BETÆNKNING med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om den strategiske partnerskabsaftale EU-Japan
26.3.2014 - (2014/2021(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Alojz Peterle
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om den strategiske partnerskabsaftale EU-Japan
Europa-Parlamentet,
– der henviser til det første bilaterale topmøde, der blev afholdt i Haag i 1991, og til vedtagelsen af en fælles erklæring om forholdet mellem EF og Japan,
– der henviser til det 10. bilaterale topmøde, der blev afholdt i 2001 i Bruxelles, og vedtagelsen af handlingsplanen EU-Japan "Udformning af en fælles fremtid", herunder målene om at fremme fred og sikkerhed, styrke det økonomiske og handelsmæssige samarbejde, håndtere globale og samfundsmæssige udfordringer og bringe folk og kulturer sammen,
– der henviser til forhandlingerne, der blev godkendt af Rådet den 29. november 2012 og påbegyndt i Bruxelles den 25. marts 2013, om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan,
– der henviser til forhandlingerne, der blev påbegyndt den 25. marts 2013 om en frihandelsaftale mellem EU og Japan,
– der henviser til det 21. topmøde mellem EU og Japan, der blev afholdt i Tokyo den 19. november 2013,
– der henviser til retningslinjerne vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i Østasien, som blev godkendt af Rådet den 15. juni 2012,
– der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse[1] og af 24. marts 2011 om situationen i Japan, navnlig alarmberedskabet på atomkraftværkerne[2],
– der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's strategiske mål med henblik på det 10. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen – CBD), der afholdes i Nagoya (Japan) fra den 18. til den 29. oktober 2010[3],
– der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om dødsstraf i Japan[4],
– der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Japan[5],
– der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 med Europa-Parlamentets henstilling til Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Canada[6],
– der henviser til det katastrofale jordskælv og den efterfølgende tsunami, som hærgede betydelige dele af Japans kyst den 11. marts 2011 og førte til ødelæggelsen af Fukushima-atomkraftværket,
– der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 4, og artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0244/2014),
A. der henviser til, at Japan har været en strategisk partner for EU siden 2003;
B. der henviser til, at EU og Japan deler det særlige ansvar for fremme af fred, stabilitet og velstand i en hurtigt skiftende verden;
C. der henviser til, at EU og Japan allerede samarbejder på en række områder såsom toldsamarbejde og retshjælp i straffesager, videnskab og teknologi, internetsikkerhed, videnskabeligt samarbejde og forskningssamarbejde, fredelig anvendelse af kernekraft, kontakter inden for erhvervslivet og fremme af mellemfolkelige forbindelser;
D. der henviser til, at EU og Japan har samme værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og fremme af menneskerettigheder, og at alt dette bør udgøre kernen i enhver aftale mellem de to parter med det formål at skabe en solid ramme for forholdet mellem parterne;
E. der henviser til, at Japans bidrag til international sikkerhed og stabilitet er øget, i kraft af dets rolle som proaktiv bidragyder til fred, og er baseret på princippet om internationalt samarbejde;
F. der henviser til, at Japan og Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) underskrev deres første fælles politiske erklæring i april 2013 og nævnte krisestyring, katastrofebistand, fredsstøttende operationer, cyberforsvar og søfartssikkerhed som mulige samarbejdsområder;
G. der henviser til, at Japan også er aktivt medlem af Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IADB), FN's Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og for Stillehavsområdet (UNESCAP) og mange andre specialiserede FN-agenturer såvel som Asien-Europa-Mødet (ASEM) og Asia Cooperation Dialogue (ACD); der henviser til, at Japan også har været medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) siden dennes oprettelse i 1995 og er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), G8 og G20;
H. der henviser til, at der eksisterer spændinger mellem Japan og dets naboer Kina, Rusland og Sydkorea vedrørende øer i havområder i Østasien;
1. retter følgende henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om:
Vedrørende forhandlingerne om den strategiske partnerskabsaftale
a) at give forholdet mellem EU og Japan et yderligere løft gennem en rettidig afslutning af forhandlingerne om en omfattende strategisk partnerskabsaftale; at definere en ægte strategisk dimension for aftalen, som fremhæver de enestående aspekter af forbindelserne mellem EU og Japan;
b) at tage sigte mod at sikre en langvarig ramme for et tættere forhold og dermed bidrage betydeligt til at uddybe politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser med deraf følgende håndgribelige resultater for borgere i begge regioner, og at rette særlig opmærksom mod en global koordination af økonomiske politikker;
c) at øge antallet og dækningen af bilaterale samarbejdsdialoger og sektordialoger betydeligt;
Politisk dialog
d) at genbekræfte delte værdier, fælles mål og ansvar for fremme af global fred, stabilitet, parlamentarisk demokrati, bæredygtig udvikling og et stærkt multilateralt system; at fortsætte samarbejdet hen imod en styrkelse og reform af FN, herunder Sikkerhedsrådet; at anerkende, at den stadig mere multipolære verden er karakteriseret ved den stigende politiske betydning, som en mangfoldighed af regionale og nationale aktører såsom EU og Japan har, og at kræve øget samarbejde og koordinering på den internationale scene;
e) at uddybe og styrke samarbejdet om politiske spørgsmål og spørgsmål vedrørende fred og sikkerhed, herunder videndeling, ikkespredning, demontering og afskaffelse af masseødelæggelsesvåben, internetsikkerhed og bekæmpelse af international kriminalitet såsom menneske- og narkotikahandel, pirateri og terrorisme;
f) at forpligte sig, i egenskab af ledende donorer inden for den globale udviklingsbistand, til et tættere samarbejde og en tættere koordinering af udviklingspolitikker og aktioner for at nå årtusindudviklingsmålene, hvor aspektet menneskers sikkerhed er af afgørende betydning;
g) at undersøge mulighederne for at øge samarbejdet om globale sikkerhedsspørgsmål, herunder om krisestyring og fredsbevarende indsatser;
h) at samarbejde om civil krisestyring, civil beskyttelse, reaktioner på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitær bistand og initiativer til genopbygning efter kriser; at styrke bilateralt og internationalt samarbejde om reduktion af katastroferisici;
i) at give udtryk for den store bekymring, der hersker hos medlemsstaterne, over de katastrofale følger af atomkatastrofen i Fukushima; at opfordre den japanske regering indtrængende til at informere det internationale samfund så præcist og omfattende som muligt om de til rådighed værende data om situationen på reaktorstedet og forureningsniveauerne;
j) i fællesskab at lette samarbejdet på andre multilaterale områder såsom FN, G8, G20, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den Internationale Valutafond (IMF); at gøre en fælles indsats for at fremme global økonomisk genopretning, jobskabelse og multilaterale handelsregler;
k) at øge konkret samarbejde om sikkerhedsrelaterede projekter i strategiske regioner såsom Mellemøsten, Afrika og Centralasien og i den forbindelse bygge videre på det hidtidige vellykkede samarbejde;
l) at samarbejde om gennemførelsen af beslutningerne fra Rio+20-konferencen om opnåelse af en bæredygtig udvikling;
Regionale dialoger
m) at støtte integrationen af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og fremhæve det regionale ASEAN-forums og Østasien-topmødets rolle i form af fremme af gensidig forståelse i Asien og også bringe dialogpartnere sammen, der befinder sig uden for regionen som f.eks. EU;
n) at understrege, at Japans forhold til dets naboer er afgørende for stabiliteten og sikkerheden i Østasien og global sikkerhed generelt;
o) at minde om, at stabilitet og afspænding i Østasien også i høj grad er i Europas interesse; at opfordre alle berørte parter til at bilægge spændingerne i Det Østkinesiske Hav gennem en fredelig dialog, der er baseret på internationale love og konventioner; at afstå fra enhver form for eller trussel om magtanvendelse og blive enige om nedtrapningsforanstaltninger i forbindelse med, at der skal gribes ind i tilfælde af uforudsete hændelser; at fremhæve vigtigheden af at opbygge tillid og af præventivt diplomati; at understrege, at frihed i forbindelse med international navigation er afgørende for international handel og skal respekteres;
p) at fortsætte med at arbejde hen imod langvarig fred og sikkerhed på en koreansk halvø uden kernevåben, og indtrængende at opfordre Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at opgive samtlige eksisterende kernekraftprogrammer;
Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
q) på ny at bekræfte de delte værdier respekt for menneskerettigheder, demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, god forvaltningspraksis og retsstatsprincippet såvel som samarbejde for global fremme og beskyttelse af disse værdier;
r) at fremme ligestilling mellem kønnene som et afgørende element i demokrati;
s) at forhandle en bestemmelse i aftalen på plads, der indeholder gensidig konditionalitet og politiske klausuler om menneskerettigheder og demokrati og dermed igen bekræfte den gensidige forpligtelse vedrørende disse værdier; at vedtage passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre stabilitet for aftalen, og at en sådan bestemmelse ikke kan misbruges af nogen af parterne; at insistere på, at sådan en konditionalitet bør indgå i den strategiske partnerskabsaftale med Japan i ånden om den fælles EU-tilgang på dette område;
Økonomisk, miljømæssigt, videnskabeligt og kulturelt samarbejde
t) at indarbejde en omfattende ramme for samarbejde inden for videnskab, teknologi, erhverv og forskning, således at potentialet for innovation øges; at samarbejde om at finde innovative løsninger på transportspørgsmål;
u) at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde om satellitnavigationssystemer;
v) at intensivere den bilaterale handel og det bilaterale samarbejde om politikker, der fremmer sikker og bæredygtig energi, energieffektivitet, vedvarende energikilder, lovgivningsrammer for kernekraftssikkerhed og nukleare stresstests, energiforskning, herunder den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) og CO2-opsamling;
w) at samarbejde yderligere for at finde et hurtigt, omfattende og bæredygtigt globalt svar på klimaændringerne, herunder ved at alle parter nedbringer de globale drivhusgasemissioner drastisk;
x) at samarbejde om bæredygtig forvaltning af fiskebestande;
y) at fremme samarbejde om global forvaltning af og forskning i sjældne jordarter og andre råvarer af kritisk betydning;
z) at understrege, at cyberspace er vigtigt i forbindelse med fremme af ytringsfrihed og en retfærdig social udvikling;
aa) at fremme befolkningens kendskab til og synlighed af begge parter i hinandens områder; at intensivere bilateral udveksling inden for kultur, den akademiske verden, unge mennesker, mellemfolkelige forbindelser og forbindelser inden for sport;
ab) at udveksle erfaringer og bedste praksis om, hvordan behovene i et aldrende og aktivt samfund håndteres;
ac) at behandle sundhed som et særligt samarbejds- og indsatsområde ved at træffe foranstaltninger til at kombinere og udveksle den bedste tilgængelige lægevidenskabelige viden, herunder inden for bioteknologi, med henblik på at tage sundhedsudfordringerne i forbindelse med aldrende samfund op;
Andre bestemmelser
ad) at høre Parlamentet vedrørende bestemmelserne om parlamentarisk samarbejde;
ae) at medtage klare benchmarks og bindende frister for gennemførelsen af den strategiske partnerskabsaftale og at fastsætte bestemmelser om overvågningsmekanismer, herunder regelmæssige rapporter til Parlamentet;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til Japans regering og parlament (Diet).
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
18.3.2014 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
47 0 9 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Sir Robert Atkins, Hiltrud Breyer, Elmar Brok, Tarja Cronberg, Susy De Martini, Mark Demesmaeker, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Ryszard Antoni Legutko, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Marusya Lyubcheva, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Mirosław Piotrowski, Bernd Posselt, Hans-Gert Pöttering, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Werner Schulz, Davor Ivo Stier, Charles Tannock, Inese Vaidere, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden, Nikola Vuljanić, Sir Graham Watson, Boris Zala |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, Marije Cornelissen, Tanja Fajon, Jo Leinen, Barbara Lochbihler, Jacek Protasiewicz, Potito Salatto, Marietje Schaake, Alejo Vidal-Quadras |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Judith Sargentini |
||||