BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker

12.2.2014 - (COM(2013)0161 – C7‑0087/2013 – 2013/0088(COD)) - ***I

Retsudvalget
Ordfører: Cecilia Wikström


Procedure : 2013/0088(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0031/2014
Indgivne tekster :
A7-0031/2014
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker

(COM(2013)0161 – C7-0087/2013 – 2013/0088(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0161),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0087/2013),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse af 14. oktober 2013 fra Retsudvalget om anvendelsen af delegerede retsakter,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0031/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at kodificere forordningen, når den lovgivningsmæssige procedure er afsluttet;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør terminologien i forordning (EF) nr. 207/2009 ajourføres. Dette indebærer udskiftning af "EF-varemærker" med "EU-varemærker". I overensstemmelse med den fælles tilgang til decentrale agenturer, der i juli 2012 blev vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bør betegnelsen "Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)" erstattes af "Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design" (i det følgende benævnt "agenturet").

(2) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør terminologien i forordning (EF) nr. 207/2009 ajourføres. Dette indebærer udskiftning af "EF-varemærker" med "EU-varemærker". I overensstemmelse med den fælles tilgang til decentrale agenturer, der i juli 2012 blev vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bør betegnelsen "Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)" erstattes af "Den Europæiske Unions Agentur for Intellektuel Ejendomsret" (i det følgende benævnt "agenturet").

Begrundelse

As the word "European" is broader than the territory of the European Union it would be more precise to use the term "European Union trade mark". Furthermore the term "European" is currently used (notably in patent protection) to designate protection which is not unitary but which refers rather to a bundle of national rights. The current name may be well established within the design- and trademarks communities but it is hardly a name that clearly designates what the office is doing for a person that is not familiar with it to begin with, including most SMEs. Changing the name of the office to reflect its actual work is thus very reasonable. However a name should be chosen that can both convey the broad range of tasks entrusted to the agency and last if new tasks are added in the future. Given the fact that the Agency hosts the Observatory on infringements of intellectual property rights as well as the registry of recognised orphan works the work clearly goes beyond the scope of just trademarks and designs even though these are the core competencies of the agency. Furthermore it is foreseable that additional items such as registration of GIs and tasks in relation to trade secrets could be added to the competences of the Agency in the future.

Ændringsforslag 2

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) De erfaringer, der er gjort siden oprettelsen af EF-varemærkesystemet, har vist, at virksomheder i EU og fra tredjelande har accepteret systemet, som er blevet et vellykket og holdbart alternativ til beskyttelsen af varemærker på medlemsstatsniveau.

(5) De erfaringer, der er gjort siden oprettelsen af EF-varemærkesystemet, har vist, at virksomheder i EU og fra tredjelande har accepteret systemet, som er blevet et vellykket og holdbart supplement og alternativ til beskyttelsen af varemærker på medlemsstatsniveau.

Begrundelse

Det er vigtigt at understrege, at de to beskyttelsesniveauer eksisterer side om side.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) For at muliggøre mere fleksibilitet og samtidig opnå større retssikkerhed med hensyn til metoderne til varemærkers gengivelse bør definitionen af et EU-varemærke ikke længere omfatte et krav om grafisk gengivelse. Det bør være tilladt at gengive et tegn på en passende måde og derfor ikke nødvendigvis grafisk, så længe gengivelsen giver de kompetente myndigheder og offentligheden mulighed for med præcision og klarhed at fastslå den nøjagtige genstand for beskyttelsen.

(9) For at muliggøre mere fleksibilitet og samtidig opnå større retssikkerhed med hensyn til metoderne til varemærkers gengivelse bør definitionen af et EU-varemærke ikke længere omfatte et krav om grafisk gengivelse. Det bør være tilladt at gengive et tegn i registret over EU-varemærker på en passende måde og derfor ikke nødvendigvis grafisk, så længe tegnet kan gengives på en måde, der er klar, præcis, selvstændig, let tilgængelig, varig og objektiv. Et tegn r derfor være tilladt i en passende form under hensyntagen til almindeligt tilgængelig teknologi, som giver de kompetente myndigheder og offentligheden mulighed for at fastslå genstanden for beskyttelsen.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) For at opnå retssikkerhed og klarhed er det nødvendigt at præcisere, at et EU-varemærke ikke kun i tilfælde af lighed, men også i tilfælde af, at der anvendes et identisk tegn for identiske varer eller tjenesteydelser, kun bør indrømmes beskyttelse, såfremt og i det omfang, at mærkets primære funktion, som er at garantere varernes eller tjenesteydelsernes handelsmæssige oprindelse, påvirkes negativt.

udgår

Begrundelse

Ændringen vedrører udeladelsen i artikel 9.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer.

(18) Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer. Denne bestemmelse bør ikke skade den lovlige handel med varer, der lovligt kan markedsføres i bestemmelseslandene. For ikke at hæmme strømmen af lovlige varer bør denne bestemmelse derfor ikke finde anvendelse, hvis den pågældende tredjemand godtgør, at det endelige bestemmelsessted for varerne er et land uden for Unionen, og hvis indehaveren af ​​EU-varemærket ikke kan bevise, at hans varemærke også er gyldigt registreret i dette endelige bestemmelsesland. Når det endelige bestemmelsesland endnu ikke er fastlagt, bør indehaveren af ​​EU-varemærket have ret til at forhindre tredjemand i at bringe varerne ud af Unionen igen, medmindre den pågældende tredjemand godtgør, at det endelige bestemmelsessted for varerne er et land uden for Unionen, og indehaveren af ​​EU-varemærket ikke kan bevise, at hans varemærke også er gyldigt registreret i dette endelige bestemmelsesland. Denne bestemmelse bør heller ikke berøre Unionens ret til at fremme tredjelandes adgang til medicin samt overholdelsen af WTO-reglerne, især GATT-aftalens artikel V om transitfrihed.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a) Indehaveren af et EU-varemærke bør have ret til at træffe de relevante retlige foranstaltninger, herunder bl.a. ret til at anmode de nationale toldmyndigheder om at træffe foranstaltninger vedrørende varer, som angiveligt krænker indehaverens rettigheder, såsom tilbageholdelse og tilintetgørelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/20131.

 

___________

 

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 28.6.2013, s. 15).

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 18 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18b) Det fastslås i artikel 28 i forordning (EU) nr. 608/2013, at en rettighedshaver bl.a. er erstatningsansvarlig over for ihændehaveren af varerne, hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke krænker en intellektuel ejendomsrettighed.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 18 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18c) Medlemsstaterne bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre en smidig transit af generiske lægemidler. Indehaveren af et EU-varemærke bør ikke have ret til at forhindre tredjemand i inden for rammerne af en erhvervsaktivitet at bringe varer ind i en medlemsstats toldområde på baggrund af opfattede eller faktiske ligheder mellem det internationale fællesnavn (INN) for det virksomme stof i lægemidler og et registreret varemærke.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af varer, der betegner en krænkelse, navnlig i forbindelse med salg over internettet, bør indehaveren have ret til at forbyde import af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen af varerne, som handler i erhvervsmæssigt øjemed.

(19) Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af forfalskede varer, navnlig i forbindelse med salg over internettet leveret i små forsendelser som defineret i forordning (EU) nr. 608/2013, bør indehaveren af et gyldigt registreret EU-varemærke have ret til at forbyde import af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen af de forfalskede varer, som handler i erhvervsmæssigt øjemed. Når der træffes sådanne foranstaltninger, bør medlemsstaterne sikre, at de personer eller enheder, der har bestilt varerne, bliver informeret om årsagen til foranstaltningerne og deres lovfæstede rettigheder over for afsenderen.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) For at opnå retssikkerhed og beskytte lovligt erhvervede varemærkerettigheder er det hensigtsmæssigt og nødvendigt – uden at tilsidesætte princippet om, at det yngre varemærke ikke kan håndhæves over for det ældre varemærke - at fastsætte, at indehavere af EU-varemærker ikke bør have ret til at modsætte sig brugen af et yngre varemærke, når dette yngre varemærke er erhvervet på et tidspunkt, hvor det ældre varemærke ikke ville kunne håndhæves mod det yngre varemærke.

(22) For at opnå retssikkerhed og beskytte lovligt erhvervede varemærkerettigheder er det hensigtsmæssigt og nødvendigt – uden at tilsidesætte princippet om, at det yngre varemærke ikke kan håndhæves over for det ældre varemærke - at fastsætte, at indehavere af EU-varemærker ikke bør have ret til at modsætte sig brugen af et yngre varemærke, når dette yngre varemærke er erhvervet på et tidspunkt, hvor det ældre varemærke ikke ville kunne håndhæves mod det yngre varemærke. Under kontrollernes udførelse bør toldmyndighederne gøre brug af de beføjelser og procedurer, der er taget højde for i den relevante EU-lovgivning om anvendelse af toldlovgivningen for intellektuelle ejendomsrettigheder.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29) For at sikre en effektiv ordning for registrering af EU-varemærkeansøgninger, herunder påberåbelse af prioritet og anciennitet, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelsen af midler og betingelser for indgivelse af en EU-varemærkeansøgning, de nærmere bestemmelser om de formelle betingelser for en EU-varemærkeansøgning, indholdet af ansøgningen, typen af ansøgningsgebyr samt detaljerede bestemmelser om procedurerne for at vurdere gensidighed og påberåbelse af prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, en udstillingsprioritet og et nationalt varemærkes anciennitet.

(29) For at sikre en effektiv ordning for registrering af EU-varemærkeansøgninger, herunder påberåbelse af prioritet og anciennitet, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelsen af midler og betingelser for indgivelse af en EU-varemærkeansøgning, de nærmere bestemmelser om de formelle betingelser for en EU-varemærkeansøgning, indholdet af ansøgningen samt detaljerede bestemmelser om procedurerne for at vurdere gensidighed og påberåbelse af prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, en udstillingsprioritet og et nationalt varemærkes anciennitet.

Begrundelse

Jf. også ændringsforslag til artikel 35a.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32) For at give mulighed for en effektiv fornyelse af EU-varemærker og en sikker anvendelse af bestemmelserne om ændring og deling af et EU-varemærke i praksis, uden at dette forringer retssikkerheden, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelserne for fornyelse af et EU-varemærke og procedurerne for ændring og deling af et EU-varemærke.

(32) For at give mulighed for en effektiv fornyelse af EU-varemærker og en sikker anvendelse af bestemmelserne om ændring og deling af et EU-varemærke i praksis, uden at dette forringer retssikkerheden, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af proceduren for fornyelse af et EU-varemærke og procedurerne for ændring og deling af et EU-varemærke.

Begrundelse

Jf. også ændringsforslag til artikel 49a.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 35 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(35a) For at bidrage til at forbedre hele registreringssystemets ydeevne og sikre, at der ikke registreres varemærker, når der er absolutte hindringer for registrering, herunder navnlig når varemærket er beskrivende eller mangler fornødent særpræg eller vil kunne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse, bør tredjemand kunne fremsende skriftlige bemærkninger til medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret, hvori der redegøres for, hvilke af de absolutte hindringer for registrering der foreligger.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36) For at muliggøre en effektiv anvendelse af EU-fællesmærker og EU-certificeringsmærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastlæggelse af fristen for fremsendelse af bestemmelserne om anvendelsen af disse mærker og indholdet heraf.

(36) For at muliggøre en effektiv anvendelse af EU-fællesmærker og EU-certificeringsmærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastlæggelse af det formelle indhold af bestemmelserne om anvendelsen af disse mærker.

Begrundelse

Jf. også ændringsforslag til artikel 74a og 74k.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) For at sikre en gnidningsløs og effektiv drift af EU-varemærkesystemet bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår præcisering af kravene til afgørelsernes form, de nærmere bestemmelser om de mundtlige procedurer og bevisoptagelse, retningslinjerne for bekendtgørelse, proceduren for notering af fortabelse af rettigheder, kommunikationsmidler og de formularer, der skal benyttes af sagens parter, reglerne for beregning af frister og deres varighed, procedurerne for tilbagekaldelse af en afgørelse eller ophævelse af en registrering og for rettelse af indlysende fejl i afgørelser og fejl, der kan tilskrives agenturet, reglerne for afbrydelse af sagsbehandlingen og procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostninger, de oplysninger, der skal anføres i registret, nærmere bestemmelser om aktindsigt og opbevaring af sagsakter, retningslinjerne for offentliggørelser i EU-varemærketidende og i agenturets Officielle Tidende, de nærmere bestemmelser for det administrative samarbejde mellem agenturet og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de nærmere bestemmelser om repræsentation for agenturet.

(38) For at sikre en gnidningsløs og effektiv drift af EU-varemærkesystemet bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår præcisering af kravene til afgørelsernes form, de nærmere bestemmelser om de mundtlige procedurer og bevisoptagelse, retningslinjerne for bekendtgørelse, proceduren for notering af fortabelse af rettigheder, kommunikationsmidler og de formularer, der skal benyttes af sagens parter, reglerne for beregning af frister og deres varighed, procedurerne for tilbagekaldelse af en afgørelse eller ophævelse af en registrering og for rettelse af indlysende fejl i afgørelser og fejl, der kan tilskrives agenturet, reglerne for afbrydelse af sagsbehandlingen og procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostninger, de oplysninger, der skal anføres i registret, retningslinjerne for offentliggørelser i EU-varemærketidende og i agenturets Officielle Tidende, de nærmere bestemmelser for det administrative samarbejde mellem agenturet og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de nærmere bestemmelser om repræsentation for agenturet.

Begrundelse

Jf. også ændringsforslag til artikel 93a, litra l).

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(40) Med henblik på at fremme konvergens mellem praksis og udvikle fælles redskaber er det nødvendigt at etablere passende rammer for samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaternes kontorer med klart definerede samarbejdsområder, som giver agenturet mulighed for at koordinere relevante fælles projekter af interesse for EU og at finansiere disse fælles projekter op til et maksimumbeløb ved hjælp af tilskud. Disse samarbejdsaktiviteter bør være til gavn for virksomheder, der anvender varemærkesystemer i Europa. For brugerne af det EU-system, der er fastsat i denne forordning, bør de fælles projekter, navnlig databaserne for høring og søgning, tilvejebringe yderligere, globale, effektive og gratis redskaber, der gør det muligt at opfylde de specifikke krav, der følger af EU-varemærkets enhedskarakter.

(40) Med henblik på at fremme konvergens mellem praksis og udvikle fælles redskaber er det nødvendigt at etablere passende rammer for samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaternes kontorer med en definition af de vigtigste samarbejdsområder, som giver agenturet mulighed for at koordinere relevante fælles projekter af interesse for EU og at finansiere disse fælles projekter op til et maksimumbeløb ved hjælp af tilskud. Disse samarbejdsaktiviteter bør være til gavn for virksomheder, der anvender varemærkesystemer i Unionen. For brugerne af det EU-system, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, bør de fælles projekter, navnlig databaserne, der anvendes til høring og søgning, gratis tilvejebringe yderligere, globale og effektive redskaber, der gør det muligt at opfylde de specifikke krav, der følger af EU-varemærkets enhedskarakter. Det bør dog ikke være obligatorisk for medlemsstaterne at gennemføre resultaterne af sådanne fælles projekter. Selv om det er vigtigt, at alle parter bidrager til, at de fælles projekter kan lykkes, ikke mindst ved at udveksle bedste praksis og erfaringer, vil et strengt krav om, at alle medlemsstater skal gennemføre resultaterne af fælles projekter, også hvis en medlemsstat eksempelvis mener, at den allerede råder over et bedre it-redskab eller lignende, imidlertid hverken være forholdsmæssigt eller i brugernes interesse.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Betragtning 44 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(44a) Gebyrstrukturen er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/951. Gebyrstrukturen er imidlertid et centralt element i EU-varemærkesystemets funktion, og den er kun blevet revideret to gange siden oprettelsen, og dette kun efter en omfattende politisk debat. Gebyrstrukturen bør derfor reguleres direkte i forordning (EF) nr. 207/2009. Forordning (EF) nr. 2869/95 bør derfor ophæves, og bestemmelserne om gebyrstrukturen i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/952 bør udgå.

 

___________

 

1 Kommissionens forordning nr. 2869/95 af 13. december 1995 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 33).

 

2 Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

Begrundelse

Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet, og den bør derfor reguleres direkte i forordningen frem for ved delegerede retsakter.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45) For at sikre en effektiv metode til bilæggelse af tvister, sammenhæng med den sprogordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, en hurtig levering af afgørelser i enkle sager, en effektiv organisation af appelkamrene samt et passende og realistisk niveau for de gebyrer, der opkræves af agenturet, samtidig med at de budgetprincipper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, overholdes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser om de sprog, der skal anvendes ved agenturet, de tilfælde, hvor afgørelser om indsigelse eller annullering bør træffes af et enkelt medlem, de nærmere bestemmelser om appelkamrenes tilrettelæggelse, størrelsen af de gebyrer, der skal betales til agenturet, og de nærmere bestemmelser om deres betaling.

(45) For at sikre en effektiv metode til bilæggelse af tvister, sammenhæng med den sprogordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, en hurtig levering af afgørelser i sager med enkelt indhold, en effektiv organisation af appelkamrene, samtidig med at de budgetprincipper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, overholdes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser vedrørende de sprog, der skal anvendes ved agenturet, de tilfælde, hvor afgørelser om indsigelse eller annullering bør træffes af et enkelt medlem, de nærmere bestemmelser vedrørende appelkamrenes tilrettelæggelse, og de nærmere bestemmelser vedrørende betaling af gebyrer.

Begrundelse

Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet, og den bør derfor reguleres direkte i forordningen frem for ved delegerede retsakter.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 46 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(46a) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 11. juli 20139a.

 

_________

 

9a Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) I hele forordningen ændres "EF-varemærker" til "EU-varemærker", og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) I hele forordningen ændres "EF-varemærkedomstol" til "EU-varemærkedomstol", og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

 

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4) I hele forordningen ændres "EF-fællesmærke" til "EU-fællesmærke", og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 2 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Herved oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design, herefter benævnt "agenturet".

1. Herved oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Intellektuel Ejendomsret, herefter benævnt "agenturet".

 

(Denne ændring vedrører hele retsaktsforslaget; hvis den vedtages, skal der foretages tekniske rettelser i hele teksten.)

Begrundelse

The current name may be well established within the design- and trademarks communities but it is hardly a name that clearly designates what the office is doing for a person that is not familiar with it to begin with, including most SMEs. Changing the name of the office to reflect its actual work is thus very reasonable. However a name should be chosen that can both convey the broad range of tasks entrusted to the agency and last if new tasks are added in the future. Given the fact that the Agency hosts the Observatory on infringements of intellectual property rights as well as the registry of recognised orphan works the work clearly goes beyond the scope of just trademarks and designs even though these are the core competencies of the agency. Furthermore it is foreseable that additional items such as registration of GIs and tasks in relation to trade secrets could be added to the competences of the agency in the future.

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

EU-varemærkets form

 

EU-varemærkets form

Et EU-varemærke kan bestå af alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller emballage eller lyde, for så vidt disse tegn er egnede til at

 

Et EU-varemærke kan bestå af alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller emballage eller lyde, for så vidt der anvendes en alment tilgængelig teknologi, og disse tegn er egnede til at

 

a) adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders

 

a) adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders og

b) blive gengivet på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den nøjagtige genstand for den beskyttelse, som indehaveren indrømmes.

b) blive gengivet i registret over EU-varemærker på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den nøjagtige genstand for den beskyttelse, som indehaveren indrømmes.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 10 – litra a

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 7 – stk. 1– litra k

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

k) varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til EU-lovgivningen eller internationale aftaler, i hvilke Unionen er part, og som giver beskyttelse af traditionelle udtryk for vin og garanterede traditionelle specialiteter.

k) varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til EU-lovgivningen eller internationale aftaler, i hvilke Unionen er part, og som giver beskyttelse af spiritus, traditionelle udtryk for vin og garanterede traditionelle specialiteter.

Begrundelse

Bestemmelsen er uden tvivl til gavn for indehavere af geografiske betegnelser. Begrundelsen for at fremhæve spiritus i denne bestemmelse følger imidlertid af de geografiske betegnelser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008. Det er nødvendigt at skelne dem fra andre geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 eller nr. 509/2006 af 20. marts 2006.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 10 – litra b

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 7 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Stk. 1 finder anvendelse, selv om registreringshindringerne kun er til stede:

2. Stk. 1 finder anvendelse, selv om registreringshindringerne kun er til stede i en del af Unionen.

a) i en del af Unionen

 

b) når et varemærke på et fremmed sprog eller et fremmed alfabet er oversat eller transskriberet til et alfabet eller officielt sprog i en af medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 11 – litra a

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 8 – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) såfremt varemærkeindehaverens agent eller repræsentant uden indehaverens samtykke ansøger om registrering af varemærket i eget navn, medmindre agenten eller repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling

a) såfremt varemærkeindehaverens agent eller repræsentant uden indehaverens samtykke ansøger om registrering af varemærket i eget navn, medmindre agenten eller repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling, eller

Begrundelse

Det bør understreges, at kun en af betingelserne i litra a) og b) skal opfyldes.

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 12

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rettigheder, der er knyttet til et EU-varemærke

 

Rettigheder, der er knyttet til et EU-varemærke

1. Registrering af et EU-varemærke giver indehaveren en eneret.

1. Registrering af et EU-varemærke giver indehaveren en eneret.

2. Med forbehold af de rettigheder, som indehavere opnår inden ansøgningsdatoen eller prioritetsdatoen for EU-varemærket, skal indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når:

 

2. Med forbehold af de rettigheder, som indehavere opnår inden ansøgningsdatoen eller prioritetsdatoen for EU-varemærket, skal indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når:

a) tegnet er identisk med EU-varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke EU-varemærket er registreret, og når en sådan anvendelse påvirker eller vil kunne påvirke EU-varemærkets evne til at garantere varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse over for forbrugerne

 

a) tegnet er identisk med EU-varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke EU-varemærket er registreret,

b) tegnet er identisk med eller ligner EU-varemærket og anvendes for varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EU-varemærket er registreret, hvis der er risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed; risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket

 

b) tegnet er identisk med eller ligner EU-varemærket og anvendes for varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EU-varemærket er registreret, hvis der er risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed, uden at dette berører litra a); risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket

 

c) tegnet er identisk med eller ligner EU-varemærket, uanset om det anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der er identiske med, af samme art eller anden art end dem, for hvilke EU-varemærket er registreret, når varemærket er velkendt i Unionen, og brugen af tegnet uden gyldig grund ville medføre en utilbørlig udnyttelse af EU-varemærkets særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé.

 

c) tegnet er identisk med eller ligner EU-varemærket, uanset om det anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der er identiske med, af samme art eller anden art end dem, for hvilke EU-varemærket er registreret, når varemærket er velkendt i Unionen, og brugen af tegnet uden gyldig grund ville medføre en utilbørlig udnyttelse af EU-varemærkets særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé.

3. Såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan det navnlig forbydes:

 

3. Såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan det navnlig forbydes:

a) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage

 

a) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage

b) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med disse formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn

 

b) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med disse formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn

c) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn

 

c) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn

d) at anvende tegnet som handels- eller firmanavn eller en del af et handels- eller firmanavn

 

d) at anvende tegnet som handels- eller firmanavn eller en del af et handels- eller firmanavn

e) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed

 

e) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed

f) at anvende tegnet i sammenlignende reklame på en måde, der er i strid med direktiv 2006/114/EF.

 

f) at anvende tegnet i sammenlignende reklame på en måde, der er i strid med direktiv 2006/114/EF.

4. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre indførsel af varer som omhandlet i stk. 3, litra c), hvor kun afsenderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed.

4. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre indførsel af varer leveret i små forsendelser som defineret i forordning (EU) nr. 608/2013, hvor kun afsenderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed, og hvor sådanne varer, herunder emballage, uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette EU-varemærke. Når der træffes sådanne foranstaltninger, bør medlemsstaterne sikre, at de personer eller enheder, der har bestilt varerne, bliver informeret om årsagen til foranstaltningerne og deres lovfæstede rettigheder over for afsenderen.

 

5. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke.

5. Indehaveren af et registreret EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra et tredjeland og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er gyldigt registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke. Med forbehold af toldmyndighedernes forpligtelser til at foretage passende toldkontrol i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EU) nr. 608/2013 finder denne bestemmelse ikke anvendelse, hvis den pågældende tredjemand godtgør, at det endelige bestemmelsessted for varerne er et land uden for Unionen, og hvis indehaveren af ​​EU-varemærket ikke kan bevise, at hans varemærke også er gyldigt registreret i dette endelige bestemmelsesland. Når det endelige bestemmelsesland endnu ikke er fastlagt, har indehaveren af ​​EU-varemærket ret til at forhindre tredjemand i at bringe varerne ud af Unionen igen, medmindre den pågældende tredjemand godtgør, at det endelige bestemmelsessted for varerne er et land uden for Unionen, og indehaveren af ​​EU-varemærket ikke kan bevise, at hans varemærke også er gyldigt registreret i dette endelige bestemmelsesland.

Begrundelse

Selv om forfalskning af varer bør modarbejdes, er denne bestemmelse for vidtgående, da den også dækker privatpersoners indførsel af varer, som lovligt er blevet markedsført uden for EU. Bestemmelsen bør begrænses til kun at omfatte forfalskede varer.

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Forordning (EU) nr. 207/2009

Artikel 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Begrænsninger i EU-varemærkets retsvirkninger

Begrænsninger i EU-varemærkets retsvirkninger

1. De til EU-varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af:

1. De til EU-varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af:

a) sit eget navn eller sin adresse

a) sit eget navn eller sin adresse

b) tegn eller angivelser uden særpræg eller vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen

b) tegn eller angivelser uden særpræg eller vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen

c) varemærket med henblik på at identificere eller henvise til varer eller tjenesteydelser som tilhørende indehaveren af varemærket, især når denne anvendelse af varemærket er nødvendig for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.

c) varemærket med henblik på at identificere eller henvise til varer eller tjenesteydelser som tilhørende indehaveren af varemærket, især når denne anvendelse af varemærket

 

i) er nødvendig for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele

 

ii) sker i sammenlignende reklame, der opfylder alle betingelserne i artikel 4 i direktiv 2006/114/EF

 

iii) sker for at gøre forbrugerne opmærksomme på videresalg af ægte varer, der oprindelig er solgt af eller med samtykke fra indehaveren af varemærket

 

iv) sker for at give et legitimt alternativ til indehaveren af varemærkets varer eller tjenesteydelser

 

v) sker med henblik på parodi, kunstneriske udtryk, kritik eller kommentarer.

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis tredjemands anvendelse sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

Dette stykke finder kun anvendelse, hvis tredjemands anvendelse sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

2. Tredjemands anvendelse skal anses for ikke at være i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, navnlig i følgende tilfælde:

2. Tredjemands anvendelse skal anses for ikke at være i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, navnlig i følgende tilfælde:

a) når anvendelsen giver det indtryk, at der er en kommerciel forbindelse mellem tredjemand og varemærkeindehaveren

a) når anvendelsen giver det indtryk, at der er en kommerciel forbindelse mellem tredjemand og varemærkeindehaveren

b) når anvendelsen uden gyldig grund udnytter varemærkets særlige karakter eller omdømme på urimelig vis eller er til skade herfor.

b) når anvendelsen uden gyldig grund udnytter varemærkets særlige karakter eller omdømme på urimelig vis eller er til skade herfor.

 

2a. De til varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre brug af varemærket med gyldig grund i forbindelse med enhver ikke-kommerciel anvendelse af et varemærke.

 

2b. De til varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af ældre rettigheder, som kun har lokalt afgrænset karakter, hvis rettighederne er anerkendt i den pågældende medlemsstats lovgivning og anvendes inden for grænserne af det område, hvor de er anerkendt.

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 15

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

15) I artikel 13, stk. 1, ændres "inden for Fællesskabet" til "inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde".

15) Artikel 13, stk. 1, affattes således:

 

"1. De til EU-varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde brugen af varemærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under dette varemærke."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 26 – litra a a (nyt)

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 26 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) Stk. 2 affattes således:

 

"2. Der skal ved ansøgning om registrering af EU-varemærke erlægges et ansøgningsgebyr. Ansøgningsgebyret omfatter:

 

a) et grundgebyr

 

b) et klassegebyr for hver klasse ud over den ene, hvortil varerne eller tjenesteydelserne hører, jf. artikel 28

 

c) i givet fald et søgningsgebyr som omhandlet i artikel 38, stk. 2.

 

Ansøgeren skal give betalingsordre vedrørende ansøgningsgebyret senest på den dato, hvor ansøgningen indgives."

Begrundelse

Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet, og den bør derfor reguleres direkte i forordningen. Regel 4 i forordning (EF) nr. 2868/95 indarbejdes derfor i forordning (EF) nr. 207/2009.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 27

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 27

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ansøgningsdatoen for en EU-varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgeren indgiver dokumenterne indeholdende de i artikel 26, stk. 1, omhandlede oplysninger til agenturet, såfremt ansøgningsgebyret, for hvilket betalingsordren skal være givet senest på nævnte dato, erlægges.

Ansøgningsdatoen for en EU-varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgeren indgiver dokumenterne indeholdende de i artikel 26, stk. 1, omhandlede oplysninger til agenturet, såfremt der er givet betalingsordre for ansøgningsgebyret inden for 21 dage fra indgivelsen af de ovennævnte dokumenter.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 28

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 28 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Anmoder ansøgeren om registrering for mere end én klasse, skal de pågældende varer og tjenesteydelser samles i grupper efter Nice-klassifikationens klasser, idet nummeret på den klasse, som den pågældende gruppe af varer og tjenesteydelser tilhører, anføres forrest og opføres i klassernes rækkefølge.

6. Anmoder ansøgeren om registrering for mere end én klasse, skal ansøgeren gruppere varerne og tjenesteydelserne efter Nice-klassifikationens klasser, idet nummeret på den klasse, som den pågældende gruppe af varer og tjenesteydelser tilhører, anføres forrest, og opføre dem i klassernes rækkefølge.

Begrundelse

Præcisering af, at grupperingen efter klasser er ansøgerens ansvar.

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 28

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 28 – stk. 8 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8. Indehavere af EU-varemærker, der er ansøgt om inden den 22. juni 2012, og som udelukkende er registreret for en hel klasse i Nice-klassifikationen, kan erklære, at det på ansøgningsdatoen var deres hensigt at søge om beskyttelse for andre varer eller tjenesteydelser end dem, der er omfattet af den bogstavelige betydning af betegnelsen på den pågældende klasseoverskrift, forudsat at de varer eller tjenesteydelser, der udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse i den udgave af Nice-klassifikationen, der var gældende på ansøgningsdatoen.

8. Indehavere af EU-varemærker, der er ansøgt om inden den 22. juni 2012, og som er registreret for en hel klasse i Nice-klassifikationen, kan erklære, at det på ansøgningsdatoen var deres hensigt at søge om beskyttelse for andre varer eller tjenesteydelser end dem, der er omfattet af den bogstavelige betydning af betegnelsen på den pågældende klasseoverskrift, forudsat at de varer eller tjenesteydelser, der udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse i den udgave af Nice-klassifikationen, der var gældende på ansøgningsdatoen.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 28

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 28 – stk. 8 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Erklæringen skal indgives til agenturet senest 4 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og klart, præcist og specifikt udpege andre varer og tjenesteydelser end dem, der er klart omfattet af den bogstavelige betydning af angivelserne i klasseoverskrifterne, og som oprindeligt var omfattet af indehaverens hensigt. Agenturet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre registret i overensstemmelse hermed. Denne mulighed berører ikke anvendelsen af artikel 15, artikel 42, stk. 2, artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 57, stk. 2.

Erklæringen skal indgives til agenturet senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og klart, præcist og specifikt udpege andre varer og tjenesteydelser end dem, der er klart omfattet af den bogstavelige betydning af angivelserne i klasseoverskrifterne, og som oprindeligt var omfattet af indehaverens hensigt. Agenturet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre registret i overensstemmelse hermed. Denne mulighed berører ikke anvendelsen af artikel 15, artikel 42, stk. 2, artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 57, stk. 2.

Begrundelse

Dette vil sandsynligvis skabe en del arbejde for brugerne, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at forlænge fristen, således at brugerne får ekstra tid til at analysere situationen.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 28

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 28 – stk. 8 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

8a. Hvis registret ændres, hindrer de enerettigheder, der i henhold til artikel 9 tillægges ved EU-varemærket, ikke nogen tredjemand i fortsat at anvende et varemærke i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, såfremt og i det omfang:

 

a) anvendelsen af varemærket for disse varer og tjenesteydelser indledtes, inden registret blev ændret, og

 

b) anvendelsen af varemærket i forbindelse med disse varer og tjenesteydelser ikke krænkede indehaverens rettigheder baseret på den bogstavelige betydning af registreringen af varerne og tjenesteydelserne på det tidspunkt.

 

Endvidere giver ændringer i listen over varer og tjenesteydelser, der er opført i registret, ikke indehaveren af EU-varemærket ret til at modsætte sig eller indgive en begæring om ugyldighed af et senere varemærke, såfremt og i det omfang:

 

a) det senere varemærke enten var i brug, eller der var indgivet en ansøgning om registrering af varemærket, for varer eller tjenesteydelser, inden registret blev ændret, og

 

b) anvendelsen af varemærket i forbindelse med disse varer eller tjenesteydelser ikke krænkede eller ikke ville have krænket indehaverens rettigheder baseret på den bogstavelige betydning af registreringen af varerne og tjenesteydelserne på det tidspunkt.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 1 - nr. 29

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 29 - stk. 5 - tilføjet punktum

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Agenturets administrerende direktør anmoder om nødvendigt Kommissionen om at overveje at undersøge, om en stat i den i første punktum anvendte betydning indrømmer denne gensidighed."

"Agenturets administrerende direktør anmoder om nødvendigt Kommissionen om at undersøge, om en stat i den i første punktum anvendte betydning indrømmer denne gensidighed."

Begrundelse

Udtrykket "overveje at undersøge" er meget vagt. Kommissionen er alligevel ikke forpligtet til at følge en anmodning om en undersøgelse.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 30

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 30 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. En påberåbelse af prioritet skal indgives sammen med ansøgningen om EU-varemærke og skal indeholde oplysning om dato, nummer og land for den tidligere ansøgning.

1. En påberåbelse af prioritet skal indgives sammen med ansøgningen om EU-varemærke og skal indeholde oplysning om dato, nummer og land for den tidligere ansøgning. Ansøgeren skal indgive en kopi af den tidligere ansøgning senest tre måneder efter indgivelsesdatoen. Er den tidligere ansøgning en ansøgning om et EU-varemærke, skal agenturet ex officio lægge en kopi af den tidligere ansøgning på akterne.

Begrundelse

De formelle betingelser ved ansøgningen bør ikke udelukkende overlades til delegerede retsakter. Der bør fastlægges en række grundlæggende regler direkte i basisretsakten. Det foreslås at overtage noget af indholdet fra regel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 33

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 35 a – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) de nærmere bestemmelser om indholdet af den i artikel 26, stk. 1, omhandlede ansøgning om et EU-varemærke, typen af gebyrer for den i artikel 26, stk. 2, omhandlede ansøgning, herunder antal klasser af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af disse gebyrer, og de formelle betingelser for den i artikel 26, stk. 3, omhandlede ansøgning

b) de nærmere bestemmelser om det formelle indhold af den i artikel 26, stk. 1, omhandlede ansøgning om et EU-varemærke og de formelle betingelser for den i artikel 26, stk. 3, omhandlede ansøgning

Begrundelse

Det bør præciseres, at alene det formelle indhold kan fastlægges gennem delegerede retsakter, ikke det konkrete indhold. Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet, og den bør derfor reguleres direkte i forordningen som foreslået i ændringsforslagene til artikel 26, stk. 2, artikel 47, stk. 1a, og bilag -I i udkastet til betænkning.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 1 - nr. 40

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 42 - stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

40) I artikel 42, stk. 2, første punktum, erstattes udtrykket "inden for de seneste fem år forud for offentliggørelsen" af "inden for de seneste fem år forud for indgivelsen eller prioritetsdatoen".

40) Artikel 42, stk. 2, affattes således:

 

"2. På begæring af ansøgeren skal indehaveren af et ældre EU-varemærke, der har rejst indsigelse, godtgøre, at der inden for de seneste fem år forud for indgivelsen eller prioritetsdatoen for EU-varemærkeansøgningen er gjort reel brug af det ældre EU-varemærke i Unionen for de varer og tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for indsigelsen, eller at der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, forudsat at det ældre EU-varemærke på dette tidspunkt har været registreret i mindst fem år. Godtgøres dette ikke, forkastes indsigelsen. Har det ældre EU-varemærke kun været anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det ved behandlingen af indsigelsen kun som registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 1 - nr. 43 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 47 - stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

43a) I artikel 47 indsættes følgende stykke:

 

"1a. Det gebyr, der skal betales for fornyelse af et EU-varemærke, omfatter:

 

a) et grundgebyr

 

b) et klassegebyr for hver klasse ud over den ene, som ansøgningen om fornyelse vedrører, og

 

c) i givet fald tillægsgebyr for forsinket betaling af fornyelsesgebyr eller forsinket indgivelse af ansøgning om fornyelse i henhold til stk. 3."

Begrundelse

Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet, og den bør derfor reguleres direkte i forordningen. Regel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95 indarbejdes derfor i forordning (EF) nr. 207/2009.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 45

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 49 a – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) de proceduremæssige regler for fornyelse af et EU-varemærke, jf. artikel 47, herunder typen af gebyrer, der skal betales

a) proceduren for fornyelse af et EU-varemærke, jf. artikel 47, herunder typen af gebyrer, der skal betales

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 46

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 50 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Afkaldet skal af varemærkeindehaveren skriftligt meddeles agenturet. Det har først virkning, når det er indført i registret. Gyldigheden af et afkald på et EU-varemærke, som er blevet meddelt agenturet efter indgivelse af en ansøgning om fortabelse at dette varemærke i henhold til artikel 56, stk. 1, skal være betinget af den endelige afvisning eller tilbagetrækning af ansøgningen om fortabelse."

2. Afkaldet skal af varemærkeindehaveren skriftligt meddeles agenturet. Det har først virkning, når det er indført i registret. Gyldigheden af et afkald på et EU-varemærke, som er blevet meddelt agenturet efter indgivelse af en begæring om fortabelse eller ugyldighed af dette varemærke i henhold til artikel 56, stk. 1, skal være betinget af den endelige afvisning eller tilbagetrækning af begæringen om fortabelse eller ugyldighed."

Begrundelse

Kommissionens forslag til ændring af artikel 50 vil være til gene for indehavere af EU-varemærker, som angribes i ophævelsesprocedurer for ikkeanvendelse i forbindelse med anmodning om overgang til et eller flere nationale varemærker, inden der træffes afgørelse om ophævelsen. En sådan praksis giver en periode på yderligere fem år, hvor indehaveren lovligt vil kunne afholde sig fra at anvende varemærket og derved omgå loven. Den samme bestemmelse bør udvides til også at omfatte tilfælde, hvor et EU-varemærke er genstand for en sag om ugyldighed.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 46

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 50 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Til afkaldets indførelse i registret kræves samtykke af indehaveren af en registreret rettighed. Hvis en licens er registreret, kan et afkald kun indføres i registret, såfremt varemærkeindehaveren godtgør, at han har underrettet licenstageren om, at han har til hensigt at give afkald på varemærket; efter udløbet af den i henhold til artikel 57a, litra a), fastsatte frist indføres afkaldet i registret.

3. Til afkaldets indførelse i registret kræves samtykke af indehaveren af en registreret rettighed. Hvis en licens er registreret, kan et afkald kun indføres i registret, såfremt varemærkeindehaveren godtgør, at han har underrettet licenstageren om, at han har til hensigt at give afkald på varemærket; efter udløbet af en frist på tre måneder efter datoen, på hvilken indehaveren over for agenturet godtgør, at han har underrettet licenstageren om sin hensigt om at give afkald på varemærket, indføres afkaldet i registret.

Begrundelse

Bestemmelsen som foreslået af Kommissionen ville ikke være operationel, og der ville ikke kunne indføres et afkald i registret, før der var vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 57a, litra a). Fristen bør derfor fastsættes direkte i basisretsakten. Det foreslås at opretholde samme frist som i regel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95. Jf. også ændringsforslag til artikel 57a, stk. a).

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Artikel 1 - nr. 48

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 54 - stk. 1 og 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

48) I artikel 54, stk. 1 og 2, udgår ordene "eller modsætte sig brugen af det".

48) Artikel 54, stk. 1 og 2, affattes således:

 

"1. Har indehaveren af et EU-varemærke i fem på hinanden følgende år tålt brugen af et yngre EU-varemærke inden for Unionen med kendskab til denne brug, kan han ikke under henvisning til det ældre varemærke […] kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt […] for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-varemærke er indgivet i ond tro.

 

2. Har indehaveren af et af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede ældre nationale varemærker eller af et andet ældre tegn som omhandlet i artikel 8, stk. 4, i fem på hinanden følgende år tålt brugen af et yngre EU-varemærke i den medlemsstat, i hvilken det ældre varemærke eller det ældre tegn er beskyttet, med kendskab til denne brug, kan han ikke under henvisning til det ældre varemærke eller det ældre tegn […] kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt […] for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-varemærke er indgivet i ond tro."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 50

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 57 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

50) I artikel 57, stk. 2, andet punktum, ændres "Hvis det ældre EF-varemærke på tidspunktet for bekendtgørelsen af EF-varemærkeansøgningen har været registreret i mindst fem år" til "Hvis det ældre EU-varemærke på den dato, hvor EU-varemærkeansøgningen blev indgivet eller på prioritetsdatoen for EU-varemærkeansøgningen, har været registreret i mindst fem år".

50) Artikel 57, stk. 2, affattes således:

 

"2. Efter anmodning fra indehaveren af EU-varemærket skal indehaveren af det ældre EU-varemærke, der er part i sagen om ugyldighed, godtgøre, at der inden for de seneste fem år forud for begæringen om ugyldighed, er gjort reel brug af det ældre EU-varemærke i Unionen for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for begæringen om ugyldighed, eller at der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, forudsat at det ældre EU-varemærke på dette tidspunkt har været registreret i mindst fem år. Hvis det ældre EU-varemærke på den dato, hvor EU-varemærkeansøgningen blev indgivet, eller på prioritetsdatoen for EU-varemærkeansøgningen, har været registreret i mindst fem år, skal indehaveren af det ældre EU-varemærke ligeledes godtgøre, at betingelserne i artikel 42, stk. 2, er opfyldt på nævnte tidspunkt. Godtgøres dette ikke, afvises begæringen om varemærkets ugyldighed. Har det ældre EU-varemærke kun været anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det ved behandlingen af ugyldighedsbegæringen kun som registreret for denne del af de pågældende varer eller tjenesteydelser."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 51

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 57 a – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) proceduren for at give afkald på et EU-varemærke, jf. artikel 50, herunder den i stk. 3 i samme artikel omhandlede periode

a) proceduren for at give afkald på et EU-varemærke, jf. artikel 50

Begrundelse

Fristen bør fastsættes direkte i basisretsakten. Jf. også ændringsforslag til artikel 50, stk. 3.

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 56

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 65 a – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) indholdet af klagen, jf. artikel 60, og proceduren for indgivelse og behandling af klager

a) det formelle indhold af klagen, jf. artikel 60, og proceduren for indgivelse og behandling af klager

Begrundelse

Det bør præciseres, at alene det formelle indhold kan fastlægges gennem delegerede retsakter, ikke det konkrete indhold.

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 56

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 65 a – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) indholdet og formen af appelkammerets afgørelser, jf. artikel 64

b) det formelle indhold og formen af appelkammerets afgørelser, jf. artikel 64

Begrundelse

Det bør præciseres, at alene det formelle indhold kan fastlægges gennem delegerede retsakter, ikke det konkrete indhold.

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 60

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 67 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

60) I artikel 67, stk. 1, ændres "inden for den foreskrevne frist" til "inden for den i henhold til artikel 74a foreskrevne frist."

60) Artikel 67, stk. 1, affattes således:

 

"1. Den, der ansøger om registrering af et EU-fællesmærke skal inden for en frist på to måneder efter indgivelsesdatoen forelægge bestemmelser for mærkets benyttelse."

Begrundelse

Bestemmelsen som foreslået af Kommissionen ville ikke være operationel, og fristen ville ikke blive fastlagt, før der var vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 74a. Fristen bør derfor fastsættes direkte i basisretsakten. Det foreslås at opretholde samme frist som i regel 43, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95.

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 61 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 71 - stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

61a) Artikel 71, stk. 3, affattes således:

 

"3. Der kan også indgives skriftlige bemærkninger i henhold til artikel 69 for så vidt angår ændrede bestemmelser for mærkets benyttelse."

Begrundelse

Denne ændring præciserer betydningen af sætningen "Artikel 69 finder anvendelse på ændrede bestemmelser for mærkets benyttelse". Skal ses i sammenhæng med ændringsforslag til artikel 74f, stk. 3.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 62

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 74 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 163 med henblik på at præcisere den i artikel 67, stk. 1, omhandlede periode for fremlæggelse af bestemmelserne om anvendelse af EU-fællesmærket til agenturet og indholdet af disse bestemmelser, jf. artikel 67, stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 163 med henblik på at præcisere det formelle indhold af bestemmelserne om anvendelse af EU-fællesmærket, jf. artikel 67, stk. 2.

Begrundelse

Fristen bør fastsættes direkte i basisretsakten. Jf. også ændringsforslag til artikel 67, stk. 1.

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 63

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 74 c – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. En ansøger om registrering af et EU-certificeringsmærke skal inden for den i henhold til artikel 74k fastsatte frist forelægge de bestemmelser, der gælder for certificeringsmærkets benyttelse.

1. En ansøger om registrering af et EU-certificeringsmærke skal inden for to måneder efter datoen for indgivelse forelægge de bestemmelser, der gælder for certificeringsmærkets benyttelse.

Begrundelse

Bestemmelsen som foreslået af Kommissionen ville ikke være operationel, og fristen ville ikke blive fastlagt, før der var vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 74a. Fristen bør derfor fastsættes direkte i basisretsakten. Det foreslås at fastsætte samme frist som den, der er foreskrevet i de bestemmelser, der gælder for anvendelsen af fællesmærker. Jf. også ændringsforslag til artikel 74k.

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 63

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 74 f - stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Artikel 74e finder anvendelse på ændrede bestemmelser for mærkets anvendelse.

3. Der kan også indgives skriftlige bemærkninger i henhold til artikel 74e for så vidt angår ændrede bestemmelser for mærkets anvendelse.

Begrundelse

Dette ændringsforslag præciserer betydningen af henvisningen til artikel 74e. Skal ses i sammenhæng med ændringsforslag til artikel 71, stk. 3.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 63

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 74 k

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 163 med henblik på at præcisere den i artikel 74c, stk. 1, omhandlede periode for fremlæggelse af bestemmelserne om anvendelse af EU-certificeringsmærket til agenturet og indholdet af disse bestemmelser, jf. artikel 74c, stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 163 med henblik på at præcisere det formelle indhold af bestemmelserne om anvendelse af EU-certificeringsmærket, jf. artikel 74c, stk. 2.

Begrundelse

Fristen bør fastsættes direkte i basisretsakten. Det bør præciseres, at alene det formelle indhold af bestemmelserne kan fastlægges nærmere gennem delegerede retsakter, ikke det konkrete indhold. Jf. også ændringsforslag til artikel 74c, stk. 1.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 68

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 79 c – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Fristernes beregning og varighed er omfattet af de regler, der vedtages i overensstemmelse med artikel 93a, litra f).

1. Frister udtrykkes i hele år, måneder, uger eller dage. Beregningen løber fra dagen efter den dag, på hvilken den relevante begivenhed indtraf.

Begrundelse

De grundlæggende regler for beregning af frister bør fastsættes direkte i basisretsakten. Dette ændringsforslag løser endvidere problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 68

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 79 d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Agenturet skal rette eventuelle sproglige fejl, skrivefejl og åbenlyse forsømmelser i agenturets afgørelser eller tekniske fejl, der kan tilskrives agenturet i forbindelse med registreringen af varemærket eller offentliggørelsen deraf.

Agenturet skal rette eventuelle sproglige fejl, skrivefejl og åbenlyse forsømmelser i agenturets afgørelser eller tekniske fejl, der kan tilskrives agenturet i forbindelse med registreringen af varemærket eller offentliggørelsen deraf. Agenturet skal føre registre over sådanne rettelser.

Begrundelse

Det er hensigtsmæssigt, at agenturet har mulighed for at rette fejl, men foretagne rettelser bør altid registreres, så de kan spores.

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 69 – litra a

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 80 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) I stk. 1, første punktum, ændres "afgørelse, der er behæftet med en åbenlys procedurefejl" til "afgørelse, der er behæftet med en åbenlys fejl".

a) Stk. 1 affattes således:

 

"1. Når agenturet foretager en indførelse i registret eller vedtager en afgørelse, der er behæftet med en åbenlys [… ] fejl, der er begået af agenturet, sørger dette for at ophæve indførelsen eller tilbagekalde afgørelsen. Er der kun én part i sagen, og krænker indførelsen eller handlingen dennes rettigheder, foretages ophævelsen eller tilbagekaldelsen, selv om parten ikke er opmærksom på fejlen."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 69 – litra b

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 80 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Stk. 2, andet punktum, affattes således:

b) Stk. 2 affattes således:

"Ophævelsen af indførelsen i registeret eller tilbagekaldelsen af afgørelsen skal finde sted senest et år efter datoen, hvor indførelsen blev foretaget i registret eller afgørelsen blev truffet, efter høring af parterne i sagen og eventuelle personer, der er indehavere af rettigheder til det pågældende EU-varemærke, og som er indført i registret."

"2. Den afdeling, der har foretaget indførelsen eller vedtaget afgørelsen, foretager ophævelsen eller tilbagekaldelsen i henhold til stk. 1 ex officio eller på anmodning af en af parterne i sagen. Ophævelsen af indførelsen i registeret eller tilbagekaldelsen af afgørelsen skal finde sted senest et år efter datoen, hvor indførelsen blev foretaget i registret eller afgørelsen blev truffet, efter høring af parterne i sagen og eventuelle personer, der er indehavere af rettigheder til det pågældende EU-varemærke, og som er indført i registret. Agenturet skal føre registre over sådanne ophævelser og tilbagekaldelser."

Begrundelse

Medtagelsen af første punktum udgør en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot en eller flere punktummer (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster). Tilføjelse af sidste punktum: Disse ophævelser og tilbagekaldelser skal indføres i registret, således at de kan spores.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 71

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 82 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Agenturet skal ved sagsbehandlingens afbrydelse eller genoptagelse overholde de regler, der er fastsat i medfør af artikel 93a, litra i)."

1. Sagsbehandlingen i agenturet afbrydes:

 

a) såfremt EU-varemærkeansøgeren eller ‑indehaveren eller den person, som i henhold til gældende national lovgivning er berettiget til at optræde på de nævntes vegne, afgår ved døden eller bliver inhabil; i det omfang disse forhold ikke berører en i henhold til artikel 93 udpeget repræsentants fuldmagt, afbrydes sagsbehandlingen kun efter repræsentantens anmodning

 

b) såfremt EU-varemærkeansøgeren eller -indehaveren på grund af sagsanlæg mod hans ejendom af retlige grunde er forhindret i at videreføre sagen ved agenturet

 

c) såfremt repræsentanten for EU-varemærkeansøgeren eller -indehaveren afgår ved døden, bliver inhabil eller på grund af sagsanlæg mod hans ejendom af retlige grunde er forhindret i at videreføre sagen ved agenturet.

 

2. Kommer det til agenturets kendskab, hvem der i de i stk. 1, litra a) og b), nævnte tilfælde er blevet bemyndiget til at videreføre sagen ved agenturet, giver agenturet den pågældende og eventuelle andre berørte parter meddelelse om, at sagsbehandlingen vil blive genoptaget efter udløbet af en af agenturet fastsat frist.

 

3. I det i stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde genoptages sagsbehandlingen, når agenturet har fået meddelelse om, at der er udpeget en ny repræsentant for ansøgeren, eller når agenturet har meddelt de øvrige parter, at der er udpeget en ny repræsentant for indehaveren af EU-varemærket. Har agenturet ikke tre måneder efter afbrydelsens indtræden fået meddelelse om, at der er udpeget en ny repræsentant, giver det:

 

a) når artikel 92, stk. 2, finder anvendelse, EU-varemærkeansøgeren eller -indehaveren meddelelse om, at ansøgningen anses for tilbagetrukket, medmindre oplysning om udpegelsen fremkommer senest to måneder, efter at denne meddelelse er fremsendt, eller

 

b) når artikel 92, stk. 2, ikke finder anvendelse, EU-varemærkeansøgeren eller ‑indehaveren meddelelse om, at sagsbehandlingen vil blive genoptaget med de pågældende personer fra den dato, på hvilken denne meddelelse er fremsendt.

 

4. De frister der – med undtagelse af fristen for betaling af fornyelsesgebyrer – var gældende for EU-varemærkeansøgeren eller -indehaveren på den dato, hvor sagsbehandlingen blev afbrudt, begynder atter at løbe fra den dato, hvor sagsbehandlingen genoptages.

Begrundelse

Reglerne for sagsbehandlingens afbrydelse bør fastsættes direkte i basisretsakten. Det foreslås at overtage reglerne i regel 73 i forordning (EF) nr. 2868/95. Dette ændringsforslag løser endvidere problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 73

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 85 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

73) I artikel 85, stk. 1, ændres "på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesforordningen" til "på de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 93a, litra j)."

73) Artikel 85, stk. 1, affattes således:

 

"1. Den tabende part i en indsigelses-, fortabelses-, ugyldigheds- eller appelsag betaler de gebyrer, som er erlagt af den anden part, samt alle de nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen, som den anden part har afholdt, herunder rejseudgifter, dagpenge og salær til en befuldmægtiget, rådgiver eller advokat, inden for rammerne af de beløb, som er fastsat for hver omkostningskategori […], jf. dog bestemmelserne i artikel 119, stk. 6."

Begrundelse

Sletningen af "på de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 93a, litra j)" løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 75

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 87 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Agenturet skal føre et register, som skal indeholde de oplysninger, hvis registrering eller indførelse er foreskrevet i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning. Agenturet skal holde registret ajour.

1. Agenturet skal føre et register over EU-varemærker og holde registret ajour.

Begrundelse

Det er indlysende, at registret indeholder de oplysninger, som er foreskrevet i forordningen. Dette ændringsforslag løser også problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 93a, litra k).

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 75

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 89 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en EU-varemærketidende, der indeholder de indførelser, der har fundet sted i registret, samt andre oplysninger, hvis offentliggørelse er foreskrevet i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning

a) en EU-varemærketidende, der indeholder de indførelser, der har fundet sted i registret

Begrundelse

Det er indlysende, at EU-varemærketidende indeholder de oplysninger, som er foreskrevet i forordningen, og derfor ikke bør nævnes udtrykkeligt. Dette ændringsforslag løser også problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 78 – litra a

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 92 – stk. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Som undtagelse fra første afsnit er de fysiske eller juridiske personer, der er omhandlet i nævnte afsnit, ikke omfattet af kravet om at lade sig repræsentere ved agenturet i de tilfælde, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 93a, litra p).

udgår

Begrundelse

Dette afsnit har ingen retlig merværdi, fordi det blot henviser til indholdet af delegerede retsakter, der vedtages senere. Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 78 – litra b

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 92 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Er de betingelser, der er fastsat i medfør af artikel 93a, litra p), opfyldt, skal der udpeges en fælles repræsentant.

udgår

Begrundelse

Dette afsnit har ingen retlig merværdi, fordi det blot henviser til indholdet af delegerede retsakter, der vedtages senere. Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 93a, litra p).

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 79

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 93 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

udgår

"5. En person kan fjernes fra listen over godkendte mødeberettigede på de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 93a, litra p)."

 

Begrundelse

Dette afsnit har ingen retlig merværdi, fordi det blot henviser til indholdet af delegerede retsakter, der vedtages senere. Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 93a, litra p).

Ændringsforslag  67

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 80

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 93 a – litra j

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

j) procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostningerne, jf. artikel 85, stk. 1

j) procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostningerne, jf. artikel 85

Begrundelse

Rettelse af henvisningen. Fastsættelsen og fordelingen af omkostningerne er yderligere reguleret ved andre stykker i artikel 85.

Ændringsforslag  68

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 80

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 93 a – litra k

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

k) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 87, stk. 1

k) de oplysninger, der skal indføres i det i artikel 87, stk. 1, omhandlede register

Begrundelse

Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 87, stk. 1.

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 80

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 93 a – litra l

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

l) proceduren for aktindsigt, jf. artikel 88, herunder de dele, som er undtaget fra aktindsigt, og de nærmere regler om opbevaring af akter fra agenturet, jf. artikel 88, stk. 5.

udgår

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 80

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 93 a – litra p

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

p) undtagelserne fra forpligtelsen til at lade sig repræsentere ved agenturet i henhold til artikel 92, stk. 2, på hvilke betingelser en fælles befuldmægtiget udpeges i henhold til artikel 92, stk. 4, på hvilke betingelser de ansatte som omhandlet i artikel 92, stk. 3, og de godkendte mødeberettigede som omhandlet i artikel 93, stk. 1, skal indgive en underskrevet fuldmagt til agenturet for at kunne foretage repræsentation, indholdet af den pågældende fuldmagt, og betingelserne for at slette en person af listen over godkendte mødeberettigede, jf. artikel 93, stk. 5.

p) undtagelserne fra forpligtelsen til at lade sig repræsentere ved agenturet i henhold til artikel 92, stk. 2, på hvilke betingelser en fælles befuldmægtiget udpeges, på hvilke betingelser de ansatte som omhandlet i artikel 92, stk. 3, og de godkendte mødeberettigede som omhandlet i artikel 93, stk. 1, skal indgive en underskrevet fuldmagt til agenturet for at kunne foretage repræsentation, indholdet af den pågældende fuldmagt, og betingelserne for at slette en person af listen over godkendte mødeberettigede.

Begrundelse

Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 92, stk. 4 og 5.

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 82 – litra b

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 94 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) I stk. 1 ændres "bestemmelserne i forordning (EF) nr. 44/2001" til "Unionens regler om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område".

b) Stk. 1 affattes således:

 

"1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder Unionens regler om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område anvendelse på sager vedrørende EU-varemærker og ansøgninger om registrering af EU-varemærker samt på sager i forbindelse med litispendens og indbyrdes sammenhængende krav vedrørende EU-varemærker og nationale varemærker."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 88

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 113 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

88) I artikel 113, stk. 3, ændres "og formkravene i gennemførelsesforordningen" til "og formkravene i overensstemmelse med artikel 114a".

88) Artikel 113, stk. 3, affattes således:

 

"3. Agenturet undersøger, om den begærede overgang opfylder kravene i denne forordning, særlig artikel 112, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, og stk. 1 i denne artikel, og formkravene i overensstemmelse med artikel 114a. Er disse betingelser opfyldt, videresender agenturet begæringen om overgang til myndighederne for industriel ejendomsret i de i begæringen angivne medlemsstater."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  73

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 89

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 114 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

89) I artikel 114, stk. 2, ændres "gennemførelsesforordningen" til "de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning".

89) Artikel 114, stk. 2, affattes således:

 

"2. En EU-varemærkeansøgning eller et EU-varemærke, som er videresendt i henhold til artikel 113, må ikke underkastes formkrav i den nationale lovgivning, som afviger fra kravene i denne forordning eller i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning eller yderligere formkrav."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 92

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 117

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

92) I artikel 117 ændres "Harmoniseringskontoret" til "agenturet og dets personale".

92) Artikel 117 affattes således:

 

"Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter finder anvendelse på agenturet og dets personale."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 94

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 120 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

94) I artikel 120, stk. 1, ændres "gennemførelsesforordningen" til "en delegeret retsakt vedtaget i medfør af denne forordning,".

94) Artikel 120, stk. 1, affattes således:

 

"1. En ansøgning om registrering af et EU-varemærke som beskrevet i artikel 26, stk. 1, og alle andre oplysninger, som skal offentliggøres ifølge denne forordning eller en delegeret retsakt vedtaget i medfør af denne forordning, offentliggøres på alle Den Europæiske Unions officielle sprog."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 98

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 123 b – stk. 1 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) de opgaver, som det er blevet overdraget i medfør af direktiv 2012/28/EU *.

 

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 98

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 123 b – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Agenturet kan yde frivillig mægling med henblik på at hjælpe parterne med at nå frem til en mindelig løsning.

3. Agenturet kan yde frivillig mægling og voldgift med henblik på at hjælpe parterne med at nå frem til en mindelig løsning.

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 98

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 123 c – stk. 1 – afsnit 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Samarbejdet omfatter følgende aktivitetsområder:

Samarbejdet omfatter bl.a. følgende aktivitetsområder:

Begrundelse

Denne liste bør ikke være udtømmende, da muligheden for fleksibel iværksættelse af anvendelige projekter i fremtiden derved kan blive begrænset.

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 98

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 123c – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Agenturet skal definere, udarbejde og koordinere fælles projekter af interesse for EU med hensyn til de i stk. 1 omhandlede områder. Projektdefinitionen skal omfatte specifikke forpligtelser og ansvarsområder for hvert deltagende kontor for industriel ejendomsret i medlemsstaterne og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret.

2. Agenturet skal definere, udarbejde og koordinere fælles projekter af interesse for EU og medlemsstaterne med hensyn til de i stk. 1 omhandlede områder. Projektdefinitionen skal angive specifikke forpligtelser og ansvarsområder for hvert deltagende kontor for industriel ejendomsret i medlemsstaterne og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret. Agenturet skal gennemføre høring af repræsentanter for brugerne i alle faser af de fælles projekter.

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 98

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 123c – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Hvis de pågældende projekter resulterer i udvikling af redskaber, som en medlemsstat i henhold til en begrundet afgørelse anser for ligeværdige med redskaber, der allerede eksisterer denne medlemsstat, er deltagelsen i samarbejdsprojektet dog ikke forbundet med en forpligtelse til at gennemføre resultatet i den pågældende medlemsstat..

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 98

Forordning (EU) nr.207/2009

Artikel 123c – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Agenturet skal yde finansiel støtte til fælles projekter af interesse for EU, jf. stk. 2, i det omfang dette er nødvendigt for at sikre effektiv deltagelse af medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret i de i stk. 3 omhandlede projekter. Den finansielle støtte kan tage form af tilskud. Det samlede støttebeløb må ikke overstige 10 % af agenturets årlige indtægter. Modtagere af tilskud skal være medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret. Tilskud ydes uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, og principperne om tilskudsprocedurer i Europa-Parlamentets og Rådets finansforordning (EU) nr. 966/2012 (***) og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (****).

4. Agenturet skal yde finansiel støtte til fælles projekter af interesse for EU og medlemsstaterne, jf. stk. 2, i det omfang dette er nødvendigt for at sikre effektiv deltagelse af medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret i de i stk. 3 omhandlede projekter. Den finansielle støtte kan tage form af tilskud. Det samlede støttebeløb må ikke overstige 20 % af agenturets årlige indtægter og skal dække mindstebeløbet for hver medlemsstat i forbindelse med formål, som er nært knyttet til deltagelse i fælles projekter. Modtagere af tilskud skal være medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret. Tilskud ydes uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, og principperne om tilskudsprocedurer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (***) og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (****).

_______

_______

(***) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(***) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(****) EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.';

(****) EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.';

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 124 – stk. 1 – nr. i a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ia) Administrationsrådet definerer og udarbejder fælles projekter af interesse for EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 123c

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 124 – stk. 1 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) Administrationsrådet skal i overensstemmelse med stk. 2 og med hensyn til agenturets personale udøve de beføjelser, som vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (herefter benævnt "ansættelsesmyndighedsbeføjelser").

udgår

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 124 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Administrationsrådet skal i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten og 142 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte vedtage en afgørelse i henhold til artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, hvorved de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed tillægges den administrerende direktør, og om fastlæggelse af de betingelser, hvorunder denne uddelegering af beføjelser kan suspenderes.

udgår

Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

 

Under helt særlige omstændigheder kan administrationsrådet ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er uddelegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser denne måtte have subdelegeret, og selv udøve dem eller uddelegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

 

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 125 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Administrationsrådet består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne og to repræsentanter for Kommissionen samt af deres suppleanter.

1. Administrationsrådet består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne, to repræsentanter for Kommissionen og en repræsentant for Europa-Parlamentet samt af deres respektive suppleanter.

Begrundelse

I punkt 10 i den fælles tilgang til agenturer står der, at sammensætningen af rådet bør være som følger: [...] - hvis det er relevant, et medlem udpeget af Europa-Parlamentet med forbehold af eksisterende agenturers relevante arrangementer. Det virker således naturligt, at mindst ét medlem af administrationsrådet udpeges af Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Afsnit XII – afdeling 2 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

AFDELING 2a

udgår

Forretningsudvalg

 

Artikel 127a

 

Nedsættelse

 

Administrationsrådet kan nedsætte et forretningsudvalg.

 

Artikel 127b

 

Opgaver og organisation

 

1. Forretningsudvalget har til opgave at bistå administrationsrådet.

 

2. Forretningsudvalget har følgende opgaver:

 

a) at forberede de beslutninger, der skal træffes af administrationsrådet

 

b) sammen med administrationsrådet at sikre passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne fra de interne eller eksterne revisionsberetninger og evalueringer samt fra undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

 

c) uden at det berører den administrerende direktørs funktioner, jf. artikel 128, at bistå og rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af administrationsrådets beslutninger med henblik på at styrke tilsynet med den administrative forvaltning.

 

3. Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige afgørelser på administrationsrådets vegne, navnlig vedrørende den administrative forvaltning, herunder suspendering af delegationen af beføjelser som ansættelsesmyndighed.

 

4. Forretningsudvalget skal bestå af administrationsrådets formand, en repræsentant for Kommissionen i administrationsrådet og tre andre medlemmer, som udpeges af administrationsrådet blandt dets medlemmer. Administrationsrådets formand skal også være formand for forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets møder, men har ikke stemmeret.

 

5. Forretningsudvalgsmedlemmerne har en mandatperiode på fire år. Forretningsudvalgsmedlemmernes mandatperiode udløber, når deres medlemskab af administrationsrådet ophører.

 

6. Forretningsudvalget holder mindst ét ordinært møde hver tredje måned. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra dets medlemmer.

 

7. Forretningsudvalget skal overholde den forretningsorden, der er fastsat af administrationsrådet.

 

Begrundelse

Det fremgår af den fælles erklæring (punkt 10), at der bør indføres en ledelsesstruktur med to niveauer, hvor dette vil bevirke større effektivitet. Der synes ikke at foreligge nogen overbevisende dokumentation for, at et sådant forretningsudvalg vil skabe større effektivitet i dette agentur – i stedet vil det medføre en risiko for, at der skabes et nyt bureaukratisk lag og mindre gennemsigtighed for dem, der ikke er medlem af forretningsudvalget, samt for brugerne.

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 127 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Administrationsrådet afholder ordinært møde en gang om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af medlemsstaterne.

3. Administrationsrådet afholder ordinært møde to gange om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen, Europa-Parlamentet eller en tredjedel af medlemsstaterne.

Begrundelse

Det virker rimeligt, at alle tre institutioner skal have ret til at indkalde administrationsrådet. Administrationsrådet bør desuden fortsat afholde møde to gange om året, som det aktuelt er praksis for den tilsvarende bestyrelse. Denne ændring foreslås desuden, fordi der foreligger forslag om, at lade forretningsudvalget udgå.

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 127 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Administrationsrådet træffer sine beslutninger med absolut flertal blandt medlemmerne. Der kræves dog et flertal på to tredjedele af administrationsrådets medlemmer til de beslutninger, som det er kompetent til at træffe i medfør af artikel 124, stk. 1, litra a) og b), artikel 126, stk. 1, og artikel 129, stk. 2 og 4. I begge tilfælde har hver medlemsstat én stemme.

5. Administrationsrådet træffer sine beslutninger med absolut flertal blandt medlemmerne. Der kræves dog et flertal på to tredjedele af administrationsrådets medlemmer til de beslutninger, som det er kompetent til at træffe i medfør af artikel 124, stk. 1, litra a) og b), artikel 126, stk. 1, og artikel 129, stk. 2 og 3. I begge tilfælde har hver medlemsstat én stemme.

Begrundelse

En konsekvens af ændringsforslaget til artikel 129, stk. 3 og 4.

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 128 – stk. 4 – litra m

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

m) at udøve de beføjelser, som administrationsrådet tillægger ham for så vidt angår personalet, jf. artikel 124, stk. 1, litra f)

udgår

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 128 – stk. 4 – litra m a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ma) at forelægge Kommissionen forslag til ændring af denne forordning, delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning og alle øvrige regler vedrørende EU-varemærker efter høring af administrationsrådet og, for så vidt angår gebyrer og budgetmæssige bestemmelser fastlagt ved denne forordning, Budgetudvalget

Begrundelse

Tilføjelsen svarer i det store og hele til den nugældende artikel 124, stk. 2, litra b), i forordningen om EF-varemærker. Bestemmelsen ville naturligvis ikke berøre Kommissionens initiativret og ville kun være et forslag, som Kommissionen kan vælge at følge eller ej. Det ville ikke desto mindre være rimeligt at give kontoret denne formelle mulighed for at udtrykke en mening om, hvordan EU-varemærkeøkosystemets funktion kan forbedres.

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 128 – stk. 4 – litra l a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

la) med forbehold af artikel 125 og 136 med hensyn til agenturets personale at udøve de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter ("ansættelsesmyndighedsbeføjelser")

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 99

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 129

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

1. Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

2. Den administrerende direktør udnævnes af administrationsrådet på grundlag af en kandidatliste, der udarbejdes af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Inden udnævnelsen finder sted, kan den kandidat, som administrationsrådet har udvalgt, opfordres til at afgive en erklæring til ethvert kompetent udvalg i Europa-Parlamentet og til at besvare eventuelle spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af formanden for administrationsrådet.

2. Den administrerende direktør udnævnes af administrationsrådet på grundlag af en kandidatliste med mindst tre kandidater, der udarbejdes af administrationsrådets forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Inden udnævnelsen finder sted, kan den kandidat, som administrationsrådet har udvalgt, opfordres til at afgive en erklæring til ethvert kompetent udvalg i Europa-Parlamentet og til at besvare eventuelle spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af formanden for administrationsrådet.

 

Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse vedtaget af administrationsrådet på forslag af Kommissionen.

Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse vedtaget af administrationsrådet på forslag af Kommissionen, efter at der er udarbejdet en evalueringsrapport af Kommissionen efter anmodning fra administrationsrådet eller Europa-Parlamentet.

 

3. Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs virksomhed og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

3. Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager administrationsrådet en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs virksomhed og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning. Administrationsrådet kan forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med højst fem år. Administrationsrådet tager i forbindelse med sine afgørelser om forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode Kommissionens evalueringsrapport af den administrerende direktørs virksomhed og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

4. Administrationsrådet kan på baggrund af et forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering, forny den administrerende direktørs mandatperiode én gang, dog højst for en periode på fem år.

 

 

5. En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

 

5. En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

6. Den administrerende vicedirektør eller de administrerende vicedirektører udnævnes til eller fjernes fra deres embede som foreskrevet i stk. 2 efter høring af den administrerende direktør eller eventuelt den stedfortrædende administrerende direktør. Den administrerende vicedirektør udnævnes for fem år. Denne periode kan forlænges én gang med yderligere højst fem år af administrationsrådet på forslag fra Kommissionen, jf. stk. 4, og efter høring af den administrerende direktør."

6. Den administrerende vicedirektør eller de administrerende vicedirektører udnævnes til eller fjernes fra deres embede som foreskrevet i stk. 2 efter høring af den administrerende direktør eller eventuelt den stedfortrædende administrerende direktør. Den administrerende vicedirektør udnævnes for fem år. Denne periode kan forlænges én gang med yderligere højst fem år af administrationsrådet, jf. stk. 3, efter høring af den administrerende direktør."

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 106 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 136 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

106a) Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 136a

 

Mæglings- og voldgiftscenter

 

1. Agenturet kan oprette et mæglings- og voldgiftscenter, der er uafhængigt af de beslutningsdygtige organer i henhold til artikel 130. Centret skal have til huse i agenturets lokaler.

 

2. Enhver fysisk eller juridisk person kan frivilligt gøre brug af centrets tjenester med henblik på mindelig bilæggelse af tvister, der henhører under denne forordning og direktiv ….

 

3. Agenturet kan desuden indlede en voldgiftssag ex officio med henblik på at give parterne mulighed for at nå frem til en mindelig løsning.

 

4. Centret ledes af en direktør, der er ansvarlig for centrets aktiviteter.

 

5. Direktøren udnævnes af administrationsrådet.

 

6. Centret udarbejder procedureregler for mægling og voldgift og regler for centrets arbejde. Procedurereglerne for mægling og voldgift og reglerne for centrets arbejde skal godkendes af administrationsrådet.

 

7. Centret udarbejder en liste over mæglere og voldgiftmænd til at bistå parterne med bilæggelsen af deres tvist. De skal være uafhængige og have relevante kompetencer og relevant erfaring. Listen kræver administrationsrådets godkendelse.

 

8. Undersøgere og medlemmer af den pågældende afdeling eller af appelkamrene kan ikke medvirke ved mægling eller voldgift, hvis de:

 

a) tidligere har været involveret i de sager, der er underlagt mægling eller voldgift

 

b) har personlig interesse i en sag eller

 

c) tidligere har været involveret som repræsentant for en af parterne.

 

9. En person, som er blevet anmodet om at udtale sig som medlem af et voldgifts- eller mæglingspanel, kan ikke være involveret i indsigelse, annullering eller klager i den sag, som oprindelig gav anledning til mægling eller voldgift."

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 108

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 139 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Agenturet udarbejder hvert andet år en rapport til Kommissionen om dets finansielle situation. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen agenturets økonomiske situation.

4. Agenturet udarbejder hvert andet år en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om dets finansielle situation. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen agenturets økonomiske situation.

Begrundelse

Det ville være rimeligt at gøre det klart, at rapporten også skal fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 108

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 139 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Agenturet sørger for, at der findes en reservefond, der dækker et år af dets operationelle udgifter, for at sikre kontinuiteten i arbejdet.

Begrundelse

Recital 43 of the Commission’s proposal foresees that, ‘in the interest of sound financial management, the accumulation of significant budgetary surpluses should be avoided’ and ‘this should be without prejudice to the Agency maintaining a financial reserve covering one year of its operational expenditure to ensure the continuity of its operations and the execution of its tasks’. The following paragraph clarifies that such a fund shall be maintained. As a matter of fact, sound financial management requires not only that an excessive accumulation of surplus takes place, but also that a prudential reserve fund is created in order to cope with unexpected drops in income or unforeseeable expenditures, which could hamper the continuity of the Agency's operations.

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 110

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 144 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De gebyrer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes til en størrelse, der sikrer, at indtægterne i princippet er tilstrækkelige til, at agenturets budget balancerer, samtidig med at man undgår en akkumulering af store overskud. Med forbehold af artikel 139, stk. 4, skal Kommissionen revidere gebyrernes størrelse, hvis et betydeligt overskud bliver regelmæssigt tilbagevendende. Hvis denne revision ikke fører til en nedbringelse eller en ændring i gebyrstørrelsen, der har til formål at forhindre, at der påløber yderligere et betydeligt overskud, skal det overskud, der akkumuleres efter revisionen, overføres til Den Europæiske Unions budget.

2. De gebyrer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes til de niveauer, der er fastsat i bilag -I, for at sikre, at indtægterne i princippet er tilstrækkelige til, at agenturets budget balancerer, samtidig med at man undgår en akkumulering af store overskud.

Begrundelse

Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet, og den bør derfor reguleres direkte i forordningen frem for ved delegerede retsakter. Dette indebærer, at Kommissionen ikke selv ville kunne revidere og ændre gebyrstørrelsen. Det bør desuden bemærkes, at der ikke bør strømme penge tilbage fra agenturet, hverken til EU-budgettet eller medlemsstaternes offentlige budgetter, eller deres nationale kontorer, med undtagelse af tilskud med forbindelse til samarbejds- og konvergensprojekter.

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 111

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 144 a – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) de nærmere bestemmelser om tilrettelæggelse af appelkamrene, herunder appelkammerinstansens oprettelse og rolle, jf. artikel 135, stk. 3, litra a), sammensætningen af det udvidede kammer og reglerne for, hvorledes sager indbringes herfor, jf. artikel 135, stk. 4, og de betingelser, hvorunder der træffes afgørelse af et enkelt medlem, jf. artikel 135, stk. 2 og 5

udgår

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 111

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 144 a – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) systemet af gebyrer og afgifter, som skal betales til agenturet i henhold til artikel 144, herunder størrelsen af gebyrer, betalingsmetoder, møntfod, forfaldsdatoen for gebyrer og afgifter, den fastsatte betalingsdato og konsekvenserne af manglende eller forsinket betaling, og under- og overbetaling, de tjenesteydelser, for hvilke der ikke skal betales gebyr, og kriterierne for, hvornår den administrerende direktør kan udøve de beføjelser, der er fastlagt i artikel 144, stk. 3 og 4.

udgår

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 112

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 145

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

112) I artikel 145 ændres "dets gennemførelsesforanstaltninger" til "de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning".

112) Artikel 145 affattes således:

 

"Artikel 145

 

De gældende bestemmelser

 

"Medmindre andet er fastsat i dette afsnit, finder denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning anvendelse på alle ansøgninger om international registrering, der indgives i henhold til protokollen til Madridarrangementet om den internationale registrering af varemærker, der blev vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 (herefter benævnt henholdsvis "internationale ansøgninger" og "Madridprotokollen"), og som er baseret på en ansøgning om et EU-varemærke eller på et EU-varemærke samt på registreringer af varemærker, hvor Den Europæiske Union er designeret i det internationale register, der føres af Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (i det følgende benævnt henholdsvis: "international registrering" og "Det Internationale Bureau")."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 113

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 147 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Den internationale ansøgning skal opfylde de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra a).

udgår

Begrundelse

Dette stykke har ingen retlig merværdi, fordi det blot henviser til indholdet af delegerede retsakter, der vedtages senere. Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 161a, litra a).

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 114

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 148 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Agenturet skal inden for en periode på fem år fra datoen for den internationale registrering underrette Det Internationale Bureau om de omstændigheder og afgørelser, der berører gyldigheden af den EU-varemærkeansøgning eller den EU-varemærkeregistrering, som den internationale registrering var baseret på."

Agenturet skal i en periode på fem år fra datoen for den internationale registrering underrette Det Internationale Bureau om eventuelle omstændigheder og afgørelser, der berører gyldigheden af den EU-varemærkeansøgning eller den EU-varemærkeregistrering, som den internationale registrering var baseret på."

Begrundelse

Med dette ændringsforslag præciseres det, at perioden på fem år ikke er en tidsfrist, men derimod den periode, hvori eventuelle relevante omstændigheder og afgørelser skal meddeles.

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 115

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 149 – andet punktum

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Begæringen skal opfylde de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra c).

udgår

Begrundelse

Dette stykke har ingen retlig merværdi, fordi det blot henviser til indholdet af delegerede retsakter, der vedtages senere. Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 161a, litra c).

Ændringsforslag  103

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 117

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 154 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Når en international registrering er baseret på en oprindelig ansøgning eller oprindelig registrering vedrørende et fællesmærke, et certificeringsmærke eller et garantimærke, skal agenturet følge de procedurer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra f).

Når en international registrering er baseret på en oprindelig ansøgning eller oprindelig registrering vedrørende et fællesmærke, et certificeringsmærke eller et garantimærke, skal den internationale registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, behandles som et EU-fællesmærke. Indehaveren af den internationale registrering skal forelægge de bestemmelser, der gælder for anvendelsen af mærket, jf. artikel 67, direkte for agenturet senest to måneder efter den dato, på hvilken Det Internationale Bureau underretter agenturet om den internationale registrering.

Begrundelse

Procedurerne for sådanne internationale registreringer bør ikke udelukkende overlades til delegerede retsakter, men der bør fastlægges visse grundlæggende regler direkte i basisretsakten. Det foreslås at overtage nogle af de regler, som er fastlagt i regel 121 i forordning (EF) nr. 2868/95. Dette ændringsforslag løser endvidere problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  104

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 119 – litra a

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 156 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) I stk. 2 ændres "seks måneder" til "en måned".

a) Stk. 2 affattes således:

 

"2. Indsigelse skal gøres gældende inden for en frist på tre måneder, som begynder at løbe en måned efter bekendtgørelsesdatoen, jf. artikel 152, stk. 1. Indsigelse anses ikke for rejst, før indsigelsesgebyret er blevet betalt."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  105

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 120

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 158 c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Agenturet fremsender begæringer om registrering af en overdragelse af ejendomsretten, en licens eller en begrænsning af indehaverens rådighedsret, en ændring eller en annullering af en licens eller fjernelse af en begrænsning af indehaverens rådighedsret, som det har modtaget, til Det Internationale Bureau i de tilfælde, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra h).

Agenturet fremsender begæringer om registrering af en overdragelse af ejendomsretten, en licens eller en begrænsning af indehaverens rådighedsret, en ændring eller en annullering af en licens eller fjernelse af en begrænsning af indehaverens rådighedsret, som det har modtaget, til Det Internationale Bureau.

Begrundelse

I artikel 161a, litra h), fastsættes ikke tilfælde, men vilkårene i forbindelse med fremsendelsen af begæringen.

Ændringsforslag  106

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 121 – litra b

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 159 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) I stk. 2 udgår "eller Madridarrangementet".

b) Stk. 2 affattes således:

 

"2. En national varemærkeansøgning eller en designering af en medlemsstat, der er part i Madridprotokollen […], som er resultatet af omdannelse af en designering af Den Europæiske Union via en international registrering, får virkning i den pågældende medlemsstat fra datoen for den internationale registrering, jf. artikel 3, stk. 4, i Madridprotokollen, eller fra den dato, hvor beskyttelsen blev udstrakt til at omfatte Den Europæiske Union, jf. artikel 3b, stk. 2, i Madridprotokollen, hvis udstrækningen fandt sted efter den internationale registrering, eller fra den prioritetsdato, der er tillagt denne registrering, og i givet fald med den varemærkeanciennitet i vedkommende stat, der påberåbes i henhold til artikel 153."

Begrundelse

Dette er en teknisk ændring, ikke en indholdsmæssig ændring. Af klarhedshensyn foretrækkes det at erstatte hele tekstenheder frem for blot et eller flere enkeltord (se punkt 18.12.1 i den fælles praktiske vejledning til brug for de personer, som arbejder med affattelse af lovtekster).

Ændringsforslag  107

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 122

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 161 a – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) de formelle betingelser for en international ansøgning, jf. artikel 147, stk. 5, proceduren for undersøgelse af den internationale ansøgning, jf. artikel 147, stk. 6, og retningslinjerne for fremsendelse af den internationale ansøgning til Det Internationale Bureau, jf. artikel 147, stk. 4

a) de formelle betingelser for en international ansøgning, proceduren for undersøgelse af den internationale ansøgning, jf. artikel 147, stk. 6, og retningslinjerne for fremsendelse af den internationale ansøgning til Det Internationale Bureau, jf. artikel 147, stk. 4

Begrundelse

Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 147, stk. 5.

Ændringsforslag  108

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 122

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 161 a – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) de formelle betingelser for en begæring om territorial udstrækning, jf. artikel 149, stk. 2, proceduren for undersøgelse af disse betingelser og de nærmere regler for videresendelse af begæringen om territorial udstrækning til Det Internationale Bureau

c) de formelle betingelser for en begæring om territorial udstrækning, proceduren for undersøgelse af disse betingelser og de nærmere regler for videresendelse af begæringen om territorial udstrækning til Det Internationale Bureau

Begrundelse

Dette ændringsforslag løser problemet med krydshenvisninger i Kommissionens forslag. Jf. også ændringsforslag til artikel 149, andet punktum.

Ændringsforslag  109

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 122

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 161 a – litra k

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

k) de nærmere bestemmelser om kommunikation mellem agenturet og Det Internationale Bureau, herunder de meddelelser, der skal gives i henhold til artikel 147, stk. 4, artikel 148a, artikel 153, stk. 2, og artikel 158c.

k) de nærmere bestemmelser om kommunikation mellem agenturet og Det Internationale Bureau, herunder de meddelelser, der skal gives i henhold til artikel 148a, artikel 153, stk. 2, og artikel 158c.

Begrundelse

Der er ingen "meddelelser, der skal gives" i henhold til artikel 147, stk. 4.

Ændringsforslag  110

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 125

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 163 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. En delegeret retsakt vedtaget i medfør af artikel 24a, 35a, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 93a, 114a, 144a og 161a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24a, 35a, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 93a, 114a, 144a og 161a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på fire måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag  111

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 127 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 207/2009

Bilag -I (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

127a) Følgende bilag indsættes:

 

"Bilag -I

 

Gebyrbeløb

 

De gebyrer, der skal betales til agenturet i henhold til denne forordning og i henhold til forordning (EF) nr. 2868/95, fastsættes som følger:

 

1. Grundgebyr for ansøgning om registrering af et individuelt varemærke (artikel 26, stk. 2, regel 4, litra a))

925 EUR

 

1a. Søgningsgebyr for en EU-varemærkeansøgning (artikel 38, stk. 2, regel 4, litra c))

 

12 EUR multipliceret med antallet af centrale myndigheder for industriel ejendomsret, jf. artikel 38, stk. 2; agenturet offentliggør dette beløb og senere ændringer i agenturets meddelelsesblad

 

1b. Grundgebyr for ansøgning om registrering af et individuelt varemærke ved hjælp af elektroniske hjælpemidler (artikel 26, stk. 2, regel 4, litra a))

775 EUR

 

1c. Grundgebyr for ansøgning om registrering af et individuelt varemærke ved hjælp af elektroniske hjælpemidler ved brug af online-klassificeringsdatabasen (artikel 26, stk. 2, regel 4, litra a))

725 EUR

 

2. Gebyr for den anden klasse af varer og tjenesteydelser for et individuelt varemærke (artikel 26, stk. 2, regel 4, litra b))

50 EUR

 

2a. Gebyr for den tredje klasse af varer og tjenesteydelser for et individuelt varemærke (artikel 26, stk. 2, regel 4, litra b))

75 EUR

 

2b. Gebyr for hver klasse af varer og tjenesteydelser ud over tre for et individuelt varemærke (artikel 26, stk. 2, regel 4, litra b))

150 EUR

 

3. Grundgebyr for ansøgning om registrering af et fællesmærke (artikel 66, stk. 3, regel 4, litra a), og regel 42)

1 000 EUR

 

3a. Grundgebyr for ansøgning om registrering af et fællesmærke ved hjælp af elektroniske hjælpemidler ved brug af online-klassificeringsdatabasen (artikel 26, stk. 2, og artikel 66, stk. 3, regel 4, litra a), og regel 42)

950 EUR

 

4. Gebyr for den anden klasse af varer og tjenesteydelser for et fællesmærke (artikel 26, stk. 2, og artikel 66, stk. 3, regel 4, litra b), og regel 42)

50 EUR

 

4a. Gebyr for den tredje klasse af varer og tjenesteydelser for et fællesmærke (artikel 26, stk. 2, og artikel 66, stk. 3, regel 4, litra b), og regel 42)

75 EUR

 

4b. Gebyr for hver klasse af varer og tjenesteydelser ud over tre for et fællesmærke (artikel 26, stk. 2, og artikel 66, stk. 3, regel 4, litra b), og regel 42)

150 EUR

 

5. Indsigelsesgebyr (artikel 41, stk. 3, regel 17, stk. 1)

350 EUR

 

7. Grundgebyr for registrering af et individuelt varemærke (artikel 45)

0 EUR

 

8. Gebyr for hver klasse af varer og tjenesteydelser ud over tre for et individuelt varemærke (artikel 45)

0 EUR

 

9. Grundgebyr for registrering af et fællesmærke (artikel 45 og artikel 66, stk. 3)

0 EUR

 

10. Gebyr for hver klasse af varer og tjenesteydelser ud over tre for et fællesmærke (artikel 45 og artikel 64, stk. 3)

0 EUR

 

11. Tillægsgebyr ved for sen indbetaling af registreringsgebyret (artikel 162, stk. 2, litra a))

0 EUR

 

12. Grundgebyr for fornyelse af et individuelt varemærke (artikel 47, stk. 1, regel 30, stk. 2, litra a))

1 150 EUR

 

12a. Grundgebyr for fornyelse af et individuelt varemærke ved hjælp af elektroniske hjælpemidler (artikel 47, stk. 1, regel 30, stk. 2, litra a))

1 000 EUR

 

13. Gebyr for fornyelse vedrørende den anden klasse af varer og tjenesteydelser for et individuelt varemærke (artikel 47, stk. 1, regel 30, stk. 2, litra b))

100 EUR

 

13a. Gebyr for fornyelse vedrørende den tredje klasse af varer og tjenesteydelser for et individuelt varemærke (artikel 47, stk. 1, regel 30, stk. 2, litra b))

150 EUR

 

13b. Gebyr for fornyelse vedrørende hver klasse af varer og tjenesteydelser ud over tre for et individuelt varemærke (artikel 47, stk. 1, regel 30, stk. 2, litra b))

300 EUR

 

14. Grundgebyr for fornyelse af et fællesmærke (artikel 47, stk. 1, og artikel 66, stk. 3, regel 30, stk. 2, litra a), og regel 42)

1 275 EUR

 

15. Gebyr for fornyelse for den anden klasse af varer og tjenesteydelser for et fællesmærke (artikel 47, stk. 1, og artikel 66, stk. 3, regel 30, stk. 2, litra b), og regel 42)

100 EUR

 

15a. Gebyr for fornyelse vedrørende den tredje klasse af varer og tjenesteydelser for et fællesmærke (artikel 47, stk. 1, og artikel 66, stk. 3, regel 30, stk. 2, litra b), og regel 42)

150 EUR

 

15b. Gebyr for fornyelse for hver klasse af varer og tjenesteydelser ud over tre for et fællesmærke (artikel 47, stk. 1, og artikel 66, stk. 3, regel 30, stk. 2, litra b), og regel 42)

300 EUR

 

16. Tillægsgebyr ved for sen indbetaling af fornyelsesgebyret eller for sen indgivelse af ansøgningen om fornyelse (artikel 47, stk. 3, regel 30, stk. 2, litra c))

25 % af det forsinkede fornyelsesgebyr, dog højst 1 150 EUR

 

17. Gebyr for begæring om et varemærkes fortabelse eller ugyldighed (artikel 56, stk. 2, regel 39, stk. 1)

700 EUR

 

18. Klagegebyr (artikel 60, regel 49, stk. 3)

800 EUR

 

19. Gebyr for begæring om restitutio in integrum (artikel 81, stk. 3)

200 EUR

 

20. Gebyr for begæring om en EU-varemærkeansøgnings eller et EU-varemærkes overgang (artikel 113, stk. 1, sammenholdt med artikel 159, stk. 1; regel 45, stk. 2, sammenholdt med regel 123, stk. 2)

200 EUR

 

a) til en national varemærkeansøgning

 

 

b) til en designering af medlemsstaterne i henhold til Madridarrangementet

 

 

21. Gebyr for viderebehandling (artikel 82, stk. 1)

400 EUR

 

22. Gebyr for erklæring om deling af et registreret EU-varemærke (artikel 49, stk. 4) eller en EU-varemærkeansøgning (artikel 44, stk. 4):

250 EUR

 

Gebyr for begæring om registrering af licens eller anden ret til et registreret EU-varemærke (artikel 162, stk. 2, litra c), regel 33, stk. 2) eller en EU-varemærkeansøgning (artikel 157, stk. 2, litra d), regel 33, stk. 4):

200 EUR pr. registrering, dog højst i alt 1 000 EUR, hvis der indgives flere begæringer sammen eller samtidig

 

a) meddelelse af licens

 

 

b) overdragelse af licens

 

 

c) stiftelse af en tinglig rettighed

 

 

d) overdragelse af en tinglig rettighed

 

 

e) tvangsfuldbyrdelse

 

 

24. Gebyr for slettelse af en licens eller anden ret i registret (artikel 162, stk. 2, litra e), regel 35, stk. 3)

200 EUR pr. slettelse, dog højst i alt 1 000 EUR, hvis der indgives flere begæringer sammen eller samtidig

 

25. Gebyr for ændring af et registreret EU-varemærke (artikel 162, stk. 2, litra f), regel 25, stk. 2)

200 EUR

 

26. Gebyr for udstedelse af en kopi af ansøgningen om et EU-varemærke (artikel 162, stk. 2, litra j), regel 89, stk. 5), en kopi af registreringsbeviset (artikel 162, stk. 2, litra b), regel 24, stk. 2), eller en udskrift af registret (artikel 162, stk. 2, litra g), regel 84, stk. 6):

 

 

a) ikkebekræftet kopi eller udskrift

10 EUR

 

b) bekræftet kopi eller udskrift

30 EUR

 

27. Gebyr for aktindsigt (artikel 162, stk. 2, litra h), regel 89, stk. 1)

30 EUR

 

28. Gebyr for udstedelse af kopier af sagsakter

(artikel 162, stk. 2, litra i, regel 89, stk. 5):

 

 

a) ikkebekræftet kopi

10 EUR

 

b) bekræftet kopi

30 EUR

 

plus pr. side ud over 10

1 EUR

 

29. Gebyr for meddelelse af oplysninger fra akterne (artikel 162, stk. 2, litra k), regel 90)

10 EUR

 

30. Gebyr for ændring af fastsættelsen af sagsomkostninger (artikel 162, stk. 2, litra l), regel 94, stk. 4)

100 EUR

 

31. Gebyr for indgivelse af en international ansøgning til agenturet (artikel 147, stk. 5)

300 EUR

Begrundelse

Gebyrstrukturen udgør et vigtigt element i EU-varemærkesystemet. Oversigten i forordning (EF) nr. 2869/95 (herunder Kommissionens forslag til ændringer og ajourførte henvisninger) indarbejdes således i forordning (EF) nr. 207/2009. Afgørelsen af, om de øvrige bestemmelser i forordning (EF) nr. 2869/95 bør indarbejdes i forordning (EF) nr. 207/2009 eller reguleres ved hjælp af delegerede retsakter, vil skulle træffes inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

Ændringsforslag  112

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 127

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 165 a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen skal inden 2019 og derefter hvert femte år iværksætte en evaluering af denne forordnings gennemførelse.

1. Kommissionen skal inden 2019 og derefter hvert femte år evaluere denne forordnings gennemførelse.

Begrundelse

Kommissionen bør have ansvaret for evalueringen og bør have mulighed for at vælge, om Kommissionen vil gennemføre evalueringen selv eller iværksætte en evaluering.

Ændringsforslag  113

Forslag til forordning

Artikel 1 a (ny)

Forordning (EF) nr. 2868/95

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 1a

 

I forordning (EF) nr. 2868/95 foretages følgende ændringer:

 

1) Regel 4 udgår.

 

2) Regel 30, stk. 2, udgår.

Begrundelse

Eftersom gebyrstrukturen skal reguleres direkte gennem forordningen, skal de relevante regler om gebyrer i forordning (EF) nr. 2869/95 udgå. Skal ses i sammenhæng med ændringsforslagene til artikel 26, stk. 2, og artikel 47, stk. 1a.

Ændringsforslag  114

Forslag til forordning

Artikel 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 1b

 

Forordning (EF) nr. 2869/95 ophæves.

 

Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget*.

 

___________

 

* Sammenligningstabellen vil blive udarbejdet, når der er indgået en interinstitutionel aftale om forordningen.

Begrundelse

Eftersom gebyrstrukturen skal reguleres direkte gennem forordningen, er det nødvendigt at ophæve forordning (EF) nr. 2869/95 om gebyrer. Afgørelsen af, om de øvrige bestemmelser i forordning (EF) nr. 2869/95, som ikke vedrører gebyrstørrelser, bør indarbejdes i forordning (EF) nr. 207/2009 eller reguleres ved hjælp af delegerede retsakter, træffes inden for rammerne af proceduren i overensstemmelse med artikel 37a.

BEGRUNDELSE

I slutningen af marts 2013 forelagde Kommissionen det længe ventede forslag til revision af varemærkesystemet i Europa efter at have arbejdet med forslaget i flere år. Ordføreren er tilhænger af at arbejde hårdt med henblik på at få vedtaget disse forslag i løbet af den nuværende valgperiode, men ønsker samtidig at minde om, at det begrænsede tidsrum, der er til rådighed, ikke vil gøre denne opgave let. Kvaliteten af lovgivningsprocessen må ikke kompromitteres, og den mulighed for at modernisere varemærkesystemet i Europa, som dette forslag giver, bør ikke gå tabt til fordel for hurtig enighed mellem institutionerne. Ordføreren har ikke desto mindre fået bred opbakning fra Retsudvalget til en ambitiøs tidsplan. Tidsplanens korte frist for udarbejdning af dette udkast til betænkning har betydet, at den omfatter de fleste af de væsentligste emner, hvor der er behov for at foretage ændringer til Kommissionens forslag. Ordføreren forbeholder sig imidlertid retten til på et senere tidspunkt at vende tilbage med yderligere ændringsforslag og forslag til emner, som ikke er omfattet af denne betænkning.

Sammendrag

EF-varemærkesystemet og OHIM har eksisteret i over 15 år, og det er hensigtsmæssigt at revidere de eksisterende regler med henblik på at forbedre et system, der har været en stor succes. I løbet af disse år har OHIM udviklet sig til et velfungerende og effektivt kontor med et klart blik for sin opgave bestående i at bidrage til varemærke- og designkulturen i Europa. Tilføjelsen af nye opgaver, eksempelvis Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og databaserne om forældreløse værker, er udtryk for den tillid, som både lovgiverne og Kommissionen har til kontoret.

Den aktuelle gennemgang kræver efter ordførerens opfattelse, at der foretages ændringer i ledelsen af OHIM med henblik på fortsat at sikre den uafhængighed, brugervenlighed og kompetence, der hidtil har kendetegnet kontoret.

Det er vigtigt at bemærke, at kontoret ikke er et agentur kun for medlemsstaterne, Kommissionen eller Parlamentet, men derimod et agentur for hele EU. Der bør derfor ske en række ændringer i forhold til ledelsen, navnlig vedrørende vejledningen fra den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer.

Spørgsmålet om gebyrer for EU-varemærker hænger tæt sammen med kontorets evne til at udføre sine opgaver. I den forbindelse er det ordførerens opfattelse, at dette område er så tæt forbundet med agenturets centrale ledelse og agenturets evne til at udføre sine opgaver, at det skal reguleres i basisretsakten frem for ved delegerede retsakter.

Kommissionen har foreslået en række ændringer vedrørende materielretlige spørgsmål. Ordføreren er enig i de fleste af disse forslag, selv om der fortsat er plads til forbedringer.

Kontorets/agenturets navn

Ordføreren bemærker, at kontorets nuværende navn, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM), er velkendt og etableret på varemærkeområdet i og uden for Europa. Det er dog ikke et navn, der er specielt logisk for personer, som ikke har forudgående viden om kontoret, og som ønsker at registrere et varemærke eller mønster. Den igangværende revidering kunne således være en god anledning til at give kontoret et nyt navn. Det navn, som Kommissionen har foreslået (Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design) dækker dog ikke den brede vifte af opgaver, som kontoret varetager. Kontoret tager sig allerede nu af Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og registret for registrerede forældreløse værker. Man kunne forestille sig, at kontoret ville få flere funktioner i fremtiden, eksempelvis registrering af geografiske indikatorer og mulige opgaver i forbindelse med det forestående lovgivningsmæssige forslag vedrørende beskyttelse af forretningshemmeligheder. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at finde et passende, langtidsholdbart navn til kontoret, som kan bruges i mange år og samtidig give brugerne klarhed om kontorets funktioner. Ordføreren foreslår således, at kontoret omdøbes til Den Europæiske Unions Agentur for Intellektuel Ejendomsret.

Definitioner (Vedrører ikke den danske tekst)

Ordføreren foreslår, at der foretages en mindre ændring i Kommissionens forslag vedrørende terminologien i definitioner. I stedet for at ændre navnet fra "EF-varemærker" til "europæiske" varemærker bør varemærkerne betegnes "EU-varemærker". Hovedårsagen til dette er, at begrebet "EU" mere præcist beskriver det territoriale beskyttelsesområde. Det bør ligeledes bemærkes, at brugen af begrebet "europæisk" f.eks. i forbindelse med patenter betegner en række nationale rettigheder (der således udvides til de europæiske patenter med ensrettende virkning). Idet EF-varemærket er en EU-betegnelse, vil det være hensigtsmæssigt at benævne det tilsvarende.

Ledelsesrelaterede punkter

Ledelsen af det agentur, der har ansvaret for registrering af varemærker, udgør åbenlyst et meget vigtigt element i denne lovgivningspakke. Selv om Kommissionens forslag på dette område generelt er gode, er der behov for at foretage vigtige tilpasninger vedrørende en række punkter.

- Administrationsrådets sammensætning

Med den fælles tilgang gives der plads til repræsentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet i agenturernes administrationsråd. I sit forslag har Kommissionen dog udeladt Europa-Parlamentet fra administrationsrådet. Ordføreren foreslår, at dette ændres i henhold til bestemmelserne i den fælles tilgang.

- Forretningsudvalg

Med den fælles tilgang er der mulighed for i et agenturs administrationsråd at inkludere et forretningsudvalg i tilfælde, hvor dette efter alt at dømme vil øge effektiviteten. Dog lader der ikke i dette tilfælde til at være nogen konkret dokumentation for, at et sådant ekstra lag af administrativt bureaukrati vil øge effektiviteten. Ordføreren foreslår derfor, at tilføjelsen af et forretningsudvalg udelades.

- Udvælgelse af agenturets administrerende direktør (og administrerende vicedirektører)

Kommissionen har foreslået, at den administrerende direktør bør vælges af administrationsrådet på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår. Ordføreren mener ikke, at Kommissionen bør have vetoret i forhold til de navne, der foreslås til posten, og mener, at administrationsrådets interne forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af medlemmer fra alle tre institutioner bør forelægge en liste over mindst tre kandidater for hele rådet. Ordføreren foreslår ligeledes, at man fjerner den vetoret, som det foreslås, at Kommissionen får i forhold til genudnævnelse af den administrerende direktør.

Samarbejdsprojekter mellem agenturet og medlemsstaterne

Principielt set er ordføreren enig i Kommissionens forslag på dette område, dog med en række ændringer for at skabe større fleksibilitet. Eksempelvis bør listen over områder, hvor der kan iværksættes projekter, ikke være udtømmende, men derimod åben, så der gives plads til projekter på områder, der ikke bliver taget højde for i udarbejdelsesprocessen. Der bør desuden gives en klar garanti for brugernes aktive deltagelse. Kommissionens synspunkt om, at alle medlemsstater bør deltage i projekterne, deles, dog vil det ikke være hensigtsmæssigt at tvinge medlemsstaterne til at vedtage resultaterne af fælles projekter i tilfælde, hvor medlemsstaterne mener, at de allerede benytter bedre systemer eller træffer bedre foranstaltninger. En sådan tilgang ville faktisk kunne nedbringe antallet af mulige samarbejdsprojekter, hvis medlemsstaterne blokerede andre fra at deltage i projekter af frygt for, at de ville skulle vedtage resultatet.

Gebyrer

Kommissionen har foreslået, at gebyrer reguleres ved hjælp af delegerede retsakter. Efter den gældende forordning er de fastsat i en gennemførelsesforordning, som udstedes af Kommissionen og vedtages ved hjælp af komitologiproceduren. De gebyrer, der gælder for EU-varemærkesystemet, udgør et centralt element i funktionen af hele EU-varemærkesystemet. Siden systemets opstart er disse gebyrer kun blevet revideret to gange – efter omfattende politisk debat. Derfor ville det være uhensigtsmæssigt at fastsætte gebyrerne i en delegeret retsakt, og det ville også være uhensigtsmæssigt at gøre det i en gennemførelsesretsakt, hvilket leder ordføreren til at konkludere, at gebyrerne skal fastsættes i basisretsakten. For at foretage denne forholdsvis komplekse ændring til forslaget har ordføreren i forordningen inkluderet den gældende gennemførelsesforordning sammen med de ændringsforslag til denne retsakt, som Kommissionen har foreslået i komitologiproceduren. Dette bør ikke betragtes som en underforstået godkendelse af alle aspekter af forslaget, og ordføreren forbeholder sig retten til at vende tilbage med konkrete ændringsforslag.

For så vidt angår gebyrer mener ordføreren desuden, at gebyrer, der betales til kontoret, hverken bør fungere som finansiering af det nationale system (eller offentlige budgetter) i medlemsstaterne eller Den Europæiske Unions almindelige budget. Kontorets indtægter bør snarere geninvesteres for at sikre kontorets høje niveau og derudover for at fremme projekter, der vil skabe større harmonisering og konvergens samt et højere niveau for så vidt angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Europa.

Delegerede retsakter

Ordføreren bemærker, at der findes et stort antal delegerede retsakter i Kommissionens forslag. Det står ret klart, at en række af disse går ud over det, der bør anses for acceptabelt for delegerede retsakter, ikke mindst når der tages højde for, at genstanden og anvendelsesområdet for mange af de foreslåede delegationer berører centrale elementer og giver Kommissionen alt for vide skønsbeføjelser. Dette gælder for de foreslåede betragtninger 24-26, 29, 31-34, 36, 38 og 44-46, samt artikel 24a, 35a, 39, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 79, 79a, 83, 89, 93a, 114, 114a, 128, 144a, 145, 161a og 163a.

Frem for at håndtere disse spørgsmål allerede i denne betænkning foreslår ordføreren, at de håndteres i overensstemmelse med proceduren i artikel 37a, hvorved Retsudvalget vil udarbejde en udtalelse om formålet med, indholdet i, omfanget og varigheden af delegationerne samt de betingelser, som disse er underlagt. I en sådan udtalelse bør man desuden analysere konsekvenserne af at overføre hovedindholdet af gennemførelsesforordningen om gebyrer, som udstedes af Kommissionen, til basisretsakten som beskrevet i det foranstående samt øvrige gennemførelsesforanstaltninger, der tidligere er truffet på baggrund af forordningen.

Håndhævelsesforanstaltninger

Kommissionen har foreslået at indføre en bestemmelse vedrørende import, hvor kun afsenderen handler i erhvervsmæssigt øjemed, og modtageren f.eks. er en privatperson. I betragtning af behovet for at forhindre forfalskning er bestemmelsen velkommen, men den bør begrænses til at omfatte forfalskede varer.

Kommissionen har endvidere foreslået en bestemmelse om varer i transit. Selv om der er behov for at forhindre, at forfalskede varer kommer ind på det indre marked, vil forslaget også hæmme den lovlige internationale handel. Ordføreren vil derfor foreslå en række ændringer med henblik på at sikre et mere afbalanceret forslag.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET om anvendelse af delegerede retsakter

Klaus-Heiner Lehne

Formand

Retsudvalget

BRUXELLES

Om:                Udtalelse, jf. forretningsordenens artikel 37a, om anvendelse af delegerede retsakter i forbindelse med Parlamentets kontrol med EF-varemærker (COM(2013)0161 – C7‑0087/2013 – 2013/0088(COD))

Retsudvalget har besluttet på eget initiativ at afgive en udtalelse om de bestemmelser i ovennævnte forslag, hvorved der delegeres lovgivningsbeføjelser til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Det Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Forslaget indeholder ikke mindre end 63 forskellige foreslåede delegationer af lovgivningsbeføjelser til Kommissionen (se bilaget).

I – Baggrund

Ovennævnte forslag til forordning er en del af den varemærkepakke, som Kommissionen fremlagde den 27. marts 2013, og som også omfatter et forslag til omarbejdning af varemærkedirektivet[1] og et forslag til en gennemførelsesretsakt om ændring af to kommissionsforordninger[2], der har til formål at tilpasse gebyrstrukturen for EF-varemærkesystemet.

Ifølge Kommissionen er det overordnede mål med forslaget at fremme innovation og økonomisk vækst ved at gøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EU mere effektive og lettere tilgængelige for virksomheder i form af lavere omkostninger og mindre kompleksitet, øget hastighed, større forudsigelighed og retssikkerhed. Kommissionen foreslår imidlertid ikke et nyt system, men en ajourføring af de eksisterende bestemmelser med de centrale målsætninger at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten og bestemmelserne til den fælles tilgang til decentrale agenturer[3], at strømline procedurerne for ansøgning og registrering af EU-varemærker, at øge retssikkerheden ved at præcisere bestemmelserne og fjerne uklarheder, at indarbejde Domstolens praksis, at etablere passende rammer for samarbejdet mellem OHIM og de nationale kontorer med henblik på at fremme harmonisering af praksis og udvikling af fælles redskaber og at tilpasse rammebestemmelserne til artikel 290 i TEUF.

II – Den foreslåede udkast til gennemførelsesretsakt om gebyrsystemet

Det ovennævnte forslag til en gennemførelsesretsakt om gebyrsystemet er baseret på artikel 144, artikel 162 og artikel 163, stk. 2, i den gældende varemærkeforordning, sammenholdt med artikel 13 i forordningen om gennemførelsesretsakter[4]. I henhold til disse bestemmelser skal gebyrforordningen fastsætte gebyrernes størrelse og opkrævning og sikre, at OHIM's budget balancerer. Desuden skal gebyrerne vedtages og ændres efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordningen om gennemførelsesretsakter.

Kommissionen foreslår imidlertid samtidig at ændre varemærkeforordningen med henblik på at skabe mulighed for fremtidige ændringer af gebyrsystemet ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF.

I betragtning 2 i udkastet til gennemførelsesretsakt tales der desuden om, at det er hensigtsmæssigt at gøre gebyrstrukturen mere fleksibel ved at tilpasse den, hvilket uden tvivl går ud over en ren gennemførelse og snarere kan siges at være et spørgsmål om at træffe politiske valg og ændre ved væsentlige elementer i varemærkepakken.

Efter indsigelser mod denne tilgang fra både Parlamentet under skyggemøder og fra medlemsstaterne under Rådets arbejdsgruppemøder meddelte Kommissionen i et brev til Europa-Parlamentet den 18. juli 2013, at den ikke vil gå videre med udkastet til gennemførelsesretsakt i det relevante udvalg og tidligst agter at indkalde til det næste møde i udvalget mod slutningen af året. Da udkastet til gennemførelsesretsakt blev fremlagt, var det Kommissionens hensigt at vedtage det inden årets udgang, og Kommissionen synes fortsat at have den holdning, at den lovligt kan tilpasse gebyrstrukturen ved en gennemførelsesretsakt.

Det skal endvidere bemærkes, at det i punkt 38 i den ovennævnte fælles tilgang til decentrale agenturer fastslås, at gebyrerne for selvfinansierede agenturer (såsom OHIM) bør fastsættes på et realistisk niveau for at undgå, at der akkumuleres betydelige overskud.

Det hedder i artikel 291, stk. 2, i TEUF, at når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Den fælles tilgang er imidlertid en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen, og den er således ikke en juridisk bindende EU-retsakt.

III – Baggrunden for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Der henvises til afsnit II i Retsudvalgets udtalelse af 27. april 2012 til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forordning om ændring af forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og til det arbejdsdokument, der blev udarbejdet som led i opfølgningen på delegationen af lovgivningsbeføjelser og medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (ordfører: József Szájer), og som indeholder en udførlig redegørelse om både delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

IV – Parlamentets holdning til delegation af lovgivningsmæssige beføjelser

Afgrænsningen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter har været genstand for en del polemik i en række lovgivningsprocedurer efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Rådet har insisteret på at bruge gennemførelsesretsakter for bedre at kunne påvirke forberedelsesfasen for sådanne retsakter gennem de eksperter fra medlemsstaterne, der sidder i de relevante udvalg, som er nedsat i henhold til forordningen om gennemførelsesretsakter. Nationale eksperter har ingen formel rolle i forbindelse med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er Parlamentets rolle, indflydelse og beføjelser langt større, når det gælder delegerede retsakter, idet Parlamentet som sine stærkeste virkemidler har mulighed for at gøre indsigelse mod et forslag til delegeret retsakt og tilbagekalde en delegation. Når det gælder gennemførelsesretsakter, er Parlamentets beføjelser begrænset til en ret til indsigelse, og Kommissionen kan vedtage en foreslået gennemførelsesretsakt, selv om Parlamentet gør indsigelse.

Valget af det korrekte instrument har væsentlige konsekvenser, ikke alene for Parlamentets mulighed for at udøve sin kontrolbeføjelse, men også for gyldigheden af selve retsakten. Kommissionens formand har i en skrivelse til Parlamentets formand understreget, at afgrænsningen mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter ikke er et politisk valg, og at udgangspunktet for enhver analyse derfor må være de retlige kriterier i artikel 290 og 291 i TEUF[5]. Kommissionen har følgelig anmodet Domstolen om at afklare spørgsmålet om afgrænsningen i en sag, hvor den fandt, at man havde valgt den forkerte form for retsakt[6].

For at få fastlagt en horisontal politisk holdning til spørgsmålet om delegerede retsakter for at beskytte Parlamentets beføjelser og undgå yderligere risiko for søgsmål og risikoen for annullation af retsakter, hvor der er truffet et forkert valg af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, godkendte Formandskonferencen i 2012 følgende strategi med fire punkter med henblik på at sikre, at Parlamentet er i stand til at udøve sine beføjelser i henhold til Lissabontraktaten fuldt ud[7]:

1. Valg af den rigtige retsakt

2. Styrkelse af medlemsstaternes rolle i den forberedende fase af delegerede retsakter

3. Medtagelse i basisretsakten ("fælles beslutningstagning")

4. Vedtagelse af Parlamentets holdning uden en aftale ved førstebehandlingen.

Som et sidste skridt indgår det i denne strategi, at hvis man ikke kan få medtaget delegerede retsakter i et bestemt dossier, selv om det er blevet fastslået, at dette burde ske, vil man nægte at forelægge dossieret for plenarforsamlingen i den pågældende form, hvorefter det bliver nødvendigt med yderligere horisontale forhandlinger med Rådet.

V – Analyse

Da der ikke findes retspraksis fra Domstolen om spørgsmålet om afgrænsningen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, må udgangspunktet for enhver analyse være selve traktatens ordlyd. Artikel 290 i TEUF tillader kun delegation af lovgivningsbeføjelser til vedtagelse af "almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt" (fremhævelser tilføjet).

For at undersøge, om disse kriterier er opfyldt her, er det nødvendigt at undersøge karakteren af de pågældende beføjelser i hvert enkelt konkret tilfælde. Se bilaget.

Hvad først angår gebyrstrukturen i varemærkesystemet, er man nødt til at tage hensyn til, at gebyrernes reelle størrelse ikke er blevet ændret betydeligt i de seneste næsten 20 år, og en eventuel tilpasning i basisretsakten ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure vil formentlig tage lige så lang tid, hvorfor der ikke er behov for fleksibilitet gennem brug af en delegeret retsakt i henhold til artikel 290 i TEUF til at fastsætte gebyrernes størrelse. Det er lovgiveren, der afgør, om der skal uddelegeres lovgivningsbeføjelser eller ej. I dette tilfælde er ændringen af gebyrstrukturen ikke blot et spørgsmål om at gennemføre bestemmelser i retsakter, men snarere et spørgsmål om at træffe et politisk valg, som er et væsentligt element i varemærkepakken. Et sådant politisk valg hører hjemme i basisretsakten og kan ikke gøres til genstand for delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

Det synspunkt, at gebyrsystemet bør holdes i bestemmelserne i basisretsakten, forstærkes yderligere af, at drivkraften bag gebyraspekterne af den foreslåede varemærkepakke var den ovennævnte fælles tilgang, som ikke er en juridisk bindende EU-retsakt. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om Kommissionen overhovedet har nogen gennemførelsesbeføjelser i henhold til artikel 291 i TEUF i relation til gebyrerne.

Dernæst skal det hvad angår bestemmelserne i ændringsforordningen først bemærkes, at Kommissionen kun foreslår bestemmelser om delegerede retsakter og ikke foreslår nogen bestemmelser om gennemførelsesretsakter. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen har medtaget følgende bestemmelser i forslaget til en basisretsakt, der tidligere var indeholdt i forordning nr. 2868/95 om gennemførelse af varemærkeforordningen: artikel 19, stk. 2, artikel 20, stk. 4, artikel 22, stk. 6, artikel 75, 79a, 79c, 79d og artikel 87, stk. 3.

Et stort problem ved Kommissionens tilgang er, at der er en række bestemmelser om delegerede retsakter i forslaget, som savner ethvert grundlag i basisretsakten, der kan suppleres eller ændres, og hvis eneste formål synes at være at give Kommissionen et instrument til at finde på helt nye bestemmelser. I mange tilfælde kunne disse bestemmelser let have været præciseret yderligere allerede i basisretsakten. I mange tilfælde henvises der i basisretsakten til "de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel [om delegation af beføjelser]", hvor der på den anden side henvises til "de formelle betingelser, jf. artikel [bestemmelse i basisretsakten]". I disse tilfælde skal betingelserne præciseres yderligere for at afhjælpe den cirkulære mangel på en grundlæggende forpligtelse eller en bestemmelse, der skal suppleres eller ændres, hvis artikel 290 i TEUF skal finde anvendelse.

Dette problem kan findes i følgende bestemmelser: artikel 35a, litra d), artikel 45a, litra a) og c), artikel 74a, artikel 74k, artikel 93a, litra f), i), j), k), m) og p), artikel 114a og artikel 161a, litra a), c) og f).

Hvis der ikke foretages nogen yderligere præcisering i basisretsakten i disse tilfælde, vil et af ​​de mulige alternativer være at tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, hvilket kan indebære, at Parlamentet mister indflydelse.

En anden foreslået form for delegering, der kan sættes spørgsmålstegn ved, kan findes i artikel 65a i basisretsakten, hvorefter der kan vedtages delegerede retsakter til præcisering af indholdet af klager og indholdet og formen af appelkammerets afgørelser. Det er uklart, hvad der her skal forstås ved ordet "indhold". Dette skal præciseres i basisretsakten, eller også må der findes et alternativ for ikke at komme unødigt tæt på grænserne for, hvad der kan betragtes som ikke-væsentlige elementer.

I visse bestemmelser om vedtagelse af delegerede retsakter henvises der til spørgsmål, der ikke er nævnt i den anførte artikel i basisretsakten. Der gives f.eks. i artikel 65a mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at "præcisere [...] bestemmelserne om tilbagebetaling af klagegebyrer, jf. artikel 60", selv om tilbagebetaling ikke er nævnt i den pågældende artikel. Der er lignende uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i artikel 161a, litra h), j) og k).

Et ejendommeligt aspekt af forslaget, som er problematisk med hensyn til delegationen af ​​lovgivningsmæssige beføjelser, er bestemmelserne om den administrerende direktørs beføjelser, som ofte er i modstrid med bestemmelserne om delegerede retsakter, f.eks. i artikel 30, 79, 88 og 128.

Endelig er der et par forkerte henvisninger i bestemmelserne om vedtagelse af delegerede retsakter, f.eks. i artikel 144a, litra b), og i artikel 161a, litra c).

VI – Konklusion og henstilling

I lyset af det ovenfor anførte er Retsudvalget af den opfattelse, at gebyrsystemet ikke bør gøres til genstand for en gennemførelsesretsakt på grundlag af den gældende varemærkeforordning, sammenholdt med overgangsbestemmelserne i forordningen om gennemførelsesretsakter, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, men snarere bør reguleres ved bestemmelser i selve basisretsakten, idet eventuelle ændringer bør foretages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

I visse tilfælde kan der anvendes delegerede retsakter til at præcisere eller fastsætte kriterier og procedurer, men kun hvis bestemmelserne er præciseret nærmere i basisretsakten. Alternativt kan Kommissionen blive pålagt at udarbejde en rapport til lovgiverne inden for en bestemt tidsfrist, og denne rapport kan være ledsaget af forslag til ændring af lovgivningsmæssige retsakter.

I betragtning af de politiske retningslinjer, der er godkendt af Formandskonferencen, bør Retsudvalget derfor tage hensyn til disse henstillinger ved udarbejdelsen af sin betænkning. Hvis Rådet indtager en holdning, der er i modstrid med disse henstillinger og foretrækker delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i tilfælde, hvor de relevante kriterier ikke er opfyldt, bør udvalget meddele Rådet, at dossieret ikke vil blive forelagt for plenarforsamlingen i den pågældende form, og hvis Rådet stadig fastholder sit standpunkt, bør udvalget henstille til, at Europa-Parlamentets holdning vedtages uden en aftale ved førstebehandlingen.

På mødet den 14. oktober 2013 vedtog Retsudvalget enstemmigt[8] denne udtalelse.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

Bilag – Bestemmelser om delegerede retsakter

Artikel

Relevant tekst

Formål, indhold og anvendelsesområde

Indstilling

Betragtning 24

 

Forordning (EF) nr. 207/2009 giver Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til nævnte forordning. Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 207/2009, bringes i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Det er alene lovgiveren, der afgør, om der skal uddelegeres lovgivningsbeføjelser eller overdrages gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen. Konklusionen om, at de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til den nuværende varemærkeforordning, skal tilpasses til artikel 290 i TEUF, er derfor forkert. Disse beføjelser kan også tage form af bestemmelser om gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 290 i TEUF eller holdes i basisretsakten.

Denne betragtning kan omformuleres, så der også tages hensyn, at det står lovgiveren frit for ikke at uddelegere lovgivningsbeføjelser eller overdrage gennemførelsesbeføjelser.

Betragtning 25

 

Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør sikre en samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet, når den udarbejder og gennemfører delegerede retsakter.

Dette svarer til dele af standardbetragtningen i den fælles forståelse.

Bør bibeholdes, da det svarer til den korrekte model.

Betragtning 26

For at sikre en effektiv registrering af dispositioner vedrørende EU-varemærker som genstand for ejendomsret og sikre fuld gennemsigtighed af registret over EU-varemærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til specificering af visse forpligtelser, der gælder for en ansøger, for så vidt angår specifikke varemærker, nærmere bestemmelser om procedurerne for indførelse af overdragelsen af EU-varemærker, oprettelsen og overdragelsen af en tinglig rettighed, tvangsfuldbyrdelse, deltagelse i en insolvensprocedure og meddelelse eller overdragelse af en licens i registret samt annullering eller ændring af relevante indførelser.

Denne betragtning svarer til artikel 24a.

Se bemærkningerne til artikel 24a.

Betragtning 29

For at sikre en effektiv ordning for registrering af EU-varemærkeansøgninger, herunder påberåbelse af prioritet og anciennitet, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelsen af midler og betingelser for indgivelse af en EU-varemærkeansøgning, de nærmere bestemmelser om de formelle betingelser for en EU-varemærkeansøgning, indholdet af ansøgningen, typen af ansøgningsgebyr samt detaljerede bestemmelser om procedurerne for at vurdere gensidighed og påberåbelse af prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, en udstillingsprioritet og et nationalt varemærkes anciennitet.

Denne betragtning svarer til artikel 35a.

Se bemærkningerne til artikel 35a.

Betragtning 31

For at sikre, at agenturet foretager en effektiv og hurtig behandling og registrering af EU-varemærkeansøgninger efter procedurer, der er gennemskuelige, grundige, fair og rimelige, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår udarbejdelse af de nærmere bestemmelser om procedurerne for undersøgelse af opfyldelsen af kravene om indgivelsestidspunkt og af de formelle krav til en ansøgning, procedurerne for kontrol af betaling af klassegebyrer og undersøgelsen af absolutte hindringer for registrering, de nærmere bestemmelser om offentliggørelse af ansøgningen, procedurerne for rettelse af fejl og misforståelser i offentliggørelsen af ansøgninger, de nærmere bestemmelser om procedurerne vedrørende tredjemands bemærkninger, de nærmere bestemmelser om indsigelsesproceduren, de nærmere bestemmelser om procedurerne for indgivelse og behandling af en indsigelse og om ændring og deling af en ansøgning, de oplysninger, der skal indføres i registret ved registreringen af et EU-varemærke, de nærmere betingelser for offentliggørelse af registreringen samt indholdet af og retningslinjerne for udstedelse af et registreringsbevis.

Denne betragtning svarer til artikel 45a.

Se bemærkningerne til artikel 45a.

Betragtning 32

For at give mulighed for en effektiv fornyelse af EU-varemærker og en sikker anvendelse af bestemmelserne om ændring og deling af et EU-varemærke i praksis, uden at dette forringer retssikkerheden, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelserne for fornyelse af et EU-varemærke og procedurerne for ændring og deling af et EU-varemærke.

Denne betragtning svarer til artikel 49a.

Se bemærkningerne til artikel 49a.

Betragtning 33

For at give indehaveren af et EU-varemærke mulighed for nemt at give afkald på et EU-varemærke og samtidig respektere tredjemands rettigheder, der er opført i registeret i forbindelse med mærket, og for at sikre, at et EU-varemærke kan erklæres fortabt eller ugyldigt på en effektiv måde ved hjælp af gennemsigtige, grundige, fair og rimelige procedurer, og tage hensyn til de principper, der er fastsat i denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af proceduren for at give afkald på et EU-varemærke samt procedurerne for fortabelse og ugyldighed.

Denne betragtning svarer til artikel 57a.

Se bemærkningerne til artikel 57a.

Betragtning 34

For at muliggøre en effektiv og fuldstændig gennemgang af agenturets afgørelser ved appelkamrene ved hjælp af en gennemsigtig, grundig, fair og rimelig procedure, som tager hensyn til principperne i forordning (EF) nr. 207/2009, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af de nærmere bestemmelser om indholdet af klagen, proceduren for registrering og undersøgelse af klagen, indholdet og formen af appelkammerets afgørelser og refusion af klagegebyrer.

Denne betragtning svarer til artikel 65a.

 

Det er uklart, hvad "nærmere bestemmelser om indholdet" af en klage indebærer.

Se også bemærkningerne til artikel 65a.

Betragtning 36

For at muliggøre en effektiv anvendelse af EU-fællesmærker og EU-certificeringsmærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastlæggelse af fristen for fremsendelse af bestemmelserne om anvendelsen af disse mærker og indholdet heraf.

Denne betragtning svarer til artikel 74a og 74k.

Se bemærkningerne til artikel 74a og 74k.

Betragtning 38

For at sikre en gnidningsløs og effektiv drift af EU-varemærkesystemet bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår præcisering af kravene til afgørelsernes form, de nærmere bestemmelser om de mundtlige procedurer og bevisoptagelse, retningslinjerne for bekendtgørelse, proceduren for notering af fortabelse af rettigheder, kommunikationsmidler og de formularer, der skal benyttes af sagens parter, reglerne for beregning af frister og deres varighed, procedurerne for tilbagekaldelse af en afgørelse eller ophævelse af en registrering og for rettelse af indlysende fejl i afgørelser og fejl, der kan tilskrives agenturet, reglerne for afbrydelse af sagsbehandlingen og procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostninger, de oplysninger, der skal anføres i registret, nærmere bestemmelser om aktindsigt og opbevaring af sagsakter, retningslinjerne for offentliggørelser i EU-varemærketidende og i agenturets Officielle Tidende, de nærmere bestemmelser for det administrative samarbejde mellem agenturet og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de nærmere bestemmelser om repræsentation for agenturet.

Denne betragtning svarer til artikel 93a.

Se bemærkningerne til artikel 93a.

Betragtning 44

For at give mulighed for en effektiv omdannelse af en ansøgning eller registrering af et EU-varemærke til en national varemærkeansøgning og samtidig sikre en grundig undersøgelse af de relevante krav bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelsen af de formelle betingelser, som en begæring om omdannelse skal overholde, og de nærmere bestemmelser om undersøgelse og offentliggørelse.

Denne betragtning svarer til artikel 114a.

Se bemærkningerne til artikel 114a.

Betragtning 45

For at sikre en effektiv metode til bilæggelse af tvister, sammenhæng med den sprogordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, en hurtig levering af afgørelser i enkle sager, en effektiv organisation af appelkamrene samt et passende og realistisk niveau for de gebyrer, der opkræves af agenturet, samtidig med at de budgetprincipper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, overholdes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser om de sprog, der skal anvendes ved agenturet, de tilfælde, hvor afgørelser om indsigelse eller annullering bør træffes af et enkelt medlem, de nærmere bestemmelser om appelkamrenes tilrettelæggelse, størrelsen af de gebyrer, der skal betales til agenturet, og de nærmere bestemmelser om deres betaling.

Denne betragtning svarer til artikel 144a.

Se bemærkningerne til artikel 144a.

Betragtning 46

For at sikre en effektiv registrering af internationale varemærker i fuld overensstemmelse med reglerne i protokollen til Madridarrangementet vedrørende den internationale registrering af varemærker bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelsen af de nærmere bestemmelser om procedurerne for international registrering af varemærker.

Denne betragtning svarer til artikel 161a.

Se bemærkningerne til artikel 161a.

Artikel 24a

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) ansøgerens forpligtelse til at forelægge en oversættelse eller transskription, jf. artikel 7, stk. 2, litra b), på det sprog, som ansøgningen er affattet på

Den omhandlede forpligtelse indføres ved ændringsretsakten. "præcisere forpligtelsen" er meget vagt og åbner mulighed for ændring af forpligtelsen i artikel 7, stk. 2), litra b), som allerede er klar.

Udgår – det er ikke hensigtsmæssigt at delegere. Allerede tilstrækkeligt præciseret i basisretsakten.

b) proceduren for indførelse af en overdragelse, jf. artikel 17, stk. 5, i registret

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

c) proceduren for indførelse af oprettelse eller overdragelse af en tinglig rettighed, jf. artikel 19, stk. 2, i registret

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en artikel i den ændrede retsakt, som kun vil blive ændret ved, at overdragelser tilføjes, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

d) proceduren for indførelse af tvangsfuldbyrdelse, jf. artikel 20, stk. 3, i registret

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

e) proceduren for indførelse af deltagelse i en insolvensprocedure, jf. artikel 21, stk. 3, i registret

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

f) proceduren for indførelse af meddelelse eller overdragelse af en licens, jf. artikel 22, stk. 5, i registret

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

g) proceduren for annullering eller ændring af indførelsen i registeret af en tinglig rettighed, tvangsfuldbyrdelse eller en licens, jf. henholdsvis artikel 19, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 22, stk. 6.

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i nogle artikler i den ændrede retsakt, som vil blive ændret for at tage hensyn til anmodninger fra en af parterne, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

Artikel 35a

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) midlerne og de nærmere retningslinjer for indgivelse af en ansøgning om et EU-varemærke til agenturet, jf. artikel 25

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en artikel i den ændrede retsakt, som kun vil blive ændret med henblik på at begrænse indgivelsen af ansøgninger til OHIM, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 26.

Delegerede retsakter kan accepteres.

b) de nærmere bestemmelser om indholdet af den i artikel 26, stk. 1, omhandlede ansøgning om et EU-varemærke, typen af gebyrer for den i artikel 26, stk. 2, omhandlede ansøgning, herunder antal klasser af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af disse gebyrer, og de formelle betingelser for den i artikel 26, stk. 3, omhandlede ansøgning

 

De nærmere bestemmelser om ansøgningen er ikke-væsentlige bestemmelser, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 29.

 

Gebyrsystemet udgør imidlertid væsentlige bestemmelser, der bør holdes i basisretsakten.

 

De formelle betingelser for ansøgningen refererer til den nye artikel 26, stk. 3, som imidlertid igen henviser til de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 35a, litra b). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende formelle betingelser.

Delegerede retsakter kan accepteres til præcisering af de nærmere bestemmelser om ansøgningen.

 

Bestemmelser om gebyrsystemet bør holdes i basisretsakten.

 

De omhandlede formelle betingelser for ansøgningen bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

 

c) procedurerne for vurdering af gensidighed, jf. artikel 29, stk. 5

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en artikel i den ændrede retsakt, som kun vil blive ændret med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at sikre tilsvarende betingelser, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 29.

Delegerede retsakter kan accepteres.

d) proceduren for og reglerne om oplysninger og dokumentation i forbindelse med påberåbelse af prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, jf. artikel 30

 

Reglerne referer til den nye artikel 30, der imidlertid igen henviser til de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 35a, litra d). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende regler.

 

I henhold til artikel 30, stk. 2, kan den administrerende direktør endvidere beslutte, at de yderligere oplysninger og dokumentation, som ansøgeren skal fremlægge til støtte for en påberåbelse af prioritet, kan være mindre fyldestgørende end krævet i henhold til de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 35a, litra d).

De omhandlede regler bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

 

Der bør ikke være nogen modsætning mellem kravene i henhold til de delegerede retsakter, og den administrerende direktørs beføjelser.

 

e) proceduren og reglerne for belæg for at fremsætte påstand om en udstillingsprioritet, jf. artikel 33, stk. 1

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en artikel i den ændrede retsakt, som vil blive ændret marginalt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 29.

Delegerede retsakter kan accepteres.

f) proceduren for påberåbelse af et nationalt varemærkes anciennitet, jf. artikel 34, stk. 1, og artikel 35, stk. 1.

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 29.

Delegerede retsakter kan accepteres.

Artikel 39

 

1. Er kravene til ansøgningen om et EU-varemærke opfyldt, vil ansøgningen blive offentliggjort med henblik på anvendelse af artikel 42, såfremt den ikke afslås i henhold til artikel 37. Offentliggørelsen af ansøgningen berører ikke de oplysninger, der allerede er gjort tilgængelige for offentligheden på anden måde i overensstemmelse med denne forordning eller de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 29.

 

Delegerede retsakter kan accepteres.

Artikel 45a

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) proceduren til undersøgelse af, hvorvidt betingelserne for en ansøgningsdato, jf. artikel 36, stk. 1, litra a), og de formelle betingelser, jf. artikel 26, stk. 3, er opfyldt, og proceduren til kontrol af betaling af klassegebyrer, jf. artikel 36, stk. 1, litra c)

De formelle betingelser for ansøgningen refererer til den nye artikel 26, stk. 3, som imidlertid igen henviser til de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 35a, litra b). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende formelle betingelser.

 

Præcisering af procedurerne til undersøgelse af, hvorvidt betingelserne for en ansøgningsdato er opfyldt, og til kontrol af betaling vedrører ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

De omhandlede regler bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Alternativt kan dette gøres til genstand for en gennemførelsesretsakt.

 

Delegerede retsakter kan accepteres for procedurerne til undersøgelse af, hvorvidt betingelserne for en ansøgningsdato er opfyldt, og til kontrol af betaling.

b) proceduren til undersøgelse af de absolutte hindringer for registrering, jf. artikel 37

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en artikel i den ændrede retsakt, som kun vil blive ændret ved, at reglen om fraskrivelse af eneret til ikke-særprægede bestanddele udgår, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres.

c) de oplysninger, som offentliggørelsen af ansøgningen skal indeholde, jf. artikel 39, stk. 1

 

Oplysningerne i offentliggørelsen refererer til den nye artikel 39, stk. 1, som imidlertid igen henviser til de oplysninger, der er gjort tilgængelige i overensstemmelse med de delegerede retsakter. Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende oplysninger.

De omhandlede oplysninger bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

d) proceduren for rettelse af fejl og misforståelser i bekendtgørelser af ansøgninger om EU-varemærke, jf. artikel 39, stk. 3

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i den nye artikel 39, stk. 3, i den ændrede retsakt, som sigter mod at pålægge OHIM at berigtige fejl, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres.

e) proceduren for indsendelse af bemærkninger fra tredjemand, jf. artikel 40

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i den nye artikel 40 i den ændrede retsakt, som præciserer betingelserne for bemærkninger fra tredjemand, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres.

f) de nærmere bestemmelser om proceduren for indgivelse og behandling af en indsigelse, jf. artikel 41 og 42

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i nogle artikler i den ændrede retsakt, som vil blive ændret for at præcisere betingelserne med hensyn til indsigelser, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres.

g) procedurerne for ændring af ansøgningen, jf. artikel 43, stk. 2, og deling af ansøgningen, jf. artikel 44

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres.

h) de oplysninger, der skal indføres i registret ved registreringen af et EU-varemærke, og retningslinjerne for offentliggørelse af registreringen, jf. artikel 45, stk. 1, indholdet og retningslinjer for udstedelse af registreringsbeviset, jf. artikel 45, stk. 2.

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres.

Artikel 49a

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) de proceduremæssige regler for fornyelse af et EU-varemærke, jf. artikel 47, herunder typen af gebyrer, der skal betales

 

Det er uklart, hvorfor denne bestemmelse anvender udtrykket "de proceduremæssige regler for" i stedet for "proceduren for", der anvendes i de to efterfølgende foreslåede delegationer i litra b) og c) og andre steder. Ordet "regler" giver associationer til politiske valg, hvilket ikke er tilfældet med "proceduren".

 

Hvis man anvender "proceduren for", vil denne bestemmelse vedrøre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 31.

Delegerede retsakter kan accepteres, hvis "de proceduremæssige regler for" ændres til "proceduren for".

b) proceduren for ændring af registreringen af et EU-varemærke, jf. artikel 48, stk. 2

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i en uberørt artikel i den ændrede retsakt, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 32.

Delegerede retsakter kan accepteres.

c) proceduren for deling af et EU-varemærke, jf. artikel 49.

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 32.

Delegerede retsakter kan accepteres.

Artikel 57a

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) proceduren for at give afkald på et EU-varemærke, jf. artikel 50, herunder den i stk. 3 i samme artikel omhandlede periode

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 33.

Delegerede retsakter kan accepteres.

b) procedurerne for fortabelse og ugyldighed af et EU-varemærke, jf. artikel 56 og 57.

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 33.

Delegerede retsakter kan accepteres.

Artikel 65a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) indholdet af klagen, jf. artikel 60, og proceduren for indgivelse og behandling af klager

 

Det er uklart, hvad der her menes med "indholdet", og på hvilken måde det skal præciseres ved delegerede retsakter.

 

Uden "indholdet" vil denne bestemmelse vedrøre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget vil være tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 34.

Delegerede retsakter kan accepteres, hvis "indholdet" udgår eller præciseres.

 

 

b) indholdet og formen af appelkammerets afgørelser, jf. artikel 64

 

Det er uklart, hvad der her menes med "indholdet", og på hvilken måde det skal præciseres ved delegerede retsakter.

 

Uden "indholdet" vil denne bestemmelse vedrøre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget vil være tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 34.

 

Det kan bemærkes, at artikel 93a nedenfor bruger formuleringen "formelle krav til [beslutningerne]" uden at nævne noget om "indholdet".

Delegerede retsakter kan accepteres, hvis "indholdet" udgår eller præciseres.

c) bestemmelserne om tilbagebetaling af klagegebyrer, jf. artikel 60.

 

Der er ingen bestemmelser om tilbagebetaling af gebyrer i artikel 60.

 

Hvis der skal kunne uddelegeres beføjelser i henhold til denne bestemmelse, skal der være regler om tilbagebetaling i basisretsakten.

Artikel 74a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 163 med henblik på at præcisere den i artikel 67, stk. 1, omhandlede periode for fremlæggelse af bestemmelserne om anvendelse af EU-fællesmærket til agenturet og indholdet af disse bestemmelser, jf. artikel 67, stk. 2.

 

Der nævnes ikke nogen periode i artikel 67, stk. 1. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til den i henhold til artikel 74a foreskrevne frist. Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge den pågældende frist.

 

Det er endvidere uklart, hvad der her menes med "indholdet af disse bestemmelser", og på hvilken måde det skal præciseres ved delegerede retsakter. Med "indholdet af disse bestemmelser" vil denne bestemmelse være for vidtrækkende og muligvis vedrøre væsentlige bestemmelser.

Den omhandlede frist bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

 

"Indholdet af disse bestemmelser" bør præciseres yderligere i basisretsakten.

Artikel 74k

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 163 med henblik på at præcisere den i artikel 74c, stk. 1, omhandlede periode for fremlæggelse af bestemmelserne om anvendelse af EU-certificeringsmærket til agenturet og indholdet af disse bestemmelser, jf. artikel 74c, stk. 2.

 

Der nævnes ikke nogen periode i artikel 74c, stk. 1. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til den i henhold til artikel 74k fastsatte frist. Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge den pågældende frist.

 

Det er endvidere uklart, hvad der her menes med "indholdet af disse bestemmelser", og på hvilken måde det skal præciseres ved delegerede retsakter. Med "indholdet af disse bestemmelser" vil denne bestemmelse være for vidtrækkende og muligvis vedrøre væsentlige bestemmelser.

Den omhandlede frist bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Alternativt kan dette gøres til genstand for en gennemførelsesretsakt.

 

"Indholdet af disse bestemmelser" bør præciseres yderligere i basisretsakten.

Artikel 79

1. Agenturet tilstiller ex officio rette vedkommende alle afgørelser og høringsindkaldelser samt de meddelelser, som udløser en frist, eller som skal tilstilles i henhold til andre bestemmelser i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning, eller hvis tilstillelse agenturets administrerende direktør har truffet bestemmelse om.

Denne bestemmelse foreskriver ikke vedtagelse af delegerede retsakter, men fastslår, at OHIM er forpligtet til at tilstille afgørelser og høringsindkaldelser, hvis dette kræves i henhold til delegerede retsakter vedtaget i medfør af forordningen.

Så længe de omhandlede bestemmelser om delegerede retsakter giver mulighed for at indføre en forpligtelse til at tilstille det anførte, bør denne bestemmelse kunne accepteres.

Artikel 79a

Finder agenturet, at en rettighed fortabes som følge af denne forordning eller de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning, uden at der er truffet nogen afgørelse, giver det den pågældende meddelelse herom i overensstemmelse med artikel 79. Sidstnævnte kan anmode om en afgørelse i sagen. Agenturet vedtager en sådan afgørelse, hvis det ikke deler den pågældendes opfattelse; i modsat fald skal agenturet ændre sin konstatering og give den person, der anmoder om en afgørelse, meddelelse herom.

Denne bestemmelse foreskriver ikke vedtagelse af delegerede retsakter, men fastslår, at OHIM er forpligtet til at give meddelelse om eventuelle tab af rettigheder og træffe afgørelser om eventuelle berørte konstateringer, hvis en delegeret retsakt vedtaget i medfør af forordningen medfører et tab.

Så længe de omhandlede bestemmelser om delegerede retsakter giver mulighed for tab af rettigheder, bør denne bestemmelse kunne accepteres.

Artikel 83

I mangel af procedurebestemmelser i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning skal agenturet tage hensyn til de procesretlige principper, der er almindelig anerkendt i medlemsstaterne.

 

Denne bestemmelse foreskriver ikke vedtagelse af delegerede retsakter, men fastslår, at OHIM har mulighed for at udfylde eventuelle lakuner skabt af delegerede retsakter under hensyntagen til anerkendte principper.

Denne bestemmelse sigter mod håndtering af huller i lovgivningen og berører ikke direkte delegerede retsakter.

Artikel 89

1. Agenturet udgiver regelmæssigt:

 

a) en EU-varemærketidende, der indeholder de indførelser, der har fundet sted i registret, samt andre oplysninger, hvis offentliggørelse er foreskrevet i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning

Denne bestemmelse foreskriver ikke vedtagelse af delegerede retsakter, idet den blot kræver offentliggørelse af oplysninger, der er foreskrevet i delegerede retsakter vedtaget i henhold til forordningen.

Denne bestemmelse fastslår et krav om offentliggørelse og berører ikke direkte delegerede retsakter.

Artikel 93a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) de formelle krav til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 75

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

b) retningslinjerne for mundtlig forhandling og bevisoptagelse, jf. artikel 77 og 78

                                   

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

c) de nærmere bestemmelser for tilstillelse af meddelelser, jf. artikel 79

 

Bestemmelserne i artikel 79 indeholder allerede regler om tilstillelse pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis og elektronisk meddelelse. Det fastslås også, at den administrerende direktør skal bestemme, på hvilken måde en offentlig bekendtgørelse skal finde sted. Det er derfor uklart, hvilke yderligere nærmere bestemmelser der skal vedtages ved delegerede retsakter.

 

Man kan også rejse spørgsmålet, om denne bestemmelse ikke er overflødig under hensyntagen til litra e) nedenfor.

Der synes ikke at være behov for delegerede retsakter, da basisretsakten og litra e) allerede fastlægger nærmere bestemmelser.

d) proceduren for konstatering af fortabelse af rettigheder, jf. artikel 79a

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

e) reglerne for de kommunikationsmidler, herunder elektroniske kommunikationsmidler, jf. artikel 79b, som skal anvendes af parterne i sager ved agenturet, og de formularer, der skal stilles til rådighed af agenturet

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

f) reglerne for de i artikel 79c, stk. 1, omhandlede fristers beregning og varighed

 

Der er ingen regler eller frister i artikel 74c stk. 1. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til de regler og frister, der vedtages i overensstemmelse med artikel 93a, litra f). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende regler og frister.

De omhandlede regler og frister bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

g) proceduren for rettelse af sproglige fejl, skrivefejl og åbenlyse forsømmelser i agenturets afgørelser og tekniske fejl, der kan tilskrives agenturet ved registrering af varemærket eller offentliggørelse af sin registrering, jf. artikel 79d

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

h) proceduren for tilbagekaldelse af en afgørelse eller ophævelse af en indførelse i registret, jf. artikel 80, stk. 1

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

i) retningslinjerne for afbrydelse og genoptagelse af sager ved agenturet, jf. artikel 82a

 

Der er ingen retningslinjer i artikel 82a. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til de regler, der er fastsat i medfør af artikel 93a, litra i). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende retningslinjer.

 

De omhandlede retningslinjer bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

j) procedurerne for fastsættelse og fordeling af omkostningerne, jf. artikel 85, stk. 1

 

Der er ingen betingelser i artikel 85, stk. 1. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 93a, litra j). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende betingelser.

De omhandlede betingelser bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

k) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 87, stk. 1

 

Der gælder i henhold til artikel 87, stk. 1, allerede et krav om, at OHIM skal føre et register, som indeholder de oplysninger, der er foreskrevet i forordningen. Der er derfor reelt tale om, at Kommissionen supplerer eller ændrer delegerede retsakter, hvilket ikke er muligt i henhold til artikel 290 i TEUF.

De specifikke oplysninger, der ikke allerede er fastsat i andre bestemmelser, bør præciseres yderligere i basisretsakten, og ordene "eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning" i artikel 87, stk. 1, bør udgå for at råde bod på den nuværende situation, hvor delegerede retsakter reelt kan suppleres eller ændres.

l) proceduren for aktindsigt, jf. artikel 88, herunder de dele, som er undtaget fra aktindsigt, og de nærmere regler om opbevaring af akter fra agenturet, jf. artikel 88, stk. 5.

 

Artikel 88 som ændret foreskriver allerede, at den administrerende direktør fastsætter de nærmere regler for aktindsigt, og i hvilken form akterne skal opbevares.

Der er intet behov for delegation, hvorfor denne bestemmelse bør udgå.

m) de nærmere regler for offentliggørelse af de oplysninger og indførelser, der er omhandlet i artikel 89, stk. 1, litra a), i EU-varemærketidende, herunder hvilken type oplysninger, og på hvilke sprog, disse oplysninger og indførelser skal offentliggøres

 

Jf. litra k) ovenfor.

De specifikke oplysninger, der ikke allerede er fastsat i andre bestemmelser, bør præciseres yderligere i basisretsakten, og ordene "eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning" i artikel 89, stk. 1, litra a), bør udgå for at råde bod på den nuværende situation, hvor delegerede retsakter reelt kan suppleres eller ændres.

 

n) hyppigheden, formen og sproget for offentliggørelserne i agenturets meddelelsesblad, jf. artikel 89, stk. 1, litra b)

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

o) de nærmere regler for udveksling af oplysninger og meddelelser mellem agenturet og medlemsstaternes myndigheder og for aktindsigt for eller via medlemsstaternes retter og myndigheder i henhold til artikel 90

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

Delegerede retsakter kan accepteres.

 

p) undtagelserne fra forpligtelsen til at lade sig repræsentere ved agenturet i henhold til artikel 92, stk. 2, på hvilke betingelser en fælles befuldmægtiget udpeges i henhold til artikel 92, stk. 4, på hvilke betingelser de ansatte som omhandlet i artikel 92, stk. 3, og de godkendte mødeberettigede som omhandlet i artikel 93, stk. 1, skal indgive en underskrevet fuldmagt til agenturet for at kunne foretage repræsentation, indholdet af den pågældende fuldmagt, og betingelserne for at slette en person af listen over godkendte mødeberettigede, jf. artikel 93, stk. 5.

 

Spørgsmålet om, på hvilke betingelser de ansatte som omhandlet i artikel 92, stk. 3, og de godkendte mødeberettigede som omhandlet i artikel 93, stk. 1, skal indgive en underskrevet fuldmagt til agenturet, vedrører ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 38.

 

For så vidt angår artikel 92, stk. 2, 4 og 5, som ændret, henvises der heri til tilfælde, der er nævnt, og de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 93a, litra p). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de pågældende betingelser.

Delegerede retsakter kan accepteres for så vidt angår artikel 92, stk. 3.

 

De specifikke tilfælde og betingelser i artikel 92, stk. 2, ​​4 og 5, bør præciseres yderligere i basisretsakten, og ordene "eller i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning" i artikel 87, stk. 1, bør udgå for at råde bod på den nuværende situation, hvor delegerede retsakter reelt kan suppleres eller ændres.

Artikel 114

I artikel 114, stk. 2, ændres "gennemførelsesforordningen" til "de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning".

 

Denne artikel vedrører de formelle krav i den nationale lovgivning angående fremsendelse af ansøgninger eller varemærker, som er forskellige fra eller supplerer kravene i forordningen eller de delegerede retsakter.

 

Artikel 114a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere de formelle betingelser, der skal opfyldes ved begæring om overgang af en EU-varemærkeansøgning, de nærmere regler for dens behandling og offentliggørelse.

 

Denne bestemmelse er en omfattende delegation uden angivelse af hertil svarende regler eller forpligtelser i basisretsakten. Der er derfor intet, der kan ændres eller suppleres.

Hvis der ikke er nogen regler eller forpligtelser i artikel 112-114 i forordningen, som delegationen kan baseres på, bør de præciseres yderligere i basisretsakten.

Artikel 128

4. Den administrerende direktør har navnlig til opgave:

 

[...]

 

n) at udøve de beføjelser, der er tillagt ham i medfør af artikel 26, stk. 3, artikel 29, stk. 5, artikel 30, stk. 2, artikel 45, stk. 3, artikel 75, stk. 2, artikel 78, stk. 5, artikel 79, 79b og 79c, artikel 87, stk. 3, artikel 88, 89, artikel 93, stk. 4, artikel 119, stk. 8, og artikel 144 i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i denne forordning og i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning

Se ovenfor angående artikel 30, 79 og 88.

 

Der må ikke være nogen uoverensstemmelser mellem den administrerende direktørs beføjelser og omfanget af delegationen af lovgivningsbeføjelser.

 

 

Enten den administrerende direktørs beføjelser eller delegationen af lovgivningsbeføjelser må ændres for at undgå uoverensstemmelser.

Artikel 144a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) de specifikke kriterier for anvendelse af de sprog, der er nævnt i artikel 119

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 45.

Delegerede retsakter kan accepteres.

b) de tilfælde, hvor indsigelses- og annulleringsafgørelser skal træffes af et enkelt medlem i henhold til artikel 132, stk. 2, og artikel 134, stk. 2

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 45.

 

Der henvises i artikel 132, stk. 2, og artikel 134, stk. 2, i den gældende udgave til artikel 144a, litra c).

Delegerede retsakter kan accepteres.

 

Der bør dog i artikel 132, stk. 2, og artikel 134, stk. 2, henvises til artikel 144a, litra b).

c) de nærmere bestemmelser om tilrettelæggelse af appelkamrene, herunder appelkammerinstansens oprettelse og rolle, jf. artikel 135, stk. 3, litra a), sammensætningen af det udvidede kammer og reglerne for, hvorledes sager indbringes herfor, jf. artikel 135, stk. 4, og de betingelser, hvorunder der træffes afgørelse af et enkelt medlem, jf. artikel 135, stk. 2 og 5

 

Formuleringen "instansens rolle" synes at være lidt for vidtrækkende og kan muligvis vedrøre væsentlige bestemmelser.

 

Bortset herfra vedrører denne bestemmelse supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 45.

Delegerede retsakter kan accepteres, bortset fra at "instansens rolle" kunne præciseres i basisretsakten.

 

d) systemet af gebyrer og afgifter, som skal betales til agenturet i henhold til artikel 144, herunder størrelsen af gebyrer, betalingsmetoder, møntfod, forfaldsdatoen for gebyrer og afgifter, den fastsatte betalingsdato og konsekvenserne af manglende eller forsinket betaling, og under- og overbetaling, de tjenesteydelser, for hvilke der ikke skal betales gebyr, og kriterierne for, hvornår den administrerende direktør kan udøve de beføjelser, der er fastlagt i artikel 144, stk. 3 og 4.

 

Bortset fra gebyrernes struktur og størrelse, som er væsentlige elementer og derfor ikke bør gøres til genstand for delegation, vedrører denne bestemmelse supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 45.

Delegerede retsakter kan accepteres, bortset fra gebyrernes struktur og størrelse.

Artikel 145

I artikel 145 ændres "dets gennemførelsesforanstaltninger" til "de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning".

 

Denne bestemmelse vedrører anvendelse af ​​regler i forbindelse med internationale registreringer.

Denne bestemmelse berører ikke direkte delegationen af beføjelser.

Artikel 161a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 163 med henblik på at præcisere:

 

a) de formelle betingelser for en international ansøgning, jf. artikel 147, stk. 5, proceduren for undersøgelse af den internationale ansøgning, jf. artikel 147, stk. 6, og retningslinjerne for fremsendelse af den internationale ansøgning til Det Internationale Bureau, jf. artikel 147, stk. 4

 

Der er ingen formelle betingelser i artikel 147, stk. 5. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra a). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de formelle betingelser.

 

Bortset herfra vedrører denne bestemmelse supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres, bortset fra de formelle betingelser for en international ansøgning, som bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

b) de nærmere regler for meddelelse i henhold til artikel 148a

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres.

c) de formelle betingelser for en begæring om territorial udstrækning, jf. artikel 149, stk. 2, proceduren for undersøgelse af disse betingelser og de nærmere regler for videresendelse af begæringen om territorial udstrækning til Det Internationale Bureau

 

Der er ingen formelle betingelser i artikel 149. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til de formelle betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra c). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge de formelle betingelser.

 

Der er ikke noget artikel 149, stk. 2, artiklen har kun ét stykke. Ændringen vedrørende de formelle betingelser tilføjes som et sidste punktum.

De formelle betingelser for en begæring bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

 

Der bør henvises til artikel 149.

d) proceduren for at indgive en påstand om anciennitet, jf. artikel 153

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres.

e) procedurerne for undersøgelse af absolutte hindringer for registrering, jf. artikel 154, og for indsendelse og undersøgelse af en indsigelse, jf. artikel 156, herunder de nødvendige meddelelser til Det Internationale Bureau

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres.

f) procedurerne med hensyn til de internationale registreringer, jf. artikel 154a

 

Der er ikke nævnt nogen procedurer i artikel 154a. I den pågældende artikel som ændret henvises der i stedet til de procedurer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra f). Der er derfor ingen forpligtelse i basisretsakten, som kan suppleres eller ændres, og Kommissionen giver reelt sig selv en ubegrænset skønsmargin til at fastlægge procedurerne.

Procedurerne bør præciseres yderligere i basisretsakten for at afhjælpe den nuværende cirkulære mangel på en forpligtelse, som betyder, at der i virkeligheden ikke er noget, der bliver ændret eller suppleret i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

g) de tilfælde, hvor agenturet skal underrette Det Internationale Bureau om ugyldiggørelse af virkningerne af en international registrering i henhold til artikel 158, og de oplysninger, som en sådan meddelelse skal indeholde

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres.

h) de nærmere regler for overførsel af de anmodninger, der er omhandlet i artikel 158c, til Det Internationale Bureau

 

Der henvises i artikel 158c til "de tilfælde, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 161a, litra h)", og ikke til "de nærmere regler for overførsel".

 

Uanset hvad vedrører dette supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen.

Delegerede retsakter kan accepteres, så længe det præciseres, om de handler om de nærmere regler for overførsel eller nogle nærmere angivne tilfælde.

 

i) de betingelser, som en begæring om overgang til national ansøgning i henhold til artikel 159, stk. 1, skal opfylde

 

Dette vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres.

j) de formelle betingelser for en ansøgning om ændring i henhold til artikel 161 og procedurerne for en sådan ændring

 

Der er ikke nævnt nogen "formelle betingelser for en ansøgning om ændring" i artikel 161.

 

Bestemmelsen om procedurerne vedrører supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres, bortset fra de "formelle betingelser", som skal præciseres i basisretsakten.

k) de nærmere bestemmelser om kommunikation mellem agenturet og Det Internationale Bureau, herunder de meddelelser, der skal gives i henhold til artikel 147, stk. 4, artikel 148a, artikel 153, stk. 2, og artikel 158c.

 

Der er ikke nogen "meddelelser, der skal gives" i henhold til artikel 147, stk. 4.

 

Bortset herfra vedrører bestemmelsen supplering af ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, og formålet, indholdet og omfanget er tilstrækkeligt angivet, når der også tages hensyn til betragtning 46.

Delegerede retsakter kan accepteres, bortset fra de "meddelelser, der skal gives", som skal præciseres i basisretsakten.

Artikel 163a

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

Svarer til standardartiklen i den fælles forståelse.

2. Delegationen af beføjelser i artikel 24a, 35a, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 93a, 114a, 144a og 161a tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

 

Parlamentet kunne vælge at operere med en bestemt varighed, f.eks. nogle år, kombineret med et rapporteringskrav (jf. option 2 i den fælles forståelse).

Svarer til standardartiklen i den fælles forståelse.

 

3. Den i stk. 2 omhandlede delegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning fra dagen efter sin offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

Svarer til standardartiklen i den fælles forståelse.

 

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

Svarer til standardartiklen i den fælles forståelse.

5. En delegeret retsakt vedtaget i medfør af artikel 24a, 35a, 45a, 49a, 57a, 65a, 74a, 74k, 93a, 114a, 144a og 161a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Fristen for at gøre indsigelse er standardfristen 2+2 måneder, som Parlamentet frit kan gøre længere eller kortere.

 

Svarer til standardartiklen i den fælles forståelse.

 

Parlamentet kan frit ændre tidsrammerne.

  • [1]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25).
  • [2]  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1), og Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. december 1995 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 33). Der er også en tredje gennemførelsesforordning under den nuværende varemærkeforordning, nemlig Kommissionens forordning (EF) nr. 216/96 af 5. februar 1996 om fastsættelse af forretningsordenen for appelkamrene ved Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked (EFT L 28 af 6.2.1996, s. 11), som imidlertid ikke ændres.
  • [3]  http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/sefcovic/documents/120719_agencies_common_appr_en.pdf
  • [4]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
  • [5]  Skrivelse af 3. februar 2012 fra formand Barroso til formand Schulz.
  • [6]  Den 19. september 2012 anlagde Kommissionen sag ved Domstolen med påstand om annullation af en artikel i forordningen om biocidholdige produkter, hvorefter der kan vedtages foranstaltninger ved en gennemførelsesretsakt i stedet for en delegeret retsakt. Kommissionen gør gældende, at eftersom den pågældende artikel har til formål at udbygge visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, og under hensyn til delegationens karakter og formålet med den retsakt, der skal vedtages i henhold til de pågældende beføjelser, bør en sådan retsakt vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 290 i TEUF og ikke efter procedurerne i artikel 291 i TEUF. Sag C-427/12, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
  • [7]  "Political guidelines on a horizontal approach within Parliament on dealing with delegated acts" (skrivelse af 19. april 2012 fra Udvalgsformandskonferencen til Parlamentets formand).
  • [8]  Til stede ved den endelige afstemning: Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Françoise Castex (næstformand), Marielle Gallo, Jutta Haug (jf. forretningsordenens artikel 187, stk. 2), Klaus-Heiner Lehne (formand), Eva Lichtenberger, Alajos Mészáros, Andrej Plenković (jf. forretningsordenens artikel 193, stk. 3), Bernhard Rapkay, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (14.10.2013)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker
(COM(2013)0161 – C7-0087/2013 – 2013/0088(COD))

Ordfører for udtalelse: George Sabin Cutaş

KORT BEGRUNDELSE

Hovedformålet med forslaget om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF‑varemærker samt forslaget om ændring af direktiv 2008/95/EF er at harmonisere ordningerne for varemærkeregistrering i alle EU's medlemsstater samt sikre sameksistens og komplementaritet mellem EU's og medlemsstaternes varemærkeordninger med henblik på at gøre dem mere effektive for virksomhederne, for så vidt angår lavere omkostninger, mindre kompleksitet, øget hastighed, større forudsigelighed og større retssikkerhed. Dette kan fremme innovation og økonomisk vækst betydeligt.

Udtalelsen fokuserer udelukkende på forslagets handelsrelaterede aspekter, navnlig på transit af forfalskede varer gennem Unionen og salg af forfalskede varer over internettet. For så vidt angår transit af forfalskede varer sigter Kommissionens forslag mod at begrænse transit af forfalskede varer gennem Unionen. I udtalelsen støttes dette initiativ, selv om det understreges, at det ikke bør have negative konsekvenser for Unionens ret til at støtte tredjelandes adgang til medicin i overensstemmelse med WTO's ministererklæring om TRIPS-aftalen og folkesundhed, der blev vedtaget i Doha den 14. november 2001. Det bør imidlertid erkendes, at spørgsmålet om adgang til medicin fortrinsvis vedrører patenter og kun i mindre omfang varemærker.

For så vidt angår det andet handelsrelaterede aspekt har forslaget til formål at forhindre indførsel af forfalskede varer i Unionen, navnlig gennem salg over internettet. Dette er et problem, der er blevet særlig relevant i løbet af de seneste år, fordi internetsalget er steget. I udtalelsen præciseres det, hvilke retsmidler varemærkeindehaveren har adgang til for at træffe foranstaltninger til at forhindre indførsel af forfalskede varer, hvis det kun er afsenderen af varerne, som handler i erhvervsmæssigt øjemed. I betragtning af problemets relevans og de økonomiske interesser, der er på spil, er det desuden hensigtsmæssigt, at medlemsstaternes kontrol med internetsider, der sælger forfalskede varer, forbedres.

Endelig gøres der i udtalelsen opmærksom på, at det er nødvendigt at udvide EU’s regelværk om beskyttelse af geografiske betegnelser i Unionen ved i en fremtidig EU‑retsakt at medtage geografiske betegnelser for andre varer end landbrugsprodukter og fødevarer samt vin og spiritus.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Med det formål at opretholde en stærk beskyttelse af rettigheder til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet på EU-niveau, er det nødvendigt at præcisere, at disse rettigheder giver ret til at gøre indsigelse mod registreringen af et senere EU-varemærke, uanset om de også udgør hindringer, som undersøgeren automatisk skal tage hensyn til.

(13) Med det formål at opretholde en stærk beskyttelse af rettigheder til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet på EU-niveau, er det nødvendigt at præcisere, at disse rettigheder giver ret til at gøre indsigelse mod registreringen af et senere EU-varemærke, uanset om de også udgør hindringer, som undersøgeren automatisk skal tage hensyn til. Eftersom der kun findes EU-lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer samt vin og spiritus, bør Kommissionen vedtage et forslag til forordning, der harmoniserer medlemsstaternes bestemmelser om beskyttelse af geografiske betegnelser også for andre varer end landbrugsprodukter og fødevarer samt vin og spiritus.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer.

(18) Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer. Dette bør ikke berøre Unionens overholdelse af WTO-reglerne, særlig GATT-aftalens artikel V om transitfrihed og dens ret til at fremme tredjelandes adgang til medicin, og mere specifikt produktion, udbredelse og distribution af generiske lægemidler i EU og i udlandet.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af varer, der betegner en krænkelse, navnlig i forbindelse med salg over internettet, bør indehaveren have ret til at forbyde import af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen af varerne, som handler i erhvervsmæssigt øjemed.

(19) Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af varer, der betegner en krænkelse, navnlig i forbindelse med salg over internettet, bør indehaveren have ret til at forbyde import af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen af varerne, som handler i erhvervsmæssigt øjemed. I dette øjemed bør indehaveren træffe de relevante foranstaltninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 12

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 9 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre indførsel af varer som omhandlet i stk. 3, litra c), hvor kun afsenderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed.

4. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre indførsel af varer som omhandlet i stk. 3, litra c), hvor kun afsenderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed.

 

I dette øjemed skal indehaveren af et EU-varemærke have ret til at træffe de relevante retlige foranstaltninger som fastsat i direktiv 2004/48/EF samt til at anmode de nationale toldmyndigheder om at træffe foranstaltninger vedrørende varer, som angiveligt krænker vedkommendes rettigheder, såsom tilbageholdelse og tilintetgørelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

 

Medlemsstaterne træffer ligeledes passende foranstaltninger for at forhindre salg af forfalskede varer over internettet.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 9 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke.

Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke. Dette berører ikke Unionens overholdelse af WTO-reglerne, særlig GATT-aftalens artikel V om transitfrihed.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Forordning (EF) nr. 207/2009

Artikel 9 a – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) i forbindelse med handelen at påføre et tegn, der er identisk med eller ligner EU-varemærket, på udstyret, emballagen eller andre midler, hvorpå mærket kan anbringes

a) i forbindelse med handelen at påføre et tegn, der, jf. artikel 8, stk. 1, i denne forordning, er identisk med eller ligner EU-varemærket på udstyret, emballagen eller andre midler, hvorpå mærket kan anbringes

Begrundelse

Stykket bør være i overensstemmelse med bestemmelserne om identifikation og lighed, der allerede er fastsat i artikel 8, stk. 1.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 74 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

74 a) Erstatning til importøren og ejeren af ​​varerne

 

Agenturet skal have beføjelse til at pålægge indehaveren af et EU-varemærke at betale passende erstatning til importøren, modtageren og ejeren af ​​varerne for enhver skade, de har været udsat for som følge af en uretmæssig tilbageholdelse af varer i henhold til den i artikel 9 fastsatte ret til at begrænse import.

Begrundelse

I overensstemmelse med artikel 56 i TRIPS skal det relevante agentur have beføjelse til at pålægge en ansøger, i dette tilfælde en varemærkeindehaver, at yde passende erstatning til importører eller ejere som følge af uretmæssig tilbageholdelse. Uretmæssige tilbageholdelser er et stort og voksende problem. Ifølge Kommissionens årsrapport om toldvæsenets håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU "EU Customs Enforcement of Intellectual Property Rights: Results at the Border" blev varer i 2011 fejlagtigt tilbageholdt i mere end 2 700 tilfælde, hvilket er en stigning på 46 % i løbet af to år.

PROCEDURE

Titel

EF-varemærke

Referencer

COM(2013)0161 – C7-0087/2013 – 2013/0088(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

16.4.2013

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

16.4.2013

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

George Sabin Cutaş

25.4.2013

Behandling i udvalg

11.7.2013

16.9.2013

 

 

Dato for vedtagelse

14.10.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, Nora Berra, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Andrea Cozzolino, George Sabin Cutaş, Marielle de Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Franziska Keller, Bernd Lange, Vital Moreira, Paul Murphy, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Elisabeth Jeggle, Krzysztof Lisek, Iosif Matula, Paul Rübig, Catherine Stihler

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (7.11.2013)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker
(COM(2013)0161 – C7‑0087/2013 – 2013/0088(COD))

Ordfører for udtalelse: Regina Bastos

KORT BEGRUNDELSE

I EU kan et varemærke registreres på nationalt plan hos medlemsstaternes kontorer for industriel ejendomsret (medlemsstaternes lovgivning om varemærker blev delvist harmoniseret ved Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988, kodificeret som direktiv 2008/95/EF) eller på EU-plan som et EF-varemærke (på grundlag af Rådets forordning 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, kodificeret som forordning (EF) nr. 207/2009). Forordningen oprettede endvidere Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (herefter benævnt "OHIM") med henblik på at foretage registrering og forvaltning af EF-varemærker. Fællesskabsretten for varemærker har ikke ændret sig væsentligt, mens erhvervsklimaet har gennemgået en betydelig udvikling.

Formålet med forslaget

EF-varemærket er en intellektuel ejendomsrettighed med retsgrundlag i artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det fremgik af Kommissionens konsekvensanalyse, at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for at forbedre og strømline EF-varemærkesystemet.

Det overordnede mål med den revision, som Kommissionen foreslog den 27. marts 2013, er:

•   at modernisere varemærkesystemet i Europa

•   at begrænse uoverensstemmelserne mellem bestemmelserne i den eksisterende lovgivning

•   at øge samarbejdet mellem varemærkekontorerne i Europa.

Det handler om at forbedre EU-virksomhedernes konkurrenceevne ved at:

•   sikre dem bedre adgang til systemerne for varemærkebeskyttelse (ved at gøre dem billigere, hurtigere og mere forudsigelige)

•   sikre deres retssikkerhed

•   sikre sameksistens og komplementaritet mellem EU's og medlemsstaternes varemærkesystemer.

Hvad angår revisionen af forordningen, foreslår Kommissionen ikke et nyt system, men en skræddersyet ajourføring af de eksisterende bestemmelser. Det drejer sig bl.a. om følgende:

•   tilpasning af terminologien til Lissabontraktaten og bestemmelserne til den fælles tilgang til decentrale agenturer

•   strømlining af procedurerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker

•   visse juridiske præciseringer

•   tilrettelæggelse af samarbejdet mellem OHIM og de nationale kontorer

•   tilpasning til artikel 290 i TEUF om delegerede retsakter.

Aspekter vedrørende det indre marked

Tilstedeværelsen af både EF-varemærkesystemet og de nationale varemærkesystemer er nødvendig for et velfungerende indre marked. Et varemærke anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjenesteydelser og dermed gøre det muligt for virksomheden at bevare sin konkurrencedygtige position på markedet ved at tiltrække kunder og skabe vækst. Antallet af EF-varemærkeansøgninger indgivet til OHIM er i konstant stigning med over 107 900 ansøgninger i 2012. Denne udvikling har været ledsaget af en øget forventning hos de berørte parter om mere strømlinede varemærkeregistreringssystemer af høj kvalitet, som er mere sammenhængende og offentligt tilgængelige og anvender den nyeste teknologi.

Nærmere bestemt indeholder den nye lovpakke også visse bestemmelser, der sorterer under Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse:

•   præcisering af, at varemærkeindehaveren kan forhindre anvendelsen af sit varemærke i sammenlignende reklame, hvor sådan sammenlignende reklame ikke opfylder kravene i artikel 4 i direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame

•   præcisering af, at varer ikke kan importeres til EU, også selv om det kun er ekspeditøren, der handler i erhvervsmæssigt øjemed, med henblik på at modvirke bestilling og salg af forfalskede varer via internettet

•   muligheden for rettighedshavere for at forhindre tredjemand i at bringe varer fra tredjelande, på hvilke der uden tilladelse er anbragt et varemærke, som i det væsentligste er identisk med det varemærke, der er registreret for disse varer, ind i Unionens toldområde, uanset om de er overgået til fri omsætning.

Ordførerens holdning

Ordføreren hilser i store træk Kommissionens forslag velkomment, navnlig hvad angår de bestemmelser, der er relevante for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Ændringsforslagene i udkastet til udtalelse vedrører navnlig:

•   styrkelse af de nationale myndigheders rolle i systemet for varemærkebeskyttelse og i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning

•   fjernelse af bestemmelsen om, at det kun skal være tilladt at indgive en EU-varemærkeansøgning til agenturet

•   præcisering af EU-varemærkets form

•   fristerne for angivelse og klassificering af varer og tjenesteydelser

•   agenturets opgaver

•   administrationsrådets sammensætning

•   gebyrer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør terminologien i forordning (EF) nr. 207/2009 ajourføres. Dette indebærer udskiftning af "EF-varemærker" med "EU-varemærker". I overensstemmelse med den fælles tilgang til decentrale agenturer, der i juli 2012 blev vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bør betegnelsen "Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)" erstattes af "Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design" (i det følgende benævnt "agenturet").

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) For at muliggøre mere fleksibilitet og samtidig opnå større retssikkerhed med hensyn til metoderne til varemærkers gengivelse bør definitionen af et EU-varemærke ikke længere omfatte et krav om grafisk gengivelse. Det bør være tilladt at gengive et tegn på en passende måde og derfor ikke nødvendigvis grafisk, så længe gengivelsen giver de kompetente myndigheder og offentligheden mulighed for med præcision og klarhed at fastslå den nøjagtige genstand for beskyttelsen.

(9) For at muliggøre mere fleksibilitet og samtidig opnå større retssikkerhed med hensyn til metoderne til varemærkers gengivelse bør definitionen af et EU-varemærke ikke længere omfatte et krav om grafisk gengivelse. Det bør være tilladt at gengive et tegn på en passende måde og derfor ikke nødvendigvis grafisk, samt at forlange, at tegnet kan gengives såvel i sin offentliggjorte form som i sin registrerede form, således at de kompetente myndigheder og offentligheden altid har mulighed for med præcision og klarhed at fastslå den nøjagtige genstand for beskyttelsen.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) Indsigelse mod registrering af varemærket kan også indgives af enhver fysisk eller juridisk person og enhver sammenslutning eller ethvert organ, der repræsenterer fabrikanter, producenter, leverandører af tjenesteydelser, forhandlere eller forbrugere, som kan godtgøre, at et varemærke er af en sådan karakter, at det er egnet til at vildlede offentligheden, f.eks. hvad angår varens eller tjenesteydelsens karakter, kvalitet eller geografiske oprindelse.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) For at opnå retssikkerhed og klarhed er det nødvendigt at præcisere, at et EU-varemærke ikke kun i tilfælde af lighed, men også i tilfælde af, at der anvendes et identisk tegn for identiske varer eller tjenesteydelser, kun bør indrømmes beskyttelse, såfremt og i det omfang, at mærkets primære funktion, som er at garantere varernes eller tjenesteydelsernes handelsmæssige oprindelse, påvirkes negativt.

(15) For at opnå retssikkerhed og klarhed er det nødvendigt at præcisere, at et EU-varemærke ikke kun i tilfælde af lighed, men også i tilfælde af, at der anvendes et identisk tegn for identiske varer eller tjenesteydelser, kun bør indrømmes beskyttelse, såfremt og i det omfang, at mærkets primære funktion påvirkes negativt.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a) Et varemærkes primære funktion består i at garantere varens oprindelse over for forbrugeren eller slutbrugeren, idet denne sættes i stand til at skelne varen fra varer af anden oprindelse uden risiko for forveksling.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15b) Når det afgøres, om et varemærkes primære funktion påvirkes negativt, er det nødvendigt at tolke denne bestemmelse i lyset af artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention med henblik på at garantere den grundlæggende ret til ytringsfrihed.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer.

(18) Med henblik på at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpelsen af forfalskning mere effektivt bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til, med bistand fra de nationale myndigheder, at forhindre, at tredjemand fører varer ind i Unionens toldområde, uden at disse er overgået til fri omsætning dér, når varerne kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som i det væsentlige er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer.

Begrundelse

De nationale myndigheders bistand er nødvendig for at kunne forhindre en sådan indførsel.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af varer, der betegner en krænkelse, navnlig i forbindelse med salg over internettet, bør indehaveren have ret til at forbyde import af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen af varerne, som handler i erhvervsmæssigt øjemed.

(19) Med henblik på mere effektivt at forhindre indførsel af varer, der betegner en krænkelse, navnlig i forbindelse med salg over internettet, bør indehaveren have ret til, med bistand fra de nationale myndigheder, at forbyde import eller udbud af sådanne varer til EU, hvis det kun er afsenderen, formidleren, agenten eller onlinetjenesteudbyderen af varerne, som handler i erhvervsmæssigt øjemed.

Begrundelse

De nationale myndigheders bistand er nødvendig for at kunne forhindre en sådan indførsel.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) De enerettigheder, som et EU-varemærke giver, bør ikke give indehaveren ret til at forbyde brugen af tegn eller angivelser, der anvendes med gyldig grund med henblik på at sætte forbrugerne i stand til at foretage sammenligninger eller udtrykke holdninger, eller hvis der ikke er tale om kommerciel brug af varemærket.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) I lyset af den gradvise tilbagegang og det ubetydelige antal EF-varemærkeansøgninger, der indgives til de centrale kontorer for intellektuel ejendomsret i medlemsstaterne (herefter benævnt "medlemsstaternes kontorer"), bør det kun være tilladt at indgive en EU-varemærkeansøgning til agenturet.

udgår

Begrundelse

Da det er målet at gøre livet lettere for både borgere og virksomheder, bør vi holde fast i samtlige muligheder for registrering af varemærker på europæisk niveau, og det skal derfor fortsat være muligt at foretage sådanne registreringer i de nationale kontorer, som kun fungerer som mellemled for agenturet.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45) For at sikre en effektiv metode til bilæggelse af tvister, sammenhæng med den sprogordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, en hurtig levering af afgørelser i enkle sager, en effektiv organisation af appelkamrene samt et passende og realistisk niveau for de gebyrer, der opkræves af agenturet, samtidig med at de budgetprincipper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, overholdes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser om de sprog, der skal anvendes ved agenturet, de tilfælde, hvor afgørelser om indsigelse eller annullering bør træffes af et enkelt medlem, de nærmere bestemmelser om appelkamrenes tilrettelæggelse, størrelsen af de gebyrer, der skal betales til agenturet, og de nærmere bestemmelser om deres betaling.

(45) For at sikre en effektiv metode til bilæggelse af tvister, sammenhæng med den sprogordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, en hurtig levering af afgørelser i enkle sager, en effektiv organisation af appelkamrene samt et passende og realistisk niveau for de gebyrer, der opkræves af agenturet, samtidig med at de budgetprincipper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 207/2009, overholdes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår reglerne for fastsættelse af bestemmelser om de sprog, der skal anvendes i agenturet, de tilfælde, hvor afgørelser om indsigelse eller annullering bør træffes af et enkelt medlem, de nærmere bestemmelser om appelkamrenes tilrettelæggelse, størrelsen af de gebyrer, der skal betales til agenturet, og de nærmere bestemmelser om deres betaling.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 4litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) blive gengivet på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den nøjagtige genstand for den beskyttelse, som indehaveren indrømmes."

b) blive gengivet på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden entydigt og nøjagtigt at fastslå genstanden for den beskyttelse, som indehaveren indrømmes."

Begrundelse

Formålet er, at de elementer, der udgør et EU-varemærke, gengives klart og tydeligt.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 9 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

tegnet er identisk med EU-varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke EU-varemærket er registreret, og når en sådan anvendelse påvirker eller vil kunne påvirke EU-varemærkets evne til at garantere varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse over for forbrugerne

tegnet er identisk med EU-varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke EU-varemærket er registreret, og når en sådan anvendelse påvirker eller vil kunne påvirke EU-varemærkets evne til at garantere varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse over for forbrugerne ved at sætte disse i stand til at skelne varen fra varer af anden oprindelse uden risiko for forveksling

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 9 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre indførsel af varer som omhandlet i stk. 3, litra c), hvor kun afsenderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed.

Indehaveren af et EU-varemærke skal også, med bistand fra de nationale myndigheder, have ret til at forhindre indførsel af varer som omhandlet i stk. 3, litra c), eller udbud af varer i henhold til stk. 3, litra b), såfremt afsenderen, formidleren, agenten eller onlinetjenesteudbyderen af varerne handler i erhvervsmæssigt øjemed.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 9 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke.

Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i at føre varer ind i Unionens toldområde, hvis de krænker det pågældende EU-varemærke, hvor sådanne varer, herunder emballage:

 

a) kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det EU-varemærke, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke

 

b) og er beregnet til en erhvervsaktivitet, selv om de ikke overgår til fri omsætning på det pågældende område.

Begrundelse

Handelskanalerne for forfalskede produkter og smuglervarer har tendens til at ligne de lovlige internationale handelskanaler. Da det er ret nemt for visse kriminelle netværk at forfalske dokumenter med toldvæsenets visering, navnlig hvad angår oprindelse og bestemmelsesland, må IMCO påpege, at det er afgørende for beskyttelsen af det indre marked og forbrugernes sundhed og sikkerhed at få kontrol med handelsstrømmene.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 9stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke."

5. Indehaveren af et EU-varemærke skal også have ret til, med bistand fra de nationale myndigheder, at forhindre tredjemand i som led i en erhvervsaktivitet at føre varer ind i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning, hvor sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med EU-varemærket, der er registreret for sådanne varer, eller som for så vidt angår deres væsentligste aspekter ikke kan skelnes fra dette varemærke."

Begrundelse

De nationale myndigheders bistand er nødvendig for at kunne forhindre en sådan indførsel.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis tredjemands anvendelse sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

Dette stykke finder kun anvendelse, hvis tredjemands anvendelse sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at præcisere, at kravet om loyal anvendelse finder anvendelse på både litra a), b) og c), ikke kun på litra a).

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

EU-varemærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre brug af varemærket med gyldig grund i forbindelse med:

 

a) reklame eller salgsfremme, som sætter forbrugerne i stand til at sammenligne varer eller tjenesteydelser, eller

 

b) identificering og parodiering, kritik eller kommentering af varemærkeindehaveren eller varemærkeindehaverens varer eller tjenesteydelser eller

 

c) enhver ikke-kommerciel anvendelse af et varemærke.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 15 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15, stk. 1, første afsnit, affattes således:

 

Såfremt indehaveren ikke inden fem år efter registreringen har gjort reel brug af EF-varemærket i en medlemsstat eller en del heraf for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller hvis brugen har været suspenderet uden afbrydelse i fem år, underkastes EF-varemærket de i denne forordning omhandlede sanktioner, medmindre der foreligger gode grunde til, at brug ikke har fundet sted.

Begrundelse

Det foreslås at erstatte formuleringen "inden for Fællesskabet" med formuleringen "i en medlemsstat eller en del heraf". Så længe brugen er "reel", bør dette være nok til at afvise et krav om fortabelse, der tager udgangspunkt i manglende brug af et EU-varemærke, hvis brugen har været begrænset til en enkelt medlemsstat eller en del heraf.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 25

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En ansøgning om et EU-varemærke skal indgives til agenturet."

En ansøgning om et EU-varemærke skal indgives til agenturet eller kontoret."

Begrundelse

Da det er målet at gøre livet lettere for både borgere og virksomheder, bør vi holde fast i samtlige muligheder for registrering af varemærker på europæisk niveau, og det skal derfor fortsat være muligt at foretage sådanne registreringer i de nationale kontorer, som kun fungerer som mellemled for agenturet.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 27

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 27

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ansøgningsdatoen for en EU-varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgeren indgiver dokumenterne indeholdende de i artikel 26, stk. 1, omhandlede oplysninger til agenturet, såfremt ansøgningsgebyret, for hvilket betalingsordren skal være givet senest på nævnte dato, erlægges.

Ansøgningsdatoen for en EU-varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgeren indgiver dokumenterne indeholdende de i artikel 26, stk. 1, omhandlede oplysninger til agenturet eller kontoret, såfremt ansøgningsgebyret erlægges senest en måned efter indgivelsen af ovennævnte dokumenter.

Begrundelse

Ansøgningsdatoen for en EU-varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgeren indgiver dokumenterne indeholdende de i artikel 26, stk. 1, omhandlede oplysninger til agenturet eller til det nationale varemærkekontor. Den nuværende henstandsperiode på en måned bør bibeholdes med henblik på at gøre det muligt for ansøgerne at trække deres ansøgning tilbage og genindgive den uden at skulle betale gebyret to gange. Dette er især vigtigt for SMV'er, for hvem risikoen for at indgive fejlagtige ansøgninger er større, og som ville blive ramt i særlig grad, hvis de skulle betale gebyret to gange.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 28 – stk. 8 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Indehavere af EU-varemærker, der er ansøgt om inden den 22. juni 2012, og som udelukkende er registreret for en hel klasse i Nice-klassifikationen, kan erklære, at det på ansøgningsdatoen var deres hensigt at søge om beskyttelse for andre varer eller tjenesteydelser end dem, der er omfattet af den bogstavelige betydning af betegnelsen på den pågældende klasseoverskrift, forudsat at de varer eller tjenesteydelser, der udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse i den udgave af Nice-klassifikationen, der var gældende på ansøgningsdatoen.

Indehavere af EU-varemærker, der er ansøgt om inden den 22. juni 2012, og som er registreret for en hel klasse i Nice-klassifikationen, kan erklære, at det på ansøgningsdatoen var deres hensigt at søge om beskyttelse for andre varer eller tjenesteydelser end dem, der er omfattet af den bogstavelige betydning af betegnelsen på den pågældende klasseoverskrift, forudsat at de varer eller tjenesteydelser, der udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse i den udgave af Nice-klassifikationen, der var gældende på ansøgningsdatoen.

Begrundelse

Muligheden for at foretage ændringer af klasseoverskrifter bør ikke kun være åben for registreringer, som udelukkende vedrører klasseoverskrifter, men også for registreringer, der vedrører en hel klasseoverskrift samt visse andre varer/tjenesteydelser.

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 28stk. 8 andet afsnit

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Erklæringen skal indgives til agenturet senest 4 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og klart, præcist og specifikt udpege andre varer og tjenesteydelser end dem, der er klart omfattet af den bogstavelige betydning af angivelserne i klasseoverskrifterne, og som oprindeligt var omfattet af indehaverens hensigt. Agenturet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre registret i overensstemmelse hermed. Denne mulighed berører ikke anvendelsen af artikel 15, artikel 42, stk. 2, artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 57, stk. 2.

Erklæringen skal indgives til agenturet i forbindelse med registreringen af ændringerne eller fornyelsen og klart, præcist og specifikt udpege andre varer og tjenesteydelser end dem, der er klart omfattet af den bogstavelige betydning af angivelserne i klasseoverskrifterne, og som oprindeligt var omfattet af indehaverens hensigt. Agenturet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre registret i overensstemmelse hermed. Denne mulighed berører ikke anvendelsen af artikel 15, artikel 42, stk. 2, artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 57, stk. 2.

Begrundelse

De registreringer, der er foretaget før den 22. juli 2012, overholder alle de på det tidspunkt fastsatte lovbestemte krav. For at undgå nye og komplicerede procedurer bør denne forretningsgang anvendes i tilfælde af ændringer ved registrering eller i tilfælde af anmodning om varemærkefornyelse.

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 30

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 30 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En påberåbelse af prioritet skal indgives sammen med ansøgningen om EU-varemærke og skal indeholde oplysning om dato, nummer og land for den tidligere ansøgning.

En ansøger, som vil påberåbe sig prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, skal indgive en prioritetserklæring og en genpart af den tidligere ansøgning. Hvis den tidligere ansøgning ikke er affattet på et af agenturets arbejdssprog, indgiver ansøgeren en oversættelse af denne til et af kontorets arbejdssprog.

Begrundelse

I henhold til gennemførelsesforordningen for registrering af EF-varemærker kan man påberåbe sig prioritet enten i ansøgningen eller senest to måneder efter den dato, hvor ansøgningen blev indgivet. Retten til prioritet har den virkning, at prioritetsdatoen gælder som ansøgningsdato med henblik på at afgøre, hvilke rettigheder der har forrang. Formålet med denne ændring er at bibeholde den nuværende formulering i artikel 30 og dermed bibeholde henstandsperioden på to måneder.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 40 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De pågældende bliver ikke herved part i registreringsproceduren over for agenturet.

udgår

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 39 a (nyt)

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 41 – stk. 5 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

39a) I artikel 41 indsættes følgende som stk. 5:

 

5. Indsigelse mod registrering af varemærket kan også indgives af enhver fysisk eller juridisk person og enhver sammenslutning eller ethvert organ, der repræsenterer fabrikanter, producenter, leverandører af tjenesteydelser, forhandlere eller forbrugere, som kan godtgøre, at et varemærke er af en sådan karakter, at det er egnet til at vildlede offentligheden, f.eks. hvad angår varens eller tjenesteydelsens karakter, kvalitet eller geografiske oprindelse.

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40 a (nyt)

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 42 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

40a) Artikel 42, stk. 4, affattes således:

 

Finder agenturet det hensigtsmæssigt, opfordrer det parterne til at indgå forlig, helst før indsigelsesproceduren formelt igangsættes. Hvis agenturet gør dette, skal det give oplysninger om de tilgængelige mæglingsprocedurer og specialiseret mægling, herunder mægling, der tilbydes af eksterne mæglere, som er akkrediteret hos agenturet.

 

Hvis parterne beslutter sig for at indgå forlig under indsigelsesproceduren, giver agenturet begge parter en rimelig udsættelse med henblik på at nå frem til en afslutning på mæglingsprocessen.

Begrundelse

Den nuværende artikel 42, stk. 4, lyder: "Finder Harmoniseringskontoret det hensigtsmæssigt, opfordrer det parterne til at indgå forlig." Den mægling, som OHIM tilbyder, begrænser sig til klagesager, og kun dets ansatte kan optræde i rollen som mæglere. Der er til dato kun blevet gennemført et meget begrænset antal mæglinger. For at gøre mægling mere tiltrækkende skal parterne opfordres til at gøre brug af denne mulighed på et tidligere tidspunkt. Parterne skal også have ret til at vælge eksterne mæglere.

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 50 a (nyt)

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 57 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

50a) Artikel 57, stk. 4, affattes således:

 

Finder agenturet det hensigtsmæssigt, opfordrer det parterne til at indgå forlig, helst før annulleringsproceduren formelt igangsættes. Hvis agenturet gør dette, skal det give oplysninger om de tilgængelige mæglingsprocedurer og specialiseret mægling, herunder mægling, der tilbydes af eksterne mæglere, som er akkrediteret hos agenturet.

 

Hvis parterne beslutter sig for at indgå forlig under indsigelsesproceduren, giver agenturet begge parter en rimelig udsættelse med henblik på at nå frem til en afslutning på mæglingsprocessen.

Begrundelse

Den nuværende artikel 57, stk. 4, lyder: "Finder Harmoniseringskontoret det hensigtsmæssigt, opfordrer det parterne til at indgå forlig." Den mægling, som OHIM tilbyder, begrænser sig til klagesager, og kun dets ansatte kan optræde i rollen som mæglere. Der er til dato kun blevet gennemført et meget begrænset antal mæglinger. For at gøre mægling mere tiltrækkende skal parterne opfordres til at gøre brug af denne mulighed på et tidligere tidspunkt. Parterne skal have ret til at vælge eksterne mæglere.

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 98

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 1 a – artikel 123 bstk. 1 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

da) forvaltning og fremme af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og ordningerne for garanterede traditionelle specialiteter som fastsat i forordning (EU) nr. 1151/2012

Begrundelse

Da reglerne for de intellektuelle ejendomsrettigheder i stigende grad harmoniseres på EU-plan, er der al mulig grund til, at alle varer beskyttes af ens regler, for således at sikre retlig kohærens.

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 98

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 1 a – artikel 123 bstk. 1 – litra d b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

db) forvaltning og fremme af beskyttede geografiske betegnelser som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008

Begrundelse

Da reglerne for de intellektuelle ejendomsrettigheder i stigende grad harmoniseres på EU-plan, er der al mulig grund til, at alle varer beskyttes af ens regler, for således at sikre retlig kohærens.

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 98

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 1 a – artikel 123 bstk. 1 – litra d c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

dc) forvaltning og fremme af de øvrige europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder i henhold til artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Begrundelse

Da reglerne for de intellektuelle ejendomsrettigheder i stigende grad harmoniseres på EU-plan, er der al mulig grund til, at alle varer beskyttes af ens regler, for således at sikre retlig kohærens.

Ændringsforslag  32

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 98

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 1 a – artikel 123 bstk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Agenturet kan yde frivillig mægling med henblik på at hjælpe parterne med at nå frem til en mindelig løsning.

3. Agenturet kan yde frivillig mægling med henblik på at lette adgangen til alternativ tvistbilæggelse og fremme mindelig løsning af tvister, bl.a. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil‑ og handelsretlige område1.

 

_____________

 

1 ΕUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.

Begrundelse

En sådan mægling er vigtig, da den kan forhindre ekstraomkostninger til retssager og sikre en hurtigere bilæggelse af tvister.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 98

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 1a – artikel 123 c – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Agenturet skal definere, udarbejde og koordinere fælles projekter af interesse for EU med hensyn til de i stk. 1 omhandlede områder. Projektdefinitionen skal omfatte specifikke forpligtelser og ansvarsområder for hvert deltagende kontor for industriel ejendomsret i medlemsstaterne og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret.

Agenturet skal i samarbejde med medlemsstaternes kontorer definere, udarbejde og koordinere fælles projekter af interesse for EU med hensyn til de i stk. 1 omhandlede områder. Projektdefinitionen skal omfatte specifikke forpligtelser og ansvarsområder for hvert deltagende kontor for industriel ejendomsret i medlemsstaterne og Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret.

Ændringsforslag  34

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 2 – artikel 124 – stk. 1 – litra k a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ka) På grundlag af et udkast præsenteret af den administrerende direktør i henhold til artikel 128, stk. 4, litra o), vedtager administrationsrådet bestemmelserne for mægling og voldgift samt de gældende regler for driften af det center, der er oprettet til dette formål.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 1 a – artikel 125stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Administrationsrådet består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne og to repræsentanter for Kommissionen samt af deres suppleanter.

1. Administrationsrådet består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne, en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for Europa-Parlamentet samt af deres suppleanter.

Begrundelse

Sammensætningen af administrationsrådet bør være paritetisk, det bør med andre ord bestå af et medlem fra hver medlemsstat, en repræsentant fra Kommissionen og en repræsentant fra Europa-Parlamentet med henblik på at skabe institutionel balance og muliggøre, at Europa-Parlamentets deltagelse i tilsynet med instituttets forvaltning bliver effektiv.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 3 – artikel 128 – stk. 4 – litra o a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

oa) han/hun skal udarbejde et mæglingsprojekt og voldgiftsbestemmelser samt regler for driften af det center, som er oprettet til formålet, og forelægge dem for administrationsrådet til vedtagelse.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 3 – artikel 129 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den administrerende direktør udnævnes af administrationsrådet på grundlag af en kandidatliste, der udarbejdes af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Inden udnævnelsen finder sted, kan den kandidat, som administrationsrådet har udvalgt, opfordres til at afgive en erklæring til ethvert kompetent udvalg i Europa-Parlamentet og til at besvare eventuelle spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af formanden for administrationsrådet.

Den administrerende direktør udnævnes af administrationsrådet på grundlag af en liste med mindst tre kandidater, der efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure foreslås af en udvælgelseskomite bestående af to repræsentanter for medlemsstaterne og repræsentanter for Kommissionen og for Europa-Parlamentet. Inden udnævnelsen finder sted, kan den kandidat, som administrationsrådet har valgt, opfordres til at afgive en erklæring til et kompetent udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgets medlemmer. I forbindelse med indgåelsen af en kontrakt med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af formanden for administrationsrådet.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 3 – artikel 129 – stk. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse vedtaget af administrationsrådet på forslag af Kommissionen.

Afskedigelse af den administrerende direktør kan kun finde sted i henhold til en afgørelse vedtaget af administrationsrådet truffet af to tredjedele af dets medlemmer og på forslag af Kommissionen eller Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 3 – artikel 129 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs virksomhed og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

Den administrerende direktørs mandatperiode er fem år. Den administrerende direktørs mandat kan forlænges af administrationsrådet én gang for en periode på fem år eller indtil dennes pensionsalder, i tilfælde af at den indtræffer i løbet af den nye mandatperiode.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 99

Forordning (EF) 207/2009

Afsnit XII – afdeling 3 – artikel 129 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Administrationsrådet kan på baggrund af et forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering, forny den administrerende direktørs mandatperiode én gang, dog højst for en periode på fem år.

udgår

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 106 a (nyt)

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 137 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Center for arbitrage og mægling for varemærker, design og modeller

 

1. Der oprettes inden for agenturet et center for voldgiftssager for varemærker, design og modeller (i det følgende benævnt "centret").

 

2. Centret skal råde over faciliteter til mægling og arbitrage i tvister, som omhandler to eller flere parter inden for varemærker, design og modeller i henhold til denne forordning og til forordning (EF) nr. 6/2002 vedrørende fællesskabsprojekter.

 

3. På grundlag af et projekt præsenteret af den administrerende direktør i henhold til artikel 128, stk. 4, litra o), vedtager administrationsrådet bestemmelserne for mægling og voldgift samt de gældende regler for forvaltning af centret.

 

4. I tilfælde af, at tvister omfatter indsigelser, annullering og appelsager mellem parterne, kan parterne til enhver tid og efter gensidig aftale anmode om afbrydelse af sagen med henblik på at foretage mægling eller voldgift.

 

5. Agenturet, herunder også appelkamrene, kan, hvis de finder det passende, sammen med parterne undersøge muligheden for et forlig, eventuelt via mægling og/eller arbitrage med brug af centrets faciliteter.

 

6. Centret skal udarbejde en liste over mæglere og voldgiftmænd til at bistå parterne med bilæggelsen af deres tvist.

 

7. Undersøgere og medlemmer af Harmoniseringskontoret eller af appelkamrene kan ikke medvirke ved mægling eller arbitrage i tilfælde af at:

 

a) de har et forudgående engagement i de sager, der er underlagt mægling eller arbitrage

 

b) de har personlig interesse i en sag

 

c) de på forhånd har været involveret som repræsentanter for en af parterne.

 

8. En person, som er blevet anmodet om at udtale sig som medlem af et voldgifts- eller mæglingspanel, kan ikke være involveret i indsigelse, annullering eller klager i den sag, som oprindelig gav anledning til mægling eller arbitrage.

 

9. Enhver aftale, som indgås via centrets faciliteter, herunder ved mægling, håndhæves ved agenturet eller i enhver medlemsstat uden at gribe ind i de håndhævelsesprocedurer, som er fastsat ved lov i den medlemsstat, i hvilken den håndhæves.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 11 – nr. 110

Forordning (EF) 207/2009

Artikel 144stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De gebyrer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes til en størrelse, der sikrer, at indtægterne i princippet er tilstrækkelige til, at agenturets budget balancerer, samtidig med at man undgår en akkumulering af store overskud. Med forbehold af artikel 139, stk. 4, skal Kommissionen revidere gebyrernes størrelse, hvis et betydeligt overskud bliver regelmæssigt tilbagevendende. Hvis denne revision ikke fører til en nedbringelse eller en ændring i gebyrstørrelsen, der har til formål at forhindre, at der påløber yderligere et betydeligt overskud, skal det overskud, der akkumuleres efter revisionen, overføres til Den Europæiske Unions budget.

2. De gebyrer, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes til en størrelse, der sikrer, at indtægterne i princippet er tilstrækkelige til, at agenturets budget balancerer, samtidig med at man undgår en akkumulering af store overskud. Med forbehold af artikel 139, stk. 4, skal Kommissionen sænke gebyrernes størrelse, hvis et betydeligt overskud bliver regelmæssigt tilbagevendende. Et eventuelt betydeligt overskud, der akkumuleres trods revisionen, skal anvendes til fremme og forbedring af EU-varemærkesystemet.

Begrundelse

I tilfælde af, at der opstår et overskud fra ansøgernes indbetalte gebyrer for varemærkeregistrering og fornyelse af dem, bør dette anvendes til forbedring af varemærkesystemet i EU.

PROCEDURE

Titel

EF-varemærke

Referencer

COM(2013)0161 – C7-0087/2013 – 2013/0088(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

16.4.2013

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

16.4.2013

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Regina Bastos

29.5.2013

Behandling i udvalg

9.7.2013

25.9.2013

14.10.2013

 

Dato for vedtagelse

5.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Preslav Borissov, Jorgo Chatzimarkakis, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Thomas Händel, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Phil Prendergast, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Raffaele Baldassarre, Regina Bastos, Jürgen Creutzmann, Cornelis de Jong, Ildikó Gáll-Pelcz, María Irigoyen Pérez, Constance Le Grip, Emma McClarkin, Claudio Morganti, Pier Antonio Panzeri, Marek Siwiec, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Agustín Díaz de Mera García Consuegra

PROCEDURE

Titel

EF-varemærke

Referencer

COM(2013)0161 – C7-0087/2013 – 2013/0088(COD)

Dato for høring af EP

27.3.2013

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

16.4.2013

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

16.4.2013

ITRE

16.4.2013

IMCO

16.4.2013

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

ITRE

25.4.2013

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Cecilia Wikström

24.4.2013

 

 

 

Behandling i udvalg

29.5.2013

19.6.2013

17.9.2013

14.10.2013

 

5.11.2013

 

 

 

Dato for vedtagelse

17.12.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Sergio Gaetano Cofferati, Eva Lichtenberger, József Szájer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Silvia Costa, Jürgen Klute, Kay Swinburne

Dato for indgivelse

12.2.2014