Procedure : 2013/2152(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0418/2013

Indgivne tekster :

A7-0418/2013

Forhandlinger :

PV 10/12/2013 - 19
CRE 10/12/2013 - 19

Afstemninger :

PV 11/12/2013 - 4.24
CRE 11/12/2013 - 4.24
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0575

BETÆNKNING     
PDF 407kWORD 497k
29.11.2013
PE 516.771v02-00 A7-0418/2013

om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området

(2013/2152(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Eduard Kukan

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 BILAG I
 BILAG II
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området

(2013/2152(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og ‑instrumenter på menneskerettighedsområdet,

–   der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september 2000 (A/Res/55/2) og til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling,

–   der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–   der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, som vedtoges af Rådet den 6. juni 2013,

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(1),

–   der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (11855/2012) vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi(2),

–   der henviser til Rådets afgørelse 2012/440/FUSP af 25. juli 2012 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder(3),

–   der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder(4),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 vedrørende "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

–   der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, til Rådet og til Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(5),

–   der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder og humanitær folkeret(6),

–   der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed og til Parlamentets henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger, som vedtoges af Rådet den 13. december 2001 og blev revideret den 19. januar 2009,

–   der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: : indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(7),

–   der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds 22. samling(8),

–   der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder(9),

–   der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(10),

–   der henviser til de fælles meddelelser fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 20. marts 2013 "Den europæiske naboskabspolitik: På vej mod et stærkere partnerskab" (JOIN(2013)4) og af 25. maj 2011 "En ny tilgang til nabolande i forandring: Revision af den europæiske naboskabspolitik"(COM(2011)0303),

–   der henviser til strategidokument 2011-2013 om Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og til Kommissionens forslag til en ny finansforordning for EIDHR 2014-2020 (COM(2011)0844),

–   der henviser til sin henstilling af 29. marts 2012 til Rådet om de nærmere retningslinjer for den mulige oprettelse af en europæisk demokratifond(11),

–   der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(12),

–   der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering(13),

–   der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(14),

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/176 af 20. december 2012 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009), 1889 (2009), 1960 (2010) og 2106 (2013) om kvinder, fred og sikkerhed,

–   der henviser til rapporten om EU-indikatorer for den omfattende strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, som vedtoges af Rådet den 13. maj 2011,

–   der henviser til FN's resolutioner om barnets rettigheder, senest den af 4. april 2012 (66/141),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(15),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(16),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(17),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0418/2013),

A. der henviser til, at de forskellige overgangsprocesser, herunder folkelige opstande, konflikt- og postkonfliktsituationer, og de fastlåste overgange i autoritære lande har skabt stigende udfordringer for EU's politikker til støtte for menneskerettigheder og demokrati i verden; der henviser til, at EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 viser behovet for, at EU fortsætter med at udvikle fleksible politiske svar; der henviser til, at det mest grundlæggende politiske valg for EU drejer sig om modstandsdygtighed og politisk vilje til at forblive tro mod EU's grundlæggende værdier i en tid fyldt med udfordringer under presset fra andre politiske mål og interesser;

B.  der henviser til, at retspleje, retsstatsprincippet, ansvar, gennemsigtighed og ansvarlighed, bekæmpelse af straffrihed, retfærdig rettergang og et uafhængigt retsvæsen er absolutte forudsætninger i beskyttelsen af menneskerettighederne;

C. der henviser til, at EU-traktatens artikel 21 yderligere forstærkede EU's forpligtelse til at lade sin optræden på den internationale scene bygge på principperne om demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten;

D. der henviser til, at de politiske Københavnskriterier om "institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal" fortsat er et grundlæggende element i udvidelsesprocessen;

E.  der henviser til, at demonstrationerne i den arabiske verden fik EU til at anerkende tidligere tiders fejlslagne politikker og forpligte sig til en "mere for mere"-tilgang i revisionen af naboskabspolitikken, baseret på en forpligtelse til at "tilpasse omfanget af EU's støtte til partnerlandene i overensstemmelse med deres fremskridt med at gennemføre politiske reformer og opbygge et velforankret demokrati" samt respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder frie og retfærdige valg, forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed, en fri presse og frie medier, en retsstat, der bygger på en uafhængig dømmende magt samt tanke-, samvittigheds- og religions- eller trosfrihed;

F.  der henviser til, at det i Rådets konklusioner om Kommissionens dagsorden for forandring i EU's udviklingspolitik, vedtaget i maj 2012, specifikt anføres, at "støtten til partnerne vil blive tilpasset til deres udviklingssituation og engagement og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstat og god regeringsførelse"; der henviser til, at det anføres i EU's seneste fælles holdning angående forummet på højt niveau om bistandseffektivitet, at der systematisk bør henvises til "demokratisk ejerskab", hvor partnerlandene har ansvaret for at fremme et miljø, der virker befordrende på civilsamfundet, og for at styrke parlamenternes, de lokale myndigheders, de nationale revisionsorganers og de frie mediers rolle;

G. der henviser til, at Rådet i juni 2012 vedtog en strategisk ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der forpligter EU-institutionerne til at nå flere håndgribelige politiske målsætninger; der henviser til, at Rådet i juli 2012 oprettede stillingen som og satte navn på EU's første tematiske særlige repræsentant for menneskerettigheder; der henviser til, at proceduren for vedtagelse af en ny handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som skal træde i kraft i januar 2015, hvor den nuværende handlingsplan udløber, skal starte i foråret 2014;

H. der henviser til, at Den Europæiske Demokratifond blev oprettet i oktober 2012 med det primære formål at yde direkte støtte til prodemokratiske aktivister eller organisationer, der kæmper for en overgang til demokrati i de europæiske nabolande og andre lande;

I.   der henviser til, at oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten blev ledsaget af forsikringer om, at støtte til menneskerettigheder og demokrati ville være den røde tråd i EU's nye diplomatiske tjeneste; der henviser til, at netværket af EU-delegationer rundt om i verden giver næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik nye muligheder for at gennemføre EU's menneskerettighedspolitik;

J.   der henviser til, at det i sine beslutninger om den foregående årsberetning og om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi (som begge blev vedtaget i december 2012) understregede behovet for en reform af sin egen praksis med henblik på at integrere menneskerettigheder i alle sine aktiviteter og følge op sine hastebeslutninger, som fordømmer krænkelser af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

K. der henviser til, at Europa-Parlamentets Eurobarometer-meningsmåling, der blev foretaget i de 27 EU-medlemsstater i november og december 2012, endnu en gang viser, at beskyttelse af menneskerettighederne fortsat er den vigtigste værdi i europæernes øjne; der henviser til, at en troværdig gennemførelse af EU's erklærede forpligtelser til at støtte menneskerettigheder og demokrati i sine politikker udadtil er afgørende for opretholdelsen af troværdigheden af EU's udenrigspolitik generelt;

L.  der henviser til, at EU i december 2012 modtog Nobelprisen for sit bidrag til fremme af fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa;

Generelle bemærkninger

1.  mener, at menneskerettighederne står i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande, herunder de strategiske partnere; understreger, at EU's menneskerettighedspolitik skal være konsekvent for så vidt angår overholdelse af de traktatmæssige forpligtelser og sikre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker, og at man skal undgå dobbeltmoral i politikkerne udadtil; opfordrer derfor til vedtagelse af Rådets (Udenrigsanliggender) konklusioner om menneskerettigheder og strategiske partnere, som indebærer, at der indføres en fælles tærskel for medlemsstaterne og for EU-tjenestemænd med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, som disse som minimum skal tage op med deres strategiske partnere;

2.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedsanliggender (VP/HR), EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og EU-Udenrigstjenesten til at følge op på disse forpligtelser og integrere menneskerettigheder og demokrati i EU's forbindelser med sine partnere, herunder på højeste politiske niveau, ved at gøre brug af alle EU's relevante udenrigspolitiske instrumenter;

3.   anerkender den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med beskyttelse og fremme af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer VP/HR til at sikre et tæt samarbejde og partnerskab med civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere; mener endvidere, at EU bør gøre sin fulde indflydelse gældende i forhold til alle forkæmpere for menneskerettigheder, demokrati, frihed og åbenhed verden over;

4.  erkender, at EU-institutionerne og alle medlemsstaterne bør anlægge en fast og sammenhængende tilgang til menneskerettighedskrænkelser over hele verden på en gennemsigtig og ansvarlig måde; mener, at EU, når det står over for tilfælde af vedvarende menneskerettighedskrænkelser, skal tale med én stemme og sikre, at dets budskab høres af såvel korrupte regeringer som deres befolkninger; opfordrer Rådet (Udenrigsanliggender) til at afholde en årlig offentlig debat om menneskerettigheder;

5.   minder om, at det er fast besluttet på at blive tæt inddraget i og hørt om gennemførelsen af EU's strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati;

EU's årsberetning for 2012

6.  glæder sig over vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2012; forventer et løbende engagement fra VP/HR's side med regelmæssige rapporter til Parlamentet; opfordrer til aktive og konstruktive drøftelser blandt EU-institutionerne under udarbejdelsen af fremtidige beretninger, som øger synligheden af EU's indsats på dette område;

7.  mener, at årsberetningen bør blive et vigtigt redskab for kommunikation og diskussion af EU's aktiviteter på området menneskerettigheder og demokrati; glæder sig derfor over tilsagnet fra VP/HF og EU-Udenrigstjenesten om at bruge EU's årsberetninger som gennemførelsesrapporter om EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati;

8.  noterer sig henvisningerne til tiltagene fra EU 's særlige repræsentant for menneskerettigheder i årsberetningen og opfordrer VP/HF og EU-Udenrigstjenesten til at medtage mere dybdegående analyser, især hvad angår hans rolle i gennemførelsen af strategirammen og handlingsplanen, for at give en fyldestgørende beskrivelse af hans rolle og arbejde;

9.  anerkender bestræbelserne på at opregne de forskellige EU-tiltag til støtte for menneskerettigheder og demokrati i landerapporterne, som giver et væld af oplysninger om EU-institutionernes arbejde rundt om i verden; beklager imidlertid, at landerapporterne stadig synes at mangle en systematisk, klar og sammenhængende ramme, som giver mulighed for en mere grundig analyse af virkningerne og effektiviteten af EU's tiltag;

10. gentager sit synspunkt om, at landerapporterne bør styrkes yderligere og bør afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og således henvise til specifikke benchmarks baseret på et sæt af indikatorer til at vurdere både positive og negative tendenser, evaluere effektiviteten af EU's tiltag og give grundlag for at tilpasse niveauet af EU's støtte til fremskridtene med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse;

11. glæder sig over bestræbelserne på at medtage Parlamentets indsats i årsberetningen, tilskynder til anvendelse af Parlamentets resultater og potentiale, herunder de talrige undersøgelser og analyser, som Parlamentet har bestilt, og opfordrer på det kraftigste VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at angive, hvad de har foretaget som opfølgning på Parlamentets beslutninger, herunder uopsættelige beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer til en løbende informationsstrøm og et løbende samarbejde mellem Parlamentet og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, specielt i nødsituationer;

12. glæder sig over EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, idet den viser den indsats, EU gør for at fremme integration af menneskerettigheder, ligestilling, demokrati og god regeringsførelse i udviklingspolitikker og ‑instrumenter;

EU's politiske ramme

Strategirammen og handlingsplanen

13. gentager sin påskønnelse af EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati som en vigtig milepæl i bestræbelserne på at integrere menneskerettighederne i alle EU's eksterne politikker; understreger behovet for en generel konsensus og en øget koordinering af EU's menneskerettighedspolitik mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere indsatsen for at øge ejerskabsfølelsen hos medlemsstaterne med hensyn til denne handlingsplan; opfordrer til, at der i årsberetningen indføjes et afsnit om medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen;

14. understreger den afgørende betydning af en effektiv og troværdig gennemførelse af de erklærede forpligtelser, både i strategirammen og i handlingsplanen; påpeger, at troværdighed kræver tilstrækkelige ressourcer til målrettede menneskerettighedspolitikker og konsekvent mainstreaming på et højt politisk plan, såsom på ministerplan og topmøder med tredjelande, herunder med strategiske partnere;

15. beklager, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i vid udstrækning er overset af EU's menneskerettighedspolitik i modstrid med EU's erklærede tilsagn om rettigheders udelelighed og indbyrdes uafhængighed, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne i denne retning, herunder også hvad angår arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder;

16. bemærker, at den nuværende handlingsplan vil blive afsluttet ved udgangen af 2014; forventer, at VP/HR og EU-Udenrigstjenesten i god tid forinden vil gennemgå den og indlede konsultationer med medlemsstaterne, Kommissionen, Parlamentet og civilsamfundet med henblik på vedtagelse af en ny handlingsplan, der vil træde i kraft i januar 2015;

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

17. anerkender betydningen af det mandat, som EU's første særlige repræsentant for menneskerettigheder har fået; opfordrer EU's særlige repræsentant til at styrke synligheden, mainstreamingen, sammenhængen og effektiviteten i EU's menneskerettighedspolitik, og i særdeleshed kvinders rettigheder, og til at finde den rette balance mellem stille og offentligt diplomati i udøvelsen af sit mandat; gentager sin henstilling om, at EU's særlige repræsentant regelmæssigt aflægger beretning til Parlamentet om sine aktiviteter og følger op på spørgsmål rejst af Parlamentet;

18. roser EU's særlige repræsentant for åbenheden i sin dialog med Parlamentet og civilsamfundet, der skaber en vigtig praksis, som bør fortsættes og konsolideres for at sikre behørig gennemsigtighed og ansvarlighed; glæder sig over EU's særlige repræsentants samarbejde med regionale organer og i multilaterale fora og opfordrer ham til yderligere at udvide disse aktiviteter;

19. glæder sig over, at samarbejdet med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder blev medtaget i mandatet for EU's særlige geografiske repræsentant for Sahel, og opfordrer indtrængende Rådet og VP/HR til også at følge denne praksis med hensyn til mandaterne for EU's fremtidige særlige geografiske repræsentanter;

EU's retningslinjer om menneskerettigheder

20. glæder sig over vedtagelsen af EU-retningslinjerne om religions- og trosfrihed og om LGBTI-rettigheder; minder dog EU-Udenrigstjenesten om, at den skal respektere god interinstitutionel praksis og inddrage de rette politiske organer i Parlamentet i tide, når den udvikler nye strategiske værktøjer, såsom retningslinjer, eller når den reviderer de eksisterende; minder om sin henstilling til Rådet om retningslinjer om religions- eller trosfrihed, hvori Parlamentet fremsatte forslag om et ambitiøst sæt af instrumenter, og om den konkrete gennemførelse af retningslinjerne med henblik på at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse og fremme af denne grundlæggende og universelle frihed; glæder sig over den praksis, som EU-Udenrigstjenesten og Rådet har fulgt med at gennemgå og revidere ældre retningslinjer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indføre en mere grundig gennemgangsproces med omfattende høring af de berørte parter med henblik på at tilpasse sig skiftende omstændigheder;

21. opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at være særlig opmærksomme på spørgsmålet om ordentlige gennemførelsesplaner for retningslinjerne; anbefaler yderligere uddannelse og bevidstgørelse af EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere og af medlemsstaternes diplomater; udtrykker særlig bekymring med hensyn til gennemførelsen af retningslinjerne om den humanitære folkeret og retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

Menneskerettighedsdialoger med tredjelande

22. noterer sig, at der fortsat er problemer med at opnå konkrete fremskridt i flere af EU's menneskerettighedsdialoger og ‑konsultationer; opfordrer EU til at søge nye metoder til at gøre dialogerne med de lande, der giver anledning til bekymring, mere meningsfulde; understreger behovet for at følge en beslutsom, ambitiøs og gennemsigtig menneskerettighedspolitik i disse dialoger; opfordrer derfor EU til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogen ikke er konstruktiv, og til i sådanne tilfælde og i tilfælde af vedvarende menneskerettighedskrænkelser at lægge mere vægt på politisk dialog, demarcher og offentligt diplomati; advarer desuden mod at lede menneskerettighedsdiskussionerne væk fra de politiske dialoger på højt niveau;

23. mener, at menneskerettighedsdialoger og ‑høringer primært bør sigte mod at styrke og støtte civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger, journalister, advokater og parlamentarikere, der står frem og protesterer mod overgreb i hjemlandet og kræver, at deres rettigheder respekteres; opfordrer EU til at sikre, at menneskerettighedsdialogerne og ‑høringerne er ambitiøse og ledsages af klare offentlige benchmarks, på basis af hvilke det kan måles objektivt, om de er vellykkede;

24. minder om, at korruption i offentlige og private sektorer fastholder og øger uligheder og forskelsbehandling, når det gælder udøvelse på lige fod af civile, politiske, økonomiske eller sociale og kulturelle rettigheder, og understreger, at det er bevist, at korruption og menneskerettighedskrænkelser omfatter magtmisbrug, manglende ansvarlighed og forskellige former for forskelsbehandling; kræver den størst mulige grad af ansvarlighed og gennemsigtighed i den eksterne bistand og i de offentlige budgetter i forhold til EU-budgettet og den eksterne bistand;

Landestrategier for menneskerettigheder og kontaktpunkter for menneskerettigheder

25. noterer sig EU-Udenrigstjenestens indsats for at færdiggøre den første omgang af EU's landestrategier for menneskerettigheder; gentager sin støtte til målet om at give ejerskab til landestrategien til EU's delegation og medlemsstaternes ambassader på stedet, samtidig med at der sikres kvalitetskontrol på hovedkvarterniveau; beklager dog den manglende gennemsigtighed med hensyn til indholdet af landestrategierne; gentager sin opfordring til, at i det mindste hovedprioriteterne i de enkelte landestrategier offentliggøres, og til, at Parlamentet får adgang til disse strategier, således at det kan foretage en passende kontrol; opfordrer EU til at foretage en offentlig vurdering af de erfaringer, der er gjort under den første omgang af EU's landestrategier for menneskerettigheder, og kortlægge den bedste praksis for næste omgang;

26. glæder sig over det næsten komplette netværk af kontaktpunkter for menneskerettigheder i EU-delegationerne; opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en plan for, hvordan dette netværk kan bruges, med henblik på at udnytte dets fulde potentiale; opfordrer EU-delegationerne til at offentliggøre kontaktoplysninger for alle kontaktpunkter for menneskerettigheder og EU's forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere;

Menneskerettigheder i EU's handelspolitik

27. støtter praksissen med at medtage ufravigelige juridisk bindende menneskerettighedsklausuler i EU's internationale aftaler med tredjelande og mener, at der også systematisk bør indsættes menneskerettighedsklausuler i handelsaftaler; opfordrer til en effektiv overvågning af anvendelsen heraf og til tilbagemelding til Parlamentets ansvarlige udvalg om vurderingen heraf og med forslag til respons;

28. påpeger, at Parlamentet bør nægte at godkende internationale aftaler, når der forekommer alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

29. minder om, at den reviderede GSP-ordning træder i kraft den 1. januar 2014; glæder sig over fortsættelsen af GSP+-ordningen, hvorved lande kan få ekstra toldpræferencer, når de har ratificeret og gennemført de 27 centrale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøet; minder om muligheden for at suspendere GSP-præferencer, GSP+-præferencer og "alt undtagen våben"-ordningen i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at gøre vurderingerne af, om GSP+-berettigelseskriterierne er opfyldt, offentligt tilgængelige for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden;

30. opfordrer desuden EU til at fastlægge og vedtage specifikke politiske retningslinjer for en effektiv inddragelse af menneskerettigheder i sine handels- og investeringsaftaler for at opnå metodologisk konsistens og stringens i menneskerettighedskonsekvensanalyserne;

Menneskerettigheder i EU's udviklingspolitik

31. understreger, at Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde har opfordret det internationale samfund til at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til internationalt samarbejde med henblik på at gøre udviklingsindsatsen mere effektiv;

32. opfordrer Kommissionen til at foretage omfattende konsekvensanalyser af EU's udviklingssamarbejdsprojekter, som bør omfatte en vurdering af deres indvirkning på menneskerettighedssituationen, med henblik på at sikre, at EU's indsats på udviklingsområdet ikke bidrager til yderligere marginalisering af grupper, der udsættes for diskrimination, og at EU-midlerne fordeles retfærdigt mellem et lands forskellige regioner på grundlag af disses behov og udviklingsniveau;

33. gentager, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør have ansvaret for vedtagelsen af en rettighedsbaseret tilgang i den fremtidige programmeringsperiode;

34. er af den opfattelse, at nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i den effektive gennemførelse af menneskerettighedsbestemmelserne, og understreger, at passende betingelser bør gennemføres for deres deltagelse i beslutningstagningen med henblik på at fremme deres reelle engagement i de valg, der træffes i spørgsmål om den udviklingsstrategiske politik;

Den Europæiske Unions politik for overgangsprocesser

35. bemærker, at det i de seneste år meget tydeligt har vist sig, hvor vigtigt det er, at EU's udenrigspolitik håndterer dynamiske overgangsprocesser i tredjelande korrekt; opfordrer EU til fortsat at tage ved lære af tidligere erfaringer, både positive og negative, for at undgå at gentage visse politiske fejltagelser, og til at etablere den bedste praksis med henblik på at påvirke og konsolidere demokratiseringsprocesserne; anerkender behovet for politisk fleksibilitet i forskellige situationer og tilskynder til, at der udvikles politiske værktøjer, som kan anvendes i forskellige overgangsscenarier, for at integrere foranstaltninger til støtte af menneskerettigheder og demokrati i EU's tilgang på en fleksibel og troværdig måde;

36. understreger, at politisk overgang og demokratisering skal kombineres med respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner under behørig hensyntagen til ligestilling og retfærdighed for børn; fremhæver vigtigheden af, at der ydes erstatning for menneskerettighedskrænkelser begået af tidligere regimer; insisterer på, at EU altid bør være fortaler for en kontekstafhængig tilgang til retsopgør samtidig med at det nøje opretholder princippet om ansvarlighed for krænkelser af menneskerettigheder og af den humanitære folkeret;

37. understreger, at EU bør give sin fulde støtte til lande, der har opløst autoritære regimer og undergår en overgang til demokrati, ved at støtte civilsamfundet som en afgørende faktor med hensyn til at fremme retsstaten, ansvarlighed og gennemsigtighed og fremme af sociale bevægelser, som kræver politiske ændringer og politisk deltagelse; minder om, at politiet, militæret og retsvæsenet ofte bruges som mekanismer til udførelse af systematiske krænkelser af menneskerettighederne; understreger derfor, at institutionelle reformer af disse organer skal skabe større ansvarlighed og gennemsigtighed i overgangsprocesserne;

38. betragter EU's eksterne finansielle instrumenter som et vigtigt redskab til at fremme og forsvare EU's værdier i andre lande; glæder sig i den forbindelse over tilsagnet om at sætte menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper i centrum for EU's optræden udadtil; opfordrer til forbedringer af sammenhængen og effektiviteten i forskellige tematiske og geografiske instrumenter for at nå dette strategiske mål;

39. opfordrer på det kraftigste EU til at støtte et aktivt og selvstændigt civilsamfund i hele verden, både politisk og økonomisk, navnlig gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR); mener, at åbningen af europæiske udvekslingsprogrammer for studerende for unge fra ikke-EU-lande og oprettelsen af uddannelsesprogrammer for unge fagfolk vil fremme unges aktive deltagelse i opbygningen af demokratiet og styrke civilsamfundet; beklager, at forsamlingsfriheden som en grundlæggende betingelse for enhver demokratisk udvikling og som et særligt følsomt emne i lande i overgangssituationer lader til at være blevet overset i EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udarbejde retningslinjer for forsamlingsfrihed;

40. glæder sig over oprettelsen af Den Europæiske Demokratifond, som har til formål at yde støtte til dem, der stræber efter demokratiske forandringer, ved at tilbyde dem en fleksibel finansiering skræddersyet til deres behov; opfordrer til at sikre en tilstrækkelig finansiel EU-støtte til Den Europæiske Demokratifond fra EU og medlemsstaterne; minder om, at det er yderst vigtigt at undgå overlapning mellem Den Europæiske Demokratifonds og EU-instrumenternes mandater og aktiviteter, navnlig på menneskerettigheds- og demokratiområdet;

Udvidelsespolitikken, demokratisering og menneskerettigheder

41. understreger udvidelsesprocessens afgørende betydning som et middel til at støtte demokratisering og styrke beskyttelsen af menneskerettighederne;

42. glæder sig over Kommissionens beslutning om at sætte retsstatsprincipperne i centrum for udvidelsesprocessen; opfordrer indtrængende EU til fortsat at være på vagt under udvidelsesprocesserne og kræve en nøje gennemførelse af de bestemmelser, der har afgørende betydning for menneskerettighederne, såsom bestemmelserne om aktiv beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, for at sikre ligebehandling af disse mindretal med hensyn til uddannelse, sundhedspleje og sociale og andre offentlige tjenester, indførelse af retsstatsprincippet, samtidig med at der ydes en effektiv indsats for at bekæmpe alle former for korruption, effektiv adgang til domstolene, og at der tages skridt med henblik på at garantere de grundlæggende frihedsrettigheder og fuld og reel ligestilling mellem personer tilhørende et nationalt mindretal og personer tilhørende flertallet på alle områder af det sociale, økonomiske, politiske og kulturelle liv;

43. konstaterer med bekymring, at overholdelse af mindretallenes rettigheder er en af de centrale udfordringer, der påpeges i Kommissionens udvidelsesstrategi for 2012-2013; opfordrer medlemsstaterne samt kandidatlande og potentielle kandidatlande til at iværksætte en generel offentlig debat om accept af mindretal og deres integrering i uddannelsessystemet, inddragelse i civilsamfundet, forbedrede leveforhold og bevidstgørelse i almindelighed; beklager, at romaerne er særlig dårligt stillet i hele det vestlige Balkan, og at dette har negative følger for partnerskabsprocessen; opfordrer indtrængende de pågældende lande til at gennemføre effektive foranstaltninger med henblik på at løse problemer såsom forskelsbehandling og segregation, adgang til bolig og sundhedspleje; fordømmer tilskyndelsen til had og fordomme i almindelighed og de negative udfald mod og forskelsbehandling på grundlag af køn eller seksuel orientering eller mod sårbare grupper og handicappede; understreger, at dette er et tilbagevendende problem i mange udvidelseslande og i de fleste medlemsstater;

44. bemærker, at der generelt er sket fremskridt for så vidt angår mediefriheden i udvidelseslandene; beklager dog, at der ikke er truffet foranstaltninger til at sikre ytringsfriheden i visse udvidelseslande, hvilket ofte fører til selvcensur, politisk indblanding, økonomisk pres, chikane og anvendelse af vold mod journalister; er i denne henseende alvorligt bekymret over det stigende antal krænkelser af ytrings- og pressefriheden i Tyrkiet;

Udfordringerne ved overgangen til demokrati i naboskabspolitikken

45. anerkender udfordringerne i forbindelse med overgangen til demokrati i de sydlige og østlige nabolande; noterer sig de stigende forskelle mellem de demokratiske reformer i alle EU's nabolande; understreger civilsamfundenes og menneskerettighedsorganisationernes betydning i den demokratiske overgangsproces; opfordrer derfor til, at der sondres mellem den sydlige og østlige dimension af naboskabspolitikken for mere effektivt at kunne sætte ind over for de særlige forhold og behov i hvert af disse geografiske områder;

46. glæder sig over fremskridtet i forhandlingerne mellem EU og visse nabolande, hvad angår associeringsaftaler, herunder om vidtgående og brede frihandelsaftaler; forventer, at Vilnius-topmødet i november bliver afgørende, når det gælder en yderligere styrkelse af forbindelserne mellem EU og de østlige partnerskabslande;

47. glæder sig over den nye EU-strategi, der sigter mod at styrke partnerskabet mellem EU og nabolandene og ‑samfundene, der bygger på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati, social retfærdighed og retsstaten; beklager EU's og medlemsstaternes politik, der sigter mod at gøre visse tredjelande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, til grænsebetjente for EU's immigrations- og asylpolitik, ofte på bekostning af de mest grundlæggende rettigheder for de personer, der med alle midler forsøger at komme til Europa; beklager, at hjælpen til disse lande ofte gøres betinget af, at de underskriver aftaler om tilbagetagning af deres statsborgere eller af personer, der har rejst igennem landene, inden de kom til EU; er bekymret over, at dette også berører retten til asyl og krænkelser af folkeretten og navnlig forpligtelserne i forbindelse med søredning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en effektiv og gennemsigtig gennemførelse af denne strategi under behørig hensyntagen til Parlamentets betænkninger;

48. noterer sig med bekymring demokratiseringsprocessernes skrøbelighed og forringelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i de fleste nabolande; understreger, at god regeringsførelse, forenings-, ytrings-, tanke-, samvittigheds- samt religions- og forsamlingsfrihed, en fri presse og frie medier, retsstatsprincipper og et uafhængigt retsvæsen er afgørende som fundament for demokratiske overgange; understreger på ny betydningen af at opretholde og fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder sammen med social udvikling og mindskelse af uligheder; anerkender civilsamfundets centrale rolle i opbygningen af offentlighedens støtte til de demokratiske reformer i nabolandene;

49. beklager, at civilsamfundsorganisationerne i nogle lande fortsat støder på alvorlige begrænsninger såsom hindringer for bevægelsesfriheden, retssager mod ngo-ledere og menneskerettighedsforkæmpere, besværlige administrative procedurer, aggressiv brug af injuriebestemmelser over for ngo'er eller et totalt forbud mod deres aktiviteter, restriktive regler om kontrol af udenlandsk finansiering eller at stille krav om godkendelse i forbindelse med modtagelse af finansiel støtte; fremhæver i denne forbindelse betydningen af Den Europæiske Demokratifond som en fleksibel og diskret form til støtte af landes prodemokratiske samfundspotentiale før og under demokratiske overgangsprocesser;

50. beklager manglen på fremskridt med hensyn til at nå frem til en bæredygtig politisk løsning, hvad angår "fastlåste konflikter"; understreger, at den politiske dialog bør tage fuldt hensyn til og til fulde respektere de pågældende landes territoriale integritet og internationalt anerkendte grænser; opfordrer indtrængende EU til at medvirke mere aktivt i den forbindelse;

51. understreger de nationale menneskerettighedsinstitutioners (NHRI) betydning i menneskerettighedsarkitekturen på nationalt plan, herunder med hensyn til overvågning af menneskerettighederne og bevidstgørelse samt sikring af klagemuligheder i tilfælde af krænkelser; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til som en prioritet i den eksterne bistand at opstille en politik til støtte for de nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med Parisprincipperne, navnlig under ENPI;

52. er fortsat bekymret over manglen på demokrati, retsstatsprincipper, grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for menneskerettighederne i Hviderusland;

53. noterer sig med bekymring tilfældene af selektiv retfærdighed i visse østlige nabolande; minder om, at EU vedvarende har anmodet om løsladelse af politiske fanger, såsom Julia Timosjenko i Ukraine; gentager, at det politiske og det strafferetlige ansvar skal være tydeligt adskilt i de lande, der har forpligtet sig til at overholde de demokratiske værdier;

54. støtter alle skridt hen imod politisk dialog, som er afgørende for at komme videre med overgangen til demokrati i Egypten; udtrykker sin dybe bekymring over den seneste tids kriser og den politiske polarisering i landet, herunder gadekampe mellem hæren og tilhængere af Det Muslimske Broderskab, terror og voldsomme sammenstød i Sinai; fordømmer den ekstremistiske vold mod mindretal, herunder det koptisk kristne samfund; giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk, der kæmper for demokrati og glæder sig over EU's og VP/HR's indsats for at finde en vej ud af krisen og påpeger endnu en gang det presserende behov for en konstruktiv og inklusiv politisk dialog med henblik på at etablere en klar køreplan for overgangen til et virkeligt og bæredygtigt demokrati; opfordrer alle politiske ledere i landet til at finde en vej ud af det farlige dødvande og blive enige om at gennemføre konkrete tillidsskabende foranstaltninger for at undgå risikoen for flere blodsudgydelser og yderligere polarisering i landet; opfordrer til en hurtig tilbagevenden til en demokratisk proces, herunder afholdelse af frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg på en fuldstændig inklusiv måde; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at fremskynde arbejdet på en inklusiv forfatning med lige rettigheder for alle;

55. opfordrer til, at alle voldshandlinger, seksuelle overgreb og andre former for nedværdigende behandling over for kvindelige demonstranter og kvinderettighedsaktivister omgående bringes til ophør, til, at der iværksættes en seriøs og upartisk efterforskning i alle sådanne sager, og til, at de ansvarlige holdes fuldt ansvarlige;

56. er fortsat meget bekymret over krisen i Syrien; beklager på det kraftigste anvendelsen af kemiske våben og den overdrevne brug af magt og vold mod civilbefolkningen og mindretal i landet, som under ingen omstændigheder kan forsvares, og afskyr omfanget af statens overgreb, der kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden; gentager sin stærke tilslutning til opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til FN's Sikkerhedsråd om at indbringe situationen i Syrien for Den Internationale Straffedomstol (ICC) med henblik på en formel undersøgelse; opfordrer alle væbnede grupper til omgående at bringe volden i landet til ophør; udtrykker dyb bekymring over den fortsatte humanitære krise, herunder flygtningenes situation, og konsekvenserne for nabolandene og stabiliteten i regionen; understreger på ny, at den humanitære bistand til dem, der har behov for basale varer og tjenester i Syrien og dets nabolande, bør være en umiddelbar prioritet for det internationale samfund og EU; mener, at nøglen til at løse konflikten ligger i politiske mekanismer og diplomatiske processer; understreger betydningen af en nøje overholdelse af konventionen om udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og destruktionen af dem; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds seneste resolution og FN's generalsekretærs forslag om afholdelse af en fredskonference nr. II i Genève i december 2013; fordømmer forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal i Mellemøsten;

Retsopgør og udfordringen med postkonfliktfredsopbygning

57. mener, at ansvarlighed for fortidens krænkelser er et integreret element i processen med at skabe en bæredygtig forsoning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte og understreger den afgørende betydning af kvinders fuldgyldige medvirken i fredsprocessen og den politiske og økonomiske beslutningstagning, navnlig i forbindelse med demokratiske overgangsprocesser og konfliktløsning; opfordrer til, at krigsforbrydere stilles for ICC, og opfordrer medlemsstaterne til med henblik herpå at styrke deres samarbejde med ICC; bifalder, at EU-Udenrigstjenesten agter at udvikle en specifik politik for retsopgør for at hjælpe samfund med at håndtere tidligere tiders misbrug og bekæmpe straffrihed, og opfordrer til en rettidig formulering af en sådan politik; understreger nødvendigheden af at håndtere retsopgør på en måde, som er i overensstemmelse med EU's støtte til international strafferet i almindelighed og ICC i særdeleshed; henleder især opmærksomheden på EU's erfaringer i det vestlige Balkan som en kilde til inspiration; opfordrer EU til aktivt at støtte det nylig oprettede mandat for FN's særlige rapportør for fremme af sandhed, retfærdighed og erstatning og garantier for ikkegentagelse;

58. understreger, at et centralt element i EU's tilgang til retsopgør bør være støtte til institutionelle reformer af retsvæsenet for at få retsstatsprincipperne til at fungere bedre i overensstemmelse med internationale standarder; understreger nødvendigheden af, at kriminelle, hvis forbrydelser ligger længere tilbage i tiden, bliver retsforfulgt ved nationale eller internationale domstole; understreger betydningen af en offentlig dialog med henblik på at konfrontere fortiden og for passende programmer for høring af og kompensation til ofre, herunder skadeserstatning; mener, at det er en prøvesten for et retsopgørs troværdighed, at overgangsinstitutionernes medarbejderes baggrund kontrolleres;

59. bemærker, at det er særlig kompliceret at udvikle konsekvente politikker for overgange i postkonfliktsammenhænge; understreger derfor nødvendigheden af at sikre overholdelsen af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret i situationer med væbnet konflikt og overvågningen heraf og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte civilsamfundsorganisationer, som arbejder for at fremme væbnede statslige og ikkestatslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret med særligt fokus på kvinders rettigheder og barnets tarv;

60. fordømmer på det kraftigste de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er begået i væbnede konflikter i den seneste tids kriser, som f.eks. i Syrien, Mali, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik, navnlig henrettelser uden rettergang, voldtægt og andre former for seksuel vold, tortur og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, specielt med hensyn til kvinders og børns situation, idet disse er særligt sårbare; opfordrer EU til at bekæmpe straffrihed i alle disse tilfælde og støtte det indenlandske retsvæsens og ICC's bestræbelser på at retsforfølge gerningsmændene; opfordrer EU til at integrere torturforebyggelsesmekanismer i alle aktiviteter i EU's eksterne forbindelser;

61. opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at foretage en grundig gennemgang af politikken for de tragiske begivenheder i Syrien, Libyen og Mali og andre nylige konflikter med henblik på at revidere EU's retningslinjer om den humanitære folkeret og sikre en mere effektiv gennemførelse af disse retningslinjer; opfordrer EU til at støtte det igangværende initiativ fra Den Internationale Røde Kors Komité og den schweiziske regering vedrørende reform af den nuværende internationale forvaltningsramme for den humanitære folkeret; støtter EU i bestræbelserne hen imod en reform af FN's Sikkerhedsråd for at kunne reagere effektivt på aktuelle kriser;

62. glæder sig over lanceringen fra januar 2014 af initiativet "EU Aid Volunteers", der vil skabe mulighed for, at mere end 8 000 EU-borgere og tredjelandsstatsborgere bliver uddannet og udsendt for at varetage humanitære opgaver over hele verden, og bemærker, at andre 10 000 personer forventes at støtte "EU Aid Volunteers" som "onlinefrivillige" med varetagelse af opgaver fra hjemmet via computer;

63. opfordrer EU til at udvikle en fælles EU-holdning til væbnede droner;

Fastlåste overgange og lande, der giver anledning til bekymring

64. gør også opmærksom på de fastlåste overgange i visse lande og regioner, hvor reformbevægelserne og overgangsprocesserne er blevet stoppet eller bremset af det herskende regime; opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at overtale de herskende eliter i disse lande og i andre lande med totalitært styre, der giver anledning til bekymring, til at indlede en reformproces med henblik på at udvikle stærke og stabile demokratier, hvor retsstatsprincipperne, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes; mener, at disse overtalelsesbestræbelser skal finde sted i alle dialoger med EU's partnere, herunder på allerhøjeste politiske plan, og dække alle relevante områder af EU's eksterne politik, dvs. udvikling, handel osv.;

65. minder om, at de lande og regioner, hvor overgangen er fastlåst, mangler demokratiske reformer og politisk ansvarlighed; gentager, at alle borgere har ret til at deltage fuldt ud og frit i et politisk liv med frie, retfærdige og åbne valg med mere end ét parti og forskellige alternative og med uafhængige medier;

66. giver udtryk for alvorlige betænkeligheder ved de seneste undertrykkende love og den vilkårlige håndhævelse heraf fra de russiske myndigheders side, som ofte fører til chikane af ngo'er, civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, minoriteter og LGTBI-personer, og opfordrer EU til at give udtryk for denne bekymring på alle politiske niveauer; kræver frigivelse af Mikhail Khodorkovskij og andre politiske fanger og fordømmer den politiske udnyttelse af retsvæsenet; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at indlede en upartisk efterforskning og retsforfølge de ansvarlige for Sergej Magnitskij, Natalia Estemirova, Anna Politkovskaja og Vassilij Aleksanians død; beklager, at Rådet ikke har behandlet Parlamentets henstilling af 23. oktober 2012 om Magnitskijsagen; opfordrer derfor Rådet til at vedtage en beslutning om en fælles EU-liste over embedsmænd, der kan sættes i forbindelse med Sergej Magnitskijs død; tilføjer, at denne rådsbeslutning bør føre til målrettede sanktioner over for disse embedsmænd;

67. udtrykker bekymring over den øgede undertrykkelse af uafhængige journalister, menneskerettighedsaktivister og politiske systemkritikere i Cuba; henleder opmærksomheden på samvittighedsfangers situation i Cuba, som fortsat dømmes på grundlag af falske anklager eller holdes varetægtsfængslet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og VP/HR til i FN-regi at fremme nedsættelsen af en uafhængig undersøgelseskomité med det formål at undersøge omstændighederne, under hvilke de cubanske menneskerettighedsforkæmpere og fredelige systemkritikere Oswaldo Payá Sardiñas (Sakharovprismodtager i 2002) og Harold Cepero døde i juli 2012;

68. understreger behovet for international overvågning af menneskerettighedssituationen i Kina og opfordrer EU-medlemsstaterne til at engagere sig aktivt i oprettelse af en sådan overvågning set i lyset af den mislykkede menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina for at opnå betydelige og håndgribelige resultater; er fortsat bekymret over de øgede restriktioner over for menneskerettighedsforkæmpere, advokater, civilsamfundsaktivister, journalister og bloggere; støtter det interne ønske blandt den kinesiske befolkning om at få adgang til de grundlæggende frihedsrettigheder, som de har ret til; minder om, at EU kunne optræde som formidler i denne forbindelse ved at skabe større tillid, finde nye former for dialog og forbedre allerede eksisterende instrumenter;

69. opfordrer de kinesiske myndigheder til at indgå i et seriøst samarbejde med den tibetanske befolkning for at vurdere de underliggende årsager til det høje antal selvafbrændinger; fordømmer den ufrivillige genbosætning og flytning af tibetanske nomader, som er en trussel mod overlevelsen af deres livsstil, der er en integreret del af den tibetanske identitet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til i overensstemmelse med EU-retningslinjerne om religions- og trosfrihed at være særlig opmærksom på spørgsmålet om religiøs undertrykkelse i Tibet og opfordrer Kina til at gøre en ende på sin restriktive politik over for tibetansk buddhisme; understreger behovet for at forbedre uddannelsessystemet, specielt med hensyn til den tosprogede uddannelse i regionen, for at bevare den nationale identitet og arv samt bekæmpe årsagerne til ungdomsarbejdsløshed;

70. udtrykker sin alvorlige bekymring over menneskerettighedssituationen i Iran, den fortsatte undertrykkelse af reformtilhængerne, det stigende antal politiske fanger og samvittighedsfanger samt fanger, der er fængslet på grund af deres tro, og forskelsbehandlingen og forfølgelsen af bahaisamfundet, det fortsat høje antal henrettelser, herunder af mindreårige, udbredt tortur, uretfærdig rettergang, opkrævning af eksorbitante beløb for løsladelse mod kaution samt strenge restriktioner for informations-, ytrings-, forsamlings-, tros-, uddannelses- og bevægelsesfriheden; glæder sig over frigivelsen af en række samvittighedsfanger i Iran, herunder advokat og Sakharovprismodtager Nasrin Sotoudeh; opfordrer de iranske myndigheder til at frigive de tre oppositionsledere, som har været holdt i husarrest i over to år, uden at der er rejst sigtelse mod dem, nemlig Mehdi Karroubi, Zahra Rahnavard og Mir Hossein Mousavi, til at tillade, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran besøger landet, til at arbejde hen imod et moratorium for dødsstraf og til at afskaffe internetcensuren og tillade ytringsfrihed i Iran; henviser til genoptagelsen af diplomatiske kontakter mellem Iran og det internationale samfund og håber på en tilfredsstillende og gensidig acceptabel afslutning på forhandlingerne mellem E3+3 og Iran om Irans atomprogram;

71. udtrykker sin dybeste bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), gør opmærksom på de relevante beslutninger om uopsættelige emner (jf. forretningsordenens artikel 122), som Europa-Parlamentet har vedtaget, og opfordrer Nordkorea til at indlede en meningsfuld menneskerettighedsdialog med Den Europæiske Union; opfordrer Nordkorea til at sætte en stopper for udenretlige drab og tvungne forsvindinger, til at løslade politiske fanger og give landets borgere ret til at rejse frit, både inden for og uden for landet; opfordrer Nordkorea til at tillade ytrings- og pressefrihed for nationale og internationale medier samt ucensureret adgang til internettet for landets borgere; noterer sig, at alle Nordkoreas provokatoriske udspil samt landets restriktive foranstaltninger over for borgerne har afstedkommet udbredt fattigdom og materiel nød;

72. udtrykker dyb bekymring med hensyn til Kashmir, hvor enhver voldshandling over for civile stærkt må beklages; er bekendt med, at der er iværksat en efterforskning i sagen om uidentificerede grave; opfordrer ikke desto mindre indtrængende til, at mekanismer til beskyttelse af menneskerettighederne får en central plads i ethvert forsøg på at fastslå ansvar og sikre ansvarlighed i tilfælde af overgreb på civile;

73. opfordrer EU til at engagere sig i en koordineret og inklusiv strategi i Sahel, dels for at sikre regionen, dels for at fremme menneskerettighederne og dermed sætte en stopper for krænkelser af menneskerettighederne, som f.eks. tortur, vilkårlige arrestationer ofte af medlemmer af oppositionen og journalister, nedkæmpelse af fredelige demonstrationer, vold mod kvinder som f.eks. voldtægt, tvangsægteskaber eller kønslemlæstelse samt diskrimination begrundet i etnisk tilhørsforhold eller tilhørsforhold til en kaste, og på denne måde bidrage til indførelse af en retsstat, der står som garant for de grundlæggende frihedsrettigheder;

74. opfordrer EU til at opbygge en effektiv sanktionspolitik over for alle regimer, der benytter undertrykkende metoder over for civile;

75. opfordrer EU til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved rettidigt at yde dem, der er truet, midlertidigt ophold; opfordrer EU til at udvide sin politik til støtte for menneskerettighedsforkæmpere til også at omfatte whistleblowere og undersøgende journalister, der kan yde et væsentligt bidrag til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder;

Valgobservation og støtte til demokratisering

76. glæder sig over EU's fortsatte støtte til valgprocesser i hele verden ved at udsende valgobservationsmissioner (EOM'er) og valgekspertmissioner (EEM'er) samt ved at yde valgbistand og støtte til nationale observatører; bemærker, at disse missioner i den seneste tid har været med til at støtte den demokratiske udvikling i EU's nabolande og har været vidne til en overdragelse af magten til oppositionen (Senegal) og en konsolidering af demokrati efter en konflikt (Sierra Leone);

77. understreger vigtigheden af at følge op på rapporter og anbefalinger fra valgobservationsmissioner; fremhæver sit initiativ om at styrke opfølgningen af EOM'ernes anbefalinger ved at bruge dem som led i "køreplanen for demokratiet" i det pågældende land og give den ledende observatør en særlig rolle med hensyn til at sikre opfølgningen og gennemførelsen af anbefalingerne med støtte fra Parlamentets stående organer;

78. understreger vigtigheden af at styrke parlamenternes operationelle kapacitet mellem valgene; minder i denne sammenhæng om EU's tilsagn fra forummet på højt niveau om bistandseffektivitet om at basere udviklingssamarbejdet på "demokratisk ejerskab", med særlig henvisning til parlamenternes styrkede rolle; opfordrer indtrængende EU til at arbejde hen imod en rettighedsbaseret tilgang med det formål at integrere menneskerettighedsprincipperne i EU's operationelle aktiviteter og til at forfægte menneskerettighedsspørgsmål på den globale udviklingsdagsorden, således som det har forpligtet sig til i handlingsplanen;

79. minder om tilsagnet fra VP/HR om i forbindelse med valgobservationer at fokusere på kvinders, nationale mindretals og handicappedes deltagelse, både som kandidater og som vælgere; kræver, at der altid tages hensyn til konklusionerne fra EU's valgobservationsmissioner, når der udarbejdes programmer til fremme af kvindernes fulde og ligeværdige deltagelse i valgprocessen, og når henstillingerne fra disse missioner skal gennemføres;

Ytringsfrihed

80. understreger den særlige betydning af ytringsfrihed, herunder frie medier i overgangssituationer; bifalder EU tilsagn om at udarbejde retningslinjer for ytringsfrihed (online og offline) og anbefaler endvidere, at EU udvikler en metode til at overvåge og reagere på ændringer i lovgivningen, som begrænser pluralismen og pressefriheden i tredjelande;

81. udtrykker sin alvorlige og vedvarende bekymring over internetcensur og over det omfang, dette fænomen har taget i forskellige lande; påpeger, at EU i sine politikker bør prioritere gennemførelsen af retten til deltagelse og retten til adgang til information, da disse principper er af grundlæggende betydning for demokratiet og også bør gælde online, og at det bør gøre brug af eksisterende mekanismer til sikring af offentlig ansvarlighed, såsom åbne data; mener, at dette bør være tilfældet i dialoger på alle niveauer med tredjelande, herunder i de bilaterale forbindelser og på højeste niveau; understreger betydningen af onlinemedier for civilsamfundets funktion og effektivitet, herunder for menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og whistleblowere; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at øge indsatsen for at mainstreame digital frihed i EU's eksterne forbindelser;

EU's støtte til de universelle menneskerettigheder

82. støtter fuldt ud den bekræftende holdning, som EU har indtaget i den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati med hensyn til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder, samt løftet om at "fordømme ethvert forsøg på at undergrave respekten for menneskerettigheders universalitet"; gentager sin fulde støtte til, og opfordrer EU til at fastholde, menneskerettighedernes udelelighed og almengyldig, der omfatter den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 21 (Afsnit V, Kapitel 1 – Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil);

FN's menneskerettighedssystem

83. gentager sin støtte til en styrkelse af FN's menneskerettighedssystem som en grundlæggende forudsætning for fremme af de universelle menneskerettigheder; anerkender EU's indsats i FN's Menneskerettighedsråds gennemgang og opfordrer alle medlemmer af Menneskerettighedsrådet til at opretholde de højeste standarder for menneskerettigheder og leve op til de løfter, de afgav, før de blev valgt; mener, at uafhængigheden af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og mandatindehaverne for FN's særlige procedurer er en afgørende forudsætning for, at de kan fungere effektivt, og understreger nødvendigheden af ikke-øremærkede midler til at sikre dette;

84. glæder sig over indledningen af anden fase af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og opfordrer EU til fortsat at fokusere på en forbedring af UPR-proceduren og på, i hvilken grad de UPR-anbefalinger, som landene har accepteret og lovet at udføre, bliver gennemført;

85. opfordrer EU-medlemsstaterne til at bygge videre på deres tilsagn i EU's strategiske ramme om at ratificere og gennemføre de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner ved navnlig at ratificere og gennemføre de ti centrale FN-traktater om menneskerettigheder og de valgfrie protokoller hertil, og til at afgive de relevante erklæringer om at sikre modtagelse af alle individuelle klager og undersøgelsesprocedurer; understreger betydningen af disse ratifikationer for troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik indadtil og udadtil; udtrykker sin dybe bekymring over, at det, at visse EU-medlemsstater til stadighed undlader at fremsende deres periodiske rapporter til de relevante FN-organer med ansvar for overvågning af menneskerettighederne i rette tid, også undergraver troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik i forhold til tredjelande;

86. opfordrer EU til at tilskynde tredjelande til fuldt ud at samarbejde med FN's særlige rapportører og uafhængige menneskerettighedseksperter, herunder ved at udsende stående invitationer og modtage sådanne eksperter;

87. opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte FN's højkommissær for menneskerettigheder i gennemførelsen af hendes rapport fra 2012 om en styrkelse af FN's traktatorganer, der spiller en afgørende rolle i overvågningen af den faktiske gennemførelse af menneskerettighedsforpligtelserne i de lande, der er parter i FN's menneskerettighedstraktater;

88. understreger i lyset af principperne om humanitær folkeret, som er fastlagt i Haagbestemmelserne af 1907 (artikel 42-56) og den fjerde Genèvekonvention (GC IV, artikel 27-34 og 47-78) samt bestemmelserne i tillægsprotokol I, at det er nødvendigt, at EU sikrer, at de parter, som hører under kategorien besættelsesmagt, respekterer deres forpligtelser over for befolkningen i de besatte områder; minder om, at besættelsesmagten i henhold til den humanitære folkeret skal sørge for folkesundhedsstandarder og tilbyde fødevarer og lægebehandling til den besatte befolkning; gentager, at det er forbudt at overføre besættelsesmagtens civilbefolkning til det besatte område, og at de personer, som beskyldes for strafbare handlinger, skal omfattes af retssager, der overholder internationalt anerkendte juridiske garantier, som f.eks. at blive oplyst om årsagen til deres anholdelse, blive sigtet for en bestemt forbrydelse og hurtigst muligt få en retfærdig rettergang;

Den Internationale Straffedomstol

89. gentager sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); anser det stigende antal af deltagerstater for at være en vigtig udvikling i bestræbelserne på at styrke domstolens universalitet; glæder sig over, at Romstatutten er blevet ratificeret af Guatemala i april 2012 og af Elfenbenskysten i februar 2013;

90. opfordrer EU's udenrigsministre til at vedtage Udenrigsrådets konklusioner, hvori dette bekræfter EU og dets medlemsstaters stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol under henvisning til EU's bestræbelser for løbende at gennemgå, ajourføre og udvide sine instrumenter vedrørende Den Internationale Straffedomstol, og udtrykker fornyet vilje til at arbejde hen imod Romstatuttens universalitet med det formål at udvide adgangen til klage og domstolsprøvelse for ofre for alvorlige forbrydelser under folkeretten;

91. beklager, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol stadig ikke er medtaget i den nye GSP-forordning på listen over konventioner, der er nødvendige for GSP+-status; konstaterer, at en række GSP+-ansøgere ikke er parter i statutten eller ikke har ratificeret den (f.eks. Armenien og Pakistan); gentager sin henstilling om, at Romstatutten bliver tilføjet til en kommende liste over konventioner;

92. opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremhæve behovet for at ratificere og gennemføre statutten og aftalen om domstolens privilegier og immuniteter (APIC) i forhandlinger og politiske dialoger med tredjelande, regionale organisationer og andre regionale grupper og til at medtage bestemmelser om ICC og international retfærdighed i EU's aftaler med tredjelande;

93. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle EU-delegationer og EU's særlige repræsentanter er fuldt ud informerede om Rådets afgørelse og handlingsplanen for ICC og om EU-værktøjskassen for komplementaritet, og til aktivt at fremme ICC, håndhævelsen af dens afgørelser og bekæmpelse af ustraffethed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten;

94. opfordrer EU's delegationer og EU's særlige repræsentanter, specielt EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, til i politiske dialoger og møder med tredjelande aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten; foreslår endvidere, at den økonomiske støtte til ICC øges;

95. glæder sig over vedtagelsen af EU's værktøjskasse for fremme af komplementaritet og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tage yderligere skridt hen imod en effektiv implementering heraf; opfordrer EU til at sikre, at støtten til ICC mainstreames på passende vis inden for alle relevante områder af EU's udenrigspolitik;

96. opfordrer EU-medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Romstatutten ved at bringe national lovgivning på linje med alle forpligtelser i statutten og at opfylde ICC's anmodninger om assistance og samarbejde på alle stadier i domstolens behandling af sager, navnlig hvad angår forundersøgelse, efterforskning, anholdelse og overgivelse, beskyttelse af ofre og vidner, midlertidig løsladelse og fuldbyrdelse af domme; beklager, at bidragene til trustfonden for ofre er utilstrækkelige, og opfordrer EU's medlemsstater til at sikre de midler, der er nødvendige for at fonden kan opfylde sit mandat fuldt ud;

97. udtrykker støtte til outreachaktiviteter og offentlige oplysningsaktiviteter, der er behørigt finansieret via domstolens almindelige budget, og understreger disse aktiviteters betydning for at sikre retsplejens synlighed;

98. opfordrer EU-medlemsstaterne til at ratificere de ændringer af Romstatutten, der vedtoges i Kampala, og anbefale tredjelande at ratificere dem;

99. opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge bestræbelserne på at bekæmpe ustraffethed inden for EU's egne grænser; tilskynder dem i den forbindelse til at tage hensyn til anbefalingerne fra det europæiske netværk af kontaktpunkter, hvad angår personer, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser;

Dødsstraf

100.    gentager sin entydige modstand mod dødsstraf og betragter indførelse af et universelt moratorium med henblik på en global afskaffelse af dødsstraf som en central målsætning for EU's menneskerettighedspolitik; understreger, at det aldrig er blevet dokumenteret, at dødsstraf fungerer som afskrækkelsesmiddel over for forbrydelser, og at dødsstraf ifølge de tilgængelige oplysninger først og fremmest rammer ugunstigt stillede personer; bifalder Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters indsats i FN, der førte til vedtagelsen af Generalforsamlingens resolution om moratoriet for anvendelse af dødsstraf i december 2012; er imidlertid foruroliget over genoptagelsen af henrettelser i en række lande; opfordrer EU til fortsat at gennemføre målrettede kampagner om dødsstraf og til i højere grad at gøre sin indflydelse gældende over for lande, der gør overdreven brug af tilbageholdelse; forventer at blive behørigt konsulteret i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur, som er planlagt for 2013;

101.    beklager, at Hviderusland som det sidste land på det europæiske kontinent bevarer dødsstraffen; understreger på ny, at henrettelserne af Dmitri Konovalov og Vladislav Kovalev er dybt beklagelige; gentager sin opfordring til Hviderusland om at indføre et moratorium for dødsstraf, som i sidste ende bør føre til dens afskaffelse;

Erhvervsliv og menneskerettigheder

102.    bekræfter, at europæiske virksomheder bør sikre, at deres aktiviteter overholder menneskerettighedsstandarderne, også når de opererer uden for EU; udtrykker bekymring over rapporter om visse EU-virksomheders samarbejde med autoritære regimer, navnlig hvad angår handel med følsomme varer, bl.a. på området for informationsteknologi og kommunikation, der har ført til menneskerettighedskrænkelser;

103.    minder om vigtigheden af at fremme virksomheders sociale ansvar, herunder i forbindelse med virksomhed uden for EU, og af at sikre dette ansvar i hele forsyningskæden; er overbevist om, at de europæiske virksomheder og deres datterselskaber og underleverandører bør spille en central rolle med hensyn til fremme og udbredelse af menneskerettighedsstandarder på verdensplan; understreger vigtigheden af meningsfuld rapportering om menneskerettighederne og om de sociale og miljømæssige følger af de projekter, der støttes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller gennem eksportkreditter ydet af europæiske kreditorganisationer; understreger, at finansieringstransaktioner udført af nævnte institutioner bør bidrage til de generelle principper for Unionens optræden udadtil som fastlagt i artikel 21 i TEU;

104.    opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport om gennemførelsen af forpligtelserne i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; beklager det manglende fremskridt fra Kommissionens side med hensyn til at efterkomme Parlamentets anmodning om at fremsætte forslag til lovgivning, der pålægger EU-virksomheder at sikre, at deres indkøb ikke støtter ophavsmænd til konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

105.    minder Kommissionen om dens tilsagn i september 2010 om at undersøge spørgsmålet om tvangsarbejde i fængsler i tredjelande og om at tilpasse EU's reaktion hertil og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet om resultatet af denne proces; opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der forbyder import til EU af varer fremstillet ved tvangs- og fængselsarbejde;

Udryddelse af alle former for forskelsbehandling

106.    minder om artiklerne i verdenserklæringen om menneskerettigheder om, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder og har ret til de deri nævnte rettigheder og friheder uden forskelsbehandling af nogen art; understreger vigtigheden af at bekæmpe alle former for diskrimination, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, sprog, religion, kaste, social oprindelse, kultur, alder, fødsel, handicap eller anden samfundsmæssig stilling; gentager sin opfordring til EU om at bekæmpe forskelsbehandling og intolerance som en central del af sin menneskerettighedspolitik og basere denne politik på en inklusiv og omfattende definition af ikkeforskelsbehandling; understreger, at respekten for mindretals rettigheder er et afgørende element for fred, udvikling og demokrati; glæder sig over og opfordrer til at intensivere EU's indsats over for FN og regionale organisationer på dette område;

107.    opfordrer EU til at være særlig opmærksom på forskelsbehandling på grundlag af former for social lagdeling, såsom tilhørsforhold til en kaste og lignende systemer med arvet status, som har en yderst skadelig og til tider ødelæggende indvirkning på udsigterne til, at alle på lige fod kan nyde godt af menneskerettighederne; mener, at de lande, hvor kastesystemet stadig findes, indtrængende skal opfordres til at forbyde dette og sikre, at love, som er indført til bekæmpelse af kastesystemet, virkelig gennemføres;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

108.    understreger, at retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, som er en integreret del af artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre internationale menneskerettighedsinstrumenter, er en grundlæggende menneskerettighed, der er forbundet med andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som omfatter retten til at tro eller ikke at tro og til frit at praktisere teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger, enten privat eller offentligt, alene eller sammen med andre, og retten til at vælge, ændre og opgive eller genoptage en tro efter eget valg; opfordrer EU til at fremme retten til religions- eller trosfrihed i internationale og regionale fora og i bilaterale forbindelser med tredjelande;

109.    minder om, at retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde udgør en legitim udøvelse af retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at opfordre lande, der har en ordning med tvungen værnepligt, til at give mulighed for en alternativ tjeneste af ikkekampbetonet eller civil karakter i offentlighedens interesse, som ikke har karakter af straf, og til at afstå fra at straffe – herunder gennem fængselsdomme – militærnægtere af samvittighedsgrunde for ikke at aftjene deres værnepligt;

110.    fordømmer på det kraftigste forskelsbehandling, intolerance, vold og drab på grund af religion eller tro, uanset hvor og mod hvem det foregår; er især bekymret over de stigende forsøg på at løse uoverensstemmelser mellem personer, der er delt langs religiøse linjer, ved at ty til vold og forfølgelse, da sådanne handlinger udgør en hindring for langvarig fred og forsoning; er endvidere bekymret over den tiltagende regerings- og samfundsskabte generelle fjendtlighed i mange lande, hvilket fortsat afskærer religiøse grupper eller trosgrupper, som udgør et mindretal, fra retten til frit at udøve deres religion eller tro eller give udtryk for denne offentligt; bemærker, at social fjendtlighed og overgreb på religiøse grupper eller trosgrupper, som har resulteret i mange dræbte og kvæstede, er i stigning, og at ustraffethed og manglende beskyttelse af religiøse samfund eller trossamfund, der udgør et mindretal, fortsat giver anledning til bekymring;

111.    modsætter sig enhver lovgivning, der straffer personer for at skifte religion eller tro; udtrykker dyb bekymring over, at personer som følge af sådan lovgivning i visse lande straffes med fængsel eller endda dødsstraf; er også bekymret over, at personer, der har opgivet deres religion eller skiftet til en anden, er genstand for social fjendtlighed, såsom vold og intimidering; protesterer mod lovgivning, der straffer tilkendegivelser, som skønnes værende blasfemiske, ærekrænkende eller fornærmende over for en religion eller religiøse symboler, billeder, statuer eller følelser; fastslår, at sådan lovgivning ikke overholder anerkendte internationale menneskerettighedsstandarder; fordømmer lovbestemmelser om blasfemi i Afghanistan, Bangladesh, Egypten, Pakistan og Saudi-Arabien, som giver mulighed for fængsling og dødsstraf;

112.    glæder sig over nylige EIDHR-opfordringer til forslag, der prioriterer og støtter civilsamfundsaktiviteter, som bekæmper forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro; opfordrer EU til at støtte inklusive bestræbelser hen imod dialog og samarbejde på tværs af kulturer og trosretninger på forskellige niveauer under inddragelse af lokalsamfundsledere, kvinder, unge og repræsentanter for etniske mindretal, med det sigte at fremme fredsopbygning og samhørighed i samfundet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre støtteordninger til beskyttelse og fremme af religions- eller trosfrihed i lande, hvor denne ret er mest truet;

113.    glæder sig over EU's vilje til at fremme retten til religions- eller trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og andre regionale mekanismer; opfordrer EU til fortsat at fremlægge sin årlige resolution om religions- eller trosfrihed på FN's Generalforsamling og støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed;

Kvinders og børns rettigheder og indflydelse

114.    udtrykker sin fulde støtte til FN's arbejde for at opretholde kvinders rettigheder og indflydelse; opfordrer EU til at iværksætte en målrettet kampagne for kvinders politiske og økonomiske deltagelse og til at støtte initiativer mod kønsbaseret vold og kvindedrab; støtter gennemførelsen af handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet; opfordrer EU's delegationer til at indføre specifikke foranstaltninger vedrørende den eksterne bistands og udviklingssamarbejdets rolle i deres lokale strategier for gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, herunder tvangsægteskaber; understreger, at Kommissionens og medlemsstaternes rolle på dette område såvel i som uden for EU ikke bør begrænse sig til bekæmpelsen af vold mod kvinder i alle dens afskygninger, hvad enten volden er af fysisk, psykisk, social eller økonomisk art, og at det er nødvendigt at prioritere en kønsneutral uddannelse af drenge og piger, og det fra den tidligste barndom; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og Rådet til yderligere at tilskynde tredjelande til at tage hensyn til kvinders rettigheder, når de udarbejder national lovgivning, og til at sikre gennemførelse af alle relevante bestemmelser;

115.    gentager sin fordømmelse af misbrug af og alle former for vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet; opfordrer derfor alle Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, og opfordrer EU til at indlede processen med tiltrædelse af konventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder; fremhæver betydningen af at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i samfund, hvor kønslemlæstelse af kvinder og piger, seksuelle overgreb på unge piger, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, drab på pigebørn og andre kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted, og af at inddrage menneskerettighedsforkæmpere, der allerede kæmper for at få sat en stopper for disse praksisser, i udformningen og gennemførelsen af disse kampagner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater til fortsat at tage problemet med kønslemlæstelse af kvinder og piger op i forbindelse med deres politiske dialog og politikdialog med partnerlande, hvor denne praksis stadig finder sted;

116.    opfordrer EU til at beskytte reproduktive rettigheder yderligere og understreger nødvendigheden af at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande; fordømmer på det kraftigste den uværdige praksis med kønslemlæstelse af piger og kvinder i visse områder i Afrika, æresdrab, kønsrelateret abort og tvangsægteskaber; minder om de vigtige konklusioner fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo;

117.    støtter FN's generalsekretærs "Education First"-initiativ, eftersom adgang til uddannelse øger beskyttelsen over for trusler mod pigers fremtid, såsom tidlige ægteskaber og graviditet, hiv, fattigdom, vold i hjemmet og seksuel vold, og desuden nedbringer børne- og mødredødeligheden;

118.    opfordrer til en forstærket indsats for at sikre, at 2015-målene inden tidsfristens udløb opfyldes i størst muligt omfang, hvad angår ligestilling mellem kønnene, mødres sundhed og adgangen til tilstrækkelige sundhedssystemer, uddannelse og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, navnlig for de mest sårbare grupper såsom piger og unge kvinder, på grundlag af et fast tilsagn fra regeringernes side om at øge ansvarligheden og overvågningsmekanismerne i forbindelse med eksisterende menneskerettighedsforpligtelser, fremme lige adgang til domstolene for alle borgere og sikre, at alle – også de mest marginaliserede og dårligst stillede – har reel mulighed for at deltage i udviklingen, beslutningstagningen og gennemførelsen; anbefaler kraftigt, at der medtages et selvstændigt mål om kvinders rettigheder og ligestilling blandt udviklingsmålene for tiden efter 2015 med særlig vægt på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

119.    opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at sikre, at evalueringsprocessen ICPD+20 resulterer i en omfattende gennemgang af alle aspekter vedrørende fuld udøvelse af seksuelle og reproduktive rettigheder, og bekræfter på ny en stærk og progressiv tilgang til spørgsmålet om seksuelle og reproduktive rettigheder for alle i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og opfordrer til øget ansvarlighed med hensyn til opnåelsen heraf; opfordrer dem desuden til navnlig at sikre, at evalueringsprocessen gennemføres participatorisk og giver forskellige interessenter, herunder civilsamfundet, kvinder, teenagere og unge mennesker, mulighed for at deltage på meningsfuld vis; minder om, at rammen for en sådan evaluering skal være baseret på menneskerettighederne og skal have særligt fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder;

120.    udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til spørgsmålet om voldtægt; beklager den ekstrem høje grad af ustraffethed ved voldtægt i lande som Indien og Pakistan;

121.    fordømmer den øgede anvendelse af seksuel vold og voldtægt som krigsvåben, specielt i De Store Søers Område; henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er medtaget i Romstatutten som en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden eller en væsentlig bestanddel i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 (2013) om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013, som bekræfter, at ICC spiller en central rolle i kampen mod straffrihed for seksuelle og kønsbaserede forbrydelser; opfordrer EU til at støtte en fuldstændig gennemførelse af disse principper; henviser også igen til EU's tilsagn om at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i FSFP-missioner i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolutioner 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed;

122.    opfordrer EU til at prioritere kampen mod menneskehandel; understreger nødvendigheden af at tage hensyn til såvel interne som eksterne aspekter, når det gælder bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer EU-medlemsstaterne til at gennemføre EU-direktivet (2011/36/EU) og strategien for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

123.    opfordrer til universel ratificering af FN-konventionen om børns rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gøre en indsats for så vidt angår børns rettigheder, med særligt fokus på vold mod børn, navnlig på spørgsmålene om tvungen børnearbejde, børneægteskab, hvervning af børn til væbnede grupper, deres afvæbning, rehabilitering og efterfølgende reintegration, og til endvidere at placere problemet med hekseanklager mod børn på dagsordenen for menneskerettighedsdialoger med de berørte lande; understreger vigtigheden af at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politik;

124.    understreger nødvendigheden af at intensivere indsatsen for at gennemføre den reviderede gennemførelsesstrategi for EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter; opfordrer EU til at uddybe sit samarbejde med FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter; glæder sig over, at der i 2012 blev indført en ny budgetpost til støtte til børn, der er ramt af konflikter, gennem humanitær bistand, der skaffer adgang til uddannelse i nødsituationer;

125.    minder om sine tidligere henstillinger vedrørende forbedring af egne procedurer i forbindelse med menneskerettighedsspørgsmål og intensivering af sine bestræbelser på at integrere menneskerettighederne effektivt i egne strukturer og processer; beklager, at der ikke er sket nogen forbedringer, hvad angår plenardebatter og ‑beslutninger om sager vedrørende krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten og opfølgningen herpå; glæder sig over bestræbelserne på at forbedre samarbejdet om menneskerettighedsspørgsmål med medlemsstaternes nationale parlamenter;

126.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN og Europarådet og regeringerne i de lande og territorier, der er nævnt i beslutningen.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0504.

(3)

EUT L 200 af 27.7.2012, s. 21.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0250.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0278.

(6)

http://www.eeas.europa.eu/human_rights/docs/guidelines_en.pdf.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0055.

(9)

EUT C 59 E af 28.2.2012, s. 150.

(10)

EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26.

(11)

EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 13.

(12)

EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69.

(13)

EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165.

(14)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.

(15)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(16)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.

(17)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (6.11.2013)

til Udenrigsudvalget

om menneskerettighederne i verden 2012 og EU's menneskerettighedspolitik

(2013/2152(INI))

Ordfører for udtalelse: Mikael Gustafsson

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, idet den viser den indsats, EU gør for at fremme integration af menneskerettigheder, ligestilling, demokrati og god regeringsførelse i udviklingspolitikker og ‑instrumenter;

2.  understreger, at Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde har opfordret det internationale samfund til at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til internationalt samarbejde med henblik på at gøre udviklingsindsatsen mere effektiv;

3.  opfordrer Kommissionen til at foretage omfattende konsekvensanalyser af EU's udviklingssamarbejdsprojekter, herunder indvirkningen på menneskerettighedssituationen, med henblik på at sikre, at EU's indsats på udviklingsområdet ikke bidrager til yderligere marginalisering af grupper, der udsættes for diskrimination, og at EU-midlerne fordeles retfærdigt mellem et lands forskellige regioner på grundlag af disses behov og udviklingsniveau;

4.  gentager, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør have ansvaret for vedtagelsen af en rettighedsbaseret tilgang i den fremtidige programmeringsperiode;

5.  opfordrer EU til at bevare menneskerettighedernes udelelighed, herunder de, der er fastsat i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (afsnit V, kapitel 1 – almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil);

6.  er af den opfattelse, at nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i den effektive gennemførelse af menneskerettighedsbestemmelserne, og understreger, at passende betingelser bør indføres for deres deltagelse i beslutningstagningen med henblik på at fremme deres reelle engagement i de valg, der træffes i spørgsmål om den udviklingsstrategiske politik;

7.  støtter udformningen af en værktøjskasse for en menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde med henblik på at fastsætte, hvordan denne tilgang anvendes på EU's udviklingssamarbejde, og for at udvikle indikatorer, der bør integreres i politikker og instrumenter for menneskerettigheder, ligestilling og demokrati, således at de styrker hinanden gensidigt; erkender, at det er vigtigt at sikre, at civilsamfundsorganisationerne inddrages aktivt i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af værktøjskassen for en menneskerettighedsbaseret tilgang;

8.  opfordrer EU til i udviklingsdagsordenen efter 2015 at give høj prioritet til respekten for menneskerettigheder, kvinders rettigheder og ligestilling, børns rettigheder, god regeringsførelse og demokrati, retsstat, social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, retten til en rimelig levestandard, herunder mad, tøj, bolig, uddannelse, lægehjælp og især seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder samt sociale ydelser;

9.  er af den faste overbevisning, at EU's skal styrke sin legitimitet som forkæmper for menneskerettigheder og demokrati ved at omsætte ord til handling, og at de seneste tragedier, som tragedien ved Lampedusa, som kostede mere end 300 livet, samt den systematiske diskrimination mod romaer, kan undergrave EU's rolle i menneskerettighedsspørgsmål;

10. opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til øjeblikkeligt at gribe ind for at forhindre, at migranter mister livet på havet, og i overensstemmelse hermed at revidere gennemførelsen af deres asyl-, migrations- og grænsekontrolpolitik;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Corina Creţu, Véronique De Keyser, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Mikael Gustafsson, Eva Joly, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Bill Newton Dunn, Andreas Pitsillides, Jean Roatta, Birgit Schnieber-Jastram, Alf Svensson, Ivo Vajgl, Daniël van der Stoep, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Eduard Kukan, Isabella Lövin, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

María Muñiz De Urquiza, Bogusław Sonik


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (23.10.2013)

til Udenrigsudvalget

om menneskerettighederne i verden 2012 og EU's menneskerettighedspolitik

(2013/2152(INI))

Ordfører for udtalelse: Mariya Gabriel

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager, at fremme af kvinders rettigheder bør indgå som en afgørende del af de menneskerettighedsdialoger, som EU fører med tredjelande; anerkender den positive rolle, som instrumentet for demokrati og menneskerettigheder spiller; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til i samarbejde med de enkelte lande at fastlægge, hvilke problemer, der skal løses samtidigt, så bevillingerne og ressourcerne kan målrettes for bedre at kunne nå de opstillede mål;

2.  påpeger, at Den Europæiske Union har oprettet en post som særlig repræsentant for menneskerettigheder, og at denne funktion burde gøre det muligt for EU at samordne sine foranstaltninger og gøre dem mere forståelige og synlige med sigte på at fremme menneskerettighederne i verden, og i særdeleshed kvinders rettigheder;

3.  bekræfter på ny sin fordømmelse af mishandling af og enhver form for vold mod kvinder, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben og vold i hjemmet; opfordrer derfor alle Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, og opfordrer EU til at indlede processen med tiltrædelse af konventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder; fremhæver betydningen af oplysnings‑ og bevidstgørelseskampagner i samfund, hvor kønslemlæstelse af kvinder og piger (FGM), seksuelle overgreb på unge piger, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, drab på pigebørn og andre kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted, og af at inddrage menneskerettighedsforkæmpere, der allerede kæmper for at få sat en stopper for disse praksisser, i udformningen og gennemførelsen af disse kampagner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater til fortsat at tage problemet med kønslemlæstelse af kvinder og piger op i forbindelse med deres politiske dialog og politikdialog med partnerlande, hvor denne praksis stadig finder sted;

4.  opfordrer indtrængende EU til at forbedre sin indsats for at få sat en stopper for kønsselektive praksisser ved effektivt at imødegå og udrydde alle de grundlæggende årsager til kulturer med forkærlighed for sønner, ved at bekæmpe "kønsdrab", der er et stigende problem i lande i Asien, Europa, Afrika og Amerika, som ikke bliver rapporteret i tilstrækkeligt omfang; fastholder, at sådanne forebyggende politikker bør være væsentlige elementer i EU's tilgang til udviklingssamarbejde;

5.  opfordrer Kommissionen til at gøre kvinders rettigheder til et centralt spørgsmål i tiltrædelsesforhandlingerne med alle kandidatlande uden undtagelse;

6.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte kvinders fuldgyldige medvirken i den politiske og erhvervsmæssige beslutningstagning, navnlig i forbindelse med fredsopbygning, demokratiske overgangsprocesser og konfliktløsning;

7.  tilskynder medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at lægge vægt på, at kvinderne får større økonomisk og politisk indflydelse i udviklingslandene ved at fremme deres inddragelse i små og mellemstore virksomheder og i landbruget samt ved at lette deres adgang til at eje landbrugsjord og deres deltagelse i projekter om udvikling af landdistrikterne;

8.  opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og Rådet til yderligere at tilskynde tredjelande til at tage hensyn til kvinders rettigheder, når de udarbejder national lovgivning, og til at sikre den relevante gennemførelse heraf;

9.  opfordrer til en forstærket indsats for at sikre, at 2015-målene inden tidsfristens udløb opfyldes i størst muligt omfang, hvad angår ligestilling mellem kønnene, mødres sundhed og adgangen til tilstrækkelige sundhedssystemer, uddannelse og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, navnlig for de mest sårbare grupper såsom piger og unge kvinder, på grundlag af et fast tilsagn fra regeringernes side om at øge ansvarligheden og overvågningsmekanismerne i forbindelse med eksisterende menneskerettighedsforpligtelser, fremme lige adgang til domstolene for alle borgere og sikre, at alle – også de mest marginaliserede og dårligst stillede – har reel mulighed for at deltage i udviklingen, beslutningstagningen og gennemførelsen; anbefaler kraftigt, at der medtages et selvstændigt mål om kvinders rettigheder og ligestilling blandt udviklingsmålene for tiden efter 2015 med særlig vægt på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

10. bemærker, at der stadig ikke er tilstrækkeligt fokus på krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder, og at dette undergraver bestræbelserne på at omsætte de forpligtelser, der blev indgået under Kairohandlingsprogrammet, til handling og tackle diskrimination, herunder kønsdiskrimination og ulighed, i befolknings‑ og udviklingsstrategier; understreger, at fremskridtene med hensyn til reproduktiv sundhed i nogle miljøer har været begrænsede på grund af krænkelser som f.eks. børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og manglende indførelse af en juridisk minimumsalder for indgåelse af ægteskab, tvangspraksis som f.eks. tvangssterilisation eller kønslemlæstelse af kvinder og piger og på grund af, at kvinder og piger nægtes den selvbestemmelse, som ville give dem mulighed for selv at træffe beslutninger om deres seksuelle og reproduktive sundhed uden at blive udsat for diskrimination, tvang eller vold;

11. opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at sikre, at evalueringsprocessen ICPD+20 resulterer i en omfattende gennemgang af alle aspekter vedrørende fuld udøvelse af seksuelle og reproduktive rettigheder, og bekræfter på ny en stærk og progressiv tilgang til spørgsmålet om seksuelle og reproduktive rettigheder for alle i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og opfordrer til øget ansvarlighed med hensyn til opnåelsen heraf; opfordrer dem desuden til navnlig at sikre, at evalueringsprocessen gennemføres participatorisk og giver forskellige interessenter, herunder civilsamfundet, kvinder, teenagere og unge mennesker, mulighed for at deltage på meningsfuld vis; minder om, at rammen for en sådan evaluering skal være baseret på menneskerettighederne og skal have særligt fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder;

12. kræver, at der altid tages hensyn til konklusionerne fra EU's valgobservationsmissioner, når der udarbejdes programmer til fremme af kvindernes fulde og ligeværdige deltagelse i valgprocessen, og når henstillingerne fra disse missioner skal gennemføres.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.10.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Silvana Koch-Mehrin, Ulrike Lunacek, Elisabeth Morin-Chartier, Norica Nicolai, Antonyia Parvanova, Joanna Senyszyn, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Britta Thomsen, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Minodora Cliveti, Rosa Estaràs Ferragut, Mariya Gabriel, Nicole Kiil-Nielsen, Christa Klaß, Antigoni Papadopoulou, Angelika Werthmann


BILAG I

INDIVIDUAL CASES RAISED BY THE EUROPEAN PARLIAMENT BETWEEN JANUARY AND DECEMBER 2012

THE SAKHAROV PRIZE 2012

 

The winner of the Sakharov Prize 2012

 

 

 

Nasrin Sotoudeh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jafar Panahi

 

 

 

Nasrin Sotoudeh and Jafar Panahi

 

 

 

Nasrin Sotoudeh, born in 1963, is an Iranian lawyer and human rights advocate. She has represented opposition activists imprisoned following Iran's disputed June 2009 presidential elections, juveniles facing the death penalty, women and prisoners of conscience. She was arrested in September 2010 on charges of spreading propaganda and conspiring to harm state security and has been held in solitary confinement. Sotoudeh has two children. She recently started a hunger strike in protest against the state's harassment of her family.

 

 

 

Jafar Panahi, born in 1960, is an Iranian film director, screenwriter and film editor. He first achieved international recognition with his film The White Balloon that won the Caméra d'Or at the 1995 Cannes Film Festival. His films often focus on the hardships faced by children, the impoverished and women in Iran. Mr Panahi was arrested in March 2010 and later sentenced to six years in jail and a 20-year ban on directing any movies or leaving the country. His latest film "This Is Not a Film" was smuggled from Iran to the 2011 Cannes Film Festival on a USB stick hidden inside a cake.

 

SHORTLISTED NOMINEES

 

BACKGROUND

 

Ales Bialiatski

 

Ales Bialiatski is a freedom fighter and human rights defender currently imprisoned by the Belarusian regime. Mr Bialiatski has been a lifelong civil society activist fighting for freedom

of thought and expression in Belarus.

 

Pussy Riot

 

Pussy Riot is Russian punk band. Three of its members - Nadezhda Andreyevna Tolokonnikova, Yekaterina Samutsevich and Maria Alyokhina - were arrested after protesting in a cathedral against Russian president Vladimir Putin. They were sentenced to two years in a labour camp.

 

COUNTRY

Individual

 

BACKGROUND

ACTION TAKEN BY PARLIAMENT

azerbaijan

 

 

 

Farhad Aliyev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rafiq Aliyev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Idrak Abbasov

 

 

 

 

 

 

 

Khadija Ismaylova

 

 

 

 

 

Anar Bayramli

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ramil Dadashov

 

Vugar Gonagov

 

Zaur Guliyev

 

 

 

 

 

 

 

Aydin Janiyev

 

Avaz Zeynalli

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bakhtiyar Hajiyev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vidadi Isganderov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Taleh Khasmammadov

 

 

 

 

 

 

Ramil Safarov

 

 

 

As Minister of Economic Development, Farhad Aliyev openly criticised monopolies, abuse of power by state officials, the corrupt court system and emphasized these problems as being obstacles on Azerbaijan’s state building and development processes.

On the eve of parliamentary elections in Azerbaijan, on October 19, 2005, Farhad Aliyev was detained in his office at the Ministry of Economic Development to the Ministry of National Security (MNS). After being kept there for a few hours, he was told that he was dismissed from his post and detained as a suspect with charges on coup d'état attempt.

 

Rafiq Aliyev, brother of Farhad Aliev is the former chief executive of Azpetrol, the country’s main petrol retailing and oil transport company. He has been facing charges of tax evasion and an attempt to smuggle cash out of Azerbaijan.

 

Both men have been held in solitary confinement since October 2005 and have been pleading innocent on all counts. They have been detained without trial for longer than is allowed under Azerbaijan’s criminal code.

Even though the European Court of Human Rights has ruled on violations of the European Convention on Human Rights during their arrest, Farhad and Rafiq Aliyev remained imprisoned.

 

 

 

 

 

 

 

An Azerbaijani journalist who works for the newspaper Zerkalo, one of Azerbaijan's few newspapers not controlled by the government of President Aliyev. Known for his reporting on forced evictions in Baku, Abbasov was badly beaten in 2012, allegedly by SOCAR security personnel.

The journalist Khadija Ismayilova from Baku is one of the most important investigative journalists in Azerbaijan. In various newspapers and radio shows she talks about corruption, abuse of power and human rights violations in the country.

Anar Bayramli is an Azerbaijani journalist for Iran's Fars News Agency and Sahar television station. In June 2012, an Azerbaijan court sentenced him to two years' imprisonment on a charge of drug possession. Bayramli's family and several human rights organizations have described the charges as politically motivated. Bayramli's arrest came in a year of growing tension between Azerbaijan and Iran.

 

 

Vugar Gonagov, executive director and Zaur Guliyev, editor in chief of Khayal TV were arrested on March 13, 2012 on the charge of organising mass disorder. They were both convicted to a three year suspended sentence by the Khachmaz District Court in northeastern Azerbaijan on March 15.

 

 

 

Zeynalli, Khural newspaper editor-in-chiefwho has been in detention since October 2011 and accused of politically motivated charges of extortion, tax evasion and failure to implement a court decision. The charges were based on Member of Parliament Gular Ahmadova’s claims that Zeynalli attempted to blackmail her.

 

 

 

 

 

 

Bakhtiyar Hajiyev is an Azerbaijani activist and blogger. On 4 March 2011, Hajiyev was questioned by police about Facebook activity related to an upcoming anti-government protest, scheduled for 11 March. Later in the day, he was arrested on charges of having disobeyed a police order not to leave the city of Ganja while charges that he had evaded military service were being investigated.

Isgandarov stood unsuccessfully for office in the 2010 Azerbaijani parliamentary election. In November 2010, the government of Azerbaijan opened a criminal investigation of Isgandarov for "prevention of voting rights by threatening, using force" and "interfering or influencing the work of the election commissions by threatening, using force or threatening to use force". The charges were later dropped due to lack of evidence, but were reinstated in May 2011, one month after Isgandarov was arrested at an anti-government rally on 17 April. After the rally, he was sentenced to fifteen days' administrative imprisonment for an "attempt to hold protest action". A new arrest warrant was issued for Isganadarov on 3 May 2011, one day after he was scheduled to be released from detention.[5] On 27 August, Isganadarov was sentenced to three years' imprisonment for the vote-tampering charges.

 

 

The activist, Bakhtiar Hajiyev, had been imprisoned after using social media to promote peaceful demonstrations.

 

 

 

Ramil Safarov was a convicted officer of the Azerbaijani army who, while participating as a lieutenant in a NATO-sponsored course of studies in Budapest in 2004 killed a fellow attendee, Armenian Army lieutenant Gurgen Margaryan, in his sleep with an axe. In 2006, Safarov was sentenced to life imprisonment in Hungary with a minimum incarceration period of 30 years. After his request under the Strasbourg convention, he was extradited on August 31, 2012 to Azerbaijan where he was greeted as a hero, pardoned by Azerbaijani president Ilham Aliyev despite contrary assurances made to Hungary, promoted to the rank of major and given an apartment and over eight years of back pay.

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 27 April 2012.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 24 May 2012, the European Parliament:

 

- Condemns the brutal beating of Idrak Abbasov, journalist for the ‘Zerkalo’ newspaper and the ‘Institute for the Freedom and Safety of Reporters’

- Condemns the campaign of blackmail and intimidation carried out against the investigative journalist Khadija Ismaylova due to her investigations into the alleged business interests of President Aliyev's family

- Takes note of the ongoing investigations launched by the Azerbaijani authorities into the attacks on the journalists; calls on the authorities to ensure effective investigation of these incidents and prosecution of the perpetrators of these attacks

-  Calls on the Azerbaijani authorities to allow peaceful protests and to prohibit police interference in the work of journalists covering demonstrations

- Condemns the harassment, intimidation, and violence against journalists and others peacefully expressing their opinions; calls on the authorities to immediately release from prison or pre-trial detention those detained on politically motivated charges, including six journalists – Anar Bayramli, Ramil Dadashov, Vugar Gonagov, Zaur Guliyev, Aydin Janiyev and Avaz Zeynalli – ,social media activist Bakhtiyar Hajiyev, lawyer and NGO leader Vidadi Isganderov, human rights activist and lawyer Taleh Khasmammadov, and activists imprisoned on various politically motivated charges relating to peaceful protests in April 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 13 September 2012, the European Parliament:

- Deplores the decision by the President of Azerbaijan to pardon Ramil Safarov, a convicted murderer sentenced by the courts of a Member State of the European Union; regards that decision as a gesture which could contribute to further escalation of the tensions between two countries, and which is exacerbating feelings of injustice and deepening the divide between those countries, and is further concerned that this act is jeopardising all peaceful reconciliation processes within the societies concerned and may undermine the possible future development of peaceful people-to-people contact in the region;

- Considers the presidential pardon granted to Mr Safarov as a violation of the diplomatic assurances given to the Hungarian authorities in Azerbaijan's request for transfer on the basis of on the Convention on the Transfer of Sentenced Persons;

- Deplores the hero's welcome accorded to Mr Safarov in Azerbaijan and the decision to promote him to the rank of major and pay him eight years' back salary upon his arrival, and is concerned about the example this sets for future generations and about the promotion and recognition he has received from the Azerbaijani state;

bahrain

 

 

Abdulhadi al-Khawaja

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mahdi Abu Dheeb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nabeel Rajab

 

 

 

 

Abdulhadi Abdulla Hubail al-Khawaja is one of the most prominent Bahraini human rights activists. He is former president and co-founder of the Bahrain Human Rights Centre, a nonprofit non-governmental organisation which works to promote human rights in Bahrain. He has held a number of positions and played various roles in regional and international human rights organizations.

On 9 April 2011, al-Khawaja was arrested and tried as part of a campaign of repression by the Bahraini authorities following pro-democracy protests in the Bahraini uprising. Front Line Defenders expressed fear for his life following allegations of torture and sexual assault in detention. Al-Khawaja was sentenced on 22 June 2011, along with eight other activists, to life imprisonment. On 8 February 2012, he started an open-ended hunger strike until "freedom or death", protesting continuing detentions in Bahrain. The strike lasted for 110 days, and resulted in his being force-fed by authorities.

 

Due to his role in the Bahraini uprising, Mahdi Abu Dheeb, founder and leader of Bahrain Teachers' Association, was arrested, brutally tortured, and sentenced to 10 years in prison. His sentence was later reduced to five years by an appeals court. Amnesty International designated him a prisoner of conscience.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

The director of the Bahrain Human Rights Centre, a nonprofit non-governmental organisation which works to promote human rights in Bahrain. Mr Rajab, who is a highly respected human rights defender, was arrested on the evening of 5 May after he landed at Bahrain International Airport.

 

Mr Nabeel Rajab has been detained solely for exercising his right to freedom of expression as enshrined in the UN Convention on Civic and Political Rights, which has been ratified by the Kingdom of Bahrain.

 

 

 

In its resolution adopted on 15 March 2012, the European Parliament:

- Reiterates its call for the immediate and unconditional release of all peaceful demonstrators, political activists, human rights defenders, doctors and paramedics, bloggers and journalists, in particular Abdulhadi al-Khawaja, President of the Bahrain Centre for Human Rights, and Mahdi Abu Dheeb, President of the Bahrain Teachers' Association, who have been detained or convicted for exercising their rights to freedom of expression, association and peaceful assembly or complying with their professional obligations;

- Stresses that demonstrators have expressed their legitimate democratic aspirations and urges the Bahraini authorities to achieve the process of reconciliation within an inclusive and constructive dialogue, which is essential for the democratic stability of Bahrain's diverse society, in which the rights of each citizen should be equally guaranteed both by the letter of the law and in practice

- Urges the Bahraini authorities to conduct thorough, impartial and independent investigations into the human rights violations by the police and security forces and as a result of the military presence in Bahrain during and after the pro-democracy protests against peaceful protestors and citizens, to ensure accountability and prevent impunity for those responsible, regardless of position or rank, and to adopt measures to deter future human rights violations.

 

 

A letter of concern was sent on 24 May 2012.

 

BELARUS

 

Dzmitry Kanavalau Uladzislau Kavalyou

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ales Bialiatski

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mikalai Statkevich

 

 

 

 

 

 

 

Andrei Sannikau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pavel Seviarynets

 

 

 

 

 

Dzmitry Bandarenka

 

 

 

 

 

 

 

Syarhey Kavalenka

 

 

 

 

 

 

 

 

Andrzej Poczobut

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mykola Statkevych

 

 

The Supreme Court of the Republic of Belarus sentenced Dzmitry Kanavalau and Uladzislau Kavalyou to death for committing terrorist attacks in 2005 in Vitebsk, in 2008 in Minsk, and in the Minsk metro in April of 2011. These court orders follow unfair trials which disregarded the rule of law.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ales Bialiatski is a Belarusian political activist known for his work with Viasna Human Rights Centre, of which he is currently the head. He is the vice president of the International Federation for Human Rights. Bialiatski has received the Homo Homini Award and the Per Anger Prize for his efforts in promoting human rights and democracy. He was arrested by Belarusian authorities on tax evasion charges in 2011.

 

 

In 2010 Mikola Statkevich was one of many democratic candidates at the presidential election. After the crackdown of the opposition demonstration he was arrested and put in prison. On 26 May 2011, he was sentenced to 6 years in a medium security penal colony.

 

 

Andrei Sannikau was a candidate at the 2010 presidential election in Belarus, and had the second highest percentage of the popular votes after incumbent Alexander Lukashenko. He was incarcerated in a Minsk KGB facility for peacefully protesting at a demonstration after the elections, and faced up to a 15-year imprisonment

 

 

Co-head of the Belarusian Christian Democracy party Pavel Seviatynets, was arrested for participating in the rally on December 19, 2010 in Minsk.

 

Dzmitry is a civil activist and member of the Belarusian Association of Journalists. He was an active member of Andrei Sannikov’s campaign team in the 2010 elections. Dzmitry was arrested on 20 December 2010 at his apartment and taken into custody at the KGB pre-trial prison

Belarusian opposition activist, in January 2010, Kavalenka was sentenced to three years of "limited freedom" for "the illegal hanging of the banned Belarusian national flag" in a public place.

 

 

 

A correspondent for the Polish newspaper Gazeta Wyborcza, Poczobut has been arrested more than a dozen times by the government of Belarus. In 2011, he was sentenced to a fine and fifteen days in prison for "participation in the unsanctioned protest rally" following the 2010 presidential election. In 2011 and 2012, he was arrested and detained for allegedly libeling President Alexander Lukashenko in his reports.

 

 

In 2010 Mikola Statkevich was one of many democratic candidates at the presidential election. After the crackdown of the opposition demonstration he was arrested and put in prison. On 26 May 2011, he was sentenced to 6 years in a medium security penal colony.

 

 

A letter of concern was sent on 26 January 2012 echoing the plenary declaration of the President of the European Parliament on 24 January 2012.

 

A second letter of concern was sent on 07 February 2012.

 

In its resolution adopted on 16 February 2012 the European Parliament:

 

- Condemns the death sentences handed down to Mr Kavalyou and Mr Kanavalau and urges Alyaksandr Lukashenka to pardon both men and establish moratorium on all death

sentences and executions with a view to abolishing the death penalty from the penal system by ratifying the Second Optional Protocol to the International Covenant on Civil and Political Rights, in compliance with international standards;

 

- Calls on the competent authorities in Belarus to carry out a full, fair and impartial

investigation of the allegations made in this context and to provide true justice for the

victims of the heinous acts of terrorism in question.

 

 

 

In its resolution adopted on 29 March 2012 the European Parliament:

 

- Condemns the continuous persecution of human rights defenders and members of the democratic opposition and the harassment of civil society activists and the independent media in Belarus for political reasons;

- Demands the unconditional and immediate release of all political prisoners; reiterates that there cannot be any progress in the EU-Belarus dialogue without progress by Belarus in terms of democracy, human rights and rule of law and until all political prisoners, including Ales Bialiatski, Chair of the Human Rights Centre ‘Viasna’ and Vice-President of the FIDH, two ex-presidential candidates Mikalai Statkevich and Andrei Sannikau, heads of the presidential campaigns of democratic opposition candidates Pavel Seviarynets and Dzmitry Bandarenka, and Syarhey Kavalenka, a political prisoner detained for an alleged breach of house arrest, who has been on a prolonged hunger strike, which has led to a critical deterioration in his health and directly threatens his life, are unconditionally released and their civil rights are fully rehabilitated.

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 5 July 2012, the European Parliament:

- Strongly condemns the recent arrest of, and allegations against, Andrzej Poczobut, a journalist for the Polish daily ‘Gazeta Wyborcza’;

- Welcomes the release of Mr Poczobut from custody, and demands that the investigation and all the charges against him be dropped;

- Expresses its deep concern over the deteriorating situation of human rights defenders in Belarus, and condemns all threats against journalists and individuals making use of their right of freedom of expression;

- Calls for the end of judicial harassment of journalists, civil society activists and human rights defenders; calls on the Belarusian authorities to reverse their current repressive policies;

- Considers the transfer of Mykola Statkevych to solitary confinement to be an act of repression and an attempt to force him to sign a request for clemency; calls, therefore, on the Commission and the EEAS to intervene in his case

Burma/myanmar

 

Daw Aung San Suu Kyi

 

 

Leader of the oposition in Burma/Myanmar, the Sakharov Prize winner from 1990 could not be officially be presented with the prize. She was detained under house arrest for almost 15 years.

 

 

In its resolution adopted on 20 April 2012, the European Parliament:

 

- Expresses its great respect for the long struggle over decades of opposition leader and Sakharov Prize winner Aung San Suu Kyi, congratulates her on her party's victory in the April by-elections and applauds her courage and tenacity as an example of selfless courage and struggle for freedom and democracy in the face of tyranny

-  Welcomes the mutual rapprochement between President U Thein Sein and Daw Aung San Suu Kyi, and the dialogue between the government and opposition

 

Cambodia

 

 

Sam Rainsy

 

 

A Camobian politician, in October 2009, Rainsy led local residents at the Cambodia-Vietnam border in a protest against alleged Vietnamese encroachment on Cambodian territory. On October 25, Rainsy was charged with racial incitement and destruction of property, and the Cambodian parliament stripped Rainsy of his immunity from prosecution in November. On January 1, 2010, the Svay Rieng provincial court issued an arrest warrant for Rainsy after he failed to appear in court. Rainsy had fled the country at this point and was residing in France in self-imposed exile. In September 2010, Rainsy was tried in absentia and sentenced to 10 years in prison for charges widely believed to be politically motivated.

 

 

In its resolution adopted on 26 October 2012, the European Parliament:

- Is concerned about the situation of Sam Rainsy, the leader of the Sam Rainsy Party, who has been convicted on charges that are allegedly politically motivated; urges the Cambodian Government and opposition parties to work towards reconciliation in order to enable the opposition to play a full role in Cambodian politics and in the forthcoming elections

CHINA

 

 

Feng Jianmei

 

 

 

In Shanxi Province, Feng Jianmei was forced to abort at seven months of pregnancy on June 3, 2012. According to a report by a China-based human rights organization, the woman, Feng Jianmei, was beaten and dragged into a vehicle by a group of Family Planning Officials while her husband, Deng Jiyuan, was out working. The officials asked for 40,000-yuan fine for breaking birth-control rules from Feng Jianmei’s family. When they did not receive the money, they forcibly aborted Feng at seven months, laying the body of her aborted baby next to her in the bed. 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 5 July 2012, the European Parliament:

- Strongly emphasises that, according to the International Conference on Population and Development Plan of Action, the aim of family planning programmes must be to enable couples and individuals to make free, responsible and informed decisions about childbearing and to make available a full range of safe, effective and acceptable methods of family planning of their choice, and any form of coercion has no part to play;

- Strongly condemns the decision to force Ms Feng to have an abortion and condemns the practice of forced abortions and sterilisations globally, especially in the context of the one-child policy;

THE DEMOCRATIC REPUBLIC OF CONGO

 

Dr Denis Mukwege

 

 

 

 

Renowned Congolese doctor, Denis Mukwege, has been for a long time now a saviour for the victims of sexual violence in his native country. His hospital has become a refuge for thousands of women. Dr. Mukwege acknowledged that his patients often suffer in silence and he has become a voice for them. He travels around the world –often at his own expense– to tell their stories and raise awareness about the use of rape as a weapon of war. He has been awarded by the United Nations with the 2008 prize for human rights for his tireless work at Panzi hospital. Dr. Mukwege was also named “African of the Year” by a Nigerian newspaper and has been nominated for the Nobel Peace Prize twice.

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 13 December 2012, the European Parliament:

 

- Condemns the attempt to assassinate Dr Mukwege and calls for an independent judicial inquiry to shed light on this attack, which caused the death of his bodyguard;

- Considers it vital to conduct an impartial, in-depth investigation into all past and present cases of human rights violations, and calls on all states in the Great Lakes region to place efforts to put an end to impunity at the heart of the process of improving the rule of law;

Iran

 

Hadi Rashedi, Hashem Shaabani(nejad), Mohammad-Ali Amouri(nejad), Seyed Mokhtar, and Seyed Jaber Alboshokeh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Narges Mohammadi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sattar Beheshti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nasrin Sotoudeh

Jafar Panahi

 

 

Members of the Iran's ethnic Arab minority, Hadi Rashedi, Hashem Shaabani(nejad), Mohammad-Ali Amouri(nejad), Seyed Mokhtar, and Seyed Jaber Alboshokeh were arrested in February 2011 and convicted in July 2012 of "enmity with God", "corruption on earth" and "acting against national security." They were sentenced to death sentences following closed trials in Iran's revolutionary court in Khuzestan. Since then, the five have been frequently taken from their cells and held for days at secret prisons run by the intelligence services, where they have been tortured.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Accounts from several reliable sources indicated in April 2012 that Ms Narges Mohammadi, a highly respected journalist and human rights defender, has been placed in the Evin prison to finish a six-year sentence despite credible reports of her deteriorating health.

 

Ms Mohammadi and 30 students have been imprisoned at the same time solely for exercising their right to freedom of expression

 

 

 

 

Sattar Beheshti was an Iranian blogger who died in early November 2012 several days after being arrested by the Iranian Cyber Police unit for criticizing the government of the Islamic Republic on Facebook and after making a signed complaint of being tortured while in custody. His reported death has drawn international condemnation and led to the dismissal of the commander of Iran's cybercrimes police unit.

 

 

 

 

Prisoners of conscience, Sakharov Laureates 2012

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 14 June 2012, the European Parliament:

 

- Calls on the Iranian authorities to ensure that the arrested members of Iran's Ahwazi Arab minority – Mohammad Ali Amouri, Rahman Asakereh, Hashem Sha'bani Amouri, Hadi Rashidi, Sayed Jaber Alboshoka and Sayed Mokhtar Alboshoka – are tried in accordance with international fair-trial standards, with due protection from torture and other ill-treatment, and without recourse to the death penalty

- Urges the Iranian authorities to release all activists who are currently imprisoned for their peaceful advocacy of minority rights

- Calls on the Iranian authorities to respect the right of ethnic minorities to use their own languages, in private and public, and in particular to guarantee education in minority languages, in accordance with the constitution of the Islamic Republic of Iran

A letter of concern was also sent on 12 October 2012.

 

 

A letter of concern was sent on 24 May 2012.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 22 November 2012, the European Parliament:

 

-  Is deeply concerned about the death in prison of Sattar Beheshti; urges the Iranian authorities to conduct a thorough enquiry into the case, in order to establish the exact circumstances of his death

- Is deeply concerned by the reports indicating that Sattar Beheshti was tortured in prison

-  Deeply deplores the lack of fairness and transparency of the judicial process and the denial of due-process rights in Iran; calls on the Iranian authorities to guarantee a stringent respect of fair trial and due process to all detainees, as stipulated in the ICCPR

- Urges the Iranian authorities to release all political prisoners and prisoners of conscience, including Nasrin Sotoudeh, co-Sakharov Prize winner together with Jafar Panahi, and to allow them to come to the European Parliament in December 2012 to collect their prizes; expresses its concern about the deteriorating health condition of Nasrin Sotoudeh; calls on Iran's judiciary and prison authorities to end the mistreatment of Nasrin Sotoudeh; expresses its sympathy and full solidarity with the requests of Nasrin Sotoudeh; calls on Iran's authorities to allow all prisoners access to lawyers of their choice, necessary medical care and family visits, to which they are entitled under international human rights law, and to treat them with dignity and respect

MAURITANIA

 

Biram Ould Abeid

 

 

Biram Ould Abeid and 6 other people, members of the Initiative pour la Résurgence du Mouvement Abolitionniste en Mauritanie – IRA (Initiative for the Resurgence of the Abolitionist Movement in Mauritania), an organisation working for the eradication of slavery in Mauritania, were arrested with violence on 29 April and detained, after they had set fire to Maliki legal writings which they consider to be a legitimization of the practice of slavery.

 

The charges brought against the IRA members - which included terrorism and apostasy in the case of Mr Biram Ould Abeid - carried extremely severe punishments, including the death penalty.

 

In September 2012, human rights defender Biram Ould Dah Ould Abeid and his colleagues were released on bail.

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 30 August 2012.

NiGERIA

 

Osmond Ugwu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Raphael Elobuike

 

 

Nigerian trade union leader Osmond Ugwu was detained in October 2011 and imprisoned for three months on trumped-up charges.

 

The arrest, which happened during a prayer meeting about ongoing labour negotiations in the south-eastern city of Enugu, was sudden and brutal.

 

Ugwu spent the first two days in police detention without any food or water, in agony from the injuries he sustained to his legs, back, waist and hands.

 

Together with fellow union member Raphael Elobuike, Ugwu was charged with attempted murder and assault, in an apparent bid by the police and prosecution to silence the activists.

 

Neither the police nor the state prosecutors have presented any evidence against the two on the attempted murder charge, and the assault charge was based on the claim by the police that Ugwu held on to a police officer’s uniform and tore it while he was being dragged away.

In its resolution adopted 15 March 2012, the European Parliament:

 

- Calls on the government to release labour union leader Osmond Ugwu and union member Raphael Elobuike due to the lack of evidence in the prosecution's case against them

 

Kazkhstan

 

Vladimir Kozlov

 

 

 

 

 

 

 

Igor Vinyavskiy

 

 

 

Leader of the unregistered Alga party and a vocal critic of President Nursultan Nazarbayev, Vladimir Kozlov was convicted to seven and a half years of imprisonment for inciting unrest in Zhanaozen in december 2011, when government troops killed 15 after a labor strike.

 

Journalist and editor for Vzglyad. He was arrested on 23 January 2012 for allegedly distributing leaflets demanding an insurrection and imprisoned, seen as a threat to national security by the government. The government indicted him for "making public calls through mass media to violently overthrow Kazakhstan's constitutional regime", in connection with pamphlets distributed two years earlier by people whose connection with Vinyavsky has yet to be established. On 15 March the Kazakh government was criticized by the European Parliament for his detainment (see resolution in next column); he was released later that day.

 

 

 

In its resolution adopted 15 March 2012, the European Parliament:

 

-  Expresses its indignation at the incarceration of opposition leaders and journalists since January 2012, and calls on the Kazakh authorities to end the clampdown on the opposition and the independent media in the country and release all persons incarcerated on political grounds, including the leader of the Alga party Vladimir Kozlov and the editor-in-chief of the Vzglyad newspaper Igor Vinyavskiy, as well as all persons mentioned in recent EU statements in the OSCE Permanent Council who are still in detention; calls for Mr Kozlov to be given access to his immediate family, including his wife, and for an independent assessment of his medical condition; welcomes the release of Natalya Sokolova, lawyer for the Karazhanbasmunai oil company's labour unions, who was previously sentenced to six years in prison, now reduced to a three-year probation; regrets nevertheless that Ms Sokolova is still prohibited from participating in trade union activities during her probation.

 

KUWAIT

 

Hamad al-Naqi

 

 

 

A member of Kuwait’s Shi’a Muslim minority accused of blasphemy, he was arrested on 27 March and taken to Kuwait Central Prison. A case was brought against him with Dowaem al-Mowazry as a civil plaintiff, who called for al-Naqi to be executed as an example to blasphemers. The letter of concern was sent when a few members of the National Assembly of Kuwait called for capital punishment for blasphemy.

 

In June 2012 Hamad Al-Naqi was sentenced to ten years' imprisonment for charges pertaining to provoking sectarian tensions and blasphemous tweets against the prophet Mohammed.

 

 

A letter of concern was sent on 08 May 2012.

pakistan

 

Malala Yousafzai

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

On 9 October 2012 Malala Yousafzai, a 14-year-old girl from the Swat Valley, was singled out in the school bus on her way home, shot in the head and neck and severely wounded, while two other girls also sustained wounds in the attack. The Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) have claimed responsibility for the attack and issued a statement after the attacks, claiming it was obligatory to kill anyone leading a campaign against Islamic law and announcing that the movement would attempt to kill Yousafzai again if she recovers from her injuries. The security forces have reacted by arresting many suspects of the crime, and the Pakistani Parliament has debated a motion condemning the attack, which has, however, met with resistance from the main opposition party, the Pakistan Muslim League‑N.

Malala Yousafzai had become a national symbol of resistance against the Taliban’s efforts to deprive girls of an education through blogs she wrote since the age of 11, receiving in December 2011 the National Youth Peace Prize, which has been renamed in her honour the National Malala Peace Price.

In Pakistan and many other Muslim countries protests have taken place in admiration of and solidarity with Malala Yousafzai and in condemnation of the brutal attack by the Taliban.

 

 

 

In its resolution adopted on 26 October 2012, the European Parliament:

 

- Strongly condemns the violent attack on Malala Yousafzai and the serious injuries inflicted on two of her classmates

 

- Calls on the Government of Pakistan to ensure the safety of Malala Yousafzai and her family and to bring to justice those responsible for the assault

 

- Calls on the Government of Pakistan to ensure the safety of other human rights activists – particularly women and girls who become active in society and politics – who have received threats from the Taliban and other extremist groups

 

- Urges the Pakistani authorities to prosecute those individuals and groups inciting violence, in particular those calling for the killing of individuals and groups with whom they disagree

RUSSIA

 

Elena Milashina

Ella Asoyan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Taisia Osipova

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alexei Navalny

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boris Nemtsov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sergey Udalcov

 

 

 

 

 

 

Nadezhda Tolokonnikova, Maria Alyokhina and Ekaterina Samutsevitch

 

 

In the early morning of April 5, 2012, Elena Milashina,a prominent journalist and human rights defender was attacked by two unknown assailants in the Balashika neighborhood of Moscow, along with friend Ella Asoyan who was visiting her in Moscow.

After the brutal murder of Anna Politkovskaya, Novaya Gazeta’s star correspondent, in 2006, Milashina picked up her mantle, reporting on human rights abuses in Russia’s turbulent North Caucasus region, including Chechnya. When Natalia Estemirova, a leading Chechen human rights defender and Milashina’s close collaborator, was brazenly murdered in July 2009, she started an independent investigation into the killing. Novaya Gazeta did not exclude the possibility that the attack on Milashina was linked to her professional activity.

 

Taisiya Osipova is a Russian opposition activist from the unregistered National Bolshevik Party and "The Other Russia" party. She is the wife of opposition activist Sergei Fomchenkov. In 2011 Osipova was sentenced by the Russian courts to 10 years in prison for possession of heroin. In 2012 the sentence was reduced to 8 years in a retrial ordered by a higher court, after President Dmitry Medvedev had called her original sentence "too harsh". Osipova claims the heroin had been planted in a police raid. Mikhail Fedotov, head of Russia's council on human rights, has called the verdict a "legal mistake".

 

Alexei Anatolievich Navalny is a Russian lawyer, political and financial activist, and politician. Since 2009, he has gained prominence in Russia, and in the Russian and international media, as a critic of corruption and of Russian President Vladimir Putin. He has organized large-scale demonstrations promoting democracy and attacking political corruption, Putin, and Putin's political allies; and has run for political office on the same platform. In 2012, The Wall Street Journal described him as "the man Vladimir Putin fears most."

 

 

Boris Efimovich Nemtsov is a Russian statesman and liberal politician. He was a Minister of fuel and energy (1997), Vice Premier of Russia and Security Council member from 1997 to 1998. After a split in the Union of Right Forces in 2008, he co-founded Solidarnost. In 2010, he co-formed coalition For Russia without Lawlessness and Corruption (was refused in registration as party). Since 2012 Nemtsov has been co-chair of Republican Party of Russia – People's Freedom Party (RPR-PARNAS), a registered political party.

 

Sergei Udalcov is a Russian political activist and leader of the Left Front movement. In 2011 and 2012, he helped lead a series of protests against Vladimir Putin.

 

 

 

Pussy Riot is Russian punk band. Three of its members - Nadezhda Andreyevna Tolokonnikova, Yekaterina Samutsevich and Maria Alyokhina - were arrested after protesting in a cathedral against Russian president Vladimir Putin. They were sentenced to two years in a labour camp.

 

 

A letter of concern was sent on 05 May 2012.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 13 September 2012, the European Parliament:

 

-  Expresses its deep concern regarding other politically motivated trials, in particular the criminal prosecution of scientists accused of espionage for cooperating with foreign scientific institutions, the conviction of opposition activist Taisia Osipova to eight years of penal colony in a trial referred to as politically motivated, using dubious and possibly fabricated evidence and not meeting the standards of a fair trial, the detention of, and politically motivated criminal charges against, more than a dozen participants in the protest demonstration in Moscow on 6 May who were wrongly accused in connection with the alleged ‘mass riots’, and the criminal investigation into opposition activists, such as Alexei Navalny, Boris Nemtsov and Sergey Udalcov;

- Expresses its deep disappointment with the verdict and the disproportionate sentence issued by the Khamovnichesky District Court in Russia in the case of Nadezhda Tolokonnikova, Maria Alyokhina and Ekaterina Samutsevitch, members of the punk band ‘Pussy Riot’;

 

Saudi Arabia

 

 

Hamzi Kashgari

 

 

A Saudi poet and a former columnist for the Saudi daily newspaper al-Bilad , he became the subject of a controversy after he had posted a series of poetic tweets, sharing an imaginary conversation he was having with the Prophet Mohammed. The tweets were deemed blasphemous, prompting a severe backlash, with over 30,000 responses and a Facebook page calling for his execution.

Kashgari deleted the tweets, apologising repeatedly, but to no avail. He fled to Malaysia, with the intention of seeking asylum in New Zealand, but was deported home, where he faced charges of apostasy, which is punishable by death in Saudi Arabia.

 

 

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 16 February 2012 echoing the plenary declaration of the President of the European Parliament on 13 February 2012.

 

SyriA

 

 

Mazen Darwish

Dr Mohamad Osama Al-Baroudi

Dr Mahmoud Al-Refaai

 

 

 

 

 

Director of the Syrian Centre for Media and Freedom of Expression, Mazen Darwish' arrest and detention were in clear violation of international law.

 

Dr Mohamad Osama Al-Baroudi and Dr Mahmoud Al-Refaai have been held in conditions amounting to enforced disappearance since 18 February and 16 February 2012 respectively.

 

All three were at the time of the writing of this letter prisoners of conscience and it was required therefore that they were released unconditionally, and access to their families and lawyers be granted by the Syrian authorities.

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 24 May 2012.

UKRAINE

 

Yulia Tymoshenko

 

 

 

 

 

 

 

 

Yuri Lutsenko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valery Ivashchenko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Former Prime Minister of Ukraine. She was charged of abuse of power in connection with the conclusion of gas contracts in 2009. The Prosecutor General's Office in Ukraine brought charges against her on 24 May 2011 and on 11 October 2011 she was sentenced to seven years in prison.

 

 

Former high-ranking official from the Tymoshenko, Yuri Lutsenko (former Interior Minister, one of the leaders of the People's Self-Defence Party), was charged with abuse of office and misappropriation of funds and was arrested on 26 December 2010 for alleged non-cooperation with the prosecution. On 27 February 2012 Lutsenko was sentenced to four years in jail for embezzlement and abuse of office. On 7 April 2013 he was released from prison as the Ukrainian President Viktor Yanukovych pardoned him for health reasons.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Former Acting Defence Minister in Yulia Tymoshenko’s government, Valery Ivashchenko has been sentenced to 5 years imprisonment. on 12 April 2012. Valery Ivashchenko has been in detention since August 2010. He was charged with having, in November 2009 while Acting Minister of Defence abused his position by signing a plan to sell the Feodosia Marine Engineering Works which was property of the Ministry of Defence. On 14 February, Denmark has granted him asylum.

 

 

 

 

 

 

In its resolution adopted on 24 May 2012, the European Parliament:

 

- Deplores the sentencing of former Prime Minister Yulia Tymoshenko; stresses that strengthening the rule of law and an independent judiciary, as well as initiating a credible fight against corruption, are essential not only to the deepening of EU-Ukraine relations but also to the consolidation of democracy in Ukraine;

- Calls on the Ukrainian authorities to guarantee the impartiality and transparency of the cassation process in Ms Tymoshenko's case, which should take place in line with the fair and just legal standards and practices common in Europe, and demands an end to the use of selective justice targeting political and other opponents; deplores the fact that the High Specialised Court of Ukraine on Criminal and Civil Cases has postponed its ruling on the cassation appeal in Ms Tymoshenko's case against the decision of Pechersk District Court in Kyiv; notes the adjournment of the cassation hearing on the case of Yulia Tymoshenko to 26 June 2012, considers this delay regrettable, and warns against protraction of due legal process;

- Urges the Ukrainian authorities to ensure full respect for the right of all prisoners sentenced on politically motivated grounds, including Ms Tymoshenko, Mr Lutsenko and Mr Ivashchenko, to adequate medical assistance in an appropriate institution, for their right of unrestricted access to their lawyers and for the right to be visited by relatives and other people such as the EU ambassador; stresses the need for Ukraine to respect fully the legal and human rights of defendants and detainees, including the right to medical care, in line with international standards; condemns the use of force by prison guards against Yulia Timoshenko, and recalls the obligation of Ukraine to examine promptly and impartially any complaints of torture or other forms of cruel, inhuman or degrading treatment;

 

In its resolution adopted on 13 December 2012, the European Parliament:

- Makes a strong appeal to the Ukrainian authorities to find, together with the European Parliament's envoys, Aleksander Kwasniewski and Pat Cox, a reasonable and just solution to the Tymoshenko case; urges the Ukrainian Government to respect and implement the final decisions of the European Court of Human Rights on the ongoing case of Yulia Tymoshenko and Yuri Lutsenko;

- Calls on Ukraine to end the selective application of justice in Ukraine at all levels of government and to make it possible for opposition parties to participate in political life on the basis of a level playing field; calls on the authorities, in this context, to free and rehabilitate politically persecuted opponents, including Yulia Tymoshenko, Yuri Lutsenko and others.

WEST BANK and EAST JERUSALEM

 

Marwan Barghouti

 

 

 

 

 

Nabil Al-Raee

 

 

 

Marwan Barghouti is one of the most prominent Fatah leaders in the West Bank. He was arrested on April15, 2002, in Ramallah, by the Israeli authorities. He is in detention since that date.

 

 

Nabil Al Raee, the artistic director of The Freedom Theatre in Jenin, was arrested overnight on 5 June by the Israeli authorities "on suspicion of illegal activity". The Freedom Theatre is a cultural venue dedicated to the children, youth and adults of Jenin Refugee Camp and beyond and employees of the Theatre are often under harassment of the Israeli side.

 

 

 

 

In the resolution adopted on 5 July 2012, the European Parliament:

 

- Calls for an end to the administrative detention without formal charge or trial of Palestinians by Israeli authorities, for access to a fair trial for all Palestinian detainees, and for the release of Palestinian political prisoners, with special regard for members of the Palestinian Legislative Council, including Marwan Barghouti, and administrative detainees; calls also for the immediate release of Nabil Al-Raee, the artistic director of the Freedom Theatre in Jenin Refugee Camp, arrested on and detained since 6 June 2012


BILAG II

LIST OF RESOLUTIONS

List of resolutions adopted by the European Parliament during the year 2012, and relating directly or indirectly to human rights violations in the world.

Country

Date of adoption in plenary

Resolution title

AFRICA

 

 

Africa

05.07.2012

Violence against lesbians and LGBT rights in Africa

Democratic Republic Of Congo

14.06.2012

Follow-up of the elections in the Democratic Republic of Congo

Democratic Republic Of Congo

13.12.2012

Situation in the Democratic Republic of the Congo

Egypt

16.02.2012

Recent developments

Egypt

15.03.2012

Human trafficking in Sinai, in particular the case of Solomon W.

Libya

22.11.2012

Situation of migrants in Libya

Mali

20.04.2012

Situation in Mali

Sahel Region

14.06.2012

Human rights and the security situation in the Sahel Region

South Africa

13.09.2012

Massacre of striking miners

Sudan And South Sudan

14.06.2012

Sudan and South Sudan

AMERICAS

 

 

Venezuela

24.05.2012

Possible withdrawal from the Inter-American Commission in Human Rights

ASIA

 

 

Azerbaijan

24.05.2012

Azerbaijan

Azerbaijan

13.09.2012

Azerbaijan: the case of Ramil Safarov

Bahrain

15.03.2012

Human Rights violations in Bahrain

Burma/ Myanmar

20.04.2012

Situation in Burma/Myanmar

Burma

13.09.2012

Persecution of Rohingya Muslims in Burma

Burma

22.11.2012

Situation in Burma, particularly the continuing violence in Rakhine State

Cambodia

26.10.2012

Situation in Cambodia

China

05.07.2012

Forced abortion scandal in China

Israel

05.07.2012

EU policy on the West Bank and East Jerusalem

Israel

13.12.2012

Israeli government’s decision to expand settlements in the West Bank

India

13.12.2012

Caste discrimination in India

Japan

16.02.2012

Death penalty in Japan

North Korea

24.05.2012

Situation of North Korean refugees

Pakistan

26.10.2012

Discrimination against girls in Pakistan, in particular the case of Malala Yousafzai

The Philippines

14.06.2012

Cases of impunity in the Philippines

The United Arab Emirates

26.10.2012

Human right situation in the United Arab Emirates

EUROPE

 

 

Belarus

16.02.2012

Death penalty in Belarus, in particular the cases of Dzmitry Kanavalau and Uladzislau Kavalyou

Belarus

29.03.2012

Belarus

Belarus

05.07.2012

Freedom of expression in Belarus, in particular the case of Andrzej Poczobut

Belarus

26.10.2012

Elections in Belarus

Georgia

26.10.2012

Elections in Georgia

Russia

16.02.2012

Situation in Russia

Russia

13.09.2012

Political use of justice in Russia

Russia

13.12.2012

New EU-Russia agreement

Ukraine

13.12.2012

Situation in Ukraine

MIDDLE EAST

 

 

Bahrain

15.03.2012

Human rights violation in Bahrain.

Iran

02.02.2012

Situation in Iran

Iran

14.06.2012

Situation of ethnic minorities in Iran

Iran

22.11.2012

Human rights in Iran, mass executions and death of blogger Sattar Beheshti

Palestine

15.03.2012

Palestine: raids by Israeli forces on Palestinian TV stations

Palestine

22.11.2012

Situation in Gaza

Syria

16.02.2012

Situation in Syria

Syria

13.09.2012

Situation in Syria

THEMATIC

 

 

Women’s Situation In War

2.02.2012

Women’s situation in war

Female Genital Mutilation

14.06.2012

Female genital mutilation

UN Human Rights Council

16.02.2012

UN Human Rights Council


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Elmar Brok, Tarja Cronberg, Arnaud Danjean, Mário David, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Marusya Lyubcheva, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, György Schöpflin, Adrian Severin, Marek Siwiec, Davor Ivo Stier, Charles Tannock, Inese Vaidere, Nikola Vuljanić, Karim Zéribi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Reinhard Bütikofer, Véronique De Keyser, Kinga Gál, Elisabeth Jeggle, Barbara Lochbihler, Jean Roatta, Helmut Scholz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Hiltrud Breyer, Chrysoula Paliadeli, Marie-Christine Vergiat

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik