Procedure : 2013/2169(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0100/2014

Indgivne tekster :

A7-0100/2014

Forhandlinger :

PV 10/03/2014 - 20
CRE 10/03/2014 - 20

Afstemninger :

PV 11/03/2014 - 9.28
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0206

BETÆNKNING     
PDF 217kWORD 134k
12.2.2014
PE 519.499v02-00 A7-0100/2014

om udryddelse af tortur i verden

(2013/2169(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Véronique De Keyser

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udryddelse af tortur i verden

(2013/2169(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–   der henviser til FN's erklæring om beskyttelse af alle personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1975(1),

–   der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den valgfri protokol til konventionen mod tortur,

–   der henviser til FN's mindsteregler for behandling af fængslede og andre almindeligt gældende relevante FN-standarder,

   der henviser til rapporter fra FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(2),

   der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution om tortur,

–   der henviser til erklæring vedtaget FN's Komité mod Tortur den 22. november 2001 i forbindelse med begivenhederne den 11. september 2001, hvori det påpeges, at forbuddet mod tortur er en absolut og ufravigelig forpligtelse i henhold til international lovgivning, og hvori der udtrykkes tillid til, at uanset hvilke reaktioner på truslen fra den internationale terrorisme der vedtages af de stater, som er omfattet af konventionen, vil disse være i overensstemmelse med de forpligtelser, de har indgået ved at ratificere konventionen mod tortur,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 20. december 2012 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf(3),

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner om barnets rettigheder, senest resolutionen af 20. december 2012(4),

–   der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og navnlig artikel 3 heri, som har følgende ordlyd: "Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf",

   der henviser til den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf,

–   der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling, der vedtoges den 28. juli 1951 af FN(5),

–   der henviser til den 23. generelle rapport fra Europarådets Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf, offentliggjort den 6. november 2013(6),

–   »der henviser til konventionen om barnets rettigheder og de to dertil knyttede valgfri protokoller om handel med børn, børneprostitution og børnepornografi(7) samt om inddragelse af børn i væbnede konflikter(8),

«–     der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og de dertil knyttede tillægsprotokoller,(9)

–   der henviser til den interamerikanske konvention om forebyggelse af tortur og straf for tortur, der trådte i kraft i 1997(10),

–   der henviser til statutten for Den Internationale Straffedomstol,

–   der henviser til manualen om effektiv efterforskning og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Istanbulprotokollen)(11),

–   der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–   der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati(12)som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,

–   der henviser til retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf som ajourført i 2012(13),

   der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf af 16. juni 2008(14),

–   der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder og humanitær folkeret(15),

–   der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2012, vedtaget af Rådet den 6. juni 2013(16),

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(17),

–   der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi(18),

–   der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(19),

   der henviser til sin undersøgelse fra marts 2007 om "Gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf"(20),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(21),

–   der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(22),

–   der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, til Rådet og til Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(23),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7‑0100/2014),

A. der henviser til, at der stadig forekommer tortur overalt i verden, uagtet at det absolutte forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf er en central international bestemmelse, som er fastsat både i FN- og regionale menneskerettighedskonventioner;

B.  der henviser til, at begrebet "tortur" i denne beslutning skal forstås i overensstemmelse med FN's definition og også omfatter grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf;

C. der henviser til, at FN's konvention mod tortur og den valgfri protokol hertil har skabt en international ramme med et virkeligt potentiale for en udvikling hen imod udryddelse af tortur, særligt gennem skabelsen af uafhængige og effektive nationale forebyggelsesmekanismer;

D. der henviser til, at EU gennem EU's strategiske ramme for menneskerettigheder har styrket sit engagement og vil vedblive med at arbejde energisk mod tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling;

E.  der henviser til, at udryddelsen af tortur, mishandling, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf er en integrerende del af EU's menneskerettighedspolitik, der er tæt forbundet med andre områder og instrumenter under EU's indsats;

F.  der henviser til, at EU-retningslinjerne om tortur blev ajourført i 2012, mens den seneste omfattende offentlige opgørelse over og revision af gennemførelsesforanstaltningerne fandt sted i 2008;

G. der henviser til, at medlemsstaterne ifølge de ajourførte retningslinjer er fast besluttede på fuldt ud at overholde deres internationale forpligtelser i bekæmpelsen af terrorisme og forbyde tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

H. der henviser til, at tortur kan være både fysisk og psykisk; der henviser til, at der er et stigende antal sager, hvor psykiatri anvendes som et redskab til undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere og dissidenter, som placeres i psykiatriske institutioner for at forhindre dem i at udføre deres politiske og samfundsmæssige aktiviteter;

I.   der henviser til, at medlemsstaternes retssystemer bør have redskaber til at retsforfølge de torturbødler, som aldrig er blevet dømt, og at der bør lægges særlig vægt på sager om tortur begået under diktaturer i Europa, da mange af disse forbrydelser ikke er blevet straffet;

J.   der henviser til, at erodering af det absolutte forbud mod tortur er en vedvarende udfordring i forbindelse med antiterrorforanstaltninger i mange lande;

K. der henviser til, at der er betydelige politiske udfordringer forbundet med at håndtere de særlige beskyttelsesbehov blandt sårbare grupper, navnlig børn;

L.  der henviser til, at ordensmagten i visse lande anvender tortur som den fortrukne forhørsmetode; der henviser til, at tortur ikke kan betragtes som et acceptabelt middel til opklaring af forbrydelser;

1.  understreger, at forbuddet mod tortur er absolut i henhold til international og humanitær lov og FN's konvention mod tortur; understreger, at tortur udgør en af de største krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, har forfærdelige følger for millioner af individer og deres familier og ikke kan berettiges under ingen omstændigheder;

2. påskønner de tre aktioner rettet mod udryddelse af tortur, der er indføjet i EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, men understreger, at der er behov for specifikke og målelige benchmarks for at kunne vurdere den rettidige gennemførelse af dem i samarbejde med civilsamfundet;

3.  udtrykker anerkendelse af alle de civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale forebyggelsesmekanismer og privatpersoner, som arbejder for at sikre ofrene oprejsning og kompensation, kæmper mod straffrihed og aktivt forebygger tortur og mishandling over hele verden;

4.  bemærker, at der ifølge FN's konvention mod tortur ved termen "tortur" forstås enhver handling, hvorved "stærk fysisk eller mental smerte eller lidelse bevidst påføres en person, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse"; mener imidlertid, at situationer, hvor tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf forekommer med deltagelse af andre aktører end embedsmænd og offentlige ansatte, også skal håndteres ved hjælp af politiske foranstaltninger til forebyggelse, ansvarlighed og rehabilitering;

5.  fordømmer den fortsatte udbredelse af tortur og andre former for mishandling over hele verden og gentager sin uforbeholdne fordømmelse af sådanne handlinger, som er og fortsat skal være forbudt til enhver tid og på ethvert sted og således aldrig kan være berettigede; bemærker, at gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur fortsat er utilstrækkelig og i modstrid med EU's erklæringer og forpligtelser til at behandle tortur som en prioritet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gøre en fornyet indsats på at få gennemført disse retningslinjer, bl.a. ved at opstille prioriteter, eksempler på bedste praksis og løsninger via diplomatiske kanaler, ved at høre relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, og ved at overvåge gennemførelsen af de torturrelaterede emner, der er nævnt i handlingsplanen; opfordrer i denne forbindelse til en fuldstændig og rettidig gennemførelse af de tre aktioner i handlingsplanen, der er rettet mod udryddelse af tortur;

6.  henstiller, at der i en kommende revision af handlingsplanen fastlægges mere ambitiøse og specifikke aktioner til udryddelse af tortur, f.eks. i form af en mere effektiv informations- og byrdedeling, uddannelse og fælles initiativer med lokale FN-kontorer og de relevante særlige FN-rapportører og andre internationale aktører såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet, samt støtte til etablering og styrkelse af regionale torturforebyggelsesmekanismer;

7.  hilser 2012-ajourføringen af EU-retslinjerne om tortur velkommen; understreger betydningen af, at disse retningslinjer gennemføres effektivt og resultatorienteret i forening med andre retningslinjer og politiske initiativer;

8.  påskønner, at retningslinjerne afspejler en holistisk politiktilgang, hvori indgår fremme af en passende lovgivningsmæssig og juridisk ramme, der kan sikre en effektiv forebyggelse og et effektivt forbud mod tortur, overvågning af tilbageholdelsescentre, bestræbelser på at bekæmpe straffrihed og en fuldstændig og faktisk rehabilitering af torturofre, som følges op af en troværdig, overensstemmende og sammenhængende aktion;

9.  opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tage mere effektive skridt for at sikre, at Parlamentet og civilsamfundet i det mindste inddrages ved vurderingen af EU-retningslinjerne for tortur;

10. understreger på ny den afgørende betydning af rehabiliteringscentre for torturofre både i og uden for EU med henblik på at tage hånd om ikke kun de fysiske, men også de langvarige psykologiske problemer, som torturofre oplever; glæder sig over den økonomiske støtte, som EU yder til rehabiliteringscentrene for torturofre i hele verden, og opfordrer disse centre til at benytte en flerstrenget tilgang, der både omfatter psykologisk opfølgning, adgang til lægebehandling og social og juridisk støtte; er overbevist om, at den finansiering, som stilles til rådighed af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) til sådanne centre i tredjelande, ikke bør beskæres, end ikke i lyset af den finansielle og økonomiske krise, eftersom de nationale sundhedssystemer i disse lande ofte ikke er i stand til at håndtere torturofrenes specifikke problemer på en hensigtsmæssig måde;

11. beklager, at der ikke er blevet foretaget nogen omfattende og offentlig opgørelse over og revision af gennemførelsen af retningslinjerne siden 2008, og understreger behovet for en regelmæssig og omfattende vurdering af deres gennemførelse;

12. henstiller, at EU-retningslinjerne ledsages af detaljerede gennemførelsesforanstaltninger, som bør rundsendes til EU's missionschefer og medlemsstaternes repræsentationer i tredjelande; opfordrer missionscheferne til at medtage individuelle tilfælde af tortur og mishandling i deres gennemførelses- og opfølgningsrapporter;

13. understreger, at EU's politik bør baseres på en effektiv koordinering af initiativer og aktioner på EU- og medlemsstatsplan, der skal sikre, at det fulde potentiale i de tilgængelige politiske instrumenter og deres synergi med EU-finansierede projekter udnyttes fuldt ud;

14. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at foretage periodiske revisioner af gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005, der forbyder handel med udstyr beregnet til tortur og dødsstraf, samt til at udbrede kendskabet til denne forordning globalt som en bæredygtig model for styrkelse af et effektivt forbud mod torturredskaber;

15. bemærker Kommissionens nylige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (COM(2014)0001); understreger betydningen af at sætte ind over for mæglervirksomhed, teknisk bistand og transit af de relevante varer; gentager Parlamentets tidligere opfordring til at indføje en generel bestemmelse om udryddelse af tortur i forordningen for at give medlemsstaterne mulighed for – på grundlag af forudgående oplysninger – at tillade eller afvise eksport af alle produkter, hvor der er en betydelig risiko for, at de vil blive anvendt til tortur, mishandling eller dødsstraf;

16. mener, at dødsstraf, idet den krænker retten til personlig integritet og menneskelig værdighed, er uforenelig med forbuddet mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf i international lovgivning, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til formelt at anerkende denne uforenelighed og til at tilpasse EU's politik over for dødsstraf på tilsvarende vis; understreger behovet for at fortolke EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf og tortur som tværgående; mener desuden, at den fysiske og psykologiske isolation af og presset mod fanger på dødsgange er forkasteligt; gentager behovet for en omfattende retlig undersøgelse og drøftelser på FN-niveau om forbindelserne mellem anvendelsen af dødsstraffen, herunder dødsgangsfænomenet med alvorlige psykiske traumer og fysisk forfald, og forbuddet mod tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf;

17. støtter et øjeblikkeligt forbud mod stening; understreger, at det er en brutal henrettelsesmetode;

18. opfordrer til at reaktivere Rådets taskforce om tortur, som bør tilføre gennemførelsen af EU-retningslinjerne ny fremdrift ved at opstille prioriteter, eksempler på bedste praksis og løsninger via diplomatiske kanaler, høre relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, og bidrage til regelmæssig overvågning af gennemførelsen af de torturrelaterede emner, der er nævnt i handlingsplanen;

19. er særlig bekymret over tortur af menneskerettighedsforkæmpere i fængsler, herunder samfundsaktivister, journalister, menneskerettighedsadvokater og bloggere; erkender, at det ofte er de mennesker, som er mest involverede i kampen for menneskerettigheder og demokrati, som lider mest som følge af ulovlig tilbageholdelse, intimidering, tortur og deres familiers udsættelse for fare; insisterer på, at både EU-missioner på stedet og højtstående EU-tjenestemænd systematisk og konsekvent tager dette emne op på møder med deres tredjelandsmodparter, bl.a. ved at nævne navnene på specifikke fængslede menneskerettighedsforkæmpere;

20. bemærker med stor bekymring eksistensen af hemmelige tilbageholdelsescentre og praksis med isolationsfængsling og længerevarende isolation i adskillige lande, som udgør nogle af de mest foruroligende eksempler på tortur og mishandling; mener, at disse sager systematisk bør rejses i erklæringer og henvendelser og indføjes i listen over individuelle sager til drøftelse under dialoger og samråd om menneskerettigheder mellem EU og tredjelande;

21. gentager sin bekymring over udbredte og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), navnlig anvendelsen af tortur og arbejdslejre mod politiske fanger og repatrierede nordkoreanske borgere; opfordrer de nordkoreanske myndigheder til som et første trin at tillade uafhængige internationale eksperters inspektion af alle typer tilbageholdelsesfaciliteter;

22. understreger, at ingen undtagelser fra det absolutte forbud mod tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf kan retfærdiggøres, og at staterne har en forpligtelse til at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger til forebyggelse af tortur og mishandling samt til at sikre ansvarlighed og adgang til effektive retsmidler og erstatninger til enhver tid, hvilket også gælder i forbindelse med nationale sikkerhedshensyn og antiterrorforanstaltninger; er bekymret over at konstatere, at visse stater overlader politiopgaver til paramilitære grupper for at slippe for deres internationale forpligtelser; understreger, at forbuddet finder anvendelse på både udveksling og anvendelse af oplysninger, hvis de enten er opnået ved eller risikerer at føre til tortur; minder om, at forbuddet mod tortur er en bindende norm i henhold til international menneskerettighedsret og international humanitær ret, hvilket betyder, at det er gældende i både fredstid og krigstid;

23. er bekymret over politivolden i en række stater og mener, at dette emne har en central plads i kampen mod tortur og nedværdigende behandling, navnlig i forbindelse med nedkæmpelse af fredelige demonstrationer, idet vold af denne art ifølge internationale definitioner i det mindste udgør mishandling, hvis ikke tortur;

24. glæder sig over det fælles projekt, som Europarådet og Association for the Prevention of Torture arbejder på, vedrørende udarbejdelsen af en praktisk vejledning til parlamentsmedlemmer ved besøg i frihedsberøvelsescentre for indvandrere;

25. opfordrer til, at der vedtages en praktisk vejledning til parlamentsmedlemmer om besøg i tilbageholdelseslejre i forbindelse med regelmæssige besøg i tredjelande af EU-parlamentsdelegationer; mener, at vejledningen bør indeholde specifikke råd om besøg i tilbageholdelsescentre og andre steder, hvor børn og kvinder muligvis tilbageholdes, og bør sikre anvendelsen af "gør ikke skade"-princippet i overensstemmelse med FN's træningsmanual i overvågning af menneskerettighederne, navnlig for at undgå repressalier mod de tilbageholdte og deres familier efter sådanne besøg; kræver, at denne type besøg sker i samråd med EU-delegationen i det berørte land, ngo'er og foreninger, der arbejder i fængselsmiljøet;

26. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Menneskerettighedsgruppen (COHOM) og andre relevante aktører til i fællesskab at foretage en undersøgelse af EU's støtte til oprettelsen og driften af nationale forebyggelsesmekanismer med henblik på at udpege bedste praksis som beskrevet i handlingsplanen;

27. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme etablering og drift af uafhængige og effektive nationale forebyggelsesmekanismer og navnlig deres medarbejderes faglige uddannelse;

28. opfordrer COHOM, taskforcen om tortur og Kommissionens Generaldirektorat for Indre Anliggender til at udvikle foranstaltninger til integrering af torturforebyggelse i alle aktiviteter vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed;

Afhjælpning af beskyttelsesmangler, navnlig tortur af børn

29. er særligt bekymret over tortur og mishandling af medlemmer af sårbare grupper, navnlig børn; opfordrer EU til at træffe politiske, diplomatiske og finansielle foranstaltninger for at forebygge tortur af børn;

30. opfordrer EU til at sætte ind over for de forskellige former for menneskerettighedskrænkelser, der begås mod børn, især handel med børn, børnepornografi, børnesoldater, børn, der holdes i militært fangenskab, børnearbejde og børn, der er ofre for hekserianklager og cybermobning, når de svarer til tortur, herunder i børnehjem, tilbageholdelsescentre og flygtningelejre, og til at gennemføre effektive sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte børnene, når myndighederne på nogen måde er involveret i tortur af børn;

31. minder om, at uledsagede mindreårige migranter aldrig må sendes tilbage til et land, hvor de risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling;

32. bemærker, at misbrug af frihedsberøvelsen af børn, navnlig ved varetægtsfængsling og tilbageholdelse af indvandrerbørn, har medført overbefolkede tilbageholdelsescentre og en stigning i anvendelsen af tortur og mishandling af børn; opfordrer staterne til at sikre, at frihedsberøvelse af børn som krævet i universelle menneskerettighedsstandarder reelt kun anvendes som den sidste udvej, i den kortes mulige periode og altid under hensyntagen til barnets tarv;

33. opfordrer staterne til at udvikle et mere børnevenligt retsvæsen, der omfatter gratis og fortrolige børnevenlige rapporteringsmekanismer, herunder i tilbageholdelsescentre, og som ikke kun gør børn i stand til at påberåbe sig deres rettigheder, men også til at rapportere om voldelige hændelser;

34. understreger, at det er nødvendigt, at EU tager fat på voksnes og børns brug af internettet med det formål at øve psykisk tortur mod børn og chikane gennem sociale medier; bemærker, at EU's reaktion på fænomenet internetmobning – til trods for eksistensen af EU's program om en mere sikker anvendelse af internettet – har været utilstrækkelig; fremhæver den nylige bølge af sager med børn, der har taget deres eget liv som følge af internetmobning, og den fortsatte eksistens af internetsider, der hostes i medlemsstater, som direkte eller indirekte har været involveret i disse handlinger; understreger derfor, at det er bydende nødvendigt, at EU træffer klare og kontante forholdsregler mod internetmobning og -chikane og de internetsider, der gør dette muligt;

35. henstiller, at EU's politiske bestræbelser fokuseres på centre til rehabilitering og psykologisk støtte for børn, som er ofre for tortur, med en børnevenlig tilgang og under hensyntagen til kulturelle værdier;

36. henstiller, at tortur af børn medtages i den planlagte målrettede kampagne om barnets rettigheder som fastsat i handlingsplanen;

37. henstiller, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen lægger særlig vægt på tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling af kunstnere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, studenterledere, sundhedspersonale og enkeltpersoner, der tilhører andre sårbare grupper såsom etniske, sproglige, religiøse og andre mindretal, især når de er tilbageholdt eller anbragt i fængsel;

38. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og cheferne for EU-delegationerne til i deres dialog med myndigheder i tredjelande at rejse problemet med kønsbaserede former for tortur, som gør piger til en særlig sårbar gruppe, navnlig kønslig lemlæstelse af piger og kvinder og tidlige og tvungne ægteskaber, som præciseret i strategirammen og handlingsplanen;

39. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og COHOM til specifikt at sætte ind over for tortur af børn i den kommende ajourføring af EU-retningslinjerne om tortur og handlingsplanen;

40. er bekymret over, at især kvinder risikerer at blive ofre for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling (voldtægt, kønslemlæstelse, sterilisation, abort, tvungen fødselskontrol og tvangsbefrugtning), navnlig i forbindelse med væbnede konflikter, hvor disse handlinger anvendes som krigsmetode, også over for mindreårige;

41. fordømmer ligeledes tortur og vold mod samt mishandling af personer som følge af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet;

42. understreger nødvendigheden af at støtte det arbejde, der gøres af ngo'er for at forebygge vold i konfliktsituationer og dermed tortur og mishandling af civilbefolkningen i sådanne situationer, og af at øge bevidstheden i væbnede grupper om nødvendigheden af at overholde internationale humanitære standarder, navnlig hvad angår kønsbaseret vold;

Bekæmpelse af tortur inden for rammerne af EU's forbindelser med tredjelande

43. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og (COHOM) til at sikre, at landestrategier for menneskerettigheder indeholder landespecifikke mål og benchmarks for bekæmpelsen af tortur, herunder identifikation af grupper, der kræver særlig beskyttelse, såsom børn, kvinder, fordrevne, flygtninge og migranter samt personer, der er udsat for forskelsbehandling på grund af etnicitet, kaste eller kulturel baggrund, religiøs eller anden overbevisning, seksuel orientering og kønsidentitet;

44. opfordrer EU og hele det internationale samfund til at overholde princippet om non-refoulement af asylansøgere til et land, hvor de risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling;

45. understreger, at landestrategierne for menneskerettigheder bør redegøre for områder, hvor der er utilstrækkelig beskyttelse, passende samarbejdspartnere samt "adgangsveje", f.eks. FN-rammen eller en sikkerheds- eller retsreform, der kan danne grundlag for at rejse torturrelaterede bekymringer over for de enkelte lande;

46. henstiller, at der i landestrategierne for menneskerettigheder tages fat på de dybereliggende årsager til vold og mishandling, der begås af offentlige myndigheder og i privat regi, og at behovene for bistand defineres, således at der kan tilbydes faglig bistand fra EU til kapacitetsopbygning, retsreformer og uddannelse for at hjælpe tredjelande med at efterleve internationale forpligtelser og standarder, især i forbindelse med undertegnelse og ratificering af konventionen mod tortur og den valgfri protokol hertil og overholdelse af de bestemmelser, de indeholder om forebyggelse (navnlig udarbejdelse af nationale forebyggelsesmekanismer), bekæmpelse af straffrihed og rehabilitering af ofrene;

47. anbefaler endvidere, at landestrategierne omfatter foranstaltninger til fremme af oprettelse og drift eller, når det er relevant, styrkelse af nationale institutioner, som effektivt kan gøre en indsats for at forebygge tortur og mishandling, herunder om nødvendigt muligheder for økonomisk og teknisk bistand;

48. understreger, at det er nødvendigt, at EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne offentliggør specifikke oplysninger om, hvorvidt støtte og mulige retsmidler for ofre for tortur og mishandling er til rådighed i tredjelande;

49. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til at gøre en fuldstændig, men omhyggeligt målrettet og landespecifik brug af de politiske redskaber, de har til rådighed, som omtalt i EU-retningslinjerne, herunder offentlige erklæringer, lokale henvendelser, menneskerettighedsdialoger og -samråd for at rejse individuelle sager, lovrammen om forebyggelse af tortur samt ratifikation og gennemførelse af relevante internationale konventioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at genoptage deres bedste praksis med gennemførelse af målrettede globale kampagner om tematiske emner med forbindelse til tortur;

50. opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader på stedet til at gennemføre bestemmelserne i EU's retningslinjer om tortur og EU-Udenrigstjenesten og COHOM til regelmæssigt at overvåge gennemførelsen af disse bestemmelser;

51. opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader i hele verden til at markere den internationale dag til støtte for torturofre den 26. juni ved at afholde seminarer, udstillinger og andre arrangementer;

52. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til systematisk at tage tortur og mishandling op i EU-menneskerettighedsdialoger og -samråd med tredjelande;

53. anbefaler at sætte fokus på torturrelaterede spørgsmål i lokale og regionale civilsamfundsfora og -seminarer med mulighed for opfølgning som led i regelmæssige menneskerettighedshøringer og -dialoger;

54. opfordrer EU til i sine menneskerettighedsdialoger at fremme gennemførelsen af FN's anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede, der skal sikre, at deres værdighed og grundlæggende rettigheder og garantier respekteres, og til desuden at sikre, at anvendelsen heraf udbredes til alle frihedsberøvelsessteder, herunder psykiatriske hospitaler og politistationer;

55. opfordrer EU-delegationerne og Parlamentets delegationer til at aflægge besøg i fængsler og på andre tilbageholdelsessteder, herunder tilbageholdelsescentre for unge og steder, hvor børn muligvis tilbageholdes, og overvære rettergange, hvor der er grund til at tro, at de sagsøgte kan være blevet udsat for tortur eller mishandling, og til at udbede sig information om og en uafhængig efterforskning af individuelle sager;

56. opfordrer EU-delegationerne til at yde støtte til medlemmer af civilsamfundet, der hindres i at besøge fængsler og overvære rettergange;

57. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser i handlingsplanen til at fremme etablering og drift af uafhængige og effektive nationale forebyggelsesmekanismer; opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå og med omhu og gennemsigtighed at analysere de eksisterende nationale forebyggelsesmekanismer og nationale menneskerettighedsinstitutioner i EU og tredjelande og til at udpege bedste praksis blandt disse og sikre, at de har et børnerettighedsperspektiv, med henblik på at styrke de eksisterende mekanismer, foretage forbedringer og udbrede disse eksempler til partnerlande;

58. opfordrer EU-delegationerne til at kræve, at tilbageholdelse anvendes som sidste udvej, og at der søges alternativer, navnlig for personer, der er i en sårbar situation (f.eks. kvinder, børn, asylansøgere og migranter);

59. er dybt bekymret over nylige rapporter om, at EU-baserede selskaber leverer kemikalier, der anvendes til medicin til dødelig indsprøjtning i USA; glæder sig i denne forbindelse over flere europæiske medicinalvirksomheders udvikling af en kontraktlig eksport- og kontrolordning, der skal sikre, at deres produkt Propofol ikke anvendes til dødelige indsprøjtninger i lande, hvor der anvendes dødsstraf, navnlig USA;

EU-aktion i multilaterale fora og internationale organisationer

60. påskønner EU's vedvarende bestræbelser på at tage initiativ til og støtte regelmæssig vedtagelse af resolutioner i FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsråd og på at få dem behandlet som en prioritet i FN-regi; foreslår, at den højtstående repræsentant/næstformanden og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder plejer regelmæssige forbindelser til FN's særlige rapportør om tortur med henblik på at udveksle oplysninger af relevans for EU's udenrigspolitiske forbindelser med tredjelande; foreslår også, at Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder regelmæssigt opfordrer FN's særlige rapportør om tortur til at orientere Parlamentet om torturrelaterede sager i specifikke lande;

61. minder om, at tortur, der udføres systematisk eller i større målestok, i henhold til artikel 7 og 8 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol kan udgøre en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden; understreger, at princippet om beskyttelsesansvar forpligter det internationale samfund til at beskytte en befolkning, som udsættes for sådanne forbrydelser, og opfordrer i denne forbindelse til, at Sikkerhedsrådets beslutningsproces genovervejes for at forhindre enhver blokering, når der er tale om beskyttelsesansvar;

62. opfordrer tredjelande til at samarbejde fuldt ud med FN's særlige rapportør om tortur, Komitéen mod Tortur og regionale torturbekæmpelsesorganer som f.eks. Komitéen til Forebyggelse af Tortur i Afrika, Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') rapportør om personer, der er frataget deres frihed; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til systematisk at tage hensyn til henstillinger fra den særlige rapportør og andre organer om opfølgning i kontakter med tredjelande, bl.a. som led i processen med en universel regelmæssig gennemgang;

63. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og medlemsstaterne til aktivt at fremme ratifikation og gennemførelse af FN's konvention mod tortur og den valgfri protokol hertil som en prioritet og til at øge deres bestræbelser på at fremme etableringen af effektive og uafhængige nationale forebyggelsesmekanismer i tredjelande;

64. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen og driften af regionale torturforebyggelsesmekanismer, herunder Komitéen til Forebyggelse af Tortur i Afrika og OAS' rapportør om personer, der er frataget deres frihed;

65. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og Kommissionen til at intensivere deres støtte til tredjelande og sætte dem i stand til effektivt at gennemføre henstillinger fra de relevante FN-organer, herunder Komitéen mod Tortur, Underkomitéen til Forebyggelse af Tortur, Komitéen for Barnets Rettigheder og Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder;

66. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til så vidt muligt at yde teknisk bistand til rehabilitering af torturofre og deres familier for at sætte dem i stand til at genopbygge deres liv;

67. understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne aktivt deltager i gennemførelsen af bestemmelserne i handlingsplanen og regelmæssigt opdaterer EU-Udenrigstjenesten om de foranstaltninger, de har truffet i denne henseende;

68. opfordrer EU til at samarbejde mere effektivt med Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf og Europarådets menneskerettighedskommissær;

Det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)

69. glæder sig over de eksisterende initiativer og projekter under EIDHR, hvoraf 7 % af midlerne er blevet afsat til torturrelaterede projekter, og understreger behovet for fortsat at øremærke særlige midler til bekæmpelse af tortur og grusom eller nedværdigende behandling eller straf med fokus på oplysningskampagner, forebyggelse og bekæmpelse af straffrihed samt social og psykologisk rehabilitering af torturofre med prioritering af projekter af holistisk karakter;

70. understreger, at midlerne til projekter under den kommende programmeringsperiode bør tage højde for EU's prioriteter som beskrevet i handlingsplanen;

71. opfordrer medlemsstaterne til at forelægge et overblik over bilaterale bistandsprogrammer inden for forebyggelse af tortur og rehabilitering med henblik på at udveksle bedste praksis, opnå en effektiv byrdefordeling og skabe synergier og komplementaritet med EIDHR-projekter;

Troværdighed, sammenhæng og overensstemmelse i EU's politik

72. minder om, at EU og medlemsstaterne skal foregå med et godt eksempel for at sikre deres troværdighed; opfordrer derfor Belgien, Finland, Grækenland, Irland, Letland og Slovakiet til at ratificere protokollen til FN's konvention mod tortur som en prioritet og etablere uafhængige, ressourcestærke og effektive nationale forebyggelsesmekanismer; bemærker vigtigheden af individuelle henvendelser som et redskab til forebyggelse af tortur og mishandling og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at acceptere individuel klageadgang i henhold til artikel 21 i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer underskriverne af FN's konvention om barnets rettigheder til at undertegne og ratificere den tredje protokol til denne konvention; opfordrer desuden de 21 medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, til straks at gøre dette;

73. opfordrer medlemsstater, som ikke har afgivet erklæringer om anerkendelse af klageadgangen i artikel 22 i konventionen mod tortur, til at gøre dette hurtigst muligt;

74. opfordrer alle EU-medlemsstater, som har nationale forebyggelsesmekanismer, til at indgå i en konstruktiv dialog om at gennemføre anbefalingerne for disse mekanismer sammen med anbefalingerne fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur, Komitéen mod Tortur og Underkomitéen til Forebyggelse af Tortur på en sammenhængende og komplementær måde;

75. opfordrer EU til at styrke sin tilslutning til de universelle menneskerettighedsværdier og opfordrer i denne forbindelse EU til at anvende naboskabspolitikken og "mere for mere"-princippet til at anspore nabolandene til at iværksætte reformer for at øge indsatsen mod tortur;

76. beklager den meget begrænsede støtte fra medlemsstaterne til FN's frivillige fond for torturofre og den særlige OPCAT-fond; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte disse fonde med betydelige og regelmæssige frivillige bidrag i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til handlingsplanen;

77. mener, at EU bør indtage en mere beslutsom holdning, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne om at styrke deres forpligtelse og politiske vilje til at sikre et verdensomspændende moratorium for dødsstraf;

78.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at indføre en mekanisme til registrering og fastlæggelse af målrettede sanktioner (rejseforbud, indefrysning af aktiver) mod embedsmænd fra tredjelande (herunder politifolk, anklagere og dommere), der er indblandet i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne såsom tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling; understreger, at kriterierne for optagelse på listen bør bygge på veldokumenterede, samstemmende og uafhængige kilder og overbevisende dokumentation, og at de pågældende skal sikres klageadgang;

79. minder om alle staters, navnlig EU-medlemsstaternes, forpligtelse til nøje at følge princippet om non-refoulement, i henhold til hvilket stater ikke må deportere eller udlevere personer til et retsområde, hvor de risikerer at blive forfulgt; mener, at praksis med at søge diplomatiske garantier af den modtagende stat ikke fritager den udsendende stat for sine forpligtelser, og tager afstand fra praksis, som søger at omgå det absolutte forbud mod tortur og tilbagesendelse;

80. bemærker, at EU i nært samarbejde med FN internationalt indtager en afgørende position med hensyn til bekæmpelse af tortur; understreger, at styrkelsen af princippet om nultolerance over for tortur udgør et centralt element i EU-politikker og -strategier til fremme af menneskerettigheder og grundlæggende friheder såvel i som uden for EU; beklager, at ikke alle medlemsstater til fulde efterlever Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005, og at en række virksomheder med base i industrialiserede lande formentlig ulovligt har solgt ordenshåndhævelses- og sikkerhedsanordninger, som kan anvendes til tortur, til tredjelande;

81. opfordrer Rådet og Kommissionen til at færdiggøre den igangværende gennemgang af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005, inklusive bilagene hertil, for at sikre en mere effektiv gennemførelse i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger i dets beslutning af 17. juni 2010 om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde bestemmelserne i forordningen, især deres pligt til i henhold til dens artikel 13 rettidigt at udarbejde årlige aktivitetsrapporter og offentliggøre dem og til at dele oplysninger indbyrdes og med Kommissionen om beslutninger om udstedelse af tilladelser;

Betragtninger om torturbekæmpelse og udviklingspolitik

82. minder om behovet for at opstille en integreret og samlet strategi for bekæmpelse af tortur ved at sætte ind over for de grundlæggende årsager; mener, at dette bør omfatte en generel institutionel gennemsigtighed, en stærkere politisk vilje på statsplan til at bekæmpe mishandling; understreger det uopsættelige behov for at sætte ind over for fattigdom, ulighed, forskelsbehandling og vold gennem nationale forebyggelsesmekanismer og styrkelse af lokale myndigheder og ngo'er; understreger behovet for yderligere at udvikle EU's udviklingssamarbejde og gennemførelsesmekanismer for menneskerettigheder med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til vold;

83. understreger, at domstolsadgang, bekæmpelse af straffrihed, upartisk efterforskning, styrkelse af civilsamfundet og fremme af en mishandlingsfri kultur er væsentlige forudsætninger for bekæmpelse af tortur;

84. understreger imidlertid, at anvendelsen af termen "tortur" og dermed det absolutte forbud mod og retsforfølgelse og afstraffelse af denne praksis ikke bør udelukkes, når sådanne handlinger udøves af irregulære væbnede styrker, stammer, religiøse grupper eller oprørsgrupper;

85. minder om betydningen af den særlige dialog om menneskerettigheder som en integreret del af den politiske dialog under til artikel 8 i Cotonou-partnerskabsaftalen; minder endvidere om, at der i enhver dialog med tredjelande om menneskerettigheder bør indgå en solid antitorturkomponent;

86. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilskynde deres partnerlande til at vedtage en offerorienteret strategi i bekæmpelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling ved at lægge særlig vægt på ofrenes behov i deres udviklingssamarbejdspolitikker; understreger, at indførelse af bistandsbetingelser er en effektiv måde at løse problemet på, men at dialog og forhandlinger på højt niveau, inddragelse af civilsamfundet, styrkelse af den nationale kapacitet og fokus på incitamenter kan give bedre resultater;

Betragtninger om torturbekæmpelse og kvinders rettigheder

87. opfordrer indtrængende EU til ved hjælp af bistandsbetingelser at sikre, at tredjelande beskytter alle mennesker, særligt kvinder og piger, mod tortur; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin bistandspolitik over for lande, der praktiserer tortur, og anvende bistanden til at hjælpe ofrene;

88. glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen påtænker i sin meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer" (COM(2013)0833), og gentager behovet for sammenhæng mellem Unionens interne og eksterne politikker med hensyn til dette fænomen; gentager desuden, at der fortsat er behov for, at EU samarbejder med tredjelande om at udrydde lemlæstelse af kvindelige kønsorganer; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at kriminalisere lemlæstelse af kvindelige kønsorganer i deres nationale lovgivning og sikre, at den relevante lovgivning gennemføres;

89. udtrykker bekymring over sager om henrettelse af kvinder med mentale sundhedsproblemer eller indlæringsvanskeligheder;

90. fordømmer alle former for vold mod kvinder, især æresdrab, vold forankret i kulturelle eller religiøse overbevisninger, tvangsægteskaber, børneægteskaber, kønsdrab og medgiftsdød; understreger, at EU skal behandle disse som former for tortur; opfordrer alle interessenter til at arbejde aktivt for at forebygge tortur gennem uddannelse og bevidstgørelsesforanstaltninger;

91. fordømmer alle former for tortur mod kvinder i forbindelse med anklager om trolddom eller hekseri, som praktiseres i forskellige lande rundt om i verden;

92. bifalder Romstatuttens progressive og innovative tilgang til anerkendelse af seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, tvungen graviditet, tvungen sterilisation og andre former for seksuel vold af lignende grovhed som torturmetoder og dermed som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; glæder sig også over gennemførelsen af Den Internationale Straffedomstols støttefond for ofre med programmer til rehabilitering af kvinder, der har været udsat for tortur, især i postkonfliktsituationer;

93. opfordrer EU til at tilskynde de lande, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre FN's torturkonvention samt Romstatutten og til at indarbejde de relevante bestemmelser om kønsbaseret vold i deres nationale lovgivning;

94. opfordrer indtrængende staterne til på det kraftigste at fordømme tortur og vold mod kvinder og piger, der begås i væbnede konflikter og postkonfliktsituationer; erkender, at seksuel og kønsbaseret vold påvirker ofrene og de efterladte, pårørende, fællesskaber og samfund, og opfordrer til effektive foranstaltninger for ansvarlighed og klagemuligheder samt effektive retsmidler;

95. finder det afgørende, at nationale offentlige anklagere og dommere har kapacitet og ekspertise til at retsforfølge og dømme personer for kønsrelaterede forbrydelser;

96. fastholder, at den manglende adskillelse af transseksuelle kvindelige fanger fra mandlige fanger er grusom, umenneskelig, nedværdigende og uacceptabel;

97. opfordrer EU til i sine menneskerettighedsdialoger at fremme gennemførelsen af FN's regler for behandling af kvindelige indsatte og ikkefrihedsberøvende foranstaltninger for kvindelige lovovertrædere (Bangkok-reglerne) med henblik på at styrke internationale standarder for behandling af indsatte kvinder, som tager hensyn til deres helbred, ligestillingsfølsomhed og børnepasning;

98. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige rapportør om tortur.

(1)

http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/DeclarationTorture.aspx

(2)

http://www.ohchr.org/EN/Issues/Torture/SRTorture/Pages/SRTortureIndex.aspx

(3)

(A/RES/67/176).

(4)

(A/RES/67/167).

(5)

http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/StatusOfRefugees.aspx

(6)

http://www.cpt.coe.int/en/annual/rep-23.pdf

(7)

http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/OPSCCRC.aspx

(8)

http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/OPACCRC.aspx

(9)

http://www.icrc.org/eng/war-and-law/treaties-customary-law/geneva-conventions/

(10)

http://www.cidh.oas.org/Basicos/English/Basic9.Torture.htm

(11)

Published by the Office of the UN High Commissioner for Human Rights, Geneva, http://www.ohchr.org/Documents/Publications/training8Rev1en.pdf

(12)

Rådsdokument 11855/2012.

(13)

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/8590.en08.pdf

(14)

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/10015.en08.pdf

(15)

http://eeas.europa.eu/human_rights/docs/guidelines_en.pdf

(16)

http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/13/st09/st09431.en13.pdf

(17)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.

(18)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0504.

(19)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418.

(20)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2007/348584/EXPO-DROI_ET(2007)348584_EN.pdf

(21)

EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1.

(22)

EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 107.

(23)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0278.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (22.1.2014)

til Udenrigsudvalget

om udryddelse af tortur i verden

(2013/2169(INI))

Ordfører for udtalelse: Ricardo Cortés Lastra

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at forbuddet mod tortur er absolut i henhold til international og humanitær lovgivning og i henhold til FN's konvention mod tortur (CAT); understreger, at tortur udgør en af de største krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, har en forfærdelig indvirkning på millioner af individer og deres familier og under ingen omstændigheder kan berettiges;

2.  minder om behovet for at opstille en integreret og samlet strategi for bekæmpelse af tortur ved at sætte ind over for de grundlæggende årsager; mener, at dette burde omfatte en generel institutionel gennemsigtighed, en stærkere politisk vilje på statsplan til at bekæmpe mishandling; understreger det uopsættelige behov for at imødegå fattigdom, ulighed, forskelsbehandling og vold gennem nationale forebyggelsesmekanismer og styrkelse af lokale myndigheder og ngo'er; understreger behovet for yderligere at udvikle EU's udviklingssamarbejde og gennemførelsesmekanismer for menneskerettigheder med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til vold;

3.  bemærker med bekymring, at krav om grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ofte mødes med alvorlig undertrykkelse, hvilket resulterer i, at mange torturofre hører til de fattigste i samfundet; bemærker også, at vold mod kvinder og børn i væsentlig grad er betinget af deres socioøkonomiske marginalisering, herunder i udviklingslandene; efterlyser derfor nye forebyggende strategier for at bryde koblingen mellem økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og vold;

4.  understreger, at adgang til domstolene og tilsvarende organer, bekæmpelse af straffrihed, upartisk efterforskning, styrkelse af civilsamfundet og fremme af en mishandlingsfri kultur er væsentlige forudsætninger for bekæmpelse af tortur;

5.  understreger vigtigheden af, at Parlamentets delegationer foretager besøg i fængsler og andre tilbageholdelsessteder, hvor der er grund til at tro, at de sagsøgte kan være blevet udsat for tortur eller mishandling, og opfordrer til at udbrede information om individuelle sager og til en uafhængig efterforskning af disse;

6.  bemærker, at EU i nært samarbejde med FN internationalt indtager en afgørende position med hensyn til bekæmpelse af tortur; understreger, at styrkelsen af princippet om nultolerance over for tortur udgør et centralt element i EU-politikker og -strategier, hvad angår fremme af menneskerettigheder og grundlæggende friheder såvel inden for som uden for EU; beklager, at ikke alle medlemsstater til fulde efterlever Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005, og at en række virksomheder med base i udviklede lande formentlig ulovligt har solgt ordenshåndhævelses- og sikkerhedsanordninger, som kan anvendes til tortur, til tredjelande;

7.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage beretninger om tortur begået af statslige organer i tredjelande meget alvorligt, til systematisk at rejse spørgsmålet om tortur og mishandling i alle dialoger med disse lande, og til at foretage gennemsigtige undersøgelser i sådanne sager; understreger, at respekten for menneskerettighederne er en af hjørnestenene i EU's udviklingssamarbejde;

8.  bemærker, at der ifølge FN's konvention mod tortur i forbindelse med konventionen ved termen "tortur" forstås "enhver handling, ved hvilken stærk fysisk eller mental smerte eller lidelse påføres en person, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse"; understreger imidlertid, at anvendelsen af termen "tortur" og dermed det absolutte forbud mod denne praksis, retsforfølgelse og afstraffelse af dem, der anvender denne, ikke bør udelukkes, når sådanne handlinger udøves af irregulære væbnede styrker, stammer, religiøse grupper eller oprørsgrupper;

9.  påpeger, at kvinder og børn, specielt piger, er mest sårbare over for tortur og mishandling; understreger derfor vigtigheden af en kønsfølsom fortolkning af tortur og nødvendigheden af at være særligt opmærksom på spørgsmål såsom voldtægt i forbindelse med tilbageholdelse, vold mod gravide og fornægtelse af reproduktive rettigheder;

10. minder om betydningen og specificiteten af dialogen om menneskerettigheder som en integreret del af den politiske dialog i henhold til artikel 8 i Cotonou-partnerskabsaftalen; minder endvidere om, at enhver dialog med tredjelande om menneskerettigheder bør rumme en robust antitorturkomponent;

11. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte alle regionale torturforebyggelsesmekanismer, herunder Komitéen for Forebyggelse af Tortur i Afrika, og bifalder også den rolle, som Den Afrikanske Unions særlige rapportør om fængsler og forholdene i tilbageholdelsescentre i Afrika og den særlige rapportør om frihedsberøvede i Nord-, Syd- og Mellemamerika spiller;

12. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i deres politiske dialog med tredjelande, herunder AVS-lande, at tilskynde dem til at ratificere den valgfri protokol mod tortur og til at indføre nationale forebyggelsesmekanismer;

13. opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tage mere effektive skridt for at sikre, at Europa-Parlamentet og civilsamfundet i det mindste inddrages ved vurderingen af EU-retningslinjerne for tortur;

14. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilskynde deres partnerlande til at vedtage en offerorienteret strategi i bekæmpelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling ved at lægge særlig vægt på ofrenes behov i deres udviklingssamarbejdspolitikker; understreger, at indførelse af bistandsbetingelser er en effektiv måde at løse problemet på, men at dialoger og forhandlinger på højt niveau, inddragelse af civilsamfundet, styrkelse af de nationale kapaciteter og fokus på incitamenter kan opnå bedre resultater.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.1.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Michael Cashman, Ricardo Cortés Lastra, Véronique De Keyser, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Mikael Gustafsson, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Jean Roatta, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Keith Taylor, Ivo Vajgl, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Philippe Boulland, Emer Costello, Enrique Guerrero Salom, Cristian Dan Preda


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (24.1.2014)

til Udenrigsudvalget

om udryddelse af tortur i verden

(2013/2169(INI))

Ordfører for udtalelse: Marina Yannakoudakis

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed (UNSCR 1325), konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og Beijinghandlingsplanen samt resultaterne af deres revisionskonferencer;

A. der henviser til, at grupper, der er særligt sårbare over for tortur, er kvinder, børn, tilbageholdte, fanger, flygtninge, asylansøgere, internt fordrevne, indvandrere og personer, der er udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, religiøs eller anden overbevisning, seksuel orientering eller kønsidentitet;

B.  der henviser til, at kvinder er i større risiko for at blive ofre for seksuel og kønsbaseret tortur, såvel i krigs- som i fredstid;

C. der henviser til, at kvinder og piger har en tendens til i uforholdsmæssig grad at blive udsat for vold, navnlig af seksuel karakter, både i fredstid og under væbnede konflikter;

D. der henviser til, at tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er blandt de mest foragtelige krænkelser af menneskerettighederne, den menneskelige integritet og den menneskelige værdighed, der findes i verden i dag;

E.  der henviser til, at lande ofte ignorerer eller benægter kønsbaseret vold og dermed afviser at give ofrene den nødvendige bistand og beskyttelse og at dømme gerningsmændene, og at mange tilfælde af vold af denne art derfor ikke anmeldes;

F.  der henviser til, at skamfering af kvinders kønsorganer udgør en overtrædelse af FN-konventionen mod tortur;

G. der henviser til, at FN's kommission for kvinders status har opfordret til et forbud mod stening, idet den betragter det som en form for tortur;

H. der henviser til, at FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser har udtalt, at lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT) er "mere sårbare over for vold og menneskerettighedskrænkelser";

I.   der henviser til, at EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som blev ajourført i 2012, identificerer kvinder som en af de grupper, der kræver særlig beskyttelse; gentager vigtigheden af at anerkende kønsspecifikke former for tortur og nedværdigende behandling;

J.   der henviser til, at tortur har varige fysiske og psykiske konsekvenser for ofrene;

1.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at tredjelande beskytter alle mennesker, men navnlig kvinder og piger, imod tortur, ved at gøre bistand betinget heraf; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin bistandspolitik over for lande, der praktiserer tortur, og at anvende bistanden til at hjælpe ofrene;

2.  glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen påtænker i sin meddelelse med titlen "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer" (COM(2013)0833), og gentager behovet for sammenhæng mellem Unionens interne og eksterne politikker med hensyn til dette fænomen; gentager desuden, at der fortsat er behov for, at EU samarbejder med tredjelande for at udrydde lemlæstelse af kvindelige kønsorganer; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at kriminalisere lemlæstelse af kvindelige kønsorganer i deres nationale lovgivning og sikre, at den relevante lovgivning gennemføres;

3.  støtter et øjeblikkeligt forbud mod stening; understreger, at det er en brutal henrettelsesmetode;

4.  udtrykker bekymring over, at kvinder med psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder er blevet henrettet;

5.  udtrykker bekymring over forholdene for kvinder og børn, der afventer henrettelse på dødsgangen;

6.  fordømmer alle former for vold mod kvinder, især æresdrab, vold forankret i kulturelle eller religiøse overbevisninger, tvangsægteskaber, børneægteskaber, kønsdrab og medgiftsdød; bekræfter, at EU skal behandle disse som former for tortur; anmoder alle interessenter om at arbejde aktivt for at forebygge tortur gennem uddannelse og bevidstgørelsesforanstaltninger;

7.  fordømmer alle former for tortur imod kvinder i forbindelse med anklager om trolddom eller hekseri, som praktiseres i forskellige lande rundt om i verden;

8.  opfordrer myndighederne i de berørte lande i hele verden til at forbyde tvangsægteskaber, især hvor børn er involveret;

9.  erkender, at tortur desværre er et voksende fænomen, og at nuværende FN- og EU-definitioner bliver forældede og utidssvarende; mener derfor, at det er af største vigtighed at imødegå nye former for tortur, der bliver begået mod sårbare grupper, især børn;

10. understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe nye former for tortur, der begås gennem brug af informationsteknologi, f.eks. psykisk tortur og chikane mod kvinder og børn gennem internettet og sociale medier;

11. bifalder Romstatuttens progressive og innovative tilgang med hensyn til at anerkende seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, tvungen graviditet, tvungen sterilisation og andre former for seksuel vold af lignende grovhed som torturmetoder og som sådan som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; glæder sig også over gennemførelsen af Den Internationale Straffedomstols støttefond for ofre med programmer til rehabilitering af kvinder, der har været udsat for tortur, især i postkonfliktsituationer;

12. opfordrer EU til at fortsætte sin støtte, navnlig gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, til programmer, der arbejder med støtte og rehabilitering af kvinder, der har været udsat for tortur, og i særdeleshed ofre for seksuel vold i postkonfliktsituationer;

13. opfordrer indtrængende staterne til på det kraftigste at fordømme tortur og vold mod kvinder og piger, der begås i væbnede konflikter og postkonfliktsituationer; erkender, at seksuel og kønsbaseret vold påvirker ofre og efterladte, pårørende, fællesskaber og samfund, og opfordrer til effektive foranstaltninger for ansvarlighed og klagemuligheder samt effektive retsmidler;

14. understreger, at retten til uddannelse er en menneskeret, og at udryddelse af analfabetisme, sikring af lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder seksualundervisning, og udligning af kønsforskellen på alle uddannelsesniveauer stiller kvinder og piger stærkere og dermed bidrager til afskaffelse af alle former af diskrimination af og vold mod kvinder og piger;

15. opfordrer EU til i sin menneskerettighedsdialog med tredjelande:

a)  at behandle sager om systematisk voldtægt under væbnet konflikt som en krigsforbrydelse, og at straffe i overensstemmelse hermed

b)  at behandle sager om kønsbaseret tortur praktiseret systematisk eller udbredt som en forbrydelse mod menneskeheden, og at straffe i overensstemmelse hermed

c)  at anerkende kønsbaseret tortur som en forbrydelse og undgå, at ofrene udsættes for yderligere uretfærdig behandling

d)  at opfylde de specifikke behov blandt de mest udsatte ofre, navnlig kvinder og piger

e)  at sikre ofrene adgang til domstolene og tilsvarende organer samt

f)   at fremme forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af kønsbaseret vold;

samt at fremme ratificeringen og gennemførelsen af FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og sikre, at spørgsmålet om straffrihed for gerningsmændene bag tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling udgør en afgørende del af fredsforhandlingerne, og at kvinder som en konsekvens heraf får en større plads i disse fredsprocesser;

16. opfordrer EU til at tilskynde de lande, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre FN's torturkonvention samt Romstatutten og til at indarbejde de relevante bestemmelser om kønsbaseret vold i deres nationale lovgivning;

17. finder det afgørende, at nationale offentlige anklagere og dommere har kapacitet og ekspertise til at retsforfølge og dømme personer for kønsbaserede forbrydelser;

18. udtrykker sin bekymring over menneskerettighedskrænkelser mod formodede eller faktiske lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle;

19. fastholder, at den manglende adskillelse af transseksuelle kvindelige fanger fra mandlige fanger er grusom, umenneskelig, nedværdigende og uacceptabel.

20. understreger behovet for at tage hensyn til de kønsspecifikke behov for kvindelige indsatte på alle tilbageholdelsessteder, når der gennemføres passende internationale og nationale standarder.

21. opfordrer EU til i sine menneskerettighedsdialoger at fremme gennemførelsen af FN's anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede for fuldt ud at respektere deres medfødte værdighed og grundlæggende rettigheder og garantier, og også at sikre, at anvendelsen heraf udbredes til alle frihedsberøvelsessteder, herunder psykiatriske hospitaler og politistationer;

22. opfordrer EU til i sine menneskerettighedsdialoger at fremme gennemførelsen af FN's regler for behandling af kvindelige indsatte og ikkefrihedsberøvende foranstaltninger for kvindelige lovovertrædere (Bangkok Rules) med henblik på at styrke de internationale normer for behandling af indsatte kvinder, som tager hensyn til deres helbred, ligestillingsfølsomhed og børnepasning.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.1.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Marije Cornelissen, Zita Gurmai, Mikael Gustafsson, Mary Honeyball, Constance Le Grip, Krisztina Morvai, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Marc Tarabella, Marina Yannakoudakis, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Anne Delvaux, Nicole Kiil-Nielsen, Christa Klaß, Angelika Werthmann


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.2.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

57

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Sir Robert Atkins, Bastiaan Belder, Hiltrud Breyer, Elmar Brok, Jerzy Buzek, Tarja Cronberg, Arnaud Danjean, Mário David, Mark Demesmaeker, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Ryszard Antoni Legutko, Krzysztof Lisek, Ulrike Lunacek, Marusya Lyubcheva, Willy Meyer, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Ria Oomen-Ruijten, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, György Schöpflin, Werner Schulz, Sophocles Sophocleous, Geoffrey Van Orden, Nikola Vuljanić, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Charalampos Angourakis, Reinhard Bütikofer, Véronique De Keyser, Kinga Gál, Elisabeth Jeggle, Antonio López-Istúriz White, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

María Auxiliadora Correa Zamora, Leonidas Donskis, Verónica Lope Fontagné, Eva Ortiz Vilella, Marie-Christine Vergiat, Pablo Zalba Bidegain

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik