HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere (konvention nr. 189)

18.11.2013 - (11462/2013 – C7‑0234/2013 – 2013/0085(NLE)) - ***

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Inês Cristina Zuber

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere (konvention nr. 189)

(11462/2013 – C7‑0234/2013 – 2013/0085(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11462/2013),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 153 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), samt artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0234/2013),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0394/2013),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Baggrund for forslaget

Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 189 om husarbejdere blev vedtaget i 2011 og trådte i kraft den 5. september, og det fastsættes i konventionen, at de stater, der ratificerer den, skal træffe foranstaltninger, der sikrer ordentlige arbejdsforhold med sociale rettigheder og forebygger misbrug, vold og børnearbejde i forbindelse med husligt arbejde.

Kommissionen fremsatte den 21. marts 2013 et forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere konventionen (COM(2013)0152). Denne bemyndigelse er nødvendig, da konventionen indeholder aspekter, der hører ind under EU 's kompetence. I denne henstilling anbefales det, at Europa-Parlamentet giver sit samtykke til, at processen kan fortsætte.

Det bør understreges, af flere lande, navnlig de lande, som er leverandører af migranter, allerede har ratificeret konventionen: Bolivia (4/2013), Mauritius (9/2012), Nicaragua (1/2013), Paraguay (5/2013), Filippinerne (9/2012), Sydafrika (6/2013), Uruguay (6/12). I EU er der også nogle lande, der allerede har taget skridt til at ratificere konventionen, navnlig Italien (1/2013), og to andre lande agter at gøre det i løbet af kort tid – Tyskland og Belgien. I Latinamerika har lande som Den Dominikanske Republik, Colombia, Argentina og Costa Rica også allerede givet udtryk for deres vilje til at undertegne teksten.

De vigtigste punkter i konventionen

Konventionens vigtigste formål er at anerkende husarbejdere ved bl.a. at fastsætte følgende garantier:

- anerkendelse af husarbejdernes betydning for økonomien;

- anerkendelse af, at husligt arbejde har været undervurderet og usynliggjort, og at de personer, der udfører det, især er kvinder og unge piger, hvoraf mange er indvandrere eller kommer fra ugunstigt stillede samfundsgrupper, dvs. befinder sig i en særlig sårbar situation;

- definition af en husarbejder som enhver person, der udfører husligt arbejde som led i et ansættelsesforhold;

- vedtagelse af foranstaltninger fra signatarstaternes side, der respekterer, fremmer og anvender de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -principper (forsamlingsfrihed, fagforeningsfrihed og effektiv anerkendelse af retten til at føre kollektive forhandlinger, afskaffelse af alle former for tvangs- eller pligtarbejde, effektiv afskaffelse af børnearbejde, afskaffelse af forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet), der samtidig i vidt omfang også er menneskerettigheder;

- fastsættelse af en mindstealder for husarbejdere, der er i overensstemmelse med konvention 138 og 182, og som aldrig kan være lavere end den mindstealder, der er fastsat for arbejdstagerne i den nationale lovgivning, samt garanti for, at personer under 18 år ikke berøves retten til uddannelse;

- garanti for ordentlige leveforhold for husarbejdere, der bor i den husstand, hvor de arbejder, og for, at de ikke er forpligtede til at arbejde eller forblive i boligen, når de har fri eller ferie;

- husarbejderes ret til at blive informeret om deres ansættelsesvilkår på en hensigtsmæssig og forståelig måde, og, såfremt det er muligt, ved en skriftlig kontrakt (med angivelse af arbejdssted, dato for arbejdsforholdets start og ophør, den type arbejde, der skal udføres, løn med angivelse af beregningsmetode og udbetalingshyppighed, arbejdstid, årlig betalt ferie, daglige og ugentlige hvileperioder, eventuel kost og logi, der ikke må fratrækkes i lønnen, prøvetid, eventuelle betingelser for hjemsendelse samt opsigelsesfrister);

- et retskrav om, at en migranthusarbejder, der rekrutteres i ét land med henblik på arbejde i et andet land, skal modtage et skriftligt jobtilbud eller en ansættelseskontrakt, før vedkommende krydser landegrænser;

- ligestilling af husarbejdere med arbejdstagere i almindelighed for så vidt angår arbejdstid, overarbejdsbetaling, daglige og ugentlige hvileperioder, betalt årlig ferie og socialsikring, herunder i forbindelse med barsel;

- en sammenhængende ugentlig hvileperiode på mindst 24 timer;

- husarbejdere skal være omfattet af en mindstelønsordning, hvis der findes en sådan, og må ikke udsættes for løndiskrimination på grund af køn;

- husarbejderes ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø;

- effektiv beskyttelse mod misbrug af husarbejdere, der er rekrutteret eller udsendt af private arbejdsformidlinger;

- husarbejderne skal have effektiv adgang til domstolene samt til tvistbilæggelses- og klagemekanismer på lige fod med andre arbejdstagere;

- signatarstaterne skal indføre effektive foranstaltninger med henblik på arbejdstilsyn, håndhævelse og sanktioner.

Bemærkninger

I henhold til Eurostat-data vurderes det, at der er 2,6 mio. husarbejdere i EU, hvoraf 89 % er kvinder og halvdelen heraf er indvandrere. Husligt arbejde er i kraft af sin isolerede og individuelle karakter en af de mest ubeskyttede og usynlige former for job. Det er således ofte vanskeligt for husarbejdere at få information om deres rettigheder eller at organisere sig i repræsentative sammenslutninger og fagforeninger, der kunne sætte dem bedre i stand til at forsvare deres arbejdstager- og sociale rettigheder.

I flere EU-lande er husarbejdere ofte ansat på usikre vilkår uden kontrakt, får deres løn udbetalt sent og forventes at arbejde over uden passende kompensation, samtidig med at deres arbejdsgiver ignorerer deres ret til ferie og hvileperioder, herunder betalte helligdage, og undlader at betale til deres socialsikringsordning.

ILO's konvention nr. 189 indeholder en forpligtelse til beskyttelse af husarbejdere, der ofte, som kvinder og migranter, befinder sig i en meget sårbar situation, idet de hyppigt udsættes for forskelsbehandling og mange former for misbrug, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

Det fastslås i konventionen, at ratificeringen heraf ikke må berøre eventuelle mere gunstige bestemmelser, der finder anvendelse på husarbejdernes rettigheder (artikel 19).

Ordføreren vil gerne gøre opmærksom på følgende forhold:

- Konventionens artikel 8 omhandler beskyttelse af migrantarbejdere og fastslår, at der skal foreligge en kontrakt eller et jobtilbud fra arbejdsgiveren, før arbejdstageren ankommer til værtslandet. Det fremgår af konventionens artikel 8, stk. 2, at dette krav ikke gælder økonomisk integrerede regioner, og der er således ingen uoverensstemmelse mellem konventionen og princippet om fri bevægelighed i EU. Det er ikke desto mindre et faktum, at der foregår menneskehandel, og navnlig handel med kvinder, ikke kun mellem tredjelande og EU, men også inden for selve EU. Ordføreren mener derfor, at medlemsstaterne bør være særlig opmærksomme på at kontrollere de kontrakter, der indgås i deres lande, navnlig af private arbejdsformidlinger, der rekrutterer personer fra tredjelande som husarbejdere (jf. punkt 26, stk. 2, i henstillingen vedrørende denne konvention).

- I punkt 20 i ovennævnte henstilling gøres der opmærksom på de specifikke problemer for husarbejdere, der arbejder for flere arbejdsgivere, og som normalt aflønnes efter en time- eller dagstakst. Disse arbejdstagere befinder sig i en endnu mere sårbar situation. Staterne bør sikre, at disse arbejdstagere ikke er dårligere stillet med hensyn til social- og arbejdstagerbeskyttelse end andre arbejdstagere, og navnlig at arbejdsgiverne betaler deres socialsikringsbidrag. Med hensyn til aflønningen er det vigtigt at sikre, at deres lønninger som fastsat i konventionen mindst svarer til de nationale lovfæstede mindstelønninger.

- Politikker, der lægger pres på lønninger og arbejdstagerrettigheder for arbejdstagere i almindelighed, har ofte en mere alvorlig og negativ indvirkning på arbejdsforholdene for de mest sårbare arbejdstagere såsom husarbejderne. Anvendelsen af politikker for fleksible ansættelsesforhold – lettere adgang til at foretage afskedigelser, reduktion af lønninger og pensioner, afkapitalisering af socialsikringsordningerne, legalisering af usikre ansættelseskontrakter, øget arbejdstid, misbrug af begrebet "selvstændigt erhvervsvirksomhed" til permanente arbejdsopgaver, undergravning af kollektive overenskomster mv. – er klart i strid med konventionens principper om beskyttelse af arbejdstagerne. Ordføreren mener således, at et opgør med disse politikker – der navnlig er blevet pålagt af det europæiske semester, den økonomiske styring og af de budgetkonsolideringspolitikker, der er påtvunget af EWU-, IMF- og ECB-trojkaen – er afgørende og nødvendigt for at sikre overensstemmelse med konventionens principper om beskyttelse af arbejdstagerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	14.11.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Phil Bennion, Pervenche Berès, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Emer Costello, Frédéric Daerden, Sari Essayah, Thomas Händel, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Konstantinos Poupakis, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Nicole Sinclaire, Traian Ungureanu, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Claudette Abela Baldacchino, Georges Bach, Martin Kastler, Evelyn Regner
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sylvie Guillaume, Pavel Poc, Gabriele Stauner