Procedure : 2014/2212(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0018/2015

Indgivne tekster :

A8-0018/2015

Forhandlinger :

PV 11/03/2015 - 7
CRE 11/03/2015 - 7

Afstemninger :

PV 11/03/2015 - 9.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0069

BETÆNKNING     
PDF 207kWORD 111k
2.2.2015
PE 541.454v02-00 A8-0018/2015

om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015

(2014/2212(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Ildikó Gáll-Pelcz

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015

(2014/2212(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2015" (COM(2014)0902),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2013 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2014" (COM(2013) 800) samt til Kommissionens rapport af 13. november 2013 med titlen "Et indre marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer i medlemsstaterne – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2014" (COM(2013) 785),

–    der henviser til Kommissionens rapport af 28. november 2012 med titlen "Status for integrationen på det indre marked 2013 – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2013" (COM(2012)0752),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 med titlen "Bedre forvaltning af det indre marked" (COM(2012)0259),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2014 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 med titlen "Det europæiske semester 2014: Landespecifikke henstillinger – Vækstskabelse" (COM(2014)0400),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst" (COM(2012)0573),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011: Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – "Sammen om fornyet vækst" (COM(2011)0206),

–    der henviser til rapporten af 9. maj 2010 fra Mario Monti til Kommissionens formand med titlen "En ny strategi for det indre marked til gavn for Europas økonomi og samfund",

–    der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market", udarbejdet for IMCO-udvalget,

–    der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "Indicators for Measuring the Performance of the Single Market – Building the Single Market Pillar of the European Semester", udarbejdet for IMCO-udvalget,

–    der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "Contribution of the Internal Market and Consumer Protection to Growth", udarbejdet for IMCO-udvalget,

–    der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra juli 2014,

–    der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni 2014,

–    der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. marts 2014,

–    der henviser til Konkurrenceevnerådets drøftelser den 25.-26. september 2014 om Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse,

–    der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked(1) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 8. maj 2013,

–    der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2014(2) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 28. maj 2014,

–    der henviser til sin beslutning af 22.10.14 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014(3),

–    der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–    der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0018/2015),

A.  der påpeger, at det indre marked samt det digitale indre marked i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien bør betragtes som afgørende værktøjer til at sætte ny gang i den økonomiske vækst og skabelsen af kvalitetsjob i EU og samtidig sikre komplementariteten i forhold til de mere traditionelle drivkræfter for vækst, såsom øgede investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI), samt almen og erhvervsrettet uddannelse med særligt fokus på SMV’ernes behov;

B.   der henviser til, at strategien for det indre marked kræver en holistisk tilgang, der tager hensyn til borgernes, forbrugernes og SMV'ernes bekymringer og indfører det indre markeds prioriteter i alle politikområder for at sikre fuldførelsen af et levedygtigt indre marked, der fungerer som katalysator for økonomisk genopretning og bæredygtig vækst;

C.  der henviser til, at der er et behov for at styrke styringen af det indre marked inden for det europæiske semester som en horisontal prioritet for Unionens forskellige politikker, idet man bevarer den nødvendige balance mellem den økonomiske, den sociale og den miljømæssige dimension, og for at forbedre kvaliteten af gennemførelsen, implementeringen og håndhævelsen af reglerne for det indre marked, således at de fungerer i såvel praktisk som økonomisk henseende, idet også varigheden af traktatbrudsprocedurerne reduceres væsentligt;

D.  der henviser til, at der med styringen af det indre marked inden for det europæiske semester og de dertil hørende landespecifikke henstillinger er iværksat en meget positiv proces med henblik på et mere konkurrencedygtigt Europa, som skaber kvalitetsbeskæftigelse med retfærdig vækst og dermed bedre kan tiltrække investorer;

E.   der henviser til, at det indre marked 20 år efter, at det formelt blev oprettet, stadig ikke er fuldt gennemført, først og fremmest fordi medlemsstaterne ikke til fulde har gennemført eller implementeret Unionens lovgivning;

F.   der finder, at strategien for EU's indre marked må gribes an på en konsekvent og beslutsom måde og må samordnes og baseres på en helhedsorienteret tilgang og en pragmatisk, samlet og vidtfavnende aftale, som støttes af alle medlemsstater og EU-institutionerne; der påpeger, at der stadig er behov for stærk ledelse, engagement og samordning fra alle EU-institutionernes side, særlig fra Kommissionens og Rådets formænds side, og et klart politisk ejerskab, samarbejde og solidaritet fra medlemsstaternes side for til fulde at gennemføre og håndhæve reglerne vedrørende det indre marked og øge troværdigheden af og tilliden til det indre marked og dets forvaltning;

G.  der påpeger, at selv om der findes mange værktøjer, primært i form af specifikke indikatorer, til at måle det indre markeds resultater inden for det europæiske semester, har de indtil nu ikke haft nogen klar indvirkning på politikken;

H.  der henviser til, at der bør gøres en maksimal indsats for ikke blot at sikre, at lovgivningen er klar, enkel og operabel og kan håndhæves, men også for at etablere en forudsigelig og stabil ramme for vurderingen af, hvordan lovgivningen for det indre marked fungerer i praksis;

I.    henviser til, at et velfungerende indre marked baseret på en bæredygtig og stærk innovativ og konkurrencedygtig social markedsøkonomi er en forudsætning for at fremme bæredygtig vækst og konkurrenceevne, tiltrække investeringer, styrke den sociale samhørighed og skabe arbejdspladser og dermed genoplive den europæiske økonomi; der henviser til, at et mere gennemgribende og retfærdigt indre marked med et styrket industrielt grundlag rangerer højt på listen over prioriteter for Kommissionens arbejdsprogram 2015; der henviser til, at medlemsstaterne og EU i fællesskab bør udforme en europæisk industripolitik, der bygger på det arbejde, der allerede er gjort på dette område i de senere år, og med fokus på strategiske sektorer, også med henblik på at nå de mål, der er fastsat i arbejdsprogrammet; der henviser til, at det indre marked også er nødvendigt for at gøre det muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til borgernes, forbrugernes og virksomhedernes behov og sikre, at de foreslåede politikker kan skabe merværdi for de europæiske borgere og andre aktører;

J.    der henviser til, at et stærkere fokus på det indre marked i forbindelse med det europæiske semester er nødvendigt for bedre at kunne udnytte dets vækst- og beskæftigelsespotentiale, gøre dets styrkelse til kernen i den europæiske industristrategi, bedre at kunne formidle sin positive virkning og sætte borgerne og virksomhederne i stand til at få fuld gavn heraf;

K.  der henviser til, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at fuldføre det indre energimarked senest i 2014 og til at integrere "energiøerne" i det indre energimarked senest 2015;

L.   der henviser til, at et fuldt integreret indre energimarked er absolut nødvendigt for Unionens overordnede mål om energisikkerhed og -bæredygtighed og er af afgørende værdi for dens globale konkurrenceevne, økonomiske vækst og skabelsen af nye job, hvilket anerkendes i "Akten for det indre marked II" og i Europa 2020-strategien;

I. Opbygning af en søjle for det indre marked i det europæiske semester

1.   gentager sin opfordring til Kommissionen om at forbedre styringen af det indre marked ved at udvikle en række analytiske værktøjer til bedre at kunne måle økonomiske og lovgivningsmæssige resultater for det indre marked inden for rammerne af det europæiske semesters søjle for det indre marked; mener, at et sådant analytisk værktøj kan give et nyttigt input til de landespecifikke henstillinger, den årlige vækstundersøgelse, Det Europæiske Råds vejledning til medlemsstaterne og de nationale handlingsplaner for gennemførelsen af retningslinjerne for det indre marked;

2.   fremhæver betydningen og merværdien af rapporterne om integrationen på det indre marked i de forgangne år i betragtning af deres bidrag til de overordnede prioriteringer, der er fastlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse og indkredsningen af landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester; finder det derfor yderst beklageligt, at rapporten om integration på det indre marked for 2015 ikke er medtaget;

3.   finder endvidere, at udeladelsen af rapporten om integrationen på det indre marked er beklagelig, idet den sker på et tidspunkt, hvor Parlamentet og Kommissionen er begyndt at udarbejde specifikke indikatorer til vurdering af integrationen på det indre marked og alle potentielle fordele ved yderligere målrettet integration inden for centrale vækstområder; opfordrer derfor til at øge indsatsen for at sikre bedre gennemførelse og håndhævelse af allerede gældende regler;

4.   opfordrer Kommissionen til at klarlægge omstruktureringen af den årlige vækstundersøgelse 2015 samt forklare, hvorfor den ikke har formået at offentliggøre en bidragsundersøgelse vedrørende den aktuelle status for integrationen af det indre marked for så vidt angår centrale områder med størst vækstpotentiale; anmoder Kommissionen om i det mindste at offentliggøre de data, der er indsamlet om det indre marked for at supplere den årlige vækstundersøgelse for dette år;

5.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt i 2015 at forelægge en rapport om status for integrationen på det indre marked, således at denne rapport kan afstikke vejen for det europæiske semesters søjle for det indre marked; understreger imidlertid, at tidsplanen for rapporten skal tages op til genovervejelse i fremtiden; er af den opfattelse, at en sådan rapport – med henblik på at få størst mulig virkning, også med hensyn til de landespecifikke henstillinger – bør offentliggøres sammen med den årlige vækstundersøgelse;

6.   opfordrer Kommissionen til årligt at forelægge en obligatorisk rapport med henblik på overvågning af det indre markeds funktionsmåde i processen med det europæiske semester, idet der også forelægges en analyse af status for integrationen på det indre marked inden for centrale områder med størst vækstpotentiale; opfordrer Kommissionen til at angive politiske prioriteringer i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse, som vil kunne bidrage til at frigøre det indre markeds fulde vækstpotentiale samt til at fjerne resterende hindringer for yderligere integration;

7.   noterer sig den støtte, der blev givet udtryk for i den årlige vækstundersøgelse 2015 til et integreret indre marked, som giver forbrugerne de samme muligheder som deres hjemmemarkeder, og understreger, at de rettigheder, som forbrugerne har online, ikke bør være færre end dem, de har på deres egne traditionelle markeder;

8.   fremhæver anerkendelsen i den årlige vækstundersøgelse 2015 af, at unødvendig tung regulering, særligt for SMV'er, skal undgås, at adgangen til finansiering skal forbedres, og at kvaliteten af investeringerne i forskning og innovation skal sikres;

9.   bemærker de potentielle fordele ved en modernisering af administrationen som beskrevet i den årlige vækstundersøgelse, samt hvorledes denne modernisering kan bidrage til at fjerne de administrative og lovgivningsmæssige hindringer og således hjælpe virksomhederne og borgerne ved at øge konkurrencen, beskæftigelsen og væksten i Europa;

10. anmoder om, at rammerne for styring af det indre marked får en grundig overhaling med henblik på at styrke kontrollen med og vurderingen af reglernes implementering og anvendelse, så det sikres, at den er korrekt, rettidig og effektiv; understreger behovet for at definere det indre marked som den tredje søjle i det europæiske semester for at dække en tydelig række prioriteringer i tilknytning til realøkonomien, samtidig med at principperne om nærhed og proportionalitet fuldt ud overholdes i EU;

11. opfordrer Kommissionen til at tage fuldt hensyn til de vækstområder og områder for skabelse af kvalitetsjob, der er af central betydning for opbygningen af et indre EU-marked, som er gearet til det 21. århundrede, og som tidligere er blevet identificeret af Kommissionen og yderligere præciseret i undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market", som omfatter tjenesteydelser, det digitale indre marked, navnlig e-handel, forbrugerlovgivning, offentlige udbud og koncessioner og fri bevægelighed for varer; opfordrer endvidere Kommissionen til at fuldende det indre marked for transport og energi;

12. mener, at der er behov for at definere et integreret målesystem, der kombinerer forskellige metoder, såsom sammensatte indikatorer, et systematisk sæt af indikatorer og sektorspecifikke værktøjer, til at måle effektiviteten af det indre marked med henblik på at integrere det i det europæiske semester; understreger, at man både for at måle og for at give et incitament til at uddybe det indre marked på de vigtigste prioriterede områder, bør overveje at indføre en overordnet indikator og et mål for denne indikator for så vidt angår integrationen af det indre marked;

13. opfordrer Kommissionen til at indføre en metode for kvantitative mål for reduktionen af administrative byrder på EU-plan; bemærker de positive erfaringer i visse medlemsstater med at fastsætte nettoreduktionsmål med henblik på at sænke overholdelsesomkostningerne; opfordrer til, at denne metode tages op til overvejelse i Kommissionens nye initiativ til nedbringelse af de administrative byrder;

14. bemærker i forbindelse med vurderingen af de økonomiske konsekvenser for det indre marked i det europæiske semester, at der bør gøres en yderligere indsats for at fremme tilvejebringelsen af relevante oplysninger om den anvendte metodologi og de anvendte data med henblik på at sikre troværdigheden og sammenligneligheden af de opnåede resultater, sikre den relevante sammenhæng med efterfølgende vurderinger og identificere huller i de data, der er nødvendige for gennemførelsen af vurderingerne;

15. gentager sin opfordring til, at procedurerne skal sikre tilstrækkelig inddragelse af Europa-Parlamentet i den økonomiske styringscyklus og bane vej for Parlamentets og Rådets vedtagelse af andre foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke styringen af det indre marked, navnlig foranstaltninger, der vedrører de områder, hvor Unionens regelsæt er blevet etableret i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, som er fastsat i artikel 294 TEUF;

16. beklager, at de landespecifikke henstillinger ikke er blevet tilstrækkeligt afstemt med Europa 2020-målene; opfordrer derfor til en mere målrettet indsats for at vejlede og koordinere medlemsstaternes og EU's politikker, fulgt op med de nødvendige specifikke foranstaltninger til at styrke det indre marked og udnytte dets potentiale med henblik på at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og konkurrenceevne samt skabe job, navnlig for unge;

17. mener, at de nationale parlamenters ejerskab af de landespecifikke henstillinger bør styrkes; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen mulighed for at forelægge de landespecifikke henstillinger for de nationale parlamenter, inden de vedtages af Rådet; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvise større engagement i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og omhyggeligt inkorporere EU-målene i deres egne mål på nationalt plan; mener derfor, at medlemsstaterne hvert år bør aflægge detaljerede rapporter om gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger på områder vedrørende det indre marked; gentager endvidere sin anmodning om, at Kommissionen aflægger rapport til Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, den træffer for at sikre fremskridt i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og om de hidtil gjorte fremskridt; opfordrer medlemsstaterne til at redegøre for årsagerne til de betydelige forskelle med hensyn til de landespecifikke henstillinger i Parlamentets kompetente udvalg;

18. konstaterer med tilfredshed, at der i de landespecifikke henstillinger for 2014 lægges vægt på betydningen af at fjerne ubegrundede begrænsninger og hindringer for adgang til nøglesektorerne såsom detailhandel, e-handel og erhvervstjenester; opfordrer indtrængende de pågældende medlemsstater til nøje at overveje disse henstillinger og hurtigst muligt fjerne disse hindringer for væksten på det indre marked;

19. anmoder om, at de kommende landespecifikke henstillinger under det europæiske semesters cyklus afspejler resultaterne af rapporten om integration af det indre marked i langt højere grad og mere konsekvent end tidligere;

20. beklager, at Kommission indtil nu ikke har gjort styrkelsen af det indre marked til en prioritet inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at gøre styringen af det indre marked til et afgørende element i alle efterfølgende faser af processen for det europæiske semester, især hvad angår foranstaltninger med sigte på job, vækst og konkurrenceevne; erindrer Kommissionen om, at et ægte indre marked på disse områder navnlig ville virke fremmende på den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU; anmoder om, at man udnytter de muligheder, som de nye rammer giver, og at de centrale vækstområder og de foranstaltninger, der indgår i akten for det indre marked I og II, udvikles i så fuld udstrækning som muligt, idet opmærksomheden henledes på nødvendigheden af at tage hensyn til borgernes bekymringer og forventninger;

21. understreger behovet for, at EU, medlemsstaterne, regionerne, kommunerne, arbejdsmarkedets parter og de relevante aktører i forbindelse med gennemførelsen og udarbejdelsen af politikker anlægger en integreret tilgang for at fremme den sociale markedsøkonomi;

22. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at sikre fuld anvendelse af EU-midlerne for perioden 2007-2013; bemærker medlemsstaternes og regionernes mulighed for at forme deres politikker og investeringer i perioden 2014-2020 efter sektorer, hvor der skabes mere vækst og beskæftigelse, navnlig for de unge, såsom det digitale indre marked, energi, tjenesteydelser og grøn økonomi, idet der også investeres reelt og kvalitativt i FUI for at sikre alle borgere adgang til netinfrastruktur;

II. Uudnyttet indre markedspotentiale inden for centrale vækstområder

23. minder om, at det indre marked er en hoveddrivkraft for vækst og beskæftigelse og spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; konstaterer imidlertid, at dette potentiale i mange henseender stadig er uudnyttet;

24. minder om følgende tre prioriteter, som er defineret i Europa 2020-strategien:- udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation,

- fremme af en mere ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig økonomi,

- tilskyndelse til en økonomi med høj beskæftigelse, der giver mulighed for at opnå et højt niveau af social og territorial samhørighed;

25. glæder sig over Kommissionens nye tilgang i den årlige vækstundersøgelse for 2015 gående ud på at give et koordineret boost til investeringerne i EU med henblik på at øge den indenlandske efterspørgsel og fremme en mere konkurrencedygtig økonomi; er overbevist om, at det – for at være så ambitiøs som muligt – er nødvendigt at prioritere investeringer, der fremmer den digitale økonomi og frembringelsen af et mere konkurrencedygtigt indre marked i samarbejde med medlemsstaterne;

26. er stærkt bekymret over det faldende niveau for private investeringer i Europa og private investorers manglende tillid, der resulterer i tilbageholdenhed i forhold til at foretage investeringer, især på grund af manglende strukturelle reformer og manglen på en EU-strategi for vækst samt vedvarende barrierer på det indre marked for vækst på områder som EU-handel; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at støtte investeringsplanen og til at bidrage til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, idet de yder et supplement til de beløb, der ydes fra EU-budgettet og EIB, for at styre og tilskynde til investeringer fra den private sektors side;

27. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og alle de relevante aktører til at fokusere på realøkonomien i forbindelse med udformningen og udarbejdelsen af investeringspolitikker, som vil tiltrække private investeringer; opfordrer desuden til, at der investeres i at uddanne både mennesker og virksomheder i den digitale tidsalder, herunder de seneste teknologier i energisektoren, eftersom dette skaber en løftestangseffekt, i at sikre et globalt digitalt net, støtte uddannelse og kvalitet inden for forskning og innovation og i at gøre solide fremskridt med hensyn til at opnå et indre marked inden for transportsektoren, hvilket derved vil give os mulighed for at konkurrere på lige fod med verdens stormagter;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre regelsættet for SMV'er i betragtning af deres jobskabelseskapacitet; opfordrer til, at de muligheder, der præsenteres i Cosme-programmet, maksimeres, ikke alene hvad angår fremme af iværksætterånden i Europa, men også for at forbedre SMV'ers adgang til finansiering og til både europæiske og globale markeder;

29. fremhæver nødvendigheden af at knytte investeringer sammen med innovation og iværksætteri med henblik på at maksimere de muligheder, der ligger i den digitale økonomi og det digitale samfund, og udvikle en intelligent europæisk industripolitik; finder, at investeringerne navnlig bør tage hensyn til SMV’erne, som er de virksomheder, der har vanskeligst ved at få adgang hertil, ligesom der bør træffes konkrete foranstaltninger til støtte for nystartede virksomheder og for socialt iværksætteri og social innovation som en fremtidig kilde til beskæftigelse for unge;

30. fremhæver nødvendigheden af at træffe konkrete skridt til at genoplive iværksætterånden i Europa, hvilket betyder, at SMV'er, herunder navnlig dem, der arbejder i nøglesektorer, må sikres let adgang til kredit; anmoder ligeledes om, at man fremmer finansieringsformer, der kan fungere som alternativ til bankfinansiering;

31. anmoder medlemsstaterne om at gøre en mere målrettet indsats for at orientere deres økonomier i retning af innovation og vækst, eftersom dette vil forberede os på de opgaver og krav, der skal opfyldes i fremtidens digitale æra, og gøre vores virksomheder mere innovative og bedre i stand til at reagere på det globale marked, navnlig via en fuldstændig inkorporation af informations- og kommunikationsteknologier (IKT);

Det digitale indre marked

32. mener, at det som angivet i den årlige vækstundersøgelse 2015, er nødvendigt at gøre fremskridt på det indre marked for at stimulere væksten, skabe kvalitetsjob, holde den europæiske økonomi konkurrencedygtig på verdensplan og skabe fordele for såvel virksomheder som forbrugere; anmoder derfor Kommissionen om at udarbejde en ambitiøs europæisk handlingsplan for e-forvaltning for 2016-2020 og således fortsat støtte målene for Europa 2020;

33. bemærker, at det er vigtigt at investere – inklusive i bredbåndsnet – i opfyldelsen af de prioriterede mål og målsætninger for det vigtige digitale marked; anbefaler, at der afsættes en væsentlig del af den fremtidige investeringsplan på 315 milliarder EUR til målrettede og strategiske investeringer i digitalisering; påpeger endvidere, at den indbyrdes sammenhæng mellem elementer, såsom bred netdækning og gode IKT-færdigheder i befolkningen og erhvervslivet, er afgørende for opnåelsen af et ægte digitalt indre marked; opfordrer EU og medlemsstaterne til at prioritere investeringerne i digitale netinfrastrukturer og i den digitale uddannelse af deres virksomheder og borgere;

34. mener, at fragmentering og manglende juridisk sikkerhed er blandt de største problemer på dette område sammen med den inkonsekvente håndhævelse af eksisterende EU-regler i medlemsstaterne.

35. bemærker, at gennemførelsen af det digitale indre marked kan skabe en yderligere vækst i BNP på 0,4 % (eller 520 milliarder EUR i 2014-priser) i perioden frem til 2020 med en forøgelse af beskæftigelsen på 0,1 %, hvilket svarer til, at der skabes over 223 000 nye job senest i 2020 ifølge de oplysninger, der indgår i undersøgelsen "The Cost of Non-Europe in the Single Market"; mener, at nedbringelsen af barrierer for e-handel, investering i bredbåndsinfrastruktur og udbredelse af nye teknologier såsom 4G og 5G er afgørende for udviklingen af digitale løsninger, eftersom de er afhængige af hurtige og effektive forbindelser; anser vedtagelsen af generelle EU-rammebestemmelser for databeskyttelse og af cybersikkerhedsdirektivet for at være en afgørende forudsætning for at kunne færdiggøre det digitale indre marked inden 2015; opfordrer til, at der foretages investeringer med henblik på at afhjælpe uligheden i adgang til bredbånds- og 4G-net i EU;

36. fremhæver sammenhængen mellem omfattende onlinesalg og stigninger i BNP pr. indbygger og opfordrer derfor indtrængende til, at der gøres fremskridt i opnåelsen af reel grænseoverskridende e-handel og cloud computing; påpeger den afgørende nødvendighed af at bringe opsplitningen i 28 digitale markeder til ophør, sikre den universelle netadgang og gøre netsikkerhed og forbrugertillid til hjørnestenene for det digitale indre marked, idet der uden tillid ikke vil være noget onlinemarked;

37. understreger, at fremskridt på e-forvaltningsområdet ifølge rapporten om ”the cost of non-Europe” kan give besparelser på 100 mia. EUR om året; opfordrer medlemsstaternes til at forstærke og koncentrere deres bestræbelser for at modernisere deres offentlige forvaltninger, således at borgere og virksomheder kan få ekspederet stadig flere sager elektronisk i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder på det indre marked, især på tværs af grænserne;

38. understreger, at der er behov for, at reglerne for EU's indre marked fungerer i praksis i den digitale tidsalder, og at dette indebærer gennemførelse af regler for det indre marked for onlinebetalinger, udvikling af sikre e-løsninger i hele Europa (f.eks. e-fakturering og digital underskrift), reform af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at der skabes klarhed om momskrav, hvor dette er relevant, for at skabe tillid til e-handel, forbedre kvaliteten af oplysningerne til de europæiske forbrugere om deres rettigheder og for at sikre, at det samme niveau for beskyttelse er til rådighed for forbrugere online, som det niveau de er vant til på deres traditionelle markeder;

39. understreger, at revisionen af den seneste ramme for økonomisk styring er en gunstig mulighed for indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at fremme det digitale indre marked, som ikke bare betyder mere vækst og flere job, særlig i SMV-sektoren og blandt unge, men også en fremtidsorienteret og moderne Europæisk Union;

40. mener, at medlemsstaterne må gøre en ekstra indsats for at modernisere deres offentlige forvaltninger ved at sørge for flere og lettere tilgængelige digitale tjenesteydelser for borgere og virksomheder og således reducere udgifter og forbedre effektiviteten og lette det grænseoverskridende samarbejde og gennemføre interoperabilitetsrammer for offentlige forvaltninger;

41. påpeger betydningen af e-identifikation og tillidstjenester for at øge omfanget og kvaliteten af elektronisk udveksling i et vækstperspektiv; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at anvende forordningen på onlinetransaktioner på det indre marked senest den 1. juli 2016;

42. anser forbedringen af digitale kompetencer i Unionen for at være en absolut prioritet;

Fri bevægelighed for varer

43. mener, at fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer stadig har et uudnyttet potentiale for både virksomheder og borgere, når det gælder effektivitet, vækst og jobskabelse;

44. gentager sin støtte til omfattende handels- og investeringsaftaler, der vil kunne støtte og være forenelige med skabelsen af kvalitetsjob for europæiske arbejdstagere, være til direkte gavn for de europæiske forbrugere og åbne nye muligheder for EU-virksomheder, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er), under overholdelse af EU's sociale standarder og standarder i forhold til miljø- og forbrugerbeskyttelse som en nøgle til at skabe nye vækstmuligheder; er af den opfattelse, at Parlamentet skal inddrages tæt i forhandlingerne om reglerne for det indre marked, og at enhver ændring af den eksisterende lovgivning eller indførelse af ny lovgivning fuldt ud skal respektere Parlamentets rolle som medlovgiver;

45. opfordrer medlemsstaterne til at styrke værditilvækstkæden i grænseoverskridende produktion som en afgørende forudsætning for fremme af konkurrenceevne og vækst, jobskabelse og nedbringelse af eksisterende handelshindringer i sektorer, der er relativt omfattende, men ikke er tilstrækkeligt integrerede til at opnå maksimal gavn af de fordele, som det indre marked frembyder;

46. opfordrer til øget overvågning af hindringerne for det indre marked for varer;

Tjenesteydelser

47. understreger, at der bør træffes specifikke politiske foranstaltninger som led i Europa 2020-strategien med henblik på at tackle barrierer i de områder af tjenesteydelsessektoren, der er omfattet af direktivet om tjenesteydelser, samt inden for eksempelvis finansielle tjenesteydelser, og for at lægge mere eksplicit vægt på en uddybning af det indre marked;

48. understreger, at der findes et betydeligt urealiseret vækstpotentiale i servicesektoren, som det klart fremgår af vurderingerne i undersøgelsen "The Cost of Non-Europe in the Single Market", hvor der henvises til omfanget af potentielle gevinster på 337 mia. EUR op til 637 mia. EUR;

49. er af den opfattelse, at eftersom servicesektoren er et af de områder med størst vækstpotentiale i EU, er der behov for at styrke foranstaltningerne til forbedring af konkurrenceevnen i sektoren, herunder detailhandelen, og forenkling af lovgivningen for virksomheder, især SMV'er; understreger betydningen af at sikre den universelle adgang til offentlige ydelser for alle forbrugere, familier og virksomheder;

50. mener, at forbrugerbeskyttelse, valg og konkurrence på området for finansielle tjenesteydelser bør styrkes, idet der i særlig grad tages hensyn til forbrugernes forskellige behov, herunder de mest udsatte forbrugere; mener, at forbrugernes finansielle formåen bør styrkes i betragtning af den betydelige forvirring, der kan opstå med hensyn til finansielle produkter, og de problemer, dette kan medføre for de enkelte forbrugere og det indre marked;

51. gentager behovet for en fornyet indsats for at bekæmpe svig og skatteunddragelse og -omgåelse, og opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på god forvaltning på skatteområdet i såvel den private som den offentlige sektor i EU; understreger, at rapporten om ”the cost of non-Europe” viser, at der kan spares 9 mia. EUR om året ved hjælp af foranstaltninger, såsom standardisering af elektroniske fakturaer og koordinering af grænseoverskridende skattesystemer; hilser meddelelsen fra Kommissionens formand om automatisk udveksling af oplysninger om nationale afgørelser på skatteområdet velkommen; understreger behovet for at styrke og forbedre koordineringen på skatteområdet for at undgå illoyal konkurrence og fordrejning af markedsvilkårene og sikre lige muligheder på det indre marked;

52. glæder sig over Kommissionens erklæring i dens årlige vækstundersøgelse 2015: "Af hensyn til en større retfærdighed er det afgørende, at medlemsstaterne løser problemerne med skattesvig og skatteunddragelse, hvilket også vil give dem bedre mulighed for at inddrive de skatteindtægter, de har krav på";

53. bekræfter sin holdning om, at det samlede niveau for investeringer i forskning og udvikling med henblik på at stimulere innovation, og påpeger forskellene mellem investeringsniveauerne i medlemsstaterne; minder Kommissionen om behovet for at skabe et ægte indre marked for viden, forskning og innovation og for at færdiggøre det europæiske forskningsrum; understreger, at 85 % af de midler, der på nuværende tidspunkt afsættes til innovation, udelukkende anvendes på nationalt plan uden noget grænseoverskridende samarbejde, hvorved muligheden for at skabe europæisk merværdi forspildes;

Offentlige udbud og koncessioner

54. glæder sig over vedtagelsen i 2014 af direktiverne om offentlige indkøb og om tildeling af koncessionskontrakter, der har givet mulighed for at modernisere offentlige udbud i EU, idet bæredygtigheden af de offentlige kontrakter fremmes; påpeger merværdien af direktivet om tildeling af koncessionskontrakter, navnlig ved at lette procedurerne og gøre dem mere gennemsigtige og give SMV'er flere muligheder og således gøre det muligt at overvinde problemerne i disse kontrakter, garantere retssikkerhed, fleksibilitet og gennemsigtighed og støtte udviklingen af økonomiske infrastrukturer og af offentlige tjenester af høj kvalitet;

55. påpeger, at det for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og gennemsigtigheden af investeringerne og de offentlige udgifter er nødvendigt sikre en fuld og hurtig gennemførelse af EU-lovgivningen om offentlige udbud og koncessioner;

56. påpeger behovet for korrekt og rettidig gennemførelse af lovgivning om offentlige udbud og koncessioner; fremhæver betydningen af offentlige udbud og værdien af innovative partnerskaber som en central drivkraft for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig for SMV'er, idet det er nødvendigt at støtte sidstnævnte gennem konkrete foranstaltninger for fremme af konkurrenceevne og innovation;

Forbrugerlovgivning

57. finder det beklageligt, at medlemsstaternes fragmenterede gennemførelse af EU-lovgivningen om forbrugerbeskyttelse resulterer i en uensartet beskyttelse af forbrugerne og i strengheden og timingen af eventuelle håndhævelsesforanstaltninger; mener, at dette begrænser konsekvensen og sammenhængen i de lovgivningsmæssige bestemmelser inden for de samme sektorer eller mellem forskellige salgskanaler;

58. opfordrer Kommissionen til at sikre en hurtig gennemførelse og håndhævelse af lovgivning, såsom direktivet om forbrugerrettigheder og bestemmelserne om alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse, samtidig med at den sikrer nedbringelsen af administrative byrder; opfordrer til, at forbrugerne sikres tilstrækkelig beskyttelse svarende til deres traditionelle markeder i forbindelse med grænseoverskridende salg, og at databeskyttelsen styrkes i den digitale tidsalder, eftersom dette vil bidrage til at øge forbrugernes tillid til onlinekøb; minder om betydningen af en effektiv respekt for forbrugernes digitale rettigheder og behovet for en billig og effektiv klageadgang i tilfælde af tvist;

59. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at tilskynde til bæredygtigt forbrug, navnlig produkters brugstid, og for at bekæmpe praksisser, der sigter mod bevidst at reducere denne brugstid; håber i denne forbindelse på, at Kommissionen udarbejder en sammenhængende handlingsplan;

60. understreger, at direktivet om forbrugerrettigheder markerede et vigtigt skridt fremad med hensyn til at øge retssikkerheden for forbrugere og virksomheder ved onlinetransaktioner og i dag er det vigtigste instrument til forbrugerbeskyttelse i forbindelse med onlinetjenester;

61. bemærker, at der kan opnås yderligere gevinster ved at forbedre det indre markeds funktion, f.eks. hvis der indføres et onlinetvistbilæggelsessystem for forbrugertvister, hvilket ville kunne generere besparelser på ca. 22 mia. EUR;

Energi

62. opfordrer Kommissionen til at sikre et velfungerende indre marked for energi med ikke-diskriminerende markedsadgang og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse samt tilstrækkelige niveauer af sammenkoblingskapacitet og systemdækning;

63. gentager behovet for at øge Europas energisikkerhed gennem diversificering af kilder og forsyningsveje og understreger behovet for at prioritere fuldførelsen af det interne energimarked og standse isoleringen af energiøer inden for Den Europæiske Union;

64. mener, at medlemsstaterne med henblik på at styrke fuldførelsen af det indre marked, integrationen af vedvarende energikilder og forsyningssikkerheden omgående må opfylde et minimumsmål på 10 % af sammenkoblingskapaciteten for elektricitet og ideelt set opnå et niveau på 30 %;

65. mener, at liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er grundlæggende for at styrke forbrugernes stilling, og opfordrer Kommissionen til at sætte forbrugerne i centrum for politikken om EU's indre energimarked;

III. Instrumenter til vurdering af integrationen på det indre marked og styringsværktøjer

66. erkender, at resultattavlen for det indre marked kan betragtes som en bedste praksis for overvågning og evaluering af medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser på det indre marked, da det kan udløse forbedringer og motivere lande til at indhente andre landes forspring; understreger dog samtidig, at denne resultattavle ikke omfatter redskaber til kvalitativ vurdering; understreger betydningen af at forbedre dialogen med og mellem medlemsstaterne for at identificere og tage hånd om den kompleksitet, de oplever i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen for det indre marked; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne, når de anmoder herom, får bedre hjælp til at gennemføre den komplekse lovgivning for det indre marked;

67. bemærker, at der med hensyn til de lovgivningsmæssige resultater på det indre marked ville kunne udvikles en sammensat indikator til at måle det såkaldte "single market gap", dvs. den ekstra byrde, som borgere og virksomheder i grænseoverskridende aktiviteter må bære på grund af en mangel på regler for det indre marked; insisterer på, at en sådan indikator bør gøre det lettere at udforme konklusioner, som kan danne grundlag for politikforslag til EU-institutionerne og medlemsstaterne;

68. tager højde for resultattavlen for den digitale dagsorden som et vigtigt redskab til at evaluere medlemsstaternes fremskridt på dette område; mener, at det sammensatte indeks til at måle det såkaldte "single market gap" bør inkorporere denne resultattavle;

69. opfordrer Kommissionen til at overveje at inkludere forpligtelsen til at gennemføre en systematisk revision af implementeringen, overholdelsen, effektiviteten og formålstjenligheden af retsinstrumenterne, herunder en metode til og kriterier for en sådan revision, i hovedparten af sit forslag til retsinstrumenter på området for det indre marked; mener, at en sådan metode og sådanne kriterier vil give mulighed for en bedre vurdering af, hvorvidt retsinstrumenterne gennemføres, implementeres og håndhæves korrekt, samt hvorvidt og i hvilken grad de bidrager til at opfylde deres mål, og i hvilken udstrækning de er formålstjenlige;

70. støtter oprettelsen af et bæredygtigt indre marked baseret på udvikling af en inklusiv, ressourceeffektiv, videnbaseret økonomi, herunder foranstaltninger med henblik på at fremme innovation af en hvilken som helst art i bæredygtige teknologier, afbalancere forbrugernes og virksomhedernes interesser og foretage forbedringer i forbindelse med en uformel problemløsningsmekanisme for det indre marked, såsom SOLVIT, og samtidig øge offentlighedens kendskab til kvikskranker, så den kan blive mere opmærksom på de forhåndenværende muligheder for at generere vækst og job på det indre marked;

71. anerkender den fortsatte stigning i anvendelsen af portalerne "Dit Europa" og "Dit Europa – Råd og Vink", som bør kunne give alle, der bor, arbejder, studerer og bevæger sig mellem medlemsstaterne i EU, de nødvendige oplysninger;

72. konstaterer med tilfredshed, at det gennemsnitlige underskud med hensyn til gennemførelse af EU-lovgivning i medlemsstaterne er faldet til under den grænse på 1 %, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd, og er nået ned på 0,6 %, hvilket er det bedste resultat siden indførelsen af resultattavlen for det indre marked; fremhæver, at princippet om nultolerance i forbindelse med gennemførelsen af EU-reglerne skal være et maksime for både medlemsstaterne og EU;

73. bemærker, at en korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen er en forudsætning for fuldførelsen af det indre marked; opfordrer derfor Kommissionen til beslutsomt at anvende alle sine beføjelser for at opfylde dette mål og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at håndhæve lovgivningen for det indre marked og overvåge denne håndhævelse, bl.a. gennem regelmæssige kontrolaktioner, og samtidig fortsat overveje problemerne med gennemførelsen og sikre, at lovgivningen er mere effektiv, og at der anvendes efterfølgende vurderinger i større udstrækning og mere effektivt; opfordrer til en mere intensiv overvågning af effektiviteten af forbrugernes rettigheder i det digitale miljø, navnlig når det tages i betragtning, hvor hurtigt krænkelser af forbrugerlovgivningen kan udbredes;

74. erindrer dog om, at processen med traktatbrudsprocedurerne har afsløret en række begrænsninger med hensyn til hurtigt at sætte ind mod og udbedre mangler ved gennemførelsen og anvendelsen af bestemmelser for det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde mere effektivt med Kommissionen med henblik på en hurtigere afgørelse af sager;

75. anerkender, at en manglende gennemførelse kan skyldes kompleksitet i den oprindelige udarbejdelse; understreger derfor behovet for, at såvel den primære som den sekundære lovgivning helt igennem følger principper om bedre lovgivning og anvender korrekt høring, konsekvensanalyser og efterfølgende revisioner;

76. insisterer yderligere på, at alle bestræbelser bør udfoldes på at sikre en mere effektiv anvendelse af procedurerne i tilfælde af brud på EU-lovgivningen for det indre marked, og at medlemsstaterne og Det Europæiske Råd bør fortsætte med yderligere udvikling af overtrædelsesprocedurer i forbindelse med fremtidige revisioner af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; omend det samtidig skal understreges, at traktatbrudsprocedurerne altid bør være en sidste udvej, som kun bør benyttes efter gentagne forsøg på samordning og afhjælpning.

°

°       °

77. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0054.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0130.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0038.


BEGRUNDELSE

Indledning

Det indre marked er et kerneelement i Europas konkurrenceevne og dets største økonomiske styrke. Dette marked med 500 millioner mennesker kan potentielt gøre EU til den globale økonomis kraftcenter. Det giver virksomhederne på tværs af kontinentet et "hjemmemarked", hvor de kan sælge deres varer og tjenesteydelser, det tiltrækker investeringer fra hele verden, og det er udgangspunktet for Europas handel med fjerntliggende markeder.

Krisen har vist, at EU er nødt til at handle for at forbedre sin økonomiske model og genskabe konkurrenceevnen. Dette kræver en kombination af sunde offentlige finanser, strukturreformer og målrettede investeringer. Europa 2020 er EU's strategi for fremme af bæredygtig vækst og jobskabelse, og det indre marked spiller en nøglerolle i denne strategi.

Imidlertid udnytter det indre marked i øjeblikket ikke sit potentiale. EU er nødt til at hjælpe medlemsstaterne med at opnå en langt større grænseoverskridende handel med tjenesteydelser og må omgående træffe foranstaltninger for at holde trit med de skiftende digitale teknologier. Europa har brug for et indre marked, der passer til det enogtyvende århundrede, for at sætte de europæiske virksomheder i stand til at holde sig foran konkurrenterne og give forbrugerne adgang til varer og tjenesteydelser af høj kvalitet fra hele EU. Relancering af det indre marked vil tjene til at genstarte Europas vækst- og beskæftigelsesmotor og i sidste ende give borgerne flere muligheder. Den første udfordring består således i at sætte borgerne i stand til at blive fuldgyldige aktører på det indre marked.

For at få fuld gavn af fordelene ved det indre marked, skal dets regler gennemføres og håndhæves korrekt. Selv om Kommissionen har arbejdet i partnerskab med medlemsstaterne med henblik herpå, viser situationen i dag, at der i høj grad er plads til forbedringer. Selv om det gennemsnitlige gennemførelsesunderskud er mindsket en anelse, tager medlemsstaterne sig god tid (8 måneder i gennemsnit) til at gennemføre direktiver, efter at fristen for gennemførelse er udløbet. Den gennemsnitlige varighed af traktatbrudsprocedurerne er vokset yderligere. Og selv i tilfælde, hvor reglerne formelt er korrekt gennemført, fungerer de ofte ikke godt i forbindelse med den praktiske implementering. Virksomhederne og borgerne forstår ofte ikke deres rettigheder og støder på mange vanskeligheder, når de forsøger at udøve dem.

Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde i marts 2012 behovet for at styrke styringen af det indre marked og forbedre gennemførelsen og håndhævelsen. Tilsvarende opfordringer er kommet fra Europa-Parlamentet.

Dette er den tredje betænkning om styringen af det indre marked fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og indgår i den pakke af tre parlamentsbetænkninger, der beskæftiger sig med det europæiske semester 2015. Den fokuserer især på Kommissionens rapport, "Et indre marked for vækst og jobskabelse", der ledsager den årlige vækstundersøgelse og beskæftiger sig med graden af integrationen af det indre marked.

Opbygning af en søjle for det indre marked i det europæiske semester

En styrkelse af styringen af det indre marked hænger tæt sammen med den konkrete mulighed for at oprette en særlig søjle herfor i det europæiske semester. Ordføreren mener, at koordineringen af økonomi- og beskæftigelsespolitikker bør komplementeres med en grundlæggende del, der omfatter alle de værktøjer til stimulering af realøkonomien, som ellers ikke nødvendigvis vil indgå i den overordnede koordinering af det europæiske semester. En sådan indre markedssøjle bør omfatte et sæt klare prioriteringer i relation til realøkonomien og de centrale vækstområder.

Ordføreren tilskynder derfor til, at arbejdet i Rådet for Konkurrenceevne tilrettelægges på en sådan måde, at det direkte sigter mod at gøre de prioriterede målsætninger, som er relevante for realøkonomien, gældende i det europæiske semester. Opfyldelsen af disse prioriterede målsætninger er afgørende for at stimulere væksten og jobskabelsen og slå bro over den aktuelle kløft i forhold til at nå målene i Europa 2020-strategien og samtidig udnytte det indre markeds fulde potentiale med hensyn til at sikre økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne i og uden for euroområdet, såvel i centrale som perifere områder i EU. Det italienske formandskabs initiativ til en "ny tilgang til det indre marked" i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien er et skridt i den rigtige retning.

Ordføreren har lagt særlig vægt på centrale vækstområder, hvis potentiale for økonomisk genopretning og konvergens er relevant, med henblik på yderligere at komplettere og uddybe det indre marked og samtidig styrke beskyttelsen af borgernes rettigheder. For at opnå disse mål er rent kvantitative statistikker over gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked ikke tilstrækkelige. Det er nødvendigt at fokusere på kvaliteten af, hvordan lovgivningen gennemføres i medlemsstaterne, baseret på specifikke nøgleindikatorer udviklet på EU-plan for sektorer af det indre marked.

Ordføreren mener, at styringen af det indre marked skal forbedres, hvis det skal udfylde sin rolle som EU-motor for vækst og beskæftigelse, men også for at tilvejebringe et benchmark for viljen til strukturreformer i medlemsstaterne. Dette indebærer genindførelse af politisk tilsyn på højeste niveau uden kunstige sondringer mellem, hvad der sker på EU-plan, og hvad der sker på medlemsstatsplan, samt udvikling af mere effektive redskaber til at sikre, at det indre marked er til gavn for såvel borgere som virksomheder.

Ordføreren understreger, at alt for mange af de problemer, som virksomheder og borgere støder på i det indre marked, stadig ikke er løst, eller kun er blevet løst med urimeligt store tidsmæssige og økonomiske omkostninger. For at få det indre marked til at fungere i praksis har virksomheder og borgere brug for at kende deres rettigheder og muligheder og være i stand til at gøre effektiv brug af dem.

For at gøre håndhævelsen af lovgivningen for det indre marked mere effektiv er der et presserende behov for at videreudvikle og styrke de eksisterende mekanismer og opnå bedre synergier mellem dem. Der bør tages skridt til at sikre, at problemer effektivt kan løses på nationalt plan og så vidt muligt ad uformelle kanaler. Dette skaber flere muligheder for forbrugerne, etablerer kvalitetsstandarder og stimulerer til mere konkurrencedygtige priser. Styrkelse af konkurrenceevnen og skabelse af nye muligheder i det digitale indre marked er centrale aspekter af revitaliseringen af dette fælles økonomiske område.

I Kommissionens rapport om det indre markeds integrationsgrad, som ledsager den årlige vækstundersøgelse, er der allerede peget på problemer og mangler. Den bør dog også omfatte et tydeligt sæt prioriteter vedrørende realøkonomien samt effektive foranstaltninger til fremme af vækst og konkurrenceevne.

Ordføreren er ligeledes overbevist om, at koordineringen af det indre markeds prioriteter i forbindelse med det europæiske semester bør forankres i en dybere demokratisk proces med fuld inddragelse af de nationale parlamenter, respekt for Europa-Parlamentets prærogativer og passende inddragelse af arbejdsmarkedets parter og alle andre interesseparter.

Det indre markeds uudnyttede potentiale på centrale vækstområder

I Kommissionens meddelelse om bedre forvaltning af det indre marked, og i undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market", der blev udarbejdet for IMCO-udvalget, blev de vækstområder, som var af central betydning for en forbedring og uddybning af det indre markeds funktionsmåde, via en metode, der skulle evalueres og revideres regelmæssigt, identificeret som værende følgende: fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, offentlige udbud og koncessioner, det digitale indre marked, den samlede forbrugerlovgivning samt energi og transport.

Ordføreren mener, at dette fortsat er prioriterede områder, og at der bør gøres fornyede koordineringsbestræbelser. Hun mener endvidere, at disse områder bør suppleres og kombineres med andre aspekter, som udelukkende vedrører politikker om det indre marked, hvor der bør fremsættes andre foranstaltninger og forslag.

Denne betænkning giver anledning til at vurdere status for de vigtigste forslag og overveje den vigtige rolle, de tillægges for et velfungerende indre marked.

Instrumenter til vurdering af integrationen af det indre marked og styringsværktøjer

I lyset af de mange regler, som allerede findes for det indre marked, bliver det stadig vigtigere at gennemføre og håndhæve disse regler korrekt for at kunne bidrage effektivt til den økonomiske genopretning. Men statistikken for medlemsstaternes gennemførelsesunderskud med hensyn til reglerne for det indre marked samt det stigende antal traktatbrudsprocedurer giver grund til bekymring og viser med al tydelighed, at vi stadig ikke får fuld gavn af fordelene ved et gennemført indre marked.

Selv om gennemførelsen af EU-lovgivningen i den nationale lovgivning blot kan opfattes som et rent lovgivningsteknisk tiltag i medlemsstaterne, er der store muligheder for at forbedre styringen af det indre marked også i denne fase.

Ved at gennemføre alle foranstaltninger i forbindelse med en EU-retsakt på én gang og i fællesskab vil gennemførelsen blive mere gennemsigtig og sammenhængende ved at afspejle den aftale, der er indgået på EU-plan. Selv om der desuden allerede findes instrumenter til at sammenligne bestemmelserne i direktiver vedtaget på EU-plan med de tilsvarende bestemmelser på nationalt plan, er deres merværdi i gennemsigtighedshenseende næsten ikke blevet udnyttet.

Konklusion

I lyset af de mange regler, der er gældende for det indre marked, er det oplagt, at ikke alle er lige relevante eller har samme konsekvenser for borgere og virksomheder. Under ideelle forhold ville samtlige disse bestemmelser blive gennemført og overvåget i lige stort omfang, men i realiteten er det, for at opnå konkrete forbedringer for det indre marked, nødvendigt at udpege de centrale vækstområder, hvor der skal træffes foranstaltninger. Det foreslås i den forbindelse især at fokusere på den økonomiske relevans og vækstmulighederne i de specifikke områder og instrumenter. Selv om antallet af nøgleområder og instrumenter bør begrænses yderligere, vil en årlig gennemgang af disse prioriteter give mulighed for at afspejle disse områders aktuelle betydning og reagere på den seneste udvikling og konsekvenserne for det indre marked.

På baggrund af disse overvejelser mener ordføreren, at der for at opnå konkrete forbedringer er behov for en tydeligere og mere stringent styring af det indre marked. Til dette formål er det relevant at skabe gennemsigtige og forudsigelige rammer, som i passende omfang og løbende afspejler medlemsstaternes eventuelle negative og positive resultater i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningen. Som tidligere krævet i IMCO's betænkninger bør en sådan stringent styring af det indre marked organiseres inden for rammerne af en årlig styringscyklus for det indre marked og vurderes i lyset af det europæiske semester. I lyset af det indre markeds økonomiske betydning ville en regelmæssig vurdering af situationen omkring dette give merværdi til disse vurderinger og fuldende billedet.

Ordføreren er af den opfattelse, at de foreslåede foranstaltninger, et stærkt lederskab i alle EU-institutioner og et tydeligt politisk ejerskab fra medlemsstaternes side vil skabe en stærkere styring af det indre marked, som vil bidrage til at fjerne de resterende restriktioner og give aktørerne mulighed for at høste alle fordelene af de fire frihedsrettigheder.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.1.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Antanas Guoga, Sergio Gutiérrez Prieto, Eduard-Raul Hellvig, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Jiří Maštálka, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lucy Anderson, Pascal Arimont, Othmar Karas, Emma McClarkin, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Igor Šoltes, Ivan Štefanec

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik