INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF
28.11.2013 - (12007/2013 – C7‑0375/2013 – 2011/0195(COD)) - ***II
Fiskeriudvalget
Ordfører: Ulrike Rodust
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF
(12007/2013 – C7‑0375/2013 – 2011/0195(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (12007/2013 – C7‑0375/2013),
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012[1],
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. marts 2012[2],
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling[3] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0425),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 72,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Fiskeriudvalget (A7-0409/2013),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;
3. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
4. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
5. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
- [1] EUT C 181 af 21.6.2012, s. 183.
- [2] EUT C 225 af 27.7.2012, s. 20.
- [3] Vedtagne tekster af 6.2.2013, P7_TA(2013)0040.
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om dataindsamling
Europa-Parlamentet og Rådet anmoder Kommissionen om at fremskynde vedtagelsen af et forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 199/2008, for at principper og målsætninger for dataindsamling, der er essentielle for at støtte den reviderede fælles fiskeripolitik og fastsat i den nye forordning for den fælles fiskeripolitik, kan træde i kraft så hurtigt som muligt.
Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om flerårlige planer
Europa-Parlamentet forpligter sig til at samarbejde med Rådet og Kommissionen om at finde en løsning på interinstitutionelle spørgsmål og nå til enighed om en tilgang, som respekterer både Europa-Parlamentets og Rådets retsstilling, med henblik på at lette udarbejdelsen og indførelsen af flerårige planer som en prioritering i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks bestemmelser.
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har nedsat en interinstitutionel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre institutioner, med henblik på at udfinde praktiske løsninger og den mest hensigtsmæssige tilgang.
BEGRUNDELSE
Efter vedtagelsen af Parlamentets holdning ved førstebehandling på plenarmødet den 6. februar 2013 blev der indledt uformelle forhandlinger med det irske formandskab med henblik på at nå frem til en hurtig andenbehandlingsaftale. Efter syv runder af trepartsmøder nåede Parlamentets og Rådets forhandlingsgrupper til enighed om denne sag den 30. maj 2013. Aftalens tekst blev forelagt Fiskeriudvalget til godkendelse den 18. juni 2013 og blev godkendt med et overvældende flertal. På grundlag af udvalgets godkendelse anbefalede formanden for udvalget i sin skrivelse til formanden for Coreper plenarforsamlingen at godkende Rådets holdning ved førstebehandling uden ændringer. Efter jurist-lingvisternes gennemgang vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning og bekræftede aftalen den 17. oktober 2013.
Eftersom Rådets holdning ved førstebehandling er i overensstemmelse med den aftale, der blev opnået enighed om under trepartsmøderne, anbefaler ordføreren, at udvalget godkender den uden yderligere ændringer. Ordføreren vil gerne fremhæve især følgende elementer i kompromiset:
Der bliver med denne reform omsider taget hånd om den fælles fiskeripolitiks største problem, nemlig det vedvarende overfiskeri. Rådet for Den Europæiske Union forpligtes til at handle bæredygtigt i sine årlige beslutninger om fangstmængder. Dette overfiskeri skal principielt, hvor det er muligt, stoppes i 2015, således at fiskebestandene begynder at komme sig. Det er klart, at en udsættelse til en senere dato (senest 2020), kun kan tillades, hvis de involverede fiskeflåders økonomiske og sociale bæredygtighed er i alvorlig fare. Alle bestande skal derfor i fremtiden forvaltes i henhold til princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte ("MSY"). Et vigtigt krav fra Parlamentets side her var, at MSY-princippet ikke kører fast som en politisk hensigtserklæring, men virkelig bliver juridisk bindende for alle følgende beslutninger. Dette omfatter fremtidige flerårige planer, men også autonome rådsbeslutninger om den samlede tilladte fangstmængde (TAC) på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.
Parlamentet kunne i denne forbindelse gennemtvinge, at det klart blev understreget, at formålet med alle foranstaltninger er en vækst i bestandene – og vel at mærke over det bæredygtige niveau. Europa-Parlamentet har således, helt i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, gennemført en "sikkerhedsmargin" for miljøet. Den gavner også fiskeindustrien: Hvis fiskebestandene er lidt større end MSY-niveauet, vil overskuddet stige, fordi omkostningerne ved fiskeriet falder med stigende tæthed af fisk i havet.
Selv med den foreslåede forpligtelse til at lande alle fangster ("forbuddet mod udsmid"), kunne en aftale indgås. Teksten indeholder, som krævet af Parlamentet ved førstebehandlingen, en obligatorisk indførelse af et forbud mod udsmid inden for en klart defineret tidsramme (gradvist fra 2015 til 2019). Undtaget fra forbuddet mod udsmid er bl.a. arter, der har en høj sandsynlighed for overlevelse i tilfælde af udsmid.
I modstrid med Parlamentets oprindelige holdning kan der træffes afgørelse om undtagelser for forbuddet mod udsmid (op til 5 % af den samlede fangst, i en overgangsperiode 7 %) – disse er dog ikke umiddelbart gældende, men gælder kun efter særlig afgørelse. Denne afgørelse bør normalt træffes gennem vedtagelse af en passende flerårig plan i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure. I mangel på en flerårig plan kan Kommissionen træffe afgørelse om undtagelser for en periode på højst tre år, efter at den har modtaget en fælles anbefaling om regionaliseringsprocessen (se nedenfor) fra de berørte medlemsstater. En umiddelbar afgørelse fra Kommissionen ved delegeret retsakt, dvs. uden institutionaliseret høring af medlemsstaterne, er også mulig.
Det lykkedes i denne forbindelse også for forhandlingsgruppen at få indført, at undtagelser kun kan vedtages, når det er meget vanskeligt for de berørte fiskere at fiske mere selektivt, eller når en viderebehandling af fangsterne medfører uforholdsmæssigt høje byrder.
Spørgsmålet om, hvordan det flådeoverkapacitetsproblem, der eksisterer i visse segmenter af EU-flåden, skal håndteres i fremtiden, var også omstridt mellem institutionerne. Kompromisteksten indeholder en grundlæggende forpligtelse for medlemsstaterne til at sørge for, at deres fiskerikapacitet er i overensstemmelse med ressourcerne. Parlamentet kunne få gennemført, at medlemsstaterne hvert år skal analysere deres flådes fiskerikapacitet i henhold til Europa-Kommissionens kriterier. Viser analysen, at flåden er for stor, skal medlemsstaten fremlægge en plan for at reducere overkapaciteten og gennemføre de relevante foranstaltninger. Ved manglende overholdelse af disse regler kan Kommissionen pålægge økonomiske sanktioner.
Som led i reformen blev der også banet vej for en større decentralisering ("regionalisering") af beslutningerne. Formålet hermed er at fastsætte særligt detaljerede tekniske regler i de forskellige havregioner, tættere på de berørte parter, og ikke som hidtil at foretage centraliseret regulering fra Bruxelles. EU bør og skal fortsat undersøge, om de grundlæggende målsætninger for Unionens fiskeripolitik bliver overholdt.
Regionaliseringens grundlæggende mekanisme, nemlig at grupper af medlemsstater afgiver fælles anbefalinger, kan også bruges til en hurtigere gennemførelse af fiskerielementerne i EU-miljødirektiverne (f.eks. havstrategirammedirektivet). Hvis de pågældende medlemsstater ikke kan blive enige, er Kommissionen bemyndiget til at træffe passende foranstaltninger, men for en begrænset periode, hvis målene for miljødirektiverne ellers trues.
Regionaliseringen skal desuden bruges til at give EU en større tilskyndelse til at oprette yderligere beskyttede havområder og områder, hvor fiskeri er helt forbudt.
I forbindelse med regionaliseringen vil de regionale rådgivende råd, der blev oprettet allerede ved den sidste reform, spille en større rolle, da de udgør et vigtigt forum for at skabe konsensus inden for en region. Disse rådgivende råd sammensættes mere balanceret, således at 40 % af pladserne i rådene i fremtiden besættes af repræsentanter fra uden for fiskerisektoren (f.eks. ngo’er). Dette var et af Europa-Parlamentets krav.
Teksten stipulerer også, at EU ikke må bidrage til overfiskeri i fremmede farvande. Kun et tredjelands uudnyttede overskud må fanges, således som fastsat i FN's havretskonvention. Fiskeriaftaler med tredjelande indeholder fremover en klausul om menneskerettigheder, dvs. at aftaler kan suspenderes, når menneskerettighederne krænkes. Fiskeriaftaler med tredjelande skal fremover endvidere indeholde en eksklusivitetsklausul (dvs. at det ikke er ikke muligt gennem private aftaler at omgås fiskeriaftaler med tredjelandes regeringer). Endvidere træffer EU foranstaltninger mod, at fiskerfartøjer omflages.
Den nye grundforordning indeholder en principiel politisk beslutning om, at EU-midler i fiskerisektoren kun kan blive udbetalt, hvis reglerne i den fælles fiskeripolitik er opfyldt. Dette gælder både for medlemsstaterne og den enkelte fiskerivirksomhed. Detaljerne i denne ordning er fastsat i forordningen om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
Det var en stor succes for forhandlingsgruppen at få indført de såkaldte "adgangskriterier": Medlemsstaterne skal fremover opdele deres fiskerimuligheder ("kvoter") mellem deres fiskere i henhold til objektive og gennemsigtige kriterier. Disse kriterier skal omfatte miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier. Dette kan gavne de flådesegmenter, der viser, at de skaber et antal arbejdspladser, der ligger over gennemsnittet, og forurener miljøet under gennemsnittet.
Ikke blot i spørgsmålet om kvotefordelingen har Europa-Parlamentet sørget for mere gennemsigtighed: Også de af medlemsstaterne indsamlede videnskabelige data om situationen for fiskebestandene skal – under overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne – stilles til rådighed for alle interesserede parter.
En vellykket fiskeripolitik er kun mulig, hvis reglerne også overholdes. For at sikre en kvalitativ forbedring og udbygning af medlemsstaternes kontrolmuligheder vil en gruppe af eksperter i overholdelse af reglerne muliggøre en løbende dialog om dette emne i fremtiden, således at bedste praksis på dette område gøres fremherskende.
PROCEDURE
|
Titel |
Den fælles fiskeripolitik |
||||
|
Referencer |
12007/3/2013 – C7-0375/2013 – 2011/0195(COD) |
||||
|
Dato for EP’s førstebehandling – P-nr. |
6.2.2013 T7-0040/2013 |
||||
|
Kommissionens forslag |
COM(2011)0425 - C7-0198/2011 |
||||
|
Dato, hvor plenarmødet fik meddelelse om modtagelse af Rådets holdning ved førstebehandling |
24.10.2013 |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
PECH 24.10.2013 |
|
|
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Ulrike Rodust 26.9.2011 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
4.11.2013 |
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
27.11.2013 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
John Stuart Agnew, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Dolores García-Hierro Caraballo, Ian Hudghton, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Maria do Céu Patrão Neves, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Raül Romeva i Rueda, Struan Stevenson, Nils Torvalds, Jarosław Leszek Wałęsa |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Luis Manuel Capoulas Santos, Jean Louis Cottigny, Jim Higgins, Jens Nilsson |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
María Auxiliadora Correa Zamora, Salvador Garriga Polledo, Francisco José Millán Mon, Younous Omarjee, Ivo Vajgl, Luis Yáñez-Barnuevo García |
||||
|
Dato for indgivelse |
28.11.2013 |
||||