BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde
3.12.2013 - (COM(2010)0379 – C7‑0180/2010 – 2010/0210(COD)) - ***I
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Claude Moraes
Ordfører for udtalelse (*): Alejandro Cercas, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde
(KOM(2010)0379 – C7‑0180/2010 – 2010/0210(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0379),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0180/2010),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til de begrundede udtalelser inden for rammerne af protokol nr. 2, som formanden har modtaget fra de nationale parlamenter, om, hvorvidt udkastet til retsakt overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, fra hhv. Deputeretkammeret i Den Tjekkiske Republik, Senatet i Den Tjekkiske Republik, Førstekammeret og Andetkammeret i Nederlandene samt Nationalrådet i Østrig og Forbundsrådet i Østrig, som slår fast, at udkastet til retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. maj 2011[1],
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. marts 2011[2],
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0428/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[3]*
til Kommissionens forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde
---------------------------------------------------------
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
af
om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[4]1,
efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5]2,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[6]3,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Med henblik på gradvis indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger inden for asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.
(1a) I traktaten fastsættes det, at EU skal udforme en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser og en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne. Med henblik herpå skal Europa-Parlamentet og Rådet træffe foranstaltninger vedrørende betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold og fastsættelse af deres rettigheder.
(2) I Haagprogrammet, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004, erkendte man, at lovlig migration vil spille en vigtig rolle for den økonomiske udvikling, og Kommissionen blev opfordret til at forelægge en politikplan for lovlig migration, herunder indrejseprocedurer, der gør det muligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen efter arbejdskraftindvandring på arbejdsmarkedet.
(3) På Det Europæiske Råds møde den 14.-15. december 2006 enedes man om en række foranstaltninger for 2007, herunder udvikling af en velforvaltet politik for lovlig indvandring under fuld hensyntagen til de nationale kompetencer, for at hjælpe medlemsstaterne med at dække de nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft. Det blev også fundet nødvendigt at undersøge, hvordan midlertidig migration kan lettes.
(4) Med den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 15. - 16. oktober 2008, forpligter Den Europæiske Union og dens medlemsstater sig til at føre en retfærdig, effektiv og konsekvent politik i forbindelse med de udfordringer og muligheder, som indvandringen frembyder. Pagten udgør grundlaget for en fælles indvandringspolitik, der styres af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og samarbejde med tredjelandene og bygger på en god styring af migrationsstrømmene - ikke blot i modtagerlandenes, men også i oprindelseslandenes og migranternes egen interesse.
(5) I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009, erkendes det, at indvandring af arbejdskraft kan bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk dynamik, og at fleksible indvandringspolitikker i en situation med store demografiske forandringer, der i fremtiden vil stille EU over for en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, vil yde et vigtigt bidrag til EU's økonomiske udvikling og resultater på længere sigt. Det fremhæver endvidere betydningen af at sikre retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område og af at optimere forbindelserne mellem migration og udvikling. Det opfordrer Europa-Kommissionen og Rådet til at fortsætte gennemførelsen af politikplanen for lovlig migration[7].
(6) Dette direktiv bør bidrage til en effektiv styring af migrationsstrømmene for den særlige kategori, der udgøres af midlertidig sæsonbestemt migration, og sikre anstændige arbejds- og levevilkår for sæsonarbejdere ved på den ene side at fastsætte retfærdige og gennemsigtige regler for indrejse og ophold og definere sæsonarbejderes rettigheder og på den anden side at fastsætte incitamenter og forholdsregler, der skal forhindre, at opholdsfristen bliver overskredet og/eller det midlertidige ophold bliver permanent. Hertil kommer, at de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[8], vil medvirke til at forhindre, at sådanne midlertidige ophold bliver til ulovlige ophold.
(6a) Medlemsstaterne bør anvende bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering i overensstemmelse med især Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000[9] om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[10].
(7) Anvendelsen af dette direktiv bør ikke berøre princippet om EU-præference, hvad angår adgang til medlemsstaternes arbejdsmarked, som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter.
(8) Dette direktiv bør ikke påvirke medlemsstaternes ret til at fastsætte antallet af tredjelandsstatsborgere, der rejser ind på deres område fra tredjelande som led i sæsonarbejde som fastsat i traktaten.
(9) Dette direktiv bør ikke berøre betingelserne for levering af tjenesteydelser inden for rammerne af artikel 56 i TEUF. Dette direktiv bør navnlig ikke berøre de arbejds- og ansættelsesvilkår, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[11] gælder for arbejdstagere, der er udstationeret af en virksomhed, som er etableret i en medlemsstat, for at levere tjenester på en anden medlemsstats område.
(9a) Formålet med dette direktiv er at dække direkte arbejdsrelationer mellem sæsonarbejdere og arbejdsgivere. Hvis en medlemsstats nationale ret tillader tredjelandsstatsborgere indrejse som sæsonarbejdere gennem rekrutteringsbureauer eller vikarbureauer oprettet på medlemsstatens område, der har en direkte kontrakt med sæsonarbejderen, bør sådanne bureauer dog ikke udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.
(10) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne, eventuelt efter samråd med arbejdsmarkedets parter, anføre, hvilke erhvervssektorer som omfatter sæsonbestemte aktiviteter. Aktiviteter, der er sæsonbestemte, er typisk i sektorer såsom landbrug ▌og gartneri, navnlig i udplantnings- eller høstperioder, eller turisme, især i ferieperioder.
(10a) Hvis det er fastsat i national ret og i overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling i traktatens artikel 10, kan medlemsstaterne behandle statsborgere fra bestemte tredjelande mere gunstigt end statsborgere fra andre tredjelande, når de gennemfører dette direktivs valgfrie bestemmelser.
(11) Det bør kun være muligt at ansøge om indrejse med henblik på sæsonarbejde, hvis ansøgeren opholder sig uden for medlemsstaternes område.
(11a) Indrejse med henblik på formålene i dette direktiv kan nægtes i behørigt begrundede tilfælde. Især kan indrejse nægtes, hvis en medlemsstat på baggrund af en vurdering baseret på faktiske omstændigheder mener, at den pågældende tredjelandsstatsborger udgør en potentiel trussel mod den offentlige orden eller folkesundheden.
(11b) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[12].
(12) Dette direktiv bør ikke negativt berøre de rettigheder, der tilkommer tredjelandsstatsborgere, som allerede opholder sig lovligt i en medlemsstat for at arbejde.
(12a) Hvad angår medlemsstaters fulde anvendelse af Schengenreglerne, gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa[13](visumkodeksen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage[14] (Schengengrænsekodeksen) og Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav[15] , i deres helhed.
For ophold i indtil 90 dage indebærer dette, at betingelserne for sæsonarbejderes indrejse i medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, fastlægges af disse instrumenter, mens det foreliggende direktiv kun fastlægger kriterier og krav for adgang til beskæftigelse. For medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland, finder kun Schengengrænsekodeksen anvendelse. De bestemmelser i Schengenreglerne, der er nævnt i dette direktiv, tilhører den del af Schengenreglerne, som Irland og Det Forenede Kongerige ikke deltager i, og disse bestemmelser gælder derfor ikke for dem.
(12b) Der fastsættes i dette direktiv indrejsekriterier og ‑krav samt grunde til afslag på og inddragelse eller manglende forlængelse eller fornyelse af opholdstilladelser i indtil 90 dage for beskæftigelse som sæsonarbejder. Når der udstedes visa til kortvarigt ophold med henblik på sæsonarbejde, finder de relevante bestemmelser i Schengenreglerne vedrørende betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstaternes område samt grunde til afslag, forlængelse, annullering eller inddragelse af disse visa tilsvarende anvendelse. Navnlig bør en afgørelse om afslag på, annullation eller inddragelse af et visum og grundene hertil meddeles ansøgeren i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, og artikel 34, stk. 6, i visumkodeksen ved hjælp af standardformularen i bilag VI til visumkodeksen.
(12c) For sæsonarbejdere, som får indrejse og ophold i over 90 dage, bør det foreliggende direktiv både fastsætte betingelserne for indrejse og ophold i området og opstille kriterier og krav for adgang til beskæftigelse i medlemsstaterne.
(13) Direktivet bør fastsætte en fleksibel, efterspørgselsafhængig indrejseordning, der er baseret på objektive kriterier som f.eks. en gyldig arbejdskontrakt eller et bindende jobtilbud med angivelse af de væsentlige aspekter af kontrakten eller ansættelsesforholdet.
(14) Medlemsstaterne bør have mulighed for at foretage en analyse, der påviser, at et job ikke kan besættes via det nationale arbejdsmarked.
(14a) Medlemsstaterne bør kunne give afslag på en ansøgning om indrejse, især når tredjelandsstatsborgeren ikke har overholdt den pligt, som følger af en tidligere afgørelse om, at sæsonarbejderen skulle forlade den pågældende medlemsstats område ved udløbet af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde.
(14b) Medlemsstaterne bør kunne kræve, at arbejdsgiveren samarbejder med de kompetente myndigheder og giver alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at forhindre et eventuelt misbrug af proceduren i dette direktiv.
(15) Fastsættelse af én enkelt procedure for udstedelse af en kombineret tilladelse til både ophold og arbejde bør bidrage til forenkling af medlemsstaternes nugældende regler. Dette bør ikke berøre medlemsstaternes ret til at bestemme, hvilke nationale myndigheder der skal inddrages, og hvordan de skal inddrages i denne enkelte procedure i overensstemmelse med de særlige nationale forhold, der kendetegner den administrative organisation og praksis.
(15a) Udpegelsen af de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv bør ikke berøre andre myndigheders og eventuelt arbejdsmarkedsparternes rolle og beføjelser i overensstemmelse med national ret og/eller praksis for så vidt angår behandling af og afgørelser om ansøgninger.
(15b) Direktivet giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til udstedelse af tilladelser til sæsonarbejdere til indrejse (indrejse, ophold og arbejde). Udstedelsen af et visum til langvarigt ophold i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra a), berører ikke medlemsstaternes mulighed for at udstede en forudgående tilladelse til at arbejde i den pågældende medlemsstat. For at sikre, at betingelserne for beskæftigelse i direktivet er kontrolleret og opfyldt, bør det dog klart fremgå af tilladelserne, at de er udstedt med henblik på sæsonarbejde. Hvis der kun udstedes visa til kortvarigt ophold, bør medlemsstaterne benytte rubrikken "bemærkninger" på visummærkaten hertil.
(15c) For alle ophold i indtil 90 dage pr. periode på 180 dage bør medlemsstaterne vælge at udstede enten et visum til kortvarigt ophold eller et visum til kortvarigt ophold ledsaget af en arbejdstilladelse, i tilfælde hvor tredjelandsstatsborgeren har behov for et visum i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001. Hvis tredjelandsstatsborgeren ikke har visumpligt eller hvis medlemsstaten ikke anvender artikel 4, stk. 3, i den pågældende forordning, bør medlemsstaterne udstede en arbejdstilladelse til vedkommende. For alle ophold på over 90 dage bør medlemsstaterne vælge at udstede en af følgende tilladelser: et visum til langvarigt ophold, en sæsonarbejdertilladelse eller en sæsonarbejdertilladelse ledsaget af et visum til langvarigt ophold, hvis visummet til langvarigt ophold er påkrævet i henhold til national ret for indrejse på området. Intet forhindrer medlemsstater i at levere en arbejdstilladelse direkte til arbejdsgiveren.
(15d) Når der stilles krav om et visum udelukkende med henblik på indrejse på en medlemsstats område og tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne for at få udstedt en sæsonarbejdertilladelse, bør den pågældende medlemsstat give tredjelandsstatsborgeren den fornødne bistand til at opnå det påkrævede visum og sikre et effektivt samarbejde med de kompetente myndigheder herom.
(16) Opholdets maksimale varighed bør fastsættes af medlemsstaterne og begrænses til en ▌periode ▌ på mellem fem og ni måneder, som sammen med definitionen af sæsonarbejde bør sikre, at der reelt er tale om sæsonarbejde. Det bør fastsættes, at det inden for den maksimale opholdsperiode er muligt at forlænge kontrakten eller at skifte arbejdsgiver, forudsat at indrejsekriterierne fortsat er opfyldt. Dette bør medvirke til at reducere den risiko for misbrug, som sæsonarbejdere kan være udsat for, hvis de er bundet til én arbejdsgiver, og samtidig udgøre en fleksibel løsning på arbejdsgivernes faktiske arbejdskraftbehov. Muligheden for, at sæsonarbejderen får ansættelse hos en anden arbejdsgiver i henhold til betingelserne i dette direktiv, bør ikke indebære, at sæsonarbejderen kan søge arbejde på medlemsstaternes område, mens vedkommende er arbejdsløs.
(16a) Når medlemsstaterne træffer afgørelse om forlængelse eller fornyelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde, bør de kunne tage hensyn til arbejdsmarkedssituationen.
(16b) I tilfælde hvor en sæsonarbejder har fået opholdstilladelse i indtil 90 dage, og medlemsstaten beslutter at forlænge den ud over de 90 dage, bør visummet til kortvarigt ophold erstattes af enten et visum til langvarigt ophold eller en sæsonarbejdertilladelse.
(17) Under hensyntagen til visse aspekter af cirkulær migration og beskæftigelsesudsigterne for sæsonarbejdere fra tredjelande i mere end én enkelt sæson og EU-arbejdsgiveres interesse i at kunne regne med en mere stabil og allerede uddannet arbejdsstyrke, bør der kunne åbnes mulighed for forenklede indrejseprocedurer for lovligt rejsende tredjelandsstatsborgere, der har fået adgang til sæsonarbejde i en medlemsstat mindst én gang i løbet af de sidste fem år, og som altid har overholdt alle kriterier og betingelser for indrejse og ophold i den pågældende medlemsstat, der er fastlagt i henhold til dette direktiv. Sådanne ordninger bør ikke påvirke eller ændre aktivitetens karakter af sæsonarbejde.
(17a) Medlemsstaterne bør gøre, hvad de kan, for at stille oplysninger til rådighed for ansøgere om betingelser for indrejse og ophold, herunder rettigheder, pligter og proceduremæssige garantier som fastsat i dette direktiv, samt al dokumentation, der er påkrævet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område som sæsonarbejder.
(17b) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive og proportionale sanktioner over for arbejdsgivere i tilfælde af overtrædelse af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Disse bør bestå af sanktioner som fastlagt i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009. Sådanne sanktioner bør eventuelt indebære, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale erstatning til sæsonarbejdere. Der bør indføres de fornødne mekanismer, så sæsonarbejdere kan få den erstatning, de er berettiget til, selv om de ikke længere opholder sig på den pågældende medlemsstats område.
(18) Der bør fastsættes regler for proceduren for behandling af ansøgninger om indrejse for sæsonarbejdere. Disse procedurer bør være effektive og skal kunne forvaltes inden for rammerne af de nationale myndigheders normale arbejdsbyrde, og de bør være gennemsigtige og retfærdige for at sikre de berørte passende retssikkerhed.
(18a) I forbindelse med visa til kortvarigt ophold gælder de proceduremæssige garantier, der er fastsat i de relevante bestemmelser i Schengenreglerne.
(18b) Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør hurtigst muligt træffe afgørelse om ansøgninger om tilladelse med henblik på sæsonarbejde. Hvad angår ansøgninger om forlængelse eller fornyelse indgivet inden for tilladelsens gyldighedsperiode bør medlemsstaterne tage alle rimelige skridt til at sikre, at sæsonarbejderen ikke er forpligtet til at afbryde sit ansættelsesforhold med samme arbejdsgiver eller forhindres i at ændre arbejdsgiver som følge af igangværende administrative procedurer. Ansøgere bør indgive deres ansøgning om forlængelse eller fornyelse hurtigst muligt. Under alle omstændigheder bør sæsonarbejderen have mulighed for at opholde sig på den pågældende medlemsstats område og eventuelt fortsætte med at arbejde, indtil de kompetente myndigheder har truffet en endelig afgørelse.
(18c) På grund af sæsonarbejdes karakter tilskyndes medlemsstaterne til ikke at opkræve gebyr for behandling af ansøgninger. Såfremt en medlemsstat alligevel beslutter at opkræve gebyr, bør dette ikke være uforholdsmæssigt stort eller urimeligt.
(19) Alle sæsonarbejdere bør have indkvartering, som sikrer en tilstrækkelig levestandard, idet den kompetente myndighed underrettes om enhver ændring af indkvartering. Hvis denne indkvartering arrangeres af eller gennem arbejdsgiveren, må lejen ikke stå i et urimeligt forhold til sæsonarbejderens nettoløn eller indkvarteringens standard. Sæsonarbejderens leje bør ikke automatisk fratrækkes dennes løn. Arbejdsgiveren bør sørge for en lejekontrakt eller et tilsvarende dokument til sæsonarbejderen, hvori lejebetingelserne for indkvarteringen fastlægges, og arbejdsgiveren bør sikre, at indkvarteringen opfylder de generelle sundheds- og sikkerhedsstandarder, som gælder i den pågældende medlemsstat.
(19a) Tredjelandsstatsborgere, som har gyldig rejselegitimation og en tilladelse med henblik på sæsonarbejde udstedt i henhold til dette direktiv af en medlemsstat, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, bør have adgang til og frit kunne bevæge sig rundt i de medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, i en periode på indtil 90 dage i enhver periode på 180 dage i henhold til forordning (EF) nr. 562/2006 og artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser[16] ("Schengengennemførelseskonventionen").
(20) I betragtning af den særlig sårbare situation, der gør sig gældende for sæsonarbejdere fra tredjelande, og deres ansættelses midlertidige karakter er det nødvendigt at ▌yde effektiv beskyttelse af tredjelandssæsonarbejderes rettigheder, også med hensyn til social sikring, regelmæssigt kontrollere overholdelse og fuldt ud garantere respekten for princippet om ligebehandling med arbejdstagere, som er statsborgere i modtagermedlemsstaten, idet begrebet om samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads overholdes, ved at anvende kollektive overenskomster og andre ordninger vedrørende arbejdsvilkår, som er blevet indgået på alle mulige niveauer, eller for hvilke der forefindes lovbestemmelser i overensstemmelse med national ret og praksis under samme vilkår som for modtagermedlemsstatens statsborgere.
(20a) Dette direktiv berører ikke de rettigheder og principper, der er indeholdt i den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961 og, hvis det er relevant, den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling af 24. november 1977.
(21) I forlængelse af de lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i modtagermedlemsstaten, bør voldgiftskendelser og kollektive overenskomster og aftaler, der uanset på hvilket niveau er indgået i overensstemmelse med modtagermedlemsstatens nationale ret og praksis, også gælde for sæsonarbejdere fra tredjelande på de samme betingelser som for modtagermedlemsstatens statsborgere.
(22) Sæsonarbejdere fra tredjelande bør indrømmes ligebehandling i forhold til de socialsikringsområder, der er anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[17]. Direktivet harmoniserer ikke medlemsstaternes lovgivning om social sikring og dækker ikke social bistand. Det er begrænset til at anvende princippet om ligebehandling på området social sikring for de personer, der falder ind under dets personrelaterede anvendelsesområde. Dette direktiv bør ikke give flere rettigheder end dem, der allerede er fastsat i den eksisterende EU-lovgivning angående social sikring for tredjelandsstatsborgere, der har grænseoverskridende interesser mellem medlemsstaterne.
På grund af den midlertidige karakter af tredjelandsstatsborgeres ophold med henblik på sæsonarbejde i henhold til dette direktiv og med forbehold af Rådets forordning (EF) nr. 1231/2010 bør medlemsstaterne have mulighed for at udelukke familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse fra ligebehandlingen af sæsonarbejdere og begrænse anvendelsen af ligebehandling til uddannelse samt skattefordele.
Dette direktiv fastlægger ikke bestemmelser om familiesammenføring. Desuden giver dette direktiv ikke rettigheder for så vidt angår situationer, der ligger uden for EU-lovgivningens rækkevidde, f.eks. til familiemedlemmer, der er bosiddende i et tredjeland. Dette bør imidlertid ikke berøre retten for efterladte, der har rettigheder fra sæsonarbejderen, til at modtage efterladtepension, når de er bosiddende i et tredjeland. Dette påvirker ikke det forhold, at medlemsstaterne skal anvende den nationale lovgivning om de minimis-regler for bidrag til pensionsordninger uden forskelsbehandling. Der bør indføres mekanismer, der sikrer effektiv socialsikringsdækning under opholdet og overførsel af sæsonarbejderes erhvervede rettigheder, hvor det er relevant.
(22a) EU-retten begrænser ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres sociale sikringsordninger. Da der ikke er nogen harmonisering på EU-niveau, er det den enkelte medlemsstat, der fastsætter betingelserne for tilkendelse af sociale sikringsydelser samt ydelsernes størrelse og varighed. Medlemsstaterne bør dog udøve deres beføjelser på dette område i overensstemmelse med EU-retten.
(22b) Eventuelle begrænsninger af ligebehandlingen med hensyn til socialsikring i henhold til dette direktiv bør ikke berøre de rettigheder, der tildeles ved anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010.
(22c) For at sikre behørig håndhævelse af dette direktiv, og navnlig bestemmelserne om rettigheder, arbejdsvilkår og indkvartering, bør medlemsstaterne sikre, at der etableres passende mekanismer for at overvåge arbejdsgiverne, og at der i givet fald foretages effektive og tilstrækkelige inspektioner på deres område. Udvælgelsen af arbejdsgivere, hos hvem der skal foretages inspektioner, bør primært baseres på en risikovurdering, der udføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaten, under hensyntagen til faktorer såsom den sektor, virksomheden tilhører, og eventuelle tidligere konstaterede overtrædelser.
(23) For at lette håndhævelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne indføre effektive mekanismer, hvorigennem sæsonarbejdere kan søge om domstolsprøvelse og indgive klager direkte eller gennem relevante tredjeparter, som f.eks. fagforeninger eller andre sammenslutninger. Dette anses for at være nødvendigt for at tage højde for situationer, hvor sæsonarbejdere ikke er bekendt med, at der findes håndhævelsesmekanismer, eller tøver med at anvende dem i eget navn af frygt for de mulige konsekvenser. Sæsonarbejdere bør have adgang til retlig beskyttelse mod personforfølgelse som følge af, at der er indgivet en klage.
(24) Målene for dette direktiv, nemlig indførelse af en særlig indrejseprocedure, vedtagelse af betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde og fastlæggelse af deres rettigheder som sæsonarbejdere, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, under hensyntagen til indvandrings- og beskæftigelsespolitikken på europæisk og nationalt plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(25) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der ▌er anerkendt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, artikel 15, stk. 3, artikel 17, artikel 27, artikel 28, artikel 31 og artikel 33, stk. 2, i overensstemmelse med artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.
(25a) I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.
(26) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.
(27) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark –
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1Genstand
1. Dette direktiv fastsætter betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som sæsonarbejdere og fastlægger sæsonarbejderes rettigheder.
2. For ophold i indtil 90 dage finder dette direktivs bestemmelser anvendelse med forbehold af Schengenreglerne, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009, forordning (EF) nr. 562/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001.
Artikel 2Anvendelsesområde
1. Dette direktiv anvendes på tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende uden for medlemsstaternes område, og som i overensstemmelse med dette direktiv ansøger om eller har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på beskæftigelse som sæsonarbejdere. Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har bopæl på medlemsstaternes område, dog med undtagelse af de i artikel 11a omhandlede tilfælde.
1a. Ved gennemførelsen af dette direktiv anfører medlemsstaterne, eventuelt efter høring af arbejdsmarkedets parter, hvilke beskæftigelsessektorer som omfatter sæsonbestemte aktiviteter. Listen over sektorer med sæsonbestemte aktiviteter kan ændres af medlemsstaterne, eventuelt efter høring af arbejdsmarkedets parter. Medlemsstaterne meddeler sådanne ændringer til Kommissionen.
2. Direktivet finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere,
a) der som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, udfører aktiviteter på vegne af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, herunder personer, der er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelser med direktiv 96/71/EF
b) der er familiemedlemmer til EU-borgere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed i Unionen, jf. direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
c) der, sammen med deres familiemedlemmer og uanset nationalitet, i henhold til aftaler indgået enten mellem Unionen og medlemsstaterne eller mellem Unionen og tredjelande har en ret til fri bevægelighed, der svarer til unionsborgeres.
Artikel 3Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er borger i Den Europæiske Union som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
b) "sæsonarbejder": en tredjelandsstatsborger, der bevarer sin hovedbopæl i et tredjeland og lovligt og midlertidigt opholder sig på en medlemsstats område for at udføre en sæsonbestemt aktivitet i henhold til en eller flere tidsbegrænsede arbejdskontrakter, der er indgået direkte mellem tredjelandsstatsborgeren og arbejdsgiveren, som er etableret i den pågældende medlemsstat
c) "sæsonbestemt aktivitet": aktivitet, som er knyttet til en bestemt tid på året, hvor den fornødne arbejdskraft regelmæssigt og forudsigeligt er langt større, end det er tilfældet ved normale aktiviteter, på grund af en tilbagevendende begivenhed eller et mønster af begivenheder, der er knyttet til sæsonbestemte betingelser
d) "sæsonarbejdertilladelse": en tilladelse, der udstedes i den udformning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der henviser til sæsonarbejde, og som giver indehaveren ret til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område i en periode på over 90 dage i overensstemmelse med dette direktiv
da) "visum til kortvarigt ophold": en tilladelse, der udstedes af en medlemsstat i henhold til artikel 2, litra a), i visumkodeksen, eller som udstedes i henhold til den nationale ret i medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud
e) "visum til langvarigt ophold": en tilladelse, der udstedes af en medlemsstat i henhold til artikel 18 i Schengenkonventionen, eller som udstedes i henhold til den nationale ret i medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud
f) "kombineret ansøgningsprocedure": en procedure, der på basis af én ansøgning fra en tredjelandsstatsborger om tilladelse til både at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, fører til en afgørelse om ansøgningen om sæsonarbejdertilladelsen
g) "tilladelse med henblik på sæsonarbejde": enhver af de tilladelser, der er omhandlet i artikel 9, og som giver indehaveren ret til at opholde sig og arbejde i den medlemsstat, der har udstedt tilladelsen i overensstemmelse med dette direktiv
h) "arbejdstilladelse": en tilladelse udstedt af en medlemsstat i henhold til national ret med henblik på arbejde på den pågældende medlemsstats område.
Artikel 4Gunstigere bestemmelser
1. Dette direktiv påvirker ikke anvendelsen af gunstigere bestemmelser i:
a) EU-retten, herunder bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået mellem Unionen eller mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side
b) bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser for de tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af direktivet, for så vidt angår artikel 13, 13a, 14, 16 og 17 i dette direktiv.
KAPITEL II
INDREJSEBETINGELSER
Artikel 5 Indrejsebetingelser
og ‑krav i forbindelse med beskæftigelse som sæsonarbejder for ophold i indtil 90 dage
1. Ansøgninger om indrejse i en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv for ophold i indtil 90 dage ledsages af:
a) en gyldig arbejdskontrakt eller, hvis det er fastsat i national ret, administrative bestemmelser eller praksis, et bindende jobtilbud om sæsonarbejde i den pågældende medlemsstat hos en arbejdsgiver, der er etableret i medlemsstaten, med angivelse af arbejdssted og arbejdstype, ansættelsens varighed, løn og antallet af ugentlige eller månedlige arbejdstimer, antallet af eventuelle betalte feriedage samt eventuelle andre relevante arbejdsvilkår og om muligt ansættelsens startdato
b) ▌dokumentation for, at den pågældende har eller efter national lovgivning har ret til at have en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som den pågældende medlemsstats borgere normalt er dækket imod, i de tidsrum, hvor vedkommende i forbindelse med eller som følge af arbejde udført i den pågældende medlemsstat ikke er dækket af en sådan forsikring eller omfattet af tilsvarende rettigheder til ydelser
c) dokumentation for, at sæsonarbejderen har tilstrækkelig indkvartering, eller at der vil blive stillet tilstrækkelig indkvartering til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14.
1a. Medlemsstaterne kræver, at betingelserne i stk. 1, litra a), er i overensstemmelse med gældende love, kollektive overenskomster og/eller praksis.
2. Baseret på den dokumentation, der er fremlagt i medfør af stk. 1, kræver medlemsstaterne, at sæsonarbejderen ikke kan gøre brug af deres sociale ordninger.
3. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne i national ret for udøvelse af det lovregulerede erhverv som fastsat i direktiv 2005/36/EF, der er anført i arbejdskontrakten eller det bindende jobtilbud.
4. Ved behandlingen af ansøgningen om en tilladelse, jf. artikel 9, stk. 1, skal medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, kontrollere, at tredjelandsstatsborgeren ikke udgør en risiko for ulovlig indvandring, og at vedkommende agter at forlade medlemsstatens område senest på den dato, hvor tilladelsen udløber.
Artikel 5aIndrejsebetingelser og
‑krav i forbindelse med beskæftigelse som sæsonarbejder for ophold på over 90 dage
1. Ansøgninger om indrejse i en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv for ophold på over 90 dage ledsages af:
a) en gyldig arbejdskontrakt eller, hvis det er fastsat i national ret, administrative bestemmelser eller praksis, et bindende jobtilbud om sæsonarbejde i den pågældende medlemsstat hos en arbejdsgiver, der er etableret i medlemsstaten, med angivelse af arbejdssted og arbejdstype, ansættelsens varighed, løn og antallet af ugentlige eller månedlige arbejdstimer, antallet af eventuelle betalte feriedage samt eventuelle andre relevante arbejdsvilkår og om muligt ansættelsens startdato
b) dokumentation for, at den pågældende har eller efter national lovgivning har ret til at have en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som den pågældende medlemsstats borgere normalt er dækket imod, i de tidsrum, hvor vedkommende i forbindelse med eller som følge af arbejde udført i den pågældende medlemsstat ikke er dækket af en sådan forsikring eller omfattet af tilsvarende rettigheder til ydelser.
c) dokumentation for, at sæsonarbejderen har tilstrækkelig indkvartering, eller at tilstrækkelig indkvartering vil blive stillet til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14.
▌
1a. Medlemsstaterne kræver, at betingelserne i stk. 1, litra a), er i overensstemmelse med gældende love, kollektive overenskomster og/eller praksis.
2. Baseret på den fremlagte dokumentation, jf. stk. 1, kræver medlemsstaterne, at sæsonarbejderen under sit ophold har tilstrækkelige midler til at dække sit underhold uden at skulle gøre brug af deres sociale systemer.
3. Tredjelandsstatsborgere, som anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, bevilges ikke indrejse i henhold til dette direktiv.
4. Ved behandlingen af ansøgningen om en tilladelse som omhandlet i artikel 9, stk. 2, skal medlemsstaterne kontrollere, at tredjelandsstatsborgeren ikke udgør en risiko for ulovlig indvandring, og at vedkommende agter at forlade medlemsstatens område senest på den dato, hvor tilladelsen udløber.
5. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation for, at tredjelandsborgeren opfylder betingelserne i national ret for udøvelse af det lovregulerede erhverv som fastsat i direktiv 2005/36/EF, der er anført i arbejdskontrakten eller det bindende jobtilbud.
6. Tredjelandsstatsborgere skal være i besiddelse af gyldig rejselegitimation som fastsat i national ret. Medlemsstaterne kræver, at rejselegitimationens gyldighedsperiode dækker mindst gyldighedsperioden for tilladelsen med henblik på sæsonarbejde. Medlemsstaterne kan også kræve en længere gyldighedsperiode end det forventede ophold på højst 90 dage, og at rejselegitimationen skal være udstedt inden for de sidste 10 år og mindst indeholde to blanke sider.
Artikel 5bAntallet af tredjelandsborgere, der kan indrejse
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse på deres område med henblik på sæsonarbejde. På grundlag heraf og med henblik på dette direktiv kan en ansøgning om tilladelse med henblik på sæsonarbejde enten betragtes som uantagelig eller afslås.
Artikel 6Grunde til afslag
1. Medlemsstaterne giver afslag på en ansøgning om tilladelse med henblik på sæsonarbejde, hvis:
a) betingelserne i artikel 5 eller 5a ikke er opfyldt, eller
b) de fremlagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede, eller ulovligt ændret ▌
1a. Medlemsstaterne giver eventuelt afslag på en ansøgning om tilladelse med henblik på sæsonarbejde, hvis:
a) arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse eller hvis arbejdsgiverens virksomhed er i færd med at blive afviklet eller allerede er afviklet i henhold til nationale insolvenslove, eller hvis ingen økonomisk aktivitet finder sted, eller
b) arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til artikel 12a.
2. Medlemsstaterne kan undersøge, om det pågældende ledige job kan besættes med statsborgere i den pågældende medlemsstat, med andre EU-borgere eller med tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaten; i så fald kan de give afslag på ansøgningen. Dette stykke finder anvendelse med forbehold af princippet om EU-præference som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter.
3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning om tilladelse med henblik på sæsonarbejde, hvis:
a) arbejdsgiveren har tilsidesat sine juridiske forpligtelser vedrørende social sikring eller beskatning, arbejds- eller ansættelsesvilkår i henhold til gældende love og/eller kollektive overenskomster eller
b) har nedlagt en fuldtidsstilling med henblik på at oprette det ledige job, som søges besat under anvendelse af dette direktiv, inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningsdatoen
c) tredjelandsstatsborgeren ikke har opfyldt forpligtelserne som følge af en tidligere afgørelse om indrejse som sæsonarbejder.
4. Med forbehold af stk. 1 tager enhver afgørelse om afslag på ansøgningen hensyn til sagens særlige omstændigheder, herunder sæsonarbejderens interesser, og overholder proportionalitetsprincippet.
5. Grundene til at give afslag på udstedelse af et visum til kortvarigt ophold er fastlagt i de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009.
Artikel 7Inddragelse
af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde
1. Medlemsstaterne inddrager den tilladelse med henblik på sæsonarbejde, der er udstedt på grundlag af dette direktiv, hvis:
a) dokumentationen fremlagt med henblik på artikel 5 eller 5b blev erhvervet på uretmæssig vis eller ▌forfalsket eller ulovligt ændret, eller
b) indehaveren opholder sig i medlemsstaten med andre formål end det, opholdstilladelsen hviler på.
1a. Medlemsstaterne inddrager eventuelt tilladelsen med henblik på sæsonarbejde, der er udstedt på grundlag af dette direktiv
hvis:
a) arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse eller arbejdsgiverens virksomhed er i færd med at blive eller er blevet afviklet i henhold til nationale insolvenslove, eller hvis ingen økonomisk aktivitet finder sted, eller
b) ▌arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til artikel 12a.
2. Medlemsstaterne kan inddrage tilladelsen med henblik på sæsonarbejde, der er udstedt på grundlag af dette direktiv, hvis:
a) de betingelser, der er fastsat i artikel 5 eller 5a, ikke var opfyldt eller ikke længere er opfyldt, eller
b) arbejdsgiveren har tilsidesat sine juridiske forpligtelser vedrørende social sikring eller beskatning, arbejds- eller ansættelsesvilkårene i henhold til gældende love og/eller kollektive overenskomster, eller
c) arbejdsgiveren ikke har opfyldt forpligtelserne i arbejdskontrakten, eller
d) har nedlagt en fuldtidsstilling med henblik på at oprette det ledige job, som denne forsøger at besætte under anvendelse af dette direktiv, inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningsdatoen.
3. Medlemsstaterne kan inddrage en tilladelse med henblik på sæsonarbejde, der er udstedt på grundlag af dette direktiv, hvis tredjelandsstatsborgeren ansøger om international beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011, eller hvis tredjelandsstatsborgeren ansøger om beskyttelse i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret, internationale forpligtelser eller praksis.
4. Grundene til annullering eller inddragelse af et visum til kortvarigt ophold er fastlagt i de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009.
5. Med forbehold af stk. 1 tager enhver afgørelse om inddragelse af ansøgningen hensyn til sagens særlige omstændigheder, herunder sæsonarbejderens interesser, og respekterer proportionalitetsprincippet.
Artikel 7aPligt til samarbejde
Medlemsstaterne kan kræve, at arbejdsgiveren fremlægger alle relevante oplysninger, der er nødvendige for udstedelse, forlængelse eller fornyelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde.
KAPITEL III
PROCEDURE OG ANSØGNINGER MED HENBLIK PÅ SÆSONARBEJDE
Artikel 8Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om▌ al den dokumentation, der er påkrævet i forbindelse med en ansøgning, ▌ og oplysninger om indrejse og ophold, herunder om sæsonarbejderens rettigheder og forpligtelser og retssikkerhedsgarantier, er let tilgængelige for ansøgerne.
2. Når tredjelandsstatsborgere får udstedt en tilladelse med henblik på sæsonarbejde, forsynes de med skriftlige oplysninger om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv, herunder klageprocedurer.
Artikel 9
Tilladelser med henblik på sæsonarbejde
1. Ved ophold i indtil 90 dage udsteder medlemsstaterne til tredjelandsstatsborgere, der opfylder bestemmelserne i artikel 5 og ikke er omfattet af de grunde, der er fastsat i artikel 6, en af følgende tilladelser med henblik på sæsonarbejde, jf. dog reglerne om udstedelse af visum til kortvarigt ophold som fastlagt i forordning (EF) nr. 810/2009 og i forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995:
▌
a) et visum til kortvarigt ophold med angivelse af, at det er udstedt med henblik på sæsonarbejde
eller
b) et visum til kortvarigt ophold med angivelse af, at det er udstedt med henblik på sæsonarbejde, og en arbejdstilladelse udstedt i henhold til national ret
eller
c) en arbejdstilladelse med angivelse af, at den er udstedt med henblik på sæsonarbejde, hvis tredjelandsstatsborgeren er undtaget fra visumpligt▌
▌ en forpligtelse i henhold til bilag II i forordning (EF) nr. 539/2001 og medlemsstaten ikke anvender samme forordnings artikel 4, stk. 3, på denne.
Ved gennemførelsen af dette direktiv tilvejebringer medlemsstaterne enten de i litra a) og c) omhandlede tilladelser eller de i litra b) og c) omhandlede tilladelser.
▌2. Ved ophold på over 90 dage udsteder medlemsstaterne følgende tilladelser med henblik på sæsonarbejde til tredjelandsstatsborgere, der opfylder bestemmelserne i artikel 5a og som ikke er omfattet af grundene i artikel 6:
a) et visum til langvarigt ophold med angivelse af, at det er udstedt med henblik på sæsonarbejde
eller
b) en sæsonarbejdertilladelse
eller
c) en sæsonarbejdertilladelse ledsaget af et visum til langvarigt ophold, hvis visummet til langvarigt ophold er påkrævet i henhold til national ret for indrejse på medlemsstatens område.
Ved gennemførelsen af dette direktiv tilvejebringer medlemsstaterne kun en af de i litra a), b) og c) omhandlede tilladelser.
2a. Med forbehold af Schengenreglerne fastlægger medlemsstaterne, hvorvidt en ansøgning skal indgives af tredjelandsstatsborgeren og/eller af arbejdsgiveren.
▌Medlemsstaternes pligt til at bestemme, om en ansøgning skal fremsættes af tredjelandsstatsborgeren eller af arbejdsgiveren, berører ikke ordninger, der kræver, at begge deltager i proceduren.
3. Sæsonarbejdertilladelsen, jf. stk. 2, litra b) og c), udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne under anvendelse af det format, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002. Medlemsstaterne anfører på tilladelsen, at den er udstedt med henblik på sæsonarbejde.
4. I tilfælde af visa til langvarigt ophold i henhold til artikel 18 i Schengenkonventionen og punkt 12 i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 anfører medlemsstaterne i feltet ▌"bemærkninger" på visummærkaten til langvarigt ophold, at visummet er udstedt med henblik på sæsonarbejde.
5. Medlemsstaterne kan anføre yderligere oplysninger vedrørende sæsonarbejderens ansættelsesforhold i papirformat eller lagre sådanne oplysninger elektronisk, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1030/2002 og punkt 16, litra a), i forordningens bilag.
6. Når et visum er påkrævet udelukkende med henblik på indrejse på en medlemsstats område og tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne i stk. 2, litra c, for at få udstedt en sæsonarbejdertilladelse, giver den pågældende medlemsstat tredjelandsstatsborgeren den fornødne bistand til at erhverve det krævede visum.
7. Udstedelsen af et langvarigt visum i henhold til artikel 9, stk. 2, litra a), er med forbehold for muligheden for, at medlemsstater udsteder en forudgående tilladelse til at arbejde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 10Ansøgninger om en sæsonarbejdertilladelse
1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har kompetence til at modtage og træffe afgørelse om ansøgningen og udstede sæsonarbejdertilladelsen.
2. Ansøgningen om en sæsonarbejdertilladelse indgives inden for rammerne af en kombineret ansøgningsprocedure.
Artikel 11
Opholdets varighed
1. Medlemsstaterne fastlægger en maksimal opholdsperiode for sæsonarbejdere på mellem fem og ni måneder i en given periode på 12 måneder. Herefter skal tredjelandsstatsborgeren forlade medlemsstatens område, medmindre den pågældende medlemsstat har udstedt en opholdstilladelse i henhold til national ret eller EU-ret til andre formål end med henblik på sæsonarbejde.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte en maksimumsperiode i en given periode på 12 måneder, inden for hvilken en arbejdsgiver kan hyre sæsonarbejdere. Denne periode er mindst den maksimale opholdsperiode, som er omhandlet i stk. 1.
Artikel 11aForlængelse af ophold eller fornyelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde
1. Inden for den maksimumsperiode, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og med forbehold af at bestemmelserne i artikel 5 og 5a er opfyldt, og de grunde, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, stk. 1a og eventuelt stk. 3, ikke gør sig gældende, bevilger medlemsstaterne sæsonarbejdere én forlængelse af deres ophold, når sæsonarbejdere forlænger deres kontrakt med samme arbejdsgiver.
2. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret tillade sæsonarbejdere at forlænge deres kontrakt med samme arbejdsgiver og deres ophold mere end én gang, forudsat at maksimumsperioden i stk. 1 ikke overskrides.
3. Inden for den maksimumsperiode, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og med forbehold af at bestemmelserne i artikel 5 og 5b er opfyldt, og de grunde, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, stk. 1a og eventuelt stk. 3, ikke gør sig gældende, bevilger medlemsstaterne sæsonarbejdere én forlængelse af deres ophold ved ansættelse hos en anden arbejdsgiver.
4. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret tillade sæsonarbejdere at lade sig ansætte hos en anden arbejdsgiver og forlænge deres ophold mere end én gang, forudsat at maksimumsperioden i stk. 1 ikke overskrides.
5. Med henblik på stk. 1-4 accepterer medlemsstaterne, at sæsonarbejdere, der er indrejst i henhold til dette direktiv, og som opholder sig på den pågældende medlemsstats område, indgiver en ansøgning.
6. Medlemsstaterne kan give afslag på forlængelse af opholdet eller fornyelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde, når det pågældende ledige job kan besættes med statsborgere i den pågældende medlemsstat, med andre EU-borgere eller med tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaten. Dette stykke finder anvendelse med forbehold af princippet om EU-præference som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter.
7. Medlemsstaterne giver afslag på forlængelse af opholdet eller fornyelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde, når opholdets maksimale varighed, jf. artikel 11, stk. 1, er nået.
8. Medlemsstaterne kan give afslag på forlængelse af opholdet eller fornyelse af en tilladelse med henblik på sæsonarbejde, der er udstedt på grundlag af dette direktiv, hvis tredjelandsstatsborgeren ansøger om international beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011, eller hvis tredjelandsstatsborgeren ansøger om beskyttelse i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret, internationale forpligtelser eller praksis.
9. Artikel 7, stk. 1a og stk. 2, litra b), c) og d), finder ikke anvendelse på sæsonarbejdere, som ansøger om ansættelse hos en anden arbejdsgiver i henhold til stk. 3, når disse bestemmelser finder anvendelse på den tidligere arbejdsgiver.
10. Grundene til forlængelse af et visum til kortvarigt ophold fastlægges i de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009.
11. Med forbehold af artikel 5a, stk. 3 og stk. 6, og artikel 6, stk. 1, tager enhver afgørelse om anvendelse af en forlængelse eller fornyelse hensyn til sagens særlige omstændigheder, herunder sæsonarbejderens interesser, og respekterer proportionalitetsprincippet.
Artikel 12Lempelse af genindrejse
1. Medlemsstaterne ▌
lemper genindrejse for tredjelandsstatsborgere, der har opnået tilladelse til indrejse i den pågældende medlemsstat som sæsonarbejdere i mindst et af de foregående fem år, og som under hvert af deres ophold fuldt ud respekterede de betingelser, der gør sig gældende for sæsonarbejdere som fastlagt i dette direktiv.
2. Lempelsen i stk. 1 kan omfatte en eller flere foranstaltninger, f.eks.:
a) en undtagelse fra indgivelse af et eller flere af de i artikel 5 eller 5a omhandlede dokumenter
b) udstedelse af flere sæsonarbejdertilladelser i ét administrativt dokument
c) en fremskyndet procedure, som fører til en afgørelse om ansøgningen om sæsonarbejdertilladelsen eller visummet til langvarigt ophold
d) prioritet ved behandlingen af ansøgninger om indrejse som sæsonarbejder, idet der bl.a. tages hensyn til tidligere indrejse, når der træffes afgørelse om ansøgninger med henblik på opbrug af indrejsekvoter.
Artikel 12aSanktioner mod arbejdsgivere
1. Medlemsstaterne indfører sanktioner over for arbejdsgivere, som ikke har opfyldt de forpligtelser, der følger af dette direktiv, herunder nægte arbejdsgivere, der groft har tilsidesat deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, at ansætte sæsonarbejdere. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis tilladelsen med henblik på sæsonarbejde inddrages i medfør af artikel 7, stk. 1a og stk. 2, litra b), c) og d), er arbejdsgiveren ansvarlig for at udbetale erstatning til sæsonarbejderen i henhold til de nationalretlige procedurer. Ethvert ansvar skal omfatte alle udestående forpligtelser, som arbejdsgiveren skulle have opfyldt, hvis tilladelsen med henblik på sæsonarbejde ikke var blevet inddraget.
3. Hvis arbejdsgiveren er en underkontrahent, som har overtrådt bestemmelserne i dette direktiv, kan hovedkontrahenten og enhver mellemliggende underkontrahent ved manglende opfyldelse af kravene om nødvendig omhu som defineret i national ret:
a) gøres til genstand for de i stk. 1 fastsatte sanktioner
b) i tillæg til eller i stedet for arbejdsgiveren være ansvarlig for at udbetale en eventuel erstatning, som denne er skyldig sæsonarbejderen i henhold til stk. 2 samt
c) i tillæg til eller i stedet for arbejdsgiveren være ansvarlig for at udbetale eventuelle efterbetalinger til sæsonarbejderen i henhold til national ret
Medlemsstaterne kan i deres nationale ret fastsætte strengere ansvarsregler.
Artikel 13Proceduremæssige garantier
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer en afgørelse om ansøgningen om tilladelse med henblik på sæsonarbejde, som hurtigst muligt og senest 90 dage efter indgivelsen af den fuldstændige ansøgning meddeles ansøgeren skriftligt i overensstemmelse med de meddelelsesprocedurer, der er fastsat i medlemsstaternes nationale lovgivning.
1a. I tilfælde af en ansøgning om forlængelse af ophold eller fornyelse af tilladelsen i medfør af artikel 11a tager medlemsstaterne alle rimelige skridt til at sikre, at sæsonarbejderen ikke er forpligtet til at afbryde sit ansættelsesforhold med samme arbejdsgiver eller forhindres i at ændre arbejdsgiver som følge af igangværende administrative procedurer.
Hvis gyldighedsperioden for tilladelsen med henblik på sæsonarbejde udløber under forlængelses- eller fornyelsesproceduren i henhold til medlemsstaternes nationale ret, tillader medlemsstaterne sæsonarbejderen at opholde sig på deres område, indtil de kompetente myndigheder har truffet en afgørelse om ansøgningen, forudsat at ansøgningen blev indgivet inden for denne tilladelses gyldighedsperiode, og den i artikel 11, stk. 1, omhandlede frist ikke er udløbet. I dette tilfælde kan medlemsstater bl.a. træffe afgørelse om:
a) at udstede nationale midlertidige opholdstilladelser eller tilsvarende tilladelser, indtil en afgørelse er truffet, og/eller
b) at tillade sæsonarbejderen at arbejde i den pågældende periode.
Under behandlingen af ansøgningen om forlængelse eller fornyelse anvendes de relevante bestemmelser i dette direktiv.
2. Hvis de oplysninger eller den dokumentation, der er vedlagt til støtte for ansøgningen, er ufuldstændige, giver de kompetente myndigheder inden for et rimeligt tidsrum ansøgeren meddelelse om, hvilke yderligere oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist for fremlæggelse af disse. Det tidsrum, der er omhandlet i stk. 1, suspenderes, indtil myndighederne har modtaget de fornødne supplerende oplysninger.
3. Grundene til en afgørelse, som erklærer en ansøgning om tilladelse med henblik på sæsonarbejde uantagelig, eller som afviser en tilladelse med henblik på sæsonarbejde eller en forlængelse af ophold eller fornyelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde meddeles ansøgeren skriftligt. Både sæsonarbejderen og, hvis fastsat i national ret, arbejdsgiveren meddeles skriftligt grundene til en afgørelse om inddragelse af tilladelsen med henblik på sæsonarbejde.
3a. Enhver afgørelse, som erklærer en ansøgning om tilladelse med henblik på sæsonarbejde uantagelig, eller som afviser ansøgningen, forlængelse af ophold eller fornyelse af en tilladelse med henblik på sæsonarbejde eller inddrager en tilladelse med henblik på sæsonarbejde kan anfægtes juridisk i den pågældende medlemsstat i henhold til national ret. I den skriftlige meddelelse angives den domstol og/eller administrative myndighed, hvortil den pågældende kan indgive klage, og fristen for indgivelse af klagen.
4. De proceduremæssige garantier vedrørende visa til kortvarigt ophold er fastlagt i de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009.
Artikel 13aGebyrer og omkostninger
1. Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer for behandling af ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Sådanne gebyrer må ikke være uforholdsmæssige eller urimelige. Gebyrer for visa til kortvarigt ophold er omfattet af de relevante bestemmelser i Schengenreglerne. Hvis disse gebyrer betales af tredjelandsstatsborgeren, kan medlemsstaterne fastsætte, at de i henhold til national ret kan godtgøres af arbejdsgiveren.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at arbejdsgivere, der ansætter sæsonarbejdere, betaler for:
a) rejseomkostningerne fra sæsonarbejderens oprindelsesland til arbejdsstedet i den pågældende medlemsstat og retur
b) udgifterne til den i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 5a, stk. 1, litra b), omhandlede sygeforsikring.
Hvis disse udgifter betales af arbejdsgiveren, skal de ikke kunne kræves dækket af sæsonarbejderen.
Artikel 14Indkvartering
1. Medlemsstaterne kræver ▌dokumentation for, at sæsonarbejderens indkvartering er af en tilstrækkelig standard i henhold til national ret og/eller praksis under opholdet. Den kompetente myndighed meddeles enhver ændring af sæsonarbejderens indkvartering.
2. Hvis indkvarteringen arrangeres af eller gennem arbejdsgiveren:
a) sæsonarbejderen kan eventuelt betale for indkvartering, men udgifterne hertil må ikke stå i et urimeligt forhold til sæsonarbejderens løn eller den pågældende indkvarterings kvalitet. En sådan leje fratrækkes ikke automatisk sæsonarbejderens løn
b) arbejdsgiveren giver sæsonarbejderen en lejekontrakt eller et tilsvarende dokument, hvoraf lejebetingelserne for indkvarteringen klart fremgår
c) arbejdsgiveren sikrer, at indkvarteringen opfylder de generelle sundheds- og sikkerhedsstandarder, som gælder i den pågældende medlemsstat.
Artikel 14aJobanvisning gennem den offentlige arbejdsformidling
Medlemsstaterne kan beslutte, at jobanvisning for sæsonarbejdere kun må foretages af en offentlig arbejdsformidling.
KAPITEL IV
RETTIGHEDER
Artikel 15Rettigheder i henhold til tilladelse
med henblik på sæsonarbejde
I gyldighedsperioden for den i artikel 9 omhandlede tilladelse har indehaveren mindst følgende rettigheder:
a) ret til indrejse og ophold i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen
b) fri adgang til hele den medlemsstat, der udsteder tilladelsen, inden for de grænser, der er fastsat i national ret
c) ret til udøvelse af den konkrete beskæftigelse, som tilladelsen giver mulighed for i henhold til national ret.
Artikel 16
Retten til ligebehandling
1. Sæsonarbejdere har ret til samme behandling som statsborgere i modtagermedlemsstaten, under alle omstændigheder med hensyn til følgende:
a) ansættelsesvilkår, herunder mindstealder for arbejde og arbejdsvilkår, herunder løn og afskedigelse, arbejdstid, orlov og ferie samt krav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen▌
b) strejkeret og aktionsret i henhold til modtagermedlemsstatens nationale ret og praksis, foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstagerorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder rettigheder og fordele som følge af et sådant medlemskab, bl.a. retten til at forhandle og indgå kollektive overenskomster, uden at dette berører de nationale bestemmelser om den offentlige orden og sikkerhed
c) efterbetalinger, som skal foretages af arbejdsgiverne, vedrørende al udestående løn til tredjelandsstatsborgeren
d) de socialsikringsområder, der er omhandlet i artikel 3 i ▌forordning (EF) nr. 883/2004.
e) adgang til varer og tjenester og til levering af varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, undtagen boliger, med forbehold af aftalefriheden i henhold til EU-retten og national ret
f) rådgivning om sæsonarbejde på arbejdsformidlingskontorer
g) uddannelse og erhvervsuddannelse
h) anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer
i) skattefordele, forudsat at sæsonarbejderen betragtes som fastboende i beskatningsmæssig henseende i den pågældende medlemsstat.
Sæsonarbejdere fra tredjelande, der flytter til et tredjeland, eller efterladte efter sådanne sæsonarbejdere, der har ophold i et tredjeland på det tidspunkt, hvor de opnår deres rettigheder fra sæsonarbejderen, får udbetalt lovbestemte pensionsydelser, der er baseret på sæsonarbejderens tidligere beskæftigelse og erhvervet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, på samme vilkår og med samme satser som statsborgere i den pågældende medlemsstat, når de flytter til et tredjeland▌.
2. Medlemsstaterne kan begrænse retten til ligebehandling:
i) i henhold til stk. 1, litra d), ved at udelukke familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse, jf. dog Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010
ii) i henhold til stk. 1, litra g), ved at begrænse dens anvendelse til uddannelse og erhvervsuddannelse, som er direkte forbundet med den specifikke beskæftigelse, og ved at udelade stipendier og studiestøtte, lån eller anden støtte
iii) i henhold til stk. 1, litra i), med hensyn til skattefordele ved at begrænse dens anvendelse til situationer, hvor det registrerede eller sædvanlige opholdssted for familiemedlemmerne til en sæsonarbejder, som vedkommende ansøger om fordele for, ligger inden for den pågældende medlemsstats område.
3. Retten til ligebehandling, som er omhandlet i stk. 1, berører ikke medlemsstaternes ret til at inddrage tilladelser eller afslå at forlænge eller forny tilladelser med henblik på sæsonarbejde i henhold til artikel 7 og artikel 11a.
Artikel 16a
Overvågning, vurdering og inspektioner
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at forebygge eventuelt misbrug og indføre sanktioner over for overtrædelser. De omfatter overvågning, vurdering og i givet fald inspektion i henhold til national ret eller administrativ praksis.
2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstilsynet eller de kompetente myndigheder og, hvis dette er fastlagt i national ret for nationale arbejdstagere, organisationer, der repræsenterer arbejdstagernes interesser, har adgang til arbejdspladsen og med arbejdstagerens samtykke til indkvarteringsfaciliteterne.
Artikel 17Lettere klageadgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at der er effektive mekanismer, hvorigennem sæsonarbejdere kan indgive klager over deres arbejdsgivere, direkte eller gennem tredjeparter, som i henhold til kriterierne i deres nationale lovgivning kan have en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, eller en kompetent myndighed i medlemsstaten, når den nationale lovgivning giver mulighed for dette.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tredjeparter, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, enten på vegne af eller til støtte for en sæsonarbejder og med dennes godkendelse, kan indtræde som part i klager til civilretslige eller administrative instanser, undtagen for så vidt angår procedurer og afgørelser vedrørende visa til kortvarigt ophold, der er udstedt med henblik på gennemførelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at sæsonarbejdere har samme adgang som andre arbejdstagere i et tilsvarende job til foranstaltninger til beskyttelse mod afskedigelse eller anden ufordelagtig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgelse med det formål at sikre, at dette direktiv overholdes.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18Statistikker
1. Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen om antallet af tilladelser med henblik på sæsonarbejde, som de har udstedt for første gang, og så vidt muligt om antallet af tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse med henblik på sæsonarbejde er blevet forlænget/fornyet eller inddraget. Statistikkerne fordeles på statsborgerskab og ▌så vidt muligt på tilladelsens gyldighedsperiode og erhvervssektoren.
2. ▌De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, baseres på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen senest seks måneder efter referenceårets udløb. Det første referenceår er [året efter det tidspunkt, der er nævnt i artikel 20, stk. 1].
3. De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, indberettes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007[18].
Artikel 19Aflæggelse af rapport
Kommissionen forelægger hvert tredje år og første gang senest den [tre år efter gennemførelsen af dette direktiv i national ret] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer.
Artikel 20Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [30 måneder fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende]. De underretter straks Kommissionen herom. ▌
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 21Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 22Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
Or. en
- [1] EUT L 218 af 23.7.2011, s. 97.
- [2] EUT L 166 af 7.6.2011, s. 59.
- [3] * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
- [4] 1 EUT C […] af ]…], s. […].
- [5] 2 EUT C […] af ]…], s. […].
- [6] 3 EUT C […] af ]…], s. […].
- [7] COM(2005) 669.
- [8] EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.
- [9] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
- [10] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
- [11] EUT L 18 af 21.1.1997, s. 1
- [12] EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98
- [13] EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1
- [14] EUT L 105 af 31.4.2006, s. 1
- [15] EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1
- [16] EUT L 239 af 22.9.2000, s. 90.
- [17] EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
- [18] EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23
BEGRUNDELSE
1. Indledning
Kommissionens meddelelse fra 2005 om en "Politikplan for lovlig migration" indeholdt et forslag til et direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere under henvisning til, at "der regelmæssigt opstår behov for sæsonarbejdere i bestemte sektorer, hvor mange indvandrere arbejder ulovligt under tvivlsomme forhold". Kommissionen offentliggjorde sit forslag i juli 2010 i en pakke sammen med forslaget om virksomhedsinterne udstationeringer.
Ordføreren er overbevist om, at der er behov for dette direktiv for at forhindre, at sæsonarbejdere udnyttes, særlig i lyset af et antal nylige begivenheder (navnlig i Rosarno, Italien, men ikke begrænset til en bestemt medlemsstat).
Behovet for sæsonarbejdere fra lande uden for EU er endvidere et almindeligt fænomen i de fleste medlemslande, og en lovgivningsramme på EU-plan for styringen af denne migration kunne udgøre en reel merværdi. I den forbindelse bemærkes endvidere, at fastlæggelse af lovlige migrationskanaler kan spille en vigtig rolle i forhold til at mindske irregulær migration og den udnyttelse, som ofte følger deraf. Det er også af stor betydning, at der i dette direktiv tages nøje hensyn til behovet for ligebehandling på EU's arbejdsmarked for at sikre, at arbejds- og lønforhold ikke undermineres. Ordføreren bifalder derfor dette forslag generelt, men bemærker dog, at nogle områder bør styrkes betydeligt.
2. Generelt resumé af forslaget
Forslaget fastsætter en hurtig indrejseprocedure for statsborgere fra tredjelande, der er ansat som sæsonarbejdere, som er baseret på en fælles definition og fælles kriterier for sæsonarbejdere. Forslaget fastsætter de betingelser, der skal være opfyldt, for at sæsonarbejdere får bevilget en opholds- og arbejdstilladelse, der giver dem mulighed for ophold af højst seks måneders varighed inden for et kalenderår, og fastsætter sæsonarbejderes rettigheder.
En række bestemmelser skal sikre en bedre beskyttelse af sæsonarbejdere, hvilket ordføreren bifalder. Det drejer sig om følgende:
• Indrejsen er afhængig af, at der findes en arbejdskontrakt eller et bindende jobtilbud med angivelse af den løn, der skal betales, og andre arbejdsvilkår.
• Arbejdsgiverne skal dokumentere, at den pågældende sæsonarbejder vil få adgang til indkvartering af passende standard under opholdet.
• Udvalgte tredjeparter, som f.eks. fagforeninger og ngo'er skal have mulighed for at klage på vegne af sæsonarbejderne for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.
Forslaget indebærer også ligestilling i forhold til medlemsstaternes egne statsborgere med hensyn til visse rettigheder (artikel 16). Ordføreren mener, skønt han er opmærksom på, at hovedparten af denne artikel hører under Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders enekompetence, at disse bestemmelser er afgørende og bør styrkes yderligere for at sikre ligebehandling.
3. Centrale ændringer
Selv om ordføreren mener, at Kommissionens forslag indeholder nogle vigtige bestemmelser, finder han, at det kunne styrkes yderligere gennem en række ændringer og tilføjelser, som fremgår af udkastet til betænkning, bl.a.: Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
Anvendelsesområdet for Kommissionens forslag omfatter kun tredjelandsstatsborgere, som er bosiddende uden for EU. For at sikre en sammenhængende tilgang til sæsonarbejde bør dette direktiv imidlertid også gælde for tredjelandsstatsborgere, som allerede er bosiddende i EU, men ikke har ret til at arbejde under den eksisterende lovgivning. Desuden bør direktivet ikke se bort fra den nuværende situation i sæsonarbejdssektoren, hvor mange tredjelandsstatsborgere med irregulær status er beskæftiget på vilkår, som har karakter af udnyttelse. Derfor bør tredjelandsstatsborgere i en irregulær stilling i en overgangsperiode have mulighed for at ansøge om beskæftigelse som sæsonarbejdere i henhold til dette direktiv.
For så vidt angår direktivets sektormæssige anvendelsesområde, er nogle aktiviteter i landbrugs-, gartneri- og turismesektoren naturligt sæsonbetonede og knyttet til kulminationspunkter i efterspørgslen efter arbejdskraft afhængig af årstidernes skiften. Det bør derfor fremgå tydeligt, at disse sektorer falder ind under direktivets anvendelsesområde. I betragtning af de vidt forskellige forhold i medlemsstaterne kan visse yderligere aktiviteter uden for disse sektorer dog bringes inden for direktivets anvendelsesområde, men dette bør kun ske med samtykke fra arbejdsmarkedets parter.
Adgang til oplysninger
Det er vigtigt at forsyne sæsonarbejdere med information, som er et vigtigt redskab, der kan hjælpe dem til at blive mindre sårbare over for udnyttelse. Derfor bør der stilles information til rådighed for fremtidige sæsonarbejdere og arbejdsgivere, som giver dem mulighed for at træffe et informeret valg vedrørende ansøgning om at blive sæsonarbejder eller ansættelse af sæsonarbejdere. Derudover bør sæsonarbejdere, når de modtager deres tilladelse, forsynes med skriftlige oplysninger om deres rettigheder i henhold til dette direktiv. Endelig bør der etableres kontaktpunkter med henblik på at informere og rådgive sæsonarbejdere.
Sæsonarbejdertilladelse
Kommissionens forslag fastsætter, at der skal udstedes et visum i stedet for en sæsonarbejdertilladelse for ophold af mindre end tre måneders varighed. Det fremgår imidlertid ikke klart, hvorfor dette skal være tilfældet, og mere væsentligt om de rettigheder, der er knyttet til en sæsonarbejdertilladelse, også gælder for dem, der arbejder på grundlag af et visum. For at undgå, at der opstår to kategorier af sæsonarbejdere med forskellige rettigheder afhængigt af længden på deres ophold, bør alle sæsonarbejdere derfor bevilges en sæsonarbejdertilladelse.
Opholdets varighed
Ordføreren støtter bestemmelsen i Kommissionens forslag om at fastsætte opholdets maksimale varighed til seks måneder. Det kan diskuteres, om ophold af længere varighed med rette kan betegnes som sæsonarbejde, og det kan føre til misbrug af ordningen til skade for sæsonarbejderne. Maksimumperioden bør desuden ligge inden for en tolvmåneders periode snarere end et kalenderår for at tage højde for vintersæsonen, der ikke falder inden for et kalenderår. Derudover bør der fastsættes bestemmelse om sæsonarbejdere, som måtte have ret til ophold i medlemsstaten i medfør af en anden tilladelse eller visum og derfor ikke skal vende tilbage til deres oprindelsesland.
Sanktioner mod arbejdsgivere
Ordføreren mener, at der er behov for en separat bestemmelse om sanktioner mod arbejdsgivere. Desuden bør sæsonarbejderne i betragtning af deres sårbare stilling modtage erstatning, hvis deres tilladelse inddrages som følge af, at deres arbejdsgiver ikke overholder sine retlige forpligtelser.
Kommissionens forslag muliggør endvidere, at grundlaget for at afslå en ansøgning eller for at inddrage eller undlade at forlænge en sæsonarbejdertilladelse kan indbefatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren er blevet straffet for ulovlig beskæftigelse. Dette bør for at beskytte sæsonarbejderne udvides til at omfatte sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og overtrædelse af arbejdsvilkår eller arbejdstagerrettigheder. I betragtning af sæsonarbejdernes sårbare stilling bør en tilladelse imidlertid kun inddrages under sådanne omstændigheder, hvis det tjener deres interesser.
Indkvartering
Ordføreren mener, at bestemmelsen om, at arbejdsgivere skal fremlægge dokumentation for, at sæsonarbejderne får gavn af indkvartering af en tilstrækkelig standard, er et positivt element i Kommissionens forslag. Den bør imidlertid styrkes ved at henvise til kravene i national lovgivning og praksis samt til nogle minimumsstandarder, der anbefales af FN's Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Desuden bør huslejen ikke være urimeligt høj i forhold til indkvarteringens standard eller deres løn og bør ikke stige i løbet af en sæsonarbejders ophold.
Omkostninger
Nogle omkostninger, som er direkte forbundet med sæsonarbejdet, bør betales af arbejdsgiveren, herunder rejseomkostninger, visumgebyrer og sygeforsikring for perioder, der ikke er omfattet af arbejdskontrakten. Arbejdsgiverens betaling af rejseomkostningerne bør gøre det nemmere for sæsonarbejderne at vende tilbage til deres oprindelsesland, når deres tilladelse udløber.
Kontrol og inspektioner
Forslaget indeholder ingen bestemmelser om kontrol og inspektioner, hvilket ordføreren anser for afgørende for at sikre, at sæsonarbejdernes rettigheder og dette direktivs bestemmelser overholdes fuldt ud. Udkastet til betænkning indeholder derfor ændringsforslag med henblik på at sikre, at medlemsstaterne etablerer sådanne mekanismer til kontrol og inspektioner.
Lettere klageadgang
I betragtning af sæsonarbejderes sårbarhed overfor udnyttelse er det afgørende, at der findes effektive mekanismer, der gør det muligt for dem at klage selv eller via tredjemand. Forslaget fastsætter, at tredjeparter kan indgive klager på vegne af sæsonarbejdere. Det er imidlertid nødvendigt at styrke dette for at sikre, at medlemsstaterne etablerer effektive mekanismer, hvor igennem sæsonarbejdere eller tredjeparter kan klage. Derudover er beskyttelse mod personforfølgelse afgørende for at gøre denne mekanisme til en realistisk mulighed for sæsonarbejdere, der har behov for at klage, og som følge heraf vil blive bragt i en sårbar position over for deres arbejdsgiver.
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
Juan Fernando López Aguilar
Formand for
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
BRUXELLES
Kopi til Pervenche Berès,
Formand for
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
BRUXELLES
Om: Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde (KOM(2010)0379)
Med skrivelse af 14. juli 2011 anmodede formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der er et associeret udvalg som omhandlet i artikel 50, med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg, Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for ovennævnte forslag til et direktiv.
Udvalget har behørigt behandlet denne anmodning på følgende måde.
Det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag for det forslåede direktiv er artikel 79, stk. 2, litra a) og b), TEUF, som henhører under traktatens tredje del, som har overskriften ”Unionens interne politikker og foranstaltninger”, afsnit V om området med frihed sikkerhed og retfærdighed. Det bemærkes, at denne bestemmelse er omfattet af protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokol nr. 22 om Danmarks stilling. I henhold til disse protokoller deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger og Det Forenede Kongerige og Irland kan vælge, om de ønsker at deltage.
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender finder, at det foreslåede retsgrundlag for det forslåede direktiv ikke er korrekt, og foreslår at tilføje artikel 153, stk. 1, litra a), b) og g), TEUF, som henhører under traktatens tredje del, som har overskriften ”Unionens interne politikker og foranstaltninger”, afsnit X om social- og arbejdsmarkedspolitikken. Som begrundelse for denne supplerende hjemmel er anført, at forslaget til et direktiv ikke kun regulerer spørgsmål om indvandring, men også spørgsmål om arbejdstagernes rettigheder for de kategorier af arbejdstagere som foranstaltningen vedrører.
I. BAGGRUND
Forslaget til et direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde (KOM(2010) 379) blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2010 som en opfølgning på Kommissionens meddelelse, "Politikplan for lovlig migration" (KOM(2005) 669), og som en reaktion på Haagprogrammet fra november 2004 (KOM (2005) 184), som opfordrede Kommissionen til at forelægge en politikplan for lovlig migration, herunder indrejseprocedurer, der vil gøre det muligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen efter arbejdskraftindvandring på arbejdsmarkedet.
Kommissionens meddelelse, "Politikplan for lovlig migration" fastlægger en køreplan for det resterende tidsrum for Haag-programmet (2006-2009) og opregner, hvilke aktioner og lovgivningsmæssige initiativer Kommissionen har planlagt for at fortsætte den stabile udvikling af EU's migrationspolitik. For så vidt angår sæsonarbejder foreslås der i Kommissionens meddelelse en ordning med "en opholds-/arbejdstilladelse, som giver en borger fra et tredjeland mulighed for at arbejde et bestemt antal måneder om året i 4-5 år. Stempler ved ind- og udrejse skulle forhindre misbrug. Målet er at skaffe den nødvendige arbejdskraft i medlemsstaterne og samtidig tilbyde de pågældende indvandrere en sikker juridisk status og udsigter til fast arbejde, hvorved man kan beskytte en særligt svag kategori af arbejdstagere og samtidig bidrage til udviklingen i de lande, de kommer fra."[1]
II. RETSGRUNDLAG FORESLÅET AF KOMMISSIONEN
I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført, at det korrekte retsgrundlag er artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der har følgende ordlyd:
"Artikel 79
1. Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.
2. Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:
a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring
b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater"
III. RETSGRUNDLAG DER FORESLÅS TILFØJET
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender foreslår, at der som retsgrundlag tilføjes artikel 153, stk. 1, litra a), b) og g), der har følgende ordlyd:
"Artikel 153
1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 151[2] fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:
a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
b) arbejdsvilkårene
(...)
g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område"
Disse bestemmelser skal læses i sammenhæng med artikel 153, stk. 2, som har følgende ordlyd:
"2. Med henblik herpå kan Europa-Parlamentet og Rådet:
a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.
Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade den almindelige lovgivningsprocedure finde anvendelse på stk. 1, litra d), f) og g).[3]"
IV. DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOLS PRAKSIS
Det fremgår af Domstolens faste praksis, at valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal "ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder af retsaktens formål og indhold."[4]
Hvis en gennemgang af en fællesskabsretsakt viser, "at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led."[5]
"Hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler."[6]
"Anvendelsen af en dobbelt hjemmel er imidlertid udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige."[7]
V. FORSLAGETS FORMÅL OG INDHOLD
Af betragtning 6 i præamblen til det forslåede direktiv fremgår det, at det "bør bidrage til en effektiv styring af migrationsstrømmene for den særlige kategori, midlertidig sæsonbestemt migration, ved at fastsætte på den ene side retfærdige og gennemsigtige regler for indrejse og ophold og på den anden incitamenter og forholdsregler, der skal forhindre, at midlertidigt ophold bliver permanent."
Med henblik på at forfølge dette mål oprettes der ved dette forslag forenklede indrejseprocedurer for sæsonarbejdere fra tredjelande, der er baseret på fælles definitioner og kriterier. I det foreslåede direktivs artikel 1-13 fastsættes bestemmelserne om indrejseproceduren.
Af betragtning 20 fremgår det, at "i betragtning af den særlig sårbare situation, der gør sig gældende for sæsonarbejdere fra tredjelande, og deres ansættelses midlertidige karakter er det af hensyn til retssikkerheden nødvendigt, at deres arbejdsvilkår fastsættes anskueligt ved henvisning til generelt bindende reguleringsmidler, der yder sæsonarbejdere fra tredjelande effektiv beskyttelse, f.eks. lovgivning eller alment gældende kollektive overenskomster."
Med henblik på at forfølge dette mål, fastsættes der i det foreslåede direktivs artikel 15 og 16 de nævnte rettigheder og henvises til de bindende instrumenter, der gælder for denne kategori af arbejdstagere.
VI. FASTLÆGGELSE AF DET KORREKTE RETSGRUNDLAG
Under henvisning til at formålet med og indholdet af forslaget er (1) at fastsætte betingelserne for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere med henblik på beskæftigelse som sæsonarbejdere og (2) at fastlægge rettighederne af denne kategori af arbejdstagere, udgør artikel 79, stk.2, litra a) og b), TEUF, det relevante retsgrundlag.
VII. ANALYSE AF DET RETSGRUNDLAG DER FORESLÅS TILFØJET
Artikel 153, stk. 1, litra a) og b), TEUF, vedrører arbejdsmiljøet og de aspekter af arbejdstagernes arbejds- og ansættelsesvilkår, der ikke vedrører løn. Disse omfatter spørgsmål som tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsaktiviteter, videreuddannelse, færdigheder og beskæftigelsesegnethed, sundhed, sikkerhed og velfærd.
I lyset af den foregående analyse udgør sådanne spørgsmål ikke væsentlige aspekter af forslaget, som kan begrunde anvendelsen af disse bestemmelser som en yderligere hjemmel i overensstemmelse med Domstolens udtalelser.
For så vidt angår artikel 153, stk. 1, litra g), TEUF, vedrører denne bestemmelse beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Fællesskabets område. I artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, fastsættes imidlertid en særlig lovgivningsprocedure for artikel 153, stk. 1, litra g) ("[…]Rådet [træffer] afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg"). Retsgrundlaget er derfor uforeneligt med artikel 79, stk. 2, litra a) og b), TEUF, der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure (jf. sag C-338/01, Kommissionen mod Rådet, citeret ovenfor).
Dette er dog ikke det eneste uforenelige. Det fastslås, at artikel 153 i TEUF, efter hvilken lovgivning vedtages for hele Unionen, ikke kan bruges i forbindelse med artikel 79 i TEUF, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne artikel, og Det Forenede Kongerige og Irland kan vælge, om de ønsker at deltage.
VIII. KONKLUSION
I lyset af ovenstående fremgår det, at artikel 79, stk.2, litra a) og b), TEUF, er det eneste relevante retsgrundlag for det foreslåede direktiv.
På mødet den 22. november 2011 vedtog Retsudvalget (for: 18; imod: 0; hverken/eller: 1)[8] at henstille, at artikel 79, stk.2, litra a) og b), TEUF bør bevares som det eneste relevante retsgrundlag for forslaget til direktiv.
Med venlig hilsen
- [1] KOM(2005)0669, s. 9.
- [2] Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.
Med henblik herpå iværksætter Unionen og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde EU-økonomiens konkurrenceevne.
De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af det indre markeds virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i traktaterne foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser. - [3] Forfatterens fremhævelser.
- [4] Sag C-178/03, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, Sml. 2006-I, s. 107, præmis 41.
- [5] Ibid., præmis 42.
- [6] Sag C-338/01 Kommissionen mod Rådet, Sml. 2004-I, s. 4829, præmis. 56.
- [7] Ibid., præmis 57.
- [8] Til stede ved den endelige afstemning: Klaus-Heiner Lehne (formand), Luigi Berlinguer (næstformand), Raffaele Baldassarre (næstformand), Evelyn Regner (næstformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Philippe Boulland, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Kurt Lechner, Toine Manders, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Gabriel Mato Adrover, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Alexandra Thein, Diana Wallis og Rainer Wieland.
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (1.12.2011)
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde
(KOM(2010)0379 – C7-0180/2010 – 2010/0210(COD))
Ordfører for udtalelse (*): Sergio Gaetano Cofferati
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50
KORT BEGRUNDELSE
Dette forslag til direktiv drejer sig om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde og udgør en stort skridt i bestræbelserne på at skabe en samlet fælles EU-migrationspolitik. Forslaget indgår i en pakke vedrørende lovlig migration, som Kommissionen annoncerede i slutningen af 2005, og som omfattede vedtagelse af fem forskellige lovforanstaltninger med det formål at udbygge EU's migrationspolitik på en sammenhængende måde. Den første foranstaltning, direktivet om det blå kort (direktiv 2009/50/EF), vedtoges den 25. maj 2009. Forslaget til direktiv om en kombineret tilladelse vedtoges ved førstebehandling i Parlamentet den 24. marts 2011 og er nu genstand for forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet. Nærværende forslag til direktiv forelagdes samtidig med forslaget til direktiv om virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (KOM(2010)0378).
Det er nødvendigt, at det foreliggende direktivforslag tager højde for og er i overensstemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om migration.
De vigtigste målsætninger med direktivet er følgende:
- etablering af en fælles ramme på basis af klare, hensigtsmæssige og gennemsigtige regler for borgere fra tredjelande, som rejser ind i og tager ophold i EU med henblik på sæsonarbejde ("sæsonarbejdere");
- tilvejebringelse af tilskyndelsesforanstaltninger for at undgå, at sæsonarbejdere opholder sig ulovligt i EU efter udløbet af deres tilladelse;
- beskyttelse af sæsonarbejdere for at undgå, at de udnyttes eller udsættes for uværdige arbejds- og levevilkår.
Ordføreren ønsker at understrege, at denne udtalelse kun vedrører de dele af forslaget, som henhører under Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders sagsområde, enten eksklusivt (betragtning 20, 21, og 22, artikel 3, litra f), og artikel 16 samt - med hensyn til undtagelser vedrørende arbejdsmarkedet og social sikring - betragtning 9 og artikel 2, stk. 2)) eller delt (betragtning 7, 10, 12, 13, 14, 19 og 23 samt artikel 3, litra b) og c), artikel 4, stk. 2), artikel 5, stk. 1, litra a) og d), artikel 6, stk. 2, artikel 14 og 17).
Det vigtigste emne at tage fat på i forbindelse med dette direktiv og set i forhold til udvalgets beføjelser er den udnyttelse og de nedværdigende leve- og arbejdsforhold, som mange sæsonarbejdere er tvunget til at leve og arbejde under i dag.
I denne sammenhæng skal det understreges, at de sæsonarbejdere, der er mest udsat for udnyttelse, er dem, der opholder sig ulovligt i EU. Et afgørende redskab til bekæmpelse af ulovlig indvandring er direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (direktiv 2009/52/EF). Det foreliggende direktiv vil imidlertid kunne yde et vigtigt bidrag på dette område, idet det tilstræber at etablere en klar, fælles og gennemsigtig retlig ramme for indrejse og ophold i en medlemsstat med henblik på sæsonarbejde og derved sigter på at fremme anvendelsen af lovlige indvandringskanaler.
For at beskytte sæsonarbejdernes rettigheder mener ordføreren, at man fuldt ud bør forfølge den holdning, som Europa-Parlamentet udtrykte i sin beslutning af 26. september 2007 om politikplanen for lovlig migration, som det foreliggende forslag til direktiv er en del af: "minder om behovet for at undgå dobbelte standarder for rettigheder mellem de forskellige arbejdstagerkategorier samt især at beskytte rettighederne for sæsonarbejdere og lønnede praktikanter, der er særligt udsatte for misbrug".
Virkeliggørelsen af denne målsætning er vigtig ikke kun af hensyn til lighed og social retfærdighed og de berørte sæsonarbejderes værdighed, men også som en anerkendelse af det bidrag, som disse arbejdstagere yder til den samfundsøkonomiske udvikling i medlemsstaterne og Den Europæiske Union via deres arbejde og de skatter og sociale bidrag, de betaler. Den Europæiske Union har af demografiske årsager og på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende i arbejdsstyrken, brug for disse arbejdstagere, ligesom den har brug for migrerende arbejdstagere mere generelt, og de bør garanteres retfærdige og værdige arbejds- og levevilkår.
For at beskytte sæsonarbejdernes rettigheder er det nødvendigt især, men ikke udelukkende i forbindelse med arbejdsvilkår at sikre, at princippet om lige behandling af sæsonarbejdere, der er tredjelandsstatsborgere, i forhold til modtagermedlemsstatens egne statsborgere overholdes fuldt ud. Den fulde overholdelse af dette princip er desuden en ufravigelig betingelse for at kunne undgå social dumping og unfair konkurrence.
Et centralt aspekt, når man vil sikre sæsonarbejdere værdige levevilkår, er indkvarteringen: De bør sikres "indkvartering af passende standard", og det bør specificeres mere præcist, hvad der menes hermed. Desuden bør det sikres, at sæsonarbejdere ikke tvinges til at betale en uforholdsmæssig stor del af deres nettoløn i husleje.
Overvågning er også vigtig. Der bør indføres effektive og grundige inspektions- og overvågningsmekanismer, og der bør udvikles et effektivt system for indgivelse af klager. Endelig bør der afsættes de fornødne midler til, at de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, kan varetage deres opgave på behørig vis.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til direktiv Led 5 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 15, stk. 3, og artikel 27, 28, 31 og 33, |
Ændringsforslag 2 Forslag til direktiv Led 5 b (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's konvention nr. 97 om indvandring af arbejdskraft, |
Ændringsforslag 3 Forslag til direktiv Led 5 c (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's konvention nr. 143 om vandrende arbejdstagere, |
Ændringsforslag 4 Forslag til direktiv Led 5 d (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's konvention nr. 102 om social tryghed (minimumsnormer), |
Ændringsforslag 5 Forslag til direktiv Led 5 e (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's konvention nr. 118 om ligebehandling (social tryghed), |
Ændringsforslag 6 Forslag til direktiv Led 5 f (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's konvention nr. 111 om forskelsbehandling (beskæftigelse og erhverv), |
Ændringsforslag 7 Forslag til direktiv Led 5 g (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's henstilling nr. 86 om indvandring med henblik på beskæftigelse, |
Ændringsforslag 8 Forslag til direktiv Led 5 h (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's henstilling nr. 151 om vandrende arbejdstagere, |
Ændringsforslag 9 Forslag til direktiv Led 5 i (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
- der henviser til ILO's konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, |
Ændringsforslag 10 Forslag til direktiv Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Anvendelsen af dette direktiv bør ikke berøre princippet om EU-præference, hvad angår adgang til medlemsstaternes arbejdsmarked, som udtrykt i de relevante bestemmelser i tiltrædelsesakterne. |
(7) Anvendelsen af dette direktiv bør ikke berøre princippet om EU-præference, hvad angår adgang til medlemsstaternes arbejdsmarked, som udtrykt i de relevante bestemmelser i tiltrædelsesakterne. Navnlig bør der gives præference til arbejdstagere fra medlemsstater, for hvem der stadig gælder overgangsordninger for adgangen til arbejdsmarkedet. |
Ændringsforslag 11 Forslag til direktiv Betragtning 7 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(7a) Dette direktiv bør fastsætte betingelser og rettigheder for sæsonarbejder, der er tredjelandsstatsborgere, i fuld overensstemmelse med de relevante ILO-konventioner. |
Ændringsforslag 12 Forslag til direktiv Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Dette direktiv bør ikke berøre betingelserne for udveksling af tjenesteydelser i henhold til EUF-traktatens artikel 56. Dette direktiv bør navnlig ikke berøre de arbejds- og ansættelsesvilkår, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser gælder for arbejdstagere, der er udstationeret af en virksomhed, som er etableret i en medlemsstat, for at levere tjenester på en anden medlemsstats område. |
(9) Dette direktiv bør ikke berøre betingelserne for udveksling af tjenesteydelser i henhold til EUF-traktatens artikel 56 og navnlig ikke de arbejds- og ansættelsesvilkår, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser gælder for arbejdstagere, der er udstationeret af en virksomhed, som er etableret i en medlemsstat, for at levere tjenester på en anden medlemsstats område. Sæsonarbejdere bør ikke udstationeres af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, for at levere tjenester på en anden medlemsstats område. |
Ændringsforslag 13 Forslag til direktiv Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Aktiviteter, der er sæsonbestemte, er typiske i sektorer såsom landbrug, i udplantnings-, sånings- eller høstperioder, eller turisme, i ferieperioder. |
(10) Aktiviteter, der er sæsonbestemte, er typiske i sektorer såsom landbrug og gartneri, f.eks. i udplantnings-, sånings- eller høstperioder, og turismesektoren, f.eks. i ferieperioder. Det bør være muligt for medlemsstaterne - som kan inddrage og høre arbejdsmarkedets parter - at beslutte at betragte yderligere aktiviteter, der er afhængige af årstidernes skiften som sæsonbestemte aktiviteter. |
Begrundelse | |
Gartnerisektoren er også afhængig af årstidernes skiften, og i nogle medlemsstater henhører den ikke under begrebet landbrug. Det bør præciseres, at gartneri er omfattet af direktivets anvendelsesområde. | |
Ændringsforslag 14 Forslag til direktiv Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) Dette direktiv bør ikke berøre de rettigheder, der tilkommer tredjelandsstatsborgere, som allerede opholder sig lovligt i en medlemsstat for at arbejde. |
(12) Dette direktiv bør ikke have en ugunstig virkning på de rettigheder, der tilkommer tredjelandsstatsborgere, som allerede opholder sig lovligt i en medlemsstat for at arbejde. |
Begrundelse | |
Dette er en teknisk ændring med henblik på at præcisere nærmere, at dette direktiv ikke bør have negativ indvirkning på retten til at arbejde for tredjelandsstatsborgere, der allerede opholder sig lovligt i en medlemsstat. | |
Ændringsforslag 15 Forslag til direktiv Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Direktivet bør fastsætte en fleksibel, efterspørgselsafhængig indrejseordning, der er baseret på objektive kriterier som f.eks. en gyldig arbejdskontrakt eller et bindende jobtilbud med angivelse af det lønniveau, der gælder for sæsonarbejdere i den pågældende sektor. |
(13) Direktivet bør fastsætte en fleksibel, efterspørgselsafhængig indrejseordning, der er baseret på objektive kriterier som f.eks. en gyldig arbejdskontrakt eller et bindende jobtilbud med angivelse af de væsentlige aspekter af kontrakten eller ansættelsesforholdet. |
Begrundelse | |
De ansvarlige myndigheder bør være i stand til at sikre, at alle aspekter af kontrakten eller ansættelsesforholdet fuldt ud overholder bestemmelserne i dette direktiv, navnlig for så vidt angår samme behandling som statsborgerne i modtagermedlemsstaten som defineret i artikel 16. | |
Ændringsforslag 16 Forslag til direktiv Betragtning 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14) Medlemsstaterne bør have mulighed for at foretage en analyse, der påviser, at et job ikke kan besættes via det nationale arbejdsmarked. |
(14) For at sikre, at arbejdsmarkedet ikke påvirkes negativt af indrejse af sæsonarbejdere fra tredjelande, bør medlemsstaterne have mulighed for at foretage en analyse, der påviser, at et job ikke kan besættes via det nationale arbejdsmarked af statsborgere i den pågældende medlemsstat, af andre EU-borgere eller af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat og allerede er integreret på dennes arbejdsmarked i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning. |
Ændringsforslag 17 Forslag til direktiv Betragtning 17 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(17a) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner over for arbejdsgivere, der af overtræder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Disse sanktioner bør, hvis det er relevant, omfatte passende kompensation til sæsonarbejderne. Medlemsstaterne bør også kunne træffe afgørelse om sanktioner mod sådanne arbejdsgivere, f.eks. udelukkelse fra adgang til offentlige ydelser, bistand eller tilskud, udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbud, tilbagebetaling af offentlige ydelser, bistand eller tilskud, herunder EU-finansiering forvaltet af medlemsstaterne, eller midlertidig eller permanent lukning af de afdelinger, der er blevet brugt til at begå overtrædelsen. |
Ændringsforslag 18 Forslag til direktiv Betragtning 19 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(19) For at sikre, at sæsonarbejdere har passende indkvartering under deres ophold, bl.a. til en rimelig pris, bør det fastsættes, at arbejdsgiverne skal fremlægge dokumentation for den indkvartering, som de selv eller tredjeparter tilbyder. |
(19) For at sikre, at sæsonarbejdere har passende indkvartering, der sikrer en anstændig levestandard, under deres ophold, bør det fastsættes, at arbejdsgiverne skal fremlægge dokumentation for den indkvartering, som de tilbyder selv eller via tredjeparter. Udgiften til denne indkvartering må ikke være urimelig og bør afspejle prisniveauet i det pågældende område. Betalingen for indkvarteringen bør ikke fratrækkes sæsonarbejderens løn automatisk. For at sikre gennemsigtighed skal sæsonarbejdere have en lejekontrakt, hvori betingelserne for og udgifterne til indkvarteringen er tydeligt anført. Disse bestemmelser bør ikke være til hinder for muligheden af, at sæsonarbejdere frit kan vælge deres egen indkvartering. Enhver ændring i henseende til indkvartering bør meddeles de kompetente myndigheder. |
Ændringsforslag 19 Forslag til direktiv Betragtning 20 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(20) I betragtning af den særlig sårbare situation, der gør sig gældende for sæsonarbejdere fra tredjelande, og deres ansættelses midlertidige karakter er det af hensyn til retssikkerheden nødvendigt, at deres arbejdsvilkår fastsættes anskueligt ved henvisning til generelt bindende reguleringsmidler, der yder sæsonarbejdere fra tredjelande effektiv beskyttelse, f.eks. lovgivning eller alment gældende kollektive overenskomster. |
(20) I betragtning af den særlig sårbare situation, der gør sig gældende for sæsonarbejdere fra tredjelande, og deres ansættelses midlertidige karakter er det nødvendigt at yde sæsonarbejdere fra tredjelande effektiv beskyttelse, bl.a. i henseende til social sikring, regelmæssigt at kontrollere overensstemmelse og fuldt ud sikre, at princippet om ligebehandling i forhold til arbejdstagere, som er statsborgere i modtagermedlemsstaten, overholdes, i overensstemmelse navnlig med principperne i artikel 15, 21 og 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og dermed i respekt for princippet om lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads via anvendelse af kollektive overenskomster og andre aftaler om arbejdsvilkår, som er fastsat ved lov, i overensstemmelse med national ret og praksis og på de samme betingelser, som gælder for værtsmedlemsstatens statsborgere. |
Ændringsforslag 20 Forslag til direktiv Betragtning 20 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(20a) Medlemsstaterne bør snarest ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990. |
Ændringsforslag 21 Forslag til direktiv Betragtning 20 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(20b) Dette direktiv bør finde anvendelse med forbehold for de rettigheder og principper, der er indeholdt i den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961. |
Ændringsforslag 22 Forslag til direktiv Betragtning 21 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(21) Hvis der ikke findes et system, som giver mulighed for at erklære kollektive overenskomster for alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at anvende kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse på alle virksomheder af samme art i det pågældende geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende industri, og/eller kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område. |
(21) I tillæg til de lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i modtagermedlemsstaten, bør voldgiftskendelser og kollektive aftaler og overenskomster, der uanset på hvilket niveau er indgået i overensstemmelse med modtagermedlemsstatens nationale ret og praksis, også gælde for sæsonarbejdere fra tredjelande på de samme betingelser som for modtagermedlemsstatens statsborgere. |
Ændringsforslag 23 Forslag til direktiv Betragtning 22 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22) Sæsonarbejdere fra tredjelande bør indrømmes ligebehandling i forhold til de socialsikringsområder, der er anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dette direktiv bør ikke give flere rettigheder end dem, der allerede er fastsat i den eksisterende EU-lovgivning angående social sikring for tredjelandsstatsborgere, der har grænseoverskridende interesser mellem medlemsstaterne. Dette direktiv bør heller ikke give rettigheder for så vidt angår situationer, der ligger uden for EU-lovgivningens rækkevidde, f.eks. til familiemedlemmer, der er bosiddende i et tredjeland. Dette påvirker ikke det forhold, at medlemsstaterne skal anvende den nationale lovgivning om de minimis-regler for bidrag til pensionsordninger uden forskelsbehandling. |
(22) En passende dækning for social sikring for sæsonarbejdere er et centralt element i dette direktiv og vigtigt for at sikre, at deres arbejds- og livsvilkår under opholdet i Unionen er anstændige. Sæsonarbejdere fra tredjelande bør indrømmes ligebehandling i forhold til de socialsikringsområder, der er anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dette direktiv bør ikke give flere rettigheder end dem, der allerede er fastsat i den eksisterende EU-lovgivning angående social sikring for tredjelandsstatsborgere, der har grænseoverskridende interesser mellem medlemsstaterne. Dette direktiv bør heller ikke give rettigheder for så vidt angår situationer, der ligger uden for EU-lovgivningens rækkevidde, f.eks. til familiemedlemmer, der er bosiddende i et tredjeland. Dette påvirker ikke det forhold, at medlemsstaterne skal anvende den nationale lovgivning om de minimis-regler for bidrag til pensionsordninger uden forskelsbehandling. Med forbehold for bilaterale aftaler, der giver en bedre social sikringsdækning, bør medlemsstaterne fastsætte mekanismer, som sikrer en effektiv social sikringsdækning under opholdet, og mekanismer for eksport af erhvervede rettigheder, hvor dette er relevant. Heri kan indgå særlige tilpasninger vedrørende bl.a. kvalificering eller venteperioden. |
Ændringsforslag 24 Forslag til direktiv Betragtning 22 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(22a) EU-lovgivningen begrænser ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres respektive sociale sikringsordninger. I fraværet af harmonisering på EU-plan er hver enkelt medlemsstat ansvarlig for i sin egen lovgivning at fastlægge regler for adgangen til sociale sikringsydelser samt for størrelsen og varigheden af disse ydelser. Medlemsstaterne bør dog udøve deres beføjelser på dette område i overensstemmelse med EU-lovgivningen. |
Ændringsforslag 25 Forslag til direktiv Betragtning 22 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(22b) Medlemsstaterne bør sikre ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse, eller som efter at have været beskæftiget i en periode er registreret som arbejdsløse. Begrænsninger af retten til ligebehandling med hensyn til social sikring, der måtte følge af dette direktiv, bør ikke berøre de rettigheder, der er tildelt i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010, der udvider forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2000 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der udelukkende på grund af deres nationalitet ikke allerede er dækket af disse bestemmelser.
|
Ændringsforslag 26 Forslag til direktiv Betragtning 22 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
For at sikre, at dette direktiv håndhæves behørigt, navnlig bestemmelserne vedrørende rettigheder, arbejdsvilkår og indkvartering, bør medlemsstaterne påse, at der etableres passende ordninger for tilsyn med arbejdsgiverne, rekrutteringsbureauerne og andre mellemled, og at der foretages effektive og passende inspektioner på deres område. For at øge effektiviteten af disse inspektioner bør medlemsstaterne sikre, at den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at foretage inspektionerne, at resultaterne af tidligere inspektioner indsamles og behandles med henblik på effektiv gennemførelse af dette direktiv, og at der er tilstrækkeligt personale med de nødvendige færdigheder og kvalifikationer til effektivt at foretage inspektionerne. |
Begrundelse | |
Der er behov for et effektivt kontrol- og inspektionssystem for at sikre, at sæsonarbejdernes rettigheder og dette direktivs bestemmelser overholdes fuldt ud under hele opholdet. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til direktiv Betragtning 23 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(23) For at lette håndhævelsen bør det være muligt for berørte tredjeparter som f.eks. fagforeninger eller andre sammenslutninger at indgive klager for at sikre direktivets effektive anvendelse. Dette anses for at være nødvendigt for at tage højde for situationer, hvor sæsonarbejdere ikke er bekendt med, at der findes håndhævelsesmekanismer, eller tøver med at anvende dem i eget navn af frygt for de mulige konsekvenser. |
(23) For at lette håndhævelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne indføre effektive mekanismer, hvorigennem sæsonarbejdere kan søge om domstolsprøvelse og indgive klager direkte eller gennem relevante tredjeparter, som f.eks. fagforeninger eller andre sammenslutninger. Dette anses for at være nødvendigt for at tage højde for situationer, hvor sæsonarbejdere ikke er bekendt med, at der findes håndhævelsesmekanismer, eller tøver med at anvende dem i eget navn af frygt for de mulige konsekvenser. Sæsonarbejdere bør have adgang til retlig beskyttelse mod personforfølgelse som følge af, at der er indgivet en klage. |
Ændringsforslag 28 Forslag til direktiv Betragtning 23 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(23a) Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til samme arbejdsvilkår som unionsborgere. |
Ændringsforslag 29 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Dette direktiv anvendes ikke på tredjelandsstatsborgere, der udfører aktiviteter for virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder personer, som er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF. |
2. Dette direktiv anvendes ikke på tredjelandsstatsborgere, der udfører aktiviteter for virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder personer, som er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF. Sæsonarbejdere må ikke udstationeres af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, for at levere tjenester på en anden medlemsstats område. |
Begrundelse | |
Ændringsforslag 30 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Dette direktiv finder anvendelse på landbrugs-, gartneri- og turismesektorerne. Medlemsstaterne kan - med inddragelse og høring af arbejdsmarkedets parter - beslutte af at udvide dets anvendelsesområde til yderligere aktiviteter, der er afhængige af årstidernes skiften. |
Begrundelse | |
Nogle aktiviteter i landbrugs-, gartneri- og turismesektoren er naturligt sæsonbetonede og knyttet til kulminationspunkter i efterspørgslen efter arbejdskraft afhængig af årstidernes skiften (jf. eksemplerne i betragtning 10). I betragtning af de vidt forskellige forhold i medlemsstaterne kan visse yderligere aktiviteter uden for disse sektorer bringes inden for direktivets anvendelsesområde, men dette bør kun ske med samtykke fra arbejdsmarkedets parter. | |
Ændringsforslag 31 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra b | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
b) "sæsonarbejder": en tredjelandsstatsborger, der bevarer fast bopæl i et tredjeland, men som midlertidigt opholder sig på en medlemsstats område med henblik på beskæftigelse i en sektor med sæsonbestemte aktiviteter i henhold til en eller flere tidsbegrænsede arbejdskontrakter, der er indgået direkte mellem tredjelandsstatsborgeren og arbejdsgiveren, som er etableret i en medlemsstat |
b) "sæsonarbejder": en tredjelandsstatsborger, der midlertidigt og højst seks måneder i løbet af en periode på 12 måneder opholder sig på en medlemsstats område med henblik på beskæftigelse i en sektor med sæsonbestemte aktiviteter inden for anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 2a, i henhold til en eller flere tidsbegrænsede arbejdskontrakter, der er indgået direkte mellem tredjelandsstatsborgeren og arbejdsgiveren, som er etableret i en medlemsstat; |
Begrundelse | |
Dette er en teknisk ændring for at gøre teksten overensstemmende med andre ændringer vedrørende definitioner og anvendelsesområde. | |
Ændringsforslag 32 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) "sæsonbestemt aktivitet": aktivitet, som er knyttet til en bestemt tid på året, hvor der på grund af en begivenhed eller et mønster, er behov for langt større arbejdskraft, end det er tilfældet ved normale aktiviteter |
c) "sæsonbestemt aktivitet": aktivitet inden for anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 2a, som er knyttet til en bestemt tid på året, hvor den fornødne arbejdskraft på grund af en begivenhed eller et tilbagevendende mønster af begivenheder, der er knyttet til sæsonbestemte betingelser, regelmæssigt og forudsigeligt er langt større, end det er tilfældet ved normale aktiviteter |
Begrundelse | |
For at en aktivitet kan betragtes som sæsonbetonet, bør den være snævert forbundet med en bestemt periode af året, hvor behovet for arbejdskraft forudsigeligt og regelmæssigt er større end normalt. | |
Ændringsforslag 33 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra f | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
f) "alment gældende kollektiv overenskomst": en kollektiv overenskomst, som skal efterleves af alle virksomheder inden for det pågældende geografiske område eller inden for det pågældende erhverv eller den pågældende industri. Hvis der ikke findes et system, som giver mulighed for at erklære kollektive overenskomster for alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at anvende kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse på alle virksomheder af samme art i det pågældende geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende industri, og/eller kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område. |
udgår |
Begrundelse | |
Alle kollektive overenskomster bør anvendes på lige fod også over for tredjelandssæsonarbejdere, der arbejder i EU. Der er derfor ikke grund til at medtage en definition af alment gældende kollektive overenskomster. | |
Ændringsforslag 34 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser for personer, som det finder anvendelse på, for så vidt angår artikel 13-17 i dette direktiv. |
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser for tredjelandsstatsborgere, som det finder anvendelse på, for så vidt angår artikel 13-17 i dette direktiv. |
Begrundelse | |
Dette er en teknisk ændring for at præcisere, at eventuelle mere gunstige bestemmelser specifikt bør vedrøre tredjelandsstatsborgere (eventuelle sæsonarbejdere i artikel 13 og sæsonarbejdere i artikel 14-17). | |
Ændringsforslag 35 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra a | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
a) en gyldig arbejdskontrakt eller, afhængigt af national ret, et bindende jobtilbud om sæsonarbejde i den pågældende medlemsstat hos en arbejdsgiver, der er etableret i medlemsstaten, med angivelse af løn og antallet af ugentlige eller månedlige arbejdstimer samt eventuelle andre relevante arbejdsvilkår |
a) en gyldig arbejdskontrakt eller, afhængigt af national ret, et bindende jobtilbud om sæsonarbejde i den pågældende medlemsstat hos en arbejdsgiver, der er etableret i medlemsstaten, med angivelse af de væsentlige aspekter af kontrakten eller ansættelsesforholdet, som fastsat i artikel 2 i Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet, i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende direktivs artikel 16 |
|
|
_____________ |
|
|
1 EUT L 228 af 18.10.1991, s. 32. |
Begrundelse | |
Dette skal give de ansvarlige myndigheder mulighed for at sikre, at alle aspekter af kontrakten eller ansættelsesforholdet som defineret i EU-lovgivningen fuldt ud respekterer bestemmelserne i dette direktiv, navnlig for så vidt angår ligebehandling i forhold til modtagermedlemsstatens borgere som defineret i artikel 16. | |
Ændringsforslag 36 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra d | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
d) bevis for indkvartering som omhandlet i artikel 14. |
d) bevis for, at sæsonarbejderen vil have passende indkvartering, eller at der vil blive stillet passende indkvartering til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14. |
Begrundelse | |
Dette skal give de ansvarlige myndigheder mulighed for at sikre, at sæsonarbejderen får adgang til ”indkvartering er af en tilstrækkelig standard” som krævet i artikel 14. | |
Ændringsforslag 37 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Medlemsstaterne kan undersøge, om det pågældende ledige job ikke kan besættes med deres egne statsborgere eller EU-statsborgere eller med statsborgere fra tredjelande, der opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat og allerede er integreret på dennes arbejdsmarked i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning, og give afslag på ansøgningen. |
2. Medlemsstaterne kan undersøge situationen på deres arbejdsmarked og på en rettidig og gennemsigtig måde, om det pågældende ledige job ikke kan besættes med statsborgere fra den pågældende medlemsstat, med andre unionsborgere eller med statsborgere fra tredjelande, der opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat og allerede er integreret på dennes arbejdsmarked i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning, og give afslag på ansøgningen. |
Begrundelse | |
Dette er en teknisk/sproglig ændring, der præciserer meningen med denne bestemmelse. | |
Ændringsforslag 38 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Private arbejdsformidlings- eller migrationskontorer må ikke opkræve noget gebyr af jobsøgende eller arbejdstagere til gengæld for at organisere sæsonarbejde eller migration med henblik på sæsonarbejde. |
Ændringsforslag 39 Forslag til direktiv Artikel 12 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 12a |
|
|
Sanktioner mod arbejdsgivere |
|
|
1. En arbejdsgiver, der ikke har opfyldt de forpligtelser, som følger af dette direktiv, underkastes effektive og rimelige sanktioner med afskrækkende virkning. Sådanne arbejdsgivere vil ikke kunne ansøge om at anvende sæsonarbejdere i et eller flere år herefter. |
|
|
2. I forbindelse med underleverandører sikrer medlemsstaterne, at hovedleverandøren og eventuelle underleverandører står til ansvar for eventuelle overtrædelser af bestemmelserne i dette direktiv og i givet fald underkastes effektive og rimelige sanktioner med afskrækkende virkning |
|
|
3. Medlemsstaterne sikrer, at sæsonarbejderen, hvis sæsonarbejdertilladelsen inddrages i medfør af artikel 7, stk. 2, litra b), ba) eller bb), har krav på at modtage en rimelig grad af erstatning fra arbejdsgiveren, og at de nødvendige mekanismer til at fremme dette er på plads. |
Ændringsforslag 40 Forslag til direktiv Artikel 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal kræve, at sæsonarbejdernes arbejdsgivere fremlægger dokumentation for, at sæsonarbejderens indkvartering er af en tilstrækkelig standard. Hvis sæsonarbejderne skal betale for indkvarteringen, skal omkostningerne stå i et rimeligt forhold til deres løn. |
1. Medlemsstaterne skal kræve, at sæsonarbejdernes arbejdsgivere fremlægger dokumentation for, at sæsonarbejderen får passende indkvartering i henhold til national lovgivning og praksis, der sikrer en anstændig levestandard i den periode, som ansættelseskontrakten dækker. Denne type indkvartering skal som minimum give adgang til de forhold og faciliteter, der er afgørende for sundhed, sikkerhed, komfort og ernæring i overensstemmelse med de kompetente myndigheders forskrifter. Disse bestemmelser er ikke til hinder for muligheden af, at sæsonarbejdere frit kan vælge deres egen indkvartering. |
|
|
2. Sæsonarbejderen skal have en lejekontrakt eller et lignende dokument, hvori betingelserne for og udgifterne til indkvarteringen er tydeligt angivet for varigheden af den pågældendes ophold. Hvis sæsonarbejderen skal betale for indkvarteringen, skal omkostningerne stå i et rimeligt forhold til dennes nettoløn og til indkvarteringens kvalitet, og beløbet må ikke trækkes automatisk fra den pågældendes løn. |
|
|
3. Enhver ændring i henseende til indkvartering skal meddeles de kompetente myndigheder. Den nye indkvartering skal opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. |
Begrundelse | |
Indkvarteringen skal være af tilstrækkelig standard og være i overensstemmelse med kravene i den nationale lovgivning og praksis såvel som med visse minimumsbestemmelser. Disse minimumsbestemmelser er i overensstemmelse med de indikatorer, som FN's Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har fastsat for indkvartering af tilstrækkelig standard. Opkrævning af en høj husleje set i forhold til sæsonarbejdernes nettoløn eller indkvarteringens kvalitet er en måde, hvorpå de kan udnyttes. Dette bør derfor forhindres. | |
Ændringsforslag 41 Forslag til direktiv Artikel 14 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 14a |
|
|
Udgifter |
|
|
Medlemsstaterne skal kræve, at arbejdsgiverne betaler rejseomkostningerne fra sæsonarbejderens oprindelsesland til arbejdsstedet i den pågældende medlemsstat og retur. |
|
|
Medlemsstaterne kan kræve, at arbejdsgivere, der ansætter sæsonarbejdere, betaler for: |
|
|
a) visumgebyret og om nødvendigt eventuelle andre servicegebyrer i forbindelse med visummet |
|
|
b) udgifterne til den i artikel 5, stk. 1, litra c), omhandlede sygeforsikring. |
|
|
Hvis disse udgifter betales af arbejdsgiveren, skal de ikke kunne kræves dækket af sæsonarbejderen. |
Begrundelse | |
Nogle omkostninger, som er direkte forbundet med sæsonarbejdet, bør betales af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens betaling af rejseomkostningerne bør gøre det nemmere for sæsonarbejderne at vende tilbage til deres oprindelsesland, når deres tilladelse udløber. | |
Ændringsforslag 42 Forslag til direktiv Artikel 16 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Uanset hvilken ret, der finder anvendelse på beskæftigelsesforholdet, har sæsonarbejdere ret til: |
Sæsonarbejdere har ret til samme behandling som statsborgerne i modtagermedlemsstaten, som minimum med hensyn til følgende: |
|
1. de arbejdsvilkår med hensyn til bl.a. løn, afskedigelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som gælder for sæsonarbejde i henhold til lovgivning eller administrative bestemmelser og/eller alment gældende kollektive overenskomster i den medlemsstat, som har udstedt indrejsetilladelse i henhold til dette direktiv. |
1. beskæftigelsesvilkår, herunder minimumsalder og de arbejdsvilkår med hensyn til bl.a. løn og afskedigelse, arbejdstid, orlov og ferie, samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som gælder for sæsonarbejde i henhold til lovgivning eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster og kontrakter indgået på et hvilket som helst niveau i overensstemmelse med modtagermedlemsstatens nationale lovgivning og praksis og under de samme betingelser som dem, der gælder for modtagermedlemsstatens statsborgere. |
|
Hvis der ikke findes et system, som giver mulighed for at erklære kollektive overenskomster for alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at anvende kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse på alle virksomheder af samme art i det pågældende geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende industri, og/eller kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område. |
|
|
2. samme behandling som statsborgerne i modtagermedlemsstaten, i hvert fald med hensyn til følgende: |
|
|
a) foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstagerorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at det berører de nationale bestemmelser om den offentlige orden og sikkerhed |
2. foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstagerorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder rettigheder og fordele som følge af et sådant medlemskab, blandt andet retten til at forhandle og indgå kollektive overenskomster og retten til at strejke og iværksætte faglige aktioner i overensstemmelse med modtagermedlemsstatens nationale lovgivning og praksis, uden at det berører de nationale bestemmelser om den offentlige orden og sikkerhed. |
|
b) bestemmelserne i national lovgivning angående de socialsikringsområder, der er omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 |
3. de socialsikringsområder, der er omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004. I fraværet af harmonisering på EU-plan er hver enkelt medlemsstat ansvarlig for i sin egen lovgivning og i overensstemmelse med EU-lovgivningen at fastlægge ikke-diskriminatoriske regler for adgangen til sociale sikringsydelser samt for størrelsen og varigheden af disse ydelser. |
|
c) udbetaling af lovbestemte pensioner, der er baseret på arbejdstagerens tidligere beskæftigelse, på samme vilkår som statsborgere i de pågældende medlemsstater, når de flytter til et tredjeland |
|
|
d) adgang til varer og tjenester og til levering af varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, bortset fra sociale boliger og rådgivningsservice, der ydes af arbejdsformidlingskontorer. |
4. adgang til varer og tjenester og til levering af varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, i overensstemmelse med national lovgivning. Dette berører ikke aftalefrihed i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning. |
|
|
5. uddannelse og erhvervsuddannelse. |
|
|
6. anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer og EU-lovgivningen. |
|
|
7. skattefordele, forudsat at arbejdstageren betragtes som fastboende i beskatningsmæssig henseende i den pågældende medlemsstat. |
|
|
Arbejdstagere fra tredjelande, der flytter til et tredjeland, eller efterladte efter sådanne arbejdstagere, der har ophold i et tredjeland på det tidspunkt, hvor de opnår deres rettigheder efter arbejdstageren, skal have udbetalt lovbestemte ydelser ved alderdom, arbejdsskader, invaliditet eller dødsfald, der er baseret på arbejdstagerens tidligere beskæftigelse og erhvervet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, på samme vilkår og med samme satser som statsborgere i den pågældende medlemsstat, når de flytter til et tredjeland. |
Ændringsforslag 43 Forslag til direktiv Artikel 16 – nr. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. tilbagebetalinger der foretages af arbejdsgiverne. Hvad angår overtrædelser af artikel 16 betaler arbejdsgiveren: |
|
|
a) en hvilken som helst udestående lønudbetaling til tredjelandsstatsborgeren; |
|
|
b) samtlige udestående skatter og socialsikringsbidrag, herunder eventuelle administrative bøder. |
Ændringsforslag 44 Forslag til direktiv Artikel 16 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 16a |
|
|
Overvågning og inspektioner |
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres passende mekanismer i forhold til arbejdsgivere, rekrutteringsbureauer og andre mellemled, og at der gennemføres passende og regelmæssige inspektioner på deres område for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv, navnlig med hensyn til rettigheder, arbejdsvilkår og indkvartering, overholdes fuldt ud under sæsonarbejdernes ophold i den pågældende medlemsstat. |
|
|
Medlemsstaterne sikrer, at organisationer, der repræsenterer arbejdstagernes rettigheder, har adgang til arbejdspladsen og med arbejdstagerens billigelse til indkvarteringen. |
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at mindst 10 % af de arbejdsgivere, der tilbyder sæsonbeskæftigelse, der er etableret på deres område, inspiceres hvert år. |
|
|
3. Udvælgelsen af arbejdsgivere, hos hvem der skal foretages inspektioner, baseres på en risikovurdering, der udarbejdes af de kompetente myndigheder i medlemsstaten, under hensyntagen til faktorer såsom den sektor, virksomheden tilhører, og eventuelle tidligere konstaterede overtrædelser. |
Begrundelse | |
Der er behov for et effektivt kontrol- og inspektionssystem for at sikre, at sæsonarbejdernes rettigheder og dette direktivs bestemmelser overholdes fuldt ud under hele opholdet. | |
Ændringsforslag 45 Forslag til direktiv Artikel 17 – stk. - 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne sikrer, at der er effektive mekanismer, hvorigennem sæsonarbejdere kan indgive klage over deres arbejdsgivere, direkte eller gennem tredjeparter, som i henhold til kriterierne i deres nationale lovgivning kan have en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, eller en kompetent myndighed i medlemsstaten, såfremt den nationale lovgivning giver mulighed for dette. |
Begrundelse | |
I betragtning af sæsonarbejderes sårbarhed overfor udnyttelse er det afgørende, at der findes effektive mekanismer, der gør det muligt for sæsonarbejdere selv at klage eller at klage via tredjepart. | |
Ændringsforslag 46 Forslag til direktiv Artikel 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne sikrer, at tredjeparter, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for en sæsonarbejder og med dennes godkendelse - kan indtræde som part i klager til civilretslige eller administrative instanser med henblik på gennemførelse af dette direktiv. |
Medlemsstaterne sikrer, at tredjeparter, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for en sæsonarbejder og med dennes godkendelse og efter at have leveret præcise og forståelige oplysninger - kan indtræde som part i klager til civilretslige eller administrative instanser med henblik på gennemførelse af dette direktiv. |
Ændringsforslag 47 Forslag til direktiv Artikel 17 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger til at beskytte sæsonarbejdere mod afskedigelse eller anden ufordelagtig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller på enhver form for sagsanlæg med det formål at sikre, at dette direktiv overholdes. |
Begrundelse | |
Beskyttelse mod personforfølgelse af sæsonarbejdere, der klager, er absolut nødvendigt for at gøre klagemekanismen til en realistisk mulighed og for at beskytte sæsonarbejderne, der befinder sig i en sårbar position. | |
PROCEDURE
|
Titel |
Betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde |
||||
|
Referencer |
(KOM(2010)0379 – C7-0180/2010 – 2010/0210(COD)) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 7.9.2010 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
EMPL 7.9.2010 |
|
|
|
|
|
Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet |
12.5.2011 |
|
|
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Sergio Gaetano Cofferati 9.9.2010 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
16.6.2011 |
13.7.2011 |
5.10.2011 |
22.11.2011 |
|
|
Dato for vedtagelse |
23.11.2011 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
39 3 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Regina Bastos, Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Philippe Boulland, Milan Cabrnoch, David Casa, Alejandro Cercas, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Karima Delli, Sari Essayah, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Marian Harkin, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Jean Lambert, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu, Andrea Zanoni |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Silvia Costa, Jürgen Creutzmann, Jelko Kacin, Ria Oomen-Ruijten, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Emilie Turunen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Leonardo Domenici, Dimitrios Droutsas, Sylvie Guillaume, Karin Kadenbach, Guido Milana |
||||
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (27.1.2011)
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde
(KOM(2010)0379 – C7‑0180/2010 – 2010/0210(COD))
Ordfører for udtalelse: Antigoni Papadopoulou
KORT BEGRUNDELSE
Der er et strukturelt behov for sæsonarbejde i Den Europæiske Union, ikke alene i betragtning af de demografiske udfordringer og den aldrende befolkning, som EU allerede står over for, og som sandsynligvis vil blive værre i fremtiden, men også på grund af en betydelig mangel på arbejdskraft i branchen.
I forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde fastsættes en fælles procedure for indrejse og ophold i EU samt de rettigheder, der gælder for sæsonarbejdere fra tredjelande.
Den indfaldsvinkel, som ordføreren for denne udtalelse har til direktivforslaget, er integrering af kønsaspektet; på den ene side glæder hun sig over incitamenterne til cirkulær migration, mens hun på den anden side er dybt bekymret over den sårbare situation, som mange sæsonarbejdere befinder sig i, navnlig kvinder.
Om end det er vanskeligt at tilvejebringe præcise statistikker, er det en kendsgerning, at en ret stor del af indvandrerne udgøres af kvinder, hvilket der skal tages fuldt hensyn til med henblik på en effektiv håndtering af de migrationsstrømme, der er knyttet til sæsonarbejde.
I mange lande er kvinder særlig udsatte som følge af fattigdom, manglende forsikringsdækning og social bistand, utilstrækkelige færdigheder (uddannelse) og finansielle ressourcer samt manglende kendskab til deres rettigheder. Endvidere er de konfronteret med fordomme og stereotyper baseret på køn, race, hudfarve, religion og andre former for diskrimination. Alle disse og andre relaterede problemer gør livet endnu sværere for kvinder ansat som sæsonarbejdere, især hvis de har andre opgaver, såsom pasning af mindreårige børn.
Kvindelige sæsonarbejdere ansættes ofte til landbrugsarbejde i sånings- eller høstperioder og inden for turistsektoren i ferieperioder. Men i mange tilfælde pålægges de yderligere opgaver, som ikke indgår i deres sæsonarbejdskontrakter, herunder husligt arbejde eller pleje af ældre, handicappede eller børn. Eksisterende uligheder med hensyn til løn eller vilkår og betingelser for sæsonarbejde bør ikke bibeholdes under henvisning til svingende efterspørgsel efter vandrende sæsonarbejdere eller på grund af de særlige incitamenter og forholdsregler, der tilbydes dem, eller de udfordringer, de står over for.
I denne udtalelse nævnes især behovet for at beskytte børn, der bor i de boliger, der er stillet til rådighed, samt at sikre fuld overholdelse af sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med vandrende sæsonarbejdere, der er gravide, lige har født, eller som ammer.
Kvinder, der er ansat som sæsonarbejdere, skal være bevidste om deres rettigheder, betingelserne i deres sæsonarbejdskontrakter og arten af de opgaver, de skal udføre, så de ikke pålægges at arbejde flere timer, end de ønsker, som hushjælp eller plejere, for slet ikke at tale om at blive tvunget til at deltage i menneskehandel og/eller prostitution. Kvinder i sæsonarbejde er ofte mere udsatte, fordi de ikke kender klagemekanismerne eller er tilbageholdende med at gøre brug af dem, af frygt for at dette vil påvirke deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder negativt.
Det er derfor nødvendigt klart at fastlægge sæsonarbejdernes rettigheder og forpligtelser i de sektorer af økonomien, som opfylder kriterierne for sæsonarbejde, for at forhindre vilkårlige arbejdsforhold eller udnyttelse. Det er også nødvendigt at sørge for en sikker retsstilling til beskyttelse af sæsonarbejdere samt koordinerede aktioner og regelmæssig kontrol fra myndighedernes side med henblik på at fastsætte bindende minimumsstandarder for acceptabel løn, indkvartering og sanitet.
De relevante oplysninger om betingelserne for indrejse og ophold, omfattende oplysninger om arbejdstageres rettigheder og al nødvendig dokumentation skal være tilgængelig på sæsonarbejdernes modersmål, og der skal sørges for en tolk, så selv arbejdstagere, der er analfabeter, især kvinder, kan modtage al mulig hjælp til at forstå deres rettigheder fuldt ud. Er de fuldt ud bekendt med deres rettigheder, er det lettere for dem at søge juridisk oprejsning, når deres rettigheder overtrædes, eller de udsættes for mishandling, seksuel eller anden form for udnyttelse.
I denne udtalelse støttes også enhver bestræbelse på at styrke kvinder i sæsonarbejde ved hjælp af målrettede uddannelses- og støtteprogrammer. Brug af passende redskaber, udveksling af bedste praksis mellem EU-medlemsstaterne og koordinerede aktioner mellem fagforeninger eller andre organisationer og tredjelande kan medføre en løbende og systematisk opgradering af viden og færdigheder samt øget mobilitet og "cirkulær migration" til gavn for både EU og tredjelandene, men også de vandrende sæsonarbejdere selv. Hensigten er på den ene side at forbedre produktiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske udvikling i medlemsstaterne med henblik på effektivt at fremme/nå EU 2020-strategiens mål for et mere socialt Europa, men på den anden side også at beskytte borgere fra tredjelande, der er afhængige af sæsonarbejde.
Endvidere understreger udtalelsen behovet for "kønsbudgettering" i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af de nationale budgetter for at sikre såvel tilstrækkelige ressourcer som en effektiv overvågning og kontrol af udførelsen af målrettede programmer og incitamenter med henblik på at beskytte både fastansattes og sæsonarbejderes rettigheder samt styrke den sociale samhørighed.
Den systematiske indsamling af statistiske data om kvinders sæsonbetingede indvandring er det mest rationelle grundlag for at iværksætte de mest hensigtsmæssige politikker for at løse de udfordringer og problemer, der ledsager sæsonbetinget indvandring.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til direktiv Betragtning 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6) Dette direktiv bør bidrage til en effektiv styring af migrationsstrømmene for den særlige kategori, midlertidig sæsonbestemt migration, ved at fastsætte på den ene side retfærdige og gennemsigtige regler for indrejse og ophold og på den anden incitamenter og forholdsregler, der skal forhindre, at midlertidigt ophold bliver permanent. Hertil kommer, at de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, vil medvirke til at forhindre, at sådanne midlertidige ophold bliver til ulovlige ophold. |
(6) Dette direktiv bør bidrage til en effektiv styring af migrationsstrømmene for den særlige kategori, midlertidig sæsonbestemt migration, ved at fastsætte på den ene side retfærdige og gennemsigtige regler for indrejse og ophold og på den anden incitamenter og forholdsregler, der skal forhindre, at midlertidigt ophold bliver permanent. Hertil kommer, at de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, vil medvirke til at forhindre, at sådanne midlertidige ophold bliver til ulovlige ophold. |
|
|
Dette direktiv bør endvidere bidrage til specielt at beskytte kvinder mod usikre ansættelsesforhold og udnyttelse. |
Ændringsforslag 2 Forslag til direktiv Betragtning 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6a) Dette direktiv har til formål at bidrage til kampen mod illegal indvandring, ulovligt arbejde og sort økonomi, som er fænomener, der støtter og opmuntrer mafianetværk og organiseret kriminalitet, hvis ofre som regel er sårbare kvinder og børn. |
Ændringsforslag 3 Forslag til direktiv Betragtning 6 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6b) Dette direktiv bør tage hensyn til, at en stor del af de vandrende sæsonarbejdere, der kommer til EU hvert år, er kvinder, der ifølge FN, OECD, Den Internationale Arbejdsorganisation og andre organisationer kommer fra tredjelande, hvor der råder fattigdom, analfabetisme og en lav levestandard. |
Ændringsforslag 4 Forslag til direktiv Betragtning 6 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6c) Dette direktiv bør også tage hensyn til de hindringer, som ofte rammer kvindelige vandrende sæsonarbejdere, navnlig kvinder med mindreårige børn, hvis de i tillæg til vanskelighederne ved at tilpasse sig et fremmed land og et nyt arbejdsmiljø konfronteres med fordomme og stereotyper baseret på køn, race, hudfarve, religion og andre former for diskrimination. |
Ændringsforslag 5 Forslag til direktiv Betragtning 16 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(16a) Sæsonarbejdere fra tredjelande bør oplyses behørigt om deres rettigheder og pligter, når de får udstedt arbejdstilladelser. De kompetente myndigheder i værtslandet bør give de nødvendige oplysninger. Der bør træffes foranstaltninger mod arbejdsgiveres eller tredjemands overtrædelser af deres rettigheder samt mod dem, der påtager sig sort arbejde samtidig med sæsonarbejdet. |
Ændringsforslag 6 Forslag til direktiv Betragtning 16 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(16b) Sæsonarbejdere bør kende deres rettigheder og vide, at deres arbejde skal være klart sæsonbetonet, især kvinder, som ofte pålægges at arbejde ekstra ud over den fastsatte aftale om sæsonarbejde med husligt arbejde eller pleje af ældre, handicappede eller børn eller sågar tvinges til prostitution. |
Ændringsforslag 7 Forslag til direktiv Betragtning 19 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(19a) De kompetente myndigheder bør regelmæssigt kontrollere, om sæsonarbejdernes indkvartering og sanitære forhold er af en passende standard, navnlig i de tilfælde hvor der også bor børn i boligen. Kontrolmyndighederne skal have ret til at fremsætte henstillinger til arbejdsgiverne i tilfælde af uregelmæssigheder og pålægge lovovertrædere sanktioner. |
Ændringsforslag 8 Forslag til direktiv Betragtning 20 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(20a) For at sikre kvindelige arbejdstagere, der snarere påtager sig sæsonarbejde end mænd, er der behov for klare og passende bestemmelser, der fastlægger kvindelige arbejdstageres ret til at forhandle arbejdsvilkår med deres arbejdsgivere med fokus på særlige sikkerhedsbestemmelser. Disse bestemmelser bør dække alle negative situationer, som kvindelige arbejdstagere kan komme i, og adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. |
Ændringsforslag 9 Forslag til direktiv Betragtning 23 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(23a) Sæsonarbejdere kan blive udsat for udbytning fra arbejdsgivernes side (seksuel udnyttelse, tvungent ekstraarbejde, udmattende arbejdstider, uacceptable ansættelsesforhold eller ulige løn). Der bør derfor være en tæt og gensidig kommunikation mellem stat, kommuner og fagforeninger eller andre berørte organisationer for at styrke det indbyrdes samarbejde med det formål at støtte mandlige og kvindelige sæsonarbejdere ved udarbejdelse af passende programmer til at styrke, uddanne og støtte sæsonarbejdere samt indførelse af problemløsningsmekanismer. |
Ændringsforslag 10 Forslag til direktiv Betragtning 23 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(23b) Fremsendelsen af statistiske oplysninger om sæsonarbejde i medlemsstaterne skal også bidrage til at afklare forskellene mellem landene og belyse kvindelige sæsonarbejderes rolle og specifikke problemer. |
Ændringsforslag 11 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning, hvis arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse. |
3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning, hvis arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse og/eller chikane, misbrug eller udnyttelse af arbejdstagere. |
Ændringsforslag 12 Forslag til direktiv Artikel 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at tilgængeliggøre oplysninger om betingelser for indrejse og ophold, herunder rettigheder, og om al dokumentation, der er påkrævet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område som sæsonarbejder. |
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at tilgængeliggøre oplysninger om betingelser for indrejse og ophold, herunder rettigheder, og om al dokumentation, der er påkrævet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område som sæsonarbejder. Disse oplysninger skal forfattes på en sådan måde, at de er enkle og forståelige for personer af enhver uddannelsesmæssig baggrund. |
Ændringsforslag 13 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Sæsonarbejdere har tilladelse til ophold i højst seks måneder i et givet kalenderår, hvorefter de skal vende tilbage til et tredjeland. |
1. Sæsonarbejdere har tilladelse til ophold i højst seks måneder i et givet kalenderår, hvorefter de skal vende tilbage til et tredjeland, med mindre de i henhold til national ret kan forlænge deres ophold på grundlag af en anden tilladelse eller et visum. |
Ændringsforslag 14 Forslag til direktiv Artikel 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal kræve, at sæsonarbejdernes arbejdsgivere fremlægger dokumentation for, at sæsonarbejderens indkvartering er af en tilstrækkelig standard. Hvis sæsonarbejderne skal betale for indkvarteringen, skal omkostningerne stå i et rimeligt forhold til deres løn. |
Medlemsstaterne skal kræve, at sæsonarbejdernes arbejdsgivere fremlægger dokumentation for, at sæsonarbejderens indkvartering er af en tilstrækkelig standard, og der udpeges en ansvarlig embedsmand eller myndighed, der skal have til opgave at: |
|
|
i) føre systematisk kontrol med, om sæsonarbejdernes indkvartering er af en passende standard |
|
|
ii fremsætte henstillinger til arbejdsgiveren |
|
|
iii opkræve bøder fra de arbejdsgivere, der ikke overholder instruktionerne. |
|
|
Hvis sæsonarbejderne skal betale for indkvarteringen, skal omkostningerne stå i et rimeligt forhold til deres løn. |
Ændringsforslag 15 Forslag til direktiv Artikel 15 – litra c a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ca) ret til uden konsekvenser at nægte at udføre ekstraarbejde (f.eks. forsøg på at tvinge kvindelige sæsonarbejdere til husligt arbejde eller pleje af ældre, handicappede eller børn eller prostitution) i strid med kontrakten for sæsonarbejde |
Ændringsforslag 16 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 1 – indledning | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. de arbejdsvilkår med hensyn til bl.a. løn, afskedigelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som gælder for sæsonarbejde i henhold til lovgivning eller administrative bestemmelser og/eller alment gældende kollektive overenskomster i den medlemsstat, som har udstedt indrejsetilladelse i henhold til dette direktiv. |
1. de arbejdsvilkår med hensyn til bl.a. løn, afskedigelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som gælder for sæsonarbejde i henhold til lovgivning eller administrative bestemmelser og/eller alment gældende kollektive overenskomster i den medlemsstat, som har udstedt indrejsetilladelse i henhold til dette direktiv, uden kønsdiskrimination og med fuld overholdelse af sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med vandrende sæsonarbejdere, der er gravide, lige har født, eller som ammer. |
Ændringsforslag 17 Forslag til direktiv Artikel 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne sikrer, at tredjeparter, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for en sæsonarbejder og med dennes godkendelse - kan indtræde som part i klager til civilretslige eller administrative instanser med henblik på gennemførelse af dette direktiv. |
Medlemsstaterne sikrer, at tredjeparter, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktiv overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for en sæsonarbejder og med dennes godkendelse - kan indtræde som part i klager til civilretslige eller administrative instanser med henblik på gennemførelse af dette direktiv. Medlemsstaterne skal underrette sæsonarbejderne om de klageordninger, der findes, således at klagerne nemt kan søge oprejsning, når deres rettigheder krænkes, eller de udsættes for misbrug eller chikane. |
Ændringsforslag 18 Forslag til direktiv Artikel 18 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 18a Sociale integrationsprogrammer i værtslandene |
|
|
Medlemsstaterne indfører særlige, intensive programmer og foranstaltninger som et effektivt middel til at give både mandlige og kvindelige sæsonarbejdere adgang til information og hjælpe dem med at erhverve grundlæggende færdigheder i værtslandets sprog. Sæsonarbejdere bør have et grundlæggende kendskab til de områder af lovgivningen, som vedrører deres ansættelsesvilkår, samt til kultur, skikke og sædvaner i det europæiske samfund, hvor de skal bo og arbejde, for at sikre gensidig respekt for mangfoldighed og dermed større tilpasnings- og socialiseringsevne til gavn for alle og med henblik på opfyldelse af EU 2020-strategiens mål. |
PROCEDURE
|
Titel |
Betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2010)0379 – C7-0180/2010 – 2010/0210(COD) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
LIBE |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
FEMM 7.9.2010 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Antigoni Papadopoulou 2.9.2010 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
13.12.2010 |
27.1.2011 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
27.1.2011 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 0 1 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Regina Bastos, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Andrea Češková, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Siiri Oviir, Raül Romeva i Rueda, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Anne Delvaux, Christa Klaß, Katarína Neveďalová, Norica Nicolai, Antigoni Papadopoulou, Rovana Plumb, Joanna Senyszyn |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Stanimir Ilchev |
|||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde |
||||
|
Referencer |
COM(2010)0379 – C7-0180/2010 – 2010/0210(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
13.7.2010 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 7.9.2010 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
EMPL 7.9.2010 |
FEMM 7.9.2010 |
|
|
|
|
Associeret/Associerede udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
EMPL 12.5.2011 |
|
|
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Claude Moraes 27.9.2010 |
|
|
|
|
|
Anfægtelse af retsgrundlaget Dato for udtalelse fra JURI |
JURI 22.11.2011 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
29.11.2010 |
1.2.2011 |
16.6.2011 |
31.8.2011 |
|
|
|
29.11.2011 |
14.11.2013 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
14.11.2013 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
33 1 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Philipp Albrecht, Edit Bauer, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Carlos Coelho, Cornelia Ernst, Monika Flašíková Beňová, Nathalie Griesbeck, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Timothy Kirkhope, Svetoslav Hristov Malinov, Véronique Mathieu Houillon, Roberta Metsola, Louis Michel, Claude Moraes, Jacek Protasiewicz, Judith Sargentini, Kyriacos Triantaphyllides, Axel Voss, Josef Weidenholzer, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Michael Cashman, Anna Maria Corazza Bildt, Franco Frigo, Petru Constantin Luhan, Jan Mulder, Sir Graham Watson |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Phil Bennion, Françoise Castex, Alejandro Cercas, Spyros Danellis, Andrew Duff, Marian Harkin, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Derek Vaughan |
||||
|
Dato for indgivelse |
3.12.2013 |
||||