BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 1999/5/EF, 2000/9/EF, 2000/14/EF, 2001/95/EF, 2004/108/EF, 2006/42/EF, 2006/95/EF, 2007/23/EF, 2008/57/EF, 2009/48/EF, 2009/105/EF, 2009/142/EF, 2011/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011, (EF) nr. 764/2008 og (EF) nr. 765/2008

22.10.2013 - (COM(2013)0075 – C7‑0043/2013 – 2013/0048(COD)) - ***I

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Sirpa Pietikäinen


Procedure : 2013/0048(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0346/2013
Indgivne tekster :
A7-0346/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 1999/5/EF, 2000/9/EF, 2000/14/EF, 2001/95/EF, 2004/108/EF, 2006/42/EF, 2006/95/EF, 2007/23/EF, 2008/57/EF, 2009/48/EF, 2009/105/EF, 2009/142/EF, 2011/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011, (EF) nr. 764/2008 og (EF) nr. 765/2008

(COM(2013)0075 – C7‑0043/2013 – 2013/0048(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0075),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0043/2013),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. maj 2013[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7–0346/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) De markedsovervågningsaktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør ikke udelukkende være rettet mod beskyttelse af sundhed og sikkerhed, men bør også finde anvendelse på gennemførelsen af EU-lovgivning, som sigter mod at sikre andre offentlige interesser, f.eks. gennem regulering af målnøjagtighed, elektromagnetisk kompatibilitet og energieffektivitet.

(2) De markedsovervågningsaktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør ikke udelukkende være rettet mod beskyttelse af sundhed og sikkerhed, men bør også finde anvendelse på gennemførelsen af EU-lovgivning, som sigter mod at sikre andre offentlige interesser, f.eks. gennem regulering af målnøjagtighed, elektromagnetisk kompatibilitet, energieffektivitet og gældende miljølovgivning.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a) Denne forordning bør finde anvendelse på alle former for levering af produkter, herunder fjernsalg. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udvikle en fælles tilgang til markedsovervågning af produkter, der afsættes online, og i givet fald udarbejde retningslinjer for, hvilken rolle aktører i forsyningskæden inden for e-handel skal spille, og hvilke ansvarsområder der skal henhøre under disse, med henblik på at styrke håndhævelsen af bestemmelserne for produkter, der afsættes online.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a) For at lette markedsovervågningsmyndighedernes arbejde bør de erhvervsdrivende stille den nødvendige dokumentation og information til rådighed for disse myndigheder med henblik på at gennemføre deres aktiviteter. Markedsovervågningsmyndighederne bør kun kræve dokumentation og information, som den pågældende erhvervsdrivende kan forventes at råde over i overensstemmelse med dennes rolle i forsyningskæden.

Begrundelse

Præcisering af de erhvervsdrivendes forpligtelser i henhold til artikel 8.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Markedsovervågning bør baseres på vurderingen af den risiko, som et produkt udgør, idet der tages hensyn til alle relevante oplysninger. Et produkt, som er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, som fastsætter væsentlige krav vedrørende beskyttelse af visse samfundsinteresser, bør formodes ikke at udgøre en risiko for disse samfundsinteresser, hvis det opfylder disse væsentlige krav.

(15) Markedsovervågning bør baseres på vurderingen af den risiko, som et produkt udgør, idet der tages hensyn til alle relevante oplysninger. Metoden og kriterierne for risikovurdering bør være ensartede i alle medlemsstater for at sikre lige vilkår for alle erhvervsdrivende. Et produkt, som er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, som fastsætter væsentlige krav vedrørende beskyttelse af visse samfundsinteresser, bør formodes ikke at udgøre en risiko for disse samfundsinteresser, hvis det opfylder disse væsentlige krav.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a) Forbrugerne kan spille en aktiv og vigtig rolle ved at bidrage til markedsovervågning, da de normalt er i direkte kontakt med produkter, der udgør en risiko, herunder produkter, som ikke overholder gældende EU-lovgivning. I denne forbindelse bør medlemsstaterne øge forbrugernes bevidsthed om deres ret til at indgive klager om forhold vedrørende produktsikkerhed og markedsovervågningsaktiviteter samt sikre, at indberetningsproceduren er let tilgængelig, forholdsvis enkel og effektiv. Kommissionen bør desuden undersøge muligheden for at gøre indgivelsen af sådanne klager ensartet i hele Unionen, f.eks. ved at oprette en central database, hvor klagerne fra forbrugerne kan gemmes, samt undersøge muligheden for at offentliggøre klagerne, forudsat at de berørte erhvervsdrivende har ret til at gennemgå dem og svare på dem.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) En forpligtelse for myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres i Unionen, til at foretage kontrol i rimeligt omfang kan således bidrage til et sikrere EU-marked for produkter. For at øge effektiviteten af en sådan kontrol bør samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne om produkter, der udgør en risiko, forbedres.

(20) En forpligtelse for myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres i Unionen, til at foretage kontrol i rimeligt omfang kan således bidrage til et sikrere EU-marked for produkter. For at øge effektiviteten af en sådan kontrol bør disse myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne forpligtes til at samarbejde og udveksle oplysninger om produkter, der udgør en risiko, og produkter, der ikke opfylder kravene.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Markedsovervågningsmyndighederne bør gives beføjelse til at destruere eller ubrugeliggøre produkter eller beordre dem destrueret af den relevante erhvervsdrivende, hvis de anser det for nødvendigt og rimeligt for at sikre, at sådanne varer ikke udgør nogen yderligere fare.

(21) Markedsovervågningsmyndighederne bør gives beføjelse til at destruere eller ubrugeliggøre produkter eller beordre dem destrueret af den relevante erhvervsdrivende, hvis de anser det for nødvendigt og rimeligt for at sikre, at sådanne varer ikke udgør nogen yderligere fare. Den relevante erhvervsdrivende bør afholde alle udgifter til disse foranstaltninger, navnlig markedsovervågningsmyndighedens udgifter.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Der bør være effektiv, hurtig og nøjagtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er derfor nødvendigt med effektive redskaber til en sådan udveksling. Unionens system for hurtig udveksling af oplysninger (Rapex) er blevet mere effektivt. Rapex sikrer, at der i hele Unionen træffes foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko, som rækker ud over den enkelte medlemsstats område. For at undgå unødvendig ressourcespild bør dette system finde anvendelse på alle de advarselsmeddelelser i henhold til denne forordning, som vedrører produkter, der udgør en risiko.

(23) Der bør være effektiv, hurtig og nøjagtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er derfor nødvendigt med effektive redskaber til en sådan udveksling. Unionens system for hurtig udveksling af oplysninger (Rapex) er blevet mere effektivt. Rapex sikrer, at der i hele Unionen træffes foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko, som rækker ud over den enkelte medlemsstats område. For at undgå unødvendigt ressourcespild bør dette system løbende ajourføres og finde anvendelse på alle de advarselsmeddelelser i henhold til denne forordning, som vedrører produkter, der udgør en risiko. Rapex bør også omfatte meddelelser vedrørende materiale i kontakt med fødevarer, som flyttes dertil fra det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF).

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) I betragtning af størrelsen af EU-markedet for varer, og fordi der ikke findes nogen indre grænser, er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder er villige og i stand til at samarbejde med hinanden og koordinere fælles støtte og aktioner. Der bør derfor indføres mekanismer for gensidig bistand.

(25) I betragtning af størrelsen af EU-markedet for varer, og fordi der ikke findes nogen indre grænser, er det bydende nødvendigt, at denne forordning skaber rammerne, således at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder kan samarbejde med hinanden og koordinere fælles støtte og aktioner. Der bør derfor indføres mekanismer for gensidig bistand, og disse mekanismer bør håndhæves og kontrolleres samt være behørigt finansieret.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a) Kommissionen bør nøje overvåge, at denne forordning anvendes på en ensartet måde. Kommissionen bør også om nødvendigt rette henstillinger til medlemsstaterne, hvis den mener, at de beføjelser og ressourcer, medlemsstaterne har tildelt deres markedsovervågningsmyndigheder, ikke er tilstrækkelige til at opfylde kravene i denne forordning på passende vis.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26a) Personskader og ulykker indebærer en stor social og økonomisk byrde for samfundene som helhed og for enkeltpersoner. Forebyggelsen af personskader og ulykker kan styrkes primært ved at forbedre overvågningen af personskader. Ud fra de erfaringer, der er indhøstet som led i projektet omkring en fælles aktion til overvågning af personskader i Europa (JAMIE), bør der snarest muligt oprettes en egentlig fælleseuropæisk personskadedatabase, navnlig da JAMIE-projektet udløber i 2014. Politisk engagement er desuden nødvendigt for at sikre, at udveksling af personskadedata blandt medlemsstaterne har absolut prioritet.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Der bør oprettes et europæisk markedsovervågningsforum bestående af repræsentanter for markedsovervågningsmyndighederne. Forummet bør give mulighed for inddragelse af alle berørte parter, herunder branche- og forbrugerorganisationer, for at drage fordel af alle tilgængelige oplysninger af relevans for markedsovervågningen, når markedsovervågningsprogrammer oprettes, gennemføres og opdateres.

(27) Der bør oprettes et europæisk markedsovervågningsforum bestående af repræsentanter for markedsovervågningsmyndighederne. Forummet bør tjene som platform for et struktureret samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og bør give mulighed for inddragelse af alle berørte parter på et vedvarende og permanent grundlag, herunder branche-, erhvervs- og forbrugerorganisationer, for at drage fordel af alle tilgængelige oplysninger af relevans for markedsovervågningen, når markedsovervågningsprogrammer oprettes, gennemføres og opdateres.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) Kommissionen bør støtte samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne og deltage i forummet. Ved denne forordning bør der opstilles en liste over de opgaver, som forummet skal udføre. Et eksekutivsekretariat bør tilrettelægge forummets møder og yde anden operationel støtte til gennemførelsen af dets opgaver.

(28) Kommissionen bør støtte samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne og deltage i forummet. Ved denne forordning bør der opstilles en liste over de opgaver, som forummet skal udføre. Et eksekutivsekretariat bør tilrettelægge forummets møder og yde anden operationel støtte til gennemførelsen af dets opgaver. For at strømline markedsovervågningen i Unionen og gøre den mere effektiv bør Kommissionen overveje at foreslå, når denne forordning revideres næste gang, at forummet tildeles beføjelse til at fastsætte bindende henstillinger med hensyn til markedsovervågningens kvalitet og praksis på området.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 29 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(29a) I betragtning af konflikten mellem dels det øgede antal produkter, der omsættes på det indre marked, og dels de begrænsninger af de offentlige ressourcer, der nedsætter mulighederne for drastisk at øge den offentlige markedsovervågning i et passende omfang, bør Kommissionen undersøge, om der findes supplerende, nye og innovative markedsbaserede løsninger med henblik på en mere effektiv markedsovervågning i større målestok som f.eks. tredjepartsrevision af kvalitetskontrolsystemer og produkter. Kommissionen bør medtage resultaterne af disse drøftelser i den almindelige evalueringsrapport.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Denne forordning bør finde en balance mellem gennemsigtighed via frigivelse af flest mulige oplysninger til offentligheden og opretholdelse af fortrolighed, f.eks. af hensyn til databeskyttelsen og beskyttelsen af forretningshemmeligheder eller beskyttelsen af undersøgelser, i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed i den gældende nationale lovgivning, eller for så vidt angår Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger bør finde anvendelse i forbindelse med denne forordning.

(30) Denne forordning bør finde en balance mellem gennemsigtighed via frigivelse af flest mulige oplysninger til offentligheden og opretholdelse af fortrolighed, f.eks. af hensyn til beskyttelsen af forretningshemmeligheder eller beskyttelsen af undersøgelser, i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed i den gældende nationale lovgivning, eller for så vidt angår Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Endvidere bør denne forordning overholde principperne om databeskyttelse såsom fortrolig behandling af personoplysninger, kravet om at behandle oplysninger rimeligt og lovligt og til et specifikt formål og samtidig sikre deres kvalitet samt give de berørte personer mulighed for at udøve deres rettigheder. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger bør finde anvendelse i forbindelse med denne forordning.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33) Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(33) Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og skal afpasses efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, dens varighed, og om den er forsætlig eller tilbagevendende, samt efter virksomhedernes størrelse i form af antallet af ansatte hos de pågældende erhvervsdrivende og deres årlige omsætning, under særlig hensyntagen til små og mellemstore virksomheder. Overtrædelser skal indebære administrative sanktioner, der harmoniseres på EU-plan. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at anvende indtægterne fra disse sanktioner til markedsovervågningsaktiviteter.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Betragtning 33 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(33a) For at øge sanktionernes afskrækkende virkning bør Kommissionen offentliggøre dem. Erhvervsdrivende, der gentagne gange forsætligt har overtrådt denne forordning, bør desuden sættes på en offentlig sortliste i hele Unionen.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Markedsovervågning bør i det mindste delvist finansieres ved hjælp af gebyrer, som opkræves fra de erhvervsdrivende, som af markedsovervågningsmyndighederne pålægges at træffe korrigerende foranstaltninger, eller hvis disse myndigheder er forpligtet til selv at træffe foranstaltninger.

(34) Markedsovervågning bør i det mindste delvist finansieres ved hjælp af gebyrer, som opkræves fra de erhvervsdrivende, som af markedsovervågningsmyndighederne pålægges at træffe korrigerende foranstaltninger, eller hvis disse myndigheder er forpligtet til selv at træffe foranstaltninger. Medlemsstaterne bør sikre, at indtægterne fra gebyrer, der opkræves i overensstemmelse med denne forordning, anvendes til markedsovervågningstiltag.

Begrundelse

Medlemsstaterne bør betragte markedsovervågningstiltag som et prioriteret område og på grundlag heraf afsætte tilstrækkelige ressourcer til disse tiltag.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår ensartede betingelser for at foretage kontrol ved reference til særlige produktkategorier eller sektorer, herunder omfanget af de kontroller, der skal foretages, og om de stikprøver, der skal kontrolleres, er tilstrækkelige. Den bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vilkårene for erhvervsdrivendes forelæggelse af oplysninger for markedsovervågningsmyndigheder, og for så vidt angår indførelsen af ensartede betingelser for fastlæggelse af tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at forelægge sådanne oplysninger. Den bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vilkårene og procedurerne for udveksling af oplysninger gennem Rapex og for så vidt angår vedtagelse af midlertidige eller permanente begrænsninger med hensyn til markedsføringen af produkter, der udgør en alvorlig risiko, idet det om nødvendigt specificeres, hvilke nødvendige kontrolforanstaltninger medlemsstaterne skal træffe for at sikre en effektiv gennemførelse heraf, hvis anden EU-lovgivning ikke foreskriver en særlig procedure for håndtering af de pågældende risici. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

(38) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår ensartede betingelser for at foretage kontrol ved reference til særlige produktkategorier eller sektorer, herunder omfanget af de kontroller, der skal foretages, og om de stikprøver, der skal kontrolleres, er tilstrækkelige. Den bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vilkårene for erhvervsdrivendes forelæggelse af oplysninger for markedsovervågningsmyndigheder, og for så vidt angår indførelsen af ensartede betingelser for fastlæggelse af tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at forelægge sådanne oplysninger. Den bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vilkårene og procedurerne for udveksling af oplysninger gennem Rapex og for så vidt angår vedtagelse af midlertidige eller permanente begrænsninger med hensyn til markedsføringen af produkter, der udgør en alvorlig risiko, idet det om nødvendigt specificeres, hvilke nødvendige kontrolforanstaltninger medlemsstaterne skal træffe for at sikre en effektiv gennemførelse heraf, hvis anden EU-lovgivning ikke foreskriver en særlig procedure for håndtering af de pågældende risici. Kommissionen bør desuden tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår almindelige risikovurderingsmetoder og, hvor det er relevant, retningslinjer for anvendelsen af disse almindelige metoder på specifikke produktkategorier. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Betragtning 39 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(39a) For at gøre det lettere at identificere og spore produkter, der kan udgøre en alvorlig risiko for sundheden og sikkerheden, og dermed opretholde et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for forbrugerne, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at oprette en fælleseuropæisk personskadedatabase. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Betragtning 42 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(42a) Forsigtighedsprincippet, der er fastsat i artikel 191, stk. 2, i TEUF, og skitseret bl.a. i Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet af 2. februar 2000, er et grundlæggende princip for produktsikkerhed og for forbrugernes sikkerhed, og markedsovervågningsmyndighederne bør tage behørigt hensyn til dette princip ved vurderingen af et produkts sikkerhed.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Bestemmelserne i denne forordning bygger på forsigtighedsprincippet.

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) "produkt": et produkt, der er produceret ved en fremstillingsproces

(1) "produkt": et stof, en blanding, et præparat eller en vare, der produceres ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer, foder, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem

Begrundelse

Præcisering af termen "produkt".

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) "bemyndiget repræsentant": enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver

(5) "bemyndiget repræsentant": enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver for så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til relevant EU-lovgivning

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) "mellemliggende tjenesteyder": enhver fysisk eller juridisk person, som gør det muligt at bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet ad elektronisk vej, f.eks. ved at drive e-handelsplatforme eller hoste websteder

Begrundelse

Mellemliggende tjenesteydere såsom onlineværter og -registre, der leverer elektroniske platforme til erhvervsdrivende fra tredjelande, således at de kan sælge deres produkter online (som omhandlet i artikel 3, stk. 7a, nyt), er ofte etableret i EU. Disse mellemled bør være forpligtet til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger ligesom andre erhvervsdrivende for at forhindre, at der bliver solgt usikre produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene, online.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) "markedsovervågningsmyndighed": en myndighed i en medlemsstat, der er ansvarlig for at udføre markedsovervågningen på dens område

(12) "markedsovervågningsmyndighed": en myndighed i en medlemsstat, der er kompetent til at udøve de beføjelser, der er fastsat i denne forordning

Begrundelse

Markedsovervågningsmyndighedernes funktioner, der fastsættes i nærværende forordning, henviser ikke i egentlig forstand til overvågning af markedet. Ud over at gennemføre kontrol af produkter skal myndighederne indsamle reklamationer, advare forbrugerne, indføre data i informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) samt samarbejde med de erhvervsdrivende om udarbejdelse af kodekser for god praksis. Der er langt flere opgaver end blot overvågning af markedet.

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. -13 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(-13) "produkt, der ikke opfylder kravene": et produkt, som ikke er i overensstemmelse med kravene i gældende EU-lovgivning

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) "produkt, der udgør en sikkerhedsrisiko": et produkt, der kan indvirke negativt på personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, den offentlige sikkerhed samt andre samfundsinteresser i en grad, der går ud over det, der anses for rimeligt og acceptabelt under normale eller rimeligt forudsigelige anvendelsesbetingelser for det pågældende produkt, herunder anvendelsens varighed og eventuelt ibrugtagning, installering og vedligeholdelseskrav

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 13 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a) "produkt, der udgør en ny risiko": et produkt, for hvilket der er solid videnskabelig dokumentation for, at det udgør en nyligt opdaget risiko eller en kendt risiko, hvis produktet anvendes under nye eller ukendte forhold, som fabrikanten ikke med rimelighed har kunnet forudse

Begrundelse

Markedsovervågningsmyndighederne bør også håndtere produkter, der udgør en ny risiko. Sigtet med den foreslåede definition er en præcisering, således at definitionen let kan anvendes på ensartet vis i hele EU

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 3 – nr. 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) "EU-harmoniseringslovgivning": EU-lovgivning om harmonisering af vilkårene for markedsføring af produkter

(18) "EU-harmoniseringslovgivning": EU-lovgivning om harmonisering af vilkårene for markedsføring af produkter gennem fastsættelse af karakteristika for et produkt som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering

Begrundelse

Præcisering af termen, hvor det fastsættes, at lovgivningen om tilgængeliggørelse af varer på markedet bør være omfattet.

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Markedsovervågningen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med denne forordning med henblik på at sikre, at produkter, der udgør en risiko, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet, og hvis sådanne produkter er gjort tilgængelige, træffes der effektive foranstaltninger til at fjerne den risiko, som produktet udgør.

2. Markedsovervågningen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med denne forordning med henblik på at sikre, at produkter, der udgør en risiko, og produkter, der ikke opfylder kravene, ikke bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet, og hvis sådanne produkter er gjort tilgængelige, træffes der effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til at fjerne den risiko, som produktet udgør, eller afhjælpe den manglende overholdelse af kravene.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Gennemførelsen af markedsovervågningsaktiviteter og kontrol med de ydre grænser overvåges af medlemsstaterne, som hvert år rapporterer til Kommissionen om aktiviteterne og kontrollen. De indberettede oplysninger skal omfatte statistikker vedrørende antallet af gennemførte kontroller og meddeles alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne gør et sammendrag af resultaterne tilgængeligt for offentligheden.

3. Medlemsstaterne rapporterer hvert år til Kommissionen om markedsovervågningsaktiviteterne og kontrollen med de ydre grænser. De indberettede oplysninger skal omfatte statistikker vedrørende antallet og resultaterne af gennemførte kontroller og meddeles alle medlemsstaterne. Kommissionen gør disse oplysninger tilgængelige for offentligheden elektronisk og, hvor det er relevant, ved hjælp af andre midler.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Resultaterne af overvågningen og vurderingen af markedsovervågningsaktiviteterne, der er gennemført i henhold til stk. 3, stilles til rådighed for offentligheden elektronisk og, hvor det er relevant, på andre måder.

udgår

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger markedsovervågningsmyndigheder og fastlægger deres opgaver, beføjelser og organisation.

1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger markedsovervågningsmyndigheder.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Markedsovervågningsmyndighederne gives de beføjelser, ressourcer og midler, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt.

2. Hver medlemsstat tildeler markedsovervågningsmyndighederne de beføjelser, ressourcer og midler, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt, og rapporterer til Kommissionen herom. Kommissionen vurderer, om disse beføjelser og ressourcer er tilstrækkelige til, at den pågældende medlemsstats markedsovervågningsforpligtelser i medfør af denne forordning kan opfyldes på passende vis, og gør resultaterne af sine vurderinger tilgængelige for offentligheden elektronisk og, hvor det er relevant, på anden måde.

Begrundelse

For at sikre harmoniseret anvendelse af denne forordning i hele EU bør Kommissionen have til opgave nøje at overvåge gennemførelsen heraf.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hver medlemsstat indfører tilstrækkelige og omfattende mekanismer, der sikrer, at de markedsovervågningsmyndigheder, de har oprettet eller udpeget, udveksler oplysninger, samarbejder og koordinerer deres aktiviteter både indbyrdes og med de myndigheder, der har ansvaret for kontrol med produkter ved Unionens ydre grænser.

3. Markedsovervågningsmyndighederne udveksler oplysninger, samarbejder og koordinerer deres aktiviteter både indbyrdes og med de myndigheder, der har ansvaret for kontrol med produkter ved Unionens ydre grænser.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om sine markedsovervågningsmyndigheder og om disses kompetenceområder, idet de fremlægger de nødvendige kontaktoplysninger, og Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater og offentliggør en liste over markedsovervågningsmyndigheder.

4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om sine markedsovervågningsmyndigheder og om disses kompetenceområder, idet de fremlægger de nødvendige kontaktoplysninger. Kommissionen gør listen tilgængelig for offentligheden elektronisk og, hvor det er relevant, på andre måder.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Den enkelte medlemsstat informerer offentligheden om de nationale markedsovervågningsmyndigheders eksistens, ansvar og identitet, samt hvordan de kan kontaktes.

5. Den enkelte medlemsstat informerer offentligheden om de nationale markedsovervågningsmyndigheders eksistens, ansvar, beføjelser, tilgængelige ressourcer, samarbejdsordninger og identitet, samt hvordan de kan kontaktes.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Markedsovervågningsmyndighederne kontrollerer i passende omfang og med passende mellemrum produkternes egenskaber og baserer kontrollen på dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelse af en passende stikprøve. De registrerer disse kontroller i det informations- og kommunikationssystem for markedsovervågning, der er omhandlet i artikel 21.

1. Markedsovervågningsmyndighederne tilrettelægger deres aktiviteter på en sådan måde, at der opnås størst mulig effektivitet. De kontrollerer i passende omfang og med passende mellemrum produkternes egenskaber og baserer kontrollen på dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelse af en passende stikprøve. Til dette formål har de pligt til at foretage stikprøvekontrol af et antal produkter, der er gjort tilgængelige på markedet, og som bør være tilstrækkeligt til at vurdere, om produkterne opfylder de relevante krav, samt produkternes faktiske risiko. Markedsovervågningsmyndighederne går, hvor det er relevant, sideløbende med disse traditionelle ordninger for markedsstikprøver over til proaktiv kontrol af forsyningskædeprocesser i virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling og import af, handel med, branding af samt detailhandel med forbrugerprodukter. De registrerer disse kontroller i det informations- og kommunikationssystem for markedsovervågning, der er omhandlet i artikel 21.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I tilfælde af kendte eller nye risici vedrørende de mål, der er fastsat i artikel 1, og i forbindelse med et særligt produkt eller en produktkategori kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for at indføre ensartede betingelser for den kontrol, som en eller flere markedsovervågningsmyndigheder gennemfører i forbindelse med dette særlige produkt eller denne produktkategori og karakteristikaene ved denne kendte eller nye risiko. Disse betingelser kan omfatte krav om en midlertidig forøgelse af omfanget eller hyppigheden af den kontrol, der skal foretages, og om tilstrækkeligheden af de stikprøver, der skal kontrolleres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 32, stk. 2.

I tilfælde af kendte eller nye risici vedrørende de mål, der er fastsat i artikel 1, og i forbindelse med et særligt produkt eller en produktkategori kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for at indføre ensartede betingelser for den kontrol, som en eller flere markedsovervågningsmyndigheder gennemfører i forbindelse med dette særlige produkt eller denne produktkategori, kriterier for fastsættelse af, hvor mange prøver der skal kontrolleres i forbindelse med dette særlige produkt eller denne produktkategori, og karakteristikaene ved denne kendte eller nye risiko. Disse betingelser kan omfatte krav om en midlertidig forøgelse af omfanget eller hyppigheden af den kontrol, der skal foretages, og om tilstrækkeligheden af de stikprøver, der skal kontrolleres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 32, stk. 2.

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hvor det er relevant, advarer markedsovervågningsmyndighederne inden for en rimelig tidsramme brugere på deres område om produkter, som disse myndigheder har konstateret udgør en risiko.

2. Markedsovervågningsmyndighederne advarer hurtigst muligt brugere på deres område om, hvilke produkter disse myndigheder har konstateret udgør en risiko. Disse oplysninger skal også omfatte data om fabrikant, detailkanal og salgsperiode, hvis de foreligger.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De samarbejder med de erhvervsdrivende om at forebygge eller begrænse risici forårsaget af produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet. Med henblik herpå fremmer og støtter de frivillige forholdsregler, som træffes af erhvervsdrivende, herunder i givet fald gennem udarbejdelse og overholdelse af adfærdskodekser.

Markedsovervågningsmyndighederne samarbejder med de erhvervsdrivende og med andre kompetente nationale myndigheder om at forebygge eller begrænse risici forårsaget af produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet. Med henblik herpå fremmer og støtter de frivillige forholdsregler, som træffes af erhvervsdrivende, herunder i givet fald gennem udarbejdelse og overholdelse af adfærdskodekser.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Hvis det er nødvendigt og begrundet, for at markedsovervågningsmyndighederne kan udføre deres opgaver, kan de få adgang til de erhvervsdrivendes lokaliteter og til at tage de nødvendige stikprøver af produkter.

4. Hvis det er nødvendigt og begrundet, for at markedsovervågningsmyndighederne kan udføre deres opgaver, kan de få adgang til de erhvervsdrivendes lokaliteter, kontrollere, undersøge og få kopier af relevante dokumenter og få adgang til at tage de nødvendige stikprøver af produkter.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) sikrer, at forbrugerne og andre interesseparter, herunder fagforeninger, kan indgive klager om forhold vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågningsaktiviteter og risici i forbindelse med produkter, og at disse klager følges op på passende vis

a) sikrer, at forbrugerne og andre interesseparter kan indgive klager om forhold vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågningsaktiviteter og risici i forbindelse med produkter, og at disse klager følges op inden for en rimelig tidsramme

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) kontrollerer, at der er truffet korrigerende foranstaltninger

b) kontrollerer, at der er truffet korrigerende foranstaltninger i rette tid

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) følger og holder sig orienteret om udviklingen i den videnskabelig og tekniske viden vedrørende produkters sikkerhed.

c) følger og holder sig orienteret om udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden vedrørende produkters sikkerhed og produkters overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.

Begrundelse

I betragtning af forordningens anvendelsesområde bør dette krav ikke begrænses udelukkende til produktsikkerhed, men skal udvides til at omfatte alle andre tekniske områder, hvor det er påkrævet, at markedsovervågningsmyndighederne handler.

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) overvåger ulykker og sundhedsskader, som formodes at være forårsaget af sådanne produkter

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – litra c b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cb) tilskyndes til at deltage i nationale standardiseringsaktiviteter, der sigter mod at udvikle eller revidere standarder, som Kommissionen har anmodet om i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012.

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) satser for og metoder til beregning af gebyrer, som opkræves af de erhvervsdrivende, jf. denne forordnings artikel 10 og 16

Begrundelse

For at tilskynde til indførelse af en fælles praksis for de gebyrer, som opkræves af erhvervsdrivende, som gør usikre produkter eller produkter, der på anden måde ikke opfylder kravene, tilgængelige på markedet, er det hensigtsmæssigt at medtage oplysninger derom i de generelle markedsovervågningsprogrammer, således at både Kommissionen og de andre medlemsstater holdes orienteret.

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hver medlemsstat udarbejder sektorspecifikke programmer, som de reviderer, og om nødvendigt opdaterer, en gang om året. Disse programmer dækker alle sektorer, hvor myndigheder gennemfører markedsovervågningsaktiviteter.

2. Hver medlemsstat udarbejder sektorspecifikke programmer med input fra centrale berørte interessenter, herunder branche-, erhvervs- og forbrugerorganisationer, som de reviderer, og om nødvendigt opdaterer, en gang om året. Disse programmer dækker alle sektorer, hvor myndigheder gennemfører markedsovervågningsaktiviteter.

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De generelle og sektorspecifikke programmer og opdateringerne heraf meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen og stilles til rådighed for offentligheden elektronisk, og hvor det er relevant, på andre måder, jf. artikel 6, stk. 6.

3. De generelle og sektorspecifikke programmer og opdateringerne heraf udarbejdes efter høring af de relevante interessenter og meddeles de øvrige medlemsstater via Kommissionen. De stilles til rådighed for offentligheden elektronisk, og hvor det er relevant, på andre måder, jf. artikel 6, stk. 6.

Begrundelse

For at sikre, at markedsovervågningsprogrammerne tager højde for behovene hos virksomheder, forbrugere osv., bør medlemsstaterne høre relevante interessenter, før de udarbejder disse programmer. Det vil være mere effektivt, hvis Kommissionen sørger for, at disse programmer bringes til medlemsstaternes kendskab.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen evaluerer de generelle og sektorspecifikke programmer og retter henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af denne evaluering, hvor det er relevant. Kommissionen gør resultaterne af sine evalueringer og i givet fald sine henstillinger til medlemsstaterne tilgængelige for offentligheden elektronisk og, hvor det er relevant, på andre måder.

Begrundelse

For at sikre harmoniseret anvendelse af denne forordning i hele EU bør Kommissionen have til opgave nøje at overvåge gennemførelsen heraf og rette henstillinger til medlemsstaterne, hvor det er relevant.

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Efter anmodning fremlægger de erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, overensstemmelsesvurderingsorganerne det dokumentationsmateriale og de oplysninger, som markedsovervågningsmyndighederne anser for nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, på et for disse myndigheder letforståeligt sprog.

1. Efter begrundet anmodning fremlægger de erhvervsdrivende i overensstemmelse med deres rolle i forsyningskæden og, hvor det er relevant, under inddragelse af overensstemmelsesvurderingsorganerne alt det dokumentationsmateriale og alle de oplysninger, som markedsovervågningsmyndighederne anser for nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse oplysninger omfatter oplysninger, som muliggør en nøjagtig identifikation af produktet og gør det lettere at spore produktet, alt efter hvad der er relevant. Hvis en erhvervsdrivende tidligere har modtaget de pågældende dokumenter og oplysninger fra en anden erhvervsdrivende, og disse er klassificeret som fortrolige i henhold til EU's og medlemsstaternes forskrifter om forretningshemmelighed, sikrer markedsovervågningsmyndighederne fortroligheden i forbindelse med tilrådighedsstillelsen af disse dokumenter og oplysninger.

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De erhvervsdrivende fremlægger alle nødvendige oplysninger for markedsovervågningsmyndighederne, herunder oplysninger, som muliggør en nøjagtig identifikation af produktet og gør det lettere at spore produktet.

2. De erhvervsdrivende samarbejder med markedsovervågningsmyndighederne, hvis de anmoder om det, om enhver foranstaltning, der træffes for at fjerne risiciene ved produkter, som de har bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, eller risiciene i forbindelse med at produkter ikke opfylder gældende krav.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Oplysninger, som udleveres eller stilles til markedsovervågningsmyndighedernes rådighed i henhold til denne artikel, skal være klare og letforståelige.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. Forpligtelserne i denne artikel gælder også for mellemliggende tjenesteydere.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 9 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Produkter, der udgør en risiko

Produkter, der ikke opfylder kravene, og produkter, der udgør en risiko

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med gennemførelse af de i artikel 6, stk. 1, omhandlede kontroller, har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, eller som bruges i forbindelse med leveringen af en tjenesteydelse, kan udgøre en risiko, foretager de en risikovurdering for dette produkt, idet de tager hensyn til overvejelserne og kriterierne i artikel 13.

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med gennemførelse af de i artikel 6, stk. 1, omhandlede kontroller, har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, eller som bruges i forbindelse med leveringen af en tjenesteydelse, ikke opfylder gældende krav eller kan udgøre en risiko, foretager de en risikovurdering for dette produkt, idet de tager hensyn til overvejelserne og kriterierne i artikel 13 i nærværende forordning samt artikel 6 i forordning (EU) nr. .../... * .

 

_______________

 

*EUT: Nummeret på forordningen om forbrugerproduktsikkerhed (2013/0049(COD)) indsættes i teksten, og den fulde titel og publikationsreferencen indsættes i en fodnote.

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Markedsovervågningsmyndighederne tager behørigt hensyn til alle let tilgængelige prøvningsresultater og risikovurderinger, som allerede er fortaget eller fremlagt i forbindelse med produktet af en erhvervsdrivende eller en anden person eller myndighed, herunder myndigheder i andre medlemsstater.

Markedsovervågningsmyndighederne tager hensyn til alle let tilgængelige og forståelige prøvningsresultater og risikovurderinger, som allerede er fortaget eller fremlagt i forbindelse med produktet af en erhvervsdrivende eller en anden person eller myndighed, herunder myndigheder i andre medlemsstater.

Begrundelse

Ordet "behørigt" bør udgå, da det kan give anledning til forskellige fortolkninger, men til gengæld bør ordet "forståelige" indføres efter "let tilgængelige" for at tage hensyn til resultaterne af risikovurderingen.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med et produkt, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, giver formel manglende overholdelse af denne lovgivning markedsovervågningsmyndighederne tilstrækkelig grund til at antage, at produktet kan udgøre en risiko i følgende tilfælde:

I forbindelse med et produkt kan formel manglende overholdelse af EU-lovgivning give markedsovervågningsmyndighederne tilstrækkelig grund til at antage, at produktet kan udgøre en risiko i følgende tilfælde:

Begrundelse

Formel manglende overholdelse bør udvides til at gælde alle produkter, herunder ikke-harmoniserede produkter, da der i forordningen om forbrugerproduktsikkerhed er fastsat et krav om at tilvejebringe teknisk dokumentation, der bekræfter sikkerheden af det produkt, der bringes på markedet, identificerer de erhvervsdrivende og indeholder instruktioner og advarsler vedrørende produktet, hvis dette er relevant. Det er op til markedsovervågningsmyndighederne at afgøre, om et produkt udgør en risiko.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) produktet eller enhver præsentation af produktet er uden tilladelse forsynet med et varemærke, der i det væsentlige svarer til et registreret varemærke for dette produkt, hvilket indebærer, at produktets ægthed eller oprindelse ikke garanteres

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset om risikovurderingen viser, at produktet faktisk udgør en risiko, kræver markedsovervågningsmyndighederne, at den erhvervsdrivende afhjælper den formelle manglende overholdelse. Hvis den erhvervsdrivende ikke gør dette, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes tilbage eller kaldes tilbage.

Uanset om risikovurderingen viser, at produktet faktisk udgør en risiko, kræver markedsovervågningsmyndighederne, at den erhvervsdrivende afhjælper den formelle manglende overholdelse. Hvis den erhvervsdrivende ikke gør dette, kan markedsovervågningsmyndighederne om nødvendigt trække eller kalde det pågældende produkt tilbage, indtil den manglende overholdelse er afhjulpet.

Begrundelse

Produkter, som kun er genstand for mindre overtrædelser, bør ikke behandles på samme måde som produkter, der udgør en generel risiko.

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Korrigerende foranstaltninger, som de erhvervsdrivende skal træffe over for et produkt, der udgør en risiko, kan omfatte:

4. Korrigerende foranstaltninger over for et produkt, der udgør en risiko, kan omfatte:

Begrundelse

Der synes at være tale om en frivillig beslutning om korrigerende foranstaltninger for produkter, der udgør en risiko, som kan træffes frivilligt af de erhvervsdrivende eller blive pålagt af markedsovervågningsmyndighederne, og som stammer fra artikel 8, stk. 1, i direktivet om produktsikkerhed. Anvendelse af ordlyden "som de erhvervsdrivende skal træffe" er derfor forvirrende og bør udgå.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4 – litra b – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) i tilfælde af et produkt, der kun vil kunne udgøre en risiko under bestemte forhold eller for bestemte personer, og hvor der ikke er taget højde for en sådan risiko i kravene i EU-harmoniseringslovgivningen:

b) i tilfælde af et produkt, der kun vil kunne udgøre en risiko under bestemte forhold eller for bestemte personer, og hvor der ikke er taget højde for en sådan risiko i kravene i EU-lovgivningen:

Begrundelse

Det fremgår ikke klart, at bestemmelsen finder anvendelse på alle produkter, og det foreslås derfor at lade ordet "harmonisering" udgå.

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4 – litra b – nr. iii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii) at personer, der udsættes for risikoen, rettidigt og på passende måde advares mod denne risiko ved udsendelse af særlige advarsler

iii) at personer, der udsættes for risikoen, straks og på passende måde advares mod denne risiko ved udsendelse af særlige advarsler

Begrundelse

I litra b), nr. iii), foreslås det at erstatte "rettidigt" med "straks", som det forekommer i det gældende direktiv om produktsikkerhed i almindelighed (DPSA).

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4 – litra d – nr. i

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) at det forhindres, at produktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet

i) at det straks forhindres, at produktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet

Begrundelse

Ved at inkludere ordet "straks" fremgår det, at der er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko, ligesom i DPSA.

Ændringsforslag  67

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4 – litra d – nr. ii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ii) at produktet trækkes tilbage eller kaldes tilbage, og at offentligheden advares om den forbundne risiko

ii) at produktet trækkes tilbage eller kaldes tilbage, og at offentligheden omgående advares om den forbundne risiko i en passende form

Ændringsforslag  68

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter vilkårene for fremlæggelsen af oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, tredje afsnit, idet den sørger for, at systemet er effektivt og fungerer tilfredsstillende. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 32, stk. 2.

udgår

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Markedsovervågningsmyndighederne kan destruere eller på anden vis ubrugeliggøre et produkt, der udgør en risiko, hvis de anser det for nødvendigt og rimeligt. De kan kræve, at de relevante erhvervsdrivende afholder udgifterne til en sådan foranstaltning.

Markedsovervågningsmyndighederne kan destruere eller på anden vis ubrugeliggøre et produkt, der udgør en risiko, hvis de anser det for nødvendigt og rimeligt.

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Alle markedsovervågningsmyndighedens udgifter i forbindelse med anvendelsen af stk. 1 afholdes af den relevante erhvervsdrivende, medmindre markedsovervågningsmyndigheden anser det for uforholdsmæssigt; i så fald kan den beslutte, at den erhvervsdrivende kun skal afholde en del af udgifterne.

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Inden der træffes en foranstaltning i henhold til stk. 1 i forbindelse med en erhvervsdrivende, der ikke har truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger, giver markedsovervågningsmyndighederne ham mindst 10 dage, hvor han har mulighed for at blive hørt.

udgår

Begrundelse

Det er almindelig praksis, at den erhvervsdrivende efter lokaliseringen af et produkt, der kan udgøre en risiko, underrettes herom og gives en frist til at blive hørt, hvor vedkommende kan korrigere eller gøre indsigelse i overensstemmelse med artikel 21 i forordning 765/2008/EF. Denne frist er allerede blevet givet i artikel 9, stk. 3, og en ny frist er derfor ikke acceptabel, når den erhvervsdrivende ikke har truffet de af overvågningsmyndigheden fastsatte nødvendige korrigerende foranstaltninger inden for den første frist.

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. For at beskytte brugernes interesser i Unionen offentliggør markedsovervågningsmyndighederne så vidt muligt oplysninger om identifikation af produkterne, risikoens art og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, begrænse eller eliminere den risiko, på et særligt websted. Disse oplysninger offentliggøres ikke, når det er bydende nødvendigt at respektere fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder, for at beskytte personoplysninger i henhold til national lovgivning og EU-lovgivning eller for undgå at underminere overvågnings- og undersøgelsesaktiviteter.

6. For så vidt angår produkter, hvor det er konstateret, at disse udgør en risiko, offentliggør markedsovervågningsmyndighederne for at beskytte brugernes interesser i Unionen så vidt muligt oplysninger om identifikation af produkterne, risikoens art og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, begrænse eller eliminere den risiko, på et særligt websted. Disse oplysninger offentliggøres ikke, når det er bydende nødvendigt at respektere fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder, for at beskytte personoplysninger i henhold til national lovgivning og EU-lovgivning eller for undgå at underminere overvågnings- og undersøgelsesaktiviteter.

Begrundelse

Det er nødvendigt at understrege, at de oplysninger, der offentliggøres på webstedet, vedrører produkter, der udgør en risiko.

Ændringsforslag  73

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 8 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8. Markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve gebyrer af de erhvervsdrivende, som helt eller delvist dækker omkostningerne ved deres aktiviteter, herunder prøvninger i forbindelse med risikovurderinger, hvis de træffer foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1 eller 4.

8. Markedsovervågningsmyndighederne opkræver gebyrer af de relevante erhvervsdrivende, som afsløres i at bringe produkter, der ikke opfylder kravene, og produkter, som udgør en risiko, i omsætning eller gøre dem tilgængelige på markedet. Sådanne gebyrer skal helt eller delvist dække omkostningerne ved deres aktiviteter, herunder prøvninger i forbindelse med risikovurderinger, hvis de træffer foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1 eller 4.

Begrundelse

En forpligtelse i stedet for den valgfrie foranstaltning ville bidrage til markedsovervågningsmyndighedernes incitamenter til handling og kan også have afskrækkende virkning over for de relevante erhvervsdrivende.

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 8 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Gebyrerne beregnes på grundlag af de faktiske udgifter til hver markedsovervågningsaktivitet og opkræves af de erhvervsdrivende, der er omfattet af sådanne markedsovervågningsaktiviteter. Gebyrerne må ikke overstige de faktiske udgifter til den pågældende markedsovervågningsaktivitet og kan helt eller delvis afspejle den tid, personalet i markedsovervågningsmyndighederne har brugt på at foretage markedsovervågningskontrollen.

Begrundelse

Praksis med opkrævning af gebyrer bør samordnes i forordningen for at sikre en harmoniseret anvendelse i hele EU.

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Senest 60 dage efter Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne, jf. artikel 20, stk. 4, om foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 10, stk. 1 eller 4, af den oprindeligt meddelende medlemsstat, kan en medlemsstat gøre indsigelse mod disse foranstaltninger, hvis de vedrører et produkt, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Medlemsstaten anfører begrundelsen for sin indsigelse, angiver eventuelle forskelle i vurderingen af den risiko, som produktet udgør, og nævner eventuelle særlige omstændigheder og supplerende oplysninger vedrørende det pågældende produkt.

1. Senest 30 dage efter Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne, jf. artikel 20, stk. 4, om foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 10, stk. 1 eller 4, af den oprindeligt meddelende medlemsstat, kan en medlemsstat gøre indsigelse mod disse foranstaltninger, hvis de vedrører et produkt, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Medlemsstaten anfører begrundelsen for sin indsigelse, angiver eventuelle forskelle i vurderingen af den risiko, som produktet udgør, og nævner eventuelle særlige omstændigheder og supplerende oplysninger vedrørende det pågældende produkt.

Begrundelse

En frist på 60 dage til at gøre indsigelse mod vedtagelsen af en foranstaltning er for lang og kan være til skade for de erhvervsdrivende selv. Inden for denne frist, hvis den lægges sammen med Kommissionens frist til at træffe en afgørelse, kan overvågningsmyndighederne allerede have vedtaget foranstaltninger til begrænsning af markedsføringen af produktet som en sikkerhedsforanstaltning eller have afvist en import heraf og sendt varen tilbage til sit oprindelsessted. Den information, som den meddelende medlemsstat indsender, samt selve meddelelsen i form af prøvningsrapport, begrundelse for foranstaltningen samt risikovurderingen, er tilstrækkelig til med kort frist at fastslå, hvorvidt den pågældende foranstaltning er rimelig eller ej, og det er ikke nødvendigt at vente 60 dage. For at forhindre, at de erhvervsdrivende lider skade, foreslås det, at der fastsættes to frister: en kort frist på 15 dage til at gøre indsigelse, mens den anden frist på 60 dage fastholdes, for så vidt angår Kommissionens afgørelse.

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis en medlemsstat har gjort indsigelse i henhold til stk.1, eller Kommissionen finder, at de nationale foranstaltninger kan være i modstrid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med de(n) relevante erhvervsdrivende og evaluerer de nationale foranstaltninger, idet der tages hensyn til al tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation.

3. Hvis en medlemsstat har gjort indsigelse i henhold til stk.1, eller Kommissionen finder, at de nationale foranstaltninger kan være i modstrid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med den meddelende medlemsstat og de(n) relevante erhvervsdrivende og evaluerer inden for en frist på højst 30 dage de nationale foranstaltninger, idet der tages hensyn til al tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation.

Begrundelse

Det er af afgørende betydning at drøfte sagen med den medlemsstat, der har indsendt meddelelsen, da den er i besiddelse af al dokumentation, der har givet anledning til foranstaltningen.

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvis der gøres indsigelse af Kommissionen eller en medlemsstat i henhold til stk. 1, skal Kommissionen meddele dette til alle medlemsstater via Rapex-kontaktpunkterne.

 

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. På grundlag af resultaterne af den evaluering, der er foretaget i henhold til stk. 3, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter træffe afgørelse om, hvorvidt de nationale foranstaltninger er berettigede, og om hvorvidt alle medlemsstater, der endnu ikke har truffet lignende foranstaltninger, bør gøre det. I så fald retter Kommissionen afgørelsen til de berørte medlemsstater og underretter straks alle medlemsstaterne og de(n) relevante erhvervsdrivende herom.

4. På grundlag af resultaterne af den evaluering, der er foretaget i henhold til stk. 3, træffer Kommissionen inden for en frist på tre måneder ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelse om, hvorvidt de nationale foranstaltninger er berettigede, og om hvorvidt alle medlemsstater, der endnu ikke har truffet lignende foranstaltninger, bør gøre det. I så fald retter Kommissionen afgørelsen til de berørte medlemsstater og underretter straks alle medlemsstaterne og de(n) relevante erhvervsdrivende herom.

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. For så vidt angår produkter og risici, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1907/2006, gælder en afgørelse, som Kommissionen træffer i henhold til stk. 1, i op til to år og kan forlænges med yderligere perioder på op til to år. En sådan afgørelse berører ikke de procedurer, der er fastsat i nævnte forordning.

2. For så vidt angår produkter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1907/2006, kan Kommissionen kun træffe en afgørelse i henhold til stk. 1 i denne artikel, hvis den har berettiget grund til at antage, at der er behov for en øjeblikkelig indsats for at beskytte menneskers sundhed eller miljøet. En afgørelse, som Kommissionen træffer i henhold til stk. 1, gælder i op til to år og kan forlænges med yderligere perioder på op til to år. En sådan afgørelse berører ikke de procedurer, der er fastsat i nævnte forordning. Kommissionen underretter omgående medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur herom med angivelse af begrundelsen for afgørelsen og fremlægger de videnskabelige eller tekniske oplysninger, som den foreløbige foranstaltning bygger på. Hvis den af Kommissionen vedtagne foreløbige foranstaltning består i en begrænsning af markedsføringen eller anvendelsen af et stof, indleder Kommissionen Fællesskabets begrænsningsprocedure ved at fremsende et dossier til Det Europæiske Kemikalieagentur i overensstemmelse med bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006 inden tre måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse.

Begrundelse

Tilpasning til begrænsningsproceduren i henhold til artikel 129 i REACH-forordningen for at undgå dobbeltregulering. Hvis Kommissionens afgørelse er en begrænsning af markedsføringen eller anvendelsen af et stof, bør denne afgørelse føre til, at der indledes en EF-begrænsningsprocedure.

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. En risikovurdering er baseret på tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation.

1. En risikovurdering er baseret på tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation. Risikovurderinger gennemføres i overensstemmelse med almindelige risikovurderingsmetoder og, hvor det er relevant, Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af disse metoder på en specifik produktkategori. Ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtager Kommissionen de almindelige risikovurderingsmetoder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 32, stk. 2.

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) alle krav, der er fastsat i eller i henhold til EU-harmoniseringslovgivning, og som gælder for produktet og vedrører de pågældende potentielle risici, idet der tages fuldt hensyn til prøvningsrapporter eller certifikater, der godtgør overensstemmelse, og som er udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan

a) alle krav, der er fastsat i eller i henhold til EU-harmoniseringslovgivning, og som gælder for produktet og vedrører de pågældende potentielle risici, idet der tages hensyn til prøvnings-, inspektions- og kalibreringsrapporter eller certifikater, der godtgør overensstemmelse, og som er udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008, herunder vurderinger, der er udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, f.eks. i forbindelse med en registrering, godkendelse, begrænsning eller anmeldelse

Begrundelse

Ordet "fuldt" betyder "fuldstændig" eller "absolut", og i denne kontekst kan dette give anledning til forvirring. Teksten skønnes mere klar, hvis ordet fjernes, da man under alle omstændigheder henviser til hele rapporten eller attesten, ikke dele af disse. Tilpasning til REACH-forordningen for at undgå dobbeltregulering. REACH-forordningen er den primære ramme for at vurdere de med et stof forbundne risici, og sådanne vurderinger skal derfor medtages.

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. I mangel af krav fastsat i litra a), b) og c) tages der højde for artikel 6 i forordning ...*

 

_____________

 

EUT: nummeret på forordningen om forbrugerproduktsikkerhed (2013/0049(COD)) indsættes.

Begrundelse

For det første foreslås en ændring af navnet, således at terminologien stemmer overens med forordningen om forbrugerproduktsikkerhed, og for det andet stemmer indholdet ikke overens med en risikovurdering. Desuden omfatter indholdet ikke tilfælde med ikke-harmoniserede produkter, da der ikke er fastsat bestemmelser herfor, og det er derfor nødvendigt at henvise til forordningen om forbrugerproduktsikkerhed eller at supplere artiklen med den bestemmelse, der er fastsat i artikel 6.

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Overholdelse af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), skaber en formodning om, at produktet på passende vis beskytter de samfundsinteresser, som disse kriterier vedrører. Dette forhindrer dog ikke markedsovervågningsmyndighederne i at træffe foranstaltninger i henhold til nærværende forordning, hvis der foreligger ny dokumentation for, at produktet til trods for denne overensstemmelse eller overholdelse, udgør en risiko.

3. Overholdelse af et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), skaber en formodning om, at produktet på passende vis beskytter de samfundsinteresser, som disse kriterier vedrører. Dette forhindrer dog ikke markedsovervågningsmyndighederne i at træffe foranstaltninger i henhold til nærværende forordning, hvis der foreligger ny dokumentation for, at produktet til trods for denne overensstemmelse eller overholdelse, udgør en risiko. I så fald skal markedsovervågningsmyndigheden godtgøre, at produktet udgør en risiko.

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Muligheden for at opnå et højere beskyttelsesniveau for de berørte samfundsinteresser og for at skaffe andre, mindre farlige produkter er ikke tilstrækkelig grund til at anse et produkt for at udgøre en risiko

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en markedsovervågningsmyndighed lade en risikovurdering udføre af et EU-referencelaboratorium i henhold til artikel 28. En sådan vurdering er bindende for alle aktører.

Begrundelse

Forslaget om at bruge EU's referencelaboratorier til at løse forskelle i medlemsstaternes risikovurderinger gør det muligt at opveje manglen på en uafhængig myndighed inden for nonfoodprodukter og åbner mulighed for en ensartet risikovurdering i hele EU.

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4b. I tilfælde, hvor medlemsstaternes risikovurderingspraksisser er forskellige og fører til divergerende fortolkninger, hvad angår nødvendigheden af foranstaltninger med hensyn til lignende produkter, fastlægger Kommissionen retningslinjer for passende risikovurderingspraksis. Kommissionen bistås af de videnskabelige komitéer, som er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 2004/210/EF, og den skal tage hensyn til al tilgængelig videnskabelig og teknisk dokumentation om de risici, der er under vurdering.

Begrundelse

Der bør indføres en procedure for de tilfælde, hvor de forskellige medlemsstaters risikovurdering afviger fra hinanden.

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) produktet eller enhver præsentation af produktet er uden tilladelse forsynet med et varemærke, der i det væsentlige svarer til et registreret varemærke for dette produkt, hvilket indebærer, at produktets ægthed eller oprindelse ikke garanteres

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvis det ikke er hensigten, at produkter skal bringes i omsætning i den medlemsstat, hvor de er frigivet til fri omsætning, skal det sprog, hvorpå oplysningerne i henhold til stk. 3, andet afsnit, litra a), b) og c), er affattet, ikke være tilstrækkelig grund for myndighederne med ansvar for den eksterne grænsekontrol til at antage, at produktet kan udgøre en risiko.

Begrundelse

Små varer (f.eks. kosmetik) bliver ofte mærket om efter deres frigivelse til fri omsætning, og før de bringes i omsætning. Toldmyndigheder har nogle gange fejlagtigt suspenderet frigivelsen af sådanne produkter, fordi de ikke var mærket på deres nationale sprog. Denne misforståelse bør undgås. Ikke desto mindre skal importører og forhandlere fortsat kontrollere, at brugsanvisning og sikkerhedsinformation er på den medlemsstats sprog, hvor produktet gøres tilgængeligt.

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Markedsovervågningsmyndighedernes korrigerende foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvor alvorlig den manglende overholdelse er.

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Når det drejer sig om letfordærvelige varer, drager myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser i videst muligt omfang omsorg for, at de betingelser, de måtte foreskrive for oplagring af varerne eller parkering af transportmidlerne, ikke er til hinder for, at varerne kan holde sig.

5. Når det drejer sig om letfordærvelige varer, skal myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser i videst muligt omfang hjælpe med at sikre, at de betingelser, de måtte foreskrive for oplagring af varerne eller parkering af transportmidlerne, ikke er til hinder for, at varerne kan holde sig.

Begrundelse

I toldområderne er der en mulighed for, at de erhvervsdrivende for egne midler kan sikre, at letfordærvelige varer opbevares og konserveres på passende vis på de steder, der stilles til rådighed hertil. Myndighederne for grænsekontrol kan medvirke til, at dette kan gennemføres, men de kan ikke drage omsorg herfor.

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Et produkt, hvis frigivelse er blevet suspenderet af myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser i henhold til artikel 14, skal frigives, hvis disse myndigheder ikke senest tre arbejdsdage efter suspensionen af frigivelsen har modtaget en anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne om at fortsætte suspensionen, eller hvis markedsovervågningsmyndighederne har informeret dem om, at produktet ikke udgør en risiko, og at alle andre betingelser og formaliteter for en sådan frigivelse er opfyldt.

1. Et produkt, hvis frigivelse er blevet suspenderet af myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser i henhold til artikel 14, skal frigives, hvis disse myndigheder ikke senest tre arbejdsdage efter meddelelsen om suspensionen af frigivelsen har modtaget en anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne om at fortsætte suspensionen, eller hvis markedsovervågningsmyndighederne har informeret dem om, at produktet ikke udgør en risiko, og at alle andre betingelser og formaliteter for en sådan frigivelse er opfyldt.

Begrundelse

Myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser skal straks underrette markedsovervågningsmyndighederne om enhver suspension, jf. artikel 14, stk. 4. Perioden på tre arbejdsdage i artikel 15, stk. 1, bør derfor løbe fra meddelelsen om suspensionen.

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Overholdelse af de krav, der er fastsat i EU-harmoniseringslovgivning, og som gælder for produktet efter dets frigivelse og vedrører de pågældende potentielle risici, idet der tages fuldt hensyn til prøvningsrapporter eller certifikater, der godtgør overensstemmelse, og som er udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, skaber en formodning hos markedsovervågningsmyndighederne om, at produktet ikke udgør en risiko. Dette forhindrer dog ikke disse myndigheder i at give myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser instruks om ikke at frigive produktet, hvis produktet til trods for denne overholdelse, faktisk udgør en risiko.

3. Overholdelse af de krav, der er fastsat i EU-harmoniseringslovgivning, og som gælder for produktet efter dets frigivelse og vedrører de pågældende potentielle risici, idet der tages hensyn til prøvnings-, inspektions- og kalibreringsrapporter eller certifikater, der godtgør overensstemmelse, og som er udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008, skaber en formodning hos markedsovervågningsmyndighederne om, at produktet ikke udgør en risiko. Dette forhindrer dog ikke disse myndigheder i at give myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser instruks om ikke at frigive produktet, hvis produktet til trods for denne overholdelse, faktisk udgør en risiko.

Begrundelse

Ordet "fuldt" betyder "fuldstændig" eller "absolut", og i denne kontekst kan dette give anledning til forvirring. Teksten skønnes mere klar, hvis ordet fjernes, da man under alle omstændigheder henviser til hele rapporten eller attesten, ikke dele af disse.

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 6 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve gebyrer, som helt eller delvist dækker omkostningerne ved deres aktiviteter, herunder prøvninger i forbindelse med risikovurderinger, hvis de træffer foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1.

6. Markedsovervågningsmyndighederne opkræver gebyrer af den person, der angiver produktet til fri omsætning, som helt eller delvist dækker omkostningerne ved deres aktiviteter, herunder prøvninger i forbindelse med risikovurderinger, hvis de træffer foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1.

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 6 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Gebyrerne beregnes på grundlag af de faktiske udgifter til hver markedsovervågningsaktivitet og opkræves af den person, der angiver produktet til fri omsætning, og som er omfattet af sådanne markedsovervågningsaktiviteter. Gebyrerne må ikke overstige de faktiske udgifter til den pågældende markedsovervågningsaktivitet og kan helt eller delvis afspejle den tid, personalet i markedsovervågningsmyndighederne har brugt på at foretage markedsovervågningskontrollen.

Begrundelse

Praksis med opkrævning af gebyrer bør samordnes i forordningen for at sikre en harmoniseret anvendelse i hele EU.

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Senest 60 dage efter Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne, jf. artikel 20, stk. 4, om, at den oprindelige meddelende medlemsstat har givet afslag på frigivelse af et produkt til fri omsætning, kan en medlemsstat gøre indsigelse mod dette afslag, hvis det vedrører et produkt, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Medlemsstaten anfører begrundelsen for sin indsigelse, angiver eventuelle forskelle i vurderingen af den risiko, som produktet udgør, og nævner eventuelle særlige omstændigheder og supplerende oplysninger vedrørende det pågældende produkt.

1. Senest 30 dage efter Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne, jf. artikel 20, stk. 4, om, at den oprindelige meddelende medlemsstat har givet afslag på frigivelse af et produkt til fri omsætning, kan en medlemsstat gøre indsigelse mod dette afslag, hvis det vedrører et produkt, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Medlemsstaten anfører begrundelsen for sin indsigelse, angiver eventuelle forskelle i vurderingen af den risiko, som produktet udgør, og nævner eventuelle særlige omstændigheder og supplerende oplysninger vedrørende det pågældende produkt.

Begrundelse

Præcisering af hensyn til retssikkerheden.

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis en medlemsstat har gjort indsigelse i henhold til stk.1, eller Kommissionen finder, at afslaget kan være i modstrid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med de(n) relevante erhvervsdrivende og evaluerer afslaget, idet der tages hensyn til al tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation.

3. Hvis en medlemsstat har gjort indsigelse i henhold til stk.1, eller Kommissionen finder, at afslaget kan være i modstrid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med den meddelende medlemsstat og de(n) relevante erhvervsdrivende og evaluerer inden for en frist på 30 dage de nationale foranstaltninger, idet der tages hensyn til al tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation.

 

Begrundelse

For at forhindre, at de erhvervsdrivende lider skade, foreslås det, at der fastsættes to frister: en kort frist på 15 dage til at gøre indsigelse, mens den anden frist på 60 dage fastholdes, for så vidt angår Kommissionens afgørelse. Det er af afgørende betydning at drøfte sagen med den medlemsstat, der har indsendt meddelelsen, da den er i besiddelse af al dokumentation, der har givet anledning til foranstaltningen.

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvis der gøres indsigelse af Kommissionen eller en medlemsstat inden for den i stk. 1 angivne frist på 30 dage, skal Kommissionen meddele dette til alle medlemsstater via Rapex-kontaktpunkterne.

Begrundelse

Det er afgørende for overvågningsmyndighederne at vide, om der er gjort indsigelse mod en foranstaltning, som er truffet vedrørende et formodet usikkert produkt og meddelt via Rapex.

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Der er adgang til Rapex for kandidatlande, tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af og i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse lande eller organisationer. Sådanne aftaler skal bygge på gensidighed og indeholde bestemmelser om fortrolighed svarende til dem, der gælder inden for Unionen.

4. Der er adgang til Rapex for kandidatlande, tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af og i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse lande eller organisationer. Sådanne aftaler skal bygge på gensidighed og indeholde bestemmelser om fortrolighed svarende til dem, der gælder inden for Unionen, samt særlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 25 i direktiv 95/46/EF og artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001.

Begrundelse

Foruden de almindelige bestemmelser om fortrolighed skal også særlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger overholdes.

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis Rapex-kontaktpunktet har grund til at tro, at virkningerne af den risiko, som et produkt udgør, ikke rækker ud over dets medlemsstats område.

udgår

Begrundelse

Da produkterne bevæger sig frit på det indre marked, bør denne undtagelse udgå, da den er unødvendig.

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) risikoens art og risikoniveauet, herunder et sammendrag af risikovurderingens resultater

a) de nødvendige data til identifikation og sporing af produktet

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) karakteren af den manglende overholdelse af EU-harmoniseringslovgivning

b) risikoens art og risikoniveauet og et sammendrag af sikkerhedsvurderingens og risikovurderingens resultater

Begrundelse

Det er nødvendigt at udforme passende bestemmelser, der finder anvendelse på produktet, og som omfatter vurdering af sikkerhed samt en risikovurdering.

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) de nødvendige data til identifikation af produktet

c) karakteren af den manglende overholdelse af EU-lovgivning

 

Begrundelse

Det fremgår ikke tydeligt, at manglende overholdelse for ikke-harmoniserede produkter skal angives, og at der ligeledes skal indberettes via Rapex. Det foreslås derfor, at der tales generelt om EU-lovgivningen.

Ændringsforslag  103

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1 – litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fa) om produktet vides at være forfalsket

Ændringsforslag  104

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Efter at have modtaget denne meddelelse videregiver Kommissionen den straks til de øvrige medlemsstater. Hvis meddelelsen ikke opfylder kravene i stk. 1, 2 og 3, kan Kommissionen suspendere den.

4. Efter at have modtaget denne meddelelse videregiver Kommissionen den straks til den relevante erhvervsdrivende og de øvrige medlemsstater. Hvis meddelelsen ikke opfylder kravene i stk. 1, 2 og 3, kan Kommissionen suspendere den.

Ændringsforslag  105

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Hvis det er relevant, skal de oplysninger om et produkt, som er meddelt til Rapex, ajourføres.

Begrundelse

Det skal f.eks. være muligt at ajourføre oplysninger i Rapex om et anmeldt produkt, hvis disse oplysninger er blevet forældede.

Ændringsforslag  106

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen driver et informations- og kommunikationssystem for markedsovervågning (ICSMS) for indsamling og struktureret lagring af oplysninger om spørgsmål vedrørende markedsovervågning, navnlig følgende oplysninger:

Kommissionen driver et informations- og kommunikationssystem for markedsovervågning (ICSMS) for indsamling og struktureret lagring af oplysninger om spørgsmål vedrørende markedsovervågning. Medlemsstaterne indsamler og indfører navnlig følgende oplysninger i ICSMS:

Ændringsforslag  107

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) indkredsning af risici og disses karakteristika

Ændringsforslag  108

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) manglende overholdelse af EU-harmoniseringslovgivning bortset fra korrigerende foranstaltninger eller andre foranstaltninger, der er meddelt via Rapex i overensstemmelse med artikel 20

e) manglende overholdelse af EU-lovgivning bortset fra korrigerende foranstaltninger eller andre foranstaltninger, der er meddelt via Rapex i overensstemmelse med artikel 20

Begrundelse

Man bør registrere kontroller af alle produkter, både harmoniserede og ikke-harmoniserede.

Ændringsforslag  109

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen sørger for en interfaceløsning mellem ICSMS og Rapex med henblik på udveksling af oplysninger mellem disse to systemer, når det er relevant.

Ændringsforslag  110

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ICSMS kan om nødvendigt eller relevant også stilles til rådighed for anvendelse af myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser.

ICSMS skal om nødvendigt eller relevant også stilles til rådighed for anvendelse af myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser.

Begrundelse

Bedre informationsudveksling vil fremme og styrke samarbejdet med myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser.

Ændringsforslag  111

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Markedsovervågningsmyndighederne anerkender gyldigheden af og gør brug af prøvningsrapporter, som er udarbejdet af eller for tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater, og som er indført i ICSMS.

3. Markedsovervågningsmyndighederne anerkender gyldigheden af og gør brug af prøvnings-, inspektions- eller kalibreringsrapporter, som er udarbejdet af eller for tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater, og som er indført i ICSMS.

Ændringsforslag  112

Forslag til forordning

Artikel 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 21a

 

Fælleseuropæisk database over personskader

 

1. Senest den ...* vedtager Kommissionen delegerede retsakter, jf. artikel 32a, om oprettelse af en fælleseuropæisk database over personskader, der skal omfatte alle former for personskader og navnlig skader relateret til produkter, der anvendes i hjemmet eller til fritids-, transport- og arbejdsaktiviteter. Databasen koordineres og drives af Kommissionen.

 

2. Medlemsstaternes relevante markedsovervågningsmyndigheder bidrager til oprettelsen af databasen og indberetter omfattende oplysninger om personskader. I samråd med medlemsstaterne udarbejder og offentliggør Kommissionen detaljerede retningslinjer for, hvilke relevante oplysninger der skal indgå i databasen, og for metoderne til elektronisk kommunikation af oplysningerne.

 

Senest to år efter databasens oprettelse rapporterer Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan databasen fungerer.

 

_____________

 

*EUT: Indsæt venligst dato: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Ændringsforslag  113

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen og medlemsstaterne kan udveksle fortrolige oplysninger, herunder oplysninger, der er udvekslet via Rapex, med regulerende myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer, med hvilke Kommissionen og medlemsstaten eller gruppen af medlemsstater har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler om fortrolighed, som bygger på gensidighed.

Kommissionen kan sammen med medlemsstaterne udveksle fortrolige oplysninger, herunder oplysninger, der er udvekslet via Rapex, med regulerende myndigheder i ansøgerlande, tredjelande eller internationale organisationer, med hvilke Kommissionen og medlemsstaterne har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler om fortrolighed, som bygger på gensidighed. Alle sådanne ordninger skal omfatte bestemmelser om fortrolighed svarende til de bestemmelser, der er gældende i EU, samt særlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 25 i direktiv 95/46/EF og artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001.

Begrundelse

Information i Rapex, herunder fortrolig information, stammer fra alle medlemsstater, og alle medlemsstater bør derfor deltage i disse aftaler. På denne måde undgås tilfælde, hvor en medlemsstat ikke ønskede at indgå aftaler med et bestemt tredjeland, og en anden medlemsstat indgik en aftale og dermed har givet det pågældende tredjeland adgang til den information, som den første medlemsstat ikke ville. Enhver form for udveksling bør ske gennem Kommissionen.

Ændringsforslag  114

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der skal være effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder, mellem de forskellige myndigheder inden for hver medlemsstat og mellem markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen og de relevante EU-agenturer om markedsovervågningsprogrammer og om alle spørgsmål vedrørende produkter, der udgør en risiko.

1. Der skal være effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder, mellem de forskellige myndigheder inden for og mellem medlemsstaterne og mellem markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen og de relevante EU-agenturer om markedsovervågningsprogrammer og om alle spørgsmål vedrørende produkter, der udgør en risiko.

Begrundelse

Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem forskellige relevante myndigheder bør sikres ikke blot inden for den enkelte medlemsstat, men også mellem alle medlemsstaterne, da dette ville bidrage til øget samarbejde og koordinering mellem de relevante myndigheder.

Ændringsforslag  115

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Hvis der ved udvekslingen af oplysninger også udveksles personoplysninger, finder direktiv 95/46/EF anvendelse.

Ændringsforslag  116

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. EMSF kan opfordre eksperter og andre tredjeparter til at deltage i møderne eller komme med skriftlige bidrag.

5. EMSF kan opfordre eksperter og andre tredjeparter til at deltage i møderne eller komme med skriftlige bidrag på et regelmæssigt og permanent grundlag. Erhvervsorganisationer, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, laboratorier og overensstemmelsesvurderingsorganer på EU-plan kan høres om det årlige markedsovervågningsprogram.

Begrundelse

Større samarbejde med interessenterne afhjælper en central mangel med hensyn til teknisk ekspertise, navnlig hvad angår komplicerede teknologier, hos markedsovervågningsmyndighederne.

Ændringsforslag  117

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. EMSF kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper, som omfatter de administrative samarbejdsgrupper for markedsovervågning, der er nedsat med henblik på gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivning. Organisationer, der repræsenterer de interesser, som industrien, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, laboratorier og overensstemmelsesvurderingsorganer på EU-plan har, kan opfordres til at deltage i undergrupperne som observatører.

6. EMSF kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper, som omfatter de administrative samarbejdsgrupper for markedsovervågning, der er nedsat med henblik på gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivning. Organisationer, der repræsenterer de interesser, som industrien, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, laboratorier og overensstemmelsesvurderingsorganer på EU-plan har, skal opfordres til at deltage i undergrupperne som observatører på et regelmæssigt og permanent grundlag.

Ændringsforslag  118

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) at tilrettelægge fælles markedsovervågningsprojekter og fælles afprøvningsprojekter

c) at fremme tilrettelæggelsen af fælles markedsovervågningsprojekter og fælles afprøvningsprojekter

Begrundelse

Forummets formål er at fremme tilrettelæggelsen af markedsovervågning og uddannelsesprogrammer samt oplysningskampagner.

Ændringsforslag  119

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) at tilrettelægge uddannelsesprogrammer og programmer for udveksling af nationale embedsmænd

e) at fremme tilrettelæggelsen af uddannelsesprogrammer og programmer for udveksling af nationale embedsmænd

Begrundelse

Forummets formål er at fremme tilrettelæggelsen af markedsovervågning og uddannelsesprogrammer samt oplysningskampagner.

Ændringsforslag  120

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) at tilrettelægge informationskampagner og fælles besøgsprogrammer

g) at fremme tilrettelæggelsen af informationskampagner og fælles besøgsprogrammer, herunder kontrol ved grænserne

Begrundelse

Forummets formål er at fremme tilrettelæggelsen af markedsovervågning og uddannelsesprogrammer samt oplysningskampagner.

Ændringsforslag  121

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra j

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

j) at bidrage til udarbejdelsen af retningslinjer for at sikre effektiv og ensartet gennemførelse af denne forordning, idet der tages behørigt hensyn til industriens, navnlig små og mellemstore virksomheders, og andre interessenters interesser

j) at bidrage til udarbejdelsen af retningslinjer for at sikre effektiv og ensartet gennemførelse af denne forordning, idet der tages behørigt hensyn til industriens, navnlig små og mellemstore virksomheders, og andre interessenters interesser og til beskyttelsen af forbrugerne

Begrundelse

Virksomhedernes interesser bør ikke have indflydelse på effektiv og ensartet gennemførelse af denne forordning, og hvis dette er tilfældet, bør disse interesser afvejes under behørigt hensyn til forbrugerbeskyttelsen.

Ændringsforslag  122

Forslag til forordning

Artikel 27 – litra l a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

la) at tilrettelægge specifikke og regelmæssige markedsovervågningsaktioner i forbindelse med produkter, der distribueres online

Ændringsforslag  123

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – nr. l b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

lb) at sikre passende inddragelse af og samarbejde med toldmyndigheder

Ændringsforslag  124

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – nr. l c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

lc) at bidrage til at strømline administrativ praksis og håndhævelsespraksis, for så vidt angår markedsovervågning i medlemsstaterne.

Ændringsforslag  125

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) Det skal være akkrediteret i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 765/2008.

Begrundelse

De foreslåede EU-referencelaboratorier bør akkrediteres i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 for at sikre, at der gælder samme vilkår for dem som for andre akkrediterede overensstemmelsesvurderingsorganer.

Ændringsforslag  126

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 3 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) De bidrager til bilæggelse af tvister mellem medlemsstaternes myndigheder, erhvervsdrivende og overensstemmelsesvurderingsorganer.

b) De bilægger tvister om divergerende risikovurderinger mellem markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater, de erhvervsdrivende og overensstemmelsesvurderingsorganerne.

Ændringsforslag  127

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om passende sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, og for overtrædelse af bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivning om produkter omfattet af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, hvis denne lovgivning ikke foreskriver sanktioner, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [insert date – 3 months prior to the date of application of this Regulation] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om passende sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, og for overtrædelse af bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivning om produkter omfattet af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, hvis denne lovgivning ikke foreskriver sanktioner, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Medlemsstaterne giver senest den ... * Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

 

____________

 

*EUT: Indsæt venligst dato: tre måneder før datoen for anvendelsen af denne forordning.

Ændringsforslag  128

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der tages med de i første afsnit omhandlede sanktioner hensyn til virksomhedernes størrelse og især til små og mellemstore virksomheders situation. Sanktionerne kan skærpes, hvis den pågældende erhvervsdrivende tidligere har begået en lignende overtrædelse, og kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser.

Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Sanktionerne skal afspejle, hvor alvorlig overtrædelsen er, dens varighed, og i givet fald om den er forsætlig. Der tages med sanktionerne desuden hensyn til, om den pågældende erhvervsdrivende tidligere har begået en lignende overtrædelse.

Ændringsforslag  129

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a. Administrative sanktioner i forbindelse med overtrædelser skal mindst opveje den økonomiske fordel, der er søgt opnået via overtrædelsen, men skal ikke overstige 10 % af den årlige omsætning eller en skønnet ansættelse heraf. De pålagte sanktioner kan være større end 10 % af den årlige omsætning eller en skønnet ansættelse heraf, hvis det er nødvendigt for at opveje den økonomiske fordel, der er søgt opnået via overtrædelsen. Sanktionerne kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser.

Ændringsforslag  130

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1 b – afsnit 1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke former for sanktioner der er pålagt i medfør af denne forordning og sanktionernes størrelse, identificerer de faktiske overtrædelser af denne forordning og angiver identiteten af de erhvervsdrivende, over for hvilke der er truffet sanktioner. Kommissionen gør hurtigst muligt disse oplysninger tilgængelige for offentligheden elektronisk og, hvor det er relevant, ved hjælp af andre midler.

Ændringsforslag  131

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1 b – afsnit 2 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen modtager i henhold til første afsnit, offentliggør og ajourfører den en sortliste over erhvervsdrivende, om hvilke det er konstateret, at de gentagne gange forsætligt har overtrådt bestemmelserne i denne forordning.

Ændringsforslag  132

Forslag til forordning

Artikel 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 32a

 

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ...*

 

3. Den i artikel 21a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

 

____________

 

*EUT: Indsæt venligst dato: Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Ændringsforslag  133

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest [fem] år efter datoen for anvendelsen af denne forordning vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport. I denne rapport vurderes, om målene med denne forordning er nået, navnlig med hensyn til sikring af mere effektiv håndhævelse af produktsikkerhedsbestemmelser og EU-harmoniseringslovgivning, forbedring af samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder, styrkelse af kontrollen med produkter, der indføres i Unionen, og forbedret beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, den offentlige sikkerhed og andre samfundsinteresser, idet der tages hensyn til dens konsekvenser for erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder.

Senest [fem] år efter datoen for anvendelsen af denne forordning vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport. I denne rapport vurderes, om målene med denne forordning er nået, navnlig med hensyn til sikring af mere effektiv håndhævelse af produktsikkerhedsbestemmelser og EU-harmoniseringslovgivning, forbedring af samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder, styrkelse af kontrollen med produkter, der indføres i Unionen, og forbedret beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, energieffektivitet, den offentlige sikkerhed og andre samfundsinteresser, idet der tages hensyn til dens konsekvenser for erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder. Denne rapport skal desuden udforske nye og innovative markedsbaserede løsninger, der effektivt kan supplere de markedsovervågningsaktioner, der gennemføres af markedsovervågningsmyndighederne, og rapporten skal omfatte, men ikke være begrænset til, udforskning af mulighederne for obligatoriske tredjepartsrevisionsordninger.

  • [1]  EUT C 271 af 19.9.2013, s. 86.

BEGRUNDELSE

Indledning

Fri bevægelighed for varer er en af de fire grundpiller i EU's indre marked. Denne grundpille og det indre markeds korrekte funktion hviler i sidste ende på forbrugernes tillid: Forbrugerne i EU skal have tillid til, at de produkter, de anvender, er både sikre og overholder lovgivningen – uanset hvor produktet er fremstillet, og i hvilken medlemsstat de køber det. En effektiv markedsovervågning af høj kvalitet bør fungere som en endelig garant herfor. Markedsovervågning bør sikre, at produkter ikke udgør en risiko for forbrugernes sundhed eller sikkerhed eller for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, men også, at produkterne overholder gældende EU-lovgivning som f.eks. bestemmelserne om energieffektivitet, støjniveauer eller emissionsgrænser.

Det bliver dog stadig tydeligere, at medlemsstaternes markedsovervågning ikke kan leve op til udfordringerne i forbindelse med den stigende import til EU og det større antal produkter, der er i omløb i det indre marked. Ifølge Kommissionen kontrolleres kun ca. 0,3 % af alle varer, der importeres til eller bringes i omsætning på markedet i EU, af myndighederne. Samtidig forventes markedsovervågningsmyndighederne at reagere på nye udfordringer som f.eks. den voksende e-handel.

Situationen er blevet forværret af en kompliceret retlig struktur, hvilket Europa-Parlamentet også understregede i sin beslutning af 8. marts 2011 om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning[1]. I beslutningen anføres det, at "den nuværende lovgivningsmæssige ramme for markedsovervågning ikke sikrer sammenhæng nok og derfor bør revideres og koordineres bedre". I øjeblikket er der en manglende sammenhæng mellem EU's produktsikkerhedskrav til harmoniserede produkter på den ene side og ikke-harmoniserede produkter på den anden side og mellem forbrugerprodukter og produkter bestemt til erhvervsmæssig brug. En anden tvetydighed skyldes manglen på specifikke pejlemærker for ikke-harmoniserede forbrugerprodukter og de komplicerede forhold, som forskellige lag af EU-produktsikkerhedsbestemmelser giver anledning til.

På baggrund heraf foreslog Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning, at Kommissionen etablerer en fælles europæisk ramme for markedsovervågning vedrørende alle produkter, der befinder sig på det indre marked, herunder produkter, der importeres til EU. Det foreliggende forslag er udarbejdet med udgangspunkt i denne opfordring. Forslaget er del af en større produktsikkerhedspakke, der ud over markedsovervågning omfatter et forslag til forordning om produktsikkerhed i almindelighed og en meddelelse om en flerårig handlingsplan for markedsovervågning.

Generelt er ordføreren meget stærk tilhænger af Kommissionens forslag og de mål, man søger at opnå hermed. Der er dog en række spørgsmål, hvor ordføreren ønsker at styrke forslaget og også at understrege nogle af de centrale elementer heri.

Fokus på sikkerhed, men også ensartede vilkår for de erhvervsdrivende

Ordføreren er tilhænger af, at markedsovervågning som fastsat i denne forordning bør sikre sundheden og sikkerheden, men også mere generelt håndhævelsen af den EU-lovgivning, der sigter mod at varetage andre offentlige interesser som f.eks. miljøet eller energieffektivitet. Ærlige markedsaktører gør en væsentlig indsats og anvender meget store ressourcer på at sikre, at de opfylder EU's forskellige sikkerhedskrav, miljøkrav og andre krav. Markedsovervågningen skal sikre, at aktører, der ikke overholder bestemmelserne, ikke opnår en fordelagtig stilling på markedet i forhold til aktører, der overholder bestemmelserne. Markedsovervågningsmyndighederne skal sikre, at usikre eller på anden måde skadelige produkter og produkter, der ikke opfylder kravene, identificeres og holdes ude fra eller tages af markedet. Dette er i såvel forbrugernes som pålidelige producenters, importørers og distributørers interesse.

I sine forskellige ændringsforslag ønsker ordføreren at præcisere, at markedsovervågning dækker alle de forskellige aspekter, der er beskrevet i denne forordning.

En af de største udfordringer er de begrænsede ressourcer, medlemsstaterne kan anvende på markedsovervågning, navnlig set i forhold til samhandelens voksende omfang. Ordføreren foreslår, at Kommissionen som del af en langsigtet løsning udforsker nye, innovative markedsbaserede løsninger, der skal supplere de markedsovervågningsaktiviteter, der i øjeblikket udelukkende gennemføres af myndighederne. Ordføreren sætter fokus på tredjepartsrevision af erhvervsdrivendes kvalitetskontrolsystemer og slutprodukterne som en af disse mulige løsninger. Kommissionen bør medtage disse overvejelser i den evalueringsrapport, den skal udarbejde i henhold til artikel 33.

Et tættere, stærkere og mere velfungerende samarbejde mellem medlemsstaternes overvågningsmyndigheder

Et af de aktuelle problemer hidrører fra den ringe grad af samordning, samarbejde og informationsudveksling mellem markedsovervågningsmyndighederne i de forskellige medlemsstater. Kommissionens forslag sigter mod at rette op på dette forhold via bestemmelser med henblik på at øge informations- og arbejdsdelingen og den gensidige bistand mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater og med de kompetente myndigheder i tredjelande.

Udvekslingen af oplysninger hviler navnlig på to søjler: det allerede gennemprøvede system for hurtig udveksling af oplysninger om produkter, der udgør en risiko (Rapex), og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) for udveksling af oplysninger af mere generel art. Udvekslingen via ICSMS indebærer, at markedsovervågningsmyndighederne kan drage fordel af hinandens erfaring og arbejde og spare knappe ressourcer, da de f.eks. ikke skal gentage de test og vurderinger, der allerede er blevet gennemført i en anden medlemsstat. Ordføreren mener, at disse forslag fortjener fuld opbakning, og hun foreslår kun, at ordlyden af de relevante artikler i visse tilfælde præciseres.

En af de centrale bestemmelser med henblik på et bedre samarbejde og en bedre informationsudveksling er oprettelsen af et europæisk markedsovervågningsforum. Forummet bør tjene som en platform for samarbejde ikke blot mellem myndighederne, men også mellem myndighederne og de erhvervsdrivende samt andre interessenter som f.eks. forbrugergrupper. Ordføreren ønsker at understrege betydningen af et vedvarende struktureret samarbejde inden for rammerne af dette kommende forum, og hun ønsker at styrke dets rolle yderligere i fremtiden ved at foreslå, at det overvejes at tildele forummet – når forordningen revideres næste gang – beføjelse til at rette bindende henstillinger, når der i forummet er enighed om, at disse er nødvendige for yderligere at forbedre og styrke markedsovervågningen i medlemsstaterne og navnlig ved EU's ydre grænser.

Forskellige interessenters rolle i forummet bør desuden styrkes, og deres regelmæssige deltagelse sikres. Forskellige interessenter kan bidrage med vigtige erfaringer, da de råder over megen markedsinformation, og de kan medvirke til at identificere særlige problemområder og mulige løsninger.

Afskrækkende sanktioner

I beslutningen fra 2011 understregede Parlamentet også betydningen af afskrækkende sanktioner, herunder store bøder, over for erhvervsdrivende, der bevidst bringer farlige produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene, i omsætning på det indre marked.

Der skal sikres fair og ensartede vilkår for de erhvervsdrivende; de, der overholder bestemmelserne, bør ikke straffes af systemets manglende evne til at træffe sanktioner over for dem, der bevidst overtræder reglerne. Desuden er systemet altid kun så stærkt som dets svageste led, og mere harmonisering på dette område ville være til gavn for ordningen.

For at sikre, at lovgivningen virkelig har afskrækkende virkninger i hele EU, foreslår ordføreren derfor, at der indføres harmoniserede administrative sanktioner på EU-plan. For at styrke den afskrækkende virkning, der tilstræbes med sanktionerne, bør de sanktioner, der pålægges i medfør af forordningen, også offentliggøres. Ordføreren foreslår desuden, at der oprettes en offentlig sortliste over erhvervsdrivende, der gentagne gange overtræder denne forordning.

BILAG – LISTE OVER INDLÆG FRA INTERESSEPARTER

Ansvarsfraskrivelse

Følgende liste over interesseparter bygger på møder, mail og positionspapirer fra det tidspunkt, jeg blev valgt til ordfører og indtil fristen for forelæggelse af dette udkast til betænkning i juni 2013.

Det skal bemærkes, at denne liste ikke er udtømmende, da det er vanskeligt at medtage alle de indirekte bidrag og partsindlæg, der har været en inspirationskilde ved udarbejdelsen af betænkningen. Det skal også bemærkes, at dette udkast til betænkning kun udgør den indledende fase i Parlamentets arbejde. Drøftelserne og det lovgivningsmæssige arbejde fortsætter, indtil lovgivningen vedtages endeligt. Interesseparterne fremsætter deres synspunkter også i senere faser, og derfor kan denne liste kun betragtes som ufuldstændig.

Formålet med offentliggørelsen af denne liste over, hvilke interesseparter der har bidraget til betænkningen, er at vise på en åben måde, hvorfra ordføreren har hentet inspiration til dette udkast til betænkning.

Liste over interesseparter

 ANEC

 BEUC

 BUSINESSEUROPE

 Caterpillar

 CECE (Det Europæiske Udvalg for Bygge- og Anlægsmateriel)

 CECIMO (Det Europæiske Samarbejdsudvalg for Værktøjsmaskinindustrier)

 Det finske industriråd

 Cosmetics Europe

 GD SANCO

 GD ENTR

 DigitalEurope

 EPEE (Europæisk Partnerskab for Energi og Miljø)

 Eurocommerce

 European Federation of lighter manufacturers

 European Tyre & Rubber Manufacturers’ Association

 Finlands beskæftigelses- og økonomiministerium

 Det kommende litauiske formandskab for Den Europæiske Unions Råd i efteråret 2013

 Det irske formandskab for Den Europæiske Unions Råd i foråret 2013

 LEGO, Nordic toys og TIE (Toy Industries Europe)

 Orgalime

 VDMA (Tysk sammenslutning af producenter af maskiner og udstyr)

 Desuden afholdt Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse en høring om markedsovervågnings- og produktsikkerhedspakken den 29. maj 2013. En liste over talere og yderligere information findes på udvalgets hjemmeside.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (18.9.2013)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 1999/5/EF, 2000/9/EF, 2000/14/EF, 2001/95/EF, 2004/108/EF, 2006/42/EF, 2006/95/EF, 2007/23/EF, 2008/57/EF, 2009/48/EF, 2009/105/EF, 2009/142/EF, 2011/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011, (EF) nr. 764/2008 og (EF) nr. 765/2008
(COM(2013)0075 – C7‑0043/2013 – 2013/0048(COD))

Ordfører for udtalelse: George Sabin Cutaş

KORT BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 8. marts 2011[1] Kommissionen til at etablere en fælles europæisk ramme for markedsovervågning og dermed erstatte den nuværende stadig mere komplekse og besværlige sektorspecifikke markedsovervågningsordning.

Under hensyntagen til denne anmodning fremlagde Kommissionen den 13. februar 2013 den såkaldte "Produktsikkerheds- og markedsovervågningspakke", som ligeledes indeholder et forslag til forordning om forbrugerproduktsikkerhed og en flerårig handlingsplan for markedsovervågning for perioden 2013-2015. Forordningen om markedsovervågning af produkter har til formål at tydeliggøre regelsættet for markedsovervågning på området for nonfoodprodukter ved at samle reglerne om markedsovervågning af forskellig, til tider sektorspecifik, lovgivning i en enkelt retsakt, som anvendes horisontalt i alle sektorer. Forslaget forenkler og styrker derfor den nuværende lovgivning for markedsovervågning.

Markedsovervågning har i stigende grad givet anledning til spørgsmål. Selv om antallet af produkter, der ikke opfylder kravene på EU-markedet, ikke kan overses og formentlig er stigende, er det blevet påpeget, at visse medlemsstater muligvis ikke har stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, således at de kan udføre deres arbejde. Spørgsmålet bærer præg af en klar handelsdimension: I takt med at EU åbner sine markeder yderligere for varer fra tredjelande inden for rammerne for indgåelse af frihandelsaftaler, kommer de forbrugerprodukter, der bringes i omsætning på det europæiske indre marked, i stadig højere grad fra tredjelande. Det har i et stort antal sager ikke været muligt at identificere fabrikanten af produkter, der ikke opfylder kravene, som er importeret fra tredjelande. Europæiske fabrikanter investerer samtidig betydeligt i overholdelse af EU-lovgivningen, hvorved konkurrenter fra tredjelande, som ikke overholder EU-lovgivningen, ikke blot undergraver resultaterne af forskellige EU-politikkers målsætninger, men ligeledes bringer den europæiske industris konkurrenceevne i fare.

Ordføreren fremsætter i denne forbindelse en række forslag:

· Samarbejdet med markedsovervågningsmyndigheder fra tredjelande, især dem, som har præferenceadgang til det europæiske indre marked, skal styrkes

· Kommissionen bør behandle samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne under handelsforhandlingerne

· Medlemsstaterne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til markedsovervågningen og toldmyndighederne, således at de kan udføre deres opgaver, da det især er et problem, at myndighederne i de store indrejsesteder (havne) til det europæiske indre marked er nødt til at bære den største byrde af disse opgaver, mens risiciene påvirker hele Unionen

· Kommissionen bør spille en mere aktiv rolle for at styrke samarbejdet på dette område med henblik på at sikre lige vilkår for så vidt angår gennemførelsen af EU's markedsovervågningsordning og undgå, at erhvervsdrivende, der bevæger sig på kanten af loven, går efter markedsovervågningssystemets svage punkter

· Kommissionen bør kritisk vurdere samarbejdsmekanismernes funktionsmåde mellem medlemsstaterne og med tredjelande

· En paneuropæisk database over personskader bør oprettes og koordineres af Kommissionen med henblik på at støtte håndhævelsen af relevante myndigheders markedsovervågningsforanstaltninger.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Henvisning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114, 169 og 207,

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Henvisning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2011 om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning (2010/2085(INI)),

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) For at sikre den frie bevægelighed for produkter inden for Unionen er det nødvendigt at sikre, at de opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse samt den offentlige sikkerhed. En robust gennemførelse af disse krav er afgørende for en tilfredsstillende beskyttelse af disse interesser og for at skabe gunstige vilkår for loyal konkurrence på EU-markedet for varer. Det er derfor nødvendigt med regler for markedsovervågning og kontrol med produkter, som indføres i Unionen fra tredjelande.

(1) For at sikre den frie bevægelighed for produkter inden for Unionen og arbejdstager- og forbrugerrettighederne i EU og i de tredjelande, der handler med EU, samt forbedre det indre markeds funktionsmåde er det nødvendigt at sikre, at produkter, som bringes i omsætning på EU-markedet, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, loyal handelspraksis, forbruger‑ og arbejdstagerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt den offentlige sikkerhed. En robust gennemførelse af disse krav er afgørende for en tilfredsstillende beskyttelse af disse interesser og for at skabe gunstige vilkår for loyal konkurrence på EU-markedet for varer, både online og offline. Det er derfor nødvendigt med regler for markedsovervågning, både online og offline, og for kontrol med produkter, som indføres i Unionen fra tredjelande.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Under hensyntagen til de seneste data fra Eurobarometer, som viser et fald i forbrugertilliden for så vidt angår sikkerheden af de produkter, der sælges i EU, bør Unionen styrke sit regelsæt for markedsovervågning for at genvinde de europæiske forbrugeres tillid.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) I betragtning af EU's betydning som global handelsblok er det nødvendigt at udnytte denne position til at styrke beskyttelsen af offentlige interesser, herunder sundhed og sikkerhed, arbejdstagerrettighederne og miljøet, i de lande, som EU handler med.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Denne forordning bør derfor samle bestemmelserne i forordning (EF) nr. 765/2008, direktiv 2001/95/EF og en række sektorspecifikke retsakter inden for EU-harmoniseringslovgivning vedrørende markedsovervågning i én samlet forordning, som dækker produkter på både de harmoniserede og ikke-harmoniserede områder af EU-lovgivningen, uanset om produkterne er bestemt for eller kan forventes at blive anvendt af forbrugere eller fagfolk.

(8) Denne forordning bør derfor samle bestemmelserne i forordning (EF) nr. 765/2008, direktiv 2001/95/EF og en række sektorspecifikke retsakter inden for EU-harmoniseringslovgivning vedrørende markedsovervågning i én samlet forordning, som dækker produkter på både de harmoniserede og ikke-harmoniserede områder af EU-lovgivningen, uanset om produkterne handles online eller offline og er bestemt for eller kan forventes at blive anvendt af forbrugere eller fagfolk.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Markedsovervågning bør baseres på vurderingen af den risiko, som et produkt udgør, idet der tages hensyn til alle relevante oplysninger. Et produkt, som er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, som fastsætter væsentlige krav vedrørende beskyttelse af visse samfundsinteresser, bør formodes ikke at udgøre en risiko for disse samfundsinteresser, hvis det opfylder disse væsentlige krav.

(15) Markedsovervågning bør baseres på vurderingen af den risiko, som et produkt udgør, idet der tages hensyn til alle relevante oplysninger, og på diligenspligten over for alle relevante erhvervsdrivende, navnlig mellemhandlere, uanset om produkterne handles online eller offline. Et produkt, som er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, som fastsætter væsentlige krav vedrørende beskyttelse af visse samfundsinteresser, bør formodes ikke at udgøre en risiko for disse samfundsinteresser, hvis det opfylder disse væsentlige krav.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a) Markedsovervågningsmyndighederne bør i forbindelse med ikke-harmoniserede produkter tage hensyn til de erhvervsdrivendes dokumentation i henhold til direktiv (EU) nr. [.../...] [om forbrugerproduktsikkerhed].

Begrundelse

Der bør skabes en tættere forbindelse mellem forordningen om markedsovervågning og direktivet om forbrugerproduktsikkerhed.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Med henblik på denne forordning bør der foretages en risikovurdering for at identificere de produkter, som kan indvirke negativt på de samfundsinteresser, som er beskyttet af [Regulation (EU) No xxxx (on consumer product safety)], sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning og anden EU-lovgivning om produkter, der er omfattet af nærværende forordning. Den bør indbefatte oplysninger om risici, som har materialiseret sig i forbindelse med det pågældende produkt, hvis sådanne oplysninger foreligger. Der bør også tages hensyn til alle foranstaltninger, som den berørte erhvervsdrivende måtte have truffet for at mindske risiciene. Der bør tages hensyn til forbrugernes særlige potentielle sårbarhed, i modsætning til professionelle brugere, og til visse kategorier af forbrugeres forøgede sårbarhed, f.eks. børn, ældre eller handicappede.

(18) Med henblik på denne forordning bør der foretages en risikovurdering for at identificere de produkter, som kan indvirke negativt på de samfundsinteresser, som er beskyttet af [forordning (EU) nr. xxxx (om forbrugerproduktsikkerhed)], sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning og anden EU-lovgivning om produkter, der er omfattet af nærværende forordning. Den bør indbefatte oplysninger om risici, som har materialiseret sig i forbindelse med det pågældende produkt, hvis sådanne oplysninger foreligger. Der bør også tages hensyn til alle foranstaltninger, som den berørte erhvervsdrivende måtte have truffet i medfør af diligenspligten for at mindske risiciene. Der bør tages hensyn til forbrugernes særlige potentielle sårbarhed, i modsætning til professionelle brugere, og til visse kategorier af forbrugeres forøgede sårbarhed, f.eks. børn, ældre eller handicappede. Markedsovervågningsmyndighederne skal fortsat anvende forsigtighedsprincippet, når den foreliggende videnskabelige dokumentation ikke garanterer produktets sikkerhed.

Begrundelse

Forsigtighedsprincippet fremgår udtrykkeligt af de gældende direktiver og forordninger om produktsikkerhed og markedsovervågning.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Både nye og brugte produkter med oprindelse uden for Unionen kan kun bringes i omsætning, efter at de er blevet frigivet til fri omsætning. Det er påkrævet med effektiv kontrol med Unionens ydre grænser for at suspendere frigivelsen af produkter, der kan udgøre en risiko, hvis de bringes i omsætning i Unionen, indtil markedsovervågningsmyndighederne har foretaget en evaluering og truffet en endelig beslutning.

(19) Både nye og brugte produkter med oprindelse uden for Unionen kan kun bringes i omsætning, efter at de er blevet frigivet til fri omsætning. Under overholdelse af den fælles handelspolitiks princip om ensartethed kræves der effektiv kontrol med Unionens ydre grænser for at suspendere frigivelsen af produkter, der kan udgøre en risiko, hvis de bringes i omsætning i Unionen, indtil markedsovervågningsmyndighederne har foretaget en evaluering og truffet en endelig beslutning. Kommissionen bør vurdere effektiviteten af disse kontrolforanstaltninger med henblik på at sikre, at der ved alle indrejsesteder til EU-markedet anvendes samme standarder, således at erhvervsdrivende, der bevæger sig på kanten af loven, ikke omdirigerer handelen til indrejsesteder til EU-markedet, som er underlagt en mindre streng gennemførelse af EU’s markedsovervågningsordning.

Begrundelse

Det er blevet konstateret, at risikoen for, at der foreligger en tilsidesættelse af EU-lovgivningen, er højere ved importerede varer. Der er risiko for, at erhvervsdrivende, der bevæger sig på kanten af loven, omdirigerer deres varer til indrejsesteder, hvor Unionens markedsovervågningsordning kun gennemføres i begrænset omfang. Kommissionen skal sikre, at ordningen anvendes konsekvent i hele Unionen.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) En forpligtelse for myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres i Unionen, til at foretage kontrol i rimeligt omfang kan således bidrage til et sikrere EU-marked for produkter. For at øge effektiviteten af en sådan kontrol bør samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne om produkter, der udgør en risiko, forbedres.

(20) En forpligtelse for myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres i Unionen, til at foretage kontrol i rimeligt omfang kan således bidrage til et sikrere EU-marked for produkter. For at øge effektiviteten af en sådan kontrol bør samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne om produkter, der udgør en risiko, forbedres markant. Kommissionen bør overvåge samarbejdet mellem disse markedsovervågningsmyndigheder og fremsætte henstillinger for at forbedre deres samarbejde yderligere. I lyset af den øgede import til EU og den bekymring, som de berørte parter har givet udtryk for vedrørende utilstrækkelig grænsekontrol, vil Kommissionen overvåge og vurdere den overordnede funktion af kontrollen ved de ydre grænser og rette henstillinger til medlemsstaterne for så vidt angår påviste mangler.

Begrundelse

Det er ikke tilstrækkeligt at give tilsagn om at styrke samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. Kommissionen skal yde en aktiv indsats som mægler og vejleder i dette samarbejde.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Markedsovervågningsmyndighederne bør gives beføjelse til at destruere eller ubrugeliggøre produkter eller beordre dem destrueret af den relevante erhvervsdrivende, hvis de anser det for nødvendigt og rimeligt for at sikre, at sådanne varer ikke udgør nogen yderligere fare.

(21) Markedsovervågningsmyndighederne bør gives beføjelse til at destruere eller ubrugeliggøre produkter eller beordre dem destrueret eller tilbagetrukket af den relevante erhvervsdrivende, som opererer online eller offline, hvis de anser det for nødvendigt og rimeligt for at sikre, at sådanne varer ikke udgør nogen yderligere fare eller for at forhindre, at ulovlige produkter gøres tilgængelige på markedet.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Der bør være effektiv, hurtig og nøjagtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er derfor nødvendigt med effektive redskaber til en sådan udveksling. Unionens system for hurtig udveksling af oplysninger (Rapex) er blevet mere effektivt. Rapex sikrer, at der i hele Unionen træffes foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko, som rækker ud over den enkelte medlemsstats område. For at undgå unødvendig ressourcespild bør dette system finde anvendelse på alle de advarselsmeddelelser i henhold til denne forordning, som vedrører produkter, der udgør en risiko.

(23) Der bør være effektiv, hurtig og nøjagtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er derfor nødvendigt med effektive redskaber til en sådan udveksling. Unionens system for hurtig udveksling af oplysninger (Rapex) er blevet mere effektivt. Rapex sikrer, at der i hele Unionen træffes foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko, som rækker ud over den enkelte medlemsstats område. For at undgå unødvendig ressourcespild bør dette system løbende ajourføres og finde anvendelse på alle de advarselsmeddelelser i henhold til denne forordning, som vedrører produkter, der udgør en risiko.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) I betragtning af størrelsen af EU-markedet for varer, og fordi der ikke findes nogen indre grænser, er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder er villige og i stand til at samarbejde med hinanden og koordinere fælles støtte og aktioner. Der bør derfor indføres mekanismer for gensidig bistand.

(25) I betragtning af størrelsen af EU-markedet for varer, og fordi der ikke findes nogen indre grænser, er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder (herunder toldmyndighederne ved Den Europæiske Unions grænseovergange) er villige og i stand til at samarbejde med hinanden og koordinere fælles støtte og aktioner. Mekanismer for gensidig bistand bør derfor indføres og håndhæves. Medlemsstaterne bør sikre, at disse mekanismer er finansieret i tilstrækkelig grad.

Begrundelse

Det er ikke tilstrækkeligt at anvende de samme regler på EU's indre marked, men det er afgørende, at de håndhæves konsekvent inden for Unionen, idet et produkt, der ikke opfylder kravene, og som bringes i omsætning i en medlemsstat, kan cirkulere frit i hele Unionen. Det er derfor nødvendigt at styrke samarbejdsmekanismerne mellem markedsovervågningsmyndighederne.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a) Kommissionen bør sikre en effektiv gennemførelse af den flerårige handlingsplan for markedsovervågning for perioden 2013-2015 "20 foranstaltninger til sikrere produkter, der opfylder kravene, i Europa: En flerårig handlingsplan for overvågning af produkter i EU". Ved udgangen af 2015 bør Kommissionen aflægge rapport om resultaterne af de planlagte 20 foranstaltninger og vurdere behovet for lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at mindske omfanget af usikre produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene, samt sikre en effektiv overvågning af produkter inden for Unionen og af produkter, der indføres i Unionen.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26a) Kommissionen bør tage højde for evnen og viljen hos tredjelandes markedsovervågningsmyndigheder til at samarbejde med medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder under gennemførelsen af den fælles handelspolitik. Kommissionen bør med henblik herpå behandle og fremme samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder i sine bilaterale, plurilaterale og multilaterale handelsforhandlinger.

Begrundelse

Det er yderst vigtigt, at spørgsmålet om samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder behandles af Kommissionen allerede under handelsforhandlingerne, især fordi Kommissionen har sat en ambitiøs dagsorden for så vidt angår de bilaterale handelsforhandlinger. Da det er sandsynligt, at præferenceadgang øger strømmen af varer fra disse tredjelande til EU-markedet, skal det sikres, at dette ikke kommer til at udgøre en yderligere udfordring for medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Betragtning 31 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(31a) Kommissionen bør sikre, at respekten for bestemmelserne om fortrolighed, herunder for fabrikations- og forretningshemmeligheder, ikke gives forrang, når der udarbejdes advarsler til offentligheden om farlige produkter, som eventuelt kan påvirke helbredet, den personlige sikkerhed og miljøkvaliteten.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33) Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(33) Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning for at afholde erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, fra bevidst at indføre farlige produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene, på det indre marked.

Begrundelse

Manglen på ressourcer til at foretage markedsovervågning har medført handelsforskelle, hvilket betyder, at erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, bevidst vælger indrejsesteder til det indre marked med den mindst effektive markedsovervågning og de mest lempelige sanktioner. Der skal følgelig sikres tilstrækkelige ressourcer til markedsovervågning, uden at dette medfører uforholdsmæssige byrder for de nationale budgetter i de medlemsstater, der er ansvarlige for gennemførelsen.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 33 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(33a) For at sikre, at de sanktioner, som medlemsstaterne pålægger de erhvervsdrivende, er effektive, skal de indføres på en koordineret måde.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Markedsovervågning bør i det mindste delvist finansieres ved hjælp af gebyrer, som opkræves fra de erhvervsdrivende, som af markedsovervågningsmyndighederne pålægges at træffe korrigerende foranstaltninger, eller hvis disse myndigheder er forpligtet til selv at træffe foranstaltninger.

(34) Markedsovervågning bør i det mindste delvist finansieres ved hjælp af gebyrer, som opkræves fra de erhvervsdrivende, som af markedsovervågningsmyndighederne pålægges at træffe korrigerende foranstaltninger, eller hvis disse myndigheder er forpligtet til selv at træffe foranstaltninger. Gebyrerne skal ikke betales af forbrugerne og skal derfor ikke pålægges produktets detailpris.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Betragtning 34 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(34a) De indtægter, der indsamles som følge af manglende overholdelse af forordningen, bør øremærkes til markedsovervågningsaktiviteter.

Begrundelse

Manglen på ressourcer til at foretage markedsovervågning har medført handelsforskelle, hvilket betyder, at erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, bevidst vælger indrejsesteder til det indre marked med den mindst effektive markedsovervågning og de mest lempelige sanktioner. Der skal følgelig sikres tilstrækkelige ressourcer til markedsovervågning, uden at dette medfører uforholdsmæssige byrder for de nationale budgetter i de medlemsstater, der er ansvarlige for gennemførelsen.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41) Målet for denne forordning, som er at sikre, at markedsførte produkter, som er omfattet af EU-lovgivningen, opfylder krav, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed og andre samfundsinteresser, og samtidig sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt ved at skabe en ramme for sammenhængende markedsovervågning i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad gennemføres af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union; I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41) Målet for denne forordning, som er at sikre, at markedsførte produkter, der markedsføres online og offline, og som er omfattet af EU-lovgivningen, opfylder krav, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed og andre samfundsinteresser, og samtidig sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt, både online og offline, ved at skabe en ramme for sammenhængende markedsovervågning i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad gennemføres af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(42) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som EU-rettens almindelige principper. Denne forordning har især til formål at sikre fuld overholdelse af forpligtelsen til at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugerbeskyttelse samt friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten -

(42) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som EU-rettens almindelige principper. Denne forordning har især til formål at sikre fuld overholdelse af forpligtelsen til at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt fuld overholdelse af forbruger og arbejdstagerrettigheder -

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved denne forordning fastsættes der en ramme for kontrol af, at produkter opfylder krav, som sikrer et højt niveau for personers sundhed og sikkerhed i almindelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, den offentlige sikkerhed og andre samfundsinteresser.

Ved denne forordning fastsættes der en ramme for kontrol af, at produkter, der gøres tilgængelige på markedet, enten online eller offline, og produkter, der indføres på EU-markedet med henblik på frigivelse, opfylder krav, som sikrer et højt niveau for personers sundhed og sikkerhed i almindelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, beskyttelse af arbejdstager‑ og forbrugerrettigheder, loyal handelspraksis, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af miljøet, af intellektuelle ejendomsrettigheder og af den offentlige sikkerhed samt andre samfundsinteresser.

Begrundelse

Det bør præciseres, at markedsovervågnings- og toldmyndighedernes rolle er at sikre, at kun de produkter, der overholder EU-lovgivningen, tillades adgang og kan cirkulere frit på EU-markedet.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kapitel I, II, III, V og VI i denne forordning finder anvendelse på alle produkter, der er omfattet af forordning (EU) nr. [… om forbrugerproduktsikkerhed] eller EU-harmoniseringslovgivning, herunder på produkter, der samles eller fremstilles til fabrikantens egen brug, medmindre der i EU-harmoniseringslovgivningen findes en specifik bestemmelse, som har samme mål.

1. Kapitel I, II, III, V og VI i denne forordning finder anvendelse på alle produkter, der er omfattet af forordning (EU) nr. [… om forbrugerproduktsikkerhed] eller EU-harmoniseringslovgivning, herunder på produkter, der samles eller fremstilles til fabrikantens eget udelukkende brug, medmindre der i EU-harmoniseringslovgivningen findes en specifik bestemmelse, som har samme mål.

Begrundelse

Ved "udelukkende brug" forstås brug, der finder sted inden for fabrikantens produktionsstrukturer til fremstilling af produkter, der ellers bliver sat til salg på markedet.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

2) "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering eller præsentation af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet, både online og offline, som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

3) "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet, enten online eller offline

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

11) "markedsovervågning": aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af offentlige myndigheder for at sikre, at produkter ikke er til skade for sundhed, sikkerhed eller andre aspekter vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser, og for så vidt angår produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, at de er i overensstemmelse med krav, der er fastsat i denne lovgivning

11) "markedsovervågning": aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af offentlige myndigheder for at sikre, at produkter, der er tilgængelige enten online eller offline, ikke er til skade for sundhed, sikkerhed eller andre aspekter vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser, og for så vidt angår produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, at de er i overensstemmelse med krav, der er fastsat i denne lovgivning

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12) "markedsovervågningsmyndighed": en myndighed i en medlemsstat, der er ansvarlig for at udføre markedsovervågningen på dens område

12) "markedsovervågningsmyndighed": en myndighed i en medlemsstat, der er ansvarlig for at udføre markedsovervågningen, enten online eller offline, på dens område

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

13) "produkt, der udgør en risiko": et produkt, der kan indvirke negativt på personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, den offentlige sikkerhed samt andre samfundsinteresser i en grad, der går ud det, der anses for rimeligt og acceptabelt under normale eller rimeligt forudsigelige anvendelsesbetingelser for det pågældende produkt, herunder anvendelsens varighed og eventuelt ibrugtagning, installering og vedligeholdelseskrav

13) "produkt, der udgør en risiko": et produkt, der kan indvirke negativt på personers sundhed og sikkerhed generelt, herunder de personer, der er involveret i produktionsprocessen, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstagerrettigheder som følge af manglende overholdelse af grundlæggende ILO-konventioner, forbrugerbeskyttelse, miljøet, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, den offentlige sikkerhed, herunder i det land, hvor produktet er forarbejdet og/eller fremstillet, samt andre samfundsinteresser i en grad, der går ud det, der anses for rimeligt og acceptabelt under normale eller rimeligt forudsigelige anvendelsesbetingelser for det pågældende produkt, herunder anvendelsens varighed og eventuelt ibrugtagning, installering og vedligeholdelseskrav

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

13a) "produkt, der udgør en lovgivningsmæssig risiko": et produkt, der ikke overholder gældende EU-lovgivning

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

18) "EU-harmoniseringslovgivning": EU-lovgivning om harmonisering af vilkårene for markedsføring af produkter

18) "EU-harmoniseringslovgivning": EU-lovgivning om harmonisering af vilkårene for at gøre produkter tilgængelige på markedet, både online og offline

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Markedsovervågningen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med denne forordning med henblik på at sikre, at produkter, der udgør en risiko, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet, og hvis sådanne produkter er gjort tilgængelige, træffes der effektive foranstaltninger til at fjerne den risiko, som produktet udgør.

2. Markedsovervågningen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med denne forordning med henblik på at sikre, at produkter, der udgør en risiko, og produkter, der ikke overholder gældende EU-lovgivning, ikke markedsføres eller gøres tilgængelige på EU-markedet, og hvis sådanne produkter er gjort tilgængelige, træffes der effektive foranstaltninger til at fjerne den risiko, som produktet udgør.

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Gennemførelsen af markedsovervågningsaktiviteter og kontrol med de ydre grænser overvåges af medlemsstaterne, som hvert år rapporterer til Kommissionen om aktiviteterne og kontrollen. De indberettede oplysninger skal omfatte statistikker vedrørende antallet af gennemførte kontroller og meddeles alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne gør et sammendrag af resultaterne tilgængeligt for offentligheden.

3. Gennemførelsen af markedsovervågningsaktiviteter og kontrol med de ydre grænser overvåges af medlemsstaterne, som hvert år rapporterer til Kommissionen om aktiviteterne og kontrollen. De indberettede oplysninger skal omfatte statistikker vedrørende antallet af gennemførte kontroller og beskrivelser af de gennemførte kontroller og risikovurderinger samt de tilgængelige ressourcer. Oplysningerne skal meddeles af alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne sørger for at gøre et sammendrag af resultaterne tilgængeligt for offentligheden. Kommissionen vurderer den ensartede gennemførelse samt effektiviteten af disse aktiviteter og kontrolforanstaltninger og fremsætter om nødvendigt henstillinger til markedsovervågningsmyndighederne for at sikre ensartet og effektiv gennemførelse i hele Unionen.

Begrundelse

Det er ikke tilstrækkeligt, at medlemsstaterne aflægger rapport om deres aktiviteter. Kommissionen skal vurdere deres aktiviteter på grundlag af de modtagne oplysninger og om nødvendigt fremsætte henstillinger for at sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af EU's markedsovervågningsordning.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Markedsovervågningsmyndighederne gives de beføjelser, ressourcer og midler, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt.

2. Markedsovervågningsmyndighederne gives de beføjelser, ressourcer og midler, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt. Medlemsstaterne underretter årligt Kommissionen om de ressourcer, der er tildelt markedsovervågningsmyndighederne. På grundlag heraf vurderer Kommissionen hensigtsmæssigheden af de tildelte ressourcer og retter henstillinger til medlemsstaterne i tilfælde af, at midlerne er utilstrækkelige.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hver medlemsstat indfører passende mekanismer, der sikrer, at de markedsovervågningsmyndigheder, de har oprettet eller udpeget, udveksler oplysninger, samarbejder og koordinerer deres aktiviteter både indbyrdes og med de myndigheder, der har ansvaret for kontrol med produkter ved Unionens ydre grænser.

3. Hver medlemsstat indfører passende mekanismer, der sikrer, at de markedsovervågningsmyndigheder, de har oprettet eller udpeget, udveksler oplysninger, samarbejder og koordinerer deres aktiviteter både indbyrdes og med de myndigheder, der har ansvaret for kontrol med produkter ved Unionens ydre grænser. Hver medlemsstat sikrer, at de markedsovervågningsmyndigheder, som den har udnævnt eller oprettet, har passende ressourcer til rådighed til at kunne udføre dette samarbejde. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om disse mekanismer til informationsudveksling og samarbejde.

Begrundelse

Det er ikke tilstrækkeligt at kræve, at medlemsstaterne anmoder sine markedsovervågningsmyndigheder om at oprette samarbejdsmekanismer. Det skal ligeledes sikres, at disse gennemføres og fungerer hensigtsmæssigt. Som en forudsætning for velfungerende samarbejdsmekanismer skal markedsovervågningsmyndigheder tildeles de ressourcer, der kræves, for at indføre dem.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Markedsovervågningsmyndighederne sørger for at fremskynde og bidrage fuldt ud til at fremme harmonisering af toldkontrolsystemerne med støtte fra og i samarbejde med de nationale myndigheder.

Begrundelse

Harmonisering af toldprocedurerne ville kunne lette kontrollen med importen – især for de produkter, hvor der er en højere risiko forbundet med oprindelsen eller komponenterne.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvor det er relevant, advarer markedsovervågningsmyndighederne inden for en rimelig tidsramme brugere på deres område om produkter, som disse myndigheder har konstateret udgør en risiko.

I tilfælde af kendte eller nye risici i henhold til artikel 6, stk. 1, advarer markedsovervågningsmyndighederne inden for en rimelig tidsramme brugere på deres område om produkter, som disse myndigheder har konstateret udgør en risiko

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De samarbejder med de erhvervsdrivende om at forebygge eller begrænse risici forårsaget af produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet. Med henblik herpå fremmer og støtter de frivillige forholdsregler, som træffes af erhvervsdrivende, herunder i givet fald gennem udarbejdelse og overholdelse af adfærdskodekser.

De samarbejder med de erhvervsdrivende og med fagforeningerne om at forebygge eller begrænse risici forårsaget af produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet. Med henblik herpå fremmer og støtter de frivillige forholdsregler, som træffes af erhvervsdrivende, herunder i givet fald gennem udarbejdelse og overholdelse af adfærdskodekser.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 5 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) sikrer, at forbrugerne og andre interesseparter kan indgive klager om forhold vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågningsaktiviteter og risici i forbindelse med produkter, og at disse klager følges op på passende vis

a) sikrer, at forbrugerne og andre interesseparter, herunder fagforeninger, kan indgive klager om forhold vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågningsaktiviteter og risici i forbindelse med produkter, og at disse klager følges op på passende vis

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hver medlemsstat udarbejder et generelt markedsovervågningsprogram, som de reviderer og om nødvendigt opdaterer mindst hvert fjerde år. Programmet omfatter tilrettelæggelsen af markedsovervågningen og dermed forbundne aktiviteter og tager hensyn til virksomhedernes behov generelt, og små og mellemstore virksomheders behov i særdeleshed, ved gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivning og forordning (EU) nr. […/…] [om forbrugerproduktsikkerhed] og yder vejledning og bistand. Det indeholder følgende:

1. Hver medlemsstat udarbejder et generelt markedsovervågningsprogram, som de reviderer og opdaterer mindst hvert fjerde år. Programmet omfatter tilrettelæggelsen af markedsovervågningen og dermed forbundne aktiviteter og tager hensyn til virksomhedernes behov generelt, og små og mellemstore virksomheders behov i særdeleshed, ved gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivning og forordning (EU) nr. […/…] [om forbrugerproduktsikkerhed] og yder vejledning og bistand. Det indeholder følgende:

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hver medlemsstat udarbejder sektorspecifikke programmer, som de reviderer, og om nødvendigt opdaterer, en gang om året. Disse programmer dækker alle sektorer, hvor myndigheder gennemfører markedsovervågningsaktiviteter.

2. Hver medlemsstat udarbejder sektorspecifikke programmer, som de reviderer, og opdaterer en gang om året, idet de navnlig lægger vægt på, hvorvidt der er sket en forøgelse af visse varers indførsel til EU-markedet som et resultat af gennemførelsen af handelsaftaler mellem EU og tredjelande. Disse programmer dækker alle sektorer, hvor myndigheder gennemfører markedsovervågningsaktiviteter.

Begrundelse

Da det er sandsynligt, at ikrafttrædelsen af nye handelsaftaler vil føre til en stigning i varer fra visse tredjelande, hvis fabrikanter muligvis endnu ikke er fortrolige med overholdelsen af EU-lovgivningen, skal medlemsstaterne tage særlig højde for disse produkter i forbindelse med udarbejdelsen af sektorspecifikke markedsovervågningsprogrammer.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Fabrikanter og importører skal sikre, at de produkter, de markedsfører, er godkendt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde, og er godkendt til brug.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c. Fabrikantens og importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse i Unionen skal fremgå af det produkt, der markedsføres.

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. Importører skal indhente tilladelse fra fabrikanter, der er etableret uden for Unionen, til at fungere som fabrikantens bemyndigede repræsentant med henblik på markedsovervågning.

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Når der er tale om produkter, som ikke er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til de protokoller, checklister og øvrige relevante dokumenter, som de erhvervsdrivende har stillet til rådighed med henblik på risikovurdering af produkterne i henhold til direktiv [...] om forbrugerproduktsikkerhed.

Begrundelse

It is necessary to define on which basis market surveillance authorities may have sufficient reason to believe that products made available on the market could present a risk. Article 9 provides such a definition for products subject to Union harmonisation legislation, but it does not for other products. In the case of non-harmonised products, it is necessary to make the link with the CPSD where criteria for risk assessment are laid down. Due to the increasing import of products that may not be covered by harmonisation legislation into the EU, it is necessary to strengthen the criteria market surveillance authorities should base their judgments on.

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) produktet eller enhver præsentation af produktet uden tilladelse er forsynet med et varemærke, der er identisk med eller svarer til et registreret varemærke for dette produkt, og som derfor ikke garanterer produktets ægthed eller oprindelse

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle de fornødne korrigerende foranstaltninger over for alle de berørte produkter, som han har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.

Den erhvervsdrivende, som er underlagt diligenspligten, sikrer, at der træffes alle de fornødne korrigerende foranstaltninger over for alle de berørte produkter, som han har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis det ikke er muligt for markedsovervågningsmyndighederne at fastslå den relevante erhvervsdrivendes identitet, eller hvis en erhvervsdrivende ikke har truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger i henhold til artikel 9, stk. 3, inden for den fastsatte frist, træffer markedsovervågningsmyndighederne alle nødvendige foranstaltninger for at imødegå den risiko, som produktet udgør.

1. Hvis det ikke er muligt for markedsovervågningsmyndighederne at fastslå den relevante erhvervsdrivendes identitet, eller hvis en erhvervsdrivende ikke har overholdt sin diligenspligt eller truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger i henhold til artikel 9, stk. 3, inden for den fastsatte frist, træffer markedsovervågningsmyndighederne alle nødvendige foranstaltninger for at imødegå den risiko, som produktet udgør.

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En risikovurdering er baseret på tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation.

En risikovurdering er baseret på tilgængelig videnskabelig eller teknisk dokumentation, og forsigtighedsprincippet skal anvendes, når der er mistanke om en risiko, som kan skade folkesundheden på grund af mangel på videnskabelig konsensus.

Begrundelse

Forsigtighedsprincippet fremgår udtrykkeligt af den gældende lovgivning om markedsovervågning og forbrugerproduktsikkerhed. Princippet bør ligeledes fremgå tydeligt af den fremtidige lovgivning, hvilket navnlig skal ses i lyset af den nuværende og fremtidige tendens med øget import til EU og det store omfang af ikke-harmoniserede produkter.

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) alle ILO-konventioner, som er undertegnet og ratificeret af de lande, der er involveret i fremstillingen og/eller forarbejdningen af produktet.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Når der er tale om produkter, som ikke er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, skal de myndigheder, som er ansvarlige for kontrollen med de ydre grænser, tage behørigt hensyn til de protokoller, checklister og øvrige relevante dokumenter, som de erhvervsdrivende har stillet til rådighed med henblik på risikovurderingen af produkterne i henhold til direktiv (EU) nr. [.../...] [om forbrugerproduktsikkerhed], og som markedsovervågningsmyndighederne stiller til rådighed med henblik på risikovurdering af det pågældende produkt.

Begrundelse

Det er nødvendigt at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne og de myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen med de ydre grænser, navnlig hvis produkterne ikke er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, EU-standarder eller relevant national lovgivning, hvilket vanskeliggør sikkerhedskontrollerne. Ovennævnte er af betydning nu og i fremtiden i lyset af den øgede import.

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) produktet eller enhver præsentation af produktet uden tilladelse er forsynet med et varemærke, der er identisk med eller svarer til et registreret varemærke for dette produkt, og som derfor ikke garanterer produktets ægthed eller oprindelse

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

6a. Kommissionen sikrer, at de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol med produkter ved EU's ydre grænser, gennemfører ensartede kontroller i hele EU. Kommissionen skal ligeledes vurdere, om myndighederne råder over tilstrækkelige ressourcer til at udøve deres funktioner effektivt. Til dette formål fremsender medlemsstaterne Kommissionen en årlig rapport, som indeholder oplysninger om de nationale myndigheders gennemførelse af kontroller og risikovurderinger, de tilgængelige ressourcer samt statistikker vedrørende antallet af gennemførte kontroller. Kommissionen kan på grundlag af denne indberetningsmekanisme rette henstillinger til medlemsstaterne i tilfælde af betydelige uoverensstemmelser og mangler.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Et produkt, hvis frigivelse er blevet suspenderet af myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser i henhold til artikel 14, skal frigives, hvis disse myndigheder ikke senest tre arbejdsdage efter suspensionen af frigivelsen har modtaget en anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne om at fortsætte suspensionen, eller hvis markedsovervågningsmyndighederne har informeret dem om, at produktet ikke udgør en risiko, og at alle andre betingelser og formaliteter for en sådan frigivelse er opfyldt.

1. Et produkt, hvis frigivelse er blevet suspenderet af myndighederne med ansvar for kontrol ved de ydre grænser i henhold til artikel 14, skal frigives, hvis disse myndigheder ikke senest fem arbejdsdage efter suspensionen af frigivelsen har modtaget en anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne om at fortsætte suspensionen, eller hvis markedsovervågningsmyndighederne har informeret dem om, at produktet ikke udgør en risiko, og at alle andre betingelser og formaliteter for en sådan frigivelse er opfyldt.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Der er adgang til Rapex for kandidatlande, tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af og i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse lande eller organisationer. Sådanne aftaler skal bygge på gensidighed og indeholde bestemmelser om fortrolighed svarende til dem, der gælder inden for Unionen.

4. Der opfordres til deltagelse i Rapex, og adgangen hertil skal være fri for kandidatlande, tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af og i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse lande eller organisationer. For så vidt angår tredjelande indgår Kommissionen i handelsforhandlinger med henblik på at sikre varer præferenceadgang til EU-markedet og opfordrer disse lande til at deltage i Rapex, idet de i forbindelse med forhandlingerne om vilkårene for markedsadgang tager højde for tredjelandets evne til at deltage. Sådanne aftaler skal bygge på gensidighed og indeholde bestemmelser om fortrolighed svarende til dem, der gælder inden for Unionen.

Begrundelse

Samarbejde mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og tredjelande er af enorm betydning, hvis Unionen giver tredjelande præferentiel markedsadgang inden for rammerne af en fri handelsaftale. Rapex bør derfor ikke kun være åben for tredjelande, men Kommissionen bør opfordre disse lande til at deltage.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 22a

 

Der oprettes en paneuropæisk database over personskader, som koordineres af Kommissionen, for at støtte relevante myndigheders håndhævelse af markedsovervågningsforanstaltninger.

Begrundelse

Som følge af den internationale handel bliver spørgsmål om forbrugersikkerhed mere komplekse og vanskeligere at løse. Oprettelsen af en paneuropæisk database over personskader vil lette informationsdelingen vedrørende skader, gøre politikudformningen mere effektiv og fremme håndhævelsen af markedsovervågningsforanstaltninger.

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 22 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 22b

 

De relevante markedsovervågningsmyndigheder, som er etableret af medlemsstaterne, bidrager til oprettelsen af databasen og forsyner regelmæssigt Kommissionen med omfattende data om personskader, som er i overensstemmelse med en harmoniseret metodologi og klassificering.

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der skal være effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder, mellem de forskellige myndigheder inden for hver medlemsstat og mellem markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen og de relevante EU-agenturer om markedsovervågningsprogrammer og om alle spørgsmål vedrørende produkter, der udgør en risiko.

1. Der skal være effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder, mellem de forskellige myndigheder inden for hver medlemsstat og mellem markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen og de relevante EU-agenturer om markedsovervågningsprogrammer og om alle spørgsmål vedrørende produkter, der udgør en risiko, hvad enten den er forbundet med oprindelsen eller komponenterne. Medlemsstaterne sikrer, at disse procedurer er i fuld overensstemmelse med forvaltningen af EU's ydre grænser.

Begrundelse

Samarbejdet mellem myndighederne og toldvæsenet er afgørende for at sikre passende procedurer til kontrol af importen på EU-medlemsstaternes område.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Kommissionen anmoder markedsovervågningsmyndighederne om at aflægge rapport om deres samarbejdsaktiviteter. I tilfælde af at Kommissionen identificerer store mangler i den gensidige bistand, der ydes af markedsovervågningsmyndighederne, kan den fremsætte henstillinger for at styrke samarbejdet yderligere.

Begrundelse

Det er ikke tilstrækkeligt at fastsætte krav om gensidig bistand. Kommissionen skal spille en rolle i at lette og overvåge effektiviteten af denne gensidige bistand for at undgå, at handelen omdirigeres til medlemsstater, som er underlagt en mindre streng gennemførelse af EU’s markedsovervågningsordning.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Markedsovervågningsmyndigheder kan samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger og teknisk bistand med henblik på at fremme og lette adgang til Unionens informationsudvekslingssystemer, herunder Rapex-systemet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4, og fremme aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning.

1. Markedsovervågningsmyndigheder opfordres til at samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger og teknisk bistand med henblik på at fremme og lette adgang til Unionens informationsudvekslingssystemer, herunder Rapex-systemet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4, og fremme aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning.

Begrundelse

Samarbejde med markedsovervågningsmyndigheder i tredjelande er afgørende for at nedbringe antallet af lovstridige produkter, som er importeret til og frigivet til fri omsætning på EU-markedet, hvorfor der bør opfordres til samarbejde.

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. EMSF kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper, som omfatter de administrative samarbejdsgrupper for markedsovervågning, der er nedsat med henblik på gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivning. Organisationer, der repræsenterer de interesser, som industrien, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, laboratorier og overensstemmelsesvurderingsorganer på EU-plan har, kan opfordres til at deltage i undergrupperne som observatører.

6. EMSF kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper, som omfatter de administrative samarbejdsgrupper for markedsovervågning, der er nedsat med henblik på gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivning. Organisationer, der repræsenterer de interesser, som industrien, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, laboratorier og overensstemmelsesvurderingsorganer på EU-plan har, bør opfordres til at deltage i undergrupperne som observatører, og deres synspunkter bør så vidt muligt tages i betragtning.

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, og for overtrædelse af bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivning om produkter omfattet af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, hvis denne lovgivning ikke foreskriver sanktioner, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [insert date – 3 months prior to the date of application of this Regulation] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, og for overtrædelse af bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivning om produkter omfattet af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, hvis denne lovgivning ikke foreskriver sanktioner, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [indsæt dato – 3 måneder inden den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen fastsætter sanktionernes minimumsbeløb og vilkårene for opkrævning af disse sanktioner, herunder særlige bestemmelser for små og mellemstore virksomheder. Sanktionerne skal øremærkes til markedsovervågningstiltag i de berørte medlemsstater.

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

De overtrædelser, for hvilke der gælder sanktioner, omfatter:

 

a) produkter, der udgør en risiko, jf. artikel 9, stk. 2, til og med litra d), eller som ikke overholder kriterierne i artikel 13, stk. 2, litra a), b) og c)

 

b) afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer, der fører til tilbagekaldelse

 

c) forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse

 

d) nægtelse af adgang til oplysninger.

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest [fem] år efter datoen for anvendelsen af denne forordning vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport. I denne rapport vurderes, om målene med denne forordning er nået, navnlig med hensyn til sikring af mere effektiv håndhævelse af produktsikkerhedsbestemmelser og EU-harmoniseringslovgivning, forbedring af samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder, styrkelse af kontrollen med produkter, der indføres i Unionen, og forbedret beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, den offentlige sikkerhed og andre samfundsinteresser, idet der tages hensyn til dens konsekvenser for erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder.

Senest [fem] år efter datoen for anvendelsen af denne forordning vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport. I denne rapport vurderes, om målene med denne forordning er nået, navnlig med hensyn til sikring af mere effektiv håndhævelse af produktsikkerhedsbestemmelser og EU-harmoniseringslovgivning, der sikrer, at de samme standarder anvendes ved alle indrejsesteder til EU-markedet, forbedring af samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder blandt medlemsstaterne samt i tredjelande, især dem, som drager fordel af præferenceadgang til EU-markedet, styrkelse af kontrollen med produkter, der indføres i Unionen, og forbedret beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøet, den offentlige sikkerhed og andre samfundsinteresser, idet der tages hensyn til dens konsekvenser for erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder.

Begrundelse

Kommissionen bør lægge særlig vægt på at styrke samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder i tredjelande med præferenceadgang til EU-markedet og medlemsstatens markedsovervågningsmyndigheder. Da der bør tages særligt hensyn til dette aspekt i handelsforhandlingerne, bør Kommissionen i sin rapport vurdere, hvorvidt den har været effektiv i opnåelsen af dette mål.

PROCEDURE

Titel

Markedsovervågning af produkter

Referencer

COM(2013)0075 – C7-0043/2013 – 2013/0048(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

12.3.2013

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

12.3.2013

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

George Sabin Cutaş

21.3.2013

Behandling i udvalg

24.4.2013

17.6.2013

5.9.2013

 

Dato for vedtagelse

17.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, María Auxiliadora Correa Zamora, Andrea Cozzolino, George Sabin Cutaş, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Henri Weber, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Salvatore Iacolino, Elisabeth Köstinger, Emma McClarkin, Mario Pirillo, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jean-Pierre Audy, Krzysztof Lisek

  • [1]  Produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning – Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2011 om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning.

PROCEDURE

Titel

Markedsovervågning af produkter

Referencer

COM(2013)0075 – C7-0043/2013 – 2013/0048(COD)

Dato for høring af EP

13.2.2013

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

12.3.2013

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

12.3.2013

BUDG

12.3.2013

ECON

12.3.2013

ENVI

12.3.2013

 

ITRE

12.3.2013

AGRI

12.3.2013

JURI

12.3.2013

LIBE

12.3.2013

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

BUDG

4.3.2013

ECON

18.6.2013

ENVI

26.2.2013

ITRE

18.3.2013

 

AGRI

19.3.2013

JURI

20.2.2013

LIBE

21.2.2013

 

Ordfører

       Dato for valg

Sirpa Pietikäinen

20.2.2013

 

 

 

Behandling i udvalg

7.5.2013

29.5.2013

9.7.2013

25.9.2013

 

14.10.2013

 

 

 

Dato for vedtagelse

17.10.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Preslav Borissov, Sergio Gaetano Cofferati, Birgit Collin-Langen, António Fernando Correia de Campos, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Thomas Händel, Małgorzata Handzlik, Eduard-Raul Hellvig, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Hans-Peter Mayer, Franz Obermayr, Sirpa Pietikäinen, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Gino Trematerra, Emilie Turunen, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Raffaele Baldassarre, Regina Bastos, Jürgen Creutzmann, Ashley Fox, Ildikó Gáll-Pelcz, María Irigoyen Pérez, Morten Løkkegaard, Sylvana Rapti, Patricia van der Kammen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Takis Hadjigeorgiou, Jolanta Emilia Hibner, Linda McAvan, Patrizia Toia

Dato for indgivelse

22.10.2013