BETÆNKNING om ændring af artikel 166 i Europa-Parlamentets forretningsorden om endelig afstemning og artikel 195, stk. 3, om afstemninger i udvalgene

20.1.2014 - (2014/2001(REG))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Carlo Casini


Procedure : 2014/2001(REG)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0035/2014
Indgivne tekster :
A7-0035/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om ændring af artikel 166 i Europa-Parlamentets forretningsorden om endelig afstemning og artikel 195, stk. 3, om afstemninger i udvalgene

(2014/2001(REG))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til ændring af forretningsordenen B7-0252/2013,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7‑0035/2014),

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.  gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Ændringsforslag  1

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 166

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

Når der stemmes om et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, hvad enten det drejer sig om en enkelt og/eller en endelig afstemning, foretager Parlamentet afstemning ved navneopråb ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg.

Når der træffes afgørelse på grundlag af en betænkning, foretager Parlamentet en enkelt og/eller en endelig afstemning ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2.

Ændringsforslag  2

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 195 – stk. 3

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

3. Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning, medmindre 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb. I så fald foretages afstemning i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2.

3. Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning. Der stemmes imidlertid ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2, hvis der foretages en enkelt og/eller en endelig afstemning om en betænkning, eller hvis 1/4 af udvalgets medlemmer kræver det.

FORSLAG TIL ÆNDRING AF EUROPA-PARLAMENTETS FORRETNINGSORDEN B7-0252/2013 (15.1.2014)

jf. forretningsordenens artikel 212

Morten Messerschmidt

Ændring af artikel 166 (Endelig afstemning) og artikel 195, stk. 3 (Afstemninger i udvalgene)

EUROPA-PARLAMENTETS FORRETNINGSORDEN

Ændringsforslag  1

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 166

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

Når der stemmes om et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, hvad enten det drejer sig om en enkelt og/eller en endelig afstemning, foretager Parlamentet afstemning ved navneopråb ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg.

Samtlige endelige afstemninger om betænkninger fra Parlamentet foretages ved navneopråb ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg.

Begrundelse

På baggrund af undersøgelsen om demokratisk kontrol, åbenhed og afstemningsregler i de nationale parlamenter i medlemsstaterne og i Europa-Parlamentet, som blev udarbejdet efter anmodning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, tilsigter den foreslåede ændring af forretningsordenen at tilpasse praksis i Europa-Parlamentet til bedste praksis i andre parlamenter i Den Europæiske Union.

Den foreslåede ændring vil også øge åbenheden og dermed medlemmernes ansvarlighed over for vælgerne og borgerne. Vælgerne har ret til at vide, hvordan deres repræsentanter har stemt, hvis de skal gøre dem ansvarlige.

Ændringsforslag  2

Europa-Parlamentets forretningsorden

Artikel 195 – stk. 3

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

3. Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning, medmindre 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb. I så fald foretages afstemning i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2.

3. Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning, medmindre der er tale om den endelige afstemning om et udkast til betænkning, som udvalget har udarbejdet, eller medmindre 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb.. I så fald foretages afstemning i overensstemmelse med artikel 167, stk. 2.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.12.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

7

0

For

Andrew Henry William Brons, Andrew Duff, Ashley Fox, Roberto Gualtieri, Enrique Guerrero Salom, Sylvie Guillaume, Gerald Häfner, Daniel Hannan, Stanimir Ilchev, Anneli Jäätteenmäki, Constance Le Grip, David Martin, Morten Messerschmidt, Sandra Petrović Jakovina, Helmut Scholz, Indrek Tarand, Luis Yáñez-Barnuevo García

Imod

Alfredo Antoniozzi, Elmar Brok, Zdravka Bušić, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, György Schöpflin, Manfred Weber

Hverken/eller

 

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alfredo Antoniozzi, Andrew Henry William Brons, Zdravka Bušić, Carlo Casini, Andrew Duff, Ashley Fox, Roberto Gualtieri, Enrique Guerrero Salom, Gerald Häfner, Daniel Hannan, Stanimir Ilchev, Constance Le Grip, David Martin, Morten Messerschmidt, Sandra Petrović Jakovina, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, Indrek Tarand, Manfred Weber, Luis Yáñez-Barnuevo García

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Elmar Brok, Sylvie Guillaume, Anneli Jäätteenmäki, Helmut Scholz, György Schöpflin