BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner
11.3.2014 - (COM(2013)0550 – C7‑0241/2013 – 2013/0265(COD)) - ***I
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Pablo Zalba Bidegain
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner
(COM(2013)0550 – C7‑0241/2013 – 2013/0265(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0550),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0241/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2013[1],
– der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 5. februar 2014[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0167/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Flere medlemsstater21 er i færd med at udarbejde lovgivning, som har til formål at regulere interbankgebyrer, og som omfatter en række emner som f.eks. lofter over interbankgebyrer på forskellige niveauer, detailhandelsgebyrer, reglen om, at alle kort skal accepteres, og foranstaltninger vedrørende styring. Der er stor forskel på de eksisterende administrative afgørelser i flere medlemsstater. I betragtning af interbankgebyrers skadelige indvirkning på detailhandlere og forbrugere forventes der yderligere reguleringsmæssige foranstaltninger på nationalt plan med det formål at begrænse nævnte gebyrers størrelse eller indbyrdes afvigelser. Sådanne nationale foranstaltninger vil sandsynligvis medføre væsentlige hindringer for gennemførelsen af det indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger og vil derfor hindre den frie udveksling af tjenesteydelser. |
(7) Flere medlemsstater21 er i færd med at udarbejde eller har allerede udarbejdet lovgivning, som har til formål at regulere interbankgebyrer, og som omfatter en række emner som f.eks. lofter over interbankgebyrer på forskellige niveauer, detailhandelsgebyrer, reglen om, at alle kort skal accepteres, og foranstaltninger vedrørende styring. Der er stor forskel på de eksisterende administrative afgørelser i flere medlemsstater. For at opnå bedre overensstemmelse mellem interbankgebyrernes størrelse forventes der yderligere reguleringsmæssige foranstaltninger på nationalt plan med det formål at begrænse nævnte gebyrers størrelse eller indbyrdes afvigelser. Sådanne nationale foranstaltninger vil sandsynligvis medføre væsentlige hindringer for gennemførelsen af det indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger og vil derfor hindre den frie udveksling af tjenesteydelser. |
|
__________________ |
__________________ |
|
21 Italien, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige. |
21 Italien, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) Betalingskort er det oftest anvendte elektroniske betalingsinstrument ved detailindkøb. Integrationen af det europæiske betalingskortmarked er imidlertid langt fra fuldført, idet mange betalingsløsninger ikke kan videreudvikles uden for nationale grænser, og nye paneuropæiske udbydere forhindres i at få adgang til markedet. Den manglende markedsintegration fører på nuværende tidspunkt til højere priser og færre valgmuligheder med hensyn til betalingstjenester for forbrugere og detailhandlere og til mere begrænsede muligheder for at udnytte det indre marked. Det er derfor nødvendigt at fjerne de hindringer for et velfungerende kortmarked, herunder mobil- og internetbetalinger baseret på korttransaktioner, som stadig står i vejen for gennemførelsen af et fuldt integreret marked. |
(8) Betalingskort er det oftest anvendte elektroniske betalingsinstrument ved detailindkøb. Integrationen af det europæiske betalingskortmarked er imidlertid langt fra fuldført, idet mange betalingsløsninger ikke kan videreudvikles uden for de nationale grænser, og nye paneuropæiske udbydere forhindres i at få adgang til markedet. For at få fuldt udbytte af det indre marked er det nødvendigt at fjerne hindringerne for integrationen af nye kortbetalingsløsninger, herunder mobil- og internetbetalinger baseret på korttransaktioner. |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Hvis det indre marked skal fungere effektivt, bør man fremme og lette anvendelsen af elektroniske betalinger til fordel for detailhandlere og forbrugerne. Kortbetalinger og andre elektroniske betalinger kan anvendes på en mere alsidig måde, herunder online, for at udnytte det indre marked og e-handel, og elektroniske betalinger indebærer desuden potentielt sikre betalinger for detailhandlere. Brug af kortbetalinger og kortbaserede betalinger i stedet for kontanter kunne derfor blive til fordel for detailhandlere og forbrugere, forudsat at gebyrerne for brug af betalingssystemerne fastsættes på et økonomisk effektivt niveau og samtidig bidrager til innovation og til at give nye aktører adgang til markedet. |
(9) Hvis det indre marked skal fungere effektivt, bør man fremme og lette anvendelsen af elektroniske betalinger til fordel for detailhandlere og forbrugere. Kortbetalinger og andre elektroniske betalinger kan anvendes på en mere alsidig måde, herunder online, for at udnytte det indre marked og e-handel, og elektroniske betalinger indebærer desuden potentielt sikre betalinger for detailhandlere. Brug af kortbetalinger og kortbaserede betalinger i stedet for kontanter kunne derfor blive til fordel for detailhandlere og forbrugere, forudsat at gebyrerne for brug af betalingssystemerne fastsættes på et økonomisk effektivt niveau og samtidig bidrager til fair konkurrence og innovation og til at give nye aktører adgang til markedet. |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Omfattende brug af interbankgebyrer, som i de fleste medlemsstater ikke er omfattet af lovgivning, er en af de praksisser, som i høj grad hindrer det indre marked for kort- og kortbaserede betalinger i at fungere. Interbankgebyrer er de gebyrer, som normalt anvendes mellem kortindløsende betalingstjenesteudbydere og kortudstedende betalingstjenesteudbydere, som hører til en bestemt betalingskortordning. Interbankgebyrerne udgør hovedparten af de gebyrer, som forretningsdrivende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion. Forretningsdrivende indregner derefter disse omkostninger i de almindelige priser for varer og tjenesteydelser. Konkurrencen mellem betalingskortordninger synes i praksis hovedsagelig at tage sigte på at overtale så mange udstedende betalingstjenesteudbydere (f.eks. banker) som muligt til at udstede deres kort, hvilket sædvanligvis fører til højere snarere end lavere interbankgebyrer på markedet, i modsætning til den disciplinerende virkning, som konkurrence normalt har på priserne i en markedsøkonomi. Hvis interbankgebyrerne reguleres, vil det indre marked komme til at fungere bedre. |
(10) I de fleste medlemsstater er interbankgebyrer ikke omfattet af lovgivning, men snarere af afgørelser fra de nationale konkurrencemyndigheder. Interbankgebyrer er de gebyrer, som normalt betales af kortindløsende betalingstjenesteudbydere til kortudstedende betalingstjenesteudbydere, som hører til den relevante ordning. Interbankgebyrerne udgør en væsentlig del af de gebyrer, som handlende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion. Handlende indregner derefter disse omkostninger lige som alle deres øvrige omkostninger i de almindelige priser for varer og tjenesteydelser. Hvis konkurrencereglerne anvendes konsekvent på interbankgebyrer, vil forbrugernes transaktionsomkostninger blive reduceret, og det indre marked vil derved komme til at fungere bedre. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) De mange forskellige interbankgebyrer, der findes på nuværende tidspunkt, og deres størrelse hindrer "nye" paneuropæiske aktører i at få adgang til markedet med forretningsmodeller, som indebærer lavere interbankgebyrer, hvilket begrænser mulighederne for stordriftsfordele og udbredelsen og deraf følgende effektivitet. Dette medfører ulemper for detailhandlere og forbrugere og hindrer innovation. Dette fører også til en vedvarende opsplitning af markedet, idet paneuropæiske aktører som minimum ville skulle tilbyde udstedende banker det højeste interbankgebyr på det marked, som de ønsker at få adgang til. Eksisterende nationale ordninger med lavere eller ingen interbankgebyrer vil muligvis også blive tvunget til at forlade markedet, fordi bankerne lægger pres på dem for at opnå større indtægter fra interbankgebyrer. Derfor stilles forbrugerne og betalingsmodtagerne over for færre valgmuligheder, højere priser og betalingstjenester af en lavere kvalitet, samtidig med at deres muligheder for at anvende paneuropæiske betalingsløsninger begrænses. Endvidere kan detailhandlere ikke tackle gebyrforskellene ved at gøre brug af de kortaccepttjenester, som banker i andre medlemsstater tilbyder. Betalingsordningerne anvender særlige bestemmelser om opkrævning af "salgsstedets" (detailhandlerens lands) interbankgebyr i forbindelse med hver enkelt transaktion. Dette hindrer indløsende banker i med held at tilbyde deres tjenester på tværs af grænser. Dette hindrer også detailhandlere i at reducere deres betalingsomkostninger til fordel for forbrugerne. |
(11) De mange forskellige interbankgebyrer, der findes på nuværende tidspunkt, og deres størrelse hindrer "nye" paneuropæiske aktører i at få adgang til markedet med forretningsmodeller, som indebærer lavere eller ingen interbankgebyrer, hvilket begrænser mulighederne for stordriftsfordele og udbredelsen og deraf følgende effektivitet. Dette medfører ulemper for detailhandlere og forbrugere og hindrer innovation. Dette fører også til en vedvarende opsplitning af markedet, idet paneuropæiske aktører som minimum ville skulle tilbyde udstedende banker det højeste interbankgebyr på det marked, som de ønsker at få adgang til. Eksisterende nationale ordninger med lavere eller ingen interbankgebyrer vil muligvis også blive tvunget til at forlade markedet, fordi bankerne lægger pres på dem for at opnå større indtægter fra interbankgebyrer. Derfor stilles forbrugerne og betalingsmodtagerne over for færre valgmuligheder, højere priser og betalingstjenester af en lavere kvalitet, samtidig med at deres muligheder for at anvende paneuropæiske betalingsløsninger begrænses. Endvidere kan detailhandlere ikke tackle gebyrforskellene ved at gøre brug af de kortaccepttjenester, som banker i andre medlemsstater tilbyder. De internationale kortbetalingsordninger anvender afhængigt af deres politik om territoriale licenser særlige bestemmelser om opkrævning af "salgsstedets" (detailhandlerens lands) interbankgebyr i forbindelse med hver enkelt transaktion. Dette hindrer indløsere i med held at tilbyde deres tjenester på tværs af grænserne. Dette kan ligeledes hindre detailhandlere i at reducere deres betalingsomkostninger til fordel for forbrugerne. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Denne forordning følger en trinvis tilgang. For det første er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at lette grænseoverskridende udstedelse og indløsning af betalingskorttransaktioner. Ved at give forretningsdrivende adgang til at vælge en indløser uden for deres egen medlemsstat ("grænseoverskridende indløsning") og ved at indføre en øvre grænse for grænseoverskridende interbankgebyrer for transaktioner, der indløses på tværs af grænser, burde det være muligt at skabe den nødvendige juridiske klarhed. Derudover bør licenser til at udstede eller indløse betalingsinstrumenter gælde uden geografiske restriktioner inden for Unionen. Sådanne foranstaltninger vil fremme et velfungerende indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger til fordel for forbrugerne og detailhandlere. |
(15) For at fremme et velfungerende indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger til fordel for forbrugere og detailhandlere finder denne forordning anvendelse på grænseoverskridende og national udstedelse og indløsning af betalingskorttransaktioner. Hvis handlende kan vælge en indløser uden for deres egen medlemsstat ("grænseoverskridende indløsning"), hvilket fremmes gennem indførelse af den samme øvre grænse for både nationale og grænseoverskridende interbankgebyrer for indløsning og forbuddet mod territoriale licenser, burde det være muligt at skabe den nødvendige juridiske klarhed og undgå konkurrenceforvridning mellem forskellige betalingskortsystemer. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 16 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(16) Som følge af ensidige løfter og forpligtelser i forbindelse med konkurrencesager gennemføres mange grænseoverskridende betalingskorttransaktioner i Unionen allerede i overensstemmelse med de maksimale interbankgebyrer, der finder anvendelse i denne forordnings første fase. Derfor bør de bestemmelser, der finder anvendelse på nævnte transaktioner, træde i kraft hurtigt og således give detailhandlere mulighed for at lede efter billigere indløsende tjenester på tværs af grænser og tilskynde nationale banker eller ordninger til at sænke deres indløsningsgebyrer. |
(16) Som følge af ensidige løfter og forpligtelser i forbindelse med konkurrencesager gennemføres mange grænseoverskridende betalingskorttransaktioner i Unionen allerede i overensstemmelse med de maksimale interbankgebyrer. For at skabe fair konkurrence på markedet for indløsende tjenester bør bestemmelserne vedrørende grænseoverskridende og nationale transaktioner finde anvendelse sideløbende i en rimelig periode efter denne forordnings ikrafttræden, under hensyntagen til vanskeligheden og kompleksiteten ved den omstilling af betalingskortsystemer, som fastsættes i denne forordning. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) For så vidt angår nationale transaktioner vil der være behov for en overgangsperiode, således at betalingstjenesteudbydere og betalingsordninger får tid til at tilpasse sig de nye krav. For at sikre gennemførelsen af et indre marked for kortbaserede betalinger bør lofterne over interbankgebyrer for forbrugerrelaterede korttransaktioner derfor udvides til at omfatte alle grænseoverskridende og nationale betalinger to år efter denne forordnings ikrafttræden. |
(17) Der vil imidlertid være behov for en overgangsperiode, således at betalingstjenesteudbydere og betalingsordninger får tid til at tilpasse sig de nye krav. For at sikre gennemførelsen af et indre marked for kortbaserede betalinger bør lofterne over interbankgebyrer for forbrugerrelaterede korttransaktioner derfor et år efter denne forordnings ikrafttræden omfatte alle grænseoverskridende og nationale betalinger. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 18 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(18) For at lette grænseoverskridende indløsning bør interbankgebyret for alle (grænseoverskridende og nationale) "forbrugerrelaterede" debetkorttransaktioner og debetkortbaserede betalingstransaktioner højst udgøre 0,20 % og interbankgebyret for alle (grænseoverskridende og nationale) forbrugerrelaterede kreditkorttransaktioner og kreditkortbaserede betalingstransaktioner højst 0,30 %. |
(18) Interbankgebyret for alle debetkorttransaktioner og debetkortbaserede betalingstransaktioner bør højst udgøre 0,2 % og interbankgebyret for alle kreditkorttransaktioner og kreditkortbaserede betalingstransaktioner højst 0,3 %. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 18 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(18a) Konsekvensanalysen viser, at et forbud mod interbankgebyrer for debetkorttransaktioner ville være gavnligt for kortaccept, kortanvendelse og udviklingen af det indre marked og generere flere fordele for de handlende og forbrugerne end et loft, der var fastsat på et højere niveau. Desuden ville det forhindre, at nationale ordninger med meget lave eller ingen interbankgebyrer for debettransaktioner ville blive påvirket negativt af et højere loft som følge af grænseoverskridende udvidelse eller nye markedsaktører, der hæver gebyrniveauerne til loftets niveau. Et forbud mod interbankgebyrer på debetkorttransaktioner kan også imødegå truslen om, at interbankgebyrmodellen kan blive eksporteret til nye, innovative betalingstjenester såsom mobile systemer og onlinesystemer. |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 19 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(19a) I overensstemmelse med de grundlæggende principper på det indre marked bør indløsere kunne udbyde deres tjenester til handlende i hele Unionen under anvendelse af de multilaterale interbankgebyrer, som de anvender på deres nationale marked. De bør ikke anvende højere multilaterale interbankgebyrer på grænseoverskridende transaktioner end dem, de anvender på nationale transaktioner. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 22 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22) Betalingskorttransaktioner gennemføres normalt på grundlag af to hovedforretningsmodeller, såkaldte betalingskortordninger med tre parter (kortholder - indløsende og udstedende ordning - forretningsdrivende) og betalingskortordninger med fire parter (kortholder - udstedende bank - indløsende bank - forretningsdrivende). Mange betalingskortordninger med fire parter anvender et eksplicit interbankgebyr, som normalt er multilateralt. Interbankgebyrer (gebyrer, som indløsende banker betaler for at tilskynde til udstedelse og brug af kort) er implicitte i betalingskortordninger med tre parter. For at tage højde for implicitte interbankgebyrer og skabe lige vilkår bør betalingskortordninger med tre parter, som anvender betalingstjenesteudbydere som udstedere eller indløsere, betragtes som betalingskortordninger med fire parter og bør følge de samme regler, mens gennemsigtighedsrelaterede og andre foranstaltninger i tilknytning til forretningsbestemmelser bør finde anvendelse på alle udbydere. |
(22) Betalingskorttransaktioner gennemføres normalt på grundlag af to hovedforretningsmodeller, såkaldte betalingskortordninger med tre parter (kortindehaver - indløsende og udstedende ordning - handlende) og betalingskortordninger med fire parter (kortindehaver - udstedende bank - indløsende bank - handlende). Mange betalingskortordninger med fire parter anvender et eksplicit interbankgebyr, som normalt er multilateralt. Interbankgebyrer (gebyrer, som indløsende banker betaler for at tilskynde til udstedelse og brug af kort) er implicitte i betalingskortordninger med tre parter. For at tage højde for implicitte interbankgebyrer og skabe lige vilkår bør betalingskortordninger med tre parter, som anvender betalingstjenesteudbydere som udstedere eller indløsere, betragtes som betalingskortordninger med fire parter og bør følge de samme regler, mens gennemsigtighedsrelaterede og andre foranstaltninger i tilknytning til forretningsbestemmelser bør finde anvendelse på alle udbydere. Ordninger med tre parter bør acceptere transaktioner, der gennemføres ved anvendelse af deres kort, fra enhver indløser på grundlag af generelle korttransaktionsstandarder og regler for indløsning, der er sammenlignelige med handelsreglerne for de specifikke ordninger med tre parter, og med lofter for interbankgebyrer i overensstemmelse med denne forordning. |
Begrundelse | |
Håndhævelse af generel indløsning for ordninger med tre parter vil få dem til at fungere som ordninger med fire parter for så vidt angår lofter for interbankgebyrer og vil øge konkurrencen i forbindelse med indløsende tjenester. | |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 23 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(23) Det er vigtigt at sikre, at bestemmelserne om de interbankgebyrer, som betalingstjenesteudbydere skal betale eller modtage, ikke omgås ved hjælp af alternative gebyrstrømme til udstedende betalingstjenesteudbydere. For at undgå dette bør "nettokompensationen" for gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder betaler til eller modtager fra en betalingskortordning, betragtes som et interbankgebyr. Ved beregning af interbankgebyret med henblik på at undersøge, om der er tale om omgåelse, bør der tages hensyn til summen af de betalinger og tilskyndelser, som en udstedende betalingstjenesteudbyder har modtaget fra en betalingskortordning i forbindelse med de regulerede transaktioner, minus de gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder har betalt til ordningen. De betalinger, tilskyndelser og gebyrer, der kommer i betragtning, kan være direkte (dvs. mængdebaserede eller transaktionsspecifikke) eller indirekte (herunder markedsføringstilskyndelser, bonusser og rabatter for at nå op på bestemte transaktionsmængder). |
(23) Det er vigtigt at sikre, at bestemmelserne om de interbankgebyrer, som betalingstjenesteudbydere skal betale eller modtage, ikke omgås ved hjælp af alternative gebyrstrømme til udstedende betalingstjenesteudbydere. For at undgå dette bør "nettokompensationen" for gebyrer, herunder eventuelle godkendelsesgebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder betaler til eller modtager fra en betalingskortordning, betragtes som et interbankgebyr. Ved beregning af interbankgebyret med henblik på at undersøge, om der er tale om omgåelse, bør der tages hensyn til summen af de betalinger og tilskyndelser, som en udstedende betalingstjenesteudbyder har modtaget fra en betalingskortordning i forbindelse med de regulerede transaktioner, minus de gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder har betalt til ordningen og de økonomiske incitamenter eller lignende, som kortindehaver har modtaget fra en betalingskortordning. Der bør i forbindelse med denne vurdering tages højde for alle betalinger, incitamenter og gebyrer, uanset om de er direkte (dvs. mængdebaserede eller transaktionsspecifikke) eller indirekte (herunder markedsføringsincitamenter, bonusser og rabatter for at nå op på bestemte transaktionsmængder). Når det kontrolleres, om denne forordning omgås for så vidt angår de tilladte maksimale interbankgebyrer, bør der især tages hensyn til den fortjeneste, som betalingskortudstederne har som følge af særlige programmer, som gennemføres af betalingskortudstedere og betalingskortordninger i fællesskab, samt indtægter fra behandlingsgebyrer, licensgebyrer og andre gebyrer, der skaber indtægter for kortorganisationerne. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 30 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(30) Visse oplysninger skal foreligge, for at begrænsningerne af reglen om, at alle kort skal accepteres, kan fungere effektivt. For det første bør betalingsmodtagerne have mulighed for at identificere de forskellige kategorier af kort. Derfor bør de forskellige kategorier kunne identificeres visuelt og elektronisk på anordningen. For det andet bør betaleren også oplyses om, at dennes betalingsinstrument(er) accepteres på et givet salgssted. Det er nødvendigt, at betalingsmodtageren giver betaleren oplysning om eventuelle begrænsninger i brugen af et givet varemærke, samtidig med og på de samme betingelser som oplysningen om, at et givet varemærke accepteres. |
(30) Betalingsmodtagerne og betalerne bør have mulighed for at identificere de forskellige kategorier af kort. Derfor bør de forskellige kategorier kunne identificeres elektronisk og for nyudstedte kortbaserede betalingsinstrumenter også visuelt på anordningen eller på betalingsterminalen. For det andet bør betaleren også oplyses om, at dennes betalingsinstrument(er) accepteres på et givet salgssted. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 30 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(30a) En betaling er en aftale mellem betaler og betalingsmodtager. For at kunne sikre en effektiv konkurrence mellem varemærker er det vigtigt, at valget af betalingsapplikation ligger hos brugerne og ikke bestemmes af de foregående led, der omfatter betalingskortsystemer, udbydere eller behandlere af betalingstjenester. En sådan ordning bør ikke hindre betalere og betalingsmodtagere i at indføre et automatisk valg af applikation, når dette er teknisk muligt, forudsat at det pågældende valg kan ændres for hver enkelt transaktion. Hvis betalingsmodtageren vælger en applikation, som begge parter kan bruge, bør brugeren kunne fravælge denne og vælge en anden applikation. |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 31 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(31) For at gøre det muligt at få erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer. Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der pålægges for overtrædelse af denne forordning, og bør sikre, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, samt at de anvendes. |
(31) For at sikre adgang til klage, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klagemuligheder. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt af den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA), som blev oprettet ved Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20101a, fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der pålægges for overtrædelse af denne forordning, og bør sikre, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, samt at de anvendes. |
|
|
_________________ |
|
|
1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/10 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
|
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Ved denne forordning fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til betalingskorttransaktioner, som gennemføres inden for Unionen, og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen. |
1. Ved denne forordning fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til kortbaserede betalingstransaktioner, som gennemføres inden for Unionen, og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes inden for et begrænset net, der er udformet med henblik på at opfylde præcise behov ved hjælp af betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af det specifikke instrument mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer eller tjenester. |
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes inden for et begrænset net, der er udformet med henblik på at opfylde præcise behov ved hjælp af betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af det specifikke instrument mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et meget smalt udvalg af varer eller tjenester. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
a) transaktioner med firmakort |
udgår |
Begrundelse | |
Det er nødvendigt, at firmakort er omfattet, da forbrugerne ellers ville krydssubsidiere firmakort. | |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra b | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
b) hævning af kontanter i kontantautomater |
b) hævning af kontanter eller gennemførelse af andre transaktioner end salg af varer eller tjenester i kontantautomater og udbetaling af kontanter hos betalingstjenesteudbydere |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) transaktioner med kort udstedt af betalingskortordninger med tre parter. |
c) transaktioner med kort udstedt af betalingskortordninger med tre parter, hvis deres volumen ikke overstiger en grænse, der fastsættes af Kommissionen. |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 4 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4a. Artikel 6 og 7 finder ikke anvendelse på nationale debetkortordninger, som opererer med et gennemsnitligt interbankgebyr eller en nettokompensationsmodel, som bevisligt ligger under grænseværdien i artikel 3 og 4. |
Begrundelse | |
Omkostningseffektive nationale debetkortordninger, som allerede i dag opererer med et interbankgebyrniveau, der ligger under den grænse, Kommissionen har foreslået (0,2 %), kan undtages fra forretningsbestemmelserne i artikel 6 og 7, hvis de nationale myndigheder beslutter at fravælge dem. Af Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forordningen om multilaterale interbankgebyrer (s. 206), fremgår det, at denne undtagelse kun vil være relevant for et begrænset antal medlemsstater. | |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4) "debetkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, herunder forudbetalte kort, knyttet til en betalingskonto eller en opsparingskonto med hæveadgang, som debiteres en transaktion, mindre end eller 48 timer efter at transaktionen er godkendt/initieret. |
4) "debettransaktion med kort": en kortbaseret betalingstransaktion knyttet til en betalingskonto eller en opsparingskonto med hæveadgang, som debiteres en transaktion, øjeblikkeligt efter at transaktionen er clearet, såvel som en transaktion med et forudbetalt kort. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5) "kreditkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, hvor transaktionen afvikles, mere end 48 timer efter at transaktionen er godkendt/initieret |
5) "kredittransaktion med kort": en kortbaseret betalingstransaktion, som debiteres, mindst to bankdage efter at transaktionen er godkendt/initieret. |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
8) "grænseoverskridende betalingstransaktion": en betaling med kort eller en kortbaseret betalingstransaktion initieret af en betaler eller en betalingsmodtager, hvor betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i forskellige medlemsstater, eller hvor betalingskortet er udstedt af en udstedende betalingstjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat end salgsstedets |
8) "grænseoverskridende betalingstransaktion": en betaling med kort eller en kortbaseret betalingstransaktion initieret af en betaler eller en betalingsmodtager, hvor betalerens betalingstjenesteudbyder eller salgsstedet er etableret i en anden medlemsstat end betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder, eller hvor betalingskortet er udstedt af en udstedende betalingstjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat end salgsstedets, herunder når en betalingsmodtager anvender tjenester fra en indløser beliggende i en anden medlemsstat |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 12 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
12a) "betalingskort": et debet- eller kreditkort, som giver kortindehaveren adgang til sine midler eller mulighed for at foretage betalinger gennem en indløser, og som accepteres af en betalingsmodtager med henblik på behandling af betalingstransaktioner |
Begrundelse | |
Udtrykket "betalingskort" bruges flere gange i forslaget. Af hensyn til klarheden synes det nødvendigt at give en sådan definition. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
13) betalingskortordning": et fælles sæt af regler, praksisser, standarder og/eller gennemførelsesretningslinjer for betalingstransaktioner i hele Unionen og inden for medlemsstaterne, der adskiller sig fra enhver infrastruktur eller ethvert betalingssystem, som ligger til grund for ordningens drift |
13) "betalingsordning": et fælles sæt af regler, praksisser, standarder og/eller gennemførelsesretningslinjer for betalingstransaktioner i hele Unionen og inden for medlemsstaterne, der er adskilt fra enhver infrastruktur eller ethvert betalingssystem, som ligger til grund for ordningens drift |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
15) "betalingskortordning med tre parter": en betalingskortordning, hvor der foretages betalinger fra en betalingskonto, som ordningen fører på kortholderens vegne, til en betalingskonto, som ordningen fører på betalingsmodtagerens vegne, og kortbaserede transaktioner baseret på den samme struktur. Når en betalingskortordning med tre parter giver andre betalingstjenesteudbydere licens til at udstede og/eller indløse betalingskort, anses den for at være en betalingskortordning med fire parter "betalingsinstrument": |
15) "betalingskortordning med tre parter": en betalingskortordning, hvor der foretages betalinger fra en betalingskonto, som ordningen fører på betalerens vegne, til en betalingskonto, som ordningen fører på betalingsmodtagerens vegne, og kortbaserede transaktioner baseret på den samme struktur. Når en betalingskortordning med tre parter giver andre betalingstjenesteudbydere licens til at udstede og/eller indløse betalingskort eller udsteder betalingskort sammen med en partner under samme varemærke eller gennem en agent, anses den for at være en betalingskortordning med fire parter |
Begrundelse | |
Udtrykket "betalingskort" bruges flere gange i forslaget. Af hensyn til klarheden synes det nødvendigt at give en sådan definition. | |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 3 – overskrift | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Interbankgebyrer for grænseoverskridende forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner |
Interbankgebyrer for forbrugerrelaterede debet- eller kreditkortbaserede betalingstransaktioner |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to måneder efter denne forordnings ikrafttræden for grænseoverskridende debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi. |
1. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra ...* for debettransaktioner med kort ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end det laveste beløb af enten 7 eurocent eller 0,2 % af transaktionens værdi. |
|
|
____________ |
|
|
* EUT - Indsæt venligst dato: et år efter denne forordnings ikrafttræden. |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to måneder efter denne forordnings ikrafttræden for grænseoverskridende kreditkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi. |
2. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra ...* for kredittransaktioner med kort ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi. |
|
|
____________ |
|
|
* EUT - Indsæt venligst dato: et år efter denne forordnings ikrafttræden. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Medlemsstaterne kan gennem national lovgivning fastholde eller indføre lavere lofter eller foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkning. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 4 |
udgår |
|
Interbankgebyrer for alle forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner |
|
|
1. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to år efter denne forordnings ikrafttræden for debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi. |
|
|
2. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to år efter denne forordnings ikrafttræden for kreditkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi. |
|
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For så vidt angår lofterne i artikel 3 og 4 betragtes enhver nettokompensation, som en udstedende bank modtager fra en betalingskortordning i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, som en del af interbankgebyret. |
For så vidt angår lofterne i artikel 3 betragtes enhver nettokompensation, som en udstedende betalingstjenesteudbyder modtager i forbindelse med betalingstransaktioner, som en del af interbankgebyret. |
|
|
De kompetente myndigheder skal forhindre alle forsøg på at omgå denne forordning fra betalingstjenesteudbydernes side, inklusive udstedelse af betalingskort i tredjelande. |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 4 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4a. Enhver begrænsning i betalingskortordningernes regler for levering af betalingsrelaterede tjenester er forbudt, medmindre begrænsningen er ikke‑diskriminerende og objektivt nødvendig for betalingsordningens drift. |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 6a |
|
|
Grænseoverskridende transaktioner |
|
|
Ved grænseoverskridende transaktioner finder interbankgebyret i indløserens land anvendelse. |
Begrundelse | |
For at det indre marked skal kunne fungere så effektivt som muligt, er det nødvendigt at sikre, at det interbankgebyr, som finder anvendelse på alle transaktioner, er det, der er gældende i den medlemsstat, hvor indløseren er hjemmehørende. Dette vil fremme konkurrencen under maksimumsatserne, hvor disse gælder. | |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Betalingskortordninger skal give mulighed for at sikre, at godkendelses- og clearingmeddelelser i forbindelse med enkeltstående korttransaktioner kan adskilles og behandles af forskellige behandlingsenheder. |
2. Betalingskortordninger og udstedere af betalingskort skal give mulighed for at sikre, at godkendelses- og clearingmeddelelser i forbindelse med enkeltstående korttransaktioner kan adskilles og behandles af forskellige behandlingsenheder. Bestemmelser i en ordning, licensaftale eller anden aftale, der begrænser friheden til at vælge en behandler, er forbudt. |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Behandlingsenheder i Unionen skal sikre, at deres system er teknisk interoperabelt med systemer i andre behandlingsenheder i Unionen ved at bruge standarder, som er udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. Endvidere må behandlingsenheder ikke vedtage eller anvende forretningsbestemmelser, der begrænser interoperabiliteten med andre behandlingsenheder i Unionen. |
4. Behandlingsenheder i Unionen skal senest den ...* sikre, at deres system er teknisk interoperabelt med systemer i andre behandlingsenheder i Unionen ved at bruge standarder, som er udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. Endvidere må behandlingsenheder ikke vedtage eller anvende forretningsbestemmelser, der begrænser interoperabiliteten med andre behandlingsenheder i Unionen.
|
|
|
4a. Efter høring af et rådgivende panel som omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og for at sikre en konsekvent harmonisering af denne artikel, udarbejder EBA forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter de krav, som betalingssystemer, betalingsordninger og behandlingsenheder skal opfylde med henblik på at sikre et helt åbent og konkurrencedygtigt kortbehandlingsmarked. |
|
|
EBA forelægger Kommissionen disse forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den ...** |
|
|
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
|
|
De krav, der er omhandlet i første afsnit, træder i kraft senest den ...*** og ajourføres regelmæssigt efter behov. |
|
|
________________ |
|
|
* EUT: Indsæt venligst dato: et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
|
|
**EUT: Indsæt venligst dato... |
|
|
***EUT: Indsæt venligst dato: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 b (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4b. Uanset artikel 1‑4b kan medlemsstater efter høring af Kommissionen og for en begrænset periode fritage nyoprettede kortbaserede betalingsordninger fra at skulle anvende denne artikel. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at huske, at de nyoprettede betalingsordninger vil stå over for høje driftsomkostninger, som er ude af proportioner med deres sårbare markedsposition i forhold til de eksisterende større betalingskortordninger. En sådan bestemmelse for en begrænset periode vil understøtte et effektivt konkurrencemiljø på markedet for kortbaserede betalingstransaktioner. | |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler, som gør det vanskeligt for eller forhindrer en udsteder i at co-badge to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr, er forbudt. |
1. Bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, som gør det vanskeligt for eller forhindrer en udsteder i at co-badge to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr, er forbudt. |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
1a. Når forbrugeren indgår en aftale med en betalingstjenesteudbyder, kan vedkommende beslutte at få to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på et betalingskort, telekommunikationsudstyr, digitalt udstyr eller it-udstyr. Betalingstjenesteudbyderen skal i god tid inden underskrivelsen af aftalen give forbrugeren klare og objektive oplysninger om alle tilgængelige betalingsvaremærker og deres karakteristika, herunder deres funktionalitet, omkostninger og sikkerhed. |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Forskellig behandling af udstedere eller indløsere i bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler vedrørende co-badging på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være objektivt begrundet og ikke-diskriminerende. |
2. Forskellig behandling af udstedere eller indløsere i bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler vedrørende co-badging eller tilsvarende sameksistens af forskellige varemærker eller applikationer på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være objektivt begrundet og ikke-diskriminerende. |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Betalingskortordninger må ikke stille krav om indberetning, krav om gebyrer eller andre krav med samme formål eller virkning til kortudstedende og -indløsende betalingstjenesteudbydere ved transaktioner, der gennemføres med en anordning, hvor deres varemærke er til stede, i forbindelse med transaktioner, hvor der ikke gøres brug af deres ordning. |
3. Betalingskortordninger må ikke stille krav om indberetning, krav om gebyrer eller andre lignende krav med samme formål eller virkning til kortudstedende og -indløsende betalingstjenesteudbydere ved transaktioner, der gennemføres med en anordning, hvor deres varemærke er til stede, i forbindelse med transaktioner, hvor der ikke gøres brug af deres ordning. |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Routing-principper, som tager sigte på at dirigere transaktioner gennem en specifik kanal, og andre tekniske og sikkerhedsrelaterede standarder og krav i forhold til håndtering af mere end et betalingskortvaremærke på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være ikke-diskriminerende og anvendes på en ikke-diskriminerende måde. |
4. Routing-principper eller tilsvarende foranstaltninger, som tager sigte på at dirigere transaktioner gennem en specifik kanal, og andre tekniske og sikkerhedsrelaterede standarder og krav i forhold til håndtering af mere end et betalingskortvaremærke eller tilsvarende på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være ikke‑diskriminerende og anvendes på en ikke‑diskriminerende måde. |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6. Betalingskortordninger, udstedere, indløsere og udbydere af infrastrukturer til behandling af betalingskort må ikke indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betalerens muligheder for at vælge applikation ved brug af et co-badget betalingsinstrument. |
6. Betalingskortordninger, udstedere, indløsere og udbydere af infrastrukturer til behandling af betalingskort må ikke indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betalerens og betalingsmodtagerens muligheder for at vælge applikation ved brug af et co‑badget betalingsinstrument. Betalingsmodtagere bevarer muligheden for på det udstyr, der anvendes på salgsstedet, at installere automatiske mekanismer, som foretager et prioriteret valg af et bestemt varemærke eller en bestemt applikation. Betalingsmodtageren må for de kategorier af kort eller relaterede betalingsinstrumenter, som denne accepterer, imidlertid ikke hindre betaleren i at ændre et automatisk prioriteret valg, som betalingsmodtageren har foretaget på sit udstyr. |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Indløsere skal i forhold til betalingsmodtagere tilbyde og opkræve individuelt specificerede detailhandelsgebyrer for forskellige kategorier af betalingskort og forskellige betalingskortvaremærker, medmindre forretningsdrivende skriftligt anmoder indløsende betalingstjenesteudbydere om at opkræve blandede detailhandelsgebyrer. |
1. Indløsere skal i forhold til betalingsmodtagere tilbyde og opkræve individuelt specificerede detailhandelsgebyrer for forskellige kategorier af betalingskort og forskellige betalingskortvaremærker med forskellige niveauer af interbankgebyrer, medmindre handlende skriftligt anmoder indløsende betalingstjenesteudbydere om at opkræve blandede detailhandelsgebyrer. |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Betalingsordninger og betalingstjenesteudbydere må ikke anvende bestemmelser, der kan gøre betalingsmodtagere, som accepterer kort og andre betalingsinstrumenter udstedt af én udstedende betalingstjenesteudbyder inden for rammerne af en betalingsinstrumentordning, forpligtet til også at acceptere andre betalingsinstrumenter med det samme varemærke og/eller af samme kategori udstedt af andre udstedende betalingstjenesteudbydere inden for rammerne af den samme ordning, medmindre de er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr. |
1. Betalingsordninger og betalingstjenesteudbydere må ikke anvende bestemmelser, der kan gøre betalingsmodtagere, som accepterer kort og andre betalingsinstrumenter udstedt af én udstedende betalingstjenesteudbyder inden for rammerne af en betalingsinstrumentordning, forpligtet til også at acceptere andre betalingsinstrumenter med det samme varemærke og/eller af samme kategori udstedt af andre udstedende betalingstjenesteudbydere inden for rammerne af den samme ordning, medmindre de er omfattet af det samme interbankgebyr, som desuden skal være i overensstemmelse med de lofter, der er fastsat i denne forordning. |
Begrundelse | |
Dette ændringsforslag præciserer, at en handlende, som accepterer et betalingskort A med et interbankgebyr, der ligger under det fastsatte loft, også er forpligtet til at acceptere betalingskort B, hvis nøjagtigt det samme interbankgebyr er gældende for dette kort. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at begge betalingskort har et interbankgebyr, der ligger under det fastsatte loft. Den handlende kan således ved at nægte at modtage et bestemt betalingskort fremme konkurrencen under det regulerede loft. | |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Udstedende betalingstjenesteudbydere skal sikre, at deres betalingsinstrumenter kan identificeres visuelt og elektronisk, således at betalingsmodtagere utvetydigt kan identificere, hvilke kortvaremærker og kategorier af forudbetalte kort eller debet-, kredit- eller firmakort eller kortbaserede betalinger betaleren vælger. |
4. Udstedende betalingstjenesteudbydere skal senest den ...* sikre, at deres betalingsinstrumenter kan identificeres elektronisk og – for så vidt angår deres nyudstedte kortbaserede betalingsinstrumenter – også visuelt, således at betalingsmodtagere og betalere utvetydigt kan identificere, hvilke kortvaremærker og kategorier af forudbetalte kort eller debet-, kredit- eller firmakort eller kortbaserede betalinger betaleren vælger. |
|
|
________________ |
|
|
* EUT: Indsæt venligst dato: et år efter denne forordnings ikrafttræden. |
Ændringsforslag 49 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Stk. 1 og 2 berører ikke bestemmelserne om gebyrer, rabatter eller anden styring i artikel 55 i forslaget (COM(2013) 547) og artikel 19 i direktiv 2011/83/EU22. |
3. Stk. 1 og 2 i denne artikel berører ikke bestemmelserne om gebyrer, rabatter eller anden styring i artikel 55 i direktiv 2014/.../EU (betalingstjenestedirektivet) og artikel 19 i direktiv 2011/83/EU22. |
|
__________________ |
__________________ |
|
22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder. |
22Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at præcisere, at der bør henvises til den endelige tekst og ikke til de bestemmelser, som Kommissionen har foreslået. | |
Ændringsforslag 50 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Ved indgåelsen af en aftale med en betalingstjenesteudbyder skal forbrugeren også modtage klare og objektive periodiske oplysninger om de særlige betalingsforhold og de betalingsgebyrer, der anvendes på betalingstransaktioner. |
Ændringsforslag 51 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. |
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. EBA kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udstede retningslinjer for at sikre, at de pågældende sanktioner er effektive og forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning. |
Ændringsforslag 52 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne indfører passende og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem betalingsmodtagere og deres betalingstjenesteudbydere. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer. |
1. Medlemsstaterne indfører uafhængige, passende og effektive udenretslige klagemuligheder til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem betalingsmodtagere og deres betalingstjenesteudbydere. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer. Betalingstjenesteudbydere skal være knyttet til mindst én alternativ tvistbilæggelsesinstans. |
Ændringsforslag 53 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Medlemsstaterne giver senest to år efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om disse organer. De giver omgående Kommissionen meddelelse om senere ændringer vedrørende disse organer. |
2. Medlemsstaterne giver senest den ...* [to måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse organer. De giver omgående Kommissionen meddelelse om senere ændringer vedrørende disse organer. |
Ændringsforslag 54 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere deltager i klageprocedurer i henhold til stk. 1. |
Ændringsforslag 55 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Fire år efter denne forordnings ikrafttræden aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse. Kommissionens rapport skal navnlig tage sigte på at undersøge interbankgebyrer, for at konstatere, om de er af passende størrelse, og styringsmekanismer som f.eks. gebyrer, under hensyntagen til den brug, der gøres af de forskellige betalingsmidler, og omkostningerne i forbindelse hermed, og omfanget af nye aktører og ny teknologi, som får adgang til markedet. |
Senest den …* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Kommissionens rapport skal navnlig tage sigte på at undersøge interbankgebyrer for at konstatere, om de er af passende størrelse, og styringsmekanismer som f.eks. gebyrer, under hensyntagen til den brug, der gøres af de forskellige betalingsmidler, og omkostningerne i forbindelse hermed, og omfanget af nye aktører, ny teknologi og innovative forretningsmodeller, som får adgang til markedet. I vurderingen bør følgende forhold navnlig tages i betragtning: |
|
|
a) udviklingen i gebyrerne for kortindehavere |
|
|
b) konkurrencen blandt betalingskortudbydere og -ordninger |
|
|
c) de omkostningsmæssige virkninger for betaleren og betalingsmodtageren |
|
|
d) i hvilket omfang, de handlende sender reduktionen i interbankgebyrer videre til kunderne |
|
|
e) de tekniske krav og disses konsekvenser for alle involverede parter |
|
|
f) virkningerne af co-badging for så vidt angår brugervenlighed, navnlig for de ældre og mest sårbare brugere. |
|
|
Kommissionens rapport ledsages eventuelt af et forslag til retsakt, der kan omfatte en foreslået ændring af loftet for interbankgebyrer. |
|
|
_______________ |
|
|
* EUT: Indsæt venligst dato: to år efter denne forordnings ikrafttræden. |
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (13.2.2014)
til Økonomi- og Valutaudvalget
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner
COM(2013)0550 – C7-0241/2013 – 2013/0265(COD)
Ordfører for udtalelse: Adam Bielan
KORT BEGRUNDELSE
En af indikatorerne for et lands økonomiske udvikling er niveauet af kontantløse transaktioner på markedet. Statistikkerne viser, at udviklede lande også er førende, hvad angår onlinebetalinger, kreditkortsbetalinger og en række finansielle tjenesteydelser, som er tilgængelige for alle borgere. Disse lande promoverer aktivt brugen af betalingskortssystemer til køb af forbrugsgoder eller tjenesteydelser på nettet, hvilket giver forbrugerne flere valgmuligheder og bidrager til en velfungerende økonomi. Kontantløse betalinger spiller en afgørende rolle for, hvordan økonomier fungerer, fordi de er hurtige, sikre og innovative. En af de største forhindringer for realiseringen af et fælles europæisk marked er den udbredte brug af "firpartsordninger", som overføres til markedet gennem de såkaldte multilaterale interbankgebyrer. Disse interbankgebyrer aftales normalt mellem den indløsende og den udstedende betalingstjenesteudbyder, der indgår i en bestemt ordning. De interbankgebyrer som de indløsende betalingstjenesteudbydere betaler, udgør en del af de gebyrer, som opkræves fra de forretningsdrivende, og som de forretningsdrivende til gengæld lægger over på forbrugerne. Således medfører de interbankgebyrer, som de forretningsdrivende betaler, højere priser for varer og tjenesteydelser. Her skal det bemærkes, at forbrugerne oftest ikke er klar over, at disse gebyrer betales af de forretningsdrivende, og at de forretningsdrivende på forskellig vis tilskyndes af betalingstjenesteudbyderne til at anvende denne type betalingsinstrumenter, hvilket betyder, at betalingstjenesteudbyderne kan indkassere højere gebyrer. Interbankgebyrerne begrænser også adgangen til markedet, da indtægterne fra dem hos de udstedende betalingstjenesteudbydere fungerer som en minimumstærskel, der skal overgås for at overbevise udbyderne om at udstede betalingskort eller andre betalingsinstrumenter, såsom betalingsløsninger online og på mobilenheder, som tilbydes af nye aktører på markedet. Der anvendes i øjeblikket en bred vifte af interbankgebyrer i nationale og internationale betalingskortordninger, som forårsager markedsfragmentering og forhindrer de forretningsdrivende og forbrugerne i at nyde fordelene ved et indre marked.
Den regulering, som foreslås, vil forbedre forholdene for betalinger og dermed det indre markeds udvikling og funktion. De forhindringer for yderligere integration for betalinger på det indre marked, som Kommissionen har identificeret, og den rigtige tilgang til løsningen af dette problem vil have positive økonomiske konsekvenser for EU. Forslaget er inddelt i to hoveddele. I den første del introduceres bestemmelser om interbankgebyrer. Med hensyn til disse gebyrer oprettes der i forslaget et "reguleret" og et "ikke-reguleret" område. Det regulerede område består af alle korttransaktioner, der anvendes af forbrugerne i vide kredse, og som de forretningsdrivende derfor har svært ved at afvise, dvs. forbrugerrelaterede debet- og kreditkort og kortbaserede betalingstransaktioner. Det ikke-regulerede område består af alle betalingskorttransaktioner og transaktioner baseret på kort, som ligger uden for det regulerede område, herunder betalingskort udstedt under ordninger med tre parter.
I lyset af ovennævnte er det ønskværdigt, at de tilstrækkelige betingelser for udviklingen af betalingskortsnetværket indføres i EU, hvilket utvivlsomt er formålet med den foreslåede forordning om interbankgebyrer for betalingskortsbaserede transaktioner. Indførslen af et låg over interbankgebyrer for indre og transnationale transaktioner på EU-niveau er givetvis et vigtigt skridt mod et forbedret og velfungerende indre marked, såvel som indfrielsen af målet om fri bevægelighed for forbrugsgoder, personer, tjenesteydelser og kapital i EU med fokus på forbrugeren. Selv om ordføreren anerkender ideen om indførslen af et låg over interbankgebyrer i kapitel II af denne forordning, begrænser han sin ret til at indføre flere ændringer af artikel 3 og 4 i den forslåede forordning.
Imidlertid er det essentielt, at tilstrækkelige midler stilles til rådighed for at sikre effektiviteten af den foreslåede forordning, da dette vil forebygge omgåelse af de forslåede begrænsninger. Ordføreren er overbevist om, at i overensstemmelse med Kommissionens princip om teknologineutralitet, som er angivet i den digitale dagsorden for Europa, bør denne forordning finde anvendelse på betalingskortbaserede transaktioner, uanset under hvilke forhold transaktionen finder sted, herunder gennem detailbetalingsinstrumenter og -tjenester, som kan være offline, online eller mobile.
Markedet for betalingstjenesteydelser undergår hurtige forandringer, og derfor mener ordføreren, at revisionsklausulen i artikel 16 skal forkortes for at tillade Kommissionen og, i det omfang det er nødvendigt, lovgiverne at undersøge anvendelsen af forordningen i tide og medregne den seneste udvikling af markedet samt adgangskriterierne for nye spillere og tilgængelig teknologi. Ordføreren ønsker at henlede opmærksomheden på, at innovative mobile betalingsmetoder, som vokser frem på markedet, ikke er tilstrækkeligt dækket af den foreslåede forordning, og at udviklingen af disse innovative metoder bør undersøges i rapporten, der henvises til i artikel 16.
Ordføreren mener, at de nyligt oprettede betalingskortsordninger, som kan være forbundet med høje udgifter for forretningsdriften, der er ude af proportioner med den sårbare markedsposition i forhold til de eksisterende større betalingskortsordninger, burde have mulighed for fritagelse for artikel 7 i denne forordning i en begrænset tidsperiode, hvis en medlemsstat skulle beslutte dette efter samråd med Kommissionen. Dette kunne medvirke til opbyggelsen af et effektivt konkurrencemiljø for kortbaserede betalinger.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er det korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Flere medlemsstater21 er i færd med at udarbejde lovgivning, som har til formål at regulere interbankgebyrer, og som omfatter en række emner som f.eks. lofter over interbankgebyrer på forskellige niveauer, detailhandelsgebyrer, reglen om, at alle kort skal accepteres, og foranstaltninger vedrørende styring. Der er stor forskel på de eksisterende administrative afgørelser i flere medlemsstater. I betragtning af interbankgebyrers skadelige indvirkning på detailhandlere og forbrugere forventes der yderligere reguleringsmæssige foranstaltninger på nationalt plan med det formål at begrænse nævnte gebyrers størrelse eller indbyrdes afvigelser. Sådanne nationale foranstaltninger vil sandsynligvis medføre væsentlige hindringer for gennemførelsen af det indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger og vil derfor hindre den frie udveksling af tjenesteydelser. |
(7) Flere medlemsstater21 er i færd med at udarbejde, eller har allerede udarbejdet, lovgivning. som har til formål at regulere interbankgebyrer, og som omfatter en række emner som f.eks. lofter over interbankgebyrer på forskellige niveauer, detailhandelsgebyrer, reglen om, at alle kort skal accepteres, og foranstaltninger vedrørende styring. Der er stor forskel på de eksisterende administrative afgørelser i flere medlemsstater. I betragtning af interbankgebyrers skadelige indvirkning på detailhandlere og forbrugere forventes der yderligere reguleringsmæssige foranstaltninger på nationalt plan med det formål at begrænse nævnte gebyrers størrelse eller indbyrdes afvigelser. Sådanne nationale foranstaltninger vil sandsynligvis medføre væsentlige hindringer for gennemførelsen af det indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger og vil derfor hindre den frie udveksling af tjenesteydelser. |
|
__________________ |
__________________ |
|
21 Italien, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige. |
21 Italien, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Omfattende brug af interbankgebyrer, som i de fleste medlemsstater ikke er omfattet af lovgivning, er en af de praksisser, som i høj grad hindrer det indre marked for kort- og kortbaserede betalinger i at fungere. Interbankgebyrer er de gebyrer, som normalt anvendes mellem kortindløsende betalingstjenesteudbydere og kortudstedende betalingstjenesteudbydere, som hører til en bestemt betalingskortordning. Interbankgebyrerne udgør hovedparten af de gebyrer, som forretningsdrivende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion. Forretningsdrivende indregner derefter disse omkostninger i de almindelige priser for varer og tjenesteydelser. Konkurrencen mellem betalingskortordninger synes i praksis hovedsagelig at tage sigte på at overtale så mange udstedende betalingstjenesteudbydere (f.eks. banker) som muligt til at udstede deres kort, hvilket sædvanligvis fører til højere snarere end lavere interbankgebyrer på markedet, i modsætning til den disciplinerende virkning, som konkurrence normalt har på priserne i en markedsøkonomi. Hvis interbankgebyrerne reguleres, vil det indre marked komme til at fungere bedre. |
(10) Omfattende brug af interbankgebyrer, som i de fleste medlemsstater ikke er omfattet af lovgivning, er en af de praksisser, som i høj grad hindrer det indre marked for kort- og kortbaserede betalinger i at fungere. Interbankgebyrer er de gebyrer, som normalt leveres fra kortindløsende betalingstjenesteudbydere til kortudstedende betalingstjenesteudbydere, som hører til den relevante ordning. Interbankgebyrerne udgør hovedbestanddelen af de gebyrer, som forretningsdrivende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion. Forretningsdrivende indregner derefter disse omkostninger i de almindelige priser for varer og tjenesteydelser. Konkurrencen mellem betalingskortordninger synes i praksis hovedsagelig at tage sigte på at overtale så mange udstedende betalingstjenesteudbydere (f.eks. banker) som muligt til at udstede deres kort, hvilket sædvanligvis fører til højere snarere end lavere interbankgebyrer på markedet, i modsætning til den disciplinerende virkning, som konkurrence normalt har på priserne i en markedsøkonomi. Hvis interbankgebyrerne reguleres, vil det indre marked komme til at fungere bedre. |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Denne forordning følger en trinvis tilgang. For det første er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at lette grænseoverskridende udstedelse og indløsning af betalingskorttransaktioner. Ved at give forretningsdrivende adgang til at vælge en indløser uden for deres egen medlemsstat ("grænseoverskridende indløsning") og ved at indføre en øvre grænse for grænseoverskridende interbankgebyrer for transaktioner, der indløses på tværs af grænser, burde det være muligt at skabe den nødvendige juridiske klarhed. Derudover bør licenser til at udstede eller indløse betalingsinstrumenter gælde uden geografiske restriktioner inden for Unionen. Sådanne foranstaltninger vil fremme et velfungerende indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger til fordel for forbrugerne og detailhandlere. |
(15) For at fremme et velfungerende indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger til fordel for forbrugerne og detailhandlerne er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at lette grænseoverskridende udstedelse og indløsning af betalingskorttransaktioner. Ved at give forretningsdrivende adgang til at vælge en indløser uden for deres egen medlemsstat ("grænseoverskridende indløsning") og ved at indføre en øvre grænse for interbankgebyrer for både transaktioner, der indløses på tværs af grænser, og indenlandske transaktioner, burde det være muligt at skabe den nødvendige juridiske klarhed. Derudover bør licenser til at udstede eller indløse betalingsinstrumenter gælde uden geografiske restriktioner inden for Unionen. |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 16 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(16) Som følge af ensidige løfter og forpligtelser i forbindelse med konkurrencesager gennemføres mange grænseoverskridende betalingskorttransaktioner i Unionen allerede i overensstemmelse med de maksimale interbankgebyrer, der finder anvendelse i denne forordnings første fase. Derfor bør de bestemmelser, der finder anvendelse på nævnte transaktioner, træde i kraft hurtigt og således give detailhandlere mulighed for at lede efter billigere indløsende tjenester på tværs af grænser og tilskynde nationale banker eller ordninger til at sænke deres indløsningsgebyrer. |
(16) Som følge af ensidige løfter og forpligtelser i forbindelse med konkurrencesager gennemføres mange grænseoverskridende betalingskorttransaktioner i Unionen allerede i overensstemmelse med de maksimale interbankgebyrer. For at sikre fair konkurrence på markedet for indløsende tjenester bør alle bestemmelserne vedrørende indenlandske og grænseoverskridende betalingskortbaserede transaktioner træde i kraft samtidig og inden for en rimelig tidsfrist, der sikrer tilstrækkelig tid for en tilpasning af markedet. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) For så vidt angår nationale transaktioner vil der være behov for en overgangsperiode, således at betalingstjenesteudbydere og betalingsordninger får tid til at tilpasse sig de nye krav. For at sikre gennemførelsen af et indre marked for kortbaserede betalinger bør lofterne over interbankgebyrer for forbrugerrelaterede korttransaktioner derfor udvides til at omfatte alle grænseoverskridende og nationale betalinger to år efter denne forordnings ikrafttræden. |
(17) Der vil være behov for en overgangsperiode, således at betalingstjenesteudbydere og betalingsordninger får tid til at tilpasse sig de nye krav. Derfor vil der inden for en etårig overgangsperiode efter denne bestemmelses ikrafttræden anvendes et loft over interbankgebyrerne for at sikre gennemførelsen af et indre marked for kortbaserede betalinger. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 23 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(23) Det er vigtigt at sikre, at bestemmelserne om de interbankgebyrer, som betalingstjenesteudbydere skal betale eller modtage, ikke omgås ved hjælp af alternative gebyrstrømme til udstedende betalingstjenesteudbydere. For at undgå dette bør "nettokompensationen" for gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder betaler til eller modtager fra en betalingskortordning, betragtes som et interbankgebyr. Ved beregning af interbankgebyret med henblik på at undersøge, om der er tale om omgåelse, bør der tages hensyn til summen af de betalinger og tilskyndelser, som en udstedende betalingstjenesteudbyder har modtaget fra en betalingskortordning i forbindelse med de regulerede transaktioner, minus de gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder har betalt til ordningen. De betalinger, tilskyndelser og gebyrer, der kommer i betragtning, kan være direkte (dvs. mængdebaserede eller transaktionsspecifikke) eller indirekte (herunder markedsføringstilskyndelser, bonusser og rabatter for at nå op på bestemte transaktionsmængder). |
(23) Det er vigtigt at sikre, at bestemmelserne om de interbankgebyrer, som betalingstjenesteudbydere skal betale eller modtage, ikke omgås ved hjælp af alternative gebyrstrømme til udstedende betalingstjenesteudbydere. For at undgå dette bør "nettokompensationen" for gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder betaler til eller modtager fra en betalingskortordning, betragtes som et interbankgebyr. Ved beregning af interbankgebyret med henblik på at undersøge, om der er tale om omgåelse, bør der tages hensyn til summen af de betalinger og tilskyndelser, som en betalingstjenesteudbyder har modtaget fra en betalingskortordning i forbindelse med de regulerede transaktioner, minus de gebyrer, som betalingstjenesteudbyderen har betalt til ordningen. De betalinger, tilskyndelser og gebyrer, der kommer i betragtning, kan være direkte (dvs. mængdebaserede eller transaktionsspecifikke) eller indirekte (herunder markedsføringstilskyndelser, bonusser og rabatter for at nå op på bestemte transaktionsmængder eller diverse licens- eller administrationsgebyrer, som ikke udgør en direkte indtægt for betalingstjenesteydelsesudbyderen). Ligeledes indtægter fra ordninger, som styres af betalingskortsudbyder og betalingstjenesteydelsesudbyder i fællesskab, og udbyderens overskud fra betalingskortbaserede transaktioner, gennemført efter aftale med en anden betalingskortsudbyder, bør også medregnes, når det vurderes, om en omgåelse af bestemmelserne i denne forordning har fundet sted. |
Begrundelse | |
Denne præcisering er nyttig, idet den klargør, at en udsteder ikke altid er en indløser. Desuden bør det afklares, for hvilke andre nettofortjenester bestemmelsen i artikel 5 anvendes. | |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 24 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(24) Forbrugerne er sjældent bevidste om de gebyrer, som forretningsdrivende betaler for det betalingsinstrument, de anvender. Samtidig er der en række stimulerende fremgangsmåder, som de udstedende betalingstjenesteudbydere anvender (såsom værdikuponer til rejser, bonusser, rabatter, tilbageførsler, gratis forsikringer osv.), der får forbrugerne til at bruge betalingsinstrumenter, som sikrer udbyderne høje gebyrer. For at modvirke dette bør de foranstaltninger, som begrænser interbankgebyrer, kun finde anvendelse på betalingskort, der er blevet til masseprodukter, og som forretningsdrivende normalt har vanskeligt ved at afvise, idet de udstedes og anvendes i vidt omfang (f.eks. forbrugeres debet- og kreditkort). For at sikre, at markedet i de ikke-regulerede dele af sektoren, kommer til at fungere mere effektivt, og for at begrænse overførsel af forretningsaktiviteter fra de regulerede til de ikke-regulerede dele af sektoren er det nødvendigt at træffe en række foranstaltninger, herunder vedrørende adskillelse af ordning og infrastruktur og betalingsmodtagers styring af betaleren, og at give betalingsmodtageren mulighed for kun at acceptere udvalgte betalingsinstrumenter. |
(24) Forbrugerne er sjældent bevidste om de gebyrer, som forretningsdrivende betaler for det betalingsinstrument, de anvender. Samtidig er der en række stimulerende fremgangsmåder, som de udstedende betalingstjenesteudbydere anvender (såsom værdikuponer til rejser, bonusser, rabatter, tilbageførsler, gratis forsikringer osv.), der får forbrugerne til at bruge betalingsinstrumenter, som sikrer udbyderne høje gebyrer. For at få markedet til at fungere mere effektivt er det nødvendigt at indføre en række foranstaltninger, herunder en adskillelse af ordninger og infrastruktur, således at betaler følger betalingsmodtageren i dennes selektive accept af betalingsmetode. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 29 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(29) Reglen om, at alle kort skal accepteres, er en dobbeltforpligtelse, som udstedende betalingstjenesteudbydere og betalingskortordninger pålægger betalingsmodtagere, idet betalingsmodtagerne skal acceptere alle kort med det samme varemærke, uanset hvilke omkostninger der er forbundet med disse kort (forpligtelse til at acceptere alle produkter), og uanset hvilken udstedende bank der har udstedt kortet (forpligtelse til at acceptere alle udstedere). Det er i forbrugernes interesse, at betalingsmodtageren ikke kan diskriminere mellem udstedere og kortholdere i forbindelse med samme kategori af kort, og betalingsordninger og betalingstjenesteudbydere kan pålægge dem en sådan forpligtelse. Det aspekt ved reglen om at skulle acceptere alle kort, der forpligter betalingsmodtageren til at acceptere alle udstedere, er derfor berettiget i forbindelse med et betalingskortsystem, idet det hindrer betalingsmodtagerne i at diskriminere mellem de enkelte banker, som har udstedt et kort, hvorimod det aspekt, som forpligter betalingsmodtageren til at acceptere alle produkter, i realiteten er en kombinationsklausul, som kobler accept af kort med lave gebyrer sammen med accept af kort med høje gebyrer. Hvis det aspekt ved reglen om at skulle acceptere alle kort, der forpligter betalingsmodtageren til at acceptere alle produkter, fjernes, vil forretningsdrivende kunne begrænse det udvalg af betalingskort, som de tilbyder, til kun at omfatte betalingskort med lave(re) omkostninger, hvilket også vil være til fordel for forbrugerne, idet de forretningsdrivendes omkostninger reduceres. Forretningsdrivende, som accepterer debetkort, vil således ikke være tvunget til også at acceptere kreditkort, og forretningsdrivende, som accepterer kreditkort, vil ikke være tvunget til at acceptere firmakort. Men for at beskytte forbrugerne og deres adgang til at anvende betalingskort så ofte som muligt bør forretningsdrivende være forpligtet til at acceptere alle kort, som er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr. En sådan begrænsning vil også bevirke, at kort med interbankgebyrer, som ikke er reguleret ved denne forordning, udsættes for større konkurrence, idet de forretningsdrivende vil være bedre stillet, når de skal forhandle om betingelserne for at acceptere sådanne kort. |
(29) Reglen om, at alle kort skal accepteres, er en dobbeltforpligtelse, som udstedende betalingstjenesteudbydere og betalingskortordninger pålægger betalingsmodtagere, idet betalingsmodtagerne skal acceptere alle kort med det samme varemærke, uanset hvilke omkostninger der er forbundet med disse kort (forpligtelse til at acceptere alle produkter), og uanset hvilken udstedende bank der har udstedt kortet (forpligtelse til at acceptere alle udstedere). Det er i forbrugernes interesse, at betalingsmodtageren ikke kan diskriminere mellem udstedere og kortholdere i forbindelse med samme kategori af kort, og betalingsordninger og betalingstjenesteudbydere kan pålægge dem en sådan forpligtelse. Det aspekt ved reglen om at skulle acceptere alle kort, der forpligter betalingsmodtageren til at acceptere alle udstedere, er derfor berettiget i forbindelse med et betalingskortsystem, idet det hindrer betalingsmodtagerne i at diskriminere mellem de enkelte banker, som har udstedt et kort, hvorimod det aspekt, som forpligter betalingsmodtageren til at acceptere alle produkter, i realiteten er en kombinationsklausul, som kobler accept af kort med lave gebyrer sammen med accept af kort med høje gebyrer. Hvis det aspekt ved reglen om at skulle acceptere alle kort, der forpligter betalingsmodtageren til at acceptere alle produkter, fjernes, vil forretningsdrivende kunne begrænse det udvalg af betalingskort, som de tilbyder, til kun at omfatte betalingskort med lave(re) omkostninger, hvilket også vil være til fordel for forbrugerne, idet de forretningsdrivendes omkostninger reduceres. Forretningsdrivende, som accepterer debetkort, vil således ikke være tvunget til også at acceptere kreditkort. Men for at beskytte forbrugerne og deres adgang til at anvende betalingskort så ofte som muligt bør forretningsdrivende være forpligtet til at acceptere alle kort, som er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 31 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(31) For at gøre det muligt at få erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer. Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der pålægges for overtrædelse af denne forordning, og bør sikre, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, samt at de anvendes. |
(31) For at sikre adgang til klage, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klagemuligheder. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med retningslinjerne fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der pålægges for overtrædelse af denne forordning, og bør sikre, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, samt at de anvendes. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Ved denne forordning fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til betalingskorttransaktioner, som gennemføres inden for Unionen, og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen. |
1. Ved denne forordning fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til kortbaserede betalingstransaktioner, som gennemføres inden for Unionen, og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen. |
Begrundelse | |
Formuleringen må dog præciseres i overensstemmelse med Kommissionens princip om teknologineutralitet, som er omhandlet i betragtning 21 i den digitale dagsorden for Europa, for at sikre at denne forordning finder anvendelse på alle kortbaserede betalingstransaktioner, uanset under hvilke forhold transaktionen finder sted, herunder gennem detailbetalingsinstrumenter og -tjenester, som kan være offline, online eller mobile. | |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
a) transaktioner med firmakort |
udgår |
Begrundelse | |
Der er ingen økonomisk begrundelse for en anderledes behandling af firmakort. | |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) transaktioner med kort udstedt af betalingskortordninger med tre parter. |
c) (Vedrører ikke den danske tekst) |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4) "debetkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, herunder forudbetalte kort, knyttet til en betalingskonto eller en opsparingskonto med hæveadgang, som debiteres en transaktion, mindre end eller 48 timer efter at transaktionen er godkendt/initieret. |
4) "debetkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, herunder forudbetalte kort, knyttet til en betalingskonto eller en opsparingskonto med hæveadgang, som debiteres øjeblikkeligt eller senest to bankdage efter udbyderens modtagelse af betalingsordren. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5) "kreditkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, hvor transaktionen afvikles, mere end 48 timer efter at transaktionen er godkendt/initieret; |
5) "kreditkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, hvor en transaktion debiteres mere end to arbejdsdage efter modtagelsen af betalingsordren fra udstederen; |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6) "firmakort": enhver form for betalingskort udstedt til virksomheder eller enheder i den offentlige sektor, hvis brug er begrænset til dækning af ansattes eller tjenestemænds arbejdsrelaterede udgifter, eller kort udstedt til fysiske personer, der udøver en erhvervsaktivitet som selvstændige, hvis brug er begrænset til dækning af nævnte fysiske personers eller deres ansattes arbejdsrelaterede udgifter |
udgår |
Begrundelse | |
En nærmere definition er ikke nødvendig, idet firmakort er dækket af forordningen. | |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 12 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
12 a) "betalingskort": ethvert betalingskort, det være sig et debet- eller kreditbetalingskort, som giver kortindehaveren adgang til sine midler og mulighed for at foretage betalinger formidlet af en udbyder, og som accepteres af en betalingsmodtager med henblik på gennemførelsen af betalingstransaktioner |
Begrundelse | |
Udtrykket "betalingskort" bruges flere gange i løbet af forslaget; af hensyn til klarheden i forslaget synes det nødvendigt at give en sådan definition. | |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
15) "betalingskortordning med tre parter": en betalingskortordning, hvor der foretages betalinger fra en betalingskonto, som ordningen fører på kortholderens vegne, til en betalingskonto, som ordningen fører på betalingsmodtagerens vegne, og kortbaserede transaktioner baseret på den samme struktur. Når en betalingskortordning med tre parter giver andre betalingstjenesteudbydere licens til at udstede og/eller indløse betalingskort, anses den for at være en betalingskortordning med fire parter "betalingsinstrument": |
15) "betalingskortordning med tre parter": en betalingskortordning, hvor der foretages betalinger fra en betalingskonto, som ordningen fører på betalerens vegne, til en betalingskonto, som ordningen fører på betalingsmodtagerens vegne, og kortbaserede transaktioner baseret på den samme struktur. Når en betalingskortordning med tre parter giver andre betalingstjenesteudbydere licens til at udstede og/eller indløse betalingskort eller udsteder betalingskort med en partner under samme varemærke eller gennem en agent, anses den for at være en betalingskortordning med fire parter; |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 3 – overskrift | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Interbankgebyrer for grænseoverskridende forbrugerrelaterede debet- eller kreditkort |
Interbankgebyrer for grænseoverskridende og indenlandske forbrugerrelaterede debet- eller kreditkortbaserede betalingstransaktioner. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to måneder efter denne forordnings ikrafttræden for grænseoverskridende debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi. |
1. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra et år efter denne forordnings ikrafttræden ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion for kreditkortbaserede transaktioner eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to måneder efter denne forordnings ikrafttræden for grænseoverskridende kreditkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi. |
2. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra et år efter denne forordnings ikrafttræden ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion for debetkortbaserede betalingstransaktioner eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2 a. Medlemsstaterne skal kunne opretholde eller indføre lavere lofter eller foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkning ved hjælp af national lovgivning. |
Begrundelse | |
Loftet for multilaterale interbankgebyrer må ikke resultere i, at de aktuelle indenlandske ordninger eller nye ordninger med lavere multilaterale interbankgebyrer hæves til loftets niveau. Det foreslåede loft må ikke skade velfungerende nationale markeder, da dette kun vil have en negativ indvirkning på forbrugerne. | |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 4 – overskrift | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Interbankgebyrer for alle forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner |
udgår |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to år efter denne forordnings ikrafttræden for debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi. |
udgår |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to år efter denne forordnings ikrafttræden for kreditkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi. |
udgår |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For så vidt angår lofterne i artikel 3 og 4 betragtes enhver nettokompensation, som en udstedende bank modtager fra en betalingskortordning i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, som en del af interbankgebyret. |
For så vidt angår lofterne i artikel 3 og 4 betragtes enhver nettokompensation, som en udbyder af betalingstjenester modtager fra en betalingskortordning i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, som en del af interbankgebyret. Indløseren skal kun opkræves for det beløb, der er fastsat i denne forordning. |
Begrundelse | |
Forordningen skal præciseres for at undgå, at betalingskortordningerne hæver taksterne for f.eks. licenser, tilladelser osv., som så vil blive videregivet til detailhandlerne og forbrugerne. | |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4a. Som undtagelse herfra kan medlemsstaterne, efter at have rådført sig med Kommissionen, beslutte, at denne artikel ikke finder anvendelse på nyligt etablerede betalingskortsordninger i en begrænset periode. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at huske, at de nyligt oprettede betalingskortsordninger vil være udsat for høje udgifter for forretningsdriften, hvilket er ude af proportioner med deres sårbare markedsposition i forhold til de eksisterende større betalingskortsordninger. En sådan bestemmelse for en begrænset tidsperiode ville understøtte et effektivt konkurrencemiljø på markedet for betalingskortbaserede transaktioner. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
1a. Ved indgåelsen af en aftale med en betalingstjenesteudbyder skal forbrugeren have mulighed for at afgøre, om vedkommende har brug for to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på sit kort, telekommunikationsudstyr, digitale udstyr eller it-udstyr. Inden underskrivelsen af aftalen skal betalingstjenesteudbyderen tilvejebringe klare og objektive oplysninger til forbrugeren om de tilgængelige betalingsvaremærker og deres karakteristika med hensyn til brug, funktioner, omkostninger og sikkerhed. |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6. Betalingskortordninger, udstedere, indløsere og udbydere af infrastrukturer til behandling af betalingskort må ikke indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betalerens muligheder for at vælge applikation ved brug af et co-badget betalingsinstrument. |
6. Betalingskortordninger, udstedere, indløsere, forretningsdrivende og udbydere af infrastrukturer til behandling af betalingskort må ikke indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betalerens muligheder for at vælge applikation ved brug af et co-badget betalingsinstrument. |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Indløsere skal i forhold til betalingsmodtagere tilbyde og opkræve individuelt specificerede detailhandelsgebyrer for forskellige kategorier af betalingskort og forskellige betalingskortvaremærker, medmindre forretningsdrivende skriftligt anmoder indløsende betalingstjenesteudbydere om at opkræve blandede detailhandelsgebyrer. |
1. Indløsere skal i forhold til betalingsmodtagere tilbyde og opkræve individuelt specificerede detailhandelsgebyrer for forskellige kategorier af betalingskort med forskellige niveauer for interbankgebyrer og forskellige betalingskortvaremærker, medmindre forretningsdrivende skriftligt anmoder indløsende betalingstjenesteudbydere om at opkræve blandede detailhandelsgebyrer. |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Nedsættelser af interbankgebyrernes størrelse i henhold til artikel 3 og 4 i denne forordning eller efter beslutning fra de kompetente myndigheder omhandlet i artikel 13 bør ledsages af en mindst tilsvarende nedsættelse af de detailhandelsgebyrer, som de indløsende betalingstjenesteudbydere opkræver af betalingsmodtagerne. |
Begrundelse | |
Denne forordning vil ikke få nogen virkning, hvis indløserne ikke overfører nedsættelser af interbankgebyrerne til de gebyrer, som opkræves de handlende. | |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Aftaler mellem indløsere og betalingsmodtagere kan indeholde en bestemmelse om, at de i stk. 1, første afsnit, omhandlede oplysninger skal gives eller stilles til rådighed mindst én gang om måneden og på en aftalt måde, som gør det muligt for betalingsmodtagerne at lagre og gengive oplysninger uændret. |
2. Aftaler mellem indløsere og betalingsmodtagere skal indeholde en bestemmelse om, at de i stk. 1, første afsnit, omhandlede oplysninger skal gives eller stilles til rådighed mindst én gang om måneden og på en aftalt måde, som gør det muligt for betalingsmodtagerne at lagre og gengive oplysninger uændret. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Ved indgåelsen af en aftale med en betalingstjenesteudbyder skal forbrugeren også modtage klare og objektive periodiske oplysninger om betalingsegenskaber og betalingsgebyrer, der gælder for betalingstransaktioner. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2 a. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal være ansvarlig for udstedelse af retningslinjer for effektive, proportionelle og afskrækkende sanktioner. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt, at alle medlemsstater går i samme retning, når de fastlægger bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning for at sikre lige konkurrencevilkår. | |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne indfører passende og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem betalingsmodtagere og deres betalingstjenesteudbydere. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer. |
1. Medlemsstaterne indfører uafhængige, passende og effektive udenretslige klagemuligheder til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem betalingsmodtagere og deres betalingstjenesteudbydere. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer. |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
1a. Betalingstjenesteudbydere skal være knyttet til en eller flere alternative tvistbilæggelsesorganer. |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 16 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Fire år efter denne forordnings ikrafttræden aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse. Kommissionens rapport skal navnlig tage sigte på at undersøge interbankgebyrer, for at konstatere, om de er af passende størrelse, og styringsmekanismer som f.eks. gebyrer, under hensyntagen til den brug, der gøres af de forskellige betalingsmidler, og omkostningerne i forbindelse hermed, og omfanget af nye aktører og ny teknologi, som får adgang til markedet. |
To år efter denne forordnings ikrafttræden aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse. Kommissionens rapport skal navnlig tage sigte på at undersøge interbankgebyrer, for at konstatere, om de er af passende størrelse, og styringsmekanismer som f.eks. gebyrer, under hensyntagen til den brug, der gøres af de forskellige betalingsmidler, og omkostningerne i forbindelse hermed, og omfanget af nye aktører og ny teknologi, som får adgang til markedet, samt påvirkningen af det indre markeds funktion, hvad angår "implicitte interbankgebyrer" ved betalingskortordninger med tre parter og om nødvendigt fremsætte lovforslag, der kan afhjælpe eventuelle negative konsekvenser deraf. |
Begrundelse | |
Det er nødvendigt, at Kommissionen undersøger de første virkninger af forordningen på betalingskortsmarkedet inden for de første fire år, da markedet gennemgår en hurtig udvikling. | |
Gebyrer i tilknytning til betalingsordninger med tre parter kan være betydelige og langt højere end på kortordninger med fire parter. Derfor bør det undersøges, hvilken indvirkning de har på transaktionerne i det indre marked, og om det er hensigtsmæssigt at lovgive på dette område. | |
PROCEDURE
|
Titel |
Interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner |
||||
|
Referencer |
COM(2013)0550 – C7-0241/2013 – 2013/0265(COD) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 8.10.2013 |
|
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
IMCO 8.10.2013 |
||||
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Adam Bielan 25.9.2013 |
||||
|
Behandling i udvalg |
27.11.2013 |
23.1.2014 |
10.2.2014 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
11.2.2014 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
37 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Adam Bielan, Preslav Borissov , Sergio Gaetano Cofferati, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Cornelis de Jong, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Eduard-Raul Hellvig, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Phil Prendergast, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Emma McClarkin, Roberta Metsola, Konstantinos Poupakis, Olle Schmidt, Olga Sehnalová, Gabriele Stauner, Jutta Steinruck, Wim van de Camp, Patricia van der Kammen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Christian Engström |
||||
PROCEDURE
|
Titel |
Interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner |
||||
|
Referencer |
COM(2013)0550 – C7-0241/2013 – 2013/0265(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
24.7.2013 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 8.10.2013 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
IMCO 8.10.2013 |
|
|
|
|
|
Ordfører Dato for valg |
Pablo Zalba Bidegain 10.9.2013 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
5.11.2013 |
17.12.2013 |
12.2.2014 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
20.2.2014 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
26 0 5 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marino Baldini, Jean-Paul Besset, Sharon Bowles, George Sabin Cutaş, Rachida Dati, Leonardo Domenici, Diogo Feio, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Syed Kamall, Jürgen Klute, Hans-Peter Martin, Alfredo Pallone, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Sampo Terho, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Fabrizio Bertot, Herbert Dorfmann, Bas Eickhout, Sari Essayah, Ashley Fox, Sophia in ‘t Veld, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Catherine Stihler, Nils Torvalds, Emilie Turunen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Marta Andreasen |
||||
|
Dato for indgivelse |
11.3.2014 |
||||