BETÆNKNING om privatkopieringsafgifter
17.2.2014 - (2013/2114(INI))
Retsudvalget
Ordfører: Françoise Castex
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om privatkopieringsafgifter
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet[1],
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked (COM(2012)0372) og den medfølgende konsekvensanalyse,
– der henviser til artikel 4, 6, 114 og 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til EU-Domstolens domme, særlig dom af 21. oktober 2010 i sag C‑467/08, Padawan mod SGAE, Sml. 2010 I, s. 10055, dom af 16. juni 2011 i sag C-462-09, Stichting de Thuiskopie mod Opus Supplies Deutschland GmbH m.fl., Sml. 2011 I, s. 5331, dom af 9. februar 2010 i sag C-277/10, Martin Luksan mod Petrus van der Let (endnu ikke offentliggjort i Sml.), dom af 27. juni 2013 i forenede sager C-457/11 til C-460/11, VG Wort mod Kyocera Mita m.fl. (endnu ikke offentliggjort i Sml.), og dom af 11. juli 2013 i sag C-521/11, Austro-Mechana mod Amazon (endnu ikke offentliggjort i Sml.),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2011 med titlen "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder – Fremme af kreativitet og innovation med sigte på at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser af høj kvalitet og førsteklasses produkter og tjenester i Europa" (COM(2011)0287),,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),
– der henviser til António Vitorinos henstillinger af 31. januar 2013 på baggrund af mæglingen vedrørende afgifter på privat kopiering og reprografi,
– der henviser til arbejdsdokument fra Retsudvalget med titlen "Copyright in the music and audiovisual sectors", der blev godkendt den 29. juni 2011,
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0114/2014),
A. der henviser til, at kultur og kreativitet har været og stadig er hovedhjørnestenen i den europæiske identitet, og at disse elementer fremover kommer til at spille en afgørende rolle for Den Europæiske Unions økonomiske og sociale udvikling;
B. der henviser til, at kultur og kreativitet er en integrerende del af den digitale økonomi; der henviser til, at udtryk for kulturelt indhold af både høj og mere jævn kvalitet afhænger af lige adgang til Europas digitale vækst; der henviser til, at det fremgår af høringer, at det digitale marked i Europa stadig ikke har opfyldt løfterne om effektiv distribution, en rimelig betaling til ophavsmændene og en rimelig og effektiv indkomstfordeling inden for kultursektoren i almindelighed, og at det er nødvendigt med et tiltag på EU-plan for at finde løsninger på disse problemer;
C. der henviser til, at den digitale omstilling har enorm indflydelse på udtrykket for samt udbredelsen og udviklingen af kulturel identitet; der henviser til, at de lavere barrierer for deltagelse og fremkomsten af nye distributionskanaler letter adgangen til værker og kultur og forbedrer udvekslingen samt opdagelse og genopdagelse af kultur og kunstnerisk kreativitet i hele verden og skaber muligheder for kreative personer og kunstnere; der henviser til, at markedsmulighederne for nye tjenesteydelser og virksomheder derved er blevet ekstremt forøget;
D. der henviser til, at ophavsmændenes krav på beskyttelse af deres kreative arbejdsresultat samt ret til en passende godtgørelse for dette arbejdsresultat også må opretholdes i den digitale tidsalder;
E. der henviser til, at den digitale private mangfoldiggørelse, som bygger på de tekniske fremskridt samt flytningen ud til internettet og ud i cloud computing-miljøet, har fået en stor økonomisk betydning, og at det nuværende system med privatkopieringsafgifter ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til udviklingen i den digitale tidsalder, der henviser til, at der aktuelt endnu ikke findes nogen alternativ model på dette område, som sikrer en passende kompensation til rettighedshaverne og samtidig gør privatkopiering mulig, der henviser til, at der ikke desto mindre må gennemføres en debat med henblik på at opdatere privatkopieringssystemet, således at det bliver mere effektivt og i højere grad tager hensyn til de teknologiske fremskridt;
F. der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked, der blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 4. februar 2014, understøtter det faktum, at forvaltning af ophavsret kræver, at der lægges særlig vægt på at sikre gennemsigtighed omkring de strømme af vederlag, der opkræves, fordeles og betales til rettighedshavere af forvaltningsselskaberne, herunder for privatkopiering;
G. der henviser til, at direktiv 2001/29/EF åbner mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre en undtagelse eller indskrænkning med hensyn til retten til reproduktion mod en rimelig kompensation for visse former for reproduktion af lyd-, video- og audiovisuelt materiale til privat brug, og giver forbrugerne adgang til, i de lande, der har indført en sådan indskrænkning, frit at kopiere deres musikrepertoire og deres audiovisuelle repertoire fra et medium eller multimedieudstyr til et andet efter forgodtbefindende uden at anmode om tilladelse fra rettighedshaverne, forudsat at det drejer sig om privat brug; der henviser til, at afgifterne bør beregnes ud fra, om rettighedshaverne eventuelt har lidt skade som følge af den pågældende privatkopieringshandling;
H. der henviser til, at de samlede afgifter for privatkopiering, der opkræves i 23 af de 28 medlemsstater, er mere end tredoblet, siden direktiv 2001/29/EF trådte i kraft, og i dag udgør over 600 mio. EUR ifølge Kommissionens beregninger, og at dette er et væsentligt beløb for kunstnerne;
I. der henviser til, at disse afgifter for producenter og importører af traditionelle og digitale optagemedier og -udstyr kun udgør en ganske lille del af omsætningen, som anslås til at ligge på over 1 000 mia. EUR;
J. der henviser til, at en stor del af det mobile terminaludstyr i teorien kan bruges til mangfoldiggørelse til privat brug, men at dette terminaludstyr dog ikke i praksis bliver anvendt til dette formål; der derfor ønsker, at der føres drøftelser på lang sigt med henblik på at finde frem til en mere effektiv og tidssvarende model, som eventuelt ikke bygger på en pakkeafgift relateret til udstyret;
K. der henviser til, at en sammenligning af priser på udstyr mellem et land, der anvender afgiften, og et land, der ikke anvender den, viser, at privatkopieringsafgiften ikke har nogen betydelig indvirkning på produkternes pris;
L. der henviser til, at producenter og importører af traditionelle og digitale optagemedier og ‑udstyr, siden direktiv 2001/29/EF trådte i kraft, har anlagt talrige søgsmål både på nationalt plan og på EU-plan;
M. der henviser til, at direktiv 2001/29/EF og EU-Domstolens praksis ikke pålægger medlemsstaterne at sikre rettighedshaverne direkte udbetaling af hele afgiften for privatkopiering; der henviser til, at medlemsstaterne har brede skønsmæssige beføjelser til at sikre, at en del af denne kompensation ydes indirekte;
N. der henviser til, at privatkopieringsafgiften betales af forbrugerne ved køb af optage- og lagringsmedier eller -tjenester, og at forbrugerne følgelig har ret til at kende til afgiftens eksistens og størrelse; der henviser til, at størrelsen af privatkopieringsafgiften bør afspejle den faktiske brug af sådant udstyr og sådanne tjenester til privat kopiering af lyd-, video- og audiovisuelt materiale;
O. der henviser til, at priserne for medier og udstyr ikke veksler med de forskellige afgiftssatser for privatkopiering, der anvendes i EU, og at afskaffelsen af afgifter for privatkopiering i Spanien i 2012 ikke fik konsekvenser for priserne på medier og udstyr;
P. der henviser til variationerne mellem de forskellige modeller og satser, som anvendes i forbindelse med opkrævning af privatkopieringsafgiften, også hvad angår deres konsekvenser for forbrugerne og det indre marked; der henviser til, at det er nødvendigt at etablere en europæisk ramme, der sikrer en høj grad af gennemsigtighed for rettighedshavere, producenter og importører af udstyr, forbrugerne samt tjenesteydere i hele Unionen, og at det – for at bevare den grundlæggende stabilitet i systemet i den digitale tidsalder og på det indre marked – vil være hensigtsmæssigt at modernisere afgiftsordningerne i mange medlemsstater og at indføre en europæisk ramme, som garanterer lige vilkår for rettighedshavere, forbrugere, producenter og importører af udstyr samt leverandører af tjenesteydelser overalt i EU;
Q. der henviser til, at de ordninger for fritagelse og godtgørelse for erhvervsmæssig brug, som medlemsstaterne har indført, bør være effektive; der henviser til, at disse ordninger er nødvendige i visse medlemsstater, og at de retsafgørelser, der træffes i visse medlemsstater, ikke altid fuldbyrdes;
R. der henviser til, at afgiftsordningen for privatkopiering skal suppleres af licenser i forbindelse med online-adgang til og ‑salg af værker;
S. der henviser til, at den klassiske kopieringsproces på det digitale område bliver erstattet af såkaldte streaming-modeller, hvor der ikke bliver downloadet nogen kopi af de ophavsretligt beskyttede værker på brugerens terminaludstyr, og at der derfor i disse tilfælde bør foretrækkes licensbetalingsmodeller;
Et velfungerende system, der skal moderniseres og harmoniseres
1. henviser til, at kultursektoren tegner sig for fem millioner arbejdspladser og 2,6 % af EU's BNP, at denne sektor er en af de førende kræfter i den europæiske vækst og kilde til nye arbejdspladser, som ikke kan flyttes, og at sektoren stimulerer innovation og fungerer som et effektivt redskab til bekæmpelse af den nuværende krise;
2. erindrer om, at ophavsretslovgivningen skal skabe balance mellem interesserne hos bl.a. kreatører og forbrugere; mener i denne forbindelse, at alle europæiske forbrugere bør have ret til at tage private kopier af lovligt erhvervet indhold;
3. opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt om revision af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, der indeholder en bestemmelse om fuldstændig harmonisering af undtagelser og begrænsninger, bl.a. vedrørende privatkopiering;
4. understreger, at den nuværende opsplittede ophavsretsordning bør revideres med det sigte at fremme adgangen til og øge den (globale) udbredelse af kulturelt og kreativt indhold, og på en sådan måde, at kunstnere, kreatører, forbrugere, virksomheder og publikum drager nytte af den digitale udvikling, de nye distributionskanaler og de nye forretningsmodeller og andre muligheder, navnlig i økonomiske krisetider;
5. bemærker, at privatkopieringsafgifter udgør en indtægtskilde af varierende betydning for forskellige kategorier af rettighedshavere, og at dens betydning varierer kraftigt medlemsstaterne imellem;
6. mener, at privatkopieringsordningen er en velfungerende og afbalanceret ordning, som sikrer både en undtagelse for kopiering til privat brug og retten til et rimeligt vederlag til rettighedshaverne, og det vil være hensigtsmæssigt at bevare denne ordning, navnlig i de tilfælde, hvor rettighedshaverne ikke er i stand til at give direkte licens til retten til reproduktion på flere enheder; mener, at der ikke findes noget alternativ til denne afbalancerede ordning på kort sigt; understreger, at der på lang sigt bør gennemføres drøftelser for løbende at vurdere privatkopieringssystemet i lyset af de digitale og markedsrelaterede udviklingstendenser og forbrugeradfærd og for om muligt at udforske alternativer, som kan opfylde målsætningen om at skabe balance mellem undtagelsen vedrørende forbrugerkopiering og kompensationen til kreatørerne;
7. understreger, at de store forskelle mellem de nationale afgiftsopkrævningsordninger, særlig hvad angår hvilke produkttyper der er afgiftspligtige, og niveauet for disse afgifter, kan virke konkurrenceforvridende og åbner mulighed for "forum shopping" inden for det indre marked;
8. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge de centrale elementer af privatkopieringen og navnlig spørgsmålet om en fælles definition, begrebet "rimelig kompensation", som i øjeblikket ikke er udtrykkeligt reguleret i direktiv 2001/29/EF, og begrebet "tab", som ophavsmanden lider som følge af reproduktionen af hans værk til privat brug uden hans tilladelse; opfordrer Kommissionen til at skabe enighed om, hvilke produkter der bør være afgiftsbelagt, og til at opstille fælles kriterier for forhandlingerne om de gældende satser for privatkopiering med henblik på at opnå en ordning, der er gennemskuelig, rimelig og ensartet for forbrugere og kreatører;
Forslag om en engangsafgift, større synlighed i forhold til forbrugerne og mere effektiv godtgørelse
9. mener, at privatkopieringsafgiften bør finde anvendelse på alt udstyr og alle medier, der bruges til privat optagelses- og lagringskapacitet, når privatkopiering påfører kreatørerne et tab;
10. understreger, at begrebet privatkopiering bør defineres klart, for så vidt angår alle enheder, og brugeren bør sikres adgang til ophavsretligt beskyttet indhold på alle brugerens medier efter en engangsbetaling; opfordrer desuden til at respektere de systemer, der allerede findes i medlemsstaterne, såsom undtagelser eller afgiftsfritagelser, og til, at systemerne kan fungere parallelt på markedet;
11. mener, at privatkopieringsafgiften bør opkræves hos producenter eller importører; tilføjer, at overførslen af denne opkrævning til detailleddet er en alt for stor administrativ byrde for små og mellemstore distribuerende virksomheder og forvaltningsselskaber;
12. henstiller i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, at privatkopieringsafgifter opkræves i de medlemsstater, hvor den slutbruger, der har købt produktet, har bopæl, jf. den ovennævnte dom i sag C-462/09 (Opus);
13. mener derfor, at det – for at undgå enhver form for dobbeltbetaling i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner – kun bør være muligt at opkræve privatkopieringsafgifter for det samme produkt en enkelt gang via et forvaltningsselskab i en medlemsstat, og at afgifter, der fejlagtigt er betalt i en anden medlemsstat end slutbrugerens medlemsstat, bør tilbagebetales;
14. mener, at medlemsstater, der i øjeblikket modtager eller opkræver afgifter, bør forenkle og harmonisere taksterne for disse afgifter;
15. anmoder medlemsstaterne om at forenkle procedurerne for fastsættelse af afgifter i samarbejde med alle de berørte parter på en rimelig måde for at garantere procedurernes objektivitet;
16. understreger, at det er vigtigt at gøre det mere synligt for forbrugerne, hvilken rolle privatkopieringsordningen spiller for kunstnernes vederlag og den kulturelle formidling; opfordrer medlemsstaterne og rettighedshaverne til at gennemføre "positive" kampagner om fordelene ved privatkopieringsafgiften;
17. mener, at forbrugerne bør holdes orienteret om størrelsen af og formålet med de afgifter, som de betaler, og om, hvad afgifterne bruges til; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i samråd med producenter, importører, detailhandlende og forbrugersammenslutninger at sørge for, at disse oplysninger bliver klart tilgængelige for forbrugerne;
18. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre en gennemsigtig ordning med hensyn til regler for undtagelser vedrørende erhvervsmæssig brug for at sikre, at disse også i praksis er undtaget fra privatkopieringsafgifter i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis;
19. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at privatkopieringsafgiften aldrig skal betales, når der er tale om erhvervsmæssig brug af de pågældende medier, og at forskellige ordninger for godtgørelse af afgifter betalt af erhvervsmæssige brugere erstattes af systemer, der garanterer, at disse brugere ikke er pligtige til at betale afgiften i første omgang;
Gennemsigtighed vedrørende fordeling
20. noterer sig med tilfredshed, at det direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder, som Parlamentet og Rådet for nylig har vedtaget, går ind for større gennemsigtighed omkring de vederlag, der opkræves, fordeles og betales til rettighedshaverne af forvaltningsselskaberne, for eksempel via offentliggørelse af en årlig gennemsigtighedsrapport, herunder en særrapport om anvendelsen af de fradrag, der foretages med henblik på sociale og kulturelle formål;
21. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med fordelingen af indtægter fra privatkopieringsafgifter;
22. anmoder medlemsstaterne om at øremærke mindst 25 % af de beløb, der hidrører fra privatkopieringsafgiften, til at støtte den kreative sektor og scenekunsten;
23. opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre rapporter med en beskrivelse af anvendelsen af disse midler i et åbent format og med fortolkelige data;
24. opfordrer arrangørerne af kulturelle arrangementer og scenekunst, der nyder godt af midler fra privatkopieringsafgiften, til i højere grad at gøre deres målpublikum opmærksom på disse tilskud;
Tekniske beskyttelsesforanstaltninger
25. erindrer om, at undtagelsesbestemmelsen om privatkopiering gør det muligt for borgerne frit at kopiere deres musikrepertoire og deres audiovisuelle repertoire fra et medium eller multimedieudstyr til et andet efter forgodtbefindende uden at anmode om tilladelse fra rettighedshaverne, forudsat at det drejer sig om privat brug;
26. understreger, at det især i den digitale tidsalder bør være tilladt at anvende tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som genopretter ligevægten mellem den frie mangfoldiggørelse i forbindelse med privatkopiering og enerettigheder til mangfoldiggørelse;
27. understreger, at de tekniske beskyttelsesforanstaltninger ikke må forhindre forbrugerne i at lave kopier og skal sikre betaling af en rimelig kompensation til rettighedshaverne til den private kopi;
Licenser
28. bemærker, at værker fortsat bliver downloadet, lagret og privatkopieret, selv om de i visse tilfælde kan gøres tilgængelige via streaming; mener, at et privatkopieringsafgiftssystem derfor fortsat er relevant i online-miljøet; understreger imidlertid, at der altid bør gives forrang til licensmodeller, der gavner samtlige rettighedshavere, hvis ingen kopier af det ophavsretligt beskyttede værk er tilladt på medier og udstyr;
29. understreger således, at undtagelsen for privatkopiering skal gælde for visse online-tjenester, herunder visse cloud computing-tjenester;
Nye forretningsmodeller i det digitale miljø
30. anmoder Kommissionen om at vurdere, hvilke konsekvenser cloud computing-tjenester har for privatkopieringsordningen, når disse tjenester åbner mulighed for reproduktion og lagring til privat brug, for at fastslå, om og i givet fald hvordan disse private kopier af beskyttede værker bør tages i betragtning i forbindelse med kompensationsordningerne;
o
o o
31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
11.2.2014 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
15 5 3 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Raffaele Baldassarre, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Eva Lichtenberger, Angelika Niebler, József Szájer, Axel Voss |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Sylvie Guillaume, Jan Mulder, Jaroslav Paška |
||||