HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om de generelle principper for Republikken Armeniens deltagelse i Unionens programmer
26.11.2013 - (16469/2012 – C7‑0009/2013 – 2012/0247(NLE)) - ***
Udenrigsudvalget
Ordfører: Tomasz Piotr Poręba
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om de generelle principper for Republikken Armeniens deltagelse i Unionens programmer
(16469/2012 – C7-0009/2013 – 2012/0247(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16469/2012),
– der henviser til udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (16472/2012),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 114, 168, 169, 172, 173, stk. 3, 188 og 192 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0009/2013),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0406/2013),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Armeniens regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Republikken Armenien og De Europæiske Fællesskaber trådte i kraft den 1. juli 1999. Armenien har deltaget aktivt i EU's naboskabspolitik siden 2004 og i østpartnerskabet siden dets tilblivelse i 2009.
Den 5. marts 2007[1] godkendte Rådet den strategi, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse om en generel strategi for at sætte ENP-partnerlande i stand til at deltage i Fællesskabets agenturer og programmer. Denne meddelelse forudser muligheden for, at ENP-lande kan deltage i udvalgte fællesskabsprogrammer og -agenturer som et middel til at fremme reformer, modernisering og omstilling i naboskabsområdet.
Den 18. juni 2007 udstedte Rådet direktiver til Kommissionen til at forhandle rammeaftaler med tretten naboskabslande om de generelle principper for deltagelse i fællesskabsprogrammer.
Hensigten om yderligere at lette partnerlandenes deltagelse i EU-programmer blev understreget i den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "En ny tilgang til nabolande i forandring"[2]. I erklæringen fra topmødet i Warszawa i det østlige partnerskab, der fandt sted den 29.-30. september 2011, fremhæves atter partnerlandenes og EU's interesse i at lette partnernes deltagelse i EU-programmer og -agenturer, og det øgede sektorielle samarbejde hilses velkommen.
Udkastet til henstilling, der er under behandling, omhandler Republikken Armeniens deltagelse i sådanne fællesskabsprogrammer efter landets egen anmodning fra april 2012.
Protokollen indeholder en rammeaftale om de generelle principper for Armeniens deltagelse i Unionens programmer og omfatter standardbestemmelserne i sådanne protokoller for ENP-lande. Derfor kræver deltagelse i hvert enkelt program udarbejdelse af en fælles hensigtserklæring, der skal underskrives af begge parter. Endvidere vedrører ENP-landenes deltagelse kun EU-programmer, hvis vedtægter og formål tillader en sådan deltagelse.
Armenien bidrager finansielt til de konkrete programmer, det deltager i. De økonomiske konsekvenser varierer fra program til program og er fastlagt i den fælles hensigtserklæring.
Vedtagelsen af protokollen vil muliggøre en gradvis åbning for eller forstærket deltagelse i visse EU-programmer for Armenien, hvilket giver mulighed for yderligere at fremme kulturelle, uddannelsesmæssige, miljømæssige, tekniske og videnskabelige forbindelser, øge de mellemfolkelige kontakter og det sektorielle samarbejde, udover en styrkelse af de politiske forbindelser gennem det østlige partnerskab og indgåelsen af associeringsaftalen.
- [1] Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af 5. marts 2007.
- [2] COM(2011)0303 af 25. maj 2011.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
24.10.2013 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
56 0 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bastiaan Belder, Elmar Brok, Tarja Cronberg, Arnaud Danjean, Susy De Martini, Mark Demesmaeker, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Maria Eleni Koppa, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Ryszard Antoni Legutko, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Willy Meyer, Alexander Mirsky, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Mirosław Piotrowski, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, György Schöpflin, Werner Schulz, Adrian Severin, Sophocles Sophocleous, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Nikola Vuljanić, Boris Zala |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Charalampos Angourakis, Reinhard Bütikofer, Marije Cornelissen, Véronique De Keyser, Kinga Gál, Barbara Lochbihler, Emilio Menéndez del Valle, Doris Pack, Marietje Schaake, Ivo Vajgl, Janusz Władysław Zemke |
||||