BETÆNKNING om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU – 2012

31.1.2014 - (2013/2156(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Inês Cristina Zuber

Ændringsforslag

Procedure : 2013/2156(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0073/2014

Indgivne tekster :

A7-0073/2014

Forhandlinger :

PV 10/03/2014 - 12
CRE 10/03/2014 - 12

Afstemninger :

PV 11/03/2014 - 9.23
CRE 11/03/2014 - 9.23
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2012

(2013/2156(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

– der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

– der henviser til FN's konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution,

– der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der vedtoges på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som vedtoges på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing +10 (2005) og Beijing +15 (2010),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA[4],

– der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

– der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011[5],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 "Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder – Et kvindecharter" (COM(2010)0078),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

– der henviser til Kommissionens meddelelse "EU 2020: En europæisk strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2011)2020),

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 16. september 2013 med titlen "Mid-term review of the Strategy for equality between women and men (2010-2015)" (SWD(2013)0339),

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 8. maj 2013 med titlen "Report on the progress on equality between women and men in 2012" (SWD(2013)0171),

– der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder "Review of the Implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States: Violoncel against Women – Victim Support", offentliggjort i 2012,

– der henviser til de europæiske direktiver, der har eksisteret siden 1975, om de forskellige aspekter af ligestilling mellem mænd og kvinder (direktiv 2010/41/EU, direktiv 2010/18/EU, direktiv 2006/54/EF, direktiv 2004/113/EF, direktiv 92/85/EØF, direktiv 86/613/EØF og direktiv 79/7/EØF),

– der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi[6],

– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder[7],

– der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om kvinders uddannelses- og erhvervsrelaterede mobilitet i EU[8],

– der henviser til sin beslutning af 12 marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU[9],

– der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status: Afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger[10],

– der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren[11],

– der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi[12],

– der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2009[13], af 8. februar 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2010[14] og af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2011[15],

– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse[16],

– der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder[17],

– der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union[18],

– der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen[19],

– der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne[20],

– der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om kvinder og fattigdom[21],

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0073/2014),

A. der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende ret, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at EU's mål på dette område består i at sikre lige muligheder og ligebehandling mellem kvinder og mænd og derudover i at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn; der ligeledes henviser til, at selv om EU selv har påtaget sig opgaven at integrere princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder inden for alle sine aktiviteter, findes der fortsat store uligheder mellem mænd og kvinder;

B. der henviser til, og der til trods for de fremskridt, der er sket på dette område, fortsat findes mange uligheder mellem mænd og kvinder; uanset om der er tale om kvinders rettigheder i form af menneskerettigheder, karriere- og beskæftigelsesmuligheder og lønforhold, adgang til uddannelse og sundhedsydelser, deltagelse i økonomien og i beslutningsprocesserne eller i den politiske repræsentativitet;

C. der henviser til, at den økonomiske krise har medført et fald i levestandarden for mange EU-borgere; der henviser til, at arbejdsløsheden for kvinder i EU-27 var på 10,8 % i sidste kvartal af 2012[22]; der henviser til, at inklusiv vækst vil kræve mere strategiske offentlige investeringer, og at det er nødvendigt at øge andelen af kvinder, som deltager på arbejdsmarkedet for at sikre bæredygtig, langsigtet vækst;

D. der henviser til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt;

E. der henviser til, at de europæiske direktiver om ligestilling mellem mænd og kvinder, der er vedtaget siden 1975, har bidraget væsentligt til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der med beklagelse henviser til, at nogle af de gamle medlemsstater enten endnu ikke anvender disse direktiver korrekt eller ikke i tilstrækkelig grad kontrollerer, at lovgivningen håndhæves; der henviser til, at de nye medlemsstater i Østeuropa af forskellige årsager endnu ikke fuldt ud har gennemført denne vigtige del af fællesskabsretten;

F. der henviser til, at selv om en række medlemsstater rent faktisk har truffet foranstaltninger, nogle gange i form af lovgivning, for at fremme ændringer med henblik på ligestilling mellem mænd og kvinder, er disse ændringer dog overordentligt langsomme og utilstrækkelige;

G. der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden har nået hidtil usete højder, 23,1 % i gennemsnit i hele EU, og at langtidsarbejdsløsheden er steget i de fleste medlemsstater og er på det højeste niveau nogensinde i hele EU;

H. der henviser til, at segmenteringen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er meget forskellig mellem medlemsstaterne; der henviser til, at de lande, der oplever den største segmentering, er de lande, hvor kvinderne arbejder mest;

I. der henviser til, at nettonedgangen i antallet af job faldt sammen med en stigning i usikre job i form af deltidsjob med lave lønninger og kortvarige kontrakter;

J. der henviser til, at fattigdommen er vokset i EU siden 2007, og husstandsindkomsten er faldet, således at 24,4 % af EU's befolkning nu er truet af fattigdom eller marginalisering, og 26 % af kvinderne anses for at være truet af fattigdom i EU27 mod 23,9 % for mænd[23]; der henviser til, at børn, der ofte passes af kvinderne, er særligt ramt, og at kvinder i højere grad en mænd er udsat for fattigdom; der henviser til, at selvstændige kvinder, kvinder uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller arbejdsløse, ældre eller handicappede kvinder, indvandrerkvinder og kvinder med ringe eller ingen uddannelse samt husholdninger bestående af én person og familier med en enkelt forælder udgør en gruppe, der er særlig sårbar over for risikoen for fattigdom; der henviser til, at gennemsnitligt 3 ud af 10 husstande i EU består af én enkelt person, hvoraf størstedelen af disse består af kvinder, som bor alene, navnlig ældre kvinder, og til, at procentsatsen vokser; der henviser til, at en husstand, som består af én enkelt person eller kun har én indtægt, i de fleste medlemsstater behandles ugunstigt, både i absolutte og relative tal, med hensyn til beskatning, socialsikring, bolig, sundhedsydelser, forsikring og pension;

K. der henviser til, at EU for øjeblikket står over for den værste økonomiske og finansielle krise siden den store depression i 1930erne; der henviser til, at arbejdsløsheden i alle medlemsstater og især i de sydlige medlemsstater er steget betragteligt som følge af denne krise; der henviser til, at de politikker til finanspolitisk konsolidering, der vedtages af medlemsstaterne, og som ofte involverer personalenedskæringer og lønstop, hovedsageligt berører den offentlige sektor, der er domineret af kvinder; der henviser til, at ingen af disse politikker i tilstrækkelig grad tager hensyn til kønsaspektet;

L. der henviser til, at den finanspolitiske konsolidering skal være kompatibel med den sociale og beskæftigelsesmæssige dimension i Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår ligestilling;

M. der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en stor økonomisk fordel, der kan fremme en ligelig og inklusiv økonomisk vækst; der henviser til, at de beskæftigelsesmæssige uligheder ikke blot er et mål med hensyn til ligestilling, men også med hensyn til effektivitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet;

N. der henviser til, at den samlede beskæftigelsessats for kvinder i 2012 ifølge Eurostat var på 62,4 %, mens den for mænd mellem 20 og 64 år var på 74,6 %;

O. der henviser til, at beskæftigelsessatsen er en vigtig indikator for ulighederne mellem mænd og kvinder; der henviser til, at kvaliteten af beskæftigelsen og beskæftigelsesvilkårene er lige så vigtige parametre ved måling af denne ulighed;

P. der henviser til, at beskæftigelsessatsen for kvinder er undervurderet, da mange kvinder ikke er registreret som arbejdsløse, navnlig kvinder, der bor i landdistrikter og i fjerntliggende regioner; der henviser til, at denne situation medfører forskelle i adgangen til offentlige tjenester (understøttelse, pensioner, barselsorlov, sygeorlov, socialsikring osv.);

Q. der henviser til, at kvinder oftere end mænd arbejder på grundlag af deltidskontrakter, tidsbegrænsede kontrakter eller kontrakter om vikararbejde, der henviser til, at deltidsarbejde næsten udgjorde en tredjedel af den samlede beskæftigelse for kvinder i 2012 (32,1 % imod 8,4 % for mænd), der henviser til, at det ufrivillige deltidsarbejde er vokset til 24 % af det samlede deltidsarbejde blandt kvinder i 2012 (20 % i 2007)[24]; der henviser til, at kvinder er særlig berørt af usikre ansættelsesforhold, idet en høj andel er beskæftiget i ufrivilligt deltidsarbejde, med tidsbegrænsede kontrakter eller kontrakter om vikararbejde; der henviser til, at disse kontrakter giver en ringere beskyttelse mod afskedigelse eller andre former for afbrydelse af kontrakterne; der henviser til, at disse kontrakter straffer kvinderne bl.a. med hensyn til deres muligheder for karriereudvikling, deres uddannelsesmuligheder eller deres pensionsrettigheder; men de udgør i visse tilfælde en mulighed for at hjælpe mænd og kvinder til at forene deres familie- og arbejdsliv, såfremt de ønsker det; der henviser til, at kvinder som følge heraf tjener mindre, risikerer dårligere social sikring og har sværere ved at opnå økonomisk uafhængighed; der henviser til, at kvinder udgør en stor del af de arbejdstagere, der udfører sort arbejde;

R. der henviser til, at Kommissionen bør sikre gennemførelsen af EU-direktiverne på dette område bedre, navnlig blandt arbejdsmarkedets parter, som forhandler overenskomster og alt for ofte ignorerer fællesskabskravene til ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til løn, adgang til beskæftigelse og forfremmelser samt social sikring;

S. bemærker, at den nuværende krise især berører de unge; bemærker, at arbejdsløsheden for unge under 25 år i september 2012 i EU27 var på 22 %[25]); blandt disse unge, er pigerne underrepræsenterede i lærlingeforløb, der letter overgangen fra skole til arbejde; der henviser til, at den gennemsnitlige andel af unge, der ikke arbejder, studerer eller er under uddannelse (de såkaldte NEET'er), nåede op på 22,4 % i den sydlige del af og i kanten af euroområdet mod 11,4 % i den nordlige og centrale del af euroområdet; der henviser til, at unge kvinder oftere starter deres arbejdsliv med midlertidige job på deltid, hvilket begrænser varigheden af deres lønnede beskæftigelse; der henviser til, at lønforskellen mellem kvinder og mænd også viser sig i pensionsniveauet og medfører en højere risiko for fattigdom for kvinder end for mænd;

T. der henviser til, at krisen har alvorlige konsekvenser for sårbare personer og kvinder, som rammes direkte – på grund af mistet job, nedskæringer i løn, pensioner eller tab af sikkerhed i ansættelsen – og indirekte på grund af budgetnedskæringer i offentlige tjenesteydelser og socialhjælp;

U. der henviser til, at deling af de familiemæssige og huslige opgaver mellem mænd og kvinder, særlig gennem en bedre udnyttelse af forældre- og fædreorlov, er en forudsætning for at fremme og opnå ligestilling;

V. der henviser til, at kvinders løn ved samme arbejde og samme kvalifikationer fortsat er lavere end mænds, og at lønforskellen i EU i gennemsnit ligger på omkring 16,2 % med store udsving inden for medlemsstaterne, idet lønforskellen kan gå fra 10 % til over 20 % i visse medlemsstater; der henviser til, at lavere løn til kvinder uundgåeligt fører til lavere pensionsbidrag og dermed til lavere pension; der henviser til, at de kønsbestemte lønforskelle og dermed den kønsbetingede pensionsforskel stadig er en af de vigtigste årsager til, at kvinderne lever under fattigdomsgrænsen på et senere tidspunkt i deres liv;

W. der henviser til, at arbejdsløsheden i den sydlige del af og i udkanten af euroområdet i gennemsnit nåede op på 17,3 % i 2012, medens den lå på 7,1 % i den nordlige og centrale del[26];

X. der henviser til, at kvinders deltagelse i arbejdslivet spiller en vigtig rolle for at få væksten tilbage; der henviser til, at de er med til at øge familiens indkomst, hvilket betyder et større forbrug, øgede betalinger til socialsikringsordningen og højere skatteindtægter, og at de tillige sætter fornyet skub i økonomien; der henviser til, at ligestilling derfor har positive følger for den økonomiske vækst og forbedrer levevilkårene;

Y. der henviser til, at den stigende risiko for fattigdom hænger nøje og direkte sammen med ødelæggelsen af vigtige sociale funktioner, som blev varetaget af staten, som det f.eks. var tilfældet med ødelæggelsen af socialsikringssystemerne i en række medlemsstater samtidig med et fald i værdien af vigtige sociale ydelser (familietilskud, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge og minimumsintegrationsindkomst), hvilket berører mange kvinder og navnlig dem, der er ansvarlige for familien og er alene om at klare husholdningen;

Z. der henviser til, at 78 % af kvinderne erklærede, at de havde udført "husligt arbejde" hver dag (for mændenes vedkommende var denne andel på 39 %[27]), og at frivillig fleksibel arbejdstid er et nøgleelement for opnåelse af en bedre balance mellem arbejde og privatliv; der henviser til, at beskæftigelsessatsen for kvinder med børn i 2010 var på 64,7 %, mens den for mænd med børn var på 89,7 %; der henviser til, at kun få mænd tager forældreorlov;

Aa. der henviser til, at der fortsat ikke er fundet en passende løsning, for så vidt angår balancen mellem arbejdsliv, familieliv og privatliv, og at mange kvinder, der som oftest er dem, der passer børnene og andre familiemedlemmer, som følge heraf stort set ikke har andet valg end til at tage deltidsjob eller endda nødsages til at forlade arbejdsmarkedet som følge af mangel på adgang til prisoverkommelige og tilstrækkelig gode børnepasningsordninger og pasningsordninger for handicappede og ældre eller effektive foranstaltninger til fremme af en bedre balance mellem arbejds- og privatliv; der henviser til, at over seks millioner kvinder i Europa ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene[28] oplyser, at de ikke kan arbejde på fuld tid på grund af deres familiemæssige ansvar; der henviser til, at denne rolle som hjælper for familiemedlemmer bremser kvinders beskæftigelse og karriereudvikling;

Ab. der henviser til, at flere økonomer og eksperter i befolkningsudvikling (Verdensbanken, OECD, IMF) bruger økonomiske og matematiske modeller til at beskrive den økonomiske værdi af husholdningernes produktion (som primært udføres af kvinder), og at kvindernes bidrag til BNP ville være endnu højere, hvis deres ulønnede arbejde blev medregnet, hvilket viser, at der er tale om forskelsbehandling med hensyn til kvindernes arbejde;

Ac. der henviser til, at den traditionelle kultur, planlægningen af arbejdet og den daglige praksis fortsat tager det for givet, at ansvaret for pasning og pleje hovedsageligt tilfalder kvinden; der ligeledes henviser til, at europæiske kvinder i alderen 25-45 år bruger 162 minutter mere end mænd på husarbejde, og den sociale værdi af dette ulønnede huslige arbejde fortsat ikke medregnes i bruttonationalproduktet; der henviser til, at dette bidrag har været grundlaget for opretholdelsen af velfærdsstaten og den europæiske socialmodel;

Ad. der henviser til, at Rådet og Europa-Parlamentet i 2012 drøftede Kommissionens udkast til den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020, og at Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vedtog en udtalelse, hvori det bl.a. "understreger behovet for øget finansiering af foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene med hensyn til beskæftigelse og vækst med henblik på at tackle horisontal og vertikal kønsopdeling og bekæmpe forskelle i løn og pensioner mellem mænd og kvinder og den stigende fattigdom blandt kvinder og også med hensyn til rettigheder og demokrati; opfordrer Kommissionen og Rådet til at optage ligestilling mellem mænd og kvinder som et specifikt mål i programmet om rettigheder og unionsborgerskab såvel som sikre, at Daphne-programmet forbliver en uafhængig bestanddel af dette program"[29];

Ae. der henviser til, at der i det seneste årti kun er sket meget få fremskridt i forbindelse med ændring af kønsfordelingen inden for de politiske beslutningsprocesser, hvor gennemsnittet i EU blot er steget med 4 procentpoint fra 22 % i 2003 til 26 % i 2012[30]; der ligeledes henviser til, at kvinders repræsentation i ledelsen hos virksomheder og på universiteterne fortsat er lav, og at antallet af kvinder inden for politik og forskning øges, men dog meget langsomt;

Af. der henviser til, at 3 ud af 4 medlemmer af de nationale parlamenter i 2012 var mænd, og at de medlemsstater, der havde 30 % af pladserne i deres nationale parlamenter besat af kvinder, var Sverige, Finland, Danmark, Belgien, Nederlandene, Slovenien, Spanien og Tyskland, i modsætning til lande, der havde mindre end 10 % kvinder (Malta og Ungarn);

Ag. der henviser til, at Unionens regionale og lokale forsamlinger i 2012 i gennemsnit havde en andel af kvindelige medlemmer på 32 %, og at 27 % af medlemmerne af de nationale regeringer var kvinder på 27 %, 3 % flere end i 2003, hvilket er en minimal ændring, samtidig med at der findes store forskelle mellem medlemsstaterne (f.eks. er der 49 % kvinder i den nationale regering i Frankrig og 6 % i Grækenland)[31];

Ah. der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, ifølge hvilken kvinder skal sikres ret til på lige fod med mænd at stemme og være valgbare til offentligt valgte forsamlinger, til at deltage i udformningen og gennemførelsen af regeringens politik og til at udføre alle offentlige funktioner på alle planer og til at deltage i ikkestatslige organisationer og sammenslutninger inden for landets offentlige og politiske liv;

Ai. der henviser til Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015, ifølge hvilken kvinder, til trods for at de næsten udgør halvdelen af arbejdsstyrken og over halvdelen af de nye universitetskandidater i EU, fortsat er underrepræsenteret i de processer og stillinger, hvor beslutningerne træffes; der henviser til, at kvinderne i EU27 ifølge de seneste tilgængelige oplysninger (2010) udgjorde 46 % af alle doktorander, men at kun 15,5 % af de højere læreanstalter blev ledet af kvinder, og at kun 10 % af universiteterne havde en kvindelig rektor[32];

Aj. der henviser til, at der i mange sektorer, herunder de sektorer, hvor kvinderne er i overtal, findes et glasloft, som forhindrer kvinderne i at få adgang til højere stillinger, navnlig de højeste stillinger; der henviser til, at denne forskelsbehandling navnlig skyldes en undervurdering af deres kvalifikationer, deres arbejde og den ulige fordeling af arbejdsopgaverne, der følger heraf;

Ak. der henviser til, at det køn, der er underrepræsenteret i store børsnoterede selskabers bestyrelser i EU – generelt kvinder – skal have en repræsentation på mindst 40 % pr. 1. januar 2020; der henviser til, at kvinderne ifølge Europa-Kommissionen kun sad på 16,6 % af disse bestyrelsesposter i april 2013 og 11,8 % i oktober 2010;

Al. der henviser til offentliggørelsen i november 2012 af "2012 Report on the implementation of EU Plan of Action on Gender Equality and Women Empowerment in Development 2010-2015";

Am. der henviser til, at der i april 2012 blev undertegnet et aftalememorandum mellem UN Women og EU, der havde til formål at styrke samarbejdet mellem de to institutioner om at fremme kvinders selvstændiggørelse og kønnenes ligestilling over hele verden samt styrke partnerskabet mellem de to organisationer og bekræfte deres tilsagn om at fremme og understøtte kapacitetsudviklingen med henblik på at inkludere kønsaspektet i alle politikker og programmer og at sikre, at de nationale planer og budgetter er tilstrækkeligt til at gennemføre forpligtelserne vedrørende ligestilling; med særlig fokus på at sikre en bedre repræsentativitet af kvinder i den økonomiske, politiske og juridiske beslutningstagning, på at give kvinderne bedre faglige og sociale muligheder og på at bekæmpe seksuel og kønsbestemt vold[33];

An. der henviser til, at fysisk, seksuel eller psykisk vold mod kvinder udgør en af de største hindringer for ligestilling mellem kvinder og mænd, er et brud på kvinders grundlæggende rettigheder og fortsat er den mest udbredte krænkelse af menneskerettighederne, på trods af foranstaltninger truffet fra politisk side med henblik på at imødegå dette problem; der henviser til, at denne vold ikke kender geografiske, økonomiske, sociale eller kulturelle grænser; der henviser til, at det i undersøgelser af kønsbaseret vold anslås, at mellem en femtedel og en fjerdedel af alle kvinder i Europa har været udsat for fysisk vold mindst en gang i deres voksenliv, at mere end en tiendedel har været udsat for seksuelle overgreb med voldsanvendelse, at 12-15 % af kvinderne i Europa er ofre for vold i hjemmet, og at der hver dag dør syv kvinder heraf i Den Europæiske Union[34]; der henviser til, at menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, som oftest går ud over kvinder og små piger, er en uacceptabel overtrædelse af menneskerettighederne og en moderne form for slaveri; der ligeledes henviser til, at økonomisk tilbagegang skaber øget vold i nære forhold, og at spareforanstaltninger, der rammer støttetjenester, gør de voldsramte kvinder endnu mere sårbare end normalt;

Ao. der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper, der fremstiller kvinden på en bestemt måde, stadig har stor indflydelse på opgavefordelingen mellem mænd og kvinder i hjemmet, på arbejdspladsen og i samfundet som helhed; der henviser til, at kønsstereotyper ligeledes har en tendens til at opretholde status quo med hensyn til de nedarvede barrierer, som forhindrer ligestilling mellem kønnene, og begrænse kvinders beskæftigelsesmuligheder og muligheder for personlig udvikling, hvilket måske delvis er en forklaring kønsopdelingen inden for diverse sektorer og med hensyn til beskæftigelse der henviser til den vigtige rolle, som medierne kan spille, ikke alene i udbredelsen af disse kønsstereotyper, hvorved der gives et nedværdigende billede af kvinder, og seksualiseringen af små piger, men også i overvindelsen af kønsstereotyper, fremme af kvindernes deltagelse i beslutningstagningen og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder;

Ap. der henviser til, at der i alle EU-lande findes forskellige familiestrukturer, herunder civile partnerskaber eller ægteskaber mellem personer af samme eller forskelligt køn, familier, hvor forældrene er gifte eller ugifte og af samme eller forskelligt køn, aleneforældre, plejeforældre og familier med børn fra tidligere forhold, som alle bør omfattes af national lovgivning og EU-lovgivning;

Aq. der henviser til, at retten til sundhed og navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er menneskerettigheder, som alle kvinder bør sikres, uanset deres sociale status, alder, seksuelle orientering, oprindelse, juridiske situation eller etniske oprindelse;

Ar. der henviser til, at kvinder i landdistrikterne lider under endnu større forskelsbehandling af forskellig art og kønsstereotyper end kvinder i byområderne; der ligeledes henviser til, at disse kvinders beskæftigelsesprocent er meget lavere end for kvinder i byerne; der endvidere henviser til, at mange kvinder står uden for det officielle arbejdsmarked og derfor ikke er registreret som arbejdsløse eller figurerer i statistikkerne over samme, hvilket giver særlige økonomiske og juridiske problemer i forbindelse med barsel og sygdom, med hensyn til optjening af pensionsrettigheder og adgang til socialsikring samt i tilfælde af skilsmisse;

As. der henviser til, at indsamlingen af statistiske oplysninger om ulighed mellem mænd og kvinder er en prioritet i forbindelse med bekæmpelse af de årsager, der ligger til hinder for ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union;

At. der henviser til, at positiv særbehandling har vist sig at være en vigtig forudsætning for at sikre kvinders fulde integration på arbejdsmarkedet, i beslutningstagningen og i samfundet generelt;

Økonomisk uafhængighed og ligeløn

1. understreger, at krisen direkte påvirker kvinder, og påpeger, at kvinders arbejdsvilkår er blevet betydeligt mere usikre, navnlig som følge af den stigende anvendelse af atypiske ansættelseskontrakter, og at kvinders indkomst er faldet betydeligt på grund af mange forskellige faktorer, såsom den fortsatte ulighed mellem mænds og kvinders løn og pension og den deraf følgende ulighed i arbejdsløshedsunderstøttelse, stigningen i tvungent deltidsarbejde og mangedoblingen af usikre eller midlertidige stillinger på bekostning af mere stabil beskæftigelse; er bekymret for, at nedskæringer i budgettet vil forværre problemet, eftersom kvinder vil blive berørt i uforholdsmæssig høj grad; anmoder medlemsstaternes myndigheder og arbejdsmarkedets parter om at udarbejde en handlingsplan samt konkrete og ambitiøse mål og til at analysere konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise ud fra et kønsmæssigt aspekt ved hjælp af evalueringer af følgerne for ligestilling mellem kønnene;

2. påpeger, at erfaringerne fra tidligere kriser viser, at mændenes erhvervsfrekvens generelt forbedres hurtigere end kvindernes;

3. understreger, at selv om ulighederne mellem mænd og kvinder i kølvandet på krisen er gået i retning af en mindskelse af forskellene i beskæftigelses- og arbejdsløshedssatserne, så er det ikke resultatet af en pludselig udvikling i Europa i retning af større lighed, men snarere konsekvensen af en hurtig forringelse af beskæftigelsen blandt mænd, som er hårdere ramt af krisen; opfordrer medlemsstaterne til ikke at slække på deres indsats for at opnå en større repræsentativitet af kvinder i beslutningsprocessen, for at gøre det muligt bedre at forene arbejds- og familieliv og for fortsat at bekæmpe vold mod kvinder;

4. understreger, at fleksible arbejdstider bør være arbejdstagerens beslutning og ikke pånødes eller påtvinges af arbejdsgiveren; afviser situationer med fleksibilitet og kontraktmæssig usikkerhed, som ikke giver mulighed for at organisere og opnå stabilitet i familielivet;

5. anmoder medlemsstaterne om at investere i økonomisk overkommelige pasningsmuligheder af høj kvalitet for børn, syge, ældre og andre pasningskrævende personer, med fleksible åbningstider, der kan forenes med fuldtidsarbejde, og som er tilgængelige, således at så mange som muligt får mulighed for at forene arbejdsliv med familie- og privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at mænd og kvinder, der varetager pasning af børn eller andre pasningskrævende personer, modtager anerkendelse heraf gennem hjælp til økonomisk uafhængighed og tildeling af individuelle rettigheder til disse personer, for så vidt angår socialsikring og pension; indbyder arbejdsmarkedets parter til at fremlægge specifikke initiativer, der kan efterprøve de færdigheder, som tilegnes under plejerelaterede orlovsperioder;

6. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-direktiverne om ligebehandling af kvinder og mænd anvendes korrekt i alle medlemsstaterne;

7. anmoder Rådet om at deblokere vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer;

8. forventer, at Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, som den har mulighed for, for at sikre overholdelse i alle detaljer af EU-direktiverne om ligebehandling mellem mænd og kvinder, også blandt arbejdsmarkedets parter, som forhandler overenskomster, og til at tilskynde til dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik på at behandle emner som løngennemsigtighed, kvinders kontraktlige vilkår i forbindelse med deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde og fremme kvinders ansættelse i grønne og innovative sektorer; understreger overenskomstforhandlingernes store betydning i kampen mod forskelsbehandling af kvinder, navnlig på områderne adgang til beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår, karriereudvikling og erhvervsuddannelse, samt med hensyn til at fremme ligestilling;

9. Opfordrer medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger samt bistand og rådgivning til de kvinder, der ønsker at starte egen virksomhed;

10. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indarbejde et kønsperspektiv i deres samhørighedspolitik 2014-2020 for at opfylde de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien; opfordrer navnlig til, at EU sikrer ligestilling mellem kvinder og mænd og til, at denne ligestilling integreres i alle EU's og medlemsstaternes politikker; bemærker, at visse foranstaltninger først og fremmest kræver, at der mobiliseres en reel politisk vilje, der indtil nu ikke har gjort det muligt at skabe lige vilkår for mænd og kvinder på en varig, inklusiv og ligelig måde;

11. bemærker, at en ligelig deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet vil kunne øge EU's økonomiske potentiale betydeligt og samtidig sikre dets ligelige og inklusive karakter; minder om, at en fuldstændig konvergens mellem deltagelsesfrekvenserne ifølge OECD's prognoser ville resultere i en stigning på 12,4 % i BNI pr. indbygger frem til 2030;

12. understreger, at Kommissionen i december 2012 anerkendte, at politikken på ungdomsområdet (the Youth Employment Package and the Youth Guarantee) skal fortsættes i overensstemmelse med ligestillingsaspektet; opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad at tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der gør det muligt at sikre piger samme muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse som drenge;

13. minder om, at den gennemsnitlige pensionsforskel mellem mænd og kvinder er 39 %, mens lønforskellen mellem kønnene anslås at være 16 %; minder om, at kvinders pensionsbeløb generelt påvirkes af bl.a. ufrivillige usikre ansættelsesforhold og karriereafbrydelser;

14. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det grundlæggende princip med "lige løn for lige arbejde" overholdes for både mænd og kvinder, og opfordrer medlemsstaterne til fortsat at føre offentligt arbejdstilsyn i overenskomst med den nationale lovgivning for at fastslå eksistensen af lavtlønnet arbejde på steder, hvor arbejdskraften hovedsagelig består af kvinder, og som skaber situationer med indirekte løndiskrimination; henviser til, at en reduktion af lønforskellen mellem mænd og kvinder på ét procentpoint ifølge konklusionerne af EU-merværdivurderingen vil forøge den økonomiske vækst med 0,1 %, og at en udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder har afgørende betydning i den nuværende økonomiske konjunkturnedgangsperiode; Anmoder Kommissionen om at understøtte medlemsstaterne i bestræbelserne på at nedbringe lønforskellene mellem mænd og kvinder, idet de gennemfører politikker til udligning heraf og udveksler og fremmer bedste praksis;

15. gentager, at direktiv 2006/54/EF i sin nuværende form ikke er tilstrækkeligt effektivt til at tackle lønforskellen mellem mænd og kvinder og nå målet om ligestilling inden for beskæftigelse og erhverv; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest at revidere direktiv 2006/54/EF og fremsætte ændringsforslag dertil i overensstemmelse med direktivets artikel 32 og på grundlag af artikel 157 i TEUF og til at følge de detaljerede henstillinger i bilaget til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012;

16. opfordrer medlemsstaterne til at belønne de virksomheder, der udviser god praksis, med kvalifikationen "ligestillingsvirksomhed";

17. opfordrer medlemsstaterne til at gøre, hvad de kan, for at reducere lønforskellen mellem kvinder og mænd; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gøre piger interesseret i vækstsektorer, hvor kvinder er underrepræsenteret, at give dem lettere adgang hertil og give dem mulighed for at deltage i efteruddannelse i hele deres arbejdsliv og tilskynde til fuldstændig ligeløn på alle niveauer;

18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre ordentlige lønninger og pensioner, reducere de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, skabe flere kvalitetsjobs for kvinder samt at gøre det muligt for kvinder at drage fordel af offentlige tjenesteydelser af høj standard og forbedre velfærdsydelser;

19. opfordrer til at forny oplysningskampagnerne vedrørende ligeløn for gradvist at skabe bevidsthed om, at det med hensyn til lighed og rettigheder er afgørende at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder;

20. opfordrer medlemsstaterne til at indføre kønsbudgettering med henblik på ikke blot at analysere programmer, der er specielt målrettet mod kvinder, men også at undersøge alle statslige programmer og politikker, deres virkninger på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestilling mellem mænd og kvinder;

21. opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at tilskynde til initiativer, der har til formål at fremme ligeløn for mænd og kvinder, herunder ved i praksis at støtte virksomhederne i deres bestræbelser på at skabe lighed på arbejdspladsen;

22. bemærker, at kvinder generelt har karriereforløb uden bemærkelsesværdig udvikling; Opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til og støtte dem i at få en succesrig karriere, herunder gennem positive tiltag såsom netværkssamarbejde og mentorprogrammer, samt ved at skabe passende betingelser og give dem samme muligheder som mænd i alle aldre for uddannelse, forfremmelse, efteruddannelse og omskoling samt ret til pension og arbejdsløshedsunderstøttelse som dem, der gælder for mænd;

23. minder om, at da kvinder hyppigere er ansat i usikre stillinger, er der større risiko for, at de ikke finder et nyt arbejde, hvis de bliver arbejdsløse;

24. opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe alle former for usikre ansættelsesforhold i overensstemmelse med princippet om, at faste stillinger bør ledsages af behørige kontrakter, og til at føre en aktiv beskæftigelsespolitik, der kan fremme beskæftigelsesniveauet og ‑kvaliteten og fremme nettojobskabelsen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre rettigheder til offentlig socialsikring og ret til uddannelse for arbejdstagere med atypiske kontrakter; opfordrer medlemsstaterne til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet samt bekæmpe kønsopdeling på arbejdsmarkedet, da EU's fremtidige økonomiske velstand i høj grad afhænger af dets evne til at udnytte arbejdskraften;

25. understreger nødvendigheden af at styrke regeringernes og arbejdsgivernes ansvar med hensyn til de nye generationer og mødres og fædres rettigheder, hvilket betyder, at kvinder skal have ret til at være både mødre og arbejdstagere uden at miste deres arbejdsmarkedsrettigheder;

26. understreger, at kvinder udgør 52 % af den samlede europæiske befolkning, men kun en tredjedel af de selvstændige eller af de nystartede virksomheder i EU; understreger, at kvinder har større problemer end mænd med at få adgang til finansiering, uddannelse, netværkssamarbejde og med at bevare en balance mellem arbejds- og familieliv; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvindelig iværksætterkultur og udnytte potentialet i halvdelen af Europas befolkning for at sikre varig, langsigtet vækst[35];

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge konsekvenserne af nye pensionssystemer for de forskellige kategorier af kvinder med særlig vægt på deltidsarbejde og atypiske arbejdsforhold og til at tilpasse de sociale sikringsordninger, navnlig for så vidt angår den yngre generation;

28. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, navnlig gennem oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, at fremme kvinders deltagelse i sektorer, der normalt opfattes som "maskuline", særlig på områderne videnskab og ny teknologi med henblik på at drage fuld fordel af den menneskelige kapital, som europæiske kvinder udgør, således at det bliver lettere at nå målene i Europa 2020-strategien og målet om ligestilling mellem mænd og kvinder;

29. mener, at mangesidige politiske løsninger, der omfatter livslang læring, bekæmpelse af usikre job og fremme af arbejde med rettigheder samt forskellige former for organisering af arbejdet på anmodning fra kvinderne for på denne måde at undgå, at de opgiver eller afbryder deres karriere, er nødvendige for at forbedre kvinders reintegrering på arbejdsmarkedet;

30. understreger, at der er behov for en hurtig indsats for at forbedre situationen for unge kvinder, kvinder i usikre ansættelsesforhold, særlig indvandrerkvinder og medlemmer af etniske mindretal, som er endnu mere sårbare i en tid med økonomisk og social krise; fastholder, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at reducere kønsspecifikke uligheder i det offentlige sundhedsvæsen, hvortil der skal sikres lige adgang;

31. er bekymret over den lovgivning, der eksisterer i nogle medlemsstater, og som ikke udtrykkeligt forbyder muligheden for, at arbejdsgiverne giver kvinderne en allerede underskreven opsigelse ved ansættelsen, hvorved man omgår bestemmelserne om beskyttelse i forbindelse med barsel;

32. konstaterer, at socialsikring er særlig berørt af sparepolitikken på to væsentlige områder: reduktion af budgetunderskuddene via reduktion af de sociale udgifter; forbedring af konkurrenceevnen via reduktion af de bidrag, virksomhederne betaler;

33. opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at øge beskæftigelsesmulighederne for ugunstigt stillede kvinder, f.eks. indvandrerkvinder, kvinder fra etniske mindretal, handicappede kvinder og enlige mødre, og dermed øge kvindernes mulighed for at føre en økonomisk uafhængig tilværelse ved at forbedre deres adgang til almen og faglig uddannelse;

34. opfordrer medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger henvendt til langtidsledige med særligt fokus på erhvervsuddannelse og hurtig reintegrering på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at styrke den sociale beskyttelse ved arbejdsløshed som et middel til at hindre den stigende fattigdom, navnlig blandt kvinder;

35. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at deltage i faglig uddannelse i forbindelse med livslang læring som reaktion på skiftet til en bæredygtig økonomi og lægge vægt på SMV'er og derved styrke kvindelige arbejdstageres beskæftigelsesevne;

36. opfordrer medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger rettet mod unge arbejdstagere, navnlig forbud mod ulovlig kontrahering af unge til faste stillinger, og til at etablere skrevne kontrakter og udvikle planer om praktikophold og stipendier under praktik i overensstemmelse med de kollektive bestemmelser og dækning fra socialsikringen;

37. opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe sort arbejde udført af kvinder, som medvirker til fuldstændig deregulering af kvinders lønstrukturer og medfører øget fattigdom blandt kvinder, særlig senere i livet;

38. understreger, at det, for at ungdomsgarantien kan realiseres, er nødvendigt at foretage offentlige investeringer, der fremmer nettojobskabelsen, skaber nye varige job med tilhørende reelle arbejdskontrakter med lønninger, der overholder de kollektive aftaler og princippet om lige løn for lige arbejde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, at de ved anvendelse af garantien ikke viderefører kønsforskellene på arbejdsmarkedet;

39. opfordrer medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiel støtte og passende uddannelse til kvinder, som ønsker at etablere virksomheder, med henblik på at fremme kvindelige iværksættere;

40. insisterer på, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og opfordrer medlemsstaterne til nøje at overvåge børnenes situation, de unges arbejdssituation, den procentdel af unge, der står uden uddannelse, job eller erhvervsuddannelse, familiernes disponible indtægt, fattigdomsrisikoen, lønforskelle, som kan muliggøre, at store sociale problemer og beskæftigelsesproblemer påvises hurtigere og med større præcision;

41. anbefaler indtrængende medlemsstaterne at styrke investeringen i offentlig undervisning og uddannelse ved at styrke deres demokratiske grundlag og deres pædagogiske opbygning, ved at forbedre læseplanerne og arbejdsforholdene i skolerne, ved at sikre inkluderende uddannelsesmæssige og sociale tilbud af høj kvalitet med gratis adgang for alle for på denne måde at bekæmpe skolefrafald;

42. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke deres investeringer i offentlige serviceydelser, uddannelses- og sundhedssektoren, især den primære sundhedspleje, for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed; anbefaler medlemslandene at sikre kvinders ret til offentlig, gratis og kvalitetssikret gynækologisk lægehjælp og lægehjælp til gravide samt til seksuel og reproduktiv sundhed generelt, herunder retten til frivillig svangerskabsafbrydelse; understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at alle kvinder har samme rettigheder, hvad angår svangerskabsforebyggelse, barselsorlov og seksualitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indsamle data for at få kendskab til kvinders situation vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed samt rettigheder;

43. minder om, at EU den 22. januar 2011 ratificerede de Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der henviser til, at signatarstaterne skal sikre og fremme, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres fuldt ud overfor personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grundlag af handicap, og afholde sig fra enhver form for handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention;

44. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende samfundsstøtten fra kvinder, der vælger eller ikke har andet valg end at nedsætte deres arbejdstid for at bruge tiden på deres børn eller deres nærmeste familie, fordi der ikke findes børnepasningsordninger;

45. understreger, at kvinder i stigende grad er familieforsørgere; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at oprette en status som hjælper for familiemedlemmer, der giver kvinder mulighed for ikke at blive straffet rent fagligt, men også at legitimere den vigtige samfundsrolle, som de spiller;

46. minder om, at de foranstaltninger, der gør det muligt at øge beskæftigelsesraten for befolkningen i alderen 20-64 år til 75 % i henhold til Europa 2020-strategien, nu er blevet fastlagt, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse foranstaltninger;

47. understreger sårbarheden hos handicappede kvinder og hos kvinder, der har et handicappet barn at forsørge; opfordrer indtrængende til, at der oprettes børnepasningsordninger og ‑tjenester, der gør det muligt for disse kvinder at skabe en bedre balance mellem familiens behov og deres arbejdsliv og ikke give afkald på enhver faglig aktivitet på grund af manglende støtte og uden nogen til at passe deres børn efter fødslen og til de bliver voksne;

48. opfordrer medlemsstaterne til at øge budgettet for støtte til børnepasningsordninger med henblik på at øge det offentlige netværk af dagpleje, vuggestuer og offentlig service med fritidstilbud til børn samt dagstilbud og plejehjem for ældre, hvis pleje inden for det private område næsten udelukkende varetages af kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at skabe passende betingelser for at forbedre kvinders beskæftigelsesevne og øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet ved hjælp af pleje og børnepasning til overkommelige priser, forældreorlovsordninger og fleksibel arbejdstid, særlig når kvinder vender tilbage til arbejdsmarkedet efter lange perioder med inaktivitet, fordi de har fået børn eller skulle opfylde andre familieforpligtelser; minder i denne forbindelse om de mål, som Rådet har fastsat og stadfæstet i den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), for at forbedre mulighederne for børnepasning i medlemsstaterne (Barcelonamålene); opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved manglen på børnepasningsordninger til overkommelige priser i de landespecifikke henstillinger for 2014;

49. understreger, at finanspolitiske stramninger ikke bør bringe de fremskridt, som er opnået med ligestillingspolitikken, i fare;

50. gentager sin opfordring fra sin beslutning af 13. marts 2012 til Kommissionen til at forelægge en omfattende meddelelse om situationen for husstande i EU, der kun består af en person, med forslag til politikker til at opnå en fair behandling på områder såsom beskatning, social sikkerhed, bolig, sundhed, forsikring og pension baseret på princippet om politikneutralitet med hensyn til husstandens sammensætning;

51. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den værdi, som ulønnet husarbejde har for familiens velfærd og funktion og indføre husarbejde i de nationale regnskaber som et instrument for at vise samfundet den samfundsmæssige værdi af denne aktivitet;

52. noterer sig, at nedlæggelsen af arbejdspladser og stigende arbejdsløshed er to af de alvorligste aspekter ved den nuværende krise, det viser stigningen i ledigheden fra september 2011 til september 2012, som i EU27 steg fra henholdsvis 9,8 % til 10,6 %, hvilket svarer til yderligere 2.145 mio. arbejdsløse[36];

53. understreger, at alle Kommissionens familiepolitikinitiativer skal dække alle familier uden forskelsbehandling, hvad angår familiesammensætningen;

54. understreger betydningen af at udvikle det juridiske begreb fælles ejerskab med henblik på at sikre, at kvinders rettigheder i landbrugssektoren respekteres fuldt ud, at de har tilstrækkelig social beskyttelse, og at deres arbejdsindsats anerkendes;

55. der henviser til, at 31,6 % af mændene og 40 % af kvinderne i alderen 30-34 år i EU ifølge Kommissionens tal havde en videregående uddannelse i 2012; påpeger, at kvinder udgør næsten 60 % af alle nye kandidater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre kvinders adgang til og deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig inden for de sektorer, hvor kvinder fortsat er underrepræsenteret, såsom højteknologi, forskning, videnskab og ingeniørvirksomhed, og øge kvaliteten af kvinders beskæftigelse, navnlig gennem programmer for livslang læring og uddannelse på alle niveauer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af EU's strukturfonde for at opnå dette;

56. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere og tage særligt hensyn til kvindegrupper med særlige behov, såsom handicappede kvinder, kvinder, der har forsørgerpligt, ældre kvinder, kvinder fra minoriteter, indvandrerkvinder, kvinder med ringe eller ingen uddannelse osv., og gennemføre specifikke foranstaltninger, der er tilpasset deres forhold og behov;

Udryddelse af kønsdiskriminerende stereotyper

57. understreger, at det for at bekæmpe kønsstereotyper og fremme modeller for ligebehandling på det sociale og økonomiske område er afgørende at videregive disse værdier i skolerne fra en tidlig alder og organisere oplysningskampagner i skolerne, på arbejdspladserne og i medierne, der lægger vægt på mænds rolle, forså vidt angår fremme af lighed og sikringen af en rimelig fordeling af de familiemæssige forpligtelser og en god balance mellem arbejde og privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en mere beslutsom indsats for at udrydde de kønsstereotyper, der kommunikeres af medierne, og henleder opmærksomheden på de vigtige foranstaltninger, der slås til lyd for i Parlamentets betænkning om "afskaffelses af kønsstereotyper i EU", der blev vedtaget i 2013; Opfordrer medlemsstaterne, og især de organer, der regulerer medierne, til at være opmærksomme på prioriteringen af kvinder – både kvantitativt og kvalitativt – i medierne, og til at fremme et afbalanceret, fordomsfrit syn på kvinder, der er respektfuldt over for kvinders værdighed, deres varierende roller og deres identitet, idet der lægges mere vægt på deres sociale udvikling, forfatningsmæssige rettigheder og rolle i civilsamfundet, institutioner og arbejdsverdenen såvel som i medierne, og i annonce- og reklamemateriale og især i fjernsynet, ikke mindst med henblik på at undgå fremvisning af kønsstereotyper og bremse enhver tendens til seksualisering af små piger;

58. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle uddannelsesprogrammer i sekundærskolerne for teenagere fra 12 årsalderen og derover for at bekæmpe kønsstereotyper; Denne uddannelse bør være baseret på god praksis og skal uddanne de studerende af begge køn i kønsrelaterede emner, prøve at bryde stereotyperne i forbindelse med sociale roller og hvordan man fremstår samt betydningen af at være kvinde eller mand; mener, at disse stereotyper (som f.eks. går ud på, at kvinder skulle være bestemt til at udføre visse opgaver, såsom tage sig af børn og ældre og sørge for arbejdet i hjemmet, hvorimod mænd skulle være skabt til arbejde, der producerer indtægt og karriere) ikke bør være indeholdt i lærebøger;

Ligestilling i beslutningstagningen

59. understreger, at der for at fremme kvinders deltagelse i beslutningstagningen bør iværksættes foranstaltninger til bekæmpelse af stereotyper og fordomme i forbindelse med kvinders rolle, og at der bør fastlægges politikker for lige rettigheder og muligheder i det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv (bekæmpelse af uregelmæssig og uforudsigelig arbejdstid, indførelse af rimelige lønninger og ligeløn, styrkelse af det offentlige netværk af dagplejepladser, vuggestuer og skoler m.m.), der som positiv konsekvens vil føre til en styrkelse af deltagelsen af kvinder fra alle samfundslag i det sociale og politiske liv;

60. understreger, at det er nødvendigt at styrke indsatsen på EU-plan for at øge kvinders repræsentation i den politiske verden og i de forskellige EU-institutioner, herunder i Europa-Parlamentet, og at kvinder skal tilskyndes til at deltage på nationalt, regionalt og kommunalt niveau; understreger i denne sammenhæng politiske partiers vigtige rolle; understreger, at en ligelig deltagelse af mænd og kvinder i politik udgør en af de demokratiske grundpiller for vort politiske system og har afgørende betydning for opnåelsen af en demokratisk repræsentation af EU-borgerne; understreger, at dette har direkte og indirekte indflydelse på kvinders deltagelse i valg; opfordrer medlemsstaterne og de nationale partier til at tage højde for køn ved opstillingen af valglister samt ved udpegelsen til administrative stillinger på højt niveau i institutioner;

61. påpeger, at anvendelsen af valgkvoter har en positiv betydning for andelen af kvinder, og glæder sig over de indførelsen af ligestillingssystemer og kønskvoter i lovgivningen i de forskellige medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne med meget lav repræsentation af kvinder i de politiske forsamlinger til at overveje at indføre tilsvarende foranstaltninger; påpeger, at Unionen i kraft af sine værdier og mål burde vise et godt eksempel ved at tilstræbe en bedre balance mellem mænd og kvinder i institutioner; påpeger, at valget til Europa-Parlamentet i 2014, som vil blive efterfulgt af dannelsen af den næste Kommission og udnævnelserne til de ledende administrative stillinger i EU's institutioner udgør en mulighed for at bevæge sig hen imod et demokrati med ligestilling på EU-plan; anmoder derfor medlemsstaterne om at understøtte denne ligestilling ved at foreslå en mand og en kvinde som kandidat til posten som kommissær, og opfordrer den udpegede formand for Kommissionen til at holde sig dette ligestillingsmål for øje ved sammensætningen af Kommissionen;

62. beklager, at kvinder ifølge Europa-Parlamentets oplysninger kun udgør 36 % af medlemmerne af Parlamentet mod 64 % mænd, bemærker, at andelen af kvindelige medlemmer i de nationale parlamenter er helt nede på 26 % sammenlignet med 74 % for mænd; noterer sig, at tallene i Kommissionens tilfælde er hhv. 32 % og 68 %;

63. fastslår, at inddragelsen af kvinder i den økonomiske beslutningsproces ikke blot er et spørgsmål om retfærdighed, men det er også nødvendigt for at øge konkurrencen på iværksætterområdet, og inddragelsen af kvinder bør derfor indføres som strategisk målsætning for alle politikker til fremme af en produktiv økonomisk aktivitet; mener, at uligheden på dette område svarer til en mangel på forvaltning af talent, der ikke stemmer overens med udviklingsmodellen 2020, hvor et af nøgleområderne er viden;

64. understreger, at 15,8 % af bestyrelsesposterne i de største børsnoterede selskaber i henhold til Kommissionens statistikker for øjeblikket er besat af kvinder, og at der kun er sket få fremskridt med hensyn til at rette op på situationen med en årlig stigning på blot 0,6 % blandt de øverste erhvervsledere i disse selskaber; bemærker, at 97 % af formændene for virksomhedsbestyrelser er mænd; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme en bedre kønsbalance i lederstillinger i selskaber og hurtigt at gennemføre disse foranstaltninger og derved bidrage til bedre virksomhedsresultater, øget konkurrenceevne og større økonomiske gevinster for EU; understreger, at det er blevet anerkendt, at flere kvinder i økonomiske topstillinger giver stærke organisationsmæssige og finansielle virksomhedsresultater samt bedre beslutningstagning; glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv, der har til formål at styrke repræsentationen af kvinder ved at indføre et mål om, at kvinder skal udgøre mindst 40 % af de menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber senest i 2020; opfordrer Kommissionen til gennem oplysningskampagner at fremme en større repræsentation af kvinder i små og mellemstore virksomheders beslutningsstrukturer; opfordrer indtrængende Rådet til at gå ind i forhandlinger med Parlamentet med henblik på at nå til enighed ved førstebehandlingen af teksten, således at alle EU-institutioner kan nå til enighed om en aftale inden udgangen af den syvende valgperiode;

Vold mod kvinder

65. bemærker, at fattigdom blandt kvinder kan medføre en stigende handel med kvinder, seksuel udnyttelse og tvungen prostitution, og at kvinder bliver mere økonomisk afhængige, herunder kvinder, som er ofre for vold i hjemmet;

66. bemærker, at den økonomiske krise fremmer chikane og vold af enhver art samt prostitution, som kvinder er ofre for, og som er i strid med menneskerettighederne; understreger nødvendigheden af at øge de offentlige bevillinger og menneskelige ressourcer, så der kan gribes ind blandt grupper, der risikerer at glide ud i fattigdom, og i situationer, hvor børn og unge, ældre og handicappede og hjemløse udsættes for risici;

67. understreger, at prostitution er en form for vold og en hindring for ligestilling mellem mænd og kvinder samt fører til organiseret kriminalitet; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende prostitution som en form for vold mod kvinder og ikke betragte det som et job, selv om det er "frivilligt";

68. påpeger, at hovedansvaret for bekæmpelse af menneskehandel ligger hos medlemsstaterne; finder det utilfredsstillende, at kun seks medlemsstater i april i2013 havde anmeldt fuld gennemførelse af EU-direktivet om bekæmpelse af menneskehandel, hvis tidsfrist for gennemførelse udløb den 6. april 2013;

69. betoner, at det er vigtigt at bekæmpe vold mod kvinder for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en samordnet indsats på dette område og tage yderligere skridt med henblik på som en høj prioritet at styrke politikker og foranstaltninger for beskyttelse af kvinders værdighed og bekæmpe vold imod kvinder; glæder sig over de bestræbelser, der er gjort på såvel EU-plan som nationalt for at bekæmpe vold mod kvinder, mænd og børn, som f.eks. direktivet om bekæmpelse af menneskehandel og lovgivningspakken til styrkelse af ofrenes rettigheder i EU, men understreger, at der fortsat er tale om et alvorligt problem, der ikke er blevet løst; Opfordrer Kommissionen til at gøre 2016 til et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder og til at iværksætte en dertil knyttet EU-dækkende strategi for at stoppe volden mod kvinder, som omfatter juridisk bindende instrumenter; dette bør omfatte, at der inden udgangen af 2014 forelægges et forslag til retsakt baseret på artikel 84 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde om indførelse af foranstaltninger til at fremme og understøtte medlemsstaternes indsats på området for forebyggelse af vold imod kvinder samt bevidstgørelseskampagner, dataindsamling og finansiering af ngo'er, som det blev bebudet i Rådets konklusioner fra marts 2010; opfordrer indtrængende medlemsstater til hurtigst muligt at ratificere Istanbulkonventionen om vold mod kvinder, og anmoder Kommissionen om at tilskynde til nationale ratificeringer og iværksætte proceduren for EU's tiltrædelse af denne konvention, når den har evalueret konsekvenserne og merværdien af en sådan tiltrædelse;

70. understreger, at bekæmpelsen af kønsstereotyper er et andet nøgleområde til bekæmpelse af vold mod kvinder. Bekæmpelsen heraf kræver en håndfast forpligtelse på familieområdet, i uddannelsessystemet, i medierne, i reklamer og i daglig sprogbrug; mener, at denne reaktion kræver en integreret strategi, der involverer de offentlige myndigheder, private organisationer, arbejdsmarkedets parter og et løfte fra den enkelte, der skal fremmes fra institutionerne med handlingsplaner og adfærd, der stemmer overens med disse værdier;

71. insisterer på nultolerance over for samtlige former for vold imod kvinder som en af hovedprioriteterne for alle institutioner over hele Europa; opfordrer medlemsstaterne til at videreføre og udvide målrettede forebyggelsesprogrammer for at imødegå kilderne til vold imod kvinder og til at sikre, at der er adgang til forskellige former for forebyggelse, retlig beskyttelse og bistand i relation til vold i hjemmet, også med hensyn til stalking; understreger betydningen af et øget samarbejde, uanset om det er horisontalt eller vertikalt, mellem EU-medlemsstaternes myndigheder, regionale og lokale myndigheder samt kvinde- og civilsamfundsorganisationer for at opnå en effektiv bekæmpelse af vold mod kvinder og opfordrer kommissionen til at fremme dette samarbejde med henblik på at udarbejde og gennemføre en effektiv strategi for bekæmpelse af vold imod kvinder;

72. bemærker, at denne vold er årsag til flere hundrede dødsfald hvert år i EU, og at den kræver hurtige og konkrete reaktioner;

73. understreger nødvendigheden af at forbedre indsamlingen af primære data om hjælpeforanstaltninger til kvinder, der har været udsatte for vold i hjemmet, idet de bør være sammenlignelige og troværdige og ikke begrænse sig til kriminalstatistikker på baggrund af information fra politiet, og suppleres med indsigtsgivende og kvalitative studier baseret på undersøgelser på stedet;

74. minder om, at det i 2012 under det cypriotiske formandskab blev konstateret, at der ikke alle steder var adgang til specialiserede tjenester såsom modtagelsescentre for voldsramte kvinder eller nødopkaldslinjer, og at de under alle omstændigheder var ulige fordelt i medlemsstaterne; opfordrer til at udvikle disse tjenester, der er nødvendige for, at kvinder kan indberette den vold, de udsættes for;

75. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forene deres kræfter i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og netværk for menneskehandel og til i øget grad at træffe lovgivningsmæssige, administrative, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle foranstaltninger for at begrænse efterspørgslen efter prostitution;

76. understreger, at EU’s migrationspolitikker til "bekæmpelse af ulovlig indvandring" følger en logik, som kriminaliserer de "illegale" og undertrykker indvandrere – et eksempel herpå er tilbagesendelsesdirektivet fra 2010 – og mener, at disse politikker burde ændres til at blive socialt inkluderende i modtagerlandene; understreger, at disse politikker bidrager til at øge sårbarheden og den manglende beskyttelse hos papirløse indvandrerkvinder, som er voldsofre, og som oftest ikke søger hjælp;

77. påpeger, at papirløse indvandrerkvinder befinder sig i en mere udsat position, og at de, der udsættes for vold i hjemmet, i mange lande ikke har nogen støttekilder udover de offentlige sundhedstjenester;

78. opfordrer Kommissionen til at gennemføre dens hensigt om at inkorporere ligestilling i det fælles europæiske asylsystem;

79. anbefaler, at medlemsstaterne i deres nationale handlingsplaner opfordrer til at stoppe vold i hjemmet og fastlægger en forpligtelse til at støtte papirløse indvandrerkvinder på nøjagtigt samme måde som kvinder med lovlig opholdstilladelse, uden at der stilles krav til institutionerne om at indberette sådanne tilfælde til myndighederne;

80. konstaterer med bekymring, at de såkaldte økonomiske stramninger – ifølge rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder "Review of the Implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States: Violence against Women – Victim Support" (2012) – er til klar skade for den faglige uddannelse og eksistensen af tilstrækkelig finansiering til de offentlige tjenester, sammenslutninger og ngo’er, der yder tjenester til voldsramte kvinder;

81. anbefaler medlemsstaterne at styrke de offentlige gratis sundhedstjenester, for så vidt angår støtte til voldsramte kvinder, og at øge antallet af tilflugtssteder og deres kapacitet, med specialiseret støtte til kvinder af forskellige nationaliteter og på forskellige sprog og for kvinder med handicap, og hvor kvinder ville få tilbudt tilstrækkelig retshjælp og psykologisk rådgivning og terapi; understreger, at indvandrerkvinder, der ikke er født i EU, og romakvinder bør have adgang til specialiserede sundhedstjenester i denne forbindelse;

82. anmoder Kommissionen om at iværksætte oprettelsen af et europæisk observatorium for vold mod kvinder inden for rammerne af eksisterende institutionelle strukturer (Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE));

83. understreger betydningen af systematisk uddannelse af kvalificeret personale, der tager sig af kvinder, som er ofre for fysisk, seksuel eller psykisk vold; understreger, at denne uddannelse er nødvendig for aktører i første og anden række, som omfatter tjenester for sociale nødsituationer og læge-, civilbeskyttelses- og polititjenester;

84. understreger, at det er nødvendigt at sikre fortsat finansiering til programmer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, børn og unge, for at udrydde de dybt rodfæstede stereotyper i vores samfund;

85. understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet og kampen mod kønsbaseret vold i EU's udenrigs- og udviklingsbistandspolitik og internationale handelspolitik; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til aktivt at fremme og støtte styrkelsen af kvinders deltagelse i deres bilaterale og multilaterale forbindelse med stater og organisationer uden for Unionen; understreger vigtigheden af at anvende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed i forbindelse med EU's optræden udadtil;

86. påpeger, at Kommissionen skal fortsætte sin indsats for at få ligestilling mellem mænd og kvinder inkluderet i alle forhandlinger med tredjelande og i sine landerapporter; understreger Parlamentets vigtige rolle med hensyn til at fremsætte kritik og holde øje med gennemførelsen af ligestillingsforanstaltninger i landestrategier og ‑rapporter;

87. minder om, at det er vigtigt i praksis at tage højde for anbefalingerne udarbejdet i rapporter fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og at følge op på dem;

88. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

[1] EUT L 181 af 29.2006.13, s. 4.
[2] EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
[3] EUT L af 21.12.2011, s. 2.
[4] EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
[5] Bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011.
[6] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0375.
[7] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0073.
[8] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0247.
[9] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.
[10] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0045.
[11] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0322.
[12] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0225.
[13] EUT C 341E af 16.12.2010, s. 35.
[14] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0085.
[15] ³ Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0069.
[16] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0330.
[17] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0127.
[18] EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.
[19] EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.
[20] EUT 67E af 18.3.2010, s. 31.
[21] EUT 233E, 28 9.2006, s. 130.
[22] SWD(2013)0171.
[23] Kilde: Eurostat.
[24] Kilde: European Commisson, Report on Progress on equality between women and men in 2012 (SWD(2013)0171).
[25] Kilde: Eurostat 155/2012, 31. oktober 2012.
[26] EU's beskæftigelsesmæssige og sociale situation: Quarterly Review, IP/13/879, 2.10.2013.
[27] Eurofound: Tredje europæiske undersøgelse af livskvalitet, s. 57.
[28] Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Family life and work, 2010.
[29] Udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Budgetudvalget om interimsbetænkningen med henblik på et positivt resultat af godkendelsesproceduren for den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, 19.9.2012;
[30] Kommissionen, "Fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd – årsrapport 2012" (SWD(2013)0171),
[31] Kommissionen, "Fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd – årsrapport 2012" (SWD(2013)0171), s. 54.
[32] Europa-Kommissionen, "She Figures 2012 – Gender in Research and Innovation" (2013).
[33] http://ec.europa.eu/europeaid/who/partners/international organisations/documents/un-woman_en.pdf
[34] EU-merværdivurderingen af marts 2013 om bekæmpelse af vold mod kvinder, PE 504.467.
[35] Kommissionens meddelelse om "2020-handlingsplanen for iværksætterkultur – En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa" (COM(2012)0795).
[36] Eurostat 155/2012, 31. oktober 2012.

BEGRUNDELSE

2012 var det år, hvor den økonomiske stramningspolitik, som EU havde vedtaget – især politikken for økonomisk styring – blev gennemført, og hvor tre EU-lande (Grækenland, Irland og Portugal) blev gjort til genstand for trojkaens indgreb. I denne forbindelse gør ordføreren opmærksom på de problemer, som dagligt præger livet og realiteterne for en stor del af kvinderne i EU.

I 2012 var der 2,145 millioner flere arbejdsløse i EU end i 2011. Fattigdomsrisikoen for kvinder var på 26 % for kvinder og 23,9 % for mænd.

Millioner af kvinder er konfronteret med arbejdsløshed, usikre arbejdsforhold, nedskæring af lønninger og pensioner, lav løn og løndiskriminering. Unge kvinder befinder sig i en ekstrem usikker situation, hvor de er fanget mellem vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet (med en ungdomsarbejdsløshed på 23,1 %) og de ustabile arbejdsforhold, de er undergivet. Det er en virkelighed, som er til fare for deres økonomiske uafhængighed, der er en forudsætning for, at de kan deltage i samfundslivet på lige vilkår. Mange kvinder og unge piger tvinges til at emigrere fra deres hjemland for at finde en bedre tilværelse.

Det er realiteterne for mange kvindelige arbejdere og arbejdstagere inden for industri, handel og på det sociale område med lange arbejdstider og lav løn, der befinder sig i en situation med fattigdom, selv om de har arbejde. Det er realiteterne for et stigende antal arbejdstagere, der kombinerer deres egentlige erhvervsvirksomhed med supplerende former for arbejde for at sikre midler til livets ophold for sig og deres familier, hvoraf mange er ramt af arbejdsløshed. Kvinder står også over for de barske realiteter ved at skulle bede om hjælp, når de ikke har penge til at brødføde deres børn. Det er realiteterne for kvindelige teknikere og akademikere, der er konfronteret med forringelse af deres samfunds- og erhvervsmæssige status og af deres livskvalitet.

I 2012 fandtes der i EU 25,4 millioner børn, som var truet af fattigdom eller social marginalisering. Det er et drastisk samfundsmæssigt problem, og i de fleste tilfælde er det kvinder, der skal kæmpe med dette problem og forsøge at begrænse det mest muligt. Budgetnedskæringer i de offentlige serviceydelser resulterer i manglende adgang til uddannelse eller sundhedsydelser, hvilket ofte forhindrer kvinder i at få en anstændig behandling under deres graviditet. De nedskæringer i den sociale bistand, som mange familier står overfor, er endnu sværere at bære i forbindelse med arbejdsløshed.

Det meget omtalte behov for at styrke kvinders deltagelse i det politiske, sociale, samfundsmæssige og kulturelle liv risikerer helt klart at blive nedprioriteret, især for så vidt angår kvinder i de laveste samfundslag.

Det er indlysende, at den ulighed, der findes i et enkelt land, bliver større mellem landene. Arbejdsløsheden i den sydlige del af og i kanten af euroområdet nåede op på 17,3 % i 2012, medens den lå på 7,1% i den nordlige og centrale del af euroområdet. Fattigdommen voksede i to tredjedele af medlemsstaterne, men ikke i den sidste tredjedel.

Der skabes geografiske områder med billig arbejdskraft, som gør det muligt for store koncerner at øge deres rigdom, og offentlige serviceydelser tilintetgøres, før de igen gøres rentable ved hjælp af privatisering. Det var den løsning, som de store økonomiske og finansielle koncerner valgte til at løse deres problemer med at samle sig rigdom. EU og adskillige nationale regeringer forsøgte at omsætte disse idéer til praksis.

Det, man i dag kalder en "økonomisk og finansiel krise", er også en krise for demokratiet og ligestillingen. Det er en krise for de erobringer, som civilisationen har gjort i løbet af århundreder, og som flere generationer af kvinder har kæmpet for.

Ordføreren understreger, at det ikke er muligt at fortsætte disse politikker, idet man forsøger at "undgå" eller "minimere" indvirkningen på ligestillingen, sådan som det ofte udtrykkes. Der findes ingen ligestilling med disse politikker. Derfor foreslås der i betænkningen foranstaltninger, der går imod disse socialpolitiske og økonomiske tendenser, navnlig:

– fremme af retten til arbejde med arbejdstagerrettigheder, idet kvinders kreativitet og produktivitet tjener som grundlag for deres lige deltagelse i alle virksomhedssektorer og i den økonomiske og sociale udvikling

– ret til arbejde med arbejdstagerrettigheder, afskaffelse af direkte og indirekte løndiskriminering, ret til at være arbejdstager og mor uden at blive straffet for det

– forhøjelse af lønninger og pensioner, garanti for passende socialsikring i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, til nybagte forældre, i forbindelse med invaliditet og alderdom samt lige adgang for alle kvinder til gratis offentlige sundhedsydelser af høj kvalitet

– forebyggelse af årsager til og faktorer i forbindelse med fattigdom og social marginalisering og af øget prostitution og handel med kvinder og børn samt øget finansiering til organisationer og institutioner, der yder bistand til voldsramte kvinder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.1.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	13 8 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Constance Le Grip, Astrid Lulling, Elisabeth Morin-Chartier, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Marc Tarabella, Marina Yannakoudakis, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Izaskun Bilbao Barandica, Anne Delvaux, Iñaki Irazabalbeitia Fernández, Nicole Kiil-Nielsen, Christa Klaß, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Michael Cashman, Elisabetta Gardini, Anna Hedh

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik