BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Copernicusprogrammet og ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010

14.1.2014 - (COM(2013)0312 – C7‑0195/2013 – 2013/0164(COD)) - ***I

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Vittorio Prodi

Procedure : 2013/0164(COD)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0027/2014

Indgivne tekster :

A7-0027/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/03/2014 - 8.20
CRE 12/03/2014 - 8.20
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0227

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Budgetudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Copernicusprogrammet og ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010

(COM(2013)0312 – C7‑0195/2013 – 2013/0164(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0312),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 189, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0195/2013),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til forretningsordenens artikel 55,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0027/2014),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) var et jordovervågningsinitiativ koordineret af Unionen og gennemført i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Oprindelsen af GMES går tilbage til maj 1998, hvor institutioner, der var involveret i udviklingen af aktiviteter i rummet i Europa, fremsatte en fælles erklæring, det såkaldte "Baveno"-manifest. Manifestet slog til lyd for et langsigtet engagement i udviklingen af rumbaserede miljøovervågningstjenester, der gør brug af europæiske færdigheder og teknologier, og yderligere udvikling heraf. I 2005 traf Unionen det strategiske valg at udvikle en uafhængig europæisk jordobservationskapacitet til levering af tjenester på miljø- og sikkerhedsområdet⁸, hvilket udmundede i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)⁹.	(1) Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) var et jordovervågningsinitiativ koordineret af Unionen og gennemført i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Oprindelsen af GMES går tilbage til maj 1998, hvor institutioner, der var involveret i udviklingen af aktiviteter i rummet i Europa, fremsatte en fælles erklæring, det såkaldte "Baveno"-manifest. Manifestet slog til lyd for et langsigtet engagement i udviklingen af rumbaserede miljøovervågningstjenester, der gør brug af europæiske færdigheder og teknologier, og yderligere udvikling heraf. I 2005 traf Unionen det strategiske valg sammen med ESA at udvikle en uafhængig europæisk jordobservationskapacitet til levering af tjenester på miljø- og sikkerhedsområdet⁸, hvilket udmundede i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)⁹.
__________________	__________________
⁸ KOM(2005) 565 endelig af 10. november 2005.	⁸ COM(2005)0565 af 10. november 2005.
⁹ EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1.	⁹ EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1.
Begrundelse
Siden oprettelsen har GMES været et fælles EU-ESA-program anført af EU. Til dato er omkring 60 % af investeringerne i rumsegmentet finansieret gennem ESA.
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne levere operationelle tjenester på området miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed. Det bør også gøre brug af de tilgængelige in situ-data leveret af medlemsstaterne. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved at bidrage til det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet.	(9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne levere operationelle tjenester på området miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed. Det bør også gøre brug af de tilgængelige in situ-data leveret af medlemsstaterne. Programmet skal så vidt muligt udnytte medlemsstaternes kapacitet til rumbaserede observationer og tjenester. Programmet skal også udnytte kapaciteten i kommercielle initiativer i Europa og dermed også bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Endvidere vil Copernicus Sentinel-satellitternes adgang til det europæiske datarelæsatellitsystem fremskynde datatransmissionen og derfor yderligere øge kapaciteten for at kunne leve op til det voksende brugerbehov for data i næsten realtid. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent, der står til rådighed hele tiden. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved sammen med EGNOS/Galileo - uden at det dog må få nogen konsekvenser for deres drift - at yde det størst mulige bidrag til det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet. Med henblik på at udvikle den europæiske rumfarts- og serviceindustri mest muligt og opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris samt de bedste resultater i udviklingen af Copernicus bør man anvende principperne for offentlige indkøb, sikre en passende størrelse af kontrakterne og benytte sig af underleverandører
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Den maksimale påkrævede finansieringsramme til Copernicusaktionerne (2014-2020) er på 3 786 mio. EUR i 2011-priser, bevilget i et særskilt budgetkapitel under afsnit 2 for udgiftsområde 1A i Unionens almindelige budget. Personaleressourcer og administrationsudgifter, som Kommissionen afholder inden for koordineringen af Copernicusprogrammet, bør finansieres over Den Europæiske Unions budget.	(10) Den maksimale påkrævede finansieringsramme til Copernicusaktionerne (2014-2020) er på 3 786 mio. EUR i 2011-priser, bevilget i et særskilt budgetkapitel under afsnit 2 for udgiftsområde 1A i Unionens almindelige budget. Personaleressourcer og administrationsudgifter, som Kommissionen afholder inden for koordineringen af Copernicusprogrammet, bør finansieres over Den Europæiske Unions budget. I tilfælde af yderligere uforudsete finansielle forpligtelser bør enhver stigning i EU-bidraget ikke ske på bekostning af andre programmer, og det bør derfor være omfattet af marginen mellem lofterne i den flerårige finansielle ramme og loftet over egne indtægter. For at maksimere resultaterne og udnytte den viden og ekspertise, der er opnået under gennemførelsesfaserne af programmet, bør der undersøges nye organisationsmodeller for fremtidig planlægning, som f.eks. et fælles rumteknologiinitiativ, en flerårig finansieringsplan, der skal udvikles med hjælp fra Den Europæiske Investeringsbank, for dermed at sikre et langsigtet økonomisk engagement fra alle medlemsstaterne.
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 10 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10a) For at skabe større klarhed og lette udgiftskontrollen opdeles Copernicusbevillingen i forskellige kategorier i overensstemmelse med de specifikke målsætninger, der er indeholdt i nærværende forordning. Beføjelsen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør delegeres til Kommissionen med hensyn til omfordeling af bevillinger fra en bestemt målsætning til en anden, såfremt afvigelsen overstiger fem procentpoint, og fastsættelse af de finansieringsprioriteter, der skal afspejles i arbejdsprogrammet.
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Den internationale dimension af Copernicus er af særlig relevans i forbindelse med udvekslingen af data og informationer og adgangen til observationsinfrastruktur. Et sådant udvekslingssystem er mere omkostningseffektivt end dataindkøbsordninger, og det styrker programmets globale dimension.	(13) Den internationale dimension af Copernicus er af særlig relevans i forbindelse med udvekslingen af data og informationer og adgangen til observationsinfrastruktur. Et sådant udvekslingssystem er mere omkostningseffektivt end dataindkøbsordninger, og det styrker programmets globale dimension, og det bør sikres, at de informationer og data, som udveksles på denne måde, er tilstrækkelig beskyttede.
Begrundelse
Ordføreren indfører her et krav om gensidighed. Men selv om udtrykket sender et stærkt politisk signal, kan det medføre fortolkningsvanskeligheder og -uoverensstemmelser. Derfor bestræber vi os på at erstatte det i hele teksten med juridisk mere passende udtryk.
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Kommissionen bør have det overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den bør fastlægge sine prioriteter og målsætninger og sikre den overordnede koordinering og overvågning af programmet.	(16) Kommissionen bør have det overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den bør på forhånd klart fastlægge sine prioriteter og målsætninger og sikre den overordnede koordinering og overvågning af programmet. Dette bør også omfatte en særlig indsats for at øge den befolkningens bevidsthed om betydningen og udbredelsen af rumprogrammer i vores dagligdag. Den fremsender rettidigt alle relevante oplysninger om programmet til Europa-Parlamentet og Rådet.
Begrundelse
En korrekt forståelse for og støtte fra offentligheden er af afgørende betydning for at retfærdiggøre anvendelsen af de nødvendige budgetmidler og med henblik på at fremme produkter relateret til rumprogrammer.
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 17
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(17) Af hensyn til partnerskabsdimensionen i Copernicus og for at undgå overlapning af teknisk ekspertise bør gennemførelsen af programmet uddelegeres til enheder med den nødvendige tekniske og faglige kapacitet.	(17) Af hensyn til partnerskabsdimensionen i Copernicus og for at undgå overlapning af teknisk ekspertise bør gennemførelsen af programmet uddelegeres til enheder med den nødvendige tekniske og faglige kapacitet som f.eks. Det Europæiske GNSS-agentur (GSA)s, som kunne spille en aktiv rolle i tæt samarbejde med ekspertisecentrene for jordobservation i forbindelse med den fremtidige gennemførelse af Copernicusprogrammet
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 18
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(18) Ved gennemførelsen af Copernicusprogrammet kan Kommissionen i tilfælde — når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og et EU-organs specifikke ekspertise — anvende kompetente EU-agenturer, såsom Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), EU-satellitcentret (EUSC) og ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en delegation i henhold til artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget¹². Ved valget af EU-organ tages der behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved overdragelsen af de pågældende opgaver og indvirkningen på organets ledelsesstruktur samt dets finansielle og menneskelige ressourcer.	(18) Ved gennemførelsen af Copernicusprogrammet kan Kommissionen i tilfælde — når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og et EU-organs specifikke ekspertise — anvende kompetente EU-agenturer, såsom Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), Det Europæiske GNSS-agentur (GSA), EU-satellitcentret (EUSC), Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) og ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en delegation i henhold til artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012¹². Ved valget af EU-organ tages der behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved overdragelsen af de pågældende opgaver og indvirkningen på organets ledelsesstruktur samt dets finansielle og menneskelige ressourcer.
__________________	__________________
¹² EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.	¹² Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) For at nå målet for Copernicus på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige Copernicuspartneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste og en observationskapacitet, der opfylder brugernes krav. I den forbindelse bør et udvalg bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til Copernicus fra Unionen, medlemsstaterne og mellemstatslige agenturer, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal håndteres på EU-plan, kan identificeres. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af Copernicus.	(19) For at nå målet for Copernicus på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige Copernicuspartneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste og en observationskapacitet, der opfylder brugernes krav. I den forbindelse bør et udvalg bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til Copernicus fra Unionen, medlemsstaterne, den private sektor og mellemstatslige agenturer, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal håndteres på EU-plan, kan identificeres. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af Copernicus.
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 19 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(19a) Copernicus-programmet bør gennemføres i overensstemmelse med Unionens regler for offentlige indkøb, og bør først og fremmest tilsigte at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af enkelte leverandører. Der bør i alle medlemsstaterne sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, så der bliver mulighed for afbalanceret deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mindre systemintegratorer. Eventuelt misbrug af markedsdominans og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås, da det vil fordyre de leverede tjenester og gøre Copernicusprogrammet ubæredygtigt på lang sigt.
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 1 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Emne	Emne og anvendelsesområde
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ved denne forordning oprettes Unionens jordobservationsprogram Copernicus, og der fastsættes regler for programmets gennemførelse.	Ved denne forordning oprettes Unionens jordobservations- og overvågningsprogram Copernicus, og der fastsættes regler for programmets etablering, drift og ibrugtagning.
	Copernicusprogrammet sikrer kontinuitet med de aktiviteter, der er påbegyndt under GMES-programmet og omfatter følgende:
	a) en servicekomponent, der sikrer adgang til oplysninger på følgende områder: atmosfæreovervågning, klimaændringsovervågning, beredskab, landovervågning, havovervågning og sikkerhed
	b) en rumkomponent, der sikrer bæredygtige rumbaserede observationer af de i litra a) omhandlede tjenesteområder
	c) en in situ-komponent, der sikrer koordineret adgang til observationer via luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg, herunder ubemandede anlæg, for de i litra a) omhandlede tjenesteområder og kalibrerings- og valideringsaktiviteter for rumbaserede jordobservationer.
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Generelle mål	Mål
1. Copernicusprogrammet bidrager til følgende generelle mål:	1. Copernicus bidrager til følgende generelle mål:
a) beskyttelse af miljøet og støtte til civilbeskyttelse og sikkerhed	a) overvågning og beskyttelse af miljøet og støtte til civilbeskyttelse og sikkerhed
b) støtte til Europa 2020-strategien gennem bidrag til målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især bidrag til økonomisk stabilitet og vækst ved fremme af kommercielle applikationer.	b) støtte til Europa 2020-strategien gennem bidrag til målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især bidrag til økonomisk stabilitet og vækst ved fremme af fri dataudveksling og kommercielle applikationer. Det skal ligeledes fremme udviklingen af en stærk og afbalanceret rumfartsindustri i hele EU og samtidig opretholde dens konkurrenceevne på internationalt plan samt maksimer de europæiske virksomhederes muligheder for at udvikle og levere innovative nøgleteknologier og -tjenester og sikre, at Unionen har uafhængig adgang til miljøviden.
	2. Med henblik på at nå de generelle mål, der er beskrevet i stk. 1, har Copernicus følgende specifikke mål:
2. De oprindelige data og informationer produceret på grundlag af rumbaserede observationer samt fra tilgængelige in situ-data ("Copernicusdata og -informationer"), skal være nøjagtige og pålidelige, leveres på lang sigt og på et bæredygtigt grundlag og opfylde de krav, der stilles af Copernicusbrugergrupper. Adgang til disse data skal være fuldstændig, åben og vederlagsfri, jf. dog de betingelser, der er fastsat i eller på grundlag af denne forordning.	a) konstant levering af nøjagtige og pålidelige data og informationer på lang sigt og på et bæredygtigt grundlag, der opfylder de krav, der stilles af Copernicus-brugergrupper, dvs. grupper af europæiske, nationale, regionale eller lokale enheder, der er pålagt et ansvar for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 4, nr. 1, dvs. myndigheder, universiteter, forskningsinstitutioner samt kommercielle og private brugere.
3. Med henblik på stk. 2 forstås ved "Copernicusbrugergrupper" de europæiske nationale, regionale eller lokale organer, der er pålagt et ansvar for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 4, nr.. 1).
	b) sikring af konstant og pålidelig adgang til rumbaserede data og informationer fra en selvstændig EU-jordobservationskapacitet med harmoniserede tekniske bestemmelser, som bygger på eksisterende europæiske og nationale aktiver og kapaciteter, som suppleres, når dette er nødvendigt;
4. Gennemførelsen af de mål, der er anført i stk. 1, måles ved hjælp af følgende indikatorer:	3. Gennemførelsen af de mål, der er fastsat i stk. 1 og 2, måles ved hjælp af følgende indikatorer:
a) data og informationer, som stilles til rådighed i overensstemmelse med de respektive serviceleverancekrav for miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed	a) data og informationer, som stilles til rådighed i overensstemmelse med de respektive serviceleverancekrav for miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed
	b) færdiggørelse af ruminfrastrukturen for så vidt angår deployerede satellitter og producerede data og under hensyntagen til det tilgængelige budget;
	c) efterspørgsel efter Copernicusdata og -informationer målt på antallet af brugere, mængden af indhentede data og informationer samt udviklingen med hensyn til udbredelsen blandt EU-institutioner, nationale, regionale eller lokale myndigheder og organer
	d) anvendelsen af Copernicusdata og - oplysninger blandt EU-institutioner og -organer, nationale, regionale og lokale myndigheder, forskningsorganisationer, internationale organisationer og private organisationer, graden af brugeroptagning og brugertilfredshed samt fordele for EU-borgere
b) markedsindtrængning og konkurrenceevnen for europæiske downstream-operatører.	e) markedsindtrængning, åbning af nye markeder og konkurrenceevne.
	(Teknisk bemærkning: Artikel 3 udgår)
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Copernicustjenesternes omfang	Driften af Copernicus
	Afsnit I – Tjenester
Copernicustjenesterne, jf. artikel 3, stk. 1, vil omfatte:
1. Operationelle tjenester:	1. Copernicus-tjenesterne omfatter:
a) Atmosfæreovervågningstjenesten skal levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og om den kemiske sammensætning af atmosfæren på verdensplan. Den skal navnlig levere informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan og bør bidrage til overvågningen af atmosfæriske kemiske klimavariabler.	a) Atmosfæreovervågningstjenesten skal levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og om den kemiske sammensætning af atmosfæren på verdensplan, med særlig vægt på observation af skovenes løvtag. Den skal navnlig levere informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan, navnlig vedrørende temperaturmønstre, og bør bidrage til overvågningen af atmosfæriske kemiske klimavariabler.
b) Havovervågningstjenesten skal levere informationer om tilstande og dynamikker i de fysiske havøkosystemer for såvel verdenshavenes som for de europæiske regionale havområders vedkommende.	b) Havovervågningstjenesten skal levere informationer om tilstande og dynamikker i de fysiske havøkosystemer for verdenshavenes, polarområderne og de europæiske regionale havområders vedkommende, med særligt fokus på affaldsstrømme.
c) Landovervågningstjenesten skal levere informationer til støtte for global og lokal miljøovervågning af biodiversitet, jord, vand, skove og naturressourcer såvel som generel gennemførelse af miljø-, landbrugs-, udviklings-, energi-, byplanlægnings-, infrastruktur- og transportpolitikker.	c) Landovervågningstjenesten skal levere informationer til støtte for global og lokal miljøovervågning af biodiversitet, jord, vand, kryosfære, skove, landbrugsdriftsmetoder og naturressourcer såvel som generel gennemførelse af miljø-, landbrugs-, udviklings-, energi-, byplanlægnings-, infrastruktur- og transportpolitikker.
d) Klimaændringsovervågningstjenesten skal levere informationer med henblik på at øge vidensbasen til støtte for politikker for tilpasning og afbødning. Den skal især bidrage til levering af vitale klimavariabler (Essential Climate Variables - ECV), klimaanalyser og -prognoser i tidsmæssig og rumlig skala, som er relevante for tilpasnings- og afbødningsstrategier omfattet af Unionens forskellige sektor- og samfundsmæssigt begunstigede områder.	d) Klimaændringsovervågningstjenesten skal levere informationer med henblik på at øge vidensbasen til støtte for politikker for tilpasning og afbødning. Den skal især bidrage til levering af vitale klimavariabler (Essential Climate Variables - ECV), klimaanalyser og -prognoser i tidsmæssig og rumlig skala, som er relevante for tilpasnings- og afbødningsstrategier omfattet af Unionens forskellige sektor- og samfundsmæssigt begunstigede områder.
e) Beredskabstjenesten skal levere informationer til nødberedskaber over for forskellige typer katastrofer, herunder meteorologiske risici, geofysiske risici, tilsigtede og utilsigtede menneskeskabte katastrofer og andre humanitære katastrofer, såvel som til forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og genopretningsaktiviteter.	e) Beredskabstjenesten skal levere informationer til nødberedskaber over for forskellige typer katastrofer, herunder meteorologiske risici, geofysiske risici, tilsigtede og utilsigtede menneskeskabte katastrofer og andre humanitære katastrofer, såvel som til forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og genopretningsaktiviteter.
f) Sikkerhedstjenesten skal levere informationer til støtte for en bedre kriseforebyggelse i lyset af de sikkerhedsudfordringer, Europa er stillet overfor, beredskabs- og reaktionskapacitet, især med hensyn til grænsekontrol og havovervågning, men også støtte til Unionens indsats udadtil gennem opdagelse og overvågning af tværregioale trusler, risikovurdering og systemer til tidlig varsling, kortlægning og overvågning af grænseområder.	f) Sikkerhedstjenesten skal levere informationer til støtte for en bedre kriseforebyggelse i lyset af de sikkerhedsudfordringer, Europa er stillet overfor, beredskabs- og reaktionskapacitet, især med hensyn til grænsekontrol og havovervågning, men også støtte til Unionens indsats udadtil gennem opdagelse og overvågning af tværregioale trusler, risikovurdering og systemer til tidlig varsling, kortlægning og overvågning af grænseområder.
	Der skal ikke være nogen prioritet blandt disse tjenester. Tjenesterne skal drives i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet, og de skal fuldt ud respektere de eksisterende nationale mandater. De skal derfor gøre det muligt at udvikle decentraliserede og omkostningseffektive downstream-tjenester for, hvis det er relevant, på europæisk plan at integrere eksisterende rum-, in situ- og referencedatafortegnelser og kapacitet i medlemsstaterne for således at undgå overlapninger.
2. Udviklingsaktiviteter, der består i at forbedre kvaliteten og ydeevnen af de operationelle tjenester, herunder deres udvikling og tilpasning, og til at undgå eller afbøde de operationelle risici.	2. For at sikre udviklingen af de i stk. 1 i dette afsnit omhandlede tjenester og den offentlige sektors anvendelse af dem skal følgende aktiviteter ligeledes gennemføres:
	a) Udviklingsaktiviteter, der tilsigter at forbedre kvaliteten og ydeevnen af de operationelle tjenester, herunder deres udvikling og tilpasning, og til at undgå eller afbøde de operationelle risici.
3. Støtteaktiviteter, der består af foranstaltninger til fremme af brugen af operationelle tjenester og downstream-applikationer samt kommunikations- og formidlingsaktiviteter.	b) Støtteaktiviteter, der består af foranstaltninger til fremme af brugen af Copernicus' operationelle tjenester herunder kommunikations- og formidlingsaktiviteter, og udvikling af standardprocedurer og værktøjer til integrering af Copernicus-data og -informationer i brugernes workflow.
	(i) i offentlige myndigheder, der er pålagt et ansvar for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i punkt 1 i dette afsnit;
	(ii) hos andre brugere og downstream-applikationer.
	iii) i GNSS-Agenturet i samarbejde med ekspertisecentrene for jordobservation.
	Afsnit II – Rumkomponenten
	Copernicus-rumkomponenten skal levere rumbaserede observationer med henblik på at opfylde de mål, der er nævnt i artikel 2, og primært betjene de operationelle tjenester, der er nævnt i afsnit I, stk. 1, i denne artikel. Copernicus-rumkomponenten omfatter følgende aktiviteter:
	a) Levering af rumbaserede observationer, herunder:
	(i) færdiggørelse, vedligeholdelse og drift af dedikerede Copernicus-missioner, herunder missionstildeling til satellitter, overvågning og kontrol af satellitter samt modtagelse og behandling, arkivering og formidling af data og løbende kalibrering og validering
	(ii) in situ-data til kalibrering og validering af rumbaserede jordobservationer
	iii) levering, arkivering og formidling af bidragende missionsdata til supplering af data fra dedikerede Copernicus-missioner
	iv) vedligeholdelse af Copernicus-ruminfrastrukturen
	b) Aktiviteter som respons på udviklingen i brugernes behov, herunder:
	(i) identifikation af huller i observationerne og specificering af nye rummissioner på grundlag af brugerkrav og eksisterende eller planlagt ruminfrastruktur
	(ii) udvikling, der sigter på at modernisere og supplere Copernicus-rumkomponenten, herunder design og indkøb af nye forbedrede elementer i ruminfrastrukturen, herunder infrastruktur, som skal træde i tjeneste efter 2025;
	c) bidrag til beskyttelse af satellitter mod risikoen for kollisioner gennem iværksættelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning (XXX) om oprettelse af et støtteprogram til rumovervågning og sporing.
	Afsnit III – In situ-komponenten
	In situ-komponenten af Copernicusprogrammet omfatter følgende aktiviteter:
	a) koordinering og harmonisering af indsamlingen og leveringen af in situ-data, levering af in situ-data til de operationelle tjenester, herunder tredjeparters in situ-data på internationalt plan
	b) teknisk bistand til Kommissionen vedrørende tjenestekrav til in situ-observationsdata
	c) samarbejde med in situ-operatører for at fremme sammenhængen i udviklingsaktiviteter, der er knyttet til in situ-observationsinfrastrukturer og -net.
	d) identificering og håndtering af huller i in situ-observationerne, som ikke kan udfyldes af eksisterende infrastruktur og netværk.
	(Teknisk bemærkning: Artikel 5 og 6 udgår)
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Den finansieringsramme, Copernicusprogrammet tildeles for perioden 2014-2020, er på maksimalt 3 786 mio. EUR i 2011-priser.	1. Den maksimale bevilling til gennemførelse af Copernicusprogrammet og til dækning af risici i forbindelse med aktiviteterne i perioden 2014 – 2020 beløber sig til EUR 3 786 millioner i 2011-priser i overensstemmelse med [artikel 14] i Rådets forordning (EU) nr. [...]^13a. Fra denne samlede bevilling fordeles driftsbevillinger til de særlige målsætninger, der er fastsat i artikel 2 som følger:
	a) levering af operationelle tjenester, jf. artikel 4, afsnit I, stk. 1, i overensstemmelse med brugernes behov [21 %]
	b) levering af holdbar og pålidelig adgang til rumbaserede observationer [79 %].
	____________________
	^13aRådets forordning (EU) nr. [...] om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 – 2020. (EUT L ...).
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Såfremt det viser sig nødvendigt at afvige fra bevillingen til en særlig målsætning med mere end fem procentpoint, er Kommissionen beføjet til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at ændre denne bevilling.
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1b. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at fastsætte de finansieringsprioriteter, der skal afspejles i arbejdsprogrammet. Den første delegerede retsakt skal vedtages senest den ...*.
	______________
	*EUT: indsæt venligst datoen et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Den finansielle tildeling for Copernicusprogrammet kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er direkte nødvendige for forvaltningen af Copernicusprogrammet og opfyldelsen af dets målsætninger, herunder især undersøgelser, møder, informations- og kommunikationsaktiviteter, samt udgifter i tilknytning til it-net, der fokuserer på informationsbehandling og udveksling af data. Ressourcer tildelt til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning kan også bidrage forholdsmæssigt til at dække den institutionelle kommunikation om Unionens politiske prioriteter.	3. Den finansielle tildeling for Copernicusprogrammet kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er direkte nødvendige for forvaltningen af Copernicusprogrammet og opfyldelsen af dets målsætninger, herunder især undersøgelser, møder, informations- og kommunikationsaktiviteter, samt udgifter i tilknytning til it-net, der fokuserer på informationsbehandling og udveksling af data.
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 7 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 7a
	EU-finansieringsformer
	1. EU-finansiering kan antage følgende retlige former:
	a) uddelegeringsaftaler
	b) tilskud
	c) offentlige indkøbsaftaler.
	2. Der skal sikres reel konkurrence, gennemsigtighed og ligebehandling, når der ydes finansiering fra Unionen i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
	3. Kommissionen aflægger beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om tildeling af EU-midler og om evalueringsprocessen og resultaterne af de offentlige udbud og af de kontrakter, der indgås i henhold til nærværende artikel, efter indgåelse af kontrakterne.
Begrundelse
Af hensyn til klarhed og åbenhed overtager ændringsforslaget bestemmelserne i den tidligere GMES-forordning 911/2010.
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionens arbejdsprogram	Kommissionens rolle
Kommissionen vedtager et arbejdsprogram i henhold til artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 3, i nærværende forordning.	1. Kommissionen har det overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den fastlægger prioriteter og målsætninger for programmet og fører tilsyn med gennemførelsen, herunder især med omkostninger, tidsplan og resultater samt de sikkerhedsmæssige interesser i overensstemmelse med artikel 16, og giver medlemsstaterne og Europa-Parlamentet alle relevante oplysninger vedrørende programmet via en årlig rapport om resultaterne af gennemførelsen. Rapporten skal omfatte oplysninger om risikoforvaltning, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger for de enkelte hoveddele af Copernicus-infrastrukturen, tidsplan, resultater og indkøb. Rapporten skal også gøres tilgængelig for Copernicus-udvalget.
	2. Kommissionen udarbejder, vedtager og om nødvendigt ajourfører en langsigtet plan med tekniske beskrivelser for de i artikel 4, afsnit I, stk. 1, omhandlede tjenester. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 3. I forbindelse med fordelingen af bevillingerne i henhold til det årlige arbejdsprogram tager Kommissionen i givet fald hensyn til den langsigtede plan.
	3. Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for at forbedre udvekslingen af data og informationer mellem dem og øge mængden af data og informationer, som stilles til rådighed for Copernicus-programmet
	4. Kommissionen kan vedtage foranstaltninger for at fremme konvergensen mellem medlemsstaterne i anvendelsen af Copernicus-data og -informationer og deres adgang til teknologi og udvikling inden for jordobservation. Sådanne foranstaltninger må ikke forvride konkurrencen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
	5. Kommissionen forvalter på Unionens vegne og inden for sit kompetenceområde forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer og varetager koordineringen af Copernicus-programmet med aktiviteter på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan.
	6. Kommissionen koordinerer medlemsstaternes bidrag med henblik på den operationelle levering af tjenester og den langsigtede tilgængelighed af data fra observationsinfrastrukturer, der er nødvendige for tjenesternes nuværende og fremtidige drift.
	7. Kommissionen sikrer, at der er sammenhæng og konsekvens i Copernicus-programmet ved at skabe sammenhæng med de relevante EU-politikker, -instrumenter, -programmer og –aktioner for at sikre, at de drager fordel af Copernicus-tjenesterne.
	8. Kommissionen sørger for en konstant, gennemsigtig og regelmæssig inddragelse og høring af brugerne, der gør det muligt at identificere brugerbehov og føre tilsyn med tilfredsheden på EU-plan og nationalt plan. Med henblik herpå kontrollerer Copernicus-udvalget, som er omhandlet i artikel 20, stk. 1, en særlig Copernicus-infrastruktur for datadistribution baseret på et netværk af nationale/regionale knudepunkter, der arbejder for at garantere og koordinere distributionen af data.
	9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 om fastlæggelse af de datakrav, der er nødvendige for de operationelle tjenester, og træffer foranstaltninger med henblik på deres udvikling.
	10. Kommissionen afsætter de finansielle midler til finansiering af Copernicusprogrammet.
	11. Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre fuld deltagelse af private ressourcer til støtte af Copernicus-programmer, hvorved der muliggøres en stigning i midt- og downstreamsektorer.
	12. Kommissionen fremmer et langsigtet stabilt investeringsmiljø og hører interesserede parter, når den træffer beslutning om at ændre produkter i både de data- og informationstjenester, der er dækket af Copernicus-forordningen.
	13. Kommissionen støtter en vidtrækkende informationskampagne for lokale myndigheder for Copernicus-data og -tjenester, idet den f.eks. understreger deres betydning med henblik på territorial forvaltning og offentlige politikker. Inden for denne ramme bør der udfærdiges en fuldstændig oversigt over eksisterende EU-miljølovgivning, navnlig over direktiver som f.eks. INSPIRE eller luftkvalitet, til hvis gennemførelse lokale myndigheder har behov for Copernicus-data.
	14. Kommissionen vedtager et arbejdsprogram i henhold til artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 3, i nærværende forordning.
	(Teknisk bemærkning: Artikel 9 og 11 udgår)
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 11 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 11a
	Den Europæiske Rumorganisations rolle
	Kommissionen indgår i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c) i forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 en uddelegeringsaftale med Den Europæiske Rumorganisation, som fastlægger de generelle betingelser for de opgaver, som Kommissionen skal overlade til Den Europæiske Rumorganisation med hensyn til:
	a) konstruktion, udvikling og indkøb af Copernicus-rumkomponenten
	b) definition af systemarkitekturen i rumkomponenten på grundlag af brugerkrav
	c) forvaltning af de midler, der administreres
	d) overvågnings- og kontrolprocedurer.
	e) tilrettelæggelse af en udbudsprocedure for overdragelse af driften af de dedikerede missioner til en passende enhed med undtagelse af missioner, der drives af EUMETSAT.
	I overensstemmelse med artikel 60 i Finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal ESA, når det drejer sig om udviklingen af Copernicus-rumkomponenten, fungere som ordregivende myndighed med kapacitet til at træffe beslutninger vedrørende gennemførelsen og koordineringen af de anskaffelsesopgaver, der er uddelegeret til agenturet.
	2. En sådan uddelegeringsaftale skal forelægges Copernicus-udvalget til gennemsyn og skal meddeles Europa-Parlamentet.
	ESA giver Kommissionen systematiske oplysninger om planer, omkostninger og tidsplaner, som viser korrigerende indgreb, der skal foretages i tilfælde af afvigelse mellem de planlagte budgetter og udførelsen og tidsplanen.
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud — når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og et EU-organs specifikke ekspertise — overdrage gennemførelsen af opgaver, der er beskrevet i artikel 4, til kompetente EU-organer. Sådanne organer er bl.a.:	1. Kommissionen kan ved hjælp af uddelegeringsaftaler delvis eller fuldt ud - når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og et EU-organs specifikke ekspertise, mandat, drifts- og forvaltningskapacitet - overdrage gennemførelsen af opgaver, der er beskrevet i artikel 4, til følgende kompetente EU-organer og europæiske agenturer og organisationer:
a) Det Europæiske Miljøagentur (EEA)	a) Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
b) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)	b) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
c) Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)	c) Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)
d) EU-satellitcentret (EUSC).	d) EU-satellitcentret (EUSC)
	da) Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF)
	db) Det Europæiske GNSS-agentur (GSA).
2. Ved valget af EU-organ tages der behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved overdragelsen af de pågældende opgaver og indvirkningen på organets ledelsesstruktur samt dets finansielle og menneskelige ressourcer.	2. Ved valget af EU-organ tages der behørigt hensyn til situationen på markedet og omkostningseffektiviteten ved overdragelsen af de pågældende opgaver og indvirkningen på organets ledelsesstruktur samt dets finansielle og menneskelige ressourcer. Disse EU-agenturer og -organisationer kan åbne de aktiviteter, som de har fået uddelegeret, for konkurrence i overensstemmelse med principperne for offentlig udbud.
3. Budgetgennemførelsesopgaver, der undtagelsesvis er overdraget til kompetente EU-organer i henhold til denne artikel, skal indgå i arbejdsprogrammet for sådanne EU-organ til orientering.	3. Budgetgennemførelsesopgaver, der undtagelsesvis er overdraget til kompetente EU-organer i henhold til denne artikel, skal indgå i arbejdsprogrammet for sådanne EU-organ til orientering.
4. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud overdrage udviklingen af rumkomponenten som beskrevet i artikel 5, litra b), til Den Europæiske Rumorganisation (ESA).
5. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud overdrage de operationelle opgaver i rumkomponenten som beskrevet i artikel 5, litra a), til ESA og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT).	5. Kommissionen skal delvis eller fuldt ud overdrage de operationelle opgaver i rumkomponenten som beskrevet i artikel 4, afsnit II, litra a), til ESA og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) i henhold til deres respektive ekspertise.
6. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud overdrage aktiviteterne i forbindelse med in situ-komponenten som beskrevet i artikel 6 til operatørerne af de tjenester, der er beskrevet i artikel 4.	6. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud overdrage aktiviteterne i forbindelse med in situ-komponenten som beskrevet i artikel 4, afsnit III, til operatørerne af de tjenester, der er beskrevet i afsnit I, stk. 1, i nævnte artikel.
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 13 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Tilsyn med operatører	Offentlige indkøb
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Klager over operatørers tildeling af kontrakter og tilskud i forbindelse med gennemførelsen af delegationsaftalen eller arbejdsprogrammet kan forelægges for Kommissionen. Sådanne klager må dog kun vedrøre forsætlig forsømmelse og grov uagtsomhed eller svig og kun indgives, efter at alle retsmidler mod operatøren er udtømt.	Generelle bestemmelser, der finder anvendelse på offentlige indkøb
	Generelle principper
	1. Med forbehold af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed eller for at overholde Unionens eksportkontrolkrav, finder forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, især vedrørende de generelle principper om åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om gældende regler for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier og andre relevante oplysninger, så der er lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, anvendelse på Copernicus-programmet.
	2. Ved indkøbsproceduren forfølges følgende mål af de ordregivende myndigheder i deres udbud:
	a) fremme en bred og åben deltagelse fra virksomhedernes side i hele Unionen, navnlig nytilkomne og SMV'er, bl.a. ved at tilskynde tilbudsgiverne til at anvende underentrepriser
	b) undgåelse af eventuelt misbrug af markedsdominans og afhængighed af enkelte leverandører
	c) udnyttelse af den offentlige sektors hidtidige investeringer og erfaringer samt virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmets indledende fase, samtidig med at det sikres, at konkurrencebaserede udbudsregler overholdes
	d) anvendelse af flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, omkostningerne og tidsplanen
	e) hensyntagen, når det er hensigtsmæssigt, til de samlede omkostninger i hele livscyklussen for det produkt, den tjeneste eller det arbejde, der er sendt i udbud, men ikke kun underkaste værdien omkostningshensyn.
	Særlige bestemmelser
	1. Sikring af rimelige konkurrencevilkår
	Den ordregivende myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af ensartede konkurrencevilkår, når en virksomhed tidligere har deltaget i aktiviteter i tilknytning til aktiviteterne i udbuddet, og når dette:
	a) kan medføre betydelige fordele for denne virksomhed for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling eller
	b) påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.
	Disse foranstaltninger må ikke hindre loyal konkurrence eller bringe ligebehandling og fortroligheden af de informationer, der indsamles om virksomhederne, deres forretningsforbindelser og omkostningsstruktur, i fare. I den forbindelse tager foranstaltningerne hensyn til kontraktens art og bestemmelser.
	2. Informationssikkerhed
	I forbindelse med kontrakter, hvortil der anvendes eller kræves, og/eller som indeholder klassificerede oplysninger, anfører den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne alle nødvendige foranstaltninger og krav med henblik på at varetage sikkerheden af disse oplysninger på det krævede niveau.
	3. Forsyningssikkerhed
	Den ordregivende myndighed specificerer i udbudsdokumenterne sine krav i forhold til forsyningssikkerhed eller levering af tjenester til gennemførelse af kontrakten.
	4. Kontrakter med betingede ordrer
	a) Den ordregivende myndighed kan indgå en kontrakt med betingede ordrer.
	b) En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, der ledsages af en budgetmæssig forpligtelse, som resulterer i et fast tilsagn om udførelse af det arbejde, de leverancer samt tjenester, der gælder for denne ordre, og en eller flere ordrer, der både budgetmæssigt og gennemførelsesmæssigt er betingede. I udbudsbetingelserne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende præstation af bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser for hver ordre.
	c) Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele. Det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.
	d) Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten på de betingelser, der er fastsat i kontrakten. Hvis en betinget ordre bekræftes med forsinkelse eller ikke bekræftes, kan kontrahenten, hvis det er fastsat i kontrakten, og under de betingelser, kontrakten fastsætter, modtage godtgørelse i form af ventepenge eller skadeserstatning.
	e) Når den ordregivende myndighed i forbindelse med en bestemt ordre konstaterer, at de i den pågældende ordre aftalte arbejder, varer eller tjenester ikke er gennemført, kan den kræve erstatning og ophæve kontrakten, hvis det foreskrives i kontrakten og i henhold til dens betingelser.
	5. Kontrakter på regningsbasis
	a) Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, med en maksimal beløbsgrænse, og på de betingelser, der er fastsat i litra b).
	Den pris, som skal betales for sådanne kontrakter, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer, anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som kræves for at opfylde kontrakten. Til disse udgifter lægges enten et fast beløb, der dækker avancer og generalomkostninger eller et beløb, der dækker generalomkostninger, og en kontraktpræmie på basis af resultater og overholdelse af tidsplanen.
	b) Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, når det objektivt er umuligt præcist at angive en fast pris, og hvis det med rimelighed kan påvises, at en sådan fast pris ville blive unormalt høj på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:
	(i) kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed eller
	(ii) de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.
	c) Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Det må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde, og hvis den ordregivende myndighed på forhånd har givet sit samtykke.
	d) I dokumenterne vedrørende kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, angives følgende:
	(i) kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået på regningsbasis, idet der er fastsat et prisloft
	(ii) i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås på regningsbasis, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion på regningsbasis
	iii) prisloftet
	iv) kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det foreløbige budget, hvilke omkostninger der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den fortjeneste, der er nævnt i buddet
	v) den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på udgifterne
	vi) de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i litra c)
	vii) de regnskabsregler, som de bydende skal følge
	viii) for kontrakter, der delvist er indgået på regningsbasis, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering.
	e) Omkostninger, som er indgået af kontrahenten under gennemførelsen af en kontrakt, der helt eller delvist er indgået på regningsbasis, er kun støtteberettigede, hvis de:
	(i) reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af udgifter til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor op til den samlede købsværdi anses for at være støtteberettiget
	(ii) er anført i det anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt
	iii) er nødvendige for kontraktens gennemførelse
	iv) er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne
	v) kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten
	vi) opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning
	vii) ikke afviger fra betingelserne i kontrakten
	viii) er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til økonomisk ansvarlighed og omkostningseffektivitet.
	Kontrahenten er ansvarlig for registrering af sine omkostninger, korrekt bogføring og yderligere dokumentation til påvisning af, at de omkostninger, der kræves dækket, er i overensstemmelse med principperne i nærværende artikel. De omkostninger, som ikke kan begrundes af kontrahenten, er ikke støtteberettigede, og ansøgningen om godtgørelse afvises.
	f) Den ordregivende myndighed er ansvarlig for følgende opgaver med henblik på at sikre, at kontrakter, der indgås på regningsbasis, gennemføres korrekt:
	(i) den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til de tekniske usikkerhedsfaktorer
	(ii) den konverterer kontrakter, der delvist indgås på regningsbasis, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået på regningsbasis, til endelige fastpriskontrakter
	iii) den vedtager opfølgnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter
	iv) den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakter, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er indgået af kontrahenten eller underkontrahenterne under gennemførelsen af kontrakten, er refusionsberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til den pågældende kontrakt
	v) den kontrollerer, at kontrahenten og underkontrahenterne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag med beviskraft
	vi) den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i nr. iv), er effektive.
	6. Tillægskontrakter
	Den ordregivende myndighed og kontrahenterne kan ændre kontrakten ved et tillæg, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:
	a) kontraktens genstand forbliver uændret
	b) den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke
	c) der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.
	7. Underentrepriser
	a) Den ordregivende myndighed kræver, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer af underentreprise til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens virksomhedsgruppe, navnlig til nytilkomne og SMV'er.
	b) Den ordregivende myndighed udtrykker den krævede del af kontrakten, der skal gives i underentreprise, i en ramme fra en minimumsprocentsats til en maksimumsprocentsats. Når den ordregivende myndighed fastsætter disse procentsatser, skal den tage hensyn til, at sådanne procentsatser skal stå i forhold til kontraktens genstand og værdi, idet den tager hensyn til arten af den berørte erhvervssektor, herunder konkurrenceniveauet og det erhvervsmæssige potentiale.
	c) Hvis tilbudsgiveren i sit tilbud angiver, at denne ikke agter at give nogen del af kontrakten i underentreprise eller give en mindre del end minimumsprocentsatsen i rammen i litra b) i underentreprise, meddeler han den ordregivende myndighed grundene hertil. Den ordregivende myndighed forelægger Kommissionen disse oplysninger.
	d) Den ordregivende myndighed kan afvise de underentreprenører, som er udvalgt af tilbudsgiveren under proceduren for tildeling af hovedkontrakten eller af den valgte leverandør under udførelse af kontrakten. Myndigheden begrunder afvisningen skriftligt, som under alle omstændigheder kun kan ske på grundlag af de kriterier, der fandt anvendelse ved udvælgelsen af tilbudsgiverne til hovedkontrakten.
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Copernicusdata og -informationer gøres tilgængelige på en fuldstændig, åben og gratis basis, dog med følgende begrænsninger:	Copernicusdata og -informationer gøres tilgængelige på en fuldstændig, åben og gratis basis, navnlig i katastrofesituationer og til udviklingsbistandsformål med forbehold af fuldstændig overholdelse af Unionens databeskyttelsespolitik og med følgende begrænsninger
a) licensbetingelser knyttet til tredjeparts data og informationer	a) licensbetingelser knyttet til tredjeparts data og informationer
b) formater for formidling, karakteristika og distributionskanaler	b) formater for formidling, karakteristika og distributionskanaler
c) Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser og eksterne forbindelser	c) Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser og eksterne forbindelser
d) risiko for forstyrrelser, af sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde, af det system, der producerer Copernicusdata og -informationer.	d) risiko for forstyrrelser, af sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde, af det system, der producerer Copernicusdata og -informationer.
	Senest den 1. januar 2017 gennemgår Kommissionen i samråd med alle relevante interessenter denne datapolitiks indvirkning på det europæiske marked for data og tjenester. Om nødvendigt kan gennemgangen føre til en revision af datapolitikken.
	De eksisterende adgangsrettigheder til Copernicus Sentinel-data, som holdes af de stater, der deltager i ESA's GMES-rumkomponentprogram, skal respekteres.
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om ydelse af tilskud og afgørelser om tilskud som følge af gennemførelsen af dette program skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette griber ind i stk. 1, 2 og 3.	4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om ydelse af tilskud og afgørelser om tilskud som følge af gennemførelsen af dette program skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette griber ind i stk. 1, 2 og 3. Europa-Parlamentet underrettes om resultaterne af disse revisioner og undersøgelser.
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Unionen eller et særligt udpeget organ eller fond skal være ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under Copernicusprogrammet i overensstemmelse med aftaler, som indgås med tredjeparter, når dette er relevant, med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder.	1. Unionen eller et særligt udpeget organ skal være ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under Copernicusprogrammet i overensstemmelse med aftaler, som indgås med tredjeparter, når dette er relevant, med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder.
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen kan bistås af repræsentanter for slutbrugerne, uafhængige eksperter, navnlig vedrørende sikkerhedsspørgsmål, og af repræsentanter for de relevante nationale myndigheder, især nationale rumagenturer, til at levere den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise og brugerfeedback.	Kommissionen kan bistås af et særligt organ (Brugerforummet), som består af repræsentanter for mellem- og slutbrugerne, uafhængige eksperter, navnlig vedrørende sikkerhedsspørgsmål, og af repræsentanter for de relevante nationale myndigheder, især nationale/regionale rumagenturer eller disses foreninger, til at levere den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise og brugerfeedback. navnlig om identificering, definering og validering af brugerkrav; Andre interesserede parter kan indbydes som observatører. Brugerforummets formandskab varetages af Kommissionen, som også stiller sekretariat til rådighed. Brugerforummet vedtager sin forretningsorden. Europa-Parlamentet, Rådet og Copernicus-udvalget holdes fuldt ud informeret om dets aktiviteter.
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Med henblik på at fremme og lette både lokale myndigheders og SMV'ers anvendelse af jordobservationsteknologier bistås Kommissionen af et særligt netværk for distribution af Copernicus-data, herunder nationale og regionale organer, som kontrolleres af Copernicus-udvalget.
	Repræsentanter for Den Europæiske Rumorganisation og for de operatører, der har fået overdraget opgaver under programmet, inddrages som observatører på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.
	Internationale aftaler, der indgås af Unionen, kan indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer i givet fald kan deltage i arbejdet i Copernicus-udvalget på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 21 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 1, og artikel 18, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.	2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 8, artikel 15, stk. 1, og artikel 18, stk. 3, tillægges Kommissionen i den tid, programmet varer.
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 22 - stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Senest den 30. juni 2018 skal der udarbejdes en evalueringsrapport fra Kommissionen om opfyldelsen af målene for alle opgaver, der finansieres af Copernicusprogrammet med hensyn til deres resultater og virkninger, deres værdiforøgelse på europæisk plan og effektiviteten af anvendelsen af ressourcer. Nærmere bestemt skal evalueringen være rettet mod den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag til de mål, som er beskrevet i artikel 2 og 3.	1. Senest den 1. januar 2017 skal der udarbejdes en evalueringsrapport fra Kommissionen om opfyldelsen af målene for alle opgaver, der finansieres af Copernicusprogrammet med hensyn til deres resultater og virkninger, deres værdiforøgelse på europæisk plan og effektiviteten af anvendelsen af ressourcer og eventuelle budgetoverskridelser. Nærmere bestemt skal evalueringen være rettet mod den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag til de mål, som er beskrevet i artikel 2, og til resultaterne af den organisatoriske struktur og anvendelsesområdet for de indsatte tjenester. Vurderingen skal omfatte en analyse af indvirkningen af artikel 14 på det europæiske marked for data og tjenester, og hvis det er relevant, skal den ledsages af forslag om ændring af denne forordning. Resultaterne af vurderingen danner grundlaget for Kommissionens forslag om revision af forordningen, som fremsættes senest den 1. januar 2020.

BEGRUNDELSE

På et tidspunkt, hvor kontrol og korrekt anvendelse af oplysninger har vigtige geostrategiske konsekvenser, har Europa brug for at have kapacitet til uafhængigt at vurdere sine politiske tiltag på en pålidelig måde i rette tid. Copernicusprogrammet (det nye navn for GMES) er den infrastruktur, det europæiske omfattende jordobservationssystem. Kommissionens forslag signalerer ankomsten af satellitsystemets driftsfase. Den primære målsætning er at give europæiske borgere fordele på en række forskellige områder, specielt med henblik på miljø- og klimaændringer, samtidig med at programmets anvendelsesområde holdes inden for den civile dimension, og dog er der behov for, at nogle af de mere kontroversielle elementer, som forvaltning og datapolitik, uddybes for at sikre en jævn udvikling. Faktisk kan man, hvis Copernicus anses for at være en prioritet for både industri- og miljøpolitik, et flagskibsprogram som hævdet af Kommissionen, undre sig over, hvorfor det første budgetforslag er blevet reduceret med næsten 35 %. Rumsektoren medfører trods alt et væsentligt antal arbejdspladser og udgør en relevant forskningsaktivitet, og Copernicus alene giver løfte om et afkast på 3,2 EUR for hver euro, der bruges. Er det så ikke nu, der skal sigtes på at udvide den europæiske økonomi? Er det ikke nu, det er tid til store økonomiske projekter, der er i stand til at føre Europa ud af sølet? I ændringsforslagene foreslår ordføreren, at man ser på alternative organisatoriske og forvaltningsmæssige modeller samt finansieringsmodeller for fremtiden for at tage højde for langsigtet engagement og afbalanceret forvaltning. I betragtning af at forordningen allerede omfatter bestemmelser om en budgetpost til projektet for overvågning og sporing i rummet – der er afgørende for den fremtidige sikkerhed for europæiske rumbaserede infrastrukturer og uafhængige operationer, mener ordføreren, at det er bedre, at forskningsaktiviteter vedrørende Copernicus finansieres af rummidlerne i Horisont 2020, i denne nye fase af programmet.

Der er en tendens til, at størstedelen af ændringsforslagene sikrer overensstemmelse mellem strukturen i dokumentet og strukturen i tidligere forordninger og til at trække på den erfaring, der er modnet inden for vedtagelsesprocessen for Galileoprogrammet. Det gælder især for foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb og beskrivelsen af den rolle, som Den Europæiske Rumorganisation, Europa-Kommissionens store "partner", spiller i disse bestræbelser. Generelt har ordføreren forsøgt at medtage forskellige interessenters holdninger og balancere teksten hen imod en mere repræsentativ model for industrien og lokale myndigheder, samtidig med at det også sikres, at infrastrukturen bliver anvendt som planlagt, og at programmets strategiske, industrielle, økonomiske og samfundsmæssige mål forfølges. Til dette formål er der taget skridt til at fremme europæisk konvergens, større gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i programmet; Kommissionen har beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at fremme konvergensen mellem medlemsstaterne i anvendelsen af Copernicusdata og ‑informationer og garantere deres adgang til teknologi og udvikling af jordobservationstjenester. Mens Kommissionen vil stå til regnskab for det generelle ansvar og koordineringen af programmet, forudses der delegering af opgaver for at lette inddragelsen af tredjeparter. En styrkelse af rollen for nogle interessenter i beslutningstagningsarkitekturen ville bringe den etiske balance imellem, hvem der træffer beslutning om reglerne for deltagelse og hvem, der deltager, i fare.

Ikke desto mindre er det vigtigt, at Kommissionen fremmer et udbredt engagement fra europæiske offentlige og private interessenters side, muliggør vækst i midt- og downstreamsektorer og letter oprettelsen af nye markeder. Inden for denne ramme foreslår ordføreren oprettelse af et særligt netværk for distribution af Copernicusdata bestående af nationale og regionale organer til at støtte lokale myndigheders og SMV'ers anvendelse af jordobservationsteknologier.

Endelig har Copernicus med den rette datapolitik mulighed for at stimulere den europæiske industri for jordobservationstjenester og industrier for brugertjenester, hvilket kan hjælpe dem til at udvikle sig til internationale ledere. En fuldstændig, åben og vederlagsfri datapolitik er en vigtig komponent i Copernicusforordningen i betragtning af, at europæere i princippet ikke skal betale to gange for de samme data. I afgørelsen af, hvad der ville blive anset for at være en passende datapolitik, må der dog tages hensyn til strategiske og økonomiske overvejelser, og det bør heller ikke være til hinder for europæiske industriers konkurrenceevne. Gensidighed med hensyn til adgang til data med tredjelande, der ikke bidrager, er et vigtigt middel til at sikre fair konkurrence. Undtagelser fra dette princip bør etableres for nødsituationer og situationer vedrørende civil sikkerhed eller hvor der ses merværdi for andre europæiske politikker, specielt i forbindelse med udviklingsbistandsaktiviteter. Forhandling af aftaler fra Kommissionens side med tredjeparter for andre anliggender forudses allerede i forordningen, der giver mulighed for, at dette princip nemt indsættes.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (15.11.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010
(COM(2013)0312/2 – C7‑0195/2013 – 2013/0164(COD))

Ordfører for udtalelse: Maria Da Graça Carvalho

KORT BEGRUNDELSE

Copernicus skal ifølge forslaget være efterfølgeren til EU-jordobservationsprogrammet GMES (Global Monitoring for Environment and Security), der først blev udvikling inden for rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling og derefter i 2010 etableret som et operationelt program som led i rumpolitikken.

Hovedformålet med programmet er at levere data og oplysninger fra satellitter og in situ-sensorer, som bidrager til miljøbeskyttelse, civilforsvar, sikkerhed og i sidste ende til økonomisk vækst.

I modsætning til de øvrige finansieringsprogrammer for perioden 2014-2020 er det foreliggende forslag til forordning om oprettelse af Copernicusprogrammet blevet fremsat af Kommissionen efter afslutningen af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Når den flerårige finansielle ramme er blevet godkendt af institutionerne, vil der være en særlig budgetpost til Copernicusprogrammet med en bevilling på EUR 3,786 millioner i 2011-priser (EUR 4,291 millioner i nuværende priser) fordelt over syv år.

Aftalen om den flerårige finansielle ramme vil også garantere, at dette beløb forbliver uantastet på EU-budgettet. For det første omfatter artiklen om projekter i stor målestok i forordningsforslaget om den flerårige finansielle ramme en bevilling på EUR 3,786 millioner (i 2011-priser) som maksimumbeløb til Copernicus, ligesom det er tilfældet med Kommissionens forordningsforslag. For det andet bestemmes det i udkastet til interinstitutionel aftale, at den lovgivningsmæssige fleksibilitet på 10 % (som det årlige budget kan afvige fra et programs referencebeløb) ikke gælder for projekter i stor målestok.

Ordføreren tilstræber at skabe yderligere garantier for budgetmyndigheden uden at hindre en hurtig indledning af programmet. De foreslåede ændringer tilstræber at skabe mere åbenhed i finansieringsmodellen og flere oplysninger til og større medvirken fra Europa-Parlamentet, navnlig i forbindelse med opdelingen af Copernicusbevillingen, omkostningsudviklingen og anvendelsen af delegationsaftaler, tilskud og offentlige udbud som former for EU-finansiering.

Ordføreren foreslår også at formalisere inddragelsen af brugerne og andre interesserede parter ved at bygge videre på det brugerforum, der blev oprettet gennem GMES-forordningen.

Sidst men ikke mindst insisterer ordføreren på, at der skal ydes tilskud fra Copernicus til støtteprogrammet for overvågning og sporing i rummet i betragtning af, at Copernicussatellitter er udsat for en stor risiko for sammenstød.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne levere operationelle tjenester på området miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed. Det bør også gøre brug af de tilgængelige in situ-data leveret af medlemsstaterne. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved at bidrage til det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet¹¹.	(9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne levere operationelle tjenester på området miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed. Det bør også gøre brug af de tilgængelige in situ-data leveret af medlemsstaterne. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved sammen med Egnos/Galileo at yde det største bidrag til det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet¹¹.
______________	__________________
¹¹EUT L ..., s.	¹¹ EUT L..., s.
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Den maksimale påkrævede finansieringsramme til Copernicusaktionerne (2014-2020) er på 3 786 mio. EUR i 2011-priser, bevilget i et særskilt budgetkapitel under afsnit 2 for udgiftsområde 1A i Unionens almindelige budget. Personaleressourcer og administrationsudgifter, som Kommissionen afholder inden for koordineringen af Copernicusprogrammet, bør finansieres over Den Europæiske Unions budget.	(10) Som et projekt i stor målestok som defineret i [artikel 14]i Rådets forordning (EU) nr. …/2013 om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 er den maksimale bevilling til Copernicusaktionerne (2014-2020) og eventuelle risici i forbindelse med gennemførelsen heraf på 3 786 mio. EUR i 2011-priser, bevilget i et særskilt budgetkapitel under afsnit 2 for udgiftsområde 1A i Unionens almindelige budget. Personaleressourcer og administrationsudgifter, som Kommissionen afholder inden for koordineringen af Copernicusprogrammet, bør finansieres over Den Europæiske Unions budget. I tilfælde af yderligere uforudsete økonomiske forpligtelser må en eventuel forhøjelse af Unionens bidrag ikke ske på bekostning af andre programmer, og de skal derfor dækkes af den margin, der findes mellem loftet i den flerårige finansielle ramme og loftet over de egne indtægter.
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 10 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10a) For at skabe større klarhed og lette udgiftskontrollen opdeles Copernicusbevillingen i forskellige kategorier i overensstemmelse med de specifikke målsætninger, der er indeholdt i nærværende forordning. Beføjelsen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, bør delegeres til Kommissionen med hensyn til omfordelingen af bevillinger fra en særlig målsætning til en anden, såfremt afvigelsen overstiger fem procentpoint, med angivelse af de finansieringsprioriteter, der skal afspejles i arbejdsprogrammet.
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Kommissionen bør have det overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den bør fastlægge sine prioriteter og målsætninger og sikre den overordnede koordinering og overvågning af programmet.	(16) Kommissionen bør have det overordnede ansvar for Copernicusprogrammet. Den bør på forhånd klart fastlægge sine prioriteter og målsætninger og sikre den overordnede koordinering og overvågning af programmet. Dette bør også omfatte særlige bestræbelser på at øge den offentlige bevidsthed om betydningen og udbredelsen af rumprogrammer i vores dagligdag. Den fremsender rettidigt alle relevante oplysninger om programmet til Europa-Parlamentet og Rådet.
Begrundelse
En korrekt forståelse for og støtte fra offentligheden er af afgørende betydning for at retfærdiggøre anvendelsen af de nødvendige budgetmidler samt at fremme produkter relateret til rumprogrammer.
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 25
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) For at øge værdien af Copernicus for brugerne, bør Kommissionen bistås af repræsentanter for mellem- og slutbrugerne, eksperter fra medlemsstaterne, herunder fra relevante nationale organer, eller af uafhængige eksperter.	(25) For at øge værdien af Copernicus for brugerne bør Kommissionen bistås af et særligt organ (Brugerforummet), som består af repræsentanter for mellem- og slutbrugerne, eksperter fra medlemsstaterne, herunder fra relevante nationale organer, og uafhængige eksperter Andre relevante interesserede parter kan indbydes til at deltage som observatører.
Begrundelse
Den nye forordning bør bygge videre på det Brugerforum, der blev oprettet gennem den tidligere GMES-forordning 91/2010.
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Artikel 5 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) bidrag til beskyttelsen af satellitter mod risikoen for kollisioner.	c) bidrag til beskyttelsen af satellitter mod risikoen for kollisioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet.
Begrundelse
Det skal klat fremgå, at der ydes tilskud fra Copernicusprogrammet til SST-støtteprogrammet.
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Den finansieringsramme, Copernicusprogrammet tildeles for perioden 2014-2020, er på maksimalt 3 786 mio. EUR i 2011-priser.	1. Den maksimale bevilling til gennemførelse af Copernicusprogrammet og til dækning af risici i forbindelse med aktiviteterne i perioden 2014 – 2020 beløber sig til EUR 3 786 millioner i 2011-priser i overensstemmelse med [artikel 14] i Rådets forordning (EU) nr. [...] om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 – 2020. Fra denne samlede bevilling fordeles driftsbevillinger til de særlige målsætninger, der er fastsat i artikel 3, som følger:
	a) levering af operationelle tjenester, jf. artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med brugernes behov [X] %
	b) levering af konstante og pålidelige rumbaserede observationer [X] %.
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Såfremt det viser sig nødvendigt at afvige fra bevillingen til en særlig målsætning med mere end fem procentpoint, er Kommissionen beføjet til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at ændre fordelingen.
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1b. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at fastsætte de finansieringsprioriteter, der skal afspejles i arbejdsprogrammet. Den første delegerede retsakt skal vedtages senest den ...*
	______________
	* EUT: indsæt venligst datoen et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Artikel 7 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 7a
	EU-finansieringsformer
	1. EU-finansiering kan antage følgende retlige former:
	a) uddelegeringsaftaler
	b) tilskud
	c) offentlige indkøbsaftaler.
	2. Der skal sikres reel konkurrence, gennemsigtighed og ligebehandling, når der ydes finansiering fra Unionen i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
	3. Kommissionen afgiver beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om tildeling af EU-midler og om evalueringsprocessen og resultaterne af indkøbsudbuddene og af de kontrakter, der indgås i henhold til nærværende artikel, efter kontrakternes tildeling.
Begrundelse
Af hensyn til klarhed og åbenhed overtager ændringsforslaget bestemmelserne i den tidligere GMES-forordning 911/2010.
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 7 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7a. Kommissionen forelægger rettidigt alle relevante oplysninger om programmet for Europa-Parlamentet og Rådet, navnlig om risikoforvaltning, omkostninger, tidsplan og resultater.
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 6 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	6a. Opgaver kan overdrages til andre organer gennem uddelegeringsaftaler i overensstemmelse med artikel 58 og 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet forud for indgåelsen af dem.
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om ydelse af tilskud og afgørelser om tilskud som følge af gennemførelsen af dette program skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette griber ind i stk. 1, 2 og 3.	4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om ydelse af tilskud og afgørelser om tilskud som følge af gennemførelsen af dette program skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette griber ind i stk. 1, 2 og 3. Europa-Parlamentet underrettes om resultaterne af disse revisioner og undersøgelser.
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 17 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 17a
	Oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet
	Hvert år i forbindelse med forelæggelsen af budgetforslaget fremlægger Kommissionen oplysninger for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Copernicusprogrammet. Beretningen omfatter samtlige oplysninger om programmet, bl.a.:
	a) risikoforvaltning, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger, tidsplan og resultater, jf. artikel 11
	b) resultaterne af uddelegeringsaftalerne, jf. artikel 12
	c) offentlige indkøbsaftaler, jf. artikel 7a.
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 19 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Bistand til Kommissionen	Brugerforum
Begrundelse
Den nye forordning bør bygge videre på det Brugerforum, der blev oprettet gennem den tidligere GMES-forordning 91/2010.
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen kan bistås af repræsentanter for slutbrugerne, uafhængige eksperter, navnlig vedrørende sikkerhedsspørgsmål, og af repræsentanter for de relevante nationale myndigheder, især nationale rumagenturer, til at levere den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise og brugerfeedback.	1. Kommissionen kan bistås af et særligt organ (Brugerforummet), der består af repræsentanter for mellem- og slutbrugerne, uafhængige eksperter, navnlig vedrørende sikkerhedsspørgsmål, og af repræsentanter for de relevante nationale myndigheder, især nationale rumagenturer, til at levere den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise og brugerfeedback Andre interesserede parter kan indbydes som observatører.
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Brugerforummets formandskab varetages af Kommissionen, som også stiller sekretariat til rådighed. Brugerforummet vedtager sin forretningsorden. Europa-Parlamentet, Rådet og Copernicusudvalget holdes fuldt ud informeret om dets aktiviteter.
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Der forelægges en interimsvurderingsrapport senest den 30. juni 2016, som skal indeholde en nøje vurdering af eventuelle budgetoverskridelser.

PROCEDURE

Titel	Copernicusprogrammet
Referencer	COM(2013)0312 – C7-0195/2013 – 2013/0164(COD)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 1.7.2013
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 1.7.2013
Ordfører for udtalelse Dato for valg	Maria Da Graça Carvalho 27.6.2013
Dato for vedtagelse	14.11.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Luc Dehaene, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Lucas Hartong, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Jan Mulder, Vojtěch Mynář, Juan Andrés Naranjo Escobar, Nadezhda Neynsky, Dominique Riquet, Alda Sousa, Derek Vaughan, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	François Alfonsi, Maria Da Graça Carvalho, Frédéric Daerden, Edit Herczog, Paul Rübig, Peter Šťastný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Pablo Arias Echeverría, Jean-Paul Besset, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Zdravka Bušić, Jolanta Emilia Hibner, Helmut Scholz, Tadeusz Zwiefka

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (28.11.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010
(COM(2013)0312 – C7‑0195/2013 – 2013/0164(COD))

Ordfører for udtalelse: Elisabetta Gardini

KORT BEGRUNDELSE

En løbende, rettidig og pålidelig adgang til jordobservationsdata er afgørende for at kunne forstå dynamikkerne i vores planets miljø og klima og for at råde over informationer, der kan være afgørende for beredskabet over for naturkatastrofer og humanitære kriser. Dette er en afgørende forudsætning for at kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag vedrørende miljø, klima, civilbeskyttelse og sikkerhed på såvel nationalt som europæisk plan. Det europæiske jordobservationsprogram Copernicus, der afløser GMES-programmet, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 911/2010, har til formål at sikre adgangen til disse informationer på et fuldstændigt og åbent grundlag.

Copernicus består af en kompleks helhed af systemer, der indsamler data fra flere kilder: satellitter til observation af Jorden og luftbårne samt hav- og landbaserede installationer.

Det bearbejder disse data og leverer pålidelige og ajourførte informationer til brugerne gennem seks tjenester, der er delt op i tematiske områder: landjorden, atmosfæren, klimaændringer, beredskab og sikkerhed. Tjenesterne støtter en bred vifte af applikationer såsom miljøbeskyttelse, afbødning af og tilpasning til klimaændringer, forvaltning af byområder, regional- og lokalplanlægning, landbrug, skove, sundhed, transport, bæredygtig udvikling, civilbeskyttelse og turisme.

Copernicus støtter ligeledes offentlige og kommercielle applikationer med en specifik værdiforøgelse og gør det muligt at skabe forretningsmuligheder og arbejdspladser samt fremme innovation og vækst. Programmet er en integreret del af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Kommissionens forslag til forordning, der er en reaktion på Europa-Parlamentets beslutning, som afviste forslaget om at udelade finansieringen af programmet fra den flerårige finansielle ramme, sikrer finansieringen af Copernicus i perioden 2014-2020 med et maksimalt forpligtelsesniveau på 3.786 mio. EUR. Forslaget sigter mod at forbedre programmets målsætninger og forvaltning med udgangspunkt i Kommissionens rolle.

Ordføreren for denne udtalelse tilslutter sig og støtter målsætningerne og indholdet i Kommissionens forslag og mener, at det er et vigtigt skridt hen imod at sikre Europa, dets borgere og virksomheder de fordele, der er forbundet med en fuldstændig og åben adgang til jordobservationsdata. Ændringsforslagene har til formål at forbedre visse aspekter af forslaget og at præcisere samt styrke det, navnlig hvad angår områder, der henhører under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, nemlig miljø, klima, civilbeskyttelse og Det Europæiske Miljøagenturs rolle (EEA).

Der foreslås især mere præcise definitioner af atmosfæreovervågningstjenesten og klimaændringsovervågningstjenesten, og det understreges, at det er vigtigt at udnytte allerede eksisterende kapaciteter og data i medlemsstaterne for at undgå unødvendige overlapninger, forudsat det er teknisk muligt, og rettidige data kan sikres. Endelig er det vigtigt, at Det Europæiske Miljøagentur eksplicit får til opgave at koordinere Copernicus' in situ-komponent.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Målene for Copernicusprogrammet er at tilvejebringe nøjagtige og pålidelige informationer inden for miljø og sikkerhed, der er skræddersyet til brugernes behov, og at yde støtte til andre EU-politikker, navnlig vedrørende det indre marked, transport, miljø, energi, civilbeskyttelse, samarbejde med tredjelande og humanitær bistand. Det bygger på eksisterende kapaciteter i Europa, suppleret med de nye aktiver, der er udviklet i fællesskab.	(5) Målene for Copernicusprogrammet er at tilvejebringe nøjagtige, pålidelige og ajourførte informationer rettidigt inden for miljø, klimaændringer, civilbeskyttelse og sikkerhed, der er skræddersyet til brugernes behov, og at yde støtte til andre EU-politikker, navnlig vedrørende det indre marked, transport, miljø, klima, energi, civilbeskyttelse, samarbejde med tredjelande, risikoforebyggelse og -styring og humanitær bistand. Det bygger på eksisterende kapaciteter i Europa, suppleret med de nye aktiver, der er udviklet i fællesskab.
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7a) For at realisere disse mål er det nødvendigt at inddrage de kompetente myndigheder på regionalt plan som fuldgyldige partnere.
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne levere operationelle tjenester på området miljø, civilbeskyttelse og sikkerhed. Det bør også gøre brug af de tilgængelige in situ-data leveret af medlemsstaterne. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved at bidrage til det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet¹¹.	(9) For at kunne nå sine mål bør Copernicusprogrammet understøttes af en uafhængig EU-kapacitet for rumbaseret observation og kunne levere operationelle tjenester på området miljø, klima, civilbeskyttelse og sikkerhed. Det bør også gøre brug af de tilgængelige data fra in-situ-målinger og fra telemåling leveret af medlemsstaterne. Leveringen af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er den alvorligste trussel mod Copernicusrumkomponenten. Derfor bør Copernicusprogrammet støtte foranstaltninger imod disse risici, navnlig ved at bidrage til det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [XXX] om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet¹¹.
____________	_____________
¹¹ EUT L, , s. .	¹¹ EUT L, , s. .
Begrundelse
Et ambitiøst videnskabeligt perspektiv forudsætter, at in situ-data suppleres af telemåling.
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12a) Alle de politikker, og navnlig datapolitikken, som relaterer til gennemførelsen af Copernicus, bør meddeles alle aktører på en klar og gennemsigtig måde.
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 24
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(24) De data og informationer, der er fremlagt i forbindelse med Copernicusprogrammet, bør stilles til rådighed for brugerne på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag for at fremme deres anvendelse og deling og for at styrke markederne for jordobservation i Europa (navnlig i downstream-sektoren), således at vækst og jobskabelse muliggøres.	(24) De data og informationer, der er fremlagt i forbindelse med Copernicusprogrammet, bør stilles til rådighed for brugerne på et fuldstændigt, let tilgængeligt, åbent og gratis grundlag for at fremme deres anvendelse og deling og for at styrke markederne for jordobservation i Europa (navnlig i downstream-sektoren), således at vækst og jobskabelse muliggøres.
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) beskyttelse af miljøet og støtte til civilbeskyttelse og sikkerhed	a) overvågning af miljø og klima, beskyttelse af miljøet, begrænsning af den globale opvarmning og støtte til civilbeskyttelse og sikkerhed
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) støtte til Europa 2020-strategien gennem bidrag til målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især bidrag til økonomisk stabilitet og vækst ved fremme af kommercielle applikationer.	b) støtte til Europa 2020-strategien gennem bidrag til målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især bidrag til økonomisk stabilitet og vækst ved fremme af kommercielle jordobservationsapplikationer.
Begrundelse
Den type kommercielle applikationer, der omtales, bør præciseres.
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) støtte til og koordinering med medlemsstaternes og Unionens aktiviteter samt internationale aktiviteter såsom det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS);
Begrundelse
Det er meget vigtigt, at Copernicus-aktiviteterne koordineres med tilsvarende initiativer på globalt plan. Der bør derfor indføjes en klar henvisning hertil både i betragtningerne og i den dispositive del.
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bb) støtte til udvikling af en konkurrencedygtig europæisk rumindustri, der gør det muligt for Unionen at opretholde sin uafhængighed og førerposition på globalt plan og bidrage til at skabe nye erhvervsmuligheder og oprette innovative tjenester.
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. De oprindelige data og informationer produceret på grundlag af rumbaserede observationer samt fra tilgængelige in situ-data ("Copernicusdata og -informationer"), skal være nøjagtige og pålidelige, leveres på lang sigt og på et bæredygtigt grundlag og opfylde de krav, der stilles af Copernicusbrugergrupper. Adgang til disse data skal være fuldstændig, åben og vederlagsfri, jf. dog de betingelser, der er fastsat i eller på grundlag af denne forordning.	2. De oprindelige data og informationer produceret på grundlag af rumbaserede observationer samt fra tilgængelige data fra in situ-målinger og fra telemåling ("Copernicusdata og -informationer"), skal være nøjagtige og pålidelige, leveres på lang sigt og på et bæredygtigt grundlag og opfylde de krav, der stilles af Copernicusbrugergrupper. Adgang til disse data skal være fuldstændig, let tilgængelig, åben og vederlagsfri, jf. dog de betingelser, der er fastsat i eller på grundlag af denne forordning.
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Med henblik på stk. 2 forstås ved "Copernicusbrugergrupper" de europæiske nationale, regionale eller lokale organer, der er pålagt et ansvar for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 4, nr.. 1).	3. Med henblik på stk. 2 forstås ved "Copernicusbrugergrupper" de europæiske nationale, regionale eller lokale organer, der er pålagt et ansvar for definition, gennemførelse, håndhævelse, overdragelse, eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 4, nr.. 1).
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Atmosfæreovervågningstjenesten skal levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og om den kemiske sammensætning af atmosfæren på verdensplan. Den skal navnlig levere informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan og bør bidrage til overvågningen af atmosfæriske kemiske klimavariabler.	a) Atmosfæreovervågningstjenesten skal levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og om den kemiske sammensætning af atmosfæren, herunder nedbrydning af ozon i stratosfæren, på verdensplan. De skal navnlig give informationer om luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan og bør bidrage til overvågningen af den atmosfæriske kemi og jordsystemets dynamik.
Begrundelse
Nedbrydningen af ozon i stratosfæren er et grundlæggende element i den atmosfæriske kemi og bør nævnes eksplicit. Desuden bør den atmosfæriske overvågning set ud fra et videnskabeligt synspunkt vedrøre hele jordsystemets dynamik, hvori klimavariablerne udgør en vigtig, men ikke den eneste del heraf.
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Klimaændringsovervågningstjenesten skal levere informationer med henblik på at øge vidensbasen til støtte for politikker for tilpasning og afbødning. Den skal især bidrage til levering af vitale klimavariabler (Essential Climate Variables - ECV), klimaanalyser og -prognoser i tidsmæssig og rumlig skala, som er relevante for tilpasnings- og afbødningsstrategier omfattet af Unionens forskellige sektor- og samfundsmæssigt begunstigede områder.	d) Klimaændringsovervågningstjenesten skal levere informationer med henblik på at støtte politikkerne for tilpasning og afbødning. Den skal især bidrage til levering af vitale klimavariabler (Essential Climate Variables - ECV), klimaanalyser og prognosemodeller i tidsmæssig og rumlig skala, som er relevante for tilpasnings- og afbødningsstrategier omfattet af Unionens forskellige sektor- og samfundsmæssigt begunstigede områder.
Begrundelse
Klimaovervågningstjenesten i Copernicus bør ligeledes hjælpe med at indhente prognoser, der bygger på videnskabelige modeller.
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Leveringen af tjenester skal være omkostningseffektiv og decentral, hvor det er relevant for således på EU-plan at kunne supplere eksisterende data og kapaciteten i medlemsstaterne. Anskaffelse af nye data, der overlapper eksisterende kilder, skal undgås, medmindre det teknisk set ikke er muligt, eller det ikke er omkostningseffektivt at anvende eksisterende datasæt eller datasæt, der kan opgraderes, eller være tilgængelige i god tid.
Begrundelse
Anvendelsen af eksisterende kapaciteter og data kan, forudsat at unødvendige overlapninger undgås, gøre programmet mere effektivt, bl.a. for så vidt angår omkostninger. Det bør imidlertid sikres, at det er muligt at indsamle data centralt, når det er teknisk nødvendigt, eller hvis eksisterende data ikke er tilgængelige eller ikke kan opgraderes i god tid.
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Udviklingsaktiviteter, der består i at forbedre kvaliteten og ydeevnen af de operationelle tjenester, herunder deres udvikling og tilpasning, og til at undgå eller afbøde de operationelle risici.	2. Forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, der består i at forbedre kvaliteten og ydeevnen af de operationelle tjenester, herunder deres udvikling og tilpasning, og til at undgå eller afbøde de operationelle risici.
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Støtteaktiviteter, der består af foranstaltninger til fremme af brugen af operationelle tjenester og downstream-applikationer samt kommunikations- og formidlingsaktiviteter.	3. Støtteaktiviteter, der består af foranstaltninger til fremme af brugen af operationelle tjenester og downstream-applikationer samt kommunikations- og formidlingsaktiviteter, og incitamenter til udvikling af moderne applikationer og til at øge opmærksomheden omkring Copernicus’ potentiale med henblik på at håndtere samfundsmæssige og globale udfordringer.
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for at forbedre udvekslingen af data og informationer mellem dem og øge mængden af data og informationer, som stilles til rådighed for Copernicusprogrammet	1. Kommissionen samarbejder med de kompetente myndigheder på regionalt og nationalt plan for at forbedre udvekslingen af data og informationer mellem dem og øge mængden af data og informationer, som stilles til rådighed for Copernicusprogrammet
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) kandidatlande samt potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler eller protokoller til associeringsaftaler om de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer	b) kandidatlande samt potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler eller associeringsaftaler om de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer
Begrundelse
Kravet om særlige protokoller har forhindret lande, som samarbejder med Det Europæiske Miljøagentur som f.eks. landene på Vestbalkan, i at deltage i GMES-programmets indledende fase. Der er tale om en fejl, som ikke bør gentages i den nye fase af Copernicus.
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Kommissionen opretholder en gennemsigtig og regelmæssig inddragelse og høring af brugerne, der gør det muligt at identificere brugerbehov på EU-plan og nationalt plan.	5. Kommissionen opretholder en gennemsigtig og regelmæssig inddragelse og høring af brugerne, der gør det muligt at identificere brugerbehov på alle plan.
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 5 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. Kommissionen sikrer, at opmærksomheden omkring Copernicusprogrammet øges tilstrækkeligt på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan.
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud — når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og et EU-organs specifikke ekspertise — overdrage gennemførelsen af opgaver, der er beskrevet i artikel 4, til kompetente EU-organer. Sådanne organer er bl.a.:	1. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud – når dette er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og et EU-organs specifikke ekspertise – overdrage gennemførelsen af opgaver, der er beskrevet i artikel 4, til kompetente EU-organer i overensstemmelse med deres nuværende ansvarsområder. Sådanne organer er bl.a.:
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 – litra d a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	da) Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA).
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud overdrage aktiviteterne i forbindelse med in situ-komponenten som beskrevet i artikel 6 til operatørerne af de tjenester, der er beskrevet i artikel 4.	6. Kommissionen kan delvis eller fuldt ud overdrage aktiviteterne i forbindelse med ikke-rumkomponenten som beskrevet i artikel 6 til operatørerne af de tjenester, der er beskrevet i artikel 4 og især til Det Europæiske Miljøagentur (EEA), når der er behov for generel koordinering.
Begrundelse
Det er vigtigt at præcisere, at Det Europæiske Miljøagentur kan og bør varetage den vigtige opgave at stå for en overordnet koordinering i forbindelse med Copernicus' ikke-rumkomponent.
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 14 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Copernicusdata og -informationer gøres tilgængelige på en fuldstændig, åben og gratis basis, dog med følgende begrænsninger:	Copernicusdata og -informationer gøres tilgængelige på en fuldstændig, let tilgængelig, åben og gratis basis, dog med følgende begrænsninger:

PROCEDURE

Titel	Copernicusprogrammet
Referencer	COM(2013)0312 – C7-0195/2013 – 2013/0164(COD)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 1.7.2013
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 1.7.2013
Ordfører for udtalelse Dato for valg	Elisabetta Gardini 19.9.2013
Behandling i udvalg	24.10.2013
Dato for vedtagelse	27.11.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	54 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Elena Oana Antonescu, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Lajos Bokros, Franco Bonanini, Biljana Borzan, Yves Cochet, Spyros Danellis, Esther de Lange, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Holger Krahmer, Corinne Lepage, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Miroslav Ouzký, Gilles Pargneaux, Andrés Perelló Rodríguez, Pavel Poc, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Kārlis Šadurskis, Carl Schlyter, Richard Seeber, Salvatore Tatarella, Thomas Ulmer, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Erik Bánki, Gaston Franco, Julie Girling, Eduard-Raul Hellvig, Marusya Lyubcheva, Jiří Maštálka, Judith A. Merkies, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Alojz Peterle, Vittorio Prodi, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Anna Záborská, Andrea Zanoni

PROCEDURE

Titel	Copernicusprogrammet
Referencer	COM(2013)0312 – C7-0195/2013 – 2013/0164(COD)
Dato for høring af EP	28.5.2013
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 1.7.2013
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 1.7.2013	ENVI 1.7.2013
Ordfører Dato for valg	Vittorio Prodi 3.9.2013
Behandling i udvalg	14.10.2013
Dato for vedtagelse	28.11.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	50 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Jan Březina, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Amalia Sartori, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Rachida Dati, Ioan Enciu, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Gunnar Hökmark, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Holger Krahmer, Werner Langen, Zofija Mazej Kukovič, Alajos Mészáros, Markus Pieper, Vladimír Remek, Silvia-Adriana Ţicău
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Carl Schlyter
Dato for indgivelse	14.1.2014

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik