Procedure : 2011/0280(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0362/2013

Indgivne tekster :

A7-0362/2013

Forhandlinger :

PV 20/11/2013 - 4
CRE 20/11/2013 - 4

Afstemninger :

PV 20/11/2013 - 8.22
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0493

BETÆNKNING     ***I
PDF 611kWORD 1404k
5.11.2013
PE 474.052v01-00 A7-0362/2013

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(COM(2011)0625 – C7‑0336/2011 – COM(2012)0552 – C7-0311/2012 – 2011/0280(COD))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Luis Manuel Capoulas Santos

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(COM(2011)0625 – C7-0336/2011 – COM(2012)0552 – C7-0311/2012 – 2011/0280(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0625) og ændringerne hertil (COM(2012)0552),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0336/2011),

–   der henviser til tiltrædelsesakten af 1979, særlig stk. 6 i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet hertil,

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse 1/2012 fra Revisionsretten af 8. marts 2012(1),

–   der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012 og 12. december 2012(2),

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012(3),

–   der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget(4),

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2013 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0362/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(5)*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

af

om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og (EF) nr. 73/2009

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR −

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til tiltrædelsesakten af 1979, særlig stk. 6 i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet hertil,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(6),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(7),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(8),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(9) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)      Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" omhandler potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I lyset af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 ▌(10). I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 73/2009 og erstatte den med en ny tekst. Reformen bør desuden ▌ strømline og forenkle bestemmelserne.

(1a)    Et af de centrale mål for og krav til reformen af den fælles landbrugspolitik er at mindske den administrative byrde. Der bør tages omfattende hensyn til dette mål ved udformningen af de relevante bestemmelser for ordningen for direkte støtte.

(2)      Alle grundlæggende elementer i forbindelse med udbetaling af EU-støtte til landmænd bør inkluderes i denne forordning, som også bør fastsætte de betingelser for adgang til ▌ betalinger, som er uløseligt knyttet til de grundlæggende elementer.

(3)      Det bør præciseres, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] ▌(11) og de bestemmelser, der vedtages i henhold dertil, bør finde anvendelse på de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. For at sikre sammenhængen med andre retsakter vedrørende den fælles landbrugspolitik skal nogle regler, der for øjeblikket er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, fastsættes nu i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], herunder navnlig regler, der skal sikre overholdelse af de forpligtelser, der følger af bestemmelserne om direkte betalinger, herunder kontrol og anvendelse af administrative foranstaltninger og administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, regler vedrørende krydsoverensstemmelse, som f.eks. de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, overvågning og evaluering af de relevante foranstaltninger og regler for udbetaling af forskud og tilbagebetaling af uberettigede betalinger.

(4)      Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(8)      Denne forordning bør indeholde en liste over støtteordninger, der er omfattet af denne forordning. For at tage hensyn til den nye lovgivning om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttræden, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til ændring af den pågældende liste.

(9)      For at garantere retssikkerheden bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌ at vedtage visse retsakter med hensyn til fastsættelse af de rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte de kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at opfylde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, og de minimumsaktiviteter, der skal udføres på arealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, samt kriterierne ▌ for, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes, samt kriterierne for fastsættelse af den etablerede lokale praksis, på permanente græsarealer og permanente græsningsarealer ("permanente græsarealer").

(11)    Med henblik på at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik overholder de årlige lofter i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], bør en tilpasning af niveauet for direkte støtte i hvert kalenderår fastholdes som fastsat i artikel 25 i den pågældende forordning. For at sikre, at den bidrager til opfyldelsen af målet om en mere afbalanceret fordeling af betalinger mellem små og store modtagere, bør tilpasningen af de direkte betalinger kun foretages for betalinger til landmænd, som overstiger 2 000 EUR i det pågældende kalenderår. I betragtning af niveauet for de direkte betalinger til landbrugerne i Bulgarien, Kroatien og Rumænien som følge af indfasningsordningen for alle direkte betalinger, der bevilges i disse medlemsstater, bør dette instrument for finansiel disciplin først anvendes i Bulgarien og Rumænien fra den 1. januar 2016 og i Kroatien fra den 1. januar 2022. Der bør fastsættes specifikke regler med henblik på denne bestemmelse og visse andre bestemmelser i tilfælde af en juridisk person, eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, hvis den nationale lovgivning fastsætter, at de enkelte medlemmers rettigheder og forpligtelser svarer til de rettigheder og forpligtelser, der gør sig gældende for de enkelte landbrugere, der har status af driftsledere, for at styrke landbrugsstrukturerne og fremme etableringen af de pågældende juridiske personer eller grupper.

(11a)     For at sikre korrekt anvendelse af tilpasningen af de direkte betalinger med hensyn til finansiel disciplin bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til anvendelsen af den finansielle disciplin.

(13)    Erfaringerne fra anvendelsen af forskellige støtteordninger til landbrugere viser, at støtte i en række tilfælde er blevet bevilget til fysiske og juridiske personer, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug ▌. For at sikre en bedre målretning af støtten bør medlemsstaterne undlade at bevilge direkte betalinger til visse fysiske og juridiske personer, medmindre sådanne personer kan godtgøre, at deres landbrugsaktivitet ikke er marginal. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at afvise at yde direkte betalinger til andre fysiske og juridiske personer, hvis landbrugsaktivitet er marginal. Medlemsstaterne bør dog have lov til at yde direkte betalinger til mindre deltidslandbrugere, eftersom disse landbrugere bidrager direkte til landdistrikternes levedygtighed. Medlemsstaterne bør også afholde sig fra at bevilge direkte betalinger til fysiske og juridiske personer, hvis landbrugsarealer overvejende holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og som ikke udøver en vis minimumsaktivitet.

(13a)  For at beskytte landbrugernes rettigheder bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til kriterier for fastsættelse af, hvornår en landbrugers landbrugsareal anses for overvejende at være holdt naturligt i en stand egnet til græsning eller dyrkning, kriterier for fastsættelse af forskellen mellem indtægter fra landbrugsaktiviteter og ikkelandbrugsaktiviteter samt af størrelsen af de direkte betalinger, jf. anvendelsen af marginaltesten, og kriterier, som landbrugere skal opfylde for at bevise, at deres landbrugsaktivitet ikke er marginal.

(14)    For at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde i forbindelse med forvaltningen af udbetaling af små beløb, bør medlemsstaterne generelt undlade at bevilge direkte betalinger, hvis beløbet er lavere end 100 EUR, eller hvis det støtteberettigede areal på den bedrift, der ansøges om støtte til, er på under en hektar. Eftersom ▌medlemsstaternes landbrugsstrukturer varierer betydeligt og kan adskille sig meget fra den gennemsnitlige landbrugsstruktur i EU, bør medlemsstaterne dog have mulighed for at anvende minimumstærskler, som afspejler deres særlige situation. På grund af den ganske særlige bedriftsstruktur i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør medlemsstaterne have mulighed for at afgøre, om disse regioner skal anvende en minimumstærskel. Medlemsstaterne bør under hensyntagen til deres landbrugssektorers særlige struktur kunne vælge, hvilken af de to typer minimumstærskler de ønsker at gennemføre. Da betalinger kan tildeles landbrugere med såkaldte "jordløse" bedrifter, vil det ikke fungere at anvende det hektarbaserede kriterium. Disse landbrugere bør derfor tildeles et støtterelateret minimumsbeløb. For at sikre ligebehandling af landbrugere, hvis direkte betalinger er omfattet af indfasning i Bulgarien, Kroatien og Rumænien, bør minimumstærsklen baseres på de endelige beløb, der skal bevilges efter udløbet af indfasningsprocessen.

(15)    Fordelingen af den direkte indkomststøtte blandt landbrugerne er kendetegnet ved, at en uforholdsmæssig del af betalingerne tildeles et ret lille antal store modtagere. På grund af stordriftsfordele behøver store modtagere ikke den samme støtte pr. enhed, for at målet med indkomststøtte kan nås effektivt. Muligheden for at tilpasse sig gør det desuden lettere for større modtagere at arbejde med lavere støtte pr. enhed. Medlemsstaterne bør derfor mindske den del af grundbetalingen/den generelle arealbetaling, som bevilges til landbrugere, og som overskrider 150 000 EUR, med mindst 5 %. For at undgå uforholdsmæssige virkninger for store bedrifter med mange ansatte kan medlemsstaterne beslutte at tage hensyn til omfanget af lønnet arbejde, når de anvender mekanismen. For at gøre en sådan nedsættelse af støtten effektiv bør der ikke gives fordele til landbrugere, der kunstigt har skabt betingelser for at undgå virkningerne heraf. Overskuddet fra nedsættelsen af ▌betalinger til store modtagere bør forblive i de medlemsstater, hvor det opstod ▌.

(16)    Der bør fastsættes nettolofter for hver medlemsstat, så betalingerne til landbrugerne begrænses i overensstemmelse med nedsættelsen af støtten. For at tage hensyn til de særlige forhold vedrørende støtte i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, der bevilges i henhold til ▌Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006(12) og ▌Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006(13), og for at tage hensyn til, at disse direkte betalinger ikke er omfattet af nedsættelse af støtten, bør nettoloftet for de berørte medlemsstater ikke omfatte disse direkte betalinger.

(16a)     For at tage hensyn til udviklingen i de samlede maksimale beløb for direkte betalinger, der kan ydes, herunder som følge af medlemsstaternes afgørelser med hensyn til overførsler mellem den første og den anden søjle [og anvendelsen af gradvis nedsættelse og i relevante tilfælde et loft], samt betalinger som følge af de meddelelser, som Kroatien skal indgive om mineryddet jord, der igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til gennemgang af de nationale lofter og nettolofterne, der er fastsat i denne forordning.

(17)       Det bør anføres, at de bestemmelser i denne forordning, som kan få en medlemsstat til at gennemføre foranstaltninger, der kan sidestilles med statsstøtte, ikke er omfattet af reglerne om statsstøtte, fordi de pågældende bestemmelser også indeholder passende betingelser for bevilling af støtte eller forudsætter, at Kommissionen vedtager sådanne betingelser med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

(17a)     For at styrke deres politik for udvikling af landdistrikter bør medlemsstaterne have mulighed for at overføre midler fra det direkte betalingsloft til støtte til landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at overføre midler fra støtten til landdistriktsudvikling til det direkte betalingsloft. For at sikre dette redskabs effektivitet bør medlemsstaterne have mulighed for én gang at tage deres beslutning op til revision med virkning fra ansøgningsåret 2018, forudsat at denne revision ikke medfører nogen nedsættelse af beløbene til landdistriktsudvikling.

(18)    For at nå den fælles landbrugspolitiks mål skal støtteordningerne tilpasses udviklingen, om nødvendigt inden for korte frister. Der skal derfor foretages en eventuel revision af ordningerne, navnlig i lyset af den økonomiske udvikling eller budgetsituationen, hvilket betyder, at modtagerne ikke kan regne med, at støttebetingelserne forbliver uændrede.

(19)    Landbrugerne i de medlemsstater, der tiltrådte ▌ Unionen den 1. maj 2004 eller senere, modtog direkte betalinger via en indfasningsmekanisme, der var fastsat i deres respektive tiltrædelsesakter. For Bulgarien og Rumænien vil en sådan mekanisme stadig være i kraft i 2015, og for Kroatien indtil 2021. Medlemsstaterne fik endvidere mulighed for at bevilge supplerende nationale direkte betalinger. Muligheden for at bevilge sådanne betalinger bør bibeholdes for Kroatien, og som supplement til grundbetalingsordningen for Bulgarien og Rumænien, indtil de er fuldstændigt indfasede. ▌

(19a)   I forordning (EF) nr. 73/2009, ændret ved tiltrædelsesakten af 2011, er der oprettet en særlig national minerydningsreserve for Kroatien, der anvendes med henblik på i en periode på ti år efter tiltrædelsen af Unionen at finansiere tildelingen af betalingsrettigheder til jord, der hvert år bliver ryddet for miner og igen tages i brug til landbrugsaktiviteter. Det er hensigts­mæssigt, at der fastsættes regler for fastlæggelse af de beløb, der afsættes til finansiering af støtte til denne jord under de støtteordninger, der fastsættes ved denne forordning, og til forvaltning af reserven. For at tage hensyn til de beløb, der følger af de meddelelser, som Kroatien skal indgive om mineryddet jord, der igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter, bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til gennemgang af visse finansielle bestemmelser, der gælder for Kroatien.

(20)    Med henblik på at sikre en bedre fordeling af støtten mellem landbrugsarealer i EU, herunder i de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, bør en ny grundbetalingsordning erstatte enkeltbetalingsordningen, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 ▌(14), og som er fortsat i forordning (EF) nr. 73/2009, som kombinerede de tidligere støtteordninger i én fælles ordning med afkoblede direkte betalinger. Et sådant skridt bør i princippet medføre udløbet af betalingsrettigheder, der er opnået i henhold til disse forordninger, og tildeling af nye, der dog stadig som hovedregel skal baseres på antallet af støtteberettigede hektar til rådighed for landbrugere i det første år for gennemførelsen af ordningen. De medlemsstater, der nu anvender enkeltbetalingsordningen på et regionalt eller regionalt hybridt grundlag, bør dog have mulighed for at beholde deres eksisterende betalingsrettigheder. For at undgå, at en forøgelse af det støtteberettigede areal i en given medlemsstat nedsætter beløbet af direkte betalinger per hektar uforholdsmæssigt meget og dermed påvirker den interne konvergensproces, bør medlemsstaterne have mulighed for, når de foretager den første tildeling af betalingsrettigheder, at anvende en nedsættelseskoefficient med henblik på at fastlægge antallet af betalingsrettigheder.

(21)    Som følge af den successive integration af forskellige sektorer i enkeltbetalingsordningen og den deraf følgende overgangsperiode, der ydes til landbrugerne, er det blevet stadig vanskeligere at begrunde de store individuelle forskelle i hektarstøtten, der opstår på grund af anvendelsen af historiske referencer. Direkte indkomststøtte bør derfor fordeles mere ligeligt mellem medlemsstaterne ved at mindske sammenkædningen med historiske referencer og inden for de generelle rammer for EU's budget. For at sikre en mere ligelig fordeling af den direkte støtte og samtidig tage hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau og råvareomkostninger, bør størrelsen af den direkte støtte pr. hektar gradvis tilpasses. Alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af gennemsnittet bør dække en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og dette niveau, således at alle medlemsstater når et minimumsniveau senest i regnskabsåret 2020. Denne konvergens vil forholdsmæssigt blive finansieret af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet.

(21a)  Desuden bør alle betalingsrettigheder, der aktiveres i 2019 i en medlemsstat eller i en region, som hovedregel have en ensartet enhedsværdi ▌. For at undgå drastiske økonomiske følger for landbrugerne bør medlemsstaterne imidlertid ▌have mulighed for at tage historiske faktorer i betragtning ved beregningen af værdien af de betalingsrettigheder, som landbrugerne bør tildeles i 2019, forudsat at ingen betalingsrettigheder i 2019 har en værdi på mindre end 60 % af gennemsnittet. Denne konvergens bør finansieres ved at nedsætte værdien af betalingsrettigheder med en værdi, der ligger over gennemsnittet for 2019, på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, som medlemsstaterne skal fastlægge. I denne sammenhæng og for at undgå drastiske tab for visse landbrugere kan medlemsstaterne begrænse denne nedsættelse til 30 % af de pågældende rettigheders oprindelige værdi, selv hvis denne beslutning ikke giver mulighed for, at alle betalingsrettigheder kan nå op på 60 % af gennemsnitsværdien for 2019. Med undtagelse af de medlemsstater, der vælger en ensartet enhedsværdi fra det første år af gennemførelsen af ordningen, og de medlemsstater, der allerede har fastlagt trin i forbindelse med konvergensen i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003, bør konvergensen foretages i lige store trin. Konvergensen af betalingsrettigheder med en værdi, der ligger over gennemsnittet, bør også tage hensyn til de anslåede ressourcer, der er til rådighed for rettigheder.

(22)    Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen viser, at nogle af dens vigtigste elementer bør bibeholdes, herunder fastsættelsen af nationale lofter for at sikre, at den samlede støtte ikke overstiger de nuværende budgetgrænser. Medlemsstaterne bør også fortsat have en national reserve og have tilladelse til at etablere regionale reserver, der først og fremmest bør bruges til at gøre det lettere for unge landbrugere og landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet, at komme med i ordningen, og bør have tilladelse til at tilgodese visse andre særlige situationer. Regler for overdragelse og udnyttelse af betalingsrettigheder bør bevares ▌.

(22a)  Erfaringerne med forordning (EF) nr. 73/2009 har vist, at medlemsstaterne ikke anvendte alle de midler, der er til rådighed under de nationale lofter som fastsat i nævnte forordning. Denne forordning nedsætter risikoen for ubrugte midler sammenlignet med systemet i forordning (EF) nr. 73/2009, men medlemsstaterne bør alligevel have mulighed for at distribuere betalingsrettigheder for en højere værdi end det beløb, der er til rådighed til deres grundbetalingsordning, med henblik på at fremme en mere effektiv anvendelse af midlerne. Medlemsstaterne bør derfor have tilladelse til inden for bestemte fælles grænser og under iagttagelse af nettolofterne for direkte betalinger at beregne det nødvendige beløb, som deres grundbetalingsordningsloft kan forøges med.

(22b)  For at undgå, at en forøgelse af det støtteberettigede areal i en given medlemsstat reducerer beløbet af direkte betalinger per hektar uforholdsmæssigt meget og dermed påvirker den interne konvergensproces, har medlemsstaterne mulighed for at anvende en nedsættelseskoefficient for at fastlægge det støtteberettigede permanente græsareal, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder, men som sådant indgår i en etableret lokal praksis.

(23)    For at beskytte modtagernes rettigheder og for at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af grundbetalingsordningen, bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til regler om landbrugernes støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen, herunder i tilfælde af arv og arveforskud, arv i henhold til en forpagtningskontrakt, ændring af retlig status eller benævnelse, overførsel af betalingsrettigheder og bedriftssammenlægning eller ‑opdeling og i tilfælde af en kontraktklausul vedrørende retten til at modtage betalingsrettigheder i det første år, hvor der tildeles betalingsrettigheder; regler om beregning af værdien og antallet af eller om ændringen af værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder, herunder regler om muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning, regler om betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi og antal og bestemmelser om tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af betalingsrettigheder; ▌fastsættelse og beregning af værdien og antallet af de betalingsrettigheder, der modtages fra den nationale eller regionale reserve; regler om ændring af betalingsrettighedernes enhedsværdi i tilfælde af dele af betalingsrettigheder og overførsel af betalingsrettigheder uden jord; kriterier for tildeling af betalingsrettigheder til landbrugere, der ikke modtog direkte betalinger i 2013 eller fra den nationale eller regionale reserve; kriterier for anvendelse af begrænsninger for antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles; og kriterier for fastsættelse af nedsættelseskoefficienten for konversion af visse permanente græsarealer til støtteberettigede hektar.

(24)    For at sikre korrekt forvaltning af betalingsrettigheder bør Kommissionen have beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til regler om indholdet af anmeldelsen og kravene til aktiveringen af betalingsrettigheder.

(24a)  Som hovedregel er ethvert af bedriftens landbrugsarealer, der anvendes til en landbrugsaktivitet, berettiget til at modtage støtte under grundbetalingsordningen, herunder arealer, som ikke var i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004, og som valgte at anvende den generelle arealbetalingsordning. Da ikkelandbrugsaktiviteter kan bidrage til diversificering af landbrugsbedrifternes indtægtskilder og til landdistrikternes levedygtighed skal en bedrifts landbrugsareal, hvis det også anvendes til ikkelandbrugsaktiviteter, betragtes som støtteberettiget på betingelse af, at det fortrinsvis anvendes til landbrugsaktiviteter. Med henblik på at vurdere om dette fortrinsvis er tilfældet, bør der fastsættes fælles kriterier for alle medlemsstater. I denne forbindelse og for at sikre en bedre målretning af direkte betalinger kan medlemsstaterne af retssikkerhedsmæssige hensyn og for at skabe klarhed udarbejde en liste over områder, der fortrinsvis anvendes til ikkelandbrugsaktiviteter og dermed ikke er støtteberettigede. For at jord, der inden ophævelsen af jordudtagningsforpligtelsen var berettiget til aktivering af jordudtagningsrettigheder, fortsat kan være støtteberettiget bør det desuden fastsættes, at visse skovklædte arealer, herunder arealer, der tilplantes med skov i henhold til nationale ordninger, som opfylder de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller forordning (EU) nr. [...] [forordningen om udvikling af landdistrikterne], eller arealer, der er omfattet af bestemte miljømæssige forpligtelser, er støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen.

(25)    Særlige foranstaltninger bør fortsat gælde for hamp for at sikre, at ulovlige afgrøder ikke kan skjules mellem afgrøder, der er berettigede til grundbetaling, og den fælles markedsordning for hamp dermed påvirkes ugunstigt. Der bør derfor kun bevilges betalinger for arealer tilsået med hampesorter, der frembyder visse garantier med hensyn til indhold af psykotrope stoffer.

(25a)  For at beskytte folkesundheden bør Kommissionen have beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til regler om, at bevillingen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol.

(25b)  I betragtning af de betydelige administrative, tekniske og logistiske vanskeligheder, som overgangen til grundbetalingsordningen udgør for de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, bør de have mulighed for at anvende en sådan ordning med henblik på bevilling af grundbetaling for en yderligere overgangsperiode senest indtil udgangen af 2020. Hvis en medlemsstat senest i 2018 beslutter at indføre grundbetalingsordningen, kan den vælge at differentiere betalingerne under den generelle arealbetalingsordning afhængigt af niveauet for visse betalinger, der ydes i 2014 under den særlige støtte og de særskilte betalinger i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, eller for Cyperns vedkommende under rammebeløbet pr. sektor for midlertidig national støtte.

(25c)   For at beskytte støttemodtagernes rettigheder og for at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til regler om landbrugernes støtteberettigelse og adgang til den generelle arealbetalingsordning.

(25d)  I medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, og som havde mulighed for at yde midlertidig national støtte, spillede denne støtte en vigtig rolle ved at understøtte landbrugernes indkomst inden for specifikke sektorer. Af denne årsag og for at undgå et pludseligt og voldsomt fald i støtten fra 2015 i de sektorer, der modtager midlertidig national støtte indtil 2014, er det hensigtsmæssigt i disse medlemsstater at give mulighed for at yde denne støtte som et supplement til den generelle arealbetalingsordning. For at sikre videreførelse af støtten ved hjælp af den nationale støtte, der er ydet indtil videre, er det hensigtsmæssigt at begrænse betingelserne til dem, der gjaldt i 2013 for denne støtte, eller for Bulgariens og Rumæniens vedkommende for supplerende nationale direkte betalinger som godkendt af Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaterne. Det er også hensigtsmæssigt at begrænse de maksimale støttebeløb pr. sektor i sammenligning med niveauerne herfor i 2013 for at sikre et stabilt fald i støtteniveauerne og deres forenelighed med en konvergensmekanisme.

(25e)   Der bør fastsættes særlige regler for den første tildeling og beregningen af betalingsrettigheders værdi, når medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning i henhold til denne forordning, indfører grundbetalingsordningen. For at sikre en gnidningsløs overgang mellem disse ordninger bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til yderligere regler om indførelse af grundbetalingsordningen i medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning.

(25f)   For at tage højde for, at enhedsstøtten til landbrugere med mindre bedrifter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv indkomststøtte, bør medlemsstaterne have mulighed for at omfordele direkte støtte mellem landbrugerne ved at tildele dem en ekstra betaling for de første hektar, som de aktiverer betalingsrettigheder for.

(26)    Et af målene for den nye fælles landbrugspolitik er at forbedre de miljømæssige resultater gennem en obligatorisk, forgrønnelseskomponent af de direkte betalinger, som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, og finde anvendelse i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at bevilge en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen, der kan tage højde for intern konvergens i medlemsstaten eller regionen, til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være enkle, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer - hvilket omfatter traditionelle frugtplantager, hvor der dyrkes spredte frugttræer på græsarealer - frugttræer og miljømæssige fokusområder, og finder anvendelse på hele bedriftens støtteberettigede areal for i højere omfang at nå foranstaltningens mål og skabe mulighed for en effektiv administration og kontrol med forgrønnelse. Disse metoders obligatoriske beskaffenhed bør også omfatte landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvis er beliggende i "Natura 2000"-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF ▌(15)og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF ▌(16)eller i områder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(17), så længe disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål.

(26a)  Landbrugere, der opfylder betingelserne i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ▌(18), bør kunne få gavn af forgrønnelseskomponenten uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer.

(26b)  Manglende overholdelse af den grønnere komponent bør medføre sanktioner, jf. forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning].

(26c)   For at tage højde for mangfoldigheden i landbrugssystemerne og de forskellige miljømæssige situationer i Unionen er det berettiget foruden de tre foranstaltninger til forgrønnelse, der er fastsat i denne forordning, at anerkende metoder, der er omfattet af landbrugs-, miljø- og klimaforanstaltninger eller certificeringsordninger, der svarer til forgrønnelse, og som medfører tilsvarende eller større fordele for klimaet og miljøet. Af hensyn til den retlige klarhed bør disse metoder fastlægges i et bilag til denne forordning. Medlemsstaterne bør beslutte, hvorvidt de vil give landbrugerne mulighed for at anvende tilsvarende metoder og de metoder til forgrønnelse, der er fastsat i denne forordning, for at forpligte landbrugeren til at følge de metoder, der er bedst egnet til at opfylde foranstaltningens mål, og bør give Kommissionen meddelelse om deres respektive beslutninger. Af hensyn til retssikkerheden bør Kommissionen vurdere, hvorvidt de metoder, der er omfattet af de meddelte tilsvarende foranstaltninger, er dækket af bilaget. For at give mulighed for at forenkle gennemførelsen af tilsvarende foranstaltninger og af hensyn til kontrollerbarheden bør der fastlægges regler med hensyn til det område, som de tilsvarende foranstaltninger dækker, idet der tages hensyn til de særlige karakteristika ved landbrugs-, miljø- og klimaforanstaltninger og certificeringsordninger. For at sikre, at de tilsvarende metoder anvendes korrekt, og at dobbeltfinansiering undgås, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med henblik på at tilføje metoder til listen over tilsvarende metoder, fastlægge krav til nationale eller regionale certificeringsordninger og om nødvendigt fastlægge detaljerede regler for beregningen af relaterede beløb.

(27)    Forpligtelserne i henhold til foranstaltningen til afgrødediversificering bør anvendes på en måde, der tager hensyn til vanskeligheden for mindre landbrug ved at diversificere, samtidig med at det fører til øget miljøbeskyttelse og især forbedring af jordkvaliteten. Der bør fastsættes undtagelser for landbrug, der allerede opfylder målene for afgrødediversificering ved i betydeligt omfang at være dækket af græsarealer eller brakjord, specialiserede landbrug, der veksler afgrøder på deres parceller hvert år, eller for landbrug, der på grund af deres geografiske beliggenhed vil opleve store vanskeligheder ved at introducere en tredje afgrøde. For at sikre, at de forpligtelser, der er fastlagt i foranstaltningen til afgrødediversificering anvendes på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde og fører til øget miljøbeskyttelse, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til anerkendelse af yderligere slægter og arter og fastlæggelse af regler vedrørende anvendelsen af en nøjagtig beregning af andele for forskellige afgrøder.

(27a)  Af hensyn til miljøbeskyttelse af permanente græsarealer og især kulstofbinding bør der fastsættes bestemmelser for bevarelse af permanente græsarealer. Denne beskyttelse bør bestå af et forbud mod pløjning og omlægning på de mest miljømæssigt sårbare arealer i de "Natura 2000"-områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF og en mere generel beskyttelsesordning baseret på en andel af det areal, der er udlagt som permanente græsarealer i forhold til omlægninger til agerjord. Medlemsstater bør have kompetence til at foretage yderligere afgrænsning af miljømæssigt sårbare arealer, der ikke er omfattet af direktiverne. Derudover bør de kunne vælge, på hvilket territorialt niveau denne andel bør finde anvendelse. For at sikre en effektiv beskyttelse af permanente græsarealer bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med henblik på at definere rammen for medlemsstaternes udpegelse af permanente græsarealer, der ikke er omfattet af direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF.

(28)    For at sikre, at andelen af det areal, der er udlagt som permanente græsarealer i forhold til det samlede landsbrugsareal, fastlægges korrekt og bevares bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til udarbejdelse af detaljerede metoder til fastlæggelse af denne andel, detaljerede regler om bevarelse af permanente græsarealer og den relevante tidsramme for de enkelte landbrugeres forpligtelse til at genetablere arealer.

(29)  Der bør etableres miljømæssige fokusområder, navnlig for at beskytte og forbedre især biodiversiteten på landbrug. De miljømæssige fokusområder bør derfor bestå af arealer, der har direkte indvirkning på biodiversitet, f.eks. braklagte arealer, landskabstræk, terrasser, bræmmer, skovklædte arealer og skovlandbrugsarealer, eller som har indirekte indvirkning på biodiversitet gennem en nedsat anvendelse af rå- og hjælpestoffer på landbruget, såsom mellemafgrøder eller plantedække om vinteren. De forpligtelser, der er fastsat med hensyn til foranstaltningen vedrørende miljømæssige fokusområder, bør anvendes på en måde, hvor det undgås at pålægge mindre landbrug uforholdsmæssigt store byrder, når de etablerer sådanne områder, samtidig med at det fører til øget miljøbeskyttelse. Der bør gøres undtagelser for landbrug, der allerede opfylder målene for miljømæssige fokusområder ved i betydeligt omfang at være dækket af græsarealer eller brakjord, og til landbrugere, der udøver en landbrugsaktivitet i områder med naturbetingede begrænsninger i visse fortrinsvis skovklædte arealer, hvor der er en betydelig risiko for nedlæggelse af landbrug, i medlemsstater, der i overvejende grad er skovklædte. Medlemsstaterne og bedrifterne bør gives mulighed for på regionalt eller kollektivt plan at opfylde denne forpligtelse for at erhverve sig tilstødende miljømæssige fokusområder, der er til større gavn for miljøet. Af forenklingsmæssige hensyn bør medlemsstaterne have mulighed for at standardisere opmålingen af miljømæssige fokusområder.

(29a)  For at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af de miljømæssige fokusområder og under hensyntagen til medlemsstaterne særlige forhold, bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til fastlæggelse af yderligere kriterier for, hvornår arealer kan opnå status som miljømæssige fokusområder; anerkendelse af andre typer miljømæssige fokusområder; etablering af omregnings- og vægtningsfaktorer for visse miljømæssige fokusområder; fastlæggelse af regler for medlemsstaternes gennemførelse af en del af det miljømæssige fokusområde på regionalt plan; fastlæggelse af regler for den kollektive gennemførelse af bedrifters forpligtelse til at sikre, at miljømæssige fokusområder ligger i nærheden af hinanden, og fastlæggelse af rammen for de kriterier, som medlemsstaterne skal fastsætte for at definere en sådan nær beliggenhed; samt fastlæggelse af metoderne til at definere andelen af skovområder i forhold til landbrugsarealer. Når Kommissionen tilføjer andre typer miljømæssige fokusområder sikrer den, at de har til formål at forbedre bedriftens samlede miljømæssige resultater, navnlig med hensyn til biodiversitet, forbedring af jord- og vandkvalitet, bevarelse af landskabet og opfyldelse af målene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

(30)    Med henblik på at fremme bæredygtig udvikling af landbruget i områder med særlige naturbetingede begrænsninger bør medlemsstaterne kunne benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at bevilge en årlig områdeafhængig betaling i tillæg til grundbetalingen til alle, der driver landbrug i disse områder eller i nogle af disse områder, hvis medlemsstaten beslutter det. En sådan betaling erstatter ikke støtte ydet under programmerne for udvikling af landdistrikter og ydes ikke til landbrugere i områder, der er udpeget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 ▌(19), men som ikke er udpeget i henhold til artikel 46, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] ▌(20).

(31)    Unge landbrugeres iværksættelse og udvikling af nye økonomiske aktiviteter i landbrugssektoren er finansielt udfordrende og udgør et element, der bør tages i betragtning i forbindelse med fordelingen og målretningen af direkte betalinger. Denne udvikling er af afgørende betydning for konkurrenceevnen i EU's landbrugssektor, og der bør derfor oprettes en indkomststøtte til unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet, med henblik på at lette de unge landbrugeres etablering og den strukturelle tilpasning af deres bedrifter efter den første etablering. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne anvende en del af deres nationale lofter for direkte betalinger til at bevilge unge landbrugere en årlig områdeafhængig betaling i tillæg til grundbetalingen. Medlemsstaterne bør kunne vedtage en metode til beregning af den pågældende betaling, og hvis den pågældende metode indebærer en forpligtelse til at fastsætte en begrænsning for betalinger pr. landbruger, fastsættes en sådan begrænsning under overholdelse af EU-rettens generelle principper. Den pågældende betaling bør kun udbetales i en periode på højst fem år, idet den kun bør omfatte den indledende periode og ikke bør blive driftsstøtte, og den bør være til rådighed for unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet, og som ikke er ældre end 40 år gamle, i det år, hvor de indgiver den første ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.

(32)    For at beskytte modtagernes rettigheder og for at undgå forskelsbehandling mellem dem bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til fastlæggelse af betingelserne for en juridisk persons berettigelse til at modtage betaling til unge landbrugere ▌.

(33)    Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til koblet støtte i bestemte sektorer eller regioner i klart definerede tilfælde. De midler, der kan anvendes til koblet støtte, bør begrænses til et passende niveau, samtidig med at en sådan støtte tillades i medlemsstater ▌i de af deres sektorer eller regioner, der står over for særlige situationer, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er særlig vigtige af økonomiske, miljømæssige og/eller sociale årsager. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 8 % af deres nationale lofter til denne støtte eller 13 %, hvis deres niveau af koblet støtte oversteg 5 % i mindst ét af årene i perioden 2010-2014. For at bevare planteavlssektorens proteinbaserede autonomi bør medlemsstater, der beslutter at bruge mindst 2 % af deres nationale lofter til at støtte produktionen af proteinafgrøder, desuden have mulighed for at forhøje disse procentsatser med op til to procentpoint. I behørigt begrundede tilfælde, hvor visse følsomme behov i en region eller en sektor er påvist, og efter godkendelse fra Kommissionen bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende mere end 13 % af deres nationale loft. Som et alternativ til disse procentsatser kan medlemsstaterne vælge at bruge op til 3 mio. EUR om året på finansiering af den koblede støtte. Koblet støtte bør kun bevilges, i det omfang det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i disse regioner. Denne støtte bør også være tilgængelig for landbrugere, der den 31. december 2013 er i besiddelse af særlige betalingsrettigheder tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder. Med hensyn til godkendelse af frivillig koblet støtte, der overstiger 13 % af det årlige nationale loft pr. medlemsstat, bør Kommissionen endvidere have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(34)    For at sikre effektiv og målrettet anvendelse af EU-midlerne og for at undgå dobbelt finansiering under andre lignende støtteinstrumenter bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til at fastsætte betingelserne for at yde frivillig koblet støtte samt regler for denne støttes overensstemmelse med andre EU-foranstaltninger og om kumulering af støtte.

(35)    En del af støtten til bomuldssektoren i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 er fortsat knyttet til dyrkningen af bomuld gennem en afgrødespecifik betaling pr. støtteberettiget hektar for at undgå risikoen for produktionsforstyrrelser i de bomuldsproducerende regioner på grundlag af alle faktorer, som påvirker dette valg. Dette bør fastholdes i overensstemmelse med målene i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1979.

(36)    For at sikre en effektiv forvaltning af den afgrødespecifikke betaling for bomuld bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med hensyn til at fastsætte regler og betingelser for godkendelse af arealer og sorter med henblik på den afgrødespecifikke betaling for bomuld; regler for betingelserne for ydelse af denne ▌betaling, for støtteberettigelse og for dyrkningspraksis; kriterier for godkendelse af brancheorganisationer; forpligtelser for producenterne; og regler, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder disse kriterier.

(37)    I henhold til kapitel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 (21) forelægger hver bomuldsproducerende medlemsstat hvert fjerde år og første gang senest den 1. januar 2009 Kommissionen et udkast til et fireårigt omstruktureringsprogram eller forelægger senest den 31. december 2009 Kommissionen et enkelt udkast til et ændret omstruktureringsprogram for en periode på otte år. Erfaringen viser, at bomuldssektoren bedre kunne omstruktureres gennem andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne, som finansieres under forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne], hvilket også vil forbedre mulighederne for koordinering med foranstaltninger inden for andre sektorer. Erhvervede rettigheder og berettigede forventninger hos bedrifter, der allerede deltager i omstruktureringsprogrammer, bør dog respekteres. Alle igangværende programmer på fire eller otte år bør derfor fortsættes indtil deres udløb uden mulighed for forlængelse. Midler, der er til rådighed fra de fireårige programmer, kunne derefter integreres i de tilgængelige EU-midler til udvikling af landdistrikterne fra og med 2014. Som følge af programmeringsperioden kan midler, der er tilgængelige efter udløbet af de otteårige programmer, ikke anvendes i programmer til udvikling af landdistrikterne i 2018 ▌og kan derfor med fordel overføres til støtteordninger under denne forordning, jf. ▌forordning (EF) nr. 637/2008. Forordning (EF) nr. 637/2008 vil derfor være forældet fra den 1. januar 2014 eller den 1. januar 2018 for så vidt angår medlemsstater med henholdsvis fire- eller otteårige programmer og bør derfor ophæves.

(38)    Medlemsstaterne bør have mulighed for at oprette en ▌enkel og særlig ordning for mindre landbrugere med det formål at mindske de administrative omkostninger til forvaltning af og kontrol med direkte støtte. Til dette formål bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre enten en fast betaling, som erstatter alle direkte betalinger, eller en betaling baseret på det beløb, som landbrugerne skal modtage hvert år. Der bør indføres regler, der sikrer en forenkling af procedurerne ved bl.a. at lempe forpligtelserne for små landbrugere, som f.eks. i forbindelse med ansøgning om støtte, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, krydsoverensstemmelse og kontrol i henhold til forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], uden at det forringer muligheden for at opfylde reformens overordnede mål, idet EU-lovgivningen omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] finder anvendelse på mindre landbrugere. Formålet med ordningen er at støtte mindre bedrifters eksisterende landbrugsstruktur i EU uden at bremse udviklingen af mere konkurrencedygtige strukturer. Adgang til ordningen bør derfor i princippet begrænses til eksisterende bedrifter. Landbrugeres deltagelse i ordningen bør være frivillig, men for at øge ordningens indvirkning yderligere med hensyn til forenkling, bør medlemsstaterne dog have mulighed for automatisk at inkludere visse landbrugere i ordningen med mulighed for, at de kan vælge ikke at deltage.

(39)    For at garantere retssikkerheden bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til betingelser for deltagelse i ordningen for mindre landbrugere, hvis den deltagende landbrugers situation ændrer sig.

(40)    Af forenklingshensyn og for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, bør direkte betalinger i disse regioner forvaltes inden for rammerne af de støtteprogrammer, som er indført ved forordning (EF) nr. 228/2013. Denne forordnings bestemmelser vedrørende grundbetalingen ▌og dertil knyttede betalinger, koblet støtte og ordningen for mindre landbrugere bør derfor ikke gælde for disse regioner.

(41)    Medlemsstaterne skal indgive meddelelser med henblik på at gennemføre denne forordning samt overvåge, analysere og forvalte direkte betalinger. [...] For at sikre korrekt anvendelse af reglerne i denne forordning og for at gøre sådanne meddelelser hurtige, effektive, nøjagtige, omkostningseffektive og forenelige med beskyttelse af personoplysninger, bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til nødvendige foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen eller med henblik på kontrol, overvågning, evaluering og revision af direkte betalinger og med henblik på at overholde kravene i internationale aftaler, herunder notifikationskrav i henhold til disse aftaler, og med hensyn til yderligere regler om karakteren og typen af de oplysninger, der skal meddeles, de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder, adgang til oplysninger eller informationssystemer samt betingelser for ▌offentliggørelse af oplysningerne.

(42)    Personoplysninger, der indsamles med henblik på anvendelse af direkte betalinger, bør behandles på en måde, der er kompatibel med disse formål, anonymiseres, aggregeres, når de behandles med henblik på overvågning og evaluering og beskyttes i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ▌(22) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ▌(23). De registrerede bør informeres om en sådan behandling og om deres rettigheder hvad angår databeskyttelse.

(42a)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 14. december 2011(24).

(44)    For at sikre en gnidningsløs overgang fra den ordning, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, til bestemmelserne i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til ▌at vedtage visse retsakter med hensyn til at fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte landbrugernes erhvervede rettigheder og berettigede forventninger.

(46)    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning og for at undgå konkurrenceforvridning mellem eller forskelsbehandling af landbrugerne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til: at godkende supplerende nationale direkte betalinger til Kroatien; at fastsætte det beløb, der skal indgå i den særlige nationale minerydningsreserve i Kroatien; at vedtage regler om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder; at vedtage regler om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder; at vedtage foranstaltninger vedrørende tilbageførsel af ikke-aktiverede betalingsrettigheder til den nationale reserve; at vedtage de nærmere regler om meddelelse af overførsel af betalingsrettigheder til de nationale myndigheder og om tidsfristerne for sådanne meddelelser; at fastsætte de årlige lofter for omfordelingsbetalingen; at fastsætte det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning; at vedtage regler om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder, der indgives i året for tildeling af betalingsrettigheder, hvor medlemsstaterne skifter over til grundbetalingsordningen; nærmere regler og tidsplaner for meddelelser vedrørende specifikke forpligtelser eller certificeringsordninger; at vedtage regler om proceduren for medlemsstaternes meddelelser og Kommissionens vurderinger med hensyn til tilsvarende metoder; at vedtage visse grænser, inden for hvilke forpligtelsen til at bevare permanente græsarealer betragtes som opfyldt;

at fastsætte det årlige loft for betalingen for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet; at fastsætte det årlige loft for betaling for områder med naturbetingede begrænsninger; at fastsætte det årlige loft for betalinger til unge landmænd; at fastsætte årlige lofter for frivillig koblet støtte; at fastlægge proceduren for vurdering og godkendelse af beslutninger inden for rammerne af frivillig koblet støtte; at fastlægge proceduren for godkendelse af og meddelelser til producenterne om godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med den afgrødespecifikke betaling for bomuld; at fastlægge bestemmelser om beregning af nedsættelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld; at vedtage regler for almindelige anmeldelseskrav og metoder og vedtage nødvendige og velbegrundede foranstaltninger til at løse specifikke problemer i en nødsituation. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(25).

(47)    Med henblik på at løse hastende problemer, der opstår i en eller flere medlemsstater og samtidig sikre kontinuiteten i det direkte betalingssystem bør Kommissionen vedtage umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter, når ekstraordinære omstændigheder i behørigt begrundede tilfælde berører tildelingen af støtte og hindrer en effektiv gennemførelse af betalingerne under de støtteordninger, der er omhandlet i denne forordning.

(48)    Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre nås på EU-plan via den flerårige garanti for EU-finansiering og gennem fokus på klart prioriterede opgaver i medfør af sammenhængen mellem denne forordning og andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, forskellene mellem de forskellige landdistrikter og de begrænsede finansielle ressourcer i medlemsstaterne i et udvidet EU; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål −

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT IANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes:

a)        fælles regler for betalinger bevilget direkte til landbrugerne i henhold til en af de støtteordninger, der er anført i bilag I (▌"direkte betalinger")

b)        særlige regler om:

i)         en grundbetaling til landbrugere ("grundbetalingsordningen") og en forenklet overgangsordning ("den generelle arealbetalingsordning")

ia)       en frivillig omfordelingsbetaling ("omfordelingsbetalingen")

iaa)     frivillig national overgangsstøtte til landbrugere

ii)        en betaling til landbrugere, der benytter landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

iii)        en frivillig betaling til landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger

iv)       en betaling til unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet

v)        en frivillig ordning for koblet støtte

vi)       en afgrødespecifik betaling for bomuld

vii)       en frivillig forenklet ordning for små landmænd

viii)      en ramme, som giver Bulgarien, Kroatien og Rumænien mulighed for at supplere de direkte betalinger.

Artikel 2

Ændring af bilag I

Af hensyn til retssikkerheden tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 ▌om ændring af listen over støtteordninger i bilag I, i det omfang det er nødvendigt for at tage hensyn til nye retsakter om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter vedtagelsen af denne forordning.

Artikel 3

Anvendelse i regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

Artikel 11 finder ikke anvendelse på Unionens regioner som defineret i artikel 349 i TEUF ("regionerne i den yderste periferi") og på direkte betalinger bevilget til de mindre øer i Det Ægæiske Hav i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 229/2013.

Afsnit III, IV og V finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi.

Artikel 4

Definitioner og tilhørende bestemmelser

1.        I denne forordning forstås ved:

a)      "landbruger": en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning og dens medlemmer gives i henhold til national ret, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i TEU sammenholdt med artikel 349 og 355 i TEUF, og som udøver landbrugsaktivitet

b)     "bedrift": alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver, og som befinder sig på samme medlemsstats område

c)      "landbrugsaktivitet":

–       produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål, eller

–       bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden ▌forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner, ud fra kriterier, der skal fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af en ramme, som Kommissionen fastsætter, eller

–       minimumsaktiviteter, der ▌fastsættes af medlemsstaterne, på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller dyrkning

d)     "landbrugsprodukter": de produkter ▌, med undtagelse af fiskevarer, som er anført på listen i bilag I til traktaterne, samt bomuld

e)      "landbrugsareal": areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanent græsningsareal eller areal med permanente afgrøder

f)      "agerjord": arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, herunder arealer, der er omfattet af artikel 22, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1257/1999, artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 29 i forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne], uanset om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække;

g)      "permanente afgrøder": afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler ▌og lavskov med kort omdriftstid

h)      "permanente græsarealer og permanente græsningsarealer"(der tilsammen benævnes "permanente græsarealer"): arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere; det kan omfatte andre sorter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder samt, med forbehold af en beslutning truffet af medlemsstaterne, arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder

i)       "græs og andet grøntfoder": alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten, uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej

j)      "planteskoler": følgende arealer med unge træagtige planter på friland, der er beregnet til udplantning:

      vinplanteskoler og vinplanteskoler for podestammer

      planteskoler for frugter og bær

      planteskoler for prydplanter

      skovplanteskoler undtagen planteskoler, der drives i skov til dækning af bedriftens eget forbrug

      planteskoler for træer og buske til tilplantning af haver, parker, vejkanter og skråninger (f.eks. planter til levende hegn, rosenbuske og andre prydbuske, prydnåletræer) samt podestammer og unge planter heraf

k)     "lavskov med kort omdriftstid": arealer udlagt med træarter henhørende under KN-kode 06 02 9041, der skal defineres af medlemsstaterne, ▌og som består af træagtige flerårige afgrøder, hvis rodnet eller stubbe forbliver i jorden efter høst, og hvorfra der vokser nye skud det følgende år, og hvis maksimale omdriftstid medlemsstaterne fastsætter

l)      "salg": salg eller anden endelig overdragelse af ejendomsret til jord eller betalingsrettigheder; denne definition omfatter ikke salg af jord, hvor overdragelsen sker til offentlige myndigheder og/eller til brug i offentlighedens interesse, hvis jorden overdrages til andre formål end landbrug

m)    "forpagtning": en lejeaftale eller tilsvarende midlertidige overdragelse

n)     "overdragelse": forpagtning eller salg eller arv eller arveforskud af land eller betalingsrettigheder eller en hvilken som helst anden endelig overdragelse heraf; den omfatter ikke tilbageførsel af betalingsrettigheder efter en forpagtning.

1a.      Medlemsstaterne:

a)     fastsætter kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c, andet led)

b)     fastlægger den minimumsaktivitet, der skal udføres på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk.1 , litra c), tredje led

c)      fastlægger de træarter, der kvalificerer sig til lavskov med kort omdriftstid, og fastsætter den maksimale omdriftstid med hensyn til disse træarter, jf. stk. 1, litra k).

Medlemsstaterne kan beslutte, at jord, der kan afgræsses, og som udgør en del af etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder, skal betragtes som permanente græsarealer, jf. stk. 1, litra h).

2.        Af hensyn til retssikkerheden tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastlæggelse af:

aa)   rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastlægge de kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at opfylde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c), andet led

b)     rammerne for de af medlemsstaterne definerede minimumsaktiviteter, der skal foretages på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1 , litra c), tredje led

d)     ▌kriterierne for, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes på permanente græsarealer, samt kriterierne for fastsættelse af den etablerede lokale praksis, jf. stk. 1, litra h).

AFSNIT IIALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DIREKTE BETALINGER

KAPITEL 1Fælles regler for direkte betalinger

Artikel 5

Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik

▌Forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning] [...] og de bestemmelser, der vedtages i henhold dertil, finder anvendelse på de ordninger, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 6

Nationale lofter

1.        For hver medlemsstat og for hvert år fastlægges det nationale loft, der omfatter summen af alle tildelte betalingsrettigheder, den nationale reserve eller de regionale reserver og de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 28h, 33, 35, 37 og 39 som angivet i bilag II.

Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, kan det loft, der er fastsat i bilag II for den pågældende medlemsstat for det pågældende år overskrides med det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nævnte afsnit.

1a.      Uanset stk. 1, skal det nationale loft, der omfatter de lofter, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 28c, 28h, 33, 35, 37 og 39, være angivet i bilag II for hver medlemsstat, som anvender den generelle arealbetalingsordning.

2.        For at tage hensyn til udviklingen i den samlede maksimale størrelse af de direkte betalinger, der kan bevilges, herunder som følge af de beslutninger, som medlemsstaterne skal træffe i henhold til artikel 14 og som følge af anvendelsen af artikel 17b, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om tilpasning af de nationale lofter, der er fastsat i bilag II.

Artikel 7

Nettolofter

1.        Med forbehold af artikel 8 må de samlede direkte betalinger, der kan bevilges i en medlemsstat i henhold til afsnit III, IV og V i et kalenderår, efter anvendelse af artikel 11 ikke overstige de lofter, der er fastsat i bilag III ▌.

Når de samlede direkte betalinger, der bevilges, overstiger de lofter, der er fastsat i bilag III, foretager medlemsstaterne en lineær nedsættelse af beløbene for alle direkte betalinger med undtagelse af de direkte betalinger, der bevilges i henhold til forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013.

2.        For hver medlemsstat og for hvert år stilles det anslåede resultat af nedsættelsen i artikel 11 (som afspejles i forskellen mellem de nationale lofter, der er anført i bilag II, plus det beløb, der er til rådighed i henhold til artikel 44, og de nettolofter, der er fastsat i bilag III) til rådighed som EU-støtte til foranstaltninger inden for rammerne af udvikling af landdistrikterne, som ifølge forordning (EU) nr. [...] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] finansieres med midler fra ELFUL.]

3.        For at tage hensyn til udviklingen i de samlede maksimale beløb for direkte betalinger, der kan bevilges, herunder som følge af de beslutninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til artikel 14, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om tilpasning af de lofter, der er fastsat i bilag III.

Artikel 8

Finansiel disciplin

1.        Den tilpasningssats, der er fastsat i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. [...] (den horisontale forordning), finder kun anvendelse på direkte betalinger på over 2 000 EUR, som bevilges til landbrugere i det pågældende kalenderår.

2.        Som følge af den gradvise indførelse af direkte betalinger, jf. artikel 16, finder denne artikels stk. 1 anvendelse på Bulgarien og Rumænien fra den 1. januar 2016. Som følge af den gradvise indførelse af direkte betalinger, jf. artikel 16a, finder denne artikels stk. 1 anvendelse på Kroatien fra den 1. januar 2022.

3.        For at sikre korrekt anvendelse af tilpasningerne af de direkte betalinger med henblik på finansiel disciplin tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastsættelse af bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til stk. 1.

4.        I tilfælde af en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende den tilpasningssats, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår medlemmer af disse juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

Artikel 9

Aktiv landbruger

1.        Der ydes ikke direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer ▌,

hvis landbrugsarealer overvejende holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og som på disse arealer ikke udfører minimumsaktiviteterne fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk.1, litra c).

2.        Der ydes ikke direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, som driver lufthavne, jernbanevirksomhed, vandværker, ejendomsselskaber, permanente sports- og fritidsanlæg.

Hvor det er relevant, kan medlemsstater på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier beslutte at tilføje enhver anden lignende ikkelandbrugsmæssig virksomhed eller aktivitet til listen i første af snit og kan efterfølgende trække sådanne tilføjelser tilbage.

En person eller en sammenslutning, jf. første eller andet afsnit, betragtes dog som aktiv landbruger, hvis denne kan forelægge verificerbar dokumentation i det format, der påkræves af medlemsstaterne, der viser følgende:

i)      at det årlige beløb til direkte betalinger udgør mindst 5 % af de samlede indtægter, som den indtjente fra alle ikkelandbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation

ii)     at dens landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige

iii)    at dens vigtigste forretnings- eller selskabsformål er at udøve en landbrugsaktivitet.

3.        Medlemsstater kan derudover på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier beslutte, at der ikke må ydes direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer:

i)      hvis landbrugsvirksomhed kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, og/eller

ii)     hvis vigtigste forretnings- eller selskabsformål ikke er at drive landbrugsvirksomhed.

4.        Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på landbrugere, der i det foregående år kun har modtaget direkte betalinger, der ikke overstiger et vist beløb. Medlemsstaterne træffer afgørelse om dette beløb på grundlag af objektive kriterier som f.eks. deres nationale eller regionale karakteristika, og det må ikke overstige 5 000 EUR.

5.        For at beskytte landbrugernes rettigheder tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 ▌om:

a)      kriterier for fastlæggelse af, hvornår en landbrugers landbrugsareal skal anses for overvejende at være holdt naturligt i en stand egnet til græsning eller dyrkning

b)     kriterier for fastsættelse af forskellen mellem indtægter fra landbrugsaktiviteter og ikkelandbrugsaktiviteter

(ba)  kriterier for fastsættelse af størrelsen af de direkte betalinger, jf. stk. 2 og 4, især i det første år for tildeling af betalingsrettigheder, hvis værdien af betalingsrettighederne endnu ikke er endeligt fastsat, samt for nye landbrugere

c)      kriterier, som landbrugerne skal opfylde med henblik på stk. 2 og stk. 3 for at bevise, at deres landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige, og at deres vigtigste forretnings- eller selskabsformål er at udøve en landbrugsaktivitet.

6.        Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres beslutning, som omhandlet i stk. 2, 3 og 4, senest den 1. august 2014 og i tilfælde af ændringer hertil senest to uger efter den dato, hvor beslutningen er truffet.

Artikel 10

Minimumskrav for at modtage direkte betalinger

1.        Medlemsstaterne kan beslutte ikke at bevilge direkte betalinger til en landbruger, hvis:

a)      de samlede direkte betalinger, der ansøges om, eller som bevilges, inden anvendelsen af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] i et givet kalenderår er under 100 EUR

b)     det støtteberettigede areal på den bedrift, hvortil der er ansøgt om eller bevilget direkte betalinger, inden anvendelsen af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] er mindre end 1 hektar.

Medlemsstaterne kan for at tage hensyn til deres landbrugsøkonomis struktur justere tærsklerne i litra a) og b) inden for begrænsningerne i bilag IV.

2.        Hvis en medlemsstat har besluttet at anvende en arealtærskel i henhold til stk. 1, litra b) anvender den ikke desto mindre stk. 1, litra a), på de landbrugere, der modtager dyrerelateret koblet støtte, jf. afsnit IV, og som har færre hektar end arealtærsklen.

3.        De pågældende medlemsstater kan beslutte ikke at anvende stk. 1 i regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

4.        For året 2015 beregnes det beløb, der ansøges om, eller som bevilges, jf. stk. 1, i Bulgarien og Rumænien på grundlag af det beløb, der er fastsat i bilag V, punkt A ▌. For perioden 2015-2021 beregnes det beløb, der ansøges om, eller som bevilges, jf. stk. 1, i Kroatien på grundlag af det beløb, der er fastsat i bilag Va, punkt A.

Artikel 11

Nedsættelse af betalingen

1.        Medlemsstaterne nedsætter de direkte betalinger, der bevilges landbrugere i henhold til afsnit III, kapitel 1, i et givet kalenderår med mindst 5 % for den del af beløbet, der overstiger 150 000 EUR.

2.        Inden de anvender stk. 1 kan medlemsstaterne trække lønninger med tilknytning til en landbrugsaktivitet, som landbrugeren reelt har betalt og opgivet i det foregående år, inkl. skatter og arbejdsmarkedsbidrag, fra beløbet for de betalinger, der skal ydes til en landbruger i henhold til afsnit III, kapitel 1, i et givet kalenderår. Hvis der ikke foreligger nogen oplysninger om de lønninger, som landbrugeren reelt har betalt og opgivet i det foregående år, anvendes de nyeste foreliggende oplysninger.

3.        Medlemsstater, der beslutter at yde omfordelingsbetalinger til landbrugere i henhold til afsnit III, kapitel 1a, og bruge mere end 5 % af det årlige nationale loft i bilag II med henblik herpå, kan beslutte ikke at anvende denne artikel. Hvis anvendelsen af maksimumsgrænserne i artikel 28g, stk. 4, forhindrer en medlemsstat i at nå op på denne procentsats, kan denne medlemsstat beslutte ikke at anvende denne artikel.

4.        Der gives ikke fordele i form af undgåelse af nedsættelser af betalingen til landbrugere, om hvem det er fastslået, at de fra den 19. oktober 2011 kunstigt har skabt betingelser for at undgå virkningerne af denne artikel.

4a.      I tilfælde af en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende den nedsættelse, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår medlemmer af de pågældende juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

5.        Medlemsstaterne giver senest den 1. august 2014 Kommissionen meddelelse om de beslutninger, der er taget i overensstemmelse med denne artikel, og det anslåede resultat af nedsættelser for årene 2015-2019.

Artikel 12

Flere ansøgninger

Det areal, der svarer til det antal støtteberettigede hektar, som en landbruger har indgivet en ansøgning om grundbetaling for i henhold til afsnit III, kapitel 1, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte betaling og enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 13

Statsstøtte

Uanset artikel 146, stk. 1, i forordning [forordningen om fusionsmarkedsordningen] finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager ▌i overensstemmelse med nærværende forordning.

Artikel 14

Artikel 14 Fleksibilitet mellem søjlerne

1.        Medlemsstaterne kan inden den 31. december 2013 beslutte at stille op til 15 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsudviklingsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] finansieres med midler fra ELFUL. Som følge heraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til direkte betalinger.

Den beslutning, der er nævnt i første afsnit, meddeles Kommissionen senest den 31. december 2013. Denne beslutning skal omfatte den procentsats, der er omhandlet i første afsnit, og som kan være forskellig fra kalenderår til kalenderår.

Medlemsstater, der ikke anvender første afsnit for kalenderåret 2014, kan inden den 1. august 2014 træffe den heri omhandlede beslutning for så vidt angår kalenderårene 2015-2019 og giver Kommissionen meddelelse herom senest den 1. august 2014.

Medlemsstaterne kan beslutte at revidere de beslutninger, der er omhandlet i dette stykke med virkning fra kalenderåret 2018. En sådan revision må ikke medføre et fald i den procentsats, der er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med første, anden og tredje afsnit. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne beslutninger om revision senest den 1. august 2017.

2.        Inden den 31. december 2013 kan de medlemsstater, der ikke benytter muligheden i stk. 1, beslutte at stille op til 15 % til rådighed for direkte betalinger i henhold til denne forordning, eller for Bulgariens, Estlands, Finlands, Letlands, Litauens, Polens, Portugals, Rumæniens, Slovakiets, Spaniens, Sveriges og Det Forenede Kongeriges vedkommende op til 25 % af beløbet til støtte for foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsudviklingsprogrammer, som i medfør af forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020.] Som følge heraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsudviklingsprogrammerne.

Den beslutning, der er nævnt i første afsnit, meddeles Kommissionen senest den 31. december 2013. Denne beslutning skal omfatte den procentsats, der er omhandlet i første afsnit, og som kan være forskellig fra kalenderår til kalenderår.

Medlemsstater, som ikke anvender første afsnit i regnskabsåret 2015, kan træffe beslutningen i første afsnit med hensyn til perioden 2016-2020 inden den 1. august 2014 og underretter inden den 1. august 2014 Kommissionen om deres beslutning.

Medlemsstaterne kan beslutte at revidere de beslutninger, der er omhandlet i dette stykke med virkning for regnskabsårene 2019 og 2020. En sådan revision må ikke medføre en stigning i den procentsats, der er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med første, andet og tredje afsnit. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne beslutninger om revision senest den 1. august 2017.

Artikel 15

Revision

De støtteordninger, der er nævnt i bilag I, anvendes uden at foregribe en eventuel revision, der til enhver tid kan foretages ved lovgivningsmæssige retsakter, delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF eller ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF på baggrund af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.

KAPITEL 2Bestemmelser for Bulgarien, Kroatien og Rumænien

Artikel 16

Gradvis indførelse af direkte betalinger i Bulgarien og Rumænien

I Bulgarien og Rumænien fastlægges de nationale lofter for betalinger, jf. artikel 28h, 33, 35, 37, 39 og 51, i ▌2015 på grundlag af det beløb, der er anført i bilag V, punkt A.

Artikel 16a

Gradvis indførelse af direkte betalinger i Kroatien

I Kroatien indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det tilsvarende niveau for de direkte betalinger, der finder anvendelse fra 2022.

25 % i 2013

30 % i 2014

35 % i 2015

40 % i 2016

50 % i 2017

60 % i 2018

70 % i 2019

80 % i 2020

90 % i 2021

100 % fra 2022.

Artikel 17

Supplerende nationale direkte betalinger og direkte betalinger i Bulgarien og Rumænien

1.        I ▌2015 kan Bulgarien og Rumænien anvende nationale direkte betalinger med henblik på at supplere betalinger, der bevilges under grundbetalingsordningen, jf. afsnit III, kapitel 1, og i Bulgariens tilfælde også med henblik på at supplere betalinger, der bevilges i forbindelse med den afgrødespecifikke betaling for bomuld, jf. afsnit IV, kapitel 2.

2.        Det samlede beløb for nationale direkte betalinger, der bevilges som supplement til grundbetalingsordningen i ▌2015, må ikke overstige det beløb, der er anført i bilag V, punkt B, for dette år.

3.        For Bulgarien må det samlede beløb for nationale direkte betalinger, der kan bevilges som supplement til den afgrødespecifikke betaling for bomuld i 2015, ikke overstige det beløb, der er anført i bilag V, punkt C, for dette år.

4.        Supplerende nationale direkte betalinger bevilges efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

Artikel 17a

Supplerende nationale direkte betalinger for Kroatien

1.        Kroatien kan med Kommissionens tilladelse supplere ▌enhver af støtteordningerne i bilag I, når det er relevant.

2.        Det supplerende beløb, der kan bevilges for et givet år og for en given støtteordning, begrænses af et særligt rammebeløb. Rammebeløbet skal svare til forskellen mellem:

a)      den samlede direkte støtte, der vil være til rådighed for hver berørt støtteordning efter den fulde indførelse af direkte betalinger i overensstemmelse med artikel 16a for kalenderåret 2022

og

b)     den samlede direkte støtte, der vil være til rådighed for hver berørt støtteordning efter anvendelsen af planen for stigninger i overensstemmelse med artikel 16a for det pågældende år.

3.  Summen af bevilgede supplerende nationale direkte betalinger kan ikke overstige det loft, der er fastsat i bilag Va, punkt B, for det pågældende kalenderår.

4.        Kroatien kan på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens tilladelse beslutte, hvor meget der skal bevilges i supplerende national støtte.

5.        I tilladelsen i medfør af denne artikel skal Kommissionen nærmere angive de pågældende støtteordninger og fastlægge, op til hvilket niveau der kan udbetales supplerende national støtte.

Hvad angår supplerende national direkte støtte, der har til formål at supplere den frivillige koblede støtte som omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, skal tilladelsen også nærmere angive bestemte driftsformer eller landbrugssektorer, jf. artikel 38, stk. 2, som den supplerende nationale direkte støtte kan omfatte.

Tilladelsen gives i form af en gennemførelsesretsakt, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 56, stk. 2 eller 3.

6.        Betingelserne for berettigelse til supplerende national direkte støtte er de samme for Kroatien som dem, der gælder for støtte under tilsvarende støtteordninger, der er fastsat ved denne forordning.

7.        De supplerende nationale direkte betalinger for Kroatien tilpasses om nødvendigt på baggrund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. De bevilges efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og således at forvridninger af markedet og af konkurrencen undgås.

8.        Kroatien forelægger en rapport med oplysninger om foranstaltningerne til gennemførelse af de supplerende nationale direkte betalinger inden den 30. juni det år, der følger efter gennemførelsen. Rapporten skal mindst indeholde oplysning om følgende:

a)      eventuelle ændringer i situationen, som har indflydelse på de supplerende nationale direkte betalinger

b)     for hver supplerende national direkte betaling: antal modtagere, den samlede bevilgede supplerende nationale støtte, ▌antal hektar, antal dyr eller andre enheder, der er bevilget støtte til

c)      en rapport om de kontrolforanstaltninger, der anvendes i sammenhæng med de bevilgede supplerende nationale direkte betalinger.

Artikel 17bSærlig national minerydningsreserve for Kroatien

1.        Fra 2015 indgiver Kroatien senest den 31. januar hvert år meddelelse til Kommissionen om, hvilke områder der er identificeret i henhold til artikel 57a, stk. 10, i forordning (EF) nr. 73/2009, og som igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter i det foregående kalenderår.

Kroatien indgiver også meddelelse om antallet af betalingsrettigheder, der var til rådighed for landbrugerne den 31. december i det foregående kalenderår, og om uudnyttede beløb i den særlige minerydningsreserve på samme dato.

Meddelelserne i første og andet afsnit indgives i givet fald for hver enkelt region, således som de er defineret i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1.

2.        Kommissionen beregner på årsbasis i forbindelse med tilpasningen af dette bilag i henhold til artikel 6, stk. 2, det beløb, der skal lægges til de beløb, der er fastsat for Kroatien i bilag II, med henblik på finansiering af den støtte, der skal bevilges under de ordninger, der er opført i bilag I for de områder, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, i denne artikel. Beløbet beregnes på grundlag af de oplysninger, som Kroatien har indgivet i henhold til stk. 1, og de anslåede gennemsnit for de direkte betalinger pr. hektar i Kroatien for det pågældende år.

Det højeste beløb, som i henhold til første afsnit skal lægges til på grundlag af alle de områder, som Kroatien i henhold til stk. 1 indgiver meddelelse om indtil 2022, skal som fastsat i bilag Vb være 9 600 000 EUR og skal følge tidsplanen for indførelse af direkte betalinger i artikel 16a.

3.        Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter andelen af det beløb, der skal lægges til i henhold til stk. 2, som Kroatien skal inddrage i den særlige nationale minerydningsreserve med henblik på at tildele betalingsrettigheder for de områder, der er nævnt i stk. 1, første afsnit. Denne andel beregnes på grundlag af forholdet mellem loftet for grundbetalingsordningen og det beløb, der angives i bilag II før forhøjelsen i henhold til stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

4.        I perioden 2015-2022 anvender Kroatien den særlige nationale minerydningsreserve til at tildele betalingsrettigheder til landbrugere på grundlag af den mineryddede jord, som landbrugerne har anmeldt i det pågældende år. Tildelingen sker på følgende betingelser:

a)      jorden skal være støtteberettiget, jf. artikel 25, stk. 2

b)     jorden blev igen taget i brug til landbrugsaktiviteter i løbet af det foregående kalenderår

c)      jorden skal være meddelt Kommissionen i henhold til stk. 1.

5.        Værdien af de betalingsrettigheder, som er fastlagt i denne artikel, er inden for rammerne af det beløb, der er til rådighed i den særlige nationale minerydningsreserve, den nationale eller regionale gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i tildelingsåret.

6.        For at tage hensyn til konsekvenserne af, at mineryddet jord på ny udnyttes til landbrugsaktiviteter som meddelt af Kroatien i overensstemmelse med denne artikel, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 ▌om tilpasning af de beløb, der er fastsat i bilag Va ▌.

AFSNIT IIIGRUNDBETALINGSORDNINGEN,

DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING OG HERMED FORBUNDNE BETALINGER

KAPITEL 1Grundbetalingsordningen

og den generelle arealbetalingsordning

Afdeling 1Oprettelse af grundbetalingsordningen

Artikel 18

Betalingsrettigheder

1.        Støtte under grundbetalingsordningen stilles til rådighed for landbrugere ▌:

a)     der i henhold til denne forordning opnår betalingsrettigheder ved tildeling i henhold til artikel 17b, stk. 4, ved første tildeling i henhold til artikel 21 eller artikel 28e, fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 23 eller ved overførsel i henhold til artikel 27,

eller

b)  der overholder artikel 9 og besidder (som ejer eller forpagter) betalingsrettigheder i en medlemsstat, der i overensstemmelse med stk. 3 har besluttet at beholde sine eksisterende betalingsrettigheder.

2.        Betalingsrettigheder, der er opnået under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, udløber den 31. december 2014.

3.        Uanset stk. 2 kan medlemsstater, der indførte enkeltbetalingsordningen i henhold til afsnit III, kapitel 5, afdeling I eller afsnit III, kapitel 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller afsnit III, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 73/2009 senest den 1. august 2014 beslutte at opretholde betalingsrettighederne. De giver Kommissionen meddelelse om denne beslutning senest den 1. august 2014.

3a.      I medlemsstater, der anvender stk. 3, og når antallet af betalingsrettigheder fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, som en landbruger ejer på en dato, der skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning], overstiger antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren anmelder i sin støtteansøgning i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning] for 2015, og som landbrugeren har til rådighed på en dato, der fastsættes af medlemsstaten, og som ikke må ligge senere end den dato, der er fastsat af medlemsstaten for ændring af en sådan støtteansøgning, udløber det antal betalingsrettigheder, der overstiger antallet af støtteberettigede hektar, på denne dato.

Artikel 19

Loft for grundbetalingsordningen

1.        Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter for hver medlemsstat det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen ved at trække de årlige beløb, der fastsættes i henhold til artikel 28h, 33, 35, 37 og 39, fra det årlige nationale loft, der er fastlagt i bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Beløb, der beregnes i henhold til første afsnit, kan forhøjes med højst 3 % af det årlige loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af procentsatsen i artikel 33, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat benytter denne valgmulighed, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen, jf. første afsnit. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 1. august 2014 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til første afsnit, skal forhøjes med.

Medlemsstaterne kan én gang om året tage deres beslutning, jf. andet afsnit, op til fornyet overvejelse, og underretter Kommissionen om en sådan fornyet overvejelse senest den 1. august det foregående år.

2.        Summen af alle ▌betalingsrettigheder og den nationale reserve eller de regionale reserver skal for hver medlemsstat og hvert år svare til det respektive nationale loft, der fastsættes af Kommissionen i henhold til stk. 1.

3.        Hvis det loft, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1, ikke er det samme som det foregående år, som følge af de beslutninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til denne artikels stk. 1, tredje afsnit, artikel 14, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, artikel 14, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, artikel 28g, stk. 1, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 39, foretager en medlemsstat en lineær nedsættelse eller forhøjelse af summen af alle betalingsrettighederne for at sikre overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 20

Regional fordeling af de nationale lofter

1.        Medlemsstaterne kan senest den 31. juli 2014 beslutte at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan. De definerer i så fald regionerne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og socioøkonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugspotentiale eller deres institutionelle eller administrative struktur.

Medlemsstater, der bringer artikel 28c i anvendelse, kan træffe den beslutning, der er nævnt i første afsnit, senest den 31. juli i året forud for det første år for gennemførelsen af artikel 28d.

2.        Medlemsstaterne fordeler det nationale loft for grundbetalingsordningen, jf. artikel 19, stk. 1, mellem regionerne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.

For medlemsstater, der ikke anvender artikel 23, stk. 2, sker fordelingen efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

3.        Medlemsstaterne kan beslutte, at de regionale lofter skal være underlagt årlige gradvise ændringer i overensstemmelse med forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og ikkediskriminerende kriterier, såsom ▌landbrugspotentialet eller miljøkriterier.

4.        I det omfang det er nødvendigt for at overholde de gældende regionale lofter, der er fastsat i henhold til stk. 2 eller 3, foretager medlemsstaterne en lineær nedsættelse eller forhøjelse af værdien af betalingsrettighederne i hver af de relevante regioner.

4a.      Enhver medlemsstat, der anvender stk. 1, kan beslutte at ophøre med at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan fra en dato, der fastsættes af medlemsstaten.

5.        Medlemsstater, der anvender stk. 1, underretter Kommissionen inden den 1. august 2014 om deres beslutning, jf. artikel 1, og om foranstaltninger vedrørende anvendelse af stk. 2 og 3. Medlemsstater, der anvender artikel 28c, underretter senest den 1. august i det pågældende år Kommissionen om deres beslutning, jf. stk. 1, andet afsnit, og om de foranstaltninger, de har truffet vedrørende anvendelsen af stk. 2 og 3.

Medlemsstater, der anvender stk. 1, underretter Kommissionen om beslutningen, jf. stk. 4a, senest den 1. august i året forud for det første år for gennemførelsen af den pågældende beslutning.

Artikel 21

Første tildeling af betalingsrettigheder

1.        Landbrugere, der er berettiget til direkte betalinger efter forordningens artikel 9, tildeles betalingsrettigheder, hvis de ansøger om tildeling heraf under grundbetalingsordningen senest den dato i 2015, der skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], undtagen i tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, forudsat at de var berettiget til at modtage betalinger inden en nedsættelse eller udelukkelse i henhold til afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 73/2009 i forbindelse med en støtteansøgning om direkte betalinger eller midlertidig national støtte eller supplerende nationale direkte betalinger, eller for Cyperns vedkommende statsstøtte i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 for 2013.

Første afsnit finder ikke anvendelse i medlemsstater, der anvender artikel 18, stk. 3.

Endvidere kan medlemsstaterne tildele betalingsrettigheder til:

a)      Landbrugere, der for 2013 ikke har modtaget betalinger i forbindelse med en støtteansøgning som omhandlet i første afsnit, og som inden den frist, som medlemsstaten fastsætter i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013:

i)        i medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen, har produceret frugt, grøntsager, spisekartofler, læggekartofler, prydplanter, hvis det besluttes af den pågældende medlemsstat, på et minimumsareal udtrykt i hektar, og/eller har dyrket vin eller

ii)       i medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, var i besiddelse af landbrugsarealer, der ikke var i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i henhold til artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 eller

b)     landbrugere, der i 2014 blev tildelt betalingsrettigheder fra den nationale reserve under enkeltbetalingsordningen i henhold til artikel 41 eller 57 i forordning (EF) nr. 73/2009, eller

c)      landbrugere, der aldrig har været i besiddelse af betalingsrettigheder i medfør af forordning (EF) nr. 73/2009 eller forordning (EF) nr. 1782/2003, og som forelægger verificerbar dokumentation for, at de inden for den frist, som medlemsstaten fastsætter i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013, har produceret, avlet eller dyrket landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål. Medlemsstaterne kan tilføje deres egne objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier for denne kategori af landbrugere for så vidt angår passende kvalifikationer, erfaring eller uddannelse.

2.        Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, er antallet af betalingsrettigheder pr. landbruger i 2015 lig med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren anmelder i sin støtteansøgning i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. […][den horisontale forordning] for 2015, og som han råder over på en dato, som medlemsstaten fastsætter. Denne dato må ikke ligge efter den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen.

Medlemsstaterne kan imidlertid anvende en eller flere af følgende begrænsninger for det antal betalingsrettigheder, der skal tildeles:

aa)   En medlemsstat kan beslutte, at antallet af betalingsrettigheder skal være lig med enten antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 i 2013, eller antallet af hektar som omhandlet i første afsnit, alt efter hvilket antal der er lavest. For Kroatien berører denne mulighed ikke de mineryddede hektar, for hvilke der skal tildeles rettigheder i overensstemmelse med artikel 17b, stk. 4.

a)     Hvis det i første afsnit omhandlede samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i en medlemsstat, medfører en stigning på mere end 35 % af det samlede antal støtteberettigede hektar anmeldt i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009 i 2009, eller for Kroatiens vedkommende i 2013, kan medlemsstaterne begrænse antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles i 2015 til et minimum på enten 135 % eller 145 % af det samlede antal hektar anmeldt i 2009, eller for Kroatiens vedkommende det samlede antal støtteberettigede hektar anmeldt i 2013 i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009.

Medlemsstater, der anvender denne mulighed, tildeler landbrugerne et reduceret antal betalingsrettigheder. Dette antal beregnes ved at anvende en forholdsmæssig nedsættelse af det yderligere antal støtteberettigede hektar, som den enkelte landbruger har anmeldt i 2015 i forhold til antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, som landbrugeren angav i sin støtteansøgning i 2011, eller for Kroatiens vedkommende i 2013, uden at dette berører de mineryddede hektar, der skal tildeles rettigheder i overensstemmelse med artikel 17b, stk. 4.

b)     Medlemsstaterne kan med henblik på at fastsætte antallet af betalingsrettigheder, som en landbruger skal modtage, beslutte at anvende en reduktionskoefficient på de pågældende støtteberettigede hektar som omhandlet i første afsnit, som består af permanente græsarealer beliggende i områder med vanskelige klimatiske forhold, navnlig på grund af højde og andre naturbetingede begrænsninger, såsom ringe jordkvalitet, stejlhed og vandforsyning.

c)      Medlemsstaterne kan beslutte, at antallet af betalingsrettigheder, som landbrugeren skal have tildelt, skal være lig med antallet af støtteberettigede hektar som omhandlet i første afsnit, som ikke var arealer med vin på den dato, som medlemsstaten fastsætter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013, eller hektar agerjord i permanente væksthuse.

3.        Ved salg eller forpagtning af bedriften eller en del af denne kan fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af stk. [...] 1, ved kontrakt undertegnet inden [...] den dato i 2015, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. [den horisontale forordning], overføre rettighederne til at modtage betalingsrettigheder som omhandlet i stk. 1 til en eller flere landbrugere, forudsat at sidstnævnte opfylder betingelserne i artikel 9.

3a.      En medlemsstat kan beslutte at fastsætte en minimumsstørrelse pr. bedrift, der udtrykkes i støtteberettigede hektar, som der kan ansøges om tildeling af betalingsrettigheder for. Minimumsstørrelsen må ikke overstige den størrelse, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, første afsnit, litra b), sammenholdt med artikel 10, stk. 1, andet afsnit.

3b.      I givet fald underretter medlemsstaterne senest den 1. august 2014 Kommissionen om deres beslutninger som omhandlet i denne artikel.

4.        Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder, der indgives i året for tildeling af betalingsrettigheder, såfremt disse betalingsrettigheder endnu ikke kan fastlægges endeligt, og såfremt denne tildeling er berørt af særlige omstændigheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 22

Værdien af betalingsrettigheder og konvergens

1.        I 2015 beregner medlemsstaterne enhedsværdien af betalingsrettighederne ved at dividere en fast procentsats af det nationale loft som omhandlet i bilag II for hvert relevant år med antallet af betalingsrettigheder i 2015 på nationalt eller regionalt niveau, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller fra den regionale reserve i 2015.

Den faste procentdel, der er omhandlet i første afsnit, beregnes ved at dividere det nationale eller regionale loft, der er fastsat for 2015 i overensstemmelse med artikel 19 eller 20, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller, hvis det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med det nationale loft som omhandlet i bilag II for 2015. Antallet af betalingsrettigheder udtrykkes i et tal, der svarer til antallet af hektar.

2.        Som en undtagelse fra beregningsmetoden i stk. 1 kan medlemsstaterne differentiere værdien af betalingsrettighederne i 2015, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale reserve eller fra den regionale reserve i 2015, for hvert relevant år på grundlag af deres oprindelige enhedsværdi.

3.        Den oprindelige enhedsværdi af betalingsrettigheder som omhandlet i stk. 2 fastsættes i overensstemmelse med en af følgende metoder:

a)     ved at dividere en fast procentdel af de betalinger, som landbrugeren har modtaget for 2014 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, før nedsættelser og udelukkelser, jf. afsnit II, kapitel 4, i nævnte forordning med antallet af betalingsrettigheder tildelt i 2015, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller regionale reserve i 2015. Denne faste procentdel beregnes ved at dividere loftet for grundbetalingsordningen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, for 2015, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller, hvis det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med beløbet på betalingerne for 2014 under enkeltbetalingsordningen før nedsættelser og udelukkelser.

b)     ved at dividere en fast procentdel af værdien af de rettigheder, herunder særlige rettigheder, som landbrugeren var i besiddelse af på tidspunktet for sin ansøgning for 2014 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, med antallet af betalingsrettigheder tildelt i 2015, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller regionale reserve i 2015. Denne faste procentdel beregnes ved at dividere loftet for grundbetalingsordningen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, for 2015, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller, hvis det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med den samlede værdi af samtlige betalinger, herunder særlige rettigheder, i medlemsstaten for 2014 under enkeltbetalingsordningen. Med henblik på dette litra anses landbrugeren for at være i besiddelse af betalingsrettigheder på tidspunktet for sin ansøgning for 2014, hvis han inden den pågældende dato har fået tildelt eller endeligt overført betalingsrettigheder.

c)      ved at dividere en fast procentdel af den samlede værdi af den støtte, som landbrugeren har modtaget for 2014 under den generelle arealbetalingsordning i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 og efter artikel 132, 133 og 133a i forordning (EF) nr. 73/2009, før nedsættelser og udelukkelser, jf. afsnit II, kapitel 4, i nævnte forordning med antallet af betalingsrettigheder tildelt i 2015, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale reserve eller fra den regionale reserve i 2015. Denne faste procentdel beregnes ved at dividere loftet for grundbetalingsordningen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, for 2015, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller, hvis det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med den samlede værdi af den støtte, der er ydet under den generelle arealbetalingsordning og efter artikel 132, 133 og 133a i forordning (EF) nr. 73/2009 i den pågældende medlemsstat eller region før nedsættelser og udelukkelser.

Medlemsstater, der i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, beslutter at beholde deres eksisterende betalingsrettigheder, beregner den oprindelige enhedsværdi af en betalingsrettighed ved at gange værdien af rettighederne med en fast procentsats. Denne faste procentdel beregnes ved at dividere loftet for grundbetalingsordningen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, for 2015, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller, hvis det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med beløbet på betalingerne for 2014 under enkeltbetalingsordningen før nedsættelser og udelukkelser.

Med henblik på beregningerne i første og andet afsnit, og forudsat at den frivillige ordning for koblet støtte i henhold til afsnit IV ikke anvendes på de relevante sektorer, kan medlemsstaterne også tage hensyn til den støtte, der er ydet for kalenderåret 2014 under en eller flere af ordningerne i henhold til artikel 52, artikel 53, stk. 1, og artikel 68, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 73/2009, og, kun for de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), samt artikel 126, 127 og 129 i nævnte forordning.

Hvis en medlemsstat imidlertid har besluttet at anvende den frivillige ordning for koblet støtte i henhold til afsnit IV, kan den tage hensyn til forskellene mellem niveauet på den støtte, der er ydet i kalenderåret 2014, og niveauet på den støtte, der skal ydes i henhold til afsnit IV, med henblik på beregning af forhøjelsen som omhandlet i første afsnit, forudsat at

i)      den frivillige ordning for koblet støtte i henhold til afsnit IV anvendes på en sektor, der har fået tildelt støtte i kalenderåret 2014 i henhold til artikel 52, artikel 53, stk. 1, og artikel 68, stk. 1, litra a) og b), og, for de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), samt artikel 126, 127 og 129 i forordning (EF) nr. 73/2009, og

ii)     beløbsstørrelsen pr. enhed af denne støtte nedsættes i forhold til beløbsstørrelsen pr. enhed af støtten i 2014.

4.        Ved anvendelsen af stk. 3 og 5a kan en medlemsstat på grundlag af objektive kriterier i tilfælde af salg, overdragelse eller helt eller delvis udløb af en forpagtning af landbrugsarealer efter den dato, der er fastsat i henhold til artikel 35 eller artikel 124, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, og før den dato, der er fastsat i henhold til artikel 26 i nærværende forordning, fastsætte, at forhøjelsen eller en del af forhøjelsen af værdien af betalingsrettigheder, der skulle tildeles den pågældende landbruger, skal tilbageføres til den nationale reserve eller den regionale reserve, hvis forhøjelsen ville føre til en uventet fortjeneste for den pågældende landbruger.

Disse objektive kriterier fastsættes på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, og omfatter mindst følgende:

a)      en minimumsvarighed af forpagtningen

b)     den andel af de modtagne betalinger, der tilbageføres til den nationale reserve eller den regionale reserve.

5.        Senest fra ansøgningsåret 2019 skal alle betalingsrettigheder i en medlemsstat eller, ved anvendelse af artikel 20, i en region have ensartet enhedsværdi.

5a.      Uanset stk. 5 kan en medlemsstat beslutte, at betalingsrettigheder med en oprindelig enhedsværdi, som beregnet i overensstemmelse med stk. 3 er lavere end 90 % af den nationale eller regionale enhedsværdi i 2019, senest for ansøgningsåret 2019 skal have deres enhedsværdi forhøjet med mindst en tredjedel af forskellen mellem deres oprindelige enhedsværdi og 90 % af den nationale eller regionale enhedsværdi i 2019.

Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte den i første afsnit omhandlede procentsats på et niveau over 90 % men ikke over 100 %.

Endvidere fastsætter medlemsstaterne, at der senest for ansøgningsåret 2019 ikke er nogen betalingsrettighed med en enhedsværdi under 60 % af den nationale eller regionale enhedsværdi i 2019, medmindre dette medfører et maksimalt fald, der overstiger den procenttærskel, der er omhandlet i sidste afsnit, i de medlemsstater, der anvender denne tærskel. I så fald fastsættes minimumsenhedsværdien på det niveau, der er nødvendigt for at overholde den pågældende tærskel.

Den nationale eller regionale enhedsværdi i 2019, jf. første og tredje afsnit, beregnes ved at dividere en fast procentdel af det nationale loft, jf. bilag II, eller det regionale loft, for kalenderåret 2019 med antallet af betalingsrettigheder i 2015, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller regionale reserve i 2015. Denne faste procentdel beregnes ved at dividere loftet for grundbetalingsordningen, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, for 2015, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller, hvis det er relevant, i artikel 23, stk. 23, med det nationale loft , jf. bilag II, eller det regionale loft, for 2015.

De regionale lofter, der er omhandlet i fjerde afsnit, beregnes ved at anvende en fast procentdel på det nationale loft, jf. bilag II, for 2019. Denne faste procentdel beregnes ved at dividere de respektive regionale lofter, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, med det loft, der fastsættes i overensstemmelse artikel 19, stk. 1, for 2015 efter anvendelse af den lineære reduktion, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, såfremt artikel 20, stk. 2, andet afsnit, finder anvendelse.

For at finansiere forhøjelserne af værdien af betalingsrettighederne som omhandlet i dette stykke, når betalingsrettighederne har en oprindelig enhedsværdi, der er højere end den nationale eller regionale enhedsværdi i 2019, nedsættes forskellen mellem deres oprindelige enhedsværdi og den nationale eller regionale enhedsværdi i 2019 på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, der skal fastsættes af medlemsstaterne. Sådanne kriterier kan omfatte fastsættelse af et maksimalt fald i den oprindelige enhedsværdi på 30 %.

6.        Ved anvendelse af stk. 2 skal bevægelsen fra den oprindelige enhedsværdi af betalingsrettigheder som fastsat i overensstemmelse med stk. 3, til deres endelige enhedsværdi i 2019 som fastsat i overensstemmelse med stk. 5 eller 5a, foretages i lige store trin begyndende i 2015 eller i givet fald, for de medlemsstaters vedkommende, som i henhold til artikel 18, stk. 3, beslutter at beholde deres eksisterende betalingsrettigheder, ved at anvende de trin, der er fastsat nationalt i overensstemmelse med artikel 63, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003. For at sikre overensstemmelse med den fastsatte procentsats for det nationale loft som omhandlet i bilag II, der er nævnt i denne artikels stk. 1 for hvert år, justeres værdien af betalingsrettigheden med en oprindelig enhedsværdi, der er højere end det nationale eller regionale gennemsnit i 2019.

I 2015 underretter medlemsstaterne landbrugerne om værdien af deres betalingsrettigheder som beregnet i overensstemmelse med denne artikel for hvert år i den periode, der er omfattet af denne forordning.

7.        Medlemsstaterne underretter senest den 1. august 2014 Kommissionen om deres beslutninger som omhandlet i denne artikel.

8.        For Kroatien læses en henvisning i denne artikel til den nationale reserve således, at den omfatter den særlige nationale minerydningsreserve, der er omhandlet i denne forordnings artikel 17b.

Desuden trækkes det beløb, der hidrører fra den særlige nationale minerydningsreserve, fra lofterne i grundbetalingsordningen, jf. stk. 1, andet afsnit, stk. 3, første og andet afsnit, og stk. 5a, fjerde og femte afsnit.

Afdeling 2

National eller regionale reserver

Artikel 23

Oprettelse og anvendelse af den nationale eller regionale reserve

1.        Hver medlemsstat opretter en national reserve. I det første år for anvendelsen af grundbetalingsordningen foretager medlemsstaterne til det formål en lineær procentuel nedsættelse af loftet for grundbetalingsordningen på nationalt plan for at oprette den nationale reserve. ▌

2.        Uanset stk. 1 kan medlemsstater, der anvender artikel 20, oprette regionale reserver. I det første år for anvendelsen af grundbetalingsordningen foretager medlemsstaterne til det formål en lineær procentuel nedsættelse af loftet for grundbetalingsordningen på regionalt plan, jf. artikel 20, stk. 2, første afsnit, for at oprette den regionale reserve.

2a.      Den i stk. 1 og 2 nævnte nedsættelse kan højst udgøre 3 %, bortset fra hvis det kræves for at dække bevillingsbehovene fastsat i stk. 4 og/eller stk. 5, litra a), for 2015 eller, for medlemsstater, der anvender artikel 28c, for det første år for gennemførelsen af artikel 28d.

3.        Medlemsstaterne tildeler betalingsrettigheder fra deres nationale reserver eller deres regionale reserver i overensstemmelse med objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

3a.      De i stk. 3 nævnte betalingsrettigheder tildeles kun til landbrugere, der er berettiget til direkte betalinger efter artikel 9.

4.        Medlemsstaterne bruger deres nationale reserver eller deres regionale reserver til at tildele betalingsrettigheder som en prioritet til unge og til landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet.

5.        Medlemsstaterne kan anvende deres nationale reserver eller deres regionale reserver til

a)      at tildele betalingsrettigheder til landbrugere for at undgå, at jorden opgives, herunder i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en form for offentlig intervention ▌og/eller for at kompensere landbrugerne for særlige ulemper ▌

aa)   at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der var forhindret i at få tildelt betalingsrettigheder i henhold til dette kapitel som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder

ac)    i medlemsstater, der anvender denne forordnings artikel 18, stk. 3, at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, hvis antal støtteberettigede hektar, der blev anmeldt i 2015 i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], og som er til deres rådighed på en dato, som medlemsstaten fastsætter, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen, er højere end det antal af betalingsrettigheder fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1782/2003 og med forordning (EF) nr. 73/2009, de har på den dato, der skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. […] (den horisontale forordning].

b)     lineært og permanent at forhøje værdien af alle betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan, hvis den nationale reserve eller de regionale reserver overstiger 0,5 % af det årlige nationale eller regionale loft for grundbetalingsordningen, såfremt tilstrækkelige beløb fortsat er til rådighed for tildeling i henhold til stk. 4, til stk. 5, litra a), og til stk. 7.

c)      at dække de årlige behov i henhold til artikel 37, stk. 2, og artikel 51, stk. 1.

Ved anvendelsen af dette stykke fastsætter medlemsstaterne regler for prioriteringen mellem de forskellige anvendelser, der er omtalt heri.

6.        Ved anvendelsen af stk. 4, og stk. 5, litra a) og ac), fastsætter medlemsstaterne værdien af de betalingsrettigheder, landbrugerne tildeles, på grundlag af den nationale eller regionale gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i tildelingsåret.

Det nationale eller regionale gennemsnit beregnes ved at dividere det nationale eller regionale loft som fastsat i henhold til artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, for tildelingsåret med undtagelse af beløbet for den nationale eller regionale reserve med antallet af betalingsrettigheder.

Medlemsstaterne fastsætter etaperne for de årlige gradvise ændringer af værdien af betalingsrettighederne fra den nationale eller regionale reserve under hensyntagen til ændringerne af lofterne for grundbetalingsordningen som omhandlet i artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, der følger af variationer i niveauet for de nationale lofter fastsat i henhold til bilag II.

7.        Hvis en landbruger har ret til at modtage betalingsrettigheder eller forhøje værdien af de eksisterende i medfør af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsakt truffet af den kompetente myndighed i en medlemsstat, modtager landbrugeren det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller akt på en dato, der fastsættes af medlemsstaten. Denne dato må dog ikke ligge senere end den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen efter datoen for domstolsafgørelsen eller forvaltningsakten, jf. dog artikel 25 og artikel 26.

8.        Når stk. 4, stk. 5, litra a), og stk. 7, anvendes, kan medlemsstaterne enten tildele nye rettigheder eller øge enhedsværdien for alle en landbrugers eksisterende rettigheder op til værdien af det nationale eller regionale gennemsnit.

9.        I denne artikel forstås ved:

a)     "unge landbrugere": landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 36, stk. 2, og, når det er relevant, betingelserne i artikel 36, stk. 7

b)     "landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet": fysiske eller juridiske personer, der i fem år forud for indledningen af landbrugsaktiviteten hverken har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko eller har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet. For en juridisk person gælder, at den eller de fysiske personer, der kontrollerer den juridiske person, ikke må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko og ikke må have haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.

For så vidt angår landbrugere, der er omfattet af dette punkt, kan medlemsstaterne tilføje deres egne objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier for så vidt angår passende kvalifikationer, erfaring eller uddannelse.

Artikel 24

Tilførsel af midler til den nationale reserve eller de regionale reserver

1.        Den nationale reserve eller de regionale reserver tilføres midler via beløb, der stammer fra:

a)      betalingsrettigheder, der ikke berettiger til betalinger i to på hinanden følgende år som følge af anvendelsen af

i)       artikel 9

ii)      artikel 10, stk. 1

iii)    artikel 11, stk 4.

b)     et antal betalingsrettigheder svarende til det samlede antal betalingsrettigheder, som en landbruger ikke har aktiveret i henhold til artikel 25 i to på hinanden følgende år, medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder. Ved fastsættelse af, hvilke af landbrugerens rettigheder der skal tilbageføres til den nationale eller regionale reserve, skal de rettigheder, der har den laveste værdi, gives førsteprioritet

c)      betalingsrettigheder, som landbrugerne frivilligt fører tilbage

d)     anvendelse af artikel 22, stk. 4

e)      uretmæssigt tildelte betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning]

f)      en lineær nedsættelse af værdien af betalingsrettighederne under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan, når den nationale eller regionale reserve ikke giver tilstrækkelig dækning af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 7. Medlemsstaterne kan, når de finder det nødvendigt, lave en lineær nedsættelse for at dække tilfælde omhandlet i artikel 23, stk. 4

g)     anvendelse af artikel 27, stk. 2b.

2.        Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger vedrørende tilbageførsel af ikkeaktiverede betalingsrettigheder til den nationale eller regionale reserve. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Afdeling 3Gennemførelse af grundbetalingsordningen

Artikel 25

Aktivering af betalingsrettigheder

1.        Støtte under grundbetalingsordningen bevilges til landbrugere ▌ved anmeldelse, jf. artikel 26, stk. 1, efter aktivering af en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar i den medlemsstat, hvor den er blevet tildelt. Aktiverede betalingsrettigheder giver ret til årlig betaling af de beløb, der er fastsat deri, uden at det berører bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og fastsættelse af et loft, lineære nedsættelser i overensstemmelse med artikel 7, artikel 37, stk. 2, og artikel 51, stk. 1, samt anvendelse af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning].

2.        I dette afsnit forstås ved "støtteberettiget hektar":

a)      ethvert af bedriftens landbrugsarealer, herunder arealer, som ikke var i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004, og som ved tiltrædelsen valgte at anvende den generelle arealbetalingsordning, som anvendes til landbrugsaktivitet, eller som, hvis arealet også anvendes til ikkelandbrugsaktiviteter, fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller

b)     ethvert areal, der i 2008 gav en ret til betalinger i henhold til enkeltbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i henholdsvis afsnit III og afsnit IVa, i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som

i)       ikke længere er i overensstemmelse med definitionen af "støtteberettiget hektar" i litra a), som følge af gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ▌(26) og direktiv 2009/147/EF, eller

ii)      i den periode, hvor den pågældende landbruger har den relevante forpligtelse, tilplantes med skov i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999 eller artikel 43 i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller artikel 23 i forordning (EF) nr. [...] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] eller i henhold til en national ordning, hvis betingelser er i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller artikel 23 i forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne], eller

iii)  i den periode, hvor den pågældende landbruger har den relevante forpligtelse, er et areal, der udtages i henhold til artikel 22, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1257/1999 eller artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 29 i forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne].

Ved anvendelsen af første afsnit, litra a):

i)      anses et areal, hvis en bedrifts landbrugsareal også anvendes til andre formål end landbrugsaktiviteter, for fortrinsvis at være anvendt til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteterne kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af ikkelandbrugsaktiviteternes intensitet, art, varighed og tidsramme

ii)     kan medlemsstaterne udarbejde en liste over arealer, som fortrinsvis anvendes til ikkelandbrugsaktiviteter.

Medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af andet afsnit på deres område.

For at være støtteberettigede skal arealerne være i overensstemmelse med definitionen af støtteberettiget hektar i hele kalenderåret, medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder.

Med henblik på fastsættelse af "støtteberettiget hektar" kan medlemsstater, som beslutter at medtage hektar, der er udlagt som permanent græsland, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder, jf. artikel 4, stk. 1, litra h), ved hjælp af en nedsættelseskoefficient konvertere disse hektar til "støtteberettigede hektar".

3.        Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede, hvis de anvendte sorter har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 %.

Artikel 26

Anmeldelse af støtteberettigede hektar

1.        Ved anvendelsen af aktivering af betalingsrettigheder i henhold til artikel 25, stk. 1, anmelder landbrugeren de parceller, der svarer til de støtteberettigede hektar, som ledsager en betalingsrettighed. Medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder, skal disse parceller være til landbrugerens rådighed på en dato, som medlemsstaten fastsætter, og som ikke må ligge senere end den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning].

2.  Medlemsstaterne kan under behørigt begrundede omstændigheder bemyndige landbrugeren til at ændre sin anmeldelse, såfremt han som minimum bevarer antallet af hektar svarende til sine betalingsrettigheder og overholder betingelserne for bevilling af betaling under grundbetalingsordningen for det pågældende areal.

Artikel 27

Overdragelse af betalingsrettigheder

1.        Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en landbruger, der er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9, og som er etableret i samme medlemsstat.

Ved arv eller arveforskud kan betalingsrettighederne dog også kun aktiveres i den region, hvor de er tildelt.

2.        I tilfælde af anvendelse af artikel 20, stk. 1, kan betalingsrettigheder kun overdrages eller aktiveres inden for samme region, bortset fra i tilfælde af arv eller arveforskud. Ved arv eller arveforskud kan betalingsrettighederne dog også kun aktiveres i den region, hvor de er tildelt.

2a.      Medlemsstater, der ikke anvender artikel 20, stk. 1, kan beslutte, at betalingsrettighederne kun kan overdrages eller aktiveres inden for den samme region bortset fra i tilfælde af arv eller arveforskud.

Sådanne regioner defineres på passende territorialt niveau efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

2b.      Når betalingsrettigheder overdrages uden jord, kan medlemsstaterne under overholdelse af EU-rettens generelle principper bestemme, at en del af de overdragne betalingsrettigheder skal føres tilbage til den nationale eller regionale reserve, eller at deres enhedsværdi nedsættes til fordel for den nationale eller regionale reserve. En sådan nedsættelse kan anvendes på en eller flere overdragelsestyper.

3.        Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter de nærmere regler for den meddelelse af overførsel af betalingsrettigheder, som landbrugerne skal give til de nationale myndigheder, samt tidsfristerne for sådanne meddelelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 28

Delegerede beføjelser

1.        For at beskytte modtagernes rettigheder og for at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af grundbetalingsordningen, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om:

a)      regler om landbrugeres støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen i tilfælde af arv og arveforskud, arv under en forpagtningskontrakt, ændring af retlig status eller benævnelse, overdragelse af betalingsrettigheder samt bedriftssammenlægning eller -opdeling og i tilfælde af anvendelse af den i artikel 21, stk. 3, nævnte kontraktklausul

b)     regler om beregning af værdien og antallet eller forhøjelsen eller nedsættelsen af værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder i henhold til dette afsnits bestemmelser, herunder regler om:

i)       muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning

ii)      betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi og antal

iii)     tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af rettigheder

c)      fastsættelse og beregning af værdien og antallet af de betalingsrettigheder, der modtages fra den nationale reserve eller de regionale reserver

d)     ændring af betalingsrettighedernes enhedsværdi i tilfælde af dele af betalingsrettigheder og i tilfælde af overdragelse af betalingsrettigheder, jf. artikel 27, stk. 2b

e)      kriterier for anvendelse af mulighederne i artikel 21, stk. 1, litra a), b) og c)

ea)    kriterier for anvendelse af begrænsninger af antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles, jf. artikel 21, stk. 2

f)      kriterier for tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 23, stk. 4 og 5

ga)   kriterier for fastsættelse af nedsættelseskoefficienten, jf. artikel 25, stk. 2, femte afsnit.

2.        For at sikre korrekt forvaltning af betalingsrettigheder skal Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 vedrørende regler om indholdet af anmeldelsen og kravene til aktiveringen af betalingsrettigheder.

3.        For at sikre folkesundheden skal Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 vedrørende regler om, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, jf. artikel 25, stk. 3.

[Kapitel 1a er flyttet]

Afdeling 4

Generel arealbetalingsordning

Artikel 28c

Generel arealbetalingsordning

1.        Medlemsstater, der i 2014 anvender den generelle arealbetalingsordning som fastsat i afsnit V, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, kan på betingelserne i denne forordning fortsætte med at anvende ordningen indtil senest den 31. december 2020. De underretter inden den 1. august 2014 Kommissionen om deres beslutning og om slutdatoen for en sådan anvendelse.

I den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode finder afdeling 1, 2 og 3 i nærværende kapitel ikke anvendelse på disse medlemsstater med undtagelse af artikel 20, stk. 1, andet afsnit, artikel 20, stk. 5, og artikel 25, stk. 2 og 3.

1a.      Den generelle arealbetaling bevilges på årsbasis for hver støtteberettiget hektar, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning]. Den beregnes hvert år ved at dividere det årlige rammebeløb, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, med det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i den respektive medlemsstat i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning].

1b.  Uanset stk. 1a kan medlemsstater, der beslutter at anvende artikel 28d senest fra den 1. ja­nuar 2018 i den periode, hvor de anvender denne artikel, anvende op til 20 % af det årlige rammebeløb, der er nævnt i stk. 1a, til at differentiere enkeltbetalingen pr. hektar.

For at differentiere den generelle arealbetaling pr. hektar tager medlemsstaterne hensyn til den støtte, der ydes i kalenderåret 2014 under en eller flere af ordningerne i henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 126, 127 og 129 i forordning (EF) nr. 73/2009.

For Cyperns vedkommende kan støtten differentieres ved at tage hensyn til det sektorspecifikke rammebeløb, der er fastsat i bilag XVIIa til forordning (EF) nr. 73/2009, nedsat med en eventuel støtte ydet i den samme sektor i henhold til artikel 28ca.

2.        For hver medlemsstat, der anvender den generelle arealbetalingsordning, fastlægger Kommissionen ved gennemførelsesretsakter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning ved at trække de årlige beløb, der fastsættes i henhold til artikel 28h, 33, 35, 37 og 39, fra det årlige nationale loft, der er fastlagt i bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

3.        Medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder, skal de hektar, der er omtalt i stk. 1a, være til landbrugerens rådighed på en dato, som medlemsstaten fastsætter, og som ikke må ligge senere end den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning].

4.      Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om regler for landbrugeres støtteberettigelse og adgang til den generelle arealbetalingsordning.

Artikel 28ca

Midlertidig national støtte

1.        Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i overensstemmelse med artikel 28c, kan beslutte at yde midlertidig national støtte i 2015-2020.

2.        Den midlertidige nationale støtte kan ydes til landbrugere i sektorer, hvor der i 2013 blev ydet sådan støtte eller, for Bulgariens og Rumæniens vedkommende, supplerende nationale direkte betalinger.

3.        Betingelserne for ydelse af støtten skal være de samme som dem, der knytter sig til tilladelsen til ydelse af betalinger i medfør af artikel 132, stk. 7, eller artikel 133a i forordning (EF) nr. 73/2009 i 2013, bortset fra nedsættelsen af betalingerne som følge af gradueringen i henhold til artikel 7 og 10 i nævnte forordning.

4.        Det samlede støttebeløb, der kan ydes til landbrugere i de sektorer, der er omhandlet i stk. 2, er begrænset af følgende procentsatser af rammebeløbet pr. sektor som tilladt af Kommissionen i 2013 i henhold til artikel 132, stk. 7, eller artikel 133a, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009:

-       75 % i 2015

-       70 % i 2016

-       65 % i 2017

-       60 % i 2018

-       55 % i 2019

-       50 % i 2020.

For Cyperns vedkommende beregnes denne procentsats på grundlag af det særlige rammebeløb pr. sektor, der er fastsat i bilag XVIIa til forordning (EF) nr. 73/2009.

5.        Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på Cypern.

6.        Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede beslutninger senest den 31. marts hvert år. Denne underretning skal omfatte følgende:

a)   om fastsættelse af rammebeløbet pr. sektor

b)   maksimumssatsen for midlertidig national støtte, hvor det er relevant.

7.        Medlemsstaterne kan på grundlag af objektive kriterier og inden for de grænser, der er fastsat i stk. 4, beslutte, hvor meget der skal bevilges i midlertidig national støtte.

Afdeling 5

Gennemførelse af grundbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning

Artikel 28d

Indførelse af grundbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning

Medmindre andet er bestemt i denne afdeling, finder dette afsnit anvendelse på de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning som omhandlet i afdeling 4 i dette kapitel.

Artikel 21 og 22 finder ikke anvendelse.

Artikel 21

Første tildeling af betalingsrettigheder

1.        Betalingsrettigheder tildeles landbrugere, der er berettiget til direkte betalinger efter artikel 9, hvis de ansøger om tildeling af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen senest en dato, der skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning] i det første år af gennemførelsen af grundbetalingsordningen, undtagen i tilfælde af force majeure eller særlige omstændigheder. Rettigheder tildeles landbrugere, der var berettigede til at modtage betalinger før en nedsættelse eller udelukkelse i henhold til afsnit II, kapitel 4 i forordning (EF) nr. 73/2009, på baggrund af en støtteansøgning om direkte betalinger eller midlertidig national støtte eller supplerende nationale direkte betalinger eller, i Cyperns tilfælde, statsstøtte i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/2009 for 2013.

Medlemsstaterne kan endvidere tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der i 2013 ikke modtog betalinger på grundlag af en støtteansøgning som omhandlet i første afsnit, og pr. den dato, som medlemsstaten har fastsat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013, og som kun var i besiddelse af landbrugsarealer, der ikke var i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i henhold til artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009.

2.        Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, er antallet af betalingsrettigheder pr. landbruger i det første år af gennemførelsen af den grundbetalingsordningen lig med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren anmelder i sin støtteansøgning i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] for det første år af anvendelsen af grundbetalingsordningen, og som han råder over på en dato, som medlemsstaten fastsætter; denne dato må ikke ligge efter den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen.

3.        Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at fastsætte yderligere bestemmelser om indførelse af grundbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning.

4.        Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder, der indgives i året for tildeling af betalingsrettigheder, såfremt disse betalingsrettigheder endnu ikke kan fastlægges endeligt, og såfremt denne tildeling er berørt af særlige omstændigheder.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 28fVærdien af betalingsrettigheder

1.        I det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen beregner medlemsstaterne enhedsværdien af betalingsrettighederne ved at dividere en fast procentdel af det nationale loft som omhandlet i bilag II for hvert relevant år med antallet af betalingsrettigheder i det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller regionale reserve.

Den faste procentdel, der er nævnt i første afsnit, beregnes ved at dividere det nationale eller regionale loft, der er fastsat for det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 19 eller 20 efter anvendelsen af den lineære nedsættelse i artikel 23, stk. 1, eller, hvor det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med det nationale loft, jf. bilag II, for det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen. Antallet af betalingsrettigheder udtrykkes i et tal, der svarer til antallet af hektar.

2.      Som en undtagelse fra beregningsmetoden i stk. 1 kan medlemsstaterne differentiere værdien af betalingsrettighederne i det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen, med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller regionale reserve, for hvert relevant år på grundlag af deres oprindelige enhedsværdi.

3.        Betalingsrettighedernes oprindelige enhedsværdi som omhandlet i stk. 2, fastsættes ved at dividere en fast procentdel af summen af støtte undtagen støtte i henhold til artikel 28g, 29, 34 og 36 samt afsnit IV, som landbrugeren har modtaget i overensstemmelse med denne forordning for det kalenderår, der går umiddelbart forud for overgangen til grundbetalingsordningen, inden anvendelsen af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] med antallet af betalingsrettigheder, han får tildelt i det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen med undtagelse af dem, der tildeles fra den nationale eller regionale reserve. Den faste procentsats beregnes ved at dividere loftet for grundbetalingsordningen, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 2, i denne forordning for det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen efter anvendelsen af den lineære nedsættelse som omhandlet i artikel 23, stk.1, eller, hvor det er relevant, i artikel 23, stk. 2, med summen af støtte undtagen støtte i henhold til artikel 28g, 29, 34 og 36 samt afsnit IV for det kalenderår, der går umiddelbart forud for overgangen til grundbetalingsordningen i den berørte medlemsstat eller region, inden anvendelsen af artikel 65 i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning].

4.  Ved anvendelsen af stk. 2 tilstræber medlemsstaterne i overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten at tilnærme værdien af betalingsrettighederne på nationalt eller regionalt plan. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne de foranstaltninger, der skal træffes, og den beregningsmetode, der skal anvendes, og meddeler dem til Kommissionen senest den 1. august i året inden overgangen til grundbetalingsordningen. Disse foranstaltninger skal omfatte årlige gradvise ændringer af den oprindelige værdi af betalingsrettighederne som omhandlet i stk. 3, i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier med start i det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen. I det første år for gennemførelsen af grundbetalingsordningen underretter medlemsstaterne landbrugerne om værdien af deres betalingsrettigheder som beregnet i overensstemmelse med denne artikel for hvert år i den periode, der er omfattet af forordningen.

5.      Ved anvendelsen af stk. 3 kan en medlemsstat på grundlag af objektive kriterier i tilfælde af salg, overdragelse eller helt eller delvis udløb af en forpagtning af landbrugsarealer efter den dato, der er fastsat i henhold til artikel 28c, stk. 3, og før den dato, der er fastsat i henhold til artikel 26, fastsætte, at forhøjelsen eller en del af forhøjelsen af værdien af betalingsrettigheder, der skulle tildeles den pågældende landbruger, skal tilbageføres til den nationale eller regionale reserve, hvis forhøjelsen ville føre til en uventet fortjeneste for den pågældende landbruger.

Disse objektive kriterier fastsættes på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, og omfatter mindst følgende:

a)     en minimumsvarighed af forpagtningen

b)     den andel af de modtagne betalinger, der tilbageføres til den nationale eller regionale reserve.

KAPITEL 1a [flyttet hertil]Omfordelingsbetalinger

Artikel 28g

Generelle regler

1.        Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år beslutte at yde en årlig betaling fra det følgende år til landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen i kapitel 1 eller under den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i afdeling 4.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen denne beslutning senest på den dato, der er angivet i første afsnit.

2.        Medlemsstater, der har besluttet at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan, jf. artikel 20, kan anvende den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, på regionalt niveau.

3.        Med forbehold af anvendelse af finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og fastsættelse af et loft, lineære nedsættelser i overensstemmelse med artikel 7 og anvendelse af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], ydes betalingen i stk. 1 på årsbasis, når landbrugeren har aktiveret betalingsrettighederne, eller efter landbrugerens anmeldelse af støtteberettigede hektar i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

4.        Den betaling, der er omhandlet i stk. 1, beregnes hvert år af medlemsstaterne ved at gange et tal, der fastsættes af medlemsstaten, og som højst må udgøre 65 % af den nationale eller regionale gennemsnitsbetaling pr. hektar, med antallet af betalingsrettigheder, som landbrugeren har aktiveret i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, eller med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt i henhold til den generelle arealbetalingsordning. Antallet af sådanne betalingsrettigheder eller hektar må ikke være højere end 30 hektar eller landbrugsbedrifternes gennemsnitsstørrelse, jf. bilag VI, hvis denne gennemsnitsstørrelse er højere end 30 hektar i den pågældende medlemsstat.

Hvis maksimumsgrænserne i første afsnit overholdes, kan medlemsstaterne på nationalt niveau fastsætte en graduering inden for det antal hektar, der er fastsat i overensstemmelse med første afsnit, som skal finde ensartet anvendelse på alle landbrugere.

Den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar i første afsnit fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til artikel 26 eller i henhold til den generelle arealbetalingsordning i 2015.

Den regionale gennemsnitlige betaling pr. hektar i første afsnit fastsættes af medlemsstaterne ved brug af en andel af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i den berørte region i 2015 i henhold til artikel 26. For hver region beregnes denne andel ved at dividere det respektive loft, der er fastsat i henhold til artikel 20, stk. 2, med det loft, der er fastsat i henhold til artikel 19, stk. 1, efter anvendelse af den lineære nedsættelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, såfremt artikel 23, stk. 2, ikke finder anvendelse.

5.        Medlemsstaterne sikrer, at der ikke gives fordele til landbrugere, hvor det er fastslået, at de fra den 19. oktober 2011 har opdelt deres bedrifter med det ene formål at blive omfattet af omfordelingsbetalingen. Dette gælder også for de landbrugere, hvis bedrifter er resultatet af en sådan opdeling.

6.        I tilfælde af en juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende det maksimale antal betalingsrettigheder eller hektar, der er omhandlet i stk. 4, i forbindelse med medlemmer af disse juridiske personer eller grupper, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller gruppers landbrugsstrukturer.

Artikel 28h

Finansielle bestemmelser

1.        For at finansiere den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, kan medlemsstaterne senest den dato, der er fastsat i artikel 28g, stk. 1, beslutte at bruge op til 30 % af det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II. De underretter Kommissionen om en eventuel beslutning senest på denne dato.

2.        På grundlag af den del af det nationale loft, der skal anvendes af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, fastsætter Kommissionen de tilsvarende lofter for denne betaling på årsbasis ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 2

Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

Artikel 29

Generelle regler

1.        Landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, skal på alle deres støtteberettigede hektar, jf. artikel 25, stk. 2, anvende landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, som omhandlet i stk. 1a, eller tilsvarende metoder, som omhandlet i stk. 1b.

1a.      Følgende metoder er landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet:

a)     afgrødediversificering

b)     bevarelse af eksisterende permanente græsarealer ▌ og

c)      miljømæssige fokusområder på landbrugsarealet.

1b.  De tilsvarende metoder omfatter lignende metoder, der medfører tilsvarende eller større fordele for klimaet og miljøet i forhold til en eller flere af de metoder, der er omhandlet i stk. 1a. Disse tilsvarende metoder og de metoder, der er omhandlet i stk. 1a, som de svarer til, er anført i bilag VIa og omfatter

a)     forpligtelser indgået i henhold til enten artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller i artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. […][forordningen om udvikling af landdistrikterne]

b)     nationale eller regionale miljøcertificeringsordninger, herunder certificering af overholdelsen af national miljølovgivning, som er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder i henhold til afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], der skal opfylde målene for jord- og vandkvalitet, biodiversitet, bevarelse af landskabet og målene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Disse certificeringsordninger kan omfatte metoderne i bilag VIa, metoderne i stk. 1a eller en kombination heraf.

De tilsvarende metoder, der er omhandlet i dette stykke, er ikke omfattet af dobbeltfinansiering.

1c.      Medlemsstaterne kan, når det er hensigtsmæssigt på regionalt plan, beslutte at begrænse landbrugernes valg om at anvende de i stk. 1b omhandlede muligheder.

1d.      Medlemsstaterne kan, når det er hensigtsmæssigt på regionalt plan, beslutte, at landbrugerne opfylder samtlige relevante forpligtelser i stk. 1 i overensstemmelse med de nationale eller regionale certificeringsordninger, der er omhandlet i stk. 1b, litra b).

1da.    Med forbehold af de i stk. 1c og 1d omhandlede beslutninger, som medlemsstaterne træffer, kan en landbruger kun anvende en (eller flere) af metoderne i stk. 1b, litra a), hvis de fuldt ud erstatter de lignende metoder i stk. 1a. En landbruger kan kun anvende de certificeringsordninger, der er omhandlet i stk. 1b, litra b), hvis de omfatter hele forpligtelsen, jf. stk. 1.

1e.      Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke beslutninger i stk. 1c og 1d, og hvilke specifikke forpligtelser eller certificeringsordninger, de agter at anvende som tilsvarende metoder, jf. stk. 1b. Kommissionen vurderer, om de metoder, der indgår i de specifikke forpligtelser eller certificeringsordninger, er omfattet af listen i bilag VIa, og, hvis den ikke anser det for at være tilfældet, meddeler medlemsstaterne dette ved hjælp af en gennemførelsesretsakt uden at anvende den i artikel 56, stk. 2 eller 3, omhandlede procedure. Hvis Kommissionen meddeler en medlemsstat, at metoderne ikke er omfattet af listen i bilag VIa, anvender den pågældende medlemsstat ikke de specifikke forpligtelser eller certificeringsordninger, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse, som tilsvarende metoder, jf. stk. 1b.

1f.  De nærmere regler og tidsplaner for indgivelsen af sådanne meddelelser fastsættes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

2.        Med forbehold af stk. 3 og 4 og af anvendelsen af finansiel disciplin, af lineære nedsættelser i henhold til artikel 7 og af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], yder medlemsstaterne betalingen i dette kapitel til landbrugere, der benytter de af metoderne i stk. 1, der er relevante for dem, og ud fra, om de er i overensstemmelse med artikel 30, 31 og 32.

Denne betaling ydes som en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar, der anmeldes i henhold til artikel 26, stk. 1, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, som en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar, der anmeldes i henhold til den generelle arealbetalingsordning, idet beløbet beregnes årligt ved at dividere det beløb, der følger af anvendelsen af artikel 33, med det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i den pågældende medlemsstat eller region, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, med det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

Uanset andet afsnit kan medlemsstater, der beslutter at anvende artikel 22, stk. 2, beslutte at yde den betaling, der er omhandlet i dette stykke, som en procentdel af den samlede værdi af de rettigheder, som landbrugeren har aktiveret i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, for hvert relevant år.

Den procentdel, der er omhandlet i tredje afsnit, skal for hvert år og hver medlemsstat eller region beregnes ved at dividere det beløb, der følger af anvendelsen af artikel 33, med summen af alle betalingsrettigheder, der er aktiveret i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i den pågældende medlemsstat eller region.

3.        Landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvis er beliggende i områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF eller 2009/147/EF, er berettiget til den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, såfremt de benytter de metoder, der er omhandlet i dette kapitel, for så vidt disse metoder på den pågældende bedrift er forenelige med målene i de nævnte direktiver.

4.        Landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion er i sig selv berettigede til den betaling, der er omhandlet i dette kapitel.

For så vidt angår økologisk landbrug finder første afsnit kun anvendelse på de enheder af en bedrift, der bruges til økologisk produktion i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 834/2007.

6.        Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 for at:

a)     tilføje tilsvarende metoder til listen i bilag VIa,

b)     fastlægge passende krav til de nationale eller regionale certificeringsordninger i stk. 1b, litra b), herunder den grad af sikkerhed, som disse ordninger skal give,

c)      fastlægge detaljerede regler for beregning af beløbet omhandlet i artikel 29, stk. 6, i forordning (EU) nr. [...] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] for den metode, der er omhandlet i [bilag VIa, afdeling I, punkt 3 og 4, og afdeling III, punkt. 7, og eventuelle yderligere tilsvarende metoder, der tilføjes i bilag VIa i henhold til litra a), for hvilke det er nødvendigt at foretage en specifik beregning for at undgå dobbeltfinansiering.

7.        Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for proceduren vedrørende indgivelse af meddelelser og Kommissionens vurdering, som omhandlet i stk. 1e.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 30

Afgrødediversificering

1.        Hvis landbrugerens agerjord dækker mellem 10 og 30 hektar, og ikke er fuldstændig ▌opdyrket med afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen, skal der være mindst to forskellige afgrøder på denne agerjord. Hovedafgrøden må ikke overstige 75 % af agerjorden.

Hvis landbrugerens agerjord dækker mere end 30 hektar, og ikke er fuldstændig ▌opdyrket med afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen, skal der være mindst tre forskellige afgrøder på denne agerjord. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 % af denne agerjord, og de to hovedafgrøder tilsammen må ikke dække mere end 95 % af denne agerjord.

Med forbehold af antallet af afgrøder, der kræves i henhold til første og andet afsnit, finder de maksimale tærskler, der er fastsat deri, ikke anvendelse, hvis græs eller andet grøntfoder eller braklagt jord dækker mere end 75 % af agerjorden. I så fald må hovedafgrøden på den resterende del af agerjorden ikke dække mere end 75 % af denne del af agerjorden, undtagen når den resterende del er dækket af græs eller andet grøntfoder eller braklagt jord.

1a.      Stk. 1 finder ikke anvendelse på bedrifter,

a)     hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder er braklagt eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, forudsat at den agerjord, der ikke er dækket af disse anvendelser, ikke overstiger 30 hektar

b)     hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er permanente græsarealer, anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller en kombination af disse anvendelser, forudsat at den agerjord, der ikke er dækket af disse anvendelser, ikke overstiger 30 hektar

c)      hvor mere end 50 % af arealerne af den agerjord, der er anmeldt, ikke blev anmeldt af landbrugeren i hans støtteansøgning i det foregående år, og hvor den samlede agerjord på baggrund af en sammenligning mellem de geospatiale støtteansøgninger dyrkes med en anden afgrøde end den, der blev dyrket det foregående kalenderår

d)     der ligger i områder nord for den 62. breddegrad eller i visse tilstødende områder. Hvis sådanne bedrifters agerjord dækker mere end 10 hektar, skal der være mindst to forskellige afgrøder på denne agerjord. Ingen af disse afgrøder må dække mere end 75 % af agerjorden, undtagen hvis hovedafgrøden er græs eller andet grøntfoder eller braklagt jord.

1b.      I denne artikel forstås ved "afgrøde" en plante af en af de forskellige slægter, der er defineret i den botaniske klassifikation af afgrøder, eller en afgrøde eller plante af en sorterne Brassicaceae, Solonaceae, Genera Triticum eller Cucurbitaceae samt braklagt jord og græs eller andet grøntfoder.. Vinterafgrøder og forårsafgrøder betragtes dog som forskellige afgrøder, også selv om de tilhører samme slægt.

2.        Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på

a)     anerkendelse af andre typer slægter og arter end dem, der er omhandlet i stk. 1b, og

b)     fastsættelse af ▌bestemmelser om anvendelse af en nøjagtig beregning af andele for forskellige afgrøder.

Artikel 31

Permanente græsarealer

1.        Medlemsstaterne udpeger permanente græsarealer, der er miljømæssigt sårbare inden for de områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF, og som har brug for streng beskyttelse for at opnå målene i disse direktiver, herunder moser og vådområder i disse områder.

Medlemsstaterne kan med henblik på at sikre beskyttelsen af miljømæssigt værdifulde permanente græsarealer beslutte at udpege yderligere sårbare områder beliggende uden for de områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF, herunder permanente græsarealer på kulstofrig jord.

Landbrugere omlægger og pløjer ikke permanente græsarealer beliggende i områder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til første afsnit og, hvor dette er relevant, i henhold til andet afsnit.

2.          ▌Medlemsstaterne sikrer, at den andel, som arealer udlagt som permanente græsarealer udgør af det samlede landbrugsareal, som landbrugerne har anmeldt i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], ikke mindskes med mere end 5 % i forhold til en referenceandel, der fastsættes af medlemsstaterne i 2015 ved at dividere arealer udlagt som permanente græsarealer, jf. litra a), med det samlede landbrugsareal, jf. litra b),

a)     arealer udlagt som permanente græsarealer er de arealer, der blev anmeldt i 2012 eller for Kroatiens vedkommende 2013 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/2009 af landbrugere omfattet af forpligtelserne i dette kapitel, samt arealer udlagt som permanente græsarealer, der anmeldes i 2015 i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] af landbrugere omfattet af forpligtelserne i dette kapitel, og som ikke blev anmeldt som permanente græsningsarealer i 2012 eller for Kroatiens vedkommende i 2013

b)     det samlede landbrugsareal er det landbrugsareal, der anmeldes i 2015 i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] af landbrugere omfattet af forpligtelserne i dette kapitel.

Referenceandelen af arealer udlagt som permanente græsarealer beregnes på ny, når landbrugere omfattet af forpligtelserne i dette kapitel er forpligtet til at omlægge arealer til permanente græsarealer i 2015 og/eller i 2016 i overensstemmelse med artikel 93 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] ved at tilføje disse arealer til arealerne udlagt som permanente græsarealer, jf. litra a), første afsnit.

Den andel, der udgøres af permanente græsarealer, fastsættes hvert år på grundlag af de arealer, der anmeldes af landbrugere omfattet af forpligtelserne i dette kapitel for det pågældende år i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning].

Forpligtelsen i henhold til dette stykke gælder på nationalt, regionalt eller passende subregionalt plan. Medlemsstaterne kan beslutte at indføre en forpligtelse om at bibeholde permanente græsarealer på bedriftsniveau for at sikre, at andelen af permanente græsarealer ikke mindskes med mere end 5 %. Medlemsstaterne giver senest den 31. juli 2014 Kommissionen meddelelse om en sådan beslutning.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om referenceandelen og den andel, der er omhandlet i første afsnit.

2a.      Hvis det konstateres, at den i stk. 2 omhandlede andel er mindsket med mere end 5 % på regionalt eller subregionalt plan eller, hvor det er relevant, på nationalt plan, indfører den berørte medlemsstat forpligtelser for den enkelte landbruger, således at landbrugere, der har arealer til rådighed, omlægger de arealer til permanente græsarealer, som i en tidligere periode blev omlagt fra arealer udlagt til permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer til arealer med andre anvendelser, hvilket skal defineres ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 55

Hvis arealer udlagt som permanente græsarealer, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit, litra a), i absolutte tal bibeholdes inden for bestemte grænser, anses forpligtelsen i stk. 2, første afsnit, dog for at være opfyldt.

2b.      Stk. 2a finder ikke anvendelse, når mindskelsen under tærsklen skyldes skovrejsning, forudsat at denne skovrejsning er forenelig med miljøet og ikke omfatter beplantning med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion.

3.        For at sikre, at andelen af det areal, der er udlagt som permanente græsarealer, bibeholdes, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastsættelse af nærmere bestemmelser om bibeholdelse af permanente græsarealer, herunder bestemmelser om omlæggelse i tilfælde af misligholdelse af forpligtelsen i stk. 1, bestemmelser om medlemsstaters fastsættelse af forpligtelser på bedriftsniveau for bibeholdelse af permanente græsarealer, jf. stk. 2 og 2a, og eventuelle tilpasninger af referenceandelen, der kan blive nødvendige, jf. stk. 2.

4.        Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55

a)     om etablering af de rammer, inden for hvilke yderligere sårbare områder, jf. stk. 1, andet afsnit, udpeges

b)     om fastsættelse af metoderne til bestemmelse af andelen af permanente græsarealer og det samlede landbrugsareal, der skal bevares i medfør af stk. 2

c)      om fastlæggelse af den tidligere periode, der er omhandlet i stk. 2a.

5.        Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de grænser, der er nævnt i stk. 2a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 32

Miljømæssigt fokusområde

1.        Hvis en bedrifts agerjord dækker mere end 15 hektar, sikrer landbrugerne fra den 1. januar 2015, at et areal, der mindst svarer til 5 % af bedriftens agerjord, som landbrugeren anmeldte i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], og herunder arealerne omhandlet i [...] fjerde afsnit, litra c), d), j) og k), er miljømæssigt fokusområde.

Den tærskel, der er omhandlet i første afsnit, øges fra 5 % til 7 % på grundlag af en lovgivningsmæssig retsakt fra Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, i traktaten.

Kommissionen forelægger senest den 31. marts 2017 en evalueringsrapport om gennemførelsen af første afsnit, eventuelt ledsaget af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt som omhandlet i andet afsnit.

Medlemsstaterne beslutter senest den 1. august 2014, hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde:

a)     arealer, der ligger brak

b)     terrasser

c)      landskabstræk, herunder sådanne træk, der støder op til bedriftens agerjord. Uanset artikel 29, stk. 1, kan de omfatte landskabstræk, der ikke indgår i det støtteberettigede areal i overensstemmelse med artikel 77, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning]

d)     bræmmer, herunder bræmmer dækket af permanente græsarealer, forudsat at disse er adskilt fra tilstødende støtteberettiget landbrugsareal

e)      hektar af skovlandbrug, der modtager støtte i henhold til artikel 44 i forordning (EU) nr. 1698/2005 og/eller artikel 24 i forordning (EU) nr. ... [...] [forordningen om udvikling af landdistrikterne], eller som har modtaget støtte efter disse bestemmelser

g)     bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter

j)      arealer med lavskov med kort omdriftstid og uden brug af mineralsk gødning og/eller plantebeskyttelsesmidler

k)     skovklædte arealer som omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii)

l)      arealer med mellemafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spiring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 1a

m)    arealer, der er beplantet med kvælstofbindende afgrøder.

Med undtagelse af arealerne på den bedrift, der er omhandlet i fjerde afsnit, litra j) og k), skal det miljømæssige fokusområde høre til bedriftens agerjord, eller, for områder nævnt i fjerde afsnit, litra c) og d), støde op til den agerjord på bedriften, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning].

1a.      For at forenkle administrationen og tage hensyn til de særlige karakteristika ved de forskellige typer miljømæssige fokusområder, der er anført i stk. 1, og for at lette opmålingen heraf kan medlemsstaterne ved beregningen af det samlede antal hektar, som det miljømæssige fokusområde udgør af bedriften, gøre brug af omregnings- og/eller vægtningsfaktorerne i bilag VIb. Hvis en medlemsstat beslutter at betragte arealet i stk. 1, litra l), eller andre arealer, der er omfattet af en vægtning på mindre end 1, som miljømæssigt fokusområde, er det obligatorisk at anvende vægtningsfaktorerne i bilag VIb.

1b.      Stk. 1 finder ikke anvendelse på bedrifter,

a)     hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er permanente græsarealer, anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, afgrøder under vand enten i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller en kombination af disse anvendelser, forudsat at den agerjord, der ikke er dækket af disse anvendelser, ikke overstiger 30 hektar

b)     hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder er braklagt, er opdyrket med bælgfrugter eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser, forudsat at den agerjord, der ikke er dækket af disse anvendelser, ikke overstiger 30 hektar

1ba.    Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte at gennemføre op til 50 % af procentsatsen af det i stk. 1 omhandlede miljømæssige fokusområde på regionalt plan for at erhverve sig tilstødende miljømæssige fokusområder. Medlemsstaterne udpeger arealerne og forpligtelserne for deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere. Formålet med udpegelsen og forpligtelserne er at understøtte gennemførelsen af Unionens politikker for miljø, klima og biodiversitet.

1c.      Medlemsstaterne kan beslutte at tillade landbrugere, hvis bedrifter ligger i nærheden af hinanden, at opfylde forpligtelsen i stk. 1 på grundlag af kollektiv gennemførelse, forudsat at de miljømæssige fokusområder er sammenhængende. For at understøtte gennemførelsen af Unionens politikker for miljø, klima og biodiversitet kan medlemsstaterne udpege de arealer, hvor kollektiv gennemførelse er mulig, og kan også pålægge landbrugere eller grupper af landbrugere, der deltager i en sådan kollektiv gennemførelse, yderligere forpligtelser.

Alle landbrugere, der deltager i en sådan kollektiv gennemførelse, skal sikre, at mindst 50 % af det areal, der er underlagt forpligtelsen i stk. 1, ligger på deres bedrifts jord i henhold til stk. 1, femte afsnit. Antallet af landbrugere, der deltager i en sådan kollektiv gennemførelse, må ikke overstige ti.

1d.  Medlemsstater, hvor mere end 50 % af det samlede jordareal er dækket af skov, kan beslutte, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse på bedrifter beliggende i områder, der af disse medlemsstater er udpeget som områder med naturbetingede begrænsninger i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a) eller b), i forordning (EU) nr. [...] [forordningen om udvikling af landdistrikterne], forudsat at mere end 50 % af jordarealet i den enhed, der er omhandlet i nedenstående andet afsnit, er dækket af skov, og andelen af skovområde i forhold til landbrugsarealer er højere end 3:1.

Arealet med skov og andelen af skov vurderes på et arealniveau, der svarer til LAU2-niveauet, eller på niveauet for en klart afgrænset enhed, der dækker et enkelt tydeligt tilstødende geografisk areal med lignende landbrugsmæssige betingelser.

1e.      Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres beslutninger som omhandlet i stk. 1 senest den 1. august 2014 samt beslutninger som omhandlet i stk. 1a, 1ba, 1c og 1d senest den 1. august i det foregående år.

2.        Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55

a)     om fastsættelse af yderligere kriterier for de typer arealer, der er omhandlet i stk. 1, for at de kan opnå status af miljømæssige fokusområder

b)     om tilføjelse af andre typer arealer end dem, der er nævnt i stk. 1, som kan tages i betragtning for at overholde den procentsats, der er omhandlet i stk. 1

c)      om tilpasning af bilag VIb for at fastsætte de omregnings- og vægtningsfaktorer, der er omhandlet i stk. 1a, og for at tage hensyn til de kriterier og/eller typer arealer, der skal defineres af Kommissionen i henhold til litra a) og b)

e)      om fastlæggelse af regler for den kollektive gennemførelse, der er omhandlet i stk. 1ba og 1c, herunder minimumskravene til en sådan gennemførelse

f)      om etablering af de rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastlægge de kriterier, der skal opfyldes af de bedrifter, der skal tages i betragtning som bedrifter, der ligger i nærheden af hinanden med henblik på stk. 1c

g)     om fastsættelse af metoderne til bestemmelse af andelen af skov i forhold til det samlede landbrugsareal og andelen af skov i forhold til jordarealer i stk. 1d.

Artikel 33

Finansielle bestemmelser

1.        For at finansiere den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, bruger medlemsstaterne 30 % af det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II.

2.        Medlemsstaterne anvender den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, på nationalt plan.

Når artikel 20 anvendes, kan medlemsstaterne beslutte at anvende betalingen på regionalt plan. I så fald anvender de en andel af det loft, der er nævnt i stk. 3, i hver region. For hver region beregnes denne andel ved at dividere det regionale loft, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, med det loft, der er fastsat i henhold til artikel 19, stk. 1, efter fradrag af den nationale reserve, såfremt artikel 23, stk. 2, ikke finder anvendelse.

3.        Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter det tilsvarende loft for den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, på årsbasis. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 3Betaling for områder med naturlige begrænsninger

Artikel 34

Generelle regler

1.        Medlemsstaterne kan yde betaling til landbrugere, der har ret til en betaling under grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. kapitel 1, og hvis bedrifter er helt eller delvis beliggende i områder med naturbetingede begrænsninger, som er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne].

2.        Medlemsstaterne kan beslutte at yde den betaling, der er omhandlet i stk. 1, til alle områder, som falder inden for rammerne af dette stykke, eller på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier med det formål at begrænse betalingen til nogle af de områder, som medlemsstaterne har udpeget i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne].

3.        Med forbehold af stk. 2 og anvendelse af finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og fastsættelse af lofter, lineære nedsættelser i overensstemmelse med artikel 7 og anvendelsen af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], ydes betalingen i stk. 1 på årsbasis pr. støtteberettiget hektar beliggende i områder, som en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2 har besluttet at yde betaling til efter aktivering af betalingsrettigheder for de hektar, den pågældende landbruger ejer, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, for de støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

4.        Den betaling pr. hektar, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at dividere det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 35, med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til den generelle arealbetalingsordning, og beliggende i områder, som en medlemsstat har besluttet at yde betaling til i overensstemmelse med stk. 2.

Medlemsstater kan på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier også fastsætte det maksimale antal hektar pr. bedrift, for hvilke der kan ydes støtte i henhold til dette kapitel.

5.        Medlemsstaterne kan anvende betalingen i stk. 1 på regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i dette stykke, såfremt de har fastlagt de pågældende regioner efter objektive og ikkediskriminerende kriterier og navnlig deres naturbetingede begrænsninger, herunder hvor alvorlige disse er, og agronomiske betingelser.

Medlemsstaterne fordeler det nationale loft, jf. artikel 35, stk. 1, mellem regionerne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.

Betalingen på regionalt plan beregnes ved at dividere det regionale loft beregnet i overensstemmelse med andet afsnit med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i den pågældende region i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til den generelle arealbetalingsordning og beliggende i områder, som en medlemsstat har besluttet at yde betaling til i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 35

Finansielle bestemmelser

1.        For at finansiere den betaling, der er omhandlet i artikel 34, kan medlemsstaterne senest den 1. august 2014 beslutte at anvende op til 5 % af deres nationale loft, der er fastsat i bilag II. De underretter Kommissionen om en eventuel beslutning senest på denne dato. Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 revidere deres beslutning med virkning fra den 1. januar 2017. De underretter senest den 1. august 2016 Kommissionen om en eventuel revideret procentdel.

2.        På grundlag af den del af det nationale loft, der skal anvendes af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, fastsætter Kommissionen de tilsvarende lofter for denne betaling på årsbasis ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 4Betalinger til unge landbrugere

Artikel 36

Generelle regler

1.        Medlemsstaterne yder en årlig betaling til unge landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. kapitel 1.

2.        I dette kapitel forstås ved "unge landbrugere" ▌ fysiske personer:

a)     som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder på bedriften, eller som har etableret en bedrift inden for de seneste fem år forud for den første ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], og

b)     som ikke er ældre end 40 år i det år, hvor ansøgningen, jf. litra a), indgives.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere objektive og ikkediskriminerende kriterier for unge landbrugere, der ansøger om en betaling i henhold til ordningen i stk. 1 for så vidt angår passende kvalifikationer og/eller uddannelseskrav.

3.        Med forbehold af anvendelse af finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og fastsættelse af lofter, lineære nedsættelser i overensstemmelse med artikel 7 og anvendelse af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning], ydes betalingen i stk. 1 på årsbasis, når landbrugeren har aktiveret betalingsrettighederne, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, efter landbrugerens anmeldelse af støtteberettigede hektar.

4.        Betalingen i stk. 1 ydes pr. landbruger i en periode på højst fem år. Denne periode reduceres med det antal år, der er gået mellem etableringen og den første indgivelse af ansøgningen som omhandlet i stk. 2, litra a).

5.        Medlemsstaterne beregner ▌hvert år summen af betalingen i stk. 1 ved at gange antallet af rettigheder, som landbrugeren har aktiveret i henhold til artikel 25, stk. 1, med et tal, der svarer til:

a)     25 % af den gennemsnitlige værdi af de betalingsrettigheder, som landbrugeren er i besiddelse af, eller

b)     25 % af et beløb, der beregnes ved at dividere en fast procentdel af det nationale loft for kalenderåret 2019, jf. bilag II, med antallet af alle støtteberettigede hektar, der blev anmeldt i 2015 i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1. Denne faste procentdel skal være lig med andelen af det nationale loft, der er fastsat for grundbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, for 2015.

Uanset første afsnit beregner de medlemsstater, der anvender artikel 28c, hvert år summen af betalingen ved at gange et tal, der svarer til 25 % af den generelle arealbetaling beregnet i overensstemmelse med artikel 28c, med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 28c, stk. 1a.

Uanset første og andet afsnit kan medlemsstaterne beregne summen af betalingen ved at gange et tal, der svarer til 25 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar, med antallet af rettigheder, som landbrugeren har aktiveret i henhold til artikel 25, stk. 1, eller med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 28c, stk. 1a. Den gennemsnitlige betaling pr. hektar beregnes ved at dividere det nationale loft for kalenderåret 2019, jf. bilag II, med antallet af støtteberettigede hektar, der blev anmeldt i 2015 i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, eller artikel 28c, stk. 1a.

Medlemsstaterne fastsætter én maksimumsgrænse for antallet af betalingsrettigheder, som landbrugeren har aktiveret, eller af støtteberettigede hektar anmeldt af landbrugeren, der svarer til et tal ikke under 25 og ikke over 90. De skal overholde denne grænse, når de anvender dette stykke.

6.        Uanset stk. 5 kan medlemsstaterne tildele et årligt fast beløb pr. landbruger, som beregnes ved at gange et fast antal hektar med et tal, der svarer til 25 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar som fastsat i overensstemmelse med stk. 5, tredje afsnit.

Det faste antal hektar, der er omhandlet i første afsnit, beregnes ved at dividere det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til artikel 26, stk. 1, eller artikel 28c, stk. 1a, af unge landbrugere, der ansøger om en betaling i henhold til ordningen i stk. 1 i 2015, med det samlede antal unge landbrugere, der ansøger om samme betaling i 2015. En medlemsstat kan imidlertid foretage en ny beregning af det faste antal hektar i et hvilket som helst år efter 2015 i tilfælde af betydelige ændringer i antallet af unge landbrugere, der ansøger om betaling, og/eller i størrelsen af de unge landbrugeres bedrifter.

Det faste beløb, der kan ydes til en landbruger, må ikke overstige hans samlede grundbetalingsbeløb inden anvendelse af artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] i det givne år.

7.        For at beskytte modtagernes rettigheder og for at undgå forskelsbehandling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om betingelserne for en juridisk persons berettigelse til at modtage betaling i henhold til stk. 1.

Artikel 37

Finansielle bestemmelser

1.        Med henblik på at finansiere den betaling, der er omhandlet i artikel 36, benytter medlemsstaterne en procentdel af det årlige nationale loft, jf. bilag II, der ikke overstiger 2 %. De underretter senest den 1. august 2014 Kommissionen om, hvilken procentsats der forventes at finansiere betalingen.

      Medlemsstaterne kan senest den 1. august hvert år revidere denne forventede procentsats med virkning fra det efterfølgende år. De underretter Kommissionen herom senest den 1. august året inden anvendelsen af den pågældende reviderede procentsats.

2.        Med forbehold af loftet på 2 % i stk. 1, hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givet år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er under 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, finansierer medlemsstaterne forskellen ved at anvende artikel 23, stk. 5, litra c), i det relevante år og/eller ved at anvende en lineær nedsættelse på alle betalinger, der ydes til alle landbrugere i henhold til artikel 25 eller artikel 28c, stk. 1a.

3.        Hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givet år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er på 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på betalinger, der ydes i henhold til artikel 36, for at overholde loftet.

4.        Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter og på årsbasis lofterne for betalingen i artikel 36 på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne har oplyst om i overensstemmelse med stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

AFSNIT IVKOBLET STØTTE

KAPITEL 1Frivillig koblet støtte

Artikel 38

Generelle regler

1.        Medlemsstaterne kan yde koblet støtte til landbrugere på de betingelser, der fastsættes i dette kapitel.

Koblet støtte kan ydes til følgende sektorer og produktioner: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager og lavskov med kort omdriftstid.

2.        Koblet støtte kan kun ydes til de sektorer eller de regioner i en medlemsstat, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er udsat for særlige vanskeligheder og tilskrives særlig stor betydning af økonomiske, sociale og/eller miljømæssige årsager.

3.        Uanset stk. 2 kan koblet støtte også ydes til landbrugere, der den 31. december 2014 havde betalingsrettigheder i overensstemmelse med afsnit III, kapitel 3, afdeling 2 og artikel 71m i forordning (EF) nr. 1782/2003 og i overensstemmelse med artikel 60 og artikel 65, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede hektar, der kan aktivere betalingsrettigheder under grundstøtteordningen, jf. kapitel 1 i afsnit III i denne forordning.

4.        Koblet støtte kan kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i de berørte regioner eller sektorer.

5.        Koblet støtte udbetales årligt og ydes inden for definerede kvantitative grænser og på grundlag af faste arealer og udbytter eller et fast antal dyr.

5a.      I tilfælde af en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende de grænser, der er omhandlet i stk. 5, for så vidt angår medlemmer af disse juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

6.        Koblet støtte, der ydes i henhold til denne artikel, skal være i overensstemmelse med andre EU-foranstaltninger og -politikker.

7.        For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af EU-midlerne og undgå dobbeltfinansiering under andre lignende støtteinstrumenter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om:

a)        betingelserne for at yde den støtte, der er omhandlet i dette kapitel

b)        reglerne om sammenhæng med EU's øvrige foranstaltninger og kumulering af støtte.

Artikel 39

Finansielle bestemmelser

1.        For at finansiere den frivillige koblede støtte kan medlemsstaterne beslutte senest den 1. august i det år, der går forud for det første år for gennemførelsen af sådan støtte, at anvende op til 8 % af deres årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II.

2.        Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte at anvende op til 13 % af det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II, forudsat at:

a)      de indtil den 31. december 2014 anvendte den generelle arealbetalingsordning, som er fastsat i afsnit V i forordning (EF) nr. 73/2009, eller finansierede foranstaltninger i henhold til artikel 111 i nævnte forordning eller er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 69, stk. 5, eller for Maltas vedkommende artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning, og/eller

b)     de i mindst et år i perioden 2010-2014 tildelte mere end 5 % af det beløb, der er til deres rådighed til direkte betalinger, jf. afsnit III, IV og V i forordning (EF) nr. 73/2009, med undtagelse af afsnit IV, kapitel 1, afdeling 6, til finansiering af foranstaltninger i afsnit III, kapitel 2, afdeling 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, støtten i nævnte forordnings artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i)-iv), og stk. 1, litra b) og e), eller foranstaltningerne i kapitel 1, med undtagelse af afsnit IV, afdeling 6.

2a.      Procentdelen af det i stk. 1 og 2 nævnte nationale loft kan forhøjes med op til to procentpoint for de medlemsstater, som beslutter at anvende mindst 2 % af deres nationale loft som defineret i bilag II for at støtte produktionen af proteinafgrøder i henhold til dette kapitel.

3.        Uanset stk. 2 kan medlemsstater, der i mindst et år i perioden 2010-2014 har tildelt mere end 10 % af det beløb, de har til rådighed til direkte betalinger, jf. afsnit III, IV og V i forordning (EF) nr. 73/2009, med undtagelse af afsnit IV, kapitel 1, afdeling 6, til finansiering af foranstaltningerne i afsnit III, kapitel 2, afdeling 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, støtten i nævnte forordnings artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i)-iv), og stk. 1, litra b) og e), eller foranstaltningerne i kapitel 1, med undtagelse af afsnit IV, afdeling 6, i nævnte forordning, beslutte at bruge mere end 13 % af det årlige nationale loft i bilag II efter godkendelse fra Kommissionen i henhold til artikel 41 i nærværende forordning.

3a.      Uanset procentsatserne i stk. 1, 2 og 3, kan medlemsstaterne vælge at anvende op til 3 mio. EUR om året til den finansiering, der er omhandlet i denne artikel.

4.        Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 genoverveje deres beslutning i henhold til stk. 1, 2, 2a og 3, og med virkning fra 2017 beslutte:

a)      at bevare, øge eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1, 2 og 2a, inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2, og hvor det er relevant, eller at bevare eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 3

b)     at ▌ændre betingelserne for tildeling af støtten

c)      at ophøre med at yde støtte i henhold til dette kapitel.

5.        På grundlag af den beslutning, hver enkelt medlemsstat træffer i henhold til stk. 1-4 vedrørende den andel af deres nationale loft, der skal anvendes, fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tilsvarende lofter for støtten på årsbasis. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 40

Anmeldelse

1.        Medlemsstaterne anmelder beslutningerne i artikel 39 ▌til Kommissionen inden de datoer, der er nævnt i den artikel. Med undtagelse af den beslutning, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra c) ▌, skal anmeldelsen indeholde oplysninger om de berørte regioner, de udvalgte driftsformer eller landbrugssektorer og størrelsen af den støtte, der skal ydes.

2.        De beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2 og 3, eller i givet fald i artikel 39, stk. 4, litra a) ▌, omfatter også en detaljeret beskrivelse af den særlige situation i den berørte region og de særlige karakteristika for de driftsformer eller bestemte landbrugssektorer, som bevirker, at den procentsats, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe de vanskeligheder, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, og som begrunder en øget støtte.

Artikel 41

Kommissionens godkendelse

1.        Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 56, stk. 2 eller 3, den beslutning, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, eller eventuelt artikel 39, stk. 4, litra a) ▌, hvis et af følgende behov i regionen eller sektoren er påvist:

a)      nødvendigheden af at opretholde et vist niveau af specifik produktion på grund af manglende alternativer og mindske risikoen for nedlæggelse af produktionen og deraf følgende sociale og/eller miljømæssige problemer

b)     nødvendigheden af at sikre stabile forsyninger til den lokale forarbejdningsindustri og derved undgå de negative sociale og økonomiske konsekvenser af omstrukturering

c)      nødvendigheden af at kompensere for ulemper, der rammer landbrugere i en særlig sektor som følge af fortsatte forstyrrelser på det pågældende marked

d)     nødvendigheden af at gribe ind, hvis anden støtte, der er tilgængelig i henhold til denne forordning, forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] eller en godkendt statsstøtteordning, anses for at være utilstrækkelig til at dække de behov, der er omhandlet i litra a), b) og c).

2.        Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om proceduren for vurdering og godkendelse af beslutningerne i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

KAPITEL 2Afgrødespecifik betaling for bomuld

Artikel 42

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel ("afgrødespecifik betaling for bomuld").

Artikel 43

Støtteberettigelse

1.        Den afgrødespecifikke betaling for bomuld ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, være tilsået med sorter, der er godkendt af medlemsstaten og reelt høstes under normale vækstforhold.

Den afgrødespecifikke betaling for bomuld ydes for bomuld af sund og sædvanlig handelskvalitet.

2.        Medlemsstaterne godkender de arealer og sorter, der er nævnt i stk. 1, i henhold til de bestemmelser og betingelser, der er nævnt i stk. 3.

3.        For at sikre en effektiv forvaltning af den afgrødespecifikke betaling for bomuld tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om regler og betingelser for godkendelse af arealer og sorter til den afgrødespecifikke betaling for bomuld.

4.        Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om proceduren for godkendelse af arealer og sorter til den afgrødespecifikke betaling for bomuld og meddelelser til producenterne om denne godkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 44

Basisarealer, fastsatte udbytter og referencebeløb

1.        De nationale basisarealer fastsættes som følger:

─         Bulgarien: 3.342 ha

─         Grækenland: 250.000 ha

─         Spanien: 48 000 ha

─         Portugal: 360 ha.

2.        De fastsatte udbytter i referenceperioden fastsættes som følger:

─         Bulgarien: 1,2 ton/ha

─         Grækenland: 3,2 ton/ha

─         Spanien: 3,5 ton/ha

─         Portugal: 2,2 ton/ha.

3.        Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling pr. hektar støtteberettiget areal fastsættes ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

─    Bulgarien: 584,88 EUR i 2015 og 649,45 EUR i 2016 og derefter.

─         Grækenland: 234,18 EUR

─         Spanien: 362,15 EUR

─         Portugal: 228,00 EUR.

4.        Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger det basisareal, der er fastsat i stk. 1, nedsættes den støtte, der er nævnt i stk. 3, for denne medlemsstat forholdsmæssigt med overskridelsen af basisarealet.

5.        For at gøre det muligt at anvende den afgrødespecifikke betaling for bomuld tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om regler for betingelserne for ydelse af denne betaling, for kravene til støtteberettigelse og for dyrkningspraksis.

6.        Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte bestemmelser om beregning af den nedsættelse, der er nævnt i stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 45

Godkendte brancheorganisationer

1.      I dette kapitel forstås ved en "godkendt brancheorganisation" en retlig enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og hvis arbejde bl.a. består i:

a)      at medvirke til en bedre koordinering af den måde, bomulden bringes i omsætning på, især ved forsknings- og markedsundersøgelser

b)     at udarbejde standardkontrakter, der er i overensstemmelse med EU's regler

c)      at dirigere produktionen i retning af produkter, der er bedre tilpasset markedets behov og forbrugerefterspørgslen, især med hensyn til kvalitet og forbrugerbeskyttelse

d)     at opdatere metoder og måder at forbedre produktkvaliteten på

e)      at udvikle markedsføringsstrategier for at fremme afsætningen af bomuld ved hjælp af kvalitetscertificeringsordninger.

2.        Den medlemsstat, hvor egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender brancheorganisationer, som overholder de kriterier, der fastsættes i henhold til stk. 3.

3.        For at gøre det muligt at anvende den afgrødespecifikke betaling for bomuld effektivt tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 55 om:

a)      kriterier for godkendelse af brancheorganisationer

b)     forpligtelser for producenterne

c)      regler, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder disse kriterier.

Artikel 46

Ydelse af betaling

1.        Landbrugere ydes den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. støtteberettiget hektar, jf. artikel 44.

2.        Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. støtteberettiget hektar inden for det basisareal, der er fastsat i artikel 44, stk. 1, forhøjet med et beløb på 2 EUR.

AFSNIT VOrdning for mindre landbrugere

Artikel 47

Generelle regler

1.        Medlemsstaterne kan fastlægge en ordning for mindre landbrugere i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i dette afsnit ("ordning for mindre landbrugere").

Landbrugere, der har betalingsrettigheder, eller, i medlemsstater, der anvender artikel 28c, der ansøger om den generelle arealbetalingsordning i 2015, og som opfylder minimumsbetingelserne i artikel 10, stk.1, kan vælge at deltage i denne ordning.

2.        Betalinger under ordningen for mindre landbrugere erstatter de betalinger, der ydes i henhold til afsnit III og IV.

Første afsnit finder ikke anvendelse, når en medlemsstat vælger at deltage i betalingsmetoden i artikel 49, stk. 2, litra a). I så fald gøres betalingen betinget af de respektive betingelser i afsnit III og IV, jf. dog stk. 3.

3.        Landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, undtages fra de landbrugsmetoder, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 2.

4.        Der gives ikke i medfør af dette afsnit fordele til landbrugere, om hvem det er fastslået, at de fra den 19. oktober 2011 kunstigt har skabt betingelser for at få gavn af ordningen for mindre landbrugere.

Artikel 48

Deltagelse

1.        Landbrugere, der ønsker at deltage i ordningen for mindre landbrugere, indsender en ansøgning inden en dato, som medlemsstaterne fastsætter, dog senest den 15. oktober 2015. Den dato, som medlemsstaterne fastsætter, kan dog ikke ligge tidligere end sidste frist for indgivelse af ansøgningen til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.

Landbrugere, der ikke senest den dato, som medlemsstaten har fastsat, har ansøgt om at deltage i ordningen for mindre landbrugere, eller som beslutter at trække sig efter denne dato, eller som udvælges til at modtage støtte i henhold til artikel 20, stk. 1, litra c) ▌, i forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne] vil ikke længere have ret til at deltage i ordningen.

2.        Uanset stk. 1 kan medlemsstater fastsætte, at landbrugere, hvis direkte betalinger i henhold til afsnit III og IV er lavere end det maksimumbeløb, som medlemsstaten har fastsat i overensstemmelse med artikel 49, automatisk er omfattet af ordningen for mindre landbrugere, medmindre de udtrykkeligt trækker sig senest den dato, som medlemsstaten har fastsat, som omhandlet i stk. 1, eller i et efterfølgende år. Medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, oplyser i god tid de relevante landbrugere om deres ret til at trække sig.

3.        Medlemsstaterne sikrer, at landbrugerne får forelagt et overslag over størrelsen af den betaling, der er omhandlet i artikel 49, i god tid inden den dato for anvendelse eller tilbagetrækning, der fastsættes af medlemsstaten.

Artikel 49

Betalingens størrelse

1.        Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af den årlige betaling for hver landbruger, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, på et af følgende niveauer, jf. dog stk. 3:

a)      et beløb, der ikke overstiger 25 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. støttemodtager, der fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af landbrugere, der har anmeldt støtteberettigede hektar i henhold til artikel 26, stk. 1, i 2015, eller som har ansøgt om den generelle arealbetalingsordning i 2015 i henhold til artikel 28c

b)     et beløb svarende til den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar ganget med et tal svarende til antallet af hektar med højst fem. Den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i 2015 i henhold til artikel 26 eller artikel 28c.

Beløbene i litra a) og b), er på mindst 500 EUR og højst 1 250 EUR.

Hvis anvendelsen af litra a) og b), medfører et beløb på under 500 EUR eller over 1 250 EUR, rundes beløbet henholdsvis op eller ned til minimums- eller maksimumsbeløbet, jf. dog artikel 51, stk. 1.

2.        Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at bevilge deltagende landbrugere:

a)     et beløb svarende til den samlede værdi af de betalinger, der tildeles landbrugeren hvert år i henhold til afsnit III og IV i denne forordning, eller

b)     et beløb svarende til den samlede værdi af de betalinger, der tildeles landbrugeren i 2015 i henhold til afsnit III og IV i denne forordning, som medlemsstaterne kan tilpasse i de følgende år for forholdsmæssigt at tage ændringerne i det nationale loft i bilag II i betragtning.

Beløbet må ikke være højere end et beløb, som medlemsstaten har fastsat mellem 500 EUR og 1 250 EUR.

Hvis betalingen medfører et beløb under 500 EUR, kan medlemsstaterne beslutte at runde dette beløb op til 500 EUR, jf. dog artikel 51, stk. 1.

3.        I Cypern, Kroatien, Malta og Slovenien fastsættes den i stk. 1 og 2 omhandlede betaling til et beløb, som er lavere end 500 EUR, men ikke lavere end 200 EUR eller for så vidt angår Malta ikke lavere end 50 EUR.

Artikel 50

Særlige betingelser

1.        Under deltagelsen i ordningen for mindre landbrugere skal landbrugerne:

a)      som minimum have et antal støtteberettigede hektar svarende til det antal rettigheder, de besidder, eller til antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til den generelle arealbetalingsordning i 2015

b)     opfylde minimumskriterierne i artikel 10, stk. 1, litra b).

2.        Betalingsrettigheder, der aktiveres i 2015 i henhold til artikel 25 og 26 af en landbruger, som deltager i ordningen for små landbrugere, betragtes som aktiverede betalingsrettigheder, så længe landbrugeren deltager i ordningen.

De betalingsrettigheder, som en landbruger har under deltagelsen i ordningen, betragtes ikke som uudnyttede betalingsrettigheder, der kan føres tilbage til den nationale reserve som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra b) ▌.

I de medlemsstater, der anvender artikel 28c, betragtes de støtteberettigede hektar, der er anmeldt i 2015 i henhold til den generelle arealbetalingsordning af en landbruger, som deltager i ordningen for mindre landbrugere, som anmeldt for den periode, hvor landbrugeren deltager i ordningen.

3.        Uanset artikel 27 kan betalingsrettigheder, som landbrugere, der deltager i ordningen for små landbrugere, har, ikke overdrages, medmindre der er tale om arv eller arveforskud.

Landbrugere, der ved arv eller arveforskud tildeles betalingsrettigheder fra en landbruger, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, er berettigede til at deltage i ordningen, hvis de opfylder betingelserne for at modtage støtte under grundbetalingsordningen, og hvis de arver alle denne landbrugers betalingsrettigheder.

4.        Stk. 1 og 2 og stk. 3, første afsnit, finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat vælger betalingsmetoden i artikel 49, stk. 2, litra a), uden at anvende det sidste afsnit i artikel 49, stk. 2.

5.        Af hensyn til retssikkerheden tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastsættelse af betingelser for deltagelse i ordningen, hvis den deltagende landbrugers situation ændrer sig.

Artikel 51

Finansielle bestemmelser

1.        Til finansiering af betalingerne i dette afsnit skal medlemsstaterne fratrække de beløb, der svarer til de beløb, som de mindre landbrugere er berettigede til i form af grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit III, kapitel 1, som omfordelingsbetalinger, jf. afsnit III, kapitel 1a, som betaling til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, som omhandlet i afsnit III, kapitel 2, og, i relevante tilfælde, som betaling for områder med naturbetingede begrænsninger, jf. afsnit III, kapitel 3, som betaling til unge landbrugere, jf. afsnit III, kapitel 4, og som koblet støtte, som omhandlet i afsnit IV, fra det samlede beløb, der er til rådighed for de respektive betalinger.

I medlemsstater, der har valgt at beregne betalingens størrelse i henhold til artikel 49, stk. 2, litra a), nedsættes de enkelte beløb forholdsmæssigt, hvis det samlede beløb for den enkelte landbruger overstiger det maksimumbeløb, de har fastsat.

Forskellen mellem summen af alle betalinger under ordningen for mindre landbrugere og det samlede beløb, der finansieres i henhold til første afsnit, finansieres på en eller flere af de følgende måder:

a)     ved at anvende artikel 23, stk. 5, i det relevante år

b)     ved at anvende de uudnyttede midler i det relevante år til at finansiere betalingen til unge landbrugere som fastsat i afsnit III, kapitel 4

c)      ved at anvende en lineær nedsættelse på alle betalinger, der ydes i overensstemmelse med artikel 25 eller 28c.

Medmindre medlemsstaten har valgt at fastsætte størrelsen af den årlige betaling i henhold til artikel 49, stk. 2, litra a), skal de faktorer, som ligger til grund for fastsættelsen af beløbene i første afsnit, være de samme i hele den periode, hvor landbrugeren deltager i ordningen.

2.        Hvis det samlede betalingsbeløb, som udbetales under ordningen for mindre landbrugere, overstiger 10 % af det årlige nationale loft i bilag II, skal medlemsstaterne anvende en lineær nedsættelse på de beløb, der betales i henhold til dette afsnit, for at overholde denne procentsats, medmindre de har fastsat betalingens størrelse i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, litra a), uden at anvende sidste afsnit i artikel 49, stk. 2. Den samme undtagelse finder anvendelse for medlemsstater, der har fastsat betalingens størrelse i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, litra b), uden at anvende sidste afsnit i artikel 49, stk. 2, hvis nationale loft i bilag II for 2019 er højere end for 2015, og som anvender beregningsmetoden i henholdsvis artikel 22, stk. 1, eller artikel 28c, stk. 1a.

AFSNIT VINATIONALE OMSTRUKTURERINGSPROGRAMMER FOR BOMULDSSEKTORE

N

Artikel 52

Anvendelse af det årlige budget for omstruktureringsprogrammerne

1.        For de medlemsstater, der har anvendt artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 637/2008, overføres det relevante årlige budget, der er til rådighed i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, med virkning fra den 1. januar 2014, og det skal udgøre yderligere EU-midler til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, der finansieres i henhold til forordning (EU) nr. […] [forordningen om udvikling af landdistrikterne].

2.        For de medlemsstater, der har anvendt artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 637/2008, medtages det årlige budget, der er til rådighed i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, med virkning fra den 1. januar 2017 i deres nationale lofter som fastsat i bilag II til nærværende forordning.

AFSNIT VIIAFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1Meddelelser og nødsituationer

Artikel 53

Meddelelseskrav

1.        For at sikre en korrekt anvendelse af reglerne i denne forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om de nødvendige foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen i medfør af denne forordning eller med henblik på kontrol, overvågning, evaluering og revision af direkte betalinger, og med henblik på at overholde kravene i internationale aftaler indgået ved en rådsafgørelse, herunder notifikationskrav i henhold til disse aftaler. Den tager i den forbindelse højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder.

De indsamlede oplysninger kan, hvis det er hensigtsmæssigt, videregives eller stilles til rådighed for internationale organisationer og kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

2.        For at gøre de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, hurtige, effektive, pålidelige og omkostningseffektive tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastlæggelse af yderligere regler om:

a)      karakteren og typen af de oplysninger, der skal meddeles

bb)   de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder

c)      reglerne vedrørende adgang til oplysninger eller informationssystemer, der stilles til rådighed

d)     vilkårene ▌for offentliggørelse af oplysninger.

3.        Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter:

aa)   meddelelsesmetoderne

a)      regler for tilvejebringelse af de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne artikel

b)     ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, samt regler om indhold, form, timing, hyppighed og frister for meddelelser

c)      procedurer for at overføre eller stille oplysninger og dokumenter til rådighed for medlemsstaterne, internationale organisationer, kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af personoplysninger og landbrugernes virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 53a

Behandling og beskyttelse af personoplysninger

1.        Medlemsstaterne og Kommissionen indsamler personoplysninger med de formål, der er fastsat i artikel 53, stk. 1, og behandler ikke disse oplysninger på en måde, som er uforenelig med disse formål.

2.        Når personoplysninger behandles med henblik på overvågning og evaluering som omhandlet i artikel 53, stk. 1, skal de anonymiseres og kun behandles i sammenfattet form.

3.        Personoplysninger behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Navnlig lagres sådanne oplysninger ikke i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede, i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller for hvilke de behandles yderligere; samtidig tages der hensyn til de minimumsopbevaringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-ret.

4.        Medlemsstaterne underretter de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale og EU-organer i overensstemmelse med stk. 1, og at de i denne forbindelse nyder de rettigheder, der er fastsat i databeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

5.        Denne artikel er omfattet af bestemmelserne i artikel 110a-110d i forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning].

Artikel 54

Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer

1.        Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter ▌, der er nødvendige og begrundede for at løse specifikke problemer i akutte situationer. Sådanne gennemførelsesretsakter kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

2.        Når behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter kræver det med henblik på at løse sådanne specifikke problemer og samtidig sikre kontinuiteten i det direkte betalingssystem i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, vedtager Kommissionen omgående gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 56, stk. 3.

3.        Foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 1 eller 2, forbliver gyldige i en periode på højst tolv måneder. Hvis de specifikke problemer, der er nævnt i disse stykker, fortsat findes efter denne periode, kan Kommissionen for at skabe en permanent løsning forelægge relevante lovgivningsmæssige forslag.

4.        Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om foranstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 1 eller 2, senest to dage efter deres vedtagelse.

KAPITEL 2Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 55

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.        Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser tillægges Kommissionen.

2.        ▌ Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 17b, stk. 6, artikel 28, artikel 28c, stk. 4, artikel 28e, stk. 3, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 2a, 3 og 4, artikel 32, stk. 2, artikel 36, stk. 7, artikel 38, stk. 7, artikel 43, stk. 3, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 3, artikel 50, stk. 5, artikel 53, stk. 1 og 2, og artikel 58, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den XXX. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.        Den i artikel 2, artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 17b, stk. 6, artikel 28, artikel 28c, stk. 4, artikel 28e, stk. 3, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 2a, 3 og 4, artikel 32, stk. 2, artikel 36, stk. 7, artikel 38, stk. 7, artikel 43, stk. 3, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 3, artikel 50, stk. 5, artikel 53, stk. 1 og 2, og artikel 58, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.        Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.        En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 17b, stk. 6, artikel 28, artikel 28c, stk. 4, artikel 28e, stk. 3, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 2a, 3 og 4, artikel 32, stk. 2, artikel 36, stk. 7, artikel 38, stk. 7, artikel 43, stk. 3, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 3, artikel 50, stk. 5, artikel 53, stk. 1 og 2, og artikel 58, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 56

Udvalgsprocedure

1.        Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.        Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Hvis komitéen i forbindelse med de retsakter, der er nævnt i artikel 21, stk. 4, artikel 24, stk. 2, og artikel 53, stk. 3, ikke afgiver udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

3.        Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 i nævnte forordning.

KAPITEL 3Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 57

Ophævelse

1.        Forordning (EF) nr. 637/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Den gælder dog indtil den 31. december 2017 for medlemsstater, der har gjort brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning.

2.        Forordning (EF) nr. 73/2009 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VII, jf. dog stk. 3.

3.  Henvisningerne i denne forordning til forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EF) nr. 1782/2003 læses som henvisninger til disse forordninger, således som de var i kraft før deres ophævelse.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

For at sikre en gnidningsløs overgang fra den ordning, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, til bestemmelserne i nærværende forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte landbrugernes eventuelle erhvervede rettigheder og berettigede forventninger.

Artikel 59

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på [syvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Dog anvendes artikel 9, stk. 6, artikel 11, stk. 5, artikel 14, artikel 18, stk. 2 og 3, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 20, stk. 1, første afsnit, artikel 20, stk. 5, artikel 21, stk. 3b, artikel 22, stk. 7, artikel 28c, stk. 1, første afsnit, artikel 28g, stk. 1, artikel 31, stk. 2, første afsnit, artikel 32, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 32, stk. 1e, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 1, artikel 39, artikel 52, stk. 1, og artikel 57, stk. 1, fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                              På Rådets vegne

Formand                                                               Formand

BILAG

BILAG I

Støtteordninger

Område

Retsgrundlag

Bemærkninger

Grundbetalingsordningen

Afsnit III, kapitel 1, afdeling 1, 2, 3 og 5

Afkoblet betaling

Enkeltbetalingsordning

Afsnit III, kapitel 1, afdeling 4

Afkoblet betaling

Omfordelingsbetalinger

Afsnit III, kapitel 1a

Afkoblet betaling

Betaling til landbrugere, der benytter landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

Afsnit III, kapitel 2

Afkoblet betaling

Betaling til landbrugere i områder med ▌ naturbetingede begrænsninger

 

 

Afsnit III, kapitel 3

Afkoblet betaling

Betalinger til unge landbrugere

Afsnit III, kapitel 4

Afkoblet betaling

Frivillig koblet støtte

Afsnit IV, kapitel 1

 

Afgrødespecifik betaling for bomuld

Afsnit IV, kapitel 2

Arealstøtte

Betaling til mindre landbrugere

Afsnit V

Afkoblet betaling

Posei

Kapitel IV i forordning (EU) nr. 228/2013

Direkte betalinger i henhold til foranstaltninger, der er fastsat i programmerne

De Ægæiske Øer

Kapitel IV i forordning (EU) nr. 229/2013

Direkte betalinger i henhold til foranstaltninger, der er fastsat i programmerne

BILAG II

Nationale lofter som omhandlet i artikel 6

 

 

 

 

 

 

(i 1 000 EUR)

Kalenderår

2015

2016

2017

2018

2019 og efterfølgende år

Belgien

536 076

528 124

520 170

512 718

505 266

Bulgarien

721 251

792 449

793 226

794 759

796 292

Den Tjekkiske Republik

874 484

873 671

872 830

872 819

872 809

Danmark

916 580

907 108

897 625

889 004

880 384

Tyskland

5 144 264

5 110 446

5 076 522

5 047 458

5 018 395

Estland

121 870

133 701

145 504

157 435

169 366

Irland

1 215 003

1 213 470

1 211 899

1 211 482

1 211 066

Grækenland

2 039 122

2 015 116

1 991 083

1 969 129

1 947 177

Spanien

4 842 658

4 851 682

4 866 665

4 880 049

4 893 433

Frankrig

7 553 677

7 521 123

7 488 380

7 462 790

7 437 200

Kroatien

130 550

149 200

186 500

223 800

261 100

Italien

3 902 039

3 850 805

3 799 540

3 751 937

3 704 337

Cypern

50 784

50 225

49 666

49 155

48 643

Letland

195 649

222 363

249 020

275 887

302 754

Litauen

417 890

442 510

467 070

492 049

517 028

Luxembourg

33 603

33 545

33 486

33 459

33 431

Ungarn

1 271 593

1 270 410

1 269 187

1 269 172

1 269 158

Μalta

5 127

5 015

4 904

4 797

4 689

Nederlandene

780 815

768 340

755 862

744 116

732 370

Østrig

693 065

692 421

691 754

691 746

691 738

Polen

2 987 267

3 004 501

3 021 602

3 041 560

3 061 518

Portugal

565 816

573 954

582 057

590 706

599 355

Rumænien

1 629 889

1 813 795

1 842 446

1 872 821

1 903 195

Slovenien

137 987

136 997

136 003

135 141

134 278

Slovakiet

380 680

383 938

387 177

390 781

394 385

Finland

523 333

523 422

523 493

524 062

524 631

Sverige

696 890

697 295

697 678

698 723

699 768

Det Forenede Kongerige

3 555 915

3 563 262

3 570 477

3 581 080

3 591 683

*   For Kroatien er det nationale loft for kalenderåret 2020 fastsat til 298 400, for 2021 til 335 700 og for 2022 til 373 000 (i 1 000 EUR).

BILAG III

Nettolofter som omhandlet i artikel 7

 

 

 

 

 

 

(i mio. EUR)

Kalenderår

2015

2016

2017

2018

2019 og efterfølgende år

Belgien

536,1

528,1

520,2

512,7

505,3

Bulgarien

723,6

795,1

795,8

797,4

798,9

Den Tjekkiske Republik

874,5

873,7

872,8

872,8

872,8

Danmark

916,6

907,1

897,6

889,0

880,4

Tyskland

5 144,3

5 110,4

5 076,5

5 047,5

5 018,4

Estland

121,9

133,7

145,5

157,4

169,4

Irland

1 215,0

1 213,5

1 211,9

1 211,5

1 211,1

Grækenland

2 227,0

2 203,0

2 178,9

2 157,0

2 135,0

Spanien

4 903,6

4 912,6

4 927,6

4 941,0

4 954,4

Frankrig

7 553,7

7 521,1

7 488,4

7 462,8

7 437,2

Kroatien

130,6

149,2

186,5

223,8

261,1

Italien

3 902,0

3 850,8

3 799,5

3 751,9

3 704,3

Cypern

50,8

50,2

49,7

49,2

48,6

Letland

195,6

222,4

249,0

275,9

302,8

Litauen

417,9

442,5

467,1

492,0

517,0

Luxembourg

33,6

33,5

33,5

33,5

33,4

Ungarn

1 271,6

1 270,4

1 269,2

1 269,2

1 269,2

Μalta

5,1

5,0

4,9

4,8

4,7

Nederlandene

780,8

768,3

755,9

744,1

732,4

Østrig

693,1

692,4

691,8

691,7

691,7

Polen

2 987,3

3 004,5

3 021,6

3 041,6

3 061,5

Portugal

566,0

574,1

582,2

590,9

599,5

Rumænien

1 629,9

1 813,8

1 842,4

1 872,8

1 903,2

Slovenien

138,0

137,0

136,0

135,1

134,3

Slovakiet

380,7

383,9

387,2

390,8

394,4

Finland

523,3

523,4

523,5

524,1

524,6

Sverige

696,9

697,3

697,7

698,7

699,8

Det Forenede Kongerige

3 555,9

3 563,3

3 570,5

3 581,1

3 591,7

*     For Kroatien er det nationale loft for kalenderåret 2020 fastsat til 298 400, for 2021 til 335 700 og for 2022 til 373 000 (i 1 000 EUR).

BILAG IV

Koefficienter, der skal anvendes i forbindelse med artikel 10, stk. 1

Medlemsstat

Grænse for EUR-tærsklen (artikel 10, stk. 1, litra a))

Grænse for hektartærsklen (artikel 10, stk. 1, litra b))

Belgien

400

                               2

Bulgarien

200

                               0,5

Den Tjekkiske Republik

200

                               5

Danmark

300

                               5

Tyskland

300

                               4

Estland

100

                               3

Irland

200

                               3

Grækenland

400

                               0,4

Spanien

300

                               2

Frankrig

300

                               4

Kroatien

100

                               1

Italien

400

                               0,5

Cypern

300

                               0,3

Letland

100

                               1

Litauen

100

                               1

Luxembourg

300

                               4

Ungarn

200

                               0,3

Μalta

500

                               0,1

Nederlandene

500

                               2

Østrig

200

                               2

Polen

200

                               0,5

Portugal

200

                               0,3

Rumænien

200

                               0,3

Slovenien

300

                               0,3

Slovakiet

200

                               2

Finland

200

                               3

Sverige

200

                               4

Det Forenede Kongerige

200

                               5

BILAG V

Finansielle bestemmelser vedrørende Bulgarien og Rumænien som omhandlet i artikel 16 og 17

A.       Beløb til beregning af de nationale lofter for betalinger omhandlet i artikel 16:

(i 1 000 EUR)

 

2015

Bulgarien

790 909

Rumænien

1 783 426

B.        Sum af supplerende nationale direkte betalinger til grundbetalingsordningen, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2:

(i 1 000 EUR)

 

2015

Bulgarien

69 657

Rumænien

153 536

C.  Sum af supplerende nationale direkte betalinger til den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3:

(i EUR)

 

2015

Bulgarien

258 952

BILAG Va

Finansielle bestemmelser for Kroatien, jf. artikel 10 og 17a

A.     Beløb ved anvendelse af artikel 10:

(i 1 000 EUR)

 

 

Kroatien

373 000

B.     Sum af supplerende nationale direkte betalinger, jf. artikel 17a, stk. 3:

(i 1 000 EUR)

 

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kroatien

242 450

223 800

186 500

149 200

111 900

74 600

37 300

BILAG Vb

Maksimumsbeløb, som skal lægges til de beløb, der er angivet i bilag II i henhold til artikel 17b, stk. 2

(i 1 000 EUR)

 

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kroatien

3 360

3 840

4 800

5 760

6 720

7 680

8 640

9 600

BILAG VI

Gennemsnitlig størrelse af landbrugsbedrifter i henhold til artikel 28g, stk. 4

Medlemsstat

Gennemsnitlig størrelse af landbrugsbedrift

(i hektar)

Belgien

29

Bulgarien

6

Den Tjekkiske Republik

89

Danmark

60

Tyskland

46

Estland

39

Irland

32

Grækenland

5

Spanien

24

Frankrig

52

Kroatien

5,9

Italien

8

Cypern

4

Letland

16

Litauen

12

Luxembourg

57

Ungarn

7

Μalta

1

Nederlandene

25

Østrig

19

Polen

6

Portugal

13

Rumænien

3

Slovenien

6

Slovakiet

28

Finland

34

Sverige

43

Det Forenede Kongerige

54

BILAG VIa

LISTE OVER METODER SVARENDE TIL FORGRØNNELSE, jf. artikel 29, stk. 1b

I.      Metoder svarende til afgrødediversificering:

1)     Afgrødediversificering

Krav: mindst 3 afgrøder, maksimalt 75 % for hovedafgrøden og et eller flere af følgende:

      med mindst 4 afgrøder

      med lavere maksimale tærskler

      med en mere passende udvælgelse af afgrøder som f.eks. bælgplanter, proteinafgrøder, afgrøder, der ikke kræver kunstvanding eller behandling mod pesticider

      herunder regionale varieteter af gamle/traditionelle/truede afgrødetyper (på mindst 5 % af det braklagte areal)

2)     Omdrift

Krav: mindst 3 afgrøder, maksimalt 75 % for hovedafgrøden og et eller flere af følgende:

      med en mere miljømæssigt gunstig flerårig række af afgrøder og/eller braklægning

      med mindst 4 afgrøder

3)     Vinterjorddække*)

4)     Mellemafgrøder*)

II.     Metoder svarende til bibeholdelse af permanente græsarealer:

1)     Forvaltning af enge/græsgange

Krav: bibeholdelse af permanente græsarealer og et eller flere af følgende:

      høstordning/passende slåning (datoer, metoder, grænser)

      bibeholdelse af landskabstræk på permanente græsarealer og kontrol med krat

      specificerede græssorter og/eller såningsordning for fornyelse afhængigt af græsarealtypen (ikke ødelæggelse af høj naturværdi)

      bortkørsel af foder/hø

      passende forvaltning af stejle skråninger

      gødningsordning

      pesticidbegrænsninger

2)     Udstrakte græsningsområder

Krav: bibeholdelse af permanente græsarealer og et eller flere af følgende:

      ekstensiv græsning (timing, maksimal belægningsgrad)

      fårehold/fårehold i bjergegne

      anvendelse af lokale/traditionelle racer til afgræsning af permanente græsarealer

III.   Metoder svarende til EFA:

Krav: anvendt på mindst den procentdel af agerjord, der er fastsat i henhold til artikel 32, stk. 1

1)     Økologisk braklægning

2)     Oprettelse af "stødpudezoner" for områder af høj natur- og landskabsværdi, Natura 2000 eller andre biodiversitetsbeskyttede områder, herunder langs levende hegn og vandløb

3)     Forvaltning af udyrkede erosionshæmmende striber og markbræmmer (høstordning, lokale/specificerede græssorter og/eller såningsordning, tilsåning med regionale arter, ingen brug af pesticider, ingen spredning af naturgødning og/eller mineralsk gødning), ingen kunstvanding, ingen arealbefæstelse

4)     Grænser, bræmmer på marker og små arealer udlagt til vilde dyr/specifik fauna (urtegrænse, beskyttelse af reder, bræmmer med vilde blomster, lokal frøblanding, uhøstede afgrøder)

5)     Forvaltning (beskæring, datoer, metoder, retablering) af landskabstræk (træer, levende hegn, trævegetation i randzoner, stenmure (terrasser), grøfter, små søer)

6)     Holde dyrkelige tørveholdige/våde jorder under græs (uden brug af gødningsstoffer og uden brug af plantebeskyttelsesprodukter)

7)     Produktion på agerjord uden brug af gødningsstoffer (mineralske gødningsstoffer og naturgødning) og/eller plantebeskyttelsesprodukter og ikke vandet, ikke tilsået med samme afgrøde to år i træk og på et fast sted*)

8)     Omlægning af agerjord til permanent græsareal til ekstensivt brug

(*)    Metoder efter metoden i artikel 29, stk. 6, litra c).

BILAG VIb

EFA-KONVERTERINGSMODEL omhandlet i artikel 32, stk. 1a

Karakteristika

Konverteringsfaktor

Vægtningsfaktor

EFA-område

Arealer, der ligger brak

 

 

 

Terrasser

 

 

 

Landskabstræk

 

 

 

Erosionshæmmende striber

 

 

 

Hektarer skovlandbrug

 

 

 

Bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter

 

 

 

Arealer med lavskov med kort omdriftstid

 

 

 

Skovklædte områder som omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii)

 

 

 

Arealer med mellemafgrøder eller dækafgrøder

 

 

 

Arealer, der er beplantet med kvælstofbindende afgrøder

 

 

 

BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL

[udfyldes af jurist-lingvisterne på et senere tidspunkt]

Forordning (EF) nr. 73/2009

Denne forordning

Forordning (EU) nr. […] (den horisontale forordning)

Artikel 1

Artikel 1

-

-

Artikel 2

-

Artikel 2

Artikel 4

-

-

Artikel 5, stk. 2

-

Artikel 3

Artikel 5

-

Artikel 4, stk. 1

-

Artikel 91

Artikel 4, stk. 2

-

Artikel 95

Artikel 5

-

Artikel 93

Artikel 6, stk. 1

-

Artikel 94

Artikel 6, stk. 2

-

-

Artikel 7

-

-

Artikel 8, stk. 1 og 2

Artikel 7, stk. 1 og 3

-

-

Artikel 7, stk. 2

-

Artikel 9

-

-

Artikel 10

-

-

Artikel 11, stk. 1 og 2

-

Artikel 25, stk. 1 og 2

-

Artikel 8

-

Artikel 12, stk. 1 og 2

-

Artikel 12

Artikel 12, stk. 3

-

Artikel 14

Artikel 12, stk. 4

-

-

Artikel 13

-

Artikel 13, stk. 2

Artikel 14

-

Artikel 68

Artikel 15

-

Artikel 69

Artikel 16

-

Artikel 70

Artikel 17

-

Artikel 71

Artikel 18

-

Artikel 72

Artikel 19

-

Artikel 73

Artikel 20

-

Artikel 75

Artikel 21

-

Artikel 75, stk. 4

Artikel 22

-

Artikel 96

Artikel 23

-

Artikel 97

Artikel 24

-

Artikel 99

Artikel 25

-

Artikel 100

Artikel 26

-

Artikel 63

Artikel 27, stk. 1

-

Artikel 102, stk. 3

Artikel 27, stk. 2

-

Artikel 49

Artikel 27, stk. 3

-

Artikel 69, stk. 3

-

Artikel 9

-

Artikel 28, stk. 1 og 2

Artikel 10, stk. 1, 3 og 4

-

-

Artikel 10, stk. 2

-

Artikel 28, stk. 3

Artikel 23 stk. 1, litra a), nr. ii)

-

-

Artikel 23, stk. 1, litra a), nr. 1, litra c) og d)

-

-

Artikel 11

-

Artikel 29

-

Artikel 76

Artikel 30

-

Artikel 62

Artikel 31

-

Artikel 2, stk. 2

Artikel 32

Artikel 15

-

Artikel 33, stk. 1

Artikel 18, stk. 1

-

-

Artikel 18, stk. 2

-

Artikel 34, stk. 1 og 2

Artikel 25, stk. 1 og 2

-

Artikel 35

Artikel 26

-

Artikel 36

-

-

Artikel 37

Artikel 12

-

-

Artikel 14

-

Artikel 38

-

-

Artikel 39, stk. 1

Artikel 25, stk. 3

-

Artikel 40, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

-

Artikel 40, stk. 2

Artikel 19, stk. 3

-

Artikel 41, stk. 1

Artikel 23, stk. 1

-

Artikel 41, stk. 2

Artikel 23, stk. 3 og 4

-

Artikel 41, stk. 3

Artikel 23, stk. 5, litra a)

-

Artikel 41, stk. 5

Artikel 23, stk. 5, litra b)

-

-

Artikel 23, stk. 2, 6 og 7

-

Artikel 41, stk. 6

Artikel 22, stk. 4

-

Artikel 42

Artikel 24, stk. 1, litra b)

-

Artikel 43, stk. 1 og 2

Artikel 25, stk. 1 og 2

-

Artikel 43, stk. 3

-

-

Artikel 44

-

-

Artikel 45

-

-

-

-

-

-

Artikel 19, stk. 1 og 2

-

Artikel 46, stk. 1-4

Artikel 20, stk. 1-4

-

Artikel 46, stk. 5

-

-

-

Artikel 21

 

Artikel 47, stk. 1

-

-

Artikel 47, stk. 2

Artikel 22, stk. 1, regional anvendelse

-

-

Artikel 22, stk. 1, national anvendelse

-

-

Artikel 22, nr. 2, 3, 5, 6 og 7

-

Artikel 48

-

-

Artikel 49

-

-

Artikel 50

-

-

Artikel 51

-

-

Artikel 52

-

-

Artikel 53

-

-

Artikel 54

-

-

Artikel 55

-

-

Artikel 56

-

-

Artikel 57

-

-

Artikel 57a

Artikel 17b

-

Artikel 58

-

-

Artikel 59

-

-

Artikel 60

-

-

Artikel 61

-

-

Artikel 62

-

-

Artikel 63

-

-

Artikel 64

-

-

Artikel 65

-

-

Artikel 66

-

-

Artikel 67

-

-

Artikel 68

-

-

Artikel 69

-

-

Artikel 70

-

-

Artikel 71

-

-

Artikel 72

-

-

Artikel 73

-

-

Artikel 74

-

-

Artikel 75

-

-

Artikel 76

-

-

Artikel 77

-

-

Artikel 78

-

-

Artikel 79

-

-

Artikel 80

-

-

Artikel 81

-

-

Artikel 82

-

-

Artikel 83

-

-

Artikel 84

-

-

Artikel 85

-

-

Artikel 86

-

-

Artikel 87

-

-

Artikel 88

Artikel 42

-

Artikel 89

Artikel 43

-

Artikel 90

Artikel 44

-

Artikel 91

Artikel 45

-

Artikel 92

Artikel 46

-

Artikel 93

-

-

Artikel 94

-

-

Artikel 95

-

-

Artikel 96

-

-

Artikel 97

-

-

Artikel 98

-

-

Artikel 99

-

-

Artikel 100

-

-

Artikel 101

-

-

Artikel 102

-

-

Artikel 103

-

-

Artikel 104

-

-

Artikel 105

-

-

Artikel 106

-

-

Artikel 107

-

-

Artikel 108

-

-

Artikel 109

-

-

Artikel 110

-

-

Artikel 111

-

-

Artikel 112

-

-

Artikel 113

-

-

Artikel 114

-

-

Artikel 115

-

-

Artikel 116

-

-

Artikel 117

-

-

Artikel 118

-

-

Artikel 119

-

-

Artikel 120

-

-

Artikel 121

Artikel 16 og 16a

-

Artikel 122

-

-

Artikel 123

-

-

Artikel 124

-

-

Artikel 124, stk. 6

-

Artikel 98

Artikel 125

-

-

Artikel 126

-

-

Artikel 127

-

-

Artikel 128

-

-

Artikel 129

-

-

Artikel 130

-

-

Artikel 131

-

-

Artikel 132

Artikel 17 og 17a

-

Artikel 133

-

-

-

Artikel 28

-

-

Artikel 29

-

-

Artikel 20

-

-

Artikel 31

-

-

Artikel 32

-

-

Artikel 33

-

-

Artikel 34

-

-

Artikel 35

-

-

Artikel 36

-

-

Artikel 37

-

-

Artikel 47

-

-

Artikel 48

-

-

Artikel 49

-

-

Artikel 50

-

-

Artikel 51

-

Artikel 134

-

-

Artikel 135

-

-

Artikel 136

-

-

-

Artikel 52

-

Artikel 137

-

-

Artikel 138

Artikel 3

-

Artikel 139

Artikel 13

-

Artikel 140

Artikel 53

-

Artikel 141

Artikel 56

-

Artikel 142

Artikel 55

-

Artikel 142, litra r)

Artikel 54

-

Artikel 143

-

-

Artikel 144

-

-

Artikel 145

-

-

Artikel 146

Artikel 55

-

Artikel 146a

-

-

Artikel 147

Artikel 56

-

Artikel 148

-

-

Artikel 149

Artikel 57

-

________________________

(1)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)

EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 159.

(3)

EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0084.

(5)

* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

(6)

              EUT C ...

(7)

              EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 159.

(8)

              EUT C 225 af 27.7.2004, s. 174.

(9)

              Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af …

(10)

              Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(11)

            Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.[…] af... om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (EUT L ....).

(12)

            EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23.

(13)

            EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41.

(14)

            Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1). Ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 73/2009.

(15)

            Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(16)

            Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(17)

            Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(18)

            Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(19)

            Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1). Ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. … [forordningen om udvikling af landdistrikterne].

(20)

            Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af ... om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L af ......).

(21)

            Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 af 23. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og om fastlæggelse af nationale omstruktureringsprogrammer for bomuldssektoren (EUT L 178 af 5.7.2008, s. 1).

(22)

            Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(23)

            Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s.1).

(24)

            EUT C 35 af 9.2.2012, s. 1.

(25)

            Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26)

            Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN om artikel 9, stk. 2, om direkte betalinger

Artikel 9, stk. 2, i forslaget til forordning om direkte betalinger udelukker ikke, at en landbruger kan udleje bygninger eller dele af bygninger til tredjemand eller eje en stald, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør landbrugerens hovedbeskæftigelse.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN om koblet støtte

For landbrugsprodukter, navnlig dem, der ikke er berettiget til koblet støtte i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordningen om direkte betalinger, følger Kommissionen nøje deres markedsudvikling og kan i tilfælde af en alvorlig krise på markedet ty til passende foranstaltninger for at forbedre markedssituationen.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (25.6.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger

inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(COM(2011)0625 – C7‑0336/2011 – 2011/0280(COD))

Ordfører for udtalelse: Birgit Schnieber-Jastram

KORT BEGRUNDELSE

Set fra et udviklingspolitisk synspunkt kunne man foreslå en fælles landbrugspolitik, der er fuldstændig forskellig fra den, som præsenteres i Kommissionens reformforslag. En mere ambitiøs reform af den fælles landbrugspolitik, hvor målsætningen for direkte betalinger blev fulgt mere vedholdende, og hvor koblede betalinger blev udfaset, ville have større effekt med hensyn til at fjerne de sidste forvridninger af verdensmarkedet, som skyldes den fælles landbrugspolitik.

Noget er der dog blevet gjort under tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik for at mindske kendte inkonsekvente elementer, og i de nuværende kommissionsforslag fortsættes denne tendens. Landbrugsstøtte er i vid udstrækning blevet afkoblet, og markedsinterventionsmekanismernes og eksportrestitutionernes rolle er blevet mindsket betydeligt.

En af de større fornyelser i det seneste reformforslag er den obligatoriske grønne komponent i direkte betalinger, der indføres ved at støtte miljøforanstaltninger i hele EU, hvorved klima- og miljøpolitiske målsætninger får høj prioritet. Dette vil ikke skabe konkurrence i forholdet til landbrugere i udviklingslande. Desuden vil de obligatoriske miljøforanstaltninger bidrage til at imødegå klimaændringerne, der har alvorlige følger for mange udviklingslande. Selv om det nok vil være nødvendigt at forbedre nogle detaljer, går ordføreren stærkt ind for den grønne komponent i Kommissionens forslag.

På trods af de positive tendenser er der stadig virkelige problemer, der bør gøres noget ved ud fra et udviklingspolitisk synspunkt. Den reformerede fælles landbrugspolitik har fortsat følger for andre områder, og det afspejles ikke i tilstrækkeligt omfang i Kommissionens forslag. Derfor er det nødvendigt at gennemgå landbrugsforordningerne grundigt i lyset af forpligtelsen i traktaten til at sikre udviklingsvenlig politikkohærens (artikel 208 i TEUF).

Den fælles landbrugspolitik har ikke generelt følger for alle udviklingslande, men det er blevet påvist, at enkeltstående foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik i konkrete tilfælde kan føre til en stærk stigning i udviklingslandenes import, hvilket udgør en trussel mod lokale landbrugeres livsgrundlag og underminerer de landbrugspolitikker, som de pågældende udviklingslande har vedtaget med henblik på at øge deres fødevaresikkerhed på lang sigt. Med udgangspunkt i en bredere forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens, der går videre end blot ikke at gøre nogen skade, kunne nogle af elementerne i den anden søjle desuden bidrage til at skabe synergier og øge samarbejdet mellem landbrugere i EU og udviklingslandene.

Ordføreren stiller derfor ændringsforslag ud fra følgende generelle retningslinjer:

●   Den fælles landbrugspolitik bør indpasses i den bredere ramme, som udgøres af en udviklingsvenlig politikkohærens, og dens indvirkninger på andre områder bør overvåges nøje, hvilket indebærer inddragelse af regeringer og aktører i partnerlandene.

●   Eksportsubsidier bør udfases fuldstændigt. I mellemtiden bør eksportrestitutioner ikke ydes, hvis der er risiko for at skade lokale producenter i udviklingslandene i alvorlig grad. Generelt kan sikkerhedsnetforanstaltninger som f.eks. interventionsopkøb medføre, at tilpasningsomkostninger flyttes over på producenter uden for EU.

●   EU's politik og afhængighed af import af proteinplanter har negative miljømæssige og sociale følger i de eksporterende udviklingslande. Fremme af dyrkningen af bælgplanter i EU vil også kunne modvirke klimaændringerne og bidrage positivt til biodiversitet og jordens frugtbarhed.

●   Som allerede foreslået af Udviklingsudvalget i 2011 bør direkte betalinger kobles fra produktionen, således at "der skabes lige konkurrencevilkår mellem EU's og udviklingslandenes landbrugsprodukter", og fair handel og bæredygtig vækst stimuleres.

Ordføreren er klar over, at disse ændringer alene ikke vil være tilstrækkelige hverken til at tage den globale udfordring op, der ligger i at skabe fødevaresikkerhed, eller til at dæmpe udviklingslandenes bekymringer om landbrugsmarkedernes funktionsmåde. Andre politikker, navnlig EU's handelspolitik, men også dets energipolitik og fødevaresikkerhedspolitik, påvirker udviklingslandene i afgørende grad, men disse udfordringer kan man ikke beskæftige sig med inden for rammerne af dette reformforslag. Eksempelvis bør de økonomiske partnerskabsaftaler muliggøre og tilskynde til, at udviklingslande, der er nettoimportører af fødevarer, genopbygger og styrker deres landbrugssektor.

Udviklingspolitik og politikdialog skal bruges målrettet til at sætte udviklingslandene i stand til at drage nytte af den internationale handel med landbrugsprodukter og til, lige som Unionen gør det, at anvende moderne markedsstyringsinstrumenter. Et problem i denne sammenhæng er magtkoncentrationen omkring visse led i fødevarekæderne. I udviklingslandene er det typisk de største producenter, der har fordelene i eksportorienterede landbrug.

Den vigtigste udfordring for en udviklingsvenlig politikkohærens ligger der, hvor udviklingslandenes og EU's interesser er modstridende. På lang sigt vil disse interesser kunne bringes i overensstemmelse med hinanden, og det vil være nemmere at skabe win-win-situationer. Formålet med ordførerens forslag er således ikke at underminere den fælles landbrugspolitiks legitime mål, men at foretage tilpasninger på udvalgte områder, hvor de anses for nødvendige set ud fra et udviklingspolitisk perspektiv.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1a) I overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør reformen sikre, at den fælles landbrugspolitik tager hensyn til målene for udviklingssamarbejde, herunder de målsætninger, som er godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre internationale organisationer. Foranstaltninger i medfør af denne forordning bør ikke bringe udviklingslandes fødevareproduktionskapacitet eller deres langsigtede fødevaresikkerhed i fare, navnlig i de mindst udviklede lande, og foranstaltningerne bør bidrage til at opfylde Unionens forpligtelser med hensyn til at afbøde klimaændringerne.

Begrundelse

I henhold til artikel 208 i TEUF tager Unionen hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Det hører til blandt de vigtige mål i EU's udviklingssamarbejde at fremme udviklingen af udviklingslandenes landbrug og forbedre den globale fødevaresikkerhed. EU's landbrugspolitik har eksterne følger og påvirker navnlig handlen med landbrugsprodukter. Princippet om sammenhæng med udviklingspolitikken kræver, at man overvåger og, hvor det er muligt, undgår eventuelle følgevirkninger for lokale landbrugsmarkeder og lokale producenter i udviklingslandene.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater gennem en komponent af de direkte betalinger, som skal være grønnere, og som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige indsatsområder. Disse fremgangsmåders obligatoriske beskaffenhed bør også vedrøre landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i "Natura 2000"-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eftersom disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, bør kunne få gavn af den "grønnere" komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer. Overholdes den grønnere komponent ikke, medfører det sanktioner, jf. artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR].

(26) Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater gennem en komponent af de direkte betalinger, som skal være grønnere, og som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige indsatsområder samt produktion af afgrøder, der gavner klimaet og miljøet, bidrager til at sænke produktionsomkostningerne og stimulerer lokale markeder for dyrefoder. Disse fremgangsmåders obligatoriske beskaffenhed bør også vedrøre landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i "Natura 2000"-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eftersom disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, bør kunne få gavn af den "grønnere" komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer. Overholdes den grønnere komponent ikke, medfører det sanktioner, jf. artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR].

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33) Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til koblet støtte i bestemte sektorer i klart definerede tilfælde. De midler, der kan anvendes til koblet støtte, bør begrænses til et passende niveau, samtidig med at en sådan støtte tillades i medlemsstater eller bestemte regioner, der står over for særlige situationer, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er særlig vigtige af økonomiske, miljømæssige og/eller sociale årsager. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 5 % af deres nationale lofter til denne støtte eller 10 %, hvis deres niveau af koblet støtte oversteg 5 % i mindst et af årene i perioden 2010-2013. I behørigt begrundede tilfælde, hvor visse følsomme behov i en region er påvist, og efter godkendelse fra Kommissionen bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende mere end 10 % af deres nationale loft. Koblet støtte bør kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i disse regioner. Denne støtte bør også være tilgængelig for landbrugere, der den 31. december 2013 er i besiddelse af særlige betalingsrettigheder tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder. Med hensyn til godkendelse af frivillig koblet støtte, der overstiger 10 % af det årlige nationale loft pr. medlemsstat, bør Kommissionen have yderligere beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(33) Medlemsstaterne bør indtil udgangen af 2016 have mulighed for at benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til koblet støtte i bestemte sektorer i klart definerede tilfælde. De midler, der kan anvendes til koblet støtte, bør begrænses til et passende niveau, samtidig med at en sådan støtte tillades i medlemsstater eller bestemte regioner, der står over for særlige situationer, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er særlig vigtige af økonomiske, miljømæssige og/eller sociale årsager. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 5 % af deres nationale lofter til denne støtte eller 10 %, hvis deres niveau af koblet støtte oversteg 5 % i mindst et af årene i perioden 2010-2013. I behørigt begrundede tilfælde, hvor visse følsomme behov i en region er påvist, og efter godkendelse fra Kommissionen bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende mere end 10 % af deres nationale loft. Koblet støtte bør kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i disse regioner. Denne støtte bør også være tilgængelig for landbrugere, der den 31. december 2013 er i besiddelse af særlige betalingsrettigheder tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder. Med hensyn til godkendelse af frivillig koblet støtte, der overstiger 10 % af det årlige nationale loft pr. medlemsstat, bør Kommissionen have yderligere beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3a

 

Udviklingsvenlig politikkohærens

 

I overensstemmelse med artikel 208 i TEUF tages der i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning hensyn til målene for udviklingssamarbejdet, herunder de målsætninger, som er godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre internationale organisationer. Foranstaltninger i medfør af denne forordning må ikke bringe udviklingslandes fødevareproduktionskapacitet eller deres langsigtede fødevaresikkerhed i fare, navnlig i de mindst udviklede lande, og foranstaltningerne skal bidrage til at opfylde Unionens forpligtelser med hensyn til at afbøde klimaændringerne.

Begrundelse

I henhold til artikel 208 i TEUF tager Unionen hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Det hører til blandt de vigtige mål i EU's udviklingssamarbejde at fremme udviklingen af udviklingslandenes landbrug og forbedre den globale fødevaresikkerhed. EU's landbrugspolitik har eksterne følger og påvirker navnlig handlen med landbrugsprodukter. Princippet om sammenhæng med udviklingspolitikken kræver, at man overvåger og, hvor det er muligt, undgår eventuelle følgevirkninger for lokale landbrugsmarkeder og lokale producenter i udviklingslandene.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Landbrugere skal sikre, at mindst 7 % af deres støtteberettigede landbrugsareal, jf. artikel 25, stk. 2, bortset fra arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, som miljømæssigt fokusområde, herunder f.eks. braklagte arealer, terrasser, landskabstræk, bræmmer og skovklædte områder, jf. artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii).

Landbrugere skal sikre, at mindst 7 % af deres støtteberettigede landbrugsareal, jf. artikel 25, stk. 2, bortset fra arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, er miljømæssigt fokusområde, herunder f.eks. braklagte arealer, terrasser, landskabstræk, bræmmer, arealer, der er beplantet med kvælstofbindende afgrøder, og skovklædte områder, jf. artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii).

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 59 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dog anvendes artikel 14, artikel 20, stk. 5, artikel 22, stk. 6, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 1 og artikel 39 fra denne forordnings ikrafttrædelse.

Dog anvendes artikel 14, artikel 20, stk. 5, artikel 22, stk. 6, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 1 og artikel 39 fra denne forordnings ikrafttrædelse.

 

Artikel 38-41 finder anvendelse indtil den 31. december 2016.

PROCEDURE

Titel

Direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

Referencer

COM(2011)0625 – C7-0336/2011 – 2011/0280(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Birgit Schnieber-Jastram

7.11.2011

Behandling i udvalg

24.4.2012

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.6.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Véronique De Keyser, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Filip Kaczmarek, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Jean Roatta, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Keith Taylor, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Gesine Meissner, Csaba Őry, Judith Sargentini, Patrizia Toia

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ioan Enciu, Gabriele Zimmer


UDTALELSE fra Budgetudvalget (16.10.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger

inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(COM(2011)0625 – C7‑0336/2011 – 2011/0280(COD))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

KORT BEGRUNDELSE

Direkte betalinger til landbrugerne er en afgørende del af den fælles landbrugspolitik, og de har en høj prioritering i den nuværende reform. Reformen forsøger at ramme en balance mellem indkomststøtte og nye fælles udfordringer ved at integrere miljøkrav gennem en stærk grønnere komponent i den første søjle. Der gives en yderligere begrundelse for at støtte landbrugernes indtægter ved at introducere miljø- og klimamæssige fordele, og reformen forsøger således at sikre, at alle landbrugere deltager i bestræbelserne på at tackle disse spørgsmål. Desuden vil Unionens finansielle interesser blive beskyttet.

Den fælles landbrugspolitik er med tiden blevet mere kompleks, så der er behov for, at bedre regulering og en betragtelig nedbringelse af bureaukratiet for landbrugerne bliver en vigtig del af fremtidens politik. Alle ubegrundede og uforholdsmæssigt store administrative byrder og omkostninger for de nationale myndigheder bør undgås, navnlig i lyset af medlemsstaternes finanspolitiske konsolidering og ressourceknapheden. Der er behov for målrettet anvendelse af midlerne for at sikre sund finansiel forvaltning af Unionens midler, så der kan leveres essentielle offentlige goder gennem en multifunktionel fælles landbrugspolitik.

Formålet med Kommissionens forslag er at fastlægge overordnede politiske handlemuligheder for at imødekomme de fremtidige udfordringer for landbrug og landdistrikter og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, nemlig bæredygtig fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag samt en afbalanceret territorial udvikling.

Kort fortalt foreslår Kommissionen, at tredive procent af de direkte betalinger nu vil blive bundet til økologikrav, hvorved det forsøges sikret, at alle landbrugere bidrager med miljø- og klimamæssige fordele. Desuden stilles der forslag om særlig støtte til små landbrugere for at forenkle den støtte, der gives til dem. Det drejer sig om en supplerende støtte til unge landbrugere for at stimulere flere unge til at blive i eller gå ind i erhvervet. Der stilles også forslag om en valgfri betalingsordning for ugunstigt stillede områder for at anerkende betydningen af disse områder. Som svar på opfordringer til større rimelighed har Kommissionen foreslået, at der fastsættes et loft for beløb til landbrug, som modtager store direkte betalinger, og der foreslås også en reduktion af forskellene mellem medlemsstaterne for så vidt angår de direkte betalinger, som landbrugene modtager. I forbindelse med krydsoverensstemmelsen indfører Kommissionen visse ændringer af kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og lovgivningsmæssige forvaltningskrav (SMR).

Det er af afgørende betydning at sikre overholdelsen af de almene hensyn, der er forbundet med ydelsen af betalinger.

Denne udtalelse er udarbejdet på grundlag af de samlede midler, som Kommissionen har øremærket til den fælles landbrugspolitik i den kommende flerårige finansielle ramme. Foretages der grundlæggende ændringer i Kommissionens forslag, vil indholdet af denne udtalelse skulle revideres.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Det er nødvendigt, at de beløb, der afsættes til den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, som minimum opretholdes i løbet af den næste finansielle programmeringsperiode. Det vil være nødvendigt at råde over tilstrækkelige finansielle midler til at imødegå udfordringerne i tilknytning til fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, klimaændringer og territorial balance i et udvidet EU og til at sikre, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til at gøre EU's 2020-strategi til en succes.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Artikel 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 5a

 

Loft for udgiftsområde 2

 

De beløb, der afsættes til den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, som minimum opretholdes i løbet af den næste finansielle programmeringsperiode. Det vil være nødvendigt at råde over tilstrækkelige finansielle midler til at imødegå udfordringerne i tilknytning til fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, klimaændringer og territorial balance i et udvidet EU og til at sikre, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til at gøre EU's 2020-strategi til en succes.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) det årlige beløb til direkte betalinger udgør under 5 % af de samlede indtægter fra alle ikke-landbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår eller

udgår

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på landbrugere, der modtog under 5 000 EUR i direkte betalinger for det foregående år.

udgår

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2013 beslutte at stille op mod 10 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til denne forordning, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til at yde direkte betalinger.

1. Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2013 beslutte at stille op mod 25 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til denne forordning, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til at yde direkte betalinger.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Inden den 1. august 2013 kan Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning beslutte at stille op til 5 % af beløbet til rådighed for støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020, som fastsat i forordning (EU) nr. […] [RDR]. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.

2. Inden den 1. august 2013 kan Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning beslutte at stille op til 5 % af beløbet til rådighed for støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020, som fastsat i forordning (EU) nr. […] [RDR], under forudsætning af at mindst 20 % forbliver til rådighed under ELFUL. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne kan anvende den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, på nationalt plan eller på regionalt plan, hvis artikel 20 finder anvendelse. Hvis den anvendes på regionalt plan, anvender medlemsstaterne en andel af det loft, der er nævnt i stk. 3, i hver region. For hver region beregnes denne andel ved at dividere det regionale loft, der er fastsat i henhold til artikel 20, stk. 2, med det loft, der er fastsat i henhold til artikel 19, stk. 1.

2. Medlemsstaterne kan anvende den betaling, der er omhandlet i dette kapitel, for hver rettighed.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Eventuelle nationale beløb, der ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med dette kapitel, anvendes til at finansiere foranstaltninger under forordning (EF) nr. 1698/2005 til miljøforanstaltninger i landbruget.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Eventuelle midler, der hidrører fra reduktion af basispræmien eller fra betaling af bøder i henhold til dette kapitel og kapitel 30, 31 og 32 på grund af manglende overholdelse, forbliver i de medlemsstater og i de regioner, som de stammer fra.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3c. Eventuelle beløb, der fremkommer som følge af en reduktion eller sanktioner, der er blevet pålagt på grund af manglende overholdelse, under denne artikel og artikel 30, 31 og 32, forbliver i den medlemsstat og region, som de stammer fra.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 3 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3d. Ikke-anvendte bevillinger under medlemsstaternes nationale loft, som var øremærket til at finansiere de betalinger, der er omhandlet i dette kapitel, forbliver i medlemsstaterne og anvendes til miljø- og klimaforanstaltninger i landbruget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. .../20xx (ELFUL).

PROCEDURE

Titel

Direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

Referencer

COM(2011)0625 – C7-0336/2011 – 2011/0280(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Giovanni La Via

6.2.2012

Dato for vedtagelse

10.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Richard Ashworth, Francesca Balzani, Zuzana Brzobohatá, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Lucas Hartong, Jutta Haug, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Juan Andrés Naranjo Escobar, Dominique Riquet, Potito Salatto, Helga Trüpel, Angelika Werthmann

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Da Graça Carvalho, Georgios Papastamkos, Nils Torvalds, Catherine Trautmann


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (10.10.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(COM(2011)0625 – C7‑0336/2011 – 2011/0280(COD))

Ordfører for udtalelse: Monika Hohlmeier

KORT BEGRUNDELSE

Hvad angår budgetkontrolaspektet ved direkte betalinger til landbrugere under støtteordningen inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, er ordførerens prioritering gennemsigtighed, forenkling og mindskelse af de administrative byrder, og samtidig bevarelse af de politiske mål om fødevaresikkerhed, miljømæssig bæredygtighed og territorial samhørighed.

Behovet for forenkling er skitseret i Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om forenkling af den fælles landbrugspolitik (2009/2155(INI)), som indeholder følgende anmodninger og forslag til Kommissionen:

- den bør bestræbe sig på at fjerne unødvendige byrder, når den indfører nye bestemmelser,

- den bør forenkle den fælles landbrugspolitik yderligere for at nedbringe de dermed forbundne gennemførelsesomkostninger for EU's institutioner, medlemsstaterne og støttemodtagerne selv,

- foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik bør stå i forhold til målet, og man bør kun vælge at gå lovgivningens vej, når det er virkelig begrundet,

- medlemsstaterne bør inden for rammerne af planerne for udvikling af landdistrikter have mulighed for at indføre en arealordning med faste beløb, især for mindre bedrifter,

- for at forenkle reglerne om enkeltbetalingsordningen bør man afskaffe indsamlingen af de samme detaljerede oplysninger på årsbasis,

- den fremtidige ordning bør tage hensyn til princippet om forenkling, og forenkling, gennemskuelighed og retfærdighed bør være hovedpunkterne i reformen af den fælles landbrugspolitik.

Ordføreren for CONT er bekymret for, at det foreliggende forslag, hvis det ses i sammenhæng med resultaterne af Kommissionens konsekvensanalyse (SEC(2011)1153), indeholder adskillige bestemmelser, der kan bringe sigtet om mindskelse af den administrative byrde i fare, navnlig hvad angår bestemmelsen om grønne foranstaltninger, aktive landbrugere, obligatoriske ordninger for unge landbrugere og mindre landbrugere mv.

Ordføreren ønsker, for at underbygge sin holdning og de ændringsforslag, der er stillet, at gøre opmærksom på flere bemærkelsesværdige elementer i bilag 8 til Kommissionens konsekvensanalyse, "Forenkling af den fælles landbrugspolitik".

Det drejer sig navnlig om punkt 2.4.2 om resultaterne af interessenthøringen med henblik på konsekvensanalysen, hvoraf det fremgår, at mange fandt det vigtigt at mindske den administrative byrde, og mange mente, at navnlig grønnere foranstaltninger ville øge den administrative byrde.

Ligeledes fremgår det af punkt 2.4.3 om resultaterne fra ad hoc-høringsgruppen om forenkling, at "deltagerne i konferencen gav tydeligt udtryk for, at visse af de nye elementer, der blev drøftet (navnlig en definition af aktiv landbruger, en særlig ordning for mindre landbrugere samt grønnere foranstaltninger), ikke som sådan ville betyde en forenkling, men snarere ville medføre øgede administrative og kontrolmæssige byrder samt risiko for fejl i transaktionerne. I den sammenhæng har interessenterne foreslået, at nye elementer bør være så enkle som muligt uden for mange indviklede betingelser, og som medlemsstaternes myndigheder bør være i stand til at forvalte og kontrollere så automatisk som muligt og med eksisterende værktøjer. Det fremgår endvidere, at de påtænkte nye elementer kun vil kunne forvaltes og kontrolleres, hvis medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse sig til de helt nationale og regionale situationer.".

Ordføreren for CONT er også bekymret over bemærkning i punkt 4.2.3 om resultaterne af kvantificeringen af administrative omkostninger for ændringer i juridiske forpligtelser for direkte betalinger efter 2013, navnlig hvor det siges, at resultaterne viser, at de samlede administrative omkostninger ved det fremtidige direkte betalingssystem ca. vil give en 15 % stigning i de administrative omkostninger.

Endelig er der punkt 4.3, hvor det af vurderingen af brede politiske scenarier fremgår, at den forventede stigning i administrative byrder for visse nye centrale nøglebegreber, der muliggør en bedre målretning af betalingerne i første søjle (grønnere foranstaltninger og aktive landbrugere) sandsynligvis vil blive delvist opvejet af den forenkling, der opnås med den nye ordning for mindre landbrugere og den nye fordeling af direkte betalinger via et fast beløb pr. hektar på nationalt eller regionalt plan. Ordføreren mener imidlertid, at Kommissionen forsøger at kompensere for omstændelige elementer som grønnere foranstaltninger og aktive landbrugere i de foreslåede former ved hjælp af overforenkling for så vidt angår ordningen for mindre landbrugere, der foreslås som obligatorisk for medlemsstater og fritaget for krydsoverensstemmelsesbestemmelser. Derfor søger ordføreren at ramme en anden balance via en frivillig ordning for mindre landbrugere og mindre byrdefulde bestemmelser, hvad angår grønnere foranstaltninger og aktive landbrugere.

Til yderligere at underbygge sin pointe henviser ordføreren til underbilaget til bilag 8 om resultater af forenklingskonferencen, hvor resultatet af konferencen, om emnerne aktiv landbruger og tildeling af jord, var en konklusion af, at det tydeligt fremgik, at et intet enkelt af de kriterier, der foreslås som mulig tilgang til definition af en aktiv landbruger ville kunne bruges som en fælles indikator, på grund af at de strukturer og situationer, der forekommer på nationalt plan, er så unikke.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Et af de centrale mål for og krav til reformen af den fælles landbrugspolitik er mindskelse af den administrative byrde. Der bør tages stærkt hensyn til dette, når de relevante bestemmelser for den direkte støtteordning udformes. Antallet af støtteordninger bør ikke være større end nødvendigt, og landbrugere og medlemsstater skal være i stand til at opfylde de respektive krav og forpligtelser uden overflødig bureaukrati. Praksisorienteret tolerance, rimelige de minimis-grænser og en passende balance mellem tillid og kontrol skal mindske den fremtidige administrative byrde for medlemsstater og støttemodtagere.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Det bør præciseres, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik [HZR] og de bestemmelser, der vedtages i henhold dertil, finder anvendelse på de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. For at sikre sammenhængen med andre retsakter vedrørende den fælles landbrugspolitik er nogle regler, der for øjeblikket er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, nu fastlagt i forordning (EU) nr. […] [HZR], herunder navnlig regler, der skal sikre overholdelse af de forpligtelser, der følger af bestemmelserne om direkte betalinger, herunder kontrol og anvendelse af administrative foranstaltninger og administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, regler vedrørende krydsoverensstemmelse, som f.eks. de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, overvågning og evaluering af de relevante foranstaltninger og regler for tilbagebetaling af uberettigede betalinger.

(3) Det bør præciseres, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik [HZR] og de bestemmelser, der vedtages i henhold dertil, finder anvendelse på de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. For at sikre sammenhængen med andre retsakter vedrørende den fælles landbrugspolitik er nogle regler, der for øjeblikket er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, nu fastlagt i forordning (EU) nr. […] [HZR], herunder navnlig regler, der skal sikre overholdelse af de forpligtelser, der følger af bestemmelserne om direkte betalinger, herunder kontrol og anvendelse af administrative foranstaltninger og administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, regler vedrørende krydsoverensstemmelse, som f.eks. de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, overvågning og evaluering af de relevante foranstaltninger og regler for tilbagebetaling af uberettigede betalinger. Godkendelsesorganets opgaver og forpligtelsen til at afgive en udtalelse om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed samt overholdelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør ikke føre til en yderligere forøgelse af den administrative byrde i medlemsstaterne.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(4) Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Kun bemyndigelsen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, delegeres. Målene, indholdet, anvendelsesområdet og varigheden af delegationen af bemyndigelse bør udtrykkeligt defineres i den lovgivningsmæssige retsakt, og de væsentlige elementer for et område skal forbeholdes den lovgivningsmæssige retsakt og skal som følge deraf ikke være genstand for delegation af bemyndigelse. Derfor skal alle vigtige retlige aspekter defineres i basisretsakten. Kommissionen sikrer, at den administrative byrde i forbindelse med delegerede retsakter ikke bliver større end højst nødvendig. Derudover skal retssikkerheden garanteres. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører mindsker de administrative omkostninger og gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspert- og civilsamfundsniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) For at tage hensyn til den nye lovgivning om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttrædelse, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om ændring af listen over støtteordninger omfattet af denne forordning.

(8) For at tage hensyn til den nye lovgivning om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttrædelse, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om ændring af listen over støtteordninger i bilag I til denne forordning.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Erfaringerne fra anvendelsen af forskellige støtteordninger til landbrugere viser, at støtte i en række tilfælde er blevet ydet til modtagere, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug, som fx jernbaneselskaber, ejendomsselskaber og selskaber, der forvalter sportsanlæg. For at sikre en bedre målretning af støtte bør medlemsstaterne undlade at yde direkte betalinger til sådanne fysiske og juridiske personer. Mindre deltidslandbrugere bidrager direkte til landdistrikternes levedygtighed, og de bør derfor ikke hindres i at modtage direkte betalinger.

(13) Erfaringerne fra anvendelsen af forskellige støtteordninger til landbrugere viser, at støtte i en række tilfælde er blevet ydet til modtagere, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug, som fx jernbaneselskaber, ejendomsselskaber og selskaber, der forvalter sportsanlæg. For at sikre en bedre målretning af støtte bør medlemsstaterne undlade at yde direkte betalinger til sådanne fysiske og juridiske personer. Sådanne regler bør imidlertid fortsat være omkostningseffektive og undgå uforholdsmæssige administrative byrder for medlemsstater og modtagere. Mindre deltidslandbrugere bidrager direkte til landdistrikternes levedygtighed, og de bør derfor ikke hindres i at modtage direkte betalinger.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater gennem en komponent af de direkte betalinger, som skal være grønnere, og som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige indsatsområder. Disse fremgangsmåders obligatoriske beskaffenhed bør også vedrøre landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i "Natura 2000"-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eftersom disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, bør kunne få gavn af den "grønnere" komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer. Overholdes den grønnere komponent ikke, medfører det sanktioner, jf. artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR].

(26) Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater gennem en obligatorisk komponent af de direkte betalinger, som skal være grønnere, og som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige indsatsområder, mens der tages passende hensyn til særlige nationale og regionale forhold. Af hensyn til gennemsigtighed og effektivitet bør der undgås praktiske hindringer for landbrugere og administrativ kompleksitet for myndighederne. Med henblik på at strømline de administrative procedurer i forbindelse med disse foranstaltninger, bør alle landbrugskontroller så vidt muligt gennemføres på samme tid. Disse fremgangsmåders obligatoriske beskaffenhed bør også vedrøre landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i "Natura 2000"-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eftersom disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, bør kunne få gavn af den "grønnere" komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer. Områder, der er opdyrket med afgrøder, som ikke gødes med kvælstofgødning, eller områder, hvor der dyrkes flerårige energiafgrøder, anses for miljømæssige indsatsområder. Det samme gælder for områder, som dyrkes i henhold til "Natura 2000" eller er underlagt dyrkningskrav i henhold til vandrammedirektivet, eller hvor mere end 75 % af landbrugsarealet er underlagt forpligtelser vedrørende miljøvenlige landbrugsforanstaltninger.

 

Eventuelle sanktioner, der pålægges, hvis den grønnere komponent ikke overholdes, skal kun gælde den grønnere komponent Enhver reduktion eller sanktion pålagt ved ikke-overholdelse af den grønnere komponent skal forblive i medlemsstaterne og regionerne, hvor de stammer fra, hvis medlemsstaternes fejlrate for landbrugspolitikken ikke overstiger 2 %.

Begrundelse

De foreslåede undtagelser vil i betydeligt omfang mindske den administrative byrde og tage passende hensyn til de særlige nationale og regionale forhold.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på at fremme bæredygtig udvikling af landbruget i områder med særlige naturbetingede begrænsninger bør medlemsstaterne kunne benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at bevilge en årlig områdeafhængig betaling i tillæg til grundbetalingen til alle, der driver landbrug i sådanne områder. En sådan betaling erstatter ikke støtte ydet under programmerne for udvikling af landdistrikter og ydes ikke til landbrugere i områder, der er udpeget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), men som ikke er udpeget i henhold til artikel 46, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) [RDR].

(30) Med henblik på at fremme bæredygtig udvikling af landbruget i områder med særlige naturbetingede begrænsninger bør medlemsstaterne kunne benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at bevilge en årlig områdeafhængig betaling i tillæg til grundbetalingen til alle, der driver landbrug i sådanne områder. En sådan betaling erstatter ikke støtte ydet under programmerne for udvikling af landdistrikter og ydes ikke til landbrugere i områder, der er udpeget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[22], men som ikke er udpeget i henhold til artikel 46, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) [RDR]. Kriterierne, der bruges til at definere områder med specifikke naturlige begrænsninger, bør ikke øge det eksisterende bureaukrati, bør bygge på eksisterende systemer, der opfylder målsætningerne, og bør føre til et sammenligneligt system på EU-plan

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Formålet med direkte betalinger er at sikre:

 

- en levedygtig fødevareproduktion ved at bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne

 

- en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og er indsats mod klimaændringerne ved at levere offentlige miljøgoder og ved at modvirke klimaændringer og tilpasse sig til dem

 

- en afbalanceret fysisk udvikling ved at kompensere for vanskelige produktionsvilkår i områder med specifikke naturlige begrænsninger.

 

For hvert af disse mål, vil Kommissionen definere udgangspunkter, virkninger, resultater og indikatorer.

Begrundelse

De politiske mål for de direkte betalinger er ikke præciseret i forordningens artikler. Det foreslås derfor som et minimum, at der i forordningen indføjes de mål, der er fastsat i finansieringsoversigten.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på ændring af listen over støtteordninger i bilag I.

I overensstemmelse med artikel 290 i traktaten kan Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. De lovgivningsmæssige retsakter afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige bestemmelser på et område er forbeholdt den lovgivningsmæssige retsakt og kan derfor ikke være omfattet af delegation. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på ændring af listen over støtteordninger i bilag I.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c – led 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- bevarelse af landbrugsarealet i en stand, der gør det passende til græsning eller dyrkning uden særlige forberedende foranstaltninger ud over brug af traditionelle landbrugsmetoder og –maskiner eller

- bevarelse af landbrugsarealet i en stand, der gør det passende til græsning eller dyrkning uden særlige forberedende foranstaltninger ud over brug af traditionelle årsbaserede landbrugsmetoder og –maskiner eller

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- minimumsaktiviteter, der fastsættes af medlemsstaterne, på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller produktion

- årlige minimumsaktiviteter, der fastsættes af medlemsstaterne, på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller produktion

Begrundelse

For at undgå at der fortsat ydes betalinger, selv når støttemodtagere ikke udøver nogen aktivitet på deres jord, bør der fastsættes en årlig minimumsaktivitet.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der ydes ikke direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, hvis:

1. Der ydes ikke direkte betalinger til offentlige juridiske personer som f.eks. medlemsstater, regioner eller kommuner eller til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, hvis

(a) det årlige beløb til direkte betalinger udgør under 5 % af de samlede indtægter fra alle ikke-landbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår eller

(a) de driver lufthavne, jernbaneselskaber, vandværker, ejendomsselskaber, uddannelsesinstitutioner, sports- og fritidsarealer, jagtejendomme, campingpladser eller tilsvarende forretningsvirksomhed eller aktiviteter, som i givet fald skal fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, medmindre disse personer kan fremlægge kontrollerbare belæg i overensstemmelse med krav, som fastsættes af medlemsstaterne; eller

(b) deres landbrugsarealer holdes overvejende naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og de på disse arealer ikke udfører minimumsaktiviteterne fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c).

(b) deres landbrugsarealer holdes overvejende naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og de på disse arealer ikke udfører minimumsaktiviteterne fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c).

Begrundelse

Tidligere var støtte i en række tilfælde blevet ydet til modtagere, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug, som fx lufthavne eller selskaber, der forvalter sportsanlæg. I fremtiden skal støtten være mere målrettet. Men sådanne regler bør fortsat være omkostningseffektive og undgå uforholdsmæssige administrative byrder for medlemsstater og modtagere.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

b)a de ikke bærer den økonomiske risiko ved den landbrugsaktivitet, der udføres på de arealer, der anmeldes med henblik på at modtage direkte betalinger.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på landbrugere, der modtog under 5 000 EUR i direkte betalinger for det foregående år.

udgår

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Senest fra ansøgningsår 2019 skal alle betalingsrettigheder i en medlemsstat eller, ved anvendelse af artikel 20, den berørte region have ensartet enhedsværdi.

5. Senest fra ansøgningsår 2017 skal alle betalingsrettigheder i en medlemsstat eller, ved anvendelse af artikel 20, den berørte region have ensartet enhedsværdi.

Begrundelse

I henhold til overgangsbestemmelserne kan op til 60 % af den fremtidige støtte udbetales på grundlag af tidligere referencebeløb indtil ansøgningsåret 2019 og dermed forlænges den tidligere model betydeligt. Det tidligere referencebeløb vil således fortsætte med at have en betydelig indvirkning på størrelsen af ​​betalingerne. Det foreslås at begrænse overgangsperioden til den halve periode.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 5 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

b)a at tildele landbrugere en årlig kompensation for tabet af fribeløbet på 5 000 EUR, der er angivet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009. Små landbrugere kan tildeles en yderligere kompensationsbetaling.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) ethvert af bedriftens landbrugsarealer, som anvendes til landbrugsaktivitet, eller, hvis arealet også anvendes til andre formål, som fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller

(a) ethvert af bedriftens landbrugsarealer, som anvendes til landbrugsaktivitet, eller, hvis arealet også anvendes til andre formål, som fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, på den betingelse, at ikke-landbrugsaktiviteterne ikke overstiger en periode på 4 uger i ét kalenderår og ikke er skadelige for miljøet, eller

Begrundelse

Kommissionens forslag afspejler teksten til forordningen indført efter sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Det var op til medlemsstaterne at definere den præcise betydning af arealer, som ”fortrinsvis anvendes til landbrugsaktiviteter”. Som følge heraf er der blevet tildelt rettigheder for arealer, som primært bruges til rekreative aktiviteter. Såfremt ikke-landbrugsaktiviteter kan tillades i begrænset omfang, bør deres varighed og kriterier fastlægges.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 47 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, undtages fra de landbrugsmetoder, der er omhandlet i kapitel 2 i afsnit III.

3. Landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, undtages fra de landbrugsmetoder, der er omhandlet i kapitel 2 i afsnit III, men de skal opfylde forpligtelserne til og kontrollerne vedrørende krydsoverensstemmelse som fastsat i forordning (EU) nr. [...] [HZR].

PROCEDURE

Titel

Direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

Referencer

COM(2011)0625 – C7-0336/2011 – 2011/0280(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

25.10.2011