Procedure : 2013/2040(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0426/2013

Indgivne tekster :

A7-0426/2013

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/12/2013 - 9.4
CRE 10/12/2013 - 9.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0548

BETÆNKNING     
PDF 224kWORD 177k
2.12.2013
PE 524.599v01-00 A7-0426/2013

om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

(2013/2040(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Edite Estrela

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

(2013/2040(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948, der blev vedtaget i 1948, særlig artikel 2 og 25,

–   der henviser til artikel 2, stk. 2, artikel 3 og artikel 12 i FN's internationale konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som fortolket i almen kommentar nr. 14 fra De Forenede Nationers komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–   der henviser til artikel 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som omhandler kvinders helbred, ægteskab og familieliv, og til generel anbefaling 21 (1994) og 24 (1999),

–   der henviser til artikel 2, 12 og 24 i konventionen om barnets rettigheder, der blev vedtaget i 1989, som omhandler ikke-forskelsbehandling, barnets ret til at blive hørt og beskyttelse af gravides og mødres, spædbørns og børns sundhed samt undervisning og bistand i forbindelse med familieplanlægning,

–   der henviser til erklæringen og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (Kairo, 13. september 1994), til slutdokumenterne fra revisionskonferencerne, til resolutionen fra den særlige samling i FN's Generalforsamling (ICPD+5) i juni 1999 og til resolutionen 65/234 fra FN's Generalforsamling om opfølgningen af den internationale konference om befolkning og udvikling efter 2014 (december 2010),

–   der henviser til Beijing-erklæringen og ‑handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og til Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2000 om opfølgningen af Beijing-handlingsprogrammet(1), af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskonference om kvinder – handlingsprogrammet Platform for Action (Beijing+10)(2) og af 25. februar 2010 om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd(3),

–   der henviser til årtusindudviklingsmålene (MDG), der blev vedtaget på FN's årtusindtopmøde i september 2000,

–   der henviser til de parlamentariske tilsagnserklæringer om gennemførelse af ICED-programmet fra Ottawa (2002), Strasbourg (2004), Bangkok (2006), Addis Abeba (2009) og Istanbul (2012),

–   der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til uddannelse (A/65/162 (2010)),

–   der henviser til Verdenssundhedsorganisations globale strategi for kvinders og børns sundhed, der blev iværksat i 2010,

–   der henviser til punkt 16 i den foreløbige rapport fra FN's særlige rapportør om alles ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed (A/66/254 (2011)),

–   der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om alles ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed (A/HRC/17/25 (2011)),

–   der henviser til beretningen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder af 17. november 2011 om diskriminerende lovgivning og praksis samt voldshandlinger mod personer på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet (A/HR/C/19/41),

–   der henviser til resolution 21/6 fra FN's Menneskerettighedsråd 21/6 af 21. september 2012 om forebyggelse af dødelighed og sygdom blandt mødre samt menneskerettigheder,

–   der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Befolkningsfond med titlen "State of the World population 2012: By choice not by chance" af 14. november 2012,

–   der henviser til punkt 45-50 i rapport fra FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (A/HRC/22/53 (2013)),

–   der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, navnlig artikel 9 om samvittigheds- og religionsfrihed,

–   der henviser til resolution 1399 (2004) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om en europæisk strategi til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder,

–   der henviser til resolution 1607 (2008) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om adgang til sikker og lovlig abort i Europa,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 2, 5 og 152,

–   der henviser til artikel 8, 9 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der omhandler bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn og beskyttelse af menneskers sundhed,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til den europæiske konsensus om udvikling fra 2005,

–   der henviser til Rådets konklusioner om EU's rolle inden for global sundhed, som blev vedtaget på den 3011. samling i Rådet for Udenrigsanliggender den 10. maj 2010,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene(4),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(6),

–   der henviser til sine beslutninger af 29. september 1994 om resultaterne af verdenskonferencen i Kairo om befolkning og udvikling(7) og af 4. juli 1996 om opfølgning af verdenskonferencen i Kairo om befolkning og udvikling(8),

–   der henviser til sin beslutning af 3. juli 2002 om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder(9),

–   der henviser til sin beslutning af 10. februar 2004 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(10),

–   der henviser til sin beslutning af 4.september 2008 om mødredødelighed forud for FN's højniveaumøde om undersøgelsen af millenniumudviklingsmålene, som afholdes den 25. september 2008(11),

–   der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(12),

–   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union – 2011(13),

–   der henviser til beretningen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder af 17. november 2011 om diskriminerende lovgivning og praksis samt voldshandlinger mod personer på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet (A/HR/C/19/41),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7 0426/2013),

A. der henviser til, at seksuelle og reproduktive rettigheder er menneskerettigheder, og at krænkelse af disse rettigheder udgør krænkelse af kvinders og pigers ret til lighed, ikke-forskelsbehandling, værdighed og sundhed og ret til ikke at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling,

B.  der henviser til, at artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

C. der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder berører ethvert livsstadie for enhver person gennem hele livet for både kvinders og mænds vedkommende; der henviser til, at SRSR-programmerne skal tilpasses de forskellige behov og udfordringer, som mennesker står overfor på forskellige tidspunkter i deres liv;

D. der henviser til artikel 168 i TEUF, hvori det er fastlagt, at Unionen træffer foranstaltninger ud fra et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og for at forbedre folkesundheden;

E.  der henviser til, at mænd og kvinder uanset alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold, samfundslag, kaste, religiøst tilhørsforhold, ægteskabelig status, beskæftigelse, handicap, hiv-smittestatus (eller anden seksuelt overført sygdom), national oprindelse, indvandrerstatus, sprog, seksuel orientering eller kønsidentitet har ret til at træffe deres eget ansvarlige valg på et informeret grundlag, for så vidt angår deres seksuelle og reproduktive sundhed, og alle de i denne forbindelse relevante metoder og muligheder bør være tilgængelige for dem;

F.  der henviser til, at kønsforskel er en afgørende årsag til den manglende opfyldelse af kvinders og unges seksuelle og reproduktive sundhed; der henviser til, at stereotype opfattelser af kvindelighed og maskulinitet i almindelighed og forestillinger om pigers og kvinders seksualitet i særdeleshed udgør en tungtvejende hindring for opfyldelsen af SRSR;

G. der henviser til, at det af rapporten fra 2010 fra den særlige FN-rapportør om retten til uddannelse fremgår, at retten til omfattende seksualundervisning er en menneskeret;

H. der henviser til, at utilsigtede og uønskede graviditeter fortsat er en problematisk realitet for mange kvinder i EU, herunder teenagepiger;

I.   der henviser til, at svangerskabsforebyggende midler ikke dækkes af den offentlige sundhedsforsikring i næsten en tredjedel af medlemsstaterne, hvilket udgør en væsentlig barriere for adgang for visse grupper af kvinder, herunder kvinder med lav indkomst, teenagere og kvinder i voldelige forhold;

J.   der henviser til, at kvinder i uforholdsmæssig høj grad er berørt af mangel på SRSR på grund af den menneskelige reproduktions karakter og den kønsbaserede sociale, juridiske og økonomiske kontekst, som den udfolder sig i;

K. der henviser til, at omfattende, alderstilpasset, evidensbaseret, videnskabeligt nøjagtig og ikke-fordømmende seksualundervisning, familieplanlægningstjenester af høj kvalitet og adgang til svangerskabsforebyggende midler bidrager til forebyggelse af utilsigtede og uønskede graviditeter, reducerer behovet for abort og bidrager til at forebygge tilfælde af hiv og seksuelt overførte sygdomme; der endvidere henviser til, at undervisning af unge, så de kan tage ansvar for deres egen seksuelle og reproduktive sundhed, har positive langsigtede virkninger og gør sig gældende gennem hele deres levetid og derved har en positiv indvirkning på samfundet;

L.  der henviser til, at der ifølge FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør 287 000 kvinder hvert år som følge af graviditets- og fødselskomplikationer;

M. der henviser til, at det anslås, at fem mio. unge i alderen mellem 15 og 24 år og to millioner teenagere i alderen mellem10 og 19 år lever med hiv(14), samtidig med at de typisk ikke har adgang til eller benytter sig af seksuelle og reproduktive sundheds- og hiv-tjenesteydelser, idet sådanne ydelser sjældent opfylder de unges unikke seksuelle og reproduktive sundhedsbehov på en omfattende måde;

N. der henviser til, at der trods internationale forpligtelser findes uligheder i standarden for seksuel og reproduktiv sundhed mellem og inden for de enkelte medlemsstater, og til, at der også er ulighed, hvad angår de seksuelle og reproduktive rettigheder, som kvinder har i Europa, herunder hvad angår adgang til ydelser inden for reproduktiv sundhed, svangerskabsforebyggelse og abort, afhængig af deres bopælsland, indkomst, alder, indvandrerstatus og andre faktorer;

O. der henviser til, at teenagemødre med mindre sandsynlighed vil tage studentereksamen og i højere grad risikerer at leve i fattigdom;

P.  der henviser til, at indvandrer-, flygtninge- og papirløse kvinder står over for usikre økonomiske og sociale situationer, hvor bekymringer om seksuel og reproduktiv sundhed ofte bagatelliseres eller ignoreres;

Q. der henviser til, at modstanden mod SRSR er vokset i Europa og over hele verden med det formål at nægte mænd og kvinder de væsentlige seksuelle og reproduktive rettigheder, som alle EU-medlemsstater har forpligtet sig til at sikre i internationale aftaler;

R.  der henviser til, at SRSR er nøglefaktorer for kønsligestilling, fattigdomsbekæmpelse, økonomisk vækst og udvikling;

S.  der henviser til, at kvinder og mænd burde pålægges lige stort ansvar for forebyggelse af uønskede graviditeter; der henviser til, at svangerskabsforebyggende midler primært anvendes af kvinder;

T.  der henviser til, at forebyggelse af uønsket graviditet ikke blot tager udgangspunkt i tjenesteydelser inden for svangerskabsforebyggende midler og information herom, men lige såvel handler om udbuddet af omfattende seksualundervisning og tilvejebringelse af materiel og finansiel støtte til gravide kvinder med behov herfor;

U. der henviser til, at der i tre EU-medlemsstater (Irland, Malta og Polen) er forbud mod adgang til sikker abort undtagen under meget få omstændigheder; der henviser til, at abort fortsat er svært at få adgang til i adskillige andre medlemsstater, selv om den er lovlig, som følge af reguleringsmæssige eller praktiske barrierer såsom misbrug af nægtelse af samvittighedsgrunde, obligatoriske venteperioder og tendentiøs rådgivning, og til, at andre medlemsstater endda overvejer at indskrænke adgangen til abortydelser;

V. der henviser til, at socioøkonomiske og arbejdsrelaterede omstændigheder gør det besværligt for mange kvinder og unge par at blive forældre;

W. der henviser til, at mødredødelighed fortsat er et problem i visse medlemsstater og en udfordring for europæisk udviklingspolitik;

X. der henviser til, at seksuel vold er en alvorlig menneskerettighedskrænkelse og har ødelæggende konsekvenser for seksualitet, værdighed, mentalt velvære, autonomi og reproduktiv sundhed for kvinder og piger; der henviser til, at skadelige traditionelle skikke, såsom kønslemlæstelse af piger og tidligt og tvungent ægteskab har en skadelig indvirkning på det personlige velvære og selvværd, seksuelle forhold, graviditeter og fødsler og udgør en livslang risiko for såvel kvinders sundhed som lokale fællesskaber og samfundet som helhed;

Y. der henviser til, at vold over for kvinder, og navnlig vold i hjemmet og voldtægt, er et udbredt fænomen, og et stigende antal kvinder er i fare for at blive smittet med aids eller andre seksuelt overførte sygdomme som følge af deres partneres meget risikable seksualadfærd; der henviser til, at vold af sådan en karakter også begås imod gravide kvinder og derved øger sandsynligheden for ufrivillig abort, dødfødsel eller abort;

Z.  der henviser til, at forskelle i aborttallene i medlemsstaterne og udbredt mangel på reproduktiv sundhed i dele af EU tyder på, at der er behov for ikke-diskriminerende ydelse af tilgængelige og acceptable tjenesteydelser af høj kvalitet og til rimelige priser, herunder familieplanlægning og ungdomsvenlige tjenesteydelser, samt for en omfattende seksualundervisning;

AA. der henviser til, at budgetnedskæringer i den offentlige sundhedssektor yderligere indskrænker adgangen til sundhedspleje og sundhedstjenester;

AB. der henviser til, at kvinder og piger, som er beskæftiget inden for prostitution, tager narkotika, og/eller som er transseksuelle, er i størst fare for at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme, derunder hiv, ligesom sådanne kvinders og pigers SRSR-behov ofte bliver forsømt;

AC. der henviser til, at undersøgelser har vist, at omfattende seksualundervisning og familieplanlægningstjenester af høj kvalitet øger sandsynligheden for, at der udvises en ansvarlig, sikker og respektfuld adfærd under den første og efterfølgende seksuelle aktivitet;

AD. der henviser til, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle (LGBTI) personer fortsat er udsat for forskelsbehandling, vold og fordømmende fremstillinger af deres seksualitet og kønsidentiteter i alle medlemsstater i dag;

AE. der henviser til, at der ikke kun bør rettes opmærksomhed mod afbrydelse af uønskede svangerskaber, men også i særdeleshed mod forebyggelse af disse; der henviser til, at forebyggelse af uønskede graviditeter ikke blot handler om tjenesteydelser inden for svangerskabsforebyggende metoder og information herom, men også omfatter udbud af omfattende seksualundervisning og ydelse af materiel og finansiel støtte til gravide kvinder og par, der har behov for det;

AF. der henviser til, at unge fra en tidlig alder i høj grad er udsat for pornografisk indhold, især via adgangen til internettet i hjemmet eller i skolen;

AG. der henviser til, at usikre aborter i væsentlig grad udgør en fare mod kvinders fysiske og psykiske helbred og kan bringe deres liv i fare;

AH. der henviser til, at seksualisering af unge piger i medierne er et fænomen, som påvirker den følelsesmæssige udvikling og både kvinders og mænds sexliv og bidrager til at opretholde kønsstereotyper og forskellige former for forskelsbehandling og seksuel vold;

AI. der henviser til, at der stadig findes en praksis med tvungen sterilisering af romaer og handicappede kvinder samt transpersoner i nogle medlemsstater;

AJ. der henviser til, at udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne er et middel til at finde optimale løsninger og på mere effektiv vis at værne om alle EU-borgeres interesser;

AK.    der henviser til eksempler på medlemsstater, som kombinerer den liberale abortlovgivning med effektiv seksualundervisning, familieplanlægningstjenester af høj kvalitet og tilgængeligheden af forskellige svangerskabsforebyggende midler, hvilket medfører lavere abortrater og højere fødselsrater;

Generelt vedrørende politikken for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU

1.  minder om, at sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder, og at EU ikke kan nå højest opnåelige sundhedsstandard, medmindre SRSR anerkendes og fremmes fuldt ud;

2.  påpeger, at krænkelser af SRSR har en direkte indvirkning på kvinders og pigers liv, kvinders økonomiske uafhængighed, kvinders modtagelse af sociale ydelser, kvinders adgang til beslutningsprocesser og inddragelse i samfundslivet, kvinders sårbarhed over for vold fra mænd, kvinders adgang til uddannelse og udfoldelse af privatlivet, og at sådanne krænkelser dermed påvirker samfundet som helhed;

3.  understreger, at en forbedring af kvinders og pigers stilling er afgørende for at bryde forskelsbehandlingens og voldens onde cirkel og for at fremme og beskytte menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed;

4.  anerkender, at SRSR er et væsentligt element i den menneskelige værdighed, som skal behandles i en bredere sammenhæng med strukturel forskelsbehandling og uligheder mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne til at sikre SRSR via Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder ved ikke mindst at skabe reproduktive sundhedsprogrammer og ‑ydelser, derunder nødvendige typer af pleje og lægemidler for frivillig familieplanlægning og sikring af mødres og nyfødtes sundhed, og ved fortsat at udvise bevågenhed over for politikker og/eller lovgivning, som kan krænke seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe kvalitetsorienterede seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, der er tilpasset særlige gruppers behov uden nogen form for forskelsbehandling eller frygt for dom (f.eks. for unge og udsatte grupper); betoner, at sådanne tjenester ligeledes skal sigte mod og lette mænds og drenges aktive rolle i at påtage sig et medansvar for seksualadfærd og konsekvenserne heraf;

6.  understreger, at EU's og medlemsstaternes politikker skal sikre, at de respekterer, beskytter og opfylder SRSR for alle ved at øge bevidstheden om menneskets seksualitet som et positivt aspekt i livet og ved at fremme en kultur med udgangspunkt i accept, respekt, ikke-forskelsbehandling og ikke-vold;

7.  påpeger, at EU, og hvor det anses for relevant i dens eksterne politikker, skal sikre, at love og politikker ændres, vedtages eller ophæves for at respektere og beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og give alle individer mulighed for at udøve dem uden nogen form for forskelsbehandling;

8.  understreger, at der bør sikres adgang til reproduktive valg og fertilitetstjenester under ikke-diskriminerende rammer;

9.  understreger, at surrogatmoderskab er en kommercialisering af både kvinders krop og børn;

10. markerer, at tvangssterilisation af en person udgør en krænkelse af denne persons menneskerettigheder og kropslige integritet, og opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe eksisterende lovgivning, som omhandler sterilisation;

11. beklager dybt, at forslaget om et nyt "Sundhed for Vækst-program 2014-2020" ikke nævner seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage SRSR i EU’s næste folkesundhedsstrategi;

12. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for en geografisk hensigtsmæssig opdeling af sundhedsydelsesfaciliteter og gode og sikre transportmuligheder for at sikre hele befolkningen, derunder kvinder og piger i landområder, lige adgang hertil;

13. bemærker, at selv om det hører under medlemsstaternes kompetence at udforme og gennemføre politikker om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, kan EU udøve sin politikskabende kompetence, hvad angår strategier og initiativer, der integrerer spørgsmål vedrørende SRSR, i områderne for folkesundhed og ikke-forskelsbehandling, med henblik på at støtte en bedre gennemførelse af lovgivning og politikker til fremme af seksuelle og reproduktive rettigheder og bevidstgørelse herom samt fremme udveksling af bedste praksis;

14. anmoder medlemsstaterne om at skabe adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser gennem en rettighedsbaseret tilgang og uden nogen form for forskelsbehandling som følge af etnisk oprindelse, boligforhold, indvandrerstatus, alder, handicap, seksuel orientering, kønsidentitet, sundhed eller ægteskabelig stilling;

15. opfordrer medlemsstaternes regeringer og kandidatlandene til at udvikle en national politik for seksuel og reproduktiv sundhed af høj kvalitet i samarbejde med organisationer, der repræsenterer alle aspekter af det civile samfund, og i den forbindelse at sikre omfattende informationer om effektive og ansvarsbevidste muligheder for familieplanlægning og sikre lige adgang til en række svangerskabsforebyggende metoder af høj kvalitet samt at sikre fertilitetsbevidstgørelse;

16. henstiller til EU og medlemsstaterne at indsamle og overvåge mere omfattende data og statistikker vedrørende indikatorer for seksuel og reproduktiv sundhed (seksuelt overførte sygdomme, omfang af abort og svangerskabsforebyggende midler, udækkede behov for svangerskabsforebyggende midler, graviditet hos teenagere osv.), som minimum opdelt efter køn og alder;

17. udtrykker bekymring over begrænset adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og svangerskabsforebyggende midler i tiltrædelseslandene; anmoder regeringerne i disse lande om at vedtage lovgivning og politikker, som sikrer universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, og systematisk at indsamle de nødvendige data til at forbedre situationen for seksuel og reproduktiv sundhed;

18. opfordrer medlemsstaterne til at garantere bæredygtig finansiering til offentlige tjenesteydelser og civilsamfundsorganisationer, der leverer tjenesteydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed;

19. opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen, Det Europæiske Ligestillingsinstitut og civilsamfundet om at udforme en europæisk strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og støtte udarbejdelse og gennemførelse af omfattende nationale strategier for seksuel og reproduktiv sundhed; foreslår, at Det Europæiske Ligestillingsinstitut får beføjelser til at indsamle og analysere europaomfattende data og bedste praksis for bedre at forstå, hvad det er der hindrer integration af seksuel og reproduktiv sundhedsforebyggelses- og behandlingsprogrammer i de grundlæggende sundhedsplejesystemer;

20. understreger, at de nuværende økonomiske spareforanstaltninger har en skadelig indvirkning både med hensyn til kvalitet, økonomisk overkommelighed og tilgængelighed, navnlig for kvinder, på de offentlige sundhedsydelser, informationer og programmer for seksuel og reproduktiv sundhed og hvad angår kvalitet og tilgængelighed, samt på familieplanlægnings- og støtteorganisationer, ngo-leverandører af tjenesteydelser og på kvinders økonomiske uafhængighed; pointerer, at medlemsstaterne bør tage de nødvendige skridt for at sikre, at adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser ikke bringes i fare;

21. anmoder medlemsstaterne om at udvikle en SRSR-strategi med budgetbevilling, en gennemførelsesplan og et tilsynssystem knyttet hertil;

22. påpeger, at det er meget vigtigt, at kvinder har fri adgang til årlige gynækologundersøgelser og mammografier, og at det derfor er uacceptabelt for medlemsstaterne at indskrænke sådanne ydelser under påskud af krisen og budgetnedskæringer;

23. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og foranstaltningspakker inden for rammerne af seksuel og reproduktiv sundhedspolitik;

24. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i lyset af den finansielle og økonomiske krises indvirkning på den offentlige sundhedssektor gratis og på en måde, der er økonomisk overkommelig, at stille informationer og tjenesteydelser og andre seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, såsom årlige gynækologiske undersøgelser og mammografier samt foranstaltninger for forebyggelse, diagnose og behandling af sygdomme, der overføres seksuelt, hvilket omfatter professionel vejledning og rådgivning af høj kvalitet, til rådighed for alle befolkningssegmenter, herunder kvinder i landdistrikter, unge, etniske minoriteter, handicappede og socialt udstødte personer;

25. fremhæver, at SRSR er grundlæggende rettigheder for kvinder og mænd, som ikke bør indskrænkes af religiøse hensyn, for eksempel ved at indgå konkordater;

26. insisterer på, at når kvinder, piger og par selv kan træffe beslutning i henhold til deres grundlæggende rettigheder om deres seksuelle og reproduktive liv, herunder om hvorvidt og hvornår de skal have børn, får de mulighed for at fortsætte aktiviteter såsom uddannelse og beskæftigelse, hvilket bidrager til ligestilling, nedbringelse af fattigdom og inklusiv og bæredygtig udvikling; noterer sig, at det at kunne vælge af få færre børn med mere tid imellem fødslerne potentielt gør det muligt for familierne at investere mere i hvert barns uddannelse og sundhed;

Utilsigtet og uønsket graviditet: adgang til prævention og sikker abort

27. understreger, at det er væsentlig for den individuelle, sociale og økonomiske udvikling, at kvinder har ret til frit og på ansvarlig måde at kunne bestemme det antal børn, de ønsker, hvornår de ønsker dem, og hvilken afstand der skal være mellem dem, således som det er fastsat i international menneskerettighedslovgivning;

28. understreger, at frivillig familieplanlægning bidrager til forebyggelse af utilsigtede og uønskede graviditeter og reducerer behovet for abort;

29. opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra at forhindre gravide kvinder, der ønsker abort, i at rejse til andre medlemsstater eller søge domsmyndigheder, hvor proceduren er lovlig;

30. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme den videnskabelige forskning i præventionsmetoder for mænd og kvinder med henblik på at gøre det lettere at dele byrden i forbindelse med ansvaret for prævention;

31. fremhæver, at abort under ingen omstændigheder må fremmes som en metode til familieplanlægning;

32. understreger, at medlemsstaterne bør gennemføre politikker og tiltag, der sigter mod at forhindre folk i at få aborter af sociale eller økonomiske årsager og at yde støtte til mødre og par med problemer;

33. henstiller, at abortydelser af høj kvalitet som et menneskerettighedsspørgsmål bør gøres lovlig, sikker og tilgængelige for alle inden for medlemsstaternes offentlige sundhedsvæsener, herunder udenlandske kvinder, der ofte opsøger disse ydelser i andre lande på grund af restriktive abortlove i deres oprindelsesland, og for at undgå illegale aborter, der udgør en alvorlig risiko for kvinders fysiske og psykiske helbred;

34. understreger, at selv når abort er lovlig, bliver den ofte forhindret eller forsinket af hindringer i adgangen til passende ydelser, såsom udbredt anvendelse af nægtelse af samvittighedsgrunde, medicinsk unødvendige venteperioder eller tendentiøs rådgivning; understreger, at medlemsstaterne bør regulere og overvåge anvendelsen af nægtelse af samvittighedsgrunde i de afgørende erhverv for at sikre, at den reproduktive sundhed sikres som en subjektiv rettighed, samtidig med at der sikres adgang til lovmæssige ydelser, og der findes passende offentlige henvisningsordninger af god kvalitet; understreger, at retten til nægtelse af samvittighedsgrunde er en individuel rettighed og ikke en kollektiv politik, og at vejledning og rådgivning skal være fortrolig og fordomsfri; er bekymret over, at lægepersonale inden for hele den Europæiske Union tvinges til at afvise SRSR-ydelser på sygehuse og klinikker, der bygger på et religiøst grundlag;

35. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en målrettet indsats for at imødekomme de særlige behov hos udsatte personer, som risikerer marginalisering og social og økonomisk udelukkelse, herunder i særdeleshed unge kvinder i landområder, der kan have vanskeligt ved at opnå adgang til moderne præventionsmetoder som en konsekvens af økonomiske og sociale problemer, navnlig under den nuværende økonomiske krise;

36. anmoder alle medlemsstaterne om at sikre, at sundhedspersonale, som udfører abort eller de til abort tilknyttede ydelser, ikke forfølges eller pålægges sanktioner efter nogen strafferetlige instrumenter for at have stillet disse ydelser til rådighed;

37. opfordrer medlemsstaternes regeringer og kandidatlandene til at afstå fra at retsforfølge kvinder, der har fået foretaget ulovlige aborter;

38. henstiller, at medlemsstaterne forsat leverer de nødvendige oplysninger og tjenesteydelser til at opretholde et lavt niveau for mødredødelighed og gør en større indsats for at reducere mødredødelighed samt for at sikre pleje af høj kvalitet før og efter fødselen;

Vedrørende omfattende seksualundervisning og ungdomsvenlige tjenesteydelser

39. opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang for alle til omfattende information, undervisning og tjenesteydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed; opfordrer dem indtrængende til at sikre, at denne information dækker en række moderne metoder til familieplanlægning og rådgivning, faglig fødselsbistand og ret til adgang til gynækologisk nødhjælp og akut fødselsbistand, og at medlemsstaterne har et upartisk og videnskabeligt korrekt syn på aborttjenester;

40. påpeger, at deltagelse af unge i samarbejde med andre interesserede parter, såsom forældre, i udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af programmerne er afgørende for, at en omfattende seksualundervisning kan opnå en effektiv virkning; opfordrer til at bruge ligesindede undervisere i seksualundervisningen som en god metode til at stimulere deltagelsen og opfordrer medlemsstaterne og kandidatlandene til at tage andre forskellige metoder i anvendelse til nå ud til unge, såsom reklamekampagner, social markedsføring for brug af kondom og andre præventionsmetoder og initiativer såsom fortrolige telefonhjælpetjenester;

41. anmoder medlemsstaterne om at gøre timer i seksualundervisning obligatoriske for elever i skoler på primær- og sekundærtrinnet og at sikre, at der gøres plads for dette fag i undervisningsplanerne; påpeger vigtigheden af regelmæssigt at revidere og opdatere seksualundervisningen og at lægge særlig vægt på respekt over for kvinder og lighed mellem kønnene;

42. betoner, at seksualundervisning skal udformes og gennemføres på en helhedsorienteret, rettighedsbaseret og positiv måde, idet der sættes fokus på udvikling af livsfærdigheder og ved at inddrage både psykosociale og biomedicinske aspekter inder for rammerne af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

43. understreger, at unges behov med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed adskiller sig fra voksnes; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at unge har adgang til brugervenlige tjenester, hvor der tages behørigt hensyn til deres problemer og deres ret til fortrolighed og privatlivets fred;

44. opfordrer medlemsstaterne til at stille ungdomsvenlige seksuelle og reproduktive sundhedsydelser til rådighed, som er i overensstemmelse med alder, modenhed og udvikling, og som ikke diskriminerer på grund af køn, ægteskabelig stilling, handicap eller seksuel orientering/identitet, og som er disponible uden forældres eller værgers samtykke;

45. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk, alderstilpasset og ligestillingsorienteret seksual- og samlivsundervisning i et miljø med blandet køn for alle børn og unge;

46. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og indføre postgraduat uddannelse og undervisning i form af programmer og kurser inden for seksuel sundhed og reproduktive rettigheder for medicinstuderende og sundhedsplejersker med henblik på at sikre kvinder og par vejledning af høj kvalitet baseret på deres sundhedstilstand og personlige og karrieremæssige krav med hensyn til den ønskede familiestørrelse;

47. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fjerne alle barrierer for unge pigers og drenges adgang til sikre, effektive og prismæssigt overkommelige svangerskabsforebyggende midler, derunder kondomer, og at forelægge klare oplysninger om præventionsmidler;

48. minder medlemsstaterne om, at de skal sikre, at børn og unge kan opretholde deres rettighed til at søge, modtage og give oplysninger om seksualitet, herunder seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk, på en alderstilpasset måde, der tager hensyn til kønsaspektet;

49. insisterer på, at medlemsstaterne skal udforme foranstaltninger, der tager sigte på arbejde med unge og mindreårige mødre samt gravide kvinder, for at støtte dem i at håndtere problemer ved fødsel i en tidlig alder og forebygge tilfælde af spædbørnsdødsfald;

50. understreger, at seksualundervisning skal omfatte bekæmpelse af stereotyper og fordomme, alle former for kønsbestemt vold og vold imod kvinder og piger, skal kaste lys over og fordømme forskelsbehandling på grund af køn eller seksuel orientering samt strukturelle hindringer for reel ligestilling, i særdeleshed ligestilling mellem kvinder og mænd, samt lægge vægt på gensidig respekt og fælles ansvar;

51. understreger, at seksualundervisning skal omfatte ikke-diskriminerende oplysninger og frembringe et positivt syn på LGBTI-personer for på effektiv vis at understøtte og beskytte rettighederne for unge LGBTI-personer;

52. lægger i denne sammenhæng særlig vægt på, at seksualundervisning især er nødvendig, eftersom unge fra en tidlig alder har adgang til pornografisk og nedværdigende indhold, navnlig gennem internettet; understreger derfor, at seksualundervisning skal være en del af en bredere, støttende tilgang til unges følelsesmæssige udvikling for derved at gøre dem i stand til at stifte gensidigt hensynsfulde forhold; opfordrer medlemsstaterne til at indføre kampagner henvendt til forældre og voksne, som arbejder med unge mennesker, for at øge deres bevidsthed om pornografis skadelige virkning på unge;

53. anmoder endvidere medlemsstaterne om at imødekomme det fundamentale behov for omfattende seksualundervisning, som inddrager de følelsesmæssige aspekter i forhold, i lyset af fænomenet med seksualisering af unge piger inden for rammerne af audiovisuelt og digitalt indhold, hvortil unge har adgang;

54. opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med seksualundervisning at fokusere på forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, derunder hiv, ved at tilskynde til sikker seksualadfærd og lette adgangen til præventionsmidler;

Vedrørende seksuelt overførte sygdomme og behandling heraf

55. opfordrer medlemsstaterne til straks at sikre adgang for alle til behandling af seksuelt overførte sygdomme, der foregår på sikker og fordomsfri måde;

56. anmoder medlemsstaterne om at opretholde og øge kvaliteten og det tilgængelige informationsniveau for den brede offentlighed og om at styrke deres politikker for at bevidstgøre om seksuelt overførte sygdomme, især hiv/aids, på grundlag af den seneste medicinske udvikling og praksis, om måderne hvorpå disse sygdomme overføres, forebyggelsesmetoder og om, hvordan uønskede svangerskaber kan undgås;

57. opfordrer medlemsstaterne til at stille forebyggende foranstaltninger til rådighed ud over frivillig rådgivning og testning;

58. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle den specifikke seksuelle og reproduktive sundhed hos personer, der lever med hiv/aids, med fokus på kvinders og udsatte befolkningsgruppers behov, herunder prostituerede, fængselsindsatte, indvandrere og stiknarkomaner, navnlig ved at integrere adgang til undersøgelse og behandling og ved at gøre noget ved de tilgrundliggende samfundsøkonomiske faktorer, såsom ulighed mellem kønnene og forskelsbehandling, der bidrager til kvinders og udsatte befolkningsgruppers risiko for smitte med hiv/aids;

59. anmoder EU om at fremme og investere i forskning og udvikling af nye, forbedrede, prisligt overkommelige og tilgængelige forebyggende teknologier, diagnoser og behandlinger af høj kvalitet, som tager sigte på hiv og aids og andre seksuelt overførte sygdomme samt oversete tropiske sygdomme for derigennem at reducere byrden for mødre- og børnesundhed i forbindelse med disse sygdomme;

60. opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive, inklusive strategier til forebyggelse af hiv og at fjerne forordninger og lovgivninger, som straffer og stigmatiserer personer, der lever med hiv/aids, da disse lovgivninger anses som ineffektive og endda kontraproduktive til forebyggelse af hiv;

61. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en nemmere adgang til oplysninger, vaccinationer og behandling for at beskytte spædbørn mod hiv-infektion under svangerskabsforløbet og sikre hensigtsmæssig, rettidig behandling efter fødselen i tilfælde af en infektion;

Vedrørende vold i forbindelse med seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder

62. fordømmer enhver form for krænkelse af kvinders fysiske integritet samt alle former for skadelig praksis, der har til formål at kontrollere kvinders seksualitet og reproduktive selvbestemmelse, i særdeleshed kvindelig kønslemlæstelse; understreger, at dette er alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som medlemsstaterne er ansvarlige for omgående at gøre noget ved;

63. anbefaler medlemsstaterne at sikre, at kvinder og mænd fra alle sociale og etniske grupper giver deres fuldt informerede samtykke til enhver medicinsk ydelse og medicinske procedurer såsom svangerskabsforebyggende ydelser, sterilisation og abort; opfordrer medlemsstaterne til at etablere procedurer, der sikrer frihed fra umenneskelig og nedværdigende behandling i reproduktive sundhedsplejemiljøer med særlig vægt på tilbageholdelsescentre, fængsler og psykiatriske institutioner samt plejehjem;

64. minder om, at seksuel vold eller seksuel kontrol over kvinder, såsom voldtægt, herunder voldtægt inden for ægteskabet, kvindelig kønslemlæstelse, seksuelt misbrug, incest, seksuel udnyttelse, sexchikane og tvungent tidligt ægteskab/børneægteskaber, har skadelig langsigtet indvirkning på kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed samt på deres selvtillid og selvværd; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at dække behovet for at beskytte kvinder og piger fra disse former for misbrug og stille service til rådighed for ofrene, idet denne indsats understøttes med undervisningsprogrammer på både nationalt plan og EU-plan, og opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på foranstaltninger i dette øjemed, herunder alvorlige straffe for dem, der begår misbrug;

65. opfordrer medlemsstaterne til at underskrive og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

66. opfordrer medlemsstaterne og kandidatlandene til at sikre, at en kvinde, som er blevet gravid som følge af voldtægt, i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig fare for hendes eget liv eller sundhed, kan få foretaget en abort med maksimal sundheds- og retsgaranti uden nogen form for indskrænkelser;

67. insisterer på, at SRSR skal rodfæstes i eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter og de vigtigste politiske konsensusdokumenter; beklager, at EU-holdningen, der er formuleret i forberedelsen af FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20), som anerkender SRSR som et tværgående spørgsmål af stor betydning for andre udviklingsaspekter, ikke blev afspejlet i det endelige FN-dokument på grund af en manglende fælles EU-holdning;

68. opfordrer medlemsstaterne til at sikre integreringen af ICPD+20, Beijing+20 og Rio+20-processerne inden for rammerne efter 2015;

Vedrørende SRSR og officiel udviklingsbistand (ODA)

69. minder medlemsstaterne om, at investeringer i reproduktiv sundhed og familieplanlægning er nogle af de mest omkostningseffektive investeringer, for så vidt angår udvikling, og en af de mest effektive måder til at fremme et lands bæredygtige udvikling;

70. understreger betydningen af uddannelse i og bevidstgørelse om seksuel og reproduktiv sundhed som en integreret del af kvinders sundhedsdagsorden i udviklingslande;

71. anmoder Kommissionen om at acceptere en specifik budgetpost for SRSR under kontoen instrumentet for udviklingssamarbejde såvel som tilstrækkelig finansiering for den brede dagsorden for SRSR i alle passende instrumenter;

72. minder såvel om det presserende behov for uddannet sundhedspersonale i udviklingslande som behovet for at forebygge hjerneflugt for uddannet sundhedspersonale ved hjælpe af finansielle incitamenter og uddannelsesstøtte; understreger betydningen af integrerede sundhedsydelser for hiv og SRSR og betydningen af at inddrage det civile samfund, de lokale myndigheder, lokale fællesskaber, almennyttige folkesundhedsorganisationer og frivillige organisationer på alle niveauer, når der etableres sundhedstjenester; insisterer frem for alt på behovet for at lette adgangen til SRSR-relaterede sundhedstjenester i landdistrikter og fjerntliggende områder;

73. støtter henstilling 1903 (2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om at afsætte 0,7 % af bruttonationalproduktet til ODA; opfordrer EU til at opretholde denne forpligtelse ved at finansiere og gennemføre EU's instrumenter for aktioner udadtil for 2014-2020 og Den Europæiske Udviklingsfond;

74. fremhæver, at de epidemier, som visse udviklingslande, som er den Europæiske Unions partnere, er ramt af, herunder hiv-epidemier, i betydelig grad er til gene for udviklingen;

75. opfordrer indtrængende de organisationer, der modtager EU-midler til hiv/aids og/eller sundhedsbeskyttelse, til at udvikle en klar, kortfattet og gennemsigtig strategi for, hvordan de kan integrere SRSR og først og fremmest hiv-forebyggelse i deres tiltag;

76. opfordrer EU til at sikre, at det europæiske udviklingssamarbejde anvender en menneskerettighedsbaseret fremgangsmåde, og at der sættes stærk og klar fokus på og opstilles konkrete mål for SRSR, idet der lægges særlig vægt på familieplanlægningstjenester, mødre- og børnedødelighed, sikker abort, svangerskabsforebyggende midler, forebyggelse og bekæmpelse af hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme og afskaffelse af praksisser som kvindelig kønslemlæstelse, tidligt ægteskab og/eller tvangsægteskab, kønsbestemt abort og tvangssterilisation;

77. opfordrer EU-delegationerne til at samarbejde med relevante regeringer for at udarbejde og gennemføre politikker, der fokuserer på at højne kvinders og pigers værdi i samfundet med henblik på at bekæmpe kønsbestemte uligheder, diskrimination af kvinder og piger og de sociale normer, der styrer den forkærlighed for sønner, der udgør de grundlæggende årsager til prænatal kønsselektion, mord på pigebørn og abort af kvindelige fostre såvel som tidlige tvangsægteskaber og kønslemlæstelse af kvinder; understreger, at bestræbelserne på at begrænse kønsselektion ikke må hæmme eller indskrænke kvinders ret til adgang til legitime seksuelle og reproduktive sundhedsteknologier og ‑tjenester;

78. opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og dens medlemsstater skal fritages fra de restriktioner, USA eller andre donorer pålægger humanitær bistand, navnlig ved at sikre kvinder og piger, der er blevet voldtaget i væbnede konflikter, adgang til abort;

79. opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil til i menneskerettighedsdialoger at tage fat om problemer i forbindelse med de hindringer, som folk konfronteres med i forsøget på at få adgang til reproduktive sundhedsydelser og udøve deres seksuelle og reproduktive rettigheder;

80. bemærker, at gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev fastlagt i Kairo i 1994, anerkendte, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er grundlæggende for at opnå en bæredygtig udvikling;

81. opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng blandt sine udviklingsprioriteter at fastholde fjernelse af alle hindringer med henblik på at sikre adgang til overkommelige, acceptable og lettilgængelige SRSR-ydelser af høj kvalitet, prænatal behandling og sundhedspleje for mødre, herunder frivillig familieplanlægning, adgang til svangerskabsforebyggelse og sikker abort, og ungdomsvenlige ydelser, og til samtidigt at bekæmpe kønsdiskrimination, der fører til kønsselektive og ufrivillige aborter, tvungen sterilisation og seksuel vold, og at sikre forsyningerne med udstyr og medicin til brug ved seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, prænatal behandling og sundhedspleje for mødre, hiv-forebyggelse, behandling, pleje og støtte uden nogen form for diskrimination;

82. opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til at sikre, at den operationelle evalueringsproces ICPD+20 fører til en omfattende gennemgang af alle aspekter, som vedrører fuldstændig udøvelse af seksuelle og reproduktive rettigheder, og at den bekræfter en stærk og progressiv strategi bag seksuelle og reproduktive rettigheder for alle, der er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og øger regeringernes ansvar for at virkeliggøre de vedtagne mål; opfordrer især EU og dens medlemsstater til at sikre, at evalueringsprocessen gennemføres på en inklusiv måde, som giver forskellige interessenter, herunder civilsamfundet, kvinder, teenagere og unge, mulighed for at deltage på en meningsfyldt måde; minder om, at rammen for en sådan evaluering skal være baseret på menneskerettigheder og have særligt fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder;

83. anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og især EU-delegationerne på stedet om at være fuldt opmærksomme på SRSR og prænatal behandling og sundhedspleje for mødre som vigtige faktorer for inklusiv og bæredygtig udvikling i sammenhæng med menneskelig udvikling, forvaltning, ligestilling mellem mænd og kvinder og menneskerettigheder, styrkelse af unges og kvinders økonomiske indflydelse på landeniveau såvel som vigtige faktorer for EU's nuværende programmeringsproces for perioden 2014-2020;

84. opfordrer indtrængende EU til at sikre, at befolkningsdynamik og forbindelse med inklusiv og bæredygtig udvikling og SRSR prioriteres i forbindelse med udformningen af den globale udviklingsramme efter 2015, hvor alle personer kan realisere deres menneskerettigheder, herunder SRSR, uanset social status, alder, seksuelle orientering, kønsidentitet, race, etniske tilhørsforhold, handicap, religion eller tro; insisterer på, at EU skal gå i spidsen med en fælles og konsekvent holdning i dette spørgsmål;

85. minder om, at kvinder over hele verden, der får en uønsket graviditet, bør have let adgang til pålidelige oplysninger og rådgivning. minder om, at sundhedsydelser, som er af god kvalitet og omfattende, også bør tilbydes.

86. opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde deres tilsagn om en fuldstændig og effektiv gennemførelse af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultaterne af revisionskonferencerne;

87. opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at støtte nationale regeringers, lokale myndigheders og civilsamfunds ejer- og lederskab, hvad angår tilvejebringelse og fremme af SRSR, som er universel og skal baseres på delt ansvar.

88. vedtager at medtage SRSR-overtrædelser op i sin årsberetning om "menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik om menneskerettigheder og demokrati";

°

°         °

89. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EFT C 59 E af 23.2.2001, s. 133.

(2)

EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 12.

(3)

EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 11.

(4)

EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.

(5)

EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

(6)

EUT L142 af 30.4.2004, s.1

(7)

EFT C 305 af 31.10.1994, s. 80.

(8)

EFT C 211 af 22.7.1996, s. 31.

(9)

EUT C 271 af 12.11.2003, s. 219.

(10)

EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.

(11)

EUT C 295 af 4.12.2009.

(12)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0127.

(13)

EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 1.

(14)

UNICEF-rapport "Opportunity in crisis: preventing HIV from early adolescence to young adulthood", 2011.


BEGRUNDELSE

FN's Udviklingsprogram UNDP udarbejder hvert år en landeklassificering på grundlag af landenes kønsbestemte uligheder. Indekset for ulighed mellem kønnene måles ud fra kønsbaserede skævheder ved tre aspekter af livet, nemlig reproduktiv sundhed, indflydelse og arbejdsmarkedet(1). Denne betænkning fokuserer på det første aspekt og de dermed forbundne rettigheder, ikke kun som et menneskerettighedsspørgsmål, men også som et middel til at opnå ligestilling mellem kønnene.

Medlemsstaterne, der er mellem de mest udviklede lande i verden, ligger i spidsen af den globale landeklassificering, for så vidt angår deres befolkningers reproduktive sundhedstilstand(2). De data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed, viser imidlertid store forskelle mellem kvinders seksuelle og reproduktive sundhed rundt omkring i Europa.

Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder givet udtryk for støtte til investeringer i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). Det vil kun være muligt for EU at anlægge et stærkt standpunkt til SRSR med kraftig opbakning fra Europa-Parlamentet.

Denne betænkning kommer på et meget vigtigt tidspunkt. Den nuværende politiske og økonomiske kontekst truer respekten for SRSR. Som følge af den nuværende finansielle krise og den økonomiske nedgang og dermed forbundne nedskæringer i de offentlige budgetter, er der en tendens i medlemsstaterne til at fremskynde privatiseringen af sundhedstjenester og begrænse adgangen til og kvaliteten af sundhedstjenester(3). Desuden er der opstået meget konservative holdninger til SRSR overalt i Europa. Som det klart er kommet til udtryk i lande som Spanien og Ungarn og i regionale fora såsom Europarådets Parlamentariske Forsamling, Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder og selv i EP bliver modstanden mod fri abort stærkere og mere højrøstet. I betragtning af disse angreb er det mere nødvendigt end nogensinde, at EP går i brechen for seksuelle og reproduktive rettigheder som menneskerettigheder og giver en nyttigt oversigt over tingenes tilstand med hensyn til seksuelle og reproduktive rettigheder på europæisk plan.

Seksuel og reproduktiv sundhed

Ifølge WHO vedrører reproduktiv sundhed reproduktive processer, funktioner og systemer på alle livets stadier. Dette indebærer, at folk er i stand til at have et ansvarligt, tilfredsstillende og sikkert sexliv, og at de kan reproducere sig og har frihed til at vælge, hvorvidt, hvornår og hvor ofte de vil gøre dette. Heri ligger også mænds og kvinders ret til at få oplysning om og have adgang til sikre, effektive, prisoverkommelige og acceptable metoder til frugtbarhedsregulering efter eget valg, og ret til at få adgang til passende sundhedstjenester, der giver kvinder mulighed for at komme sikkert igennem graviditet og fødsel og sikre par den bedste mulighed for at få et sundt barn(4).

Seksuel sundhed defineres som "en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velbehag i forbindelse med seksualitet; det er ikke kun fravær af sygdom, dysfunktion eller invaliditet. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold samt muligheden for at få behagelige og sikre seksuelle erfaringer, uden tvang, forskelsbehandling og vold. For at opnå og opretholde seksuel sundhed skal alles seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes.(5)

Seksuelle og reproduktive rettigheder

Seksuel og reproduktiv sundhed sikres ved seksuelle og reproduktive rettigheder. Som anerkendt i artikel 96 i Beijing-handlingsprogrammet (1995) er disse rettigheder baseret på menneskerettighederne lighed og værdighed.

Seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder retten til sundhedspleje for gravide og mødre samt familieplanlægning, omfatter både frihedsrettigheder og rettigheder, der er knyttet til mange af de allerede etablerede borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Selv om de ikke kan stå i stedet for hinanden, er reproduktive rettigheder ét aspekt af seksuelle rettigheder, ligesom seksuelle rettigheder er én del af reproduktive rettigheder(6).

Mødredødelighed

Selv om størstedelen af medlemsstaterne fortsat har en meget lav forekomst af mødredødelighed (mellem 2 og 10 mødredødsfald pr. 100 000 fødsler)(7), er disse tal i nogle medlemsstater betydeligt højere (34 i Letland, 27 i Rumænien, 21 i Ungarn og 20 i Luxembourg). En række medlemsstater viser en opmuntrende tendens, f.eks. faldt Rumæniens mødredødelighed fra 170 til 27, Letlands fra 54 til 34, Bulgariens fra 24 til 11 og Litauens fra 34 til 8 i perioden fra 1990 til 2010. Samtidig er der imidlertid andre medlemsstater, der viser bekymrende tendenser og udsving; Luxembourgs skønnede mødredødelighed er vokset støt fra 6 i 1990 til 20 i 2010, medens det lykkedes Ungarn at sænke sin mødredødelighed fra 1990 på 23 til 10 i begyndelsen af 2000-årene, men derefter steg den igen til 21 i 2010(8). Europa-Parlamentet mindede i sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU’s politik om menneskerettigheder og demokrati om, at forebyggelse af mødredødelighed og sygdom blandt mødre kræver effektiv fremme og beskyttelse af kvinders og pigers menneskerettigheder, navnlig deres ret til liv, uddannelse, oplysning og sundhed. EP understregede, at FN derfor skal spille en vigtig rolle i indsatsen for at nedbringe antallet af undgåelige komplikationer før, under og efter graviditet og fødsel.

Dataindsamling

Mange medlemsstater indsamler ikke de nødvendige data til fuldt ud at måle den seksuelle og reproduktive sundhed. For eksempel har over to tredjedele af medlemsstaterne ingen oplysninger om, hvor stor en procentdel af kvinderne der har modtaget mindst ét besøg før fødselen, og over en fjerdedel af medlemsstaterne har ingen oplysninger om, hvor stor en procentdel af fødslerne der følges af uddannet sundhedspersonale(9). Visse højtudviklede lande kan måske anse indsamling af sådanne data for overflødig, men de er ikke desto mindre vigtige indikatorer, som gør det muligt med en konsekvent overvågning af reproduktive sundhedsnormer. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne indsamler og overvåger mere omfattende data og statistikker vedrørende indikatorer for seksuel og reproduktiv sundhed (seksuelt overførte sygdomme, abort og præventive midler, udækkede behov for prævention, graviditet hos unge …), som minimum opdelt efter køn og alder. For at få et bedre overblik over situationen i hele Unionen bør Det Europæiske Ligestillingsinstitut derfor gives beføjelser til at sikre indsamling og analyse af data og bedste praksis.

Seksualundervisning

I de fleste medlemsstater er seksualundervisning obligatorisk ved national lov, selv om indholdet og kvaliteten varierer. Ifølge en nylig undersøgelse findes den bedste praksis for seksualundervisning i Benelux og de nordiske lande, Frankrig og Tyskland. Medlemsstaterne i Øst- og Sydeuropa har en tendens til at have mangelfulde eller ikke-eksisterende seksualundervisningsprogrammer(10).

Højere tal for teenage-fødsler, abort og seksuelt overført smitte har en tendens til at være knyttet til mangelfuld eller utilstrækkelig seksualundervisning. De nuværende EU-data stemmer overens med denne antagelse, hvilket ses af det store antal teenage-fødsler og aborter hos medlemsstaterne i Østeuropa(11).

Selv om den generelle tendens er, at seksualundervisningsprogrammerne langsomt bliver bedre, ville det lette harmoniseringen af seksualundervisningsnormer og bidrage til en mere ensartet seksuel og reproduktiv sundhed for alle europæiske unge, hvis EU-staterne delte fælles mål og bedste praksis

Fødselstal blandt unge og uønsket graviditet

Antallet af teenage-fødsler(12) varierer betydeligt i de forskellige medlemsstater. Det laveste tal for teenage-fødsler (mellem 5 og 9 fødsler pr. år) findes i øjeblikket i Nederlandene, Slovenien, Danmark, Sverige, Cypern, Italien, Luxembourg og Finland. Noget højere tal for teenage-fødsler (10-20 fødsler) findes i de fleste medlemsstater: Tyskland, Østrig, Frankrig, Belgien, Grækenland, Spanien, Tjekkiet, Letland, Polen, Portugal, Irland, Litauen, Ungarn og Malta. Det højeste tal for teenage-fødsler findes i Slovakiet (22), Estland (24), Det Forenede Kongerige (26), Rumænien (40) og Bulgarien (44).

Til trods for lovende tendenser i nogle medlemsstater tyder den store forskel mellem Nederlandenes teenage-fødselstal på 5, Det Forenede Kongeriges 26 og Bulgariens 44 på, at en stor del af EU’s ungdom stadig mangler de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden til at foretage ansvarlige seksuelle og reproduktive valg.

Ud over at de fleste teenage-graviditeter ikke er planlagt, og at unge piger generelt ikke er parate til at blive mødre, fører teenage-fødsler ofte langvarige konsekvenser med sig. Sundhedsproblemer i forbindelse med graviditet forekommer almindeligvis oftere i forbindelse med teenage-graviditeter end med voksne (f.eks. spontan abort, dødsfald blandt nyfødte). Undersøgelser tyder også på, at teenage-mødre har mindre sandsynlighed for at tage studentereksamen og større sandsynlighed for at leve i fattigdom. Desuden fødes børn af teenagere ofte undervægtige og har sundheds- og udviklingsproblemer(13).

Voksne kvinder står også over for problemet med uønsket graviditet, som kan have mange årsager: mislykket prævention, forkert eller inkonsekvent anvendelse af prævention, seksuelle partnere, der er imod anvendelse af prævention, tvungen sex eller voldtægt eller sundhedsmæssige årsager. Som WHO gør opmærksom på, "kan selv en planlagt graviditet blive uønsket, hvis omstændighederne forandrer sig"(14).

Abort

Tyve medlemsstater tillader lovlig abort efter ønske. Ud af de syv resterende medlemsstater tillader tre (Storbritannien, Finland og Cypern) en bred fortolkning af de begrænsende årsager, medens en restriktiv fortolkning af de begrænsende årsager og generel uvilje mod eller frygt for at foretage abort i tre andre medlemsstater (Irland, Polen og Luxembourg) har ført til, at (registrerede) lovlige aborter sjældent eller overhovedet ikke finder sted. Malta er den eneste medlemsstat, der ved lov forbyder abort uden undtagelse(15). Årsager til at tillade abort kan f.eks. være fare for kvindens liv eller fysiske og/eller mentale sundhed, fosterskader, voldtægt eller medicinske eller samfundsøkonomiske årsager. I de fleste medlemsstater er tidsgrænsen for at foretage abort 12 uger. Udgifterne til abort varierer enormt alt efter medlemsstat: I lande, hvor den nationale forsikring dækker abort, er det normalt kun abort af medicinske årsager. Nogle medlemsstater kræver en obligatorisk venteperiode, og mindreårige, der søger abort, skal måske have forældrenes samtykke(16).

Det skal bemærkes, at der i stigende grad indføres hindringer for aborttjenester selv i lande med liberale abortlove. Kvinder udsættes ofte for, at leverandører af reproduktive sundhedstjenester anvender ureguleret nægtelse af samvittighedsgrunde, eller de udsættes for obligatoriske venteperioder eller tendentiøs rådgivning(17). Praksis med nægtelse af samvittighedsårsager har hindret mange kvinder i at få adgang til reproduktive sundhedstjenesteydelser, prænatale undersøgelser og lovlig svangerskabsafbrydelse. Der er rapporteret om tilfælde i Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Polen, Irland og Italien, hvorhen ved 70 % af alle gynækologer og 40 % af alle narkoselæger af samvittighedsgrunde nægter at foretage aborttjenesteydelser. Disse hindringer er klart i strid med menneskerettighedsnormer og internationale lægestandarder(18).

Det sker ikke sjældent, at kvinder, der bor i lande med restriktiv abortpolitik, rejser til andre medlemsstater for at få abort. Denne praksis betyder imidlertid en stor økonomisk byrde for visse grupper ud over muligheden for strafforfølgelse i deres bopælsland. Det gør det desuden vanskeligt at indsamle pålidelige data om abort. I nogle medlemsstater er det også tit nødvendig for kvinder, der bor i landdistrikter, at rejse for at få en lovlig abort(19). I praksis rammer forbuddet i særdeleshed allerede marginaliserede kvinder – dem, der ikke nemt kan rejse til andre EU-stater for at får abort, såsom kvinder i økonomisk vanskelige omstændigheder, asylansøgere, kvinder under statsligt opsyn eller formynderskab osv. – hvilket bidrager til de voksende sundhedsforskelle i Unionen.

De medlemsstater, der har det laveste registrerede antal aborter(20), er Tyskland, Grækenland, Danmark og Portugal (der har mellem 7 og 9 lovlige aborter pr. 1.000 kvinder i alderen 15-44 år), medens de medlemsstater, der har det største antal registrerede aborter, er Estland, Rumænien, Bulgarien, Letland, Ungarn og Sverige (med fra 35-21 aborter) efterfulgt af Det Forenede Kongerige (17) og Frankrig (18)(21).

Som følge af de potentielle virkninger for folkesundheden ved at forbyde abort forekommer det indlysende, at et forbud mod abort ikke vil bidrage til at sænke antallet af aborter. Det vil snarere være mere effektivt at fokusere på at forebygge uønsket graviditet(22). Endelig er forbindelsen mellem lovlig abort og forekomsten af aborter meget lille, medens forbindelsen mellem lovlig abort og abortsikkerhed er meget stor. Desuden udgør omkostningerne ved at udføre en sikker abort ifølge WHO […] en tiendedel af omkostningerne ved at behandle følgerne af en usikker abort(23).

Det skal endvidere bemærkes, at det nuværende fokus på familiepolitik som følge af den demografiske krise også har direkte og indirekte virkninger på de politiske valg, der træffes med hensyn til SRSR. Der synes at herske en idé om, at forbud mod abort vil få antallet af fødsler til at stige, og legalisering af abort vil være en faktor, der medvirker til at få befolkningstallet til at falde. Denne idé understøttes ikke af konkrete data, og vi mener, at fødselstallet i Europa i højere grad vil blive stimuleret ved at forbedre mødres og fædres mulighed for at skabe bedre balance mellem deres arbejds- og privatliv.

Seksuelt overførte infektioner

EU overvåger systematisk visse seksuelt overførte infektioner såsom hiv, syfilis, medfødt syfilis, gonoré, chlamydia og venerisk lymfegranulomatose. I henhold til beslutning nr. 2119/98/EF forventes medlemsstaterne at indberette data vedrørende alle krævede variabler, men det sker ikke altid i praksis, og desuden er visse nationale systemer til overvågning af seksuelt overførte infektioner uforståelige. Som følge heraf kan sammenligning og påvisning af tendenser være baseret på utilstrækkelige eller ikke-eksisterende data.

Den gennemsnitlige forekomst af nye hiv-tilfælde pr. år i medlemsstaterne er 5,7 tilfælde pr. 100 000 indbyggere, hvor de laveste tal i 2010 blev indberettet af Slovakiet (0,5) og Rumænien (0,7) og de højeste tal af Estland (27,8), Letland (12,2), Belgien (11) og Det Forenede Kongerige (10,7). Ifølge de aldersbaserede tal fandtes 11 % af de nye hiv-tilfælde blandt unge mellem 15 og 24(24).

Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør noget ved de specifikke SRSR og behovet hos kvinder, der lever med hiv, som led i en holistisk fremgangsmåde for at inddæmme epidemien. Dette kan gøres ved at udvide adgangen til programmer for seksuel og reproduktiv sundhedspleje, der integrerer adgang til hiv/aids-undersøgelser og ‑behandling, støttegrupper, rådgivnings- og forebyggelsestjenester og ved at bekæmpe de tilgrundliggende samfundsøkonomiske faktorer, der bidrager til kvinders risiko for hiv/aids såsom manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, forskelsbehandling og manglende respekt for menneskerettighederne.

Vold i forbindelse med seksuelle og reproduktive rettigheder

Det skønnes, at syv ud af ti kvinder er udsat for fysisk og/eller seksuel vold i løbet af deres liv. Kønsbaseret vold er en form for forskelsbehandling, som i alvorlig grad hæmmer kvinders mulighed for at nyde godt af rettigheder og friheder på lige fod med mænd. Seksuel vold har en ødelæggende livslang indvirkning på den psykiske og fysiske sundhed og trivsel hos dem, der er ofre for og overlever denne form for vold. Respekt for og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og beskyttelse og opfyldelse af de reproduktive rettigheder er en nødvendig betingelse for at opnå ligestilling mellem kønnene, og en styrkelse af kvinders indflydelse og stilling er nødvendig for, at de kan nyde godt af deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og for at forebygge og afbøde vold mod kvinder.

Der bør også i særlig grad fokuseres på skadelig traditionel praksis såsom kønslemlæstelse af kvinder, tidligt ægteskab og tvangsægteskab, fordi denne form for praksis kan få ødelæggende virkninger på trivsel, seksuelle forhold, graviditet og fødsel og også for samfundet.

SRSR i den officielle udviklingsbistand

SRSR er et væsentligt element i den menneskelige værdighed og udvikling og et vigtigt fundament for social og økonomisk fremskridt. Nyligt indsamlede data viser, at seksuelle og reproduktive sundhedsanliggender fortsat frembyder alvorlige udfordringer overalt i verden og i særdeleshed i udviklingslandene.

EU bør ud over at afgive stærke politiske tilsagn også se på sin rolle som en udviklingsrelateret og politisk aktør i kampen for SRSR. EU har en vigtig rolle med hensyn til at fremme, håndhæve og forsvare SRSR på internationalt niveau, herunder inden for rammerne af udviklingen efter 2015, med henblik på at sikre, at befolkning og SRSR prioriteres i udformningen af de globale udviklingsrammer efter 2015 og opfølgningen af Rio+20-konferencen.

Medlemsstaterne bør bidrage til at fremskynde fremskridtet med henblik på at nå årtusindudviklingsmål nr. 5 og de to dermed forbundne målsætninger ved at forbedre den reproduktive sundhed, mødres og børns sundhed på en samlet måde. Dette kan indebære tilvejebringelse af familieplanlægning, svangerskabsrådgivning, faglig fødselsbistand, akut fødselsbistand og pleje af nyfødte, rådgivning efter fødslen, præventionsmetoder og behandling af seksuelt overførte sygdomme og infektioner, såsom hiv. Medlemsstaterne bør også fremme ordninger, der giver ligeberettiget adgang til prismæssigt overkommelige, retfærdige, integrerede sundhedsplejetjenester og omfatter samfundsbaserede forebyggende og klinisk pleje.

EU kan spille en vigtig rolle ved at sikre, at det europæiske udviklingssamarbejde bruger en menneskerettighedsbaseret fremgangsmåde med særligt fokus på og konkrete mål for SRSR.

(1)

UN Development Fund (2011). Human Development Report 2011: Sustainability and Equity: A Better Future for All, Technical Note 3.

(2)

Som det fremgår af de indikatordata, der anvendes til at beregne indekset for ulighed mellem kønnene. UNDF(2011). Human Development Report 2011: Sustainability and Equity: A Better Future for All. Statistical Annex, Table 4.

(3)

EP's beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder.

(4)

Global Policy Committee of the WHO(1994). Programerklæring om sundhed, befolkning og udvikling til den internationale konference om befolkning og udvikling (Kairo, 5.-13. september 1994) s. 24, punkt 89.

(5)

Verdenssundhedsorganisationen (2006). Defining sexual health: Report of a technical consultation on sexual health; januar 2002, Geneve.

(6)

Yamin, A. E. (Ed.), 2005, Learning to dance: Advancing women’s reproductive health and well-being from the perspectives of public health and human rights, Cambridge, Harvard University Press.

(7)

Det antages, at lande med 1-10 dødsfald pr. 100 000 fødsler ligger på omtrent samme niveau, og at forskellene skyldes tilfældigheder, se fodnote 1.

(8)

UN Maternal Mortality Estimation Inter-agency Group (2012). Trends in maternal mortality 1990 to 2010: WHO, UNICEF, UNFPA og The World Bank estimates.

(9)

UNDF(2011). Human Development Report 2011: Sustainability and Equity: A Better Future for All. Statistical Annex, Table 4.

(10)

Beaumont, K; Maguire, M; Schulze, E; Europa-Parlamentet (2013): Seksualundervisningspolitik i Den Europæiske Union, findes under: http://www.europarl.europa.eu/summits/tam_da.htm

(11)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) Sexually Transmitted Infections in Europe 1990-2010.

(12)

Det årlige antal fødsler for piger i alderen 15-19 pr. 1 000 piger i den aldersgruppe.

(13)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) Sexually Transmitted Infections in Europe 1990-2010.

(14)

Verdenssundhedsorganisationen (2012). Seksuel og reproduktiv sundhed facts and figures about abortion in the European region.

(15)

Se UN ICPD Beyond 2014 Review (juli 2012), Country Implementation Profiles; International Planned Parenthood Federation (maj 2012), Abortion Legislation in Europe.

(16)

IPPF (maj 2012). Abortion Legislation in Europe.

(17)

Christine McCafferty Report of the Council of Europe, Women's access to lawful medical care: the problem of unregulated use of conscientious objection, 20.07.2010 og resolution 1763 (2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(18)

WHO (2nd ed, 2012), Safe abortion: technical and policy guidance for health systems

(19)

IPPF (maj 2012), Abortion Legislation in Europe.

(20)

Bortset fra de medlemsstater, der har den mest restriktive abortpolitik (Irland, Polen, Luxembourg og Malta).

(21)

Der foreligger ingen data for Østrig, Cypern, Luxembourg og Malta. FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggender: Population Division (marts 2011), World Abortion Policies 2011.

(22)

IPPF (maj 2012), Abortion Legislation in Europe.

(23)

Verdenssundhedsorganisationen (2012). Seksuel og reproduktiv sundhed facts and figures about abortion in the European region.

(24)

European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC)/WHO Regional Office for Europe, HIV/AIDS surveillance in Europe 2011.


MINDRETALSUDTALELSE

Anna Zaborska

Denne ikke-bindende beslutning er en overtrædelse af EU-traktaten og kan ikke bruges til at indføre retten til abort eller imod fuld anvendelse af ECI(2012)000005. Hverken nogen internationalt juridisk bindende traktat, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller nogen folkeretlig sædvaneret kan med nøjagtighed siges at fastslå eller anerkende en sådan rettighed. Alle EU-institutioner, organer og agenturer skal forblive neutrale i abortspørgsmålet. EU-Domstolen bekræfter (C-34/10), at enhver menneskelig ægcelle helt fra stadiet for befrugtningen udgør et menneskeligt embryon, som skal beskyttes. FN-erklæringen om barnets rettigheder fastslår, at ethvert barn har ret til passende retsbeskyttelse såvel før som efter fødslen. Der bør ikke ydes EU-bistand til nogen myndighed eller organisation, der fremmer, støtter eller deltager i administrationen af nogen handling, der indebærer abort. Retten til nægtelse af samvittighedsgrunde og statens forpligtelse til at sikre patienter adgang til rettidig medicinsk behandling, navnlig prænatal behandling og sundhedspleje for mødre i akutte tilfælde skal bevares. Ingen personer, hospitaler eller institutioner kan på nogen måde udsættes for tvang, ansvarliggørelse eller forskelsbehandling, fordi de nægter at udføre, stille lokaler til rådighed for, bistå ved eller gå med til en praksis, der kan forårsage døden for et menneskeligt embryon.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (10.7.2013)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

(2013/2040(INI))

Ordfører for udtalelse: Michael Cashman

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  insisterer på, at universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) er en grundlæggende menneskerettighed, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i udviklingssamarbejdet og den fremtidige globale udviklingsramme anvendes en menneskerettigheds- og kønsbaseret tilgang, og at der sættes stærk og klar fokus på samt konkrete mål og målbare indikatorer for SRSR, samtidig med at kvinders og unges indflydelse og ligestilling prioriteres;

2.  opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng blandt sine udviklingsprioriteter at fastholde fjernelse af alle hindringer med henblik på at sikre adgang til overkommelige, acceptable og lettilgængelige ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed, prænatal behandling og sundhedspleje for mødre, herunder frivillig familieplanlægning, adgang til svangerskabsforebyggelse og sikker abort, og ungdomsvenlige ydelser, og til samtidigt at bekæmpe kønsdiskrimination, der fører til kønsselektive og ufrivillige aborter, tvungen sterilisering og seksuelle overgreb, og at sikre forsyningerne med udstyr og medicin til brug ved seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, prænatal behandling og sundhedspleje for mødre, hiv-forebyggelse, behandling, pleje og støtte uden nogen form for diskrimination;

3.  anmoder Kommissionen om at acceptere en specifik budgetpost for SRSR under kontoen instrumentet for udviklingssamarbejde såvel som tilstrækkelig finansiering for den brede dagsorden for SRSR i alle passende instrumenter;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre integreringen af ICPD+20, Beijing+20 og Rio+20-processerne inden for rammerne efter 2015;

5.  anerkender, at universel adgang til kvalitetssundhedsydelser, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, prænatal behandling og sundhedspleje for mødre og uddannelse bidrager til inklusiv og bæredygtig udvikling og til nedbringelse af børne- og moderdødelighed såvel som til styrkelse af kvinders og unges indflydelse, og at dette derfor er en meget omkostningseffektiv strategi for offentlig sundhed og udvikling;

6.  insisterer på, at SRSR skal rodfæstes i eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter og de vigtigste politiske konsensusdokumenter; beklager, at EU-holdningen, der er formuleret i forberedelsen af FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20), som anerkender SRSR som et tværgående spørgsmål af stor betydning for andre udviklingsaspekter, ikke blev afspejlet i det endelige FN-dokument på grund af en manglende fælles EU-holdning;

7.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at befolkningsdynamik og forbindelse med inklusiv og bæredygtig udvikling og SRSR prioriteres i forbindelse med udformningen af den globale udviklingsramme efter 2015, hvor alle personer kan realisere deres menneskerettigheder, herunder SRSR, uanset deres sociale status, alder, seksuelle orientering, kønsidentitet, race, etniske tilhørsforhold, handicap, religion eller tro; insisterer på, at EU skal gå i spidsen med en fælles og konsekvent holdning i dette spørgsmål;

8.  insisterer på, at kvinder, piger og par, når de selv kan træffe beslutning de i henhold til deres grundlæggende rettigheder om deres seksuelle og reproduktive liv, herunder om hvorvidt og hvornår de skal have børn, får mulighed for at fortsætte aktiviteter såsom uddannelse og beskæftigelse, hvilket bidrager til ligestilling, nedbringelse af fattigdom og inklusiv og bæredygtig udvikling; noterer sig, at det at kunne vælge af få færre børn med mere tid imellem fødslerne, potentielt gør det muligt for familierne at investere mere i hvert barns uddannelse og sundhed;

9.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde deres tilsagn om en fuldstændig og effektiv gennemførelse af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultaterne af revisionskonferencerne;

10. anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og især EU-delegationerne på stedet om at være fuldt opmærksomme på SRSR såvel som prænatal behandling og sundhedspleje for mødre som vigtige faktorer for inklusiv og bæredygtig udvikling i sammenhæng med menneskelig udvikling, forvaltning, ligestilling og menneskerettigheder, styrkelse af unges og kvinders økonomiske indflydelse på landeniveau såvel som vigtige faktorer for EU's nuværende programmeringsproces for perioden 2014-2020;

11. opfordrer EU-delegationerne til at samarbejde med relevante regeringer for at udarbejde og gennemføre politikker, der fokuserer på at højne kvinders og pigers værdi i samfundet med henblik på at bekæmpe kønsbestemte uligheder, diskrimination af kvinder og piger og de sociale normer, der styrer den forkærlighed for sønner, der udgør de grundlæggende årsager til prænatal kønsselektion, mord på pigebørn og abort af kvindelige fostre såvel som tidlige tvangsægteskaber og kønslemlæstelse af kvinder; understreger, at bestræbelserne på at begrænse kønsselektion ikke må hæmme eller indskrænke kvinders ret til adgang til legitime seksuelle og reproduktive sundhedsteknologier og ‑tjenester;

12. opfordrer indtrængende de organisationer, der modtager EU-midler til hiv/aids og/eller sundhedsbeskyttelse, til at udvikle en klar, kortfattet og gennemsigtig strategi for, hvordan de kan integrere SRSR og først og fremmest hiv-forebyggelse i deres tiltag;

13. opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at støtte nationale regeringers, lokale myndigheders og civilsamfunds ejer- og lederskab ved tilvejebringelse og fremme af SRSR, som er universel og skal baseres på delt ansvar.

14. opfordrer EU til at fremme forskning og udvikling af nye og forbedrede forebyggende teknologier, diagnoser og behandlinger, der er acceptable, overkommelige og tilgængelige, og som tager sigte på SRSR og fattigdomsrelaterede og oversete tropiske sygdomme, som i høj grad hindrer SRSR i lav- og mellemindkomstfamilier, og som tilsammen udgør en af de vigtigste årsager til moder- og børnedødelighed;

15. vedtager at medtage SRSR-overtrædelser op i sin årsberetning om "menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik om menneskerettigheder og demokrati";

16. minder om, at kvinder over hele verden, der får en uønsket graviditet, bør have let adgang til pålidelige oplysninger og rådgivning. minder om, at sundhedsydelser, som er af god kvalitet og omfattende, også bør tilbydes.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

9.7.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Véronique De Keyser, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Mikael Gustafsson, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Jean Roatta, Michèle Striffler, Keith Taylor, Ivo Vajgl, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emer Costello, Santiago Fisas Ayxela, Enrique Guerrero Salom, Edvard Kožušník, Isabella Lövin, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jan Kozłowski


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

15

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Andrea Češková, Tadeusz Cymański, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Sophia in ‘t Veld, Silvana Koch-Mehrin, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Constance Le Grip, Astrid Lulling, Barbara Matera, Elisabeth Morin-Chartier, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Iñaki Irazabalbeitia Fernández, Kent Johansson, Nicole Kiil-Nielsen, Doris Pack, Zuzana Roithová

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Birgit Collin-Langen, António Fernando Correia de Campos, Jill Evans, María Irigoyen Pérez, Miroslav Mikolášik, Ewald Stadler

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik