BETÆNKNING om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2014
6.2.2014 - (2013/2157(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Philippe De Backer
Ordfører for udtalelse (*) Angelika Werthmann
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 2,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1],
– der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet[3],
– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr.1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[5],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet[6],
– der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er[7],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 med titlen "En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse" (COM(2012)0722),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet[8],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet[9],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2013[10],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2013 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2014" (COM(2013)0800),
– der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely[11],
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om en opfordring til et måleligt og bindende engagement mod skatteunddragelse og skatteundgåelse i EU[12],
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om forberedelse af Det Europæiske Råds møde (19.-20. december 2013)[13],
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0084/2014),
A. der henviser til, at Kommissionens seneste prognose fra sidste efterår viser, at BNP-væksten i faste priser i euroområdet langsomt er ved at vende tilbage og forventes at nå op på 1, % i 2014, at arbejdsløsheden forventes at falde, og at inflationen forventes at forblive et godt stykke under 2 %;
B. der henviser til, at væksten i nye vækstmarkeder stagnerer, mens den stadig er solid i USA og positiv i Japan;
C. der henviser til, at Europa-Parlamentet den 20.-22. januar 2014 holdt et møde på højt niveau med nationale parlamentsmedlemmer (som led i den europæiske parlamentariske uge) for at drøfte den årlige vækstundersøgelse 2014 og de overordnede mål for den økonomiske politik med henblik på at tage større hensyn til politikkernes effektivitet og til de mulige afsmittende virkninger i EU;
D. der henviser til, at Kommissionen erkender, at de fleste af Europa 2020-målene ikke vil blive nået selv i det mest optimistiske scenario;
E. glæder sig over indførelsen af instrumentet for konvergens og konkurrenceevne som led i en styrket forvaltningsramme;
1. bemærker, at det økonomiske opsving er på vej, men stadig er skrøbeligt; understreger, at der er behov for en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, og at indsatsen bør bibeholdes dels med henblik på at sikre overensstemmelse med de nuværende rammer for økonomisk styring og dels for at skabe mere bæredygtig vækst og flere arbejdspladser på mellemlang og lang sigt;
2. glæder sig over anerkendelsen af behovet for en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; opfordrer Kommissionen til at omsætte denne prioritering til konkrete anbefalinger til medlemsstaterne og EU som helhed, herunder de medlemsstater, der er omfattet af økonomiske tilpasningsprogrammer, således at de ikke kun fokuserer på finanspolitisk konsolidering, men også på strukturreformer, der kan føre til en reel, bæredygtig og socialt afbalanceret vækst, beskæftigelse, styrket konkurrenceevne og større konvergens;
3. bemærker, at udvidelsen af rentespændet for statsobligationer i betydelig grad har indskrænket spillerummet på det finanspolitiske område i en række medlemsstater; bemærker endvidere, at den pengepolitiske fremgangsmåde, som Den Europæiske Centralbanks (EBC) har anvendt, har bidraget til at reducere rentespændet for statsobligationer; bemærker, at ECB ved hjælp af "forward guidance" (et løfte om uforandret kortfristet rente) vil bibeholde denne politik på kort og mellemlang sigt og dermed bidrage til øget vækst;
4. bemærker, at Kommissionen overvåger Europa 2020-målsætningerne på nationalt og EU-niveau i landespecifikke henstillinger og dermed holder nøje øje med de mål, der er opstillet for beskæftigelse, F&U, uddannelse, fattigdom, vedvarende energi og reduktion af emissioner;
5. mener, at EU's økonomi som helhed har brug for yderligere at styrke sin omkostnings- og ikke-omkostningsrelaterede konkurrenceevne i den globale økonomi, navnlig ved at øge konkurrencen på markederne for varer og tjenesteydelser for at øge produktiviteten, ressourceeffektiviteten og sænke priserne, og ved at tilpasse arbejdsomkostningerne til produktiviteten og sikre, at interne makroøkonomiske ubalancer formindskes;
6. anerkender de ambitiøse strukturreformer, der er gennemført af de medlemsstater, som har oplevet alvorlige vanskeligheder; opfordrer disse medlemsstater til at fortsætte deres bestræbelser; påpeger, at bestræbelserne på at indføre strukturreformer skal videreføres beslutsomt og overvåges med henblik på at sikre effektiviteten af reformen og bygge videre på de opnåede fremskridt; opfordrer til vedtagelse og gennemførelse af strukturreformprogrammer, der fremmer konvergens og konkurrenceevne på nationalt og europæisk niveau og styrker bæredygtig vækst og fremmer beskæftigelsen; understreger betydningen af en hurtig og effektiv gennemførelse af programmer og ordninger til bekæmpelse af arbejdsløshed, især blandt unge;
7. understreger betydningen af at iværksætte eller fortsætte en proces med sammenhængende og vedvarende strukturreformer for at opnå stabilitet på mellemlang og lang sigt; understreger, at EU ikke kan konkurrere alene på general- eller lønomkostninger, men er nødt til at investere mere i forskning, innovation og udvikling, uddannelse og kvalifikationer samt ressourceeffektivitet både på nationalt og europæisk plan;
8. gentager sit krav om en retsakt om "konvergensretningslinjer", der skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, og som for en bestemt periode fastsætter et meget begrænset antal mål for de mest hastende reformforanstaltninger, og sin anmodning om, at medlemsstaterne sikrer, at de nationale reformprogrammer indføres på grundlag af ovennævnte konvergensretningslinjer; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at gennemføre deres nationale reformprogrammer fuldt ud; foreslår, at medlemsstaterne på dette grundlag kan indgå i et "konvergenspartnerskab" med EU-institutionerne med kriteriebaseret finansiering af reformaktiviteter; gentager, at et sådant stærkere økonomisk samarbejde bør gå hånd i hånd med en incitamentsbaseret finansieringsmekanisme; mener, at supplerende finansiering eller instrumenter såsom solidaritetsmekanismen skal være en integreret del af EU's budget, men ikke være underlagt lofterne i den vedtagne flerårige finansielle ramme (FFR);
9. udtrykker bekymring over medlemsstaternes generelle offentlige og private gældsætning i euroområdet; påpeger, at EU skal gå videre end en vækstmodel baseret på uforholdsmæssig gældsakkumulering og ressourceforbrug;
10. opfordrer derfor medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på følgerne for den unge generation af europæere og de kommende generationer, når de udformer økonomiske politikker og reformer, for at de unge ikke berøves deres muligheder fra starten; understreger, at der skal gøres en yderligere indsats for at bekæmpe de langsigtede virkninger af arbejdsløshed og navnlig af ungdomsarbejdsløshed;
11. anerkender de myndigheder i medlemsstaterne, som med succes har gennemført makroøkonomiske justeringsprogrammer eller programmer for den finansielle sektor;
12. påpeger, at en kombination af solidaritet og konditionalitet, stærkt ejerskab og reformengagement er en nødvendig forudsætning for at gøre de finansielle støtteprogrammer til en succes; opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage finansiel støtte og ad hoc-systemet med trojkaen til et forbedret regelsæt, der opfylder EU's økonomiske styringsrammer og EU-retten og dermed sikrer demokratisk ansvarlighed;
13. understreger, at Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) langt fra er fuldført, og minder Kommissionen om dens forpligtelser til og tilsagn om at fremme vækst og økonomisk konvergens og styrke EU's konkurrenceevne; mener, at dette bedst kunne nås, hvis Kommissionen endelig fremsatte forslag til ØMU'ens færdiggørelse i henhold til alle de retningslinjer, som er beskrevet i dens plan for en udbygget og egentlig ØMU; bemærker, at fuldførelsen af ØMU'en bør være baseret på fællesskabsmetoden;
14. anerkender resultaterne af EU's nye og reviderede finansforordninger med hensyn til at afhjælpe finanskrisen; bemærker, at færdiggørelsen af de tre søjler i bankunionen og indførelsen af de nye kapitalkravsregler for bankerne bidrager til at genskabe tilliden til det europæiske banksystems modstandsdygtighed;
15. glæder sig over Kommissionens erklæring om, at det vigtigste i den årlige vækstundersøgelse 2014 er at skabe bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst og konkurrenceevne, der kan føre til yderlige jobskabelse;
16. er enigt med Kommissionen i, at medlemsstaterne fortsat skal praktisere en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; opfordrer medlemsstaterne til at forenkle beskatningsordninger, sænke skatter og socialsikringsbidrag, navnlig for lav- og mellemindkomster, og flytte beskatningen fra arbejde til forbrug og miljøskadelig virksomhed for at stimulere vækst, private investeringer og jobskabelse med henblik på at gøre bestræbelser på konsolidering mere effektive samt at øge investeringerne i uddannelse, F&U og aktiv arbejdsmarkedspolitik;
17. tilskynder de medlemsstater, der er omfattet af et tilpasningsprogram, til at fortsætte med at gennemføre eller iværksætte vækstfremmende og bæredygtige strukturreformer, samtidig med at de øger bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene; udtrykker bekymring over manglen på ejerskab til specifikke reformer i de medlemsstater, som har et uforholdsmæssigt stort underskud på budgettet eller betalingsbalancens løbende poster; mener, at princippet om fremskyndet betaling og umiddelbar fordeling bør finde anvendelse på alle midler for perioden 2014-2020, der har til formål at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og strategisk investering, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;
18. understreger betydningen af overvågning og gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, multilateral overvågning, udveksling af erfaringer og bedste praksis og peer reviews for at skabe debat og muliggøre gruppepres og dermed etablere retningslinjer, som kan medvirke til at skabe det nødvendige momentum for og accept af reformerne;
19. påpeger endnu en gang, at manglen på ambitiøse reformer, der kan styrke de europæiske økonomiers konkurrenceevne og sikre bæredygtigheden af økonomierne, de sociale sikringssystemer og sundhedsvæsenet, vil medføre en uforholdsmæssigt stor byrde for kommende generationer; peger ligeledes på betydningen af at rette op på situationer med uforholdsmæssigt store underskud og skævheder på betalingsbalancens løbende poster;
20. påpeger endnu en gang, at statslige og finansielle institutioner udviser vedvarende sårbarhed i situationer med lav vækst;
21. understreger, at strukturreformerne skal suppleres med langsigtede investeringer i uddannelse, forskning, innovation og bæredygtig energi; mener, at offentligt-private partnerskaber også kan betragtes som redskaber til at fremme investeringer og til at skabe intelligent og bæredygtig vækst, der kan supplere offentlige investeringsprogrammer;
22. opfordrer til, at der træffes stærkere og mere konsekvente foranstaltninger på grundlag af Kommissionens omfattende handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af skattesvig; opfordrer indtrængende Kommissionen til inkorporere målelige og konkrete mål i Europa 2020-strategien;
23. understreger, at adgang til finansiering, navnlig for SMV'er, er en af de største hindringer for vækst i EU; mener, at der er behov for flere alternativer til bankfinansiering ved at forbedre den effektive tildelig af kapital via kapitalmarkeder, stimulere den langsigtede investering og fuldt ud udnytte EU's nye innovative finansielle instrumenter, der er udformet til at støtte adgangen til kapitalmarkederne for SMV'er; mener, at fuldførelsen af bankunionen burde styrke adgangen til finansiering og skabe ensartede vilkår for SMV'ers adgang til finansiering; understreger nødvendigheden af at begrænse den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder yderligere og løbende at tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved udformningen af reglerne; mener, at Den Europæiske Investeringsbank bør spille en endnu mere aktiv rolle i realøkonomiens adgang til finansiering; mener, at de forslag om EIB's finansiering, der er blevet fremsat på de seneste rådsmøder, navnlig forslagene vedrørende finansiering af SMV'er, kan og bør være mere ambitiøse;
24. gentager, at det er vigtigt at færdiggøre det indre marked af hensyn til væksten i EU; mener, at medlemsstaterne og Kommissionen ikke lever op til deres tilsagn om at færdiggøre det indre marked;
25. understreger, at fraværet af et velfungerende indre arbejdsmarked og en bæredygtig tilgang til indvandring hæmmer væksten i EU; understreger de makroøkonomiske fordele for medlemsstaterne ved at modernisere deres arbejdsmarkeder og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje specifikke foranstaltninger til udvidelse af et vellykket fælles arbejdsmarked, der er baseret på arbejdstagernes frie bevægelighed, lige vilkår og princippet om opadgående social konvergens samt en moderne, hensigtsmæssig og inklusiv indvandringspolitik både på nationalt og europæisk niveau;
26. opfordrer Kommissionen til over for Parlamentet at gøre rede for de særlige foranstaltninger, som den agter at træffe for at fremme og opfylde sine målsætninger om øget bæredygtig vækst og styrket konkurrenceevne;
27. mener, at den årlige vækstundersøgelse generelt ikke er detaljeret nok og ikke tilvejebringer midlerne til at opfylde målsætningerne i den;
28. noterer sig rapporten om varslingsmekanismen; bemærker den gradvise reduktion i de interne ubalancer i EU's økonomi; henviser ligeledes til de eksterne ubalancer, herunder de uforholdsmæssigt store eksterne overskud og nedgangen i eksportmarkedets andel i de fleste medlemsstater;
29. påpeger, at målsætningen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er at forebygge negative følgevirkninger for andre af euroområdets medlemsstater; er bekymret over, at Kommissionen i sin behandling af resultattavlen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at euroområdet og dets medlemsstater er gensidigt afhængige og åbne økonomier;
30. tager Kommissionens vurdering af, at en række vigtige makroøkonomiske ubalancer er ved at blive korrigeret, til efterretning; påpeger, at Kommissionen for yderligere at styrke EU's samlede konkurrenceevne er nødt til at se på en medlemsstats overskud på betalingsbalancens løbende poster i forhold til resten af euroområdet;
31. er bekymret over, at de fleste medlemsstater stadig taber markedsandele på verdensplan og har en stor negativ kapitalbalance over for udlandet; beklager, at andre vigtige faktorer, der har stor indflydelse på konkurrenceevnen såsom kapitalomkostninger pr. enhed endnu ikke medtages på resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer trods gentagne opfordringer herom fra Parlamentet;
32. er stadig bekymret over de manglende fremskridt med hensyn til at nedbringe de uforholdsmæssigt store private gældsniveauer; påpeger, at dette ikke kun er et problem for den finansielle stabilitet, men at det også begrænser EU's vækstpotentiale;
33. understreger, at den vedvarende situation med ekstraordinært lave renter over hele afkastkurven er bekymrende, for så vidt angår privat opsparing og pensionsordninger for europæiske borgere;
34. noterer sig Kommissionens første vurdering af medlemsstaternes udkast til budgetplaner; understreger, at behandlingen af udkastene til budgetplaner forbedrer den multilaterale overvågning af og tilsyn med medlemsstaternes budgetsituation;
35. er bekymret over, at kun to medlemsstater har nået deres mellemfristede målsætninger; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte og om fornødent styrke deres indsats, eftersom det er nødvendigt med yderligere vækstfremmende konsolidering i de medlemsstater, som ikke opfylder målsætningerne;
36. understreger, at det europæiske semester på ingen måde må bringe Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters beføjelser i fare; understreger, at der bør være en klar skelnen mellem EU-kompetencer og nationale kompetencer, og at Europa-Parlamentet er den ansvarlige institution på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet inddrages formelt på korrekt vis i alle trin af processen med det europæiske semester for at øge den demokratiske legitimitet af de beslutninger, der træffes;
37. understreger behovet for at styrke Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters demokratiske ansvarlighed, for så vidt angår centrale elementer i euroområdets funktion, såsom den europæiske stabilitetsmekanisme, Eurogruppens beslutninger samt overvågningen og evalueringen af finansielle støtteprogrammer; anmoder Kommissionen om at foretage og offentliggøre interne efterfølgende evalueringer af dens henstillinger og dens deltagelse i trojkaen;
38. påpeger, at det største problem i adskillige medlemsstater er, at opsplitningen af de finansielle markeder resulterer i en mangel på finansiering og i øgede finansieringsomkostninger, navnlig for SMV'ernes vedkommende; mener, at ECB bør opretholde sin proaktive rolle på området for defragmentering, og mener, at EIB yderligere kan fremme finansieringen til SMV'er, iværksættervirksomhed, eksport og innovation, som er af afgørende betydning for den økonomiske genopretning;
EU-budgettet
39. bemærker, at den årlige vækstundersøgelse 2014 kun adskiller sig marginalt fra 2013-udgaven; beklager derfor endnu en gang manglen på nye forslag fra Kommissionen om den rolle, som EU-budgettet kan spille i at fremme vækst og jobskabelse for at nå Europa 2020-målene;
40. beklager, at Kommissionen har undladt at forsyne Europa-Parlamentet med en udtømmende rapport om gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsespagten, der blev vedtaget i juni 2012;
41. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en regelmæssigt opdateret resultattavle for gennemførelsen af de nye programmer, der muliggør sammenligning mellem medlemsstaterne, hvorved budgetmyndigheden får mulighed for at træffe mere informerede beslutninger vedrørende udgiftsprioriteringer i lyset af observerbare tendenser;
42. understreger, at det lave niveau for betalingsbevillinger og det stramme loft på betalinger fortsat er et stort problem for EU-budgettet, som har en særlig negativ effekt på den økonomiske genopretning, da forsinkede betalinger er skadelige, primært for de direkte støttemodtagere; understreger desuden, at dette lave niveau for betalinger på EU's 2014-budget er i total modstrid med de foranstaltninger, som medlovgiverne har vedtaget om midlertidigt at øge EU's medfinansieringssatser for EU-programmer under delt forvaltning i de medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet; minder om behovet for, i lyset af gennemførelsen, at sikre en ordnet udvikling i betalingerne med henblik på at undgå en unormal overførsel af uindfriede forpligtelser (UF) til 2015-budgettet, og i denne forbindelse om nødvendigt at gøre brug af de forskellige fleksibilitetsmekanismer, der indgår i FFR-forordningen; agter at fortsætte den grundige overvågning af den generelle betalingssituation, især i forhold til det meget store antal betalinger, der stadig er nødvendige for at fuldføre programmerne under den foregående flerårige finansielle ramme;
43. beklager endnu en gang, at medlemsstaterne fortsat betragter deres bidrag til EU-budgettet som en tilpasningsfaktor i deres konsolideringsbestræbelser, hvilket igen fører til kunstige reduktioner i omfanget af betalinger til rådighed på EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at tage fuldt hensyn til denne tilbagevendende og farlige tendens under vurderingen af medlemsstaternes budgetplaner og foreslå konkrete tiltag til at vende den;
44. minder om, at den finanspolitiske situation i medlemsstaterne kan lettes gennem en ny ordning for egne indtægter til finansiering af EU-budgettet, der vil reducere BNI-bidrag, således at medlemsstaterne kan opfylde deres konsolideringsbestræbelser uden at bringe EU-finansiering til støtte af investeringer i den økonomiske genopretning og reformforanstaltninger i fare; understreger derfor betydningen af den nye højtstående gruppe om egne indtægter, som bør føre til en reel reform af EU-finansieringen;
45. gentager, at et stærkere økonomisk samarbejde bør gå hånd i hånd med en incitamentsbaseret mekanisme; mener, at supplerende finansiering eller instrumenter såsom solidaritetsmekanismen skal være en integreret del af EU's budget, men ikke være underlagt lofterne i den vedtagne flerårige finansielle ramme (FFR);
46. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Den Europæiske Centralbank.
- [1] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
- [2] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
- [3] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
- [4] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
- [5] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
- [6] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
- [7] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0036.
- [8] EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
- [9] EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
- [10] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0447.
- [11] Vedtagne tekster P7_TA(2013)0205.
- [12] Vedtagne tekster P7_TA(2013)0593.
- [13] Vedtagne tekster P7_TA(2013)0597.
UDTALELSE fra Budgetudvalget (*) (23.1.2014)
til Økonomi- og Valutaudvalget
om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2014
(2013/2157(INI))
Ordfører for udtalelse (*): Angelika Werthmann
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50
FORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker, at den årlige vækstundersøgelse 2014 kun adskiller sig marginalt fra 2013-udgaven; beklager derfor endnu en gang manglen på nye forslag fra Kommissionen om den rolle, som EU-budgettet kan spille i at fremme vækst og jobskabelse for at nå Europa 2020-målene;
2. understreger, at den årlige vækstundersøgelse for 2014 lancerer det europæiske semester 2014, som er en overvågningsmekanisme, der er etableret for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres budget, og at deres økonomiske politik er i overensstemmelse med deres EU-forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, landespecifikke anbefalinger og Europa 2020-strategien;
3. beklager, at Kommissionen har undladt at forsyne Europa-Parlamentet med en udtømmende rapport om gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsespagten vedtaget i juni 2012;
4. minder om, at der tages hul på den nye flerårige finansielle ramme i 2014, og understreger behovet for en hurtig og effektiv gennemførelse af de nye programmer på både EU-plan og i medlemsstaterne med henblik på, at disse programmer kan bidrage til den økonomiske genopretning; opfordrer til en særlig hurtig gennemførelse af programmer som Horisont 2020, Cosme og Erasmus+; understreger, at disse fremrykkede programmer har en løftestangseffekt og en synergieffekt og katalytisk rolle i forhold til de nationale investeringspolitikker;
5. minder om behovet for at lægge særlig vægt på en hurtig, effektiv og korrekt gennemførelse af de fremrykkede programmer med henblik på at sikre vækst og jobskabelse, især med hensyn til håndtering af ungdomsarbejdsløsheden;
6. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en regelmæssigt opdateret resultattavle for gennemførelsen af de nye programmer, der muliggør sammenligning mellem medlemsstaterne, der giver budgetmyndigheden mulighed for at træffe mere informerede beslutninger vedrørende udgiftsprioriteringer i lyset af observerbare tendenser;
7. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at anvende de supplerende finansieringsmuligheder, som Den Europæiske Investeringsbank, det nye SMV-initiativ, som blev lanceret i januar 2014, og nye innovative finansieringsinstrumenter, f.eks. projektobligationer, giver;
8. understreger, at det lave niveau for betalingsbevillinger og det stramme loft på betalinger fortsat er et stort problem for EU-budgettet, som har en særlig negativ effekt på den økonomiske genopretning, da forsinkede betalinger er skadelige, primært for de direkte støttemodtagere; understreger desuden, at dette lave niveau for betalinger på EU's 2014-budget er i total modstrid med de foranstaltninger, som medlovgiverne har vedtaget om midlertidigt at øge EU's medfinansieringssatser for EU-programmer under delt forvaltning i de medlemsstater, der oplever eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet; minder om behovet for, i lyset af gennemførelsen, at sikre en ordnet udvikling i betalingerne med henblik på at undgå en unormal overførsel af uindfriede forpligtelser (UF) til 2015-budgettet, og i denne forbindelse om nødvendigt at gøre brug af de forskellige fleksibilitetsmekanismer, der indgår i FFR-forordningen; agter at fortsætte den grundige overvågning af den generelle betalingssituation, især i forhold til det meget store antal betalinger, der stadig er nødvendige for afslutningen af programmerne under den foregående flerårige finansielle ramme;
9. beklager endnu en gang, at medlemsstaterne fortsat betragter deres bidrag til EU-budgettet som en tilpasningsfaktor i deres konsolideringsbestræbelser, hvilket igen fører til kunstige reduktioner i omfanget af betalinger til rådighed på EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at tage fuldt hensyn til denne tilbagevendende og farlige tendens under vurderingen af medlemsstaternes budgetplaner og foreslå konkrete tiltag til at vende den;
10. minder om, at den finanspolitiske situation i medlemsstaterne kan lettes gennem en ny ordning for egne indtægter til finansiering af EU-budgettet, der vil reducere BNI-bidrag, således at medlemsstaterne kan opfylde deres konsolideringsbestræbelser uden at bringe EU-finansiering til støtte af investeringer i den økonomiske genopretning og reformforanstaltninger i fare; understreger derfor betydningen af den nye højtstående gruppe om egne indtægter, som bør føre til en reel reform af EU-finansiering;
11. beklager, at der ikke er opnået reelle fremskridt i det forløbne år, hvad angår debatten om en såkaldt "egentlig Økonomisk og Monetær Union", og gentager sin overbevisning om, at det europæiske semester kun kan være virkelig vellykket, når det er indlejret i fællesskabsmetoden med reel inddragelse af de nationale parlamenter;
12. gentager, at et stærkere økonomisk samarbejde bør gå hånd i hånd med en incitamentsbaseret mekanisme; mener, at eventuelle yderligere midler eller instrumenter, såsom en solidaritetsmekanisme, skal være en integreret del af EU-budgettet, men ud over de vedtagne FFR-lofter;
13. mener, at demokratiseringen af det europæiske semester og den økonomiske styring i almindelighed er blevet forbedret gennem den stærke inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; mener dog, at yderligere forbedringer er nødvendige med hensyn til parlamentarisk kontrol for at give afgørelser, der er truffet inden for semestrets rammer, som har direkte indvirkning på de europæiske borgeres liv, den nødvendige demokratiske legitimitet og ansvarlighed.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
22.1.2014 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 1 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Richard Ashworth, Zuzana Brzobohatá, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, José Manuel Fernandes, Věra Flasarová, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Ivars Godmanis, Lucas Hartong, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, George Lyon, Jan Mulder, Juan Andrés Naranjo Escobar, Andrej Plenković, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Oleg Valjalo, Derek Vaughan, Angelika Werthmann |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Maria Da Graça Carvalho, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
30.1.2014 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 0 5 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marino Baldini, Jean-Paul Besset, Sharon Bowles, Udo Bullmann, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Syed Kamall, Wolf Klinz, Werner Langen, Astrid Lulling, Ivana Maletić, Hans-Peter Martin, Arlene McCarthy, Marlene Mizzi, Sławomir Nitras, Ivari Padar, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Sampo Terho, Marianne Thyssen, Pablo Zalba Bidegain |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Thijs Berman, Fabrizio Bertot, Zdravka Bušić, Philippe De Backer, Herbert Dorfmann, Thomas Mann, Andreas Schwab, Catherine Stihler |
||||