BETÆNKNING om en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa

14.1.2014 - (2013/2177(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: András Gyürk

Procedure : 2013/2177(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0028/2014

Indgivne tekster :

A7-0028/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2014 - 8.8
CRE 04/02/2014 - 8.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0069

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa

(2013/2177(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 173 i afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), der dækker EU's industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 om stålhandlingsplanen "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (COM(2013)0407),

– der henviser til rapport af 10. juni 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, "Assessment of cumulative cost impact for the steel industry"[1],

– der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union[2],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 "Grønbog – En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030" (COM(2013)0169),

– der henviser til henstillingerne fra rundbordskonferencen på højt plan af 12. februar 2013 om fremtiden for den europæiske stålindustri[3],

– der henviser til sin forhandling den 4. februar 2013 som opfølgning på Kommissionens redegørelse om genopretning af europæisk industri i lyset af de nuværende vanskeligheder (2013/2538(RSP)),

– der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om EU's stålindustri[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken" (COM(2012)0582),

– der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 "Akten for det indre marked - de næste trin i vækstbestræbelserne"[5],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2012 "Stabilitet, vækst og beskæftigelse" (COM(2012)0299),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642),

– der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden[6],

– der henviser til sin beslutning af 11. marts 2010 om investering i udviklingen af teknologi med lav CO₂-udledning (SET-planen)[7],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012 "Adgang til råstoffer af hensyn til Europas velfærd i fremtiden. Forslag til et europæisk innovationspartnerskab om råstoffer" (COM(2012)0082),

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 13. december 2011 "Materials Roadmap Enabling Low Carbon Energy Technologies" (SEC(2011)1609),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2013[8],

– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. november 2013[9],

– der henviser til Eurofounds undersøgelse af arbejdsmarkedsparternes organisationer: stålindustrien,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A7-0028/2014),

A. der henviser til, at kul- og stålsektorerne efter EKSF-traktatens udløb er underlagt EU-traktatens bestemmelser;

B. der henviser til, at den europæiske kul- og stålsektor har haft væsentlig historisk betydning for den europæiske integration og er grundlaget for værditilvæksten i den europæiske industri;

C. der henviser til, at den europæiske stålindustri er verdens andenstørste producent af stål og er af strategisk betydning for adskillige større europæiske industrisektorer, såsom land- og søtransport, byggeri, maskinindustri, elektriske husholdningsartikler, energi og forsvar;

D. der henviser til, at EU's andel af den globale stålproduktion er halveret i løbet af de sidste ti år, hvor Kina nu står for næsten 50 % af verdensproduktionen;

E. der henviser til, at den globale efterspørgsel på stål ventes at stige på længere sigt, og at stål vil vedblive at være et helt centralt råstof for industrielle værdikæder i Europa, og at det derfor er i EU's interesse at opretholde en produktion inden for Unionen;

F. der henviser til, at Den Europæiske Union bør fremme en politik til udvikling af industriel produktion i alle medlemsstater for at sikre arbejdspladser i EU og sikre, at den aktuelle andel på 15,2 % af BNP stiger til mindst 20 % inden 2020;

G. der henviser til, at EU's stålindustri er en meget stor arbejdsgiver og står for 350 000 direkte arbejdspladser og adskillige millioner flere i industrivirksomheder forbundet hermed, herunder leverandørkæden for genanvendelse; der henviser til, at enhver omstrukturering har store konsekvenser i hele det berørte geografiske område;

H. der henviser til, at stålindustriens arbejdsmarkedsrelationer er stærkt organiserede i sammenligning med andre sektorer; der henviser til, at dette kendetegn kommer til udtryk gennem den omfattende tilstedeværelse af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt de kollektive overenskomsters omfattende dækning; der henviser til, at dette afspejles på det europæiske plan, hvor stålindustrien har ligget i front med hensyn til udvikling af sociale partnerskabsforbindelser[10];

I. der henviser til, at den europæiske stålindustris globale konkurrenceevne, trods det at man i denne sektor har gjort konstante bestræbelser inden for forskning og udvikling samt investeringer for at begrænse miljøpåvirkningen og højne ressourceeffektivitet, er truet som et resultat af flere forskellige faktorer:

• efterspørgslen efter stål er faldet betydeligt som følge af den finansielle og økonomiske krise og de strukturelle ændringer inden for visse stålforbrugende sektorer;

• driftsomkostningerne er betydelige højere end konkurrenternes;

• der er hård konkurrence fra tredjelande, hvor virksomhederne ikke opererer efter samme slags stærke reguleringsstandarder som i EU;

J. der henviser til, at det af resultaterne fra vurderingen af stålsektorens kumulerede omkostninger fremgår, at overholdelse af EU-lovgivningen regulerer en betydelig andel af de europæiske stålproducenters profitmargin;

K. der henviser til, at vi kan se, at EU's miljø- og energipolitik skaber et problematisk erhvervsklima for jern- og stålindustrien og navnlig skaber stigende energipriser og gør EU's produktion ukonkurrencedygtig på det globale marked;

L. der henviser til, at energiomkostningerne står for op til 40 % af de samlede driftsomkostninger, og at elpriserne for de endelige industrielle forbrugere i EU begrænser de europæiske virksomheders konkurrenceevne på et globaliseret marked;

M. der henviser til, at stålindustrien, navnlig specialstålsektoren, er fuldt ud global, og at Europa er truet af hård konkurrence fra tredjelande, mens EU's produktionsomkostninger er højere som følge af unilaterale omkostninger inden for EU, der primært skyldes, at EU's energi- og klimapolitikker medfører en situation, hvor EU's gaspriser er tre til fire gange og elpriserne dobbelt så høje som i USA;

N. der henviser til, at der eksporteres mere stålskrot fra EU, end der importeres, og at EU på den måde mister en betydelig mængde værdifulde sekundære råstoffer, ofte til gavn for stålproduktionen i lande, hvor miljølovgivningen halter bagefter EU's miljølovgivning; der henviser til, at EU's stålindustri er afhængig af import af råstoffer, mens 40 % af de globale industrielle råstoffer er underlagt eksportrestriktioner, og at Europa eksporterer store mængder skrotstål, selv om mange lande begrænser deres eksport af skrotstål;

O. der henviser til, at udsigterne for beskæftigelsen i stålindustrien giver anledning til alvorlig bekymring, eftersom der er mistet over 65 000 arbejdspladser i Europa inden for de sidste få år på grund af kapacitetsreduktioner eller lukning af stålværker;

P. der henviser til, at den nuværende krise skaber enorme sociale problemer for de berørte arbejdstagere og regioner, og at de virksomheder, der gennemfører omstruktureringer, bør handle på en socialt ansvarlig måde, idet erfaringen har vist, at en vellykket omstrukturering ikke kan gennemføres uden en tilstrækkelig social dialog;

Q. der henviser til, at den nuværende krise har resulteret i overproduktion af stål, men at anvendelsen af stål og andre basismetaller forventes at være fordoblet eller tredoblet i forhold til det nuværende niveau i 2050, og at den europæiske stålindustri skal overleve denne "dødens dal" i de kommende år samt foretage investeringer og forbedre sin konkurrenceevne;

R. der henviser til, at omstrukturering, for at den kan være økonomisk succesfuld og socialt ansvarlig, skal være integreret i en langsigtet strategi, hvis mål er at sikre og styrke virksomhedens langsigtede bæredygtighed og konkurrenceevne;

1. glæder sig over Kommissionens handlingsplan for Europas stålindustri som et vigtigt element i bestræbelserne på at forhindre yderligere udflytning af stålproduktion fra EU;

2. glæder sig over, at Kommissionen fortsætter dialogen mellem EU-institutionerne, industriens ledere og fagforeningerne i form af en permanent rundbordsdialog på højt plan om stålindustrien samt de europæiske sektordialogudvalg;

3. glæder sig over nedsættelsen af gruppen på højt niveau om stål, men beklager den lave mødefrekvens, der er begrænset til ét årligt møde; mener, at det er absolut nødvendigt, at de regionale og lokale organer tager tæt del i processen for at lette og fremme inddragelsen af de europæiske regioner, hvor stålvirksomhederne er beliggende, i arbejdet i arbejdsgruppen på højt niveau om stål med henblik på at fremme samarbejdet samt udveksling af oplysninger og bedste praksis blandt de vigtigste aktører i medlemsstaterne;

4. understreger, at EU's eksisterende konkurrence- og statsstøtteregler sikrer stabile rammebetingelser for stålsektoren; opfordrer Kommissionen til fortsat energisk at forfølge og sanktionere konkurrenceforvridninger;

I. FORBEDRING AF RAMMEBETINGELSER

I.1. Styrkelse af efterspørgslen

5. understreger, at bæredygtig vækst afhænger af en stærk europæisk industri, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den strategiske udvikling af nøglesektorer, hvor der bruges stål, stimulere til investeringer ved at forbedre betingelserne, herunder for forskning og innovation samt for udviklingen af færdigheder, skabe incitamenter til produktion af stål i henhold til effektive og loyale produktionsprocesser (f.eks. ved standardiseringspolitikker og offentlige indkøbspolitikker), styrke det indre marked og fremme europæiske infrastrukturudviklingsprojekter i samarbejde med alle relevante aktører;

6. mener, at byggeriet er en af de vigtigste stålforbrugende sektorer, hvorfor der er behov for en indgående undersøgelse på EU-plan af, hvordan efterspørgslen kan optrappes via flere offentlige anlægsarbejder, ikke kun i form af transport- og kommunikationsinfrastruktur, men også inden for sektorer som undervisning, kultur, offentlig forvaltning samt bæredygtigt byggeri og energieffektivitet;

7. understreger vigtigheden af at indgå et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab for derigennem at styrke samhandelen og efterspørgslen i nøglesektorerne, hvor der bruges stål, og insisterer derfor på nødvendigheden af at føre disse forhandlinger uden i nogen af disse sektorer at sætte vores industris konkurrenceevne på spil;

8. anmoder Kommissionen om at oprette et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på de europæiske og globale stål- og genanvendelsesmarkeder, idet man skelner mellem strukturelle og cykliske udviklingskomponenter på dette marked; mener, at en overvågning af stålmarkedet vil bidrage afgørende til gennemsigtigheden af markederne for stål og skrot og give værdifulde input til korrigerende og proaktive skridt, som er uundgåelige som følge af stålindustriens cykliske karakter;

9. beder Kommissionen bruge dette markedsanalyseinstrument til at foregribe risiciene og undersøge, hvordan lukning af værker påvirker genopretningen inden for sektoren;

I.2. Beskæftigelse

10. mener, at Kommissionen, medlemsstaterne, industrien og fagforeningerne bør handle i fællesskab for at fastholde og tiltrække kvalificerede arbejdstagere, talentfulde og højtuddannede videnskabsfolk og ledere til stålindustrien samt unge talenter gennem lærlingeordninger og derved sikre en dynamisk og innovativ arbejdsstyrke; erindrer om, at der findes regionale universiteter og industriforskningsinstitutter, hvis spidskompetencer spiller en vigtig rolle for skabelsen af regionale forudsætninger for en konkurrencedygtig stålindustri; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre øjeblikkelige foranstaltninger for at hindre tabet af ekspertise og minimere tabet af arbejdspladser; ser gerne forbedret planlægning og håndtering af forandringer gennem fremme af uddannelse, opgradering af kvalifikationer og støtte til efteruddannelse; er bekymret over manglen på systematiske løsninger i forbindelse med generationsskiftet, fremtidig mangel på kvalifikationer samt tab af knowhow og kompetencer og understreger behovet for at bevare arbejdsstyrken og kvalifikationerne, som er af afgørende betydning for sektorens fremtidige konkurrenceevne; opfordrer indtrængende Kommissionen til gennem programmet "Erasmus for alle" og "Erasmus for iværksættere" at fremme sektorkvalifikationsalliancer, som på grundlag af dataene om kvalifikationsbehov og deres udvikling vil fokusere på at udvikle og gennemføre uddannelsesprogrammer og fælles metoder, navnlig arbejdsbaseret læring; opfordrer til at styrke instrumenterne til at hjælpe arbejdstagerne og fremme deres faglige uddannelse med henblik på at lette og ledsage faglig genplacering af personale, der er beskæftiget i sektoren, efter omstrukturering af virksomheder;

11. er af den opfattelse, at manglen på en ordentlig industripolitik fører til et permanent tab af konkurrenceevne for den europæiske industri som følge af uforholdsmæssigt høje energiomkostninger; mener, at de høje energiomkostninger og de høje priser for råstoffer ikke kun skyldes behovet for import af energi fra tredjelande, men at der også ligger interne faktorer til grund; er enig med Kommissionen i, at den hidtidige omstrukturering af stålindustrien har medført sociale problemer som følge af et fald i antallet af arbejdspladser;

12. opfordrer til, at der tages højde for det særligt hårde arbejde og stress i forbindelse med arbejdet i stålindustrien for de ansatte og underleverandørerne i forbindelse med fastlæggelsen af en ny EU-strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt i de politiske papirer vedrørende pensioner og andre sociale ydelser, som afhænger af produktionsprocessen[11]; understreger, at arbejdstagerne i stålsektoren har større risiko end den gennemsnitlige arbejdstager i EU-28 for at blive ramt af faglig udmattelse, da de er udsat for fysiske risici og oplever helbredsproblemer som følge af deres arbejdsaktiviteter;

13. glæder sig over den igangværende dialog med arbejdstagernes repræsentanter og over forekomsten af yderligere strukturer (formelle og uformelle) for social dialog såsom arbejdsgrupper og ledelsesudvalg, hvor arbejdstagerne og arbejdsgiverne kan udveksle synspunkter;

14. understreger, at det for yderligere at fremme den sociale dialog inden for den europæiske stålsektor er nødvendigt at være særlig opmærksom på sektorens særlige forhold, f.eks. det tunge arbejde inden for stålproduktionen, arbejdsstyrkens karakteristika, miljøhensynene, udbredelsen af ny teknologi og den kommende omfattende omstrukturering af den europæiske stålsektor;

15. understreger, at gennemførelsen af handlingsplanen også bør fokusere på den økonomiske krises kortsigtede virkninger på arbejdskraften og konkurrenceevnen i sektoren, og opfordrer Kommissionen til nøje at følge kapacitetsreduktioner og lukning af stålværker i Europa; mener, at EU's midler ikke bør anvendes til at opretholde bestemte anlægs forretningsaktiviteter, da dette vil forvride konkurrencen mellem stålproducenterne i EU, men derimod bør anvendes til at afbøde den indvirkning, som lukninger og nedskæringer har på de berørte arbejdstagere, samt fremme ungdomsbeskæftigelsen i sektoren;

16. understreger, at en indsnævring af efterspørgslen ikke må føre til illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne om arbejdspladser; kræver i den forbindelse en fælles europæisk løsning;

17. anmoder Kommissionen om at fremme initiativer med henblik på at opretholde stålproduktionen i Europa og samtidigt sikre det tilhørende beskæftigelsesniveau og fremme initiativer med henblik på at forebygge og forhindre lukning af stålværker i Europa;

18. anmoder Kommissionen om øjeblikkeligt at anvende alle de til rådighed værende EU-støttemidler til at reducere de sociale virkninger af den industrielle omstrukturering; opfordrer i særdeleshed til fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

19. er overbevist om, at den bedste garanti for økonomiske resultater er at inddrage arbejdstagerne i innovations- og omstruktureringsbestræbelserne;

20. understreger behovet for kvalificerede og veluddannede arbejdstagere for at klare overgangen til mere bæredygtige produktionsprocesser og produkter og opfordrer til indførelse af en europæisk strategi for praktisk og teoretisk uddannelse; glæder sig over projektet for en mere miljørigtig teoretisk og praktisk teknisk uddannelse for stålsektoren[12], hvor stålvirksomheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter i fællesskab undersøgte, hvilke færdigheder der er behov for med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at øge støtten til gennemførelsen af projektets resultater;

21. opfordrer Kommissionen til at opstille en omstruktureringsplan, der bevarer og skaber gode arbejdspladser og industriel aktivitet i EU's regioner;

II. FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF DEN EUROPÆISKE STÅLINDUSTRIS KONKURRENCEEVNE

II.1. Sikre energiforsyninger til overkommelige priser

22. bemærker, at eftersom Europa er et kontinent med ressourceknaphed, er energipriserne i EU steget voldsomt i de seneste år, hvilket har medført en markant forringelse af den europæiske industris konkurrenceevne på verdensplan; anerkender, at energipriserne er den vigtigste omkostningsfaktor for stålindustrien og andre energiintensive industrier; mener, at hvis stålindustrien skal forsynes med sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser, er det en nødvendig forudsætning, at det indre energimarked fungerer effektivt og navnlig er baseret på gennemskuelige priser; fremhæver, at de manglende grænseoverskridende forbindelser bør gennemføres, og at den eksisterende lovgivning bør implementeres fuldt ud for at høste fordelene af et indre marked for energi; er enig i Kommissionens løfte om at optrappe bestræbelserne på at reducere energipris- og omkostningsforskellene mellem EU's industri og dens hovedkonkurrenter og tage hensyn til strategierne i hver medlemsstat, således at staterne kan opfylde deres særlige nationale krav; mener, at Kommissionen inden for tolv måneder bør fremlægge konkrete forslag herom;

23. understreger, at Kommissionen bør arbejde mere konkret og detaljeret med at finde en løsning på problemet med kulstoflækager, og at de klima- og energipolitiske mål for 2030 skal være teknisk og økonomisk gennemførlige for EU's industrier, og at de virksomheder, der klarer sig bedst, ikke må påføres yderligere direkte eller indirekte omkostninger som følge af klimapolitikkerne; understreger, at bestemmelserne vedrørende kulstoflækager bør give mulighed for 100 % gratis tildeling af teknisk opnåelige benchmarks uden reduktionsfaktor for sektorer med kulstoflækager;

24. opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier til udbredelse af kulstoffattige energikilder med det sigte at fremme en hurtig integration heraf på elektricitetsmarkedet;

25. mener, at der bør ydes støtte til investering i teknologier, der maksimerer udnyttelsen af den tilførte energi og energigenvinding, f.eks. ved at optimere brugen af procesgasser og spildvarme, som kan anvendes til damp- og elproduktion;

26. finder, at det er nødvendigt at fokusere nøjere på langsigtede kontrakter mellem elselskaberne og de industrielle forbrugere, at sænke energiomkostningerne og styrke de internationale forsyningsnet, der er vigtige for EU's yderregioner; mener endvidere, at det vil hindre udflytninger til tredjelande og blandt medlemsstaterne; understreger, at indgåelse af langsigtede energikontrakter kan mindske risikoen for udsving i energipriserne og bidrage til at sænke elpriserne for industrielle forbrugere; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer vedrørende konkurrenceaspekterne ved langsigtede aftaler om energiforsyning;

27. tilskynder Kommissionen til at udvikle strategier for omkostningseffektiv indførelse af kulstoffattige energier og en gradvis udfasning af støtteordninger for at fremme den hurtige integration af sådanne former for elektricitet på elmarkedet; mener, at det i mellemtiden bør være muligt for energiintensive industrier at modregne de samlede ekstraomkostninger på elektricitet, hvis disse udgør omkostninger, som konkurrenter uden for EU ikke skal afholde;

28. betoner, at energiforsyningssikkerheden er en vigtig forudsætning for stålindustrien; opfordrer medlemsstaterne til at implementere den tredje energipakke fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for sikre energiforsyninger ved at udvikle de nødvendige energiinfrastrukturprojekter og tilbyde de rette incitamenter for investorerne med henblik på at sikre en lavere afhængighed af importerede fossile brændstoffer; tilskynder Kommissionen til at fremme diversificering af naturgaskilder og -linjeføringer og tage initiativ til at koordinere og støtte sikring af forsyningsruterne for flydende naturgas; anmoder Kommissionen om at gennemføre en helhedsvurdering af, om elproduktionen er tilstrækkelig, og at udarbejde retningslinjer for, hvordan fleksibiliteten i el-nettene bibeholdes;

29. anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport, der overvåger udviklingen i anlæg, hvis fuldstændige bevarelse er i fare, som der blev opfordret til i Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2012 om EU's stålindustri;

II.2. Klimabeskyttelse, ressourceeffektivitet og konsekvenser for miljøet

30. minder om, at den europæiske stålindustri siden 1990 har reduceret sine samlede emissioner med omkring 25 %; bemærker, at stål kan genanvendes fuldt ud, uden at kvaliteten forringes; anerkender, at stålprodukter spiller en vigtig rolle i forbindelse med overgangen til en videnbaseret og ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi; understreger betydningen af at gøre en indsats for at begrænse stålindustriens samlede emissioner yderligere;

31. mener, at stålproduktionen i Europa bør opretholdes ved hjælp af en bæredygtig model for stålproduktion; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme europæiske bæredygtighedsstandarder, som f.eks. mærket for stålkonstruktionsprodukter "SustSteel";

32. påpeger logistikomkostningernes betydning, navnlig for søtransport, råstofforsyning, forsyningssikkerhed og økonomisk udvikling i tilknytning til havneudvikling;

33. mener, at EU bør diversificere de steder, hvor råstofferne modtages og distribueres, da det er af afgørende betydning for den europæiske stålindustri at undgå afhængighed af en enkelt havn som ankomststed for råstoffer; mener, at der derfor bør etableres et knudepunkt til distribution af mineraler til Syd- og Østeuropa;

34. anerkender den primære stålproduktions vigtige rolle i EU i lyset af den stigende globale stålproduktion og til fremstilling af bestemte kvaliteter, som efterspørges i adskillige europæiske værdikæder; understreger, at der ved produktion af stål fra skrot opnås energibesparelser på omkring 75 % og besparelser på råstoffer på 80 %; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre, at det europæiske stålskrotmarked fungerer effektivt ved at garantere, at markeder for sekundært metal fungerer bedre, ved at bekæmpe ulovlig eksport af skrot, som fratager den europæiske økonomi værdifulde råstoffer, og ved at styrke medlemsstaternes muligheder for at gennemføre kontroller inden for rammerne af forordningen om overførsel af affald; opfordrer til videreudvikling af genbrug af skrot gennem maksimal indsamling og anvendelse af skrot og bedre kvalitet som en metode til at sikre adgangen til råstoffer, mindske energiafhængigheden, reducere emissioner og arbejde hen imod en cirkulær økonomi; støtter Kommissionens initiativ vedrørende inspektion og kontrol af affaldstransporter for at undgå ulovlig eksport af skrot - ofte til lande, hvor miljølovgivningen ikke kan sammenlignes med EU's;

35. opfordrer Kommissionen til at følge en samlet tilgang i politikkerne vedrørende klimaændringer, miljø, energi og konkurrenceevne og tage højde for sektorspecifikke træk; mener, at Kommissionen i sit reguleringsarbejde bør søge at opnå synergivirkninger, der vil gøre det muligt at nå klima- og energimålene, samtidig med at konkurrenceevnen og beskæftigelsen skal fremmes og risikoen for CO2-lækager og udflytning af produktion begrænses;

36. opfordrer Kommissionen til at gennemføre den næste revision af kulstoflækagelisten ved hjælp af åbne og gennemsigtige metoder og under hensyntagen til den europæiske stålindustris rolle i forbindelse med afbødning af krisen og under hensyntagen til elprisernes indirekte virkning på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne om kulstoflækager vedbliver at være effektive ved at beholde stålindustrien på lækagelisten;

37. fremhæver, at klimarammen for 2030 bør tage hensyn til sektorforskelle, teknologisk gennemførlighed og økonomisk levedygtighed, og at den som et grundlæggende princip ikke må give anledning til ekstraomkostninger for de mest effektive industrianlæg;

38. er bekymret over de konsekvenser, som Kommissionens beslutning for nylig kan få for medlemsstaternes nationale gennemførelsesforanstaltninger for den tredje emissionshandelsperiode som følge af anvendelsen af den tværsektorale korrektionsfaktor, som viser, at målet ikke er opnåeligt for industrien selv med de bedste teknologier, der er tilgængelige i Europa i øjeblikket, hvilket betyder, at selv de mest effektive anlæg i Europa eventuelt får yderligere udgifter;

39. understreger betydningen af en effektiv og pålidelig infrastruktur for stålindustriens udvikling og erindrer om, at 65 % af verdens stålproduktion fortsat er malmbaseret, og derfor har investeringer i hensigtsmæssig infrastruktur, som dækker hele kæden fra minedrift til stålværk og videre til eksportmarkederne, stor betydning for konkurrenceevnen, især i tyndt befolkede lande;

II.3. Lige konkurrencevilkår i international sammenhæng

40. mener, at handelsforhandlingerne bør fremme Unionens og medlemsstaternes økonomiske og strategiske interesser, og følge en tilgang baseret på gensidighed, hvor aspekter som adgangen til nye markeder, adgangen til råstoffer, risikoen for kulstof- og investeringslækager, lige vilkår og videnlækager tages i betragtning; mener, at strategierne bør afspejle forskellene mellem de udviklede lande og de større vækstlande og de mindst udviklede lande; understreger, at adgangen til nye eksportmarkeder i vækstøkonomier, hvor europæisk stål kan sælges uden at støde på handelshindringer, vil få afgørende betydning for den europæiske stålindustris vækstmuligheder og udviklingspotentiale; beklager, at nogle af vores handelspartnere benytter sig af urimelige restriktive foranstaltninger såsom investeringsbegrænsninger og præferencer i forbindelse med offentlige indkøb, der beskytter den nationale stålindustri og udgør en urimelig hindring for EU's eksport af stål; beklager også det forhold, at mange tredjelande i stigende grad har indført protektionistiske foranstaltninger for at beskytte deres stålindustri, efter at den globale krise begyndte i 2008;

41. opfordrer Kommissionen til i fremtidige handelsaftaler at sikre, at eksportmulighederne og markedsadgangen for europæisk stål og europæiske stålprodukter bliver markant forbedret;

42. støtter Kommissionens forslag om, at der, under hensyntagen til værdikæden i EU's fremstillingssektor og europæisk industri i den globale kontekst, skal udføres en konsekvensvurdering, der omfatter stålsektoren, forud for underskrivelsen af frihandelsaftaler; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at vurdere den samlede virkning af aftaler, både gældende aftaler og aftaler, der er under forhandling, på grundlag af specifikke og veldefinerede kriterier, herunder om den måde, hvorpå berørte parter inddrages;

43. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle forpligtelser indgået inden for rammerne af handelsforhandlinger og eksisterende og fremtidige aftaler virkelig opfyldes; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe illoyal konkurrence fra tredjelande og bruge de mulige relevante foranstaltninger på en afbalanceret, hurtig og effektiv måde, såsom handelsbeskyttende foranstaltninger eller om nødvendigt WTO-tvistbilæggelsesordningen; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe tredjelandes illoyale protektionisme og sikre de europæiske virksomheder adgang til markederne og til råstofferne;

44. fremhæver, at stålindustrien er den hyppigste bruger af handelsbeskyttende instrumenter; udtrykker bekymring over længden af de frister – i gennemsnit to år – som Kommissionen har brug for til at indføre antidumping-mekanismer, mens USA kan gøre det på seks måneder; opfordrer Kommissionen til at tage skridt, som sikrer, at EU råder over effektive handelsbeskyttende instrumenter, der kan iværksættes hurtigt og sætter EU i stand til at gribe hurtigere ind over for dumping, hvilket er nødvendigt i forbindelse med den stærke konkurrence, som den europæiske industri står over for i en globaliseret økonomi;

45. opfordrer indtrængende Kommissionen til at kontrollere, at markedsovervågningssystemet "Surveillance 2" som minimum giver samme sikkerhed for overvågning af og kontrol med urimelig subventionering og dumping som det tidligere system, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 1241/2009, og som omhandlede forudgående tilsyn med importen af visse jern- og stålprodukter;

46. understreger, at en fair handel med stålprodukter kun kan forekomme, hvis grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder overholdes;

47. mener, at EU-virksomheder i tredjelande bør overholde EU-standarderne for virksomhedernes sociale ansvar og medarbejderindflydelse, og at regional udvikling bør fremmes;

48. opfordrer Kommissionen til at gennemføre de foreslåede foranstaltninger for at sikre adgangen til kokskul;

49. anmoder Kommissionen om at fremskynde reformen af regelsættet for de finansielle markeder for at forhindre spekulation i svingende priser, sikre prisgennemsigtighed og forbedre forsyningssikkerheden af stål såvel som af råstoffer;

50. opfordrer indtrængende Kommissionen til at værne om europæisk stål med juridiske instrumenter med henblik på at certificere den endelige anvendelse af rustfrit stål og dets kemiske-fysiske sammensætning bl.a. ved at indføre en kvalitetscertificering for produkter med forbindelse til stål, som kan beskytte den europæiske produktion mod ucertificerede produkter;

51. støtter Kommissionens forslag om skridt til bekæmpelse af ulovlige markeder for stålprodukter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulige foranstaltninger til bekæmpelse af momsunddragelse;

II.4. Forskning, udvikling og innovation

52. bemærker, at en generel udbredelse af banebrydende teknologier er af afgørende betydning for at nå målsætningerne for kursen hen mod en reduktion af CO2-emissionerne, der er indeholdt i køreplanen frem mod 2050; bifalder formålet med ULCOS-programmet, der navnlig er at identificere og udvikle innovative stålproduktionsteknologier med ultralav CO2-udledning og SPIRE og andre programmer til udvikling af nye kvaliteter, produktions- og genvindingsprocesser og forretningsmodeller, der giver øget værdi, effektivitet og bæredygtighed og forbedrer den europæiske stålindustris konkurrenceevne;

53. opfordrer Kommissionen til at føre en ambitiøs innovationspolitik, som skaber mulighed for energieffektive og innovative produkter af høj kvalitet, så EU fortsat kan klare sig i den stigende globale konkurrence;

54. glæder sig over resultaterne af de særlige kul- og stålinstrumenter, f.eks. Kul- og Stålforskningsfonden, og opfordrer Kommissionen til at forsætte med den plan, den har fulgt siden 2002;

55. mener, at det er nødvendigt at udbrede innovationsstøtten til alle aktiviteter i forbindelse med stålindustrien, og at Den Europæiske Investeringsbanks finansielle instrumenter bør gennemføres inden for rammerne af Horisont 2020 for at fremme samarbejdet om forskning, udvikling og innovation mellem stålvirksomhederne og de regioner, hvor de er beliggende, med henblik på at fremme bæredygtig økonomisk aktivitet;

56. er enig med Kommissionen i, at fokus for Horisont 2020-rammeprogrammet bør være på demonstrations- og pilotprojekter for nye teknologier og renere og mere ressource- og energieffektive teknologier;

57. mener, at der er behov for at indføre incitamentsordninger for at tilskynde de store multinationale koncerner til at investere i forskning og udvikling i de områder, hvor de gennemfører deres industrielle aktiviteter, til støtte for beskæftigelsen og de berørte områders dynamik;

58. anerkender de store økonomiske risici, der er forbundet med udvikling, opskalering, demonstration og anvendelse af banebrydende teknologier; støtter etableringen af klynger, forskningssamarbejde og offentlig-private partnerskaber som SPIRE og EMIRI; tilskynder til brug af innovative finansielle instrumenter, som f.eks. finansielle faciliteter med risikodeling, som muliggør forhåndsadgang for kriseramte stålindustrier; opfordrer Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til at udforme en langsigtet finansieringsramme for stålprojekter;

59. anmoder Kommissionen om yderligere at gennemføre det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer med hensyn til stålindustrien og gennem værdikæden for råstoffer, særlig genanvendelsesmetoder og nye forretningsmodeller;

60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/metals-minerals/files/steel-cum-cost-imp_en.pdf.
[2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0199.
[3] http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/metals-minerals/files/high-level-roundtable-recommendations_en.pdf.
[4] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0509.
[5] EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 72.
[6] EUT C 199 E af7.7.2012, s. 131.
[7] EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 84.
[8] Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.
[9] Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.
[10] Eurofound (2009).
[11] Eurofound (januar 2014, på trapperne).
[12] http://www.gt-vet.com/?page_id=18

BEGRUNDELSE

Et af de første skridt hen mod europæisk integration var koordineringen af stålproduktionen gennem etableringen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Ud over den historiske rolle, stålindustrien har spillet, mener ordføreren, at den europæiske stålindustri udgør grundlaget for Europas centrale industrielle værdikæder, såsom automobilindustrien, byggeriet, mekaniske og elektriske anlæg såvel som vedvarende energiformer. Derfor er bevarelsen af en konkurrencedygtig europæisk stålproduktion af strategisk betydning i bestræbelserne på at sikre økonomisk vækst og arbejdspladser i Europa.

Der er gået over 65 000 arbejdspladser tabt i den europæiske stålindustri i løbet af de sidste få år som følge af lukningen af stålværker. Der ventes ikke på kort sigt fremgang i efterspørgslen inden for Unionen, og de europæiske virksomheders andel på verdensplan bliver mindre og mindre. Den europæiske stålindustri er i farezonen, da den har mistet konkurrenceevne som et kombineret resultat af en række faktorer.

• Den finansielle og økonomiske krise har ramt de stålforbrugende industrier og har medført et betydeligt fald i efterspørgslen på stål. Byggesektoren og automobilsektoren står i dag for halvdelen af markedet, og i modsætning til på andre områder forventes efterspørgslen ikke at blive bedre inden for de næste år.

• Vækstlandene, særlig Kina, har gennem de sidste år investeret massivt i bygningen af stålværker for at følge med deres høje vækstrate, hvilket har ført til et problem med overkapacitet på verdensmarkedet. Overkapaciteten har fået råstofpriserne til at stige, samtidig med at stålpriserne er kommet under pres, hvilket i sidste ende udhuler virksomhedernes overskud.

• Endvidere overholder virksomheder uden for Europa ikke en tilsvarende lovgivning, hvorfor deres driftsomkostninger er lavere.

• Eftersom stålindustrien er energiintensiv, rammer den stadig voksende forskel i energipriserne mellem Europa og tredjelande stålindustriens konkurrenceevne mærkbart.

Ordføreren bifalder Kommissionens stålhandlingsplan og stiller forslag om en række foranstaltninger til at håndtere den nuværende situation i stålindustrien.

Eftersom stål vil vedblive at være et essentielt materiale for Europas industrielle værdikæder, foreslår ordføreren at styrke efterspørgslen på nøglesektorer, hvor der anvendes stål, hvilket inkluderer nye industrier med højt vækstpotentiale. Der bedes desuden om en bedre overvågning af markedet, hvilket vil kunne hjælpe industrien til at forudse efterspørgselscykler og myndighederne med at bekæmpe ulovligheder.

Stålindustrien står i dag for 350 000 direkte arbejdspladser og adskillige millioner af medarbejdere i forbundne industrier, men justeringen til krisen førte til et fald i beskæftigelsen, der blev ledsaget af et tab af færdigheder og kompetencer, som vanskeligt lader sig genskabe, når væksten bliver positiv. Ordføreren anmoder derfor om foranstaltninger til at mindske de sociale følger af den industrielle omstrukturering, herunder anvendelse af EU-støttemidler.

Sikre energiforsyninger til overkommelige priser

Energiomkostningerne i Europa er uforholdsmæssigt høje sammenlignet med konkurrenternes. For energiintensive industrier som stålindustrien er energipriserne en vigtig omkostningsfaktor, der påvirker sektorens konkurrenceevne. Ordføreren mener derfor, at hvis stålindustrien skal forsynes med sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser, er det en nødvendig forudsætning, at det indre energimarked fungerer effektivt.

Klimabeskyttelse og konsekvenser for miljøet

Ordføreren støtter industriens bestræbelser på at mindske sin miljøpåvirkning og anerkender stålindustriens rolle som aktør i forbindelse med afbødning. Europa skal fortsætte kursen mod bæredygtig fremstilling og cirkulær økonomi og samtidig undgå risikoen for kulstoflækager og forringelser af konkurrenceevnen. Ordføreren foreslår derfor foranstaltninger til regulering af virkningerne på miljøet, samtidig med at reguleringsomkostningerne reduceres. Ordføreren opfordrer til en yderligere udvikling af stålskrotmarkedet som et middel til nedbringelse af emissioner og reduktion af energiforbruget og forbruget af råstoffer.

Lige konkurrencevilkår i international sammenhæng

Ordføreren stiller forslag om at bekæmpe asymmetriske kommercielle aftaler, ulovlige markeder for stålprodukter og skrot og mere, ekstra grundig kontrol af tredjelande med hensyn til den strøm af råstoffer, som er en trussel mod Europæiske virksomheders adgang til dem.

Forskning, udvikling og innovation

Det er innovationen, der driver konkurrenceevnen. Ordføreren bemærker, at det kræver store kapitalinvesteringer at etablere en innovativ stålindustri, og det forbindes med høje risici og lange tilbagebetalingsperioder. Derfor foreslås der yderligere skridt til at fremme innovationen i Europa gennem brugen af innovative finansielle instrumenter. Desuden opfordrer ordføreren til at koncentrere de offentlige udgifter på opskalering af banebrydende teknologier, der har til formål at reducere miljøvirkningerne og forbruget af energi og råstoffer.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (28.11.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa
(2013/2177(INI))

Ordfører for udtalelse: Metin Kazak

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. deler Kommissionens opfattelse af, at en stærk og konkurrencedygtig stålindustri er vigtig for EU's industrigrundlag; fremhæver, at EU er verdens næststørste stålproducent med en årlig produktion på mere end 177 mio. t stål, hvilket er 11 % af produktionen på verdensplan; fremhæver yderligere, at handelspolitik kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme udviklingen af stålindustrien;

2. understreger, at en af de bedste måder, hvorpå EU kan forsvare sin industri, er at tilskynde til produktion af stål i henhold til de mest effektive og loyale produktionsformer; fremhæver, at standardiseringspolitikkerne og de offentlige indkøbspolitikker spiller en meget stor rolle med hensyn til at tilvejebringe sådanne tilskyndelser, og at princippet om livscyklusomkostningerne i EU's reviderede direktiv om offentlige indkøb også tager højde for produktionsprocessernes negative miljøvirkninger;

3. beklager det forhold, at nogle handelspartnere har indført uretfærdige handelsbarrierer såsom eksportrestriktioner og eksportafgifter på råmaterialer (f. eks. jernholdigt skrot), hvilket har medført en begrænsning af tilgængelige råvarer og en urimelig forhøjelse af stålproduktionsomkostningerne i EU;

4. fremhæver, at jernholdigt skrot er et råmateriale af strategisk betydning og støtter Kommissionen i bestræbelserne på at forbedre den fri adgang til råvaremarkederne, navnlig markederne for jernmalm, kokskul og genbrugsmaterialer, og mener, at en sådan fri adgang er en vigtig forudsætning for at sikre den europæiske stålindustris konkurrenceevne i et globalt perspektiv; understreger dog, at det er nødvendigt at tilskynde til genbrug af stål for at gøre stålproduktionen i EU mere bæredygtig og mere uafhængig af import af råmaterialer; i denne forbindelse bør produktionen gøres mere effektiv, innovative produktionsprocesser bør fremmes, og miljøpåvirkningerne i hele produktionskæden bør reduceres, således at efterspørgslen efter bæredygtige stålprodukter øges; opfordrer Kommission til at påbegynde standardiseringsarbejdet i forbindelse med stålkonstruktionsprodukter og bæredygtighed (SustSteel);

5. fremhæver, at urimelige handelsbarrierer fra tredjelande vedrørende sådanne råmaterialer bør fjernes og om nødvendigt inden for gensidige rammer, og at dette især bør basere sig på de strenge miljømæssige regler, som gælder i Europa for behandlingen og anvendelsen af skrot;

6. beklager, at nogle af vores handelspartnere benytter sig af urimelige restriktive foranstaltninger såsom investeringsbegrænsninger og præferencer i forbindelse med offentlige indkøb, der beskytter den nationale stålindustri og udgør en urimelig hindring for EU's eksport af stål; beklager også det forhold, at mange tredjelande i stigende grad har indført protektionistiske foranstaltninger for at beskytte deres stålindustri, efter at den globale krise begyndte i 2008;

7. understreger, at en fair handel med stålprodukter kun kan forekomme, hvis grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder overholdes;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle forpligtelser indgået inden for rammerne af handelsforhandlinger og eksisterende og fremtidige aftaler virkelig opfyldes; opfordrer Kommissionen til effektivt og hurtigt at benytte sig af EU's handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og i overensstemmelse med WTO-reglerne om nødvendigt at gøre brug af tvistbilæggelsesordningen samt til at kæmpe mod de former for uretfærdig handelspraksis og den stigende indførelse af protektionistiske foranstaltninger, der anvendes af mange tredjelande, og som skader EU's interesser, navnlig vedrørende begrænsninger på råmaterialer;

9. fremhæver, at det globale stålmarked stadig er svækket på grund af en overkapacitet, der skønnes at være på 542 mio. t; minder om, at overkapaciteten i Kina er på 200 mio. t, og at Kina producerer 50 % af alt stål i verden;

10. opfordrer Kommissionen til i fremtidige handelsaftaler at sikre, at eksportmulighederne og markedsadgangen for europæisk stål og europæiske stålprodukter bliver markant forbedret;

11. fremhæver, at stålindustrien er den hyppigste bruger af handelsbeskyttende instrumenter; udtrykker bekymring over længden af de frister – i gennemsnit to år – som Kommissionen har brug for til at indføre antidumping-mekanismer, mens USA kan gøre det på seks måneder; opfordrer Kommissionen til at tage skridt, som sikrer, at EU råder over effektive handelsbeskyttende instrumenter, der kan iværksættes hurtigt og sætter EU i stand til at gribe hurtigere ind over for dumping, hvilket er nødvendigt i forbindelse med den stærke konkurrence, som den europæiske industri står over for i en globaliseret økonomi;

12. opfordrer indtrængende Kommissionen til at kontrollere, at markedsovervågningssystemet "Surveillance 2" som minimum giver samme sikkerhed for overvågning af og kontrol med urimelig subventionering og dumping som det tidligere system, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 1241/2009, og hvori indgik forudgående tilsyn med importen af visse jern- og stålprodukter;

13. mener, at EU-virksomheder i tredjelande bør overholde EU-standarderne for virksomhedernes sociale ansvar og medarbejderindflydelse, og at regional udvikling bør fremmes;

14. støtter Kommissionens plan om forud for undertegnelsen af frihandelsaftaler at foretage en konsekvensanalyse af følgerne for EU-industrien, hvori der tages hensyn til stålsektorens interesser og de udfordringer, den står over for;

15. anmoder Kommissionen om regelmæssigt at vurdere den samlede virkning af aftaler, både gældende aftaler og aftaler, der er under forhandling, på grundlag af specifikke og veldefinerede kriterier, herunder om den måde, hvorpå berørte parter inddrages;

16. mener, at forhandlingerne med vores handelspartnere bør basere sig på gensidighed, hvor der tages højde for adgang til nye markeder, adgang til råmaterialer, risiko for lækage af kulstof og dalende investeringer, ens betingelser og læk af viden;

17. opfordrer Kommissionen til at forhandle om mængdebegrænsninger med lande, der eksporterer store mængder til EU såsom Tyrkiet og Abu Dhabi, med henblik på at indføre kvantitative begrænsninger;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en strategisk vision for industripolitikken, der bl.a. kan hjælpe de industrisektorer, der er ramt af strukturel overkapacitet, og samtidig sikre sammenhæng mellem handelspolitikken og EU's strategiske interesser;

19. opfordrer Kommissionen til at overvåge skrotmarkederne og overveje de mulige foranstaltninger, der kan træffes for at løse problemet med kulstoflækage til lande uden for EU, hvis det bliver nødvendigt;

20. understreger, at innovation i nye produkter som f. eks. stål, der både har stor styrke og er fleksibelt, og nye produktionsprocesser er nøglen til bedre konkurrenceevne for den europæiske stålindustri i forhold til leverandører i tredjelande, og at især dette bør fremmes;

21. er overbevist om, at den bedste garanti for økonomiske resultater er at inddrage arbejdstagerne i innovations- og omstruktureringsbestræbelserne;

22. opfordrer Kommissionen til at benytte sig af de positive erfaringer i EKSF, navnlig de trepartsmæssige strategiske overvejelser og forskningen, og oprette et tilsvarende trepartsudvalg "Stål 2020".

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (6.12.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa
(2013/2177(INI))

Ordfører for udtalelse: Patrick Le Hyaric

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til Eurofounds repræsentative undersøgelse fra 2009 af de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer: Stålindustrien[1];

A. der henviser til, at konstante omstruktureringer af denne sektor – som bl.a. skyldes virkningerne af den økonomiske krise, stor global konkurrence og den øgede levering af stål fra tredjelande, øgede produktionsomkostninger og mangel på intelligente investeringer – har ført til omfattende nedlæggelse af industrikapacitet og reduceret arbejdsstyrken fra en million i 1970 til 369.000 i 2012, hvilket har haft en ødelæggende virkning på den samlede beskæftigelse i de berørte lokalområder; der henviser til, at denne tendens er accelereret med den nuværende økonomiske krise, hvor mere end 60 000 arbejdspladser er gået tabt siden 2008;

B. der endvidere henviser til den strukturerende rolle, som stålproduktionsanlæg spiller for den lokale økonomi, og de store konsekvenser af enhver omstrukturering af disse anlæg for hele den lokale økonomiske struktur;

C. der henviser til, at stålindustrien leverer basismaterialer til dele af den europæiske industri, hvilket gør den til en industri, der er mere følsom over for konjunkturbestemte udviklinger, hvor opbremsninger medfører overskydende produktionskapacitet, som alt for ofte anvendes som begrundelse for omstruktureringer; der henviser til, at denne basale stilling gør den til en strategisk industri i det mål, Kommissionen har fastlagt om fremme af nye industriprojekter, som skal få industriens andel til at stige til 20 % af Unionens BNP i 2020;

D. der henviser til, at den europæiske stålindustris fremtidige konkurrenceevne og beskæftigelsespotentiale afhænger af dens evne til at lægge større vægt på effektivitet og genanvendelse;

E. der henviser til, at stålindustriens arbejdsmarkedsrelationer er stærkt organiserede i sammenligning med andre sektorer; der henviser til, at dette kendetegn kommer til udtryk gennem den omfattende tilstedeværelse af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt de kollektive overenskomsters omfattende dækning; der henviser til, at dette afspejles på det europæiske plan, hvor stålindustrien har ligget i front med hensyn til udvikling af sociale partnerskabsforbindelser[2];

F. der henviser til, at OECD forventer en stigning i den globale efterspørgsel efter stål fra 1,5 til 2,3 mia. t inden 2025, hvilket giver stålindustrien gode udsigter; der henviser til, at Unionen råder over kvalifikationer, knowhow, infrastrukturer og førsteklasses industrianlæg, som skal tilpasses til den fremtidige efterspørgsel, og som ikke skal begrænses eller nedlægges af hensyn til kortsigtet rentabilitet eller på grund af åbningen af andre mulige markeder;

G. der henviser til, at virksomhedslukninger og afskedigelser i stålindustrien ofte rammer mange beskæftigede, og at dette ofte fører til flere afskedigelser i stor stil inden for leverandørvirksomhederne og andre virksomheder; der henviser til, at dette tidligere har haft store konsekvenser for den økonomiske struktur i hele regioner, og at man derfor også må se en langsigtet beskæftigelsespolitik som en investering i den regionale strukturpolitik;

H. der henviser til det enorme og uoprettelige tab af viden og erfaringer hos de enkelte beskæftigede, som må forudses i kraft af de planlagte virksomhedslukninger og afskedigelser, samt til tabet af viden og erfaringer i en hel branche, som er blevet opbygget gennem århundreder i Europa;

I. der henviser til, at Eurofound i 2014 offentliggør sin 2013-rapport med titlen "Industrial relations practices related to psychosocial constraints at work in the steel sector" (Praksis for arbejdsmarkedsrelationer i forbindelse med psykosociale begrænsninger på arbejdspladsen i stålsektoren)[3];

J. der henviser til, at Eurofound i 2014 offentliggør en rapport med titlen "Role of social dialogue in industrial policies" (Den sociale dialogs rolle i forbindelse med industripolitikker)[4];

K. der henviser til, at Eurofound i 2014 offentliggør sin rapport om "Working conditions and job quality in manufacturing: sectoral information sheet from the 5th European Working Conditions Survey" (Arbejdsvilkår og jobkvalitet inden for produktion: sektororienteret informationsblad fra den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene)[5];

1. glæder sig over handlingsplanen og forslagene deri og er overbevist om, at det er nødvendigt at gribe ind over for de tilgrundliggende årsager til reduktionen af arbejdspladser, men er bekymret over de manglende ambitioner og den manglende konkrethed i handlingsplanen for stålindustrien i Europa; opfordrer indtrængende til en strategi, der er i overensstemmelse med målene for en ressourceeffektiv økonomi, og som omfatter handel, energi, energieffektivitet, miljø, F & U, innovation, beskæftigelses- og uddannelsespolitik, for at afslutte uddannelseshullet, bremse dumping og bekæmpe volatiliteten i råvarepriserne og stigningerne i energipriserne; anmoder derfor om en detaljeret køreplan med nøjagtige tidsfrister for gennemførelsen af handlingsplanen;

2. opfordrer til en styrkelse af bestræbelserne på at gennemføre EU 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at opfordre til udvikling af en stærkere europæisk stålindustri; understreger i denne forbindelse betydningen af at opretholde et stærkt industrielt grundlag i Europa; påpeger, at forskning, udvikling og innovation bliver stadigt vigtigere, navnlig hvad angår behovet for at udvikle mindre ressourcekrævende produktionsmetoder, der ikke skader de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og som styrker beskæftigelsesmulighederne;

3. anbefaler ligeledes medlemsstaterne at investere i menneskelige ressourcer og at forbedre betingelserne for virkeliggørelse af retten til uddannelse og lærlingeuddannelse, og at der samtidig tillades en udveksling mellem de forskellige uddannelsessystemer, ikke kun for at foregribe og imødekomme behovene for kvalificeret arbejdskraft i en stålindustri, der er orienteret mod nye teknologier og en grøn og energifattig økonomi, men også for at styrke produktionskæden i sin helhed, inklusive grundlæggende stålproduktionsanlæg, der er nødvendige for udviklingen af højteknologiske produktionsanlæg;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere den fremtidige beskæftigelsesudvikling i stålsektoren for EU som helhed og for de individuelle medlemsstater og opfordre medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udarbejde tilstrækkelige planer for uddannelse, omskoling, mobilitet og genplacering af arbejdstagere inden for sektoren; understreger betydningen af EU-støtte til uddannelse og beskæftigelse i industrielle omstillingsprocesser med henblik på opretholdelse og udvikling af kvalifikationer og viden, foregribelse af kvalifikationsbehovene samt fremme af uddannelse og opkvalificering; opfordrer til, at denne støtte bevares og dens anvendelse overvåges; er bekymret over manglen på systematiske løsninger i forbindelse med generationsskiftet, fremtidig mangel på kvalifikationer samt tab af knowhow og kompetencer og understreger behovet for at bevare arbejdsstyrken og kvalifikationerne, som er af afgørende betydning for fremtiden;

5. mener, at en sund økonomisk vækst er en forudsætning for at kunne øge efterspørgslen efter stål, men også at større infrastrukturprojekter vil styrke bestræbelserne på at fremme efterspørgslen og skabe beskæftigelse;

6. opfordrer til revidering af konkurrencepolitik og statsstøtteregler for at fremme investeringer i F&U, beskæftigelse og uddannelse samt indførelse på frivillig basis af muligheden for medarbejdernes deltagelse i ejerskabet af en virksomhed i krisesituationer med henblik på at: belønne investeringer i bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, undgå store nedskæringer i produktionskapacitet, og modvirke tendensen til at eksportere produktionskapacitet og øge importen i en situation med midlertidig overproduktion, hvilket vil vende, idet verdens efterspørgsel forventes at blive fordoblet inden 2050; glæder sig over Kommissionens offentlige høring om dette emne, som skal følges op af snarlige forslag;

7. opfordrer til en højere grad af inddragelse af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan i debatten om gennemførelsen af handlingsplanen for stålindustrien i Europa;

8. glæder sig over de to EU-politiske instrumenter med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, navnlig de europæiske sektordialogudvalg og ekspertgruppen på højt niveau for stålindustrien, da de har bidraget positivt til industripolitiske spørgsmål inden for denne sektor; støtter videreførelsen af ekspertgruppen på højt niveau;

9. tilslutter sig princippet om, at en løbende dialog med arbejdstagernes repræsentanter bør være et krav; opfordrer til øget samarbejde mellem arbejdsgivernes og arbejdstagernes repræsentanter på alle planer (EU-plan, nationalt og lokalt plan samt virksomhedsplan) i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen; understreger, at de eksisterende ordninger på EU-plan for høring og underretning af arbejdstagerne skal gennemføres bedre; understreger den positive effekt af yderligere sociale dialogstrukturer i stålsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt om inddragelse af arbejdstagerne i tilfælde af omstruktureringer i overensstemmelse med initiativbetænkning 2012/2061[6]; opfordrer til tildeling af flere rettigheder og pligter til samarbejdsudvalg og koncernudvalg i stålsektoren;

10. understreger behovet for langsigtede strategier, som giver virksomheder og arbejdstagere mulighed for at tilpasse sig de strukturelle forandringer, og som samtidig foregriber forandringer og minimerer de sociale konsekvenser; gentager sin opfordring til vedtagelse af en retsakt om information og høring af arbejdstagerne samt foregribelse og styring af omstruktureringer; lægger særlig vægt på, at omstruktureringer planlægges langsigtet for at sikre en glidende overgang i tilfælde af ændringer i beskæftigelsesbehovet; understreger, at kvalifikationsniveauet skal være højt nok til at sikre beskæftigelsen og skabe nye produktioner og forretningsmodeller, hvor det er nødvendigt;

11. understreger, at stålarbejdere er mere tilbøjelige end andre arbejdstagere i fremstillingsindustrierne til at være "underkvalificerede" til deres aktuelle arbejdsopgaver; opfordrer til at foretage betydelige investeringer i kvalifikationer og uddannelse med henblik på at afhjælpe misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer i stålsektoren og sikre sektorens konkurrencedygtighed og fremtidige levedygtighed;

12. opfordrer til en fakultativ retlig ramme for tværnationale virksomhedsaftaler mellem internationale faglige sammenslutninger og virksomheder;

13. roser metalindustrien for at tage del i koordinering af grænseoverskridende overenskomstforhandlinger og opfordrer arbejdsmarkedets parter i stålsektoren til at gøre optimal brug af transnational dialog med henblik på at afhjælpe det nedadrettede pres på lønninger og arbejdsvilkår;

14. opfordrer til, at de eksisterende direktiver om arbejdstagernes og deres repræsentanters individuelle og kollektive rettigheder (direktiv 98/59 om kollektive afskedigelser, 2001/23 om overførsel af virksomheder, 2002/14 om en generel ramme for information og høring, 2009/38 om europæiske samarbejdsudvalg, 2001/86 om medarbejderindflydelse i SE, osv.) ved alle ledelsesafgørelser finder anvendelse rettidigt og i fuldt omfang og ikke stiller arbejdstagerne og deres repræsentanter over for fuldbyrdede kendsgerninger;

15. bemærker, at EU's emissionshandelssystem (ETS) gavner elproducenterne, som kan overføre den ekstra omkostning til de elpriser, som deres kunder betaler, mens stålsektoren på de globale markeder ikke har mulighed for at sætte priserne op, hvilket medfører, at beskæftigelsesmulighederne bliver eksporteret;

16. understreger, at en bindende international aftale om klimaændringerne med deltagelse af så mange interessenter som muligt vil gøre det muligt at beskytte de europæiske stålproduktionsanlæg mod miljødumping og social dumping;

17. opfordrer til, at Den Europæiske Socialfond anvendes til at omskole og efteruddanne arbejdstagere og forbedre den livslange læring, imødekomme kvalifikationsbehov, matche kvalifikationer og foregribe forandringer i stålindustrien under hensyntagen til behovet for at gå over til en mindre ressourceintensiv økonomi;

18. opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i tilfælde af lukning eller reduktion af fabrikker; gentager sit synspunkt om, at EGF-foranstaltningers udformning bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og miljømæssigt bæredygtig økonomi;

19. understreger, at der med henblik på at fremme en fortsat social dialog om psykosociale begrænsninger på arbejdspladsen i stålsektoren navnlig bør fokuseres på arbejdsvilkårenes særlige karakteristika og på at identificere sektorspecifikke årsager, f.eks. stålproduktionsarbejdets tunge karakter, arbejdsstyrkens egenskaber (mandlige arbejdstagere, høj aldersstruktur), miljøhensyn, udbredelsen af teknologiske innovationer og den omfattende omstrukturering af den europæiske stålindustri, samt undersøge deres indvirkning på arbejdspladsen, hvilket kan bidrage til at fremme udvekslingen mellem sektorer og overvejelser om forebyggelsespraksisser; understreger endvidere, at alle aktører, som har en forebyggende rolle (hvad enten det er på europæisk, nationalt eller lokalt plan, herunder virksomhedsledelse, arbejdsmiljørelaterede tjenester, arbejdstagernes repræsentanter osv.), kan forebygge psykosociale begrænsninger på arbejdspladsen på alle forebyggelsesniveauer, hvilket betyder, at de fortsat kan forbedre både sundheden og arbejdsindsatsen, som er to sider af samme sag;

20. opfordrer til, at der tages højde for den særlige karakter af og stress i forbindelse med arbejdet i stålindustrien for de ansatte og underleverandørerne i forbindelse med fastlæggelsen af en ny EU-strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt i strategipapirerne vedrørende pensioner og andre sociale fordele, som afhænger af produktionsprocessen[7]; understreger, at arbejdstagerne i stålsektoren har større risiko end den gennemsnitlige arbejdstager i EU-28 for at blive ramt af faglig udmattelse, udsat for fysiske risici og opleve helbredsproblemer som følge af deres arbejdsaktiviteter;

21. understreger, at det er nødvendigt, at Unionen beskytter sine stillinger i stålindustri og sine standarder på det sociale område i forbindelse med Unionens handelsforbindelser under udarbejdelsen af handelsaftaler eller af lovgivning om adgang til offentlige licitationer for virksomheder fra tredjelande og i forbindelse med den alt for sjældne anvendelse af tilgængelige beskyttelsesmekanismer over for unfair konkurrence fra virksomheder i tredjelande;

22. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på skabelse af en europæisk industripolitik, som ikke svækkes af konkurrence mellem medlemsstaterne, sådan som det er tilfældet i dag; slår i denne forbindelse til lyd for konvergens hen imod de højeste nationale standarder på det sociale område samt for en minimumsselskabsskattesats i EU.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.12.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Minodora Cliveti, Emer Costello, Frédéric Daerden, Richard Falbr, Thomas Händel, Stephen Hughes, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Gabriele Stauner, Jutta Steinruck, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Sergio Gutiérrez Prieto

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.11.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Nora Berra, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, George Sabin Cutaş, Marielle de Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Henri Weber, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Emma McClarkin, Tokia Saïfi, Marietje Schaake
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Phil Bennion, Jutta Haug, Katarína Neveďalová, Marc Tarabella, Nikola Vuljanić, Roberts Zīle

[1] Eurofounds repræsentative undersøgelse af de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer (2009): Steel industry’,http://www.eurofound.europa.eu/docs/eiro/tn0811027s/tn0811027s.pdf
[2] Eurofound (2009).
[3] Eurofounds kommende praksis for arbejdsmarkedsrelationer i forbindelse med psykosociale begrænsninger på arbejdspladsen i stålsektoren (2014).
[4] Eurofound (2014) ‘Role of social dialogue in industrial policies’.
[5] Eurofound (januar 2014), ‘Working conditions and job quality in manufacturing: sectoral information sheet from the 5th European Working Conditions Survey"
[6] Europa-Parlamentets beslutning om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (2012/2061(INI), vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2013)0005.
[7] Eurofound (januar 2014).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.12.2013
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 7 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Bendt Bendtsen, Fabrizio Bertot, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Romana Jordan, Philippe Lamberts, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Amalia Sartori, Salvador Sedó i Alabart, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Daniel Caspary, Françoise Grossetête, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Seán Kelly, Eija-Riitta Korhola, Zofija Mazej Kukovič, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	María Auxiliadora Correa Zamora

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik