BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed

    25.3.2014 - (COM(2013)0715 – C7‑0385/2013 – 2013/0340(NLE)) - *

    Udvalget om Industri, Forskning og Energi
    Ordfører: Romana Jordan


    Procedure : 2013/0340(NLE)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0252/2014
    Indgivne tekster :
    A7-0252/2014
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed

    (COM(2013)0715 – C7‑0385/2013 – 2013/0340(NLE))

    (Høring)

    Europa-Parlamentet,

    –       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0715),

    –       der henviser til artikel 31 og 32 i Euratom-traktaten, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0385/2013),

    –       der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

    –       der henviser til forretningsordenens artikel 55,

    –       der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0252/2014),

    1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

    2.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i Euratom-traktaten;

    3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

    4.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

    5.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

    Ændringsforslag  1

    Forslag til direktiv

    Henvisning 4 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    under henvisning til Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet, som blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og alle EU's medlemsstater i 1998,

    Ændringsforslag  2

    Forslag til direktiv

    Henvisning 4 b (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    under henvisning til gennemførelsen af Århuskonventionen inden for rammerne af nuklear sikkerhed som indført ved initiativet "Aarhus Convention and Nuclear", og som pålægger medlemsstaterne at offentliggøre centrale oplysninger om nuklear sikkerhed og at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen,

    Ændringsforslag  3

    Forslag til direktiv

    Betragtning 6

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (6) Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald33 pålægger medlemsstaterne forpligtelser til at fastsætte og opretholde en national ramme for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

    (6) Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald33 pålægger medlemsstaterne forpligtelser til at fastsætte og opretholde en national ramme for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. I Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter33a henvistes der til, at farerne ved nukleart affald på ny blev fremhævet i forbindelse med Fukushima-atomkraftulykken.

    __________________

    __________________

    33 EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48.

    33 EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48.

     

    33a P7_TA(2013)0089.

    Ændringsforslag  4

    Forslag til direktiv

    Betragtning 7

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (7) I Rådets konklusioner af 8. maj 2007 om nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald34 blev det fremhævet, at "nuklear sikkerhed er et nationalt ansvar, der forvaltes i EU-regi, hvor det er relevant. Beslutninger om sikkerhedsforanstaltninger og tilsyn med nukleare anlæg henhører fortsat udelukkende under operatørerne og de nationale myndigheder.

    (7) I Rådets konklusioner af 8. maj 2007 om nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald34 blev det fremhævet, at "nuklear sikkerhed er et nationalt ansvar, der forvaltes i EU-regi, hvor det er relevant. Beslutninger om sikkerhedsforanstaltninger og tilsyn med nukleare anlæg henhører fortsat udelukkende under operatørerne og de nationale myndigheder. I sin beslutning af 14. marts 2013 om risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter tog Europa-Parlamentet imidlertid den grænseoverskridende relevans af nuklear sikkerhed til efterretning ved eksempelvis at henstille, at periodiske sikkerhedsvurderinger bør bygge på fælles sikkerhedsstandarder, eller at grænseoverskridende sikkerhed og tilsyn bør sikres. I denne beslutning opfordredes der til fastlæggelse og gennemførelse af bindende nukleare sikkerhedsstandarder.

    __________________

    __________________

    34 Vedtaget af Coreper den 25. april 2007 (dok. ref. 8784/07) og Rådet (økonomi og finans) den 8. maj 2007.

    34 Vedtaget af Coreper den 25. april 2007 (dok. ref. 8784/07) og Rådet (økonomi og finans) den 8. maj 2007.

    Ændringsforslag  5

    Forslag til direktiv

    Betragtning 15

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (15) En stærk og uafhængig kompetent tilsynsmyndighed er en grundlæggende betingelse for EU-lovgivningen om nuklear sikkerhed. Myndighedens uafhængighed og dens upartiske og gennemsigtige udøvelse af sine beføjelser er afgørende betingelser for en høj grad af nuklear sikkerhed. Tilsynsmyndighedens objektive afgørelser og håndhævelsesforanstaltninger bør træffes uden uretmæssig påvirkning udefra, der kan kompromittere sikkerheden såsom pres på grund af ændrede politiske, økonomiske eller samfundsmæssige omstændigheder eller pres fra statslige organer eller andre offentlige eller private enheder. De negative følger af manglende uafhængighed var tydelige i Fukushima-ulykken. Bestemmelserne i direktiv 2009/71/Euratom om funktionel adskillelse af kompetente tilsynsmyndigheder bør styrkes for at sikre tilsynsmyndighedernes faktiske uafhængighed og garantere, at de har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne udøve det ansvar, de har fået tildelt, forsvarligt. Især bør tilsynsmyndigheden have tilstrækkelige juridiske beføjelser, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige finansielle ressourcer til en forsvarlig opfyldelse af de tildelte ansvarsopgaver. De øgede krav, der har til formål at sikre uafhængigheden i udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver, bør dog ikke forhindre et tæt samarbejde med andre relevante nationale myndigheder, hvis det er hensigtsmæssigt, eller gribe ind i generelle politiske retningslinjer udstedt af regeringen, som ikke vedrører tilsynsbeføjelser eller -opgaver.

    (15) En stærk og uafhængig kompetent tilsynsmyndighed er en grundlæggende betingelse for EU-lovgivningen om nuklear sikkerhed. Myndighedens retlige uafhængighed og dens upartiske og gennemsigtige udøvelse af sine beføjelser er afgørende betingelser for en høj grad af nuklear sikkerhed. Tilsynsmyndighedens objektive afgørelser og håndhævelsesforanstaltninger bør træffes uden uretmæssig påvirkning udefra, der kan kompromittere sikkerheden såsom pres på grund af ændrede politiske, økonomiske eller samfundsmæssige omstændigheder eller pres fra statslige organer eller andre offentlige eller private enheder. De negative følger af manglende uafhængighed var tydelige i Fukushima-ulykken. Bestemmelserne i direktiv 2009/71/Euratom om funktionel adskillelse af kompetente tilsynsmyndigheder bør styrkes for at sikre tilsynsmyndighedernes faktiske uafhængighed og garantere, at de har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne udøve det ansvar, de har fået tildelt, forsvarligt. Især bør tilsynsmyndigheden have tilstrækkelige juridiske beføjelser, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige finansielle ressourcer til en forsvarlig opfyldelse af de tildelte ansvarsopgaver. De øgede krav, der har til formål at sikre uafhængigheden i udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver, bør dog ikke forhindre et tæt samarbejde med andre relevante nationale myndigheder og Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, eller gribe ind i generelle politiske retningslinjer udstedt af regeringen, som ikke underminerer den nationale myndigheds tilsynsbeføjelser eller -opgaver.

    Ændringsforslag  6

    Forslag til direktiv

    Betragtning 22

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (22) For at sikre, at de rette kvalifikationer erhverves, og at tilstrækkelige kompetenceniveauer nås og opretholdes, bør alle parter sørge for, at alle medarbejdere (også underleverandører), der har ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og for nødberedskab og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, indgår i en løbende uddannelsesproces. Det kan ske ved at sørge for uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner, procedurer for periodisk evaluering og opdatering af uddannelsesprogrammer samt tilstrækkelige bevillinger på budgettet til uddannelse.

    (22) For at sikre, at de rette kvalifikationer erhverves, og at tilstrækkelige kompetenceniveauer nås og opretholdes, bør alle parter sørge for, at alle medarbejdere (også underleverandører), der har ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og for nødberedskab og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, indgår i en løbende uddannelsesproces. Det kan ske ved at sørge for uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner, procedurer for periodisk evaluering og opdatering af uddannelsesprogrammer og ved udveksling af knowhow mellem lande inden og uden for Unionen samt tilstrækkelige bevillinger på budgettet til uddannelse.

    Ændringsforslag  7

    Forslag til direktiv

    Betragtning 23

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (23) En anden vigtig erfaring fra Fukushima-atomkraftulykken er betydningen af at styrke åbenheden om nukleare sikkerhedsspørgsmål. Åbenhed er også et vigtigt middel til at fremme uafhængighed i beslutningstagningen på tilsynsområdet. Derfor bør de nuværende bestemmelser i direktiv 2009/71/Euratom om, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for offentligheden, være mere specifikke med hensyn til, hvilken type information der som minimum skal stilles til rådighed af den kompetente tilsynsførende myndighed og af tilladelsesindehaveren og inden for hvilke tidsrammer. Med det formål bør f.eks. typen af oplysninger, der som minimum skal stilles til rådighed af den kompetente tilsynsmyndighed og af tilladelsesindehaveren som led i deres bredere åbenhedsstrategier, identificeres. Oplysningerne bør videregives i tide, især i tilfælde af unormale begivenheder og ulykker. Resultater af periodiske sikkerhedsvurderinger og internationale peerevalueringer bør også offentliggøres.

    (23) En anden vigtig erfaring fra Fukushima-atomkraftulykken er betydningen af at styrke åbenheden om nukleare sikkerhedsspørgsmål. Åbenhed er også et vigtigt middel til at fremme uafhængighed i beslutningstagningen på tilsynsområdet. Derfor bør de nuværende bestemmelser i direktiv 2009/71/Euratom om, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for offentligheden, være mere specifikke med hensyn til, hvilken type information der som minimum skal stilles til rådighed af den kompetente tilsynsførende myndighed og af tilladelsesindehaveren og inden for hvilke tidsrammer. Med det formål bør f.eks. typen af oplysninger, der som minimum skal stilles til rådighed af den kompetente tilsynsmyndighed og af tilladelsesindehaveren som led i deres bredere åbenhedsstrategier, identificeres. Oplysningerne bør videregives i tide, især i tilfælde af hændelser og ulykker. Resultater af periodiske sikkerhedsvurderinger og internationale peerevalueringer bør også offentliggøres. Europa-Parlamentet krævede i sin beslutning af 14. marts 2013 om risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter, at borgerne i Unionen fuldt ud skulle underrettes og høres om nuklear sikkerhed i Unionen.

    Ændringsforslag  8

    Forslag til direktiv

    Betragtning 24

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (24) Kravene i dette direktiv om gennemsigtighed supplerer dem i den gældende Euratom-lovgivning. Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare42 pålægger medlemsstaterne at underrette Kommissionen og andre medlemsstater i tilfælde af strålingsfare på deres område, mens Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 198943 omfatter krav til medlemsstaterne om oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare og sørge for forudgående og løbende information til den befolkning, som kan tænkes at blive berørt i tilfælde af strålingsfare. Ud over de oplysninger, der skal stilles til rådighed ved en sådan begivenhed, skal medlemsstaterne i henhold til dette direktiv sørge for tilstrækkelige gennemsigtighedsbestemmelser med omgående og regelmæssigt opdateret videregivelse af oplysninger for at sikre, at arbejdstagere og befolkning holdes informeret om alle begivenheder, der vedrører nuklear sikkerhed, herunder unormale begivenheder og ulykker. Desuden skal offentligheden have lejlighed til reelt at deltage i godkendelsesprocessen for nukleare anlæg, og den kompetente tilsynsmyndighed skal stille alle sikkerhedsrelaterede oplysninger til rådighed uafhængigt og uden at skulle indhente forudgående samtykke fra andre offentlige eller private enheder.

    (24) Kravene i dette direktiv om gennemsigtighed supplerer dem i den gældende Euratom-lovgivning. Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare42 pålægger medlemsstaterne at underrette Kommissionen og andre medlemsstater i tilfælde af strålingsfare på deres område, mens Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 198943 omfatter krav til medlemsstaterne om oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare og sørge for forudgående og løbende information til den befolkning, som kan tænkes at blive berørt i tilfælde af strålingsfare. Ud over de oplysninger, der skal stilles til rådighed ved en sådan begivenhed, skal medlemsstaterne i henhold til dette direktiv sørge for tilstrækkelige gennemsigtighedsbestemmelser med omgående og regelmæssigt opdateret videregivelse af oplysninger for at sikre, at arbejdstagere og befolkning holdes informeret om alle begivenheder, der vedrører nuklear sikkerhed, herunder hændelser og ulykker.

    __________________

    __________________

    42 EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.

    42 EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.

    43 EFT L 357 af 7.12.1989, s.31.

    43 EFT L 357 af 7.12.1989, s.31.

    Ændringsforslag  9

    Forslag til direktiv

    Betragtning 25

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (25) Med direktiv 2009/71/Euratom indføres juridisk bindende EU-rammebestemmelser for et lovgivningsmæssigt, administrativt og organisatorisk nukleart sikkerhedssystem. De indeholder ikke specifikke krav til nukleare anlæg. I lyset af de tekniske fremskridt, der er gjort af IAEA og De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA) og andre kilder til ekspertise, bl.a. erfaringer fra stresstestene og undersøgelserne af Fukushima-atomkraftulykken, bør direktiv 2009/71/Euratom ændres, så det omfatter Fællesskabets mål for nuklear sikkerhed, der dækker alle faser i de nukleare anlægs livscyklus (placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling).

    (25) Med direktiv 2009/71/Euratom indføres juridisk bindende EU-rammebestemmelser for et lovgivningsmæssigt, administrativt og organisatorisk nukleart sikkerhedssystem. De indeholder ikke specifikke krav til nukleare anlæg. I lyset af de tekniske fremskridt, der er gjort af IAEA og De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA) og andre kilder til ekspertise, bl.a. erfaringer fra stresstestene og undersøgelserne af Fukushima-atomkraftulykken, bør direktiv 2009/71/Euratom ændres, så det omfatter retligt bindende fællesskabsmål for nuklear sikkerhed, der dækker alle faser i de nukleare anlægs livscyklus (placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling).

    Ændringsforslag  10

    Forslag til direktiv

    Betragtning 28

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (28) For nye reaktordesign er der en klar forventning om, at der i det originale design indtænkes det, der for tidligere generationer af reaktorer lå ud over designet. Design-udvidelsesbetingelser er ulykkesbetingelser, der ikke tages i betragtning ved designbasisulykker, men indtænkes, når anlægget designes i overensstemmelse med en metode for bedste skøn, og hvor udslip af radioaktivt materiale holdes inden for acceptable grænser. Design-udvidelsesbetingelser kan omfatte alvorlige ulykkesbetingelser.

    (28) For nye reaktordesign er der en klar forventning om, at der i det originale design indtænkes det, der for tidligere generationer af reaktorer lå ud over designet. Design-udvidelsesbetingelser er ulykkesbetingelser, der ikke tages i betragtning ved designbasisulykker, men indtænkes, når anlægget designes i overensstemmelse med en metode for bedste skøn, og hvor udslip af radioaktivt materiale holdes inden for acceptable grænser. Designudvidelsesbetingelser bør omfatte alvorlige ulykkesbetingelser.

    Ændringsforslag  11

    Forslag til direktiv

    Betragtning 29

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (29) Anvendelsen af begrebet dybdeforsvar i organisatoriske, adfærdsmæssige eller designrelaterede aktiviteter i forbindelse med et nukleart anlæg sikrer, at sikkerhedsaktiviteter er genstand for uafhængige lag af bestemmelser, således at en fejl – hvis den skulle opstå – ville blive opdaget og afhjulpet ved passende foranstaltninger. Hvert af de forskellige lags uafhængige effektivitet er et afgørende element i dybdeforsvaret for at forebygge ulykker og afbøde konsekvenserne, hvis de alligevel sker.

    (29) Anvendelsen af begrebet dybdeforsvar i organisatoriske, adfærdsmæssige eller designrelaterede aktiviteter i forbindelse med et nukleart anlæg sikrer, at sikkerhedsaktiviteter er genstand for uafhængige lag af bestemmelser, således at en fejl – hvis den skulle opstå – ville blive opdaget og afhjulpet eller udbedret ved passende foranstaltninger. Hvert af de forskellige lags uafhængige effektivitet er et afgørende element i dybdeforsvaret for at forebygge ulykker, konstatere og kontrollere afvigelser og afbøde konsekvenserne, hvis de alligevel sker.

    Ændringsforslag  12

    Forslag til direktiv

    Betragtning 33

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (33) Dette direktiv indfører nye bestemmelser om selvvurderinger og peerevalueringer af nukleare anlæg baseret på udvalgte nukleare sikkerhedstemaer, der dækker hele deres livscyklus. På internationalt plan er der allerede bekræftede erfaringer med gennemførelse af sådanne peerevalueringer på atomkraftværker. På EU-niveau viser erfaringerne fra stresstestene værdien af en samordnet vurdering og evaluering af sikkerheden af EU's atomkraftværker. En lignende mekanisme baseret på samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og Kommissionen bør anvendes her. Derfor kunne kompetente tilsynsmyndigheder, der foretager koordinering i forbindelse med ekspertgrupper som ENSREG, bidrage med deres ekspertise til at identificere relevante sikkerhedstemaer og udføre disse peerevalueringer. Skulle medlemmerne undlade i fællesskab at udvælge mindst ét tema, bør Kommissionen vælge et eller flere temaer, der skal gøres til genstand for peerevalueringer. Deltagelse af andre interessenter såsom tekniske støtteorganisationer, internationale observatører eller ngo'er kunne øge værdien af peerevalueringerne.

    (33) Dette direktiv indfører nye bestemmelser om selvvurderinger og peerevalueringer af nukleare anlæg baseret på udvalgte nukleare sikkerhedstemaer, der dækker hele deres livscyklus. På internationalt plan er der allerede bekræftede erfaringer med gennemførelse af sådanne peerevalueringer på atomkraftværker. På EU-niveau viser erfaringerne fra stresstestene værdien af en samordnet vurdering og evaluering af sikkerheden af EU's atomkraftværker. En lignende mekanisme baseret på samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og Kommissionen inden for rammerne af ENSREG bør anvendes her. Derfor kunne kompetente tilsynsmyndigheder, der foretager koordinering i forbindelse med ekspertgrupper som ENSREG, bidrage med deres ekspertise til at identificere relevante sikkerhedstemaer og udføre disse peerevalueringer. Skulle medlemmerne undlade i fællesskab at udvælge mindst ét tema, bør Kommissionen vælge et eller flere temaer, der skal gøres til genstand for peerevalueringer. Deltagelse af andre interessenter såsom tekniske støtteorganisationer, internationale observatører eller ngo'er kunne øge værdien af peerevalueringerne.

    Ændringsforslag  13

    Forslag til direktiv

    Betragtning 33 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (33a) I betragtning af risiciene for overlapning med eksisterende internationale peerevalueringsprocesser og risikoen for intervention i de uafhængige nationale tilsynsmyndigheders arbejde bør temabaserede peerevalueringer bygge på den erfaring, der er opnået af ENSREG og WENRA under genvurderingen af den europæiske sikkerhed efter Fukushima. ENSREG bør af medlemsstaterne få pålagt at vælge temaer, tilrettelægge de temabaserede peerevalueringer og gennemførelsen heraf samt opfølgende foranstaltninger.

    Ændringsforslag  14

    Forslag til direktiv

    Betragtning 35

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (35) Der bør oprettes en passende opfølgningsmekanisme for at sikre, at resultatet af disse peerevalueringer bliver gennemført korrekt. Peerevalueringer bør bidrage til at forbedre individuelle nukleare anlægs sikkerhed samt til at formulere almene tekniske sikkerhedshenstillinger og -retningslinjer, der er gyldige i hele EU.

    (35) Der bør oprettes en passende opfølgningsmekanisme for at sikre, at resultatet af disse peerevalueringer bliver gennemført korrekt. Peerevalueringer bør bidrage til at forbedre individuelle nukleare anlægs sikkerhed i forbindelse med forskellige anvendelser samt til at formulere almene tekniske sikkerhedshenstillinger og -retningslinjer, der er gyldige i hele EU.

    Ændringsforslag  15

    Forslag til direktiv

    Betragtning 36

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    (36) Såfremt Kommissionen afdækker væsentlige afvigelser eller forsinkelser med gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra peerevalueringen, bør Kommissionen opfordre de kompetente tilsynsmyndigheder i ikkeberørte medlemsstater til at tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et fuldstændigt billede af situationen og informere den berørte medlemsstat om mulige foranstaltninger til at afhjælpe evt. afdækkede mangler.

    (36) Såfremt Kommissionen i tæt samarbejde med ENSREG afdækker væsentlige afvigelser eller forsinkelser med gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra peerevalueringen, bør Kommissionen opfordre de kompetente tilsynsmyndigheder i ikkeberørte medlemsstater til at tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et fuldstændigt billede af situationen og informere den berørte medlemsstat om mulige foranstaltninger til at afhjælpe evt. afdækkede mangler.

    Ændringsforslag  16

    Forslag til direktiv

    Betragtning 42 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    (42a) ENSREG, som har erfaring med de europæiske stresstest, og som består af alle Unionens nukleare sikkerhedskontrolorganer og Kommissionen, bør inddrages tæt i udvælgelsen af de temaer, der skal være genstand for regelmæssige peerevalueringer, i tilrettelæggelsen af disse temabaserede peerevalueringer og i sikringen af deres opfølgning, navnlig hvad angår gennemførelsen af henstillingerne.

    Ændringsforslag  17

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 2

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 1 – litra c

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    c) at sikre, at medlemsstaterne indfører passende nationale ordninger, således at nukleare anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles på en sådan måde, at uautoriserede radioaktive udslip undgås.

    c) at sikre, at medlemsstaterne indfører passende nationale ordninger, således at nukleare anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles på en sådan måde, at uautoriserede radioaktive udslip begrænses til et minimum.

    Ændringsforslag  18

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 1 – litra d

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    2a) I artikel 1 tilføjes følgende litra:

     

    "d) at fremme og styrke den nukleare sikkerhedskultur."

    Ændringsforslag  19

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 7

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    7) "unormal begivenhed": enhver utilsigtet hændelse, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til beskyttelse eller nuklear sikkerhed

    udgår

    Begrundelse

    For at sikre overensstemmelse med IAEA's definitioner udgår denne definition og erstattes med definitionen af "hændelse".

    Ændringsforslag  20

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 7 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    7a) "hændelse": utilsigtet begivenhed, herunder driftsfejl, udstyrssvigt, første hændelser, forløbere for ulykker, nærved-hændelser eller andre uheld, eller uautoriserede handlinger, ondsindede eller ikke-ondsindede, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til beskyttelse eller sikkerhed

    Begrundelse

    For at sikre overensstemmelse med IAEA's definition.

    Ændringsforslag  21

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 8

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    8) "ulykke": uforudset begivenhed, bl.a. driftsfejl, udstyrssvigt og andre uheld, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til beskyttelse eller nuklear sikkerhed

    8) "ulykke": utilsigtet begivenhed, bl.a. driftsfejl, udstyrssvigt og andre uheld, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til beskyttelse eller nuklear sikkerhed

    Begrundelse

    For at sikre overensstemmelse med IAEA's definition.

    Ændringsforslag  22

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 8 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    8a) "ulykkesbetingelser": afvigelser fra normal drift, som er mindre hyppige og alvorligere end forventede driftsforstyrrelser, og som omfatter designbasisulykker og designudvidelsesbetingelser

    Ændringsforslag  23

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 12

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    12) "med rimelighed kan lade sig gøre": ud over at opfylde kravene til god teknisk praksis bør der tilstræbes yderligere sikkerheds- eller risikobegrænsende foranstaltninger med henblik på design, ibrugtagning, drift og afvikling af et nukleart anlæg, og disse foranstaltninger bør gennemføres, medmindre det kan påvises, at de står i klart misforhold til den sikkerhedsgevinst, de skulle give

    12) "med rimelighed er praktisk muligt": ud over at opfylde kravene til god teknisk praksis bør der tilstræbes yderligere sikkerheds- eller risikobegrænsende foranstaltninger med henblik på design, ibrugtagning, drift og afvikling af et nukleart anlæg, og disse foranstaltninger bør gennemføres, medmindre den nationale tilsynsmyndighed accepterer, at det påvises, at de står i klart misforhold til den sikkerhedsgevinst, de skulle give

     

    (Forslaget om at ændre "med rimelighed kan lade sig gøre" til "med rimelighed er praktisk muligt" finder anvendelse på hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

    Ændringsforslag  24

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 13

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    13) "designbasis": den række af betingelser og begivenheder, der eksplicit tages i betragtning ved designet af et anlæg ifølge de opstillede kriterier, og som anlægget i kraft af den planlagte drift af sikkerhedssystemer kan modstå uden at overskride de tilladte grænser

    13) "designbasis": den række og kumulerede effekt af betingelser og begivenheder, der eksplicit tages i betragtning ved designet af et anlæg ifølge de opstillede kriterier, og som anlægget i kraft af den planlagte drift af sikkerhedssystemer kan modstå uden at overskride de tilladte grænser

    Ændringsforslag  25

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 14

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    14) "designbasisulykke": en ulykke, et anlæg er designet til at modstå ifølge de opstillede kriterier, og hvor skaden på brændstof og udslippet af radioaktivt materiale holdes inden for de tilladte grænser

    14) "designbasisulykke": en ulykke, der forårsager ulykkesbetingelser, et anlæg er designet til at modstå ifølge de opstillede designkriterier og den forsigtigt beregnede metodologi, og hvor udslip af radioaktivt materiale holdes inden for de acceptable grænser

    Ændringsforslag  26

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 15

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    15) "designbasisoverskridende ulykke": en ulykke, der er tænkelig, men som der ikke fuldt ud blev taget højde for ved designet, da den blev anset for at være for usandsynlig

    udgår

    Ændringsforslag  27

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 16 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    16a) "designudvidelsesbetingelser": ulykkesbetingelser, der ikke tages i betragtning ved designbasisulykker, men som der tages højde for, når anlægget designes i overensstemmelse med en metode for bedste skøn, og hvor udslip af radioaktivt materiale holdes inden for acceptable grænser. Design-udvidelsesbetingelser kan omfatte alvorlige ulykkesbetingelser.

    Ændringsforslag  28

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 17 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    17a) "verificering": en undersøgelse, der foretages, mens det sikres, at produkter i denne systemfase, systemets komponenter, metode, beregningsinstrument, computerprogram, udvikling og produktion opfylder alle kravene i den foregående fase

    Ændringsforslag  29

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 4

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 3 – nr. 17 b (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    17b) "alvorlig ulykke": ulykkessituationer, der er mere alvorlige end en designbasisulykke, og som medfører væsentlig ødelæggelse af kernen.

    Begrundelse

    I overensstemmelse med IAEA's definitioner.

    Ændringsforslag  30

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 6 – litra a

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 4 – stk. 1

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser (i det følgende benævnt de "nationale rammebestemmelser") for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, der fordeler ansvarsområder og sikrer koordinering mellem de relevante statslige myndigheder. De nationale rammebestemmelser fastsætter navnlig bestemmelser om:

    1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige, administrative og organisatoriske rammebestemmelser (herefter de "nationale rammebestemmelser") for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, der fordeler ansvarsområder og sikrer koordinering mellem de relevante statslige myndigheder. De nationale rammebestemmelser fastsætter navnlig bestemmelser om:

    Ændringsforslag  31

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 2 – litra a

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    a) er funktionelt adskilt fra alle andre offentlige eller private enheder, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller elektricitetsproduktion

    a) er retligt adskilt fra alle andre offentlige eller private enheder, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller elektricitetsproduktion

    Ændringsforslag  32

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 2 – litra c

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    c) træffer tilsynsbeslutninger, der er baseret på objektive og kontrollerbare sikkerhedsrelaterede kriterier

    c) fastsætter en gennemsigtig beslutningsproces på tilsynsområdet, der er baseret på objektive og kontrollerbare sikkerhedsrelaterede kriterier

    Ændringsforslag  33

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 2 – litra d

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    d) har sine egne tilstrækkelige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget. Finansieringsmekanismen og budgetbevillingsprocessen skal være klart fastlagt i de nationale rammebestemmelser

    d) har sine egne tilstrækkelige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget. Finansieringsmekanismen og budgetbevillingsprocessen skal være klart fastlagt i de nationale rammebestemmelser og bør indeholde bestemmelser, for så vidt angår passende erhvervelse af ny og forvaltning af eksisterende viden, ekspertise og færdigheder

    Ændringsforslag  34

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 2 – litra e

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    e) har et passende antal ansatte med de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring og ekspertise

    e) har et passende antal ansatte, som alle, navnlig for de politisk valgte bestyrelsesmedlemmers vedkommende, besidder de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring og ekspertise til at opfylde dens forpligtelser, og som har adgang til eksterne videnskabelige og tekniske ressourcer samt understøttende ekspertise i det omfang, det skønnes nødvendigt til at understøtte dens tilsynsfunktioner og i overensstemmelse med principperne om tilsynsmæssige processers gennemsigtighed, uafhængighed og integritet

    Ændringsforslag  35

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    3a. Personer med ledelsesansvar inden for den kompetente tilsynsmyndighed udnævnes i henhold til klart fastlagte procedurer og betingelser for udnævnelse. De kan afsættes i embedsperioden, især hvis de ikke overholder de krav om uafhængighed, der er fastsat i denne artikel, eller hvis de er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national ret. Der skal fastlægges en passende "afkølingsperiode" i forbindelse med stillinger, hvor der kan være en potentiel interessekonflikt.

    Ændringsforslag  36

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 3 – litra e

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    e) at udføre håndhævelsesforanstaltninger, herunder suspension af driften af et nukleart anlæg i overensstemmelse med betingelserne i de i artikel 4, stk. 1, nævnte nationale rammebestemmelser..

    e) at udføre håndhævelsesforanstaltninger, herunder sanktioner i overensstemmelse med artikel 9a og suspension af driften af et nukleart anlæg i overensstemmelse med betingelserne i de i artikel 4, stk. 1, nævnte nationale rammebestemmelser.

    Ændringsforslag  37

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 7

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 5 – stk. 3 – litra e a (nyt)

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

     

    ea) at fastlægge passende betingelser for de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er nødvendige for at udvikle den nødvendige videnbase, og at støtte håndteringen af ekspertise i forbindelse med tilsynsprocessen.

     

    Ændringsforslag  38

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 8 – litra d

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 6 – stk. 4

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehavere opstiller og indfører forvaltningssystemer, som på passende måde prioriterer nuklear sikkerhed og regelmæssigt verificeres af den kompetente tilsynsmyndighed.

    4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehavere opstiller og indfører forvaltningssystemer, som på passende måde prioriterer nuklear sikkerhed, herunder fremme og forbedring af den nukleare sikkerhedskultur, og regelmæssigt verificeres af den kompetente tilsynsmyndighed.

    Ændringsforslag  39

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 8 – litra f

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 6 – stk. 5

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    5. Medlemsstaterne sikrer, at de gældende nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehavere sørger for og opretholder passende økonomiske og menneskelige ressourcer med de rette kvalifikationer og færdigheder og den rette ekspertise til at varetage deres forpligtelser med hensyn til et nukleart anlægs nukleare sikkerhed, jf. denne artikels stk. 1-4a og artikel 8a til 8d i dette direktiv. Disse forpligtelser gælder også underleverandører.

    5. Medlemsstaterne sikrer, at de gældende nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehavere sørger for og opretholder passende økonomiske og menneskelige ressourcer med de rette kvalifikationer og færdigheder og den rette ekspertise til at varetage deres forpligtelser med hensyn til et nukleart anlægs nukleare sikkerhed, jf. denne artikels stk. 1-4a og artikel 8a til 8d i dette direktiv, bl.a. under og efter afviklingen af et nukleart anlæg. Disse forpligtelser gælder også underleverandører.

    Ændringsforslag  40

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 9

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 7

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at alle parter indfører ordninger for uddannelse og øvelsesaktiviteter for deres personale med ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, for at opbygge, opretholde og videreudvikle opdaterede og gensidigt anerkendte kvalifikationer og ekspertise i forbindelse med nuklear sikkerhed.

    Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at alle parter indfører ordninger for uddannelse, videreuddannelse og øvelsesaktiviteter for deres personale med ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg, for at opbygge, opretholde og videreudvikle opdaterede og gensidigt anerkendte kvalifikationer og ekspertise i forbindelse med nuklear sikkerhed.

     

    Ændringsforslag  41

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 9

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Gennemsigtighed

    Gennemsigtighed

    1. Medlemsstaterne sikrer, at opdaterede og rettidige oplysninger vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed og dermed forbundne risici stilles til rådighed for arbejdstagerne og befolkningen med særligt henblik på dem, der bor i nærheden af et nukleart anlæg.

    1. Medlemsstaterne sikrer, at opdaterede og rettidige oplysninger vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed og dermed forbundne risici hurtigst muligt stilles til rådighed for arbejdstagerne og befolkningen med særligt henblik på dem, der bor i nærheden af et nukleart anlæg. Der sikres en omfattende og gennemsigtig kommunikationsproces, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, gennem en regelmæssig orientering og høring af borgerne.

    Forpligtelsen i første afsnit omfatter sikring af, at den kompetente tilsynsmyndighed og tilladelsesindehaverne inden for deres ansvarsområder udvikler, offentliggør og gennemfører en gennemsigtighedsstrategi, der bl.a. dækker information om nukleare anlægs normale driftsbetingelser, ikkeobligatoriske høringsaktiviteter med arbejdstagerne og befolkningen samt kommunikation i tilfælde af unormale begivenheder og ulykker.

    Forpligtelsen i første afsnit omfatter sikring af, at den kompetente tilsynsmyndighed og tilladelsesindehaverne inden for deres ansvarsområder udvikler, offentliggør og gennemfører en gennemsigtighedsstrategi, der bl.a. dækker information om nukleare anlægs normale driftsbetingelser, høringsaktiviteter med arbejdstagerne, hvis det er hensigtsmæssigt, og befolkningen samt øjeblikkelig kommunikation i tilfælde af hændelser og ulykker. Den dækker også betydelige oplysninger, såsom placering, opførelse, udvidelse, ibrugtagning, drift, drift ud over den designmæssigt fastlagte levetid, endelig lukning og afvikling.

    2. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre overordnede interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

    2. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre overordnede interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

    3. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden tidligt og effektivt får mulighed for at deltage i godkendelsesprocessen vedrørende nukleare anlæg i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, national lovgivning og internationale forpligtelser.

    3. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden tidligt og effektivt får mulighed for at deltage i miljøkonsekvensvurderingen af nukleare anlæg i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, national lovgivning og internationale forpligtelser, navnlig Århuskonventionen.

    Ændringsforslag  42

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 10

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8a

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Sikkerhedsmål for nukleare anlæg

    Sikkerhedsmål for nukleare anlæg

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at nukleare anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles med det mål at undgå potentielle radioaktive udslip ved:

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at nukleare anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles med det mål at forebygge ulykker og radioaktive udslip, og i tilfælde af at der indtræffer en ulykke, afbøde dens virkninger og undgå radioaktive udslip og en omfattende langtidskontaminering uden for anlægget ved:

    a) i praksis at udelukke forekomsten af alle ulykkessekvenser, der ville føre til tidlige eller store udslip

    a) i praksis at udelukke forekomsten af alle ulykkessekvenser, der ville føre til tidlige eller store udslip, til et niveau, der er så lavt, som det med rimelighed er praktisk muligt

    b) for ulykker, der ikke i praksis er blevet udelukket, at gennemføre designforanstaltninger, således at der kun er behov for begrænsede beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden i område og tid, og der er tilstrækkelig tid til rådighed til at gennemføre de pågældende foranstaltninger, og hyppigheden af sådanne ulykker minimeres.

    b) i tilfælde af en ulykke at gennemføre designforanstaltninger, således at der kun er behov for begrænsede beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden i område og tid, og der er tilstrækkelig tid til rådighed til at gennemføre de pågældende foranstaltninger, og hyppigheden af sådanne ulykker minimeres.

    2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at målet, jf. stk. 1, gælder for eksisterende nukleare anlæg i et omfang, der med rimelighed kan lade sig gøre.

     

    2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at målet, jf. stk. 1, gælder fuldt ud for nukleare anlæg, til hvilke der gives en byggetilladelse for første gang efter den …+ samt eksisterende nukleare anlæg i et omfang, der med rimelighed er praktisk muligt.

     

    _____________

     

    + EUT: Indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttræden.

    Ændringsforslag  43

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 10

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8b

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Opfyldelse af sikkerhedsmål for nukleare anlæg

    Opfyldelse af sikkerhedsmål for nukleare anlæg

    Med henblik på at nå sikkerhedsmålet, jf. artikel 8a, sikrer medlemsstaterne, at de nationale rammebestemmelser kræver, at nukleare anlæg:

    Med henblik på at nå sikkerhedsmålet, jf. artikel 8a, sikrer medlemsstaterne, at de nationale rammebestemmelser kræver, at nukleare anlæg:

    a) placeres under behørig hensyntagen til, at eksterne naturbetingede og menneskeskabte farer undgås, hvor det er muligt, og følgerne heraf minimeres

    a) placeres under behørig hensyntagen til, at eksterne naturbetingede og menneskeskabte farer forebygges og følgerne heraf minimeres

    b) designes, opføres, ibrugtages, drives og afvikles på grundlag af dybdeforsvarsprincippet, således at:

    b) designes, opføres, ibrugtages, drives og afvikles på grundlag af dybdeforsvarsprincippet, således at:

    i) strålingsdoser for arbejdstagerne og befolkningen ikke overstiger de foreskrevne grænser og holdes så lavt, som det med rimelighed kan lade sig gøre

    i) strålingsdoser for arbejdstagerne og befolkningen ikke overstiger de godkendte grænser og holdes så lavt, som det med rimelighed er praktisk muligt

    ii) forekomsten af unormale begivenheder minimeres

    ii) forekomsten af hændelser minimeres

    iii) potentialet for eskalering til ulykkessituationer mindskes ved at styrke de nukleare anlægs evne til effektivt at håndtere og kontrollere unormale begivenheder

    iii) potentialet for eskalering til ulykkessituationer mindskes ved at styrke de nukleare anlægs evne til effektivt at håndtere og kontrollere hændelser, hvis de alligevel skulle opstå

    iv) skadelige følger af unormale begivenheder og designbasisulykker – hvis de skulle opstå – afbødes for at sikre, at de ikke fremkalder strålevirkninger eller kun mindre strålevirkninger uden for anlægget

    iv) skadelige følger af hændelser og designbasisulykker – hvis de alligevel skulle opstå – afbødes for at sikre, at de ikke fremkalder strålevirkninger eller kun mindre strålevirkninger uden for anlægget

    v) eksterne naturbetingede og menneskeskabte farer undgås, hvor det er muligt, og virkningerne heraf minimeres.

    v) hyppigheden af eksterne naturbetingede og menneskeskabte farer minimeres, og virkningerne heraf er så lave, som det med rimelighed er praktisk muligt.

    Ændringsforslag  44

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 10

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8c

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Metodologi for placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling af nukleare anlæg

    Metodologi for placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling af nukleare anlæg

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed:

    1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed:

    a) regelmæssigt evaluerer et nukleart anlægs strålevirkning på arbejdstagerne, befolkningen og luft vand og jord, både under normal drift og under drifts- og ulykkesbetingelser

    a) regelmæssigt evaluerer et nukleart anlægs strålevirkning på arbejdstagerne, befolkningen og luft vand og jord, både under normal drift og under drifts- og ulykkesbetingelser

    b) definerer, dokumenterer og jævnligt – mindst hvert tiende år – vurderer designbasis for nukleare anlæg gennem en periodisk sikkerhedsvurdering og supplerer det med en design-udvidelsesanalyse for at sikre, at alle praktisk mulige forbedringsforanstaltninger gennemføres

    b) definerer, dokumenterer og jævnligt – mindst hvert ottende år – vurderer designbasis for nukleare anlæg gennem en periodisk sikkerhedsvurdering og supplerer det med en design-udvidelsesanalyse for at sikre, at alle praktisk mulige forbedringsforanstaltninger gennemføres

    c) sikrer, at design-udvidelsesanalysen dækker alle ulykker, begivenheder og kombinationer af begivenheder, herunder interne og eksterne naturbetingede eller menneskeskabte farer og alvorlige ulykker, der fører til betingelser, som ikke er omfattet af designbasisulykker

    c) sikrer, at design-udvidelsesanalysen dækker alle ulykker, begivenheder og kombinationer af begivenheder, herunder interne og eksterne naturbetingede eller menneskeskabte farer og alvorlige ulykker, der fører til betingelser, som ikke er omfattet af designbasisulykker

    d) opstiller og gennemfører strategier til at afbøde både designbasisulykker og designbasisoverskridende ulykker

    d) opstiller og gennemfører strategier til at afbøde både designbasisulykker og designbasisoverskridende ulykker

    e) gennemfører retningslinjerne for håndtering af alvorlige ulykker (SAMG) for alle atomkraftværker og eventuelt andre nukleare anlæg, som dækker alle driftsbetingelser, ulykker i bassinerne til brugt brændsel og længerevarende begivenheder

    e) gennemfører retningslinjerne for håndtering af alvorlige ulykker (SAMG) for alle atomkraftværker og eventuelt andre nukleare anlæg, som dækker alle driftsbetingelser, ulykker i bassinerne til brugt brændsel og længerevarende begivenheder

    f) udfører en specifik sikkerhedsvurdering for nukleare anlæg, som den kompetente tilsynsmyndighed anser for at være tæt på grænsen af deres den oprindeligt fastsatte driftslevetid, og som der anmodes om en levetidsforlængelse for.

    f) udfører en specifik sikkerhedsvurdering for nukleare anlæg, som den kompetente tilsynsmyndighed anser for at være tæt på grænsen af deres den oprindeligt fastsatte driftslevetid, og som der anmodes om en levetidsforlængelse for. Enhver foranstaltning, der pålægges af tilsynsmyndigheden med henblik på at forebygge designbasisoverskridende ulykker, gennemføres, før en levetidsforlængelse godkendes.

    2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at bevillingen eller vurderingen af en tilladelse til at opføre og/eller drive et nukleart anlæg er baseret på en passende placerings- og anlægsspecifik sikkerhedsvurdering.

    2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at bevillingen eller vurderingen af en tilladelse til at opføre og/eller drive et nukleart anlæg er baseret på en passende placerings- og anlægsspecifik sikkerhedsvurdering, herunder inspektioner på stedet foretaget af den nationale myndighed.

    3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at den kompetente tilsynsmyndighed – for atomkraftværker og eventuelt forskningsreaktoranlæg, som der søges byggetilladelse til første gang – forpligter ansøgeren til at påvise, at designet i praksis begrænser virkningerne af en beskadigelse af reaktorkernen til indeslutningen.

    3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at den kompetente tilsynsmyndighed – for atomkraftværker og eventuelt forskningsreaktoranlæg, som der søges byggetilladelse til første gang – forpligter ansøgeren til at påvise, at designet i praksis begrænser virkningerne af en beskadigelse af reaktorkernen til indeslutningen.

    Ændringsforslag  45

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 10

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8d

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg

    Nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg

    Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed:

    Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed:

    a) udarbejder og jævnligt opdaterer en beredskabsplan for anlægget, der:

    a) mindst hvert ottende år udarbejder og jævnligt opdaterer en beredskabsplan for anlægget, der:

    i) er baseret på en vurdering af begivenheder og situationer, der kan kræve beskyttelsesforanstaltninger på anlægget eller udenfor

    i) er baseret på en vurdering af begivenheder og situationer, der kan kræve beskyttelsesforanstaltninger på anlægget eller udenfor

    ii) koordineres med alle øvrige involverede organer og skal trække på erfaringer fra alvorlige begivenheder, såfremt de måtte opstå

    ii) koordineres med alle øvrige involverede organer og skal trække på erfaringer fra alvorlige begivenheder, såfremt de måtte opstå

    iii) navnlig vedrører begivenheder, der kunne påvirke mange af et nukleart anlægs enheder

    iii) navnlig vedrører begivenheder, der kunne påvirke mange af et nukleart anlægs enheder

     

    iiia) tager hensyn til kumulative risici, der har forbindelse med tilstedeværelsen af andre farlige industrielle anlæg (af typen Seveso III) i nærheden

    b) opretter den nødvendige organisatoriske struktur for klar ansvarsfordeling og sikrer, at de nødvendige ressourcer og aktiver er til rådighed

    b) opretter den nødvendige organisatoriske struktur for klar ansvarsfordeling og sikrer, at de nødvendige ressourcer og aktiver er til rådighed

    c) indfører ordninger for koordinering af aktiviteter på anlægget og samarbejde med myndigheder og organer, der er ansvarlige for katastrofeberedskab i alle faser af en nødsituation, som jævnligt bør trænes

    c) indfører ordninger for koordinering af aktiviteter på anlægget og samarbejde med myndigheder og organer, der er ansvarlige for katastrofeberedskab i alle faser af en nødsituation, som jævnligt bør trænes

    d) sørger for beredskabsforanstaltninger for arbejdstagere på anlægget med hensyn til potentielle unormale begivenheder og ulykker

    d) sørger for beredskabsforanstaltninger for arbejdstagere på anlægget med hensyn til potentielle hændelser og ulykker

    e) sørger for ordninger for grænseoverskridende og internationalt samarbejde, herunder forud fastsatte ordninger for om nødvendigt at modtage ekstern bistand på anlægget

    e) sørger for ordninger for grænseoverskridende og internationalt samarbejde, herunder forud fastsatte ordninger for om nødvendigt at modtage ekstern bistand på anlægget

    f) indretter et katastrofeberedskabscenter på anlægget, der er tilstrækkeligt beskyttet mod naturbetingede farer og radioaktivitet til, at det er beboeligt

    f) indretter et katastrofeberedskabscenter på anlægget, der er tilstrækkeligt beskyttet mod naturbetingede farer og radioaktivitet til, at det er beboeligt i tilfælde af og hele vejen igennem potentielle krisehåndteringssituationer

    g) træffer beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af en nødsituation med henblik på at afbøde eventuelle konsekvenser for menneskers sundhed og for luft, vand og jord.

    g) træffer beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af en nødsituation med henblik på at afbøde eventuelle konsekvenser for menneskers sundhed og for luft, vand og jord.

    Ændringsforslag  46

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 11

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8e

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    Peerevalueringer

    Peerevalueringer

    1. Medlemsstaterne foranstalter mindst hvert tiende år periodiske selvevalueringer af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder og indbyder til en international peerevaluering af relevante dele af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder med det formål hele tiden at forbedre den nukleare sikkerhed. Resultaterne af alle peerevalueringer skal indberettes til medlemsstaterne og Kommissionen, når de foreligger.

    1. Medlemsstaterne foranstalter mindst hvert ottende år periodiske selvevalueringer af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder og indbyder til en international peerevaluering af relevante dele af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder med det formål hele tiden at forbedre den nukleare sikkerhed. Resultaterne af alle peerevalueringer skal indberettes til medlemsstaterne og Kommissionen, når de foreligger. Europa-Parlamentet underrettes jævnligt om resultaterne af peerevalueringerne samt dermed forbundne foranstaltninger og planer.

    2. Med støtte fra de kompetente tilsynsmyndigheder tilrettelægger medlemsstaterne periodisk og mindst hvert sjette år temabaserede peerevalueringer og aftaler en tidsramme og nærmere betingelser for gennemførelsen. Til det formål skal medlemsstaterne:

    2. Med støtte fra de kompetente tilsynsmyndigheder tilrettelægger medlemsstaterne periodisk og mindst hvert sjette år temabaserede peerevalueringer og aftaler en tidsramme og nærmere betingelser for gennemførelsen. Til det formål skal medlemsstaterne inden for rammerne af Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) som fastsat ved afgørelse 2007/530/Euratom:

    a) i fællesskab og i tæt samråd med Kommissionen udvælge et eller flere særlige temaer i forbindelse med nukleare anlægs nukleare sikkerhed. Skulle medlemsstaterne undlade i fællesskab at vælge mindst ét tema inden for den i dette stykke fastsatte tidsfrist, vælger Kommissionen de temaer, der skal gøres til genstand for peerevalueringer

    a) i fællesskab udvælge et eller flere særlige temaer i forbindelse med nukleare anlægs nukleare sikkerhed. Skulle medlemsstaterne undlade i fællesskab at vælge mindst ét tema inden for den i dette stykke fastsatte tidsfrist, vælger Kommissionen de temaer, der skal gøres til genstand for peerevalueringer

    b) på grundlag af disse temaer og i tæt samarbejde med tilladelsesindehavere foretage nationale vurderinger og offentliggøre resultaterne

    b) vurdere, i hvilket omfang disse temaer er blevet behandlet, og om nødvendigt i tæt samarbejde med tilladelsesindehavere foretage nationale vurderinger af de anlæg, der skal evalueres af den kompetente tilsynsmyndighed, og offentliggøre resultaterne

    c) i fællesskab definere en metodologi samt tilrettelægge og udføre en peerevaluering af resultaterne af de nationale vurderinger, jf. litra b), som Kommissionen inviteres til at deltage i

    c) i fællesskab definere en metodologi samt tilrettelægge og udføre en peerevaluering af resultaterne af de nationale vurderinger, jf. litra b)

     

    d) offentliggøre resultaterne af peerevalueringerne, jf. litra c).

    d) offentliggøre resultaterne af peerevalueringerne, jf. litra c).

     

    2a. Temaet for den første temabaserede peerevaluering fastlægges senest den …+.

    3. Hver medlemsstat, der er omfattet af peerevalueringen, jf. stk. 2, tilrettelægger planlægningen og gennemførelsen på sit område af relevante tekniske anbefalinger som følge af peerevalueringsprocessen og underretter Kommissionen herom.

    3. Hver medlemsstat, der er omfattet af peerevalueringer, jf. stk. 2, indberetter resultaterne til alle medlemsstaterne og Kommissionen og tilrettelægger planlægningen og gennemførelsen på sit område af relevante tekniske anbefalinger som følge af peerevalueringsprocessen og offentliggør en handlingsplan, der afspejler de trufne foranstaltninger.

    4. Såfremt Kommissionen afdækker væsentlige afvigelser eller forsinkelser i gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra peerevalueringen, inviterer Kommissionen de kompetente tilsynsmyndigheder i de ikkeberørte medlemsstater til at tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et fuldstændigt billede af situationen og informere den berørte medlemsstat om mulige foranstaltninger til at afhjælpe evt. afdækkede mangler.

    4. Såfremt Kommissionen i tæt samarbejde med ENSREG afdækker væsentlige afvigelser eller forsinkelser i gennemførelsen af de tekniske anbefalinger fra peerevalueringen, inviterer Kommissionen de kompetente tilsynsmyndigheder i de ikke-berørte medlemsstater til at tilrettelægge og foretage et tilsynsbesøg for at få et fuldstændigt billede af situationen og informere den berørte medlemsstat om mulige foranstaltninger til at afhjælpe evt. afdækkede mangler.

    5. I tilfælde af en ulykke, som fører til et tidligt eller stort udslip eller en unormal begivenhed, der fører til situationer, som ville kræve en katastrofeindsats uden for anlægget eller beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden, inviterer den berørte medlemsstat inden seks måneder til en peerevaluering af det pågældende anlæg i overensstemmelse med stk. 2, som Kommissionen inviteres til at deltage i.

    5. I tilfælde af en ulykke eller en hændelse, der fører til situationer, som ville kræve en katastrofeindsats uden for anlægget eller beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden, inviterer den berørte medlemsstat inden seks måneder til en peerevaluering af det pågældende anlæg i overensstemmelse med stk. 2.

     

    _____________________

     

    + EUT: Indsæt venligst datoen: tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

    Ændringsforslag  47

    Forslag til direktiv

    Artikel 1 – nr. 11

    Direktiv 2009/71/Euratom

    Artikel 8f

     

    Kommissionens forslag

    Ændringsforslag

    På grundlag af resultaterne af de peerevalueringer, der er udført ifølge artikel 8e, stk. 2, og de deraf følgende tekniske anbefalinger udvikler og opstiller medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne for gennemsigtighed og løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og med støtte fra de kompetente tilsynsmyndigheder i fællesskab retningslinjer for de specifikke temaer, jf. artikel 8e, stk. 2, litra a).

    På grundlag af resultaterne af de peerevalueringer, der er udført ifølge artikel 8e, stk. 2, og de deraf følgende tekniske anbefalinger udvikler og opstiller medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne for gennemsigtighed og løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og med støtte fra de kompetente tilsynsmyndigheder i fællesskab retningslinjer for de specifikke temaer, jf. artikel 8e, stk. 2, litra a).

     

    Resultaterne af de temabaserede peerevalueringer anvendes til at fremme drøftelser på det nukleare område, hvilket potentielt set kan føre til udviklingen af en række harmoniserede fælleskabskriterier for nuklear sikkerhed i fremtiden.

    BEGRUNDELSE

    Direktivet om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed[1] trådte i kraft den 22. juli 2009 med henblik på at indlede processen for oprettelsen af en fælles EU-ramme for nuklear sikkerhed. Formålet med dette direktiv er at opretholde og fremme en løbende forbedring af nuklear sikkerhed, og at medlemsstaterne skal indføre passende nationale ordninger på området. Det omfatter aspekter lige fra bestemmelser om etableringen af nationale retlige og tilsynsmæssige rammer for nukleare anlægs nukleare sikkerhed til de kompetente tilsynsmyndigheders opbygning, forpligtelser og ansvarsområder, licensindehavere, uddannelse af personale, oplysninger til offentligheden samt kravet om en funktionsmæssig adskillelse mellem kompetente tilsynsmyndigheder og andre organer eller organisationer, som fremmer eller anvender nuklear energi. Det fastsætter desuden periodiske selvevalueringer hvert tiende år med internationale peerevalueringer af deres relevante dele, som medlemsstaterne skal sørge for at foretage, og resultaterne heraf skal indberettes til medlemsstaterne og Kommissionen.

    Som følge af Fukushima-ulykken anmodede EU's stats- og regeringschefer dog Kommissionen om sammen med Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (Ensreg) om at foretage stresstests. Denne øvelse byggede på en fælles metode og viste, at alle nukleare anlæg i Unionen når passende niveauer for nuklear sikkerhed og kunne således forblive i drift. På grund af den høje sikkerhedskultur i EU førte stresstestene imidlertid også til en række henstillinger, nemlig specifikke henstillinger om eksterne farer, tab af sikkerhedsfunktioner, alvorlige ulykker og luftfartøjer. Kommissionen foreslog desuden i sin meddelelse[2], at direktivet om nuklear sikkerhed kræver en revision på følgende områder: sikkerhedsprocedurer og -rammer, nukleare tilsynsmyndigheders rolle og ressourcer, åbenhed og gennemsigtighed, overvågning og kontrol.

    Kommissionen fremsatte i juni 2013 et forslag om at ændre, styrke og supplere direktivet om nuklear sikkerhed ved at kombinere tekniske forbedringer med bredere sikkerhedsspørgsmål såsom forvaltning, gennemsigtighed samt nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg. Med henblik herpå indfører forslaget et krav om effektiv uafhængighed af kompetente tilsynsmyndigheder og fastlægger kriterier for så vidt angår institutionel opbygning af tilsynsmyndighederne (NRA), budgetmæssige krav, menneskelige ressourcer samt tilsynsopgaver. Forslaget omfatter desuden licensindehavernes primære ansvar og understreger behovet for en omfattende sikkerhedsvurdering og tilstrækkelige dybdeforsvarsbestemmelser. Et krav om menneskelige ressourcer med de rette kvalifikationer og færdigheder samt den rette ekspertise udvides til også at gælde underleverandører. Begrebet vedrørende en gennemsigtighedsstrategi, som skal udvikles, offentliggøres og gennemføres af NRA og licensindehaverne, indføres, og der medtages en bestemmelse om sanktioner.

    Kommissionens forslag indfører ligeledes bestemmelser om sikkerhedsmål for nukleare anlæg gennem hele deres livscyklus samt krav om nukleare anlæg og understreger vigtigheden af naturbetingede og menneskeskabte farer samt dybdeforsvar. Det fastsætter endvidere en metode for et atomkraftværks samlede livscyklus, der omfatter placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling. Navnlig betones vigtigheden af strategier for ulykkesberedskab, og der fastsættes bestemmelser vedrørende nødberedskab på de enkelte anlæg, herunder et krav om oprettelse af nødberedskabscenter på selve anlægget.

    Slutteligt fastlægger Kommissionens forslag procedurer for periodiske sikkerhedsvurderinger, peerevalueringer og retningslinjer. Medlemsstaterne foranstalter ifølge forslaget mindst hvert tiende år periodiske selvvurderinger af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder. De indbyder dernæst til en international peerevaluering af relevante dele, og resultaterne indberettes til medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen foreslår desuden, at der fastsættes temabaserede peerevalueringer, hvor medlemsstaterne sammen udvælger ét eller flere specifikke temaer vedrørende nuklear sikkerhed og i fællesskab udfører peerevalueringerne. I tilfælde af at medlemsstaterne ikke kan blive enige om et tema, vælger Kommissionen et område, der skal evalueres.

    ORDFØRERENS HENSTILLINGER

    Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke de reguleringsmæssige rammer for nuklear sikkerhed i Unionen. Hun understreger især vigtigheden af at forebygge hændelser og ulykker samt effektive indsatsforanstaltninger, i tilfælde af at der indtræffer en hændelse eller en ulykke. Ulykkesberedskab og koordinering i tilfælde af en ulykke bør være grundpillen for nuklear sikkerhed.

    For så vidt angår definitionerne foreslår ordføreren, at de i så høj grad som muligt er afstemt med den terminologi, som Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) anvender, med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med globalt definerede standarder og procedurer.

    Ordføreren støtter de klare kriterier for de kompetente tilsynsmyndigheders uafhængighed i medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår de rette menneskelige og økonomiske ressourcer og deres gennemsigtighed. Ordføreren mener desuden, at Kommissionen bør spille en central rolle i opbygningen af tillid til nuklear energi.

    Ordføreren støtter endvidere bestemmelserne om periodiske selvvurderinger med peerevalueringer samt temabaserede peerevalueringer hvert sjette år. Hun foreslår ydermere, at temaet for den første temabaserede peerevaluering fastsættes senest tre år efter direktivets ikrafttræden. Ordføreren foreslår ligeledes, at resultaterne af de temabaserede peerevalueringer anvendes til at fremme drøftelser på det nukleare område, som potentielt set kan føre til udviklingen af en række harmoniserede nukleare fællesskabskriterier for nuklear sikkerhed i fremtiden.

    Slutteligt opfordrer ordføreren til en hurtig revision af den nuværende Euratom-traktat med henblik på at muliggøre en mere gennemsigtig og demokratisk beslutningsproces på området for nuklear sikkerhed, der bør svare til den, som vedrører andre energikilder, for hvilke der er fastlagt bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

    • [1]  Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, EUT L 172, 2.7.2009, s. 0018-0022.
    • [2]  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om den omfattende risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter. 4. 10. 2012, COM(2012) 571 endelig.

    UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

    Amalia Sartori

    Formand for

    Udvalget om Industri, Forskning og Energi

    BRUXELLES

    Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (COM(2013)0715 – C7‑0385/2013 – 2013/0340(NLE))

    Med skrivelse af 21. februar 2014 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af at ændre retsgrundlaget for et forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (COM(2013)0715), jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2.

    I. Baggrund

    Den 17. oktober 2013 offentliggjorde Kommissionen et forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed. Ved forslaget ændres Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed[1]. Retsgrundlaget for forslaget er kapitel 3 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 og 32.

    Udkastet til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ordfører: Romana Jordan) forventes vedtaget i ITRE den 18. marts, så Parlamentet kan vedtage sin holdning på plenarmødet i april. Der er blevet stillet en række ændringsforslag til udkastet til betænkning om at ændre retsgrundlaget for forslaget ved at erstatte henvisningen til artikel 31 og 32 i Euratomtraktaten med en henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 153, 191 og 192, som retsgrundlag for direktivet.

    Ved skrivelse af 21. februar 2014 anmodede formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi Retsudvalget om en udtalelse om det korrekte retsgrundlag for det foreslåede direktiv, jf. forretningsordenens artikel 37.

    II. Forslaget

    Der henvises i forslaget til Fukushima-atomkraftulykken i Japan i 2011, som på ny henledte verdens opmærksomhed på de foranstaltninger, der er nødvendige for at minimere risikoen for atomkraftulykker og forbedre den nukleare sikkerhed, og til de "stresstests", der er foretaget med henblik på omfattende risiko- og sikkerhedsvurderinger af atomkraftværker i EU.

    De vigtigste elementer i forslaget er:

    - Det skal sikres, at man undgår radioaktive udslip i alle faser af de nukleare anlægs livscyklus (placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling).

    - Der skal indføres kriterier og krav for at garantere, at tilsynsmyndighederne faktisk er uafhængige, som omfatter sikring af faktisk uafhængighed i beslutningstagningen, egne tilstrækkelige budgetbevillinger og selvstændighed i gennemførelsen, krav til udpegelse og afskedigelse af medarbejdere, undgåelse og løsning af interessekonflikter samt tilstrækkelig bemanding med medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring og ekspertise.

    - Ifølge forslaget skal både den kompetente tilsynsmyndighed og tilladelsesindehaveren udarbejde en gennemsigtighedsstrategi, der dækker informationsformidling under nukleare anlægs normale driftsbetingelser samt kommunikation i tilfælde af ulykke eller unormale begivenheder. Offentlighedens rolle fremhæves med kravet om, at den reelt deltager i godkendelsesprocessen i forbindelse med nukleare anlæg.

    - Der indføres generelle sikkerhedsmål for nukleare anlæg og fastlægges mere detaljerede bestemmelser for de forskellige faser af nukleare anlægs livscyklus, herunder metodologiske krav til placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift og afvikling af nukleare anlæg.

    - Der stilles krav om, at et nukleart anlæg har et nødberedskabscenter på selve anlægget, der er tilstrækkeligt beskyttet mod virkningerne af eksterne begivenheder og alvorlige ulykker, bl.a. strålingsmæssige, og er udstyret med det nødvendige materiel til at afbøde virkningerne af alvorlige ulykker.

    - Der indføres nye bestemmelser om selvevalueringer og peerevalueringer af nukleare anlæg baseret på nukleare sikkerhedstemaer, medlemsstaterne udvælger i fællesskab og i tæt samråd med Kommissionen.

    III. Ændringsforslagene til udkastet til betænkning

    Der er først og fremmest stillet ændringsforslag til udkastet til betænkning i ITRE, som udtrykkeligt går ud på at ændre retsgrundlaget for det foreslåede direktiv og dets institutionelle karakter. Ændringsforslag 33 af Kathleen Van Brempt og Teresa Riera Madurell og ændringsforslag 34 af Michèle Rivasi og Corinne Lepage går således ud på at ændre direktivets titel fra Rådets direktiv til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv.

    Helt konkret går ændringsforslag 35 af de førstnævnte stillere ud på at ændre retsgrundlaget ved at erstatte henvisningen til artikel 31 og 32 i Euratomtraktaten i henvisning 1 med en henvisning til artikel 191 og 192 i TEUF, mens ændringsforslag 36 til henvisning 1 af de andre to ovennævnte stillere går ud på at foreslå artikel 191, 192 og 153 som retsgrundlag for direktivet. Man kan også nævne ændringsforslag 85 af Bernd Lange, hvorefter traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det korrekte retsgrundlag for direktivet.

    Der er også blevet stillet ændringsforslag med henblik på at tilpasse proceduren for vedtagelsen af ​​direktivet, så den passer til de ændrede retsgrundlag. Ændringsforslag 37 og 38 til henvisning 2 går således ud på at slette henvisningen til indstillingen fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabeligt sagkyndige, hvilket er et obligatorisk krav i henhold til Euratomtraktaten, mens ændringsforslag 39 til henvisning 3 henviser til den almindelige lovgivningsprocedure hvad angår selve vedtagelsen af ​​direktivet.

    Der er stillet yderligere ændringsforslag, der kan opfattes som forsøg på at ændre indholdet af direktivet i overensstemmelse med de foreslåede alternative retsgrundlag. Ændringsforslag 40 (betragtning 4a ny) og 41 (betragtning 4b ny) henviser til kravene om åbenhed og inddragelse af offentligheden i Århuskonventionen, som er blevet undertegnet af Den Europæiske Union, men ikke af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

    Ændringsforslag 42 til betragtning 1 har til formål at ændre definitionen af målene, så de svarer til de samme stilleres ændringsforslag om at indføre miljøartiklerne i TEUF som retsgrundlag for direktivet. Ændringsforslaget går ud på at erstatte henvisningen i forslaget til indførelsen af ensartede sikkerhedsstandarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed i henhold til artikel 2, litra b), i Euratomtraktaten med en henvisning til artikel 191 i TEUF og en definition af direktivets mål, som svarer til målene i artikel 191 i TEUF.

    Tilsvarende går ændringsforslag 44 til betragtning 2 ud på at basere normerne til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på artikel 153 i TEUF. Ændringsforslag 43 (betragtning 1a ny) kan også nævnes, da det kræver, at atomkraft bliver behandlet som en energikilde "på samme grundlag som andre energikilder " i henhold til TEUF.

    De medlemmer, der har stillet ændringsforslagene om at ændre retsgrundlaget og definitionen af målene i direktivet, har også stillet nogle ændringsforslag til artiklerne, som kan anses for at støtte valget af de foreslåede alternative retsgrundlag. Som eksempler herpå kan nævnes:

    - ændringsforslag 89 til artikel 1, stk. 1 - litra a (ny) i forslaget, der går ud på at erstatte terminologien i Euratomtraktaten for så vidt angår formålet med direktivet og tilføje en henvisning til miljøet og kræve, at offentligheden, arbejdstagerne og miljøet beskyttes mod "enhver form for" strålingsfare fra nukleare anlæg

    - ændringsforslag 132 til artikel 1, stk. 1 – nr. 9, som kræver overholdelse af Århuskonventionen hvad særlig angår offentlighedens deltagelse, og ændringsforslag 152 og 165 til artikel 1, stk. 1 – nr. 10, som går ud på at erstatte to henvisninger til "luft, vand og jord", som er taget fra Euratomtraktaten, med en henvisning til "miljøet"

    - ændringsforslag 164 til artikel 1, stk. 1 – nr. 10, der tilføjer et nyt afsnit med et krav om, at tilladelsesindehavere "bemyndiger, muliggør og fremmer" offentlig deltagelse og inddragelse af ikkestatslige organisationer, der er aktive inden for nuklear sikkerhed, i de krævede "nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på de enkelte anlæg”, og ændringsforslag 181 til artikel 1, stk. 1 – nr. 11, som går ud på at give ikkestatslige organisationer en central rolle i proceduren for udvælgelse af særlige temaer i forbindelse med kontrol af nukleare anlægs sikkerhed.

    VI. De foreslåede retsgrundlag

    a) Det oprindelige retsgrundlag for forslaget

    Kommissionens forslag er baseret på artikel 31 og 32 i Euratomtraktaten (afsnit II, kapitel 3: Sundhedsbeskyttelse), der lyder således:

    Artikel 31

    De grundlæggende normer udarbejdes af Kommissionen, efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter, især blandt eksperter for offentlig sundhed. Om de således udarbejdede grundlæggende normer indhenter Kommissionen udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

    Efter høring af Europa-Parlamentet vedtages de grundlæggende normer af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, der til dette oversender de udtalelser, den har indhentet fra udvalgene.

    Artikel 32

    Efter anmodning fra Kommissionen eller fra en medlemsstat kan de grundlæggende normer revideres eller kompletteres efter den i artikel 31 angivne fremgangsmåde.

    Kommissionen skal behandle enhver anmodning, der fremsættes af en medlemsstat.

    De grundlæggende normer, der henvises til i artikel 31, er defineret i Euratomtraktatens artikel 30, der lyder således:

    Artikel 30

    I Fællesskabet indføres grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

    Ved grundlæggende normer forstås:

    a) de maksimale doser, der kan tillades med fornøden sikkerhed

    b) den maksimalt tilladelige bestråling og kontraminering

    c) de fundamentale principper for lægekontrol med arbejdstagerne.

    b) De i ændringsforslagene foreslåede retsgrundlag

    I ændringsforslagene om at ændre retsgrundlaget foreslås artikel 191 og 192 i TEUF om miljøbeskyttelse og artikel 153 om socialpolitikken som retsgrundlag. Disse artikler lyder således:

    Artikel 191

    (tidl. artikel 174 i TEF)

    1. Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:

    - bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

    - beskyttelse af menneskers sundhed

    - en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

    - fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

    2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

    I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige foranstaltninger, der underkastes en EU-kontrolprocedure.

    3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til:

    - eksisterende videnskabelige og tekniske data

    - de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen

    - fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den

    - den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder.

    4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter.

    Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

    Artikel 192

    (tidl. artikel 175 i TEF)

    1. Europa-Parlamentet og Rådet træffer efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Unionen med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 191.

    2. Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for beslutningstagning og med forbehold af artikel 114 vedtager Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

    a) bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter

    b) foranstaltninger, der berører

    - fysisk planlægning,

    - kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller indirekte berører disse ressourcers disponibilitet

    - arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering

    c) foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.

    Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage, at den almindelige lovgivningsprocedure skal finde anvendelse på de spørgsmål, der er nævnt i første afsnit.

    3. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget generelle handlingsprogrammer for prioriterede mål, som skal virkeliggøres.

    De foranstaltninger, der er nødvendige for disse programmers iværksættelse, vedtages efter betingelserne i stk. 1 eller stk. 2, alt efter omstændighederne.

    4. Med forbehold af visse foranstaltninger vedtaget af Unionen finansieres og gennemføres miljøpolitikken af medlemsstaterne.

    5. Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, skal foranstaltninger, der bygger på stk. 1, og som indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i en passende form give mulighed for:

    - undtagelser af midlertidig karakter og/eller

    - finansiel støtte fra den Samhørighedsfond, der er oprettet i henhold til artikel 177.

    Artikel 153

    (tidl. artikel 137 i TEF)

    1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 151 fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:

    a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

    b) arbejdsvilkårene

    c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

    d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt

    e) information og høring af arbejdstagerne

    f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 5

    g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område

    h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 166

    i) lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet

    j) bekæmpelse af social udstødelse

    k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).

    2. Med henblik herpå kan Europa-Parlamentet og Rådet:

    a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

    b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

    Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

    På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.

    Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade den almindelige lovgivningsprocedure finde anvendelse på stk. 1, litra d), f) og g).

    3. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 eller, når det er relevant, at gennemføre en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 155.

    I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv eller en afgørelse skal være gennemført eller iværksat, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv eller den pågældende afgørelse.

    4. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel,

    - anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og må ikke i væsentligt omfang berøre den økonomiske balance i disse ordninger

    - er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med traktaterne.

    5. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

    V. Retspraksis

    Det følger af fast retspraksis, at valget af retsgrundlag for en EU-foranstaltning skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder af retsaktens formål og indhold[2]. Subjektive faktorer såsom domfældelse af en institution i relation til formålet er ikke relevante i denne sammenhæng[3].

    En retsakt skal i princippet kun have ét retsgrundlag. Der kan kun anvendes et dobbelt retsgrundlag, hvis en foranstaltning sideløbende har flere formål eller flere sammenhængende led, uden at et af disse led er sekundært og indirekte i forhold til det andet[4], forudsat at de procedurer, der er fastsat for hvert retsgrundlag, ikke er uforenelige[5].

    VI. Analyse af forslaget og ændringsforslagene hertil

    a) Forslaget

    Som Parlamentets Juridiske Tjeneste påpeger i sin udtalelse, blev spørgsmålet om retsgrundlaget for Kommissionens forslag rejst af Retsudvalget på eget initiativ under proceduren for vedtagelsen af ​​Rådets direktiv 2009/71/Euratom. Dengang konkluderede Juridisk Tjeneste i et notat dateret den 10. februar 2009, at Euratomtraktatens artikel 31 og 32 var det korrekte retsgrundlag for forslaget. På mødet den 31. marts 2009 vedtog Retsudvalget med 13 stemmer for, 6 imod og ingen hverken for eller imod at anbefale samme konklusion.

    Juridisk Tjeneste konkluderer, at der ikke er nogen elementer, der retfærdiggør en ændring af retsgrundlaget, eftersom formålet stadig har forbindelse med en forbedring af den nukleare sikkerhed. Juridisk Tjeneste henviser også til dommen i sag C-70/88[6], hvor Domstolen fastslog, at formålet med de nævnte artikler er at sikre en konsekvent og effektiv beskyttelse af befolkningens sundhed mod risikoen ved ioniserende stråling, uanset hvilken strålingskilde der er tale om, og dommen i sag C-29/99[7], som vedrørte Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om nuklear sikkerhed.

    Det er dog værd at bemærke, at der med Lissabontraktatens ikrafttræden er sket nogle ændringer af forholdet mellem Euratomtraktaten og EU-traktaterne, navnlig ophævelsen af ​​EF-traktatens artikel 305, hvorefter EF-traktaten ikke berørte Euratomtraktaten, og indførelsen af ​​artikel 106A i Euratomtraktaten, hvori det hedder, at EU-traktaterne ikke berører Euratomtraktaten, idet der opregnes en række artikler i TEU og TEUF, som finder anvendelse på Euratomtraktaten.

    Konsekvenserne af indførelsen af ​​artikel 194 i TEUF om energi har været genstand for en sag anlagt af Europa-Parlamentet mod Rådet, hvori Domstolen konkluderede, at den foreslåede lovgivning burde have været baseret på denne artikel og ikke på artikel 337 i TEUF og Euratomtraktatens artikel 187[8].

    Forholdet mellem sundheds- og sikkerhedsbestemmelserne i Euratomtraktaten på den ene side og miljøbestemmelserne i TEUF på den anden side har også været genstand for en udtalelse fra Retsudvalget, som på sin møde den 6. november 2012 med 22 stemmer for, en imod og ingen hverken for eller imod besluttede at anbefale, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevandvand bør være artikel 192, stk. 1, i TEUF.

    Det skal dog bemærkes, at de pågældende to sager er forskellige fra den foreliggende. Den førstnævnte sag drejede sig i det væsentlige om forholdet mellem Euratomtraktaten og den nye artikel 194 om energi, der blev indført ved Lissabontraktaten. I det andet tilfælde var der blevet vedtaget generel lovgivning om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til forurening i drikkevandvand, og formålet med det foreslåede direktiv var at opnå, at forurening fra radioaktive stoffer blev omfattet heraf.

    Da det foreliggende forslag går ud på at ændre et eksisterende direktiv vedtaget på grundlag af Euratomtraktatens artikel 31 og 32, må det konkluderes, at forslaget som sådant korrekt er blevet baseret på de samme artikler. Retsgrundlaget for forslaget kan således kun drages i tvivl, hvis de af Parlamentet foreslåede ændringer vil ændre forslagets genstand og formål i en sådan grad, at det vil retfærdiggøre et alternativt retsgrundlag.

    b) Ændringsforslagene

    Det fremgår klart af den ovennævnte retspraksis, at et ønske om at ændre retsgrundlaget ikke i sig selv kan begrunde en sådan ændring. Det er derfor værd at bemærke, at der ud over ændringsforslag, der direkte går ud på at ændre retsgrundlaget eller vedrører det foreslåede direktivs institutionelle karakter eller de proceduremæssige normer for dets vedtagelse, også er stillet ændringsforslag, som går ud på at ændre definitionen af direktivets målsætninger.

    Hvad først angår ændringsforslagene om at indføre artikel 191 og 192 i TEUF som retsgrundlag er ændringsforslag 42 til betragtning 1 værd at bemærke, da det går ud på at ændre definitionen af målsætningerne i forslaget, så de kommer til at svare til målene i artikel 191 TEUF.

    Ændringsforslagene om at fastslå, at direktivet er underlagt Århuskonventionen og kravene om åbenhed og inddragelse af offentligheden i henhold til konventionen og i overensstemmelse med den EU-lovgivning, der er vedtaget til gennemførelse af konventionen, er også værd bemærke. Der skal i denne forbindelse muligvis tages hensyn til, at Den Europæiske Union ganske vist er part i Århuskonventionen, men at Det Europæiske Atomenergifællesskab ikke er det, da dette forhold synes at rejse spørgsmål om de omhandlede bestemmelsers forenelighed med et retsgrundlag i Euratomtraktaten.

    Med hensyn til forslaget om et dobbelt retsgrundlag bestående af artikel 191 og 192 sammenholdt med artikel 153 i TEUF skal det bemærkes, at der er medtaget færre elementer i det foreslåede direktiv, end der er indeholdt i artikel 191 og 192 alene. Da der kun bør anvendes flere retsgrundlag, når der forfølges forskellige mål, og ingen af disse er klart fremherskende, og da beskyttelse af menneskers sundhed allerede figurerer blandt målene i artikel 191 i TEUF, forekommer det ikke berettiget at overveje artikel 153 som et potentielt retsgrundlag. På grund af tidspunktet for afstemningen i Udvalget om Industri, Forskning og Energi[9] må alle konklusioner angående virkningen af ændringsforslagene til forslaget nødvendigvis være hypotetiske og baseret på den antagelse, at de bliver vedtaget.

    Eftersom ændringsforslagene ikke blot går ud på at ændre retsgrundlaget, men også sigter mod at ændre målene for det foreslåede direktiv med henblik på at bringe det i overensstemmelse med miljøbeskyttelsen i henhold til TEUF og navnlig fastslå, at nukleare sikkerhedsforanstaltninger er underlagt Århuskonventionens krav om åbenhed og inddragelse af offentligheden, er det i hvert fald klart, at stillerne af ændringsforslagene har ønsket at ændre karakteren af det foreslåede direktiv.

    Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ændringerne faktisk vil ændre den pågældende retsakts grundlæggende formål og karakter i en sådan grad, at det kan begrunde, at man overvejer artikel 191 og 192 som retsgrundlag. Ellers vil princippet om forrang for lex specialis føre til, at Euratomtraktatens artikel 31 og 32 skal betragtes som det korrekte retsgrundlag.

    Det er værd at minde om, at det kun er muligt at anvende flere retsgrundlag, når disse er proceduremæssigt kompatible. Det vil således ikke være muligt at kombinere Euratomtraktatens artikel 31 og 32 med artikel 191 og 192 i TEUF, da Parlamentet kun skal høres i henhold til de førstnævnte bestemmelser, mens vedtagelsen i henhold til de sidstnævnte bestemmelser vil ske efter almindelige lovgivningsprocedure.

    Det viser sig, at ændringsforslagene til udkastet til betænkning i ITRE om at ændre retsgrundlaget for det foreslåede direktiv og tilpasse det til anden lovgivning på miljøbeskyttelsesområdet er blevet forkastet ved afstemningen i udvalget. Dette gør ikke nødvendigvis udtalelsen om retsgrundlaget fra JURI irrelevant, da der i henhold til forretningsordenens artikel 37 kan stilles ændringsforslag om ændring af retsgrundlaget på plenarmødet, hvis enten det kompetente udvalg eller Retsudvalget har anfægtet retsgrundlaget for et forslag.

    VII. Konklusion

    Retsudvalget stemte imod forslaget om at ændre retsgrundlaget til artikel 191 og 192 i TEUF (for: 8; imod: 12; hverken/eller: 0)[10]. Derfor bibeholdes det oprindelige retsgrundlag som foreslået af Kommissionen, dvs. Euratomtraktatens artikel 31 og 32.

    Med venlig hilsen

    Evelyn Regner

    .

    • [1]  EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18.
    • [2]  Sag C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 9097.
    • [3]  Jf. f.eks. sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585, præmis 45, og den deri nævnte retspraksis.
    • [4]  Sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585, præmis 47.
    • [5]  Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet ("titandioxid"), Sml. 1991 I, s. 2867, præmis 17-25.
    • [6]  Parlamentet mod Rådet, Sml. 1991 I, s. 4529, præmis 14.
    • [7]  Kommissionen mod Rådet, Sml. 2002 I, s. 11221.
    • [8]  Jf. sag C-490/10, Europa-Parlamentet mod Rådet, dom af 6. september 2012. Rådet blev støttet af Den Franske Republik og Kommissionen.
    • [9]  ITRE stemte den 18. marts 2014.
    • [10]  Til stede ved den endelige afstemning: Paolo Bartolozzi, Luigi Berlinguer, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Richard Howitt, Sajjad Karim, Annette Koewius, Eva Lichtenberger, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Evelyn Regner (fungerende formand), Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Axel Voss, Rainer Wieland, Cecilia Wikström.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    18.3.2014

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    37

    15

    3

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Amelia Andersdotter, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Zbigniew Zaleski

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    António Fernando Correia de Campos, Francesco De Angelis, Věra Flasarová, Françoise Grossetête, Jolanta Emilia Hibner, Gunnar Hökmark, Werner Langen, Zofija Mazej Kukovič, Alajos Mészáros, Vladko Todorov Panayotov, Silvia-Adriana Ţicău