BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Den Russiske Føderations tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser

22.1.2015 - (COM(2011)0911 – C8-0266/2014 – 2011/0447(NLE)) - *

Retsudvalget
Ordfører: Heidi Hautala

Procedure : 2011/0447(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0008/2015
Indgivne tekster :
A8-0008/2015
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Den Russiske Føderations tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser

(COM(2011)0911 – C8-0266/2014 – 2011/0447(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0911),

–       der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–       der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0266/2014),

–       der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,

–       der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0008/2015),

1.      godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;

2.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Russiske Føderations regering og parlament.

BEGRUNDELSE

Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser er et særdeles vigtigt instrument. Konventionen er ratificeret af alle EU-medlemsstaterne.

Konventionen fastlægger en ordning, der gør det muligt for de kontraherende stater at samarbejde med henblik på at finde en løsning i tilfælde af internationale barnebortførelser.

Disse problemer opstår meget ofte, når et par går fra hinanden. For en ægtemand eller en hustru, der kommer fra et andet land, kan det være fristende at udnytte manglen på samarbejde mellem de pågældende stater til at få tilkendt forældremyndigheden over børnene. I pressen hører vi hyppigt om tilfælde af internationale barnebortførelser i forbindelse med separationer eller skilsmisser.

Det største problem i disse sager er den nationale præference, der er indbygget i de enkelte staters retssystemer. Det sker ofte, at domstolene i begge de to berørte stater erklærer sig kompetente, og at de hver især tilkender den forældrepart, der er statsborger i deres land, forældremyndigheden over barnet.

Formålet med den her omhandlede konvention er at finde løsninger på disse situationer på internationalt plan ved at fastslå, at det er domstolene og loven i barnets bopælsstat, der er kompetente, henholdsvis gældende i sager om internationale barnebortførelser. Konventionen fastlægger også et system til sikring af umiddelbar tilbagegivelse af bortførte børn.

EU har eksklusiv ekstern kompetence på dette politikområde, hvad Domstolen slog fast i sin udtalelse 1/13. Medlemsstaterne handler derfor ikke længere på egen hånd. Problemet er, at det i henhold til konventionen ikke er muligt for internationale organisationer at handle på egen hånd.

Dette problem gør det nødvendigt med en afgørelse fra Rådet, hvori medlemsstaterne, hver for deres eget geografiske område, opfordres til at acceptere Den Russiske Føderations tiltrædelse af konventionen og dermed den faktiske ikrafttrædelse af konventionen mellem Den Europæiske Union og dette land.

Den Russiske Føderations tiltrædelse af konventionen bør hilses velkommen. Ordføreren tilslutter sig fuldt ud dette skridt, især fordi EU har tætte økonomiske forbindelser med Rusland. Børn med tilknytning til det russiske samfund i EU vil således være beskyttet mod ulovlige bortførelser.

Ordføreren foreslår derfor Europa-Parlamentet at vedtage forslaget uden ændringer, således at det sikrer sig, at de her omhandlede børn nyder beskyttelse på hele Den Europæiske Unions område.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

20.1.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Andrzej Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Sergio Gaetano Cofferati, Luis de Grandes Pascual, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Angelika Niebler, Virginie Rozière, Viktor Uspaskich, Cecilia Wikström