Procedure : 2013/2105(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0360/2013

Indgivne tekster :

A7-0360/2013

Forhandlinger :

PV 20/11/2013 - 14
CRE 20/11/2013 - 14

Afstemninger :

PV 21/11/2013 - 8.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0513

BETÆNKNING     
PDF 193kWORD 106k
31.10.2013
PE 516.824v02-00 A7-0360/2013

om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)

(14605/2012 – C7‑0000/2013 – 2013/2105(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Maria Eleni Koppa

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 MINDRETALSUDTALELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)

(14605/2012 – C7‑0000/2013 – 2013/2105(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets årsrapport til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, særlig de dele, der behandler den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (14605/1/2012 – C7‑0000/2013),

–   der henviser til artikel 2, 3, 21, 24 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–   der henviser til afsnit V i TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2012,

–   der henviser til konklusionerne af 6. september 2013 fra den interparlamentariske konference vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

–   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi med titlen "Et sikkert Europa i en bedre verden", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og til rapporten om dens gennemførelse med titlen "At skabe sikkerhed i en verden i forandring", der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2011 og 23. juli 2012 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og til Rådets konklusioner af 23. marts 2012 om sammenlægning og deling af militære kapaciteter,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 26. april 2010 om maritim sikkerhedsstrategi,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2011 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur og til Rådets tidligere konklusioner om cybersikkerhed,

–   der henviser til adfærdskodeksen for sammenlægning og deling, som vedtoges af EU-forsvarsministrene den 19. november 2012,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2013 med titlen "Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor" (COM(2013)0542),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet(1),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF(2),

–   der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(3) og om EU's militære strukturer: status og fremtidsperspektiver(4), af 22. november 2012 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(5), om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner(6), om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle i tilfælde af klimaskabte kriser og naturkatastrofer(7), og om cybersikkerhed og -forsvar(8), af 14. december 2011 om finanskrisens følger for forsvarssektoren i EU's medlemsstater(9), af 11. maj 2011 om udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse(10) og af 23. november 2010 om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet(11),

–   der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, til Rådet og til Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(12) og til EU-Udenrigstjenestens revision 2013, som forelagdes af den højtstående repræsentant i juli 2013(13),

–   der henviser til rapport af 15. oktober 2013 fra den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

–   der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport om revisionen af krisestyringsprocedurerne, vedtaget af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) den 18. juni 2013;

–   der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7‑0360/2013),

Europæisk sikkerhed og forsvar i en verden i forandring

1.  konstaterer, at der for tiden sker betydelige ændringer i den geopolitiske situation, som er kendetegnet ved multidimensionale og asymmetriske trusler, ved transnational terrorisme, ved fremkomsten af nye stormagter og en strategisk forskydning af USA's opmærksomhed i retning af Stillehavsregionen, ved øget fattigdom, sult og mangel på stabilitet i EU's nabolande mod syd, ved stadig større maritime sikkerhedsudfordringer, ved spredningen af masseødelæggelsesvåben og ved stigende ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben, ved udfordringer inden for energiforsyningssikkerhed, ved store systemiske finansielle svigt og ved en alvorlig og langvarig finansiel og økonomisk krise med stor indvirkning på mange EU-medlemsstaters BNP og, følgelig, på nationale forsvarsbudgetter på begge sider af Atlanten;

2.  mener, at en fornyet vurdering og en styrkelse af Europas rolle i verden er en af de store udfordringer i det 21. århundrede, og at tiden er inde for Unionens medlemsstater til at vise den fornødne politiske vilje til at gøre EU til en relevant global aktør og tilvejebringer af sikkerhed med reel ret til selv at fastlægge sine strategier; finder, at der er brug for en mentalitetsændring fra medlemsstaternes side for at forankre en europæisk tilgang til en engageret og effektiv sikkerheds- og forsvarspolitik;

3.  glæder sig derfor over Det Europæiske Råds beslutning om at afholde en drøftelse om sikkerhed og forsvar på topmødet i december 2013; mener, at dette vil være den rette lejlighed til på højeste politiske plan at understrege, og til at lade den europæiske offentlighed vide, at sikkerheds- og forsvarsspørgsmål stadig betyder noget, og at den europæiske dimension er mere relevant end nogensinde; er af den faste overbevisning, at EU skal kunne tilbyde sine borgere sikkerhed, fremme og forsvare sine grundlæggende værdier, påtage sig sin del af ansvaret for verdensfreden og spille en effektiv rolle, når det gælder om at forhindre og forvalte regionale kriser i dets nabolande, om at bidrage til disse krisers løsning og om at beskytte sig selv mod deres negative virkninger;

4.  glæder sig ligeledes over rapporten fra den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen om den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, som identificerer en række hindringer for gennemførelsen af denne politik; beklager dog, at rapporten ikke foreslår flere konkrete foranstaltninger til afhjælpning af politikkens mangler;

5.  ser frem til, at der vil blive truffet væsentlige afgørelser på topmødet i december, og forelægger med denne betænkning sine egne henstillinger, som bygger på relevante holdninger indtaget af Parlamentet i den senere tid, og hvori der er taget stort hensyn til den igangværende debat om de tre grupper af hovedspørgsmål, der opstilledes af Det Europæiske Råd i december 2012.

Frigørelse af traktaternes potentiale

6.  konstaterer, at Lissabontraktaten på området for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) indførte en række nye instrumenter, som endnu ikke er taget i brug;

7.  fremhæver med hensyn hertil muligheden for at etablere et permanent struktureret samarbejde (PESCO) blandt medlemsstaterne (artikel 46, stk. 6, i TEU), for at overdrage opgaver vedrørende i særdeleshed FSFP’s instrumenter og militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet til denne gruppe af medlemsstater (artikel 42, stk. 5, og artikel 44, stk. 1, i TEU) og for at etablere en opstartsfond til finansiering af forberedende aktiviteter i forbindelse med opgaver, som ikke finansieres over Unions budget (artikel 41, stk. 3, i TEU) og ikke er omfattet af Athenamekanismen; opfordrer derfor formanden for Det Europæiske Råd og næstformanden i Kommissionen /Unionens højtstående repræsentant til at oprette en opstartsfond; understreger i denne forbindelse betydningen af at integrere FSFP-anliggender i de EU-politikker, der har en mangefacetteret indvirkning på sikkerhed og forsvar eller bidrager til FSFP, f.eks. udvikling og menneskerettigheder, industriel forskning og innovation, det indre marked, international handel og rumpolitikker osv., for at støtte de medlemsstater, der arbejder på en yderligere styrkelse af FSFP;

8.  understreger den betydning, som disse i fællesskab fastlagte bestemmelser har for udviklingen af FSFP, og opfordrer Det Europæiske Råd til at føre seriøse drøftelser om en kohærent gennemførelse af dem; opfordrer formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og næstformanden i Kommissionen /Unionens højtstående repræsentant til at spille en aktiv rolle i denne proces;

Første gruppe af spørgsmål: forøgelse af FSFP's effektivitet, synlighed og virkning

9.  påpeger, at EU’s mål i henhold til traktaterne er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd (artikel 3 i TEU), og at det i sin optræden på den internationale scene tilstræber at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og at forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingforsslutakten og målene i Parischartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser (artikel 21 i TEU); er overbevist om, at FSFP tjener disse formål, og understreger behovet for at tillægge denne politik større betydning;

10. understreger, at Den Europæiske Unions hovedaktiv er, at den råder over forskellige politikker og instrumenter, som kombineres med hinanden ved hjælp af den såkaldte samlede tilgang, og at det er muligt at opnå bedre resultater på alle niveauer gennem en bedre integration af FSFP i denne tilgang; glæder sig i denne henseende over rapporten om revisionen af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde, som offentliggjordes af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant i juli 2013, og hvori det erkendes, at der er problemer med koordinationen og med hensyn til, hvor hurtigt og effektivt der træffes beslutninger på området for FSFP; ser frem til, at der vil blive truffet specifikke afgørelser på topmødet i december, og forventer, at der i den kommende fælles meddelelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Kommissionen om gennemførelsen af den samlede tilgang vil blive foretaget en grundig analyse af spørgsmålet om en yderligere integration af FSFP;

11. gentager sin overbevisning om, at EU, selv om dele af den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 – som suppleret i 2008 – fortsat er gyldige, er nødt til at revidere og supplere denne strategi ved at tage hensyn til de seneste udviklinger og de mange nye sikkerhedsmæssige udfordringer og risici og nydefinere sine strategiske interesser, mål og prioriteter og i den forbindelse i højere grad fokusere på beskyttelsen af sine borgere, forsvaret af kritisk infrastruktur og på sine naboer og ved at indpasse de forskellige regionale og emnerelaterede delstrategier heri; mener, at en sådan øvelse vil skabe en klarere strategisk ramme for EU's optræden udadtil, øge sammenhængen og samtidig bibringe borgerne en bedre forståelse af, hvilke udfordringer og risici de vil blive konfronteret med i fremtiden; opfordrer derfor til, at Det Europæiske Råd iværksætter en debat om den rette strategiske ramme for Unionen, giver næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant mandat til at forelægge forslag med hensyn hertil inden udgangen af 2014 og sikrer en bæredygtig opfølgning, som primært er fastsat i den europæiske sikkerhedsstrategi;

12. opfordrer til at lade denne revision af EU’s strategiske ramme danne grundlag for en hvidbog om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, og foreslår, at Det Europæiske Råd igangsætter den fornødne proces; opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til i deres nationale sikkerhedsstrategier, hvidbøger og beslutningstagning på forsvarsområdet at gøre den europæiske dimension til genstand for alvorlige overvejelser; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at udarbejde en fælles model for den form, sideløbende nationale revisioner skal have;

13. fremhæver behovet for at sikre, at EU gennem krisestyringsoperationer kan bidrage til forebyggelse, stabilisering og løsning af konflikter;

14. mener, at indførelsen af en bestemmelse om gensidigt forsvar og en bestemmelse om solidaritet i traktaterne (artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEU) styrker EU-borgernes følelse af at dele skæbne; minder medlemsstaterne om, at EU kun gennem engagement, gensidig forståelse og virkelig solidaritet vil kunne udfylde sin globale rolle og på denne måde forbedre sikkerheden for Europa og EU's borgere; glæder sig derfor over Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles forslag om foranstaltningerne med henblik på Unionens gennemførelse af bestemmelsen om solidaritet og opfordrer stats- og regeringscheferne til at bekræfte deres engagement i gensidig solidaritet og til at tilvejebringe en klar operativ fortolkning af de to bestemmelser;

15. konstaterer med bekymring, at antallet og betimeligheden af FSFP-missioner og -operationer og udviklingen af civile og navnlig militære midler og kapaciteter til brug for FSFP ikke opfylder behovene set på baggrund af den stadig mere usikre og ustabile situation i EU's nabolande; beklager navnlig den begrænsede samlede rækkevidde af FSFP-missionerne i forbindelse med kriserne i Libyen og Mali, og beklager ligeledes, at Unionens beslutningstagningsprocedurer ikke er tilstrækkeligt fleksible, hvilket forhindrer en hurtig effektiv reaktion i forbindelse med krisescenarier, således som de to eksempler viser; opfordrer til at overvåge situationen og videreføre det operationelle engagement i Østeuropa og det sydlige Kaukasus, der har haft positive virkninger; opfordrer til, at ambitionsniveauet hæves, og at der gøres seriøse bestræbelser på at forbedre udformningen af fremtidige FSFP-missioner og -operationer inden for rammerne af en proces med at drage lære af indhøstede erfaringer samt på at fastlægge passende exitstrategier; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at styre denne proces og glæder sig med hensyn hertil over den rapport, som hun offentliggjorde den 15. oktober 2013, og som er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at gøre FSFP mere effektiv og proaktiv;

16. understreger behovet for at øge synligheden af europæisk krisestyring og for at placere alle bestræbelser i denne retning inden for rammerne af FSFP, eventuelt under anvendelse af bestemmelsen i artikel 44 i TEU om, at Rådet kan træffe afgørelse om at overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder over den fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave;

17. giver ud fra den senere tids erfaringer udtryk for bekymring over, at det endnu ikke er lykkedes at udnytte det med den samlede tilgang til krisestyring forbundne potentiale fuldt ud; mener, at missioner og operationer giver større mening, når de indgår i en regional strategi, således som det positive eksempel på Afrikas Horn viser; noterer sig "Suggestions for crisis management procedures for CSDP crisis management operations", som godkendtes af medlemsstaterne den 18. juni 2013;

18. opfordrer til imødegåelse af de funktionelle problemer med civile FSFP-missioner – navnlig problemet med, hvor hurtigt de sættes ind, og med bemandingen – ved at tage de retlige og finansielle rammer herfor op til fornyet overvejelse, idet disse ofte komplicerer beslutningsprocessen og fører til forsinkelser; efterlyser en stigning i antallet af kvalificerede og politisk uafhængige strategiske planlæggere, som er for lille i forhold til antallet af missioner; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at oprette et ”civilt reservekorps”, der om nødvendigt kunne sættes ind hurtigt, og glæder sig med hensyn hertil over det nyligt etablerede permanente FSFP-lager;

19. minder om sin beslutning fra 2001, hvori der opfordredes til oprettelse af et europæisk civilt fredskorps; glæder sig over de nylige bestræbelser på at oprette et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand under Kommissionen og en pulje af eksperter inden for mægling, dialog og forsoning under EU-Udenrigstjenesten; glæder sig også over eksistensen og videreførelsen af det fredsskabende partnerskab mellem EU-Udenrigstjenesten og relevante aktører i civilsamfundet;

20. understreger betydningen af mægling og dialog med henblik på at forebygge og løse konflikter på fredelig vis; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har gjort fremskridt med at styrke sin mæglingskapacitet, og giver endnu en gang udtryk for sin støtte til en yderligere styrkelse af EU's kapacitet på dette område; mener, at Parlamentets vellykkede deltagelse i mæglingsprocesser har vist, at parlamentarikere kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at støtte mæglings- og dialogprocesser, og agter at øge sin indsats på dette område;

21. foreslår, at menneskerettigheds- og ligestillingsrådgivere inddrages i alle FSFP-missioner, og opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem FSFP-missioner for at sikre, at der tages fuldt hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, og at kvinder nyder fuld beskyttelse og inddrages i konfliktløsning og løsning af problemer efter konflikter; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at tage yderligere skridt til at integrere kønsaspekter i personaleplanlægningen for FSFP-missioner;

22. understreger, at vellykkede militære operationer kræver en klar kommando- og kontrolfunktion; gentager derfor sin opfordring til, at der oprettes et permanent militært operationelt hovedkvarter; bemærker med beklagelse manglen på fremskridt på dette punkt og den kraftige modstand fra visse medlemsstaters side; understreger endvidere, at en effektiv FSFP kræver fyldestgørende støtte fra varslings- og efterretningssystemer; mener derfor, at dette hovedkvarter bør omfatte enheder med ansvar for indsamling af efterretninger og for hurtig varsling/situationsforståelse;

23. gentager, at det støtter en foreløbig løsning, og henleder opmærksomheden på sit forslag om at forbedre status for det i øjeblikket aktive operationscenter for Afrikas Horn og bistå med den militære planlægning og koordineringen mellem aktørerne på stedet; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at udarbejde en sådan løsning under hensyn til de rammer, som centrets nuværende størrelse og infrastruktur sætter herfor, for at optimere brugen af eksisterende ressourcer og til at undersøge muligheden for at udvide det geografiske operationsområde til at omfatte andre vigtige regioner; mener, at dette organ bør have rets- og handleevne og tildeles opgaven med at koordinere indkøb mellem Bruxelles og de enkelte missionshovedkvarterer, idet det i den forbindelse skal udnytte stordriftsfordelene til at opnå så store besparelser som muligt;

24. bemærker, at der endnu aldrig er indsat EU-kampgrupper, og mener, at det på sigt vil være vanskeligt at begrunde deres eksistens; understreger, at de udgør et vigtigt værktøj til rettidig styrkeopbygning, uddannelse og hurtig reaktion; glæder sig over afgørelsen om at tage dette spørgsmål op på topmødet i december; er overbevist om, at EU bør råde over stående kampstyrker, som kan sættes ind med meget kort varsel, og som er sammensat af komponenter fra land-, luft-, flåde- og specialstyrkerne og fra en cyberstyrke og har et højt ambitionsniveau; understreger, at EU-kampgrupper bør kunne sættes ind i forbindelse med alle former for kriser, herunder klimaskabte humanitære kriser; går ind for en mere fleksibel og målrettet tilgang for at forbedre reaktionen på og tilpasningen til forskellige krisesituationer samt for at forbedre modulariteten med henblik på at lukke huller i de indledende faser af iværksættelsen af FSFP-operationer uden dog at bringe den operationelle kapacitet af kampgruppen som helhed i fare;

25. understreger, at der bør gøres større bestræbelser på at integrere initiativer som f.eks. Eurokorpset og European Air Group på EU-plan;

26. bekræfter, at det eksisterende finansielle system med, at "udgifterne ligger der, hvor de falder" udgør et alvorligt problem for FSFP, eftersom det medfører forsinkelser eller fuldstændige blokeringer i beslutningsprocessen, navnlig når det gælder beslutninger om hurtig indsættelse af kampgrupper; henstiller, at medlemsstaterne når til enighed om en EU-finansieringsmekanisme, som er baseret på en deling af byrderne og beregnet til brug for kampgrupper oprettet under EU's flag for at give dem en realistisk fremtid; opfordrer ligeledes – af hensyn til sammenhængen og effektiviteten – til, at EU-Udenrigstjenesten får kontrollen med de finansielle instrumenter, der er tilknyttet de krisestyringsaktioner, som den planlægger og gennemfører; forventer, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og berørte medlemsstater forelægger konkrete forslag med hensyn hertil;

27. giver endvidere udtryk over sin bekymring over, at den økonomiske krise og gældskrisen kunne påvirke EU-medlemsstaternes vilje til at bidrage til FSFP-missioner og -operationer, navnlig missioner og operationer med militære implikationer og forsvarsimplikationer; opfordrer derfor til en udvidelse af anvendelsesområdet for Athenamekanismen og anvendelse af opstartsfonden (artikel 41, stk. 3, i TEU) for at sikre hurtig finansiering af hasteopgaver; understreger imidlertid, at selv om FSFP skal tilføres ny energi, bør dette ske i overensstemmelse med de budgetmæssige begrænsninger;

28. opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de muligheder, som PESCO frembyder, og til at begynde at gennemføre denne traktatbestemmelse for at imødegå den herskende "FSFP-træthed" og styrke det militære samarbejde og den militære integration; opfordrer Det Europæiske Råd til at forelægge klare retningslinjer for gennemførelsen af denne bestemmelse og anmoder ikkeinteresserede medlemsstater om at handle konstruktivt; understreger, at man bør lade muligheden for at tilslutte sig samarbejdet på et senere tidspunkt stå åben for at sikre fleksibilitet og for at undgå et Europa i to hastigheder;

29. påpeger, at EU har en vital interesse i sikre og åbne have, der tillader fri passage af handelsvarer og en fredelig, lovlig og bæredygtig udnyttelse af havenes rigdomme; understreger, at det er nødvendigt at udvikle en EU-udenrigspolitik for havene, der tager sigte på at beskytte og bevare kritisk infrastruktur, åbne havruter og naturressourcer og lægger vægt på fredelig konfliktløsning inden for rammerne af folkeretten og i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's havretskonvention; ser frem til den vedtagelsen af EU-strategien for maritim sikkerhed i tråd med Rådets konklusioner fra april 2010 og opfordrer til, at der udarbejdes en specifik plan for gennemførelsen heraf; påpeger, at integrationen af maritim overvågning på tværs af sektorer og grænser allerede er et tværsektorielt værktøj for den integrerede EU-havpolitik (IMP); fremhæver betydningen af hurtigt at gennemføre projektet vedrørende en fælles ramme for informationsudveksling og bygge en ”bro” mellem IMP og FSFP for at forbedre informationsudvekslingen mellem dem;

30. understreger, at det er nødvendigt at forhindre militarisering af regioner som Arktis, og fremhæver behovet for at anvende fredelige midler til konfliktløsning af konflikter, bl.a. handelsinstrumenter;

31. anmoder om, at Det Europæiske Råd bekræfter betydningen af rummet, som understøtter EU's og dets medlemsstaters strategiske autonomi og potentialet for at få autonom adgang til rummet ved at udvikle affyringsramper og satellitter; understreger atter betydningen af at indsamle præcise efterretninger til brug for både civile og militære FSFP-missioner og -operationer; fremhæver navnlig den rolle, som rumbaserede aktiver spiller for konfliktforebyggelse og krisestyring før, under og efter en krise; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en særlig politik til støtte for udviklingen af rumaktiver med flere formål;

32. gentager den stigende betydning af at tackle trusler mod internetsikkerheden; opfordrer Det Europæiske Råd til at udarbejde retningslinjer for gennemførelsen af EU's internetsikkerhedsstrategi og til at træffe konkrete foranstaltninger vedrørende beskyttelsen af internetinfrastruktur og investere i styrkelse af EU-dækkende samarbejde om krisestyringsprocedurer, it-beredskabsøvelser, erhvervsuddannelse og uddannelse; opfordrer Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at sikre, at internetsikkerhedspolitikken gennemføres tværsektorielt for at sikre tilstrækkelig sammenhæng mellem EU's interne og eksterne sikkerhedspolitik, og opfordrer alle medlemsstaterne til at udvikle eller endeligt fastlægge deres respektive nationale internetsikkerhedsstrategi og til at stile efter en højere grad af samordning på EU-plan;

33. anmoder Det Europæiske Råd om at bekræfte betydningen af Europas energiforsyning og af en diversificeret og bæredygtig adgang til energiressourcer; bemærker, at nogle medlemsstater ikke har kapacitet til at diversificere deres energiforsyning og således bliver mere og mere sårbare; støtter i denne forbindelse kraftigt medlemsstaternes bestræbelser på at samarbejde i krisesituationer; understreger, at beskyttelsen af kritisk infrastruktur i Europa bør aktivere bestemmelsen om gensidigt forsvar og/eller solidaritet; bemærker endvidere, at operation Atalanta allerede spiller en rolle for energiforsyningssikkerheden ved at bekæmpe pirater, der har kapret en række olietankere siden 2008; mener derfor, at disse aspekter skal indgå i den nødvendige strategiske tilgang; pointerer i denne forbindelse, at energiforsyning er en afgørende faktor for vellykkede FSFP-missioner og -operationer;

34. understreger betydningen af energieffektivitet på forsvarsområdet og navnlig behovet for at vurdere virkningen af energiforbruget på forsvarsbudgetterne og den militære effektivitet og udvikle en omfattende strategi for energieffektivitet for de væbnede styrker;

35. understreger betydningen af, at EU videreudvikler sine partnerskaber og uddyber sin sikkerhedsdialog med FN, regionale organisationer og relevante aktører, herunder østpartnerskabslandene og nabolandene mod syd;

36. påpeger, at EU bør indgå i et tættere samarbejde med FN, Den Afrikanske Union, OSCE og ASEAN med det formål at udveksle analyser og sammen tage fat på udfordringerne i forbindelse med miljøpolitik og klimaændringer, herunder disses sikkerhedsimplikationer; fremhæver behovet for forebyggende aktioner og opfordrer indtrængende EU til at udvikle og forbedre sin kapacitet med hensyn til hurtig varsling;

37. efterlyser et snævrere samarbejde mellem EU- og NATO-strukturer ved hjælp af en komplementær tilgang og tættere samordning for at undgå dobbeltbestræbelser mellem de to partnere og for effektivt at imødegå de nye trusler; er overbevist om, at en styrkelse af FSFP ikke skader, men i stedet faktisk forstærker, den kollektive sikkerhed og de transatlantiske forbindelser; er af den formening, at udviklingen af forsvarskapacitet inden for EU's rammer også vil gavne NATO; noterer sig det konstruktive samarbejde omkring EU's sammenlægnings- og delingsinitiativ og NATO's initiativ vedrørende intelligent forsvar; glæder sig over Republikken Cyperns hensigt om at tilslutte sig NATO's partnerskab for fred-program, som kan ændre spillets regler, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at indtage en ligeså konstruktiv holdning; henstiller indtrængende, at der udvikles en omfattende ramme for EU-NATO-samarbejde, og at der sker en uddybning af den politiske dialog under fuld respekt for hver parts beslutningstagning;

38. er af den opfattelse, at EU skal kunne handle autonomt, navnlig på sit eget område, men dog altid i tråd med bestemmelserne i FN-pagten og under fuld overholdelse af international humanitær ret;

Anden gruppe af spørgsmål: fremme af udviklingen af forsvarskapaciteter

39. deler bekymringen for, at yderligere nedskæringer i de nationale forsvarsbudgetter vil gøre det umuligt at opretholde kritisk militær kapacitet og resultere i et uigenkaldeligt tab af knowhow og teknologier; bemærker, at manglerne i medlemsstaternes kapacitet blev tydelige under operationerne i Libyen og Mali, og at den økonomiske krise har forværret eksisterende strukturelle problemer; mener dog stadig, at problemet ikke så meget er af budgetmæssig som af politisk art;

40. noterer sig de forslag, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant forelagde i sin rapport om FSFP fra juli 2013, navnlig forslagene om at skabe incitamenter, herunder skattemæssige incitamenter, med henblik på samarbejde på forsvarskapacitetsområdet; understreger, at dette er en lejlighed for medlemsstaterne til at drage fuld fordel af et tættere indbyrdes samarbejde for at skabe militær effektivitet og til at beslutte at optimere og bruge knappe ressourcer på bedre og mere intelligent vis ved at skabe synergier og ved at sørge for en koordineret nedbringelse af unødvendig overlapning og overflødig og forældet kapacitet;

41. glæder sig over den igangværende revision af kapacitetsudviklingsplanen som grundlag for et langsigtet fælles transformationskoncept for kapacitetsopbygning; mener, at dette transformationskoncept bør drøftes regelmæssigt, og at dets gennemførelse bør strømlines og, om nødvendigt, tages op til fornyede overvejelser;

42. henleder opmærksomheden på Det Europæiske Forsvarsagenturs mission som omhandlet i artikel 42, stk. 3, og artikel 45 i TEU, i henhold til hvilke agenturet pålægges vigtige opgaver for så vidt angår gennemførelsen af et permanent struktureret samarbejde, udformningen af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik, udviklingen af medlemsstaternes militære kapacitet og styrkelsen af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, men uden finansielle følgevirkninger for EU's budget;

43. mener, selv om det ikke er nogen patentløsning, at sammenlægning og deling af militær kapacitet udgør en vigtig respons på manglerne i den europæiske kapacitet; glæder sig over Det Europæiske Forsvarsagenturs formidlende rolle og de hidtil gjorte fremskridt; mener, at sammenlægning og deling ikke kun bør overvejes i henseende til fælles indkøb, men også i henseende til integration og bør omfatte fælles vedligeholdelse og udnyttelse af kapacitet;

44. opfordrer til at styrke Det Europæiske Forsvarsagenturs rolle i forbindelse med koordineringen af kapaciteter med henblik på at undgå overlapninger og parallelle programmer i medlemsstaterne, der pålægger skatteyderne en alt for stor byrde;

45. opfordrer EU-medlemsstaterne til at forbedre informationsudvekslingen om forsvarsplanlægning og til i tråd med adfærdskodeksen for sammenlægning og deling at lade sammenlægnings- og delingsløsninger indgå i nationale forsvarsplanlægningscyklusser og beslutningsprocesser;

46. understreger, at gensidig tillid, gennemsigtighed og pålidelighed er nøglefaktorer for det heldige udfald af enhver fælles indsats på området for sikkerhed og forsvar; er overbevist om, at udviklingen af forsvarskapacitet skal indgå i en strategisk tilgang, der fastlægger den rette blanding af parternes kapacitet, og hvilke mål denne kapacitet bør anvendes til at nå;

47. forventer på baggrund af ovenstående, at der på det kommende forsvarstopmøde:

a)  fastlægges politiske og strategiske retningslinjer og i den forbindelse sker bekræftelse af medlemsstaternes engagement i kapacitetsudvikling og af det ambitionsniveau, der er fastlagt i erklæringen om kapacitetsstyrkelse fra 2008

b)  lægges et fundament for ægte kollektiv planlægning lige fra strategisk planlægning og til indkøb og teknologisk udvikling, og at der samtidig lægges særlig vægt på spørgsmålene om finansielle ordninger og incitamenter

c)  sker fremskyndelse af gennemførelsen af eksisterende projekter, navnlig projekter vedrørende strategiske forudsætninger, og skaffes politisk støtte til Det Europæiske Forsvarsagenturs flagskibsprojekter, dvs. optankning i luften, satellitkommunikation, fjernstyrede flysystemer, forsvar mod cyberangreb og det fælles europæiske luftrum

d)  gives næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Det Europæiske Forsvarsagentur til opgave sammen med Kommissionen at forelægge nye praktiske forslag vedrørende udviklingen af forsvarskapacitet inden udgangen af 2014

e)  fastlægges en overvågningsproces, inden for hvis rammer det regelmæssigt vurderes, hvilke fremskridt der er gjort

f)   atter gives udtryk for værdien af et tættere samarbejde med NATO og strategiske partnere på området for kapacitetsudvikling

g)  gøres overvejelser vedrørende iværksættelsen af arbejdet med at fastlægge et overordnet militært mål for 2025, muligvis suppleret af et overordnet industrielt mål;

Tredje gruppe af spørgsmål: styrkelse af Europas forsvarsindustri

48. glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor", hvori der fremlægges en række nye idéer og forslag; støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at skabe et mere integreret indre forsvars- og sikkerhedsmarked og på at udforme en forsvarsindustripolitik, inden for hvis rammer der i tråd med Europa 2020-strategien ydes tilstrækkelig støtte til SMV'er, som spiller en central rolle for innovation, F&U, jobskabelse og økonomisk vækst;

49. understreger, at styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis er et af EU's mål og er forankret i artikel 42, stk. 3, og artikel 45 i TEU; understreger, at en solid teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar (EDTIB), som er i stand til at understøtte FSFP, yderligere styrke Europas militære kapacitet og samtidig bevare EU's strategiske autonomi er af afgørende betydning for et effektivt europæisk forsvar; fremhæver forbindelsen mellem forskning, industri og kapacitetsudvikling, som alle er nødvendige forudsætninger for økonomisk vækst, jobskabelse og konkurrencedygtighed samt for en stærkere FSFP;

50. gentager, at der er brug for en stærk og mindre fragmenteret europæisk forsvarsindustri, der er i stand til at understøtte FSFP og øge EU's strategiske autonomi; fremhæver betydningen af certificering og standardisering for forbedringen af de væbnede styrkers interoperabilitet; opfordrer Det Europæiske Råd til at give Det Europæiske Forsvarsagentur mandat til at udarbejde en køreplan for fastlæggelsen af standarder for forsvarsindustrien og opfordrer medlemsstaterne til at forenkle europæiske certificeringsprocedurer gennem gensidig anerkendelse af certifikater og til at samordne deres certificeringsprocedurer;

51. understreger, at foregribelse og forvaltning af ændringer og omstrukturering er en integrerende del af enhver industripolitik; mener derfor, at yderligere markedsintegration i forsvarssektoren må gå hånd i hånd med aktiv social dialog og afbødningen af denne integrations negative indvirkninger på regionale og lokale økonomier, idet der i den forbindelse skal gøres fuld brug af EU's finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Globaliseringsfond;

52. opfordrer Det Europæiske Råd til at træffe foranstaltninger på disse områder ved hjælp af solid finansiering af F&U, herunder også på EU-plan; støtter udviklingen af et effektivt og omkostningseffektivt samarbejde mellem civile forskningsaktiviteter inden for sikkerhed og forsvar; understreger dog, at der fortsat er brug for en effektiv eksportordning for varer med dobbelt anvendelse;

53. understreger, at der må sikres nye kilder til finansiering af forskning og innovation på forsvarsområdet, f.eks. gennem Horisont 2020;

Afsluttende bemærkninger

54. støtter fuldt ud afholdelsen af en debat om de tre grupper af spørgsmål på forsvarstopmødet i december; understreger, at de er lige vigtige, og at de er indbyrdes forbundne i kraft af en iboende logik, der tjener de samme strategiske mål;

55. opfordrer Det Europæiske Råd samt de politiske beslutningstagere på alle niveauer i EU's medlemsstater til at være mere ambitiøse og vise større mod, når det gælder iværksættelsen af en offentlig debat, idet dette er endnu vigtigere i en tid med økonomiske stramninger; understreger behovet for øget investering og optrapning af samarbejdet på området for sikkerhed og forsvar og for at forklare årsagssammenhængen mellem sikkerhed og forsvar på den ene side og frihed, demokrati, retsstatsforhold og velstand på den anden;

56. understreger, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem intern og ekstern sikkerhed, og at fredelige, sikre og stabile forhold er en forudsætning for at bevare den politiske, økonomiske og sociale model i Europa;

57. giver udtryk for sine store forventninger om, at den kommende samling i Det Europæiske Råd ikke vil være nogen isoleret begivenhed, men begyndelsen til en kontinuerlig proces, inden for hvis rammer sikkerheds- og forsvarsspørgsmål regelmæssigt vil blive taget op af Det Europæiske Råd; går som en opfølgning af Det Europæiske Råd ind for fastlæggelsen af en køreplan med specifikke benchmarks og frister og en indberetningsmekanisme; slår til lyd for, at der på mellemlang frist oprettes et råd af forsvarsministre for at tillægge sikkerheds- og forsvarsspørgsmål den vægt, de fortjener;

58. beslutter at opretholde og styrke de tætte forbindelser med medlemsstaternes nationale parlamenter ved hjælp af regelmæssige møder med henblik på at fremme dialog og udveksling af synspunkter om sikkerheds- og forsvarsanliggender;

59. mener, at FSFP er en grundlæggende søjle i den europæiske integrationsproces;

60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO’s generalsekretær, formanden for NATO’s Parlamentariske Forsamling, De Forenede Nationers generalsekretær, OSCE’s formand, formanden for OSCE’s Parlamentariske Forsamling, formanden for Den Afrikanske Unions Forsamling og ASEAN’s generalsekretær.

(1)

EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.

(2)

EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0380.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0381.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0455.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0456.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0458.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0457.

(9)

EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 9.

(10)

EUT C 377 E af 07.12.12, s. 51.

(11)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 7.

(12)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0278.

(13)

http://eeas.europa.eu/library/publications/2013/3/2013_eeas_review_en.pdf


MINDRETALSUDTALELSE

om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af

årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) (00000/2013 – 2013/2105(INI))

Udenrigsudvalget, ordfører: Maria Eleni Koppa

Mindretalsudtalelse af Sabine Lösing, Willy Meyer og Nikolaos Chountis, GUE/NGL-Gruppen

Betænkningen ønsker at tillægge militæret en central rolle for så vidt angår sikringen af energiforsyninger og handelsstrømme og slår til lyd for en yderligere militarisering af EU ved at kræve flere FSFP-missioner og større militær kapacitet såvel som “stående kampstyrker, som kan sættes ind med meget kort varsel” – de facto en europæisk hær.

Vi gør indsigelse mod denne betænkning, da den ønsker at ændre EU til en global militær aktør, navnlig eftersom den:

· går ind for oprettelsen af et EU-hovedkvarter med støtte fra et efterretningssystem og af et forsvarsministerråd

· opfordrer til fornyede overvejelser vedrørende de finansielle rammer for FSFP-missioner med henblik på at udvide Athenamekanismen, så den ikke længere er underkastet parlamentarisk kontrol, og på at lade Det Europæiske Forsvarsagentur finansiere over EU-budgettet

· udvisker grænsen mellem civil og militær forskning (og finansiering) samt mellem intern og ekstern sikkerhed

· beklager, at der aldrig er indsat kampgrupper i EU’s militære operationer

· slår til lyd for, at bestemmelsen om gensidigt forsvar og bestemmelsen om solidaritet (artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF) også anvendes til at beskytte handel og energiruter/kritisk infrastruktur

· generelt fokuserer på militære ”løsninger” snarere end på kapacitet til at finde frem til civile, fredelige konfliktløsninger.

Vi kræver:

- radikal nedrustning (herunder nuklear, radiologisk, biologisk og kemisk nedrustning) i EU og i resten af verden

- at militære udgifter ikke finansieres over EU-budgettet

- at alle aktiviteter gennemføres i streng overensstemmelse med FN-pagten og folkeretten

- et civilt EU, strengt civile, fredelige tilgange til konfliktløsning og adskillelse af civile og militære aktioner

- at EU holdes strengt adskilt fra NATO.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.10.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

11

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bastiaan Belder, Elmar Brok, Tarja Cronberg, Arnaud Danjean, Susy De Martini, Mark Demesmaeker, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Maria Eleni Koppa, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Ryszard Antoni Legutko, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Willy Meyer, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Mirosław Piotrowski, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, György Schöpflin, Werner Schulz, Sophocles Sophocleous, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Nikola Vuljanić, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Charalampos Angourakis, Reinhard Bütikofer, Marije Cornelissen, Véronique De Keyser, Kinga Gál, Barbara Lochbihler, Emilio Menéndez del Valle, Doris Pack, Marietje Schaake, Ivo Vajgl, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Dubravka Šuica

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik