BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

5.11.2013 - (COM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – COM(2012)0553 – C7-0313/2012 – 2011/0282(COD)) - ***I

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Luis Manuel Capoulas Santos


Procedure : 2011/0282(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0361/2013
Indgivne tekster :
A7-0361/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(COM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – COM(2012)0553 – C7-0313/2012 – 2011/0282(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0627) og ændringerne til forslaget (COM(2012)0553),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7 0340/2011),

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til udtalelse 1/2012 fra Revisionsretten af 8. marts 2012[1],

–   der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012 og 12. december 2012[2],

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012[3],

–   der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget[4],

–   der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 7. oktober 2013 forpligtede sig til at vedtage forslaget, jf. EUF-traktatens artikel 294, stk. 4,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0361/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[5]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETSFORORDNING

af

om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[6],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[7],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[8],

efter at have hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[9],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)         I meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder"[10] (▌"meddelelsen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020") blev der gjort rede for potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik (▌"den fælles landbrugspolitik") efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 ▌[11]. I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 1698/2005 og erstatte den med en ny tekst.

(2)         En politik for udvikling af landdistrikterne bør ledsage og supplere direkte betalinger og markedsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik og dermed bidrage til politikkens mål som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF"). En politik for udvikling af landdistrikterne bør også integrere de politiske hovedmålsætninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[12] (i det følgende benævnt "Europa 2020-strategien"), og være i overensstemmelse med de generelle mål for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik, der er fastlagt i TEUF.

(3)         Målet for denne forordning, nemlig udvikling af landdistrikterne, kan ikke ▌i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af den direkte forbindelse mellem dette og andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, de store forskelle mellem de forskellige landdistrikter og begrænsningerne af de finansielle midler i medlemsstaterne i et udvidet EU og kan derfor bedre nås på EU-plan via den flerårige garanti for EU-finansiering og gennem fokus på prioriterede opgaver; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(5)         For at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne er det nødvendigt at fokusere på et begrænset antal centrale prioriteter i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter, konkurrenceevnen hos alle typer landbrug og bedriftens levedygtighed, fødekædeorganisation, herunder forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget, genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer vedrørende landbrug og skovbrug, ressourceeffektivitet og overgangen til en lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne. I den forbindelse skal der tages hensyn til de forskellige situationer, der påvirker landdistrikterne med forskellige karakteristika eller forskellige kategorier af potentielle støttemodtagere, og de tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Modvirkningsindsatsen bør have tilknytning til både begrænsning af emissioner i landbrug og skovbrug fra vigtige aktiviteter som f.eks. husdyrproduktion, brug af gødningsstoffer og bevarelse af CO2-kulstofdræn og fremme af CO2-binding i forbindelse med arealudnyttelse, ændring af arealudnyttelse og skovbrugssektoren. EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter bør anvendes tværgående i forhold til de andre EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne.

(6)         EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne bør gennemføres inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om beskyttelse og forbedring af miljøet, jf. artikel 11 i TEUF, under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet. Medlemsstaterne bør forelægge oplysninger om støtten til at nå klimaforandringsmålene i overensstemmelse med ambitionen om at afsætte mindst 20 % af Unionens budget til det formål ▌efter en metode, der vedtages af Kommissionen.

(7)         Aktiviteterne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (▌"ELFUL") og de operationer, som den bidrager til, bør være sammenhængende og i overensstemmelse med støtte fra andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. ▌

(8)         For at sikre en umiddelbar og effektiv gennemførelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør støtten fra ELFUL være baseret på tilstedeværelsen af sunde administrative rammebetingelser. Medlemsstaterne bør derfor vurdere anvendeligheden og opfyldelsen af visse forhåndsbetingelser. Hver medlemsstat bør udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer eller både et nationalt program og et sæt regionale programmer. Hvert program bør identificere en strategi til opfyldelse af mål i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og en række udvalgte foranstaltninger. Programmeringen bør være i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, men bør samtidig tilpasses nationale forhold og supplere andre EU-politikker, navnlig markedspolitikken på landbrugsområdet, samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Medlemsstater, der vælger et sæt regionale programmer, bør også kunne udarbejde en national ramme, uden en særskilt budgettildeling for at lette koordineringen mellem regionerne i forbindelse med landsdækkende udfordringer.

(9)         Medlemsstaterne bør have mulighed for i deres programmer for udvikling af landdistrikterne at indsætte tematiske delprogrammer med henblik på at imødegå specifikke behov på områder af særlig betydning for dem. Tematiske delprogrammer bør vedrøre bl.a. unge landbrugere, små bedrifter, bjergområder, ▌oprettelse af korte forsyningskæder, kvinder i landdistrikterne og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet. De tematiske delprogrammer bør også bruges til at give mulighed for at behandle omstrukturering af landbrugssektorer, som har en stærk indvirkning på udviklingen af landdistrikterne. Som et middel til at effektivisere indsatsen fra visse tematiske delprogrammer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte højere støttesatser for visse operationer, der er omfattet af dem.

(10)       Programmer for udvikling af landdistrikterne bør identificere behovene på området og beskrive en kohærent strategi for at opfylde dem på baggrund af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Denne strategi bør baseres på fastsættelse af mål. Forbindelsen mellem de identificerede behov, de fastsatte mål og valget af udvalgte foranstaltninger til at opfylde dem bør fastlægges. Programmerne for udvikling af landdistrikterne bør også indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

(11)       Der skal fastsættes mål i programmerne for udvikling af landdistrikterne i forhold til et sæt fælles indikatorer for alle medlemsstater. For at lette denne proces bør de områder, der er omfattet af disse indikatorer, defineres i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. I lyset af den horisontale anvendelse af EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel inden for landbrug og skovbrug betragtes interventioner under denne prioritet som et redskab for de målindikatorer, der er defineret for de resterende EU-prioriteter.

(12)       Det er nødvendigt at fastsætte visse regler for programmering og revision af programmerne for udviklingen af landdistrikterne. Der bør findes en forenklet procedure for revisioner, som ikke berører programmernes strategi eller de respektive finansielle bidrag fra Unionen.

(14)       Landbrugets og skovbrugets udvikling og specialisering og de særlige udfordringer, som mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (▌"SMV'er") i landdistrikterne står over for, kræver en passende grad af teknisk og økonomisk uddannelse samt en øget kapacitet for at få adgang til og udveksle viden og oplysninger, herunder i form af formidling af bedste landbrugs- og skovbrugsproduktionspraksis. Vidensoverførsel og informationsaktioner bør ikke kun tage form af traditionelle uddannelseskurser, men tilpasses behovene hos aktører i landdistrikterne. Workshopper, coaching, demonstration og information, men også kortvarige bedriftsudvekslinger eller besøgsordninger bør derfor også støttes. Viden og information bør gøre det muligt for landbrugere, skovbrugere, personer beskæftiget i fødevaresektoren og i SMV'er i landdistrikterne at forbedre deres konkurrenceevne og ressourceeffektivitet og forbedre deres miljømæssige resultater og samtidig bidrage til bæredygtigheden af landdistrikternes økonomi. I forbindelse med støtte til SMV'er kan medlemsstaterne give forrang til SMV'er med tilknytning til landbrugs- og skovbrugssektoren. For at sikre, at vidensoverførsel og informationsaktioner rent faktisk leverer disse resultater, bør det kræves, at leverandører af vidensoverførselstjenester har den fornødne kapacitet.

(16)       Bedriftsrådgivning hjælper landbrugere, unge landbrugere, skovbrugere, andre arealforvaltere og SMV'er i landdistrikterne med at forbedre den bæredygtige forvaltning og den samlede præstation på deres bedrift eller i deres virksomhed. Derfor bør både etableringen af sådanne tjenester og rådgivning af landbrugere, unge landbrugere, skovbrugere, andre arealforvaltere og SMV'er fremmes. For at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den rådgivning, der tilbydes, bør der fastsættes bestemmelser for minimumskvalifikationer og regelmæssig uddannelse af rådgiverne. Bedriftsrådgivningstjenester, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. HR/2012 ▌[13], bør hjælpe landbrugerne med at vurdere effektiviteten af deres landbrugsbedrift og identificere nødvendige forbedringer, hvad angår de lovbestemte forvaltningskrav og gode landbrugsmæssige og miljømæssige forhold og landbrugsmetoder til gavn for klimaet og miljøet, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. DP/2012, foranstaltninger på bedriftsniveau i de programmer for udvikling af landdistrikterne, som tager sigte på modernisering af bedrifter, forbedring af konkurrenceevnen, sektorintegration, innovation, markedsorientering og fremme af iværksætterånd. Det bør også hjælpe landbrugerne med at identificere forbedringer med hensyn til krav på støttemodtagerniveau, som er fastlagt med henblik på gennemførelse af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[14], samt krav på støttemodtagerniveau med henblik på gennemførelse af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009[15] og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF[16], særlig for så vidt angår overholdelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere.

Hvor det er relevant, bør rådgivningen også omfatte arbejds- eller sikkerhedsstandarder i tilknytning til bedriften samt særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang. Rådgivningen kan også omfatte unge landbrugeres etablering, bæredygtig udvikling af bedriftens økonomiske aktiviteter og lokale forarbejdnings- og afsætningsmæssige spørgsmål i tilknytning til de økonomiske, landbrugsmæssige og miljømæssige resultater på bedriften eller i virksomheden. Der kan også gives særlig rådgivning om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, udvikling af korte forsyningskæder, økologisk landbrug og sundhedsaspekter i forbindelse med husdyravl. I forbindelse med støtte til SMV'er kan medlemsstaterne give forrang til mikrovirksomheder og SMV'er med tilknytning til landbrugs- og skovbrugssektoren. Drifts- og vikarordninger bør hjælpe landbrugerne med at forbedre og forenkle forvaltningen af deres bedrift.

(18)       Unionens eller medlemsstaternes kvalitetsordninger, herunder certificeringsordninger for landbrugsbedrifter, for landbrugsprodukter og fødevarer giver forbrugerne garantier for kvaliteten af og karakteristikaene ved det produkt eller de produktionsmetoder, der er resultatet af landbrugernes deltagelse i sådanne ordninger, skaber merværdi for de pågældende produkter og forbedrer deres afsætningsmuligheder. Landbrugerne og sammenslutninger af landbrugere bør derfor tilskyndes til at deltage i disse ordninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning nr. /xxxx (DP). Da det er på tidspunktet for sådanne ordningers ikrafttræden og i de første år af deres deltagelse, at landbrugerne pålægges yderligere omkostninger og forpligtelser som følge af deres deltagelse, som ikke i fuldt omfang belønnes af markedet, bør støtten ydes til nye deltagere og dække en periode på højst fem år. I betragtning af bomulds særlige karakteristika som et landbrugsprodukt bør kvalitetsordninger for bomuld også være omfattet. Der bør også ydes støtte til oplysnings- og reklameaktiviteter vedrørende produkter, som omfattes af de kvalitets- og certificeringsordninger, der modtager støtte i henhold til denne forordning.

(19)       For at forbedre de økonomiske og miljømæssige resultater i bedrifterne og virksomhederne i landdistrikterne, forbedre effektiviteten af landbrugsprodukter på afsætnings- og forarbejdningsområdet, herunder etablering af mindre forarbejdnings- og afsætningsanlæg i forbindelse med korte forsyningskæder og lokale markeder, give den nødvendige infrastruktur til udvikling af landbrug og skovbrug og støtte ikkekommercielle investeringer, der er nødvendige for at nå miljømålene, bør der ydes støtte til fysiske investeringer, der bidrager til disse mål. I programmeringsperioden 2007-2013 dækkede en vifte af foranstaltninger forskellige interventionsområder. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte de fleste typer af fysiske investeringer. Medlemsstaterne bør sigte på at støtte landbrugsbedrifter ▌, der er berettigede til støtte til investeringer i forbindelse med støtte til bedrifternes levedygtighed, baseret på resultatet af analysen af styrker, svagheder, muligheder og trusler ("SWOT") som et middel til at målrette støtten bedre. For at gøre det lettere for unge landbrugere at etablere sig for første gang kan der indrømmes en yderligere støtteberettiget periode til investeringer med henblik på opfyldelse af EU-standarder. For at fremme gennemførelsen af nye EU-standarder skal investeringer, der foretages for at opfylde disse standarder, være støtteberettiget i en yderligere periode, efter at de er blevet obligatoriske for landbrugsbedriften.

(20)       Landbrugssektoren er i højere grad end andre sektorer udsat for skader på sit produktionspotentiale som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser. For at styrke landbrugsbedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne i tilfælde af sådanne katastrofer eller hændelser bør der ydes støtte for at hjælpe landbrugerne med at genoprette det landbrugspotentiale, som er blevet beskadiget. Medlemsstaterne bør også sikre, at der ikke forekommer overkompensation for skaderne som følge af kombinationen af Unionens kompensationsordninger (navnlig risikostyringsforanstaltningen) og nationale og private kompensationsordninger. ▌

(21)       Oprettelse og udvikling af ny økonomisk aktivitet i form af nye bedrifter, diversificering til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, herunder ydelse af tjenester til landbrug og skovbrug, aktiviteter med tilknytning til sundhedspleje, social integration og turistaktiviteter er afgørende for udviklingen ▌af landdistrikterne. Diversificering til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter kan også være orienteret imod bæredygtig forvaltning af jagtmidler. En bedrifts- og erhvervsudviklingsforanstaltning bør lette unge landbrugeres første etablering og den strukturelle tilpasning af deres landbrugsbedrifter efter den første etablering. Desuden bør diversificering af landbrugere til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter samt oprettelse og udvikling af ikkelandbrugsrelaterede SMV'er i landdistrikterne fremmes. Den foranstaltning bør også fremme iværksætteri hos kvinder i landdistrikterne. Udvikling af små landbrugsbedrifter, som er potentielt økonomisk levedygtige, bør også fremmes. For at sikre levedygtigheden af nye økonomiske aktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, bør støtten gøres betinget af, at der fremlægges en forretningsplan. Støtte til virksomhedsetablering bør kun omfatte den indledende periode og ikke blive driftsstøtte. Hvis medlemsstaterne vælger at yde støtte i rater, bør disse ▌derfor være for en periode på ikke over fem år. Desuden bør der for at anspore omstruktureringen af landbrugssektoren ydes støtte i form af årlige betalinger eller engangsbetalinger til landbrugere, der er støtteberettiget efter ordningen for små landbrugere, der er oprettet ved afsnit V i forordning (EU) nr. DP/2013, hvis de forpligter sig til at overdrage hele deres bedrift og de dertil svarende betalingsrettigheder til en anden landbruger.

For at afhjælpe problemerne med unge landbrugeres adgang til jord kan medlemsstaterne også yde denne støtte i kombination med andre former for støtte, f.eks. ved brug af finansielle instrumenter.

(22)       SMV'erne er rygraden i EU'søkonomi i landdistrikterne. Landbrugs- og ikkelandbrugsmæssig erhvervsmæssig udvikling bør sigte mod fremme af beskæftigelsen og skabelse af kvalitetsjob i landdistrikter, bevarelse af allerede eksisterende job, reduktion af sæsonmæssige udsving i beskæftigelsen og udvikling af ikkelandbrugsmæssige sektorer uden for landbruget samt landbrugs- og fødevareforarbejdning, samtidig med at den fremmer virksomhedsintegration og lokale tværsektorielle forbindelser. Projekter, som samtidig integrerer landbrug, landboturisme gennem fremme af bæredygtig og ansvarlig turisme i landdistrikterne, natur- og kulturarv, bør ligesom investeringer i vedvarende energi fremmes.

(24)       Udvikling af lokal infrastruktur og lokale basale tjenesteydelser i landdistrikterne, herunder fritids- og kulturtjenester, renovering af landsbyer og aktiviteter, der tager sigte på renovering og opgradering af landsbyers og landskabers kultur- og naturarv, er et væsentligt element i enhver indsats for at udnytte vækstpotentialet og fremme bæredygtigheden i landdistrikterne. Der bør derfor også ydes støtte til operationer med dette formål, herunder adgang til informations- og kommunikationsteknologi og udvikling af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet. I tråd med disse målsætninger bør udvikling af tjenester og infrastruktur, som fører til social inklusion og til at vende den sociale og økonomiske tilbagegang samt affolkningen af landområderne, fremmes. For at opnå størst mulig effektivitet for denne støtte bør de dækkede operationer gennemføres i overensstemmelse med eventuelle planer for udviklingen af kommuner og deres basale tjenesteydelser udarbejdet af en eller flere landkommuner. For at skabe synergier og forbedre samarbejdet bør operationerne også fremme forbindelserne mellem land og by, hvor det er relevant. Medlemsstaterne kan give forrang til investeringer fra samfundsstyrede lokale udviklingspartnerskaber og til projekter, som forvaltes af lokalsamfundsorganisationer.

(25)       Skovbruget er uløseligt knyttet til udviklingen af landdistrikterne, og i støtten til bæredygtig og klimavenlig arealanvendelse bør også indgå skovarealudvikling og bæredygtig forvaltning af skovene. I programmeringsperioden 2007-2013 omfattede en række foranstaltninger flere forskellige typer støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte alle former for støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Denne foranstaltning bør dække udvidelse og forbedring af skovressourcerne gennem skovrejsning på landbrugsarealer og etablering af skovlandbrugssystemer, der kombinerer omfattende landbrugs- og skovbrugssystemer med genopretning af skove, der er blevet skadet ved brand eller andre naturkatastrofer, og andre relevante forebyggende foranstaltninger, investeringer i ▌teknologier inden for skovbrug og forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter, der tager sigte på at forbedre bedrifternes økonomiske og miljømæssige resultater for skovbrugere og ikkeprofitable investeringer, der forbedrer økosystemerne og skovøkosystemernes klimatilpasningsevne og miljømæssige værdi. Det bør undgås, at støtten skaber konkurrencefordrejning, og den bør være markedsneutral. Som følge heraf bør der indføres begrænsninger ▌med hensyn til støttemodtagernes størrelse og retlige status. Forebyggende foranstaltninger mod brand bør forefindes i områder, som af medlemsstaterne er klassificeret som middel eller høj brandrisiko. Alle forebyggende foranstaltninger bør indgå som led i en skovbeskyttelsesplan. Iværksættelse af foranstaltninger til genoprettelse af beskadigede skove bør forudsætte, at en videnskabelig offentlig organisation formelt anerkender, at der er tale om en naturkatastrofe.

Foranstaltninger på skovbrugsområdet bør vedtages på baggrund af Unionens og medlemsstaternes på internationalt niveau afgivne løfter og baseres på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter under hensyntagen til de tilsagn, der er indgået på ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove. Støtten bør bidrage til gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi▌[17].

(27)       Producentsammenslutninger og organisationer hjælper landbrugere, der står over for fælles udfordringer, som f.eks. øget konkurrence og konsolidering af afsætningsmarkeder i forbindelse med afsætning af deres produkter, også på lokale markeder. Oprettelse af producentsammenslutninger og organisationer bør derfor fremmes. For at sikre bedst mulig anvendelse af de begrænsede finansielle midler er det kun producentsammenslutninger og organisationer, der kan betragtes som SMV'er, som bør modtage støtte. Medlemsstater kan give forrang til producentsammenslutninger og ‑organisationer, som producerer kvalitetsprodukter, jf. artikel 17. For at sikre, at producentsammenslutningen eller -organisationen bliver et levedygtigt foretagende, bør der forelægges en forretningsplan for medlemsstaterne som en betingelse for at få anerkendt en producentsammenslutning eller -organisation. For at undgå at yde driftsstøtte og bevare støttens tilskyndende rolle bør dens maksimale varighed begrænses til fem år fra den dato, hvor producentsammenslutningen eller organisationen blev anerkendt på grundlag af forretningsplanen.

(28)       Betalingerne til miljø- og klimavenligt landbrug bør fortsat spille en fremtrædende rolle, når det gælder fremhjælpning af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne og imødekommelse af samfundets stigende behov for tjenester på miljøområdet. De bør yderligere tilskynde landbrugerne og andre arealforvaltere til at tjene samfundet som helhed ved indførelse eller fortsat anvendelse af landbrugspraksis, som bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet og dets karakteristika, naturressourcerne, jordbunden og den genetiske diversitet. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed på bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og de yderligere behov for landbrugssystemer, som er af høj naturværdi. Betalingerne bør bidrage til at dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de indgåede forpligtelser og bør kun dække forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav, i overensstemmelse med "forureneren betaler ▌-princippet". Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering i henhold til denne forordning og forordning nr. /xxxx (DP). I mange situationer øger de synergier, der hidrører fra fælles forpligtelser fra en gruppe af landbrugere, de miljø- og klimamæssige fordele. Men en fælles indsats medfører yderligere transaktionsomkostninger, som bør opvejes tilstrækkeligt. For at sikre, at landbrugere og andre arealforvaltere er i stand til at gennemføre de forpligtelser, de har påtaget sig, korrekt, bør medlemsstaterne desuden bestræbe sig på at give dem de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden.

Medlemsstaterne bør opretholde det indsatsniveau, der er opnået i programmeringsperioden 2007-2013, og skal af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne afsætte mindst 30 % til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og jordbunds-, vand- og arealforvaltning gennem foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug og betalinger til områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, foranstaltninger på skovbrugsområdet, betalinger til Natura 2000-områder samt klima- og miljørelateret investeringsstøtte, der bidrager til miljøet og klimaet.

(30)       Betalingerne til omstilling til eller vedligeholdelse af økologisk landbrug bør tilskynde landbrugerne til at deltage i disse ordninger som svar på samfundets stigende behov for anvendelse af miljøvenlige landbrugsmetoder og høje standarder for dyrevelfærd. For at øge den synergi i biodiversiteten, der leveres af foranstaltningen, bør der tilskyndes til kollektive kontrakter eller samarbejde mellem landbrugere for at dække større tilstødende områder. For at undgå, at landbrugere i stor stil vender tilbage til konventionelt landbrug, bør både omlægnings- og vedligeholdelsesforanstaltninger støttes. Betalingerne bør bidrage til at dække ekstra omkostninger og indkomsttab som følge af tilsagnet og bør kun omfatte forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering i henhold til denne forordning og forordning nr. /xxxx (DP). For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning nr. /xxxx (DP).

(31)       Der bør fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere for at hjælpe med at tackle specifikke ulemper i de pågældende områder som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF[18] ▌og Rådets direktiv 92/43/EØF[19] ▌med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder, men støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF ▌[20]. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i programmet for udvikling af landdistrikterne, og som er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering i henhold til denne forordning og forordning nr. /xxxx (DP). Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den generelle udformning af deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

(32)       Betalingerne til landbrugere i bjergområder og i andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger bør bidrage ved at fremme fortsat anvendelse af landbrugsarealer til at bevare landskabet samt til at opretholde og fremme bæredygtige landbrugssystemer. For at sikre effektiviteten af denne støtte bør betalingerne kompensere landbrugere for indkomsttab og supplerende omkostninger, der er forbundet med det pågældende områdes ulemper. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning nr. /xxxx (DP).

(33)       For at sikre en effektiv anvendelse af EU-midler og ligebehandling for landbrugere i hele EU bør bjergområder og områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger defineres efter objektive kriterier. I tilfælde af områder med naturbetingede begrænsninger bør disse biofysiske kriterier baseres på solid videnskabelig dokumentation. Der bør vedtages overgangsordninger for at lette udfasningen af betalinger i områder, der ikke længere betragtes som områder med naturbetingede begrænsninger som følge af anvendelsen af disse kriterier.

(34)       Gennem ▌støtte til landbrugere, som forpligter sig til at indføre normer for husdyrhold, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, bør landbrugerne fortsat tilskyndes til at indføre høje dyrevelfærdsnormer. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning nr. /xxxx (DP).

(35)       Der bør fortsat ydes betalinger til skovbrugere, som yder miljø- og klimavenlige skovbevarende tjenester ved at forpligte sig til at øge biodiversiteten, bevare skovøkosystemer af høj værdi, forbedre deres potentiale til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og styrke skovenes beskyttende rolle med hensyn til jorderosion, ▌vedligeholdelse af vandressourcer og ▌naturkatastrofer. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed på bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer. Der bør ydes betalinger for miljømæssige forpligtelser vedrørende skovene, som er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, som er fastsat i den nationale lovgivning. ▌

(36)       I programmeringsperioden 2007-2013 var den eneste ▌type samarbejde, som udtrykkelig blev støttet under politikken for udvikling af landdistrikterne, samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Det er stadig nødvendigt med støtte til denne type samarbejde, men støtten bør tilpasses, således at den bedre ▌opfylder vidensøkonomiens krav. I denne forbindelse bør der være mulighed ▌for, at projekter fra en enkelt aktør kan finansieres under denne foranstaltning, såfremt de opnåede resultater udbredes med henblik på at kunne formidle nye fremgangsmåder, processer eller produkter. Desuden er det blevet klart, at støtte til flere forskellige typer samarbejde med en bredere vifte af støttemodtagere, fra mindre til større aktører, kan bidrage til at nå målene for politikken for udvikling af landdistrikterne ved at hjælpe aktørerne i landdistrikterne ▌med at overvinde de økonomiske, miljømæssige og andre ulemper ved opsplitning. Denne foranstaltning bør således udvides. Støtte til små aktører til at tilrettelægge fælles arbejdsprocesser og dele faciliteter og ressourcer bør hjælpe dem med at blive økonomisk levedygtige på trods af deres ringe størrelse. Støtte til horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden samt til salgsfremstød i en lokal sammenhæng bør fremme en økonomisk rationel udvikling af korte forsyningskæder, lokale markeder og lokale fødekæder. Støtte til kollektive tilgange til miljøprojekter og praksis bør kunne bidrage til at skabe større og mere konsekvente miljø- og klimamæssige fordele, end individuelle aktører, der handler uden henvisning til andre (f.eks. gennem praksis på større ubrudte arealer), kan levere.

             Støtte på disse forskellige områder bør ydes i forskellige former. Klynger og netværk er særlig relevante for udveksling af ekspertise samt udvikling af nye og særlige former for ekspertise, tjenester og produkter. Pilotprojekter er vigtige redskaber til afprøvning af kommerciel anvendelse af teknologier, teknikker og praksis i forskellige sammenhænge og tilpasning af dem, når det er nødvendigt. Operationelle grupper er et centralt element i det europæiske innovationspartnerskab (▌"EIP") for landbrugets produktivitet og bæredygtighed. Et andet vigtigt redskab er lokale udviklingsstrategier, der opererer uden for rammerne af lokaludviklingen under Leader – mellem offentlige og private aktører fra by- og landområder. I modsætning til Leadermetoden kan sådanne partnerskaber og strategier være begrænset til en enkelt sektor og/eller forholdsvis specifikke udviklingsmål, herunder de ovenfor nævnte. Medlemsstater kan give forrang til samarbejde mellem enheder, der omfatter primærproducenter. Brancheorganisationer bør også være berettigede til støtte under denne foranstaltning. Den bør begrænses til syv år undtagen for kollektive miljø- og klimaforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde.

(37)       Landbrugere ▌udsættes i dag for stadig større økonomiske og miljømæssige risici som følge af klimaforandringer og øgede prisudsving. I denne forbindelse har en effektiv forvaltning af risici en stigende betydning for landbrugerne. Derfor bør der oprettes en risikostyringsforanstaltning for at bistå landbrugerne med at tackle de hyppigst forekommende risici for dem. Denne foranstaltning bør derfor støtte landbrugerne i at dække de præmier, de betaler for afgrøde-, dyre- og planteforsikring samt oprettelse af gensidige fonde, og den erstatning, som disse fonde betaler til landbrugere for tab lidt som følge af ugunstige vejrforhold, udbrud af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb eller miljøhændelser. Den bør også omfatte et indkomststabiliseringsredskab i form af en gensidig fond til støtte for de landbrugere, som står over for en alvorlig nedgang i deres indkomst. For at sikre ligebehandling af landbrugere i hele Unionen og for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes, og at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bør der fastsættes særlige betingelser for tildeling af støtte i henhold til disse foranstaltninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning nr. /xxxx (DP).

(38)       Leadermetoden til lokaludvikling har i en årrække bevist sin effektivitet i forbindelse med fremme af udviklingen af landdistrikterne gennem fuld hensyntagen til de tværsektorielle behov for en endogen landdistriktsudvikling gennem sin bottom-up-tilgang. Leader bør derfor videreføres i fremtiden, og dens anvendelse bør fortsat være obligatorisk for alle programmer for udvikling af landdistrikterne.

Støtte til lokaludvikling under Leader fra ELFUL bør også omfatte interterritoriale samarbejdsprojekter mellem områder og sammenslutninger i en medlemsstat eller tværnationale samarbejdsprojekter mellem områder og sammenslutninger i forskellige medlemsstater eller med tredjelande.

(41)       Investeringer er fælles for mange foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning og kan vedrøre operationer af meget forskellig karakter. For at sikre klarhed i gennemførelsen af disse operationer bør der fastlægges visse fælles regler for alle investeringer. Disse fælles regler bør definere de former for udgifter, der kan betragtes som investeringsudgifter, og sikre, at kun de investeringer, der skaber ny værdi i landbruget, kan modtage støtte. For at lette gennemførelsen af investeringsprojekter bør det være muligt for medlemsstaterne at udbetale forskud. For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af bistanden fra ELFUL bør der fastsættes visse regler for at sikre, at investeringer vedrørende operationer får varig virkning, og at støtte fra ELFUL ikke anvendes til at fordreje konkurrencen.

(41a)     ELFUL kan støtte investeringer i kunstvanding, der giver økonomiske og miljømæssige fordele, men det bør sikres, at den pågældende kunstvanding er bæredygtig. Derfor bør der i hvert tilfælde kun ydes støtte, hvis der er etableret en vandområdeplan for det pågældende område, jf. kravet i direktiv 2000/60/EF, og hvis der allerede forefindes måling af vandanvendelse på investeringsniveau eller som en del af investeringen. Investeringer i forbedringer af eksisterende kunstvandingsinfrastrukturer eller ‑udstyr bør medføre en minimumsforøgelse af vandeffektiviteten, udtrykt som en potentiel vandbesparelse. Hvis det vandområde, som investeringen vedrører, i henhold til den analytiske ramme, som fastlægges i direktiv 2000/60/EF, er under belastning som følge af årsager, der er knyttet til vandmængden, bør halvdelen af denne forøgelse af vandeffektiviteten omsættes til en faktisk reduktion af vandforbruget i forbindelse med den investering, som har modtaget støtte, med henblik på at reducere belastningen af det pågældende vandområde. Der bør fastlægges visse tilfælde, hvor kravene til potentielle eller effektive vandbesparelser ikke finder anvendelse eller ikke er nødvendige, herunder med hensyn til investeringer i genvinding eller genbrug af vand. Ud over støtte til investeringer i forbedringer af eksisterende udstyr bør det fastsættes, at ELFUL kan støtte investeringer i ny kunstvanding afhængigt af resultaterne af den miljømæssige analyse. Med visse undtagelser bør der imidlertid ikke ydes støtte til ny kunstvanding, hvis det berørte vandområde allerede er under belastning, da der er meget høj risiko for, at ydelsen af støtte i sådanne tilfælde kan forværre eksisterende miljøproblemer.

(42)       Visse arealrelaterede foranstaltninger i henhold til denne forordning indebærer tilsagn fra modtagernes side om forpligtelser, der strækker sig over mindst fem år. I denne periode kan der forekomme ændringer i enten bedriftens eller støttemodtagerens situation. Der bør derfor fastsættes bestemmelser for at fastlægge den kurs, der skal følges i sådanne tilfælde.

(43)       Visse foranstaltninger i henhold til denne forordning stiller som en betingelse for støttetildeling, at modtagerne påtager sig forpligtelser, der er mere vidtgående end et relevant udgangsniveau defineret i form af obligatoriske standarder eller krav. I lyset af eventuelle ændringer i lovgivningen i den pågældende periode af de forpligtelser, som følger af ændringen af udgangsniveauet, bør der foretages en revision af de pågældende kontrakter for at sikre, at denne betingelse fortsat overholdes.

(44)       For at sikre, at de finansielle midler til udvikling af landdistrikterne anvendes på den bedst mulige måde, og for at målrette foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, men også for at sikre ligebehandling af ansøgerne, bør medlemsstaterne fastlægge kriterier for udvælgelsen af projekter. Undtagelser fra denne regel bør kun gælde ▌betalinger under foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug, Natura 2000 og vandrammedirektivet, områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, dyrevelfærd, miljø- og klimavenlige skovbrugstjenesteydelser samt foranstaltninger vedrørende risikostyring. Ved anvendelsen af udvælgelseskriterierne bør der tages hensyn til proportionalitetsprincippet i forhold til operationens størrelse.

(45)       ELFUL bør yde støtte via teknisk bistand til gennemførelse af programmer for udvikling af landdistrikterne, herunder omkostninger til beskyttelse af symboler og forkortelser, der er knyttet til EU's kvalitetsordninger for deltagelse, i hvilke der kan ydes støtte i henhold til denne forordning, og medlemsstaternes omkostninger til afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger. ▌

(46)       Netværkssamarbejde mellem nationale netværk, organisationer og administrationer, der er involveret i de forskellige faser af programgennemførelsen, som tilrettelægges i forbindelse med det europæiske netværk for landdistriktsudvikling, har bevist, at det kan spille en meget vigtig rolle i forhold til at forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne ved i højere grad at inddrage aktørerne i forvaltningen af udvikling af landdistrikterne samt ved at informere den brede offentlighed om fordelene. Det bør derfor finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan. For at tage hensyn til de særlige evalueringsbehov bør der oprettes en europæisk evalueringskapacitet for udvikling af landdistrikterne som en del af det europæiske netværk for landdistriktsudvikling for at samle alle aktører i evalueringsaktiviteter og dermed lette udvekslingen af ekspertise på området.

46a.      EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør bidrage til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er vigtigt, at det samler alle relevante aktører på EU-plan og nationalt og regionalt niveau og giver medlemsstaterne nye idéer om, hvordan man kan strømline, forenkle og forbedre koordineringen af eksisterende instrumenter og initiativer og om nødvendigt supplere dem med nye foranstaltninger.

(47)       For at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør der oprettes et EIP-netværk for at skabe et netværk for operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere, der er involveret i gennemførelsen af operationer, der tager sigte på innovation i landbruget. Det bør finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan.

(49)       Medlemsstaterne bør forbeholde en del af det samlede beløb for hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne, som er afsat til teknisk bistand, til finansiering af oprettelse og drift af et nationalt landdistriktsnetværk, der samler organisationer og administrationer, som er involveret i udvikling af landdistrikterne, herunder partnerskabet, med det formål at øge deres deltagelse i gennemførelsen af programmet og forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne. Nationale landdistriktsnetværk bør udarbejde og gennemføre en handlingsplan.

(51)       Programmer for udvikling af landdistrikterne bør indeholde innovative foranstaltninger, der fremmer en ressourceeffektiv og produktiv landbrugssektor med lave emissioner med støtte fra EIP for produktivitet og bæredygtighed i landbruget. EIP bør sigte mod at fremme en hurtigere og mere omfattende gennemførelse af innovative løsninger i praksis. EIP bør skabe merværdi ved at styrke anvendelsen og effektiviteten af innovationsrelaterede instrumenter og øge synergierne mellem dem. EIP bør udfylde huller ved at sammenknytte forskning og praktisk landbrug bedre.

(52)       Gennemførelsen af innovative projekter i forbindelse med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør foretages af operationelle grupper, der samler landbrugere, skovforvaltere, landdistrikter, forskerne, ngo'ers rådgivere, virksomheder og andre aktører, der er berørt af innovation i landbrugssektoren. For at sikre, at resultaterne af projekterne kommer sektoren som helhed til gode, bør resultaterne på området for innovation og udveksling af viden inden for EU og med tredjelande formidles.

(53)       Der bør indføres bestemmelser, således at der kan fastsættes et beløb for Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne under denne forordning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, ▌i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 og den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[21] for samme periode. De disponible bevillinger bør indekseres med en fast procentsats med henblik på programmeringen.

(54)       For at lette forvaltningen af ELFUL-midlerne bør der fastsættes et fælles bidrag fra ELFUL til programmeringen af udviklingen af landdistrikterne i forhold til de offentlige udgifter i medlemsstaterne. For at tage hensyn til den særlige betydning eller karakter af visse typer operationer bør der fastsættes specifikke bidrag til dem. For at afbøde de særlige problemer som følge af udviklingsniveau, afsides beliggenhed og ø-karakter bør der fastsættes en passende bidragssats fra ELFUL for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi som omhandlet i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav såvel som overgangsregioner.

(56)       Medlemsstaterne bør tage alle de nødvendige skridt for at sikre, at alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kan verificeres og kontrolleres og indføre egnede bestemmelser. Til dette formål bør forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet give en forhåndsvurdering og forpligte sig til at vurdere foranstaltninger i hele programmets gennemførelsesperiode. Foranstaltninger, der ikke overholder denne betingelse, bør justeres.

(57)       Kommissionen og medlemsstaterne bør tage alle ▌nødvendige skridt med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af programmer til udvikling af landdistrikterne. I den forbindelse bør Kommissionen foretage en passende kontrol, og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med det formål at garantere et forsvarligt og velfungerende forvaltningssystem.

(58)       En enkelt forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hvert program for udvikling af landdistrikterne. Dens opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndigheden bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, alt mens den forbliver ▌ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. Når et program for udvikling af landdistrikterne indeholder tematiske delprogrammer, bør forvaltningsmyndigheden kunne udpege et andet organ til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af dette delprogram i forhold til de finansielle tildelinger, der er udpeget hertil i programmet, samtidig med at der sikres en sund finansiel forvaltning af disse programdele. Hvis en medlemsstat skal forvalte mere end et program, kan der etableres et koordineringsorgan for at sikre sammenhængen.

(59)       Hvert program for udvikling af landdistrikterne bør være underlagt overvågning for regelmæssigt at følge programgennemførelsen og fremskridtene med hensyn til at nå programmets mål. Arbejdet med at demonstrere og forbedre effektiviteten og virkningen af foranstaltningerne under ELFUL afhænger også af en bedre evaluering under udarbejdelsen, gennemførelsen og afslutningen af et program. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor i fællesskab etablere et overvågnings- og evalueringssystem med henblik på at demonstrere fremskridtene og vurdere virkningerne og effektiviteten af gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne.

(60)       For at sikre, at oplysningerne kan aggregeres på EU-niveau, bør systemet omfatte et sæt fælles indikatorer. Vigtige oplysninger om gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør registreres og vedligeholdes elektronisk som et middel til at fremme aggregering af data. Modtagerne bør derfor forpligtes til at fremlægge det nødvendige minimum af oplysninger, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen.

(61)       Ansvaret for overvågningen ▌af programmet bør deles mellem forvaltningsmyndigheden og et overvågningsudvalg nedsat til dette formål. Overvågningsudvalget bør have til opgave at overvåge effektiviteten i gennemførelsen af programmet. Derfor bør dets ansvarsområder fastlægges.

(62)       Overvågningen af programmet bør omfatte udarbejdelse af en årlig gennemførelsesrapport ▌, der sendes til Kommissionen.

(63)       Hvert program for udvikling af landdistrikterne bør være underlagt evaluering for at forbedre dets kvalitet og demonstrere dets resultater.

(64)       Artikel 107, 108 og 109 i TEUF bør anvendes på støtte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under denne forordning. I betragtning af landbrugssektorens særlige karakter bør det dog fastsættes, at foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne vedrørende operationer, der er omfattet af artikel 42 i TEUF, og som udføres i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, og betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil der ydes støtte fra Unionen, og som er omfattet af artikel 42 i TEUF, bør udelukkes fra anvendelsen af artikel 107, 108 og 109 i TEUF.

(65)       Med henblik på at sikre sammenhængen med de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er berettiget til EU-støtte, og for at forenkle procedurerne bør betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil EU yder støtte, og som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, desuden medtages i programmet for udvikling af landdistrikterne til vurdering og godkendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. ▌For at sikre, at supplerende national finansiering, som ikke er godkendt af Kommissionen, ikke gennemføres, bør den pågældende medlemsstat ikke gennemføre den foreslåede yderligere finansiering af udvikling af landdistrikterne, før den er godkendt. Betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil EU yder støtte, og som ikke er omfattet af artikel 42 i TEUF, bør meddeles Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF, medmindre de er omfattet af en forordning, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning nr. 994/98[22], og må ikke gennemføres, før denne procedure har ført til Kommissionens endelige godkendelse.

(66)       Der bør etableres et elektronisk informationssystem for at sikre en effektiv og sikker udveksling af data af fælles interesse og for at registrere, vedligeholde og forvalte vigtige oplysninger og rapportere om overvågningen og evalueringen.

(67)       EU's lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF[23] ▌og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001[24], finder anvendelse[25].

(68)       For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende indholdet af programmer for udvikling af landdistrikterne, godkendelse af programmer og af programændringer, procedurer og tidsplaner for godkendelse af programmer, procedurer og tidsplaner for godkendelse af ændringer i programmer og nationale rammer, herunder deres ikrafttræden og indgivelseshyppighed, særlige betingelser for gennemførelsen af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, regler for betalingsvilkår for deltageres udgifter til vidensoverførsel og informationsaktioner, strukturen og driften af netværk, der er oprettet ▌ved denne forordning, krav om information og offentlig omtale, vedtagelse af overvågnings- og evalueringssystemet og regler for driften af informationssystemet ▌. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ▌[26].

(70)       Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i TEUF tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende: betingelserne for, at en juridisk person kan betragtes som en ung landbruger, og fastsættelsen af en henstandsperiode for erhvervelse af kvalifikationer, varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter; de specifikke EU-ordninger, som omfattes af artikel 17, stk. 1, litra a), og karakteristika for producentsammenslutninger og typer af aktioner, der kan modtage støtte i henhold til det stykke, samt fastlæggelse af betingelser til forebyggelse af konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af produkter og til udelukkelse fra støtte for kommercielle mærkevarer; minimumsindholdet af forretningsplaner og kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved fastlæggelsen af de i artikel 20, stk. 4, omhandlede tærskler; definition af og miljømæssige minimumskrav for skovrejsning og etablering af skovområder; betingelserne vedrørende miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til udbredelse af husdyrbrug, opdræt af lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevarelse af plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion, samt definition af støtteberettigede operationer til bevarelse, bæredygtig brug og udvikling af genetiske ressourcer; den beregningsmetode, der skal bruges for at undgå dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i artikel 29 i forordning (EU) nr. DP/2013, for så vidt angår miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug, Natura 2000 og foranstaltninger i forbindelse med vandrammedirektivet; definition af de områder, hvor dyrevelfærdsstøtte indebærer strengere normer for produktionsmetoder; specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, der vil være støtteberettiget i henhold til samarbejdsforanstaltningen, samt vedrørende betingelserne for tildeling af støtte til de typer operationer, der er opført i henhold til den foranstaltning; minimums- og maksimumsløbetiden for kommercielle lån til gensidige fonde; betingelserne for, at omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter eller brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede investeringsudgifter, samt definitionen af typer af vedvarende energiinfrastrukturer, der er investeringsberettigede; betingelserne vedrørende omlægning eller justering af forpligtelser i henhold til foranstaltningerne i artikel 29, 30, 34 og 35 samt definition af andre situationer, hvor der ikke kræves tilbagebetaling af støtten; betingelserne for, hvordan støtte, der er godkendt af Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1698/2005, kan integreres i den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, herunder teknisk bistand og efterfølgende evalueringer for at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til det system, der etableres ved denne forordning. For at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelsestraktat bør disse retsakter for Kroatien også omfatte overgangen fra støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006)[27], hvor det er nødvendigt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(70a)     Den nye støtteordning, der er fastsat i denne forordning, afløser den støtteordning, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1698/2005. ▌Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT IMål og strategi ▌

Kapitel IAnvendelsesområde og definitioner ▌

Artikel 1Anvendelsesområde

1.          I denne forordning ▌fastlægges de generelle regler, der gælder for EU's støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (▌"ELFUL"), der er oprettet ved forordning (EU) nr. HR/2012, ▌opstilles de mål, som politikken for udvikling af landdistrikterne skal bidrage til, og de relevante EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne, ▌opridses de strategiske rammer for politikken for udvikling af landdistrikterne, ▌defineres foranstaltningerne i politikken for udvikling af landdistrikterne, ▌fastsættes der regler om programmering, netværkssamarbejde, forvaltning, overvågning og evaluering på grundlag af en ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen og fastsættes der regler for at sikre koordinationen af ELFUL med andre EU-instrumenter.

▌2.       Denne forordning supplerer bestemmelserne i del 2 i forordning (EU) nr. [CSF/2012].

Artikel 2Definitioner

1.          I denne forordning finder definitionerne af "operation", "støttemodtager", "samfundsstyret lokal udviklingsstrategi", "offentlige udgifter", "mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder", "fuldført operation", "mindre udviklede regioner", "overgangsregioner" og "finansielle instrumenter" som fastsat i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. (CSF/2012)[28] anvendelse[29].

Desuden forstås ved:

a)      "programmering": tilrettelæggelsen, beslutningstagningen og fordelingen af de finansielle midler i flere faser for over en flerårig periode at gennemføre en fælles indsats fra Unionen og medlemsstaterne for at realisere EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne ▌

b)     "region": regional enhed svarende til niveau I eller II i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS-niveau I og II), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003[30]

c)      "foranstaltning": et sæt operationer, der bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne

h)     "støttesats": andelen af det offentlige bidrag til en operation

l)       "transaktionsomkostninger": yderligere omkostninger knyttet til opfyldelse af en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til dens gennemførelse ▌eller ikke indeholdt i de omkostninger eller det indkomsttab, som erstattes direkte. De kan beregnes på grundlag af standardomkostninger

m)    "landbrugsareal": areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal eller areal med permanente afgrøder, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. DP/2012[31]

n)      "økonomiske tab": ekstraomkostninger, som en landbruger påføres som følge af ekstraordinære foranstaltninger, landbrugeren træffer for at begrænse leverancerne til markedet eller omfattende produktionstab

o)     "ugunstige vejrforhold": vejrforhold, såsom frost, storme og haglbyger, is, kraftig regn eller alvorlig tørke, som kan sidestilles med en naturkatastrofe

p)     "dyresygdomme": sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, eller i bilaget til Rådets beslutning ▌[32] 2009/470/EF[33]

q)     "miljøhændelse": en specifik forekomst af forurening, forgiftning eller forringelse af miljøkvaliteten i forbindelse med en specifik hændelse og af begrænset geografisk omfang, dog ikke generelle miljørisici, der ikke er forbundet med en specifik hændelse som f.eks. klimaforandringer eller luftforurening

r)      "naturkatastrofe": en naturligt forekommende hændelse af biotisk eller abiotisk art, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer eller skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- eller skovbrugssektorerne

s)      "katastrofal hændelse": en uforudset hændelse af biotisk eller abiotisk art forårsaget af menneskelig aktivitet, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduk­tionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- eller skovbrugssektoren

t)      "kort forsyningskæde": forsyningskæde med et begrænset antal økonomiske aktører, der beskæftiger sig med samarbejde, lokal økonomisk udvikling og nære geografiske og sociale forbindelser mellem producenter, forarbejdningsvirksomheder og forbrugere

u)      "ung landbruger": landbruger, som er ▌40 år eller derunder på det tidspunkt, hvor ansøgningen indsendes, har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder

w)     "tematiske mål": de tematiske mål, der er defineret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [CSF/2012][34]

x)      "fælles strategisk ramme" (▌"FSR"): den fælles strategiske ramme, der henvises til i artikel 2 og 10 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]

xa)   "klynge": en gruppe af selvstændige virksomheder - nyoprettede virksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt rådgivende organer og/eller forskningsinstitutioner - som skal stimulere økonomiske og innovative aktiviteter ved at fremme et intensivt samspil, deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved i praksis at bidrage til vidensoverførsel, netværkssamarbejde og informationsformidling mellem virksomhederne i klyngen

xb)   "skov": et landområde på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke landområder, der hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål. En medlemsstat eller en region kan vælge at anvende en anden definition af "skov" på grundlag af gældende national lovgivning eller et eksisterende nationalt registreringssystem. Medlemsstaterne eller regionerne angiver definitionen i programmet for udvikling af landdistrikterne.

2.          For at sikre en sammenhængende tilgang i behandlingen af de støtteberettigede og tage højde for behovet for en tilpasningsperiode med hensyn til definitionen af ung landbruger i stk. 1, litra u), tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende betingelserne for, at en juridisk person kan betragtes som en ung landbruger, og fastsættelse af en henstandsperiode for erhvervelse af faglige kvalifikationer.

Kapitel IIMission, mål, prioriteter og sammenhæng

Artikel 3Mission

ELFUL bidrager til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i hele EU som supplement til de andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik til samhørighedspolitikken og til den fælles fiskeripolitik. Den bidrager til udviklingen af mere territorialt og miljømæssigt afbalancerede, klimavenlige, resistente, konkurrencedygtige og innovative landbrugssektorer og til udviklingen af landdistrikterne i Unionen.

Artikel 4Mål

Inden for de overordnede rammer af den fælles landbrugspolitik bidrager støtte til udvikling af landdistrikterne, herunder til aktiviteter inden for såvel fødevare- som nonfoodsektoren og skovbrug, til at opfylde følgende mål:

1)     fremme af landbrugets konkurrenceevne

2)     sikring af bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag

3)     opnåelse af en afbalanceret territorial udvikling af økonomien og samfundene i landdistrikterne, herunder skabelse og opretholdelse af beskæftigelse.

Artikel 5EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne

Virkeliggørelsen af målene for udvikling af landdistrikterne, som bidrager til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, forfølges gennem følgende seks EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne, der refererer til de relevante tematiske mål i FSR:

1)          fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter med fokus på følgende områder:

a)      fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne

b)     styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samt forskning og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultater

c)     fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrug

2)          styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove med fokus på følgende områder:

a)      forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og moderniseringen af bedrifter, navnlig ▌med henblik på at øge markedsdeltagelsen og ‑orienteringen samt diversificeringen af landbruget

b)     fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig generationsfornyelsen

3)          fremme af fødevarekædens organisation, herunder behandling og afsætning af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget med fokus på følgende områder:

a)      forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne merværdi, fremstød på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentsammenslutninger og ‑organisationer og brancheorganisationer

b)     støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og ‑styring

4)          genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til landbruget og skovbruget med fokus på følgende områder:

a)      genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder, områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger og inden for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber

b)     bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider

c)     forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden

5)          fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions­økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren med fokus på følgende områder:

a)      effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget

b)     effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer

c)      lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andre nonfoodråmaterialer til bioøkonomien

d)     reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget

e)      fremme af kulstofopbevaring og ‑binding inden for landbrug og skovbrug

6)          fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne med fokus på følgende områder:

a)      fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder og jobskabelse

b)     fremme af lokaludvikling i landdistrikterne

c)      forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og kommunika­tionsteknologi (ikt) i landdistrikterne.

Alle disse prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Programmer kan, hvis det er begrundet, forholde sig til mindre end seks prioriteter på grundlag af en analyse af situationen med hensyn til styrke, svagheder, muligheder og trusler ("SWOT") og en forhåndsevaluering. Hvert program skal mindst omfatte fire prioriteter. Hvis en medlemsstat forelægger et nationalt program og et sæt regionale programmer, kan det nationale program omfatte mindre end fire prioriteter.

Andre fokusområder kan inkluderes i programmer for at forfølge en af prioriteterne, hvis dette er begrundet og lader sig måle.

AFSNIT IIProgrammering

Kapitel IProgrammeringens indhold

Artikel 7Programmer for udvikling af landdistrikterne

1.          ELFUL's indsats i medlemsstaterne foregår via landdistriktsudviklingsprogrammer. Med disse programmer gennemføres en strategi med henblik på at opfylde EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne gennem en række foranstaltninger, der er fastlagt i afsnit III, og til hvis gennemførelse der vil blive ansøgt om støtte fra ELFUL.

2.          En medlemsstat kan forelægge enten et samlet program for hele sit område eller et sæt regionale programmer eller i behørigt begrundede tilfælde et nationalt program og et sæt regionale programmer. Hvis en medlemsstat forelægger et nationalt program og et sæt regionale programmer, skal foranstaltninger og/eller typer af operationer programmeres på enten nationalt plan eller regionalt plan, og der skal sikres sammenhæng mellem de nationale og regionale programmers strategier.

3.          Medlemsstater med regionale programmer kan også forelægge en national ramme til godkendelse med fælles elementer for disse programmer uden separate budgetbevillinger.

Nationale rammer fra medlemsstater med regionale programmer kan også indeholde en tabel, der pr. region og pr. år sammenfatter det samlede bidrag fra ELFUL til den pågældende medlemsstat i hele programmeringsperioden.

Artikel 8Tematiske delprogrammer

1.          Med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne inkludere tematiske delprogrammer, som opfylder specifikke behov. Sådanne tematiske delprogrammer kan blandt andet vedrøre:

a)      unge landbrugere

b)     små bedrifter som omhandlet i artikel 20, stk. 2, tredje afsnit

c)      bjergområder, jf. artikel 33, stk. 2

d)     korte forsyningskæder

da)   kvinder i landdistrikterne

db)   modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet.

En vejledende liste over foranstaltninger og typer af operationer af særlig relevans for hvert tematisk delprogram er anført i bilag III.

2.          Tematiske delprogrammer kan også tage sigte på specifikke behov i forbindelse med omstruktureringen af landbrugssektorer med en betydelig indvirkning på udviklingen i et bestemt landdistrikt.

3.          De støttesatser, der er fastsat i bilag I, kan forhøjes med 10 procentpoint for operationer, der støttes inden for rammerne af tematiske delprogrammer vedrørende små bedrifter og korte forsyningskæder, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet. Når det drejer sig om unge landbrugere og bjergområder, kan de maksimale støttesatser forhøjes i overensstemmelse med bilag I. Den maksimale samlede støttesats må imidlertid ikke overstige 90 %.

Artikel 9Indholdet af programmerne for udvikling af landdistrikterne

1.          Foruden de elementer, der henvises til i artikel 24 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], skal hvert program for udvikling af landdistrikterne omfatte:

a)      den forhåndsevaluering, der henvises til i artikel 48 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]

b)     en analyse af situationen ved hjælp af en SWOT-analyse og identifikation af behov, der skal tages op i det geografiske område, som er omfattet af programmet ▌.

Analysen struktureres omkring EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Specifikke behov vedrørende miljø, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og innovation vurderes på tværs af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne med henblik på at indkredse relevante svar på disse tre områder for hver prioritet

c)      en beskrivelse af strategien, hvor det sikres, at

ia)    der fastsættes passende mål for hvert af de fokusområder i EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af programmet, på grundlag af fælles indikatorer, jf. artikel 76, og om nødvendigt programspecifikke indikatorer

i)      relevante kombinationer af foranstaltninger er udvalgt i relation til hvert af fokusområderne i EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af programmet, på grundlag af en sund interventionslogik understøttet af den forhåndsevaluering, der er omhandlet i litra a), og den analyse, der er omhandlet i litra b)

ii)      tildelingen af finansielle midler til programforanstaltningerne skal være berettiget og hensigtsmæssig for at nå de fastlagte mål

iii)     specifikke behov i forbindelse med specifikke forhold på regionalt eller subregionalt plan tages i betragtning og tages konkret op gennem passende udformede kombinationer af foranstaltninger eller tematiske delprogrammer

iv)     en passende tilgang til innovation med henblik på opfyldelse af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, herunder EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, til miljø, herunder de specifikke behov i Natura 2000-områder, og til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer er integreret i programmet

vi)     der er truffet foranstaltninger til at sikre rådighed over tilstrækkelig rådgivende kapacitet vedrørende de forskriftsmæssige krav og innovationsforanstaltningerne

d)     for hver forhåndsbetingelse, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 17 og bilag (...), afdeling 2, i forordning nr. [CSF/2013] for generelle forhåndsbetingelser og i overensstemmelse med bilag IV til denne forordning, en vurdering af, hvilke forhåndsbetingelser der gælder for programmet, og hvilke der er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og programmet. Hvis de gældende forhåndsbetingelser ikke opfyldes, skal programmet indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes, de ansvarlige organer og tidsplanen for gennemførelse heraf i overensstemmelse med resuméet, som er fremlagt i partnerskabsaftalen

da)   en beskrivelse af den resultatramme, der er udstukket med henblik på artikel 19 i forordning (EU) nr. [CSF/2013]

e)      en beskrivelse af hver af de udvalgte foranstaltninger

h)      ▌den evalueringsplan, der henvises til i artikel 49 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]. Medlemsstaterne tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer ▌til at løse de fastslåede behov og sikre korrekt overvågning og evaluering

i)       en finansieringsplan, der omfatter:

i)      en tabel over det samlede planlagte bidrag fra ELFUL pr. år, jf. artikel 64, stk. 4. Hvis det er relevant, skal denne tabel særskilt inden for det samlede ELFUL-bidrag vise bevillingerne til de mindre udviklede regioner og midler overført til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. DP/2012. Det planlagte årlige bidrag fra ELFUL skal være foreneligt med den flerårige finansielle ramme

ii)      en tabel, der for hver foranstaltning, for hver type operation med en specifik bidragssats for ELFUL samt for teknisk bistand viser Unionens samlede planlagte bidrag og ELFUL's gældende bidragssats. Hvis det er relevant, skal denne tabel særskilt vise bidragssatsen for ELFUL til mindre udviklede regioner og til andre regioner

j)      en indikatorplan fordelt på fokusområder, som omfatter målene i artikel 9, stk. 1, litra c), nr. ia), og de planlagte output og forventede udgifter for hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne udvalgt i relation til et tilhørende fokusområde

k)     hvis det er relevant, en tabel over yderligere national finansiering for hver foranstaltning, jf. artikel 89

l)       ▌hvor det er relevant, en liste over støtteordninger, der er omfattet af artikel 88, stk. 1, og som skal anvendes til gennemførelsen af programmerne

m)     oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger, der finansieres via den fælles landbrugspolitiks øvrige instrumenter og de europæiske struktur- og investeringsfonde

n)      en redegørelse for, hvordan programmet skal gennemføres, herunder:

i)      medlemsstatens udpegelse af alle de myndigheder, der er fastsat i artikel 72, stk. 2, og til orientering en sammenfattende beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturen

ii)      en beskrivelse af tilsyns- og evalueringsprocedurerne og af overvågningsudvalgets sammensætning

iii)     de bestemmelser, der skal garantere offentlig omtale af programmet, herunder gennem det nationale landdistriktsnetværk som omhandlet i artikel 55

iv)    en beskrivelse af tilgangen til fastsættelse af principper med hensyn til fastlæggelse af udvælgelseskriterier for operationer og lokale udviklingsstrategier, som tager hensyn til relevante mål; i denne forbindelse kan medlemsstaterne fastsætte, at der gives forrang til SMV'er med tilknytning til landbrugs- og skovbrugssektoren

v)     i forbindelse med lokaludvikling, hvor det er relevant, en beskrivelse af mekanismerne til sikring af sammenhængen mellem lokale udviklingsstrategier, "samarbejdsforanstaltningen", der er omhandlet i artikel 36, og foranstaltningen "basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse i landdistrikterne", der er omhandlet i artikel 21, herunder forbindelserne mellem by og land

o)     de foranstaltninger, der er truffet for at inddrage de partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], og en sammenfatning af resultaterne af høringerne af partnerne

p)     hvis det er relevant, det nationale landdistriktsnetværks ▌struktur, der er omhandlet i artikel 55, stk. 3, og bestemmelserne om dets forvaltning, som skal danne grundlag for dets årlige handlingsplaner.

2.          Når tematiske delprogrammer indgår i et program for udvikling af landdistrikterne, skal de enkelte delprogrammer omfatte:

a)      en specifik analyse af situationen med hensyn til SWOT og identificering af de behov, der skal behandles af delprogrammet

b)     specifikke mål på delprogramniveau og en række foranstaltninger, der er baseret på en grundig redegørelse for interventionslogikken for delprogrammet, herunder en vurdering af de forventede bidrag fra de valgte foranstaltninger med henblik på at nå målene

c)      en særskilt specifik indikatorplan med planlagte output og planlagte udgifter for hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne udvalgt i relation til et tilhørende fokusområde.

3.          Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for præsentationen af de elementer, der er beskrevet i stk. 1 og 2, i programmerne for udvikling af landdistrikterne og for indholdet af de nationale rammer, der omhandles i artikel 7, stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Kapitel II

Udarbejdelse, godkendelse og ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne

Artikel 10Forhåndsbetingelser

Ud over de generelle forhåndsbetingelser, der omhandles i bilag (...), afdeling 2, i forordning (EU) nr. [CSF/2013], finder de forhåndsbetingelser, der omhandles i bilag IV i denne forordning anvendelse for ELFUL-programmeringen, hvis de er relevante og anvendelige for de specifikke mål, der er omfattet af prioriteterne i programmet.

Artikel 11Godkendelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne

1.      Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et forslag til hvert landdistriktsudviklingsprogram med de i artikel 9 nævnte oplysninger.

2.      Hvert program for udvikling af landdistrikterne godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt ▌.

Artikel 12Ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne

1.      Medlemsstaternes anmodninger ▌om ændringer i programmerne godkendes i overensstemmelse med følgende procedurer:

a)   Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter beslutning om anmodninger om ændring af programmer, som vedrører:

i)       en ændring i programmets strategi gennem en ændring på mere end 50 % i hver resultatindikator, der er tilknyttet et fokusområde

ii)      ændringer i ELFUL's bidragssats for en eller flere foranstaltninger

iii)     en ændring af hele Unionens bidrag eller dets årlige fordeling på programniveau.

b)   Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter anmodninger om ændring af programmet i alle andre tilfælde, herunder bl.a.:

i)       indførelse eller ophævelse af foranstaltninger eller typer af operationer

ii)      ændringer i beskrivelsen af foranstaltningerne, herunder ændringer i betingelserne for støtteberettigelse

iii)    overførsel af midler mellem foranstaltninger, der gennemføres under forskellige ELFUL-bidragssatser.

c)   For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af politikken og foranstaltningerne, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse ændringer.

2.      Den godkendelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), gives ved gennemførelsesretsakter. I de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra b), hvor overførslen af midler vedrører under 20 % af tildelingen til en foranstaltning og mindre end 5 % til det samlede ELFUL-bidrag til programmet, anses godkendelsen for at være givet, hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om anmodningen efter udløbet af fristen på 42 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. Denne tidsfrist omfatter ikke den periode, som begynder dagen efter den dato, hvor Kommissionen har sendt sine bemærkninger til medlemsstaten, og varer, indtil medlemsstaten har reageret på bemærkningerne.

Artikel 13Regler for procedurer og tidsplaner

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om procedurer og tidsplaner for:

a)      godkendelse af programmer for udvikling af landdistrikterne og nationale rammer

b)     indgivelse og godkendelse af forslag til ændringer af programmer for udvikling af landdistrikterne og forslag til ændringer af nationale rammer, herunder deres ikrafttræden og indgivelseshyppigheden i programmeringsperioden.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

AFSNIT IIIStøtte til udvikling af landdistrikterne

Kapitel I

Foranstaltninger

Artikel 14Foranstaltninger

Hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne programmeres til at bidrage konkret til gennemførelsen af en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Bilag V indeholder en vejledende liste over de foranstaltninger, der er af særlig relevans for EU-prioriteterne.

Artikel 15Vidensoverførsel og informationsaktioner

1.      Støtte under denne foranstaltning ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner, demonstration og information. Erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner kan omfatte uddannelseskurser, workshopper og coaching.

Støtte kan også omfatte kortvarige udvekslinger vedrørende bedriftsforvaltning inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter.

2.      Støtten under denne foranstaltning skal være til gavn for de personer, der er beskæftiget inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og andre økonomiske aktører, der er SMV'er i landdistrikterne.

Udbyderen af uddannelse eller anden vidensoverførsel og informationskampagner er modtager af støtten.

3.      Støtte i henhold til denne foranstaltning ydes ikke til kurser eller praktisk uddannelse, der indgår i normale uddannelsesprogrammer eller ‑systemer på sekundærtrinnet eller derover.

Organer, der tilbyder vidensoverførsel og informationstjenester, skal have den nødvendige kapacitet i form af personalets kvalifikationer og regelmæssig uddannelse til at udføre denne opgave.

4.      Udgifter, der er støtteberettiget under denne foranstaltning, skal være til tilrettelæggelse og gennemførelse af overførsel af viden eller information. I tilfælde af demonstrationsprojekter kan støtten også omfatte relevante investeringsomkostninger. Udgifter til deltagernes rejse, indkvartering og dagpenge samt omkostninger til afløsning af landbrugerne er også støtteberettigede. Alle udgifter, som fastsættes i henhold til dette stykke, betales til modtageren.

5.      For at sikre, at udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter er tydeligt afgrænset i forhold til lignende aktioner i henhold til andre EU-ordninger, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende ▌ varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter.

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for betalingsvilkår for deltagernes udgifter, herunder gennem brug af vouchers eller lignende metoder.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Artikel 16Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vikarordninger inden for landbrug

1.      Støtte under denne foranstaltning ydes for at:

a)      hjælpe landbrugere, unge landbrugere som defineret i artikel 2, skovbrugere, andre arealforvaltere og SMV'er i landdistrikter med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds og/eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt klimavenlige og resistente karakter

b)     fremme oprettelsen af bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester for landbrugere samt rådgivningstjenester for skovbrugere, herunder det bedriftsrådgivningssystem, der er omhandlet i artikel 12, 13 og 14 i forordning (EU) nr. HR/2012

c)      fremme uddannelse af rådgivere.

2.      Modtageren af den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er udbyderen af rådgivning eller uddannelse. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til den myndighed eller det organ, der udvælges til at oprette bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester samt rådgivningstjenester for skovbrugere.

3.      De myndigheder eller organer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningserfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, som de rådgiver inden for. Støttemodtagerne under denne foranstaltning udvælges gennem indkaldelser af forslag. Udvælgelsesproceduren skal være underlagt lovgivningen om offentlige udbud og være åben for både offentlige og private organer. Den skal være objektiv og udelukke ansøgere med interessekonflikter.

I forbindelse med rådgivningstjenester opfylder rådgiverne de hemmeligholdelsesforpligtelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. HR/2012.

4.      Rådgivning til enkelte landbrugere, unge landbrugere som defineret i artikel 2 og andre arealforvaltere skal være forbundet med mindst én af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)      forpligtelser på bedriftsniveau, som stammer fra de lovbestemte forvaltningskrav og/eller standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. …/2013 [HR]

b)     hvor det er relevant, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i henhold til afsnit III, kapitel 2, i forordning (EU) nr. …/2013 [DP] og bevarelsen af landbrugsområdet, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. …/2013 [DP ▌]

c)      foranstaltninger på bedriftsniveau i de programmer for udvikling af landdistrikterne, som tager sigte på modernisering af bedrifter, forbedring af konkurrenceevnen, sektorintegration, innovation, markedsorientering og fremme af iværksætterånd

d)     krav på støttemodtagerniveau, som er fastlagt med henblik på gennemførelse af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[35]

da)   krav på støttemodtagerniveau, som er fastlagt af medlemsstaterne til gennemførelse af artikel 55 i forordning (EF) nr. 1107/2009, særlig overholdelsen af de generelle principper om integreret bekæmpelse af skadegørere som omhandlet i artikel 14 i direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, eller

e)      hvor det er relevant, standarder for sikkerhed på arbejdspladsen eller sikkerhedsstandarder i tilknytning til bedriften

ea)    særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang.

Rådgivning kan også omfatte andre spørgsmål og navnlig oplysninger i tilknytning til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet og beskyttelse af vand ▌som fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. .../2013 [HR] eller

▌spørgsmål i forbindelse med økonomiske ▌og miljømæssige resultater på landbrugsbedriften, herunder konkurrencemæssige aspekter. Den kan omfatte rådgivning om udvikling af korte forsyningskæder, økologisk landbrug og sundhedsaspekter i forbindelse med husdyravl.

5.      Rådgivning til skovbrugere skal som minimum omfatte de relevante forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2000/60/EF. Det kan også omfatte spørgsmål i tilknytning til de økonomiske og miljømæssige resultater af skovbrugsbedriften.

6.      Rådgivning til SMV'er kan omfatte spørgsmål i tilknytning til virksomhedens økonomiske og miljømæssige resultater.

7.      Hvor det er behørigt berettiget og hensigtsmæssigt, kan rådgivningen delvis ydes i grupper under hensyntagen til situationen for den enkelte bruger af rådgivningstjenesterne.

8.      Støtte i henhold til stk. 1, litra a) og c), må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), nedsættes gradvist over en periode på højst fem år fra oprettelsen.

Artikel 17Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

1.           Støtte under denne foranstaltning omfatter ny deltagelse af landbrugere og grupper af landbrugere i:

a)      kvalitetsordninger ▌fastlagt i henhold til følgende forordninger og bestemmelser:

i)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012[36]

ii)     Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[37]

iii)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008[38]

iv)    forslag til forordning (EF)[39] om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter

v)      del II, afsnit II, kapitel I, afdeling Ia, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 med hensyn til vin

b)          kvalitetsordninger, herunder certificeringsordninger for landbrugsbedrifter, for landbrugsprodukter, bomuld eller fødevarer anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:

i)         specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse ordninger, er afledt af klare forpligtelser til at sikre:

- særlige produktkarakteristika ▌

- specifikke opdræts- eller produktionsmetoder eller

- en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse

ii)        ordningen er åben for alle producenter

iii)       ordningen omfatter bindende produktspecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer kontrolleres af offentlige myndigheder eller af et uafhængigt inspektionsorgan

iv)       ordningen er gennemsigtig og sikrer fuld sporbarhed for produkterne eller

c)      frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med EU's retningslinjer for bedste praksis[40] for anvendelse af frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

1a.   Støtte under denne foranstaltning kan også dække omkostninger ved oplysnings- eller reklameaktiviteter, som gennemføres af producentsammenslutninger på det indre marked, vedrørende produkter, som omfattes af kvalitetsordninger, der modtager støtte i henhold til stk. 1.

2.      Støtte i henhold til stk. 1 udbetales som et årligt incitament, hvis niveau fastlægges ud fra de faste omkostninger ved deltagelse i ordninger, hvortil der ydes støtte, i en periode på højst fem år.

I dette stykke forstås ved "faste omkostninger" omkostningerne ved at melde sig ind i en støttet kvalitetsordning og det årlige bidrag for at deltage i denne ordning, herunder eventuelle omkostninger ved kontrol af, om ordningens varespecifikationer overholdes.

I denne artikel forstås ved "landbruger" en aktiv landbruger, jf. betydningen i artikel 9 i forordning EU) nr. …/2013 [DP].

3.      Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

4.      For at tage højde for ny EU-lovgivning, som kan påvirke støtte i henhold til denne foranstaltning, og for at sikre sammenhæng med andre EU-instrumenter om fremme af landbrugsforanstaltninger og forhindre konkurrenceforvridning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med artikel 90 vedrørende henholdsvis de specifikke EU-ordninger ▌, der skal omfattes af stk. 1, litra a), og karakteristika for producentsammenslutninger og typer af aktioner, der kan modtage støtte i henhold til stk. 1a, fastlæggelse af betingelser til forebyggelse af forskelsbehandling af produkter og til udelukkelse fra støtte af kommercielle mærkevarer.

Artikel 18Investeringer i fysiske aktiver

1.      Støtte under denne foranstaltning omfatter materielle og/eller immaterielle investeringer, som:

a)      generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater og bæredygtighed

b)     vedrører forarbejdning, afsætning og/eller udvikling af landbrugsprodukter, der er omfattet af bilag I til traktaten, eller bomuld, undtagen fiskeriprodukter. Outputtet af produktionsprocessen kan være et produkt, der ikke er omfattet af nævnte bilag

c)      vedrører infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og ‑forbedring, energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser ▌ , eller

d)     er ikkeproduktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af de miljø- ▌og klimamål vedrørende land ▌brug, som forfølges i denne forordning, herunder bevarelse af biodiversitet for arter og naturtyper samt forbedring af herlighedsværdien for offentligheden af et Natura 2000-område eller andre systemer af høj naturværdi, som skal fastlægges i programmet.

2.     Støtte i henhold til stk. 1, litra a) ▌, ydes til landbrugere eller grupper af landbrugere.

         I tilfælde af investeringer til støtte for bedrifternes omstrukturering ▌sigter medlemsstaterne mod at yde støtte til bedrifter i overensstemmelse med den SWOT-analyse, der blev gennemført i forbindelse med EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne "styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove".

3.      Støtte i henhold til stk. 1, litra a) og b), ▌må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I. Disse maksimale satser kan forhøjes for unge landbrugere, for kollektive investeringer, herunder dem, der vedrører en sammenlægning af producentorganisationer, og for integrerede projekter, der involverer støtte i henhold til mere end én foranstaltning, for investeringer i områder med ▌naturbetingede og andre specifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 33, for investeringer med tilknytning til operationer, som omfattes af artikel 29 og 30, og for de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed i overensstemmelse med de støttesatser, der er fastsat i bilag I. Den maksimale samlede støttesats må dog ikke overstige 90 %.

4.      Støtte i henhold til stk. 1, litra c) og d), er underlagt de støttesatser, som er fastsat i bilag I.

4a.    Der kan ydes støtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder, til investeringer for at efterkomme EU-standarder for landbrugsproduktion, herunder sikkerhed på arbejdspladsen. En sådan støtte kan ydes i højst 24 måneder fra datoen for virksomhedsetableringen.

4b.    Når EU-lovgivning indfører nye krav for landbrugere, kan der ydes støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 12 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for landbrugsbedriften.

Artikel 19Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

1.      Støtte under denne foranstaltning omfatter:

a)      investeringer i forebyggende foranstaltninger, der sigter mod at reducere konsekvenserne af mulige naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser

b)     investeringer i genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser.

2.      Der ydes støtte til landbrugere eller grupper af landbrugere. Støtte kan også ydes til offentlige enheder, hvor der er etableret en forbindelse mellem investeringer foretaget af sådanne enheder og landbrugsproduktionen.

3.      Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ▌forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/29/EF[41] med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante landbrugspotentiale.

4.      Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen eller den katastrofale hændelse.

Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

5.      Støtte i henhold til stk. 1, litra a), ▌må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I. ▌

Artikel 20Bedrifts- og erhvervsudvikling

1.      Støtte under denne foranstaltning omfatter:

a)           støtte til virksomhedsetablering til:

i)       unge landbrugere

ii)      ikkelandbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikterne

iii)     udvikling af små landbrugsbedrifter

b)          investeringer i oprettelse og udvikling af ikkelandbrugsmæssige aktiviteter

c)           årlige betalinger eller engangsbetalinger til landbrugere, der er berettiget til støtte fra den ordning for små landbrugere, der er oprettet ved afsnit V i forordning (EU) nr. …/2013 [DP](▌"ordningen for små landbrugere"), og som permanent overdrager deres bedrift til en anden landbruger ▌.

2.      Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), ▌ydes til unge landbrugere.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. ii), ▌ydes til landbrugere eller medlemmer af en landbrugshusholdning, der diversificerer til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, og til ▌mikrovirksomheder og små virksomheder samt fysiske personer i landdistrikterne.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii), ▌ydes til små bedrifter som defineret af medlemsstaterne.

Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ▌ydes til ▌mikrovirksomheder og små ▌virksomheder samt fysiske personer i landdistrikter og til landbrugere eller medlemmer af en landbrugshusholdning.

Støtte i henhold til stk. 1, litra c), ▌ydes til landbrugere, der er berettiget til støtte fra ordningen for små landbrugere, på tidspunktet for indgivelsen af deres støtteansøgning for mindst ét år, og som forpligter sig til permanent at overdrage hele deres bedrift og de tilsvarende betalingsrettigheder til en anden landbruger. Støtten betales fra overdragelsesdatoen indtil den 31. december 2020 eller beregnes for denne periode og udbetales som en engangsbetaling.

3.      Enhver fysisk eller juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status denne gruppe og dens medlemmer har i henhold til national ret, kan betragtes som et medlem af landbrugshusholdningen, dog ikke bedriftens arbejdstagere. Hvis et medlem af landhusholdningen er en juridisk person eller en gruppe af juridiske personer, skal medlemmet udøve en landbrugsaktivitet på bedriften på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen.

4.    Støtte i henhold til stk. 1, litra a), ▌er betinget af, at der forelægges en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest ni måneder fra datoen for beslutningen om at yde støtte.

For unge landbrugere, der modtager støtte i henhold til litra a), nr. i), skal det af forretningsplanen fremgå, at den unge landbruger overholder definitionen af aktiv landbruger i artikel 9 i forordning (EU) nr. DP/2013 inden for 18 måneder efter datoen for virksomhedsetablering.

Medlemsstaterne definerer øvre og nedre tærskler for landbrugsbedrifters adgang til støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ▌iii) ▌. Den nedre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), ▌skal være ▌højere end den øvre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii) ▌. Støtte er ▌begrænset til bedrifter, der falder ind under definitionen af mikro ▌virksomheder og små ▌virksomheder.

5.      Støtte i henhold til stk. 1, litra a), betales som et fast beløb ▌i mindst to rater over en periode på højst fem år. Raterne kan være degressive. Betalingen af den sidste rate i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), ▌er betinget af, at forretningsplanen gennemføres korrekt.

6.      Den maksimale støtte i henhold til stk. 1, litra a), ▌er fastlagt i bilag I. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af støtten i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), ▌idet der også tages hensyn til den socioøkonomiske situation i programområdet.

7.      Støtte i henhold til stk. 1, litra c), ▌skal svare til 120 % af den årlige betaling, som støttemodtagerne er berettiget til at modtage ▌under ordningen for små landbrugere.

8.      For at sikre effektiv og virkningsfuld brug af ELFUL's midler tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende minimumsindholdet af forretningsplaner og de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved fastlæggelsen af de i stk. 4 omhandlede tærskler.

Artikel 21Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

1.      Støtte under denne foranstaltning omfatter navnlig:

a)      udarbejdelse og ajourføring af planer for udviklingen af kommuner og landsbyer i landdistrikterne og deres grundlæggende serviceydelser og af beskyttelses- og forvaltningsplaner for Natura 2000-områder og andre områder af høj naturværdi

b)     investeringer i jobskabelse, forbedring og udbygning af alle former for mindre infrastrukturer, herunder investeringer i vedvarende energi og energibesparelse

c)      bredbåndsinfrastruktur, herunder etablering, forbedring og udvidelse, passiv bredbåndsinfrastruktur og levering af adgang til bredbånd og e-forvaltningsløsninger

d)     investeringer i etablering, forbedring eller udvidelse af lokale grundlæggende tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, og den dertil knyttede infrastruktur

e)      investeringer til almen anvendelse i rekreativ infrastruktur, turistinformation og mindre turistinfrastruktur

f)      undersøgelser og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og opgradering af kultur- og naturarven i landsbyer, ▌landskaber og steder med høj naturværdi, herunder relaterede socioøkonomiske aspekter, samt miljøbevidsthedstiltag

g)      investeringer, der tager sigte på flytning af aktiviteter og ombygning af bygninger eller andre anlæg beliggende inden for eller tæt på småsamfund, med henblik på at forbedre livskvaliteten eller skabe bedre miljøresultater.

2.      Støtte under denne foranstaltning vedrører kun små infrastrukturprojekter som defineret af de enkelte medlemsstater i programmet. Programmer for udvikling af landdistrikterne kan dog foreskrive specifikke undtagelser fra denne regel for investeringer i bredbånd og vedvarende energi. I dette tilfælde skal der opstilles klare kriterier, der sikrer komplementaritet med støtte under andre EU-instrumenter.

3.      Investeringer i henhold til stk. 1 er berettiget til støtte, hvis de pågældende operationer gennemføres i overensstemmelse med eventuelle planer for udviklingen af kommuner og landsbyer i landdistrikterne og deres grundlæggende tjenester, og skal være i overensstemmelse med enhver relevant lokal udviklingsstrategi ▌.

Artikel 22Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

1.      Støtte under denne foranstaltning vedrører:

a)      skovrejsning og etablering af skovområder

b)     etablering af skovlandbrugssystemer

c)      forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande, ▌naturkatastrofer og katastrofale hændelser, herunder skadedyr og sygdomsudbrud ▌og klimarelaterede trusler

d)     investeringer, der forbedrer tilpasningsevnen og den miljømæssige værdi af skovøkosystemerne og deres modvirkningspotentiale

e)      investeringer i ▌skovbrugsteknologier og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter.

2.    Begrænsninger i ejerskabet af skove fastsat i artikel 23-27 gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og træbevoksede arealer på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93[42] og de franske oversøiske departementer.

For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa i 1993[43] (▌"bæredygtig skovforvaltning").

Artikel 23Skovrejsning og etablering af skovområder

1.      Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), ydes til offentlige og private jordejere og sammenslutninger heraf og skal dække omkostningerne til etablering og en årlig præmie pr. ha til dækning af omkostningerne ved landbrugets indkomsttab og vedligeholdelse, herunder tidlig og sen rengøring, i en periode på højst tolv år. For statsejet jord kan der kun ydes støtte, hvis det organ, der forvalter jorden, er et privat organ eller en kommune.

Støtte til skovrejsning på landbrugsarealer, der ejes af offentlige myndigheder, eller til hurtigtvoksende træer dækker kun etableringsomkostningerne.

2.      Både landbrugsjord og ikkelandbrugsjord er støtteberettiget. Plantede arter tilpasses til områdets miljømæssige og klimatiske forhold og opfylder de miljømæssige minimumskrav. Der ydes ikke støtte til tilplantning med træer til lavskov med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion. I områder, hvor skovrejsning er vanskeliggjort af alvorlige pedoklimatiske forhold, kan der ydes støtte til plantning af andre flerårige træagtige arter, såsom buske, der er egnede til de lokale forhold.

3.      For at sikre, at skovrejsning på landbrugsarealer er i overensstemmelse med de miljøpoli­tiske mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 om fastsættelsen af de miljømæssige minimumskrav, der er omhandlet i stk. 2.

Artikel 24Etablering af

skovlandbrugssystemer

1.      Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra b), ydes til private jordejere, kommuner og sammenslutninger heraf og skal dække omkostningerne til etablering og en årlig præmie pr. ha til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse i en periode på højst fem år.

2.      Ved "skovlandbrugssystemer" forstås arealanvendelsessystemer, hvor der dyrkes træer og samtidig drives ▌landbrug på samme areal. Minimums- og maksimumsantallet af træer ▌pr. ha fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til lokale pedoklimatiske og miljømæssige forhold, træarterne og behovet for at sikre bæredygtig anvendelse af jorden til landbrugsformål.

3.      Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I.

Artikel 25Forebyggelse og genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande

og naturkatastrofer og katastrofale hændelser

1.      Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), ydes til private ▌og offentlige skovbrugere og andre privatretlige og offentlige organer og sammenslutninger heraf og skal dække omkostninger til:

a)      indførelse af beskyttende infrastruktur. I tilfælde af brandbælter kan støtten også dække bidrag til vedligeholdelsesomkostninger. Der ydes ikke støtte til landbrugets aktiviteter på de områder, der er omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug

b)     lokale mindre forebyggelsesforanstaltninger mod brand og andre naturkatastrofer, herunder anvendelse af græssende husdyr

c)      etablering og forbedring af faciliteter til overvågning af skovbrande, skadedyr og sygdomme samt kommunikationsudstyr og

d)     genopretning af skovenes potentielle skader efter skovbrande og andre naturkatastrofer, herunder skadedyr, sygdomme samt katastrofale hændelser og begivenheder i forbindelse med klimaforandringer.

2.   I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme skal risikoen for, at der indtræffer relevante katastrofer, baseres på videnskabelige beviser og anerkendes af videnskabelige offentlige organisationer. Hvor det er relevant, skal programmet indeholde en liste over arter af organismer, som er skadelige for planter, og som kan forårsage en katastrofe.

Støtteberettigede operationer skal være i overensstemmelse med den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne. For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa i 1993 med detaljeret angivelse af de forebyggende målsætninger.

Skovområder klassificeret som mellemstor til stor risiko for brande i henhold til den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne, er berettiget til støtte i forbindelse med forebyggelse af skovbrande.

3.      Støtte i henhold til stk. 1, litra d), ▌forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 20 % af det relevante skovpotentiale. ▌

4.      Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning til tab af indkomst som følge af naturkatastrofen.

Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

Artikel 26Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi

1.      Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra d), ydes til fysiske personer, private og offentlige skovbrugere og andre privatretlige og ▌offentlige organer ▌og sammenslutninger heraf. ▌

2.      Investeringer skal tage sigte på opfyldelsen af forpligtelser i forbindelse med miljømål eller ydelse af økosystemtjenester og/eller forpligtelser, som for offentligheden øger herlighedsværdien af skove og træbevoksede arealer i det pågældende område eller forbedrer økosystemernes modvirkningspotentiale med hensyn til klimaforandringer, uden at udelukke økonomiske fordele på lang sigt.

Artikel 27Investeringer i ▌skovbrugsteknologier og i forarbejdning,

mobilisering og afsætning af skovprodukter

1.      Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra e), ydes til private skovbrugere, kommuner og sammenslutninger heraf samt til SMV'er til investeringer i forbedring af skovenes potentiale eller i forarbejdning, mobilisering og afsætning, der øger værdien af skovprodukter. På Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EØF) nr. 2019/93, og i de franske oversøiske departementer kan der også ydes støtte til virksomheder, der ikke er SMV'er.

2.      Investeringer til forbedring af skovenes økonomiske værdi skal begrundes for så vidt angår de forventede forbedringer af skovene på en eller flere bedrifter og kan omfatte investeringer i jordvenlige og ressourcevenlige maskiner og fremgangsmåder til høstning.

3.      Investeringer i forbindelse med anvendelse af træ som råmateriale eller energikilde begrænses til alle de arbejdsprocesser, der går forud for den industrielle forarbejdning

4.      Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I.

Artikel 28Oprettelse af producentsammenslutninger

og ‑organisationer

1.      Støtte under denne foranstaltning gives for at lette oprettelsen af producentsammenslutninger og organisationer i landbrugs- og skovbrugssektoren med henblik på:

a)      at tilpasse produktionen og outputtet fra producenter, som er medlemmer af sådanne sammenslutninger eller organisationer, til markedskravene

b)     i fællesskab at markedsføre varer, herunder forberedelse til salg, centralisering af salg og levering til grossister

c)      at fastsætte fælles regler for produktionsinformation, især med hensyn til høst og disponibilitet, og

d)     andre aktiviteter, som kan gennemføres af producentsammenslutninger og organisationer, f.eks. udvikling af erhvervs- og afsætningsfærdigheder og tilrettelæggelse og fremme af innovationsprocesser.

2.      Støtte ydes til producentsammenslutninger og organisationer, der officielt er anerkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan. Den er begrænset til producentsammenslutninger og organisationer, der falder ind under definitionen af SMV'er.

Medlemsstaterne kontrollerer, at målene i virksomhedsplanen er nået inden for fem år efter anerkendelsen af producentsammenslutningen eller organisationen.

3.    Støtten udbetales som et fast støttebeløb i årlige rater i højst fem år efter datoen for producentsammenslutningens eller organisationens anerkendelse på grundlag af dens forretningsplan og nedsættes gradvis. Støtten beregnes på grundlag af producentsammenslutningens eller organisationens årlige afsatte produktion. Medlemsstaterne indbetaler først den sidste rate efter at have kontrolleret, at forretningsplanen er gennemført korrekt.

I det første år kan medlemsstaterne udbetale støtte til producentsammenslutningen eller organisationen beregnet på grundlag af den gennemsnitlige årlige værdi af medlemmernes afsatte produktion i løbet af de tre år, inden de sluttede sig til sammenslutningen eller organisationen. Hvad angår producentsammenslutningerne og ‑organisationerne i skovbrugssektoren, beregnes støtten på grundlag af den gennemsnitlige afsatte hos sammenslutningens eller organisationens medlemmer i de sidste fem år før godkendelsen, idet den højeste og den laveste værdi ikke medregnes.

4.      Støtten må ikke overstige de maksimumssatser og ‑beløb, der er fastsat i bilag I.

4a.    Medlemsstaterne kan fortsætte støtte til oprettelse af producentsammenslutninger, efter at de er blevet anerkendt som producentorganisationer i henhold til betingelserne i forordning (EU) nr. xxx/xxx [forordningen om fusionsmarkedsordningen].

Artikel 29Miljø- og klimavenligt landbrug

1.      I henhold til denne foranstaltning stiller medlemsstaterne ▌støtte under denne foranstaltning til rådighed på hele deres område i overensstemmelse med nationale, regionale eller lokale behov og prioriteter. Denne foranstaltning målrettes mod bevarelse og fremme af de nødvendige ændringer vedrørende landbrugsmetoder, som yder et positivt bidrag til miljøet og klimaet. Det er obligatorisk at medtage denne foranstaltning i programmer for udvikling af landdistrikterne.

2.      Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes til landbrugere, grupper af landbrugere eller grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, der frivilligt forpligter sig til at gennemføre operationer, der består af en eller flere miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser på landbrugsjord, som defineres af medlemsstaterne, herunder, men ikke begrænset til, landbrugsarealet som defineret i artikel 2 i denne forordning. Når det er behørigt begrundet for at nå miljømål, kan der ydes betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug til andre arealforvaltere eller grupper af andre arealforvaltere.

3.      Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. HR/2012, relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), henholdsvis andet og tredje led, i forordning (EU) nr. DP/2013, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Alle disse krav identificeres i programmet.

4.      Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at personer, der påtager sig at gennemføre opera­tioner under denne foranstaltning, gives den viden og de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dem, f.eks. forpligtelsesrelateret ekspertrådgivning og/eller ved at betinge støtten under denne foranstaltning af relevant uddannelse.

5.      Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde de miljømæssige fordele, der søges opnået, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser, herunder om de årlige forlængelser efter afslutningen af den indledende periode. For nye forpligtelser, som følger direkte efter den forpligtelse, der er blevet varetaget i den indledende periode, kan medlemsstaterne fastsætte en kortere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

6.      Betalingerne ydes på årsbasis og skal kompensere støttemodtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt landbrug. Hvis forpligtelserne er iværksat af grupper af landbrugere eller grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, er den maksimale sats 30 %.

Ved beregning af de i første afsnit omhandlede betalinger fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering fra de praksisser, der omhandles i artikel 29 i forordning (EU) nr. DP/xxxx.

I behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevarelse, kan støtte tildeles som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed for forpligtelser til at afstå fra kommerciel anvendelse af arealer beregnet på grundlag af ekstraomkostninger og indkomsttab.

7.      Hvor det er påkrævet for at sikre en effektiv anvendelse af foranstaltningen, kan medlemsstaterne bruge den procedure, der er nævnt i artikel 49, stk. 3, til udvælgelse af støttemodtagere.

8.      Støtten må ikke overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

Der kan ikke ydes støtte under denne foranstaltning til forpligtelser, der er omfattet af foranstaltningen for økologisk landbrug.

9.      Støtten kan med henblik på bevarelse og på bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget ydes til operationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-8. Disse forpligtelser kan varetages af andre støttemodtagere end de i stk. 2 omhandlede.

10.    For at sikre, at der defineres miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser i overensstemmelse med Unionens prioriteter for udvikling af landdistrikterne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 ▌om betingelser vedrørende forpligtelser til udbredelse ▌af husdyrbrug, betingelser vedrørende forpligtelser til at opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevare plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion, samt om definitionen af støtteberettigede operationer i henhold til stk. 9. For at sikre udelukkelse af dobbeltfinansiering som omhandlet i stk. 6, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende fastsættelse af den beregningsmetode, der skal anvendes, herunder i tilfælde af tilsvarende foranstaltninger i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. […] [DP].

Artikel 30Økologisk landbrug

1.      Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha landbrugsareal til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på frivillig basis at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[44], og som overholder definitionen af aktive landbrugere i artikel 9 i forordning (EU) nr. …/2013 [DP].

2.      Støtte ydes kun til forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. HR/2012, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), henholdsvis andet og tredje led, i forordning (EU) nr. DP/2013, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Alle disse krav identificeres i programmet.

3.      Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Ydes der støtte til omlægning til økologisk landbrug, kan medlemsstaterne fastlægge en kortere indledende periode svarende til omlægningsperioden. Ydes der støtte til vedligeholdelse af økologisk landbrug, kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne foreskrive en årlig forlængelse efter afslutningen af den indledende periode. For nye forpligtelser vedrørende vedligeholdelse, som følger direkte efter den forpligtelse, der er varetaget i den indledende periode, kan medlemsstaterne fastlægge en kortere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

4.      Betalingerne ydes på årsbasis og skal kompensere støttemodtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljøvenligt skovbrug. Hvis forpligtelserne er iværksat af grupper af landbrugere, er den maksimale sats 30 %.

Ved beregning af de i første afsnit omhandlede betalinger fratrækker medlemsstaterne de nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering fra de praksisser, der omhandles i artikel 29 i forordning (EU) nr. DP/xxxx.

5.      Støtten må ikke overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

6.      For at sikre udelukkelse af dobbeltfinansiering som omhandlet i stk. 4, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende fastsættelse af den beregningsmetode, der skal anvendes.

Artikel 31Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet

1.      Støtte under denne foranstaltning ydes på årsbasis pr. ha landbrugsareal eller pr. ha skov til støttemodtagerne for at kompensere for ekstraomkostninger ▌og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF[45], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF[46] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[47].

Ved beregning af støtte i henhold til denne foranstaltning fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering fra de praksisser, der omhandles i artikel 29 i forordning (EU) nr. DP/xxxx.

2.      Der ydes støtte til landbrugere og til private skovbrugere og sammenslutninger af private skovbrugere. I behørigt begrundede tilfælde kan der også ydes støtte til andre arealforvaltere.

3.      Støtte til landbrugerne i forbindelse med direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF ydes kun i forbindelse med ulemper som følge af krav, der er mere vidtgående end god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastsat i artikel 94 og bilag II til Rådets forordning (EU) nr. HR/2012 og de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), henholdsvis andet og tredje led, i forordning (EU) nr. DP/2013.

4.      Støtte til landbrugere i forbindelse med direktiv 2000/60/EF ydes kun i forbindelse med specifikke krav, som:

a)           blev indført ved direktiv 2000/60/EF, er i overensstemmelse med indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne med henblik på at nå nævnte direktivs miljømål og er mere vidtgående end de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre andre EU-retsforskrifter om beskyttelse af vand

b)          er mere vidtgående end de lovbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, som er omhandlet i kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012, og de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), henholdsvis andet og tredje led, i forordning (EU) nr. DP/2013

c)           er mere vidtgående end det beskyttelsesniveau, som var fastsat i EU-lovgivningen på det tidspunkt, hvor direktiv 2000/60/EF blev vedtaget, jf. artikel 4, stk. 9, i nævnte direktiv, og

d)          indebærer store ændringer i arealudnyttelsen og/eller omfattende restriktioner i landbrugspraksis, som resulterer i væsentlige indkomsttab.

5.      De krav, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal være identificeret i programmet.

6.      Der kan udbetales støtte for følgende arealer:

a)        Natura 2000-landbrugs- og skovbrugsområder, der er udpeget i henhold til direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

b)        andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF. Disse områder må for hvert program for udvikling af landdistrikterne ikke overstige 5 % af de udpegede Natura 2000-områder, som er omfattet af dets territoriale anvendelsesområde

c)        landbrugsområder, der er omfattet af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF.

7.      Støtten må ikke overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

8.      For at sikre udelukkelse af dobbeltfinansiering som omhandlet i stk. 1, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende fastsættelse af den beregningsmetode, der skal anvendes.

Artikel 32Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

1.      Betalinger til landbrugere i bjergområder og andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger ydes på årsbasis pr. ha landbrugsareal for helt eller delvis at kompensere landbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af hindringerne for landbrugsproduktionen i det pågældende område.

Ekstraomkostninger og indkomsttab beregnes i forhold til områder, der ikke er påvirket af naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, under hensyntagen til betalinger i henhold til afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. DP/2012.

Ved beregningen af ekstraomkostninger og indkomsttab kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde differentiere betalingsniveauet under hensyntagen til:

-       hvor alvorlige de konstaterede permanente begrænsninger, der påvirker landbrugsaktiviteter, er

-       landbrugssystemet.

2.      Betalingerne ydes til landbrugere, som forpligter sig til at drive landbrug i områder, der er udpeget i henhold til artikel 33, og som overholder definitionen af aktive landbrugere i artikel 9 i forordning (EU) nr. …/2013 [DP].

3.      Betalingerne fastsættes på et niveau mellem det minimums- og maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I. I behørigt begrundede tilfælde kan disse betalinger forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.

4.      Medlemsstaterne sørger for gradvis nedsættelse af betalinger over et minimumsareal pr. bedrift, som angives i programmet, medmindre ydelsen kun dækker minimumsbetalinger pr. ha pr. år som fastsat i bilag I.

I tilfælde af en juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende gradvis nedsættelse for betalinger i forbindelse med medlemmer af disse juridiske personer eller grupper, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som leder for bedriften, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller gruppers landbrugsstrukturer.

5.      Ud over de betalinger, som omhandles i stk. 2, kan medlemsstaterne yde betalinger under denne foranstaltning mellem 2014 og 2020 til støttemodtagere i områder, der var støtteberettiget i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005 i programmeringsperioden 2007-2013. For støttemodtagere i områder, som ikke længere er støtteberettiget efter den nye afgrænsning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3, nedsættes disse betalinger gradvis over en periode på højst fire år, der begynder når afgrænsningen i henhold til artikel 33, stk. 3, er afsluttet, dog senest i 2018, til højst 80 % af den gennemsnitlige betaling, der fastsættes i programmet for programmeringsperioden 2007-2013 i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), og slutter senest i 2020 på højst 20 %. Når betalingsniveauet når 25 EUR på grund af gradvis nedsættelse, kan medlemsstaterne fortsætte betalingerne på dette niveau, indtil udfasningsperioden er afsluttet.

▌Efter afslutningen af denne afgrænsning modtager støttemodtagere i områder, der stadig er støtteberettiget, fuld betaling i henhold til denne foranstaltning.

Artikel 33Udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger

1.      Medlemsstaterne udpeger på grundlag af stk. 2, 3 og 4 områder, som er støtteberettiget i henhold til artikel 32 i følgende kategorier:

a)      bjergområder

b)     andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger og

c)      andre områder med særlige begrænsninger.

2.      For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 32 skal bjergområder være kendetegnet ved en betydelig begrænsning af mulighederne for anvendelse af jorden og en betydelig stigning i produktionsomkostningerne, som skyldes følgende:

a)      Højden over havet resulterer i meget vanskelige klimaforhold, der afkorter vækstperioden væsentligt.

b)     I en lavere højde skråner terrænet i størstedelen af området så meget, at der ikke kan benyttes maskiner, eller at der kræves meget dyrt specialudstyr, eller der er tale om en kombination af disse to faktorer, der hver især resulterer i en mindre alvorlig ulempe, men som tilsammen indebærer en tilsvarende ulempe.

Områder nord for den 62. ▌ breddegrad og visse tilstødende områder skal betragtes som bjergområder.

3.      For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 32 anses andre områder end bjergområder for at have betydelige naturbetingede begrænsninger, hvis mindst 60 % af landbrugsarealet opfylder mindst ét af de kriterier, der er anført i bilag II, inden for den angivne tærskel.

Overholdelsen af disse betingelser sikres på ▌niveauet af lokale administrative ▌enheder ("LAU 2"-niveau) eller på niveauet for en klart afgrænset lokal enhed, som dækker et enkelt, klart sammenhængende geografisk område, der kan defineres som en økonomisk og administrativ enhed.

Ved afgrænsningen af områder, der er berørt af dette stykke, foretager medlemsstaterne en finjustering baseret på objektive kriterier med det formål at udelukke områder, hvor der er dokumenteret væsentlige naturbetingede begrænsninger i overensstemmelse med første afsnit, men hvor problemet er blevet løst gennem investeringer eller økonomisk aktivitet eller gennem dokumentation for normal jordproduktivitet, eller hvis produktionsmetoder eller landbrugssystemer opvejer indkomsttab eller ekstraomkostninger, jf. artikel 32, stk. 1.

4.     Andre områder end dem, der er omhandlet i stk. 2 og 3, er støtteberettiget i henhold til artikel 32, hvis de er påvirket af særlige begrænsninger, og arealforvaltningen bør fortsættes for at bevare eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for at beskytte kysten.

Områder med særlige begrænsninger omfatter landbrugsområder, ▌hvor de naturlige ▌produktionsforhold er af samme art, og de må tilsammen ikke overstige 10 % af den pågældende medlemsstats areal.

Områder kan desuden også være støtteberettiget i henhold til dette stykke, hvis:

-  mindst 60 % af landbrugsarealet opfylder mindst to af kriterierne i bilag II, og hvert af kriterierne er opfyldt inden for en margin på højst 20 % af den angivne tærskel, eller

-  mindst 60 % af landbrugsarealet består af områder, der opfylder mindst et af kriterierne i bilag II inden for den angivne tærskel, og områder, der opfylder mindst to af kriterierne i bilag II, og hvert af kriterierne er opfyldt inden for en margin på højst 20 % af den angivne tærskel.

Overholdelsen af disse betingelser sikres på LAU 2-niveau eller på niveauet for en klart afgrænset lokal enhed, som dækker et enkelt, klart sammenhængende geografisk område, der kan defineres som en økonomisk og administrativ enhed. Ved afgrænsning af områder, der er berørt af dette afsnit, foretager medlemsstaterne en finjustering som beskrevet i artikel 33, stk. 3. Områder, der betragtes som støtteberettiget i henhold til dette afsnit, tages i betragtning ved beregning af tærsklen på 10 %, jf. andet afsnit.

Som undtagelse finder første afsnit ikke anvendelse for medlemsstater, hvis hele deres område betragtes som et område, der er præget af særlige ulemper, i henhold til forordning nr. 1698/2005 og 1257/1999.

5.      Medlemsstaterne vedlægger deres programmer for udvikling af landdistrikterne:

a)           den eksisterende eller ændrede afgrænsning, jf. stk. 2 og 4

b)          den nye afgrænsning af de områder, der er nævnt i stk. 3.

Artikel 34Dyrevelfærd

1.      Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet, og som overholder definitionen af aktiv landbruger i artikel 9 i forordning (EU) nr. …/2013 [DP].

2.      Betalinger for dyrevelfærd ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, som er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012 og andre relevante obligatoriske krav ▌. Disse relevante krav identificeres i programmet.

De pågældende forpligtelser indgås for en periode på et til syv år, som kan forlænges.

3.      ▌Betalinger ydes på årsbasis og skal give landbrugerne kompensation for en del af eller samtlige ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den påtagne forpligtelse. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger på op til 20 % af præmien for forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.

Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

4.      For at sikre, at dyrevelfærdsforpligtelserne er i overensstemmelse med den overordnede EU-politik på dette område, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af de områder, hvor dyrevelfærdsstøtte indebærer strengere normer for produktionsmetoder.

Artikel 35Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

1.      Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha skov til offentlige og private skovbrugere og andre privatretlige og offentlige organer og ▌sammenslutninger heraf, der på frivilligt grundlag påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser vedrørende miljøvenligt skovbrug. For statsejede skove kan der kun ydes støtte, hvis det organ, der forvalter skovene, er et privat organ eller en kommune.

For skovbrugsbedrifter over en vis tærskel, som medlemsstaterne fastlægger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, er støtte under stk. 1 betinget af ▌fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa i 1993.

2.      Betalinger ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske krav, der er fastlagt af den nationale retsakt om skovbrug eller anden relevant national lovgivning. Alle disse krav identificeres i programmet.

Forpligtelser skal indgås for en periode på mellem fem og syv år. Hvor det er nødvendigt og behørigt begrundet, kan medlemsstaterne dog fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser.

3.      Betalingerne skal kompensere støttemodtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljøvenligt skovbrug. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

I behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevarelse, kan støtte tildeles som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed for forpligtelser til at afstå fra kommerciel anvendelse af træer og skove beregnet på grundlag af ekstraomkostninger og indkomsttab.

4.      Støtte kan ydes til offentlige og private enheder ▌til bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer til operationer, der ikke er omfattet af stk. 1, 2 og 3.

5.      For at sikre effektiv brug af ELFUL's budgetmidler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende de typer støtteberettigede operationer, der er omhandlet i stk. 4.

Artikel 36Samarbejde

1.      Støtte under denne foranstaltning tildeles for at fremme samarbejdsformer, som omfatter mindst to enheder og navnlig:

a)      samarbejdsstrategier mellem forskellige aktører i EU's landbrugssektor, fødevarekæde og skovbrugssektor og ▌andre aktører, der bidrager til at nå målene og prioriteterne i politikken for udvikling af landdistrikterne, herunder producentsammenslutninger, kooperativer og brancheorganisationer

b)     oprettelse af klynger og netværk

c)      etablering og drift af operationelle grupper af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed som omhandlet i artikel 62.

2.      Samarbejde i henhold til stk. 1 skal navnlig omfatte følgende:

a)      pilotprojekter

b)     udvikling af nye produkter, processer og teknologier samt ny praksis i landbrugssektoren og fødevare- og skovbrugssektoren

c)      samarbejde mellem små aktører om tilrettelæggelse af fælles arbejdsprocesser og deling af faciliteter og ressourcer med henblik på udvikling og/eller markedsføring af turisttjenester med relation til turisme i landdistrikterne

d)     horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om etablering og udvikling af forsyningskæder og lokale markeder

e)      salgsfremstød i en lokal sammenhæng i forbindelse med udviklingen af korte forsyningskæder og lokale markeder

f)      fælles indsats med henblik på modvirkning af eller tilpasning til klimaforandringer

g)      fælles tilgange til miljøprojekter og igangværende miljøpraksis, herunder effektiv vandforvaltning, anvendelse af vedvarende energi og bevarelse af landbrugslandskabet

h)      horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om bæredygtig forsyning af biomasse til brug i fødevarer og energiproduktion og industriprocesser ▌

i)       gennemførelse, navnlig af andre grupper af offentlige og private partnere ▌end dem, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. [CSF/2012], af andre lokale udviklingsstrategier end dem, der er omhandlet i artikel 2, nr. 16), i forordning (EU) nr. [CPR], og som vedrører en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikter

j)      udarbejdelse af skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter

ja)    diversificering af landbrugsaktiviteter til aktiviteter vedrørende sundhedspleje, social integration, lokalsamfundsstøttet landbrug og uddannelse inden for miljø og fødevarer.

3.      Støtte i henhold til stk. 1 ▌, litra b), ydes kun til nyoprettede klynger og netværk og dem, der indleder en ny aktivitet.

Støtte til foranstaltninger i henhold til stk. 2 ▌, litra a) og b), kan også ydes til individuelle aktører, hvor denne mulighed er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne.

4.      Resultaterne af de enkelte aktørers pilotprojekter, jf. stk. 2, litra a), og operationer, jf. stk. 2, litra b), som udføres i henhold til stk. 3, offentliggøres.

5.      Følgende omkostninger, der er knyttet til de former for samarbejde, der henvises til i stk. 1, er berettiget til støtte under denne foranstaltning:

a)      undersøgelser af det pågældende område, gennemførlighedsundersøgelser og ▌udarbejdelsen af en anden forretningsplan eller en anden skovforvaltningsplan eller tilsvarende ▌eller en anden lokal udviklingsstrategi end den, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]

b)     animering af det pågældende område med henblik på at muliggøre et fælles territorialt projekt eller et projekt, der skal gennemføres af en operationel gruppe under EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, jf. artikel 62. I forbindelse med klynger kan animering også vedrøre tilrettelæggelse af uddannelse, netværkssamarbejde mellem medlemmerne og ansættelse af nye medlemmer

c)      driftsomkostninger i forbindelse med samarbejdet

d)     direkte omkostninger til specifikke projekter i forbindelse med gennemførelsen af en forretningsplan, en miljøplan, en skovforvaltningsplan eller tilsvarende, en anden lokal udviklingsstrategi end den, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], eller andre aktioner rettet mod innovation, herunder afprøvning

e)      ▌salgsfremstød.

6.      Når en forretningsplan eller en miljøplan eller en skovforvaltningsplan eller tilsvarende eller en udviklingsstrategi gennemføres, kan medlemsstaterne yde støtte, enten som et samlet beløb, som dækker udgifter til samarbejde og projekter, der gennemføres, eller kun dække omkostningerne til samarbejdet og anvende midler fra andre foranstaltninger eller andre EU-fonde til projektets gennemførelse.

Hvis støtten udbetales som et samlet beløb, og det gennemførte projekt falder ind under den type projekter, der er omfattet af en anden foranstaltning i denne forordning, gælder det relevante maksimumsbeløb eller den relevante maksimale støttesats.

7.      Samarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater skal også være støtteberettiget.

8.      Støtten skal være begrænset til en periode på højst syv år, undtagen for kollektive miljøforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde.

9.      Samarbejde under denne foranstaltning kan kombineres med projekter, der støttes af andre EU-midler end ELFUL inden for det samme område. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter undgås.

10.    For at sikre en effektiv brug af ELFUL's budgetmidler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende yderligere specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, der vil være støtteberettiget, samt vedrørende betingelserne for tildeling af støtte til de typer operationer, der er opført i stk. 2.

Artikel 37Risikostyring

1.      Støtte under denne foranstaltning omfatter:

a)      finansielle bidrag ▌til præmier til forsikring af afgrøder, dyr og planter mod landbrugeres økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme, ▌skadedyrsangreb eller en miljøhændelse

b)     finansielle bidrag til gensidige fonde til betaling af finansiel kompensation til landbrugere for økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold eller udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller skadedyrsangreb eller en miljøhændelse

c)      et redskab til indkomststabilisering i form af finansielle bidrag til gensidige fonde, som yder kompensation til landbrugere for et voldsomt fald i deres indkomst.

1a.    I denne artikel forstås ved "landbruger" en aktiv landbruger, jf. betydningen i artikel 9 i forordning EU) nr. …/2013 [DP].

2.      Med henblik på anvendelsen af ▌stk. 1, litra b) og c), er "gensidig fond" en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere for økonomiske tab som følge af udbrud af ugunstige vejrforhold eller en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller for et voldsomt fald i deres indkomst.

3.      Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås. ▌

4.      For at sikre en effektiv brug af ELFUL's -budgetmidler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån til gensidige fonde, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, litra b), og artikel 40, stk. 4.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2018 en rapport om gennemførelsen af denne artikel for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 38Afgrøde-, dyre- og planteforsikring

1.      Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), til forsikringskontrakter, der dækker ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år.

         Målingen af omfanget for tabet kan tilpasses de særlige kendetegn ved hver type produkt ud fra

a)     biologiske indekser (mængden af tabt biomasse) eller indekser for tilsvarende tab af udbytte fastlagt på bedriftsniveau eller på lokalt, regionalt eller nationalt plan eller

b)     vejrindekser (mængden af nedbør og temperatur) fastlagt på lokalt, regionalt eller nationalt plan.

2.    Ugunstige vejrforhold eller udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, på forhånd fastsætte kriterier for, hvordan en sådan officiel anerkendelse anses for givet.

2a.    Der kan kun ydes finansiel kompensation i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), for sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, og/eller i bilaget til beslutning 2009/470/EF.

3.      Betalingerne fra forsikringen må ikke udligne mere end de samlede udgifter til erstatning for de tab, der er nævnt i stk. 37, stk. 1, litra a), og må ikke være knyttet til noget krav om eller nogen angivelse af arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.

Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den præmie, der er berettiget til støtte, ved at anvende passende lofter.

4.      Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

Artikel 39Gensidige fonde i forbindelse med

ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme,

skadedyrsangreb og miljøhændelser

1.      For at være berettiget til støtte skal den pågældende gensidige fond:

a)           akkrediteres af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret

b)          have en åben politik over for indbetalinger til og udbetalinger fra fonden

c)           have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld.

2.      Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde, navnlig for udbetaling af kompensation til og støtteberettigelse for landbrugere i tilfælde af krise administration og overvågning af reglernes overholdelse. Medlemsstaterne sikrer, at fondsordningerne indeholder regler om sanktioner i tilfælde af forsømmelighed fra landbrugerens side.

Hændelser, som omhandles i artikel 37, stk. 1, litra b), skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

3.      De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 37, stk. 1, litra b), må kun vedrøre:

a)      de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år

b)     de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise.

Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, litra b), til dækning af tab som følge af ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom, et skadedyrsangreb eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år.

Der ydes ikke bidrag af offentlige midler til startkapital.

4.      Der kan ▌ydes finansiel kompensation i henhold til artikel 37, stk. 1, litra b), for sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, og/eller i bilaget til beslutning 2009/470/EF.

5.      Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I.

Medlemsstaterne kan begrænse de omkostninger, der er berettiget til støtte, ved at fastsætte:

a)           lofter pr. fond

b)          passende lofter pr. enhed.

Artikel 40Indkomststabiliseringsredskab

1.      Støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, litra c), ydes kun, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Indkomst i artikel 37, stk. 1, litra c), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand.

2.      For at være berettiget til støtte skal den pågældende gensidige fond:

a)          akkrediteres af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret

b)          have en åben politik over for indbetalinger til og udbetalinger fra fonden

c)          have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld.

3.      Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde, navnlig for udbetaling af kompensation til landbrugere i tilfælde af krise og for administration og overvågning af reglernes overholdelse. Medlemsstaterne sikrer, at fondsordningerne indeholder regler om sanktioner i tilfælde af forsømmelighed fra landbrugerens side.

4.      De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 37, stk. 1, litra c), må kun vedrøre:

a)     de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år

b)     de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise. Der ydes ikke bidrag af offentlige midler til startkapital.

5.        Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

Artikel 40aFinansiering af supplerende nationale direkte betalinger i Kroatien

1.      Der kan ydes støtte til landbrugere, der er berettiget til supplerende nationale direkte betalinger i henhold til artikel 17a i forordning (EU) nr. [DP/2012]. Betingelserne i nævnte artikel finder også anvendelse på støtte, der ydes i henhold til nærværende artikel.

2.      Den støtte, der ydes en landbruger for årene 2014, 2015 og 2016, må ikke overstige forskellen mellem:

a)     det niveau for direkte betalinger, der er gældende i Kroatien i det pågældende år i henhold til artikel 16a i forordning (EU) nr. [DP/2012], og

b)     45 % af det tilsvarende niveau for disse direkte betalinger, der gælder fra 2022.

3.      Unionens bidrag til støtte tildelt i henhold til denne artikel i Kroatien for årene 2014, 2015 og 2016 må ikke overstige 20 % af dets respektive årlige ELFUL-tildeling.

4.      Satsen for ELFUL-bidraget til supplering af de direkte betalinger må ikke overstige 80 %.

Artikel 41Regler for gennemførelsen af foranstaltningerne

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter regler for gennemførelsen af foranstaltningerne i denne afdeling i forbindelse med:

a)      procedurer for udvælgelse af de myndigheder eller organer, som tilbyder rådgivningstjenester for landbrugere og skovbrugere, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger og nedtrapning af støtten i henhold til de rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 16

b)     medlemsstatens vurdering af de fremskridt, der er gjort i forretningsplanen, betalingsmuligheder samt regler for adgang til andre foranstaltninger for unge landbrugere under foranstaltningen for bedrifts- og erhvervsudvikling, som er omhandlet i artikel 20

c)      omregning til andre enheder end dem, der anvendes i bilag I, ▌og omregningssatser for dyr til husdyrenheder (LU) i henhold til foranstaltninger i artikel 29, 30, 34 og 35

d)     muligheden for at anvende standardantagelser om ekstraomkostninger og indkomsttab i henhold til foranstaltningerne i artikel 29, 30, 31, 32, 34 og 35 og kriterier for beregningen

e)      beregning af støtte, når en operation er berettiget til støtte under mere end én foranstaltning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Afdeling 2

Leader

Artikel 42[48]Lokale aktionsgrupper under Leader

1.      Foruden de opgaver, der er omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], kan lokale aktionsgrupper også udføre yderligere opgaver, som forvaltningsmyndigheden og/eller betalingsorganet delegerer til dem.

2.      De lokale aktionsgrupper kan anmode om udbetaling af et forskud fra det kompetente betalingsorgan, hvis der ifølge programmet for udvikling af landdistrikterne er mulighed for dette. Forskuddet må ikke overstige 50 % af den offentlige støtte i relation til de løbende omkostninger og animeringsomkostningerne.

Artikel 43[49]

Leaderopstartssæt

Støtte til lokaludvikling under Leader kan også omfatte et "Leaderopstartssæt" for lokale samfund, der ikke gennemførte Leader i programmeringsperioden 2007-2013. Leaderopstartssættet består af støtte til kapacitetsopbygning og små pilotprojekter. Støtte under Leaderopstartssættet er ikke betinget af, at der forelægges en lokal udviklingsstrategi under Leader.

Artikel 44[50]Samarbejdsaktiviteter under Leader

1.    Den støtte, der er omhandlet i [artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. [CSF/2012]], ydes til ▌:

a)      ▌samarbejdsprojekter ▌i en medlemsstat (interterritorialt ▌samarbejde) eller samarbejdsprojekter mellem områder i flere medlemsstater eller med områder i tredjelande (tværnationalt samarbejde)

b)     forberedende teknisk bistand til interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter på betingelse af, at lokale aktionsgrupper kan påvise, at de overvejer at gennemføre et konkret projekt.

2.      Foruden andre lokale aktionsgrupper kan partnerne i en lokal aktionsgruppe under ELFUL være:

a)      en gruppe af lokale offentlige og private partnere i et landdistrikt, som gennemfører en lokal udviklingsstrategi i eller uden for EU

b)     en gruppe af lokale offentlige og private partnere i et ikkelanddistrikt, som gennemfører en lokal udviklingsstrategi.

3.      I tilfælde, hvor samarbejdsprojekter ikke bliver udvalgt af de lokale aktionsgrupper, indfører medlemsstaterne et system til løbende ansøgning .

De offentliggør de nationale eller regionale administrative procedurer vedrørende udvælgelsen af tværnationale samarbejdsprojekter og en liste over støtteberettigede udgifter senest to år efter datoen for godkendelse af deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

Den kompetente myndighed skal godkende samarbejdsprojekterne senest fire måneder efter datoen for forelæggelsen af projektet.

4.      Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de godkendte tværnationale samarbejdsprojekter.

Kapitel II

Fælles bestemmelser for flere foranstaltninger

Artikel 46Investeringer

1.    For at investeringsoperationer kan være berettiget til støtte fra ELFUL, skal der forudgående foretages en vurdering af den forventede miljøbelastning i overensstemmelse med den lovgivning, der er specifik for den type investering, hvor investeringen kan forventes at have negative virkninger på miljøet.

2.      Støtteberettigede udgifter begrænses til:

a)      opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller forbedring af fast ejendom

b)     køb eller leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr op til aktivets markedsværdi

c)      generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer til rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser. Gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede udgifter, også når ingen udgifter i henhold til litra a) og b) afholdes på basis af deres resultater

ca)    følgende immaterielle investeringer: erhvervelse eller udvikling af computersoftware og erhvervelse af patentrettigheder, licenser, ophavsret eller varemærker

cb)    udgifter til udarbejdelse af skovforvaltningsplaner og tilsvarende.

3.      ▌I forbindelse med kunstvanding i nye og eksisterende kunstvandingsområder er det kun investeringer, der opfylder følgende betingelser, som betragtes som støtteberettigede udgifter:

a)     en vandområdeplan som krævet i henhold til direktiv 2000/60/EF skal være meddelt Kommissionen for hele det område, hvor investeringen skal foretages, såvel som i alle andre områder, hvis miljø kan påvirkes af investeringen. De foranstaltninger, der træffes under vandområdeplanen i overensstemmelse med artikel 11 i det pågældende direktiv, og som er relevante for landbrugssektoren, skal være angivet i det relevante indsatsprogram

b)     måling af vandanvendelsen med henblik på måling af vand på niveauet for den støttede investering skal forefindes eller indføres som led i investeringen

c)      en investering i en forbedring af et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i kunstvandingsinfrastrukturer er kun støtteberettiget, hvis det på forhånd vurderes, at det som et minimum vil medføre potentielle vandbesparelser på mellem 5 og 25 % i overensstemmelse med de tekniske parametre i det eksisterende anlæg eller den eksisterende infrastruktur.

Hvis investeringen påvirker grund- eller overfladevandområder, hvis status er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grund af vandkvantitet:

i)      skal investeringen sikre en effektiv nedsættelse af vandforbruget på niveau med investeringen på mindst 50 % af den potentielle vandbesparelse, som investeringen muliggør

ii)     hvis der er tale om en investering for en enkelt landbrugsbedrift, skal investeringen også medføre en nedsættelse af bedriftens samlede vandforbrug på mindst 50 % af den potentielle vandbesparelse, som investeringen muliggør. Bedriftens samlede vandforbrug omfatter vand, som sælges af bedriften.

Ingen af betingelserne i litra c) finder anvendelse på en investering i et eksisterende anlæg, som udelukkende påvirker energieffektiviteten, eller en investering i opførelse af et reservoir eller en investering i brugen af recirkulationsvand, som ikke berører et grund- eller overfladevandområde.

d)     en investering, som resulterer i en nettoforøgelse af kunstvandingsområder, der påvirker et givet grund- eller overfladevandområde, er kun støtteberettiget, hvis:

i)        vandområdets status er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grundlag af vandkvantiteten, og

ii)       en miljøanalyse viser, at der ikke vil være nogen betydelig negativ miljøindvirkning som følge af investeringen; en sådan miljøanalyse gennemføres af en kompetent myndighed eller med denne myndigheds godkendelse og kan også omfatte grupper af bedrifter.

De områder, der ikke er kunstvandet, men hvor et kunstvandingsanlæg har været aktivt indtil for nylig, og som medtages og berettiges i programmet, kan betragtes som kunstvandingsområder med henblik på at afgøre nettoforøgelsen af kunstvandingsområdet.

Uanset nr. i) kan en investering, der resulterer i en nettoforøgelse af en landbrugsbedrifts kunstvandingsområde, stadig være støtteberettiget, hvis

-   investeringen kombineres med en investering i et eksisterende kunstvandingsanlæg eller element i kunstvandingsinfrastrukturen, hvis det på forhånd vurderes, at det som et minimum vil medføre potentielle vandbesparelser på mellem 5 og 25 % i overensstemmelse med de tekniske parametre i det eksisterende anlæg eller den eksisterende infrastruktur, og

-   investeringen sikrer en effektiv nedsættelse af vandforbruget på niveau med investeringen som helhed på mindst 50 % af den potentielle vandbesparelse, som investeringen muliggør i det eksisterende kunstvandingsanlæg eller element i infrastrukturen.

Undtagelsesvis finder betingelsen i litra d), nr. i), endvidere ikke anvendelse på investeringer i installation af et nyt kunstvandingsanlæg, som forsynes med vand fra et eksisterende reservoir, der er godkendt af de kompetente myndigheder inden den 31. oktober 2013, hvis følgende betingelser er opfyldt:

-   det pågældende reservoir er angivet i den relevante vandområdeplan og er underkastet kontrolkravene i artikel 11, stk. 3, litra e), i direktiv 2000/60/EF

-   den 31. oktober 2013 var der enten en maksimalgrænse for den samlede vandindvinding fra reservoiret eller et påkrævet minimumsniveau for flowet i de vandområder, der var berørt af reservoiret

-   den pågældende maksimalgrænse eller minimumsniveauet for flowet er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, og

-   den pågældende investering medfører ikke en vandindvinding, der går ud over den maksimalgrænse, der var gældende den 31. oktober 2013, eller en nedsættelse af flowniveauet i de berørte vandområder under det krævede minimumsniveau, der var gældende den 31. oktober 2013.

4.   Ved investeringer i landbrug er køb af rettigheder til landbrugsproduktion, betalingsrettigheder, dyr, etårige planter og udplantning heraf ikke støtteberettiget. I tilfælde af genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer eller katastrofale hændelser, jf. artikel 19, stk. 1, litra b), kan udgifter til køb af dyr dog være støtteberettigede udgifter.

5.   Modtagere af investeringsrelateret støtte kan anmode om udbetaling af et forskud på op til 50 % af den offentlige støtte i relation til investeringen fra de kompetente betalingsorganer, hvis denne mulighed indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.

5a. Driftskapital, der er accessorisk og tilknyttet en ny investering i landbrugs- eller skovbrugssektoren, som modtager støtte fra ELFUL gennem et finansielt instrument i henhold til artikel 32 i forordning nr. [CPR/2013], kan være støtteberettigede udgifter. Støtteberettigede udgifter i medfør af dette stykke må ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede udgifter til investeringen. Den relevante anmodning skal være behørigt begrundet.

6.   For at tage hensyn til de særlige forhold vedrørende bestemte typer investeringer tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende betingelserne for, at andre omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter og brugt udstyr ▌kan betragtes som støtteberettigede udgifter, og defini­tionen af de typer vedvarende energiinfrastruktur, der er berettigede til støtte.

Artikel 47Regler for arealrelaterede betalinger

1.      Det antal hektar, der er omfattet af en forpligtelse i henhold til artikel 29, 30 og 35, kan variere fra år til år, hvis:

a)          denne mulighed er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne

b)          den pågældende forpligtelse ikke gælder for faste parceller, og

c)          opfyldelsen af forpligtelsernes mål ikke bringes i fare.

2.      Hvis alle eller en del af arealerne med tilsagn eller hele bedriften overdrages til en anden person i perioden for en forpligtelse, der er indgået som en betingelse for at modtage støtte, kan forpligtelsen eller en del af forpligtelsen svarende til det overdragede areal overtages for den resterende del af perioden af denne anden person eller ophøre, uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.

3.      Hvis støttemodtageren ikke er i stand til fortsat at opfylde de indgåede forpligtelser, fordi bedriften eller en del af bedriften er genstand for jordfordeling eller offentlige eller af myndighederne godkendte indgreb som led i fysisk planlægning, træffer medlemsstaten de fornødne foranstaltninger til, at forpligtelserne kan tilpasses bedriftens nye situation. Er en sådan tilpasning ikke mulig, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.

4.      Tilbagebetaling af støtte er ikke påkrævet i tilfælde af force majeure og ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) nr. HR/2012.

5.      Stk. 2, for så vidt angår tilfælde af overdragelse af hele landbrugsbedriften, og stk. 4 gælder også for forpligtelser i henhold til artikel 34.

6.      For at sikre en effektiv gennemførelse af arealrelaterede foranstaltninger og sikre Unionens finansielle interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 om betingelser vedrørende omlægning eller justering af forpligtelser i henhold til foranstaltningerne i artikel 29, 30, 34 og 35 samt definitionen af andre situationer, hvor tilbagebetaling af støtten ikke er påkrævet.

Artikel 48Revisionsklausul

Der indføres en bestemmelse om revision for operationer, der er iværksat i henhold til artikel 29, 30, 34 og 35, for at sikre deres tilpasning i tilfælde af ændringer af de relevante obligatoriske standarder, krav eller forpligtelser, der er omhandlet i disse artikler, som forpligtelserne skal række videre end. Denne bestemmelse omfatter også tilpasninger, der er nødvendige for at undgå dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i artikel 29 i forordning (EU) nr. DP/xxxx, i tilfælde af ændring af denne. Operationer i henhold til artikel 29, 30, 34 og 35, der rækker ud over den nuværende programmeringsperiode, skal indeholde en bestemmelse om revision, således at de kan tilpasses de juridiske rammer for den følgende programmeringsperiode.

Hvis en sådan tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.

Artikel 49

▌Udvælgelse af operationer

1.    Uden at det berører artikel 30, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. [CSF/2012], fastlægger forvaltningsmyndigheden for programmet for udvikling af landdistrikterne kriterier for udvælgelse af operationer under alle foranstaltninger efter samråd med overvågningsudvalget. Formålet med udvælgelseskriterierne er at sikre ligebehandling af ansøgerne, bedre udnyttelse af de finansielle midler og målretning af foranstaltninger i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af udvælgelseskriterierne tages proportionalitetsprincippet i betragtning i forbindelse med operationens størrelse.

2.      Den myndighed i medlemsstaten, der er ansvarlig for udvælgelse af operationer, sikrer, at operationerne, med undtagelse af operationerne i henhold til artikel 29-32, 34, 35 og 37-40, udvælges i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier, der er nævnt i stk. 1, og efter en åben og veldokumenteret procedure. ▌

3.      Modtagerne kan, hvis det er relevant, udvælges efter indkaldelse af forslag og under anvendelse af kriterier om økonomisk og miljømæssig effektivitet.

Artikel 50Definition af landdistrikt

I denne forordning defineres "landdistrikt" af forvaltningsmyndigheden på programniveau. Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde fastsætte en sådan definition for en foranstaltning eller en type operation.

Kapitel III

Teknisk bistand og netværkssamarbejde

Artikel 51Finansiering af teknisk bistand

1.      I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. HR/2012 kan ELFUL anvende op til 0,25 % af sin årlige tildeling til at finansiere de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], herunder omkostninger til oprettelse og drift af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 52, og EIP-netværket, jf. artikel 53, på Kommissionens initiativ og/eller på dennes vegne.

ELFUL kan også finansiere de aktioner, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. XXXX/XXXX [kvalitetsforordning], i forhold til EU's angivelser og symboler for kvalitetsordninger.

Disse aktioner gennemføres i henhold til artikel 58 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[51] og eventuelt andre bestemmelser i nævnte forordning og i overensstemmelse med forordningens gennemførelsesbestemmelser for denne form for budgetgennemførelse.

3.      På medlemsstaternes initiativ kan op til 4 % af det samlede beløb for hvert program for udvikling af landdistrikterne afsættes til de opgaver, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], samt omkostninger i forbindelse med forberedende arbejde for afgrænsning af områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, jf. artikel 33 .

Omkostninger i forbindelse med det godkendelsesorgan, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. HR/2012, er ikke støtteberettiget i henhold til dette stykke.

Inden for grænsen på 4 % afsættes der et beløb til oprettelse og drift af det nationale landdistriktsnetværk, jf. artikel 55.

4a.    Hvad angår programmer for udvikling af landdistrikterne, som både omfatter mindre udviklede regioner og andre regioner, kan ELFUL's bidragssats for teknisk bistand, som er omhandlet i artikel 65, stk. 3, fastsættes ved at tage hensyn til den antalsmæssigt mest udbredte type af regioner i programmet.

Artikel 52Europæisk netværk for udvikling af landdistrikterne

1.      I overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, oprettes der et europæisk netværk for udvikling af landdistrikterne med henblik på netværkssamarbejde mellem nationale netværk, organisationer og administrationer, der er involveret i udviklingen af landdistrikterne på EU-plan.

2.      Netværkssamarbejdet gennem det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne har til formål at:

a)      øge inddragelsen af alle interesserede parter, navnlig fra landbrugs- og skovbrugssektoren og andre sektorer i landdistrikterne, i gennemførelsen af udviklingen af landdistrikterne ▌

b)     forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne ▌

c)      spille en rolle i forhold til at informere den brede offentlighed om fordelene ved politikken for udvikling af landdistrikterne

d)     støtte evalueringen af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

3.      Netværket har til opgave at:

a)      indsamle, analysere og formidle oplysninger om aktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne

ab)   yde støtte til evalueringsprocesser og indsamling og forvaltning af oplysninger

b)     indsamle, konsolidere og formidle god praksis for udvikling af landdistrikterne på EU-plan ▌, herunder om evalueringsmetoder og redskaber

c)      oprette og drive tematiske grupper og/eller workshopper med henblik på at lette udvekslingen af ekspertise og støtte gennemførelsen og overvågningen samt videreudviklingen af politikken for udvikling af landdistrikterne

d)     informere om udviklingen i landdistrikterne i EU og i tredjelande

e)      tilrettelægge møder og seminarer på EU-plan for dem, der er aktivt involveret i udviklingen af landdistrikterne

f)      støtte de nationale netværk og tværnationale samarbejdsinitiativer samt støtte udvekslingen vedrørende foranstaltninger og erfaringer på området landdistriktsudvikling med netværk i tredjelande

g)      specielt for lokale aktionsgrupper:

i)      skabe synergi med de respektive netværks aktiviteter på nationalt og/eller regionalt plan med hensyn til kapacitetsopbygning og udveksling af erfaringer og

ii)      samarbejde med organerne for netværkssamarbejde og teknisk bistand til lokaludvikling oprettet af EFRU, ESF og EMFF hvad angår deres lokale udviklingsaktiviteter og tværnationale samarbejde.

4.      Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter den organisatoriske struktur og drift af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Artikel 53EIP-net

1.      Et EIP-netværk etableres for at støtte EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed som omhandlet i artikel 61 i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1. Det skal muliggøre netværkssamarbejde mellem operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere.

1a.    EIP-netværkets mål er at:

a)     lette udvekslingen af ekspertise og god praksis

b)     etablere en dialog mellem landbrugere og forskningsverdenen og lette inddragelsen af alle interessenter i vidensudvekslingsprocessen.

2.      EIP-netværket har til opgave at:

a)      stille en helpdeskfunktion til rådighed og informere de vigtigste aktører om EIP

b)     tilskynde til oprettelse af operationelle grupper og informere om de muligheder, som EU's politikker indebærer

ba)   lette iværksættelse af klyngeinitiativer og pilot- eller demonstrationsprojekter, som blandt andet kan vedrøre:

i)      øget landbrugsproduktivitet, økonomisk levedygtighed, bæredygtighed, output og ressourceeffektivitet

ii)     innovation til støtte for den biobaserede økonomi

iii)   biodiversitet, økosystemtjenester, jordfunktion og bæredygtig vandforvaltning

iv)    innovative produkter og tjenester til den integrerede forsyningskæde

v)     åbning af nye produkt- og markedsmuligheder for primærproducenter

vi)    fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og en sund kost

vii)   nedbringelse af tab efter høsten og madspild

e)      indsamle og formidle information inden for EIP, herunder forskningsresultater og nye teknologier af relevans for innovation og udveksling af viden samt udvekslinger på innovationsområdet med tredjelande.

3.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter EIP-netværkets organisatoris­ke struktur og drift. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Artikel 55Nationale landdistriktsnetværk

1.      Hver medlemsstat opretter et nationalt landdistriktsnetværk, der grupperer de organisationer og administrationer, som er involveret i udvikling af landdistrikterne. Det partnerskab, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], indgår også i det nationale landdistriktsnetværk.

Medlemsstater med regionale programmer kan forelægge et specifikt program til oprettelse og drift af deres nationale netværk for landdistrikterne til godkendelse.

2.      Netværkssamarbejdet i det nationale landdistriktsnetværk har til formål at:

a)      øge interessenternes inddragelse i gennemførelsen af udviklingen af landdistrikterne

b)     forbedre kvaliteten af gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne

c)      informere den brede offentlighed og potentielle støttemodtagere om politikken for udvikling af landdistrikterne og finansieringsmulighederne

d)     fremme innovation i landbrug, fødevareproduktion, skovbrug og landdistrikter.

3.      Støtte fra ELFUL i henhold til artikel 51, stk. 3, anvendes til:

a)      de strukturer, der er nødvendige for at drive netværket

b)     udarbejdelse og gennemførelse af en handlingsplan, der mindst omfatter følgende:

iii)   deling og formidling af resultater af overvågning og evaluering

iv)     netværksaktiviteter for rådgivere og støttetjenester for innovation

v)     indsamling af eksempler på projekter, der omfatter alle prioriteterne i programmerne for udvikling af landdistrikterne

vii)    uddannelses- og netværksaktiviteter for lokale aktionsgrupper og især teknisk bistand til interterritorialt og tværnationalt samarbejde, fremme af samarbejde blandt lokale aktionsgrupper og søgning efter partnere til den foranstaltning, der er nævnt i artikel 36

viii)   fremme af tematiske og analytiske udvekslinger mellem interessenter inden for landdistriktsudvikling samt deling og formidling af resultater

x)     en kommunikationsplan, herunder PR og oplysninger om programmet for udvikling af landdistrikterne efter aftale med forvaltningsmyndighederne, og informa­tions- og kommunikationsaktiviteter, der tager sigte på en bredere offentlighed

xi)     deltagelse i og bidrag til aktiviteterne i det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne. ▌

4.      Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for oprettelse og drift af nationale landdistriktsnetværk og fastlæggelse af indholdet af de specifikke programmer, der er omhandlet i stk. 1. ▌Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

AFSNIT IV

EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed

Artikel 61Mål

1.        Formålet med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed er at:

a)      fremme en ressourceeffektiv, økonomisk levedygtig, produktiv, konkurrencedygtig, klimavenlig og resistent landbrugs- og skovbrugssektor med lave emissioner, der gør fremskridt hen imod økologiske landbrugsproduktionssystemer og fungerer i harmoni med de vigtigste naturressourcer, som landbrug og skovbrug afhænger af

b)     bidrage til en vedvarende og bæredygtig forsyning af fødevarer, foder og biomaterialer, både eksisterende og nye

c)      forbedre procedurerne til beskyttelse af miljøet, tilpasse sig klimaforandringerne og reducere disse

d)     bygge bro mellem viden om frontlinjeforskning og teknologi og landbrugere, skovforvaltere, landdistrikter, virksomheder, ngo'er og rådgivningstjenester.

2.      EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed søger at nå sine mål ved at:

a)      skabe værditilvækst gennem en bedre forbindelse mellem forskning og landbrugspraksis og tilskyndelse til bredere anvendelse af tilgængelige innovationsforanstaltninger

b)     fremme en hurtigere og mere omfattende gennemførelse af innovative løsninger i praksis og

c)      informere forskersamfundet om forskningsbehov inden for landbrugspraksis.

3.      ELFUL bidrager til målene for EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed gennem støtte, jf. artikel 36, i de operationelle grupper under EIP, der er omhandlet i artikel 62, og EIP-netværket, der er omhandlet i artikel 53.

Artikel 62Operationelle grupper

1.      Operationelle grupper under EIP udgør en del af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed. De oprettes af interesserede aktører, såsom landbrugere, forskere, rådgivere og de involverede virksomheder i landbrugs- og fødevaresektoren, som er relevante for at nå målene i EIP.

2.      Operationelle grupper under EIP etablerer interne procedurer til at sikre gennemsigtighed i deres drift og beslutningstagning og undgå interessekonflikter.

3.      Medlemsstaterne afgør inden for rammerne af deres programmer, i hvilket omfang de støtter de operationelle grupper.

Artikel 63Operationelle gruppers opgaver

1.      De operationelle grupper under EIP udarbejder en plan, der indeholder følgende:

a)      en beskrivelse af det innovative projekt, der skal udvikles, afprøves, tilpasses eller gennemføres

b)     en beskrivelse af de forventede resultater og bidraget til målet under EIP om at øge produktiviteten og den bæredygtige ressourceforvaltning.

2.      Ved gennemførelsen af deres innovative projekter skal de operationelle grupper:

a)      træffe beslutninger om udarbejdelsen og gennemførelsen af nyskabende aktioner og

b)     gennemføre nyskabende aktioner via foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

3.      De operationelle grupper formidler resultaterne af deres projekt, navnlig gennem EIP-netværket.

AFSNIT V

Finansielle bestemmelser

Artikel 64Midler og deres fordeling

1.          Uden at det berører stk. 4a, 5 og 5a, beløber Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 sig til 84 936 mio. EUR i 2011-priser i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.

2.          0,25 % af de i stk. 1 nævnte midler afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, jf. artikel 51, stk. 1.

3.          Med henblik på programmering og efterfølgende opførelse i Unionens almindelige budget indekseres de beløb, der er omhandlet i stk. 1, med 2 % årligt.

4.          ▌Den årlige fordeling pr. medlemsstat af de i stk. 1 nævnte beløb efter fradrag af det beløb, der er angivet i stk. 2, er fastsat i bilag Ia.

4a.        Midler overført af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. DP/2012 skal fratrækkes fra de beløb, der er blevet tildelt denne medlemsstat i overensstemmelse med stk. 4.

5.          De midler, der overføres til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. DP/2012, og de midler, der overføres til ELFUL i medfør af artikel 10b og 136 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009[52] for kalenderåret 2013, skal også indgå i den årlige fordeling, der er omhandlet i stk. 4.

5a.        For at tage hensyn til udviklinger vedrørende den årlige fordeling, der er omhandlet i stk. 4, herunder de i stk. 4a og 5 omhandlede overførsler, for at foretage tekniske tilpasninger uden at ændre de samlede tildelinger eller for at tage hensyn til andre ændringer fastsat ved en retsakt efter vedtagelsen af denne forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90, stk. 5, med henblik på at revidere de i bilag Ia fastsatte lofter.

6.          I forbindelse med tildelingen af den resultatreserve, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) nr. [CSF/2012], skal de disponible formålsbestemte indtægter, der er indsamlet i henhold til artikel 45 i forordning (EU) nr. HR/2012 til ELFUL, lægges til de beløb, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]. De tildeles medlemsstaterne proportionelt med deres andel af det samlede støttebeløb fra ELFUL.

Artikel 65ELFUL's bidrag

1.      I beslutningen om godkendelse af et program for udvikling af landdistrikterne fastsættes det maksimale bidrag fra ELFUL til programmet. I de relevante tilfælde angives bevillingerne til de mindre udviklede regioner klart i beslutningen.

2.      ELFUL's bidrag beregnes på grundlag af de støtteberettigede offentlige udgifter.

3.      I programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes en enkelt bidragssats fra ELFUL for alle foranstaltninger. Når det er relevant, fastsættes der en særskilt ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, ▌regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93, og overgangsregionerne. Den maksimale ELFUL-bidragssats udgør:

a)    85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93

ab)  75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i alle regioner med et BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 på mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men med et BNP pr. indbygger på over 75 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27

ac)  63 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i andre overgangsregioner end dem, der er omhandlet i litra ab)

b)    53 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.

Minimumssatsen for ELFUL's bidrag udgør 20 %.

4.      Uanset stk. 3 udgør det maksimale bidrag fra ELFUL:

a)    80 % for de foranstaltninger, som er nævnt i artikel 15, 28 og 36, til lokaludvikling under Leader som omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] og til operationer i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a), nr. i). Denne sats kan forhøjes til højst 90 % for programmerne for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi, de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93, og overgangsregionerne

ab)  75 % for de operationer, der bidrager til målene for miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer i henhold til artikel 18, 23, 24, 29 og 30, artikel 31, stk. 3 og 4, artikel 32 og artikel 35

ac)  100 % for finansielle instrumenter på EU-plan som omhandlet i artikel 31, stk. 1, li­tra a), i forordning nr. [CPR/2013]

ad)  bidragssatsen for den pågældende foranstaltning forhøjet med 10 procentpoint for bidrag til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra b), i forordning nr. [CPR/2013]

b)    100 % for operationer, der modtager støtte fra midler overført til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. DP/2012

ba)  100 % for et beløb på 500 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Portugal, og for et beløb på 7 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Cypern, på betingelse af, at disse medlemsstater den 1. januar 2014 eller derefter modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, indtil 2016, hvor anvendelsen af denne bestemmelse tages op til fornyet vurdering

bb)  For de medlemsstater, der den 1. januar 2014 eller derefter modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, kan den ELFUL-bidragssats, der følger af anvendelsen af artikel 22, stk. 3, i forordning (EUF) nr. CPR/2013, forhøjes med højst 10 yderligere procentpoint, men uden at overstige 95 %, for udgifter, som disse medlemsstater skal betale i de første to år af gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne. Den ELFUL-bidragssats, der ville finde anvendelse uden denne undtagelse, skal imidlertid overholdes for de samlede offentlige udgifter, der er afholdt i programmeringsperioden.

5.      Mindst 5 % og for Kroatiens vedkommende 2,5 % af ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt Leader.

5a.    Mindst 30 % at det samlede bidrag fra ELFUL til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt foranstaltninger, der gennemføres i medfør af artikel 18 for klima- og miljørelaterede investeringer, artikel 22-27, 29, 30 og 31, med undtagelse af VRD-relaterede betalinger, samt artikel 32, 33 og 35. Denne bestemmelse gælder ikke for regionerne i den yderste periferi og medlemsstaternes oversøiske territorier. Hvis en medlemsstat forelægger et nationalt program og et sæt regionale programmer, gælder bestemmelsen i første punktum ikke for det nationale program. ELFUL-bidraget til det nationale program tages i betragtning ved beregning af den procentdel, der er nævnt i første punktum for hvert regionale program, i forhold til det pågældende regionale programs andel af den nationale tildeling.

6.      Udgifter, der medfinansieres af ELFUL, medfinansieres ikke af bidrag fra strukturfondene, Samhørighedsfonden eller noget andet EU-finansieringsinstrument.

7.      Offentlige udgifter til støtte til virksomheder må ikke overstige de støttegrænser, der er fastsat for statsstøtte, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 67Udgifternes støtteberettigelse

1.      Uanset artikel 55, stk. 7, i forordning (EU) nr. [CSF/2012] kan det i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer fastsættes i programmerne for udvikling af landdistrikterne, at udgifter vedrørende ændringer af programmet kan starte fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted.

2.      Udgifter kan kun komme i betragtning til et bidrag fra ELFUL, hvis de er påløbet i forbindelse med operationer, som der er truffet beslutning om af det pågældende programs forvaltningsmyndighed eller under dennes ansvar, og i henhold til udvælgelseskriterierne i artikel 49.

Med undtagelse af generalomkostninger som omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra c), for så vidt angår investeringer i foranstaltninger, som hører under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, er det kun udgifter, der er afholdt, efter at en ansøgning er blevet indgivet til den kompetente myndighed, der betragtes som støtteberettiget.

Medlemsstaterne kan i deres programmer fastsætte, at kun udgifter, som er afholdt, efter at ansøgningen om støtte er blevet godkendt af den kompetente myndighed, er støtteberettiget.

3.     Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på artikel 51, stk. 1 og 2.

4.      Der skal fremlægges belæg for modtagernes betalinger i form af fakturaer og dokumenter, der beviser betalingen. Hvis dette ikke er muligt, skal betalinger underbygges af dokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for støtteformerne i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EU) nr. [CSF/2012].

Artikel 68Støtteberettigede udgifter

1.      Hvis driftsomkostninger er omfattet af støtte i henhold til denne forordning, er følgende typer omkostninger støtteberettiget:

a)     driftsomkostninger

b)     personaleomkostninger

c)     uddannelsesomkostninger

d)     omkostninger i forbindelse med public relations

e)     finansielle omkostninger

f)      omkostninger til netværkssamarbejde.

2.      Undersøgelser er kun støtteberettigede udgifter, hvis de er knyttet til en specifik operation under programmet eller de specifikke målsætninger og mål for programmet.

3.      Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke ingen kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller bilag med en tilsvarende bevisværdi er foretaget, kan være støtteberettiget, forudsat at betingelserne i artikel 59 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] er opfyldt.

Artikel 69Foranstaltningernes verificerbarhed og kontrollerbarhed

1.      Medlemsstaterne sørger for, at alle de foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, som de har til hensigt at gennemføre, kan verificeres og kontrolleres. Derfor skal forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet for hvert program for udvikling af landdistrikterne foretage en forudgående vurdering af verificerbarheden og kontrollerbarheden af de foranstaltninger, der skal indgå i programmet for udvikling af landdistrikterne. Forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet forpligter sig ligeledes til at vurdere verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltninger under gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne. Ved forhåndsvurderinger og vurderinger i løbet af gennemførelsesperioden skal der tages hensyn til resultaterne af kontroller i den tidligere og den nuværende programmeringsperiode. Hvis vurderingen viser, at foranstaltningernes verificerbarhed og kontrollerbarhed ikke er opfyldt, skal de pågældende foranstaltninger justeres i overensstemmelse hermed.

2.      Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og verificerbar beregning. Med henblik på dette skal et organ, som er funktionelt uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for programgennemførelsen, og som besidder den rigtige ekspertise, foretage beregningerne eller bekræfte, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. En erklæring, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige, ▌indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.

Artikel 70Forskud

1.      Betaling af forskud er betinget af, at der stilles en bankgaranti eller en tilsvarende garanti på 100 % af forskuddet. Hvad angår offentlige støttemodtagere, udbetales forskuddet til kommuner, regionale myndigheder og sammenslutninger heraf samt til offentligretlige organer.

         En facilitet, der gives som en garanti fra en offentlig myndighed, anses for at svare til en garanti som omhandlet i første afsnit, forudsat at myndigheden forpligter sig til at betale de beløb, der er omfattet af garantien, hvis retten til det udbetalte forskud ikke fastslås.

2.      Garantien kan frigives, når det kompetente betalingsorgan har fastslået, at de faktiske udgifter, der svarer til det offentlige bidrag til operationen, overstiger forskuddet.

AFSNIT VI

Forvaltning, kontrol og offentliggørelse

Artikel 71Kommissionens ansvar

For at sikre, at der i forbindelse med delt forvaltning udøves forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med artikel 317 i TEUF, gennemfører Kommissionen de foranstaltninger og den kontrol, der er fastsat ved forordning (EU) nr. HR/2012.

Artikel 72Medlemsstaternes ansvar

1.      Medlemsstaterne vedtager alle love og administrative bestemmelser i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. HR/2012 for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt.

2.      Medlemsstaterne udpeger følgende myndigheder for hvert program for udvikling af landdistrikterne:

a)      forvaltningsmyndigheden, der er ansvarlig for forvaltningen af det pågældende program, og som enten kan være et offentligt eller et privat organ på nationalt eller regionalt plan eller medlemsstaten selv, når den udfører denne opgave

b)     det godkendte betalingsorgan i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. HR/2012

c)      godkendelsesorganet i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. HR/2012.

3.      For hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne sørger medlemsstaterne for, at de relevante forvaltnings- og kontrolsystemer er blevet etableret, så der sikres en klar opgavedeling mellem forvaltningsmyndigheden og de andre organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.

4.      Medlemsstaterne definerer klart forvaltningsmyndighedens og betalingsorganets opgaver og ▌under Leader de lokale aktionsgruppers opgaver med hensyn til anvendelsen af støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier og udvælgelsesproceduren for projektet.

Artikel 73Forvaltningsmyndigheden

1.      Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for, at programmet forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt, og skal navnlig:

a)      sikre, at der er et tilstrækkelig sikkert elektronisk system til registrering, vedligeholdelse, forvaltning og rapportering af de statistiske oplysninger om programmet og gennemførelsen, som er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering, især oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene i forhold til de opstillede mål og prioriteter

b)     senest den 31. januar og 31. oktober give Kommissionen relevante indikatordata om operationer, der er udvalgt til finansiering, herunder oplysninger om output og finansielle indikatorer

c)      sørge for, at støttemodtagere og andre organer, der er involveret i gennemførelsen af operationer:

i)      underrettes om de forpligtelser, som den ydede støtte medfører, og enten har et separat regnskabssystem eller en hensigtsmæssig regnskabskodeks for alle transaktioner i forbindelse med operationen og

ii)      har kendskab til kravene til forelæggelse af data for forvaltningsmyndigheden og til registrering af output og resultater

d)     sikre, at forhåndsevalueringen, jf. artikel 48 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], svarer til evaluerings- og overvågningssystemet, og acceptere og sende den til Kommissionen

e)      sikre, at den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], er på plads, og at den efterfølgende programevaluering, der er omhandlet i artikel 50 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], gennemføres inden for de tidsfrister, der er fastlagt i forordningen, og sikre, at sådanne evalueringer er i overensstemmelse med overvågnings- og evalueringssystemet og forelægge dem for overvågningsudvalget og Kommissionen

f)      give overvågningsudvalget de oplysninger og dokumenter, der kræves for at overvåge programmets gennemførelse på baggrund af dets særlige mål og prioriteter

g)      udarbejde den årlige statusrapport, herunder samlede overvågningstabeller, og sende den til Kommissionen, efter at den er godkendt af overvågningsudvalget

h)      sørge for, at betalingsorganet modtager alle nødvendige oplysninger, navnlig om procedurer og eventuel kontrol i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering, inden betalinger godkendes

i)       sikre offentlig omtale af programmet, herunder via det nationale landdistriktsnetværk, ved at informere potentielle støttemodtagere, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, organer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder, og de berørte ikkestatslige organisationer, herunder miljøorganisationer, om de muligheder, som programmet byder på, og reglerne for at få adgang til midler fra fonden samt underrette modtagere af EU-bidrag og offentligheden generelt om den rolle, som EU spiller i programmet.

2.      Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere formidlende organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, der skal varetage forvaltningen og gennemførelsen af operationer til udvikling af landdistrikterne.

Når en del af forvaltningsmyndighedens opgaver uddelegeres til et andet organ, har den fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der træffes passende forholdsregler, så det andet organ kan indhente alle nødvendige oplysninger og informationer med henblik på udførelsen af disse opgaver.

3.      Når et tematisk underprogram, jf. artikel 8, er medtaget i programmet for udvikling af landdistrikterne, kan forvaltningsmyndigheden udpege et eller flere formidlende organer, herunder lokale myndigheder, lokale aktionsgrupper eller ikkestatslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af denne strategi. Stk. 2 finder også anvendelse i dette tilfælde.

Forvaltningsmyndigheden sørger for, at operationer under og output af dette tematiske delprogram identificeres særskilt under hensyntagen til det overvågnings- og evalueringssystem, der er omhandlet i artikel 74.

3a.    Med forbehold af den rolle, som betalingsorganer og andre organer, der er omhandlet i forordning (EU) nr. HR/2012, spiller, kan der udpeges et koordineringsorgan med henblik på at sikre en sammenhængende forvaltning af midlerne og etablere en forbindelse mellem Kommissionen og de nationale forvaltningsmyndigheder, når en medlemsstat har mere end ét program.

3b.    Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for anvendelsen af kravene om information og offentlig omtale som omhandlet i stk. 1, litra i).

AFSNIT VII Overvågning og evaluering

Kapitel I Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Fastlæggelse af og mål for et overvågnings- og evalueringssystem

Artikel 74Overvågnings- og evalueringssystem

I overensstemmelse med dette afsnit udarbejdes der et fælles overvågnings- og evalueringssystem i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Artikel 75Mål

Overvågnings- og evalueringssystemet skal sigte mod:

a)      at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten, gennemslagskraften og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne

b)     at bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne

c)      at støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering.

Afdeling 2

Tekniske bestemmelser

Artikel 76Fælles indikatorer

1.      Der opstilles en liste over fælles indikatorer vedrørende udgangssituationen og den økonomis­ke gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af programmet og for hvert program i det overvågnings- og evalueringssystem, der er fastsat i artikel 74, for at muliggøre aggregering af data på EU-plan.

2.      De fælles indikatorer skal baseres på tilgængelige oplysninger og være forbundet med strukturen og målsætningerne for politikken for udvikling af landdistrikterne og gøre det muligt at vurdere fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft af gennemførelsen af politikken i forhold til målsætningerne og målene på EU-plan, nationalt plan og programplan. De fælles effektindikatorer baseres på tilgængelige oplysninger.

3.      Evalueringseksperten kvantificerer virkningerne af programmet som målt på grundlag af effektindikatorerne. På grundlag af dokumentation fra evalueringerne af den fælles landbrugspolitik, herunder evalueringerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, vurderer Kommissionen med hjælp fra medlemsstaterne den samlede virkning af alle instrumenterne inden for den fælles landbrugspolitik.

Artikel 77Elektronisk informationssystem

1.      Vigtige oplysninger om programmets gennemførelse, om hver operation, som er udvalgt til finansiering, og om gennemførte operationer, der er nødvendige til overvågning og evaluering, herunder væsentlige oplysninger om hver støttemodtager og ▌hvert projekt, registreres og opbevares elektronisk.

Artikel 78Oplysninger

Modtagere af støtte under foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne og lokale aktionsgrupper forpligter sig til at give forvaltningsmyndigheden og/eller udpegede evalueringseksperter eller andre organer, der udpeges til at udføre opgaver på dennes vegne, alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere programmet, navnlig med hensyn til at opfylde bestemte mål og prioriteter.

Kapitel II

Overvågning

Artikel 79Overvågningsprocedurer

1.      Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], overvåger kvaliteten af programgennemførelsen.

2.      Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget overvåger det enkelte program for udvikling af landdistrikterne ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og målindikatorer.

Artikel 80Overvågningsudvalg

Medlemsstater med regionale programmer kan nedsætte et nationalt overvågningsudvalg til at samordne gennemførelsen af disse programmer med den nationale strategi og udnyttelsen af de finansielle midler.

Artikel 81Overvågningsudvalgets ansvar

1.      Overvågningsudvalget påser, at programmet for udvikling af landdistrikterne gennemføres effektivt og giver resultater. Med henblik herpå skal overvågningsudvalget foruden at varetage de funktioner, der er omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. [CSF]:

a)      høres og afgive udtalelse inden for fire måneder efter afgørelsen om programmets godkendelse om kriterierne for udvælgelse af finansierede operationer. Udvælgelseskriterierne revideres på grundlag af programmeringsbehovene

b)     gennemgå aktiviteter og output vedrørende de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af evalueringsplanen for programmet

c)      navnlig gennemgå foranstaltninger i programmet vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelser, som henhører under forvaltningsmyndighedens ansvarsområder, og orienteres om foranstaltninger vedrørende opfyldelsen af andre forhåndsbetingelser

d)     deltage i det nationale landdistriktsnetværk for at udveksle oplysninger om gennemførelsen af programmet

e)      behandle og godkende de årlige gennemførelsesrapporter, før de sendes til Kommissionen.

Artikel 82Årlig gennemførelsesrapport

1.    Senest den 30. juni 2016 og senest den 30. juni hvert efterfølgende år til og med 2024 forelægger medlemsstaten Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport om gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne i det foregående kalenderår. Den rapport, der forelægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.

2.      Foruden at opfylde kravene i artikel 44 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] skal de årlige gennemførelsesrapporter indeholde oplysninger om bl.a. finansielle forpligtelser og udgifter pr. foranstaltning samt et resumé af de aktiviteter, der er iværksat i forbindelse med evalueringsplanen.

3.      Foruden at opfylde kravene i artikel 44 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] skal den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017, også omfatte en beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet ▌.

4.      Foruden at opfylde kravene i artikel 44 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] skal den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2019, også omfatte en beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet, og en vurdering af fremskridtene med at sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ELFUL og andre af EU's finansielle instrumenter til at støtte territorial udvikling i landdistrikterne, bl.a. gennem lokaludviklingsstrategier.

5.      Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for forelæggelsen af de årlige gennemførelsesrapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

Kapitel III

Evaluering

Artikel 83Generelle bestemmelser

1.      Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge de elementer, der skal indgå i de forhåndsevalueringer og efterfølgende evalueringer, der er omhandlet i artikel 48 og 50 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], og minimumskravene for de evalueringsplaner, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

2.      Medlemsstaterne sikrer, at evalueringerne er i overensstemmelse med den fælles tilgang, der er aftalt i henhold til artikel 74, tilrettelægger produktionen og indsamlingen af de krævede data og giver de forskellige dele af de oplysninger, der kommer fra overvågningssystemet, til evalueringseksperterne.

3.      Evalueringsrapporterne stilles til rådighed af medlemsstaterne på internettet og af Kommis­sionen på EU's websted.

Artikel 84Forhåndsevaluering

Medlemsstaterne sikrer, at forhåndsevalueringseksperten deltager fra et tidligt tidspunkt i processen for udvikling af programmet for udvikling af landdistrikterne, herunder udvikling af den analyse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), udformningen af programmets interventionslogik og fastsættelsen af programmets mål.

Artikel 85Efterfølgende evaluering

I 2024 udarbejder medlemsstaterne en efterfølgende evalueringsrapport for hvert af deres programmer for udvikling af landdistrikterne. Denne rapport sendes til Kommissionen senest den 31. de­cember 2024.

Artikel 86Sammenfatninger af evalueringer

Sammenfatningerne på EU-plan af forhåndsevalueringsrapporterne og de efterfølgende evalueringsrapporter gennemføres under Kommissionens ansvar.

Sammenfatningerne af evalueringsrapporterne afsluttes senest den 31. december i året efter forelæggelsen af de relevante evalueringer.

AFSNIT VIII

Konkurrencebestemmelser

Artikel 87Regler for virksomhederne

Når der i henhold til denne forordning ydes støtte til former for samarbejde mellem virksomheder, må denne støtte kun ydes til de former for samarbejde mellem virksomheder, som overholder konkurrencereglerne, således som de finder anvendelse i medfør af artikel 143, 144 og 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. sCMO/2012.

Artikel 88Statsstøtte

1.      Medmindre andet er fastsat i dette afsnit, anvendes artikel 107, 108 og 109 i TEUF på medlemsstaternes støtte til udvikling af landdistrikterne.

2.      Artikel 107, 108 og 109 i TEUF gælder ikke for betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, eller for supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 89 inden for rammerne af artikel 42 i TEUF.

Artikel 89Supplerende national finansiering

Betalinger fra medlemsstaterne i forbindelse med operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, og som har til formål at bidrage yderligere til at finansiere udviklingen af landdistrikterne, hvortil der ydes støtte fra Unionen på et hvilket som helst tidspunkt i program­meringsperioden, medtages af medlemsstaterne i programmet for udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra k), og godkendes af Kommissionen, hvis de opfylder kriterierne i denne forordning.

AFSNIT IX Kommissionens beføjelser, fælles bestemmelser,

overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kapitel IKommissionens beføjelser

Artikel 90Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel [...], tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel [...], tillægges Kommissionen for en ▌ periode på syv år fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.          Den i artikel [...][53] omhandlede [...] beføjelse til at vedtage delegerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.          Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.          En delegeret retsakt vedtaget i henhold til ▌ artikel [...] træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 91Udvalgsprocedure

1.          Kommissionen bistås af et udvalg, som benævnes "Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.          Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

AFSNIT IXKommissionens beføjelser, fælles bestemmelser,

overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kapitel II

Fælles bestemmelser

Artikel 92Udveksling af oplysninger og dokumenter

1.      Kommissionen opretter et informationssystem i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter regler for dette systems drift. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.

2.      Kommissionen sikrer, at der findes et tilstrækkelig sikkert elektronisk system til registrering, vedligeholdelse og forvaltning af vigtige oplysninger, og rapporterer om overvågningen og evalueringen.

Artikel 92aBehandling og beskyttelse af personoplysninger

1. Medlemsstaterne og Kommissionen indsamler personoplysninger for at opfylde deres respektive forpligtelser med hensyn til forvaltning, kontrol samt overvågning og evaluering i henhold til denne forordning, navnlig forpligtelserne i afsnit VI og VII, og behandler ikke oplysninger på en måde, der er uforenelig med dette formål.

2. Når personoplysninger behandles med henblik på overvågning og evaluering i henhold til afsnit VII, under anvendelse af det sikre elektroniske system, der er omhandlet i artikel 92, anonymiseres de og behandles kun i sammenfattet form.

3. Personoplysninger behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Sådanne oplysninger lagres navnlig ikke i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller for hvilke de behandles yderligere, under hensyn til de korteste lagringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-ret.

4.      Medlemsstaterne underretter de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale organer og EU-organer i overensstemmelse med stk. 1, og at de i denne forbindelse nyder de rettigheder, der er fastsat i databeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

5.      Denne artikel er omfattet af bestemmelserne i artikel 110a-110d i forordning (EU) nr. HR/2012.

Artikel 93Generelle bestemmelser om den fælles landbrugspolitik

Forordning (EU) nr. HR/2012 og bestemmelser vedtaget i medfør deraf anvendes i forbindelse med de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

Kapitel III

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 94Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1698/2005 ophæves.

Forordning (EF) nr. 1698/2005 finder fortsat anvendelse på operationer, der gennemføres i henhold til de programmer, som Kommissionen godkender i henhold til nævnte forordning inden den 1. januar 2014.

Artikel 95Overgangsbestemmelser

For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til det system, der etableres ved denne forordning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende betingelserne for, at støtte godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 kan integreres i den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, herunder om teknisk bistand og efterfølgende evalueringer. Disse delegerede retsakter kan også fastsætte betingelserne for overgangen fra støtte til udvikling af landdistrikterne i Kroatien i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 til støtte, der ydes i henhold til denne forordning.

Artikel 96Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den ...

På Europa-Parlamentets vegne                                             På Rådets vegne

Formand                                                                                 Formand

___________________

BILAG Ia

Fordeling af Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne (2014-2020)

(EUR, løbende priser)

 

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I ALT 2014-2020

Belgien

78 342 401

78 499 837

78 660 375

78 824 076

78 991 202

79 158 713

79 314 155

551 790 759

Bulgarien

335 499 038

335 057 822

334 607 538

334 147 994

333 680 052

333 187 306

332 604 216

2 338 783 966

Den Tjekkiske Republik

314 349 445

312 969 048

311 560 782

310 124 078

308 659 490

307 149 050

305 522 103

2 170 333 996

Danmark

90 287 658

90 168 920

90 047 742

89 924 072

89 798 142

89 665 537

89 508 619

629 400 690

Tyskland

1 178 778 847

1 177 251 936

1 175 693 642

1 174 103 302

1 172 483 899

1 170 778 658

1 168 760 766

8 217 851 050

Estland

103 626 144

103 651 030

103 676 345

103 702 093

103 728 583

103 751 180

103 751 183

725 886 558

Irland

313 148 955

313 059 463

312 967 965

312 874 411

312 779 690

312 669 355

312 485 314

2 189 985 153

Grækenland

601 051 830

600 533 693

600 004 906

599 465 245

598 915 722

598 337 071

597 652 326

4 195 960 793

Spanien

1 187 488 617

1 186 425 595

1 185 344 141

1 184 244 005

1 183 112 678

1 182 137 718

1 182 076 067

8 290 828 821

Frankrig

 

 

1 404 875 907

1 408 287 165

1 411 769 545

1 415 324 592

1 418 941 328

1 422 813 729

1 427 718 983

9 909 731 249

Kroatien

332 167 500

332 167 500

332 167 500

332 167 500

332 167 500

332 167 500

332 167 500

2 325 172 500

Italien

1 480 213 402

1 483 373 476

1 486 595 990

1 489 882 162

1 493 236 530

1 496 609 799

1 499 799 408

10 429 710 767

Cypern

18 895 839

18 893 552

18 891 207

18 888 801

18 886 389

18 883 108

18 875 481

132 214 377

Letland

138 327 376

138 361 424

138 396 059

138 431 289

138 467 528

138 498 589

138 499 517

968 981 782

Litauen

230 392 975

230 412 316

230 431 887

230 451 686

230 472 391

230 483 599

230 443 386

1 613 088 240

Luxembourg

14 226 474

14 272 231

14 318 896

14 366 484

14 415 051

14 464 074

14 511 390

100 574 600

Ungarn

495 668 727

495 016 871

494 351 618

493 672 684

492 981 342

492 253 356

491 391 895

3 455 336 493

Μalta

13 880 143

13 965 035

14 051 619

14 139 927

14 230 023

14 321 504

14 412 647

99 000 898

Nederlandene

87 118 078

87 003 509

86 886 585

86 767 256

86 645 747

86 517 797

86 366 388

607 305 360

Østrig

557 806 503

559 329 914

560 883 465

562 467 745

564 084 777

565 713 368

567 266 225

3 937 551 997

Polen

1 569 517 638

1 567 453 560

1 565 347 059

1 563 197 238

1 561 008 130

1 558 702 987

1 555 975 202

10 941 201 814

Portugal

577 031 070

577 895 019

578 775 888

579 674 001

580 591 241

581 504 133

582 317 022

4 057 788 374

Rumænien

 

 

1 149 848 554

1 148 336 385

1 146 793 135

1 145 218 149

1 143 614 381

1 141 925 604

1 139 927 194

8 015 663 402

Slovenien

118 678 072

119 006 876

119 342 187

119 684 133

120 033 142

120 384 760

120 720 633

837 849 803

Slovakiet

271 154 575

270 797 979

270 434 053

270 062 644

269 684 447

269 286 203

268 814 943

1 890 234 844

Finland

335 440 884

336 933 734

338 456 263

340 009 057

341 593 485

343 198 337

344 776 578

2 380 408 338

Sverige

248 858 535

249 014 757

249 173 940

249 336 135

249 502 108

249 660 989

249 768 786

1 745 315 250

Det Forenede Kongerige

371 473 873

370 520 030

369 548 156

368 557 938

367 544 511

366 577 113

365 935 870

2 580 157 491

I alt EU-28

13 618 149 060

13 618 658 677

13 619 178 488

13 619 708 697

13 620 249 509

13 620 801 137

13 621 363 797

95 338 109 365

Teknisk bistand (0,25 %)

34 130 699

34 131 977

34 133 279

34 134 608

34 135 964

34 137 346

34 138 756

238 942 629

I alt

13 652 279 759

13 652 790 654

13 653 311 767

13 653 843 305

13 654 385 473

13 654 938 483

13 655 502 553

95 577 051 994

BILAG I

Støttebeløb og støttesatser

Oversigt fra Kommissionens forslag, artikler ændret af Rådet og EP er anført i grå rækker

Artikel

Vedr.:

Maksimumsbeløb i EUR eller sats

 

16, stk. 8

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

1 500

200 000

Pr. rådgivning

Pr. tre år for uddannelse af rådgivere

17, stk. 2

Oplysnings- og markedsføringsaktiviteter

70 %

Af de støtteberettigede omkostninger ved aktionen

17, stk. 3

Kvalitetsordninger eller landbrugsprodukter og fødevarer

3 000

Pr. bedrift pr. år

18, stk. 3

Investeringer i fysiske aktiver

 

Landbrugssektoren

50 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner og i alle de regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

75 %

75 %

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i Kroatien for gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF* inden for en maksimumsfrist på fire år fra datoen for tiltrædelse i henhold til artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv

75 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

 

 

40 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

Ovenstående satser kan forhøjes med 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for:

- unge landbrugere som defineret i artikel 2, stk. 1, litra u), eller som allerede har etableret sig i de fem år forud for ansøgningen om støtte

- kollektive investeringer og integrerede projekter, herunder dem, der vedrører en sammenlægning af producentorganisationer

- områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger, jf. artikel 33

- støttede operationer i EIP

- investeringer med tilknytning til operationer i henhold til artikel 29 og 30

 

Forarbejdning og afsætning af bilag I-produkter:

 

 

50 %

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner og i alle de regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

 

 

75 %

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder

75 %

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

40 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

Ovenstående satser kan forhøjes med 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for støttede operationer i EIP med tilknytning til en sammenlægning af producentorganisationer

18, stk. 4

Investeringer i fysiske aktiver

100 %

Ikkeproduktive investeringer og landbrugsinfrastruktur

19, stk. 5

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

80 %

 

 

 

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringsomkostninger til forebyggende operationer, der gennemføres af individuelle landbrugere

 

100 %

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringsomkostninger til forebyggende operationer, der gennemføres kollektivt af mere end én støttemodtager

 

100 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringsomkostninger til operationer med henblik på genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser

20, stk. 6

Bedrifts- og erhvervsudvikling

70 000

 

Pr. ung landbruger, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), nr. i)

70 000

 

Pr. støttemodtager, jf. art. 20, stk. 1, litra a), nr. ii)

15 000

 

Pr. lille bedrift, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), nr. iii)

24, stk. 3

Etablering af skovlandbrugssystemer

80 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer til etablering af skovlandbrugssystemer

27, stk. 5

Investeringer i ▌ skovbrugsteknologi og forarbejdning og markedsføring af skovprodukter

 

 

65 %

 

75 %

 

 

75 %

 

 

40 %

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

 

Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

28, stk. 4

Oprettelse af producentsammenslutninger ogorganisationer

10 %,

 

I procent af den markedsførte produktion i de første fem år efter anerkendelsen. Støtten nedsættes gradvis.

 

▌.

100 000

Maksimalt beløb pr. år i alle tilfælde.

29, stk. 8

Miljø- og klimavenligt landbrug

600(*)

 

Pr. ha pr. år for etårige afgrøder

900(*)

 

Pr. ha pr. år for flerårige specialafgrøder

450(*)

 

Pr. ha pr. år for anden arealanvendelse

200(*)

Pr. dyreenhed ("LU") pr. år for lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbrugere

30, stk. 5

Økologisk landbrug

600(*)

 

Pr. ha pr. år for etårige afgrøder

 

900(*)

Pr. ha pr. år for flerårige specialafgrøder

450(*)

Pr. ha pr. år for anden arealanvendelse

31, stk. 7

Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet

500(*)

 

Maksimum pr. ha pr. år i den første periode på højst fem år

200(*)

Maksimum pr. ha pr. år

50

Minimum pr. ha pr. år for betalinger i henhold til vandrammedirektivet(**)

32, stk. 3

Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

25

 

Minimum pr. ha pr. år i gennemsnittet i støttemodtagerens område

 

250(*)

Maksimum pr. ha pr. år

450(*)

 

 

Maksimum pr. ha pr. år i bjergområder, jf. artikel 33, stk. 2

34, stk. 3

Dyrevelfærd

500

Pr. dyreenhed

35, stk. 3

Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

200(*)

Pr. ha pr. år

38, stk. 4

Afgrøde-, dyre- og planteforsikring

65 %

Af den skyldige forsikringspræmie

39, stk. 5

Gensidige fonde i forbindelse med ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og miljøhændelser

65 %

Af de støtteberettigede omkostninger

40, stk. 5

Indkomststabiliseringsredskab

65 %

Af de støtteberettigede omkostninger

*     I behørigt begrundede tilfælde kan disse betalinger forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.

**   I behørigt begrundede tilfælde kan dette beløb nedsættes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.

NB: Støtteintensiteterne er med forbehold af EU's statsstøttebestemmelser.

BILAG II ▌

Biofysiske kriterier for afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger

KRITERIUM

 

DEFINITION

 

TÆRSKEL

KLIMA

 

 

Lav temperatur *

Vækstperiodens længde (antal dage) defineret ved antal dage med daglig gennemsnitstemperatur > 5 °C. (LGPt5) ELLER

≤ 180 dage

 

Termisk tid i alt (graddage) for vækstperioden, defineret ved den akkumulerede daglige gennemsnitstemperatur > 5 °C.

≤ 1 500 graddage

Tørhed

Forholdet mellem den årlige nedbør (P) og den årlige potentielle evapotranspiration (PET)

P/PET ≤ 0,5

KLIMA OG JORDBUNDSFORHOLD

Overskydende jordfugtighed

Antal dage ved eller over feltkapacitet

≥ 230 dage

JORDBUNDSFORHOLD

Begrænset jordbunds­dræning *

Områder, som er vandfyldte en væsentlig del af året

Vådt inden for 80 cm fra jordoverfladen i mere end 6 måneder, eller vådt inden for 40 cm fra jordoverfladen i mere end 11 måneder ELLER

dårligt eller meget dårligt drænet jord ELLER

gleyic farvemønster inden for 40 cm fra jordoverfladen

Ugunstig tekstur og stenholdighed *

 

 

Det relative indhold af fraktionerne af ler, silt, sand og organisk materiale (vægtprocent) og groft materiale (volumetrisk procent)

≥ 15 % af overjorden er groft materiale, herunder klipper, store sten ELLER

▌teksturklassen i halvdelen eller mere (kumulativt) af de 100 cm jordoverflade er fint lerholdigt sand defineret som:

silt-% + (2 x ler-%) ≤ 30 % ELLER

overjordens teksturklasse er meget svær lerjord

(≥ 60 % ler) ELLER

organisk jordlag (organisk materiale ≥ 30 %) på mindst 40 cm ELLER

overjorden indeholder 30 % eller mere lerjord, og der er vertikale egenskaber inden for 100 cm fra jordoverfladen

Lav roddybde

Dybde (cm) fra jordoverfladen til sammenhængende hård klippe eller hårdt jordlag

≤ 30 cm

Dårlige kemiske egenskaber *

Forekomst ▌af salte, substituerbart natrium, høj jordbundssurhed

Saltindhold: ≥ 4 decisiemens pr. meter (dS/m) i overjorden ELLER

Sodicitet: ≥ 6 % ombytteligt natrium (ESP) i halvdelen eller mere (kumulativt) af de 100 cm jordoverflade ELLER

Jordbundens surhed: pH ≤ 5 (i vand) i overjorden

TERRÆN

Stejl hældning

Ændring i højde med hensyn til planimetrisk afstand (%)

≥ 15 %

Medlemsstaterne behøver kun at kontrollere opfyldelsen af dette kriterium i forhold til kriterierne for de tærskler, der er relevante for den specifikke situation i et område.

BILAG III ▌

Vejledende liste over foranstaltninger og operationer af særlig relevans for de tematiske delprogrammer omhandlet i artikel 8

Unge landbrugere:

Igangsætningsstøtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift

Investeringer i fysiske aktiver

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Samarbejde

Investeringer i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter

Små bedrifter:

Igangsætningsstøtte til virksomheder til udvikling af små bedrifter

Investeringer i fysiske aktiver

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Samarbejde

Investeringer i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter

Oprettelse af producentsammenslutninger

Leader

Bjergområder:

▌Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

▌Miljøvenlige landbrugsoperationer

▌Samarbejde

▌Investeringer i fysiske aktiver

▌Landbrugs- og erhvervsmæssig udvikling i landdistrikterne

▌Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

▌Etablering af skovlandbrugssystemer

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Oprettelse af producentsammenslutninger

Leader

Korte forsyningskæder:

Samarbejde

Oprettelse af producentsammenslutninger

Leader

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Investeringer i fysiske aktiver

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Kvinder i landdistrikterne:

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Investeringer i fysiske aktiver

Bedrifts- og erhvervsudvikling

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Samarbejde

Leader

Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet:

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Investeringer i fysiske aktiver

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Miljø- og klimavenligt landbrug

Økologisk landbrug

Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet

Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (biodiversitet)

Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

Samarbejde

Risikostyring

BILAG IV ▌

Forhåndsbetingelser for udvikling af landdistrikterne

1. PRIORITETSFORBUNDNE BETINGELSER

EU-prioritet for UL / Tematisk mål i FSR (TM)

Forhåndsbetingelse

Opfyldelseskriterier

UL – Prioriteret område 3: fremme af fødevarekædens organisation, herunder forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget

TM 5: fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og ‑styring

 

3.1. Risikoforebyggelse og risikostyring: Der foreligger nationale eller regionale risikovurderinger for katastrofehåndtering, der tager højde for tilpasning til klimaforandringer[54]

 

 Der skal foreligge en national eller regional risikovurdering med følgende elementer, som indeholder:

  en beskrivelse af proces, metodologi, metoder og ikkefølsomme data til brug for risikovurderingen samt risikobaserede kriterier for prioritering af investeringerne

   ▌ en beskrivelse af scenarier med én eller flere risici

  inddragelse af nationale strategier for tilpasning til klimaforandringerne, hvor det er relevant

 

 

 

 

UL – Prioriteret område 4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer med tilknytning til landbrug og skovbrug

TM 5: fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og ‑styring

TM 6: beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet

4.1 God landbrugs- og miljømæssig stand: Der er på nationalt niveau fastsat normer for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) nr. HR/xxxx

4.2 Mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter: Der er fastlagt mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter, jf. afsnit III, kapitel I, artikel 29, i nærværende forordning

4.3 Andre relevante nationale normer: Der er fastsat obligatoriske nationale normer med henblik på afsnit III, kapitel I, artikel 29, i nærværende forordning

 

 

 Der er fastsat normer for god landbrugs- og miljømæssig stand i den nationale lovgivning, og de er præciseret i programmerne

 

 Der er fastlagt mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter i programmerne, jf. afsnit III, kapitel I, i nærværende forordning

 

 De relevante obligatoriske normer er anført i programmerne

▌UL – Prioriteret område 5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren samt skovbrugssektoren

TM 4: støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer

TM 6: Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne ▌

[55]7

 

5.2 Energieffektivitet: Der er gennemført foranstaltninger med henblik på at fremme omkostningseffektive forbedringer af energieffektivitet i slutanvendelserne og omkostningseffektiv investering i energieffektivitet i forbindelse med opførelse eller renovering af bygninger

 

 

- Disse foranstaltninger er:

- Foranstaltninger til at sikre, at der findes minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne i henhold til artikel 3, 4 og 5 i direktiv 2010/31/EU

- Foranstaltninger, der er nødvendige til at oprette et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2010/31/EU

- Foranstaltninger til at sikre en strategisk planlægning for energieffektivitet i henhold til artikel 3 i direktiv 2012/27/EU

- Foranstaltninger, der er i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, til at sikre, at slutbrugerkunder udstyres med individuelle målere, i den udstrækning det er teknisk muligt, økonomisk fornuftigt og proportionalt i forhold til den potentielle energibesparelse

 

5.3 Vandsektoren: Der foreligger a) en vandprissætningspolitik, som sikrer passende incitamenter for brugerne til at udnytte vandressourcerne effektivt og b) et passende bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne efter en takst fastsat i en godkendt vandområdeplan for investering, der er støttet af programmerne.

 

 I sektorer, der støttes af ELFUL, har en medlemsstat sørget for et bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne i forbindelse med den enkelte sektors forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første led, i direktiv 2000/60/EF om nødvendigt under hensyntagen til dækningens sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger og den eller de berørte regioners geografiske og klimatiske forhold

 

 

▌5.5 Vedvarende energi:[56] ▌Der er gennemført foranstaltninger med henblik på at fremme produktionen og distributionen af energi fra vedvarende energikilder[57].

 

Der foreligger gennemsigtige støtteordninger, prioriteret adgang til net eller garanteret adgang til og prioriteret fordeling samt standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved de tekniske tilpasninger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, artikel 16, stk. 2, og artikel 16, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF.

 Medlemsstaten har vedtaget en national handlingsplan for vedvarende energi i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2009/28/EF.

 

 

UL – Prioriteret område 6: fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne

 

▌–

 

TM 2: Bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi (bredbåndsmålet)

6.3 ▌Infrastruktur for næstegenerationsnet (NGN): Der foreligger nationale eller regionale NGN-planer, som tager hensyn til regionale foranstaltninger med henblik på at nå EU's accessmål for højhastighedsinternet[58] med fokus på områder, hvor markedet ikke leverer en åben infrastruktur til en overkommelig pris og i en kvalitet i overensstemmelse med EU's konkurrence- og statsstøttebestemmelser og ikke sikrer sårbare grupper tilgængelige tjenester.

 

            Der foreligger en national ▌eller regional NGN-plan, som indeholder

  en plan for infrastrukturinvesteringer ▌baseret på økonomiske analyser under hensyntagen til private og offentlige infrastrukturer og investeringsplaner

  bæredygtige investeringsmodeller, der styrker konkurrencen og giver adgang til åbne, billige og fremtidssikrede infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet

  foranstaltninger til fremme af privat investering.

BILAG V ▌

Vejledende liste over foranstaltninger, som er relevante for en eller flere EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne

Foranstaltninger, som er særlig relevante for en række EU-prioriteter

Artikel 16 Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Artikel 18 Investeringer i fysiske aktiver

Artikel 20 Bedrifts- og erhvervsudvikling

Artikel 36 Samarbejde

Artikel 42–45 Leader

Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikterne

Artikel 15 Vidensoverførsel og informationsaktioner

Artikel 27 Investeringer i ▌skovbrugsteknologier og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter

Foranstaltninger, som er særlig relevante for styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifters levedygtighed

Artikel 17 Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

Artikel 32-33 Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget

Artikel 19 Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

Artikel 25 Forebyggelse og genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande og naturkatastrofer og katastrofale hændelser

Artikel 28 Oprettelse af producentsammenslutninger

Artikel 34 Dyrevelfærd

Artikel 37 Risikostyring

Artikel 38 Afgrøde-, dyre- og planteforsikring

Artikel 39 Gensidige fonde i forbindelse med ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og miljøhændelser

Artikel 40 Indkomststabiliseringsredskab

Foranstaltninger, som er særlig relevante for genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug

og

Fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren samt skovbrugssektoren

Artikel 22 Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder

Artikel 24 Etablering af skovlandbrugssystemer

Artikel 26 Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi

Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug

Artikel 30 Økologisk landbrug

Artikel 31 Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet

Artikel 35 Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne

Artikel 21 Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Artikel 42–45 Leader

_____________________

  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.
  • [2]  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 160.
  • [3]  EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
  • [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0086.
  • [5] * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
  • [6]               Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).
  • [7]               EUT C […] af […], s. […].
  • [8]               EUT C […] af […], s. […].
  • [9]               EUT C […] af […], s. […].
  • [10]               KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.
  • [11]             EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
  • [12]             KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.
  • [13]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. HR/2012 af […].
  • [14]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
  • [15]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
  • [16]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
  • [17]             Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union (EFT C 56 af 26.2.1999, s. 1). [Skal erstattes af ny strategi, der skal vedtages inden udgangen af 2013].
  • [18]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
  • [19]             EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
  • [20]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
  • [21]             EUT L […] af […], s. […].
  • [22]             Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1).
  • [23]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
  • [24]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
  • [25]             Betragtningen skal tilpasses, så den fortsatte mulighed for at behandle data for andre støtteordninger præciseres.
  • [26]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
  • [27]             Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1).
  • [28]             Dette stykke kan blive revideret for at sikre overensstemmelse med den endelige tekst til forordning (EU) nr. [CSF/2012].
  • [29]             EUT L […] af […], s. […].
  • [30]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS).
  • [31]             Når der er opnået enighed om denne definition, tilpasses artikel 30-33, og alle henvisninger til ULA erstattes med "landbrugsareal".
  • [32]             EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.
  • [33]             Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30).
  • [34]             EUT L […] af […], s. […].
  • [35]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
  • [36]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.
  • [37]             Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
  • [38]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89.
  • [39]             Henvisning skal ajourføres, da forordningen er ved at blive vedtaget.
  • [40]             Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT C 341 af 16.12.2010, s. 5).
  • [41]             Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).
  • [42]             Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1).
  • [43]             Anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, den 16.-17. juni 1993 i Helsingfors, Finland, resolution H1 - generelle retningslinjer for en bæredygtig forvaltning af skove i Europa.
  • [44]             Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
  • [45]             Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 59 af 8.3.1996, s. 63).
  • [46]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
  • [47]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
  • [48]             Denne artikel kan blive ændret yderligere for at sikre overensstemmelse med den endelige tekst til CPR.
  • [49]             Denne artikel kan blive ændret yderligere for at sikre overensstemmelse med den endelige tekst til CPR.
  • [50]             Denne artikel kan blive ændret yderligere for at sikre overensstemmelse med den endelige tekst til CPR.
  • [51]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
  • [52]             Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).
  • [53]             Udfyldes, når der er opnået enighed om listen over delegerede retsakter.
  • [54]             Konklusioner fra samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 om videreudvikling af risikovurderinger med henblik på katastrofehåndtering i EU.
  • [55] 
  • [56]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
  • [57]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
  • [58]           Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEK(2011) 708 af 31.5.2011). Scoreboard: http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/scoreboard/index_en.htm

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Paolo De Castro

Formand for

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

BRUXELLES

Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (COM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – 2011/0282(COD))

Med skrivelse af 7. juni 2012 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af at erstatte "artikel 42 og 43 i TEUF", som foreslået af Kommissionen, med "artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF" som retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (COM(2011)0627), jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2.

Baggrund

I. Forslaget

Forslaget er en del af lovgivningsrammerne for den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Den skal erstatte Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne[1] og bygger på det forslag, som blev forelagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, og som fastsætter fælles regler for alle fonde, der fungerer under en fælles strategisk ramme[2]. Den nye ELFUL er udformet, så den passer ind i den nye fælles strategiske ramme, der også gælder for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien (bæredygtig vækst, intelligent vækst og inklusiv vækst).

Forslaget bygger på den grundlæggende idé at tage udgangspunkt i det nuværende koncept for udvikling af landdistrikterne med flerårige ordninger, der udformes og medfinansieres af medlemsstaterne (eller regionerne). I stedet for de tidligere tre akser knyttet til økonomiske, miljømæssige og sociale spørgsmål med krav om mindsteudgifter for hver enkelt akse vil den nye programmeringsperiode have seks prioriteter: fremme af vidensoverførsel og innovation, styrkelse af konkurrenceevnen, fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring, genopretning, bevaring og forbedring af økosystemer, fremme af ressourceeffektivitet og overgang til en lavemissionsøkonomi, fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af landdistrikterne. Medlemsstaterne skal fortsat bruge 25% af deres ramme for udvikling af landdistrikter til arealforvaltning og kampen mod klimaforandringer. For at opfylde de kvantificerede mål i forhold til disse prioriteringer (og under hensyntagen til deres egne specifikke behov) skal medlemsstaterne/regionerne udforme kombinationer af foranstaltninger ud fra en strømlinet menu. Den foreslåede forordning indeholder regler om udarbejdelse, godkendelse og revision af programmer, der i vid udstrækning følger gældende regler, og åbner mulighed for delprogrammer (f.eks. unge landbrugere, mindre landbrugere, bjergområder, korte forsyningskæder), som er omfattet af højere støtteintensiteter. Forslaget styrker den nuværende samarbejdsforanstaltning yderligere og indeholder en risikostyringsværktøjskasse med støtte til gensidige fonde og et nyt redskab til indkomststabilisering.

Det omhandlede retsgrundlag

1. Forslagets retsgrundlag

Kommissionens forslag er baseret på artikel 42, stk. 43, i TEUF, der har følgende ordlyd:

"Artikel 42 i TEUF

Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.

Rådet kan på forslag af Kommissionen tillade ydelse af støtte:

a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold

b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.

Artikel 43 i TEUF

1. Kommissionen fremlægger forslag vedrørende udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i artikel 40, stk. 1, nævnte former for fælles ordning, såvel som om iværksættelsen af de i dette afsnit særligt nævnte foranstaltninger.

2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

4. På de i stk. 1 anførte betingelser kan den fælles ordning, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, afløse nationale markedsordninger, såfremt:

a) den fælles ordning yder medlemsstater, der modsætter sig en sådan afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres, og

b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Unionen betingelser svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.

5. Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer, medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for Unionen, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt til udførsel til tredjeland."

2. Foreslået ændring af retsgrundlaget

Med skrivelse af 7. juni 2012 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af at erstatte "artikel 42 og 43 i TEUF" med "artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF" som retsgrundlag, da AGRI-ordføreren, Luis Manuel Capoulas Santos, har stillet et ændringsforslag herom i sit udkast til betænkning. De har endvidere præciseret, at De mener, at der herved "snarere er tale om en rettelse end om en ændring".

III. Analyse

Der fremgår visse principper af Domstolens praksis angående valget af retsgrundlag. For det første har valget af rette hjemmel forfatningsretlig betydning, hvad angår konsekvenserne af retsgrundlaget for den materielle kompetence og proceduren.[3] For det andet skal hver institution i henhold til artikel 13, stk. 2, i TEU handle inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved traktaten.[4] For det tredje fremgår det af Domstolens praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol"[5].

Artikel 42 i TEUF vedrører anvendelsen af konkurrencereglerne og godkendelse af tildeling af statsstøtte.

Artikel 43, stk. 2, i TEUF giver det generelle retsgrundlag for den fælles landbrugspolitik, hvorved Parlamentet og Rådet skal fastsætte den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer som nævnt i artikel 40 i TEUF efter den almindelige lovgivningsprocedure. De andre stykker i artikel 43 synes ikke at være relevante her (stk. 1: fremlæggelse af forslag fra Kommissionen; stk. 3: Rådets vedtagelse af foranstaltninger; stk. 4: betingelser for afløsning af nationale markedsordninger; stk. 5: fælles ordning for visse råvarer ), hvorfor det ikke er nødvendigt at tilføje dem til retsgrundlaget.

Det relevante retsgrundlag for den omhandlede forordning er således artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 10. juli 2012. På dette møde vedtog udvalget enstemmigt[6] at henstille, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne bør være artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

  • [1]  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
  • [2]  Kommissionens forslag af 6.10.2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der er omfattet af den fælles strategiske ramme og fastlægger generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophæver forordning (EF) nr. 1083/2006, COM(2011) 615 af 6.10.2011.
  • [3]  Udtalelse 2/00, Cartagena-protokollen, Sml. 2001 I, s. 9713, præmis 5; sag C-370/07, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2009 I, s. 8917, præmis 46-49; udtalelse 1/08, almindelig overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), Sml. 2009 I, s. 11129, præmis 110.
  • [4]  Sag C-403/05, Parlamentet mod Kommissionen, Sml. 2007 I, s. 9045, præmis 49, og den deri nævnte retspraksis.
  • [5]  Se senest dommen i sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.
  • [6]  Til stede ved den endelige afstemning Klaus-Heiner Lehne (formand), Evelyn Regner (næstformand), Françoise Castex (næstformand) og Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Axel Voss (ordfører), Luigi Berlinguer, Piotr Borys, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Bernhard Rapkay, Dagmar Roth-Behrendt, József Szájer, Luis de Grandes Pascual, Sajjad Karim, Eva Lichtenberger, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström og Tadeusz Zwiefka.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (21.6.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(COM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – 2011/0282(COD))

Ordfører for udtalelse: Birgit Schnieber-Jastram

KORT BEGRUNDELSE

Set ud fra et udviklingspolitisk perspektiv kunne man foreslå en helt anden fælles landbrugspolitik end den, der præsenteres i Kommissionens reformforslag. Imidlertid er der ved tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik taget hånd om en række velkendte usammenhængende forhold, og denne tendens fortsættes i de aktuelle forslag fra Kommissionen. Bedriftsstøtten er i vidt omfang blevet afkoblet, og markedsinterventionsmekanismer og eksportrestitutioner spiller en betydeligt mindre rolle.

En af de vigtigste innovationer i det seneste reformforslag er kravet om, at direkte betalinger skal indeholde en obligatorisk grøn komponent til støtte for miljøforanstaltninger i hele EU, idet klima- og miljøpolitiske mål prioriteres højt. Dette vil ikke skabe en situation, hvor der konkurreres med landbrugere i udviklingslandene. Desuden vil obligatoriske miljøforanstaltninger bidrage til at bremse klimaændringerne, som har alvorlige følgevirkninger i mange udviklingslande. Ordføreren støtter varmt den grønne komponent i Kommissionens forslag, men mener også, at en mere ambitiøs reform af den fælles landbrugspolitik, hvor de direkte betalinger blev målrettet mere konsekvent, og hvor koblede betalinger blev udfaset, ville have større effekt med hensyn til at fjerne de resterende forvridninger af verdensmarkederne som følge af den fælles landbrugspolitik.

Trods de positive tendenser er der imidlertid stadig reelle problemer, som bør angribes ud fra et udviklingspolitisk perspektiv. Den reformerede fælles landbrugspolitik har fortsat eksterne virkninger, som ikke afspejles tilstrækkeligt i Kommissionens forslag. Den fælles landbrugspolitiks bestemmelser skal derfor kontrolleres omhyggeligt i lyset af traktatens forpligtelse til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken (artikel 208 i TEUF).

Den fælles landbrugspolitik har ikke grænseoverskridende virkninger på alle udviklingslande, men det er påvist, at enkeltstående foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik i konkrete tilfælde kan føre til importstrømme til udviklingslande, som truer de lokale landbrugere på levebrødet og undergraver de landbrugspolitikker, som udviklingslandene har vedtaget for at forbedre deres fødevaresikkerhed på lang sigt. I lyset af en bredere forståelse af forpligtelsen til at skabe sammenhæng i udviklingspolitikken, som går videre end "gør ikke skade", kunne visse elementer i "anden søjle" desuden bidrage til at skabe synergier og forbedre samarbejdet mellem landbrugere i Europa og i udviklingslandene.

Ordføreren foreslår derfor ændringsforslag efter følgende retningslinjer:

●   Den fælles landbrugspolitik bør placeres i den bredere ramme under EU's krav om sammenhæng i udviklingspolitikken, og dens eksterne virkninger bør moniteres nøje med inddragelse af partnerlandenes regeringer og interessenter.

●   Den fælles landbrugspolitik bør også fremme det transnationale samarbejde inden for landbrugsforskning og udvikling på områder, som er relevante for udviklingslandene og deres særlige behov.

I Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner vedrørende en rammepolitik for fødevaresikkerhed fremhæves det, at det er nødvendigt at inddrage centrale interessentgrupper, f.eks. samfundsudviklingsgrupper, landbrugsorganisationer og kvindeorganisationer i det politiske arbejde og forskningsprogrammerne vedrørende udvikling af landdistrikter og landbrug.

Ordføreren er klar over, at disse ændringer ikke i sig selv vil være nok til at løse den globale fødevaresikkerhedsudfordring og udviklingslandenes bekymringer med hensyn til landbrugsmarkedernes måde at fungere på. I en bredere udviklingspolitisk kontekst kunne der gøres mere for at forbedre videndelingen og samarbejdet inden for forskning og udvikling, som er relevant for udviklingslandene, f.eks. mulige synergieffekter mellem programmer som f.eks. det europæiske innovationspartnerskab (EIP) og det europæiske naboskabsprogram for udvikling af landbrug og landdistrikter (ENPARD).

Udviklingspolitikken og den politiske dialog skal bruges målrettet til at sætte udviklingslandene i stand til at drage nytte af den internationale handel med landbrugsprodukter og anvende moderne markedsforvaltningsinstrumenter, ligesom EU gør. Et problem i denne forbindelse er, at magten samler sig i visse punkter i fødevarekæden. I udviklingslandene er det typisk de største producenter, der står stærkest i det eksportorienterede landbrug.

Den centrale udfordring for princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken er, når der opstår interessekonflikter mellem udviklingslande og Europa. Det langsigtede perspektiv er, at disse interesser kan rettes ind efter hinanden, og at det bliver lettere at skabe win-win-situationer. Hensigten med ordførerens forslag er således ikke at undergrave den fælles landbrugspolitiks legitime mål, men at foretage udvalgte justeringer, hvor det anses for nødvendigt ud fra et udviklingspolitisk perspektiv.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2a) Reformen bør sikre, at den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager hensyn til målsætningerne om udviklingssamarbejde, herunder de af FN og andre internationale organisationer godkendte målsætninger. Foranstaltninger i medfør af denne forordning må ikke bringe fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed for udviklingslandene i fare, navnlig de mindst udviklede lande (LCD'erne), og de skal bidrage til at nå EU's forpligtelser til at afbøde klimaændringerne. I forbindelse med fremme af bæredygtigt landbrug baserer EU sin indsats på konklusionerne fra International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD).

Begrundelse

I henhold til artikel 208 i TEUF tager Unionen hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Det hører til blandt de vigtige mål i EU's udviklingssamarbejde at lette udviklingen af udviklingslandenes landbrug og forbedre den globale fødevaresikkerhed. Kravet om sammenhæng i udviklingspolitikken går videre end "gør ikke skade"-princippet, eftersom det indebærer, at man også bør undersøge eventuelle synergieffekter af EU's politik for landbrug og udvikling af landdistrikter. I den forbindelse kan IAASTD vejlede om fremme af bæredygtigt landbrug i og uden for EU.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 35 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(35 a) Landbrugsviden, landbrugsvidenskab og landbrugsteknologi bør bidrage til landbrugets multifunktionalitet, understøtte landbrugs- og fødevaresystemers mangfoldighed, opretholde biodiversitet, bevare naturressourcer, forbedre indtjeningsmulighederne i landdistrikterne, herunder øge diversificeringen på små landbrug, og begrænse landbrugsaktiviteters negative indvirkninger på mennesker og på miljøet mest muligt.

Begrundelse

Organic farming, agro-environmental measures and more broadly, sustainable farming practices have traditionally been promoted within the second pillar of the CAP dedicated to rural development. Under this CAP reform proposal, a strong focus is put on innovation within the scope of the second pillar. As agricultural knowledge, science and technology has so far benefited mainly to large farmers with the aim to increase productivity of the sector, but with unintended social and environmental consequences, it is worth specifying that agricultural knowledge, science and technology should be directed primarily at the attainment of sustainability objectives which have been served least so far.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) Leader-metoden til lokaludvikling har i en årrække bevist sin nytteværdi i forbindelse med fremme af udviklingen af landdistrikterne gennem fuld hensyntagen til de tværsektorielle behov for en endogen landdistriktsudvikling gennem sin bottom-up-tilgang. Leader bør derfor videreføres i fremtiden, og dens anvendelse bør fortsat være obligatorisk for alle programmer for udvikling af landdistrikterne.

(38) Leader-metoden til lokaludvikling har i en årrække bevist sin nytteværdi i forbindelse med fremme af udviklingen af landdistrikterne gennem fuld hensyntagen til de tværsektorielle behov for en endogen landdistriktsudvikling gennem sin bottom-up-tilgang. Leader bør derfor videreføres i fremtiden, og dens anvendelse bør fortsat være obligatorisk for alle programmer for udvikling af landdistrikterne. Der bør tilskyndes til gennemførelse af yderligere undersøgelser af muligheden for synergier gennem samarbejde med lokale udviklingsaktører i udviklingslandene, idet der i denne sammenhæng skal udvises fuld respekt for anerkendelsen af traditionel viden som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og FN's konvention om biologisk mangfoldighed, med det formål at fremme bæredygtige landbrugsmetoder, som er forenelige med beskyttelse og forbedring af miljøet, jordbunden og genetisk mangfoldighed.

Begrundelse

Traditionel og lokal viden og lokalsamfundsbaseret innovation udgør tilsammen et omfattende felt med akkumuleret praktisk viden og vidensskabende kapacitet, som der er brug for, hvis bæredygtigheds- og udviklingsmålene skal nås. Undersøgelser af muligheden for synergier gennem samarbejde med lokale udviklingsaktører skal følgelig ske i tråd med de i FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder fastlagte principper om beskyttelse af oprindelige folks og lokalsamfunds traditionelle viden og metoder.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(52) Gennemførelse af innovative projekter i forbindelse med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør foretages af operationelle grupper, der samler landbrugere, forskerne, rådgivere, virksomheder og andre aktører, der er berørt af innovation i landbrugssektoren. For at sikre, at resultaterne af projekterne tjener til fordel for sektoren som helhed, bør resultaterne formidles.

(52) Gennemførelse af innovative projekter i forbindelse med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør foretages af operationelle grupper, der samler landbrugere, forskerne, rådgivere, virksomheder og andre aktører, der er berørt af innovation i landbrugssektoren. For at sikre, at resultaterne af projekterne tjener til fordel for sektoren som helhed, bør resultaterne formidles. Der bør tilskyndes til samarbejde med innovative netværk i udviklingslandene, som forfølger lignende mål, navnlig netværk, som støtter decentral participatorisk forskning og formidling af viden om de bedste bæredygtige landbrugsmetoder, herunder ordninger udformet specielt med henblik på kvinder.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Alle prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning og tilpasning til klimaforandringer.

Alle prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer i tråd med konklusionerne fra International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD) og, hvor det er relevant, afspejle EU's udviklingsmålsætninger.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 6a

 

Sammenhæng i udviklingspolitikken

 

Reformen skal sikre, at den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF tager højde for målsætningerne om udviklingssamarbejde, herunder de af FN og andre internationale organisationer godkendte målsætninger. Foranstaltninger i medfør af denne forordning må ikke bringe fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed for udviklingslandene i fare, navnlig de mindst udviklede lande (LCD'erne), og de skal bidrage til at nå EU's forpligtelser til at afbøde klimaændringerne. I forbindelse med fremme af bæredygtigt landbrug baserer EU sin indsats på konklusionerne fra International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD).

Begrundelse

I henhold til artikel 208 i TEUF tager Unionen hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Det hører til blandt de vigtige mål i EU's udviklingssamarbejde at lette udviklingen af udviklingslandenes landbrug og forbedre den globale fødevaresikkerhed. Kravet om sammenhæng i udviklingspolitikken går videre end "gør ikke skade"-princippet, eftersom det indebærer, at man også bør undersøge eventuelle synergieffekter af EU's politik for landbrug og udvikling af landdistrikter. I den forbindelse kan IAASTD vejlede om fremme af bæredygtigt landbrug i og uden for EU.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2 a. Programmer for udvikling af landdistrikterne skal indeholde foranstaltninger til støtte for vekseldrift, medtagelse af proteinafgrøder i vekseldriften og forbedring af flerårige afgrøder.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 36 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) innovation og samarbejde gennem twinning mellem netværker i Unionen og i tredjelande.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 36 – stk. 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. Samarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater skal også være støtteberettiget.

7. Samarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater samt samarbejde med aktører fra udviklingslande skal også være støtteberettiget.

Begrundelse

Kravet om sammenhæng i udviklingspolitikken går videre end "gør ikke skade"-princippet, idet man også bør udvikle eventuelle synergieffekter af EU's interne politikker med hensyn til udviklingsmål. Samarbejdstiltagene i forbindelse med EU's politik for udvikling af landdistrikterne kunne støtte transnationale initiativer, som også inddrager enheder i udviklingslande.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 44 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter.

a) Interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter, herunder samarbejdsprojekter med udviklingslande.

Ved "interterritorialt samarbejde" forstås samarbejde inden for en medlemsstat. Ved "tværnationalt samarbejde" forstås samarbejde mellem områder i flere medlemsstater og med områder i tredjelande.

Ved "interterritorialt samarbejde" forstås samarbejde inden for en medlemsstat. Ved "tværnationalt samarbejde" forstås samarbejde mellem områder i flere medlemsstater og med områder i tredjelande.

Begrundelse

Kravet om sammenhæng i udviklingspolitikken går videre end "gør ikke skade"-princippet, idet man også bør udvikle eventuelle synergieffekter af EU's interne politikker med hensyn til udviklingsmål. I Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner vedrørende en rammepolitik for fødevaresikkerhed fremhæves det, at det er nødvendigt at inddrage centrale interessentgrupper, f.eks. samfundsudviklingsgrupper, landbrugernes organisationer og kvindeorganisationer i det politiske arbejde vedrørende udvikling af landdistrikter og landbrug. Dette kunne også støttes gennem transnationale udvekslinger i forbindelse med Leaderprojekter.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 44 – stk. 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) et tværnationalt twinningpartnerskab mellem Natura 2000-områder og lignende forvaltningsområder for økologisk landbrug i tredjelande

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 61 – stk. 1 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) lette udvekslingen af forskning, viden og teknologi, som er relevant for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, mellem EU og udviklingslande, med særligt hensyn til små landbrugeres behov.

Begrundelse

Kravet om sammenhæng i udviklingspolitikken går videre end "gør ikke skade"-princippet, idet man også bør udvikle eventuelle synergieffekter af EU's interne politikker og udviklingspolitik med hensyn til udviklingsmål. I meddelelsen om EU's rammepolitik for fødevaresikkerhed fremhæves det, at man bør fremme inddragelse af civilsamfundet og landbrugsorganisationerne i det politiske arbejde og forskningsprogrammer samt forbindelser mellem landbrugsorganisationerne i EU og i udviklingslandene. EIP kunne bidrage til at dele erfaring og innovative redskaber, som er relevante for landbrugere såvel i EU som i udviklingslandene.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 61 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ca) samarbejde med relevante netværk og institutioner i udviklingslande.

Begrundelse

Se begrundelsen til ændringsforslaget til artikel 61, stk. 1, litra da (nyt).

PROCEDURE

Titel

Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Referencer

COM(2011)0627 – C7-0340/2011 – 2011/0282(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Birgit Schnieber-Jastram

7.11.2011

Behandling i udvalg

24.4.2012

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.6.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Véronique De Keyser, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Filip Kaczmarek, Michał Tomasz Kamiński, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Jean Roatta, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Keith Taylor, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Gesine Meissner, Csaba Őry, Judith Sargentini, Patrizia Toia

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ioan Enciu, Gabriele Zimmer

UDTALELSE fra Budgetudvalget (17.10.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(COM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – 2011/0282(COD))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

KORT BEGRUNDELSE

Udviklingen af landdistrikterne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik forbliver en afgørende del af den nuværende reform og har en høj prioritering i denne. Forslaget forsøger at fastholde den fælles landbrugspolitiks tosøjlestruktur, idet budgettet for hver søjle fastholdes nominelt i 2013, med et klart fokus på resultater for de vigtigste EU-prioriteringer. Den fælles landbrugspolitik bør forblive en strategisk vigtig politik, så det sikres, at de politiske udfordringer imødegås så effektivt som muligt, og budgetmidlerne udnyttes bedst muligt. Instrumenterne inden for søjle II bør give medlemsstaterne større spillerum til at skræddersy løsninger til deres lokale forhold.

Den fælles landbrugspolitik er med tiden blevet mere kompleks, så der er behov for, at bedre regulering og en betragtelig nedbringelse af bureaukratiet for landbrugerne bliver en del af fremtidens politik. Alle ubegrundede og uforholdsmæssigt store administrative byrder og omkostninger for de nationale myndigheder bør undgås, navnlig set i lyset af medlemsstaternes finanspolitiske konsolidering og ressourceknapheden. Der er behov for målrettet anvendelse af midlerne for at sikre sund finansiel forvaltning af Unionens midler, så der kan leveres essentielle offentlige goder gennem en multifunktionel fælles landbrugspolitik. Desuden tager reformen sigte på at udforme effektive og varige instrumenter, så landbrugssektorens effektivitet kan øges.

Formålet med Kommissionens forslag er at fastlægge specifikke politiske handlemuligheder for at imødegå de fremtidige udfordringer for landbruget og landdistrikterne og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, En styrkelse af miljøforanstaltningerne skal sammen med en forøgelse af midlerne være en metode til håndtering af disse spørgsmål på lokalt niveau. Midler, der anvendes under søjle II, bør desuden målrettes mere mod landbobefolkningen.

Kort fortalt foreslår Kommissionen, at udvikling af landdistrikterne skal indgå i en fælles strategisk ramme med andre EU-fonde med delt forvaltning med en mere resultatorienteret tilgang og klarere og bedre forudgående betingelser. Den fælles landbrugspolitiks søjle II skal indgå i et koordineret og supplerende samarbejde med søjle I samt med andre EU-fonde (navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF)). Midlerne er henført under en fælles strategisk ramme (FSR) på EU-plan, som omsættes til partnerskabsaftaler på nationalt plan med fælles målsætninger og regler for deres funktion. Ved at fastlægge fælles regler for alle fonde, der fungerer under en fælles strategisk ramme, vil det også blive lettere at håndtere projekter for både støttemodtagere og nationale myndigheder, og det vil også fremme gennemførelsen af integrerede projekter.

Det er af afgørende betydning at sikre overholdelsen af de almene hensyn, der er forbundet med ydelsen af betalinger.

Denne udtalelse er udarbejdet på grundlag af de samlede midler, som Europa-Kommissionen har øremærket til den fælles landbrugspolitik i den kommende flerårige finansielle ramme. Foretages der grundlæggende ændringer i Kommissionens forslag, vil denne udtalelses indhold skulle revideres.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Artikel 51 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Et beløb på 30 mio. EUR skal trækkes fra den tildeling, der er nævnt i stk. 1, og anvendes til at finansiere den pris for innovativt, lokalt samarbejde, som er omhandlet i artikel 56.

udgår

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Artikel 56

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 56

udgår

Pris for innovativt lokalt samarbejde i landdistrikter

 

De midler, der er nævnt i artikel 51, stk. 2, anvendes til finansiering af tildelingen af en pris til samarbejdsprojekter, der involverer mindst to enheder i forskellige medlemsstater, som gennemfører et innovativt, lokalt koncept.

 

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Artikel 57

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 57

udgår

Indkaldelse af forslag

 

1. Begyndende senest i 2015 og derefter hvert år iværksætter Kommissionen en indkaldelse af forslag med henblik på tildeling af prisen, jf. artikel 56. Den sidste indkaldelse af forslag iværksættes senest i 2019.

 

2. I indkaldelsen af forslag angives et tema for forslag, som skal være knyttet til en af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Temaet skal også kunne gennemføres via samarbejde på tværnationalt plan.

 

3. Indkaldelsen af forslag skal være åben for både lokale aktionsgrupper og individuelle enheder, som samarbejder om det konkrete projekt.

 

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 58

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 58

udgår

Udvælgelsesprocedure

 

1. Ansøgninger om prisen indgives af ansøgere i alle medlemsstater til det respektive nationale landdistriktsnetværk, som er ansvarligt for forhåndsudvælgelsen af ansøgninger.

 

2. Nationale landdistriktsnetværk nedsætter ud fra deres egne medlemmer et forhåndsudvælgelsesråd bestående af uafhængige eksperter med henblik på at forhåndsudvælge ansøgninger. Forhåndsudvælgelse af ansøgninger skal ske på grundlag af udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag. Hvert nationalt landdistriktsnetværk forhåndsudvælger højst 10 ansøgninger og fremsender dem til Kommissionen.

 

3. Kommissionen er ansvarlig for at udvælge 50 vindende projekter blandt udvalgte ansøgninger i alle medlemsstaterne. Kommissionen nedsætter en ad hoc-styregruppe bestående af uafhængige eksperter. Styregruppen forbereder udvælgelsen af de vindende ansøgninger på grundlag af de udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag.

 

4. Kommissionen træffer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om listen over projekter, som tildeles prisen.

 

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 59

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 59

udgår

Finansiel pris – betingelser og betaling

 

1. For at projekter kan modtage prisen, må den tid, der kræves for at afslutte dem, ikke overstige to år regnet fra datoen for vedtagelse af den gennemførelsesretsakt, hvorunder prisen tildeles. Tidsrammen for projektets gennemførelse fastlægges i ansøgningen.

 

2. Prisen tildeles i form af et engangsbeløb. Beløbet fastsættes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag og under hensyntagen til de anslåede omkostninger til gennemførelsen af projektet, der er anført i ansøgningen. Den maksimale pris pr. projekt må ikke overstige 100 000 EUR.

 

3. Medlemsstaterne udbetaler prisen til vindende ansøgere efter at have kontrolleret, at projektet er afsluttet. Udgifterne godtgøres af EU til medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 4, kapitel II, afsnit IV, i forordning (EU) nr. HR/2012. Medlemsstaterne kan beslutte at betale prisbeløbet helt eller delvist til de vindende ansøgere, inden de har kontrolleret, at projektet er afsluttet, men de bærer i så fald ansvaret for udgifterne, indtil afslutningen af projektet er verificeret.

 

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 60

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 60

udgår

Regler for styregruppens procedure, tidsplaner og oprettelse

 

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere bestemmelser om proceduren og tidsplanen for udvælgelse af projekter og regler om nedsættelse af styregruppen af uafhængige eksperter, jf. artikel 58, stk. 3. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

 

PROCEDURE

Titel

Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Referencer

COM(2011)0627 – C7-0340/2011 – 2011/0282(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Giovanni La Via

6.2.2012

Dato for vedtagelse

10.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Richard Ashworth, Francesca Balzani, Zuzana Brzobohatá, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Juan Andrés Naranjo Escobar, Nadezhda Neynsky, Dominique Riquet, Helga Trüpel, Angelika Werthmann

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Da Graça Carvalho, Georgios Papastamkos, Nils Torvalds, Catherine Trautmann

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (21.9.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(COM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – 2011/0282(COD))

Ordfører for udtalelse: Tamás Deutsch

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(4) Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Revisionsretten kan afgive udtalelse om disse delegerede retsakter efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet i henhold til artikel 287, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Begrundelse

Dette vil gøre det muligt for Parlamentet og Rådet at danne deres respektive meninger på grundlag af Revisionsrettens tekniske ekspertise.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra l

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

l) "transaktionsomkostninger": omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til dens gennemførelse

l) "transaktionsomkostninger": omkostninger knyttet til en forpligtelse, og som indirekte er opstået ved dens gennemførelse

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra r

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

r) "naturkatastrofe": en naturligt forekommende hændelse af biotisk eller abiotisk art, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- og skovbrugssektorerne

r) "naturkatastrofe": en naturligt forekommende hændelse af biotisk eller abiotisk art, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- eller skovbrugssektorerne

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra s

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

s) "katastrofal hændelse": en uforudset hændelse af biotisk eller abiotisk art forårsaget af menneskelig aktivitet, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- og skovbrugssektorerne

s) "katastrofal hændelse": en uforudset hændelse af biotisk eller abiotisk art forårsaget af menneskelig aktivitet, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- eller skovbrugssektorerne

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) landbrugets konkurrenceevne

1) landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne;

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 4 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber

a) genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrugssystemer af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. For hvert af de mål og hver af de EU-prioriteter, der er omhandlet i denne artikel, fastsætter Kommissionen et helt præcist sæt målsætninger og fører tilsyn med deres opnåelse.

Begrundelse

Denne ændring afspejler Parlamentets opfordring til i højere grad at fokusere på resultaterne af EU's aktioner og til at måle, hvorvidt de er nået.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. Hver medlemsstat definerer i nationale programmer sine behov for så vidt angår EU-prioriteterne og opstiller indikatorer, der gør det muligt for Kommissionen at føre tilsyn med opnåelsen af resultaterne.

Begrundelse

Denne ændring afspejler Parlamentets opfordring til i højere grad at fokusere på resultaterne af EU's aktioner og til at måle, hvorvidt de er nået.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Som en generel regel sikrer Kommissionen og medlemsstaterne, at EU-støtte målrettes de landdistrikter, der har mest brug herfor.

Begrundelse

Denne ændring afspejler Parlamentets opfordring til at fokusere mere på resultaterne af EU's aktioner.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra n – nr. i

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) medlemsstatens udpegning af alle de myndigheder, der er fastsat i artikel 72, stk. 2, og til orientering en sammenfattende beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturen

i) medlemsstatens udpegning af alle de myndigheder, der er fastsat i artikel 72, stk. 2, og en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturen, herunder verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og delforanstaltningerne til udvikling af landdistrikterne; det er en forudsætning for godkendelsen af det regionale udviklingsprogram, at Kommissionen har konstateret, at forvaltnings- og kontrolstrukturen er effektiv

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Kommissionen fastlægger sammen med medlemsstaterne effektive værktøjer - herunder klare og utvetydige udvælgelseskriterier - med henblik på at begrænse risikoen for ulovlig dobbeltfinansiering sammen med andre EU-fonde eller nationale fonde.

Begrundelse

Forslaget til forordning åbner mulighed for finansiering af mange (nye) foranstaltninger fra andre kilder end ELFUL, enten andre EU-fonde eller nationale fonde. At der er så mange forskellige finansieringskilder indebærer en risiko for ulovlig dobbeltfinansiering, som det er nødvendigt at begrænse.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. Støtte i henhold til stk. 1, litra c), skal svare til 120 % af den årlige betaling, som støttemodtagerne har modtaget under ordningen for små landbrugere.

7. Kommissionen præciserer målsætningerne med denne foranstaltning nærmere og fastlægger klare kriterier og effektive kontrolforanstaltninger for at undgå misbrug.

Begrundelse

According to the draft regulation, support under this measure shall also cover annual payments for farmers who, at the time of submitting their application for support, participate in the small farmers scheme for at least one year and who commit to permanently transfer their entire holding and the corresponding payment entitlements to another farmer. It is unclear what is intended to be achieved with this measure. It appears to be an income support or retirement scheme for farmers who permanently transmit their holding. It is unclear why such support should be financed by pillar II. It is therefore proposed to delete this sub measure unless the necessary clarification is provided as to the objectives and targets, and unless clear criteria and effective controls are established in order to avoid abusive operations by farmers seeking to obtain the aid, by, for example, formally transferring the holdings to a family member.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) undersøgelser og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og opgradering af landsbyers og landskabers kultur- og naturarv, herunder relaterede socioøkonomiske aspekter

f) undersøgelser og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og opgradering af kultur- og naturarven, af områder af høj økologisk værdi, af landsbyer og landskaber, herunder relaterede socioøkonomiske aspekter, samt miljøoplysningskampagner

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) investeringer, der tager sigte på flytning af aktiviteter og ombygning af bygninger eller andre anlæg beliggende tæt på småsamfund, med henblik på at forbedre livskvaliteten eller skabe bedre miljøresultater.

g) investeringer, der tager sigte på flytning af aktiviteter og ombygning af bygninger eller andre anlæg beliggende inden for og tæt på småsamfund, med henblik på at forbedre livskvaliteten eller skabe bedre miljøresultater.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Støtte ydes til producentsammenslutninger, der officielt er anerkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan. Den begrænses til producentsammenslutninger, der falder ind under definitionen af SMV'er.

Støtte ydes til producentsammenslutninger, der officielt er anerkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan. Den begrænses til producentsammenslutninger, der falder ind under definitionen af SMV'er, eller som er omfattet af medlemsstaternes lovgivning.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Der ydes støtte til landbrugerne, private skovejere og sammenslutninger af skovejere. I behørigt begrundede tilfælde kan der også ydes støtte til andre arealforvaltere.

2. Der ydes støtte til landbrugerne, private skovejere og sammenslutninger af skovejere samt til ejere eller offentlige forvaltere af skove, der ikke finansieres af statslige midler. I behørigt begrundede tilfælde kan der også ydes støtte til andre arealforvaltere.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 40 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Der træffes foranstaltninger med henblik på en klar afgrænsning mellem søjle 1- og søjle 2-mål i den fælles landbrugspolitik og for at sikre, at afgørelsen om at finansiere en foranstaltning under en søjle træffes på grundlag af foranstaltningens bidrag til at nå målene med den pågældende søjle.

 

Begrundelse

Selv om direkte betalinger under søjle 1 sandsynligvis vil bidrage til landbrugsindkomsterne, indeholder forordningen om udvikling af landdistrikterne (søjle 2) også et redskab til indkomststabilisering, som yder kompensation til landbrugere, der oplever en alvorlig tilbagegang i deres indkomst. Det er nødvendigt at foretage en klar afgrænsning mellem søjle 1- og søjle 2-mål og at sikre, at afgørelsen om at finansiere en foranstaltning under en søjle træffes på grundlag af foranstaltningens bidrag til at nå målene med den pågældende søjle.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 65 – stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

7a. Medlemsstaterne opretholder det indsatsniveau, der er opnået i programmeringsperioden 2007-2013, og afsætter af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne mindst 25 % til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og arealforvaltning gennem foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt økologisk landbrug og betalinger til områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.

Begrundelse

For at sikre den tildeling af ressourcer, der er omhandlet i betragtning 28, er det nødvendigt at indarbejde betragtningens ordlyd i forordningens dispositive del.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Artikel 69 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregning. I denne henseende skal et organ, som er uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for beregningen, og som besidder den rigtige ekspertise, fremlægge en attest, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. Denne attest indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.

2. Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregning. I denne henseende skal et organ, som er uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for beregningen, og som besidder den rigtige ekspertise, fremlægge en attest, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. Denne attest indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne. Inden Kommissionen godkender programmer, sikrer den, at alle relevante elementer er medtaget i beregningerne, og at de vigtigste antagelser og parametre er relevante.

Begrundelse

Denne ændring afspejler de problemer med fastsættelsen af støttebeløbene, som Revisionsretten har konstateret (se punkt 97 i særberetning nr. 7/2011).

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 75 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne

a) at foretage en kritisk og objektiv evaluering af fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne

Begrundelse

Den oprindelige ordlyd er for streng.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 90 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Revisionsretten kan efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet afgive udtalelse om de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 12, stk. 2, artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 9, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 6, artikel 20, stk. 8, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 3, artikel 23, stk. 3, artikel 29, stk. 10, artikel 34, stk. 4, artikel 35, stk. 5, artikel 36, stk. 10, artikel 37, stk. 4, artikel 43, stk. 2, artikel 45, stk. 3, artikel 46, stk. 6, artikel 47, stk. 6, artikel 51, stk. 4, og artikel 95.

Begrundelse

Dette vil gøre det muligt for Parlamentet og Rådet at danne deres respektive meninger på grundlag af Revisionsrettens tekniske ekspertise.

PROCEDURE

Titel

Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Referencer

COM(2011)0627 – C7-0340/2011 – 2011/0282(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Tamás Deutsch

24.11.2011

Dato for vedtagelse

17.9.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Zuzana Brzobohatá, Andrea Češková, Rosario Crocetta, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Gerben-Jan Gerbrandy, Cătălin Sorin Ivan, Iliana Ivanova, Monica Luisa Macovei, Jan Mulder, Crescenzio Rivellini, Paul Rübig, Theodoros Skylakakis, Bart Staes, Michael Theurer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Christofer Fjellner, Edit Herczog, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Derek Vaughan

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (24.9.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(KOM(2011)0627 – C7‑0340/2011 – 2011/0282(COD))

Ordfører for udtalelse: Karin Kadenbach

KORT BEGRUNDELSE

Generelt

Det foreliggende lovforslag om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) under anden søjle indeholder lovende ansatser til at leve op til EU's miljøpolitiske udfordringer, idet det skaber og styrker incitamenter til at drive mere bæredygtigt landbrug. Den nye forordning skal give medlemsstaterne egnede instrumenter til at imødegå økologiske, sociale og økonomiske udfordringer. Mange af de foreslåede foranstaltninger bidrager til at modvirke tabet af biodiversitet, bremse jorderosionen og forbedre grundvandskvaliteten.

Den aktuelle reform må ikke blive en forspildt mulighed for at gennemføre væsentlige ændringer. Det ville ikke kun ske på bekostning af miljøet, men også på bekostning af EU's landbrugere og skatteydere. Derfor er anden søjle særlig vigtig. Medlemsstaterne skal støttes i at udvikle veludformede foranstaltninger, som proaktivt opfylder landkommunernes behov.

Levering af offentlige goder

Landbrugerne og landdistrikterne må styrke deres bestræbelser for at nå de klima- og energipolitiske mål og gennemføre biodiversitetsstrategien. Landbrugerne, som sammen med skovbrugerne er de vigtigste landskabsforvaltere, må støttes i disse bestræbelser, da markedspriserne ikke afspejler leveringen af sådanne offentlige goder.

Mindsteudgift til miljøet

Der er behov for en obligatorisk mindsteudgift til miljøforanstaltninger i landdistrikter, inklusive landbrugs-/miljø-/klimaforanstaltninger, Natura 2000 samt projekter i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet og økologisk landbrug. Det er absolut nødvendigt at prioritere de økologiske foranstaltninger og de dermed forbundne økologisk-landbrugsmæssige samt miljøspecifikke foranstaltninger højt i EU's programmer for udvikling af landdistrikterne. Mindsteudgiften vil på lang sigt komme alle EU-borgere og samfundet som helhed til gode.

Økologisk landbrug og landbrug af høj naturværdi (high nature value farming)

Økologisk landbrug og landbrug af høj naturværdi skal præstere særlige resultater med hensyn til bæredygtighed og skal derfor fremmes horisontalt gennem et miks af foranstaltninger. Økologisk landbrug har f.eks. vist, at det kan føre både positive økologiske effekter og økonomisk stabilitet med sig, lige fra beskyttelse og forbedring af biodiversiteten, jord- og vandkvaliteten og klimabeskyttelse til mere effektiv behandling af naturlige ressourcer. Især støtte til økologisk landbrug kan skabe arbejdspladser, offentlige goder samt et udbud af fødevarer af høj kvalitet.

Ingen finansiering af risikomanagement på bekostning af bæredygtigheden

Målet med anden søjle er bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Denne søjle skal bidrage til en "geografisk og økologisk afbalanceret, klimavenlig og -resistent samt innovativ landbrugssektor i EU". Denne målsætning er uforenelig med foranstaltninger til finansiering af risikostyring. Indkomststabilisering er i forvejen reguleret under første søjle, og der er altså ingen grund til også at forankre det i anden søjle. Hvis der skal være specielle foranstaltninger til risikomanagement, bør disse fastlægges i første søjle. Risikoen for, at der med risikostyring forsvinder vigtige midler til miljø og udvikling i forsikringssektoren, er for stor.

Støtte til udvikling af landdistrikterne, ikke kun i landbruget

Det er særlig vigtigt at udvikle den lokale infrastruktur og lokale basistjenesteydelser i landdistrikterne for at modvirke tendenser til affolkning. Dette omfatter også udbygning af sundheds- og forebyggelsesfaciliteter, som kunne forbedre den regionale adgang til sundhedsinstitutioner. I henhold til Europa 2020-strategien fremmer dette også skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet (læger, apotekere, sygeplejersker osv.) og sørger dermed for højere beskæftigelse.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) For at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne er det nødvendigt at fokusere på et begrænset antal centrale prioriteter i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter, konkurrenceevnen hos alle typer landbrug og bedriftens levedygtighed, fødekædeorganisation og risikostyring i landbruget, genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, der er afhængige af landbrug og skovbrug, ressourceeffektivitet og overgangen til en lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne. I den forbindelse skal der tages hensyn til de forskellige situationer, der påvirker landdistrikterne med forskellige karakteristika eller forskellige kategorier af potentielle støttemodtagere, og de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer. Afbødningsindsatsen bør have tilknytning til både begrænsning af emissioner i landbrug og skovbrug fra vigtige aktiviteter som f.eks. husdyrproduktion, brug af gødningsstoffer og bevarelse af kulstofdræn og fremme af kulstofbinding i forbindelse med arealudnyttelse, ændring af arealudnyttelse og skovbrugssektoren. EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter bør anvendes tværgående i forhold til de andre EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne.

(5) For at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne er det nødvendigt at fokusere på et begrænset antal centrale prioriteter i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter, konkurrenceevnen hos alle typer landbrug og bedriftens levedygtighed, fødekædeorganisation i landbruget, genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, der er afhængige af landbrug og skovbrug, ressourceeffektivitet og overgangen til en lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne. I den forbindelse skal der tages hensyn til de forskellige situationer, der påvirker landdistrikterne med forskellige karakteristika eller forskellige kategorier af potentielle støttemodtagere, og de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer. Afbødningsindsatsen bør have tilknytning til både begrænsning af emissioner i landbrug og skovbrug fra vigtige aktiviteter som f.eks. husdyrproduktion, brug af gødningsstoffer og bevarelse af kulstofdræn og fremme af kulstofbinding i forbindelse med arealudnyttelse, ændring af arealudnyttelse og skovbrugssektoren. EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter bør anvendes tværgående i forhold til de andre EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne.

Begrundelse

Målet med anden søjle er at støtte eller tilskynde landbrugerne til at øge deres bedrifters og samfunds miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Det ville derfor ikke være passende at indføre risikostyringsforanstaltninger.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne bør gennemføres inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om beskyttelse og forbedring af miljøet, jf. traktatens artikel 11 og 19, under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet. Medlemsstaterne bør forelægge oplysninger om støtten til at nå klimaforandringsmålene i overensstemmelse med ønsket om at afsætte mindst 20 % af Unionens budget hertil efter en metode, der vedtages af Kommissionen.

(6) EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne bør gennemføres inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om beskyttelse og forbedring af miljøet, jf. traktatens artikel 11 og 19, under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet. Medlemsstaterne bør forelægge oplysninger om, hvordan de vil gennemføre biodiversitetsstrategien og sikre, at klimaforandringsmålene er klart defineret og integreret i den metode, der er vedtaget med henblik på at prioritere projekter.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Aktiviteterne under denne forordning bør støtte og ikke overlappe de foranstaltninger, der er til rådighed under andre af Unionens finansielle instrumenter.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) For at sikre en umiddelbar og afbalanceret gennemførelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør støtten fra ELFUL være baseret på tilstedeværelsen af sunde administrative rammebetingelser. Medlemsstaterne bør derfor vurdere, om visse forhåndsbetingelser er opfyldt. Hver medlemsstat bør udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer. Hvert program bør identificere en strategi til opfyldelse af mål i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og en række udvalgte foranstaltninger. Programmeringen bør være i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikter, men bør samtidig være tilpasset nationale forhold og supplere andre EU-politikker, navnlig markedspolitikken på landbrugsområdet, samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Medlemsstater, der vælger et sæt regionale programmer, bør også kunne udarbejde en national ramme, uden en særskilt budgettildeling for at lette koordineringen mellem regionerne i forbindelse med landsdækkende udfordringer.

(8) For at sikre en umiddelbar og afbalanceret gennemførelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør støtten fra ELFUL være baseret på tilstedeværelsen af sunde administrative rammebetingelser. Medlemsstaterne bør derfor vurdere, om visse forhåndsbetingelser er opfyldt. Hver medlemsstat bør udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer, bl.a. under hensyntagen til deres særlige miljømæssige situation. Hvert program bør identificere en strategi til opfyldelse af mål i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og en række udvalgte foranstaltninger. Programmeringen bør være i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikter, men bør samtidig være tilpasset nationale forhold og supplere andre EU-politikker, navnlig markedspolitikken på landbrugsområdet, samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres nationale eller regionale programmer er i overensstemmelse med andre nationale programmer, såsom de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og de nationale skovprogrammer. Medlemsstater, der vælger et sæt regionale programmer, bør også kunne udarbejde en national ramme, uden en særskilt budgettildeling for at lette koordineringen mellem regionerne i forbindelse med landsdækkende udfordringer.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Medlemsstaterne bør have mulighed for i deres programmer for udviklingen af landdistrikterne at indsætte tematiske delprogrammer med henblik på at imødegå specifikke behov på områder af særlig betydning for dem. Tematiske delprogrammer bør vedrøre bl.a. unge landbrugere, små bedrifter, bjergområder og oprettelse af korte forsyningskæder. De tematiske delprogrammer bør også bruges til at give mulighed for at behandle omstrukturering af landbrugssektorer, som har en stærk indvirkning på udviklingen af landdistrikterne. Som et middel til at effektivisere indsatsen fra sådanne tematiske delprogrammer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte højere støttesatser for visse operationer, der er omfattet af dem.

(9) Medlemsstaterne bør have mulighed for i deres programmer for udviklingen af landdistrikterne at indsætte tematiske delprogrammer med henblik på at imødegå specifikke behov på områder af særlig betydning for dem. Tematiske delprogrammer bør vedrøre bl.a. unge landbrugere, små bedrifter, landbrug af høj naturværdi, bjergområder og oprettelse af korte forsyningskæder og håndtering af miljøudfordringer. De tematiske delprogrammer bør også bruges til at give mulighed for at behandle omstrukturering af landbrugssektorer, som har en stærk indvirkning på udviklingen af landdistrikterne, uden at skabe negative sociale og miljømæssige effekter. Som et middel til at effektivisere indsatsen fra sådanne tematiske delprogrammer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte højere støttesatser for visse operationer, der er omfattet af dem.

Begrundelse

At bevare Landbrug af høj naturværdi er et EU-mål, som deles af politikken for udvikling af landdistrikter og biodiversitetspolitikken. Hvis Landbrug af høj naturværdi skal bevares, er der imidlertid brug for en ny tilgang. Målet bør være at etablere en sammenhængende og effektiv strategi for at bevare Landbrug af høj naturværdi i hele EU. Udfordringerne i forbindelse med høj naturværdi er ikke blot miljøet, men også, at disse landbrugssystemer er meget sårbare både økonomisk og socialt. Hvis vi kan finde god støtte til høj naturværdi, vil vi kunne afholde mange landbrugere fra at opgive deres landbrug og holde mange flere mennesker i landområderne.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) Landbrugssektoren er i højere grad end andre sektorer udsat for skader på sit produktionspotentiale som følge af naturkatastrofer. For at styrke landbrugsbedriftens levedygtighed og konkurrenceevne i tilfælde af sådanne katastrofer bør der ydes støtte for at hjælpe landbrugerne med at genoprette det beskadigede landbrugspotentiale. Medlemsstaterne bør også sikre, at der ikke forekommer overkompensation for skaderne som følge af kombinationen af Unionens kompensationsordninger (navnlig risikostyringsforanstaltningen) og nationale og private kompensationsordninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af de udgifter, der er støtteberettigede under denne foranstaltning.

(20) Landbrugssektoren er i højere grad end andre sektorer udsat for skader på sit produktionspotentiale som følge af naturkatastrofer. For at styrke landbrugsbedriftens levedygtighed og konkurrenceevne i tilfælde af sådanne katastrofer bør der ydes støtte for at hjælpe landbrugerne med at genoprette det beskadigede landbrugspotentiale. Medlemsstaterne bør også sikre, at der ikke forekommer overkompensation for skaderne som følge af kombinationen af Unionens kompensationsordninger og nationale og private kompensationsordninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af de udgifter, der er støtteberettigede under denne foranstaltning.

Begrundelse

Målet med anden søjle er at støtte eller tilskynde landbrugerne til at øge deres bedrifters og samfunds miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Det ville derfor ikke være passende at indføre risikostyringsforanstaltninger.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) Der skal sikres en korrekt integration med Unionens bæredygtige energipolitik, dels ved hjælp af standarderne for bæredygtig produktion af biomasse fra landbrug og skovbrug, dels ved at øge energieffektiviteten og brugen af ​​vedvarende energikilder i landbruget.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(24a) Med henblik på at bevare og forbedre biodiversiteten i landdistrikterne er det nødvendigt, at udviklingen af landdistrikterne bidrager til korrekt gennemførelse af Natura 2000-netværket ved at indføre specifikke redskaber til udarbejdelse af forvaltningsmetoder og gennemførelse af projekter, herunder specifik infrastruktur (ikke-produktive investeringer).

Begrundelse

Det er centralt for forbedringen af biodiversiteten i landdistrikter, at udviklingen i landdistrikterne bidrager til fuld gennemførelse af Natura 2000-netværket, og at foranstaltninger under forordningen om udvikling af landdistrikter tager ansvar for deres del af netværket. Det er nødvendigt at koordinere med strukturprogrammer (EFRU, Samhørighedsfonden) og Life for at sikre, at de supplerer hinanden, og at alle Natura 2000-behov er dækket.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Skovbruget er uløseligt knyttet til udviklingen af landdistrikterne, og i støtten til bæredygtig og klimavenlig arealanvendelse bør også indgå skovarealudvikling og bæredygtig forvaltning af skovene. I programmeringsperioden 2007-2013 omfattede en række foranstaltninger flere forskellige typer støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte alle former for støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Denne foranstaltning bør dække udvidelse og forbedring af skovressourcerne gennem skovrejsning på landbrugsarealer og etablering af skovlandbrugssystemer, der kombinerer omfattende land- og skovbrugssystemer med genopretning af skove, der er blevet skadet ved brand og naturkatastrofer, og andre relevante forebyggende foranstaltninger, investeringer i nye teknologier inden for skovbrug og forarbejdning og afsætning af skovprodukter, der tager sigte på at forbedre bedrifternes økonomiske og miljømæssige resultater for skovbrugere og ikke-profitable investeringer, der forbedrer økosystemerne og skovøkosystemernes klimatilpasningsevne og miljømæssige værdi. Det bør undgås, at der skabes konkurrencefordrejning, og støtten bør være markedsneutral. Som følge heraf bør der indføres begrænsninger med hensyn til støttemodtagernes størrelse og retlige status. Forebyggende foranstaltninger mod brand skal finde sted i områder, som af medlemsstaterne er klassificeret som middel eller høj brandrisiko. Alle forebyggende foranstaltninger bør indgå som led i en skovbeskyttelsesplan. Iværksættelse af foranstaltninger til genoprettelse af beskadigede skove forudsætter, at en videnskabelig offentlig organisation formelt anerkender naturkatastrofen. Foranstaltninger på skovbrugsområdet bør vedtages på baggrund af Unionens og medlemsstaternes afgivne løfter på internationalt plan og baseres på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter under hensyntagen til de forpligtelser, der er indgået på ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove. Støtten skal bidrage til gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi. For at sikre at skovrejsning på landbrugsarealer er i overensstemmelse med de miljøpolitiske mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af visse miljømæssige minimumskrav.

(25) Skovbruget er uløseligt knyttet til udviklingen af landdistrikterne, og i støtten til bæredygtig og klimavenlig arealanvendelse bør også indgå skovarealudvikling og bæredygtig forvaltning af skovene. I programmeringsperioden 2007-2013 omfattede en række foranstaltninger flere forskellige typer støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte alle former for støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Denne foranstaltning bør dække udvidelse og forbedring af skovressourcerne gennem skovrejsning på landbrugsarealer og etablering af skovlandbrugssystemer, der kombinerer omfattende land- og skovbrugssystemer med genopretning af skove, der er blevet skadet ved brand og naturkatastrofer, og andre relevante forebyggende foranstaltninger, investeringer i nye teknologier inden for skovbrug og forarbejdning og afsætning af skovprodukter, der tager sigte på at forbedre bedrifternes økonomiske og miljømæssige resultater for skovbrugere og skovarbejdere og ikke-profitable investeringer, der forbedrer økosystemerne og skovøkosystemernes klimatilpasningsevne og miljømæssige værdi. Det bør undgås, at der skabes konkurrencefordrejning, og støtten bør være markedsneutral og sammenhængende med miljømål. Skovforvaltningsplaner, som omfatter biodiversitetsaspekter, bør anvendes på alle skove, som modtager støtte under programmer til udvikling af landdistrikterne. Som følge heraf bør der indføres begrænsninger med hensyn til støttemodtagernes størrelse og retlige status, for så vidt angår træproduktion, men ikke skovprodukter, som ikke er træ. Forebyggende foranstaltninger mod brand skal finde sted i områder, som af medlemsstaterne er klassificeret som middel eller høj brandrisiko og bør omfatte mere end veje og vandtanke; moderniserede traditionelle metoder bør medtages. Alle forebyggende foranstaltninger bør indgå som obligatorisk led i enhver skovforvaltningsplan i beskyttelsesafsnittet. Iværksættelse af foranstaltninger til genoprettelse af beskadigede skove forudsætter, at en videnskabelig offentlig organisation formelt anerkender naturkatastrofen. Foranstaltninger på skovbrugsområdet bør vedtages på baggrund af Unionens og medlemsstaternes afgivne løfter på internationalt plan og baseres på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter under hensyntagen til de forpligtelser, der er indgået på ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove. Støtten skal bidrage til gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi. For at sikre at skovrejsning på landbrugsarealer er i overensstemmelse med de miljøpolitiske mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af visse miljømæssige minimumskrav.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug bør fortsat spille en fremtrædende rolle, når det gælder fremhjælpning af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne og imødekommelse af samfundets stigende behov for tjenester på miljøområdet. De bør yderligere tilskynde landbrugerne og andre arealforvaltere til at tjene samfundet som helhed ved indførelse eller fortsat anvendelse af landbrugspraksis, som bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet og dets karakteristika, naturressourcerne, jordbunden og den genetiske diversitet. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed om bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og de yderligere behov for landbrugssystemer, som er af høj naturværdi. Betalinger bør bidrage til at dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de indgåede forpligtelser og bør kun dække forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav, i overensstemmelse med "forureneren betaler"-princippet. I mange situationer øger de synergier, der hidrører fra fælles forpligtelser fra en gruppe af landbrugere, de miljø- og klimamæssige fordele. Men en fælles indsats medfører yderligere transaktionsomkostninger, som bør opvejes tilstrækkeligt. For at sikre, at landbrugere og andre arealforvaltere er i stand til at gennemføre de forpligtelser, de har påtaget sig, korrekt, bør medlemsstaterne bestræbe sig på at give dem de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden. Medlemsstaterne bør opretholde det indsatsniveau, der er opnået i programmeringsperioden 2007-2013, og bør af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne afsætte mindst 25 % til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og arealforvaltning gennem foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt økologisk landbrug og betalinger til områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.

(28) Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug bør fortsat spille en fremtrædende rolle, når det gælder fremhjælpning af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne og imødekommelse af samfundets stigende behov for offentlige goder og tjenester på miljøområdet. De bør yderligere tilskynde landbrugerne og andre arealforvaltere til at tjene samfundet som helhed ved indførelse eller fortsat anvendelse af landbrugspraksis, som bidrager til afbødning af og tilpasning til landrelaterede klimaforandringer og er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet og dets karakteristika, naturressourcerne, jordbunden, biodiversitet og den genetiske diversitet. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed om bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og de yderligere behov for landbrugssystemer, som er af høj naturværdi. Betalinger bør bidrage til at dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de indgåede forpligtelser og bør kun dække forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav, i overensstemmelse med "forureneren betaler"-princippet. I mange situationer øger de synergier, der hidrører fra fælles forpligtelser fra en gruppe af landbrugere, de miljø- og klimamæssige fordele. Men en fælles indsats medfører yderligere transaktionsomkostninger, som bør opvejes tilstrækkeligt. For at sikre, at landbrugere, skovejere og andre arealforvaltere er i stand til at gennemføre de forpligtelser, de har påtaget sig, korrekt, bør medlemsstaterne bestræbe sig på at give dem de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden. Medlemsstaterne bør opretholde det indsatsniveau, der er opnået i programmeringsperioden 2007-2013, og skal af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne afsætte mindst 35 % til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og arealforvaltning gennem foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt økologisk landbrug og betalinger til områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, betalinger i forbindelse med Natura 2000 og vandrammedirektivet, investeringer i forbedring af skovøkosystemernes modstandskraft og miljømæssige værdi, skovmiljø- og klimatjenester samt skovbevaring.Der bør være særligt fokus på overgangen mellem de nuværende og fremtidige landbrugsmiljømæssige og klimatiske forpligtelser, som landbrugere og landforvaltere påtager sig, under hensyntagen til ændringerne i basisscenariet.

 

Begrundelse

Der findes allerede en obligatorisk bestemmelse om en udgift på mindst 25 %. Det er derfor vigtigt at forhøje mindsteudgiften fra 25 % til 35 %. Udgangspunktet er det retlige "grundlag", på baggrund hvoraf man kan beregne sine betalinger i anden søjle. Det er derfor vigtigt at træffe foranstaltninger i anden søjle, som er mere vidtgående end både krydsoverensstemmelse og kravene til miljøvenlighed (undgåelse af dobbeltbetalinger). Eftersom miljøvenligheden er på plads, ændres udgangspunktet, og det er derfor vigtigt, at landbrugsmiljømæssige krav og klimaforpligtelser går videre end dette udgangspunkt.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37) Landbrugere udsættes i dag for stadig større økonomiske og miljømæssige risici som følge af klimaforandringer og øgede prisudsving. I denne forbindelse har en effektiv forvaltning af risici en stigende betydning for landbrugere. Derfor bør der oprettes en risikostyringsforanstaltning for at bistå landbrugere med at tackle de hyppigst forekommende risici for dem. Denne foranstaltning bør derfor støtte landbrugerne i at dække de præmier, de betaler for afgrøde-, dyre- og planteforsikring samt oprettelse af gensidige fonde, og den erstatning, som disse fonde betaler til landbrugere for tab lidt som følge af udbrud af dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser. Den bør også omfatte et indkomststabiliseringsredskab i form af en gensidig fond til støtte af de landbrugere, som står over for en alvorlig nedgang i deres indkomst. For at sikre ligebehandling af landbrugere i hele Unionen og for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes, og at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bør der fastsættes særlige betingelser for tildeling af støtte i henhold til disse foranstaltninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til fastsættelse af minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån til gensidige fonde.

udgår

Begrundelse

Det er ikke nødvendigt at inkludere ekstra indkomststøtte mod risici i anden søjle, da første søjle allerede har et indkomststøttegrundlag. Hvis risikostyring skal behandles i lovteksterne, bør det ske under første søjle. Målet med anden søjle er at støtte eller tilskynde landbrugerne til at øge deres bedrifters og samfunds miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Det ville derfor ikke være passende at indføre sådanne foranstaltninger.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 47

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(47) For at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør der oprettes et EIP-netværk for at skabe et netværk for operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere, der er involveret i gennemførelsen af operationer, der tager sigte på innovation i landbruget. Det bør finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan.

(47) For at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør der oprettes et EIP-netværk for at skabe et netværk for operationelle grupper, herunder rådgivningstjenester, ngo'er og forskere, der er involveret i gennemførelsen af operationer, der tager sigte på innovation i landbruget. Det bør finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ELFUL bidrager til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i hele EU som supplement til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik (i det følgende benævnt "den fælles landbrugspolitik"), samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Den bidrager til en mere territorial og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og innovativ landbrugssektor i Unionen.

ELFUL bidrager til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i hele EU som supplement til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik (i det følgende benævnt "den fælles landbrugspolitik"), samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Den bidrager til en mere territorial og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og innovativ landbrugs- og skovbrugssektor i Unionen.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) landbrugets konkurrenceevne

(1) landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Begrundelse

Målene og prioriteterne for politikken for udvikling af landdistrikterne skal bidrage til at fremme landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtighed med fokus på følgende områder:

(2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og skovbrug samt forøgelse af bedrifternes levedygtighed med fokus på følgende områder:

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag

(2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder vand, jord, biodiversitet, energi og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer samt bæredygtige landbrugssystemer, som tilpasser sig konsekvenserne af klimaændringerne

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) en rimelig og anstændig levestandard for de lokale samfund, der er afhængige af aktiviteter i landdistrikterne.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 1 - litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) styrkelse af forbindelserne mellem landbrug og skovbrug samt forskning og innovation

(b) styrkelse af forbindelserne mellem bæredygtige metoder i landbrug og skovbrug samt forskning og innovation

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 1 - litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ca) styrkelse og udvikling af uddannelses- og supportsystemer til unge landbrugere

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 3 - litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) bedre integrering af primærproducenter i fødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, fremme på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentorganisationer og brancheorganisationer

(a) bedre integrering af primærproducenter og forbrugere i fødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, fremme på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentorganisationer, producent-forbruger-organisationer og brancheorganisationer

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget med fokus på følgende områder:

(3) fremme af fødevarekædens organisation i landbruget med fokus på følgende områder:

(a) bedre integrering af primærproducenter i fødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, fremme på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentorganisationer og brancheorganisationer

(a) bedre integrering af primærproducenter i fødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, fremme på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentorganisationer og brancheorganisationer

(b) støtte til bedriftsrisikostyring

 

Begrundelse

Det er ikke nødvendigt at inkludere ekstra støtte mod risici i anden søjle, da første søjle allerede har et indkomststøttegrundlag. Hvis risikostyring skal behandles i lovteksterne, bør det ske under første søjle. Det er vigtigt at understrege, at hensigten med mål fire er at levere miljømæssige offentlige goder og tjenesteydelser.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 4 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og skovbruget, med fokus på følgende områder:

(4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og skovbruget, og agroøkologiske systemer og skovlandbrugssystemer samt fremme af forsvarlig dyreavl, med fokus på at levere miljømæssige offentlige goder og tjenester på følgende områder:

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 4 - litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber

(a) genopretning, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og genetisk diversitet på bedriften, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 4 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) bedre forvaltning af jordbunden

(c) forbedring af jordens struktur, dens modstandsdygtighed over for erosion og ekstreme vejrforhold, dens frugtbarhed og forvaltningen af jordbunden

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 4 - litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ca) forsvarlig dyreavl

Begrundelse

Forsvarlig dyreavl omfatter både dyrevelfærd og dyresundhed. Der er behov for yderligere at styrke dyrevelfærd og dyresundhed i EU. I overensstemmelse med Europa 2020-strategien ville det styrke fødevareproduktionen i EU og dermed dens konkurrenceevne. Forsvarlig dyreavl giver også forbrugerne produkter, der produceres på en ressourceeffektiv og bæredygtig måde. Der er også en sammenhæng mellem dyresundhed og folkesundhed (zoonoser og antimikrobiel resistens).

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 5 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren med fokus på følgende områder:

(5) fremme af energibesparelser og ressourceeffektiv udnyttelse af landbrugets ressourcer og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren med fokus på følgende områder:

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 5 - litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget

(a) forbedring af effektiviteten og bæredygtigheden og større besparelser i vandforbruget i landbruget

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 5 - litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer

(b) større energibesparelser og forbedring af effektiviteten og bæredygtigheden i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 5 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andre non-food-råmaterialer til bioøkonomi

(c) lettere produktion, lokal levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andre non-food-råmaterialer til bioøkonomi

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – nr. 6 - litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) fremme af diversificering, oprettelse af nye små virksomheder og jobskabelse

(a) fremme af diversificering, oprettelse af nye små virksomheder, videreudvikling af eksisterende små virksomheder og jobskabelse

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Alle prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning og tilpasning til klimaforandringer.

Alle prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø, folkesundhed og afbødning og tilpasning til klimaforandringer og samtidig sikre et højt niveau af dyrevelfærd.

Begrundelse

I henhold til traktatens artikel 13 tager EU fuldt hensyn til velfærden hos dyr i forbindelse med vedtagelsen af landbrugspolitikker; EU bør sikre, at innovative produktionsteknikker og -metoder, som afbøder drivhusgasemissioner, ikke har negative konsekvenser for velfærden hos produktionsdyr.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der skal også være sammenhæng mellem ELFUL-støtten og de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

1. Der skal også være sammenhæng mellem ELFUL-støtten og de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget, eller andre af Unionens finansielle instrumenter.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ba) håndtering af miljøudfordringer

Begrundelse

Miljøudfordringer for den europæiske fødevare- og landbrugssektor, som afspejles i EU's prioriteter fire og fem, bør klart henvises til medlemsstaterne ved at tilskynde dem til at medtage et underprogram for miljøudfordringer med henblik på at løse de voksende problemer med bevaring og forbedring af biodiversiteten, beskyttelse af vandområder, sund jordbund osv.

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 – litra b b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(bb) landbrugssystemer af høj naturværdi

Begrundelse

Miljøudfordringer for den europæiske fødevare- og landbrugssektor, som afspejles i EU's prioriteter fire og fem, bør klart henvises til medlemsstaterne ved at tilskynde dem til at medtage et underprogram for miljøudfordringer med henblik på at løse de voksende problemer med bevaring og forbedring af biodiversiteten, beskyttelse af vandområder, sund jordbund osv.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra b – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Analysen struktureres omkring EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Specifikke behov vedrørende miljø, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og innovation vurderes på tværs af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne med henblik på at indkredse relevante svar på disse tre områder for hver prioritet.

Analysen struktureres omkring EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og for miljøet, og den bør baseres på al eksisterende miljølovgivning og alle eksisterende miljødata. Specifikke behov vedrørende miljø, biodiversitet og vilde arter, forvaltning af vand og jordbunden, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og innovation vurderes på tværs af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne med henblik på at indkredse relevante svar på disse to områder for hver prioritet.

Begrundelse

Uden en stærk SWOT-analyse er det vanskeligere at udforme specifikke foranstaltninger. Desuden skønner Kommissionen, at manglende opfyldelse af miljølovgivningen koster EU 50 mia. euro årligt i sundheds- og miljøudgifter. Det er centralt for at nå biodiversitetsmålene også uden for Natura 2000-områder, at landbrug af høj naturværdi bevares og stimuleres, og det bør derfor nævnes særskilt.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra c – nr. i

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(i) relevante kombinationer af foranstaltninger er omfattet i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, som logisk følger af den forhåndsevaluering, der er omhandlet i litra a), og den analyse, der er omhandlet i litra b)

(i) relevante kombinationer af foranstaltninger er omfattet i relation til hver af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, som logisk følger af den forhåndsevaluering, der er omhandlet i litra a), og den analyse, der er omhandlet i litra b), med henblik på at håndtere miljø- og klimaudfordringer af global betydning; medlemsstaterne skal tage højde for foranstaltninger i henhold til artikel 29, 30, 31, 34 og 35 i denne forordning ved udarbejdelsen af deres programmer for udvikling af landdistrikterne

Begrundelse

EU-prioriteterne fire og fem afspejler klart behovet for et dramatisk skift i den europæiske landbrugspraksis i retning af en mere bæredygtig vej i fremtiden. Derfor er det afgørende, at foranstaltninger under landbrug/miljø/klima, økologisk landbrug, Natura 2000 og vandrammedirektivet og dyrevelfærd er obligatoriske foranstaltninger under alle EU's programmer for udvikling af landdistrikterne for at fremme økologisk kvalitet og sikre konkurrenceevne og økonomisk bæredygtighed inden for og på tværs af medlemsstaterne.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra c – nr. iv

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(iv) en relevant tilgang til innovation, miljø, herunder de specifikke behov i natura 2000-områder, og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer er integreret i programmet

(iv) en relevant tilgang til innovation, miljø, herunder de specifikke behov i natura 2000-områder, landbrug af høj naturværdi, økologisk landbrug og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer er integreret i programmet

Begrundelse

Uden en stærk SWOT-analyse er det vanskeligere at udforme specifikke foranstaltninger. Desuden skønner Kommissionen, at manglende opfyldelse af miljølovgivningen koster EU 50 mia. euro årligt i sundheds- og miljøudgifter. Det er centralt for at nå biodiversitetsmålene også uden for Natura 2000-områder, at landbrug af høj naturværdi bevares og stimuleres, og det bør derfor nævnes særskilt.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra m

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(m) oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger, der finansieres via den fælles landbrugspolitiks øvrige instrumenter, via samhørighedspolitikken eller EMFF

(m) oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger, der finansieres via den fælles landbrugspolitiks øvrige instrumenter, via samhørighedspolitikken eller EMFF og anvendelse af finansieringsinstrumenter, der er omhandlet i afsnit IV i forordning (EU) nr. [CSF/2012]

Begrundelse

Der henvises til CSF-forordningen, hvis afsnit IV fremlægger forskellige former for finansieringsinstrumenter. For at sikre, at disse instrumenter også kan bruges til udvikling af landdistrikterne (f.eks. revolverende fonde), henvises der til afsnit IV.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra – p a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(pa) medlemsstaterne skal som minimum opretholde indsatsniveauet fra programmeringsperioden 2007-2013 og mindst anvende 35 % af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert udviklingsprogram for landdistrikterne til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og bæredygtig arealforvaltning, gennem betalingerne i henhold til landbrug/miljø/klima, økologisk landbrug og Natura 2000 og vandrammedirektivet, betalinger til foranstaltninger for områder med naturlige eller andre specifikke begrænsninger, investeringer til forbedring af skovøkosystemers modstandsevne og miljøværdi, skovmiljø- og klimatjenester og skovbevaring

Begrundelse

I indeværende programmeringsperiode har vi allerede en mindsteudgift på 25 % til område to. Dette bør ikke kun fortsættes, men øges til en udgift på mindst 35 %. Alle specifikke miljøforanstaltninger bør være omfattet (landbrug/miljø/klima, økologi, Natura 2000, vandrammedirektivet, skovmiljø osv.), men ikke-specifikke miljøforanstaltninger (dårligere stillede områder) bør ikke tælles med.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra p a - p c (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(pa) mindstestørrelsen for skovbedrifter, for hvilke støtte skal være betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, og de udvalgte biodiversitetsforanstaltninger, som skal medtages i skovforvaltningsplanen

 

(pb) udpegning af områder og jordarealtyper, der kan tilplantes med træer for at undgå negative følger for biodiversiteten, miljøet eller græslandsnaturtyper

 

(pc) en standard for god skovbrugspraksis, som vil være udgangspunktet for støtte til skovforanstaltninger i henhold til forordningen om landdistrikternes udvikling.

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Støtte kan også omfatte kortsigtede udvekslingsordninger vedrørende bedriftsforvaltning samt besøg på bedrifterne.

Støtte kan også omfatte kortsigtede udvekslingsordninger vedrørende bedrifts- og skovforvaltning samt besøg på bedrifterne.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) hjælpe landbrugere, skovbrugere og SMV'er i landdistrikter med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds og/eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt klimavenlige og -resistente karakter

(a) hjælpe landbrugere, skovbrugere og SMV'er i landdistrikter med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds og/eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater, klimavenlige og -resistente karakter samt dyrevelfærd og at hjælpe landbrugere med forarbejdning og afsætning af deres produkter

Begrundelse

For at være i overensstemmelse med den nye dyrevelfærdsstrategi 2012-2015, som indeholder bestemmelser om øget synergi med den fælles landbrugspolitik, skal der tages fuldt hensyn til dyrevelfærd i rådgivningstjenester, og dyrevelfærd bør også anses for at udgøre en fuldbyrdig del af bæredygtigt landbrug.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) fremme uddannelse af rådgiverne.

(c) fremme uddannelse af rådgivere med det specifikke mål at fremme avancerede bæredygtige landbrugsmetoder såsom økologisk landbrug.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De myndigheder eller organer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningsmæssig erfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for. Modtagerne udvælges gennem indkaldelser af forslag. Udvælgelsesproceduren skal være objektiv og åben for offentlige og private organer.

De myndigheder eller organer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningsmæssig erfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for. Modtagerne udvælges gennem indkaldelser af forslag. Udvælgelsesproceduren skal være objektiv og åben for offentlige, kooperative og private organer.

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 4 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Rådgivning til landbrugerne skal være forbundet med mindst én af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og skal som minimum omfatte følgende elementer:

4. Rådgivning til landbrugerne skal være forbundet med mindst én af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og skal omfatte følgende elementer:

Begrundelse

For at sikre, at landbrugsrådgivningstjenester kan arbejde effektivt, skal der være adgang til omfattende information i alle medlemsstater for at støtte overgangen til mere bæredygtige landbrugsmetoder. Økologisk landbrug er i stand til at yde ud over miljø- og klimakravene og fremme bæredygtigt landbrug. En overgang til økologisk landbrug er en stor opgave, som kræver ny ekspertise. Derfor bør økologisk landbrug som minimum anerkendes udtrykkeligt under landbrugets rådgivningstjenester.

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 4 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) én eller flere af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og/eller standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i kapitel 1 i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012

(a) de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i kapitel 1 i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012

Begrundelse

For at sikre, at landbrugsrådgivningstjenester kan arbejde effektivt, skal der være adgang til omfattende information i alle medlemsstater for at støtte overgangen til mere bæredygtige landbrugsmetoder. Økologisk landbrug er i stand til at yde ud over miljø- og klimakravene og fremme bæredygtigt landbrug. En overgang til økologisk landbrug er en stor opgave, som kræver ny ekspertise. Derfor bør økologisk landbrug som minimum anerkendes udtrykkeligt under landbrugets rådgivningstjenester.

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 4 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) bæredygtig udvikling af den økonomiske aktivitet i små bedrifter som defineret af medlemsstaterne og i det mindste i bedrifter, der deltager i den ordning for små landbrugere, der er omhandlet i afsnit V i forordning (EU) nr. DP/2012 b)

(d) bæredygtig udvikling, miljøtiltag og den økonomiske aktivitet i økologisk landbrug, som minimum, som omhandlet i forordning (EF) nr. 834/2007, og i små bedrifter som defineret af medlemsstaterne og i det mindste i bedrifter, der deltager i den ordning for små landbrugere, der er omhandlet i afsnit V i forordning (EU) nr. DP/2012 b)

Begrundelse

For at sikre, at landbrugsrådgivningstjenester kan arbejde effektivt, skal der være adgang til omfattende information i alle medlemsstater for at støtte overgangen til mere bæredygtige landbrugsmetoder. Økologisk landbrug er i stand til at yde ud over miljø- og klimakravene og fremme bæredygtigt landbrug. En overgang til økologisk landbrug er en stor opgave, som kræver ny ekspertise. Derfor bør økologisk landbrug som minimum anerkendes udtrykkeligt under landbrugets rådgivningstjenester.

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter ny deltagelse fra landbrugere i:

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter ny deltagelse fra individuelle landbrugere og producentsammenslutninger eller producentorganisationer i:

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 – litra b – nr. i

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse ordninger, er afledt af klare forpligtelser til at sikre:

i) specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse ordninger, er afledt af klare forpligtelser til at sikre:

- særlige produktkarakteristika eller

- særlige produktkarakteristika eller

- specifikke opdræts- eller produktionsmetoder eller

- specifikke opdræts- eller produktionsmetoder samt økologisk landbrug eller

- en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse

- en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse, men også med hensyn til bæredygtig ressourceforvaltning, CO2-reduktion og genteknikfrihed

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 – litra b – nr. i - led 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- korte og lokale forsyningskæder eller

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaterne, som opfylder EU's retningslinjer for bedste praksis for anvendelsen af frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(c) frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaterne, som opfylder EU's retningslinjer for bedste praksis for anvendelsen af frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, med undtagelse af ordninger, som kun godtgør overholdelse af grundlæggende lovmæssige krav.

Begrundelse

Det er ikke acceptabelt at give offentlige midler for at sikre, at loven overholdes. Midler til udvikling af landdistrikterne bør kun gives til produktion af offentlige goder, der er produceret i overensstemmelse med f.eks. væsentligt højere miljø- og dyrevelfærdsstandarder.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 18 - overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Investeringer i fysiske aktiver

Investeringer i fysiske aktiver for en bæredygtig, sundhedsfremmende, klima- og dyrevenlig produktion

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater

(a) signifikant forbedrer driften af landbruget med hensyn til bæredygtighed, sundhedsgevinster, klima- og dyrevenlig produktion

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) vedrører infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, energiforsyning og vandforvaltning eller

(c) vedrører miljøvenlig infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, energibesparelser og energiforsyning samt vandforvaltning i overensstemmelse med prioritet fire og fem eller

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) er ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af miljøforpligtelser vedrørende land- og skovbrug, bevarelse af biodiversitet for arter og naturtyper samt forbedring af herlighedsværdien for offentligheden af et Natura 2000-område eller andre områder af høj naturværdi, som skal fastlægges i programmet.

(d) er ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af miljøforpligtelser vedrørende land- og skovbrug, bevarelse af biodiversitet for arter og naturtyper, økologisk landbrug og dyrevelfærd, forbedring af herlighedsværdien for offentligheden af et Natura 2000-område eller andre områder af høj naturværdi, som skal fastlægges i programmet, samt forpligtelser vedrørende gennemførelsen af ​​direktiv 2009/147/EF, 92/42/EØF og 2000/60/EF, herunder indledende undersøgelser og gennemførlighedsundersøgelser; herunder hører også investeringer i særlige kvalitetsordninger i henhold til artikel 17

 

(da) er immaterielle investeringer, der er nødvendige for at opfylde de ufravigelige krav, der er knyttet til overnævnte direktiver.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(da) vedrører anvendelse af biologiske skadedyrsbekæmpelsesforanstaltninger for at mindske eller afbøde skadedyr og deres virkninger, f.eks. anvendelse af naturlige fjender og naturlige planteforstærkere, såfremt disse foranstaltninger er dyrere på årsbasis end deres kemiske modstykker.

Begrundelse

Fysiske investeringer kan være meget skadelige, hvis de ikke opvejes af miljøtiltag. Biologisk kontrol er i dag ikke tilstrækkelig konkurrencedygtig i forhold til almindelige pesticider. Dette er imidlertid en virkelig innovativ metode i retning af at mindske pesticidforbruget og samtidig have god sygdomskontrol.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), ydes til landbrugsbedrifter. I tilfælde af investeringer til støtte for bedrifternes omstrukturering er det kun bedrifter, der ikke overstiger en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet baseret på en SWOT-analyse, der gennemføres i relation til EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne vedrørende forbedring af konkurrenceevnen i alle former for landbrug og af landbrugsbedriftens levedygtighed, der er støtteberettigede.

udgår

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. For skovbrugsbedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i deres programmer, er støtte til investeringer på skovarealer betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omfatter biodiversitetsforanstaltninger. Disse biodiversitetsforanstaltninger skal være i overensstemmelse med bæredygtig forvaltning af skove som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa af 1993 (herefter "bæredygtig forvaltning af skove").

Begrundelse

Navnlig investeringer på skovarealer kan have en meget negativ indvirkning på biodiversiteten.

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 19

udgår

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

 

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:

 

(a) investeringer i forebyggende foranstaltninger, der sigter mod at reducere konsekvenserne af mulige naturkatastrofer og katastrofale hændelser

 

(b) investeringer i genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser.

 

2. Der ydes støtte til landbrugere eller grupper af landbrugere. Støtte kan også ydes til offentlige enheder, hvor der er etableret en forbindelse mellem investeringer foretaget af sådanne enheder og landbrugsproduktionen.

 

3. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante landbrugspotentiale.

 

4. Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen eller den katastrofale hændelse.

 

Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

 

5. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), begrænses til den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I. Denne maksimale sats finder ikke anvendelse på kollektive projekter med mere end én støttemodtager.

 

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af støtteberettigede omkostninger under denne foranstaltning.

 

Begrundelse

Denne foranstaltning er ikke i overensstemmelse med målene i programmet og er klart en indkomststøtteforanstaltning. Endvidere bør forsikringsspørgsmål håndteres af markedet og ikke gennem skatteydernes penge. Derfor hører det snarere under søjle 1 end søjle 2.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 4 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), er betinget af, at der forelægges en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest seks måneder fra datoen for beslutningen om at yde støtte.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), er betinget af, at der forelægges en forretningsplan, herunder en konsekvensanalyse med henblik på bedre miljøpræstationer. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest seks måneder fra datoen for beslutningen om at yde støtte.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

7a. Medlemsstaterne tager højde for de berørte landdistrikters sociale og miljømæssige forhold, før de træffer denne foranstaltning.

Begrundelse

Det er muligt, at denne foranstaltning til udvikling af landbrug og virksomheder vil blive brugt til at omstrukturere en mængde landbrug og landdistrikter i hele Europa. For at sikre en socialt, økologisk og økonomisk ansvarlig udvikling af landbrug og virksomheder, som øger den økonomiske levedygtighed, leverer miljøresultater og fremmer den sociale samhørighed i landsamfundene, skal medlemsstaterne tage højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser af omstruktureringen.

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) investeringer i etablering, forbedring eller udvidelse af lokale grundlæggende tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, og den dertil knyttede infrastruktur

(d) investeringer i etablering, forbedring eller udvidelse af lokale grundlæggende tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, og den dertil knyttede infrastruktur, navnlig sundhedsfaciliteter og faciliteter til sygdomsforebyggelse

Begrundelse

I henhold til Europa 2020-strategien kan der skabes arbejdspladser af høj kvalitet (læger, apotekere, sygeplejersker osv.), hvorved beskæftigelsen kan øges. Desuden sikrer dette forslag regional adgang til sundhedsfaciliteter.

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Støtte under denne foranstaltning vedrører kun små infrastrukturprojekter som defineret af de enkelte medlemsstater i programmet. Programmer for udvikling af landdistrikterne kan dog foreskrive specifikke undtagelser fra denne regel for investeringer i bredbånd og vedvarende energi. I dette tilfælde skal der foreskrives klare kriterier, der sikrer komplementaritet med støtte under andre EU-instrumenter.

2. Støtte under denne foranstaltning vedrører kun små infrastrukturprojekter som defineret af de enkelte medlemsstater i programmet. Programmer for udvikling af landdistrikterne kan dog foreskrive specifikke undtagelser fra denne regel for investeringer i bredbånd og vedvarende energi, undtagen for ubæredygtig biomasse, biogas og landbaseret biobrændstof, og sundhedsfaciliteter og faciliteter til sygdomsforebyggelse. I dette tilfælde skal der foreskrives klare kriterier, der sikrer komplementaritet med støtte under andre EU-instrumenter.

Begrundelse

Gennem de seneste år er der kommet stadig mere dokumentation for, at biomasse og landbaseret biobrændstof i stor skala kan være ubæredygtig. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at ikke alle vedvarende energiprojekter i stor skala er nyttige eller bæredygtige.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 21a)

 

Forbedring af biodiversiteten i landdistrikterne

 

1. Støtten under denne foranstaltning vedrører:

 

(a) udarbejdelse og ajourføring af beskyttelses- og forvaltningsplaner for Natura 2000-områder og andre områder af høj naturværdi, herunder handlingsplaner for artsbeskyttelse, som er knyttet til landdistrikter

 

(b) undersøgelser, miljøoplysningskampagner og investeringer i forbindelse med oplysningskampagner eller vedligeholdelse, renovering og opgradering af kulturarvselementer såsom retablering og etablering af floder eller andre lineære og kontinuerlige strukturer eller deres rolle som trædesten, som er væsentlige for vilde arters migration, spredning og genetiske udveksling.

 

2. Investeringer i henhold til stk. 1 er berettiget til støtte, hvis de pågældende operationer gennemføres i overensstemmelse med forvaltningsplaner eller andre naturbeskyttelsesplaner, hvor investeringerne klart er knyttet til mål, som støtter EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020.

Begrundelse

Natura 2000, områder med landbrug af høj naturværdi og vandrammedirektivet kræver specifikke foranstaltninger, hvormed der kan iværksættes projekter til gennemførelse af EU's krav som fastsat i biodiversitetsstrategien og vandrammedirektivet.

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 22 - overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Investeringer i udvikling af økologisk bæredygtige skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) skovrejsning og etablering af skovområder

(a) økologisk bæredygtig skovrejsning og økologisk bæredygtig etablering af skovområder i henhold til den relevante bioklimatiske zone

Ændringsforslag  67

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) etablering af skovlandbrugssystemer

(b) etablering af økologisk bæredygtige skovlandbrugssystemer og skovgræsningssystemer

Ændringsforslag  68

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ba) udstyr eller infrastruktur til at forebygge skovbrande, beregnet på skovområder, der er klassificeret som havende mellemstor til stor risiko for brande; støtten til dette formål skal ydes i overensstemmelse med artikel 25. For at være berettiget til støtte til dette formål skal medlemsstaterne være forpligtet til at øremærke samfinansiering af udstyr eller infrastruktur til forebyggelse af skovbrande i de nævnte områder

Begrundelse

Det er ofte de samme skovområder, der antændes, fordi der ikke er blevet gennemført nogen forebyggende strategi. Det er ikke rimeligt at yde offentlig støtte flere gange i træk til de samme områder. Det er derfor nødvendigt at adskille genopretning, der er nødvendiggjort af en brand, fra forebyggelse og at prioritere forebyggelse samt gøre den til en forudsætning for enhver foranstaltning på skovbrugsområdet i områder med stor eller mellemstor risiko, der er fastslået i hver enkelt medlemsstat, og for enhver aftale om at yde finansiering.

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande og naturkatastrofer, herunder skadedyr og sygdomsudbrud, katastrofale hændelser og klimarelaterede trusler

(c) genopretning af skader på skove som følge af skovbrande og naturkatastrofer, herunder skadedyr og sygdomsudbrud, katastrofale hændelser og klimarelaterede trusler

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(e) investeringer i nye skovbrugsteknologier og forarbejdning og markedsføring af skovprodukter.

(e) investeringer i økologisk bæredygtige skovbrugsteknologier og forarbejdning og markedsføring af skovprodukter.

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Begrænsninger i ejerskabet af skove fastsat i artikel 36 til 40 gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og træbevoksede arealer på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 og de franske oversøiske departementer.

Begrænsninger i ejerskabet af skove fastsat i artikel 23 til 27 gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og træbevoksede arealer på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 og de franske oversøiske departementer. Begrænsninger i ejerskabet fastsat i artikel 23 til 27 gælder ikke støtte af miljømæssige årsager, såsom beskyttelse mod erosion eller udvidelse af skovressourcerne med henblik på afbødning af klimaforandringer.

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa af 1993 (i det følgende benævnt "bæredygtig skovforvaltning").

For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, herunder biodiversitetsforanstaltninger i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa af 1993 (i det følgende benævnt "bæredygtig skovforvaltning").

Begrundelse

Denne foranstaltning er tidligere for ofte blevet gennemført uden at tage højde for miljøet. Det bør derfor nævnes specifikt for at sikre, at der ikke gøres skade på miljøet. For at støtte målene i EU's biodiversitetsstrategi bør skovforvaltningsplaner omfatte specifikke biodiversitetsforanstaltninger.

Ændringsforslag  73

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Alle aktioner skal være i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks miljømål.

Begrundelse

Foranstaltningen "investeringer i udvikling af skovområder og forbedret levedygtighed for skove" er tidligere for ofte blevet gennemført uden hensyntagen til miljøet, og det bør derfor nævnes særskilt for at sikre, at der ikke gøres skade på miljøet.

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3b) Støtte til skovforanstaltninger bør være baseret på en standard for god skovbrugspraksis.

Begrundelse

Der ydes kun støtte til bæredygtige skovforvaltningsmetoder.

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), ydes til private jordejere og lejere, kommuner og sammenslutninger heraf og skal dække udgifterne til etablering og en årlig præmie pr. hektar til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse, herunder tidlig og sen rengøring, i en periode på op til 10 år.

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), ydes til jordejere og lejere, kommuner og sammenslutninger heraf og andre arealforvaltere og skal dække udgifterne til etablering og en årlig præmie pr. hektar til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse, herunder tidlig og sen rengøring, i en periode på op til 15 år.

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Både landbrugsjord og ikke-landbrugsjord er støtteberettiget. Plantede arter tilpasses til områdets miljømæssige og klimatiske forhold og opfylder de miljømæssige minimumskrav. Der ydes ikke støtte ved tilplantning med lavskov med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion. I områder, hvor skovrejsning er vanskeliggjort af alvorlige pedo-klimatiske forhold, kan der ydes støtte til plantning af andre flerårige træagtige arter, såsom buske, der er egnede til de lokale forhold.

2. Både landbrugsjord og ikke-landbrugsjord er støtteberettiget. Plantede arter tilpasses til områdets miljømæssige og klimatiske forhold, opfylder de miljømæssige minimumskrav og er forenelige med den relevante bioklimatiske zone. Der ydes ikke støtte ved tilplantning med lavskov med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion. I områder, hvor skovrejsning er vanskeliggjort af alvorlige pedo-klimatiske forhold, kan der ydes støtte til plantning af andre flerårige træagtige arter, såsom buske, der er egnede til de lokale forhold.

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne udpeger områder, som er egnet til skovrejsning, for at sikre, at beplantningen ikke vil have skadelig indvirkning på miljøet eller biodiversiteten.

Begrundelse

Det er vigtigt at udelukke al skadelig beplantning, både af de forkerte arter og på det forkerte sted.

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende fastsættelsen af de miljømæssige minimumskrav, der er omhandlet i stk. 2.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende fastsættelsen af de miljømæssige minimumskrav, der er omhandlet i stk. 2. Miljømæssige minimumskrav følger Det Europæiske Miljøagenturs typologier, som dækker alle de forskellige typer europæiske skove.

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 24 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Etablering af skovlandbrugssystemer

Etablering af skovlandbrugssystemer og skovgræsningssystemer

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Ved "skovlandbrugssystemer" forstås arealanvendelsessystemer, hvor der dyrkes træer med ekstensivt landbrug på samme areal. Maksimumsantallet af træer, der kan plantes pr. ha, fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til lokale pedo-klimatiske forhold, træarterne og behovet for at sikre anvendelse af jorden til landbrugsformål.

2. Ved "skovlandbrugssystemer" forstås arealanvendelsessystemer, hvor der dyrkes træer med landbrug på samme areal. Maksimumsantallet af træer, der kan plantes pr. ha, fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til lokale pedo-klimatiske forhold, træarterne og behovet for at sikre anvendelse af jorden til landbrugsformål.

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), ydes til private, halvoffentlige og offentlige skovejere, kommuner, statslige skove og deres sammenslutninger og skal dække omkostninger til:

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra ba), ydes til private, halvoffentlige og offentlige skovejere, kommuner, statslige skove og deres sammenslutninger og skal dække omkostninger til:

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) Indførelse af beskyttende infrastruktur. I tilfælde af brandbælter kan støtten også dække bidrag til vedligeholdelsesomkostninger. Der ydes ikke støtte til landbrugets aktiviteter de områder, der er omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug.

(a) Indførelse af forebyggende infrastruktur (stier, branddamme, grøfter, brandbælter), som udgør et netværk til beskyttelse af et skovområde i overensstemmelse med lokale eller regionale planer for forebyggelse af skovbrande. Der ydes ikke støtte til landbrugsrelaterede aktiviteter, navnlig ikke i de områder, der er omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug.

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) Lokale, mindre forebyggelsesforanstaltninger mod brand og andre naturkatastrofer.

(b) Lokale, mindre forebyggelsesforanstaltninger mod brand og andre naturkatastrofer. Der ydes kun støtte til disse aktiviteter, for så vidt de er forenelige med lokale eller regionale planer for forebyggelse af skovbrande.

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 – litra c og d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) Etablering og forbedring af faciliteter til overvågning af skovbrande, skadedyr og sygdomme samt kommunikationsudstyr.

(c) Etablering og forbedring af faciliteter til forudsigelse og overvågning af risici for skovbrande, skadedyr og sygdomme, samt af kommunikationsudstyr i skovområder.

(d) Genopretning af skovenes potentielle skader efter skovbrande og andre naturkatastrofer, herunder skadedyr, sygdomme samt katastrofale hændelser og begivenheder i forbindelse med klimaforandringer.

 

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Skovområder klassificeret som mellemstor til stor risiko for brande i henhold til den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne, er berettiget til støtte i forbindelse med forebyggelse af skovbrande.

I overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra ba), er skovområder klassificeret som mellemstor til stor risiko for brande i henhold til den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne, berettiget til støtte i forbindelse med forebyggelse af skovbrande. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), ydes kun, hvis den i artikel 22, stk. 1, litra ba), omhandlede støtte er ydet tidligere.

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Støtte i henhold til stk. 1, litra d), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante skovpotentiale. Denne procentdel fastlægges på grundlag af enten det gennemsnitlige eksisterende potentiale i den treårige periode umiddelbart forud for katastrofen eller på grundlag af gennemsnittet af den femårige periode, der ligger umiddelbart forud for katastrofen, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

udgår

Begrundelse

Stk. 3 er flyttet til artikel 26.

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen.

udgår

Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

 

Begrundelse

Stk. 4 er flyttet til artikel 26.

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra d), ydes til fysiske personer, private skovejere, privatretlige og halvoffentlige organer, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf. I tilfælde af statsskove kan der også ydes støtte til organer, der forvalter sådanne skove, og som er uafhængige af statsbudgettet.

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c) og d), ydes til fysiske personer, private skovejere, privatretlige og halvoffentlige organer, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf. I tilfælde af statsskove kan der også ydes støtte til organer, der forvalter sådanne skove, og som er uafhængige af statsbudgettet.

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Investeringer skal tage sigte på opfyldelsen af forpligtelser i forbindelse med miljømål og tilvejebringelse af økosystemfunktioner og/eller forpligtelser, som for offentligheden øger herlighedsværdien af skove og træbevoksede arealer i det pågældende område eller forbedrer økosystemernes afbødningspotentiale med hensyn til klimaforandringer, uden at udelukke økonomiske fordele på lang sigt.

2. Investeringer skal tage sigte på:

 

(a) genopretningen af skader på skovpotentiale som følge af brande og andre naturkatastrofer, herunder skader forårsaget af skadedyr, sygdomme og klimaforandringer, samt som følge af katastrofale hændelser

 

(b) opfyldelsen af forpligtelser i forbindelse med miljømål og tilvejebringelse af økosystemfunktioner og/eller forpligtelser, som for offentligheden øger herlighedsværdien af skove og træbevoksede arealer i det pågældende område eller forbedrer økosystemernes afbødningspotentiale med hensyn til klimaforandringer, uden at udelukke økonomiske fordele på lang sigt.

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Støtte i henhold til stk. 2, litra a), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante skovpotentiale. Denne procentdel fastlægges på grundlag af enten det gennemsnitlige eksisterende potentiale i den treårige periode umiddelbart forud for katastrofen eller på grundlag af gennemsnittet af den femårige periode, der ligger umiddelbart forud for katastrofen, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. Der ydes ingen støtte i henhold til stk. 2a for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 27 - overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Investeringer i ny skovbrugsteknologi og forarbejdning og markedsføring af skovbrugsprodukter

Investeringer i økologisk bæredygtig skovbrugsteknologi og forarbejdning og markedsføring af skovprodukter

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra e), ydes til private skovejere, kommuner og sammenslutninger heraf samt til SMV'er til investeringer til forbedring af skovenes potentiale eller vedrørende forarbejdning og markedsføring, der øger værdien af skovprodukter. På Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EØF) nr. 2019/93, og de franske oversøiske departementer kan der også ydes støtte til virksomheder, der ikke er SMV'er.

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra e), ydes til private skovejere, kommuner og sammenslutninger heraf samt til SMV'er til investeringer i økologisk bæredygtige skovbrugsteknikker eller vedrørende forarbejdning og markedsføring, der øger værdien af skovprodukter. På Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EØF) nr. 2019/93, og de franske oversøiske departementer kan der også ydes støtte til virksomheder, der ikke er SMV'er.

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Investeringer til forbedring af skovenes økonomiske værdi skal være på samme niveau som skovbrugsbedriften og kan omfatte investeringer i jord- og ressourcevenlige maskiner og fremgangsmåder til høstning.

2. Investeringer til forbedring af skovenes økologiske værdi skal være på samme niveau som skovbrugsbedriften og kan omfatte investeringer i økologisk særligt værdifulde jord- og ressourcevenlige maskiner og fremgangsmåder til høstning.

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. HR/2012, og andre relevante forpligtelser, der er fastsat i kapitel 2 i afsnit III, i forordning (EU) nr. DP/2012, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Alle sådanne obligatoriske krav identificeres i programmet.

3. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes kun for forpligtelser, der er betydeligt mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. HR/2012, og andre relevante forpligtelser, der er fastsat i kapitel 2 i afsnit III, i forordning (EU) nr. DP/2012, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Alle sådanne obligatoriske krav identificeres i programmet.

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde de miljømæssige fordele, der søges opnået, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser, herunder om de årlige forlængelser efter afslutningen af den indledende periode.

5. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode, der er fastsat i programmet og forbundet med et maksimum af fleksibilitet for så vidt angår støtteperioden. Hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde de miljømæssige fordele, der søges opnået, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser, herunder om de årlige forlængelser efter afslutningen af den indledende periode. Medlemsstaterne kan også fastsætte en kortere periode i programmerne for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser, hvis det påvises, at miljøfordelene ikke bringes i fare. Medlemsstaterne kan fastsætte, at perioden skal være permanent, såfremt forpligtelserne nedfældes i servitutter på den fremtidige arealudnyttelse, som skal registreres i en national matrikelbog.

Begrundelse

Mange landbrugere ønsker ikke at forpligte sig til at gennemføre bestemte foranstaltninger i en periode på fem år, hvilket er ensbetydende med et potentielt tab af miljøfordele. Etårige forpligtelser bør være tilladt, hvis medlemsstaterne kan bevise, at de miljø- eller klimamæssige virkninger ikke vil blive bragt i fare. Sådanne forpligtelser kunne være en mulighed for f.eks. pesticidfrit landbrug (sprøjtning med de fleste pesticider virker kun i det år, hvor der sprøjtes, og vil ikke have nogen skadedyrsbekæmpende virkning det følgende år).

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 8 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der kan ikke ydes støtte under denne foranstaltning til forpligtelser, der er omfattet af foranstaltningen for økologisk landbrug.

Der kan ikke ydes støtte under denne foranstaltning til forpligtelser, der er omfattet af foranstaltningen for økologisk landbrug. Der kan ikke ydes støtte under denne foranstaltning til forpligtelser, som er gavnlige for klimaet, men har en negativ indvirkning på miljøet.

Begrundelse

For det første er det vigtigt, at tilføjelsen af klimaspørgsmålet i landbrugsmiljøforanstaltningerne får en positiv indvirkning. For det andet er der risiko for, at et nyt udgangspunkt vil forstyrre overgangen fra de gamle til de nye landbrugsmiljøforanstaltninger. Man bør derfor være særlig opmærksom på at sikre, at ordningernes anvendelse og indvirkning ikke forringes. For det tredje er det også vigtigt, at der er en garanti for, at disse foranstaltninger fortsætter til udløbet af programmeringsperioden.

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

9. Støtten kan med henblik på bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget ydes til operationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-8.

9. Støtten kan med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer i landbruget ydes til operationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-8.

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 10 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

10a. På grundlag af den forudgående vurdering bør medlemsstaterne favorisere landbrugsmiljøforanstaltninger, som har øgede miljøresultater på bedriftsniveau og regionalt niveau, når de udvikler nye eller eksisterende miljøordninger i den kommende programmeringsperiode med henblik på at opretholde anvendelsen af ordningerne og yderligere øge deres indvirkning.

Begrundelse

For det første er det vigtigt, at tilføjelsen af klimaspørgsmålet i landbrugsmiljøforanstaltningerne får en positiv indvirkning. For det andet er der risiko for, at et nyt udgangspunkt vil forstyrre overgangen fra de gamle til de nye landbrugsmiljøforanstaltninger. Man bør derfor være særlig opmærksom på at sikre, at ordningernes anvendelse og indvirkning ikke forringes. For det tredje er det også vigtigt, at der er en garanti for, at disse foranstaltninger fortsætter til udløbet af programmeringsperioden.

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 10 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

10b. Medlemsstaterne skal gøre det lettere for landbrugere at indgå i miljøordninger indtil udløbet af programmeringsperioden, hvis målene endnu ikke er nået.

Begrundelse

For det første er det vigtigt, at tilføjelsen af klimaspørgsmålet i landbrugsmiljøforanstaltningerne får en positiv indvirkning. For det andet er der risiko for, at et nyt udgangspunkt vil forstyrre overgangen fra de gamle til de nye landbrugsmiljøforanstaltninger. Man bør derfor være særlig opmærksom på at sikre, at ordningernes anvendelse og indvirkning ikke forringes. For det tredje er det også vigtigt, at der er en garanti for, at disse foranstaltninger fortsætter til udløbet af programmeringsperioden.

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha ULA til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på frivillig basis at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007.

1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha ULA til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på frivillig basis at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007. Det er obligatorisk at optage denne foranstaltning i programmer for udvikling af landdistrikterne.

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Ydes der støtte til vedligeholdelse af økologisk landbrug, kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne foreskrive en årlig forlængelse efter afslutningen af den indledende periode.

3. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Medlemsstaterne etablerer en mekanisme, der skal anspore landbrugerne til at deltage i opfølgningsforanstaltningen efter 2020 for at fremme anvendelsen af denne foranstaltning også efter 2015. Ydes der støtte til vedligeholdelse af økologisk landbrug, kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne foreskrive en årlig forlængelse efter afslutningen af den indledende periode.

Ændringsforslag  103

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Medlemsstaterne fastsætter i deres udviklingsprogrammer for landdistrikterne, hvordan denne foranstaltning kan kombineres med andre foranstaltninger i forordningen, med særlig henvisning til artikel 17, 18, 28, 29, 31 og 36 med henblik på at udvide det økologiske landbrug og opnå resultater inden for miljø og den økonomiske udvikling af landdistrikterne.

Begrundelse

Forordningen bør klart anføre, at modtagere af støtte til økologisk landbrug kan kombinere den økologiske foranstaltning med andre foranstaltninger, som er fastsat i forordningen. Til dette formål beskriver medlemsstaterne i deres udviklingsprogram for landdistrikterne, hvordan man bedst kombinerer foranstaltninger med henblik på at opfylde miljømål og mål for landdistrikternes økonomiske udvikling, idet der tages højde for den europæiske handlingsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug.

Ændringsforslag  104

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte under denne foranstaltning ydes på årsbasis pr. ha ULA eller pr. ha skov til modtagerne for at kompensere for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2000/60/EF.

1. Støtte under denne foranstaltning ydes på årsbasis pr. ha ULA eller pr. ha skov til modtagerne for at kompensere for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2000/60/EF. For krav af permanent art kan støtten tage form af udbetaling af et engangsbeløb pr. ha ULA eller skov til dækning af fuld kompensation. I tilfælde heraf skal kravene være nedfældet i servitutter på den fremtidige arealudnyttelse og være registreret i en national matrikelbog. I behørigt begrundede tilfælde kan støtten ydes på grundlag af andre enhedsomkostninger end omkostningerne pr. ha, f.eks. omkostningerne pr. kilometer vandløb.

 

Alternativt kan støtten dække materielle og/eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for at opfylde kravene i direktiv 2009/147/EF, 92/43/EØF og 2000/60/EF.

Ændringsforslag  105

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 6 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF. Disse områder må for hvert program for udvikling af landdistrikterne ikke overstige 5 % af de udpegede Natura 2000-områder, som er omfattet af dets territoriale anvendelsesområde

(b) andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til forbedringen af populationen af arter i henhold til bilag IV til direktiv 92/43/EØF, til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF og til alle fuglearter i henhold til artikel 1 i direktiv 2009/147/EF. Disse områder, som der henvises til i dette stykke, må for hvert program for udvikling af landdistrikterne ikke overstige 7 % af de udpegede Natura 2000-områder, som er omfattet af dets territoriale anvendelsesområde

Begrundelse

Det er vigtigt, at denne foranstaltning også bruges til at nå arter uden for Natura 2000-områder, navnlig arter, som er særligt truede i Europa. For at fokusere er det vigtigt at præcisere, hvilke arter og leveområder det drejer sig om. Det er vigtigt, at støtte til områder, som er berørt af disse direktiver, er betinget af, at der findes særlige forvaltningsforpligtelser med henblik på at lette de nødvendige ændringer af arealforvaltningen for at opfylde direktivernes mål.

Ændringsforslag  106

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 6 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) landbrugsområder, der er omfattet af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF.

(c) landbrugs- og skovområder, der er omfattet af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF.

Ændringsforslag  107

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

7a. Medlemsstaterne sikrer, at der i finansieringsplanen fremlægges særskilte budgetter for Natura 2000-landbrugsområder, Natura 2000-skovområder og betalinger i henhold til vandrammedirektivet.

Begrundelse

Det er vigtigt at se, hvor stort et budget der afsættes til skov og til landbrug under denne foranstaltning. Dette sker af gennemsigtighedshensyn, da dette tidligere var separate foranstaltninger.

Ændringsforslag  108

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne kan yde betalinger under denne foranstaltning mellem 2014 og 2017 til landbrugere i områder, der var støtteberettigede i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005 i programmeringsperioden 2007-2013, men ikke længere er støtteberettigede efter den nye afgrænsning, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3. Disse betalinger nedsættes gradvis fra 2014 til 80 % af de modtagne betalinger i 2013 og slutter i 2017 på 20 %.

udgår

Ændringsforslag  109

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ca) landbrugssystemer af høj naturværdi.

Ændringsforslag  110

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 32 anses andre områder end bjergområder for at have betydelige naturbetingede begrænsninger, hvis mindst 66 % af ULA opfylder mindst ét af de kriterier, der er anført i bilag II, på den angivne tærskelværdi. Overholdelsen af denne betingelse sikres på det passende niveau af lokale administrative enheder ("LAU 2"-niveau).

For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 32 anses andre områder end bjergområder for at have betydelige naturbetingede begrænsninger, hvis mindst 50 % af ULA opfylder enten mindst ét af de kriterier, der er anført i bilag II, på den angivne tærskelværdi eller kombinerede biofysiske kriterier i det på medlemsstatsplan gældende indekseringssystem. Overholdelsen af denne betingelse sikres på LAU 2-niveau eller på et lavere niveau end LAU 2, f.eks. sogneniveau.

Ændringsforslag  111

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved afgrænsningen af områder, der er berørt af denne bestemmelse, foretager medlemsstaterne en finjustering baseret på objektive kriterier med det formål at udelukke områder, hvor der er dokumenteret væsentlige naturbetingede begrænsninger i overensstemmelse med det første afsnit, men hvor problemet er blevet løst gennem investeringer eller økonomisk aktivitet.

Ved afgrænsningen af områder, der er berørt af denne bestemmelse, bortset fra områder betegnet som områder med naturbetingede begrænsninger på basis af klimakriteriet i bilag II, foretager medlemsstaterne en finjustering baseret på objektive kriterier med det formål at udelukke områder, hvor der er dokumenteret væsentlige naturbetingede begrænsninger i overensstemmelse med det første afsnit, men hvor problemet er blevet løst gennem investeringer eller økonomisk aktivitet.

Ændringsforslag  112

Forslag til forordning

Artikel 34 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.

1. Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet og går betydeligt videre end lovens krav.

Ændringsforslag  113

Forslag til forordning

Artikel 34 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Arealbaserede omkostninger eller andre enhedsomkostninger ydes på årsbasis og skal give landbrugerne kompensation for en del af eller samtlige ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den påtagne forpligtelse. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger på op til 20 % af præmien for forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.

3. Arealbaserede omkostninger eller andre enhedsomkostninger ydes på årsbasis og skal give landbrugerne kompensation for en del af eller samtlige ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den påtagne forpligtelse. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger på op til 20 % af præmien for forpligtelser på dyrevelfærdsområdet. Til vurderingen af, om projekter går videre end lovens krav, samt til beregning af støtten til landbrugerne skal der anvendes resultatorienterede dyrevelfærdsindikatorer.

Begrundelse

Også i EU's strategi for dyrevelfærd og dyrebeskyttelse 2012-2015 henvises der til "anvendelse af videnskabeligt funderede dyrevelfærdsindikatorer som et muligt middel til at forenkle den retlige ramme og give mulighed for fleksibilitet med henblik på at forbedre husdyrproducenters konkurrenceevne".

Ændringsforslag  114

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha skov til skovbrugere, kommuner og deres sammenslutninger, der på frivilligt grundlag påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser vedrørende miljøvenligt skovbrug. Organer, der forvalter statsejede skove, kan også drage fordel af støtten, hvis de er uafhængige af statens budget.

1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha skov til skovbrugere, kommuner og deres sammenslutninger, der på frivilligt grundlag påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser vedrørende miljøvenligt skovbrug. Organer, der forvalter statsejede skove, kan også drage fordel af støtten.

Ændringsforslag  115

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Betalinger ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante ob