BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, der er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

24.1.2014 - (COM(2013)0428 – C7‑0178/2013 – 2013/0200(COD)) - ***I

Fiskeriudvalget
Ordfører: Maria do Céu Patrão Neves


Procedure : 2013/0200(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0046/2014
Indgivne tekster :
A7-0046/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, der er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

(COM(2013)0428 – C7‑0178/2013 – 2013/0200(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0428),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0178/2013),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. november 2013[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0046/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) De medlemsstater, der modtager finansiel støtte, bør ligeledes nyde godt af den forhøjede medfinansieringssats frem til udløbet af støtteberettigelsesperioden og indgivelsen af den sidste betalingsanmodning, selv hvis de på den pågældende dato ikke længere modtager finansiel støtte.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forordning (EF) nr. 1198/2006 udgår artikel 77a, stk. 5.

I forordning (EF) nr. 1198/2006 foretages følgende ændringer:

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Artikel 1 – litra a (nyt)

Forordning (EF) nr. 387/2012

Artikel 76 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

a) Artikel 76, stk. 3, affattes således:

 

"3. Som en undtagelse fra artikel 53, stk. 3, forhøjes de mellemliggende betalinger på en medlemsstats anmodning med et beløb, der svarer til 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der er fastsat for hver prioriteret akse, op til et maksimum på 100 %, og forhøjelsen anvendes på beløb til støtteberettigede offentlige udgifter, der nyanmeldes i hver godkendt udgiftsoversigt, som forelægges af en medlemsstat, der den 31. december 2013 eller efter denne dato opfylder en af følgende betingelser:"

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Artikel 1 – litra b (nyt)

Forordning (EF) nr. 387/2012

Artikel 77 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

b) Artikel 77, stk. 2, affattes således:

 

"2. Som en undtagelse fra artikel 53, stk. 3, forhøjes saldobetalingerne på en medlemsstats anmodning med et beløb, der svarer til 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der er fastsat for hver prioriteret akse, op til et maksimum på 100 %, og forhøjelsen anvendes på de støtteberettigede offentlige udgifter, der nyanmeldes i hver godkendt udgiftsoversigt, som forelægges af en medlemsstat, der den 31. december 2013 eller efter denne dato opfylder en af betingelserne i artikel 76, stk. 3, litra a), b) og c)."

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Artikel 1 – litra c (nyt)

Forordning (EF) nr. 387/2012

Artikel 77a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

c) Artikel 77a, stk. 2, affattes således:

 

"2. Undtagelsen i artikel 76, stk. 3, og artikel 77, stk. 2, indrømmes af Kommissionen efter skriftlig anmodning fra en medlemsstat, der opfylder en af betingelserne i artikel 76, stk. 3, litra a), b) og c)."

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 1 – litra d (nyt)

Forordning (EF) nr. 387/2012

Artikel 77a – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

d) Artikel 77a, stk. 5, udgår.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Denne forordning finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

  • [1]  EUT C 341 af 21.11.2013, s. 75.

BEGRUNDELSE

INDLEDNING OG RAMMER

Finanskrisen og den økonomiske recession har siden 2009 og på hidtil uset vis påvirket den finansielle stabilitet og den økonomiske vækst i Den Europæiske Union generelt og navnlig i de medlemsstater, der modtager ekstern støtte. Disse medlemsstater var målgruppen for de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, der blev aftalt med Europa‑Kommissionen, og som i første omgang omfattede syv medlemsstater – Cypern, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Portugal og Rumænien. Heraf er det blot fire, der fortsat modtager finansiel støtte, nemlig Cypern, Grækenland, Irland og Portugal.

Disse fire medlemsstater er pålagt alvorlige budgetbegrænsninger, der skaber likviditetsproblemer som følge af den nødvendige budgetkonsolidering og vanskeliggør gennemførelsen af de operationelle programmer. Investeringskapaciteten i disse medlemsstater er derfor begrænset, både i den offentlige og den private sektor, hvilket yderligere vanskeliggør anvendelsen af de midler, der er til rådighed til at skabe vækst og forbedre konkurrenceevnen. Dynamiseringen af sektoren, som ellers skulle sikre dens bæredygtighed, kan derved blive bragt i fare, og sektoren risikerer at ende i en recessionsspiral.

Der er følgelig et presserende behov for at fremme nogle vilkår, der kan lette forvaltningen af EU's fonde med henblik på at fremme og fremskynde investeringer i de medlemsstater, der modtager finansiel støtte, og sætte gang i de projekter, der er afgørende for den socioøkonomiske genopretning og udviklingen af sektoren.

KOMMISSIONENS FORSLAG

Formålet med nærværende forslag fra Kommissionen om ændring af forordning (EF) nr. 1198/2006 er at bistå de lande, der i øjeblikket modtager finansiel støtte, såvel som andre medlemsstater, der i fremtiden eventuelt vil modtage støtte gennem tilpasningsprogrammer, således at de fortsat kan råde over økonomiske midler til at gennemføre deres projekter inden for rammerne af sektorpolitikken for fiskeriet.

Forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EFF) var allerede blevet ændret ved forordning (EU) nr. 387/2012 for at forhøje de mellemliggende og endelige betalinger til de medlemsstater, der modtager finansiel støtte, med 10 % over den gældende medfinansieringssats for hver prioriteret akse i de operationelle programmer, uden at deres samlede tilskud ændres, hvorved forvaltningen af finansieringen fra Unionen lettes, samtidig med at der sættes gang i investeringerne i disse landes fiskerisektor.

Denne bestemmelse finder anvendelse indtil den 31. december 2013, men eftersom tilpasningsprogrammerne forsat er i gang i nogle medlemsstater, foreslår Kommissionen nu at udvide dens anvendelsesperiode for at sikre en korrekt gennemførelse af de operationelle programmer, der støttes af EFF. Derfor foreslår Kommissionen en ændring af artikel 77a i forordning (EF) nr. 1198/2006, således at dens anvendelse ikke begrænses til indeværende år, og Kommissionen fortsat – frem til udløbet af støtteberettigelsesperioden og indgivelsen af den sidste betalingsanmodning – kan refundere de nye anmeldte udgifter ved at anvende den nævnte forhøjelse på 10 % af medfinansieringssatserne for de prioriterede akser i de operationelle programmer, som medfinansieres af EFF i perioden 2007‑2013.

ORDFØRERENS HOLDNING

Ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte den forhøjede medfinansieringssats for de medlemsstater, der modtager finansiel støtte, hvorved de førtidigt kan råde over økonomiske midler, hvilket er afgørende i den aktuelle krisesituation, og en korrekt gennemførelse af de operationelle programmer inden for rammerne af EFF lettes. Ordføreren understreger dog, at Kommissionens forslag i den aktuelle situation med finansiel ustabilitet og økonomisk afmatning fremstår som det eneste alternativ, der kan muliggøre projekternes kontinuitet og investeringerne i fiskerisektoren.

I denne henseende er det hensigtsmæssigt at fremhæve visse relevante aspekter:

1. Artikel 143 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som omhandler de medlemsstater, der er i eller trues af alvorlige finansielle vanskeligheder, fastsætter, at Kommissionen bør angive de støtteforanstaltninger, som den foreslår de nævnte stater, og rette henstilling til Rådet om ydelse af støtte og de passende former herfor. Nærværende forslag fra Kommissionen indskriver sig i denne sammenhæng, og det er i overensstemmelse med andre initiativer, som Kommissionen har vedtaget som reaktion på den vedvarende krise i Europa, der skaber større økonomisk og finansiel sårbarhed.

I forslaget til forordning, som fastsætter fælles bestemmelser om fondene under den fælles strategiske ramme for perioden 2014‑2020, peges der ligeledes på behovet for at sikre, at effektiviteten af forskellige fonde ikke påvirkes af uforsvarlige makroøkonomiske politikker, hvorfor det fastsætter, at medfinansieringssatserne for de medlemsstater, der modtager finansiel støtte, skal forhøjes med 10 %, hvorved den indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der foretages budgetkonsolidering, vil blive mindre, mens det samlede finansieringsniveau fra EU forbliver uforandret.

2. Dette forslag fra Kommissionen indebærer ikke nogen ekstra byrder for Den Europæiske Union, idet den nævnte forhøjelse på 10 % af medfinansieringssatsen for de prioriterede akser i de operationelle programmer ikke har nogen indflydelse på budgetbevillingen, og den ikke indebærer nogen ændring af de beløb, EFF udbetaler til de lande, der modtager finansiel støtte i programmeringsperioden 2007‑2013, eftersom den finder anvendelse, indtil det fastsatte betalingsloft er nået.

3. Forslaget fra Kommissionen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der foreslås en mekanisme, som giver Kommissionen mulighed for at lette støtten til de medlemsstater, der modtager finansiel støtte, ved hjælp af en forhøjelse af godtgørelsen for de godkendte udgifter inden for rammerne af EFF.

Forslaget respekterer ydermere nærhedsprincippet, idet forlængelsen af anvendelsesperioden for de medfinansieringssatser, der er forhøjet med 10 %, tilpasses krisesituationen og står i forhold til andre bestræbelser fra Den Europæiske Unions side på at støtte de lande, der modtager finansiel støtte inden for rammerne af de respektive makroøkonomiske tilpasningsprogrammer.

4. Ordføreren understreger den hastende karakter af Kommissionens forslag, idet forordning (EU) nr. 387/2012 kun er gyldig indtil den 31. december 2013, og "huller" i den aktuelle medfinansieringsordning bør undgås.

Det foreliggende forslag fra Kommissionen bør samtidig bidrage væsentligt til at fremme, at det beløb, der stilles til rådighed af EFF for perioden 2007‑2013, udnyttes fuldt ud, samt til, at de medlemsstater, der modtager støtte, får hjælp til at anvende midlerne mere effektivt og forbedre gennemførelsen af de operationelle programmer.

5. Det bør ligeledes fremhæves, at Kommissionens forslag udgør et værdifuldt bidrag med hensyn til at forenkle og fremskynde finansieringen, hvilket vil sætte gang i projekterne og investeringerne i fiskerisektoren og bidrage til en smidig overgang mellem den nuværende og den fremtidige programmeringsperiode 2014‑2020.

6. Endelig er det tydeligt, at der i forbindelse med støtteforanstaltningerne til de lande, der modtager finansiel støtte, ikke må udøves forskelsbehandling af EFF i forhold til Samhørighedsfonden og Strukturfondene (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/EFRU og Den Europæiske Socialfond/ESF) i den samme programmeringsperiode 2007‑2013, idet man i forbindelse med de nævnte fonde har anerkendt behovet for at lette adgangen til økonomiske midler, der er bestemt til gennemførelsen af de medfinansierede projekter frem til indgivelsen af den sidste betalingsanmodning. Kommissionen bør derfor nødvendigvis tilpasse nærværende forslag til forordning til forslaget til forordning vedrørende de to nævnte fonde, således at der gives mulighed for, at forhøjelsen på 10 % af medfinansieringssatserne for de prioriterede akser kan fortsætte, indtil de programmer, der støttes af EFF, afsluttes. Herved lettes anvendelsen af den forhøjede medfinansieringssats frem til udløbet af støtteberettigelsesperioden og indgivelsen af den sidste betalingsanmodning, selv hvis den pågældende medlemsstat på tidspunktet ikke længere modtager finansiel støtte.

I forlængelse af ovenstående og i betragtning af at forordningen om fælles bestemmelser fastsætter, at de forhøjede betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetvanskeligheder skal finde anvendelse i forbindelse med alle fonde under den fælles strategiske ramme 2014‑2020 (Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/EFRU, Den Europæiske Socialfond/ESF, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne/ELFUL og den fremtidige Europæiske Hav- og Fiskerifond/EHFF) indtil den 30. juni 2016, er det ønskeligt, at samme frist fastsættes for de betalinger, der foretages inden for rammerne af EFF.

Forlængelsen af anvendelsesperioden for de medfinansieringssatser, der er forhøjet med 10 %, frem til programmets afslutning og den sidste betalingsanmodning er en gennemsigtig, enkel og fleksibel foranstaltning, som er afgørende for at kunne lette udbetalingen af støtte og dermed sætte gang i udviklingen af projekterne og investeringer i fiskerisektoren, hvilket er yderst vigtigt for at fremme økonomisk vækst og jobskabelse i forskellige regioner, der er stærkt afhængige af fiskeriet.

Ordføreren understreger den hastende karakter af nærværende forslag til forordning og henstiller derfor, at det straks godkendes, så unødige komplikationer, forsinkelser og skader undgås, og forordningen hurtigst muligt kan træde i kraft og anvendes i praksis.

PROCEDURE

Titel

Finansiel forvaltning for visse medlemsstater, der er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

Referencer

COM(2013)0428 – C7-0178/2013 – 2013/0200(COD)

Dato for høring af EP

18.6.2013

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH

1.7.2013

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

1.7.2013

CONT

1.7.2013

ENVI

1.7.2013

REGI

1.7.2013

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

BUDG

16.12.2013

CONT

2.7.2013

ENVI

11.7.2013

REGI

11.7.2013

Ordfører

       Dato for valg

Maria do Céu Patrão Neves

12.9.2013

 

 

 

Behandling i udvalg

4.11.2013

17.12.2013

 

 

Dato for vedtagelse

22.1.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Antonello Antinoro, Alain Cadec, Chris Davies, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Dolores García-Hierro Caraballo, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Ulrike Rodust, Raül Romeva i Rueda, Struan Stevenson, Isabelle Thomas, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Ole Christensen, Jens Nilsson, Crescenzio Rivellini

Dato for indgivelse

24.1.2014