BETÆNKNING om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2013

8.10.2013 - (2013/2134(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Elisa Ferreira
Ordfører for udtalelser (*):
Catherine Trautmann for Budgetudvalget
Verónica Lope Fontagné for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 50

Ændringsforslag

• 001-002 (PDF - 90 KB)
• 001-002 (DOC - 288 KB)
• 003-003 (PDF - 89 KB)
• 003-003 (DOC - 285 KB)
• 004-004/REV1 (DOC - 285 KB)
• 005-005 (PDF - 90 KB)
• 005-005 (DOC - 283 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2013

(2013/2134(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2012 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2012[1],

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14.-15. marts 2013,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 2,

–   der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[2],

–   der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer[3],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet[4],

–   der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[5],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[6],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet[7],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet[8],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet[9],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2013" (COM(2012)0750),

–   der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2013[10],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 med titlen "EU's resultattavle for retsområdet – Et værktøj til fremme af effektive retssystemer og vækst (COM(2013)0160),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2013, der ledsager udkast til de landespecifikke henstillinger for 2013 med titlen "Det europæiske semester for 2013: Landsspecifikke henstillinger – Europa ud af krisen (COM(2013)0350),

–   der henviser til Kommissionens henstilling af 29. maj 2013 med henblik på Rådets henstilling om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der har euroen som valuta (COM(2013)0379), samt alle Kommissionens forslag af 29. maj 2013 til Rådets henstillinger til de enkelte EU-medlemsstater,

–    der henviser til undersøgelsen fra 2012 af data for evalueringen af den europæiske semesterproces ud fra et ligestillingssynspunkt "Data for the evaluation of the European Semester process from a gender equality perspective"[11],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0322/2013),

A. der henviser til, at de økonomiske, sociale og finansielle kriser samt statsgældskriserne endnu ikke er aftaget, og at målet om en afbalanceret, robust, stabil og integreret økonomisk og monetær union (ØMU) fortsat er i realiseringsfasen;

B.  der henviser til, at statsgældskrisen i euroområdet har en væsentlig indvirkning på europengemarkedet samt Eurosystemets ekstraordinære politiske foranstaltninger;

C. der henviser til, at Kommissionens landespecifikke henstillinger indeholder nyttig og detaljeret indsigt, men som helhed skal præciseres nøjere og forbedres for visse medlemsstater, navnlig med hensyn til balancen mellem de politiske forskrifter på tværs af politikområderne; der henviser til, at der også er plads til forbedringer for så vidt angår metoder til vurdering af de nationale reformprogrammer og opfølgning på de landespecifikke henstillinger;

D. der henviser til, at små og mellemstore virksomheder fortsat udgør rygraden i euroområdets økonomi, idet de udgør ca. 98 % af alle virksomheder i euroområdet, beskæftiger omkring trefjerdedele af euroområdets beskæftigede og generer ca. 60 % af merværdien;

E.  der henviser til, at det er vigtigt at sikre arbejdsmarkedsparternes rolle og respektere de forskellige nationale fremgangsmåder og institutioner, når det gælder løndannelse i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske semester;

F.  der henviser til, at der er behov for en hurtig indsats på mange områder, bl.a. til genetablering af lånemulighederne for realøkonomien og de små og mellemstore virksomheder, hvilket omfatter udvikling af alternative finansieringskilder, skabelse af et mere konkurrencepræget erhvervsklima, bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, genopretning af de offentlige finansers bæredygtighed og bestræbelser på at finde effektive europæiske løsninger på arbejdsløshed og dermed etablere et fuldt integreret arbejdsmarked samt i væsentlig grad at styrke ØMU'ens sociale dimension;

G. der henviser til, at forudsætningen for en demokratisk legitimitet i den økonomiske styring inden for det europæiske semester er en reel og dedikeret respekt for de parlamentariske beføjelser på EU-plan og nationalt plan samt for Kommissionens beføjelser, som er fastsat i traktaterne og EU-lovgivningen, som modvægt til den eksisterende tendens hen imod en mere og mere afparlamentariseret og mellemstatslig kultur, når der føres økonomisk politik på EU-plan og i euroområdet;

H. der henviser til, at involvering af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne er afgørende for at foretage sociale vurderinger af krisens virkninger på stedet og dermed at kunne træffe passende foranstaltninger;

I.   der henviser til, at de landespecifikke henstillinger har fået større vægt nu, hvor de nationale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer skal stemme overens med dem, eftersom de nye bestemmelser, der er indført med den såkaldte "twopack", allerede er trådt i kraft;

J.   der henviser til, at henstillingerne ganske vidst er blevet håndhævet skarpt for medlemsstater, der er omfattet af et program for finansiel bistand, men at de øvrige medlemsstaters overholdelsesgrad i forhold til tidligere landespecifikke henstillinger er lav;

K. der henviser til, at den såkaldte "twopack" etablerer regler inden for fællesskabsmetoden med hensyn til medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til finansiel stabilitet;

L.  der henviser til, at det indre marked og EU's samhørighed skal sikres;

M. der henviser til, at ny teknologi giver både arbejdsgivere og ansatte nye muligheder for at organisere deres arbejde således, at der opnås en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvorved arbejdsmarkedet bliver mere tilgængeligt for kvinder;

N. der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg afholdt et møde den 17. december 2013 med nationale parlamentsmedlemmer for at drøfte gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der er vedtaget af Rådet med henblik på at tage større hensyn til deres effektivitet og potentielle afsmittende virkninger i EU;

1.  glæder sig over Kommissionens landespecifikke henstillinger som vedtaget af Rådet; påpeger, at der er plads til forbedring; glæder sig over det faktum, at disse henstillinger er mere detaljerede end de foregående udgaver af dem, og at de giver mere indsigt i medlemsstaternes samvittighedsfuldhed i forhold til at efterleve de forpligtelse, de har indvilget i tidligere; glæder sig over Kommissionens erklæring om, at en politik for at være vellykket ikke blot skal være grundigt gennemtænkt, men også skal have politisk og samfundsmæssig opbakning, og at Europa og medlemsstaterne udover en finanspolitisk konsolidering har brug for strukturreformer, der fører til reel, bæredygtig og socialt afbalanceret vækst, bæredygtig beskæftigelse og styrket konkurrenceevne, samtidig med at der bør træffes mere specifikke foranstaltninger og hasteforanstaltninger for at komme de uacceptabelt høje arbejdsløshedsniveauer, navnlig for ungdomsarbejdsløsheden, til livs; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at overvåge opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål i medlemsstaternes rapporter, navnlig med hensyn til fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse, og nøje at undersøge forbindelserne og den gensidige afhængighed mellem politikker;

2.  glæder sig over, at Kommissionen erklæring om, at "underskudslande" må styrke deres konkurrenceevne, og at "overskudslande" må øge deres efterspørgsel på en forholdsmæssig og bæredygtig måde, hvor dette er muligt, for at bidrage til stabilitet og vækst i euroområdet;

3.  mener, at EU's økonomi som helhed har brug for at styrke sin konkurrenceevne i den globale økonomi, navnlig gennem stigende konkurrence på markederne for varer og tjenesteydelser for at øge produktiviteten og sænke priserne og gennem tilpasning af arbejdsomkostningerne til produktiviteten; understreger, at EU ikke kan konkurrere på omkostninger alene, men skal investere mere i forskning og udvikling, uddannelse og kvalifikationer samt ressourceeffektivitet;

4.  glæder sig over, at Kommissionen og Rådet forsøger at undgå en "universalløsning" i forhold til de landespecifikke henstillinger og således at sikre, at disse henstillinger finjusteres i henhold til de nationale særegenheder og særlige behov i den pågældende medlemsstat, samtidig med at der fortsat fokuseres på vækstfremmende politikker og finanspolitisk stabilitet; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de sociale konsekvenser af økonomiske og strukturelle reformplaner samt sikre etablering af en reel evaluering af deres gennemførelse med henblik på en mere effektiv tværpolitisk samordning og finjustering;

5.  påpeger, at stater og finansielle institutioner udviser vedvarende sårbarheder i en situation med lav vækst;

6.  påpeger, at Kommissionen kun i 15 % af de ca. 400 landespecifikke henstillinger har konstateret en væsentlig grad af fremskridt sammenlignet med de foregående år;

7.  glæder sig over, at Kommissionens henstillinger ikke kun er rettet mod medlemsstater, men også mod euroområdet som helhed, mener, at henstillingerne til medlemsstaterne i stadig større omfang bør tage hensyn til den stærke indbyrdes afhængighed mellem EU's økonomier, navnlig inden for euroområdet, og alle de relevante oplysninger, der er indeholdt i rapporten om varslingsmekanismen;

8.  understreger betydningen af overvågning og gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, multilateral overvågning, udveksling af erfaringer og bedste praksis og peerevalueringer;

9.  opfordrer til en nøjere undersøgelse af årsagerne til den kolossale og synlige stigning i de indbyrdes forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår konkurrenceevne, finanspolitisk konsolidering og økonomiske resultater som følge af den fælles valutas funktion og navnlig den asymmetriske virkning af de fælles politikker;

10. opfordrer til en forsigtig fortolkning af vækstprognoserne om "et langsomt opsving" og anbefaler at kigge nærmere på bæredygtigheden ved de forbedringer, der er konstateret, især inden for handels- og betalingsbalancer og offentlige underskud samt fremskridtet med strukturreformerne; opfordrer til at kigge nærmere på kvaliteten af de økonomiske prognoser, da tidligere prognoser fra Kommissionen som oftest er blevet revideret nedad; understreger behovet for at udvikle støtteprogrammer i henhold til konservative snarere end optimistiske antagelser og scenarier for at undgå kontraproduktive og procykliske virkninger;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre nationale Europa-2020-mål i henstillingerne til medlemsstaterne under de økonomiske tilpasningsprogrammer og til at tage tilstrækkeligt hensyn til de restriktioner, disse tilpasningsprogrammer skaber i forhold til at nå disse mål; opfordrer også til, at den demokratiske legitimitet af sådanne programmer fremmes of øges;

12. glæder sig over, at nogle medlemsstater har indgivet statusrapporter om Europa 2020-strategien, der i nogle tilfælde redegør for specifikke projekter til opnåelse af dens mål; opfordrer alle medlemsstater til at lade sådanne rapporter indgå i deres bidrag til det europæiske semester 2014; beklager, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en statusrapport om Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at forelægge en sådan rapport hvert år;

13. beklager, at ingen landespecifikke henstillinger gør noget ved den udfordring, der ligger i, at ordningen med skat på arbejde har konsekvenser for de langsigtede investeringer og jobskabelsesresultater;

14. glæder sig over Kommissionens udtalelse om, at konkurrenceevnen i Europa hverken må eller vil blive baseres udelukkende på omkostninger; påpeger desuden, at det er afgørende at øge produktiviteten, herunder kapital-, ressource- og energiproduktiviteten, den sociale inklusion, investeringen i uddannelse og livslang læring, forskning og innovation samt ressourceeffektivitet, jf. Europa 2020-målene; opfordrer til opnåelse af yderligere fremskridt med hensyn til Europa 2020-mål, navnlig på beskæftigelsesområdet; opfordrer til, at ovennævnte i tilstrækkelig grad bliver afspejlet i henstillingerne til "underskudslandene", da det er disse medlemsstater, der har et akut behov for at få sat skub i konkurrenceevnen;

15. glæder sig over Kommissionens landespecifikke henstillinger vedrørende miljøbeskatning og dens jobskabelsespotentiale og opfordrer Kommissionen til at inddrage denne i den kommende årlige vækstundersøgelse; fremhæver de positive budget- og beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige virkninger af at flytte beskatningen over fra arbejds- til miljøbeskatning;

16. beklager den forsinkede gennemførelse af vækst- og beskæftigelsespagten til 120 mia. EUR, som blev vedtaget i juni 2012, af projektobligationsinitiativet, som blev lanceret i november 2012, og af EIB's yderligere investering på 180 mia. EUR; opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge og hurtigt at fjerne de hindringer, der står i vejen for en fuld gennemførelse af disse initiativer;

17. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte lovgivningsforslag med det formål at skabe en reel konvergensproces inden for rammerne af det europæiske semester, som er baseret på Europa 2020-målene og indeholder økonomiske incitamenter til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af strukturreformer i form af et instrument for konvergens og konkurrenceevne samt bestemmelser om forudgående samordning af økonomiske politikker på grundlag af fællesskabsmetoden, som et første skridt mod en europæisk finanspolitisk kapacitet;

18. minder om sin holdning om, at instrumentet for konvergens og konkurrenceevne bør finansieres ved hjælp af en ny facilitet, der er oprettet og styret efter fællesskabsmetoden som en integreret del af EU-budgettet, men som rækker ud over lofterne for den flerårige finansielle ramme; er enig med Kommissionen i, at instrumenter for konvergens og konkurrenceevne er den første byggesten i opbygningen af reel finanspolitisk kapacitet, der støtter solidaritet, samhørighed og gennemførelse af bæredygtige vækstfremmende strukturreformer;

19. opfordrer Kommissionen til i anvendelsesområdet for et instrument for konvergens og konkurrenceevne at medtage økonomisk støtte til strukturreformer på områder, som blokerer for økonomisk dynamik og effektivitet;

20. glæder sig over, at Kommissionen benytter sig af den fleksibilitet, den reviderede stabilitets- og vækstpagt giver med hensyn til at forlænge fristerne for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i syv procedurer; forstår, at denne forlængelse vil gøre det lettere for de pågældende lande at gennemføre de strukturreformer, de har behov for; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at indholdet af og tidsplanen for den finanspolitiske tilpasning bliver tilpasset efter hvert lands særlige forhold og, navnlig i "underskudslandene", omfatter den førnævnte fleksibilitet og en fuld udnyttelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde samt sunde og bæredygtige strukturreformer og en præcisering af de investeringer (navnlig i de landespecifikke henstillinger), der er afgørende for at sætte skub i konkurrenceevnen; glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den allerede i dette års vurdering af gennemførelsen af budgettet samt i analysen af de nationale budgetter for 2014, navnlig for stabilitets- og vækstpagtens forebyggende dels vedkommende vil forsøge under visse betingelser at indpasse ikke-tilbagevendende offentlige investeringsprogrammer, som har en dokumenteret virkning på de offentlige finansers holdbarhed under fuld overholdelse af Unionens rammer for finanspolitisk overvågning; ser frem til, at Kommissionens meddelelse om den konkrete operationelle ramme, som forventes snart at foreligge, bliver forelagt for Parlamentet i overensstemmelse med erklæringen, der er knyttet som bilag til den såkaldte "twopack";

21. bemærker meddelelsen om den harmoniserede ramme for udkast til budgetplaner og rapporter om gældsudstedelse inden for euroområdet, som er vedtaget af Kommissionen som retningslinjer inden for rammerne af forordning (EU) nr. 473/2013; ser frem til den økonomiske dialog, der efter planen skal finde sted med Kommissionen om indholdet af disse retningslinjer;

22. glæder sig over inkluderingen af retningslinjer for indberetning af oplysninger om, hvordan foranstaltninger i udkast til budgetplaner tackler de landespecifikke henstillinger og målene i Europa 2020-strategien, og retningslinjer for indberetning af de forventede fordelingsmæssige konsekvenser af de vigtigste udgifts- og indtægtsforanstaltninger samt detaljer om den offentlige sektors udgifter opdelt efter område; understreger, at sådanne retningslinjer vil lette overvågningen af de budgetforanstaltninger, der er truffet for at nå de nationale Europa 2020-mål;

23. ser frem til den kommende offentliggørelse som aftalt i forbindelse med den såkaldte "twopack", af Kommissionens og medlemsstaternes parametre og metodologiske benchmarks, herunder overslag over de finanspolitiske multiplikatorer, der ligger til grund for deres makroøkonomiske prognoser;

24. noterer sig, at den nylige lønudvikling i "overskudslandene" bidrager til opretholdelse af efterspørgsel og samtidig har en positiv afsmittende virkning andre steder i EU; glæder sig over Kommissionens udtalelse om, at "overskudslande" med tilstrækkeligt finanspolitisk råderum skal spille en rolle i overvindelsen af den nuværende krise, herunder ved at sænke skatterne og udgifterne til social sikring og ved at forhøje lønningerne med det formål at sætte gang i en bæredygtig indenlandsk efterspørgsel under hensyntagen til den internationale konkurrenceevne; mener også, at "overskudslandene" kunne fremme nye vækstvenlige investeringsmuligheder via deres købekraft, navnlig gennem investering i uddannelse, forskning og udvikling, energi og infrastruktur samt ved at modernisere deres sundheds- og pensionssystemer og åbne deres servicesektor; understreger vigtigheden af de positive afsmittende virkninger, som disse tiltag vil få i hele EU, navnlig hvis de gennemføres af de største økonomier i Unionen;

25. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en ægte europæisk industripolitik, baseret på øget konkurrenceevne og innovation, som fokuserer på genopretning af europæisk industris konkurrenceevne og afvikling af politikker, som medfører at virksomheder flytter uden for EU; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at udvikle en sammenhængende europæisk ekstern handelspolitik på basis af gensidighed og fælles minimumstandarder, navnlig inden for sociale og miljømæssige spørgsmål; er af den opfattelse, at Europa kun gennem intelligent håndtering af sit samspil med globaliseringen kan garantere vækst, beskæftigelse, forbrugerbeskyttelse, overholdelse af international og europæisk ret og menneskerettighedsstandarder samt for en del medlemsstaters vedkommende den anbefalede gradvise omfordeling af midler fra sektorer, der ikke kan gøres til genstand for handel, til sektorer, der kan;

26. udtrykker anerkendelse af Kommissionens erklæring om, at finansielle støtteforanstaltninger fra medlemsstaternes og EU's side bør tage mere hensyn til den reformers fordelingsmæssige konsekvenser, og opfordrer Kommissionen til at foretage en omhyggelig forhåndsvurdering af såvel de kortsigtede som de langsigtede sociale konsekvenser af alle de nye anbefalede reformer og til at drage alle de nødvendige konklusioner af tidligere henstillinger, herunder dem, der gælder for medlemsstater under finansielle støtteprogrammer;

27. opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovforslag med henblik på at fuldføre ØMU'en, som burde omfatte en social søjle, samt at oprette en social pagt for Europa som anbefalet af Parlamentet i sin beslutning af 20. november 2012 "Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union", idet de nationale automatiske stabiliseringsmekanismer er blokeret i de medlemsstater, hvor der er størst behov for dem; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen til at oprette en enkeltstående resultattavle vedrørende ØMU'ens sociale dimension; foreslår, at de grundige undersøgelser, som proceduren for makroøkonomiske ubalancer giver mulighed for, kunne omfatte en regelmæssig gennemgang af beskæftigelses- og socialpolitikker med henblik på at identificere politikker, der afhjælper sociale problemer og fremmer beskæftigelsen; mener, at dette styrkede overvågningssystem ville medvirke til at samordne politikker mere effektivt med henblik på rettidigt at kunne identificere og tackle store udfordringer samt fremme integrationen af beskæftigelsesmæssige og sociale problemstillinger i det overordnede politiske landskab;

28. er enig i, at ECB's foranstaltning, der kom som et supplement til de strukturelle reformer og konsolideringen af de offentlige finanser, har bidraget afgørende til euroområdets stabilitet; erkender, at dette skridt har medvirket til at mindske uholdbart høje finansieringsomkostninger for visse af medlemsstaterne gennem programmet for værdipapirmarkederne og etablere et likviditetsgrundlag for statsgældsmarkeder gennem direkte monetære transaktioner (OMT'er) og derved har afværget et sammenbrud i banksektoren og medvirket til at afbryde forbindelsen mellem banker og stater, begrænse spekulationen i statsgæld og midlertidigt mindske umådeholden spredning; mener imidlertid, at mangel på bæredygtig vækst og høje (og stadig stigende) niveauer af både privat og offentlig gæld i mange medlemsstater medfører, at der er behov for en omhyggeligt styret nedgearingsproces; er enig med Kommissionen i, at genopretning af banksektoren fortsat skal være en prioritet; bifalder Kommissionens nedsættelse af en ekspertgruppe med Gertrude Tumpel-Gugerell som formand, i overensstemmelse med det løfte den afgav til Parlamentet i erklæringen, der var knyttet til den såkaldte "twopack", med det formål at uddybe analysen af og grundigt at vurdere den delvise substitution af national gældsudstedelse med fælles udstedelse i form af en gældsindfrielsesfond og eurogældsbeviser med en overvejelse af fordele og ulemper ved de forskellige modeller; ser frem til ekspertgruppens rapport;

29. understreger, at finansieringen af realøkonomien og navnlig af de små og mellemstore virksomheder ikke er blevet genoprettet i EU's udkantsområder; påpeger, at de store forskelle i adgangen til kredit har tilbøjelighed til at øge intern ulighed inden for EU og i euroområdet i særdeleshed og forvride det indre marked gennem ulige konkurrencebetingelser; gentager, at en sanering af bankernes porteføljer er en forudsætning, og understreger, at de negative økonomiske udsigter kun delvis kan retfærdiggøre sådanne restriktive kreditbegrænsninger; opfordrer til en nøjere overvågning af gennemførelsen af nye forsigtighedsregler og af banksektorens praksisser i forbindelse med finansiering af realøkonomien, navnlig af de økonomisk levedygtige små og mellemstore virksomheder; anerkender i denne sammenhæng den vigtige rolle, som de nye innovative finansielle instrumenter kan spille i forskellige europæiske programmer og inden for samhørighedspolitikken, når det gælder at fremme offentlige og private investeringer, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre juridisk klarhed og gennemsigtighed i forhold til gennemførelsen af nye finansielle instrumenter rettidigt og inden starten af programmeringsperioden 2014-2020; opfordrer til flere analyser og mere kontrol af skyggebanksystemet og dets virkninger på realøkonomien; opfordrer Kommissionen til at prioritere arbejdet med alternative og diversificerede finansieringskilder til de små og mellemstore virksomheder, navnlig gennem kapitalmarkeder, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og de offentlige udviklingsbanker;

30. understreger, at forskellige finansielle aktørers retræte til de nationale markeder tyder på, at de svækkes af fragmenteringen af det indre marked gennem en overdreven koncentration, der blokerer for interbankmarkedet og ophæver fordelene ved det indre marked, dvs. risikospredning og øgede muligheder;

31. understreger behovet for at fortsætte programmer til fremme af iværksætteri blandt unge ved at skabe særlige muligheder for virksomhedsetablering for dem og samtidig sikre øget adgang til EU-finansiering og virksomhedsrådgivning;

32. bifalder Kommissionens lovforslag om at oprette en fælles afviklingsmekanisme (herunder en fælleseuropæisk myndighed og en industrifinansieret fælles EU-fond), hvilket er afgørende for fuldførelsen af bankunionen; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentet til hurtigt at enes om oprettelsen af den fælles afviklingsmekanisme; opfordrer indtrængende Rådet til hurtigt at afslutte forhandlingerne med Parlamentet om direktivet om indskudsgarantiordninger samt om direktivet om genopretning og afvikling af banker (der skal forhandles sideløbende);

33. opfordrer til, at der gives adgang til direkte rekapitalisering af banker gennem den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), så snart den fælles tilsynsmekanisme (FTM) er på plads, som det blev fastsat i erklæringen fra euroområdets stats- og regeringschefer i juni 2012; støtter, i betragtning af det presserende behov for at få en fælles afviklingsordning, der kan ledsage den fælles tilsynsmekanisme, at der omgående oprettes en bagstopperordning med en refusionsperiode fastsat efter branche; anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag om at få underlagt ESM gældende fællesskabsret og samtidig sikre omfattende demokratisk ansvarlighed fra Europa-Parlamentets side;

34. glæder sig over Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse og dens henstillinger om foranstaltninger, der kan tilskynde alle EU-medlemsstater og tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet samt om aggressiv skatteplanlægning, som blev vedtaget den 6. december 2012; minder om Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely, som indeholder en identifikation af yderligere nødvendige foranstaltninger, der skal træffes på området for skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og skattely; understreger, at fairness og retfærdighed i byrdefordelingen kræver en styrket tilgang til skattesvig og skatteunddragelse; opfordrer til omgående indgriben og en omfattende strategi baseret på konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger fra Kommissionens side for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse og til en klar støtte fra Rådet i alle blokerede eller verserende sager vedrørende beskatning;

35. opfordrer Rådet til at afslutte forhandlingerne om afgiften på finansielle transaktioner og til kraftigt at tilskynde til indførelsen af denne afgift i hele Europa og som en hastesag at inddrage foranstaltninger til at lukke hullerne i EU's skattelovgivning, tackle problemerne med skattely og arbejde på at opnå konvergens mellem skattesystemerne inden for EU i dagsordenen;

36. mener, at indførelsen af afgiften på finansielle transaktioner, der gennemføres i kraft af et forstærket samarbejde, bør betragtes som det første skridt i retning af dens indførelse på globalt plan;

37. opfordrer til en fuld og hurtig gennemførelse af den såkaldte "sixpack" og den såkaldte "twopack" med det formål at omstrukturere ad hoc-systemet af "trojkaer" til en juridisk sund struktur i henhold til fællesskabsretten med garanti for demokratisk ansvarlighed; opfordrer indtrængende trojkaen til at revidere sin kommunikationsstrategi, der flere gange har vist sig at være katastrofal; understreger, at en rent europæisk ordning ville være at foretrække på mellemlang sigt, og at Kommissionen burde udarbejde forslag til at omstrukturere trojka-modellen på passende vis;

38. minder om, at Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, i sine udtalelser til Parlamentet den 1. februar 2012 bekræftede, at den europæiske stabilitetsmekanisme ville blive underlagt kontrol fra Europa-Parlamentets side; ser i denne sammenhæng frem til forhandlingen om en ordning med eurogruppen, bl.a. med henblik på muligheden for at tilrettelægge høringer og stille skriftlige spørgsmål til den administrerende direktør for den europæiske stabilitetsmekanisme og dennes bestyrelse;

39. understreger, at det europæiske semester på ingen måde må bringe Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters beføjelser i fare; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages formelt på korrekt vis på alle trin i processen med det europæiske semester for at øge legitimiteten af de beslutninger, som berører alle borgere; opfordrer Kommissionen til at finde måder, hvorpå processens synlighed kan fremmes;

40. understreger behovet for at styrke det demokratiske ansvar over for Europa-Parlamentet og de nationale Parlamenter for så vidt angår centrale elementer i euroområdets drift, såsom ESM, Eurogruppens beslutninger og overvågningen og evalueringen af finansielle støtteprogrammer; anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at foretage og offentliggøre interne efterfølgende evalueringer af dens henstillinger og dens deltagelse i trojkaen;

41. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til aktivt at inddrage deres nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i processen med det europæiske semester som helhed og navnlig i udviklingen, drøftelsen, overvågningen og evalueringen af deres nationale reformprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre denne inddragelse; understreger, at inddragelsen af alle aktører i udformningen af de nødvendige reformer er afgørende for, at de kan gennemføres og blive en succes;

42. fremhæver vigtigheden af dialogen mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for at opnå et fuldt funktionsdygtigt europæisk semester og for at skabe det nødvendige niveau af demokratisk ansvarlighed med gyldighed for alle involverede; understreger nyttevirkningen af den europæiske parlamentariske uge om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (EPW 2013);

43. beklager, at Rådets holdning om de landespecifikke henstillinger foreslået af Kommissionen ikke blev offentliggjort i realtid; beklager endvidere, at Det Europæiske Råds overvejelser vedrørende Rådets holdning til de landespecifikke henstillinger ikke blev offentliggjort i realtid;

44. understreger, at der bør være en klar skelnen mellem EU-kompetencer og nationale kompetencer, og at Europa-Parlamentet er den ansvarlige institution på EU-plan; anmoder om, at der ved overførsel eller indførelse af nye beføjelser på EU-plan eller oprettelse af nye EU-institutioner bør sikres en tilsvarende demokratisk kontrol fra og ansvarlighed over for Europa-Parlamentet;

Sektorbidrag til det europæiske semester 2013

Beskæftigelses- og socialpolitikker

45. mener, at Kommissionens erkendelse af behovet for at sænke skatten på arbejde til fordel for andre indtægtskilder er en positiv udvikling, som vil fremskynde den finanspolitiske konsolidering på et mere rimeligt grundlag;

46. erkender, at dette års landespecifikke henstillinger er særlig vigtige, fordi medlemsstaterne er i gang med at fastsætte deres investeringsprioriteter for samhørighedspolitikken i den næste flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer i denne forbindelse til en øget målretning af EU-finansieringen af alle prioriteter under Europa 2020-strategien, navnlig via vækst- og beskæftigelsespolitikker, herunder bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed, skabelse af varige arbejdspladser, som ikke er usikre og er omfattet af obligatoriske sociale bidrag og er passende aflønnet; udtrykker bekymring over de stigende sociale og økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne;

47. noterer sig, at adskillige medlemsstater har vedtaget omfattende arbejdsmarkedsreformer med henblik på at fremme arbejdsmarkedets omstillingsevne, skabe mere intern og ekstern fleksibilitet, begrænse opsplitningen og lette jobskift; understreger, at arbejdsmarkedsreformer bør gennemføres med tilstrækkelig konsensus mellem arbejdsmarkedets parter;

48. anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om i deres politiske retningslinjer og landespecifikke henstillinger at sikre, at den nødvendige fleksibilitet, som findes på arbejdsmarkedet, ikke indvirker negativt på det høje niveau af social beskyttelse, der kendetegner vores sociale model, og at arbejdsmarkedsreformer har til formål at øge kvalitet i arbejdet, opnå forbedret social risikostyring, opnå fremskridt med at integrere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, reducere fattigdom blandt personer i arbejde, forene arbejds- og familieliv, fremme ligestilling, fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, styrke rettighederne for arbejdstagere med atypiske kontrakter og forbedre den sociale beskyttelse for selvstændige erhvervsdrivende;

49. bemærker, at alle medlemsstater har modtaget henstillinger angående niveauerne af arbejdsmarkedsdeltagelse; opfordrer medlemsstater med lav arbejdsmarkedsdeltagelse til i samråd med arbejdsmarkedets parter at forstærke deres indsats til fordel for aktive, omfattende og inklusive arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom uddannelse og beskæftigelsestjenester og til at indføre yderligere reformer med henblik på at fremme adgangen til kvalitetsbetonet beskæftigelse, gøre det lettere at forene arbejds- og privatliv, forebygge tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, forbedre konkurrenceevnen og bekæmpe opdelingen af arbejdsmarkedet; samt matche arbejdstagernes færdigheder med arbejdsmarkedets krav;

50. påpeger, at situationen for arbejdsløse unge er særlig bekymrende, og at der er behov for en omgående indsats; opfordrer til, at der indgås en europæisk pagt om ungdomsbeskæftigelse for at omsætte de for længst vedtagne foranstaltninger i praksis, og at der indgås forpligtelser om nye ressourcer og foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, der reducerer antallet af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, samt til bekæmpelse af fattigdommen blandt unge, idet der tages hensyn til det kvalitative aspekt ved et anstændigt arbejde med fuld respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

51. imødeser en fremskyndelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i overensstemmelse med opfordringen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender gennem dets ændringsforslag til den generelle forordning;

52. glæder sig over, at Rådet har vedtaget en ungdomsgaranti og øremærket 6 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i den næste FFR; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre ungdomsgarantiordninger, bruge de tilgængelige ressourcer på en effektiv måde og koncentrere aktiviteterne om dem, der befinder sig i den vanskeligste situation;

53. glæder sig over, at disse midler kan anvendes i de to første år af den næste FFR; understreger, at dette beløb imidlertid er utilstrækkeligt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden på en varig måde, og at det kun bør udgøre den første tranche, som skal bruges til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden; påpeger, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har beregnet, at der er behov for 21 mia. EUR alene i euroområdet for at gennemføre et effektivt program til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

54. opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen for at bistå de medlemsstater, der har den største ungdomsarbejdsløshed, med at omprogrammere EU's strukturfondsmidler inden for FFR for 2007-2013 med henblik på at målrette dem mod unge; glæder sig over Kommissionens intention om at bygge videre på den europæiske portal for jobmobilitet (Eures) ved at styrke og udvide dens aktiviteter og især fremme unges mobilitet; bemærker dog, at mobiliteten skal forblive frivillig, og at indsatsen for at fremskaffe arbejds- og uddannelsespladser på stedet ikke må blive begrænset af denne;

55. opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til, at også medlemsstater, som er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, har finanspolitisk råderum til at gøre brug af disse foranstaltninger, navnlig hvis medlemsstaternes medfinansiering af foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed midlertidigt ikke medtages i beregningen af det uforholdsmæssigt store underskud;

56. opfordrer Kommissionen til at foreslå en kvalitetsramme for praktikforløb, som blandt andet skal omfatte kriterier for rimelig betaling, læringsmål og arbejdsvilkår samt sundheds- og sikkerhedsstandarder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i EU til mere ambitiøst at gennemføre den europæiske alliance for lærlingeuddannelser;

57. mener, at der er et presserende behov for som følge af antallet af arbejdstagere, navnlig unge, som forlader deres oprindelsesland for at tage til andre EU-lande for at finde et job, at der udvikles passende foranstaltninger til at revidere EU-retten for at sikre muligheden for at overføre pensionsrettigheder samt – i en periode på mindst tre måneder – fortsat modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse, mens man søger arbejde i en anden medlemsstat; glæder sig over forbedringerne af den europæiske portal for jobmobilitet og anmoder om, at der i samarbejde med medlemsstaterne udarbejdes en specifik strategi herfor;

58. glæder sig over, at nogle landespecifikke henstillinger for første gang er rettet mod medlemsstaters særlige situation med hensyn til fattigdom; fordømmer på det kraftigste, at ingen landespecifik henstilling forholder sig specielt til tilfældet med arbejdsmarkeder, som kvinder er udelukket fra, og hvor der ikke er planer om foranstaltninger til at inddrage dem;

59. understreger, at der er brug for en særlig indsats for at øge kvinders, ældre arbejdstageres og handicappede arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet ved at sikre, at der er effektive incitamenter til at vende tilbage til og forblive i arbejde; erindrer om, at kvaliteten af, prisen for og adgangen til tjenester relateret til førskoleundervisning, børnepasningsordninger og ældrepleje spiller en afgørende rolle;

60. understreger, at langtidsledige bør støttes gennem jobskabelse og integrerede metoder baseret på aktiv integration, herunder positive aktiveringstiltag såsom personlig vejledning og programmer for overgang fra overførselsindkomst til arbejde, passende støtteordninger og adgang til kvalitetsbetonet service for at støtte dem i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet og i at få adgang til kvalitetsbeskæftigelse;

61. opfordrer Kommissionen til at forelægge en grønbog om en minimumsarbejdsløshedsunderstøttelse for euroområdet på baggrund af debatten i Parlamentets plenarforsamling om ØMU'ens sociale dimension og den høring, der blev afholdt den 9. juli 2013 af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender;

62. minder om misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer samt flaskehalsene i mange regioner og sektorer samt om visse almene og faglige uddannelsessystemers manglende evne til at efterkomme markedsefterspørgslen og arbejdstagernes behov i denne forbindelse; glæder sig over de ændringer af de faglige uddannelsessystemer, som flere medlemsstater har gennemført med henblik på at tilpasse færdigheder og kompetencer til arbejdsmarkedets og arbejdstagernes fremtidige behov, navnlig de unges behov; fremhæver i denne forbindelse fordelene ved de tosporede uddannelsessystemer; minder om, at næsten alle medlemsstater bliver nødt til at træffe yderligere foranstaltninger og investere mere i almen og faglig uddannelse, forskning, innovation og udvikling;

63. bemærker, at der ud over en reform på uddannelsesområdet også er behov for en langsigtet, bæredygtig, kriteriebaseret indvandringsstrategi for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft og den demografiske udvikling;

64. bemærker, at krisen har haft en alvorlig og langvarig indvirkning på medlemsstaternes arbejdsløshedsniveauer og deres sociale forhold, hvilket har ført til en uholdbar stigning i niveauet af fattigdom og social udstødelse, herunder børnefattigdom, hjemløshed, social ulighed, fattigdom hos personer i beskæftigelse og overdreven gældsætning i husholdningerne; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at forbedre deres sikkerhedsnet og sikre, at de velfærdssystemer, som tager hånd om de berørte personer, fungerer effektivt, samt investere i forebyggende foranstaltninger;

Budgetpolitik

65. minder om, at EU's budget har vigtig merværdi som et redskab til at fremme Europa 2020-målene i betragtning af dets rolle som katalysator for investeringer, omend det er for beskedent i størrelse i absolutte og relative tal sammenlignet med Unionens økonomiske velstand;

66. beklager at medlemsstaterne fortsat undervurderer den rolle og det bidrag, som EU-budgettet yder til styrkelsen af den økonomiske styring og budgetkoordineringen i hele Unionen og opfordrer dem derfor til ikke at betragte deres bidrag til EU-budgettet som en justeringsvariabel i deres konsolideringsindsats og ikke at søge kunstigt at reducere størrelsen af EU-budgettets vækstfremmende udgifter; opfordrer indtrængende Rådet til i den forbindelse og med behørig hensyntagen til den fælles erklæring underskrevet af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i december 2012 såvel som Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 samlet at vedtage alle ændringsbudgetter for 2013, som er fremlagt af Kommissionen, og som stadig kan være nødvendige i løbet af året med henblik på at lukke den nuværende periode af den flerårige finansielle ramme med et budget i balance;

67. gentager, at det kompromis, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 8. februar 2013 om FFR 2014-2020, ikke levede op til Parlamentets forventninger; fastholder, at enhver aftale om et så lavt niveau kun vil kunne accepteres på de betingelser, der fremgår af dets beslutning af 3. juli 2013;

68. er overbevist om, at et troværdigt EU-bidrag til at afslutte den aktuelle krise skal være baseret på en fundamental ændring i den måde, hvorpå EU-budgettet finansieres, dvs. i retning af egentlige egne indtægter;

69. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for rettidigt at træffe afgørelser om deres nationale programmering for struktur- og samhørighedsfondene for at undgå forsinkelser i anvendelsen af disse midler, som har til formål at støtte vækst og jobskabelse;

70. understreger betydningen af videnskab og innovation for den strategiske udvikling af konkurrenceevnen og dermed jobskabelsen på europæisk plan for at overvinde den økonomiske og finansielle krise;

Det indre marked

71. minder om, at det indre marked er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse og spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, konstaterer imidlertid, at dette potentiale i mange henseender stadig er uudnyttet;

72. erindrer om, at det samlede økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale i servicesektoren fortsat ikke er udnyttet; opfordrer til, at EU's tjenesteydelsesdirektiv gennemføres fuldt og helt med bevarelse af de offentlige serviceforpligtelser, som kan sikre almen adgang til kvalitetsbetonede serviceydelser til en overkommelig pris for alle; opfordrer medlemsstaterne til specielt at investere i serviceydelser af god kvalitet; bemærker samtidig, at tarifløn og sociale standarder skal overholdes; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringer i detailsektoren og overdrevne begrænsninger inden for liberale erhverv og regulerede erhverv; opfordrer samtidig til, at man fjerner barriererne for arbejdskraftens fri bevægelighed for at forbedre mobiliteten og optimere udnyttelsen af den menneskelige kapital i EU;

73. glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse i det europæiske semester 2013 for første gang ledsages af en meddelelse om status for integrationen på det indre marked;

74. beklager dog, at de landespecifikke henstillinger for 2013 trods de tydelige beviser på det indre markeds betydning for en overvindelse af krisen ikke i tilstrækkeligt omfang beskæftiger sig med, hvilket potentiale en korrekt gennemførelse og håndhævelse af det indre markeds reglers har med hensyn til vækst, forbrugertillid og beskæftigelse;

75. er enig i den betydning, der i dette års landespecifikke henstillinger tillægges fjernelsen af uberettigede begrænsninger og hindringer for adgang til tjenesteydelsessektorerne; opfordrer indtrængende de pågældende medlemsstater til nøje at overveje disse henstillinger og prioritere fjernelsen af disse hindringer, som hæmmer væksten på det indre marked, højt;

76. opfordrer Kommissionen til at prioritere styringen af det indre marked i sin næste årlige vækstundersøgelse og i det europæiske semester 2014 og til i de næste landespecifikke henstillinger i fuld udstrækning at tage hensyn til de vigtige vækstområder – dvs. tjenesteydelsessektoren, energisektoren, transportsektoren og det digitale indre marked – såvel som de foranstaltninger, der indgår i akten for det indre marked I og II;

77. beklager, at de manglende investeringer fra medlemsstaternes og EU's side hindrer opfyldelsen af de prioriterede mål og målsætninger for hovedområderne energi, transport og det digitale marked, der blev opstillet i rapporten "Status for integrationen på det indre marked 2013 – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse";

78. opfordrer i mellemtiden medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at håndhæve lovgivningen om det indre marked og overvåge denne håndhævelse, bl.a. gennem regelmæssige EU-kontrolaktioner;

79. er stærkt bekymret over de private investorers vedvarende usikkerhed, deres manglende tillid og tilbageholdenhed i forhold til at foretage investeringer, især på grund af produktivitetsstandarder med vedvarende fragmentering af det indre marked og ændringer i erhvervspolitikken; beklager, at der på grund af krisen er en ringe grad af tiltro, som gør både private investorer og finanssektoren risikosky, og minder endnu engang om, at arbejdet med at styrke banksektoren bør fortsætte;

Regionalpolitik

80. er stærkt bekymret over det store fald inden for offentlige og private investeringer i produktionsøkonomien, især på lokalt og regionalt plan; mener, at der er behov for afgørende foranstaltninger til at reformere produkt- og arbejdsmarkederne, indføre en forsigtig lønpolitik, basere den fremtidige vækstmodel på innovation og flytte produktionen i retning af aktiviteter med merværdi; mener, at en holdbar økonomisk politik er betinget af meget gunstige vilkår for opstart af nye virksomheder; udtrykker den faste overbevisning, at struktur- og investeringsfondene er afgørende for at kunne forebygge og afhjælpe utilstrækkeligheder inden for førnævnte områder og for at øge de offentlige investeringer; påpeger, at der er muligheder, der kan anvendes i medlemsstaterne til at støtte offentlige investeringer fra strukturfondene ved at give de finansielle procedurer for disse midler en vis fleksibilitet, f.eks. ved at øge medfinansieringssatserne for de stater, der indgår i et tilpasningsprogram og modtager finansiel støtte fra EU, eller ved at forlænge frigørelsesreglen med et år for alle medlemsstater i programmeringsperioden 2007-2013 (som det vil være tilfældet i programmeringsperioden 2014-2020);

81. minder om sin holdning til makroøkonomisk konditionalitet som foreslået inden for rammerne af FFR-forhandlingerne om EU's struktur- og investeringsfonde, da dette, uden en forbindelse mellem de politiske resultater på regionalt og nationalt plan, ville straffe regionerne for en eventuel manglende overholdelse af procedurerne for økonomisk styring på nationalt plan;

82. mener, at inddragelsen af regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af relevante programmer, navnlig inden for Europa 2020-strategien, bør øges for at skabe en større ansvarsfølelse for strategiens mål på alle niveauer og sikre større bevidsthed om målsætningerne og resultaterne på lokalt plan;

Kvinders Rettigheder og Ligestilling

83. glæder sig over de landespecifikke henstillinger vedrørende foranstaltninger til at forbedre børnepasningsfaciliteterne, fjerne det negative incitament i forhold til at blive sekundær forsørger, harmonisere den lovpligtige pensionsalder for mænd og kvinder, tage hensyn til nødvendigheden af at afbalancere arbejds- og privatliv, især ved at forbedre adgangen til nye teknologier og oplæring i anvendelse af disse, og fjerne kønsbetingede forskelle og pensionsforskelle; giver udtryk for bekymring over, at mange at disse henstillinger allerede var udstedt i 2012, hvilket indikerer en manglende gennemførelse i medlemsstaterne;

84. fremhæver, at medlemsstaterne bør øge procentdelen af børn eller unge, der befinder sig i uddannelsessystemet, og sætte mere fokus på problemet med tidligt skolefrafald, især ved at indsamle oplysninger om de primære årsager hertil i den hensigt at vedtage og gennemføre politikker til forebyggelse af frafald;

85. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til de kønsrelaterede mål i deres nationale beskæftigelsesprogrammer, med særlig opmærksomhed rettet mod kvinder og ældre, plejeafhængige personer, enlige mødre og kvinder med handicappede børn; opfordrer desuden til øget opmærksomhed på spørgsmålet om tidligt skolefrafald i lyset af den store stigning i antallet af børn, der forlader uddannelsessystemet i alderen mellem 10 og 16 år, og det tab af ressourcer, som dette forhold tydeligvis medfører for EU som helhed;

86. opfordrer Kommissionen til i sin kommende årlige vækstundersøgelse at behandle spørgsmålet om specifikke politiske retningslinjer for nedbringelse af uligheden mellem kønnene, herunder navnlig retningslinjer om udligning af lønforskellen – som ofte resulterer i, at kvinder senere i livet kommer til at befinde sig under fattigdomsgrænsen – såvel som kønsforskellen i pension, om forøgelse af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og om bekæmpelse af kønsopsplitning på arbejdsmarkedet, idet EU's fremtidige velstand i afgørende grad afhænger af dets evne til at udnytte sine arbejdsmarkedsressourcer fuldt ud;

87. påpeger betydningen af kønsbudgettering med det formål at undersøge alle statslige programmer og politikker, disses virkninger på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestillingen mellem kvinder og mænd;

88. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, medlemsstaternes regeringer, Kommissionen, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0408.
• [2]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
• [3]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
• [4]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
• [5]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
• [6]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
• [7]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
• [8]  EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
• [9]  EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
• [10]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0052.
• [11]  Europa-Parlamentet, Direktoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C.

UDTALELSE fra Budgetudvalget(*) (18.9.2013)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Gennemførelse af prioriteterne for 2013
(2013/2134(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Catherine Trautmann

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger endnu en gang EU-budgettets vigtige rolle i forhold til at stimulere væksten, øge jobskabelsen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer i EU;

2.  minder om, at EU's budget har stor merværdi som et redskab til at fremme Europa 2020-målene i betragtning af dets rolle som katalysator for investeringer, men at det er for beskedent i størrelse i absolutte og relative tal sammenlignet med Unionens økonomiske velstand;

3.  beklager at medlemsstaterne fortsat undervurderer den rolle og det bidrag, som Den Europæiske Unions budget yder til styrkelse af den økonomiske styring og budgetkoordineringen i hele Den Europæiske Union og opfordrer derfor til ikke at betragte deres bidrag til EU-budgettet som en justeringsvariabel i deres konsolideringsindsats og ikke at søge kunstigt at reducere størrelsen af EU-budgettets vækstfremmende udgifter; opfordrer i den henseende og med behørig hensyntagen til den fælles erklæring underskrevet af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i december 2012 såvel som Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 til samlet at vedtage alle ændringsbudgetter for 2013, som er fremlagt af Kommissionen, og som stadig kan være nødvendige i løbet af året med henblik på at lukke den nuværende periode for den flerårige finansielle ramme med et budget i balance;

4.  gentager, at det kompromis, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 8. februar 2013 om FFR 2014-2020, ikke levede op til Parlamentets forventninger; fastholder, at enhver aftale om et så lavt niveau kun vil kunne accepteres på de betingelser, der fremgår af dets beslutning af 3. juli 2013;

5.  beklager den utilstrækkelige opfølgning på vækst- og beskæftigelsespagten, der blev vedtaget på det Europæiske Råds møde i juni 2012 af både medlemsstater og Kommissionen; er desuden yderst bekymret over den overvældende mangel på ambitioner, der udvises af Rådet i dets generelle reaktion på krisen;

6.  støtter både EU's ungdomsgaranti og det foreslåede ungdomsbeskæftigelsesinitiativ som nyttige midler til at bekæmpe den uacceptabelt høje ungdomsarbejdsløshed; er ikke desto mindre bekymret over de lave budgetambitioner i forbindelse med finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for hele varigheden af den næste flerårige finansielle ramme; forpligter sig til at gøre brug af alle disponible midler for at styrke denne foranstaltning;

7.  er overbevist om, at et troværdigt EU-bidrag til at afslutte den aktuelle krise skal være baseret på en fundamental ændring i den måde, hvorpå EU-budgettet finansieres, dvs. mod egentlige egne indtægter;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for rettidigt at træffe afgørelser om deres nationale programmering for struktur- og samhørighedsfondene for at undgå forsinkelser i at bruge disse midler, som har til formål at støtte vækst og jobskabelse;

9.  understreger betydningen af videnskab og innovation for den strategiske udvikling af konkurrenceevnen og dermed jobskabelsen på europæisk plan for at overvinde den økonomiske og finansielle krise;

10. understreger betydningen af det europæiske semester, hvad angår at overvåge de strukturreformer, som medlemsstaterne har vedtaget, som til gengæld bør tage sigte på at sikre gode rammebetingelser for innovation.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Reimer Böge, Zuzana Brzobohatá, Jean Louis Cottigny, Jean-Luc Dehaene, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Ivars Godmanis, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Claudio Morganti, Vojtěch Mynář, Juan Andrés Naranjo Escobar, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexander Alvaro, Frédéric Daerden, Jürgen Klute, Paul Rübig, Peter Šťastný, Nils Torvalds, Catherine Trautmann, Adina-Ioana Vălean
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Elena Oana Antonescu, Andrzej Grzyb, Ivana Maletić, Marian-Jean Marinescu, Traian Ungureanu, Iuliu Winkler

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender(*) (19.9.2013)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Gennemførelse af prioriteterne for 2013
(2013/2134(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Verónica Lope Fontagné

(*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at nogle medlemsstater har indgivet statusrapporter om Europa 2020-strategien, der i nogle tilfælde redegør for de specifikke projekter, der sigter mod at nå dens mål; opfordrer alle medlemsstater til at lade disse rapporter indgå i deres bidrag til det europæiske semester 2014; beklager, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en statusrapport om Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at forelægge denne rapport hvert år;

2.  udtrykker bekymring over en generel mangel på ambitioner og fremskridt med hensyn til Europa 2020-målene; opfordrer til, at Europa 2020-målene placeres centralt i det europæiske semester, idet medlemsstaterne opstiller ambitiøse nationale mål med detaljerede strategier for at nå disse, og at fremskridtene bliver overvåget på en synlig måde via de nationale reformprogrammer og de landespecifikke henstillinger og i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer Kommissionen til systematisk at rette henstillinger til medlemsstaterne for hvert af de Europa 2020-mål, inden for hvilke der ikke sker fremskridt;

3.  minder om, at Parlamentet i sin betænkning om den årlige vækststrategi for 2013 opfordrede til en strategi, der gjorde det muligt at forene EU's retningslinjer for den økonomiske politik med strukturreformer med vækstincitamenter og jobskabelse; glæder sig over ændringerne i tidsplanen for den finanspolitiske konsolidering; opfordrer Kommissionen og Rådet til regelmæssigt at vurdere tempoet og tidsplanen for den finanspolitiske konsolidering og muligheden for yderligere at forlænge fristerne for at rette op på uforholdsmæssigt store underskud for at give mulighed for vækst og jobskabelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge de nationale Europa 2020-mål i medlemsstater, der modtager økonomisk støtte og med henblik på dette at udarbejde tilpassede landespecifikke henstillinger under behørig hensyntagen til de begrænsninger, der er opstået som følge af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til fortsat at forbedre indikatorerne for overvågning af den sociale samt den miljø- og innovationsmæssige dimension i Europa 2020-strategien inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer til, at der udvikles kvantitative og kvalitative metoder til at forbedre præcisionen ved vurderinger af de generelle sociale og miljømæssige realiteter, som p.t. ikke er optaget fuldt ud i sammenlignelige statistikker på EU-plan;

5.  mener, at Kommissionens erkendelse af behovet for at sænke skatten på arbejde til fordel for andre indtægtskilder er positiv, hvilket vil fremskynde den finanspolitiske konsolidering på et mere rimeligt grundlag;

6.  erkender, at dette års landespecifikke henstillinger er særligt vigtige, fordi medlemsstaterne er ved at fastsætte deres investeringsprioriteter for samhørighedspolitikken i den næste flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer i denne forbindelse til en øget målrettet EU-finansiering af alle prioriteter under Europa 2020-strategien, navnlig via vækst- og beskæftigelsespolitikker, herunder bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed, samt til skabelse af varige arbejdspladser, som ikke er usikre og er omfattet af obligatoriske sociale bidrag og tilstrækkeligt aflønnet; er bekymret over stigningen i de sociale og økonomiske forskelle mellem de forskellige medlemsstater;

7.  noterer sig, at adskillige medlemsstater har vedtaget omfattende arbejdsmarkedsreformer med henblik på at fremme arbejdsmarkedets omstillingsevne, skabe mere intern og ekstern fleksibilitet, begrænse opsplitningen og lette jobskift; understreger, at arbejdsmarkedsreformer bør gennemføres med tilstrækkelig konsensus mellem arbejdsmarkedets parter;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i deres politiske retningslinjer og landespecifikke henstillinger at sikre, at den nødvendige fleksibilitet, som findes på arbejdsmarkedet, ikke indvirker negativt på det høje niveau af social beskyttelse, der kendetegner vores sociale model, og at arbejdsmarkedsreformer har til formål at øge kvalitet i arbejdet, opnå forbedret social risikostyring, opnå fremskridt med at integrere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, reducere fattigdom blandt personer i arbejde, forene arbejds- og familieliv, fremme ligestilling, fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, styrke rettighederne for arbejdstagere med atypiske kontrakter og forbedre den sociale beskyttelse for selvstændige erhvervsdrivende;

9.  noterer sig forslaget til landespecifikke henstillinger for mange medlemsstater med hensyn til pensionsreformer; beklager, at Kommissionens henstilling blev udarbejdet uden inddragelse af Parlamentets henstillinger i grøn- og hvidbøgerne om pensioner; understreger, at pensionsreformer kræver national politisk og social samhørighed og kun kan blive vellykkede, hvis de bliver forhandlet med arbejdsmarkedets parter;

10. bemærker, at alle medlemsstater har modtaget henstillinger angående niveauerne af arbejdsmarkedsdeltagelse; opfordrer medlemsstater med lav arbejdsmarkedsdeltagelse til i samråd med arbejdsmarkedets parter at forstærke deres indsats til fordel for aktive, omfattende og inklusive arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom uddannelse og beskæftigelsestjenester og til at indføre yderligere reformer med henblik på at fremme adgangen til kvalitetsbetonet beskæftigelse, gøre det lettere at forene arbejds- og privatliv, forebygge tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, forbedre konkurrenceevnen og bekæmpe opdelingen af arbejdsmarkedet; samt matche arbejdstagernes færdigheder med arbejdsmarkedets krav;

11. glæder sig over Kommissionens landespecifikke henstilling vedrørende miljøbeskatning og dens jobskabelsespotentiale og opfordrer Kommissionen til at inddrage denne i den kommende årlige vækstundersøgelse; fremhæver de positive budget- og beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige virkninger af at flytte beskatningen over fra arbejds- til miljøbeskatning;

12. beklager, at ingen landespecifikke henstillinger tager stilling til den udfordring, der ligger i, at ordningen med skat på arbejde har konsekvenser for de langsigtede investeringer og jobskabelsesresultater;

13. påpeger, at situationen for arbejdsløse unge er særlig bekymrende, og at der er behov for en omgående indsats; kræver, at der indføres en europæisk pagt om ungdomsbeskæftigelse for at omsætte de for længst vedtagne foranstaltninger i praksis, og at der indgås forpligtelser om nye ressourcer og foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, der reducerer antallet af unge, som hverken er i beskæftigelse, uddannelse eller oplæring såvel som fattigdommen blandt unge, idet der tages hensyn til det kvalitative aspekt ved et anstændigt arbejde med fuld respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

14. imødeser en fremskyndelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, jf. EMPL-udvalgets opfordring via dets ændringsforslag til de landespecifikke henstillinger;

15. glæder sig over, at Rådet har vedtaget en ungdomsgaranti og øremærket 6 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i den næste FFR; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre ungdomsgarantiordninger, bruge de tilgængelige ressourcer på en effektiv måde og koncentrere aktiviteterne om dem, der befinder sig i den vanskeligste situation;

16. glæder sig over, at disse midler kan anvendes i de to første år af den næste FFR; understreger, at dette beløb imidlertid er utilstrækkeligt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden på en vedvarende måde, og at det kun bør udgøre den første tranche, som skal bruges til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden; påpeger, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har beregnet, at der er brug for 21 mia. EUR alene i euroområdet for at gennemføre et effektivt program til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

17. opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til, at også medlemsstater, som er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, har finanspolitisk råderum til at gøre brug af disse foranstaltninger, navnlig hvis medlemsstaternes medfinansiering af foranstaltningerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed midlertidigt ikke medtages i beregningen af det uforholdsmæssigt store underskud;

18. opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen for at bistå de medlemsstater, der har den største ungdomsarbejdsløshed, med at omprogrammere EU's strukturfondsmidler inden for FFR for 2007-2013 med henblik på at målrette den mod unge; glæder sig over, at Kommissionen agter at bygge videre på den europæiske portal for jobmobilitet (Eures) ved at styrke og udvide dens aktiviteter og især fremme unges mobilitet; bemærker dog, at mobiliteten skal forblive frivillig, og at indsatsen for at fremskaffe arbejds- og uddannelsespladser her og nu ikke må blive begrænset derved;

19. opfordrer Kommissionen til at foreslå en kvalitetsramme for praktikforløb, som blandt andet skal omfatte kriterier for rimelig betaling, læringsmål og arbejdsvilkår samt sundheds- og sikkerhedsstandarder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i EU til mere ambitiøst at gennemføre den europæiske alliance for lærlingeuddannelser;

20. mener, at der er et presserende behov for som følge af antallet af arbejdstagere, navnlig unge, som forlader deres oprindelsesland for at tage til andre EU-lande for at finde et job, at der udvikles passende foranstaltninger til at revidere EU-retten for at sikre muligheden for at overføre pensionsrettigheder samt – i en periode på mindst tre måneder – fortsat modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse, mens man søger arbejde i en anden medlemsstat; glæder sig over forbedringen af den europæiske portal for jobmobilitet og anmoder om, at der i samarbejde med medlemsstaterne udarbejdes en specifik strategi herfor;

21. opfordrer medlemsstaterne til at indføre ordninger med henblik på at sikre øget adgang til finansiering for SMV'er med det formål at sætte skub i væksten i beskæftigelsen;

22. glæder sig over, at nogle landespecifikke henstillinger for første gang forholder sig til medlemsstaternes særlige situation med hensyn til fattigdom; fordømmer på det kraftigste, at ingen landespecifik henstilling forholder sig specielt til tilfældet med et arbejdsmarked, som kvinder er udelukket fra, og hvor der ikke er planer om foranstaltninger til at inddrage dem;

23. understreger, at der er brug for en særlig indsats for at øge kvinders, ældre arbejdstageres og handicappede arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet og i den forbindelse sikre, at der er effektive incitamenter til at vende tilbage til og forblive i arbejde; erindrer om, at kvaliteten af, prisen for og adgangen til førskoleundervisning, børnepasningsordninger og ældrepleje spiller en afgørende rolle;

24. understreger, at langtidsledige bør støttes gennem jobskabelse og integrerede metoder baseret på aktiv integration, herunder positive aktiveringstiltag såsom personlig vejledning og programmer for overgang fra overførselsindkomst til arbejde, passende støtteordninger og adgang til kvalitetsbetonet service for at støtte dem i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet og i at få adgang til kvalitetsjobs;

25. erindrer om, at det samlede økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale i servicesektoren fortsat ikke er udnyttet; opfordrer til, at EU's tjenesteydelsesdirektiv gennemføres fuldt og helt med bevarelse af de offentlige serviceforpligtelser, som skal sikre alle fuld adgang til kvalitetsbetonede serviceydelser til en overkommelig pris; opfordrer medlemsstaterne til specielt at investere i kvalitetsbetonede serviceydelser; bemærker samtidig, at tarifløn og sociale standarder skal overholdes; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringer i detailsektoren og overdrevne begrænsninger inden for liberale erhverv og regulerede erhverv; opfordrer samtidig til, at man fjerner barriererne for arbejdskraftens fri bevægelighed for at forbedre mobiliteten og optimere udnyttelsen af den menneskelige kapital i EU;

26. fremhæver det jobpotentiale, der ligger i grøn økonomi, som ifølge Kommissionens skøn vil kunne skabe 5 mio. jobs inden 2020 alene i sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi, forudsat at der indføres en ambitiøs klima- og energipolitik; opfordrer medlemsstaterne til at sikre et tilstrækkeligt niveau af investeringer i disse sektorer, forudse fremtidige krav til færdigheder og sikre kvaliteten af "grønne jobs"; opfordrer Kommissionen til at inddrage jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi som en nøgleprioritet i den årlige vækstundersøgelse for 2014;

27. opfordrer Kommissionen til at forelægge en grønbog om en minimumsarbejdsløshedsunderstøttelse for euroområdet som en automatisk stabilisator på baggrund af debatten i plenarforsamlingen om ØMU'ens sociale dimension og den høring, der blev afholdt den 9. juli 2013 af Parlamentets EMPL-udvalg;

28. minder om misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer samt flaskehalse i mange regioner og sektorer samt om visse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemers manglende evne til at efterkomme markedsefterspørgslen og arbejdstagernes behov; glæder sig over de ændringer af erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemet, som flere medlemsstater har gennemført med henblik på at tilpasse færdigheder og kompetencer til arbejdsmarkedets og arbejdstagernes fremtidige behov, navnlig de unges behov; fremhæver i denne forbindelse fordelene ved de tosporede uddannelsessystemer; minder om, at næsten alle medlemsstater bliver nødt til at træffe yderligere foranstaltninger og investere mere i uddannelse og erhvervsuddannelse, forskning, innovation og udvikling;

29. bemærker, at der ud over en reform på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet også er behov for en langsigtet, bæredygtig, kriteriebaseret indvandringsstrategi for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft og den demografiske udvikling;

30. bemærker, at krisen har haft en alvorlig og langvarig indvirkning på medlemsstaternes arbejdsløshedsniveauer og deres sociale forhold, hvilket har ført til en uholdbar stigning i fattigdom og social udstødelse, herunder børnefattigdom, hjemløshed, social ulighed, fattigdom hos personer i beskæftigelse og overdreven gældsætning i husholdningerne; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres sikkerhedsnet og sikre, at de velfærdssystemer, som tager hånd om de berørte personer, fungerer effektivt, samt investere i forebyggende foranstaltninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til konsekvenserne af de økonomiske tilpasningsprogrammer for fremskridtene hen imod Europa 2020-strategiens overordnede mål i medlemsstater med finansielle vanskeligheder og til at nå til enighed om ændringer med det formål at bringe tilpasningsprogrammerne i tråd med Europa 2020-målene; gør opmærksom på, at krav om konsolidering af budgetterne ikke må hindre investeringer i uddannelse og i sikre, stabile arbejdspladser;

31. glæder sig over, at nogle medlemsstater i år har gjort en stor indsats for at inddrage de nationale parlamenter, arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet i udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer, men understreger, at der er brug for en yderligere indsats; gentager sin opfordring til at øge det europæiske semesters demokratiske legitimitet; understreger, at det er afgørende, at nationale parlamenter og sociale aktører inddrages i udformningen af de ambitiøse nationale reformprogrammer og landespecifikke henstillinger, som skal sikre opfyldelsen af Europa 2020-målene, for at de kan give de ønskede resultater; opfordrer Kommissionen til at sikre inddragelsen af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan i udviklingen af det europæiske semesters politiske retningslinjer for sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål;

32. anmoder Kommissionen om fuldt ud at indarbejde denne udtalelse i den årlige vækstundersøgelse for 2014.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 5 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Minodora Cliveti, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Claudette Abela Baldacchino, Georges Bach, Jürgen Creutzmann, Sergio Gutiérrez Prieto, Anthea McIntyre, Csaba Sógor, Andrea Zanoni

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (5.9.2013)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2013
(2013/2134(INI))

Ordfører for udtalelse: Andreas Schwab

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked[1],

–   der henviser til Kommissionens første meddelelse af 28. november 2012 "Status for integrationen på det indre marked 2013 - Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2013" (COM(2012)0752),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 med titlen "Bedre forvaltning af det indre marked" (COM(2012)0259),

1.  minder om, at det indre marked er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse og spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, konstaterer imidlertid, at dette potentiale i mange henseender stadig er uudnyttet;

2.  mener, at forbedringer af rammerne for den økonomiske forvaltning skal ske på grundlag af et sæt indbyrdes forbundne og samstemmende politikker, som fremmer vækst og beskæftigelse, og at den fuldstændige virkeliggørelse af det indre marked er en forudsætning for dette;

3.  minder om, at de økonomiske muligheder inden for servicesektoren i det store og hele ikke er blevet realiseret; påpeger, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af servicedirektivet kunne udløse et vækstpotentiale på mellem 0,8 % og 2,6 % af BNP, og at dette sammen med virkeliggørelsen af det indre marked for digitale tjenester kunne give økonomiske fordele, som beløber sig til EUR 4 200 pr. husstand;

4.  glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse i det europæiske semester 2013 for første gang ledsages af en meddelelse om status for integrationen på det indre marked;

5.  er af den opfattelse, at det indre marked i forbindelse med det europæiske semester bør integreres med andre horisontale politikker;

6.  beklager dog, at de landespecifikke henstillinger for 2013 trods de tydelige beviser på det indre markeds betydning for en overvindelse af krisen ikke i tilstrækkeligt omfang beskæftiger sig med, hvilket potentiale en korrekt gennemførelse og håndhævelse af det indre markeds reglers har med hensyn til vækst, forbrugertillid og beskæftigelse;

7.  er enig i den betydning, der i dette års landespecifikke henstillinger tillægges fjernelsen af uberettigede begrænsninger og hindringer for at komme ind i tjenesteydelsessektorerne; opfordrer de pågældende medlemsstater til nøje at overveje disse henstillinger og prioritere fjernelsen af disse hindringer, som hæmmer væksten på det indre marked;

8.  opfordrer Kommissionen til at prioritere forvaltningen af det indre marked i sin næste årlige vækstundersøgelse og i det europæiske semester 2014 og til i de næste landespecifikke henstillinger i fuld udstrækning at tage hensyn til de vigtige vækstområder, dvs. tjenesteydelsessektoren, energisektoren, transportsektoren og det digitale indre marked såvel som de foranstaltninger, der indgår i akten for det indre marked I og II;

9.  beklager, at de manglende investeringer fra medlemsstaternes og EU's side vil hindre opfyldelsen af de prioriterede mål for hovedområderne energi, transport og det digitale marked, der blev opstillet i rapporten om "status for integrationen på det indre marked 2013 – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse";

10. opfordrer i mellemtiden medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at håndhæve lovgivningen om det indre marked og overvåge denne håndhævelse, bl.a. gennem regelmæssige EU-kontrolaktioner;

11. gentager sin opfordring til Kommissionen om at styrke forvaltningen af det indre marked ved som en specifik søjle i det europæiske semester at oprette en årlig forvaltningscyklus for det indre marked, herunder resultattavlen for det indre marked, en årlig rapport om integrationen på det indre marked som en del af den årlige vækstundersøgelse, retningslinjer til medlemsstaterne fra Det Europæiske Råd, nationale handlingsplaner, der tager sigte på at gennemføre retningslinjerne for det indre marked, og målrettede landespecifikke henstillinger;

12. bemærker den manglende inddragelse af nationale parlamenter i debatten om aspekterne af det indre marked i det europæiske semester 2013; understreger, at det er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af de nødvendige reformer at inddrage de interesserede parter i udviklingen af dem, og opfordrer de nationale parlamenter til gennem en dialog med Europa-Parlamentet og deres respektive regeringer at opfylde deres tilsagn om bedre lovgivning, f.eks. en test af det indre marked, og til bedre at realisere det uudnyttede vækst- og beskæftigelsespotentiale;

13. understreger betydningen af en tidligere og mere omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter og alle andre interesserede parter i udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af samt tilsynet med de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme væksten og styrke borgernes rettigheder i det indre marked.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Claudette Abela Baldacchino, Adam Bielan, Preslav Borissov, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Cornelis de Jong, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Hans-Peter Mayer, Franz Obermayr, Sirpa Pietikäinen, Phil Prendergast, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Emilie Turunen, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ildikó Gáll-Pelcz, Liem Hoang Ngoc, María Irigoyen Pérez, Pier Antonio Panzeri, Olle Schmidt, Olga Sehnalová, Marc Tarabella, Wim van de Camp, Patricia van der Kammen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Liisa Jaakonsaari

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0054.

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (26.9.2013)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Gennemførelse af prioriteterne for 2013
(2013/2134(INI))

Ordfører for udtalelse: Tamás Deutsch

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over de landespecifikke henstillinger for 2013 og især de tiltag, der skal sætte gang i væksten, bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, skabe jobs og fremme konkurrenceevnen i EU's økonomier; konstaterer med bekymring, at de landespecifikke henstillinger under det vedvarende pres fra den økonomiske, sociale og finansielle krise samt statsgældskrisen samlet set ikke er ambitiøse nok; påpeger i lyset af dette, at der er mangel på henstillinger, der hurtigt kan genetablere den nødvendige långivning til realøkonomien og til SMV'er, styrke forbindelsen mellem den offentlige og private investeringskapacitet, bekæmpe skattesvig og tage fat på ØMU'ens sociale dimension;

2.  fastholder, at det er nødvendigt at styrke den demokratiske legitimitet i processen med det europæiske semester; understreger, at de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder har meget begrænset adgang til processen med det europæiske semester, og at deres rolle praktisk talt ignoreres i de landespecifikke henstillinger på trods af, at deres bidrag og deltagelse er nødvendige, hvis chancerne for at opfylde Europa 2020-målene skal forbedres;

Vækst og konkurrenceevne

3.  fastholder samhørighedspolitikkens betydning som det primære investeringsinstrument, der spiller en central rolle i forbindelse med at bekæmpe krisen, nedbringe regionale forskelle og spore EU og dens regioner ind på bæredygtig vækst; understreger derfor vigtigheden af at sikre passende budgetbevillinger inden for rammerne af FFR-forhandlingerne til EU's struktur- og investeringsfonde og påpeger især deres væsentlige andel af investeringerne på en række områder såsom beskæftigelse, innovation, bæredygtig udvikling og støtte til SMV'er;

4.  er stærkt bekymret over det store fald inden for offentlige og private investeringer i den produktive økonomi, især på lokalt og regionalt plan; mener, at der er behov for afgørende foranstaltninger til at reformere produkt- og arbejdsmarkederne, indføre en forsigtig lønpolitik, basere den fremtidige vækstmodel på innovation og udvikle produktionen mod aktiviteter med merværdi; mener, at en holdbar økonomisk politik er betinget af meget gunstige vilkår for opstart af nye virksomheder; er af den faste overbevisning, at struktur- og investeringsfondene er afgørende for at kunne forebygge og afhjælpe utilstrækkeligheder inden for førnævnte områder og for at øge de offentlige investeringer; påpeger, at der er muligheder, der kan anvendes i medlemsstaterne til at støtte offentlige investeringer fra strukturfondene ved at give disse midlers finansielle procedurer en vis fleksibilitet, f.eks. ved at øge medfinansieringssatserne for de stater, der indgår i et tilpasningsprogram og modtager finansiel støtte fra EU, eller ved at forlænge frigørelsesreglen med et år for alle medlemsstater i programmeringsperioden 2007-2013 (som det vil være tilfældet i programmeringsperioden 2014-2020);

5.  påpeger, at EU's struktur- og investeringsfonde udgør en væsentlig løftestang for stimulering af økonomien, navnlig gennem brugen af innovative finansielle instrumenter, i en tid med voldsomme finanspolitiske stramninger og reduceret udlånskapacitet i den private sektor; mener, at en øget anvendelse af innovative finansielle instrumenter inden for samhørighedspolitikken kan skabe partnerskaber mellem den offentlige og private sektor, have en multiplikatoreffekt på EU-budgettet, garantere en vigtig finansieringsstrøm for strategiske regionale investeringer og øge EU's vækstpotentiale; bifalder i denne forbindelse den vigtige rolle, som de nye innovative finansielle instrumenter vil spille i samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020; opfordrer Kommissionen til at give finansielle instrumenter en klarere position i de landespecifikke henstillinger og i højere grad bringe de europæiske struktur- og investeringsfonde på linje med EIB’s programmer, særligt inden for området lånegarantier til SMV'er og mikrovirksomheder;

6.  er bekymret over den fortsatte massive afindustrialisering af visse regioner i Europa, der fører til massiv arbejdsløshed og talrige demografiske problemer;

7.  konstaterer med bekymring, at finansieringen af den produktive økonomi, især for SMV'ernes vedkommende, ikke er blevet genetableret overalt i EU, og at de mindre udviklede regioner er værst ramt; påpeger, at stigende forskelle i adgangen til lån kan uddybe de regionale forskelle yderligere; understreger derfor betydningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for koblingen mellem offentlige og private investeringer og alternative finansieringskilder til SMV'er; opfordrer Kommissionen til rettidigt og før starten af programperioden 2014-2020 at sikre juridisk klarhed og gennemsigtighed omkring brugen af innovative finansielle instrumenter, der er klar til brug;

8.  mener, at selvom de finansielle beskyttelsesforanstaltninger, der er blevet vedtaget af ECB, har bidraget til stabiliteten i euroområdet og har beroliget finansmarkederne, er problemet vedrørende konkurrenceevnen i euroområdet endnu ikke blevet løst;

Arbejdsløshed og krisens sociale konsekvenser

9.  glæder sig over arbejdsmarkedsreformerne, der sigtede mod at fremme arbejdsmarkedets omstillingsevne, skabe mere intern og ekstern fleksibilitet, begrænse opsplitningen og lette jobskift; gør imidlertid opmærksom på, at der er behov for flere og mere dybdegående reformer, især for at fremme arbejdsmarkedets mobilitet og unges mobilitet; anmoder derfor, og på grund af de alarmerende tal for ungdomsledigheden i Europa, Kommissionen om at sætte særligt fokus på at forbedre erhvervsmulighederne og fremme iværksætterprogrammer for unge, navnlig for de unge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, at yde jobssøgningsbistand og at skabe klarhed og gennemsigtighed i forholdet mellem uddannelse og erhvervstræning for at opnå bedre overensstemmelse mellem kvalifikationer og ledige job og således undgå at forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft; erkender, at tosporet erhvervsuddannelse er særdeles velegnet til arbejdsmarkedets behov og gør det lettere for unge at finde deres første job;

10. fremhæver, at det er nødvendigt at give prioritet til alle de foranstaltninger, som der rådes over, for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshedskrisen;

11. mener, at strukturreformer på regionalt, nationalt og EU-plan er mere nødvendige end nogensinde før for at skabe beskæftigelsesmuligheder, der målrettet den unge arbejdsstyrke; understreger, at disse bestræbelser bør fokusere særligt på at tilpasse EU's beskæftigelsesstrategier til den europæiske økonomis fremtidige krav;

12. understreger, at det er nødvendigt at fortsætte med programmer, der kan tilskynde unge til iværksætteri gennem oprettelse af særlige muligheder for opstart af virksomheder og ledsaget af øget adgang til europæisk finansiering og erhvervsrådgivning;

Adgang til finansiering og fragmentering af det indre marked

13. er stærkt bekymret over de private investorers vedvarende usikkerhed, deres manglende tillid og tilbageholdenhed i forhold til at foretage investeringer, især på grund af produktivitetsstandarder og den vedvarende fragmentering af det indre marked samt ændringer i erhvervspolitikken; beklager dybt, at der på grund af krisen er en ringe grad af tiltro, som gør både private investorer og finanssektoren risikosky, og minder om, at arbejdet med at styrke banksektoren bør fortsætte;

14. anser det for nødvendigt at komme med meget hurtige tiltag til at gøre EU mere konkurrencedygtig på internationalt plan og skabe bæredygtig intern vækst; understreger, at indsatsen skal rettes mod oprettelse af innovative ordninger med billigere og mere tilgængelig kredit for SMV'er og forbedring af erhvervsklimaet ved fremme af nye kilder til kapital, herunder udlån mellem virksomheder, og mod fremme af adgangen til risikovillig kapital;

Makroøkonomisk styring

15. glæder sig over det faldende antal medlemsstater, der er i gang med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt stort underskud, og over det forhold, at medlemsstaterne er ved at nedbringe deres gæld og konsolidere deres budgetter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte alle fleksibilitetsmargener, der er indbygget i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP), for at afbalancere behovene for produktive offentlige investeringer med målsætningerne om finanspolitisk disciplin, f.eks. ved at undtage de samlede niveauer for national medfinansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde fra stabilitets- og vækstpagtens begrænsninger, eller ved i beregningerne i forbindelse med pagten at tage hensyn til den pågældende medlemsstats nettobehov for selvfinansiering og ikke bruttobehovet;

16. minder om, at Europa-Parlamentet er imod forslaget om makroøkonomisk konditionalitet inden for rammerne af FFR-forhandlingerne om EU's struktur- og investeringsfonde, da dette, uanset forholdet mellem de politiske resultater på regionalt og nationalt plan, ville straffe regionerne for en eventuel manglende overholdelse af procedurerne for økonomisk styring på nationalt plan;

17. opfordrer Kommissionen til at fuldende ØMU'en ved at fremsætte lovgivningsforslag knyttet til den sociale søjle; understreger, at en social resultattavle, der kan fungere som et centralt element i denne søjle, også bør omfatte relevante regionale og lokale forhold;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, John Bufton, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Iñaki Irazabalbeitia Fernández, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva Kekuš, Constanze Angela Krehl, Jacek Olgierd Kurski, Petru Constantin Luhan, Vladimír Maňka, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Tomasz Piotr Poręba, Ovidiu Ioan Silaghi, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Andrea Cozzolino, Joseph Cuschieri, Ivars Godmanis, Juozas Imbrasas, Karin Kadenbach, Andrey Kovatchev, James Nicholson, Heide Rühle, Elisabeth Schroedter, Richard Seeber, Giommaria Uggias, Iuliu Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	António Fernando Correia de Campos, Sabine Verheyen

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (24.9.2013)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Gennemførelse af prioriteterne for 2013
(2013/2134(INI))

Ordfører for udtalelse: Marije Cornelissen

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til undersøgelsen fra 2012 af data for evalueringen af den europæiske semesterproces ud fra et ligestillingssynspunkt[1],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

A. der henviser til, at ny teknologi giver både arbejdsgivere og ansatte nye muligheder for at organisere deres arbejde således, at der opnås en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvorved arbejdsmarkedet bliver mere tilgængeligt for kvinder;

1.  opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af de finanspolitiske konsolideringstiltag for ligestillingen; opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på ligestilling i forbindelse med deres stabilitets- og konvergensprogrammer og de nationale reformprogrammer, bl.a. ved at sikre, at programmerne omfatter gennemskuelige beskrivelser af de kønsrelaterede effekter af de foreslåede indtægter og udgifter;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at opstille kønsopdelte mål for Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at opdele oplysningerne efter køn, så der kan føres tilsyn med fremskridtene i virkeliggørelsen af Europa 2020-hovedmålsætningerne og de tilsvarende nationale målsætninger, og til at fastsætte yderligere kønsspecifikke indikatorer, hvor det er nødvendigt;

3.  giver udtryk for bekymring over, at de nationale reformprogrammer ikke omfatter sammenhængende og systematiske strategier for fremme af ligestillingen i forbindelse med beskæftigelse, social inklusion, uddannelse, forskning og innovation; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne, så der kan rettes op på dette i forbindelse med kommende runder af det europæiske semester;

4.  understreger vigtigheden af offentlige investeringer på EU-plan og nationalt plan for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed, navnlig hvad angår investeringer i mindre udviklede regioner; fremhæver, at udgifter til uddannelse, sociale tjenesteydelser, forskning og udvikling og infrastruktur, herunder vedvarende energi, transport og kommunikation, udgør en investering i ethvert lands fremtid;

5.  glæder sig over de landespecifikke henstillinger om at forbedre børnepasningsfaciliteterne, fjerne hæmsko for at blive sekundær forsørger, harmonisere den lovpligtige pensionsalder for mænd og kvinder, tage hensyn til nødvendigheden af at afbalancere arbejds- og privatliv, især ved at forbedre adgangen til nye teknologier og oplæring i anvendelse af disse, og fjerne kønsbetingede forskelle og pensionsforskelle; giver udtryk for bekymring over, at mange at disse henstillinger allerede var udstedt i 2012, hvilket er udtryk for manglende gennemførelse i medlemsstaterne;

6.  fremhæver, at medlemsstaterne bør øge procentdelen af børn eller unge, der befinder sig i uddannelsessystemet, og sætte mere fokus på problemet med tidligt skolefrafald, især ved at indsamle oplysninger om de primære årsager hertil i den hensigt at vedtage og gennemføre politikker til forebyggelse af frafald;

7.  glæder sig over sammenknytningen af EU's romaintegrationsproces med det europæiske semester, hvorved de landespecifikke henstillinger udformes, så de yderligere udvider romaintegrationsprocessen;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til de kønsrelaterede mål i deres nationale beskæftigelsesprogrammer, med særlig opmærksomhed rettet mod kvinder og ældre, plejeafhængige personer, enlige mødre og kvinder med handicappede børn; opfordrer desuden til øget opmærksomhed om spørgsmålet om tidligt skolefrafald i lyset af den store stigning i antallet af børn, der forlader uddannelsessystemet i alderen mellem 10 og 16 år, og det tab af ressourcer, som dette forhold tydeligvis medfører for EU som helhed;

9.  opfordrer Kommissionen til i sin kommende årlige vækstundersøgelse at behandle spørgsmålet om specifikke retningslinjer for nedbringelse af uligheden mellem kønnene, herunder navnlig retningslinjer om udligning af lønforskellen – som ofte resulterer i, at kvinder senere i livet falder under fattigdomsgrænsen – såvel som kønsforskellen i pension, om forøgelse af kvindernes erhvervsfrekvens og om kønsopsplitning på arbejdsmarkedet, idet EU’s fremtidige økonomiske vækst i afgørende grad afhænger af dens evne til at udnytte sine arbejdsmarkedsressourcer fuldt ud;

10. opfordrer Kommissionen til at rette et øget fokus mod at knytte det europæiske semester til Europa 2020-strategien i den hensigt at bekæmpe ungdomsledighed og fattigdom;

11. opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for inddragelse af interessehavere, til at yde finansiel støtte til systematisk inddragelse af de nationale interessehavere i det europæiske semester med krav om, at deres bidrag vedlægges de nationale reformprogrammer, og til sammen med Parlamentet og med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet at afholde en årlig høring, der skal vurdere fremskridtene for at nå målene og fremsætte forslag til landespecifikke henstillinger.

12. påpeger betydningen af kønsbudgettering med det formål at undersøge alle statslige programmer og politikker, disses virkninger på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestillingen mellem mænd og kvinder;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	18.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 7 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Andrea Češková, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Ulrike Lunacek, Elisabeth Morin-Chartier, Norica Nicolai, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Joanna Senyszyn, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Izaskun Bilbao Barandica, Mariya Gabriel, Nicole Kiil-Nielsen, Christa Klaß, Katarína Neveďalová, Antigoni Papadopoulou, Michèle Striffler

• [1]  Europa-Parlamentets Politiske Afdeling.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	30.9.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marino Baldini, Jean-Paul Besset, Sharon Bowles, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Jürgen Klute, Philippe Lamberts, Werner Langen, Ivana Maletić, Arlene McCarthy, Anni Podimata, Peter Simon, Ivo Strejček, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Fabrizio Bertot, Zdravka Bušić, Mojca Kleva Kekuš, Olle Ludvigsson, Catherine Stihler, Nils Torvalds, Oleg Valjalo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Wim van de Camp