BETÆNKNING om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem

26.3.2014 - (2014/2005(INI))

Budgetudvalget
Medordførere: Jean-Luc Dehaene, Ivailo Kalfin
Ordfører for udtalelse (*):
Andrew Duff, Committee on Constitutional Affairs
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem

2014/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

      der henviser til forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398), ændret den 6. juli 2012 (COM(2012)0388), og til udkast til interinstitutionel aftale (IIA) mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2011)0403),

      der henviser til sit samtykke af 19. november 2013 til forordningen om den flerårige finansielle ramme (FFR‑forordningen), jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og til sin godkendelse af samme dato af indgåelsen af IIA,

      der henviser til FFR og IIA som endeligt vedtaget den 2. december 2013 og offentliggjort i EU‑tidende den 20. december 2013,

      der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa[1],

      der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[2],

      der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme[3],

      der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020[4],

      der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om Europa‑Parlamentets forbindelser med de institutioner, der repræsenterer de nationale regeringer[5],

      der henviser til forretningsordenens artikel 48,

      der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0254/2014),

A.     der henviser til, at aftalen om FFR 2014-2020 var resultatet af lange og anstrengende forhandlinger, der varede to et halvt år; der henviser til, at den endelige politiske aftale først kunne nås på det højeste politiske plan mellem de tre formænd (Parlamentet, formandskabet for Rådet og Kommissionen) i henhold til artikel 324 i TEUF;

B.     der henviser til, at det samlede niveau for den nye FFR (960 mia. EUR i forpligtelser, 908 mia. EUR i betalinger i 2011-priser) som besluttet af Det Europæiske Råd og siden godkendt af Parlamentet, repræsenterer en nedskæring på 3,5 % i forpligtelser og 3,7 % i betalinger sammenlignet med den finansielle ramme for 2007-2013, til trods for EU's øgede beføjelser efter Lissabontraktaten og udvidelsen af Unionen til 28 medlemsstater; der henviser til, at dette niveau er for lavt til at kunne opfylde EU's politiske mål og forpligtelser, navnlig for så vidt angår Europa 2020-strategien;

C.     der henviser til, at EU's årlige budget i de kommende år fortsat vil repræsentere omkring 1 % af EU's BNI, som er det niveau, der blev nået allerede i begyndelsen af 1990'erne, og som ligger langt under loftet for egne indtægter på 1,29 % af EU's BNI for forpligtelser og 1,23 % af EU's BNI for betalinger, som oprindeligt fastlagt i 1992 og bekræftet i 2010;

D.     der henviser til, at Parlamentet, selv om det politisk ikke var muligt at ændre de samlede tal for FFR som fastsat af Det Europæiske Råd, fokuserede på at forbedre gennemførelsen af FFR ved at få forhandlet på plads, at der skulle medtages flere nye bestemmelser, der vil bidrage til at gøre den nye finansielle ramme og EU's nye årlige budget mere operationelle, konsekvente, gennemsigtige og mere i overensstemmelse med EU-borgernes behov og gøre det muligt at udnytte lofterne i FFR fuldt ud; der henviser til, at disse nye bestemmelser navnlig vedrører de nye ordninger for revision af FFR, fleksibilitet samt enhed og gennemsigtighed i EU's budget sammen med et tilsagn om at gennemføre en reform af finansieringen af EU-budgettet (fælles erklæring om egne indtægter);

E.     der henviser til, at Parlamentet under iagttagelse af princippet om, at "intet er aftalt, før alt er aftalt", godkendte den nye FFR-forordning og den nye interinstitutionelle aftale den 19. november 2013, efter at Rådet havde opfyldt betingelserne i Parlamentets beslutning af 3. juli 2013, herunder godkendelsen af yderligere 11,2 mia. EUR i betalinger for 2013;

F.     der henviser til, at Rådet ikke formåede at gøre fremskridt med hensyn til en meget tiltrængt reform af den gældende ordning for finansiering af EU's budget, til trods for de ambitiøse forslag, Kommissionen havde forelagt, som ikke kun sigtede mod at komme ud af det dødvande, der skyldes manglen på en egentlig ordning for egne indtægter, men også mod at gøre finansieringen af EU's budget enklere og mere retfærdigt og gennemsigtigt for EU-borgerne;

G.     der henviser til, at FFR efter indgåelsen af aftalen om FFR 2014-2020 stadig ikke svarer til det nye Parlaments og den nye Kommissions mandatperiode, der begynder i 2014;

H.     der henviser til, at de muligheder, der blev skabt med Lissabontraktaten, for at ændre beslutningsproceduren for afgørelser vedrørende FFR og egne indtægter, ikke er blevet udnyttet;

1.      beklager dybt, at både proceduren, der førte frem til aftalen om FFR 2014-2020, og den politiske debat i forbindelse med de pågældende forhandlinger afslørede en tydelig mangel på en fælles vision for så vidt angår EU's budget og politiske prioriteringer, og den viste en meget forskellig tilgang fra de forskellige EU-institutioners side, og opfyldte ikke den større rolle og de udvidede beføjelser, som Parlamentet med Lissabontraktaten har fået; finder det derfor yderst vigtigt, at denne betænkning uddrager de erfaringer, der er gjort både på det politiske og det institutionelle plan, som kan tjene som grundlag for forberedelsen af fremtidige forhandlinger, navnlig i forbindelse med den revision af FFR efter valget, som skal iværksættes af Kommissionen senest inden udgangen af 2016;

Politiske betragtninger

2.      erkender, at den finanspolitiske konsolidering, som medlemsstaterne står over for, umuliggjorde en mere ambitiøs aftale om FFR 2014-2020; beklager imidlertid dybt, at EU-budgettets rolle som et vigtigt og fælles politikinstrument til at komme ud af den aktuelle økonomiske og sociale krise ikke i tilstrækkelig grad blev anerkendt; fremhæver, at EU's budget først og fremmest er et investeringsbudget, der fastlægger en fælles ramme for koordinering og fremme af de nationale bestræbelser på igen at skabe vækst, fremme konkurrenceevnen og skabe beskæftigelse i hele EU;

3.      er dybt bekymret over, at enhver drøftelse af budgettet i Rådet i mange år er blevet forplumret af "fair return"-princippet i stedet for at være drevet frem af princippet om europæisk merværdi; mener, at denne debat allerede eksisterede før indførelsen af BNI-baserede ressourcer, men at situation er blevet alvorligt forstærket af den gældende ordning for finansieringen af EU, i henhold til hvilken 74 % af indtægterne stammer fra nationale bidrag baseret på BNI frem for egentlige egne indtægter som fastlagt i Romtraktaten og alle efterfølgende EU-traktater; mener, at en sådan ordning lægger uforholdsmæssigt stor vægt på nettosaldoen mellem medlemsstaterne og har ført til, at der i stigende grad er blevet indført komplekse og uigennemsigtige rabatter og andre korrektionsmekanismer i finansieringen af EU-budgettet;

4.      mener, at denne tankegang også var fremtrædende i den måde, FFR-aftalen blev indgået i Det Europæiske Råd den 8. februar 2013; finder det beklageligt, at dette blev afspejlet i det forhold, at de nationale tildelinger, navnlig fra de to største udgiftsområder på EU-budgettet, nemlig landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken, blev fastlagt på samme tidspunkt; kritiserer navnlig det forhøjede antal særlige tildelinger og "gaver", der blev givet under forhandlingerne mellem stats- og regeringscheferne, og som ikke var baseret på objektive og kontrollerbare kriterier, men snarere afspejler medlemsstaterne forhandlingsstyrke i forbindelse med deres forsøg på at sikre egne nationale interesser og maksimere deres nettoudbytte; fordømmer manglen på gennemsigtighed i forbindelse med indgåelsen af denne aftale og Rådets og Kommissionens utilbøjelighed til at give Parlamentet alle relevante dokumenter; understreger, at den europæiske merværdi bør sættes højere end nationale interesser;

5.      afviser på det kraftigste dette rent regnskabsmæssige syn på EU's budget, som ikke tager hensyn til den europæiske merværdi, er i strid med princippet om et solidarisk EU og undervurderer den aktuelle og potentielle rolle, som EU's budget kan spille med hensyn til at styrke den økonomiske styring; understreger, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der har en stærk løftestangseffekt, som gør det muligt at iværksætte en række projekter, som det ellers ville være svært eller umuligt at gennemføre, og at det er en katalysator for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Unionen samt en stærk drivkraft bag reformer; beklager derfor meget, at det lader til, at visse medlemsstater udelukkende betragter de nationale bidrag til EU's budget som udgifter, der skal minimeres;

6.      beklager, at Det Europæiske Råd anlagde en top-down-tilgang, da det traf afgørelse om den samlede størrelse af FFR 2014-2020, hvilket igen viser en bekymrende uoverensstemmelse mellem EU's politiske forpligtelser, som Det Europæiske Råd har indgået, og dets modvilje mod at finansiere dem tilstrækkeligt; mener, at denne afgørelse derimod burde være baseret på en bottom-up-tilgang som følge af en grundig vurdering af EU's finansielle behov og politiske mål som fastsat i EU's flerårige programmer og politikker, der er fastsat af lovgivningsmyndigheden;

7.      er derfor overbevist om, at der forud for – og som grundlag for – enhver afgørelse om den finansielle ramme bør afholdes en egentlig politisk drøftelse af EU-budgettets rolle, funktion og merværdi samt dets forenelighed med den politiske strategi, der er vedtaget af Unionen, og de operationelle prioriteter og målsætninger, som er blevet fastsat for Unionen; finder, at denne drøftelse – med henblik på at bygge bro mellem de divergerende syn på, hvad EU-budgettet står for, og hvad der kan opnås med det – bør organiseres i god tid og inddrage de tre EU-institutioner og samtlige nationale parlamenter, men ligeledes inddrage det højeste politiske plan i medlemsstaterne;

8.      er desuden overbevist om, at det kun er muligt at gøre mærkbare fremskridt efter en dybdegående reform af finansieringen af EU's budget, som bør respektere traktatens bogstav og ånd, og vende tilbage til en ordning med ægte, klare, simple og rimelige egne indtægter; understreger, at indførelsen af en eller flere nye egne indtægter vil mindske andelen af BNI-baserede bidrag til EU's budget til et minimum og dermed også den byrde, der pålægges de nationale statskasser; gentager sin store vilje til at deltage i enhver proces, der kan føre frem til en reform af den gældende ordning for egne indtægter, der er kompleks, uigennemsigtig og ineffektiv; beklager, at den endelige rådsaftale om ordningen for egne indtægter er endnu mere kompleks end den foregående, idet den har indført nye rabatter og undtagelser;

Institutionelle betragtninger

9.      minder om, at Parlamentet var den første EU-institution, der – i betænkningen fra sit særlige SURE-udvalg – i juni 2011 forelagde sin vision for FFR 2014-2020 og fremhævede behovet for en reform af finansieringen af EU's budget; mener, at denne tidlige forberedelse bidrog til, at Parlamentet kunne skabe bred konsensus om de politiske prioriteter og stå sammen under hele den efterfølgende forhandlingsproces; mener endvidere, at der i denne betænkning blev givet retningslinjer for, at Kommissionen kunne udarbejde sine egne forslag vedrørende FFR og egne indtægter, og værdsætter den regelmæssige politiske dialog, der er blevet etableret mellem de to institutioner og opretholdt i alle faser af udarbejdelsen af denne betænkning; mener, at denne praksis bør yderligere udvikles til en mere struktureret dialog mellem de to institutioner forud for forelæggelsen af ethvert forslag vedrørende FFR;

10.    minder om, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF med enstemmighed vedtager FFR-forordningen, når Parlamentet har givet sin godkendelse, mens de tre EU-institutioner træffer "de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette denne vedtagelse"; bemærker derfor, at der i traktaten ikke fastsættes en konkret procedure for inddragelsen af Parlamentet i FFR-forhandlingerne, og at disse modaliteter efterfølgende i praksis er blevet fastlagt ved en række ad hoc-ordninger, som er blevet vedtaget på politisk plan på Parlamentets initiativ;

11.    finder det beklageligt, at der, inden Det Europæiske Råd nåede til enighed om FFR den 8. februar 2013, ikke blev ført nogen meningsfulde forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet; finder, at de talrige møder, der blev holdt mellem dets forhandlingsteam og Rådets skiftende formandskaber vedrørende rammerne for møderne i Rådet for Almindelige Anliggender, og dets deltagelse i uformelle rådsmøder vedrørende FFR kun førte til en vis informationsdeling mellem Rådet og Parlamentet; mener derfor, at Parlamentet bør bygge videre på de indhøstede erfaringer og anvende alle til rådighed stående midler til at styrke sin indflydelse på ånden i, tidsplanen for og indholdet af forhandlingerne med Rådet, ved at tvinge Rådet til i højere grad at anderkende Parlamentets argumenter og holdninger;

12.    beklager dybt, at alle de på hinanden følgende "forhandlingspakker", som Rådets forskellige formandskaber har forelagt og endelig Det Europæiske Råds FFR-aftale af 8. februar 2013 – til trods for Parlamentets kraftige indvendinger imod det – omfattede et betydeligt antal lovgivningsmæssige elementer, som burde have været vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at det lovmæssige krav om enstemmighed i Rådet vedrørende FFR-forordningen kun kunne opnås ved at foregribe visse større politiske ændringer af EU's sektorpolitikker, hvilket i klar modstrid med traktaterne lægger hindringer i vejen for Parlamentets medbestemmelsesret, navnlig retten til at foretage ændringer på lige fod med Rådet;

13.    bemærker, at der først blev indledt egentlige forhandlinger om FFR-forordningen og IIA i maj 2013, og at Rådets forhandlere ikke rådede over et formelt forhandlingsmandat, men i stedet betragtede FFR-aftalen fra Det Europæiske Råd som det eneste referencepunkt – uden margen for drøftelser; understreger, at denne holdning ikke kun førte til unødigt spild af tid, men også var et uacceptabelt forsøg fra Rådets side på at udelukke visse emner fra forhandlingerne og derved tvinge Parlamentet til at kæmpe – selv på det højeste politiske plan – for at kunne deltage i forhandlinger om hver enkelt artikel i FFR-forordningen/IIA;

14.    minder om, at Det Europæiske Råd ifølge traktaten ikke har lovgivende funktioner; fastholder derfor, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd skal betragtes som forhandlingsinstruktioner til Rådet, og at de aldrig er endegyldige afgørelser, som ikke kan forhandles med Parlamentet; opfordrer til, at der medtages en standardformulering med henvisning til bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, i TEUF i konklusionerne fra Det Europæiske Råd;

15.    beklager dybt, at det samme problem prægede forhandlingerne om EU's flerårige programmer, navnlig i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken; noterer sig, at Rådet ad flere omgange afviste overhovedet at henvise til de "FFR-relaterede aspekter" af de pågældende retsgrundlag; understreger, at Parlamentet var nødt til at gøre sig betydelige bestræbelser og bruge megen tid på at sikre, at alle punkter i retsgrundlaget, der var fastlagt i fællesskab af Rådet og Parlamentet, fortsat var på forhandlingsbordet; noterer sig med tilfredshed, at det til sidst lykkedes Parlamentets forhandlere at få forkastet visse dele af Det Europæiske Råds aftale;

16.    bemærker, at FFR-tallene (det samlede niveau og fordeling pr. udgiftsområde) som fastsat af Det Europæiske Råd i sidste ende ikke blev anfægtet af Parlamentet, i erkendelse af at den økonomiske og finansielle situation var særlig vanskelig, da denne afgørelse blev truffet; understreger imidlertid, at dette under ingen omstændigheder bør opfattes som præcedens og gentager sin holdning om, at FFR-tallene og alle de øvrige dele af den pågældende politiske aftale fra Det Europæiske Råd skal forhandles med Parlamentet;

17.    understreger, at det er nødvendigt i væsentlig grad at forbedre modaliteterne for alle fremtidige FFR-forhandlinger for at undgå dødvande og spare værdifuld tid og ressourcer under forhandlingerne; finder, at disse modaliteter bør formaliseres i en aftale på højeste politiske plan, som bør tage højde for manglerne ved de nyligt afholdte forhandlinger og fuldt ud sikre Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i EU-traktaten; finder, at denne procedure i sidste ende bør fastsættes i selve IIA'en – ligesom det er tilfældet med budgetproceduren;

18.    henleder opmærksomheden på det voldsomme omfang af udveksling af oplysninger og koordinering, der er nødvendigt for, at Parlamentet kan sikre sammenhængen i de sideløbende forhandlinger om FFR og retsgrundlagene for mere end 60 flerårige programmer; understreger, at det er af stor betydning at adskille de spørgsmål, der skal vedtages ved fælles beslutningstagning, og så vidt muligt holde dem inden for de kompetente udvalgs beføjelser; foreslår, at Parlamentet ved de næste FFR-forhandlinger behandler lovgivningsforslagene sideløbende og vedtager dem som en samlet pakke, og at det så vidt muligt anvender princippet om, at intet er vedtaget, før alt er vedtaget;

19.    er overbevist om, at bestemmelsen om enstemmighed i Rådet betyder, at aftalen afspejler den laveste fællesnævner baseret på behovet for at undgå, at en enkelt medlemsstat nedlægger veto; understreger, at et skift i retning af anvendelse af kvalificeret flertal i forbindelse med FFR-forordningen ville være i overensstemmelse ikke alene med den almindelige lovgivningsprocedure, der anvendes til vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer, men også med den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

20.    bemærker, at Det Europæiske Råd kan anvende den generelle passerellebestemmelse (artikel 48, stk. 7, i TEU) til at foretage et skift i retning af anvendelse af kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med afgørelser vedrørende egne indtægter og FFR; minder desuden om, at der i artikel 312, stk. 2, i TEUF under alle omstændigheder gives mulighed for, at FFR kan vedtages ved anvendelse af kvalificeret flertal; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at benytte begge disse passerellebestemmelser i overensstemmelse med deres formål til at strømline beslutningstagningen i Rådet og begrænse den udstrækning, i hvilken politikker om nationale "modydelser" har forrang frem for formuleringen af de fælles interesser for Unionen som helhed;

FFR 2014-2020: vejen frem

21.    erklærer sin hensigt om at sikre, at alle nye bestemmelser, der på vellykket vis er indarbejdet i FFR-forordningen og IIA'en, anvendes i deres helhed i den årlige budgetprocedure; forventer, at Rådet ikke vil forsøge at gennemtvinge snævre fortolkninger af disse bestemmelser, navnlig vedrørende arten af og anvendelsesområdet for alle særlige instrumenter, men at det i stedet vil udvise ansvarlighed og godkende de nødvendige bevillinger til at dække både dets tidligere forpligtelser og uforudsete udgifter, selv hvis lofterne for de årlige FFR dermed må overskrides; minder i den forbindelse om, at lofterne for FFR 2014-2020 er sat lagt under lofterne for egne indtægter;

22.    lægger særlig vægt på de nye fleksibilitetsbestemmelser, som bør give mulighed for, at de respektive lofter for forpligtelser og betalinger i FFR kan udnyttes fuldt ud; understreger, at det ikke længere er muligt at opretholde den praksis, der har været i forbindelse med tidligere finansielle rammer, hvor EU's årlige budget forsat har ligget langt under FFR-lofterne, navnlig for så vidt angår betalingsbevillingerne;

23.    understreger i denne forbindelse, at de samlede uindfriede forpligtelser har nået et kritisk niveau, der i sidste ende kan føre til et strukturelt underskud på EU-budgettet, hvilket er imod traktatens bestemmelser (artikel 310 og 323 i TEUF); er dybt bekymret over, at mængden af ubetalte regninger i slutningen af året konstant er vokset siden 2011 (23,4 mia. EUR ved udgangen af 2013 alene for samhørighedspolitikken), hvilket vil sætte loftet for betalinger fra FFR 2014-2020 under et betydeligt pres; understreger behovet for at fastsætte de årlige lofter for betalinger under FFR præcist under behørig hensyntagen til bl.a. dynamikken i samhørighedspolitikken, navnlig timingen for programmering, gennemførelse, den endelige afslutning af programmerne og frigørelser;

24.    understreger, at formålet med den samlede margen for forpligtelser er at støtte investeringer med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, navnlig ungdomsbeskæftigelse; minder om, at dette instrument var et initiativ fra Europa-Parlamentet;

25.    minder om, at den nye Kommission, som vil påbegynde sin mandatperiode efter valget til Europa-Parlamentet i 2014, skal iværksætte en obligatorisk gennemgang og revision af FFR 2014-202 inden udgangen af 2016; understreger, at denne klausul om gennemgang/revision af FFR efter valget var et af Parlamentets vigtigste krav under FFR-forhandlingerne, baseret på behovet for at give mulighed for, at den nye Kommission og det nye Parlament kan revurdere EU's politiske prioriteringer og dermed give fornyet demokratisk legitimitet til FFR; understreger, at investeringsniveauerne i Europa efter den økonomiske krise er faldet betydeligt mellem 2008-2009 og minder om, at dette ifølge visse vurderinger[6] vil koste kontinentet 540 mia. EUR i manglende indtægter inden 2020;

26.    understreger behovet for - i lyset af klausulen om en gennemgang/revision af FFR efter valget - at det næste Parlament i god tid starter overvejelserne om de politiske prioriteter, herunder at det fastlægger områder, for hvilke der skønnes at vil blive behov for flere investeringer i anden halvdel af FFR 2014-2020; opfordrer med henblik herpå den næste Kommission og det næste Parlament til nøje at evaluere resultaterne af Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår beskæftigelse og bekæmpelse af den økonomiske krise, samt resultaterne for EU's vigtigste programmer, som f.eks. Horisont 2020, med henblik på at fokusere på områder med en dokumenteret merværdi af EU-udgifterne, for hvilke der vil være behov for yderligere finansielle midler;

27.    opfordrer til, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen af FFR skal lægges op til en eventuel afkortning af den periode, der aftales for den næste FFR, således at der sikres efterfølgende genforhandling inden for mandatperioden for hvert Parlament og hver Kommission og dermed fuld demokratisk legitimitet af de almindelige afgørelser vedrørende Unionens finansielle overslag, samtidig med at der træffes foranstaltninger for at imødekomme behovet for stabilitet i programmeringscyklusserne og for investeringsforudsigelighed; er af den faste overbevisning, at en femårig cyklus for FFR vil styrke den demokratiske legitimitet, forbedre prioriteringen af budgetmidlerne og kunne betragtes som en forudsætning for yderligere politiske diskussioner;

28.    understreger, at der i Kommissionens forslag til en revision af FFR fuldt ud bør tages hensyn til de seneste makroøkonomiske prognoser, og at det bør omfatte en grundig vurdering af anvendelsen af alle særlige instrumenter, navnlig de samlede margener for forpligtelser og betalinger; minder om, at denne proces ikke vil få en negativ indvirkning på nogen rammebeløb, der er tildelt på forhånd, herunder ESF's andel af disse nationale rammebeløb; forventer på denne baggrund, at Kommissionen giver Parlamentet og Rådet ens og konsekvente data vedrørende tal og skøn for at undgå misforståelser i forhandlingerne, for så vidt angår grundlaget for drøftelserne;

29.    fremhæver, at der er behov for en bred og åben debat om resultaterne af EU's støtteprogrammer og navnlig for en vurdering af, i hvilket omfang disse programmer bidrager til opnåelsen af Europa 2020-målsætningerne;

30.    understreger, at innovative finansielle instrumenter såsom de europæiske projektobligationer kan spille en meget vigtig rolle med hensyn til at fremme længe tiltrængte investeringer, hvis de får den rette udformning; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at gøre optimal brug af den kommende evaluering af disse, også med henblik på gennemgangen/revisionen af FFR 2014-2020;

31.    glæder sig over den fælles erklæring, som de tre institutioner enedes om i forbindelse med FFR-forhandlinger, om, at de årlige budgetprocedurer vil integrere kønsaspektet efter behov, idet der vil blive taget hensyn til, hvordan Unionens overordnede finansielle ramme bidrager til øget ligestilling mellem mænd og kvinder (og sikrer integrering af kønsaspektet i alle EU-politikker); understreger, at disse principper bør integreres i Kommissionens forslag om en revision af FFR;

32.    gentager, at det har til hensigt at gøre denne obligatoriske FFR-revision til et centralt krav i forbindelse med indsættelsen af den nye formand for Kommissionen; opfordrer derfor det nye Europa-Parlament til at gøre valget af den foreslåede kandidat til formand for Kommissionen betinget af et stærkt og utvetydigt tilsagn om at gennemføre denne gennemgang/revision efter valget og indgå i en reel og dybtgående politisk dialog om indholdet deraf;

33.    bemærker, at den nye artikel 70 og 70a (interinstitutionelle forhandlinger som led i lovgivningsprocedurer) i Parlamentets forretningsorden vil finde anvendelse i forbindelse med den næste forhandlingsrunde; henstiller, at det udvalg, der er ansvarligt for forretningsordenen, tidligt i Parlamentets næste mandatperiode anmodes om at undersøge, hvorledes disse artikler kan rationaliseres med artikel 75 (flerårig finansiel ramme), 75c (finansielt trepartsmøde) og 81, stk. 3, (godkendelsesprocedure) med henblik på at udarbejde et udkast til én sammenhængende artikel for de enkelte lovgivningsprocedurer, der er fastsat i artikel 311 og 312 i TEUF, vedrørende fastlæggelsen af mandatperioden, afviklingen af trepartsmøder (herunder formandens rolle) og plenarforsamlingens kontrol;

34.    mener, at konventet i forbindelse med næste revision af traktaterne bør udarbejde forslag til en ordning for reel fælles beslutningstagning mellem Rådet og Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om FFR og egne indtægter;

35.    er overbevist om, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter er en enestående mulighed for at komme ud af det dødvande, der er opstået i forbindelse med reformen af den gældende ordning for egne indtægter; forventer, at den vil bidrage væsentligt til at få en forståelse af de mangler, der er i den gældende ordning, og de fordele, der kan følge af en dybdegående, omfattende reform og en indførelse af nye, egentlige egne indtægter, som vil kunne reducere andelen af BNI-bidragene til EU-budgettet væsentligt;

36.    minder om, at Gruppen på Højt Plan har mandat til at undersøge alle aspekter af reformen af ordningen for egne indtægter; er fast besluttet på, ved hjælp af sine tre repræsentanter, at arbejde intenst i alle faser af denne proces og sørge for, at den får en vellykket afslutning; regner med et lige så stort "ejerskab" af og engagement i denne proces fra Rådets side; understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden, herunder også i de nationale parlamenter, om de spørgsmål, der står på spil; understreger, at de resultater og konklusioner, denne Gruppe på Højt Plan når frem til, bør være klar i god tid, således at de kan tages med i betragtning i gennemgangen/revisionen af FFR i 2016, og der kan banes vej for, at eventuelle reformer kan gennemføres inden den næste flerårige finansielle ramme;

37.    giver udtryk for sin faste overbevisning om, at enhver ny finanspolitisk kapacitet eller ethvert nyt budget, der udarbejdes specifikt for de medlemsstater i eurozonen, hvis finanspolitiske funktioner ikke er omfattet af FFR, skal udarbejdes inden for Unionens rammer og underkastes passende demokratisk kontrol og ansvarlighed gennem de eksisterende institutioner;

38.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

• [1]  EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.
• [2]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0360.
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0078.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0304.
• [5]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0599.
• [6]  Tale ved formanden for EIB's bestyrelse under den europæiske interparlamentariske uge 2014, den 21. januar 2014.

BEGRUNDELSE

Baggrund

EU's flerårige finansielle planlægning blev indført for første gang i 1988 med henblik på at komme ud af EU's budgetkriser sidst i 1970'erne og 1980'erne. Disse kriser resulterede flere gange i åben konflikt mellem Rådet og Parlamentet, hvilket førte til, at EU's årlige budget for henholdsvis 1980, 1985, 1986 og 1988 ikke blev vedtaget, før regnskabsåret allerede var godt i gang.

I den flerårige finansielle ramme (FFR) fastsættes de årlige maksimumsbeløb ("lofter") for EU's udgifter samlet set (både hvad angår forpligtelser og betalinger) samt lofter for hvert enkelt politikområde ("udgiftsområde") under EU's udgifter, og hovedformålet hermed er at sikre en høj grad af forudsigelighed, en fornuftig udvikling i udgifterne i overensstemmelse med EU's politiske prioriteringer, samtidig med at loftet for Unionens egne indtægter overholdes. Loftet for egne indtægter blev oprindeligt fastlagt i 1992 og bekræftet i 2010 til 1,23 % af EU's BNI (for betalinger).

Historisk set har de vedtagne årlige EU-budgetter altid ligget under de samlede FFR-lofter.

Mens Rådet, Parlamentet og Kommissionen frem til Lissabontraktatens ikrafttræden blev enige om en FFR ved vedtagelse af en interinstitutionel aftale, har Lissabontraktaten formaliseret praksis med en flerårig finansiel planlægning, og den fastsætter, at FFR nu skal fastsættes i en rådsforordning for en periode på mindst fem år (jf. artikel 312 i TEUF). Vedtagelsen heraf sker efter en særlig lovgivningsprocedure, hvor Rådet handler enstemmigt efter at have fået Parlamentets godkendelse. Lissabontraktaten giver mulighed for, at der kan vedtages en IIA, der supplerer FFR-forordningen.

De vigtigste skridt i forhandlingerne om FFR for 2014-2020 kan opsummeres som følger:

- 16/06/2010: Nedsættelse af Parlamentets SURE-udvalg

- 08/06/2011: Parlamentets vedtagelse af SURE-betænkningen om "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"

- 29/06/2011: Kommissionens forslag til FFR 2014-2020 og en ny IIA, efterfulgt af over 60 forslag til retsakter vedrørende alle flerårige udgiftsprogrammer

- 06/07/2012: Det ajourførte forslag fra Kommissionen til en ny FFR

- 21/05/2012: Rådets første forhandlingspakke

- 23/10/2012: Parlamentets interimsbetænkning (Parlamentets beslutning med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020)

- 23/11/2012: Der blev ikke indgået nogen aftale på Det Europæiske Råds særlige møde i november 2012 efter de første forslag indeholdende konkrete tal fra det cypriotiske formandskab for Rådet og formanden for Det Europæiske Råd

- 08/02/2013: Det Europæiske Råds konklusioner om FFR

- 13/03/2013: Parlamentets beslutning om Kommissionens konklusioner

- 13/05/2013: Det første officielle trilogmøde

- 27/06/2013: Politisk aftale om FFR, efterfulgt af Parlamentets beslutning af 3. juli om godkendelse af den politiske aftale om FFR

- 19/11/2013: Parlamentets "formelle" godkendelse af FFR

- 02/12/2013: Rådets formelle vedtagelse af FFR-forordningen og IIA'en

Parlamentets oprindelige holdning / forhandlingsposition

Parlamentets holdning til niveauet for og ambitionen med FFR blev først fastlagt i den særlige betænkning fra SURE-udvalget af 8. juni 2011 om "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa", hvori det – i betragtning af Unionens ambitiøse målsætninger for de kommende år – ansås for nødvendigt at forhøje de samlede FFR-lofter (for forpligtelser og betalinger) med mindst 5 % sammenlignet med lofterne for 2013. Parlamentet fastholdt, at ressourcerne skulle koncentreres mere om områder, der kunne stimulere vækst og øge konkurrenceevnen, og at de midler, der blev afsat til samhørighedspolitikken, skulle forblive på mindst samme niveau som for perioden 2007-2013. For så vidt angår landbrugsudgifter skulle de beløb, der blev afsat hertil, bibeholdes på mindst samme niveau som for 2013. Parlamentet fastlagde på grundlag af det politiske mandat fra SURE-udvalgets betænkning sin forhandlingsposition i interimsbetænkningen om FFR af 23. oktober 2012.

Da Parlamentet gav udtryk for, at det agtede at føre fuldstændige forhandlinger med Rådet om samtlige artikler i FFR-forordningen og den tilhørende IIA, anførte det fem vigtige forhandlingspunkter: tilstrækkelige ressourcer, fleksibilitet, revision efter valget, egne indtægter og budgetpolitisk enhed. En række andre vigtige spørgsmål indgik desuden i Parlamentets holdning.

I.      På baggrund af de overordnede finanspolitiske overvejelser i medlemsstaterne besluttede Parlamentet sig til sidst for ikke at anfægte de samlede tal (samlede lofter for forpligtelser og betalinger for hele perioden), som stats- og regeringscheferne enstemmigt var blevet enige om. Det anfægtede heller ikke tallene for udgiftsområderne, som gav mulighed for en mindre nyorientering i retning af vækst, beskæftigelse og fremtidsorienterede investeringer (udgiftsområde 1). Denne accept var dog bl.a. betinget af, at de aftalte FFR-lofter for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger kunne udnyttes fuldt ud, når de årlige budgetter skulle fastlægges. Parlamentet foreslog derfor en ny tilgang til fleksibilitet. Parlamentet mente, at den foreslåede FFR simpelthen ikke ville være til at håndtere uden "størst mulig fleksibilitet" – et begreb, der blev nævnt, men ikke uddybet i Det Europæiske Råds konklusioner.

Det konstaterede behov for at være i stand til at overføre enhver uudnyttet margen mellem forskellige udgiftsområder og fra år til år blev konkretiseret i Parlamentets innovative forslag om at fastsætte samlede margener for betalinger og forpligtelser. De andre fleksibilitetsmekanismer, som Parlamentet slog til lyd for, omfattede anvendelsesområdet og den konkrete oprettelse af særlige instrumenter, margenen til uforudsete udgifter, justeringer i tilknytning til gennemførelsen osv. De står opført i nedenstående skema, hvor de kort beskrives.

Da lofterne i FFR 2014-2020 fortsat ligger over gennemførelsestallene for 2007-2013 hvad angår betalingsbevillinger (alene), er det stadig muligt, at de gennemførte budgetter for 2014-2020 – ved hjælp af en passende gennemførelse af de fleksibilitetsmekanismer, der måtte blive vedtaget – vil være højere end dem for perioden 2007-2013.

II.     Accepten af Kommissionens tal bør ligeledes ses i relation til Parlamentets anmodning om en streng klausul om revision efter valget – i modsætning til den nuværende periodes "gennemgang", eftersom Parlamentet mente, at det ikke uden videre kunne acceptere et stramt budget for en syv-års periode og derved også forpligte det nye Parlament og den nye Kommission samt deres efterfølgere hertil. For at bringe valgkalenderen og budgetkalenderen i bedre overensstemmelse med hinanden og være i stand til at reagere på den nye økonomiske udvikling foreslog Parlamentet derfor konkrete modaliteter til at anvende revisionsklausulen (anvendelsesområde, tidsplan, anvendelse af passarellebestemmelsen i forbindelse med kvalificeret flertal osv.).

III.    I forbindelse med egne indtægter støttede Parlamentet Kommissionens ambitiøse forslag til retsakter og skubbede på for at få en klar køreplan for en tilbagevenden til en ordning med egentlige, klare, enkle og rimelige egne indtægter, som kan give garanti for den beslutningstagning og demokratiske kontrol, der indgår i alle offentlige budgetter. De foreslåede milepæle omfattede en sænkning af niveauet for BNI-baserede bidrag til 40 % af EU's budget, hel eller delvis overførsel af indtægterne fra afgiften på finansielle transaktioner under styrket samarbejde til EU-budgettet, reform af momsindtægterne, nedbringelse af opkrævningsomkostningerne for traditionelle egne indtægter til 10 % af de beløb, medlemsstaterne opkræver, og udfasning af de gældende rabatter og andre korrektionsmekanismer.

IV.    For så vidt angår budgetpolitisk enhed og gennemsigtighed fastholdt Parlamentet, at princippet om, at samtlige udgifter og indtægter, der hidrører fra beslutninger truffet af eller på vegne af EU-institutionerne, bør medtages i EU-budgettet sammen med en samlet oversigt over de finansielle virkninger af alle EU's foranstaltninger og instrumenter, herunder EU-foranstaltninger gennemført af medlemsstaterne inden for rammerne af styrket samarbejde eller en konkret traktat.

Tallene fra Det Europæiske Råd fik ligeledes Parlamentet til som en betingelse for at indlede forhandlinger at kræve, at Kommissionen skulle foreslå et udkast til ændringsbudget, op til loftet for betalinger for 2013, med henblik på at dække så stor en del af betalingsanmodningerne fra 2013 som muligt, inden den nye periode begynder, og undgå, at det niveau for betalinger, der er fastsat for 2014-2020, også vil skulle dække en uforholdsmæssig stor andel af betalingsanmodningerne fra den foregående periode. Som et direkte resultat af den nylige betalingskrise i forbindelse med EU-budgettet foreslog Parlamentet også en række bestemmelser, der tager sigte på at tage fat på betalingsspørgsmålet, såsom den eventuelle genanvendelse af overskuddet, hvilket er gengivet i skemaet nedenfor.

Et andet vigtigt spørgsmål var at undgå, at Parlamentets medbestemmelsesbeføjelser tilsidesættes, eftersom Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013 langt overskred afgrænsningen mellem kernespørgsmål i FFR og elementer fra programmer, der er omfattet af fælles beslutningstagning. Dette har været den første erfaring med gennemførelsen af Lissabontraktatens bestemmelser om FFR.

Endelig blev der under forhandlingerne, på Parlamentets anmodning, ligeledes taget fat på en række andre spørgsmål i tilknytning til FFR eller den årlige budgetprocedure, og visse mere konkrete spørgsmål blev taget op af specialiserede udvalg (PECH, CONT, AFET, FEMM osv.). De præsenteres i skemaet nedenfor.

Parlamentets nærmere holdning til disse elementer blev forelagt i de forskellige betænkninger, der blev vedtaget af Parlamentet inden vedtagelsen af Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar. De blev med forhandlingerne for øje konkretiseret i et arbejdsdokument fra ordførerne[1], som indeholdt konkrete tekstændringer til Kommissionens forslag. De beskrives nedenfor.

Anmodninger fra Europa-Parlamentet	Beskrivelse / mål
Fire hovedspørgsmål
Fleksibilitet:	Overordnede mål: at give budgetmyndigheden fleksibilitet i forbindelse med den årlige procedure, at gøre FFR håndterlig og at give mulighed for eventuel fuld udnyttelse af de aftalte lofter.
- samlet margen for betalingsbevillinger	Automatiske, ubegrænsede fremførsler fra år til år af ikke-budgetterede/ubrugte betalingsbevillinger, der ligger under loftet. For at give mulighed for at indhente betalingsbevillinger i tilfælde af forsinkelser i gennemførelsen.
- samlet margen for forpligtelses-bevillinger	Samme mekanisme for forpligtelser med sigte på at lette finansieringen af nye prioriteringer og behov, og fuldstændig udnyttelse af det samlede loft i FFR.
- særlige instrumenter	Større fleksibilitet i deres anvendelse og mobilisering (årligt beløb, tilsvarende betalinger, ubegrænsede fremførsler af ubrugte beløb) med henblik på at have tilstrækkelige midler og tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere alle underliggende uforudsete hændelser.
- margen til uforudsete udgifter	Som et supplement til de øvrige fleksibilitetsinstrumenter, i tilfælde af at disse viser sig ikke at være tilstrækkelige til at håndtere de nye behov (ingen modregning).
- anvendelse af overskud	Specifikt for betalinger, med sigte på at undgå en situation, hvor der dukker yderligere betalingsbehov op, samtidig med at yderligere EU-midler på indtægtssiden faktisk tilbagebetales til medlemsstaterne gennem en reduktion af deres BNI-bidrag.
- justeringer i betalinger i tilknytning til budget-gennemførelsen	At kunne håndtere enhver ændring i gennemførelsesmønstrene og de faktiske udbetalingsprofiler i forbindelse med den årlige budgetprocedure.
- lovgivningsmæssig fleksibilitet	At give mulighed for at kunne afvige fra programmernes aftalte finansieringsrammer med 10 %.
- ny typologi: øget fleksibilitet / ajourføring / justering / revision	At strømline og tydeliggøre de forskellige måder at ændre /afvige fra FFR, afhængigt af hvorvidt de samlede lofter berøres heraf, med passende beslutningsprocedurer.
Revision efter valget	At fastsætte en "rendez-vous-klausul" for at give det nyvalgte Europa-Parlament og den nye Kommission mulighed for at give deres mening til kende om de FFR-lofter, som finder anvendelse i deres valgperiode, under hensyntagen til de nye økonomiske forhold.
Enhed og gennemsigtighed	At undgå enhver form for ikke-budgetteret støtte og sikre et klart overblik over alle de midler, der mobiliseres af eller på vegne af EU.
Egne indtægter	At fastlægge vejen frem mod en egentlig ordning for egne indtægter.
Andre punkter
Storstilede projekter: Galileo, ITER, Copernicus	De er ikke indeholdt i det samlede loft i FFR, men ligger ud over dette, og bevillingen til dem er øremærket i tilfælde af situationer med budgetoverskridelser.
Betalinger og uindfriede forpligtelser:	Det generelle mål var at give budgetmyndigheden værktøjer til at komme ud af den nylige budgetmæssige betalingskrise.
- begrundelse for forskelle ift. Kommissionens overslag	At undgå lineære og / eller vilkårlige nedskæringer, der ikke er relateret til den faktiske gennemførelse af budgettet og udgiftsprognoserne fra medlemsstaternes myndigheder (under delt forvaltning).
- certificering af betalingsoverslag	At gøre en ende på forskellen mellem de nationale myndigheders overslag over betalingsanmodninger under delt forvaltning og de tildelinger fra EU-budgettet, som Rådet foreslår for at indfri dem.
- behandling af medlemsstaternes bidrag i de nationale budgetter	Et bedre skøn over de nationale bidrag i de nationale budgetter, i overensstemmelse med standarderne for offentlig regnskabsføring, med sigte på at undgå, at niveauet af betalinger fra EU-budgettet bliver en justeringsvariabel for de nationale mål for underskud og gæld.
- regelmæssige møder og information	At fremme en drøftelse af og bevidstgørelse om betalingsbehovene og at skabe et fælles grundlag, hvorpå Europa-Parlamentet og Rådet kan udarbejde deres holdning til EU's budget.
- handlingsplan for uindfriede forpligtelser	At imødegå de stadigt stigende udestående (uindfriede) forpligtelser.
FUSP	Større kontrol (mere rapportering, ingen undtagelser) og gennemsigtighed (en mere detaljeret kontoplan) for Europa-Parlamentet.
Administrationsudgifter	Spørgsmålet om målet på -5 % i forbindelse med de parallelle forhandlinger om personalevedtægterne.
Forsvarlig økonomisk forvaltning:	At forbedre budgetkontrollen, rapporteringen og ansvarligheden i forbindelse med EU-budgettet.
- nationale forvaltnings-erklæringer	At sætte nyt skub i udstedelsen af nationale erklæringer om forvaltningen af EU-midlerne.
- internationale organisationer	At sikre videregivelse af alle relevante oplysninger og al relevant dokumentation vedrørende EU-midler, der bruges gennem internationale organisationer.
- evaluering	Evalueringsrapporten som omhandlet i artikel 318 i TEUF skal for så vidt angår dens interne dimension fokusere på Europa 2020-strategien.
Erklæring om synergier, bedre udnyttelse af midlerne	En uafhængig vurdering for at identificere eventuelle synergier, sammenlægning af ressourcer og omkostningsbesparelser på hvert enkelt forvaltningsniveau (EU-niveau, nationalt og regionalt niveau).
Varighed	FFR 2014-2020 skal ses som en overgangsløsning frem mod en femårs- eller fem et halvt-års periode for at tilpasse varigheden af FFR til institutionernes mandatperioder og derved fremme den demokratiske ansvarlighed.
Agenturer	En procedure til i højere grad at bringe de lovgivningsmæssige og de budgetmæssige afgørelser vedrørende agenturerne (oprettelse, ansvarsområde) i overensstemmelse med hinanden, herunder under de lovgivningsmæssige forhandlinger.
EUF	Integrering i EU's budget.
Ligestilling mellem kønnene	At integrere kønsaspektet, hvor det er relevant, idet der tages højde for, hvordan Unionens overordnede finansielle ramme bidrager til øget ligestilling mellem mænd og kvinder (og sikrer integrering af kønsaspektet).
Fiskeriaftaler	Øget deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter i forhandlingerne om internationale fiskeriaftaler, idet der tages højde for Parlamentets beføjelser i forbindelse med fiskeriaftaler.
Andre spørgsmål i bilaget til IIA	At sigte på at lette den årlige budgetprocedure (herunder en fleksibel pragmatisk tidsplan med henblik på en problemfri afvikling af den årlige procedure).

Forhandlinger og arbejdsmetode

De foranstaltninger, der er truffet i Europa-Parlamentet med sigte på at sikre fælles udvikling og ejerskab af samt kommunikation om Europa-Parlamentets holdninger og strategi, omfattede:

-  nedsættelse af det midlertidige SURE-udvalg, der var sammensat af medlemmer af BUDG og specialiserede udvalg, tidligt i forløbet. For at sikre størst mulig indflydelse vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til FFR inden offentliggørelsen af Kommissionens forslag til FFR, frem for som reaktion herpå

-  jævnlig afholdelse af møder i kontaktgruppen om FFR, under ledelse af formanden for Europa-Parlamentet, hvorunder BUDG-udvalgets forhandlingsteam, politiske grupper og formændene for andre udvalg har været repræsenteret efter behov, hvorved der er givet mulighed for udbytterig udveksling af oplysninger og fælles udarbejdelse af Europa-Parlamentets holdninger

-  fælles ordførere under forhandlingerne om FFR og egne indtægter, hvor en række politiske grupper blev inddraget, for igen at lette udarbejdelsen af en tilgang, som der i vid udstrækning var opbakning til i Europa-Parlamentet

-  FFR-forhandlingsteamet, som omfattede formanden for BUDG-udvalget og ordførerne for forhandlingerne om FFR og egne indtægter, mødtes regelmæssigt og inviterede regelmæssigt repræsentanter for andre politiske grupper til at deltage

-  FFR-ordførerne besøgte specialiserede udvalg og inviterede FFR-ordførerne for specialiserede udvalg med til månedlige møder med henblik på information og drøftelse, idet der blev taget størst muligt hensyn til de forskellige udvalg i Europa-Parlamentet.

Disse møder blev suppleret af møder på samtlige relevante administrative niveauer for at understøtte den politiske beslutningsproces.

Foranstaltningerne vedrørende samspillet mellem Europa-Parlamentet og de øvrige institutioner inden Kommissionens konklusioner af 8. februar 2013 og afholdelsen af formelle og uformelle møder under forhandlingerne (trilogmøder, politiske dialogmøder osv.) omfattede:

-  møder mellem repræsentanter for Rådets formandskabstrio (Polen, Danmark og Cypern) og Europa-Parlamentet umiddelbart inden hvert møde om FFR i Rådet for Almindelige Anliggender og tilvejebringelse af relevante dokumenter og efterfølgende debriefing ved formandskabet for Rådet, i overensstemmelse med den skrivelse, som premiereminister Orban – på vegne af det ungarske, det polske, det danske og det cypriotiske formandskab – rettede til Buzek den 6. juni 2011

-  det danske og det cypriotiske formandskab opfordrede begge Europa-Parlamentets forhandlingsteam til at deltage i uformelle møder i Rådet for Almindelige Anliggender

-  Europa-Parlamentets formand præsenterede Parlamentets holdning i taler til Det Europæiske Råd og på møder, jf. artikel 324 i TEUF, mellem formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som formanden for Det Europæiske Råd ofte var inviteret til at deltage i

-  talrige bilaterale kontakter mellem Europa-Parlamentets formand og medlemmer af FFR-forhandlingsteamet samt modparterne i de nationale parlamenter.

I tillæg til ovenstående bekendtgjorde Europa-Parlamentet sin holdning ved hjælp af forskellige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige skridt (se ovenfor). På grundlag af det mandat, der blev givet i SURE-betænkningen, og Parlamentets interimsbetænkning fra oktober 2012, opretholdt Parlamentet en række kontakter under forhandlingerne frem mod en aftale i Det Europæiske Råd.

Parlamentet afviste i sin beslutning af 13. marts 2013 Det Europæiske Råds FFR-aftale af 8. februar 2013 i dens daværende form, idet Parlamentet mente, at aftalen ikke afspejlede de prioriteringer og bekymringer, som Parlamentet havde givet udtryk for, og den ikke tog hensyn til Parlamentets rolle og beføjelser. Parlamentet understregede, at denne aftale ikke kunne accepteres, uden at visse væsentlige betingelser blev opfyldt, og redegjorde for sin forhandlingsposition i de fuldstændige forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet om hver enkelt artikel i FFR-forordningen og den tilhørende IIA.

Efter intensive forhandlinger fra marts til juni 2013, med fem trilogmøder på ministerniveau, seks trilaterale møder på ambassadørniveau og flere møder mellem formændene for de tre institutioner, nåede Parlamentet og Rådet i slutningen af juni 2013 frem til en politisk aftale. Europa-Parlamentet godkendte denne aftale i sin beslutning af 3. juli 2013, hvor Parlamentet fastsatte en række betingelser, der skulle opfyldes, inden det officielt kunne give sin godkendelse af FFR-forordningen: vedtagelsen af ændringsbudgetter, der var nødvendige for at give supplerende betalingsbevillinger for regnskabsåret 2013 for i alt 11,2 mia. EUR, en politisk aftale om det relevante retsgrundlag for EU's flerårige programmer, navnlig vedrørende punkter, der ligeledes afspejles i FFR-forordningen, og nedsættelsen af en gruppe på højt plan vedrørende egne indtægter.

Disse tre betingelser blev opfyldt tidsnok til, at Parlamentet kunne give sin godkendelse af Rådets udkast til FFR-forordning på plenarmødet i november, hvorefter Rådet vedtog FFR-forordningen for 2014-2020 den 2. december 2013.

Resultater

Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger under FFR 2014-2020 er fastsat til 960 mia. EUR og for betalingsbevillinger til 908 mia. EUR. I tillæg hertil er der fastsat bestemmelser om særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen), som – når de mobiliseres – regnes ud over FFR-lofterne.

Disse tal repræsenterer henholdsvis 1,00 % af EU's BNI og 0,95 % af EU's BNI, baseret på 2012-forårsprognoserne for EU's BNI. Ifølge Kommissionens seneste overslag over udviklingen i EU's BNI (2013-efterårsprognoserne) vil disse tal imidlertid stige til henholdsvis 1,04 % og 0,99 % af EU's BNI som anført i Kommissionens tidlige tekniske justeringer til FFR i 2014 (COM(2013)0928).

Aftalen om FFR-pakken for 2014-2020 omfatter større fleksibilitet i forbindelse med betalinger og forpligtelser på tværs af udgiftsområder og fra år til år med sigte på at give mulighed for fuldt ud at udnytte de samlede forpligtelses- og betalingslofter, der er fastsat for 2014-2020. Der blev oprettet nye instrumenter i denne henseende, såsom den samlede margen for betalinger, dog med visse begrænsninger, som Rådet fik indført vedrørende beløb, den samlede margen for forpligtelser vedrørende vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse og forskning. Der er ligeledes fastsat bestemmelser om øget fleksibilitet i forbindelse med mobilisering og finansiering af særlige instrumenter.

Derudover blev der i sidste forhandlingsrunde indført en særlig fleksibilitet til at tackle ungdomsarbejdsløshed og styrke forskningen, som åbner op for muligheden for at kunne fremrykke udgifter ("frontloading") i 2014/2015 inden for områder såsom ungdomsbeskæftigelse, forskning, Erasmus og SMV'er. Denne bestemmelse omfatter imidlertid ikke en forhøjelse af de midler, der er øremærket til disse politikker i perioden 2014-2020, men en ændring af den finansielle programmering, som Europa-Kommissionen oprindeligt havde foreslået.

Den fastsætter ligeledes:

-  en gennemgang/revision af FFR, som skal iværksættes af Kommissionen inden udgangen af 2016, således at den nye Kommission og det nye Parlament får mulighed for at revurdere EU's politiske prioriteringer, tilpasse FFR til de nye udfordringer og behov og fuldt ud tage højde for de seneste makroøkonomiske prognoser

-  en klar forståelse (en fælles erklæring fra de tre institutioner) vedrørende en holdbar vej og en holdbar tidsplan for oprettelsen af en egentlig ordning for egne indtægter for Den Europæiske Union

-  og visse bestemmelser om budgetpolitisk enhed og gennemsigtighed, der kan sikre, at borgerne informeres fuldt ud om alle indtægter og udgifter. Der blev ligeledes aftalt en række forbedringer af bestemmelserne vedrørende det interinstitutionelle samarbejde om budgetspørgsmål, navnlig under budgetproceduren (betalinger, agenturer, FUSP, fiskeriaftaler osv.).

I den sidste forhandlingsrunde lykkedes det ligeledes Parlamentet at få indført, at der på frivillig basis tildeles en milliard mere til programmet for støtte til de dårligst stillede i 2014-2020.

De vigtigste henvisninger til stykker i den vedtagne FFR-forordning og til punkter i IIA, svarende til Parlamentets anmodninger og opnåelser, er anført i nedenstående skema.

Anmodninger fra Europa-Parlamentet	Henvisninger til FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale (IIA)
Fire hovedspørgsmål
Fleksibilitet:
- samlet margen for betalingsbevillinger	Artikel 5 i FFR
- samlet margen for forpligtelses-bevillinger	Artikel 14 i FFR
- særlig fleksibilitet	Artikel 15 i FFR + fælles erklæring
- særlige instrumenter	Artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 9-12 i FFR, punkt 10-13 i IIA
- margen til uforudsete udgifter	Artikel 13 i FFR, punkt 14 i IIA
- anvendelse af overskud	Ikke medtaget i den endelige aftale
- justeringer i betalinger i tilknytning til budget-gennemførelsen	Artikel 18 i FFR
- lovgivningsmæssig fleksibilitet	Punkt 17 i IIA
- ny typologi: øget fleksibilitet / ajourføring / justering / revision	Ikke medtaget i den endelige aftale
Revision efter valget	Artikel 2 i FFR, Erklæring fra Europa-Kommissionen om gennemgang/revision
Enhed og gennemsigtighed	Artikel 24 i FFR, punkt 7 og 16 i IIA
Egne indtægter	Fælles erklæring om egne indtægter
Andre punkter
Storstilede projekter: Galileo, ITER, Copernicus	Betragtning 13, artikel 16 i FFR
Betalinger og uindfriede forpligtelser:
- begrundelse for forskelle ift. Kommissionens overslag	Punkt 36 i bilaget til IIA
- certificering af betalingsoverslag	Ikke medtaget i den endelige aftale
- behandling af medlemsstaternes bidrag i de nationale budgetter	Ikke medtaget i den endelige aftale
- regelmæssige møder og information	Punkt 36 i bilaget til IIA
- overskud	Ikke medtaget i den endelige aftale
- handlingsplan for uindfriede forpligtelser	Ikke medtaget i den endelige aftale
FUSP	Punkt 23-25 i IIA
Administrationsudgifter	Punkt 27 i IIA
Forsvarlig økonomisk forvaltning:
- nationale forvaltningserklæringer	Erklæring fra Europa-Kommissionen om nationale forvaltningserklæringer
- internationale organisationer	Punkt 28 i IIA
- evaluering	Punkt 29 i IIA
Erklæring om synergier, bedre udnyttelse af midlerne	Fælles erklæring om effektivisering af de offentlige udgifter i spørgsmål, der er omfattet af EU's aktion
Varighed	Betragtning 3 i FFR
Agenturer	Punkt 31 og 32 i IIA
EUF	Punkt 26 i IIA
Pragmatisk tidsplan	Bilag til IIA
Ligestilling mellem kønnene	Fælles erklæring
Fiskeriaftaler	Punkt 19-21 i IIA
Andre spørgsmål i bilaget til IIA	Punkt 8 og 15 i bilaget til IIA, blandt andre

• [1]  "MFF–IIA working paper presented by EP Negotiating Team" (http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/budg/dt/1017/1017432/1017432en.pdf)

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (26.2.2014)

til Budgetudvalget

om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem
2014/2005 (INI))

Ordfører: Kinga Göncz

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over aftalerne om midlerne til retlige og indre anliggender (RIA); erkender, at Parlamentets forhandlingsteams har ydet betydelige bidrag til det endelige indhold af RIA-midlerne, navnlig med hensyn til indholdet af de generelle og specifikke mål, minimumprocentdele for udgifter i forbindelse med målene, indikatorer til måling af, om midlerne har været vellykkede, og konsekvensen af interne og eksterne EU-aktioner;

2.  beklager dybt, at Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 7.-8. februar 2013 om fastlæggelse af den næste FFR omfattede en nedskæring af udgiftsområde 3 med 16,6 % i forhold til Kommissionens forslag, og de deraf følgende store nedskæringer på 23 % af bevillingen til Fonden for Intern Sikkerhed og 20 % til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; bemærker, at den sene meddelelse af FFR-tallene og lofterne til rådighed for hvert politikområde ikke har hjulpet de enkelte ordførere med udviklingen af ​​en strategisk tilgang til forhandlingerne med Rådet; opfordrer Kommissionen til fremover at forelægge Rådet og Parlamentet samtlige ajourførte FFR-tal samtidig;

3.  værdsætter de konstruktive roller, som både de roterende formandskaber og Kommissionen spillede under forhandlingerne på det retslige område; bemærker, at dette førte til en hurtig og tilfredsstillende løsning af de grundlæggende spørgsmål;

4.  beklager, at Rådet på området for indre anliggender – med støtte fra Kommissionen – syntes mere interesseret i at bruge midlerne til at supplere medlemsstaternes nationale budgetter end at fremme europæisk merværdi og europæisk solidaritet; erkender, at den økonomiske og finansielle situation er særlig vanskelig, men understreger imidlertid, at RIA-midlerne først og fremmest bør tjene EU's interesser og understøtte foranstaltninger, der har en klar europæisk merværdi, såsom det fælles EU-genbosættelsesprogram og andre EU-orienterede tiltag; beklager ikke at have fået forelagt delegerede retsakter i forbindelse med programmeringsafgørelserne i overensstemmelse med proceduren i artikel 290 i TEUF, da disse afgørelser helt klart opfylder de betingelser for delegerede retsakter, der er fastlagt i traktaten; beklager, at Kommissionen og Rådet foreslog at anvende midler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og fra Fonden for Intern Sikkerhed til at finansiere foranstaltninger i tredjelande uden at præcisere retsgrundlaget for disse foranstaltninger og således har gjort det umuligt for Parlamentet at gøre indsigelse;

5.  bemærker endvidere, hvad angår midlerne til indre anliggender, at den almindelige lovgivningsprocedure ikke giver Kommissionen og Rådet mulighed for at forhandle sig frem til en aftalt holdning imellem dem selv uden at inddrage Parlamentet og derefter præsentere denne holdning til Parlamentet som et fait accompli; påpeger, at hvis Kommissionen ikke er villig til at forsvare sit oprindelige forslag, skal den forelægge et ændret forslag; anbefaler, at der indføres nye praktiske foranstaltninger for finansforhandlingerne, herunder en drøftelse mellem de tre institutioner på et tidligt tidspunkt om EU-budgettets rolle, funktion og merværdi; fastholder, at Kommissionen skal opfylde sin tiltænkte rolle som uvildig mægler under de fremtidige interinstitutionelle forhandlinger;

6.  mener, at det er bydende nødvendigt, at Parlamentet fortsat insisterer på en resultatorienteret tilgang til EU-finansiering, som ikke bør begrænses til antallet af aktioner, der gennemføres, men også skal inddrage en vurdering af kvaliteten af ​​disse aktioner; anbefaler, at der i højere grad anvendes kvalitative indikatorer i forbindelse med vurderingen af resultaterne af anvendelsen af EU-bevillingerne, og at de anvendes i forbindelse med de fremtidige bevillinger til retlige og indre anliggender;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre en hurtig anvendelse af de nye bevillinger og en effektiv anvendelse af de disponible beløb med en rimelig geografisk fordeling af midlerne og bistand til de regioner, der klarer sig dårligt;

8.  mener i betragtning af, at disse nedskæringer blev pålagt Parlamentet uden nogen velunderbygget begrundelse, at Parlamentet ved midtvejsevalueringen bør lægge vægt på de specifikke områder, hvor nedskæringerne har været størst;

9.  mener, at Parlamentet under midtvejsevalueringen bør gøre fuld brug af sine forhandlingsbeføjelser i henhold til den fælles beslutningsprocedure og ikke acceptere at få påduttet beslutninger eller beløbstørrelser af Det Europæiske Råd;

10. anser det for afgørende, at Parlamentet effektivt overvåger Kommissionens, og i givet fald medlemsstaternes, anvendelse af ​​midlerne; anbefaler, at de relevante udvalg revurderer deres prioriteter før 2016-revisionen for at kunne yde politisk vejledning; bemærker, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som ansvarligt udvalg på området for retlige og indre anliggender forpligter sig til at iværksætte den relevante kontrolmekanisme.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.2.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	44 5 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Edit Bauer, Emine Bozkurt, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Salvatore Caronna, Philip Claeys, Carlos Coelho, Ioan Enciu, Frank Engel, Cornelia Ernst, Monika Flašíková Beňová, Kinga Göncz, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Baroness Sarah Ludford, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Clemente Mastella, Véronique Mathieu Houillon, Nuno Melo, Roberta Metsola, Louis Michel, Claude Moraes, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Rui Tavares, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mariya Gabriel, Ana Gomes, Franziska Keller, Ulrike Lunacek, Marian-Jean Marinescu, Jan Mulder, Andrés Perelló Rodríguez
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Richard Ashworth, Zdravka Bušić, Krzysztof Lisek, Csaba Sándor Tabajdi, Tadeusz Zwiefka

UDTALELSE Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (13.2.2014)

til Budgetudvalget

angående forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem
2014/2005 (INI))

Ordfører for udtalelse: Pervenche Berès

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er det korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, som det vedtager:

1.  beklager Parlamentets strategi om at forhandle om lovgivningsforslag uden henvisning til tallene i den flerårige finansielle ramme (FFR); mener imidlertid, at Parlamentet bør vurdere resultaterne af denne strategi;

2.  beklager, at tallene fra 2011 i faste priser, som blev foreslået af Kommissionen som grundlag for forhandlingerne, ikke fuldt ud tager højde for de faktiske behov i medlemsstaterne, særlig på baggrund af beskæftigelsessituationen og forringelsen af forholdene på arbejdsmarkedet  ; understreger, at manglende oplysninger, og navnlig manglende statistiske oplysninger, kan få negative konsekvenser for udformningen af politikker og bidrage til en mulig negativ holdning til EU's budget;

3.  beklager, at dele af lovforslagene er blevet diskuteret og besluttet af Det Europæiske Råd og ikke forhandlet og aftalt mellem det relevante fagråd og det korresponderende udvalg; understreger, at Rådet har set bort fra Parlamentet som medlovgiver, særligt i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; minder Det Europæiske Råd om, at det i henhold til traktatens bestemmelser ikke har nogen lovgivningsmæssige beføjelser; advarer således begge medlovgivere mod enhver forskydning af lovgivningsmæssige beføjelser til Det Europæiske Råd i fremtiden;

4.  påpeger, at Det Europæiske Råds konklusioner bør betragtes som forhandlingsinstruktioner for Rådet; beklager dybt, at dette problem prægede forhandlingerne om EU's flerårige programmer, navnlig i forbindelse med Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

5.  beklager, at eventuelle aftaler mellem medlovgiverne om at forøge omfanget af de foreslåede finansieringsprogrammer ikke kunne modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingerne, og at nedskæringer ikke kunne forhindres; beklager i særdeleshed, at der er blevet skåret i bevillingerne til Socialfonden lige siden fondens oprettelse på trods af, at fondens ansvarsområde er blevet udvidet i tidens løb; beklager, at den foreslåede beløbsramme til Socialfonden på 25 % af de samlede samhørighedsbevillinger ikke kunne fastholdes under forhandlingerne om perioden 2014-2020; beklager desuden, at Globaliseringsfondens årlige udgiftsloft er blevet reduceret uforholdsmæssigt i forhold til andre finansielle instrumenter; beklager anvendelsen af artikel 20 i Europa-Parlamentets forretningsorden på samtlige sager i forbindelse med den flerårige finansielle ramme, da dette begrænsede medlemmernes demokratiske ret til at udtrykke sig om f.eks. minimumsandelen af beløbsrammen for Socialfonden;

6.  fremhæver, at et af målene med de ændringer, som Lissabontraktaten medførte, var at gøre arbejdet med at fastlægge Unionens finansielle ramme mere demokratisk, og beklager, at muligheden for at handle i traktatens ånd i denne sammenhæng, og i forhold til lovgivningsforslagene for perioden 2014-2020, ikke blev udnyttet i tilstrækkelig grad;

7.  beklager, at forhandlingerne om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede på trods af det åbenlyse tidspres, der opstod som følge af den gældende flerårige finansielle rammes udløb og valget til Europa-Parlamentet, blev væsentlig forsinkede af årsager, der ikke vedrørte deres indhold, hvilket betød en urimeligt stram tidsplan for at nå frem til rettidige aftaler; beklager, at Kommissionens forslag om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) blev fremsat for sent i forhold til tidsplanen;

8.  bemærker, at ændringerne i forhandlingspositionerne ikke altid blev formidlet rettidigt til de relevante aktører i Parlamentet, hvilket til tider påvirkede konsekvensen i Parlamentets tilgang;

9.  påpeger på baggrund af erfaringerne med det europæiske program for beskæftigelse og social innovation det problematiske ved at forhandle særskilt om horisontale elementer, der er fælles for forskellige flerårige programmer på forskellige politikområder, og som følge heraf fører til forskelligartede resultater, hvilket besværliggør en samlet tilgang, og således svækker Parlamentets forhandlingsposition yderligere; mener, at en mere systematisk tilgang ville have ført til bedre resultater;

10. understreger det problematiske i, at forhandlingerne om lovforslag navnlig om Socialfonden, var afhængige af fremskridt i de overordnede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme;

11. beklager, at Rådet på trods af traktatens bestemmelser besluttede kun at forhandle om lovgivningsforslagne på grundlag af en delvis generel tilgang eller en generel tilgang uden mandat i de ændringsforslag, som Parlamentet havde stillet, hvilket førte til forsinkelser og blokeringer i forhandlingerne, særlig med hensyn til Socialfonden, Globaliseringsfonden og Fonden for De Dårligst Stillede;

12. beklager, at Parlamentet valgte ikke i fuld udstrækning at udnytte mulighederne i den almindelige lovgivningsprocedure under forhandlingerne med Rådet om retsgrundlaget; vurderer, at man i denne sammenhæng bør være særlig opmærksom på de sager, hvor et lovgivningsforslag anerkendes som hørende under mere end et udvalgs kompetence; mener, at mandatet til forhandlingerne med Rådet i disse særlige tilfælde bør gives af plenarforsamlingen for at sikre en bred opbakning, styrke Europa-Parlamentets forhandlingsposition og sikre gennemsigtigheden;

13. vurderer, at aftaler, som er blevet forhandlet med Rådet, bør have mulighed for en gnidningsløs vedtagelse i plenarforsamlingen, men at dette ikke må ske på bekostning af plenarforsamlingens mulighed for at ændre de tekster, der er opnået enighed om; mener, at disse procedurer kun bør kunne anvendes, når der er opnået en meget bred politisk enighed om den aftalte tekst; opfordrer, derfor sit kompetente udvalg til at undersøge muligheden for at anvende bestemmelserne i Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 138 i forbindelse med indgåelse af første- og andenbehandlingsaftaler;

14. minder om, at de disponible margener under loftet over forpligtelsesbevillingerne i den flerårige finansielle rammer for årene 2014-2017 udgør en samlet margen for forpligtelsesbevillinger i rammen, der skal beregnes af Europa-Kommissionen og fordeles oven i udgiftslofterne i den flerårige finansielle ramme for årene 2016-2020 til vækst- og beskæftigelsespolitikken og navnlig ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

15. opfordrer den næste Kommission og det næste Parlament til at se nærmere på resultaterne af Europa 2020-strategien, navnlig beskæftigelsesmålene, og at anvende revisionsklausulen til at forhøje bevillingerne for at styrke strategien i betragtning af, at den forsatte økonomiske krise har bragt den i fare;

16. minder om, at den kommende revision af den flerårige finansielle ramme ikke må indebære nedskæringer af de afsatte nationale rammebeløb, navnlig ikke hvad angår bevillingerne til Socialfonden;

17. opfordrer den næste Kommission til at gribe fat om ungdomsarbejdsløshedsproblemet ved at foreslå en væsentlig forhøjelse af bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme;

18. gør den næste Kommission og det næste Parlament opmærksom på, at forordningen om Den Europæiske Socialfond i tillæg til revisionen af den flerårige finansielle ramme fastsætter, at "midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan opjusteres for perioden 2016 til 2020 inden for rammerne af budgetproceduren i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013";

19. er dybt bekymret over, at samtlige budgetforhandlinger i Rådet i mange år er blevet forplumret af "fair return"-tankegangen, og understreger, at denne situation i vid udstrækning skyldes den gældende ordning for finansieringen af EU, hvorefter 85 % af indtægterne stammer fra nationale bidrag i stedet for egentlige egne indtægter som fastsat i Romtraktaten;

20. bemærker, at Det Europæiske Råd anlagde en topstyret tilgang i sin beslutning om den samlede størrelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, hvilket igen afslører en bekymrende uoverensstemmelse mellem EU's politiske løfter, som Det Europæiske Råd har afgivet, og dets modvilje mod at finansiere dem i tilstrækkelig omfang; understreger, at Parlamentet har undervurderet Det Europæiske Råds evne til at vurdere konsekvenserne af Lissabontraktatens ikrafttrædelse for Parlamentets beføjelser i forbindelse med vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme, og til at holde fast i denne tilgang;

21. er overbevist om, at der forud og som grundlag for enhver beslutning om den flerårige finansielle ramme bør føres en egentlig politisk debat om EU-budgettets rolle, funktion og merværdi samt om dets forenelighed med den politiske strategi, som EU har fastlagt, og de operationelle målsætninger, som er blevet udstukket for Unionen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	13.2.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Heinz K. Becker, Phil Bennion, Pervenche Berès, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Csaba Őry, Konstantinos Poupakis, Elisabeth Schroedter, Gabriele Stauner, Jutta Steinruck
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Georges Bach, Philippe De Backer, Edite Estrela, Sergio Gutiérrez Prieto, Anthea McIntyre, Antigoni Papadopoulou, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Enrique Guerrero Salom, Timothy Kirkhope, Corien Wortmann-Kool

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	19.3.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 4 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Richard Ashworth, Zuzana Brzobohatá, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Věra Flasarová, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Lucas Hartong, Monika Hohlmeier, Anne E. Jensen, Sergej Kozlík, George Lyon, Claudio Morganti, Jan Mulder, Nadezhda Neynsky, Andrej Plenković, Dominique Riquet, László Surján, Oleg Valjalo, Derek Vaughan, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jürgen Klute, Paul Rübig, Georgios Stavrakakis, Theodor Dumitru Stolojan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Carmen Fraga Estévez, Sylvie Guillaume