Procedure : 2012/0299(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0340/2013

Indgivne tekster :

A7-0340/2013

Forhandlinger :

PV 19/11/2013 - 14
CRE 19/11/2013 - 14

Afstemninger :

PV 20/11/2013 - 8.17
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0488

BETÆNKNING     ***I
PDF 1063kWORD 988k
25.10.2013
PE 514.670v02-00 A7-0340/2013

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

(COM(2012)0614 – C7‑0382/2012 – 2012/0299(COD))

Retsudvalget

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordførere: Evelyn Regner, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

(Procedure med fælles udvalgsmøder – forretningsordenens artikel 51)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

(COM(2012)0614 – C7‑0382/2012 – 2012/0299(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0614),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0382/2012),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–   der henviser til de fælles drøftelser mellem Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7‑0340/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) For at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen skal der i virksomheden være en kønsbalanceret model for beslutningstagning på alle niveauer, og samtidig skal de kønsbestemte lønforskelle, som i væsentlig grad bidrager til feminiseringen af fattigdom, udryddes.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Inden for de seneste år har Europa-Kommissionen forelagt adskillige rapporter, hvori der gøres status over kønnenes repræsentation i beslutningstagningen. Kommissionen har opfordret børsnoterede selskaber i EU til at øge antallet af kvinder i deres bestyrelse ved selvregulering og til at sætte konkrete frivillige mål herfor. Europa-Kommissionen understregede i kvindechartret af 5. marts 2010, at der stadig ikke er fuld lighed for kvinder i magtfordelingen og beslutningstagningen i det politiske og økonomiske liv, og den bekræftede, at den forpligter sig til at efterstræbe en mere retfærdig fordeling af mænd og kvinder i magtfulde stillinger. I Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 blev større ligestilling i beslutningstagningen fastlagt som en af Kommissionens vigtigste opgaver.

(4) Inden for de seneste år har Europa-Kommissionen forelagt adskillige rapporter, hvori der gøres status over kønnenes repræsentation i beslutningstagningen. Kommissionen har opfordret børsnoterede selskaber i EU til at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelse ved selvregulering og til at sætte konkrete frivillige mål herfor. Europa-Kommissionen understregede i kvindechartret af 5. marts 2010, at der stadig ikke er fuld lighed for kvinder i magtfordelingen og beslutningstagningen i det politiske og økonomiske liv, og den bekræftede, at den forpligter sig til at efterstræbe en mere retfærdig fordeling af mænd og kvinder i magtfulde stillinger. I Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 blev større ligestilling i beslutningstagningen fastlagt som en af Kommissionens vigtigste opgaver.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) I den europæiske ligestillingspagt 2011-2020, som blev vedtaget den 7. marts 2011, anerkendte Rådet, at ligestillingspolitikker er af afgørende betydning for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne, det bekræftede sin vilje til at fjerne kønsskævheder med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien, navnlig inden for tre områder, der har stor relevans for ligestillingen, nemlig beskæftigelse, uddannelse og fremme af social inklusion, og opfordrede indtrængende til at iværksætte tiltag for at fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder for at udnytte hele talentmassen.

(5) I den europæiske ligestillingspagt 2011-2020, som blev vedtaget den 7. marts 2011, anerkendte Rådet, at ligestillingspolitikker er af afgørende betydning for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne, det bekræftede sin vilje til at fjerne kønsskævheder med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien, navnlig inden for tre områder, der har stor relevans for ligestillingen, nemlig beskæftigelse, uddannelse og fremme af social inklusion, og opfordrede indtrængende til at iværksætte tiltag for at fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder for at udnytte hele den talentmasse, al den viden og alle de idéer, der er tilgængelige, og dermed berige diversiteten i de menneskelige ressourcer og forbedre erhvervsmulighederne.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse indtrængende virksomhederne til at nå den kritiske tærskel på 30 % kvinder i den øverste ledelse inden 2015 og 40 % inden 2020. Det opfordrede Kommissionen til at foreslå lovgivning i 2012, herunder kvoter, hvis selskabernes og medlemsstaternes egne foranstaltninger ikke var tilstrækkelige. Europa-Parlamentet genfremsatte denne opfordring i sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union - 2011.

(6) Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse indtrængende virksomhederne til at nå den kritiske tærskel på 30 % kvinder i den øverste ledelse inden 2015 og 40 % inden 2020. Det opfordrede Kommissionen til at foreslå lovgivning i 2012, herunder kvoter, der skulle gennemføres midlertidigt og fungere som en katalysator for forandring og hurtige reformer med sigte på at udrydde de vedvarende uligheder mellem kønnene og stereotyperne i den økonomiske beslutningstagning, hvis selskabernes og medlemsstaternes egne foranstaltninger ikke var tilstrækkelige. Europa-Parlamentet genfremsatte denne opfordring i sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union - 2011.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Unionens institutioner, organer og agenturer og Den Europæiske Centralbank bør gå foran med et godt eksempel hvad angår ligestilling i forbindelse med beslutningstagningen, bl.a. ved at opstille mål for en kønsbalanceret repræsentation på alle niveauer. Der bør snarest muligt indføres og føres kontrol med strenge regler for intern og ekstern ansættelse i alle Unionens institutioner og agenturer. Der bør navnlig fokuseres på ansættelsespolitikker for lederstillinger på højt niveau. Unionens institutioner og agenturer bør offentliggøre en årsberetning, hvori de gør rede for deres bestræbelser i denne henseende.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at afhjælpe EU's demografiske problemer, til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi og til at sikre en komparativ fordel over for tredjelande. Antallet af højtuddannede og kvalificerede kvinder vokser konstant, hvilket understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når der skal besættes topstillinger inden for den økonomiske beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud.

(7) Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, udvikling og vækst, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at afhjælpe Unionens demografiske problemer, til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi og til at sikre en komparativ fordel over for tredjelande. Antallet af højtuddannede og kvalificerede kvinder vokser konstant, hvilket understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når virksomhederne skal besætte ledelsesposter og topstillinger inden for beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Selskaber og virksomheder bør tænke på at skabe en "forsyningslinje" for bestyrelses‑ og ledelsesparate kvinder, som fremmer, støtter og udvikler kvindelige talenter på alle niveauer og gennem hele deres karriere.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 7 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7b) For at sikre fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder bør medlemsstaterne indføre bestemmelser, der giver mænd og kvinder mulighed for at forene arbejds- og familieliv, navnlig i form af fleksible ordninger og støtte til personer med omsorgsforpligtelser.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 7 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7c) Opnåelse af ligestilling i samfundet som helhed betyder lige rettigheder for mænd og kvinder i akademisk og erhvervsmæssig sammenhæng samt et delt ansvar for familie, børn og hjem. Den omstændighed, at kvinderne typisk er ansvarlige for langt størstedelen af de familie- og husholdningsmæssige opgaver, kan forhindre dem i at opnå topstillinger inden for erhvervslivet. Det er af afgørende betydning, at mænd deltager aktivt i de familiemæssige forpligtelser, hvis der skal opnås en balance mellem arbejds- og privatliv og skabes lige karrieremuligheder for både mænd og kvinder. Der bør derfor rettes særlig opmærksomhed mod at tackle kønsstereotyper, ufleksible og forældede beskæftigelsespolitikker og utilstrækkelige bestemmelser om forældreorlov. Der bør være bestemmelser, som sikrer, at kvinder og mænd kan forene deres familie- og arbejdsliv, såfremt de ønsker det. Medlemsstaterne bør opfordres til at sikre gennemførelse af velfærdselementer såsom rimelige forældreorlovsydelser til både kvinder og mænd, omfattende børnepasningstilbud og mulighed for delt forældreorlov.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter og dermed giver mere velafvejede beslutninger. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers resultat.

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter samt en mere proaktiv forretningsmodel og dermed giver mere velafvejede beslutninger med henblik på i højere grad at afspejle de samfunds- og forbrugermæssige realiteter. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers økonomiske resultat som følge af selskabernes store økonomiske og sociale ansvar. Foranstaltninger til fremme af kvinders karriereudvikling på alle ledelsesniveauer bør derfor indføres og intensiveres.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a) Udnævnelsen af kvinder til bestyrelser hindres af en række konkrete problemer, der kan overvindes, ikke kun ved hjælp af sanktioner, men også ved hjælp af uddannelsestiltag og incitamenter, der fremmer god praksis. For det første er det meget vigtigt, at der på handelshøjskoler og universitetsfakulteter skabes øget bevidsthed om fordelene for virksomhedernes konkurrenceevne ved at sikre en mere ligelig kønsfordeling. For det andet er det nødvendigt at tilskynde til en regelmæssig udskiftning af bestyrelsesmedlemmer og indføre positive foranstaltninger til at fremme og belønne staters og virksomheders bestræbelser på at anlægge en mere håndfast tilgang til sådanne forandringer i de øverste økonomiske beslutningsorganer på EU-plan. Endelig er beskatning og offentlige indkøb velegnede værktøjer til at sikre en effektiv udvikling hen imod en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser har derfor en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser bør derfor have en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der stadig langt flere mænd end kvinder på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor, især i børsnoterede selskaber, er den skæve kønsfordeling særlig udpræget. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder.

(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er kvinder stadig stærkt underrepræsenteret på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor, især i børsnoterede selskaber, er den skæve kønsfordeling særlig udpræget, men også visse EU-institutioner og -agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank, har en yderst problematisk og skæv kønsfordeling. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder, hvilket tydeligt viser, at der er et demokratisk underskud og en urimelig og diskriminerende repræsentation af kvinder, som er i modstrid med Unionens principper om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser.

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der som Frankrig har fastsat 2017 som sidste frist for opfyldelse af de i dette direktiv fastlagte mål, og som på mindre end to år har nået målsætningen om 20 %, som var sat for 2014, eller i lande som Norge, der har nået målet om 40 % i løbet af tre år. I begge tilfælde blev resultaterne nået ved hjælp af bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a) Medlemsstaterne bør vedtage strategier, som kan skabe en sociokulturel ændring i deres tilgang til kønsfordeling, ved at bruge mangesidige metoder, der kan tilskynde til kvinders deltagelse i ledelseshierarkiet og til, at arbejdsgiverne indfører proaktive tilgange og foranstaltninger. Sådanne metoder kan bl.a. omfatte fremme af fleksible arbejdstider og familievenlige arbejdspladser gennem tilvejebringelse af adgang til pasningsfaciliteter.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til europæiske børsnoterede selskaber. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter.

(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til europæiske børsnoterede selskaber. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter. Bestemmelserne i dette direktiv bør imidlertid håndhæves, uanset hvordan de forskellige menige bestyrelsesmedlemmer udvælges i de europæiske selskabsbestyrelser.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) Skæv kønsfordeling i virksomheder er mere udpræget på de højere niveauer. Mange af de kvinder, som er ansat på de øverste niveauer, kan findes inden for områder, der vedrører menneskelige ressourcer og kommunikation, mens mænd ansat på de øverste niveauer i større udstrækning er ansat i virksomhedernes øverste ledelse eller inden for det øvrige ledelseshierarki. Eftersom valget til bestyrelsesposter primært foretages blandt kandidater, der har erfaring med ledelse på højeste niveau, er det af afgørende betydning at antallet af kvinder, som avancerer til sådanne ledelsesposter i virksomhederne, øges.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12b) En af de væsentligste faktorer for at opnå en korrekt gennemførelse af dette direktiv er en effektiv anvendelse af kriterierne for udvælgelse af menige bestyrelsesmedlemmer, som fastsættes forud herfor og gennemføres i fuld åbenhed, hvorved kandidaternes kompetencer vurderes på et ensartet grundlag, uanset deres køn.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12c) I en tid med en aldrende befolkning og mangel på kvalificeret arbejdskraft kan undladelsen af at udnytte potentialet i halvdelen af EU's befolkning ved besættelse af virksomhedsbestyrelsesposter bremse udviklingsmulighederne for Unionens økonomi og genopretningen af dens finansielle strukturer. Hvis halvdelen af talentmassen end ikke tages i betragtning til ledelsesstillinger, kan udnævnelsesprocessen og kvaliteten af selve udnævnelserne blive bragt i fare, hvilket vil føre til øget mistillid til erhvervslivets magtstrukturer og kan føre til en mindskelse af den effektive realisering af den til rådighed værende menneskelige kapital. En systematisk medtagelse af egnede kandidater af begge køn sikrer, at nye bestyrelsesmedlemmer vælges blandt de allerbedste kandidater, både mandlige og kvindelige, og at samfundet afspejles korrekt i virksomhedernes beslutningstagning.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser.

(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser. Det er derfor vigtigt, at procedurerne for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer er klare og gennemsigtige, og at ansøgere behandles objektivt på grundlag af deres individuelle resultater, uanset køn.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en gennemsigtig og klart defineret udvælgelsesprocedure og en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en bindende EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien.

(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder og udryddelse af de vedvarende lønforskelle, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, herunder det eksisterende "glasloft"-fænomen. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen, både mænd og kvinder. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a) Opfyldelsen af disse mål er af afgørende betydning for at sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne, fremme innovationen og forbedre de professionelle standarder i bestyrelserne. Unionen har derfor udnævnt ligestilling på arbejdsmarkedet og en stadigt mere ligelig kønsfordeling i virksomhedsbestyrelserne til at være nogle af målsætningerne for årtiet for europæisk ligestilling, og den vil undersøge mulighederne for at skabe øget opmærksomhed om de fremskridt, der opnås på dette område.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser for at forbedre den økonomiske vækst og europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger.

(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser i alle medlemsstater for at forbedre den økonomiske vækst, tilskynde til mobilitet på arbejdsmarkedet og styrke europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a) Børsnoterede selskaber bør udvikle en kønspolitik med henblik på at opnå en mere ligelig kønsfordeling overalt i selskaberne. Denne politik kan omfatte en beskrivelse af de relevante foranstaltninger, der er gennemført i det pågældende selskab, som f.eks. at udpege både en kvindelig og en mandlig kandidat til nøgleposter, mentorordninger og karriereudviklingsrådgivning for kvinder og HR-strategier, der sigter mod at tilskynde til en diversificeret rekruttering. Den kan endvidere omfatte tilbud om fleksible arbejdsvilkår for alle medarbejdere, f.eks. hjælp i forbindelse med forældreorlov, husligt arbejde og børnepasning. Hvert enkelt selskab kan vælge de politikker, som passer bedst til dets aktiviteter, og bør iværksætte aktive tiltag for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets ledelse.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder. Den offentlige karakter af børsnoterede selskaber berettiger, at de i højere grad reguleres i offentlighedens interesse.

(17) Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, selv om de er børsnoterede.

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, selv om de er børsnoterede. Medlemsstaterne bør imidlertid indføre politikker, der støtter og tilskynder SMV'er til at forbedre kønsfordelingen betydeligt på alle ledelsesniveauer og i deres bestyrelser.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater.

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. Dette direktiv bør tage højde for forskelligartetheden af og de særlige nationale karakteristika ved udvælgelsesprocedurerne i medlemsstaterne.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør sigte mod at nå målet om, at det underrepræsenterede køn bør tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2020. Med henblik på at nå dette mål bør børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, være tvunget til at foretage forhåndsudvælgelses‑ eller udvælgelsesproceduren til udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22a) Målet om 40 % gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke nogen bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det påtvinger heller ikke selskaberne eller aktionærerne nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Betragtning 22 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22b) Børsnoterede selskaber bør overveje at indføre uddannelsesprogrammer og mentorprogrammer for det underrepræsenterede køn som et redskab til at sikre en mere ligelig kønsfordeling, når der er en tydeligt ulige kønsfordeling i selskabets udvælgelsespulje for ansættelser til bestyrelsesposter.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder i de menige bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt.

(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder i de menige bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt i overensstemmelse med de passende mekanismer, der bliver fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23a) Som følge af deres karakter bør offentlige virksomheder, uanset om de er børsnoterede eller ej, fremstå som en model for den private sektor. Derfor bør Kommissionen vurdere situationen i medlemsstaterne og vurdere, om offentlige virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af SMV'er, kan medtages i anvendelsesområdet for dette direktiv engang i fremtiden.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Betragtning 23 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23b) Kommissionen bør indsamle og analysere data og tal for kønsfordelingen i andre store virksomheder, som ikke er børsnoterede, men som også har stor betydning for økonomien. Der bør efterfølgende gennemføres en konsekvensanalyse med henblik på at få overblik over situationen i sådanne virksomheder i medlemsstaterne og vurdere, om der er behov for foranstaltninger på EU-plan for at bringe sådanne virksomheder ind under anvendelsesområdet for dette direktiv engang i fremtiden. Samtidig bør Kommissionen redegøre for de muligheder, der her kan komme på tale, fordi det på grund af særlige nationale omstændigheder eventuelt kan være nødvendigt med særlige ordninger for sådanne virksomheder.

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Antallet af menige bestyrelsesposter, der skal til for at opfylde målet, kræver en yderligere præcisering, eftersom det i de fleste bestyrelser matematisk set kun er muligt enten at ligge over eller under den præcise andel på 40 %. Derfor skal antallet af bestyrelsesposter, der er nødvendige for at opfylde målet, være det antal, der ligger tættest på 40 %. For at undgå diskrimination af det køn, der oprindeligt var overrepræsenteret, bør børsnoterede selskaber dog ikke være forpligtet til at udnævne medlemmer blandt det underrepræsenterede køn til at bestride halvdelen eller mere af de menige bestyrelsesposter. Det underrepræsenterede køn bør derfor have mindst én bestyrelsespost i bestyrelser med tre eller fire menige bestyrelsesmedlemmer, mindst to bestyrelsesposter i bestyrelser med fem eller seks menige bestyrelsesmedlemmer og mindst tre bestyrelsesposter i bestyrelser med syv eller otte menige bestyrelsesmedlemmer.

(24) Hvis en bestyrelse kun har tre menige bestyrelsesmedlemmer, er det matematisk umuligt at opnå en andel på 40 % for begge køn. I sådanne tilfælde bør det underrepræsenterede køn derfor have mindst én bestyrelsespost i bestyrelser med tre menige bestyrelsesmedlemmer.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, international erfaring, tværfaglighed og viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt fastlægger direktivet kun en minimumsharmonisering af udvælgelsesprocedurerne, som gør det muligt at anvende de kriterier, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.

(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse, udvælgelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Dette direktiv respekterer forskelligartetheden af udvælgelsesprocedurerne, som dog bør være baseret på gennemsigtighed og fortjenstfuldhed, men kræver samtidig, at målet om at øge det underrepræsenterede køns deltagelse i bestyrelser nås. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt tillader direktivet forskellige udvælgelsesprocedurer for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Bestemmelserne i dette direktiv griber ikke unødigt ind i den daglige ledelse, eftersom selskaberne bevarer friheden til at vælge kandidater på grundlag af kvalifikationer eller andre objektive relevante overvejelser.

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27a) Når forhåndsudvælgelse af kandidater er baseret på valg- eller afstemningsprocedurer, f.eks. blandt arbejdstagerne eller deres repræsentanter, bør procedurerne i hele processen tilpasses, således at de bidrager til at nå målet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen generelt og samtidig sikrer, at kønnet på den formand, som vælges ved en sådan procedure, ikke på nogen måde er afgjort på forhånd.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1.

(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at kravene til en åben og gennemsigtig procedure i dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder, udelukkelse fra offentlige udbud, delvis udelukkelse fra modtagelse af midler fra Unionens strukturfonde og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1. Det bør være muligt for medlemsstaterne at gå ud over den ikke-udtømmende liste over sanktioner i dette direktiv og blandt andet tilføje tvungen opløsning af det pågældende selskab efter ordre fra en kompetent retsmyndighed – under fuld overholdelse af de korrekte proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger – i tilfælde af, at det pågældende selskab har gjort sig skyldigt i alvorlige og gentagne overtrædelser.

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31) Eftersom kønsfordelingen i arbejdsstyrken har en direkte indflydelse på, hvor mange kandidater blandt det underrepræsenterede køn der er til rådighed, kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, bestemme, at det pågældende selskab ikke behøver at opfylde kravet i direktivet.

udgår

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter.

(32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. Det bør dog stadig være et krav, at sådanne selskaber i deres årsberetninger og på deres websted skal fremlægge oplysninger om kønsfordelingen blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer og om deres politik på dette område i overensstemmelse med artikel 5 i dette direktiv.

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet.

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør indgå i selskabernes årsberetning og offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på selskabernes websted, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en fyldestgørende beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet. Desuden bør selskaber, der ikke har opfyldt målene eller levet op til de tilsagn, de har givet, fremlægge en begrundelse for årsagerne til dette samt en beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, de indtil videre har truffet, og hvilke de agter at træffe i fremtiden for at opfylde disse mål og leve op til disse tilsagn.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37) Selv om nogle medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger eller har opfordret til selvregulering med mere eller mindre positive resultater, har størstedelen af medlemsstaterne ikke truffet foranstaltninger eller tilkendegivet, at de var villige til at sætte ind på en sådan måde, at det ville give mærkbare forbedringer. Det fremgår af fremskrivninger, som bygger på en omfattende analyse af alle foreliggende oplysninger om tidligere og aktuelle udviklingstendenser og selskabernes hensigter, at medlemsstaterne ikke inden for nær fremtid vil kunne opnå en ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i Unionen i overensstemmelse med målene i direktivet ved at handle hver for sig. I lyset af disse omstændigheder og i betragtning af de stigende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser kan kønsfordelingen i selskabsbestyrelser i Unionen kun blive mere ligelig ved en fælles indsats, og mulighederne for ligestilling mellem mænd og kvinder, konkurrencedygtighed og vækst kan bedre udnyttes ved en koordineret indsats på EU-plan end ved nationale initiativer af mere eller mindre omfattende, ambitiøs og effektiv karakter. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

(37) Selv om nogle medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger eller har opfordret til selvregulering med mere eller mindre positive resultater, har størstedelen af medlemsstaterne ikke truffet foranstaltninger eller tilkendegivet, at de var villige til at sætte ind på en sådan måde, at det ville give mærkbare forbedringer. Det fremgår af fremskrivninger, som bygger på en omfattende analyse af alle foreliggende oplysninger om tidligere og aktuelle udviklingstendenser og selskabernes hensigter, at medlemsstaterne ikke inden for nær fremtid vil kunne opnå en ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i Unionen i overensstemmelse med målene i direktivet ved at handle hver for sig. I lyset af disse omstændigheder og i betragtning af de stigende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser kan kønsfordelingen i selskabsbestyrelser i Unionen kun blive mere ligelig ved en fælles indsats, og mulighederne for ligestilling mellem mænd og kvinder, udligning af de eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder og øget konkurrencedygtighed og vækst kan bedre udnyttes ved en koordineret indsats på EU-plan end ved nationale initiativer af mere eller mindre omfattende, ambitiøs og effektiv karakter. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det giver børsnoterede virksomheder en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.

(38) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det giver børsnoterede virksomheder en fleksibel ramme og en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det mål, som børsnoterede selskaber skal opfylde, være tidsbegrænset og kun gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i bestyrelsernes kønsfordeling. Kommissionen bør derfor regelmæssigt se på anvendelsen af dette direktiv og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Direktivet skal udløbe den 31. december 2028. Kommissionen bør som led i sin gennemgang vurdere, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne periode.

(39) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det mål, som børsnoterede selskaber skal opfylde, være tidsbegrænset og bør kun gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i bestyrelsernes kønsfordeling. Kommissionen bør derfor regelmæssigt se på anvendelsen af dette direktiv og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Dette direktiv skal udløbe den 31. december 2028. Kommissionen bør som led i sin gennemgang vurdere, hvorvidt der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne periode. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for effektivt at oplyse dem om dette direktivs betydning og gennemførelse. Oplysningskampagner vil i betydelig grad bidrage til at bevidstgøre og tilskynde ikke-børsnoterede selskaber til proaktivt at sikre en ligelig kønsfordeling. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle erfaringer og god praksis med hensyn til gennemførelsen og implementeringen af dette direktiv.

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Dette direktiv tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre effektive foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) "børsnoteret selskab": et selskab, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater

1) "børsnoteret selskab": et selskab, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, tilpasser deres rekruttering, herunder stillingsopslag med indkaldelse af ansøgninger, forhåndsudvælgelses-, udvælgelses- eller udnævnelsesprocedurer for alle bestyrelsesposter, på en sådan måde, at de effektivt bidrager til at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skal navnlig sikre, at selskaberne udvælger de bedst kvalificerede kandidater til en bestyrelsespost fra en udvælgelsespulje med ligelig kønsfordeling og på grundlag af en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer under anvendelse af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Hvis der er tale om en valgprocedure, skal medlemsstaterne sørge for, at selskaberne sikrer en ligelig kønsfordeling i sammensætningen af listen over kandidater og samtidig sikrer, at kønnet på den formand, som vælges ved denne procedure, ikke på nogen måde er afgjort på forhånd.

 

For at nå målet om 40 % og i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder sikrer medlemsstaterne, at der i alle faser af proceduren for ansættelse, udvælgelse og udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten med det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kompetencer og arbejdsindsats – medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Antallet af menige bestyrelsesposter, som er nødvendigt for at opfylde målet i stk. 1, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 %, men som ikke udgør over 49 %.

2. Antallet af menige bestyrelsesposter, som er nødvendigt for at opfylde målet i stk. 1, skal udgøre mindst 40 %. Hvis en bestyrelse kun har tre menige bestyrelsesmedlemmer, er forholdet en til to tilstrækkeligt.

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

udgår

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat har pligt til at informere om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn.

4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber som minimum har pligt til at informere en vraget kandidat om antallet af og kønnet på kandidaterne i udvælgelsespuljen, idet deres anonymitet respekteres i overensstemmelse med EU's lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen eller udnævnelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at det i tilfælde, hvor en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold, på grundlag af hvilke det kan formodes, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at reglen i stk. 3 ikke er blevet tilsidesat.

5. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de fornødne foranstaltninger, det i tilfælde, hvor en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn føler sig krænket, fordi bestemmelserne i stk. 1 ikke er blevet anvendt over for vedkommende, og over for en domstol eller en anden kompetent myndighed fremfører, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at reglen i stk. 1 ikke er blevet tilsidesat.

 

Dette stykke er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for klager.

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Medlemsstaterne kan bestemme, at selskaber, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, ikke er omfattede af målet i stk. 1.

udgår

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

6a. Hvis udvælgelsen i stk. 1 sker via en afstemning blandt aktionærer eller medarbejdere, skal selskaberne sikre, at de stemmeberettigede oplyses ordentligt om de i direktivet fastsatte foranstaltninger, herunder de sanktioner, som pålægges selskabet i tilfælde af manglende overholdelse.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen) giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted.

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen] giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på deres websted og i deres årsberetning.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i henhold til stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremlægge en erklæring om, hvorfor det ikke har været i stand til at opfylde målene eller efterleve tilsagnene, og en fyldestgørende beskrivelse af de foranstaltninger, selskabet hidtil har truffet, eller som det agter at træffe, for at opfylde målene eller tilsagnene. Denne erklæring om årsagerne skal indgå i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det organ eller de organer, der er udpeget i medfør af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), også har kompetence til at fremme, evaluere, overvåge samt støtte en ligelig kønsfordeling i bestyrelser i børsnoterede selskaber.

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det organ eller de organer, der er udpeget i henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), også har kompetence til at fremme, evaluere, overvåge samt støtte en ligelig kønsfordeling i bestyrelser i børsnoterede selskaber. Medlemsstaterne skal i den forbindelse samarbejde effektivt med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de anvendes.

1. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af kravene om en åben og gennemsigtig procedure i artikel 4, stk. 1, og tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de anvendes.

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de kan omfatte følgende:

2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning og skal mindst omfatte følgende:

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) udelukkelse fra offentlige udbud

Ændringsforslag  61

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra a b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ab) delvis udelukkelse fra at modtage midler fra Unionens strukturfonde

Ændringsforslag  62

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område, indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.

Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område, indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget kønsdiskrimination eller nogen anden form for forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.

Ændringsforslag  63

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den pågældende medlemsstat meddeler disse oplysninger til Kommissionen.

Den pågældende medlemsstat meddeler disse oplysninger til Kommissionen. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne meddelelser. Suspensionen ophæves automatisk, hvis der ikke sker tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde målet i dette direktiv, hvilket skal anses for at være tilfældet, hvis andelen af det underrepræsenterede køn er lavere end 30 % i 2017 eller i 2015 for offentlige virksomheder.

Ændringsforslag  64

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Kommissionen fremsender en evalueringsrapport senest den 1. juli 2017 om gennemførelsen af de i artikel 4, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede krav for børsnoterede selskaber på grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har fremsendt i henhold til stk. 1. Derudover skal Kommissionens rapport indeholde en status over kønsfordelingssituationen på bestyrelses‑ og ledelsesniveau i ikke-børsnoterede selskaber, der overstiger tærsklen for SMV'er som fastsat i artikel 2.

Ændringsforslag  65

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes principperne i dette direktiv finder anvendelse i alle Unionens institutioner og agenturer og er indarbejdet i reglerne for deres interne ansættelsesprocedurer. Med henblik herpå aflægger alle Unionens institutioner og agenturer senest den 31. december 2018, og herefter hvert år, rapport til Kommissionen om deres kønsstatistikker og om de fremskridt, der er gjort. Kommissionen offentliggør straks disse rapporter på sit websted. Om nødvendigt ledsages Kommissionens rapport af et forslag til retsakt, som udvider dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte alle Unionens institutioner og agenturer.

Ændringsforslag  66

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. I lyset af udviklingen i mænds og kvinders repræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser og på de forskellige niveauer af den økonomiske beslutningstagning og under hensyntagen til, om denne udvikling er tilstrækkelig vedvarende, vurderer Kommissionen i sin rapport, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over den periode, der er anført i artikel 10, stk. 2, eller for at ændre det.

4. I lyset af udviklingen i mænds og kvinders repræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser og på de forskellige niveauer af den økonomiske beslutningstagning og under hensyntagen til, om denne udvikling er tilstrækkelig vedvarende, vurderer Kommissionen i sin rapport, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over den periode, der er anført i artikel 10, stk. 2, eller for at ændre det. Den undersøger ligeledes, om anvendelsesområdet for dette direktiv bør udvides til at omfatte ikke-børsnoterede offentlige virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af SMV'er, ikke-børsnoterede store virksomheder og administrerende direktører for børsnoterede selskaber.


BEGRUNDELSE

Baggrund

Ordførerne glæder sig over forslaget som opfølgning på Parlamentets beslutning om kvinder og virksomhedsledelse, der blev vedtaget i 2011, og set i lyset af de vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder i virksomheders topstillinger. Det foreslåede direktiv bidrager til at bevare princippet om ligestilling som en grundlæggende værdi i EU og konkretiserer EU's strategi for ligestilling mellem kønnene på alle niveauer og i alle dele af erhvervslivet, som Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har mindet om.

Det Europæiske Råd fremsatte tilbage i 1984 og 1996 to henstillinger, hvori den private sektor blev opfordret til at øge kvinders deltagelse i beslutningstagningen på alle niveauer, og Kommissionen blev opfordret til at træffe foranstaltninger i dette øjemed. I marts 2011 indledte Kommissionen en dialog med EU's store børsnoterede selskaber og udsendte en "EU-hensigtserklæring om kvinder i bestyrelsen", som selskaberne kunne underskrive og derved forpligte sig til at øge andelen af kvinder i deres bestyrelser til 30 % inden 2015 og 40 % inden 2020. Imidlertid havde kun 24 virksomheder underskrevet hensigtserklæringen efter et år.

Alt i alt er der ikke sket de store fremskridt(1) med at øge kvinders deltagelse i EU generelt, og fremskridtene har været ujævnt fordelt fra 5 % til 25 %. Derfor er det ordførernes klare opfattelse, at EU-lovgiverne bør vedtage passende lovgivning.

Ordførerne mener, at artikel 157, stk. 3, i TEUF udgør det rette retsgrundlag for bindende foranstaltninger, som har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Dette blev bekræftet på Retsudvalgets møde den 20. juni 2013.

Betydningen af at vedtage EU-lovgivning

Gennem årene har mange medlemsstater taget initiativer for effektivt at få gjort noget ved spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. Nogle medlemsstater har tilstræbt at øge kvinders deltagelse i bestyrelser gennem lovgivning(2) og dermed væsentligt fremskyndet processen med at opnå en ligelig deltagelse af mænd og kvinder i bestyrelser. Andre har blot støttet virksomhedernes egne proaktive initiativer og foranstaltninger, som har vist sig at være yderst nyttige, men ikke tilstrækkelige til at opnå mærkbare resultater. Derfor er det værd at bemærke, at der er stor forskel på både de trufne foranstaltninger og resultaterne inden for EU.

I Frankrig steg andelen af kvinder i landets CAC 40-virksomheders bestyrelser med 10 procentpoint til 22,3 % fra oktober 2010 til januar 2012. I Italien, som i 2011 vedtog en lov om, at en tredjedel af posterne i landets børsnoterede og statsejede selskabers direktioner og tilsynsråd skulle være besat af kvinder i 2015, steg andelen af kvinder i bestyrelserne i børsnoterede selskaber med 4,9 procentpoint fra januar 2012 til oktober 2012.

I andre medlemsstater skulle national selvregulering, frivillige mål og virksomhedsledelsesinitiativer (såsom adfærdskodekser(3)) anspore virksomhederne til at udnævne flere kvinder til topstillinger.

De positive virkninger af bindende mål er et tydeligt bevis på, at virksomhederne kan efterkomme foranstaltninger, der sikrer en ligelig rekruttering. Endvidere skal det bemærkes, at virksomhederne i de medlemsstater, hvor der ikke er indført nogen bindende foranstaltninger, stadig er langt fra at nå en acceptabel kønsfordeling.

En solid fælles ramme er afgørende for virksomheder, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter, men også for mobiliteten og karriereudsigterne for kvalificerede mandlige og kvindelige arbejdstagere i beslutningstagende organer.

Endelig er det med henblik på effektivt at imødegå EU's udfordringer i en vanskelig krisesituation nødvendigt at udnytte den menneskelige kapital fuldt ud for at fremme væksten, konkurrenceevnen og selskabernes økonomiske resultater. Foranstaltninger til fremme af en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser bidrager til dette mål.

Forslaget til direktiv

Forslaget, som bygger på principperne om lighed, gennemsigtighed, meritokratisk retfærdighed samt fælles procedurer og mål, har en stor merværdi. Det skal bemærkes, at virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i direktivet er begrænsede. Direktivet vil styrke den sociale retfærdighed på arbejdsmarkedet og bidrage til økonomisk vækst ved at gøre fuldt brug af alle tilgængelige ressourcer, kvalifikationer og styrker, således at EU's menneskelige potentiale udnyttes effektivt.

Forslaget er endvidere i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Direktivets mål:

Forslaget fastsætter det klare mål, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for 40 % af de menige bestyrelsesposter i alle børsnoterede selskaber, og fastlægger en passende ramme for medlemsstaternes og selskabernes effektive foranstaltninger med henblik på at fremme kønsfordelingen i bestyrelser i alle børsnoterede selskaber. Det vil styrke virksomhedsledelsen ved at øge kvinders muligheder for at besætte en ledende stilling og udnytte deres kompetencer til gavn for virksomhedens økonomiske resultater.

Direktivets anvendelsesområde:

Ordførerne noter sig, at det foreslåede direktiv omfatter en midlertidig foranstaltning til fastsættelse af en klar fælles strategi for alle medlemsstater med henblik på at nå et fælles mål: at det underrepræsenterede køn inden 2020 for private børsnoterede selskaber og inden 2018 for statsejede børsnoterede selskaber skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter.

Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at tage højde for særlige nationale forhold i forbindelse med dets gennemførelse. Derfor bør medlemsstaterne arbejde tæt sammen med selskaber og interessenter om at fastlægge passende procedurer og mekanismer, der vil gøre det muligt at nå målet på 40 % og samtidig overholde den frist, der er fastsat i direktivet.

Medlemsstater, der allerede har effektive ordninger, kan videreføre disse, såfremt de lige så effektivt som den foreslåede kan nå målet om en andel på mindst 40 % af det underrepræsenterede køn i bestyrelser. Medlemsstaterne vil desuden skulle fastsætte rimelige og afskrækkende sanktioner mod virksomheder, der overtræder direktivet.

Hvis målet om 40 % ikke er nået inden 2018 for virksomheder, der helt eller delvist er ejet af staten, og inden 2020 for private virksomheder, skal medlemsstaterne sikre, at målet om en mere ligelig kønsfordeling i virksomhederne er opfyldt.

Særlige bestemmelser vedrørende børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder

Kravene om retfærdighed og gennemsigtighed vejer tungere for virksomheder og selskaber, der er helt eller delvist ejet af staten, og som er offentlige virksomheder som defineret i artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006, dvs. enhver virksomhed, som offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan udøve bestemmende indflydelse på som følge af ejerskab, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler. I lyset af disse virksomheders økonomiske og sociale ansvar er øget gennemsigtighed og ligestilling afgørende. Det er desuden uomtvisteligt, at den offentlige sektor fungerer som rollemodel i samfundet og derfor bør afspejle meritokratisk og social retfærdighed. Medlemsstaterne udøver bestemmende indflydelse på sådanne virksomheder og har derfor mulighed for hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I denne sammenhæng er ligestilling mellem kønnene og en øget deltagelse af kvinder i den økonomiske beslutningstagning et væsentligt mål for statsejede virksomheder. Derfor pålægger forslaget til direktiv disse virksomheder at opfylde forpligtelsen til en ligelig kønsfordeling i bestyrelser tidligere end den private sektor, nærmere bestemt i 2018.

De vigtigste punkter i ordførernes forslag:

Udvidelse af anvendelsesområdet:

Ordførerne understreger vigtigheden af at udvide direktivets anvendelsesområde med henblik på at øge dets effektivitet og virkning i alle børsnoterede selskaber.

- Alle børsnoterede selskaber uanset størrelse bør opfylde det i direktivet fastsatte mål. Dette krav er begrundet i både deres økonomiske og sociale ansvar og deres økonomiske betydning. Efter grundige overvejelser besluttede ordføreren imidlertid at bibeholde undtagelsen for SMV'er som foreslået af Kommissionen og samtidig tilskynde medlemsstaterne til at indføre politikker, der støtter og tilskynder SMV'er til i betydelig grad at forbedre kønsfordelingen på alle ledelsesniveauer og i deres bestyrelser.

- Medtagelse af sektorer, der er domineret af ét køn: Børsnoterede selskaber uanset sektor bør opfylde målet i dette direktiv i lyset af deres økonomiske betydning og økonomiske og sociale ansvar.

- Foranlediget af de mange anmodninger herom gik ordførerne også med til at medtage en revisionsbestemmelse, der opfordrer Kommissionen til at se på, om direktivets anvendelsesområde kan udvides til at omfatte ikke-børsnoterede offentlige virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af SMV'er, ikke-børsnoterede store virksomheder og administrerende direktører for børsnoterede selskaber, i den rapport, der er omhandlet i artikel 9.

Bindende procedure:

Ordførerne understreger, at det eksplicit bør fremgå, at direktivet forpligter medlemsstater og virksomheder til at nå målet gennem vedtagelse af effektive foranstaltninger.

Øget gennemsigtighed i proceduren for udnævnelse/valg af menige bestyrelsesmedlemmer:

Ordførerne støtter fuldt ud den øgede gennemsigtighed i proceduren for udnævnelse og valg af bestyrelsesmedlemmer, da det er den eneste måde, hvorpå man kan garantere mangfoldighed og udvælgelse på baggrund af meritokratiske kriterier.

Ligelig kønsfordeling:

Ordførerne mener, at virksomhederne for at nå målet om ligestilling mellem kønnene bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det underrepræsenterede køn kommer til at tegne sig for 40 % af de menige bestyrelsesposter. Hvis en bestyrelse kun har tre menige bestyrelsesmedlemmer, og det dermed ikke er muligt at opnå en andel på 40 % for nogen af kønnene, er forholdet en til to tilstrækkeligt.

Manglende overholdelse:

Ordførerne mener, at selskaber, som ikke har opfyldt deres forpligtelser vedrørende kønsfordeling, skal begrunde, hvorfor de ikke har opfyldt målene eller tilsagnene, og oplyse, hvilke konkrete foranstaltninger de agter at træffe for effektivt at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling.

Sanktioner:

Desuden understreger ordførerne, at medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber, som ikke fastsætter, anvender eller overholder de planlagte procedurer for udnævnelse eller valg af menige bestyrelsesmedlemmer, pålægges effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner. De foreslår at tilføje udelukkelse fra offentlige udbud til den liste over mulige sanktioner, som Kommissionen har foreslået, til hvilken delvis udelukkelse fra modtagelse af midler fra de europæiske strukturfonde også er blevet tilføjet.

Ordførerne understreger vigtigheden af en effektiv opfølgning og evaluering. Det er i den henseende vigtigt, at medlemsstaterne i 2017 og derefter hvert andet år fremlægger en rapport om direktivets gennemførelse.

Styrkelse af direktivets oplysninger og effektivitet:

Ordførerne er overbevist om, at det er nødvendigt at organisere oplysnings- og kommunikationskampagner for på korrekt og effektiv vis at oplyse interessenter og borgere om direktivets økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Sådanne oplysningskampagner vil på afgørende vis bevidstgøre og tilskynde ikke-børsnoterede selskaber til proaktivt at sikre en ligelig kønsfordeling.

(1)

Fra 2003-2011 steg andelen af kvinder i bestyrelser fra 8,5 % til 13,7 %, hvilket er en stigning på 5,2 procentpoint på godt otte år. Dette svarer til en gennemsnitlig ændring på kun ca. 0,6 procentpoint om året. (kilde: Kommissionens statusrapport: http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/files/women-on-boards_en.pdf)

(2)

Belgien, Frankrig og Italien har vedtaget bindende kvoter med sanktioner, mens Holland og Spanien har vedtaget kvoter uden sanktioner. Desuden har Danmark, Finland, Grækenland, Østrig og Slovenien fastlagt regler for statsejede selskaber. (kilde: Kommissionens statusrapport).

(3)

I Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige tilskynder nationale kodekser for virksomhedsledelse i forskelligt omfang til en ligelig kønsfordeling i bestyrelser.


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Klaus-Heiner Lehne

Formand

Retsudvalget

BRUXELLES

Mikael Gustafsson

Formand

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

BRUXELLES

Vedr.:             Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (COM(2012)0614 – C7-0382/2012 – 2012/0299(COD))

På mødet den 24. april 2013 vedtog Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, på eget initiativ at behandle spørgsmålet om relevansen af artikel 157, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (COM(2012)0614).

Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) behandler dette forslag under proceduren med fælles udvalgsmøder, jf. forretningsordenens artikel 51. FEMM har besluttet at støtte Retsudvalgets vurdering af det af Europa-Kommissionen valgte retsgrundlag, og underrettede Retsudvalget herom ved skrivelse af 24. april 2013.

Baggrund

1. Forslaget

Med det foreslåede direktiv indføres foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser (artikel 1).

Forslaget finder anvendelse på børsnoterede selskaber med undtagelse af SMV'er (artikel 3). I henhold til forslagets artikel 4, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, "at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder".

For at opfylde dette mål skal medlemsstaterne sikre, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn, medmindre en objektiv vurdering af den enkelte kandidat taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn (artikel 4, stk. 3). I tilfælde, hvor en vraget kandidat fremlægger forhold, på grundlag af hvilke det kan formodes, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er det i medfør af artikel 4, stk. 5, op til det børsnoterede selskab at bevise, at reglen i stk. 3 ikke er blevet tilsidesat.

Forslaget indeholder også som en ekstra foranstaltning en bestemmelse om en fleksibel kvote for ledende bestyrelsesposter (artikel 5, stk. 1), hvilket vil sige, at børsnoterede selskaber skal afgive individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling blandt ledende bestyrelsesmedlemmer, som skal være nået inden for samme tidsfrist som målet om at nå 40 % for menige bestyrelsesmedlemmer.

Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målet for menige bestyrelsesmedlemmer eller målet i dets eget individuelle tilsagn vedrørende ledende bestyrelsesmedlemmer, skal det aflægge rapport om årsagerne hertil og om, hvilke foranstaltninger det har truffet eller agter at træffe (artikel 5, stk. 3).

Forslaget indeholder også bestemmelser om sanktioner (artikel 6), som hovedsageligt fastslår, at sanktionerne skal være "effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning" og kan omfatte administrative bøder eller en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, hvormed artikel 4, stk. 1, gennemføres.

I artikel 7 fastslås, at direktivets bestemmelser er mindstekrav. Artikel 8 indeholder gennemførelsesbestemmelsen og en bestemmelse om, at medlemsstater, som allerede har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder på de menige bestyrelsesposter, kan suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser af menige bestyrelsesmedlemmer i henhold til direktivet, forudsat at de kan dokumentere, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt at opfylde målet om, at medlemmer af det underrepræsenterede køn bestrider 40 % af de menige bestyrelsesposter.

2. Forslagets retsgrundlag

Kommissionens forslag er hjemlet i artikel 157, stk. 3, i TEUF, der har følgende ordlyd:

"3. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi."

Analyse

1. Principper opstillet af Domstolen

Visse principper udspringer af Domstolens retspraksis angående valget af retsgrundlag. For det første har valget af det korrekte retsgrundlag forfatningsretlig betydning, hvad angår konsekvenserne af retsgrundlaget for den materielle kompetence og proceduren(1). For det andet skal hver institution i henhold til artikel 13, stk. 2, i TEU handle inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved traktaten(2). For det tredje fremgår det af Domstolens retspraksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol"(3).

2. Kommissionens valg af hjemmel

Kommissionen har begrundet sit valg af retsgrundlag således: "Artikel 157, stk. 3, i TEUF er retsgrundlaget for foranstaltninger, som har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder positiv særbehandling."(4).

I den konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens forslag, forklarer den endvidere: "EU's ret til at handle i sager om ligestilling mellem kønnene inden for beskæftigelse og erhverv følger af artikel 157, stk. 3, i TEUF. Denne bestemmelse er det specifikke retsgrundlag for bindende foranstaltninger, som har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv."(5)

3. Det foreslåede direktivs formål og indhold

Det foreslåede direktiv "tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser" (artikel 1).

Forslagets vigtigste elementer til opnåelse af dette mål er regler for en ligelig kønsfordeling hos de medlemmer af virksomhedernes bestyrelser, der ikke har ledelsesfunktioner (menige bestyrelsesmedlemmer), især målet om de 40 %, samt procedureregler. Foranstaltningerne er beskrevet mere detaljeret ovenfor (hovedafsnittet Baggrund, punkt 1).

I det foreslåede direktivs betragtning 14 gives en mere udførlig forklaring: "Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. [...]".

4. Anvendelsesområde for artikel 157, stk. 3, i TEUF

Artikel 157, stk. 3, giver Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at vedtage "foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv". For at vurdere, hvorvidt artikel 157, stk. 3, i TEUF kan være det hensigtsmæssige retsgrundlag for forslaget, er det nødvendigt at finde ud af, hvorvidt de foranstaltninger, der er foreslået for den omhandlede gruppe af erhvervsudøvere, står "i forbindelse med beskæftigelse og erhverv".

a) Personer, som er omfattet af det foreslåede direktiv

Først bør det fastslås, hvad der kendetegner de personer, der er omfattet af det foreslåede direktiv: Forslaget sigter mod en bred definition af "bestyrelsesmedlem", "menigt bestyrelsesmedlem" og "ledende bestyrelsesmedlem"(6) og skal dække de forskellige bestyrelsesstrukturer hos børsnoterede selskaber, som eksisterer i medlemsstaterne (tostrengede, etstrengede og blandede systemer)(7). Det kan dog siges med sikkerhed, at de bestyrelsesmedlemmer, der er omfattet af direktivforslaget, udfører opgaver for et selskab (tilsynsopgaver for menige bestyrelsesmedlemmers vedkommende og ledelsesopgaver for ledende bestyrelsesmedlemmers vedkommende) mod et vederlag. Derudover har de et forhold til det selskab, hvor de indsættes i og fjernes fra deres poster i overensstemmelse med procedurer, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat.

b) "i forbindelse med beskæftigelse og erhverv" i artikel 157, stk. 3, i TEUF

Dernæst, når man forsøger at definere, hvad "i forbindelse med beskæftigelse og erhverv" i artikel 157, stk. 3, i TEUF dækker, støder man på begrebet "arbejdstager", som er blevet defineret af Domstolen i dens retspraksis(8), herunder sager vedrørende lige behandling af mænd og kvinder. Domstolen har fastslået, at dette begreb "ikke kan fortolkes forskelligt, alt efter hvilken national lovgivning der er tale om, men må tillægges en fællesskabsretlig betydning", og at det "må defineres på grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer rettigheder og pligter i arbejdsforholdet". Domstolen har identificeret "det væsentligste kendetegn" ved et arbejdsforhold som værende, "at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger".

Derudover er ifølge Domstolens afgørelser "spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsforholdet efter national ret har en sui generis-karakter [...], ikke afgørende for arbejdstagerbegrebet i fællesskabsrettens forstand"(9).

På grundlag af ovenstående synes det ikke udelukket, at bestyrelsesmedlemmer, selv om de kan opnå dette hverv ved forskellige procedurer i de forskellige medlemsstaters systemer, vil kunne betragtes som værende i et arbejdsforhold.

Desuden synes Domstolens afgørelse i sag C-232/09, Danosa v LKB Līzings SIA(10), vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et ledende bestyrelsesmedlem i et kapitalselskab skal betragtes som en arbejdstager i henhold til direktivet om gravide arbejdstagere(11), at være relevant her. I denne sag fastslog Domstolen, "at et medlem af en sådan komité, som mod vederlag udfører ydelser for det selskab, som har udnævnt vedkommende, og hvori vedkommende indgår som en integrerende del, som udfører sin virksomhed efter anvisninger fra eller under tilsyn af et andet organ i selskabet, og som på ethvert tidspunkt kan afskediges fra sin funktion uden begrænsninger, umiddelbart opfylder betingelserne for at blive anset for arbejdstager i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens ovennævnte praksis"(12). Menige bestyrelsesmedlemmers forhold til det pågældende selskab synes at have de kendetegn, som Domstolen nævner, eftersom de hentes ind til deres bestyrelsespost – uanset hvilken procedure, det foregår efter, det være sig rekruttering, udvælgelse eller udnævnelse eller en kombination af disse – og også kan fjernes fra posten af et andet organ i selskabet, f.eks. af aktionærerne. Derfor kunne de blive betragtet som arbejdstagere (hvis de andre betingelser, som Domstolen nævner, er opfyldt).

Det er også interessant at bemærke, at Domstolen, ligeledes i Danosa-afgørelsen, for så vidt angår beskyttelse mod forskelsbehandling på grundlag af køn fastslår, at selv når et bestyrelsesmedlem ikke opfylder betingelserne i definitionen på en arbejdstager i EU-retten – og derfor hverken er omfattet af direktiv 92/85/EØF eller direktiv 76/207/EØF(13) – vil denne person, "for så vidt som den forelæggende ret måtte betegne hende som "selvstændig erhvervsdrivende", være omfattet af "direktiv 86/613(14), der finder anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende, og som, således som det fremgår af direktivets artikel 1, supplerer direktiv 76/207 for så vidt angår anvendelsen af princippet om ligebehandling for disse arbejdstagere"(15). Selv om Domstolen tydeligvis kun tog stilling til forhold, der var omfattet af disse direktiver, er det værd at bemærke, at et bestyrelsesmedlem vil tilhøre enten den ene eller den anden kategori, eftersom den overhovedet ikke overvejer muligheden for, at denne erhvervsgruppe ville komme i klemme mellem de omhandlede bestemmelser.

På denne baggrund synes der at være stærke beviser for, at menige bestyrelsesmedlemmer tilhører det personelle anvendelsesområde for artikel 157, stk. 3, i TEUF, navnlig eftersom de under gældende ret er beskyttede – det være sig som arbejdstagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende – mod forskelsbehandling ved hjælp af retsakter, der er vedtaget på retsgrundlag, der er forgængere til og svarer til artikel 157, stk. 3. Det vil derfor synes ulogisk, hvis samme retsgrundlag ikke var til rådighed for ny lovgivning med det formål at forbedre ligestillingen, sådan som det er tilfældet med det foreliggende forslag, som er ved at blive behandlet.

Det er umagen værd at se nærmere på de foranstaltninger, som EU-lovgiveren allerede har vedtaget med hjemmel i artikel 157, stk. 3, i TEUF (og forgængeren artikel 141, stk. 3, i EF-traktaten):

– Direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(16) indeholder i dets artikel 14 regler for "vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse [...] uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet"

– Direktiv 2010/41/EU om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv(17), som er hjemlet i artikel 157, stk. 3, i TEUF, finder ifølge dets artikel 2 anvendelse ikke blot på selvstændige erhvervsdrivende, dvs. personer, der "arbejder i egen virksomhed med gevinst for øje", men også på deres ægtefæller, der "sædvanligvis [...] deltager i arbejdet i den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed"

– Artikel 4 i direktiv 2010/41/EU forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med "oprettelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig erhvervsvirksomhed".

Disse eksempler viser, at udtrykket "i forbindelse med beskæftigelse og erhverv" af lovgiveren er blevet fortolket som dækkende alle former for erhvervsaktiviteter og alle områder af arbejdslivet. Dette svarer til Domstolens brede udlægning af de relevante begreber som beskrevet i hovedtræk ovenfor.

c) Artikel 157, stk. 3, i TEUF som en del af EU's socialpolitik

Ifølge princippet om kompetencetildeling som nedfældet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i TEUF samt artikel 51, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder kan en fortolkning af Unionens kompetence ikke have til følge, at Unionens kompetence udvides ud over, hvad der er fastlagt i traktaten. I denne sammenhæng bør man være opmærksom på, at artikel 157, stk. 3, i TEUF indgår i traktatens tredje del, afsnit X, der drejer sig om Unionens social- og arbejdsmarkedspolitik. Dennes mål, som er beskrevet i artikel 151, består i "at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene".

På den baggrund kan man fremføre det argument, at det foreslåede direktiv, fordi det vedrører sammensætningen af selskabers bestyrelser, som henhører under medlemsstaternes selskabsret, ikke vil kunne hjemles i artikel 157, stk. 3, i TEUF, eftersom den artikel er en del af Unionens socialpolitik. Imidlertid er det vigtigt at notere sig, at Kommissionen klart placerer forslaget i en socialpolitisk sammenhæng. Den præsenterer forslaget som en foranstaltning til positiv særbehandling med det sigte at sikre overholdelse af det grundlæggende princip om lighed mellem mænd og kvinder i EU-retten og dermed at skabe mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser af en række årsager, som den anfører i sine betragtninger, f.eks. med henblik på "at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt" (betragtning 7), "ligestilling på arbejdsmarkedet" (betragtning 9), og "at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn" (betragtning 9).

d) Et dobbelt retsgrundlag?

Det, at forslaget samtidig også anfører økonomi og virksomhedsledelse som årsager og dermed underbygger de foreslåede foranstaltninger, (se f.eks. betragtning 5 og 7), står ikke i modsætning til ovenstående. Tilsvarende kræver tilstedeværelsen af disse elementer ikke, at man benytter et dobbelt retsgrundlag. Med hensyn til det at benytte flere retsgrundlag har Domstolen fastslået, at hvis en gennemgang af en EU-retsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led(18). På den anden side, hvis der med en foranstaltning samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til et andet, skal en sådan foranstaltning være baseret på de forskellige relevante traktatbestemmelser(19).

Forslaget har helt klart hovedvægten på det at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Det bør også bemærkes, at der i direktivforslaget ikke fremsættes nogen forslag om at harmonisere selskabsretten, tværtimod er det affattet med henblik på at finde anvendelse inden for rammerne af medlemsstaternes selskabsret og på trods af forskellige nationale systemer, og det afspejler derfor nøje de forskellige systemer, der kan forekomme i medlemsstaterne. Man bør tage denne problemstilling op til genovervejelse, hvis der sker et mærkbart skift i foranstaltningernes fokus under lovgivningsproceduren.

6. Artikel 157, stk. 4, i TEUF som retsgrundlag

Da det er blevet hævdet, at det passende retsgrundlag for foranstaltninger af den foreslåede type bør være artikel 157, stk. 4, i TEUF, bør det understreges, at denne bestemmelse ikke er et retsgrundlag, men blot fastslår, at "for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere". Denne bestemmelse gør det derfor muligt for medlemsstaterne at træffe deres egne foranstaltninger, men der er intet, der tyder på, at den var beregnet til at hindre EU-lovgiverne i at træffe nogen foranstaltninger.

7. Krav om foranstaltninger til positiv særbehandling

Endelig bør der foretages en vurdering af, hvorvidt de foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder og den retspraksis fra Domstolen, der gælder for positive foranstaltninger. Chartret forbyder i artikel 21 i princippet enhver forskelsbehandling på grund af køn, men anerkender i artikel 23 også, at princippet om ligestilling ikke er til hinder for vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele. Ifølge fast retspraksis udelukker garantien om lige adgang til beskæftigelse og lige muligheder for forfremmelse for mænd og kvinder ikke, at der træffes foranstaltninger til forbedring af de lige muligheder for mænd og kvinder, hvormed hensigten bl.a. er at fjerne faktiske eksempler på uligheder, som påvirker kvinders muligheder(20). Denne undtagelse er dog ikke ensbetydende med en godkendelse af foranstaltninger, der sikrer kvinder absolut og ubetinget fortrinsstilling i forbindelse med forfremmelse eller ansættelse. Når mandlige og kvindelige kandidater er lige kvalificerede, og når der er færre kvinder end mænd på det niveau, hvor den omhandlede stilling befinder sig, kan man prioritere forfremmelse af kvindelige kandidater højere, såfremt en vurdering på grundlag af et eller flere kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater – som ikke må være af en sådan art, at kvindelige kandidater forskelsbehandles – ikke taler til fordel for mandlige kandidater(21).

Direktivet i den form, det er foreslået, indeholder i artikel 4, stk. 3, en bestemmelse, ifølge hvilken det generelt kræves, at der "gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats", men giver samtidig mulighed for, at "en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater" kan tale "til fordel for en kandidat af det modsatte køn". Den mulighed for at tage hensyn til en individuel situation, som der kræves, er således til stede.

Retsudvalgets henstilling

Retsudvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på sit møde den 20. juni 2013. På dette møde vedtog det med 11 stemmer for, 6 imod og 4 hverken for eller imod(22) en henstilling om, at det rette retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger bør være artikel 157, stk. 3, i TEUF.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

(1)

Udtalelse 2/00, Cartagena-protokollen, Sml. 2001 I, s. 9713, præmis 5; sag C-370/2009, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2009 I, s. 8917, præmis 46-49; udtalelse 1/08, almindelig overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), Sml. 2009 I, s. 11129, præmis 110.

(2)

Sag C-403/05, Parlamentet mod Kommissionen, Sml. 2007 I, s. 9045, præmis 49, og den deri nævnte retspraksis.

(3)

Se senest dommen i sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.

(4)

COM(2012)0614, Begrundelse, s. 9.

(5)

SWD(2012)0348, s. 24. I denne sammenhæng udelukker Kommissionen heller ikke muligheden for som et supplement til artikel 157, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag også at anvende artikel 50, stk. 1, i TEUF, idet denne bestemmelse er retsgrundlaget for vedtagelse af foranstaltninger med sigte på at skabe et indre marked inden for selskabsretten.

(6)

I forslagets artikel 2 defineres et "menigt bestyrelsesmedlem" som "et medlem, som ikke er et ledende bestyrelsesmedlem, i en enstrenget ledelsesstruktur og et medlem af tilsynsrådet i en tostrenget ledelsesstruktur" (artikel 2, nr. 5), mens et "ledende bestyrelsesmedlem" defineres som "et medlem, som deltager i selskabets daglige ledelse, i en enstrenget ledelsesstruktur og et medlem af direktionen i en tostrenget ledelsesstruktur" (artikel 2, nr. 4).

(7)

COM(2012)0614, Begrundelse, s. 11.

(8)

Sag 66/85, Lawrie-Blum, Sml. 1986, s. 2121, præmis 16 og 17; sag C-176/96, Lehtonen og Castors Braine, Sml. 2000 I, s. 2681, præmis 45; sag C-138/02, Collins, Sml. 2004 I, s. 2703, præmis 26; sag C-456/02, Trojani, Sml. 2004 I, s. 7573, præmis 15; sag C-392/02, Alevizos, Sml. 2007 I, s. 3505, præmis 67; sag C-166/06, Sari Kiiski v Tampereen kaupunki, Sml. 2007 I, s. 7643, præmis 25; sag C-94/07, Andrea Raccanelli v Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV, Sml. 2008 I, s. 5939, præmis 33.

(9)

Sag 53/81, Levin, Sml. 1982, s. 1035, præmis 16; sag 344/87, Bettray, Sml. 1989, s. 1621, præmis 15 og 16; sag C-188/00, Kurz, Sml. 2002 I, s. 10691, præmis 32; og Trojani-sagen, præmis 16.

(10)

Sml. 2010 I, s. 11405.

(11)

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).

(12)

Danosa v LKB Līzings SIA, ibid., præmis 51.

(13)

Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40).

(14)

Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56).

(15)

Danosa v LKB Līzings SIA, ibid., præmis 70.

(16)

EFT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(17)

EFT L 180 af 15.7.2010, s. 1.

(18)

Sag C-42/97, Parlamentet mod Rådet, Sml. 1999 I, s. 868, præmis 39-40; sag C-36/98, Spanien mod Rådet, Sml. 2001 I, s. 779, præmis 59; og sag C-211/01, Kommission mod Rådet, Sml. 2003 I, s. 8913, præmis 39.

(19)

Sag C-165/87, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1988, s. 5545, præmis 11, og sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2006 I, s. 107, præmis 43-56.

(20)

Sag C-476/99, Lommers, Sml. 2002 I, s. 2891, præmis 31-50; sag C-366/99, Griesmar, Sml. 2001 I, s. 9383, præmis 62-67.

(21)

Sag C-409/95, Marschall, Sml. 1997 I, s. 6363, præmis 21-35; sag C-158/97, Badeck m.fl., Sml. 2000 I, s. 1875, præmis 13-67; sag C-407/98, Abrahamsson og Anderson, Sml. 2000 I, s. 5539, præmis 39-65.

(22)

Til stede ved den endelige afstemning: Klaus-Heiner Lehne (formand, for ordføreren), Evelyn Regner (næstformand), Raffaele Baldassarre (næstformand), Françoise Castex (næstformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Luigi Berlinguer, Sergio Gaetano Cofferati, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Eva Lichtenberger, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Angelika Niebler, Bernhard Rapkay, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka og Frederikke Ries (jf. forretningsordenens artikel 187, stk. 2).


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (27.9.2013)

til Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

(COM(2012)0614 – C7‑0382/2012 – 2012/0299(COD))

Ordfører (for udtalelse): Olle Schmidt

KORT BEGRUNDELSE

Formålet med EU's ligestillingspolitik, som består i at skabe lige adgang for både mænd og kvinder til magtpositioner og indflydelse, er en meget vigtig udfordring for EU. Ordføreren er enig i, at det er nødvendigt, at der fra EU's side handles modigt på det lovgivningsmæssige område, hvis dette mål skal nås.

Ordføreren støtter derfor fuldt ud Kommissionen mål med direktivet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne i børsnoterede selskaber. Forslaget rækker imidlertid ikke tilstrækkelig vidt, hverken med hensyn til anvendelsesområdet eller foranstaltningerne.

Virksomheder inden for den finansielle sektor har en højere andel af kvinder i deres bestyrelser i forhold til andre sektorer i EU. Dog har en tredjedel af virksomhedsbestyrelserne i sektoren overhovedet ingen kvinder repræsenteret i bestyrelsen.

Ordføreren støtter beslutningen om at fokusere på børsnoterede selskaber. Dog bør muligheden for at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte ikke-børsnoterede selskaber, der overskrider tærsklen for små og mellemstore virksomheder, revurderes af Kommissionen to år efter dette direktivs gennemførelse.

Udvidet anvendelsesområde: EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank (ECB)

Ordføreren mener, at direktivet bør udvides til at omfatte EU-institutionerne og agenturerne, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB). Den fuldstændige mangel på kvindelig repræsentation i ECB's direktion, Styrelsesråd og Det Generelle Råd er dybt problematisk og bekræfter, at der er en systematisk mangel i udnævnelsesprocedurerne for de øverste stillinger inden for Unionen. Medlemsstaterne har et ansvar for at fremme antallet af kvinder på disse topledelsesposter.

EU-institutionerne er nødt til at gå i spidsen med et godt eksempel for så vidt angår ligelig kønsfordeling i stedet for at støtte den stereotype ulige kønsfordeling – både med henblik på at fastsætte standarder for den private sektor, men også for at forbedre EU's legitimitet. Principperne i dette direktiv bør derfor indarbejdes i de bestemmelser, som regulerer EU-institutionernes interne ansættelsesprocedurer.

Vejen frem: "Følg eller forklar"-modellen

Ordføreren er uenig i Kommissionens forslag om at indføre bindende måltal for kønsfordeling, da det er yderst vigtigt at undgå at gribe ind i aktionærernes rettigheder i selskabet og deres frihed til at vælge bestyrelsesrepræsentanter. Ordføreren tvivler endvidere stærkt på, at Kommissionens forventning om, at en øget kvindelig repræsentation blandt menige bestyrelsesmedlemmer vil have en "afsmittende virkning" på repræsentationen af kvinder inden for direktionsposter og poster inden for den øverste ledelse, vil blive indfriet.

Mangelen på understøttende empiriske undersøgelser samt de norske erfaringer med at indføre en bindende kvoteordning for bestyrelsesmedlemmer viser tydeligt, at denne argumentation ikke holder. Faste kvoter ændrer ikke den ulige kønsfordeling grundlæggende.

I stedet ønsker ordføreren at understrege vigtigheden af, at der lægges større vægt på at øge antallet af kvinder på alle ledelsesniveauer med henblik på ved hjælp af "bottom up"-metoden på et senere tidspunkt at opnå en bedre kønsfordeling inden for ledende stillinger og bestyrelsesposter.

Ordføreren vil således gerne foreslå indførelse af en form for "følg eller forklar"-model i lighed med den danske lovgivningsmodel, som kræver, at virksomhederne selv opstiller en målsætning for kønsfordelingen blandt både ledende og menige bestyrelsesmedlemmer samt på alle øvrige ledelsesniveauer, samtidig med at der tages højde for industri- og virksomhedsspecifikke forhold. Virksomhederne bør endvidere forpligtes til at udarbejde en politik for kønsfordeling, som skal tilskynde til iværksættelse af aktive foranstaltninger til forbedring af kønsfordelingen i virksomheden.

Virksomhederne bør være forpligtet til at offentliggøre oplysninger, som bekræfter, at de overholder kravene, dvs. til at rapportere om status med hensyn til kønsfordelingen i bestyrelser og på ledelsesniveau og om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med de fastsatte mål for kønsfordelingen, politikken for kønsfordelingen samt de foranstaltninger, der er iværksat eller planlægges iværksat med henblik på at opfylde målene. Disse oplysninger skal fremlægges i årsberetningen og på webstedet for de virksomheder, der er omfattet af direktivet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at tilføje nogle få kvindelige menige bestyrelsesmedlemmer i de berørte virksomheder. "Følg eller forklar"-modellen sikrer imidlertid, at aktionærer og ledere i de pågældende virksomheder afspejler den interne virksomhedspolitik og ‑kultur, hvilket i højere grad vil fjerne de hindringer, som kvinder oplever på deres vej op i hierarkiet.

Virksomheder, som ikke overholder procedurerne for at fastlægge individuelle måltal og en politik for kønsfordeling, bør underlægges sanktioner i form af administrative bøder. Dog bør virksomheder, som ikke har opfyldt de individuelt fastsatte måltal for kønsfordeling, ikke pålægges bøder, idet dette ville kunne afholde dem fra at fastsætte ambitiøse mål.

Øget gennemsigtighed i forbindelse med rekruttering til bestyrelsesposter

Ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ til at tilskynde til en mere formel og gennemsigtig udvælgelse til virksomhedsbestyrelser. Den omvendte bevisbyrde, som indebærer, at virksomheder skal fremlægge bevis for, at de har truffet det rette valg, når de stilles over for klager fra afviste kandidater, er imidlertid ikke proportionel. De potentielle klagere bør være tilstrækkeligt beskyttet af virksomhedens forpligtelse til at fremlægge de kriterier, som lå til grund for udvælgelsen, samt af de gældende bestemmelser for forbud mod forskelsbehandling.

Endelig øges gennemsigtigheden af virksomhedernes politikker for kønsfordeling over for investorer, potentielle ansøgere og offentligheden gennem "følg eller forklar"-modellen som en konsekvens af ordførerens forslag om at indføre krav om rapportering om kønsfordeling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i deres betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Inden for de seneste år har Europa-Kommissionen forelagt adskillige rapporter, hvori der gøres status over kønnenes repræsentation i beslutningstagningen. Kommissionen har opfordret børsnoterede selskaber i EU til at øge antallet af kvinder i deres bestyrelse ved selvregulering og til at sætte konkrete frivillige mål herfor. Europa-Kommissionen understregede i kvindechartret af 5. marts 2010, at der stadig ikke er fuld lighed for kvinder i magtfordelingen og beslutningstagningen i det politiske og økonomiske liv, og den bekræftede, at den forpligter sig til at efterstræbe en mere retfærdig fordeling af mænd og kvinder i magtfulde stillinger. I Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 blev større ligestilling i beslutningstagningen fastlagt som en af Kommissionens vigtigste opgaver.

(4) Inden for de seneste år har Europa-Kommissionen forelagt adskillige rapporter, hvori der gøres status over kønnenes repræsentation i beslutningstagningen. Kommissionen har opfordret børsnoterede selskaber i EU til at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelse ved selvregulering og til at sætte konkrete frivillige mål herfor. Europa-Kommissionen understregede i kvindechartret af 5. marts 2010, at der stadig ikke er fuld lighed for kvinder i magtfordelingen og beslutningstagningen i det politiske og økonomiske liv, og den bekræftede, at den forpligter sig til at efterstræbe en mere retfærdig fordeling af mænd og kvinder i magtfulde stillinger. I Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 blev større ligestilling i beslutningstagningen fastlagt som en af Kommissionens vigtigste opgaver.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Unionens institutioner og agenturer bør foregå med et godt eksempel ved at forbedre den kønsmæssige balance. Principperne i dette direktiv bør indarbejdes i de regler, der gælder for de interne ansættelsesprocedurer i Kommissionen, Europa-Parlamentet og samtlige EU-institutioner og ‑agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank. For at påvirke såvel rekrutteringen til de forskellige EU-institutioner som videreuddannelse og den daglige funktion inden for disse er det nødvendigt at udvikle mere effektive kønspolitikker i alle EU-institutionerne. Med henblik herpå skal institutionerne sikre, at der opnås kønsmæssig balance i forbindelse med ansættelsen af topledere, herunder generaldirektører, direktører og kontorchefer.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b) Som følge af Unionens institutioners og agenturers store synlighed bør de foregå med et godt eksempel ved at indføre politikker til fremme af øget kønsmæssig balance. For at øge repræsentativiteten bør der navnlig fokuseres på ansættelsespolitikker for ledende stillinger. Der bør til hver toplederstilling foreslås kandidatlister, som overholder ligestillingsprincippet. Begyndende senest den 31. december 2018 bør Unionens institutioner og agenturer offentliggøre en årsberetning, hvori de gør rede for deres bestræbelser med dette formål for øje.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 6 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6c) Det er afgørende, at ledelsen i Kommissionen, Unionens udøvende organ, forbedrer sin kønsmæssige balance for dermed bedre at kunne repræsentere de europæiske borgere. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udnævne såvel mandlige som kvindelige kandidater til hver enkelt post i kommissærkollegiet for at opnå en ligelig kønsfordeling i kommissærkollegiet.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 6 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6d) Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) bør overholde alle aspekter af ligestilling og ikkeforskelsbehandling på grund af køn. ESA'ernes tilsynsråd bør også tilskyndes til at forelægge en kønsafbalanceret liste over kandidater til formandsposten og posterne som administrerende direktører på den relevante høring i Europa-Parlamentet. Det endelige valg til disse poster bør være kønsmæssigt afbalanceret. Det er ligeledes vigtigt med en ligelig kønsfordeling i ERSB's styringskomité og rådgivende udvalg.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 6 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6e) Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd, inklusive rollerne som tilsynsrådets formand og næstformand, bør være kønsmæssigt afbalanceret. Når en post bliver ledig i ECB's direktion, bør de medlemsstater, der har indført euroen som valuta, opfordres til at indstille to kandidater – en mandlig og en kvindelig – til den ledige post. Medlemsstaterne bør ligeledes opfordres til at udnævne kvindelige chefer for de nationale centralbanker (NCB'er) med henblik på at opnå en ligelig kønsfordeling i ECB's styrelsesråd og generelle råd samt i ESRB's generelle råd.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at afhjælpe EU's demografiske problemer, til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi og til at sikre en komparativ fordel over for tredjelande. Antallet af højtuddannede og kvalificerede kvinder vokser konstant, hvilket understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når der skal besættes topstillinger inden for den økonomiske beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud.

(7) Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, udvikling og vækst, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at afhjælpe EU's demografiske problemer, til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi og til at sikre en komparativ fordel over for tredjelande. Antallet af højtuddannede og kvalificerede kvinder vokser konstant, hvilket understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når selskaber skal besætte ledelsesposter og topstillinger inden for beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Opnåelse af ligestilling mellem kønnene i samfundet som helhed kræver lige rettigheder for mænd og kvinder i akademisk og erhvervsmæssig sammenhæng samt et delt ansvar for så vidt angår familie, børn og hjem. Den omstændighed, at kvinder typisk er ansvarlige for langt størstedelen af de familie- og husholdningsmæssige opgaver, kan hindre dem i at opnå topstillinger inden for erhvervslivet. Det er af afgørende betydning, at mænd deltager aktivt i de familiemæssige forpligtelser, hvis der skal opnås balance mellem arbejdsliv og privatliv og skabes lige karrieremuligheder for både mænd og kvinder. Der bør derfor rettes særlig opmærksomhed mod at tackle kønsstereotyper, ufleksible og forældede beskæftigelsespolitikker og utilstrækkelige bestemmelser om forældreorlov. Der bør indføres bestemmelser, som sikrer, at kvinder og mænd kan kombinere deres familieliv og arbejdsliv, såfremt de ønsker det. Medlemsstaterne opfordres til at sikre gennemførelse af velfærdselementer såsom rimelige forældreorlovsydelser for både kvinder og mænd, omfattende børnepasningstilbud og mulighed for delt forældreorlov.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter og dermed giver mere velafvejede beslutninger. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers resultat.

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter samt en mere proaktiv forretningsmodel og dermed giver mere velafvejede beslutninger. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelser i betragtning af disses store økonomiske og sociale ansvar have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers resultat og på bæredygtig økonomisk udvikling.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser har derfor en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder og anerkende deres bidrag på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser har derfor en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt. Medlemsstaterne bør derfor træffe foranstaltninger til fremme af kvinders karriereudvikling på alle niveauer gennem positive tiltag såsom netværksdannelser og mentorprogrammer.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der stadig langt flere mænd end kvinder på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor, især i børsnoterede selskaber, er den skæve kønsfordeling særlig udpræget. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder.

(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der stadig langt flere mænd end kvinder på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. Det samme gælder visse EU-institutioner og ‑agenturer, bl.a. Den Europæiske Centralbank, som burde foregå med et godt eksempel ved at repræsentere alle borgere. Det vil blive erindret, at stats- og regeringscheferne ved udnævnelsen af et nyt medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion i slutningen af 2012 i strid med traktatens artikel 2 afviste at tage hensyn til ligestillingsperspektivet til trods for Parlamentets negative udtalelse. Også i den private sektor er den skæve kønsfordeling i beslutningstagende organer udpræget. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder. Imidlertid griber bestemmelserne i dette direktiv ikke unødigt ind i den daglige ledelse, eftersom selskaberne bevarer friheden til at vælge kandidater på grundlag af kvalitet eller andre relevante objektive overvejelser.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser.

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Dog har en række lande opnået tilsvarende gode resultater ved hjælp af frivillige mekanismer bakket op af solide velfærdssystemer, som gavner kvinders deltagelse i arbejdsstyrken. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til europæiske børsnoterede selskaber. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter.

(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) I virksomheder er den ulige kønsfordeling mere udbredt på de højere niveauer. Desuden er mange af de kvinder, der er ansat i ledende stillinger, beskæftiget inden for områder som menneskelige ressourcer og kommunikation, mens mænd i ledende stillinger i større udstrækning er ansat i virksomhedernes øverste ledelse eller inden for det øvrige ledelseshierarki. Eftersom valget til bestyrelsesposter primært foretages blandt kandidater, der har erfaring med ledelse på højeste niveau, er det af afgørende betydning at øge antallet af kvinder, som avancerer til sådanne ledelsesposter i virksomhederne. Dette er en grundlæggende forudsætning for at opnå en virkelig forandring for så vidt angår kvinders muligheder for at avancere til ledende beslutningstagerposter.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser.

(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne, kvalifikationskriterierne og udnævnelsen til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om, at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. En EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen, forhindre praktiske problemer i erhvervslivet og sætte virksomheder i stand til at gøre fuld brug af de muligheder, som det indre marked kan tilbyde.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien.

(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser for at forbedre den økonomiske vækst og europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger.

(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser for at forbedre den økonomiske vækst og europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved fælles minimumskrav til positiv særbehandling i form af foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a) Udnævnelsen af bestyrelsesmedlemmer og ledende og menige bestyrelsesmedlemmer bør fortsat henhøre under aktionærernes kompetence og ansvarsområde.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 16 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16b) At reducere enkeltpersoner til repræsentanter for forskellige samfundsgrupper, f.eks. mænd, kvinder eller etniske mindretal, er i strid med målet om lige muligheder for alle. Enhver person bør betragtes som en enkeltperson, og der bør derfor ikke indføres nogen kvoteordning ved lov. Det bør ikke glemmes, at selskabers individuelle engagement har central betydning for ændringen af holdninger og praksisser over for kvinder og mænd på mere omfattende vis inden for selskabernes rammer. Dette gør det også muligt for selskaber at træffe foranstaltninger, som ikke kun vedrører menige bestyrelsesmedlemmer. Det er derfor nødvendigt, at alle selskaber har en kønspolitik og i deres årsberetninger på gennemsigtig vis aflægger rapport om kønsfordelingen i deres bestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 16 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16c) Medlemsstaterne bør sikre, at børsnoterede selskaber udarbejder en kønspolitik med henblik på opnåelse af en mere afbalanceret repræsentation af kønnene i hele selskabet. Denne politik kan omfatte en beskrivelse af de relevante foranstaltninger, der er blevet gennemført i det pågældende selskab: indstilling af såvel en kvindelig som en mandlig kandidat til nøglepositioner, indførelse af mentorordninger og karriereudviklingsrådgivning for kvinder og fastlæggelse af strategier for menneskelige ressourcer med henblik på at tilskynde til alsidig rekruttering. En sådan politik kan endvidere omfatte tilbud om fleksible arbejdsvilkår, f.eks. fleksible ordninger for forældreorlov, og støtte til rengøringshjælp og børnepasning. Samtidig bør disse politikker inddrage arbejdstagerorganisationer, således at kvinder i alle samfundslag kan få gavn heraf. Hvert selskab kan vælge de politikker, der passer bedst til dets aktiviteter, og bør træffe aktive foranstaltninger til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets ledelse.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder. Den offentlige karakter af børsnoterede selskaber berettiger, at de i højere grad reguleres i offentlighedens interesse.

(17) Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder. Den offentlige karakter af børsnoterede selskaber berettiger, at de reguleres på fyldestgørende vis i offentlighedens interesse.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a) Ikke-børsnoterede selskaber spiller også en væsentlig rolle for økonomien. De bør derfor i princippet være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Eftersom den kønsmæssige situation i disse selskaber generelt ikke er velkendt, og da der kan være behov for særlige bestemmelser for at afspejle deres særkender og forskelligartede karakter inden for og på tværs af medlemsstaterne, bør medtagelsen først ske på et senere tidspunkt. Kommissionen bør imidlertid forelægge et forslag herom efter at have foretaget en grundig undersøgelse af alle relevante aspekter.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, selv om de er børsnoterede.

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Undtagelsen for små og mellemstore virksomheder bør gælde for børsnoterede virksomheder og potentielt, efter et fremtidigt forslag fra Kommissionen, for ikke-børsnoterede virksomheder.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater.

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater på grundlag af omhyggelige og omfattende høringer af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan. Det er også vigtigt at inddrage arbejdstagerorganisationer i udviklingen og gennemførelsen af kønspolitikker i virksomheden. Medarbejderrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser er også en positiv måde at forbedre diversiteten på gennem inddragelse af nøgleperspektiver og ægte kendskab til selskabets interne arbejdsgange.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør være forpligtede til at iværksætte hensigtsmæssige og effektive procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Børsnoterede selskaber kunne f.eks. overveje at indføre uddannelsesprogrammer og mentorprogrammer for det underrepræsenterede køn som et middel til at opnå en ligelig kønsfordeling, hvis der er en klar kønsskævhed i den pulje, hvorfra selskabet udvælger bestyrelsesmedlemmer. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22a) For at opnå en bredere vifte af perspektiver og erfaringer i forbindelse med økonomisk beslutningstagning bør børsnoterede selskaber tilskyndes til at tage hensyn til ikke alene ligestilling mellem mænd og kvinder, men også diversitet med hensyn til kompetencer, alder, køn, geografisk oprindelse, etnisk tilhørsforhold samt uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund i deres ansættelsespolitikker.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder i de menige bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt.

(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør børsnoterede selskaber tilskyndes til at bygge udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der kan gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er mindst lige så kvalificeret. Medlemsstaterne bør sikre, at selskaber, som ikke har nået direktivets vigtigste mål, giver yderligere oplysninger om deres ansættelses-, udvælgelses- og udnævnelsespolitik og navnlig oplyser, hvilke foranstaltninger de vil træffe for at forbedre kønsfordelingen i den henseende.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt fastlægger direktivet kun en minimumsharmonisering af udvælgelsesprocedurerne, som gør det muligt at anvende de kriterier, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.

(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse, udvælgelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Dette direktiv respekterer forskelligartetheden af udvælgelsesprocedurer, som dog bør være baseret på gennemsigtighed og fortjenstfuldhed, men kræver samtidig, at målet om at øge det underrepræsenterede køns deltagelse i bestyrelser nås. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt tillader direktivet forskelligartethed i udvælgelsesprocedurerne for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Bestemmelserne i dette direktiv griber ikke unødigt ind i den daglige ledelse, eftersom selskaberne bevarer friheden til at udvælge kandidater på grundlag af kvalifikationer eller andre objektive relevante kriterier.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes. Der bør derfor, hvis det er muligt, være krav om, at børsnoterede selskaber på en vraget kandidats anmodning skal oplyse ikke bare, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for udvælgelsen, men også hvilken objektiv, komparativ vurdering af disse kriterier og eventuelt hvilke overvejelser der talte for at vælge en kandidat, som ikke tilhører det underrepræsenterede køn. Disse begrænsninger i retten til privatliv med hensyn til behandling af personoplysninger, som anerkendes i chartrets artikel 7 og 8, og forpligtelsen for børsnoterede selskaber til på anmodning at give den vragede kandidat sådanne oplysninger er nødvendige og opfylder faktisk anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(28) Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes. Der bør derfor være krav om, at børsnoterede selskaber på en vraget kandidats anmodning om muligt skal oplyse ikke bare, hvilke kvalifikationskriterier, men også hvilken objektiv, komparativ vurdering af disse kriterier der lå til grund for udvælgelsen. Disse begrænsninger i retten til privatliv med hensyn til behandling af personoplysninger, som anerkendes i chartrets artikel 7 og 8, og forpligtelsen for børsnoterede selskaber til på anmodning at give den vragede kandidat sådanne oplysninger er nødvendige og opfylder faktisk anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29) Hvis en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremsætter formodningen om, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den udvalgte kandidat af det modsatte køn, bør der stilles krav til det børsnoterede selskab om, at det påviser, at valget er korrekt.

udgår

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1.

(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1, og offentliggørelse af afgørelsen om at opkræve administrative bøder, herunder oplysninger om overtrædelsens type og art og om størrelsen af den opkrævede bøde. Sanktionerne bør finde anvendelse i tilfælde af, at børsnoterede selskaber ikke overholder de procedurer for udnævnelse eller valg af menige bestyrelsesmedlemmer, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, eller de rapporteringskrav, der er fastsat i artikel 5 i dette direktiv. Selskaber, der ikke opfylder det kvantitative mål i artikel 4, stk. 1, bør dog ikke anses for at have tilsidesat dette direktiv og bør ikke pålægges sanktioner.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31) Eftersom kønsfordelingen i arbejdsstyrken har en direkte indflydelse på, hvor mange kandidater blandt det underrepræsenterede køn der er til rådighed, kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, bestemme, at det pågældende selskab ikke behøver at opfylde kravet i direktivet.

udgår

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter.

(32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. Sådanne selskaber bør dog stadig i deres årsberetninger og på deres websted forelægge oplysninger om kønsfordelingen blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer og om deres politik på dette område i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, 1a og 2, i dette direktiv.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet.

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde i årsberetningen og på webstedet, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en omfattende beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet. Desuden bør de selskaber, som ikke har opfyldt målet, begrunde, hvorfor de ikke har indført passende mekanismer, og oplyse, hvilke konkrete foranstaltninger de agter at træffe for på effektiv vis at sikre, at målet om en mere ligelig kønsfordeling nås.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35) Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder målet om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

(35) Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder målet om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, eller målet i artikel 4, stk. 1, senest den 1. januar 2020. Kommissionen bør vurdere, hvorvidt medlemsstaternes foranstaltninger er tilstrækkelige til at nå det ønskede resultat, og beslutte, om de relevante artikler i direktivet kan suspenderes for at undgå, at de griber ind i nationale foranstaltninger.

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det giver børsnoterede virksomheder en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.

(38) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det giver børsnoterede virksomheder en fleksibel ramme og en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Betragtning 38 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(38a) For at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de i dette direktiv fastsatte mål om ligelig kønsfordeling fuldt ud, og at disse integreres i de relevante selskabers specifikke politikker, samt med henblik på at kunne verificere de forventede afsmittende virkninger af direktivet bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport bør også evaluere de positive og negative indvirkninger af den potentielle udvidelse af anvendelsesområdet for målene om ligelig kønsfordeling til også at omfatte ikke-børsnoterede selskaber samt genevaluere behovet for at indføre juridisk bindende mål på EU-plan.

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det mål, som børsnoterede selskaber skal opfylde, være tidsbegrænset og kun gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i bestyrelsernes kønsfordeling. Kommissionen bør derfor regelmæssigt se på anvendelsen af dette direktiv og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Direktivet skal udløbe den 31. december 2028. Kommissionen bør som led i sin gennemgang vurdere, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne periode.

(39) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det mål, som børsnoterede selskaber skal opfylde, være tidsbegrænset og kun gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i bestyrelsernes kønsfordeling. Kommissionen bør derfor regelmæssigt se på anvendelsen af dette direktiv og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Direktivet skal udløbe den 31. december 2028. Kommissionen bør som led i sin gennemgang vurdere, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne periode. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for effektivt at oplyse dem om direktivets betydning, gennemførelse i national ret og anvendelse i praksis.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, tilpasser deres ansættelses-, udvælgelses- eller udnævnelsesprocedurer for at sikre, at udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer baseres på en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020.

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

3. For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der i ansættelses-, udvælgelses- eller udnævnelsesprocedurerne for menige bestyrelsesmedlemmer kan gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Medlemsstaterne sikrer, at kravene til udvælgelsen af kandidater opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for det pågældende børsnoterede selskab.

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat har pligt til at informere om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn.

4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat har pligt til at informere om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen bygger på.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Medlemsstaterne kan bestemme, at børsnoterede selskaber, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, ikke er omfattede af målet i stk. 1.

udgår

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. Medlemsstaterne kan bestemme, at målet i stk. 1 er opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn bestrider mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, uanset om der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter.

7. Medlemsstaterne kan bestemme, at målet i stk. 1 er opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn bestrider mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, uanset om der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. Sådanne selskaber forelægger stadig i deres årsberetninger og på deres websted oplysninger om kønsfordelingen blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer og om deres tilsagn på dette område i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1 og 2, i dette direktiv.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar. Det bør med disse tilsagn tilstræbes at gøre mærkbare fremskridt i forhold til det enkelte selskabs udgangspunkt for at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledende bestyrelsesmedlemmer.

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber, hvori det det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end en tredjedel af de ledende og menige bestyrelsesposter, udarbejder en kønspolitik for, hvorledes det underrepræsenterede køns andel i posterne på ledende og menigt niveau i selskabet kan øges.

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen] giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted.

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen] giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om følgende:

 

a) kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter

 

b) forelæggelse og analyse af de specifikke foranstaltninger, der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1 og 1a

 

c) de specifikke foranstaltninger, der er planlagt for det følgende år

 

d) fremskridtene for så vidt angår målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1.

 

Børsnoterede selskaber offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted og i deres årsberetning.

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 og 1a i nærværende artikel, skal det fremgå tydeligt af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de anvendes.

1. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de anvendes. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om de sanktioner, der er fastlagt for at sikre overholdelse af bestemmelserne i dette direktiv.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de kan omfatte følgende:

2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de skal mindst omfatte følgende:

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) offentliggørelse af afgørelsen om at opkræve administrative bøder, herunder oplysninger om overtrædelsens type og art [og om størrelsen af den opkrævede bøde]

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Med forbehold af artikel 4, stk. 6 og 7, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder.

3. Med forbehold af artikel 4, stk. 6 og 7, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav i artikel 4, stk. 1, 3 og 4, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Disse rapporter skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 2, og oplysninger om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber har givet i henhold til artikel 5, stk. 1.

1. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Disse rapporter skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 2, og oplysninger om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber har givet i henhold til artikel 5, stk. 1 og 1a.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Kommissionen forelægger en evalueringsrapport om gennemførelsen af de i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, omhandlede krav for børsnoterede selskaber på grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har forelagt i medfør af stk. 1. Kommissionens rapport undersøger også den aktuelle situation for kønsfordelingen på bestyrelsesniveau i ikke-børsnoterede selskaber, som overskrider den i artikel 2 fastlagte tærskel for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen overvejer at forelægge et forslag om at udvide anvendelsesområdet for dette direktiv til også at omfatte ikke-børsnoterede selskaber, som ikke er SMV’er, idet den tager hensyn til enhver relevant europæisk og international udvikling og til disse selskabers særkender og forskelligartede karakter.

 

Hvis rapporten viser, at selskabernes bestræbelser ikke har medført nogen markant stigning i andelen af det underrepræsenterede køn på bestyrelsesniveau i børsnoterede eller ikke-børsnoterede selskaber, overvejer Kommissionen at forelægge et passende lovforslag om ændring af de i nærværende direktiv fastsatte krav med henblik på at indføre strengere retlige forskrifter.

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. Kommissionen forelægger en rapport om, hvorledes principperne i dette direktiv følges og er indarbejdet i de regler, der gælder for alle EU-institutionernes og ‑agenturernes interne ansættelsesprocedurer. Med henblik herpå aflægger alle EU-institutioner og ‑agenturer senest den 31. december 2018 og herefter hvert år rapport til Kommissionen om deres kønsstatistikker og om de fremskridt, der er gjort. Kommissionen offentliggør straks sådanne rapporter på sit websted. Hvor det er relevant, kan denne rapport ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag, som udvider direktivets anvendelsesområde til at omfatte alle EU-institutioner og ‑agenturer.

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør dernæst en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder, og senest den 1. januar 2020, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som ikke er offentlige virksomheder. Kommissionen fremlægger senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter fremlægges inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1.

2. Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav i artikel 4, stk. 1, 3 og 4, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør dernæst en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2020, hvis der er tale om børsnoterede selskaber. Kommissionen fremlægger senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter fremlægges inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1.

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i deres bestyrelser den 1. januar 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder, eller den 1. januar 2020, hvis der ikke er tale om offentlige virksomheder, anvender de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, med virkning fra henholdsvis den ene og den anden dato.

De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i deres bestyrelser den 1. januar 2020, anvender de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3 og 4, med virkning fra henholdsvis den ene og den anden dato.

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen tager anvendelsen af direktivet op til revision og aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i direktivet er opfyldt.

3. Kommissionen tager anvendelsen af direktivet op til revision og aflægger de i stk. 1a og 1b omhandlede rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2019 og derefter hvert andet år. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i direktivet er opfyldt.

PROCEDURE

Titel

Ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

Referencer

COM(2012)0614 – C7-0382/2012 – 2012/0299(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

22.11.2012

FEMM

22.11.2012

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

22.11.2012

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Olle Schmidt

14.1.2013

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

 

17.1.2013

Behandling i udvalg

24.4.2013

18.6.2013

 

 

Dato for vedtagelse

17.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marino Baldini, Jean-Paul Besset, Udo Bullmann, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Gunnar Hökmark, Syed Kamall, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Philippe Lamberts, Astrid Lulling, Ivana Maletić, Arlene McCarthy, Marlene Mizzi, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pervenche Berès, Fabrizio Bertot, Herbert Dorfmann, Sari Essayah, Mojca Kleva Kekuš, Thomas Mann, Gay Mitchell, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Andreas Schwab, Theodoros Skylakakis, Nils Torvalds

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Alda Sousa


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (11.7.2013)

til Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

(COM(2012)0614 – C7‑0382/2012 – 2012/0299(COD))

Ordfører for udtalelse: Marije Cornelissen

KORT BEGRUNDELSE

I oktober 2012 fremlagde Kommissionen et lovforslag for at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Året før fik børsnoterede selskaber i EU en sidste chance for selv at opstille regler for at få flere kvinder i bestyrelserne, da Kommissionens næstformand Reding opfordrede dem til at underskrive EU-hensigtserklæringen om kvinder i bestyrelsen i marts 2011. Kun 24 selskaber i hele Europa skrev under. I lyset af det fortsat lave antal kvinder i selskabernes bestyrelser og den åbenlyse manglende selvregulering til at forbedre situationen inden for de seneste årtier, er det nu tid til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Anvendelsesområde: Ledende og menige bestyrelsesmedlemmer

Ordføreren foreslår, at hele direktivet finder anvendelse på både ledende og menige bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelserne i dette direktiv griber ikke unødigt ind i den daglige ledelse, eftersom selskaberne bevarer friheden til at vælge kandidater på grundlag af kvalitet eller andre relevante overvejelser. Andelen af kvindelige ledende bestyrelsesmedlemmer er særligt lav (10 % i 2013 sammenlignet med 17 % blandt de menige bestyrelsesmedlemmer). De vigtigste artikler i direktivet vedrørende tilpasning af udvælgelsesproceduren bør således finde anvendelse på alle bestyrelsesmedlemmer.

Forskellige procedurer

I Kommissionens forslag fokuseres der på, hvordan kandidater specifikt udvælges til bestyrelsesposter. Denne proces bør være gennemsigtig, neutral og baseret på individuelle kvalifikationer. Den måde, som bestyrelsesmedlemmerne udvælges eller udnævnes på, svarer imidlertid ikke altid til en ansættelsesprocedure for almindelige medarbejdere. I visse medlemsstater udnævnes eller vælges bestyrelsesmedlemmerne f.eks. af arbejdstagere eller fagforeningsmedlemmer som i det tyske system "Mitbestimmung". Endvidere er individuelle kvaliteter ikke altid det eneste relevante kriterium. En balance mellem forskellige færdigheder, ekspertise, nationalitet eller overvejelser om repræsentation kan være vigtige eller endda afgørende faktorer for det endelige valg af bestyrelsesmedlemmer. Fagforeninger og virksomheder har anmodet om yderligere fleksibilitet i udnævnelses- eller udvælgelsesmetoden.

Ordføreren foreslår derfor i artikel 4, stk. 1, at medlemsstaterne og selskaberne frit skal kunne beslutte, hvordan de tilpasser deres udvælgelses- eller udnævnelsesprocedure, idet de fokuserer på resultatet. Tilpasningerne kan antage forskellig form og gælde udnævnelses-, ansættelses- og udvælgelsesprocessen, når blot formålet dermed er at nå en andel af kvinder i bestyrelserne i børsnoterede selskaber på mindst 40 %.

Fokus på hele ansættelsesproceduren

I Kommissionens forslag fokuseres der udelukkende på den individuelle udvælgelse af kandidater til bestyrelsesposter. Ansættelsen af bestyrelsesmedlemmer begynder imidlertid ikke med udvælgelsen: Den begynder med opbygningen af en pulje af kandidater, der kan udvælges. Hvis puljen ikke indeholder tilstrækkeligt mange kompetente og egnede kvinder, er det usandsynligt, at der vælges en kvinde, selv om udvælgelseskriterierne er fuldstændig kønsneutrale.

Ordføreren foreslår derfor at lade udvælgelsespuljen omfatte af indberetningsforpligtelserne for de selskaber, som ikke har valgt kvinder, selv om kvinderne er underrepræsenterede, ved at kræve oplysninger om antallet af kvinder i udvælgelsespuljen samt om de kriterier, der anvendes til at udvælge en kandidat, og de foranstaltninger, de vil træffe for at sikre tilstrækkeligt kvalificerede og egnede kandidater fra det underrepræsenterede køn i de næste procedurer.

Indberetnings- og forklaringsforpligtelser

Direktivet bør være rettet mod de selskaber, som ikke arbejder tilstrækkeligt for eller ikke opnår tilstrækkelige resultater i forbindelse med at fremme ligestilling mellem kønnene i deres bestyrelser. Ordføreren ønsker derfor at skelne mellem de selskaber, som klarer sig godt, og de selskaber, som ikke gør. Alle selskaber skal hvert år oplyse om kønsfordelingen i deres bestyrelser dels i deres årsrapporter, dels til de kompetente nationale myndigheder. Hvis selskaberne har udnævnt en person fra det overrepræsenterede køn, øges deres oplysnings-, indberetnings- og forklaringsforpligtelser. De skal oplyse kønsfordelingen i udvælgelsespuljen og de årsager og kriterier, som har ført til valget af kandidaten fra det overrepræsenterede køn, samt fremlægge foranstaltninger, der skal sikre en mere ligelig kønsfordeling i udvælgelsespuljen og øge chancen for, at der udnævnes et bestyrelsesmedlem fra det underrepræsenterede køn ved fremtidige udnævnelser.

Suspensionsbestemmelse

Kommissionens forslag har til formål at undgå at gribe ind i de eksisterende nationale foranstaltninger, som træffes for at forbedre kønsfordelingen i bestyrelserne. Ordføreren foreslår at bevare muligheden for, at medlemsstaterne kan suspendere visse af de vigtigste artikler i direktivet. Hvis en medlemsstat føler, at frivillige eller andre foranstaltninger betyder, at direktivets mål nås, bør den have frihed til at se, om dette er tilfældet. Hun foreslår dog at styrke sikkerhedsforanstaltningerne for, at nationale politikker er lige så effektive med hensyn til at nå direktivets mål om 40 %. Derfor bør suspension afhænge af Kommissionens godkendelse. Hvis der endvidere ikke inden 2017 er nået et foreløbigt mål på 30 % kvinder i bestyrelserne, træder direktivet automatisk i kraft for den pågældende medlemsstat.

Sanktioner og incitamenter

Ordføreren er enig i Kommissionens tilgang med hensyn til at give medlemsstaterne hovedansvaret for at indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner. Der kan dog anvendes yderligere incitamenter. Medlemsstaterne bør kunne belønne selskaberne ved at anvende opnåelse af målet på 40 % som tildelingskriterium inden for offentlige indkøb. Derudover bør EU's institutioner gå forrest og kun tilbyde selskaber, der har nået målet på 40 %, at deltage i udbud. Det bør være en betingelse for at modtage EU-midler, at direktivet er overholdt (ikke at forveksle med det endelige mål).

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i deres betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Overskrift 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder og tilhørende foranstaltninger

(EØS-relevant tekst)

(EØS-relevant tekst)

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 157, stk. 3,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 8 og artikel 157, stk. 3 og 4,

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Led 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Led 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Led 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til artikel 4 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) For at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen skal der i virksomheden være en model for beslutningstagning på alle niveauer med ligelig kønsfordeling, og samtidig skal de kønsbestemte lønforskelle, som i væsentlig grad bidrager til feminiseringen af fattigdom, elimineres.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Alle EU's institutioner og agenturer skal i deres interne personalepolitikker overholde princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, navnlig ved at sikre beslutningstagning med ligelig kønsfordeling på alle niveauer i de pågældende organer.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at afhjælpe EU's demografiske problemer, til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi og til at sikre en komparativ fordel over for tredjelande. Antallet af højtuddannede og kvalificerede kvinder vokser konstant, hvilket understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når der skal besættes topstillinger inden for den økonomiske beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud.

(7) Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi. Der findes et antal højtuddannede og kvalificerede kvinder, hvilket blandt andet understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når der skal besættes topstillinger inden for den økonomiske beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) For at sikre fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder bør medlemsstaterne indføre bestemmelser, der giver mænd og kvinder mulighed for at kombinere arbejds- og familieliv, navnlig vedrørende fleksible ordninger og støtte til personer med omsorgsforpligtelser.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter og dermed giver mere velafvejede beslutninger. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers resultat.

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats styrkes, og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre, fordi de træffes ud fra et mere afbalanceret perspektiv. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor antages en forøgelse af antallet af kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse at have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers resultat.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser har derfor en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser bør derfor have en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser.

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser. Medlemsstaterne bør derfor udveksle informationer og bedste praksis rettet mod at opnå bedre resultater gennem vedtagelse af foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser.

(13) Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser. Det er derfor vigtigt, at procedurerne for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer er klare og gennemsigtige, og at ansøgere vurderes objektivt ud fra deres individuelle resultater, uanset køn.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

(14) Dette direktiv har ikke til formål at harmonisere national lovgivning om ansættelses-, udvælgelses- og udnævnelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, men pålægger børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder, som ikke har en ligelig kønsfordeling, at justere deres stillingsannoncering og ansættelses-, udvælgelses- og udnævnelsesprocedurer, hvilket har vist sig nødvendigt for at opnå en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelser. En EU-foranstaltning er det vigtigste redskab til effektivt at sikre lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien.

(15) Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen i selskabsbestyrelser og på alle ledelsesniveauer i hele virksomheden vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser for at forbedre den økonomiske vækst og europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger.

(16) Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser i alle medlemsstater for at forbedre den økonomiske vækst, tilskynde til bevægelighed på arbejdsmarkedet og styrke europæiske selskabers konkurrencedygtighed samt opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers og store offentlige virksomheders bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, selv om de er børsnoterede.

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, selv om de er børsnoterede. Medlemsstaterne bør dog indføre politikker til at støtte og motivere de små og mellemstore virksomheder til at forbedre ligevægten mellem kønnene betydeligt på alle ledelsesniveauer og i deres bestyrelser.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) I alle bestyrelsessystemer skelnes mellem ledende bestyrelsesmedlemmer, som deltager i selskabets daglige ledelse, og menige bestyrelsesmedlemmer, som ikke deltager i den daglige ledelse, men udfører en tilsynsfunktion. De kvantitative mål i direktivet bør kun gælde menige bestyrelsesmedlemmer for derved at skabe den rette balance mellem på den ene side behovet for at få en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og på den anden side behovet for at gribe mindst muligt ind i selskabets daglige ledelse. Da de menige bestyrelsesmedlemmer har en tilsynsfunktion, er det også lettere at finde kvalificerede kandidater uden for selskabet og i vidt omfang også uden for den specifikke sektor, selskabet tilhører - et forhold, der har betydning for de områder af erhvervslivet, hvor enten mænd eller kvinder tegner sig for en særlig lav andel af arbejdsstyrken.

(20) I alle bestyrelsessystemer skelnes mellem ledende bestyrelsesmedlemmer, som deltager i selskabets daglige ledelse, og menige bestyrelsesmedlemmer, som ikke deltager i den daglige ledelse, men udfører en tilsynsfunktion. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle bestyrelsesmedlemmer.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater.

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør dog i betragtning af, at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater på grundlag af omhyggelige og omfattende høringer af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af bestyrelsesposterne, bør tilpasse deres ansættelses-, stillingsannoncerings-, udvælgelses- og udnævnelsesprocedurer med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af bestyrelsesposterne inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder i de menige bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt.

(23) Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på store offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder. På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Antallet af menige bestyrelsesposter, der skal til for at opfylde målet, kræver en yderligere præcisering, eftersom det i de fleste bestyrelser matematisk set kun er muligt enten at ligge over eller under den præcise andel på 40 %. Derfor skal antallet af bestyrelsesposter, der er nødvendige for at opfylde målet, være det antal, der ligger tættest på 40 %. For at undgå diskrimination af det køn, der oprindeligt var overrepræsenteret, bør børsnoterede selskaber dog ikke være forpligtet til at udnævne medlemmer blandt det underrepræsenterede køn til at bestride halvdelen eller mere af de menige bestyrelsesposter. Det underrepræsenterede køn bør derfor have mindst én bestyrelsespost i bestyrelser med tre eller fire menige bestyrelsesmedlemmer, mindst to bestyrelsesposter i bestyrelser med fem eller seks menige bestyrelsesmedlemmer og mindst tre bestyrelsesposter i bestyrelser med syv eller otte menige bestyrelsesmedlemmer.

(24) Antallet af bestyrelsesposter, der skal til for at opfylde målet, kræver en yderligere præcisering, eftersom det i de fleste bestyrelser matematisk set kun er muligt enten at ligge over eller under den præcise andel på 40 %. Derfor skal antallet af bestyrelsesposter, der er nødvendige for at opfylde målet, være det antal, der ligger tættest på 40 %. For at undgå diskrimination af det køn, der oprindeligt var overrepræsenteret, bør børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder dog ikke være forpligtet til at udnævne medlemmer blandt det underrepræsenterede køn til at bestride mere end halvdelen af bestyrelsesposterne. Det underrepræsenterede køn bør derfor have mindst én bestyrelsespost i bestyrelser med tre bestyrelsesmedlemmer, mindst to bestyrelsesposter i bestyrelser med fire, fem eller seks bestyrelsesmedlemmer og mindst tre bestyrelsesposter i bestyrelser med syv eller otte bestyrelsesmedlemmer.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

(26) I overensstemmelse med artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og eventuelt relevant retspraksis bør medlemsstaterne sikre gennemsigtighed i deres ansættelses-, stillingsannoncerings-, udvælgelses- og udnævnelsesprocedurer og samtidig respektere privatlivets fred med hensyn til behandling af personoplysninger som anerkendt i chartrets artikel 7 og 8. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er mindst lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn. Medlemsstaterne bør sikre, at selskaber, som ikke gør fremskridt i retning af direktivets vigtigste mål, giver yderligere oplysninger om deres ansættelses-, udvælgelses- og udnævnelsespolitik og navnlig fremlægger konkrete planer med sigte på at forbedre kønsfordelingen i deres bestyrelser.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt fastlægger direktivet kun en minimumsharmonisering af udvælgelsesprocedurerne, som gør det muligt at anvende de kriterier, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.

(27) Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Nærværende lovgivningsinstrument respekterer derfor de forskellige udvælgelsesprocedurer og insisterer samtidig på, at der foretages tilpasninger af disse procedurer for at nå målet om at øge kvinders deltagelse i bestyrelser. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt tillader direktivet forskellige udvælgelsesprocedurer for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27a) Hvor forhåndsudvælgelse af kandidater er baseret på valg- eller afstemningsprocedurer, f.eks. på arbejdstagernes eller deres repræsentanters afstemning, bør procedurerne i hele processen tilpasses for at bidrage til at nå målet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen generelt og samtidig sikre, at kønnet af den formand, som vælges ved denne procedure, ikke på nogen måde er bestemt på forhånd.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes, Der bør derfor være krav om, at børsnoterede selskaber på en vraget kandidats anmodning skal oplyse ikke bare, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for udvælgelsen, men også hvilken objektiv, komparativ vurdering af disse kriterier og eventuelt hvilke overvejelser der talte for at vælge en kandidat, som ikke tilhører det underrepræsenterede køn. Disse begrænsninger i retten til privatliv med hensyn til behandling af personoplysninger, som anerkendes i chartrets artikel 7 og 8, og forpligtelsen for børsnoterede selskaber til på anmodning at give den vragede kandidat sådanne oplysninger er nødvendige og opfylder faktisk anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(28) Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers og store offentlige virksomheders bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes. Der bør derfor være krav om, at børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder på en vraget kandidats anmodning skal oplyse ikke bare, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for ansættelsen, udvælgelsen eller udnævnelsen, men også hvilken objektiv, komparativ vurdering af disse kriterier og eventuelt hvilke overvejelser der talte for at vælge en kandidat, som ikke tilhører det underrepræsenterede køn. Disse begrænsninger i retten til privatliv med hensyn til behandling af personoplysninger, som anerkendes i chartrets artikel 7 og 8, og forpligtelsen for børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder til på anmodning at give den vragede kandidat sådanne oplysninger er nødvendige og opfylder faktisk anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29) Hvis en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremsætter formodningen om, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den udvalgte kandidat af det modsatte køn, bør der stilles krav til det børsnoterede selskab om, at det påviser, at valget er korrekt.

(29) Hvis en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremsætter formodningen om, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den udvalgte kandidat af det modsatte køn, bør der stilles krav til det omhandlede selskab eller den omhandlede virksomhed om at påvise, at valget er korrekt.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1.

(30) Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1, samt en kompetent retsmyndigheds afgørelse om tvungen opløsning truffet i fuld overensstemmelse med de proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af alvorlige og gentagne overtrædelser.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31) Eftersom kønsfordelingen i arbejdsstyrken har en direkte indflydelse på, hvor mange kandidater blandt det underrepræsenterede køn der er til rådighed, kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, bestemme, at det pågældende selskab ikke behøver at opfylde kravet i direktivet.

udgår

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32) Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter.

(32) Da andelen af kvinder blandt ledende bestyrelsesmedlemmer er endnu lavere, bør der oprettes et yderligere incitament for at øge antallet af kvindelige ledende bestyrelsesmedlemmer. Medlemsstaterne kan beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at bestyrelsesmedlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, på den betingelse, at mindst ét af de ledende bestyrelsesmedlemmer er af det underrepræsenterede køn.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33) For også at forbedre kønsfordelingen blandt de bestyrelsesmedlemmer, der deltager i den daglige ledelse, bør der ud over foranstaltningerne vedrørende menige bestyrelsesposter stilles krav til de børsnoterede selskaber om, at de giver individuelle tilsagn om en mere ligelig kønsfordeling i de ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020. Man bør med disse tilsagn tilstræbe at skabe mærkbart fremskridt fra det enkelte selskabs udgangspunkt til en mere ligelig kønsfordeling.

(33) For også at forbedre kønsfordelingen yderligere blandt de bestyrelsesmedlemmer, der deltager i den daglige ledelse, bør der ud over incitamenterne vedrørende ledende bestyrelsesmedlemmer stilles krav til de børsnoterede selskaber om, at de giver individuelle tilsagn om en mere ligelig kønsfordeling i de ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020 og senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om store offentlige virksomheder. Man bør med disse tilsagn tilstræbe at skabe mærkbart fremskridt fra det enkelte selskabs udgangspunkt til en mere ligelig kønsfordeling.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet.

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres på en hensigtsmæssig og lettilgængelig måde i årsberetningen og på webstedet, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en omfattende beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35) Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder målet om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

(35) Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder målet om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, eller målet om en tredjedel i henhold til nærværende direktivs artikel 4, stk. 1*, senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om store offentlige virksomheder. Kommissionen bør vurdere, om der er sket tilstrækkelige fremskridt i retning af opfyldelse af målene i nærværende direktiv. Hvis fremskridtene ikke er tilstrækkelige i en bestemt medlemsstat, træder nærværende direktivs bestemmelser automatisk i kraft for den pågældende medlemsstat.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37) Selv om nogle medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger eller har opfordret til selvregulering med mere eller mindre positive resultater, har størstedelen af medlemsstaterne ikke truffet foranstaltninger eller tilkendegivet, at de var villige til at sætte ind på en sådan måde, at det ville give mærkbare forbedringer. Det fremgår af fremskrivninger, som bygger på en omfattende analyse af alle foreliggende oplysninger om tidligere og aktuelle udviklingstendenser og selskabernes hensigter, at medlemsstaterne ikke inden for nær fremtid vil kunne opnå en ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i Unionen i overensstemmelse med målene i direktivet ved at handle hver for sig. I lyset af disse omstændigheder og i betragtning af de stigende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser kan kønsfordelingen i selskabsbestyrelser i Unionen kun blive mere ligelig ved en fælles indsats, og mulighederne for ligestilling mellem mænd og kvinder, konkurrencedygtighed og vækst kan bedre udnyttes ved en koordineret indsats på EU-plan end ved nationale initiativer af mere eller mindre omfattende, ambitiøs og effektiv karakter. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

(37) Selv om nogle medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger eller har opfordret til selvregulering med mere eller mindre positive resultater, har størstedelen af medlemsstaterne ikke truffet foranstaltninger eller tilkendegivet, at de var villige til at sætte ind på en sådan måde, at det ville give mærkbare forbedringer. Det fremgår af fremskrivninger, som bygger på en omfattende analyse af alle foreliggende oplysninger om tidligere og aktuelle udviklingstendenser og selskabernes hensigter, at medlemsstaterne ikke inden for nær fremtid vil kunne opnå en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i Unionen i overensstemmelse med målene i direktivet ved at handle hver for sig. I lyset af disse omstændigheder og i betragtning af de stigende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser kan kønsfordelingen i selskabsbestyrelser i Unionen kun blive mere ligelig ved en fælles indsats, og mulighederne for ligestilling mellem mænd og kvinder, konkurrencedygtighed og vækst kan bedre udnyttes ved en koordineret indsats på EU-plan end ved nationale initiativer af mere eller mindre omfattende, ambitiøs og effektiv karakter. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det giver børsnoterede virksomheder en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.

(38) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det giver børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode.

Ændringsforslag   36

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Dette direktiv tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt medlemmer af børsnoterede selskabers og store offentlige virksomheders bestyrelser ved at indføre foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) "børsnoteret selskab": et selskab, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater

1) "børsnoteret selskab": et selskab, der befinder sig i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater

Ændringsforslag   38

Forslag til direktiv

Artikel 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktivet finder ikke anvendelse på små og mellemstore virksomheder ("SMV").

Direktivet finder hverken anvendelse på små og mellemstore virksomheder eller på mikrovirksomheder ("SMVM"), men medlemsstaterne bør dog indføre politikker til at støtte og motivere SMVM'er til i væsentlig grad at forbedre ligevægten mellem kønnene på alle ledelsesniveauer og i deres bestyrelser.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 4 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mål for menige bestyrelsesposter

Mål for bestyrelsesposter

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af bestyrelsesposterne, tilpasser deres ansættelsesprocedure, herunder stillingsannoncering, forhåndsudvælgelses-, udvælgelses- eller udnævnelsesprocedure for alle bestyrelsesposter med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

 

Medlemsstaterne sikrer, at de børsnoterede selskaber foretager tilpasningerne i de rette faser af ansættelses-, forhåndsudvælgelses-, udvælgelses- eller udnævnelsesprocessen. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at selskaberne vælger kandidater til en bestyrelsespost fra en udvælgelsespulje med ligelig kønsfordeling.

 

I det omfang, udvælgelsesproceduren gennemføres på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer, sikrer medlemsstaterne, at sådanne tilpasninger indebærer, at der anvendes forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Medlemsstaterne kan bestemme, at målet i dette stykke er opfyldt, hvis børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn bestrider mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, forudsat at medlemmer af det underrepræsenterede køn er repræsenterede blandt begge typer bestyrelsesmedlemmer – ledende såvel som menige. Det antal, der er nødvendigt for at opfylde målet om en andel på en tredjedel, er det antal, der er tættest på denne andel.

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Antallet af menige bestyrelsesposter, som er nødvendigt for at opfylde målet i stk. 1, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 %, men som ikke udgør over 49 %.

2. Antallet af bestyrelsesposter, som er nødvendigt for at opfylde målet i stk. 1, skal udgøre mindst 40 %.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

3. For at opfylde målene i stk. 1 og i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder sikrer medlemsstaterne, at der ved ansættelsen, udvælgelsen og udnævnelsen af bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til den kompetente kandidat fra det underrepræsenterede køn, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle kriterierne, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. Udvælgelseskriterierne skal i denne forbindelse frem for alt være klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende.

 

I tilfælde af en kompetencebaseret udvælgelsesprocedure gives der fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er mindst lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kompetence og faglige præstationer.

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat har pligt til at informere om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn.

4. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder har pligt til at informere en vraget kandidat om antallet og kønnet af kandidaterne i udvælgelsespuljen og samtidig respektere deres anonymitet i overensstemmelse med EU's lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, om de kvalifikationskriterier, ansættelsen, udvælgelsen eller udnævnelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Medlemsstaterne sikrer, at kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber.

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at det i tilfælde, hvor en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold, på grundlag af hvilke det kan formodes, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at reglen i stk. 3 ikke er blevet tilsidesat.

5. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder kan bevise, at deres udnævnelsesproces er udført i overensstemmelse med reglen i stk. 3, og at det navnlig i tilfælde, hvor en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold, på grundlag af hvilke det kan formodes, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er op til det børsnoterede selskab eller den store offentlige virksomhed at bevise, at reglen i stk. 3 ikke er blevet tilsidesat.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Medlemsstaterne kan bestemme, at børsnoterede selskaber, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, ikke er omfattede af målet i stk. 1.

udgår

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber afgiver yderligere individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i ledende bestyrelsesposter i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i artikel 4.

 

Målet med sådanne tilsagn er at gøre mærkbare fremskridt i retning af en mere ligelig kønsfordeling, hvilket skal være opfyldt senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om store offentlige virksomheder.

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen) giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted.

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber og de store offentlige virksomheder om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen] om muligt i deres årsberetning giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de fremskridt, der er gjort, og de foranstaltninger, der er truffet, for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og, hvor det er relevant, om kønnet af alle de i referenceperioden udnævnede bestyrelsesmedlemmer og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og lettilgængelig måde på deres websted.

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

3. Hvis et børsnoteret selskab eller en stor offentlig virksomhed ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det/den har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet/virksomheden hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det organ eller de organer, der er udpeget i medfør af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), også har kompetence til at fremme, evaluere, overvåge samt støtte en ligelig kønsfordeling i bestyrelser i børsnoterede selskaber.

udgår

Begrundelse

Sletningen af denne del er ikke ment som en sletning af teksten, men som en omstrukturering af direktivet. Denne del er nu placeret som en separat artikel 8a (ny). Det sker for at udvide ligestillingsorganets kompetence.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de kan omfatte følgende:

2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, være progressive og have en afskrækkende virkning, og de kan omfatte følgende:

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) administrative bøder

a) tidlig varsling efterfulgt af progressive administrative bøder

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) en afgørelse om tvungen opløsning truffet af en kompetent retsmyndighed i fuld overensstemmelse med de proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af alvorlige og gentagne overtrædelser.

Begrundelse

Det bør gøres klart, at medlemsstaterne har flere muligheder for at indføre en troværdig sanktionsordning på nationalt plan.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c. Medlemsstaterne rapporterer om de sanktioner, som anvendes til at sikre overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område, indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.

Medlemsstaterne tilskyndes til over for selskaber, der er registreret på deres område, at indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets bestemmelser, med henblik på at nå målet i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser har til formål at nå målene i dette direktiv og ikke rækker videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, og ikke medfører uberettiget forskelsbehandling.

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med forbehold af artikel 4, stk. 6 og 7, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder.

Med forbehold af artikel 4, stk. 6, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder, og medlemsstater, som har truffet andre, f.eks. selvregulerende, foranstaltninger med henblik på at sikre en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, og anvendelsen af artikel 5, stk. 1, forudsat at en vurdering foretaget af Kommissionen viser, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride enten mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber eller en tredjedel i henhold til artikel 4, stk. 7, senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale store offentlige virksomheder. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om disse forhold.

Begrundelse

Selvregulerende foranstaltninger (f.eks. en kodeks for virksomhedsledelse), hvis effektivitet er dokumenteret, skal ligeledes begrunde suspensionen af de proceduremæssige krav.

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 8a

 

Ligebehandlingsorgan

 

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det organ eller de organer, der er udpeget i medfør af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)1, også har kompetence til at fremme, evaluere, overvåge samt støtte en ligelig kønsfordeling i bestyrelser i børsnoterede selskaber.

 

__________________

 

1 EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Disse rapporter skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 2, og oplysninger om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber har givet i henhold til artikel 5, stk. 1.

1. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Disse rapporter skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 2, og oplysninger om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber og de store offentlige virksomheder har givet i henhold til artikel 5, stk. 1.

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør dernæst en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder, og senest den 1. januar 2020, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som ikke er offentlige virksomheder. Kommissionen fremlægger senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter fremlægges inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1.

Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør dernæst en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om store offentlige virksomheder, og senest den 1. januar 2020, hvis der er tale om børsnoterede selskaber. Kommissionen offentliggør senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter offentliggøres inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1.

Ændringsforslag  61

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i deres bestyrelser den 1. januar 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder, eller den 1. januar 2020, hvis der ikke er tale om offentlige virksomheder, anvender de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, med virkning fra henholdsvis den ene og den anden dato.

De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber og store offentlige virksomheder, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af bestyrelsesposterne i deres bestyrelser den 1. januar 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder, eller den 1. januar 2020, hvis der ikke er tale om offentlige virksomheder, anvender de proceduremæssige krav vedrørende ansættelser, udvælgelser og udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, med virkning fra henholdsvis den ene og den anden dato.

Ændringsforslag  62

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen tager anvendelsen af direktivet op til revision og aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i direktivet er opfyldt.

3. Kommissionen tager anvendelsen af direktivet op til revision og aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vurderer navnlig efter høring af Europa-Parlamentet, Rådet og arbejdsmarkedets parter i Europa, om målene i direktivet er opfyldt.

Ændringsforslag  63

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. I lyset af udviklingen i mænds og kvinders repræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser og på de forskellige niveauer af den økonomiske beslutningstagning og under hensyntagen til, om denne udvikling er tilstrækkelig vedvarende, vurderer Kommissionen i sin rapport, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over den periode, der er anført i artikel 10, stk. 2, eller for at ændre det.

udgår

PROCEDURE

Titel

Ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

Referencer

COM(2012)0614 – C7-0382/2012 – 2012/0299(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

22.11.2012

FEMM

22.11.2012

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

22.11.2012

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Marije Cornelissen

12.12.2012

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

 

17.1.2013

Behandling i udvalg

23.4.2013

19.6.2013

8.7.2013

 

Dato for vedtagelse

9.7.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

5

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Marije Cornelissen, Emer Costello, Andrea Cozzolino, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Ruža Tomašić, Traian Ungureanu, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Roberta Angelilli, Jan Kozłowski, Ria Oomen-Ruijten, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Anneli Jäätteenmäki, Jacek Włosowicz


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (30.5.2013)

til Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

(COM(2012)0614 – C7‑0382/2012 – 2012/0299(COD))

Ordfører for udtalelse: Antonyia Parvanova

KORT BEGRUNDELSE

Forslaget har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i den økonomiske beslutningstagning, navnlig i børsnoterede selskaber, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i TEU og at udnytte den eksisterende talentpulje til at opnå en mere ligelig kønsfordeling i selskabsbestyrelser og dermed bidrage til et velfungerende indre marked og til Unionens Europa 2020-mål samt Unionens mål om at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens til 75 % inden 2020.

Ordføreren tilslutter sig de mål, der opstilles i forslaget. Hun glæder sig især over valget af et direktiv som redskab til at oprette et harmoniseret juridisk system i Unionen og skabe større juridisk sikkerhed og mindske de administrative byrder, der er opstået som følge af medlemsstaternes uensartede anvendelse og gennemførelse af principperne om ligestilling mellem kvinder og mænd i bestyrelseslokalet.

Fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's grundlæggende mål, jf. traktaterne (artikel 3, stk. 3, i TEU og artikel 8 og 157 i TEUF) og chartret for grundlæggende rettigheder (artikel 23). EU-institutionerne har truffet forskellige foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i den økonomiske beslutningstagning. I 2010 fastlagde Kommissionen ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagningen som én af prioriteringerne i dens kvindecharter (COM (2010)78 endelig) og i dens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (COM (2010) 491 endelig) i 2010. I marts 2011 iværksatte Kommissionens næstformand Reding "EU-hensigtserklæring om kvinder i bestyrelser", som var en opfordring til børsnoterede selskaber om frivilligt at forpligte sig til at øge andelen af ​​kvinder i bestyrelsen til 40 % inden 2020. Opfordringen til at underskrive hensigtserklæringen havde en varighed på et år, men der var blot 24 selskaber, som underskrev den.

På trods af disse bestræbelser er der stadig en vedvarende skæv kønsfordeling i selskabsledelser. Ifølge Kommissionens oplysninger bestrides 15,8 % af bestyrelsesposterne i de største børsnoterede selskaber i dag af kvinder. Der er gjort langsomme fremskridt med hensyn til at afhjælpe situationen med en årlig stigning på blot 0,6 %. Der er forskellige resultater i de enkelte medlemsstater.

Kommissionens forslag støttes af alle de kommissærer, der bestrider økonomiske poster: næstformand Tajani (industri og iværksætteri), næstformand Almunia (konkurrence), næstformand Rehn (økonomiske og finansielle anliggender), kommissær Barnier (indre marked og tjenester) og kommissær Andor (beskæftigelse og sociale anliggender) samt næstformand Viviane Reding.

Ordføreren har fastlagt flere områder, som er af central interesse for dette udvalg, og som i forbindelse med hendes udtalelse har fået yderligere opmærksomhed, navnlig for så vidt angår det indre markeds funktion, retssikkerhed for virksomheder og afspejling af forbrugerpræferencer i selskabernes beslutningstagning. Ordføreren har lagt særlig vægt på den skrøbelige økonomiske situation i EU og de måder, hvorpå dette forslag kan bidrage positivt til at opnå finansiel stabilitet og langsigtet økonomisk vækst.

Ifølge Kommissionens oplysninger træffer kvinder omkring 70 % af alle forbrugsrelaterede beslutninger. Følgelig kan flere kvinder i lederstillinger bidrage med et bredere indblik i økonomisk adfærd og forbrugervalg. Produkter og tjenesteydelser, som er mere i tråd med forbrugernes behov og præferencer, kan øge salgstallene.

Et andet centralt element er at garantere retssikkerheden for selskaber, der opererer i mere end én medlemsstat. I øjeblikket er der forskellige regler til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i selskabsbestyrelser i hele Unionen. En sådan uensartethed kan have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Selskaber, der opererer på tværs af grænserne, har behov for en sammenhængende og pålidelig juridisk ramme med henblik på fuldt ud at drage fordel af adgangen til det indre marked og opnå tilstrækkelige økonomiske resultater.

For så vidt angår det aktuelle økonomiske miljø, og som adskillige kvalitative undersøgelser har vist, er der en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor fremmer flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i Unionen ikke blot princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd og ikkeforskelsbehandling, men kan også have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers organisationsmæssige og økonomiske resultat.

For så vidt angår den aldrende befolkning i EU mener ordføreren, at en manglende anvendelse af halvdelen af Europas befolknings potentiale i forbindelse med selskabsbestyrelsesposter kan bremse den økonomiske udvikling, forbedringen af de finansielle strukturer og den tilgængelige menneskelige kapitals kapacitet.

Desuden opfordrer ordføreren i sine ændringsforslag medlemsstaterne til at motivere selskaber til at opnå og rapportere om fremskridt med hensyn til at overholde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i deres selskabsbestyrelser, lette kvinders adgang til virksomhedsnetværk og udforme deres personalepolitik på en sådan måde, at kvindelige talenter støttes.

Ændringsforslagene er afbalancerede og bekræfter den oprindelige tekst ved at styrke ovennævnte aspekter. Medtagelsen af disse ændringsforslag vil forbedre forslagets retssikkerhed og styrke de centrale principper om ligestilling mellem kvinder og mænd og således sikre overholdelse af artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 8 og 157 i TEUF.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Ifølge Kommissionen kontrollerer1 kvinder aktuelt hovedparten af det globale forbrug. En bedre repræsentation af kvinder i bestyrelser vil give virksomhederne en større forståelse af forbrugernes behov og økonomiske adfærd. De vil derfor kunne levere varer og tjenesteydelser, som er mere i overensstemmelse med forbrugernes efterspørgsel.

 

________________________

 

Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender: "Women in economic decision-making in the EU: A Europe 2020 initiative 2012”

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b) EU's institutioner og agenturer bør gå foran med et godt eksempel ved at sikre en mere ligelig kønsfordeling. Principperne i dette direktiv bør indarbejdes i de interne personaleprocedurer, der gælder for Kommissionen, Europa-Parlamentet og samtlige EU-institutioner og -agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank. Der bør udvikles mere effektive kønspolitikker i alle EU-institutioner, som også skal anvendes i forbindelse med rekruttering, uddannelse og institutionernes daglige arbejde. Institutionerne bør i dette øjemed sikre, at der opnås en ligelig kønsfordeling i forbindelse med ansættelse af den øverste ledelse, herunder generaldirektører, direktører og afdelingschefer.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 6 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6c) Det er afgørende, at Kommissionens ledelse, dvs. EU's udøvende organ, opnår en mere ligelig kønsfordeling for dermed bedre at kunne repræsentere de europæiske borgere. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udnævne såvel mandlige som kvindelige kandidater til poster i kommissærkollegiet for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i kommissærkollegiet.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 6 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6d) Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) bør overholde alle aspekter vedrørende ligestilling og ikke-forskelsbehandling på grund af køn. ESA'ernes tilsynsråd bør ligeledes tilskyndes til at sikre en ligelig kønsfordeling i forbindelse med listen over kandidater til formandsposten og posten som administrerende direktør, som skal drøftes under den relevante høring i Europa-Parlamentet. Den endelige udvælgelse af kandidater til disse poster bør have en ligelig kønsfordeling. Det er ligeledes vigtigt at have en ligelig kønsfordeling i styringsgruppen og i ERSB's rådgivende udvalg.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 6 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6e) Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsynsråd, herunder tilsynsrådets formand og næstformand, skal ligeledes have en ligelig kønsfordeling. Når der er en ledig stilling i ECB's bestyrelse, bør de medlemsstater, der har vedtaget euroen som deres fælles valuta, opfordres til at udnævne to kandidater – en mand og en kvinde – til den ledige stilling. Medlemsstaterne bør ligeledes opfordres til at udnævne kvinder som chefer for de nationale centralbanker for at opnå en ligelig kønsfordeling i Styrelsesrådet, ECB's Generelle Råd og i ESRB's generelle råd.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter og dermed giver mere velafvejede beslutninger. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers resultat.

(8) På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter og dermed giver mere velafvejede beslutninger. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers organisationsmæssige og økonomiske resultat.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser har derfor en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

(9) Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i EU er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En mere repræsentativ andel af kvinder i selskabsbestyrelser har derfor en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i EU, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der stadig langt flere mænd end kvinder på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor, især i børsnoterede selskaber, er den skæve kønsfordeling særlig udpræget. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder.

(10) På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er kvinder stadig langt underrepræsenteret i forhold til mænd på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor og navnlig i børsnoterede selskaber er den skæve kønsfordeling særlig udpræget, men også visse EU-institutioner og -agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank, viser tegn på en yderst problematisk og skæv kønsfordeling. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser.

(11) Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 procentpoint. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der har indført bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne kunne formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser. Medlemsstaterne bør derfor opfordres til at udveksle oplysninger og udbrede bedste praksis om fremme af kønsbalancen, herunder resultater fra virksomheder, som har bestyrelser med etableret ligelig kønsfordeling i deres sammensætning.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a) Medlemsstaterne bør vedtage strategier, som kan skabe en sociokulturel ændring i deres tilgang til kønsfordeling ved at bruge alsidige metoder til fremme af kvinders deltagelse i ledelseshierarkiet og ved at træffe proaktive foranstaltninger over for arbejdsgiverne. Disse metoder kunne bl.a. omfatte fremme af fleksible arbejdstider og indførelse af familievenlige arbejdspladser, som f.eks. stiller pasningsfaciliteter til rådighed.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til europæiske børsnoterede selskaber. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter.

(12) De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til europæiske børsnoterede selskaber. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter. Direktivets bestemmelser bør imidlertid håndhæves, uanset hvordan de forskellige menige bestyrelsesmedlemmer udvælges i de europæiske virksomhedsbestyrelser.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) En af de væsentligste faktorer til at opnå en korrekt gennemførelse af direktivet er en effektiv anvendelse af kriterierne for udvælgelse af menige bestyrelsesmedlemmer, som fastsættes forud herfor og gennemføres i fuld åbenhed, hvorved kandidaternes kompetencer vurderes ligeligt, uanset deres køn.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12b) For så vidt angår den aldrende befolkning og mangelen på kvalificeret arbejdskraft kan en manglende anvendelse af halvdelen af Europas befolknings potentiale i forbindelse med selskabsbestyrelsesposter bremse økonomiernes udviklingsmuligheder og forbedringen af de finansielle strukturer. Hvis halvdelen af talentpuljen ikke engang tages i betragtning i forbindelse med lederstillinger, kan udnævnelsesprocessen og kvaliteten af selve udnævnelserne blive bragt i fare, hvilket vil øge mistilliden til magtstrukturerne i erhvervslivet og kan føre til en mindskelse af den effektive realisering af den tilgængelige menneskelige kapital. En systematisk medtagelse af egnede kandidater af begge køn sikrer, at nye bestyrelsesmedlemmer vælges ud fra de bedste kandidater, både mandlige og kvindelige, og at samfundet afspejles retvisende i selskabernes beslutningstagning.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

(14) Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en meddelelse om ledig stilling, der åbner op for ansøgninger, og en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en EU-foranstaltning kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder. Den offentlige karakter af børsnoterede selskaber berettiger, at de i højere grad reguleres i offentlighedens interesse.

(17) Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der er etableret i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder. Den offentlige karakter af børsnoterede selskaber berettiger, at de reguleres behørigt i offentlighedens interesse.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a) Ikke-børsnoterede selskaber spiller ligeledes en væsentlig rolle for økonomien. De kunne derfor i princippet være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Eftersom den kønsmæssige situation i disse selskaber generelt ikke er kendt, og da der kan være behov for særlige bestemmelser, som kan afspejle deres særlige kendetegn og forskellige karakter inden for og på tværs af medlemsstaterne, bør disse først medtages på et senere tidspunkt. Kommissionen bør foretage en grundig undersøgelse af alle ovennævnte relevante aspekter og fremlægge et forslag i overensstemmelse hermed.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, selv om de er børsnoterede.

(18) Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Denne undtagelse for små og mellemstore virksomheder bør gælde både for børsnoterede og på et senere tidspunkt ikke-børsnoterede selskaber.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater.

(21) I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejderrepræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater på grundlag af omhyggelige og omfattende høringer af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

(22) Børsnoterede selskaber i Unionen bør vedtage hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør foretage udnævnelsen til disse poster på grundlag af en meddelelse om ledige stillinger, der åbner op for ansøgninger, og en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

(26) I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en meddelelse om ledige stillinger, der åbner op for ansøgninger, og en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31) Eftersom kønsfordelingen i arbejdsstyrken har en direkte indflydelse på, hvor mange kandidater blandt det underrepræsenterede køn der er til rådighed, kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, bestemme, at det pågældende selskab ikke behøver at opfylde kravet i direktivet.

udgår

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet.

(34) Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde i årsberetningen og på webstedet, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en omfattende beskrivelse af de foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Dette direktiv tager sigte på at opnå en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, som respekterer medlemsstaternes økonomiske og retlige rammer, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en meddelelse om ledige stillinger, der åbner op for ansøgninger, og en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare og neutralt formulerede kriterier med henblik på at den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

 

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

3. For at opfylde målene i stk. 1 kan medlemsstaterne tilskynde til, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn.

 

De kriterier, der anvendes til den i første afsnit nævnte udnævnelse, skal være klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Kriterierne fastsættes forud herfor og gøres tilgængelige for kandidaterne.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Medlemsstaterne fastsætter i deres lovgivning det passende tidspunkt for udvælgelsesprocessen for menige bestyrelsesmedlemmer med det formål at opfylde det i stk. 1 fastsatte mål på den mest effektive måde.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Hvis udvælgelsen i stk. 3 sker gennem en afstemning blandt aktionærer eller medarbejdere, skal selskaberne sikre, at der gives relevante oplysninger om de i direktivet fastsatte foranstaltninger, herunder sanktioner pålagt af selskabet på grund af manglende overholdelse.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Medlemsstaterne kan bestemme, at børsnoterede selskaber, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, ikke er omfattede af målet i stk. 1.

udgår

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

7a. Bestyrelsen er og skal forblive et kollegium, der repræsenterer alle aktionærer kollektivt, uanset bestyrelsens sammensætning eller den måde, hvorpå den er organiseret. Bestyrelsen skal til enhver tid handle i virksomhedens interesse. Der bør navnlig lægges vægt på kønsfordelingen i bestyrelsen og på at sikre en ligelig kønsfordeling med henblik på at afspejle aktionærernes interesser og sammensætningen af den generelle forbrugerefterspørgsel på en vellykket måde.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen) giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og tilgængelig måde på deres websted.

2. Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året [to år efter vedtagelsen) giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde i årsberetningen og på deres websted.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne bør skabe hensigtsmæssige incitamenter for at tilskynde selskaberne til at opnå og rapportere om fremskridt med hensyn til at sikre overholdelse af principperne om ligestilling mellem kvinder og mænd i deres selskabsbestyrelser, forbedre aktionærernes muligheder for at finde velkvalificerede kvindelige kandidater og fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis, lette kvinders adgang til vigtige virksomhedsnetværk med henblik på erhvervsudvikling, og udforme personalepolitikken for at støtte kvindelige talenter og sikre, at der ikke findes kønsbaserede forskelle.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

3. Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvorfor målene eller tilsagnene ikke er opfyldt, samt en omfattende beskrivelse af hvilke foranstaltninger selskabet hidtil har truffet eller agter at træffe for at opfylde målene eller tilsagnene.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menigebestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1.

(b) en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1. Afgørelser om ugyldighed eller annullering af udnævnelse eller valg af menige bestyrelsesmedlemmer bør ikke have konsekvenser for gyldigheden af de beslutninger, som bestyrelsen har truffet.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med forbehold af artikel 4, stk. 6 og 7, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder.

En medlemsstat, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har søgt at opnå en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter eller i de ledende bestyrelsesposter (ledende og menige) i børsnoterede selskaber, kan suspendere anvendelsen af artikel 4, 5 og 6 i dette direktiv, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder, og hvis medlemmerne af det underrepræsenterede køn i gennemsnit bestrider mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter eller en tredjedel af de ledende bestyrelsesposter (ledende og menige) i sådanne børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder.

 

En medlemsstat, der er omfattet af dette stykke, underretter Kommissionen herom.

PROCEDURE

Titel

Ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

Referencer

COM(2012)0614 – C7-0382/2012 – 2012/0299(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

22.11.2012

FEMM

22.11.2012

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

22.11.2012

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Antonyia Parvanova

18.12.2012

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

 

17.1.2013

Behandling i udvalg

21.3.2013

11.4.2013

29.5.2013

 

Dato for vedtagelse

30.5.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

3

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Claudette Abela Baldacchino, Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Preslav Borissov, Jorgo Chatzimarkakis, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Cornelis de Jong, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Stanimir Ilchev, Edvard Kožušník, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Sirpa Pietikäinen, Phil Prendergast, Mitro Repo, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jürgen Creutzmann, Ashley Fox, Ildikó Gáll-Pelcz, Anna Hedh, Roberta Metsola, Kyriacos Triantaphyllides, Sabine Verheyen, Josef Weidenholzer


PROCEDURE

Titel

Ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

Referencer

COM(2012)0614 – C7-0382/2012 – 2012/0299(COD)

Dato for høring af EP

14.11.2012

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

22.11.2012

FEMM

22.11.2012

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

22.11.2012

EMPL

22.11.2012

IMCO

22.11.2012

 

Ordfører

       Dato for valg

Evelyn Regner

18.1.2013

Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

18.1.2013

 

 

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

 

17.1.2013

Behandling i udvalg

9.7.2013

 

 

 

Dato for vedtagelse

14.10.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

9

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Regina Bastos, Edit Bauer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Andrea Češková, Marije Cornelissen, Tadeusz Cymański, Marielle Gallo, Zita Gurmai, Mary Honeyball, Lívia Járóka, Silvana Koch-Mehrin, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Constance Le Grip, Klaus-Heiner Lehne, Astrid Lulling, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Elisabeth Morin-Chartier, Angelika Niebler, Antonyia Parvanova, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Raül Romeva i Rueda, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Marc Tarabella, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Britta Thomsen, Angelika Werthmann, Cecilia Wikström, Marina Yannakoudakis, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Mojca Kleva Kekuš, Eva Lichtenberger, Kartika Tamara Liotard, Doris Pack, Rui Tavares, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jutta Haug, Karin Kadenbach, Jürgen Klute, Judith A. Merkies, María Muñiz De Urquiza, Eva Ortiz Vilella, Andrés Perelló Rodríguez, Andrej Plenković, Catherine Trautmann

Dato for indgivelse

25.10.2013

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik