BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning 2012

13.11.2013 - (2013/2076(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Gianni Pittella


Procedure : 2013/2076(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0382/2013
Indgivne tekster :
A7-0382/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Den Europæiske Centralbanks årsberetning 2012

(2013/2076(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning 2012 (0000 – C7‑0000/2013),

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 123, 282 og 284, stk. 3,

–   der henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 15 og 21,

–   der henviser til sin beslutning af 4. maj 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase[1],

–   der henviser til sin beslutning af 17. april 2013 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2011[2],

–   der henviser til Rådets forordning (EU) nr. .../2013 af ... om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (i det følgende betegnet FTM‑forordningen),

–   der henviser til den 83. årsberetning 2012/2013 fra Den Internationale Betalingsbank, der blev offentliggjort den 23. juni 2013,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0382/2013),

A. der henviser til, at BNP i euroområdet ifølge 2013‑forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene faldt med 0,6 % i 2012 efter en stigning på 1,4 % 2011 og vil falde med yderligere 0,4 % i 2013, hvorefter det vil stige med 1,2 % i 2014;

B.  der henviser til, at ledigheden i euroområdet ifølge samme prognose steg fra 10,2 % ved udgangen af 2011 til 11,4 % ved udgangen af 2012 og kan stige yderligere til 12,2 % i 2013, inden den falder en smule igen i 2014, og til, at der forekom betydelige forskelle mellem landene i euroområdet, hvor ledigheden svinger fra 4,3 % til 25 % med endnu højere procenter for ungdomsarbejdsløsheden, som steg væsentligt i samme periode;

C. der henviser til, at ECB sænkede rentesatserne én gang i 2012, i juli (25 basispoint), og atter sænkede dem til det historisk lave niveau på 0,5 % i maj 2013;

D. der henviser til, at den gennemsnitlige inflationsrate i euroområdet ifølge 2013‑forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene var på 2,5 % i 2012 – en nedgang fra 2,7 % i 2011 – og M3-væksten var på 1,5 % i 2011 – en nedgang fra 1,7 % i 2010;

E.  der henviser til, at eurosystemets konsoliderede balance nåede 3 billioner EUR ved udgangen af 2012, svarende til en stigning på omkring 12 % i løbet af 2012;

F.  der henviser til, at ikke‑omsættelige aktiver repræsenterede den største andel af aktiver, der blev stillet som sikkerhed for eurosystemet i løbet af 2012, svarende til omkring 25 % af de samlede aktiver; der henviser til, at ikke‑omsættelige værdipapirer sammen med værdipapirer med sikkerhed i aktiver udgør over 40 % af de samlede aktiver, der er stillet som sikkerhed;

G. der henviser til, at den samlede omsætning for alle instrumenter på europengemarkedet faldt med 14 % i andet kvartal af 2012 i forhold til andet kvartal af det foregående år;

H. der henviser til, at de kreditlinjer for likviditetsstøtte i krisesituationer (ELA‑kreditlinjer), som de nationale centralbanker har opstillet under budgetposten ”Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet” på eurosystemets konsoliderede balance, nåede hidtil usete niveauer i løbet af 2012 og beløb sig til 206 mia. EUR ved udgangen af 2012;

I.   der henviser til, at ECB’s langfristede markedsoperationer fra februar 2012 tilførte finansielle institutioner i euroområdet 529,5 mia. EUR i lån med en løbetid på tre år og en indledende rentesats på 1 %;

J.   der henviser til, at vækstraten for MFI'ernes kredit til indbyggerne i euroområdet faldt mærkbart fra december 2011 til december 2012, fra 1 % i december 2011 til 0,4 % i december 2012, og at udlån til den private sektor faldt med 0,7 % i december 2012;

K. der henviser til, at det i 2013‑forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene ligeledes anføres, at den gennemsnitlige offentlige bruttogæld i euroområdet steg fra 88 % af BNP i 2011 til 92,7 % af BNP i 2012, og at det samlede offentlige underskud faldt fra 4,2 % til 3,7 % af BNP;

L.  der henviser til, at ECB's langfristede markedsoperationer i december 2011 og februar 2012 tilførte over 1 billion EUR – henholdsvis 489 mia. EUR og 529,5 mia. EUR – til europæiske banker i form af lavt forrentede lån med en løbetid på tre år og en rentesats på 1 %;

M. der henviser til, at den europæiske økonomiske 2012-forårsprognose viste lav tillid hos erhvervslivet og forbrugerne, høj ledighed med en følgende begrænsning af privatforbruget og faldende eksportvækst siden 2010, hvilket har ført til en udjævning af BNP-væksten i løbet af 2011 og 2012;

N. der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) fortsat udgør rygraden i euroområdets økonomi, idet de udgør omkring 98 % af alle euroområdets virksomheder, beskæftiger omkring tre fjerdedele af områdets beskæftigede arbejdstagere og genererer omkring 60 % af merværdien;

O. der henviser til, at SMV’ernes kreditværdighed og finansielle situation er blevet forringet i mere udpræget grad end, hvad der er tilfældet for de store virksomheders vedkommende, og at de længerevarende perioder med svage økonomiske forhold har forværret de udfordringer vedrørende asymmetrisk information, som SMV’erne står over for;

P.  der henviser til, at SMV’ernes fortjeneste, likviditet, stødpuder og egenkapital i løbet af krisen – ifølge de oplysninger, der fremgår af SAFE-undersøgelsen om virksomheders adgang til finansiering – har udviklet sig mindre gunstigt end det er tilfældet for store virksomheder;

Q. der henviser til, at artikel 282 i TEUF fastsætter, at hovedmålet for ECB er at fastholde prisstabilitet; der henviser til, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) opererer i ECB's regi inden for området finansiel stabilitet;

R.  der henviser til, at Den Internationale Betalingsbank (BIS) i sin årsberetning anfører, at reformindsatsen i medlemsstaterne som følge af den lavrentepolitik, der føres i euroområdet, er blevet betydeligt svækket;

S.  der henviser til, at artikel 123 i TEUF og artikel 21 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank forbyder monetær finansiering af centralregeringer;

T.  der henviser til, at en situation med lav inflation er det bedste bidrag, pengepolitikken kan yde til at skabe gunstige betingelser for økonomisk vækst, jobskabelse, social samhørighed og finansiel stabilitet;

U. der henviser til, at de henstillinger vedrørende gennemsigtighed ved afstemninger og offentliggørelse af sammenfattede mødeprotokoller, der er fremsat i dets tidligere beslutninger om ECB's årsberetninger, endnu ikke er blevet taget i betragtning;

V. der henviser til, at de nationale makrotilsynsmyndigheder i forbindelse med deres tiltag bør tage højde for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis ansvar for det makroprudentielle tilsyn med det finansielle system i EU;

W. der henviser til, at det er særlig vigtigt at opretholde en løbende tilførsel af kredit til SMV’er, da de beskæftiger 72 % af euroområdets arbejdsstyrke og står for en signifikant højere grad af bruttojobskabelse (og -afvikling) end store virksomheder;

X. der henviser til, at henstillingerne i dets tidligere beslutninger om ECB's årsberetninger, vedrørende gennemsigtighed i forbindelse med afstemninger og offentliggørelse af sammenfattede mødeprotokoller, endnu ikke er blevet taget i betragtning;

Y. der henviser til, at indskudsfaciliteten indeholdt 315 754 mio. EUR pr. 28. september 2012;

Z.  der henviser til, at kreditten i euroområdet falder med 2 % årligt, og at faldet er større i visse lande – heriblandt i Spanien, hvor det årlige fald var på 8 % i 2012;

AA.der henviser til, at SMV’er skal afholde betydeligt højere låneomkostninger alt afhængig af, i hvilket land i euroområdet de er beliggende, hvilket skaber forvridninger på det indre marked;

AB.der henviser til, at den kreditstramning, der i øjeblikket berører SMV’er i visse dele af euroområdet, er et af de grundlæggende problemer, der forsinker den økonomiske genopretning;

Pengepolitik

1.  glæder sig over de modige foranstaltninger, ECB traf i 2012, som på gennemgribende vis har bidraget til at stabilisere banksektoren, og som hjælper med at bryde forbindelsen mellem banker og stat;

2.  er dybt bekymret over, at en vedvarende svag økonomi er ved at blive normen i flere dele af EU, hvilket skaber ustabilitet for euroområdet som helhed og udgør en trussel for den folkelige og politiske opbakning til hele det europæiske projekt;

3.  bemærker, at der blev tyet til anvendelse af de primære markedsoperationer, de mellem- og langfristede markedsoperationer med fuld tildeling til fast rente, den marginale udlånsfacilitet, likviditetsstøtte i en krisesituation (ELA) og indskudsfaciliteten i et fortsat vidt omfang i 2012, hvilket indikerer en alvorlig svækkelse af den pengepolitiske transmissionsmekanisme og lånemarkedet mellem bankerne i euroområdet, om end situationen blev væsentlig forbedret som følge af stabiliseringen af "spreads" og Target II-ubalancer i løbet af andet halvår;

4.  finder, at de positive virkninger af beslutningerne fra juli 2012 om at sænke ECB's toneangivende renter er begrænsede, da de pengepolitiske transmissionskanaler i mange dele af euroområdet er brudt sammen eller er stærkt beskadigede; minder om, at meget lave rentesatser i det lange løb kan medføre konkurrenceforvridning i erhvervslivet og skade private opsparinger og pensionsordninger;

5.  gør opmærksom på, at formanden for ECB i sit indlæg for Europa-Parlamentets Økonomi‑ og Valutaudvalg den 8. juli 2013 bekendtgjorde, at ECB's toneangivende renter forventedes – i betragtning af prognoser om begrænset inflation på mellemlang sigt og behovet for at understøtte realøkonomien – at forblive på deres nuværende lave eller lavere niveauer i en længere periode;

6.  bemærker med bekymring, at banksystemets efterspørgsel efter likviditet fra Eurosystemet steg i 2012 og dermed forstærkede banksystemets afhængighed af indgriben fra Eurosystemet, og advarer mod risikoen ved en sådan afhængighed;

7.  mener, at den treårige langfristede markedsoperation, der blev aftalt i marts 2012, bidrog til at stabilisere banksystemet, men at denne kun bør være en midlertidig foranstaltning; konstaterer, at de kreditter, der er tilgængelige for realøkonomien, på trods af den likviditet, der er blevet tilført banksystemet ved hjælp af den langfristede markedsoperation, stadig er under niveauet fra før krisen; forstår, at erhvervslivets kreditefterspørgsel i øjeblikket er meget lav, hvilket gør det vanskeligt for bankerne at udlåne;

8.  er dybt bekymret over overførslen af risici fra nødlidende banker og regeringer til ECB's balance som følge af ECB's beslutning om at købe "ubegrænsede" mængder af kortfristet statsgæld; understreger, at langfristede markedsoperationer ikke udgør nogen grundlæggende løsning på krisen;

9.  mener, at en national centralbanks funktion skal varetages på en måde, der er i fuld overensstemmelse med den funktionelle, institutionelle og finansielle uafhængighed, således at der garanteres en behørig udførelse af dens opgaver i henhold til traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank;

10. understreger, at den utilstrækkelige vækst i EU’s erhvervssektor ikke hovedsagelig skyldes, at banksektoren ikke tilbyder tilstrækkelige lånemuligheder;

11. er bekymret over, at kreditstramningerne tilsyneladende er meget alvorlige for SMV’er, idet bankerne anser dem for at være forbundet med større risiko for misligholdelse af tilbagebetalingsaftaler end større virksomheder, og da de endvidere ofte er ude af stand til at skifte fra banklån til andre kilder til ekstern finansiering;

12. fremhæver sin foruroligelse over de betydelig fragmenterede lånebetingelser for SMV’er i landene i euroområdet;

13. fremhæver den betydelige – om end begrænsede – rolle, som programmet for værdipapirmarkeder (SMP) spillede frem til september 2012 i imødegåelsen af problemer med visse markedssegmenter for statsobligationer i euroområdet; advarer banksektoren og regeringerne om, at de ikke bør betragte dette som en permanent ordning;

14. glæder sig over etableringen af direkte monetære transaktioner – uden forudgående kvantitative begrænsninger – med sigte på at sikre den pengepolitiske transmissionsmekanisme og over beslutningen om at knytte aktiveringen af de direkte monetære transaktioner til de strenge betingelser, der er fastsat i programmet for den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet/den europæiske stabilitetsmekanisme (EFSF/ESM);

15. har forståelse for BIS' advarsler om en for lang periode med kvantitativ lempelse (”for enhver pris”); følger med interesse de drøftelser, der finder sted i de fleste større centralbanker om den bedste tidsplan for nedtrapning af deres løse pengepolitik; bemærker, at blandt andre bestyrelsen for det amerikanske centralbanksystem agter at gå væk fra den aktuelle politik hurtigst muligt; har forståelse for, at ECB vil blive ved med at føre en akkommoderende politik, så længe banksektoren endnu ikke er fuldt stabiliseret, og så længe der fortsat er risiko for afsmittende virkninger på den offentlige sektor – en politik, som gøres mulig af de lave inflationsrater, der forventes på mellemlang sigt;

16. finder det nødvendigt, at ECB's programmer for likviditetstildeling også i behørig grad håndterer inflationsrelaterede forhold, eksempelvis gennem sterilisation;

17. finder i lyset af den seneste udvikling i USA, at økonomisk genopretning og større økonomisk vækst repræsenterer en fornuftig og solid basis for en gradvis udfasning af de politiske foranstaltninger til kvantitativ lempelse;

18. minder om, at ECB's politiske foranstaltninger til kvantitativ lempelse var beregnet som overgangstiltag, og at banksektoren derfor ikke på nogen måde bør betragte dem som et permanent instrument;

19. tilskynder ECB til at sende klare signaler til markedet vedrørende den anslåede periode for aktivering af dens politiske foranstaltninger til kvantitativ lempelse og til at påbegynde udfasningen af disse, så snart spændingerne inden for banksektoren er aftaget, og så snart forbindelsen mellem bankerne og staten kan brydes, og så snart de økonomiske indikatorer for vækst og inflation kan begrunde en sådan beslutning;

20. er af den opfattelse, at de pengepolitiske redskaber, som ECB har benyttet siden begyndelsen af krisen, selv om de har været en kærkommen undsætning af trængte finansielle markeder, har vist deres begrænsninger med hensyn til at fremme væksten og forbedre situationen på arbejdsmarkedet; mener derfor, at ECB eventuelt kan undersøge yderligere foranstaltninger;

21. er bekymret over det betydelige omfang af kreditlinjer for kriselikviditetsstøtte, der er ydet af de nationale centralbanker i løbet af 2011 med ECB's tilladelse, og anmoder om yderligere fremlæggelse af, og supplerende oplysninger om, det præcise omfang af og de underliggende transaktioner forbundet med sådanne kreditlinjer samt de dertil knyttede betingelser;

22. erkender, at ECB bør undersøge, hvordan der mere direkte kan sættes fokus på SMV'er, idet den pengepolitiske transmissionsmekanisme ikke fungerer ordentligt; påpeger, at ensartede SMV'er i hele euroområdet i øjeblikket ikke har ensartet adgang til lån, selv om de har ensartede økonomiske udsigter og risici; opfordrer ECB til at gennemføre en politik for at foretage direkte opkøb af solide værdipapirbaserede SMV-lån, navnlig fra visse medlemsstater, hvor den pengepolitiske transmissionsmekanisme er sat ud af kraft; understreger, at denne politik bør begrænses med hensyn til beløb og tid, være fuldt steriliseret og sigte på at mindske risikoen på ECB's balance;

23. mener, at ECB indgående bør overveje muligheden for at iværksætte et specifikt program til at hjælpe SMV'er med at få adgang til kredit i tråd med Bank of Englands ordning for finansiering af udlån;

24. skønner, at Target II-betalingssystemet har spillet en afgørende rolle for beskyttelsen af integriteten af euroområdets finansielle system; bemærker dog, at de betydelige Target II‑ubalancer afslører en foruroligende fragmentering af de finansielle markeder i euroområdet såvel som den fortsatte kapitalflugt fra de medlemsstater, der er præget eller truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet;

25. opfordrer ECB til at offentliggøre den juridiske afgørelse om programmet for direkte monetær transaktion (OMT-programmet) med henblik på at kunne foretage en dybere analyse af dets indhold og konsekvenser;

26. understreger, at ELA‑kreditlinjer opstilles på Eurosystemets konsoliderede balancer under budgetposten "Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet" uden nærmere angivelse eller mere detaljerede oplysninger om sådanne kreditlinjer eller om de underliggende transaktioner og betingelser, der er knyttet til dem; anmoder ECB om at forbedre rapporteringen på sit websted vedrørende udviklingen i forbindelse med kriselikviditetsstøtten i de enkelte lande;

27. er fortrøstningsfuld over stabiliseringen af niveauerne for Target II-ubalancer i anden halvdel af 2012; understreger, at Target II-betalingssystemet har spillet en afgørende rolle for at bevare integriteten af euroområdets finansielle system; er ikke desto mindre fortsat bekymret over den igangværende fragmentering af de finansielle markeder i euroområdet;

28. minder om ECB’s uafhængighed i varetagelsen af dens pengepolitik som fastsat i traktaterne; slår til lyd for, at pengepolitikken skal føres på demokratisk vis og være resultatet af overvejelser af forskellige synspunkter og tilgange med henblik på at øge gennemsigtigheden og dermed den demokratiske ansvarlighed; minder i denne forbindelse om betydningen af den monetære dialog og de skriftlige forespørgsler stillet af MEP’er;

29. er bekymret over eventuelle bivirkninger ved en forlænget og usædvanligt lempelige pengepolitik, såsom aggressiv risikotagning, dannelse af finansielle ubalancer, forvridninger af prissætningen på de finansielle markeder eller tilskyndelser til at forhale den fornødne genoprettelse af balancerne og de fornødne reformer; tilskynder ECB til at finde den rette balance mellem risiciene ved at gå væk fra sin usædvanligt lempelige pengepolitik for tidligt og de risici, der er forbundet med en yderligere udskydning heraf;

30. understreger, at ECB bør være parat til at efterleve de højeste standarder for ansvarlighed over for Parlamentet i varetagelsen af dens pengepolitiske opgaver og dens tilsynsopgaver, og minder i denne forbindelse om betydningen af den monetære dialog og de skriftlige forespørgsler fra MEP’er; minder om den vedvarende opfordring til større gennemsigtighed i ECB, som vil kunne føre til større troværdighed og forudsigelighed, og værdsætter de forbedringer, der allerede er opnået på dette område;

31. mener, at vekselkursen er en afgørende økonomisk politik, der har indvirkning på euroområdets konkurrenceevne; understreger, at det er vigtigt at understøtte euroen som en international valuta;

32. opfordrer ECB til at afsøge mulighederne for at anvende fremadrettet vejledning som et ukonventionelt middel til at fremme en korrekt transmission af pengepolitikken; bemærker, at fremadrettet vejledning bør knyttes til positive ændringer i den økonomiske vækst i euroområdet eller til en forhøjelse af inflationen på over 2 % på mellemlang sigt;

33. opfordrer ECB til i samarbejde med de nationale centralbanker at redegøre for sine politikker vedrørende valutaswap-aftaler, der er beregnet til at yde støtte til de bilaterale økonomiske og handelsmæssige udvekslinger og bidrage til at bevare den finansielle stabilitet;

Bankunion

34. bemærker, at Det Europæiske System af Centralbanker fortsat er skrøbeligt og har behov for en strukturel reform og konsolidering gennem udviklingen af en egentlig bankunion;

35. glæder sig over de fremskridt, der er opnået i forhandlingerne om forordningen om den fælles tilsynsmekanisme (FTM‑forordningen), i henhold til hvilken ECB tildeles beføjelser til at føre tilsyn med euroområdets kreditinstitutter samt med de øvrige kreditinstitutter, der måtte ønske at deltage; er af den overbevisning, at etableringen af FTM vil medvirke til at afbryde forbindelsen mellem banker og stater og bidrage til udarbejdelsen af en fælleseuropæisk tilgang til krisestyring;

36. glæder sig især over sin deltagelse i udnævnelsen af formanden og næstformanden for Tilsynsrådet;

37. mener, at etableringen af FTM bør medvirke til at genoprette tilliden til banksektoren og til på ny at sætte gang i långivningen mellem banker og grænseoverskridende kreditstrømme gennem et uafhængigt, integreret tilsyn med alle de deltagende medlemsstater;

38. opfordrer FTM til at fungere på en måde, der fuldt ud efterlever det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser og er i fuld overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for det indre marked for finansielle tjenesteydelser;

39. mener, at ECB bør se positivt på muligheden for at inddrage medlemsstater uden for euroområdet i FTM i den hensigt at sikre en øget harmonisering af tilsynsmetoderne i EU;

40. fremhæver betydningen af et frugtbart samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for rammerne af FTM med henblik på at sikre et effektivt og gnidningsløst tilsyn;

41. glæder sig over forberedelsen af en omfattende kvalitetskontrol af aktiver i alle banker, som vil blive underkastet direkte tilsyn inden for rammerne af FTM og indgå i den overordnede stresstest, der skal udføres af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i samarbejde med FTM i andet kvartal af 2014;

42. bemærker, at styrkelsen af ECB som følge af etableringen af FTM skal afbalanceres gennem større ansvarlighed over for de nationale parlamenter og Europa‑Parlamentet;

43. finder, at gennemsigtighed er afgørende i forbindelse med banktilsyn, sådan som det blev vedtaget i den interinstitutionelle aftale mellem Europa‑Parlamentet og Den Europæiske Centralbank;

44. bemærker, at de tilsynsopgaver, som ECB overdrages, skaber nye udfordringer hvad angår interessekonflikter, og glæder sig over de bestemmelser om dette spørgsmål, der er planlagt i den interinstitutionelle aftale mellem Europa‑Parlamentet og ECB; minder om, at ECB for fuldt ud at kunne gennemføre disse bestemmelser bør indføre mere nøjagtige regler, blandt andet om "afkølingsperioder" for ledelsespersonale med banktilsynsopgaver i Eurosystemet;

45. minder om, at det er yderst vigtigt, at ECB sikrer operationel adskillelse af de centrale enheder, som udarbejder udkast til afgørelser på det pengepolitiske og tilsynsmæssige område; understreger, at det er bydende nødvendigt, at de aftaler, der forhandles mellem ECB og Europa-Parlamentet vedrørende praktiske foranstaltninger, sikrer demokratisk ansvarlighed;

46. anser det for presserende at godkende oprettelsen af en fælles afviklingsmekanisme med henblik på at beskytte skatteyderne og forebygge nye bankkriser;

47. understreger, at det med henblik på at forbedre banksystemets modstandsdygtighed er afgørende at styrke dets diversitet ved at understøtte fremvæksten af små og mellemstore lokale banker;

48. mener, at det – med sigte på at reducere risiciene, styrke banksystemets stabilitet og forebygge udviklingen af institutter, der er "for store til at krakke" – kan overvejes at indføre en fuldstændig adskillelse mellem indskuds- og investeringsbanker; ser frem til Kommissionens lovforslag om bankstruktur;

49. mener, at trojkaen bør erstattes af et system, hvor Kommissionen, der er ansvarlig over for Parlamentet, indtager den centrale plads i mekanismen med programlandene, mens Eurogruppen inddrages i beslutningsprocessen, ECB yder ekspertise og IMF yder rådgivning, når det er nødvendigt;

Institutionelle anliggender

50. påpeger, at FTM‑forordningen giver mulighed for interinstitutionelle ordninger mellem Europa-Parlamentet og ECB om demokratisk ansvarlighed, med vægt på Parlamentets rolle; opfordrer indtrængende ECB til at opfylde de nye krav, især kravene vedrørende demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med dets tilsynsaktiviteter;

51. opfordrer ECB til at underkaste alle dele af sine aktiviteter en kritisk selvevaluering, herunder af indvirkningen af de tilpasningsprogrammer, den har bistået med at udforme, og af den efterfølgende tilstrækkelighed af de makroøkonomiske formodninger og scenarier, der ligger til grund for disse programmer;

52. opfordrer ECB til at offentliggøre sammenfatninger af mødeprotokollerne fra Styrelsesrådets møder, inklusive argumentering og afstemningslister;

53. er dybt bekymret over den foragt, som Rådet har udvist over for Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2012[3] om udnævnelsen af et nyt medlem af ECB's Direktion, og bemærker, at der bør tages behørigt hensyn til både kandidaternes ekspertise og køn ved udnævnelsen af medlemmer af ECB's øverste ledelse; er af den opfattelse, at EU-institutionerne, herunder ECB, bør foregå med et godt eksempel for så vidt angår ligevægt mellem kønnene, og at det er af afgørende betydning, at repræsentationen af mænd og kvinder på de ledende poster i ECB forbedres; er utilfreds med, at medlemsstaterne ignorerede det negative resultat af afstemningerne i Parlamentet, både i Økonomi- og Valutaudvalget og på plenarmødet, på grund af den manglende hensyntagen til ligevægten mellem kønnene i forbindelse med udnævnelsen af Yves Mersch; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indarbejde kønsbalanceperspektivet i udnævnelsen af medlemmer af Styrelsesrådet, med mulighed for positiv særbehandling for at opnå en afbalanceret kønsfordeling;

54. minder om, at forløbet af Styrelsesrådets møder i henhold til artikel 10, stk. 4, i protokol nr. 4 til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank skal holdes fortroligt, mens det kan beslutte at offentliggøre resultatet af sine drøftelser; anmoder ECB om at fremkomme med et begrundet svar på Europa‑Parlamentets årlige betænkning om ECB i sine efterfølgende årsberetninger;

55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Den Europæiske Centralbank.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marino Baldini, Burkhard Balz, Jean-Paul Besset, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Syed Kamall, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Ivana Maletić, Hans-Peter Martin, Marlene Mizzi, Sławomir Nitras, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zdravka Bušić, Krišjānis Kariņš, Mojca Kleva Kekuš, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Gianni Pittella, Nils Torvalds

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Izaskun Bilbao Barandica, Yves Cochet, Mary Honeyball