BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

20.12.2013 - (09288/2010 – C7‑0185/2010 – 2010/0817(COD)) - ***I

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Nuno Melo

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 458 KB)
• 001-001 (DOC - 392 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

(09288/2010 – C7‑0185/2010 – 2010/0817(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det initiativ fra en gruppe medlemsstater, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (09288/2010),

–   der henviser til artikel 76, litra b), og artikel 82, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7‑0185/2010),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. december 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 44 og 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0477/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1 –

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*

til udkast fra en gruppe medlemsstater

---------------------------------------------------------

Initiativ fra Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien,

Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Republikken Østrig,

Republikken Slovenien og Kongeriget Sverige

med henblik på vedtagelse af European Parlamentets og Rådets direktiv

af

om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra a),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget ▌Belgien, ▌Republikken Bulgarien, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Republikken Østrig, Republikken Slovenien og Kongeriget Sverige,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)         Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)         I henhold til artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygge på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, der siden Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 1999 i Tammerfors almindeligvis betegnes som en hovedhjørnesten i det retlige samarbejde i straffesager i Unionen.

(3)         Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale[2] omhandler behovet for umiddelbar gensidig anerkendelse af kendelser for at forhindre destruktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af bevismateriale. Da dette instrument imidlertid er begrænset til indefrysningsfasen, skal indefrysningskendelsen ledsages af en separat anmodning om overførsel af bevismaterialet til den udstedelsesstaten i overensstemmelse med de regler, der gælder for gensidig retshjælp i straffesager. Dette fører til en totrinsprocedure, der er skadelig for effektiviteten. Desuden sameksisterer denne ordning med de traditionelle samarbejdsinstrumenter og bruges derfor sjældent i praksis af de kompetente myndigheder.

(4)         Rådets rammeafgørelse 2008/978/RIA af 18. december 2008 om en europæisk bevissikringskendelse med henblik på fremskaffelse af ▌genstande, dokumenter og data til brug i straffesager[3] blev vedtaget for at anvende princippet om gensidig anerkendelse i så henseende. Den europæiske bevissikringskendelse kan imidlertid kun anvendes på bevismateriale, der allerede findes, og dækker derfor et begrænset spektrum af strafferetligt samarbejde for så vidt angår bevismateriale. På grund af dens begrænsede anvendelsesområde kan kompetente myndigheder frit bruge den nye ordning eller bruge procedurerne for gensidig retshjælp, der under alle omstændigheder stadig kan finde anvendelse på bevismateriale, der ligger uden for den europæiske bevissikringskendelses anvendelsesområde.

(5)         Siden vedtagelsen af rammeafgørelse 2003/577/RIA og 2008/978/RIA er det blevet klart, at den nuværende ramme for indsamling af bevismateriale er for fragmenteret og kompliceret. Der er derfor behov for en ny tilgang.

(6)         I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget den 11. december 2009, besluttede Det Europæiske Råd, at der bør arbejdes videre med oprettelsen af et omfattende system til fremskaffelse af bevismateriale i sager med en grænseoverskridende dimension baseret på princippet om gensidig anerkendelse. Det Europæiske Råd anførte, at de eksisterende instrumenter på dette område er fragmenterede, og at der er behov for en ny tilgang, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse, men som også tager hensyn til fleksibiliteten i det traditionelle system for gensidig retshjælp. Det Europæiske Råd efterlyste derfor et samlet system til erstatning for alle eksisterende instrumenter på dette område, herunder Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse, der så vidt muligt omfatter alle former for bevismateriale og indeholder frister for håndhævelse og så vidt muligt begrænser grundene til afslag.

(7)         Denne nye tilgang bygger på et enkelt instrument kaldet den europæiske efterforskningskendelse. En europæisk efterforskningskendelse bør udstedes for at få en eller flere specifikke efterforskningsforanstaltninger udført i fuldbyrdelsesstaten med henblik på indsamling af bevismateriale. Dette omfatter fremskaffelse af bevismateriale, der allerede er i fuldbyrdelsesmyndighedens besiddelse.

(8)         Den europæiske efterforskningskendelse har et horisontalt anvendelsesområde og finder derfor anvendelse på ▌alle efterforskningsforanstaltninger, der tager sigte på at indsamle bevismateriale. Oprettelsen af et fælles efterforskningshold og indsamling af bevismateriale inden for et sådant efterforskningshold kræver imidlertid specifikke regler, der bedre kan behandles separat ▌. Med forbehold af anvendelsen af dette direktiv bør eksisterende instrumenter derfor fortsat finde anvendelse på disse typer foranstaltninger.

(9)         Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på grænseoverskridende observationer som nævnt i artikel 40 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen[4].

(10)       Den europæiske efterforskningskendelse bør fokusere på den efterforskningsforanstaltning, der skal udføres. Udstedelsesmyndigheden har de bedste forudsætninger for på grundlag af sit kendskab til detaljerne i den pågældende efterforskning at beslutte, hvilken foranstaltning der skal anvendes. Fuldbyrdelsesmyndigheden bør dog så vidt muligt anvende en anden type foranstaltning, hvis den ønskede foranstaltning ikke eksisterer ▌i henhold til dens nationale lovgivning eller ikke ville være tilgængelig i en tilsvarende national sag. Tilgængelighed henviser til tilfælde, hvor den anmodede foranstaltning eksisterer i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, men kun er lovligt tilgængelig i visse situationer, for eksempel når foranstaltningen kun kan udføres ved lovovertrædelser af en vis grovhed, mod personer, til hvem der allerede er en vis grad af mistanke, eller med samtykke fra den pågældende person. Fuldbyrdelsesmyndigheden kan også benytte sig af en anden type efterforskningsforanstaltning, når den vil opnå samme resultat som foranstaltningen i den europæiske efterforskningskendelse med ▌midler, der medfører mindre indblanding i den pågældende persons grundlæggende rettigheder.

(10a)     Den europæiske efterforskningskendelse bør vælges, hvis fuldbyrdelsen af en efterforskningsforanstaltning forekommer at være rimelig, tilstrækkelig og anvendelig i det foreliggende tilfælde. Udstedelsesmyndigheden bør derfor vurdere, om det ønskede bevismateriale er nødvendigt for og står i et rimeligt forhold til sagens formål, om den valgte foranstaltning er nødvendig og rimelig med henblik på indsamling af bevismaterialet, og om en anden medlemsstat bør inddrages i indsamlingen af dette bevismateriale ved hjælp af udstedelsen af den europæiske efterforskningskendelse. Samme vurdering bør foretages i godkendelsesproceduren, når godkendelse af en europæisk efterforskningskendelse er påkrævet i henhold til dette direktiv. Fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse bør ikke afslås af andre grunde end dem, der er fastsat i dette direktiv, men fuldbyrdelsesmyndigheden bør dog have ret til at vælge en mindre indgribende foranstaltning end den, der er angivet i en europæisk efterforskningskendelse, hvis den gør det muligt at opnå lignende resultater.

(10b)     Når de udsteder en europæisk efterforskningskendelse, bør udstedelsesmyndigheden lægge særlig vægt på at sikre fuld overholdelse af de rettigheder, der er fastlagt i artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den mistænktes eller tiltaltes ret til at blive anset for uskyldig, indtil det modsatte er bevist, såvel som retten til et forsvar i straffesager er en grundpille i de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på området retlige anliggender. Enhver begrænsning af sådanne rettigheder ved en efterforskningsforanstaltning, der træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, bør fuldt ud passe til de krav, der er fastlagt i artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med hensyn til nødvendighed, proportionalitet og mål, som den bør stræbe efter, navnlig beskyttelsen af andres rettigheder.

(10c)     For at sikre fremsendelse af den europæiske efterforskningskendelse til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan udstedelsesmyndigheden gøre brug af alle de mulige eller relevante fremsendelsesmidler, herunder f.eks. det sikre telekommunikationssystem, der anvendes af det europæiske retlige netværk, Eurojust eller andre kanaler, der anvendes af judicielle eller retshåndhævende myndigheder.

(10d)     Når medlemsstaterne afgiver en erklæring om sprogordningen, opfordres de til foruden deres officielle sprog at medtage mindst ét sprog, der er almindeligt anvendt i Den Europæiske Union.

(10e)     Dette direktiv bør gennemføres under hensyn til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen.

(10f)      Ikkeindgribende foranstaltninger kunne f.eks. være foranstaltninger, der ikke krænker retten til privatlivets fred eller ejendomsretten, afhængigt af den nationale lovgivning.

▌

(12a)     Ne bis in idem-princippet er et grundlæggende retsprincip i Den Europæiske Union som anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og udviklet i EU-Domstolens retspraksis. Fuldbyrdelsesmyndigheden bør derfor kunne afslå at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, hvis fuldbyrdelsen ville stride mod dette princip. Da den sagsbehandling, der ligger til grund for en europæisk efterforskningskendelse, har foreløbig karakter, bør dens fuldbyrdelse ikke kunne afslås, når den tager sigte på at fastslå en eventuel konflikt med ne bis in idem-princippet, eller, når udstedelsesmyndigheden har givet en forsikring om, at bevismateriale, der er er overført som følge af fuldbyrdelsen af efterforskningskendelsen, ikke skal anvendes til at retsforfølge eller straffe en person, med hensyn til hvilken der er afsagt endelig dom for de samme forhold i en anden medlemsstat.

(12b)     I lighed med andre instrumenter vedrørende gensidig anerkendelse medfører dette direktiv ikke en ændring af pligten til at overholde de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende retsprincipper som fastsat i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. For at gøre dette tydeligt er der indsat en specifik bestemmelse i teksten.

(12c)     Oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU er baseret på gensidig tillid og en formodning om andre medlemsstaters overholdelse af EU-retten, navnlig de grundlæggende rettigheder. Denne formodning er dog afbeviselig. Hvis der er vægtige grunde til at tro, at gennemførelsen af en efterforskningsforanstaltning, der er indeholdt i den europæiske efterforskningskendelse, ville medføre krænkelse af en grundlæggende ret for den pågældende, og at fuldbyrdelsesmedlemsstaten tilsidesætter sine pligter til at beskytte grundlæggende rettigheder, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør fuldbyrdelsen af kendelsen derfor afslås.

(12d)     Det bør være muligt at afvise en europæisk efterforskningskendelse, når dens anerkendelse eller fuldbyrdelse i fuldbyrdelsesstaten ville indebære krænkelse af en immunitet eller et privilegium i denne stat. Der findes ikke nogen fælles definition af, hvad der udgør en immunitet eller et privilegium i Den Europæiske Union, og den præcise definition af disse begreber er derfor overladt til national lovgivning, hvor den kan omfatte former for beskyttelse, der finder anvendelse på læge- og advokaterhvervet, men ikke bør tolkes på en måde, der er i modstrid med forpligtelsen til at ophæve visse grunde til afvisning i artikel 7 i Rådets retsakt af 16. oktober 2001 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af protokollen til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Dette kan også omfatte regler vedrørende pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, selv om de ikke nødvendigvis betragtes som et privilegium eller en immunitet.

(13)       Tidsbegrænsninger er nødvendige for at sikre et hurtigt, effektivt og konsekvent samarbejde mellem medlemsstaterne i straffesager. Afgørelsen om anerkendelse eller fuldbyrdelse samt den faktiske fuldbyrdelse af efterforskningsforanstaltningen bør gennemføres med samme hurtighed og prioritet som i en lignende national sag. Der bør sættes frister for at sikre en afgørelse eller fuldbyrdelse inden for en rimelig frist eller for at opfylde procedurekrav i udstedelsesstaten.

(13a)     De retsmidler, der er til rådighed mod en europæisk efterforskningskendelse, bør i det mindste svare til dem, der er til rådighed i den nationale sag mod den pågældende efterforskningsforanstaltning. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale lovgivning sikre anvendeligheden af disse retsmidler, bl.a. ved i tide at informere alle interesserede parter om mulighederne og procedurerne for at søge retsmidlerne. I tilfælde, hvor indvendinger imod efterforskningskendelsen indgives af en berørt part i fuldbyrdelsesstaten med hensyn til vægtige grunde til at udstede efterforskningskendelsen, er det tilrådeligt, at oplysninger om en sådan anfægtelse fremsendes til udstedelsesmyndigheden, og at den berørte part underrettes herom.

(13b)     Udgifter, der opstår på fuldbyrdelsesmedlemsstatens område i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse, afholdes udelukkende af denne medlemsstat. Denne ordning overholder det almindelige princip om gensidig anerkendelse. Fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse kan imidlertid give anledning til ekstraordinært høje omkostninger for fuldbyrdelsesstaten. Sådanne ekstraordinært høje omkostninger kan for eksempel være komplekse ekspertudtalelser eller store politiaktioner eller overvågningsaktiviteter over en lang periode. Dette må ikke hæmme fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse, og udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndighederne bør søge at fastslå, hvilke udgifter der kan anses for at være ekstraordinært høje. Omkostningsspørgsmålet kan gøres til genstand for høringer mellem de berørte medlemsstater, og det anbefales, at de løser dette spørgsmål i høringsfasen. Som en sidste udvej kan udstedelsesmyndigheden beslutte at trække efterforskningskendelsen tilbage eller at opretholde den, og den del af omkostningerne, som fuldbyrdelsesstaten anser for at være ekstraordinært høje, men som er absolut nødvendige i forbindelse med en sag, bør dækkes af udstedelsesstaten. Den givne mekanisme udgør ikke en yderligere grund til afslag og bør under ingen omstændigheder misbruges, så fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse forsinkes eller hindres.

(14)       Den europæiske efterforskningskendelse giver en enkelt ordning for bevisoptagelse. Supplerende regler er dog nødvendige for visse typer efterforskningsforanstaltninger, der bør indgå i den europæiske efterforskningskendelse som f.eks. midlertidig overførsel af frihedsberøvede personer, afhøring ved hjælp af video- eller telefonkonference, indhentning af oplysninger vedrørende bankkonti eller banktransaktioner, kontrollerede leverancer eller diskrete undersøgelser. Efterforskningsforanstaltninger, der medfører indsamling af bevismateriale i realtid, løbende og over en vis periode, er omfattet af den europæiske efterforskningskendelse, men praktiske ordninger bør, når det er nødvendigt, aftales mellem de berørte medlemsstater for at tage højde for forskellene i medlemsstaternes nationale lovgivning.

(14a)     Dette direktiv indeholder regler om udførelsen af en efterforskningsforanstaltning på alle trin i en straffesag, inkl. selve retssagen, om nødvendigt med deltagelse af den pågældende med henblik på indsamling af bevismateriale. En efterforskningskendelse kan f.eks. udstedes med henblik på midlertidig overførsel af den pågældende til udstedelsesstaten eller gennemførelse af en afhøring via videokonference. Hvis den pågældende imidlertid skal overføres til en anden medlemsstat til strafferetlig forfølgelse, herunder indbringelse for retten med henblik på en retssag, bør der udstedes en europæisk arrestordre i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA.

(14b)     Med henblik på en forholdsmæssigt afpasset anvendelse af en europæisk arrestordre [...] bør udstedelsesmyndighederne overveje, om en europæisk efterforskningskendelse vil være et effektivt og forholdsmæssigt middel i en straffesag. Udstedelsesmyndighederne bør især overveje, om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse med henblik på at afhøre en mistænkt eller tiltalt via videokonference kunne være et effektivt alternativ.

(14c)     En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes for at få bevismateriale om konti, uanset arten, som den person, der er genstand for en straffesag, måtte have i en bank eller anden finansiel institution. Denne mulighed skal forstås bredt som omfattende ikke kun mistænkte eller tiltalte, men også enhver anden person, om hvem de kompetente myndigheder under straffesagen finder sådanne oplysninger påkrævede.

(14d)     Når der i dette direktiv henvises til finansielle institutioner, bør de defineres i overensstemmelse med de relevante definitioner i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

(14e)     Når der udstedes en europæisk efterforskningskendelse for at få "oplysninger" om en nærmere angivet konto, omfatter "oplysninger" mindst kontoindehaverens navn og adresse, enkeltheder om enhver fuldmagt til kontoen samt alle andre enkeltheder eller dokumenter, som kontoindehaveren fremlagde, da kontoen blev åbnet, og som banken stadig er i besiddelse af.

(14f)      Mulighederne for samarbejde i henhold til bestemmelserne om aflytning af telekommunikation bør ikke begrænses til telekommunikationens indhold, men også omfatte indsamling af trafik- og lokaliseringsdata i tilknytning til sådan telekommunikation for således at give de kompetente myndigheder mulighed for at udstede en europæisk efterforskningskendelse med henblik på at indhente mindre indgribende oplysninger om telekommunikation. En europæisk efterforskningskendelse, der udstedes med henblik på at indhente historiske trafik- og lokaliseringsdata vedrørende telekommunikation, bør behandles i henhold til den generelle ordning vedrørende fuldbyrdelse af den europæiske efterforskningskendelse og kan afhængigt af fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning betragtes som en tvangsforanstaltning.

(14g)     Hvis flere medlemsstater kan yde den nødvendige tekniske assistance, sendes den europæiske efterforskningskendelse kun til en af dem, og den stat, hvor personen befinder sig, prioriteres højest. De medlemsstater, hvor personen befinder sig, og hvis tekniske assistance ikke er nødvendig for at udføre aflytningen, bør underrettes derom i overensstemmelse med artikel 27d. Modtages der derimod teknisk assistance fra mere end én medlemsstat, kan der sendes en europæisk efterforskningskendelse til mere end én fuldbyrdelsesstat.

(14h)     I en europæisk efterforskningskendelse, der indeholder en anmodning om aflytning af telekommunikation, bør udstedelsesmyndigheden give fuldbyrdelsesmyndigheden fyldestgørende oplysninger, såsom de nærmere omstændigheder omkring den igangværende strafferetlige efterforskning, således at fuldbyrdelsesmyndigheden kan vurdere, om foranstaltningen ville være tilladt i en tilsvarende national sag.

(14i)      Medlemsstaterne bør tage hensyn til vigtigheden af at sikre, at teknisk assistance kan ydes af en tjenesteudbyder, der driver offentligt tilgængelige telekommunikationsnet og -tjenester på den pågældende medlemsstats område, for at lette samarbejdet om dette instrument i forbindelse med lovlig aflytning af telekommunikation.

(14j)      Dette direktiv omhandler på grund af sit anvendelsesområde kun foreløbige foranstaltninger med henblik på indsamling af bevismateriale. Det skal i den forbindelse understreges, at enhver genstand, herunder finansielle aktiver, kan være genstand for flere foreløbige foranstaltninger under en straffesag, ikke blot med henblik på indsamling af bevismateriale, men også med henblik på konfiskation. Det er vigtigt at anerkende, at det ikke altid er let at skelne mellem de to formål med en foreløbig foranstaltning, og at formålet med den foreløbige foranstaltning kan ændre sig under sagens forløb. Det er derfor afgørende for det fremtidige arbejde, at der bibeholdes et fleksibelt indbyrdes forhold mellem de forskellige instrumenter, der finder anvendelse på dette område. Af samme grund bør vurderingen af, om genstanden skal anvendes som bevismateriale og derfor være genstand for en europæisk efterforskningskendelse, overlades til udstedelsesmyndigheden.

▌

(15a)     Når der henvises til gensidig retshjælp i relevante internationale instrumenter som f.eks. konventioner, der er indgået inden for Europarådet, finder dette direktiv anvendelse mellem de medlemsstater, der deltager i dets vedtagelse, forud for disse konventioner.

(15b)     De lovovertrædelser, der er opført på listen i bilag X fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen i allerede gældende retlige instrumenter om gensidig anerkendelse.

(15c)     I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011 har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

(16)       Målet for dette direktiv, nemlig gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at fremskaffe bevismateriale, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)       Direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit VI, international lovgivning og internationale aftaler, som Unionen eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i medlemsstaternes forfatninger på deres respektive anvendelsesområder. Intet i dette direktiv må fortolkes som et forbud mod at afslå at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, hvis der er objektive grunde til at formode, at den europæiske efterforskningskendelse er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race eller etniske baggrund, religion, seksuelle orientering, nationalitet, sprog eller politiske overbevisning, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde.

(17a)     Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er en grundlæggende rettighed. I artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes det, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.

(17b)     Medlemsstaterne bør ved anvendelsen af dette direktiv foreskrive gennemsigtige politikker med hensyn til behandling af personoplysninger og sikre personens adgang til retsmidler til beskyttelse af hans eller hendes personoplysninger.

(17c)     Personoplysninger, der tilvejebringes i henhold til dette direktiv, bør behandles, når det er nødvendigt og står i et rimeligt forhold til formål, der er forenelige med forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgelse af kriminalitet eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner samt udøvelse af retten til et forsvar. Kun autoriserede personer bør have adgang til oplysninger, der indeholder personoplysninger, der kan opnås gennem kontrolprocesser.

(18)       I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige givet meddelelse om, at det ønsker at deltage i vedtagelsen af dette direktiv. Med forbehold af protokollens artikel 4 deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(19)       I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

DEN EUROPÆISKE EFTERFORSKNINGSKENDELSE ▌

Artikel 1

▌Pligten til at fuldbyrde

den europæiske efterforskningskendelse

1.        Den europæiske efterforskningskendelse er en retsafgørelse udstedt eller godkendt af en judiciel myndighed i en medlemsstat ("udstedelsesstaten") for at få en eller flere specifikke efterforskningsforanstaltninger udført i en anden medlemsstat ("fuldbyrdelsesstaten") med henblik på fremskaffelse af bevismateriale i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Den europæiske efterforskningskendelse kan også udstedes for at fremskaffe bevismateriale, som de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten allerede er i besiddelse af.

2.        Medlemsstaterne fuldbyrder enhver europæisk efterforskningskendelse på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

2a.      En mistænkt eller tiltalt (eller en advokat på hans vegne) kan anmode om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse inden for rammerne af retten til et forsvar i overensstemmelse med national strafferetspleje.

3.        Dette direktiv indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og ▌retsprincipper som nedfældet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder retten til et forsvar for personer, der er anklaget i en straffesag, og eventuelle forpligtelser, der påhviler de judicielle myndigheder i denne henseende, berøres ikke. ▌

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved

aa)        “udstedelsesstat”: den medlemsstat hvori den europæiske efterforskningskendelse udstedes

ab)        "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, der fuldbyrder den europæiske efterforskningskendelse, og hvor efterforskningsforanstaltningen skal udføres

a)          "udstedelsesmyndighed":

i)       en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager, der er kompetent i den pågældende sag, eller

ii)      enhver anden kompetent myndighed som defineret af udstedelsesstaten, der i den pågældende sag handler i sin egenskab af efterforskningsmyndighed i straffesager med kompetence ▌til at anordne bevisoptagelse i henhold til national lovgivning. Desuden skal den europæiske efterforskningskendelse, før den overføres til fuldbyrdelsesmyndigheden, efter en undersøgelse af dens overensstemmelse med betingelserne for udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse, navnlig betingelserne i artikel 5a, stk. 1, i henhold til dette direktiv, godkendes af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i udstedelsesstaten. Når den europæiske efterforskningskendelse er blevet godkendt af en judiciel myndighed, kan denne myndighed også betragtes som en udstedelsesmyndighed med hensyn til fremsendelse af den europæiske efterforskningskendelse.

b)          "fuldbyrdelsesmyndighed": en myndighed, der har kompetence til at anerkende ▌en europæisk efterforskningskendelse og sikre fuldbyrdelsen heraf i overensstemmelse med dette direktiv og de procedurer, der finder anvendelse i en lignende national sag. Sådanne procedurer kan kræve en tilladelse fra en domstol i fuldbyrdelsesstaten, når det er foreskrevet i dens nationale lovgivning.

Artikel 3

Den europæiske efterforskningskendelses anvendelsesområde

Den europæiske efterforskningskendelse omfatter alle efterforskningsforanstaltninger med undtagelse af ▌oprettelsen af et fælles efterforskningshold og indsamling af bevismateriale inden for et sådant efterforskningshold som omhandlet i artikel 13 i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater[5] (i det følgende benævnt "konventionen") og i Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold[6], medmindre formålet er anvendelse af henholdsvis konventionens artikel 13, stk. 8, og rammeafgørelsens artikel 1, stk. 8.

▌

Artikel 4

Procedurer, som kan give anledning til udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse

Den europæiske efterforskningskendelse kan udstedes

a)        i straffesager, der er anlagt af eller kan anlægges for en judiciel myndighed med hensyn til en handling, som er strafbar i henhold til udstedelsesstatens nationale lovgivning

b)        i sager anlagt af administrative myndigheder med hensyn til handlinger, der er strafbare ifølge udstedelsesstatens nationale lovgivning, fordi de udgør overtrædelser af retsreglerne, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol med kompetence navnlig i straffesager

c)        i sager anlagt af judicielle myndigheder med hensyn til handlinger, der er strafbare ifølge udstedelsesstatens nationale lovgivning, fordi de udgør overtrædelser af retsreglerne, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol med kompetence navnlig i straffesager og

d)        i forbindelse med sager som omhandlet i litra a), b) og c), der vedrører strafbare handlinger eller overtrædelser, som en juridisk person kan drages til ansvar for eller straffes for i udstedelsesstaten.

Artikel 5

Den europæiske efterforskningskendelses indhold og form

1.        Den europæiske efterforskningskendelse i formularen i bilag A skal udfyldes og underskrives, og indholdets nøjagtighed og rigtighed bekræftes af udstedelsesmyndigheden.

Den skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

a)     data om udstedelsesmyndigheden og eventuelt godkendelsesmyndigheden

aa)   genstanden for og årsagen til den europæiske efterforskningskendelse

ab)   de nødvendige oplysninger til rådighed om den eller de pågældende personer

ac)    en beskrivelse af den strafbare handling, der er genstand for efterforskning eller retssag og de gældende bestemmelser i strafferetten

ad)   en beskrivelse af den eller de efterforskningsforanstaltninger, hvorom der er anmodet, og det bevismateriale, som skal indsamles.

2.        Hver medlemsstat angiver det eller de sprog blandt EU-institutionernes officielle sprog, der ud over det eller de officielle sprog i den pågældende medlemsstat kan bruges til udfyldelse eller oversættelse af den europæiske efterforskningskendelse, når den pågældende stat er fuldbyrdelsesstaten.

2a.      Den europæiske efterforskningskendelse i formularen i bilag A oversættes af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten til et officielt sprog i fuldbyrdelsesstaten eller et andet sprog angivet af fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.

Artikel 5a

Betingelser for udstedelse og fremsendelse af en europæisk efterforskningskendelse

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden har sikret sig, at følgende betingelser er opfyldt:

a)     udstedelsen af den europæiske efterforskningskendelse er nødvendig og står i et rimeligt forhold til de i artikel 4 omhandlede formål med retssagen under hensyn til den mistænktes eller tiltaltes rettigheder

b)     der kunne være blevet udstedt kendelse om den eller de efterforskningsforanstaltninger, der er omhandlet i den europæiske efterforskningskendelse, under samme omstændigheder i en lignende national sag.

2.        Udstedelsesmyndigheden vurderer disse betingelser i hver enkelt sag.

3.        Når fuldbyrdelsesmyndigheden har grund til at tro, at betingelserne i artikel 5a, stk. 1, ikke er opfyldt, kan fuldbyrdelsesmyndigheden høre udstedelsesmyndigheden om betydningen af at fuldbyrde den europæiske efterforskningskendelse. Efter en sådan høring kan udstedelsesmyndigheden beslutte at trække efterforskningskendelsen tilbage.

KAPITEL II

PROCEDURER OG GARANTIER I UDSTEDELSESSTATEN

Artikel 6

Fremsendelse af den europæiske efterforskningskendelse

1.        Den europæiske efterforskningskendelse, der er udfyldt i overensstemmelse med artikel 5, fremsendes af udstedelsesmyndigheden til fuldbyrdelsesmyndigheden ved hjælp af ethvert middel, som kan efterlade et skriftligt spor, og som giver fuldbyrdelsesstaten mulighed for at fastslå ægtheden.

1a.      Al yderligere officiel kommunikation foregår direkte mellem udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndigheden.

2.        Hver medlemsstat kan udpege en central myndighed eller, hvis dens retssystem tillader det, flere centrale myndigheder til at bistå de ▌kompetente myndigheder, jf. dog artikel 2, litra b). En medlemsstat kan, hvis det er nødvendigt på grund af dens interne retssystem, overdrage den administrative fremsendelse og modtagelse af europæiske efterforskningskendelser samt anden officiel korrespondance i den forbindelse til sin eller sine centrale myndigheder.

3.        Hvis udstedelsesmyndigheden ønsker det, kan fremsendelsen foregå ved hjælp af det ▌europæiske retlige netværks telekommunikationssystem.

4.        Hvis fuldbyrdelsesmyndigheden er ukendt, skal udstedelsesmyndigheden på alle måder, herunder gennem kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk, forsøge at fremskaffe de nødvendige oplysninger fra fuldbyrdelsesstaten.

5.        Når den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der modtager den europæiske efterforskningskendelse, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på dens fuldbyrdelse, skal den ex officio fremsende den europæiske efterforskningskendelse til fuldbyrdelsesmyndigheden og underrette udstedelsesmyndigheden herom.

6.        Alle vanskeligheder i forbindelse med fremsendelsen eller ægtheden af dokumenter, der er nødvendige for fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse, løses ved direkte kontakter mellem de berørte udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndigheder eller, hvor det er relevant, ved inddragelse af medlemsstaternes centrale myndigheder.

Artikel 7

En europæisk efterforskningskendelse knyttet til en tidligere europæisk efterforskningskendelse

1.        Når udstedelsesmyndigheden udsteder en europæisk efterforskningskendelse, der supplerer en tidligere europæisk efterforskningskendelse, skal den angive dette i den europæiske efterforskningskendelse i overensstemmelse med formularen i bilag A.

2.        Hvis udstedelsesmyndigheden i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, deltager i fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse i fuldbyrdelsesstaten, kan den ▌med forbehold af meddelelser fremsat i henhold til artikel 28, stk. 1, litra c), indlevere en europæisk efterforskningskendelse, der supplerer den tidligere europæiske efterforskningskendelse, direkte til fuldbyrdelsesmyndigheden, mens den befinder sig i den pågældende stat.

2a.      Enhver supplerende europæisk efterforskningskendelse skal attesteres i overensstemmelse med artikel 5 og godkendes i overensstemmelse med artikel 2.

KAPITEL III

PROCEDURER OG GARANTIER

I FULDBYRDELSESSTATEN

Artikel 8

Anerkendelse og fuldbyrdelse

1.          Fuldbyrdelsesmyndigheden skal anerkende en europæisk efterforskningskendelse, der er fremsendt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, uden yderligere formaliteter og sikre fuldbyrdelsen på samme måde og på de samme betingelser, som hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten havde anmodet om den pågældende efterforskningsforanstaltning, medmindre myndigheden beslutter at påberåbe sig en af de i dette direktiv omhandlede grunde til at ▌afslå anerkendelse ▌eller fuldbyrdelse eller en af de i dette direktiv omhandlede grunde til udsættelse.

2.        Fuldbyrdelsesmyndigheden skal opfylde de formkrav og procedurer, som udstedelsesmyndigheden udtrykkeligt har angivet, medmindre andet er fastsat i dette direktiv, forudsat at sådanne formkrav og procedurer ikke er i modstrid med de grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten.

2a.      Når en europæisk efterforskningskendelse modtages af en fuldbyrdelsesmyndighed, og den ikke er blevet udstedt af en udstedelsesmyndighed som omhandlet i artikel 2, litra a), tilbagesender fuldbyrdelsesmyndigheden den europæiske efterforskningskendelse til udstedelsesstaten.

3.        Udstedelsesmyndigheden kan anmode om, at en eller flere myndigheder i udstedelsesstaten bistår med fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse til støtte for de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten, i det omfang de udpegede myndigheder i udstedelsesstaten ville kunne bistå med fuldbyrdelsen af den eller de efterforskningsforanstaltninger, der er omhandlet i den europæiske efterforskningskendelse, i en lignende national sag. Fuldbyrdelsesmyndigheden skal efterkomme denne anmodning, forudsat at en sådan bistand ikke er i modstrid med de grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten og ikke skader dens væsentlige nationale sikkerhedsinteresser.

3a.      De myndigheder fra udstedelsesstaten, der befinder sig i fuldbyrdelsesstaten, er bundet af fuldbyrdelsesstatens lovgivning under fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse. De har ikke nogen retshåndhævelsesbeføjelser på fuldbyrdelsesstatens område, medmindre udøvelsen af disse beføjelser på fuldbyrdelsesstatens område er i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og i det omfang det er aftalt mellem udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndighederne.

4.        Udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndighederne kan høre hinanden på en hvilken som helst relevant måde med henblik på at lette den effektive anvendelse af denne artikel.

Artikel 9

Benyttelse af en anden efterforskningsforanstaltning

1.        Fuldbyrdelsesmyndigheden skal så vidt muligt benytte en anden efterforskningsforanstaltning end den, der er omhandlet i den europæiske efterforskningskendelse, når

a)      efterforskningsforanstaltningen i den europæiske efterforskningskendelse ikke findes i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten, eller

b)     efterforskningsforanstaltningen i den europæiske efterforskningskendelse ikke ville være tilgængelig i en lignende national sag.

▌

1a.      Med forbehold af artikel 10 finder stk. 1 ikke anvendelse på følgende efterforskningsforanstaltninger, som altid skal være til rådighed i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning:

a)     fremskaffelse af oplysninger eller bevismateriale, der allerede er i fuldbyrdelsesmyndighedens besiddelse, og som i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten kunne være fremskaffet inden for rammerne af straffesager eller med henblik på den europæiske efterforskningskendelse

b)     fremskaffelse af oplysninger fra politiets eller de judicielle myndigheders databaser, som fuldbyrdelsesmyndigheden har direkte adgang til inden for rammerne af straffesager

c)      afhøring af vidner, eksperter, ofre, mistænkte eller tiltalte eller tredjemand på fuldbyrdelsesstatens område eller

d)     enhver ikkeindgribende efterforskningsforanstaltning som defineret i fuldbyrdelsesstatens lovgivning

e)      identificering af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-adresse

1b.      Fuldbyrdelsesmyndigheden kan også benytte sig af en anden efterforskningsforanstaltning end den, der er fastsat i den europæiske efterforskningskendelse, når den af fuldbyrdelsesmyndigheden valgte efterforskningsforanstaltning vil give samme resultat som foranstaltningen i den europæiske efterforskningskendelse med mindre indgribende midler.

2.        Når fuldbyrdelsesmyndigheden beslutter at benytte sig af muligheden i stk. 1 og 1a, skal den først underrette udstedelsesmyndigheden, der kan beslutte at trække den europæiske efterforskningskendelse tilbage eller supplere den.

3.        Når efterforskningsforanstaltningen i den europæiske efterforskningskendelse i overensstemmelse med stk. 1, ikke findes i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten eller ikke ville være tilgængelig i en lignende national sag, og når der ikke findes nogen anden efterforskningsforanstaltning, der kan give samme resultat som den ønskede foranstaltning, skal fuldbyrdelsesmyndigheden meddele, at det ikke har været muligt at yde den ønskede bistand.

Artikel 10

Grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse

1.        Fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende eller fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, jf. dog artikel 1, stk. 4, når

a)       ▌der gælder immuniteter eller privilegier ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske efterforskningskendelse, eller der er regler om fastsættelse og begrænsning af strafferetligt ansvar i forbindelse med pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske efterforskningskendelse

b)      ▌fuldbyrdelsen i et specifikt tilfælde vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser, bringe informationskilden i fare eller medføre anvendelse af klassificerede informationer vedrørende specifikke efterretningsaktiviteter

▌

d)      ▌den europæiske efterforskningskendelse er blevet udstedt i de i artikel 4, litra b) og c), omhandlede sager, og foranstaltningen ikke ville være tilladt i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten i en lignende national sag

e)      fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse ville være i modstrid med ne bis in idem-princippet

f)      den europæiske efterforskningskendelse vedrører en strafbar handling, der påstås at være begået uden for udstedelsesstatens område og helt eller delvis på fuldbyrdelsesstatens område, og den handling, for hvilken den europæiske efterforskningskendelse er udstedt, ikke udgør en lovovertrædelse i fuldbyrdelsesstaten

g)        der er vægtige grunde til at tro, at gennemførelsen af den efterforskningsforanstaltning, der er indeholdt i den europæiske efterforskningskendelse, ville være uforenelig med fuldbyrdelsesmedlemsstatens pligter i henhold til artikel 6 i TEU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(h)      hvis den handling, for hvilken den europæiske efterforskningskendelse er udstedt, ikke udgør en lovovertrædelse i fuldbyrdelsesstaten, medmindre det drejer sig om en lovovertrædelse, der er anført under de kategorier af lovovertrædelser, der er fastsat i bilag X, som angivet af udstedelsesstaten i den europæiske efterforskningskendelse, hvis disse i udstedelsesstaten kan straffes med en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år; eller

(indsæt liste over 32 lovovertrædelser i bilag X)

i)         hvis anvendelsen af foranstaltningen i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten er begrænset til en liste over eller kategori af lovovertrædelser eller til lovovertrædelser, som kan straffes med en vis strafferamme, der ikke omfatter den lovovertrædelse, der er omfattet af den europæiske efterforskningskendelse.

1a.      Stk. 1, litra h) og i), finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der er anført i artikel 9, stk. 1a.

1b.      I forhold til lovovertrædelser i forbindelse med skatter eller afgifter, told og valutahandel kan anerkendelse eller fuldbyrdelse ikke afslås med den begrundelse, at lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder en retsakt om skat, afgifter, told og valuta af lignende art som lovgivningen i udstedelsesstaten.

2.        I de i stk. 1, litra a), b), e), f) og g), omhandlede tilfælde skal fuldbyrdelsesmyndigheden, inden den beslutter ikke at anerkende eller ikke at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse enten helt eller delvis, med alle passende midler høre udstedelsesmyndigheden og, hvis det er hensigtsmæssigt, anmode den om hurtigst muligt at give supplerende oplysninger.

3.        I det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde, og hvis ophævelsen af privilegiet eller immuniteten påhviler en myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat, anmoder fuldbyrdelsesmyndigheden straks den pågældende myndighed derom. Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i en anden stat eller en international organisation, er det udstedelsesmyndigheden, der skal anmode derom.

Artikel 11

Frister for anerkendelse eller fuldbyrdelse

1.        Afgørelsen om anerkendelse eller fuldbyrdelse træffes, og efterforskningsforanstaltningen gennemføres, med samme hurtighed og prioritet som i en lignende national sag og under alle omstændigheder inden for de frister, der er fastsat i denne artikel.

2.        Hvis udstedelsesmyndigheden i den europæiske efterforskningskendelse har anført, at det på grund af proceduremæssige frister, lovovertrædelsens alvor eller andre særligt hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist end de frister, der er fastsat i denne artikel, eller hvis udstedelsesmyndigheden i den europæiske efterforskningskendelse har anført, at efterforskningsforanstaltningen skal udføres på en specifik dato, tager fuldbyrdelsesmyndigheden så vidt muligt hensyn til dette krav.

3.        Afgørelsen om anerkendelse eller fuldbyrdelse træffes så hurtigt som muligt og senest 30 dage efter, at den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den europæiske efterforskningskendelse, jf. dog stk. 5.

4.        Medmindre der enten foreligger grunde til udsættelse i henhold til artikel 14, eller bevismateriale, der er nævnt i den efterforskningsforanstaltning, der er omfattet af den europæiske efterforskningskendelse, allerede er i fuldbyrdelsesstatens besiddelse, udfører fuldbyrdelsesmyndigheden efterforskningsforanstaltningen hurtigst muligt og senest 90 dage efter den i stk. 3 nævnte afgørelse, jf. dog stk. 5.

5.        Hvis det i en specifik sag ikke er muligt for den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed at overholde fristen i stk. 3 eller den specifikke dato i stk. 2, underretter den hurtigst muligt med ethvert middel den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der skønnes nødvendig, før afgørelsen kan træffes. I dette tilfælde kan fristen i stk. 3 forlænges med højst 30 dage.

6.        Hvis det i en specifik sag ikke er muligt for den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed at overholde fristen i stk. 4, underretter den hurtigst muligt med ethvert middel den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen, og den hører udstedelsesmyndigheden om en hensigtsmæssig tidsplan for udførelsen af foranstaltningen.

Artikel 12

Overførsel af bevismateriale

1.        Fuldbyrdelsesmyndigheden overfører uden unødig forsinkelse det bevismateriale, der er fremskaffet, eller som de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten allerede er i besiddelse af, som et resultat af fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse, til udstedelsesstaten. Når det kræves i den europæiske efterforskningskendelse, og hvis det er muligt i henhold til fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning, overføres bevismaterialet omgående til de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten, der bistår ved fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse i henhold til artikel 8, stk. 3.

1a.      Overførslen af bevismateriale kan blive udsat i afventen af afgørelsen om et retsmiddel, medmindre der i den europæiske efterforskningskendelse er angivet tilstrækkelige grunde til, at en umiddelbar overførsel er afgørende for en korrekt afvikling af dens efterforskning eller bevarelse af individuelle rettigheder. Overførslen af bevismateriale skal dog udsættes, hvis den ville forvolde alvorlig og uoprettelig skade for den berørte person.

2.        Når fuldbyrdelsesmyndigheden overfører det fremskaffede bevismateriale, angiver den, om den ønsker det tilbageleveret til fuldbyrdelsesstaten, så snart udstedelsesstaten ikke længere har brug for det.

3.        Når de omhandlede genstande, dokumenter eller data allerede er relevante i andre sager, kan fuldbyrdelsesmyndigheden efter udtrykkelig anmodning og efter høringer med udstedelsesmyndigheden midlertidigt overføre bevismaterialet på betingelse af, at det tilbageleveres til fuldbyrdelsesstaten, så snart udstedelsesstaten ikke længere har brug for det, eller på ethvert andet tidspunkt eller ved enhver anden lejlighed, der aftales mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 13

Retsmidler

▌

1.        Medlemsstaterne sikrer, at retsmidler svarende til dem, der er tilgængelige i en lignende national sag, finder anvendelse på de efterforskningsforanstaltninger, der er indeholdt i den europæiske efterforskningskendelse.

2.        De materielle grunde for udstedelse af den europæiske efterforskningskendelse kan kun anfægtes ved en sag anlagt i udstedelsesstaten, uden at dette anfægter garantierne for de grundlæggende rettigheder i fuldbyrdelsesstaten.

3.        Hvis det ikke vil undergrave behovet for at sikre fortroligheden af en efterforskning, som omhandlet i artikel 18, stk. 1, træffer udstedelsesmyndigheden og fuldbyrdelsesmyndigheden passende foranstaltninger for at sikre, at der informeres om mulighederne i henhold til national lovgivning for at søge de retsmidler, når disse kan gøres gældende, og i tide til, at det faktisk er muligt at udøve dem.

4.        Medlemsstaterne sikrer, at tidsfristerne for anmodning om et retsmiddel er de samme som dem, der er foreskrevet i lignende nationale sager, og finder anvendelse på en måde, der garanterer muligheden for, at de berørte parter effektivt kan iværksætte disse retsmidler.

5.        Udstedelsesmyndigheden og fuldbyrdelsesmyndigheden underretter hinanden om de søgte retsmidler mod udstedelse eller anerkendelse eller fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse.

6.        En juridisk anfægtelse suspenderer ikke fuldbyrdelsen af efterforskningsforanstaltningen, medmindre det er foreskrevet i lignende nationale sager.

7.        En vellykket anfægtelse af anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse vil blive taget i betragtning af udstedelsesstaten i overensstemmelse med dens egen nationale lovgivning. Uden at dette berører nationale procedureregler sikrer medlemsstaterne, at retten til et forsvar og en retfærdig behandling af sagen overholdes i straffesager i udstedelsesstaten i forbindelse med vurderingen af det bevismateriale, der er fremskaffet gennem den europæiske efterforskningskendelse.

Artikel 14

Grunde til at udsætte anerkendelsen eller fuldbyrdelsen

1.        Anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse kan udsættes i fuldbyrdelsesstaten, såfremt

a)      fuldbyrdelsen vil kunne påvirke en igangværende strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, så længe fuldbyrdelsesstaten finder det rimeligt ▌

b)     de omhandlede genstande, dokumenter eller data allerede anvendes i forbindelse med andre sager, indtil de ikke længere er nødvendige til dette formål.

2.        Så snart grunden til udsættelse ikke længere er til stede, træffer fuldbyrdelsesmyndigheden straks de nødvendige foranstaltninger for at fuldbyrde den europæiske efterforskningskendelse og underretter udstedelsesmyndigheden herom ved hjælp af ethvert middel, som kan efterlade et skriftligt spor.

Artikel 15

Pligt til underretning

1.        Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der modtager den europæiske efterforskningskendelse, skal hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en uge efter modtagelsen af en europæisk efterforskningskendelse anerkende denne modtagelse ved at udfylde og sende den formular, der findes i bilag B. Når en central myndighed er blevet udpeget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, gælder denne forpligtelse både for den centrale myndighed og den fuldbyrdelsesmyndighed, der modtager den europæiske efterforskningskendelse via den centrale myndighed. I de i artikel 6, stk. 5, omhandlede tilfælde gælder denne forpligtelse både for den kompetente myndighed, der oprindelig modtog den europæiske efterforskningskendelse, og for den fuldbyrdelsesmyndighed, som den europæiske efterforskningskendelse endelig fremsendes til.

2.        Fuldbyrdelsesmyndigheden underretter udstedelsesmyndigheden, jf. dog artikel 9, stk. 2 og 3:

a)      straks ved hjælp af ethvert middel:

i)      hvis det er umuligt for fuldbyrdelsesmyndigheden at træffe afgørelse om anerkendelse eller fuldbyrdelse, fordi formularen i bilaget er ufuldstændig eller åbenlyst ukorrekt

ii)      hvis fuldbyrdelsesmyndigheden i forbindelse med fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse og uden yderligere efterforskning finder, at det kan være hensigtsmæssigt at iværksætte efterforskningsforanstaltninger, der ikke var forudset fra begyndelsen, eller som ikke kunne præciseres, da den europæiske efterforskningskendelse blev udstedt, således at udstedelsesmyndigheden vil kunne træffe yderligere foranstaltninger i den pågældende sag

iii)     hvis fuldbyrdelsesmyndigheden fastslår, at den i den pågældende sag ikke kan opfylde de formkrav og procedurer, som udstedelsesmyndigheden udtrykkeligt har angivet i overensstemmelse med artikel 8.

Efter anmodning fra udstedelsesmyndigheden bekræftes oplysningerne i givet fald hurtigst muligt ved hjælp af ethvert middel, som kan efterlade et skriftligt spor

b)     hurtigst muligt ved hjælp af ethvert middel, som kan efterlade et skriftligt spor:

i)      om enhver afgørelse truffet i henhold til artikel 9 eller 10 ▌

ii)      om udsættelse af fuldbyrdelsen eller anerkendelsen af den europæiske efterforskningskendelse, begrundelsen herfor og om muligt udsættelsens forventede varighed.

Artikel 16

Strafferetligt ansvar for embedsmænd

Når embedsmænd fra udstedelsesstaten er til stede på fuldbyrdelsesstatens område inden for rammerne af anvendelsen af dette direktiv, sidestilles de med embedsmænd fra fuldbyrdelsesstaten for så vidt angår strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

Artikel 17

Civilretligt ansvar for embedsmænd

1.        Hvis embedsmænd fra en medlemsstat inden for rammerne af anvendelsen af dette direktiv er til stede på en anden medlemsstats område, er den første medlemsstat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de opererer.

2.        Den medlemsstat, på hvis område den i stk. 1 nævnte skade forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne embedsmænd.

3.        Den medlemsstat, hvis embedsmænd har forvoldt skade på en person på en anden medlemsstats område, skal fuldt ud godtgøre ▌alle de beløb, som sidstnævnte har udbetalt i skadeserstatning til de skadelidte eller personer, der er berettiget på disses vegne.

4.        Bortset fra det i stk. 3 nævnte tilfælde giver den enkelte medlemsstat i det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, afkald på at kræve skadeserstatninger godtgjort af en anden medlemsstat, dog med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand.

Artikel 18

Fortrolig behandling af oplysninger

1.        Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at udstedelsesmyndigheden og fuldbyrdelsesmyndigheden under fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse tager passende hensyn til efterforskningens fortrolige karakter.

2.        Fuldbyrdelsesmyndigheden sikrer i overensstemmelse med sin nationale lovgivning fortroligheden af den europæiske efterforskningskendelses resultater og indhold, undtagen i det omfang det er nødvendigt for at fuldbyrde efterforskningsforanstaltningen. Hvis fuldbyrdelsesmyndigheden ikke kan opfylde kravet om fortrolighed, underretter den hurtigst muligt udstedelsesmyndigheden herom.

3.        Udstedelsesmyndigheden holder i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, og medmindre andet oplyses af fuldbyrdelsesmyndigheden, alt bevismateriale og oplysninger fra fuldbyrdelsesmyndigheden fortroligt, undtagen i det omfang offentliggørelsen heraf er nødvendig af hensyn til den efterforskning eller sag, der er beskrevet i den europæiske efterforskningskendelse.

4.        Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at banker ikke meddeler den berørte bankkunde eller tredjemand, at oplysninger er blevet videregivet til udstedelsesstaten i overensstemmelse med artikel 23, 24 og 25, eller at der foretages en efterforskning.

Artikel 18a

Beskyttelse af personoplysninger

Ved gennemførelsen af dette direktiv sikrer medlemsstaterne, at personoplysninger beskyttes og kun kan behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og dens tillægsprotokol.

Adgang til sådanne oplysninger begrænses uden at foregribe den registreredes rettigheder. Kun autoriserede personer kan få adgang til sådanne oplysninger.

Artikel 18b

Omkostninger

1.        Medmindre andet er fastsat i direktivet, afholder fuldbyrdelsesstaten alle de omkostninger, der opstår på fuldbyrdelsesstatens område i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse.

2.        Hvis fuldbyrdelsesmyndigheden mener, at omkostningerne i forbindelse med fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse kan blive uforholdsmæssigt store, kan den høre udstedelsesstaten om, hvorvidt og hvordan omkostningerne kan deles, eller om den europæiske efterforskningskendelse kan ændres. Udstedelsesmyndigheden underrettes på forhånd af fuldbyrdelsesmyndigheden detaljeret om de af omkostningerne, der anses for at være ekstraordinært høje.

3.        I ekstraordinære situationer, hvor høringerne ikke kan føre til enighed, kan udstedelsesmyndigheden beslutte at trække efterforskningskendelsen helt eller delvis tilbage, eller, hvis den beslutter at opretholde den, at bære den del af omkostningerne, der anses for at være ekstraordinært høje.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM

VISSE EFTERFORSKNINGSFORANSTALTNINGER

Artikel 19

Midlertidig overførsel til udstedelsesstaten af

varetægtsfængslede med henblik på at udføre en efterforskningsforanstaltning

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes til midlertidig overførsel af en varetægtsfængslet i fuldbyrdelsesstaten med henblik på at udføre en efterforskningsforanstaltning med henblik på indsamling af bevismateriale, hvortil hans tilstedeværelse på udstedelsesstatens område er påkrævet, forudsat at han sendes tilbage inden for den periode, fuldbyrdelsesstaten fastsætter.

2.        Ud over de årsager til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse, der er nævnt i artikel 10, kan fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse også afslås, hvis

a)      den varetægtsfængslede ikke giver sit samtykke eller

b)     overførslen kan tænkes at forlænge hans tilbageholdelse.

2a.      Når fuldbyrdelsesstaten finder det nødvendigt på grund af personens alder eller fysiske eller mentale tilstand, skal den varetægtsfængsledes retlige repræsentant have lejlighed til at udtrykke sin holdning til den midlertidige overførsel, jf. dog stk. 2, litra a).

3.        I et tilfælde som nævnt i stk. 1 tillades transit for en varetægtsfængslet gennem en tredje medlemsstats område efter ansøgning ledsaget af alle nødvendige dokumenter.

4.        De praktiske ordninger vedrørende midlertidig overførsel af personen, herunder de nærmere vilkår for hans varetægtsfængsling i udstedelsesstaten, og de datoer, hvor han ▌skal overføres fra og vende tilbage til fuldbyrdelsesstatens område, aftales mellem de berørte medlemsstater, som sørger for, at der tages hensyn til personens fysiske og mentale tilstand samt det påkrævede sikkerhedsniveau i udstedelsesstaten.

5.        Den overførte person forbliver varetægtsfængslet på udstedelsesstatens område og eventuelt på den medlemsstats område, gennem hvilket der ønskes transit, for de handlinger og domme, der er årsag til hans varetægtsfængsling i fuldbyrdelsesstaten, medmindre fuldbyrdelsesstaten anmoder om hans løsladelse.

6.        Varetægtsfængslingen i udstedelsesmedlemsstaten fratrækkes den periode, i hvilken den pågældende skal eller vil skulle frihedsberøves i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

7.        En overført person bliver ikke retsforfulgt eller tilbageholdt eller underlagt nogen andre begrænsninger i sin personlige frihed i udstedelsesstaten for handlinger, der er begået, eller domme, der er afsagt forud for hans afgang fra fuldbyrdelsesstatens område, og som ikke er specificeret i den europæiske efterforskningskendelse, jf. dog stk. 5.

8.        Den immunitet, der følger af stk. 7, ophører, når den overførte person i en periode på 15 dage i træk fra den dato, hvor hans tilstedeværelse ikke længere er ønsket af udstedelsesmyndighederne har haft mulighed for at rejse, men ikke desto mindre er forblevet på området eller efter at have forladt det er vendt tilbage.

9.        Omkostninger, der hidrører fra anvendelsen af denne artikel, afholdes i overensstemmelse med artikel 18b, bortset fra omkostninger i forbindelse med overførslen af personen til og fra udstedelsesstaten, som afholdes af denne stat.

Artikel 20

Midlertidig overførsel til fuldbyrdelsesstaten af varetægtsfængslende

med henblik på at udføre en efterforskningsforanstaltning

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes til midlertidig overførsel af en varetægtsfængslet i udstedelsesstaten for at udføre en efterforskningsforanstaltning med henblik på at indsamle bevismateriale, hvortil hans tilstedeværelse på fuldbyrdelsesstatens område er påkrævet.

▌

5.        Artikel 19, stk. 2, litra a), og stk. 2a-8, finder tilsvarende anvendelse på den midlertidige overførsel i henhold til denne artikel.

6.        Omkostninger, der hidrører fra anvendelsen af denne artikel, afholdes i overensstemmelse med artikel 18b, bortset fra omkostninger i forbindelse med overførslen af personen til og fra fuldbyrdelsesstaten, som afholdes af udstedelsesstaten.

Artikel 21

Afhøring via videokonference eller anden audiovisuel transmission

1.          Hvis en person befinder sig på fuldbyrdelsesstatens område og skal afhøres som vidne eller sagkyndig af de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten, kan ▌udstedelsesmyndigheden udstede en europæisk efterforskningskendelse for at afhøre vidnet eller den sagkyndige ved hjælp af videokonference eller anden audiovisuel transmission som fastsat i stk. 6-9.

1a.        Der kan også udstedes en europæisk efterforskningskendelse med henblik på at afhøre en mistænkt eller tiltalt via videokonference eller anden audiovisuel transmission. Ud over de årsager til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse, der er nævnt i artikel 10, kan fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse også afslås, hvis

a)     den mistænkte eller tiltalte ikke giver sit samtykke, eller

b)     fuldbyrdelsen af en sådan foranstaltning i en bestemt sag ville være i modstrid med de grundlæggende principper i lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

1b.      De praktiske ordninger i forbindelse med afhøringen aftales mellem udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndigheden. Når sådanne ordninger aftales, sørger fuldbyrdelsesmyndigheden for at

a)     indkalde vidnet eller den sagkyndige med oplysning om, hvor og hvornår afhøringen finder sted, eller

b)     indkalde den mistænkte eller tiltalte til afhøring i overensstemmelse med gældende lovgivning og meddele ham hans rettigheder i henhold til udstedelsesstatens lovgivning i så god tid, at han har mulighed for effektivt at udøve sin ret til et forsvar

c)      sikre identifikationen af den person, der skal afhøres.

▌

3.        Har fuldbyrdelsesmyndigheden under omstændigheder i en særlig sag ikke adgang til tekniske hjælpemidler til videokonference, kan disse hjælpemidler stilles til rådighed af udstedelses▌staten efter fælles overenskomst.

▌

6.        Følgende regler gælder for afhøring via videokonference eller anden audiovisuel transmission:

a)      en kompetent myndighed fra fuldbyrdelsesstaten skal være til stede under afhøringen, om nødvendigt bistået af en tolk, og er desuden ansvarlig både for identifikationen af den person, der skal afhøres, og for overholdelsen af de grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelses▌staten. Hvis fuldbyrdelsesmyndigheden mener, at grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelses▌staten overtrædes under afhøringen, træffer den omgående de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at afhøringen videreføres i overensstemmelse med disse principper

b)     udstedelsesstatens og fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder aftaler om nødvendigt foranstaltninger med henblik på at beskytte den person, der skal afhøres

c)      afhøringen foretages direkte af eller under ledelse af udstedelsesstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med dennes nationale lovgivning

d)     efter anmodning fra udstedelsesstaten eller den person, der skal afhøres, sørger fuldbyrdelsesstaten for, at den person, der skal afhøres, om nødvendigt bistås af en tolk

e)      de mistænkte eller tiltalte oplyses forud for afhøringen om de proceduremæssige rettigheder, herunder retten til at nægte at afgive forklaring, som måtte være hjemlet i den fuldbyrdende og den udstedende medlemsstats nationale ret. Vidner og sagkyndige kan påberåbe sig den ret til at nægte at afgive forklaring, som måtte være hjemlet i enten den fuldbyrdende medlemsstats eller den udstedende ▌stats nationale ret, og skal informeres om denne ret forud for høringen.

7.        Med forbehold af eventuelle foranstaltninger, der er aftalt med henblik på beskyttelse af personer, udarbejder fuldbyrdelsesmyndigheden ved afslutningen af afhøringen et protokollat med angivelse af dato og sted for afhøringen, den afhørte persons identitet, identitet og funktion for alle andre personer i fuldbyrdelses▌staten, der har deltaget i afhøringen, eventuelle edsaflæggelser og de tekniske forhold under afhøringen. Dokumentet fremsendes af fuldbyrdelsesmyndigheden til udstedelsesmyndigheden.

▌

9.        Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at dens nationale lovgivning finder anvendelse, på samme måde, som hvis afhøringen fandt sted under en national procedure, når den berørte person afgiver forklaring på dens område i overensstemmelse med denne artikel, eller nægter at vidne, selv om de er forpligtet dertil, eller afgiver falsk forklaring.

Artikel 22

Afhøring ved hjælp af telefonkonference

1.        Hvis en person befinder sig på en medlemsstats område ▌og skal afhøres som vidne eller sagkyndig af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, kan udstedelsesmyndigheden i sidstnævnte medlemsstat, såfremt det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt for den person, der skal afhøres, at møde personligt frem i dens medlemsstat, og efter at have undersøgt andre passende midler, udstede en europæisk efterforskningskendelse for at afhøre vidnet eller den sagkyndige ved hjælp af telefonkonference ▌, som omhandlet i stk. 4.

▌

4.        ▌Medmindre andet er aftalt, finder artikel 21, stk. 1b, 6, 7 og 9, tilsvarende anvendelse.

Artikel 23

Oplysninger om bankkonti og andre finansielle konti

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes for at fastslå, om en fysisk eller juridisk person, der er genstand for en straffesag, har eller kontrollerer en eller flere konti, uanset arten, i en bank på fuldbyrdelsesstatens område, og hvis dette er tilfældet, at meddele alle oplysninger om de identificerede konti.

2.        Hver medlemsstat træffer på de i denne artikel fastsatte betingelser de nødvendige foranstaltninger for at kunne meddele de i stk. 1 nævnte oplysninger.

3.        De i stk. 1 nævnte oplysninger skal også, hvis der er anmodet herom i den europæiske efterforskningskendelse ▌, omfatte konti, til hvilke personen, der er sagens genstand, har fuldmagt.

4.        De forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, finder kun anvendelse, i det omfang den kontoførende bank ligger inde med oplysningerne.

▌

6.        Udstedelsesmyndigheden oplyser i den europæiske efterforskningskendelse ▌, hvorfor den mener, at de ønskede oplysninger sandsynligvis vil være af væsentlig betydning for straffesagen, hvad der ligger til grund for dens formodning om, at banker i fuldbyrdelses▌staten fører kontiene, og så vidt muligt hvilke banker der kan være tale om ▌. Den skal ligeledes medtage alle oplysninger i efterforskningskendelsen, der kan gøre det lettere at fuldbyrde den ▌.

7.        En europæisk efterforskningskendelse kan også udstedes for at fastslå, om en fysisk eller juridisk person, der er genstand for en straffesag, har en eller flere konti i en finansiel institution, bortset fra banker, på fuldbyrdelsesstatens område. Stk. 3 og 6 finder tilsvarende anvendelse. I så fald, og ud over de i artikel 10 omhandlede årsager til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, kan fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse også afslås, hvis fuldbyrdelsen af foranstaltningen ikke ville blive godkendt i en tilsvarende national sag.

Artikel 24

Oplysninger om bankkonti og andre finansielle transaktioner

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes for at få udførlige oplysninger om nærmere angivne bankkonti og om banktransaktioner, der er blevet foretaget i et nærmere angivet tidsrum via en eller flere konti, der er angivet i kendelsen, herunder udførlige oplysninger om afsender- eller modtagerkonti.

2.        Hver medlemsstat træffer på de i denne artikel fastsatte betingelser de nødvendige foranstaltninger for at kunne give de i stk. 1 nævnte oplysninger.

3.        De forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, finder kun anvendelse, i det omfang den kontoførende bank ligger inde med oplysningerne.

4.        Udstedelsesmyndigheden skal ▌i sin kendelse oplyse, hvorfor den mener, at de ønskede oplysninger er relevante for straffesagen.

5.        En europæisk efterforskningskendelse kan også udstedes med henblik på oplysningerne i stk. 1 vedrørende finansielle transaktioner, som udføres af andre finansielle institutioner end banker. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse. I så fald, og ud over de i artikel 10 omhandlede årsager til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, kan fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse også afslås, hvis fuldbyrdelsen af foranstaltningen ikke ville blive godkendt i en tilsvarende national sag.

Artikel 25

Overvågning af banktransaktioner

▌

Artikel 26

Kontrollerede leverancer

▌

Artikel 27

Efterforskningsforanstaltninger, der medfører indsamling af bevismateriale i realtid,

løbende og over en vis periode

1.        Når den europæiske efterforskningskendelse udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en foranstaltning ▌, der medfører indsamling af bevismateriale i realtid, løbende og over en vis periode, såsom

a)     overvågning af banktransaktioner eller andre finansielle transaktioner, der foretages via en eller flere nærmere angivne konti

b)     kontrollerede leverancer på fuldbyrdelsesstatens område,

kan fuldbyrdelsen afslås ud over de grunde til afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse, der er omhandlet i artikel 10, hvis fuldbyrdelsen af den pågældende foranstaltning ikke ville være tilladt i en tilsvarende national sag.

1a.      De praktiske ordninger vedrørende foranstaltningen i stk. 1, litra b), og i andre relevante tilfælde aftales mellem de berørte medlemsstater.

1b.      Udstedelsesmyndigheden skal i sin kendelse oplyse, hvorfor den mener, at de ønskede oplysninger er relevante for straffesagen.

▌

4.        Retten til at handle og til at lede og kontrollere operationer vedrørende fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse som nævnt i stk. 1 tilkommer fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder.

Artikel 27a

Diskrete undersøgelser

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes for at anmode fuldbyrdelsesstaten om at bistå udstedelsesstaten med efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under skjult eller falsk identitet (diskrete undersøgelser).

2.        Udstedelsesmyndigheden oplyser i den europæiske efterforskningskendelse, hvorfor den finder det sandsynligt, at den pågældende foranstaltning er relevant for straffesagen. Afgørelsen om anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse udstedes på de betingelser, der er anført i denne artikel, og den træffes i hver enkelt sag af de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten under behørigt hensyn til dennes nationale ret og procedurer.

3.        Fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse som omhandlet i stk. 1 kan afslås ud over de grunde til afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse, der er omhandlet i artikel 10, hvis fuldbyrdelsen af den pågældende foranstaltning ikke ville være tilladt i en tilsvarende national sag, eller hvis det ikke var muligt at nå til enighed om ordningerne vedrørende de diskrete undersøgelser, som omhandlet i stk. 4.

4.        Diskrete undersøgelser gennemføres i overensstemmelse med den nationale lovgivning og de nationale procedurer i den medlemsstat, på hvis område undersøgelsen foregår. Retten til at handle og til at lede og kontrollere operationer vedrørende efterforskningsforanstaltningerne som nævnt i stk. 1 tilkommer alene fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder. De to medlemsstater aftaler indbyrdes under hensyntagen til deres nationale lovgivning og procedurer, hvor længe den diskrete undersøgelse skal vare, hvilke nærmere vilkår der skal gælde herfor, og hvilken retsstilling de berørte embedsmænd skal have.

KAPITEL IV (A)

AFLYTNING AF TELEKOMMUNIKATION

Artikel 27b

Aflytning af telekommunikation

med teknisk assistance fra en anden medlemsstat

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes med henblik på aflytning af telekommunikation i den stat, hvis tekniske assistance der er behov for.

2.        Hvis mere end en stat kan yde hele den tekniske assistance, der er nødvendig for den samme aflytning af telekommunikation, sendes den europæiske efterforskningskendelse kun til en af dem, og den stat, hvor genstanden for aflytningen findes eller vil være at finde, prioriteres højest.

3.        Den europæiske efterforskningskendelse, der er omhandlet i stk. 1, skal desuden indeholde følgende oplysninger:

a)     oplysninger med henblik på identificering af den aflyttede person

b)     en angivelse af den ønskede varighed af aflytningen, og

c)      fyldestgørende tekniske data, navnlig målets identitet, for at sikre, at den europæiske efterforskningskendelse kan fuldbyrdes.

3a.      Udstedelsesmyndigheden skal i sin kendelse oplyse, hvorfor den mener, at den ønskede foranstaltning er relevant for straffesagen.

4.        Ud over de grunde til afslag, der er angivet i artikel 10, kan fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse som omhandlet i stk. 1 også afslås, hvis foranstaltningen ikke ville være tilladt i en tilsvarende national sag. Fuldbyrdelsesstaten kan stille de samme betingelser for at give sit samtykke, som den ville stille i en tilsvarende national sag.

5.        En europæisk efterforskningskendelse som omhandlet i stk. 1 kan fuldbyrdes ved

a)     øjeblikkelig overførsel af telekommunikation til udstedelsesstaten eller

b)     aflytning, optagelse og efterfølgende overførsel af resultatet af aflytningen af telekommunikation til udstedelsesstaten.

Udstedelsesmyndigheden og fuldbyrdelsesmyndigheden rådfører sig med hinanden for at nå til enighed om, hvorvidt aflytningen udføres i henhold til stk. 5, litra a) eller b).

6.        Ved udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse som omhandlet i stk. 1 eller under aflytningen kan udstedelsesmyndigheden, når særlige grunde taler for det, også anmode om en udskrift, afkodning eller afkryptering af optagelsen, med forbehold af fuldbyrdelsesmyndighedens tilsagn.

7.        Omkostninger, der hidrører fra anvendelsen af denne artikel, afholdes i overensstemmelse med artikel 18b, bortset fra omkostninger i forbindelse med udskrift, afkodning og afkryptering af de aflyttede kommunikationer, som afholdes af udstedelsesstaten.

Artikel 27d

Underretning af den medlemsstat, hvor den aflyttede person befinder sig,

og hvis tekniske assistance ikke er nødvendig

1.        Hvis aflytningen af telekommunikation er godkendt af den kompetente myndighed i en medlemsstat med henblik på at udføre en efterforskningsforanstaltning, og den telekommunikationsadresse på den aflyttede person, som er anført i den lovmæssige beslutning om aflytning, anvendes på en anden medlemsstats område, uden at der er behov for teknisk assistance fra denne medlemsstat til at gennemføre aflytningen, underretter den første medlemsstat (den aflyttende medlemsstat) den kompetente myndighed i den anden medlemsstat (den underrettede medlemsstat) om aflytningen

a)     inden aflytningen i de tilfælde, hvor den kompetente myndighed i medlemsstaten allerede ved beordringen af aflytning er bekendt med, at den aflyttede person befinder sig eller vil befinde sig på den underrettede medlemsstats område

b)    under aflytningen, eller efter at aflytningen er blevet udført, umiddelbart efter, at den bliver klar over, at den aflyttede person befinder sig på den underrettede medlemsstats område eller har befundet sig der under aflytningen.

2.        Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, udføres ved hjælp af formularen i bilag C.

3.        Den kompetente myndighed i de underrettede medlemsstater kan, hvis aflytningen ikke ville være tilladt i en tilsvarende national sag, omgående og senest 96 timer efter modtagelsen af den underretning, der er omhandlet i stk. 1, meddele den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat, at

a)    aflytningen ikke må udføres eller skal afsluttes, og

b)     om nødvendigt, at det materiale, der er blevet aflyttet, mens den aflyttede person befandt sig på den pågældende stats område, ikke må anvendes, eller kun må anvendes på betingelser, som den fastsætter. Den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat meddeler den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat, begrundelsen for de nævnte betingelser.

4.        Artikel 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på den underretning, der er omhandlet i stk. 2.

KAPITEL IV(B)

FORELØBIGE FORANSTALTNINGER

Artikel 27e

Foreløbige foranstaltninger

1.        En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes for at træffe enhver foranstaltning med henblik på foreløbigt at forhindre, at genstande, der kan anvendes som bevismateriale, destrueres, omdannes, flyttes, overføres eller bortskaffes.

2.        Fuldbyrdelsesmyndigheden træffer beslutning om denne anmodning og meddeler sin beslutning om den foreløbige foranstaltning snarest muligt og, hvis det overhovedet er muligt, inden 24 timer efter modtagelsen af den europæiske efterforskningskendelse.

3.        Når der anmodes om den foreløbige foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, angiver udstedelsesmyndigheden i den europæiske efterforskningskendelse, om bevismaterialet skal overføres til udstedelsesstaten eller forblive i fuldbyrdelsesstaten. Fuldbyrdelsesmyndigheden anerkender og fuldbyrder en sådan europæisk efterforskningskendelse og overfører bevismaterialet efter procedurerne i direktivet.

4.        Når en europæisk efterforskningskendelse i overensstemmelse med stk. 3 ledsages af en instruktion om, at bevismaterialet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, angiver udstedelsesmyndigheden datoen for ophævelse af den foreløbige foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, eller den forventede dato for fremsendelse af anmodningen om, at bevismaterialet skal overføres til udstedelsesstaten.

5.        Når fuldbyrdelsesmyndigheden har hørt udstedelsesmyndigheden, kan den i overensstemmelse med national ret og praksis fastsætte passende betingelser på baggrund af sagens omstændigheder for at begrænse den periode, hvor den foreløbige foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, vil blive opretholdt. Hvis den i overensstemmelse med disse betingelser ønsker at ophæve den foreløbige foranstaltning, underretter den udstedelsesmyndigheden, der skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger. Udstedelsesmyndigheden meddeler omgående fuldbyrdelsesmyndigheden, at foranstaltningen i stk. 1 er blevet ophævet.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Meddelelser

1.        Senest den ... [7]* giver hver medlemsstat Kommissionen oplysninger om følgende:

a)    den eller de myndigheder, der i overensstemmelse med dens interne retsorden er kompetent(e) i henhold til artikel 2, litra a) og b), når denne medlemsstat er udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten

b)    hvilke sprog der i henhold til artikel 5, stk. 2, accepteres i forbindelse med den europæiske efterforskningskendelse

c)    oplysninger vedrørende den eller de udpegede centrale myndigheder, hvis medlemsstaten ønsker at benytte sig af muligheden i artikel 6, stk. 2. Disse oplysninger er bindende for myndighederne i udstedelsesstaten

▌

e)    Medlemsstaterne kan også fremlægge listen over nødvendige dokumenter, som de vil kræve i henhold til artikel 19, stk. 3.

2.        Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer vedrørende de i stk. 1 nævnte oplysninger.

3.        Kommissionen stiller de i henhold til denne artikel modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne ▌og for det europæiske retlige netværk. Det europæiske retlige netværk stiller oplysningerne til rådighed på det websted, der er nævnt i artikel 9 i Rådets afgørelse 2008/976/RIA af 16. december 2008 om det europæiske retlige netværk.

Artikel 29

Forbindelse med andre aftaler og ordninger

1.        Dette direktiv træder fra den …[8]* i stedet for de tilsvarende bestemmelser i følgende konventioner, der finder anvendelse på forholdet mellem de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, uden at dette berører disse bestemmelsers anvendelse mellem medlemsstaterne og tredjelande og anvendelsen af overgangsbestemmelsen i overensstemmelse med artikel 30:

▌       den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt dens to tillægsprotokoller af 17. marts 1978 og 8. november 2001 og de bilaterale aftaler, der er indgået i henhold til artikel 26 i denne konvention

▌       konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985

▌       konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen hertil af 16. oktober 2001.

2.        Rammeafgørelse 2008/978/RIA erstattes for så vidt angår alle de medlemsstater, der deltog i vedtagelsen af dette direktiv. Bestemmelserne i rammeafgørelse 2003/577/RIA erstattes for så vidt angår alle de medlemsstater, der deltog i vedtagelsen af dette direktiv, med hensyn til indefrysning af bevismateriale,

3.        Som supplement til dette direktiv kan medlemsstaterne kun indgå eller fortsat anvende ▌bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger med andre medlemsstater efter …[9]*, for så vidt disse gør det muligt yderligere at styrke målene for dette direktiv og bidrager til at forenkle eller yderligere lette procedurerne for indsamling af bevismateriale, og for så vidt sikkerhedsniveauet i dette direktiv overholdes.

▌

5.        Medlemsstaterne meddeler senest den … [10]* Kommissionen, hvilke af de eksisterende aftaler og ordninger som nævnt i stk. 3 de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne underretter også Kommissionen om eventuelle nye aftaler eller ordninger som omhandlet i stk. 3 senest tre måneder efter undertegnelsen af disse.

▌

Artikel 30

Overgangsordninger

1.        Anmodninger om gensidig retshjælp modtaget inden den … [11]* vil fortsat være reguleret af de eksisterende instrumenter om gensidig retshjælp i straffesager. Afgørelser om at indefryse bevismateriale i henhold til rammeafgørelse 2003/577/RIA modtaget inden den ... * reguleres også af sidstnævnte instrument.

2.        Artikel 7, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på den europæiske efterforskningskendelse efter en afgørelse om indefrysning truffet i henhold til rammeafgørelse 2003/577/RIA.

Artikel 31

Gennemførelse

1.        Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme ▌ dette direktiv senest den … [12]*.

1a.      Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.        Medlemsstaterne meddeler senest den ...[13]* ▌ Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, som dette direktiv pålægger dem, i national ret.

▌

Artikel 32

Rapport om anvendelsen

Kommissionen forelægger senest fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv på grundlag af både kvalitative og kvantitative oplysninger, herunder navnlig en evaluering af dets indvirkning på samarbejdet i straffesager og beskyttelsen af personer, samt om gennemførelsen af bestemmelserne om aflytning af telekommunikation i lyset af den tekniske udvikling. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag med henblik på tilpasning af dette direktiv.

Artikel 33

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 34

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne                              På Rådets vegne

Formand                                                                   Formand

__________________

BILAG A

EUROPÆISK EFTERFORSKNINGSKENDELSE

Denne europæiske efterforskningskendelse er udstedt af en kompetent ▌myndighed. Udstedelsesmyndigheden bekræfter, at udstedelsen af denne kendelse er nødvendig og står i rimeligt forhold til formålet med de sager, der angives heri, under hensyn til den mistænkte eller tiltaltes rettigheder, og at der kunne være blevet udstedt kendelse om de ønskede efterforskningsforanstaltninger under de samme omstændigheder i en lignende national sag. Jeg anmoder om, at den eller de nedennævnte efterforskningsforanstaltninger udføres under behørig hensyntagen til efterforskningens fortrolighed, og at de bevismidler, der opnås som et resultat af fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse, bliver overført.

Afsnit A: Udstedelsesstat:......................................................................................................................................... Fuldbyrdelsesstat: ....................................................................................................................................

Afsnit B: Hastesag

Angiv, om der er tale om en hastesag på grund af

o bevismateriale tilbageholdes eller destrueres

o nært forestående retssag

o anden årsag

Præciseres nedenfor:

Fristerne for fuldbyrdelse af den europæiske efterforskningskendelse er fastsat i direktivet. Hvis det imidlertid er nødvendigt med en kortere eller specifik tidsfrist, angives datoen sammen med en begrundelse af årsagen:

................................................................................................................................................................

................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................

Afsnit C: Den eller de efterforskningsforanstaltninger, der skal udføres 1.        Beskriv den ønskede bistand/den eller de ønskede efterforskningsforanstaltninger, OG angiv, hvis det er relevant, om der er tale om en af nedenstående efterforskningsforanstaltninger: ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ o Fremskaffelse af oplysninger eller bevismateriale, der allerede er i fuldbyrdelsesmyndighedens besiddelse o Fremskaffelse af oplysninger fra politiets eller de judicielle myndigheders databaser o Afhøring □         vidne □         ekspert □         mistænkte eller tiltalte □         offer □         tredjemand o identificering af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-adresse o Midlertidig overførsel af en varetægtsfængslet til udstedelsesstaten o Midlertidig overførsel af en varetægtsfængslet til fuldbyrdelsesstaten o Afhøring ved hjælp af videokonference eller anden audiovisuel transmission □         vidne □         ekspert □         mistænkte eller tiltalte o Afhøring ved hjælp af telefonkonference □         vidne □         ekspert o Oplysninger om bankkonti og andre finansielle konti o Oplysninger om bankkonti og andre finansielle transaktioner o Efterforskningsforanstaltninger, der medfører indsamling af bevismateriale i realtid, løbende og over en vis periode □         overvågning af banktransaktioner eller andre finansielle transaktioner □         kontrollerede leverancer □         andet o Diskrete undersøgelser o Aflytning af telekommunikation o Foreløbige foranstaltninger for at forhindre, at genstande, der kan anvendes som bevismateriale, destrueres, omdannes, flyttes, overføres eller bortskaffes.

Afsnit D: Forhold til tidligere europæisk efterforskningskendelse Angiv i givet fald, om denne europæiske efterforskningskendelse supplerer en tidligere europæisk efterforskningskendelse. Anfør oplysninger, der kan identificere den tidligere europæiske efterforskningskendelse (datoen for udstedelsen af kendelsen, oplysning om, hvilken myndighed den er sendt til, og, hvis en sådan findes, datoen for fremsendelsen af kendelsen og udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndighedernes referencenumre). ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ Angiv også, hvis det er relevant, hvis der allerede er sendt en europæisk efterforskningskendelse til en anden medlemsstat i samme sag. ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................

Afsnit E: Den berørte persons identitet   1.        Angiv alle kendte oplysninger om identiteten af den eller de i) fysiske eller ii) juridiske personer, der er berørt af efterforskningsforanstaltningen (hvis mere end én person er berørt, angives oplysningerne for hver person):   i)         Fysisk(e) person(er) Navn:...................................................................................................................................................... Fornavn(e):............................................................................................................................................ Evt. andre relevante navne:.................................................................................................................. Evt. kaldenavn:...................................................................................................................................... Køn:........................................................................................................................................................ Nationalitet:.......................................................................................................................................... Personnummer eller socialsikringsnummer……………………………………………………………. Identitetsdokumentets (id-kort, pas) type og nummer, hvis det findes: …………………….. ………………………………………………………………………………………………………… Fødselsdato:........................................................................................................................................... Fødested:................................................................................................................................................ Bopæl og/eller kendt adresse. Hvis adressen er ukendt, angives den sidste kendte adresse:................... ................................................................................................................................................................ Sprog, som personen forstår: ................................................................................................................................................................   ii)       Juridisk(e) person(er) Navn:...................................................................................................................................................... Retsform:................................................................................................................................................ Evt. kortform af navnet, almindeligt anvendt forretningsnavn eller firmanavn:……………………… ................................................................................................................................................................ Officielt hjemsted:................................................................................................................................. Registreringsnummer:........................................................................................................................... Den juridiske persons adresse:.............................................................................................................. Navn på den juridiske persons repræsentant……………………………………………………….….   Beskriv den berørte persons nuværende rolle i sagen: □   mistænkt eller tiltalt □   offer □   vidne □   ekspert □   tredjemand □   andet (angiv hvilken):……………..………………………………………………………………   2. Hvis efterforskningsforanstaltningen skal udføres på en anden adresse end den ovenstående, angives denne: ……………………………………………………………………………………................................ …………………………………………………………………………………………………………. 3. Angiv eventuelt andre oplysninger, som kan bistå fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse: ……………………………………………………………………………………................................ …………………………………………………………………………………....................................

Afsnit F: Type sag, som den europæiske efterforskningskendelse er udstedt til: □         a)        straffesager, der er anlagt af eller som kan anlægges for en judiciel myndighed med hensyn til en handling, som er strafbar i henhold til udstedelsesstatens nationale lovgivning, eller □         b)        sag anlagt af administrative myndigheder med hensyn til handlinger, der er strafbare ifølge udstedelsesstatens nationale lovgivning, fordi de udgør overtrædelser af retsreglerne, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol med kompetence navnlig i straffesager, eller □         c)        sag anlagt af judicielle myndigheder med hensyn til handlinger, der er strafbare ifølge udstedelsesstatens nationale lovgivning, fordi de udgør overtrædelser af retsreglerne, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol med kompetence navnlig i straffesager. □         d)        i forbindelse med sager som omhandlet i litra a), b) og c), der vedrører strafbare handlinger eller overtrædelser, som en juridisk person kan drages til ansvar for eller straffes for i udstedelsesstaten.

Afsnit G: Begrundelse for udstedelse af den europæiske efterforskningskendelse 1.        En kort fremstilling af de faktiske omstændigheder Angiv, hvorfor den europæiske efterforskningskendelse er blevet udstedt, herunder en kort fremstilling af de tilgrundliggende omstændigheder, en beskrivelse af det forhold, der er påtalt eller under efterforskning, det stadium, som efterforskningen er nået til, begrundelser for eventuelle risikofaktorer og andre relevante oplysninger. ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................   2.        Art og strafferetlig klassificering af den eller de begåede overtrædelser, som denne europæiske efterforskningskendelse er udstedt for, samt den relevante retsforskrift/lov: ................................................................................................................................................................ ............................................................................................................................................................... ................................................................................................................................................................ 3.        Kan overtrædelsen, som den europæiske efterforskningskendelse er udstedt for, straffes i udstedelsesstaten med en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år som fastlagt i udstedelsesstatens lovgivning, og fremgår den af listen over overtrædelser herunder? (Sæt kryds i det relevante felt)   - deltagelse i en kriminel organisation - terrorisme - menneskehandel - seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi - ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer - ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer - bestikkelse - svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser - hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold - falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen - internetkriminalitet - miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter - medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold - forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse - ulovlig handel med menneskevæv og -organer - bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning - racisme og fremmedhad - organiseret eller væbnet tyveri - ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande - bedrageri - afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning - efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter - forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter - forfalskning af betalingsmidler - ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer - ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer - handel med stjålne motorkøretøjer - voldtægt - forsætlig brandstiftelse - strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed - skibs- eller flykapring - sabotage

Afsnit H: Supplerende krav for visse foranstaltninger

Udfyld de afsnit, der er relevante for den eller de ønskede efterforskningsforanstaltninger:

Afsnit H1: Overførsel af en varetægtsfængslet   1)        Hvis der anmodes om midlertidig overførsel til udstedelsesstaten af en varetægtsfængslet med henblik på efterforskning, angives det, om den pågældende har givet sit samtykke til denne foranstaltning: o Ja o Nej o Jeg anmoder om, at den pågældende samtykke søges indhentet   2)        Hvis der anmodes om midlertidig overførsel til fuldbyrdelsesstaten af en varetægtsfængslet med henblik på efterforskning, angives det, om den pågældende har givet sit samtykke til denne foranstaltning: o Ja o Nej

Afsnit H2: Video- eller telefonkonference eller anden audiovisuel transmission 1)          Hvis der anmodes om afhøring ved hjælp af video- eller telefonkonference eller anden audiovisuel transmission, angives:   navnet på den myndighed, der skal foretage afhøringen (kontaktoplysninger/sprog):…………………………………………………………………………… ……………………………………………………………………………………………………… begrundelsen for at anmode om denne foranstaltning:…………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………... □  a)     Afhøring ved hjælp af videokonference eller anden audiovisuel transmission: □  Mistænkte eller tiltalte har givet sit samtykke   □  b)      Afhøring ved hjælp af telefonkonference

Afsnit H3: Foreløbige foranstaltninger Hvis der anmodes om en foreløbig foranstaltning for at forhindre, at genstande, der kan anvendes som bevismateriale, destrueres, omdannes, flyttes, overføres eller bortskaffes, angives det, om: □         genstanden skal overføres til udstedelsesstaten □         genstanden skal blive i fuldbyrdelsesstaten: Angiv den forventede dato for ophævelse af den foreløbige foranstaltning:…………………………..........………………. for indgivelse af en efterfølgende anmodning vedrørende genstanden:………………..……….

Afsnit H4: Bankoplysninger   1)        Hvis der anmodes om oplysninger om bankkonti eller andre finansielle konti, som den pågældende har eller kontrollerer, angives det for hver af dem, hvorfor De mener, at foranstaltningen er relevant for straffesagen, og på hvilket grundlag De formoder, at banker i fuldbyrdelsesstaten fører kontiene:   □ Oplysninger om bankkonti, som den pågældende har, eller til hvilke den pågældende har fuldmagt   □ Oplysninger om andre finansielle konti, som den pågældende har, eller til hvilke den pågældende har fuldmagt ………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………… …………………………………………………………………………………………………………   2)        Hvis der anmodes om oplysninger om banktransaktioner eller andre finansielle transaktioner, angives det for hver af dem, hvorfor De mener, at foranstaltningen er relevant for straffesagen:   □         Oplysninger om banktransaktioner □         Oplysninger om andre finansielle transaktioner ………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………… …………………………………………………………………………………………………………   Angiv den relevante periode og de pågældende konti ………………………………………………………………………………………………………… …………………………………………………………………………………………………………

(Tidligere afsnit H5 er nu flyttet til afsnit H6)

Afsnit H5: Efterforskningsforanstaltninger, der medfører indsamling af bevismateriale i realtid, løbende og over en vis periode   Hvis der anmodes om en sådan efterforskningsforanstaltning, angives det, hvorfor De mener, at de ønskede oplysninger er relevante for straffesagen ………………………………………………………………………………………………………… …………………………………………………………………………………………………………

(Tidligere afsnit H6 er nu flyttet til afsnit H7)

Afsnit H6: Diskrete undersøgelser   Hvis der anmodes om diskret undersøgelse, angives det, hvorfor De mener, at foranstaltningen er relevant for straffesagen ………………………………………………………………………………………………………… …………………………………………………………………………………………………………

(Tidligere afsnit H7 er nu flyttet til afsnit H5)

Afsnit H7: Aflytning af telekommunikation   1)        Hvis der anmodes om aflytning af telekommunikation, angives det, hvorfor De mener, at foranstaltningen er relevant for straffesagen ………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………… 2)        Angiv følgende oplysninger: a)        oplysninger med henblik på identificering af den aflyttede person: ................................................................................................................................................................ b)        den ønskede varighed af aflytningen: ................................................................................................................................................................ c)        tekniske data (navnlig målets identitet, f.eks. mobiltelefon, fastnettelefon, e-mailadresse, internetforbindelse) for at sikre, at den europæiske efterforskningskendelse kan fuldbyrdes: ................................................................................................................................................................ 3)        Angiv den foretrukne fuldbyrdelsesmetode o Øjeblikkelig overførsel o Optagelse og efterfølgende overførsel   Angiv, om De også ønsker en udskrift, afkodning eller afkryptering af det aflyttede materiale*: ................................................................................................................................................................ *  Vær opmærksom på, at udgifter til udskrift, afkodning eller afkryptering afholdes af udstedelsesstaten.

Afsnit I: Formkrav og procedurer med henblik på fuldbyrdelse   1.        Sæt kryds og udfyld, hvis det er relevant: o       Der anmodes om, at fuldbyrdelsesmyndigheden overholder følgende formaliteter og procedurer(…):...................................................................................................................................... ...............................................................................................................................................................   2.        Sæt kryds og udfyld, hvis det er relevant: o       Der anmodes om, at en eller flere embedsmænd fra udstedelsesstaten bistår med fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse som støtte til de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten.   Embedsmændenes kontaktoplysninger: ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:..................................................................................

Afsnit J: Retsmidler   1.        Angiv, om et retsmiddel allerede er søgt anvendt mod udstedelsen af en europæisk efterforskningskendelse, og angiv i så fald yderligere oplysninger (beskrivelse af retsmidlet, herunder de nødvendige skridt og tidsfrister): ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................   2.        Myndighed i udstedelsesstaten, der kan give flere oplysninger om procedurerne for anvendelse af retsmidler i udstedelsesstaten, og om muligheden for retshjælp, tolkning og oversættelse: Navn: .................................................................................................................................................... Evt. kontaktperson: .............................................................................................................. Adresse: ......................................................................................................................................................... Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) Fax nr.: (landekode) (områdenummer) E-mail: ..................................................................................................................................................

Afsnit K: Oplysninger om den myndighed, der har udstedt den europæiske efterforskningskendelse Sæt kryds ved den type myndighed, der har udstedt kendelsen:   □         judiciel myndighed □         *enhver anden kompetent myndighed som defineret i udstedelsesstatens lovgivning  *Udfyld også afsnit L   Myndighedens navn: ................................................................................................................................................................ Navn på repræsentant / kontaktpunkt: ................................................................................................................................................................ Sagsnummer:.................................................................................................................................................. Adresse: ......................................................................................................................................................... Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) ......................................................................................................... Fax nr.: (landekode) (områdenummer) ......................................................................................................... E-mail:........................................................................................................................................................... Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med udstedelsesmyndigheden: ................................................................................................................................................................   Hvis forskellig fra ovenstående, kontaktoplysninger på den eller de personer, der skal kontaktes for supplerende oplysninger eller med henblik på praktiske ordninger for overførsel af bevismateriale:   Navn / Titel / Organisation:…............................................................................................................. Adresse:.................................................................................................................................................. E-mail / tlf. nr.:...................................................................................................................................... Den udstedende myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift, der bekræfter, at den europæiske efterforskningskendelses indhold er nøjagtigt og korrekt: Navn: Funktion (titel/stilling): Dato:   Evt. officielt stempel:
Afsnit L: Oplysninger om den judicielle myndighed, der har godkendt den europæiske efterforskningskendelse   Angiv den type judiciel myndighed, der har godkendt denne kendelse:            □         a) dommer eller domstol            □         b) undersøgelsesdommer            □         c) offentlig anklager   Officiel betegnelse på godkendelsesmyndigheden: ................................................................................................................................................................ Navnet på dens repræsentant: ................................................................................................................................................................ Funktion (titel/stilling): ................................................................................................................................................................ Sagsnummer:…………………….………………………………………………………………………….. Adresse: ......................................................................................................................................................... ................................................................................................................................................................ Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) Fax nr.: (landekode) (områdenummer) .......................................................................................................... E-mail:............................................................................................................................................................ Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med godkendelsesmyndigheden: ................................................................................................................................................................   Angiv, om hovedkontaktpunktet for fuldbyrdelsesmyndigheden bør være: □ udstedelsesmyndigheden □ godkendelsesmyndigheden           Underskrift og oplysninger om godkendelsesmyndigheden Navn: Funktion (titel/stilling): Dato: Evt. officielt stempel:

_______________

BILAG B

BEKRÆFTELSE AF MODTAGELSEN AF EN EUROPÆISK EFTERFORSKNINGSKENDELSE

Denne formular udfyldes af myndigheden i den fuldbyrdelsesstat, der har modtaget nedennævnte europæiske efterforskningskendelse.

A)       DEN RELEVANTE EUROPÆISKE EFTERFORSKNINGSKENDELSE Den ▌myndighed, der har udstedt den europæiske efterforskningskendelse: ............................................................................................................................................................... Sagsnummer: ............................................................................................................................................................... Udstedelsesdato: ............................................................................................................................................................... Dato for modtagelse: ...............................................................................................................................................................
B)       DEN MYNDIGHED, DER HAR MODTAGET DEN EUROPÆISKE EFTERFORSKNINGSKENDELSE ([14]) Den kompetente myndigheds officielle betegnelse: ............................................................................................................................................................... Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant: ............................................................................................................................................................... Funktion (titel/stilling): ............................................................................................................................................................... Adresse: ............................................................................................................................................................... ............................................................................................................................................................... ............................................................................................................................................................... Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) ............................................................................................................................................................... Fax nr.: (landekode) (områdenummer) ............................................................................................................................................................... E-mail: ............................................................................................................................................................... Sagsnummer: ............................................................................................................................................................... Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med myndigheden: ...............................................................................................................................................................
C)       (HVOR DET ER RELEVANT) DEN KOMPETENTE MYNDIGHED, TIL HVEM DEN EUROPÆISKE EFTERFORSKNINGSKENDELSE ER OVERFØRT AF MYNDIGHEDEN UNDER B) Myndighedens officielle betegnelse: ............................................................................................................................................................... Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant: ............................................................................................................................................................... Funktion (titel/stilling): ............................................................................................................................................................... Adresse: ............................................................................................................................................................... ............................................................................................................................................................... Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) ............................................................................................................................................................... Fax nr.: (landekode) (områdenummer) ............................................................................................................................................................... E-mail: ............................................................................................................................................................... Overførselsdato: ............................................................................................................................................................... Sagsnummer: ............................................................................................................................................................... Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:.....................................................................................................
D)       ANDRE OPLYSINGER, DER KAN VÆRE RELEVANTE FOR UDSTEDELSESMYNDIGHEDEN   ................................................................................................................................................... ................................................................................................................................................... ...................................................................................................................................................
E)       UNDERSKRIFT OG DATO Underskrift: Dato:...................................................................................................................................................... Evt. officielt stempel:

BILAG C

UNDERRETNING

Denne formular anvendes til at underrette medlemsstaten om den aflytning af telekommunikation, der vil blive, er ved at blive eller er blevet udført på dens område uden dens tekniske assistance. Jeg underretter hermed ………...........................…….(den underrettede medlemsstat) om aflytningen.

A) [15]     DEN KOMPETENTE MYNDIGHED Officiel betegnelse på den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat: ................................................................................................................................................................ Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant: ................................................................................................................................................................ Funktion (titel/stilling): ................................................................................................................................................................ Adresse: ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................................ Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) ................................................................................................................................................................ Fax nr.: (landekode) (områdenummer) ................................................................................................................................................................ E-mail: ................................................................................................................................................................ Sagsnummer: ................................................................................................................................................................ Udstedelsesdato: ................................................................................................................................................................ Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med myndigheden: ................................................................................................................................................................

B)       OPLYSNINGER VEDRØRENDE AFLYTNINGEN I)        Oplysninger om status: Denne underretning finder sted (afkryds)   □ før aflytningen □ under aflytningen □ efter aflytningen   II)       (Forventet) varighed af aflytningen (i det omfang udstedelsesmyndigheden har kendskab til det): ……………………………………, fra…………………………………………...   III)     Mål for aflytningen: (telefonnummer, IP-nummer eller e-mail) …………………………………………………………………………………………….………..   IV)      De berørte personers identitet Angiv alle oplysninger, i det omfang de er kendt, om identiteten af den eller de i) fysiske eller ii) juridiske personer, mod hvilke der anlægges eller kan anlægges sag:   i)      Fysisk(e) person(er) Navn:................................................................................................................................ Fornavn(e):...................................................................................................................... Evt. andre relevante navne:............................................................................................ Evt. kaldenavn:................................................................................................................ Køn:.................................................................................................................................. Nationalitet:.................................................................................................................... Personnummer eller socialsikringsnummer…………………………………… Fødselsdato:..................................................................................................................... Fødested:.......................................................................................................................... Bopæl og/eller kendt adresse. Hvis adressen er ukendt, angives den sidste kendte adresse:................... .......................................................................................................................................... Sprog, som personen forstår: .......................................................................................................................................... ii)     Juridisk(e) person(er) Navn:................................................................................................................................ Retsform:.......................................................................................................................... Evt. kortform af navnet, almindeligt anvendt forretningsnavn eller firmanavn: .......................................................................................................................................... Officielt hjemsted:........................................................................................................... Registreringsnummer:..................................................................................................... Den juridiske persons adresse: …………………………………………………………..… Navn og kontaktoplysninger for repræsentanten for den juridiske person:……… V)       Oplysninger vedrørende formålet med denne aflytning: Angiv alle nødvendige oplysninger, herunder en beskrivelse af sagen, den strafferetlige klassificering af overtrædelsen eller overtrædelserne og den relevante retsforskrift/lov, så den underrettede myndighed bliver i stand til at vurdere følgende: • om aflytningen ville være tilladt i en lignende national sag, og     om det fremskaffede materiale kan anvendes i en retssag • hvis aflytningen allerede har fundet sted, om materialet kan anvendes i en retssag   …………………………………………………………………………………………….……….. …………………………………………………………………………………………….……….. …………………………………………………………………………………………….……….. …………………………………………………………………………………………….……….. …………………………………………………………………………………………….……….. …………………………………………………………………………………………….……….. Bemærk, at enhver indvending mod aflytningen eller anvendelsen af allerede aflyttet materiale skal ske senest 96 timer efter modtagelsen af denne underretning.
D)       UNDERSKRIFT OG DATO Underskrift: Dato:...................................................................................................................................................... Evt. officielt stempel:

BILAG X (vedrørende artikel 10)

-   deltagelse i en kriminel organisation

-   terrorisme

-   menneskehandel

-   seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

-   ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

-   ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer

-   bestikkelse

-   svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

-   hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold

-   falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

-   internetkriminalitet

-   miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

-   medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold

-   forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

-   ulovlig handel med menneskevæv og -organer

-   bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

-   racisme og fremmedhad

-   organiseret eller væbnet tyveri

-   ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

-   bedrageri

-   afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

-   efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

-   forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter

-   forfalskning af betalingsmidler

-   ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

-   ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer

-   handel med stjålne motorkøretøjer

-   voldtægt

-   forsætlig brandstiftelse

-   strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

-   skibs- eller flykapring

-   sabotage.

________________

• [1] ^* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [2]           EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45.
• [3]           EUT L 350 af 30.12.2008, s. 72.
• [4]           EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
• [5]           EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.
• [6]           EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1.
• [7] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [8] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [9] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [10] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [11] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [12] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [13] ^*          EUT: indsæt venligst datoen: Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [14]           Dette afsnit udfyldes af hver myndighed, der har modtaget den europæiske efterforskningskendelse. Denne forpligtelse påhviler den myndighed, der er kompetent til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforskningskendelse, og, hvor det er relevant, den centrale myndighed eller den myndighed, der har overført den europæiske efterforskningskendelse til den kompetente myndighed.
• [15]           Den myndighed, der anføres her, er den, der bør kontaktes ved yderligere korrespondance med udstedelsesstaten.

BEGRUNDELSE

I betragtning af manglerne ved det traditionelle retlige samarbejde i Europa vil det skridt fremad, som vedtagelsen af dette direktiv repræsenterer, uden tvivl have en positiv virkning, og bidrage til etableringen af det europæiske strafferetlige område. Direktivet afspejler spændingerne omkring fremskridt for så vidt angår suverænitetsoverdragelse med henblik på at skabe sikkerhed og beskytte de grundlæggende rettigheder.

Udfordringen med hensyn til europæisk integration på det strafferetlige område ligger derfor i at sikre respekt og garanti for de grundlæggende rettigheder. Det bemærkes, at der i præamblen til charteret om grundlæggende rettigheder henvises direkte til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, da dette har en særlig følsom karakter med hensyn til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Det er indlysende, at denne garanti bør være reel og ikke alene formel. For at sikre en gennemtænkt og reflekteret udvikling af det europæiske strafferetlige område er det derfor nødvendigt at indføre domstolskontrol med respekten for de grundlæggende rettigheder i Unionen.

Betydningen af det europæiske strafferetlige område er åbenbar og en prioritet i den europæiske integration i lyset af den gradvise liberalisering af de traditionelle samarbejdsmekanismer. Efter at have fremmet samarbejde på politi- og retsområdet for at kompensere for ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser, bevæger Den Europæiske Union sig nu videre end det mellemstatslige samarbejde for gradvist at etablere et ensartet strafferetligt område.

Fremskridt skal gøres på grundlag af følgende principper: gensidig anerkendelse, koordinering af efterforskning og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med straffesager og dermed under overholdelse af de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Således bekræftes det, at principperne om gensidig anerkendelse og harmonisering supplerer hinanden, og det understreges, at gensidig anerkendelse ikke kan opnås uden harmonisering.

Det er næppe nødvendigt at minde om, at et af målene med den europæiske integration netop er at fremme personers fri bevægelighed, samtidig med at deres sikkerhed garanteres gennem etableringen af et område med fred, sikkerhed og retfærdig.

PROCEDURE

Titel	Europæisk efterforskningskendelse i straffesager
Referencer	09288/2010 – C7-0185/2010 – 2010/0817(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 7.9.2010
Ordfører        Dato for valg	Nuno Melo 27.9.2010
Behandling i udvalg	30.11.2010	16.3.2011	12.1.2012	28.2.2012
	26.3.2012	8.5.2012	5.12.2013
Dato for vedtagelse	5.12.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Edit Bauer, Rita Borsellino, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Ioan Enciu, Frank Engel, Monika Flašíková Beňová, Kinga Gál, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Véronique Mathieu Houillon, Anthea McIntyre, Nuno Melo, Roberta Metsola, Louis Michel, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Rui Tavares, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Michael Cashman, Cornelis de Jong, Mariya Gabriel, Evelyne Gebhardt, Petru Constantin Luhan, Ulrike Lunacek, Salvador Sedó i Alabart, Janusz Wojciechowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	María Irigoyen Pérez
Dato for indgivelse	20.12.2013