HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side for så vidt angår artikel 49, stk. 3

17.2.2014 - (12400/2013 – C7‑0426/2013 – 2012/0219B(NLE)) - ***

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Renate Weber

Procedure : 2012/0219B(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0119/2014
Indgivne tekster :
A7-0119/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side for så vidt angår artikel 49, stk. 3

(12400/2013 – C7‑0426/2013 – 2012/0219B(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12400/2013),

–   der henviser til aftale om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side (13368/2012),

–   der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 79, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0426/2013),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0119/2014),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Costa Ricas, El Salvadors, Guatemalas, Honduras', Nicaraguas og Panamas regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Mellemamerika blev undertegnet i Rom den 15. december 2003. På daværende tidspunkt deltog Europa-Parlamentet kun som led i en høringsprocedure, hvorefter Rådet hørte det, og det godkendte indgåelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde i 2004.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden og afslutningen af medlemsstaternes ratifikationsprocedure i december 2011 forelagde Kommissionen i 2012 et nyt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Mellemamerika. Som følge af forelæggelsen af dette nye forslag skal Europa-Parlamentet igen give sin godkendelse, selv om aftaleteksten i dette nye forslag er forblevet uændret.

Aftalen er et resultat af et vellykket samarbejde mellem de undertegnende parter, lige som samarbejdsrammeaftalen fra 1993 og associeringsaftalen, der blev undertegnet i 2012. I øjeblikket finder sidstnævnte kun anvendelse for så vidt angår dens tredje søjle. Med hensyn til aftalen om politisk dialog og samarbejde vil den kun gælde i det omfang, dens egne bestemmelser er forenelige med hele associeringsaftalen, og efter at alle medlemsstater har ratificeret den.

Selv om partnerskabsaftalens tekst er meget bredere og dækker en vifte af forskellige aspekter som politisk dialog, socialt og økonomisk samarbejde, kulturel udveksling, samarbejde inden for uddannelse, forbrugerbeskyttelse, sundhed, databeskyttelse, videnskabeligt og teknologisk samarbejde, samarbejde på områderne miljø og biodiversitet, civilsamfundets deltagelse i samarbejdet, samarbejde på området ligestilling, samarbejde om indfødte folkeslag og andre centralamerikanske etniske grupper osv., forventes LIBE kun at se på de anliggender, der er omfattet af artikel 49, stk. 3, i aftalen, især den gensidige tilbagetagelse af ulovlige migranter.

Som ordfører i denne sag mener jeg, at LIBE kan give sin godkendelse af, at aftalen indgås. Derfor henstiller jeg til udvalget at stemme for aftalen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.2.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Rita Borsellino, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Ioan Enciu, Frank Engel, Kinga Gál, Kinga Göncz, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Véronique Mathieu Houillon, Anthea McIntyre, Nuno Melo, Roberta Metsola, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Nils Torvalds, Kyriacos Triantaphyllides, Wim van de Camp, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alexander Alvaro, Franco Frigo, Mariya Gabriel, Marian-Jean Marinescu, Siiri Oviir, Zuzana Roithová, Salvador Sedó i Alabart, Sir Graham Watson

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Françoise Castex, Knut Fleckenstein, Anne E. Jensen, Luis Yáñez-Barnuevo García