BETÆNKNING om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015

17.11.2014 - (2014/2143(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Davor Ivo Stier

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015

(2014/2143(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

–       der henviser til den rapport, der blev vedtaget i juli 2014 af FN's Åbne Arbejdsgruppe om Bæredygtige Udviklingsmål,

–       der henviser til den rapport, der blev vedtaget den 8. august 2014 af den mellemstatslige ekspertkomité, vedrørende finansiering af bæredygtig udvikling,

–       der henviser til ministererklæringen af juli 2014 fra det politiske forum på højt niveau vedrørende bæredygtig udvikling,

–       der henviser til FN's rapport "Millenium Development Goals 2014",

–       der henviser til slutdokumentet fra GPEDC-mødet på højt plan i Mexico fra april 2014,

–       der henviser til Beijingerklæringen og –handlingsprogrammet, som blev vedtaget under den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, og de efterfølgende slutdokumenter,

–       der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev vedtaget i Kairo i 1994, og den efterfølgende +20-evaluering,

–       der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

–       der henviser til FN's "Gender Chart 2012", som måler forbedringer i ligestillingsaspektet inden for de otte 2015-mål,

–       der henviser til resultatet af FN's konference om miljø og udvikling i 1992 og til rapporten fra opfølgningskonferencen om bæredygtig udvikling, som fandt sted i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–       der henviser til Human Development Report 2014 fra FN's Udviklingsprogram (UNDP) med titlen "Sustaining Human Progress: Reducing Vulnerabilities and Building Resilience",

–       der henviser til rapporten fra maj 2013 fra FN's panel på højt plan vedrørende udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015,

–       der henviser til rapporten fra FN-konferencen om bæredygtig udvikling, som blev afholdt i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–       der henviser til rapporten af juni 2012 fra FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 til FN's generalsekretær med titlen "Realising the future we want for all",

–       der henviser til resolutionen med titlen "Keeping the promise: united to achieve the Millennium Development Goals", som blev vedtaget af FN's Generalforsamling på dennes møde på højt plan om 2015-målene under generalforsamlingens 65. samling i 2010,

–       der henviser til Istanbulhandlingsprogrammet for de mindst udviklede lande for tiåret 2011-2020,

–       der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

–       der henviser til FAO's rapport "State of Food Insecurity",

–       der henviser til erklæringen og handlingsplanen, som blev vedtaget på mødet på højt plan om bistandseffektivitet, der blev afholdt i Busan i december 2011,

–       der henviser til UNDP's rapport med titlen "Beyond the Midpoint: Achieving the Millennium Development Goals", som blev offentliggjort i januar 2010,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og de retlige rammer for menneskerettighederne,

–       der henviser til arbejdet i FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015, som ledes i fællesskab af FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender (ESA) og UNDP med støtte fra alle FN-organer og i samråd med relevante interessenter,

–       der henviser til WHO's "Global Strategy and Plan of Action on Public Health, Innovation and Intellectual Property" af 24. maj 2008,

–       der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

–       der henviser til erklæringen fra 1986 om retten til udvikling,

–       der henviser til den europæiske konsensus om udvikling[1] og EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik[2],

–       der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det på ny bekræftes, at EU skal "sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål",

–       der henviser til artikel 208, stk. 1, i TEUF, hvori det fastsættes, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling" COM(2014)0335),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263),

–       der henviser til arbejdsdokumentet af 30. april 2014 fra Kommissionens tjenestegrene - en værktøjskasse med titlen "A rights-based approach, encompassing all human rights for EU development Cooperation" (SWD(2014)152),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013 "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden" (COM(2013)0092),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2012 "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" (COM(2012)0492),

–       der henviser til Kommissionens offentlige høringer under overskriften "Towards a Post-2015 Development Framework" om udarbejdelsen af en EU-holdning, som foregik fra den 15. juni til den 15. september 2012,

–       der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"[3],

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 "Sammenhæng i udviklingspolitikken" (COM(2005)0134) og konklusionerne fra Udenrigsrådets 3166. samling af 14. maj 2012 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020[4],

–       der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling[5],

–       der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 2. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske udviklingsår (2015)[6],

–       der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om årtusindudviklingsmålene – fastlæggelse af rammen for tiden efter 2015[7],

–       der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som indbefatter alle menneskerettighederne,

–       der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2013 om finansiering af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i perioden efter 2015,

–       der henviser til den til fælles erklæring fra AVS og EU om udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 af 20. juni 2014,

–       der henviser til konklusionerne fra Rådet for Almindelige Anliggender af 25. juni 2013 om den overordnede dagsorden for perioden efter 2015,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0037/2014),

A.     der henviser til, at alle relevante aktører samledes i 2000 for at opstille 2015-målene med henblik på at nå konkrete mål for udvikling og fattigdomsbekæmpelse senest i 2015;

B.     der henviser til, at 2015-målene har sat fokus på udryddelse af den globale fattigdom som et presserende mål og en prioritet for en global indsats; der henviser til, at opfyldelsesgraden for 2015-målene varierer, med synlige positive virkninger på nedbringelsen af ekstrem fattigdom, bekæmpelsen af malaria og tuberculose, forbedring af adgangen til drikkevand og reduktion af forskellene med hensyn til indskrivning i grundskolen; der henviser til, at det er nødvendigt at imødegå visse mangler ved 2015-målene fuldt ud i forbindelse med fastlæggelsen af rammen for perioden efter 2015;

C.     der henviser til, at vurderingerne af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de nuværende 2015-mål, har vist, at det i den nye ramme er afgørende med en stærk sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af ulighed og fremme af bæredygtig udvikling samt med én universel række af mål med differentierede tilgange;

D.     der henviser til, at befolkningen i byerne forventes at ville vokse fra de nuværende 3,6 mia. til over 6 mia., og at de største byer forventes at ville vokse til megabyer med over 100 mio. indbyggere; der henviser til, at overdreven urbanisering undergraver bæredygtigheden af udvikling i alle dens dimensioner;

E.     der henviser til, at den internationale konference om befolkning og udvikling, som fandt sted i Kairo i 1994, krævede adgang til reproduktive og seksuelle sundhedstjenester, herunder familieplanlægning; minder i denne forbindelse om, at det anslås, at der i 2013 var 289 000 kvinder, der døde i forbindelse med graviditet og fødsel; minder om udviklingsmål 5 og nødvendigheden af, at kvinder har adgang til en effektiv præventionsmetode og familieplanlægning, for at tilfældene af mødredødelighed kan blive reduceret med næsten en tredjedel;

F.     der henviser til, at fattigdomsbekæmpelsen er skævt fordelt, og at ulighederne mellem landene og i de enkelte lande, som er øget både i industrialiserede lande og udviklingslande, udgør en stor udviklingsmæssig udfordring, navnlig i lavindkomstlande (LIC'er) og mellemindkomstlande (MIC'er); der henviser til, at 1,5 mia. mennesker lever i fattigdom med overlappende afsavn inden for sundhed, uddannelse og levestandard, navnlig i konfliktramte og skrøbelige stater;

G.     der henviser til, at voldelige konflikter og humanitære kriser fortsat har en negativ indvirkning på udviklingsbestræbelserne; der henviser til, at kvinder rammes hårdere af militære konflikter og kriser;

H.     der henviser til, at der stadig er behov for en yderligere indsats for at halvere procentdelen af mennesker, der er ramt af sult, idet 162 mio. små børn er udsat for fejlernæring; der henviser til, at skjult sult kan defineres som mangel på mikronæringsstoffer, hvilket kan føre til uoprettelige sundhedsmæssige skader og socioøkonomiske konsekvenser, som er knyttet til nedgangen i folks produktivitet;

I.      der har taget i betragtning, at 2014 er det internationale år for familiedrevne landbrug;

J.      der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i erklæringen om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen tilslutter sig en "menneskerettighedsbaseret" tilgang, som er karakteriseret ved virkeliggørelse af alle menneskerettighederne (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske); der henviser til, at erklæringen endvidere indeholder en forpligtelse til at styrke internationalt samarbejde;

K.     der henviser til, at klimaforandringer og ødelæggelse af miljøet udgør en trussel for fattigdomsbekæmpelsen, idet de forværrer de eksisterende sårbarheder, da mange udviklingslande stadig er afhængige af landbrug og klimasensitive naturressourcer og mangler kapacitet til at styre klimarisici; der henviser til, at der er presserende behov for at nedbringe de globale drivhusgasemissioner og opnå en mere retfærdig og bæredygtig styring og forvaltning af naturressourcerne;

L.     der henviser til, at fremskridtene med hensyn til at nå 2015-målene vedrørende sundhed i høj grad har været baseret på F&U-investeringer, som er foretaget flere år før; der henviser til, at intellektuel ejendomsret ikke bør forhindre adgangen til lægemidler til overkommelige priser;

M.    der henviser til, at adgang til udvikling i den tidlige barndom samt til uddannelse af den højest mulige kvalitet for alle børn, unge og voksne er en afgørende forudsætning for at bryde cyklusser af fattigdom og ulighed, som går i arv igennem generationerne;

N.     der henviser til, at der kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status; der henviser til, at kvinder ofte oplever diskrimination og vold;

O.     der henviser til, at kvinder og piger på globalt plan udgør hovedparten af dem, der lever i ekstrem fattigdom, og til, at ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder er en nødvendig forudsætning for, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 kan få succes; der henviser til, at der dagligt dør omkring 800 kvinder på verdensplan på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel; der henviser til, at den internationale konference om befolkning og udvikling, som fandt sted i Kairo i 1994, krævede universel adgang til reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder, som kan redde menneskeliv;

P.     der henviser til, at kvinder udgør mere end halvdelen af alle migranter;

Q.     der henviser til, at Afrika eksporterer betydeligt mere kapital til verden via ulovlige pengestrømme, end det modtager i form af international bistand og pengeoverførsler;

R.     der henviser til, at den nye bæredygtige udviklingsramme giver mulighed for at sikre bred inddragelse af civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og nationale parlamenter;

S.     der henviser til, at det er nødvendigt at skabe flere nye, anstændige jobs for at kunne imødegå den demografiske vækst på globalt niveau; der henviser til, at den private sektor tilvejebringer mange jobs, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene, og dermed kan være en afgørende partner i kampen mod fattigdom, når der er klare ansvarlighedsmekanismer, og når den internationale lovgivning om social beskyttelse overholdes;

T.     der henviser til, at bistand fortsat spiller en unik rolle i fattigdomsbekæmpelsen som en faktor, der på afgørende vis kan ændre spillets gang i udviklingslande;

U.     der henviser til, at indenlandsk ressourcemobilisering er et afgørende element i bekæmpelsen af fattigdom og ulighed;

V.     der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største donorer af udviklingsbistand og dermed fortsat bør være drivkraften i den næste fase af forhandlingerne i FN-regi og navnlig fremme den menneskerettighedsbaserede tilgang baseret på lighed, ikke-forskelsbehandling, deltagelse og inklusion i udformningen og implementeringen af rammen;

W.    der henviser til, at Rådets konklusioner fra december 2014 vil fastsætte et sammenhængende sæt af principper og hovedlinjerne i forhandlingsstrategien;

X.     der henviser til, at artikel 208 i TEUF fastsætter, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, og indfører udviklingsvenlig politikkohærens;

I.    2015-målene: vurdering og nye udfordringer

1.      understreger, at det globale landskab har ændret sig i de senere år, inklusive ændringer i den globale økonomiske og politiske balance, og at nogle udviklingsøkonomier og nye vækstøkonomier, selv om de har oplevet relevant økonomisk vækst, stadig oplever høje og stigende niveauer af ulighed; mener, at der er behov for en ny tilgang, som fremmer global styring, med et stærkt fokus på udviklingsvenlig politikkohærens og tilvejebringelse af globale offentlige goder;

2.      minder om, at 2015-målene – selv om de har fordelen af at være ligetil – ikke tackler underliggende strukturelle faktorer, som fører til fattigdom og ulighed; understreger, at den globale ramme for bæredygtig udvikling efter 2015 bør være omskabende, idet den tackler de underliggende årsager til fattigdom og ulighed og dermed leverer resultater inden for de uafsluttede områder i de nuværende 2015-mål;

3.      understreger, at de 2015-mål, der blev fastsat i 2000, har givet mange positive resultater i mellemindkomstlande og udviklingslande, men at fremskridtene har været ulige, både i og mellem landene, og at disse resultater derfor skal analyseres korrekt, og erfaringerne uddrages deraf, i forbindelse med udformningen af den globale udviklingsramme for perioden efter 2015;

4.      minder om, at selv om 2015-målene har gjort en markant forskel i folks liv, udgør centrale problemstillinger, som f.eks. menneskerettighedskrænkelser, ulighed (herunder ulighed mellem kønnene), væbnede konflikter og terrorisme, klimaforandringer, fødevareusikkerhed, mangel på ejendomsret, mangel på retten til jord, migration, begrænset adgang til sundhedstjenester og uddannelse, demografiske ændringer, begrænsede ressourcer, tab af biodiversitet, korruption, skattesvig og skatteundgåelse, ikke-bæredygtig vækst, arbejdsløshed samt finansielle og økonomiske kriser, stadig ekstremt komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer for de kommende årtier og fremkalder behovet for at finde nye udviklingsveje, der kan føre til inklusiv og bæredygtig udvikling for alle;

5.      understreger, at miljømæssig bæredygtighed er en altoverskyggende udfordring, og at manglende opnåelse heraf sandsynligvis vil true alle dimensioner af menneskelig udvikling; minder navnlig om, at ødelæggelse af miljøet udgør en enorm hindring for opfyldelse af målet om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult; minder f.eks. om, at vedvarende uligheder og kampe om knappe ressourcer er blandt de vigtigste drivkræfter for konflikter, sult, usikkerhed og vold, som igen er centrale faktorer, der bremser den menneskelige udvikling og bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling;

6.      understreger, at den nye ramme bør være et effektivt modsvar til disse udfordringer og tackle vigtige spørgsmål, såsom respekten for alle menneskers værdighed, retfærdighed, lighed, god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, fred og sikkerhed, klimaforandringer, nedbringelse af risiciene for og opbygning af modstandsdygtigheden over for katastrofer, bevarelse af biodiversitet, inklusiv og bæredygtig udvikling, ejendomsret, retten til jord, sundhed og social sikring, uddannelse, forskning og innovation samt kvinders, børns, unges og minoriteters rettigheder;

7.      understreger, at den nye udviklingsramme skal være af universel karakter og kunne anvendes i alle lande, herunder i EU's medlemsstater, og derfor er nødt til at være relevant og fair for både industrialiserede lande og udviklingslande, idet den tager højde for forskellige nationale forhold, kapaciteter, politikker og prioriteter; understreger, at de nye ansvarsområder og byrder, der skabes, skal være ligeligt, men retfærdigt fordelt mellem alle lande; opfordrer til, at EU angiver, hvilke konkrete foranstaltninger og forpligtelser det kan foreslå med henblik på at reagere både indadtil og udadtil på princippet om universalitet;

8.      understreger, at gensidig ansvarliggørelse og gennemsigtighed på alle niveauer bør udgøre aksen i den nye udviklingsramme, og at det er vigtigt, at nationale regeringer og andre aktører, herunder den private sektor, holdes ansvarlige for implementeringen af rammen;

9.      opfordrer EU til aktivt at lede processen frem mod fastlæggelsen af én, sammenhængende og integreret global udviklingsramme for perioden efter 2015, og glæder sig over, at der er konsensus om, at den nye globale udviklingsdagsorden er nødt til at styrke gennemførelsesmidlerne og forny det globale partnerskab for bæredygtig udvikling;

II.  Behovet for et fornyet globalt partnerskab samt en stærk og sammenhængende EU-holdning

10.    opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i udformningen af et nyt globalt partnerskab, som ansporer til handling fra alle landes, herunder de nye vækstøkonomiers, og alle aktørers side, inklusive den private sektor, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og nationale parlamenter;

11.    opfordrer EU til at indtage en stærk, sammenhængende og fælles holdning under de kommende mellemstatslige forhandlinger og tage hensyn til de prioriteter, der fremhæves i denne beslutning;

12.    tilslutter sig konklusionerne fra FN's Åbne Arbejdsgruppe; mener ikke desto mindre, at den ramme, der udstikkes i dens konklusioner, senere hen kan opdeles i klynger, samtidig med at balancen mellem fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af ulighed og de tre dimensioner af bæredygtig udvikling fastholdes, og uden at det sker på bekostning af den rettighedsbaserede tilgang eller på bekostning af de mere ambitiøse mål;

13.    understreger, at den nye globale ramme bør omfatte den fornødne institutionelle arkitektur, som tackler hovedmålene om udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed og fremme af bæredygtig udvikling, med klare retningslinjer for overvågning af gennemførelsen, og at denne arkitektur ligeledes bør tackle kompleksiteten og de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige dele af den fremtidige ramme;

14.    mener, at udviklingsvenlig politikkohærens er et centralt redskab til gennemførelse af rammen for perioden efter 2015; opfordrer i dette øjemed EU til at sikre, at de nødvendige retningslinjer, konsekvensanalyser og overvågnings- og rapporteringsmekanismer gør udviklingsvenlig politikkohærens til en realitet i denne ramme;

15.    understreger, at universaliteten af den globale udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 betyder mere krævende forpligtelser for EU og dets medlemsstater; understreger, at det er nødvendigt, at de nye mål for bæredygtig udvikling under den globale ramme afspejles både i EU's eksterne og interne politikker;

III. Prioriterede områder

16.    minder om, at udryddelse af fattigdom fortsat skal være hovedprioriteten på den globale udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 i lighed med håndtering af de overlappende søjler af økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed og et styrket globalt partnerskab;

Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed samt bæredygtig udvikling

17.    understreger, at udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed sammen med bæredygtig udvikling bør være det underliggende tema i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015; understreger, at rammen er nødt til at tage udgangspunkt i mennesker og imødegå den manglende retfærdighed ved at anvende en rettighedsbaseret tilgang med henblik på at mindske ulighed i og mellem lande, som en af de centrale prioriteter i den nye ramme;

18.    mener, at ulighed er en hindring for bestræbelserne på at opnå udvikling og mindske fattigdommen; gentager, at udryddelse af fattigdom, lighed og bæredygtig udvikling kun er mulig, hvis alle sårbare grupper tages i betragtning, og hvis lige adgang, bæredygtig ressourceanvendelse og god regeringsførelse fremmes; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte, at det 10. mål for bæredygtig udvikling, som FN's Åbne Arbejdsgruppe har foreslået, bliver et selvstændigt mål i den nye ramme;

19.    understreger, at der er behov for et mål om udryddelse af ekstrem fattigdom svarende til 2 USD om dagen, hvis rammen virkelig skal være omskabende;

20.    understreger, at den fremtidige ramme bør tackle de flerdimensionelle aspekter af fattigdom og ulighed, som rækker ud over manglende indkomst, men indbefatter mennesker i deres værdighed og i alle deres dimensioner, herunder sociale dimensioner; understreger, at fattigdom ikke bare skal vurderes i forhold til indkomst, men også i forhold til trivselsindikatorer, og ikke kun BNP;

21.    anbefaler, at der ydes støtte til statsopbygning gennem øget generel og/eller sektorspecifik bistand, som er betinget af kriterier for god regeringsførelse;

22.    vurderer, at indførelsen af en holistisk tilgang til at konfrontere ulighed bl.a. nødvendiggør imødegåelse af liberaliseringsdagsordenens indvirkning på fattigdom og ulighed; minder f.eks. om, at de mindst udviklede lande (LDC'erne) har svært ved at kompensere for faldende erhvervsskat som følge af handelsliberaliseringen; understreger ligeledes, at arbejdstagernes forhandlingskraft i en stærkt globaliseret økonomi er reduceret via liberaliseringen, som til gengæld bringer overholdelsen af de rettigheder, der er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder og dagsordenen om anstændigt arbejde, i fare; opfordrer derfor indtrængende EU til at udforme sin handelspolitiske strategi på en sådan måde, at den bibeholder og beskytter høje sociale og miljømæssige standarder og samtidig modvirker social og miljømæssig dumping;

23.    understreger, at der er en væsentlig indbyrdes sammenhæng mellem god regeringsførelse, bæredygtig udvikling, vækst og mindskelse af social ulighed; understreger vigtigheden af at fremme lige muligheder og rettigheder og social dialog; kræver en bredere definition af fattigdom end den, der udelukkende er baseret på BNP, som omfatter bredere mål for fremskridt og trivsel;

24.    fremhæver den afgørende økonomiske og sociale betydning af en stærk, stabil middelklasse; understreger, at det er nødvendigt at inddrage middelklassen tættere i den politiske proces og derved fremme inklusiv vækst;

25.    opfordrer til, at miljømæssigt bæredygtig vækst fremmes i alle lande, både industrialiserede lande og udviklingslande, gennem bæredygtig anvendelse af vedvarende naturressourcer og gennem beskyttelse af miljøet;

26.    understreger, at det er nødvendigt at fremme bæredygtig udvikling ved at balancere den regionale udvikling ved at fremme udviklingen af mindre byer og forhindre, at store byer vokser for meget;

Den menneskerettighedsbaserede tilgang

27.    glæder sig over, at fremme af en menneskerettighedsbaseret og personcentreret tilgang er taget med blandt de bæredygtige udviklingsmål, som FN's Åbne Arbejdsgruppe har foreslået; udtrykker imidlertid bekymring over, at man endnu ikke har anlagt en mere ambitiøs tilgang, og understreger, at en sådan tilgang er afgørende for at tackle de underliggende årsager til fattigdom, social udstødelse og økonomisk ulighed;

28.    understreger universaliteten og udeleligheden af og den indbyrdes afhængighed mellem alle menneskerettighederne for alle mennesker uden forskelsbehandling af nogen art, begyndende med alle menneskers grundlæggende ret til værdighed, med særligt fokus på kvinders og børns menneskerettigheder, herunder fremme af universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, samt beskyttelse af og respekt for migranters og minoriteters rettigheder; inklusive LGBTI-personer og hiv-smittede; understreger vigtigheden af at respektere og fremme handicappedes rettigheder i den nye ramme;

29.    opfordrer EU til at fremhæve vigtigheden af inden for dagsordenen for perioden efter 2015 at prioritere vedtagelse og gennemførelse af en passende retlig ramme såvel som den omstændighed, at nationale politikker bør bekæmpe korruption og sikre adgang til domstolsinstitutioner, som er upartiske og uafhængige, samt effektive retsmidler mod krænkelser af menneskerettigheder, særligt for marginaliserede grupper, og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 er nødt til at sikre god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet;

30.    opfordrer EU til at forstærke indsatsen med henblik på i de kommende mellemstatslige forhandlinger at sikre, at den menneskerettighedsbaserede tilgang og retten til udvikling bliver de understøttende koncepter i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 og dermed, at de centrale søjler i den menneskerettighedsbaserede tilgang, dvs. universalitet og udelelighed, ikke-forskelsbehandling og lighed, ansvarlighed og retsstatsprincippet, deltagelse og inklusion, medtages i udformningen, implementeringen og overvågningen af den globale udviklingsramme for perioden efter 2015; understreger, at det er vigtigt at fastholde det 16. mål for bæredygtig udvikling, som FN's Åbne Arbejdsgruppe har foreslået, som et selvstændigt mål i den nye ramme;

Konfliktforebyggelse, postkonfliktgenopbygning, fredsskabelse og fremme af varig fred

31.    mener, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 behørigt bør afspejle den nye aftale om engagement i ustabile stater og målene om fredsskabelse og statsopbygning, som man nåede til enighed om i Busan; fremhæver, at der er behov for særlig opmærksomhed på ustabile stater i den nye ramme; glæder sig over, at fremme af fredelige samfund er en af EU's prioriteter, og at dette er ved at udvikle sig til et vigtigt element i den nye ramme; mener desuden, at det er uomgængeligt at indgå strukturelle, intensive og langsigtede partnerskaber, som prioriterer reformer af sikkerhedssektoren og indførelse af retsstatsprincippet og demokratiske institutioner;

32.    understreger, at det er nødvendigt, at den nye ramme tackler de underliggende drivkræfter bag konflikter og ustabilitet; opfordrer EU-institutionerne til at indføre mere reaktionsdygtige procedurer i postkonfliktsituationer og vedtage en strategi, som muliggør, at udviklingsbistand så effektivt som muligt kan tjene sikkerhedsmæssige målsætninger;

33.    fordømmer kraftigt den manglende retsforfølgelse og straf i konfliktramte områder, navnlig når det drejer sig om seksuel vold mod kvinder og piger; understreger, at det er nødvendigt at forstærke indsatsen for at beskytte civile, der er berørt af væbnede konflikter, forbedre adgangen til psykologisk støtte, navnlig for kvinder og børn, og styrke forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling i den nye globale ramme;

34.    anerkender kvinders vigtige bidrag til konfliktforebyggelses- og fredsskabelsesbestræbelser og opfordrer derfor til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fremmes for at sikre kvinders deltagelse i konfliktløsning og opbygning af demokrati;

Afbødning af klimaforandringer, miljøbeskyttelse og mindskelse af katastroferisici

35.    mener, at det er nødvendigt at integrere afbødning af og tilpasning til klimaforandringer effektivt i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 som et tværgående emne på en synlig og ambitiøs måde; støtter den brede vifte af foranstaltninger for at tackle virkningerne af klimaforandringer og sikre en bedre fremtid for den næste generation, herunder udfasningen af subsidier, der er skadelige for miljøet; understreger, at der bør sættes særligt fokus på bæredygtig energi, da den er afgørende for afbødning af klimaforandringer;

36.    understreger, at mainstreamingsprocessen ikke bør føre til, at officiel udviklingsbistand omdirigeres til klimapolitikker, som ikke resulterer i direkte afhjælpning af fattigdom;

37.    mener, at mange fattige samfund allerede oplever konsekvenserne af klimaforandringer, selv om de bærer den mindste del af ansvaret for dem; gentager, at det er tvingende nødvendigt at træffe foranstaltninger for at nedbringe emissionerne, med fokus på kulstoffrie strategier; understreger, at det kan føre til fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen at bevæge sig i retning af en energieffektiv økonomi baseret på vedvarende energi; mener, at EU bør støtte universel adgang til pålidelige og prismæssigt overkommelige energitjenester baseret på vedvarende energi;

38.    glæder sig over, at afbødning af klimaforandringer og bæredygtig anvendelse af naturressourcer står stærkt og er integreret i slutdokumentet fra Den Åbne Arbejdsgruppe, herunder bevarelsen af oceaner og have samt bevarelsen af biodiversitet og skove;

39.    understreger vigtigheden af, at der medtages humanitær bistand, kapacitetsopbygnings- og forebyggelsesforanstaltninger og bottom-up-participatoriske foranstaltninger i den nye ramme for effektivt at mindske katastroferisici og styrke modstandsdygtighed; understreger, at det er nødvendigt at styrke international bistand, koordination og ressourcer til katastrofeberedskab, genopretning og genopbygning efter katastrofer;

40.    anerkender kvinders særlige rolle med hensyn til at bidrage til bæredygtighed og opfordrer derfor til, at ligestillingsperspektivet integreres i politikker vedrørende miljø og klimaforandringer for at sikre en reduktion af kønsuligheden, når det drejer sig om adgang til og kontrol over ressourcer med henblik på tilpasning til klimaforandringer;

Fødevaresikkerhed, ernæring, bæredygtigt landbrug, bekæmpelse af jordforringelse, vand og sanitet

41.    glæder sig over, at fødevare- og ernæringssikkerhed er kommet frem som et prioriteret område i den nye globale udviklingsramme, og over, at der er medtaget et selvstændigt mål om at udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og fremme bæredygtigt landbrug i slutdokumentet fra Den Åbne Arbejdsgruppe; anerkender, at kvindelige landbrugere har særlige behov med hensyn til fødevaresikkerhed, som det er nødvendigt at tage højde for ved udformningen af den nye ramme;

42.    understreger, at det er vigtigt at se på sammenhængene mellem det bæredygtige landbrugs og fiskeris øgede produktivitet, som fører til mindre tab og fødevarespild, gennemsigtig forvaltning af naturressourcer og tilpasning til klimaforandringer;

43.    påpeger, at sikring af småproducenters ejendomsret til jord, som tager hensyn til traditionelle brugsrettigheder til jorden, både stimulerer de lokale økonomier og øger fødevaresikkerheden;

44.    kræver, at det er nødvendigt at gå videre end fødevaresikkerhed og betragte mad som en grundlæggende menneskerettighed for at kunne opstille et klart mål om "nul sult" og sætte en stopper for sultskandalen senest i 2025; understreger, at bestræbelserne på at udrydde sult og fejlernæring såvel som fænomenet "skjult sult" især bør fokusere på børn og ammende kvinder;

45.    understreger betydningen af at gennemføre Rio+20-tilsagnene vedrørende jordforringelse i alle lande og FAO's retningslinjer om retten til mad og om ejendomsret til jord; fremhæver betydningen af god regeringsførelse på globalt plan for forhindring af land grabbing;

46.    understreger, at det er nødvendigt at styrke god regeringsførelse i jordsektoren og modvirke den stadigt stigende risiko for, at jord bliver snuppet af virksomhedskonsortier;

47.    påpeger, at det er vigtigt at tage universel adgang til sikkert drikkevand, sanitet og integreret forvaltning af vandressourcerne i betragtning; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at mindske brugen af farlige kemikalier og forhindre forurening;

Sundhed og uddannelse

48.    er af den opfattelse, at sundhedssektoren er afgørende for et samfunds økonomiske og sociale udvikling; opfordrer derfor EU til at fokusere på at fremme retfærdig, universel og bæredygtig sygesikring i den nye globale ramme med særlig vægt på prismæssigt overkommelig sundhedspleje for børn og mødre, herunder et ambitiøst mål om udryddelse af undgåelige dødsfald blandt mødre, nyfødte og børn, samt på at få sat en stopper for epidemierne af aids, tuberculose, malaria og andre overførbare sygdomme;

49.    anerkender sundhed som en menneskerettighed; fremhæver betydningen af at udvikle universel adgang til hygiejne samt til sundhedspleje og sygesikring af høj kvalitet, som inkluderer sundhedsydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed; opfordrer EU til at lægge særlig vægt på at forhindre udstødelse og diskrimination af de mest udsatte grupper, når det handler om sundhedssystemer;

50.    fremhæver den enorme betydning, det har fortsat at arbejde på at forbedre adgangen til vand, sanitet og hygiejne som et tværgående spørgsmål, der har indvirkning på opfyldelsen af andre mål på dagsordenen for perioden efter 2015, herunder sundhed, uddannelse og ligestilling mellem kønnene;

51.    understreger, at uddannelse er nøglen til at udvikle samfund, der kan opretholde sig selv; opfordrer indtrængende til, at kvalitetspræget uddannelse på alle niveauer bør være afspejlet i den nye globale udviklingsramme, og at rammen også bør håndtere spørgsmålet om adgang til uddannelse i katastrofe- og krisesituationer; understreger, at det er nødvendigt at fremme deltagerorienteret medborgerskab gennem fuld udøvelse af borgerlige og politiske rettigheder samt opbygning af vidensbaserede og innovative samfund;

52.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme prioriteten om at udrydde ulighed i adgangen til sundhed og uddannelse i rammen for perioden efter 2015 og medtage specifikke foranstaltninger med henblik på at nå de dårligt stillede enkeltpersoner og grupper, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling;

Kvinders centrale rolle i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015

53.    glæder sig over, at forbedring af kvinders og pigers status og vigtigheden af ligestilling mellem kønnene anerkendes som prioriteter i Den Åbne Arbejdsgruppes slutdokument, således at der tages højde for kvinders centrale rolle i den nye globale udviklingsramme; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte Den Åbne Arbejdsgruppes krav om et selvstændigt mål om ligestilling mellem kønnene og samtidig sikre, at kønsaspektet integreres i alle målene, samt til at arbejde for, at der medtages ambitiøse mål vedrørende kvinders og pigers rettigheder og for, at disse mål implementeres bedre;

54.    gentager vigtigheden af at udrydde alle former for diskrimination og vold mod kvinder og piger i den nye ramme; understreger vigtigheden af at udrydde al diskriminerende lovgivning og praksis; opfordrer indtrængende EU til at gøre udryddelse af alle former for vold, som f.eks. vold i hjemmet, menneskehandel, seksuel udnyttelse og sexchikane, og alle skadelige praksisser, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber og kønslemlæstelse af kvinder og piger, til en af hovedprioriteterne på menneskerettighedsområdet i den nye globale ramme;

55.    mener, at den globale dagsorden for perioden efter 2015 bør sende et klart budskab om kvinders deltagelse i beslutningsprocesser;

56.    fremhæver betydningen af at sikre lige adgang til beskæftigelse for kvinder og mænd såvel som lige løn for arbejde af samme værdi overalt; erkender, at det er nødvendigt at sikre kvinders ret til at forblive i beskæftigelse, samtidig med at de har børn;

57.    understreger, at det er vigtigt at forbedre pigers adgang til uddannelse på alle niveauer og fjerne de kønsmæssige barrierer for læring;

58.    understreger, at det er vigtigt at sikre universel adgang til sundhedsydelser såsom familieplanlængning, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

59.    påpeger, at det er nødvendigt at indføre effektive særlige beskyttelsesordninger for migrantkvinder, og anerkender betydningen af kvinders ret til at migrere og integrere sig i en ny kultur;

Inklusiv og bæredygtig vækst, beskæftigelse og skabelse af anstændige jobs

60.    understreger, at inklusiv og bæredygtig vækst ledsaget af skabelse af anstændige jobs og ressourceeffektivitet, som sigter mod at bevæge sig i retning af en mere bæredygtig forbrugs- og produktionsmodel, samt afbødning af klimaforandringer er afgørende for, at rammen for perioden efter 2015 bliver en succes; vurderer, at fastsættelsen af kvalitative indikatorer vil være afgørende for at kunne overvåge både graden af udviklingens inklusivitet og bæredygtighed, og i hvilket omfang behovene hos de dårligst stillede og mest udsatte grupper imødekommes;

61.    understreger, at det er afgørende at overvåge i hvilket omfang økonomisk udvikling inkluderer de dårligst stillede og mest udsatte grupper, og i hvilket omfang lønningerne fortsat er i overensstemmelse med produktivitetsstigningerne; minder om, at det er statens ansvar at yde sine borgere grundlæggende sociale tjenester og derved bidrage til at udrydde fattigdom; finder det afgørende, at der indføres nationalt fastlagt social mindstebeskyttelse og lovgivning om mindsteløn i udviklingslandene;

62.    opfordrer EU til at fremme et gunstigt klima for iværksætteri, handel, investeringer og innovation, som vil bidrage til mindskelse af ulighed og sigte mod at styrke social retfærdighed;

63.    understreger, at det er nødvendigt at udfase børnearbejde i den nye globale udviklingsramme;

64.    kræver en ny global ramme, der skaber en mere retfærdig og bæredygtig handelsordning baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, som tilstræber større lighed i den internationale samhandel; er af den opfattelse, at fair trade er et eksempel på et succesrigt partnerskab, der involverer mange interessenter i hele verden og på forskellige stadier i en forsyningskæde, som sikrer markedsadgang til ugunstigt stillede producenter, i særdeleshed kvinder, garanterer bæredygtigt underhold, respekterer arbejdstagerrettighederne, udfaser børnearbejde og fremmer miljøvenlige landbrugs- og produktionspraksisser;

65.    understreger, at det er nødvendigt, at den nye globale ramme fremmer et universelt, gennemsigtigt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under WTO; opfordrer EU til at genoverveje sin strategi for bæredygtige udviklingspolitikker, herunder fair trade;

66.    opfordrer til, at udviklingen af grønne incitamenter, såsom skabelsen af grønne jobs, støttes;

67.    understreger betydningen af at tackle ungdomsarbejdsløshed i den nye globale ramme;

Den private sektor

68.    fremhæver, at den private sektor kan være en central drivkraft for inklusiv og bæredygtig vækst, når der tages hensyn til centrale udviklingsprincipper, såsom menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, virksomhedsansvar og gennemsigtighedsmekanismer, social dialog og miljømæssige forpligtelser; opfordrer EU til at støtte opbygningen af reguleringssystemer, som mindsker overbebyrdende bureaukrati, fremmer god regeringsførelse, bekæmper bestikkelse og korruption og fremmer jobskabelse; fastholder, at det er nødvendigt at forbedre multinationale virksomheders sociale ansvar gennem retligt bindende regler; mener, at den private sektor under disse omstændigheder bør være en central drivkraft for inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling;

69.    kræver gennemsigtige og fair regler for adgang til lokale og internationale markeder, som giver alle involverede aktører lige muligheder;

70.    påpeger, at virksomheders sociale ansvar (VSA) bør være et vigtigt element i den nye ramme;

71.    opfordrer EU til at sikre, at alle bistandsstrømme til den private sektor følger principperne om bistandseffektivitet, og at den private sektor i udviklingslandene er rettet mod at hjælpe folk ud af fattigdom;

72.    bifalder Rådets henstilling om at sætte øget fokus på at støtte SMV'er ved at skabe et favorabelt klima for små virksomhedsejere og fremme adgangen til finansiering og uddannelse;

73.    støtter navnlig en videreudvikling af initiativet om socialt iværksætteri inden for udviklingssamarbejde; opfordrer til, at der skabes nye redskaber, som bedre støtter samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder i industrialiserede lande og udviklingslande;

74.    opfordrer indtrængende EU til at prioritere retfærdighed på skatteområdet og mobilisering af indenlandske ressourcer på dagsordenen for perioden efter 2015, da dette bør spille en væsentlig rolle i omformningen af samfund, udryddelse af fattigdom og nedbringelse af ulighed;

Civilsamfundet

75.    anerkender behovet for en participatorisk tilgang i den nye ramme, som bør sigte mod at inddrage alle aktører på alle niveauer, understreger den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer (CSO'er) - herunder kvindeorganisationer i forbindelse med kvinders centrale rolle i global udvikling - spiller som katalysatorer for udvikling og fortalere for universalitet, lighed, rummelighed, ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger betydningen af at gå i dialog med organisationer på stedet og fremme den direkte deltagelse af mennesker og lokalsamfund;

76.    fremhæver den særlige rolle, som CSO'er spiller med hensyn til at fremme retsstatsprincippet, retfærdighed, menneskerettighederne og demokratiske principper, navnlig i lande, hvor statsopbygningen er i de tidlige stadier, og statens og regeringens kapacitet er begrænset;

Lokale myndigheder og nationale parlamenter

77.    understreger vigtigheden af at inddrage lokale myndigheder og nationale parlamenter i udviklingsplanlægningen, implementeringen og de finansielle bistandsstrømme; understreger, at dette vil kræve en reelt participatorisk proces, som gennemføres på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen, og at decentraliseret offentlig bistand skal anerkendes og styrkes med dette in mente;

IV. Mobilisering af finansielle ressourcer

78.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at leve op til deres tilsagn om at afsætte mindst 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand, herunder mindst 0,2 % til de mindst udviklede lande (LDC'er) og andre meget skrøbelige stater; opfordrer EU til at anlægge en sammenhængende og samlet international tilgang til finansiering efter 2015; gentager, at det er nødvendigt fortsat at arbejde tæt sammen med andre donorer om udvikling af yderligere innovative finansielle mekanismer, som f.eks. afgiften på finansielle transaktioner;

79.    understreger vigtigheden af at respektere princippet om ejerskab i forbindelse med udvikling; understreger, at det er nødvendigt at optrappe den politiske dialog mellem donorer og partnerlande;

80.    minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at den offentlige udviklingsbistand fortsat skal være rygraden i den europæiske udviklingssamarbejdspolitik med sigte på at udrydde fattigdom;

81.    opfordrer EU til at evaluere blandingsmekanismerne for at sikre, at de er gennemsigtige og ansvarlige og har en klar indvirkning på bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer, som er baseret på harmoniserede fattigdomsbekæmpelsesstrategier;

82.    gentager sin opfordring til at gøre bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse, skattely, ulovlige pengestrømme og skadelige skatte- og afgiftsstrukturer til en altoverskyggende prioritet i finansieringen af udvikling; minder om, at beregninger viser, at udviklingslandene har mistet tæt på 6 billioner USD på ulovlige pengestrømme i løbet af de seneste ti år, hvilket langt overstiger strømmene af officiel udviklingsbistand i samme periode, og understreger derfor betydningen af at øge gennemsigtigheden og god regeringsførelse på globalt plan;

83.    opfordrer EU til at fremme offentlig-private partnerskaber, hvor det er muligt, og prioritere at sætte den private sektors erfaringer, ekspertise og styringssystemer ind i partnerskab med offentlige ressourcer;

84.    opfordrer EU til fortsat at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at øge mobiliseringen af offentlige og private indenlandske indtægter og hjælpe dem med at indføre retfærdige, holdbare og rimelige skattesystemer, hvilket vil føre til, at fattigdommen og bistandsafhængigheden mindskes;

V.  Indikatorer og ansvarlighed

85.    understreger, at tilgængelige og opdelte pålidelige data er afgørende for udformningen af hensigtsmæssige politikker vedrørende den nye ramme og for at holde regeringerne og det internationale samfund ansvarlige;

86.    understreger, at der er behov for stærke ansvarliggørelsesmekanismer for at sikre, at både de industrialiserede lande og udviklingslandene lever op til deres forpligtelser og effektivt tackler de fattigdoms- og bæredygtighedsudfordringer, som rammen for perioden efter 2015 tager op; understreger, at rammen skal være evidensbaseret og indeholde finansielle mål og solide overvågnings- og ansvarliggørelsesmekanismer på alle niveauer; minder om, at overvågningsmekanismerne bør omfatte en evalueringsproces baseret på åbenhed og gennemsigtighed;

87.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Europa-Kommissionen, næstformanden i Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær og formanden for FN's Åbne Arbejdsgruppe om Målene for Bæredygtig Udvikling.

• [1]  EFT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [2]  Rådets konklusioner 9558/07 af 15.5.2007.
• [3]  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [4]  EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44.
• [5]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259.
• [6]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0269.
• [7]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0283.

BEGRUNDELSE

I. 2015-målene – resultater og nye udfordringer

I september 2000 vedtog FN en årtusindeerklæring, der blev efterfulgt af fastsættelsen af konkrete, tidsbundne mål, som skulle nås senest i 2015.

2015-målene har gjort en kæmpe forskel i folks liv. Mindre end et år før tidsfristen for opnåelse af 2015-målene har verden halveret den ekstreme fattigdom, og indsatsen for at bekæmpe malaria og tuberkulose har vist imponerende resultater.

Et andet vigtigt resultat af 2015-målene er, at de har samlet regeringer, det internationale samfund, civilsamfundet og den private sektor om at nå konkrete mål for udvikling og udryddelse af fattigdom.

Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at halvere procentdelen af mennesker, der sulter. I Human Development Report 2014 understreges det, at vedvarende sårbarhed er en trussel mod menneskelig udvikling, medmindre den tackles systematisk gennem politikker og sociale normer.

De globale udfordringer forventes at vokse på grund af centrale problemstillinger, såsom fattigdom, menneskerettighedskrænkelser, væbnede konflikter og terrorisme, klimaforandringer, fødevareusikkerhed, migration, arbejdsløshed, demografiske forandringer, korruption, ressourcebegrænsninger, ustabil vækst samt finansielle og økonomiske kriser. Der er behov for nye udviklingsveje, som kan føre til inklusiv og bæredygtig udvikling.

Derfor har dagsordenen for perioden efter 2015 behov for et reelt fornyet globalt partnerskab, som er omfattende i sin dækning, anerkender bidrag fra alle typer af instrumenter, og som kan håndtere teknologi og innovation, kapacitetsopbygning og handel.

Hvorfor har vi brug for dette dokument?

Efter FN's særlige arrangement om 2015-målene (i september 2013) og rapporterne om perioden efter 2015 er forhandlingerne om en ny ramme blevet intensiveret, navnlig gennem drøftelserne i Den Åbne Arbejdsgruppe om Målene for Bæredygtig Udvikling og i Den Mellemstatslige Ekspertkomité vedrørende Finansiering af Bæredygtig Udvikling (ICESDEF).

EU's overordnede holdning er blevet udarbejdet af Europa-Kommissionen efter indgående høringer og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet. Meddelelsen "Et værdigt liv for alle" lægger grunden til EU's holdning til dagsordenen for perioden efter 2015.

Meddelelsen opfordrer til at imødegå problemer af global betydning, såsom fattigdom, sundhed, fødevaresikkerhed, uddannelse, ligestilling mellem kønnene, vand og sanitet, bæredygtig energi, anstændigt arbejde, inklusiv og bæredygtig vækst, ulighed, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, biodiversitet, jordforringelse samt have og oceaner. Det anføres endvidere, at rammen for perioden efter 2015 bør sikre en rettighedsbaseret tilgang og tage emner som retfærdighed, lighed og ligestilling, god regeringsførelse, demokrati og retsstat, fredelige samfund og frihed fra vold op.

Europa-Parlamentet har været fast besluttet på at opnå en ambitiøs udviklingsdagsorden for perioden efter 2015. Med denne betænkning ønsker vi at bidrage til fastlæggelsen af en sammenhængende og konsekvent EU-holdning, som Rådet kan vedtage i december 2014. Rådets konklusioner bør opridse EU's principper og hovedlinjerne i dets forhandlingsstrategi.

III. Prioriterede områder

Fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling

Ordføreren minder om, at Den Åbne Arbejdsgruppes redegørelser om bæredygtige udviklingsmål udpeger et gennemgående antal nye prioritetsområder. Det er nødvendigt i stigende grad at fokusere på de centrale elementer, som bør udgøre en klar og begrænset række af universelle og målbare mål.

Fattigdomsbekæmpelse sammen med god regeringsførelse, en menneskerettighedsbaseret tilgang og bæredygtig udvikling bør være de underliggende temaer i den nye udviklingsramme, der også bør tackle de flerdimensionelle aspekter af fattigdom og ulighed, som rækker ud over manglende indkomst.

En menneskerettighedsbaseret tilgang

Rammen for perioden efter 2015 bør sikre en menneskerettighedsbaseret tilgang såvel som fremme af fredelige samfund. Retfærdighed, god regeringsførelse, demokrati og retsstat bør også tages op i den nye dagsorden. Det er ordførerens faste overbevisning, at der bør anlægges en mere ambitiøs tilgang i denne henseende.

På dette afgørende tidspunkt i forhandlingerne bør EU integrere alle rettighederne i sin dialog med tredjelande, hvilket er af yderste vigtighed for bæredygtig udvikling.

Ordføreren vil gerne erindre om, at vi for at nå vores mål om bæredygtig udvikling har brug for institutioner på alle niveauer, som er effektive, gennemsigtige, ansvarlige og demokratiske. Ordføreren opfordrer derfor indtrængende til, at der vedtages og gennemføres en passende retlig ramme og nationale politikker, som fører til, at korruptionen mindskes, og sikrer, at domstolsinstitutioner er tilgængelige, upartiske og uafhængige.

Konfliktforebyggelse, postkonfliktgenopbygning, fredsskabelse og fremme af varig fred

EU har erkendt, at der ikke kan skabes bæredygtig udvikling uden fred og sikkerhed, og at der omvendt ikke bliver varig fred uden udvikling og udryddelse af fattigdom. Rammen for perioden efter 2015 bør derfor afspejle målene om fredsskabelse og statsopbygning, der blev fastlagt i Busan. Fremme af fredelige samfund bør udvikles som et vigtigt element i den nye dagsorden.

Klimaforandringer og nedbringelse af katastroferisici

Afbødningen af klimaforandringer, som udgør en af vor tids største udfordringer, skal hurtigt og effektivt mainstreames i den nye udviklingsdagsorden. Nært forbundet med klimaforandringer er nedbringelse af katastroferisici og styrkelse af modstandsdygtighed.

Hvad angår nedbringelse af katastroferisici er det vigtigt at huske på, at de fattigste lande er mest udsatte for risici, og at der er behov for at tackle alle de faktorer, der er afgørende for sårbarhed.

Bæredygtig energi bør også ses som et afgørende redskab til at udrydde fattigdom. Dette kræver en strategisk tilgang til diversificering af energikilder, beskyttelse af økosystemer og naturressourcer samt integreret vandforvaltning.

Fødevaresikkerhed, ernæring, bæredygtigt landbrug, jordforringelse, vand og sanitet

Ordføreren glæder sig over, at fødevare- og ernæringssikkerhed er ved at blive et hovedområde på den nye dagsorden, og minder om, at det er nødvendigt at knytte forbindelser til bæredygtigt landbrug, fiskeri, naturressourceforvaltning og klimaforandringer.

Ordføreren understreger, at der bør gøres en ekstra indsats for at få sat en stopper for fejlernæring, navnlig af børn.

Som understreget i Rio+20-forpligtelserne er areal- og jordforringelse et centralt element i bæredygtig udvikling og grøn økonomi. Det er derfor afgørende at standse areal- og jordforringelse.

I forbindelse med Rio+20 erkendte man, at "vand er centralt for bæredygtig udvikling" og dens tre dimensioner. Ordføreren mener, at den nye dagsorden bør tilskynde til en integreret tilgang til vand, der kommer til udtryk gennem universelt accepterede mål, som er enkle, målbare og i stand til at målrette politikker og ressourcer, og som giver aktørerne mulighed for at levere konkrete resultater, der forbedrer folks liv og beskytter miljøet.

Sundhed og uddannelse

Ordføreren understreger betydningen af sundhed og uddannelse for bæredygtig udvikling. Derfor bør enkeltmål, som tackler disse emner, være afspejlet i dagsordenen for perioden efter 2015.

EU bør fokusere på at fremme retfærdig og universel sygesikring gennem kvalitetspræget brug af de finansielle midler og adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet inden for den nye udviklingsramme.

Desuden fremhæver ordføreren, at det er nødvendigt at fremme adgang til kvalitetsuddannelse på alle niveauer for at fremme deltagerorienteret medborgerskab og opbygning af vidensbaserede og innovative samfund.

Det er særligt vigtigt at udrydde ulighed i adgangen til sundhed og uddannelse og at udvikle tiltag inden for den nye ramme for at nå de mest ugunstigt stillede grupper.

Kvinders centrale rolle i den nye udviklingsramme

Ordføreren glæder sig over, at styrkelse af kvinders status er blevet anerkendt som en prioritet på dagsordenen for perioden efter 2015.

Derudover er det vigtigt at prioritere udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger. Det er afgørende, at EU gør udryddelse af alle skadelige praksisser, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber og kønslemlæstelse af kvinder og piger, til en af hovedprioriteterne i den nye ramme.

Den nye udviklingsramme bør også have fokus på at sikre lige adgang til beskæftigelse såvel som lige løn for arbejde af samme værdi.

Inklusiv og bæredygtig vækst, beskæftigelse og anstændigt arbejde

Den globale finansielle og økonomiske krise har bremset væksten og dermed ført til en krise i beskæftigelsen Ordføreren understreger betydningen af inklusiv vækst og fremme af anstændige jobs.

De igangværende drøftelser af rammen for perioden efter 2015 giver EU en god mulighed for at fremme et gunstigt klima for iværksætteri, handel, investeringer og innovation, som vil bidrage til mindskelse af ulighed og sigte mod at styrke social retfærdighed.

Den private sektor

Den private sektor tilvejebringer omkring 90 % af alle jobs i udviklingslandene og er dermed en afgørende partner i kampen mod fattigdom.

Ordføreren mener, at den private sektor bør være en central drivkraft for inklusiv og bæredygtig vækst. I denne forbindelse glæder han sig over Rådets henstillinger om at øge fokus på støtte til SMV'er og sociale virksomheder og kooperativer som centrale aktører med hensyn til fremme af bæredygtig udvikling.

Civilsamfundet

Det er ordførerens opfattelse, at civilsamfundsorganisationer bør spille en vigtig rolle i den nye post-2015-ramme ved at drage regeringerne til ansvar og ved at bidrage til skabelsen af participatoriske samfund, som er ansvarlige for deres egen udvikling.

Lokale myndigheder

Lokale myndigheder bør inddrages fra starten i den nye udviklingsramme gennem en reelt participatorisk proces. Det er ordførerens opfattelse, at lokale myndigheder bidrager væsentligt til udviklingseffektivitet, idet de kender lokalsamfundenes behov bedst og kan tage sig af dem på den mest helhedsorienterede måde.

V. Mobilisering af finansielle ressourcer

Hvad angår målene for perioden efter 2015 bør man overveje at opstille fælles mål og forpligtelser for alle lande, uanset deres indkomstniveau.

Ordføreren mener, at EU fortsat bør arbejde tæt sammen med andre donorer om udvikling af yderligere innovative finansielle mekanismer og nye partnerskaber såvel som supplering af andre finansieringskilder.

Ordføreren anbefaler endvidere, at blandingsmekanismerne er gennemsigtige og ansvarlige og har en klar indvirkning på bæredygtig udvikling. Han anbefaler kraftigt en sammenhængende og målbevidst tilgang til bekæmpelsen af ulovlige finansstrømme, forbedring af gennemsigtigheden og god regeringsførelse.

Ordføreren mener, at EU fortsat bør arbejde tæt sammen med udviklingslandene for at hjælpe dem til at øge deres indenlandske indtægter og indføre holdbare og retfærdige skattesystemer.

VII. Indikatorer og ansvarlighed

Minder om, at pålidelige data er helt afgørende for udviklingen af hensigtsmæssige politikker og for at holde regeringerne og det internationale samfund ansvarlige. Anbefaler EU at fremme drøftelser vedrørende de bedste indikatorer til måling af fremskridt, ulighed og sårbarhed.

VIII. Behovet for en stærk, klar og sammenhængende EU-holdning

Ordføreren påskønner EU's engagement i post-2015-drøftelserne og dets insisteren på én enkelt, sammenhængende ramme, som skal anvendes på alle lande, og som beskæftiger sig med de tre dimensioner af bæredygtig udvikling. Ordføreren mener, at EU bør stå fast med hensyn til substansen og de strategiske mål. Ordføreren glæder sig over det bidrag, som Den Åbne Arbejdsgruppe har ydet, og de fremskridt, den har gjort, men mener, at den række af mål, der oplistes i dens konklusioner, skal forenkles og i væsentlig grad reduceres.

Ordføreren mener desuden, at EU bør yde et væsentligt bidrag til fastsættelsen af klare bestemmelser med henblik på at sikre en menneskerettighedsbaseret tilgang, og at god regeringsførelse skal være det underliggende koncept i den nye ramme.

Ordføreren finder endvidere, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) er endnu et afgørende aspekt af en vellykket dagsorden for perioden efter 2015. Derfor bør der forelægges mere detaljerede forslag vedrørende fødevaresikkerhed, ernæring og bæredygtigt landbrug.

Afslutningsvis understreger ordføreren, at der bør lyttes til stemmerne fra lande og regionale grupper, der støtter EU's prioriteringer og deler nogle af dets bekymringer, og at disse bør antage en katalytisk effekt inden for de regionale grupper.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (6.11.2014)

til Udviklingsudvalget

om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015
(2014/2143(INI))

Ordfører for udtalelse: Malin Björk

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–    der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–    der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsprogrammet fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på FN's særlige samlinger i Beijing +5, +10 og +15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijingerklæringen og ‑handlingsprogrammet, henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005 og den 2. marts 2010,

–   der henviser til gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev afholdt i Kairo i 1994, hvor det internationale samfund anerkendte og bekræftede, at seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder er grundlæggende for en bæredygtig udvikling,

A.  der henviser til, at to af 2015-målene udtrykkeligt tager fat på kvinders rettigheder, nemlig fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling (udviklingsmål 3) samt forbedring af mødres sundhed (udviklingsmål 5), og at yderligere tre tager fat på kvinders og pigers levevilkår: sikring af grundskoleuddannelse for alle (udviklingsmål 2), nedbringelse af børnedødeligheden (udviklingsmål 4) og bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme (udviklingsmål 6);

B.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Beijinghandlingsprogrammet har forpligtet sig til at fremme ligestilling mellem kønnene inden for 12 kritiske områder; der henviser til, at Rådet i forbindelse med revisionen af gennemførelsen af handlingsprogrammet 15 år efter dets ikrafttræden konkluderede, at kvinders rettigheder fortsat skal sikres inden for de fleste af disse områder;

C. der henviser til, at EU har forpligtet sig til en handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders stilling i udviklingssamarbejdet for perioden 2010‑2015, men at gennemførelsen har været yderst langsommelig, hvilket blev fremhævet i Rådets konklusioner af 19. maj 2014;

D. der henviser til, at der med 2015-målene er opnået fremskridt i mellemindkomstlande og udviklingslande, men at de fremskridt, der er opnået inden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling har været blandede, og at udviklingsmål 3 stort set slet ikke er nået;

E.  der henviser til, at udviklingsmål 5 er det mål, som er længst fra at blive opfyldt, og at adgang til information om seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder prævention og abort, er grundlæggende for styrkelsen af kvinders indflydelse og stilling, idet det skønnes, at 800 kvinder dør dagligt som følge af komplikationer under graviditeten eller fødslen, og at omkring 222 millioner kvinder i udviklingslandene ikke har adgang til sikre og moderne metoder til familieplanlægning, mens den andel af udviklingsbistanden, der sigter mod familieplanlægning som en samlet global sundhedsbistand, er faldende;

F.  der henviser til, at over 60 % af alle hiv‑smittede er kvinder og piger, og at de derfor fortsat er hårdest ramt af hiv‑pandemien (udviklingsmål 6);

G. der henviser til, at kvinder er centrale aktører i forbindelse med udviklingspolitikker; der henviser til, at styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og stilling samt kvinders og pigers menneskerettigheder er blevet anerkendt som en prioritering i rammen for perioden efter 2015;

H. der henviser til, at gennemgangen fra "ICPD Beyond 2014" viser, at forskelsbehandling af kvinder og piger fortsat er tydelig i alle samfund, og at det i gennemgangen understreges, at gennemførelsen af individuelle rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, samt kapacitet danner grundlaget for bæredygtig udvikling[1];

I.   der henviser til, at kvinder er hårdest ramt af militærkonflikter samt økonomiske og klimarelaterede kriser, og at de tegner sig for en stadig større andel af migrationen, idet de nu udgør halvdelen af alle migranter;

J.   der henviser til, at migrationen er stigende i Europa og i hele verden, og at mange kvinder bliver ofre for forskelsbehandling og vold, hvis de ønsker at skifte kultur, trosretning eller livsstil;

K. der henviser til, at kvinder og piger verden over udgør størstedelen af de personer, der lever i ekstrem fattigdom, at kvinder spiller en meget vigtig rolle i verdens landbrugsproduktion og udgør 43 % af arbejdsstyrken i landbruget i udviklingslandene[2], men at de ejer mindre end 10 % af jorden;

L.  der henviser til, at der årligt er 14 millioner piger, der tvinges ind i ægteskab; der henviser til, at én ud af tre kvinder verden over bliver angrebet, mishandlet eller voldtaget eller bliver offer for anden form for mishandling, og at vold og voldtægt udgør en større risiko end henholdsvis kræft, trafikuheld, krig og malaria for kvinder mellem 15 og 44 år;

M. der henviser til, at fattigdom blandt kvinder og uligheder mellem kønnene ligeledes er grundlæggende årsager til og pushfaktorer for handel med kvinder og piger med henblik på seksuel udnyttelse, og at kvinder og piger udnyttes i sexindustrien i alle verdens regioner;

N. der henviser til, at nægtelse af livreddende abort udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne;

O. der henviser til, at mødredødeligheden er 15 gange højere i udviklingslandene end i de udviklede lande;

P.  der henviser til, at 62 millioner piger verden over ikke går i skole;

Q. der henviser til, at mangel på omfattende seksualundervisning, ungdomsvenlige reproduktive sundhedsydelser og foranstaltninger til forebyggelse af tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber, sexchikane og vold forhindrer især piger i at gå i skole og færdiggøre deres uddannelse, hvilket fører til uligheder mellem kønnene og fattigdom;

R.  der henviser til, at gennemførelsen af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi er afgørende for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene;

S.  der henviser til, at kvinder og i særdeleshed mødre ofte bliver udsat for forskelsbehandling for så vidt angår adgang til beskæftigelse, alt efter jobtype; der henviser til, at dette er til stor skade for deres karriere;

T.  der henviser til, at den nationale lovgivning i mange lande ikke sikrer mænd og kvinder de samme rettigheder;

1.  opfordrer til, at gennemførelsen af de nuværende 2015‑mål styrkes for mere effektivt at tage fat på de strukturelle årsager til uligheder mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling såvel som på de strukturelle ændringer, der fortsat er nødvendige for at opnå reel ligestilling, og understreger, at dette skyldes forskellige hindringer, såsom mangel på ressourcer, mangel på politisk vilje, overvægten af mænd i det politiske liv og i de valgte regeringsorganer, mangel på partistøtte til kvinder, socioøkonomiske hindringer, kvinders mangel på tid, de sociale massemediers rolle og manglen på vedvarende kontakt og samarbejde med offentlige organisationer som f.eks. fagforeninger og kvindegrupper, samt politikker, der sigter mod at begrænse kvinders og pigers rettigheder og adgang til sundhedsydelser, herunder donorlandes finansieringsrestriktioner for så vidt angår humanitær bistand forbundet med sikre abortydelser;

2.  opfordrer indtrængende FN til at medtage ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder, styrkelse af kvinders indflydelse og stilling og kvinders og pigers menneskerettigheder som selvstændige mål – som foreslået af Den Åbne Arbejdsgruppe[3] – og en vigtig forudsætning for fair og inklusiv bæredygtig udvikling samt at sikre integration af kønsaspektet og kønsspecifikke mål og indikatorer for alle mål inden for den globale udviklingsramme for perioden efter 2015, idet der lægges særlig vægt på kvinder, der er udsat for øget marginalisering som følge af sammenfaldende former for forskelsbehandling og uligheder;

3.  beklager, at kvinders og pigers kroppe, navnlig deres seksuelle og reproduktive sundhed og de dermed forbundne rettigheder, fortsat er genstand for et ideologisk slagsmål den dag i dag, og opfordrer til, at udviklingsrammen for perioden efter 2015 anerkender kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning, bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning, sikker og lovlig abort og til at være fri for vold, herunder kønslemlæstelse af piger og kvinder, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt voldtægt inden for ægteskabet;

4.  opfordrer til, at der udarbejdes en specifik handlingsplan for ligestilling mellem kønnene, ledsaget af de nødvendige finansieringsmekanismer, herunder redskaber til kønsbudgettering, for at tackle sammenfaldende og strukturelle årsager til uligheder samt forskellige former for forskelsbehandling på grundlag af køn, etnicitet, kulturel baggrund eller trosretning, seksuel orientering, kønsidentitet, sundhedstilstand og evner;

5.  opfordrer til, at der fastsættes ambitiøse kønsspecifikke mål for at gøre en ende på feminiseringen af fattigdommen og lukke kløften mellem kønnene, herunder at opnå øget adgang for kvinder og piger til uddannelse af høj kvalitet, også på sekundærtrinnet, adgang for alle til sundhedsydelser af høj kvalitet, fremme af kvinders og pigers adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, herunder til familieplanlægning og abortydelser, afskaffelse af alle former for vold mod kvinder og piger samt kønsbaseret vold og fremme af kvinders sociale og økonomiske uafhængighed, navnlig hvad angår beskæftigelse og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser; understreger, at den sociale økonomi bidrager til at få rettet op på tre store ubalancer på arbejdsmarkedet: arbejdsløshed, usikkerhed i ansættelsen samt social udstødelse og udstødelse fra arbejdsmarkedet;

6.  opfordrer til, at der udarbejdes en klar strategi for at give kvinder og mødre adgang til beskæftigelse uden forskelsbehandling, idet retten til moderskab og samtidig beskæftigelse sikres;

7.  understreger, at kvinders deltagelse i den politiske beslutningstagning og politiske forhandlinger, navnlig i forbindelse med konfliktforebyggelse, fredsprocesser og fredsopbygning, er afgørende for at skabe gunstige betingelser for stabilisering og styrkelse af staterne og dermed for udviklingen; opfordrer til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fremmes for at sikre kvinders deltagelse i konfliktløsning og opbygning af demokrati;

8.  fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af seksuel vold mod kvinder som et krigsvåben; understreger, at der må gøres mere for at sikre overholdelse af folkeretten og psykologisk bistand til kvinder og piger, der har været udsat for overgreb under konflikter;

9.  fordømmer den manglende retsforfølgelse og afstraffelse af aggressorer mod kvinder i konfliktområder; efterlyser mere detaljerede oplysninger og statistikker om straffrihed for aggressorer, der anklages for at have begået vold mod kvinder i konfliktområder;

10. opfordrer indtrængende til, at ydelsen af humanitær bistand fra EU og dets medlemsstater ikke omfattes af restriktioner fra donorernes side, for så vidt angår adgangen til sikker abort for kvinder og piger, der har været udsat for voldtægt i væbnede konflikter;

11. fastholder, at der bør være et særligt kapitel om ligestilling mellem kønnene, som tager udgangspunkt i EU‑Udenrigstjenestens næste handlingsplan vedrørende menneskerettigheder;

12. insisterer på, at kønsbalancen skal forankres i EU‑Udenrigstjenestens oversøiske missioner, og at hver enkelt mission skal have en strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

13. erkender, at piger og unge kvinder er særligt dårligt stillede og udsatte, og fremhæver betydningen af at støtte uddannelsessystemer, der giver adgang til grunduddannelse, idet der lægges særlig vægt på alfabetisering og faglig uddannelse for at imødegå krænkelse af pigers ret til at få en uddannelse; minder om, at der er behov for et særligt fokus for at sikre piger et liv frit for vold, fjerne diskriminerende lovgivning og praksisser og styrke pigers og unge kvinders stilling i hele verden;

14. fastholder, at alle piger bør gives lettere og gratis adgang til god uddannelse på primær- og sekundærtrinnet, idet der lægges særlig vægt på de mest marginaliserede grupper;

15. opfordrer til, at politikker vedrørende offentlige systemer styrkes, så de kan tilvejebringe bæredygtig og lige sundhedspleje af høj kvalitet under særlig hensyntagen til ældre og personer med handicap;

16. understreger, at alle mål på sundhedsområdet skal omfatte opnåelsen af retten til den højest opnåelige sundhedsstandard, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder; understreger, at kvinder skal have kontrol over deres seksuelle og reproduktive rettigheder, navnlig ved hjælp af let adgang til prævention og abort; påpeger, at retten til reproduktiv sundhed er en integreret del af menneskerettighederne; kræver i denne forbindelse på det kraftigste, at tvangssterilisering kriminaliseres;

17. opfordrer til, at der sættes en stopper for alle former for forskelsbehandling af og vold mod kvinder og piger, og opfordrer derfor indtrængende FN til at gøre udryddelse af alle former for vold mod kvinder til et prioriteret mål og til at videreudvikle foranstaltninger, der lægger særlig vægt på ekstreme former for vold, såsom vold i hjemmet, æresdrab, menneskehandel, tvangsægteskaber, seksuel udnyttelse og kønslemlæstelse af kvinder og piger, navnlig i krigsområder, og til at bekæmpe de samfundsmæssige følger af vold mod kvinder, såsom ulige udvikling og forskelsbehandling af kvinder samt disses sårbarhed i økonomisk henseende; mener, at vold mod kvinder er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og aldrig bør retfærdiggøres under henvisning til religion, kultur eller traditioner;

18. understreger, at EU bør fremhæve betydningen af en participatorisk tilgang i forbindelse med den nye udviklingsramme med sigte på hele tiden at inddrage aktører på alle niveauer, herunder civilsamfundet og især kvinde‑ og ligestillingsorganisationer, idet stærke sociale ansvarlighedsmekanismer på lokalt niveau bør rapportere til de nationale overvågningsinstanser for udviklingsplaner og dermed føre til reelt inklusiv forvaltning på lokalt, regionalt og nationalt niveau;

19. påpeger, at det er vigtigt, at der indsamles alders‑ og kønsspecifikke data med henblik på at få gennemført de politikker, der viser sig at være hensigtsmæssige;

20. påpeger, at udviklingsrammen for perioden efter 2015 skal fjerne de underliggende årsager til fattigdom ved at fremme lige indkomst og styrkelse af alle, navnlig af dem, der lever i fattigdom, samt marginaliserede befolkningsgrupper og befolkningsgrupper, der ikke får tilstrækkelig bistand, med særligt fokus på kvinder, piger og unge;

21. opfordrer til, at rammen for perioden efter 2015 understøttes af menneskerettighedsprincipper, og at den i særdeleshed behandler spørgsmål om ulighed og forskelsbehandling, deltagelse og styrkelse af marginaliserede og dårligt stillede personer i samfundet - med særlig vægt på rettighederne for kvinder, unge, migranter, hiv-smittede, LGBTI‑personer og personer med handicap;

22. påpeger, at det er nødvendigt at indføre effektive, specifikke beskyttelsesordninger for indvandrerkvinder;

23. opfordrer indtrængende FN til i 2015‑målene at understrege betydningen af kvinders ret til at migrere og blive integreret i en ny kultur og ændre livsstil uden at blive udsat for vold eller overgreb;

24. understreger, at der bør lægges særlig vægt på at overvinde finansielle og lovgivningsmæssige hindringer for bæredygtig udvikling, beskyttelse og gennemførelse af alle kvinders menneskerettigheder; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at tage fat på uretfærdige sociale, økonomiske og miljømæssige vilkår, som opretholder feminiseringen af fattigdommen, kommercialiseringen af naturressourcer og de trusler mod fødevaresuverænitet, som forhindrer kvinder og piger i at opnå en stærkere stilling; understreger i denne forbindelse spørgsmålet om udenlandske investorers store opkøb af jord, som påvirker de lokale landbrugere og har en ødelæggende virkning på kvinder og børn;

25. beklager, at de foreslåede mål ikke anerkender de miljømæssige truslers differentierede virkninger i kvinders og pigers liv eller kvinders og pigers særlige rolle med at bidrage til bæredygtighed samt i fredsopbyggende aktiviteter, og understreger, at det er nødvendigt at medtage kønsperspektivet i alle fremtidige mål for bæredygtig udvikling, ledsaget af specifikke mål for kvinder og piger;

26. finder det afgørende, at der udarbejdes en global finansieringsramme med et indbygget kønsperspektiv – under anvendelse af Den Europæiske Udviklingsfond for EU's vedkommende – for at opfylde de nye mål for bæredygtig udvikling;

27. fastholder, at der skal tages hensyn til kvindelige landbrugeres særlige behov, især når det gælder spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed;

28. opfordrer til, at ligestillingsspørgsmål integreres som et tværgående tema i miljø‑ og klimapolitikker – fra gennemførelsen til evalueringen af dem – med henblik på at tilvejebringe faktuelle oplysninger for at evaluere og forbedre virkningen af disse politikker, og understreger, at EU – i betragtning af klimaændringernes stærke kønsdimension for så vidt angår både virkninger og løsninger på disse – bør insistere på en kønsligestillet, participatorisk og rettighedsbaseret tilgang for at sikre en konkret mindskelse af ulighederne mellem kønnene hvad angår adgang til og kontrol over midler til tilpasning til klimaændringer samt balance mellem kønnene i klima‑ og katastroferelaterede beslutningsprocesser på alle niveauer;

29. opfordrer indtrængende Europa‑Kommissionen til – i betragtning af at udviklingsrammen for perioden efter 2015 vil være en universel dagsorden for den globale udvikling – at medtage seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder i EU's næste sundhedsstrategi;

30. opfordrer til, at målet om, at alle skal have adgang til reproduktiv sundhed, forfølges i højere grad i den nye udviklingsramme og behandles som en prioritering, og at der i rimelig grad ydes finansiel støtte til familieplanlægning;

31. understreger, at universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder bidrager til opfyldelsen af alle de sundhedsrelaterede 2015‑mål: svangerskabsrådgivning og evnen til at undgå fødsler med høj risiko og nedbringelse af spædbørns- og børnedødeligheden; påpeger, at ydelser i forbindelse med familieplanlægning, mødres sundhed og sikker abort er vigtige for at redde kvinders liv;

32. efterlyser specifikke EU‑projekter, der kan fremme seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder i de mindre udviklede lande for at bidrage til at nedbringe mødredødeligheden;

33. efterlyser en ny global ramme, der kan skabe en mere retfærdig og bæredygtig handelsordning baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, som tilstræber større retfærdighed i den internationale handel; mener, at fairtrade er et eksempel på et vellykket partnerskab, der involverer mange interessehavere i hele verden og på forskellige stadier i en forsyningskæde, som sikrer ugunstigt stillede producenter, navnlig kvinder, markedsadgang, garanterer bæredygtigt underhold, respekterer arbejdstagerrettighederne, udfaser børnearbejde og tilskynder til miljømæssigt bæredygtige landbrugs- og produktionspraksisser;

34. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at foretage en omfattende gennemgang af Beijing‑handlingsprogrammet for at markere dets 20 års jubilæum i 2015;

35. fastholder, at kvinder skal anses for at spille en rolle i udviklingen, og at de derfor skal høres, ikke mindst gennem civilsamfundet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.11.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Maria Arena, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Barbara Matera, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Mariya Gabriel, Arne Gericke, Sophia in ‘t Veld, Kostadinka Kuneva, Constance Le Grip, Elly Schlein, Dubravka Šuica, Monika Vana
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Hugues Bayet, Rosa D’Amato, Michela Giuffrida, Edouard Martin

• [1]  http://icpdbeyond2014.org/uploads/browser/files/93632_unfpa_eng_web.pdf.
• [2]  FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) – infografik: http://www.fao.org/resources/infographics/infographics-details/en/c/180754/.
• [3]  Den Åbne Arbejdsgruppes slutdokument fra den 19. juli 2014, reference: OWG_Outcome_Document_19_July_2014, http://www.worldwewant2015.org/file/449888/download/489787,
  http://www.worldwewant2015.org/owg.

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

For: 24	EPP: Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, György Schöpflin, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller   S-D: Doru-Claudian Frunzulică, Juan Fernando López Aguilar, Louis-Joseph Manscour, Linda McAvan, Norbert Neuser, , Elly Schlein, Pedro Silva Pereira   ECR:Nirj Deva, Arne Gericke   ALDE: Catherine Bearder, Charles Goerens, Paavo Väyrynen   GUE/NGL: Kostas Chrysogonos, Lola Sánchez Caldentey,   Verts/ALE:Heidi Hautala, Maria Heubuch   EFDD: Ignazio Corrao
Imod: 3	EFDD: Nathan Gill   NI: Louis Aliot, Hans Jansen
Hverken/eller: 1	EPP: Anna Záborská

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	11.11.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Louis Aliot, Kostas Chrysogonos, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Hans Jansen, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Catherine Bearder, Juan Fernando López Aguilar, Louis-Joseph Manscour, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Arne Gericke