Procedure : 2014/0218(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0001/2015

Indgivne tekster :

A8-0001/2015

Forhandlinger :

PV 10/02/2015 - 7
CRE 10/02/2015 - 7

Afstemninger :

PV 11/02/2015 - 9.15
CRE 11/02/2015 - 9.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0029

BETÆNKNING     ***I
PDF 435kWORD 248k
7.1.2015
PE 539.855v02-00 A8-0001/2015

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

(COM(2014)0476 – C8‑0113/2014 – 2014/0218(COD))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Inés Ayala Sender

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

(COM(2014)0476 – C8‑0113/2014 – 2014/0218(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0476),

–       der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0113/2014),

–       der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–       efter høring af Regionsudvalget,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–       der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0001/2015),

1.      vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) Inden for rammerne af Prüm-afgørelserne er behandling af oplysninger fra køretøjsregistre, som indeholder personoplysninger, underlagt de specifikke bestemmelser om databeskyttelse, der findes i kapitel 6 i Rådets afgørelse 2008/615/RIA. Medlemsstaterne bør også i den henseende have mulighed for at anvende disse specifikke bestemmelser på andre personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktiv, forudsat at de sørger for, at behandlingen af oplysninger i forbindelse med alle de i artikel 2 i dette direktiv anførte overtrædelser også opfylder de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.

Begrundelse

Dette ændringsforslag, der genoptager Rådets tekst og det forslag, der blev fremsat af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, har til formål at gøre den nye databeskyttelsesordning, der skal finde anvendelse på de overtrædelser, som er omhandlet i dette direktiv, klarere.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Som en undtagelse fra første afsnit kan Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland forlænge den i nævnte afsnit omhandlede frist frem til …*.

 

_____________

 

EUT: Indsæt venligst datoen et år efter dette direktivs ikrafttræden.

Begrundelse

Dette ændringsforslag giver de tre medlemsstater, der fravalgte direktivet, en rimelig tid til at gennemføre administrative eller teknologiske ordninger i den nationale lovgivning under hensyntagen til al nødvendig gennemførelseslovgivning, samtidig med at det giver Kommissionen tilstrækkelig tid til senest i november 2016 at forelægge den planlagte rapport og undgå alle potentielle forsinkelser af fremtidige forslag om at styrke håndhævelsen af sanktioner for færdselslovsovertrædelser og forbedre færdselssikkerheden i alle medlemsstater.

(1)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

Det foreliggende forslag genoptager teksten fra direktiv 2011/82/EU om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der blev vedtaget med et stort flertal i Parlamentet og med enstemmighed i Rådet i 2011, bortset fra to ændringer af væsentlig kvalitativ betydning. På den ene side ændringen af retsgrundlaget og de deraf følgende tekniske ændringer og på den anden side - og som følge af, at det nye retsgrundlag er blevet transport - udvidelsen af anvendelsesområdet til de tre medlemsstater, der ikke var omfattet af det tidligere direktiv.

Disse ændringer fremkommer som følge af EU-Domstolens dom af 6. maj 2014, ifølge hvilken direktiv 2011/82 var blevet vedtaget på det forkerte retsgrundlag, nemlig politimæssigt samarbejde i straffesager (artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Domstolen har fastslået, at transportsikkerhed er det korrekte retsgrundlag. Ved at undersøge indholdet af direktivets bestemmelser blev det åbenlyst, at ordningen for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, som direktivet hvilede på, var midlet for direktivet og ikke dets formål, som jo var at forbedre færdselssikkerheden. Europa-Parlamentet gik fra begyndelsen ind for, at retsgrundlaget skulle være transport, hvilket efter dets opfattelse var det rigtige.

Selv om Domstolen annullerede direktivet, anerkendte den, at direktivet var vigtigt, og erklærede, at virkningerne af det annullerede direktiv skulle opretholdes i tolv måneder for at undgå et juridisk tomrum, og for at lovgivningsmyndigheden kunne korrigere og vedtage en ny tekst med transportsikkerhed som retsgrundlag.

Vi står derfor over for et nyt forslag til direktiv fra Kommissionen, der, selv om det var den, der anfægtede retsgrundlaget, har været den første til at vise stor interesse i hurtigst muligt at vende tilbage til Parlamentet med en ny tekst for at ændre direktivet udelukkende på de to punkter vedrørende retsgrundlag og geografisk anvendelsesområde.

Oprindelsen til direktiv 2011/82

Det er nødvendigt at gå tilbage til de undersøgelser, som Kommissionen gennemførte i 2007, for at få kendskab til forslagets oprindelse. Undersøgelsen af færdselslovsovertrædelser i EU viste, at procentdelen af ikke-hjemmehørende bilister, der var involveret i færdselslovsovertrædelser, var større end procentdelen af hjemmehørende bilister, især med hensyn til overtrædelser af hastighedsbestemmelserne. En af hovedårsagerne til, at flere udenlandske køretøjer var indblandet i lovovertrædelser, var, at myndighederne ikke kunne give meddelelse om sanktioner til de pågældende bilejere, fordi de ikke kendte disses adresse, især når det drejede sig om lovovertrædelser, der blev opfanget af automatiske radarsystemer. Selv om man havde forsøgt at løse problemet ved hjælp af bilaterale traktater, viste erfaringerne, at disse lovovertrædelser skabte flere konflikter og utilfredshed hos færdselsmyndighederne. Den relative straffrihed for udenlandske bilister underminerede formålet med færdselssikkerheden og selve legitimiteten af denne kontrol i EU-borgeres øjne, fordi den bilist, der kører i et køretøj med nationale nummerplader, mener, at alle lovovertrædere bør behandles ens. Det endelige formål med forslaget var netop at stoppe straffriheden for udenlandske køretøjer på Unionens landeveje.

Forslaget til direktiv gav mulighed for at lukke dette hul og satte medlemsstaternes trafik- og færdselssikkerhedsmyndigheder i stand til at anmode om oplysninger om indehavere af udenlandsk indregistrerede køretøjer, når de havde begået en af de overtrædelser, der udgør en større fare for færdselssikkerheden, med henblik på at give dem meddelelse om de begåede lovovertrædelser på den pågældende stats sprog.

Under den parlamentariske behandling af Kommissionens oprindelige forslag fra 2008 foreslog Europa-Parlamentet at stramme denne ordning, således at der ikke blot kunne gives meddelelse om overtrædelserne, men at der også kunne iværksættes sanktioner for dem på samme måde som for lovovertrædelser, der begås af hjemmehørende bilister. Parlamentet gik under sin førstebehandling ikke blot ind for, at retsgrundlaget skulle være traktatens artikel om transport, men strammede ligeledes de bestemmelser om databeskyttelse, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse havde foreslået, forbedrede bestemmelserne om oplysning af borgerne og påpegede nødvendigheden af at uddybe teksten med normer for automatisk radarudstyr og muligheden af at harmonisere færdselsreglerne.

Parlamentets støtte til dette forslag stødte frontalt sammen med en blokerende holdning hos Rådet, der var nedsunket i en frugtesløs debat om retsgrundlaget. Det var først under det belgiske formandskab i 2010, tre år senere og på Europa-Parlamentets anmodning, at det lykkedes at få dette forslag ud af det dødvande, det befandt sig i, og som kun skabte forsinkelse i det hastende arbejde med at skaffe et redskab til bekæmpelse af færdselslovsovertrædelser på tværs af grænserne. Muligheden for at komme ud af dødvandet ved at acceptere en ændring af retsgrundlaget til politisamarbejde medførte to andre vigtige ændringer, dels blev proceduren begrænset til en udveksling af oplysninger om ejere af køretøjer, og dels blev det geografiske anvendelsesområde indskrænket, idet Det Forenede Kongerige, Danmark og Irland ikke var omfattet på grund af de undtagelsesregler, som traktaterne giver dem.

I lyset af denne mulighed for at komme videre valgte Parlamentet, der aldrig gav afkald på transport som retsgrundlag, sådan som det fremgår af artikel 11, på pragmatisk vis at undersøge mulighederne for ændring af retsgrundlaget for at kunne tage et første skridt og indføre et foreløbigt redskab til at løse problemet med bøder på tværs af grænserne. Til gengæld lykkedes det Parlamentet at indføre en stærk revisionsklausul, ifølge hvilken Kommissionen var forpligtet til allerede i november 2016 at forelægge en rapport til evaluering af direktivets anvendelse. På grundlag af denne rapport skal Kommissionen i givet fald fremsætte lovgivningsmæssige forslag, der giver mulighed for at retsforfølge bilister uafhængigt af, hvor køretøjet er indregistreret, hvorved den mekanisme til udveksling af oplysninger, som var blevet aftalt, ville blive fuldstændiggjort.

Som følge af de tekniske fremskridt med hensyn til at spore visse lovovertrædelser som f.eks. kørsel under påvirkning af stoffer, blev Parlamentet og Rådet under andenbehandlingen enige om at udvide direktivets anvendelsesområde med fire nye punkter, som på det tidspunkt var blevet modnet i tilstrækkelig grad og ligeledes er lovovertrædelser, der udgør en sikkerhedsrisiko for føreren af bilen og de andre brugere af landevejene (kørsel under påvirkning af stoffer, manglende brug af styrthjelm for motorcyklister, ulovlig brug af mobiltelefon under kørslen og ulovlig brug af kørebane).

Efter denne turbulente lovgivningsmæssige behandling trådte direktiv 2011/82/EU endelig i kraft den 11. november 2013. Det viste sig lige fra begyndelsen, at direktivet gav store muligheder, og der kunne registreres nedgang i antallet af lovovertrædelser begået af udenlandske bilister. Det har i høj grad motiveret udenlandske bilister til at overholde reglerne, og de er i dag opmærksomme på, at alle lovovertrædelser, der begås i udlandet, kan føres tilbage til dem takket være denne nye mekanisme. I løbet af det seneste år har direktivet bidraget til EU's målsætning om at nedbringe antallet af dødsofre i trafikken til det halve og antallet af tilskadekomne med 40 % inden 2020.

Ordførerens holdning

Ordføreren ønsker for det første at takke Kommissionen, fordi den har været så hurtig til at fremsætte et nyt forslag, der begrænser sig til at tilpasse teksten til dommen og foretage de nødvendige ændringer, idet det indfører transportsikkerhed som retsgrundlag, inddrager Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland i det geografiske anvendelsesområde og i overensstemmelse med det nye retsgrundlag foretager forskellige justeringer, for så vidt angår den lovgivning, der finder anvendelse på databeskyttelsesområdet.

Rådet er kommet videre i sin analyse af forslaget, og der er enighed mellem medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at vedtage det nye direktiv, og at det bør ske hurtigst muligt. På nuværende tidspunkt har 20 af de 25 medlemsstater, som direktivet finder anvendelse på, gennemført det i den nationale lovgivning, og de første erfaringer tyder på, at den indførte ordning er ved at give sine første resultater. Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland, der i sin tid besluttede ikke at tilslutte sig ordningen, accepterer den nu uden forbehold og anmoder blot om en overgangsperiode i lighed med den, som de øvrige stater har haft, og de overvejer allerede, hvordan de kan bidrage til at forbedre ordningen ved den næste revision.

Europa-Parlamentet har derfor ansvaret for at vedtage et nyt direktiv inden den 6. maj 2015, hvis der ikke skal opstå et juridisk tomrum for praktisk taget alle medlemsstaterne, som allerede har indarbejdet bestemmelserne i det annullerede direktiv i deres nationale lovgivning. Parlamentet står således som lovgiver over for en nødvendig, følsom og hastende opgave på et område, som Parlamentet altid har betragtet som en politisk prioritet, nemlig den bedst mulige sikring af færdselssikkerheden.

På den anden side vil sammenslutninger af trafikofre, trafikmyndigheder, juridiske myndigheder, der beskæftiger sig med færdselssikkerhed og generelt de sammenslutninger, der arbejder for færdselssikkerhed, og som i sin tid hilste vedtagelsen af direktivet velkommen, ikke kunne forstå, at Europa-Parlamentet ikke traf de nødvendige foranstaltninger til at undgå et juridisk tomrum. Borgerne, som ikke ligefrem plejer at glæde sig over at få en meddelelse om en færdselsovertrædelse, ser også med positive øjne på, at alle EU-borgere behandles ens, uanset hvor deres køretøj er indregistreret.

Dette direktiv kommer desuden på et kritisk tidspunkt. Selv om EU er på vej til igen at opnå en nedgang på 50 % i antallet af trafikdræbte i 2020, kan der af forskellige årsager iagttages en stigning i antallet af trafikofre: en aldrende bilpark, drastiske nedskæringer i udgifterne til vedligeholdelse af infrastrukturen som følge af den økonomiske krise, manglende finansiering til infrastrukturer og innovation, der kan forbedre færdselssikkerheden, osv. Ordføreren ønsker derfor, at dette direktiv vedtages inden den af domstolen fastsatte frist, for at undgå, at der opstår et juridisk tomrum, som bidrager til at bekræfte denne alarmerende tendens. Ordføreren mener, at direktivet om færdselssanktioner på tværs af grænserne gjorde det muligt at indføre et afskrækkende og ikke-diskriminerende element i bekæmpelsen af straffrihed på EU's landeveje, som det ville være forkert at give afkald på.

Ordføreren ønsker ligeledes at få garanti for, at de ændringer, der indføres i forhold til direktiv 95/46, ikke vil være til skade for det høje databeskyttelsesniveau, som har karakteriseret hele den parlamentariske behandlingsproces siden 2008. Derfor har ordføreren lagt stor vægt på - ligesom hun i sin tid gjorde det med Kommissionens oprindelige forslag - udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Den juridiske tjeneste i de tre institutioner og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse selv er enige om, at de tekniske ændringer, der er indført i Kommissionens forslag, er de rigtige, og derfor ønsker ordføreren ikke at ændre noget væsentligt.

Ordføreren ønsker blot at skabe større klarhed i dette udkast til betænkning med henblik på forhandlingerne med Rådet. Derfor foreslår hun at vedtage en ny betragtning, der samler Rådets afklaring og Den Europæiske Tilsynsførendes forslag.


PROCEDURE

Titel

Grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

Referencer

COM(2014)0476 – C8-0113/2014 – 2014/0218(COD)

Dato for høring af EP

18.7.2014

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

15.9.2014

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

15.9.2014

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

LIBE

6.10.2014

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Inés Ayala Sender

3.9.2014

 

 

 

Behandling i udvalg

3.11.2014

1.12.2014

 

 

Dato for vedtagelse

2.12.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

5

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Jens Nilsson, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Tapardel, István Ujhelyi, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Matthijs van Miltenburg, Elissavet Vozemberg, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Francisco Assis, Ivo Belet, Markus Ferber, Theresa Griffin, Massimo Paolucci

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georgios Katrougkalos

Dato for indgivelse

7.1.2015

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik