HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om lettelse af udstedelsen af visa

23.9.2013 - (05835/2013 – C7‑0112/2013 – 2012/0334(NLE)) - ***

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Edit Bauer

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om lettelse af udstedelsen af visa

(05835/2013 – C7‑0112/2013 – 2012/0334(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05835/2013),

–   der henviser til udkast til afgørelse om aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om lettelse af udstedelsen af visa (16913/2012),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0112/2013),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7‑0290/2013),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Armeniens regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Det hedder i traktaten om Den Europæiske Union, at "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden". Dette tilsagn bør opfyldes ved, at der udvikles og opbygges partnerskaber med tredjelande, idet der først og fremmest satses på at udvide området med demokrati, retsstat og god regeringsførelse. Udvidelserne i 2004 og 2007 ændrede EU's ydre grænser, og der opstod et klart behov for at styrke forbindelserne med EU's nye "naboer".

Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, som spillede en vigtig rolle, begyndte allerede at regulere de gensidige relationer mellem EU og visse tredjelande før de nævnte udvidelsesbølger. EU har siden slutningen af 1990'erne indgået ti partnerskabs- og samarbejdsaftaler, herunder en med Armenien, der trådte i kraft den 31. maj 1999. Aftalen gav en ramme for samarbejdet på en række områder, men der er ingen bestemmelser om lettelse af udstedelsen af visa.

Etableringen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) var et klart signal til de nye nabolande, også til Sydkaukasus, som nu med den nye udvidelse kom meget tættere på EU's grænser. Inddragelsen af Armenien, Aserbajdsjan og Georgien i ENP indikerede også, at partnerne er villige til at uddybe deres samarbejde som fastlagt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Den nye ENP-handlingsplan for Armenien åbnede nye perspektiver for partnerskabet, herunder etablering af en dialog om spørgsmål angående den frie bevægelighed for personer, herunder tilbagetagelses- og visumpolitik. Målet var dog på daværende tidspunkt begrænset til at udveksle oplysninger om visumspørgsmål, da der stadig udestod et stort arbejde med at tilpasse procedurerne til europæiske standarder.

Der blev taget et yderligere skridt med oprettelsen af det østlige partnerskab, en særlig dimension af ENP. Ambitionen med denne nye ramme er at fremskynde yderligere økonomisk og politisk integration mellem EU og Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine. Med dette værktøj lægges der større vægt på mellemfolkelige kontakter, hvorfor det skal gøres lettere at rejse gennem visumliberalisering. Erklæringen fra det østlige partnerskabs topmøde i maj 2009 indeholdt derfor et stærkt tilsagn fra parterne om at gøre fremskridt med hensyn til liberalisering af visumreglerne.

I september 2011 foreslog Europa-Kommissionen endelig at indlede forhandlinger om en visumlempelsesaftale, der blev undertegnet den 17. december 2012, men der kræves godkendelse fra Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft. EU har allerede indgået visumlempelsesaftaler med ni lande uden for EU. Fra landene i Sydkaukasus er der hidtil kun indgået en sådan aftale med Georgien, men forhandlingerne med Aserbajdsjan er allerede i gang.

I den fælles erklæring om et mobilitetspartnerskab mellem EU og Armenien af 27. oktober 2011 har parterne besluttet at etablere et mobilitetspartnerskab, der er baseret på gensidighed og har til formål at styre lovlig migration og arbejdskraftmigration bedre, herunder cirkulær og midlertidig migration.

Ordføreren mener på linje med Europa-Kommissionen og Rådet, at Armenien efter adskillige forhandlingsrunder nu er klar til at indgå visumlempelsesaftalen.

Den forenklede visumordning kan give nye impulser til samarbejdet, navnlig til borgernes mobilitet, som vil blive forenklet som følge af de liberaliserede visumregler. De nye regler vil gøre procedurerne hurtigere (afgørelsen skal træffes inden for ti dage, i hastesager to dage eller mindre), billigere (visumgebyret for behandling af ansøgninger fra armenske statsborgere er 35 EUR) og mindre bureaukratisk (de dokumenter, der skal fremlægges vedrørende rejsens formål, er blevet forenklet for visse kategorier af personer, især for nære slægtninge, medlemmer af officielle delegationer, studerende, undervisere, erhvervsfolk, forskere osv.), og der er også forenklede kriterier for udstedelse af visum til flere indrejser. Den armenske regering har allerede afskaffet visumpligten for EU-borgere med virkning fra den 10. januar 2013.

Indgåelsen af aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse er et meget vigtigt skridt i de gensidige relationer mellem Armenien og EU. Der er imidlertid behov for mere integration. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 20. maj 2010 om nødvendigheden af en EU-strategi for Sydkaukasus også EU til at være mere aktiv i Sydkaukasus. Der er for nylig blevet forhandlet om integration på et andet, dybere plan i form af en associeringsaftale mellem parterne, som vil styrke samarbejdet mellem Armenien og Den Europæiske Union.

For så vidt angår indgåelsen af visumliberaliseringsaftalen,

–   bifalder ordføreren indgåelsen af aftalen, som navnlig vil lette borgernes mobilitet, hvilket er afgørende for opbygningen af mellemfolkelige kontakter

–   opfordrer ordføreren Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af de to aftaler for at identificere potentielle besværlige bestemmelser, der bør rettes til med henblik på at drage fuld nytte af fordelene ved de forenklede visumregler

–   opfordrer ordføreren Kommissionen til at intensivere forhandlingerne om indgåelse af de samme aftaler med Aserbajdsjan, som det sidste land fra Sydkaukasusregionen

–   opfordrer ordføreren endvidere Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til under de igangværende forhandlinger konsekvent at fremhæve henstillingerne i Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Armenien.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (27.6.2013)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om lettelse af udstedelsen af visa
(05835/2013 – C7‑0112/2013 – 2012/0334(NLE))

Ordfører for udtalelse: Tomasz Piotr Poręba

KORT BEGRUNDELSE

I sin meddelelse om styrkelse af EU’s naboskabspolitik (ENP) af 4. december 2006[1] anbefalede Kommissionen, at der blev indledt forhandlinger med ENP-landene om tilbagetagelse og visumlempelser.

I den fælles erklæring af 7. maj 2009 fra topmødet i Prag om østpartnerskabet blev visumliberalisering nedfældet som et langsigtet mål, hvilket indebærer en gradvis proces, der nødvendigvis skal ledsages af forbedringer af sikkerhedsforholdene med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig migration. Stats- og regeringscheferne fornyede på Warszawa-topmødet den 29.–30. september 2011 deres engagement til fordel for målene og implementeringen af østpartnerskabet.

Den foreslåede afgørelse indarbejder og afspejler de eksisterende rammer for samarbejdet med Armenien, især den partnerskabs- og samarbejdsaftale, der trådte i kraft i 1999, ENP-handlingsplanen EU-Armenien vedtaget i november 2006, erklæringerne fra østpartnerskabets topmøde såvel som de igangværende forhandlinger om en EU-armensk associeringsaftale.

Forhandlingsdirektiverne vedrørende indgåelse af en visumlempelsesaftale med Armenien blev vedtaget af Rådet den 19. december 2011. Forhandlingerne blev indledt i Jerevan den 27. februar 2012, og den endelige aftaletekst blev paraferet den 18. oktober 2012. Ved Republikken Armeniens regerings afgørelse af 4. oktober 2012 er unionsborgere såvel som borgere fra Schengen-tilknyttede områder fra 10. januar 2013 fritaget for visumforpligtelsen.

Den foreslåede afgørelse vedrørende indgåelse af aftalen omfatter standardelementer for EU-visumlempelsesaftaler, fastsætter fristerne for afgørelse om visumudstedelse, de hermed forbundne afgifter og fritagelser, den påkrævede dokumentation og fritagelser samt forenkling af kriterierne for visse kategorier af personer. Endvidere indeholder forslaget erklæringer om samarbejde om rejsedokumenter og regelmæssig udveksling af oplysninger om rejsedokumentsikkerhed og om dokumenter, der skal fremlægges ved ansøgning om visum til kort ophold. Disse bestemmelser gælder ikke for Det Forenede Kongerige, Irland og Kongeriget Danmark, som opfordres til at indgå bilaterale aftaler om visumlempelser, og samme opfordring gælder lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men som har tiltrådt Schengenaftalen.

Forbedringen af mobiliteten vil fremme mellemfolkelige kontakter, som er et væsentligt element i udviklingen af økonomiske, sociale, kulturelle og andre forbindelser. Det er således en nøgle til virkeliggørelsen af østpartnerskabet, og det gentages i denne forbindelse, at det langsigtede mål er en fuldstændig visumliberalisering.

******

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at foreslå Parlamentet at give sin godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.6.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bastiaan Belder, Michael Gahler, Ana Gomes, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Marusya Lyubcheva, Ria Oomen-Ruijten, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Marek Siwiec, Charles Tannock, Eleni Theocharous, Geoffrey Van Orden, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Antonio López-Istúriz White, Marietje Schaake, Traian Ungureanu, Ivo Vajgl, Janusz Władysław Zemke
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Leonidas Donskis, Danuta Jazłowiecka, Gabriel Mato Adrover

• [1]  COM(2006)0726.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Roberta Angelilli, Edit Bauer, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Salvatore Caronna, Philip Claeys, Carlos Coelho, Ioan Enciu, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Hélène Flautre, Kinga Gál, Kinga Göncz, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Svetoslav Hristov Malinov, Clemente Mastella, Véronique Mathieu Houillon, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Nils Torvalds, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexander Alvaro, Cornelis de Jong, Marian-Jean Marinescu, Salvador Sedó i Alabart, Janusz Wojciechowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Nuno Teixeira