Procedure : 2012/0193(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0251/2014

Indgivne tekster :

A7-0251/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 16/04/2014 - 7.32
CRE 16/04/2014 - 7.32
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0427

BETÆNKNING     ***I
PDF 622kWORD 467k
25.3.2014
PE 524.832v02-00 A7-0251/2014

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

(COM(2012)0363 – C7‑019272012 – 2012/0193(COD))

Budgetkontroludvalget

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordførere: Ingeborg Gräßle, Juan Fernando López Aguilar

Ordfører for udtalelse (*): Tadeusz Zwiefka, Retsudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

(Procedure med fælles udvalgsmøder – forretningsordenens artikel 51)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 UDTALELSE fra Retsudvalget(*)
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

(COM(2012)0363 – C7‑019272012 – 2012/0193(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0363),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0192/2012),

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Rigsdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 15. november 2012(1),

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 10. oktober 2012(2),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–   der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0251/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325, stk. 4,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83, stk. 2,

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) For at sikre effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør strafferetten i medlemsstaterne fortsat virke som et supplement til den beskyttelse, forvaltningsretten og civilretten yder mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger på dette område, samtidig med at uoverensstemmelser både inden for og mellem disse retsområder undgås.

(2) For at sikre effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning i beskyttelsen mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger og for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes bedst muligt, bør de foranstaltninger, der er vedtaget på civilretligt og forvaltningsretligt grundlag, suppleres af bestemmelser vedtaget på grundlag af strafferetten i medlemsstaterne, samtidig med at uoverensstemmelser både inden for og mellem disse retsområder undgås.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) For at beskytte Unionens finansielle interesser er det nødvendigt at fastlægge en fælles definition på svig, der omfatter svigagtig adfærd til skade for EU's budget såvel på indtægts- som på udgiftssiden.

(3) For at beskytte Unionens finansielle interesser er det nødvendigt at fastlægge en fælles definition på svig, der omfatter svigagtig adfærd til skade for Unionens budget såvel med hensyn til indtægter og udgifter som med hensyn til aktiver og passiver, herunder låntagnings- og långivningsaktiviteter.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Unionens finansielle interesser kan blive skadet, når individuelle tilbudsgivere afgiver oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende myndigheder, der er baseret på oplysninger, som de uretmæssigt har opnået direkte eller indirekte fra den ordregivende myndighed, med det formål at omgå eller misbruge reglerne for den offentlige indkøbs- eller tilskudsprocedure. En sådan adfærd har mange lighedspunkter med svig, men opfylder ikke nødvendigvis alle betingelserne for, at tilbudsgiverens handling kan kvalificeres som svig, eftersom hans bud vil kunne opfylde alle udbudskravene. Ulovlig samordning mellem tilbudsgivere strider mod Unionens konkurrenceregler og den tilsvarende nationale lovgivning; denne form for adfærd kvalificeres allerede som en strafbar handling overalt i Unionen og bør holdes uden for dette direktivs anvendelsesområde.

(6) Unionens finansielle interesser kan blive skadet, når individuelle tilbudsgivere afgiver oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende myndigheder, der er baseret på oplysninger, som de ulovligt har opnået direkte eller indirekte fra den ordregivende myndighed, med det formål at omgå eller bryde reglerne for den offentlige indkøbs- eller tilskudsprocedure. En sådan adfærd har mange lighedspunkter med svig, men har ikke nødvendigvis alle de nødvendige karakteristika til, at tilbudsgiverens handling kan kvalificeres som svig, eftersom det er muligt, at tilbudsgiverens bud opfylder alle de nødvendige kriterier. Ulovlig samordning mellem tilbudsgivere strider mod Unionens konkurrenceregler og den tilsvarende nationale lovgivning; denne form for adfærd kvalificeres allerede som en strafbar handling overalt i Unionen og bør holdes uden for dette direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Bestikkelse udgør en særligt alvorlig trussel mod Unionens finansielle interesser og kan i mange tilfælde også være forbundet med svigagtig adfærd. Det er derfor nødvendigt udtrykkeligt at definere sådanne handlinger som strafbare handlinger. Det må sikres, at sådanne handlinger falder ind under definitionen, uanset om de udøves i strid med en tjenstlig forpligtelse eller ej. Med hensyn til passiv bestikkelse og misbrug af offentlige midler er der behov for at indføje en definition på offentligt ansatte, som omfatter alle, der virker i offentlig tjeneste, uanset om de er tjenestemænd, valgt eller ansat på kontrakt, samt alle, der har til opgave at levere offentlige tjenester til borgerne eller i den almene interesse uden at have en officiel offentlig funktion, såsom kontrahenter, der også forvalter EU-midler.

(8) Bestikkelse udgør en særligt alvorlig trussel mod Unionens finansielle interesser og kan i mange tilfælde også være forbundet med svigagtig adfærd. Det er derfor nødvendigt udtrykkeligt at definere sådanne handlinger som strafbare handlinger. Det må sikres, at sådanne handlinger falder ind under definitionen, uanset om de udøves i strid med en tjenstlig forpligtelse eller ej. Med hensyn til passiv bestikkelse og misbrug af offentlige midler er der behov for at indføje en definition på offentligt ansatte, som omfatter alle, der virker i offentlig tjeneste, uanset om de er tjenestemænd, valgt eller ansat på kontrakt eller har en officiel offentlig funktion i Unionen, i medlemsstaterne eller i tredjelande. Privatpersoner forvalter i stigende grad EU-midler. For på passende vis at beskytte EU-midlerne mod bestikkelse og misbrug af offentlige midler bør definitionen af "offentligt ansat" i dette direktiv derfor også omfatte personer, der ikke har en officiel offentlig funktion, men ikke desto mindre er udnævnt og på en tilsvarende måde virker i offentlig tjeneste vedrørende Unionens midler såsom kontrahenter, der forvalter sådanne midler.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Unionens finansielle interesser kan skades ved, at en offentligt ansat misbruger midler eller aktiver til et andet end det tilsigtede formål med det forsæt at skade Unionens finansielle interesser. Det er derfor nødvendigt at indføre en præcis definition af strafbare handlinger i forbindelse med en sådan adfærd.

(9) Unionens finansielle interesser kan skades ved, at en offentligt ansat misbruger midler eller aktiver til et andet end det tilsigtede formål med det forsæt at skade Unionens finansielle interesser. Det er derfor nødvendigt at indføre en præcis og entydig definition af strafbare handlinger, der omfatter en sådan adfærd.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Hvad angår strafbare handlinger i dette direktivs forstand, der begås af fysiske personer, er det nødvendigt at kræve forsætlighed i forbindelse samtlige elementer i disse handlinger. Strafbare handlinger, der begås af fysiske personer, og som ikke kræver forsætlighed, er ikke omfattet af dette direktiv.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14a) Det er hensigtsmæssigt at indføre et vist minimumsniveau for straffe for de i dette direktiv definerede strafbare handlinger, men intet heri må anses for at gribe ind i de beføjelser, som medlemsstaternes domstole og dommere har til at anlægge deres eget skøn i den enkelte sag.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14b) For at sikre sammenhæng i EU-lovgivningen for så vidt angår beskyttelse af Unionens finansielle interesser er det hensigtsmæssigt at indføre et vist minimumsniveau for straffe for de i dette direktiv definerede strafbare handlinger. Dette direktiv fastsætter minimumsregler. Det bør stå medlemsstaterne frit at bevare eller indføre strengere straffe for sådanne strafbare handlinger.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Uden at det berører andre unionsretlige forpligtelser, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der kan sikre en effektiv bekæmpelse af de i dette direktiv definerede strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, herunder bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(17) Uden at det berører andre unionsretlige forpligtelser, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der kan sikre en effektiv bekæmpelse af de i dette direktiv definerede strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, herunder bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Eurojust og Kommissionen.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv har til formål at fastlægge de nødvendige bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og straffe herfor.

Dette direktiv har til formål at fastlægge de nødvendige bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og straffe herfor for at kunne yde effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne og i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og øge Unionens institutioners og initiativers troværdighed.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved "Unionens finansielle interesser" forstås i dette direktiv alle indtægter og alle udgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder:

Ved "Unionens finansielle interesser" forstås i dette direktiv alle aktiver og passiver, der forvaltes af eller på vegne af Unionen og dens institutioner, organer og agenturer, alle dens finansielle transaktioner, herunder låntagnings- og långivningsaktiviteter, og især alle indtægter og alle udgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder:

Begrundelse

Denne definition er bredere og omfatter aktiver og passiver såvel som låntagnings- og långivningsaktiviteter.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Artikel 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) budgetterne for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne eller de budgetter, disse forvalter og overvåger.

b) budgetterne for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne eller de budgetter, disse forvalter og overvåger direkte eller indirekte.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter eller tildeling af tilskud, der berører Unionens finansielle interesser, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at tilbudsgivere eller tilskudsansøgere eller personer med ansvar for udarbejdelse af bud eller tilskudsansøgninger, som forsætligt har afgivet eller tilbageholdt oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende enheder eller myndigheder med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for berettigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, kan straffes for at have begået en strafbar handling.

1. I forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter eller tildeling af tilskud, der berører Unionens finansielle interesser, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at tilbudsgivere eller tilskudsansøgere eller personer med ansvar for udarbejdelse af bud eller tilskudsansøgninger, som forsætligt har afgivet eller tilbageholdt oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende enheder eller myndigheder med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for berettigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling eller at forvride eller ødelægge den naturlige konkurrence blandt tilbudsgivere, kan straffes for at have begået en strafbar handling.

Begrundelse

Det er vigtigt udtrykkeligt at nævne uregelmæssigheder, der forekommer i forbindelse med udbudsprocedurer.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hvidvaskning som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets33 direktiv 2005/60/EF af udbyttet af de af nærværende direktiv omfattede strafbare handlinger kan straffes som en strafbar handling.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hvidvaskning som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF33, der vedrører ejendom eller indtægt hidrørende fra de af nærværende direktiv omfattede strafbare handlinger, kan straffes som en strafbar handling.

__________________

__________________

33 EUT L 33 af 25.11.2005, s. 15.

33 EUT L 33 af 25.11.2005, s. 15.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende handlinger kan straffes som strafbare handlinger, når de er begået med forsæt:

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passiv bestikkelse og aktiv bestikkelse kan straffes som strafbare handlinger, når de er begået med forsæt.

a) når en offentlig ansat direkte eller gennem en mellemmand fordrer eller modtager en fordel af en hvilken som helst art for sig selv eller tredjemand eller lader sig tilsige en sådan fordel, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader eller kan skade Unionens finansielle interesser (passiv bestikkelse)

a) I forbindelse med dette direktiv består passiv bestikkelse i, at en offentligt ansat direkte eller gennem en mellemmand fordrer eller på forhånd accepterer en fordel af en hvilken som helst art eller et løfte om en sådan fordel for sig selv eller tredjemand mod at handle, forsinke handlinger eller undlade at handle i overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv, uanset om det udgør en misligholdelse af vedkommendes officielle forpligtelser eller ikke, på en måde, der skader eller kan skade Unionens finansielle interesser

b) når nogen direkte eller gennem en mellemmand tilbyder eller yder en offentligt ansat en fordel af en hvilken som helst art for denne selv eller en tredjemand, mod at denne handler eller undlader at handle i overensstemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader eller kan skade Unionens finansielle interesser (aktiv bestikkelse).

b) I forbindelse med dette direktiv består aktiv bestikkelse i, at nogen direkte eller gennem en mellemmand lover, tilbyder eller yder en offentlig ansat en fordel af en hvilken som helst art for denne selv eller en tredjemand, mod at denne handler, forsinker handlinger eller undlader at handle i overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv eller mod, at denne allerede har forholdt sig sådan i fortiden, på en måde, der skader eller kan skade Unionens finansielle interesser.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en offentligt ansats forsætlige anvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med deres tilsigtede formål og med det forsæt at skade Unionens finansielle interesser kan straffes som en strafbar handling (misbrug af offentlige midler).

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at misbrug af offentlige midler, når det er begået med forsæt, kan straffes som en strafbar handling.

 

I forbindelse med dette direktiv består misbrug af offentlige midler i en offentligt ansats forsætlige anvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med deres tilsigtede formål og til skade for Unionens finansielle interesser.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel forstås ved "offentligt ansat":

Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel forstås ved "offentligt ansat":

a) enhver, som virker i offentlig tjeneste for Den Europæiske Union eller i medlemsstaterne eller tredjelande ved at bestride et lovgivende, forvaltende eller retsligt hverv

a) enhver EU-tjenestemand eller national tjenestemand, herunder enhver national tjenestemand fra en anden medlemsstat og enhver national tjenestemand fra et tredjeland.

 

Ved "EU-tjenestemand" forstås:

 

i) enhver, der har status som tjenestemand eller kontraktansat i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ("personalevedtægten")

 

ii) enhver, som af medlemsstaterne eller af en offentlig eller privat institution er stillet til rådighed for en/et af Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer eller agenturer, og som dér udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

 

Medlemmer af organer, der er oprettet i overensstemmelse med traktaterne, samt personalet i disse organer sidestilles med EU-tjenestemænd, for så vidt personalevedtægten ikke finder anvendelse på dem.

 

Ved "national tjenestemand" forstås en tjenestemand eller en anden person, der virker i offentlig tjeneste, som defineret i den nationale lovgivning i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor personen varetager hvervet.

 

For så vidt angår retsforfølgning, der er indledt af en medlemsstat, og der involverer en tjenestemand i en anden medlemsstat eller en national tjenestemand fra et tredjeland, er førstnævnte medlemsstat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af "national tjenestemand" i det omfang, denne definition er forenelig med dens nationale lovgivning.

b) enhver anden person, der uden at bestride et sådant hverv virker i offentlig tjeneste for Unionen eller i medlemsstaterne eller tredjelande ved at deltage i forvaltning af eller afgørelser om Unionens finansielle interesser.

b) enhver anden person, der er udnævnt og virker i offentlig tjeneste, der omfatter forvaltning af eller afgørelser om Unionens finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.

Begrundelse

Dette ændringsforslag er baseret på definitionen af tjenestemand i den første protokol til den gældende konvention om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (BFI-konventionen), som er velkendt og accepteret af medlemsstaterne.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse, medvirkning og tilskyndelse til de i Afsnit II omhandlede handlinger kan straffes som strafbare handlinger.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse, medvirkning og tilskyndelse til at begå enhver af de i artikel 3 og 4 omhandlede handlinger kan straffes som strafbare handlinger.

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forsøg på at begå de i artikel 3 og artikel 4, stk. 4, omhandlede strafbare handlinger kan straffes.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forsøg på at begå enhver af de i artikel 3 og artikel 4, stk. 4, omhandlede strafbare handlinger kan straffes.

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for enhver af de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person på grundlag af:

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for enhver af de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person på grundlag af:

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person under denne juridiske persons myndighed at begå en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i Afsnit II, til fordel for den juridiske person.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person under denne juridiske persons myndighed at begå en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, til fordel for den juridiske person.

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Juridiske personers ansvar efter stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der har begået de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger eller har strafferetligt ansvar herfor i henhold til artikel 5.

3. Juridiske personers ansvar efter stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der har begået de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger eller har strafferetligt ansvar herfor i henhold til artikel 5.

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. For fysiske personer sikrer medlemsstaterne, at de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og virker afskrækkende, herunder med bøder og fængsel som fastsat i artikel 8.

1. For fysiske personer sikrer medlemsstaterne, at de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og virker afskrækkende, herunder med bøder og fængsel som fastsat i artikel 8.

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. For mindre grove strafbare handlinger, hvor den samlede skade ikke overstiger 10 000 EUR eller den vundne fordel ikke overstiger 10 000 EUR, og hvor der ikke foreligger særligt graverende omstændigheder, kan en medlemsstat anvende andre sanktioner end strafferetlige sanktioner.

2. For strafbare handlinger, hvor den samlede skade ikke overstiger 5 000 EUR eller den vundne fordel ikke overstiger 5 000 EUR, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, kan en medlemsstat anvende andre sanktioner end strafferetlige sanktioner.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de kompetente myndigheders ret til at træffe disciplinære foranstaltninger over for offentligt ansatte.

3. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de kompetente myndigheders ret til at træffe disciplinære foranstaltninger over for offentligt ansatte som defineret i artikel 4, stk. 5.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en mindstestraf på mindst 6 måneders fængsel

udgår

Begrundelse

Mindstestraffe respekterer ikke retssystemernes mangfoldighed og behovet for domstolsskøn. Indførelse af mindstestraffe ville heller ikke være i overensstemmelse med Parlamentets holdning til forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en mindstestraf på mindst 6 måneders fængsel

udgår

Begrundelse

Mindstestraffe respekterer ikke retssystemernes mangfoldighed og behovet for domstolsskøn. Indførelse af mindstestraffe ville heller ikke være i overensstemmelse med Parlamentets holdning til forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Dette stykke griber ikke ind i de beføjelser, som medlemsstaternes domstole og dommere har til at anlægge deres eget skøn, når de i den enkelte sag træffer afgørelse om den mest passende og forholdsmæssige dom.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10 års fængsel, når den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10 års fængsel, når den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Artikel 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 8a

 

Skærpende omstændigheder

 

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til for så vidt angår de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, når det er godtgjort, at de er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA, at sikre, at dette forhold behandles som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen.

Begrundelse

Det er bedre at betragte dette tilfælde som en skærpende omstændighed end en anden strafbar handling.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Artikel 9 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) midlertidig eller varig udelukkelse fra EU-udbudsprocedurer

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Artikel 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9a

 

Princippet om ne bis in idem

 

I deres nationale strafferet skal medlemsstaterne anvende princippet om ne bis in idem, hvorefter en person, hvis sag er blevet afsluttet i en medlemsstat, ikke kan retsforfølges i en anden medlemsstat for den samme handling, såfremt sanktionen, hvis den pågældende blev pålagt en sådan, er blevet fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller ikke længere kan kræves fuldbyrdet efter domslandets regler.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge deres jurisdiktion for de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger, når

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge deres jurisdiktion for de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, når

a) handlingen helt eller delvis er begået på deres territorium, eller

a) handlingen helt eller delvis er begået på deres territorium

b) gerningsmanden er statsborger i medlemsstaten.

b) gerningsmanden er statsborger i medlemsstaten eller er bosiddende på dens territorium, eller

 

 

c) gerningsmanden er omfattet af personalevedtægten eller var omfattet af den på det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået.

Begrundelse

Ændringen af stk. 1, litra b), har til formål at udvide direktivets anvendelsesområde. Tilføjelsen af den tredje kategori gerningsmænd i stk. 1, litra c), afspejler OLAF’s praktiske erfaringer: Embedsmænd, der ikke er statsborgere i en EU-medlemsstat og ikke opholder sig på EU-territoriet (men i delegationer), bør være omfattet af BFI's jurisdiktion.

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Artikel 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv er ikke til hinder for inddrivelse af beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af en af de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger.

Dette direktiv er ikke til hinder for inddrivelse af beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af en af de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger.

 

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre omgående inddrivelse af sådanne beløb og overførelse af dem til Unionens budget, uden at dette berører de relevante sektorspecifikke EU-regler om finansielle korrektioner og inddrivelse af uretmæssigt anvendte beløb. Medlemsstaterne fører også regelmæssigt regnskab med de inddrevne beløb og underretter de relevante EU-institutioner eller -organer om disse beløb eller, hvis de ikke er blevet inddrevet, om årsagerne dertil.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Artikel 15 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig)

Samarbejde

Begrundelse

For så vidt angår dette direktiv, bør samarbejde ikke begrænses til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, men også omfatte samarbejdet medlemsstaterne imellem.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om at bekæmpe de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger. Kommissionen yder med henblik herpå enhver teknisk og praktisk bistand, som de kompetente nationale myndigheder måtte have behov for til at lette koordineringen af deres efterforskning.

1. Uden at det berører reglerne om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager, samarbejder medlemsstaterne, Eurojust og Kommissionen, inden for rammerne af deres respektive beføjelser, om at bekæmpe de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger. Kommissionen og, hvor det er relevant, Eurojust yder med henblik herpå enhver teknisk og praktisk bistand, som de kompetente nationale myndigheder måtte have behov for til at lette koordineringen af deres efterforskning.

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan udveksle oplysninger med Kommissionen med henblik på at gøre det lettere at fastslå de faktiske omstændigheder og sikre en effektiv indsats mod de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger. Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder tager i hvert enkelt tilfælde hensyn til behovet for at holde efterforskningsarbejdet hemmeligt og til kravet om databeskyttelse. Med henblik herpå kan en medlemsstat, når den giver Kommissionen oplysninger, fastsætte bestemte betingelser for, hvordan disse oplysninger anvendes enten af Kommissionen eller af en anden medlemsstat, til hvilken oplysningerne måtte blive videregivet.

2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan, inden for rammerne af deres respektive beføjelser, udveksle oplysninger med Kommissionen og Eurojust med henblik på at gøre det lettere at fastslå de faktiske omstændigheder og sikre en effektiv indsats mod de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger. Kommissionen, Eurojust og de kompetente nationale myndigheder overholder i hvert enkelt tilfælde traktaten om Den Europæiske Union, artikel 6, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den gældende EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og tager hensyn til behovet for at holde efterforskningsarbejdet hemmeligt. Med henblik herpå kan en medlemsstat, når den giver Kommissionen og Eurojust oplysninger, fastsætte bestemte betingelser for, hvordan disse oplysninger anvendes enten af Kommissionen, Eurojust eller en anden medlemsstat, til hvilken oplysningerne måtte blive videregivet.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Revisionsretten, de nationale revisionsinstitutioner (f.eks. i forbindelse med revision af transaktioner foretaget inden for rammerne af ordninger med fælles forvaltning) og de revisorer, der er ansvarlige for revision af budgetterne for institutioner, organer og agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, eller for revision af budgetter, der forvaltes og revideres af institutionerne, underretter OLAF om de strafbare handlinger, som de måtte få kendskab til under deres mission.

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. EU-tjenestemænd underretter OLAF om de strafbare handlinger, som de måtte få kendskab til under deres mission.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 17a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17a

 

Rapportering, statistikker og evaluering

 

1. Kommissionen forelægger senest [24 måneder efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] og derefter hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, og en evaluering af, hvor effektivt direktivet har været til at opfylde målene med det.

 

I disse rapporter benyttes oplysninger, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i medfør af stk. 2.

 

2. Medlemsstaterne indsamler og vedligeholder regelmæssigt omfattende statistikker fra de relevante myndigheder med henblik på at vurdere effektiviteten af de systemer, de har oprettet til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. De indsamlede statistikker sendes hvert år til Kommissionen og skal indeholde:

 

a) antallet af indledte straffesager, fordelt på antal afviste sager, antal sager, der er afsluttet med frifindelse, antal sager, der er afsluttet med domfældelse, og antal verserende sager

 

b) beløb, der er blevet inddrevet, og dem, der ikke er blevet inddrevet, efter den strafferetlige forfølgelse

 

c) antallet af anmodninger om bistand modtaget fra andre medlemsstater, fordelt på antal anmodninger, der er blevet efterkommet, og antal anmodninger, der er blevet afvist.

 

3. Kommissionen forelægger senest [60 måneder efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] Europa-Parlamentet og Rådet en fuldstændig evaluering af dette direktiv baseret på de høstede erfaringer og især på de rapporter og statistikker, som er forelagt i medfør af stk. 1 og 2. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen samtidigt et forslag til ændring af dette direktiv og tager i den forbindelse resultatet af evalueringen i betragtning.

(1)

EUT C 383 af 12.12.2012, s. 1.

(2)

EUT C 391 af 18.12.2012, s. 134.


BEGRUNDELSE

Ordførerne glæder sig over Kommissionens forslag til en retsakt til bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivning. I særdeleshed er ordførerne enige i, at svig og tilsvarende ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser, udgør et alvorligt problem til skade for Unionens budget og dermed skatteyderne, der indtrængende opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at offentlige midler afsættes til strukturel vækst, finansmæssig konsolidering og beskæftigelsen.

For så vidt angår svig rettet mod Unionens budget, er ordførerne også alvorligt bekymrede over, at der er forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer og sanktionsordninger. I den forbindelse anerkender ordførerne, at der eksisterer en velstruktureret EU-ret på området bekæmpelse af svig. Imidlertid er denne indtil videre blevet gennemført af medlemsstaterne ved, at de har vedtaget regler og bestemmelser, herunder sanktioner, der ikke er blevet tilstrækkeligt harmoniseret og tilnærmet hinanden. Dette fragmenterede retsgrundlag udgør et incitament for potentielle lovovertrædere til at flytte sig på tværs af EU hen til det mest fordelagtige retssystem. Europa-Parlamentet er af den overbevisning, at Unionen og medlemsstaterne skal reagere på svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, med én stemme og ved hjælp af afskrækkende foranstaltninger, og at de skal sikre en effektiv og ensartet beskyttelse i alle medlemsstater.

I den henseende går Kommissionens forslag til retsakt i den rigtige retning ved at tilføje bestemmelser med sigte på en indbyrdes tilnærmelse af de nationale retssystemer, herunder af foranstaltninger inden for strafferetten, med henblik på at modvirke svig og andre ulovlige aktiviteter, der er til skade for Unionens budget. Imidlertid ønsker ordførerne at forbedre forslaget yderligere ved at sikre vedtagelse af:

-    En mere præcis og omfattende definition af svig, der skader Unionens budget. I den sammenhæng glæder Europa-Parlamentet sig over Kommissionens forslag, som naturligt også lader direktivet omfatte momssvig.

-    En bestemmelse, der letter den indbyrdes tilnærmelse af modforanstaltninger mod svigagtige handlinger i forbindelse med adgang til EU-udbudsprocedurer, herunder sådanne handlinger, der ophæver eller forvrider naturlig konkurrence blandt tilbudsgivere.

-    Bestemmelser, der betragter enhver kriminel handling, der indebærer skade på Unionens budget, som en kriminel handling som sådan, uden at skelne mellem mindre og mere grove kriminelle handlinger afhængigt af det berørte beløb. På dette punkt ønsker ordførerne, idet de tager eksisterende nationale bestemmelser i betragtning på EU-niveau, også at mindske tærskelværdien fra 10 000 til 5 000 EUR for at gøre det muligt for medlemsstater, der måtte ønske det, at anvende andre sanktioner end strafferetlige for svig under dette beløb. Ordførerne ønsker hermed at sende et stærkt signal til svindlere om, at deres handlinger ved værdier over dette beløb skal betragtes som strafbare handlinger overalt i Europa.

-    Lavere værditærskel for fængselsdomme, når der er tale om svig rettet mod Unionens budget og andre ulovlige aktiviteter, for at fremme tilnærmelsen af de nationale love til et veldefineret niveau. Ordførerne har til grund for deres tilgang lagt en sammenlignende analyse af de relevante eksisterende retsregler i medlemsstaterne. Europa-Parlamentet mener, at det er vigtigt at formidle det budskab, at det at begå svig mod Unionens budget, ikke længere kan tolereres.

-     En bestemmelse, hvormed der tages hensyn til Eurojusts rolle i samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen med sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser.

Ordførerne mener, at Kommissionens forslag til et direktiv om bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser er et vigtigt skridt inden for Unionens strafferet. Dette område er blevet styrket betydeligt siden Lissabontraktatens ikrafttræden og den deraf følgende fjernelse af strukturen med tre søjler og konsolideringen af Europa-Parlamentet som en fuldgyldig medlovgiver med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det overordnede formål med forslaget er at sikre effektiv, proportionel og afskrækkende beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Med det for øje søger det at fastlægge minimumsregler, herunder at definere strafbare handlinger og såvel minimums- som maksimumssanktioner, på området bekæmpelse af svig og andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser.

Ordførerne understreger, at formålet med dette direktiv er at skabe en retsramme, som en kommende europæisk offentlig anklager vil kunne agere indenfor. Det er et vigtigt element i skabelsen af et fælles strafferetligt område i EU.

Ordførerne er af den opfattelse, at det af hensyn til retssikkerheden er bedre at undgå at kategorisere de strafbare handlinger som mindre og/eller mere grove. Hvad det angår, deler ordførerne den opfattelse, at al svig rettet mod Unionens finansielle interesser bør tages alvorligt.

Ordførerne er også enige med Kommissionen i, at der bør skelnes mellem svig på den ene side og bestikkelse og hvidvaskning af penge på den anden. I modsætning til Kommissionen mener ordførerne dog, at de mininumssanktioner, der foreslås, bør afspejle forskellene mellem disse strafbare handlinger (og ikke blot de beløb, det drejer sig om).

Ordførerne mener endvidere, at det, når Den Europæiske Unions finansielle interesser er på spil, er hensigtsmæssigt at indføre et niveau for minimumssanktionerne mod strafbare handlinger for at sikre en vis grad af konsekvens overalt i Unionen med hensyn til de sanktioner, der pålægges personer, der begår svig mod Unionens interesser. Et sådant skridt skal også ses som et middel til at få folk, der hvidvasker penge og begår svig, til at afholde sig fra at søge derhen, hvor reglerne er mildest, og som en del af udviklingen af et fælles strafferetligt område i EU. Sådanne sanktioner bør dog ikke gribe ind i de beføjelser, som medlemsstaternes domstole og dommere har.

Ordførerne ønsker at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og de relevante EU-institutioner og –agenturer om at efterforske og retsforfølge svig. Især anser de det for vigtigt i den henseende at anerkende den øgede rolle, som Eurojust vil kunne spille i en kommende videreudvikling af Unionens strafferet.

Samtidig med, at der indføres et effektivt og afskrækkende middel mod svig rettet mod EU-budgettet, er ordførerne sig bevidste om, at der er behov for at bevare høje standarder for proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i straffesagerne overalt i EU, især i betragtning af princippet om ne bis in idem.

Med denne betænkning er ordførerne lydhøre over for borgernes og skatteydernes bekymringer og stiller et stærkere grundlag til rådighed til at sikre effektiv og ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser overalt i Unionen.


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Michael Theurer

Formand for

Budgetkontroludvalget

BRUXELLES

Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363 – C7‑0192/2012 – 2012/0193(COD))

Hr. formand

På mødet den 27. november vedtog Retsudvalget på eget initiativ at behandle spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant at ændre retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363), jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, ved at erstatte artikel 325, stk. 4, i TEUF, som Kommissionen har foreslået som retsgrundlag, med artikel 83, stk. 2, i TEUF.

Baggrund

1. Forslaget

I direktivet fastsættes harmoniserede strafferetlige bestemmelser, herunder definitioner af strafbare handlinger samt mindste- og maksimumstraffe, i relation til bekæmpelse af svig og anden beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Forslaget fastsætter de nærmere bestemmelser om, hvilke handlinger, der kan straffes som svig til skade for Unionens finansielle interesser (artikel 3) og svigagtige strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser (artikel 4), som f.eks. uhæderlig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter eller tilskudsprocedurer, hvidvaskning af penge, aktiv og passiv korruption og misbrug af midler. I denne forbindelse indeholder forslaget endvidere en definition af en "offentlig ansat” (artikel 4, stk. 5). I forslaget bestemmes endvidere, at anstiftelse, medvirkning og tilskyndelse til samt forsøg på at begå de strafbare handlinger kan straffes (artikel 5), samt at juridiske personer kan drages til ansvar (artikel 6). I forslaget fastsættes tillige, hvilke (særlig alvorlige) strafbare handlinger, der skal straffes med fængsel, samt mindste- og maksimumsstraffe for disse (artikel 8). Forslaget kræver navnlig, at medlemsstaterne pålægger en mindstestraf på mindst 6 måneders fængsel og en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel for sådanne alvorlige tilfælde samt en maksimumstraf på mindst 10 års fængsel, når den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation. I forslaget fastsættes også mindstestraffe for juridiske personer (artikel 9). Forslaget indeholdes desuden bestemmelser om indefrysning og konfiskation (artikel 10) og jurisdiktion (artikel 11). I forslaget harmoniseres endvidere forældelsesfristerne (artikel 12), herunder en minimumsvarighed på mindst fem år og regler om afbrydelse og påbegyndelsen af ​​forældelsesfrister.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om forholdet til anden gældende unionslovgivning (artikel 14) og om samarbejdet mellem medlemsstaterne og OLAF (artikel 15).

2. Det omhandlede retsgrundlag

a) Forslagets retsgrundlag

Kommissionens forslag er baseret på artikel 325, stk. 4, i TEUF, der har følgende ordlyd:

"(4) Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.”

b) Foreslået ændring af retsgrundlaget

Retsudvalget opfordres til at undersøge relevansen af at erstatte artikel 325, stk. 4, i TEUF med artikel 83, stk. 2, i TEUF som retsgrundlag. Artikel 83, stk. 2, i TEUF lyder således:

"2. Når en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved direktiver fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Disse direktiver vedtages efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure, der er identisk med den, der anvendes til vedtagelse af de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel 76”.

Analyse

1. Principper opstillet af Domstolen

Der fremgår visse principper af Domstolens praksis angående valget af retsgrundlag. For det første har valget af rette hjemmel forfatningsretlig betydning, hvad angår konsekvenserne af retsgrundlaget for den materielle kompetence og proceduren(1). For det andet skal hver institution i henhold til artikel 13, stk. 2, i TEU handle inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved traktaten(2). For det tredje fremgår det af Domstolens praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol"(3).

2. Kommissionens valg af hjemmel

Kommissionen har begrundet sit valg af retsgrundlag således: “Artikel 325 giver EU beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Unionens finansielle interesser, som skal "virke afskrækkende"(4). Artikel 325, stk. 4, fastsætter, at lovgivningsmyndigheden skal vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse”(5). Kommissionen forklarer yderligere, at “bekæmpelse af ulovlige handlinger, der skader EU's finansielle interesser, er et meget specifikt politikområde”, og at formålet med artikel 325 er at beskytte ”den særlige interesse, som denne prioriterede politik drejer sig om, nemlig Unionens offentlige midler overalt, hvor de opkræves eller bruges”.

3. Det foreslåede direktivs formål og indhold

Det foreslåede direktiv har til formål at fastlægge de nødvendige bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og straffe herfor (artikel 1). Af betragtning 2 fremgår, at ”for at sikre effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør strafferetten i medlemsstaterne fortsat virke som et supplement til den beskyttelse, forvaltningsretten og civilretten yder mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger på dette område, samtidig med at uoverensstemmelser både inden for og mellem disse retsområder undgås”.

De vigtigste elementer i forslaget med henblik på at nå dette mål er definitionen af strafbare handlinger, indførelse af mindstestraffe og harmonisering af visse aspekter af forældelsesfristerne. Foranstaltninger er nærmere beskrevet ovenfor under "Baggrund", punkt 1.

Det tyder derfor på, at både en styrkelse af strafferetlige bestemmelser i medlemsstaterne med henblik på at forbedre bekæmpelsen af svig og beskyttelse af Unionens finansielle interesser samt en harmonisering af disse bestemmelser kombineret med foranstaltninger, der præciserer og rydder op, er de vigtigste formål med det foreslåede direktiv.

Spørgsmålet, hvorvidt artikel 325, stk. 4, eller artikel 83, stk. 2, i TEUF er det relevante retsgrundlag for det foreliggende forslag, er derfor først og fremmest, hvilken af disse bestemmelser er lex specialis for en sag som den foreliggende: Er artikel 325, stk. 4, i TEUF en lex specialis for foranstaltninger til bekæmpelse af svig/beskyttelse af Unionens finansielle interesser eller er artikel 83, stk. 2, i TEUF lex specialis for visse elementer af harmonisering af de nationale straffelove, hvor denne harmonisering er afgørende for en effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger?

Hvad angår artikel 325 TEUF bør det bemærkes, at den erstatter den tidligere artikel 280, stk. 4, i EF-traktaten(6), der begrænsede de foranstaltninger, der kunne træffes med hjemmel heri således: ”Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler”. Artikel 325, stk. 4, i TEUF indeholder ikke længere denne undtagelse. Det kan derfor hævdes, at denne artikel nu også omfatter beføjelsen til at træffe foranstaltninger til harmonisering af strafferetten. Denne forståelse synes bestemt at ligge til grund for Kommissionens argumentation i begrundelsen til forslaget, selv om spørgsmålet ikke er udtrykkeligt behandlet.

På den anden side er det vigtigt at minde om, at der i Lissabontraktaten med artikel 83, stk. 2, i TEUF blev indført et nyt retsgrundlag for harmonisering af materiel strafferet for at sikre en effektiv gennemførelse af EU-politikker, som har været omfattet af harmoniseringsforanstaltninger. Denne bestemmelse stadfæster Domstolens tidligere kompetence, i henhold til hvilken - på trods af at strafferetten som hovedregel ikke henhørte under Unionens kompetence - der var undtagelser, f.eks. når det var nødvendigt - for at sikre effektivitet ved bekæmpelse af grove handlinger til skade for miljøet - at anvende sanktioner, der var ​​effektive, proportionale, og som stod i rimeligt forhold til lovovertrædelsen og havde afskrækkende virkning(7). Udeladelsen af sidste punktum i artikel 280, stk. 4, i EF-traktaten kan derfor også skyldes indførelsen af denne nye hjemmel. Det er interessant at bemærke, at en lignende udeladelse har fundet sted på toldsamarbejdsområdet: Artikel 135 i EF-traktaten(8) indeholdt samme sidste punktum, som artikel 280 i EF-traktaten, mens den tilsvarende bestemmelse i TEUF, nemlig artikel 33(9), ikke længere indeholder en sådan undtagelse.

Hvad angår tilblivelsen af ​​artikel 83, stk. 2, i TEUF, er det værd at bemærke, at der i materialerne vedrørende konventionen er belæg for, at indførelsen af ​​et retsgrundlag i traktaten, der hjemler udstedelsen af ​​minimumsregler om materiel strafferet, blev anset for hensigtsmæssigt i forbindelse med beskyttelsen af ​​Unionens finansielle interesser(10). Dette understøtter ideen om, at artikel 83, stk. 2, i TEUF – som udgør dette nye retsgrundlag – er en lex specialis, for så vidt angår overdragelsen af kompetence på området for materiel strafferet. Det bemærkes endvidere, at artikel 83, stk. 2, i TEUF indeholder specifikke krav (”absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik […]”) og begrænser indholdet af de regler, der kan have hjemmel i denne bestemmelse (”minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område”). Desuden er der indført en særlig nødbremsemekanisme i artikel 83, stk. 3. Det ville være overraskende, hvis disse begrænsninger kunne omgås ved at anvende et andet materielt retsgrundlag. Hvis det ville være muligt at påberåbe sig forskellige potentielle retsgrundlag for politikker med indhold, ville det være til hinder for at sammenhængende udvikling af fremtidig lovgivning på området for harmonisering af strafferetten. Dette kan ikke have været hensigten med Lissabontraktaten.

Endelig bør det nævnes, at artikel 86 i TEUF indeholder en bestemmelse om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed ”for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser”.(11) Dette viser, at ikke alle foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af svig og andre aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser, er udtømmende reguleret ved artikel 325 i TEUF, hvilket giver mulighed for, at artikel 83, stk. 2, i TEUF regulerer organiseringen af den materielle strafferet med dette formål.

På denne baggrund og for at artikel 83, stk. 2, i TEUF omfatter det foreslåede direktiv, vil det være nødvendigt at fastslå, at de foreslåede foranstaltninger er "absolut nødvendige" for politikken til bekæmpelse af svig. Kommissionen har i den henseende fremført stærke argumenter i begrundelsen for forslaget.

Hvad angår indholdet af de foreslåede foranstaltninger, skal forslagene vurderes med henblik på, hvorvidt de ikke går ud over ”minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område”. Eftersom Kommissionen fortrinsvist har forslået harmoniserede definitioner og minimumsstraffe samt nogle ledsageforanstaltninger, synes artikel 83, stk. 2, i TEUF ved første øjekast at dække de vigtigste elementer i forslaget. Spørgsmålet bør dog tages i betragtning under de videre drøftelser i lovgivningsproceduren.

Retsudvalgets henstilling

Retsudvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på sit møde den 27. november 2012. På dette møde vedtog Retsudvalget enstemmigt(12) (for: 17; imod: 0; hverken/eller: 0) at henstille, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser bør være artikel 83, stk. 2, i TEUF.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

(1)

Udtalelse 2/00, Cartagena-protokollen, Sml. 2001 I, s. 9713, præmis 5; Sag C-370/07, Kommissionen mod Rådet, Saml. 2009-I, s. 8917, præmis 46-49; udtalelse 1/08, almindelig overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), Sml. 2009-I, s. 11129, præmis 110.

(2)

Sag C-403/05, Parlamentet mod Kommissionen, Sml. 2007-I, s. 9045, præmis 49, og den deri nævnte retspraksis.

(3)

Se senest dommen i sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009-I, s. 7585.

(4)

Jf. ordlyden af artikel 325, stk. 1, i TEUF: ”1. Unionen og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne artikel, som virker afskrækkende og er af en sådan art, at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.”

(5)

COM(2012)0363, Begrundelse, s. 6.

(6)

EF-traktatens artikel 280, stk. 4: "4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Revisionsretten de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser, med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne. Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler. (Fremhævelse tilføjet).

(7)

Sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet, Saml. 2005-I, s. 7879, præmis 48-51; sag C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007-I, s. 9097, præmis 66-69.

(8)

EF-traktatens artikel 135: ”Inden for denne traktats anvendelsesområde træffer Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen. Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.” (Fremhævelse tilføjet).

(9)

Artikel 33 i TEUF: ”Inden for traktaternes anvendelsesområde træffer Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen”.

(10)

Endelig rapport fra Arbejdsgruppe X "Frihed, sikkerhed og retfærdighed", CONV 426/02, s.. 10: Arbejdsgruppen finder det derfor hensigtsmæssigt at indføje et retsgrundlag i den nye traktat, der hjemler vedtagelse af minimumsregler [...] hvor den strafbare handling er rettet mod en fælles europæisk interesse, som allerede er i sig selv genstand for en fælles EU-politik (f.eks. forfalskning af euroen, beskyttelse af Unionens finansielle interesser), bør tilnærmelse af den materielle strafferet være en del af værktøjskassen med foranstaltninger med henblik på udøvelse af denne politik, når ikke-strafferetlige regler er utilstrækkelige”.

(11)

Artikel 86, stk. 1, i TEUF: "1. For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan Rådet ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse”.

(12)

Til stede ved den endelige afstemning: Raffaele Baldassarre (næstformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Françoise Castex (næstformand), Sergio Gaetano Cofferati, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne (formand), Eva Lichtenberger, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Angelika Niebler, Evelyn Regner (næstformand), Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Axel Voss, Cecilia Wikström.


UDTALELSE fra Retsudvalget(*) (6.11.2013)

til Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

(COM(2012)0363 – C7‑0192/2012 – 2012/0193(COD))

Ordfører for udtalelse (*): Tadeusz Zwiefka

(*)       Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Henvisning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325, stk. 4,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83, stk. 2,

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at sikre effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør strafferetten i medlemsstaterne fortsat virke som et supplement til den beskyttelse, forvaltningsretten og civilretten yder mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger på dette område, samtidig med at uoverensstemmelser både inden for og mellem disse retsområder undgås.

 

(2) For at sikre effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning i beskyttelsen mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger og for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes bedst muligt, bør de foranstaltninger, der er vedtaget på civilretligt og forvaltningsretligt grundlag, suppleres af bestemmelser vedtaget på grundlag af strafferetten i medlemsstaterne, samtidig med at uoverensstemmelser både inden for og mellem disse retsområder undgås.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Unionens finansielle interesser kan blive skadet, når individuelle tilbudsgivere afgiver oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende myndigheder, der er baseret på oplysninger, som de uretmæssigt har opnået direkte eller indirekte fra den ordregivende myndighed, med det formål at omgå eller misbruge reglerne for den offentlige indkøbs- eller tilskudsprocedure. En sådan adfærd har mange lighedspunkter med svig, men opfylder ikke nødvendigvis alle betingelserne for, at tilbudsgiverens handling kan kvalificeres som svig, eftersom hans bud vil kunne opfylde alle udbudskravene. Ulovlig samordning mellem tilbudsgivere strider mod Unionens konkurrenceregler og den tilsvarende nationale lovgivning; denne form for adfærd kvalificeres allerede som en strafbar handling overalt i Unionen og bør holdes uden for dette direktivs anvendelsesområde.

(6) Unionens finansielle interesser kan blive skadet, når individuelle tilbudsgivere afgiver oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende myndigheder, der er baseret på oplysninger, som de har opnået ulovligt direkte eller indirekte fra den ordregivende myndighed, med det formål at omgå eller bryde reglerne for den offentlige indkøbs- eller tilskudsprocedure. En sådan adfærd har mange lighedspunkter med svig, men har ikke nødvendigvis alle de nødvendige karakteristika til, at tilbudsgiverens handling kan kvalificeres som svig, eftersom hans bud vil kunne opfylde alle nødvendige kriterier. Ulovlig samordning mellem tilbudsgivere strider mod Unionens konkurrenceregler og den tilsvarende nationale lovgivning; denne form for adfærd kvalificeres allerede som en strafbar handling overalt i Unionen og bør holdes uden for dette direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bestikkelse udgør en særligt alvorlig trussel mod Unionens finansielle interesser og kan i mange tilfælde også være forbundet med svigagtig adfærd. Det er derfor nødvendigt udtrykkeligt at definere sådanne handlinger som strafbare handlinger. Det må sikres, at sådanne handlinger falder ind under definitionen, uanset om de udøves i strid med en tjenstlig forpligtelse eller ej. Med hensyn til passiv bestikkelse og misbrug af offentlige midler er der behov for at indføje en definition på offentligt ansatte, som omfatter alle, der virker i offentlig tjeneste, uanset om de er tjenestemænd, valgt eller ansat på kontrakt, samt alle, der har til opgave at levere offentlige tjenester til borgerne eller i den almene interesse uden at have en officiel offentlig funktion, såsom kontrahenter, der også forvalter EU-midler.

Bestikkelse udgør en særligt alvorlig trussel mod Unionens finansielle interesser og kan i mange tilfælde også være forbundet med svigagtig adfærd. Det er derfor nødvendigt udtrykkeligt at definere sådanne handlinger som strafbare handlinger. Det må sikres, at sådanne handlinger falder ind under definitionen, uanset om de udøves i strid med en tjenstlig forpligtelse eller ej. Med hensyn til passiv bestikkelse og misbrug af offentlige midler er der behov for at indføje en definition på offentligt ansatte, som omfatter alle, der virker i offentlig tjeneste, uanset om de er tjenestemænd, valgt eller ansat på kontrakt i Unionen, i medlemsstaterne eller i tredjelande. Privatpersoner forvalter i stigende grad EU-midler. For i tilstrækkeligt omfang at beskytte EU-midler mod bestikkelse og misbrug af offentlige midler bør definitionen af "offentligt ansat" i dette direktiv derfor også omfatte personer, der ikke har en officiel offentlig funktion, men ikke desto mindre er udnævnt og på tilsvarende vis virker i offentlig tjeneste vedrørende EU-midler som f.eks. kontrahenter, der forvalter sådanne midler.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Unionens finansielle interesser kan skades ved, at en offentligt ansat misbruger midler eller aktiver til et andet end det tilsigtede formål med det forsæt at skade Unionens finansielle interesser. Det er derfor nødvendigt at indføre en præcis definition af strafbare handlinger i forbindelse med en sådan adfærd.

(9) Unionens finansielle interesser kan skades ved, at en offentligt ansat misbruger midler eller aktiver til et andet end det tilsigtede formål med det forsæt at skade Unionens finansielle interesser. Det er derfor nødvendigt at indføre en præcis og entydig definition af strafbare handlinger i forbindelse med en sådan adfærd.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) For at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser med foranstaltninger, der virker afskrækkende overalt i Unionen, bør medlemsstaterne desuden fastsætte visse mindsteregler om straftyper og strafniveauer for de i dette direktiv omhandlede strafbare handlinger. Disse straffe bør ikke være mere vidtgående, end hvad der står i et rimeligt forhold til den strafbare handling, og der bør fastsættes en beløbstærskel for handlinger, som det ikke er nødvendigt at kriminalisere, når tærsklen ikke er overskredet.

(12) For at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser med foranstaltninger, der virker afskrækkende overalt i Unionen, bør medlemsstaterne desuden fastsætte visse regler om straftyper og strafniveauer for de i dette direktiv omhandlede strafbare handlinger.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For fysiske personer bør sanktionerne i grovere tilfælde omfatte fængselsstraffe. De grove tilfælde bør defineres på grundlag af et mindstebeløb for den samlede skade, som den strafbare handling har forvoldt Unionens budget og eventuelle andre budgetter. Det er nødvendigt at indføre minimums- og maksimumrammer for fængselsstraffe for at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser overalt i Unionen. En mindstestraf på seks måneder sikrer, at der kan udstedes og fuldbyrdes en europæisk arrestordre for de strafbare handlinger, der er nævnt i artikel 2 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, hvilket vil sikre et så effektivt samarbejde mellem de nationale retsvæsener og retshåndhævelsesmyndigheder som muligt. Disse sanktioner vil desuden virke stærkt afskrækkende i hele Europa. Sanktionsniveauet bør skærpes i de tilfælde, hvor den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA.

(14) For fysiske personer bør sanktionerne omfatte fængselsstraffe. Det er nødvendigt at indføre minimums- og maksimumrammer for fængselsstraffe for at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser overalt i Unionen. En mindstestraf på seks måneder sikrer, at der kan udstedes og fuldbyrdes en europæisk arrestordre for de strafbare handlinger, der er nævnt i artikel 2 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, hvilket vil sikre et så effektivt samarbejde mellem de nationale retsvæsener og retshåndhævelsesmyndigheder som muligt. Disse sanktioner vil desuden virke stærkt afskrækkende i hele Europa. Sanktionsniveauet bør skærpes i de tilfælde, hvor den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) budgetterne for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne eller de budgetter, disse forvalter og overvåger.

b) budgetterne for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i medfør af traktaterne eller de budgetter, disse forvalter og overvåger.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel forstås ved "offentligt ansat":

Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel forstås ved "offentligt ansat":

a) enhver, som virker i offentlig tjeneste for Den Europæiske Union eller i medlemsstaterne eller tredjelande ved at bestride et lovgivende, forvaltende eller retsligt hverv

a) enhver EU-tjenestemand eller national tjenestemand, herunder enhver national tjenestemand fra en anden medlemsstat og enhver national tjenestemand fra et tredjeland

 

i) "EU-tjenestemand":

 

- enhver, der har status som tjenestemand eller kontraktansat i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union

 

- enhver, som af medlemsstaterne eller af en offentlig eller privat institution er stillet til rådighed for Den Europæiske Union, og som dér udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

 

Medlemmer af de organer, der er oprettet i overensstemmelse med traktaterne, samt personalet i disse organer sidestilles med EU-tjenestemænd, for så vidt vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ikke finder anvendelse på dem.

 

ii) "national tjenestemand": en tjenestemand eller en anden person, der virker i offentlig tjeneste, som defineret i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor personen varetager hvervet.

 

For så vidt angår retsforfølgning i en medlemsstat, der involverer en tjenestemand i en anden medlemsstat, eller en national tjenestemand fra et tredjeland, er førstnævnte medlemsstat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af "national tjenestemand", i det omfang denne definition er forenelig med dens nationale lovgivning.

b) enhver anden person, der uden at bestride et sådant hverv virker i offentlig tjeneste for Unionen eller i medlemsstaterne eller tredjelande ved at deltage i forvaltning af eller afgørelser om Unionens finansielle interesser.

b) enhver anden person, der er udnævnt og virker i offentlig tjeneste, der omfatter forvaltning af eller afgørelser om Unionens finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.

Begrundelse

Dette ændringsforslag er baseret på definitionen af tjenestemand i den første protokol til den gældende konvention om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som er velkendt og accepteret af medlemsstaterne.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Artikel 15 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig)

Samarbejde mellem medlemsstaterne, Den Europæiske Revisionsret, de nationale revisionsinstitutioner, de ansatte i EU's institutioner, revisorer og Europa-Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig)

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Den Europæiske Revisionsret, de nationale revisionsinstitutioner (f.eks. i forbindelse med transaktioner foretaget inden for rammerne af ordninger med fælles forvaltning) og de revisorer, der er ansvarlige for revision af budgetterne for institutioner, organer og agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, eller for revision af budgetter, der forvaltes og revideres af institutionerne, underretter OLAF om de strafbare handlinger, som de måtte få kendskab til under deres revision, og holdes strafferetligt ansvarlige i tilfælde af undladelse heraf. Indberetningerne i sig selv gør dog ikke, at de kan retsforfølges.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. De ansatte i EU's institutioner underretter OLAF om de strafbare handlinger, som de måtte få kendskab til under deres revision, og holdes strafferetligt ansvarlige i tilfælde af undladelse heraf. Indberetningerne i sig selv gør dog ikke, at de kan retsforfølges.

PROCEDURE

Titel

Strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

Referencer

COM(2012)0363 – C7-0192/2012 – 2012/0193(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

11.9.2012

LIBE

11.9.2012

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

11.9.2012

Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet

13.6.2013

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Tadeusz Zwiefka

18.9.2012

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

       

10.6.2013

Behandling i udvalg

30.5.2013

9.7.2013

 

 

Dato for vedtagelse

5.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Eva Lichtenberger, József Szájer


PROCEDURE

Titel

Strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

Referencer

COM(2012)0363 – C7-0192/2012 – 2012/0193(COD)

Dato for høring af EP

11.7.2012

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

11.9.2012

LIBE

11.9.2012

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

11.9.2012

JURI

11.9.2012

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

ECON

11.9.2012

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

13.6.2013

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Ingeborg Gräßle

9.12.2013

Juan Fernando López Aguilar

9.12.2013

 

 

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

       

10.6.2013

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

27.11.2012

 

 

 

Behandling i udvalg

22.1.2014

20.2.2014

20.3.2014

 

Dato for vedtagelse

20.3.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

2

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Marta Andreasen, Inés Ayala Sender, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Zuzana Brzobohatá, Philip Claeys, Carlos Coelho, Ioan Enciu, Frank Engel, Cornelia Ernst, Monika Flašíková Beňová, Kinga Gál, Kinga Göncz, Ingeborg Gräßle, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Lívia Járóka, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Anthea McIntyre, Nuno Melo, Louis Michel, Claude Moraes, Jan Mulder, Monika Panayotova, Antigoni Papadopoulou, Carmen Romero López, Paul Rübig, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Kyriacos Triantaphyllides, Axel Voss, Renate Weber, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Cornelis de Jong, Mariya Gabriel, Iliana Malinova Iotova, Jean Lambert, Hubert Pirker, Olle Schmidt, Czesław Adam Siekierski, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Jo Leinen, Emilio Menéndez del Valle, Luis Yáñez-Barnuevo García

Dato for indgivelse

25.3.2014

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik