HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler
14.11.2014 - (12052/2014 – C8-0222/2014 – 2014/0021(NLE)) - ***
Retsudvalget
Ordfører: Pavel Svoboda
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler
(12052/2014 – C8-0222/2014 – 2014/0021(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12052/2014),
– der henviser til Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler,
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0222/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0034/2014),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.
KORT BEGRUNDELSE
Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler er en konvention vedrørende et internationalprivatretligt spørgsmål, som er udarbejdet af Haagerkonferencen om International Privatret.
Konventionen vedrører eksklusive værnetingsaftaler, der er indgået på det civil- og handelsretlige område. Der er herved tale om aftaler mellem to parter om, at enhver tvist imellem dem i en bestemt sammenhæng skal afgøres ved domstolene i det angivne land.
I denne henseende svarer formålet med konventionen på internationalt plan til formålet med artikel 25 i den omarbejdede Bruxelles I-forordning på EU-plan. Konventionen indeholder bestemmelser om konventionens anvendelsesområde, definitionen af værnetingsaftaler, spørgsmål om retternes kompetence, anerkendelse og håndhævelse og forskellige proceduremæssige spørgsmål.
Ordføreren mener, at Den Europæiske Union bør deltage i denne konvention – den blev undertegnet af Unionen i 2009. I øjeblikket er Mexico det eneste land, der har ratificeret konventionen. Der er dog også igangværende drøftelser om ratifikation i USA, og vi bør opfordre USA til at gå videre med ratifikationen.
En bred tilslutning til denne konvention vil sikre større retssikkerhed i forbindelse med internationale eksklusive værnetingsaftaler og dermed fremme samhandelen mellem de deltagende lande. Konventionen bør derfor godkendes.
Ordføreren bifalder også Rådets udkast til afgørelse, der udelukker forsikringsaftaler indgået af forbrugere fra konventionen, og således forhindrer, at forbrugere uforvarende accepterer en værnetingsklausul. Erklæringen, der er vedlagt udkastet til afgørelse, formaliserer denne undtagelse og bibeholder endvidere friheden for store kommercielle forsikringsaftaler og genforsikringsaftaler. En senere erklæring giver mulighed for at revurdere forbeholdet i fremtiden.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
11.11.2014 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
18 2 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Max Andersson, Marie-Christine Boutonnet, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Daniel Buda, Sergio Gaetano Cofferati, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Virginie Rozière |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Helga Stevens |
||||