BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

6.11.2013 - (COM(2011)0626 – C7‑0339/2011 – COM(2012)0535 – C7-0310/2012 – 2011/0281(COD)) - ***I

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Michel Dantin


Procedure : 2011/0281(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0366/2013
Indgivne tekster :
A7-0366/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

(COM(2011)0626 – C7‑0339/2011 – COM(2012)0535– C7-0310/2012 – 2011/0281(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0626) og det ændrede forslag (COM(2012)0535),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0339/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 8. marts 2012[1],

–   der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012[2] og af 12. december 2012,

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012[3],

–   der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget[4],

–   der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 7. oktober 2013 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A7‑0366/2013),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[5]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

af

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningen)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen ▌,

efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten[8],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[9], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)         Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" ▌omhandler potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I lyset af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra 1. januar 2014. Reformen bør dække alle de vigtigste instrumenter under den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007[10]. I betragtning af reformens omfang bør nævnte forordning ophæves og erstattes af en ny fusionsmarkedsordning. Reformen bør også så vidt muligt harmonisere, strømline og forenkle bestemmelserne, navnlig dem, der omfatter mere end én landbrugssektor, bl.a. ved at sikre, at ikkevæsentlige elementer i bestemmelserne kan vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter.

(4)         Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i fusionsmarkedsordningen.

(5)         Forordningen bør gælde for alle landbrugsprodukter i bilag I til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at sikre en fælles markedsordning for alle sådanne produkter, som påkrævet i henhold til traktatens artikel 40, stk. 1.

(6)         Det bør præciseres, at forordning (EU) nr. […][11] og bestemmelserne vedtaget i overensstemmelse hermed i princippet bør gælde for foranstaltningerne i denne forordning. Navnlig forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning] fastsætter bestemmelser med henblik på at garantere overholdelse af forpligtelserne i henhold til den fælles landbrugspolitiks bestemmelser, herunder kontroller og administrative foranstaltninger og sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes, og regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed samt inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

(6a)       I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten") vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når traktatens artikel 43, stk. 3, finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette grundlag.

(6b)       Visse definitioner for visse sektorer bør være fastsat i denne forordning. Af hensyn til de særlige forhold i rissektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af definitionerne i rissektoren, i det omfang det er nødvendigt for at ajourføre dem i lyset af markedsudviklingen.

(7)         Denne forordning henviser til produktbeskrivelsen og henvisninger til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur. Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif kan gøre det nødvendigt at foretage teknisk tilpasning af denne forordning. For at tage hensyn til sådanne ændringer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår gennemførelsen af de nødvendige tilpasninger. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 [...][12] , som på nuværende tidspunkt indeholder bestemmelser om sådanne beføjelser, ophæves, og beføjelsen bør indarbejdes i denne forordning.

(10)       Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørret foder, frø, vin, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, forarbejdede frugter og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, som så vidt muligt er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter.

(12)       For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede markedsstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller ▌støtte til privat oplagring. Der er fortsat behov for at bibeholde markedsstøtteforanstaltningerne, men samtidig at harmonisere og forenkle dem.

(12a)     Der bør udarbejdes EU-handelsklasseskemaer med henblik på klassifikation, identifikation og præsentation af slagtekroppe i oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren med henblik på prisfastsættelsen og anvendelsen af interventionsordningerne inden for disse sektorer. Formålet med dem er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt.

(13)       For at opnå større klarhed og gennemsigtighed bør bestemmelserne om offentlig intervention struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencetærskler og interventionspriser, og sidstnævnte bør defineres, så det tydeliggøres, at kun interventionspriser i forbindelse med offentlig intervention svarer til de regulerede priser omhandlet i bilag 3, punkt 8, første punktum, i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (dvs. markedsprisstøtte ▌). I den forbindelse bør det bemærkes, at markedsinterventioner kan tage form af offentlig intervention samt andre former for intervention, der ikke gør brug af forudfastsatte prisangivelser.

(14)       Under hensyn til de pågældende sektorers behov og på baggrund af praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger bør der være adgang til offentlig intervention i visse perioder af året, og der bør enten være permanent adgang i den pågældende periode eller adgang afhængigt af markedspriserne.

(15)       Offentlig interventionspris bør bestå af en fast pris for visse mængder for nogle produkter, og i andre tilfælde bør den afhænge af licitation, der afspejler praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger.

(16)       Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås og alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens.

(16a)     Den nuværende ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen, der er vedtaget som led i den fælles landbrugspolitik bør omfattes af en særskilt forordning, der afspejler samhørighedspolitikkens mål. Der bør dog i denne forordning fastsættes bestemmelser for at tillade afsætning af produkter, der er oplagret på offentlige lagre, ved at gøre dem tilgængelige for anvendelse som led i ordningen.

(17)       For at skabe ligevægt på markedet og stabilisere markedspriserne kan det blive nødvendigt at yde støtte til privat oplagring af specifikke landbrugsprodukter. For at skabe gennemsigtighed på markedet bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring ▌under hensyntagen til markedssituationen.

(18)  For at sikre, at de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, eller som er omfattet af støtte til privat oplagring, er egnet til langtidsoplagring og er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og for at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer med henblik på at sikre, at den offentlige intervention og private oplagring fungerer omkostningseffektivt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de krav og betingelser, som de pågældende produkter skal opfylde med hensyn til deres kvalitet og støtteberettigelse, ud over kravene i denne forordning ▌.

(18a)     For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af kvalitetskriterierne for opkøb og salg af disse produkter.

(19)       For at sikre passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører og for at opretholde kvaliteten af de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention med henblik på afsætning ved oplagringsperiodens udløb, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for alle produkter, der er omfattet af offentlig intervention, bestemmelser om oplagring af produkter i og uden for den medlemsstat, der har ansvaret for dem og behandlingen heraf hvad angår told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

(20)       For at sikre, at privat oplagring har den ønskede virkning for markedet, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår de regler og betingelser, der skal gælde, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde, ▌betingelserne for ydelse af forskud, og betingelserne for, at et produkt, der er omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes.

(21)       For at sikre, at ordningerne med offentlig intervention og ordningerne for privat oplagring fungerer efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår bestemmelserne vedrørende anvendelse af licitationsprocedurer, yderligere betingelser, som aktørerne skal opfylde og aktørernes pligt til at stille sikkerhed ▌.

(22)       For at tage hensyn til den tekniske udvikling og behovene i oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren og til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation med henblik på forbedring af gennemsigtigheden på markedet, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltningerne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilpasning og ajourføring af EU-handelsklasseskemaerne for klassificering af slagtekroppe i disse sektorer og fastsættelse af visse dertil knyttede supplerende bestemmelser og undtagelser.

(25)       Skolebørns forbrug af frugt og grøntsager samt mælk og mejeriprodukter bør fremmes med henblik på en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes, og dermed bidrage til den fælles landbrugspolitiks mål, navnlig at stabilisere markederne og sikre tilgængeligheden af både nuværende og fremtidige forsyninger. EU-støtte til finansiering eller medfinansiering af uddelingen af sådanne produkter til børn i uddannelsesinstitutioner bør derfor fremmes.

(26)       For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af ordningerne bør der fastsættes passende bestemmelser for de enkelte ordninger. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger og skolegrøntsags- og skolemælksordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til ordningen med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes skolefrugtordninger og skolegrøntsags- og skolemælksordninger kan blive effektive, kan ▌ledsageforanstaltninger være nødvendige, som de bør have tilladelse til at yde statsstøtte til. Medlemsstater, der deltager i ordningerne, bør informere om, at Unionen yder støtte.

(27)       For at børn skal få sundere kostvaner og for at sikre, at støtten er målrettet børn, der regelmæssigt modtager undervisning i en uddannelsesinstitution, som medlemsstaterne administrerer eller anerkender, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolefrugtordningen vedrørende supplerende kriterier for målretning af støtte og godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere samt udarbejdelse af nationale eller regionale strategier og ledsageforanstaltninger.

(27a)     For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af EU-midler, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolefrugtordningen vedrørende metoden til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger, EU-støtteberettigede udgifter, herunder muligheden for at fastsætte et samlet loft over sådanne udgifter, og medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skolefrugt- og skolegrøntsagsordninger.

(27b)     For at skabe større opmærksomhed om skolefrugt- og skolegrøntsagsordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen med krav om, at medlemsstater med en skolefrugt- og skolegrøntsagsordning skal informere om, at Unionen yder støtte til ordningen.

(28)       For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter, ▌innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter, produkternes tilgængelighed på Unionens forskellige markeder og de ernæringsmæssige aspekter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolemælksordningen vedrørende: produkter, der er støtteberettiget i henhold til denne ordning, medlemsstatens nationale eller regionale strategier, herunder eventuelle ledsageforanstaltninger samt kontrol og evaluering.

(28a)     For at sikre, at de relevante modtagere og ansøgerne er berettiget til støtten, og sikre en effektiv anvendelse af EU-støtte, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for de støttemodtagere og ansøgere, der er berettigede til støtten, kravet om, at ansøgerne skal godkendes af medlemsstaterne og anvendelsen af mejeriprodukter ved tilberedning af måltider i uddannelsesinstitutioner.

(28b)     For at sikre, at støtteansøgerne opfylder deres forpligtelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger om sikkerhedsstillelse, ▌når der er udbetalt støtteforskud ▌.

(28c)     For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de betingelser, efter hvilke medlemsstaterne skal informere om, at de deltager i skolemælksordningen, og at Unionen yder støtte til den.

(28d)     For at sikre, at støtten afspejles i produkternes pris, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af prisovervågning under skolemælksordningen.

(30)       Der er brug for EU-midler for at tilskynde anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer til at udarbejde arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre produktionen og afsætningen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de respektive arbejdsprogrammer. Medfinansiering bør dog reduceres for at forbedre sådanne programmers effektivitet.

(31)       For at sikre ▌en effektiv anvendelse af EU-støtten til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer inden for olivenolie- og spiseolivensektoren for at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven ▌bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår de specifikke foranstaltninger, som kan finansieres af EU-støtten, og de aktiviteter og udgifter, der ikke kan, minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder, krav om at stille sikkerhed, og de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer ▌.

(32)       I denne forordning bør der skelnes mellem frugt og grøntsager, som omfatter frugt og grøntsager til afsætning i frisk tilstand, og frugt og grøntsager til forarbejdning på den ene side, og forarbejdet frugt og forarbejdede grøntsager på den anden side. Reglerne for driftsfonde, driftsprogrammer og EU-støtte bør kun gælde for frugt og grøntsager og for frugt og grøntsager, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, idet begge behandles parallelt.

(33)       Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger, og sådanne foranstaltninger bør fortsat integreres i driftsprogrammerne.

(34)       Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje.

(35)       Der bør ydes støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i alle sektorer i alle medlemsstater under politikken for udvikling af landdistrikter. Den specifikke støtte til frugt- og grøntsagssektoren bør derfor ikke længere anvendes.

(36)       For at give producentorganisationerne og deres sammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren større ansvar for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer og deres sammenslutninger opretter, er en velegnet løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre Unionens udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger, der opretter driftsfonde.

(37)       I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særlig ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Unionen refundere sådan støtte.

(38)       For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår driftsfonde og driftsprogrammer, de ▌nationale regler og de ▌nationale strategier for driftsprogrammer vedrørende forpligtelsen til at overvåge og evaluere effektiviteten af de nationale regler og de nationale strategier, finansiel bistand fra Unionen, kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt national finansiel bistand.

(39)       Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der kan styrke konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør fastlægges og finansieres af Unionen, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer.

(40)       En vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine. Støtte til innovation kan øge afsætningsmuligheden og konkurrenceevnen for Unionens vinavlsprodukter. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil.

(41)       Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.

(42)       Bestemmelserne om støtte til vinavlere i form af betalingsrettigheder, som medlemsstaterne har truffet bestemmelse om, er blevet endelige fra regnskabsåret 2015 i henhold til artikel 103n i forordning (EF) nr. 1234/2007 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel.

(43)       For at sikre, at formålene med medlemsstaternes vinstøtteprogrammer opfyldes, og sørge for en effektiv anvendelse af EU-midlerne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler vedrørende: ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammerne modtages eller ændres af Kommissionen, til den dato, fra hvilken de anvendes, for indholdet af støtteprogrammer og for udgifter, udgifter til administration og personale og foranstaltninger, der kan medtages i medlemsstaternes støtteprogrammer, og betingelserne samt muligheden for at foretage betalinger via formidlere i forbindelse med støtte til høstforsikring, krav om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud, anvendelse af visse udtryk, fastsættelse af et loft over udgifter til genplantning af vinmarker af sundheds- eller plantesundhedsårsager, hindring af dobbeltfinansiering af projekter, hvorunder producenter skal trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage, undtagelser fra denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser i forbindelse med frivillig certificering af destillerier, og gøre det muligt for medlemsstaterne at fastsætte betingelser for korrekt anvendelse af støtteforanstaltninger.

(44)       Biavl er kendetegnet ved, at produktionsbetingelser og udbytte er meget forskellige, og at de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og afsætningsleddet. På grund af den stigende forekomst af trusler mod biers sundhed som følge af visse typer bistadeinvasioner, og især varroasyge, som i de senere år har bredt sig i en række medlemsstater, og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det desuden fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. Som følge af omstændighederne og for at forbedre produktionen og afsætningen af biavlsprodukter i Unionen bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer med henblik på at forbedre de generelle vilkår for produktionen og afsætningen af biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af Unionen.

(44a)     De foranstaltninger, der kan indgå i biavlsprogrammerne, bør angives. For at sikre, at EU-støtteordningen er tilpasset den seneste udvikling, og at de omfattede foranstaltninger fører til en forbedring af de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår en ajourføring af listen over disse foranstaltninger eller tilføjelsen af nye foranstaltninger.

(45)       For at sikre en effektiv anvendelse af EU-midlerne til biavl bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår hindring af dobbeltfinansiering mellem medlemsstaternes biavlsprogrammer og landdistriktsprogrammer og grundlaget for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat.

(45a)     Arealbetalingen for humle blev afkoblet pr. 1. januar 2010, jf. forordning (EF) nr. 73/2009. For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der i de berørte medlemsstater kan anvendes et tilsvarende beløb til samme aktiviteter. For at sikre, at støtten finansierer producentorganisationernes formål som fastsat i denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår støtteansøgninger, regler om støtteberettigede humleområder og beregning af støtte.

(46)       EU-støtten til silkeorme bør afkobles og erstattes af direkte støtte, på samme måde som det er gjort i andre sektorer.

(47)       Støtten til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder, eller som forarbejdes til kasein eller kaseinater, har ikke været effektiv med hensyn til at støtte markedet og bør derfor ikke længere anvendes; det samme gælder for reglerne om anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost.

(47a)     Forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter den 31. december 2015 som tidsfrist for anvendelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder. Beslutningen om at ophæve det midlertidige EU-forbud mod plantning af vinstokke på denne dato er begrundet i, at de vigtigste mål med reformen af Unionens markedsordning i 2008 er blevet opfyldt, herunder især at et langvarigt strukturelt overskud af vinproduktion er blevet bragt til ophør, mens konkurrenceevnen og markedsorienteringen i Unionens vinsektor gradvis er blevet forbedret. Denne positive udvikling er resultatet af en markant reduktion af vinarealerne i hele Unionen, det faktum, at mindre konkurrencedygtige producenter har forladt sektoren, samt udfasningen af visse markedsstøtteforanstaltninger, som har fjernet incitamentet for investeringer uden økonomisk levedygtighed. Reduktionen af forsyningskapaciteten og støtten til strukturelle foranstaltninger samt fremme af vineksport muliggjorde en bedre tilpasning til en faldende efterspørgsel på EU-niveau, som er resultatet af et gradvist fald i forbruget i de traditionelle vinproducerende medlemsstater.

(47b)     Udsigten til en gradvis forøgelse af efterspørgslen på verdensmarkedsniveau vil imidlertid anspore til en forøgelse af forsyningskapaciteten og derfor til plantning af nye vinstokke i løbet af de næste ti år. Selv om det centrale mål om at øge Unionens vinsektors konkurrenceevne bør forfølges for ikke at miste markedsandele på verdensmarkedet, kan en alt for hurtig forøgelse af nyplantningen af vinstokke som reaktion på den forventede udvikling i den internationale efterspørgsel atter føre til en situation med alt for stor forsyningskapacitet på mellemlang sigt med mulige sociale og miljømæssige indvirkninger i bestemte vinproduktionsområder. For at sikre en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke i perioden mellem 2016 og 2030 bør der indføres et nyt EU-forvaltningssystem for plantning af vinstokke, en tilladelsesordning for plantning af vinstokke.

(47c)     I henhold til denne nye ordning kan producenter omkostningsfrit tildeles tilladelser, og disse bør udløbe efter tre år, hvis de ikke udnyttes. Det vil bidrage til, at vinproducenter hurtigt og direkte kan anvende de tilladelser, de tildeles, og forhindre spekulation.

(47d)     Væksten i nyplantningen af vinstokke bør indrammes af en sikkerhedsmekanisme på EU-niveau baseret på en forpligtelse for medlemsstaterne til årligt at stille tilladelser til nyplantning til rådighed, som udgør 1 % af de arealer, der er beplantet med vinstokke, og samtidig tillade en vis fleksibilitet af hensyn til de særlige omstændigheder i hver medlemsstat. Det skal være muligt for medlemsstaterne at beslutte at stille mindre områder på nationalt eller regionalt niveau til rådighed, bl.a. områder med specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, på basis af objektive og ikkediskriminerende grunde og samtidig sikre, at de pålagte begrænsninger er over 0 % og ikke er alt for restriktive i forhold til de tilsigtede mål.

(47e)     For at garantere, at tilladelser tildeles på ikkediskriminerende vis, bør der opstilles visse kriterier, især når det samlede antal ansøgninger fra producenterne overstiger den samlede mængde af tilladelser, som medlemsstaterne stiller til rådighed.

(47f)      Tildelingen af tilladelser til producenter, der rydder et eksisterende vinareal, bør gives automatisk, når der er indgivet en ansøgning og uafhængigt af sikkerhedsmekanismen for nyplantninger, eftersom tildelingen ikke bidrager til en samlet udvidelse af vinarealerne. På specifikke områder, der er berettigede til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse tildelingen af sådanne tilladelser til genplantninger på baggrund af anbefalinger fra anerkendte og repræsentative erhvervsorganisationer.

(47g)     Denne nye tilladelsesordning for plantning af vinstokke omfatter ikke medlemsstater, der ikke anvender Unionens overgangsordning for plantningsrettigheder, og er frivillig for de medlemsstater, hvor vinplantningsarealet ligger under en vis tærskel, selv om plantningsrettighederne finder anvendelse.

(47h)     Overgangsbestemmelser bør fastlægges for at sikre en problemfri overgang mellem den tidligere ordning for plantningsrettigheder og den nye ordning, navnlig for at undgå alt for store plantninger, inden den nye ordning indføres. Medlemsstaterne bør have en vis fleksibilitet til at træffe beslutning om fristen for forelæggelse af anmodninger om omlægning af plantningsrettigheder til tilladelser mellem den 31. december 2015 og den 31. december 2020.

(47i)      For at sikre en harmoniseret og effektiv gennemførelse af den nye tilladelsesordning for plantning af vinstokke, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelserne for, at visse vinplantninger undtages fra ordningen, reglerne om støtteberettigelses- og prioritetskriterier, tilføjelsen af støtteberettigelses- og prioritetskriterier, sameksistens af vinstokke, der skal ryddes, og nyplantede vinstokke, samt begrundelserne for, at medlemsstaterne begrænser tildelingen af tilladelser til genplantninger.

(47j)      Der skal være effektiv kontrol med ikketilladte plantninger for at sikre, at reglerne i den nye ordning overholdes.

(48)       Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer.

(49)       Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter ▌og de efterfølgende drøftelser er det ▌hensigtsmæssigt at opretholde sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre produkternes kvalitet ▌.

(52)       Der bør derfor indføres horisontale bestemmelser for handelsnormer.

(52a)     For så vidt angår handelsnormer bør der skelnes mellem obligatoriske regler for specifikke sektorer eller produkter og fakultative forbeholdte udtryk, der kan fastsættes for en sektor eller et produkt.

(52b)     Der bør i princippet gælde handelsnormer for alle de pågældende landbrugsprodukter, der afsættes i Unionen.

(52c)     De sektorer og produkter, som handelsnormer kan finde anvendelse på, bør opføres på en liste i denne forordning. For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og behovet for at forbedre kvaliteten og de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af denne liste på strenge betingelser.

(52d)     For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning samt kvaliteten af visse landbrugsprodukter og for at foretage tilpasning til de stadigt skiftende markedsforhold og forbrugerkrav og til udviklingen i de relevante internationale normer samt undgå, at der opstår hindringer for produktinnovation, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt af dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer. Handelsnormerne bør bl.a. tage hensyn til de pågældende produkters naturlige og væsentlige karakteristika og således ikke forårsage væsentlige ændringer i det pågældende produkts sædvanlige sammensætning. Endvidere bør de tage hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af forventninger og opfattelser; afvigelser eller undtagelser fra normerne bør ikke medføre yderligere omkostninger, der udelukkende skal afholdes af landbrugsproducenterne.

(53)       Der bør anvendes handelsnormer, så markedet let kan forsynes med produkter af standardiseret og tilfredsstillende kvalitet, og de bør navnlig vedrøre tekniske definitioner, klassificering, præsentation, mærkning og etikettering, emballering, produktionsmetode, konservering, oplagring, transport, ▌relevante administrative dokumenter, certificering og frister, restriktioner for anvendelse og bortskaffelse.

(54)       Under hensyn til producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få relevante og gennemsigtige produktoplysninger bør det være muligt at fastlægge oplysninger om produktionsstedet og oprindelsen på et passende geografisk plan i hvert enkelt tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

(56)       For produkter importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, hvis nationale bestemmelser i tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, hvis de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen. Det er også hensigtsmæssigt at fastsætte reglerne for anvendelse af de handelsnormer, der gælder for produkter, der eksporteres fra Unionen.

(58a)     Frugt og grøntsager, som skal sælges friske til forbrugeren, bør kun afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet. For at sikre en korrekt anvendelse af dette krav og tage hensyn til visse særlige situationer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår specifikke undtagelser fra dette krav.

(58b)     Der bør på EU-plan følges en kvalitetspolitik ved at anvende en certificeringsprocedure for produkter inden for humlesektoren og ved at forbyde markedsføring af sådanne produkter, for hvilke der ikke er udstedt et certifikat. For at sikre en korrekt anvendelse af dette krav og tage hensyn til visse særlige situationer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger, der fraviger dette krav for at opfylde visse tredjelandes samhandelskrav, eller for produkter til særlige anvendelsesformål.

(59a)     For visse sektorer og produkter er definitioner, betegnelser og varebetegnelser vigtige elementer til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og/eller produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun bør anvendes i Unionen i forbindelse med afsætning af produkter, som opfylder de relevante krav.

(59b)     For at tilpasse definitionerne og varebetegnelserne for visse produkter til de behov, som følger af de skiftende forbrugerkrav, ▌den tekniske udvikling og behovet for produktinnovation, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår ▌ændring af eller afvigelse eller fritagelse fra definitioner og varebetegnelser.

(59ba)   For at sikre, at erhvervsdrivende og medlemsstaterne har en klar og korrekt forståelse af de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat for visse sektorer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for deres specifikation og anvendelse.

(59c)     For at tage hensyn til de enkelte produkters egenart og de særlige forhold i hver sektor, de forskellige afsætningsled, de tekniske forhold, eventuelle betydelige praktiske problemer samt analysemetodernes nøjagtighed og repeterbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at overholde normen.

(59d)     Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde de internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, tage hensyn til de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler.

(59e)     Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat skal være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra.

(59f)      Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer.

(59g)     For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vin, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikketilladte ønologiske fremgangsmåder.

(60)       For at sikre korrekt og gennemsigtig anvendelse af nationale regler for visse produkter og/eller sektorer for så vidt angår handelsnormer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af sådanne handelsnormer samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder.

(60ny)   Ud over handelsnormer bør der fastsættes fakultative forbeholdte udtryk med henblik på at sikre, at udtryk, der beskriver særlige produktegenskaber eller landbrugs- eller forarbejdningsmetoder, ikke misbruges på markedet, således at forbrugerne kan forlade sig på dem, når de skal identificere et produkts forskellige egenskaber. Af hensyn til formålet med denne forordning og af klarhedshensyn bør de allerede eksisterende fakultative kvalitetsudtryk være anført i denne forordning.

(60a)     Medlemsstaterne bør have lov til at indføre regler om bortskaffelse af vin, der ikke opfylder kravene i denne forordning. For at sikre en korrekt og gennemsigtig anvendelse af nationale regler for vinavlsprodukter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af vinavlsprodukter, der ikke opfylder kravene i denne forordning.

(60b)     For at tage hensyn til situationen på markedet og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af nye fakultative forbeholdte udtryk og fastlæggelse af betingelserne for deres anvendelse og om ændring af betingelserne for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk og annullering af fakultative forbeholdte udtryk.

(60c)     For at tage hensyn til de særlige forhold i visse sektorer og forbrugernes forventninger bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for kravene til indførelse af et nyt forbeholdt udtryk.

(60d)     For at sikre, at de produkter, der er beskrevet ved hjælp af fakultative forbeholdte udtryk, opfylder de gældende anvendelsesbetingelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår supplerende regler for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk.

(61)       For at tage hensyn til de særlige forhold i handelen mellem Unionen og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter ▌bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår ▌de betingelser, på hvilke importerede produkter anses for at have et tilsvarende overensstemmelsesniveau i forhold til Unionens krav til handelsnormer, og som giver mulighed for foranstaltninger, der fraviger reglerne om, at produkter kun må afsættes i Unionen i overensstemmelse med sådanne normer, samt ▌reglerne om anvendelse af handelsnormerne på produkter, der eksporteres fra Unionen.

(61a)     Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktaten.

(62)       Begrebet kvalitetsvin er i Unionen baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med Unionens horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og spiritus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1151/2012[13].

(63)       For at sikre, at vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor.

(64)       For at kunne opnå beskyttelse i Unionen bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan i henhold til de af Kommissionen fastlagte procedurer.

(65)       Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet.

(66)       Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse.

(67)       Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør beskyttes mod anvendelser, der uberettiget udnytter det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for bilag I til traktaterne.

(68)       For at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis ▌bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilladelse til at anvende navnet på en druesort, der indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(69)       For at tage hensyn til ▌de særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område ▌bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår yderligere kriterier for afgrænsning af det geografiske område samt restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område ▌.

(69a)     For at sikre produkternes kvalitet og sporbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.

(69b)     For at sikre producenternes og aktørernes legitime rettigheder og interesser bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår spørgsmålet om, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, ▌Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedure og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland, den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring heraf gælder, og betingelserne for ændring af produktspecifikationer ▌.

(70)       For at sikre passende beskyttelse bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår restriktioner vedrørende den beskyttede betegnelse.

(70a)     For at de økonomiske aktører og myndighederne ikke skal blive stillet ufordelagtigt, fordi denne forordning anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen ▌for så vidt angår overgangsbestemmelser for sådanne vinbetegnelser, vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og ændringer af produktspecifikationerne.

(71)       Nogle benævnelser anvendes traditionelt i Unionen og giver forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i Unionen.

(72)       For at sikre passende beskyttelse ▌bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår, ▌hvilket sprog en traditionel benævnelse, der skal beskyttes ▌, skal være på, og hvordan den staves.

(72a)     For at sikre producenternes og aktørernes legitime rettigheder bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse, betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse er gyldig grundene til, at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse beskyttelsens omfang, forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives og hvilke procedurer der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedurer og procedurer for annullering og ændring ▌.

(72b)     For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og visse tredjelande bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og om dertil knyttede undtagelser.

(73)       Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmulighederne for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning og præsentation.

(74)       For at sikre at gældende mærkningspraksis overholdes, ▌bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår særlige omstændigheder, der berettiger til udeladelse af udtrykkene "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse".

(74a)     For at tage hensyn til de særlige forhold i vinsektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår præsentationen og anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne forordning, visse obligatoriske og fakultative angivelser og præsentation ▌.

(74b)     For at sikre aktørernes legitime interesser bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene ▌.

(74c)     For at de økonomiske aktører ikke skal lide skade, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket i overensstemmelse med de relevante regler, som var gældende før den 1. august 2009.

(74d)     For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen med produkter i vinsektoren mellem Unionen og bestemte tredjelande bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de undtagelser fra reglerne om mærkning og præsentation af produkter, der skal eksporteres, når dette kræves i det pågældende tredjelands lovgivning.

(77a)     Der vil efter udløbet af kvotesystemet stadig være behov for særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for skriftlige brancheaftaler, der er indgået mellem dem.

(78a)     Reformen i 2006 af sukkerordningen indførte vidtrækkende ændringer inden for Unionens sukkersektor. For at tillade sukkerroeavlerne at fuldende deres tilpasning til den nye markedssituation og den øgede markedsorientering bør den nuværende ordning med sukkerkvoter forlænges, indtil den afskaffes med udgangen af produktionsåret 2016/2017.

(78a1)   For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ajourføring af tekniske definitioner vedrørende sukkersektoren, ajourføring af købsbetingelserne for brancheaftaler om opkøb af sukkerroer og sukkerrør, og yderligere regler om bestemmelse af bruttovægt af samt tara og sukkerindhold i sukker, der leveres til en virksomhed, og om sukkeraffald.

(78a1a) Den seneste erfaring viser behovet for særlige foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig forsyning af sukker til EU-markedet under den tilbageværende periode med sukkerkvoter.

(78a2)   For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser og i lyset af behovet for at undgå enhver forstyrrelse af markedet, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår leveringskontrakter og købsbetingelser, opdatering af købsbetingelser for brancheaftaler fastsat i denne forordning, og kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkerroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen.

(78a3)   For at tage hensyn til de beslutninger, der træffes af medlemsstaterne, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilpasningen af de nationale og regionale kvoter for sukker-, isoglucose- og inulinsirupproduktion, der er fastsat i denne forordning.

(78a4)   For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår opstilling af en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.

(78a5)   For at sikre, at godkendte virksomheder, der producerer eller forarbejder sukker, isoglucose eller inulinsirup, opfylder deres forpligtelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder samt kriterier for administrative sanktioner.

(78a5a) For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelsernes betydning for driften af kvotesystemet og betingelserne for salg til Unionens fjernområder.

(78a6)   For at sikre, at sukkerroeavlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår overførsel af sukker.

(78b)     Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen.

(78c)     For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår ▌vindyrkningsarealfortegnelsens indhold samt undtagelser.

(79)       For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der for alle de vinprodukter, der er omfattet af denne forordning, kræves et ledsagedokument, når de omsættes inden for Unionen.

(82)       For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol heraf bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for ledsagedokumentet og dets anvendelse på de betingelser, der skal være opfyldt for, at et ledsagedokument kan anses for at attestere beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, for forpligtelsen til at føre register og om anvendelsen heraf, hvem der skal føre register og for fritagelser for forpligtelsen til at føre register samt for, hvilke operationer registret skal indeholde.

(84a)     I afventen af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne efter deres egne aftaleretlige systemer gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at EU-retten overholdes og navnlig, at det indre marked fungerer tilfredsstillende og den fælles markedsordning overholdes. På grund af de uensartede situationer i de forskellige EU-områder bør det af hensyn til nærhedsprincippet fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der inden for mælke- og mejerisektoren fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning fungerer tilfredsstillende, bør der på EU-plan fastlægges nogle grundlæggende betingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Alle disse grundlæggende betingelser bør gøres til genstand for frie forhandlinger. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør de af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at styrke effektiviteten af et sådant system, bør medlemsstaterne beslutte, om det også skal anvendes, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder.

(84b)     For at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, hvilket burde medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til traktatens artikel 42 og artikel 43, stk. 2, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kan forhandle med et mejeri om fælles aftalevilkår, herunder pris, for en del af eller alle deres medlemmers råmælksproduktion. For at opretholde en reel konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed. For ikke at undergrave kooperativernes effektive drift og af hensyn til klarheden bør det præciseres, at når en landbrugers medlemskab af et kooperativ indebærer en forpligtelse til at levere hele eller en del af den pågældende landbrugers mælkeproduktion som råmælk i henhold til betingelser, der er fastlagt i kooperativets vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, bør disse betingelser ikke være genstand for forhandlinger gennem en producentorganisation.

(84c)     I betragtning af den vigtige rolle, som​ spilles af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, navnlig i sårbare landdistrikter, for at sikre merværdien og opretholde kvaliteten, navnlig af oste, der nyder godt af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, samt i lyset af, at mælkekvoteordningen er under afvikling, bør medlemsstaterne have tilladelse til at anvende regler til regulering af hele udbuddet af sådanne oste, der er produceret inden for det pågældende geografiske område på anmodning af en brancheorganisation, en producentorganisation eller en gruppe som defineret i forordning (EU) nr. 1151/2012. En sådan anmodning bør være støttet af et stort flertal af mælkeproducenter, der repræsenterer størsteparten af den mælkemængde, der indgår i produktionen af den pågældende ost, og – for så vidt angår brancheorganisationer og sammenslutninger – af et stort flertal af osteproducenter, der repræsenterer størsteparten af produktionen af den pågældende ost.

(84d)     For at følge udviklingerne på markedet har Kommissionen behov for rettidige oplysninger om den mængde af råmælk, der leveres. Der bør derfor sikres, at den første køber regelmæssigt meddeler sådanne oplysninger til medlemsstaterne, og at disse underretter Kommissionen herom.

(85)       Producentorganisationer og sammenslutninger heraf kan spille en nyttig rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet og forbedre afsætning, planlægning og tilpasning af produktionen til efterspørgslen, optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne, udføre forskning, fremme bedste praksis og yde teknisk bistand, forvalte biprodukter og forvalte risikostyringsværktøjer, som er til rådighed for deres medlemmer, og dermed bidrage til at styrke producenternes stilling i fødevarekæden.

(85-a)    Brancheorganisationer kan spille en vigtig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt.

(85a)     Eksisterende regler om definition og anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger heraf og brancheorganisationer bør derfor harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde eventuel anerkendelse efter anmodning i henhold til de vedtægter, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, inden for visse sektorer. Især anerkendelseskriterier og vedtægter fra producentorganisationer bør sikre, at sådanne organer dannes på initiativ af producenter og kontrolleres i overensstemmelse med regler, der sikrer, at medlemmerne kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger.

(86)       Eksisterende bestemmelser i adskillige sektorer, der styrker producentorganisationerne, sammenslutninger deraf og brancheorganisationer ved under visse omstændigheder at tillade medlemsstaterne at udvide visse regler i sådanne organisationers område til at gælde aktører, der ikke er medlemmer, har vist sig at være effektive og bør harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde for alle sektorer.

(87)       Der bør åbnes mulighed for at vedtage visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov, hvilket kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard.

(88)       For at fremme initiativer i producentorganisationer, sammenslutninger ▌af producentorganisationer og brancheorganisationer, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger til at forbedre kvaliteten, til fremme af bedre organisering af produktionen, forarbejdningen og afsætningen, til at gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

(89)       For at markedet for vin kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen.

(89a)     Mens anvendelse af formelle, skriftlige kontrakter i mælkesektoren er omfattet af særskilte bestemmelser, kan sådanne kontrakter bidrage til at pålægge operatørerne et større ansvar og skabe øget opmærksomhed om behovet for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionen og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser. Da der ikke findes nogen EU-lovgivning om sådanne kontrakter kan medlemsstaterne inden for deres egne aftaleretlige systemer gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at EU-retten overholdes og navnlig, at det indre marked fungerer tilfredsstillende og den fælles markedsordning overholdes.

(89b)     For at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og dermed en rimelig levestandard for producenterne i oksekødssektoren og olivenoliesektoren samt producenterne af visse markafgrøder bør deres forhandlingsposition over for operatørerne i de senere led styrkes, hvilket vil medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten ▌i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør anerkendte producentorganisationer være i stand til inden for kvantitative begrænsninger at forhandle vilkårene for leveringskontrakter, herunder priser, for nogle af eller alle deres medlemmers produktion, forudsat at disse organisationer forfølger et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, markedsføre de produkter, der produceres af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, og at forfølgelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af målene i traktatens artikel 39. Dette kunne realiseres, forudsat at producentorganisationen udfører visse specifikke aktiviteter, og at disse aktiviteter er betydelige, hvad angår mængden af den pågældende produktion, og hvad angår omkostninger til produktion og afsætning af produktet på markedet.

(89c)     For at sikre merværdien og for at opretholde kvaliteten af især modnet skinke, der nyder godt af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, bør medlemsstaterne have lov til inden for klare rammer at anvende regler for regulering af udbuddet af denne type skinke, forudsat at sådanne regler støttes af et stort flertal af producenterne af modnet skinke og eventuelt af svineproducenter i det geografiske område, der er relevant for denne type skinke.

(92)       Registrering af alle kontrakter om levering af humle produceret i Unionen er en omstændelig foranstaltning og bør ikke længere anvendes.

(93)       For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, ▌ og brancheorganisationer har, med henblik på at bidrage til, at de fungerer så effektivt som muligt uden unødige administrative byrder og uden at underminere princippet om foreningsfrihed navnlig over for ikkemedlemmer af sådanne organisationer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår: særlige mål, som organisationerne og sammenslutningerne kan, skal eller ikke søge at nå og om relevant tilføje disse til bestemmelserne i denne forordning; vedtægter for sådanne organisationer og foreninger, vedtægter for andre organisationer end producentorganisationer, de specifikke betingelser, der gælder for vedtægterne for producentorganisationer i visse sektorer, herunder sådanne organisationer og foreningers dispensationer, struktur, medlemsperiode, størrelse, demokratisk ansvarlighed og aktiviteter samt konsekvenserne af sammenlægninger, betingelser for anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse, konsekvenserne heraf samt krav om at gennemføre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne, tværnationale organisationer og sammenslutninger og reglerne om den administrative bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde, de sektorer, hvor outsourcing med forbehold af medlemsstaternes tilladelse finder anvendelse, og betingelserne for og arten af de aktiviteter, der kan outsources, samt organisationers eller sammenslutningers tilvejebringelse af tekniske faciliteter, grundlaget for beregning af mindstemængden eller mindsteværdien af en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion, regler for beregningen af den mængde råmælk, der er omfattet af en producentorganisations forhandlinger, accept af medlemmer, der ikke er producenter, for så vidt angår producentorganisationer, og som ikke er producentorganisationer, for så vidt angår sammenslutninger af producentorganisationer, udvidelse af nogle af organisationernes regler til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, herunder disse organisationers anvendelse og tildeling af denne betaling og en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides, yderligere krav om repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne, minimumsperioder, som reglerne bør have været gældende for, før de blev udvidet, personer eller organisationer, som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

(95)       Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for licenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere importen eller eksporten af de pågældende produkter.

(96)       For at tage hensyn til Unionens internationale forpligtelser og Unionens gældende normer på social-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, behovet for at overvåge udviklingen i handelen, på markederne, af importen og eksporten af produkter, behovet for forsvarlig markedsforvaltning og behovet for at reducere den administrative byrde bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår listen over de produkter ▌, som der skal fremlægges import- eller eksportlicens for, og de tilfælde og situationer, hvor fremlæggelse af en import- eller eksportlicens ikke er påkrævet.

(97)       For at tilvejebringe yderligere elementer i licensordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår: hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, og de tilfælde, hvor en tolerance gælder med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den i licensen angivne mængde, eller hvor oprindelsen skal angives, udstedelsen af importlicens eller overgangen til fri omsætning betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber, ▌overdragelse af licensen eller ▌restriktioner herfor, yderligere betingelser for importlicenser for hamp og princippet om administrativ bistand mellem medlemsstaterne ▌for at forhindre eller behandle tilfælde af svig og uregelmæssigheder og ▌de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed for, at produkterne importeres eller eksporteres inden for licensens gyldighedsperiode.

(98)       Tolden for de væsentlige elementer af de landbrugsprodukter, der er omfattet af WTO-aftalerne og bilaterale aftaler, er fastsat i den fælles toldtarif. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger med henblik på en detaljeret beregning af importtolden i henhold til disse væsentlige elementer.

(100)     Indgangsprisordningen bør opretholdes for visse produkter. For at sikre, at indgangsprisordningen bliver effektiv, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår kontrol af rigtigheden af den angivne pris for et parti ved hjælp af en fast importværdi og betingelserne for krav om sikkerhedsstillelse.

(100a)   For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

(▌101)  Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktaten, eller af andre retsakter. Forvaltningsmetoden bør ved importkontingenter tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked for fremstilling, forarbejdning og forbrug med hensyn til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på markedet.

(101a)   For at gennemføre de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden vedrørende Spaniens toldkontingent for import af 2 000 000 tons majs og 300 000 tons sorghum og Portugals toldkontingent for import af 500 000 tons majs, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelse af importen under toldkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters betalingsorganer.

(102)     For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ▌ligebehandling af aktørerne inden for rammerne af importkontingentet bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår: fastsættelsen af, hvilke betingelser og krav en aktør skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af importkontingentet, fastlæggelsen af regler om overdragelse af rettigheder mellem aktører og eventuelt begrænsninger for overdragelsen i forbindelse med forvaltningen af importkontingentet, den omstændighed, at adgangen til importkontingentet gøres betinget af, at der stilles en sikkerhed, eventuelle bestemmelser om særlige forhold, krav eller restriktioner, der skal gælde for toldkontingentet som fastsat i den pågældende internationale aftale eller anden relevante lovgivning.

(103)     Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og Unionen bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i Unionen.

(104)     For at sikre, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i overensstemmelse med ▌traktaten, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om, at medlemsstaternes kompetente myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol skal udstede et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt.

(104a)   For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer markedet for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier med hensyn til indholdet af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system for godkendelse af de pågældende importører.

(104b)   I hele Unionen føres der en kvalitetspolitik for produkter inden for humlesektoren. For så vidt angår importerede produkter blev det fastsat, at de kun må importeres, hvis de opfylder tilsvarende minimumskvalitetskriterier. Disse bestemmelser bør indsættes i denne forordning. For at mindske den administrative byrde bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelserne for, hvornår forpligtelserne vedrørende en ligestillingsattest og mærkning af emballage ikke finder anvendelse.

(104c)   Unionen har indgået flere præferenceordninger med tredjelande om markedsadgang, der gør det muligt for disse lande at eksportere rørsukker til Unionen på gunstige vilkår. Bestemmelserne om vurderingen af raffinaderiernes behov for sukker til raffinering og på visse betingelser om reserveringen af importlicenser til specialiserede brugere af betragtelige mængder af importeret rå rørsukker, der anses for at være heltidsraffinaderier i Unionen, bør opretholdes i en vis periode. For at sikre, at importeret sukker til raffinering raffineres i overensstemmelse med disse krav bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vilkårene for importordningernes virkemåde, de betingelser og krav, en aktør skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens, herunder at der skal stilles sikkerhed, og regler for administrative sanktioner.

(105)     Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved Unionens ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Unionen have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

(106)     Det er hensigtsmæssigt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling, hvis EU-markedet forstyrres eller risikerer at blive forstyrret af denne procedure.

(107)     Restitutioner ved eksport til tredjelande, der er baseret på forskellen mellem priserne i Unionen og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, Unionen har forpligtet sig til i WTO, bør bevares som en foranstaltning, der kan dække visse produkter, som denne forordning finder anvendelse på, når det indre markeds betingelser falder ind under betingelserne for dem, der er beskrevet for ekstraordinære foranstaltninger. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport, og med forbehold af anvendelsen af ekstraordinære foranstaltninger bør restitutionen være nul.

(108)     Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det sikres, at værdigrænserne overholdes, ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(109)     Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra reglen for forarbejdede produkter uden for traktaternes bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(110)     Ved eksport af levende kvæg ▌bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

(113)     For at garantere, at eksportrestitutionsordningen fungerer korrekt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår forpligtelsen til at stille sikkerhed som garanti for, at aktørerne opfylder deres forpligtelser.

(114)     For at mindske den administrative byrde for aktørerne og myndighederne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår retsakter, der fastsætter tærskler, under hvilke forpligtelsen til at udstede eller fremlægge en eksportlicens eventuelt ikke gælder, som fastsætter, for hvilke destinationer eller operationer en fritagelse for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens er berettiget, og som i berettigede situationer tillader, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.

(115)     For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe aktørerne med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling heraf, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om: en anden restitutionsdato, ▌forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed, supplerende dokumentation, når der er tvivl om produkternes reelle bestemmelsessted og muligheden for genindførsel til Unionens toldområde, bestemmelsessteder, der sidestilles med eksport fra Unionen, og medtagelse af bestemmelsessteder inden for Unionens toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner.

(115a)   For at sikre, at der gælder samme betingelser for adgang til eksportrestitutioner for alle eksportører af de produkter, der er opført i bilag I til traktaten, og af forarbejdede produkter heraf, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår anvendelsen af visse bestemmelser om landbrugsprodukter på produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer.

(116)     For at sikre, at produkter, som der ydes eksportrestitutioner til, eksporteres fra Unionens toldområde, og for at undgå, at de vender tilbage til dette område, og ▌for at mindske aktørernes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge dokumentation for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om: den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt Unionens toldområde, herunder den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres, den forarbejdning, som produkter, dom der ydes eksportrestitutioner til, kan undergå i løbet af den periode, dokumentation for, at produktet har nået et bestemmelsessted, som giver ret til differentierede restitutioner, restitutionstærsklerne og betingelserne for fritagelse af eksportørerne til at fremlægge sådan dokumentation, samt betingelserne for, at uafhængig tredjemand kan godkende beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået.

(116a)   For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, når dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår dyrevelfærdsbestemmelser uden for Unionens toldområde, herunder anvendelse af uafhængig tredjemand.

(117)     For at tage hensyn til særlige forhold i de forskellige sektorer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår særlige krav til og betingelser for aktørerne og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution ▌, og fastsættelse af koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne under hensyn til lagringstiden for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn.

(119)     Mindstepriser for eksporten af blomsterløg er ikke længere relevante og bør afskaffes.

(120)     I henhold til traktatens artikel 42 finder traktatens bestemmelser om konkurrenceregler ▌kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, ▌i traktaten.

(120a)   I betragtning af de særlige forhold i landbrugssektoren og dens afhængighed af, at hele fødevareforsyningskæden er velfungerende, herunder effektiv anvendelse af konkurrencereglerne i alle tilknyttede sektorer i hele fødevarekæden, som kan være meget koncentreret, bør der lægges særlig vægt på anvendelsen af konkurrencereglerne, som fastsat i artikel 42 i traktaten. Til det formål er der behov for et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Desuden er retningslinjer vedtaget af Kommissionen i påkommende tilfælde et velegnet instrument til at vejlede virksomheder og andre interessenter.

(121)     ▌Det bør fastsættes, at konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 101, samt misbrug af en dominerende stilling ▌finder anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, anvendelsen af sådanne regler ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås.

(122)     Det bør tillades at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugsorganisationer, producentorganisationer eller sammenslutninger, som har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i traktatens artikel 39 ikke kan nås.

(123)     Med forbehold af reguleringen af udbuddet for visse produkter såsom ost og skinke, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, eller vin, der er omfattet af et bestemt sæt af regler, bør der følges en særlig tilgang i forbindelse med brancheorganisationers aktiviteter, forudsat at det ikke medfører en opdeling af markederne, bevirker, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende, fordrejer eller udelukker konkurrencen, omfatter fastsættelse af priser eller kvoter eller skaber forskelsbehandling.

(124)     Der er risiko for, at det ▌indre marked ikke ▌fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte generelt gælde for landbrugsprodukter. Der bør under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af undtagelser bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger.

(124a)   Bestemmelserne om rydningspræmien og visse foranstaltninger under vinstøtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der foretages nationale betalinger til samme formål.

(125)     Finland og Sverige bør fortsat yde nationale betalinger til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning.

(125a)   I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der sammen med sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på sektoren. Derfor bør denne medlemsstat have permanent tilladelse til at foretage nationale betalinger til sine sukkerroeavlere.

(125b)   Medlemsstaterne bør være i stand til at foretage nationale betalinger til medfinansiering af biavlsforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning, samt til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning.

(125c)   Medlemsstater, der deltager i ordningerne til forbedring af adgangen til fødevarer for børn, bør som supplement til EU-støtten kunne yde national støtte til uddeling af produkterne og til visse dermed forbundne omkostninger.

(126)     For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i krisesituationer bør medlemsstaterne, også efter at overgangskriseforanstaltningen i form af krisedestillationsstøtte i henhold til støtteprogrammerne er udløbet i 2012, kunne foretage nationale betalinger til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for det nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådanne nationale betalinger, som bør godkendes, ▌inden de ydes.

(129)     Medlemsstaterne bør fortsat kunne foretage nationale betalinger for nødder i henhold til artikel 120 i forordning (EF) nr. 73/2009 for at afbøde virkningerne af afkoblingen af den gamle EU-støtteordning for nødder. Af klarhedshensyn og fordi nævnte forordning ophæves, bør de nævnte nationale betalinger omfattes af denne forordning.

(132)     Der bør træffes særlige interventionsforanstaltninger for at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser. Anvendelsesområdet for disse foranstaltninger bør defineres.

(133)     For at kunne reagere effektivt over for risici for markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, overholdes, og hvis alle andre foranstaltninger i denne forordning er utilstrækkelige, herunder foranstaltninger til udvidelse eller ændring af andre foranstaltningers anvendelsesområde, varighed eller andre aspekter i denne forordning eller yde eksportrestitutioner eller til hel eller delvis suspendering af importtolden, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder.

(133a)   Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke-, dyre- eller plantesundhedsrisici. På baggrund af erfaringen bør foranstaltninger til håndtering af manglende forbrugertillid udvides til at omfatte planteprodukter.

(133b)   De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på markederne.

(133c)   For at kunne reagere effektivt på ekstraordinære omstændigheder bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår udvidelse af listen over produkter i denne forordning, for hvilke der kan vedtages ekstraordinære støtteforanstaltninger.

(134)     Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige problemer.

(134a)   Det kan være af særlig betydning for mælkesektoren at reagere effektivt over for risici for markedsforstyrrelser. Tilsvarende kan der opstå særlige problemer i nødstilfælde. Det er derfor nødvendigt at understrege, at Kommissionens vedtagelse af ovennævnte foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser, herunder uligevægt på markedet, eller dem, der er nødvendige for at løse særlige problemer i nødstilfælde, især kan tage sigte på mælkesektoren.

(134b)   For at reagere på perioder med alvorlige ubalancer på markedet kan ekstraordinære foranstaltninger for bestemte kategorier af kollektive foranstaltninger fra private aktører være hensigtsmæssige med henblik på at stabilisere de berørte sektorer inden for rammerne af præcise sikkerhedsforanstaltninger, begrænsninger og vilkår. Hvis sådanne foranstaltninger kan være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101, stk. 1, i traktaten, bør Kommissionen have mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation. Disse foranstaltninger bør dog være et supplement til Unionens foranstaltninger inden for rammerne af offentlig intervention og privat oplagring eller ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i denne forordning, og de bør ikke skade det indre markeds funktion.

(135)     Virksomheder, medlemsstaterne og/eller tredjelande ▌bør kunne pålægges at fremsende meddelelser med henblik på at anvende denne forordning, overvåge, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, sikre gennemsigtighed på markedet og sikre, at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt overholde kravene i internationale aftaler, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler. For at sikre en harmoniseret, strømlinet og enkel strategi bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage alle nødvendige foranstaltninger om meddelelser. Den bør i den forbindelse tage hensyn til databehovene og samspillet mellem mulige datakilder.

(136)     For at sikre informationssystemernes integritet og dokumenternes og de sendte tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles; de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder, formålet med behandlingen af dem, navnlig i forbindelse med offentliggørelse af disse data og videregivelse heraf til tredjelande, adgangsretten til de disponible oplysninger eller informationssystemer, samt vilkårene ▌for offentliggørelse af oplysninger.

(137)     EU-lovgivningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ▌og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af sådanne oplysninger finder anvendelse.

(137a)   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 14. december 2011[14].

(138)     Midler bør overføres fra reserven for krise inden for landbrugssektoren i henhold til betingelserne og efter proceduren i artikel 24 i forordning (EU) nr. [...] [den horisontale forordning] og stk. [19c] i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[15], og det bør præciseres, at denne forordning anvendes som basisretsakt.

(139)     For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter ▌delegeres til Kommissionen for så vidt angår de nødvendige foranstaltninger, især om beskyttelse af virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.

(139a)   For at udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(140)     Hasteproceduren bør kun anvendes undtagelsesvis i særligt hastende tilfælde for at kunne reagere effektivt over for truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Hvis hasteproceduren vælges, bør dette begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af hasteprocedure.

(141)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[16].

(142)     Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning, når sådanne retsakter vedrører den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsproceduren bør derimod anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning i forbindelse med konkurrence, under forudsætning af at rådgivningsproceduren anvendes til vedtagelse af retsakter til gennemførelse af konkurrencelovgivning i almindelighed.

(143)     Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, når dette er nødvendigt i behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter, med henblik på vedtagelse, ændring eller ophævelse af EU-sikkerhedsforanstaltninger, suspendering af anvendelsen af proceduren for passiv eller aktiv forædling som reaktion på markedssituationen samt løsning af specifikke problemer i akutte situationer, hvis der er behov for øjeblikkeligt indgreb for at håndtere problemerne.

(144)     Med hensyn til visse foranstaltninger i denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i, at der blot anvendes almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(145)     Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelser til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(145a)   Denne forordning bør fastsætte visse specifikke bestemmelser om Kroatien i overensstemmelse med akten vedrørende Kroatiens tiltrædelse[17].

(146)     I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne ▌for en række sektorer inden for en rimelig frist efter denne forordnings ikrafttræden. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber.

(148)     Rådets forordning (EØF) nr. 922/72[18] om ydelse af støtte til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973 er nu forældet, Rådets forordning (EØF) nr. 234/79[19] om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif afløses af denne forordning, Rådets forordning (EF) nr. 1601/96 ▌[20] om fastsættelse af producentstøtten for humle for 1995-høsten er en midlertidig foranstaltning, som i sagens natur nu er forældet. Rådets forordning (EF) nr. 1037/2001 ▌[21] om tilladelse til udbud eller afsætning af visse indførte vine er blevet afløst af bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin indgået ved Rådets afgørelse 2006/232/EF[22] og er derfor forældet. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de nævnte forordninger ▌ophæves.

(149)     Visse regler i mælke- og mejerisektoren, navnlig kontraktlige forbindelser og forhandlinger, regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, erklæringer fra de første opkøbere, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og aftaler, afgørelser og samordnet praksis er for nylig trådt i kraft og er fortsat berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes længe nok i denne sektor (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Disse regler bør ▌dog kun være midlertidige og tages op til revision. Kommissionen bør vedtage rapporter om markedsudviklingen for mælk, der bl.a. vedrører tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og som skal indsendes senest henholdsvis den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

DEL I INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.          Ved denne forordning fastlægges der en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, hvorved forstås alle de produkter, der er nævnt i bilag I til traktaterne, undtagen de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2011) 416].

2.          Landbrugsprodukter som defineret i stk. 1 inddeles i følgende sektorer, der er anført i bilag I til nærværende forordning:

a)      korn, del I i bilag I

b)     ris, del II i bilag I

c)      sukker, del III i bilag I

d)     tørret foder, del IV i bilag I

e)      frø, del V i bilag I

f)      humle, del VI i bilag I

g)      olivenolie og spiseoliven, del VII i bilag I

h)      hør og hamp, del VIII i bilag I

i)       frugt og grøntsager, del IX i bilag I

j)      forarbejdede frugter og grøntsager, del X i bilag I

k)     bananer, del XI i bilag I

l)       vin, del XII i bilag I

m)     levende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade, del XIII i bilag I

n)      tobak, del XIV i bilag I

o)     oksekød, del XV i bilag I

p)     mælk og mejeriprodukter, del XVI i bilag I

q)     svinekød, del XVII i bilag I

r)      fåre- og gedekød, del XVIII i bilag I

s)      æg, del XIX i bilag I

t)      fjerkrækød, del XX i bilag I

u)      landbrugsethanol (ethylalkohol), del XXI i bilag I

v)      biavlsprodukter, del XXII i bilag I

w)     silkeorme, del XXIII i bilag I

x)      andre produkter, del XXIV i bilag I.

Artikel 2Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik

Forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik] og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, finder anvendelse på foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 3 Definitioner

1.          Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag II.

1a.        Definitionerne i bilag II, del 1a, afdeling B, finder kun anvendelse i den periode, der er nævnt i artikel 100a.

2.          De definitioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik][…], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […], finder anvendelse i denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

3.          For at tage hensyn til de særlige forhold i rissektoren tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om ændring af definitionerne i rissektoren i bilag II, del I, i det omfang, det er nødvendigt for at ajourføre definitionerne i lyset af markedsudviklingen.

4.          I denne forordning forstås ved "mindre udviklede regioner": regioner som defineret i artikel i artikel 82, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2011) 615][23]

4a.        I denne forordning forstås ved "ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under en naturkatastrofe": vejrforhold såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der tilintetgør mere end 30 % af en given landbrugers gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

Artikel 4▌Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter

Når det er nødvendigt for at tage hensyn til ændringer i den kombinerede nomenklatur, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at tilpasse produktbeskrivelsen og henvisninger i denne forordning til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur ▌.

Artikel 5Omregningssatser for ris

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter

a)          fastsætte omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi

b)          træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af omregningssatserne for ris.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 6Produktionsår

Der fastsættes følgende produktionsår:

a)          1. januar til 31. december samme år for frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren

b)          1. april til 31. marts året efter for:

i)       sektoren for tørret foder

ii)      silkeormesektoren

c)          1. juli til 30. juni året efter for:

i)       kornsektoren

ii)      frøsektoren

iii)     olivenolie- og spiseolivensektoren

iv)     hør- og hampesektoren

v)      sektoren for mælk og mejeriprodukter

d)          1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

e)          1. september til 31. august året efter for rissektoren

f)           1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren.

Artikel 7Reference

tærskel

1.          Der er fastsat følgende referencetærskler:

a)      for kornsektoren 101,31 EUR/t, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

b)     for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt A, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

c)      for sukker for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt B, gælder for uemballeret vare, ab fabrik:

i)      for hvidt sukker: 404,4 EUR/t

ii)      for råsukker: 335,2 EUR/t

d)     for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af klasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af ▌kvæg på mindst otte måneder som omhandlet i bilag IIIa, punkt A

e)      for sektoren for mælk og mejeriprodukter:

i)      246,39 EUR/100 kg for smør

ii)      169,80 EUR/100 kg for skummetmælkspulver

f)      for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe som omhandlet i bilag IIIa, punkt B:

i)      svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E

ii)      svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men højst 180 kg: klasse R.

fa)    for olivenoliesektoren:

i)      1779 EUR/t for ekstra jomfruolie

ii)     1710 EUR/t for jomfruolie

iii)   1 524 EUR/t for bomolie med et syretal på 2 (beløbet reduceres med 36,70 EUR/t for hver enhed, syretallet er højere).

1a.        Kommissionen skal overvåge referencetærsklerne under hensyntagen til objektive kriterier, navnlig udviklingen i produktionen, produktionsomkostningerne, navnlig med hensyn til rå- og hjælpestoffer, og markederne. Referencetærsklerne skal, når dette er nødvendigt, opdateres i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure på baggrund af udviklingen i produktion og markedsforhold.

DEL IIDET INDRE MARKED

AFSNIT IMARKEDSINTERVENTION

KAPITEL IOffentlig intervention og støtte til privat oplagring

Afdeling 1Almindelige bestemmelser om offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring

Artikel 8Anvendelsesområde

I dette kapitel fastsættes reglerne for markedsintervention vedrørende:

a)          offentlig intervention, hvor produkterne opkøbes ▌og oplagres af medlemsstaternes myndigheder, indtil de afsættes, og

b)          støtte til privat oplagring af produkter.

Artikel 9Støtteberettigede produkters oprindelse

For at produkter kan gøres til genstand for opkøb ved offentlig intervention eller være berettiget til støtte til privat oplagring, skal de have oprindelse i Unionen. Endvidere gælder, at hvis de hidrører fra afgrøder, skal afgrøderne være høstet i Unionen, og hvis de hidrører fra mælk, skal mælken være produceret i Unionen.

Artikel 9aEU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe

EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe finder anvendelse i overensstemmelse med bilag IIIa i oksekødssektoren for så vidt angår slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og i svinekødssektoren for så vidt angår svin, bortset fra svin, der har været anvendt til avl.

I fåre- og gedekødssektoren kan medlemsstaterne anvende EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af får efter reglerne i bilag IIIa, punkt C.

AFDELING 2OFFENTLIG INTERVENTION

Artikel 10Produkter, der er berettiget til offentlig intervention

Offentlig intervention finder anvendelse for følgende produkter i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling såvel som de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen måtte fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 18 og ▌gennemførelsesretsakter ▌i henhold til artikel ▌19, er opfyldt:

a)          blød hvede, hård hvede, byg og majs

b)          uafskallet ris

c)          fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

d)          smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

e)          spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

Artikel 11Tidsrum for offentlig intervention

Offentlig intervention finder anvendelse for:

a)          blød hvede, hård hvede, byg og majs fra 1. november til 31. maj

b)          uafskallet ris fra 1. april til 31. juli

c)          oksekød hele ▌året

d)          smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 30. september.

Artikel 12 ▌Indledning og ophør af offentlig intervention

1.          I de perioder, der er nævnt i artikel 11:

a)      indledes der offentlig intervention for blød hvede, smør og skummetmælkspulver

b)     indledes offentlig intervention af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter for hård hvede, byg, majs og uafskallet ris (herunder visse sorter eller typer af uafskallet ris), hvis markedssituationen kræver det. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

c)      indledes offentlig intervention for oksekød af Kommissionen ved andre gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af artikel 162, stk. 2 eller 3, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg som omhandlet i bilag IIIa, punkt A, falder til under 85 % af referencetærsklen i artikel 7, stk. 1, litra d,) i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en i artikel 19, stk. 1, litra a) ▌, fastsat repræsentativ periode.

2.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af artikel 162, stk. 2 eller 3, afslutte den offentlige intervention for oksekød, hvis betingelserne i stk. 1, litra c), ikke længere er opfyldt i den i artikel 19, stk. 1, litra a) ▌, fastsatte repræsentative periode.

Artikel 13Opkøb til en fast pris eller ved licitation

1.          Når offentlig intervention er åben i henhold til ▌artikel 12, stk. 1, træffes foranstaltninger til fastsættelse af opkøbspriser for blød hvede, ▌smør, ▌skummetmælkspulver, hård hvede, byg, majs, uafskallet ris og oksekød samt, hvis det er relevant, foranstaltninger til kvantitative begrænsninger, hvis opkøb foretages til en fast pris, af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 14Prisen ved offentlig intervention

1.          Ved offentlig interventionspris forstås:

a)      den pris, som produkter opkøbes til ▌ved offentlig intervention, når det sker til en fast pris, eller

b)     den maksimumspris, som produkter, der er berettiget til offentlig intervention, kan opkøbes til ▌, når det sker ved licitation.

2.          Foranstaltninger til fastsættelse af den offentlige interventionspris, herunder forhøjelser og nedsættelser, træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 15Almindelige principper for afsætning ved offentlig intervention

1.          Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde:

a)      at enhver forstyrrelse af markedet undgås

b)     at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, og

c)      at det er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i overensstemmelse med ▌traktaten.

2.          Afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, kan ske ved at gøre dem tilgængelige for ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i Unionen, jf. forordning (EU) nr. […] ▌. Regnskabsværdien af disse produkter er i så fald lig med niveauet for den relevante faste offentlige interventionspris, som er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

2a.        Kommissionen offentliggør hvert år de betingelser, hvorunder produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, er blevet afsat det foregående år.

AFDELING 3STØTTE TIL PRIVAT OPLAGRING

Artikel 16

Støtteberettigede produkter

Der kan ydes støtte til privat oplagring af følgende produkter i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling og eventuelle yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 17 og 18 og ▌gennemførelsesretsakter ▌i henhold til artikel 17 og 19:

a)          hvidt sukker

b)          olivenolie

c)          spindhør

d)          fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder

e)          smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk

ea)        ost

f)           skummetmælkspulver, der er fremstillet af komælk

g)          svinekød

h)          fåre- og gedekød.

Litra ea) gælder kun for ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012[24], og som oplagres efter den modningsperiode, der er fastsat i produktspecifikationen for det produkt, der er omhandlet i artikel 7 i nævnte forordning og/eller en modningsperiode, der bidrager til at øge ostens værdi.

Artikel 17Betingelser for ydelse af støtte

1.          Når det er nødvendigt for at sikre gennemsigtigheden på markedet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 16, under hensyn til:

a)     de noterede gennemsnitlige markedspriser i Unionen og referencetærskler og produktionsomkostninger for de pågældende produkter og

b)     behovet for at reagere rettidigt på en særlig vanskelig markedssituation eller økonomisk udvikling, der har betydelige negative følger for margener i sektoren ▌.

2.        Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter beslutte, om der skal ydes støtte til privat oplagring af de produkter, der er nævnt i artikel 16, under hensyntagen til betingelserne i stk. 1. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

3.        Foranstaltninger til fastsættelse af den støtte til privat oplagring, der er fastsat i artikel 16, træffes af Rådet i overensstemmelse med ▌traktatens artikel 43, stk. 3.

4.        Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter begrænse støtten til privat oplagring ▌. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 4ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR OFFENTLIG INTERVENTION OG STØTTE TIL PRIVAT OPLAGRING

Artikel 18Delegerede beføjelser

2.          For at sikre, at de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, eller som er omfattet af støtte til privat oplagring, er egnet til langtidsoplagring og er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og for at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer med henblik på at sikre, at den offentlige intervention og private oplagring fungerer omkostningseffektivt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at fastsætte de krav og betingelser, som de pågældende produkter ▌skal opfylde ud over kravene i denne forordning. Formålet med sådanne krav og betingelser skal være at sikre, at de produkter, der opkøbes ▌og oplagres ▌:

a)     har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsparametre, kvalitetsgrupper, kvalitetsklasser, kategorier, produktegenskaber og alder

b)     er støtteberettigede for så vidt angår mængder, emballering, herunder ▌mærkning ▌, holdbarhed, tidligere kontrakter om oplagring, virksomhedernes godkendelse og det produktstadium, som den offentlige interventionspris og støtten til privat oplagring gælder for.

3.          For at tage ▌hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om fastsættelse af kvalitetskriterier for så vidt angår både opkøb og salg af blød hvede, hård hvede, byg, majs og uafskallet ris.

5.          For at sikre passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører og for at opretholde kvaliteten af de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention med henblik på afsætning ved oplagringsperiodens udløb, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)     de krav, som oplagringssteder skal opfylde for alle de produkter, der opkøbes ved offentlig intervention

c)      regler for oplagring af produkter i og uden for den medlemsstat, som har ansvar for dem og for behandlingen af sådanne produkter, hvad angår told og andre beløb, der ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

6.          For at sikre, at støtten til privat oplagring har den ønskede virkning på markedet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)      regler og betingelser, der finder anvendelse, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde

b)     betingelserne for ydelse af forskud

c)      betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes.

7.          For at sikre, at ordningerne med offentlig intervention og privat oplagring fungerer efter hensigten, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende ▌:

a)      bestemmelser for anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens

b)     de supplerende betingelser, som aktører skal opfylde for at fremme en effektiv forvaltning af og kontrol med ordningen for medlemsstater og aktører

c)      forpligtelsen til at stille sikkerhed som garanti for, at aktørerne opfylder deres forpligtelser.

8.        For at tage hensyn til sektorernes tekniske udvikling og behov, jf. artikel 9a, og til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation med henblik på forbedring af gennemsigtigheden på markedet, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende tilpasning og ajourføring af bestemmelserne i bilag IIIa om EU-handelsklasseskemaerne for klassificering, identificering og præsentation af slagtekroppe og

a)      vedrørende fastsættelse af supplerende bestemmelser for klassificering (herunder ved kvalificerede kriterier og ved automatiseret klassificering), identificering, vejning og mærkning af slagtekroppe og vedrørende beregning af EU-gennemsnitspriser og de vejningskoefficienter, der anvendes til beregning af disse priser

b)     vedrørende fastsættelse af undtagelser fra bestemmelser og særlige undtagelser, som medlemsstaterne kan indrømme slagterier, hvor der kun slagtes lidt kvæg, yderligere bestemmelser for de pågældende produkter, herunder vedrørende kropsbygningsklasser og fedningsgrad i oksekødssektoren, og yderligere bestemmelser om vægt, kødfarve og fedningsgrad og kriterierne for klassificering af lette lam i fårekødssektoren

c)      vedrørende tilladelse til medlemsstaterne til ikke at anvende handelsklasseskemaet for klassificering af svinekroppe og til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød eller fastsættelse af undtagelser fra dette skema.

Artikel 19Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelse af dette kapitel, især om:

aa)        udgifter afholdt af aktøren, når produkter, som leveres til offentlig intervention, ikke opfylder minimumskvalitetskravene

ab)        fastsættelse af minimumslagerkapacitet for interventionsoplagringssteder

a)          repræsentative perioder, markeder og markedspriser, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel

b)          ▌levering af de produkter, der skal opkøbes ▌ved offentlig intervention, transportomkostninger, som den bydende skal afholde, betalingsorganernes overtagelse af produkterne og betalingen

c)          diverse processer i forbindelse med udbening for oksekødssektoren

ca)        praktiske bestemmelser for emballering, markedsføring og mærkning af produkter

cb)        procedurer for godkendelse af virksomheder, der fremstiller smør og skummetmælkspulver, med henblik på anvendelse af dette kapitel

d)          tilladelse til oplagring uden for den medlemsstat, hvor produkterne er blevet opkøbt ▌og oplagret

e)          ▌salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbtved offentlig intervention, bl.a. for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination, herunder procedurer vedrørende produkter, der er gjort tilgængelige for anvendelse under den ordning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2 ▌, herunder overførsel mellem medlemsstaterne

ea)        med hensyn til produkter opkøbt ved offentlig intervention, bestemmelser for afsætning af små mængder, der fortsat er oplagret, eller af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet i medlemsstaterne, og som skal afsættes under deres eget ansvar

f)           med hensyn til privat oplagring, indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgerne samt kontraktens indhold

g)          indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring

h)          den private oplagrings varighed og bestemmelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

j)          ▌de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris, herunder procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, eller ved ydelse af forud fastsat støtte til privat oplagring ▌

k)          anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, især hvad angår:

i)       afgivelse af tilbud eller bud og minimumsmængden pr. ansøgning eller bud ▌

ia)    procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, og

ii)      udvælgelse af tilbud, der sikrer, at de bud, der er mest favorable for Unionen, foretrækkes, samtidig med at der åbnes mulighed for, at der ikke nødvendigvis vil blive indgået en kontrakt

l)           gennemførelse af EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får

m)         en anden præsentation for hele og halve kroppe end den, der er fastsat i bilag IIIa, punkt A.IV, med henblik på konstatering af markedspriser

n)          de korrektioner, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med en anden præsentation for slagtekroppe af kvæg og får, hvis referencepræsentationen ikke anvendes

o)          de praktiske bestemmelser om mærkning af klassificerede slagtekroppe og om Kommissionens beregning af den vejede EU-gennemsnitspris for slagtekroppe af kvæg, svin og får

p)          tilladelse til medlemsstaterne til at fastsætte en anden udskæring af svinekroppe end den, der er fastsat i bilag IIIa, punkt B.III, for svin slagtet på deres område, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)      Den normale handelspraksis på deres område adskiller sig fra den beskrevne udskæring i bilag IIIa, punkt B.III, første afsnit.

ii)     Tekniske krav berettiger til det.

iii)    Slagtekroppene afhudes ensartet.

q)        bestemmelserne om, at klassificeringen af slagtekroppe i medlemsstaterne gennemgås på stedet af et EU-udvalg, der er sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne, for at sikre, at klassificeringen af slagtekroppe er nøjagtig og pålidelig. Disse bestemmelser skal fastsætte, at Unionen afholder omkostningerne ved gennemgangen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 20Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at give medlemsstaterne tilladelse til at anvende følgende klassificeringskriterier, uanset bilag IIIa, punkt C.III.1, for lam på under 13 kg slagtet vægt:

i)           slagtet vægt

ii)          kødfarve

iii)        fedningsgrad.

KAPITEL II

STØTTEORDNINGER

AFDELING 1ORDNINGER MED HENBLIK PÅ AT FORBEDRE ADGANGEN TIL FØDEVARER

Artikel 20aMålgruppe

Støtteordninger til forbedring af distributionen af landbrugsprodukter og børns kostvaner henvender sig til børn, der er indskrevet i børnehaver/førskoleinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner på primær- eller sekundærtrinnet, som forvaltes eller er godkendt af de kompetente myndigheder i en medlemsstat.

UNDERAFDELING 1SKOLEFRUGTORDNINGER

Artikel 21Støtte til uddeling af frugt og

grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og bananprodukter til børn

1.          ▌Der ydes EU-støtte til:

a)      uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i de uddannelsesinstitutioner, som er omhandlet i artikel 20a, og

b)     visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, reklame, kontrol, evaluering og ledsageforanstaltninger.

2.          Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først på nationalt eller regionalt plan en strategi for dens gennemførelse ▌. De træffer også de ledsageforanstaltninger, der kan omfatte oplysninger om uddannelsesforanstaltninger vedrørende sunde kostvaner, lokale fødevarekæder og bekæmpelse af fødevarespild, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv.

3.          Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger. Listen ▌må ikke omfatte produkter, der er anført i bilag IIIb. I behørigt begrundede tilfælde kan en medlemsstat, der ønsker at sikre et bredt udvalg af produkter under sin ordning eller gøre sin ordning mere attraktiv, dog inden for rammerne af sin strategi fastlægge, at sådanne produkter er støtteberettigede, når der kun er tilsat begrænsede mængder af de stoffer, der er anført i bilaget. Medlemsstaterne sørger for, at deres kompetente sundhedsmyndigheder godkender listen over sådanne produkter, der er støtteberettigede i henhold til deres ordning. Medlemsstaterne udvælger deres produkter på grundlag af objektive kriterier, der kan omfatte sundheds- og miljøhensyn, årstid, sort eller tilgængelighed, idet de så vidt muligt prioriterer produkter, der har oprindelse i Unionen, navnlig lokale indkøb, lokale markeder, korte forsyningskæder eller miljøfordele.

4.          Foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

4a.        EU-støtten i stk. 1 tildeles hver medlemsstat på grundlag af objektive kriterier baseret på deres andel af børn i aldersgruppen 6-10 år.

Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal hvert år ansøge om EU-støtte på grundlag af deres strategi.

Foranstaltninger til fastsættelse af minimumsbeløbet for EU-støtte for hver medlemsstat, der deltager i ordningen, og de vejledende og endelige tildelinger af støtte til medlemsstaterne træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

5.          EU-støtten i stk. 1 må ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger med uddeling af frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager samt bananer eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori den type produkter indgår. Hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, der vil være berettiget til EU-støtte i medfør af denne artikel, og denne medlemsstat har til hensigt at udvide den eller gøre den mere effektiv, bl.a. hvad angår ordningens målgruppe eller varighed eller støtteberettigede produkter, kan der dog ydes EU-støtte, forudsat at de maksimale satser, jf. traktatens artikel 43, stk. 3, overholdes for så vidt angår forholdet mellem EU-støtten og det samlede nationale bidrag. I dette tilfælde anfører medlemsstaten i sin gennemførelsesstrategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv.

6.          Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i overensstemmelse med artikel 152.

7.          Unionens skolefrugt- og grøntsagsordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugt- og grøntsagsordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen.

8.          Unionen kan i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. […][den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik] ▌også finansiere informations-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skolefrugtordningen, herunder foranstaltninger til skærpelse af offentlighedens opmærksomhed om ordningen og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed.

8a.        De deltagende medlemsstater tilkendegiver offentligt deres deltagelse i støtteordningen på uddelingsstederne og det faktum, at ordningen er støttet af Unionen.

Artikel 22Delegerede beføjelser

2.          For at give børn sundere kostvaner og for at sikre, at støtten henvender sig til børn i den målgruppe, der er omhandlet i artikel 20a, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 160 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for

aa)   supplerende kriterier for medlemsstaternes målretning af støtte

d)     medlemsstaternes godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere

da)   udarbejdelse af de nationale eller regionale strategier og ledsageforanstaltninger.

3.          For at sikre, at Unionens midler anvendes effektivt og målrettet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)      metoden til omfordeling af den vejledende fordeling af støtte, jf. artikel 21, stk. 4a, mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger

b)     de udgifter i medlemsstaternes strategier, der er berettigede til EU-støtte, og muligheden for at fastsætte et samlet loft over specifikke udgifter

ba)   medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skolefrugt- og grøntsagsordninger. c)  [...]

4.          For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160, som kræver, at medlemsstater med en skolefrugtordning skal informere om, at Unionen yder støtte til ordningen.

Artikel 23Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne underafdeling, herunder ▌:

aa)         oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes strategier

b)          støtteansøgninger og -betalinger

c)          offentliggørelsesmetoder og netværksforanstaltninger i forbindelse med ordningen

d)          fremlæggelse, form og indhold af overvågnings- og evalueringsrapporter fra medlemsstater, der deltager i Unionens skolefrugt- og grøntsagsordning.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

UNDERAFDELING 2SKOLEMÆLKSORDNINGER

Artikel 24

Støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til børn

1.          EU-støtte ydes til uddeling af visse ▌mejeriprodukter og forarbejdede mejeriprodukter, som henhører under KN-kode 0401, 0403, 0404 90 og 0406 eller KN-kode 2202 90, til børn i uddannelsesinstitutioner som omhandlet i artikel 20a.

2.          Pr. 1. august 2015 fastlægger medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, først, på nationalt eller regionalt plan, en strategi for dens gennemførelse. De kan også træffe de ledsageforanstaltninger, der kan omfatte oplysninger om uddannelsesforanstaltninger vedrørende sunde kostvaner, lokale fødevarekæder og bekæmpelse af fødevarespild, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv.

2a.        Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over mælke- og mejeriprodukter, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger, i overensstemmelse med de regler, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 25.

2b.        Med undtagelse af gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner, må den i stk. 1 omhandlede EU-støtte ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale mælke- og mejeriproduktordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori der indgår mælk eller mejeriprodukter. Men hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, som i henhold til denne artikel er berettiget til EU-støtte, og den har til hensigt at udvide ordningen eller gøre den mere effektiv, herunder hvad angår målgruppen for ordningen eller dens varighed eller støtteberettigede produkter, kan der ydes EU-støtte. I dette tilfælde anfører medlemsstaten i sin gennemførelsesstrategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv.

3.          Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i overensstemmelse med artikel 152.

3a.        Unionens skolemælks- og mejeriproduktordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger til fremme af indtagelsen af mælk og mejeriprodukter, der er forenelige med EU-retten.

4.          Foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten til al mælk og den maksimumsmængde, der er berettiget til EU-støtten omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

5a.        De deltagende medlemsstater tilkendegiver offentligt deres deltagelse i støtteordningen på uddelingsstederne og det faktum, at ordningen er støttet af Unionen.

Artikel 25Delegerede beføjelser

2.          For at tage hensyn til ▌udviklingen i ▌forbrugsmønstret for mejeriprodukter, innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter, de disponible mængder af produkterne på Unionens forskellige markeder og de ernæringsmæssige aspekter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160, som fastsætter,

a)     hvilke produkter der er støtteberettigede under ordningen i henhold til bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, og under hensyntagen til ernæringsmæssige aspekter

b)     ▌de nationale og regionale strategier, som medlemsstaterne skal opstille for at kunne omfattes af støtten, herunder i givet fald ledsageforanstaltninger

c)      kontrol og evaluering.

3.          For at sikre effektiv anvendelse af EU-støtten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om:

a)     regler for de støttemodtagere og -ansøgere, der er berettigede til støtten

b)     kravet om, at ansøgerne skal godkendes af medlemsstaterne

c)      anvendelsen af mejeriprodukter ved tilberedning af måltider i uddannelsesinstitutioner.

3a.        For at sikre, at støtteansøgerne overholder deres forpligtelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om stillelse af sikkerhed, når der er udbetalt støtteforskud.

4.          For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160, som fastsætter de betingelser, efter hvilke medlemsstaterne skal informere om, at de deltager i støtteordningen, og at Unionen yder støtte til den.

5.          For at sikre, at støtten afspejles i den pris, som produkterne er til rådighed til under ordningen, kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte regler for prisovervågning under ordningen.

Artikel 26

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne underafdeling, herunder▌:

a)          procedurer til sikring af, at den maksimale støtteberettigede mængde ikke overskrides

aa)        procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

b)          oplysninger, som medlemsstaterne skal have med henblik på godkendelse, støtteansøgninger og betalinger

c)          metoder til offentliggørelse af ordningen

d)          forvaltning af prisovervågning, jf. artikel 25, stk. 5.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 2STØTTE I OLIVENOLIE- OG SPISEOLIVENSEKTOREN

Artikel 27

Programmer til støtte for olivenolie- og spiseolivensektoren ▌

1.          Unionen finansierer treårige arbejdsprogrammer, der skal udfærdiges af producentorganisationer som defineret i artikel 106, sammenslutninger af producentorganisationer som defineret i artikel 107 eller brancheorganisationer som defineret i artikel 108 på et eller flere af følgende områder:

-a)    overvågning og forvaltning af markedet i olivenolie- og spiseolivensektoren

a)      miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning

aa)   forbedring af konkurrenceevnen inden for olivendyrkning gennem modernisering

b)     kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

c)      foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn

ca)    formidling af oplysninger om de foranstaltninger, der gennemføres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer for at forbedre kvaliteten af olivenolie og spiseoliven.

2.          Unionens finansiering af arbejdsprogrammerne i stk. 1, udgør:

a)      11 098 000 EUR om året til Grækenland

b)     576 000 EUR om året til Frankrig og

c)      35 991 000 EUR om året til Italien.

3.          EU-finansieringen af arbejdsprogrammerne i stk. 1 svarer højst til de beløb, som tilbageholdes af medlemsstaterne. Finansieringen af de støtteberettigede omkostninger udgør højst:

a)      75 % for aktiviteter inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra -a), a), og aa)

b)     75 % for investeringer i anlægsaktiver og 50 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra b)

c)      75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikkeproducerende medlemsstater af anerkendte organisationer, jf. stk. 1, fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c) og ca), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

Medlemsstaten sørger for supplerende finansiering op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af EU-finansieringen.

Artikel 28Delegerede beføjelser

For at sikre en effektiv anvendelse af EU-støtten i artikel 27 med henblik på at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

b)          med hensyn til de områder, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, de specifikke foranstaltninger, der kan finansieres med støtte fra Unionen, og de aktiviteter og udgifter, der ikke kan finansieres

c)          medlemsstaternes minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder

d)          kravet om at stille sikkerhed, når der indgives anmodning om godkendelse af et arbejdsprogram, og i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

e)          de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

Artikel 29Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelse af denne afdeling, vedrørende:

a)          gennemførelse af arbejdsprogrammer og ændringer til sådanne programmer

b)          udbetaling af støtte, herunder forskudsbetalinger

c)          proceduren for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, når der indgives anmodning om godkendelse af et arbejdsprogram, og i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 3STØTTE TIL FRUGT- OG GRØNTSAGSSEKTOREN

Artikel 30Driftsfonde

1.          Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer og/eller sammenslutninger heraf kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres af:

a)      finansielle bidrag fra:

i)      medlemmerne af producentorganisationen og/eller producentorganisationen selv eller

ii)     sammenslutninger af producentorganisationer gennem disse sammenslutningers medlemmer

b)     EU-tilskud, der kan ydes til producentorganisationer eller til deres sammenslutninger, hvis disse sammenslutninger fremlægger, forvalter og gennemfører et driftsprogram eller et delvist driftsprogram efter de nærmere bestemmelser og betingelser, der vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 35 og gennemførelsesretsakter ▌i henhold til artikel 36.

2.          Driftsfonde må kun anvendes til finansiering af driftsprogrammer, der har været fremlagt for medlemsstaterne og godkendt af disse.

Artikel 31

Driftsprogrammer

1.          Driftsprogrammerne i frugt- og grøntsagssektoren skal have en varighed på mindst tre år og højst fem år. De skal have mindst to af de mål, der er nævnt i artikel 106, stk. 1, litra c), ▌eller to af følgende mål:

a)      produktionsplanlægning, herunder prognoser for og opfølgning på produktionen og forbruget

b)     forbedring af produktkvalitet for både friske og forarbejdede produkter

c)      forøgelse af produkters handelsværdi

d)     iværksættelse af salgsfremmende foranstaltninger for både friske og forarbejdede produkter

e)      fremme af miljøforanstaltninger, navnlig på vandområdet, og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug

f)      kriseforebyggelse og -styring.

Driftsprogrammerne skal forelægges medlemsstaterne til godkendelse.

1a.        Sammenslutninger af producentorganisationer kan også fremlægge et helt eller et delvist driftsprogram bestående af foranstaltninger, som er fastlagt, men ikke gennemført, af medlemsorganisationerne som led i deres driftsprogrammer. Disse driftsprogrammer er omfattet af samme regler som de andre driftsprogrammer, og de behandles samtidig med medlemsorganisationernes driftsprogrammer.

I denne forbindelse sikrer medlemsstaterne, at:

a)     foranstaltningerne i driftsprogrammerne for en sammenslutning af producentorganisationer finansieres fuldt ud af bidragene fra denne sammenslutnings medlemsorganisationer, og at midlerne tildeles fra de pågældende medlemsorganisationers driftsfonde

b)     foranstaltningerne og den tilsvarende finansielle andel fastlægges i hver medlemsorganisations driftsprogram

c)      der ikke sker dobbeltfinansiering.

2.          Kriseforebyggelse og -styring som omhandlet i stk. 1, litra f), tager sigte på at undgå og håndtere kriser på frugt- og grøntsagsmarkederne og omfatter i denne sammenhæng:

b)     investeringer med henblik på en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning

c)      uddannelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis

d)     ▌salgsfremstød og kommunikation, som forebyggelse eller i kriseperioden

e)      ▌støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

f)      genplantning af frugtplantager, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

g)     tilbagekøb fra markedet

h)     grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

i)      høstforsikring.

Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

Forsikringsaftaler skal kræve, at støttemodtagere træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger.

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, jf. tredje afsnit, må højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet.

For at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan producentorganisationer optage lån på kommercielle vilkår. I så fald kan tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på disse lån indgå i driftsprogrammet og således være berettiget til finansiel støtte fra Unionen i henhold til artikel 32. Enhver specifik foranstaltning som led i kriseforebyggelse og krisestyring ▌kan finansieres ▌via sådanne lån, ▌direkte, eller på begge måder. ▌

2a.        I denne afdeling forstås ved:

a)     "grøn høst": høst på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter , der ikke forud for den grønne høst er blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager

b)     undladt høst": afslutning af den igangværende produktionscyklus på et givet areal, hvor produktet er veludviklet og af sund og sædvanlig handelskvalitet. Hvis produkterne ødelægges på grund af vejrforhold eller sygdom, betragtes det dog ikke som undladt høst.

3.          Medlemsstaterne sikrer:

a)      at driftsprogrammerne omfatter to eller flere miljøforanstaltninger, eller

b)     at mindst 10 % af udgifterne under driftsprogrammerne omfatter miljøforanstaltninger.

Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, som gælder for betalinger for miljøvenligt landbrug, jf. artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) nr. […] [ELFUL-forordningen] ▌.

Hvis mindst 80 % af de producenter, som er tilsluttet en producentorganisation, er omfattet af et eller flere identiske tilsagn som led i miljøvenligt landbrug i henhold til artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) nr. […] [ELFUL-forordningen] ▌, regnes hvert af disse tilsagn som en miljøforanstaltning, jf. første afsnit, litra a).

Støtten til de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, dækker de ekstraomkostninger og det indkomsttab, der følger af denne foranstaltning.

4.          Medlemsstaterne sikrer, at investeringer, der øger miljøbelastningen, kun er tilladt, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen.

Artikel 32Finansiel bistand fra Unionen

1.          Den finansielle støtte fra Unionen er lig med de finansielle bidrag i artikel 30, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, men begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.

2.          Den finansielle støtte fra Unionen kan højst udgøre 4,1 % af værdien af hver producentorganisations og/eller dens sammenslutnings afsatte produktionsmængde.

Denne procentdel kan dog forhøjes til 4,6 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.

I tilfælde af sammenslutninger af producentorganisationer kan denne procentdel forhøjes til 4,7 % af værdien af den afsatte produktion, hvis den del af beløbet, som overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger, der iværksættes af sammenslutningen af producentorganisationer på vegne af dens medlemmer.

3.          Efter anmodning fra en producentorganisation kan den procentsats på 50 %, som er nævnt i stk. 1, forhøjes til 60 % for et driftsprogram eller en del af et driftsprogram, såfremt det opfylder mindst én af følgende betingelser:

a)      det forelægges af flere EU-producentorganisationer, der deltager i tværnationale foranstaltninger i forskellige medlemsstater

b)     det forelægges af én eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der gennemføres af en branche

c)      det vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[25]

d)     det er det første, der forelægges af en anerkendt producentorganisation, som er lagt sammen med en anden anerkendt producentorganisation

e)      det er det første, der forelægges af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer

f)      det forelægges af producentorganisationer i medlemsstater, hvor producentorganisationerne afsætter under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen

g)      det forelægges af en producentorganisation i en af regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten.

4.          Den procentsats på 50 %, der er nævnt i stk. 1, forhøjes til 100 % ved tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke må overstige 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:

a)      ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der har medlemsstaternes godkendelse, til brug i deres arbejde til fordel for personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold, eller

b)     ved gratis uddeling til fængsler, skoler og de i artikel 20a omhandlede institutioner og feriekolonier samt til hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber.

Artikel 33National finansiel bistand

1.        I de områder af medlemsstaterne, hvor producenterne i sektoren for frugt og grøntsager kun er organiseret i ringe grad, kan Kommissionen ▌ved gennemførelsesretsakter og efter behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaterne give medlemsstaterne tilladelse til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra a). Denne støtte supplerer driftsfonden.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          I de områder af medlemsstater, hvor under 15 % af frugt- og grøntsagsproduktionens værdi afsættes gennem producentorganisationer, foreninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er nævnt i artikel 28 i forordning (EU) nr. […] [ELFUL-forordningen] ▌, og hvor frugt- og grøntsagsproduktionen udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den nationale finansielle støtte, der er nævnt i denne artikels stk. 1, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat refunderes af Unionen.

Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter beslutning om refusionen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 34Nationale regler og national strategi for driftsprogrammer

1.          Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3. Ifølge disse regler skal sådanne foranstaltninger opfylde de relevante krav i forordning (EU) nr. […] [ELFUL-forordningen] ▌, særlig kravene i forordningens artikel 6.

Medlemsstaterne sender udkastet til disse regler til Kommissionen, som ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, kan kræve det ændret inden for tre måneder, ▌hvis den konstaterer, at udkastet ikke bidrager til at forfølge de mål, der er opstillet i traktatens artikel 191 og i Unionens syvende miljøhandlingsprogram[26]. Investeringer på individuelle bedrifter, der støttes af driftsprogrammer, skal også overholde disse mål.

2.          Hver medlemsstat udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer på frugt- og grøntsagsmarkedet. En sådan strategi skal omfatte følgende:

a)      en analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale

b)     en begrundelse for de valgte prioriteter

c)      driftsprogrammernes og instrumenternes mål samt resultatindikatorer

d)     vurdering af driftsprogrammerne

e)      producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

Den nationale strategi skal også omfatte de nationale regler, jf. stk. 1.

3.          Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på medlemsstater, som ikke har nogen anerkendte producentorganisationer.

Artikel 35Delegerede beføjelser

For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende regler for:

a)          driftsfonde og driftsprogrammer hvad angår:

i)       overslag over, producentorganisationers og deres sammenslutningers beslutninger vedrørende finansielle bidrag og anvendelse af driftsfonde

iii)     ▌foranstaltninger, aktioner, udgifter og udgifter til administration og personale, der skal indgå i eller udelukkes fra driftsprogrammer, ændringer heraf og yderligere krav, der skal fastlægges af medlemsstaterne

iv)     forhindring af dobbeltfinansiering mellem driftsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter

v)      producentorganisationers driftsprogrammer

va)    særlige regler for tilfælde, hvor sammenslutninger af producentorganisationer helt eller delvist forvalter, behandler, gennemfører og fremlægger driftsprogrammer

vi)    forpligtelse til at anvende fælles indikatorer med henblik på overvågning og evaluering af driftsprogrammer

b)          ▌nationale regler og ▌nationale strategier for driftsprogrammer hvad angår forpligtelsen til at overvåge og evaluere de nationale reglers og strategiers effektivitet

c)          finansiel bistand fra Unionen hvad angår:

i)       grundlaget for beregning af den finansielle bistand fra Unionen og ▌værdien af producentsammenslutningers eller deres sammenslutningers afsatte produktion som omhandlet i artikel 32, stk. 2

ii)      referenceperioder for støtteberegning iii)

iv)     forskudsbetalinger og kravet om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

iva)  særlige regler for finansiering af driftsprogrammer fra sammenslutninger af producentorganisationer, navnlig med hensyn til anvendelsen af de i artikel 32, stk. 2, omhandlede begrænsninger

d)          kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger hvad angår:

i)       medlemsstaternes mulighed for ikke at anvende en eller flere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

ii)     betingelser, der vedrører artikel 31, stk. 2, litra b), c) og d)

iii)     medlemsstaternes beslutning om tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

iv)     maksimumsstøtte i forbindelse med tilbagekøb fra markedet

v)      krav om forhåndsmeddelelse i tilfælde af tilbagekøb fra markedet

vi)     grundlaget for beregning af den afsatte produktionsmængde til gratis uddeling som omhandlet i artikel 32, stk. 4, og fastsættelse af den maksimale afsatte produktionsmængde i tilfælde af tilbagekøb

vii)    krav om anbringelse af ▌EU-symbolet på emballager med produkter til gratis uddeling

viii)   betingelser ▌for modtagere af tilbagekøbte produkter

ix)     ▌anvendelse af udtryk med henblik på denne afdeling

(x)  betingelser, der skal vedtages af medlemsstaterne, vedrørende grøn høst og undladt høst

xi)     høstforsikring

xiii)  gensidige fonde og

xiv)  betingelserne vedrørende og fastsættelse af et loft over udgifter til genplantning af frugtplantager af sundheds- eller plantesundhedsårsager i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, første afsnit, litra f)

e)          national finansiel bistand hvad angår:

i)       producenters organiseringsgrad ii) iii)

iv)    kravet om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

v)      maksimal national finansielle støtte, der kan refunderes af Unionen.

Artikel 36 ▌Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)          forvaltning af driftsfonde

aa)        oplysninger, der skal indgå i de driftsprogrammer, nationale regler og nationale strategier, som er omhandlet i artikel 34, fremlæggelsen heraf for medlemsstaterne, tidsfrister, ledsagedokumenter og medlemsstaternes godkendelse

b)          producentorganisationers og sammenslutninger af producentorganisationers gennemførelse af driftsprogrammer

ba)        fremlæggelse, form og indhold af overvågnings- og evalueringsrapporter om nationale strategier og driftsprogrammer

c)          støtteansøgninger og -betalinger, herunder forskuds- og delbetalinger

d)          praktiske bestemmelser for anbringelse af EU-symbolet på emballager med produkter til gratis uddeling

e)          overholdelse af handelsnormer i tilfælde af tilbagekøb

f)           transport- sorterings- og emballeringsomkostninger i tilfælde af gratis uddeling

g)          salgsfremme-, kommunikations- og uddannelsesforanstaltninger i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring

h)          gennemførelse af tilbagekøb, grøn høst, undladt høst og høstforsikringsforanstaltninger

▌j)        anvendelse, godkendelse, betaling og refusion af national finansiel bistand ▌

ja)         procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud. k) l) ▌

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 4STØTTEPROGRAMMER FOR VINSEKTOREN

UNDERAFDELING 1GENERELLE BESTEMMELSER OG STØTTEBERETTIGEDE FORANSTALTNINGER

Artikel 37Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af EU-midler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af sådanne midler under femårige nationale støtteprogrammer (i det følgende benævnt "støtteprogrammer") til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren.

Artikel 38Overensstemmelse og sammenhæng

1.          Støtteprogrammer skal være forenelige med EU-retten og i overensstemmelse med Unionens aktiviteter, politikker og prioriteter.

2.          Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammer og sikrer, at de er indbyrdes overensstemmende og udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af at undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.

3.          Der ydes ikke støtte til:

a)      forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for andre forskningsprojekter end dem, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra d) og e)

b)     foranstaltninger i medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikter i henhold til forordning (EU) nr. […][ELFUL-forordningen] ▌.

Artikel 39Forelæggelse af støtteprogrammer

1.          Hver af de producentmedlemsstater, der er nævnt i bilag IV, forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder mindst en af de i artikel 40 nævnte støtteberettigede foranstaltninger.

1a.        Støtteforanstaltningerne i støtteprogrammerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest relevant. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, gør medlemsstaterne det til genstand for høringer af de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.

1b.        Hver medlemsstat forelægger ét udkast til støtteprogram, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold.

2.          Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen.

Kommissionen kan dog ▌ved en gennemførelsesretsakt, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, fastslå ▌, at det forelagte støtteprogram ikke opfylder reglerne i denne afdeling, og underrette medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det er blevet forelagt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne, i hvilket tilfælde dette afsnit finder anvendelse.

3.          Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de støtteprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt.

Artikel 39aForelæggelse af støtteprogrammer

Støtteprogrammer skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)          en detaljeret beskrivelse af de foreslåede foranstaltninger og de kvantificerede mål herfor

b)          resultaterne af de afholdte høringer

c)          en vurdering af de forventede tekniske, økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger

d)          en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse

e)          en generel finansieringsoversigt, der viser de ressourcer, der skal sættes ind, og den påtænkte vejledende fordeling heraf på foranstaltningerne i overensstemmelse med de lofter, der er fastsat i bilag IV

f)           de kriterier og kvantitative indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering, samt de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at støtteprogrammerne gennemføres korrekt og effektivt og

g)          angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af støtteprogrammet.

Artikel 40Støtteberettigede foranstaltninger

Støtteprogrammerne kan kun indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:

b)          salgsfremstød i overensstemmelse med artikel 43

ba)        innovation i vinsektoren i overensstemmelse med artikel 43a

c)          omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i overensstemmelse med artikel 44

d)          grøn høst i overensstemmelse med artikel 45

e)          gensidige fonde i overensstemmelse med artikel 46

f)           høstforsikring i overensstemmelse med artikel 47

g)          investeringer i overensstemmelse med artikel 48

h)          destillation af biprodukter i overensstemmelse med artikel 49 ▌.

Artikel 41Generelle regler for støtteprogrammer

1.          Fordelingen af de disponible EU-midler og budgetgrænserne er fastsat i bilag IV.

2.          Unionen yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante støtteprogram.

3.          Medlemsstaterne bidrager ikke til dækning af omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Unionen under støtteprogrammerne.

UNDERAFDELING 2SPECIFIKKE STØTTEFORANSTALTNINGER

Artikel 43Salgsfremstød ▌

1.          Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for EU-vine:

a)     i medlemsstaterne med henblik på at orientere forbrugerne om et ansvarligt vinforbrug og om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser eller

b)     i tredjelande med henblik på at forbedre vinenes konkurrenceevne ▌.

3.          De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort og må kun omfatte:

a)      public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på de høje standarder ved EU-produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljø

b)     deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning

c)      oplysningskampagner, navnlig om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion

d)     undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne

e)      evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger.

4.          EU-tilskuddet til salgsfremstød omhandlet i stk. 1 må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.

Artikel 43aInnovation inden for vinsektoren

Der kan udbetales støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der sigter mod udvikling af nye produkter, processer og teknologier vedrørende produkterne i bilag VI, del II. Støtten sigter mod at øge afsætningsmuligheden og konkurrenceevnen for Unionens vinavlsprodukter og kan omfatte et element af vidensoverførsel.

Artikel 44Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer

1.          Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne.

2.          Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, hvis medlemsstaterne forelægger en opgørelse over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 102, stk. 3.

3.          Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, der også kan bidrage til at forbedre bæredygtige produktionssystemer og vinsektorens miljøaftryk, må kun vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter:

a)      sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning

b)     flytning af vindyrkningsarealer

ba)   genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

c)      forbedring af driftsmetoder, navnlig indførelse af avancerede systemer for bæredygtig produktion.

Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af vindyrkningsarealer, dvs. genplantning af den samme parcel med samme sort efter samme vindyrkningsmetode, når vinstokkene er udtjente.

Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere specifikationer, særlig vedrørende de genbeplantede vindyrkningsarealers alder.

4.          Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, navnlig forbedring af driftsmetoder, må kun ydes som:

a)      godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen

b)     tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne.

5.          Godtgørelse til producenterne for indkomsttab, jf. stk. 4, litra a), kan dække op til 100 % af det pågældende tab og ydes i en af følgende former:

a)      uanset del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ▌om fastlæggelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder, tilladelse til dyrkning af gamle og nye vinstokke indtil udløbet af overgangsordningen i en periode, som højst må være på tre år

b)     en økonomisk godtgørelse.

6.          EU-tilskuddet til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I mindre udviklede regioner må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %.

Artikel 45Grøn høst

1.          I denne artikel forstås ved "grøn høst": fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.

             Det forhold, at der efter den normale produktionscyklus (undladt høst) er efterladt salgbare druer på planterne, betragtes ikke som grøn høst.

2.          Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Unionens vinmarked og dermed forebygge markedskriser.

3.          Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat. Der udbetales højst 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.

4.          De berørte medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager en godtgørelse, som overstiger det loft, der er fastsat i stk. 3.

Artikel 46Gensidige fonde

1.          Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger.

2.          Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrationsomkostninger.

Artikel 47Høstforsikring

1.          Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

Forsikringsaftaler skal kræve, at støttemodtagere træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger.

2.          Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra Unionen, som ikke er højere end:

a)      80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b)     50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:

i)      tab som omhandlet i litra a) og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold

ii)      tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

3.          Der kan ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger til producenterne under andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.          Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.

Artikel 48Investeringer

1.          Der kan ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftsinfrastruktur samt afsætningsstrukturer og -redskaber. Disse investeringer sigter mod generelt at forbedre virksomhedens resultater og tilpasningen til markedets behov samt øge dens konkurrenceevne og vedrører ▌produktion eller afsætning af de vinavlsprodukter, der er omhandlet i bilag VI, del II, herunder med henblik på at opnå større besparelser på energien og forbedre den generelle energieffektivitet og de bæredygtige processer

2.          Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats:

a)     ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF ▌[27]

b)     ▌gælder derudover for alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten, og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 229/2013[28].

For virksomheder, der ikke er omfattet af afsnit I, artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med færre end 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støtteintensitet. Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder[29].

3.          De støtteberettigede udgifter omfatter ikke omkostninger, der ikke er støtteberettigede, jf. artikel 59, stk. 3, i forordning (EU) nr. [KOM(2011) 615].

4.          Der anvendes følgende maksimumssatser for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:

a)      50 % i mindre udviklede regioner

b)     40 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c)      75 % i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten

d)     65 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013.

             Artikel 61 i forordning (EU) nr. [KOM(2011)615] finder tilsvarende anvendelse på støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 49Destillation af biprodukter

1.          Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i bilag VII, del II, afdeling D.

Støtten fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

1b.        Støtten udbetales til destillerier, der forarbejder biprodukter fra vinfremstilling leveret til destillation til råalkohol med et alkoholindhold på mindst 92 % vol.

Medlemsstaterne kan gøre støttetildelingen afhængig af en sikkerhedsstillelse fra støttemodtagerens side.

2.          De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 51.

2a.        Den pågældende støtte omfatter et fast beløb, der er beregnet som godtgørelse for omkostninger ved indsamling af disse biprodukter fra vinfremstilling, som overføres fra destilleriet til producenten, hvis de pågældende omkostninger bæres af denne.

3.          Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

UNDERAFDELING 3PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 50Delegerede beføjelser

For at sikre, at formålet med medlemsstaternes vinstøtteprogrammer opfyldes og EU-midlerne anvendes effektivt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 ▌vedrørende regler

a)          for ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammerne modtages eller ændres af Kommissionen, til den dato, hvor de anvendes,

b)          for indholdet af støtteprogrammer og for udgifter, udgifter til administration og personale og foranstaltninger, der kan medtages i medlemsstaternes støtteprogrammer, og betingelserne samt muligheden for at foretage betalinger via formidlere i forbindelse med støtte i henhold til artikel 47

d)          for ▌krav om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud,

e)          for anvendelse af udtryk med henblik på denne afdeling

ea)        for fastsættelse af et loft over udgifter til genplantning af vindyrkningsarealer af sundheds- eller plantesundhedsårsager i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, første afsnit, litra ba)

f)           for hindring af dobbeltfinansiering mellem:

i)      de forskellige operationer af en medlemsstats vinstøtteprogram og

ii)     en medlemsstats vinstøtteprogram og dens programmer for udvikling af landdistrikter eller programmer til salgsfremstød

g)          for producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og undtagelser fra denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og regler i forbindelse med frivillig certificering af destillerier

h)          der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte betingelser for korrekt anvendelse af støtteforanstaltninger i deres programmer ▌.

▌Artikel 51Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)          fremlæggelse af støtteprogrammer, den finansielle planlægning i forbindelse hermed og revision af støtteprogrammer

b)          ansøgnings-, udvælgelses- og betalingsprocedurer

c)          fremlæggelse, form og indhold af rapporter om og evalueringer af medlemsstaternes støtteprogrammer

d)          medlemsstaternes fastsættelse af støttesatser for grøn høst og destillation af biprodukter

e)          ▌medlemsstaternes finansielle forvaltning og bestemmelser om anvendelse af støtteforanstaltningerne

f)           procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 5STØTTE I BIAVLSSEKTOREN

Artikel 52Nationale programmer og finansiering

1.          For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter kan medlemsstaterne udarbejde nationale programmer for biavlssektoren for en periode på tre år ("biavlsprogrammer"). Disse programmer udarbejdes i samarbejde med repræsentative organisationer inden for biavl.

2.          EU-tilskuddet til biavlsprogrammerne svarer til 50 % af de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med disse programmer, som godkendt i henhold til artikel 54.

3.          For at blive berettiget til det EU-tilskud, der er nævnt i stk. 2, gennemfører medlemsstaterne en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder.

3a.        Følgende foranstaltninger kan indgå i biavlsprogrammerne:

a)     faglig bistand til biavlere og biavlerorganisationer

b)     bekæmpelse af aggressorer og bisygdomme, særlig varroasyge

c)      rationalisering af flytninger af bistader

d)     foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter med henblik på at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter

e)      foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU

f)      samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter

g)     markedsovervågning

h)     forbedring af produktkvaliteten med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet.

Artikel 53Delegerede beføjelser

1.          For at sikre effektiv anvendelse af EU-midlerne til biavl tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)      forhindring af dobbeltfinansiering mellem medlemsstaternes biavlsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter

c)      grundlaget for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat baseret bl.a. på det samlede antal bistader i Unionen.

2.          For at sikre, at EU-støtteordningen er tilpasset den seneste udvikling, og at de omfattede foranstaltninger fører til en forbedring af de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at ajourføre listen over de foranstaltninger i artikel 52, stk. 3a, der kan medtages i medlemsstaternes biavlsprogrammer, ved at tilføje andre foranstaltninger eller tilpasse disse foranstaltninger uden at lade nogen af dem udgå. Denne ajourføring af listen over foranstaltninger berører ikke de nationale programmer, der er vedtaget inden ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt.

Artikel 54Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af denne afdeling, vedrørende:

aa)        indholdet af nationale programmer og af medlemsstaternes undersøgelser af produktions- og afsætningsstrukturen i deres biavlssektor

a)          proceduren for omfordeling af uudnyttede midler

b)          ▌godkendelse af de biavlsprogrammer, som medlemsstaterne indsender, herunder tildelingen af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat

c)          maksimumsstøtten for hver medlemsstat i henhold til artikel 52, stk. 2.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 5ASTØTTE I HUMLESEKTOREN

Artikel 54-a1

Støtte til producentorganisationer

1.          Unionen yder støtte til producentorganisationer i humlesektoren, der er anerkendt i henhold til artikel 106, med henblik på at finansiere forfølgelsen af de mål, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, litra c), nr. i), ii) eller iii).

2.          Unionens finansiering af støtten til producentorganisationer som omhandlet i stk. 1 udgør 2 277 000 EUR om året for Tyskland.

Artikel 54-a2Delegerede beføjelser

For at sikre, at støtten i artikel 54-a1 finansierer forfølgelsen af de i artikel 106 fastlagte mål, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 106 med hensyn til:

a)          støtteansøgninger, herunder regler for frister og ledsagedokumenter

b)          regler for støtteberettigede humlearealer og beregning af det beløb, der skal betales til hver producentorganisation.

Artikel 54-a3Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2, træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på anvendelse af denne afdeling vedrørende udbetaling af støtte.

DEL II

AFSNIT I

KAPITEL IIITilladelsesordning for plantning af vinstokke

Artikel 54a0

Varighed

Den tilladelsesordning for plantning af vinstokke, der er fastsat i dette kapitel, gælder mellem 1. januar 2016 og 31. december 2030, med en midtvejsrevision, der skal foretages af Kommissionen med henblik på at evaluere anvendelsen af ordningen og fremsætte passende lovgivningsforslag.

AFDELING 1Forvaltning af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke

Artikel 54a

Tilladelser

1.          Vinstokke af druesorter, der er klassificeret i henhold til artikel 63, stk. 2, kan kun plantes eller genplantes, hvis der er givet tilladelse hertil i overensstemmelse med artikel 54c, 54e og 54h i henhold til de i dette kapitel fastsatte betingelser.

2.          Medlemsstaterne tildeler den i stk. 1 omhandlede tilladelse svarende til et specifikt areal udtrykt i hektar, når producenterne har indgivet en ansøgning, der opfylder objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier. Tilladelsen gives omkostningsfrit til producenterne.

3.          De i stk. 1 nævnte tilladelser er gyldige i tre år fra datoen for deres tildeling. En producent, der ikke har udnyttet den tildelte tilladelse i løbet af gyldighedsperioden, vil blive pålagt administrative sanktioner i henhold til artikel 89, stk. 3a, i [forslag COM (2011) 628 final/2].

4.          Dette kapitel finder ikke anvendelse på plantning, genplantning af arealer, der er bestemt til forsøg eller podningsgartneri, på arealer, hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinavlerens privatforbrug eller på arealer, der nybeplantes som følge af obligatoriske indkøb i offentlighedens interesse vedtaget i henhold til national lovgivning.

Artikel 54bSikkerhedsmekanisme for nyplantning af vinstokke

1.          Medlemsstaterne stiller hvert år tilladelser til nyplantning af vinstokke til rådighed svarende til 1 % af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli det foregående år.

2.          Medlemsstaterne kan vælge:

a)     at anvende en lavere procentsats på nationalt plan end den, der er fastsat i stk. 1

b)     at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse.

Enhver af de begrænsninger, der henvises til under litra a) og b), bidrager til en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke, fastsættes til over 0 % og begrundes med en eller flere af følgende specifikke grunde:

a)     behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for overforsyning med vinavlsprodukter i forhold til markedsudsigterne for disse produkter og ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at tilgodese dette behov

b)     behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for betydelig værdiforringelse af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

3.          Medlemsstaterne offentliggør enhver afgørelse vedtaget i henhold til stk. 2, som skal være behørigt begrundet. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om disse afgørelser og om begrundelserne.

Artikel 54cTildeling af tilladelser til nyplantning

1.          Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i et givet år vedrører, ikke er større end det areal, medlemsstaten stiller til rådighed, godkendes alle ansøgninger.

Medlemsstaterne kan med henblik på denne artikel anvende et eller flere objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier:

a)     ansøgerens landbrugsareal er ikke mindre end det areal, han ansøger om tilladelse til

b)     ansøgeren har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og faglig kompetence

c)      ansøgningen udgør ikke en betydelig risiko for uretmæssig brug af den specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelse, hvilket formodes at være tilfældet medmindre en sådan risiko påvises af de offentlige myndigheder

d)     i behørigt begrundede tilfælde et eller flere af de kriterier, der er nævnt i stk. 2, under forudsætning af at de anvendes på en objektiv og ikkediskriminerende måde.

2.          Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i stk. 1 i et givet år vedrører, er større end det område, medlemsstaten stiller til rådighed, gives tilladelserne efter en forholdsmæssig fordeling af hektar til alle ansøgere på grundlag af det areal, som de har ansøgt om tilladelse til. Ydelse af sådan støtte kan også ske helt eller delvist i henhold til et eller flere af følgende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier:

a)     producenter, der planter vinstokke for første gang, og som er bedriftens driftsleder (nye markedsaktører)

b)     arealer, hvor vindyrkningsarealer bidrager til miljøbevarelse

c)      arealer, der nybeplantes som led i jordfordelingsprojekter

d)     arealer med naturlige eller andre specifikke begrænsninger

e)      bæredygtigheden for udviklingsprojekter eller genplantninger på grundlag af en økonomisk evaluering

f)      arealer, der nybeplantes, og som bidrager til at øge konkurrenceevnen på bedriftsniveau og regionalt

g)     projekter med mulighed for at forbedre kvaliteten af produkter med geografiske betegnelser

h)     arealer, der nybeplantes i forbindelse med at størrelsen på små og mellemstore bedrifter øges.

3.          Medlemsstaterne offentliggør de kriterier i stk. 1 og 2, som de anvender, og underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 54dDe faglige organisationers rolle

Ved anvendelsen af artikel 54b, stk. 2, kan en medlemsstat tage hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver deres virksomhed i vinsektoren, jf. artikel 106, 107 og 108, til interesserede producentorganisationer, jf. artikel 72, eller til andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning under forudsætning af, at der forud for henstillingerne er opnået enighed mellem de repræsentative relevante parter i det geografiske referenceområde.

Henstillingerne fremsættes for en periode på højst tre år.

Artikel 54eGenplantning

1.          Medlemsstaterne giver automatisk tilladelse til producenter, der pr. 1. januar 2016 har ryddet et areal beplantet med vinstokke, og indgiver en ansøgning. En sådan tilladelse tildeles for et areal, der svarer til det pågældende areal i renkultur. Arealer, der er omfattet af sådanne tilladelser, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 54b.

2.          Medlemsstaterne kan give den i stk. 1 omhandlede tilladelse til producenter, der påtager sig at rydde et areal, der er beplantet med vinstokke, hvis det pågældende areal ryddes senest ved udgangen af det fjerde år fra datoen for plantningen af de nye vinstokke.

3.          Den i stk. 1 omhandlede tilladelse skal udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev udført. På arealer, der er berettiget til støtte til produktion af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, kan medlemsstater på grundlag af en anbefaling fra en faglig organisation i overensstemmelse med artikel 54d begrænse genplantning til vinstokke, der overholder den samme beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, som det ryddede areal.

4.          Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse i tilfælde af rydning af ikketilladte vinplantningsarealer.

Artikel 54gDe-minimis-reglen

1.          Tilladelsesordningen for vinplantninger, som fastlægges i dette kapitel, anvendes ikke på medlemsstater, hvor overgangsordningen for plantningsrettigheder oprettet ved del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke fandt anvendelse den 31. december 2007.

2.          Medlemsstater, hvor ordningen i stk. 1 fandt anvendelse den 31. december 2007, og hvis nuværende vindyrkningsarealer ikke overstiger 10 000 hektar, kan vælge ikke at gennemføre den tilladelsesordning for vinplantninger, som fastlægges i dette kapitel.

Artikel 54hOvergangsbestemmelser

1.          Plantningsrettigheder, der blev tildelt producenter i overensstemmelse med artikel 85h, artikel 85i eller artikel 85k i forordning (EF) nr. 1234/2007 inden den 31. december 2015, som ikke er blevet udnyttet af disse producenter og fortsat er gyldige på denne dato, kan konverteres til tilladelser i henhold til dette kapitel fra og med den 1. januar 2016.

En sådan konvertering finder sted efter anmodning fra producenterne inden den 31. december 2015. Medlemsstater kan beslutte at tillade producenter at indgive en sådan anmodning til at konvertere rettigheder til tilladelse indtil den 31. december 2020.

2.          Tilladelser tildelt i medfør af stk. 1 har samme gyldighedsperiode som de i stk. 1 omhandlede plantningsrettigheder. Hvis disse tilladelser ikke udnyttes, udløber de senest den 31. december 2018 eller den 31. december 2023, hvis medlemsstaterne har truffet den beslutning, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit.

3.          Arealer, der er omfattet af sådanne tilladelser, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 54b.

Artikel 54iDelegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)          betingelserne for ansøgning om undtagelsen i artikel 54a, stk. 4

b)          reglerne vedrørende kriterierne i artikel 54c, stk. 1 og 2

c)          tilføjelsen af kriterier til kriterierne i artikel 54c, stk. 1 og 2

d)          sameksistens af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke i medfør af artikel 54e, stk. 2.

e)          grundene til medlemsstaters afgørelser i henhold til artikel 54e, stk. 3

Artikel 54jGennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de fornødne foranstaltninger vedrørende:

a)          proceduren for tildeling af tilladelser

b)          registre, som medlemsstaterne skal føre, og meddelelser til Kommissionen

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 2Kontrol med tilladelsesordningen for plantning af vinstokke

Artikel 54kIkketilladte plantningsarealer

1.          Producenter skal på egen bekostning rydde arealer, der uden tilladelse er blevet beplantet med vinstokke.

2.          Hvis producenterne ikke rydder senest fire måneder efter datoen for underrettelse om uregelmæssigheden, sørger medlemsstaterne for, at sådanne ikketilladte plantningsarealer ryddes senest to år efter udløbet af fristen på fire måneder. De dermed forbundne omkostninger afholdes af de pågældende producenter.

3.          Medlemsstaterne meddeler senest den 1. marts hvert år Kommissionen den samlede størrelse af de arealer, som med sikkerhed er blevet beplantet med vinstokke uden tilladelse efter den 1. januar 2016, og de arealer, som er blevet ryddet i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

4.          En producent, der ikke har opfyldt de fastlagte forpligtelser i denne artikel, pålægges sanktioner fastlagt i overensstemmelse med artikel 66 i [forslag COM (2011) 628 final/2].

5.          Arealer, som uden tilladelse er beplantet med vinstokke, er ikke omfattet af nogen nationale eller EU-støtteforanstaltninger.

Artikel 54lGennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de fornødne foranstaltninger til fastlæggelse af detaljerne i meddelelseskravene til medlemsstaterne, herunder eventuelle reduktioner i budgetbevillingerne, jf. bilag IV, i tilfælde af manglende overholdelse.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFSNIT II▌REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL IAFSÆTNINGSREGLER

AFDELING 1HANDELSNORMER

UNDERAFDELING 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 55Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for ▌handelsnormer, ▌der er opdelt i obligatoriske handelsnormer og fakultative forbeholdte udtryk for landbrugsprodukter, uden at det indskrænker gyldigheden af andre bestemmelser for landbrugsprodukter eller af bestemmelser, der er vedtaget på veterinær-, plantesundheds- og fødevareområdet for at sikre, at produkterne opfylder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre-, plante- og folkesundheden.

UNDERAFDELING 3SEKTOR- ELLER PRODUKTSPECIFIKKE HANDELSNORMER

Artikel 58Generelt princip

De produkter, som der i overensstemmelse med denne afdeling er fastsat sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for, må kun afsættes i Unionen, hvis de overholder disse normer.

Artikel 59Fastsættelse og indhold

1a.        Handelsnormer kan finde anvendelse på en eller flere af følgende sektorer og/eller et eller flere af følgende produkter:

a)     olivenolie- og spiseoliven

b)     frugt og grøntsager

c)      forarbejdede frugter og grøntsager

d)     bananer

e)      levende planter

f)      æg

g)     fjerkrækød

h)     smørbare fedtstoffer til konsum.

i)      humle.

1.          For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og ▌forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af samt kvaliteten af de landbrugsprodukter, der er omfattet af denne artikels stk. 1a og 2a, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til de stadigt skiftende markedsforhold, til udviklingen i forbrugernes efterspørgsel samt til udviklingen i de relevante internationale standarder og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.

2.          Med forbehold af artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011[30] kan handelsnormerne omhandlet i stk. 1 vedrøre et eller flere af følgende krav, som er fastsat på sektor- eller produktspecifikt grundlag og er baseret på de enkelte sektorers særlige forhold, nødvendigheden af at regulere afsætningen og de betingelser, der er fastsat i stk. 3:

a)      tekniske definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser for sektorer, bortset fra dem, der er fastsat i artikel 60

b)     klassifikationskriterier som f.eks. klasseinddeling, vægt, størrelsessortering, alder og kategori

c)      art, plantesort eller dyrerace eller handelstype

d)     præsentation, ▌mærkning i tilknytning til obligatoriske handelsnormer, emballering, regler for pakkerier, mærkning, ▌høstår og anvendelse af bestemte udtryk med forbehold af artikel 69-100

e)      kriterier som f.eks. udseende, konsistens, kropsbygning og produktegenskaber og vandindhold i procent

f)      bestemte stoffer eller bestanddele, der anvendes i produktionen, herunder deres mængde, renhed og identifikation

g)      landbrugstype og produktionsmetode, herunder ønologiske fremgangsmåder ▌og avancerede bæredygtige produktionssystemer

h)      forskæring af most og vin, inklusive definitioner, sammenstikning og restriktioner for sammenstikning

i)       indsamlingshyppighed, levering, opbevaring og behandling, konserveringsmetode og -temperatur, oplagring og transport

j)      produktionssted og/eller oprindelse, bortset fra fjerkrækød og smørbare fedtstoffer

n)      restriktioner for brugen af visse stoffer og/eller fremgangsmåder

o)     bestemt anvendelsesformål

s)      betingelserne for bortskaffelse, oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne som omhandlet i stk. 1 og/eller definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne som omhandlet i artikel 60, samt bortskaffelse af biprodukter

2a.        Uanset stk. 1a, finder stk. 2, litra f), g), h), n) og s) anvendelse på vinsektoren.

3.          De sektor- eller produktspecifikke handelsnormer vedtaget i henhold til stk. 1 fastsættes, uden at dette berører bestemmelserne om fakultative forbeholdte udtryk i artikel 65a-65e og bilag VIIa til denne forordning, under hensyn til:

a)      de pågældende produkters særlige kendetegn

b)     nødvendigheden af at skabe betingelser for at lette produkternes afsætning på markedet

c)      producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få tilstrækkelige og gennemsigtige produktoplysninger, herunder oplysninger om produktionssted, idet disse fastlægges på et passende geografisk niveau i hvert enkelt tilfælde, efter at der er foretaget en evaluering, navnlig af de udgifter og administrative byrder, der pålægges aktøren, samt de fordele, som producenterne og den endelige forbruger opnår

d)     de metoder, der er til rådighed til at bestemme produkternes fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber

e)      de standarder, der anbefales af internationale organer

ea)    nødvendigheden af at bevare produkternes naturlige og væsentlige karakteristika og undgå væsentlige ændringer i det pågældende produkts sammensætning.

4.          For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og behovet for at forbedre kvaliteten og de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at ændre listen over sektorer i stk. 1a. Sådanne delegerede retsakter gælder udelukkende påviste behov som følge af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, tekniske fremskridt eller behov for produktinnovation og skal være genstand for en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. med en evaluering af forbrugerens behov, omkostningerne og de administrative byrder for aktører, herunder indvirkningen på det indre marked og den internationale handel, samt de fordele, det vil have for producenterne og for den endelige forbruger.

Artikel 59aYderligere afsætningskrav for produkter i frugt- og grøntsagssektoren

1.          Når det er relevant for de gældende handelsnormer i artikel 59, gælder det endvidere, at produkter i frugt-/og grøntsagssektoren, som skal sælges friske til forbrugeren, kun må afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet.

2.          De handelsnormer, der er nævnt i stk. 1, samt enhver handelsnorm for frugt- og grøntsagssektoren, der er fastlagt i henhold til denne underafdeling, finder anvendelse i alle afsætningsled, herunder import og eksport, og kan omfatte kvalitet, kategorisering, vægt, størrelse, indpakning, emballering, opbevaring, transport, præsentation og markedsføring.

3.          Indehaveren af produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, som der er fastsat handelsnormer for, må kun frembyde sådanne produkter eller udbyde dem til salg eller levere eller afsætte dem på en hvilken som helst måde inden for Unionen, såfremt de er i overensstemmelse med disse normer, og de er ansvarlige for at sikre en sådan overensstemmelse.

4.          Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende visse undtagelser fra denne artikel, der er nødvendige for en korrekt anvendelse heraf.

Artikel 59bCertificering af humle

1.          Ud over de gældende handelsnormer gælder det, hvor det er relevant, at humleprodukter, der er høstet eller fremstillet i Unionen, skal certificeres i henhold til denne artikel.

2.          Der kan kun udstedes certifikat for produkter med kvalitetskendetegn, som i et bestemt afsætningsled opfylder de gældende minimumskrav for afsætningen. Med hensyn til humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan certifikatet kun udstedes, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.

3.          I certifikatet angives mindst:

a)     humlens produktionssted

b)     høståret/høstårene og

c)      sorten eller sorterne.

4.          Humleprodukter må kun afsættes eller eksporteres, hvis de er omfattet af et certifikat, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel.

For importerede humleprodukter anerkendes den attest, der er omhandlet i artikel 129a, som ligestillet med certifikatet.

5.          Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 at vedtage foranstaltninger, der fraviger stk. 4:

a)     for at opfylde visse tredjelandes handelsmæssige krav eller

b)     for produkter til særlige anvendelsesformål.

Foranstaltningerne i første afsnit:

a)     må ikke være til skade for den normale afsætning af de produkter, som der er udstedt certifikat for og

b)     skal sikre, at der ikke sker forveksling med de nævnte produkter.

Artikel 60

Definitioner, betegnelser og varebetegnelser for bestemte sektorer og produkter

1.          Ud over de gældende handelsnormer gælder det, hvor det er relevant, at de definitioner, betegnelser og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VI, finder anvendelse på følgende sektorer eller produkter:

a)      olivenolie- og spiseoliven

b)     vin

c)      oksekød

d)     mælk og mejeriprodukter til konsum

e)      fjerkrækød og æg

f)      smørbare fedtstoffer til konsum.

2.          De definitioner, betegnelser eller varebetegnelser, der er anført i bilag VI, må i Unionen kun bruges til afsætning af et produkt, der opfylder de tilsvarende relevante krav i nævnte bilag.

3.          Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende ændringer, dispensationer eller undtagelser fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag VI. Sådanne retsakter gælder udelukkende påviste behov som følge af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, tekniske fremskridt eller behov for produktinnovation.

3a.        For at sikre, at erhvervsdrivende og medlemsstaterne har en klar og korrekt forståelse af de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VI, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende regler for deres specifikation og anvendelse.

4.          For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og udviklingen på markedet for mejeriprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at angive de mejeriprodukter, for hvilke den dyreart, som mælken stammer fra, anføres, hvis mælken ikke stammer fra køer, og fastlægge de relevante nødvendige regler.

Artikel 61Tolerancer

1.          For at tage hensyn til de enkelte produkters egenart og de særlige forhold i hver sektor, de forskellige afsætningsled, de tekniske forhold, eventuelle betydelige praktiske problemer samt analysemetodernes nøjagtighed og repeterbarhed tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 160 om tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ▌ikke at overholde normen.

2.          Ved vedtagelsen af retsakterne i stk. 1 tager Kommissionen hensyn til behovet for ikke at ændre produktets iboende egenskaber og for at undgå at forringe produkternes kvalitet.

Artikel 62Ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder

1.          Kun de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til bilag VII og omhandlet i artikel 59, stk. 2, litra g), og i artikel 65, stk. 2 og 3, må bruges i Unionen ved fremstilling og konservering af de produkter, der er angivet i bilag VI, del II.

Første afsnit finder ikke anvendelse på:

a)      druesaft og koncentreret druesaft og

b)     druemost og koncentreret druemost bestemt til fremstilling af druesaft.

De tilladte ønologiske fremgangsmåder må kun benyttes til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering eller korrekt forarbejdning af produktet.

Produkter omhandlet i bilag VI, del II, skal i Unionen fremstilles i overensstemmelse med de relevante restriktioner fastsat i bilag VII.

De produkter, der er opført i bilag VI, del II, må ikke markedsføres i Unionen, hvis:

a)      de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i Unionen

b)     de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller

c)      de er i strid med reglerne i bilag VII.

Vinavlsprodukter, der ikke kan markedsføres i overensstemmelse med femte afsnit destrueres. Uanset denne bestemmelse kan medlemsstaterne tillade anvendelse af visse produkter, hvis karakteristika de fastsætter, i destillerier eller eddikefabrikker eller til industriel brug, hvis denne tilladelse ikke bliver et incitament til at producere ved hjælp af uautoriserede ønologiske fremgangsmåder.

2.          Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder som omhandlet i artikel 59, stk. 2, litra g), idet den:

a)      tager hensyn til de ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder, der anbefales og er offentliggjort af Det Internationale Vinorganisation (OIV), og i resultaterne af anvendelse på forsøgsbasis af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder

b)     tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed

c)      tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede opfattelser af produktet og de tilhørende forventninger ▌, og i denne forbindelse ser på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå en sådan risiko

d)     giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og ikke medfører en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning

e)      sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse

f)      overholder de generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og reglerne i bilag VII.

2a.        For at sikre en korrekt behandling af usælgelige vinprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 160 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for de nationale procedurer vedrørende tilbagetrækning eller destruktion af vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse bestemmelserne som omhandlet i artikel 62, stk. 1, femte afsnit, og undtagelser herfra.

3.          Kommissionen fastsætter, når det er relevant, ved gennemførelsesretsakter metoder som omhandlet i artikel 59, stk. 3, litra d), for de produkter, der er anført i bilag VI, del II. Sådanne metoder fastsættes på grundlag af relevante metoder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV, medmindre de er ineffektive eller uhensigtsmæssige til opfyldelsen af de ▌mål, Unionen forfølger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Indtil sådanne bestemmelser er vedtaget, anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader.

Artikel 63 ▌Druesorter

1.          De produkter, der er opført i bilag VI, del II, skal i Unionen fremstilles af druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres efter stk. 2.

2.          Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.

Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:

a)      den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitisslægten

b)     sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont.

Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.

3.          Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen i stk. 2, første afsnit.

I de medlemsstater, der er nævnt i første afsnit, er det imidlertid kun druesorter, der opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.

4.          Uanset stk. 2, første og tredje afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillader medlemsstaterne plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:

a)      druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår de i stk. 2 omhandlede medlemsstater

b)     druesorter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater.

5.          Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2 og 4, skal ryddes.

Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.

Artikel 64 ▌Specifikt anvendelsesformål for vin, som ikke opfylder betingelserne for kategorierne i bilag VI, del II

Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i klassificeringer udarbejdet i henhold til artikel 63, stk. 2, første afsnit, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag VI, del II ▌, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.

Artikel 65 ▌Nationale regler for visse produkter og sektorer

1.          Uanset ▌artikel 59, stk. 1, kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale regler om forskellige kvalitetsniveauer for smørbare fedtstoffer. Sådanne forskrifter skal muliggøre en vurdering af de differentierede kvalitetsniveauer ud fra kriterier, der især er baseret på de anvendte råvarer, produkternes organoleptiske egenskaber og deres fysiske og mikrobiologiske stabilitet.

Medlemsstater, der benytter den i første afsnit anførte mulighed, skal sikre, at der for andre medlemsstaters produkter, der overholder kriterierne i sådanne nationale regler, på en ikkediskriminerende måde kan anvendes angivelser, der viser, at kriterierne er opfyldt.

2.          Medlemsstaterne kan indskrænke eller forbyde anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og indføre strengere regler for vine, som er tilladt i henhold til EU-retten, og som fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.

3.          Medlemsstaterne kan tillade forsøgsvis anvendelse af ikketilladte ønologiske fremgangsmåder ▌.

4.          For at sikre korrekt og gennemsigtig anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om de nærmere betingelser for anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder som omhandlet i stk. 3.

4a.        Medlemsstaterne kan kun vedtage eller bibeholde supplerende nationale bestemmelser for produkter, som er omfattet af en EU-handelsnorm, hvis disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, navnlig med princippet om fri bevægelighed for varer, og omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF[31].

UNDERAFDELING 3aFAKULTATIVE FORBEHOLDTE UDTRYK

Artikel 65aAlmindelig bestemmelse

Der indføres en ordning for fakultative forbeholdte sektor- eller produktspecifikke udtryk for at gøre det lettere for producenter af landbrugsprodukter med værdiforøgende karakteristika og egenskaber at gøre opmærksom på disse karakteristika og egenskaber på det indre marked og ikke mindst at støtte og supplere de specifikke handelsnormer.

Denne underafdeling finder ikke anvendelse på vinavlsprodukter som omhandlet i artikel 69, stk. 1.

Artikel 65bEksisterende fakultative forbeholdte udtryk

1.          De fakultative forbeholdte udtryk, der er omfattet af denne ordning på datoen for denne forordnings ikrafttræden, er opført i bilag VIIa, og betingelserne for anvendelse af disse udtryk fastsættes i medfør af artikel 65c, litra a).

2.          De i stk. 1 omtalte fakultative forbeholdte udtryk bibeholdes med forbehold for ændringer, medmindre de annulleres i henhold til artikel 65c.

Artikel 65cForbehold, ændring eller annullering af fakultative forbeholdte udtryk

For at tage hensyn til forbrugernes forventninger, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på:

a)          at fastlægge nye fakultative forbeholdte udtryk, der fastsætter betingelserne for deres anvendelse

b)          at ændre betingelserne for anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk eller

c)          at annullere fakultative forbeholdte udtryk.

Artikel 65dNye fakultative forbeholdte udtryk

1.          Et udtryk kan blive et nyt fakultativt forbeholdt udtryk, hvis det opfylder alle følgende krav:

a)     udtrykket skal have forbindelse til produktets karakteristika eller til en produktions- eller fremstillingsmetode og til en sektor eller et produkt

b)     anvendelsen af udtrykket skal muliggøre klarere formidling af produktets værdiforøgelse som følge af dets særlige karakteristika eller produktions- eller fremstillingsmetode

c)      de karakteristika eller egenskaber, der er nævnt i litra a), som produktet markedsføres med, kan genkendes af forbrugerne i flere medlemsstater

d)     betingelserne og anvendelsen af udtrykket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF[32].

Ved indførelse af et nyt fakultativt forbeholdt udtryk tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante internationale normer og til de forbeholdte udtryk, der allerede eksisterer for de omhandlede produkter eller sektorer.

2.          For at tage hensyn til de særlige forhold inden for visse sektorer og til forbrugernes forventninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om nærmere regler for kravene til indførelse af et nyt forbeholdt udtryk, jf. stk. 1.

Artikel 65eRestriktioner i forbindelse med anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk

1.          Det er kun tilladt at bruge fakultative forbeholdte udtryk til at beskrive produkter, der opfylder de gældende anvendelsesbetingelser.

2.          Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at produktmærkningen ikke giver anledning til forveksling med fakultative forbeholdte udtryk.

3.          For at sikre, at de produkter, der er beskrevet ved hjælp af fakultative forbeholdte udtryk, opfylder de gældende anvendelsesbetingelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om supplerende regler for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk.

UNDERAFDELING 4HANDELSNORMER I FORBINDELSE MED IMPORT OG EKSPORT

Artikel 66Almindelige bestemmelser

For at tage hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om:

a)          betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for at have et tilsvarende niveau af overensstemmelse med EU's handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 58, og ▌

b)          ▌forskrifter om anvendelse af handelsnormer for produkter, der eksporteres fra EU.

Artikel 67Særlige importbestemmelser for vin

1.          Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med traktaten, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin i afdeling 2 og definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne i artikel 60 ▌anvendelse på produkter, som henhører under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, der importeres til EU.

2.          Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med traktaten fremstilles de produkter, der er omhandlet i stk. 1, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt af EU i medfør af denne forordning eller, forud for tilladelsen i henhold til artikel 62, stk. 2, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV ▌.

3.          Ved import af produkterne i stk. 1 skal der fremlægges:

a)      en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som er udstedt af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

b)     en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum.

UNDERAFDELING 5ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 68Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter ▌

c)          opstille den liste over mælk og mejeriprodukter, der er omhandlet bilag VI, del III, punkt 5, andet afsnit, og smørbare fedtstoffer omhandlet i bilag VI, del VI, sjette afsnit, litra a), på grundlag af vejledende lister over produkter, som medlemsstaterne anser for på deres område at svare til de produkter, der er omhandlet i disse bestemmelser, og som medlemsstaterne sender til Kommissionen

d)          fastsætte regler for gennemførelsen af de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

e)          fastsætte regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder

ei)         fastsætte regler for analysemetoder til bestemmelse af produktegenskaber

f)           fastsætte regler for bestemmelse af toleranceniveauet ▌

g)          fastsætte regler for gennemførelse af foranstaltningerne i artikel 66

h)          fastsætte regler for identifikation og registrering af producenten og/eller af det industrianlæg, hvor produktet er tilberedt eller forarbejdet, certificeringsprocedurer samt handelsdokumenter, ledsagedokumenter og registre, der skal føres.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 2OPRINDELSESBETEGNELSER, GEOGRAFISKE BETEGNELSER OG TRADITIONELLE BENÆVNELSER I VINSEKTOREN

UNDERAFDELING 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 69Anvendelsesområde

1.          De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der er fastsat i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag VI, del II, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.

2.          Bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal baseres på:

a)      beskyttelse af de legitime interesser hos forbrugerne og producenterne

b)     sikring af ordnede forhold på det indre marked for de pågældende produkter, og

c)      fremme af produktionen af kvalitetsprodukter som omhandlet i denne afdeling, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger.

UNDERAFDELING 2OPRINDELSESBETEGNELSER OG GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Artikel 70 Definitioner

1.          Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:

a)      et navn på et område": et bestemt sted eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 69, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)      produktets kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

ii)      de druer, produktet er fremstillet af, hidrører udelukkende fra det geografiske område

iii)     det produceres i det geografiske område, og

iv)     produktet er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera

b)     en betegnelse for et område, et bestemt sted eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 69, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)      det har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

ii)      mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område

iii)     det produceres i dette geografiske område, og

iv)     det er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

2.          Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:

a)      betegner en vin

b)     henviser til et geografisk navn

c)      opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-iv), ▌ og

d)     underkastes den procedure for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er fastsat i denne underafdeling.

3.          Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne, som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i EU efter reglerne i denne underafdeling.

4.          Produktion som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iii), omfatter alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocesserne undtagen eventuelle processer efter produktionen.

Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), nr. ii), skal maksimumandelen på 15 % af druerne, der må have deres oprindelse uden for det afgrænsede område, have oprindelse i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor det afgrænsede område ligger.

Artikel 71Ansøgninger om beskyttelse

1.          Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:

a)      den betegnelse, der skal beskyttes

b)     ansøgerens navn og adresse

c)      produktspecifikationen omhandlet i stk. 2, og

d)     et enhedsdokument, der sammenfatter produktspecifikationen omhandlet i stk. 2.

2.          Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Den skal mindst bestå af:

a)     den betegnelse, der skal beskyttes

b)     en beskrivelse af vinen/vinene:

i)      for vine med oprindelsesbetegnelse dens/deres vigtigste analytiske og organoleptiske kendetegn

ii)     for vine med geografisk betegnelse dens/deres vigtigste analytiske kendetegn samt en vurdering eller angivelse af dens/deres organoleptiske kendetegn

c)      i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen/vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling af vinen/vinene

d)     en afgrænsning af det geografiske område

e)      de maksimale udbytter pr. hektar

f)      angivelse af den eller de druesorter, vinen/vinene er fremstillet af

g)     nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen som omhandlet i artikel 70, stk. 1, litra a), nr. i), eller, alt efter tilfældet, artikel 70, stk. 1, litra b), nr. i)

h)     gældende krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen eller i national lovgivning, eller, når medlemsstaterne har foreskrevet det, af en organisation, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten generelt

i)      navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt, og angivelse af deres specifikke opgaver.

3.          Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de elementer, der anført i stk. 1 og 2, også indeholde ▌bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

Artikel 72Ansøgere

1.          Enhver producentorganisation eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.

2.          Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.

3.          Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller hvis en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.

Artikel 73Forudgående national procedure

1.          Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse ▌for vine med oprindelse i EU underkastes en forudgående national procedure.

1a.        Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.

1b.        Den medlemsstat, som ansøgningen om beskyttelse indgives til, undersøger, om den opfylder betingelserne i denne underafdeling.

Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.

2.          Hvis medlemsstaten finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de betingelser, der er fastlagt i denne underafdeling, eller er uforenelig med EU-retten, afviser den ansøgningen.

3.          Hvis medlemsstaten finder, at kravene er opfyldt, gennemfører den en national procedure, der omfatter passende offentliggørelse af produktspecifikationen, som minimum på internettet.

Artikel 74Kommissionens gennemgang

1.          Kommissionen offentliggør datoen for indgivelse af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.          Kommissionen undersøger, om de i artikel 71 omhandlede ansøgninger om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling.

3.          Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling er opfyldt, beslutter den ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, at offentliggøre det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 71, stk. 1, litra d), samt henvisningen til den offentliggørelse af produktspecifikationen, der fandt sted under den indledende nationale procedure, i Den Europæiske Unions Tidende.

4.          Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling ikke er opfyldt, beslutter den ved ▌gennemførelsesretsakter at afvise ansøgningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 75Indsigelsesprocedure

Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 71, stk. 1, litra d), kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i tredjelande, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 nævnte frist på to måneder.

Artikel 76Afgørelse om beskyttelse

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over efter afslutningen af den indsigelsesprocedure, der er nævnt i artikel 75, beslutter den vedgennemførelsesretsakter enten at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med EU-retten, eller at afvise ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 77 ▌Enslydende betegnelser

1.          En betegnelse ▌, som der er indgivet ansøgning om, ▌og som er helt eller delvis enslydende med ▌en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser ▌, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor disse produkter har oprindelse.

En registreret enslydende betegnelse må kun anvendes, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

2.          Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse ▌, som der er indgivet ansøgning om, ▌er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes lovgivning.

3.          Hvis navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, må et sådant navn ikke anvendes til mærkning af landbrugsprodukter. For at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter ▌i overensstemmelse med artikel 160 om fastsættelse af undtagelser fra denne regel.

4.          Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 70, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser for spiritus som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008[33].

Artikel 78Grunde til afslag på beskyttelse

1.          Et navn, der er blevet en artsbetegnelse, beskyttes ikke som en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. I denne afdeling forstås ved et "navn, der er blevet en artsbetegnelse": navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i EU.

For at fastslå om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:

a)      de faktiske forhold i EU, især i forbrugsområderne

b)     den relevante EU-lovgivning eller nationale lovgivning.

2.          Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme kan vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.

Artikel 79 ▌Forhold til varemærker

1.          Registreringen af et varemærke, som indeholder eller består af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse som ikke er i overensstemmelse med den pågældende produktspecifikation, eller hvis anvendelse er omfattet af artikel 80, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag VI, del II,

a)     afvises, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelse til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, eller

b)     erklæres ugyldig

▌.

2.          Med forbehold af artikel 78, stk. 2, kan et varemærke som omhandlet i stk. 1, og som der i god tro er indgivet ansøgning for, som er registreret eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på EU's område enten før datoen for beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i oprindelseslandet, eller før den 1. januar 1996, fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF[34] eller i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

Artikel 80Beskyttelse

1.          En beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse kan anvendes af enhver aktør, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.          En beskyttet oprindelsesbetegnelse og en beskyttet geografisk betegnelse og den vin, der anvender det pågældende navn i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

a)      enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af den beskyttede betegnelse:

i)      for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

ii)      for så vidt en sådan anvendelse udnytter en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

b)     enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat, transskriberet eller translittereret eller ledsaget af udtryk såsom "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller tilsvarende

c)      enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage og i reklamer for eller dokumenter vedrørende det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)     enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.          Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan ikke blive artsbetegnelser i EU som defineret i artikel 78, stk. 1.

Artikel 81Register

Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for tredjelandsprodukter, som er beskyttet i EU i henhold til en international aftale, hvor EU er kontraherende part, kan opføres i registret. Disse betegnelser opføres i registret som beskyttede oprindelsesbetegnelser, medmindre det udtrykkeligt er angivet i aftalen, at der er tale om beskyttede oprindelsesbetegnelser i henhold til denne forordning.

Artikel 82Ændringer af produktspecifikationer

En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 72, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller af en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at omdefinere afgrænsningen af det geografiske område, der er omhandlet i artikel 71, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og angives begrundelserne for de ønskede ændringer.

Artikel 83Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse ved ▌gennemførelsesretsakter beslutte at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 84Eksisterende beskyttede vinbetegnelser

1.          Vinbetegnelser, der er nævnt i artikel 51 og 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999[35] og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002[36], beskyttes ▌automatisk ▌i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i denne forordnings artikel 81.

2.          Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, i denne forordning, den relevante formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne vinbetegnelser, som er omfattet af artikel 118s, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fra registret omhandlet i artikel 81 i denne forordning.

3.          Artikel 83 finder ikke anvendelse på de eksisterende beskyttede vinbetegnelser, der er nævnt i stk. 1.

Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter beslutte at annullere beskyttelsen af eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 70.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

4.          For så vidt angår Kroatien beskyttes de vinbetegnelser, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende[37], i henhold til denne forordning med forbehold af et positivt resultat af indsigelsesproceduren. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i artikel 81.

Artikel 85Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.

Artikel 86Delegerede beføjelser

2.          For at tage hensyn til ▌særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)          yderligere kriterier for afgrænsning af det geografiske område, og

b)          restriktioner ▌og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område.

3.          For at sikre produkternes kvalitet, og at de kan spores, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.

4.          For at beskytte producenternes og aktørernes rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 ▌vedrørende:

b)     hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse

c)      de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse ▌, Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedure og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser

d)     betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger

e)      betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland

f)      den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring af en beskyttelse gælder

g)      betingelserne for ændring af produktspecifikationer.

5.          For at sikre en passende beskyttelse tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende restriktioner for den beskyttede betegnelse.

6.          For at de økonomiske aktører og myndighederne ikke skal blive stillet ufordelagtigt, på grund af at denne underafdeling anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende overgangsbestemmelser for:

a)      vinbetegnelser, som af medlemsstaterne blev anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser før den 1. august 2009, og vinbetegnelser, der er indgivet ansøgning om beskyttelse for før denne dato

c)      vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og

d)     ændringer af produktspecifikationerne.

Artikel 87Gennemførelsesbeføjelser ▌

1.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)      de oplysninger, som produktspecifikationen skal indeholde med hensyn til sammenhængen mellem det geografiske område og færdigvaren

b)     bekendtgørelse af afgørelser om beskyttelse eller afvisning

c)      oprettelse og ajourføring af det register, der er nævnt i artikel 81

d)     omdannelse af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" til "beskyttet geografisk betegnelse"

e)      indgivelse af grænseoverskridende ansøgninger.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse og vedrørende proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger, annulleringsanmodninger eller omdannelsesanmodninger og proceduren for fremsendelse af oplysninger om eksisterende beskyttede vinbetegnelser, navnlig vedrørende:

a)      forlæg til dokumenter og indberetningsformat

b)     frister

c)      nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til støtte for en ansøgning eller anmodning.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 88Andre gennemførelsesbeføjelser

Kan en indsigelse ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, afgørelse om at afvise den.

UNDERAFDELING 3TRADITIONELLE BENÆVNELSER

Artikel 89 Definition

1.          Ved "traditionel benævnelse" forstås en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne for de produkter, der er nævnt i artikel 69, stk. 1, for at angive:

a)      at produktet har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til EU-retten eller national ret, eller

b)     produktions- eller lagringsmetode, kvalitet, farve, stedtype eller en bestemt begivenhed knyttet til historien, der karakteriserer det produkt, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

1a.        Traditionelle benævnelser beskyttes kun på det sprog og for de kategorier af vinavlsprodukter, der er anført i ansøgningen, mod:

a)     enhver uretmæssig anvendelse af den beskyttede benævnelse, herunder når den ledsages af udtryk som "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller lignende

b)     enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets art, karakteristika eller væsentlige egenskaber placeret på den indre eller ydre emballage og i reklamer eller dokumenter vedrørende produktet

c)      enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne, navnlig ved at give indtryk af, at vinen er berettiget til den beskyttede traditionelle benævnelse.

Artikel 90Beskyttelse

1.          En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 89, stk. 1.

Traditionelle benævnelser beskyttes mod ulovlig anvendelse.

2.          Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i EU.

Artikel 91Delegerede beføjelser

2.          For at sikre passende beskyttelse tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter ▌om, hvilke sprog den benævnelse, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.

3.          For at beskytte producenternes og aktørernes rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)      hvilken type ansøgere der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse

b)     betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse er gyldig

c)      grundene til, at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse

d)     beskyttelsens omfang, forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter

e)      grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres

f)      datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives

g)      hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedurer og procedurer for annullering og ændring.

4.          For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og om ▌undtagelser fra artikel 89.

Artikel 92 ▌Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

1.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse såvel som i forbindelse med proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger eller annulleringsanmodninger, navnlig vedrørende:

a)      forlæg til dokumenter og indberetningsformat

b)     frister

c)      nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til støtte for ansøgningen eller anmodningen

d)     nærmere bestemmelser for offentliggørelse af beskyttede traditionelle benævnelser.

2.          Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse eller en anmodning om ændring af en beskyttet traditionel benævnelse eller annullering af beskyttelsen af en traditionel benævnelse.

3.          Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om beskyttelse af traditionelle benævnelser, som der er godkendt en beskyttelsesansøgning for, navnlig ved at de inddeles i overensstemmelse med artikel 89 og ved, at der offentliggøres en definition og/eller anvendelsesbetingelser.

4.          Gennemførelsesretsakterne i stk. 1, 2 og 3 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 93Andre gennemførelsesbeføjelser

Kan en indsigelse ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, afgørelse om at afvise den.

AFDELING 3MÆRKNING OG PRÆSENTATION I VINSEKTOREN

Artikel 94 ▌Definition

I denne afdeling forstås ved:

a)          "mærkning": angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt

b)          "præsentation": enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type.

Artikel 95Horisontale bestemmelsers anvendelse

Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder direktiv 2008/95/EF, Rådets direktiv 89/396/EØF[38], direktiv 2000/13/EF ▌og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF anvendelse på mærkningen og præsentationen.

Mærkningen af de produkter, der er nævnt i bilag VI, del II, punkt 1-11, 13, 15 og 16, må ikke suppleres med andre angivelser end dem, der er fastsat i denne forordning, medmindre de opfylder kravene i direktiv 2000/13/EF.

Artikel 96Obligatoriske angivelser

1.          Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VI, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

a)      kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VI

b)     for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

i)      udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse", og

ii)      navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

c)      virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

d)     herkomst

e)      aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

f)      importøren, når det drejer sig om importerede vine, og

g)      for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet.

2.          Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

3.          Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse" udelades i følgende tilfælde:

a)      hvis en traditionel benævnelse i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, litra a), ▌er anført på etiketten i overensstemmelse med produktspecifikationen som omhandlet i artikel 71, stk. 2

b)     under særlige og behørigt begrundede omstændigheder, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at sikre, at gældende mærkningspraksis overholdes.

Artikel 97Fakultative angivelser

1.          Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VI, kan navnlig omfatte følgende fakultative angivelser:

a)      årgang

b)     navnet på en eller flere druesorter

c)      for andre vine end dem, der er nævnt i artikel 96, stk. 1, litra g), sukkerindholdet

d)     for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, traditionelle benævnelser ▌i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, litra b)

e)      EU-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

f)      visse produktionsmetoder

g)      for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, navnet på en anden geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.          I forbindelse med brugen af de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), for vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse gælder følgende, jf. dog artikel 77, stk. 3:

a)      medlemsstaterne skal indføre love eller administrative bestemmelser, der sikrer procedurer for certificering, godkendelse og kontrol, så der er garanti for, at de pågældende oplysninger er korrekte

b)     medlemsstaterne kan ud fra ikkediskriminerende og objektive kriterier og under behørig hensyntagen til loyal konkurrence for vine, der fremstilles af druesorter på deres område, udarbejde lister over udelukkede druesorter, navnlig hvis:

i)      der er risiko for, at forbrugerne vildledes om vinens reelle oprindelse, fordi druesorten udgør en integrerende del af en eksisterende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse

ii)      kontrolforanstaltningerne ikke ville være omkostningseffektive, fordi den givne druesort udgør en meget lille del af medlemsstatens vindyrkningsareal

c)      blandinger af vin til vinfremstilling fra forskellige medlemsstater må ikke medføre mærkning af druesorten til vinfremstilling, medmindre de pågældende medlemsstater beslutter noget andet og sikrer, at de relevante certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer kan gennemføres.

Artikel 98Sprog

1.          De obligatoriske og fakultative angivelser, som er nævnt i artikel 96 og 97, anføres på et eller flere af EU's officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.

2.          Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse, jf. artikel 89, stk. 1 ▌, litra b), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen gælder for. I tilfælde af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en særlig national betegnelse, der bruger et ikkelatinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af EU's officielle sprog.

Artikel 99Delegerede beføjelser

2.          For at tage hensyn til ▌de ▌særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende regler og restriktioner for:

a)      anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne afdeling, og deres præsentation

b)     obligatoriske angivelser vedrørende følgende:

i)      udtryk, der skal anvendes i forbindelse med obligatoriske angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

ii)      udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse

iii)     bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for obligatoriske angivelser

iv)     bestemmelser om, at der kan fastsættes yderligere undtagelser ud over dem, der er nævnt i artikel 96, stk. 2, og som går ud på, at det kan undlades at nævne vinavlsproduktets kategori, og

v)     bestemmelser om anvendelse af sprog

c)      fakultative angivelser vedrørende følgende:

i)      udtryk, der skal anvendes i forbindelse med fakultative angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

ii)      bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for fakultative angivelser

d)     angivelser vedrørende præsentationen:

i)      betingelserne for at anvende bestemte flaskeformer og en liste over særlige flaskeformer

ii)      betingelserne for at anvende flasker og lukkeanordninger af den type, der anvendes til "mousserende vin"

iii)     bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for præsentation

iv)     bestemmelser om anvendelse af sprog.

4.          For at sikre aktørernes legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende regler for midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene.

5.          For at de økonomiske aktører ikke skal lide skade, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket i overensstemmelse med de relevante regler, som var gældende før den 1. august 2009.

6.          For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende undtagelser fra denne afdeling med hensyn til produkter, der skal eksporteres, når dette er krævet i henhold til det pågældende tredjelands lovgivning.

Artikel 100Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de procedurer og tekniske kriterier, der finder anvendelse på denne afdeling, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for de certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer, som finder anvendelse på vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

KAPITEL IISÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER

AFDELING ISUKKER

Artikel 100a

Varighed

Med undtagelse af artikel 101 og 101-a, finder denne afdeling anvendelse frem til udgangen af produktionsåret 2016/2017.

UNDERAFDELING ISPECIFIKKE FORANSTALTNINGER

Artikel 101Aftaler i sukkersektoren

1.          Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør, herunder leveringskontrakter før såningen, fastlægges ved skriftlige brancheaftaler mellem på den ene side EU-avlere af sukkerroer og sukkerrør eller, på deres vegne, organisationer, de er medlemmer af, og på den anden side EU-sukkervirksomheder eller, på deres vegne, organisationer, de er medlemmer af.

2.          Brancheaftaler som omhandlet i bilag II, del 1a, afdeling A, punkt 4, skal meddeles af sukkervirksomhederne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som de producerer sukker i.

3.          Fra den 1. oktober 2017 skal brancheaftaler være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag IIIe.

4.          For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og udviklingen i sektoren i perioden efter produktionskvoternes udløb tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at:

a)     ajourføre begreberne omhandlet i bilag II, del 1a, afsnit A

b)     ajourføre købsbetingelserne for brancheaftaler, jf. bilag IIIe

c)      fastsætte yderligere regler om bestemmelse af bruttovægt af samt tara og sukkerindhold i sukkerroer, der leveres til en virksomhed, og om roeaffald.

5.          Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2, om gennemførelsen af denne artikel, herunder med hensyn til procedurer, meddelelser og administrativ bistand i tilfælde af brancheaftaler, der omfatter mere end én medlemsstat.

Artikel 101-aPrisindberetning på sukkermarkedet

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at oprette et indberetningssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af priser på dette marked. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Systemet i første afsnit baseres på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre aktører, der er involveret i sukkerhandlen. Sådanne oplysninger behandles fortroligt.

Kommissionen sikrer, at specifikke priser og navnene på individuelle økonomiske aktører ikke offentliggøres.

UNDERAFDELING IIKRAV TIL SUKKERSEKTOREN I DEN I ARTIKEL 100a

OMHANDLEDE PERIODE

Artikel 101aLeveringskontrakter

1.          Artikel 101, stk. 1, finder anvendelse. Brancheaftaler skal være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag IIIe.

1a.        I leveringskontrakterne skelnes der mellem, om det sukker, der skal fremstilles af sukkerroer, er:

a)     kvotesukker eller

b)     sukker uden for kvote.

2.          Hver sukkervirksomhed giver den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:

a)     den mængde sukkerroer, der er omhandlet i stk. 1a, litra a), og som den før såningen har indgået leveringskontrakt om, og det sukkerindhold, kontrakterne er baseret på

b)     det hertil svarende anslåede udbytte.

Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger.

3.          Sukkervirksomheder, der ikke inden såningen har indgået leveringskontrakter til minimumsprisen for kvotesukkerroer i henhold til artikel 101g for en mængde sukkerroer, der er lig med deres sukkerkvote, eventuelt justeret med den koefficient for forebyggende tilbagetrækning, som fastsættes i henhold til artikel 101d, stk. 2, første afsnit, skal mindst betale minimumsprisen for kvotesukkerroer for alle de sukkerroer, de forarbejder til sukker.

4.          Brancheaftaler kan afvige fra stk. 1a, 2 og 3, hvis den pågældende medlemsstat samtykker heri.

5.          Er der ikke indgået brancheaftaler, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger, der er forenelige med denne forordning, til varetagelse af de berørte parters interesser.

Artikel 101bProduktionsafgift

1.          Der opkræves en produktionsafgift for sukker-, isoglucose- og inulinsirupproducerende virksomheders respektive sukkerkvote, isoglucosekvote og inulinsirupkvote, jf. artikel 101h, stk. 2.

2.          Foranstaltninger til fastsættelse af produktionsafgift for kvotesukker, kvoteinsulinsirup og kvoteisoglucose omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 101cProduktionsrestitution

1.          Der kan ydes produktionsrestitution for de produkter fra sukkersektoren, der er anført i bilag I, del III, litra b)-e), hvis der ikke foreligger overskudssukker, importeret sukker, overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup til en pris, der svarer til verdensmarkedsprisen, til fremstilling af de produkter, som er nævnt i artikel 101l, stk. 2, litra b) og c).

2.          Foranstaltninger til fastsættelse af produktionsrestitutionen omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 101dTilbagetrækning af sukker

1.          For at undgå voldsomme prisfald på det indre marked og afhjælpe overproduktion med udgangspunkt i den foreløbige leveringsopgørelse og under hensyntagen til de forpligtelser for Unionen, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, hvori den beslutter at trække de mængder kvotesukker, kvoteisoglucose og kvoteinulinsirup, der overskrider en tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2 i denne artikel, tilbage fra markedet i et givet produktionsår.

2.          Den tilbagetrækningstærskel, der er nævnt i stk. 1, beregnes for hver virksomhed, der har en kvote, ved, at dens kvote multipliceres med en koefficient. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte en sådan koefficient senest den 28. februar i det foregående produktionsår på grundlag af den forventede markedsudvikling.

På grundlag af en opdateret markedsudvikling kan Kommissionen senest den 31. oktober i det pågældende produktionsår vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastholde sin beslutning om enten at tilpasse eller, såfremt der ikke er blevet fastsat nogen koefficient i henhold til første afsnit, at fastsætte en sådan koefficient.

3.          Hver virksomhed med en kvote oplagrer for egen regning den producerede mængde kvotesukker, der overskrider den tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2, indtil begyndelsen af det næste produktionsår. De sukker-, isoglucose- eller inulinsirupmængder, der trækkes tilbage i et produktionsår, anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.

Uanset første afsnit kan Kommissionen under hensyntagen til den forventede udvikling på sukkermarkedet vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastholde sin beslutning om, at alle eller en del af de mængder sukker, isoglucose eller inulinsirup, der er trukket tilbage, for det igangværende, det følgende eller begge produktionsår skal anses for:

a)     overskudssukker, overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup, der kan blive til industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup, eller

b)     midlertidig kvoteproduktion, hvoraf en del kan reserveres til eksport under overholdelse af de forpligtelser for EU, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten.

4.          Er sukkerforsyningen i Unionen utilstrækkelig, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastholde sin beslutning om, at en vis mængde tilbagetrukket sukker, isoglucose eller inulinsirup kan sælges på EU-markedet før udløbet af tilbagetrækningsperioden.

5.          Såfremt tilbagetrukket sukker behandles som den første sukkerproduktion i det følgende produktionsår, betales minimumsprisen for dette produktionsår til sukkerroeavlerne.

Såfremt tilbagetrukket sukker bliver til industrisukker eller eksporteres i henhold til stk. 3, litra a) og b), i denne artikel, finder kravene i artikel 101 g om minimumsprisen ikke anvendelse.

Såfremt tilbagetrukket sukker sælges på EU-markedet inden udgangen af tilbagetrækningsperioden, jf. stk. 4 i denne artikel, betales minimumsprisen for det igangværende produktionsår til sukkerroeavlerne.

6.          Gennemførelsesretsakterne til denne artikel vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 101daMidlertidige markedsforvaltningsmekanismer

1.          I den i artikel 100a omhandlede periode kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig sukkerforsyning på EU-markedet. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Med sådanne foranstaltninger kan niveauet for den afgift, der pålægges importeret råsukker, justeres for den fornødne mængde og periode.

2.          Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter den mængde sukker uden for kvoten og den mængde importeret råsukker, som passende kan frigives på EU-markedet. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 101eDelegerede beføjelser

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser og i lyset af behovet for at undgå enhver forstyrrelse af markedet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende:

a)          leveringskontrakter og købsbetingelser, jf. artikel 101a, stk. 1

a1)        ajourføring af købsbetingelserne for brancheaftaler, jf. bilag IIIe

b)          kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkerroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen, jf. artikel 101, stk. 2b.

Artikel 101eaGennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne underafdeling vedrørende procedurer, indhold og tekniske kriterier.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

UNDERAFDELING IIaORDNING TIL REGULERING AF PRODUKTIONEN

Artikel 101fKvoter i sukkersektoren

1.          Der gælder en kvoteordning for sukker, isoglucose og inulinsirup.

2.          Overskrider en producent i forbindelse med kvoteordningerne i stk. 1 den relevante kvote, og anvender producenten ikke overskudsmængderne som fastsat i artikel 101k, pålægges de pågældende mængder en overskudsafgift efter betingelserne i artikel 101k til 101n.

Artikel 101gMinimumspris for sukkerroer

Minimumsprisen for kvotesukkerroer fastsættes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 101hKvotetildeling

1.          De nationale og regionale produktionskvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup er fastsat i bilag IIIbi.

2.          Medlemsstaterne tildeler en kvote til hver sukker-, isoglucose- eller inulinsirupproducerende virksomhed, der er etableret på deres område, og som er godkendt i henhold til artikel 101i.

For hver virksomhed er den tildelte kvote lig med den kvote, der i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 blev tildelt virksomheden for produktionsåret 2010/2011.

3.          Tildeles der en kvote til en sukkervirksomhed, der har mere end én produktionsenhed, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de finder nødvendige for at varetage sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

Artikel 101iGodkendte virksomheder

1.          Medlemsstaterne godkender efter anmodning en virksomhed, der producerer sukker, isoglucose eller inulinsirup, eller en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt, som står på listen omhandlet i artikel 101l, stk. 2, forudsat at virksomheden:

a)     fremlægger bevis for sin professionelle produktionskapacitet

b)     indvilliger i at meddele enhver oplysning og lade sig underkaste kontrol i forbindelse med denne forordning

c)      ikke har fået sin godkendelse suspenderet eller trukket tilbage.

2.          De godkendte virksomheder giver den medlemsstat, på hvis område sukkerroerne og sukkerrørene høstes, eller raffineringen finder sted, følgende oplysninger:

a)     de sukkerroe- eller sukkerrørsmængder, der er indgået en leveringskontrakt for, og de tilsvarende anslåede udbytter af sukkerroer eller sukkerrør og sukker pr. ha

b)     data om forventede og faktiske leverancer af sukkerroer, sukkerrør og råsukker og om sukkerproduktion og sukkerlagre

c)      de solgte mængder hvidt sukker samt priser og betingelser i forbindelse hermed.

Artikel 101jNational kvoteomfordeling og kvotenedsættelse

1.          En medlemsstat kan nedsætte den sukker- eller isoglucosekvote, der er tildelt en virksomhed på dens område, med op til 10 %. I den forbindelse anvender medlemsstaterne objektive og ikkediskriminerende kriterier.

2.          Medlemsstaterne kan overføre kvoter mellem virksomheder efter reglerne i bilag IIIc under hensyntagen til de berørte parters interesser, især sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

3.          Den enkelte medlemsstat tildeler de mængder, som fremkommer ved anvendelsen af stk. 1 og 2, til én eller flere virksomheder på sit område, uanset om de har en kvote.

Artikel 101kProduktion uden for kvoten

1.          Sukker, isoglucose og inulinsirup, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i artikel 101h, kan:

a)     forarbejdes til visse produkter som omhandlet i artikel 101l

b)     overføres til kvoteproduktionen i det næste produktionsår i henhold til artikel 101m

c)      indgå i den særlige forsyningsordning for EU's fjernområder i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013[39]

d)     eksporteres inden for det kvantitative loft, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til traktaten, eller

e)      frigives på det indre marked i henhold til den i artikel 101da beskrevne mekanisme med henblik på at tilpasse forsyningen til efterspørgslen med udgangspunkt i den foreløbige leveringsopgørelse.

Foranstaltningerne i litra e) i denne artikel iværksættes, inden nogen af de i artikel 154, stk. 1, omhandlede foranstaltninger mod markedsforstyrrelser aktiveres.

For andre mængder opkræves den overskudsafgift, der er nævnt i artikel 101n.

2.          Gennemførelsesretsakterne til denne artikel vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 101lIndustrisukker

1.          Industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup forbeholdes produktionen af et af de produkter, der er nævnt i stk. 2, når det/den:

a)     er omfattet af en leveringskontrakt, der før produktionsårets udgang er indgået mellem en producent og en bruger, der begge er godkendt i henhold til artikel 101i, og

b)     er leveret til brugeren senest den 30. november i det følgende produktionsår.

2.          For at tage hensyn til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at opstille en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.

Listen omfatter bl.a.:

a)     bioethanol, alkohol, rom, levende gær samt sirup til smørepålæg og sirup, der skal forarbejdes til "Rinse appelstroop"

b)     visse industriprodukter, der ikke indeholder sukker, men i hvis forarbejdning der indgår sukker, isoglucose og inulinsirup

c)      visse kemiske produkter og lægemidler, der indeholder sukker, isoglucose og inulinsirup.

Artikel 101mOverførsel af overskudssukker

1.          Hver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion, der overstiger dens sukkerkvote, isoglucosekvote eller inulinsirupkvote, til det følgende produktionsårs produktion. En sådan beslutning er uigenkaldelig, jf. dog stk. 3.

2.          De virksomheder, der træffer en beslutning som omhandlet i stk. 1:

a)     underretter den pågældende medlemsstat inden en dato, som fastsættes af medlemsstaten:

i)      mellem den 1. februar og den 31. august i det igangværende produktionsår, for så vidt angår de mængder rørsukker, der overføres

ii)     mellem den 1. februar og den 31. august i det igangværende produktionsår, for så vidt angår andre mængder sukker og inulinsirup, der overføres

b)     forpligter sig til at oplagre disse mængder for egen regning indtil udgangen af det igangværende produktionsår.

3.          Var en virksomheds endelige produktion i det pågældende produktionsår mindre end det overslag, der blev udarbejdet, da beslutningen i henhold til stk. 1 blev taget, kan den overførte mængde justeres med tilbagevirkende kraft senest den 31. oktober i det følgende produktionsår.

4.          De overførte mængder anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.

5.          Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til denne artikel, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 16 eller 101d.

Artikel 101nOverskudsafgift

1.          Der opkræves overskudsafgift for:

a)     overskudssukker, overskudsisoglucose og overskudsinulinsirup, der produceres i et givet produktionsår, undtagen for de mængder, der overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår og oplagres i henhold til artikel 101m, og de mængder, der er nævnt i artikel 101k, stk. 1, litra c), d) og e)

b)     industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup, som det ikke inden en frist, der skal fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2, er godtgjort for, at det/den er forarbejdet til et af de produkter, der er nævnt i artikel 101l, stk. 2

c)      sukker, isoglucose og inulinsirup, der er trukket tilbage fra markedet i henhold til artikel 101m, og som forpligtelserne i artikel 101d, stk. 3, ikke er opfyldt for.

2.          Foranstaltninger til fastsættelse af en overskudsafgift omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 101oDelegerede beføjelser

1.          For at sikre, at virksomheder som omhandlet i artikel 101i opfylder deres forpligtelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at vedtage regler for udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder samt kriterier for administrative sanktioner.

2.          For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om betingelsernes betydning for driften af kvotesystemet og betingelser for salg til Unionens fjernområder.

3.          For at sikre, at sukkerroeavlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at fastsætte regler for overførsel af sukker.

Artikel 101pGennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Med hensyn til virksomheder som omhandlet i artikel 101i kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte regler for:

a)          ansøgninger om godkendelse af virksomheder, registre, som godkendte virksomheder skal føre, og oplysninger, som godkendte virksomheder skal give

b)          ordningen for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage af godkendte virksomheder

c)          medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen og godkendte virksomheder

d)          levering af råvarer til virksomheder, herunder leveringskontrakter og følgesedler

e)          ligestilling for sukker omhandlet i artikel 101k, stk. 1, litra a)

f)           den særlige forsyningsordning for Unionens fjernområder

g)          eksport som omhandlet i artikel 101k, stk. 1, litra d)

h)          samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv kontrol

i)           ændring af datoerne i artikel 101m

j)           bestemmelse af overskudsmængde, meddelelser og betaling af overskudsafgift, jf. artikel 101n

k)          vedtagelse af en liste over heltidsraffinaderier i henhold til bilag II, del Ia, afdeling B, nr. 6.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 2VIN

Artikel 102Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse

1.          Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten. Efter den 1. januar 2016 gælder denne forpligtelse kun, hvis medlemsstaterne gennemfører tilladelsesordningen for plantning af vinstokke eller et nationalt støtteprogram.

2.          Indtil den 31. december 2015 er medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der er klassificeret i henhold til artikel 63, stk. 2, er mindre end 500 ha, ikke underlagt forpligtelsen i denne artikels stk. 1.

3.          Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater ▌, hvor foranstaltningen "omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer" indgår i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 44 ▌, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer. Fra 1. januar 2016 fastsættes de nærmere regler for meddelelser til Kommissionen om vindyrkningsområder ved hjælp af en gennemførelsesretsakt vedtaget i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

4.          For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at vedtage regler for ▌vindyrkningsarealfortegnelsens indhold samt undtagelser.

Artikel 102aKompetente nationale myndigheder i vinsektoren

1.          Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser for udpegning af kompetente nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at EU-bestemmelserne i vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde de generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025.

2.          Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de myndigheder og laboratorier, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger og ajourfører dem regelmæssigt.

Artikel 103Ledsagedokumenter og registre i vinsektoren

1.          Vinavlsprodukter bringes i omsætning i EU ledsaget af et dokument, der er godkendt af myndighederne.

2.          Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere, forarbejdningsvirksomheder og vinhandlere, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.

3.          For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 om:

a)      regler for ledsagedokumenter og deres anvendelse

b)     betingelser for, hvornår et ledsagedokument skal betragtes som bevis for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser

c)      en forpligtelse til at føre register og brugen af dette register

d)     hvem der skal føre register og fritagelser for forpligtelsen til at føre register

e)      hvilke operationer registret skal indeholde.

4.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage:

a)      regler for, hvilken struktur registret skal have, hvilke produkter det skal indeholde, og hvornår registre skal føres, samt regler for lukning af registre

b)     foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne pålægges at fastsætte maksimale procentsatser for tilladt svind

c)      generelle bestemmelser og overgangsbestemmelser for føring af registre

d)     regler for, hvor længe ledsagedokumenter og registre skal opbevares.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 3MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

Artikel 104Kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren

1.          Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af råmælk på dens område fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, og/eller beslutter, at de første opkøbere skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt om landbrugeres levering af råmælk, skal en sådan kontrakt og/eller et sådant tilbud om en kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2.

Såfremt medlemsstaten beslutter, at leverancer af de af denne artikel omfattede produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal medlemsstaten samtidig beslutte, hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt, i tilfælde af at de pågældende produkter leveres gennem et eller flere mellemled. I denne artikel forstås ved en "virksomhed, der indsamler mælk": en virksomhed, der transporterer råmælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor ejendomsretten til råmælken i hvert tilfælde overdrages.

2.          Kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt skal:

a)      indgås før leveringen

b)     foreligge skriftligt og

c)      bl.a. indeholde følgende oplysninger:

i)      den pris, der skal betales for leveringen, og som:

-       er fast og fastsat i kontrakten og/eller

-       beregnes ud fra forskellige faktorer ▌i kontrakten, som kan omfatte markedsindikatorer, der afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede rå mælk

ii)      den mængde råmælk, der kan og/eller skal leveres, og tidspunktet for sådanne leverancer ▌

iii)     kontraktens varighed, som kan være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset med opsigelsesbestemmelser

iv)    oplysninger om betalingsperioder og -procedurer

v)     aftaler om indsamling eller levering af råmælken og

vi)    bestemmelser, der finder anvendelse i tilfælde af force majeure.

3.          Uanset stk. 1 er det ikke nødvendigt med en kontrakt og/eller et tilbud om en kontrakt, hvis råmælken leveres af en landbruger til et ▌kooperativ, hvor landbrugeren er medlem, hvis kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).

4.          Alle elementerne i de kontrakter om levering af råmælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler råmælk, eller virksomheder, der forarbejder råmælk, har indgået, herunder de elementer, der er omhandlet i stk. 2, litra c) ▌, forhandles frit mellem parterne.

Uanset første afsnit gælder ét eller begge af følgende:

i)      Hvis en medlemsstat beslutter at gøre skriftlige kontrakter om levering af råmælk obligatoriske i henhold til stk. 1, kan den fastsætte en minimumsvarighed, der kun finder anvendelse på skriftlige kontrakter mellem en landbruger og den første opkøber af råmælk. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

ii)     Hvis en medlemsstat beslutter, at den første opkøber af råmælk skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt med landbrugeren i henhold til stk. 1, kan den bestemme, at tilbuddet skal omfatte en minimumsvarighed for kontrakten som fastsat i national ret med henblik herpå. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

Andet afsnit berører ikke landbrugerens ret til at afvise en sådan minimumsvarighed, forudsat at det sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder dem, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

5.          De medlemsstater, der gør brug af mulighederne i denne artikel, meddeler Kommissionen, hvordan de anvendes.

6.          Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af stk. 2, litra a) og b), og stk. 3, og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 105Kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren

1.          En producentorganisation i mælke- og mejerisektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 106, stk. 2, kan på vegne af sine tilsluttede landbrugere for så vidt angår en del af eller hele deres fælles produktion føre forhandlinger om kontrakter om levering af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller til en virksomhed, der indsamler råmælk, jf. artikel 104, stk. 1, andet afsnit ▌.

2.          Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)      uanset om ejerskabet til råmælken overgår fra landbrugerne til producentorganisationen

b)     uanset om den forhandlede pris er den samme for alle de tilsluttede landbrugeres eller kun nogle af de tilsluttede landbrugeres fælles produktion

c)      såfremt det for en bestemt producentorganisation gælder ▌:

i)      at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, ikke overstiger 3,5 % af den samlede EU-produktion, og

ii)      at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som produceres i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 33 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat, og

iii)     at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som leveres i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 33 % af den samlede ▌nationale produktion i denne medlemsstat ▌

d)     såfremt de pågældende landbrugere ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne; medlemsstaterne kan dog fravige denne betingelse i behørigt begrundede tilfælde, hvor landbrugere har to forskellige produktionsenheder beliggende i forskellige geografiske områder

e)      såfremt råmælken ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der skyldes landbrugerens medlemskab af et kooperativ, i overensstemmelse med betingelserne i kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, og

f)      såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor den har sit virke, om den mængde råmælk, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.          Uanset stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan en producentorganisation føre forhandlinger i henhold til stk. 1, forudsat at denne producentorganisations mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som produceres eller leveres i en medlemsstat med en samlet årlig råmælksproduktion på under 500 000 t, ikke overstiger 45 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat.

4.          I denne artikel omfatter producentorganisationer ▌også sammenslutninger af producentorganisationer.

5.          Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), og stk. 3 offentliggør Kommissionen på en måde, som den finder hensigtsmæssig, produktionsmængderne af råmælk i Unionen og medlemsstaterne ved anvendelse af de mest aktuelle tilgængelige oplysninger.

6.          Uanset stk. 2, litra c), og stk. 3 kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2 ▌, litra c), og stk. 3 ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller for at undgå alvorligt at skade SMV'er, der forarbejder råmælk på dens område.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som ▌forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

7           I denne artikel forstås ved:

a)      "national konkurrencemyndighed": den myndighed, der er nævnt i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003[40]

b)     "SMV": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF[41].

8.          De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra f), og stk. 6.

Artikel 105aRegulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse

eller beskyttet geografisk betegnelse

1.          På anmodning af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 106, stk. 2, en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 108, stk. 2, eller en sammenslutning af aktører, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006, kan medlemsstaterne i en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 510/2006.

2.          Reglerne i stk. 1 skal overholde de betingelser, der er fastsat i stk. 4, og være genstand for en forudgående aftale mellem parterne i det geografiske område, der er nævnt artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006. En sådan aftale skal være indgået mellem mindst to tredjedele af mælkeproducenterne eller deres repræsentanter, der repræsenterer mindst to tredjedele af den råmælk, der anvendes til produktion af den ost, der er omhandlet i stk. 1, og, hvis det er relevant, mindst to tredjedele af producenterne af denne ost, der repræsenterer mindst to tredjedele af produktionen af osten i det geografiske område, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006.

3.          Med henblik på stk. 1 skal det geografiske område, som råmælken stammer fra i henhold til ostens varespecifikation, for så vidt angår ost med beskyttet geografisk betegnelse, være det samme som det geografiske område, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006, og som vedrører denne ost.

4.          De regler, der er omhandlet i stk. 1,

a)     må kun omfatte regulering af udbuddet af det pågældende produkt og skal have til formål at tilpasse udbuddet af osten til efterspørgslen

b)     må kun gælde for det pågældende produkt

c)      må højst være bindende i tre år og kan efter denne periode forlænges efter en ny anmodning, jf. stk. 1

d)     må ikke være til skade for handelen med andre produkter end dem, der er omfattet af reglerne i stk. 1

e)      må ikke vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af den pågældende ost

f)      må ikke tillade prisfastsættelse, herunder vejledende eller anbefalede priser

g)     må ikke medføre, at en alt for stor del af det pågældende produkt, der eller ville være tilgængeligt, bliver utilgængeligt

h)     må ikke medføre forskelsbehandling, udgøre en hindring for nye markedsaktører eller føre til skadelige virkninger for små producenter

i)      skal bidrage til at bevare kvaliteten og/eller udviklingen af det pågældende produkt.

j)      må ikke berøre artikel 105.

5.          De regler, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

6.          Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt, og ophæver reglerne i stk. 1, hvis de kompetente nationale myndigheder har konstateret, at betingelserne ikke er opfyldt.

7.          Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, som de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om enhver meddelelse om sådanne regler.

8.          Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver de regler, som den har fastsat i henhold til stk. 1, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder betingelserne i stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden at anvende proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3.

Artikel 105bObligatoriske erklæringer i mælke- og mejerisektoren

Fra den 1. april 2015 erklærer de første opkøbere af råmælk til den kompetente nationale myndighed, hvor meget råmælk de har fået leveret hver måned.

I denne artikel og i artikel 104 forstås ved "første opkøber": en virksomhed eller en sammenslutning, der køber mælk af producenter med henblik på:

a)          indsamling, emballering, oplagring, afkøling eller forarbejdning, herunder på kontrakt

b)          salg til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder mælk eller andre mejeriprodukter.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om den mængde råmælk, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om regler for indholdet og formatet af og tidspunktet for sådanne erklæringer og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

KAPITEL IIIPRODUCENTORGANISATIONER, SAMMENSLUTNINGER AF PRODUCENTORGANISATIONER, BRANCHEORGANISATIONER OG ERHVERVSORGANISATIONER

AFDELING 1DEFINITION OG ANERKENDELSE

Artikel 106Producentorganisationer

1.          Medlemsstaterne kan ▌efter anmodning anerkende producentorganisationer,

a)      der består af og i henhold til artikel 106a, stk. 2, litra c), kontrolleres af producenter fra en specifik sektor ▌, der er nævnt i artikel 1, stk. 2

b)     der er oprettet på initiativ af producenterne

c)      der forfølger et bestemt mål, der har mindst ét af følgende formål:

i)      at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

ii)     at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion, navnlig gennem direkte salg

iii)   at optimere produktionsomkostningerne og afkast på investeringer som svar på miljø- og dyrevelfærdskrav og stabilisere producentpriserne

iv)    at forske i og udvikle initiativer inden for bæredygtige produktionsmetoder, innovativ praksis, økonomisk konkurrenceevne og markedsudvikling

v)     at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder og forsvarlig dyrevelfærdspraksis og -teknikker

va)   at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af produktionsnormer, forbedring af produktkvalitet og udvikling af produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse eller med et nationalt kvalitetsmærke

vi)    at forvalte biprodukter og især affald med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber samt bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed

vii)   at bidrage til bæredygtig anvendelse af naturressourcer og afbødning af klimaændringer

vii)   at udvikle initiativer inden for salgsfremstød og markedsføring

(viib) at forvalte de gensidige fonde, som er omhandlet i driftsprogrammerne i sektoren for frugt og grøntsager, jf. artikel 31, stk. 2, i denne forordning, og i artikel 37 i forordning (EU) nr. [...] [ELFUL-forordningen]

(viic) at yde nødvendig teknisk bistand til anvendelse af terminsmarkeder og sikringsordninger

1a.        Producentorganisationer anerkendt i henhold til denne artikel kan fortsat opnå anerkendelse, hvis de deltager i afsætningen af produkter, der henhører under KN-kode ex 2208 undtagen produkter i bilag I til traktaten, hvis andelen af sådanne produkter ikke overstiger 49 % af den samlede værdi af producentorganisationers afsatte produktion og sådanne produkter ikke modtager EU-støtte. Disse produkter tæller for producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren ikke med i beregningen af den afsatte produktion med henblik på artikel 32, stk. 2.

2.          Uanset stk. 1 anerkender medlemsstaterne producentorganisationer oprettet af producenter i mælke- og mejerisektoren,

a)     der er oprettet på initiativ af producenterne

b)     der forfølger et bestemt mål, der har ét eller flere af følgende formål:

i)      at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

ii)      at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion

iii)     at optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne ▌.

Artikel 106aVedtægt for producentorganisationer

1.          Producentorganisationens vedtægter forpligter bl.a. de tilsluttede producenter til:

a)     at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse

b)     kun at være medlem af én producentorganisation for en given bedrift, medmindre den pågældende medlemsstat har fastsat en undtagelse i behørigt begrundede tilfælde, hvor de tilsluttede producenter ejer to forskellige produktionsenheder i forskellige geografiske områder

c)      at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål,

2.          Producentorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om:

a)     procedurer for fastlæggelse, vedtagelse og ændringsforslag af reglerne i stk. 1

b)     at medlemmerne skal erlægge de finansielle bidrag, der er nødvendige til at finansiere producentorganisationen

c)      regler, der sikrer, at de tilsluttede producenter kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger

d)     sanktioner såvel for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser, bl.a. manglende betaling af finansielle bidrag, som for overtrædelse af producentorganisationens regler

e)      regler for optagelse af nye medlemmer og navnlig minimumsperioden for medlemskab, som ikke må være på under et år

f)      de regnskabsmæssige og budgetmæssige regler, der kræves, for at organisationen kan fungere.

3.          Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

Artikel 106bAnerkendelse af producentorganisationer

1.          Hvis en medlemsstat anerkender en producentorganisation, skal producentorganisationen, som ansøger om en sådan anerkendelse, være en juridisk enhed eller klart defineret del af en juridisk enhed, som

a)     opfylder kravene i artikel 106, stk. 1, litra a), b) og c)

b)     har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde af salgbar produktion, som fastlægges af den berørte medlemsstat, i det område, hvor de udøver deres virksomhed

c)      forelægger tilstrækkelig garanti for, at de kan udføre deres aktiviteter behørigt, både i henseende til varighed og effektivitet, tilrådighedsstillelse af menneskelig, materiel og faglig støtte til deres medlemmer samt til koncentration af udbuddet

d)     har vedtægter, der er i overensstemmelse med litra a), b) og c).

2.          Medlemsstaterne kan bestemme, at producentorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 106.

3.          Producentorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan fortsætte deres virksomhed i overensstemmelse med national ret frem til 1. januar 2015.

4.          Medlemsstaterne

a)     træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter, at der er indgivet ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedkvarter

b)     fører med jævne mellemrum, som de selv fastsætter, tilsyn med, om anerkendte producentorganisationer overholder nærværende kapitel

c)      pålægger i tilfælde af manglende overholdelse eller uregelmæssigheder i anvendelsen af foranstaltningerne i dette kapitel de pågældende organisationer og sammenslutninger de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter, om anerkendelsen om nødvendigt skal tilbagekaldes

d)     underretter Kommissionen én gang om året og senest den 31. marts om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

Artikel 106cUdlicitering

Medlemsstaterne kan tillade en anerkendt producentorganisation eller en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer i de af Kommissionen angivne sektorer i henhold til artikel 114, stk. 1, litra d) at udlicitere alle sine aktiviteter, undtagen produktion, herunder til datterselskaber, forudsat at producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer forbliver ansvarlig for at sikre udførelsen af de udliciterede aktiviteter og for den overordnede kontrol med forvaltningen og for tilsyn med kontrakten vedrørende udførelsen af aktiviteterne.

Artikel 107Sammenslutninger af producentorganisationer

1.          Medlemsstaterne kan ▌på anmodning anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i en specifik sektor ▌, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, som er oprettet på initiativ af anerkendte producentorganisationer.

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 114 må sammenslutninger af producentorganisationer udøve samme aktiviteter eller funktioner som producentorganisationer.

2.          Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne som svar på en ansøgning anerkende en sammenslutning af anerkendte producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, hvis den pågældende medlemsstat mener, at denne sammenslutning er i stand til effektivt at udøve en anerkendt producentorganisations aktiviteter, og at den opfylder betingelserne i artikel 109c, stk. 1.

Artikel 108Brancheorganisationer

1.          Medlemsstaterne kan på anmodning anerkende brancheorganisationer inden for en specifik sektor ▌, der er nævnt i artikel 1, stk. 2,

a)      der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion og til mindst ét af følgende led i forsyningskæden: forarbejdning af eller handel med, herunder distribution af, produkter inden for en eller flere sektorer

b)     der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

c)      der forfølger et bestemt mål under hensyntagen til medlemmernes og forbrugernes interesser, og som især har ét af følgende formål:

i)      forbedring af kendskabet til produktionen og markedet og gennemsigtigheden i produktionen og på markedet, f.eks. ved at offentliggøre aggregerede statistiske data om produktionsomkostninger, priser, herunder om relevant ledsaget af prisindikatorer, mængder og varigheden af tidligere indgåede kontrakter og ved at fremskaffe analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt, nationalt eller internationalt plan

ia)    prognoser for produktionspotentialet og fastlæggelsen af markedspriser

ii)      medvirken til ▌bedre koordinering af den måde, som produkter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

iia)   undersøgelse af mulige eksportmarkeder

iii)     uden at det berører bestemmelserne i artikel 104a og 113a, udarbejdelse af standardkontrakter, der er forenelige med EU-reglerne, vedrørende salg af landbrugsprodukter til købere og/eller levering af forarbejdede produkter til distributører eller detailhandlere under hensyntagen til behovet for at opnå fair konkurrenceforhold og undgå markedsforvridning

iv)     bedre udnyttelse af produkternes potentiale, herunder omfanget af afsætningsmuligheder, og udvikling af initiativer til at styrke den økonomiske konkurrenceevne og innovation

v)     tilvejebringelse af informationer og gennemførelse af forskning for at nyskabe, rationalisere, forbedre og omlægge produktion og i påkommende tilfælde forarbejdning og afsætning til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet, herunder de særlige karakteristika ved produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, og miljøbeskyttelse

vi)     forskning i metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler og plantebeskyttelsesmidler, bedre at forvalte andre rå- og hjælpestoffer, sikre produktkvaliteten og beskyttelse af jorden og vandet, fremme fødevaresikkerhed, navnlig gennem produkternes sporbarhed, og forbedre dyresundhed og -velfærd

vii)    udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions- og i påkommende tilfælde forarbejdnings- og afsætningsled

viii)   træffe enhver foranstaltning for at fastholde, beskytte og fremme økologisk landbrug og ▌oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

ix)     fremme og gennemførelse af forskning i integreret, bæredygtig produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder

x)     tilskyndelse til sundt og ansvarligt forbrug af produkter på det indre marked

xa)   oplysning om de skadelige virkninger af farlige forbrugsmønstre

xb)   fremme af forbruget og/eller formidling af oplysninger om produkter på det indre og ydre marked

xia)  bidrage til forvaltningen af biprodukter og mindskelsen og forvaltningen af affald.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne ud fra objektive og ikkediskriminerende kriterier træffe afgørelse om, at betingelsen i artikel 108, stk. 1, litra c), er opfyldt ved at begrænse antallet af brancheorganisationer på regionalt eller nationalt niveau, hvis der inden den 1. januar 2013 er fastsat bestemmelse herom i de nationale regler, og såfremt dette ikke skader det indre markeds funktion.

2.          Uanset stk. 1 for så vidt angår mælke- og mejerisektoren kan medlemsstaterne anerkende brancheorganisationer,

a)     der formelt har anmodet om anerkendelse og består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, som er knyttet til produktion af råmælk og til mindst ét af følgende led i forsyningskæden: forarbejdning af eller handel med, herunder distribution af, produkter i mælke- og mejerisektoren

b)     der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de repræsentanter, der er nævnt i litra a)

c)      der under hensyntagen til disse brancheorganisationers medlemmers og forbrugernes interesser udøver en eller flere af følgende aktiviteter i en eller flere af Unionens regioner:

i)      forbedring af kendskabet til og gennemsigtigheden af produktionen og markedet, f.eks. ved at offentliggøre statistiske data om priser, mængder og varighed af tidligere indgåede kontrakter om levering af råmælk og ved at levere analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt, nationalt og internationalt plan

ii)     medvirken til bedre koordinering af den måde, som mælk og mejeriprodukter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

iii)   fremme af forbruget af og levering af information om mælk og mejeriprodukter på både det indre marked og på eksterne markeder

iv)    undersøgelse af mulige eksportmarkeder

v)     udarbejdelse af standardkontrakter, der er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne om salg af råmælk til opkøbere eller levering af forarbejdede produkter til distributører og forhandlere, under hensyntagen til behovet for at opnå rimelige konkurrencevilkår og undgå markedsforvridning

vi)    levering af information og udførelse af den forskning, der er nødvendig for at tilpasse produktionen i retning af produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet og miljøbeskyttelse

vii)   opretholdelse og udvikling af mejerisektorens produktionspotentiale, bl.a. ved at fremme innovation og støtte programmer for anvendt forskning og udvikling med henblik på at udnytte mælks og mejeriprodukters fulde potentiale, navnlig for at skabe produkter med merværdi, som er mere tiltrækkende for forbrugeren

viii)  undersøgelse af måder til at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler, forbedring af håndteringen af andre rå- og hjælpestoffer og forøgelse af fødevaresikkerheden og dyresundheden

ix)    udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions- og afsætningsled

x)     udnyttelse af potentialet i økologisk landbrug og beskyttelse og fremme af sådant landbrug samt produktion af produkter med oprindelsesbetegnelse, kvalitetsmærke og geografisk betegnelse og

xi)    fremme af integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder.

Artikel 108aAnerkendelse af brancheorganisationer

1.          Medlemsstaterne anerkender de brancheorganisationer, som ansøger herom, såfremt de:

a)     opfylder kravene i artikel 108

b)     udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

c)      tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1, litra a)

d)     ikke selv udfører produktions-, forarbejdnings- eller afsætningsaktiviteterne, dog med forbehold af tilfældene i artikel 109d.

2.          Medlemsstaterne kan bestemme, at brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 108.

3.          Brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 1 i denne artikel, kan fortsætte deres virksomhed i overensstemmelse med national ret frem til 1. januar 2015.

3a.        Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i alle sektorer, som er oprettet inden denne forordnings ikrafttræden, uanset om de blev anerkendt efter anmodning eller oprettet ved lov, også selv om de ikke opfylder forpligtelsen i artikel 108, stk. 1, litra b), eller artikel 108, stk. 2, litra b).

4.          Når medlemsstaterne anerkender en brancheorganisation i medfør af stk. 1 eller stk. 2:

a)     træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter, at der er indgivet ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedkvarter

b)     foretager de med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte brancheorganisationer opfylder betingelserne for anerkendelse

c)      pålægger de i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning de pågældende organisationer de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter, om anerkendelsen om nødvendigt skal tilbagekaldes

d)     tilbagekalder de anerkendelsen, hvis kravene og betingelserne i denne artikel vedrørende anerkendelse ikke længere er opfyldt

e)      underretter de én gang om året senest den 31. marts Kommissionen om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

AFDELING IASUPPLERENDE REGLER FOR SPECIFIKKE SEKTORER

Artikel 109aObligatorisk anerkendelse

Uanset artikel 106-108a anerkender medlemsstaterne efter anmodning

a)          producentorganisationer inden for

i)      frugt- og grøntsagssektoren for et eller flere af sektorens produkter og/eller produkter, som udelukkende er bestemt til forarbejdning

ii)     olivenolie- og spiseolivensektoren

iii)    silkeormesektoren

iv)    humlesektoren

b)          brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren.

Artikel 109bProducentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren

Producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren skal have mindst et af de mål, der er nævnt i artikel 106, stk. 1, litra c), nr. i), ii) og iii).

Vedtægterne fra en producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren skal kræve, at dens tilsluttede producenter afsætter hele deres produktion af det pågældende produkt gennem producentorganisationen

Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer anses for at handle i deres medlemmers navn og på deres vegne i økonomiske anliggender inden for deres kompetenceområde.

Artikel 109cAnerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger i mælke- og mejerisektoren

1.          Medlemsstaterne anerkender alle juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer, der ansøger om anerkendelse som producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, forudsat at:

a)     de opfylder kravene i artikel 106, stk. 2

b)     de har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde af salgbar produktion, der skal fastlægges af den pågældende medlemsstat, i det område, hvor de udøver deres virksomhed

c)      der er tilstrækkeligt belæg for, at de udøver deres virksomhed korrekt, både over tid og med hensyn til effektivitet og koncentration af udbuddet

d)     de har vedtægter, der er i overensstemmelse med litra a), b) og c).

2.          Medlemsstaterne kan beslutte, at producentorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 106, stk. 2.

3.          Medlemsstaterne

a)     træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter indgivelsen af en ansøgning med al den relevante dokumentation. Ansøgningen indgives i den medlemsstat, hvor organisationen har hovedkontor

b)     foretager med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer overholder bestemmelserne i dette kapitel

c)      pålægger i tilfælde af manglende overholdelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i dette kapitel de pågældende organisationer og sammenslutninger de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter, om anerkendelsen om nødvendigt skal tilbagekaldes

d)     underretter én gang om året og senest den 31. marts Kommissionen om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, som de har truffet i løbet af det foregående kalenderår.

Artikel 109dBrancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren

For så vidt angår brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren kan det bestemte mål omhandlet i artikel 108, stk. 1, litra c), også omfatte mindst et af følgende formål:

a)          koncentration og koordinering af udbuddet og afsætningen af medlemmernes produkter

b)          tilpasning i fællesskab af produktionen og forarbejdningen til markedets behov og produktforbedring

c)          fremme af rationalisering og forbedring af produktionen og forarbejdningen.

Artikel 109eAnerkendelse af brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren

1.          Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren, såfremt de:

a)     opfylder kravene i artikel 108, stk. 2

b)     udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

c)      tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 108, stk. 2, litra a)

d)     ikke selv producerer, forarbejder eller handler med produkter i mælke- og mejerisektoren.

2.          Medlemsstaterne kan beslutte, at brancheorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 108, stk. 2.

3.          Når medlemsstaterne gør brug af muligheden for at anerkende en brancheorganisation i medfør af stk. 1 eller stk. 2,

a)     træffer de beslutning om, hvorvidt brancheorganisationen skal anerkendes, senest fire måneder efter indgivelsen af en ansøgning med al den relevante dokumentation. Ansøgningen indgives i den medlemsstat, hvor organisationen har hovedkontor

b)     foretager de med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte brancheorganisationer opfylder betingelserne for anerkendelse

c)      pålægger de i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning de pågældende organisationer de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter, om anerkendelsen om nødvendigt skal tilbagekaldes

d)     tilbagekalder de anerkendelsen, hvis:

i)      kravene til og betingelserne for anerkendelse i denne artikel ikke længere er opfyldt

ii)     brancheorganisationen er involveret i en af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, der er nævnt i artikel 145, stk. 4, uden at dette berører andre sanktioner, som skal pålægges i medfør af national ret,

iii)   hvis brancheorganisationen ikke foretager den påbudte meddelelse som omhandlet i artikel 145, stk. 2

e)      underretter de én gang om året og senest den 31. marts Kommissionen om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

AFDELING 2UDVIDELSE AF REGLER OG OBLIGATORISKE BIDRAG

Artikel 110Udvidelse af regler

1.          Hvis en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere bestemte økonomiske områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen af, forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra den pågældende organisation i en begrænset periode gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om i organisationen, bindende for andre aktører, der udøver virksomhed i det eller de pågældende økonomiske områder, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger og ikke er medlem af organisationen eller sammenslutningen.

2.          Ved "økonomisk område" forstås et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår.

3.          En organisation eller sammenslutning anses for at være repræsentativ, hvis den i det eller de pågældende økonomiske områder i en medlemsstat:

a)      tegner sig for følgende andel af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter:

i)      for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren mindst 60 % eller

ii)      i andre tilfælde mindst to tredjedele og

b)     tegner sig for, når der er tale om producentorganisationer, mere end 50 % af de pågældende producenter.

Med hensyn til brancheorganisationer, hvor fastsættelse af produktionsmængdens andel eller handel med eller forarbejdelse af det eller de pågældende produkter forvolder praktiske vanskeligheder, kan en medlemsstat imidlertid fastlægge nationale regler for fastsættelse af den specificerede repræsentativitet, jf. første afsnit, litra a), nr. ii.

Hvis ansøgningen om udvidelse af reglerne til flere aktører vedrører flere økonomiske områder, skal organisationen eller sammenslutningen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de i første afsnit nævnte erhvervsgrene, som den repræsenterer, i hvert af de pågældende økonomiske områder.

4.          De regler, for hvilke der kan ansøges om udvidelse af reglernes anvendelsesområde til at omfatte andre aktører, jf. stk. 1, skal have et af følgende mål:

a)      indberetning af produktionsdata og markedsforhold

b)     strengere produktionsregler end dem, der er fastsat i EU-reglerne og de nationale regler

c)      udarbejdelse af standardkontrakter, som er i overensstemmelse med EU-reglerne

d)     regler for afsætning

e)      regler for miljøbeskyttelse

f)      foranstaltninger til salgsfremme og bedre udnyttelse af produktionen

g)      foranstaltninger til beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

h)      forskning med henblik på at øge produkternes værdi, bl.a. gennem nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden

i)       undersøgelser til forbedring af produktkvaliteten

j)      forskning, navnlig i dyrkningsmetoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og veterinærlægemidler og sikrer, at jorden beskyttes og miljøet beskyttes eller forbedres

k)     fastlæggelse af minimumskvaliteter og -standarder for emballering og præsentation

l)       brug af certificerede frø og kontrol af produktkvaliteten.

m)    regler vedrørende dyresundhed, plantesundhed eller fødevaresikkerhed

n)     regler vedrørende forvaltningen af biprodukter.

Disse regler må ikke skade andre producenter i den pågældende medlemsstat eller i Unionen og må ikke have nogen af de virkninger, der er nævnt i artikel 145, stk. 4, eller på anden måde være uforenelige med gældende EU-lovgivning eller nationale regler.

4a.        Udvidelsen af bestemmelserne som omtalt i stk. 1 skal som helhed videreformidles til aktørerne gennem offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

4b.        Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

Artikel 111Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer

Udvides reglerne for en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation i henhold til artikel 110, og er aktiviteterne, der er omfattet af disse regler, af generel økonomisk interesse for økonomiske aktører, hvis aktiviteter har forbindelse med de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har givet anerkendelsen, beslutte efter høring af de relevante parter, at selvstændige økonomiske aktører eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal yde de finansielle bidrag, som medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter.

AFDELING 3TILPASNING AF UDBUDDET

Artikel 112Foranstaltninger til fremme af tilpasning af udbuddet til markedsbehovet

For at fremme initiativer i de organisationer, der er nævnt i artikel 106-108a, som kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 ▌om foranstaltninger vedrørende ▌de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sektorer

a)          til forbedring ▌af kvaliteten

b)          til fremme ▌af bedre organisering af produktionen, forarbejdningen og afsætningen

c)          til at gøre det lettere ▌at følge markedsprisudviklingen

d)          og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

Artikel 113Afsætningsregler til at forbedre og stabilisere det fælles marked for vin

1.          For at det fælles marked for vin, herunder de druer, den most og den vin, som vinen hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, især ved beslutninger truffet af de brancheorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 108 og 108a.

De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

a)      vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

b)     tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser

c)      fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed

d)     give mulighed for at nægte udstedelse af de nationale attester og EU-attester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vin, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

1a.        De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne ved offentliggørelse i deres helhed i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

1b.        Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

AFDELING 3AKONTRAKTSYSTEMER

Artikel 113aAftalemæssige forhold

1.          Hvis en medlemsstat beslutter, at alle leveringer af landbrugsprodukter på dens område fra en sektor, bortset fra mælk og mejeriprodukter og sukker som opført på listen i artikel 1, stk. 2, fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, og/eller beslutter, at de første købere skal fremsætte et skriftligt kontrakttilbud om levering af landbrugsprodukter fra producenten, skal en sådan kontrakt eller et sådant kontrakttilbud opfylde kravene i stk. 2 og 4, jf. dog artikel 104 om sektoren for mælk og mejeriprodukter og artikel 101 om sukkersektoren.

Såfremt medlemsstaten beslutter, at leverancer af de af denne artikel omfattede produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal medlemsstaten samtidig beslutte, hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt, i tilfælde af at de pågældende produkter leveres gennem et eller flere mellemled.

Medlemsstaterne sikrer, at de bestemmelser, som de indfører i henhold til denne artikel, ikke hæmmer det indre markeds funktion.

I det tilfælde, der er beskrevet i andet afsnit, kan medlemsstaten indføre en mæglingsordning med henblik på de tilfælde, hvor der ikke kan indgås en sådan kontrakt efter fælles overenskomst, for at sikre rimelige aftaleforhold.

2.          Enhver kontrakt eller kontrakttilbud, jf. stk. 1, skal

a)     indgås før leveringen

b)     foreligge skriftligt og

c)      bl.a. indeholde følgende oplysninger:

i)      den pris, der skal betales for leveringen, og som:

-       er fast og fastsat i kontrakten og/eller

-       beregnes ud fra forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte markedsindikatorer, der afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af de leverede landbrugsprodukter

ii)     mængden og kvaliteten af de pågældende produkter, der kan eller skal leveres, og tidspunktet for sådanne leverancer,

iii)   kontraktens varighed, som kan være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset eller tidsubegrænset med opsigelsesbestemmelser

iv)    oplysninger om betalingsperioder og -procedurer

v)     ordninger for indsamling eller levering af landbrugsprodukter, og

vi)    bestemmelser, der finder anvendelse i tilfælde af force majeure.

3.          Uanset stk. 1 er en kontrakt eller et tilbud om en kontrakt ikke nødvendig, hvis de pågældende produkter leveres af en producent til en køber, som er i form af et kooperativ, hvor producenten er medlem, hvis kooperativets vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse vedtægter indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).

4.          Alle elementer i de kontrakter om levering af landbrugsprodukter, som producenter, virksomheder, der indsamler produkterne, virksomheder, der forarbejder produkterne, eller distributører, herunder de elementer, der henvises til i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne.

Uanset første afsnit gælder ét eller begge af følgende:

i)      såfremt en medlemsstat beslutter at gøre skriftlige kontrakter om levering af landbrugsprodukter obligatoriske i henhold til stk. 1, kan den fastsætte en mindste gyldighedsperiode, der kun gælder for skriftlige kontrakter mellem en producent og den første køber af landbrugsprodukterne. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

ii)     hvis en medlemsstat beslutter, at den første køber af landbrugsprodukter skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt med producenten i henhold til stk. 1, kan den bestemme, at tilbuddet skal omfatte en minimumsvarighed for kontrakten som fastsat i national ret med henblik herpå. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

Andet afsnit berører ikke producentens ret til at afvise en sådan minimumsvarighed, forudsat at det sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder dem, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

5.          De medlemsstater, der gør brug af mulighederne i denne artikel, sikrer, at de bestemmelser, som de indfører, ikke hæmmer det indre markeds funktion.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvordan de anvender alle foranstaltninger indført i henhold til denne artikel.

6.          Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af stk. 2, litra a) og b), og stk. 3, og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 113bKontraktforhandlinger i olivenoliesektoren

1.          En producentorganisation i olivenoliesektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 106, og som søger at nå et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, afsætte de produkter, som er produceret af dens medlemmer, på markedet, og optimere produktionsomkostningerne, kan på sine medlemmers vegne for så vidt angår en del af eller hele medlemmernes samlede produktion forhandle kontrakter om levering af olivenolie.

En producentorganisation opfylder de i dette stykke omhandlede mål, forudsat at opfyldelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af traktatens artikel 39.

Dette kan opnås, hvis

a)     producentorganisationen mindst udfører en af følgende aktiviteter:

i)      fælles distribution, herunder fælles salgsplatform eller fælles transport

ii)     fælles emballering, mærkning eller salgsfremstød

iii)   fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

iv)    fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

v)     fælles forarbejdning

vi)    fælles forvaltning af affald direkte forbundet med produktionen af olivenolie

vii)   fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

b)     disse aktiviteter er betydelige, hvad angår mængden af den pågældende olivenolie og produktionsomkostninger og afsætningen på markedet.

2.          Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)     uanset om ejerskabet til de pågældende produkter overgår fra landbrugerne til producentorganisationen

b)     uanset om den forhandlede pris er den samme som for den fælles produktion fra nogle af eller alle producentmedlemmerne

c)      såfremt det for en bestemt producentorganisation gælder, at mængden af olivenolieproduktion[42], som er omfattet af sådanne forhandlinger, og som er produceret i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 20 % af det relevante marked

d)     såfremt det for mængden af olivenolie omfattet af sådanne forhandlinger gælder, at producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkt på markedet

e)      såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne

f)      såfremt den pågældende olivenolie ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af producentens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler eller afgørelser, der fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter, samt og

g)     såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den har sit virke, om den mængde produceret olivenolie, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.          I denne artikel omfatter producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer anerkendt i henhold til artikel 107.

4.          Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne af olivenolie i medlemsstaterne.

5.          Uanset stk. 2, litra c), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c), og stk. 3 ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller at målene i traktatens artikel 39 bringes i fare.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

I denne artikel anvendes definitionerne i artikel 105, stk. 7.

6.          De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra g), og stk. 5.

Artikel 113cKontraktforhandlinger i oksekødssektoren

1.          En producentorganisation i oksekødssektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 106, og som søger at nå et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, afsætte produkter på markedet, som er produceret af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, kan på sine medlemmers vegne for så vidt angår en del af eller hele medlemmernes samlede produktion forhandle kontrakter om levering af levende kvæg af Bos taurus-slægten til slagtning KN ex 0102 29 21, ex 0102 29 41, ex 0102 29 51, ex 0102 29 61, ex 0102 29 91):

a)     under 12 måneder og

b)     over 12 måneder

En producentorganisation opfylder de i dette stykke omhandlede mål, forudsat at opfyldelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af traktatens artikel 39.

Dette kan opnås, hvis

a)     producentorganisationen mindst udfører en af følgende aktiviteter:

i)      fælles distribution, herunder fælles salgsplatform eller fælles transport

ii)     fælles salgsfremstød

iii)   fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

iv)    fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

v)     fælles forvaltning af affald direkte forbundet med produktionen af levende kvæg

vi)    fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

b)     disse aktiviteter er betydelige hvad angår mængden af oksekød og med hensyn til produktionens omkostninger og afsætningen på markedet.

2.          Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)     uanset om der sker et ejerskifte fra landbrugerne til producentorganisationen

b)     uanset om den forhandlede pris er den samme som for den fælles produktion fra nogle af eller alle producentmedlemmerne

c)      såfremt det for en bestemt producentorganisation gælder, at mængden af produceret oksekød, der er omfattet af sådanne forhandlinger, og som er produceret i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 15 % af den samlede nationale produktion af hvert produkt omhandlet i stk. 1, litra a) og b), i den pågældende medlemsstat målt i slagtet vægtækvivalent

d)     såfremt det for mængden af oksekød omfattet af sådanne forhandlinger gælder, at producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkt til markedet

e)      såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne

f)      såfremt det pågældende produkt ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af producentens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler eller afgørelser, der fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter, og

g)     såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den har sit virke, om den mængde oksekød, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.          I denne artikel omfatter producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer anerkendt i henhold til artikel 107.

4.          Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne af oksekød i medlemsstaterne målt i slagtet vægtækvivalent.

5.          Uanset stk. 2, litra c), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c) ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at produktet, der er omfattet af forhandlingerne, udgør et særskilt marked som følge af produktets særlige karakter eller tilsigtede anvendelse, og at en sådan kollektiv forhandling vil omfatte over 15 % af den nationale produktion af et sådant marked, eller hvis den finder, at målene i traktatens artikel 39 bringes i fare.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

I denne artikel anvendes definitionerne i artikel 105, stk. 7.

6.          De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra g), og stk. 5.

Artikel 113dKontraktforhandlinger om bestemte markafgrøder

1.          En producentorganisation, som er anerkendt i henhold til artikel 106, og som søger at nå et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, afsætte produkter på markedet, som er produceret af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, kan på sine medlemmers vegne for så vidt angår en del af eller hele medlemmernes samlede produktion forhandle kontrakter om levering af et eller flere af følgende produkter, som ikke er bestemt til udsæd, og i bygs tilfælde ikke er bestemt til maltning[43]:

a)     almindelig hvede

b)     byg

c)      majs

d)     rug

e)      durumhvede

f)      havre

g)     triticale

h)     rapsfrø

i)      solsikkefrø

j)      soja

k)     hestebønner

l)      foderærter.

En producentorganisation opfylder de i dette stykke omhandlede mål, forudsat at opfyldelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af traktatens artikel 39.

Dette kan opnås, hvis

a)     producentorganisationen mindst udfører en af følgende aktiviteter:

i)      fælles distribution, herunder fælles salgsplatform eller fælles transport

ii)     fælles salgsfremstød

iii)   fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

iv)    fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

v)     fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

b)     disse aktiviteter er betydelige hvad angår mængden af det pågældende produkt og med hensyn til produktionens omkostninger og afsætningen på markedet.

2.          Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)     uanset om der sker et ejerskifte af produktet fra producenterne til producentorganisationen

b)     uanset om den forhandlede pris er den samme som for den fælles produktion fra nogle af eller alle producentmedlemmerne

c)      såfremt det for hvert produkt omhandlet i stk. 1 og for en bestemt producentorganisation gælder, at produktionsmængden, der er omfattet af sådanne forhandlinger, og som er produceret i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 15 % af den samlede nationale produktion af det pågældende produkt i den pågældende medlemsstat

d)     såfremt det for mængden af produkter omfattet af sådanne forhandlinger gælder, at producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkt til markedet

e)      såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne

f)      såfremt det pågældende produkt ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af producentens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler eller afgørelser, der fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter, og

g)     såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den har sit virke, om produktionsmængden for hvert produkt, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.          I denne artikel omfatter producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer anerkendt i henhold til artikel 107.

4.          Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen for de i stk. 1 omhandlede produkter ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne i medlemsstaterne.

5.          Uanset stk. 2, litra c), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c) ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at produktet, der er omfattet af forhandlingerne, udgør et særskilt marked som følge af produktets særlige karakter eller tilsigtede anvendelse, og at en sådan kollektiv forhandling vil omfatte over 15 % af den nationale produktion af et sådant marked, eller hvis den finder, at målene i traktatens artikel 39 bringes i fare.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

I denne artikel anvendes definitionerne i artikel 105, stk. 7.

6.          De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra g), og stk. 5.

Artikel 113eRegulering af udbuddet af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1.          På anmodning af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 106, en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 108, eller en sammenslutning af aktører, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan medlemsstaterne i en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af skinke, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 1 og stk. 2, i forordning (EF) nr. 1151/2012.

2.          Reglerne i stk. 1 skal overholde de betingelser, der er fastsat i stk. 4, og være genstand for en forudgående aftale mellem parterne i det geografiske område, der er nævnt artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012. En sådan aftale skal være indgået efter konsultation med svineproducenterne i det geografiske område, mellem mindst to tredjedele af forarbejdningsvirksomhederne, der forarbejder den pågældende skinke, og som repræsenterer mindst to tredjedele af produktionen af den pågældende skinke i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, og, hvis medlemsstaten finder det relevant, mindst to tredjedele af svineproducenterne i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1151/2012.

3.          De regler, der er omhandlet i stk. 1,

a)     må kun omfatte regulering af udbuddet af det pågældende produkt og/eller dets råvarer og skal have til formål at tilpasse udbuddet af den pågældende skinke til efterspørgslen

b)     må kun gælde for det pågældende produkt

c)      må højst være bindende i tre år og kan efter denne periode forlænges efter en ny anmodning, jf. stk. 1

d)     må ikke være til skade for handelen med andre produkter end dem, der er omfattet af reglerne i stk. 1

e)      må ikke vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af den pågældende skinke

f)      må ikke tillade prisfastsættelse, herunder vejledende eller anbefalede priser

g)     må ikke medføre, at en alt for stor del af det pågældende produkt, der eller ville være tilgængeligt, bliver utilgængeligt

h)     må ikke medføre forskelsbehandling, udgøre en hindring for nye markedsaktører eller føre til skadelige virkninger for små producenter

i)      skal bidrage til at bevare kvaliteten og/eller udviklingen af det pågældende produkt.

4.          De regler, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

5.          Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt, og ophæver reglerne i stk. 1, hvis de kompetente nationale myndigheder har konstateret, at betingelserne ikke er opfyldt.

6.          Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, som de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om enhver meddelelse om sådanne regler.

7.          Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver de regler, som den har fastsat i henhold til stk. 1, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder betingelserne i stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden at anvende proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3.

AFDELING 4PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 114Delegerede beføjelser

1.          For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer ▌og brancheorganisationer har, med henblik på at bidrage til, at disse organisationer og sammenslutninger fungerer så effektivt som muligt uden unødige administrative byrder og uden at underminere princippet om foreningsfrihed navnlig over for ikkemedlemmer af sådanne organisationer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om følgende spørgsmål vedrørende producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer for en eller flere af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sektorer, eller specifikke produkter fra disse sektorer.

a)      særlige mål, som organisationerne og sammenslutningerne skal, kan eller ikke kan søge at nå og om relevant tilføje disse til ▌bestemmelserne omhandlet i artikel 106 til 109

b)     reglerne for sådanne organisationer og sammenslutninger, vedtægter fra organisationerne, dog ikke producentorganisationerne, de specifikke betingelser gældende for vedtægterne fra producentorganisationer inden for visse sektorer, herunder undtagelserne fra forpligtelsen fra at markedsføre den samlede produktion gennem producentorganisationen omhandlet i artikel 109b, stk. 2, sådanne organisationers og sammenslutningers struktur, medlemsperiode, ansvarsforhold og aktiviteter, ▌konsekvenserne af, at de anerkendes, eller at anerkendelsen trækkes tilbage og sammenlægninger

ba)   betingelser for anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse, konsekvenserne af anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse samt krav til sådanne organisationer og sammenslutninger om at gennemføre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne

c)      tværnationale organisationer og sammenslutninger, herunder de regler, der er omhandlet i litra a), b) og ba)

(ca)  reglerne om fastlæggelse af og betingelser for den administrative bistand, som de relevante kompetente myndigheder skal yde i tilfælde af tværnationalt samarbejde

d)     de sektorer, som artikel 106c finder anvendelse på, betingelserne for udlicitering af aktiviteter, arten af de aktiviteter, der kan udliciteres samt organisationers eller sammenslutningers tilvejebringelse af tekniske faciliteter

e)      grundlaget for beregning af mindstemængden eller -værdien af en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion

ea)    accept af medlemmer, der ikke er producenter, for så vidt angår producentorganisationer, og der ikke er producentorganisationer, for så vidt angår sammenslutninger af producentorganisationer

f)      udvidelse af visse af organisationens regler, jf. artikel 110, til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, jf. artikel 111, herunder disse organisationers anvendelse og tildeling af dette bidrag, og ▌en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides i henhold til artikel 110, stk. 4, første afsnit, litra b), samtidig med at det sikres, at sådanne organisationer er åbne og ansvarlige over for ikkemedlemmer, og at medlemmer af sådanne organisationer ikke får gunstigere behandling end ikkemedlemmer, navnlig for så vidt angår anvendelsen af den obligatoriske betaling af bidrag

g)     yderligere krav til de i artikel 110 nævnte organisationers repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne af dem, den minimumsperiode, som reglerne skal gælde i, før de udvides, de personer eller organisationer, som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

2.          For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren har, med henblik på at bidrage til, at disse organisationer fungerer effektivt uden at pålægge dem en unødige byrde, tillægges Kommissionen uanset stk. 1 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om:

a)     betingelserne for anerkendelse af tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer

b)     reglerne om fastlæggelse af og betingelser for den administrative bistand, som de relevante kompetente myndigheder skal yde til producentorganisationer, herunder sammenslutninger af producentorganisationer, i tilfælde af tværnationalt samarbejde

c)      de supplerende regler for beregning af den mængde råmælk, der er omfattet af de forhandlinger, som er omhandlet i artikel 105, stk. 2, litra c), og stk. 3.

d)     reglerne om udvidelse af visse af organisationens regler, jf. artikel 110, til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, jf. artikel 111.

Artikel 115Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

1.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette kapitel, især om:

a)     foranstaltninger til gennemførelsen af betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer, jf. artikel 106b og 108a

b)     procedurer i tilfælde af en sammenlægning af producentorganisationer

c)      procedurer, som medlemsstaterne fastlægger i forbindelse med minimumsstørrelse og minimumsperiode for medlemskab

d)     procedurer for udvidelse af reglerne og finansielle bidrag som omhandlet i artikel 110 og 111, navnlig gennemførelse af begrebet "økonomisk område" som omhandlet i artikel 110, stk. 2

e)      procedurer for administrativ bistand

f)      procedurer for udlicitering af aktiviteter

g)     procedurer og tekniske betingelser med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne i artikel 112.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          For så vidt angår mælke- og mejerisektoren kan Kommissionen uanset stk. 1 vedtage gennemførelsesretsakter om de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for:

a)     gennemførelsen af betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger samt brancheorganisationer, jf. artikel 109c og 109e

b)     den meddelelse, der er omhandlet i artikel 105, stk. 2, litra f)

c)      de meddelelser, som medlemsstaterne skal give Kommissionen i henhold til artikel 109c, stk. 3, litra d), artikel 109e, stk. 3, litra e), artikel 105, stk. 8, og artikel 105a, stk. 7

d)     procedurerne for administrativ bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 116Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, vedtage individuelle afgørelser vedrørende:

a)          anerkendelse af organisationer, der udøver virksomhed i flere medlemsstater, jf. de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 114, stk. 1, litra c)

c)          en medlemsstats indsigelse mod eller tilbagetrækning af en anerkendelse af en brancheorganisation

d)          en liste over de økonomiske områder, som medlemsstaterne har givet meddelelse om, jf. de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 114, stk. 1, litra f) og artikel 114, stk. 2, litra d)

e)          kravet om, at en medlemsstat afslår eller ophæver en udvidelse af de regler eller finansielle bidrag fra ikkemedlemmer, som den pågældende medlemsstat har besluttet.

DEL IIISAMHANDELEN MED TREDJELANDE

KAPITEL I

IMPORT- OG EKSPORTLICENSER

Artikel 117Generelle regler

1.          Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves import- eller eksportlicens, kan der ved import, der overgår til fri omsætning, eller eksport til eller fra Unionen af et eller flere ▌produkter i følgende sektorer kræves fremlagt licens:

a)     korn

b)     ris

c)      sukker

d)     frø

e)      olivenolie og spiseoliven for så vidt angår produkter henhørende under KN-kode 1509, 1510 00, 0709 92 90, 0711 20 90, 2306 90 19, 1522 00 31 og 1522 00 39

f)      hør og hamp for så vidt angår hamp

g)     frugt og grøntsager

h)     forarbejdede frugter og grøntsager

i)      bananer

j)      vin

k)     levende planter

l)      oksekød

m)    mælk og mejeriprodukter

n)     svinekød

o)     fåre- og gedekød

p)     æg

q)     fjerkrækød

r)      landbrugsethanol.

2.         Medlemsstaterne udsteder licens til enhver ansøger, uanset hvor i Unionen denne er etableret, medmindre andet er fastsat i en retsakt, der er vedtaget i medfør af traktatens artikel 43, stk. 2, og uden at dette berører ▌anvendelsen af artikel 118, 119 og 120.

3.          Licenser er gyldige i hele Unionen.

Artikel 118Delegerede beføjelser

1.          For at tage hensyn til Unionens internationale forpligtelser og Unionens gældende normer på social-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, behovet for at overvåge udviklingen i handelen, på markederne, ▌af importen og eksporten af produkter, behovet for forsvarlig markedsforvaltning og behovet for at reducere den administrative byrde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende fastsættelse af ▌:

a)      en liste over produkterne i de sektorer, der er nævnt i artikel 117, stk. 1, som der skal fremlægges import- eller eksportlicens for

b)     de tilfælde og situationer, hvor der ikke kræves fremlagt import- eller eksportlicens, under hensyn til de pågældende produkters toldstatus, de handelsordninger, der skal overholdes, formålet med forretningerne, ansøgerens retlige status og de involverede mængder.

2.          For at tilvejebringe yderligere elementer i licensordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende fastsættelse af regler om:

a)      ▌de rettigheder og forpligtelser, som licensen medfører, dens retlige virkninger og de tilfælde, hvor en tolerance gælder med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den angivne mængde i licensen, eller hvor oprindelsen skal angives i licensen ▌

b)     ▌at udstedelsen af importlicens eller overgangen til fri omsætning er betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber

c)      ▌overdragelse af licensen eller restriktioner herfor

d)     supplerende betingelser for importlicenser for hamp i overensstemmelse med artikel 129 og princippet om administrativ bistand mellem medlemsstaterne ▌for at forhindre eller behandle tilfælde af svig og uregelmæssigheder

e)      ▌de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed for, at produkterne importeres eller eksporteres inden for licensens gyldighedsperiode.

Artikel 119Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel, herunder regler om:

aa)        hvilken form og hvilket indhold licensen skal have

a)          indgivelsen af ansøgninger og udstedelsen af licenser og deres anvendelse

b)          licensens gyldighedsperiode, procedurerne for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles

c)          hvilke beviser der skal fremlægges, for at kravene til anvendelsen af licenserne er opfyldt

ca)        tolerancens omfang med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den angivne mængde i licensen

d)          udstedelsen af erstatningslicenser og duplikatlicenser

e)          medlemsstaternes licensbehandling og den informationsudveksling, der er nødvendig for at forvalte ordningen, herunder procedurerne for den specifikke administrative bistand mellem medlemsstaterne.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 120Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3:

a)          begrænse de mængder, som der kan udstedes licenser for

b)          afvise mængder, som der ansøges om, og

c)          suspendere muligheden for at indgive ansøgninger for at regulere markedet, hvis der ansøges om store mængder.

KAPITEL IISTØTTEORDNINGER

Artikel 121Gennemførelse af internationale aftaler

og visse andre retsakter

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger til at opfylde kravene i internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktaten, eller i enhver anden relevant retsakt vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, eller artikel 207 i traktaten eller den fælles toldtarif om beregning af importtolden for landbrugsprodukter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 122Indgangsprisordning for visse produkter i sektorerne for frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og vin

1.          Ved anvendelsen af toldsatsen i den fælles toldtarif for produkter i sektorerne for frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og druesaft og -most skal indgangsprisen for et parti stemme overens med toldværdien beregnet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992[44] (toldkodeksen) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 ▌[45] om gennemførelse heraf.

3.          For at sikre at ordningen bliver effektiv, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 til fastsættelse af, at rigtigheden af den opgivne indgangspris for et parti kontrolleres ved hjælp af en fast importværdi, og fastsættelse af betingelserne for, om der skal stilles sikkerhed ▌.

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter regler om beregning af den faste importværdi i første afsnit. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 123Tillægsimporttold

1.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge, hvilke produkter i sektoren for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost der skal pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i den fælles toldtarif for at forebygge eller modvirke skadelige virkninger på EU-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage, hvis:

a)      importen sker til priser, der ligger under det niveau, som Unionen har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), eller

b)     importmængden i et år overstiger et bestemt niveau ("udløsningsmængden").

Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der defineres som importen som procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

3.          Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending. Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet.

4.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige ▌for anvendelsen af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 124Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3:

a)          fastsætte niveauet for den anvendte importtold i overensstemmelse med reglerne i en international aftale indgået i overensstemmelse med traktaten, den fælles toldtarif og de gennemførelsesretsakter, der er nævnt i artikel 121 ▌

b)          fastsætte de repræsentative priser og udløsningsmængderne med henblik på at anvende tillægsimporttold inden for rammerne af de regler, som vedtages i henhold til artikel 123, stk. 1, første afsnit.

KAPITEL III

FORVALTNING AF TOLDKONTINGENTER OG SÆRLIG BEHANDLING VED IMPORT TIL TREDJELANDE

Artikel 125Toldkontingenter

1.          De toldkontingenter for import af landbrugsprodukter, der overgår til fri omsætning i Unionen eller dele deraf, eller de toldkontingenter for import af landbrugsprodukter fra Unionen til tredjelande, der helt eller delvist forvaltes af Unionen, og som følger af internationale aftaler indgået i henhold tiltraktaten eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, eller denne forordnings artikel 207, åbnes og/eller forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 126 og gennemførelsesretsakter i medfør af denne forordnings artikel 127 og 128.

2.          Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at aktørerne ikke forskelsbehandles, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination heraf eller en anden passende metode:

a)      en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i ("først til mølle"-princippet)

b)     en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden "samtidig behandling")

c)      en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsmønstre (metoden "traditionelle/nye mønstre").

3.          Forvaltningsmetoden bør:

a)      ved importkontingenter tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked for fremstilling, forarbejdning og forbrug med hensyn til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på det marked og

b)     ved eksportkontingenter sikre den fulde udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner.

Artikel 125aSpecifik bestemmelse

For så vidt angår Spaniens importkontingent på 2 000 000 tons majs og 300 000 tons sorghum og Portugals importkontingent på 500 000 tons maj tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelse af importkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters interventionsorganer, og for disse mængders afsætning på disse medlemsstaters markeder.

Artikel 126Delegerede beføjelser

1.          For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af aktørerne inden for rammerne af importkontingentet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 ▌:

a)      for at fastsætte, hvilke betingelser og krav en aktør skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af importkontingentet; der kan kræves et minimum af erfaring inden for handel med tredjelande og ligestillede områder eller med forarbejdningsvirksomhed udtrykt som en minimumsmængde og minimumsperiode i en given markedssektor; betingelserne kan omfatte særlige regler for at tage hensyn til behov og praksis inden for en bestemt sektor samt forarbejdningsindustriens sædvaner og behov

b)     for at fastlægge regler om overdragelse af rettigheder mellem aktører og, hvis det er nødvendigt, restriktioner for overdragelse i forbindelse med forvaltningen af importkontingentet

c)      for at gøre adgangen til importkontingentet betinget af, at der stilles sikkerhed

d)     for, hvis det er nødvendigt, at tage hensyn tilalle særlige forhold, krav eller restriktioner i forbindelse med toldkontingentet som fastsat i den internationale aftale eller en anden retsakt omhandlet i artikel 125, stk. 1.

2.          For at sikre, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande på visse betingelser i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i henhold til ▌traktaten, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende regler, der kræver, at medlemsstaternes kompetente myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol udsteder et dokument, der bekræfter, at betingelserne for produkter, der, hvis de eksporteres, på visse betingelser kan komme ind under en særlig ordning ved import til et tredjeland, er opfyldt.

Artikel 127Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

▌Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte:

a)          de årlige toldkontingenter, om nødvendigt tidsmæssigt fordelt over hele året, og ▌hvilken forvaltningsmetode der skal anvendes

b)          procedurer for anvendelse af de særlige bestemmelser, der er fastsat i aftalen eller retsakten om vedtagelse af import- eller eksportordningen, især for:

i)       garantier for produktets art, herkomst og oprindelse

ii)      anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af de garantier, som er nævnt i nr. i)

iii)     fremlæggelse af et dokument udstedt af eksportlandet

iv)     produkternes bestemmelsessted og anvendelse

c)          licensernes eller tilladelsernes gyldighedsperiode

d)          procedurerne for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles

e)          anvendelsen af licenser og om nødvendigt særlige foranstaltninger vedrørende, hvilke betingelser der navnlig gælder for indgivelse af ansøgninger om importlicens og tildeling af tilladelser inden for rammerne af toldkontingentet

f)           nødvendige foranstaltninger vedrørende indhold, form, udstedelse og anvendelse af dokumentet i artikel 126, stk. 2.

g)          procedurer og tekniske kriterier for anvendelsen af artikel 125a.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 128Andre gennemførelsesbeføjelser

1.          Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, forvaltningsbestemmelser, der skal sikre, at de mængder, der er til rådighed inden for rammerne af importkontingentet, ikke overskrides, især ved at der fastsættes en tildelingskoefficient for hver ansøgning, når grænsen for de disponible mængder er nået, ved at ansøgninger, der er til behandling, afvises, og eventuelt ved at adgangen til at indgive ansøgninger suspenderes.

2.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, vedtage bestemmelser om omfordeling af de uudnyttede mængder.

KAPITEL IV

SÆRLIGE IMPORTBESTEMMELSER FOR VISSE PRODUKTER

Artikel 129Import af hamp

1.          Følgende produkter må kun importeres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)      rå hamp henhørende under KN-kode 5302 10 00, som opfylder betingelserne i artikel ▌25, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. […] [forordningen om direkte betalinger]

b)     frø til udsæd af hampesorter henhørende under KN-kode ex 1207 99 ▌20, som er ledsaget af et bevis for, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke overstiger det indhold, der er fastsat for den pågældende sort i artikel 25, stk. 3, og artikel 28, litra h), ▌i forordning (EU) nr. […] [forordningen om direkte betalinger]

c)      hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91, som kun må importeres af importører, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre, at frøene ikke anvendes til udsæd.

2.          Denne artikel finder anvendelse, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser i overensstemmelse med traktaten og de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug.

Artikel 129aImport af humle

1.          Humleprodukter må kun importeres fra tredjelande, hvis deres kvalitetskendetegn mindst svarer til dem, som er fastsat for de samme produkter, der er høstet i Unionen eller fremstillet af sådanne produkter.

2.          Produkter, der ledsages af en attest udstedt af oprindelseslandets myndigheder og anerkendt som ligestillet med det certifikat, der er nævnt i artikel 59b, anses for at udvise de kendetegn, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel.

For humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun anerkendes som ligestillet med certifikatet, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.

3.          For at mindske den administrative byrde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at fastsætte betingelserne for, hvornår forpligtelserne vedrørende en ligestillingsattest og mærkning af emballage ikke finder anvendelse.

4.          Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de fornødne foranstaltninger for anvendelse af denne artikel, herunder regler om anerkendelse af ligestillingsattester og om kontrol med humleimporten. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 130Undtagelser for importprodukter og særlig sikkerhedsstillelse i vinsektoren

Undtagelser fra bilag VII, del II, afdeling B eller C, nr. 5, om importerede produkter kan vedtages i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

I tilfælde af undtagelser fra bilag VII, del II, afdeling B, nr. 5, stiller importørerne sikkerhed for produkterne hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning. Sikkerhedsstillelsen frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor produkterne er overgået til fri omsætning, behørigt bevis for,

a)          at produkterne ikke har været omfattet af undtagelserne, eller

b)          hvis de har været omfattet af undtagelserne, at de ikke er anvendt til vinfremstilling, eller, hvis de er blevet anvendt til vinfremstilling, at de fremstillede produkter er behørigt mærket.

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, herunder om sikkerhedsstillelsens størrelse og passende mærkning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 130aImport af råsukker til raffinering

1.          Indtil udgangen af produktionsåret 2016/2017 tildeles heltidsraffinaderier en eksklusiv importkapacitet på 2 500 000 t pr. produktionsår, udtrykt i hvidt sukker.

2.          Den eneste sukkerroeforarbejdningsvirksomhed, der var i funktion i 2005 i Portugal, betragtes som heltidsraffinaderi.

3.          Der udstedes kun importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier, hvis de pågældende mængder ikke overstiger de i stk. 1 omhandlede mængder. Licenserne kan kun overdrages mellem heltidsraffinaderier, og deres gyldighed udløber ved udgangen af det produktionsår, de er udstedt for.

Dette stykke gælder for de første tre måneder af hvert produktionsår.

4.          Det er nødvendigt at sikre, at det importerede sukker til raffinering raffineres i henhold til nærværende artikel, og derfor tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at fastlægge:

a)     vilkårene for importordningernes virkemåde, jf. stk. 1

b)     de betingelser og krav, en aktør skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens, herunder at der skal stilles sikkerhed

c)      regler for administrative sanktioner.

5.          Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de nødvendige bestemmelser vedrørende de bilag og dokumenter, der skal fremlægges i forbindelse med de gældende krav og forpligtelser for importørerne, navnlig heltidsraffinaderier. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 130bSuspension af importtolden for sukker

Indtil udgangen af produktionsåret 2016/2017 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der suspenderer anvendelsen af importtold helt eller delvist for visse mængder af nedenstående produkter med henblik på at sikre den nødvendige forsyning til fremstilling af de varer, der er omhandlet i artikel 101l, stk. 2:

a)          sukker henhørende under KN-kode 1701

b)          isoglucose henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10 og 1702 90 30.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

KAPITEL V

BESKYTTELSE OG AKTIV FORÆDLING

Artikel 131Beskyttelsesforanstaltninger

1.          Kommissionen træffer beskyttelsesforanstaltninger over for import til Unionen, jf. stk. 3, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 ▌[46] og (EF) nr. 625/2009 ▌[47].

2.          Medmindre andet er fastsat i andre af Europa-Parlamentets og Rådets retsakter eller andre af Rådets retsakter, træffer Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 beskyttelsesforanstaltninger over for import til Unionen, der sker i henhold til internationale aftaler indgået i overensstemmelse medtraktaten.

3.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 162, stk. 3.

De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

4.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter ophæve eller ændre Unionens beskyttelsesforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 3. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 162, stk. 3.

Artikel 132Suspension af proceduren for forarbejdning og aktiv forædling

▌Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for forarbejdning eller aktiv forædling, kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller aktiv forædling for produkter fra sektorerne for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 162, stk. 3.

De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

KAPITEL VI

EKSPORTRESTITUTIONER

Artikel 133Anvendelsesområde

1.          I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet, når forholdene på det indre marked falder ind under anvendelsesområdet for dem, der er beskrevet i artikel 154, stk. 1, eller artikel 156, og inden for de begrænsninger, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til ▌traktaten, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Unionen udlignes ved eksportrestitutioner for:

a)      produkter fra følgende sektorer, der skal eksporteres i uforarbejdet stand

i)      korn

ii)      ris

iii)     sukker, for så vidt angår de produkter, der er anført i del III, litra b), c), d) og g), i bilag I

iv)     oksekød

v)     mælk og mejeriprodukter

vi)     svinekød

vii)    æg

viii)   fjerkrækød

b)     produkter nævnt i litra a), nr. i), ii) og iii), v) og vii), som eksporteres i form af forarbejdede varer i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 af 30. november 2009 ▌[48] og i form af produkter, der indeholder sukker nævnt i bilag I, del X, litra b).

2.          Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer, må ikke være større end dem, der gælder for de samme produkter, når de eksporteres i uforarbejdet stand.

2a.        Med forbehold af artikel 154, stk. 1, og artikel 156, er restitutionen for de produkter, der er omhandlet i stk. 1, 0 EUR.

Artikel 134Tildeling af eksportrestitutioner

Metoden til fordeling af de mængder, der kan eksporteres med eksportrestitutioner, er den, der:

a)          bedst passer til produktets art og situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyn til EU-eksportens effektivitet og struktur og indvirkningen på markedsbalancen, uden at dette må føre til forskelsbehandling af de pågældende aktører, især mellem store og små aktører

b)          administrativt set er mindst besværlig for aktørerne under hensyn til forvaltningskravene.

Artikel 135Fastsættelse af eksportrestitutioner

1.          Der gælder samme eksportrestitutioner for de samme produkter i hele Unionen. De kan differentieres efter bestemmelsessted, især når verdensmarkedssituationen, specifikke krav på visse markeder eller forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til ▌traktaten, nødvendiggør dette.

2.          Foranstaltninger til fastsættelse af restitutioner træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 136Ydelse af eksportrestitutioner

1.          For produkter nævnt i artikel 133, stk. 1, litra a), der eksporteres i uforarbejdet stand, ydes der kun restitutioner efter ansøgning om og mod fremlæggelse af eksportlicens.

2.          For produkter nævnt i stk. 133, stk. 1, litra a), anvendes den restitution, der gælder på dagen for licensansøgningen, eller som er fastlagt ved den pågældende udbudsprocedure, og i tilfælde af differentieret restitution den restitution, som gælder samme dag:

a)      for det bestemmelsessted, der er angivet i licensen, eller

b)     for det faktiske bestemmelsessted, hvis dette afviger fra det bestemmelsessted, der er angivet i licensen, i hvilket tilfælde beløbet ikke må overstige det beløb, der gælder for det bestemmelsessted, der er angivet i licensen.

4.          Restitutionen ydes, når det godtgøres,

a)      at produkterne har forladt Unionens toldområde efter eksportproceduren i artikel 161 i toldkodeksen

b)     at produkterne i tilfælde af differentieret restitution er importeret til det bestemmelsessted, der er angivet i licensen, eller et andet bestemmelsessted, som der var fastsat en restitution for, jf. dog stk. 2, litra b).

Artikel 137Eksportrestitutioner for levende kvæg

▌For så vidt angår oksekødssektoren er ydelsen af eksportrestitutioner for levende kvæg betinget af overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne i EU-lovgivningen, navnlig om beskyttelse af dyr under transport.

Artikel 138Eksportbegrænsninger

På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de referenceperioder, som gælder for de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til ▌traktaten, overholdes.

▌For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af, at en referenceperiode udløber.

Artikel 139Delegerede beføjelser

2a.        For at garantere, at eksportrestitutionsordningen fungerer korrekt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende forpligtelsen til at stille sikkerhed som garanti for, at aktørerne opfylder deres forpligtelser.

3.          For at mindske den administrative byrde for aktørerne og myndighederne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at fastsætte en tærskel, under hvilken der ikke kræves fremlagt eksportlicens, fastsætte, for hvilke bestemmelsessteder eller forretninger det er berettiget at fritage for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens, og give tilladelse til, at der i berettigede tilfælde kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.

4.          For at tage højde for praktiske situationer, der helt eller delvis berettiger til udbetaling af hele eksportrestitutioner, og for at hjælpe aktørerne med perioden fra ansøgning om eksportrestitution til den endelige udbetaling heraf tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende regler om:

a)      en anden restitutionsdato

c)      forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed

d)     supplerende dokumentation, når der er tvivl om produkternes reelle bestemmelsessted og muligheden for genindførsel til Unionens toldområde

e)      bestemmelsessteder, der sidestilles med eksport fra Unionen, og medtagelse af bestemmelsessteder inden for Unionens toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner.

4a.        For at sikre, at eksportørerne af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og produkter forarbejdet på basis heraf har lige adgang til eksportrestitutioner, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende anvendelse af artikel 136, stk. 1 og 2, på de produkter, der er nævnt i artikel 133, stk. 1, litra b).

5.          For at sikre, at produkter, som der ydes eksportrestitutioner til, eksporteres fra Unionens toldområde og for at undgå, at de vender tilbage til dette område, og for at mindske aktørernes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge dokumentation for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende regler om:

a)      den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt Unionens toldområde, herunder den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres

b)     den forarbejdning, som produkter, dom der ydes eksportrestitutioner til, kan undergå i løbet af den periode

c)      dokumentation for, at produktet har nået et bestemmelsessted, som giver ret til differentierede restitutioner

d)     restitutionstærsklerne og betingelserne for fritagelse af eksportørerne til at fremlægge sådan dokumentation

e)      betingelserne for uafhængig tredjemands godkendelse af dokumentationen for, at produkterne har nået et bestemmelsessted, som giver ret til differentierede restitutioner.

5a.        For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne, der er betinget af overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne er korrekt udbetalt, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 160 at vedtage delegerede retsakter vedrørende dyrevelfærdsbestemmelser uden for Unionens toldområde, herunder anvendelse af uafhængig tredjemand.

6.          For at tage hensyn til særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage særlige krav til og betingelser for aktørerne og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution ▌, og fastsætte koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne under hensyn til lagringstiden for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn.

Artikel 140Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige ▌til anvendelse af dette kapitel, især om:

a)          omfordeling af eksportmængder, der ikke er tildelt eller udnyttet

aa)        metoden til ny beregning af udbetalingen af eksportrestitutionen, når produktkoden eller bestemmelsesstedet i licensen ikke stemmer overens med det faktiske produkt eller bestemmelsessted.

b)          produkter, der er nævnt i artikel 133, stk. 1, litra b)

c)      procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles

d)     anvendelsen af foranstaltninger truffet i medfør af artikel 139, stk. 4a.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 141Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3:

a)          fastlægge passende foranstaltninger for at undgå misbrug af fleksibiliteten i artikel 136, stk. 2, navnlig vedrørende ansøgningsproceduren

b)          fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelse af de i artikel 138 nævnte mængdegrænser, herunder ophør eller begrænsning af udstedelse af eksportlicenser, når sådanne grænser overskrides eller eventuelt overskrides

c)          fastsætte koefficienter, der finder anvendelse på eksportrestitutionen i overensstemmelse med regler vedtaget i henhold til artikel 139, stk. 6.

KAPITEL VII

PASSIV FORÆDLING

Artikel 142Suspension af proceduren for passiv forædling

▌Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for passiv forædling, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for passiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 162, stk. 3.

De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

DEL IV

KONKURRENCEREGLER

KAPITEL I

REGLER FOR VIRKSOMHEDERNE

Artikel 143

Kommissionens retningslinjer om anvendelse af konkurrenceregler på landbruget

Medmindre andet er bestemt i denne forordning i henhold til traktatens artikel 42, finder traktatens artikel 101-106 og gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendelse på alle aftaler, afgørelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, stk. 1, og artikel 102, og som vedrører produktionen af eller handelen med landbrugsprodukter, jf. dog artikel 143a-145 i denne forordning.

For at sikre det indre markeds funktion og en ensartet anvendelse af Unionens konkurrenceregler anvender Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder Unionens konkurrenceregler i tæt samarbejde.

I tillæg hertil offentliggør Kommissionen i givet fald retningslinjerne for at bistå de nationale konkurrencemyndigheder såvel som virksomheder.

Artikel 143aDet relevante marked

Definitionen af det relevante marked er et værktøj til at identificere og definere grænserne for konkurrencen mellem virksomheder, som skal baseres på to kumulative elementer:

a)          det relevante produktmarked: nærværende kapitel betyder "produktmarked" det marked, der omfatter de produkter, der betragtes som udskiftelige eller substituerbare af forbrugerne i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål

b)          det relevante geografiske marked: Med henblik på nærværende kapitel betyder "geografisk marked" markedet på det område, inden for hvilket de deltagende virksomheder afsætter de relevante varer og tjenesteydelser, som frembyder tilstrækkeligt homogene konkurrencevilkår, og som kan adskilles fra tilgrænsende geografiske områder, navnlig på grund af væsentlige forskelle i konkurrencevilkårene.

Artikel 143bDominerende stilling

Med henblik på dette kapitel betyder "dominerende stilling" en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne.

Artikel 144Undtagelser fra målsætningerne for den fælles landbrugspolitik samt landbrugere og deres sammenslutninger

1.          Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på de aftaler, afgørelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 143 i denne forordning, og som er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 39.

▌Traktatens artikel 101, stk. 1, gælder ikke for aftaler, afgørelser og samordnet praksis blandt landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 106 i denne forordning, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 107 i denne forordning, i det omfang de vedrører produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre målene i traktatens artikel 39 bringes i fare .

Dette stykke finder ikke anvendelse på aftaler, afgørelser og samordnet praksis, som medfører et krav om at anvende en fast pris eller hvorved konkurrence udelukkes.

2.          Aftaler, afgørelser og samordnet praksis, som opfylder betingelserne i stk. 1, er ikke forbudt, ej heller er det nødvendigt at træffe nogen forudgående beslutning derom.

I samtlige medlemsstaters og Unionens procedurer vedrørende anvendelsen af traktatens artikel 101 påhviler bevisbyrden for overtrædelse af traktatens artikel 101, stk. 1, den part eller myndighed, der gør overtrædelsen gældende. Bevisbyrden for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, påhviler den part, der påberåber sig undtagelserne i dette stykke.

Artikel 145Aftaler og samordnet praksis i anerkendte brancheorganisationer

1.          Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis i brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 108 og som har til formål at udøve de aktiviteter, der er nævnt i artikel 108, stk. 1, litra c) og artikel 108, stk. 2, litra c), i denne forordning, og for så vidt angår olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren i denne forordnings artikel 109d.

2.          Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis

a)     aftalerne, afgørelserne og den samordnede praksis er blevet meddelt Kommissionen,

b)     ikke Kommissionen inden for en frist på to måneder regnet fra modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, ▌finder, at disse aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis er uforenelige med EU-reglerne. Hvis Kommissionen skulle finde dem uforenelige med Unionens regler, fremlægger den sine resultater uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3.

3.          Aftalerne, afgørelserne og formerne for samordnet praksis omhandlet i stk. 1 må først bringes i anvendelse efter udløbet af fristen på to måneder i stk. 2, litra b).

4.          Aftaler, afgørelser og samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne, hvis de:

a)     på nogen måde kan medføre en opdeling af markederne i Unionen

b)     kan påvirke markedsordningens tilfredsstillende funktion

c)     kan skabe konkurrenceforvridninger, som ikke er absolut nødvendige for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheorganisationens aktiviteter

d)     medfører fastsættelse af priser eller kvoter

e)     kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrence for så vidt angår en væsentlig del af de pågældende produkter.

5.          Konstaterer Kommissionen efter udløbet af fristen på to måneder i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, afgørelse eller form for samordnet praksis.

Kommissionens afgørelse anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.

6.          For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden medlemsstat til enhver tid afgive udtalelse om manglende overensstemmelse.

7.          Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

KAPITEL II

STATSSTØTTEREGLER

Artikel 146Anvendelse af traktatens artikel 107, 108 og 109

1.          ▌Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter.

2.          Uanset stk. 1 finder artikel 107, 108 og 109 i traktaten ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med en af følgende:

a)      bestemmelserne i denne forordning, der helt eller delvis finansieres af Unionen ▌

b)     bestemmelserne i denne forordnings artikel 148-153.

Artikel 147Nationale betalinger i forbindelse med vinstøtteprogrammerne

Uanset artikel 41, stk. 3, kan medlemsstaterne efter de relevante EU-regler yde nationale betalinger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 43, 47 og 48.

Den maksimale støttesats, der er fastsat i de relevante EU-regler for statsstøtte, finder anvendelse på den samlede offentlige finansiering, herunder både EU-midler og nationale midler.

Artikel 148Nationale betalinger for rensdyr i Finland og Sverige

Finland og Sverige kan, hvis Kommissionen giver tilladelse hertil uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, yde nationale betalinger til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter (KN-kode ex 0208 og ex 0210), for så vidt dette ikke fører til forøgelse af de traditionelle produktionsmængder.

Artikel 149Nationale betalinger til sukkersektoren i Finland

Finland kan yde nationale betalinger til sukkerroeavlere på op til 350 EUR/ha pr. produktionsår.

Artikel 150Nationale betalinger til biavl

Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning.

Artikel 151Nationale betalinger til krisedestillation af vin

1.          Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin i begrundede krisetilfælde.

Disse betalinger ▌skal være afpasset efter forholdene og gøre det muligt at løse krisen.

▌Den samlede støtte i en medlemsstat må for et givet år ikke overstige 15 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, og som er fastlagt i bilag IV for det pågældende år.

4.          Medlemsstater, der ønsker at anvende nationale betalinger som nævnt i stk. 1 forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Kommissionen ▌afgør uden anvendelse af proceduren i artikel 162, stk. 2 eller 3, om foranstaltningen godkendes, og om betalingerne kan tildeles.

5.          Alkohol, der fremkommer ved destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

6.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 152Nationale betalinger til uddeling af produkter til børn

Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten som fastsat i artikel 21 og 24 yde nationale betalinger til uddeling af de produkter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, eller dermed forbundne omkostninger til skoleelever.

Medlemsstaterne kan finansiere disse betalinger ved en afgift, der opkræves i den pågældende sektor, eller ved et andet bidrag fra den private sektor.

Medlemsstaterne kan ud over EU-støtten i artikel 21, yde nationale betalinger til finansiering af de ledsageforanstaltninger, der kræves for at effektivisere ordningen for uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter samt bananprodukter som nævnt i artikel 21, stk. 2.

Artikel 153Nationale betalinger til nødder

1.          Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger på op til 120,75 EUR/ha pr. produktionsår til landbrugere, der producerer følgende produkter:

a)      mandler henhørende under KN-kode 0802 11 og 0802 12

b)     hasselnødder henhørende under KN-kode 0802 21 og 0802 22

c)      valnødder henhørende under KN-kode 0802 31 og 0802 32

d)     pistacier henhørende under KN-kode 0802 51 00 og 0802 52 00

e)      johannesbrød henhørende under KN-kode 1212 92 00.

2.          De nationale betalinger, der er nævnt i stk. 1, må kun ydes for følgende maksimumarealer:

Medlemsstat

Maksimumareal (ha)

Belgien

100

Bulgarien

11 984

Tyskland

1 500

Grækenland

41 100

Spanien

568 200

Frankrig

17 300

Italien

130 100

Cypern

5100

Luxembourg

100

Ungarn

2 900

Nederlandene

100

Polen

4 200

Portugal

41 300

Rumænien

1 645

Slovenien

300

Slovakiet

3 100

Det Forenede Kongerige

100

3.          Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af de nationale betalinger, der er nævnt i stk. 1, betinget af, at landbrugerne er medlem af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 106.

DEL V

GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I

EKSTRAORDINÆRE FORANSTALTNINGER

AFDELING 1

MARKEDSFORSTYRRELSER

Artikel 154Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser

1.          For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til ▌traktaten, overholdes, og hvis alle andre tilgængelige foranstaltninger i henhold til denne forordning forekommer utilstrækkelige.

I tilfælde af særligt hastende karakter af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i stk. 1 finder proceduren i artikel 161 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.

Disse tilfælde af særligt hastende karakter kan omfatte nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere eller forebygge markedsforstyrrelser, hvis truende markedsforstyrrelser forekommer så hurtigt eller uventet, at et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for effektivt at rette op på situationen, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb vil forhindre, at sådanne truende markedsforstyrrelser opstår, fortsætter eller udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af det øjeblikkelige indgreb truer med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øger omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at håndtere truslen eller forstyrrelsen, eller er til skade for produktionen eller markedsforholdene.

Sådanne foranstaltninger kan for så vidt og så længe det er nødvendigt for at håndtere markedsforstyrrelsen eller truslen herom udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter i denne forordning eller yde eksportrestitutioner eller suspendere importtolden helt eller delvis, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder.

2.          Foranstaltningerne i stk. 1 finder ikke anvendelse på produkterne i bilag I, del XXIV, afdeling 2.

Kommissionen kan imidlertid ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med hasteproceduren i artikel 161 beslutte, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger finder anvendelse på et eller flere af produkterne i bilag I, del XXIV, afdeling 2.

3.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage alle nødvendige procedurebestemmelser og tekniske kriterier til anvendelse af stk. 1 ▌. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFDELING 2

MARKEDSSTØTTEFORANSTALTNINGER FOR DYRESYGDOMME OG MANGLENDE FORBRUGERTILLID SOM FØLGE AF RISICI FOR FOLKE-, DYRE- ELLER PLANTESUNDHEDEN

Artikel 155Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden

1.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage ekstraordinære støtteforanstaltninger for det berørte marked:

a)      ▌for at tage hensyn til begrænsninger i handelen inden for Unionen og i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme og

b)     for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden og sygdom.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, finder anvendelse på alle følgende sektorer:

a)      oksekød

b)     mælk og mejeriprodukter

c)      svinekød

d)     fåre- og gedekød

e)      æg

f)      fjerkrækød.

Foranstaltningerne i stk. 1, litra b), vedrørende manglende forbrugertillid som følge af risici for folke- eller plantesundheden finder også anvendelse på alle andre landbrugsprodukter undtagen produkterne i bilag I, del XXIV, afdeling 2.

Kommissionen kan ved delegerede retsakter, som vedtages i overensstemmelse med hasteproceduren i artikel 161, udvide listen over produkter som omtalt i de første to underafsnit i dette stykke.

3.          De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, træffes efter anmodning fra den berørte medlemsstat.

4.          Foranstaltningerne i stk. 1, første afsnit, litra a), må kun træffes, hvis den pågældende medlemsstat hurtigt har truffet sundheds- og veterinærforanstaltninger for at udrydde sygdommen, og kun i det omfang og i den periode, det er strengt nødvendigt for at støtte det pågældende marked.

5.          Unionen medfinansierer 50 % af de udgifter, medlemsstaterne har afholdt for foranstaltningerne i stk. 1.

For oksekøds-, mælke- og mejeri-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren medfinansierer Unionen dog 60 % af udgifterne til bekæmpelse af mund- og klovesyge.

6.          Bidrager producenterne til dækning af medlemsstaternes udgifter, sørger medlemsstaterne for, at dette ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkårene mellem producenterne i de forskellige medlemsstater.

AFDELING 3

SPECIFIKKE PROBLEMER

Artikel 156Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer

1.          Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nødforanstaltninger, der er nødvendige og berettigede for at løse specifikke problemer. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          For at løse specifikke problemer vedtager Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende situationer, der vil kunne forårsage en hurtig forværring af produktions- og markedsforholdene, som det kunne være vanskeligt at håndtere, hvis vedtagelsen af foranstaltninger blev udsat, gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, i overensstemmelse med proceduren i artikel 162, stk. 3.

3.          Kommissionen træffer kun foranstaltninger i henhold til stk. 1 eller 2, hvis det ikke er muligt at træffe de krævede nødforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 154 eller 155.

4.          Foranstaltninger truffet i henhold til stk. 1 eller 2 forbliver i kraft i en periode på højst 12 måneder. Hvis de særlige problemer, der har ført til vedtagelsen af disse foranstaltninger, fortsætter efter denne periode, kan Kommissionen for at finde en varig løsning vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 eller fremlægge passende lovgivningsmæssige forslag.

5.          Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver foranstaltning vedtaget i henhold til stk. 1 eller 2 senest 2 arbejdsdage efter dens vedtagelse.

AFDELING 3A

AFTALER OG AFGØRELSER I PERIODER MED ALVORLIGE SKÆVHEDER PÅ MARKEDERNE

Artikel 156cAnvendelse af traktatens artikel 101, stk. 1

1.          I perioder med alvorlige skævheder på markederne kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med den hensigt, at artikel 101, stk. 1, i traktaten ikke finder anvendelse på aftaler og afgørelser mellem anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af disse og anerkendte brancheorganisationer inden for en af de i artikel 1, stk. 2, i nærværende forordning nævnte sektorer, eftersom disse aftaler og afgørelser ene og alene har til formål at stabilisere den berørte sektor og henhører under en eller flere af følgende kategorier:

a)     tilbagetrækning fra markedet eller gratis uddeling af deres produkter

b)     omdannelse og forarbejdning

c)      oplagring hos private aktører

d)     fælles salgsfremmende foranstaltninger

e)      aftaler om kvalitetskrav

f)      fælles indkøb af produkter, der er nødvendige for at bekæmpe spredning af skadedyr og dyre- og plantesygdomme i Unionen, eller af produkter, der er nødvendige for at håndtere virkningerne af naturkatastrofer i Unionen

g)     midlertidig planlægning af produktion under hensyntagen til produktionscyklussens særlige karakter.

I Kommissionens gennemførelsesretsakt præciseres denne undtagelses materielle og geografiske anvendelsesområde og undtagelsens anvendelsesperiode, jf. dog stk. 3.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.          Stk. 1 finder udelukkende anvendelse, hvis Kommissionen allerede har indført en af de i dette kapitel omtalte foranstaltninger, hvis produkter er blevet indkøbt efter offentlig intervention eller hvis der er givet tilladelse til støtte til privat oplagring i henhold til del II, afsnit I, kapitel I.

3.          De i stk. 1 omtalte aftaler og afgørelser må højst have en varighed på 6 måneder. Kommissionen kan imidlertid vedtage gennemførelsesretsakter, der giver tilladelse til sådanne aftaler, afgørelser og samordnet praksis for yderligere en periode på op til 6 måneder. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG INDBERETNING

Artikel 157Meddelelseskrav

1.          Med henblik på at anvende denne forordning, kontrollere, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, sikre gennemsigtighed på markedet, og at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger, der opfylder de krav, der er fastlagt i internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktaten, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler, kan Kommissionen efter proceduren i stk. 2 vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som virksomheder, medlemsstater og ▌tredjelande skal fremsende. Den bør i den forbindelse tage højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder.

De indhentede oplysninger kan sendes til eller stilles til rådighed for internationale organisationer, tredjelandes kompetente myndigheder og kan offentliggøres under hensyn til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder, herunder priser.

2.          For at sikre informationssystemernes integritet og dokumenternes og de sendte tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 160 at vedtage delegerede retsakter om:

a)      arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles

bb)   de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder samt formålet med behandlingen af dem, navnlig i forbindelse med offentliggørelse af disse data og videresendelse til tredjelande

c)      ▌adgangsretten til de disponible oplysninger eller informationssystemer

d)     vilkårenefor offentliggørelse af oplysninger.

3.          Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de bestemmelser, der er nødvendige til anvendelse af denne artikel, herunder:

aa)   meddelelsesmåder

ab)   regler for de oplysninger, der skal meddeles

b)     ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, og ▌for meddelelsernes indhold, format, tidsplan, hyppighed og frister

c)      ordningerne for fremsendelse af oplysninger og dokumenter til eller tilrådighedsstillelse af oplysninger og dokumenter for medlemsstaterne, internationale organisationer, de kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden under hensyn til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 157aBehandling og beskyttelse af personoplysninger

1.          Medlemsstaterne og Kommissionen indsamler personoplysninger med de formål, der er fastsat i artikel 157, stk. 1, og behandler ikke disse oplysninger på en måde, som er uforenelig med disse formål.

2.          Når personoplysninger behandles med henblik på overvågning og evaluering som omhandlet i artikel 157, stk. 1, skal de anonymiseres og kun behandles i sammenfattet form.

3.          Personoplysninger behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Navnlig lagres sådanne oplysninger ikke i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede, og ikke i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller for hvilke de behandles yderligere; samtidig tages der hensyn til de minimumsopbevaringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-ret.

4.          Medlemsstaterne underretter de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale og EU-organer i overensstemmelse med stk. 1, og at de i denne forbindelse nyder de rettigheder, der er fastsat i databeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 158Kommissionens indberetningspligt

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport

a)          hvert tredje år og første gang senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden om gennemførelsen af de foranstaltninger vedrørende biavlssektoren, som er fastsat i artikel 52-54, herunder den seneste udvikling vedrørende systemer til identifikation af bistader

b)          senest den 30. juni 2014 og igen senest den 31. december 2018 om markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren, navnlig om anvendelsen af artikel 106, stk. 2, artikel 108, stk. 2, og artikel 104, 105, 105a og 105b, der især vurderer virkningerne for mælkeproducenterne og mælkeproduktionen i ugunstigt stillede regioner i forbindelse med det generelle mål om at bevare produktionen i sådanne regioner, og som omfatter tiltag, der kan tilskynde landbrugere til at indgå aftaler om fælles produktion, ledsaget af eventuelle relevante forslag.

c)          senest den 31. december 2014 om muligheden for at udvide skoleordningernes anvendelsesområde til at omfatte olivenolie og spiseoliven

d)          senest den 31. december 2017 om konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren i alle medlemsstater, navnlig om anvendelsen af artikel 144 og 145 og af artikel 113b, 113c og 113d i de relevante sektorer.

KAPITEL III

RESERVE TIL KRISER I LANDBRUGSSEKTOREN

Artikel 159Brug af reserven

Midler fra reserven til krise inden for landbrugssektoren stilles til rådighed i henhold til betingelserne og efter proceduren i artikel 24a i forordning (EU) nr. xxx/xxxx [den horisontale forordning] og stk. [19c] i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[49] for de foranstaltninger, som denne forordning finder anvendelse på, det eller de år, for hvilket eller hvilke der ønskes supplerende støtte, og som gennemføres i tilfælde, der går ud over den normale markedsudvikling.

Ovennævnte gælder især for midler i:

a)     artikel 8-20

b)     artikel 133-141 og

c)      artikel 154-156.

DEL VI

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Artikel 160Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.          Beføjelserne til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.          Den i denne forordning omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Det berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.          Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.          En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 161Hasteprocedure

1.          Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.          Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 160, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 161Udvalgsprocedure

1.          Kommissionen bistås af et udvalg, der benævnes Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.          Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Hvis udvalget i forbindelse med de retsakter, der er nævnt i artikel 62, stk. 3, artikel 68, litra e) og ei), artikel 74, stk. 4, artikel 76, artikel 83 og artikel 84, stk. 3, ikke afgiver nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

3.          Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

KAPITEL II

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 163Ophævelse

1.          Forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves.

Følgende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 ▌finder dog fortsat anvendelse:

b)     for ▌mælkeproduktionsreguleringsordningen ▌del II, afsnit I, kapitel III, og bilag IX og X ▌indtil den 31. marts 2015

c)      for vinsektoren:

i)      artikel 85a til 85e hvad angår arealer omhandlet i artikel 85a, stk. 2, ▌som endnu ikke er ryddet, og hvad angår arealer omhandlet i artikel 85b, stk. 1, ▌som ikke er legaliseret, indtil sådanne arealer ryddes eller legaliseres

ii)      overgangsordningen for plantningsrettigheder i del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, indtil den 31. december 2015

iii)     artikel 118m, stk. 5, indtil de lagre af vin med betegnelsen "Mlado vino portugizac", der eksisterer på datoen for Kroatiens tiltrædelse af Unionen, er udtømt

iv)    artikel 118s, stk. 5, indtil fire år efter datoen for Kroatiens tiltrædelse af Unionen

ca)    Artikel 113a, stk. 4, artikel 114, 115 og 116, artikel 117, stk. 1-4, og artikel 121, litra e), nr. iv, samt bilag XIV, del B.I.2 og 3 og III.1 og del C og bilag XV.II.1 3, 5 og 6 og IV 2 med henblik på anvendelse af disse artikler indtil anvendelsesdatoen for de tilsvarende afsætningsregler i medfør af de delegerede retsakter omhandlet i artikel 59, stk. 1, artikel 59a, stk. 4, artikel 60, stk. 3, artikel 61, artikel 65, stk. 4, og artikel 65c, 65d, 65e, 66 og artikel 67a i denne forordning

cb)    artikel 133a, stk. 1, og artikel 140a indtil den 30. september 2014

e)      artikel 182, stk. 3, første og andet afsnit, for sukker ▌indtil udgangen af produktionsåret 2013/2014 den 30. september 2014

f)      artikel 182, stk. 4, ▌indtil den 31. december 2017

fa)    artikel 182, stk. 7, indtil den 31. marts 2014

fb)    bilag XV, del III, nr. 3, litra b), indtil den 31. december 2015

fc)    bilag XX indtil datoen for ikrafttrædelsen af det forslag, der erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 af 30. november 2009 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og Rådets forordning (EF) nr. 614/2009 af 7. juli 2009 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin

2.          Henvisninger til forordning (EF) nr. 1234/2007gælder som henvisninger til nærværende forordning og forordning (EU) nr. […][den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik] og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII til nærværende forordning.

3.          Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1601/96 og (EF) nr. 1037/2001 ophæves.

Artikel 164Overgangsbestemmelser

For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 vedrørende de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.

Alle flerårige støtteprogrammer, der er vedtaget inden den 1. januar 2014 er fortsat omfattet af de pågældende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 efter nærværende forordnings ikrafttræden og frem til deres udløb

Artikel 165Ikrafttræden og anvendelse

1.          Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Dog

a)     anvendes artikel 122 fra den 1. oktober 2014

b)     anvendes afsnit II, punkt 3, i bilag VI, del VI, fra den 1. januar 2016

2.          Artikel 104, 105, 105a og 105b, artikel 106, stk. 2, artikel 107, stk. 2, artikel 108, stk. 2, artikel 109c og 109e, artikel 114, stk. 2, og artikel 115, stk. 2, anvendes indtil den 30. juni 2020.

3.          Artikel 101a til 101p og artikel 130a og 130b anvendes indtil udgangen af produktionsåret 2016/2017 for sukker den 30. september 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                                           På Rådets vegne

Formand                                                                               Formand

BILAG I

LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2

Del IKorn

Kornsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

    0709 99 60

Sukkermajs, frisk eller kølet

    0712 90 19

Sukkermajs, tørret, også snittet, knust eller pulveriseret, men ikke yderligere tilberedt, undtagen hybridmajs til udsæd

    1001 91 20

Blød hvede og blandsæd af hvede og rug, til udsæd

    ex 1001 99 00

ex 1001 99 00 Spelt, blød hvede og blandsæd af hvede og rug, undtagen til udsæd

    1002

Rug

    1003

Byg

    1004

Havre

    1005 10 90

Majs til udsæd, undtagen hybridmajs

    1005 90 00

Majs, undtagen til udsæd

    1007 10 90, 1007 90 00

Sorghum, undtagen hybridsorghum, til udsæd

    1008

Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter

b)

    1001 11 00, 1001 19 00

Hård hvede

c)

    1101 00

Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug

    1102 90 70

Rugmel

    1103 11

Gryn og groft mel af hvede

    1107

Malt, også brændt

d)

    0714

Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets, marv af sagopalmer

 

ex 1102

Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:

 

    1102 20

–  Majsmel Andre varer:

 

    1102 90

–  Andre varer:

 

    1102 90 10

–  –  Bygmel

 

    1102 90 30

–  –  Havremel

 

    1102 90 90

–  –  Andet

 

ex 1103

Gryn og groft mel samt pellets af korn, undtagen gryn og groft mel af hvede (pos. 1103 11) og gryn og groft mel af ris (pos. 1103 19 50) og pellets af ris (pos. 1103 20 50)

 

ex 1104

Korn, bearbejdet på anden måde (f.eks. afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006 og flager af ris henhørende under pos. 1104 19 91, kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet

 

    1106 20

Mel og pulver af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0714

 

ex 1108

Stivelse, inulin:

 

–  Stivelse:

 

    1108 11 00

–  –  Hvedestivelse

 

    1108 12 00

–  –  Majsstivelse

 

    1108 13 00

–  –  Kartoffelstivelse

 

    1108 14 00

–  –  Maniokstivelse

 

ex 1108 19

–  –  Anden stivelse:

 

    1108 19 90

–  –  –  Andet

 

    1109 00 00

Hvedegluten, også tørret

 

    1702

Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel:

 

ex 1702 30

–  Glucose eller glucosesirup, uden indhold af fructose eller med et fructoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent

 

 

 

 

 

 

– – Andre varer:

 

ex 1702 30 50

– – – I form af hvidt krystallinsk pulver, også agglomereret, med et glucoseindhold i tør tilstand på under 99 vægtprocent

 

ex 1702 30 90

– – – I andre tilfælde, med et glucoseindhold i tør tilstand på under 99 vægtprocent

 

ex 1702 40

–  Glucose og glucosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker:

 

    1702 40 90

–  –  Andet

 

ex 1702 90

–  Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et fructoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent:

 

    1702 90 50

–  –  Maltodekstrin og maltodekstrinsirup

 

–  –  Karamel:

 

–  –  –  Andre varer:

 

    1702 90 75

–  –  –  –       I form af pulver, også agglomereret

 

    1702 90 79

–  –  –  –       Andet

 

    2106

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:

 

ex 2106 90

–  Andet

 

–  –  Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer:

 

–  –  –  Andet

 

    2106 90 55

–  –  –  –       Af glucose eller maltodekstrin

 

ex 2302

Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn

 

ex 2303

Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets:

 

    2303 10

–  Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter

 

    2303 30 00

–  Mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling

 

ex 2306

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305:

 

–  Andet

 

    2306 90 05

–  –  af majskim

 

ex 2308 00

Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art, der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet:

 

 

2308 00 40

 

–  Agern og hestekastanjer; presserester fra andre frugter end vindruer

 

    2309

Tilberedninger af den art, der anvendes som dyrefoder:

 

ex 2309 10

–  Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg:

 

    2309 10 11

  2309 10 13

  230910 31

  2309 10 33

  2309 10 51

  2309 10 53

– – Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 - 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter

 

ex 2309 90

– Andre varer:

 

    2309 90 20

–  – Varer omhandlet i supplerende bestemmelse 5 til kapitel 23 i den kombinerede nomenklatur

 

–  – Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes):

 

    2309 90 31

  2309 90 33

  2309 90 41

  2309 90 43

  2309 90 51

  2309 90 53

–  – – – Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger, maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter

(1) Ved anvendelsen af denne position forstås ved "mejeriprodukter": produkter henhørende under pos. 0401-0406 samt pos. 1702 11 00, 1702 19 00 og 2106 90 51.

Del IIRis

Rissektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

     1006 10 21 til

  1006 10 98

Uafskallet ris, undtagen til udsæd

     1006 20

Afskallet ris (hinderis)

     1006 30

Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret

b)

     1006 40 00

Brudris

c)

     1102 90 50

Rismel

     1103 19 50

Gryn og groft mel af ris

     1103 20 50

Pellets af ris

     1104 19 91

Flager af ris

ex 1104 19 99

Valset ris

     1108 19 10

Risstivelse

Del IIISukker

Sukkersektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

     1212 91

Sukkeroer

     1212 93 00

Sukkerrør

b)

     1701

Rør- og roesukker samt kemisk ren sakkarose, i fast form

c)

     1702 20

Ahornsukker og ahornsirup

     1702 60 95 og  1702 90 95

Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen lactose, glucose, maltodekstrin og isoglucose

     

 

     1702 90 71

Karamel, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover

     2106 90 59

Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglucose-, lactose-, glucose- og maltodekstrinsirup

d)

     1702 30 10

  1702 40 10

  1702 60 10

  1702 90 30

Isoglucose

e)

     1702 60 80

  1702 90 80

Inulinsirup

f)

     1703

Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker

g)

     2106 90 30

Isoglucosesirup og andre isoglucoseopløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

h)

     2303 20

Roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling

Del IVTørret foder

Sektoren for tørret foder omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

ex  1214 10 00

–  Mel og pellets af lucerne, kunsttørret ved varme

–  Mel og pellets af lucerne, tørret på anden måde og formalet

ex  1214 90 90

–  Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø

–  Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde, formalet

b)

ex  2309 90 96

–  Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs

–  Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstilling af ovennævnte koncentrater

Del VFrø

Frøsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

    0712 90 11

Sukkermajshybrider:

–  til udsæd

    0713 10 10

Ærter (Pisum sativum):

–  til udsæd

ex 0713 20 00

Kikærter:

–  til udsæd

ex 0713 31 00

Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek:

–  til udsæd

ex 0713 32 00

Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

–  til udsæd

    0713 33 10

Havebønner (Phaseolus vulgaris):

–  til udsæd

ex 0713 34 00

ex 0713 35 00

ex 0713 39 00

Bambarajordnødder (Vigna subterranea eller Voandzeia subterranea)

  til udsæd

Vignabønner (Vigna unguiculata)

  til udsæd

Andre ▌:

–  til udsæd

ex 0713 40 00

Linser:

–  til udsæd

ex 0713 50 00

ex 0713 60 00

 

Vælskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor):

  til udsæd

Ærtebønner (Cajanus cajan)

–  til udsæd

ex 0713 90 00

Andre tørrede bælgfrugter:

–  til udsæd

    1001 91 10

Spelt:

–  ▌til udsæd ▌

ex 1005 10

Hybridmajs, til udsæd

    1006 10 10

Uafskallet ris:

–  til udsæd

    1007 10 10

Hybridsorghum:

–  til udsæd ▌

    1201 10 00

Sojabønner, også knuste:

–  til udsæd ▌

    1202 30 00

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, også afskallede eller knuste:

–  til udsæd ▌

    1204 00 10

Hørfrø, også knuste:

–  til udsæd

    1205 10 10 andex

  1205 90 00

Rybsfrø og rapsfrø, også knuste:

–  til udsæd

    1206 00 10

Solsikkefrø, også knuste:

–  til udsæd

ex 1207

Andre olieholdige frø og frugter, også knuste:

–  til udsæd

    1209

Frø, frugter og sporer, af den art, der anvendes:

–  til udsæd

Del VI

Humle

Humlesektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

1210

Humle, frisk eller tørret, også formalet, pulveriseret eller som pellets; lupulin

1302 13 00

Plantesafter og planteekstrakter af humle

Del VIIOlivenolie- og spiseoliven

Olivenolie- og spiseolivensektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

    1509

Olivenolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

    1510 00

Andre olier og fraktioner deraf, fremstillet udelukkende af oliven, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, herunder blandinger af disse olier og fraktioner med olier og fraktioner henhørende under pos. 1509

b)

    0709 92 10

Oliven, friske eller kølede, ikke til fremstilling af olie

    0709 9290

Andre oliven, friske eller kølede

    0710 80 10

Oliven, også kogt i vand eller dampkogt, frosset

    0711 20

Oliven, foreløbigt konserveret f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring

ex 0712 90 90

Oliven, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte

    2001 90 65

Oliven, tilberedte eller konserverede med eddike eller eddikesyre

ex 2004 90 30

Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne

    2005 70 00

Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne

c)

    1522 00 31

  1522 00 39

Restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

    2306 90 11

  2306 90 19

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af olivenolie

Del VIIIHør og hamp

Hør- og hampesektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

             5301

Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale

             5302

Hamp (Cannabis sativa L.), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale

Del IXFrugt og grøntsager

Frugt- og grøntsagssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

    0702 00 00

Tomater, friske eller kølede

    0703

Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Alliumarter, friske eller kølede

    0704

Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassicaarter), friske eller kølede

    0705

Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichoriumarter), friske eller kølede

    0706

Gulerødder, majroer, rødbeder, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede

    0707 00

Agurker og asier, friske eller kølede

    0708

Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede

ex 0709

Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under pos. 0709 60 91, 0709 60 95, 0709 60 99, 0709 92 10, 0709 92 90 ▌og 0709 99 60

ex 0802

Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder, henhørende under KN-kode 0802 70 00, 0802 80 00

    0803 10 10

Pisang, friske

    0803 10 90

Pisang, tørrede

    0804 20 10

Figner, friske

    0804 30 00

Ananas

    0804 40 00

Avocadoer

    0804 50 00

Guavabær, mangoer og mangostaner

    0805

Citrusfrugter, friske eller tørrede

    0806 10 10

Druer, friske, til spisebrug

    0807

Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papajaer), friske

    0808

Æbler, pærer og kvæder, friske

    0809

Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske

    0810

Andre frugter, friske

    0813 50 31

  0813 50 39

Blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802

    0910 20

Safran

ex 0910 99

Timian, frisk eller kølet

ex 1211 90 86

Basilikum, melisse, mynte, Origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin og salvie, frisk og kølet

    1212 92 00

Johannesbrød

Del XForarbejdede frugter og grøntsager

Sektoren for forarbejdet frugt og grøntsager omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

ex 0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos. 0710 40 00, oliven henhørende under pos. 0710 80 10 og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0710 80 59

 

ex 0711

Grøntsager, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen oliven henhørende under pos. 0711 20, frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0711 90 10 og sukkermajs henhørende under pos. 0711 90 30

 

ex 0712

Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, undtagen kartofler, der er kunsttørret ved varme og uegnede til konsum, henhørende under pos. ex 0712 90 05, sukkermajs henhørende under pos. 0712 90 11 og 0712 90 19 og oliven henhørende under pos. ex 0712 90 90

 

   0804 20 90

Tørrede figner

 

   0806 20

Tørrede druer

 

ex 0811

Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex 0811 90 95

 

ex 0812

Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen bananer, foreløbigt konserverede, henhørende under pos. ex 0812 90 98

 

ex 0813

Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806; blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel, undtagen blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802, henhørende under pos. 0813 50 31 og 0813 50 39

 

   0814 00 00

Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger

 

   0904 21 10

Sød peber (Capsicum annuum), tørret, ikke knust eller formalet

b)

ex 0811

Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, tilsat sukker eller andre sødemidler

 

ex 1302 20

Pektinstoffer, pektinater og pektater

 

ex 2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen:

-  Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2001 90 20

-  Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2001 90 30

-  Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2001 90 40

-  Palmehjerter henhørende under pos. ex 2001 90 92

-  Oliven henhørende under pos. 2001 90 65

-  Vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2001 90 97

 

   2002

Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

 

   2003

Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

 

ex 2004

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2004 90 10, oliven henhørende under pos. 2004 90 30 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2004 10 91

 

ex 2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra oliven henhørende under pos. 2005 70 00, sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2005 80 00 og frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2005 99 10 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2005 20 10

 

ex 2006 00

Grøntsager, frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), undtagen bananer tilberedt med sukker henhørende under pos. ex 2006 00 38 og ex 2006 00 99

 

 

 

ex 2007

 

 

Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen:

-  Homogeniserede tilberedninger af bananer henhørende under pos. ex 2007 10

-  Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer henhørende under pos. ex 2007 99 39, ex 2007 99 50 og ex 2007 99 97

 

ex 2008

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen:

-  Jordnøddesmør henhørende under pos. 2008 11 10

-  Palmehjerter henhørende under pos. 2008 91 00

-  Majs henhørende under pos. 2008 99 85

-  Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2008 99 91

-  Vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2008 99 99

-  Blandinger af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 97 59, ex 2008 97 78, ex 2008 97 93 og ex 2008 97 98

-  Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 99 49, ex 2008 99 67 og ex 2008 99 99

 

ex 2009

Frugt- og grøntsagssafter (dog ikke druesaft og druemost henhørende under pos. 200961 og 200969 og banansaft henhørende under pos. ex 2009 89 35, 2009 89 38, 2009 89 79, 2009 89 86, 2009 89 89 og 2009 89 99), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

Del XIBananer

Banansektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

    0803 90 10

Bananer, dog ikke pisang, friske

    0803 90 90

Bananer, dog ikke pisang, tørrede

ex 0812 90 98

Bananer, foreløbigt konserverede

ex 0813 50 99

Blandinger med indhold af tørrede bananer

    1106 30 10

Mel og pulver af bananer

ex 2006 00 99

Bananer tilberedt med sukker

ex 2007 10 99

Homogeniserede tilberedninger af bananer

ex 2007 99 39ex

  2007 99 50ex

  2007 99 97

Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer

ex 2008 97 59ex

  2008 97 78ex

  2008 97 93

ex 2008 97 96ex

  2008 97 98

Blandinger med indhold af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat alkohol

ex 2008 99 49ex

  2008 99 67ex

  2008 99 99

Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde

ex 2009 89 35ex

  2009 89 38ex

  2009 89 79ex

  2009 89 86ex

  2009 89 89ex

  2009 89 99

Banansaft

Del XIIVin

Vinsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

   2009 61

  2009 69

Druesaft (herunder druemost)

   2204 30 92

  2204 30 94

  2204 30 96

  2204 30 98

Druemost, undtagen druemost i gæring eller druemost, hvis gæring er standset på anden måde end ved tilsætning af alkohol

b)

ex 2204

Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; anden druemost end druemost henhørende under pos. 2009, undtagen anden druemost henhørende under pos. 2204 30 92, 2204 30 94, 2204 30 96 og 2204 30 98

c)

   0806 10 90

Friske druer, undtagen spisedruer

   2209 00 11

  2209 00 19

Vineddike

d)

   2206 00 10

"Piquettevin"

   2307 00 11

  2307 00 19

Vinbærme

   2308 00 11

  2308 00 19

Presserester fra vindruer

Del XIIILevende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade

Sektoren for levende planter omfatter alle produkter henhørende under kapitel 6 i den kombinerede nomenklatur.

Del XIVTobak

Tobakssektoren omfatter tobak, rå eller ufabrikeret, samt tobaksaffald henhørende under KN-kode 2401.

Del XVOksekød

Oksekødssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

   0102 29 05 til

  0102 29 99, 0102 39 10 og 0102 90 91

Hornkvæg, levende, tamkvæg, undtagen racerene avlsdyr

   0201

Kød af hornkvæg, fersk eller kølet

   0202

Kød af hornkvæg, frosset

   0206 10 95

Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet

   0206 29 91

Nyretap og mellemgulv, frosset

   0210 20

Kød af hornkvæg, saltet, i saltlage, tørret eller røget

   0210 99 51

Nyretap og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget

   0210 99 90

Spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

   1602 50 10

Andre varer af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, tilberedte eller konserverede, ikke kogte, stegte eller på lignende måde tilberedte; blandinger af sådant kød eller sådanne slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

   1602 90 61

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt; blandinger af sådant kød eller sådanne slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

b)

   0102 21, 0102 31 00 og 0102 90 20

Hornkvæg, levende, racerene avlsdyr

0206 10 98

 

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

   0206 21 00

  0206 22 00

  0206 29 99

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

   0210 9959

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede, undtagen nyretap og mellemgulv

ex 1502 10 90

Talg af hornkvæg, bortset fra varer henhørende under pos. 1503

1602 50 31 og 1602 50 95

Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

   1602 90 69

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter.

Del XVIMælk og mejeriprodukter

Mælke- og mejerisektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

    0401

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

b)

    0402

Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler

c)

    0403 10 11 til

  0403 10 39

  0403 9011 to

  0403 90 69

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler, hverken aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

d)

    0404

Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet

e)

ex 0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter med fedtindhold på over 75 vægtprocent, men under 80 vægtprocent

f)

    0406

Ost og ostemasse

g)

    1702 19 00

Lactose og lactosesirup uden indhold af tilsatte aromastoffer eller farvestoffer og af en renhedsgrad i tør tilstand på under 99 vægtprocent

h)

    2106 90 51

Lactosesirup, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

i)

ex 2309

ex 2309 10

2309 10 15

2309 10 19

2309 10 39

2309 10 59

2309 10 70

ex 2309 90

2309 90 35

2309 90 39

2309 90 49

2309 90 59

2309 90 70

Tilberedninger af den art, der anvendes som dyrefoder:

 Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg:

  – Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter

 Andre varer:

 – Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes):

 – – Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 - 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter

Del XVIISvinekød

Svinekødssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

ex 0103

Tamsvin, levende, bortset fra racerene avlsdyr

b)

ex 0203

Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset

ex 0206

Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, fersk, kølet eller frosset, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

   0209 10

Svinespæk uden kødindhold, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

ex 0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, saltet, i saltlage, tørret eller røget

   1501 10

  1501 20

Fedt af svin (herunder spæk)

c)

   1601 00

Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf

   1602 10 00

Homogeniserede tilberedninger af kød, slagtebiprodukter eller blod

   1602 20 90

Varer af lever fra dyr af enhver art, undtagen gås eller and, tilberedte eller konserverede

   1602 41 10

  1602 42 10

  1602 49 11 til

  1602 49 50

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin

   1602 90 10

Varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art

   1602 90 51

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin

   1902 20 30

Pastaprodukter med fyld, også kogte eller på anden måde tilberedte, med indhold af pølser og lign., kød eller slagtebiprodukter (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) på over 20 vægtprocent

Del XVIIIFåre- og gedekød

Fåre- og gedekødssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

     0104 10 30

Lam (et år og derunder)

 

     0104 10 80

Andre levende får end racerene avlsdyr og lam

 

     0104 20 90

Andre levende geder end racerene avlsdyr

 

     0204

Kød af får og geder, fersk, kølet eller frosset

 

     0210 99 21

Kød af får og geder, ikkeudbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

 

     0210 99 29

Kød af får og geder, udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

b)

     0104 10 10

Får, levende, racerene avlsdyr

 

     0104 20 10

Geder, levende, racerene avlsdyr

 

     0206 80 99

Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

 

     0206 90 99

Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

 

     0210 99 85

Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede

 

ex 1502 90 90

Talg af får eller geder, bortset fra varer henhørende under 1503

c)

     1602 90 91

Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder

 

     1602 90 95

Del XIXÆg

Ægsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

    0407 11 00

  0407 19 11

    0407 19 19

  0407 21 00

    0407 29 10

    0407 90 10

Æg af fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte

b)

    0408 11 80

  0408 19 81

  0408 19 89

  0408 91 80

  0408 99 80

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen fugleæg og æggeblommer uegnet til menneskeføde

Del XXFjerkrækød

Fjerkræsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

   0105

Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende

b)

ex 0207

Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105, undtagen lever under c)

c)

   0207 13 91

Fjerkrælever, fersk, kølet eller frosset

   0207 14 91

 

   0207 26 91

 

   0207 27 91

 

   0207 43 00

 

   0207 44 91

 

   0207 45 93

 

   

 

   0207 45 95

 

   0210 99 71

Fjerkrælever, saltet, i saltlage, tørret eller røget

   0210 99 79

 

d)

ex 0209 90 00

Fedt af fjerkræ, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

e)

ex 1501 90 00

Fedt af fjerkræ

f)

   1602 20 10

Gåse- eller andelever, tilberedt eller konserveret på anden måde

 

   1602 31

Kød eller slagtebiprodukter af fjerkræ henhørende under pos. 0105, tilberedt eller konserveret på anden måde

   1602 32

 

   1602 39

 

Del XXILandbrugsethanol

1.          Ethanolsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

ex 2207 10 00

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten

ex 2207 20 00

Ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten

ex 2208 90 91and

ex

  2208 90 99

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol., fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten

2.          Ethanolsektoren omfatter også produkter på basis af landbrugsethanol henhørende under KN-kode 2208, som frembydes i beholdere med indhold på over 2 liter og har alle kendetegn for ethanol som omhandlet i nr. 1

Del XXIIBiavlsprodukter

Biavlssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

    0409 00 00

Naturlig honning

ex 0410 00 00

"Gelée royale" og propolis, spiselig

ex 0511 99 85

"Gelée royale" og propolis, ikkespiselig

ex 1212 99 95

Pollen

ex 1521 90

Bivoks

Del XXIIISilkeorme

Silkeormesektoren omfatter silkeorme henhørende under KN-kode ex 0106 90 00 og silkeormsæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85.

Del XXIVAndre produkter

Ved "andre produkter" forstås ▌alle landbrugsprodukter, undtagen produkterne i del I til XXIII, herunder produkterne i følgende afdeling 1 og 2.

Afdeling 1

KN-kode

Beskrivelse

ex 0101

Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende:

 

   0101 21 00

  Heste

  –  Racerene avlsdyr (a):

0101 29

  –  Andre varer:

0101 29 90

  –  – Undtagen til slagtning

0101 30 00

  –  Æsler

0101 90 00

Andet

ex 0102

Hornkvæg, levende:

 

  –  Undtagen racerene avlsdyr:

ex 0102 39

ex 0102 90

 

  –  – Undtagen tamdyr

 

0102 39 90,

0102 90 99

ex 0103

 

Svin, levende:

0103 10 00

  Racerene avlsdyr (b)

  Andre varer:

ex 0103 91

  –  Af vægt under 50 kg:

0103 91 90

  –  – Undtagen tamdyr

ex 0103 92

  –  Af vægt 50 kg og derover:

0103 92 90

  –  Undtagen tamdyr

0106

Andre dyr, levende

ex 0203

Svinekød, fersk, kølet eller frosset:

  Fersk eller kølet:

ex 0203 11

  –  Hele og halve kroppe:

0203 11 90

  –  – Undtagen af tamsvin

ex 0203 12

  –  Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

0203 12 90

  –  – Undtagen af tamsvin

ex 0203 19

  –  Andre varer:

0203 19 90

  –  – Undtagen af tamsvin

  Frosset:

ex 0203 21

  –  Hele og halve kroppe:

0203 21 90

  –  – Undtagen af tamsvin

ex 0203 22

  –  Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

0203 22 90

  –  – Undtagen af tamsvin

ex 0203 29

  –  Andre varer:

0203 29 90

  –  – Undtagen af tamsvin

ex 0205 00

Kød af æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset

ex 0206

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset:

ex 0206 10

  Af hornkvæg, fersk eller kølet

0206 10 10

  –  Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

  Af hornkvæg, frosset:

ex 0206 22 00

  –  Lever:

  –  – Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

ex 0206 29

  –  Andre varer:

0206 29 10

  –  – Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

ex 0206 30 00

  Af svin, fersk eller kølet:

  –  Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

  –  Andre varer:

  –  – Undtagen af tamsvin

  Af svin, frosset:

ex 0206 41 00

  –  Lever:

  –  – Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

  –  – Andre varer:

  –  – –         Undtagen af tamsvin

ex 0206 49 00

– – Andre varer:

 

  –  –  Af tamsvin:

  –  –  –       Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

 

  –  –  Andet

ex 0206 80

  Andre varer, ferske eller kølede:

0206 80 10

  –  Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

  –  Andre varer:

0206 80 91

  –  –  Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler

ex 0206 90

  Andre varer, frosset:

0206 90 10

  –  Til fremstilling af farmaceutiske produkter (c)

  –  Andre varer:

0206 90 91

  –  –  Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler

0208

Andet kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset

ex 0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

  Svinekød:

ex 0210 11

  –  Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

0210 11 90

  –  –  Undtagen af tamsvin

ex 0210 12

  –  Brystflæsk og stykker deraf:

0210 12 90

  –  –  Undtagen af tamsvin

ex 0210 19

  –  Andre varer:

0210 19 90

  –  –  Undtagen af tamsvin

  Andre varer, herunder spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

    0210 91 00

  –  Af primater

0210 92 10

  –  Af hvaler, delfiner og marsvin (pattedyr af ordenen Cetacea); manater og dygonger (pattedyr af ordenen Sirenia); sæler, søløver og hvalrosser (pattedyr af ordenen Pinnipedia)

    0210 93 00

  –  Af krybdyr (herunder slanger og skildpadder)

ex 0210 99

  –  Andre varer:

  –  –  Kød:

0210 99 31

  –  –  –       Af rensdyr

0210 99 39

  –  –  –       Andet

  –  –  Slagtebiprodukter:

  –  –  –       Undtagen af tamsvin, hornkvæg, får og geder

    0210 99 85

– – – – – Andre varer end lever af fjerkræ

ex 0407

Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte:

0407 19 90

  Undtagen af fjerkræ

0407 29 90

    0407 90 90

ex 0408

 

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler:

  Æggeblommer:

ex 0408 11

  –  Tørrede:

0408 11 20

  –  –  Uegnet til menneskeføde (d)

ex 0408 19

  –  Andre varer:

0408 19 20

  –  –  Uegnet til menneskeføde (d)

  Andre varer:

ex 0408 91

  –  Tørrede:

0408 91 20

  –  –  Uegnet til menneskeføde (d)

ex 0408 99

  –  Andre varer:

0408 99 20

  –  –  Uegnet til menneskeføde (d)

0410 00 00

Spiselige produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet

    0504 00 00

Tarme, blærer og maver, hele eller stykker deraf, af andre dyr end fisk, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

ex 0511

Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde:

    0511 10 00

  Tyresæd

  Andre varer:

ex 0511 99

  –  Andre varer:

0511 99 85

  –  –  Andet

ex 0709

Andre grøntsager, friske eller kølede:

ex 0709 60

  Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta:

  –  Andre varer:

0709 60 91

  –  –  –       Af slægten Capsicum, bestemt til fremstilling af capsicin eller alkoholholdige oleoresiner af Capsicum (c)

    0709 60 95

  –  –  Til industriel fremstilling af flygtige vegetabilske olier eller resinoider (c)

    0709 60 99

  –  –  Andet

ex 0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne:

ex 0710 80

  Andre grøntsager:

  –  Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta:

0710 80 59

  –  –  Undtagen sød peber

ex 0711

Grøntsager, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring:

ex 0711 90

  Andre grøntsager; blandinger af grøntsager:

  –  Grøntsager:

0711 90 10

  –  –  –       Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta, undtagen sød peber

ex 0713

Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede:

ex 0713 10

  Ærter (Pisum sativum):

0713 10 90

  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 20 00

  Kikærter:

  –  Undtagen til udsæd

  Bønner (Vignaarter, Phaselolusarter):

ex 0713 31 00

  –  Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek:

  –  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 32 00

  –  Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

  –  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 33

  –  Havebønner (Phaseolus vulgaris):

    0713 33 90

  –  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 34 00

ex 0713 35 00

ex 0713 39 00

  –  Bambarajordnødder (Vigna subterranea eller Voandzeia subterranea)

  –  –  Undtagen til udsæd

  –  Vignabønner (Vigna unguiculata)

  –  –  Undtagen til udsæd

  –  Andre varer:

  –  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 40 00

  Linser:

  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 50 00

  Vælskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. quine og Vicia faba var. minor):

  –  Undtagen til udsæd

ex 0713 60 00

ex 0713 90 00

  Ærtebønner (Cajanus cajan)

  –  Undtagen til udsæd

  Andre varer:

  –  Undtagen til udsæd

0801

Kokosnødder, paranødder og cashewnødder, friske eller tørrede, også afskallede

ex 0802

Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede:

0802 70 00

  Kolanødder (Colaarter)

0802 80 00

ex 0804

  Arecanødder

Dadler, figner, ananas, avocadoer, guavabær, mangoer og mangostaner, friske eller tørrede:

    0804 10 00

  Dadler

0902

Te, også aromatiseret

ex 0904

Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede, undtagen sød peber henhørende under pos. 0904 21 10

    0905

Vanilje

0906

Kanel og kanelblomster

0907

Kryddernelliker, modernelliker og nellikestilke

0908

Muskatnød, muskatblomme og kardemomme:

0909

Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen; enebær

ex 0910

Ingefær, gurkemeje, laurbærblade, karry og andre krydderier, bortset fra timian og safran

ex 1106

Mel og pulver af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713, af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0704 eller af varer henhørende under kapitel 8:

    1106 10 00

  Af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713

ex 1106 30

  Af varer henhørende under kapitel 8:

1106 30 90

  –  Undtagen af bananer

ex 1108

Stivelse, inulin:

1108 20 00

  Inulin

1201 90 00

Sojabønner, også knuste, undtagen til udsæd

1202 41 00

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal, undtagen til udsæd

    1202 42 00

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, afskallede, også knuste, undtagen til udsæd

    1203 00 00

Kopra

1204 00 90

Hørfrø, også knuste, undtagen til udsæd

    1205 10 90 andex

  1205 90 00

Rybsfrø og rapsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

    1206 00 91

Solsikkefrø, også knuste, undtagen til udsæd

    1206 00 99

 

1207 29 00

Bomuldsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 40 90

Sesamfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 50 90

Sennepsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 91 90

Valmuefrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 99 91

Hampefrø, også knuste, undtagen til udsæd

ex 1207 99 96

Andre olieholdige frø og frugter, også knuste, undtagen til udsæd

    1208

Mel af olieholdige frø og frugter, undtagen sennepsmel

ex 1211

Planter og plantedele (herunder frø og frugter), af den art der hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede undtagen varer henhørende under KN-kode ex 1211 90 86 i del IX i dette bilag

ex 1212

Johannesbrød, tang og andre alger, sukkerroer og sukkerrør, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede; frugtsten og -kerner samt andre vegetabilske produkter (herunder ikkebrændte cikorierødder af arten Cichorium intybus sativum) af den art, der hovedsagelig anvendes til menneskeføde, ikke andetsteds tariferet:

ex 1212 99

  –  Undtagen sukkerrør:

    1212 99 41 og

  1212 99 49

  –  –  Frø af johannesbrød

ex 1212 99 95

  –  –  Andre varer end cikorierod

1213 00 00

Halm og avner af korn, ubearbejdet, også hakket, formalet, presset eller som pellets

ex 1214

Kålroer, runkelroer, andre foderrodfrugter, hø, lucerne, kløver, esparsette, foderkål, lupin, vikker og lignende foderprodukter, også som pellets

ex 1214 10 00

  Mel og pellets af lucerne, undtagen lucerne kunsttørret ved varme eller lucerne tørret på anden måde og formalet

ex 1214 90

  Andre varer:

1214 90 10

  –  Runkelroer, kålroer og andre foderrodfrugter

ex 1214 90 90

  –  Andre varer end:

  Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikker og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø

  Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde og formalet

ex 1502 00

Talg af hornkvæg, får og geder, bortset fra varer henhørende under pos. 1503:

ex 1502 10 10

ex 1502 90 10

  Til industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler, undtagen ben- og destruktionsfedt (c)

    1503 00

Lardstearin, lardoil, oleostearin (pressetalg), oleomargarin og talgolie, ikke emulgeret eller blandet eller på anden måde tilberedt

ex 1504

Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr, samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, undtagen olier af fiskelever samt fraktioner deraf henhørende under pos. 1504 10 og fedtstoffer og olier udvundet af fisk, samt fraktioner deraf, undtagen leverolier henhørende under pos. 1504 20

    1507

Sojabønneolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

    1508

Jordnøddeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

    1511

Palmeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

    1512

Solsikkeolie, saflorolie og bomuldsfrøolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

 

1513

Kokosolie (kopraolie), palmekerneolie og babassuolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

    1514

Rybsolie, rapsolie og sennepsolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

ex 1515

Andre vegetabilske fedtstoffer og olier (herunder jojobaolie) samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

ex 1516

Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, helt eller delvis hydrerede, interesterificerede, reesterificerede eller elaidiniserede, også raffinerede, men ikke på anden måde bearbejdede (undtagen hærdet ricinusolie, også kaldet "opalvoks", henhørende under pos. 1516 20 10)

    1518 00 31

  1518 00 39

Blandinger af vegetabilsk olie, til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler (c)

    1522 00 91

Oliefod og sæbefod; restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk eller vegetabilsk voks, undtagen restprodukter med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

    1522 00 99

Andre varer end restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, undtagen restprodukter med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

ex 1602

Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedte eller konserverede:

  Af svin:

ex 1602 41

  –  Skinke og stykker deraf:

1602 41 90

  –  –  Undtagen af tamsvin

ex 1602 42

  –  Bov og stykker deraf:

1602 42 90

  –  –  Undtagen af tamsvin

ex 1602 49

  –  Andre varer, herunder blandinger:

1602 49 90

  –  –  Undtagen af tamsvin

ex 1602 90

  Andre varer, herunder varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art:

  –  Undtagen tilberedninger af blod fra dyr af enhver art:

1602 90 31

  –  –  Af vildt eller kanin

 

  –  – Andre varer:

  –  –  – I andre tilfælde end med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin:

  –  –  –       – Undtagen med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin:

 

    1602 90 99

  –  –  –       –         –         Andre varer end af får eller geder

ex 1603 00

Ekstrakter og saft af kød

1801 00 00

Kakaobønner, hele eller brækkede, rå eller brændte

1802 00 00

Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald

ex 2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen:

ex 2001 90

  Andre varer:

2001 90 20

  –  Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber

ex 2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:

ex 2005 99

  Andre grøntsager og blandinger af grøntsager:

2005 99 10

  –  Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber

ex 2206

Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikkealkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet:

    2206 00 31 to

  2206 00 89

  Andre varer end piquettevin

ex 2301

Mel, pulver og pellets af kød, slagtebiprodukter, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr, uegnet til menneskeføde; fedtegrever

    2301 10 00

  Mel, pulver og pellets af kød eller slagtebiprodukter; fedtegrever

ex 2302

Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn eller bælgfrugter:

    2302 50 00

  Af bælgfrugter

2304 00 00

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets

    2305 00 00

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af pellets

ex 2306

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305, bortset fra KN-kode 2306 90 05 (oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af majskim) og 2306 90 11 og 2306 90 19 (oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af olivenolie)

ex 2307 00

Vinbærme; rå vinsten:

2307 00 90

  Rå vinsten

ex 2308 00

Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art, der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet:

    2308 00 90

  Andre varer end presserester fra vindruer, agern, hestekastanjer og presserester fra andre frugter end vindruer

ex 2309

Tilberedninger af den art, der anvendes som dyrefoder:

ex 2309 10

  Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg:

 

2309 10 90

 

  –  Undtagen med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 - 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter

ex 2309 90

  Andre varer:

ex 2309 90 10

  –  Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes):

  – "Solubles" af havpattedyr

ex 2309 90 91 til

  2309 90 96

  –  –  Undtagen med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter, bortset fra:

  Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs

  Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstillingen af de i første led nævnte koncentrater

a) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. Rådets direktiv 94/28/EF (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66) og Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 3)).

b) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. Rådets direktiv 88/661/EØF (EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36), Rådets direktiv 94/28/EF (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66) og Kommissionens beslutning 96/510/EF (EFT L 210 af 20.8.1996, s. 53)).

c)  Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. artikel 291-300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1)).

d) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i afsnit II, punkt F, i de indledende bestemmelser i den kombinerede nomenklatur.

Afdeling 2

KN-kode

Beskrivelse

0101 29 10

Heste til slagtning (a)

ex 0205 00

Hestekød, fersk, kølet eller frosset

0210 99 10

Hestekød, saltet, i saltlage eller tørret

0511 99 10

Sener og nerver; afklip og lignende affald af rå huder og skind

0701

Kartofler, friske eller kølede

0901

Kaffe, rå eller brændt, også koffeinfri; skaller og hinder af kaffe; kaffeerstatning med indhold af kaffe, uanset blandingsforholdet

1105

Mel, pulver, flager, granulater og pellets, af kartofler

ex 1212 99 95

ex Cikorierod

2209 00 91 and 2209 00 99

Eddike og eddikeerstatninger fremstillet af eddikesyre, undtagen vineddike

4501

Naturkort, rå eller groft bearbejdet; korkaffald; knust, granuleret eller pulveriseret kork

a)  Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. artikel 291-300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1)).

BILAG II

DEFINITIONER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1

Del I: Definitioner vedrørende rissektoren

I.           I denne forordning defineres "uafskallet ris", "afskallet ris", "delvis sleben ris", "sleben ris", "rundkornet ris", "middelkornet ris", "langkornet ris" af kategori A eller B og "brudris" således:

1.      a)        "uafskallet ris": ris med skaller, tærsket

b)     "afskallet ris" ("hinderis"): ris, hvorfra kun skallerne er fjernet Herunder hører bl.a. ris, der er kendt under handelsbetegnelserne "brown rice", "cargo rice", "loonzain rice" og "riso sbramato"

c)     "delvis sleben ris": ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet

d)     ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen — for langkornet ris og middelkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis — er fjernet, hvorved dog indtil 10 % af kornene kan have hvide længderiller

2.      a)        "rundkornet ris", ris hvis korn har en længde på højst 5,2 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er under 2

b)     "middelkornet ris": ris, hvis korn har en længde på over 5,2 mm, men højst 6,0 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er højst 3

c)     "langkornet ris":

i)       langkornet ris af kategori A: ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er ▌over 2, men under 3

ii)      langkornet ris af kategori B: ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er ▌mindst 3

d)     "måling af kornene": Kornene måles ▌på basis af sleben ris efter følgende metode:

i)       der udtages en repræsentativ prøve af partiet

ii)      prøven sigtes, således at der kun er hele korn tilbage, herunder umodne korn

iii)     der foretages to målinger, begge gange af 100 korn, og gennemsnittet beregnes

iv)     resultatet udtrykkes i mm afrundet til én decimal

3.      "brudris": knuste korn, hvis længde er højst tre fjerdedele af hele korns gennemsnitlige længde.

II.          Korn og brudris, der ikke er af fejlfri kvalitet, defineres således:

A.     "hele korn": korn, hvoraf højst en del af tanden er fjernet, uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige kendetegn

B.     "studsede korn": korn, hvoraf hele tanden er fjernet

C.     "brudte korn" eller "brudris": korn, hvoraf en del oven for tanden er fjernet. Brudris omfatter:

grov brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindst halvdelen af kornet, men ikke hele kornet)

mellemfin brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindst en fjerdedel af kornet, men hvis størrelse ikke når mindstestørrelsen for grov brudris)

fin brudris (dele af korn, hvis længde udgør under en fjerdedel af kornet, men som ikke passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm)

knuste korn (små splinter eller smådele af korn, som passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm); flækkede korn (korn, som er spaltet på langs) falder ind under denne definition

D.     "grønne korn": korn, som ikke er modnet helt

E.     "korn med naturlige misdannelser": ved naturlige misdannelser forstås alle arvelige eller ikkearvelige deformeringer i forhold til sortens typiske morfologiske karakteristika

F.     "kridtagtige korn": korn, hvor mindst tre fjerdedele af overfladen har et uigennemsigtigt og melagtigt udseende

G.     "korn med røde riller": korn med røde længderiller, som er rester af sølvhinden, og hvis farve kan være af forskellig styrke og nuance

H.     "plettede korn": korn med en lille, nøje afgrænset rund plet af mørk farve og af mere eller mindre regelmæssig form; plettede korn indbefatter også korn, som har svage sorte og flade riller; rillerne og pletterne må ikke have en gul eller mørk aura

I.      "skjoldede korn": korn, på hvilke der på en begrænset del af overfladen er indtrådt en tydelig ændring af den normale farve; pletterne kan være af forskellig farve (sortbrune, rødlige, brune); dybe sorte riller skal også betragtes som pletter. Har pletterne en intensiv og påfaldende farve (sort, rosa og rødbrun), og dækker de mindst halvdelen af kornene, skal disse betragtes som gule korn

J.      "gule korn": korn, hvis naturlige farve har ændret sig helt eller delvis af anden årsag end ved tørring, og som har antaget forskellige nuancer fra citrongul til orangegul

K.     "ravfarvede korn": korn, der har undergået en ensartet, let og generel farveændring, som ikke skyldes tørring; ved denne farveændring antager kornene en lys, ravgul farve.

Del Ia: Tekniske definitioner vedrørende sukkersektoren

Afsnit A: Generelle definitioner

1.          sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et saccharoseindhold i tør tilstand på mindst 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation.

2.          "Råsukker": sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et saccharoseindhold i tør tilstand på under 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation.

2a.        "Isoglucose": et produkt fremstillet på basis af glucose eller polymerer heraf, med et fructoseindhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent.

2b.        "Inulinsirup": et produkt, der opnås umiddelbart efter hydrolyse af inulin eller oligofructose, med et indhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent fructose i fri form eller i form af saccharose, og som udtrykkes i sukker/isoglucoseækvivalenter. For at undgå restriktioner på markedet for produkter med lav sødeevne, som produceres af virksomheder, der forarbejder inulinfibre uden inulinsirupkvote, kan denne definition ændres af Kommissionen.

3.          "Leveringskontrakt": en kontrakt mellem en sælger og en virksomhed om levering af sukkerroer til fremstilling af sukker

4.        "Brancheaftale":

a)     en aftale, der før leveringskontrakternes indgåelse er indgået mellem virksomheder eller en af vedkommende medlemsstat anerkendt virksomhedsorganisation på den ene side eller en gruppe af sådanne virksomhedsorganisationer og en af vedkommende medlemsstat anerkendt sælgerorganisation eller gruppe af sådanne sælgerorganisationer på den anden side, eller,

b)     hvis der ikke foreligger en aftale som omhandlet i litra a), loven om selskaber og loven om kooperativer, for så vidt de indeholder bestemmelser om levering af sukkerroer fra andelshavere eller medlemmer af en sukkervirksomhed eller et sukkerkooperativ

Afsnit B: definitioner, som finder anvendelse under perioden omhandlet i artikel 100a

1.          "Kvotesukker", "kvoteisoglucose" og "kvoteinulinsirup": enhver mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles inden for den pågældende virksomheds kvote.

2.          "Industrisukker": enhver mængde sukker, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over den i nr. 5 omhandlede sukkermængde, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de produkter, der er omhandlet i artikel 101l, stk. 2.

3.          "Industriisoglucose" og "industriinulinsirup": enhver mængde isoglucose eller inulinsirup, der fremstilles i løbet af et bestemt produktionsår, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de produkter, der er omhandlet i artikel 101l, stk. 2.

4.          "Overskudssukker", "overskudsisoglucose" og "overskudsinulinsirup": enhver mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over de sukkermængder, der er omhandlet i nr. 1, 2 og 3.

5.          "Kvotesukkerroer": alle sukkerroer, der forarbejdes til kvotesukker.

6.          "Heltidsraffinaderier": en produktionsenhed

       hvis virksomhed udelukkende består i raffinering af importeret rårørsukker, eller

       som i produktionsåret 2004/05 eller for Kroatiens vedkommende året 2007/08 raffinerede en mængde på mindst 15 000 t importeret rårørsukker.

Del II: Definitioner vedrørende humlesektoren "Humle":

1.          "Humle": de tørrede blomsterstande, også kaldet humleknopper, af den (hunlige) humleplante (Humulus lupulus); disse grøngule, ægformede blomsterstande har en stilk; deres største dimension varierer i almindelighed mellem 2 og 5 cm.

2.          "Humlepulver": det ved formaling af humle udvundne produkt, der indeholder alle de naturlige bestanddele af humle.

3.          "Lupulinberiget humlepulver": det produkt, der udvindes ved formaling af humle efter mekanisk udskillelse af en del af bladene, stænglerne, dækbladene og humlespindlerne.

4.          "Humleekstrakt": de ved opløsningsmidlers indvirkning på humle eller humlepulver udvundne koncentrerede produkter.

5.          "Blandingsprodukter af humle": blanding af to eller flere af de produkter, der er omhandlet i nr. ▌1-4 ▌.

Del III: Definitioner vedrørende vinsektoren

Vinrelateret

1.          "Rydning": fuldstændig fjernelse af alle vinstokke på et vindyrkningsareal.

2.          "Plantning": endelig anbringelse af podede eller upodede vinplanter eller dele af vinplanter med henblik på drueproduktion eller anlæggelse af et podningsgartneri.

3.          "Dobbeltpodning": podning af en vinstok, der tidligere er podet.

Produktrelateret

4.          "Friske druer": den til vinfremstilling anvendte modne eller let tørrede vinstokfrugt, der efter de sædvanlige vinmetoder kan knuses eller presses, og som spontant kan gære alkoholisk.

5.          "Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol": det produkt:

a)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol. og højst 15 % vol.

b)     som er fremstillet ved, at der til ugæret druemost med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., som udelukkende hidrører fra druesorter, der kan klassificeres i overensstemmelse med artikel 63, stk. 2, tilsættes:

i)      enten vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol.

ii)      eller et ikkerektificeret produkt frembragt ved destillation af vin og med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 80 % vol.

6.          "Druesaft": det flydende produkt, der er ugæret, men som kan gære, og som

a)      frembringes gennem behandlinger, der gør det egnet til at drikkes i uforandret stand

b)     fremstilles af friske druer eller af druemost eller ved rekonstituering. Når det fremstilles ved rekonstituering, rekonstitueres det af koncentreret druemost eller koncentreret druesaft.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druesaft på højst 1 % vol. "Koncentreret druesaft":

7.          ikkekaramelliseret druesaft fremstillet ved delvis inddampning af druesaft under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges, ved 20 °C... viser mindst 50,9 %.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druesaft på højst 1 % vol.

8.          "Vinbærme": den rest:

a)      som afsætter sig i beholdere, der indeholder vin, efter gæringen, under lagringen eller efter den tilladte behandling

b)     som fremkommer ved filtrering eller centrifugering af det i litra a) omhandlede produkt

c)      som under lagringen eller efter den tilladte behandling afsætter sig i beholdere, som indeholder druemost, eller

d)     som fremkommer ved filtrering eller centrifugering af det i litra c) omhandlede produkt.

9.          "Presserester fra vindruer": den gærede eller ikkegærede rest fra presning af friske druer.

10.        "Piquettevin": det produkt, som fremstilles:

a)      ved gæring af ubehandlede presserester af druer udblødt i vand, eller

b)     ved udvaskning i vand af gærede presserester af druer.

11.        "Vin tilsat alkohol bestemt til destillation": det produkt:

a)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 18 % vol. og højst 24 % vol.

b)     som udelukkende fremstilles ved, at der til vin uden restsukker tilsættes et ikkerektificeret ved destillation af vin fremkommet produkt med et reelt alkoholindhold på højst 86 % vol., eller

c)      som har et indhold af flygtig syre på højst 1,5 g/l udtrykt i eddikesyre.

12.        "Cuvé":

a)      druemost

b)     vin eller

c)      en blanding af druemost og/eller vin med forskellige kendetegn bestemt til fremstilling af en specifik type mousserende vin.

Alkoholindhold

13.        "Virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen": det antal liter ren alkohol ved 20 °C..., som findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.

14.        "Potentielt alkoholindhold udtrykt i volumen": det antal liter ren alkohol ved 20 °C..., som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.

15.        "Totalt alkoholindhold udtrykt i volumen": summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i volumen.

16.        "Naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen": det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i et givet produkt forud for nogen som helst tilsætning.

17.        "Virkeligt alkoholindhold udtrykt i masse": det antal kg ren alkohol, som findes i 100 kg af produktet.

18.        "Potentielt alkoholindhold udtrykt i masse": det antal kg ren alkohol, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 kg af produktet.

19.        "Totalt alkoholindhold udtrykt i masse": summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i masse.

Del IV: Definitioner vedrørende oksekødssektoren

▌"Kvæg": levende tamkvæg henhørende under KN-kode 0102 21, 0102 31 00, 0102 90 20, ex 0102 29 10 to ex 0102 29 99, 0102 39 10, 0102 90 91.

▌Del V: Definitioner vedrørende mælke- og mejerisektoren

Med henblik på anvendelsen af toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand udelukker udtrykket "fremstillet direkte af mælk eller fløde" ikke smør, der uden brug af oplagrede ingredienser fremstilles af mælk eller fløde ved én selvstændig, uafbrudt proces, der kan indebære, at fløden gennemgår en etape i form af koncentreret mælkefedt og/eller fraktionering af sådant mælkefedt.

Del VI: Definitioner vedrørende ægsektoren

1.          "Æg med skal": æg fra fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte, undtagen rugeæg som anført i nr. 2.

2.          "Rugeæg": rugeæg fra fjerkræ.

3.          "Hele produkter": fugleæg, uden skal, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde.

4.          "Delprodukter": æggeblommer fra fugleæg, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde.

Del VII: Definitioner vedrørende fjerkræsektoren

1.          "Levende fjerkræ": levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på over 185 g.

2.          "Kyllinger": levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på højst 185 g.

3.          "Slagtet fjerkræ": døde høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, hele, også med slagtebiprodukter.

4.          "Afledte produkter":

a)      produkter anført i bilag I, del XX, litra a)

b)     produkter anført i bilag I, del XX, litra b), undtagen slagtet fjerkræ og spiselige slagtebiprodukter, betegnet "fjerkræstykker"

c)      spiselige slagtebiprodukter anført i bilag I, del XX, litra b)

d)     produkter anført i bilag I, del XX, litra c)

e)      produkter anført i bilag I, del XX, litra d) og e)

f)      produkter omhandlet i bilag I, del XX, litra f), undtagen produkter ▌henhørende under KN-kode 1602 20 10.

Del VIII: Definitioner vedrørende biavlssektoren

1.          Ved honning forstås honning, som defineret i Rådets direktiv 2001/110/EF[50] som ændret ved [COM (2012) 530 final], herunder med hensyn til de vigtigste honningtyper

2.          "Biavlsprodukter": honning, bivoks, "gelée royale", propolis eller pollen.

_________________

BILAG III ▌

STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER OMHANDLET I ARTIKEL 7 OG ARTIKEL 101g

A.          Standardkvalitet for uafskallet ris

Uafskallet ris af standardkvalitet:

a)      skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, fri for lugt

b)     må højst have et vandindhold på 13 %

c)      skal give et udbytte af sleben ris på 63 vægtprocent, hele korn (med en tolerance på 3 % studsede korn), deraf en vægtprocentdel af slebne riskorn, som ikke er af fejlfri kvalitet:

kridtagtige korn af uafskallet ris henhørende under KN-kode 1006 10 27 og 1006 10 98

1,5 %

kridtagtige korn af uafskallet ris, undtagen korn henhørende under KN-kode 1006 10 27 og 1006 10 98:

2,0 %

korn med røde riller

1,0 %

plettede korn

0,50 %

skjoldede korn

0,25 %

gule korn

0,02 %

ravfarvede korn

0,05 %

B.          Standardkvalitet for sukker:

I.           Standardkvalitet for sukkerroer

Sukkerroer af standardkvalitet har følgende egenskaber:

a)      sund, sædvanlig handelskvalitet

b)     et sukkerindhold på 16 % ved overtagelsen.

II.          Standardkvalitet for hvidt sukker

1.          Hvidt sukker af standardkvalitet er karakteriseret ved følgende:

a)      sund og sædvanlig handelskvalitet, tørt, ensartet krystalliseret og frit flydende

b)     polarisation: min. 99,7

c)      vandindhold: maks. 0,06 %

d)     indhold af invertsukker: maks. 0,04 %

e)      det ifølge nr. 2 bestemte pointtal må hverken overstige 22 i alt eller:

–      15 for askeindholdet

–      9 for farvetype bestemt efter den metode, der anvendes af Institut für landwirtschaftliche Technologie und Zuckerindustrie Braunschweig (▌"Braunschweigmetoden")

–      6 for opløsningens farve bestemt efter den metode, der anvendes af The International Commission for Uniform Methods of Sugar Analyses (▌"ICUMSA-metoden").

2.          Ét point svarer til:

a)      0,0018 % askeindhold bestemt efter ICUMSA-metoden ved 28o Brix

b)     0,5 farvetypeenhed bestemt efter Braunschweigmetoden

c)      7,5 farveenheder af opløsningen bestemt efter ICUMSA-metoden.

3.          Metoderne til bestemmelse af de elementer, der er omhandlet i nr. 1, er de samme som dem, der anvendes til bestemmelse heraf i forbindelse med interventionsforanstaltningerne.

III.         Standardkvalitet for råsukker

1.          Råsukker af standardkvalitet er sukker med et udbytte i hvidt sukker på 92 %.

2.          Udbyttet af roeråsukker beregnes ved fra tallet for dette sukkers polarisationsgrad at fratrække:

a)      sukkerets askeindhold i procent multipliceret med fire

b)     sukkerets indhold af invertsukker i procent multipliceret med to

c)      tallet 1.

3.          Udbyttet af rørråsukker beregnes ved fra dette sukkers polarisationsgrad multipliceret med to at fratrække 100.

_________________

BILAG IIIa

EU-HANDELSKLASSESKEMAER FOR SLAGTEKROPPE, JF. ARTIKEL 9a

A.          EU-handelsklasseskema for slagtekroppe af hornkvæg på mindst otte måneder

I.      Definitioner

Der anvendes følgende definitioner:

1.     "slagtekroppe": hele kroppe af slagtekvæg efter afblødning, udtagelse af organer og afhudning

2.     "halve slagtekroppe": varer fremkommet ved symmetrisk midtflækning gennem samtlige hals-, bryst-, lænde- og bækkenhvirvler af slagtekroppe som nævnt i punkt 1.

II.     Kategorier

Kvægslagtekroppe inddeles i følgende kategorier:

Z:     slagtekroppe af dyr på over otte måneder, men under 12 måneder

A:    slagtekroppe af ikkekastrerede handyr på over 12 måneder, men under 24 måneder

B:    slagtekroppe af ikkekastrerede handyr på over 24 måneder

C:    slagtekroppe af kastrerede handyr på over 12 måneder

D:    slagtekroppe af hundyr, der allerede har kælvet

E:    slagtekroppe af andre hundyr på over 12 måneder.

III.   Klassificering

Klassificeringen af slagtekroppe foretages ved successivt at bedømme:

1.     Kropsbygning defineret som følger:

slagtekroppenes profiler, særlig de værdifulde dele (lår, ryg og bov)

Kropsbygnings-klasse

Beskrivelse

SSærdeles udmærket

 

Alle profiler ekstremt konvekse; ekstraordinær muskelfylde med dobbelt muskulær udvikling (dublettypen)

EUdmærket

 

Alle profiler konvekse til superkonvekse; ekstraordinær muskelfylde

UMeget god

 

Profilerne i hovedtrækkene konvekse; kraftig muskelfylde

RGod

 

Profilerne i hovedtrækkene rette; god muskelfylde

O Tilfredsstillende

 

Profilerne rette til konkave; middelgod muskelfylde

PRinge

 

Alle profiler konkave til meget konkave; ringe muskelfylde

2.     Fedningsgrad defineret som følger:

       tykkelsen af slagtekroppens ydre talgdække og talgdækket på indersiden af brysthulen

Fedningsklasse

Beskrivelse

1Meget ringe

 

Intet eller ganske tyndt talgdække

2Ringe

 

Tyndt talgdække, muskler synlige næsten overalt

3Normal

 

Muskler næsten overalt dækket med talg, dog med undtagelse af lår og skuldre; mindre talgdepoter i brysthulen

4Stærk

 

Muskler dækket med talg, dog på lår og skuldre delvis synlige; ret udprægede talgdepoter i brysthulen

5Meget stærk

 

Hele slagtekroppen dækket med talg; store depoter i brysthulen

Medlemsstaterne kan opdele hver af klasserne i skemaerne i punkt 1 og 2 i højst tre undergrupper.

             IV.    Præsentation

Slagtekroppe og halve slagtekroppe præsenteres:

1.      uden hoved og uden underben; hovedet skal være afskåret fra kroppen i nakkeleddet, og underbenene skal være afskåret mellem carpus og metacarpus eller mellem tarsus og metatarsus

2.      uden de organer, der sidder placeret i bryst- og bughule, med eller uden nyrer, nyretalg og bækkentalg

3.      uden kønsorganer med dermed forbundne muskler og uden yver eller yverfedt.

             V.     Klassificering og identificering

Slagterier, der er autoriseret i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004[51], træffer foranstaltninger til at sikre, at alle hele eller halve slagtekroppe af hornkvæg på mindst otte måneder, der er slagtet på sådanne slagterier og sundhedsmærket i henhold til artikel 5, stk. 2, sammenholdt med afsnit I, kapitel III, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004[52], klassificeres og identificeres i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.

Inden identificering ved mærkning kan medlemsstaterne give tilladelse til, at de hele eller halve slagtekroppe afpudses for fedt, såfremt fedningsgraden berettiger hertil.

B.          EU-handelsklasseskema til klassificering af svinekroppe

I.           Definition

"Slagtekroppe": hele eller midtflækkede kroppe af slagtede svin efter afblødning og udtagelse af indvolde.

II.         Klassificering

Slagtekroppe inddeles i klasser på grundlag af deres indhold af magert kød og klassificeres i overensstemmelse hermed:

Klasser

Magert kød i procent af slagtet vægt

S

60 eller derover

E

55 eller derover, men under 60

U

50 eller derover, men under 55

R

45 eller derover, men under 50

O

40 eller derover, men under 45

P

under 40

III.        Præsentation

Slagtekroppe præsenteres uden tunge, børster, klove, kønsorganer, flomme, nyrer og mellemgulv.

IV.        Indhold af magert kød

1.          Indholdet af magert kød bestemmes ved hjælp af klassificeringsmetoder, der er godkendt af Kommissionen. Kun statistisk afprøvede metoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere anatomiske dele af svinekroppen, kan godkendes. Godkendelsen af klassificeringsmetoderne er betinget af overholdelsen af en maksimumstolerance for statistiske fejl ved bestemmelsen.

2.          Den handelsmæssige værdi af slagtekroppene må dog ikke bestemmes alene ud fra deres anslåede indhold af magert kød.

V.          Identificering af slagtekroppe

Medmindre Kommissionen har fastsat andet, skal klassificerede slagtekroppe identificeres ved mærkning i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.

C.          EU-handelsklasseskema for fårekroppe

I.           Definition

For så vidt angår udtrykkene "slagtekroppe" og "halve slagtekroppe" finder definitionerne i punkt A.I anvendelse.

II.         Kategorier

Slagtekroppe inddeles i følgende kategorier:

A:     fårekroppe under tolv måneder

B:     andre fårekroppe.

III.        Klassificering

1.          Slagtekroppene klassificeres ved anvendelse af bestemmelserne i punkt A.III med de fornødne ændringer. Ordet "lår" i punkt A.III.1 og i 3. og 4. række i skemaet i punkt A.III.2 erstattes dog med ordet "bagfjerding".

IV.        Præsentation

Slagtekroppe og halve slagtekroppe præsenteres uden hoved (afskåret i nakkeleddet), underben (afskåret mellem carpus og metacarpus eller mellem tarsus og metatarsus), hale (afskåret mellem sjette og syvende halehvirvel), yver, kønsorganer, lever og plucks. Nyrer og nyretalg indgår i slagtekroppene.

Medlemsstaterne har mulighed for at tillade andre præsentationer, når referencepræsentationen ikke anvendes.

V.          Identificering af slagtekroppe

Klassificerede slagtekroppe og halve slagtekroppe skal identificeres ved mærkning i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.

_________________

BILAG IIIb

LISTE OVER PRODUKTER, SOM ER UDELUKKET FRA EN SKOLEFRUGTORDNING, DER ER MEDFINANSIERET AF Unionen, JF. ARTIKEL 21, STK. 3

Produkter indeholdende:

-            tilsat sukker

-            tilsat fedtstof

-            tilsat salt

-            tilsatte sødemidler

_________________

BILAG IIIbi

NATIONALE OG REGIONALE KVOTER FOR PRODUKTION AF SUKKER, ISOGLUCOSE OG INULINSIRUP, JF. ARTIKEL 101h(i ton)

Medlemsstat eller region (1)

Sukker

(2)

Isoglucose

(3)

Inulinsirup

(4)

Belgien

676 235,0

114 580,2

0

Bulgarien

0

89 198,0

 

Tjekkiet

372 459,3

 

 

Danmark

372 383,0

 

 

Tyskland

2 898 255,7

56 638,2

 

Irland

0

 

 

Grækenland

158 702,0

0

 

Spanien

498 480,2

53 810,2

 

Frankrig (hovedlandet)

3 004 811,15

 

0

De franske oversøiske departementer

432 220,05

 

 

Kroatien

192 877,0

 

 

Italien

508 379,0

32 492,5

 

Letland

0

 

 

Litauen

90 252,0

 

 

Ungarn

105 420,0

250 265,8

 

Nederlandene

804 888,0

0

0

Østrig

351 027,4

 

 

Polen

1 405 608,1

42 861,4

 

Portugal (hovedlandet)

0

12 500,0

 

Portugal (den autonome region Azorerne)

9 953,0

 

 

Rumænien

104 688,8

0

 

Slovenien

0

 

 

Slovakiet

112 319,5

68 094,5

 

Finland

80 999,0

0

 

Sverige

293 186,0

 

 

Det Forenede Kongerige

1 056 474,0

0

 

I ALT

13 529 618,2

720 440,8

0

_________________

BILAG IIIc

NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OVERFØRSEL AF SUKKER- OG ISOGLUCOSEKVOTER, JF. ARTIKEL 101j

PUNKT I

I dette bilag forstås ved:

a)          "sammenlægning af virksomheder": sammenslutning af to eller flere virksomheder til én virksomhed

b)          "afhændelse af en virksomhed": overdragelse eller overtagelse af formuegoderne i en virksomhed, som har fået tildelt kvoter, til fordel for én eller flere virksomheder

c)          "afhændelse af en fabrik": overdragelse af ejendomsretten til et teknisk anlæg, der omfatter alle de installationer, der er nødvendige for at fremstille det pågældende produkt, til én eller flere virksomheder, som helt eller delvis overtager den overdragende virksomheds produktion

d)          "leje af en fabrik": lejemål – vedrørende en teknisk enhed, der omfatter hele det anlæg, der er nødvendigt for at kunne fremstille sukker, med henblik på drift heraf – der er indgået for mindst tre på hinanden følgende produktionsår, og som parterne forpligter sig til ikke at opsige inden udløbet af det tredje produktionsår, med en virksomhed, der er etableret i samme medlemsstat, som den pågældende fabrik er beliggende i, hvis den virksomhed, der lejer nævnte fabrik, efter lejemålets start kan betragtes som en virksomhed, der for hele dens produktions vedkommende udelukkende producerer sukker.

PUNKT II

1.          Ved sammenlægning eller overdragelse af sukkerproducerende virksomheder og ved overdragelse af sukkerfabrikker justeres kvoten således, jf. dog nr. 2:

a)     ved sammenlægning af sukkerproducerende virksomheder tildeler medlemsstaten den virksomhed, der opstår ved sammenlægningen, en kvote svarende til summen af de pågældende sukkerproducerende virksomheders kvoter før sammenlægningen

b)     ved overdragelse af en sukkerproducerende virksomhed tildeler medlemsstaten den overtagende virksomhed den overtagne virksomheds kvote med henblik på sukkerproduktion eller foretager, hvis der er tale om flere overtagende virksomheder, en fordeling i forhold til den sukkerproduktion, som de enkelte virksomhederne overtager

c)      ved overdragelse af en sukkerfabrik nedsætter medlemsstaten kvoten for den virksomhed, der overdrager ejendomsretten til fabrikken, og forhøjer kvoten for den eller de sukkerproducerende virksomheder, der overtager den pågældende fabrik, med den fratrukne mængde i forhold til den overtagne produktion.

2.          Hvis en del af de sukkerroe- eller sukkerrørsavlere, som direkte berøres af de transaktioner, der er omhandlet i nr. 1, udtrykkeligt tilkendegiver, at de ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til en sukkerproducerende virksomhed, der ikke er part i sådanne transaktioner, kan medlemsstaten foretage tildelingen på basis af den produktion, der overtages af den virksomhed, som de pågældende ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til.

3.          Ved lukning under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i nr. 1, af:

a)     en sukkerproducerende virksomhed

b)     én eller flere sukkerfabrikker tilhørende en sukkerproducerende virksomhed.

Medlemsstaten kan tildele den del af kvoterne, der er omfattet i en sådan lukning, til én eller flere sukkerproducerende virksomheder.

I det tilfælde, der er omhandlet i litra b) i foregående afsnit, kan medlemsstaten, hvis nogle af de berørte producenter udtrykkeligt tilkendegiver, at de ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til en given sukkerproducerende virksomhed, tildele den del af kvoterne, der svarer til de pågældende mængder sukkerroer eller sukkerrør, til den virksomhed, som de pågældende ønsker at levere til.

4.          Hvis undtagelsesbestemmelsen i forordningens artikel 101, stk. 5, anvendes, kan den pågældende medlemsstat kræve, at de sukkerroeavlere og sukkervirksomheder, der berøres af nævnte undtagelse, i deres brancheaftaler indsætter særlige klausuler, der giver medlemsstaten mulighed for at anvende dette punkts nr. 2 og 3.

5.          I tilfælde af leje af en fabrik, der tilhører en sukkerproducerende virksomhed, kan medlemsstaten nedsætte kvoten for den virksomhed, der udlejer fabrikken, og tildele den virksomhed, der lejer fabrikken med henblik på sukkerproduktion, den kvotedel, som svarer til nedsættelsen.

Hvis lejemålet ophæves inden for den periode på tre produktionsår, der er omhandlet i punkt I, litra d), annullerer medlemsstaten kvotejusteringen i henhold til første afsnit med tilbagevirkende kraft fra den dato, som lejemålet gjaldt fra. Ophæves lejemålet på grund af force majeure, er medlemsstaten dog ikke forpligtet til at annullere justeringen.

6.          Hvis en sukkerproducerende virksomhed ikke længere kan opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen over for de pågældende sukkerroe- eller sukkerrørsavlere, og den pågældende medlemsstats myndigheder har fastslået dette, kan medlemsstaten for ét eller flere produktionsår overføre den del af de kvoter, det drejer sig om, til én eller flere sukkerproducerende virksomheder i forhold til den overtagne produktion.

7.          Hvis en medlemsstat giver en sukkerproducerende virksomhed pris- og afsætningsgarantier med henblik på fremstilling af ethylalkohol af sukkerroer, kan den efter aftale med virksomheden og de berørte sukkerroeavlere overføre alle eller en del af sukkerkvoterne til én eller flere andre virksomheder for ét eller flere produktionsår.

PUNKT III

I tilfælde af sammenlægning eller overdragelse af isoglucoseproducerende virksomheder eller overdragelse af en isoglucoseproducerende fabrik kan medlemsstaten tildele de pågældende produktionskvoter for isoglucose til én eller flere andre virksomheder, uanset om sådanne virksomheder har en kvote.

PUNKT IV

Foranstaltninger, der træffes i henhold til punkt II og III, må kun gennemføres, hvis:

a)          der tages hensyn til alle berørte parters interesser

b)          den pågældende medlemsstat mener, at foranstaltningerne sandsynligvis vil forbedre strukturen i og sukkerrørssektoren og den sukkerproducerende sektor

c)          de vedrører virksomheder, der er etableret i samme område, som der er fastsat kvoter for i bilag III b.

PUNKT V

Hvis sammenlægningen eller overdragelsen finder sted mellem den 1. oktober og den 30. april det følgende år, gælder de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt II og III, fra det igangværende produktionsår.

Hvis sammenlægningen eller overdragelsen finder sted mellem den 1. maj og den 30. september samme år, får de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt II og III, virkning for det følgende produktionsår.

PUNKT VI

Hvis punkt II og III anvendes, giver medlemsstaterne senest 15 dage efter udløbet af de perioder, der er omhandlet i punkt V, Kommissionen meddelelse om de justerede kvoter.

_________________

BILAG IIId

KØBSBETINGELSER FOR SUKKERROER I PERIODEN OMHANDLET I ARTIKEL 100a

PUNKT II

1.          Leveringskontrakter indgås skriftligt for en bestemt mængde kvotesukkerroer.

2.          I leveringskontrakten fastsættes det, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser der kan leveres yderligere mængder sukkerroer.

PUNKT III

1.          I leveringskontrakten fastsættes købsprisen for de mængder sukkerroer, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1a, litra a) og evt. litra b) i nærværende forordning. For de mængder, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1a, litra a), må sådanne priser ikke være lavere end den minimumspris for kvotesukkerroer, der er omhandlet i artikel 101 g, stk. 1.

2.          Der fastsættes i leveringskontrakten et bestemt sukkerindhold for sukkerroer. Leveringskontrakten skal indeholde en omregningstabel, som viser de forskellige sukkerindhold og de koefficienter, der anvendes ved omregning af de leverede sukkerroemængder til mængder med det sukkerindhold, der er fastsat i leveringskontrakten.

Omregningstabellen baseres på de udbyttesatser, der svarer til de forskellige sukkerindhold.

3.          Hvis en sukkerroesælger har indgået en leveringskontrakt med en sukkervirksomhed om levering af sukkerroer som omhandlet i artikel 101a, stk. 1a, litra a), betragtes alle leverancer fra den pågældende sælger, omregnet i henhold til nr. 2 i dette punkt, som leverancer som omhandlet i artikel 101a, stk. 1a, litra a), op til den mængde sukkerroer, der er angivet i leveringskontrakten.

4.          Sukkervirksomheder, der fremstiller en mindre sukkermængde end den mængde kvotesukkerroer, som de før såningen har indgået leveringskontrakt om i henhold til artikel 101, stk. 1a, litra a), skal fordele den sukkerroemængde, som svarer til en eventuel yderligere produktion op til kvoten, mellem de sukkerroesælgere, med hvem de før såningen har indgået leveringskontrakter som omhandlet i artikel 101, stk. 1a, litra a).

Denne bestemmelse kan fraviges ved brancheaftaler.

PUNKT IV

1.          Det fastsættes i leveringskontrakten, hvor længe der normalt skal leveres sukkerroer, og hvordan leverancerne skal fordeles tidsmæssigt.

2.          De bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, er de samme som dem, der var gældende for det foregående produktionsår, idet der tages hensyn til størrelsen af den faktiske produktion. Disse bestemmelser kan fraviges ved brancheaftaler.

PUNKT V

1.          I leveringskontrakten fastsættes der opsamlingssteder for sukkerroer.

2.          Hvor sukkerroesælgere og sukkervirksomheder allerede havde indgået en leveringskontrakt for det foregående produktionsår, forbliver de opsamlingssteder, som de aftalte for leverancerne i det pågældende produktionsår, de samme. Denne bestemmelse kan fraviges ved brancheaftaler.

3.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at omkostningerne til læsning og til transport fra opsamlingsstederne afholdes af sukkervirksomheden, medmindre der er indgået særlige aftaler på basis af lokale regler eller kutymer gældende før det foregående produktionsår.

4.          For Danmark, Grækenland, Spanien, Irland, Portugal, Finland og Det Forenede Kongerige, hvor sukkerroerne leveres frit fabrik, gælder dog, at det i leveringskontrakten skal fastsættes, at sukkervirksomheden skal bære en del af læsnings- og transportomkostningerne, ligesom det skal fastsættes, hvor stor en procentdel eller hvor stort et beløb det drejer sig om.

PUNKT VI

1.          I leveringskontrakten fastsættes der overtagelsessteder for sukkerroer.

2.          Hvor sukkerroesælgere og sukkervirksomheder allerede havde indgået en leveringskontrakt for det foregående produktionsår, forbliver de overtagelsessteder, som de aftalte for leverancerne i det pågældende produktionsår, de samme. Denne bestemmelse kan fraviges ved brancheaftaler.

PUNKT VII

1.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at sukkerindholdet skal beregnes ved polarisationsmetoden. Der udtages en prøve af sukkerroerne ved overtagelsen.

2.          Det kan ved brancheaftale være fastsat, at prøver skal udtages på et andet tidspunkt. I så fald fastsættes det i leveringskontrakten, at der skal foretages en regulering for at udligne en eventuel formindskelse af sukkerindholdet i perioden mellem overtagelsen og prøveudtagningen.

PUNKT VIII

Det fastsættes i leveringskontrakten, at bruttovægt, tara og sukkerindhold skal bestemmes på én af følgende måder:

a)          i fællesskab af sukkervirksomheden og sukkerroeavlernes brancheorganisation, hvis dette er fastsat ved brancheaftale

b)          af sukkervirksomheden under tilsyn af sukkerroeavlernes brancheorganisation

c)          af sukkervirksomheden under tilsyn af en sagkyndig, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat, forudsat at sukkerroesælgeren bærer omkostningerne.

PUNKT IX

1.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at sukkervirksomheden for den samlede leverede mængde sukkerroer skal gøre mindst én af følgende ting:

a)     stille den friske pulp fra den leverede sukkerroemængde gratis til rådighed for sukkerroesælgeren, ab fabrik

b)     stille en del af denne pulp, presset, tørret eller tørret og tilsat melasse, gratis til rådighed for sukkerroesælgeren, ab fabrik

c)      stille pulpen, presset eller tørret, til rådighed for sukkerroesælgeren, ab fabrik; i så fald kan sukkervirksomheden forlange, at sukkerroesælgeren afholder omkostningerne ved presning eller tørring

d)     yde kompensation til sukkerroesælgeren under hensyntagen til mulighederne for at afsætte den pågældende pulp.

Hvis en del af eller hele den leverede mængde sukkerroer underkastes forskellig behandling, fastsættes det i leveringskontrakten, at fabrikanten skal overholde mindst to af forpligtelserne i første afsnit.

2.          Der kan ved brancheaftale være fastsat et andet leveringsstadium for pulp end det, der er omhandlet i nr. 1, litra a), b) og c).

PUNKT X

1.          Der fastsættes i leveringskontrakterne frister for betaling af eventuelle forskud og for betaling af købsprisen for sukkerroer.

2.          De frister, der er omhandlet i nr. 1, er dem, der var gældende i det foregående produktionsår. Denne bestemmelse kan fraviges ved brancheaftaler.

PUNKT XI

Hvis der i en leveringskontrakt er fastsat bestemmelser for anliggender, der er omhandlet i dette bilag, eller hvis en leveringskontrakt indeholder bestemmelser for andre anliggender, må sådanne bestemmelser og disses virkninger ikke være i strid med dette bilag.

PUNKT XII

1.          De brancheaftaler, der er nævnt i bilag II, del Ia, afdeling A, punkt 4, i nærværende forordning, indeholder voldgiftsbestemmelser.

2.          Hvis der i en brancheaftale på EF-plan, regionalt plan eller lokalt plan er fastsat bestemmelser for anliggender, der er omhandlet i denne forordning, eller hvis en brancheaftale indeholder bestemmelser for andre anliggender, må sådanne bestemmelser og disses virkninger ikke være i strid med dette bilag.

3.          Ved aftaler som omhandlet i nr. 2 fastsættes navnlig:

a)     regler for fordelingen på sukkerroesælgerne af de sukkerroemængder, som sukkervirksomheden før såningen beslutter at købe til fremstilling af sukker inden for kvoten

b)     fordelingsregler som omhandlet i punkt III, nr. 4

c)      en omregningstabel som omhandlet i punkt III, nr. 2

d)     regler for valg og levering af frømateriale af de sukkerroesorter, der skal avles

e)      minimumsindholdet af sukker i de sukkerroer, der skal leveres

f)      krav om, at sukkervirksomheden og sukkerroesælgernes repræsentanter skal rådføre sig med hinanden, inden der fastsættes en startdato for sukkerroeleverancerne

g)     ydelse af præmier til sukkerroesælgerne for tidlige og sene leverancer

h)     nærmere oplysninger om:

i)      den del af pulpen, der er omhandlet i punkt IX, nr. 1, litra b)

ii)     de omkostninger, der er omhandlet i punkt IX, nr. 1, litra c)

iii)   den kompensation, der er omhandlet i punkt IX, nr. 1, litra d)

i)      sukkerroesælgerens afhentning af pulp

j)      regler for, hvordan en eventuel forskel mellem referencetærsklen og den faktiske salgspris for sukkeret skal fordeles mellem sukkervirksomheden og sukkerroesælgerne, jf. dog artikel 101 g, stk. 1, i nærværende forordning.

PUNKT XIII

Hvis det ikke ved brancheaftale er fastsat, hvordan de mængder sukkerroer, som sukkervirksomheden før såningen tilbyder at købe til fremstilling af sukker inden for kvoten, bør fordeles mellem sukkerroesælgerne, kan den pågældende medlemsstat selv fastsætte regler for en sådan fordeling.

Disse regler kan desuden tillægge traditionelle sælgere af sukkerrør til en kooperativ sammenslutning leveringsrettigheder, der ikke er omfattet af de rettigheder, der stiftes gennem et eventuelt tilhørsforhold til nævnte sammenslutning.

_________________

BILAG IIIe

KØBSBETINGELSER FOR SUKKERROER I PERIODEN OMHANDLET I ARTIKEL 101, STK. 3

PUNKT II

1.          Leveringskontrakten indgås skriftligt og for en bestemt mængde sukkerroer.

1a.        Leveringskontrakten kan være af flere års varighed.

2.          I leveringskontrakten kan det fastsættes, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser der kan leveres yderligere mængder sukkerroer.

PUNKT III

1.          I leveringskontrakten fastsættes købsprisen for de mængder sukkerroer, der er omhandlet i punkt II.

1a.        Den pris, der er nævnt i stk. 1, gælder for sukkerroer af standardkvalitet som defineret i bilag III, punkt B.

Prisen justeres med forhøjelser eller nedsættelser vedtaget af parterne på forhånd for at tage hensyn til afvigelser fra standardkvaliteten.

1b.        Leveringskontrakten skal angive, hvordan markedsprisernes udvikling fordeles mellem parterne.

2.          Der fastsættes i leveringskontrakten et bestemt sukkerindhold for sukkerroer. Leveringskontrakten skal indeholde en omregningstabel, som viser de forskellige sukkerindhold og de koefficienter, der anvendes ved omregning af de leverede sukkerroemængder til mængder med det sukkerindhold, der er fastsat i leveringskontrakten.

Omregningstabellen baseres på de udbyttesatser, der svarer til de forskellige sukkerindhold.

PUNKT IV

Det fastsættes i leveringskontrakten, hvor længe der normalt skal leveres sukkerroer, og hvordan leverancerne skal fordeles tidsmæssigt.

PUNKT V

1.          I leveringskontrakten fastsættes der opsamlingssteder for sukkerroer og vilkår forbundet med levering og transport.

2.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at ansvaret for omkostningerne til læsning og til transport fra opsamlingsstederne er klart fastsat . Hvis det i leveringskontrakten fastsættes, at sukkervirksomheden skal bære en del af læsnings- og transportomkostningerne, skal det klart fastsættes, hvor stor en procentdel eller hvor stort et beløb det drejer sig om.

3.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at de omkostninger, der påhviler hver part, er klart angivet.

PUNKT VI

1.          I leveringskontrakten fastsættes der overtagelsessteder for sukkerroer.

2.          Hvor sukkerroesælgere og sukkervirksomheder allerede havde indgået en leveringskontrakt for det foregående produktionsår, forbliver de overtagelsessteder, som de aftalte for leverancerne i det pågældende produktionsår, de samme. Denne bestemmelse kan fraviges ved brancheaftaler.

PUNKT VII

1.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at sukkerindholdet skal beregnes ved polarisationsmetoden eller i lyset af den teknologiske udvikling en anden metode, som de to partnere er nået til enighed om. Der udtages en prøve af sukkerroerne ved overtagelsen.

2.          Det kan ved brancheaftale være fastsat, at prøver skal udtages på et andet tidspunkt. I så fald fastsættes det i leveringskontrakten, at der skal foretages en regulering for at udligne en eventuel formindskelse af sukkerindholdet i perioden mellem overtagelsen og prøveudtagningen.

PUNKT VIII

Det fastsættes i leveringskontrakten, at bruttovægt, tara og sukkerindhold skal bestemmes i henhold til vedtagne procedurer:

a)          i fællesskab af sukkervirksomheden og sukkerroeavlernes brancheorganisation, hvis dette er fastsat ved brancheaftale

b)          af sukkervirksomheden under tilsyn af sukkerroeavlernes brancheorganisation

c)          af sukkervirksomheden under tilsyn af en sagkyndig, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat, forudsat at sukkerroesælgeren bærer omkostningerne.

PUNKT IX

1.          Det fastsættes i leveringskontrakten, at sukkervirksomheden for den samlede leverede mængde sukkerroer skal gøre mindst én af følgende ting:

a)     stille den friske pulp fra den leverede sukkerroemængde gratis til rådighed for sukkerroesælgeren, ab fabrik

b)     stille en del af denne pulp, presset, tørret eller tørret og tilsat melasse, gratis til rådighed for sukkerroesælgeren, ab fabrik

c)      stille pulpen, presset eller tørret, til rådighed for sukkerroesælgeren, ab fabrik; i så fald kan sukkervirksomheden forlange, at sukkerroesælgeren afholder omkostningerne ved presning eller tørring

d)     yde kompensation til sukkerroesælgeren under hensyntagen til mulighederne for at afsætte den pågældende pulp.

Hvis en del af eller hele den leverede mængde sukkerroer underkastes forskellig behandling, fastsættes det i leveringskontrakten, at fabrikanten skal overholde mindst to af forpligtelserne i første afsnit.

2.          Der kan ved brancheaftale være fastsat et andet leveringsstadium for pulp end det, der er omhandlet i nr. 1, litra a), b) og c).

PUNKT X

Der fastsættes i leveringskontrakterne frister for betaling af eventuelle forskud og for betaling af købsprisen for sukkerroer.

PUNKT XI

Hvis der i en leveringskontrakt er fastsat bestemmelser for anliggender, der er omhandlet i dette bilag, eller hvis en leveringskontrakt indeholder bestemmelser for andre anliggender, må sådanne bestemmelser og disses virkninger ikke være i strid med dette bilag.

PUNKT XII

1.          De brancheaftaler, der er nævnt i bilag II, del Ia, afdeling A, punkt 4, i nærværende forordning, indeholder voldgiftsbestemmelser.

2a.        Brancheaftaler kan fastlægge en standardskabelon for leveringskontrakter, der er i overensstemmelse med denne forordning og Unionens regler.

2.          Hvis der i en brancheaftale på EU-plan, regionalt plan eller lokalt plan er fastsat bestemmelser for anliggender, der er omhandlet i denne forordning, eller hvis en brancheaftale indeholder bestemmelser for andre anliggender, må sådanne bestemmelser og disses virkninger ikke være i strid med dette bilag.

3.          Ved aftaler som omhandlet i nr. 2 fastsættes navnlig:

c)      en omregningstabel som omhandlet i punkt III, nr. 2

d)     regler for valg og levering af frømateriale af de sukkerroesorter, der skal avles

e)      minimumsindholdet af sukker i de sukkerroer, der skal leveres

f)      krav om, at sukkervirksomheden og sælgernes repræsentanter skal rådføre sig med hinanden, inden der fastsættes en startdato for sukkerroeleverancerne

g)     ydelse af præmier til sukkerroesælgerne for tidlige og sene leverancer

h)     nærmere oplysninger om betingelser og omkostninger vedrørende pulpen, jf. punkt IX

i)      sukkerroesælgerens afhentning af pulp

j)      regler om justering af priser i tilfælde, hvor flerårige kontrakter er indgået

k)     regler om prøvetagning og metoder til bestemmelse af bruttovægt, tara og sukkerindhold.

BILAG IV

BUDGET FOR STØTTEPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 41, STK. 1i 1 000 EUR/regnskabsår

 

2014

2015

2016

2017 og frem

Bulgarien

26 762

26 762

26 762

26 762

▌Den Tjekkiske Republik

5 155

5 155

5 155

5 155

Tyskland

38 895

38 895

38 895

38 895

Grækenland

23 963

23 963

23 963

23 963

Spanien

353 081

210 332

210 332

210 332

Frankrig

280 545

280 545

280 545

280 545

Kroatien

11 885

11 885

11 885

10 832

Italien

336 997

336 997

336 997

336 997

Cypern

4 646

4 646

4 646

4 646

Litauen

45

45

45

45

Luxembourg

588

-

-

-

Ungarn

29 103

29 103

29 103

29 103

Μalta

402

-

-

-

Østrig

13 688

13 688

13 688

13 688

Portugal

65 208

65 208

65 208

65 208

Rumænien

47 700

47 700

47 700

47 700

Slovenien

5 045

5 045

5 045

5 045

Slovakiet

5 085

5 085

5 085

5 085

Det Forenede Kongerige

120

-

-

-

_________________

BILAG VIDEFINITIONER, BETEGNELSER OG VAREBETEGNELSER FOR PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 60

I dette bilag forstås ved "varebetegnelse": det navn, som en fødevare sælges under, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF.

Del I. Kød fra kreaturer på under tolv måneder

I            Definition

I denne del af dette bilag forstås ved "kød": slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, som er bestemt til konsum, fra kreaturer på under tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret.

1a         Opdeling af kreaturer på under tolv måneder på slagteriet.

Ved slagtningen opdeler aktørerne under myndighedernes tilsyn alle kreaturer på under tolv måneder i følgende to kategorier:

A)     Kategori V: kreaturer på under otte måneder

Identifikationsbogstav for denne kategori: V

B)     Kategori Z: kreaturer på over otte måneder, men under tolv måneder

Identifikationsbogstav for denne kategori: Z.

Denne opdeling foretages på grundlag af oplysningerne i det pas, der ledsager kvæget, eller, hvis et sådant ikke findes, dataene i den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000[53].

II.         Varebetegnelser

1.          Kød fra kreaturer på under tolv måneder afsættes kun i medlemsstaterne under følgende varebetegnelse(r) fastsat for hver enkelt medlemsstat:

A)         for kød fra kreaturer på højst otte måneder (identifikationsbogstav V):

Afsætningsland

Varebetegnelse, der skal anvendes

Belgien

veau, viande de veau/kalfsvlees/Kalbfleisch

Bulgarien

месо от малки телета

Den Tjekkiske Republik

Telecí

Danmark

Lyst kalvekød

Tyskland

Kalbfleisch

Estland

Vasikaliha

Grækenland

μοσχάρι γάλακτος

Spanien

Ternera blanca, carne de ternera blanca

Frankrig

veau, viande de veau

Kroatien

teletina

Irland

Veal

Italien

vitello, carne di vitello

Cypern

μοσχάρι γάλακτος

Letland

Teļa gaļa

Litauen

Veršiena

Luxembourg

veau, viande de veau/Kalbfleisch

Ungarn

Borjúhús

Μalta

Vitella

Nederlandene

Kalfsvlees

Østrig

Kalbfleisch

Polen

Cielęcina

Portugal

Vitela

Rumænien

carne de vițel

Slovenien

Teletina

Slovakiet

Teľacie mäso

Finland

vaalea vasikanliha/ljust kalvkött

Sverige

ljust kalvkött

Det Forenede Kongerige

Veal

B)          for kød fra kreaturer på over otte måneder, men under tolv måneder (identifikationsbogstav Z):

Afsætningsland

 

Varebetegnelse, der skal anvendes

Belgien

jeune bovin, viande de jeune bovin/jongrundvlees/Jungrindfleisch

Bulgarien

Телешко месо

Den Tjekkiske Republik

hovězí maso z mladého skotu

Danmark

Kalvekød

Tyskland

Jungrindfleisch

Estland

noorloomaliha

Grækenland

νεαρό μοσχάρι

Spanien

Ternera, carne de ternera

Frankrig

jeune bovin, viande de jeune bovin

Kroatien

mlada junetina

Irland

rosé veal

Italien

vitellone, carne di vitellone

Cypern

νεαρό μοσχάρι

Letland

jaunlopa gaļa

Litauen

Jautiena

Luxembourg

jeune bovin, viande de jeune bovin/Jungrindfleisch

Ungarn

Növendék marha húsa

Μalta

Vitellun

Nederlandene

rosé kalfsvlees

Østrig

Jungrindfleisch

Polen

młoda wołowina

Portugal

Vitelão

Rumænien

carne de tineret bovin

Slovenien

meso težjih telet

Slovakiet

mäso z mladého dobytka

Finland

vasikanliha/kalvkött

Sverige

Kalvkött

Det Forenede Kongerige

Beef

2.          De varebetegnelser, der er omhandlet i nr. 1, kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter.

3.          De varebetegnelser for kategori V, der er angivet i tabellen i nr. 1, punkt A), og ethvert nyt navn, der er afledt af disse varebetegnelser, må kun anvendes, hvis kravene i dette bilag er opfyldt.

Navnlig udtrykkene "veau", "telecí", "Kalb", "μοσχάρι", "ternera", "kalv", "veal", "vitello", "vitella", "kalf", "vitela" og "teletina" må ikke anvendes i en varebetegnelse for kød fra kvæg på over tolv måneder eller i mærkningen heraf.

4.          Betingelserne i nr. 1 gælder ikke for kød fra kvæg, for hvilket der inden den 29. juni 2007 er registreret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 510/2006.

III.        Obligatoriske oplysninger på etiketten

1.          Uden at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler og artikel 13, 14 og 15 i forordning (EF) nr. 1760/2000 indskrænkes, mærker aktørerne kød fra kvæg på under tolv måneder med følgende oplysninger i hvert produktions- og afsætningsled:

a)     varebetegnelsen, jf. punkt II i denne del af bilaget

b)     dyrenes alder ved slagtning, i givet fald angivet som:

-       "slagtealder: under otte måneder"

-       "slagtealder: fra otte til under 12 måneder".

Uanset litra b) kan aktørerne erstatte angivelsen af slagtealder med angivelse af kategori, henholdsvis: "kategori V" eller "kategori Z" i leddene forud for salget til den endelige forbruger.

2.          Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal anføres for kød fra kvæg på under tolv måneder, der udbydes til salg til den endelige forbruger på detailsalgsstedet uden at være færdigpakket.

IV.        Registrering

I hvert produktions- og afsætningsled registrerer aktørerne følgende oplysninger:

a)     dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato, dog kun i slagterileddet

b)     et referencenummer, så identifikationsnummeret på de dyr, som kødet stammer fra, kan kædes sammen med varebetegnelsen, slagtealderen og bogstavet til identificering af kategorien på kødets etiket

c)      den dato, hvor dyrene og kødet henholdsvis er ankommet til og har forladt virksomheden

V.          Offentlig kontrol

1.          Inden den 1. juli 2008 udpeger medlemsstaterne den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at føre offentlig kontrol med anvendelsen af dette bilag, og underretter Kommissionen herom.

2.          Den offentlige kontrol udføres af den eller de kompetente myndigheder i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes[54].

3.          Kommissionens eksperter foretager kontrol på stedet for at forvisse sig om, at bestemmelserne i dette bilag er blevet gennemført, om nødvendigt sammen med de berørte kompetente myndigheder og eventuelt eksperter fra medlemsstaterne.

4.          Medlemsstater, på hvis område der føres kontrol, yder Kommissionen al den nødvendige bistand, den har brug for for at kunne udføre sine opgaver.

5.          Hvad angår kød importeret fra tredjelande, udpeger tredjelandet en kompetent myndighed eller i givet fald et uvildigt eksternt organ, der sikrer at bestemmelserne i dette bilag overholdes. Det uvildige organ frembyder alle garantier for, at det overholder betingelserne i europæisk standard EN 45011 eller ISO/CEI-vejledning 65.

Del II. Kategorier af vinavlsprodukter

1)          Vin

Vin er det produkt, som fremstilles udelukkende ved alkoholisk fuldstændig eller delvis gæring af friske druer, knuste eller ikke knuste, eller af druemost.

Vin skal:

a)      uanset om de processer, der er nævnt i bilag VII, del I, afsnit B, har været benyttet, have et virkeligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., hvis vinen udelukkende fremstilles af druer høstet i vindyrkningszone A og B, jf. tillægget til dette bilag, og på mindst 9 % vol. i andre vindyrkningszoner

b)     som en undtagelse fra det ellers gældende minimale virkelige alkoholindhold, når det har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, have et virkeligt alkoholindhold på mindst 4,5 % vol., uanset om de processer, der er nævnt i bilag VII, del I, afsnit B, har været benyttet

c)      have et totalt alkoholindhold på højst 15 % vol. Dog kan:

     det maksimale totale alkoholindhold nå op på 20 % vol. for vin, der er fremstillet uden tilsætning, fra visse vindyrkningsarealer i Unionen, som Kommissionen skal fastlægge ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

     det maksimale totale alkoholindhold overstige 15 % vol. for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet uden tilsætning

d)     have et totalt syreindhold udtrykt i vinsyre på mindst 3,5 g/l eller 46,6 milliækvivalenter/l, idet Kommissionen dog kan vedtage undtagelser herfra ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1.

"Retsina" er vin, som udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område af druemost, hvortil der er tilsat aleppofyrharpiks. Anvendelsen af aleppofyrharpiks er kun tilladt til fremstilling af retsinavin og på betingelser, der er fastsat i gældende græsk lovgivning.

Uanset litra b) anses "Tokaji eszencia" og "Tokajská esencia" som vin.

Uanset artikel 60, stk. 2, kan medlemsstaterne dog tillade brugen af betegnelsen "vin", hvis:

a)      den er ledsaget af navnet på en frugt i form af et sammensat navn til at markedsføre produkter, der er fremstillet ved gæring af andre frugter end druer, eller

b)     den er en del af et sammensat navn.

Enhver forveksling med produkter, der svarer til vinkategorierne i dette bilag, skal undgås.

2)          Ung ikkefærdiggæret vin

Ung ikkefærdiggæret vin er det produkt, hvis alkoholiske gæring endnu ikke er færdig, og hvis bærme endnu ikke er udskilt.

3)          Hedvin

Hedvin er det produkt:

a)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og højst 22 % vol.

b)     som har et totalt alkoholindhold på mindst 17,5 % vol., med undtagelse af visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1

c)      som er fremstillet af:

     delvis gæret druemost

     vin

     en blanding af ovennævnte produkter eller

     druemost eller en blanding af druemost og vin for så vidt angår visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

d)     som har et oprindeligt naturligt alkoholindhold på mindst 12 % vol., med undtagelse af visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

e)      som er tilsat følgende:

i)      hver for sig eller som blanding:

      vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol.

      vindestillat eller destillat af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

ii)      samt i givet fald et eller flere af følgende produkter:

      koncentreret druemost

      en blanding af et af de i litra e), nr. i), omhandlede produkter med en druemost som anført i litra c), første og fjerde led

f)      som for så vidt angår visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1, uanset litra e), er tilsat:

i)      et af de i litra e), nr. i), anførte produkter, hver for sig eller som blanding, eller

ii)      et eller flere af følgende produkter:

      vinsprit eller alkohol af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 95 % vol. og højst 96 % vol.

      vinbrændevin eller brændevin af presserester fra vindruer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

      brændevin af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og under 94,5 % vol. og

iii)     efter omstændighederne et eller flere af følgende produkter:

      delvis gæret druemost af let tørrede druer

      koncentreret druemost, der er fremstillet ved direkte opvarmning, og som bortset fra denne proces svarer til definitionen af koncentreret druemost

      koncentreret druemost

      en blanding af et af de i litra f), nr. ii), anførte produkter med en druemost som anført i litra c), første og fjerde led.

4)          Mousserende vin

Mousserende vin er det produkt:

a)      som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:

     af friske druer

     af druemost eller

     af vin

b)     som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen

c)      som i lukkede beholdere ved 20 ℃.. udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning og

d)     for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være mindst 8,5 % vol.

5)          Mousserende kvalitetsvin

Mousserende kvalitetsvin er det produkt:

a)      som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:

     af friske druer

     af druemost eller

     af vin

b)     som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen

c)      som i lukkede beholdere ved 20 ℃.. udviser et overtryk på mindst 3,5 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning og

d)     for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være mindst 9 % vol.

6)          Aromatisk mousserende kvalitetsvin

Aromatisk mousserende kvalitetsvin er mousserende kvalitetsvin:

a)      som er fremstillet med anvendelse af en cuvé udelukkende af druemost eller delvis gæret druemost, som kommer fra bestemte vindruesorter, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1.

De traditionelt fremstillede aromatiske mousserende kvalitetsvine, hvortil der som cuvé anvendes vin, skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

b)     som i lukkede beholdere ved 20 °C. udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning

c)      hvis virkelige alkoholindhold ikke må være mindre end 6 % vol., og

d)     hvis samlede alkoholindhold ikke må være mindre end 10 % vol.

7)          Mousserende vin tilsat kulsyre

Mousserende vin tilsat kulsyre er det produkt:

a)      som er fremstillet af vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse

b)     som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid, der helt eller delvis er tilsat, og

c)      som i lukkede beholdere ved 20 °C. udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning.

8)          Perlevin

Perlevin er det produkt:

a)      ▌som er fremstillet af vin, ung ikke færdiggæret vin, druemost eller delvis gæret druemost, i det omfang at disse produkter har et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol.

b)     som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol.

c)      som i lukkede beholdere ved 20 °C. udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes ikketilsat kuldioxid i opløsning, og

d)     som fyldes i beholdere, der rummer højst 60 l.

9)          Perlevin tilsat kulsyre

Perlevin tilsat kulsyre er det produkt:

a)      ▌som er fremstillet af vin, ung ikke færdiggæret vin, druemost eller delvis gæret druemost.

b)     som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol. og et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol.

c)      som i lukkede beholdere ved 20 °C. udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes helt eller delvis tilsat kuldioxid i opløsning, og

d)     som fyldes i beholdere, der rummer højst 60 l.

10)        Druemost

Druemost er det flydende produkt, der fremstilles af friske druer på naturlig måde eller ved fysiske processer. Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druemost på højst 1 % vol.

11)        Delvis gæret druemost

Delvis gæret druemost er det ved gæring af druemost fremkomne produkt, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1 % vol., men under tre femtedele af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen.

12)        Delvis gæret druemost af let tørrede druer

Delvis gæret druemost af let tørrede druer er det ved delvis gæring af druemost af let tørrede druer fremkomne produkt, hvis totale sukkerindhold inden gæring er mindst 272 g/l, og hvis naturlige og virkelige alkoholindhold skal være på mindst 8 % vol. Visse vine, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, og som opfylder disse krav, betragtes dog ikke som delvis gæret druemost af let tørrede druer.

13)        Koncentreret druemost

Koncentreret druemost er ikkekaramelliseret druemost, som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 62, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 68, litra d), ved 20 °C. ikke viser under 50,9 %.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druemost på højst 1 % vol.

14)        Rektificeret koncentreret druemost

Rektificeret koncentreret druemost ▌er:

a)     det flydende ikkekaramelliserede produkt:

i)      som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med ▌artikel 62, stk. 3, og artikel 68, litra d), ved 20 °C.… ikke viser under 61,7 %

ii)     som har undergået godkendte behandlinger for afsyring og fjernelse af andre bestanddele end sukker

iii)   som har følgende kendetegn:

─      pH på højst 5 ved 25 ºBrix

─      en absorbans på højst 0,100 i druemost koncentreret ved 25 ºBrix ved 425 nm og en lysvej på 1 cm

─      et indhold af sakkarose, der ikke kan påvises ved en analysemetode, der skal fastsættes

─      et Folin-Ciocalteau-indeks på højst 6,00 ved 25 ºBrix

      et titreringssyreindhold på højst 15 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

      et svovldioxidindhold på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

      et totalindhold af kationer på højst 8 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

      en ledningsevne på højst 120 mikro-Siemens/cm ved 25 ºBrix og 20 °C.

      et indhold af hydroxymethylfurfural på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

      spor af mesoinositol.

b)     det flydende ikkekaramelliserede produkt:

i)      som er fremstillet ved krystallisering af rektificeret koncentreret druemost uden anvendelse af opløsningsmiddel

ii)     som har undergået godkendte behandlinger for afsyring og fjernelse af andre bestanddele end sukker

iii)   som har følgende kendetegn, når det er opløst ved 25 °Brix:

     pH på højst 7,5

     en absorbans på højst 0,100 ved 425 nm og en lysvej på 1 cm

     et indhold af sakkarose, der ikke kan påvises ved en analysemetode, der skal fastsættes

     et Folin-Ciocalteau-indeks på højst 6,00

     et titreringssyreindhold på højst 15 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

     et svovldioxidindhold på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

     et totalindhold af kationer på højst 8 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

     en ledningsevne på højst 120 mikro-Siemens/cm ved 20 °C.

     et indhold af hydroxymethylfurfural på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

     spor af mesoinositol.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druemost på højst 1 % vol.

15)        Vin af delvis tørrede druer

Vin af delvis tørrede druer er det produkt:

a)      som uden tilsætning er fremstillet af druer, der har ligget i solen eller skyggen med henblik på delvis inddampning

b)     som har et totalt alkoholindhold på mindst 16 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 9 % vol., og

c)      som har et naturligt alkoholindhold på mindst 16 % vol. (eller 272 g sukker/l).

16)        Vin af overmodne druer

Vin af overmodne druer er det produkt:

a)      som er fremstillet uden tilsætning

b)     som har et naturligt alkoholindhold på over 15 % vol., og

c)      som har et totalt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol.

Medlemsstaterne kan fastsætte en lagringsperiode for dette produkt.

17)        Vineddike

Vineddike er eddike:

a)      som udelukkende fremstilles ved eddikesyregæring i vin, og

b)     som har et totalt syreindhold på mindst 60 g/l udtrykt i eddikesyre.

Del III. Mælk og mejeriprodukter

1.          Betegnelsen "mælk" må udelukkende anvendes for et produkt, der stammer fra normal yversekretion og er opnået ved en eller flere malkninger, uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele.

Betegnelsen "mælk" kan dog anvendes:

a)      for mælk, der har været genstand for en behandling, som ikke medfører nogen ændring i sammensætningen, og for mælk, hvis fedtindhold er standardiseret, jf. del IV i dette bilag

b)     i sammensætninger med ét eller flere andre ord til angivelse af type, kvalitet, oprindelse og/eller mælkens påtænkte anvendelse, eller til beskrivelse af den fysiske behandling, den har været genstand for, eller af de ændringer, der er foretaget i sammensætningen, hvis sådanne ændringer kun omfatter tilsætning og/eller fjernelse af naturlige mælkebestanddele.

2.          I denne del forstås ved "mejeriprodukter": produkter, der udelukkende hidrører fra mælk, idet der dog kan tilsættes stoffer, som er nødvendige for fremstillingen, under forudsætning af at disse stoffer ikke anvendes med henblik på helt eller delvis at erstatte en mælkebestanddel.

Følgende er udelukkende forbeholdt mejeriprodukter:

a)      følgende betegnelser, der anvendes i alle afsætningsled:

i)      valle

ii)      fløde

iii)     smør

iv)     kærnemælk

v)     butteroil

vi)     kaseiner

vii)    vandfrit mælkefedt

viii)   ost

ix)     yoghurt

x)     kefir

xi)     kumis

xii)    viili/fil

xiii)   smetana

xiv)   fil

xv)   rjaženka

xvi)  rūgušpiens

b)     betegnelser som defineret i artikel 5 i direktiv 2000/13/EF, som virkeligt anvendes for mejeriprodukter.

3.          Betegnelsen "mælk" og de betegnelser, der anvendes for mejeriprodukter, kan ligeledes benyttes i sammensætninger med ét eller flere andre ord til angivelse af sammensatte produkter, hvor ingen bestanddel erstatter eller kan tænkes at erstatte en mælkebestanddel, og hvoraf mælk eller et mejeriprodukt udgør et væsentligt element, det være sig mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver produktet.

4.          For så vidt angår mælk skal den dyreart, som mælken stammer fra, anføres, hvis mælken ikke stammer fra køer.

5.          De betegnelser, der er nævnt i nr. 1, 2 og 3 i denne del, må kun anvendes for de produkter, der er omhandlet i det pågældende nummer.

Denne bestemmelse gælder dog ikke for betegnelsen af produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet.

6.          For så vidt angår andre produkter end dem, der er beskrevet i nr. 1, 2 og 3 i denne del, må der ikke anvendes etiketter, handelsdokumenter, reklamemateriale eller nogen form for reklame som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2006/114/EF[55] eller nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at det pågældende produkt er et mejeriprodukt.

For så vidt angår et produkt, der indeholder mælk eller mejeriprodukter, må betegnelsen "mælk" eller de betegnelser, der er omhandlet i nr. 2, andet afsnit, i denne del, kun anvendes til at beskrive basisråvarerne og til at angive ingredienserne i overensstemmelse med direktiv 2000/13/EF.

Del IV. Mælk til konsum henhørende under KN-kode 0401

I.           Definitioner

I denne del forstås ved:

a)      "mælk": det produkt, der fremkommer ved malkning af én eller flere køer

b)     "konsummælk": de produkter, der er omhandlet i punkt III, og som skal leveres i uforarbejdet stand til forbrugerne

c)      "fedtindhold": mælkens mælkefedtindhold i masseprocent

d)     "proteinindhold": mælkens proteinindhold i masseprocent (fremkommer ved at gange mælkens samlede kvælstofindhold udtrykt i masseprocent med 6,38).

II.          Levering eller salg til den endelige forbruger

1)          Kun mælk, der opfylder kravene til konsummælk, må leveres eller sælges uden forarbejdning til den endelige forbruger, enten direkte eller via restauranter, hospitaler, kantiner eller andre tilsvarende storkøkkener.

2)          Varebetegnelserne for disse produkter er som anført i punkt III i denne del. Disse betegnelser er forbeholdt de produkter, der er omhandlet i nævnte punkt, idet de dog kan anvendes i sammensatte betegnelser.

3)          De enkelte medlemsstater fastsætter foranstaltninger til informering af forbrugerne om produkternes art eller sammensætning i alle de tilfælde, hvor udeladelse af denne information vil kunne vildlede forbrugerne.

III.         Konsummælk

1.          Følgende produkter betragtes som konsummælk:

a)      rå mælk: mælk, som hverken er blevet opvarmet til over 40 °C. eller har været genstand for en behandling med tilsvarende virkning

b)     sødmælk: varmebehandlet mælk, som med hensyn til fedtindhold opfylder én af følgende betingelser:

i)      standardiseret sødmælk: mælk med et fedtindhold på mindst 3,50 % (m/m). Medlemsstaterne kan dog fastsætte en ekstra sødmælkskategori med et fedtindhold på mindst 4,00 % (m/m).

ii)      ikkestandardiseret sødmælk: mælk, hvis fedtindhold ikke er blevet ændret efter malkningen, hverken ved tilsætning eller fjernelse af mælkefedt eller ved blanding med mælk, hvis naturlige fedtindhold er blevet ændret. Fedtindholdet må dog ikke være under 3,50 % (m/m)

c)      letmælk: varmebehandlet mælk, hvis fedtindhold er blevet reduceret til mindst 1,50 %    (m/m), men højst 1,80 % (m/m)

d)     skummetmælk: varmebehandlet mælk, hvis fedtindhold er blevet reduceret til højst        0,50 % (m/m).

Varmebehandlet mælk, der ikke opfylder kravene til fedtindholdet i første afsnit, litra b), c) og d), betragtes som konsummælk, forudsat at fedtindholdet er klart og tydeligt angivet på emballagen med én decimal: "... % fedt". Denne mælk må ikke kaldes sødmælk, letmælk eller skummetmælk.

2.          Kun følgende ændringer er tilladt, jf. dog nr. 1, litra b), nr. ii):

a)      ændring af mælkens naturlige fedtindhold ved fjernelse eller tilsætning af fløde eller tilsætning af sødmælk, letmælk eller skummetmælk for at overholde det foreskrevne minimumsfedtindhold for konsummælk

b)     tilsætning af mælkeproteiner, mineralsalte eller vitaminer til mælk i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 ▌[56]

c)      nedsættelse af mælks lactoseindhold ved at omdanne det til glucose og galactose.

De ændringer af mælkens sammensætning, der er omhandlet i litra b) og c), er kun tilladt, hvis de angives på produktets emballage på en sådan måde, at de er klart synlige, let læselige og ikke kan slettes. Denne angivelse fritager dog ikke for forpligtelsen til en næringsdeklaration som omhandlet i Rådets direktiv 90/496/EØF[57]. Ved tilsætning af proteiner skal mælkens proteinindhold være på mindst 3,8 % (m/m).

En medlemsstat kan dog begrænse eller forbyde ændringer af mælkens sammensætning som omhandlet i litra b) og c).

3.          Konsummælk skal:

a)      have et frysepunkt, der ligger omkring det gennemsnitlige frysepunkt for rå mælk i det område, hvor mælkeindsamlingen har fundet sted

b)     have en masse på mindst 1 028 g pr. liter mælk med 3,5 % (m/m) fedtstof ved en temperatur på 20 °C. eller en tilsvarende masse pr. liter mælk med et andet fedtindhold

c)      indeholde mindst 2,9 % (m/m) protein for mælk med 3,5 % (m/m) fedtstof eller en tilsvarende koncentration for mælk med et andet fedtindhold.

Del V. Produkter fra fjerkræsektoren

I.           Denne del af dette bilag gælder for afsætning i Unionen som led i udøvelsen af erhverv eller virksomhed af visse typer og præsentationer af fjerkrækød og tilberedninger og produkter af fjerkrækød eller af slagtebiprodukter af fjerkræ af følgende arter:

─      høns (Gallus domesticus)

─      ænder

─      gæs

─      kalkuner

─      perlehøns.

Disse bestemmelser gælder også for fjerkrækød i saltlage henhørende under KN-kode 0210 99 39.

II.          Definitioner

1)          "fjerkrækød": fjerkrækød egnet til konsum, der ikke har undergået anden behandling end kuldebehandling

2)          "fersk fjerkrækød": fjerkrækød, der på intet tidspunkt er stivnet under kølingsprocessen forud for opbevaring ved en temperatur, som ikke må være lavere end – 2 °C. eller højere end + 4 °C.. Medlemsstaterne kan dog fastsætte lidt andre temperaturkrav for den minimumstid, der er nødvendig til opskæring og håndtering af fersk fjerkrækød hos detailhandlere eller i lokaler ved salgssteder, hvor opskæring og håndtering udelukkende finder sted med henblik på direkte salg til forbrugeren

3)          "frosset fjerkrækød": fjerkrækød, der nedfryses hurtigst muligt inden for rammerne af de normale fremgangsmåder ved slagtning og konstant opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end – 12 °C.

4)          "dybfrosset fjerkrækød": fjerkrækød, der konstant opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end – 18 °C., jf. de tolerancer, der er nævnt i Rådets direktiv 89/108/EØF[58]

5)          "tilberedning baseret på fjerkrækød": fjerkrækød, herunder fjerkrækød, der er reduceret til småstykker, der er tilsat fødevarer, smagskorrigerende stoffer eller tilsætningsstoffer, eller som har undergået en forarbejdning, der ikke er tilstrækkelig til at ændre strukturen i kødets indre fibre

6)          "tilberedning baseret på fersk fjerkrækød": en tilberedning baseret på fjerkrækød, hvortil der er benyttet fersk fjerkrækød.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte lidt andre temperaturkrav for den minimumstid, der er nødvendig, og kun for så vidt det er nødvendigt for at lette opskæringen og håndteringen på fabrikken under fremstilling af tilberedninger baseret på fersk fjerkrækød

7)          "fjerkrækødprodukt": kødprodukt som defineret i punkt 7.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og hvortil der er benyttet fjerkrækød.

III.        Fjerkrækød og tilberedninger baseret på fjerkrækød udbydes til salg i én af følgende former:

       fersk

       frosset

       dybfrosset.

Del Va. Æg fra høns af arten Gallus gallus

I.           Anvendelsesområde

1)     Bestemmelserne i denne del gælder for afsætning i Unionen af æg produceret i Unionen, importeret fra tredjelande eller bestemt til eksport fra Unionen og berører ikke artikel 59 om handelsnormer for rugeæg og kyllinger af fjerkræ.

2)     Medlemsstaterne kan undtage æg fra kravene i denne del bortset fra punkt III, nr. 3, hvis producenten sælger æggene direkte til den endelige forbruger:

a)     på produktionsstedet eller

b)     på et lokalt offentligt marked eller ved dørsalg i produktionsregionen i den pågældende medlemsstat.

Når der træffes beslutning om en sådan undtagelse, kan den enkelte producent vælge, om han vil gøre brug af den. Når undtagelsen finder anvendelse, må der ikke anvendes kvalitetskriterier eller vægtsortering.

Medlemsstaten kan fastsætte definitionen af begreberne »lokalt offentligt marked«, »dørsalg« og »produktionsregion« i henhold til sin nationale lovgivning.

II.         Kvalitets- og vægtsortering

1)     Æg inddeles i følgende kvalitetsklasser:

a)     klasse A eller »friske«

b)     klasse B.

2)     Klasse A-æg sorteres også efter vægt. Sortering efter vægt kræves dog ikke for æg, der leveres til virksomheder i fødevareindustrien og nonfoodindustrier.

3)     Klasse B-æg må kun leveres til virksomheder i fødevareindustrien og nonfoodindustrier.

III.        Mærkning af æg

1)     Klasse A-æg mærkes med producentkoden.

Klasse B-æg mærkes med producentkoden og/eller med en anden angivelse.

Medlemsstaterne kan undtage klasse B-æg fra dette krav, når disse æg udelukkende forhandles på deres område.

2)     Mærkningen af æg i overensstemmelse med stk. 1 skal foregå på produktionsstedet eller på det første pakkeri, som æggene leveres til.

3)     Æg, som producenten sælger til den endelige forbruger på et lokalt offentligt marked i produktionsregionen i den pågældende medlemsstat, mærkes i overensstemmelse med stk. 1.

Medlemsstaterne kan dog undtage producenter med op til 50 æglæggende høner fra dette krav, såfremt producentens navn og adresse er angivet på salgsstedet.

Del VI. Smørbare fedtstoffer

I.           Varebetegnelse

De produkter, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, litra f), må i uforarbejdet stand ikke leveres eller overdrages til den endelige forbruger, hverken direkte eller indirekte gennem restauranter, hospitaler, kantiner eller lignende, medmindre produkterne opfylder kravene i tillægget til denne del.

Varebetegnelserne for disse produkter er anført i tillægget til denne del, jf. dog punkt II, nr. 2, 3 og 4, i denne del.

Varebetegnelserne i tillægget til denne del er forbeholdt de produkter, der er defineret heri, og som har følgende KN-koder og et fedtindhold på mindst 10 vægtprocent, men under 90 vægtprocent:

a)      mælkefedt henhørende under KN-kode 0405 og ex 2106

b)     fedtstoffer henhørende under KN-kode ex 1517

c)      blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse henhørende under KN-kode ex 1517 og ex 2106.

Indholdet af fedt uden tilsat salt skal være mindst to tredjedele af tørstoffet.

Disse varebetegnelser gælder dog kun for produkter, der har en fast konsistens ved en temperatur på 20 °C., og som er smørbare.

Definitionerne gælder ikke for:

a)      betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes til at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet

b)     koncentrerede produkter (smør, margarine og blandingsprodukter) med et fedtindhold på mindst 90 vægtprocent.

II.         Terminologi

1.      Betegnelsen "traditionel" kan anvendes sammen med betegnelsen "smør", der er anført i afsnit A, nr. 1, i tillægget til denne del, når produktet er fremstillet direkte af mælk eller fløde.

I denne artikel forstås ved "fløde": det produkt, der fremstilles af mælk i form af en olie i vand-emulsion med et mælkefedtindhold på mindst 10 %.

2.      For de produkter, der er omhandlet i tillægget til denne del, er det forbudt at anvende andre angivelser, der nævner, giver indtryk af eller antyder et fedtindhold for produkterne, end dem, der er omhandlet i tillægget.

3.      Uanset stk. 2 kan angivelsen "fedtreduceret" eller "light" eller "let" desuden anvendes for produkter, der er omhandlet i tillægget til denne del med et fedtindhold på højst 62 %.

Angivelsen "fedtreduceret" og angivelsen "light" eller "let" kan dog anvendes i stedet for henholdsvis "60" eller "40", som er anvendt i tillægget til denne del.

4.      Varebetegnelserne "minarine" eller "halvarine" anvendes for de produkter, der er omhandlet i afsnit B, nr. 3, i tillægget til denne del.

5.      Orddelen "plante-" kan anvendes sammen med varebetegnelserne i afsnit B i tillægget til denne del, forudsat at produktet kun indeholder vegetabilske fedtstoffer, idet der dog tillades animalske fedtstoffer i en mængde på højst 2 % af fedtindholdet. Denne tolerance gælder ligeledes, når en bestemt plantesort nævnes.

Tillæg til del VI

Fedtstofgruppe

Varebetegnelse

Varekategori

Definitioner

Supplerende beskrivelse af kategorien med angivelse af fedtindholdet i vægtprocent

A. Mælkefedt

Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand i olie, der udelukkende hidrører fra mælk og/eller visse mejeriprodukter, og hvor fedtstoffet er det afgørende værdielement. Andre stoffer, der er nødvendige for fremstillingen, kan dog tilsættes, hvis disse stoffer ikke anvendes med henblik på fuldstændig eller delvis at erstatte en af mælkens bestanddele

1. Smør

2. Smør 60 *)

 

3. Smør 40 **)

4. Smørbart mælkefedtprodukt X %

Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %, et vandindhold på højst 16 % og et indhold af fedtfrit mælketørstof på højst 2 %

Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %

Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %

Produktet skal have et mælkefedtindhold på:

-          under 39 %

-          over 41 %, men under 60 %

-          over 62 %, men under 80 %

B. Fedtstoffer

Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand i olie, der hidrører fra faste og/eller flydende vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer, der er egnede til konsum, og hvis indhold af mælkefedt ikke overstiger 3 % af det samlede fedtstofindhold

1. Margarine

2. Margarine 60 ***)

 

3. Margarine 40 ****)

 

4. Smørbart fedtprodukt X %

 

Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %

Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %

Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %

Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på:

-          under 39 %

-          over 41 %, men under 60 %

-          over 62 %, men under 80 %

c) Blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse

Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand i olie, der hidrører fra faste og/eller flydende vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer, der er egnede til konsum, med et indhold af mælkefedt på mellem 10 og 80 % af det samlede fedtstofindhold

1. Blandingsprodukt

2. Blandingsprodukt 60 *****)

 

3. Blandingsprodukt 40 ******)

 

4. Blandingsprodukt X %

 

Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %

Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %

Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %

Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på:

-    under 39 %

-    over 41 %, men under 60 %

-    over 62 %, men under 80 %

*)         Svarende til "smør 60" på dansk.

**)       Svarende til "smør 40" på dansk.

***)     Svarende til "margarine 60" på dansk.

****)   Svarende til "margarine 40" på dansk.

*****) Svarende til "blandingsprodukt 60" på dansk.

******)          Svarende til "blandingsprodukt 40" på dansk.

Del VII. Betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester

Det er obligatorisk at anvende de betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester, der er fastsat i denne del, ved afsætning af disse produkter i Unionen og i samhandelen med tredjelande, så længe de er forenelige med internationale obligatoriske regler.

Kun den olie, der er nævnt i nr. 1, litra a) og b), og nr. 3 og 6 i denne del, må afsættes i detailleddet.

1)          JOMFRUOLIE

Olie, der er udvundet af oliven udelukkende ved mekaniske processer eller andre fysiske processer på en sådan måde, at der ikke sker forandringer i olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, dekantering, centrifugering og filtrering, men ikke olie, som er udvundet ved hjælp af et opløsningsmiddel eller et hjælpestof med kemisk eller biokemisk virkning eller reesterificering, eller blandinger med olier af anden art.

Jomfruolie klassificeres og betegnes udelukkende således:

a)          Ekstra jomfruolie

Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,8 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

b)          Jomfruolie

Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 2 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

c)          Bomolie

Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på over 2 g pr. 100 g og/eller de øvrige kendetegn for denne kategori.

2)          RAFFINERET OLIVENOLIE

Olivenolie, der er udvundet ved raffinering af jomfruolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

3)          OLIVENOLIE — SAMMENSAT AF RAFFINERET OLIVENOLIE OG JOMFRUOLIE

Olie, der er fremkommet ved sammenstikning af raffineret olivenolie og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

4)          RÅ OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

Olie, der er udvundet af olivenpresserester ved behandling med opløsningsmidler eller ved fysiske processer, eller olie, der med undtagelse af bestemte kendetegn, svarer til bomolie, bortset fra olie udvundet ved reesterificering og blandinger med olier af anden art, og som har de øvrige kendetegn for denne kategori.

5)          RAFFINERET OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

Olie, der er udvundet ved raffinering af rå olie af olivenpresserester, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

6)          OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

Olie, der er udvundet ved sammenstikning af raffineret olie af olivenpresserester og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

Tillæg ▌(jf. del II)Vindyrkningszoner

Der findes følgende vindyrkningszoner:

1)          Vindyrkningszone A omfatter:

a)      i Tyskland: alle vindyrkningsarealer bortset fra arealerne i nr. 2), litra a)

b)     i Luxembourg: det luxembourgske vindyrkningsområde

c)      i Belgien, Danmark, Irland, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige: disse medlemsstaters vindyrkningsarealer

d)     i Tjekkiet: vindyrkningsområdet Čechy.

2)          Vindyrkningszone B omfatter:

a)      i Tyskland: vindyrkningsarealerne i det bestemte dyrkningsområde Baden

b)     i Frankrig: vindyrkningsarealerne i de departementer, der ikke er anført i dette bilag, samt i følgende departementer:

     i Alsace: Bas-Rhin og Haut-Rhin

     i Lorraine: Meurthe-et-Moselle, Meuse, Moselle og Vosges

     i Champagne: Aisne, Aube, Marne, Haute-Marne og Seine-et-Marne

     i Jura: Ain, Doubs, Jura og Haute-Saône

     i Savoyen: Savoie, Haute-Savoie og Isère (kommunen Chapareillan)

     i Loiredalen: Cher, Deux-Sèvres, Indre, Indre-et-Loire, Loir-et-Cher, Loire Atlantique, Loiret, Maine-et-Loiret, Sarthe, Vendée og Vienne samt vindyrkningsarealerne i arrondissementet Cosne-sur-Loire i departementet Nièvre

c)      i Østrig: det østrigske vindyrkningsområde

d)     vindyrkningsområdet Morava og de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 1), litra d)

e)      i Slovakiet: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Malokarpatská vinohradnícka oblast’, Južnoslovenská vinohradnícka oblast’, Nitrianska vinohradnícka oblast’, Stredoslovenská vinohradnícka oblast’, Východoslovenská vinohradnícka oblast’ og de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 3), litra f)

f)      i Slovenien: vindyrkningsarealerne i følgende områder:

     i Podravjeområdet: Štajerska Slovenija og Prekmurje

     i Posavjeområdet: Bizeljsko Sremič, Dolenjska og Bela krajina samt vindyrkningsarealerne i de områder, der ikke er omfattet af nr. 4), litra d)

g)      i Rumænien: området Podișul Transilvaniei

h)      i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Moslavina, Prigorje-Bilogora, Plešivica, Pokuplje og Zagorje-Međimurje.

3)          Vindyrkningszone C I omfatter:

a)      i Frankrig vindyrkningsarealerne:

     i følgende departementer: Allier, Alpes-de-Haute-Provence, Hautes-Alpes, Alpes-Maritimes, Ariège, Aveyron, Cantal, Charente, Charente-Maritime, Corrèze, Côte-d’Or, Dordogne, Haute-Garonne, Gers, Gironde, Isère (med undtagelse af kommunen Chapareillan), Landes, Loire, Haute-Loire, Lot, Lot-et-Garonne, Lozère, Nièvre (bortset fra arrondissementet Cosne-sur-Loire), Puy-de-Dôme, Pyrénées-Atlantiques, Hautes-Pyrénées, Rhône, Saône-et-Loire, Tarn, Tarn-et-Garonne, Haute-Vienne og Yonne

     i arrondissementerne Valence og Die i departementet Drôme (bortset fra kantonerne Dieulefit, Loriol, Marsanne og Montélimar)

     i arrondissementet Tournon og kantonerne Antraigues, Burzet, Coucouron, Montpezat-sous-Bauzon, Privas, Saint-Étienne-de-Lugdarès, Saint-Pierreville, Valgorge og La Voulte-sur-Rhône i departementet Ardèche

b)     i Italien: vindyrkningsarealerne i regionen Valle d'Aosta og i provinserne Sondrio, Bolzano, Trento og Belluno

c)      i Spanien: vindyrkningsarealerne i provinserne A Coruña, Asturias, Cantabria, Guipúzcoa og Vizcaya

d)     i Portugal: vindyrkningsarealerne i den del af regionen Norte, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde for "Vinho Verde", samt "Concelhos de Bombarral, Lourinhã, Mafra og Torres Vedras" (med undtagelse af "Freguesias da Carvoeira" og "Dois Portos"), der hører med til "Região viticola da Extremadura"

e)      i Ungarn: alle vindyrkningsarealer

f)      i Slovakiet: vindyrkningsarealerne i Tokajská vinohradnícka oblast

g)      i Rumænien: de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 2), litra g), eller nr. 4), litra f)

h)      i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Hrvatsko Podunavlje og Slavonija.

4)          Vindyrkningszone C II omfatter:

a)      i Frankrig vindyrkningsarealerne:

     i følgende departementer: Aude, Bouches-du-Rhône, Gard, Hérault, Pyrénées-Orientales (bortset fra kantonerne Olette og Arles-sur-Tech) og Vaucluse

     i den del af departementet Var, der mod syd afgrænses af den nordlige grænse af kommunerne Evenos, Le Beausset, Solliès-Toucas, Cuers, Puget-Ville, Collobrières, La Garde-Freinet, Plan-de-la-Tour og Sainte-Maxime

     i arrondissementet Nyons og i kantonen Loirol-sur-Drôme i departementet Drôme

     i departementet Ardèche: de administrative enheder, der ikke er anført i nr. 3), litra a)

b)     i Italien: vindyrkningsarealerne i følgende regioner: Abruzzo, Campania, Emilia-Romagna, Friuli-Venezia Giulia, Lazio, Liguria, Lombardia (bortset fra provinsen Sondrio), Marche, Molise, Piemonte, Toscana, Umbria, Veneto (bortset fra provinsen Belluno), herunder de til disse regioner hørende øer såsom Elba og de øvrige øer i Arcipelago Toscano, øerne i Arcipelago Ponziano samt Capri og Ischia

c)      i Spanien vindyrkningsarealerne i følgende provinser:

     Lugo, Orense og Pontevedra

     Ávila (bortset fra kommunerne i vindyrkningsområdet (comarca) Cebreros), Burgos, León, Palencia, Salamanca, Segovia, Soria, Valladolid og Zamora

     La Rioja

     Álava

     Navarra

     Huesca

     Barcelona, Girona og Lleida

     den del af provinsen Zaragoza, der er beliggende nord for Ebrofloden

     de kommuner i provinsen Tarragona, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen Penedés

     den del af provinsen Terragona, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde (comarca) Conca de Barberá

d)     i Slovenien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Brda eller Goriška Brda, Vipavska dolina eller Vipava, Kras og Slovenska Istra

e)      i Bulgarien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Dunavska Ravnina (Дунавска равнина), Chernomorski Rayon (Черноморски район) og Rozova Dolina (Розова долина)

f)      i Rumænien: vindyrkningsarealerne i følgende områder:

Dealurile Buzăului, Dealu Mare, Severinului og Plaiurile Drâncei, Colinele Dobrogei, Terasele Dunării og det sydlige vindyrkningsområde, bl.a. sandstrækninger og andre gunstige områder

g)      i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Hrvatska Istra, Hrvatsko primorje, Dalmatinska zagora, Sjeverna Dalmacija og Srednja i Južna Dalmacija.

5)          Vindyrkningszone C III a) omfatter:

a)      i Grækenland: vindyrkningsarealerne i følgende distrikter (nomoi): Flórina, Imathía, Kilkís, Grevená, Lárisa, Iánnina, Lefkáda, Akhaía, Messinía, Arkadía, Korinthía, Iráklion, Khaniá, Réthimnon, Sámos, Lasíthi og øen Thíra (Santorini)

b)     i Cypern: vindyrkningsarealerne i højder under 600 m

c)      i Bulgarien: vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 4), litra e).

6)          Vindyrkningszone C III b) omfatter:

a)      i Frankrig vindyrkningsarealerne:

     i Korsikas departementer

     i den del af departementet Var, der ligger mellem havet og en linje bestående af kommunerne (disse inklusive) Evenos, Le Beausset, Solliès-Toucas, Cuers, Puget-Ville, Collobrières, La Garde-Freinet, Plan-de-la-Tour og Sainte-Maxime

     i kantonerne Olette og Arles-sur-Tech i departementet Pyrénées-Orientales

b)     i Italien: vindyrkningsarealerne i følgende regioner: Calabria, Basilicata, Puglia, Sardegna og Sicilia, herunder øerne i disse regioner såsom Pantelleria og De Lipariske Øer, De Egadiske Øer og De Pelagiske Øer

c)      i Grækenland: de vindyrkningsarealer, der ikke er anført i nr. 5), litra a)

d)     i Spanien: de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 3), litra c), eller nr. 4), litra c)

e)      i Portugal: vindyrkningsarealerne i de områder, der ikke er omfattet af nr. 3), litra d)

f)      i Cypern: vindyrkningsarealerne i højder under 600 m

g)      i Malta: vindyrkningsarealerne.

7)          Afgrænsningen af de områder, der hører ind under de administrative enheder, som er nævnt i dette bilag, fremgår af de nationale bestemmelser, der var gældende den 15. december 1981, og for så vidt angår Spanien de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1986, samt for så vidt angår Portugal de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1998.

________________________

BILAG VIIØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OMHANDLET I ARTIKEL 62

Del ITilsætning, syring og afsyring i visse vindyrkningszoner

A.          Tilsætningsgrænser

1.          Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i Unionen, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikkefærdiggæret vin og vin fremstillet af druesorter, der kan klassificeres i overensstemmelse med artikel 63.

2.          Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:

a)      3 % vol. i vindyrkningszone A

b)     2 % vol. i vindyrkningszone B

c)      1,5 % vol. i vindyrkningszone C.

3.          I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan medlemsstaterne anmode om, at grænsen/grænserne i nr. 2 forhøjes med 0,5 %. Som svar på en sådan anmodning vedtager Kommissionen hurtigst muligt gennemførelsesretsakten i henhold til de beføjelser, der er omhandlet i artikel 68. Kommissionen bestræber sig på at træffe afgørelse inden for fire uger efter indgivelsen af anmodningen.

B.          Tilsætning

1.          Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:

a)      for friske druer, delvis gæret druemost eller ung ikkefærdiggæret vin ved tilsætning af sakkarose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost

b)     for druemost ved tilsætning af sakkarose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost eller ved delvis koncentrering, herunder omvendt osmose

c)      for vin ved delvis koncentrering ved frysning.

2.          Der må kun anvendes én af de i nr. 1 omhandlede behandlinger, hvis vin eller druemost tilsættes koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, og der betales støtte i henhold til artikel 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.          Tilsætning af sakkarose som omhandlet i nr. 1, litra a), og b), må udelukkende foretages ved tørsukring og kun i følgende områder:

a)      vindyrkningszone A

b)     vindyrkningszone B

c)      vindyrkningszone C

med undtagelse af vinarealerne i Italien, Grækenland, Spanien, Portugal, Cypern og i de franske departementer henhørende under appeldomstolen i:

      Aix-en-Provence

      Nîmes

      Montpellier

      Toulouse

      Agen

      Pau

      Bordeaux

      Bastia.

De nationale myndigheder kan dog give tilladelse til tilsætning ved tørsukring som en undtagelse i ovennævnte franske departementer. Frankrig underretter straks Kommissionen og de andre medlemsstater, hvis der gives sådanne tilladelser.

4.          Tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost må ikke medføre, at det oprindelige volumen, når det drejer sig om friske knuste druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikkefærdiggæret vin, forøges med mere end 11 % i vindyrkningszone A, med mere end 8 % i vindyrkningszone B og med mere end 6,5 % i vindyrkningszone C.

5.          Koncentrering af druemost eller vin, der undergår de i nr. 1 omhandlede behandlinger:

a)      må ikke medføre, at disse produkters oprindelige volumen formindskes med mere end 20 %

b)     må uanset afsnit A, nr. 2, litra c), ikke forhøje det naturlige alkoholindhold i disse produkter med mere end 2 % vol.

6.          De i nr. 1 og 5 omhandlede behandlinger må ikke forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikkefærdiggæret vin eller vin:

a)      i vindyrkningszone A til mere end 11,5 % vol.

b)     i vindyrkningszone B til mere end 12 % vol.

c)      i vindyrkningszone C I til mere end 12,5 % vol.

d)     i vindyrkningszone C II til mere end 13 % vol. og

e)      i vindyrkningszone C III til mere end 13,5 % vol.

7.          Uanset nr. 6 kan medlemsstaterne:

a)      for rødvin forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i nr. 6 omhandlede produkter til 12 % vol. i vindyrkningszone A og 12,5 % vol. i vindyrkningszone B

b)     forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i nr. 6 omhandlede produkter til et niveau, som fastsættes af medlemsstaterne, ved fremstilling af vine med oprindelsesbetegnelse.

C.          Syring og afsyring

1.          For friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikkefærdiggæret vin og vin kan der:

a)      i vindyrkningszone A, B og C I foretages afsyring

b)     i vindyrkningszone C I, C II og C III, litra a), foretages syring og afsyring, jf. dog nr. 7, eller

c)      i vindyrkningszone C III, litra b), foretages syring.

2.          De i nr. 1 omhandlede produkter undtagen vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 1,50 g/l udtrykt i vinsyre eller 20 milliækvivalenter/l.

3.          Vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 2,5 g/l udtrykt i vinsyre eller 33,3 milliækvivalenter/l.

4.          Vin må kun afsyres med højst 1 g/l udtrykt i vinsyre eller 13,3 milliækvivalenter/l.

5.          Druemost til koncentrering må delvis afsyres.

6.          Uanset nr. 1 kan medlemsstaterne i år med usædvanlige vejrforhold give tilladelse til, at de i nr. 1 omhandlede produkter syres i vindyrkningszone A og B, jf. de i nr. 2 og 3 omhandlede betingelser.

7.          Syring af og tilsætning til samt syring og afsyring af ét og samme produkt udelukker hinanden, medmindre Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, indrømmer undtagelser.

D.          Behandlinger

1.          De i afsnit B og C omhandlede behandlinger, bortset fra syring og afsyring af vin, er kun tilladt, hvis de på betingelser, Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, gennemføres under forarbejdningen af friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikkefærdiggæret vin til vin eller til en anden drikkevare fra vinsektoren til direkte konsum, bortset fra mousserende vin eller mousserende vin tilsat kulsyre, i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet.

2.          Koncentrering af vin skal finde sted i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet.

3.          Syring og afsyring af vin må kun foretages på vinfremstillingsvirksomheden og i den vindyrkningszone, hvor de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet.

4.          Hver af de i nr. 1, 2 og 3 nævnte behandlinger skal anmeldes til myndighederne. Det samme gælder for de mængder koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost eller sakkarose, som fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, herunder producenter, aftapningsvirksomheder, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere, der skal defineres af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv ligger inde med på samme tid og på samme sted som friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller vin på fad. I stedet for anmeldelse af disse mængder kan der foretages bogføring af indgangen og forbrug.

5.          Hver af de i afsnit B og C omhandlede behandlinger skal indføres i det ledsagedokument, jf. artikel 103, på grundlag af hvilket de behandlede produkter er bragt i omsætning.

6.          Medmindre der vedtages undtagelser på grund af usædvanlige vejrforhold, må disse behandlinger ikke anvendes:

a)      efter den 1. januar i vindyrkningszone C

b)     efter den 16. marts i vindyrkningszone A og B, og de må kun anvendes for produkter fra vinhøsten umiddelbart forud for disse datoer.

7.          Uanset nr. 6 kan koncentrering ved frysning samt syring og afsyring af vin foretages hele året.

Del IIRestriktioner

A.          Generelt

1.          Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af vand, medmindre dette er nødvendigt af en særlig teknisk grund.

2.          Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af alkohol, undtagen ved fremstilling af frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, hedvin, mousserende vin, vin tilsat alkohol bestemt til destillation og perlevin.

3.          Vin tilsat alkohol bestemt til destillation må kun anvendes til destillation.

B.          Friske druer, druemost og druesaft

1.          Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, må kun anvendes til fremstilling af produkter, der ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. Dette er dog ikke til hinder for anvendelsen af mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for fremstilling på deres område af produkter, som ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29.

2.          Druesaft og koncentreret druesaft må ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin. Igangsætning af alkoholgæring af disse produkter er forbudt på Unionens område.

3.          Nr. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der i Det Forenede Kongerige, Irland og Polen er bestemt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 2206 00, for hvilke medlemsstaterne kan tillade anvendelse af en sammensat betegnelse, hvori salgsbetegnelsen "vin" forekommer.

4.          Delvis gæret druemost af let tørrede druer må kun bringes i omsætning med henblik på fremstilling af hedvin og kun i de vindyrkningsområder, hvor dette var almindelig praksis den 1. januar 1985, og af vin fremstillet af overmodne druer.

5.          Friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft, koncentreret druesaft og vin eller blandinger af disse produkter med oprindelse i tredjelande, må ikke anvendes til fremstilling af produkter omhandlet i bilag VI, del II, eller som tilsætning til sådanne produkter på Unionens område.

C.          Blanding af vine

Forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en EU-vin og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande er forbudt i Unionen.

D.          Biprodukter

1.          Udpresning af druer er forbudt. Medlemsstaterne fastsætter under hensyn til lokale og tekniske forhold det minimumsalkoholindhold, der skal være i presserester fra vindruer og vinbærme efter presning af druer.

Medlemsstaterne fastsætter alkoholindholdet i disse biprodukter til mindst 5 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

2.          Af vinbærme og presserester fra vindruer må der hverken fremstilles vin eller andre drikkevarer, som er bestemt til direkte konsum, bortset fra alkohol, brændevin eller piquettevin. Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset aszú er tilladt på betingelser, som skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, hvor denne praksis anvendes traditionelt til fremstilling af "Tokaji fordítás" og "Tokaji máslás" i Ungarn og "Tokajský forditáš" og "Tokajský mášláš" i Slovakiet.

3.          Presning af vinbærme og fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation eller fremstilling af piquettevin er forbudt. Filtrering og centrifugering af vinbærme betragtes ikke som presning, hvis de fremstillede produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet.

4.          Piquettevin må, såfremt det er tilladt at fremstille den i den pågældende medlemsstat, kun anvendes til destillation eller til vinavlerens privatforbrug.

5.          Fysiske og juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som ligger inde med biprodukter, skal afsætte dem på vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, idet medlemsstaterne dog har mulighed for at beslutte, at biprodukterne skal bortskaffes ved destillation.

________________________

BILAG VIIa

FAKULTATIVE FORBEHOLDTE UDTRYK

Produktkategori

(henvisning til klassificeringen i den kombinerede nomenklatur)

 

Fakultativt forbeholdt udtryk

fjerkrækød

(KN 0207, KN 0210)

fodret med …% af…

havrefodret gås

ekstensivt staldopdræt

fritgående

frilands

frilands – opdrættet i fuld frihed

slagtealder

opfedningsperiodens længde

æg

(KN 0407)

 

friske

ekstra eller ekstra friske

angivelse af de æglæggende høners foder

 

olivenolie

(KN 1509)

første koldpresning

koldekstraktion

syreindhold

skarp

frugtagtig: moden eller grøn

bitter

intens

middel

light, let

afbalanceret

mild olie

________________________

BILAG VIII[59]

SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 163

Forordning (EU) nr. [KOM(2010) 799]

Denne forordning

1

1

2, stk. 1

3, stk. 1

2, stk. 2, litra a) og b)

-

2, stk. 2, litra c)

14, stk. 1

3

6

4

3, stk. 3

5

5

6, stk. 1

-

6, stk. 2

9, 10, litra d) og e)

7

9

8

7

9

-

10

10

11

11

12

12

13

13

14

14, stk. 2 og 3

15

15

16

-

17

-

18

-

19

-

20

[16, stk. 1, litra c) og d)]

21

-

22

16

23

-

24

[17]

25

[17]

26

[17]

27

[17]

28

[18, stk. 5]

29

[18, stk. 7, litra a), 19, litra k), nr. ii)]

30

[18, stk. 5]

31

18

32

19

33

20

34

[18, stk. 8 og 9]

35

[18, stk. 8 og 9]

36

19

37

155, stk. 1, litra a), stk. 2, 3, 4

38

155, stk. 1, litra b), stk. 2, 3

39

155, stk. 5

40

154

41

154

42

-

43, stk. 1, stk. 3-7

-

43, stk. 2

101, stk. 1

44

-

45

-

46, litra a) og c)

-

46, litra b)

101, stk. 2

47

112

48

115

49

-

50

-

51

-

52

-

53

-

54

-

55

-

56

-

57

-

58

-

59

-

60

-

61

-

62

-

63

-

64

-

65

-

66

-

67

-

68

-

69

-

70

-

71

-

72

-

73

-

74

-

75

-

76

-

77

-

78

-

79

-

80

-

81

-

82

-

83

-

84

-

85

-

86

-

87

-

88

-

89

-

90

-

91

-

92

-

93

-

94

-

95

-

96

-

97

-

98, stk. 1

113

98, stk. 2 og 3

157

99

-

100

-

101

-

102

-

103

-

104

-

105

-

106

-

107

-

108

24 og 152

109

25

110

26

111

-

112

-

113

-

114

27

115

28

116

29

117

-

118

-

119

-

120

30

121

31

122

32

123

33

124

34, [31, litra b)]

125

35, litra a), [136, stk. 2)]

126

35

127

36

128

21 og 152

129

22

130

23

131

37

132

38

133

39, [50, litra a)], [51, litra a)]

134

[50, litra a)]

135

40

136, stk. 1-3

41

136, stk. 4

147

137

42

138

43

139

44

140

45

141

46

142

47

143

48

144

49

145

-

146

50

147

51

148, stk. 1

52, stk. 1

148, stk. 2

150

149

[53, litra a)]

150

52, stk. 3

151, stk. 1

52, stk. 2

151, stk. 2

-

152

[53, litra b)]

153

53, litra a) og c)

154

54

155

-

156

-

157

-

158

55

159

56

160

57

161

58

162

59

163

60

164

61

165

62

166

63

167

64

168

65

169

66

170

67

171

-

172

68

173

69

174

70

175

71, [86, stk. 4]

176

71, stk. 3, [86, stk. 4]

177

72, [86, stk. 4]

178

73, [86, stk. 4]

179

74, [86, stk. 4]

180

75

181

76

182

77

183

78

184

79

185

80

186

81

187

-

188

-

189

82

190

83

191

84

192

85

193

86

194

87

195

88

196

89

197

90

198

91

199

92

200

93

201

94

202

95

203

96

204

97

205

98

206

-

207

99

208

100

209

106

210

108

211, stk. 1

-

211, stk. 2

[164]

212

109

213

[114]

214

[114]

215

107, [114]

216

[114]

217

-

218

110, [116]

219

[157]

220

[116]

221

111

222

110

223

[114, 116]

224

110

225

[114, 116, 157]

226

111

227, stk. 1 og 3

[114, 116]

227, stk. 2

[164]

228

111, [116]

229

105

230

114, 115

231

-

232

-

233

117, stk. 1, [118, stk. 1, litra a)]

234

117, stk. 2

235

117, stk. 3

236

[118, stk. 2, litra e)]

237, stk. 1

122

237, stk. 2

130

238

118

239

119

240

-

241

[121]

242

[121]

243

[121]

244

[121]

245

[121]

246

122

247

123

248

-

249

121

250

121

251

125

252

[126, stk. 1]

253

126, stk. 1

254

127

255

128

256

[121]

257

[121]

258

[121]

259

[121]

260

-

261

-

262

-

263

129

264

-

265

131

266

132

267

117

268

118

269

119

270

120

271

133

272

134

273

135

274

136

275

137

276

138

277

139

278

140

279

125

280

[126, stk. 2]

281

-

282

142

283

143

284

144

285

145

286

145

287

145

288

110

289

114, 115

290

146

291, stk. 1

146

291, stk. 2

-

292

148

293, stk. 1 og 2

-

293, stk. 3

149

293, stk. 4

[157]

294

-

295

-

296

-

297

151

298

154

299

154

300

154

301

154, stk. 3, og 157

302

158

303

-

304

102

305

[157]

306

103

307

-

308

[157]

309

-

310

[157]

311

104

312

[157]

313

2

314

-

315

156

316

157

317

-

318

-

319

-

320

160

321

160

322

161

323

162

324

-

325

163

326

-

327

164

328

164

329

165

Bilag I

Bilag I (I-XX, XXIV/1)

Bilag II

Bilag I (XXI-XXIII)

Bilag III

II

Bilag IV

III

Bilag V

[18, stk.8)]

Bilag VI

-

Bilag VII

-

Bilag VIII

-

Bilag IX

-

Bilag X

Bilag IV

Bilag XI

Bilag V

Bilag XII

Bilag VI

Bilag XIII

Bilag VII

Bilag XIV

[114, stk. 1, litra f)]

Bilag XV

[121]

Bilag XVI

[121]

Bilag XVII

-

Bilag XVIII

-

Bilag XIX

-

Bilag XX

Bilag VIII

Forordning (EU) nr. [KOM(2010) 799]

Forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

96, stk. 3

89, stk. 4

145

91-101

171

89, stk. 3

185, stk. 4

90, stk. 1

187

90, stk. 2 og 4

188

90, stk. 3 og 4

206

89, stk. 1

236

67

307

65, stk. 2, litra c) og 104, litra b)

317

62

318

64, 66

319

63

________________________

  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
  • [2]  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 158.
  • [3]  EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
  • [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0085.
  • [5] * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
  • [6]           EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 158.
  • [7]           EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
  • [8]           EUT C […] af […], s. […].
  • [9]           Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af … .
  • [10]           Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).
  • [11]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af ... om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (EUT L …).
  • [12]          Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 af 5. februar 1979 om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter (EFT L 34 af 9.2.1979, s. 2).
  • [13]          Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12).
  • [14]          EUT C […] af […], s. […].
  • [15]          EUT L […], […], s. […].
  • [16]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
  • [17]          EUT L 112 af 24.4.2012, s. 21.
  • [18]          Rådets forordning (EØF) nr. 922/72 af 2. maj 1972 om fastlæggelse af de almindelige regler om ydelse af støtte med hensyn til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973 (EFT L 106 af 5.5.1972, s. 1).
  • [19]          Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter (EFT L 34 af 9.2.1979, s. 2).
  • [20]          Rådets forordning (EF) nr. 1601/96 af 30. juli 1996 om fastsættelse af producentstøtten for humle for 1995-høsten (EFT L 206 af 16.8.1996, s. 46).
  • [21]          Rådets forordning (EF) nr. 1037/2001 af 22. maj 2001 om tilladelse til udbud eller afsætning til direkte konsum af visse indførte vine, som eventuelt har været underkastet andre ønologiske fremgangsmåder end de i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 12).
  • [22]          Rådets afgørelse 2006/232/EF af 20. december 2005 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin (EUT L 87 af 24.3.2006, s. 1).
  • [23]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L […] af […], s. […]).
  • [24]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
  • [25]          Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
  • [26]          Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. … af ... om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L … af …, s. …).
  • [27]          Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
  • [28]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41) ▌.
  • [29]          EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.
  • [30]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).
  • [31]          Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37).
  • [32]          Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29).
  • [33]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.16).
  • [34]          Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25).
  • [35]          Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1).
  • [36]          Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1).
  • [37]          EUT C 116 af 14.4.2011, s. 12.
  • [38]          Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21).
  • [39]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).
  • [40]          Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
  • [41]          Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
  • [42]          Med henblik på beregning af denne produktionsmængde sondres der mellem olivenolie til konsum og olivenolie til andre anvendelsesformål.
  • [43]          De tilsvarende KN-koder for uforarbejdede produkter tilføjes inden den endelige udarbejdelse af den juridiske tekst.
  • [44]          Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 10).
  • [45]          Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).
  • [46]          Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1).
  • [47]          Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1).
  • [48]          Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 af 30. november 2009 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10).
  • [49]          EUT L […], […], s. […].
  • [50]          Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47).
  • [51]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).
  • [52]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206).
  • [53]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.)
  • [54]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1)
  • [55]          Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21).
  • [56]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26).
  • [57]          Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler (EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40).
  • [58]          Rådets direktiv 89/108/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om dybfrosne levnedsmidler (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 34).
  • [59]          Skal tjekkes i sin helhed af jurist-lingvisterne.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

vedrørende artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Resultatet af forhandlinger om anvendelsen af artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indgår i det samlede kompromis om den aktuelle reform af den fælles landbrugspolitik og berører ikke den enkelte institutions holdning til denne bestemmelses anvendelsesområde eller fremtidige udviklinger med hensyn til dette spørgsmål, navnlig ny retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende handelsnormer (knyttet til artikel 59, stk. 1a)

Kommissionen er meget opmærksom på, at en udvidelse af handelsnormerne til også at omfatte sektorer eller produkter, der på nuværende tidspunkt ikke er underlagt disse regler i forordningen om fusionsmarkedsordningen, er et følsomt emne.

Handelsnormer bør kun finde anvendelse inden for sektorer, hvor forbrugerne har klare forventninger, og når der er behov for at forbedre de økonomiske vilkår for specifikke produkters produktion og afsætning, eller kvaliteten heraf, eller for at tage hensyn til de tekniske fremskridt eller behov for produktinnovation. De bør heller ikke påføre administrative byrder og bør være lette at forstå for forbrugerne og hjælpe producenterne til let at formidle budskabet om deres produkters særlige karaktertræk og kendetegn.

Kommissionen vil tage hensyn til enhver behørigt begrundet anmodning fra institutioner eller repræsentative organisationer samt internationale organers henstillinger, men før den udnytter sine beføjelser til at lade nye produkter eller sektorer omfatte af artikel 59, stk. 1, vil den grundigt vurdere den pågældende sektors kendetegn og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. med en evaluering af forbrugerens behov, omkostningerne og de administrative byrder for aktører, herunder indvirkningen på det indre marked og den internationale handel, samt de fordele, det vil have for producenterne og den endelige forbruger.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende sukker

Med henblik på at sikre et afbalanceret marked og en løbende forsyning af sukker til EU-markedet i den tilbageværende periode med sukkerkvoter vil Kommissionen tage hensyn til både EU's sukkerroeavlere og rårørsukkerraffinaderierne ved anvendelse af den midlertidige markedsforvaltningsmekanisme i artikel 101da i forordningen om fusionsmarkedsordningen.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende det europæiske prisovervågningsværktøj

Kommissionen erkender betydningen af at indsamle og videreformidle tilgængelige oplysninger om prisudviklingen på fødevarekædens forskellige trin. Til dette formål har Kommissionen udviklet et overvågningsværktøj for fødevarepriser, som bygger på de samlede oplysninger fra det fødevarerelaterede prisindeks indsamlet af de nationale statistiske kontorer. Formålet med dette værktøj er at samle og formidle prisudviklingen langs fødevarekæden og muliggøre en sammenligning af prisudviklingen for relevante landbrugsprodukter, fødevareindustrien og relevante forbrugerprodukter. Værktøjet forbedres løbende, og det er meningen, at det udvalg af produkter i fødevarekæden, som det dækker, skal udvides, og at det generelt skal imødekomme landbrugernes og forbrugernes behov for mere gennemsigtighed i fødevareprisdannelsen. Kommissionen aflægger jævnligt rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske prisovervågningsværktøjs aktiviteter og resultaterne af de undersøgelser, det gennemfører.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (21.6.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)
(COM(2011)0626 – C7‑0339/2011 – 2011/0281(COD))

Ordfører for udtalelse: Birgit Schnieber-Jastram

KORT BEGRUNDELSE

Set ud fra et udviklingspolitisk perspektiv kunne man foreslå en helt anden fælles landbrugspolitik end den, der præsenteres i Kommissionens reformforslag. Imidlertid er der ved tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik taget hånd om en række velkendte usammenhængende forhold, og denne tendens fortsættes i de aktuelle forslag fra Kommissionen. Bedriftsstøtten er i vidt omfang blevet afkoblet, og markedsinterventionsmekanismer og eksportrestitutioner spiller en betydeligt mindre rolle.

En af de vigtigste innovationer i det seneste reformforslag er kravet om, at direkte betalinger skal indeholde en obligatorisk grøn komponent til støtte for miljøforanstaltninger i hele EU, idet klima- og miljøpolitiske mål prioriteres højt. Dette vil ikke skabe en situation, hvor der konkurreres med landbrugere i udviklingslandene. Desuden vil obligatoriske miljøforanstaltninger bidrage til at bremse klimaændringerne, som har alvorlige følgevirkninger i mange udviklingslande. Selv om detaljerne måske skal forbedres, bakker ordføreren kraftigt op om den grønne komponent i Kommissionens forslag.

Trods de positive tendenser er der imidlertid stadig reelle problemer, som bør angribes ud fra et udviklingspolitisk perspektiv. Den reformerede fælles landbrugspolitik har fortsat eksterne virkninger, som ikke afspejles tilstrækkeligt i Kommissionens forslag. Den fælles landbrugspolitiks bestemmelser skal derfor kontrolleres omhyggeligt i lyset af traktatens forpligtelse til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken (artikel 208 i TEUF).

Den fælles landbrugspolitik har ikke grænseoverskridende virkninger på alle udviklingslande, men det er påvist, at enkeltstående foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik i konkrete tilfælde kan føre til importstrømme til udviklingslande, som truer de lokale landbrugere på levebrødet og undergraver de landbrugspolitikker, som udviklingslandene har vedtaget for at forbedre deres fødevaresikkerhed på lang sigt. I lyset af en bredere forståelse af forpligtelsen til at skabe sammenhæng i udviklingspolitikken, som går videre end "gør ikke skade", kunne visse elementer i "anden søjle" desuden bidrage til at skabe synergier og forbedre samarbejdet mellem landbrugere i Europa og i udviklingslandene.

Ordføreren foreslår derfor ændringsforslag efter følgende retningslinjer:

●   Den fælles landbrugspolitik bør placeres i den bredere ramme under EU's krav om sammenhæng i udviklingspolitikken, og dens eksterne virkninger bør moniteres nøje med inddragelse af partnerlandenes regeringer og interessenter.

●   Eksportstøtte bør udfases fuldstændigt. I mellemtiden bør der ikke bevilges eksportrestitutioner, hvis der er risiko for alvorlig skade for de lokale producenter i udviklingslandene. Generelt kan sikkerhedsnetforanstaltninger såsom offentlige opkøb føre til en erstatning af tilpasningsomkostningerne for producenter fra tredjelande.

●   EU-politikken og afhængigheden af proteinplanteimport har negative miljømæssige og sociale konsekvenser i de eksporterende udviklingslande. At fremme dyrkningen af bælgfrugter i Europa kunne også modvirke klimaændringerne og bidrage positivt til biodiversiteten og jordens frugtbarhed.

●   Som det allerede blev foreslået af Udviklingsudvalget i 2011, bør de direkte betalinger afkobles fra produktionen, "således at der skabes lige konkurrencevilkår mellem EU's og udviklingslandenes landbrugsprodukter samt stimulering til fair handel og bæredygtig vækst".

Udviklingspolitikken og den politiske dialog skal bruges målrettet til at sætte udviklingslandene i stand til at drage nytte af den internationale handel med landbrugsprodukter og anvende moderne markedsforvaltningsinstrumenter, ligesom EU gør. Ordføreren er klar over, at det ganske enkelt ikke er muligt at tage visse udfordringer op i forbindelse med denne forordning, f.eks. spørgsmålet om en styrkelse af EU-AVS-forsyningskæderne og forsyningskæderne inden for AVS-landene selv. Eftersom produktionssystemerne i udviklingslandene har udviklet sig parallelt med EU-systemet, er de tæt forbundet med hinanden, og enhver bestræbelse på at styrke EU's forsyningskæder vil være forgæves, hvis der ikke tages tilstrækkeligt højde for denne indbyrdes forbundethed, og kun de interne EU-forsyningskæder forbedres. F.eks. bør man fremme brugen af moderne markedsstyringsinstrumenter i udviklingslandene, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC-landene), såsom mere gennemsigtighed, kapacitetsopbygning, rettidig udveksling af information om standarder og tekniske forskrifter eller støtte med hensyn til kontraktforhandling.

Den centrale udfordring for princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken er, når der opstår interessekonflikter mellem udviklingslande og Europa. Det langsigtede perspektiv er, at disse interesser kan rettes ind efter hinanden, og at det bliver lettere at skabe win-win-situationer. Hensigten med ordførerens forslag er således ikke at undergrave den fælles landbrugspolitiks legitime mål, men at foretage udvalgte justeringer, hvor det anses for nødvendigt ud fra et udviklingspolitisk perspektiv.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1a) Reformen bør sikre, at den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager højde for målsætningerne om udviklingssamarbejde, herunder de af FN og andre internationale organisationer godkendte målsætninger. Foranstaltninger i medfør af denne forordning må ikke bringe fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed for udviklingslandene i fare, navnlig de mindst udviklede lande (LCD-landene), og de skal bidrage til at nå EU's forpligtelser til at afbøde klimaændringerne.

Begrundelse

I henhold til artikel 208 i TEUF tager Unionen hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Det hører til blandt de vigtige mål i EU's udviklingssamarbejde at lette udviklingen af udviklingslandenes landbrug og forbedre den globale fødevaresikkerhed. EU's landbrugspolitik har eksterne virkninger, som navnlig påvirker handelen med landbrugsprodukter. I henhold til princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken skal potentielle følgevirkninger for lokale landbrugsmarkeder og lokale producenter i udviklingslandene overvåges og om muligt undgås.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje.

(34) Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje. Der bør givers fortrinsret til fair trade-produkter.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 83

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(83) Der vil efter udløbet af kvotesystemet stadig være behov for særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for brancheaftaler.

(83) Der vil efter udløbet af kvotesystemet stadig være behov for særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem rettigheder og forpligtelser, gennemsigtighed i prisdannelsen og retfærdige aftaleordninger mellem sukkervirksomheder og sukkerroeavler, især fra udviklingslande. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for brancheaftaler.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 94

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(94) Et indre marked kræver en ordning for samhandel ved EU's ydre grænser. En sådan samhandelsordning bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EU-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden og bilaterale aftaler.

(94) Et indre marked kræver en ordning for samhandel ved EU's ydre grænser. En sådan samhandelsordning bør omfatte importtold og bør i en begrænset periode fortsat omfatte eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EU-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden og bilaterale aftaler og tage hensyn til EU's udviklingsmål og forpligtelser over for udviklingslande samt til forpligtelsen i WTO's ministererklæring fra 2005 om at afvikle alle former for eksportsubsidier senest i 2013.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 105

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(105) Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved EU's ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør EU have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser.

(105) Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved EU's ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør EU have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser og udviklingsvenlig politikkohærens.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 107

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(107) Bestemmelser, ifølge hvilke der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i EU og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, EU har forpligtet sig til i WTO, bør gøre det muligt at sikre EU's deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport.

(107) Bestemmelser, ifølge hvilke der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i EU og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, EU har forpligtet sig til i WTO, bør gøre det muligt at sikre EU's deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport. Eksportrestitutioner bør udfases frem til 2016.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 109 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(109a) For at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen, hvad angår kriterier og procedurer for bevilling af eksportrestitutioner for eksport til udviklingslande.

Begrundelse

Jf. ændringsforslag til betragtning 107.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 2a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2a

 

Udviklingsvenlig politikkohærens

I henhold til artikel 208 i TEUF tages der i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning hensyn til målene for udviklingssamarbejdet, herunder de målsætninger, som er godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre internationale organisationer. Foranstaltninger i medfør af denne forordning må ikke bringe fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed for udviklingslandene i fare, navnlig de mindst udviklede lande (LCD-landene), og de skal bidrage til at nå EU's forpligtelser til at afbøde klimaændringerne.

Begrundelse

I henhold til artikel 208 i TEUF tager Unionen hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Det hører til blandt de vigtige mål i EU's udviklingssamarbejde at lette udviklingen af udviklingslandenes landbrug og forbedre den globale fødevaresikkerhed. EU's landbrugspolitik har eksterne virkninger, som navnlig påvirker handelen med landbrugsprodukter. I henhold til princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken skal potentielle følgevirkninger for lokale landbrugsmarkeder og lokale producenter i udviklingslandene overvåges og om muligt undgås.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Del 2 – artikel 21 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger. Listen må dog ikke omfatte produkter, der er udelukket ved de foranstaltninger, Kommissionen har vedtaget ved delegerede retsakter i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a). Medlemsstaterne udvælger deres produkter på grundlag af objektive kriterier, der kan omfatte årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. I den forbindelse kan medlemsstaterne give fortrinsret til produkter, der har oprindelse i EU.

3. Medlemsstaterne opstiller ved fastlæggelsen af deres strategier en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger, idet der særligt tages hensyn til fair trade-produkter. Listen må dog ikke omfatte produkter, der er udelukket ved de foranstaltninger, Kommissionen har vedtaget ved delegerede retsakter i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a). Medlemsstaterne udvælger deres produkter på grundlag af objektive kriterier, der kan omfatte årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. I den forbindelse kan medlemsstaterne give fortrinsret til produkter, der har oprindelse i EU.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 66

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Under hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at fastsætte betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for ækvivalente med EU-kravene for så vidt angår handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 58, samt fastsætte forskrifter om anvendelse af handelsnormer på produkter, der eksporteres fra EU.

Under hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at fastsætte betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for ækvivalente med EU-kravene for så vidt angår handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 58, samt fastsætte forskrifter om anvendelse af handelsnormer på produkter, der eksporteres fra EU. I henhold til EU's udviklingsmål og internationale forpligtelser skal der lægges særlig vægt på at fjerne unødige hindringer for eksporten fra udviklingslandene og på at meddele ændringer af særlig interesse for disse lande i god tid.

Begrundelse

Artiklen bør i højere grad afspejle EU's specifikke forpligtelser i henhold til aftalen om tekniske handelshindringer (TBT), hvor der står, at medlemmerne skal sikre, at tekniske forskrifter, standarder og procedurer for overensstemmelsesvurdering ikke skaber unødvendige hindringer for eksporten fra udviklingslandene.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 117 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

1. Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves import- eller eksportlicenser, kan der ved import, der overgår til fri omsætning, eller eksport til eller fra EU af et eller flere landbrugsprodukter, kræves fremlagt licens, idet der tages hensyn til, om der er behov for licenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere handelen med de pågældende produkter.

1. Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves import- eller eksportlicenser, kan der ved import, der overgår til fri omsætning, eller eksport til eller fra EU af et eller flere landbrugsprodukter, kræves fremlagt licens, idet der tages hensyn til, om der er behov for licenser til at forvalte de pågældende markeder, til at kontrollere handelen med de pågældende produkter og om nødvendigt for at overvåge handelen med udviklingslandene og sikre sammenhængen med EU's udviklingsmål.

Begrundelse

Eksportlicenser kan anvendes som et redskab til at overvåge og om muligt regulere handelen med følsomme varer med udviklingslandene, så man undgår skadevirkninger for nye landbrugssektorer i udviklingslandene. Unilaterale eksportrestriktioner skal undgås ved hjælp af et tæt samarbejde med regeringen i det pågældende partnerland.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 136 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a. For at sikre sammenhængen i udviklingspolitikken skal der ikke bevilges nogen eksportrestitutioner for eksport til udviklingslande, hvis der er risiko for, at eksporten af det respektive produkt ville være skadelig for de lokale producenter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 i denne forordning for at definere betingelserne og procedurerne for bevilling af eksportrestitutioner for eksport til udviklingslande.

Begrundelse

I en overgangsfase, hvor der stadig kan anvendes eksportrestriktioner, skal Kommissionen definere betingelserne og procedurerne for bevilling af eksportrestitutioner for eksport til udviklingslandene, navnlig til de mindst udviklede lande, hvilket sikrer, at eksporten er i overensstemmelse med EU's udviklingsmål. Det gælder navnlig om at undgå eksportrestitutioner, som kunne være skadelige for de lokale producenter i udviklingslandene.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Del 5 – artikel 157 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på at anvende denne forordning, kontrollere, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, at sikre gennemskuelighed på markedet, og at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, at kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt at gennemføre internationale aftaler, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler, kan Kommissionen efter proceduren i stk. 2, vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som virksomheder, medlemsstater og/eller tredjelande skal fremsende. Den bør i den forbindelse tage højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder.

Med henblik på at anvende denne forordning, kontrollere, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, at sikre gennemskuelighed på markedet, og at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, at kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt at gennemføre internationale aftaler og sikre sammenhæng i udviklingspolitikken, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler, kan Kommissionen efter proceduren i stk. 2, vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som virksomheder, medlemsstater og/eller tredjelande skal fremsende. Den bør i den forbindelse tage højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder, idet der også tages hensyn til data fra tredjelande.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Del 5 – artikel 159 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) landbrugsrelaterede programmer, der falder under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI).

Ændringsforslag       15

Forslag til forordning

Del 6 – artikel 165 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Artikel 133-141 finder anvendelse indtil den 31. december 2016.

PROCEDURE

Titel

Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

Referencer

COM(2011)0626 – C7-0339/2011 – 2011/0281(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Birgit Schnieber-Jastram

7.11.2011

Behandling i udvalg

24.4.2012

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.6.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Véronique De Keyser, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Filip Kaczmarek, Michał Tomasz Kamiński, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Jean Roatta, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Keith Taylor, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Gesine Meissner, Csaba Őry, Judith Sargentini, Patrizia Toia

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ioan Enciu, Gabriele Zimmer

UDTALELSE fra Budgetudvalget (17.10.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter(fusionsmarkedsordningsforordningen)
(COM(2011)0626 – C7‑0339/2011 – 2011/0281(COD))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

KORT BEGRUNDELSE

Den fælles markedsordning inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik forbliver en afgørende del af den nuværende reform og prioriteres højt i denne. Reformen forsøger at skitsere vejen frem for de individuelle markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, f.eks. for sukker, vin, olivenolie osv. Forslagene forsøger at tage fat på alle sektorer i den fælles landbrugspolitik og sørge for, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet.

Den fælles landbrugspolitik er med tiden blevet mere kompleks, så der er behov for, at bedre regulering og en betragtelig nedbringelse af bureaukratiet for landbrugerne bliver en del af fremtidens politik. Alle ubegrundede og uforholdsmæssigt store administrative byrder og omkostninger for de nationale myndigheder bør undgås, navnlig set i lyset af medlemsstaternes finanspolitiske konsolidering og ressourceknapheden. Der er behov for målrettet anvendelse af midlerne for at sikre sund finansiel forvaltning af Unionens midler, så der kan leveres essentielle offentlige goder gennem en multifunktionel fælles landbrugspolitik.

Formålet med Kommissionens forslag er at fastlægge en sektorspecifik politik ved at tage fat på hver enkelt sektor. Desuden omhandler forslagene spørgsmål vedrørende markedsinterventioner og privat oplagring samt anvendelsen af eksportrestitutioner. Der er blevet set på spørgsmål vedrørende producentorganisationer og ‑grupper, navnlig i frugt‑ og grøntsagssektoren, samt salgsfremmeordninger og mærkningspraksisser. Der er sørget for politiske handlemuligheder for at imødekomme de fremtidige udfordringer for landbruget og landdistrikterne og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik. Reformen skal også tage højde for de nye markedsførings‑, produktions‑ og kvalitetspakkestandarder (dvs. mælkekvoter), så den kan levere en effektiv ramme og et system, der kan udelukke store prisudsving.

Det er af afgørende betydning at sikre overholdelsen af de krav om almene hensyn, der er forbundet med ydelsen af betalinger.

Denne udtalelse er blevet udarbejdet på grundlag af de samlede midler, som Europa-Kommissionen har øremærket til den fælles landbrugspolitik i den kommende flerårige finansielle ramme. Foretages der grundlæggende ændringer i Kommissionens forslag, vil udtalelsens indhold skulle revideres.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1 – afsnit 1 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) fremme af miljøforanstaltninger og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug

e) fremme af miljøforanstaltninger og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug og integreret produktion

Begrundelse

Integreret produktion er en produktionsform, som integrerer så mange naturlige ressourcer og mekanismer som muligt, hvilket garanterer et landbrug, der er bæredygtigt på lang sigt. Denne metode bør derfor, og fordi den kan anvendes i forbindelse med næsten alle afgrøder, betragtes som en miljøvenlig produktionsform, som accepteres af EU som sådan i forbindelse med landbrugsprodukter.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Den finansielle støtte fra EU er lig med de finansielle bidrag i artikel 30, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, men begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.

1. Den finansielle støtte fra EU er lig med de finansielle bidrag i artikel 30, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, men begrænses til 60 % af de udgifter, der reelt er afholdt.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Denne procentdel kan dog forhøjes til 4,6 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.

Denne procentdel kan dog forhøjes til 5 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 55 – stk. 1 – afsnit 2 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Disse normer finder anvendelse med samme strenghed og konsekvens på produkter fra tredjelande.

Begrundelse

Anvendelse af gensidighedsprincippet bør garantere, at alle produkter til det samme marked overholder de samme krav.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 133 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i EU udlignes ved eksportrestitutioner for:

1. De eksportrestitutioner, der omhandles i dette kapitel, finder kun anvendelse i forbindelse med artikel 154. I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i EU udlignes ved eksportrestitutioner for:

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 154 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller ‑fald på markeder inden for eller uden for EU eller andre faktorer, der påvirker markedet, bør Kommissionen i henhold til artikel 160 tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at træffe de fornødne foranstaltninger for den pågældende sektor, forudsat at de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, overholdes.

For at kunne reagere effektivt over for markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for EU, bør Kommissionen i henhold til artikel 160 tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at træffe de fornødne foranstaltninger for den pågældende sektor, forudsat at de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, overholdes

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 154 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I særligt hastende tilfælde af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i stk. 1, finder proceduren i denne forordnings artikel 161 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.

I særligt hastende tilfælde af markedsforstyrrelser som omhandlet i stk. 1, finder proceduren i denne forordnings artikel 161 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.

PROCEDURE

Titel

Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

Referencer

COM(2011)0626 – C7-0339/2011 – 2011/0281(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Giovanni La Via

6.2.2012

Dato for vedtagelse

10.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Richard Ashworth, Francesca Balzani, Zuzana Brzobohatá, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Lucas Hartong, Jutta Haug, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Juan Andrés Naranjo Escobar, Nadezhda Neynsky, Dominique Riquet, Potito Salatto, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Da Graça Carvalho, Georgios Papastamkos, Nils Torvalds, Catherine Trautmann

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (8.11.2012)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)
(COM(2011)0626 – C7‑0339/2011 – 2011/0281(COD))

Ordfører for udtalelse: Younous Omarjee

ÆNDRINGSFORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Det er afgørende at genskabe balancen i styrkeforholdet i fødevarekæden til producenternes fordel.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(2) Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer i alle faser med planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering, herunder på ekspertniveau. Offentligheden bør til stadighed inddrages på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Der bør tages hensyn til de mål, Kommissionen har fastlagt for den fremtidige fælles landbrugspolitik, hvad angår bæredygtig forvaltning af naturressourcer, fødevareforsyningssikkerhed, behovet for at drive landbrug i alle EU's regioner, en afbalanceret regionaludvikling, et konkurrencedygtigt europæisk landbrug samt en forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b) Det er særlig vigtigt at forenkle de administrative regler for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik for landbrugerne, men uden at denne forenkling munder ud i en overdreven standardisering af kriterier, der ikke tager højde for de særlige lokale og regionale karakteristika.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Der er brug for EU-midler for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at udarbejde arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de pågældende arbejdsprogrammer. Det bør dog begrænses til de mest relevante aktiviteter, og medfinansiering bør indføres for at forbedre sådanne programmers kvalitet.

(30) Der er brug for EU-midler for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at udarbejde arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven, især til regioner i EU's sydlige medlemsstater, som har specialiseret sig i denne produktion. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de pågældende arbejdsprogrammer. Det bør dog begrænses til de mest relevante aktiviteter, og medfinansiering bør indføres for at forbedre sådanne programmers kvalitet.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37) I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør EU refundere sådan støtte.

(37) I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, navnlig i bjergegne, øsamfund eller regioner i EU's sydlige medlemsstater, som især er berørt af klimatiske risici som tørke, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende og berørt af den aktuelle sociale og økonomiske krise, bør EU refundere sådan støtte.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 54

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(54) Under hensyn til forbrugernes interesse i at få relevante og gennemsigtige produktoplysninger bør det være muligt at fastlægge oplysninger om produktion på et passende geografisk plan i hvert enkelt tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

(54) Under hensyn til forbrugernes interesse i at få relevante og gennemsigtige produktoplysninger bør det være muligt at fastlægge oplysninger om produktion på et passende geografisk plan i hvert enkelt tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til den virkning, som ukorrekte og ufuldstændige oplysninger kan have på erhvervslivet i det pågældende område, og til de særlige forhold, der på regionalt plan gør sig gældende i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160, når det er nødvendigt for at sikre gennemsigtigheden på markedet og fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 16, under hensyn til de noterede gennemsnitlige markedspriser og referencepriser for de pågældende produkter eller behovet for at reagere på en særlig vanskelig markedssituation eller den økonomiske udvikling inden for sektoren i en eller flere medlemsstater.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160, når det er nødvendigt for at sikre gennemsigtigheden på markedet og fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 16, under hensyn til de noterede gennemsnitlige markedspriser og referencepriser for de pågældende produkter eller behovet for at reagere på en særlig vanskelig og begrænsende markedssituation eller til økonomiske udviklingstendenser og situationer, som i væsentlig grad påvirker produktionen og afsætningen inden for sektoren i EU- regioner i en eller flere medlemsstater.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 48 – stk. 4 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) 50 % i mindre udviklede regioner

a) 60 % i mindre udviklede regioner

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 48 – stk. 4 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) 40 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

b) 50 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 112 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at fremme initiativer i de organisationer, der er nævnt i artikel 106 til 108, som kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød og træffe:

For at fremme initiativer i de organisationer, der er nævnt i artikel 106 til 108, som kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om alle de sektorer, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød og træffe:

PROCEDURE

Titel

Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

Referencer

COM(2011)0626 – C7-0339/2011 – 2011/0281(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI

25.10.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Younous Omarjee

5.3.2012

Oprindelig ordfører for udtalelse

Elie Hoarau

Dato for vedtagelse

10.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Jean-Jacob Bicep, Victor Boştinaru, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Nikos Chrysogelos, Francesco De Angelis, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Vladimír Maňka, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Ana Miranda, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Ewald Stadler, Nuno Teixeira, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lena Kolarska-Bobińska, Czesław Adam Siekierski, Giommaria Uggias

PROCEDURE

Titel

Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

Referencer

COM(2011)0626 – C7-0339/2011 – 2011/0281(COD)

Dato for høring af EP

12.10.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

25.10.2011

BUDG

25.10.2011

EMPL

25.10.2011

ENVI

25.10.2011

 

REGI

25.10.2011

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

EMPL

27.10.2011

ENVI

24.10.2011

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Michel Dantin

26.9.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

23.1.2012

19.3.2012

14.5.2012

18.6.2012

 

17.9.2012

11.3.2013

 

 

Dato for vedtagelse

30.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

14

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Eric Andrieu, Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Robert Dušek, Hynek Fajmon, Mariya Gabriel, Iratxe García Pérez, Martin Häusling, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, George Lyon, Mairead McGuinness, Wojciech Michał Olejniczak, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, María Auxiliadora Correa Zamora, Karin Kadenbach, Sandra Kalniete, Christa Klaß, Giovanni La Via, Petri Sarvamaa, Dimitar Stoyanov

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

María Muñiz De Urquiza

Dato for indgivelse

6.11.2013