HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, bortset fra tilbagetagelsesspørgsmål

3.4.2014 - (05287/2014 – C7‑0044/2014 – 2013/0267B(NLE)) - ***

Udenrigsudvalget
Ordfører: Norica Nicolai

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem

Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side

og Republikken Korea på den anden side, bortset fra tilbagetagelsesspørgsmål

(05287/2014 – C7‑0044/2014 – 2013/0267B(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forslag til Rådets afgørelse (05287/2014),

–       der henviser til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (06151/2010),

–       der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, 100, 191, stk. 4, artikel 207, 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0044/2014),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7,

–       der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7‑0265/2014),

1.      godkender indgåelsen af aftalen;

2.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Koreas regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

1. Europa-Parlamentets rolle i processen

Forbindelserne mellem EU og Republikken Korea er på nuværende tidspunkt baseret på rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, som trådte i kraft i 2001.

Europa-Kommissionen forhandlede en ny rammeaftale på plads med Republikken Korea, efter at mandatet blev godkendt af Rådet den 7. maj 2008.

Forhandlingerne med Korea blev afsluttet og teksten til udkastet til aftale blev paraferet den 14. oktober 2009. Aftalen blev underskrevet af parterne den 10. maj 2010 i Seoul, og beslutningen om at anvende aftalen foreløbigt blev godkendt af Rådet samme dag.

Kommissionen fremlagde den 25. juli 2013 sit forslag til Rådets beslutning om med Parlamentets godkendelse at indgå aftalen.

Ordføreren bemærker, at Rådet den 10. februar 2014 besluttede at opdele indgåelsen af aftalen i to afgørelser og tilføje retsgrundlag og således også at opdele godkendelsesproceduren i Europa-Parlamentet i to dele: en hoveddel, hvor tilbagetagelsesspøgsmål er undtaget, og den anden del, der udelukkende omhandler tilbagetagelsesspørgsmål, der efter Rådets opfattelse falder inden for rammerne af afsnit V i tredje del af traktaten om Den Europæiske Union. Det særskilte forslag til afgørelse vedrører artikel 33, stk. 2, i aftalen og er derfor genstand for en separat godkendelsesprocedure.

Rådet henviste den 12. februar i år de to forslag til afgørelser til Parlamentet.

Ordføreren glæder sig over, at ratifikationsprocedurerne på medlemsstatsniveau alle er blevet afsluttet i februar 2014.

Ordføreren beklager, at det tog næsten fire år efter undertegnelsen at konsultere Parlamentet, hvilket ikke efterlader Parlamentet meget tid inden udløbet af den nuværende valgperiode til at udarbejde en fuldgyldig ledsagende beslutning om forbindelserne mellem EU og Korea, hvilket ellers er god kutyme i forbindelse med indgåelsen af internationale aftaler. Ordføreren anbefaler, at Parlamentet overvejer at udarbejde en opfølgende beslutning i næste valgperiode med henblik på fuldt ud at redegøre for sin vurdering af rammeaftalens gennemførelse, og som omfatter henstillinger til Rådet og EU-Udenrigstjenesten.

Samtidig med at ordføreren respekterer medlemsstaternes beføjelser i forbindelse med ratifikationsprocessen, beklager hun, at Rådet fortsat i forbindelse med blandede aftaler, som f.eks. rammeaftalen mellem EU og Korea, praktiserer at udsætte høringen af Parlamentet, indtil næsten alle medlemsstaternes parlamenter har ratificeret aftalen, på trods af at der ikke foreligger nogen traktatbestemmelser eller andre retlige grundlag, der berettiger en sådan udsættelse.

Ordføreren minder om, at Parlamentet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 6, i TEUF, skal godkende internationale aftaler efter deres undertegnelse og inden Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af aftalen. Parlamentet kan først fortsætte godkendelsesproceduren, efter at Unionens forhandler (Kommissionen eller den højtstående repræsentant) forelægger Rådet et forslag om at indgå aftalen, og Rådet derefter sender den tilknyttede anmodning til Parlamentet. I praksis forsinkes forelæggelsen af sådanne forslag og anmodninger ofte i lange perioder, hvilket kan få Unionens holdning med hensyn til de pågældende tredjelande til at synes uklar og kan svække legitimiteten af Unionens optræden udadtil. Det er vigtigt at understrege, at Parlamentets godkendelse er uafhængig af medlemsstaternes ratifikation og ikke må underordnes denne.

2. Kort evaluering af rammeaftalen mellem EU og Korea

Ordføreren er generelt tilfreds med det strategiske partnerskab, der har eksisteret siden 2010, og med det betydelige politiske og økonomiske samt øgede kulturelle samarbejde mellem EU og Korea, der fremgik af det syvende topmøde mellem EU og Sydkorea i november 2013, der var arrangeret i anledning af 50 års diplomatiske forbindelser mellem parterne.

Betydningen af forbindelserne understreges af det faktum, at Sydkorea var det første asiatiske land til at underskrive en rammeaftale og frihandelsaftaler med EU.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea, der supplerer rammeaftalen, blev underskrevet i 2010 og trådte foreløbig i kraft i 2011. Ordføreren deler den opfattelse, at dens foreløbige gennemførelse har været en bemærkelsesværdig succes.

Den nye rammeaftale er baseret på fælles principper såsom lighed, gensidig respekt, gensidig fordel samt respekt for demokrati, retsstat og menneskerettigheder.

Aftalen er en overordnet aftale om styrkelse af det politiske, økonomiske og sektormæssige samarbejde på følgende politikområder:

•   fred og sikkerhed, konfliktforebyggelse og krisestyring

•   handel

•   miljø

•   energi, videnskab og teknologi

•   god forvaltningsskik

•   turisme og kultur

•   migration

•   bekæmpelse af terrorisme, korruption og organiseret kriminalitet.

Desuden vil aftalen yderligere styrke samarbejdet om håndteringen af de globale udfordringer, et område hvor både Korea og EU spiller en stadig større rolle, f.eks. inden for rammerne af G20.

Ordføreren glæder sig over kapitlet om cybertrusler, idet samarbejdet, der blev oprettet ved rammeaftalen, vil vise sig at være afgørende for en sikker fremtidig udvikling af cyberspace.

Der skal i henhold til aftalen etableres en styrket regelmæssig politisk dialog, herunder fortsat udveksling af delegationer mellem Europa-Parlamentet og Republikken Koreas nationalforsamling.

Den nye rammeaftale gør det muligt for EU at påtage sig et større ansvar og udøve større indflydelse på den koreanske halvø. I denne forbindelse ønsker ordføreren at fremhæve det forstærkede samarbejde om at bringe fred og sikkerhed til halvøen, herunder med hensyn til ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. Ordføreren glæder sig ligeledes over en kommende separat aftale mellem Korea og EU, der giver landet mulighed for at deltage i EU-krisestyringsoperationer, hvor Korea vil være det første asiatiske land, der får denne mulighed.

I lyset af de ovennævnte kendsgerninger og argumenter henstiller ordføreren, at Parlamentet godkender Rådets indgåelse af aftalen på vegne af EU.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (27.2.2014)

til Udenrigsudvalget

om rammeaftalen mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side
(COM(2013)0551 – C7‑0000/2014 – 2013/0267(NLE))

Ordfører for udtalelse: Robert Sturdy

KORT BEGRUNDELSE

Den nye rammeaftale om handel og samarbejde mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea (i det følgende benævnt Korea) på den anden side blev undertegnet den 10. maj 2010 i Seoul. Aftalen bør snarest muligt ratificeres på EU-plan og på nationalt plan og gennemføres nøje.

Denne rammeaftale styrker de bilaterale forbindelser mellem EU og Korea yderligere ud over anvendelsesområdet for frihandelsaftalen mellem EU og Korea, som trådte i kraft den 1. juli 2011, og den forventes at ville forbedre erhvervsklimaets generelle beskaffenhed med henblik på at skabe gensidigt fordelagtige handels- og investeringsstrømme.

EU og Korea har med frihandelsaftalen udryddet uberettigede ikke-toldmæssige hindringer for handel og investeringer, og de bør fortsat arbejde sammen om at forhindre disse. Begge parter bør vedblive med at være aktivt engageret i hyppig dialog om regulering for at sikre lige konkurrencevilkår baseret på internationalt anerkendte standarder og dermed mindske overholdelsesomkostningerne for virksomhederne og beskytte deres borgeres købekraft.

Forbedring af små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) konkurrenceevne er en af nøglefaktorerne i deres internationalisering og en realiserbar måde, hvorpå begge parter kan opnå bæredygtig vækst og jobskabelse. Derfor bør der fortsat være en fælles indsats for at begrænse konkurrencebegrænsende aktiviteter og andre former for illoyal handelspraksis, som er i modstrid med det fælles mål om åben og fair handel til gavn for bæredygtig udvikling.

Synergier mellem EU og Korea bør fremmes i overensstemmelse med artikel 8 i rammeaftalen. I forbindelse med igangværende plurilaterale og multilaterale forhandlinger, som f.eks. – men ikke udelukkende – dem om den plurilaterale aftale om handel med tjenesteydelser (TiSA) og WTO's aftale om handel med informationsteknologiprodukter (ITA), kan dette give anledning til gennemførlige kompromiser mellem udviklede økonomier til generel gavn for det multilaterale handelssystem.

Forøgede direkte udenlandske investeringer er vigtige for opførelse og modernisering af handelsrelateret infrastruktur, fremme af miljøteknologier, produkter og tjenesteydelser, herunder miljøstyringssystemer og miljømærkning, således at åben og fair handel bidrager til ansvarlig forvaltning af naturressourcer og biologisk mangfoldighed.

Begge parter bør fremme registrering og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som f.eks. geografiske betegnelser, og optrappe deres indsats for at bekæmpe varemærkeforfalskning og ulovlige transaktioner. Indgåelsen af en bilateral aftale om handel med narkotikaprækursorer vil også bidrage til dette mål.

******

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå Parlamentet at give sin godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	21.1.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Henri Weber, Jan Zahradil, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Catherine Bearder, Béla Glattfelder, Syed Kamall, Elisabeth Köstinger, Katarína Neveďalová, Tokia Saïfi, Peter Skinner, Jarosław Leszek Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Sophie Auconie

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	31.3.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Hiltrud Breyer, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Krzysztof Lisek, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Ria Oomen-Ruijten, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, György Schöpflin, Marek Siwiec, Davor Ivo Stier, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Nikola Vuljanić, Sir Graham Watson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Janusz Władysław Zemke
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Pilar Ayuso, Christa Klaß, Gabriel Mato Adrover, Vittorio Prodi, Czesław Adam Siekierski, Ioannis A. Tsoukalas, Luis de Grandes Pascual