BETÆNKNING om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet

    7.1.2014 - (2013/2183(INI))

    Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
    Ordfører: Ulrike Lunacek


    Procedure : 2013/2183(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0009/2014
    Indgivne tekster :
    A7-0009/2014
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet

    (2013/2183(INI))

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

    –   der henviser til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    –   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21,

    –   der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

    –   der henviser til henstilling CM/Rec(2010)5 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, vedtaget den 31. marts 2010,

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse "Strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" (COM(2010)0573),

    –   der henviser til Kommissionens beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder (COM(2013)0271) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

    –   der henviser til forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse af 2. april 2009 om dette forslag[1],

    –   der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI), som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på samlingen den 24. juni 2013,

    –   der henviser til rapporten fra november 2010 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet,

    –   der henviser til resultaterne af EU's undersøgelse angående lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, som blev foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og offentliggjort den 17. maj 2013,

    –   der henviser til FRA's udtalelse af 1. oktober 2013 om ligestillingssituationen i Den Europæiske Union ti år efter den oprindelige gennemførelse af ligestillingsdirektiverne,

    –   der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om bekæmpelse af homofobi i Europa[2],

    –   der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011)[3],

    –   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om styrkelse af indsatsen mod racisme, fremmedhad og hadforbrydelser[4],

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

    –   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0009/2014),

    A. der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

    B.  der henviser til, at Den Europæiske Union ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

    C. der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union i juni 2013 vedtog nogle stærke retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer uden for Den Europæiske Union og bør sikre, at de beskyttes effektivt i EU;

    D. der henviser til, at Den Europæiske Union allerede koordinerer sin indsats gennem omfattende politikker på området ligestilling og ikke-forskelsbehandling gennem ”rammestrategien for ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle”, på handicapområdet gennem "den europæiske handicapstrategi 2010-2020" og på området ligestilling for romaer gennem "EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020";

    E.  der henviser til, at Kommissionen i sin "strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" har erkendt nødvendigheden af at udvikle specifikke politikker baseret på traktaterne vedrørende visse grundlæggende rettigheder;

    F.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i EU-undersøgelsen fra 2013 om bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner konstaterede, at en ud af to LGBT-respondenter i EU i året før undersøgelsen følte sig diskrimineret eller chikaneret på grund af seksuel orientering, en ud af tre var blevet diskrimineret i forbindelse med adgang til varer eller tjenesteydelser, en ud af fire var blevet angrebet fysisk, og en ud af fem var blevet diskrimineret i relation til beskæftigelse eller erhverv;

    G. der henviser til, at FRA anbefalede, at EU og medlemsstaterne udarbejder handlingsplaner for fremme af respekten for LGBT-personer og beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder;

    H. der henviser til, at elleve ligestillingsministre[5] i maj 2013 opfordrede Kommissionen til at udarbejde en omfattende EU-politik for LGBT-ligestilling, og at ti medlemsstater[6] allerede har vedtaget eller diskuterer lignende politikker på nationalt og regionalt plan;

    I.   der henviser til, at Europa-Parlamentet ti gange har anmodet om et omfattende EU-politisk instrument for ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet;

    Generelle betragtninger

    1.  fordømmer på det kraftigste enhver forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og beklager dybt, at de grundlæggende rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI) selv i EU endnu ikke altid respekteres fuldt ud;

    2.  mener, at Den Europæiske Union i øjeblikket mangler en omfattende politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;

    3.  anerkender, at ansvaret for at beskytte de grundlæggende rettigheder ligger hos Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab; opfordrer Kommissionen til at bruge sine beføjelser i videst muligt omfang, herunder til at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten og Europarådets henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;

    Køreplanens indhold

    4.  opfordrer Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante agenturer til at arbejde sammen om en omfattende flerårig politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer, dvs. en køreplan, en strategi eller en handlingsplan med nedenstående temaer og mål;

    A. Horisontale foranstaltninger til gennemførelse af køreplanen

    i)         Kommissionen bør arbejde for at sikre de eksisterende rettigheder i alt sit arbejde og på tværs af alle områder, hvor den har kompetence, ved at integrere spørgsmål med forbindelse til de grundlæggende rettigheder for LGBT-personer i alt relevant arbejde - f.eks. ved udarbejdelsen af fremtidige politikker og forslag eller overvågningen af gennemførelsen af EU-lovgivningen;

    ii)        Kommissionen bør lette, koordinere og overvåge udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne via den åbne koordinationsmetode;

    iii)        de relevante EU-agenturer, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Det Europæiske Politiakademi (Cepol), Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust), Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), bør integrere spørgsmål angående seksuel orientering og kønsidentitet i deres arbejde og fortsat give Kommissionen og medlemsstaterne evidensbaseret rådgivning om de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;

    iv)       Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordres til regelmæssigt at indsamle relevante og sammenlignelige data om situationen for LGBTI-personer i EU sammen med de relevante agenturer og Eurostat under fuld iagttagelse af EU's databeskyttelsesregler;

    v)        Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med de relevante agenturer tilskynde til uddannelse og kapacitetsopbygning for nationale ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre organisationer, der har til opgave at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;

    vi)       Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med de relevante agenturer forsøge at gøre borgerne opmærksomme på LGBTI-personers rettigheder;

    B. Generelle bestemmelser angående ikke-forskelsbehandling

    i)         medlemsstaterne bør konsolidere de eksisterende EU-regler ved at arbejde for en vedtagelse af det foreslåede direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og herved præcisere bestemmelsernes rækkevidde og de omkostninger, der er forbundet med dem;

    ii)        Kommissionen, medlemsstaterne og de ​​relevante agenturer bør være særlig opmærksom på lesbiske kvinders oplevelse af flerfoldig forskelsbehandling og vold (både på grund af køn og seksuel orientering) og udforme og gennemføre ikke-forskelsbehandlingspolitikkerne i overensstemmelse hermed;

    C. Ikke-forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet

    i)         Kommissionen bør bl.a. særlig fokusere på seksuel orientering ved kontrollen med gennemførelsen af ​​direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og på kønsidentitet ved kontrollen med gennemførelsen af ​​​​direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

    ii)        Kommissionen bør sammen med de relevante agenturer udstede retningslinjer, der præciserer, at transpersoner og interkønnede er omfattet af begrebet "køn" i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

    iii)        ligestillingsorganer bør tilskyndes til at informere LGBTI-personer og fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer om deres rettigheder;

    D. Ikke-forskelsbehandling på uddannelsesområdet

    i)         Kommissionen bør fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i alle sine ungdoms- og uddannelsesprogrammer;

    ii)        Kommissionen bør lette udvekslingen af god praksis inden for formel uddannelse, herunder undervisningsmateriale og politikker til bekæmpelse af mobning og forskelsbehandling, mellem medlemsstaterne gennem den åbne koordinationsmetode;

    iii)       Kommissionen bør lette udvekslingen af god praksis i alle medlemsstaternes ungdoms- og uddannelsessektorer, herunder ungdomsforsorg og socialt arbejde, mellem medlemsstaterne gennem den åbne koordinationsmetode;

    E.  Ikke-forskelsbehandling på sundhedsområdet

    i)         Kommissionen bør medtage sundhedsspørgsmål i relation til LGBTI i de relevante bredere strategiske sundhedspolitikker, herunder spørgsmålene om adgang til sundhedspleje, ligestilling på sundhedsområdet og EU's globale stemme inden for sundhedsrelaterede emner;

    ii)        Kommissionen bør fortsat inden for Verdenssundhedsorganisationen arbejde på at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over mentale og adfærdsmæssige sygdomme og sikre, at de omklassificeres som ikke-patologiske under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD-11);

    iii)       Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i uddannelsen af sundhedspersonale;

    iv)       Kommissionen og medlemsstaterne bør iværksætte forskning om særlige sundhedsspørgsmål vedrørende LGBTI-personer;

    v)        medlemsstaterne bør tage hensyn til LGBTI-personer i de nationale sundhedsplaner og -politikker og sikre, at uddannelsesplaner, sundhedspolitikker og sundhedsundersøgelser tager hensyn til særlige sundhedsspørgsmål vedrørende LGBTI-personer;

    vi)       medlemsstaterne bør indføre eller revidere procedurer for juridisk anerkendelse af køn, så de fuldt ud respekterer transpersoners ret til værdighed og fysisk integritet;

    F.  Ikke-forskelsbehandling på området varer og tjenesteydelser

    i)         Kommissionen bør bl.a. særlig fokusere på transpersoners adgang til varer og tjenesteydelser ved kontrollen med gennemførelsen af ​​direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser;

    G. Specifikke foranstaltninger for transpersoner og interkønnede

    i)         Kommissionen bør sikre, at kønsidentitet medtages blandt de forbudte grunde til forskelsbehandling i al fremtidig lovgivning om ligestilling, herunder alle omarbejdninger;

    ii)        Kommissionen bør integrere særlige spørgsmål vedrørende transpersoner og interkønnede i alle relevante EU-politikker efter samme fremgangsmåde som i ligestillingsstrategien;

    iii)       Medlemsstaterne bør sikre, at ligestillingsorganerne får oplysninger om og uddannelse i de rettigheder og særlige spørgsmål, der gør sig gældende for transpersoner og interkønnede;

    iv)       Kommissionen, medlemsstaterne og relevante agenturer bør tage fat på den nuværende mangel på viden, forskning og relevant lovgivning om interkønnedes menneskerettigheder;

    H. Statsborgerskab, familier og fri bevægelighed

    i)         Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for at sikre, at direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring gennemføres, så det sikres, at alle former for familier, der anerkendes juridisk i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivninger, respekteres;

    ii)        Kommissionen bør som prioritet fremsætte forslag om gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenters virkninger i hele EU, herunder registrerede partnerskaber, ægteskaber og retlig kønsanerkendelse, med henblik på at reducere diskriminerende retlige og administrative barrierer for de borgere og deres familier, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

    iii)       Kommissionen og medlemsstaterne bør undersøge, om gældende restriktioner for ændring af civilstands- og identitetsdokumenter for transpersoner skader deres muligheder for at udnytte deres ret til fri bevægelighed;

    iv)       de medlemsstater, der har vedtaget lovgivning om samliv, registreret partnerskab eller ægteskab for par af samme køn, bør anerkende lignende bestemmelser vedtaget af andre medlemsstater;

    I.   Forsamlings- og ytringsfrihed

    i)         medlemsstaterne bør sikre, at retten til ytrings- og forsamlingsfrihed er garanteret, især med hensyn til pride-parader og lignende arrangementer, ved at sikre, at disse arrangementer afholdes på lovlig vis, og ved at sikre en effektiv beskyttelse af deltagerne;

    ii)        medlemsstaterne bør afholde sig fra at vedtage love og genoverveje eksisterende love, der begrænser ytringsfriheden i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet;

    iii)       Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union bør indtage den holdning, at medlemsstater, der vedtager love, der begrænser ytringsfriheden i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet, handler i strid med de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og reagere i overensstemmelse hermed;

    J.  Hadefuld tale og hadforbrydelser

    i)         Kommissionen bør overvåge og yde medlemsstaterne bistand i forbindelse med særlige spørgsmål vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk ved gennemførelsen af direktiv 2012/29/EU om rettigheder for, beskyttelse af og støtte til ofre for kriminalitet, især når forbrydelserne er begået på grund af fordomme eller ud fra et diskriminatorisk motiv, der kan have forbindelse med ofrenes personlige karakteristika;

    ii)        Kommissionen bør foreslå en omarbejdning af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, der medtager andre former for forbrydelser mod en særlig persongruppe og tilskyndelse til had, herunder på grund af seksuel orientering og kønsidentitet;

    iii)       Kommissionen bør sammen med de relevante agenturer fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne vedrørende undervisning og uddannelse af politi, anklagemyndigheder, dommere og hjælpetjenester for ofre mellem medlemsstaterne;

    iv)       Agenturet for Grundlæggende Rettigheder bør bistå medlemsstaterne med at forbedre deres indsamling af sammenlignelige data om homofobiske og transfobiske hadforbrydelser;

    v)        medlemsstaterne bør registrere og efterforske hadforbrydelser mod LGBTI-personer og vedtage straffelovgivning, der forbyder tilskyndelse til had på grund af seksuel orientering og kønsidentitet;

    K. Asyl

    i)         Kommissionen bør sammen med Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og de relevante agenturer og inden for rammerne af den eksisterende EU- lovgivning og -retspraksis medtage særlige spørgsmål med tilknytning til seksuel orientering og kønsidentitet ved gennemførelsen af og kontrollen med asyllovgivningen, herunder direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelsesstatus og direktiv 2011/95/EU om standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse;

    ii)        Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med de relevante agenturer sikre, at fagfolk på asylområdet, herunder interviewere og tolke, får passende uddannelse - herunder ved tilpasning af den eksisterende uddannelse - således at de kan håndtere særlige spørgsmål vedrørende LGBTI-personer;

    iii)       Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med EASO og i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten sikre, at LGBTI-personers retlige og sociale situation i hjemlandene dokumenteres systematisk, og at disse oplysninger stilles til rådighed for dem, der træffer afgørelse i asylsager, som en del af oplysningerne om hjemlandet;

    L.  Udvidelse og optræden udadtil

    i)         Kommissionen bør fortsætte sin nuværende overvågning af spørgsmål med tilknytning til seksuel orientering og kønsidentitet i tiltrædelseslandene;

    ii)        Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og medlemsstaterne bør systematisk benytte Rådets retningslinjer til at fremme og beskytte alle menneskerettigheder for LGBTI-personer og indtage en fælles holdning, når de reagerer på krænkelser af disse rettigheder;

    iii)       Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør give oplysninger indhentet fra EU-delegationerne om situationen for LGBTI-personer i tredjelande til Det Europæiske Asylstøttekontor og medlemsstaterne;

    5.   understreger, at denne omfattende politik skal respektere Den Europæiske Unions, EU-agenturernes og medlemsstaternes kompetencer;

    o

    o   o

    6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, alle de nævnte agenturer og Europarådet.

    • [1]  EUT C 241 E af 8.10.2009, s. 68.
    • [2]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0222.
    • [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0500.
    • [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0090.
    • [5]  Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Sverige, Østrig.
    • [6]  Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, , Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland.

    BEGRUNDELSE

    Den Europæiske Union har pligt til at bekæmpe forskelsbehandling ved udformningen og gennemførelsen af sine aktiviteter (artikel 10 i TEUF). Denne forpligtelse er kommet til udtryk i de eksisterende omfattende politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn (gennem strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015) og handicap (gennem den europæiske handicapstrategi 2010-2020) og i relation til romaer (gennem EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020).

    Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at der er brug for et sådant omfattende politisk instrument til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Det har ti gange siden januar 2011 fremsat anmodninger herom i forskellige beslutninger, idet det har bedt Europa-Kommissionen om at udarbejde en køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Denne betænkning indeholder et udkast til hovedlinjerne i en sådan omfattende politik.

    Der er tre stærke juridiske og politiske argumenter for sådan en køreplan. EU er juridisk forpligtet til at bekæmpe forskelsbehandling ved udformningen og gennemførelsen af ​​sine politikker og aktiviteter (artikel 10 i TEUF) og forbyder enhver form for forskelsbehandling (artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder). Denne juridiske forpligtelse er allerede kommet til udtryk i omfattende politikker på områderne ligestilling, handicap og integration af romaer - nu skal den også konkretiseres med hensyn til seksuel orientering og kønsidentitet.

    Der er politisk støtte i Europa-Parlamentet og blandt medlemsstaterne, idet elleve af disse officielt har anmodet om en sådan køreplan i maj 2013. Europa-Kommissionen har svaret, at der allerede er truffet foranstaltninger for at sikre ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet, men at disse foranstaltninger ikke er på samme niveau som de omfattende foranstaltninger, der er truffet til fordel for andre grupper. Endvidere vedtager medlemsstaterne i stigende grad lignende planer på nationalt plan (Belgien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og drøftelser herom i Letland), som led i bredere nationale ligestillingsplaner (Kroatien, Portugal) eller på regionalt plan (Belgien, Tyskland, Spanien).

    Endelig viser politiske data, at der er behov for en sådan køreplan. LGBT-undersøgelsen offentliggjort af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i 2013 viser, at 47% af LGBT-personerne følte sig diskrimineret eller chikaneret i det sidste år, idet lesbiske kvinder (55%), unge (57%) og mindrebemidlede LGBT-personer (52%) havde størst sandsynlighed for at blive diskrimineret, 26% var blevet angrebet eller truet med vold på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (35 % blandt transpersoner), kun 10% føler sig sikre nok til at anmelde forskelsbehandling til politiet, og kun 22% anmelder vold eller chikane, 32% diskrimineres i relation til bolig, uddannelse eller adgang til sundhedspleje, varer eller tjenesteydelser, og 20% bliver diskrimineret i relation til beskæftigelse eller erhverv (29 % blandt transpersoner).

    UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (6.12.2013)

    til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

    om EU-køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet
    (2013/2183(INI))

    Ordfører for udtalelse: Minodora Cliveti

    FORSLAG

    Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    A. der henviser til, at diskrimination af transkønnede personer efter retspraksis er defineret i ligestillingslovgivningen, men betragtes som en social bevægelse, og for så vidt angår civilsamfundsorganisationer falder transkønnede personer inden for rammerne af LGBTI-bevægelsen (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede) i stedet for ligestillingsbevægelsen;

    B.  der henviser til, at transkønnede personer udsættes for grov forskelsbehandling på grund af køn på og uden for arbejdsmarkedet, og at organisationer, der er involveret i ligestilling eller dedikeret til bekæmpelse af kønsdiskrimination eller håndtering af individuelle klager over kønsdiskrimination, i mange medlemsstater ikke er tilgængelige eller ikke besidder tilstrækkelige oplysninger og færdigheder til at fremme deres interesser eller håndtere deres klager, og at de involverede i retsvæsenet ikke er tilstrækkeligt udstyret og informeret til at behandle sager om kønsdiskrimination mod transkønnede;

    1.  er bekymret for, at hverken civilsamfundsorganisationer eller ligestillingsorganer, der behandler ligestilling mellem kønnene, tager behørigt hånd om transkønnedes rettigheder og interesser; opfordrer medlemsstaterne til specifikt at uddelegere opgaver vedrørende bekæmpelse af diskrimination af transkønnede til offentligt finansierede civilsamfundsorganisationer og ligestillingsorganer og sikre, at de involverede i retsvæsenet er tilstrækkeligt udstyret og informeret til at behandle sager om kønsdiskrimination mod transkønnede;

    2.  opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentets udvalg til at integrere spørgsmål vedrørende transkønnede personer i deres arbejde inden for områder såsom borgerlige rettigheder, sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse;

    3.  understreger behovet for at overholde og sikre princippet om lighed mellem mennesker, uanset køn, kønsidentitet og kønsudtryk, race eller seksuel orientering;

    4.  fremhæver interkønnedes usynlighed i europæisk og national lovgivning og manglende viden og forskning på dette område; opfordrer i denne sammenhæng, og især med hensyn til kønsidentitet til en intensivering af bestræbelserne på at få lovgivningen om ligestilling til at have effekt;

    5.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at LGBTI-personer beskyttes imod homofobiske hadefulde udtalelser og vold, og at partnere af samme køn får den samme respekt, værdighed og beskyttelse som resten af samfundet; understreger den ofte negative offentlige opfattelse af LGBTI-personer og mediernes rolle, hvad angår at eliminere denne opfattelse; understreger behovet for at organisere oplysningskampagner på nationalt og europæisk niveau vedrørende LGBTI-personers rettigheder;

    6.  understreger, at lesbiske ofte diskrimineres på flere måder (både for at være kvinder og for at være lesbiske), og at aktioner til støtte for ligestilling for LGBTI-personer skal gå hånd i hånd med tiltag for ligestilling for kvinder og piger med henblik på at opnå lighed, ikke-diskrimination og et liv uden vold for lesbiske;

    7.  fremhæver behovet for at fremme politikker og praksis til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet og fremme politikker til fremme af mangfoldighed på arbejdspladsen sammen med initiativer, som tilskynder til fuld integration af og respekt for LGBTI-medarbejdere i arbejdsmiljøet;

    8.  understreger, at LGBTI-personer bør have adgang til reproduktive valg og fertilitetstjenester under ikke-diskriminerende rammer;

    9.  understreger, at seksualundervisning skal omfatte ikke-diskriminerende oplysninger og frembringe et positivt syn på LGBTI-personer for på effektiv vis at understøtte og beskytte rettighederne for unge LGBTI-personer;

    10. understreger behovet for i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse af social- og sundhedsarbejdere at understrege betydningen af at respektere LGBTI-personers værdighed samt deres specifikke behov for sundhedspleje og valg ved at udvikle specifikke programmer som led i de relevante læseplaner;

    11. opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at transkønnede personer i særdeleshed har effektiv adgang til behørige kønsskiftetjenesteydelser, herunder psykologisk, endokrinologisk og kirurgisk ekspertise inden for transseksuel sundhedspleje, uden at være underlagt urimelige krav;

    12. fordømmer tvungen sterilisation af transkønnede, hvilket stadig forekommer i nogle medlemsstater, og opfordrer til et øjeblikkeligt stop for denne overtrædelse af menneskerettighederne;

    13. opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at fremme respekt for og inddragelse af LGBTI-personer i skolen og fremme objektiv viden om spørgsmål vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk i skoler og andre undervisningsmiljøer; udtrykker bekymring over, at unge LGBTI-personer og dem, der opfattes som LGBTI-personer, har en øget risiko for at blive mobbet; understreger behovet for at skabe et sikkert miljø for alle unge mennesker, uanset køn, race eller seksuel orientering;

    14. understreger vigtigheden af at anerkende de borgerlige rettigheder for LGBTI-personer uden forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i overensstemmelse med EU-reglerne at anerkende alle former for ægteskab, partnerskab og forældreskab, der er indgået andetsteds af dem, der bor eller arbejder inden for deres grænser, og opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for medlemsstater, der ikke overholder disse regler;

    15. opfordrer medlemsstaterne til at overveje måder at tilpasse deres familielovgivning til nutidens skiftende familiemønstre og former og give børn mulighed for at have mere end to forældre (værger), da dette ville give mulighed for øget anerkendelse af regnbuefamilier og LGBTI-familier, samt for sammenbragte familier;

    16. opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang for enlige og lesbiske kvinder til fertilitetsbehandling og assisteret reproduktion;

    17. understreger behovet for at respektere retten til ytringsfrihed i praksis ved at sikre muligheden for at modtage og videregive information om spørgsmål vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet i enhver udtryksform, herunder presse, publikationer, mundtlige og skriftlige redegørelser, kunst og medier; understreger behovet for at respektere forsamlings- og foreningsfriheden for alle LGBTI-personer; bemærker, at de lokale og regionale myndigheder derfor bør fremme LGBTI-organisationers bestræbelser på at organisere begivenheder såsom Pride-parader, da disse kan øge den offentlige bevidsthed om LGBTI-spørgsmål og styrke LGBTI-personer;

    18. fremhæver den betydelige mangel på data om og forskning i de problemer, som LGBTI-personer står over for, omfanget af problemerne og de foranstaltninger, der bliver truffet for at håndtere dem; påpeger, at sådanne oplysninger er afgørende for at udvikle behørige politiske og prioriterede handlinger, opfordrer EU og medlemsstaterne til at løse disse problemer og handle i overensstemmelse hermed;

    19. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at relevante kvantitative data i form af regelmæssige undersøgelser af forekomsten af misbrug og personforfølgelse af LGBTI-personer indsamles og analyseres;

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    5.12.2013

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    11

    4

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Edit Bauer, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Lívia Járóka, Astrid Lulling, Elisabeth Morin-Chartier, Raül Romeva i Rueda, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Inês Cristina Zuber

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Izaskun Bilbao Barandica, Minodora Cliveti

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    17.12.2013

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    40

    2

    6

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Jan Philipp Albrecht, Edit Bauer, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Philip Claeys, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Ioan Enciu, Tanja Fajon, Monika Flašíková Beňová, Kinga Gál, Kinga Göncz, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Baroness Sarah Ludford, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Véronique Mathieu Houillon, Anthea McIntyre, Nuno Melo, Roberta Metsola, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Nils Torvalds, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Auke Zijlstra

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Cornelis de Jong, Mariya Gabriel, Ana Gomes, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Jean Lambert, Ulrike Lunacek, Jan Mulder, Raül Romeva i Rueda, Salvador Sedó i Alabart, Marie-Christine Vergiat, Janusz Wojciechowski

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

    Leonardo Domenici