mellem embedsmændene i de forskellige institutioner og organer, der beskæftiger sig med fremadskuende politikovervejelser. Tilsammen vil de skulle styrke EU’s kollektive administrative kapacitet til at indkredse og analysere nøgletendenser og -udfordringer såvel som de heraf følgende politikvalg, som EU og den øvrige verden sandsynligvis vil stå over for i de kommende årtier.

4. Styring

Forvaltningen af ESPAS-projektet finder sted med udgangspunkt i en interinstitutionel styringsgruppe, der omfatter repræsentanter for Kommissionen, Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten, hver især udnævnt af deres respektive generalsekretær. Repræsentanter for andre EU-organer kan indbydes til at indtræde i gruppen som gæster (EU-Udenrigstjenesten er til dato det eneste eksempel herpå).

Som den institution, der har ansvaret for gennemførelsen af den forberedende foranstaltning, varetager Kommissionen (gennem Kontoret for Europapolitisk Rådgivning) budgetgennemførelsen og den daglige forvaltning af alle ESPAS-relaterede aktiviteter i overensstemmelse med finansforordningen og på grundlag af de retningslinjer, der udstikkes af styringsgruppen. Kommissionen fungerer som sekretariat for styringsgruppen, hvis formand altid er en af de andre institutioners repræsentanter, således at der sikres en passende balance. Styringsgruppens mødested går på skift mellem de forskellige institutioner ud fra regler, som gruppen selv fastsætter.

5. Pilotprojektet

Som et første skridt under pilotprojektet fik Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) af styringsgruppen bestilling på at vurdere de langsigtede, internationale og hjemlige politiske og økonomiske forhold, som Unionen vil være underlagt i de kommende årtier. Dem efterfølgende EUISS-rapport - “Global Trends 2030: Citizens in an interconnected and polycentric world“ - blev publiceret i april 2012[3]. Denne rapport drejede sig i højere grad om den sandsynlige udvikling vedrørende borgernes rettigheder, krav og forventninger, i stedet for at anlægge det traditionelle fokus på mellemstatslige forbindelser. Som det er beskrevet i denne rapport, fremstår der tre globale hovedtendenser, som vil forme verden i de kommende år og som kan influeres ved sammenhængende politiske tiltag, der kan bidrage til at fastlægge de forskellige alternativer fremover.

Disse tre hovedtendenser er:

· Forbedring af individets stilling og en voksende global middelklasse.

· Klimaforandringer og ressourceknaphed.

· En polycentrisk verden med magtspredning.

6. Den forberedende foranstaltning

De hidtidige fremskridt inden for den forberedende foranstaltning kan opsummeres under følgende overskrifter:

a) Arbejdsgrupper

Et centralt indslag i den forberedende ESPAS-foranstaltning er arbejdet til fremme af en stærk samarbejdskultur mellem embedsmænd på højt og mellemliggende niveau i de forskellige EU-institutioner og organer, hvis arbejdsopgaver omfatter overvejelser om fremtidige politikudfordringer og valgmuligheder og de globale tendenser, der måske vil øve indflydelse herpå. Der er derfor blevet nedsat tre interinstitutionelle arbejdsgrupper på administrationsniveau med den opgave at indgå i fælles overvejelser om de nøgletendenser, der vil influere det politikklimaet, som EU vil befinde sig i i de kommende årtier.

Hver arbejdsgruppe består af op mod 15 embedsmænd. De tager sig af i) økonomi, ii) samfund og iii) international styring og magt. De påbegyndte deres arbejde i oktober 2012 og vil træde sammen under hele det resterende forløb af den forberedende foranstaltning. De har til opgave at udarbejde tre ”tendensrapporter”, en om hvert af de tre emneområder, som skal foreligge ved udgangen af 2013. Disse tendensrapporter vil indkredse de primære udfordringer og valg, som de globale tendenser vil stille Unionen over for. De vil hermed bidrage til en efterfølgende endelig sammenfattende rapport, som styringsgruppen skal forelægge for de kommende formænd for EU-institutionerne i løbet af 2014.

Foruden mobiliseringen af EU-institutionernes interne ressourcer indebærer den forberedende foranstaltning også, at Kommissionen, gennem BEPA, inddrager uafhængig, ekstern ekspertise fra eksterne tænketanke, bl.a. CEPS, Chatham House (RIIA) og Rand Corporation, som skal bistå med at uddybe analyserne i de tre tendensrapporter.

(Yderligere oplysninger om arbejdsgruppernes arbejde findes i BEPA Monthly Brief, februar 2013, nr. 62).

b) Inddragelse

Efterhånden som ideer udvikles inden for arbejdsgrupperne, udarbejdes der et løbende program for inddragende aktiviteter med det formål at drøfte, afprøve og validere ideerne på følgende tre måder:

EU-embedsfolk mødes med de nationale politikplanlæggere og andre eksperter, der er involveret i foregribende politiktænkning i medlemsstaternes forvaltninger. EU-embedsmænd der arbejder i EU’s delegationer i tredjelande indgår i denne dimension i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten.

Senere i 2013 vil nogle af nøgleresultaterne fra arbejdsgruppernes rapporter blive gennemgået med eksterne aktører fra de bredere kredse, der bidrager til EU’s politikudformning. Disse omfatter især de ledende tænketanke, akademikere, ikke-statslige organisationer, stiftelser, større virksomheder med fremadskuende forskningsressourcer og meningsdannere generelt.

ESPAS vil fortsat inddrage partnere i tredjelandes regeringer og tænketanke, der beskæftiger sig med globale tendenser, og fremadskuende politikovervejelser. Sådanne inddragelsesaktiviteter har allerede omfattet indbydelse af sådanne planlæggere og eksperter til den årlige ESPAS-konference i Bruxelles i februar 2013 (se ESPAS’ websted).

c) Webstedet

Som led i den forberedende foranstaltning opereres der med, at ESPAS-webstedet (www.espas.europa.eu) gøres til et ”samlet arkiv” for dokumenter og analyse af fremtidige tendenser og arbejde med fremadskuende politik, og dette vil indgå som en vigtig del af projektets inddragelsesstrategi over for beslutningstagerne og borgerne.

Det samlede arkiv vil samkøre arbejdsresultater vedrørende langsigtede tendenser, der er fremkommet inden for de forskellige EU-institutioner, og gøre dem offentligt tilgængelige på et hensigtsmæssigt tidspunkt. Dette er en indsats i tråd med den mere omkostningseffektive videnforvaltning fra institutionernes side og med et mere gennemsigtigt EU. Det samlede arkiv er også beregnet til at indeholde større arbejder om fremtidige tendenser i de strategiske partnerlande, som er udarbejdet af andre (offentlige eller private) prognoseinstitutter, der arbejder inden for EU’s medlemsstater. Dette vil gøre det prognosearbejde, der foretages f.eks. i USA, Rusland, Kina og Indien, lettere tilgængeligt for den europæiske offentlighed.

7. Kapacitetsopbygning

Hvordan kan et sådant system begrundes, hvad angår finansieringen, for at bidrage til udformningen af EU’s politikudvikling på lang sigt? Grundlæggende set vil det, ved at skabe øget bevidsthed om, hvordan de langsigtede tendenser vil udvikle sig, blive nemmere for EU-institutionerne at skaffe sig større kollektiv bevidsthed om de opstående prioriteter på den politiske dagsorden. Dette er så meget desto vigtigere, når knapheden på offentlige midler må forventes at bestå mindst årtiet ud. Hvad angår kapacitetsopbygningen, som skal reagere på oplysninger, efterhånden som de foreligger, bør der findes måder, hvorved de relevante oplysninger kan gives til de politiske beslutningstagere på den mest læsevenlige måde.

Når der først er etableret et permanent, interinstitutionelt system, der undersøger de langsigtede tendenser, vil dette bl.a. kunne udføre opgaver, der kan bidrage til en bedre beslutningstagning inden for EU:

=  Fremlæggelse af en rapport for de kommende formænd for EU-institutionerne om politikudfordringer forud for indledningen på hver femårig institutionel cyklus, baseret på erfaringer indhentet i løbet af 2014;

=  Regelmæssige inputs til EU-institutionerne som næring til de langsigtede og mellemlange strategiske overvejelser, informationsindsamlinger og -analyser fra relevante institutioner, partnere og interessenter, regelmæssig fremlæggelse af rapporter, der eksempelvis analyserer de forventelige budgetmæssige indvirkninger af de observerede tendenser. En årlig strategisk tendensrapport vil kunne bidrage til forberedelsen af Parlamentets debat om Unionens tilstand hver september, til at holde rede på og vurdere de skiftende mønstre i de langsigtede tendenser, og andre skræddersyede inputs vil kunne indgives til budgetmyndigheden i forløbet op til forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer (FFR) efter 2020.

=  Organisering af en årlig konference om globale tendenser, hvor disse rapporter gennemgås og drøftes som et bidrag til at fremme og uddybe samarbejdet mellem EU-institutionerne inden for dette område. Endvidere bør et sådant arrangement også udvikle forbindelser til andre lande, som beskæftiger sig med globale tendenser med henblik på at få gavn af deres ekspertise såvel som for at yde egen ekspertise til andre lande, der prøver at håndtere de strategiske tendenser og forandringer.

=  Bistand til disse processer og opretholdelse af et åbent websted som et samlet arkiv for alle relevante oplysninger og analyser med bred adgang for beslutningstagere og borgere, med links til andre websteder tilknyttet arbejdet med langsigtede tendenser overalt på kloden.

Organiseringen og finansieringen af et sådant system kan bedst ske på grundlag af en administrativ samarbejdsaftale mellem de fire institutioner og organer, der på nuværende tidspunkt er involveret – Kommissionen, Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten –, som bør indgås i foråret 2014, og hvorved hver institution eller hvert organ forpligter sig til at opretholde og deltage i aftalen på løbende basis og stille de fornødne personalemæssige og finansielle ressourcer til rådighed på hvert af deres respektive budgetter på budgetneutral vis.

Konklusion

Ordføreren er af den opfattelse, at den form for samarbejde, som ESPAS-processen udgør, er af stor betydning og bør støttes og fremmes af Parlamentet. Hvis ESPAS kan grundlægges og opbygges ud fra de solide principper, som er omhandlet i denne betænkning, vil det ikke blot sætte os i stand til at observere de langsigtede globale tendenser på mere regelmæssig og indgående vis, men vil også løbende forbedre vores evne til at indkredse de centrale emner, forbedre kvaliteten af vores fælles drøftelser om de politikomlægninger og -valg, vi konfronteres med, og i sidste ende bistå os med hurtigere at træffe bedre beslutninger i borgernes interesse.

• [1]  Budgetpost 25.01.09 kan findes på: http://europa.eu/espas/
• [2]  Budgetpost 25.01.10 kan findes på: http://europa.eu/espas/
• [3]  Adgang til dette dokument via: http://europa.eu/espas/

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (24.4.2013)

til Budgetudvalget

om politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning
(2012/2290(INI))

Ordfører for udtalelse: Oldřich Vlasák

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at ansvaret for udarbejdelsen af langsigtede socioøkonomiske strategier og gennemførelsen af politikker i EU i overensstemmelse med nærhedsprincippet påhviler en række offentlige organisationer såsom EU-institutionerne, ministerier, regionale eller lokale myndigheders afdelinger og specifikke agenturer; understreger, at også arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer og andre interessenter sammen med offentlige organer i medlemsstaterne og EU-institutionerne spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af langsigtede strategier; understreger derfor, at der bør anvendes en model med forvaltning på flere niveauer;

2.  understreger, at hvis det skal sikres, at Unionen udvikler sig harmonisk, og at Unionens programmer fungerer gnidningsløst, har disse strukturer brug for moderne administrative og forvaltningsmæssige kapaciteter for at kunne udarbejde informerede og indbyrdes sammenhængende fremadrettede strategier, som også bør omfatte spørgsmål af særlig relevans for regionerne, og derved bidrage til kvaliteten og effektiviteten af forskellige politikker på forskellige områder; understreger, at de eksisterende beslutningstagningsmekanismer og administrative processer bør evalueres med henblik på at afgøre, om der er behov for at modernisere forvaltningen; påpeger dog, at ingen form for kapacitetsforøgelse bør indebære en etablering af nye mekanismer eller institutioner, men at eksisterende administrative processer bør anvendes mere effektivt som et led i fremadrettede strategier; er af den opfattelse, at medlemsstaterne har brug for moderne administrativ og forvaltningsmæssig kapacitet, hvis der skal sikres en harmonisk udvikling af Unionen og velfungerende EU-programmer; mener, at der bør være særlig opmærksomhed på de medlemsstater, hvor der registreres forsinkelser og ringe absorption i programmeringsperioden 2007-2013;

3.  fremhæver, at der er midler til rådighed under Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til at styrke den administrative og institutionelle kapacitet på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, for eksempel ved at modernisere forvaltningen af de menneskelige ressourcer, reorganisere den offentlige administrations roller og beføjelser, bekæmpe korruption, mindske virksomhedernes administrative byrde, styrke den regionale og lokale administration, yde støtte til arbejdsmarkedets parter og ngo'er, modernisere politikudviklingen og investere i offentlige investeringsprojekter inden for forskellige e-forvaltningsområder; mener, at det i indeværende programmeringsperiode bør være en prioritet at forberede fremtidige modtagere af midler til samhørighedspolitikken;

4.  er af den opfattelse, at e-forvaltning kan spille en afgørende rolle i forbindelse med udvidelse af kapaciteten, modernisering af forvaltningen og en bedre horisontal og vertikal samordning mellem de forskellige organer på nationalt plan og på EU-plan; påpeger endvidere, at gennemførelsen af e-forvaltning skal bygge på den rigdom af erfaringer, der er høstet i medlemsstaterne, EU's institutioner og de ikkestatslige organisationer;

5.  understreger, at der på trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nedbringe uligheder i regionernes udvikling, stadig er store forskelle i deres økonomiske og sociale udvikling, og disse forskelle kan også ses på kvaliteten af de offentlige ydelser, der tilbydes borgerne;

6.  mener, at den flerårige finansielle ramme udgør et meget vigtigt instrument til langsigtet planlægning af det europæiske projekt, idet den tager højde for det europæiske perspektiv og Unionens merværdi; opfordrer imidlertid til en bedre samordning af EU's budget og medlemsstaternes nationale budgetter samt til, at de offentlige udgifter lige fra planlægning til gennemførelse afholdes på en sådan måde, at der sikres større komplementaritet og samordning og flere synergier uden ressourceoverlapning, samt til en effektiv indsats for at nå de fastsatte målsætninger; fremhæver vigtigheden af at knytte EU's 2020-mål sammen med medlemsstaternes nationale udviklingsstrategier for at sikre, at investeringer foretages så effektivt og ansvarligt som muligt;

7.  understreger, at samhørighedspolitikken på grund af dens flerårige, langsigtede og horisontale karakter nødvendigvis er en politik med et stærkt fremadskuende element, og at den, da den tegner sig for en væsentlig andel af EU's budget, er nødt til at have en fremtrædende plads i enhver fremadrettet budgetplanlægning;

8.  mener, at udformningen af politikker inden for samhørighedspolitikken og andre områder i stadigt højere grad er afhængig af en rettidig identificering af langsigtede globale tendenser; noterer sig i denne forbindelse forskellige fremadskuende rapporter såsom "Projekt Europa 2030" (rapporten til Det Europæiske Råd fra refleksionsgruppen vedrørende EU's fremtid 2030) og "Global Trends 2030 – Citizens in an Interconnected and Polycentric World" udarbejdet af Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) som led i projektet om et europæisk strategi- og politikanalysesystem;

9.  anbefaler en større grad af samordning af sådanne rapporter samt oprettelse af et interinstitutionelt system til identificering af langsigtede tendenser, for så vidt angår vigtige politiske spørgsmål, som Unionen står over for, og finder, at et sådant system bør inddrage medarbejdere fra alle de relevante EU-institutioner og -organer, herunder Regionsudvalget; mener, at rapporteringsmekanismen skal gøres til genstand for en drøftelse, der inddrager alle relevante interessegrupper, virksomheder og ikkestatslige organisationer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.4.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Luís Paulo Alves, Catherine Bearder, Jean-Jacob Bicep, Victor Boştinaru, John Bufton, Nikos Chrysogelos, Ryszard Czarnecki, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Miroslav Mikolášik, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Markus Pieper, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Justina Vitkauskaite, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Joseph Cuschieri, Vasilica Viorica Dăncilă, Karima Delli, James Nicholson, Ivari Padar, Herbert Reul, Elisabeth Schroedter, Richard Seeber, Czesław Adam Siekierski, Patrice Tirolien, Giommaria Uggias, Manfred Weber

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (9.7.2013)

til Budgetudvalget

om politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning
(2012/2290(INI))

Ordfører for udtalelse: Elmar Brok

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at et sådant veletableret og anerkendt system kunne danne grundlaget for overvejelserne omkring udarbejdelsen af EU-budgettet, for fastsættelsen af årlige og flerårige prioriteter og for en mere direkte sammenknytning mellem bevillinger og politiske målsætninger;

1.  understreger betydningen af et effektivt samarbejde mellem EU-institutionerne om kontrollen med og analysen af disse langfristede udviklingstendenser og af at samarbejde og knytte forbindelser med andre aktører, der er interesseret i lignende spørgsmål, både inden for og uden for EU; understreger i den forbindelse betydningen af at fortsætte udviklingen af kapaciteten til at udarbejde uafhængige analyser af høj kvalitet, hvilket vil skabe større interinstitutionel synergi og sikre rådgivning om de centrale udviklingstendenser, som de politiske beslutningstagere står over for i EU-systemet;

2.  opfordrer de fire institutioner og organer, der for øjeblikket medvirker i ESPAS-processen – Kommissionen, Parlamentet, Rådet og Udenrigstjenesten – til at indgå en eller anden form for interinstitutionel aftale, helst senest i foråret 2914, hvor hver deltagende institution giver tilsagn om at holde fast ved og deltage i aftalen på lang sigt;

3.  kræver, at ESPAS ledes og kontrolleres af en bestyrelse, der er sammensat på hensigtsmæssig vis, og som skal fastlægge mandatet og prioriteringerne for ESPAS og vælge direktøren; henviser til, at Parlamentet skal være repræsenteret i bestyrelsen med medlemmer, idet det dog er underforstået, at ESPAS vil være i stand til inden for sit mandat at udføre sine forskningsopgaver i fuld uafhængighed;

4.  understreger nødvendigheden af en mere omfattende medvirken fra politisk hold i tilsynet med ESPAS for at øge den politiske interesse for processen;

5.  understreger behovet for, at de deltagende institutioner og organer afsætte det nødvendige personale og de nødvendige bevillinger til ESPAS-systemet på deres respektive budgetter under overholdelse af finansforordningens bestemmelser, navnlig artikel 54, litra e, og som led i den årlige budgetprocedure for at sikre, at denne kapacitet kan udvikles på en budgetneutral måde i de kommende år; understreger nødvendigheden af, at EU-institutionerne investerer i personale med en bestemt sagkundskab, hvis de virkelig skal bidrage til en analyse af udviklingstendenser i verden, og med ekspertise i identificeringen af valgmuligheder og udarbejdelse af politiske henstillinger for at opfylde de specifikke behov i de forskellige EU-institutioner;

6.  glæder sig over, at det er hensigten at anvende ESPAS-processen og det verdensomspændende netværk til at opbygge et online-arkiv af dokumenter og materiale fra mange forskellige kilder om mellemsigtede og landsigtede udviklingstendenser, som både politiske beslutningstagere og offentligheden generelt skal have adgang til;

7.  mener, at en permanent ordning, som tilsigter at udarbejde regelmæssige analyser af mellemsigtede og langsigtede udviklingstendenser og deres konsekvenser for EU's politiske muligheder og valg, bør omfatte bestemmelser om forelæggelse af en årsrapport om strategiske udviklingstendenser for EU-institutionerne forud for debatten om situationen i Unionen og offentliggørelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogram, så ændringer i de langsigtede udviklingstendenser kan identificeres og vurderes, og så budgetmyndigheden råder over baggrundsoplysninger forud for indledningen af forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 og en eventuel midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	9.7.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 2 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alfredo Antoniozzi, Andrew Henry William Brons, Zdravka Bušić, Carlo Casini, Andrew Duff, Roberto Gualtieri, Enrique Guerrero Salom, Zita Gurmai, Gerald Häfner, Daniel Hannan, Stanimir Ilchev, Constance Le Grip, David Martin, Morten Messerschmidt, Sandra Petrović Jakovina, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, Rafał Trzaskowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sandrine Bélier, Elmar Brok, Sylvie Guillaume, Helmut Scholz, György Schöpflin
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Susy De Martini

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	11.7.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Richard Ashworth, Zuzana Brzobohatá, Jean-Luc Dehaene, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Lucas Hartong, Jutta Haug, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Claudio Morganti, Jan Mulder, Juan Andrés Naranjo Escobar, Andrej Plenković, Dominique Riquet, Alda Sousa, Oleg Valjalo, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Maria Da Graça Carvalho, Paul Rübig, Catherine Trautmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Zdravka Bušić