BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Oskar Herics til medlem af Revisionsretten

19.2.2014 - (C7‑0009/2014 – 2014/0802(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Oskar Herics til medlem af Revisionsretten

(C7‑0009/2014 – 2014/0802(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0009/2014),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0128/2014),

A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at udvalget den 17. februar 2014 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Oskar Herics til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Bilag 1: CURRICULUM VITÆ FOR OSKAR HERICS

Uddannelse
1976		Bundesgymnasium und Bundesrealgymnasium Mattersburg med studentereksamen
1982		Jurastudier ved universitetet i Wien og uddannet cand.jur.
Fra 1992		Udvalgte kurser på Handelshøjskolen i Wien Fagrelaterede og personlighedsudviklende videreuddannelseskurser i Revisionsretten
Karriere
1982	Medarbejder ved kriminalretten i Wien
1982/1983	Militærtjeneste i den østrigske forbundshær
1983	Post- og Telegrafvæsenet (revision)
1991	Tiltræden ved Revisionsretten (Revisor i afdelingen for energi)
1995	Medlem af den interne revision i Revisionsretten (indtil 2001)
1996	Revisionsleder i afdelingen for transport og jernbaner
1998	Revisionsleder og stedfortrædende leder i afdelingen for forskningsanliggender
1998	Medlem af udvalget for tjenestegrene i Revisionsretten (indtil 2003)
2003	Leder af afdelingen for banker og debt management
2006	Revisionsrettens ekspert i statsgældsudvalget (indtil oktober 2013)
2007	Revisionsrettens repræsentant i det faste udvalg om myndigheders budgetter og regnskaber (indtil 2009)
2008	Stedfortrædende leder for sektion 4 (finanser og bæredygtighed)
2011	Leder af sektion 5 (finanser og økonomi)

BILAG 2: OSKAR HERICS' SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

SPØRGESKEMA TIL KANDIDATER TIL HVERVET SOM MEDLEM AF REVISIONSRETTEN

Erhvervserfaring

1.           Hvilke aspekter af Deres erhvervsmæssige erfaring inden for

offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?

Siden min tiltræden ved den østrigske revisionsret i 1991 har jeg beskæftiget mig med revision af den offentlige forvaltning og offentlige virksomheder. I alle de funktioner, jeg har varetaget i den østrigske revisionsret – som revisor, revisionsleder, afdelingsleder og sektionsleder – har jeg anvendt hele det spektrum af revisionsmåder, som også anvendes af Den Europæiske Revisionsret (finansiel revision, compliance-revision og forvaltningsrevision) med et vellykket resultat. Særlig har jeg gennem flere end 100 udførte revisioner samt min medvirken ved nationalt og internationalt forgrenede revisionshandlinger foretaget af statslige kontrolorganer erhvervet solid viden og omfattende erfaringer inden for kontrol og revision.

De revisioner, jeg har udført henholdsvis ledet, omfattede et bredt spektrum lige fra institutionerne i forbunds- og delstatsadministrationen til revisioner af virksomheder og andre institutioner inden for energi, transport og landbrug, kultur og fritid, i forsknings-, bank- og finanssektoren. De otte år, jeg var leder af revisionsafdelingen for banker og debt management, fokuserede de revisioner, jeg stod i spidsen for, på vurdering (i) af den økonomiske forvaltning i forbundsstaten, delstaterne og kommunerne, (ii) af specifikke anlægsforretninger i delstaterne, (iii) af offentlige virksomheders risikobetonede finansielle transaktioner, (iv) af virkningen af det interne kontrolsystem på myndighedernes økonomiske forvaltning samt (v) af omkostningseffektiviteten i offentlige banker (herunder den østrigske centralbank) og finanstilsynssystemets effektivitet (tilsynet med de finansielle markeder og bankredningspakke). Den østrigske revisionsrets kritiske beretninger i den forbindelse gav anledning til en række reformtiltag, som f.eks. en forankring i loven af spekulationsforbuddet og nye regler for tilsynet med de finansielle markeder, førte til en intensiv opbygning af de politiske ansvar i Nationalrådet og i delstatsparlamenterne og ydede et væsentligt bidrag til en forbedret styring af udførelsen af offentlige opgaver inden for økonomisk forvaltning.

I mine mere end 10 år i ledende funktioner som afdelingsleder og sektionsleder var jeg ved siden af det egentlige revisionsarbejde ansvarlig for ledelse og medarbejderudvikling, den økonomiske ressourceudnyttelse og styring af revisionsopgaverne i de organisationsenheder, jeg stod i spidsen for, fastlæggelsen af revisionsbegreber og kvalitetssikring samt repræsentation af den østrigske revisionsret udadtil.

Desuden har jeg aktivt deltaget i udbygningen og optimeringen af samarbejdet i netværket for offentlig finanskontrol på bilateralt, europæisk og internationalt niveau. Dette skete bl.a. gennem deltagelse i seminarer, workshopper og faglige erfaringsudvekslingsmøder med udenlandske overordnede revisionsorganer (Kroatien, Slovakiet og Makedonien) og ved hjælp af parallelle revisioner med udenlandske kontrolorganer, som blev udført under mit ansvar, (f.eks. med temaerne "Tilpasning til klimaændringer på europæisk plan", "Eurofisc" og "Kontrolomkostninger" inden for rammerne af arbejdsgruppen under strukturfond IV under kontaktudvalget under formanden for Den Europæiske Revisionsret og medlemsstaternes overordnede revisionsorganer).

Mens jeg var sektionsleder for afdelingen EU-finanser, beskæftigede jeg mig intensivt med EU-tematikker og havde lejlighed til at få et indgående kendskab til Den Europæiske Revisionsrets arbejde. Dette skete i form af udarbejdelsen af EU's årlige finansielle beretning, gennem deltagelse ved Den Europæiske Revisionsrets revisioner i Østrig og i form af gennemførelsen af selvstændige revisioner med EU-reference, som f.eks. LEADER 2007 til 2013 og landbrugsmiljøforanstaltninger (ÖPUL) 2007 til 2013. Væsentlige udgiftsområder i EU-budgettet, som f.eks. landbrug, udvikling af landdistrikter, miljø, regionalpolitik, beskæftigelse og sociale anliggender, er henholdsvis var også repræsenteret i revisionsafdelingerne under den sektion, jeg stod i spidsen for. De revisioner, der blev udført inden for mit kompetenceområde, af den økonomiske forvaltning i forbindelse med disse vigtige EU-temaer gav mig et dybt indblik i EU-budgettets struktur og de såkaldte strukturfondes og landbrugsfondes arbejds- og funktionsmåde.

Desuden var jeg fra 2006 til 2013 som ekspert inden for finans og budget medlem af statsgældsudvalgets arbejdsudvalg, et rådgivningsorgan under den østrigske forbundsregering, og repræsentant for revisionsretten i det faste udvalg om myndigheders budgetter og regnskaber. I disse funktioner kunne jeg styrke min viden om revisionsarbejde, navnlig med hensyn til statens, delstaternes og kommunernes budgetstyring, og med succes inddrage mine erfaringer fra revisionsarbejdet ved vurderingen af den finanspolitiske tilstand og analysen af bæredygtigheden og kvaliteten af Republikken Østrigs budgetpolitik.

2.        Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe

i Deres karriere?

De tre beslutningsområder med min deltagelse vedrører praktiske eksempler fra mit ledende revisionsarbejde i den østrigske revisionsret:

1. Umiddelbart efter de første spæde tegn på en verdensomspændende finanskrise i 2007 tog jeg som daværende leder af revisionsafdelingen banker og debt management fra 2008 initiativ til at gennemføre revisioner af statens, delstaternes og kommunernes økonomiske forvaltning og havde som ordregiver ansvaret for gennemførelsen af planlægningen til udarbejdelsen af beretningen. De omfangsrige revisionsopgaver koncentrerede sig om områderne gældsforvaltning, anvendelse af finansielle instrumenter, navnlig derivater, anlægsforvaltning og risikostyring og overvågningssystemernes og de interne kontrolsystemers funktionsduelighed. De kritiske konstateringer i revisionsberetningerne, som bl.a. også påpegede et højt tabspotentiale på næsten 300 mio. EUR på grund af risikobetonede finansielle transaktioner foretaget af det østrigske skatkammer (Austrian Treasury), der er ansvarlig for den finansielle forvaltning af staten, havde vidtrækkende konsekvenser, idet beretningen (i) tjente som grundlag for en arbejdsgruppe, der var nedsat på højeste politiske niveau (forbundskansler og forbundsfinansminister), (ii) medførte nye lovregler for retningslinjerne for compliance hos det østrigske skatkammer (Austrian Treasury), (iii) blev anvendt politisk som grundlag for det senere definerede spekulationsforbud ved offentlige institutioners gennemførelse af finansielle transaktioner, (iv) medførte en forbedring af de interne kontrolsystemer og en styrkelse af revisionsmetodologier på alle myndighedsniveauer og (v) dermed bidrog til en styrkelse af bæredygtige offentlige finanser.

Revisionen af den økonomiske forvaltning for så vidt angår "myndighedernes finansielle instrumenter" blev af INTOSAI, Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder, i 2010 optaget i rækken af "paradigmatic audits", hvoraf der indtil da kun fandtes 12 på verdensplan. De ses som særlig præcise og vellykkede eksempler på usædvanligt vellykkede revisioner på nationalt plan og internationalt som benchmarks for alle medlemmer af INTOSAI.

2. Som ansvarlig sektionsleder har jeg arbejdet for en stærkere positionering af den østrigske revisionsret i forbindelse med revisionen af statens afsluttende regnskab og iværksat nye tiltag inden for finansiel revision under anvendelse af de internationale standarder for revision (ISSAI og ISA). Dette omfatter navnlig indførelse af kontroltests for bestemte budgetfordelingssystemer, som for eksempel finansieringsprocesser og personaleafregning. Disse systemrelaterede kontroltests er etableret med succes af den østrigske revisionsret efter forudgående konsultationer med de overordnede revisionsorganer i Schweiz og Det Forenede Kongerige. På baggrund af resultaterne af disse kontroltests og det interne kontrolsystems revision i budgetafregningen udfører min sektions ansvarlige revisionsafdeling risikoorienteret strikprøveudvælgelse med henblik på supplerende bilagskontrol for i henhold til ISSAI 1200 at opnå rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentligt ukorrekte angivelser.

3. Som øverste repræsentant for den østrigske revisionsret har jeg medvirket aktivt i arbejdsgruppen for oprettelse af et uafhængigt eksternt revisionsudvalg ved den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), der blev oprettet på initiativ af Tysklands overordnede revisionsorgans. I forbindelse med drøftelserne har den østrigske revisionsret udført succesrigt agitationsarbejde hos de østrigske beslutningstagere, idet den har informeret de ansvarlige beslutningstagere rettidigt og arbejdet for en passende fastsættelse af en uafhængig og effektiv ekstern offentlig finanskontrol i ESM-traktaten. Disse initiativer nød afgørende succes, idet et eksternt uafhængigt revisionsudvalg med fem medlemmer (Board of Auditors) blev fastsat i ESM-traktaten. Dette er et vigtigt bidrag til styrkelsen af regnskabspligten og gennemsigtigheden i forbindelse med ESM's aktiviteter.

Uafhængighed

3.        I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

Den store betydning af Revisionsrettens medlemmers uafhængighed kommer til udtryk ved, at den kodificeret både i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (artikel 285 og artikel 286, stk. 1) og i Lima-deklarationen om retningslinjer for finanskontrol (INTOSAI's 9. kongres 1977), der blev videreudviklet ved Mexico-deklarationen i 2007. Regler i adfærdskodekset, i de etiske retningslinjer og i gennemførelsesbestemmelserne til Revisionsrettens forretningsorden konkretiserer kravene til uafhængighed, som jeg tilslutter med fuldt ud uden forbehold. På denne måde bør det være sikret, at offentlighedens tillid til Revisionsrettens objektive, uafhængige og professionelle varetagelse af kontrolopgaverne opretholdes og fremmes.

Efter min opfattelse udgør postulatet om fuld uafhængighed et centralt grundlag for den offentlige finanskontrols effektive kontrolaktiviteter, der står og falder med deres troværdighed og dermed accept. Gennem mine mange års erfaring i revisionstjenesten har jeg lært, at uafhængighed står i umiddelbar forbindelse med integritet, uvildighed og undgåelse af interessekonflikter for de agerende personer. Revisionsrettens medlemmer skal fungere som forbilleder, og der må ikke være tvivl om, at de lever op til disse kriterier.

De anførte principper har jeg med største overbevisning fulgt i alle de funktioner, jeg har udført i den østrigske revisionsret – fra revisor, revisionsleder, afdelingsleder til sektionsleder – og jeg har bevist deres værd i mit revisionsarbejde i særdeles følsomme problemstillinger, som for eksempel mulige overtrædelser af støtte- og konkurrenceregler og mistanke om strafbare handlinger.

Hvis jeg udpeges som medlem af Revisionsretten, vil jeg nøje overholde de relevante bestemmelser om uafhængighed, som jeg allerede har gjort det hidtil i mit virke, for dermed hævet over enhver tvivl at garantere min uafhængighed. Dette gælder også i tilfælde at, at der er risiko for interessekonflikt i forhold til mit ansvar i forbindelse med en kontrolopgave, som jeg måtte skulle varetage. En sådan kontrolopgave ville jeg med formandens forudgående accept afstå fra.

4.        Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Jeg har ikke udført forvaltningsopgaver, og der findes i Østrig ingen procedure til formel decharge for forvaltningsmæssige funktioner.

5.        Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem? Vil De venligst gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

I henhold til artikel 126 i Bundes-Verfassungsgesetz er det ikke tilladt for medlemmer af den østrigske revisionsret at deltage i ledelse og administration af virksomheder, der er underlagt revisionsrettens kontrol, samt ledelse og administration af andre virksomheder med gevinst for øje.

Jeg har ikke nogen forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mine fremtidige opgaver. I henhold til adfærdskodekset for medlemmer af revisionsretten er jeg ved påbegyndelsen af arbejdet villig til at oplyse formanden om mine økonomiske interesser og andre forpligtelser, så denne kan offentliggøre dem. Jeg meddeler desuden, at jeg ikke er involveret i nogen verserende retssager.

6.        Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Revisionsretten?

Jeg bestrider ingen poster og har heller intet aktivt hverv med forpligtelser i et politisk parti. Det er for mig en selvfølge ikke at påtage mig sådanne funktioner under udøvelsen af mine fremtidige opgaver som medlem af Den Europæiske Revisionsret.

7.        Hvordan agter De at håndtere en sag om en betydelig uregelmæssighed eller endda svig og/eller korruption, hvori personer fra Deres hjemland er indblandet?

Medlemmer af Revisionsretten arbejder – på baggrund af dennes afgørelse nr. 97-2004 – i høj grad sammen med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i forbindelse med dettes undersøgelser for at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige handlinger, der er til ulempe for EU's interesser. Mistanke om eller henvisninger til mulige tilfælde af svig, korruption og andre ulovlige handlinger, der forekommer i forbindelse med kontrolarbejdet, skal straks meddelelse af Den Europæiske Revisionsret til OLAF. Dette er baseret på bestemmelsen i artikel 287, stk. 2 i TEUF, ifølge hvilken Revisionsretten i forbindelse med sit revisionsarbejde især rapporterer om alle tilfælde af uregelmæssigheder. Dette gælder både for indtægtssiden (for eksempel unddragelse af told og afgifter) og for udgiftssiden (for eksempel misbrug af EU-støtte).

For at sikre de europæiske borgeres tillid til EU's institutioners funktionsduelighed er det efter min overbevisning afgørende, at særligt også medlemmerne af Revisionsretten bidrager til hurtig opklaring af mulige tilfælde af svig, og at de straks videregiver mistanke til OLAF uden skelnen til person eller oprindelse. Principperne om uafhængighed og uvildighed gælder derfor naturligvis uden begrænsning også for behandling af eventuelle uregelmæssigheder og tilfælde af svig eller korruption vedrørende personer fra min egen medlemsstat.

Ved begrundet mistanke om uregelmæssigheder har jeg i mit hidtidige virke i den østrigske revisionsret truffet de nødvendige foranstaltninger – om nødvendigt også mod medlemmer af mit eget revisionshold – til indledning af disciplinære eller strafferetlige undersøgelser ved de kompetente myndigheder. Desuden har jeg i en række revisionssager under min ledelse eller mit ansvar ved begrundet mistanke om strafbare handlinger sørget for, at anklagemyndigheden til retshåndhævelse straks blev underrettet, og at den fik stillet de nødvendige revisionsresultater til rådighed. Dette er for eksempel sket i tilfælde af risikofyldte finansielle transaktioner og herved opståede tab for en statslig transportvirksomhed og i forbindelse med en delstatshovedstads truende tab som følge af finansielle spekulationer. Ligeledes har jeg i et tilfælde af mistanke om en stor sag om svig og korruption i forbindelse med en energivirksomhed i min egen delstat – på grund af afdækkede åbenlyse forhold vedrørende berigelse og uregelmæssigheder ved kontrakttildelinger – iværksat øjeblikkelig inddragelse af anklagemyndigheden. Dette beviser, at jeg i min vurdering ikke tager hensyn til regionale eller personlige kriterier, og at jeg behandler alle tilfælde af mistanke ens.

Denne konsekvente og kompromisløse indstilling vil jeg også i givet fald anvende som medlem af Den Europæiske Revisionsret i tilfælde af graverende uregelmæssigheder og potentielle svig- og/eller korruptionssager – uafhængigt af de involveredes nationalitet – og således også, hvis personer fra mit eget land skulle være involveret, og jeg vil – under iagttagelse af fortrolighed – uden tøven foranledige, at OLAF bliver inddraget.

Udførelse af pligter

8.        Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i en offentlig forvaltning?

Foruden pålidelighed i regnskabsføringen samt lovlighed og formel rigtighed i Unionens udgifter er det især den forsvarlige økonomiske forvaltning og som følge heraf effektiviteten i Unionens politik, der er særlig vigtig.

I forbindelse med kontrol af effektiviteten i budgetoverholdelsen i henhold til artikel 287, stk. 2, i TEUF, sammenholdt med artikel 30 i de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (Finansforordningen), skal Den Europæiske Revisionsret vurdere, om den økonomiske forvaltning overholder principperne om sparsommelighed, omkostningseffektivitet og produktivitet. På den anden side udgør disse kontrolprincipper aktionsvejledninger for de gennemførende organer, i henhold til hvilke de skal forvalte EU-midlerne.

Ifølge mine erfaringer med kontrol inden for forbunds- og delstatsforvaltningerne samt inden for offentlige virksomheder i den østrigske revisionsret forudsætter kulturen omkring en forsvarlig økonomisk forvaltning velafprøvede handlingsmønstre og et velfungerende kontrolsystem.

Efter min mening kræves der overholdelse af følgende væsentlige kriterier, for at EU's midler kan blive anvendt ikke blot lovligt og formelt rigtigt, men også på en sådan måde, at den størst mulige virkning opnås:

-          klare retlige rammer for forvaltningens virksomhed samt et enkelt og let forståeligt regelsæt med hensyn til budgetforvaltning og programafvikling,

-          mål, som er entydige og konkrete og beror på reelle behovsanalyser fra politisk side,

-          klare kompetencer for forvaltningen med en transparent organisationsstruktur og tilstrækkelige budget- og personalemæssige ressourcer,

-          definition af de planlagte effekter og tydelige resultatindikatorer til måling af effekterne,

-          en transparent regnskabsmekanisme til anvendelse af de offentlige midler, især anerkendte regler og normer for regnskabsaflæggelse og rapportering,

-          et velfungerende internt kontrolsystem med henblik på at sikre en formelt korrekt afvikling af sagsforløbene,

-          kontrol med effektiviteten i budgetoverholdelsen ved hjælp af enheder inden for den eksterne offentlige finanskontrol med henblik på at give relevante, uafhængige og, så vidt det er muligt, objektive oplysninger om de regnskabspligtige enheders varetagelse af opgaverne på grundlag af kontrolprincipperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet til de demokratisk legitimerede organer (hvilket vil sige parlamenterne) samt til den interesserede offentlighed.

I den nævnte sammenhæng skal Den Europæiske Revisionsret især kontrollere,

-          om de anvendte foranstaltninger til realisering af målene er velegnede til at nå disse mål, og om de midler, der er afsat hertil i budgettet, er rimelige,

-          om de eksisterende normer med hensyn til overholdelse af gældende regler muliggør en effektiv programafvikling med en høj service- og kundeorientering, og om de fremmer en målrettet levering af ydelserne,

-          om opgave-, udgifts- og finansieringsansvaret hos forvaltningsorganerne er reguleret hensigtsmæssigt med henblik på at fremme ejerskab og god forvaltning,

-          om der foreligger en letforståelig finans- og tidsramme, om denne bliver overholdt, og om budgetoverholdelsen er tilstrækkeligt transparent,

-          om den ønskede effekt af de anvendte offentlige midler opnås; når man taler om de opnåede effekter, er det ikke kun kortfristede præstationsmål, men især bæredygtighedsaspektet, der fokuseres på; præsentationen af output (hvad der skal opnås inden for rammerne af programmet), resultater (ændringer, som er umiddelbart fremkaldt af programmet) og virkninger (mere langsigtede ændringer, som kan føres tilbage til EU-interventionen) kræver en basis af relevante og pålidelige data,

-          om regnskabsvæsenet og rapporteringssystemerne er så pålidelige, at man i resultaterne kan genkende de i forvaltningsplanen fastsatte mål og indikatorer,

-          om opbygningen af det interne kontrolsystem er hensigtsmæssig, og om kontrolsystemet fungerer effektivt med hensyn til ledelses-, styrings- und kontrolinstrumenterne.

Som medlem af Den Europæiske Revisionsret vil jeg i forbindelse med revisioner lægge stor vægt på disse krav og overholdelsen af dem, idet det overordnede mål er den bedst mulige anvendelse af de offentlige midler, så der kan opnås en reduktion af omkostningerne og/eller en forøgelse af nyttevirkningen ved anvendelsen af de offentlige midler. Dette er desto mere vigtigt, idet det nuværende finansielle tryk på EU's og medlemsstaternes budgetter forøger behovet for at sikre den forsvarlige økonomiske forvaltning og resultatorienteringen i budgetstyringen inden for den offentlige forvaltning.

9.        I henhold til traktaten skal Retten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres opgaver med hensyn til indberetninger til Europa-Parlamentet og specielt dettes Budgetkontroludvalg?

Parlamentet som dechargemyndighed og navnlig dets Budgetkontroludvalg er en afgørende målgruppe for Revisionsrettens rapporter, da Parlamentet ved sin vurdering af budgetforvaltningen, afgørelsen om decharge og afgivelsen af sine anbefalinger især bygger på Revisionsrettens indberetninger. Disse indberetninger skal derfor fuldt ud opfylde de krav, der stilles i Revisionsrettens håndbog vedrørende effektivitetsrevision, nemlig at være objektiv, udtømmende, klar, overbevisende, relevant, præcis, konstruktiv og skarptskåret.

Parlamentet har i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af EU-budgettet og især med henblik på dechargeproceduren behov for tilstrækkeligt aktuelle og anvendelige oplysninger om effektiviteten og nytteværdien i omgangen med EU-midler. Dette kan kun opnås gennem en forstærket integration af spørgsmålene om produktivitet og effektivitet i forbindelse med kontrollerne med henblik på revisionserklæringen. Endvidere kan særberetninger fra Revisionsretten tage større hensyn til forskellige kombinationer af kontrolkriterier (lovlighed og formelle rigtighed, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet) og derved rette en øget opmærksomhed på systemrelaterede problemstillinger. Efter min opfattelse ville det være af stor værdi for Parlamentets og især for Budgetkontroludvalgets medlemmer, hvis der var knyttet en konstruktiv anbefaling til principielt enhver relevant kritik fra Revisionsretten. Dermed vil man opnå en resultatorienteret synsmåde. Jeg vil i givet fald personligt sikre mig, at arbejdet i det revisionsteam, som jeg i givet fald skulle lede inden for mit kommende virkefelt, var præget af aktualitet og kvalitet og var resultatorienteret, og i års- og særberetningernes resultater og henstillinger vil jeg fokusere på relevans og sammenhæng.

Som et vellykket eksempel på en relevant og rettidigt gennemført revision fra min hidtidige erhvervserfaring kan jeg blandt andet henvise til, at der med beretningen om den revision af tilsynet med de finansielle markeder, som jeg ledede, blev fremlagt vigtige erkendelser og formålstjenlige anbefalinger for de politiske beslutningstagere. Der blev i høj grad taget hensyn til denne beretning, som blev forelagt for det østrigske Nationalråd inden for en periode på ca. 10 måneder, og de resultater og henstillinger, som den indeholdt, i den sidste del af lovgivningsprocessen med henblik på omorganisering af finansmarkedstilsynet i Østrig.

Foruden de indberetninger, som er det centrale i Revisionsrettens arbejde, ser jeg en yderligere mulighed for støtte til og rådgivning af Parlamentet og Budgetkontroludvalget i, at retten på eget initiativ fremsætter udtalelser om projekter under overvejelse eller udkast til lovgivningsforslag samt i udarbejdelse af holdningsdokumenter og rapporter med bredt indhold om diverse aktuelle udviklinger. Ud fra mine hidtidige erfaringer er jeg overbevist om, at der så vidt muligt vil blive lagt vægt på ideer og interesse fra Parlamentets og Budgetkontroludvalgets side som vigtige aktører ved udarbejdelsen af Revisionsrettens kontrolprogram.

I mit hidtidige arbejde i den østrigske revisionsret var det en af mine vigtigste opgaver at medvirke ved behandling af indberetningerne fra revisionsretten i det østrigske parlaments forskellige udvalg ved formandens side og selv at fremlægge beretningerne i delstaternes parlamenter. Desuden skulle jeg efter behov på egen hånd besvare spørgsmål fra parlamentarikerne i særskilt nedsatte undersøgelsesudvalg, som beskæftigede sig med indberetningerne fra revisionsretten. I forbindelse med dette snævre samarbejde med de parlamentariske organer kunne jeg få værdifulde indblik i parlamentarisk arbejde samt lære interessestrukturen og de særlige krav til den parlamentariske kontrol bedre at kende. Det viste sig at være meget formålstjenligt og fremmende for samarbejdet mellem den østrigske revisionsret og parlamentet, at der regelmæssigt fandt sammenkomster og diskussioner sted med medlemmerne af det parlamentsudvalg, hvor revisionsrettens indberetninger blev behandlet (revisionsudvalget). Derved blev der mulighed for at inddrage parlamentarikernes inspirationer og ønsker med henblik på aktuelle revisionsemner og på formen for beretningsaflæggelsen. Denne form for konstruktiv dialog vil jeg i givet fald også opfordre til og i videst muligt omfang praktisere som kommende medlem af Den Europæiske Revisionsret, og jeg vil i øvrigt gøre alt, hvad der står i min magt, for at fremme og understøtte det tætte samarbejde mellem Den Europæiske Revisionsret og Parlamentet og især Budgetkontroludvalget på en effektiv og holdbar måde.

10.      Hvilken merværdi mener De, der knytter sig til en effektivitetsrevision (performance audit), og hvordan bør undersøgelsesresultaterne herfra blive indarbejdet i forvaltningen?

Europa-Parlamentet har i forbindelse med Kommissionens decharge for regnskabsåret 2011 i april 2013 slået til lyd for, at konformitetskontroller bør erstattes af produktivitetskontroller, som vurderer produktiviteten, effektiviteten og virkningen af Unionens politiske instrumenter. En lignende holdning har budgetkontroludvalget også givet udtryk for i sin betænkning af 8. januar 2014 om Revisionsrettens fremtidige rolle.

I forbindelse med Den Europæiske Revisionsret handler det både om korrektheds- og produktivitetssynspunkter. Finansiel revision og overensstemmelsesrevision (financial and compliance audits) er vigtige grundlag for dechargeproceduren, navnlig i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt EU-midlerne er blevet brugt lovligt og formelt rigtigt. Derimod fremkommer resultaterne af effektivitetsrevisioner (performance audits) fra oplysninger om sparsommelig, økonomisk og effektiv anvendelse af de offentlige midler. I den forbindelse er det vigtigt for mig på den ene side at give beslutningstagerne oplysninger ud fra en kontrol af, hvilke virkninger der frembringes med EU-midler, og på den anden side at fremsætte konkrete og anvendelige anbefalinger af, hvordan disse virkninger kan forbedres.

For mig er det grundlæggende ikke så meget et spørgsmål om enten-eller (altså performance audits i stedet for financial audits eller omvendt), men snarere et spørgsmål om en passende afvejning og kombination med det formål at styrke Revisionsrettens samlede effekt. I forbindelse med de kontroller, som Revisionsretten foretager med henblik på at udarbejde revisionserklæringer, kan den for eksempel samtidig afdække, på hvilke områder der foreligger en større risiko med hensyn til produktiviteten, og så gå i gang med fokuserede effektivitetsrevisioner på grundlag heraf. Omvendt kan der ved effektivitetsrevisioner vise sig tydelige tegn på mangler med hensyn til lovlighed og formel rigtighed, tegn, som man under alle omstændigheder bør følge op på, hvis de viser sig tilsvarende væsentlige. Dette viser trods alle forskelligheder betydningen af et tæt sammenspil mellem disse to revisionsmåder. Så vidt jeg kan bedømme det udefra, bør Revisionsretten have opmærksomheden i endnu højere grad rettet mod performance audits.

Revisionsretter har begrænsede ressourcer, som skal bruges effektivt. Derfor er det efter min mening nødvendigt under revisionsplanlægningen at udvælge de områder, hvor der er høj sandsynlighed (høj risiko) for, at der handles økonomisk uforsvarligt eller ineffektivt. Kontrolaktiviteterne bør altså i højere grad fokusere på risici og lægge større vægt på de eventuelle risici i forhold til en forsvarlig økonomisk forvaltning. Samtidig skal der fokuseres på emner, som giver forventning om en høj nyttevirkning for det reviderede organ og de offentlige budgetter. Forvaltningsrevisioner giver udstrakt mulighed for at skabe merværdi ved at fokusere på højrisikoområder og behandle emner, som interessenterne er meget interesserede i.

Forvaltningsrevisioner indebærer flere fordele: (i) De reviderede organer bliver gjort opmærksom på mulige indtægter og besparelser, på kvantitative og kvalitative forbedringer og på unødige svagheder og opnåelige fordele, (ii) Parlamentet og Budgetkontroludvalget får gennem velgennemarbejdet dokumentation og overbevisende anbefalinger et værdifuldt beslutningsgrundlag og alternative handlingsmodeller til at fremskaffe offentlige midler og anvende dem optimalt, og (iii) offentligheden får på en gennemskuelig måde indblik i, hvordan de offentlige midler tilvejebringes og bruges. Den præventive virkning af Revisionsrettens revisionsarbejde forebygger spild og dårlig forvaltning og bidrager også til at forhindre korruption.

I forbindelse med udvælgelsen af emner til forvaltningsrevisioner skal der foretages cost-benefit-analyser og problem- og risikoanalyser. Primært skal der fokuseres på emner, der er relevante for den økonomiske forvaltning (finansielle virkninger for EU-budgettet, omkostningsbesparelser, effektivitetsforbedringer), risikopotentiale, størrelse af potentialet for mulige forbedringer, aktuelle hændelser, økonomiske nøgletal, offentlig interesse og den præventive virkning. Målet for Revisionsrettens rapporter skal være at formulere velbegrundede udtalelser og anbefalinger til at forbedre den økonomiske forsvarlighed og effektivitet, skabe gennemsigtighed og fremme ansvarligheden. Gennem opfølgende revisioner skal effektiviteten af Revisionsrettens arbejde efterfølgende måles på, om de afgivne anbefalinger er ført ud i livet. På den måde kan Revisionsretten øge sin egen effektivitet.

I min tid i den østrigske revisionsret har jeg beskæftiget mig med alle former for revision. Som sektionsleder deltog jeg på afgørende måde i at forbedre finanskontrolsystemet i forbindelse med revision af forbundsstatens årsregnskaber og udarbejdelse af forbundsstatens regnskabsafslutning. I denne periode skete der også en omlægning af forbundsstatens regnskabssystem fra kameralistisk bogføring (rent cash-regnskab) til dobbelt bogholderi og i forbindelse hermed revision af Republikken Østrigs åbningsbalance.

Mit arbejde i den østrigske revisionsret har især været koncentreret om forvaltningsrevisioner. Det har omfattet næsten alle områder af forbundsstatens, delstaters og kommuners forvaltning, f.eks. forskning, landbrug, arbejdsmarked, offentlige afgifter, ejendomme, transport, energi og økonomisk forvaltning. Derudover har jeg arbejdet - for en stor dels vedkommende i en ledende funktion - med revisioner af den økonomiske forvaltning i store og vigtige økonomiske virksomheder såsom den østrigske nationalbank, det østrigske jernbaneselskab (Österreichische Bundesbahnen), Österreichische Elektrizitätswirtschafts Aktiengesellschaft, Autobahnen- und Schnellstraßen-Finanzierungs-Aktiengesellschaft (ASFINAG) og Österreichischer Rundfunk. Disse revisioner har ikke kun ført til større effektivitet og bedre økonomi i de reviderede organer, men derudover også til besparelser i millionklassen. Den viden og de erfaringer, jeg har erhvervet her, kan jeg bruge i mit fremtidige arbejde til at øge effektiviteten af de offentlige finanser til gavn for EU-borgerne og derved skabe en betydelig merværdi for de offentlige budgetter.

11.      Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

Det er både i EU's og medlemsstaternes interesse, at EU-midlerne anvendes korrekt og effektivt. Mere end 80 % af EU-budgettet er underlagt delt forvaltning, således at både Kommissionen og medlemsstaterne bærer ansvaret for den korrekte budgetgennemførelse. Revisionsretten og de nationale eksterne revisionsorganer fungerer således som partnere i forbindelse med den eksterne revision af de anvendte midler.

Revisionerne gennemført af de nationale øverste revisionsorganer tillægges i forbindelse med EU-midlerne endvidere en afgørende betydning, da tidlige opdagelser og en hurtig afhjælpning af eventuelle mangler forhindrer Kommissionens i at skulle foretage finansielle korrektioner. Derudover kan medlemsstaternes øverste revisionsorganer i rollen som nationale eksperter yde et vigtigt bidrag til kvaliteten af de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig gennem systemrevisioner af struktur og tilrettelæggelse. Dette nødvendiggør dog en bevidstgørelse om de særlige kendetegn ved forvaltningen af EU-midler og en styrket integration af EU-specifikke emner i revisionsplanlægningen og -aktiviteterne hos de nationale øverste revisionsorganer.

Følgende aspekter kan tages med i betragtning i forbindelse med det forbedrede samarbejde mellem Revisionsretten, de nationale øverste revisionsorganer og Parlamentet:

-          koordinering af ressourcerne og en mere intensiv afbalancering af Revisionsrettens og de nationale øverste revisionsorganers revisionsaktiviteter til evaluering af EU-budgettets udgifter og resultater, således at de undgår overlapning af revisionsarbejdet, hvilket vil føre til større effektivitet på hvert af kontrolniveauerne,

-          udveksling af revisions- og kontroloplysninger samt revisionsinformation mellem Revisionsretten og de nationale øverste revisionsorganer inden for rammerne af de retlige muligheder,

-          øget revision af udnyttelse af EU-midler ved medlemsstaternes øverste revisionsorganer inden for rammerne af afstemte forvaltnings- og effektivitetsrevisioner – enten alene, i fællesskab uden medvirken af Revisionsretten eller i samarbejde med Revisionsretten,

-          Revisionsrettens og de øverste revisionsorganers medvirken til en hensigtsmæssig forenkling af bestemmelserne om omgang med EU-midler og proportionaliteten af omkostningerne til forvaltningsinterne kontroller vedrørende de anvendte EU-midler eller værdien heraf,

-          Revisionsrettens øgede anvendelse af de nationale øverste revisionsorganers revisionsresultater, således at der skal gennemføres færre direkte substansrevisioner. I denne forbindelse ville man først skulle afklare brugen af ensartede standarder og kontrolprincipper. Disse resultater ville kunne være til gavn for Parlamentets dechargeprocedure,

-          fremskyndelse af en systematisk viden- og erfaringsudveksling: Kontaktudvalget under formanden for Den Europæiske Revisionsret og de øverste revisionsorganer skaber inden for rammerne af sine arbejdsgrupper og initiativer perfekte muligheder for en udveksling og udarbejdelse af brugbare metoder og standarder for revisionsaktiviteter.

Et samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale øverste revisionsorganer baseret på tillid og partnerskab og bevarelse af deres uafhængighed fremmer en omfattende, nødvendig og effektiv kontrol.

Efter min opfattelse kan der ske en forbedring af revisionsplanlægningen og -koordineringen mellem Revisionsretten og de nationale øverste revisionsorganer, navnlig hvad angår specificeringen af revisionsgenstand og -område. Dette er ikke mindst ønskværdigt med henblik på en effektiv ressourceudnyttelse. Det ville endvidere være hensigtsmæssigt med en øget udveksling på beslutnings- og ledelsesrelevante områder såsom de forvaltningsinterne overvågnings- og kontrolsystemers funktionsmåde og værdi i forhold til EU-midler samt oprindelse, hyppighed, art og finansielle konsekvenser af konstaterede mangler forbundet med anbefalinger. De heraf udledte konklusioner ville kunne styrke kvaliteten af de rapporter, der fremlægges for Parlamentet, og have en positiv indvirkning på dechargeproceduren.

Den østrigske revisionsret har indtil videre blandt andet samarbejdet med Revisionsretten ved regelmæssigt at udnytte sin ret i henhold til artikel 287, stk. 3, i TEUF til at deltage i Revisionsrettens revisionsarbejde i Østrig. Efter min opfattelse er denne form for samarbejde en fordel, idet de nationale øverste revisionsorganer får førstehåndsinformation om Revisionsrettens revisionsaktiviteter og således lærer om metoder til at målrette deres egne revisioner, hvad angår omgangen med EU-midler, får kendskab til Revisionsrettens arbejdsmåde og indgår som koordinerende organ mellem Revisionsrettens og de nationale tjenestegrenes revisorer.

Mens jeg var sektionsleder for afdelingen EU-finanser under den østrigske revisionsret, arbejdede jeg vedvarende på at kunne udarbejde indgående revisioner med udgangspunkt i den viden og de anvisninger, jeg havde fået et indblik i under deltagelsen i Revisionsrettens arbejde. Vellykket var dette eksempelvis inden for landbrugsfondene med revisionerne af den økonomiske forvaltning "LEADER 2007 til 2013", "Landbrugsmiljøforanstaltninger ÖPUL 2007" og "Finansielle korrektioner på landbrugsområdet".

Der er som følge af reformen af EU-finansforordningen og de nye foranstaltninger til økonomisk og finanspolitisk styring i Den Europæiske Union (såsom foranstaltningspakkerne "Six-Pack" og "Two-Pack") som følge af den økonomiske og finansielle krise opstået en række nye udfordringer for organerne med ansvar for ekstern offentlig finanskontrol (Revisionsretten, medlemsstaternes øverste revisionsorganer). Den fælles tilsynsmekanisme, som skal sikre tilsynet med kreditinstitutterne i euroområdet, og den finanspolitiske og økonomiske kontrol inden for rammerne af det europæiske semester er eksempler på, at der kræves et styrket samarbejde mellem de øverste revisionsorganer, således at parlamenterne og EU-borgerne kan få et fuldstændigt revisionsbillede af resultaterne. Efter min opfattelse er der således brug for en koordineret indsats fra alle involverede revisionsretters side for at oprette en hensigtsmæssig tilsynsstruktur i forbindelse med den aktuelle omstrukturering af den økonomiske, finanspolitiske og budgetmæssige struktur. For at kunne bistå Parlamentet bedst muligt i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af EU-budgettet skal der i højere grad fokuseres på en konstruktiv dialog og holdningsudveksling mellem Revisionsretten og henholdsvis Parlamentet og Budgetkontroludvalget i henhold til Lissabontraktaten.

Andre spørgsmål

Ville De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse

om udnævnelsen af Dem til medlem af Revisionsretten?

Efter min opfattelse bygger et konstruktivt samarbejde mellem Revisionsretten helt generelt og mere specifikt mig som person og Parlamentet samt Budgetkontroludvalget på tillid. Jeg har med mine bemærkninger forsøgt at klarlægge, at jeg ser det som min personlige mission at inddrage min hidtidige mangeårige revisionserfaring i mit arbejde som kommende medlem af Revisionsretten og i tæt samarbejde med Parlamentet og navnlig Budgetkontroludvalget at bidrage til en forbedret økonomisk forvaltning i EU og gennemførelse af budgettet.

Hvis jeg ikke formår at overbevise Parlamentet om mine faglige og menneskelige kompetencer og min uafhængighed, upartiskhed og integritet, ville tillidsforholdet været forstyrret, hvilket ville påvirke det gode samarbejde mellem institutionerne. Da uafhængighed og professionalisme er hjørnestene i medlemmerne af Revisionsrettens succesfulde arbejde i EU's interesser ville jeg se Parlamentets negative afgørelse som anledning til at trække mit kandidatur tilbage.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	17.2.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Inés Ayala Sender, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Rina Ronja Kari, Jan Mulder, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Georgios Stavrakakis, Michael Theurer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Thijs Berman, Jorgo Chatzimarkakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Birgit Collin-Langen, Doris Pack, Thomas Ulmer, Manfred Weber